Velkommen til kandidatstudiet i Pædagogisk Sociologi 2014

Transkript

1 Velkommen til kandidatstudiet i Pædagogisk Sociologi 2014

2 Med denne folder vil vi ønske dig og dine medstuderende velkommen til kandidatstudiet i Pædagogisk Sociologi, Du er en af de 100 studerende, der er blevet optaget på Aarhus Universitet, Campus København eller en af de 80 studerende, der er blevet optaget på Aarhus Universitet, Campus Århus. I denne folder har vi samlet de vigtigste informationer, som du får brug for som ny studerende. Der kommer selvfølgelig en del flere informationer undervejs i studiet også, men her er lidt at starte på. Vi håber, du får glæde af folderen og ser frem til at møde dig og dine medstuderende på studiet. Velkommen til! På Uddannelsesfagudvalgets (UFU) vegne Marianne Høyen, uddannelsesleder Bettina Høgenhav, sekretær - mail: bh@dpu.dk

3 Indhold Hvad er Pædagogisk Sociologi? 4 Hvem er underviserne? 5 Udfordringer i starten 6 Praktiske spørgsmål 7 Skal man købe bøger? 9 Kompendier 9 Hvilke bøger skal man vælge at købe? 10 Brug hinanden! 11 Studiestart og studiegrupper 12 Hvad vil det sige at være studerende? 14 Århus og København 16 IUP og Aarhus Universitet 18 At studere 20 Obligatoriske fag, valgfag - og øvrige tilbud 22 Fremmedsprog 23 Forberedelse til undervisningen 26 Pensum, petitum og litteratur 29 Muligheder for at komme til udlandet 30 Behøver du hjælp? 31 Studievejledningen 31 Rådgivnings- og støtteenheden(rse) 32 Alumneforeningen 34

4 Hvad er Pædagogisk Sociologi? Pædagogisk Sociologi handler om, hvordan mennesker gennem deres opvækst på forskellig vis socialiseres til at blive medlemmer af fællesskaber og til at indgå i samfundets forskellige funktioner. Pædagogisk Sociologi handler om alt det, der påvirker pædagogik og uddannelse i et samfund: Den globale økonomiske udvikling; uddannelsespolitiske prioriteringer og styringsformer; betydningen af social arv; internationale undersøgelsers betydning for uddannelsernes udformning og indhold. Og Pædagogisk Sociologi handler om, hvordan pædagogik og uddannelse virker tilbage på den enkeltes og samfundets udvikling og er med til at bestemme individers og sociale gruppers fremtidige rolle i samfundet arbejdsmæssigt, politisk og i det civile samfund. Kandidatuddannelsen i Pædagogisk Sociologi har til formål på basis af en adgangsgivende uddannelse at etablere og udvikle den studerendes pædagogisk-sociologiske viden, færdigheder og kompetencer inden for de pædagogisk-sociologiske fagområder og derigennem kvalificere til at udføre uddannelses-, udviklings-, ledelses- og konsulentopgaver i såvel den offentlige som den private sektor og til, gennem den opnåede forståelse af forskningsarbejde og forskningsetik, at indgå i forskningssammenhænge inden for pædagogisk-sociologiske arbejdsområder såvel selvstændigt som i samarbejde med andre. Uddannelsen hviler på forskning, videnskabelig teori og metode i relation til områder som: klassiske og moderne pædagogisk-sociologiske paradigmer og teorier; hverdagslivets og livsaldrenes pædagogiske sociologi; komparativ uddannelsessociologi, det socialpolitiske felt, uddannelsespolitik, pædagogik og kompetenceudvikling; uddannelseshistorie; organisationers og professionsområders pædagogiske sociologi, herunder udviklings- og ledelsesteori samt pædagogisk-sociologiske forskningsmetoder og videnskabsteori. 4

5 Hvem er underviserne? Underviserne på studiet er for flertallets vedkommende ansat som forskere på AU, Institut for Uddannelse og Pædagogik (DPU). Man kan også møde andre undervisere, som er ansat som deltidsundervisere eller i ganske få tilfælde ældre studerende. Som ansat forsker har man som udgangspunkt undervisningsforpligtigelser svarende til 60% af den samlede arbejdstid. En forsker kan dog i et vist omfang være optaget af udefra finansierede arbejdsopgaver, fx undersøgelser af et spørgsmål, et ministerium gerne vil have belyst nærmere. Dette nedsætter mængden af tid, forskeren bruger på undervisning. Forskerne har uddannelsesmæssigt forskellige baggrunde, fx cand.mag., mag.art., cand.pæd. og cand.scient.pol. Alle forsker i pædagogisk-sociologiske problemstillinger, men hvilke dette præcist drejer sig om, er meget forskelligt. Man kan se den enkelte forskers særlige forskningsområder ved at tage et kig på forskerens hjemmeside: Den finder du på au.dk > Om AU > Søg ansatte - her indtaster du så navnet på den forsker, du søger. Underviserne på Pædagogisk Sociologi på 1. semester af uddannelsen i efteråret 2014 er: Pædagogisk sociologisk teori (PST) København: Jonas Lieberkind - modulansvarlig; Søren Nagbøl, Dirk Michel-Schertges, Jens Erik Kristensen, Jens Rasmussen og Christian Sandbjerg Hansen Studium Generale: Marianne Høyen Århus: Jørn Bjerre (Årh) - modulansvarlig; Kristian Kindtler, Hans Dorf, Jens Rasmussen, Jonas Lieberkind, Christian C. Kjeldsen og Søren Nagbøl Studium Generale: Kristian Kindtler Forskningsmetode og forskningsdesign (FF) København: Anne Larson - modulansvarlig; Jørn Bjerre, Kari Dahl, Sebastian Mohr, Marianne Høyen Århus: Christian C. Kjeldsen - modulansvarlig; David Reimer Introduktion til videnskabsteori (åbent arrangement) København og Århus: Kasper Porsgaard Nielsen Derudover er ca. 20 andre undervisere involveret i uddannelsen. 5

6 Udfordringer i starten Det er meget forskelligt, hvordan de nye studerende på kandidatstudiet i Pædagogisk Sociologi oplever studiestarten. Mange af de studerende, der har en professionsbachelor, vil kunne genkende flere af de problemstillinger, man beskæftiger sig med som studerende på pædagogisk sociologi, fra deres tidligere studie. Som studerende på en professionsbachelor har man over længere tid vænnet sig til at arbejde med teoretisk stof på en bestemt måde og i en bestemt sammenhæng. Som studerende på pædagogisk sociologi vil mange opleve at blive præsenteret for et nyt og anderledes perspektiv på ens tidligere praksisfelt, der kan udfordre ens egen forståelse. Det kan være en omstillingsproces at gå fra en mere praktisk-professionsorienteret til en videnskabelig tænkning, hvor det i højere grad er teoriens egen autoritet, end det er den umiddelbare anvendelsesmulighed, der vækker interesse og engagement. For de studerende, der ikke kommer direkte fra deres bachelorstudie, kan det være en stor omvæltning at vænne sig til at være studerende igen. Mange går fra en travl arbejdsdag med kolleger og kendte arbejdsgange til en arbejdsdag, hvor det at læse (alene) fylder en stor del af ens dag, og hvor det i høj grad er op til en selv at strukturere ens arbejdsdag. For bachelorer fra universiteterne kan der også opstå udfordringer i forbindelse med at starte på kandidatstudiet. Ens bacheloruddannelse kan betragtes som ens akademiske grunduddannelse, hvor man tilegner sig et vist overblik over et fag, og de videre studier på kandidatniveau former sig normalt i et fagstudium, hvor man fordyber og specialiserer sig i de områder, man finder interessante. Mange vil opleve, at deres faglige overblik ikke længere er tilstrækkeligt i forhold til at danne sig et overblik over kompleksiteten af de pædagogiske fænomener, der påkalder sig nuanceret sociologisk tænkning. De studerende på pædagogisk sociologi kommer med forskellige uddannelsesmæssige baggrunde, og nogle har også flere års erhvervserfaring, inden de påbegynder deres kandidatstudie. Forskellen i studiebaggrund og erhvervserfaring kan bidrage med mange forskellige perspektiver på pædagogisk sociologiske problemstillinger, og mange studerende er glade for at 6

7 være i studiegruppe med studerende med en anden baggrund og erfaring end deres egen. Nogle kan dog også opleve det som en udfordring, at ikke alle har universitetet som deres primære omdrejningspunkt, og ikke har al tid til rådighed for studierne. Praktiske spørgsmål Når man starter på et nyt studium, er der gerne en del spørgsmål, der melder sig. Herunder har vi samlet en række typiske spørgsmål - og svar - som vi møder specielt fra studerende på 1. semester. Hvad kan jeg læse inden studiestart? Hvis jeg nu gerne vil forberede mig lidt, læse noget inden jeg starter på selve studiet, er der så noget, I kan anbefale? Det er på flere måder et kompliceret spørgsmål at besvare, men vores bedste bud er, hvis du læser eller genlæser noget af litteraturen fra et sociologisk eller pædagogisk bachelorstudium. Således at dit grundlag for at læse videre bliver så solidt som muligt. Vi har videregivet spørgsmålet til nogen af de studerende, som påbegyndte studiet i Pædagogisk Sociologi i 2012 og Vi spurgte: Hvis du i dag skulle råde nye studerende til, hvad de evt. kan læse før studiet - hvad ville du så svare? På næste side kan du læse deres svar 7

8 Kristian anbefaler Klassisk og moderne samfundsteori redigeret af Heine Andersen og Lars Bo Kaspersen. Bogen kaldes i almindelig omgangstone marmorbogen. Kristian forklarer: Jeg synes, det er en rigtig god bog, der giver en letlæselig introduktion til de klassiske og moderne sociologer. Jeg vil dog ikke bruge den som reference i opgaver, men den giver en god introduktion, når man skal stifte bekendtskab med en ny sociolog. Endvidere kan den skabe et overblik til at gå ind i de mere teoretiske tekster. Kira peger på bogen Videnskabsteori statskundskab, sociologi og forvaltning redigeret af Michael Hviid Jacobsen, Kasper Lippert-Rasmussen & Peter Nedergaard. Bogen er forholdsvis tung, men er let at slå op i, da den har en klar struktur og kapiteloversigt. Desuden har jeg benyttet bogen forholdsvis meget i mine opgaver Camilla fandt bogen Konkurrencestaten af Ove K. Pedersen, god at have læst inden hun begyndte på studiet - der bliver tit refereret til bogen i forelæsningerne, da konkurrencestaten er det nye diskussionsemne på gangene. Jeg har ligeledes oplevet, at mine medstuderende, som ikke kendte til bogen inden studiet, undervejs har anskaffet den for at orienteret sig i den. Anne anbefaler bibliotekets litteratursøgningskursus, da der på studiet stilles større krav til selvstændig litteratursøgning, end hun har været vant til tidligere. På kurset fik hun en god introduktion til at søge i forskellige databaser, tips og tricks til litteratursøgning generelt og en kort introduktion til forskellige referenceværktøjer, hvor man kan gemme henvisninger til den litteratur, man bruger gennem studiet, så man ikke hele tiden skal starte forfra i sin litteratursøgning.

9 Skal man købe bøger? Skal du købe bøger til dit studium ja, ubetinget. Bogkøb kan være en stor post i økonomien, og en udgift på mellem kr og kr pr. semester er ikke usædvanligt. Man kommer ikke uden om at anskaffe sig de tekster, der skal læses, enten i form af kompendier eller bøger. Der er heldigvis mange måder at spare på, og anlægger man en fornuftig indkøbsstrategi, kommer det ikke til at se så slemt ud. Ofte kan man finde de bøger, man skal bruge, brugt. Prøv fx antikvariat.net eller pensum.dk. Også Facebook er en god mulighed for at finde brugte bøger. Litteratur til studiet kommer i flere forskellige udgaver: Bøger, artikler, kompendier og i enkelte tilfælde også web-sites. Bøger kan som artikler være i fysisk eller i elektronisk form. Kompendier Til langt de fleste moduler i et studium findes der kompendier, dvs. optryk af eksisterende tekster, som er samlet af underviseren, og som man som studerende forventes at købe. Et kompendium koster selvfølgelig afhængig af tykkelse mellem 200 og 400 kr. Kompendierne laves både som service til de studerende, men også for at man som underviser så føler sig sikker på, at de studerende har forberedt sig til undervisningen. Det gode ved kompendier er, at du slipper efter selv at skulle skaffe teksterne. Det er nu ikke udelukkende en fordel, for du bliver så heller ikke fortrolig med, hvordan man skaffer sig de tekster, man vil læse. Det gode ved kompendierne er også, at så har du teksterne samlet. Det dårlige er, at mange så snart modulet er overstået glemmer de enkelte tekster i kompendierne og aldrig ser på dem igen. Det gode ved kompendier er, at de rummer præcist det vigtige, udvalgt af en underviser ud fra et bestemt, fagligt perspektiv. Dermed undgår man ikke 9

10 en masse, man måske ikke får brug for. Det dårlige er, at man får teksterne ude af deres sammenhæng, hvilket kan resultere i, at man ikke i samme grad forstår meningen med teksten, man læser. Hvilke bøger skal man vælge at købe? Men tilbage til spørgsmålet om man skal købe bøger. Man bør under alle omstændigheder skaffe sig nogle bøger, men hvilke, hvorfor og hvorfra får man fat i dem? De fleste moduler anbefaler 2-4 grundbøger. Disse bør man i hvert fald overveje at skaffe, enten ved at købe dem eller låne på biblioteket. Ulempen ved biblioteket er, at man ikke kan notere i sine bøger, og at man skal aflevere bøgerne igen.til gengæld er de gratis. Derudover er det fornuftigt at skaffe sig bøger i relation til de emner eller teoriområder, man særligt arbejder med, fx i forbindelse med eksamen. Eller hvis man bliver interesseret i et særligt forskningsområde, så køb bøgerne relateret til det. En bog er nemlig mere end den konkrete tekst. Der er fx et forord, hvor teksten bliver introduceret. Der er ofte også et register, som kan hjælpe en med at slå op forskellige steder i bogen. Der er ikke mindst reference til den litteratur, forfatteren selv har brugt, og de samme referencer kan meget vel være interessante for dig, hvis du vil studere noget tilsvarende på egen hånd. Og endelig er der selvfølgelig en tekstlig helhed, som udelades, når man blot plukker en bid af teksten ud til kompendietryk. Derfor er det at købe bøger mere end bare at anskaffe sig en konkret tekst. Bøger kan heldigvis i mange tilfælde skaffes brugt, hvilket jo er billigere end til nyprisen - se fx pensum.dk eller i Den blå Avis - dba.dk Der eksisterer også rigtig mange gode opslagsbøger, som kan nås elektronisk gennem dit bibliotek. Det vil sige, at du måske ikke behøver investere i generelle opslagsbøger inden for de gængse områder. 10

11 Brug hinanden! De studerende på IUP kommer mange steder fra, og tilsammen har I mange ressourcer. Det, man kommer til at lære de næste 2 år på AU, behøver ikke kun tage udgangspunkt i undervisningen - studerende kan også have glæde af hinanden. Mangler man en bestemt bog, og den er lånt ud - spørg i holdets Facebook gruppe. Er man i tvivl om valgfag, specialevalg, praktikmulighed - spørg Alumneforeningen. Er man usikker over for tal, regneark og statistik - der er sikkert en anden studerende, som kan forklare det. Fik man ikke lige fat på det med kommaer i løbet af skoletiden - spørg en medstuderende (der er normalt adskillige dansklærere blandt de studerende). 11

12 Studiestart og studiegrupper Vi lægger på Pædagogisk Sociologi stor vægt på, at de studerende deltager i studiegrupper! I ugen med studiestart (uge 35 - tirsdag den og onsdag den i Aarhus, og torsdag den samt fredag den i København) vil der blive dannet studiegrupper på årgangen. Grundlaget for at danne grupperne er primært praktisk, dvs i forhold til hvad den enkelte studerende ønsker - fx hvornår kan man mødes, hvor ofte ønsker man at mødes, kun fagligt eller både fagligt og socialt etc. I forbindelse med studiestarten vil I møde et antal mere erfarne studerende. I løbet af studiestarten vil I også blive hjulpet igennem gruppedannelsesprocessen af en cheftutor (Camilla Geisler Hansen i København og Stine Ravn i Århus), og I vil møde nuværende studerende, som vil fortælle, hvordan de selv arbejder i deres respektive studiegrupper. Fotograf: Lise Balsby, AU Kommunikation Senere på efteråret vil der komme et tilbud om yderligere studiegruppestøtte. Vi har erfaring for, at efter den første start melder der sig forskellige spørgsmål i relation til gruppearbejdet, fx hvordan man sikrer, at diskussionen bliver af faglig og indholdsmæssig værdi, og ikke bare hygge? Hvordan man afstemmer forventninger i gruppen? Hvordan man lærer at holde et formelt møde med dagsorden og referat? Eller hvordan man arbejder med extra-curriculære aktiviteter, fx beder biblioteket om et kursus i referencestyringsprogrammer, arbejder med eksamensangst, eller hvordan man finder interessante foredrag/seminarer på eget og andre universiteter. Camilla G. Hansen - cheftutor i København Stine Ravn - cheftutor i Århus Umiddelbart før starten på 2. semester vil der, hvis der er behov for det, være endnu et tilbud om studiegruppestøtte. Nogle grupper fungerer måske ikke, og man ønsker måske at formere nye grupper. Eller andre spørgsmål kan melde sig. Der er flere årsager til, at vi lægger vægt på, at studerende deltager i studie- 12

13 grupper. -Det - er vigtigt at kunne diskutere tekster og emner fra forelæsningen. -Når - man skriver opgaver, må man diskutere sin tekst med andre. Ingen forskere arbejder i dag alene. - -Holdene på Pædagogisk Sociologi er store, og det kan være svært at få kontakt til underviserne. 13

14 Hvad vil det sige at være studerende? At være studerende - er det ikke bare at læse på et universitet? En studerende er selvfølgelig en, der læser på universitetet, men ikke kun. At være studerende handler også om en bestemt måde at læse på - at studere - som også indbefatter en særlig attitude over for det at studere. I de senere år er det blevet almindeligt, at universiteter kalder universitetet en skole, at man går til timer, at man måske har lektier for, og dem, der vejleder, er lærere. Hvad skulle der være galt med det? På den ene side betyder brugen af disse betegnelser, at man tænker universitetet som en slags videregående skole, og man tænker sin uddannelse som en skoletid. På universitetet forventer vi, at man som studerende studerer. Hvad vil det så sige? Det vil sige, at man af egen kraft går i dybden med emner/ områder, man finder interessante, at man selv finder læsestof, at man selv - fx med andre studerende - går kritisk, dvs. nysgerrigt til værks over for emner, man finder interessante. Det er ikke tilstrækkeligt at komme til undervisningen og så blot høre på, hvad underviseren har at sige. Det er ikke tilstrækkeligt at basere sin viden på de slides, flertallet af undervisere stiller til rådighed som støtte for forelæsningen. Det er heller ikke tilstrækkeligt at læse hurtige indføringer i et bestemt teoriområde fremfor de længere og tungere tekster, der ellers er til rådighed - slet ikke hvis det er et teoriområde, man ønsker at kunne beherske på et vist niveau. Det betyder også, at man prioriterer: Kan man ikke nå at forberede sig fuldt til alle undervisningsgange, så vælger man at læse det, man mener er vigtigst. Der er således intet i vejen med, at man i sin studiegruppe deler arbejdet, sådan at nogle læser i dybden og refererer teksterne til de andre den ene 14

15 uge, hvorefter man bytter roller i den følgende uge. Både i studiestarten og i forbindelse med Studium Generale vil vi gå yderligere i dybden med disse ting og komme med forslag til, hvordan man griber det at studere an. Deltag i instituttets foredragsrækker og øvrige arrangementer Som det fremgår af studiekataloget og ved opslag, arrangerer fagmiljøet bag uddannelsen jævnligt foredrag og seminarer, der er åbne for alle. Disse arrangementer bliver også annonceret på Blackboard og på instituttets hjemmeside. Foruden foredragsholderen vil nogle af instituttets øvrige forskere ofte være til stede, og der er derfor som regel en livlig debat. Foruden det faglige input og muligheden for at lufte sine egne synspunkter er der således her også mulighed for at lære både medstuderende og andre lærere, evt. fremtidige vejledere, nærmere at kende. Hold øje med hvad der i øvrigt sker Fotograf: Lise Balsby, AU Kommunikation Både Århus og København er universitetsbyer! Der sker en masse ting, der er relevante for kandidatstuderende i Pædagogisk Sociologi. Hold øje med det, informer dine medstuderende om, hvad der er af arrangementer, og bliv klogere! 15

16 Århus og København Studiet i Pædagogisk Sociologi udbydes både i København og i Århus. Der er teknisk set tale om to forskellige optagelsesområder, dvs. de studerende har i forbindelse med ansøgning om optagelse tilkendegivet, om de ønskede at læse i København eller i Århus. De to steder har samme studieordning, dvs undervisningen, som udbydes de to steder, er helt overvejende den samme. Underviserne kan skifte - visse undervisere arbejder primært i København, andre primært i Århus - men de fleste underviser og vejleder begge steder, dvs. rejser mellem de to byer. Som udgangspunkt stræber vi efter, at samme valgfri moduler (3. semester) udbydes på begge campus. Men der kan i praksis være for få tilmeldinger det ene sted. I de tilfælde oprettes streaming af undervisningen fra det ene sted til det andet, dvs. studerende kan følge undervisningen på video.vejledning til at skrive opgave gives dog altid lokalt. Der er ikke noget i vejen for, hvis du som studerende enkelte gange ønsker at følge undervisningen på den anden campus. Det skal du bare gøre. Men du skal gå til eksamen det sted, hvor du er indskrevet. Indflydelse som studerende foto: Lars Kruse, AU Kommunikation Studienævnet er det institutorgan, der sammen med studielederen og studieadministrationen bestyrer alt, hvad der angår undervisning og eksamen på dit fag. Studienævnet skal sikre tilrettelæggelse, gennemførelse og udvikling af uddannelse og undervisning. Det indebærer blandt andet at følge op på undervisningsevalueringer, udarbejde forslag til studieordninger og at behandle ansøgninger om merit og dispensationer. Du skal bl.a. have fat i dit studienævn, hvis du ønsker at søge om dispensation, merit, forhåndsgodkendelse eller undtagelser fra din studieordning. Under studienævnet er der en række uddannelsesfagudvalg (UFU). Således også et UFU for Pædagogisk Sociologi. Uddannelsesfagudvalgene repræsenterer de forskellige uddannelser og fagmiljøer på instituttet. De skal sikre 16

17 kvalitet og udvikling af uddannelserne. Pladserne i studienævnet og uddannelsesfagudvalgene er ligeligt fordelt imellem repræsentanter for det videnskabelige personale og for de studerende - så det er her, du kan få indflydelse på dine studier. Der er valg til studienævnet og uddannelsesfagudvalget hver år for de studerende. De studentervalgte UFU-medlemmer på Pædagogisk Sociologi er pr Kira - Viberg - Kira er også observatør i Studienævnet på Institut for Uddannelse og Pædagogik (IUP) -Anne - Kelbak -Kristian - Holch Andersen -Camilla - Geisler Hansen -Marianne - Fugl er suppleant Derudover deltager Lise Skjøt Møller fra Studievejledningen 17

18 IUP og Aarhus Universitet Pædagogisk Sociologi er en uddannelse, som udbydes på Institut for Uddannelse og Pædagogik (DPU). IUP er et institut under fakultetet Arts, som er et af Aarhus Universitets 4 fakulteter. På hele AU var der i 2012 indskrevet studerende (Kilde: Danske Universiteter, 2013). Så det er en stor butik, du nu er startet på, med de fordele og ulemper, dette giver. Ting, som for den enkelte studerende måske kan forekomme enkle, er det ikke altid, når det kommer til stykket. Navnlig ikke, hvis der er et stort system, som - når tingene kører - er usynligt udadtil. Vi prøver i det omfang, det er rimeligt og muligt, at efterkomme individuelle ønsker. Men sådan noget som at bytte eksamensdag med en medstuderende betyder ikke bare, at to studerende aftaler at bytte - systemet bag skal også ind og rette på de ting, de har sat op. Dette kræver ekstra ressourcer, som vi hellere vil bruge på andre ting. I dagligdagen mærker man sjældent noget til det store system, men især når det drejer sig om IT-systemerne, skal du være opmærksom (se afsnittet om IT nedenfor). IT IUP s kommunikation med studerende foregår via AU-mail og via elearningsplatformen Blackboard (i det daglige forkortet BB). Du får tildelt en AU-mailadresse ved studiestart. Vi oplever desværre, at der kan være bøvl med AU-mailadressen: Den kan nogen gange ikke videresende - ofte har man ikke fået skrevet den adresse, der skal videresendes til korrekt - og mailboksen kan ikke rumme 18

19 ret mange beskeder, før den bliver fuld. Derfor: Tjek jævnligt din AU-mail, så du sikrer, at du ikke går glip af vigtig information. Mange hold på studiet opretter egne grupper på Facebook. Det er en ganske fin ide, men vær opmærksom på, at dette er uformelle grupper. Formelle beskeder sendes ikke via Facebook. I forhold til computere og software ønsker vi ikke at anbefale noget bestemt. Ud over tekstbehandling skal du forvente at komme til at arbejde med regneark og grafik til præsentation. Hertil kan en stardardkontorpakke bruges som Microsoft Office eller Apples iwork. Når du skal aflevere opgaver skriftligt/elektronisk, skal du kunne aflevere i pdf-format. De gængse standardprogrammer kan uden videre gemme filer i dette format. Til den lidt mere avancerede afdeling hører brug af referencestyringsværktøjer, og disse fungerer bedst sammen med Word. Men om du vælger at benytte et sådant eller ikke, er helt frivilligt. Du vil blive introduceret til denne type værktøj på Studium Generale. Alternativt holder Statsbiblioteket i Århus og i Emdrup jævnligt kurser. Ønsker du at fordybe dig yderligere i kvantitative metoder, altså ud over det obligatoriske stof, vil du blive præsenteret for et statistikprogram, Stata. Tilsvarende med kvalitative metoder - her kan NVivo bruges. Begge disse programmer vil du skulle anskaffe - de fås i en billig studenterversion. Derudover findes muligheden for at benytte WAYF-tilsluttede programmer gratis - se Mest kendt er nok ordbogen.com, som du således har gratis adgang til. Tilsvarende med SurveyXact, som er et online spørgeskemaværktøj. Der er også mindre studierelevant, men nok så nyttige ting, som til ugebrevet Mandag Morgen, et program til at lære at skrive på maskine med og Børsens Ledelseshåndbøger. 19

20 At studere Studere på fuld tid eller deltid? Uddannelsen er tilrettelagt som et fuldtidsstudium. Det svarer til, at du skal tage 30 ECTS point pr. semester. 30 ECTS point kan oversættes til et halvt årsværk, som igen vil sige en arbejdsindsats på 810 timer. De 810 timer inkluderer egne studier (herunder læsning, refleksion, notatskrivning, studiegruppearbejde), vejledning, udarbejdelse af eksamensopgave, undervisning samt evt. eksamen. Undervisningen udgør altså kun ca. 20% af din samlede arbejdsindsats, og de resterende 80% er dit selvstændige studiearbejde. Det kan udmærket lade sig gøre at holde sin studietid indenfor omtrent 40 timer om ugen, men det kræver planlægning. Hvordan du arbejder som studerende, må du selv finde ud af. Nogle foretrækker at lægge det meste af arbejdsindsatsen op til eksamen, mens andre studerende forsøger at få en jævn belastning gennem hele studieperioden. Undertiden støder vi på studerende, der af forskellige grunde regner med at studere på deltid. Det kan vi kun fraråde. Studiet er tilrettelagt med en faglig progression fra dag 1, ligesom enkelte moduler bygger ovenpå tidligere moduler. Derudover vil vi ikke lægge skjul på, at universitetets økonomi politisk er bundet op på, at studerende færdiggør deres studier på normeret tid. I skrivende stund (juli 2014) lægges der fra politisk side desuden op til, at alle studerende på universiteternes kandidatuddannelser fra september 2015 obligatorisk skal tilmeldes studiernes undervisning og eksaminer svarende til 30 ECTS pr. halvår, uden mulighed for at melde fra. Har du dokumenterede, personlige forhold som gør, at du ikke kan studere på fuld tid, så kontakt studievejledningen. De vil altid være opdateret med de seneste regler. Steder at studere Ikke bare i forbindelse med specialeskrivning, men under hele uddannel- 20

21 foto: Lars Kruse, AU Kommunikation sesforløbet kan det være en god ide at adskille hjem og studie. Benyt/søg de studiefaciliteter, universitetet tilbyder læseplads, specialeplads, grupperum osv. København: I Emdrup har biblioteket læsepladser og gruppearbejdspladser. Desuden er der enkelte grupperum rundt om. Hvis grupperummene er ledige, kan de anvendes af studerende. De kan ikke bookes af studerende, men det er muligt at rette henvendelse til Serviceafdelingen bygning A, lokale 001 og forhøre sig om ledige grupperum. Århus: Det er muligt at benytte de faciliteter, der er opstillet på gangene på Trøjborg samt evt. ledige klasselokaler. Derudover stiller AU og Statsbiblioteket læsepladser til rådighed. Formalia - studieordningen og eksamensbekendtgørelsen Studiets lovmæssige grundlag er studieordningen. I studieordningen står studiets læringsmål beskrevet, ligesom de enkelte moduler, deres indhold, mål og faglige mål er omtalt. Eksamensformer og kriterier for bedømmelse ligeså. Du finder den studieordning, du er indskrevet på, under mit.au.dk Studieordningen læner sig op ad eksamensbekendtgørelsen, som man kan finde på nettet på web-siden retsinformation.dk. Undervisningsformer Undervisningen på kandidatstudiet er i udgangspunktet forelæsninger. Som forberedelse til undervisningen har underviseren normalt angivet noget litteratur, der knytter sig til den enkelte undervisningsgang, og som de studerende skal have læst i forvejen. Det kan være mellem 40 og 80 sider til hver undervisningsgang. Det er meget vigtigt, at man forbereder sig! Programmet for hvert modul er tæt pakket, og man kan derfor ikke regne med, at der er 21

22 tid til at vende tilbage til dele af pensum, der allerede er blevet gennemgået. Den litteratur, der angives til de enkelte moduler, kan bestå i et udleveret udvalg af tekster (et kompendium) suppleret med en eller flere grundbøger. Men det kan også bestå i større tekster eller et helt hovedværk, der læses i sin helhed i løbet af undervisningsforløbet (værklæsning). Obligatoriske fag, valgfag - og øvrige tilbud På 1. og 2. semester vil du kun møde obligatoriske fag. På 1. semester er de obligatoriske fag: -Modulet - Pædagogisk sociologisk teori er udelukkende forelæsningsbaseret. Dette modul har tillige værklæsning på programmet. Du vil skulle aflevere en obligatorisk, skriftlig midtvejsopgave i dette modul, og modulet afsluttes med mundtlig eksamen. -Modulet - Forskningsmetoder og forskningsdesign vil, ud over forelæsninger, også have øvelser tilknyttet. Modulet har to obligatoriske øvelsesopgaver tilknyttet og afsluttes med en mindre eksamensopgave. Derudover er der et frivilligt tilbud knyttet til de to obligatoriske moduler på 1. semester, nemlig et studiestøttende forløb Studium Generale. Der vil derudover også være andre tilbud, fx introduktion til videnskabsteori, som løber over 4 gange i september. Vi arbejder desuden på et tilbud om brug af software-metodepakkerne NVivo og Stata. Senere på studiet, på 3. semester, vil man kunne vælge mellem en række valgfag, ligesom man i begrænset omfang kan tage moduler på andre studier eller andre universiteter. Derudover kan man møde workshops, seminarer samt muligheder for praktik og deltagelse i forskningsprojekter. Som studerende kan man i mange tilfælde også opsøge undervisning (ikke eksamen) ved siden af den undervisning, man selv skal følge. Men spørg underviseren om det er OK, at du lytter med på et hold, du ikke er tilmeldt. 22

23 Fremmedsprog Som det fremgår af studieordningen, forudsætter studiet Pædagogisk Sociologi læsefærdighed dels i dansk, norsk og svensk, dels i engelsk. Da denne bestemmelse erfaringsmæssigt giver anledning til mange spørgsmål og unødig bekymring, skal den kommenteres nærmere her: Hvordan skal bestemmelsen forstås? Allerførst må det fastslås: Der kræves ingen dokumentation for læsefærdighed på de pågældende sprog, og ingen vil blive afkrævet bevis på deres færdigheder! Det er altså ikke et formelt adgangskrav til uddannelsen, men en forudsætning for studiet. Der er tale om en vejledende bestemmelse, der gør opmærksom på det forhold, at en videnskabelig uddannelse på kandidatniveau forudsætter, at man kan læse videnskabelig litteratur på de for faget relevante fremmedsprog. Det er en naturlig del af det at studere. Hvor alvorligt skal man tage det? Der er al mulig grund til at tage kravet om læsefærdighed på fremmedsprog alvorligt. Ingen kan studere en videnskabelig disciplin forsvarligt alene på asis af litteratur oversat til dansk (svensk, norsk). Dels er der simpelthen for lidt, der er oversat studiet bliver for snævert. Dels må man, for at kunne tilegne sig et emne på kritisk-videnskabeligt niveau, være i stand til også at forholde sig kritisk-kontrollerende til oversættelser. Endvidere: Hvorfor lade sine interesser og sit faglige engagement diktere af, hvad der tilfældigvis og allerede findes på markedet i oversættelse? Og endelig: Der findes en guldgrube af viden og information i opslagsværker på engelsk og for den sags skyld også på tysk og fransk. Hvad betyder kravet om læsefærdighed i praksis? På et videregående studium kommer man ikke uden om at skulle læse engelske tekster. Dels er det en nødvendighed, at man læser andre tekster end dansksprogede for at kunne orientere sig fagligt. Danmark er trods alt et temmelig lille land med deraf følgende omfangs- 23

24 mæssigt begrænsede forskningsmiljøer. Dels udgives forskningsarbejder, der ikke er strikt rettet mod lokale forhold (fx dansk forvaltningsret ), oftest internationalt, hvilket i praksis vil sige på engelsk. Der er altså ikke andet at gøre end at få lært så meget i forhold til at læse engelske tekster, som man kan og orker. Hvordan dygtiggør man sig i engelsk? Her gælder alle kneb, og det er om at bruge sin fantasi. Der er for så vidt ikke noget, der er bedre end andet, det gælder mest af alt om at få fat i alt det engelsksprogede, man nu magter. At læse engelske tekster er ikke bare et spørgsmål om at oversætte ord for ord, det er også noget med at få lært sig særlige vendinger og udtryksmåder, for vi er ganske ofte ude for, at man ikke kan oversætte 1:1. Fx skelner vi på dansk mellem oplevelse og erfaring, hvilket man ikke kan på engelsk - her oversættes såvel oplevelse som erfaring med experience. Inden for specifikke fagområder bruger man bestemte udtryk, som man kun kan få kendskab til ved at læse fagområdets tekster. Sådanne udtryk står kun i specialordbøger, men oftest kan de slet ikke slås op. Ordbøger Det er vigtigt at have adgang til ordbøger. Om man foretrækker ordbøger elektronisk/online eller på papir, er en smagssag. Nogen hævder, at de elektroniske ordbøger, fordi de er så tilgængelige, gør, at man som læser slår for meget op og dermed undgår at ræsonnere sig frem til en mulig betydning af ordene i den engelsksprogede tekst. Andre finder papirordbøger tunge og gammeldags. Frem for at bruge en ordbog til at oversætte dansk-engelsk-dansk, kan man bruge en thesaurus, hvor den engelske glose oversættes til engelsk, dvs forklares med andre ord. På den måde forbliver du i det engelske sprog og frigør dig fra afhængigheden af dansk. Læser du tekster på en ipad eller en Kindle, kan du bruge de indbyggede ordbogsfunktioner dér. 24

25 De gode ordbøger har ikke alene forklaringer på et ords betydning, men viser også ordet anvendt i forskellige sammenhænge. Forslag til online ordbøger ordbogsportal med mange forskellige ordbøger mellem fremmedsprog og dansk - og omvendt. Kan tilgås gratis via wayf (se afsnittet om IT). -Oxford - English Dictionary - stort ordbogsværk med både gratis ordbøger og ordbøger med betalingsadgang. Du har adgang til denne ordbog via Statsbiblioteket (også som fjernadgang) ordbog, hvor man kan høre udtale af ordene brugerdrevet ordbog, hvor man kan slå de sidste nye udtryk op (også de knap så pæne). Enhver forældres hjælp til at forstå, hvad teenagere siger! Engelske aviser og magasiner En anden god kilde til at kunne læse engelske tekster er at læse en alm. avis eller populære engelsksprogede tidsskrifter. Hvis du allerede læser en dansk avis, kan det være en ide at finde den tilsvarende engelsksprogede avis og følge et bestemt stofområde dér, fx uddannelsesstoffet. Den engelske avis Guardian svarer fx nogenlunde til den danske avis Politiken. Det kan undertiden være lettest at få fremmedsprog til at glide ned, hvis man læser noget fritidsagtigt stof - og der findes rigtig mange engelsksprogede magasiner at vælge imellem. Du kan finde blade om alt muligt - også direkte rettet mod det at lære det engelske sprog. Læs uddrag fra de ældre numre direkte på nettet, så er det gratis. Engelsksprogede fagtidsskrifter Når man som studerende skal øge sin engelskkundskab, er det oplagt at finde et par fagtidsskrifter at følge. Find et eller to tidsskrifter, som indeholder 25

26 stofområder, der interesserer dig og abonner via RSS-feed - så får du besked, når der publiceres artikler inden for det fagområde, du har valgt. Forberedelse til undervisningen Forberedelse til undervisningen består af flere forskellige arbejdsopgaver: læse tekster, udarbejde skriftlige og mundtlige oplæg, reflektere og/eller diskutere teksterne og søge litteratur etc. At læse tekster udgør en betydelig del af forberedelsesindsatsen. Når du skal læse en tekst, er det en god idé at begynde med at notere nogle stikord om, hvad du ved og forventer, at teksten handler om: Hvad ved jeg om emnet? Dernæst noterer du stikord til, hvad du ønsker at lære ved at læse teksten. Når du har læst teksten, samler du dine notater og skriver det væsentligste, du har lært om emnet. Du kan med fordel starte med at læse tekstens overskrifter/undertemaer. Derudover kan du danne dig et overblik over tekstens indhold ved at læse indledning og afrunding/konklusion. Af og til kan delkonklusionerne også være gavnlige at læse, inden du giver dig i kast med tekstens konkrete indhold. I starten af studiet skal du beregne ekstra tid til læsning, da der ofte vil være flere begreber, som du skal slå op. Du behøver dog ikke altid at forstå hvert enkelt begreb, for at forstå sammenhængen og meningen i argumentationen. Med tiden vil du få en større fornemmelse for faget og teorierne, og du vil også blive bedre til at vurdere, hvad det væsentligste i en tekst er. Man kan ikke altid nå at læse alle tekster lige grundigt. Derfor er det en god ide at prioritere teksterne i forhold til at sikre sig det bedste udbytte af undervisningen. Bed eventuelt din underviser give et bud på en prioritering af teksterne til de enkelte undervisningsgange. Nogle artikler tager længere tid at læse end andre. Tekster på dit modersmål (eks. dansk) vil typisk være hurtigere læst end tekster på fremmedsprog. Derfor kan det være svært at sætte tid på, hvor mange sider du skal nå at læse indenfor et bestemt tidsrum. Et råd er at arbejde ca. 45 minutter og holde 15 minutters pause.vurder endvidere, hvor meget du kan læse om dagen. 26

27 En tommelfingerregel er seks timer om dagen, men det er selvfølgelig individuelt så prøv at finde din egen læserytme, husk dog pauser! Det er også en god ide at diskutere teksterne i en studiegruppe, da dialog om en tekst er stærkt understøttende for forståelse af den. (Se mere om studiegruppe arbejde nedenfor). Efter undervisningen Langt de fleste studerende tager noter i undervisningen. Dette kan også være en udmærket ide, men det er især vigtigt, at man efter undervisningen får kigget stoffet igennem og ordnet sine noter. Evt. at man i studiegruppen besvarer de spørgsmål, mange undervisere lægger ud. Er der ting, du ikke har forstået - eller ikke synes, du har forstået helt - så prøv at undersøge området nærmere: spørgs medstuderende, ved at læse anden litteratur end den obligatoriske, evt via et godt fagleksikon. Man skal ikke fortvivle, hvis ikke alt er forstået første gang - at studere er en proces, som sagtens kan tage mange år. Vejledning - regler og rammer Vejledning finder typisk sted i forbindelse med skriftlige eksamensopgaver samt i tilknytning til specialet. Træf aftale med din vejleder, så snart du bliver opfordret til det. På modulerne vil det ske i forbindelse med undervisningen - evt. ved opslag på Blackboard. Til specialet skal du selv være opsøgende, så her kan du søge en vejleder allerede ved udgangen af det foregående semester. Ved du ikke, hvem du vil henvende dig til, så kontakt i første omgang uddannelseslederen/ufu-lederen eller specialekoordinatoren, der vil hjælpe dig videre. Vi forsøger at få etableret et egentligt vejlederkatalog over, hvilket vejledere der er til rådighed i det kommende semester. De fleste undervisere på instituttet vil på deres hjemmeside også have beskrevet, hvilke områder de især kan vejlede inden for. 27

28 Det er en god ide allerede ved første møde at aftale en konkret tidsplan for vejledning, fremsendelse af udkast mv. Det sikrer dig, at vejlederen er til rådighed og hjælper med til at få progression i dit arbejde. Ligeledes er det klogt at indarbejde et udkast til tidsplan i forhold til den konkrete disposition af arbejdet/opgaven. Formuler også gerne opgavens tema på en linier, så I begge er indforståede med, hvad I arbejder med. Aftal ligeledes gerne en foreløbig pensum-/litteraturliste. Vær opmærksom på, at vejlederen også anvender arbejdstid på at læse, hvad du skriver! Det er derfor ikke klogt at fremsende samme stykke tekst gang på gang med smårettelser. Vejledning må ikke forveksles med en løbende bedømmelse, og tiden bliver hurtigt brugt, hvis man sender alt, man skriver, til kommentering hos vejlederen. Vellykket vejledning kræver forberedelse af begge parter! Tænk i forvejen over, hvad du vil spørge om, have kommenteret eller diskutere. Skriv det ned (send evt. en mail til vejlederen med spørgsmål, også hvis du har brug for litteraturhenvisninger), og skriv også notater under selve vejledningen. Hvis vejlederen har noteret i et fremsendt udkast, kan det også være en god ide at få det med hjem. Vejledning via eller Skype kan også være muligheder. Også her er det imidlertid vigtigt at have en konkret aftale om vejledningens forløb, så der fremsendes og svares efter aftale. Husk at vejlederen på et tidspunkt skal skifte hat og blive bedømmer. Derfor kan man ikke forvente, at vejleder vil gennemlæse det færdige produkt. Såfremt vejlederen har mulighed for det, vil det være en god ide med en kort opfølgende samtale efter bedømmelsen af opgaven. Man kunne muligvis lære noget også her. Vær opmærksom på, at den opfølgende samtale også er vejledningstid. Derfor skal det aftales i begyndelsen af vejledningsforløbet, at noget af vejledningstiden skal afsættes til feedback efter bedømmelsen. 28

29 Pensum, petitum og litteratur Et petitum er et individuelt pensum, der sammensættes af den studerende i samråd med den underviser, som skal afholde eksamen. Til hvert modul, du går til eksamen i, forventes det, at du har læst, hvad svarer til 100 sider pr. ECTS. Dvs. at du til et modul på 15 ECTS forventes at have læst, hvad der svarer til 1500 sider. Ofte vil de tekster, der indgår i undervisningen på modulet, udgøre en væsentlig del af disse sider. I forbindelse med eksamen skal du aflevere et petitum, dvs. en liste over hvilke tekster, man ønsker at basere sit petitum på. For nærmere regler, herunder hvordan man afleverer petitum og hvornår, se den særlige vejledning knyttet hertil. Man kan ikke bestå to forskellige prøver på universitetet ved at opgive det samme stof. (Hvis det sker, kan det betragtes som forsøg på eksamenssnyd.) Som grundregel kan det samme værk (eller andet materiale) således ikke opgives på petitum til to forskellige prøver. Man kan godt inddrage litteratur, fx i en skriftlig opgave, som er opgivet til en tidligere eksamen, men det er da ud over det pensum, der opgives. Det er en god ide at udforme sit petitum i løbet af semesteret, mens man læser til de enkelte undervisningsgange. Petitum skal præsenteres i en anerkendt, konsistent bibliografisk form, fx APA. 29

30 Muligheder for at komme til udlandet Mange studerende benytter muligheden for at læse et semester i udlandet. Enten ved at studere på fuld tid eller benytte et af de mange tilbud om summer schools, der findes rundt om. I løbet af de seneste år har studerende fra Pædagogisk Sociologi været på kortere eller længere udvekslingsophold på bla.: -Université - de Montréal, Canada. -University - of Wisconsin-Madison, USA -Universitetet - i Tromsø, Norge -University - of Sydney, Australien -University - of California, Los Angeles, USA -University - of London, UK -Freie - Universitet, Berlin, Tyskland Vær opmærksom på, at et eventuelt udlandsophold skal planlægges i god tid! Du kan få yderligere oplysninger hos Internationalt Center. 30

31 Behøver du hjælp? Hvis du i løbet af din studietid får brug for hjælp, er der forskellige muligheder. Studiecenteret Studiecenteret er beliggende både i Emdrup og i Århus, du er velkommen til at henvende dig både personligt og telefonisk. Se hvor og hvordan via linket nedenfor. Link til studiecenterets hjemmeside: I studiecenteret kan vi hjælpe eksempelvis med følgende: -- Spørgsmål vedr. eksamen og undervisning, -F.eks. - problemer med tilmelding -- Bestilling og udlevering af studiekort -- Bekræftelse -F.eks. - studieaktivitet ifbm. kollegieværelse, -- Vi videresender til information SU administrationen -- Modtager specialer Kort sagt er der noget, du er i tvivl om, så hjælper vi gerne eller finder nogen, der kan hjælpe dig. 31

32 Studievejledningen Vejledning om valg af uddannelse, optagelseskriterier, muligheder for kvalificering, tilrettelæggelse af uddannelsesforløb, muligheder efter studiet mv. Akademisk Skrivning På fakultetsniveau, dvs på Arts, kan man hente hjælp til skriftlig akademisk fremstilling hos Akademisk Skrivning. Akademisk Skrivning tilbyder: -Undervisning - - vi afholder workshops for opgave- og specialeskrivende studerende. -Vejledning - - vi tilbyder individuel og kollektiv vejledning i skriftlig akademisk fremstilling. -Skrivegruppefacilitering - vi instruerer i at få en skrivegruppe til at fungere og i at give og modtage feedback. -Taleværksted - vi træner mundtlig akademisk fremstilling i små grupper. -Formidling - - vi skriver og samler trykte og netbaserede ressourcer om akademisk fremstilling. -Læs - mere om os på vores hjemmeside: skriv Eller kontakt lokale C016 i Emdrup eller ring Center for Undervisningsudvikling og Digitale Medier (CUDIM) 32

33 Rådgivnings- og støtteenheden(rse) RSE s tilbud henvender sig til studerende, som har studiemæssige vanskeligheder på grund af f.eks.: 33 --psykiske eller neurologiske lidelser --læse- og skrivevanskeligheder (ordblindhed) --fysiske handikap --dansk som andetsprog Vi giver rådgivning, vejledning og støtte med fokus på den studiemæssige situation, f.eks. i forhold til: --gennemførelse --hjælpemidler - fysiske eller elektroniske --ansøgning om dispensation Vi har fokus på dig som studerende, og hvordan du kan klare dit studium med de vanskeligheder, du har. Læs mere om RSE på: Du kan kontakte RSE på tlf.: eller mail: sps@au.dk. Ved henvendelse oplys gerne, om du studerer på Campus Aarhus eller Campus Emdrup. Aarhus Rådgivnings- og støtteenheden Willemoesgade Aarhus N København Rådgivnings- og støtteenheden Tuborgvej København NV

34 Alumneforeningen Allerførst, tillykke med optagelsen på kandidatuddannelsen i Pædagogisk Sociologi. Du går en spændende og udfordrende tid i møde på Institut for Uddannelse og Pædagogik, AU. Vi, Pædagogisk Sociologisk Alumneforening, er et netværk af nuværende og færdige pæd.soc. ere samt forskere inden for det pædagogisk sociologiske felt. Vi er en nystartet forening med særligt fokus på at afholde faglige og sociale arrangementer og opretholde et fagligt netværk til gavn for medlemmerne og deres pædagogisk sociologiske virke. Foreningen ønsker at være et fagligt og socialt forum, som bidrager til at fastholde medlemmernes tilknytning til og samtidig styrke et udvidet fagligt miljø omkring uddannelsen og praksisfeltet. Som forening ønsker vi også at bidrage til at styrke cand. pæd. soc. studerendes faglige identitet, ligesom vi gerne vil være med til fx at formidle eventuelle praktiskpladser eller adgang til empiriindsamling til eksamensopgaver eller specialer. Vi vil også arbejde for at lave arrangementer, hvor færdige kandidater kan dele deres erfaringer med studerende. Foreningen udvikles og fungerer gennem diverse arrangementer, som f.eks. faglige og sociale netværkscafeer samt faglige oplæg. Arrangementerne er forskellige i henholdsvis København og Aarhus, men alle medlemmer er velkomne til at deltage begge steder. Vi kommunikerer via vores hjemmeside, og diverse forskellige sociale medier. Her kan I orientere jer om arrangementer, ny forskning og forskellige aktiviteter med relation til og relevans for pædagogisk sociologi. Endvidere vil der også være et diskussionsforum, hvor det kun er fantasien der sætte grænser for pædagogisk sociologiske oplæg eller spørgsmål. I kan finde os på: -LinkedIn: Facebook København: groups/ / 34

35 -Facebook - Aarhus: groups/ / Foreningen er baseret på medlemmernes aktive deltagelse. Bestyrelsen består af færdige kandidater, studerende samt repræsentanter fra det faglige miljø. Arrangementer bliver til i samspil med foreningens medlemmer, som kan indgå i arbejdsgrupper med forskellige formål og dermed være bidragende til, at foreningen udvikles og eksisterer. Det næste planlagte arrangement er årsmødet den 30. september i København. I kan finde mere om dette på vores hjemmeside, hvor I ligeledes kan melde jer ind i alumneforeningen. Hvis I har yderligere spørgsmål til medlemskab, kontingent, arrangementer eller andet, kan vi kontaktes via mailadressen: paed.soc.alumne@edu.au.dk. Vi glæder os til at møde jer på uddannelsen i studiestartsugen og forhåbentlig til flere af vores arrangementer både under og efter jeres studie. På vegne af bestyrelsen for Pædagogisk Sociologisk Alumneforening, Birgitte Dam (formand) 35