Fodringsteknologier og ny DE-

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Fodringsteknologier og ny DE-"

Transkript

1 Fodringsteknologier og ny DE- beregning på kvæg Miljøgodkendelse / Kvæg Tirsdag den 17. marts 2009 Borbjerg Mølle Kro Ole Aaes Landscentret, Dansk Kvæg

2 Tiltag i miljøloven med relation til ernæring af kvæg Reduktion af ammoniakfordampningen Fosforbalance på kvægbrug, eller reduceret P i foderet

3 Fodringsteknologier i der reducerer N- emission og P- overskud* Tilpasning af AAT/PBV til normerne (Protein) Reduktion af AAT/PBV under normerne Anvendelse af syntetiske aminosyrer Ændret tildelingsprincip li i i og gruppedeling Fjernelse af mineralsk fosfor Reduktion af P ved fodervalg *De røde pinde er brugbare fodringsteknologier

4 Ammoniakfordampning - reduktionskrav k Generelt 15 % 20 % 25 % Dybstrøelse 15 % 15 % 15 % Græsfodring (min. 40 %)* Udegående husdyr* Kødkvæg, får og geder* Ungtyre på gyllesystem* 15 % 15 % 15 % Forholdsmæssig reduktion Fritages, hvis udbundet i hovedparten af tiden Fritages *) Undtagelsesbestemmelser

5 Hvor kan tilpasning i af AAT og PBV anvendes? Hos malkekøer Men ikke hos kvier, tyrekalve og ammekøer Kvier kan dog være interessante, fordi reduktion er mulig

6 Reduktion af NH 3 -emission ved 3 tilpasning af AAT og PBV Reduktion fra gennemsnit AAT og PBV til norm + sikkerhedsmargin Reducerer N-udskillelsen kg og emissionen ca. 1,5 kg DE Ulemper: Uhensigtsmæssig fodersammensætning Reduceret N i gødningen (markeffekt kendes ikke) Vanskelig ved stort græsmarksfoder Omkostninger: Kontrol, red. N-værdi (55 kr.-? Kg N)

7 Variationen af N-udskillelsen afhængig gg af proteinniveauet Ind- deling Kg EKM Gram fordøjeligt råprotein pr. FE Total) Fodereffektivitet Kg N udskilt Protein -niveau (173)

8 Kvælstofudskillelse ved stigende proteinniveau i foderet og samme foderniveau Kg N pr. årsko Kvælstof i urin Kvælstof i gødning g Pct. råprotein i foderet

9 Beregning af reduktion sker ved Type 2 korrektionen fra Gødnings-vejledningen (FE pr. årsko * gram råprotein pr. FE/6.250)-(kg mælk pr. årsko * pct. protein i mælk/638)- 1,7)/134,5 134,5 er udskillelsen l af N pr. årsko i 2005/2006 Afvigelsen fra 1,0 skal derefter ganges med 2, for at tage hensyn til beregning af N-emission FE pr. årsko, kg mælk og proteinprocent i mælken må ikke ændres fra referencetallene Hvorfor ganger vi lige med 2?

10 % N Fordeling af N i gødning og urin Fæces % Urin % er referenceår År Landscentret

11 Reduktion af N-emission ved fodring med lav proteinniveau, eksempel: (FE pr. årsko * gram råprotein pr. FE/6.250)- (kg mælk pr. årsko * pct. protein i mælk/638)- 1,7)/134,5 (6593 FE * 173 g pr. FE/6250)- (8745 kg * 3,41 % protein/638)- 1,7)/134,5= 0,997 (134,05 kg N) Korrektion: (1-0,997) * 2 = 0 (6593 FE * 164 g pr. FE/6250)- (8745 kg * 3,41 % protein/638)- 1,7)/134,5= 0,926 (124,6 kg N) Korrektion: (1-0,926) * 2 = 0,148 eller ca. 15%

12 Kvælstofudskillelse fra 1996 til 2008 Stigende ydelse og foderniveau Kg N pr. årsko Kvælstof i gødning (fæces) Kvælstof i urin Pct. råprotein i foderet

13 Udvikling i fordeling af N i gødning fra malkekøer pr. årsk ko Kg N År Urin N udskillelse pr. ko Fæces 2005 er referenceår Landscentret

14 N-emission og reduktion når N- emissionen beregnes fra urin-n Mælke ydelse, kg FE Råprotein, g / FE Kg N i foder Kg N i mælk og kød N-udskillelse pr. årsko N i fæces, kg N i urin, kg 16% emission af urin, kg Reduktion i % , ,5 70,1 64,4 10, , ,1 64,0 60,2 9,62 6, , ,9 69,7 54,2 8,68 15, ,5 53,9 143,6 78,3 65,3 10, ,1 53,9 132,2 77,9 54,3 8,7 16, svarer til 88 % foderudnyttelse, standard er 83

15 Eksempler på proteinniveau i foderrationer før og efter fodringstiltag Nu situationen Fodringstiltag til red. af N-emission Optimalt* TMR1* Optimalt TMR1 foderniveau foderniveau Råprotein/FE Total råprotein pr. dag AAT/FE PBV/FE Protein % af ts 11 17,1 7 16,5 1 15,9-1 15,6 Proteinniveauet er gennemsnitlig normindhold ifølge Normer for husdyrgødning Norm for AAT = 90 og PBV = 0

16 Reduktion af N-emission ved fodring med lav proteinniveau Halvdelen af alle besætningerne ligger over 175 gram protein pr. FE halvdelen under Referencen er 173 gram råprotein/fe De, der ligger meget højt, skal lave store ændringer i foderplanen for at komme ned under gennemsnittet. Gennemsnittet er for alle køer i besætningen. Ved TMR1 (samme fuldfoder til alle) skal rationen holde kravet Ved flere grupper, skal gennemsnittet for besætningen holde kravet. Det gælder også ved individuel fodring)

17 Mulighed for reduktion af protein til kvier: 15 % reduktion af N-emissionen fra kvier 6 27 mdr. Ingen reduktion for kvier 0 6 mdr. Normtal- årsopdræt Nu-situationen Efter reduktion Foderenheder Total råprotein/fe (93 %) Ford. Råprotein/FE N i gødning (fæces), kg 16,7 16,7 N i urin, kg 35,9 31,9 N total, kg 52,6 48,6 N- emission, kg 3,16 2,69 (85 %)

18 Tiltag der reducerer P-overskud Fjernelse af mineralsk fosfor Ingen virkning af fytase i kvægbruget Indkøb af P-fattige fodermidler Dyrkning af afgrøder, der optager meget P, er nævnt i loven, men er kun korrekt, hvis afgrøderne ikke anvendes på bedriften

19 Fosforoverskud på konv. kvægbrug fordelt på jordtyper P-ov erskud, kg P/ha ,00 0,50 1,00 1,50 2,00 2,50 Dyretæthed, DE/ha JB 1+3 JB 2+4 JB 5-7

20 Markplan for modelbruget Mælkeydelse og foderforbrug som normtal 2008/09 Afgrøde Ha/ko FE/ha FE/ko/dag Kløvergræs 0,2* ,5 Majs 0,25* ,2 Vårbyg 0,15* ,2 * 0,6 ha/ko = 2 DE/ha

21 Foderplan, FE/k Foderplan og fosforindhold i foderet Scenario 1 Scenario 2 Scenario 3 R d i dk b FE/ko Standard d Lav P grovf. Red. indkøb FE/ gram FE/ gram FE/ gram dag P/FE dag P/FE dag P/FE Kløvergræsens 4,5 4,6 4,5 4,1 4,5 4,6 Majsens. 72 7,2 27 2,7 72 7,2 24 2,4 72 7,2 27 2,7 Rapskage 1,6 9,4 1,6 9,4 1,3 9,4 Soyaskrå 27 2,7 56 5,6 27 2,7 56 5,6 30 3,0 56 5,6 Roepiller 0,5 1,0 0,5 1,0 0,5 1,0 Byg 22 2,2 34 3,4 22 2,2 34 3,4 22 2,2 34 3,4 Type 3, g/100g 150 2, ,

22 Fosforoverskud i marken i 3 scenarier: 1) standard, 2) lavere P/FE via mindre P/FE i hjemmeavlet foder og 3) reduceret P-indkøb Scenario 1 Scenario 2 Scenario 3 P fra egen avl, kg 17,4 15,7* 17,4 P indkøbt 12,4 12,4 10,6 P/FE, gram 439 4, , ,12 P-udskillese /ko** 20,4 18,7 18,7 Overskud, kg/ko" 3,0 3,0 1,3 Overskud/ha, kg 50 5,0 50 5,0 22 2,2 *Tabelværdierne er høje i forhold til analyserne de seneste år **Salg med mælk og kød er 9,4 kg P pr. årsko

23 Kvægets P-udskillelse i 2008/09 Malkekøer Opdræt Tyre* Ydelse, kg mælk 9234 Alder, måneder Afgangsvægt, kg slg 440 Fosfor pr. FE, g Fosfornorm g/fe 4,43 3,8 4,9 3,8 4,6 3,5 4,4 3,8 4,2 3,6 Fosfor i gødning - kg pr. årsdyr 20,8 6,7 5,0* - kg pr. DE -Kg pr. 1,7 ha -Kg K pr. 2,3 ha 17,6 30,0 40,5 19,4 33,0 44,7 15,0 25,5 34,5 *produceret dyr

24 Fodermidlernes P-indhold Fodermidler Gram P pr. FE Kraftfodermidler 5-12 Korn Græs/kløvergræs-produkter 2, Helsædensilager 2,5-4 Ny P-norm til malkekøer Typiske rationer uden mineralsk P 3, ,0-4,44

25 Mulighed for reduktion af P fra opdræt Normen for gennemsnitsopdræt er ca. 3,5 gram/fe Anvendt gennemsnit er 4,7 gram FE Der anvendes skønsmæssigt 1 kg mineralsk P pr. årsopdræt, som normalt er overflødigt Det næste kg pr. årsopdræt er vanskeligt, da det kræver andre fodermidler Vi kan kun vanskeligt reducere tyrekalvene i fosfor, f men enkelte foderstoffirmaer ffi har behov for påtale

26 Kontrol af tiltagene? I vejledningen er brugt samme formulering som ved anvendelse af type 2 korrektioner Dokumentation for type 2 korrektion skal mindst dække en sammenhængende periode på 12 måneder i perioden 15. september til 15. februar det efterfølgende år. Det kan f.eks. være effektivitetskontrol, foderkontrol, ajourførte foderplaner eller afregninger g fra slagteri, mejeri eller lignende Det er i modsætning til type 2 korrektioner muligt at bruge egne analyser af foder. Det betyder, at produktionskontroller ikke skal omregnes med standardanalyser af hjemmeavlet foder, hvis der er dokumentation Fraført fosfor med afgrøder beregnes ud fra de valgte standardsædskifte på udbringningsarealerne. Der anvendes normtal for fosforfraførslen uanset udbytteniveau

27 Formulering! Tilført fosfor med husdyrgødning beregnes ud fra normtal og beregnes ud fra den producerede mængde husdyrgødning på bedriften. Hvis der foreligger tilstrækkelig t li dokumentation ti for et lavere fosforindhold f i husdyrgødningen ved optimal fodring, kan normtal korrigeres. Der skal anvendes de normer, som er gældende på ansøgningstidspunktet inkl. korrektionsformlerne. Det skal bemærkes ved senere kontrol, at korrektionsformlerne anvendt overfor Plantedirektoratet i forbindelse med de årlige gødningsregnskaber i de efterfølgende, år kan afvige fra de formler, der er udgangspunkt for vilkåret og som derfor også skal anvendes ved tilsyn med vilkåret.

28 Årsager til variation i P-udskillelsen Variationsårsag Variation, kg P pr. årsko ± kg EKM ± 0,9 kg ± 1% på foderudnyttelsen ± 0,3 kg ± 0,1 gram P pr. FE ± 06kg 0,6

29 Sammensætning af typemineraler efter 1. maj 2004 Indhold, gram pr. 100 g Ca P Mg Na S Type 0 18 <1 8 9 Type 1 18 < Type ,5 6 8 Type 3 7 2, Type 4 afgræs 7 2, Type U udbinding Type G til goldkøer <1 Type K til kalve

30 Sammensætning af typemineraler efter 1. maj 2009 Indhold, gram pr. 100 g Ca P Mg Na S Type 1 14,5-8, Type ,0 6,5 9 Type Type U udbinding Type G til goldkøer 2 5,0 14 -

31 Fosforoverskud Fosforoverskud skabes af fosfor med indkøbt foder. Høje P-mængder i hjemmeavlet foder betyder stor P-udskillelse med gødningen og en stor fraførelse fra marken med afgrøden. Vigtigt med accept fra kvægbrugeren ved tilpasninger Vigtigt at tilpasninger er hensigtsmæssige

32 Genberegning af omregningsfaktor for Dyreenheder Kvæg er sidst opdateret i 1998 med hensyn til DE (ammekøer dog i 2006) Hvert år opdateres næringsstofudskillelsen af hensyn til gødningsvejledningen d i EU har stillet som betingelse, at DE opdateres, så å1de = 100kg N ab blager Miljøstyrelsen laver DE-beregningen, men det er DJF, der beregner niveauerne S:\SUNDFODE\HBB\PowerPoint\Grovfoderseminar 2004.ppt

33 Genberegning af omregningsfaktor for Dyreenheder I ab lager tallet indgår N-udskillelsen ab dyr N-emissionen i i stald Tilførsel med strøelse mm. N emissionen i lager S:\SUNDFODE\HBB\PowerPoint\Grovfoderseminar 2004.ppt

34 Genberegning af dyreenheder EU forlanger, at der maksimalt må tilføres 170 (230) kg N pr. ha Derfor anvendes højeste ab lagertal, hvilket vil sige staldsystem med laveste emissionsfaktor - tidligere blev beregnet et gennemsnit De er dog pragmatisk med hensyn til staldsystemer, der kun bruges lidt eller er uden fremtid S:\SUNDFODE\HBB\PowerPoint\Grovfoderseminar 2004.ppt

35 Genberegning af dyreenheder Væsentlige ændringer siden 1998 N-udskillelsen er steget fra køerne pga. ydelsesstigning Emissionen er faldet i de gode staldsystemer Emissionen i il lagret tdbtøl dybstrøelse er fldtf faldet fra 25 3 % Sommerudskillelser var ikke med tidligere, det øger kvier og ammekøers udskillelse Kviers foderforbrug er steget væsentlig siden beg. af 90 erne, som var det tidligere grundlag S:\SUNDFODE\HBB\PowerPoint\Grovfoderseminar 2004.ppt

36 Genberegning af omregningsfaktor for Dyreenheder Valgte staldsystemer Malkekøer: præfabrikeret drænet gulv Kvier: præfabrikeret drænet gulv Tyre: dybstrøelse Ammekøer: dybstrøelse S:\SUNDFODE\HBB\PowerPoint\Grovfoderseminar 2004.ppt

37 Genberegning af omregningsfaktor for Dyreenheder Fra 2010 skal der korrigeres for ydelsesniveau hos køer, men der bliver måske mulighed for at korrigere ned fra 2009 og op fra 2010 Forventede formler for tung race! DE/ko = 0, , * kg mælk Køer/DE = 1/(0, , * kg mælk) korrektionen svarer ca. til 0,0808 DE/1000 kg mælk korrigeres måske ud fra mælkeydelsen til kontrol, hvis muligt ellers et alternativt vi ikke kender endnu! Korrektion for afgangsvægt hos tyre og kælvealder hos kvier er allerede obligatorisk S:\SUNDFODE\HBB\PowerPoint\Grovfoderseminar 2004.ppt

38 Antal køer pr. DE og arealbehov før og efter Tung Jersey Enhed 1 årsko 1 årsko Antal køer/de Nu 0,85 1,00 Efter ,75 0,88 DE/ko Nu Efter , ,33 1, ,14 Ha krav ved 1,7 DE/ha Nu Efter , ,78 0, ,67 Ha krav ved 2,3 DE/ha Nu Efter ,51 0,58 0,43 0,49 Forøgelse 13,5 % S:\SUNDFODE\HBB\PowerPoint\Grovfoderseminar 2004.ppt

39 Antal opdræt pr. DE og arealbehov før og efter Race Tung Jersey 0-6 mdr 6 mdr. kælv. 0 mdr. kælv. 0-6 mdr 6 mdr. kælv. 0 mdr. kælv. Enhed årsdyr årsdyr årsdyr årsdyr årsdyr årsdyr Antal /DE DE/ enhed Nu Efter Nu Efter 4,9 3,7 0,2 0,27 2,6 2,0 0,38 0,5 2,9 2,2 0,35 0,45 6,4 5,0 0,16 0,20 3,6 2,7 0,28 0,37 4,0 3,0 0,25 0,33 Ha krav Nu 0,20 0,15 ved 1,7 DE/ha Efter 0,27 0,20 Ha krav Nu 0,15 0,11 ved 2,3 DE/ha Efter 0,20 0,14 Forøgelse 32 % 33 % S:\SUNDFODE\HBB\PowerPoint\Grovfoderseminar 2004.ppt

40 Antal tyre pr. DE og arealbehov før og efter Race Tung (440 kg) Jersey (328 kg) 0-6 mdr 6 mdr. slagt 0 mdr. slagt 0-6 mdr 6 mdr. slagt 0 mdr. slagt Enhed 1pro producereducereducereducereduceret 1pro pro- 1pro pro- 1pro pro- 1pro pro- 1pro produceret Antal Nu 8,9 4,5 3,0 12,5 8,2 5,0 /DE Efter 85 8,5 37 3,7 26 2,6 11,5 49 4,9 34 3,4 DE/ enhed Ha krav ved 1,7 DE/ha Forøgelse Nu 0,11 0,22 0,33 Efter 0,12 0,27 0,39 Måske* 0,12 0,25 0,37 Nu Efter 0,20 0,23 0,22 0,08 0,09 0,12 0,20 18 (12) 45 0,20 0,29 0,12 0,17 * Nye tal for strøelse i dybstrøelsesstalde S:\SUNDFODE\HBB\PowerPoint\Grovfoderseminar 2004.ppt

41 Antal MPE pr. DE og arealbehov før og efter Tung Jersey Enhed Antal /DE Nu Efter MPE 1 ko + 1 kvie 0,65 0,56 1 MPE 1 ko + 1 kvie 0,80 0,68 DE/MPE Nu 153 1, ,25 Efter ,78 1,47 Ha krav ved 1,7 Nu 0,90 0,74 DE/ha Efter ,05 0,86 Ha krav ved 2,3 DE/ha Nu Efter , ,77 0, ,64 Forøgelse 16 % 18 % S:\SUNDFODE\HBB\PowerPoint\Grovfoderseminar 2004.ppt

42 Øget behov for areal efter 2009 Vi finder: at ca. 50 % af bedrifterne berøres at der bliver behov for 8 9 % mere jord at de dækkes via: 2,3 DE/ha Outsourcing af kvier Øget forpagtning Gylleaftaler(separering og biogas) Øget køb af jord S:\SUNDFODE\HBB\PowerPoint\Grovfoderseminar 2004.ppt

Det nedenstående materiale er del af projekt Bæredygtig ressourceeffektiv kvægproduktion - demo., som er finansieret af:

Det nedenstående materiale er del af projekt Bæredygtig ressourceeffektiv kvægproduktion - demo., som er finansieret af: Bæredygtig ressourceeffektiv kvægproduktion - demo. 2010 Det nedenstående materiale er del af projekt Bæredygtig ressourceeffektiv kvægproduktion - demo., som er finansieret af: Kvægafgiftsfonden Mælkeafgiftsfonden

Læs mere

Bilag 5: Husdyrgødning, korrektion af kvælstof- og fosforindhold

Bilag 5: Husdyrgødning, korrektion af kvælstof- og fosforindhold Bilag 5: Husdyrgødning, korrektion af kvælstof- og fosforindhold Kvælstof- og fosforindholdet i husdyrgødningen kan og skal for visse dyrearter korrigeres ved at beregne en korrektionsfaktor. Kvælstof-

Læs mere

Principper for beregning af normen for tørstofprocent og gødningsmængde

Principper for beregning af normen for tørstofprocent og gødningsmængde Principper for beregning af normen for tørstofprocent og gødningsmængde Workshop Tørstof i husdyrgødning 19. August 2013 Ole Aaes VfL, Kvæg Normtal for husdyrgødning i Danmark Normtal kan fastlægges efter

Læs mere

Normtal for mængde og sammensætning af fæces og urin samt udskillelse af N, P og K i fæces og urin hos kvæg (2016/2017)

Normtal for mængde og sammensætning af fæces og urin samt udskillelse af N, P og K i fæces og urin hos kvæg (2016/2017) Normtal for mængde og sammensætning af fæces og urin samt udskillelse af N, P og K i fæces og urin hos kvæg (2016/2017) Peter Lund 1 & Ole Aaes 2 1 Aarhus Universitet, Institut for Husdyrvidenskab 2 SEGES,

Læs mere

Beregning af foderbehov til kvæg Troels Kristensen

Beregning af foderbehov til kvæg Troels Kristensen FARM-N 9. januar 2006 (17-7-06) Ib Sillebak Kristensen (LIM) Beregning af foderbehov til kvæg Troels Kristensen et udtrykkes pr. årsdyr (365 foderdage) ud fra standard effektivitet for energi- og proteinudnyttelse.

Læs mere

Græs i sædskiftet - effekt af afstande og belægning.

Græs i sædskiftet - effekt af afstande og belægning. Græs i sædskiftet - effekt af afstande og belægning. Niels Tvedegaard 1, Ib Sillebak Kristensen 2 og Troels Kristensen 2 1:KU-Life, Københavns Universitet 2:Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet, Aarhus

Læs mere

Kvægproduktion 1950 til 2010 og frem mod 2040 Produktivitet og afledte miljø effekter. Troels Kristensen & Martin Riis Weisbjerg. Historisk udvikling

Kvægproduktion 1950 til 2010 og frem mod 2040 Produktivitet og afledte miljø effekter. Troels Kristensen & Martin Riis Weisbjerg. Historisk udvikling Kvægproduktion 1950 til 2010 og frem mod 2040 Produktivitet og afledte miljø effekter Troels Kristensen & Martin Riis Weisbjerg Historisk udvikling Teknologi udvikling 1950-2010 Typebedrifter Fodring og

Læs mere

Det nedenstående materiale er del af projekt Bæredygtig ressourceeffektiv kvægproduktion - demo., som er finansieret af:

Det nedenstående materiale er del af projekt Bæredygtig ressourceeffektiv kvægproduktion - demo., som er finansieret af: Bæredygtig ressourceeffektiv kvægproduktion - demo. 2010 Det nedenstående materiale er del af projekt Bæredygtig ressourceeffektiv kvægproduktion - demo., som er finansieret af: Kvægafgiftsfonden Mælkeafgiftsfonden

Læs mere

Gældende pr. 1. august 2013

Gældende pr. 1. august 2013 Gældende pr. 1. august 2013 Hanne Damgaard Poulsen (ed.): Normtal for husdyrgødning 2013, 33 sider. (Versionen er opdateret 1.oktober 2013). http://anis.au.dk/normtal/ NB: Udskillelsen af kvælstof (ab

Læs mere

Producer mælk til under 1 kr. kiloet

Producer mælk til under 1 kr. kiloet Producer mælk til under 1 kr. kiloet Dansk Kvægs Kongres 2010 Tema Foder Landskonsulent Ole Aaes Landscentret, Dansk Kvæg Det Europæiske Fællesskab ved Den Europæiske Fond for Udvikling af Landdistrikter

Læs mere

Gældende pr. 1. august 2012

Gældende pr. 1. august 2012 Gældende pr. 1. august 2012 Hanne Damgaard Poulsen (ed.): Normtal for husdyrgødning 2012, 33 sider. http://anis.au.dk/forskning/sektioner/husdyrernaering-og-miljoe/normtal/ NB: Udskillelsen af kvælstof

Læs mere

Malkekvægsbesætningens kvælstofudnyttelse af Niels Martin Nielsen og Troels Kristensen Danmarks JordbrugsForskning, Afd. for Jordbrugssystemer

Malkekvægsbesætningens kvælstofudnyttelse af Niels Martin Nielsen og Troels Kristensen Danmarks JordbrugsForskning, Afd. for Jordbrugssystemer Malkekvægsbesætningens kvælstofudnyttelse af Niels Martin Nielsen og Troels Kristensen Danmarks JordbrugsForskning, Afd. for Jordbrugssystemer Indledning og baggrund En stigende interesse for landbrugets

Læs mere

Hvordan øger man tørstofindholdet i kvæggylle?

Hvordan øger man tørstofindholdet i kvæggylle? Hvordan øger man tørstofindholdet i kvæggylle? Workshop Tørstof i husdyrgødning 19. August 2013 Ole Aaes VfL, Kvæg Faktorer der påvirker gyllemængde og tørstofprocent Foder Ydelsesniveau Vaskevand malkeanlæg

Læs mere

BEREGNING AF TILSTRÆKKELIG OPBEVARINGSKAPACITET Beregning er sket ud fra Byggeblad til beregning af dyreenheder. Gødningsmængder ab lager

BEREGNING AF TILSTRÆKKELIG OPBEVARINGSKAPACITET Beregning er sket ud fra Byggeblad til beregning af dyreenheder. Gødningsmængder ab lager BEREGNING AF TILSTRÆKKELIG OPBEVARINGSKAPACITET Beregning er sket ud fra Byggeblad til beregning af dyreenheder. Landbrugets Byggeblade Bygninger Teknik Miljø Love og vedtægter Beregning af tilstrækkelig

Læs mere

Sådan styrer du fodereffektiviteten i praksis

Sådan styrer du fodereffektiviteten i praksis Sådan styrer du fodereffektiviteten i praksis Tema 7 Foderforsyning og fodereffektivitet på fremtidens kvægbrug Landskonsulent Ole Aaes S:\SUNDFODE\s kongres 2003\Tema 7\Ole Aaes.ppt Fodereffektiviteten

Læs mere

Gødnings- og Husdyrindberetning

Gødnings- og Husdyrindberetning Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Plantedirektoratet og Fødevarestyrelsen Gårdejer Jack Schønning Sørensen Tøstrupvej 47 Tøstrup Mark 8581 Nimtofte Den 22. december 21 CVR-nr. 2712522 Kode

Læs mere

1. Skotsk højlandskvæg og Dyreenhedsberegning for ammekøer

1. Skotsk højlandskvæg og Dyreenhedsberegning for ammekøer Side 1 af 6 Bilag 1 - Kvæg Landbrug Afklarende spørgsmål : 1. Skotsk højlandskvæg og beregning for ammekøer 2. Hvornår kan begrebet jersey anvendes? 3. Beregning af DE for opdræt 4. Korrektion i forbindelse

Læs mere

Tabel 4: Husdyrgødning, indhold af kvælstof, fosfor og kalium

Tabel 4: Husdyrgødning, indhold af kvælstof, fosfor og kalium 54 Tabel 4 Tabel 4: Husdyrgødning, indhold af kvælstof, fosfor og kalium Tabellen opstiller normer for produktionen af kvælstof, fosfor og kalium i husdyrgødning. Normerne er inddelt efter husdyrart, staldtype

Læs mere

ØKOLOGIKALKULER 2009 En- Året 2008 Året 2009 Ændring Priser fra "Axelborg" m.m. hed Pris Pris Kroner %

ØKOLOGIKALKULER 2009 En- Året 2008 Året 2009 Ændring Priser fra Axelborg m.m. hed Pris Pris Kroner % Prisforudsætninger for kvægkalkuler Udarbejdet til: Økologikalkuler er udarbejdet ud fra fakturede priser for 2008 og anslåede priser for 2009. Af: P.Mejnertsen, Tove Serup og Kirstine Flintholm Jørgensen

Læs mere

ANVENDELSE AF EGNE FODERTAL TIL REDUKTION AF HARMONIAREAL FOR SLAGTESVIN

ANVENDELSE AF EGNE FODERTAL TIL REDUKTION AF HARMONIAREAL FOR SLAGTESVIN ANVENDELSE AF EGNE FODERTAL TIL REDUKTION AF HARMONIAREAL FOR SLAGTESVIN NOTAT NR. 1722 Hvis foderforbrug og/eller fosforindhold er lavere end landsgennemsnittet, kan der udbringes gødning fra flere slagtesvin

Læs mere

Proteinniveau til unge kvier Martin Tang Sørensen og Mogens Vestergaard, Aarhus Universitet, Foulum

Proteinniveau til unge kvier Martin Tang Sørensen og Mogens Vestergaard, Aarhus Universitet, Foulum Proteinniveau til unge kvier Martin Tang Sørensen og Mogens Vestergaard, Aarhus Universitet, Foulum Indledning Ved AU-Foulum har vi gennemført et forsøg med to niveauer af protein i foderet til kvier i

Læs mere

Fodring af kvier, som kælver ved måneder

Fodring af kvier, som kælver ved måneder Fodring af kvier, som kælver ved 22-24 måneder Dansk Kvægs Kongres Tirsdag den 26. februar 2008 Herning Kongrescenter Konsulent Irene Fisker Dansk Kvæg Kælvekvierne bliver yngre Vægt ved kælvning er vigtigere

Læs mere

Troels Kristensen. Klimabelastningen fra kvægbrug fodring og produk%onsstrategier i stalden. Frem%dige udfordringer i malkekvægholdet:

Troels Kristensen. Klimabelastningen fra kvægbrug fodring og produk%onsstrategier i stalden. Frem%dige udfordringer i malkekvægholdet: Frem%dige udfordringer i malkekvægholdet: Klimabelastningen fra kvægbrug fodring og produk%onsstrategier i stalden Troels Kristensen Aarhus Universitet, Ins4tut for agroøkologi Indlæg ved økologi kongres

Læs mere

Mælkeydelsesniveau. Findes det optimale niveau? Dorte Brask-Pedersen, Agri Nord Kvæg

Mælkeydelsesniveau. Findes det optimale niveau? Dorte Brask-Pedersen, Agri Nord Kvæg Mælkeydelsesniveau Findes det optimale niveau? Dorte Brask-Pedersen, Agri Nord Kvæg 1 20. marts 2015 Økotimeringsdag Agenda Fakta, historik, tal om kvæg Kraftfoder/tilskudsfoder niveau Restbeløb Parametre

Læs mere

4. Kvæg. Opgave 4.1. Besætningsforskydning. På en kvægejendom skal årets besætningsforskydning beregnes, inden udbyttet kan opgøres.

4. Kvæg. Opgave 4.1. Besætningsforskydning. På en kvægejendom skal årets besætningsforskydning beregnes, inden udbyttet kan opgøres. 34 4. Kvæg Opgave 4.1. Besætningsforskydning På en kvægejendom skal årets besætningsforskydning beregnes, inden udbyttet kan opgøres. A) Beregn besætningsforskydningen på ejendommen ud fra tallene i nedenstående

Læs mere

REGNEARK TIL BEREGNING AF UDSPREDNINGSAREAL FOR SVINEBEDRIFTER

REGNEARK TIL BEREGNING AF UDSPREDNINGSAREAL FOR SVINEBEDRIFTER REGNEARK TIL BEREGNING AF UDSPREDNINGSAREAL FOR SVINEBEDRIFTER NOTAT NR. 1725 Regnearket kan beregne det nødvendige udspredningsareal ud fra normtal eller egne tal under hensyn til 170 kg N, fosforloft,

Læs mere

Kl.græsensilage. majsensilage. 6750 3000 5000 7000 9000 11000 FE pr ha

Kl.græsensilage. majsensilage. 6750 3000 5000 7000 9000 11000 FE pr ha majsensilage Kl.græsensilage kr pr FE Optimér den økologiske foderforsyning Kirstine Flintholm Jørgensen og William Schaar Andersen Skal man som økologisk mælkeproducent dyrke mere maj, øge selvforsyningsgraden

Læs mere

Få bedre styr på opbevaringskapaciteten

Få bedre styr på opbevaringskapaciteten Få bedre styr på opbevaringskapaciteten Plantekongressen 2014 Herning Kongrescenter Ole Aaes, Morten Lindgaard Jensen og Per Tybirk* VFL, Kvæg *VSP Normtalsberegning for gyllemængde Normtalsberegninger

Læs mere

Fra Landbrugselev til økologisk fødevareproducent

Fra Landbrugselev til økologisk fødevareproducent Fra Landbrugselev til økologisk fødevareproducent Økologisk mælkeproduktion muligheder og udfordringer v/ Kirstine Lauridsen, agronom, DL, Økologisk Landsforening Landbrugsafdelingen, mail: KL@okologi.dk

Læs mere

Arne Munk, SEGES Økologi OMLÆGNING TIL ØKOLOGI?

Arne Munk, SEGES Økologi OMLÆGNING TIL ØKOLOGI? KvægKongres 2016 Herning 29. februar 2016 Arne Munk, SEGES Økologi OMLÆGNING TIL ØKOLOGI? ØKOLOGI? - MIN PRÆSENTATION Markedet bærer økologien frem Overvejelser økologisk kødkvægproduktion Omlægningstjek,

Læs mere

Kvægbedriftens klimaregnskab

Kvægbedriftens klimaregnskab Kvægbedriftens klimaregnskab Hvorfor udleder kvægproduktionen klimagasser? Hvor stor er udledningen af klimagasser fra en kvægbedrift? Hvor sker udledningen i produktionskæden? Hvad er årsag til variationen

Læs mere

Landbrugets Byggeblade

Landbrugets Byggeblade Landbrugets Byggeblade Bygninger Teknik Miljø Love og vedtægter Arkivnr. 95.03-03 Beregning af tilstrækkelig opbevaringskapacitet Udgivet Marts 1993 Skemasæt til beregning af tilstrækkelig opbevaringskapacitet

Læs mere

Bilag 1 2/36

Bilag 1 2/36 Bilag 1/36 Bilag 1 2/36 Bilag 2 3/36 Bilag 3 4/36 Bilag 4 5/36 Bilag 5 6/36 Bilag 6a 7/36 Bilag 6b 8/36 Bilag 7 9/36 Bilag 8a 10/36 11/36 Bilag 8b 12/36 13/36 Bilag 9 Malkekøer (SDM) BAT Etape 1 Alle dyr

Læs mere

Tabelsamling Resultat pr. kg mælk

Tabelsamling Resultat pr. kg mælk Tabelsamling - 2011 Resultat pr. kg mælk 4,00 Pr. kg mælk 3,50 3,00 2,50 2,00 1,50 0,35 0,35 0,12 0,44 0,42 0,47 0,38 0,12 0,58 0,36 0,29 0,17 0,24 0,32 0,36 0,36 0,36 0,39 0,50 0,48 0,59 0,33 0,45 0,54

Læs mere

Mælkeydelsesniveau. Findes det optimale niveau? Dorte Brask-Pedersen, Agri Nord Kvæg

Mælkeydelsesniveau. Findes det optimale niveau? Dorte Brask-Pedersen, Agri Nord Kvæg Mælkeydelsesniveau Findes det optimale niveau? Dorte Brask-Pedersen, Agri Nord Kvæg 1 19. marts 2015 Økotimeringsdag Agenda Fakta, historik, tal om kvæg Kraftfoder/tilskudsfoder niveau Restbeløb Parametre

Læs mere

Få bedre styr på foderomkostningerne på dækningsbidragsniveau Sådan gør vi på Fyn

Få bedre styr på foderomkostningerne på dækningsbidragsniveau Sådan gør vi på Fyn Få bedre styr på foderomkostningerne på dækningsbidragsniveau Sådan gør vi på Fyn Tema 12 Få overblik og økonomi i foderkæden Kvægbrugskonsulent Inger-Marie Antonsen Landbo Fyn På Fyn Deltager ca. 130

Læs mere

UDKAST. Bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om erhvervsmæssigt dyrehold, husdyrgødning, ensilage m.v. (Ændrede omregningsfaktorer)

UDKAST. Bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om erhvervsmæssigt dyrehold, husdyrgødning, ensilage m.v. (Ændrede omregningsfaktorer) UDKAST Bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om erhvervsmæssigt ehold, husgødning, ensilage m.v. (Ændrede omregningsfaktorer) 1. I bekendtgørelse nr. 915 af 27. juni 2013 om erhvervsmæssigt ehold,

Læs mere

Bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om jordbrugets anvendelse af gødning i planperioden 2011/2012 og om plantedække

Bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om jordbrugets anvendelse af gødning i planperioden 2011/2012 og om plantedække BEK nr 129 af 09/02/2012 (Historisk) Udskriftsdato: 8. oktober 2016 Ministerium: Fødevareministeriet Journalnummer: Fødevaremin., NaturErhvervstyrelsen, j.nr.: 12-0116-000001 Senere ændringer til forskriften

Læs mere

Management på gårdniveau - effekt af fodring og malkesystem

Management på gårdniveau - effekt af fodring og malkesystem Management på gårdniveau - effekt af fodring og malkesystem Nicolaj I. Nielsen ncn@agrotech.dk Temadag: Optimering af tørstofindhold i gylle til biogasproduktion Hvad bruges der af vand til én årsko? Vandforbrug

Læs mere

KVÆGNØGLE RESULTATER 2013

KVÆGNØGLE RESULTATER 2013 KVÆGNØGLE RESULTATER 2013 Resultaterne er gennemgået ved økonomimøde for mælkeproducenter d. 20. marts 2014 Indhold Indhold... 1 Store stigninger i dækningsbidraget i 2013... 2 Gennemsnitsresultater...

Læs mere

NY FOSFORREGULERING, NYE MULIGHEDER

NY FOSFORREGULERING, NYE MULIGHEDER NY FOSFORREGULERING, NYE MULIGHEDER Torkild Birkmose, PlanteInnovation Per Tybirk, HusdyrInnovation Kongres 24. oktober 2017 Herning N- OG P-LOFTER FREM TIL 2021 Førhen, dyreenheder N-loft P-loft 2017/18-2019/20

Læs mere

Resultaterne er helt eventyrlig læsning. Den rekordhøje mælkepris i starten af 2014, slår kraftigt igennem på resultaterne.

Resultaterne er helt eventyrlig læsning. Den rekordhøje mælkepris i starten af 2014, slår kraftigt igennem på resultaterne. KVÆGRÅDGIVNING Fulbyvej 15 DK 4180 Sorø Tel +45 5786 5000 CVR 31 12 39 92 www.gefion.dk Kvægnøgle resultat pr. 30. juni 2014 Kvægnøgle resultater opgjort pr. 30. juni på alle deltagende besætninger på

Læs mere

Sådan finder du kr. på kontoen for indkøbt foder

Sådan finder du kr. på kontoen for indkøbt foder Sådan finder du 25.000 kr. på kontoen for indkøbt foder Tema 12 Få overblik og økonomi i foderkæden Konsulent Jens Møller Dansk Kvæg Højeste dækningsbidrag ved lav udgift til indkøbt foder og hjælpestoffer

Læs mere

Baggrundsnotat til Teknologiblad for Reduceret tildeling af råprotein til malkekøer (AAT-PBV-teknologien)

Baggrundsnotat til Teknologiblad for Reduceret tildeling af råprotein til malkekøer (AAT-PBV-teknologien) Baggrundsnotat til Teknologiblad for Reduceret tildeling af råprotein til malkekøer (AAT-PBV-teknologien) Beskrivelse Kvælstof (N), som malkekøer får tilført i foderet, bliver overordnet karakteriseret

Læs mere

REFERENCER, BAT OG FODERVILKÅR VED MILJØGODKENDELSER AF SVINEBRUG

REFERENCER, BAT OG FODERVILKÅR VED MILJØGODKENDELSER AF SVINEBRUG REFERENCER, BAT OG FODERVILKÅR VED MILJØGODKENDELSER AF SVINEBRUG NOTAT NR. 1126 Notatet omhandler krav til maksimal ammoniakemission og fosforindhold i svinegødning ved miljøgodkendelser af svinebrug

Læs mere

Tabelsamling Resultat pr. kg mælk

Tabelsamling Resultat pr. kg mælk Tabelsamling - 2012 Resultat pr. kg mælk 4,00 Pr. kg mælk 3,50 3,00 2,50 2,00 1,50 0,27 0,15 0,34 0,36 0,28 0,45 0,30 0,29 0,29 0,37 0,43 0,29 0,25 0,31 0,38 0,49 0,28 0,22 0,39 0,38 0,45 0,32 0,23 0,42

Læs mere

ØkonomiNyt nr. 3,1-2007

ØkonomiNyt nr. 3,1-2007 ØkonomiNyt nr. 3,1-2007 Eksempler på resultater fra kvægbrug Der er for regnskabsåret 2006 foretaget analyser af et betydeligt antal produktionsbedrifter. Der er således også udarbejdet analyser af et

Læs mere

Kødproduktion på bedrifter med slagtekalve/ungtyre og ammekvæg

Kødproduktion på bedrifter med slagtekalve/ungtyre og ammekvæg Kødproduktion på bedrifter med slagtekalve/ungtyre og ammekvæg Betydning af foderniveau og udskiftning af køer for det økonomiske resultat i ammekoproduktionen V/ konsulent Marlene Trinderup, S:\Prodsyst\Kongres2003\Tema2MATOH.ppt

Læs mere

Kvægkongres 2015 Niels Bastian Kristensen Kvæg OVERVÅG DIT INDKØBTE FODER

Kvægkongres 2015 Niels Bastian Kristensen Kvæg OVERVÅG DIT INDKØBTE FODER Kvægkongres 2015 Niels Bastian Kristensen Kvæg OVERVÅG DIT INDKØBTE FODER VI HØSTER IKKE ALENE VARIATION FRA GROVFODERET Metan, CO 2 Græsens. Majsens. Tilskudsfoder TMR / PMR Ko 1 Ko 2 Ko 3 Gødning Urin

Læs mere

Aktiv brug af næringsstofbalancer af Anders Højlund Nielsen, Afd. for Jordbrugssystemer, DJF-Foulum

Aktiv brug af næringsstofbalancer af Anders Højlund Nielsen, Afd. for Jordbrugssystemer, DJF-Foulum Aktiv brug af næringsstofbalancer af Anders Højlund Nielsen, Afd. for Jordbrugssystemer, DJF-Foulum Sammendrag Der er brug for fortsat udvikling af vor viden om omsætning og udnyttelse af kvælstof (N)

Læs mere

Valg af tilskudsfoder til økologisk mælkeproduktion

Valg af tilskudsfoder til økologisk mælkeproduktion KvægInfo nr.: 1480 Dato: 18-05-2005 Forfatter: Lisbeth Mogensen,Troels Kristensen Valg af tilskudsfoder til økologisk mælkeproduktion - Kvaliteten af grovfoder bestemmer det optimale niveau af tilskudsfoder,

Læs mere

Landbrugets udvikling - status og udvikling

Landbrugets udvikling - status og udvikling Landbrugets udvikling - status og udvikling Handlingsplan for Limfjorden Rapporten er lavet i et samarbejde mellem Nordjyllands Amt, Ringkøbing Amt, Viborg Amt og Århus Amt 26 Landbrugsdata status og udvikling

Læs mere

Dato for gyldighed 8. januar 2014

Dato for gyldighed 8. januar 2014 Tillæg til miljøgodkendelse af husdyrbruget Rævdalvej 11A 9900 Frederikshavn * 12,stk. 3 Lovbekg. nr. 1486 af 4. december 2009 om miljøgodkendelse m.v. af husdyrbrug Dato for gyldighed 8. januar 2014 INDHOLDSFORTEGNELSE

Læs mere

Evaluering af det generelle ammoniakkrav

Evaluering af det generelle ammoniakkrav Evaluering af det generelle ammoniakkrav Rapport Maj 2008 Udarbejdet af repræsentanter fra Dansk Landbrug, Dansk Svineproduktion, Landscentret, Dansk Kvæg, Fødevareøkonomisk Institut (Københavns Universitet),

Læs mere

Resumé af undersøgt miljøteknologi til husdyrbrug med svin og malkekvæg uden for gyllesystemer

Resumé af undersøgt miljøteknologi til husdyrbrug med svin og malkekvæg uden for gyllesystemer 6. februar 2012 Resumé af undersøgt miljøteknologi til husdyrbrug med svin og malkekvæg uden for gyllesystemer Indhold Indledning... 2 Teknikker og teknologier... 2 Foder... 3 Staldteknologi... 3 Lager...

Læs mere

Version 8.5- august 2014

Version 8.5- august 2014 1 of 7 Beregning af antal dyreenheder og harmoniareal - beregnet på baggrund af: Husdyrgødningsbekendtgørelsen Så vidt angår harmonireglerne fra den 1. august 2014 Version 8.5- august 2014 Dette program

Læs mere

FOSFOR I GOLDPERIODEN OG TIDLIG LAKTATION

FOSFOR I GOLDPERIODEN OG TIDLIG LAKTATION 23. JANUAR 2014 FOSFOR I GOLDPERIODEN OG TIDLIG LAKTATION TEMADAG OM GOLDKØER OG NYKÆLVERE JAKOB SEHESTED, LISELOTTE PUGGAARD OG PETER LUND INSTITUT FOR HUSDYRVIDENSKAB præsen TATION 1 KØER UDNYTTER P

Læs mere

Landbrugsindberetning.dk - Gødningsregnskab

Landbrugsindberetning.dk - Gødningsregnskab Miljø- og Fødevareministeriet NaturErhvervstyrelsen Jens B Larsen Komosevej 15 862 Kjellerup Den 3. marts 216 CVR-nr. 8124519 Kode til GHI: 84581 Landbrugsindberetning.dk - Gødningsregnskab Planperiode

Læs mere

Nettoudbytte og foderværdi

Nettoudbytte og foderværdi Nettoudbytte og foderværdi Græs Fem slæt Græs Tre slæt vedehelsæd Nettoudbytte, FE pr. ha 8.000 9.000 8.0 Fordøjelighed, FK organisk stof 79 74 70 Foderværdi, kg tørstof pr. FE 1,10 1,25 1,34 Pris pr.

Læs mere

https://www.landbrugsinfo.dk/oekonomi/produktionsoekonomi/planteavl/analyser-o...

https://www.landbrugsinfo.dk/oekonomi/produktionsoekonomi/planteavl/analyser-o... Side 1 af 6 Du er her: LandbrugsInfo > Økonomi > Produktionsøkonomi > Planteavlsøkonomi > Analyser og beregninger > Positivt udbytte af at dyrke hestebønner 2761 Oprettet: 19-02-2016 Positivt udbytte af

Læs mere

MILJØEFFEKT AF FASEFODRING TIL SLAGTESVIN

MILJØEFFEKT AF FASEFODRING TIL SLAGTESVIN MILJØEFFEKT AF FASEFODRING TIL SLAGTESVIN NOTAT NR. 1316 Anvendelse af fasefodring efter gældende minimumsnormer reducerer såvel ammoniakfordampning som fosforoverskud. INSTITUTION: FORFATTER: VIDENCENTER

Læs mere

Fodereffektivitet - en del af den optimale foderforsyning

Fodereffektivitet - en del af den optimale foderforsyning Fodereffektivitet - en del af den optimale foderforsyning Troels Kristensen & Anna-Sofie Hansen Danmarks JordbrugsForskning, Foulum Planlægning Foderemner Kontrol Foderration Besætning Foderforsyning Fodereffektivitet

Læs mere

Grønt Regnskab 2003 Markbrug Bonitet Jordbundsanalyser Jordbundsanalyser Kalkning Kalkforbrug Side 11

Grønt Regnskab 2003 Markbrug Bonitet Jordbundsanalyser Jordbundsanalyser Kalkning Kalkforbrug Side 11 Markbrug Jordtype Ha % JB 4 Sandblandet lerjord 14,4 3 JB 5 Grov sandblandet lerjord 16,8 36 JB 6 Fin sandblandet lerjord 155,8 35 JB 7 Lerjord 12, 26 I alt 451 1 Bonitet De 451 ha landbrugsjord består

Læs mere

Dansk Landbrugsrådgivning Landscentret Dansk Kvæg. Behov og normer

Dansk Landbrugsrådgivning Landscentret Dansk Kvæg. Behov og normer Behov og normer Behov og normer Der er nedsat en fælles nordisk normgruppe af forskere og rådgivere der skal fastsætte fælles normer og anbefalinger Energi Protein Mineraler og vitaminer Tyggetid Energibehov

Læs mere

Foderplanlægning Kvæg (konventionel/økologisk) Moduler i FMS

Foderplanlægning Kvæg (konventionel/økologisk) Moduler i FMS En introduktion til Foderplanlægning Kvæg (Konventionel/Økologisk) en del af planlægningsværktøjet FMS Udarbejdet af Peter Hvid Laursen, VFL. Foderplanlægning Kvæg (konventionel/økologisk) Moduler i FMS

Læs mere

Bilag 2. Forklaringer til nøgletal i Puls og Tema, samt alternative nøgletal

Bilag 2. Forklaringer til nøgletal i Puls og Tema, samt alternative nøgletal Bilag 2. Forklaringer til nøgletal i Puls og Tema, samt alternative nøgletal Tabellen nedenfor indeholder en kortfattet beskrivelse af de nøgletal som indgår i Pulsen og Tema i VERSION 2 "Temperaturmåleren".

Læs mere

PRODUKTIONSRESPONS OG ØKONOMI I FODRING MED FEDT

PRODUKTIONSRESPONS OG ØKONOMI I FODRING MED FEDT Fodringsdag, Herning Kongrescenter Tirsdag den Rudolf Thøgersen Nicolaj Ingemann Nielsen Camilla Engell-Sørensen Nikolaj Hansen PRODUKTIONSRESPONS OG ØKONOMI I FODRING MED FEDT AKTUELT AT VURDERE ØKONOMIEN

Læs mere

Landbrugsindberetning.dk - Gødningsregnskab

Landbrugsindberetning.dk - Gødningsregnskab I/S Egevang v/frits Dan Kruse og Knud Frits Kruse Dæmningen 36 Kolindsund 856 Kolind Den 2. november 216 CVR-nr. 32946 Kode til GHI: 27383 Landbrugsindberetning.dk - Gødningsregnskab Planperiode 1. august

Læs mere

Mere kvælstof til kvægbrugeren. af Planteavlskonsulent Erik H. Bjergmark

Mere kvælstof til kvægbrugeren. af Planteavlskonsulent Erik H. Bjergmark Mere kvælstof til kvægbrugeren af Planteavlskonsulent Erik H. Bjergmark Mere kvælstof I dag 20,34 % undergødskning 2/3 i 2016 svarer til 13,56 ca. 17 % mere i 2016 Hvorfor 17 % 17 % af 80 er 93,6 Hvor

Læs mere

MULIGHEDER OG UDFORDRINGER VED FORLÆNGET LAKTATION

MULIGHEDER OG UDFORDRINGER VED FORLÆNGET LAKTATION MULIGHEDER OG UDFORDRINGER VED FORLÆNGET LAKTATION Jesper Overgård Lehmann Videnskabelig assistant Institut for Agroøkologi, Aarhus Universitet DEFINITION AF FORLÆNGET LAKTATION Bevidst udsættelse af første

Læs mere

Grønne regnskaber 2003

Grønne regnskaber 2003 Grønne regnskaber 2 Grønne regnskaber 23 Næringsstofbalancer i Landovervågningen Som led i overvågningsprogrammet NOVA 23 er der siden 1999 hvert år blevet udarbejdet næringsstofregnskaber (grønt regnskab)

Læs mere

Offentliggørelse af ansøgning om miljøgodkendelse i forbindelse med udvidelse af kvægbruget beliggende Refshøjvej 67, 7250 Hejnsvig

Offentliggørelse af ansøgning om miljøgodkendelse i forbindelse med udvidelse af kvægbruget beliggende Refshøjvej 67, 7250 Hejnsvig Offentliggørelse af ansøgning om miljøgodkendelse i forbindelse med udvidelse af kvægbruget beliggende Refshøjvej 67, 7250 Hejnsvig Billund Kommune modtog den 5. februar 2014 en ansøgning om miljøgodkendelse

Læs mere

De vigtigste produktionsfaktorer ved ammekoproduktion. Landskonsulent Arne Munk

De vigtigste produktionsfaktorer ved ammekoproduktion. Landskonsulent Arne Munk De vigtigste produktionsfaktorer ved ammekoproduktion Landskonsulent Arne Munk Tema 4: Økonomien blomstrer! Dansk Kvægs Kongres 2007 Disposition Optimisten blomstrer inkl. tilskud! Vigtige produktionsfaktorer

Læs mere

Bilag til ansøgning om tillæg til miljøgodkendelse efter 12

Bilag til ansøgning om tillæg til miljøgodkendelse efter 12 Bilag til ansøgning om tillæg til miljøgodkendelse efter 12 i Lov om miljøgodkendelse m.v. af husdyrbrug Ansøgnings nr.: 54975 Claus Vinther-Nielsen Langagervej 6 4780 Stege Dato: 22. juli 2013. Opdateret

Læs mere

Ansøgning om tillæg til miljøgodkendelse på Pinnebjergvej 3

Ansøgning om tillæg til miljøgodkendelse på Pinnebjergvej 3 Silkeborg Kommune Søften 8. december 2014 Direkte tlf. 8728 2265 Mobil 2047 9620 Mail kje@lmo.dk Ansøgning om tillæg til miljøgodkendelse på Pinnebjergvej 3 På vegne af Carsten Jacobsen, Pinnebjergvej

Læs mere

*) Små tal i kursiv er ved sohold DB/prod.gris og ved 7-30 kg s grise, slagtesvin er det DB/365 foderdage 28-01-2010 BUDGETKALKULER 2010 og 2011

*) Små tal i kursiv er ved sohold DB/prod.gris og ved 7-30 kg s grise, slagtesvin er det DB/365 foderdage 28-01-2010 BUDGETKALKULER 2010 og 2011 Oversigt over dækningsbidrag Side og produktionsgren Foderplan Året 2010 Året 2011 Ændring Dækningsbidrag = DB*)Kr Pct. 73 Sohold, 4½ ugers frav. Korn&tilsk.foder 4681 172 4781 176 100 2,1 73 Sohold, 4½

Læs mere

Et økologisk jordbrug uden konventionel husdyrgødning og halm Mathias Knudsen

Et økologisk jordbrug uden konventionel husdyrgødning og halm Mathias Knudsen Gårdrapport Et økologisk jordbrug uden konventionel husdyrgødning og halm Mathias Knudsen Udarbejdet af Niels Tvedegaard, Fødevareøkonomisk Institut & Økologisk Landsforening 2007 Indhold Forord... 2 1.

Læs mere

Økonomi kvæg. Jørgen Aagreen Betina Katholm

Økonomi kvæg. Jørgen Aagreen Betina Katholm Økonomi kvæg Jørgen Aagreen Betina Katholm Dagsorden Hvad siger tallene for 2016 Lidt fra 2017 Overblik produktion og foderforbrug Benchmarking foderkontrol Muligheder for tilskud Non GM mælk Blandede

Læs mere

Optimalt foderniveau til højtydende malkekøer Landskonsulent Ole Aaes, Landscentret, Dansk Kvæg

Optimalt foderniveau til højtydende malkekøer Landskonsulent Ole Aaes, Landscentret, Dansk Kvæg Foderenheder udnyttet Optimalt foderniveau til højtydende malkekøer Landskonsulent Ole Aaes, Landscentret, Dansk Kvæg Der er ingen tvivl om, at det store prisfald på mælk har betydet, at mange kvægbedrifter

Læs mere

VÆLG DE RIGTIGE RÅVARER

VÆLG DE RIGTIGE RÅVARER KVÆGKONGRES 2016 Herning, d. 1. marts 2016 Seniorkonsulent Betina Amdisen Røjen Specialkonsulent Nicolaj Ingemann Nielsen Kvæg VÆLG DE RIGTIGE RÅVARER PROTEINKILDER TIL MALKEKØER KVÆGKONGRES 2016 POPULÆRE

Læs mere

Praktiske erfaringer med brug af køernes fuldfoder til kalve og kvier Sammendrag Baggrund

Praktiske erfaringer med brug af køernes fuldfoder til kalve og kvier Sammendrag Baggrund Praktiske erfaringer med brug af køernes fuldfoder til kalve og kvier Af innovationskonsulent Malene Vesterager Laursen og seniorkonsulent Finn Strudsholm Sammendrag Et demonstrationsprojekt i 8 besætninger

Læs mere

Økonomi og management ved fravænning af kødkvægskalve ved 3 eller 6 mdr.

Økonomi og management ved fravænning af kødkvægskalve ved 3 eller 6 mdr. Økonomi og management ved fravænning af kødkvægskalve ved 3 eller 6 mdr. Per Spleth Teamleder, Kødproduktion Hvad gøres der i praksis? De fleste vælger at lade kalvene gå ved koen i 5-7 mdr. De fleste

Læs mere

Muligheder i fodring med koncentrerede majsensilageprodukter

Muligheder i fodring med koncentrerede majsensilageprodukter Muligheder i fodring med koncentrerede majsensilageprodukter Kirstine F. Jørgensen, VFL, Kvæg Mogens Vestergaard, DJF, AU Allan Mikkelsen & Mette Eriksen, KFC Produktionsforsøg på KFC Fodring med kolbemajsensilage

Læs mere

Højere N-udnyttelse hos malkekøer gennem fasefodring og ændret fodringsmanagement

Højere N-udnyttelse hos malkekøer gennem fasefodring og ændret fodringsmanagement Højere Nudnyttelse hos malkekøer gennem fasefodring og ændret fodringsmanagement Af Hanne Bang Bligaard og Finn Strudsholm, AgroTech Januar 2010 Højere Nudnyttelse hos malkekøer gennem fasefodring og ændret

Læs mere

Produktivitet, fodring og produktionsstruktur fremover Seminar den 3. oktober 2008

Produktivitet, fodring og produktionsstruktur fremover Seminar den 3. oktober 2008 Produktivitet, fodring og produktionsstruktur fremover Seminar den 3. oktober 2008 Teamleder i Kødproduktion Per Spleth, Dansk Kvæg psp@landscentret.dk Tlf 8740 5301/30921774 Udfordringer kødkvæg 10.000

Læs mere

Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Direktoratet for FødevareErhverv, Udviklingskontoret, Økologi

Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Direktoratet for FødevareErhverv, Udviklingskontoret, Økologi Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Direktoratet for FødevareErhverv, Udviklingskontoret, Økologi Slutrapport Græsrodsforskning Projekttitel: Kvæg Selvforsyning med hjemmepressede rapskager

Læs mere

Praktikhæfte. Kvægbesætning. Navn: - ét skridt foran!

Praktikhæfte. Kvægbesætning. Navn: - ét skridt foran! Praktikhæfte Kvægbesætning Navn: - ét skridt foran! Indledning Praktikhæftet Formål Praktikhæftet skal danne baggrund for løbende samtaler mellem dig og din lærermester. Samtalerne skal være med til at

Læs mere

2.2. Beregning af Optimeringspris Grovfoder... 4

2.2. Beregning af Optimeringspris Grovfoder... 4 Priser på grovfoder for 2015, 2016 og 2017 Opdateret den 19.9.2015 Indhold Sammendrag... 1 1. Indledning... 2 2. Beregning og anvendelse af Intern Grovfoderpris og Optimeringspris Grovfoder.... 3 2.1.

Læs mere

AFGØRELSE i sag om godkendelse til udvidelse svineproduktionen på en ejendom i Lemvig Kommune

AFGØRELSE i sag om godkendelse til udvidelse svineproduktionen på en ejendom i Lemvig Kommune Rentemestervej 8 2400 København NV Telefon: 72 54 10 00 nmkn@nmkn.dk www.nmkn.dk 13. februar 2013 J.nr.: NMK-131-00098 (tidl. MKN-130-01153) Ref.: JANBN/XPSAL AFGØRELSE i sag om godkendelse til udvidelse

Læs mere

Etablering af (sæt x) Udvidelse af (sæt x) Ændring af (sæt x) Dyrehold. Pelsdyrhaller Mødding. Pelsdyrhaller. Møddingsaftbeholder

Etablering af (sæt x) Udvidelse af (sæt x) Ændring af (sæt x) Dyrehold. Pelsdyrhaller Mødding. Pelsdyrhaller. Møddingsaftbeholder Sendes til Syddjurs Kommune Borgerservice Hovedgaden 77 8410 Rønde Udfyldes af kommunen Ejendomsnummer Bygn.nr. Vejkode Husnr B Etage Side/dørnr. Udfyldes af ansøger (sæt x) Forhåndsvurdering Forhåndsanmeldelse

Læs mere

Én fuldfoderblanding til alle kvier. Af Malene Vesterager Laursen og Finn Strudsholm, AgroTech

Én fuldfoderblanding til alle kvier. Af Malene Vesterager Laursen og Finn Strudsholm, AgroTech Én fuldfoderblanding til alle kvier Af Malene Vesterager Laursen og Finn Strudsholm, AgroTech INDHOLD Én fuldfoderblanding til alle kvier... 3 Forskelligt næringsstofbehov... 3 Hvordan vokser kvierne på

Læs mere

Grønt Regnskab Besætning ved regnskabsperiodens start og slutning

Grønt Regnskab Besætning ved regnskabsperiodens start og slutning Besætning ved regnskabsperiodens start og slutning Besætningens størrelse ved regnskabsperiodens start og slutning svarer i princippet til en hvilken som helst anden beholdning og bør registreres. Regnskabsår:

Læs mere

husdyrgodkendelse.dk Ansøgningsskema Skemanummer: 3948 Version: 1 Dato:

husdyrgodkendelse.dk Ansøgningsskema Skemanummer: 3948 Version: 1 Dato: husdyrgodkendelse.dk Ansøgningsskema Skemanummer: 3948 Version: 1 Dato: 02-07-2007 Navn I/S Ørritslevgård Adresse Ørritslev Gade 46, 5450 Otterup Telefon 63851048 Mobil - E-Mail ingen@email.dk Kort Beskrivelse

Læs mere

REGNEARK TIL BEREGNING AF BAT-KRAV PÅ SVINEBRUG

REGNEARK TIL BEREGNING AF BAT-KRAV PÅ SVINEBRUG REGNEARK TIL BEREGNING AF BAT-KRAV PÅ SVINEBRUG NOTAT NR. 1540 I notatet forklares regler og regnearkets beregningsforudsætninger ud fra de vejledende BAT-emissionsgrænseværdier for ammoniak og fosfor.

Læs mere

husdyrgodkendelse.dk Ansøgningsskema Den Økologiske Landbrugsskole Skovridervej 1, 8410 Rønde Telefon Mobil 0

husdyrgodkendelse.dk Ansøgningsskema Den Økologiske Landbrugsskole Skovridervej 1, 8410 Rønde Telefon Mobil 0 husdyrgodkendelse.dk Ansøgningsskema Type 11 Godkendelse Ansøgningsnummer 6937 Version 1 Dato 07-02-2008 Navn Den Økologiske Landbrugsskole Adresse Skovridervej 1, 8410 Rønde Telefon 96966666 Mobil 0 E-Mail

Læs mere

DJF. rapport. Hanne Damgaard Poulsen, Christian Friis Børsting, Hans Benny Rom & Sven G. Sommer

DJF. rapport. Hanne Damgaard Poulsen, Christian Friis Børsting, Hans Benny Rom & Sven G. Sommer DJF November 2001 rapport Nr. 36 Husdyrbrug Hanne Damgaard Poulsen, Christian Friis Børsting, Hans Benny Rom & Sven G. Sommer Kvælstof, fosfor og kalium i husdyrgødning normtal 2000 Kvælstof, fosfor og

Læs mere

Økologi skal/skal ikke? KvægKongres 2016 Jens Kock og Erik Andersen ØkologiRådgivning Danmark

Økologi skal/skal ikke? KvægKongres 2016 Jens Kock og Erik Andersen  ØkologiRådgivning Danmark Økologi skal/skal ikke? KvægKongres 2016 Jens Kock og Erik Andersen jkh@jlbr.dk era@oerd.dk ØkologiRådgivning Danmark Fordi der er mangel på råvarer!!! Øvrige varer Mælk Oksekød Grønsager Æg Svinekød Frugt

Læs mere

BEREGNINGSMETODE FOR KVÆLSTOFUDVASKNING

BEREGNINGSMETODE FOR KVÆLSTOFUDVASKNING BEREGNINGSMETODE FOR KVÆLSTOFUDVASKNING Seniorforsker Finn P. Vinther Seniorforsker Ib S. Kristensen og IT-medarbejder Margit S. Jørgensen Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet Institut for Jordbrugsproduktion

Læs mere

Produktionsøkonomi ved økologisk opdræt af Holstein tyre og Limousine x Holstein krydsningstyre og -kvier i et græsbaseret produktionssystem

Produktionsøkonomi ved økologisk opdræt af Holstein tyre og Limousine x Holstein krydsningstyre og -kvier i et græsbaseret produktionssystem Produktionsøkonomi ved økologisk opdræt af Holstein og Limousine x Holstein krydsnings og - i et græsbaseret produktionssystem Arne Munk 1, Mogens Vestergaard 2 og Troels Kristensen 2 1 Videncentret for

Læs mere

Hvad kendetegner økologiske mælkeproduktion med høj jordrente?

Hvad kendetegner økologiske mælkeproduktion med høj jordrente? Hvad kendetegner økologiske mælkeproduktion med høj jordrente? Noget tyder på at økologiske mælkeproducenter med god jord bør i højere grad gå efter synergienerne mellem mælkeproduktion og salgsafgrøder

Læs mere