Kvalitet I Dagtilbud i Slagelse Kommune - KIDS

Transkript

1 Kvalitet I Dagtilbud i Slagelse Kommune - KIDS tirsdag den

2 Turnusanalyse på dagtilbudsområdet INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Indledning Workshops det vi fik med Hvor kan vi forbedre den oplevede kvalitet Hvor kan vi forbedre den pædagogiske kvalitet Hvor kan vi forbedre den organisatoriske kvalitet Projektgruppens vurdering og analyse Sammenfatning og de næste skridt Kvalitetsfaktorer pædagogisk læreplan - tilsyn Arbejdsgruppe Observationer det kollegiale kritiske blik Pædagogisk kodeks i Slagelse Kommune... 8

3 1. Indledning Som opfølgning på dialogmødet i november 2011 og for at få et godt afsæt til den fortsatte Turnusanalyse havde vi tirsdag den 24. januar 2012 inviteret ledere af alle dagtilbud fra 0 10 år til - sammen med 2 medarbejdere - at være med til at sætte fokus på Kvalitet i dagtilbud. Mødet blev afholdt på Slagelse Pædagogseminarium. Der deltog 140 medarbejdere til en rigtig spændende og udfordrende dag. Som oplægsholdere havde vi inviteret Charlotte Ringsmose, professor ved Institut for uddannelse og pædagogik, Århus Universitet til at sætte fokus på Hvad ved vi om kvalitet i dagtilbudsydelsen. Charlotte Ringsmose pegede på 7 elementer, som udgør afsættet for at arbejde med kvalitetsudvikling i dagtilbudsydelsen: - Dialog med børnene konflikter løses gennem samtale - Samvær med vedvarende fælles opmærksomhed med børnene - Forældreinvolvering - Uddannet personale - Viden om hvordan små børn lærer og udvikler sig - Stimulerende miljøer - Der veksles mellem børne- og vokseninitierede aktiviteter - Et andet centralt element, som Charlotte pegede på, som afgørende for børns udvikling af læring var det man kunne døbe fokus-trekanten : dig selv den anden om noget Charlotte Ringsmose lagde desuden vægt på vigtigheden i at skabe inspirerende læringsmiljøer, samt rum som tydeligt signalerede til børnene, hvordan de kan bruges. Derudover var også Jimmy Krab, projektleder CUPP, UCSJ inviteret til at komme med oplæg om: Forudsætninger for en stærk faglig kultur. Side1/9

4 Jimmy Krab tog sit udgangspunkt i, hvordan det kan lykkes at skabe sammenhæng mellem det symbolske og det praktiske mesterskab. Ved denne kobling sikres, at praksis og de erfaringer der gøres i dagligdagen bliver relateret til den teoribaserede viden gennem løbende evaluering. Eksempelvis skal de pædagogiske læreplaner ikke blot være symbolske ved at blive udarbejdet af lederen, men faktisk få sit rodfæste i praksis ved inddragelse af det pædagogiske personale. De to oplægsholderes input, har naturligvis en vis indflydelse på resultatet fra de efterfølgende workshops. 2. Workshops det vi fik med Deltagerne blev gennem flere workshops bedt om at komme med udsagn om Hvad gør vi godt i dag hvilken kvalitativ ydelse leverer vi. Gennem opsamling fra de skriftlige produkter, kom der ganske mange udsagn, hvor deltagerne satte fokus på, hvad de mente, der fungerede godt i dag. Udsagnene spænder vidt, men et gennemgående træk er, at dagtilbuddene er gode til at skabe relationer mellem børn og voksne. Udgangspunktet tages i det enkelte barn, og personalet er gode til at skabe nærhed for børnene, samt bruge hinanden indbyrdes til sparring på vanskelige udfordringer. En deltager formulerer desuden: Vi er gode til at gemme på gode oplevelser. Skrive det ned så vi ved, om vi skal gøre det igen 2.1. Hvor kan vi forbedre den oplevede kvalitet Personalet oplever at arbejde med at fortælle den gode historie i det daglige arbejde - primært til forældrene. Der kan fortælles flere gode historier, og disse kan komme bredere ud til politikere, forældre og andre steder, hvor det giver mening. Slagelse Kommune bør endvidere have den ambition at blive den bedste børnekommune og ikke nøjes med at være den næstbedste. Udsagnene handler om, i højere grad at synliggøre det, institutionerne er gode til og sikre et højt kommunikationsniveau, hvor den faglige udvikling og læringstænkningen er i centrum. Det er vigtigt at medinddrage forældrene mere i forventningsafstemninger i forhold til det pædagogiske arbejde og som en ressource til børnegruppen. Personalet peger desuden på nødvendigheden af at stramme op på mødeafvikling, hvor indhold og form kan nytænkes. Det påpeges, at der skal arbejdes på at indrette stimulerende miljøer, samt at bruge input fra andre institutioner. Side2/9

5 Derudover er der flere udsagn, der opfordrer til, at det skal være mere selvfølgeligt at udtrykke sin undren om hinandens praksis og prioriteringer, samt at reflektere over det symbolske og praktiske mesterskab. Forældrene skal have det ansvar tilbage, der hører forældrerollen til og personalet skal være tydelige i udmeldingerne til forældrene. Det udtrykkes, at ledelse og personalegruppe skal arbejde på at tænke innovativt i forhold til rammer og ressourcer og være mere bevidste om personalets professionelle rolle Hvor kan vi forbedre den pædagogiske kvalitet Refleksion, evaluering samt større skriftlighed kan være med til at hæve den pædagogiske kvalitet. Desuden kan fokus på de enkelte børns udviklingsbehov koblet med arbejdet med at udvikle et stimulerende miljø og fokus på relationerne, give en kvalitetsforøgelse. De enkelte medarbejderes teoretiske viden skal sættes i spil, ved ex. at tage forskellige problemstillinger op, arbejde med dem og herefter ændre den pædagogiske praksis. Medarbejdernes kompetencer kan udvikles ved at lære af hinanden og personalet kan fortsat blive bedre til at inkludere alle børn. Accept og respekt af hinandens forskellighed, samt refleksion over egen rolle kan udvikle professionalismen. Dette kan evt. gøres via videooptagelser. Læringsmiljøerne skal være inspirerende og de voksne skal gå foran med at skabe rum der pirrer og udvikler børns fantasi. Det pædagogisk uddannede personale har en særlig forpligtelse til at kommunikere faglighed til det ikke uddannede personale, hvilket er med til at skabe en faglig kultur. Læringsmiljøet på legepladsen skal optimeres og evalueringen af læreplansarbejdet skal i højere grad inddrages i det fremtidige pædagogiske arbejde. Der skal skabes opmærksomhed på vanetænkning, sådan at der sikres fokus på nytænkning. Det gøres bl.a. ved at tydeliggøre skrevne såvel som uskrevne regler og skabe en fælles forståelse af disse Hvor kan vi forbedre den organisatoriske kvalitet Børnehaveklassebørn kunne lette overgangen til skolen, ved at komme på besøg i dagtilbuddet til de ældste børnehavebørn. Ud fra personalegruppens refleksioner skal der skabes læringsrum, der er mobile og fleksible, og som tilgodeser barnets udvikling. Der skal være en bedre udnyttelse af uderummet med igangsættelse af flere aktiviteter, bl.a. i vinterperioden. Side3/9

6 Ved rekruttering af nye medarbejdere er det vigtigt at have gjort sig klart hvilken profil, der er behov for i dagtilbuddet. Dermed skabes mulighed for at udnytte hinandens ressourcer til bl.a. fælles projekter. Der skal skabes mere arbejdsro med tid til refleksion og implementering til både ledere og medarbejdere. Der skal være mere fordybelse og langsommelighed, specielt i vuggestueafdelingen. Der skal være tidspunkter, hvor personale og børn ikke forstyrres. De fastsatte mål skal være til gavn for børnene, og ikke for forvaltningen. Der skal sættes færre projekter i gang. Ved at give hinanden konstruktiv kritik, bruge supervision samt observation af andre fagpersoner kan den pædagogiske praksis udvikles. Flere peger på at arbejde mere aldersopdelt, samt det at arbejde målrettet og struktureret i forhold til barnets alder. Det er vigtigt at fastholde de beslutninger, der tages, og der skal skabes tid til at erfarings- og vidensdele. Der skal skabes tid til at følge op på egen praksis samt skabe rammer, der giver alle mulighed for at deltage i diskussioner på møder. Optimere viden om børns udvikling fra 0 6 år ved kompetenceudvikling i form af mere uddannelse bl.a. gennem deltagelse i PD-moduler. Medarbejderne skal være i en proces, hvor der er åbenhed, og hvor det at forholde sig kritisk til sin egen praksis bliver positivt og kan gøres til genstand for refleksion. Der skal arbejdes på at udvikle en bedre systematik i arbejdet som virker. Der skal være fokus på inklusion, hvor også gråzonebørn spottes. 3. Projektgruppens vurdering og analyse Arbejdet med kvalitet i det pædagogiske felt er meget vanskeligt. Det pædagogiske arbejde bor i det individ, der virkeliggør de pædagogiske mål gennem den pædagogiske praksis. Derfor vil en afdækning af holdninger til pædagogisk kvalitet være meget påvirket af alder, uddannelse, opgave, kultur, historie, erfaringer mv. Det har også påvirket tilbagemeldingerne fra denne dag. Samtidig er der dog en række tilbagemeldinger og input der peger i samme retning. Det er et rigtig godt afsæt for det videre arbejde og for at skabe resultater i forlængelse af turnusanalysen. Det er sammenfattet i næste afsnit. Der er én ting, der fremstår tydeligt for projektgruppen efter tirsdagen i uge 4. Det er, at den pædagogiske kvalitet findes i relationen mellem børnene og de voksne og det er lige præcis så påvirkeligt og komplekst, som det lyder. Side4/9

7 Det giver mening, at vi som en del af turnusanalysen beskriver og kvalificerer de rammer, redskaber, kulturer, kompetenceudviklingsmål, ledelsesopgaver og medarbejderansvar, der skaber grundlaget for et langsigtet udviklingsfokus for kvaliteten i dagtilbud i Slagelse Kommune. Man kan sige, at vi skal så forsøge at indfange de faktorer og emner/temaer, som påvirker kvaliteten og som vi sammen kan påvirke. 4. Sammenfatning og de næste skridt Med udgangspunkt i ovenstående peger projektgruppen på nedenstående fremadrettede indsatser og tiltag. Det skal samtidig understreges, at forslagene har afsæt i både det forskningsmæssige grundlag, og input fra de mange deltagere på tirsdagen i uge Kvalitetsfaktorer pædagogisk læreplan - tilsyn Projektgruppen anbefaler, at der som grundlag for det videre arbejde med kvaliteten i dagtilbudsydelsen i Slagelse Kommune, skabes en strukturmæssig sammenhæng mellem de 7 kvalitetsfaktorer (som beskrevet ovenfor jf. Charlotte Ringsmose), den pædagogiske læreplan, det konstruktive pædagogiske tilsyn, opfølgningen på Center- og virksomhedsniveau samt styringsværktøjerne. Arbejdstitlen kunne være kvalitetstrekanten. Formålet med kvalitetstrekanten er at sætte fokus på de kendte faktorer, som forskningen peger på, har betydning for kvaliteten, bringe den pædagogiske læreplan i centrum for styringen af pædagogikken på virksomhedsniveau og endeligt at skærpe opmærksomheden på, at alle rammesættende styringsværktøjer skal understøtte kvalitet og udvikling. Kvalitetstrekanten er skitseret på næste side. Side5/9

8 4.2. Arbejdsgruppe Arbejdet med kvalitetstrekanten vil i udgangspunktet kræve en kritisk gennemgang af hele arbejdet med de pædagogiske læreplaner. Det var der fokus på om tirsdagen i uge 4, ligesom den seneste evaluering af arbejdet med de pædagogiske læreplaner har vist et behov for, at den pædagogiske læreplan i langt højere grad bliver styrende for den daglige pædagogiske praksis. Projektgruppen vil derfor anbefale, at der nedsættes en tværgående arbejdsgruppe bestående af medarbejdere, virksomhedsledere, konsulenter fra Center for Dagtilbud, repræsentanter fra BUPL og FOA samt evt. eksterne eksperter. Arbejdsgruppens opgave skal være: At tænke ud af boksen i forhold til hvordan der bliver arbejdet med de pædagogiske læreplaner Give forslag til hvordan der kan skabes bedre sammenhæng mellem de 7 kvalitetsfaktorer og læreplanstemaerne Side6/9

9 Komme med forslag til hvordan den pædagogiske læreplan kan kobles med tilsyn, LUS, MUS mv. Komme med forslag til nye måder den pædagogiske læreplan kan være styrende og målsættende for den daglige pædagogiske praksis Give anbefalinger til hvordan den pædagogiske læreplan kan medvirke til at sikre en kontinuerlig opfølgning på læringsmiljøet både inde og ude Komme med gennemarbejdede forslag til hvilke styrings- og evalueringsværktøjer der skal understøtte arbejdet med de pædagogiske læreplaner Udarbejde forslag til en digitalisering af arbejdet med pædagogiske læreplaner i Slagelse Kommune 4.3. Observationer det kollegiale kritiske blik Både ledere og medarbejdere peger på behovet for øjne ude fra, når det kommer til virksomhedernes arbejde med at vurdere og analysere den pædagogiske praksis. Det er et emne, der har været omtalt og beskrevet i flere år bl.a. i flere virksomhedsaftaler men som ikke for alvor har fået det nødvendige fokus. Hverken ledere eller medarbejdere kan forklare hvorfor men det er tydeligt, at det er et svært område. Samtidig gemmer der sig her en masse udviklingspotentiale. Når det gælder den daglige pædagogiske praksis, kan de observationer, der skal danne grundlag for de konstruktive spørgsmål og den kollegiale undren, både ske internt i virksomheden og på tværs med andre virksomheder. Når det gælder ledelsesopgaven vil der være behov for aftaler med andre virksomheder. Det er projektgruppens vurdering, at der er behov for at understøtte og kickstarte arbejdet med observationer i virksomhederne. Det gælder både mellem medarbejdere og ledere. Erfaringerne viser, at det er et rigtig svært område. Der er mange ting på spil for alle parter, og det er svært at komme i gang. Der er meget lidt, der tyder på, at et centralt tiltag vil have nogen nævneværdig effekt. Der er brug for involvering og gode erfaringer. Er der behov for systematik og systematisk planlægning? Projektgruppen foreslår i forhold til observationer, at det skal lægges ud i ledernetværkene at sørge for at bytte medarbejdere. Det foreslås, at et sådant bytte sker umiddelbart op et personalemøde, så medarbejderen udefra kan beskrive sine oplevelser for medarbejdergruppen. Hvad har jeg set? Pligt i netværkene til at melde tilbage til Center for Dagtilbud, hvordan opgaven løses (hvem bytter med hvem, og hvornår?). Side7/9

10 4.4. Pædagogisk kodeks i Slagelse Kommune Arbejdet med at videreudvikle den pædagogiske kvalitet vil være en kontinuerlig proces. Det arbejde skal fortsætte og styrkes hele tiden. Det er projektgruppens vurdering, at udviklingsarbejdet med egen praksis kræver et kritisk syn på netop egen praksis. Hvorfor ellers udvikle den? Det er en ganske vanskelig opgave, der er påvirket af rigtig mange faktorer. Det kan være virksomhedens historie, medarbejdernes holdninger, ledelsen indstilling, kulturen, de pædagogiske traditioner osv. Tilbagemeldingerne fra personalet tyder ganske enkelt på, at det kan være overordentligt vanskeligt simpelthen fordi det ikke er legitimt på virksomheden. Projektgruppen anbefaler at der skal udarbejdes et udkast til kodeks for det pædagogiske arbejde i dagtilbud i Slagelse Kommune, der kan sendes til kommentering/høring på hele dagtilbudsområdet. (Et kodeks er et ideal og består af målsætninger og handlemuligheder). Det færdige kodeks skal være det grundlag, som det pædagogiske arbejde hviler på, og som legitimerer det nære udviklingsarbejde på virksomhederne herunder arbejdet med observation og konstruktiv kollegial sparring. Side8/9

11 Versionsnr.: 1, d. 30. januar 2012 Forfatter: BJ/AMR Oprettelsesdato: 8. februar 2012 Godkendelsesdato: Godkendelsesdato Dokumentsti: C:\Data\KMD\KMD.AQ.EdhSager\CM\REDIGER\d- 0330_2012_ Sag_ _ Tirsdag_den_ docx.63 Side9/9