ABA-foreningens etiske retningslinjer
|
|
- Oscar Klausen
- 6 år siden
- Visninger:
Transkript
1 ABA-foreningens etiske retningslinjer Indledning Hvad er idéen med dette dokument? Dette dokument er tænkt som et udgangspunkt for overvejelser omkring nogle af de spørgsmål, der erfaringsmæssigt er sandsynlighed for at støde på undervejs - enten gennem arbejdet omkring barnet, eller pga. af de fordomme om ABA man kan støde på. Tanken er, at man kan læse dokumentet igennem, dels så det får sat gang i nogle tanker, og dels så man kan huske at det er der, hvis man skulle støde på spørgsmål af etisk karakter., som man tænker at andre har stødt på før, og måske har haft interessante overvejelser omkring. Desuden er det tænkt som et dynamisk dokument, som opdateres løbende. Vi opfordrer derfor foreningens medlemmer og deres børn til at skrive til bestyrelsen (eller i foreningens forum), hvis der er kritik, forslag eller kommentarer. Dokumentet er således ikke tænkt som en facitliste med svar på alle spørgsmål - til dette er emnet alt for komplekst. Ej heller er det tænkt som et dokument, man læser igennem grundigt én gang, inden man evt. opstarter en ABA-baseret hjemmetræning eller lignende. Dokumentet er udarbejdet af forældre til børn/unge med autisme, og ser derfor primært ABA fra forældrenes og barnets perspektiv. Det er ikke nogen ABA-teknisk vejledning. Om ABA ABA er egentlig ikke én metode, men mere en samlebetegnelse for en række forskellige metoder og pædagogiske tilgange, der deler et fælles udgangspunkt; adfærdsanalysen. Dvs. studiet af hvordan menneskers adfærd formes og kan ændres i samspil med det omgivende miljø. Dette er også fokus, når ABA bruges i indsatsen for børn med autisme og lignende udviklingsforstyrrelser. Dette fokus på samspillet mellem individ og miljø betyder, at ABA naturligt tager udgangspunkt i det miljørelaterede handicapbegreb, som det er formuleret af FN: Betegnelsen handicap betyder tab eller begrænsning af mulighederne for at deltage i samfundslivet på lige fod med andre. Den beskriver relationen mellem et menneske med funktionsnedsættelse og dets omgivelser. 1 En ABA-indsats for et barn med autisme handler med andre ord ikke om at reparere noget, der er gået i stykker inde i barnet, men om at arbejde målrettet med at fremme vilkårene for barnets trivsel, læring og udvikling. 1
2 ABA har en positiv, optimistisk og pragmatisk tilgang til det enkelte individ med autisme. Målet er bedst mulig trivsel, størst mulig læring, størst mulig udvikling, størst mulig selvstændighed, og en så høj grad af inklusion og ligeværdig deltagelse i samfundslivet som muligt. Vejen til dette mål er altid individuel, og målet må selvfølgelig tilpasses efter den enkeltes forudsætninger. ABA dikterer ikke nogen bestemt form for opdragelse. Hvad der er værdifuldt, og hvad der er vigtigt for et barn at lære må i vidt omfang være op til forældre, lærere og pædagoger - og efterhånden barnet selv - at afgøre, under hensyntagen til kultur, lokale forhold og familiens livssituation. ABA tilbyder redskaber; det er op til forældrene og andre ansvarlige voksne at bruge dem. For så vidt er der ingen særlige, etiske regler for børn med autisme. De etiske spørgsmål og udfordringer i omgangen med børn der har autisme, er grundlæggende fuldstændig de samme som gælder for omgangen med alle andre børn. Men nogle af dem er sat særligt på spidsen, både på grund af autismen, og på grund af hvordan hjemmetræning o.l. med ABA fungerer. Det er dette, vi ønsker at udstikke nogle retningslinjer for i det følgende. Om etik for voksne med ansvar for et barn med autisme Der er et meget asymmetrisk forhold mellem et lille barn og en voksen, som har ansvar for barnet (det være sig en forælder, en pædagog, en støtte etc.). Det er den voksne, der ved mest - og det er den voksne, der bestemmer. Derfor har en voksen i den rolle et meget stort ansvar for at forvalte dette magtforhold på etisk vis. Dette gælder i særlig grad, hvis barnet har autisme, da barnet ofte har sværere ved at forstå, hvad der foregår og sværere ved at kommunikere sine ønsker og behov. Børn med autisme har typisk vanskeligere end andre børn ved at navigere i de mange, skrevne eller uskrevne sociale regler. Ofte har de også sværere ved at lære af andres eksempel, ved abstrakt tænkning og ved at tilegne sig ny viden og forståelse generelt. Dette gør barnet mere afhængig af, at den voksne guider det og hjælper det med at tilegne sig viden om verden og værktøjer til at begå sig i den. Disse to forhold - at barnet har behov for mere guidning fra en voksen, og at barnet har sværere ved at sige fra overfor den voksne - gør, at man bør være ekstra opmærksom på at finde den rette balance, hvor barnet får lært, hvad det har brug for at lære uden at blive presset unødvendigt så det går ud over barnets trivsel. Et eksempel: Det er for de fleste mennesker meget vigtigt at have nære sociale relationer. For at få dem skal man have et minimum af sociale kompetencer, som man helst skal begynde at tilegne sig som lille. Hvis et barn med autisme ikke viser interesse for social interaktion og ikke besidder de nødvendige forudsætninger for en sådan interaktion (sproget kunne eksempelvis være for dårligt, eller barnet svarer måske sjældent, når det bliver spurgt), virker det rimeligt at forsøge at forbedre forudsætningerne. Men hvis det viser sig meget vanskeligt eller hårdt for barnet at lære de forudsætninger, skal man så fortsat have det mål, eller sænke ambitionerne? Eller hvis barnet stadig ikke viser interesse, når forudsætningerne er i orden, skal man så stadig
3 presse på for at barnet udvikler interessen og f.eks. fortsætte med at invitere børn hjem på legeaftaler? Som voksen med ansvar for et barn med autisme vil man typisk ofte stå med den slags meget vanskelige afvejninger, og det er vigtigt at man holder sig for øje, at målet er barnets trivsel og udvikling - både på kort sigt og langt - og justerer kursen alt efter hvordan barnet udvikler sig og trives. Især fordi barnet kan have svært ved at give udtryk for egne ønsker og behov. Herunder følger nogle tommelfingerregler, der kan være en hjælp ift. at foretage ovennævnte afvejninger og kursjusteringer. 1. Målene for en ABA-indsats er at forbedre vilkårene for barnets trivsel, mestring og succes både i trænings- og oplærings-aktiviteter og i naturlige situationer. Indsatsen må altid defineres ud fra barnets trivsel, interesse og behov. Det er afgørende at det gøres i respekt for barnets egenart og selvstændighed. 2. ABA er ofte en kravstillende pædagogik. Men man må kun stille krav som barnet kan leve op til, eller hvor man er sikker på at den fornødne hjælp bliver givet, for at understøtte barnets respons. Her er det vigtigt at tage hensyn til barnets dagsform, og til at børn med autisme ofte har svært ved at generalisere færdigheder fra én sammenhæng til en anden. Ingen lærer noget af gentagne nederlag. En moderne ABA-indsats bygger på positiv forstærkning. Dette betyder at succeser (og ihærdige forsøg) forstærkes, men s ikke-succeser ikke forstærkes. En god tommelfingerregel kunne være, at barnet i en øvelse bør have en succes-rate på ca. 80% (nogle gange skal dette måles hen over nogle dage), og hvis ikke dette er tilfældet, så er opgaven forkert og bør justeres. Typisk er supervisor tilgængelig ifm. den slags spørgsmål også mellem supervisionsmøder. Både den voksne og især barnet skal trives med træningen, og det skal være sjovt at træne og lære! Indsatsen skal virke inden for en rimelig tidsramme - og gør den ikke det bør den enten afbrydes eller ændres. Hvis et non-verbalt barn f.eks. ikke udviser nogen fremskridt med hensyn til at udvikle talesprog, bør det overvejes om der i stedet skal satses på alternative kommunikationsformer. Det er vigtigt at være opmærksom på at alle børn har ret til at kommunikere med omverdenen, også mens man venter på at et talesprog skal udvikles. 3. Problemadfærd såsom aggressiv adfærd, selvskade osv repræsenterer særligt vanskelige udfordringer i arbejdet med børn, der har autisme. Det er adfærd, som kan have en stærkt negativ indflydelse på både barnet og dets omgivelser, og ønsket om at reducere den er ofte presserende. Det er væsentligt at analysere og forsøge at forstå adfærden. Her er indsamling af data et vigtigt redskab. Det man ønsker at undersøge er, hvad adfærden består af, hvad der er gået forud, hvad der sker bagefter, og hvad der opretholder adfærden? Man bør i første omgang fokusere på etablering af en alternativ adfærd, men hvis det ikke reducerer den uønskede adfærd, så rummer ABA en række forskellige værktøjer til at
4 analysere og reducere sådan adfærd. Vi vil her nævne extinction, fordi det bringer nogle etiske spørgsmål op, som netop er relevante ifm. dette dokuments ærinde. Extinction er en teknik hvor man fuldstændig ignorerer, f.eks. at barnet slår, hvis det vurderes at opmærksomheden/reaktionen forstærker adfærden. Men dette er også en meget krævende teknik, som kan være opslidende for både barnet og forældrene, og som kræver at man har analyseret adfærden og mener at extinction er det rette at prøve. Man bør altid overveje grundigt, om der er proportionalitet mellem problemadfærden og indsatsen. Hvis man beslutter sig for at sætte direkte ind over for problemadfærd, er det afgørende, at alle omkring barnet er helt klar over hvad der gøres og hvorfor, og er i stand til at løfte opgaven. Det er vigtigt, at der sættes en kort tidsramme og klare mål for indsatsen, og det er essentielt, at supervisor følger processen tæt, og at der er ekstra fokus på barnets trivsel, så længe indsatsen varer. Helt generelt er det vigtigt at være helt tryg ved at indsatsen er den rette. Hvis det ikke føles rigtigt, eller hvis barnet ikke reagerer hensigtsmæssigt, bør man hurtigt tage en snak med sin supervisor. Enten for at blive helt tryg ved, at det der gøres er det rette, eller for at få indsatsen rettet til. Familien og resten af teamet omkring barnet skal have en god mavefornemmelse omkring indsatsen. Om etik for supervisorer Ligesom der er et asymmetrisk forhold mellem en voksen og et barn med autisme, er der et asymmetrisk forhold mellem ABA-supervisorer og forældre - dog af en noget anden art. Forældre har myndigheden over barnet og ofte mulighed for at skifte supervisor, og på den måde ultimativt kontrol. Men forældrene står også ofte i en udfordrende situation, som de søger at håndtere ved hjælp af den store viden, indsigt og erfaring en supervisor kan byde ind med. Forældre kan derfor have en stor grad af afhængighed af supervisor og en meget stor grad af tillid til, hvad vedkommende siger og anbefaler. Det er overordentligt vigtigt at supervisor forvalter denne tillid forsvarligt. Dels ved at leve op til forældrenes forventning om, at supervisor har den fornødne viden, holder sig opdateret og ikke anbefaler ting som supervisor ikke har forudsætninger for; dels ved at sikre at forældrene ikke blot blindt følger supervisors anbefalinger, men forstår både hvordan og hvorfor, og har en god mavefornemmelse omkring indsatsen. Som nævnt i afsnittet med generelle overvejelser skal man konstant afveje balancen mellem en voksens guidning og barnets selvbestemmelse, og en sådan afvejning kan kun ske, hvis den voksne er fuldt klædt på til opgaven. Er træneren ikke det, må man enten justere opgaven eller opkvalificere træneren, så vedkommende er - og føler sig - den stillede opgave voksen.
5 Herunder følger nogle etiske retningslinjer og tommelfingerregler, som illustrerer det ansvar supervisor bør leve op til. Supervisor bør - inden samarbejdet med forældrene igangsættes - fortælle disse om sin holdning til nærværende retningslinjer (eller andre bud). 1. Supervisors primære opgave er at fremme barnets læring og positive udvikling ved at undervise, støtte og hjælpe forældre og trænere i dette arbejde. Supervisor bør her tilrettelægge sin vejledning med udgangspunkt i det enkelte barn, og det er vigtigt at der tages højde for barnets niveau og trænernes/forældrenes evner, grænser og trivsel. Supervisor bør tage medansvar, når barn og forældre møder særlige udfordringer ift. barnets udvikling eller trivsel, og hjælpe med at finde gode løsninger. Dette bør ske i et ligeværdigt samarbejde med forældrene, da det er essentielt at forældrene er helt enige i - og trygge ved - de tiltag, der afprøves. Supervisor bør sikre rammerne for et godt samarbejde ved at udvise høj faglighed og etisk bevidsthed, så barnet og forældrene ikke får anledning til at blive utrygge ift. supervisors faglige kompetencer, fulde fortrolighed, eller åbenhed over for forældrenes tanker, ønsker eller kendskab til deres barn. Supervisonsmøderne er centrale i samarbejdet og bør danne ramme for undervisning, udvikling og trivsel, samt give svar på de spørgsmål som de voksne, der arbejder med barnet, måtte have. Møderne kan samtidig danne ramme for førstehåndsobservation af barnet. Møderne kan til tider omhandle tunge spørgsmål og svær ny viden. Det er derfor vigtigt at både barnet, forældre og eventuelle hjælpetrænere går fra møderne med vished om hvad der forventes, konstruktive redskaber og med en en positiv indstilling og frisk energi. Hvis de ikke ser frem til næste supervisionsmøde med positive forventninger er der noget galt. Det er vigtigt at fælles ansvar er klart placerede - f.eks. for at lave og udsende dagsorden til supervisionsmøder og skrive referat, eller indkalde børnehave/skole til møder. Supervisor bør sikre at sådanne ansvar bliver klart placeret, og holde øje med om det fungerer hensigtsmæssigt. 2. Barnet har ret til den bedst mulige og mest effektive indsats, og supervisor har pligt til løbende at holde sig opdateret og oplyse/uddanne forældrene om de bedste videnskabelige metoder - og den nyeste udvikling indenfor autisme og ABA. Supervisor har ansvar for at sikre sig seniorsupervision og efteruddannelse i det omfang det er nødvendigt, samt kontinuerligt at have faglig sparring og udveksling med andre supervisorer. En supervisor bør desuden være bevidst om egne begrænsninger og oplyse om disse - og fra start lave en forventningsafstemning med forældrene i forhold til tidsmæssige ressourcer og faglig viden. Ingen ved alt om alt, og der kan være side-diagnoser, som ligger uden for supervisors kompetenceområder. Når usædvanlig kræsenhed f.eks. bliver til en spiseforstyrrelse vil det ligge uden for de fleste supervisorers kompetenceområde, og det vil derfor være tilrådeligt at opsøge eksperter om netop dette, snarere end at forsøge at håndtere problemet egenhændigt. Det er en god ide at bevare en professionel distance mellem supervisor og familie. Det er ellers let at udvikle et privat forhold pga. det tætte samarbejde, men det kan
6 besværliggøre det faglige arbejde med barnet, fordi der kan komme andre følelser i spil, som f.eks. kan forstyrre valget af den bedst mulige løsning for barnet. Supervisor bør have en plan for hvordan der kan findes gode løsninger ifm. ikke-planlagte afbrydelser af/pauser i samarbejdet f.eks. pga. sygdom, kursus, barsel eller forældreorlov. 3. Supervisor leverer en service til barnet og forældrene og har et primært ansvar overfor dem, og bør altid agere i deres interesse - uanset supervisors ansættelsesforhold. Dette bør kommunikeres tydeligt til barnet, forældrene og alle personer/institutioner/ myndigheder o.a. som har faglig relevans for opgaven. Opstår der konflikter med tredjepart (f.eks. børnehave, skole, fritidsklub, eller andre med relation til barnet) bør supervisor søge at løse disse sammen med forældrene i barnets og forældrenes bedste interesse. Supervisor bør varsle, hvis der opdages kritisable forhold som barnet og forældrene ikke selv er fuldt vidende om (f.eks. i skole eller institution), herunder når rammevilkår skaber fagligt og/eller etisk uforsvarlige tilstande. Hvis supervisor fra andre fagfolk, myndigheder o.l., får information som drejer sig om barnet, bør dette deles med forældrene og (såfremt det er relevant) barnet. 4. Supervisor bør udvise 100% fortrolighed ift. barnet og dets forældre. Supervisor bør på ingen måde dele informationer om barn og forældre med andre, uden forældrenes (og, hvor det er relevant; barnets) samtykke. Dette gælder også for informationer i semi-anonymiseret form, hvor barn/forældre kan genkendes af personer, der kender familien. Man skal her være opmærksom på, at ABA-miljøet i Danmark stadig er ret lille. Hvis supervisor deltager i møder om barnet uden deltagelse af forældrene, bør dette kun ske med udgangspunkt i ønsket om at hjælpe barnet og forældrene bedst muligt. Sådanne møder må kun ske efter samtykke fra forældrene (og barnet hvor det er relevant) og i tydelig kommunikation med forældrene og barnet. Supervisor har pligt til at oplyse til relevante myndigheder, hvis der observeres noget ulovligt ift. barnet. I et sådant tilfælde har supervisor også pligt til at informere forældrene (og barnet, hvor det er relevant) om, at indberetningen foretages, samt hvilke myndigheder der tages kontakt til. Supervisor bør løbende dokumentere/registrere sit arbejde med barnet og ved ophør af aftale mellem supervisor og barn/forældre skal supervisor overdrage disse dokumenter/registreringer/noter og andet med relevans for barnet/forældre til forældrene. (Hvis supervisor herudover har taget personlige noter, er disse undtaget). Supervisor må kun opbevare en kopi af sådant materiale efter aftale med forældrene, eller i det omfang det er et lovmæssigt krav. I begge tilfælde skal forældrene informeres skriftligt herom. Noter Kontrakt: Se ABA Forum. Ansættelse af ABA Supervisor: Se tjekliste på ABA Forum.
7 Faglig baggrund for ABA Supervisor: Der er ikke i Danmark i dag en anerkendt certificering af hvornår en person kan kalde sig ABA supervisor. I udarbejdelse af dette dokument er følgende kilder blevet inddraget: BACB: Behavior Analyst Certification Board. Utdanningsforbundet i Norge: Etiske retningslinjer for lærer. FNs konvention om barnets rettigheder. Unicefs Børnekonvention.
Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013.
Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Indhold Forord.... 3 Lovgrundlag... 3 Dagtilbudsloven... 3 Børn- og ungepolitikker... 3 Udviklingsplan.... 4 Pædagogiske principper
Læs mereBørnehavens værdigrundlag og metoder
Børnehavens værdigrundlag og metoder Det grundlæggende for os og basis i vores daglige pædagogiske arbejde, er at give børnene tryghed, omsorg og at være nærværende voksne. Vi prøver at skabe et trygt
Læs mereAntimobbestrategi for Lindebjergskolen
Antimobbestrategi for Lindebjergskolen Lindebjergskolen har som ambition at alle skal opleve tryg og fælles læring i deres hverdag. Trygge og tolerante fællesskaber er det bedste middel mod mobning, og
Læs mereSkolens årsplan for trivsel, sundhed og kriminalitetsforebyggelse
Skolens årsplan for trivsel, sundhed og kriminalitetsforebyggelse Ramme for skolernes arbejde med trivselsfremmende læringsprocesser Børn og Unge 2015 Fredericia Kommune Forord Kære ledere og pædagogisk
Læs mereDen Pædagogiske Læreplan i Hjørring Kommune
Den Pædagogiske Læreplan i Hjørring Kommune Forord: Dette materiale er sammen med Strategi for Pædagogisk Praksis grundlaget for det pædagogiske arbejde i Hjørring kommunes dagtilbud. Det omfatter formål,
Læs mereSådan afdækker du problemer i en gruppe
Sådan afdækker du problemer i en gruppe Det er ikke alltid let at se med det blotte øje, hvad der foregår i en elevgruppe. Hvis man kan fornemme, at der er problemer, uden at man er sikker på, hvad det
Læs mereVærdigrundlag for Galten / Låsby Dagtilbud Med Udgangspunkt i Skanderborg Kommunes værdier
Værdigrundlag for Galten / Låsby Dagtilbud Med Udgangspunkt i Skanderborg Kommunes værdier Værdi: I forhold til børnene: I forhold til forældrene: I forhold til kollegerne: Åbenhed Vi lytter til hvad børnene
Læs mereHolbæk Private Realskole
Holbæk Private Realskole På vores skole går trivsel og læring hånd i hånd. Det lykkes når skole, forældre og elever i fællesskab forstår, hvilken rolle de hver især spiller, og hvilke muligheder vi sammen
Læs mereHøringsmateriale. Den sammenhængende børne- og ungepolitik 2014
Høringsmateriale Den sammenhængende børne- og ungepolitik 2014 FORORD Fællesskabets børn morgendagens samfund Jeg er meget stolt af, at kunne præsentere Struer Kommunes sammenhængende børne- og ungepolitik,
Læs mereMYRETUENS VÆRDIGRUNDLAG
MYRETUENS VÆRDIGRUNDLAG Grundsynspunkter i pædagogikken: Vi fokuserer på ressourcer og styrker i mennesket, hvilket giver kompetence udvikling for barnet. Vi styrker det enkelte barns selvfølelse, og dermed
Læs mereVærdigrundlag. Respekt. Relationsskabelse. Ligeværdighed. Professionalitet. Frihed og ansvar Anerkendelse. Mangfoldighed og accept
Værdigrundlag Redigeret juni 2017 Relationsskabelse Positive rollemodeller Ligeværdighed Frihed og ansvar Anerkendelse Mangfoldighed og accept Positiv, humoristisk ånd Respekt Åbenhed og troværdighed Professionalitet
Læs mereSamarbejde Værdier for personalet i Dybbølsten Børnehave: Det er værdifuldt at vi samarbejder
amarbejde Værdier for personalet i ybbølsten ørnehave: et er værdifuldt at vi samarbejder viser gensidig respekt accepterer forskelligheder barnet får kendskab til forskellige væremåder og mennesker argumenterer
Læs mereAntimobbestrategi for Åmoseskolen Et godt værested er et godt lærested
Antimobbestrategi for Åmoseskolen Et godt værested er et godt lærested En fælles skolekultur med fælles grundlæggende værdier skal sikre, at eleven oplever: Formål: - At alle elever trives i skolens sociale
Læs mereBørnehuset Petra. Værdigrundlag. I Børnehuset Petra skal der være sjovt, meningsfuldt, lærerigt og udviklende for både børn og voksne
Børnehuset Petra Værdigrundlag I Børnehuset Petra skal der være sjovt, meningsfuldt, lærerigt og udviklende for både børn og voksne Værdigrundlag Dette værdigrundlag er kernen i vores samarbejde, pædagogikken
Læs mereAntimobbestrategi for Seden Skole. Gældende fra den Skoleåret 2017/18
Antimobbestrategi for Seden Skole Gældende fra den Skoleåret 2017/18 FORMÅL Hvad vil vi med vores antimobbestrategi på Seden Skole? Formålet med antimobbestrategien er at: alle børn er glade for at gå
Læs mereFor os i Nordre børnehave er alle børn noget særligt, og der bliver taget individuelle hensyn til alle børn.
For os i Nordre børnehave er alle børn noget særligt, og der bliver taget individuelle hensyn til alle børn. Vi møder børn med vanskeligheder, det kan være sproglige motoriske psykosociale eller andet.
Læs mereHurup Skoles. Retningslinjer for håndtering af kritik og klager
Hurup Skoles Retningslinjer for håndtering af kritik og klager Dato 12-03-2014 Den vigtige samtale Dialogen med forældre er en vigtig del af hverdagen. Udgangspunktet for denne dialog bør altid være respekt
Læs mereFag: Specialpædagogik Dato: Opgave: Specialpædagogik Marie Carlsson GVU Hold 58
Fag: Specialpædagogik Dato: 11-04-2011 Opgave: Specialpædagogik Marie Carlsson GVU Hold 58 Specialpædagogik Dette er notater som jeg har foretaget på det modul som hedder Specialpædagogik. Der skal tages
Læs mereTil forældre og borgere. Roskildemodellen. Tidlig og målrettet hjælp til børn med behov for særlig støtte og omsorg
Til forældre og borgere Roskildemodellen Tidlig og målrettet hjælp til børn med behov for særlig støtte og omsorg Indhold Forord Forord side 2 Roskildemodellen stiller skarpt på børn og unge side 3 At
Læs mereBørnehuset værdier er, Nærvær, Respekt, Ansvar, & tryghed. Hvis du vil læse mere om vores værdier, kan du læse dem alle på de forskellige faner.
1 I børnehuset ved Noret udspringer vores menneskesyn af den hermeneutiske tilgang, hvilket betyder at det enkelte individ, barn som voksen tillægges betydning og værdi. I tillæg til dette, er vores pædagogiske
Læs mereGældende fra den 1. august 2010 (tilrettet februar 2012) Hvad vil vi med vores trivselserklæring?
Trivselserklæring for Mariager Skole Gældende fra den 1. august 2010 (tilrettet februar 2012) FORMÅL Hvad vil vi med vores trivselserklæring? Med vores trivselserklæring ønsker vi at skabe god trivsel
Læs mereHurup Skoles Retningslinjer for håndtering af kritik og klager
Hurup Skoles Retningslinjer for håndtering af kritik og klager Den vigtige samtale Dialogen med forældre er en vigtig del af hverdagen. Udgangspunktet for denne dialog bør altid være respekt og ligeværdighed.
Læs mereMinRådgivningspartner
MinRådgivningspartner Individuel videobaseret supervision af sagsbehandleres samtaler med unge Hvad er MinRådgivningspartner? Min rådgivningspartner er et nyt redskab til direkte, videobaseret supervision
Læs mereI det følgende vil vi beskrive vores værdier samt hvordan de kommer til udtryk i praksis. Vi arbejder ud fra en tretrinsmodel.
Ulvskovs værdigrundlag Menneskesyn Vi opfatter den unge som værende en aktiv medspiller i sit eget liv. Den unge besidder en indre drivkraft til at ændre sit liv (i en positiv retning). Den unge er som
Læs mereVærdier i det pædagogiske arbejde
Værdier i det pædagogiske arbejde SFO s formål er at drive en skolefritidsordning under privatskolen Skanderborg Realskole. SFO er i sin virksomhed underlagt skolens formålsparagraf. SFO ønsker et konstruktivt
Læs mereAlle børn og unge har ret til et godt liv
NOTAT Dato: 28. maj 2013 Sags nr.: 330-2012-6687 Vedr.: Høringsoplæg til ny børne- og ungepolitik Alle børn og unge har ret til et godt liv Indledning Vi ønsker, at alle vores børn og unge i Slagelse Kommune
Læs mereLokal politik for samarbejde med pårørende i Bofællesskabet Langebjerg
Lokal politik for samarbejde med pårørende i Bofællesskabet Langebjerg 2 Indledning Lokal politik for samarbejde med pårørende i Bofællesskabet Langebjerg Denne politik er en lokal politik for samarbejde
Læs mereBørnehuset Petra. Værdigrundlag. I Børnehuset Petra skal der være sjovt, meningsfuldt og udviklende for både børn og voksne
Børnehuset Petra Værdigrundlag I Børnehuset Petra skal der være sjovt, meningsfuldt og udviklende for både børn og voksne Værdigrundlag Dette værdigrundlag er kernen i vores samarbejde, pædagogikken og
Læs mereWorkshop. Kodeks for god ledelse. Landsforeningens årsmøde 2015. Baggrund for kodeks for god ledelse. Hvorfor kodeks for god ledelse?
Workshop Kodeks for god ledelse Landsforeningens årsmøde 2015 Program den 31. maj 2015 Formål med workshop Baggrund for kodeks for god ledelse Hvorfor kodeks for god ledelse? Gennemgang af kodekset Øvelser
Læs mereDet gode børneliv og KLAR-pædagogikken maj Lupinvejens Børnehave
Det gode børneliv og KLAR-pædagogikken maj 2013 Lupinvejens Børnehave Vi skaber en sammenhængende pædagogik og organisation, der målrettet kan medvirke til at give barnet det gode barneliv samt rumme alle
Læs mereBUPL S PÆDAGOGISKE PROFIL
BUPL S PÆDAGOGISKE PROFIL BUPL ønsker at formulere en pædagogisk profi l som et fælles værdigrundlag for, hvad vi som organisation og som medlemmer af denne organisation ser det ønskeligt at satse på i
Læs mereVores mission og vision i. altid i bevægelse-
Vores mission og vision i altid i bevægelse- 1 MISSION OG VISION Missionen er Landsbyordningens overordnede opgave. Visionen er udtryk for den retning, som Landsbyordningen ønsker at udvikle sig hen imod.
Læs mereLangelinieskolens målsætning Missionen hvordan gør vi?
Langelinieskolens målsætning 2013-2018 Vision hvor vil vi gerne hen som skole? På Langelinieskolen skaber vi stærke og inkluderende læringsrum for vores elever. Ved afslutningen af 9. klasse har alle elever
Læs mereKodeks for god ledelse i folkekirken
Kodeks for god ledelse i folkekirken Indledning Menighedsrådene består ud over præsterne af almindelig folkekirkemedlemmer. Som valgt til menighedsrådet er de valgt til at varetage et fælles ansvar for
Læs mereBliv ekspert i at forstå børn
Bliv ekspert i at forstå børn Ulla Dyrløv og Charlotte Bjerregård fra Familiepsykologisk Praksis på Frederiksberg tilbyder et kursus til lærere og pædagoger, der ønsker at blive eksperter i at forstå børn
Læs mereDet pædagogiske arbejdsgrundlag for Strandskolens SFO.
Det pædagogiske arbejdsgrundlag for Strandskolens SFO. Arbejdsgrundlaget består af fem afsnit: Indledning, Leg og venskaber, Indflydelse, rammer og regler, Medarbejdernes betydning/rolle og Forældresamarbejde
Læs mereEn pædagogisk model er til en vis grad en planlægningsmetode for medarbejderne med afsæt i den opgave de er blevet stillet.
Faglig indholdsmæssig tilgang til borgerne. I det fagligt indholdsmæssige arbejde med borgerne i Autismecenter Syd benytter medarbejderne sig af en række pædagogiske modeller, tilgange og metoder. I det
Læs mereVedtaget i skolebestyrelsen marts 2015
BORUP SKOLES VÆRDIGRUNDLAG OG VISION Vedtaget i skolebestyrelsen marts 2015 FÆLLESSKABET ER I CENTRUM PÅ BORUP SKOLE For det enkelte barn og den enkelte voksne tillægges det stor værdi, at indgå i forpligtende
Læs mereFritidsklubbens. Pædagogiske værdier. Anerkendende fællesskab. Udfordrende udvikling. Positivt livssyn. April 2013
Fritidsklubbens Pædagogiske værdier Anerkendende fællesskab Udfordrende udvikling Positivt livssyn April 2013 Værdi: Anerkendende fællesskab Hvordan skal værdien komme til udtryk i Voksen - Voksen relationen
Læs mereUsserød Skoles værdiregelsæt
Usserød Skoles værdiregelsæt Skolens overordnede motto er Her har vi lyst til at lære og dette værdiregelsæt støtter op om dette ved at definere fem værdier samt uddybe hvad disse betyder i hverdagen.
Læs mereBørnehaven Sønderled Her skaber vi rammerne for et godt børneliv..
Det pædagogiske grundlag i Børnehaven Sønderled Udarbejdet Februar 2016 1 Det pædagogiske grundlag i Børnehaven Sønderled Børnehavelivet er en stor del af et barns liv. De tilbringer mange timer i hænderne
Læs mereArbejdet i SFOèrne i Hvidovre baserer sig på en inkluderende tankegang. Inklusion er tanken om at lukke ind at medregne.
Inklusion Arbejdet i SFOèrne i Hvidovre baserer sig på en inkluderende tankegang. Inklusion kan meget kort defineres som: Inklusion er tanken om at lukke ind at medregne. For SFOèrne i Hvidovre betyder
Læs mereMobbehandlingsplan for. Langebjergskolen
Mobbehandlingsplan for Langebjergskolen Indledning: På Langebjergskolen arbejder vi kontinuerligt på at skabe det bedst mulige undervisningsmiljø og det bedst mulige sociale miljø. Dette er efter vores
Læs mereGimsing dagtilbud 2013 Pædagogiske læreplaner Sociale kompetencer
Gimsing dagtilbud 2013 Pædagogiske læreplaner Social kompetence udvikles i fællesskaber og gennem relationer til, f.eks. i venskaber, grupper og kultur. I samspillet mellem relationer og social kompetence
Læs mereBording Børnehave. Bording Børnehave Pædagogisk læreplan Beliggenhed
Beliggenhed Bording Børnehave Bording Børnehave er beliggende på 3 forskellige matrikler i Bording by. Nemlig: Borgergade 25, Sportsvej 41 og Højgade 4. På Borgergade har vi ca. 55 børn fordelt på 3 forskellige
Læs mereSprogstrategi dagtilbud Januar 2017
Sprogstrategi dagtilbud Januar 2017 Indledning Børn er født til at lære. Gennem hele barndommen tilegner børn sig kompetencer, som gør, at de kan deltage i sociale fællesskaber og forstå sig selv og deres
Læs mereFørskolegruppens. Pædagogiske værdier. Anerkendende fællesskab. Udfordrende udvikling. Positivt livssyn. April 2013
Førskolegruppens Pædagogiske værdier Anerkendende fællesskab Udfordrende udvikling Positivt livssyn April 2013 Førskolegruppen Værdi: Anerkendende fællesskab Hvordan skal værdien komme til udtryk i Voksen
Læs mereBørne- og Ungdomsudvalget Norddjurs Kommune Grenaa
Børne- og Ungdomsudvalget Norddjurs Kommune Grenaa 22.04.14 Ansøgning til udviklingspuljen: Supervision i forbindelse med et nyt inklusionsprojekt. Vestre Skole ansøger om 75.000 kr. til at dække udgifter
Læs mereDagtilbudspolitik. for hele 0-6 års området i Hedensted Kommune
Dagtilbudspolitik for hele 0-6 års området i Hedensted Kommune Dagtilbudspolitikkens rammer Dagtilbudspolitikken vedrører 0-6 års området i Hedensted Kommune og skal fungere som en fælles ramme for den
Læs mereDagtilbudspolitik. for hele 0-6 års området i Hedensted Kommune
Dagtilbudspolitik for hele 0-6 års området i Hedensted Kommune Dagtilbudspolitikkens rammer Dagtilbudspolitikken vedrører 0-6 års området i Hedensted Kommune og skal fungere som en fælles ramme for den
Læs mereFORÆLDRE SOM SAMARBEJDSPARTNERE BALLERUP KOMMUNE
FORÆLDRE SOM SAMARBEJDSPARTNERE BALLERUP KOMMUNE 1 BALLERUP KOMMUNE FORÆLDRE SOM SAMARBEJDSPARTNERE INDHOLD Forældre som samarbejdspartnere 3 Faktabox historie 5 En fælles opgave for professionelle og
Læs mereStrategi for inklusion. i Hørsholm Kommunes. dagtilbud skoler - fritidsordninger
Strategi for inklusion i Hørsholm Kommunes dagtilbud skoler - fritidsordninger 2013-2018 Indledning Børn og unges læring og udvikling foregår i det sociale samspil med omgivelserne. Børn og unge er aktive,
Læs mereDen styrkede pædagogiske læreplan og digital dannelse i dagtilbud Læringsfestival Britta Carl
Den styrkede pædagogiske læreplan og digital dannelse i dagtilbud Læringsfestival 13.3. 2019 Britta Carl Hvad skal vi tale om? 1. Hvad er det nye i den styrkede pædagogiske læreplan? Introduktion til den
Læs mereGensidige fælles forventninger til skole, forældre og elever
LERBJERGSKOLEN Skolebestyrelsen Gensidige fælles forventninger til skole, forældre og elever Maj 2010 Indledning Skolebestyrelsens vision er, at Lerbjergskolen er attraktiv for lokalområdet, dvs. at Lerbjergskolen
Læs mereInklusion i Lejre Kommune. En vision om berigende fællesskaber
Inklusion i Lejre Kommune En vision om berigende fællesskaber Kære læser Hvad betyder fællesskab for dig? Du har sikkert haft oplevelser med flere forskellige fællesskaber, som har haft betydning i dit
Læs mereGuidelines for brugen af. sociale medier i Børn og Unge
Guidelines for brugen af sociale medier i Børn og Unge Guidelines for brugen af sociale medier i børn og unge 2 Sociale medier som Facebook og Twitter fylder stadig mere i danskernes hverdag. Antallet
Læs mereLæreplan Læreplanens lovmæssige baggrund
Læreplanens lovmæssige baggrund Dagtilbudslovens 8 8. Der skal i alle dagtilbud udarbejdes en skriftlig pædagogisk læreplan for børn i aldersgruppen 0-2 år og børn i aldersgruppen fra 3 år til barnets
Læs mereDet er et stort ansvar at være forælder, og vi lærer det, mens vi står midt i det. Alle gør det så godt de kan og langt de fleste gør det godt nok.
FORÆLDRE GUIDEN BARNETS TRIVSEL Som forældre spiller vi en afgørende rolle i forhold til vores børns trivsel. Gennem den måde vi opdrager og omgås vores børn på, er vi med til at forme og styrke børnenes
Læs mereDelpolitik for Dagtilbud i Vejle Kommune. Det er for børn. Trivsel og læring i de vigtigste år
Delpolitik for Dagtilbud i Vejle Kommune Det er for børn Trivsel og læring i de vigtigste år Forord Det er for børn trivsel og læring i de vigtigste år er Vejle Kommunes delpolitik for dagtilbudsområdet
Læs mereK V A L I T E T S P O L I T I K
POLITIK K V A L I T E T S P O L I T I K Vi arbejder med kvalitet i pleje og omsorg på flere niveauer. - Beboer perspektiv - Personaleudvikling og undervisning Louise Mariehjemmet arbejder med mennesket
Læs merePÆDAGOGISKE LÆREPLANER. 1. TEMA: Barnets alsidige personlige udvikling.
PÆDAGOGISKE LÆREPLANER 1. TEMA: Barnets alsidige personlige udvikling. Bandholm Børnehus 2011 Barnets alsidige personlige udvikling forudsætter en lydhør og medlevende omverden, som på én gang vil barnet
Læs mereProfessionel borgerkontakt - MBK A/S
Er du i kontakt med mennesker i og uden for organisationen? Vil du være bedre til at få dine budskaber igennem på en god og ordentlig måde? Blive hørt, forstået og respekteret? Kunne styre samtaler bedre?
Læs mereIndledning s.2. Problemformulering s.2. Analysen s.2. Anerkendelse s.3. Etiske dilemmaer s.3. Pædagogisk arbejdes metoder s.4. Konklusionen s.
1 års opgaven af Bettina Agerkvist 07c Indholdsfortegnelse. S.1 Indledning s.2 Problemformulering s.2 Analysen s.2 Anerkendelse s.3 Etiske dilemmaer s.3 Pædagogisk arbejdes metoder s.4 Konklusionen s.4
Læs mereMål- og indholdsbeskrivelse for Jels Skoles Fritidsordning
- og indholdsbeskrivelse for Jels Skoles Fritidsordning Revideret august 2016 Indledning Den pædagogiske virksomhed i Jels SFO er en bred vifte af situationer, hvor vi med afsæt i den anerkendende tænkning
Læs mereFra tabu til fagligt tema
Fra tabu til fagligt tema - Professionelle tilgang til seksualitet Anne Skov anneskov49@gmail.com 1 2 Professionel støtte relatere sig til livets forskellige aspekter Kropslige aspekter Følelsesmæssige
Læs mereVI STÅR SAMMEN OM TRIVSEL OG MOD MOBNING
VI STÅR SAMMEN OM TRIVSEL OG MOD MOBNING HVAD ER MOBNING? Mobning er systematiske udstødelseshandlinger, der typisk opstår i fællesskaber, der mangler sammenhold eller har en lav tolerance. Konsekvensen
Læs mereSelvevaluering. dine erfaringer med ledelse
Selvevaluering dine erfaringer med ledelse Velkommen Velkommen til din selvevaluering, som skal understøtte dine overvejelser omkring lederrollen. Selvevalueringen har to formål: Dels at give dig en introduktion
Læs merePrincipper for fremme af trivsel og forebygning af mobning (Antimobbestrategi)
Principper for fremme af trivsel og forebygning af mobning (Antimobbestrategi) Formålet er at udvikle trygge børnefællesskaber med plads til alle. Fællesskaberne bygger på værdier, der er forpligtende
Læs merePædagogisk læreplan. Rønde Børnehus. Moesbakken 2A Anemonevej 12 8410 Rønde 8410 Rønde
Pædagogisk læreplan Rønde Børnehus Moesbakken Vigen Moesbakken 2A Anemonevej 12 8410 Rønde 8410 Rønde Syddjurs kommunes værdier Åbenhed, Udvikling, Respekt, Kvalitet Rønde Børnehuses mål og værdigrundlag
Læs mereMål og indholdsbeskrivelse SFO Lærkereden Horne-Tistrup skolerne 2015
Mål og indholdsbeskrivelse SFO Lærkereden Horne-Tistrup skolerne 2015 Lærkereden er en del af Horne- Tistrup skolerne og tager udgangspunkt i skolernes grundstene, som er: læring, Fællesskab, sundhed og
Læs mereVision for læring og dannelse
13-32036 / April 2014 Børn og Unge Svendborg Kommune Indledning Udvalget for Børn og Unge har beskrevet deres vision for læring og dannelse i Svendborg Kommune. Visionen er en ledestjerne, som arbejdet
Læs mereFælles læreplaner for BVI-netværket
Fælles læreplaner for BVI-netværket Lærings tema Den alsidige personlige udvikling/sociale kompetencer Børn træder ind i livet med det formål at skulle danne sig selv, sit selv og sin identitet. Dette
Læs mereVærdigrundlag. Vi er ligeledes bevidste om, at vi ikke er de eneste rollemodeller og værdisættere - forældre har den væsentligste rolle.
Værdigrundlag I vores pædagogiske arbejde må fundamentet være et fælles værdigrundlag, et sæt af værdier som vi sammen har diskuteret, formuleret og derfor alle kan stå inde for. Det er værdier, som vi
Læs mereD.I.I. Grøften - Skovbørnehaven Grøftekanten - D.I.I. Anemonen - D.I.I. Skovkanten Dagplejen i Viby - LANDINSTITUTITONEN 2-KLØVEREN INDSATSOMRÅDER
1 2 Sprog 2-kløveren Status og Sammenhæng I forbindelse med kvalitetsrapporten og samtalen var en af de aftalte udviklingspunkter for dagtilbuddet Vestergård: Sprog: Øget fokus på sproget 0-3 års området.
Læs mereKaren Blixen skolens anti- mobbestrategi
Karen Blixen skolens anti- mobbestrategi Hvad er vores vision? Hvor skal værdiregelsættet lede os hen? Vi ønsker en skole hvor alle trives, og hvor alle er trygge ved at være. Vi tager ansvar for hinanden,
Læs mereDen gode overgang I Børkop
Samarbejdsaftale Forår 2019 Den gode overgang I Børkop Fra Lilholtgård, Borggården og Børnehuset Krystallen til Kunstskabet Samarbejdsaftalen har til formål at sikre en god overgang fra vores børnehaver
Læs merePædagogisk læreplan 0-2 år
Barnets alsidige personlige udvikling: Overordnet mål: Barnet skal vide sig set og anerkendt. Barnet oplever at møde nærværende voksne med engagement i dets læring, udvikling og liv. At barnet oplever
Læs mereMål og indholdsbeskrivelse for SFO er i Hillerød Kommune
Mål og indholdsbeskrivelse for SFO er i Hillerød Kommune Godkendt af byrådet juni 2011 Indhold Indledning mål- og indholdsbeskrivelsen indgår i sammenhæng med de øvrige politikker... 3 Værdier i SFO Fritid:
Læs mereGuldberg Skoles trivselsplan
Guldberg Skoles trivselsplan April 2018 Indsatser ved konflikter, drillerier og mobning Det kan være svært at skelne mellem konflikter, drillerier og mobning, men som udgangspunkt arbejder skolen ud fra
Læs mereBørne- og Ungepolitik
Ishøj Kommunes Børne- og Ungepolitik Ishøj Kommune 1 VISIONEN... 3 INDLEDNING... 4 ANERKENDELSE... 5 INKLUSION OG FÆLLESSKAB... 6 KREATIVITET... 7 DEMOKRATI OG MEDBESTEMMELSE... 8-9 SAMARBEJDE OG SYNERGI...
Læs mereKognitiv sagsformulering
116 Kognitiv sagsformulering Beskrevet med input fra pædagogmedhjælper Helene M. Poulsen og pædagog Nina Sørensen, Præstbro Børnehave, Morsø kommune BAGGRUND Kort om metoden Kognitiv sagsformulering kan
Læs mereCirkelsamtale og konfliktmægling - en udviklingsfremmende tilgang
Cirkelsamtale og konfliktmægling - en udviklingsfremmende tilgang Et kursus i forebyggelse og håndtering af uhensigtsmæssig adfærd og konflikter, samt udvikling af ikke-kognitive kompetencer i arbejdet
Læs mereByskovskolens ANTI-mobbestrategi
Vedtaget af skolebestyrelsen januar 2017 - Revideres juni 2018 Formål Formålet med anti-mobbestrategien er at sikre, at Byskovskolen er et trygt sted, hvor eleverne trives, deltager aktivt i undervisningen
Læs mereGrundlag. for arbejdet. Buddinge Skole
Grundlag for arbejdet på Buddinge Skole 1 I august 2004 iværksatte Buddinge Skoles daværende ledelse og bestyrelse et omfattende arbejde med en vision og et fælles grundlag for skolens virke. Man ønskede
Læs mere- inklusion i dagtilbud. Inklusion i Dagtilbud. Hedensted Kommune
Inklusion i Dagtilbud Hedensted Kommune Januar 2012 Denne pjece er en introduktion til, hvordan vi i Dagtilbud i Hedensted Kommune arbejder inkluderende. I Pjecen har vi fokus på 5 vigtige temaer. Hvert
Læs mereBØRNE- OG UNGEPOLITIK DRAGØR KOMMUNE
BØRNE- OG UNGEPOLITIK DRAGØR KOMMUNE 2016-2020 Indhold Børne- og Ungepolitikken en værdifuld platform... 2 Et respektfuldt børne- og ungesyn... 3 Kompetente børn og unge... 4 Forpligtende fællesskaber...
Læs mereBørn og unge er fundamentet for fremtiden!
SAMMEN om GODE KÅR Børne- Ungepolitik Nyborg Kommune 2015-2018 Børn og unge er fundamentet for fremtiden! Børn og unge skal vokse op under gode kår, der giver dem mulighed for at udvikle og udfolde sig
Læs mereBilag 2. Interviewer: Hvilke etiske overvejelser gør I jer, inden I påbegynder livshistoriearbejdet?
Bilag 2 Interviewer: Hvilke etiske overvejelser gør I jer, inden I påbegynder livshistoriearbejdet? Christina Mortensen: Der er rigtig mange måder at arbejde med livshistorie på, for vi har jo den del
Læs mereMennesket i centrum! Cand.pæd. og eksam. eksistentiel psykoterapeut (PI) Konsulentbistand Foredrag Supervision - Terapi
Mennesket i centrum! Konsulentbistand Foredrag Supervision - Terapi Konsulentbistand i komplicerede sager Foredrag og kurser for forskellige grupper Supervision Konfliktmægling Rådgivning og terapi for
Læs mereBørnepanel Styrket Indsats november 2016
Børnepanel Styrket Indsats november 2016 Indhold Introduktion og læsevejledning... 1 Samarbejde mellem skole og døgntilbud... 2 Inklusion i fællesskaber udenfor systemet... 2 Relationsarbejdet mellem barn
Læs merePædagogisk vejledning til institutioner
Pædagogisk vejledning til institutioner Sikkerhedstemaerne: Brand, Skov, Vand, Vinter, Sol, Regnvejr og Trafik 1 Indholdsfortegnelse Introduktion... 3 Forberedelser op til Sikkerhedsugen... 3 Formål...
Læs mereArtikel. Eksplorativ dialog og kommunikation. Skrevet af Ulla Kofoed, lektor, UCC Dato:
Artikel Eksplorativ dialog og kommunikation Skrevet af Ulla Kofoed, lektor, UCC Dato: 11.05.2017 Det har så stor betydning for forældresamarbejdet, hvordan samtaler mellem lærere, pædagoger, dagplejere
Læs mereGrundlov FOR. Vanløse Skole
Grundlov FOR Vanløse Skole 2 Hvorfor en Grundlov? - Grundloven er Vanløse Skoles DNA. Det er den man kan se, høre og mærke når man er en del af Vanløse Skole - hvad enten det er som elev, forældre eller
Læs mereINKLUSIONSSTRATEGI FOR SKADS SKOLE
INKLUSIONSSTRATEGI FOR SKADS SKOLE INKLUSIONSSTRATEGI for SKADS SKOLE Esbjerg Kommune har vedtaget vision for den inkluderende skole. Inklusion betyder, at alle elever som udgangspunkt modtager et kvalificeret
Læs mereUDKAST TIL BØRNE- OG UNGEPOLITIK
VISIONEN 2 INDLEDNING 2 FÆLLESSKAB 4 ANERKENDELSE 5 KREATIVITET 6 DEMOKRATI OG MEDBESTEMMELSE 7 SAMARBEJDE OG SYNERGI 9 1 Visionen At børn og unge sejrer i eget liv At børn og unge får muligheder for og
Læs mereMOBNING ET FÆLLES ANSVAR
MOBNING ET FÆLLES ANSVAR AT DRILLE FOR SJOV AT DRILLE FOR ALVOR I Galaksen arbejder vi med at forebygge mobning. Mobning har store konsekvenser både for de børn, der bliver mobbet og de børn, der befinder
Læs mereStrategi for sprog og skriftsprog på 0-16 års området
vl Strategi for sprog og skriftsprog på 0-16 års området 1 Forord Strategi for sprog- og skriftsprog på 0-16 års området tager udgangspunkt i Fredensborg Kommunes Børne- og Ungepolitik og indeholder fire
Læs mereSpecialbørnehaven PLATANHAVEN Specialpædagogisk tilbud for BØRN og deres FORÆLDRE
Specialbørnehaven PLATANHAVEN Specialpædagogisk tilbud for BØRN og deres FORÆLDRE På Platanhaven bygger vi med klodser, hopper, leger med dukker, kigger i bøger, spiller på computer, taler sammen og løber
Læs mereBørne- og familiepolitikken
Børne- og familiepolitikken 2019-2022 Indledning Børne- og familiepolitikken 2019-2022 er Ringkøbing-Skjern Kommunes politik for 0-18 årsområdet. Børne- og familiepolitikken henvender sig til børn, unge,
Læs mereSkanderborg Aktivitetscenters værdi-, metode og arbejdsgrundlag og vores organisationsplan samt en beskrivelse af de enkelte aktivitetsgrupper.
Butikken Adelgade 116 8660 Skanderborg Tlf. 23 45 75 22 Skanderborg Aktivitetscenters værdi-, metode og arbejdsgrundlag og vores organisationsplan samt en beskrivelse af de enkelte aktivitetsgrupper. Daglig
Læs mere