Januar 2008 Revideret 4. april 2008 Godkendt i Byrådet den 17. april Demenspolitik

Transkript

1 Januar 2008 Revideret 4. april 2008 Godkendt i Byrådet den 17. april 2008 Demenspolitik

2 Demenspolitik for Kerteminde Kommune Indholdsfortegnelse Forord...1 Demens - vi har alle et ansvar...1 Hvad er Demens?...1 Hvorfor er der behov for fortsat udvikling af demensområdet?...2 Kerteminde Kommunes forpligtelser...2 Hvorfor er der behov for en demensindsats?...3 Kerteminde Kommunes demenspolitik...4 Overordnet målsætning...4 Værdigrundlag...4 Demenskoordinatorernes opgave i forhold til udredning og rådgivning...4 Aktivitets-/dagcenterfunktioner...5 Aflastningsophold...5 Boligforhold...5 Personalet omkring borgere med demenssygdom...6 Eksterne samarbejdspartnere...7 Frivillige i demensomsorgen...7 Udvikling og opfølgning af demenspolitikken...7 Visioner på demensområdet i Kerteminde Kommune...8

3 Forord Demens - vi har alle et ansvar Mellem mennesker i Danmark har demens og tallet er stigende. Undersøgelser viser, at der er ca nye tilfælde i Danmark om året. Det er således vigtigt, at der er fokus på demensområdet i Kerteminde Kommune indenfor behandling, pleje, tilbud, tværsektorielt samarbejde og samarbejdet med de pårørende til de demente. Når et familiemedlem rammes af en demenssygdom, påvirker det hele familien. Ofte udvikler sygdommen sig gradvist, og det kan være svært at forstå de forandringer, der sker med ens ægtefælle, mor eller far. Mange pårørende oplever vrede eller magtesløshed over for sygdommen. Nogle får uden grund dårlig samvittighed, når tålmodigheden ikke slår til og andre bekymrer sig om, hvad fremtiden bringer. Dette kan opleves som meget belastende og demens kaldes derfor ofte de pårørendes sygdom. Hvad er Demens? Demens er en fælles betegnelse for en række hjernesygdomme, som svækker hukommelsen mere og mere i takt med, at sygdommen udvikler sig. De mest udbredte former for demens er Alzheimers demens og multiinfarkt demens. Den sidste skyldes mange små blødninger eller blodpropper i hjernen. Både kort- og langtidshukommelsen kan rammes ved demens. Det ses også, at evnen til at udtrykke sig sprogligt og evnen til at forstå hvad det bliver sagt, gradvist kan blive forringet. Ligeledes kan evnen til at tyde sanseindtryk forringes, og selv almindelige dagligdags handlinger kan blive umulige at udføre, for det menneske, der er ramt af en demenssygdom. Det kan f.eks. være at spise selv, tage tøj på, at gå på toilettet m.m. Nogle demensramte kan ikke finde hjem igen, hvis de forlader hjemmet og det kan ske, at den demensramte farer vild i sin egen indkørsel. Personligheden forandres, det kan bl.a. vise sig ved rastløshed, indesluttethed, aggressivitet, angst, utryghed og uro. Mange demensramte får et lavt selvværd, og der er derved også en øget risiko for, at den demensramte glider ind i en depression. De senere år er der udviklet medicin, som i en periode kan forsinke udviklingen af demenssymptomerne, og derved være med til at øge livskvaliteten. Selvom der forskes intenst i, at udvikle mere virksomme midler, findes der endnu ikke medicin, som kan helbrede eller forebygge demenssygdommene. Demensdiagnosen stilles af den praktiserende læge evt. i samarbejde med Gerontopsykiatrisk Team, Demensklinikken på OUH eller kommunens demenskoordinatorer. 1

4 Demensramte familier har behov for hjælp og støtte på mange forskellige niveauer. Det er derfor nødvendigt, at Kerteminde Kommune har en bred vifte af tilbud, lige fra plejeboliger og særlige daghjem for demensramte til støtte i hjemmet. Hvorfor er der behov for fortsat udvikling af demensområdet? Antallet af ældre i den danske befolkning er stigende. Det betyder, at der kommer flere og flere i de aldersgrupper, hvor demens er mest fremtrædende. Man ved, at tidlig erkendelse af sygdommen gør, at personer med demenssygdom kan få glæde af medicinske behandling, der sammen med en social indsats kan forøge livskvaliteten for demensramte familier. Endvidere vil det også være medvirkende til, at personer med demenssygdom kan forblive i eget hjem i længere tid inden plejebolig kommer på tale. Demenssygdommen kan ikke helbredes, men der kan gøres meget for at afhjælpe sygdommens følger. Jo tidligere der sættes ind, jo bedre bliver resultatet og jo mere omkostningseffektivt vil det være for kommunen på længere sigt. Kerteminde Kommunes forpligtelser I henhold til bekendtgørelse af lov om social service, kapitel 16 om personlig hjælp, omsorg og pleje m.v. er kommunen forpligtet til at iværksætte tilbud på følgende områder: 83 Stk. 1 Kommunalbestyrelsen skal tilbyde 1) personlig hjælp og pleje og 2) hjælp eller støtte til nødvendige praktiske opgaver i hjemmet. Stk. 2 Tilbuddene efter stk. 1 gives til personer, som på grund af midlertidigt eller varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne eller særlige sociale problemer ikke selv kan udføre disse opgaver. Stk. 3 Tilbuddene efter stk. 1 kan ikke gives som generelle tilbud efter 79. Stk. 4 Kommunen skal ved tilrettelæggelsen af pleje og omsorg m.v. for en person med en demensdiagnose så vidt muligt respektere dennes vejledende tilkendegivelser for fremtiden med hensyn til bolig, pleje og omsorg (plejetestamenter). 84 Stk. 1 Kommunalbestyrelsen skal tilbyde afløsning eller aflastning til ægtefælle, forældre eller andre nære 2

5 pårørende, der passer en person med nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne. Stk. 2 Kommunen kan tilbyde midlertidigt ophold til personer, der i en periode har et særligt behov for omsorg og pleje. 85 Stk. 1 Kommunalbestyrelsen skal tilbyde hjælp, omsorg eller støtte samt optræning og hjælp til udvikling af færdigheder til personer, der har behov herfor på grund af betydelig nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne eller særlige sociale problemer. 86 Stk. 1 Kommunalbestyrelsen skal tilbyde genoptræning til afhjælpning af fysisk funktionsnedsættelse forårsaget af sygdom, der ikke behandles i tilknytning til en sygehusindlæggelse. Stk. 2 Kommunalbestyrelsen skal tilbyde hjælp til at vedligeholde fysiske eller psykiske færdigheder til personer, som på grund af nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne eller særlige sociale problemer har behov herfor. 87 Stk. 1 Kommunalbestyrelsen skal sikre, at de opgaver, der er nævnt i 83-85, i fornødent omfang kan varetages døgnet rundt. Hvorfor er der behov for en demensindsats? Ofte er problemerne for borgere med demenssygdom så specielle, at det er nødvendigt, at Hjemmeplejen i Kerteminde Kommune har en klart formuleret indsats for at yde den bedst mulige omsorg og støtte. Borgere med demenssygdom vil meget ofte være afskåret fra, at tage imod de almindelige tilbud til ældre, som kommunen og de private organisationer står for. Det gælder brug af ældrecentre, ældreklubber, idrætsklubber, deltagelse i busudflugter, arbejde på værksteder osv. Det kan betyde, at demente isoleres og evt. pårørende ikke kan benytte tilbudene, med mindre der iværksættes hjælp. Mange ægtefæller til demente er på arbejde 24 timer i døgnet, og de er under stor stresspåvirkning. For fagprofessionelle kræver det andre rutiner, holdninger og målrettet uddannelse at arbejde med mennesker, der har demens, end med andre ældre. Ældrepolitikken i det danske samfund bygger på den holdning, at ældre har ansvar for deres eget liv. Demensramte kan have svært ved at forvalte deres personlige frihed og træffe de nødvendige beslutninger, hvilket ofte sætter både pårørende, fagprofessionelle og sociale myndigheder i et dilemma. For at hjælpe borgere med demenssygdom og deres pårørende bedst mulig, har Kerteminde Kommune formuleret en decideret demenspolitik. 3

6 Kerteminde Kommunes demenspolitik Overordnet målsætning Den overordnede målsætning for arbejdet med borgere med demenssygdom i Kerteminde Kommune er længst mulig, at bevare og fastholde borgerens personlige identitet og færdigheder, familiære netværk og praktiske livssituation. Dette skal ske ved tidlig og relevant støtte til borgeren og eventuelle pårørende så borgeren kan forblive i vante hjemlige omgivelser, så længe det er muligt. Værdigrundlag I omsorgen for borgere med demenssygdom og deres pårørende, arbejdes der med de samme værdier som generelt er gældende for arbejdet i Hjemmeplejen i Kerteminde Kommune. Det betyder, at medarbejderne lægger vægt på: KVALITET NÆRVÆR UDVIKLING TRIVSEL Demenskoordinatorernes opgave i forhold til udredning og rådgivning Borgere med demenslignende symptomer skal sikres en lægefaglig og kvalificeret undersøgelse for at få stillet den korrekte diagnose. Kommunens demenskoordinatorer samarbejder med borgere, der har demenssymptomer, pårørende, tværfagligt i hjemmeplejen og med evt. andre samarbejdspartnere. Med borgerens samtykke indhentes relevante oplysninger, der er nødvendige for udredningsarbejdet. Demenskoordinatorerne støtter borgeren til lægekontakt, så undersøgelser, der skal ligge til grund for en korrekt diagnose kan varetages. Borgere med demenssygdom og deres pårørende skal tilbydes den nødvendige information og rådgivning om sygdommen og eventuelle behandlingsmuligheder samt om Kertemindes Kommunes tilbud til borgere med demenssygdom. Demenskoordinatorerne tilbyder hjemmebesøg så borgere med demenssygdom og deres pårørende har mulighed for at stille spørgsmål og få en dialog omkring evt. problemstillinger i hjemlige og trygge omgivelser. Demenskoordinatorerne er desuden medvirkende til at starte pårørendegrupper / kurser op i kommunen. 4

7 Demenskoordinatorerne har daglig telefontid og kan rådgive borgere, der har spørgsmål inden for demensområdet, idet demenskoordinatorerne har særlig indsigt og forståelse for de problemer, der følger med en demenssygdom. Aktivitets-/dagcenterfunktioner Borgere med demenssygdom sikres samvær og beskæftigelse tilpasset behov og ressourcer uanset boform. Der skal være mulighed for, at alle borgere med demenssygdom, både hjemmeboende og personer med ophold i plejemiljø, får et relevant aktivitetstilbud i dagtimerne. Tilbuddet skal være egnet til at fastholde den aktuelle fysiske og intellektuelle formåen i videst mulig omfang. De særlige daghjem for borgere med demenssygdom har åbent på hverdage, men ikke om aftenen eller på søndage og helligdage. Det er vigtigt, at borgere med demenssygdom, også i afhentnings-/modtagesituationer, er omgivet af kendte ansigter og køretiden til dagcenter/aktivitetstilbud for den enkelte borger med demenssygdom afpasses efter individuelle forhold. Aflastningsophold Det kan være nødvendigt at aflaste pårørende til demente i kortere eller længere perioder. Et aflastningsophold kan også komme på tale ved forværring i den dementes tilstand eller i ventetiden på anden bolig. Det er visitator, der i samarbejde med demenskoordinatoren, visiterer til aflastning og beskriver formålet med opholdet, samtidig vurderes der på hvilke aflastningsboliger der er bedst egnet. Det er det faste personale på plejecenteret der varetager den daglige pleje, og det tilstræbes at det er det faste personale der omgiver den demente, så kontinuiteten sikres. Hvis den demente i forvejen er visiteret til daghjem, fortsætter dette for at fastholde strukturen i hverdagen mest muligt. Der må ikke placeres to demente borgere på aflastning i samme stue. Boligforhold En øget indsats med hjemmehjælp, tilbud om daghjem og aflastning samt støtte og rådgivning til pårørende vil udsætte behovet for en plejebolig. 5

8 Hvis boligskift bliver nødvendigt, skal der være mulighed for at tilbyde borgere med demenssygdom en bolig, hvor indretning og placering er hensigtsmæssig i forhold til borgerens behov. De fysiske rammer skal være trygge og hjemlige med mulighed for almindelige dagligdags gøremål og der skal være mulighed for sansestimulerende aktiviteter. Plejeboligen og arealerne i forbindelse hermed skal være indrettet, så de forebygger behovet for anvendelse af tvang. De relevante boligtilbud kan være af forskellig art og type som f.eks. leve - bo miljøer, skærmede enheder i tæt plejemiljø eller andre nyere boligformer. Som generelt princip ved nybyggeri gælder, at boliger for borgere med demenssygdom følger samme standardkrav som plejeboliger i øvrigt med hensyn til størrelse, adskilt opholds- og sovemulighed samt selvstændigt bad og toilet. Boligen skal indrettes med så individuelt præg som muligt og borgeren skal kunne beholde så mange personlige ejendele, herunder møbler, som der er plads til. Borgere med demenssygdom tilstræbes, at kunne forblive permanent i pågældende plejebolig, uafhængig af sygdommens forløb, med mindre særlige forhold gør sig gældende. Demenskoordinatorerne samarbejder med borgeren, pårørende, læge, visitator og hjemmepleje for at finde de optimale tilbud. Derved opnås også bedre mulighed for at planlægge et boligskift og imødekomme borgerens og de pårørendes ønsker. Personalet omkring borgere med demenssygdom Demenskoordinatorerne er vidensansvarlige på demensområdet og medvirker i udvikling af området. Demenskoordinatorerne sikres specialiseret uddannelse og efteruddannelse og indgår centralt i Ældre- og Handicapforvaltningens omsorgsarbejde for borgere med demenssygdom. Demenskoordinatorerne sikrer rådgivning og vejledning udadtil i forhold til borgere med demenssygdom og deres pårørende og indadtil i forhold til øvrige medarbejdergrupper. Det tilstræbes, at medarbejdere der ansættes i boligformer eller aktivitetsforanstaltninger, specielt indrettet for demente borgere, har et særligt ønske om og særlige forudsætninger for dette arbejde. Med forudsætninger tænkes ikke på en bestemt faglig uddannelse, men personligt engagement og interesse for arbejdet. Det er vigtigt at medarbejdergruppen er bredt tværfagligt sammensat og der stiles mod, at medarbejdergruppen udgøres af stabile, gennemgående personer, således at borgere med demenssygdom er omgivet af kendte ansigter. 6

9 For til stadighed at have medarbejdere med interesse og forudsætninger for arbejdet med borgere med demenssygdom, har lederne inden for Ældre- og Handicapforvaltningen bl.a. via udviklings-/medarbejdersamtaler deres opmærksomhed rettet mod dette. Det tilstræbes, at de medarbejdere, der i overvejende grad arbejder med borgere med demenssygdom, modtager mindst ét relevant undervisningstilbud om året, hvor indholdet skal være ny viden om demenssygdommene og opfølgning på ny udvikling indenfor området, ligeledes i tilrettelæggelse af pleje og omsorg. Der sikres mulighed for supervision af medarbejdergrupper, der arbejder indenfor demensområdet, eventuelt af en demenskoordinator. Eksterne samarbejdspartnere Kerteminde Kommune har underskrevet aftale om medvirken i den fynske samarbejdsmodel på demensområdet. I denne er beskrevet funktioner og arbejdsgange for henholdsvis praktiserende læger, demensklinikker og kommunale hjemmeplejeordninger i en sammenhængende model til gavn for hensigtsmæssige patientforløb for demente borgere og deres pårørende. Frivillige i demensomsorgen Demenskoordinatorerne samarbejder med frivillige organisationer på demensområdet og der er oprettet en netværkscafe for borgere med demenssygdom eller senhjerneskade og deres pårørende i kommunen. Kerteminde Kommune ønsker, at dette arbejde styrkes og udvikles i samarbejde med demenskoordinatorerne. Kerteminde Kommune vil samarbejde om et frugtbart samspil mellem det offentlige og de frivillige. Udvikling og opfølgning af demenspolitikken Indsatsen for borgere med demenssygdom og deres pårørende tilpasses og udvikles løbende for at opnå optimal udnyttelse af ressourcerne på demensområdet. Det er demenskoordinatorernes opgave, at være med til at synliggøre, hvor der er mangler, som kan udvikles til fordel for borgere med demenssygdom og deres familier, under forudsætning af de budgetmæssige muligheder. Demenspolitikken evalueres og justeres hvert 2. år. 7

10 Visioner på demensområdet i Kerteminde Kommune Under arbejdet med demenspolitikken er det blevet diskuteret, hvilke tilbud, der kunne være relevante for borgere med demenssygdom og deres pårørende i Kerteminde Kommune: Daghjem: Daghjem for borgere med demenssygdom i let til middelsvær og svær grad med mulighed for aktiviteter både formiddag og eftermiddag og beliggende i lokalmiljøet. Daghjem, hvor medarbejderne tilstræber, at hverdagen ligner et almindeligt familieliv mest mulig med dagligdags gøremål som havearbejde, oprydning, bagning m.m. Daghjem med en fast medarbejdergruppe, så borgere med demenssygdom opnår tryghed ved kontinuitet og kendte ansigter omkring sig. Aflastning og akutophold: Mulighed for akut og planlagt aflastningsophold på et plejecenter i en særlig egnet bolig evt. i tilknytning til en skærmet enhed. Hjemmehjælp: At der oprettes en særlig demenspulje, som giver mulighed for at visitationen kan visitere ekstra hjælp/ tid i aften- og nattetimerne. At der oprettes en gruppe af interesserede medarbejdere i hvert distrikt, som er fagligt rustet til at klare opgaver og udfordringer hos borgere med demenssygdom. Plejebolig: At der i hvert distrikt er indrettet mindst 6 plejeboliger til borgere med demenssygdom med den nødvendige personalenormering. Plejeboligerne indrettes således, at borgere med demenssygdom kan færdes trygt uden konflikter med øvrige beboere. Frivillige: At der organiseres et samarbejde med frivillige, som kan tilbyde aflastning af en ægtefælle ved at være hos borgere med demenssygdom i ca. 3 timer om ugen. At der oprettes en cafe én gang om måneden for borgere med demenssygdom og deres pårørende. At der oprettes f.eks. danseaftener, sangaftener m.m. for borgere med demenssygdom og pårørende. At de frivillige hjælper med f.eks. at opføre og vedligeholde sansehaver på plejecentrene. 8

11 Tilbud til de frontalskadede: At der i Kerteminde kommune oprettes boliger til borgere med alkoholrelateret demens og borgere der er præget af skader/demens frontalt i hjernen. Medarbejdere, der er omkring disse borgere skal være uddannet til at arbejde med disse mennesker. Vi tænker på enkelte boliger, hvor det er muligt at skærme denne gruppe for de mange indtryk udefra. At det er muligt at aflaste ægtefæller i eget hjem ved at plejepersonale kommer i hjemmet, så den frontalskadede ikke skal i nogen form for daghjem og derved skærmes for nye indtryk. Tilbud til de unge med demenssygdom: At der i kommunen undersøges, om det er behov for særlige tilbud til unge med demenssygdom og deres pårørende, som f.eks. en månedlig cafe eller lignende, hvor de unge og deres pårørende kan skabe netværk, hvis der er behov for dette. Evt. samarbejde tværkommunalt med andre demenskoordinatorer for, at iværksætte et fælles tilbud på Østfyn. 9