MINDRE MEDDELELSER. TØRKESPRÆKKER I DEN ØVRE DEL AV DEN MARINE SILUR I BÆRUM.

Transkript

1 MINDRE MEDDELELSER. TØRKESPRÆKKER I DEN ØVRE DEL AV DEN MARINE SILUR I BÆRUM. Av OLAF HoLTEDAHL. Paa en søndagstur til Kolsaas i mai blev jeg ved at passere et av de gamle kalkstensbrudd øst for gaarden Levre opmerksom paa en eiendommelig polygon-struktur paa en blotlagt lagflate. Ved nøiere betragtning viste det sig, at man her hadde opbevart overordentlig vel utviklede, typiske tørkesprækker, et fænomen som man jo neppe vilde vente i den rikt fossilførende, egte marine lagserie som det her dreier sig om. Kalkbruddet lkan let fin des ved at ta av tilhøire fra storveien fra Sandviken ved veikrydset øst for Helgerud og fortsætte den her gaaende lille vei nordover, forbi villaerne og op bakken som danner det herværende aaspartis sydvestre skraaning. Tar man her, istedenfor at svinge nedover igjen og ned paa veien til Topaas, skogstien tilhøire, vil man straks efter veiene har delt sig ha det omtalte kalkbrudd paa høire haand. Det er anlagt i gammel tid, for at skaffe kalksten til den nu forfaldne kalkovn som mat;1 har straks tilvenstre for stien, men der er ogsaa blit uttat sten - til bygningsbruk - og derved nye lag blotlagt i ganske ny tid. Den lagserie som anstaar i bruddet bestaar av en veksel av renere og mere skiferblandede kalklag som efter forekomsten av mængder av smaa, koncentrisk ogbyggede runde kalkknoller av organisk oprindelse (Spongiostroma) tilhører - efter KlÆR: "Das Obersilur im Kristianiagebiete" - etage 9 b. Man er saaledes endnu langt nede i den marine silur, idet mægtigheten av de høiereliggende fossilførende kalkzoner 9 c-f er omkring l 00 m. Herover kommer da, grænsende til den downtonske sandsten, overgangszonen 9 g, 30 m. mægtig, med avtagende fossilrikdom og tiltagende sandgehalt opover.

2 106 MINDRE MEDDELELSER Tørkesprækkene forekommer i et fossiltomt skiferrikt lag som er omtrent l O cm. tykt og ligger mellem to nogenlunde rene kalklag, rike paa fossilfragmenter. Ogsaa laget med tørkesprækkene er imidlertid sterkt kalkholdig og bruser for syre. En kvantitativ bestemmelse :av den i tynd saltsyre uopløselige substans. viste 55,19 Ofo, hvorav kan slutt :s at bergarten har et meget betragt.elig indhold av kuls ur kalk. Det nævnte l O cm. skikt viser, særlig paa forvitret flate, en meget fin lagdeling, idet det er opbygget av fine lamelleagtige lag, nogen med mere og grovere kvartskorn iblandet den kalkholdige lersubstans, andre med mindre. I et mikroskopisk præparat fandtes lamellenes tykkelse at variere fra 2 til 0,2 mm.; den maksimale størrelse av kvartskornene var 0,05 mm. Polygonene viser som det fremgaar av fotografiet en temmelig uregelmæssig form og en temmelig varierende størrelse. Tversnittet holder sig imidlertid i næsten alle tilfælder inden grænsene 15 og 25 cm. Hvad der er særlig karakteristisk for disse polygoner, og som viser at det ikke dreier sig om en senere, tektonisk opsprækning av lagene (som man ogsaa har anledning til at se Yæggen med tørkesprækkene. eksempler paa i det samme brudd) er at skiferlamellene bøier sig meget skarpt opad langs sprækkene, saa at hver polygon paa denne maate faar en noget konkav overflate. Selve sprækkene har været ganske tynde og ikke nævneværdig gapende, saa noget videre av senere indtrængt sediment lar sig ikke eftervise, ialfald makroskopisk. Paa grund av at bergarten falder fra hverandre netop efter disse sprækker er det forbundet med vanskeligheter at studere tversnittet av en spræk i mikroskop. Sprækkene rækker i mange tilfælder ned til det underliggende kalkskikt, altsaa tvers igjen nem l O cm. laget, men man kan ogsaa se sprækker som gradvis forsvinder uten at naa saa langt ned. De staar altid temmelig steilt i forhold til lagflaten. Det her omtalte fænomen har da sin store interesse fordi det gir os en utvilsom og sikker besked om at den del av den

3 MINDRE MEDDELElSER 107 gamle silur-havbund som tørkesprækkelagets overflate svarer til, maa ha ligget helt tør, utsat i nogen tid for luftens paavirkning. Ifølge sin natur er tørkesprækker særlig karakteristiske for kontinentale sedimenter, først og fremst for de i ørkeners eller halvørkeners temporære vandansamlinger avsatte slamdannelser og dernæst for slamformige (pelitiske) elvesedimenter over de store til havet grænsende flatland som har været saa karakteristiske for de svundne tiders jordoverflate. Kun som sjeldenheter findes de inden havets territorium. Det er nemlig paavist, at den tørlægning som finder sted ved havstranden mellem flo og fjære er for kortvarig til at kunne avstedkomme tydelige tørkesprækker, selv hvor man har en meget høi lufttemperatur og intens solbestraaling 1 Slammet maa nemlig for at tørkesprækker skal kunne dannes,. tørke til et temmelig stort dyp, saaledes at selv ikke kapillært opstigende vand naar op til overflaten. Imidlertid er det jo klart, at det slamsediment hvori tørkeskrækkene i Bærum er opstaat, er av marin oprindelse (dette begrep tat i videste betydning), idet det er begrænset baade opad og nedad av fossilførende kalklag. Og man har da ogsaa ved havbredden foruten den daglige tørlægning ved lavvand en anden længere og tilstrækkelig tidevandsperiode, nemlig den fjortendaglige, mellem to springfloder. Har man en overmaate stor og flat littoralzone, saa kan paa denne maate tørkesprækker opstaa over meget betygelige flater, nemlig i zonen mellem springflodens og det daglige høivands øvre grænse. Ved en ny springflod vil da et nyt beskyttende sedimentlag kunne avsættes ovenpaa laget med sprækkene. Denne sprækkedannelse vil imidlertid optræ som en stor sjeldenhet, idet det kun er de færreste sedimenter som har betingelsen for dannelsen av varige, opbevaringsdygtige tørkesprækker. Der fordres i almindelighet et overmaate fint. sandfrit slamsediment. Hvor forholdsvis rikelig med sandkorn er tilstede, som ved det her omtalte lag, har utvilsomt den betydelige kalkgehalt i slammet bevirket en tilstrækkelig stor motstandskraft i den tørrede substans mot utflytning ved fornyet oversvømmelse. En anden aarsak til tørlægning av store omraader av flat havbund som kanske for nærværende tilfælde kan synes vel saa naturlig, er en tørlægning ved hjælp av vedholdende og sterk fralandsvind, hvis vi tænker os sedimentet som en littoraldannelse, grænsende ind til land. Slik vidtstrakt tørlægning ved langvarig vind kjendes bl. a. fra sydsiden av Indus-deltaet. Ett er ialfald sikkert, at ikke bare tørkesprækkelaget, men ogsaa det under- og overliggende kalklag maa være dannet paa 1 BARRELL: Relative geological importance of continental, littoral and marine sedimentation. journal of Geology, 14, 1906, kapitel om "Mud-cracks", p '

4 108 MINDRE MEDDELELSER meget grundt vand. At man skulde hat en pludselig og sterk (relativ) hævning og derpaa tilsvarende sænkning av havbunden er overordentlig litet sandsynlig. Det her nævnte fænomen er et nyt bevis paa rigtigheten av den antagelse som man, særlig i Amerika, i de senere tider er blit mer og mer klar over: at de palæozoiske have - i de strøk hvor deres sedimenter nu ligger paa de store kontinenter- næsten uten undtagelse var overmaate jevngrunde, saa kun en liten stans i den stadig paagaaende sekulære sænkning av bunden var nødvendig for at faa en opfyldning av sediment og tørlægning, med derav følgende manglende sedimentation over store omraader i det paafølgende tidsrum. Tilføielse. Ved et besøk paa stedet i begyndelsen av mai 1918 viste det sig at en større del av væggen med tørkesprækkene allerede var ødelagt ved sprængningsarbeider.

5 LITTERATUR Litteratur l 917. Ved dr. HANS REUSCH. Ved en litteraturfortegnelse som denne kan man komme i tvil om hvor meget man skal ta med. Begrepet praktisk geologi kan saaledes utstrækkes baade kort og langt, idet grænsen mot det rent bergtekniske er temmelig ubestemt. at avgjøre hvormeget man skal anføre av det Det er heller ikke let som dagspressen har bragt. Hvad den sidste slags meddelelser angaar har jeg strukket mig noksaa langt, i den tanke at hvis artiklerne ikke blir opnotert forsvinder de lettelig aldeles, og det er ikke paa forhaand let at vite hvad der kan ha interesse i fremtiden og hvad ikke. Adskillige artikler er først trykt i Teknisk Ukeblad, derpaa i Tidsskrift for Bergvæsen og er endelig optat i Bergverksnyt; samme artikel er ikke altid i det følgende opført paa alle disse tre steder. Adskillig kan være undgaat opmerksomheten; utlændinger kan saaledes ha meddelt spredte oplysninger om norske geologiske forhold i tidsskrifter som ikke er kommet mig for øie. Ellers er der sikkerlig ogsaa mangler ved fortegnelsen. Meddeleren er meget taknemmelig for rettelser og tilføielser. An onym: Norsk fremstilling av salt. Tekn. Ukebl Professor Schetelig. Tidsskr. for Bergvæsen l O. Ingeniør N. V. Hybinettes 50-aarige fødselsdag. Tekn. Uke bl (Portræt.) Ingeniør H. V. Hybinette. Bergverksnyt Admiral Børresen. Tidsskr. for Bergvæsen Professor Haakon Styri. Tidsskr. for Bergvæsen 97. (Portræt.) Vandkraft og gru bedrift. Tekn. Uke bl (En officiel uttalelse fra Norges Geologiske Undersøkelse.) Norske bergverker i krig. Efter Tidsskr. for Haandverk og Industri i Bergverksnyt Norges bergverksdrift Utviklingen Tidsskr. for Bergvæsen l Orkla gruber. Bergverksnyt

6 110 LITTERATUR 1917 Anonym : Gru bedrift paa Dovre. Efter "Gudbrandsdølen" optrykt i Bergverksnyt Sølv i Gausdal. Tekn. Uke bl Talk. Meddelelse fra N. G. U. Tekn. Ukebl Bergverksnyt 191 7, 96. Asbest. Meddelelse fra N. G. U. Tekn. Ukebl Asbest. Tidsskr. for Bergvæsen Il. Glimmergruva i Volda. Møre Tidende Nyt glimmerfund i Sigdal. Tidens Tegn Kalkstenens fremtid. Bergverksnyt Kalkstensmel som gjødsel- og jordforbedringsmiddel. Tekn. Ukebl Hvor Norge skal hente sine egne kul. Bergverksnyt Undersøkelser efter stenkulsleier. Tekn. Uke bl Andøens kulfelt. Tekn. Ukebl Grusforekomst med gjødslende virkning. Tekn. Uke bl En betydelig fotografisamling ved Norges Geologiske Undersøkelse. Tidens Tegn , BACHKE, A. S.: Minder fra et besøk ved Carrara marmorbrudd, november Separatavtryk av Trondhjems Adresseavis 1916, 8 s. Litt om de gamles bergverksdrift. Separatavtryk av Trondhjems Adresseavis s. BERG, C.: Ober einen Fall kontakt-metasomatischer Umvandlung eines Ankeritganges im stidlichen Norwegen. Zeitschr. der Deut. Geol. Gesellsch. B Monatsbericht Nr BJØRLYKKE, K. O.: De geologiske forhold i Trysil og tilgrænsende trakter. Et avsnit i Rena-Trysil-Banen og Rena Kanal, A/S With&Co.s trykkeri, Kristiania s. l kart. og INGV. GRANDE : Jorddyrkning i Norge specielt i aarene 1914 og Jordbundsutvalgets smaaskrifter nr. 9. (Utgit av Det kgl. Selskap for Norges Veis jordbundsutvalg.) Kr.a s. BRøGGER, W. C.: Oseberghaugens historie. Et avsnit s i første bind 1917 ( 4 0 ) av den store bok om Osebergfundet utgit av A. W. Brøgger og H. Schetelig. Videnskapens betydning for staten. Efter Aftenposten optrykt i Bergverksnyt , Sulitelmafondet. Tidsskr. for Bergvæsen l s. 71. Se ogsaa Aftenposten l Sulitelma. Aftenposten CARSTENS. C. W.: Kisforekomsterne i Trondhjems bymark. Tidsskr. for Bergvæsen

7 LITTERATUR 1917 Ill DAHL, KNUT: Gamle spor efter myrmalmsmeltning i Øvre Nummedal og Hallingdal. Aftenposten l O. 3. l 7. DANIELSEN, D.: De gamle havmerkene l Brufjeldet i Aaensire. Norsk Geologisk Tidsskrift, B. 4, No gen billeder fra flyvesandsbeltet paa Lister. Naturen l De merkelege steinana paa Langøya. Fædrelandsvennen DE GEER, G.: De finiglaciale gransmoranerna och motsvarande klimavaxlingar. Geo l. Foren. Forh. Stockh Fjarrkonnektioner langs de finiglaciala gransmoranarna. Geol. Foren. Forh. Stockh DYES, A. WILHELM: Die auslandische Gewinnung von Nickel-erz und Metall. Metall und Erz, 14 jahrg F ALKENBERG, OTTO : Om molybdænglans etc. Bergverksnyt Avtryk efter "Pharmacia". - Rapporters anvendelse i aktieindbydelser, Tekn. Uke bl FosuE, Sr.: Litt om asbest, dens forekomst og anvendelse. Tidsskr. for Bergvæsen Tekn. Ukebl Bergverksnyt 127. FRODIN, G. : Till frågan om den senglaciala og postglaciala floderosionens storlek. Geo!. Foren. Forh. Stockh GROTH, P.: Die Lagerstatten-Abteilung der mineralogischen Sammlung des K. Bayer. Staates in Munchen. Zeitsshr. f. praktisch Geologie (Et avsnit om Norge.) HANSEN, ANDR. M.: (Asker) Beliggenhet og landskapet. Det løse jorddække, Bosætningen. De første avsnit, s. 7-31, i Halvard Torgersen: Asker. Bidrag til bygdens gaardshistorie. Kr.a HELLAN, THORALF F.: jordskraaningers stabilitet. Tekn. Ukebl. l l. HOEL, A.: Litt om kul, verdens kulforbruk og kulforraad. Naturen Søren Zachariassen. Det N. Geogr. Selsk. Aarb. (Ogsaa i Bergverksnyt ) HOLMBOE, J.: Hans Larsen Norberg, en nordlandsk naturforsker. Naturen (Portræt.) HOLME, T. N. : Gamle stedsnavne og geologisk tidsskifte. Riksmaalsbladet l. 6. l 7. HOLMSEN, G.: Sulitelmatrakten. 47 s., l kart, 2 pl. N. G. U. Nr. Sl. Aarbok Ill. Rendalens bræsjø. N. G. U. Nr. 79 Aarbok I. 36 s. I kart. De brædæmte sjøer i Nordre Østerdalen. Naturen

8 112 LITTERATUR HoLMSEN, G.: Die Lage der Schneegrenze in Norwegen. Peter manns Mitteilungen, Gotha, Tæl en langs Dovrebanens høifjeldsstrækning. Naturen l Planteforsteningerne ved Røragen. "Dovre" l 7. HOLMSEN, H.: Elektrisk smeltning i Sulitjelma. Tekn. Ukebl HoLTEDAHL, 0.: Kalkstensforekomster paa Sørlandet. N. G. U. Nr. Sl Aarbok Il. 26 s. Geologiske iagttagelser fra Finmarken.. Geo!. Foren. Forhl. Stockh Summary of Geological Results. Report of the Second Norwegian Expedition in the" Fram" Nr. 36. Published by Vidensk.selsk. i Kristiania. Kr.a Portræt av Per Schei. 27 s. l geologisk kart over den sydlige del av Ellesmerelandet med omgivelser. 6 pl. Den anden "Fram"-færds videnskabelige resultater. Aftenposten Om alunskifer. Tidsskr. for Bergvæsen Optrykt i Tekn. Ukebl og Bergverksnyt 133. Hvorfor findes der ikke kul i Norges fjelde. Aftenposten johnson, MIMI: En fossil hval. Publikation fra Hvalfangstmuseet i Sandefjord. Nr. l. (A. W. Brøggers boktrykkeri) Kr.a l pl. 16 s KOREN, U.: Jernverksaken med særlig henblik paa et anlæg i det nordlige Norge. Tidsskr. for Bergvæsen KROG, K. : Norske ingeniører i Amerika. Bergverksnyt LANDMARK: J. O.: Reliefet ved Dale i Bruvik. Bergens Museums Aarbok Kr.a Naturvid. række nr s. LEPSØE, RoBERT: Elektrisk smeltning av molybdæn, resp. ferromolybdæn direkte av molybdænglans. Tidsskr. for Bergvæsen LENDE-NJAA: Humusstoffenes Natur. Meddelelser fra det norske myrselskap LUND, H.: Stenkul. Tidsskr. for Bergvæsen , 17, 30, 57. Ogsaa i Tekn. Ukebl. M(ARSTRANDER), H.: Bergstuderendes Forening - N. T. H. Tidsskr. for Bergvæsen l 917. Il MowiNCKEL, joh. LuDw. : Kis og krig. Bergverksnyt 19 l MAKINEN, EERO : U ber die Alkalifeldsplite, Geo!. Foren. Forh. Stockh l 83. (Handler tildels om norske forskeres arbeider.)

9 LITTERATUR NATHORST, A. G.: En naturforskare av Guds Nåd. Den norske Bonden og Spitsbergenfararen Hans Norberg død. Svenska Dagbladet 29. l O. 17. NoRBERG, HANS L.: Hvalben paa toppen av høie fjeld i Finmarken. Naturen og 126. NORDENSKJOLD, OTTO: Landskapsstudier i mellersta Norges fjalltrakter. Meddelanden från Geografiska foreningen i Goteborg. Il s. Norges officielle Statistik. VI. 95. Norges Bergverksdrift Utgit av Det Statistiske Centralbyraa. Kr.a VIII OxAAL, J. : Granitindustriens betydning for distrikterne og landet; granitindustriens fremtid. Tekn. Uke bl Bergverksnyt The stoneindustry. Norwegian industry and Export Review Kr.a PETERSEN, TH.: Haugshulen paa Leka. Det Kgl. Norske Videnskapsselsk. Skr Nr s. RAMSA Y, WILH.: Fennoskandias alder. Helsingf s. REKSTAD, J.: Vega. Beskrivelse til det geologiske kartblad. N. G. U. Nr s. 4 pl. l kart. Kyststrøket mellem Bodø og Folden. N. G. U. Nr. 79. Aarbok s. l kart. 5 pl. Strandlinjer. Naturen Fjeldstrøket Fauske-junkerdalen. N. G. U. Nr. 82. Aarbok s. 7 pl. l geologisk kart l : (kartet sammen med G. Holmsen). REUSCH, H.: Nogen bemerkninger i anledning av seterne i Østerdalen. N. G. U. Nr. 82. Aarbok s. Litt om jutulhugget. N. G. U. Nr. 79. Aarbok s. En ældre efterretning om kul paa Andøen. Tidsskr. for Bergvæsen Isfri omraader inden det sydlige Norge under den sidste istid. Naturen , "jordpust". Naturen [Kritisk anmeldelse av] "P. A. Øyen: Kvartærstudier i Trondhjemsfeltet. Ili". Naturen Aars-lag i sandsten. Naturen Krom og platina. Tidsskr. for Bergvæsen l 07. ( Rettelse sammesteds s. 130.) Kobberforekomsten paa Vastveit i Telemarken. Tidsskr. for Bergvæsen Granskning av stedsnavnes oprindelse og geologi. Naturen Ulykken ved Osfaldet i Østerdalen. Aftenposten Norsk Geo!. Tidsskr. V, 8

10 t 14 LITTERA lur 1917 RINGSTAD, B. : Geologi og grubedrift ved Braden Copper Co., Chile. Tidsskr. for Bergvæsen RosENLUND, A. L.: The mining industry. Norwegian Industry and Export Review Kr.a SCHELDERUP, H., se Vegard. SKAARAAS, MARIUS: Aasmyren. Kr.a s. l kart. Separatavtryk av Norges Landbrukshøiskoles beretning SKJESETH, KRISTEN: Grubedriften i Nord-Norge. Norsk Geologisk Tidsskrift SKUTERUD. L.: Voldsomme lynnedslag. Morgenposten l 7. SOLLIED, P. R.: De vigtigste brændematerialer og deres varmeværdi. Naturen Statistisk Centralbyraa (D e t). Tabeller vedkommende Norges bergverksdrift lndledningen er avtrykt i Bergverksnyt STEENSTRUP, CARL j. H. : "Bergverkdirektør Eyvind Stoltz". Tekn. Uke bl. l (Portræt). SuNDT, LORENZO [LARS]: Genesis of the Chilean Nitrate Deposits. Economic Geology. Vol. 12. l l. VEGARD, L,: Results of Chrystal Analysis. Philosophical Magazin, London. Vol l pl l pl. Vol l pl. und ScHELDERUP, H.: Die Konstitution der Mischkrystalle: Physikalische Zeitschr. Lpz. l Die Kristallstruktur der Alaune und die Rolle des Kristallwassers. VOGT, J. H. L.: Det gigantiske jernmalmfelt langs den fransk-tyske grænse. Morgenbladet l Bergverksdriften i "Morgenbladet"s aarsoversigt avtrykt i Bergverksnyt , Et norsk anlæg for elektromasovner og staalvalseverk. Bergverksnyt l VoGT, TH.: Kupfervitriol und Gips von Løkken Grube in Meldalen. Norsk Geo!. Tidsskr. B. 4. Kr.a Om recente og gamle strandlinjer fast fjeld. Norsk Geo!. Tidsskr. B. 4. l 9 l 7. l l planche med 2 fotografiske landskapsbilleder. Findes der et hittil ukjendt felt med kridtavleiringer i Vesteraalen? Naturen Fra norsk geologisk forening. Naturen W(ERENSKIOLD), W.: Skal Tofteholmene fredes? Tidens Tegn Ved professor W. C. Brøggers avsked fra Universitetet. Aftenposten l 7.

11 LITTERATUR ØYEN, P. A.: Korrelationsopgaver i nordvesteuropæisk kvartærforskning. Arch. for Mat. og Naturvid. B. 35. Nr. 3. Kr.a Rondane. Aftenposten 14. l O. 17. Ironi og skuffelse. Aftenposten Fund av mamut- og moskusokse i vort land. Aftenposten Majorstuesletten. Aftenposten En spasertur til det nye havneanlæg Trondhjem. Trondhjems Adresseavis

12

13 Norsk Geologisk Forenings bestyrelse og medlemmer i Farmand: GUNNAR HOLMSEN. Sekretær: THOROLF VOGT. Øvrige bestyrelsesmedlemmer: W. C. BRØGGER. Suppleant: WERNER WERENSKIOLD. 0. HOLTEDAHL. H. H. REUSCH. Medlemsfortegnelse for Aall, N., jernverkseier, Næs, Tvedestrand (15). Ahlmann, H. W., dr. docent, Hogskolan, Stockholm ( 16). Andersen, Olaf, petrologist, Wash. D. C. (Il). Andersen-Aars, L., dr. kemiker, Kristiania ( 13). Andresen, J. C., direktør, Madrid (08). Andresen, 0., bergingeniør, Kristiania ( 12). Bachke, A. S., bergmester, Trondhjem (06). Bjørlykke, O. K., professor, dr.. Aas (S). Borchgrevink, O. Fr., bergingeniør, Løkken verk, Meldalen ( 12) Borchgrevink, H. K., direktør, Kristiania (14). Braastad, J., bergingeniør, Kristiania ( 13). Brøgger, W. C., professor, dr., Kristiania (S). Bugge, A., bergingeniør, Bamle ( 15). Bugge, C., myntmester, Kongsberg (S). Bugge, M., overlærer, Horten (05). Callisen, Karen, mag. se.. Kjøbenhavn (17). *Cappelen, D., kammerherre, Kristiania (05). *Carstens, C. W., geolog, Trondhjem ( 11). *Clement, A., direktør, Kjøbenhavn (16). Christiansen, A., diplomingeniør, Kristiania (14 ).

14 118 MEDLEMSFORTEGNELSE FOR 1917 Dal, Ad., overlærer, Drammen (OS). Dalset, E.A., direktør, Røros (IS). Dam, C. O. B., bergmester, Tromsø (05). Danielsen, D., overlærer, Kristianssand S. (OS). Dietrichson, B., bergingeniør, Kristiania (17). Dybwad, B., Brandchef, Kristiania ( 16). Ellingsen, j., bergingeniør, Birtavarre, Lyngen ( 13). Falchenberg, 0., direktør, dr., Kristiania ( 14). Falck-Muus, A., bergingeniør, statsgeolog, Kristiania ( 13). ' Foslie, Steinar, statsgeolog, bergingeniør, Kristiania (l l). Getz, Alfr., professor, Trondhjem (OS). Goldschmidt, V. M., professor, dr., Kristiania (06). Grønlie, O. T., overlærer, Tromsø (09). Hansen, Andr. M., dr., Hvalstad st. (09). Harder, Paul, dr., docent, Kjøbenhavn (16). Haslum, Kr., bergingeniør, Reitan st. (16). Hawkes, Leonard, geologist, Glasgow ( 16). Helland, A.. professor, Kristiania (07). Hiortdahl, Th., professor, Kristiania ( 13). Hoel, A., geolog, Kristiania (OS). Holmboe. J., direktør, Bergen (OS). Holmsen, Andr., hydrolog, Kristiania (S). Holmsen, G., dr., statsgeolog, Kristiania (08). Holmsen, H., overdirektør, Kristiania (IS). ' Holtedahl, 0., dr. docent, Kristiania (08). Homan, C., bergingeniør, o.r.sakfører, Kristiania (05). Horn, Gunnar, bergingeniør, Spitsbergen (17). Jensen, L. D., bergingeniør, Løkken verk, Meldalen ( 14). Johns, J., bergingeniør, Kristiania ( 12). Johnson, M., frk., konservator, Kristiania (13). Kaldhol, H., landbrukslærer, Vikebugt, Romsdal (05). Kiær, J., professor, dr., Kristiania (S). Klingenberg, O. T., general, Kristiania ( 12). Kolderup, C. F., professor, dr., Bergen (OS). Koren, Vilh., bergingeniør, Kristiania (16). Kvalheim, A., bergingeniør, Kristiania (12). Lange, overingeniør, Løkken verk, Meldalen ( 14). Lenander, direktør, Løkken verk, Meldalen ( 14). Loostrom, A. R., fil. cand., Uppsala (16). *Madsen, V., direktør, Kjøbenhavn (06). Marstrander, H., bergingeniør, Mygland ( 17). Marstrander. R., geolog, Kristiania (l O). Mortenson, Per, bergmester, Trondhjem (IS). Mtinster, Chr., direktør, Kongsberg (OS). Mtinster, Th., bergmester, Kristiania (15).

15 MEDLEMSFORTEGNELSE FOR Mørch-Oisen, bergingeniør, Sætersdalen (I 3). Nannestad, Fr., bergingeniør, Kristiania ( 12). Natrud, Th., bergingeniør, Røros ( 13). Nordgaard, 0., konservator, Trondhjem (10). Nordmann, V., geolog, Kjøbenhavn (10). Numedal, A., overlærer, Kristiansund N. ( 12). Nørregaard, E. M., cand. mag., Kjøbenhavn ( 17). Orvin, A. K., bergingeniør, Kristiania (13). Ottesen, lensmand, Manger ved Bergen (15). ;' Oxaal, j., praktisk geolog, Ryfylke ( 09). Post, v., Lennart, statsgeolog, Stockholm ( 16). Puntervold, G., bergmester. Kristiansand S. (l O). 'Quensel, P., professor dr., Stockholm (16). Rasmussen, H., geschworner, Bodø (15\. Rekstad, J., statsgeolog, Kristiania (S). Reusch, H.. direktør for N. G. U., Kristiania (S). Rosenlund, A. L., bergingeniør, Kristiania ( 12). Schetelig, j., professor, Kristiania (05). Schiøtz, E. 0., professor, Kristiania (S). Schjølberg, R. M. B., o.r.sakfører, Bodø (15). Smith, S.. bergingeniør, kaptein, Hole, Ringerike ( 12). *Skappel, H., diplomingeniør, Kristiania (16). Støren, R., hyttemester, Kongsberg (15). *Sundt, Lars, direktør, Santiago de Chile (16). Tanner, V. dr., statsgeolog, Helsingfors ( 17). Torkildsen, B., ingeniør, Evje, Sætesdalen ( 15). Vogt. l. H. L., professor dr., Trondhjem (S). Vogt, Th., statsgeolog, Kristiania (08). Watnelie, G., overlærer, Kristiansand S. ( 13). Werenskiold, W., docent, Lysaker (09). Øyen, P. A., konservator, Kristiania (S). Ialt 96 medlemmer. (S) :: Stifter. Tallene i parentes angir indvalgsaaret. Livsvarig medlem.