DANSK MILITÆRHISTORISK KØRETØJS-FORENING NR. 68 OKTOBER 2006

Transkript

1 DANSK MILITÆRHISTORISK KØRETØJS-FORENING NR. 68 OKTOBER 2006

2 Så kan vi endelig tale sammen! 90 HER ER 62 Stadig flere i foreningen anskaffer sig radiomateriel til køretøjerne, og flere af disse radioer er funktionsdygtige, så derfor blev en idé om at søge om tilladelse til at benytte dem aktivt omsat til en skrivelse til Hærens Operative Kommando, HOK, som forvalter frekvenserne i Danmark. Den 29. september 2006 lå afgørelsen så. Et positivt brev fra HOK i Karup indeholder en oversigt over fire frekvenser i HF båndet (typisk anvendt af gamle WWII radioer) og seks frekvenser i VHF båndet (som de fleste radioer fra 50 erne og frem til i dag benytter). Ideen har været, at vi på samme måde som vi gør med bilerne, nemlig at vi viser dem frem i kørende tilstand, også vil vise radioerne frem gennem at bruge dem i praksis. Der er naturligvis nogle spilleregler, som skal overholdes! Dels skal alle brugere være registreret og have et kaldetal tildelt. Radioerne må kun benyttes i forbindelse med DMKF aktiviteter lokalt og i større sammenhæng. Der skal sendes med lavest mulige sendeeffekt og alle skal benytte grundlæggende signalprocedurer (benytte ekspeditionsord som her er, skift, modtaget osv.). Foreningen har udpeget en ansvarlig signalofficer, som tager vare på, at vi alle lever op reglerne. Steen Thomsen, som selv har en del radiomateriel, har stået for kontakten til HOK og vil stå for administrationen af frekvenser etc. Der er udarbejdet en webside, hvor man skal tilmelde sig, hvis man ønsker at bruge sin radio aktivt. Websiden findes på denne adresse: Når man har tilmeldt sig, vil man modtage en Signalordre, som blandt andet indeholder de frekvenser, vi er blevet tildelt. På websiden vil der hele tiden være opdaterede kaldetal, som man kan printe ud, når man skal ud og tale med andre venner i DMKF. Det er også muligt at hente en kort vejledning om signalproceduren således, at man kan få genopfrisket den gamle lærdom fra forsvaret eller sætte sig ind i, hvad det er, man skal leve op til. Steen Thomsen, SGO og kaldetal 62 DMKFS BESTYRELSE M.M.: Christian Flamand (Formand) Rahbeks Allé 36, 1801 Frederiksberg C chf@amfor.dk John Kristiansen (Klubsalg) Teisensvej 6 B, 2.tv., 9400 Nørresundby jok@mail1.stofanet.dk Svend Erik Willendrup (Kasserer) Slotsallé 8 B, 6440 Augustenborg connisvend@post.tele.dk Kim Leerhøy Skolevej 3, Nr. Felding, 7500 Holstebro leerhoy@mail.sonofon.dk Christian Hansen Hobrogade th, 2100 København Ø chris.hansen@mobilixnet.dk DMKFS BLAD Redigeres af : Ole Willumsen, Bentzonsvej 2, 4.tv Frederiksberg, efter kl. 17 (!) dmkf@sol.dk Trykkes hos Forsvarets Trykkeri i Korsør. Redaktionen modtager MEGET gerne indlæg til bladet. Enten læseligt på papir eller på diskette / via i MS-Word - format. Evt. vedlagte fotos returneres naturligvis. Næste nummer udkommer i December 2006 Fotos i dette nummer: Frank Hestehauge, Kim Leerhøy, Forsiden: Et par indtryk fra War & Peace Show 2006 i Beltring. En meget vellykket Red Ball Express reenactment (alene lyden af 35 GMC er! red. anm. ) samt en VW type 82 Foto: Frank Hestehauge Bagsiden: Kim Leerhøys nyrestaurerede Ford M151A1 ARRANGEMENTSUDVALG: Arne Jørgensen Ørslev Stationsvej 66, 4100 Ringsted / arne4wd@mail.dk Michael Vallentin Frederiksberg Allé 8, Hatting, 8700 Horsens MATERIELUDVALG: Christian Flamand (se ovenfor) Martin Nielsen Sorøvej 30, 4230 Skælskør / Jesper Vilhelmsen Christen Koldtsvej 8, 1.th., 8660 Skanderborg

3 Lastvogn, let, 4 x 4 af Henrik Teller Indledning I slutningen af 1950 erne ønskede det danske forsvar at anskaffe en let lastvogn med firehjulstræk. Baggrunden herfor var de indhøstede erfaringer med Dodge WC-serien, der var blevet modtaget som våbenhjælp efter 2. verdenskrig. Hærkommandoen var nået til det resultat, at der eksisterede et behov for en lastvogn med højere lasteevne end WC-serien. Forsvarsministeriet (FMN) bemyndigede i en skrivelse af 18. oktober 1957 Forsvarets Krigsmateriel Forvaltning (FKF) til Afprøvningen Afprøvningen af de indkøbte køretøjer omfattede følgende punkter: at anskaffe 6 stk. lastvogne med henblik på at gennemføre en markedsundersøgelse. Køretøjerne blev indkøbt og opbyggede i perioden januar til juni 1958, og selve afprøvningen fandt sted i tidsrummet 15. juli til 15. september samme år. Inden afprøvningen var køretøjerne kørt op til ca km, og ved afprøvningens afslutning havde de gennemsnitligt kørt ca km. Afprøvningen blev foretaget af Sektion II under Den Motortekniske Afdeling (MTA) ved FKF. I. Køretøjernes konstruktion II. III. IV. Kørsel a. Bedømmelse af forholdene for motorføreren under kørsel b. Undersøgelse af køretøjernes egenskaber ved kørsel på vej c. Undersøgelse af køretøjernes egenskaber ved kørsel i terræn d. Undersøgelse af benzinøkonomien e. Undersøgelse af materiellets tilstand under og efter prøven Pakningsforsøg Undersøgelse af vedligeholdelses- og reparationstjenesten V. Undersøgelse af reservedelsproblemerne VI. VII. Undersøgelse af udgifterne i f.m. en eventuel anskaffelse Samlet konklusion 3

4 De enkelte køretøjer Hermed er det blevet tid til at løfte sløret for, hvilke køretøjer der var blevet udvalgt til afprøvning. Det drejede sig om vesttyske Unimog 404S og Borgward B2000 A/O 1 1,5t (gl) 2 samt amerikanske Dodge W300M Unimog S404 var en videreudvikling af Unimog 402, og kom på markedet i maj 1955, hvor den blev standardkøretøj i det vesttyske Bundeswehr (BW) i 1,5T klassen. Forinden havde Frankrig indkøbt stk. til deres væbnede styrker. Vognen var forsynet med en benzinmotor meget lig de motorer der blev brugt i de samtidige 220 og 230 personvognsmodeller. Den blev indledningsvis produceret med både åbent og lukket førerhus (S404 og S404.1). Unimog s danske forhandler var (er) Bohnstedt-Petersen A/S. Modellen var også kendt under betegnelserne M601 og T137 Til afprøvningen var Dodge n blevet opbygget i 2 forskellige udgaver. Dels som vist på Fig. 4 med plant lad benævnt type B, dels i en udgave mere lig WC-serien benævnt type A, hvor ladet var nedbygget mellem bagskærmene. Forhandlingen af Dodge lå hos Skandinavisk Motor Co. A/S (i dag VW). Der var som tidligere nævnt indkøbt i alt 6 lastvogne. Medens 2 stk. Unimog og 2 stk. Borgward blev leveret færdigbygget, blev de 2 stk. Dodge indkøbt som chassiser og opbygget af FKF. Borgward B2000 A/O 1,5t (gl) var en videreudvikling af 0,75t udgaven, der kom på markedet i Af sidstnævnte blev der leveret over eksemplarer til BW i perioden 1955 til Teknisk var de 2 typer ens, og adskilte sig primært i mål og tilladt totalvægt. Motoren, der var ens for begge modeller, blev også anvendt i den samtidige Hansa Limousine. 1,5t udgaven var udviklet som en konkurrent til Unimog s model S404, men blev fravalgt af BW. Borgward blev i Danmark forhandlet af Dansk Oversøisk Motor Industri A/S (DOMI). Dodge W300M var en videreudvikling af WC-serien rettet mod det civile marked. Produktionen startede i november 1945 og fortsatte frem til Modellen blev i perioden videreudviklet med bl.a. synkroniseret gearkasse (1955), servostyring som tilvalg (1958), spil som tilvalg (1958) samt en større motor i Køretøjernes konstruktion I rapportens afsnit I blev de 3 kombattanter beskrevet på følgende punkter: Chassis, aksler, opbygning, motor, transmission, styretøj, bremser, el-anlæg, særligt tilbehør og en samlet konklusion. At gå i dybden med de enkelte punkter vil føre for vidt, men her følger delkonklusionen for de 3 køretøjer: - Unimog: Køretøjets opbygning må betegnes som særdeles hensigtsmæssigt konstrueret. Det bør endvidere fremhæves, at til trods for den store ladhøjde ligger tyngdepunktet alligevel lavt som følge af motor- og gear-bloks lave placering. Lasteevnen var angivet til ca kg. eller 10 mand. - Borgward: Køretøjet må betegnes som mindre hensigtsmæssigt konstrueret, idet bl.a. dets dimensioner er for store, når ladplads og ydeevne tages i betragtning. Lasteevnen var angivet til ca kg. eller 12 mand. - Dodge: Køretøjets opbygning må betegnes som hensigtsmæssigt konstrueret. Bl.a. må nævnes, at dets opbygning er præget af en vis robusthed, ligesom tyngdepunktets lave beliggenhed (især for type A) fremmer dets stabilitet. 1 A/O = Allrad/Otto-motor = firehjulstræk/benzinmotor 2 gl = geländegängig = terrængående 4

5 Kørsel Vognene blev afprøvet på 5 forskellige discipliner som beskrevet i afsnittet Afprøvning. Kørsel blev foretaget både med og uden last samt med 1 T påhængsvogn med last. Herunder følger et resumé af bedømmelsen af de 3 vognes præstationer (pkt. b og c): - Unimog: Ud fra et kørselsteknisk synspunkt må Unimog uden tvivl betegnes som værende det bedst egnede køretøj. Ikke mindst på grund af dets store frihøjde, dets særlige ophæng og let betjente differentialespærre er det i besiddelse af en vis smidighed ved kørsel i terræn, ligesom vægtfordelingen giver det en god udnyttelse af forhjulstrækket. Til gengæld må det siges, at det er en mangel ved køretøjet, at det skal være forsynet med snorkel ved passage af vandhindringer. Ligeledes er kørsel med personel samt kørsel uden last ret ubehageligt. Materielmæssigt set giver køretøjet ikke umiddelbart noget robust udtryk, idet bl.a. såvel gearkasse som kobling virker svage. - Borgward: Dette køretøj må betegnes som det mindst egnede til terrænkørsel. Dels er dets bevægelser (vridninger i chassis, svingning i karosseri) meget voldsomme, dels bevirker dets opbygning (stort ruf med stor ladhøjde og dermed fare for væltning) at det er meget uhåndterligt for motorføreren. Materielmæssigt virker chassisrammen svag, ligesom styretøjet burde være stærkere. Som en mangel må endvidere nævnes den forholdsvis lave frihøjde. - Dodge: Dodge er rent terrænkørselsteknisk set et godt køretøj. Dets store motorkraft kombineret med en tilpas rolig og langsom reaktion over for terrænets ujævnheder gør det til et egnet køretøj dets forholdsvis lave frihøjde til trods. Selv om det på enkelte punkter ligger under Unimog, må dets evne til at passere de foreliggende forhindringer siges at være tilfredsstillende. Hertil kommer ydermere, at det materielmæssigt set gør et robust indtryk. Som en decideret svaghed må dog nævnes den føromtalte lave frihøjde. - Benzinøkonomien (pkt. d) for de 3 vogne så således ud: Kørsel på landevej Kørsel i terræn Unimog 4,5 km/l 3,3 km/l Borgward 6,3 km/l 4,1 km/l Dodge 4,5 km/l 2,9 km/l Dette sammenholdt med det i STANAG fastsatte krav på 500 km (300 miles) vedrørende køretøjers rækkevidde gav følgende konklusion: - Unimog: Benzinbeholdningen (120 liter) må suppleres med 1 stk. 20 liter benzindunk. Som følge af køretøjets særlige ladopbygning, er der her tale om en speciel tysk benzindunk, idet den standardiserede danske type vanskeligt vil kunne få plads. - Borgward: Benzinbeholdningen (90 liter) må suppleres med 1 stk. 20 liter benzindunk. - Dodge: Den nuværende benzinbeholdning (65 liter) må suppleres med 4 stk. 20 liter benzindunke. En anden løsning går på eventuelt at erstatte den nuværende benzintank med en større tank med f.eks. en kapacitet på 90 liter, hvorved antallet af 20 liter dunke nedskæres til 2. Materiellets tilstand (pkt. e.) under og efter prøven blev belyst ved en omtale af de defekter, der opstod og blev afhjulpet under afprøvningen: Unimog: Bremser justeret én gang; bremsetromler udboret og ny bremsebelægning påmonteret bremsebakker. Årsag: Belægning slidt ned fra 6 mm til 2 3 mm. Motor adskilt og repareret efter kørsel gennem vand. Årsag: Jordfyldt vand suget gennem luftindtaget og ind i motor med det resultat, at de seks plejlstænger og krumtapakslen blev bøjet, foruden at lejerne blev deformerede. Koblingsbelægning udskiftet to gange som følge af glidende kobling. Årsag: Belægningen slidt op. Gearkasse repareret. Årsag: Synchromesh-anordning itu. Termostat udskiftet i kølesystemet. Årsag: Motoren blev for varm ved kørsel i terræn. Borgward: Styretøj efterspændt talrige gange. Årsag: Styrearmene er tilbøjelige til at blive løse. Fortøj repareret. Årsag: Kardanled i venstre forhjul knust. Chassisrammen rettet op. Årsag: Deformation opstået ved bagakslens gentagne slag mod rammen under kørsel i terræn. Bremser justeret. Årsag: Bremserne har tilbøjelighed til at hænge. Benzintankholder rettet op. Årsag: Som følge af den relative lave placering, er benzintanken let udsat for stød ved passage af forhindringer. Småudretninger af buler m.v. på karosseri. Årsag: Følger efter væltning. Dodge: Udskiftning af venstre forfjeder. Årsag: Fjederen knækket. Fastspænding af løst styrehus en gang. Pakningsforsøg Pakningsforsøgene (undersøgelsens pkt. III), som skulle foretages ved de enkelte våbenarter, var ikke udført ved rapportens udfærdigelse. Vedligeholdelses- og reparationstjenesten Undersøgelsen af vedligeholdelses- og reparationstjenesten (pkt. IV) gav følgende konklusion: Taget under et viser denne undersøgelse af de vedligeholdelses- og reparationsmæssige problemer, at Borgward og Dodge må betegnes som liggende nogenlunde på linie, hvad disse arbejder angår, medens Unimog må betegnes som et temmelig kompliceret køretøj. I undersøgelsens pkt. V (undersøgelse af reservedelsproblemerne) oplyses det at udgifterne til oplægning af reservedele anslås til henholdsvis 3.700,- kr. for Unimog og Borgward samt 1.500,- kr. for Dodge ens vedkommende. Til belysning af prisforskellene opgives eksempler på reservedelspriser således: 3 STANAG = STANDardisation AGreement = NATO standard 5

6 Art: Unimog: Borgward: Dodge: Motor 4.800,00 kr ,00 kr ,00 kr. Topstykke 440,00 kr. 340,00 kr. 75,00 kr. Plejlstang 32,00 kr. 25,00 kr. 29,00 kr. Stempel 49,00 kr. 38,00 kr. 28,00 kr. Knastaksel 76,00 kr. 115,00 kr. 84,00 kr. Krumtapaksel 410,00 kr. 420,00 kr. 390,00 kr. Vandpumpe 83,00 kr. 96,00 kr. 67,00 kr. Termostat 17,00 kr. 44,00 kr. 9,00 kr. Oliepumpe 79,00 kr. 89,00 kr. 56,00 kr. Benzinpumpe 57,00 kr. 55,00 kr. 29,00 kr. Karburator 223,00 kr. 239,00 kr. 119,00 kr. Chassisramme 1.860,00 kr ,00 kr ,00 kr. Udgifter i f.m. eventuel anskaffelse Anskaffelsespriserne var som nedenfor anført, såfremt den samlede levering lå i størrelsesorden 100 til 200 køretøjer: Unimog: Borgward: Dodge: Færdigopbygget køretøj (1) ,00 kr. (2) ,00 kr ,00 kr. Ekstra for spil 1800,00 kr. 4450,00 kr ,00 kr. For ovenstående i alt ,00 kr ,00 kr ,00 kr. Ekstra for 2-leder trykluftbremser 2.000,00 kr ,00 kr. Samlet pris ,00 kr ,00 kr ,00 kr. (1) Inkl. 1 stk. snorkel (2) Inkl. 2-leder bremsesystem (standard) Foruden de ovennævnte anskaffelsesudgifter, påregnede man en udgift på mellem 1.000,- og 1.500,- kr. til værktøj og tilbehør samt klargøring. Samlet konklusion Et af hovedformålene med undersøgelsen har været at foretage en sammenligning mellem det i civil handel værende Dodge Power Wagon chassis suppleret med militært præget lad- og førerhusopbygning og de to tyske fabrikater, Unimog og Borgward, der er direkte opbygget til taktiske formål. En sammenligning mellem køretøjernes ydeevne m.v. og dels de i STA- NAG 2810, Annex A og B stillede krav, dels de af generalinspektørerne stillede ønskelige krav har givet følgende resultat: - Unimog: Opfylder alle Annex A krav bortset fra udvidet vadeevne (kan dog udstyres med det nødvendige waterproofing kit ). Køretøjet opfylder endvidere de af generalinspektørerne stillede krav bortset fra vinkel ved tilkørsel: Borgward: Som for Unimog opgivet. - Dodge: Opfylder alle Annex B krav bortset fra vinkel ved frakørsel, hvor køretøjet mangler 2 i at klare det ønskelige krav (35 ). Vedrørende Annex A -kravene er størstedelen af disse opfyldt, idet kun følgende ikke er opfyldt: Førnævnte vinkel, spændingen i det elektriske anlæg, drejediameter, kørsel over trin samt udvidet vadeevne. Dette, sammenholdt med de tidligere gennemgåede afprøvninger m.v. kan slutteligt resumeres i følgende: - Unimog: Et særdeles hensigtsmæssigt opbygget taktisk køretøj, der er relativt let at køre under alle forhold. Materielmæssigt set virker køretøjet dog noget spinkelt, ligesom det vedligeholdelses- og reparationsmæssigt er temmelig kompliceret. Køretøjet er det dyreste anskaffelsesmæssigt (ca ,- kr. mere end Dodge), ligesom priserne på reservedele er høj. 6 - Borgward: Et mindre hensigtsmæssigt opbygget taktisk køretøj, når dets lasteevne tages i betragtning. Det er temmelig ubehageligt at køre bortset fra god vej. En fordel ved køretøjet er dets mindre benzinforbrug (6,3 km/l på landevej). Materielmæssigt set virker køretøjet ikke særligt robust. Vedligeholdelses- og reparationsmæssigt er køretøjet i hovedsagen konventionelt i dets opbygning. Reservedelspriserne er højere end for Dodge, men lavere end for Unimog. Anskaffelsesprismæssigt ligger køretøjet ca. midt imellem Dodge og Unimog. - Dodge: Et hensigtsmæssigt opbygget køretøj, der er behageligt at køre under alle forhold. Materielmæssigt set virker køretøjet robust. Benzinforbruget er temmelig stort (4,5 km/l på landevej). Reparationsmæssigt volder køretøjet ingen problemer. Såvel det samlede køretøj som reservedelene er langt billigere i anskaffelse. Konklusion Under forudsætning af at de planlagte pakningsforsøg ikke bringer nogen forskydning i det foreliggende slutresultat, er sektionen af den opfattelse, at der i det foreliggende tilfælde bør indkøbes køretøjer af typen Dodge. Vedrørende tyske fabrikater er sektionen endvidere af den opfattelse, at det eneste køretøj, der kan have en vis interesse er Unimog, idet dette køretøj må betegnes som det mest terrængående af samtlige tre køretøjer. At sektionen det sidstnævnte til trods alligevel vil gå ind for Dodge, skyldes bl.a. følgende: - Køretøjet er prisbilligt (ca ,- kr. billigere), - Dets reservedele er billigere, ligesom det har 60 % reservedele fælles med den eksisterende ¾ T Dodge 4 x 4, - Køretøjet har gode terrængående egenskaber (selv om frihøjden kun er 27 cm); det må således understreges, at køretøjet på mange områder var på fuldt højde med Unimog, - Vedligeholdelses- og reparationsmæssigt er Dodge langt at foretrække. Det kan i denne forbindelse endvidere oplyses, at en

7 eventuel overgang til Unimog vil få alvorlige konsekvenser såvel for reparationstjenesten (reparationer vanskelige at gennemføre) som for uddannelsen af motormekanikere, - Køretøjet tilfredsstiller det primære, stillede krav; større laddmensioner og større lasteevne, - Køretøjet er tilstrækkeligt robust opbygget. Afslutning Vedlagt rapporten var et håndskrevet sammendrag af resultaterne af pakningsforsøgene fra de respektive våbenarters generalinspektører. Panser- og ingeniør-tropperne foretrak Unimog, artilleriet og telegraftropperne Dodge og fodfolket kunne anvende alle 3 typer. Det endelige resultat er velkendt, idet Danmark anskaffede ca. 600 stk. Dodge W300M i perioden Vognene blev leveret som chassis og fik eftermonteret dansk-producerede lad eller karosser. En stor del var forsynet med et 2 tons frontspil af fabrikat Braden. Foruden lastvogn blev typen anvendt som bl.a. kontorvogn, fjernskrivervogn, pejlevogn, feltkabelvogn, radiokædevogn og feltambulance. De først leverede vogne havde 1-kreds bremsesystem. Typen blev i gennem sidste halvdel af 1980 erne afløst af bl.a. MAN 8.136, Mercedes-Benz 240GD/28 og Landrover 109 S III afhængig af opgave. Referencer 1. Rapport over udførte undersøgelser vedr. lastvogn, let, 4 x 4 (udateret) 2. Hjemmesiden Danish Army Vehicles Homepage ( 3. Hjemmesiden Panzerbaer ( Billedmateriale Bilag b. til reference a. (via Hærens Materielkommando) Så fik vi afklaret hvorfor man valgte at købe Dodge. Tak til Henrik for en spændende artikel, som for mig er et af de mest interessante indslag vi nogensinde har bragt i bladet. - Redaktøren Står dine køretøjer sikkert? af Ole Willumsen For nyligt fik vi en mail fra en stakkels mand, der havde fået stjålet flere dele fra hans Dodge W300M. Bilen stod åbenbart i det fri og let tilgængeligt fra offentlig vej. Det er sørgeligt at der findes mennesker (måske endda medlemmer af DMKF), som ikke kender forskel på mit og dit. Men sådan har det altid været og det kan man næppe gøre meget ved (Jeg har et par idéer, men de er sikkert i strid med Genevekonventionen og hvad ved jeg.. ) Men man kan gøre det sværere for dem. Stil dig selv følgende spørgsmål: 1. Står køretøjet på et sted hvor det er synligt fra offentlig vej? 2. Er der fri adgang til køretøjet (også selv om det står på privat grund)? 3. Står køretøjet et sted hvor der sjældent kommer nogen og holder øje med det? Hvis du kan svare ja til et eller flere af disse spørgsmål, er det sandsynligvis kun et spørgsmål om tid, før du får stjålet noget fra dit køretøj, eller der øves hærværk mod det. Men der er også andre gode grunde til at få tingene inden døre og bag lås og slå: Hvis dit køretøj er forsikret med en veteranforsikring, er der sandsynligvis et krav om at det opbevares inden døre bag aflåst dør. Hvis køretøjet henstår udendørs og du bliver udsat for tyveri eller hærværk, kan der rejses tvivl om forsikringsbetingelserne er opfyldt. Hvis køretøjet ikke er indregistreret og heller ikke forsikret og står udendørs, er der ingen erstatning hvis du bliver bestjålet eller udsat for hærværk og du risikerer desuden at miljømyndighederne dukker op og forlanger køretøjet flyttet eller destrueret. Vi skal ikke glemme at vores køretøjer, selv når de står stille, er en potentiel trussel mod miljøet og derfor er det en rigtigt god idé at få dem indenfor, hvor man kan sikre ordentligt mod oliedryp og lignende. Sidst, men ikke mindst, så forfalder vores køretøjer langt hurtigere end vi tror, når de står udendørs og en pæn bil bliver forbløffende hurtigt til en bunke skrot, når den året rundt udsættes for vind og vejr. Mange af os har svaret på en annonce i Den Blå Avis, hvor der i blomstrende vendinger beskrives et køretøj som det så ud da blev sat til side for år tilbage. Imidlertid vil ingen med deres sunde fornuft i behold eje det i dag, fordi det er sunket i til akslerne og har været udsat for det danske klima, med rust og generelt forfald til følge. Et vældigt godt eksempel er den store samling køretøjer som fandtes ved forsvarets øvelsesterræn i Oksbøl. Fine køretøjer engang, men de frembyder nu en restaureringsmæssig udfordring, som det i mange tilfælde slet ikke kan betale sig at tage imod. Det skal i øvrigt bemærkes, at det ikke hjælper meget at lægge en presenning over køretøjet. Selv om den direkte påvirkning fra regn og sne er væk, opstår der stadig kondens under presenningen. Fugten fra jorden har også frit spil på undervognen og der går ikke mange år, før man kun har en bunke skrot. Den skal jo kun stå der et halvt år, så går jeg i gang med at restaurere, siger nogen. Men sandheden er, at mange af den slags projekter, først bliver realiseret mange år senere, og så tager meget længere tid, fordi køretøjet ikke blev forsvarligt opbevaret. Har du besøgt vores forum på nettet? Der foregår en til tider ganske livlig diskussion om dette og hint, så det er værd at følge med i. 7

8 Beltring årgang for en nybegynder - af Kim Leerhøy Man kan sige meget om Beltring - og det gør man så Efter nu for første gang at have oplevet dette Mekka for alle afarter af grønne køretøjer, og alt der i øvrigt har med militære effekter og emner at gøre, forstår jeg meget bedre hvorfor. Beltring er ekstremernes træf. Hvor ser man ellers en OT-64 på størrelse med et nordsjællandsk sommerhus køre omkring med et stort "For Sale" banner? Hvor får man ellers besøg af en flok gutter fra Polen, som i et MT-LB SA-13 luftværnsmissilkøretøj lige kommer forbi en aften for et koldt glas cider? Hvor ser man ellers en SS Panzergrenadier stå og sludre hyggeligt i baren med en fransk nonne? det var "memory lane" og genkendelsens glæde i hvert fald fra min side. Er måske ikke helt sikker på at GMC'en delte de følelser, efter jeg havde håndteret den hele vejen til Esbjerg Efter aftale med kolonnen fra Sjælland/Fyn, mødtes vi alle på en rasteplads på Kolding-Esbjerg motorvejen, hvorefter det i samlet flok gik resten af vejen. I modsætning til Beltring, kan man ikke sige så meget andet om færgeoverfarten fra Esbjerg til Harwich, end at den er lang. Som en deltager sagde, har man grundlæggende to muligheder baren eller køjen. Heldigvis var maden god og vejret glimrende, så overfarten blev kun forstyrret af Svend-Eriks snorken, som til gengæld også forvandlede natsejladsen over det stille Nordsøen til en oplevelse på linie med en novemberstorm i Danmarksstrædet skiftevis hvinende, brølende og helt utilregnelig! :-) MT-LB SA-13 luftværnsmissilkøretøj Jeg havde set meget frem til min debut på Beltring, ikke mindst fordi jeg efter aftale med Jesper Vilhelmsen skulle være co-driver på hans GMC. Sidst jeg kørte GMC var i 1978, så 8 (Bemærk at bilen er en Borgward B2000 altså et efterkrigskøretøj i et 2. verdenskrigs vinterdiorama! men flot var det. - red. anm)

9 Englænderne gør sig virkeligt umage med at køre både hurtigt og tæt i den forkerte side af vejen, så man skal forvente det uventede på deres hoved- og motorveje. Med Mats og Arne som yderst kompetent forspids gik det dog sikkert sydpå. Imod forventning lykkedes det os at holde sammen på kolonnen hele vejen. GMC'ens transport blev ca. 20 km før Beltring forstyrret af en træls lyd, som indikerede at vi var punkteret på et baghjul. Ikke meget andet at gøre på de smalle veje, end at holde plads i kolonnen resten af vejen til mål. Indrykningen på pladsen ved The Hop Farm afslørede, at DMKF's Beltring-tur er som en velsmurt maskine. Ron Snook havde forberedt de grundlæggende rammer for lejren. Vi var sikret en god plads, hvorpå der allerede var rejst et meget stort fælles spisetelt, toiletkabiner, et fortrinligt udendørs brusebad(!) osv. Det var også tydeligt at flere deltagere havde stor rutine i at indrette Camp Valhalla. Jeg undrede mig indledningvis lidt over den påfaldende omhu der blev lagt i at få placeret de centrale telte i lejren helt rigtigt, men kun indtil jeg kunne se hvorledes rammerne for den navnkundige Sundowner Boulevard, og det norrøne lejralter med cideranlægget, voksede frem fra dynger af teltstænger og grøn HTK-teltdug. Det var overlegen stil! Allerede fra søndagen var opbuddet af boder, køretøjer og opstillinger på pladsen intet mindre end imponerende. Hen over ugen voksede dette opbud yderligere til et omfang som var svært at fatte. Specielt var det meget fascinerende at iagttage den omhu der mange steder bliver lagt i at skabe passende miljøer omkring køretøjerne uniformer, udrustningsdele, tilbehør osv. Personligt synes jeg det giver yderligere en spændende dimension ved sådan et træf. Der var et for mig forbavsende stort antal såkaldte reenactors, som tydeligvis lever og ånder for helhjertet at spille rollen som f.eks. faldskærmsjæger fra 101st Airborne på D-dagen, USMC i Viet Nam, eller den før omtalte SS Panzergrenadier. Et lille surt opstød kunne være, at jeg selvom jeg har stor forståelse for at man finder historien omkring f.eks. 1. SS Panzerdivision Leibstandarte Adolf Hitler yderst fascinerende, har meget svært ved at forholde mig til de holdninger som tydeligvis fulgte med hos nogle få af disse reenactors. Men, dem om det Også vejret i Beltring var HOT. Temperaturen rundede 36C i skyggen, og de fleste af DMKF's bersærkere i Camp Valhalla led i varmen. Så det var som at komme i himmelen da vi tirs dag morgen entrede en bus med airconditioning for at besøge 9 museum i Duxford. Også dette arrangement fik Arne og Steen til at klappe helt til UG. I det hele taget udfyldte de to herrer rollerne helt på linie med de førnævnte reenactors. Arne med overlegent styr på vejfinding og alle praktiske detaljer, og Steen som den allestedsnærværende kassemester der kunne spotte en nyankommet tegnebog hurtigere end de fleste kvinder kan sige "fladskærms-tv". I løbet af ugen intensiveredes arrangementet løbende. Flere DMKF'ere ankom helt frem til fredag, således at Camp Valhalla efterhånden summede af aktivitet, og svulmede af køretøjer, telte, og alle tænkelige - og utænkelige - medbragte eller indkøbte effekter. På pladsen voksede arrangementet også. Fremvisningerne i arenaen blev stadigt mere imponerende. Nye køretøjer kom hele tiden til, og den berømte underkæbe nægtede pure at forlade brysthøjde. Som tidligere, og gammel, kampvognsmand var min personlige topscorer da arenaen blev indtaget af en helt komplet og kørende Jagdpanther fra 2. verdenskrig. Da den returnerede fra arenaen til udstillingspladsen, hang jeg på i bæltesporet som en trofast tysk ruhåret i meget kort snor for at få hele lydbilledet med, og for at høre projektlederen fortælle den fascinerende historie om hvorledes man over næsten 6 år havde restaureret Jagdpantheren på basis af et skrog som var reddet fra et engelsk skydeterræn. Fantastisk oplevelse! Sådan blev man stort set hver dag mættet med nye indtryk. Beltring ER stort, og indtrykkene mange. I skrivende stund venter jeg spændt på forhåbentligt at se nogle af de øvrige deltageres fotos på hjemmesiden. Som det vel er vanen, var ikke mindst Frank Hestehauge særdeles "produktiv", ved jeg. Ud over billeder af de mange køretøjer og udstillinger, håber jeg at Frank og andre i tillæg kan få held af at formidle et indtryk af det jeg i hvert fald også fik med hjem fra Beltring et på alle måder absolut fornøjeligt samvær, hvor man fik god tid til at hyggesnakke med de øvrige deltagere om køretøjer, interesser, erfaringer, osv. Lidt skuffende var det dog at jeg ikke fik held med at finde en velkørende Schwimmwagen til en DKK, som jeg kunne have fikset lidt smådetaljer på hen over vinteren :-) Alt godt får dog som bekendt desværre en ende. Så efter at vi mandag om morgenen havde indtaget et solidt engelsk morgenmåltid, fandt vi alle igen vore pladser i kolonnen efter Mats og Arne. Proceduren på hjemturen var nogenlunde som på udrejsen - færgeoverfarten var lang igen, Svend-Erik fremførte sin fortolkning af Danmarksstrædet i november igen og Jesper og jeg punkterede igen Mon ikke der også bliver en anden gang - igen. Kim Leerhøy

10 2 x Åbent hus på Sjælland August og september bød på 2 gange åbent hus, henholdsvis på Antvorskov Kaserne og hos DANILOG i Vordingborg. Kontakten kom i stand gennem vores medlem Klaus Brink-Larsen, som på bedste vis sørgede for at tage imod tilmeldinger m.m. At vores tilstedeværelse var en succes kunne ses af, at invitationen til DANILOG (Det Danske Internationale Logistik Center) kom som følge af vores udstilling i Antvorskov og vi fik efterfølgende dette fra DANILOG: Kære Klaus, Selv tak for sidst. Det var en ren fornøjelse at have jer med, og jeg er sikker på at hvis I fortsat vil deltage, vil vi gerne have jer med i fremtiden. Jeg har også en klar positiv fornemmelse, og også fået en positiv feedback om, at jeres bidrag til dagen var rigtig godt. Folk var begejstrede over at se de gamle biler (for nogens vedkommende igen) og så i så god stand. Jeg giver Høvelte Kaserne (Livgarden) et tip om, at man evt. kan trække på jer i f.m. åbent hus. Martin Skeem Steen Thomsen har sendt en stribe billeder fra Vordingborg. Vi tager et par stykker her, men alle billederne kan ses på hjemmesiden. Historier fra DMKF-træf af Klaus Brink-Larsen 3. DELINGSFØRER ANTVORSKOV. Sådan én har jeg kørt i, da jeg var delingsfører i en opklaringseskadron i Det Danske Kommando i Tyskland (Eriks jeep). Og mit møde efter 53 år - med min motorordonnans fra sommeren 1950 skal også nævnes, selvom det tidligere er omtalt her i bladet. 4. FINSK DAME VINTERKRIG AVEDØRE Tre ældre damer stopper op ved et af vore køretøjer, og står og peger ind bag i det! De taler et skandinavisk sprog og de spørger mig, om det er et tyske køretøj. Jeg forklarede, at det var amerikansk, og at det havde været med i 2. verdenskrig. Nu kom munden på gled, og de fortalte, at de 2 af dem var fra Finland, at de havde været i Danmark som plejebørn - under den finsk-russiske vinterkrig , og nu var på deres årlige besøg hos deres danske halvsøster. Det har været et livslangt venskab, der er opstået som følge af krigen. Som børn havde de set de finske og tyske militærbiler! (Frank det var din DODGE) 5. BENZINMAND DDB AVEDØRE Jeg kom i snak med en mand, der fortalte, at han havde været i Den Danske Brigade i Tyskland i 1948 og kørt området Oldenburg Aurich Varel Jever tyndt, idet hans eneste job i det halve år, han var dernede, var at køre drivmidler til de forskellige garnisoner fra de britiske depoter. Så han kendte området som sin egen bukselomme. En lille forsmag på næste nummers indhold: 10

11 Fra 911 til af Kim Leerhøy Hen over den forgangne sommer har jeg i al venskabelighed, forstås måttet tage lidt flak og umanerligt mange stikpiller og slet skjulte hentydninger til om jeg egentligt havde til sinds nogensinde at få "den der M151" ud i dagslys. Da man som min far ynder at formulere det, "..ikke skal vise tosser halvgjort arbejde", har jeg måske hængt en anelse i håndbremsen. Nå, men nu er mit M151-projekt vel så i en stand, hvor det kan forsvares at præsentere en status. Hvorfor egentligt den lidt kryptiske titel på historien? Svaret er, at der er to biler jeg altid har sagt at jeg bare måtte eje. Omkring 1970 sad jeg som ca. 13-årig i biografens mørke og blev tryllebundet af kultfilmen "Le Mans", hvor Steve McQueen huserer på Circuit de la Sarthe i en 12 cylindret blå/orange Gulf Porsche 917. Det kunne sætte drengedrømme i gang! Sådan en 917'er var - og er - desværre helt udenfor rækkevidde, men som kendere vil vide, startede den film med en sekvens, hvor Mr. McQueen inspicerer banen i en klassisk lille Porsche 911. Et års tid efter den biograftur var jeg på ferietur i København. Da jeg stod ved Rådhuspladsen i mine knæbukser, var det jeg så den der giftgrønne 911S runde et hjørne med den karakteristiske lyd af luftkølet boxer "Flat Six Soul" - og så var jeg tilbage på Le Mans. "Sådan en skal jeg ha' engang..", sagde jeg til mig selv. Jeg kom også senere til at rode med Porsche, så derfor "Fra 911.." Men hvor kommer 151 så ind i billedet? I 1977 kom jeg "i dronningens bukser" - dengang med tanken om at blive der i mange år. På sergentskolen i Sønderborg blev jeg samme år omskolet til bl.a. GMC, Dodge Power Wagon, og også M151. Skønne biler med hver sin charme, og specielt 151'eren var jeg vild med. I 1979 søgte jeg over til en kampvogneskadron ved Jyske Dragonregiment, for at gøre tjeneste 11 som kampvognskommandør. Udover de tre Leopard 1 A3 kampvogne, havde vi i hver kamp-vognsdeling også en M151 - "4-eren" eller "4-vognen", som den blev kaldt. 4-vognen blev brugt til alverdens opgaver som rekognoscering, overvågning, forsyning, osv. Som jeg husker det, var vi alle lidt pjattede med at køre rundt med forruden nede i den lille bil. I hvert fald var det en sorgens dag, da vi senere måtte udskifte M151 med nye Land Rover. Håber ikke jeg lægger op til en religionskrig her, men sammenlignet med M151, mindede Land Rover i karakteristik altså en anelse mere om en lille lastbil. Da eskadronens gamle M151 4-vogne forlod garagepladsen tænkte jeg igen, "Sådan en skal jeg ha' engang". Der skulle dog gå 25 år Projektstarten Efter at have puslet med en 911 i en del år, besluttede jeg mig i efteråret 2004 for at det var på tide at prøve noget helt andet. En M151 havde da rumsteret i tankerne i nogen tid, og jeg havde kigget lidt rundt i aviser og på nettet efter egnede emner. Der var nu ikke ret mange. Flere var også skændet på det groveste med styrtbøjler, høje stole, krom, Brazil-fælge osv., og bar med deres røde og gule lakeringer tydeligt præg af, at det i hvert fald var meget længe siden at de havde været bare i nærheden af dronningens omtalte bukser. 911'eren blev solgt, og min søgning efter en egnet M151 intensiveredes. Jeg var også ude og kigge på et par stykker som var til salg, men selvom jeg ikke var helt skarp på detaljerne, kunne jeg godt fornemme at der var ret lang vej hvis de skulle komme til at ligne en rigtig M151 i hvert fald som jeg huskede den. Ad flere omveje, som jeg i dag knapt erindrer, fik jeg fat i et telefonnummer til Christian Flamand. Jeg ringede ham op, og fortalte lidt om min søgen - og at jeg havde hørt at han vidste noget om M151. "Jeg ved da lidt", svarede Christian - kort tænkepause - "Tja, jeg har vel egentligt en 6-8 stykker stående " Da

12 jeg ifm. mit arbejde ofte er på Sjælland, aftalte vi at jeg kunne komme forbi og besøge ham og kigge lidt på vognparken. Så sidst i november 2004 troppede jeg op i det jeg har hørt andre omtale som Christians "hellige haller". Og - tak skæbne! Udover de omtalte 6-8 M151, havde Christian i telefonen flygtigt nævnt lidt om et par GMC også, men jeg var ikke forberedt på det syn der mødte mig! Det var som at gå ombord i en Noah's Ark for grønne biler..! Jeg havde på forhånd fortalt lidt om hvad det var jeg kiggede efter. Belært af tidligere erfaringer fra 911-tiden, havde jeg ikke umiddelbart lyst til igen at kaste mig ud i det helt store restaureringsprojekt (hmm..). Så jeg ledte efter noget som i hvert fald kunne starte og køre. At jeg vel nok alligevel har ladet projektet udvikle sig til hvad man vel, selv i denne eksklusive kreds, kan kalde et mellemstort restaureringsprojekt, er en helt anden snak. Jeg tror faktisk at formanden lige ville sikre sig helt, at han ikke var i færd med at overlade endnu en M151 til et usselt liv som rød strandbil i Løkken/Blokhus. I hvert fald tog det lidt tid inden Christian lod antyde at den der M151 ovre i hjørnet, med den lidt sjove civilgrønne farve, måske var noget i retning af det udgangspunkt jeg eftersøgte. Det var den faktisk, og det tog os ikke længe at enes om betingelserne for at den kunne overdrages til min fremtidige pleje og omsorg. Så ganske kort tid efter kom min nyerhvervede M151 på ladet af en GMC, som skulle med Jesper Vilhelmsen til Jylland. Således var den et par dage før julen 2004 på plads hjemme i garagen. Christian havde naturligvis også anbefalet mig at melde mig ind i DMKF, hvilket jeg straks gjorde. Og tak for det råd, Christian! Jeg blev mødt med en hjælpsomhed og imødekommenhed, som jeg måske ikke just havde været vant til i de år jeg havde rodet med Porsche. Et af de første eksempler fik jeg kun godt tre uger efter at jeg havde fået bilen hjem i garagen. Pludseligt dumpede en mail fra en vis Steen Thomsen i indbakken "Hej Kim, Christian har fortalt, at du mangler en remskive til tre remme og sådan en har jeg. Hvis du er interesseret kan du få den tilsendt u/b". Det var et tilbud der var vanskeligt at sige nej tak til specielt vel for en jyde Det skal bemærkes at jeg før den mail ikke anede hvem Steen var. Karosseri De af læserne der måske kender lidt til kommerciel projektledelse vil vide at noget af det sværeste overhovedet er at inddæmme et projekt. At holde det indenfor de rammer som man på forhånd er blevet enige om. Sådan er det også fuldstændigt med sådan et restaurerings-projekt. Man skal virkeligt tage sig i nakken for ikke at lade det vokse uhæmmet. En M151 er en dejlig enkel bil at går til, så det gik ret hurtigt med at få den adskilt da jeg kastede mig over den lige omkring nytåret 2004/2005. Både venner og familie så skeptisk til, mens det man fra starten i hvert fald kunne genkende som en bil, hastigt 12 forvandlede sig til bunker af løse komponenter og tilbehør. "Tror du selv på at det der nogensinde bliver til en bil igen?", blev jeg ofte spurgt. Fra de projektbeskrivelser, fotos og historier jeg havde samlet op, havde jeg lært at man ikke skulle have et alt for anstrengt forhold til rust, hvis man ville kaste sig over en M151. På netop det punkt adskiller en 35 år gammel M151 sig ikke meget fra f.eks. en noget yngre Porsche 911, kan jeg så godt afsløre. Og jo, rust var der da, men ikke i større omfang end Christian havde forberedt mig på. Til alt held kender jeg Verner, som er min yndlingsnabo. Verner har trukket sig tilbage fra det forpligtende arbejdsliv, men er oprindeligt karetmager / karosseribygger. Rust der ikke umiddelbart kan ses med det blotte øje, kan Verner lugte sig frem til. Han vil dog nok påstå, at han ikke ville have haft problemer med at spise thailandsk mad samtidigt med at han snusede sig frem til huller i min M151. Heldigvis er Verner dog også ret ferm til at bruge en svejser. Over de næste par måneder arbejdede vi på at få bugt med rusten. På nettet havde jeg tidligere fundet BB Smedens hjemmeside med fotos af forskellige reparationsstykker. Desværre var min timing særdeles dårlig, for da jeg ville bestille en ny bund, meddelte BB friskt og Frej-digt på hjemmesiden at han midlertidigt havde indstillet produktionen af Mutt-dele pga. travlhed. Katastrofe! Den gamle bund var skåret ud og bilen stod nu bare og ventede på en transplantation, mens jeg klagede min nød til alle der gad høre på mig. Jeg må have klaget meget, for en søndag formiddag ringede BB, og sagde, at nu kunne han ikke tåle at høre på mere, så nu havde han lavet en bund til mig. Mens vi var i gang, lavede Verner også en ny side i fører-siden - et par skærmkanter skulle udskiftes bunden og svulsten ved fodkontakten til langt lys skulle rekonstrueres, osv., osv., osv I alt var der blevet brugt godt 35 timer på rustarbejde. Malearbejde Det var tid til at få lukket det hele inde i noget rustbeskyttende maling. I tidligere restaureringsprojekter, havde jeg med stor begejstring brugt blymønje som rustbeskyttende grund-maling, men det blev vi jo for nogle år tilbage for pylrede til at ville sælge her i Danmark. Den lille beholdning jeg indkøbte inden mønjen udgik helt var for længst opbrugt, så undervejs i dette projekt ledte jeg med lys og lygte efter et godt alternativ. En ældre maler sagde, at han i mangel af mønje, nok ville vælge zinkstøvmaling. " - hvis prisen ikke betyder så meget ", tilføjede han. Flüggers zinkstøvmaling koster ca. 349,- pr. ¾ liter, så lad os håbe den er god! Jeg valgte at lægge flere lag zinkstøv på undervognen, og i hele bunden i bilen hvor der kan komme til at stå vand. Til resten har jeg benyttet Esbjerg maskingrunder, som også indeholder zink.

13 debut, for jeg havde da sprøjtet den grøn under bunden. Umiddelbart så det ikke så tosset ud efter de første par lag, men den føltes da godt nok noget ru den maling..? Nogle steder var det meget markant, og nærmest lidt sandpapiragtigt. Jeg blev klar over at noget var galt, og holdt en pause i maleriet. Efter at have spurgt lidt rundt omkring, endte jeg igen i telefonen hos Thomas B. "Det har garanteret været for varmt mens du har sprøjtet", sagde han. Så det blev en om'er. Der var ikke andet at gøre, end at gå bilen over med en finkornet sandpapir indtil de værste råheder var væk rundt omkring, og så prøve igen. En uges tid senere forsøgte jeg igen og resultatet blev hæderligt vil jeg sige. Fra starten havde jeg gjort op med mig selv, at jeg ikke ville forsøge at lave en "ny" M151. Jeg ville forsøge at lave en M151, som jeg huskede den - dvs. inkl. evt. småbuler og normale tegn på brug. Ingen af de M151 jeg brugte i tjenesten lignede glansbilleder! Meeen - når sådan en gammel krigshest står helt afmonteret og slebet ned, så ser den da lidt sølle ud. Så jeg brugte da lidt spartelmasse på de værste steder. Mine bestræbelser blev dog primært lagt i bare nogenlunde at sløre de mest tydelige spor efter Verners vinkelsliber og svejser. Småbulerne fik lov at blive, men der er da absolut basis for yderligere arbejde på karosseriet. Mere om det senere. Hvilken farve skal man så give en dansk M151? Når jeg spurgte rundt fik jeg venligt fortalt om sløringsmaling M/66, SK80, osv. Fælles for dem er vel, at de ikke kan fås mere eller..? Jeg bestilte derfor en dunk af den maling der blev lavet i DMKFregi i foråret Da jeg efterfølgende så den på en GMC hos Jesper Vilhelmsen, besluttede jeg mig dog for at farven nok var fin, men ikke ligefrem passede til en dansk M151. Jeg forsøgte herefter at få en lokal farvehandler til at blande en farve magen til den jeg havde på en gammel HMAKreservedunk jeg havde købt. Udover at de blandede den i 2- komponent autolak, hvilket gjorde den lidt mere besværlig at håndtere, var farven dog stadig ikke helt god. Men dyrt var det da! Så ringede jeg til Thomas Berthelsen, der som den mest naturlige sag i verden spurgte hvorfor jeg ikke brugte Niels Hennings maling? Jeg havde allerede købt en del stumper hos Niels Henning, men anede ikke at han også solgte maling! Jeg fik hentet en dunk, og en hurtig test overbeviste mig om at farven passede mig ganske fint. Som en sidegevinst er malingen på alle måder særdeles let at arbejde med. Lad det være min anbefaling. En dag med godt vejr lidt for godt vejr, viste det sig havde jeg så min debut som sprøjtemaler ude i gruset. Eller næsten 13 Det var selve skroget, men hvad med ruderamme, benzintank, alle de løse stumper osv? Jeg syntes det var lidt besværligt med sprøjten, når man ikke havde en ordentlig kabine at stå i og var afhængig af vind og vejr. Nu er der måske flere der rynker på næsen, men jeg kom altså til at tænke på min gamle Peugeot 504 Van tilbage i 80'erne. Jeg havde ikke de store midler til rådighed dengang, men Peugeot'en trængte seriøst til en ansigtsløftning. Efter et råd fra en gammel malermester, valgte jeg at rullemale den med en mørkeblå Esbjerg maskin-emalje(!) Som jeg huskede det, blev resultatet dengang faktisk slet ikke helt tosset. Så hvorfor ikke prøve rulletricket på 151'eren? Det er i hvert fald utroligt let at have med at gøre. Man kan til enhver tid friske op med lidt maling rundt omkring, uden afdækning osv. Faktisk syntes jeg også at farven på Niels Hennings maling blev bedre, idet den bliver lidt mere grøn og får en lidt mere "original" halvmat glans, når den bliver påført med skumrulle. Undervogn og motor Mens Verner muntrede sig med svejseværket, havde jeg brugt tid på at få adskilt under-vognskomponenterne fuldstændigt - forbro, svingarme, differentialer, kardaner, bremsesystem osv.

14 Det var i sig selv et større arbejde idet alle bolte og skruer sad godt og grundigt fast. De fleste af de adskilte undervognsdele fik jeg sandblæst og metalliseret, inden de blev malet op med grundmaling igen, og fik monteret nye bøsninger osv. Jeg havde lidt hovedbrud med hvorledes jeg dog kunne komme til at presse de gamle bøsninger ud af de forreste svingarme, indtil jeg spurgte Thomas B. "Det er faktisk meget enkelt - du skal bare sætte ild til dem!". Og det havde han ret i. Efter en passende cocktail bestående af blyfri benzin og åben ild, var gummiet helt brændt ud og de gamle bøsninger lod sig ret let fjerne. Da jeg besøgte Niels Hennings åbent-hus-arrangement i 2005, overhørte jeg Steen Thomsen fortælle om et problem han havde med at hans M151 efterhånden havde udviklet en del negativ camber på forhjulene. Da jeg adskilte min forbro, fandt jeg måske årsagen til det Steen havde oplevet. Hullerne i forbroen hvor de øverste triangler/svingarme er monteret, var slidt unormalt ovale. Boltene som holder trianglen fast på forbroen, havde sikkert ikke været tilstrækkeligt fastspændte, og derved havde de med tiden kunnet gnave i forbroen. Den tiltagende slitage havde gjort at trianglen havde kunnet arbejde sig længere ind foroven, og dermed give anledning til nogle hjulvinkler der ville passe meget fint til en bane-porsche, men mindre godt til en M151. I første omgang har jeg nu bare fastspændt trianglen bedst muligt. Hvis det viser sig at det ikke er nok, og jeg også får problemer med cambervinkler, er det ikke en stor opgave at konstruere et par bøsninger som kan monteres korrekt på forbroen. Vi får se. "en eller anden" i klubben der havde fået nogle pakninger hjem. Flamand mente, at den "en eller anden" måtte være René Schultz og det kunne René heldigvis bekræfte da jeg ringede ham op. "Hvis du kan komme forbi en dag, kan jeg da meget hurtigt vise dig hvordan du monterer pakningssættet". Netværk er ALT her i livet! Tilbehør Som jeg tidligere har nævnt, var mit udgangspunkt at jeg gerne ville bygge en M151 som jeg huskede dem. Undervejs i projektet blev jeg lidt mere konkret, idet jeg besluttede mig for at prøve at genskabe vores 4-vogn fra 3. kampvognsdeling, 2/II JDR, ca. årgang 1979 det sidste år vi havde M151 i eskadronen. Da jeg kiggede mit private fotomateriale igennem, havde jeg et par fotos af 4-vogne, men kun i Land Rover udgaven. Efter lidt søgen på nettet fandt jeg dog en lille håndfuld billeder af M151 4-vogne fra andre eskadroner ved JDR. Vores specielle eskadrons- og delingsbemalinger kan jeg da huske endnu, så nu havde jeg et ganske godt udgangspunkt. Men hvis jeg skulle forsøge at komme så tæt på originalen som muligt, manglede jeg noget ret væsentligt, nemlig radioinstallationen. Jeg må tilstå at jeg aldrig har funderet så meget over vores kommunikationsudstyr. Jeg kunne dog huske at 4- vognene var udstyret med det vi kaldte en "53-station", i lighed med den installation der fandtes på 2-er og 3-er Leoparderne i kampvognsdelingen. Så med meget velvillig assistance fra langt mere kyndige DMKF-medlemmer, som Henrik Teller, Steen Thomsen, Thomas B. m.fl., gik jeg i gang med at prøve at samle en komplet radioinstallation sammen til bilen. De sidste større komponenter fik jeg med Steen Thomsens hjælp fat i på Beltring i år, så nu mangler der kun et par enkelte kabler. Det bliver stort. Jeg havde ikke prøvet at hive motoren ud af en M151 før, men efter at have konsulteret manualen, og lånt en lille værkstedskran, gik det faktisk ganske let. Et godt lille råd kunne måske være at man skal være forsigtig med at stole blindt på de dér ca. 35 år gamle løfteøjer som sidder på motoren. Da jeg havde motoren, inkl. gearkasse og kølesystem, løftet op og var klar til at trække hele lasten forud af bilen, knækkede den bagerste løftebolt. Ifm. faldet blev der slået en revne i bunden af køleren, men ellers gik det heldigvis mest ud over stoltheden. I hele 2005 stod motoren stort set urørt i et hjørne af garagen. På et tidligt tidspunkt i projektet havde jeg læst Flamands artikel i klubbladet om den notorisk utætte udstødningsmanifold på M151. Så da det blev tid at kaste et blik på motoren, besluttede jeg mig for at checke udstødningsmanifolden. Den bar præg af at den havde været efterspændt lidt for kraftigt måske i flere omgange men var dog ikke revnet i åbningerne. Anlægsfladerne på selve topstykket så OK ud, men kanterne på hullerne i manifolden var deformeret en anelse - sandsynligvis pga. at manifolden havde været efterspændt for kraftigt. Der var også tydelige spor efter energiske forsøg med diverse tætningsmasser. Så måtte der gang i M151-netværket igen. Jesper Vilhelmsen mente, at der var "et eller andet" med 14 "Synet uden anmærkninger" I løbet af dagene på Beltring tror jeg at Arne Jørgensen med et skævt grin nåede at spørge mig mindst 15 gange om hvornår "den der M151" mon var færdig. "Den er færdig til sommer", har jeg altid svaret når andre ud over Arne har spurgt. Da august jo som bekendt er en sommermåned, og jeg den 29. august fik et fint stempel af den rare synsmand, nåede jeg dermed lige nøjagtigt den frist. Som jeg sagde tidligere, er kunsten i projekter at få dem inddæmmet og afgrænset, men der er vel altid basis for en Fase 2. Da jeg kiggede lidt på potentielle projektbiler havde jeg ikke så megen sans for de detaljer, som senere er blevet mere og mere tydelige. Flamand var så venlig at udpege nogle af dem tidligt i min søgen div. beslag, footman loops, drænhuller, karosserisamlinger osv. "Men sørg nu lige for at få den ud at køre!", sagde han "Køreglæden i en åben M151 ødelægges jo ikke af lidt uoriginale pladesamlinger". Christians budskab lå helt i tråd med det jeg indledningsvis lovede mig selv - ikke noget

15 med at kaste sig ud i endnu et projekt, hvor det tager 5 år inden man får bilen pillet ned fra højtløfteren igen. Det har jeg til overflod prøvet før! Ifm. den foreløbige restaurering har jeg forsøgt at komme et stykke tættere på det originale. Når jeg har nydt lidt mere af den omtalte og aldeles berusende - køreglæde i åben M151, er det dog oplagt at Verner på et tidspunkt skal lokkes til at rekonstruere lidt originale samlinger m.m. Begge forskærme og passagersiden er bl.a. åbenlyse indsatsområder. Ellers er det mit håb, at jeg på samme måde som alle de personer der tålmodigt og meget velvilligt har rådgivet mig, kan bidrage til at vi får flere gamle M151 gjort køreklare og grønne - igen. Der er ret langt mellem dem efterhånden. De råd og vejledninger jeg måtte kunne bidrage med står i hvert fald til rådighed for enhver. Ud over råd og vejledning kan en lille saltvandsindsprøjtning, som den Christian Hansen gav Hov, mangler der ikke noget? mig på jubilæumstræffet på Egeskov, jo også være uvurderlig når man står midt i et restaureringsprojekt. "Jamen, så ska' du da lige ha' en tur i min!", sagde han, da han hørte om mit projekt. Og efter den køretur i Christians utroligt flotte eksemplar var jeg bare 100 % klar til at kravle i kedeldragten hjemme i garagen igen! Men hvem ved om det længere ude i fremtiden kunne udvikle sig til "Fra 911 til og GMC - eller GPW/MB?" Eller gad vide om man ikke ku' få sådan en gammel udfaset Leopard 1 A5 på hvide plader..? Kim Leerhøy Hvad med redaktørens sædvanlige selvpromoverende smøre om dette og hint? Den som plejer at okkupere en halv side i begyndelsen af bladet. - Jep, den findes ikke i dette nummer; - men næste gang sætter redaktøren sig til gengæld på næsten samtlige sider, bortset fra de sædvanlige indslag og en sjov lille historie om en bil på et billede i foreningsblad nr 6 (!) som nu er blevet identificeret. Og hvis der ikke går kuk i posten m.m., kommer der også et generalforsamlingsreferat og et revideret regnskab.... Se det færdige resultat af Kims anstrengelser på bagsiden af dette nummer! Red. Plæneklipperen for den rigtige militærkøretøjsentusiast! (via John Blok Kristiansen) Så er chancen der! muligt samarbejde mellem DMKF og Gardehusarregimentes Historiske Samling - af Steen Thomsen Kort fortalt har Gardehusarregimentes Historiske Samling (HISAM) været igennem en stor forandring efter regimentets flytning fra Næstved til Antvorskov Kaserne i Slagelse, hvor det er lykkedes at få genetableret en flot samling af uniformer, våben og andre seværdige effekter, som Kronprinsen indviede sidste år. De udstillende effekter stammer fra de tre sammenlagte regimenter, Danske Livregiment, Sjællandske Livregiment og Gardehusarregimentet. Det har desværre ikke endnu været muligt også at få plads til samlingens køretøjer i Slagelse. En af udfordringerne har været at finde så store lokaler, at en præsentabel del af køretøjerne kan komme under tag. Lige nu står samlingens køretøjer derfor i og uden for garager i Kalby Ris anlægget ved Næstved, og det er ikke en holdbar løsning. HISAM fungerer gennem en fond, som står for den daglige drift og organisering af samlingen, og samtidig findes der en støtteforening, som hedder Historiske Samlings Venner, og et af denne forenings formål er at støtte op om samlingens vilkår gennem at skaffe økonomiske og praktisk hjælp efter behov. Bestyrelsen for samlingens venner (som jeg er medlem af) har valgt at sætte fokus på OGSÅ at få køretøjerne aktive i samlingen igen, og en af de mulige veje, vi ser for dette er at få vedligeholdt og anvendt køretøjerne under passende rammer. 15

16 Vi har talt med denne forening, DMKF, om der ikke er et så stort interessesammenfald (begge foreninger har til formål at bevare fortiden til glæde og gavn for fremtiden), at der kan skabes et konkret samarbejde således, at køretøjerne kommer frem i lyset igen. En konkret idé går ud på, at medlemmer fra DMKF (måske nogle, som p.t. ikke selv har et køretøj og / eller som har en særlig interesse for et af køretøjerne i samlingen) indgår i nogle besætninger, som får stillet et bestemt køretøj til rådighed for at få dette klargjort og vedligeholdt i en sådan grad, at det kan køres til åbent hus på kasernen i Slagelse (og eventuelt andre byer), til Græsted Træf i Pinsen og til andre officielle DMKF arrangementer støttet moralsk og økonomisk af HISAMS VEN- NER. De to foreninger vil være gensidige medlemmer hos hinanden, og dermed skulle en del af de forsikringsmæssige udfordringer være dækket af. Dette samarbejde skal naturligvis baseres på en gennemtænkt samarbejdsplatform, men princippet skal være, at begge parter (HISAM og DMKF) oplever en retfærdig balance mellem det der ydes og det, der gives tilbage eller sagt med andre ord: Noget for noget. Samarbejdet skal naturligvis også være båret af nogle spilleregler, som alle parter bakker op om, og som sikrer, at alt foregår på vilkår, som tåler dags lys under alle forhold. I første omgang er det interessant at tage temperaturen på, om der reelt er interesse for et samarbejde af denne karakter, og derfor er der oprettet en interessetilkendegivelsesformular på dette link: Hvis du ikke har adgang til Internettet, så sender jeg gerne en papirformular ring til mig på ! HVIS det er noget for dig, så svar gerne så hurtigt som muligt og ikke senere end den 1. oktober 2006! En mulig ramme for dette samarbejde kunne være: Der sammensættes nogle besætninger (4 6 personer) til udpegede køretøjer på baggrund af interesse og forudsætninger for at arbejde med netop disse køretøjer. Det er altså denne besætning, der ejer dette køretøj og skal der skiftes ud i besætningen, så skal det ske med alle accept Der tilrettelægges et antal vedligeholdelsesaftener / - weekends, hvor der arbejdes med køretøjerne i Kalby Ris anlægget (vi forventer at få stillet egnede faciliteter til rådighed) og hjemmeværnet er positivt stemt for at åbne dørene således, at der også kan overnattes og tilberedes mad under disse aftener / weekends Der lægges en rullende plan for, hvornår hvilke køretøjer skal deltage i hvilke arrangementer (i GHR og i DMKF regi) Der oprettes en projektledelse, som skal være bindeled mellem de parter, som er med i dette samarbejde Herunder kan du se nogle af de køretøjer, som HISAM har stående i Kalby Ris. Nogle af disse er relativt lette at få i en køreklar tilstand, andre er mere tunge projekter, som kræver en del mere af besætningerne. Der er sågar også hestevogne i samlingen, men det ligger måske en anelse for langt fra det, DMKF står for ;o) Så hvis du vil være med, så send dit svar det kunne være fint, hvis vi har nogle køretøjer med til Græsted i 2007 og til JDR træffet. Kontakt mig gerne, hvis du har brug for at vide mere eller har gode ideer til projektet Steen Thomsen / steen.thomsen@refflect.dk 16

17 Arrangementskalender HMAK-auktion i Hjørring Dato: 25. oktober Mere info og auktionskatalog: Antik Våben Messe i Herlev Dato: 29. oktober Tid: Juleoptog - København Dato: 25. november Tid: Beskrivelse: Vi skal køre hele Amagerbrogade igennem og slutter med en julebolle + væske ved Amagerbanken. Der vil blive kørt i ganghastighed og der er mange børn og voksne. Det er frit for og for egen regning hvis man vil dele lidt slik ud til børn. Da der bliver kørt meget tæt på publikum er det nok ikke lige et bæltekøretøj der skal med, men der må godt være en lastbil med nisser på ladet. Da det kun er få biler bliver det først til mølle Tilmelding og spørgsmål: Peter Andersen /lilleib@mail.dk Vigtigt: Husk at checke at din forsikring gælder i vintermånederne! JDR-Træf Dato: maj Sted: Jydske Dragonregiments øvelsesterræn ved Holstebro Mere info snarest muligt. Tilmelding: Jesper Vilhemsen / miltrans@msn.com DMKF s generalforsamling Afholdes sandsynligvis i forbindelse med ovennævnte træf hos JDR! Dato: 12. maj Køb / Salg / Bytte KØBES: Div til Dodge W300M Jeg mangler vandtæt tændingsæt, kabler, fordelerdæksel, rotor, til Dodge Power Wagon 24V Fjernpejlevogn. Ole Kierstein, Serridslevvej 48, 8700 Horsens, (021006) Søger dele til Willys M38A1 T90 gearkasse i god stand, forreste kardan assy komplet incl. kryds, mørkelægningslygte m. bøjle, spade under klap incl. holder. De fleste M38 dele har interesse. Jesper Tlf Vil gerne købe maling ørken-farve ca. 4-5 liter, Tommy Rindsig / /arb Værktøjssæt (uden donkraft) så komplet som muligt til Willys Jeep M38A1. Peter Børgesen, Røjlevej 6, Søndenbro, DK-5935 BAGEN- KOP, / /giblux@vip.cybercity.dk Græsted Veterantræf Dato: (26.), 27. & 28. maj (pinse) Sted: Græsted, - indkørsel gennem Silvan ved Græsted Station (nord) Træffets hjemmeside: Mere info her og i bladet efter nytår. Tilmelding: Kun skriftlig tilmelding! - Tilmeldingsblanket kommer senere Ole Willumsen / dmkf@sol.dk Bornholm Rundt Dato: 7. & 8. juli Beskrivelse: Bornholms Motor-Veteraner indbyder til det 30. rally for veterankøretøjer, der er ældre end 35 år Indbydelsen er for danske og udenlandske klubber. Mere info: Klik her - Word / PDF Tilmelding: (bindende) samt betaling sendes senest inden d. 1. juni 2007 til rallyudvalget v/ Ninette Ellingsen, Kastanievej 3, 3730 Nexø /bornholm.rundt@hotmail.com War & Peace Show Dato: juli Sted: Beltring, Kent, England I 2007 har W&P 25 års jubilæum og det bliver sikkert fejret med manér. Der bliver sikkert også en DMKF-tur i denne forbindelse, men herom mere på et senere tidspunkt. Træffets hjemmeside: DMKF's Aalborg-Træf og Åbent Hus på Aalborg Kaserner Dato: 8 til 9. september Sted: Aalborg Kaserner Beskrivelse: I 2007 afholdes Aalborg Træf samtidig med at kasernerne holder åbent hus - og træffet foregår derfor på selve kasernen. Besøg træffets hjemmeside: Tilmelding: John "Blok" Kristiansen blok@aalborgtraef.dk Jeg søger en bagfjeder til min GPW (MB) den skal være i god stand. John Kristiansen / Dæk til Jeep 700/16 med længderiller 1-2 stk Mogens Christensen mbc@privat.dk BORTGIVES: Div. til jeep Vandkøler til Willy s CJ-2A. Den er tæt men har været loddet. Benzintank af kevlar til Willy s CJ-2A, passer også til CJ-3A. Målermodstand fungerer ikke. Thor Jonsson medl. 353 Billeder sendes via FORTSÆTTES PÅ NÆSTE SIDE! 17

18 SÆLGES: Div. udrustning KVG-dragter, kedeldragter, termobeholdere med rygbærestativ, bivuaktelte, feltflasker, feltlygter mv. sælges. Niels Jensen - n.jensen@wanadoo.dk Diverse jeep Komplet motor til Willys CJ3B m gearkasse begge dele i fin stand ialt kr Karrosseri til MB/GPW kopi /manilla)lidt rustet, aldrig været ude og køre kun 800,00 kr 4 stk CIVILE CHROM Hjul med næsten nye dæk passer tilwillys JEEP og GPW/mb kun 1200,00 kr Nye baglygter til MB/GPW stk 200,00 kr Ny sommer top til MB/GPW kun 1800,00 kr Har nogle brugte bagtøj og fortøjer til CJ3 Jeep...stk 1500,00 kr Komplet undervogn CJ2 A 1946 med karroseri er rustet kan afhentes for 2500,00kr Komplet kraftoverførring til Willys Jeep kun 1000,00 kr Tommy Rindsig / / arb Willys M38A I god original stand.ikke indregistreret men synsklar ring for pris. Sam Poulsen - tlf GMC CCKW Årgang 1942 Alt virker og den spinner som en kat. Motor: 90hp/2750rpm, 6-cyl OHV, 4420cc (269,5 cu.in.), Længde: 6928mm, Brede: 2235mm, Højde: 2200mm Gearkasse: 5-speed overdrive, Vægt:5420 kg, Tank Kapasitet: 180 liter, Diesel Forbrug: 4-6 km pr. liter, Afgift ikke betalt i DK. Se billeder her: HBO kr Per Mariager - pma@hvnord.dk Div. effekter til salg. 1 stk. metaldrejebænk med alt tilbehør plus jern 4500 dkr. 4 stk sløringsnæt plast c-model 500 dkr. stk. 2 stk. feltsenge til felthospital ca.1942 GB. 300 dkr. stk. 1 stk. natkikkert US-army (ny) ring for pris. 1 stk. ryksæk inf. US-army dkr. Jens Martin Dietz Robur 4x4, 75 hk benzin(deutz kopi) motor har sat sig. Træk, god ramme, hus småskadet, næsten komplet + 1 kasse m/smådele 7x gode Pneumant 10x20 terrrændæk sælges for kr. 2000,- (Robur medflg. u/b) Evt. levering mod merpris. 2 x startkabler à 5000 mm Ø 20/24 m/fladstik - vægt ca. 20 kg. Pris: 950,- Hydraulikanlæg m/pumpe, omskifterbox(24 volt), kabelbox til fjernbetj. samt glasfibertank + div. mont.dele(konsol og bæringer). Delene stammer fra en Magirus 6x6. Pris: 1800,- Aftrækkersæt i var. størrelse - en enkelt mangler centrerdorn kr. 1200,- Kædetalje 500 kg - kr. 350,- Effekter befinder sig i Hovedgård-området(ml. Horsens og Århus). Kontakt pr. mail jaybee@sol.dk eller Åben GMC CCKW synet og på plader, med Ben Hur trailer komplet og mange reservedele medfølger godkendt til studenterkørsel. Ring for pris. Jens Martin Dietz Jeg er desværre nødt til at sælge min Ford GPW fra 2. verdenskrig. Oprindelig leveret til USAF i Den er i original stand, dog således at den er modificeret til Europa i forbindelse med Marshallhjælpen. Der er skilte i bilen derom. Den har stået i Norge indtil jeg købte den. Er sat i stand med nye bremserør etc. og fremstår uden nævneværdig rust eller tæring - bortset fra ubetydelig overfladerust. Jeg har mange billeder som kan sendes på anfordring til seriøst intesserede. Prisen er kr ,00 og ikke til diskussion. Ring eller mail på anders@thielfoldt.dk Diverse køretøjer Et styk jeep, orginal 2. verdenskrig, ingen rust, uregisteret men lavet mekanisk, alt ok. GMC 352 lastbil sælges, orginal Diverse trailere. Et stk Diamond T kranbil. Har også diverse stumper til Jeep og GMC. Sælges også et stk Dodgs WC 51 med ny kaleche, nysynet, alt orginalt, en super træf bil. Tag kontakt til Jens , 8781 Stenderup, Jylland. Diverse til jeep Kaleche til CJ-5, farve sort af nylon med beslag så den kan monteres på CJ-2A og CJ-3A. Er i meget god stand. Inklusivt døre kr Karburator til Willy s CJ-2A, har nye pakninger men er lydt utæt. Pris 200 kr Styrehus med ratstamme. Beregnet til CJ-2A og CJ-3A. Fungerer men trænger restaurering. Pris 250 kr Styrtebøjle der passer CJ-2/3 og 5A. Pris 500 kr 4X 31 dæk og fælg. God tilstand kr Passager og førerstol med nye betræk til CJ-2A / CJ-3A. Stoleramme er gamle men betræk nyt og næsten ubrugt. Pris kr Thor Jonsson medl. 353 Billeder sendes via Til Jeep M38 kron/spidshjul til for/bagtøj sælges har ikke været brugt torben Faldskærmscykel, sammenklappelig som ny Kr. Carsten Tlf Dodge Power Wagon M 300, km. Bilen er køreklar, uden rust, har altid stået indendørs. Ring eller mail lerager@mail.dk og spørg efter Jens Jørgen.

19 Måske truer fremtiden for os med hang til grønne køretøjer? Fotograferet på Antvorskov Kaserne 16 aug. 06 af Carsten Mühring Jesper Vilhelmsen i godt selskab før Red Ball Express-turen, War & Peace Show 2006, Beltring Foto: Ole Willumsen 19

20 20