Miljøvurdering og miljørapport

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Miljøvurdering og miljørapport"

Transkript

1 Miljøvurdering og miljørapport Råstofplanlægning Tillæg nr. 3 til Råstofplan 2012 Udvidelse af graveområde Hillerslev Kalkværk Thisted Kommune

2 Miljøvurdering og Miljørapport Miljøvurdering og miljørapport for forslag til udvidelse af graveområde Hillerslev Kalkværk Thisted Kommune Udgivet af Råstofgruppen Region Nordjylland Niels Bohrs Vej Aalborg Ø Juli 2013 Læs mere om Region Nordjylland på

3 Miljøvurdering og Miljørapport Registreringsblad Rekvirent: Titel: Region Nordjylland Niels Bohrs Vej Aalborg Ø. Miljøvurdering og miljørapport, forslag til udvidelse af graveområde Hillerslev Kalkværk. Journalnummer: Dato: Juli Region: Region Nordjylland, Niels Bohrs Vej 30, 9220 Aalborg Ø. Kommune: Rådgiver: Sagsbehandler: Kvalitetskontrol: Thisted Kommune, Kirkevej 9, 7760 Hurup. NIRAS A/S. Sandie Lykke Pedersen, biolog. Niels Peder Mortensen, specialkonsulent, geolog. Sagsbehandler Kvalitetskontrol Sandie Lykke Pedersen Biolog Niels Peder Mortensen Geolog NIRAS A/S Vestre Havnepromenade 9, postboks 119, 9100 Aalborg Side 1

4 Miljøvurdering og miljørapport forslag til udvidelse af graveområde Hillerslev Kalkværk Indholdsfortegnelse 1. Ikke-teknisk resumé Indledning Lovgrundlag... 5 Miljøvurderingsloven... 5 Hvordan er miljøvurderingen foretaget... 5 Høring af berørte myndigheder Nuværende arealmæssig status for graveområdet... 6 Forhold til anden planlægning Miljøstatus og eksisterende miljøproblemer i det berørte område... 8 Biologisk mangfoldighed, flora og fauna... 8 Landskab, kulturarv, arkitektonisk og arkæologisk arv Jordbund og vand Menneskers sundhed Luft, energiforbrug, klima og ressourceforbrug Alternativet Overvågning Ordforklaring Referencer Scopingskema Bilag 1. Scopingskema Side 2

5 Miljøvurdering og Miljørapport 1. Ikke-teknisk resumé Region Nordjylland har foretaget en vurdering af miljøpåvirkningerne forbundet med en eventuel udvidelse af graveområdet ved Hillerslev Kalkværk i Thisted Kommune. Rammerne for miljøvurderingen er en indledende scoping, hvor alle lovens parametre inddrages. Udvidelsen af graveområdet ved Hillerslev Kalkværk er beliggende i det åbne land umiddelbart nord for det eksisterende graveområde. Udvidelsen er et areal på ca. 4,5 ha. Det samlede ansøgte indvindingsområde er ca. 40 ha, hvoraf en stor del er eksisterende, aktiv kalkgrav. Se figur 1. Udvidelsen ligger ca. 3,1 km fra nærmeste Natura 2000 område. Naturområderne vurderes ikke at blive påvirket væsentligt af en evt. råstofindvinding, på grund af den store afstand. Det kan ikke afvises at udvidelsen af indvindingen ved Hillerslev Kalkværk vil påvirke lokalbefolkningen væsentligt, da afstanden fra kalkgraven til landsbyen bliver mindre. For de nærmeste naboer, samt befolkningen Hillerslev, kan gener i form af støv, støj og øget tung trafik, med den risiko det indebærer, øges som følge af udvidelsen. Efter en besigtigelse på stedet den 24. juli 2013 må det konkluderes, at en udvidelse af graveområdet vil have en væsentlig påvirkning for de nærmeste beboere i området. Mens den eksisterende indvinding ikke opleves visuelt fra byen, vil udvidelsen, på grund af de topografiske forhold komme til at opleves som værende tæt på. Endvidere vil der være en stærkt forøget risiko for støvgener som følge af den indvindingsmetode, kalkindvinding foregår med. Hillerslev Kirke ligger ca. 425 m fra den foreslåede udvidelse af graveområdet. Det kan ikke udelukkes, at kalkgraven efter udvidelsen vil blive synlig fra kirken. I så fald vil udsigten fra kirken mod sydvest blive påvirket. Efter en besigtigelse på stedet den 24. juli 2013 må det konkluderes, at en udvidelse af graveområdet vil have en væsentlig påvirkning af udsigten fra Hillerslev Kirke. En overpløjet gravhøj fra oldtiden, som er registreret som et ikke-fredet fortidsminde findes inden for udvidelsen. Grundlaget for vurderingen har været et scopingsskema, der indeholder miljøparametre i hovedgrupperne i tabellen nedenfor suppleret med ressourceforbrug. I tabellen herunder er nogle af disse parametre for oversigtlighedens skyld koblet sammen: Biologisk mangfoldighed, Fauna og flora Menneskers sundhed, Befolkningen Jordbund og vand Luft, Klima, Ressourceforbrug Kulturarv, arkitektonisk og arkæologisk arv, Landskab Rød: Væsentlig påvirkning Gul: Mindre væsentlig påvirkning Grøn: Ingen væsentlig påvirkning. Side 3

6 2. Indledning Denne miljørapport er udarbejdet i henhold til Lov om Miljøvurdering af planer og programmer. /1/ Loven har til formål at fremme en bæredygtig udvikling ved at sikre, at der foretages en miljøvurdering af de planer og programmer, hvis gennemførelse kan få væsentlig indvirkning på miljøet. Miljøvurderingen er afgrænset til de planmæssige ændringer, som er vurderet væsentlige miljømæssigt. Afgrænsningen af planændringer og miljøparametre for miljøvurderingen er dels sket i en intern proces og dels gennem høring af berørte myndigheder i henhold til 7,stk. 4. Udover lovpligtige myndigheder er der taget kontakt til forskellige organisationer, som hver især kan bidrage til at kvalificere miljøvurderingen. Side 4

7 Miljøvurdering og Miljørapport 3. Lovgrundlag Miljøvurderingsloven Miljøvurderingsloven trådte i kraft den 21. juli 2004 (lovbekendtgørelse nr. 939 af 3. juli 2013 om miljøvurdering af planer og programmer). Det indebærer, at offentlige myndigheder skal foretage en miljøvurdering af planer, der fastlægger rammerne for fremtidige anlægstilladelser til projekter, der er omfattet af lovens bilag 3 eller 4. /1/ Råstofplaner er som udgangspunkt omfattet af lovens krav om miljøvurdering, medmindre der er tale om ubetydelige ændringer af den pågældende plan. Ved mindre ændringer skal der dog foretages en screening med henblik på at undersøge, om ændringen må antages at kunne få en væsentlig indvirkning på miljøet, og at ændringen dermed skal miljøvurderes. Da det er vurderet, at råstofplanen er omfattet af lovens krav om miljøvurdering, skal det nærmere indhold af miljørapporten fastlægges denne fase kaldes også for scoping. I scopingfasen vil berørte myndigheder endvidere blive hørt med hensyn til særlige forhold, der bør inddrages i miljøvurderingen. Se scopingskemaet bilag 1. Efter scopingfasen er miljørapporten udarbejdet og der er foretaget en egentlig miljøvurdering af planens indvirkning på omgivelserne i det evt. fremtidige graveområde og miljøet i øvrigt. Miljøpåvirkningen af de enkelte faktorer kan være både positive, negative, uvæsentlige/neutrale eller ikke relevante. Desuden skal der i miljøvurderingen tages hensyn til sekundære, kumulative, synergistiske, kort-, mellem og langsigtede, vedvarende og midlertidige virkninger. Hvordan er miljøvurderingen foretaget Grundlaget for vurderingen har været et scopingskema, der indeholder alle lovens miljøparametre. Scopingskemaet er anvendt til at foretage selve afgrænsningen af de planændringer der kan have væsentlig indvirkning på miljøet og de potentielle miljøparametre. Hvis en påvirkning er vurderet som værende væsentlig, er det vurderet, om påvirkningen kan afbødes. Afbødende foranstaltninger kan være meget forskellige og omfatte alt fra ændring af planen til tekniske foranstaltninger, informationskampagner m.v. For de væsentlige konsekvenser er der givet forslag til afbødende foranstaltninger i miljørapporten. For de væsentlige negative påvirkninger skal der foretages en overvågning af miljøpåvirkningen. Overvågningen bygger i vidt omfang på eksisterende overvågningsprogrammer og metoder. Inden den endelige fastlæggelse af miljørapportens indhold og detaljeringsniveau er scopingskemaet sendt i høring hos en række myndigheder og organisationer. Side 5

8 Høring af berørte myndigheder Forslaget om at udvide graveområdet ved Hillerslev Kalkværk er kommet som led i en ansøgning om forlængelse og udvidelse af den eksisterende råstofindvinding i området. Høringen af de myndigheder, der kan have interesser i området vil foregå, samtidig med at Regionsrådet indkalder idéer og forslag til et tillæg til Råstofplan 2012 (1. offentlighedsfase). 4. Nuværende arealmæssig status for graveområdet Forhold til anden planlægning Regional planlægning: Råstofplan 2012 for Region Nordjylland Et graveområde ved Hillerslev Kalkværk er i forbindelse med Råstofplan 2012 for Region Nordjylland udlagt som graveområde (vandret rød skravering nedenfor). Hillerslev kalkværk har søgt om en forlængelse og udvidelse af den eksisterende indvinding i området, så den samlede indvinding kommer til at omfatte 40,8 ha. Ca. 4,5 ha ligger udenfor det eksisterende graveområde (vandret blå skravering), og det er disse 4,5 ha. dette tillæg til Råstofplan 2012 omhandler. Side 6

9 Miljøvurdering og Miljørapport Råstofplan 2008 beskriver i retningslinje 1 Anvendelse af graveområde : Indenfor de i råstofplanen udlagte graveområde må der ikke planlægges for eller etableres anlæg, der begrænser mulighederne for råstofudnyttelse. Efter endt råstofindvinding fastlægger den kommunale planlægning rammerne for den fremtidige arealanvendelse i området. Råstofferne skal udnyttes og oparbejdes optimalt, såvel over som under grundvandsspejlet, i overensstemmelse med deres kvalitet. En tilladelse til indvinding under grundvandspejlet kan gives på baggrund af en konkret vurdering af grundvands- og recipientkvalitetsforholdene. /2/ Kommunal planlægning: Kommuneplan for Thisted Kommune Selve det foreslåede graveområde er ikke omfattet af en lokalplan eller kommuneplanrammer. /3/4/ Relevante retningslinjer fra Thisted Kommunes kommuneplan gennemgås i scopingskemaet nedenfor. Arealregistreringerne illustreres på kort i afsnit 5, hvor graveområdets miljøforhold er beskrevet. Side 7

10 5. Miljøstatus og eksisterende miljøproblemer i det berørte område Miljøstatus er en beskrivelse af den eksisterende miljøtilstand inden Råstofplanen gennemføres, jf. Lovens bilag 1, og derfor inden de planlagte ændringer i råstofplanen implementeres. Miljøstatus indeholder såvel eksisterende miljøproblemer som eksisterende kvaliteter. Miljøstatus er referencerammen som råstofplanen vurderes i forhold til og er baggrund for beskrivelse af 0-alternativet. 0-alternativet er den forventede udvikling, hvis graveområdet ved Hillerslev Kalkværk ikke udvides. Biologisk mangfoldighed, flora og fauna Udvidelsen af graveområdet ved Hillerslev Kalkværk ligger ca. 3,1 km fra det nærmeste Natura 2000 område (nr. 24 Hanstholm Reservatet, Nors Sø og Vandet Sø). Dette ligger mod nordvest. Cirka 3,6 km mod øst ligger Natura 2000 område nr. 16 Løgstør Bredning, Vejlerne og Bulbjerg. /16/ Natura 2000-område nr. 24 er udpeget som EF-habitatområde nr. 24 Hanstholm Reservatet, Nors Å og Vandet, på baggrund af arterne stor vandsalamander, damflagermus, odder og liden najade, samt en række naturtyper, herunder både kystnaturtyper, samt våde og tørre indlandsnaturtyper. /12/16/ Endvidere omfatter Natura 2000 området EF-fuglebeskyttelsesområde nr. 22, Hanstholm Reservatet. Arterne på udpegningsgrundlaget er ynglefuglene rørdrum, trane, hjejle, tinksmed og mosehornugle, samt trækfuglen sædgås. /13/ Natura 2000-område nr. 16 omfatter EF-habitatområde nr. 16, Løgstør Bredning, Vejlerne og Bulbjerg, som er udpeget på baggrund af arterne havlampret, stor vandsalamander, damflagermus, odder og spættet sæl. Naturtyperne på udpegningsgrundlaget er for over halvdelens vedkommende kystnaturtyper, en række skovnaturtyper, samt våde og tørre lysåbne naturtyper. Endvidere omfatter Natura 2000 området Ramsar-område nr. 6, Vejlerne og Løgstør Bredning, samt EF-fuglebeskyttelsesområdet nr. 19, Lønnerup Fjord, som er udpeget på baggrund af arterne Pibesvane, sangsvane, pomeransfugl og kortnæbbet gås, som alle er trækgæster. Ramsar-områderne er udpeget fordi de har international betydning som levested for vandfugle. /12/13/16/17/ Der er ikke vandløb, der forbinder det foreslåede graveområde og Natura områderne direkte. /4/17/ Der er ikke registreret habitatnaturtyper inden for udvidelsen. De nærmeste habitatnaturtyper er kildevæld (7220) og strandenge (1330) ved Lønnerup Fjord ca. 4,5 km mod øst. /16/19/ I kvadratet hvor Hillerslev Kalkværk ligger kan der potentielt findes følgende bilag IV arter: langøret flagermus, odder, markfirben, stor vandsalamander og spidssnudet frø jf. Håndbog om dyrearter på habitatdirektivets bilag IV, samt strandtudse, såfremt den har spredt sig til området inden for de senere år. /10/4/ Det er ikke konkret kendskab til beskyttede, fredede, truede eller sjældne dyr eller planter på det undersøgte areal. /5/6/ Et større areal ca. 1,2 km nord for det foreslåede graveområde er kortlagt som yngle- og rasteområde for strandtudse. Dette er inden for en radius, hvor strandtudse godt kan sprede sig. Der er dog ikke oplagte levesteder for strandtudse inden for den foreslåede udvidelse af graveområdet. Det bør undersøges, forud Side 8

11 Miljøvurdering og Miljørapport for indvinding af råstoffer, om værdifulde arter yngler eller raster indenfor eller nær området ved Hillerslev Kalkværk./4/ Det vurderes på grund af den store afstand, at Natura 2000-områderen ikke vil blive påvirket væsentligt af indvinding i det foreslåede graveområde. Der er ikke vandløb, der forbinder områderne direkte. Der vurderes ikke at ville ske væsentlige grundvandspåvirkninger pga. afstanden. Risikoen for uønskede effekter af overfladeafstrømning vurderes at være meget lille, og forværres ikke i forhold til de eksisterende forhold. Det samme gælder for forstyrrelse af fuglelivet i Natura 2000-områderne. Der er ikke 3 beskyttet natur inden for det foreslåede graveområde. Det nærmeste 3-areal er et overdrev ca. 725 m mod nordøst, på den anden side af Hillerslev by. Det nærmeste beskyttede vandløb er beliggende ca. 930 m mod nordøst. Alle 3-beskyttede naturområder vurderes at ligge tilstrækkelig langt væk til ikke at blive påvirket væsentligt af udvidelsen af Hillerslev Kalkværk. /4/ På et areal grænsende til det foreslåede graveområde er skovrejsning ønsket på sigt. Det drejer sig om det nitratfølsomme indvindingsopland til Hillerslev vandværk, som fremgår af figur 4. Der er et levende hegn inden for den foreslåede udvidelse af graveområdet. Nedlæggelse af skov, levende hegn eller fældning af ældre træer kan påvirke visse dyre- og planter negativt, f.eks. arter af flagermus. /3/ Side 9

12 Figur 1: Oversigtskort over natur omkring Hillerslev Kalkværk. Landskab, kulturarv, arkitektonisk og arkæologisk arv Der er registreret et ikke-fredet fortidsminde inden for den foreslående udvidelse af graveområdet. Det drejer sig om en overpløjet gravhøj fra oldtiden. Der er fortsat svage spor af højen i terrænet. Disse vil forsvinde ved kalkindvinding. Såfremt der findes flere spor efter fortidsmindet kan det ikke udelukkes at disse vil blive påvirket negativt af kalkindvinding. /3/4/15/ Findes der under jordarbejdet spor af fortidsminder, skal arbejdet straks standses i det omfang det berører fortidsmindet. Fundet skal straks anmeldes til kulturministeren eller det nærmeste statslige eller statsanerkendte kulturhistoriske museum. /3/4/15/ Den nærmeste kirke ligger i Hillerslev ca. 425 m fra den foreslående udvidelse af graveområdet. Den ligger dermed ikke inden for Kirkebyggelinjen eller grænsen for kirkeomgivelser. Da Kirken ikke kan ses fra Hanstholmvej og den foreslåede udvidelse ikke ligger mellem Kirken og Ballerumvej, vil indsigten til kirken ikke blive påvirket væsentligt. Det kan dog ikke på forhånd udelukkes at udsig- Side 10

13 Miljøvurdering og Miljørapport ten fra kirken kan påvirkes, til trods for at der er bebyggelse og beplantninger mellem kirken og kalkgraven. Det afhænger af de terrænmæssige og landskabelige forhold, og kræver en faglig vurdering af det konkrete tilfælde. /3/4/ Efter en besigtigelse på stedet den 24. juli 2013 må det konkluderes, at en udvidelse af graveområdet vil have en væsentlig påvirkning af udsigten fra Hillerslev Kirke. Hillerslev Kalkværk ligger ikke inden for et geologisk interesseområde. Hanstholm-Hjardemål, som er udpeget til geologisk interesseområde, ligger ca. 280 m nord for den foreslående udvidelse af graveområdet. /3/ Figur 2: Oversigt over landskabelige og kulturhistoriske værdier i og omkring den foreslåede udvidelse af graveområde. Jordbund og vand Det foreslåede graveområde ved Hillerslev Kalkværk ligger jf. seneste viden i et område med drikkevandsinteresser (OD). /3/4/ Nærmeste vandværksboring er (DGU ) ved Hillerslev Vandværk ca. 450 m nordøst for der foreslåede graveområde. Hillerslev Vandværk har et nitratføl- Side 11

14 somt indvindingsopland, som grænser op til den foreslåede udvidelse af graveområdet mod nordvest. Der ligger endvidere adskillige enkeltvandværker inden for få hundrede meter fra det foreslåede graveområde. /4/7/ Terrænet inden for den foreslåede udvidelse af graveområdet ligger på en bakke mellem kote 18-30m/DVR90. Grundvandsspejlet ligger i de nærmeste boringer omkring kote 2-3 m/dvr90. Det forventes der ikke at indvindes under grundvandet. Det har ikke været tilfældet ved tidligere indvinding. /4/7/ Grundvandskvaliteten reguleres gennem Vandplan 1.2 Limfjorden. Hele området ligger i Regionale grundvandsforekomster, som er omfattet af indsatsprogrammet til vandplanen, og Regionale drikkevandsforekomster jf. miljømålslovens 7 og 8. /17/ Råstofindvinding er ikke i sig selv en forurenende proces. Kalks gennemtrængelighed for vand er varierende alt efter type og antal af sprækker, og det har ikke nødvendigvis ydet en særlig god beskyttelse af grundvandet. Grundvandet vil, såfremt det ikke er beskyttet af mellemliggende gennemgående impermeable lerlag, generelt være sårbart overfor uheld som oliespild, efterfølgende arealanvendelse mv. Der er ikke kortlagt jordforureninger på vidensniveau 1 eller 2 inden for den foreslåede udvidelse af graveområdet. Hillerslev by er områdeklassificeret. Der vurderes derfor ikke at være risiko for spredning af forurening. /4/ Forurening af jorden og grundvandet i forbindelse med råstofgravning kan sammenlignes med den uregulerede risiko for grundvandsforurening i forbindelse med jordbehandling med tunge maskiner i landbruget eller i forbindelse med anvendelse af tunge maskiner ved almindelige bygge- og anlægsopgaver. Deponering af ren jord kan medføre en forøget risiko for forurening af grundvandet, idet jorden kan indeholde uopdagede forureninger. Kalkindvinding vil normalt ikke påvirke overfladevand nævneværdigt, da der ikke anvendes vand til gravearbejdet. Kommunen skal i modsat fald ansøges om vandindvindings- og udledningstilladelser. Indvinding af kalk giver normalt ikke anledning til permanente vandstandssænkninger i vandløb, søer og andre våde naturtyper. /4/17/ Indvinding af kalk giver normalt ikke anledning til oversvømmelse af naboarealer. Nærmeste naboarealer til udvidelsen af graveområdet er landbrugsarealer eller eksisterende graveområde. Da der normalt ikke anvendes vand ved kalkindvinding vurderes det, at der højst vil være tale om overfladeafstrømning fra graveområdet. Ved kraftige regnskyl vil dette samles i kalkgravene da de vil ligge under terræn. Der er ikke kendskab til problemer i forbindelse med den eksisterende indvinding, og det skønnes ikke umiddelbart sandsynligt. /4/ Udvidelsen vurderes ikke at forværre risikoen for forurening af jorden, overfladevandet eller grundvandet væsentligt. Side 12

15 Miljøvurdering og Miljørapport Figur 4: Oversigt over grundvandsforhold omkring det foreslåede graveområde ved Hillerslev Kalkværk. Hele det viste udsnit ligger i område med drikkevandsinteresser (OD) jf. seneste viden. Menneskers sundhed Indvinding af råstoffer vil overordnet set altid give gener for befolkningen. Efter en besigtigelse på stedet den 24. juli 2013 må det konkluderes, at en udvidelse af graveområdet vil have en væsentlig påvirkning for de nærmeste beboere i området. Mens den eksisterende indvinding ikke opleves visuelt fra byen, vil udvidelsen, på grund af de topografiske forhold komme til at opleves som værende tæt på. Endvidere vil der være en stærkt forøget risiko for støvgener som følge af den indvindingsmetode, kalkindvinding foregår med. Det foreslåede graveområde er beliggende i det åbne land med spredt bebyggelse. Udover Hillerslev Kalkværk, ligger ca. 20 beboelsesejendomme inden for 300 m fra det foreslåede graveområde. Det drejer sig bl.a. om den sydvestlige del af Hillerslev by, som ligger i byzone (lokalby). Med udvidelsen vil graveområdet komme ca. 100 m nærmere bebyggelsen. Den nærmeste bolig ligger ca. 110 meter fra det udvidede graveområde. Mellem udvidelsen og beboelses- Side 13

16 ejendommene er dog udlagt et erhvervsområde. Kalkindvindingen samt transporten vil foregå i dagtimerne på hverdage. /3/4/ Indvinding af råstoffer vil overordnet set altid resultere i forøget støjniveau i nærområdet. Indvinding, forarbejdning, af- og pålæsning samt transport støjer. Beboerne i nærområdet og langs transportvejene vil opleve indendørs og udendørs støj, som følge af maskiner og tung trafik. Det gælder særligt i beboerne Hillerslev by, og langs Ballerumvej, Hillerslevvej og Skovstedvej. Disse er trafikog fordelingsveje på landet, og der er relativt kort vej til det overordnede vejnet. Der er gode adgangsforhold til det foreslåede graveområde. Der er ikke tale om en ny påvirkning, da der har været indvundet kalk på stedet i mange år, men snarere en forlængelse af en eksisterende påvirkning. /3/4/ Der vil endvidere forekomme vibrationer fra gravearbejde og kørsel med tunge køretøjer, samt af- og pålæsning. Primært vil bygningerne tæt på det foreslåede graveområde og transportvejene blive påvirket, i forbindelse med transport af råstoffer. Der er dog indvundet råstoffer gennem mange år i området. Bygninger opført uden sokkel er følsomme overfor vibrationer. Der er ikke kendskab til bevaringsværdige bygninger i nærheden se nedenfor. Erhvervslivet i lokalområdet kan muligvis blive påvirket positivt, idet der kan sikre arbejdspladser i graveperioden. Det vurderes ikke, at de rekreative muligheder vil begrænses væsentligt af udvidelsen af Hillerslev Kalkværk. Luft, energiforbrug, klima og ressourceforbrug Råstofindvinding medfører emissioner af erkendte sundhedsskadelige partikler fra dieseldrevne køretøjer. Bidraget fra råstofindvinding og transport vil naturligvis bidrage til den samlede belastning. Der vil altid være tale om udledning af CO 2 i forbindelse med energiforbrug. Om råstofferne udvindes på denne lokalitet eller en anden er i den forbindelse af underordnet betydning. Det har stor betydning for koncentrationen af de luftforurenende stoffer, hvorvidt vejen er åben med spredt bebyggelse, eller om det er f.eks. et lukket gaderum. Indvindingen ved Hillerslev Kalkværk vil ske i åbent land, hvor der er god mulighed for spredningen af luftemissioner. Derfor vurderes emissionerne fra eventuelle aktiviteter i den fremtidige kalkgrav ikke at påvirke områdets luftkvalitet væsentligt. Gravearbejde, forarbejdning og kørsel på ubefæstede veje vil resultere i støv i luften. Dette vil være tilfældet uanset hvor råstofindvindingen finder sted. De nærmeste naboer vil muligvis opleve støvgener. Vilkår til imødegåelse af støvgener stilles af kommunen i forbindelse med en evt. råstoftilladelse. Vandforbruget til råstofindvinding afhænger af bl.a. forarbejdningsmetoden og forbrug til vanding af veje mv. Der bruges normalt ikke vand ved kalkgravning. Hillerslev Kalkværk har søgt om en tilladelse, der vil medføre en udvidelse af graveområdet med 4,5 ha. Det samlede ansøgte areal er på ca. 40 ha. Jf. kommuneplanen ligger arealet i Primære jordbrugsområder. Retningslinjen lyder således: Der kan i disse områder ikke meddeles tilladelse eller planlægges for anlæg, som forhindrer eller vanskeliggør den landbrugsmæssige udnyttelse, med mindre en samlet samfundsmæssig afvejning tilsiger det. /3/ Side 14

17 Miljøvurdering og Miljørapport Både den foreslåede udvidelse og de øvrige kalkindvindingsarealer vil efter endt indvinding blive efterbehandlet til jordbrugsmæssig drift jf. ansøgningen. Kommunen stiller vilkår til efterbehandlingen. Indvinding af jordbrugskalk er i landbrugserhvervets og samfundets interesse. Anvendelse af kalk i jordbruget er vigtigt for at optimere produktionen. Tilgængelige kalkforekomster er begrænset til enkelte egne af landet. Det er derfor af betydning, at der er mulighed for at indvinde kalk i disse områder. Der er dog ikke tale om knappe ressourcer i de egne, hvor de findes. Der vil altid være energiforbrug i forbindelse med drift og transport af råstoffer. Hvis råmaterialerne ikke hentes fra dette foreslåede graveområde hentes de andetsteds, muligvis længere væk, hvilket kan resultere i længere transport af råstofferne. Der vil altid være en risiko for spild og udslip af f.eks. olieprodukter til maskiner. Risikoen vurderes at være lille, såfremt disse håndteres og opbevares på en godkendt og forsvarlig måde. Uanset placering vil indvinding af råstoffer altid resultere i affald. Der er dog tale om begrænsede mængder i forbindelse med kalkgravning. Graveområdet vil fremover kunne være med til at dække regionens behov for kalk. Side 15

18 6. 0-Alternativet 0-alternativet udgør den sandsynlige udvikling, hvis planen ikke gennemføres og graveområdet ikke bliver udvidet. De dele af den ansøgte indvinding, som ligger inden for det eksisterende graveområde kan fortsat udnyttes til råstofindvinding. Udvides området ikke vil det på sigt betyde en reduktion af den mængde kalk, der totalt set kan indvindes fra området. For den regionale råstofplanlægning betyder det, at Regionsrådet skal finde råstoffer i andre områder, som ikke er kendt på nuværende tidspunkt. Udvides området ikke vil det på den anden side betyde at kalkindvindingen ikke kommer tættere på boliger i Hillerslev eller på Hillerslev Kirke, end det er i dag. Regionsrådet foretager løbende kortlægning af råstofforekomster og forslag til nye indvindingsområder vil blive fremlagt i kommende revisioner af råstofplanen eller som plantillæg. Den forventede miljøbelastning i nye indvindingsområder vil antagelig have samme karakter og niveau som for området ved Hillerslev. Det er således ikke muligt at finde områder, hvor der ikke er miljøparametre som nabobebyggelse, kirker eller natur, som vil blive påvirket af råstofindvindingen. Indvindingsområdet tilgodeser et behov for råstoffer i store dele af Jylland. Ifølge råstofplanen skal det tilstræbes at en råstofforekomst udnyttes inden arealet overgår til anden anvendelse, der hindrer eller besværliggør senere indvinding. Derfor er det hensigtsmæssigt at udvide ved Hillerslev Kalkværk så ressourcen udnyttes fuldt ud og samtidigt fremtidssikrer virksomheden i et område, hvor råstofindvindingen allerede er igangsat. 0-alternativet kan derfor medføre miljøforringelse for regionen som helhed. 7. Overvågning Ifølge miljøvurderingsloven skal miljørapporten beskrive, hvordan Region Nordjylland vil overvåge de væsentlige miljøpåvirkninger af planen. Ved fastlæggelse af overvågning er der taget udgangspunkt i, at den så vidt muligt skal baseres på den eksisterende overvågning af miljøforholdene i kommunen, og at planens miljøpåvirkninger i stort omfang afhænger af, hvordan retningslinjer og arealudlæg implementeres i den efterfølgende lokalplanlægning. Med dette udgangspunkt foreslås følgende overvågende foranstaltninger ved næste revision af Råstofplanen: Udlæg af graveområdet Hillerslev Kalkværk vil ikke i sig selv bevirke ændringer i miljøtilstanden for området. Det sker først, efter der er meddelt en indvindingstilladelse og ansøger har påbegyndt aktiviteterne. Overvågning af plantillæggets bestemmelser sker ved, at Thisted Kommune sender fremtidige afgørelser i råstofsager til regionen. Regionen kan herefter gøre indsigelse mod afgørelser, hvis de er i strid med råstofplantillægget. Thisted Kommune har tilsynet med selve råstofindvindingen. I henhold til råstoflovens 31 påser kommunalbestyrelsen, at loven og de regler, der er fastsat med hjemmel i loven, overholdes, at påbud eller forbud efterkommes, og at vil- Side 16

19 Miljøvurdering og Miljørapport kår fastsat i tilladelser overholdes. Kommunen har desuden tilsynet med beskyttet natur, samt plante og dyreliv. Region Nordjylland gennemfører kontrollen ved at: - kontrollere det tilladte areal i de kommunalt udarbejdede tilladelser - kontrollere vilkårene i de kommunalt udarbejdede tilladelser Side 17

20 8. Ordforklaring Aktiv råstofgrav Bilag IV-arter Område hvor der indvindes råstoffer. Begrebet bilag IV stammer fra habitatdirektivet, hvor de særligt beskyttede arter fremgår af bilag IV. Der er 39 bilag IV-arter i Danmark, herunder en række padder, markfirben og alle danske flagermus. På bilag IV er opført dyre- og plantearter af fællesskabsbetydning, der kræver streng beskyttelse. Medlemslandene skal træffe foranstaltninger, der sikrer de nævnte arters naturlige udbredelsesområde. Dyrene må fx ikke fanges ind, deres æg ikke indsamles og deres yngle- og rasteområder må ikke forringes. Bilag IV arterne er således ikke kun beskyttet i habitatområderne, men overalt hvor de yngler eller raster. Forvaltningsmæssigt er bilag IV arterne meget vigtige. Der gælder et totalt forbud i habitatbekendtgørelsen og i naturbeskyttelseslovens 29a mod at forringe deres yngle- eller rasteområder. Der kan f.eks. ikke vedtages lokalplaner eller gives tilladelser, der medfører at disse områder forringes eller arterne forstyrres. DGU nr. Fuglebeskyttelsesområde Graveområde Habitatområde Habitatdirektivet Habitatnaturtyper Interesseområde Lavbundsareal Miljøvurderingen Identifikationsnummer for en boring. Et fuglebeskyttelsesområde er ét af tre internationale naturbeskyttelsesområder, der samlet betegnes Natura Fuglebeskyttelsesområderne er udpeget for at beskytte og forbedre levevilkårene for vilde fuglearter i EU. Graveområde er arealer der er reserveret til råstofindvinding i planperioden Et habitatområde er ét af tre internationale naturbeskyttelsesområder, der samlet betegnes Natura Habitatområder udpeges for at beskytte og bevare bestemte naturtyper og arter af dyr og planter, som er af betydning for EU. Et direktiv, der har til formål at sikre sårbare og truede habitater og arter. (Direktiv 92/43/EØF af 21. maj 1992). Habitatdirektivet er implementeret i dansk lovgivning ved Miljøministeriets bekendtgørelse nr. 782 af 1. november 1998 om afgrænsning og administration af internationale beskyttelsesområder. Habitatnaturtyper er de internationalt beskyttede naturtyper, som fremgår af Habitatdirektivets bilag 1. Habitatnaturtyperne udgør udpegningsgrundlaget for habitatområderne, og er primært kortlagt inden for Natura 2000 områderne, men også udenfor. I Danmark findes ca. 60 forskellige habitatnaturtyper. De naturtyper, som er særligt truede på Europæisk plan kaldes prioriterede habitatnaturtyper, hvilket medfører et særligt ansvar for beskyttelsen. Interesseområder er områder, der reserveres til råstofindvinding på længere sigt og hvor der skal ske en nærmere kortlægning af råstofforekomster samt en afvejning i forhold til andre arealinteresser. Områder hvor grundvandsstand høj, eller tidligere vådområder, f.eks. kunstigt afvandede og drænede ådale, sø- eller fjordarealer. Vurdering af hvilke miljøforhold en eventuel råstofindvinding kan påvirke væsentligt. Side 18

Vejledning om miljøvurdering af planer og programmer

Vejledning om miljøvurdering af planer og programmer Vejledning om miljøvurdering af planer og programmer Miljøministeriet Skov- og Naturstyrelsen Juni 2006 1 INDLEDNING...3 DEL I...5 I. LOVENS MILJØBEGREB...6 II. LOVENS PLAN/PROGRAMBEGREB...8 III. SCREENING...12

Læs mere

Landbrugsdrift og Natura 2000

Landbrugsdrift og Natura 2000 Landbrugsdrift og Natura 2000 Landbrugsdrift og Natura 2000 Udgivet i 2005 af Miljøministeriet, Skov- og Naturstyrelsen i samarbejde med Dansk Landbrugsrådgivning Redaktion: Erik B. Aksig, Frans Bach,

Læs mere

Håndbog om Miljø og Planlægning

Håndbog om Miljø og Planlægning Miljøstyrelsen Skov- og Naturstyrelsen Håndbog om Miljø og Planlægning boliger og erhverv i byerne Håndbog om Miljø og Planlægning boliger og erhverv i byerne 4 Håndbog om Miljø og Planlægning Forord 5

Læs mere

Oversigt over statslige interesser i kommuneplanlægningen 2013

Oversigt over statslige interesser i kommuneplanlægningen 2013 Oversigt over statslige interesser i kommuneplanlægningen 2013 INDHOLDSFORTEGNELSE Forord, side 2 1.0 Regler og rammer for kommuneplanlægningen, side 4 2.0 Kommende statslige initiativer, side 8 2.1 Læsevejledning,

Læs mere

Punkt nr. 10 - Medfinansiering til Interregprojekt om European Spallation Source (ESS) Bilag 1 - Side -1 af 1

Punkt nr. 10 - Medfinansiering til Interregprojekt om European Spallation Source (ESS) Bilag 1 - Side -1 af 1 Punkt nr. 10 - Medfinansiering til Interregprojekt om European Spallation Source (ESS) Bilag 1 - Side -1 af 1 Center for Regional Udvikling Kongens Vænge 2 3400 Hillerød Telefon +45 38 66 50 00 Web www.regionh.dk

Læs mere

Nye Vejanlæg i Aalborg Syd, VVM/MV. Aalborg Kommune. - Motorvejstilslutning - naturforhold. Teknisk notat. 1.1 International lovgivning

Nye Vejanlæg i Aalborg Syd, VVM/MV. Aalborg Kommune. - Motorvejstilslutning - naturforhold. Teknisk notat. 1.1 International lovgivning Aalborg Kommune Nye Vejanlæg i Aalborg Syd, VVM/MV - Motorvejstilslutning - naturforhold Teknisk notat COWI A/S Cimbrergaarden Thulebakken 34 9000 Aalborg Telefon 99 36 77 00 Telefax 99 36 77 01 www.cowi.dk

Læs mere

Forvaltning af Natura 2000-områder Habitatdirektivets artikel 6 92/43/EØF

Forvaltning af Natura 2000-områder Habitatdirektivets artikel 6 92/43/EØF Europa-Kommissionen - Generaldirektoratet for Miljø Forvaltning af Natura 2000-områder Habitatdirektivets artikel 6 92/43/EØF April 2000 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. INDLEDNING...7 1.1. ARTIKLEN SET I RELATION

Læs mere

Tilladelse til hestehold pa Stensbækvej 5 A, 6510 Gram

Tilladelse til hestehold pa Stensbækvej 5 A, 6510 Gram Tilladelse til hestehold pa Stensbækvej 5 A, 6510 Gram Jf. 10 i Bekendtgørelse af lov om miljøgodkendelse mv. af husdyrbrug (LBK nr. 1486 af 04/12/2009) 17. april 2015 Haderslev Kommune Indhold 1 Generelle

Læs mere

Naturplan Danmark. Vores fælles natur

Naturplan Danmark. Vores fælles natur Naturplan Danmark Vores fælles natur Oktober 2014 Naturplan Danmark 1 Vores fælles natur, side 3 1. Regeringens vision for vores fælles natur, side 5 2. Et grønt danmarkskort giver klar retning for naturen,

Læs mere

Plan og Erhvervsudvikling. Marts 2014. Lokalplan nr. 1120. Boligområde på Holbækvej 45, Slagelse FORSLAG

Plan og Erhvervsudvikling. Marts 2014. Lokalplan nr. 1120. Boligområde på Holbækvej 45, Slagelse FORSLAG Plan og Erhvervsudvikling Marts 2014 Hvedevej Kløvervej rgvej Lokalplan nr. 1120 Boligområde på Holbækvej 45, Slagelse Holbækvej Lucernevej Bakkevej FORSLAG Hvad er en lokalplan? HVAD ER EN LOKALPLAN?

Læs mere

På basis af det i forslaget oplyste er linieføringen skitseret i Figur 7.7 og tilslutning til Helsingørmotorvejen skitseret i Figur 7.8.

På basis af det i forslaget oplyste er linieføringen skitseret i Figur 7.7 og tilslutning til Helsingørmotorvejen skitseret i Figur 7.8. Den foreslåede alternative linieføring vedrører den vestlige del af Nordhavnsvej og tilslutningen til Helsingørmotorvejen. Det antages, at den østlige del af Nordhavnsvej har linieføring som Vejforslag

Læs mere

EN RIG NATUR I ET RIGT SAMFUND

EN RIG NATUR I ET RIGT SAMFUND Velfærd Bæredygtighed Naturpleje Kyst og klit Vandløb og eng Hav Økonomi Landbrug og Skovbrug Naturbeskyttelse Naturovervågning Nationale naturområder Biologisk mangfoldighed EN RIG NATUR I ET RIGT SAMFUND

Læs mere

Miljø- og Planlægningsudvalget MPU alm. del - Bilag 390 Offentligt. supplering af beslutningsgrundlag for

Miljø- og Planlægningsudvalget MPU alm. del - Bilag 390 Offentligt. supplering af beslutningsgrundlag for Miljø- og Planlægningsudvalget MPU alm. del - Bilag 390 Offentligt supplering af beslutningsgrundlag for GUDENÅENS PASSAGE VED TANGEVÆRKET Titel: Supplering af beslutningsgrundlag for Gudenåens passage

Læs mere

4.3 Tema: Biologisk mangfoldighed

4.3 Tema: Biologisk mangfoldighed 4.3 Tema: Biologisk mangfoldighed Indledning Danmark hører til blandt de lande, hvis natur i særlig grad er under påvirkning af en intensiv arealudnyttelse. Historisk set er dette forhold et resultat af

Læs mere

Den statslige interesse i grundvandsbeskyttelse

Den statslige interesse i grundvandsbeskyttelse NOTAT Statslig udmelding til vandplanernes retningslinjer 40 og 41 i forhold til byudvikling og anden ændret arealanvendelse i Områder med Særlige Drikkevandsinteresser (OSD) og indvindingsoplande Naturstyrelsen

Læs mere

Beskrivelse af rev. Skema status Dato Udfyldt/rev. af Bygherre Team Plan Miljøvurderingsgruppen C Rev. af projekt. Bilag A. Miljøoplysningsskema

Beskrivelse af rev. Skema status Dato Udfyldt/rev. af Bygherre Team Plan Miljøvurderingsgruppen C Rev. af projekt. Bilag A. Miljøoplysningsskema Plan nr.: Risikostyringsplan 2015 Tekst: Risikostyringsplanen er udarbejdet på bagrund af EU's Oversvømmelsesdirektiv. Planen indeholder dels en kortlægning af oversvømmelsesomfang, hyppighed og risiko

Læs mere

Tænk sundhed ind i miljøet Et prioriteringsværktøj og inspiration til kommuners forebyggende indsats

Tænk sundhed ind i miljøet Et prioriteringsværktøj og inspiration til kommuners forebyggende indsats Tænk sundhed ind i miljøet Et prioriteringsværktøj og inspiration til kommuners forebyggende indsats 2010 Tænk sundhed ind i miljøet Et prioriteringsværktøj og inspiration til kommuners forebyggende indsats

Læs mere

Vejledning om Miljøkrav til store olieoplag. Oplag af olieprodukter

Vejledning om Miljøkrav til store olieoplag. Oplag af olieprodukter Vejledning om Miljøkrav til store olieoplag Oplag af olieprodukter Vejledning fra Miljøstyrelsen Nr. 2 2011 Indhold FORORD 5 1 VEJLEDNINGENS INDHOLD OG ANVENDELSE 7 1.1 VEJLEDNINGENS INDHOLD 7 1.1.1 Hvilke

Læs mere

BESLUTNINGSGRUNDLAG for et dansk mellemlager for lav- og mellemaktivt affald

BESLUTNINGSGRUNDLAG for et dansk mellemlager for lav- og mellemaktivt affald BESLUTNINGSGRUNDLAG for et dansk mellemlager for lav- og mellemaktivt affald Udarbejdet af GEUS og DD for en Tværministeriel arbejdsgruppe under Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse Februar 2015 1 Indholdsfortegnelse

Læs mere

TEKSTBILAG. Lovgivning og administrative forhold

TEKSTBILAG. Lovgivning og administrative forhold Spildevandsplan 2015-2018 Struer Kommune TEKSTBILAG 18-11-2014 28-08 Forslag Lovgivning og administrative forhold Indholdsfortegnelse 1 Lovgivning...4 1.1 Overordnet lovgrundlæg...4 1.2 Miljøbeskyttelsesloven...5

Læs mere

Det åbne land. Debat i efteråret 2007. Miljøministeriet Realdania

Det åbne land. Debat i efteråret 2007. Miljøministeriet Realdania Det åbne land Debat i efteråret 2007 Miljøministeriet Realdania Plan09 er et partnerskabsprojekt mellem Fonden Realdania og Miljøministeriet om udvikling og fornyelse af plankulturen i kommunerne. Formålet

Læs mere

Hillerød Kommune - Teknik. Lokalplan nr. For et område ved Tirsdagsskoven til haveboliger og fritidsformål

Hillerød Kommune - Teknik. Lokalplan nr. For et område ved Tirsdagsskoven til haveboliger og fritidsformål Hillerød Kommune - Teknik Lokalplan nr. For et område ved Tirsdagsskoven til haveboliger og fritidsformål 344 Hillerød Kommune - Teknik nr. 344 Generel lokalplan information Generel lokalplan information

Læs mere

Håndbog om dyrearter på habitatdirektivets bilag IV

Håndbog om dyrearter på habitatdirektivets bilag IV Danmarks Miljøundersøgelser Aarhus Universitet Faglig rapport fra DMU nr. 635, 2007 Håndbog om dyrearter på habitatdirektivets bilag IV til brug i administration og planlægning [Tom side] Danmarks Miljøundersøgelser

Læs mere

Lokalplan. for et solcelleanlæg ved Rødkilde Gods, Ulbølle. Lokalplanlægning for lokal udvikling. Byg, Plan og Erhverv

Lokalplan. for et solcelleanlæg ved Rødkilde Gods, Ulbølle. Lokalplanlægning for lokal udvikling. Byg, Plan og Erhverv Lokalplan z 581 for et solcelleanlæg ved Rødkilde Gods, Ulbølle Byg, Plan og Erhverv Lokalplanlægning for lokal udvikling Det gode liv Svendborg har som første danske kommune tilsluttet sig den internationale

Læs mere

Vejledning om tilsyn med fortidsminder og sten- og jorddiger

Vejledning om tilsyn med fortidsminder og sten- og jorddiger Vejledning om tilsyn med fortidsminder og sten- og jorddiger Kulturministeriet Kulturarvsstyrelsen Juni 2009 Vejledning om tilsyn med fortidsminder og sten- og jorddiger Kulturministeriet, Kulturarvsstyrelsen

Læs mere

Er der beskyttet natur på din ejendom? Information om naturbeskyttelseslovens 3

Er der beskyttet natur på din ejendom? Information om naturbeskyttelseslovens 3 Er der beskyttet natur på din ejendom? Information om naturbeskyttelseslovens 3 541 TRYKSAG 457 Titel: Er der beskyttet natur på din ejendom? Information om naturbeskyttelseslovens 3 Pjecen er udarbejdet

Læs mere

Vejledning. Til udarbejdelse af risikostyringsplaner for oversvømmelse

Vejledning. Til udarbejdelse af risikostyringsplaner for oversvømmelse Vejledning Til udarbejdelse af risikostyringsplaner for oversvømmelse 2014 Titel: Vejledning til udarbejdelse af risikostyringsplaner for oversvømmelse Redaktion: Kystdirektoratet og Naturstyrelsen Udgiver:

Læs mere

God praksis for skovarealer med flagermus

God praksis for skovarealer med flagermus God praksis for skovarealer med flagermus 1 God praksis for skovarealer med flagermus 2 God praksis for skovarealer med flagermus INDHOLD KAPITEL 1 INTRODUKTION 4 Indledning 4 Formålet med vejledningen

Læs mere

Forhold til anden planlægning

Forhold til anden planlægning Forhold til anden planlægning Redegørelse - Forhold til anden planlægning Landsplanredegørelsen Landsplanredegørelse 2009 er stadig under udarbejdelse. Det er derfor Landsplanredegørelse 2006 der er gældende

Læs mere