Rettelsesnotat. Bilag 2 Rettelser i Kommuneplanens indhold Forslag til Kommuneplan

Transkript

1 Rettelsesnotat Bilag 2 Rettelser i Kommuneplanens indhold Forslag til Kommuneplan

2 Notat med rettelser til kommuneplanens indhold Indholdsfortegnelse Forord fra borgmesteren... 4 Hvad er en kommuneplan... 5 Strategi for Kommuneplan Digital Kommuneplan... 7 Retsvirkninger... 8 Baggrundsmateriale... 9 Miljøvurdering... 9 HOVEDSTRUKTUR 2.1 Bymønster Bosætning Erhvervsudvikling Arealer til byudvikling Landdistrikter Detailhandel Dagtilbud, skole, kultur og fritid Social og Sundhed Miljø og bæredygtig udvikling Klimatilpasning Regional udvikling Trafik og transport Det overordnede vejnet Den offentlige servicetransport Jernbaner Havne og søtransport Stinet og forbindelse for lette trafikanter Ferie og fritid Side 1 af 202

3 4.2. Turisme Sommerhusområder Placering af ferie og fritidsanlæg Feriecentre, kursuscentre, vandrehjem, hoteller, kroer, Bed & Breakfast mv Campingpladser, hytteområder og kolonihaver Større turistanlæg i øvrigt Lystbådehavne og bådehavne Golfbaner Øvrige rekreative anlæg Generelle forhold Støjende fritidsaktiviteter Stilleområder Større tekniske anlæg Vindmøller Fiber bredbånd Elnettet Teleanlæg Affaldsbehandling Forsvarets anlæg Biogas Det åbne land Planlægning byggeri og anlæg i det åbne land Planlægning i kystnærhedszonen Landskab Kulturhistoriske værdier Natur Lavbundsarealer og vådområder Landbrug Akvakultur Råstoffer Skovrejsning Geologi Miljøbeskyttelse Vandløb Søer Side 2 af 202

4 7.4 Kystvand Spildevand RAMMER FOR LOKALPLANLÆGNING Hvad er lokalplanrammer Generelle rammer for lokalplanlægning Generelle rettelser Genoprettede rammer Side 3 af 202

5 Forord fra borgmesteren Tekst i Kommuneplan Ny tekst i Kommuneplan 2013 Ændringer i fht Kommuneplan Forord fra borgmesteren I de kommende år bliver kommuneplanen revideret. De løbende revisioner gør, at vi kan udmønte Strategi for Kommuneplan 2013 bedst muligt. Strategien understøtter Assens Kommunes Vision 2018 og sloganet Vilje til vækst og skal være med til at fremme en positiv udvikling inden for visionens mål om vækst og udvikling, flere vil bo her, og alle får en uddannelse. Bemærkninger til ændringer Revideret forord. Der bliver i Kommuneplan 2013 taget fat på fire temaer: Byernes udvikling, Landskab, Natur og kultur, Infrastruktur samt Klima og energi. Temaer, som blev udvalgt i Strategi for Kommuneplan Kommunens grundlov Kommuneplanen er et meget vigtigt dokument ja nærmest en slags grundlov i kommunen, fordi den beskriver hovedstrømninger, visioner og mål for vores udvikling i de kommende 12 år. Den er derfor grundlaget for at kunne lægge en række mere detaljerede planer indenfor de enkelte områder. Samtidig er kommuneplanen ikke et statisk dokument, men bliver taget op til vurdering hvert fjerde år. Det sker i Strategi for Kommuneplanen, hvor der besluttes, hvilke dele af kommuneplanen der skal revideres. Kommuneplanen skal blandt andet: - udmønte visionerne i Strategi for Kommuneplanen. - indeholde mål og retningslinjer for den fysiske planlægning og udvikling af kommunen. - være et arbejdsredskab for administrationen, der understøtter en smidig sagsbehandling i forhold til borgere, erhvervsliv og samarbejdspartnere. Kommuneplan 2013 Kommuneplan 2013 indeholder som udgangspunkt kun nødvendige opdateringer og rettelser. Men samtidig åbnes der op for, at de kommende revisioner, der løbende bliver vedtaget som tillæg til kommuneplanen, kan implementeres. Hver af revisionerne er selvstændige processer, hvor vi sammen med borgere, foreninger og erhvervsliv vil arbejde for, at planlægningen sker på grundlag af de kvaliteter og potentialer, som der er i Assens Kommune. Det er den Digitale Kommuneplan, der giver os muligheden for den løbende revidering og udvikling af kommuneplanen, som skal ske i de kommende år, indtil planen igen tages op til vurdering, og der udarbejdes en ny Strategi for Kommuneplan, som vil sætte dagsordenen for den næste kommuneplan. Side 4 af 202

6 Venlig hilsen Finn Brunse Borgmester Hvad er en kommuneplan Tekst i Kommuneplan Ny tekst i Kommuneplan 2013 Ændringer i fht Kommuneplan Bemærkninger til ændringer Uddybende beskrivelse af Kommuneplanen, herunder fremtidige kommuneplantillæg i relation til planstrategien. Side 5 af 202

7 Kommuneplanlægning Kommuneplanen sammenfatter og konkretiserer de overordnede politiske mål for udviklingen i kommunen. Her fastlægger byrådet politikken for byernes udvikling og for det åbne land. Kommuneplanen udgør bindeleddet mellem landsplanlægningen og lokalplanens bestemmelser om anvendelse og bebyggelse af de enkelte delområder og mellem landsplanlægningen og den konkrete administration i det det åbne land. Kommuneplanens opbygning En kommuneplan består af en hovedstruktur med overordnede mål for udviklingen og arealanvendelsen i kommunen, retningslinjer for arealanvendelsen for en række emner, rammer for lokalplanernes indhold for de enkelte dele af kommunen. Planen ledsages af en redegørelse for planens forudsætninger. Hovedstruktur I hovedstrukturen vises på kort og i tekst byrådets overordnede mål for udviklingen og for arealanvendelse i kommunen. Hovedstrukturen giver et overblik over planens indhold og kan være indgangen til kommuneplanens mere detaljerede indhold. Retningslinjer for arealanvendelsen Kommuneplanens retningslinjer er en konkretisering af hovedstrukturens mål. Retningslinjerne kan have meget forskellig karakter. De kan udpege arealtyper med særlige beskyttelsesinteresser, fx særlige naturområder. Eller de kan fastsætte lokaliseringsprincipper eller kriterier, fx principper for serviceforsyning i kommunens byer. Rammer for lokalplanlægning Kommuneplanens rammer for lokalplanlægning er bindeleddet til lokalplanlægningen og er afgørende for byrådets kompetence til at udarbejde lokalplaner. I rammerne beskrives, hvad der kan og bør bestemmes i en lokalplan for det enkelte område for at sikre den sammenhængende bystruktur og de overordnede mål. Kommuneplanen bestemmer hvilke arealer i landzone, der kan overføres til byzone eller sommerhusområde. Rammedelen kan bestemme rækkefølgen for udbygning af by- og sommerhusområder. Kommuneplan 2013 Kommuneplanen er den plan som sammenfatter og konkretiserer de overordnede politiske mål for de fysiske udvikling, som Byrådet vil arbejde for i de kommende 12 år. I kommuneplanen fastlægges retningslinjerne for arealanvendelsen, den overordnede fysiske udvikling af byerne og for det åbne land. I kommuneplanen finder du blandt andet: overordnede visioner og mål for byudviklingen retningslinjer for byudvikling og arealanvendelse konkrete bestemmelser for hvordan by- og landsområder skal anvendes og bebygges redegørelse der fortæller om baggrunden for målene miljøvurdering, der beskriver konsekvenserne af planen Kommuneplanens opbygning Kommuneplanen består af: Hovedstruktur en hovedstruktur med overordnede mål for udviklingen og arealanvendelsen i kommunen retningslinjer for arealanvendelsen for en række emner rammer for lokalplanernes indhold for de enkelte områder i kommunen I hovedstrukturen vises på kort og i tekst byrådets overordnede mål for udviklingen og for arealanvendelse i kommunen. Hovedstrukturen giver et overblik over planens indhold og kan være indgangen til kommuneplanens mere detaljerede indhold. Retningslinjer for arealanvendelsen Kommuneplanens retningslinjer er en konkretisering af hovedstrukturens mål. Retningslinjerne kan have meget forskellig karakter. De kan udpege arealtyper med særlige beskyttelsesinteresser, fx særlige naturområder. Eller de kan fastsætte lokaliseringsprincipper eller kriterier, fx principper for serviceforsyning i kommunens byer. Rammer for lokalplanlægning Kommuneplanens rammer for lokalplanlægning er bindeleddet til lokalplanlægningen og er afgørende for byrådets kompetence til at udarbejde lokalplaner. I rammerne beskrives, hvad der kan og bør bestemmes i en lokalplan for det enkelte område for at sikre den sammenhængende bystruktur og de overordnede mål. Kommuneplanen bestemmer hvilke arealer i landzone, der kan overføres til byzone eller sommerhusområde. Rammedelen kan bestemme rækkefølgen for udbygning af by- og sommerhusområder. Tillæg til Kommuneplanen Assens Byråd har med vedtagelsen af Planstrategien godkendt, at en række revisioner til kommuneplan sker som tillæg til kommuneplanen. Der er i alt tale om 16 temaplaner som udmøntes i perioden frem til udgangen af Det sker ved kommuneplantillæg i form af tematillæg, som udarbejdes løbende. Temaerne er udvalgt på baggrund af følgende kriterier: understøtte realisering af Vision 2018 udnytte muligheder og potentialer i Assens Kommune styrke kommunens kvaliteter gennem kommuneplanlægningen forbedre sammenhæng i planlægningen og af kommuneplanen som grundlag for administration og myndighedsbehandling indarbejde ændret lovgivning eller anden national og regional udvikling, der Side 6 af 202

8 nødvendiggør eller muliggør en revision Strategi for Kommuneplan 2013 Tekst i Kommuneplan Ny tekst i Kommuneplan 2013 Ændringer i fht Kommuneplan Strategi for Kommuneplan, også kaldet Planstrategi, er i planlovens forstand en strategi for kommuneplanlægningen, som alle kommuner skal tilvejebringe inden 2. år af valgperioden er gået. Kommuneplanen er en omfattende plan, som skal revideres hvert 4. år. Det gøres ved kommunens Planstrategi, hvori det bestemmes hvilke temaer der skal arbejdes med i den kommende kommuneplan. Planstrategien blev vedtaget af Assens Byråd i juni 2012, efter en offentlig høringsperiode, og har fokus på 4 temaer: Bemærkninger til ændringer Nyt punkt i kommuneplanen. Beskriver strategien kobling til kommuneplanen, herunder princip for udmøntning af kommuneplantillæg. Byernes udvikling Landskab, natur og kultur Infrastruktur - tilgængelighed og sammenhæng Klima og energi De temaer, som strategien ikke redegør for, genvedtages i det faktuelle oplysninger og redegørelser ajourføres løbende. Øvrige temaer og emner revideres løbende med teamtillæg som beskrevet her(link) Planstrategien er udviklet med afsæt i Vision 2018, som angiver den overordnede ambition og retning for udviklingen af kommunen. Vision 2018 tegner et billede af, hvor Assens Kommune skal hen og opstiller mål for 3 vigtige retninger: At virksomhederne skaber vækst, at Assens Kommune udvikles som et godt sted at bo og leve i, og at flere får en uddannelse. Strategi for Kommuneplan 2013 kan findes her(link) Digital Kommuneplan Tekst i Kommuneplan Ny tekst i Kommuneplan 2013 Ændringer i fht Kommuneplan Bemærkninger til ændringer Side 7 af 202

9 Guide til den digitale kommuneplan Dette er en kort introduktion til den digitale kommuneplan. Her fortæller vi, hvordan du kan navigere rundt i planen. Planens internetadresse er Kommuneplanen er opbygget som en hjemmeside med 3 til 4 niveauer: Den digitale kommuneplan Kommuneplanerne er en vigtig del af den digitale forvaltning, og gør det muligt at udsøge oplysninger på for enkelte ejendomme om områder. Kommuneplanen er opbygget som en hjemmeside med 3 overordnede niveauer: Under Indhold finder du kommuneplanens hovedstruktur. Guide er revideret i henhold til let ændret kommuneplanstruktur. Det overordnede niveau: Hovedstruktur, Temaplaner og Rammer. Emner: f.eks Bymønster, Landdistrikter, Det åbne land osv. Underemner: Natur, Landbrug, Vindmøller osv. Kapitler: Vision, Mål, Retningslinjer og Redegørelse. Hovedstrukturen er opdelt i temaer, som har en række underemner. For eksempel finder du under pkt. 2 underemnet 2.1 Bymønster. Heri finder du 4 kapitler, nemlig Vision, Mål, Retningslinjer og Redegørelse, hvori du finder konkrete informationer om det valgte emne. Ved at klikke på overskrifterne øverst på siden åbnes de overordnede niveauer. Ved at klikke på overskrifterne i venstre side åbnes emner og underemner. I begyndelsen af emner og underemner er der indsat genveje til emnernes kapitler. Kortnavigation Du kan bevæge dig rundt i kortvinduer på følgende måde: Knapper Under Lokalplanrammer finder du de generelle rammer for lokalplanlægning. Her finder generelle oplysninger om lokalplanrammer, ligesom du kan søge på specifikke rammeområde i kommunen. Under Søg i Planen kan du udsøge ejendomme på adresse, matrikelnummer eller på interaktivt kort. Print: Åbner udskriftsvenligt vindue Åben som pop-up:åbner kortet i et selvstændigt vindue Signatur: Viser og slukker for signaturforklaringer Kommuneplanen findes også som et samlet PDF-dokument på ca. XXX sider.. Planen kan du finde her (link til KP 13) Vi anbefaler, at du benytter søgemulighederne i den digitale kommuneplan, da den digitale plans funktionalitet som f.eks. zoom- og navigeringsværktøjer, ikke er aktive i PDF-filen Med knapperne i kortets venstre sider kan du panorére og zoome ind og ud. Rammer for lokalplanlægning Rammedelen er opbygget i delområder for at gøre det nemmere at overskue. Det er muligt at finde rammen på 2 måder enten ved at finde rammen i listen, eller ved at finde rammeområdet i kort og klikke på området. Indtil Kommuneplan 2013 vedtages endeligt, gælder Kommuneplan Den finder du her(link) Ændringer i forhold til Kommuneplan 2009 En oversigt over de ændringer som Forslag til Kommuneplan 2013 indeholder i forhold til den gældende Kommuneplan 2009, fremgår af følgende notat: XXX Det er også muligt at få en komplet oversigt over samtlige rammer i Assens. Principperne er de samme som de områdeopdelte rammer. Retsvirkninger Tekst i Kommuneplan Ny tekst i Kommuneplan 2013 Ændringer i fht Kommuneplan Byrådet skal virke for kommuneplanens gennemførelse. Byrådet har ret til at administrere andre love fx natur-, miljø- og vejlovgivningen ud fra hensyn i kommuneplanen. Byrådet kan inden for byzoner og sommerhusområder modsætte sig ønsker om opførelse af bebyggelse eller ændret arealanvendelse, der strider mod kommuneplanens rammedel. Den kan også sige nej til udstykning og bebyggelse, som er i strid med kommuneplanens bestemmelser om rækkefølge. Retsvirkninger Kommuneplanen er den plan som sammenfatter og konkretiserer de overordnede politiske mål for de fysiske udvikling, som Byrådet vil arbejde for i de kommende 12 år. I kommuneplanen fastlægges retningslinjerne for arealanvendelsen, den overordnede fysiske udvikling af byerne og for det åbne land. Hvis kommuneplanen skal ændres, kan det kun ske gennem et kommuneplantillæg. Bemærkninger til ændringer Uddybende beskrivelse af kommuneplanens retsvirkninger. Byrådet har pligt til at virke for kommuneplanens gennemførelse. Det betyder, at Byrådet vil modsætte sig ønsker om opførelse af bebyggelse eller ændret arealanvendelse, der strider mod kommuneplanens rammedel, jf. Planlovens 12. Side 8 af 202

10 Kommuneplanen har ingen direkte retsvirkninger over for kommunens borgere. Planen i sig selv kan hverken forbyde eller give lov til bestemte ting. Det kan først ske via den konkrete sagsbehandling. Kommuneplanens rammer for lokalplanlægningen angiver grænser for, hvilket indhold en lokalplan kan have. Rammene giver ikke den enkelte grundejer ret til at anvende eller bebygge sin ejendom i overensstemmelse med rammebestemmelserne. Rammerne er maksimalgrænser. De er ikke mere detaljerede, end at der ved lokalplanlægningen kan ske en nøjere planlægning og detaljering af et område. En lokalplan vil derfor ofte på grund af den mere detaljerede planlægning være skærpende i forhold til rammernes bestemmelser om bebyggelsesprocenter, antal etager med videre. Kommuneplanens retsvirkninger indtræder ved Byrådets endelige vedtagelse af kommuneplanen Eksisterende byplanvedtægter, lokalplaner og tinglyste servitutter er fortsat gældende, uanset hvad der står i kommuneplanens rammebestemmelser. De kan kun ændres gennem en ny lokalplan eller ved at byrådet ophæver forældede lokalplaner. Baggrundsmateriale Tekst i Kommuneplan Ny tekst i Kommuneplan 2013 Ændringer i fht Kommuneplan Kommuneplanen er som nævnt en meget omfattende plan, og rummer retningslinjer for mange forskellige kommunale sektorer. Herudover skal kommuneplanen afspejle landsplanlægningen og være i overensstemmelse med den regionale udviklingsplan: Bemærkninger til ændringer Nyt emne/beskrivende afsnit Planhierakiet kan opstilles således: Staten: Landsplanredegørelse 2010 Statslige interesser i kommuneplanlægningen Eventuelle landsplandirektiver Kommunen: Kommuneplan Planstrategi 2011 Vision 2018 Vilje til Vækst Regionen: Regional udviklingsplan for Syddanmark. Det gode liv som vækstskaber Miljøvurdering Tekst i Kommuneplan Ny tekst i Kommuneplan 2013 Ændringer i fht Kommuneplan Lov om miljøvurdering af planer og programmer har til formål at fremme en bæredygtig udvikling og at bidrage til at integrere miljøhensyn ved udarbejdelsen og vedtagelsen af planer. Det indebærer, at offentlige myndigheder skal foretage en miljøvurdering af planer og programmer, som fastsætter rammer for fremtidige anlægstilladelser, hvis planen eller programmet kan medføre en væsentlig indvirkning på miljøet. Lov om miljøvurdering af planer og programmer har til formål at fremme en bæredygtig udvikling og at bidrage til at integrere miljøhensyn ved udarbejdelsen og vedtagelsen af planer. Det indebærer, at offentlige myndigheder skal foretage en miljøvurdering af planer og programmer, som fastsætter rammer for fremtidige anlægstilladelser, hvis planen eller programmet kan medføre en væsentlig indvirkning på miljøet. Bemærkninger til ændringer Afsnittet er i Kommuneplanen flyttet, da det ikke er et planemne men en vurdering af den samlede planlægning i Kommuneplanen. Lå tidligere under 8. Miljøvurdering. Side 9 af 202

11 Er der tale om ændringer af eksisterende planer, er det kun ændringerne, der skal miljøvurderes. I forbindelse med en kommuneplanrevision er det således kun de dele, der sætter rammer for fremtidige anlægstilladelser, der skal miljøvurderes, og da kun de dele, hvori der foretages indholdsmæssige eller geografiske ændringer. Ændringer i Kommuneplan er vurderet i forhold til den gældende planlægning, der udgøres af de seks tidligere kommuners kommuneplaner samt Regionplan I Kommuneplan er det hovedstrukturens og temaplanernes ændringer, der miljøvurderes. Herudover miljøvurderes arealudlæg til byvækst, lokaliseringsområder for vindmøller samt turistanlæg. Miljøvurdering af Kommuneplan Miljoerapport.pdf (1179 KB) Er der tale om ændringer af eksisterende planer, er det kun ændringerne, der skal miljøvurderes. I forbindelse med en kommuneplanrevision er det således kun de dele, der sætter rammer for fremtidige anlægstilladelser, der skal miljøvurderes, og da kun de dele, hvori der foretages indholdsmæssige eller geografiske ændringer. Kommuneplan 2013 viderefører indholdet fra Kommuneplan Udgangspunktet har således været, at der alene er foretaget ajourføringer og rettelser og ikke nogen egentlige ændringer. Der er således ikke foretaget fornyet Screening for miljøvurdering eller Miljøvurdering af Kommuneplan De egentlige revisioner af Kommuneplanen vil blive gennemført som tillæg til Kommuneplanen. Disse tillæg vil hver især blive vurderet i henhold til Lov om miljøvurdering. Screeninger og miljøvurderinger vil blive lagt ind på denne side. Miljøvurdering af Kommuneplan er fjernet. OBS! Hvis ændringer screening Bilag 1 scoping_af_kommuneplan_ pdf (43 KB) Miljøvurdering af Kommuneplan Miljoerapport.pdf (1179 KB) Bilag 2 horingsbrev scoping.pdf (45 KB) Bilag 1 scoping_af_kommuneplan_ pdf (43 KB) Bilag 3 miljovurderingsparametre.pdf (17 KB) Bilag 2 horingsbrev scoping.pdf (45 KB) Bilag 3 miljovurderingsparametre.pdf (17 KB) 2.1 Bymønster Tekst i Kommuneplan Ny tekst i Kommuneplan 2013 Ændringer i fht Kommuneplan Hovedafsnit Hovedafsnit Bymønstret beskriver byernes indbyrdes rollefordeling i kommunen. Byerne er af forskellig I Strategi for Kommuneplan 2013 er det vedtaget at det kommunale bymønster skal revideres. størrelse og har forskellige funktioner og dermed også forskellige udgangspunkter for den Revisionen forventes at blive gennemført i 2013, der er således ikke på nuværende tidspunkt fremtidige udvikling. fortaget rettelser og ajourføring af afsnit 2.1 Bymønster. Bemærkninger til ændringer Redegør for sammenhæng til strategi for kommuneplan samt kommende revision. Kommunens øvrige landsbyer betragtes ikke som en del af bymønstret og er derfor beskrevet i afsnit 2.5 om landdistrikterne. Formålet med revisionen er, at kommuneplanlægningen tager udgangspunkt i en mere jævnbyrdig opdeling mellem byerne i kommunen. Revisionen vil medføre at begreberne Centerbyer og Mindre bymønsterbyer ændres til Større byer og Øvrige byer. Derudover vil Tommerup og Tommerup St. fremadrettet blive betragtet som ét bysamfund. Vision Assens Kommune vil styrke sine attraktive og dynamiske bysamfund ved at skabe gode vilkår for udvikling af byliv, service og erhverv, detailhandel, kultur- og fritidsliv, og ved at udvikle attraktive og alsidige boligudbud. Mål Det er byrådets mål, Bymønstret beskriver byernes indbyrdes rollefordeling i kommunen. Byerne er af forskellig størrelse og har forskellige funktioner og dermed også forskellige udgangspunkter for den fremtidige udvikling. Kommunens øvrige landsbyer betragtes ikke som en del af bymønstret og er derfor beskrevet i afsnit 2.5 om landdistrikterne. Vision Assens Kommune vil styrke sine attraktive og dynamiske bysamfund ved at skabe gode vilkår for udvikling af byliv, service og erhverv, detailhandel, kultur- og fritidsliv, og ved at udvikle attraktive og alsidige boligudbud. Mål Det er byrådets mål, Ingen ændringer Ingen ændringer at Assens by er omdrejningspunkt for udvikling af turisme og oplevelsesøkonomi, center for den kommunale administration og detailhandelscenter. at der sker en decentral udvikling på udvalgte områder i Glamsbjerg, Haarby, at Assens by er omdrejningspunkt for udvikling af turisme og oplevelsesøkonomi, center for den kommunale administration og detailhandelscenter. at der sker en decentral udvikling på udvalgte områder i Glamsbjerg, Haarby, Side 10 af 202

12 Tommerup St. by, Tommerup, Vissenbjerg og Aarup. at udviklingen af byerne sker med udgangspunkt i deres forskellige styrker og potentialer. Byrådet vil udnytte byernes roller til at skabe udvikling for den enkelte by og for kommunen som helhed. at bymønstret er inddelt i 2 niveauer: Centerbyer og mindre bymønsterbyer. Centerbyerne er de gamle kommuners hovedbyer, som er kendetegnet ved mangfoldighed og stærke bykerner med et bredt udbud af handel, specialbutikker, institutioner samt kultur- og fritidsliv. Centerbyerne har hele kommunen som opland. Mindre bymønsterbyer fungerer som center for mindre lokalområder. Byerne kan tilbyde dagligvarehandel, offentlig service, institutioner samt kultur- og fritidsliv dog i mindre omfang end centerbyerne. Tommerup St. by, Tommerup, Vissenbjerg og Aarup. at udviklingen af byerne sker med udgangspunkt i deres forskellige styrker og potentialer. Byrådet vil udnytte byernes roller til at skabe udvikling for den enkelte by og for kommunen som helhed. at bymønstret er inddelt i 2 niveauer: Centerbyer og mindre bymønsterbyer. Centerbyerne er de gamle kommuners hovedbyer, som er kendetegnet ved mangfoldighed og stærke bykerner med et bredt udbud af handel, specialbutikker, institutioner samt kultur- og fritidsliv. Centerbyerne har hele kommunen som opland. Mindre bymønsterbyer fungerer som center for mindre lokalområder. Byerne kan tilbyde dagligvarehandel, offentlig service, institutioner samt kultur- og fritidsliv dog i mindre omfang end centerbyerne. Retningslinjer Bymønster generelt Arealudlæg til byudvikling skal ske i tilknytning til byer, der indgår i kommunens bymønster Centerbyerne Som centerbyer udpeges: Assens, Glamsbjerg, Haarby, Tommerup St. by, Tommerup, Vissenbjerg og Aarup Mindre bymønsterbyer Som mindre bymønsterbyer udpeges: Brylle, Ebberup, Flemløse, Grønnemose, Jordløse, Køng/Gummerup, Sandager/Salbrovad, Skalbjerg, Skallebølle, Snave, Turup, Verninge og Ørsted. Kortet på siden med hovedafsnit om bymønster viser Kommunens bymønster. Retningslinjer Bymønster generelt Arealudlæg til byudvikling skal ske i tilknytning til byer, der indgår i kommunens bymønster Centerbyerne Som centerbyer udpeges: Assens, Glamsbjerg, Haarby, Tommerup St. by, Tommerup, Vissenbjerg og Aarup Mindre bymønsterbyer Som mindre bymønsterbyer udpeges: Brylle, Ebberup, Flemløse, Grønnemose, Jordløse, Køng/Gummerup, Sandager/Salbrovad, Skalbjerg, Skallebølle, Snave, Turup, Verninge og Ørsted. Kortet på siden med hovedafsnit om bymønster viser Kommunens bymønster. Ingen ændringer Redegørelse Kommunalreformen har samlet seks mindre kommuner i en større Assens Kommune. De mindre kommuner havde før hver sin hovedby, men det er svært at forestille sig en samlet kommune med et bymønster, der indeholder 6 ligeværdige hovedbyer, der funktionsmæssigt og udbudsmæssigt matcher hinanden. Omkostningerne er for store, hvis kommunen skal yde en ordentlig service. Centerbyer og mindre bymønsterbyer Udgangspunktet for Assens Kommunes bymønster er en rollefordeling med to byniveauer: Centerbyer og mindre bymønsterbyer. Byerne i bymønstret er defineret i retningslinjerne og Kun i centerbyer og mindre bymønsterbyer kan der udlægges arealer til byudvikling. Dette understøtter ønsket om at fastholde landskabet i kommunen som åbent og attraktivt. Assens Kommune vil udarbejde en politik for en mangfoldig og differentieret byudvikling, hvori der tages stilling til, hvad der prioriteres på de to byniveauer. Herunder en afklaring af, hvilke investeringer, der skal gennemføres for at understøtte og fremme en differentieret byudvikling, som udvikler de enkelte byers særlige styrker og potentialer til gavn for hele Assens Kommune. Politiken vil fastlægge byernes individuelle profiler og potentialer i forhold til bosætning, erhverv, handel og kultur. TO FIGURER Rollefordeling I disse år sker der generelt en ændring af byernes indbyrdes rollefordeling, og der er opstået en øget konkurrence byerne imellem. Dette gælder for både større og mindre byer. Retningslinjer Kommunalreformen har samlet seks mindre kommuner i en større Assens Kommune. De mindre kommuner havde før hver sin hovedby, men det er svært at forestille sig en samlet kommune med et bymønster, der indeholder 6 ligeværdige hovedbyer, der funktionsmæssigt og udbudsmæssigt matcher hinanden. Omkostningerne er for store, hvis kommunen skal yde en ordentlig service. Centerbyer og mindre bymønsterbyer Udgangspunktet for Assens Kommunes bymønster er en rollefordeling med to byniveauer: Centerbyer og mindre bymønsterbyer. Byerne i bymønstret er defineret i retningslinjerne og Kun i centerbyer og mindre bymønsterbyer kan der udlægges arealer til byudvikling. Dette understøtter ønsket om at fastholde landskabet i kommunen som åbent og attraktivt. Assens Kommune vil udarbejde en politik for en mangfoldig og differentieret byudvikling, hvori der tages stilling til, hvad der prioriteres på de to byniveauer. Herunder en afklaring af, hvilke investeringer, der skal gennemføres for at understøtte og fremme en differentieret byudvikling, som udvikler de enkelte byers særlige styrker og potentialer til gavn for hele Assens Kommune. Politiken vil fastlægge byernes individuelle profiler og potentialer i forhold til bosætning, erhverv, handel og kultur. TO FIGURER UÆNDRET Rollefordeling I disse år sker der generelt en ændring af byernes indbyrdes rollefordeling, og der er opstået en øget konkurrence byerne imellem. Dette gælder for både større og mindre byer. Side 11 af 202 Ingen ændringer

13 På grund af kommunesammenlægningen må en del af de mindre byer i Assens Kommune se deres rolle ændret fra at være et sted, hvor der både er boliger og arbejdspladser til i højere grad at være bosætningsbyer, som fungerer som pendlingsopland for de større byer. På grund af kommunesammenlægningen må en del af de mindre byer i Assens Kommune se deres rolle ændret fra at være et sted, hvor der både er boliger og arbejdspladser til i højere grad at være bosætningsbyer, som fungerer som pendlingsopland for de større byer. Centerbyer Centerbyen Assens prioriteres særligt som omdrejningspunkt for udvikling af kommunens turisme og oplevelsesøkonomi, som kommunalt administrationscenter og i forhold til opbygning af et stærkt og varieret detailhandelscenter. Centerbyerne Glamsbjerg, Haarby, Tommerup St., Tommerup, Vissenbjerg/Bred og Aarup udvikles med udgangspunkt i hver deres potentialer og muligheder. Der planlægges for og understøttes en udvikling, så byerne forbliver mangfoldige og med stærke bykerner. Centerbyerne har hver især forskellige styrker og fungerer som kommunens centre for erhverv, kultur, detailhandel og service, herunder institutioner. Centerbyer Centerbyen Assens prioriteres særligt som omdrejningspunkt for udvikling af kommunens turisme og oplevelsesøkonomi, som kommunalt administrationscenter og i forhold til opbygning af et stærkt og varieret detailhandelscenter. Centerbyerne Glamsbjerg, Haarby, Tommerup St., Tommerup, Vissenbjerg/Bred og Aarup udvikles med udgangspunkt i hver deres potentialer og muligheder. Der planlægges for og understøttes en udvikling, så byerne forbliver mangfoldige og med stærke bykerner. Centerbyerne har hver især forskellige styrker og fungerer som kommunens centre for erhverv, kultur, detailhandel og service, herunder institutioner. Mindre bymønsterbyer De mindre bymønsterbyer fungerer som center for de øvrige landsbyer og lokalområder. I de mindre bymønsterbyer er der i varieret omfang mulighed for dagligvarehandel, offentlig service, institutioner samt kultur- og fritidsliv, dog i mindre omfang end i centerbyerne. De mindre bymønsterbyer er udpeget med udgangspunkt i de lokalcentre, som er beskrevet i den tidligere regionplan for Fyn (lokalcentrene er de byer, hvor der i Regionplan 2005 var åbnet mulighed for byudvikling). Assens Kommune vurderer dog, at der skal ske en yderligere udpegning af fire mindre bymønsterbyer, nemlig Grønnemose, Køng/Gummerup, Skalbjerg og Thurup. Udpegningerne sker for at sikre muligheden for, at der i disse byer kan ske en byudvikling, samtidig med at byrådet ønsker, at der er mulighed for byudvikling i den nye kommunes forskellige geografiske områder. Samtidig ønsker byrådet, at de byer, der er mindre bymønsterbyer, på sigt alle skal være byzonebyer med mulighed for en mindre bolig- og erhvervsudvikling. Byudviklingen i de mindre bymønsterbyer skal tage udgangspunkt i den enkelte bys særegenhed og kendetegn. Der skal arbejdes med en mere grønprofil i byudviklingen, hvor fokus er på nærheden til naturen og landskabet. Lokalsamfund - de mindre bymønsterbyer og øvrige landsbyer er kendetegnet ved værdier som sammenhold, aktivt fritidsliv og rum til udfoldelse. Værdierne er de væsentligste forudsætninger for at fastholde og videreudvikle de mindre byer som attraktive bo- og levesteder. Bymønster i forhold til funktioner Bymønstret skal være med til at sikre, at byvækst sker i de udpegede centerbyer og mindre bymønsterbyer. Ud fra en betragtning af byernes øgede indbyrdes konkurrence og den nye geografi i Assens Kommune vurderes det at være realistisk med en egentlig større byudvikling i centerbyerne og en mere moderat og understøttende byudvikling i de mindre bymønsterbyer. Dette er set både i forhold til befolkningstilvæksten og de økonomiske investeringer, der kan gøres i Assens Kommune. Nedenfor ses et eksempel på forskellige offentlige og private funktioner der er i en centerby i forhold til en mindre bymønsterby. Eksempelby - centerby Eksempelby - mindre bymønsterby Kirke 2 stk. 1 stk. Skole 2 stk. 1 stk. (startet af byens ildsjæle) Daginstitutioner 3 stk. 1 stk. Plejecenter 2 stk. Ingen Mindre bymønsterbyer De mindre bymønsterbyer fungerer som center for de øvrige landsbyer og lokalområder. I de mindre bymønsterbyer er der i varieret omfang mulighed for dagligvarehandel, offentlig service, institutioner samt kultur- og fritidsliv, dog i mindre omfang end i centerbyerne. De mindre bymønsterbyer er udpeget med udgangspunkt i de lokalcentre, som er beskrevet i den tidligere regionplan for Fyn (lokalcentrene er de byer, hvor der i Regionplan 2005 var åbnet mulighed for byudvikling). Assens Kommune vurderer dog, at der skal ske en yderligere udpegning af fire mindre bymønsterbyer, nemlig Grønnemose, Køng/Gummerup, Skalbjerg og Thurup. Udpegningerne sker for at sikre muligheden for, at der i disse byer kan ske en byudvikling, samtidig med at byrådet ønsker, at der er mulighed for byudvikling i den nye kommunes forskellige geografiske områder. Samtidig ønsker byrådet, at de byer, der er mindre bymønsterbyer, på sigt alle skal være byzonebyer med mulighed for en mindre bolig- og erhvervsudvikling. Byudviklingen i de mindre bymønsterbyer skal tage udgangspunkt i den enkelte bys særegenhed og kendetegn. Der skal arbejdes med en mere grønprofil i byudviklingen, hvor fokus er på nærheden til naturen og landskabet. Lokalsamfund - de mindre bymønsterbyer og øvrige landsbyer er kendetegnet ved værdier som sammenhold, aktivt fritidsliv og rum til udfoldelse. Værdierne er de væsentligste forudsætninger for at fastholde og videreudvikle de mindre byer som attraktive bo- og levesteder. Bymønster i forhold til funktioner Bymønstret skal være med til at sikre, at byvækst sker i de udpegede centerbyer og mindre bymønsterbyer. Ud fra en betragtning af byernes øgede indbyrdes konkurrence og den nye geografi i Assens Kommune vurderes det at være realistisk med en egentlig større byudvikling i centerbyerne og en mere moderat og understøttende byudvikling i de mindre bymønsterbyer. Dette er set både i forhold til befolkningstilvæksten og de økonomiske investeringer, der kan gøres i Assens Kommune. Nedenfor ses et eksempel på forskellige offentlige og private funktioner der er i en centerby i forhold til en mindre bymønsterby. Eksempelby - centerby Eksempelby - mindre bymønsterby Kirke 2 stk. 1 stk. Skole 2 stk. 1 stk. (startet af byens ildsjæle) Daginstitutioner 3 stk. 1 stk. Plejecenter 2 stk. Ingen Side 12 af 202

14 Dagligvarebutik 5 stk. 1 stk. (til lokal forsyning) Udvalgsvarebutik 15 stk. Ingen Erhvervsområder 2 gamle og et nyt udlagt Intet erhvervsområde, men en eksisterende lokal stor virksomhed Boligområder Flere gamle og 2 store Et ældre boligområde og to små arealer til et nyudlagt mindre antal boliger Sports- og idrætsbaner 2 stk. 1 stk. Idrætshal 1-3 stk. Ingen Læge Flere praksiser Ingen Restaurant 5 stk. Kroen Forsamlingshus Flere 1 stk. Kulturtilbud i Biograf, koncerter, øvrigt foreningslivet m.m. Foreningslivet Figur 2.1.F.1 Tabellen illustrerer forskellen mellem en fiktiv centerby og en fiktiv mindre bymønsterby på udvalgte områder og funktioner. Dagligvarebutik 5 stk. 1 stk. (til lokal forsyning) Udvalgsvarebutik 15 stk. Erhvervsområder 2 gamle og et nyt udlagt Boligområder Sports- og idrætsbaner Flere gamle og 2 store nyudlagt Ingen 2 stk. 1 stk. Idrætshal 1-3 stk. Ingen Læge Flere praksiser Ingen Restaurant 5 stk. Kroen Forsamlingshus Flere 1 stk. Intet erhvervsområde, men en eksisterende lokal stor virksomhed Et ældre boligområde og to små arealer til et mindre antal boliger Kulturtilbud i Biograf, koncerter, Foreningslivet øvrigt foreningslivet m.m. Figur 2.1.F.1 Tabellen illustrerer forskellen mellem en fiktiv centerby og en fiktiv mindre bymønsterby på udvalgte områder og funktioner. 2.2 Bosætning Tekst i Kommuneplan Ny tekst i Kommuneplan 2013 Ændringer i fht Kommuneplan Hovedafsnit Hovedafsnit Bosætning er et af Assens Kommunes særlige fokuspunkter. Kommunen ønsker i den Bosætning er et af Assens Kommunes særlige fokuspunkter, Kommunen ønsker i den kommende planperiode at manifestere Assens som "den foretrukne bosætningskommune". kommende planperiode at manifestere Assens som "den foretrukne bosætningskommune". Bemærkninger til ændringer Tilrettet i forhold til Vision 2018, Vilje til Vækst. Kommunen vil iværksætte forskellige tiltag for at nå målsætningen blandt andet markedsføring og branding af kommunens attraktive bosætningstilbud. Kommunen vil prioritere et varieret udbud af udstykninger og bebyggelsestyper. Det er blandt andet en målsætning, at der til stadighed er cirka 100 byggemodnede grunde til salg. hvilket fremgår af Vision 2018, Vilje Til Vækst, hvor et af tre temaer er: Flere Vil Bo Her. Kommunen ønsker i den kommende planperiode at manifestere Assens som en attraktiv bosætningskommune, med et varieret boligudbud. Kommunen vil iværksætte forskellige tiltag for at nå målsætningen, blandt andet markedsføring og branding af kommunen som en attraktiv tilflytningskommune med et varieret boligudbud. Det skal blandt andet ske ved at der sikres en fortsat udvikling, som gør det attraktivt at bo i alle dele af kommunen. Kommunen vil prioritere et varieret udbud af udstykninger og bebyggelsestyper. Det er fortsat en målsætning, at der til stadighed er cirka 100 byggemodnede grunde til salg i kommunen. Vision Assens Kommune vil være den foretrukne bosætningskommune for borgere, som ønsker at leve og virke i levende, naturnære og dynamiske byer og lokalsamfund. Trivsel og livskvalitet for alle borgerne skal være nøgleord. Vision Assens Kommune vil være den foretrukne bosætningskommune for borgere, som ønsker at leve og virke i levende, naturnære og dynamiske byer og lokalsamfund. Trivsel og livskvalitet for alle borgerne skal være nøgleord. Ingen ændringer Mål Det er byrådets mål, Mål Det er byrådets mål, Side 13 af 202

15 at boligudbygningen styres med vægt på de større byer, men støtter også udviklingen i de mindre lokalsamfund. at boligtilbuddene er mangfoldige og rammer en bredt sammensat målgruppe både alders- og livsstilsmæssigt. at der skabes grønne og bæredygtige boligområder med let adgang til rekreative områder, grønne kiler og så videre, som forøger dyre- og planteliv til gavn og glæde for kommunens borgere. at der i forbindelse med nyudstykninger samt opgradering af eksisterende boligområder sikres en optimal trafiksikkerhed til skole og fritidsaktiviteter for børn og unge. at det tilstræbes at der altid er cirka 100 byggegrunde til salg i kommunalt byggemodnede udstykninger; åben-lave eller tæt-lave boliger. at der altid tilbydes et kvalitets- og prismæssigt varieret udbud af byggegrunde i form af arealudlæg til åben-lav, tæt-lav og etage bebyggelse, til lavenergi bebyggelse uden kollektiv varmeforsyning, til storparceller ved mindre byer, til bæredygtige bebyggelser, jordbrugsparceller og endelig eksperimenterende boligbebyggelse. at nye boligområder indpasses i forhold til naturmæssige og landskabelige kvaliteter. at boligudbygningen styres med vægt på de større byer, men også støtter udviklingen i de mindre lokalsamfund. at boligtilbuddene er mangfoldige og rammer en bredt sammensat målgruppe både alders- og livsstilsmæssigt. at der skabes grønne og bæredygtige boligområder med let adgang til rekreative områder, grønne kiler og så videre, som forøger dyre- og planteliv til gavn og glæde for kommunens borgere. at der i forbindelse med nye udstykninger samt opgradering af eksisterende boligområder, sikres en optimal trafiksikkerhed til skole og fritidsaktiviteter for børn og unge. at det tilstræbes at der altid er cirka 100 byggegrunde til salg i kommunalt byggemodnede udstykninger. at der altid tilbydes et kvalitets- og prismæssigt varieret udbud af byggegrunde i form af arealudlæg til åben-lav, tæt-lav og etage bebyggelse, til lavenergibebyggelse uden kollektiv varmeforsyning, til storparceller ved mindre byer, til bæredygtige bebyggelser, jordbrugsparceller og endelig eksperimenterende boligbebyggelse. at nye boligområder indpasses i forhold til naturmæssige og landskabelige kvaliteter Retningslinjer Zoneforhold Arealer, der tages i anvendelse til boligformål, skal overføres til byzone, med mindre andet fremgår af kommuneplanens øvrige retningslinjer Placering af nye boligområder Nye boligområder etableres med respekt for natur, og indpasses i landskabet. Bevarelse og udvikling af bynære natur- og landskabskvaliteter medvirker til at skabe attraktive muligheder for trivsel og livskvalitet Planlægning i forhold til øgede nedbørsmængder Af hensyn til globale klimaforandringer skal fremtidige boligområder planlægges på en sådan måde, at der tages højde for øgede nedbørsmængder Placering af ældre- og aflastningsboliger Ældre- og aflastningsboliger skal placeres i byerne i forhold til en hensigtsmæssig geografisk fordeling samt nærhed til handel, kommunale service og offentlig transport. Retningslinjer Zoneforhold Arealer, der tages i anvendelse til boligformål, skal overføres til byzone, med mindre andet fremgår af kommuneplanens øvrige retningslinjer Placering af nye boligområder Nye boligområder etableres med respekt for natur, og indpasses i landskabet. Bevarelse og udvikling af bynære natur- og landskabskvaliteter medvirker til at skabe attraktive muligheder for trivsel og livskvalitet Planlægning i forhold til øgede nedbørsmængder Af hensyn til globale klimaforandringer skal fremtidige boligområder planlægges på en sådan måde, at der tages højde for øgede nedbørsmængder Placering af ældre- og aflastningsboliger Ældre- og aflastningsboliger skal placeres i byerne i forhold til en hensigtsmæssig geografisk fordeling samt nærhed til handel, kommunale service og offentlig transport. Ingen ændringer Redegørelse Bosætning er et af byrådets særlige fokuspunkter. Det har høj prioritet, at samtlige centerbyer og mindre bymønsterbyer har gode muligheder for at tiltrække nye borgere til Assens Kommune samt give nuværende borgere mulighed for at realisere eventuelle drømme om en alternativ boform. Assens Kommune står stærkt på bosætningsområdet med en befolkningstilvækst inden for de seneste 2 år på omkring 800 indbyggere. Kvaliteter og muligheder Kvaliteterne i kommunen er især den varierede natur og landskab, kysten og et konkurrencedygtigt prisniveau på boliger. Beliggenheden mellem Odense og Trekantområdet giver gode beskæftigelses- og uddannelsesmuligheder inden for en overkommelig pendlingsafstand. For at fastholde den positive bosætningsudvikling, er det vigtigt at sikre muligheder og bredde i udbuddet af bosætningsmuligheder og boligtyper. Assens Kommune vil skabe mulighed for boligudstykninger med store grunde og grønne fællesområder, hvor borgerne kan bygge smukt, Redegørelse Assens som bosætningssted Bosætning er et af byrådets særlige fokuspunkter. Det har høj prioritet, at både de større byer og mindre byer har gode muligheder for at tiltrække nye borgere til Assens Kommune samt give nuværende borgere mulighed for at realisere eventuelle drømme om en alternativ boform. Assens Kommune har en udfordring i forhold til at tiltrække og fastholde særligt børnefamilierne. Befolkningstallet er faldet siden 2010 og befolkningsprognosen forudser et fortsat fald de kommende år. Kvaliteter og muligheder Kvaliteterne i kommunen er især den varierede natur og landskab, kysten og et konkurrencedygtigt prisniveau på boliger. Beliggenheden mellem Odense og Trekantområdet giver gode beskæftigelses- og uddannelsesmuligheder inden for en overkommelig Side 14 af 202 Tilrettet i forhold til kommende kommuneplanrevision for afsnit 2.1, Bymønster og aktuelle befolkningsprognoser.

16 kreativt og udleve deres boligdrøm. Lige så vigtigt er det at tilvejebringe bosætningsmuligheder for de borgere, der ønsker mindre og praktiske boliger, hvor der eventuelt er et større samspil og fællesskab imellem beboerne. Kvaliteterne og mulighederne for bosætning i kommunen skal markedsføres og brandes. Der skal byggemodnes arealer, der giver nye bosætningsmuligheder. Bosætningen vil ske afbalanceret og fremme byernes og landsbyernes stærke sider. Udlæg af nye arealer til bosætning sker med stor hensyntagen og integration af landskabelige herlighedsværdier. Assens Kommuneplan baseres på en forventning om fortsat betydelig boligtilvækst. Det forudsættes således, at der vil være en tilvækst på 200 boliger pr. år gennem planperioden. FIGUR SLETTET Figur 2.2.F1: Boligudbygningens forventede fordeling på centerbyerne I henhold til Danmarks statistik er der i perioden fuldført 1702 boligbyggerier i Assens Kommune. Dette svarer til 155 nye boliger om året i gennemsnit. Se nedenstående figur. FIGUR SLETTET Figur 2.2.F2: Fuldførte boligbyggerier fordelt på gamle kommuner. * Samlet tal efter kommunalreformen I perioden er der sket en stigning i antallet af fuldførte boligbyggerier. Her ligger gennemsnittet på 192 fuldførte boligbyggerier pr. år. I 2004 og 2005 er der fuldført et stykke over 200 boliger pr. år. Befolkningstilvæksten i samme 4-årsperiode ( ) er 963 personer, heraf 447 alene i Den forudsatte boligtilvækst på 200 boliger om året er derfor primært baseret på de sidste 4 års aktivitet på boligområdet og samme periodes befolkningstilvækst, samt en positiv forventning og tro på, at Assens Kommune med en målrettet indsats kan tiltrække nye borgere til kommunen. Bosætningsstrategi Byrådet vil arbejde for, at der i starten af kommuneplanperioden udarbejdes en bosætningsstrategi for Assens Kommune. Bosætningsstrategien baseres på forskellige analyser om blandt andet efterspørgsels- og bosætningsmønstre, boligformer, ejerformer med videre. Strategien vil udpege de faktorer, der prioriteres, når Assens Kommune vælges som bosætningssted, og dermed hvilke handlinger Byrådet kan igangsætte for at tiltrække nye borgere til kommunen. Boligudbygning og befolkningstilvækst Debatperioden omkring Kommuneplanstrategien: Strategi 07 og den omfattende borger- og interessentinddragelse viste en klar tilslutning til byrådets bosætningsvision. Der var ingen interessekonflikt imellem for eksempel borgere i de større centerbyer og borgere i de mindre byer og lokalsamfund. Det lød sammenstemmende fra de offentlige borgermøder: Boligudbygning og befolkningstilvækst er godt for Assens Kommune. Realisering af bosætningsvisionen og deraf følgende bolig- og befolkningstilvækst vil udfordre den kommunale serviceforsyning. Det er vigtigt, at boligudbygningen sker i harmoni med byerne og lokalsamfundene, så de tilstedeværende servicetilbud kan vokse gradvist med den stigende efterspørgsel. Der skal være en balance hvor serviceforsyningen yder den nødvendige service, samtidig med at servicekapaciteten udnyttes effektivt. Den seneste befolkningsprognose for Assens Kommune (medio 2008) viser, at befolkningstallet med en boligudbygning på cirka 200 boliger om året de næste 12 år vil vokse fra de pendlingsafstand. For at sikre en positiv bosætningsudvikling, er det vigtigt at sikre muligheder og bredde i udbuddet af bosætningsmuligheder og boligtyper. Assens Kommune vil skabe mulighed for boligudstykninger med store grunde og grønne fællesområder, hvor borgerne kan bygge smukt, kreativt og udleve deres boligdrøm. Lige så vigtigt er det at tilvejebringe bosætningsmuligheder for de borgere, der ønsker mindre og praktiske boliger, hvor der eventuelt er et større samspil og fællesskab imellem beboerne. Kvaliteterne og mulighederne for bosætning i kommunen skal markedsføres og brandes. Der skal byggemodnes arealer, der giver nye bosætningsmuligheder. Bosætningen vil ske afbalanceret og fremme byernes og landsbyernes stærke sider. Udlæg af nye arealer til bosætning sker med stor hensyntagen og integration af landskabelige herlighedsværdier. Boligudbygning og befolkningsudvikling Realisering af bosætningsvisionen og deraf følgende bolig- og befolkningstilvækst vil udfordre den kommunale serviceforsyning. Det er vigtigt, at boligudbygningen sker i harmoni med byerne og lokalsamfundene, så de tilstedeværende servicetilbud kan vokse gradvist med den stigende efterspørgsel. Der skal være en balance hvor serviceforsyningen yder den nødvendige service, samtidig med at servicekapaciteten udnyttes effektivt. Det seneste år har der været et markant fald i befolkningen i Assens Kommune. Den seneste prognose (fra 2013) viser en tendens med et faldende folketal i de kommende år. Dog forventes befolkningstallet at stabilisere sig omkring de indbyggere, når vi ser 10 år frem i tiden. NY FIGUR Figur 2.2.F1 Note: Fra 2013 og frem er der tale om prognosetal. Hvis man ser på de enkelte befolkningsgrupper, er tendensen, at befolkningen bliver ældre, da der både vil være færre børn og flere ældre i de kommende år. Særligt vil der være en kraftig stigning af borgere over 75 år. NY FIGUR Figur 2.2.F2 Scenarier for boligbyggeri I prognosen for 2013 opererer Assens Kommune med scenarie, hvor der er nybyggerier pr. år. I scenariet arbejdes der primært med nybyggeri i de områder, hvor der har været størst efterspørgsel efter boliger i de seneste år (Aarup og Tommerup (st.)) suppleret med enkeltstående nybyggerier i resten af kommunen. NY TABEL Figur 2.2 F3 Der arbejdes med nybyggerier af parcelhuse og rækkehuse/tæt-lav, hvor den gennemsnitlige indflytter er år og har 1½ barn. De helt overordnede forudsætninger for realiseringen af bosætningsvisionen er et velfungerende bolig-, bygge- og finansieringsmarked. Kommunen har ingen reel indflydelse på disse forudsætninger, og hvis disse forudsætninger ændres må der tages forbehold for, hvorvidt den Side 15 af 202

17 nuværende til skønnet med udgangen af Dette er ensbetydende med skønnet på nye indbyggere. Hvis disse nye indbyggere fordeles i de forventede nye boliger (200 pr. år = 2400) svarer det til cirka 2,7 nye indbyggere pr. ny bolig. På landsplan bor der cirka 2,2 personer i hver bolig. forventede boligudbygning kan foregå. Under alle omstændigheder vil de samlede forudsætninger for bosætningsvisionen blive revurderet senest ved næste kommuneplanrevision. FIGURER SLETTET De helt overordnede forudsætninger for realiseringen af bosætningsvisionen er et velfungerende bolig-, bygge- og finansieringsmarked. Kommunen har ingen reel indflydelse på disse forudsætninger, og hvis disse forudsætninger ændres må der tages forbehold for, hvorvidt den forventede boligudbygning kan foregå. Under alle omstændigheder vil de samlede forudsætninger for bosætningsvisionen blive revurderet senest ved næste kommuneplanrevision Erhvervsudvikling Tekst i Kommuneplan Ny tekst i Kommuneplan 2013 Ændringer i fht Kommuneplan Hovedafsnit Hovedafsnit Traditionelle erhvervsformer som bygge/bolig- og fødevareområdet er dominerende i Assens Traditionelle erhvervsformer som bygge/bolig- og fødevareområdet er dominerende i Assens Kommune. Herudover er der også mange beskæftigede indenfor metalindustri, Kommune. Herudover er der også mange beskæftigede indenfor metalindustri, møbler/beklædningsområdet, disse erhverv er kendetegnet ved et relativt lavt vidensindhold. møbler/beklædningsområdet, disse erhverv er kendetegnet ved et relativt lavt vidensindhold. Derudover er der en del beskæftigede indenfor erhvervsområderne energi/miljøområdet og Derudover er der en del beskæftigede indenfor erhvervsområderne energi/miljøområdet og medico/sundhed, som har et væsentligt højere vidensniveau. medico/sundhed, som har et væsentligt højere vidensniveau. Bemærkninger til ændringer Ingen ændringer Assens Kommune ønsker at sætte fokus på at tiltrække mere erhverv med højt vidensindhold herunder også erhverv indenfor oplevelsesøkonomi, som for eksempel turisme, kultur og fritidsliv. Dette skal blandt andet ske ved hjælp af en aktiv markedsføringspolitik. Samtidig ønsker Assens Kommune at arbejde aktivt for at skabe rammer og fremtidige udviklingsmuligheder for nye typer af bæredygtige erhvervsområder placeret tæt ved motorvejen. Udviklingen af disse områder skal ske efter en gennemtænkt helhedsplan med udgangspunkt i bæredygtighed, kreative erhverv og det smukke landskab. Assens Kommune ønsker at sætte fokus på at tiltrække mere erhverv med højt vidensindhold herunder også erhverv indenfor oplevelsesøkonomi, som for eksempel turisme, kultur og fritidsliv. Dette skal blandt andet ske ved hjælp af en aktiv markedsføringspolitik. Samtidig ønsker Assens Kommune at arbejde aktivt for at skabe rammer og fremtidige udviklingsmuligheder for nye typer af bæredygtige erhvervsområder placeret tæt ved motorvejen. Udviklingen af disse områder skal ske efter en gennemtænkt helhedsplan med udgangspunkt i bæredygtighed, kreative erhverv og det smukke landskab. Vision Assens Kommune vil være det foretrukne valg for virksomheder, der ønsker en attraktiv lokalisering midt i Danmark. Assens Kommune vil tilbyde borgerne varierede og attraktive arbejdspladser for at styrke væksten og udviklingen i kommunen. Vision Vi vil føre en aktiv erhvervspolitik med fokus på bl.a. iværksætteri. Vi vil være en erhvervsvenlig kommune. Det kræver en effektiv sagsbehandling, en åben dialog, fleksibilitet, stærkt samarbejde samt attraktive erhvervsområder: Vi fører en aktiv erhvervspolitik, hvor vi gør vores yderste for at hjælpe alle, der vil skabe flere arbejdspladser. Teksten er ændret i overensstemmelse med Vision 2018 Vi har en attraktiv placering midt i Danmark. Det vil vi fortælle både virksomheder, iværksættere og turister. Vi vil synliggøre de mangfoldige oplevelsesmuligheder, der er i kommunen. Vi vil styrke erhvervsudviklingen gennem nye initiativer, som fremmer samarbejdet mellem erhvervslivet og kommunen. Vi har en aktiv og fleksibel beskæftigelsesindsats, hvor vi nedbringer ledigheden og Side 16 af 202

18 medvirker til at skaffe kvalificeret arbejdskraft til det lokale erhvervsliv. Mål Det er byrådets mål, at arbejde målrettet for udvikling og smidiggørelse af rammebetingelserne for en aktiv erhvervsudvikling. at fastholde og udvikle eksisterende virksomheder, tiltrække nye især vækst- og vidensvirksomheder samt skabe gode rammer for iværksættere. at skabe udvikling inden for oplevelsesøkonomi herunder turisme, kultur og fritidsliv. at fremme samspil mellem erhvervsudvikling, arbejdsmarkeds- og uddannelsespolitik herunder et højere uddannelsesniveau og udvikling af gymnasiale- og erhvervsuddannelser i kommunen. at erhvervsvirksomheder lokaliseres motorvejsnært, og der skabes differentierede lokaliseringsmuligheder i de større byer. at udviklingen af erhverv sker dér, hvor vi har særlige kompetencer, styrker eller spirende potentialer. at sikre, at der hele tiden er erhvervsjord til rådighed. at der arbejdes konkret med den højteknologiske understøttelse af både de etablerede virksomheder og de mindre virksomheder/iværksætteres etableringsmulighed - også i landdistrikterne. Mål Det overordnede mål er, at Assens Kommune skal kunne tiltrække, fastholde og ikke mindst udvikle vores arbejdsmarked og virksomheder, således at vi inden for de næste 10 år har et velstandsniveau svarende til top 5 blandt kommunerne i Region Syddanmark. Målene nås ved initiativer på de fem indsatsområder; Gode rammer for vækst Stærk lokal og regional erhvervsservice Branding Innovation Oplevelsesøkonomi NY FIGUR Gode rammer for vækst skaber forudsætninger for erhvervsmæssig udvikling og innovation. Det sker ved at stille skarpt på en forbedret mobilitet og infrastruktur, på gode fysiske rammer for fremtidens erhverv, på en effektiv kommunal myndighedsbehandling og på at udvikle et velfungerende erhvervsmiljø i form af især gode og attraktive bosætningsmuligheder og kultur og fritidstilbud. En stærk lokal og regional erhvervsservice giver en professionel lokal og regional service, der understøtter udvikling og innovation i virksomhederne. Det gælder både i de eksisterende virksomheder og hos iværksættere i kommunen. Assens Kommune fremmer desuden en sammenhængende erhvervsservice i Region Syddanmark og på Fyn. Ikke mindst gennem deltagelse i den nye erhvervs- og turismeorganisation Udvikling Fyn. Et større fokus på branding tiltrækker nye borgere og vidensvirksomheder, og bidrager til at øge uddannelsesniveauet i arbejdsstyrken og en øget erhvervsindkomst. Innovation fokuserer Assens Kommunes erhvervsrettede indsats på udvikling og innovation i erhverv, hvor vi har særlige kompetencer, styrker eller potentialer. Det sker under indtryk af den stigende globalisering. Viden og innovation i virksomhederne styrkes, og vi gør mere for at få flere unge igennem erhvervsuddannelserne samt øge uddannelsesniveauet i arbejdsstyrken. Sammen med en aktiv bosætningsindsats bidrager det til at højne det samlede vidensniveau. Teksten er ændret således at den afspejler mål og indsatsområder i Assens Kommunes Erhvervs og Turismepolitik Assens Kommune skal også finde sin plads i oplevelsesøkonomien. Som et af de store vækstmarkeder i videnssamfundet, sker der en vækst indenfor turisme- og oplevelsesrelaterede erhverv. Gennem samarbejde og netværk satser vi på en øget produktudvikling, markedsføring og decentral turismeservice, og ikke mindst på en løbende kompetenceudvikling af erhvervet. Også her spiller Assens Kommune aktivt sammen med samarbejdspartnere på Fyn, om fælles udviklingstiltag. Retningslinjer Zoneforhold Arealer der tages i anvendelse til erhvervsformål, skal overføres til byzone, med mindre andet fremgår af kommuneplanens øvrige retningslinjer. Retningslinjer Zoneforhold Arealer der tages i anvendelse til erhvervsformål, skal overføres til byzone, med mindre andet fremgår af kommuneplanens øvrige retningslinjer. Ingen ændringer Placering af nye erhvervsområder Nye erhvervsområder skal etableres med respekt for natur, og indpasses i landskabet. Der henvises til kommuneplanens retningslinjer i kapitel 6.1 til 6.6, som skal sikres overholdt Placering af nye erhvervsområder Nye erhvervsområder skal etableres med respekt for natur, og indpasses i landskabet. Der henvises til kommuneplanens retningslinjer i kapitel 6.1 til 6.6, som skal sikres overholdt. Side 17 af 202

19 2.3.3 Planlægning i forhold til øgede nedbørsmængder Af hensyn til globale klimaforandringer skal fremtidige erhvervsområder planlægges på en sådan måde, at der tages højde for øgede nedbørsmængder Planlægning i forhold til øgede nedbørsmængder Af hensyn til globale klimaforandringer skal fremtidige erhvervsområder planlægges på en sådan måde, at der tages højde for øgede nedbørsmængder. Redegørelse Redegørelse Nytænkning af motorvejsnære erhvervsområder Assens Kommune udlægger nye erhvervsområder ved Grønnemose og ved Vissenbjerg. Assens Kommune ser disse udlæg som starten på attraktive erhvervsarealer med nærhed til motorvejen imellem Grønnemose og Vissenbjerg (motorvejsafkørsel 54 og 55). Erhvervsarealerne skal være et udviklingsprojekt, hvor der arbejdes med nye typer af bæredygtige erhvervsområder placeret tæt ved motorvejen efter en gennemtænkt helhedsplan og med områdets landskabelige kvaliteter som omdrejningspunkt. Samtidig skal disse erhvervsområder være med til at tiltrække de typer af virksomheder, som har et højt vidensindhold, foruden de transporttunge erhverv. Områderne skal udvikles med udgangspunkt i bæredygtighedstanken, kreativt byggeri og det smukke landskab. Disse tre fokusområder tager dels afsæt i en analyse af og redegørelse for Assens Kommunes nuværende erhvervsstruktur og uddannelsesniveau (beskrevet i efterfølgende afsnit), samt en planlægningsmæssig og udviklingsmæssig vurdering af Assens Kommunes fremtidige erhvervsstruktur. Nytænkning af motorvejsnære erhvervsområder Assens Kommune udlægger nye erhvervsområder ved Grønnemose og ved Vissenbjerg. Assens Kommune ser disse udlæg som starten på attraktive erhvervsarealer med nærhed til motorvejen imellem Grønnemose og Vissenbjerg (motorvejsafkørsel 54 og 55). Erhvervsarealerne skal være et udviklingsprojekt, hvor der arbejdes med nye typer af bæredygtige erhvervsområder placeret tæt ved motorvejen efter en gennemtænkt helhedsplan og med områdets landskabelige kvaliteter som omdrejningspunkt. Samtidig skal disse erhvervsområder være med til at tiltrække de typer af virksomheder, som har et højt vidensindhold, foruden de transporttunge erhverv. Områderne skal udvikles med udgangspunkt i bæredygtighedstanken, kreativt byggeri og det smukke landskab. Disse tre fokusområder tager dels afsæt i en analyse af og redegørelse for Assens Kommunes nuværende erhvervsstruktur og uddannelsesniveau (beskrevet i efterfølgende afsnit), samt en planlægningsmæssig og udviklingsmæssig vurdering af Assens Kommunes fremtidige erhvervsstruktur. Teksten er rettet for bedre at være i overensstemmelse med udviklingen fra 2009 til i dag. Kilden er Kontur 2012, for Assens Kommune (Region Syddanmark 2013). Erhvervsbyggeri der løfter Udviklingen af erhvervsområder langs med motorvejsbåndet skal sikre erhvervsområder med en høj tilgængelighed og gode vækstbetingelser under hensyntagen til og planmæssig sammentænkning med naturen. Assens Kommune ser det som en enestående placeringsmulighed for virksomheder, der ønsker at slå sig ned midt i Danmark, i attraktive landskabelige omgivelser, der komplimenterer dygtigt designede erhvervsbygninger, som løfter det samlede landskabs æstetiske udtryk til noget unikt og smukt. Erhvervsbyggeri der løfter Udviklingen af erhvervsområder langs med motorvejsbåndet skal sikre erhvervsområder med en høj tilgængelighed og gode vækstbetingelser under hensyntagen til og planmæssig sammentænkning med naturen. Assens Kommune ser det som en enestående placeringsmulighed for virksomheder, der ønsker at slå sig ned midt i Danmark, i attraktive landskabelige omgivelser, der komplimenterer dygtigt designede erhvervsbygninger, som løfter det samlede landskabs æstetiske udtryk til noget unikt og smukt. Infrastruktur Placering af erhverv i kort afstand til motorvejen er ensbetydende med gode trafikforbindelser og medfører, at de infrastrukturelle forhold naturligt hænger sammen med og understøtter en fynsk vækststrategi. Heri ligger også en naturlig sammenhæng i relationerne til den øvrige Syddanske Region (Europa) og til Region Sjælland med Sverige og de øvrige Nordiske lande. Infrastruktur Placering af erhverv i kort afstand til motorvejen er ensbetydende med gode trafikforbindelser og medfører, at de infrastrukturelle forhold naturligt hænger sammen med og understøtter en fynsk vækststrategi. Heri ligger også en naturlig sammenhæng i relationerne til den øvrige Syddanske Region (Europa) og til Region Sjælland med Sverige og de øvrige Nordiske lande. Ny arbejdsdeling Ved at satse på erhverv mellem Grønnemose og Vissenbjerg er det tanken, at der kan ske en ny arbejdsdeling mellem kommunens erhvervsområder. Området Grønnemose-Vissenbjerg ønskes forbeholdt regionalt og nationalt orienterede vidensvirksomheder og transporttunge virksomheder. Transporttunge virksomheder vil her sige større produktions- og lagervirksomheder, der har behov for nærhed til det overordnede vejnet. Erhvervsområderne i kommunens øvrige større bysamfund tænkes derimod forbeholdt lokalt orienterede virksomheder uden større transportbehov og uden større behov for at tiltrække højt uddannet arbejdskraft uden for kommunens grænser. Ny arbejdsdeling Ved at satse på erhverv mellem Grønnemose og Vissenbjerg er det tanken, at der kan ske en ny arbejdsdeling mellem kommunens erhvervsområder. Området Grønnemose-Vissenbjerg ønskes forbeholdt regionalt og nationalt orienterede vidensvirksomheder og transporttunge virksomheder. Transporttunge virksomheder vil her sige større produktions- og lagervirksomheder, der har behov for nærhed til det overordnede vejnet. Erhvervsområderne i kommunens øvrige større bysamfund tænkes derimod forbeholdt lokalt orienterede virksomheder uden større transportbehov og uden større behov for at tiltrække højt uddannet arbejdskraft uden for kommunens grænser. Samlet landskabsplan Erhvervsudviklingen skal ske på baggrund af en samlet landskabsplan for strækningen mellem Grønnemose og Vissenbjerg. Planarbejdet med en landskabsplan forventes igangsat i løbet af Der er tale om en stor planlægningsopgave, der blandt andet ved hjælp af en helhedsplan med fokus på landskabet skal sikre, at motorvejen fortsat vil ligge i et grønt landskabstracé. Der bliver ikke tale om facadegrunde ud til motorvejen - målet er at nytænke idéen om et Samlet landskabsplan Erhvervsudviklingen skal ske på baggrund af en samlet landskabsplan for strækningen mellem Grønnemose og Vissenbjerg. Der er tale om en stor planlægningsopgave, der blandt andet ved hjælp af en helhedsplan med fokus på landskabet skal sikre, at motorvejen fortsat vil ligge i et grønt landskabstracé. Der bliver ikke tale om facadegrunde ud til motorvejen - målet er at Side 18 af 202

20 motorvejsnært erhvervsområde. De bæredygtige erhvervsområder placeres i hensigtsmæssig afstand fra motorvejens tracé og bliver præget af natur, landskabelige elementer og smuk arkitektur, der gør det til en fornøjelse at passere, for hele landets motorvejsbrugere. Der er i kommuneplanen udlagt to motorvejsnære erhvervsområder med differentierede erhvervsformål. Fælles for dem alle er, at de på baggrund af en helhedsplan skal udvikles indefra og ud. nytænke idéen om et motorvejsnært erhvervsområde. De bæredygtige erhvervsområder placeres i hensigtsmæssig afstand fra motorvejens tracé og bliver præget af natur, landskabelige elementer og smuk arkitektur, der gør det til en fornøjelse at passere, for hele landets motorvejsbrugere. Der er i kommuneplanen udlagt to motorvejsnære erhvervsområder med differentierede erhvervsformål. Fælles for dem alle er, at de på baggrund af en helhedsplan skal udvikles indefra og ud. Erhvervsstruktur De traditionelle erhvervsområder dominerer billedet i Assens Kommune. Der er flest beskæftigede indenfor henholdsvis bygge/bolig- og fødevareområdet. Fødevareområdet er sammen med metalindustri, møbler/beklædningsområdet, energi/miljøområdet og medico/sundhed de områder, hvor Assens Kommune er specialiseret på landsplan. Det betyder, at inden for disse områder har kommunen en forholdsmæssig større andel beskæftigede end på landsplan. Væksten i beskæftigelsen indenfor de forskellige erhverv viser dog, at trenden går mod et skift i kommunes erhvervsstruktur, idet antallet af beskæftigede indenfor møbler/beklædnings- og fødevareområdet har været faldende, hvorimod beskæftigelsen indenfor medico/sundhed, operationel service og metalindustri har været stærkt stigende. Generelt er erhvervsstrukturen i kommunen ganske lig strukturen på regions- og landsplan, når man ser på fordelingen af beskæftigede, arbejdsløse og personer i den erhvervsdygtige alder, som er udenfor arbejdsstyrken. Iværksætteri I Assens Kommune startes der relativt få nye virksomheder, men til gengæld er kvaliteten af de nystartede virksomheder relativt god, således at overlevelsesraten og jobvæksten blandt de nyetablerede virksomheder i kommunen er bedre end landsgennemsnittet. Uddannelsesniveauets betydning for erhvervsudviklingen Uddannelsesniveauet i Assens Kommune er nogenlunde gennemsnitligt i forhold til landsgennemsnittet. Andelen af borgere i kommunen med en mellemlang eller lang videregående uddannelse er lidt lavere end gennemsnittet for hele Region Syddanmark, men til gengæld er væksten i andelen af højtuddannede borgere lidt bedre end gennemsnittet for regionen. Med hensyn til andelen af beskæftigede på de private arbejdspladser i kommunen, så er Assens Kommune derimod lidt under gennemsnittet i Region Syddanmark - både samlet set - og når man ser på andelen med lang uddannelse indenfor de fleste af områderne. Indenfor møbler/beklædningsområdet og metalindustrien er billedet dog omvendt. Man kan se det interessante billede, at på de to områder, hvor kommunen er mest specialiseret, er andelen af højtuddannede også højere end indenfor disse områder på landsplan. Assens Kommune ønsker at sætte fokus på tiltrækning af erhverv med højt vidensindhold, samt understøtning af klyngeudvikling i Assens Kommunes målestok inden for styrkepositionerne. Nogle af værktøjerne til at løfte denne opgave er udmøntning og gennemførelse af en aktiv markedsføringspolitik, etablering af nyskabende typer af erhvervsområder og gode rammebetingelser. Erhvervsstruktur De traditionelle erhvervsområder dominerer billedet i Assens Kommune. Der er flest beskæftigede indenfor henholdsvis bygge/bolig- og fødevareområdet. Fødevareområdet er sammen med metalindustri, møbler/beklædningsområdet, energi/miljøområdet og medico/sundhed de områder, hvor Assens Kommune er specialiseret på landsplan. Det betyder, at inden for disse områder har kommunen en forholdsmæssig større andel beskæftigede end på landsplan. Væksten i beskæftigelsen indenfor de forskellige erhverv viser dog, at trenden går mod et skift i kommunes erhvervsstruktur, idet antallet af beskæftigede indenfor møbler/beklædnings- og fødevareområdet har været faldende, hvorimod beskæftigelsen indenfor medico/sundhed, operationel service og metalindustri har været stærkt stigende. Assens Kommune er desuden kendetegnet ved at have mange små virksomheder. Næste 50% af arbejdspladserne i kommunen er i virksoheder med mindre end 20 ansatte. I perioden fra 2008 har der været en væsentlig tilbagegang i antallet af arbejdspladser. Seneste statistik viser en tilbagegang på 7,4% fra 2009 til Tilbagegangen er større I Assens Kommune end for Region Syddanmark under ét (6,2%), og væsentligt større end landsgennemsnittet (nedgang på 4,8%). Iværksætteri I Assens Kommune startes der relativt få nye virksomheder, men til gengæld er kvaliteten af de nystartede virksomheder relativt god, således at overlevelsesraten og jobvæksten blandt de nyetablerede virksomheder i kommunen har været bedre end landsgennemsnittet i den sidste halvdel af 00 erne. Fra 2009 og frem ligger udviklingen i etableringsraten på niveau med landsgennemsnittet, men er stadig højere end gennemsnittet for Region Syddanmark. Uddannelsesniveauets betydning for erhvervsudviklingen Uddannelsesniveauet i Assens Kommune er nogenlunde gennemsnitligt i forhold til landsgennemsnittet. Andelen af borgere i kommunen med en mellemlang eller lang videregående uddannelse er lidt lavere end gennemsnittet for hele Region Syddanmark, men til gengæld er væksten i andelen af højtuddannede borgere lidt bedre end gennemsnittet for regionen. Med hensyn til andelen af beskæftigede på de private arbejdspladser i kommunen, så er Assens Kommune derimod lidt under gennemsnittet i Region Syddanmark - både samlet set - og når man ser på andelen med lang uddannelse indenfor de fleste af områderne. Indenfor møbler/beklædningsområdet og metalindustrien er billedet dog omvendt. Man kan se det interessante billede, at på de to områder, hvor kommunen er mest specialiseret, er andelen af højtuddannede også højere end indenfor disse områder på landsplan. Side 19 af 202