Kursusbeskrivelse Periode 3 - Forårssemesteret Velfærdsstaternes opståen og udvikling

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Kursusbeskrivelse Periode 3 - Forårssemesteret 2004. Velfærdsstaternes opståen og udvikling"

Transkript

1 Kursusbeskrivelse Periode 3 - Forårssemesteret 2004 Forløb 3 Velfærdsstaternes opståen og udvikling Det Samfundsvidenskabelige Basisår ved Aalborg Universitet

2 Indholdsfortegnelse Velfærdsstaternes opståen og udvikling... 3 Velfærdsstaternes opståen og udvikling - teorier, begreber og forklaringer Del 1 Drivkræfter bag velfærdsstaternes opståen og udvikling... 4 Del 2 Medborgerskabets historie... 4 Del 3 Velfærdsmodeller - begreber til forklaring af forskelle mellem landene... 4 Del 4 Velfærdsstatsmodeller og -dynamikker... 5 Historisk kronologiske analyser af velfærdsstaternes opståen og udvikling i Europa - del Del 5 Velfærdsstaternes rødder i det 19. århundrede... 6 Del 6 Mellemkrigstiden... 6 Del 7 2. Verdenskrig og formulering af velfærdstatsprojektet i England... 6 Del 8 Velfærdsstaternes guldalder... 7 Velfærdsstaten mellem fortid og fremtid - del Del 9 Velfærdsstaternes nutidige forandringer set i historisk perspektiv ( sti-afhængighed )... 7 Del 10 Velfærdsstaternes forandringer i EU/globalt perspektiv... 8 Eksempler på projektemner... 8 liste...9 2

3 PROJEKTFORLØB 3 Velfærdsstaternes opståen og udvikling Ifølge studieordningen har projektforløbet følgende formål og indhold: Formål At forklare velfærdsstaten som samfundsmodel i det 20. århundrede og opkomsten af forskellige velfærdsstatsmodeller i Europa. I tilknytning hertil diskuteres en række definitioner på velfærdsstat, samt begreber af relevans for velfærdsstaternes historie. Indhold - Velfærdsstatens rødder i det 19. århundrede: Industrialisering, demokratisering og nationsdannelse. Filantropi og de første statslige ordninger - Velfærdsstatens udvikling i det 20. århundrede. Reaktion på krisen i 1930'erne? - Forskellige velfærdsstatstypers udvikling efter 2. Verdenskrig. Hvorfor udvikles forskellige modeller (en kontinentaleuropæisk, en nordisk m.v.)? - Velfærdssamfundets realisering i 1960'erne og 1970'erne? - Velfærdsstat, velfærdssamfund, nye udfordringer og sociale problemer, samt nye løsninger fra 1980'erne og frem til i dag? Formålet med forløbet er at give indsigt i velfærdsstater og demokratier som historisk foranderlige fænomener, resultater af kontinuerlige økonomisk-sociale og politiskkulturelle processer og kampe, hvis udfald ikke var/er givet på forhånd. Form Projektforløbet består af: Indledende forelæsninger/seminarer 3 ECTS Metodeseminarer 2 ECTS Projektarbejde 15 ECTS Indhold Forløbet indledes med ca. 10 forelæsninger/seminarer fordelt på 3 blokke, hvoraf blok 1 og 3 afholdes som forelæsninger, blok 2 som seminarer i grupper på ca. 50 studerende. Velfærdsstaternes opståen og udvikling - teorier, begreber og forklaringer v/per Boje, Erik Christensen og Per H. Jensen 3

4 - Pierson, Christopher & Francis G. Castles (eds.)(2000): The Welfare State Reader. Cambridge: Polity Press (kan købes i Centerboghandlen) Del 1 Drivkræfter bag velfærdsstaternes opståen og udvikling v/per Boje Formålet med forelæsningen er at give en forståelse af begrebet velfærdsstat og en første introduktion til opfattelser af baggrunden for velfærdsstatens fremvækst. Dette vil ske dels på baggrund af en omtale af samfundsvidenskabelige bud på velfærdsstatens kerne og skiftende grænser dels på baggrund af en diskussion af en historisk tolkning af velfærdsstatens funktion i den danske historiske udvikling. - Flora, Peter & Heidenheimer, Arnold J., The Historical Core and Changing Boundaries of the Welfare State s , i Flora, Peter og Arnold J. Heidenheimer: The Development of Welfare States in Europa and America, Transaction Publishers, London Mørch, Søren: Den sidste Danmarkshistorie. 57 fortællinger af fædrelandets historie, Gyldendal 1996, Syvende afsnit: Velfærdsstaten, s Del 2 Medborgerskabets historie v/erik Christensen Velfærdsstaternes udvikling må forstås som del af det moderne demokratis udvikling. Først blev det civile demokrati (medborgerskab) udviklet, siden det politiske og derefter det sociale (velfærdsstaten). Hvorledes kan man forstå dynamikken i demokratiets udvikling og udviklingen i forholdet mellem rettigheder og pligter i medborgerskabet? Hvorledes har forholdet mellem demokratiet og kapitalismen udviklet sig? - Marshall, T. H., Citizenship and Social Class, s i Pierson, Christopher & Francis G. Castles (eds.) (2000): The Welfare State Reader. Cambridge: Polity Press. Del 3 Velfærdsmodeller - begreber til forklaring af forskelle mellem landene v/per H. Jensen Formålet er at redegøre for forskellige principper for velfærdsstatens organisering. Der vil blive skelnet mellem den residuelle, præstationsorienterede og institutionelle velfærdsstatsmodel. Der vil blive argumenteret for, at vi i Danmark har en institutio- 4

5 nel velfærdsstatsmodel. Men der vil også blive redegjort for, hvorledes den danske velfærdsstat har residuelle og præstationsorienterede prægninger. - Briggs, Asa, The Welfare State in Historical Perspective, s og Titmuss, Richard Universalism versus Selection, s i Pierson, Christopher & Francis G. Castles (eds.)(2000): The Welfare State Reader. Cambridge: Polity Press, - Titmuss, Richard, (1974): Social Policy. London, Allen and Unwin, s Del 4 Velfærdsstatsmodeller og -dynamikker v/per H. Jensen Det vil blive diskuteret, hvorfor man i forskellige lande har forskellige velfærdsstatsmodeller. Særligt vil der blive lagt vægt på, hvorledes forskellige klassekoalitioner og politiske ideologier har frembragt forskellige typer velfærdsstater, ligesom det vil blive diskuteret, hvorledes velfærdsstater tenderer til at reproducere de politiske kræfter, der har produceret velfærdsstaten. - Korpi, Walter: The Power Resources Model, s og Esping-Andersen, Gøsta: Three Worlds of Welfare Capitalism, s og Leibfried, Stephan: Towards a European Welfare State? s i Pierson, Christopher & Francis G. Castles (eds.)(2000): The Welfare State Reader. Cambridge: Polity Press. Historisk kronologiske analyser af velfærdsstaternes opståen og udvikling i Europa - del 5-8 v/per Boje, Lars Andersen, og Klaus Petersen Seminarernes formål og indhold Der lægges vægt på a) samspillet mellem strukturelle ændringer og politiske aktører i bred forstand, inkl. sociale bevægelser og den fremvoksende samfundsvidenskab, og b) klasse-, køns- og etniske konflikter og den måde, disse konflikter formuleres på i den politiske debat, herunder politiske aktørers skiftende forestillinger om relationer mellem på den ene side staten og på den anden side markedet og familien/det civile samfund. - Christiansen, Niels Finn & Klaus Petersen (eds.): The Nordic Welfare States Scandinavian Journal of History, Vol. 26, No. 3, (kan hentes på AUB's hjemmeside fra AAU-opkoblede PC'er) 5

6 Del 5 Velfærdsstaternes rødder i det 19. århundrede v/lars Andersen Seminarets form og indhold Fokus på industrialisering, demokratisering og nationsdannelse - det sociale spørgsmål / arbejderspørgsmålet og kvindespørgsmålet Filantropi og de første statslige ordninger, kommunesocialisme Tyskland i 1880'erne og Danmark/Norden Knudsen, Tim: De nordiske statskirker og velfærdsstaterne, s og Lützen, Karin: Den borgerlige filantropi som forudsætning for velfærdsstaten, s og Petersen, Jørn Henrik: Gårdmandsvenstre - velfærdsstatens far, s i Petersen, Klaus (red): 13 historier om den danske velfærdsstat, april 2003, Syddansk Universitetsforlag. Del 6 Mellemkrigstiden v/knud Knudsen Seminarets form og indhold Økonomisk krise og befolkningsspørgsmålet Danmark/Norden - udblik til Tyskland, England og Frankrig - Banke, Cecilie Felicia Stokholm: Manden som kom cyklende med velfærdsstaten s og Kolstrup, Søren: Kommunen velfærdsstatens spydspids, begge i Petersen, Klaus (red): 13 historier om den danske velfærdsstat, april 2003, Syddansk Universitetsforlag. - Kolstrup, Søren: Den tidlige danske velfærdsstat i komparativ belysning Del 7 2. Verdenskrig og formulering af velfærdstatsprojektet i England v/per Boje Seminarets form og indhold Politiske konflikter om residual eller institutionel model Udblik til Tyskland (præstationsmodellen) - Lidegaard, Bo: Velfærdsstaten som en dansk overlevelsesstrategi, s i Petersen, Klaus (red): 13 historier om den danske velfærdsstat, april 2003, Syddansk Universitetsforlag. - Baldwin, Peter: The politics of social Solidarity. Class bases of the European Welfare state , Cambridge University Press, Cambridge 1990, s

7 - Christiansen, Niels Finn & Klaus Petersen (eds.): The Nordic Welfare States Scandinavian Journal of History, Vol. 26, No. 3, 2001, s (kan hentes på AUB's hjemmeside fra AAU-opkoblede PC'er) Del 8 Velfærdsstaternes guldalder v/klaus Petersen Seminarets form og indhold Den nordiske (institutionelle) model - en model med 5 varianter, ca /80. Politiske konflikter om fordelings- eller vækstpolitik - den kolde krig og kønsspørgsmålet - Christiansen, Niels, Finn og Klaus Petersen: Preface, og Lundberg, Urban og Klas Åmark: Social Rights and Social Security: The Swedish Welfare State, , og Christiansen, Niels Finn og Klaus Petersen: The Dynamics of Social Solidarity: The Danish Welfare State, , og Bjørnson, Øyvind: The Social Democrats and the Norwegian Welfare State: Some Perspectives. Christiansen, Niels Finn & Klaus Petersen (eds.): The Nordic Welfare States Scandinavian Journal of History, Vol. 26, No. 3, 2001, især s , 157(164)-76, 177(184)-96, 197(209)-223. (kan hentes på AUB's hjemmeside fra AAU-opkoblede PC'er) - Pateman, Carole: The Patriarchal Welfare State, s , i Pierson, Christopher & Francis G. Castles (eds.)(2000): The Welfare State Reader. Cambridge: Polity Press. Velfærdsstaten mellem fortid og fremtid - del 9-10 v/per H. Jensen og Erik Christensen Del 9 Velfærdsstaternes nutidige forandringer set i historisk perspektiv ( sti-afhængighed ) v/per H. Jensen Det er svært at forandre velfærdsstaten. Formålet med denne forelæsning er at give nogle bud på, hvorfor det er så vanskeligt at forandre velfærdsstaten. Der vil blive skelnet mellem forskellige typer forandringer, og mere grundlæggende vil det blive diskuteret, hvornår og under hvilke betingelser man kan snakke om, at velfærdsstaten forandres. - Rhodes, Martin: Challenges to Welfare: External Constraints, s og Pierson, Paul: The New Politics of the Welfare State, s og Pontusson, Johas: 7

8 Welfare State Retrenchment Revisited, s i Pierson, Christopher & Francis G. Castles (eds.)(2000): The Welfare State Reader. Cambridge: Polity Press. Del 10 Velfærdsstaternes forandringer i EU/globalt perspektiv v/erik Christensen De nationale europæiske velfærdsstater står overfor en række forandringer, dels på grund af pres fra EU om en vis harmonisering og samordning dels pga. det almindelige globaliseringspres. I hvilken retning går de enkelte velfærdsstater? Vil der udvikle sig en europæisk velfærdsstat set i forhold til en amerikansk? - Liebfried, Stephan: Towards a European Welfare State? s og Grahl, John og Paul Teague: Is the European Social Model Fragmenting? s , og van Parijs, Philippe: Basic Income and the Two Dilemmas of the Welfare State, s , i Pierson, Christopher & Francis G. Castles (eds.) (2000): The Welfare State Reader. Cambridge: polity Press. Eksempler på projektemner Frivillige organisationers rolle i opbygningen af den danske velfærdsstat Steinckes socialreform i baggrund, kontekst og værdigrundlag Velfærdsstatens løsning af sociale problemer - hjælp eller afhængighed? Pensionsbomben - myte eller realitet? Omsorg - et fælles ansvar? Børn i socialpolitikken - beskyttelse eller normalisering? Rettigheder og pligter i forsørgelsen i historisk perspektiv Kampen om folkepensionen i 1950'erne - og i dag Borgerløn som vej ud af velfærdssamfundets krise? Hvor universel er og har den danske velfærdsstat egentlig været? Hvornår og hvorfor accepterede de borgerlige partier velfærdsstaten? Ølskat og universalisme - om interesserne bag det universelle spor i dansk socialpolitik siden 1891 Sundhedsvæsen - privat eller offentlig virksomhed? Velfærdsstat - et gode for hvem? - om befolkningspolitik, racehygiejne og integrationspolitik Professionalisering af socialt arbejde Videnskab og politik - om videnskabens betydning for definition og løsning af velfærdsproblemer 8

9 liste 1 Pierson, Christopher & Francis G. Castles (eds.)(2000): The Welfare State Reader. Cambridge: Polity Press (kan købes i Centerboghandlen) Marshall, T. H., Citizenship and Social Class, s Briggs, Asa, The Welfare State in Historical Perspective, s og Titmuss, Richard Universalism versus Selection, s Korpi, Walter: The Power Resources Model, s og Esping-Andersen, Gøsta: Three Worlds of Welfare Capitalism, s Leibfried, Stephan: Towards a European Welfare State? s Pateman, Carole: The Patriarchal Welfare State, s ,... Rhodes, Martin: Challenges to Welfare: External Constraints, s og Pierson, Paul: The New Politics of the Welfare State, s og... Pontusson, Johas: Welfare State Retrenchment Revisited, s Liebfried, Stephan: Towards a European Welfare State? s og Grahl, John og Paul Teague: Is the European Social Model Fragmenting? s , og van Parijs, Philippe: Basic Income and the Two Dilemmas of the Welfare State, s Flora, Peter & Heidenheimer, Arnold J., The Historical Core and Changing Boundaries of the Welfare State s , i Flora, Peter og Arnold J. Heidenheimer: The Development of Welfare States in Europa and America, Transaction Publishers, London Mørch, Søren: Den sidste Danmarkshistorie. 57 fortællinger af fædrelandets historie, Gyldendal 1996, Syvende afsnit: Velfærdsstaten, s Titmuss, Richard, (1974): Social Policy. London, Allen and Unwin, s Christiansen, Niels Finn & Klaus Petersen (eds.): The Nordic Welfare States Scandinavian Journal of History, Vol. 26, No. 3, (kan hentes på AUB's hjemmeside fra AAU-opkoblede PC'er) Christiansen, Niels, Finn og Klaus Petersen: Preface, især s , Lundberg, Urban og Klas Åmark: Social Rights and Social Security: The Swedish Welfare State, , 157(164)-76 og Christiansen, Niels Finn og Klaus Petersen: The Dynamics of Social Solidarity: The Danish Welfare State, , 177(184)-96,og Bjørnson, Øyvind: The Social Democrats and the Norwegian Welfare State: Some Perspectives,, 197(209) Petersen, Klaus (red): 13 historier om den danske velfærdsstat, april 2003, Syddansk Universitetsforlag. Knudsen, Tim: De nordiske statskirker og velfærdsstaterne, s og Lützen, Karin: Den borgerlige filantropi som forudsætning for velfærdsstaten, s og Petersen, Jørn Henrik: Gårdmandsvenstre - velfærdsstatens far, s

10 Banke, Cecilie Felicia Stokholm: Manden som kom cyklende med velfærdsstaten s og Christensen, Hilda Rømer: Kvindeorganisationer, magt og velfærdsstat, s , Lidegaard, Bo: Velfærdsstaten som en dansk overlevelsesstrategi, s Koch, Lene: Tvangssterilisation i Danmark , s i Frihed, lighed og tryghed. Rapport til Det Nordiske Historikermøde, 2001 bind 2, Århus Baldwin, Peter: The politics of social Solidarity. Class bases of the European Welfare state , Cambridge University Press, Cambridge 1990, s

Undervisningsplan: nyere politisk historie

Undervisningsplan: nyere politisk historie Undervisningsplan: nyere politisk historie Efter- og forårssemestret 2005/06 Efteråret 2005, tirsdage 14-16, U46 Undervisere: Klaus Petersen Træffetid? (Institut for historie, kultur & samfundsbeskrivelse)

Læs mere

Det Moderne Danmark. E

Det Moderne Danmark. E 1: Hvilket studium er du optaget på: politik, administration og samfundsfag 45 17,4% erhvervsjura 15 5,8% erhvervsøkonomi 40 15,5% historie 15 5,8% Jura 40 15,5% samfundsøkonomi 7 2,7% socialrådgivning

Læs mere

Bacheloruddannelsen i Historie ved Aalborg Universitet. Tillæg til. Studieordning for bacheloruddannelsen i almen Historie og

Bacheloruddannelsen i Historie ved Aalborg Universitet. Tillæg til. Studieordning for bacheloruddannelsen i almen Historie og Bacheloruddannelsen i Historie ved Aalborg Universitet Tillæg til Studieordning for bacheloruddannelsen i almen Historie og Studieordning for bacheloruddannelsen med Historie som centralfag samt tilvalgsfag

Læs mere

2661.12 Sosialvísind. Undirvísingarætlan temavika 1

2661.12 Sosialvísind. Undirvísingarætlan temavika 1 2661.12 Sosialvísind Undirvísingarætlan temavika 1 Ábyrdarundirvísari: Gestur Hovgaard, lektari Undirvísing: Finn Laursen. Stig: (bachelor stig 3. ár) 10 ECTS Stað: Søgu og samfelagsdeildin, Jónas Broncks

Læs mere

XIII. Socialpolitikkens historie. Elementer af. forklaringsmodeller

XIII. Socialpolitikkens historie. Elementer af. forklaringsmodeller XIII. Socialpolitikkens historie. Elementer af forklaringsmodeller XIII.1 Struktur- versus aktørforklaringer, jf. Klaus Petersen, 13 historier, 9-14 Demokratisering Industrialisering Kapitalisme Organisationer

Læs mere

Samfundsfag. Formål for faget samfundsfag. Slutmål efter 9. klassetrin for faget samfundsfag. Politik. Magt, beslutningsprocesser og demokrati

Samfundsfag. Formål for faget samfundsfag. Slutmål efter 9. klassetrin for faget samfundsfag. Politik. Magt, beslutningsprocesser og demokrati Formål for faget samfundsfag Samfundsfag Formålet med undervisningen i samfundsfag er, at eleverne opnår viden om samfundet og dets historiske forandringer. Undervisningen skal forberede eleverne til aktiv

Læs mere

Historie 8. klasse årsplan 2018/2019

Historie 8. klasse årsplan 2018/2019 Måned Uge nr. Forløb Antal lektioner Kompetencemål og færdigheds- og vidensområder August 32 De slesvigske krige 8 Kronologi og sammenhæng 33 kontinuitet (fase 2) 34 Historiekanon (fase 1) 35 Konstruktion

Læs mere

Læseplan vedr. Socialøkonomi og politik, journalist-uddannelsen, Syddansk Universitet, efterår 2007

Læseplan vedr. Socialøkonomi og politik, journalist-uddannelsen, Syddansk Universitet, efterår 2007 Jørn Henrik Petersen professor, dr.phil. & lic.oecon. Center for Velfærdsstatsforskning Institut for Statskundskab, Syddansk Universitet. Læseplan vedr. Socialøkonomi og politik, journalist-uddannelsen,

Læs mere

Statskundskab. Studieleder: Lektor, Ph.D. Uffe Jakobsen

Statskundskab. Studieleder: Lektor, Ph.D. Uffe Jakobsen Statskundskab Studieleder: Lektor, Ph.D. Uffe Jakobsen På spørgsmålet: Hvad er "politologi"? kan der meget kort svares, at politologi er "læren om politik" eller det videnskabelige studium af politik.

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin August 2009 juni 2012 Institution Roskilde Handelsskole Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hhx Samtidshistorie

Læs mere

5. semester, bacheloruddannelsen i Samfundsfag som centralt fag ved Aalborg Universitet

5. semester, bacheloruddannelsen i Samfundsfag som centralt fag ved Aalborg Universitet , bacheloruddannelsen i Samfundsfag som centralt fag ved Aalborg Universitet Semesterbeskrivelse Oplysninger om semesteret Skole: Skolen for Statskundskab Studienævn: Studienævnet for Politik & Administration

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin januar 2014 juni 2015 Institution Vejen Business College Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold HH Historie

Læs mere

Socialpolitik. Redigeret af Jørgen Elm Larsen og Iver Hornemann Møller MUNKSGAARD

Socialpolitik. Redigeret af Jørgen Elm Larsen og Iver Hornemann Møller MUNKSGAARD Socialpolitik Redigeret af Jørgen Elm Larsen og Iver Hornemann Møller MUNKSGAARD Indhold Forord 9 1. Det største socialpolitiske problem Stigende arbejdsmarkedsmarginalisering. Opgørelsesspørgsmål. Arbejdsmarkedsmarginalisering

Læs mere

International Business College Fredericia - Middelfart

International Business College Fredericia - Middelfart Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Maj-juni International Business College Fredericia - Middelfart

Læs mere

Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at

Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at Årsplan for 9. Lundbye Samfundsfag Tid og fagligt område Aktivitet Læringsmål Uge 32-42: Uge 43-50 Uge 1-6 Uge 8-12 Uge 13-23 Vi gennemgår og arbejder med kapitlerne: Ind i samfundsfaget Fremtider Folketinget

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Sommer 2010 Institution EUC Nordvest, Handelsgymnasiet, Nykøbing M Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold

Læs mere

Læseplan vedr. Socialøkonomi og politik, MPM-uddannelsen, Syddansk Universitet, efterår 2007

Læseplan vedr. Socialøkonomi og politik, MPM-uddannelsen, Syddansk Universitet, efterår 2007 Jørn Henrik Petersen professor, dr.phil. & lic.oecon. Center for Velfærdsstatsforskning Institut for Statskundskab, Syddansk Universitet. Læseplan vedr. Socialøkonomi og politik, MPM-uddannelsen, Syddansk

Læs mere

Semesterbeskrivelse. 5. semester, bacheloruddannelsen i Samfundsfag som centralt fag 2017

Semesterbeskrivelse. 5. semester, bacheloruddannelsen i Samfundsfag som centralt fag 2017 5. semester, bacheloruddannelsen i som centralt fag 2017 5. semester Oplysninger om semesteret Skole: Studienævn: Studieordning: Bacheloruddannelsen med som centralt fag samt sidefag (gymnasielæreruddannelse)

Læs mere

Det moderne Danmark Fællessemestret

Det moderne Danmark Fællessemestret 1: Hvilket studium er du optaget på: politik, administration og samfundsfag 35 11,1% Erhvervsjura 29 9,2% Erhvervsøkonomi 49 15,6% Historie 22 7,0% Jura 38 12,1% Samfundsøkonomi 12 3,8% Socialrådgivning

Læs mere

Historie B - hf-enkeltfag, april 2011

Historie B - hf-enkeltfag, april 2011 Historie B - hf-enkeltfag, april 2011 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Historie beskæftiger sig med begivenheder, udviklingslinjer og sammenhænge fra oldtiden til i dag. Fagets kerne er menneskers

Læs mere

ÅRSPLAN FOR 8. KLASSE

ÅRSPLAN FOR 8. KLASSE Eksempler på smål Drømmen om det gode liv udvandringen til Amerika i 1800- tallet på bagrund af sætte begivenheders forudsætninger, forløb og følger i kronologisk sammenhæng Eleven har viden om begivenheders

Læs mere

Studieordning for kursus i medborgerskab ved danskuddannelserne for voksne udlændinge 2 x 2 dage

Studieordning for kursus i medborgerskab ved danskuddannelserne for voksne udlændinge 2 x 2 dage Studieordning for kursus i medborgerskab ved danskuddannelserne for voksne udlændinge 2 x 2 dage Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integration, december 2009 Indhold Kursus i medborgerskab ved

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin 2013-14 Institution VID Gymnasier, Grenaa Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold HTX Samfundsfag C Michael

Læs mere

Generelt udtrykker Foreningen af lærere i samfundsfag ved lærerseminarierne tilfredshed med udkastet til Fælles Mål 2 i samfundsfag.

Generelt udtrykker Foreningen af lærere i samfundsfag ved lærerseminarierne tilfredshed med udkastet til Fælles Mål 2 i samfundsfag. Uddannelsesudvalget (2. samling) UDU alm. del - Bilag 219 Offentligt Århus, den 16/4 2008 Att.: Undervisningsminister Bertel Haarder Folketingets Uddannelsesudvalg Generelt udtrykker Foreningen af lærere

Læs mere

1. semester, kandidatuddannelse i Samfundsfag som sidefag ved Aalborg Universitet

1. semester, kandidatuddannelse i Samfundsfag som sidefag ved Aalborg Universitet 1. semester, kandidatuddannelse i Samfundsfag som sidefag ved Aalborg Universitet Semesterbeskrivelse Oplysninger om semesteret Skole: Skolen for Statskundskab Studienævn: Studienævnet for Politik & Administration

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Vintereksamen 2011 Institution Herningsholm Gymnasium Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold HHX Samtidshistorie

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin januar 2013 juni 2014 Institution Vejen Business College Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold HH Historie

Læs mere

ÅRSPLAN FOR 7. KLASSE

ÅRSPLAN FOR 7. KLASSE Eksempler på smål Bondelandet på bagrund af forklare hvorfor historisk udvikling i perioder var præget af kontinuitet og i andre af brud Eleven har viden om historisk udvikling karakterisere træk ved udvalgte

Læs mere

Semesterbeskrivelse. 1. semester, kandidatuddannelsen i Samfundsfag som sidefag 2019

Semesterbeskrivelse. 1. semester, kandidatuddannelsen i Samfundsfag som sidefag 2019 , kandidatuddannelsen i som sidefag 2019 Oplysninger om semesteret Institut: Studienævn: Studieordning: Kandidatuddannelsen i som centralt fag og sidefag 2013, med ændringer 2018 Semesterets organisering

Læs mere

ÅRSPLAN SAMFUNDSFAG 9. B 2012/13

ÅRSPLAN SAMFUNDSFAG 9. B 2012/13 ÅRSPLAN SAMFUNDSFAG 9. 2012/13 Emne Periode Mål Relation til fælles mål Folketinget august Eleverne kender til magtens tredeling, partier partiprrammer. Velfærdssamfundet - demokratiet i funktion august

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin December 2018 Institution Horsens HF og VUC Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold HF2 KS historie B Michael

Læs mere

Semesterbeskrivelse. 1. semester, kandidatuddannelse i Samfundsfag som sidefag E18

Semesterbeskrivelse. 1. semester, kandidatuddannelse i Samfundsfag som sidefag E18 1. semester, kandidatuddannelse i Samfundsfag som sidefag E18 Oplysninger om semesteret Skole: Studienævn: Studieordning: Kandidatuddannelse med samfundsfag som centralt fag samt sidefag, sep. 2013 *Studieordning:

Læs mere

Semesterbeskrivelse. 3. semester, bacheloruddannelsen i Politik og administration E18

Semesterbeskrivelse. 3. semester, bacheloruddannelsen i Politik og administration E18 , bacheloruddannelsen i Politik og administration E18 Oplysninger om semesteret Skole: Studienævn: Studieordning: Bacheloruddannelsen i Politik og administration 2017 Semesterets organisering og forløb

Læs mere

Læseplan Socialøkonomi og -politik

Læseplan Socialøkonomi og -politik SDU - Samfundsvidenskab MPM/årgang 2014 1. semester 30. juni 2014 Læseplan Socialøkonomi og -politik Underviser: Professor Jørn Henrik Petersen Målet med faget Socialøkonomi og -politik er at sætte den

Læs mere

3. semester kandidatuddannelsen i Samfundsfag som centralt fag ved Aalborg Universitet

3. semester kandidatuddannelsen i Samfundsfag som centralt fag ved Aalborg Universitet kandidatuddannelsen i Samfundsfag som centralt fag ved Aalborg Universitet Oplysninger om semesteret Skole: Skolen for Statskundskab Studienævn: Studienævnet for Politik & Administration og Samfundsfag

Læs mere

Page 1 of 2 Det Samfundsvidenskabelige Fakultet - Syddansk Universitet Bachelorfag (F10) International politik og organisation International Relations Fagnr. 9305202 Esbjerg Kolding Odense Scient.pol.

Læs mere

Årsplan for hold E i historie

Årsplan for hold E i historie Årsplan for hold E i historie Emne: Fra to til èn supermagt. 1945 1990 Trinmål historie: Forklare udviklings- og forandringsprocesser fra Danmarks historie, beskrive forhold mellem Danmark og andre områder

Læs mere

Termin december 2010 Institution Herningsholm Erhvervsskole Herningsholm Gymnasium, Nørregade

Termin december 2010 Institution Herningsholm Erhvervsskole Herningsholm Gymnasium, Nørregade Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin december 2010 Institution Herningsholm Erhvervsskole Herningsholm Gymnasium, Nørregade Uddannelse Fag og niveau

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Termin Maj/juni 2013 Institution IBC Aabenraa Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold HHX idshistorie B Sven Clausen 3hha Oversigt over undervisningsforløb 1 1750-1919 - Revolutioner,

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj 2012 Institution Bornholms Erhvervsgymnasium Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) HHX Samtidshistorie Lena

Læs mere

Samlet fagplan for Historie-, Samfund- og kristendomsfaget (Danmark i verden)

Samlet fagplan for Historie-, Samfund- og kristendomsfaget (Danmark i verden) Samlet fagplan for Historie-, Samfund- og kristendomsfaget (Danmark i verden) Formål med Danmark i verden: Formålet for Danmark i verden er at give eleverne en forståelse for, hvordan kristendom, historie-

Læs mere

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj-juni 2014 Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer Hold VUC Fredericia HF-e Historie niveau B Gregers

Læs mere

Antisemitisme i Danmark?

Antisemitisme i Danmark? Arbejdsrapporter fra DCHF 5 Antisemitisme i Danmark? Forskningsseminar den 2. marts 2001 Red.: Michael Mogensen Dansk Center for Holocaust- og Folkedrabsstudier Dansk Center for Holocaust- og Folkedrabsstudier

Læs mere

Policy Analyse Læseplan

Policy Analyse Læseplan SDU Samfundsvidenskabeligt Fakultet Master i Evaluering Efterårssemestret 2008 Policy Analyse Læseplan Undervisere: Lektor Johannes Michelsen Professor Peter Munk Christiansen Fredag den 19. september,

Læs mere

Fag: Kultur og samfund Lærer: Mads Halskov. År: 2010/11 Hold: 22

Fag: Kultur og samfund Lærer: Mads Halskov. År: 2010/11 Hold: 22 Fag: Kultur og samfund Lærer: Mads Halskov År: 2010/11 Hold: 22 Fagets målsætning: Faget forholder sig selvfølgelig til bekendtgørelsen, som jeg ikke vil uddybe her. Derudover er det målet, at faget bidrager

Læs mere

Semesterbeskrivelse. 1. semester, kandidatuddannelse i Samfundsfag som sidefag E17

Semesterbeskrivelse. 1. semester, kandidatuddannelse i Samfundsfag som sidefag E17 1. semester, kandidatuddannelse i Samfundsfag som sidefag E17 Oplysninger om semesteret Skole: Studienævn: Studienævnet for Studieordning: Kandidatuddannelse med samfundsfag som centralt fag samt sidefag,

Læs mere

Årsplan Skoleåret 2013/14 Samfundsfag

Årsplan Skoleåret 2013/14 Samfundsfag Årsplan Skoleåret 2013/14 Samfundsfag Nedenfor følger i rækkefølge undervisningsplaner for skoleåret 13/14. Skolens del og slutmål følger folkeskolens "fællesmål" 2009. 1 Årsplan FAG: Samfundsfag KLASSE:

Læs mere

30 år efter Jordskredsvalget. Decembervalget 1973: 30 år efter

30 år efter Jordskredsvalget. Decembervalget 1973: 30 år efter 30 år efter Jordskredsvalget Jørgen Elklit og Mogens N. Pedersen Decembervalget 1973: 30 år efter Rune Stubager Ændrede skillelinjer siden 1960'erne? Lars Bille Tre nye partier? Elizabeth P. Klages Populisme

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Termin Juni 118 Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer Hold Erhvervsskolerne Aars hhx Samtidshistorie B Allan Brager (alb) 3d17 Forløbsoversigt (4) Forløb 1 Forløb 2 Forløb

Læs mere

Samfundsfag, niveau G

Samfundsfag, niveau G avu-bekendtgørelsen, august 2009 Samfundsfag G + D Samfundsfag, niveau G 1. Identitet og formål 1.1 Identitet Samfundsfag handler om danske og internationale samfundsforhold. Faget giver på et empirisk

Læs mere

Hvorfor samarbejde og hvordan? - tilbageblik på samspillet og aktuelle diskurser. Klaus Levinsen & Michael Fehsenfeld

Hvorfor samarbejde og hvordan? - tilbageblik på samspillet og aktuelle diskurser. Klaus Levinsen & Michael Fehsenfeld Hvorfor samarbejde og hvordan? - tilbageblik på samspillet og aktuelle diskurser Klaus Levinsen & Michael Fehsenfeld Et tilbageblik på relationen mellem det offentlige og civilsamfundet Frem til 1930:

Læs mere

Færdigheds- og vidensområder

Færdigheds- og vidensområder Klasse: Jupiter Historie Skoleår: 2016/2017 Uge/måned Emne Kompetenceområde(r) Augustseptember Den Kolde Krig: Østtysklands sammenbrud. Sovjetunionen til 15 nye stater. De blå lejesvende. Den kolde krig

Læs mere

Fagårsplan 2011/12 Kongeskærskolen

Fagårsplan 2011/12 Kongeskærskolen Fagårsplan 2011/12 Kongeskærskolen Fag: Samfundsfag Klasse: 8C Lærer: Christina Cordua Thurmann Grundbog: Ind i samfundsfaget, grundbog A Tema / emne Uger Fællesmål arbejdsform Materiale/ Lokaler Evaluering

Læs mere

FÆRDIGHEDS- OG VIDENSOMRÅDER

FÆRDIGHEDS- OG VIDENSOMRÅDER FÆLLES Forløbet om køn og seksualitet tager udgangspunkt i følgende kompetence-, færdigheds- og vidensmål for dansk, historie, samfundsfag, billedkunst og sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab:

Læs mere

Mariager Efterskole 2012/2013 Karina Rasmussen

Mariager Efterskole 2012/2013 Karina Rasmussen Årsplan historie 9. klasse Lektioner i alt: 26 Uge Emne Indhold Materialer Mål Evaluering 34 35 36 37 Vi alene vide Europæernes kolonisering af Sydamerika samt Afrika FN s Verdenserklæring om Menneskerettigheder

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Juni 2013 Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold HHX Samtidshistorie B Rikke Wagner Jensen HH3a

Læs mere

Årsplan for Historie i 9. klasse 2018/2019

Årsplan for Historie i 9. klasse 2018/2019 Årsplan for Historie i 9. klasse 2018/2019 Undervisningen tilrettelægges ud fra fagets forenklede fælles mål samt skolens værdigrundlag. Vi arbejder mod den afsluttende prøve. Undervisning tilrettelægges

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin December 2017 Institution HF og VUC Fredericia Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Hfe - Netundervisning

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin 2015/2017 Institution Tønder Handelsskole, Martin Hammerichsvej 2, DK - 6270 Tønder http://www.toha.dk, e-mail:

Læs mere

Fagårsplan 10/11 Fag: Historie Klasse: 8.b Lærer: Jytte Pedersen Fagområde/ emne

Fagårsplan 10/11 Fag: Historie Klasse: 8.b Lærer: Jytte Pedersen Fagområde/ emne Fagårsplan 10/11 Fag: Historie Klasse: 8.b Lærer: Jytte Pedersen Fagområde/ emne Periode Mål Eleverne skal have kendskab til : Kildekritik 33-34 Hvordan man forholde sig kildekritisk til tekster mm Fra

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj-juni 2012 Institution VUC Holstebro-Lemvig-Struer Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Hf/hfe Historie

Læs mere

3. semester, bacheloruddannelsen i Samfundsfag som centralt fag ved Aalborg Universitet

3. semester, bacheloruddannelsen i Samfundsfag som centralt fag ved Aalborg Universitet , bacheloruddannelsen i Samfundsfag som centralt fag ved Aalborg Universitet Semesterbeskrivelse Oplysninger om semesteret Skole: Skolen for Statskundskab Studienævn: Studienævnet for Politik & Administration

Læs mere

Læseplan for historie. 4. 9. klassetrin

Læseplan for historie. 4. 9. klassetrin Læseplan for historie 4. 9. klassetrin Læseplanen angiver historiefagets progression over fire forløb, og i hvert forløb arbejdes med fagets tre centrale kundskabs- og færdighedsområder. I det daglige

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Termin hvori undervisningen afsluttes: maj-juni 2012 VUC

Læs mere

FIP i samfundsfag marts 2018

FIP i samfundsfag marts 2018 FIP i samfundsfag marts 2018 Mundtlig prøve på C-niveau fra 2018 Eksamensbekendtgørelsen om netadgang Nye punkter i læreplaner og vejledninger med eksempler på udfoldelse Studieområdet Produktudvikling

Læs mere

Årsplan for fag: Samfundsfag 8.a årgang 2015/2016

Årsplan for fag: Samfundsfag 8.a årgang 2015/2016 Årsplan for fag: Samfundsfag 8.a årgang 2015/2016 Antal lektioner kompetencemål Færdigheds og vidensområder Hvad er samfundsfag? Politik. Magt, beslutningsprocesser og demokrati give eksempler på brug

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse for: 2e hi

Undervisningsbeskrivelse for: 2e hi Undervisningsbeskrivelse for: 2e hi Fag: Historie A, STX Niveau: A Institution: Marie Kruses Skole (207004) Hold: 1e Termin: Juni 2015 Uddannelse: STX Lærer(e): Christine Madeleine Léturgie (CL) Forløbsoversigt

Læs mere

Undervisningsplan 1617

Undervisningsplan 1617 Undervisningsplan 1617 Valgfag Samfundsfag Aktuel status Formål Politik Magt, beslutningsprocesser & demokrati Eleverne forventes fra 9. klasse at have gennemgået pensum og i tilstrækkelig grad have kompetencer

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin August 2016 - juni 2017 Institution Tønder Handelsskole og Det Blå Gymnasium Tønder, Martin Hammerichsvej

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Juni 2011 Institution Handelsskolen Sjælland Syd Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Hhx Samtidshistorie

Læs mere

Civilsamfund, medborgerskab og deltagelse

Civilsamfund, medborgerskab og deltagelse Civilsamfund, medborgerskab og deltagelse Præsentation af udvalgte problemstillinger Thomas P. Boje Institut for Samfundsvidenskab og Erhverv Roskilde Universitet Den 23. maj 2017 1 Program 13.00 13.30

Læs mere

Tema: Skolens og undervisnings Historie

Tema: Skolens og undervisnings Historie Historie i Grundforløb 2004/05 1/6 Tema: Skolen undervisningens historie Tema: Skolens og undervisnings Historie Indholdsfortegnelse s.2: Didaktiske overvejelser mål og begrundelse s 3: Vinkler, problematiseringer

Læs mere

Årsplan for samfundsfag i 7.-8.klasse

Årsplan for samfundsfag i 7.-8.klasse Årsplan for samfundsfag i 7.-8.klasse Undervisningen i geografi på Ringsted Lilleskole tager udgangspunkt i Fælles Mål. Sigtet for 7./8. klasse er at blive i stand til at opfylde trinmålene efter 9. klasse.

Læs mere

2661.15 Undervisningsprogram for socialvidenskab. Efterår 2015

2661.15 Undervisningsprogram for socialvidenskab. Efterår 2015 2661.15 Undervisningsprogram for socialvidenskab Efterår 2015 Formål og læringsudbytte Formålet med dette tema er, at den studerende tilegner sig viden og forståelse om udviklingen af velfærd, velfærdssamfund

Læs mere

5. semester, bacheloruddannelsen i Politik og Administration ved Aalborg Universitet

5. semester, bacheloruddannelsen i Politik og Administration ved Aalborg Universitet 5. semester, bacheloruddannelsen i Politik og Administration ved Aalborg Universitet Semesterbeskrivelse 5. semester Oplysninger om semesteret Skole: Skolen for Statskundskab Studienævn: Studienævnet for

Læs mere

Delmål og slutmål; synoptisk

Delmål og slutmål; synoptisk Historie På Humlebæk lille Skole indgår historie i undervisningen på alle 10 klassetrin: i Slusen og i Midten i forbindelse med emneuger og tematimer og som en del af faget dansk, i OB som skemalagt undervisning,

Læs mere

Historie B - hf-enkeltfag, april 2011

Historie B - hf-enkeltfag, april 2011 Fra Bekendtgørelse om hf-uddannelsen tilrettelagt som enkeltfagsundervisning for voksne (hf-enkeltfagsbekendtgørelsen) Bilag 11 Historie B - hf-enkeltfag, april 2011 1. Identitet og formål 1.1. Identitet

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin 2014-2015 Institution Roskilde Handelsskole Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold HHX Samtidshistorie B Tina

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Termin hvori undervisningen afsluttes: maj-juni, august-september,

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Sommer 2013 Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold VUC Skive-Viborg Hf-enkeltfag Historie B- niveau

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Aug. 2011 maj 2012 Institution ZBC Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold HHX Samtidshistorie B Marb 2c Oversigt

Læs mere

Indholdsfortegnelse INDLEDNING... 7

Indholdsfortegnelse INDLEDNING... 7 Indholdsfortegnelse INDLEDNING................................................. 7 1 HVAD ER VELFÆRD?....................................... 13 1.1. Velfærd................................................................

Læs mere

1. semester, kandidatuddannelsen i Politik og Administration ved Aalborg Universitet

1. semester, kandidatuddannelsen i Politik og Administration ved Aalborg Universitet , kandidatuddannelsen i Politik og Administration ved Aalborg Universitet Oplysninger om semesteret Skole: Skolen for Statskundskab Studienævn: Studienævnet for Politik & Administration og Samfundsfag

Læs mere

Semesterbeskrivelse. 1. semester, kandidatuddannelsen i Politik og Administration 2017

Semesterbeskrivelse. 1. semester, kandidatuddannelsen i Politik og Administration 2017 E-mail: ler@dps.aau. Semesterbeskrivelse 1. semester, kandidatuddannelsen i Politik og Administration 2017 Oplysninger om semesteret Skole: Studienævn: Studienævnet for Studieordning: Kandidatuddannelsen

Læs mere

CURSIV Nr Frivilligt Arbejde og Ungdomsarbejdsløshed

CURSIV Nr Frivilligt Arbejde og Ungdomsarbejdsløshed Frivilligt Arbejde og Ungdomsarbejdsløshed Bidrag fra konferencen om VERSO oktober 2013 Niels Rosendal Jensen (red.) Danske abstracts Introduktion: Frivilligt arbejde, arbejdsløshed og en velfærdsstat

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin 2013-2014 Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Københavns Tekniske Gymnasium - Vibenhus Htx

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj-juni, 2012/2013 Institution HTX Vibenhus (Københavns Tekniske Skole) Uddannelse Fag og niveau Lærer(e)

Læs mere

Samfundsfag 9. klasse årsplan 2018/2019

Samfundsfag 9. klasse årsplan 2018/2019 Måned Uge nr. Forløb Antal lektioner Kompetencemål og færdigheds- og vidensområder August 32 Privatøkonomi 6 Økonomi 33 Privatøkonomi og forbrugeradfærd (fase 2) 34 Statistik (fase 1) Læringsmål Jeg kan

Læs mere

til medbestemmelse, medansvar, rettigheder og pligter hele skolens dagligdag må derfor bygge på åndsfrihed, ligeværdighed og demokrati.

til medbestemmelse, medansvar, rettigheder og pligter hele skolens dagligdag må derfor bygge på åndsfrihed, ligeværdighed og demokrati. Folkeskolens formål 1. Folkeskolen skal i samarbejde med forældrene give eleverne kundskaber og færdigheder, der: forbereder dem til videre uddannelse og giver dem lyst til at lære mere, gør dem fortrolige

Læs mere

Semesterbeskrivelse. 3. semester kandidatuddannelsen i Samfundsfag som centralt fag

Semesterbeskrivelse. 3. semester kandidatuddannelsen i Samfundsfag som centralt fag kandidatuddannelsen i som centralt fag Oplysninger om semesteret Skole: Studienævn: Studienævnet for Studieordning: Kandidatuddannelse med samfundsfag som centralt fag samt sidefag, sep. 2013 Semesterets

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Termin hvori undervisningen afsluttes: maj-juni, 2018 Marie

Læs mere

Den danske velfærdsstat: Grundlæggende begreber og logik

Den danske velfærdsstat: Grundlæggende begreber og logik Program Den danske velfærdsstat i komparativt perspektiv Velfærdsstatens politiske logik: Bestikkelse eller betinget solidaritet? Reformpolitik i velfærdsstaten: Udvikling eller afvikling? Komparativ velfærdsstatsforskning:

Læs mere

Samfundsfag 9. klasse årsplan 2018/2019

Samfundsfag 9. klasse årsplan 2018/2019 Måned Uge nr. Forløb Antal lektioner Kompetencemål og færdigheds- og vidensområder August 32 Privatøkonomi 6 Økonomi 33 Privatøkonomi og forbrugeradfærd (fase 2) 34 Statistik (fase 1) Læringsmål Jeg kan

Læs mere

Fag Formål Indhold Undervisningsmetoder Slutmål. Link til undervisningsministeriet Fælles mål trinmål for historie

Fag Formål Indhold Undervisningsmetoder Slutmål. Link til undervisningsministeriet Fælles mål trinmål for historie Fag Formål Indhold Undervisningsmetoder Slutmål Samfunds fag 7. 8. klasse I skoleåret 2011/2012 har vi, som en forsøgs ordning, valgt at læse faget ind i følgende sammenhænge. Teamfortælling fagdag Formålet

Læs mere

Undervisningsplan for historie 9. klasse 2015/16

Undervisningsplan for historie 9. klasse 2015/16 Undervisningsplan for historie 9. klasse 2015/16 Formålet: Formålet med faget er at fremme elevernes historiske forståelse, at få eleverne til at forstå deres fortid såvel som deres nutid og fremtid. Formålet

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold 2011-12 Grenaa Handelsskole HHX Samfundsfag C Anne Lind

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin August Juni 2009/2012 Institution Roskilde Handelsskole Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Hhx Samtidshistorie

Læs mere

Historie Årsplan 2016/2017

Historie Årsplan 2016/2017 Historie Årsplan 2016/2017 Uge Skema Overskrift Indhold Mål 32 33 skolestart Intro fre søn: Fællesweekend man: Intro Intro Intro Slut kl. 15.00 Fri 34 man: Fokus på ungdommen i 50 erne At give en forståelse

Læs mere

Årsplan i samfundsfag for 9. klasse

Årsplan i samfundsfag for 9. klasse Årsplan i samfundsfag for 9. klasse Formålet med undervisningen i samfundsfag er, at eleverne udvikler en lyst og en evne til at forstå hverdagslivet i et samfundsmæssigt perspektiv og aktiv medleven i

Læs mere