Nam. Boom. Vietnams vækst smitter af på Danmark. A J O U R Dansk Vietnamesisk Forening Nr 1 1 kvt årgang

Transkript

1 Nam A J O U R Dansk Vietnamesisk Forening Nr 1 1 kvt årgang Boom Vietnams vækst smitter af på Danmark Vietnam Kulturdag General Võ Nguyên Giáp

2 Nam A J O U R Redaktion: Inger V. Johansen, Peter Wulff Kåri, Morten Rasmussen, Ingeborg Rasmussen, Jonas Andersen (ansv.) Oversættere: Annette Winther, Inger V. Johansen, Jonas Andersen Grafisk tilrettelæggelse: nisjensen.dk Redaktionen er afsluttet 11. marts Deadline nr. 2, 2013: 21. maj Dansk Vietnamesisk Forening Lærdalsgade 7, 2300 København S Kontortid: Kontortid torsdage kl , og efter aftale Tlf. tid hverdage kl : ellers telefonsvarer der aflyttes dagligt Foreningens formål er at befordre samarbejde og forståelse mellem Danmark og Vietnam og fremme venskabet mellem danskere og vietnamesere. 1 årigt prøvemedlemskab: 125 kr. Derefter årligt 215 kr. inkl. blad 160 kr. for unge under uddannelse, pensionister og andre ubemidlede. Yderligere medlemmer af samme husstand: 60 kr. hver 600 kr. for organisationer. Abonnement uden medlemsskab: 110 kr. årligt Giro: Reg. nr konto Foreningens formand: Jørgen Prag: tlf Forslag til foredrag og andre aktiviteter modtages gerne Annoncepriser: 5 kr pr spalte mm bagsiden og side 3, 5 & 7: +1 kr, fast indrykning: -1 kr Tryk: rykkeriet Solidaritet Oplag: 750 ISSN interkulturel kommunikation intensive sprogkurser tolkning oversættelse specialrejser Vestergade 16, København K Tlf Fax danviet@danviet.dk INDHOLD En tiger i fuldt firspring 3 Vô Nguyên Giáp 100 års vietnamesisk historie 6 Abort og uønskede graviditeter 10 Boom - væksten smitter af på Danmark 11 Vietnam Kulturdag 12 Læge lever enkelt liv for at redde andres 14 Nyt fra Hospitalsindsamlingen 15 Kunsten at gøre en forskel 16 Fødselsdag på Little Rose Warm Shelter 17 Seminar om Shelterprojektet i Hanoi 17 En skatkiste af smagsoplevelser. Restaurantanmeldelse 18 Kylling i sur-sød sovs og ris. Madopskrift 19 Fem fodaftryk 20 En forening i bevægelse 21 Têt - Slangens år 22 Kort nyt 22 En tiger i fuldt firspring 27. januar var det 40 år siden, Vietnamkrigen sluttede på et stykke papir i Paris. I årtier har landet været på spanden, men nu rejser det sig til nye økonomiske højder, og dansk erhvervsliv satser på at få en bid af kagen. Krigen trækker dog stadig lange skygger Af Sonja Sabinsky/Dagbladenes Bureau Hvem husker ikke fotografiet af den lille napalmbombede nøgne pige, der løb med ansigtet malet i et skrig? Senere så vi tv-billeder af udlændinge, der sad på taget af den amerikanske ambassade og ventede på at blive fløjet ud. I to årtier var Vietnam ramt af en krig, hvor amerikanerne fra 1965 og frem til 1973 blandt andet sprøjtede 76 millioner liter giftige kemikalier ud over den sydvietnamesiske jungle i et forsøg på at finde den nordvietnamesiske hær og Vietcong-gurerillaernes skjulesteder. Man brugte Agent Orange - det farligste kemiske giftstof, som nogensinde er udviklet. Det indeholder blandt andet dioxin, som fjerner alt løv fra planter og træer. Under krigen blev flere millioner vietnamesere dræbt, mens amerikanske soldater mistede livet. Men for 40 år siden januar nedlagde de amerikanske tropper våbnene. Omsider lykkedes det alle involverede parter at underskrive en fredsaftale i Paris, og to måneder senere forlod de sidste amerikanske soldater endegyldigt Vietnam. Trods fredsaftalen fandt der dog fortsat krigshandlinger sted mellem de kommunistiske nordvietnamesiske styrker og den sydvietnamesiske hær, indtil sidstnævnte kollapsede i april Men 40 år efter amerikanerne stoppede krigshandlingerne, trækker krigen stadig lange skygger, ikke mindst på grund af brugen af Agent Orange. I Vietnam finder man både anden- og Vietnam-krigen Krigen varede fra 1959 til 1975 og kan enten ses som en koldkrigskonflikt mellem USA og dets allierede på den ene side og Sovjetunionen, Kina og Nordvietnam på den anden side - eller som en borgerkrig mellem det kommunistiske nord og det anti-kommunistiske syd. Nabolandene Cambodja og Laos blev også involveret i krigen, der kostede et ufatteligt stort antal mennesker livet og tilførte befolkningen store, uudslettelige lidelser. Amerikanerne sprøjtede store mængder kemiske midler ud over Vietnam fra luften - det såkaldte dioxin Agent Orange, der har bevirket at store dele af befolkningen i indtil videre i tre generationer har både fysiske og mentale misdannelser, ligesom mærkelige kræftformer er dukket frem. USA nægter at tage ansvar for gifttragedien, der også har ramt et antal amerikanske soldater, der deltog i krigen. Krigen kostede mellem 2 og 5,7 mio. vietnamesere livet og amerikanske soldater www wikipedia.com tredjegenerations ofre med de mest ubeskrivelige fødselsdefekter, ligesom der er en dramatisk overrepræsentation af tidligere meget sjældne kræftsygdomme og hudsygdomme. Grundlagde fabrik på en rismark Men ellers går det godt. I hvert fald på det øko- nomiske plan. Her spurter vietnameserne derud af. Vietnam er en tiger i fuldt firspring: - Jeg tror, at det er meget svært at finde et andet land her på kloden, som for egen kraft har udviklet sig så hurtigt som Vietnam, siger Thomas Bo Pedersen, der bor i hovedstaden Hanoi med 3,5 millioner indbyggere. Han er direktør i Mascot, der er Danmarks største producent af arbejdstøj. Den 56-årige direktør har tidligere haft en karriere som udenrigskorrespondent, hvor han blandt andet har skrevet reportager fra Vietnam til danske og internationale medier. I 1994 blev han ansat i udenrigstjenesten og var med til at genåbne den danske ambassade i Vietnam. Inden han blev direktør i Mascots vietnamesiske afdeling, var han chef for den danske ambassades handelsafdeling. Mascot er et af de godt 130 danske firmaer, der har flyttet en del af produktionen til Vietnam de seneste år. - Vi startede bogstaveligt talt på en rismark. Efter to år stod der en færdig arbejdsplads på kvadratmeter. Det kan næppe gøres hurtigere i Danmark, siger han. Det danskejede firma har i dag vietnamesere ansat. I 2011 fik Thomas Bo Pedersen overrakt en royal æresmedalje for at tage et socialt ansvar for medarbejderne og sikre ordentlige produktions-, arbejds- og miljøforhold. Danskerne satser på grøn energi Regeringen og dele af dansk erhvervsliv slikker sig da også om munden, når de retter blikket mod Vietnam, og de seneste år har man intensiveret de diplomatiske forbindelser. Dronningen og Foto: Peter Wulff Kaari Side Side 3

3 Fredsaftalen i Paris 27. januar 1973 lykkedes det at få alle involverede parter i Vietnamkrigen til at underskrive en fredsaftale, og to måneder senere forlod de sidste amerikanske soldater Vietnam. Trods fredsaftalen fortsatte kamphandlingerne imidlertid, indtil nordvietnamesiske styrker efter to måneders storoffensiv og den sydvietnamesiske hærs kollaps indtog præsidentpaladset i Saigon i april Nord og syd blev forenet i et kommunistisk styre, der de seneste år - ligesom Kina - har sluppet tøjlerne mere og mere i retning af fri markedsøkonomi. prinsegemalen var på besøg i 2009, og en stor dansk erhvervsdelegation med kronprins Frederik og handels- og investeringsminister Pia Olsen Dyhr (SF) i spidsen var i Vietnam i slutningen af 2011 for at underskrive et strategisk partnerskab med den vietnamesiske regering, der meget gerne vil have styrket samarbejdet omkring en grøn vækst inden for energi og miljø. Dengang udtalte Pia Olsen Dyhr: - Vi har sovet i timen i forhold til BRIK-landene (Brasilien, Rusland, Indien og Kina), men med den næste bølge af vækstlande, heriblandt Vietnam, skal vi på banen fra starten. På det miljømæssige område har Vietnam kolossale problemer at slås med på lige fod med andre lande som for eksempel Kina, der på rekordtid er gået fra landbrugssamfund til buldrende industrisamfund. Hovedstaden Hanoi ligger nu på listen over en af de 10 mest forurenede byer i verden, og Danmark håber især på at få en bid af kagen, når Vietnam skal til at omstille sig til en mere grøn energi. I november sidste år var det statsminister Helle Thorning-Schmidts tur til at massere de danske handelsinteresser. Samtidig offentliggjorde regeringen en storstilet vækstmarkedsstrategi for samarbejdet med Vietnam, som har en vækstrate, der de kommende år forventes at være på omkring 7 procent. Befolkningstallet er i dag på ca. 90 millioner og ventes at runde 100 millioner i Mere end halvdelen af befolkningen er under 30 år, og der er udsigt til en tredobling af bruttonationalproduktet (BNP) per indbygger frem til Udover at satse på sektorer som energi har regeringen også lagt en strategi for et nært samarbejde inden for sundhed, velfærd og uddannelse. Insulin og smykker Første gang Thomas Bo Pedersen møder Vietnam er som udenrigsreporter i Han husker det sådan her: - Det er et dybt forarmet og isoleret land. Det er ti år siden krigen sluttede, men landet bærer stærke spor af de år. Samtidig står de med et mislykket sovjetorienteret samfundseksperiment, hvor økonomien er gået i stå. Bønderne får ikke dyrket ris på grund af nationaliseringen af landbruget, og det samme sker i produktionen. Vietnam ligner Nordkorea på en meget dårlig dag. Men fra årtusindskiftet begyndte det at gå stærkt. Man gennemførte omfattende liberaliseringer og hele den statsejede sektor blev i vid udstrækning sluppet løs, som det også skete i Kina. I 2002 lå de udenlandske investeringer på omkring 200 millioner dollars, og da de toppede i 2009 var de steget til næsten 70 milliarder. - En eksplosiv udvikling, kalder Thomas Bo Pedersen det: - Det har selvfølgelig været med til at øge vietnamesernes levefod, og i dag lever kun 8-9 procent under FN s fattigdomsgrænse - mod 80 procent for nogle år siden. Den danske ambassade i Vietnam fortæller da også, at Vietnam er det land, der står til den største fremgang i levestandarden blandt 11 nye lovende vækstøkonomier - de såkaldte Next Eleven. For europæiske virksomheder er Vietnam blevet særligt attraktivt i forhold til outsourcing og som produktionsalternativ til Kina. Blandt de godt 130 danske firmaer, der har slået sig ned i Vietnam inden for de seneste år, finder man både helt store som medicinalfirmaet Novo og mellemstore som for eksempel Spinning Jewlry og Julie Sandlau, der er gået sammen om en smykkefabrik med 300 medarbejdere. Lønningerne til vietnamesiske sølvsmede er nemlig kun godt halvdelen af niveauet i Thailand, hvor de fleste danske smykkefirmaer får deres ting fremstillet i dag. Øget turisme Også turismen har fået medvind i Vietnam de seneste år. Lige nu har Spies Rejser to medarbejdere i Vietnam for at tale med mulige samarbejdspartnere, fortæller administrerende direktør Jan Vendelboe, der også er formand i foreningen af Rejsearrangører i Danmark: - Flere og flere søger alternativer til Thailand, fordi de gerne vil prøve noget nyt. Vi ser en massiv interesse for at rejse vest på til Caribien og Mexico, men folk efterspørger også nye destinationer mod øst. Han forventer dog ikke, at Vietnam nogensinde bliver ligeså attraktiv for danske turister som Thailand er blevet, da prisniveauet er betydeligt højere. Vietnam har da heller ikke nær så mange fantastiske strande og velfungerende resorts, som Thailand har. Til gengæld er det muligt at opleve et mere oprindeligt Asien, end det man kan opleve i det mere og mere turistede Thailand. En skamplet Selvom de økonomiske hestekræfter er blevet Regeringen satser på Vietnam Det fremgår af regeringsgrundlaget, at regeringen vil gøre en langt større indsats for at hjælpe danske virksomheder med at få fodfæste på nye eksportmarkeder - som for eksempel Vietnam. Visionen er en fordobling af vareeksporten på fem år. Vietnam gennemgår en rivende udvikling og omstiller sig i disse år fra et landbrugssamfund til industrisamfund, og den vietnamesiske regering vil investere mere end 280 milliarder kroner på energiområdet. Målet er, at vedvarende energi skal udgøre knap 10 procent af energiforbruget i Godt 130 danske firmaer opererer lige nu på det vietnamesiske marked. Kilde: Erhvervs- og Vækstministeriet sluppet fri, kniber det stadig med ytringsfriheden, fortæller Thomas Bo Pedersen: - Det er som i Kina. Medierne kontrolleres af myndighederne enten direkte eller indirekte. Det rykker dog lidt: - Man skriver åbent om korruptionsproblemer i aviserne, men det er fordi regeringen har valgt at tage et opgør med korruptionen. Kritik foregår stadig inden for velordnede rammer. Til gengæld er det ikke velordnede rammer, der møder de mange tusinde ofre for brugen af Agent Orange under Vietnamkrigen. I 30 år har Thomas Bo Pedersen fra sidelinjen fulgt ofrenes kamp for at få hjælp til deres ufattelige lidelser. USA vil ikke vedkende sig et ansvar for katastrofen, og den vietnamesiske regering yder enten ingen eller kun minimal hjælp til ofrene. Thomas Bo Pedersen har flere gange rejst rundt i landet og talt med ofrene og holder en del foredrag om emnet. Han kan fortælle den ene skrækhistorie efter den anden. Blandt andet om den 70-årige Tran, som er ved at give op, nu hvor han er alene om at tage sig af sin handicappede søn - og dennes multihandicappede og stærkt retarderede to børn. Han får et overlevelsestilskud på cirka 50 danske kroner om måneden fra VAVA, der er den lokale afdeling af Agent Orangeofrenes organisation. Amerikanerne har dog for nyligt doneret et beløb, så man kan få en oprensning af jorden på den gamle luftbase i byen Da Nang. Her lever en kvart million vietnamesere på 40. år ovenpå en tikkende genetisk dioxin-bombe: - Det er da fint med amerikanernes initiativ, men det forslår som en skrædder et vist sted. Det store flertal af alle de mennesker, der er ramt af det her, er overladt til deres egen skæbne. Det er en skamplet, som verden aldrig bør give USA mulighed for at viske af sig, mener Thomas Bo Pedersen. Side Side 5

4 Fra gymnasielærer og journalist til general. En tilbagetrukken tilværelse - fornyer og nytænker Võ Nguyên Giáp 100 års vietnamesisk historie Dien Bien Phu1954: Sejren over de franske tropper i maj 1954 ved Dien Bien Phu var et afgørende bevis på Giaps strategiske snilde. De franske tropper have oprettet base nær den laotiske grænse og troede sig sikre. Men general Giap fik manuelt halet langtrækkende kanoner op over bjergene så han kunne beskyde basen og forhindre franskmændene i at få forsyninger fra fly. Det afgjorde kampen og Frankrig måtte overgive sig, og Viet Minh tog fanger. Foto VNA. Vo Nguyen Giap, den første general for Vietnams Folkehær og den meget talentfulde leder af hæren i de to modstandskrige, mod de franske koloniherrer og de amerikanske imperialister, fyldte 100 år den 25. august Han ligger nu på et militærhospital i Hanoi. Foto VNA. Af Inger V. Johansen General Vo Nguyen Giap blev født 25. august 1911 i landsbyen An Xa, Le Thuy distriktet, Quang Binh provinsen i det centrale Vietnam. Han er i dag med sine over 101 år fysisk svag men stadig stabil, ifølge de seneste forlydender. Det er stadig begrænset, hvad man præcist ved om Vo Nguyen Giap. Han har altid levet en beskeden og tilbagetrukken tilværelse, og har ikke villet være genstand for nogen personkult. Ikke desto mindre er han en person, der på afgørende vis har sat sit præg på vietnamesisk historie - ja, ændret historiens gang. Det har givet anledning til udgivelser om og af Giap - men dog ikke mange uden for Vietnam. Som oftest omtales Giap som General Giap. Men når man kaster et blik ned over hans liv, er denne betegnelse for snæver. Det er langt fra kun på det rent militære område, han har præget vietnamesisk historie. Og på det militære område har han været - ligesom på andre områder - en fornyer og nytænker. Hvis der er nogen hemmelighed bag hans militære indsats, er det dette koblet med en ganske uovertruffen strategisk snilde. Giap arbejdede i mange år tæt sammen med Ho Chi Minh, præsident for Den Demokratiske Republik Vietnam fra Det startede under Anden Verdenskrig, hvor de begge opholdt sig under jorden i det sydlige Kina og nordlige Vietnam. Her startede de opbygningen af den vietnamesiske modstandsfront Viet Minh og en guerilla, der senere blev til væbnede styrker. Ho Chi Minh - dengang Nguyen Ai Quoc - besad mange af de samme kvaliteter som Giap. Videnskab og teknologi Derfor er det vigtigt at fremhæve, at Giap i mange år - officielt fra 1975 efter krigen mod USA - var ansvarlig for det videnskabelige og uddannelsesmæssige område i den vietnamesiske regering, indtil han trak sig tilbage i Men allerede længe inden beskæftigede Giap sig indgående med videnskab og teknologi med det formål at kunne udvikle og fortsætte den væbnede kamp. En kamp som i udgangspunktet blev ført af et folk af bønder uden moderne udstyr igennem 30 år indtil sejren i For Giap handlede det om at udvikle en militærteknologisk videnskab. Under modstandskampen mod Frankrig , da han blev øverstbefalende for de vietnamesiske styrker, fokuserede han ikke kun på opbygningen af hæren, taktik og strategi, men var også dybt involveret i den teknologiske og videnskabelige side af den militære opbygning. Det handlede bl.a. om fornyelse af våben og udvikling af detonatorer med forsinket udløsning, der kunne bruges i kampen. Det bør også nævnes, at han i høj grad har taget del i den politiske debat, når det gjaldt afgørende spørgsmål for Vietnam som nation - ikke mindst i perioden efter krigen mod USA: * En global maritim strategi - samt en regeringsinstitution for at sikre regulering af de økonomiske aktiviteter med tanke på det nationale forsvar. F. eks. bekymrede han sig i en artikel i 2004 om en utilstrækkelig vækst sammenlignet med f.eks. Thailand og andre Asean-lande. * Satsning på privilegier til de etniske grupper i bjergegnene især i Nord og Tay Nguyen i det centrale højland for at disse områder kunne udvikle sig hurtigere. * Økologi og grøn energi : Giap ytrede sig for ganske få år siden i den løbende debat om økologi og miljø med sin modstand mod kinesisk udvinding af vietnamesiske bauxitforekomster i bjergegnene i Tay Nguyen, der ifølge ham ville skade miljøet og de etniske minoriteter i området. Det var endog efter hans mening en trussel mod den nationale sikkerhed (tilstedeværelse af hundreder af kinesiske arbejdere i det strategisk vigtige centrale højland). Det betød, at udvinding af bauxitforekomsterne blev standset, indtil der forelå en vurdering af de miljømæssige konsekvenser. Giaps militære indsats Når det gælder hans militære indsats, har han ofte været sammenlignet med den tyske militærstrateg Carl von Clausewitz fra 1800-tallet. Giap har udtalt sin enighed med Clausewitz i hans syn på krig, som en fortsættelse af politikken - blot med andre midler. Giap understreger, at en hær ikke kan sejre, hvis den ikke har en strategi - dvs. at den føres politisk - med et politisk mål for øje. Derfor er det også en fejl, når nogle forfattere til biografier og bøger om Giap ser den rent militære indsats som hovedsagen. For eksempel har historikeren Cecil B. Currey skrevet en biografi med titlen: Sejr for en hver pris ( Victory at Any Cost ) med undertitlen: Vietnams General Vo Nguyen Giaps geni. Currey hylder Giap, men ser ham også som en stor militær leder, der er villig til at ofre mange menneskeliv for at opnå sine mål. Vietnameserne er af vestlige journalister og iagttagere også blevet omtalt som Orientens preussere : En krigernation! Men det svarer ikke til virkeligheden. Giap afviste for eksempel som øverstbefalende for den vietnamesiske hær sine kinesiske militærrådgivere inden det afgørende slag mod de franske styrker ved Dien Bien Phu i 1954, da de anbefalede ham at sikre sejren ved hjælp af indsættelse af menneskelige bølger af soldater. Giap valgte helt at revidere sin plan for slaget, idet han i stedet gik tilbage til de anbefalinger for krigsførelse, som stammer fra den franske militærstrateg Vauban koblet med folkekrig. Under krigen mod USA var Giap igen øverstbefalende for hæren og også forsvarsminister i Ho Chi Minhs regering i Nord. Her var det derimod klart, at i Têt-offensiven (1968), hvor FNL, den sydvietnamesiske befrielsesfront, hjulpet af styrker fra Nord slog til og angreb mål inde i de sydvietnamesiske byer (f. eks. den amerikanske ambassade i Saigon), ofrede man rigtigt mange kombattanter i FNL. Det var den eneste måde, man med en underlegen militær styrke kunne opnå en vigtig taktik-strategisk sejr over USA, hvilket også blev tilfældet - idet Têt-offensiven var et vendepunkt i krigen mod USA. Som følge af Têt-offensiven trak præsident Lyndon Johnson sig fra præsidentvalget i USA i 1968, og amerikanere og andre over hele verden begyndte at se Vietnamkrigen som en tabt og nytteløs krig. Men FNL's mange ofre betød en svækkelse af FNL i årene fremover. Det er også en fejl kun at se Giaps krigskunst som hvilende på guerillakamp ført af små grupper af civile eller soldater. Det var sådan, det startede under Anden Verdenskrig mod den japanske besættelsesmagt. Men som allerede nævnt, var Giap fuldt ud klar over, at guerillakamp og taktik ikke var nok til at besejre en overlegen fjende som Frankrig - eller senere USA. Eksemplerne fra en sådan fejltagelse kom allerede i 1940 erne og 50 erne med nederlagene for guerillaen i Burma (nu Myanmar), Malaysia og Filippinerne. Men Giap betragtede det som essentielt at kombinere guerillataktik med de mere traditionelle og materielt udviklede kampformer ført af en regulær hær. Krig for folket udøvet af folket Som en af de fremmeste teoretikere hvad angår den revolutionære krig eller folkekrigen, som Giap omtalte den, så han væbnet kamp som en fortsættelse af den politiske, sociale, kulturelle og økonomiske kamp mod koloniherrerne - blot med våben. Hans opfattelse hviler på en dybt forankret respekt for det folk - og den folkelige basis for kampen - der for ham er hovedårsagen til at vietnameserne har været i stand til at besejre og fordrive mægtige magter, der på næsten alle områder - militært, teknologisk, forsyningsmæssigt osv. - var indiskutable overmagter. Han siger: Det var en krig for folket udøvet af folket. For folket fordi krigens mål også var befolkningens mål - mål såsom uafhængighed, et forenet hjemland, og folkets lykke, og udøvet af folket - ja det betyder jo almindelige mennesker - ikke kun hæren men alle mennesker. Vi ved, at det er den menneskelige faktor, og ikke de materielle ressourcer, der bestemmer krigens udfald. Side Side 7

5 Det er åbenbart, at den nationale kamp - kampen mod en besætter/angriber, var det centrale i disse kampe - og det er også forklaringen på, at det var utroligt let at mobilisere befolkningen. Her er der også tale om en lang folkelig historisk erfaring og tradition for modstand mod angribere og besættere udefra, der i hvert fald går et par tusind år tilbage i tiden (f. eks. søstrene Trungs oprør og kamp mod de kinesiske herskere i Vietnam omkring år 40). Men Giap understreger desuden, at politisk uddannelse af guerillaen og soldaterne (mange var analfabeter) var uhyre vigtig for yderligere at give dem et politisk grundlag og forståelse for andre og mere langsigtede mål i kampen, bl.a. sociale og økonomiske mål - en forståelse for det socialistiske perspektiv. Men det er ikke nok, mener han, hvis ikke befolkningen er overbevist om kampens retfærdighed og ikke vil deltage i den til trods for de risici det indebærer - dvs. hvis krigen ikke er befolkningens og hvis hæren ikke - i sin måde at være organiseret på, i sin måde at kæmpe på og i den måde den behandler civile på - simpelthen er folkets hær eller folket under våben. Dette er for ham nøglen til - politisk - at forstå, at det kunne lykkes et vietnamesisk militær, der som udgangspunkt var en spredt uprofessionel guerilla, at besejre tre stormagter i løbet af et halvt århundrede: Den japanske besættelsesmagt under Anden Verdenskrig, den franske kolonimagt i 1950 erne, og endelig den amerikanske nykoloniale stormagt i 1970 erne. Historielæreren og journalisten Det var på ingen måde skrevet i kortene, at Giap skulle blive hverken militærmand eller general. Det var mere sandsynligt, at hans domæne ville blive politik. Under bondeoprørene i 1930 i Nghe An og Ha Tinh i det centrale Vietnam mod den franske kolonimagt deltog Giap i studenterstrejker og sad efterfølgende i fængsel i et par år. Nogenlunde samtidig tilsluttede hans politiske gruppering sig det nydannede vietnamesiske kommunistparti. Herefter drog han til Hanoi, hvor han fik en uddannelse i jura og økonomi, en doktorgrad i 1937, og blev historielærer på gymnasiet Thang Long i byen. I slutningen af 1930 erne var undertrykkelsen taget voldsomt til og han blev beordret af det vietnamesiske kommunistparti til at flygte til det sydlige Kina, hvor Ho Chi Minh levede i eksil og var begyndt at forberede kampen mod kolonimagten - i dels herfra og dels fra en base Viet Bac i bjergegnene i det nordlige Vietnam på grænsen til Kina. I 1940 besluttede partiet at forberede en væbnet kamp. I 1941 oprettedes en bred bevægelse og front Viet Minh, der siden fortsatte under modstandskampen mod den franske kolonimagt. Sammen med de øvrige i Viet Bac havde Giap til opgave at organisere kampen mod den japanske besættelsesmagt og var betroet at opbygge vietnamesiske væbnede styrker - noget Giap ikke havde den fjerneste forudsætning for. Selv mener han, at han blev udpeget, fordi han også havde arbejdet som journalist på bladet Tieng Dân ( Folkets stemme ) i Hanoi og havde skrevet artikler om den kinesiske revolutionære krig, om Mao Zedong osv. Da man startede med at opbygge væbnede grupper, havde man ingen lærebøger i krigskunst, og var nødt til at anvende en gammel manual fra den franske hær. Våben skaffede man sig hos fjenden - dvs. især japanerne eller franskmændene. Man startede med at organisere Tu Ve - paramilitære enheder, der beskyttede baserne - og chikanere fjenden, Senere fik man også mindre grupper udover Tu Ve - som var grupper der bestod af soldater, der skulle forberede den militære kamp. Den 22. december 1944 fik Giap til opgave at organisere den første Væbnede propaganda hær - 34 mand under våben. Denne dato markerer i dag - ifølge Giap - symbolsk oprettelsen af den vietnamesiske folkets hær. Giap blev indenrigsminister i den regering, som nedsattes efter at japanerne var blevet drevet ud af Vietnam ved August Revolutionen i på det tidspunkt vurderer han, at der var omkring mand under våben - men snart vendte Frankrig tilbage for at genbesætte Vietnam. Giap fik nu til opgave at opbygge en egentlig vietnamesisk hær. Dien Bien Phu Blot 10 år efter, at Giap oprettede den første hærenhed blandt guerillastyrker, stod han i spidsen for tropper i slaget mod den franske hær forskanset i fæstningen ved Dien Bien Phu i det nordvestlige Vietnam. Der var 57 angreb på den franske fæstning inden det afgørende slag 7. maj. Dette blev det ydmygende og afgørende nederlag for den franske kolonimagt, hvor den franske general de Castries sammen med tusinder andre overlevende blev taget til fange af de vietnamesiske styrker. I sejren ved Dien Bien Phu var det logistiske spørgsmål det afgørende, fortæller Giap: Hvordan man bragte mad og titusinder stykker våben og ammunition over en strækning på km. gennem junglen til Dien Bien Phu. Dette kunne ikke have ladet sig gøre uden folkekrigen - folkets deltagelse i hele operationen vietnamesiske arbejdere og bønder - hovedsageligt kvinder - stod for det, og transporterede General Vo Nguyen Giap møder i juni 1997 Robert McNamara i Hanoi. McNamara var USA's udenrigsminister fra 1961 til 1968 i den periode hvor USA eskalerede sit engagement fra nogle få tusind rådgivere til næsten 3,5 millioner kamptropper i Senere var han præsident for verdensbanken 1968 til Foto VNA.. artilleridele på deres cykler eller rygge, sammen med mad og ammunition til Dien Bien Phu. På mange måder er netop opbygningen af den vietnamesiske hær under modstandskampen mod Frankrig et typisk eksempel på Giaps formidable evne til minutiøst at analysere fjendens styrke og svagheder, områdets geografi og de logistiske udfordringer, og på den basis agere taktisk/strategisk. I starten af kampen mod den franske ekspeditionsstyrke i Vietnam var denne professionelt og udstyrsmæssigt Viet Minh overlegen. Viet Minh var isoleret, uden hjælp fra udlandet af nogen art, og med meget få våben. Men de to styrker havde ifølge Giap nogenlunde det samme antal soldater i ca Der var en afgørende forskel mellem den traditionelle vestlige militære tradition og den folkekrigstaktik, som vietnameserne anvendte. For franskmændene handlede det om at kontrollere områder og byer og forsvare en militær linje over for fjenden. Men de vietnamesiske styrker angreb overalt - i små eller større grupper - der var ingen regler eller militære linjer. Den vietnamesiske taktik var at være hurtige og dristige og sørge for at vinde visse sikre sejre. For alt i verden var det vigtigt at være sikre på at vinde - uanset hvor små sejrene var - ellers trak man sig tilbage eller omgrupperede sig. Det var vigtigt altid at være herre over situationen strategisk set. Da den vietnamesiske hær omsider fik hjælp fra de kinesiske kommunister i fortrinsvis militære rådgivere - havde Frankrig også fået hjælp fra USA, der gradvist overtog styringen af den franske indsats. Men indtil da var de vietnamesiske styrker omringet af fjender, idet Chang Kai-Sheks tropper befandt sig lige på den anden side af den nordlige grænse indtil Men allerede inden da havde de to styrker - den franske og den vietnamesiske - opnået et form for ligevægt mht. deres militære kunnen og resultater. General Revers, sendt af den franske regering for at vurdere situationen i 1949, mente ikke, at Frankrig var i stand til at vinde krigen. Men denne ligevægt viste sig især i slaget om grænserne i der drejede sig om kontrollen med byerne længst mod Nord og grænsen langs Kina. Dette slag var et vigtigt vendepunkt i krigen. Vestens nederlag Nederlaget for Frankrig ved Dien Bien Phu var også det første store nederlag for Vesten i de antikoloniale krige efter Anden Verdenskrig. Dien Bien Phu var franskmændenes sidste forsøg på at komme i offensiven fra at have været i defensiven i en længere periode. Under belejringen af fæstningen ved Dien Bien Phu forstærkede franskmændene forsvaret med adskillige bataljoner, der kom op på 21. På baggrund af en analyse af disse forstærkninger besluttede Giap i sidste øjeblik at ændre taktik, og natten inden 26. januar, hvor et afgørende angreb på fæstningen var planlagt efter anbefaling fra de kinesiske rådgivere, afblæste han det. Giap valgte i stedet at afvente de føromtalte logistiske forstærkninger og øge det vietnamesiske beredskab med styrker andre steder fra. Det sidste og afgørende angreb på de franske styrker ved Dien Bien Phu fandt sted efter minutiøs planlægning 7. maj 1954 og med et bevidst taktisk-strategisk sammenfald med starten på forhandlingerne i Geneve om en afslutning på krigen. Igen da USA involverede sig i Vietnam og gradvist i løbet af 1960 erne udvidede sit engagement til en total krig, var Giap øverstkommanderende for hæren. Han stod bag den km. lange Ho Chi Minh -sti, der gik igennem det centrale højland og junglen ved grænsen til Laos og Cambodja og sikrede forsyningerne fra Nord til guerillaen i Syd. Han stod også bag Têt offensiven der igen blev et af krigens vendepunkter, samt den endelige erobring/befrielse af Sydvietnam i 1975 ved hjælp af nordvietnamesiske og FNLstyrker. Igen skete dette ved hjælp af overraskelsesmomentet - i et rasende tempo. En stor del af forklaringen på de franske og amerikanske nederlag var ifølge Giap Vestens manglende evne til at forstå den vietnamesiske folkekrig, og at disse havde en urokkelig tillid til, at deres egen teknologiske og styrkemæssige overlegenhed ville sikre dem sejren. Dette var ifølge Giap også deres svaghed. En anden svaghed hos amerikanerne var, at USA lod sig rive med af forestillingerne bag den kolde krig og dominoteorien (overvisningen om at landene i Sydøstasien ville falde for kommunismen som dominobrikker) til at lade sig begrave dybere og dybere i krigen og derefter - under Nixon - at udvide den til nabolandene. Des dybere USA lod sig engagere i Vietnam og udvidede krigen, des nærmere kom man nederlaget, mener Giap. Set fra en anden vinkel var de vietnamesiske sejre over Vestens stormagter af en kæmpemæssig betydning og opmuntring for mange folkeslag og befolkninger i den Tredje Verden, der i den samme periode udkæmpede anti-koloniale modstandskampe. Artiklen bygger især på følgende kilder: * Alain Ruscio: Vo Nguyen Giap - Une Vie - Propos recuellis par Alain Ruscio, (Citater fra samtaler samlet af Alain Ruscio), Les Indes Savantes, 2010 * Perspectives Vietnamiennes, april 2012 (udgivet af den fransk-vietnamesiske venskabsforening). Se desuden og søg efter General Giap Side Side 9

6 Abort og uønskede graviditeter I intet land foretages der flere aborter end i Vietnam. Dansk Vietnamesisk Forening forbereder et projekt med det formål at oplyse unge vietnamesere om uønskede graviditeter og abort Boom - væksten smitter af på Danmark Vietnameserne dvæler ikke ved fortiden, men har blikket fast rettet fremad. Væksten buldrer derudad, og det kan komme Danmark til gode Af Lise Malling Olsen For hver 100 nye vietnamesere, der fødes, er der 60 aborter. Vietnam har dermed en noget dyster verdensrekord. Seksualitet har været og bliver stadig betragtet som et sensitivt og tabubelagt emne i Vietnam. Der tales naturligvis om seksualitet, men at tale om seksualitet som et alvorligt og vigtigt emne i offentligheden eller i skolernes undervisning er stadig meget begrænset. Mange politikere, lærere og forældre mener, at seksualundervisning vil udsætte unge for upassende oplysning og vil opmuntre unges lyst til sex og dermed også mere seksuel aktivitet. Andre mener dog, at undervisning og oplysning om sex vil hjælpe unge til at få et mere naturligt forhold til deres seksualitet. Lovligt siden 1954 Abort har været lovligt siden I slutningen af 1980 erne blev muligheden for at få abort udvidet og forbedret. Siden har forskellige love og sociale foranstaltninger bevirket, at kvinder kan få abort hos såvel offentlige som private sundhedsklinikker. Reproduktion har den største opmærksomhed i Vietnam på grund af regeringens mål om befolkningskontrol, og målet for fertilitetsraten er blevet nået og faldet fra 3,8 pct. i 1989 til 2,8 pct. i Der er dog regionale forskelle. Der fødes flere børn i landområderne end i de store byer. Derudover føder kvinder med ingen uddannelse flest børn. Vietnam har i dag en meget skæv ratio på omkring 112 drengebørn for hver 100 fødte piger, så der er ingen tvivl om, at aborter også benyttes i forbindelse med ønsket om at få drengebørn. Regeringen har dog ændret loven, så statslige hospitaler ikke længere må oplyse forældre om, hvilket køn barnet har, men det omgås så vidt vides i stor udstrækning. Desuden er der private klinikker, som tilbyder scanning og abort. Adgangen til sundhedsklinikker er også blevet forbedret i løbet af de sidste år, hvilket også har forbedret kvinders mulighed for at få helbredsundersøgelser i forbindelse med graviditet. Derudover er børnedødeligheden i forbindelse med fødsler faldet. National strategi Siden regeringen godkendte den første nationale strategi Reproductive Health Care, er Vietnam nået langt, og både adgangen og kvaliteten til sundhedsprogrammer er blevet betydelig forbedret. Men selv om der er nationale standarder og guidelines, er der stadig plads til forbedringer. I dag henvender familieplanlægning sig især til (gifte) kvinder, men fokus bør også rettes mod mænd og unge/teenagere. Det nationale program for familieplanlægning retter sig især mod gifte par, mens de etniske minoriteter, ugifte (enlige og par), unge og migrantarbejdere har forholdsvis begrænset adgang til at få råd og vejledning om familieplanlægning. Af de forskellige metoder for at undgå graviditet er kondomet det mindst benyttede. I 2009 var der cirka 20 millioner unge (12-24 år) i Vietnam. Det udgør cirka en fjerdedel af den totale befolkning. På trods af tendensen til at gifte sig senere er antallet af unge kvinder, som får det første barn, før de er fyldt 20 år, stadig høj. Ca. en femte del af alle unge kvinder bliver mødre, før de er fyldt 19 år. I de landlige områder er der en del unge piger, som bliver mødre mellem 15 og 19 år, mens antallet i byområderne er lavere. Sex før ægteskabet De uønskede graviditeter og deraf følgende aborter specielt blandt unge, ugifte piger vækker stor bekymring også i det officielle Vietnam. Selv om abortraten ifølge Sundhedsministeriet er faldet de senere år, er der stadigvæk grund til bekymring, da der stadig er mange uønskede graviditeter og aborter, især blandt unge kvinder i de store byer. Antallet af unge, der bliver smittede med hiv, er også vokset de senere år. Seksualitet og reproduktion blandt unge er absolut et område, som bør have mere opmærksomhed. Et godt udgangspunkt kunne være anerkendelse af, at unge ugifte kvinder og mænd faktisk er seksuelt aktive og dermed intensivere råd og vejledning til netop denne gruppe unge. Nyere forskning og studier giver nyttig information om unges forandrede holdning til sex. Nutidens unge bliver ganske vist gift senere end tidligere, men indgår seksuelle forhold, når de er yngre. Sex før ægteskabet er ikke længere en sjælden forekomst. Det meget store antal aborter, som foretages i Vietnam, peger desværre på, at aborter benyttes som prævention samt at oplysning om prævention og familieplanlægning er helt utilstrækkelig. CEDAW (Committee on the Elimination of Discrimination against Women, 2007) udtrykker også bekymring vedrørende kvinders begrænsede adgang til seksualoplysning og familieplanlægning og den meget høje abortrate især blandt teenagere og unge kvinder. Den vietnamesiske stat opfordres derfor til at styrke indsatsen for: at øge kvinders adgang til sundheds- og seksualoplysning, at øge indsatsen for at undgå de mange uønskede graviditeter, hvor abort bruges som en form for familieplanlægning, at give prioritet til unge kvinder og mænds behov for seksualoplysning i skolernes undervisning med speciel fokus på forebyggelse af de uønskede graviditeter, seksuelt overførte sygdomme samt hiv/aids. DVF-projekt Der er flere internationale organisationer, der med udgangspunkt i det ovenstående gennemfører projekter, der især henvender sig til unge, og hvor der er fokus på at ændre holdning til et traditionelt tabuområde som sex og seksualitet. Projekterne støtter typisk rådgivning og information til unge og træning af sundhedsmedarbejdere. Andre projekter handler om seksualundervisning i skolen med henblik på at undgå de mange uønskede graviditeter og de seksuelt overførte sygdomme, herunder også hiv. Det er på den baggrund, at Dansk Vietnamesisk Forening har indledt et samarbejde med Centre for Gender, Family and Environment in Development (CGFED) i Hanoi. Der arbejdes i øjeblikket på at skrive en ansøgning til et projekt vedrørende oplysning til unge om uønskede graviditeter og abort. Af John Nielsen, Danmarks ambassadør i Vietnam Vietnam er et ungt marked med et stort potentiale inden for områder, hvor dansk erhvervsliv har gode kompetencer. Vietnams økonomiske og sociale udvikling de sidste årtier er historien om en succes, ja nærmest et eventyr. I begyndelsen af 1980 erne var Vietnam et af de fattigste lande i verden, fattigere end de fleste afrikanske lande. Siden har Vietnam skabt sociale og økonomiske forbedringer for den brede befolkning i et enestående omfang. I procenter er der tale om noget nær verdensrekord i fattigdomsbekæmpelse. Selv i de mest afsidesliggende dele af landet har befolkningen fået del i væksten, bedre jobmuligheder og adgang til uddannelse og sundhed. Vietnam åbnede op for indførelse af markedsøkonomi i Siden er landet blevet integreret i den internationale økonomi gennem optagelsen i WTO i 2007 og en række handelsaftaler, bl.a. med den gamle fjende USA. Det har bidraget til mere end to årtier med en gennemsnitlig vækst på 7 procent om året. Udviklingen skyldes i høj grad også indsatsen fra en hårdtarbejdende og ambitiøs befolkning. En befolkning, der kigger fremad og har stærkt fokus på at sikre forbedrede levevilkår for deres børn. Eksportdrevet økonomi Væksten er skabt gennem en eksportdrevet økonomi baseret på lave lønninger og import af alt væsentligt input til produktionen. De lavthængende frugter som billigt produktionsland kan imidlertid ikke alene bringe Vietnam videre i det hidtidige væksttempo. Hvis landet skal arbejde sig op ad værdikæden, er der brug for nytænkning. Næste fase af Vietnams økonomiske udvikling må derfor orientere sig mod opbygning af en national industri og en mere indenlandsk, forbrugsdrevet økonomi. Samtidig er det helt afgørende, at undervisningssystemet får et kvalitetsløft, at de statslige virksomheder privatiseres eller effektiviseres, og at der gøres en effektiv indsats for at bekæmpe korruption. Den vietnamesiske regering har fokus på disse udfordringer og har indset nødvendigheden af, at en sådan udvikling må gå hånd i hånd med omstillingen til en mere grøn økonomi. De sidste to årtiers vækst er sket på bekostning af miljøet, samtidig med at der er drevet rovdrift på landets naturressourcer. Derfor har den vietnamesiske regering lanceret en grøn vækst-strategi. Vietnam vil de kommende mange år være et af Sydøstasiens mest attraktive lande at investere i. Væksten vil godt nok være begrænset til omkring 5 procent i 2013, men alt tyder på, at den vil vokse i årene derefter. Lønningerne er steget ganske betydeligt de seneste år, men udgør stadig kun ca procent af niveauet i det østlige Kina. Hastig social forvandring Samtidig er Vietnam et land i hastig social forandring. Mere end 65 procent af den 90 millioner store befolkning bor stadig i landområderne, men migrationen vokser eksplosivt. Fremvæksten af en middelklasse i de større byer gør det interne forbrugsmarked interessant. Købekraften vokser, og nye, unge forbrugere efterspørger i stigende grad udenlandske forbrugsvarer. Det vil i de kommende år gøre Vietnam attraktivt som et marked og ikke kun som produktionsland. Særlig inden for detailhandlen og itsektoren har der været en eksplosiv vækst de seneste år, ligesom der er vækst i sundhedssektoren. Det vietnamesiske marked er ikke altid lige let at gennemskue. Det er præget af bureaukrati, stigende korruption og manglende gennemsigtighed i forvaltningen. Det gør det ofte langsommeligt og besværligt, ikke mindst for nye danske virksomheder, der gerne vil etablere sig. 130 danske virksomheder i Vietnam De danske virksomheder står godt i forhold til at tage del i den udvikling, Vietnam vil gennemgå de kommende år. Der er i dag mere end 130 danske virksomheder til stede i Vietnam. Antallet er støt stigende, på trods af den økonomiske afmatning, og understreger den positive udvikling og de mange muligheder, der er for de danske virksomheder. En lang række virksomheder har for længst konsolideret sig inden for møbelindustrien, itbranchen og tekstil- og beklædningsindustrien. Den vietnamesiske regering har længe efterspurgt dansk teknologi, knowhow og kompetencer inden for vedvarende energi, energieffektivitet, affaldshåndtering mv. Danmark underskrev i slutningen af 2011 en strategisk partnerskabsaftale med Vietnam inden for en række af disse områder. Vi har derfor placeret os centralt i forhold til at få del i dette vækstområde, der står centralt i vietnamesernes ønske om at omlægge økonomien til at være mere grøn og energieffektiv. Samhandlen med Vietnam er større end nogensinde, men stadig alt for lille. Da statsministeren under sit nylige besøg i Vietnam, det første besøg af en dansk statsminister nogensinde, præsenterede den nye væksthandlingsplan, var det et klart signal til vietnameserne om, at landet er et af de vækstmarkeder, Danmark har store forventninger til. Derfor har regeringen også sat som mål, at eksporten til Vietnam skal fordobles inden udgangen af I samme periode bør flere danske virksomheder komme ind på det vietnamesiske marked for at få andel i den fremtidige vækst. Det bør ske snart, hvis man vil placere sig rigtigt i forhold til den fremtidige konkurrence, som allerede er skarp fra bl.a. Tyskland, Storbritannien og nogle asiatiske lande. Vietnam har oplevet en afdæmpet vækst de seneste år, men landet har et stort vækstpotentiale, som dansk erhvervsliv har gode muligheder for at nyde godt af. Vietnameserne har stået over for større udfordringer i deres historie end den aktuelle afmatning i økonomien. De er, om nogen, et folk og en nation, der er vant til bump på vejen. Den unge, videbegærlige befolkning dvæler ikke ved fortiden, de er fulde af energi, vil videre og har blikket fast rettet fremad. Artiklen har været bragt i Politiken 13. januar 2013 Side Side 11

7 Nam K U L T U R D A G Lørdag 6. april 2013 kl Asia House Indiakaj København Ø AHN LÊ om sine passioner og missioner KULTURMØDE FOR HELE FAMILIEN Noget for øjne, øre, hænder, børn og mave: Dragedans: Dansegruppen Doi Mua Lan Kbh optræder med dragedans i løbet af dagen. Vietnamesiske papfigurer foldes og klippes af kunstneren Lien Huong Tran, - mest for børn, men voksne må også kigge med Forårsruller lær at rulle friske forårsruller. Vietnamesisk supermarked hjælper dig og fremviser og sælger vietnamesiske specialiteter Chris Minh Doky kendt jazzbassist slutter dagen af med yndefuld jazzmusik Børnelege børneaktiviteter, tegnehjørne Fjerboldespil 5 unge mennesker m/ Tai Phuc Dong kommer og stiller op til fjerbold og leger med børnene Rejsebureauer vil være repræsenteret og fremviser deres bud på spændende traditionelle og anderledes destinationer i Vietnam Fotoudstillingen Spirit of Place fra 80 ernes Hanoi har premiere denne dag, og udstillingen skal herfra til London og Hanoi. Repræsentanter for udstillingen kommer fra London for at vise den frem denne dag Til salg: Kaffe, the, kage Restaurant SAIGON fra Valby sælger lækre vietnamesiske frokostretter Det Vietnamesiske Supermarked i Frankrigsgade på Amager, sælger vietnamesiske specialiteter (og viser dig hvordan du ruller friske forårsruller) Lakmalerier sælges til fordel for Shelterindsamlingen Fotografier fra udstillingen om 80 ernes Hanoi sælges Foredrag: Det kan så let gå godt i Vietnam med familien. Louise Ariens Rams om sin bog og sine oplevelser som hotelbestyrer i rismarkerne. Bæredygtig biogasproduktion i Mekong-deltaet - Professor PhD, Kjeld Ingvordsen fra Aarhus Universitet fortæller om sit Danida-støttede projekt om bæredygtig produktion af biogas fra risstrå Missioner og Passioner - Anh Lê fra restaurent LêLê kommer og fortæller om sine passioner og missioner Vietnam Today - The Vietnamese Ambassador, Mr. Lai Ngoc Doan, talks in English Rejsefortællinger bag om og uden for rejsebøgerne med rejsebogsforfatteren Niels Fink Ebbesen "Sygeplejestuderende på Bao Lôc Hospital" - Mette, Louise og Lea har været i Bao Lôc for at samle materiale til deres afsluttende opgave på sygeplejerskestudiet. Fokus har været på børnedødelighed og underernæring. Ways to promote and create interaction among members and the society in London v/ VietPro s Executive Team i London foredrag på engelsk Praktiske oplysninger: Entré 50 kr børn og unge under 16 år gratis adgang Sted: Asia House, Indiakaj 16 tæt på Østerport station og Langelinie, bus 26 til døren S- og regionaltog til Østerport. 7 min. gang derfra P-info: parkering i området 17 kr/timen om lørdagen CHRIS MINH DOKY spiller jazz på bas Følg os på Facebook: Vietnam Kulturdag Arrangør: Dansk Vietnamesisk Forening. Side Side 13

8 Læge lever enkelt liv for at redde andres og kræve kendskab til navnene på de bestukne læger og sygeplejersker med henblik på straf. Ved nærmere eftertanke indså han, at det nok ikke ville være den rigtige måde at afslutte sagen. Han valgte en anden måde, der på bedste vis satte punktum for denne uskik: han installerede kameraer og flyttede nogle af de angivne læger og sygeplejersker til andre afdelinger. Udover at afslutte bestikkelsessagen har dr. Thien forbedret sit personales professionelle viden, men også personalets kendskab til engelsk ved at invitere udenlandske eksperter til at have regelmæssige træningsperioder på to-tre måneder på hospitalet. Direktøren belønner læger og andre medicinske medarbejdere, som gennemgår kurser uden for arbejdstid, uanset om det er kurser i engelsk eller andre emner med et arbejdsmæssigt sigte. Uddannelse Dr. Thien var heldig at kunne studere i Holland i 1995 ved hjælp af en hollandsk professor H.P. Sauerwein, som fandt økonomisk basis for dr. Thiens studier. I 2004 forsvarede dr. Thien med succes sin doktorafhandling, som omhandlede nye præventive metoder mod malaria. Hans resultater er spredt vidt over Vietnam og i andre lande i behandlingen mod malaria. Hans metoder har vist sig enkle, men effektive og har resulteret i færre døde malariapatienter. Nyt fra Hospitalsindsamlingen Hjælp syge børn i Vietnam Hospitalet i Bao Loc har en meget sympatisk og karismatisk direktør, dr. Huynh Van Thien. Officielt hedder hospitalet Lam Dong General Hospital 2, og dækker de seks sydlige distrikter i provinsen Lam Dong Af Thanh Nien News I et godt brugt rum gemt i et hjørne af Lam Dong General Hospital 2 arbejder dr. Huynh Van Thien ved et gammelt skrivebord, arkiverer i et brugt, gammelt arkivskab og har en gammel drejetelefon. I dette kontor har dr. Thien udtænkt mange ideer, som på drastisk vis har forbedret hospitalets ydelser, siden han for fem år siden blev udnævnt til direktør. I maj 2012 overrakte premierminister Nguyen Tan Dung Chien si thi dua -belønningen til dr. Thien, en ærestitel fra regeringen, som tildeles mennesker i Vietnam, der har ydet ganske enestående. Dr. Thien blev født i den centralt liggende by Da Nang, blev læge fra Hue University of Medicine and Pharmacology i 1982 og blev tilknyttet Bao Loc District Hospital i Lam Dong provinsen. Bao Loc Hospitalets direktør dr. Huynh Van Thien På det tidspunkt skulle nybagte læger arbejde i fjerntliggende landområder i to år, før de kunne søge om job på hospitaler efter eget valg. Men dr. Thien er blevet i den centrale bjergprovins i de forgangne 30 år, fordi han gerne ville forbedre forholdene her. Han siger: En udenlandsk læge, som kom til hospitalet for at donere medicinsk udstyr, roste vores anstrengelser. Han tilføjer, at hospitalspersonalet med 74 læger undersøger og behandler patienter om året og udfører omkring operationer. Da dr. Thien i 2007 blev direktør, besluttede han at investere i mere moderne udstyr på hospitalet ved hjælp af sin socialiseringsplan. Den går ud på at opmuntre hospitalets personale til at bidrage med op til halvdelen af det nye udstyrs værdi. Den anden halvdel kommer fra hospitalets Sociale Velfærdsfond. Personalet får derefter en del af det overskud, der genereres ved brugen af udstyret. I denne plan får hver ansat på hospitalet lige fra pedel og vagt til direktør sin del, når man kan bruge det moderne udstyr på patienterne, siger dr. Thien. Tidligere måtte hospitalet leje udstyr fra medicinske udlejningsfirmaer. Nu er hospitalet veludstyret med dialyseapparater, endoskopiapparater, CT-scannere, digitale røntgenapparater og ultralyd-scannere i 4D-farve. Problemløser Dr. Thien ankommer til hospitalet tidligt hver morgen i sin Honda Hans morgenmad består af en halv pakke instant noodles, og så er han parat til dagens arbejde. Nogle af de udfordringer, han hver dag møder, er medicinske, men mange er rent administrative. Sidste år skrev nogle aviser, at læger på obstetrisk afdeling modtog bestikkelse. Det var da dr. Thiens mening at mødes med journalisterne Thanh Nien News er en avis i Ho Chi Minh City, ejet af Ungdoms Forbundet Oversat af engelsklærer Annette Winther, der pt. underviser personalet på hospitalet. Kommentar af overlæge Jørgen Prag, Indsamlingsudvalget For fem år siden stod Hospitalsindsamlingen for at skulle finde et alternativ til indsamlingens hidtidige modtager, Børnehospital Nr. 1. Vi fik et hint fra Børnehospitalet om at kontakte det fattige hospital i Bao Loc. Vi fik straks god kontakt med dr. Thien, både mentalt og sprogligt, da han havde studeret i Holland. Vi har hele tiden haft er godt samarbejde med denne karismatiske direktør, der bruger alle midler til at få sit udkantssygehus til at fungere. Donationerne fra hospitalsindsamlingen har haft stor betydning, både teknisk, behandlingsmæssigt og for arbejdsglæden. Dr. Thien sagde ved sidste besøg i november, at vi endelig ikke måtte ophøre med indsamlingen, selv den skulle skrumpe. Han mente, at selve den internationale forståelse stimuleres af vort projekt. Alle medlemmer og donorer er velkomne til at besøge hospitalet og kombinere besøget med en frisk vandretur i de kølige bjerge. Af Helle Blom Operationslejet er doneret af "Hospitalsudstyr til Vietnam", ud over "electro surgical knife", sugesystemet og anæstesi-apparatet. Kirurgen er Dr Nguyên og patienten Hoàng Vi Cuòng, 2 år gammel Først en rettelse til mit indlæg i blad nr. 4, Fejlagtigt skrev jeg, at de var ved at indkøbe central iltforsyning. Det er forkert. De har for længe siden indkøbt og installeret med vores støtte, og der har været billeder af det her i bladet. Det jeg burde have omtalt var, at de nu også har fået central udsugning installeret på hospitalet. Det er en stor lettelse i det daglige arbejde, at man kan koble et sug til et udtag i væggen. Sug bruges blandt andet på operationsstuen og på de forskellige afdelinger. Engelskundervisning Annette Winter er netop ankommet til Bao Loc igen for at undervise personalet i engelsk. Hun fortæller, at en af de første dage kom en af lægerne løbende hende i møde og greb begge hendes Foto: Dr. Vu Nam Bien hænder, mens han udtrykte sin taknemlighed for den nye centrale sugeinstallation. Han kunne fortælle, at de fremover kunne spare patienterne for mange smerter og ubehag forårsaget af det gamle Storm-P apparat. Han tilføjede: Tak min gud og skaber for Dansk Vietnamesisk Forening (hospitalsindsamlingen). Det er da en dejlig solstrålehistorie. Den gør mig meget glad. Vi gør en forskel med vores støtte, selv om vi ikke samler millioner ind. Jeg håber også det glæder alle jer, der støtter Hospitalsindsamlingen. På vores næste møde skal vi tage stilling til hvad og hvordan vi skal hjælpe hospitalet. Jeg forventer at få en ny opdateret liste med behov fra direktøren, og Annette Winther, der er med i indsamlingsudvalget, vil også gøre observationer under sit ophold og melde tilbage til os. På forhåbentlig gensyn på Kulturdagen 6. april. Side Side 15