Værktøj til Integreret design af Bygning 303. Vurdering af BIM metode i Bygningsprojekter

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Værktøj til Integreret design af Bygning 303. Vurdering af BIM metode i Bygningsprojekter"

Transkript

1 Værktøj til Integreret design af Bygning 303 Vurdering af BIM metode i Bygningsprojekter Theis K. R. Andersson S

2 1. Forord På DTU campus har der gennem de seneste år været flere konstruktions eller renoveringsprojekter af bygninger, for at skabe bedre plads til de studerende og medarbejdere. Samtidigt har DTU indført en politik hvor der ønskes etableret et bedre overblik over relevante informationer vedr. deres bygninger, til brug for nuværende og fremtidige bygningsprojekter baseret på BIM-modeller. Rapporten vil gennemgå brug af en automatiseret BIM-metode, gennem to forskellige cases. Formålet er at undersøge om informationerne fra BIM-modellerne kan indgå i en mere automatiseret optimerings- og designproces gennem en integrering af værktøjerne i en automatiseret BIM-metode, samt at demonstrere en arbejdsstrategi ved brug af den automatiserede BIM-metode, der resulter i et bedre overblik og beslutningsgrundlag. I den første case, der omhandler et design af en tilbygning til DTU Nanotech, vil alle værktøjer, der indgår i den automatiserede BIM-metode bliver brugt til at demonstrere et proof of concept, for at konstatere om den automatiserede BIM-metode kan bruges i sin helhed. Den anden case baseres på et renoveringsprojekt over bygning 303 N på DTU campus, hvor den automatiserede BIM-metode bliver brugt til at give en anbefaling af hvilket renoveringsforslag, der bør konstrueres, for at opfylde kravene for et bedre energiforbrug og indeklima i bygning 303 N. Gennem disse cases bedømmes om den automatiserede BIM-metode er anvendelig til at konstruere et realistisk og sammenhængende overblik, som grundlag for beslutningstagen omkring emnerne energiforbrug, indeklima, omkostninger af et bygningsprojekt og en projekt tidsplan for konstruktion af designet. 1

3 Indholdsfortegnelse 1. Forord Introduktion Case beskrivelse af DTU Nanotech Case beskrivelse af Auditoriebygning 303 N Motivation og formål Metode og afgrænsning Implementering af case 1, DTU Nanotech Krav til bygningselementer Udfordring med modellering Resultater af DTU Nanotech Revit Rockwool Energy Design Ecotect Sigma Navisworks Analyse og diskussion af DTU Nanotech Implementering af case 2, Auditoriebygning Eksisterende forhold i Bygning 303 N Komfortventilationsberegninger Diverse Antagelser Resultater Eksisterende forhold (referenceforhold) Energiramme Auditorium Auditorium Beregning af renoveringsforslag Energiramme Auditorium 47, Renoveringsforslaget Auditorium 49, Renoveringsforslag Auditorium 49, Renoveringsforslag Alternativer Energiramme

4 Auditorie 47 Alternativ Auditorie 49, Renoveringsforslag 1 Alternativ Auditorie 49, Renoveringsforslag 2 Alternativ Analyse og diskussion på bygning 303 N Sammenligning og analyse af resultater Energiramme Auditorium 47 simuleringer Auditorium 49 simuleringer Anbefaling Nye Erfaringer med værktøjet Ecotect Konklusion og perspektivering Konklusion Integrering af værktøjer i automatiseret BIM-metode Demonstration af arbejdsstrategi Kan den automatiserede BIM- metode anbefales? Perspektivering Bibliografi

5 2. Introduktion Nærværende Bachelorprojekt demonstrerer automatisering af integration mellem BIM (Bygnings Informations Modellering) beskrivelser og beregningsværktøjer for bl.a. energiforhold. Dette gøres vha. BIM-metoden 1 (Smith, 2007), der konstruerer de nødvendige data i BIM-modellen 2, med relevante størrelser og mængder for den givne konstruktion, og derved understøtter byggeprocessen i at blive mere automatiseret og effektivt. I dag er der mange forskellige informationer om de bygninger vi opfører, udbygger eller renoverer. De fleste informationer er vedr. selve bygningens konstruktion og geometri, men der er også andre typer af data der kan være relevante; energiforbrug, dagslysfaktorer, ventilation, bærende strukturer, bygningsmaterialer og priser. Den typiske situation er, at disse informationer på intet tidspunkt er angivet i et samlet overblik, når der arbejdes med detaljer vedr. en bygning og dermed mangler overblikket også over, hvad det fx betyder for energiforbruget, hvis man vælger en billigere løsning til opførelse af ydermurene. Informationerne kan skabes af en række forskellige IT værktøjer, der laver beregninger og simuleringer, men der er stadig behov for information, som skal beregnes manuelt, eksempelvis luftskifte og CO 2 niveau. Det sidste gør at ikke hele processen kan automatiseres (endnu). I nærværende projekt afprøves og beskrives et eksempel på en automatiseret BIM-metode, der integrerer en række af IT værktøjerne. BIM-metodens anvendelse demonstreres på en proof of concept case, med en tilbygning til DTU Nanotech. Herefter bliver BIM-metoden brugt aktivt på en renoveringscase af Bygning 303 N fra DTU campus. I den første case, Nanotech-bygningen, afprøves hele værktøjskassen i sin helhed, mens der i den anden case, Auditoriebygning 303 N, gennemføres en hel designproces, dog med en delmængde af værktøjskassen. I begge cases forekommer nogle vanskeligheder, der skal løses, og som er specielle for disse cases. Erfaringer med at løse disse specielle problemstillinger er ikke central for nærværende projekt, det dokumenteres alligevel i denne rapport for at andre kan tage lære heraf og undgå de samme udfordringer. Formålet med rapporten og metoden der anvendes, beskrives efter case beskrivelserne Case beskrivelse af DTU Nanotech Nanotechnologi på DTU har i sinde at udvide deres arealer gennem en tilbygning, der vil forbinde tre af deres eksisterende bygninger. Tilbygningens design er lavet af arkitektfirmaet Rørbæk og Møller. Til at konstruere bygningen har de et budget på 30 mio. kr. Det skal nævnes, at designet, benyttet i denne opgave, ikke er endeligt. 1 BIM-metoden er en iterativ proces til optimering af bygningsdesign. Dette gøres vha. beregninger og simuleringer af designets energiforbrug, lysforhold, priser etc. baseret på konstruktion, materialevalg og bygningsreglementet. 2 BIM-model er en samling af information om en given bygning eller bygningsprojekt. Informationerne omhandler fx tegninger, indeklima, priser, energi behov og projektplaner. 4

6 Billede 1, Rørbæk og Møller s design af en tilbygning for DTU Nanotech Bygningen set i Billede 1, består af tre dele. Midten er et stor atrium med mødelokaler, der hænger i luften fra den bærende struktur til loftet. Siderne i øst og vest enderne af atriummet tænkes opbygget som normale kontorbygninger. Arkitekterne forestiller sig, at taget, den nordlige og den sydlige facade af Atriummet, vil være udført i et lags glas, da atriummet skal være u-opvarmet, mens de ophængte lokaler forestilles som fuldt klimatiserede rum. Adgangen til mødelokalerne er givet via tre gangbroer. To af gangbroerne, følges ad fra vest til øst enden langs den sydlige side af atriummet. En i første sals højde, den anden i anden sals højde. Den tredje gangbro går fra anden sal i vest enden, møder op med den største af boksene midt i atriummet, hvorefter den falder til første sal, og herfra går ind i øst enden i første sals højde. I den østlige kontorblok er der placeret en balkon fra anden sal ned til et areal på første sal i det nord vestelige hjørne af blokken. Arkitekterne har til hensigt at tilbygningen skal overholde BR10 energirammen som minimum. Der er planer om at atriummet skal være u-opvarmet, samt at al belysning i atriummet skal komme fra sollyset i dagtimerne Case beskrivelse af Auditoriebygning 303 N Bygning 303 (Billede 2) er opført i perioden 1962 til 74, da DTU campus blev nyopført.(dtu, 2013) 5

7 N Billede 2, Revit 3D-Model af Bygning 303, den under markerede del af bygningen med rød linje er 303 N Bygningen 303 N (Billede 3) er en del af bygning 303, som huser både auditorier til forelæsninger og kontorer til lektorer. For at gøre det nemt for studerende og personale at vide hvilken del af bygningen de skal til, har DTU valgt af give bygningen undernumrene 303 S og 303 N, som reference til syd og nord enderne af bygningen. 303 N består af en stor bred foyer, der går fra øst til vest gennem bygningen, med en række auditorier, der er adgang til langs væggene. Foyeren er indrettet som et opholdsområde til pauser i forelæsningerne, som forgår i auditorierne. Auditorierne selv følger alle sammen den samme overordnede opbygning. Siddepladser, med et smalt bord, der giver godt udsyn til tavlerne. Hertil er der placeret akustik manipulerende elementer i loftet, hvori der samtidigt er placeret lys og udsugning, mens indblæsning fra ventilationssystemet forgår som infiltration gennem sprækker, der er placeret i podiegulvet under siddepladserne. 6

8 N Billede 3, Plantegning af bygning 303 N, den understregede del af bygningen i Billede 2 Renoveringsprojektet af bygning 303 N, har til formål at lave bedre indeklima og energiforbrug i de gamle auditorier og foyeren. Dette gøres ved at udskifte ventilationssystemet, konstruere nye podier og siddepladser, opsæt ny belysning i bygningen og opsætning af nye akustiske elementer. Informationer vedrørende projektet er udleveret af Rørbæk og Møller, der har stået for design, og Alectia, der som rådgivende ingeniørvirksomhed har verificeret designet. 3. Motivation og formål DTU har en politik om at al bygningsinformation, fra bygninger på DTU campus, skal samles vha. BIM modeller, hvormed organisationen er en af de førende på området. Dette har baggrund i, at DTU på nuværende tidspunkt kun kender det totale energiforbrug for den enkelte bygning. I dag er det vigtigt at kunne optimere bygningsdesignet i forhold til energi, indeklima og pris. Disse informationer om hvor meget de enkelte systemer i en bygning bruger af energi, har DTU ikke overblik over. En anden årsag er, at mange af dataene om bygningerne på DTU ligger i gamle dokumenter, som endnu ikke er digitaliseret. 7

9 Med udgangspunkt i DTU s politik er formålet med nærværende projekt; At undersøge om disse informationer fra BIM-modellerne om energiforbruget, isoleringsværdier, indeklimaforhold og pris, kan indgå i en mere automatiseret iterativ designproces, der baserer sig på BIM-metoden. Automatiseringen tager form i hvordan værktøjerne, der understøtter BIMmetoden, integreres yderligere. At demonstrere en arbejdsstrategi for den automatiserede designproces, der vil give mulighed for at træffe beslutninger omkring energi og indeklima, der er baseret på et gennemarbejdet grundlag, med hensyn til design af en bygning, og dens materiale valg. 4. Metode og afgrænsning I nærværende projekt anvendes en række værktøjer til konsekvensberegning af en tilbygning til DTU Nanotech, og forskellige designforslag for renoveringen af Bygning 303N. Værktøjerne, der beskrives nedenfor, arbejder ikke ret godt sammen. I bilaget om dataudveksling (bilag 2) bliver beskrevet en opskrift, der forsøger at overkomme disse begrænsninger. Der er to grundlæggende metoder til at skabe samarbejde mellem uafhængige værktøjer Man skaber de nødvendige modeller i hvert værktøj eller Man bruger en fælles standard til at skabe en fællesmodel, der bliver importeret i hvert værktøj. Det er den sidste metode, der ses på i denne rapport. På basis af DTU s politik, er metoden til at skabe en fælles standard i nærværende projekt BIM. BIMmetoden sammenkæder en række værktøjer, der både giver informationslager og forskellige simuleringsog beregningsværktøjer til etablering af konsekvenser for en variation af et bygningsprojekt eller et renoveringsdesign. Værktøjerne er udgivet af Autodesk. Denne automatiserede BIM-metod er udviklet af NEWBIM Ref. (NEWBIM), og den leverer templates til at etablere en bedre sammenhæng mellem Autodesk værktøjerne. For at kunne gennemføre en undersøgelse omkring energi og indeklima på forskellige mulige udformninger for de to bygnings cases, er der behov for at integrere alt kendt information og bearbejde informationerne med simuleringer i forhold til de parametre, man ønsker at optimere. Resultatet af simuleringerne skal give input vedr. designalternativer og deres konsekvenser, som arkitekter og bygherrer kan benytte til at træffe beslutninger på basis af. For DTU Nanotech tilbygningen, vil der blive udført simple simuleringer, for at vise at den automatiserede BIM-metode fungerer. Der udføres i den anledning indeklimasimulering, energirammeberegning, omkostningsberegninger og en tidsplan simulering. Gennem disse simple simuleringer etableres der et proof of concept der validerer den automatiserede BIM-metode. Casen viser en integration af alle værktøjer, mens casen for bygning 303 N kun anvender dele af systempakken. For at kunne vurdere renoveringens effekt på indeklima- og energiforbrug for bygning 303 N, etableres indledningsvis et udgangspunkt for simuleringerne (referencescenarie). Udgangspunkt etableres ud fra de eksisterende forhold, der er i bygningen og der foretages en første beregning af indeklima og energi, som de senere simuleringer kan sammenlignes med. 8

10 Når udgangspunktet er etableret, udføres der simuleringer på en eller flere optimerede renoveringsløsninger til sammenligning med udgangspunkt. Sammenligningen mellem resultaterne vil herefter give svar på hvorvidt en eller flere af de optimerede renoveringsløsninger medfører et minimeret energiforbrug med gode indeklimaforhold. Den automatiserede BIM-metode er en opbygning af en stribe templates, som gør det nemmere at få en række forskellige eksisterende værktøjer til i et samspil at give input til et integreret design omfattende parametrene; tegninger, energi, indeklima, pris og planlægning. Det skal bemærkes at alt dette er baseret på den værktøjskasse, som firmaet Autodesk tilbyder gennem deres sammenhængende programmer, hvor templatesene udgivet af NEWBIM gør at sammenhængen mellem Autodesk s programmer bliver bedre. De værktøjer, der benyttes i denne automatiserede version af BIM-metoden er (Se sammenhængene i Figur 1); Revit, CAD-værktøj med BIM informationsdata samt design værktøj, der indeholder materialevalg. Bruges i opgaven til at indføre bygningselementer i arkitekternes tegninger. Sigma, økonomiberegningsværktøj. Ecotect, indeklimaberegningsværktøj for lys, temperatur og ventilation. Bruges i opgaven til beregninger på energiforhold samt indeklimaforhold. Rockwool Energy Design, energirammeberegningsværktøj, til vurdering af overholdelse af Bygningsreglementet. Navisworks, planlægningsværktøj, bruges til at beregne tidsrammen for bygningskonstruktionen. I denne opgave vil bygningerne i casene blive konstrueret i en Revit-model baseret på alle tekniske informationer, som er kendt om casene. Herefter vil denne BIM model blive eksporteret til Ecotect, Rockwool Energy Design, Sigma og Navisworks, som giver beregnede resultater på forskellige bygningsdesign. Resultaterne af disse beregninger vil blive brugt til at finde emner i bygningen, der kan forbedres, normalt gennem en iterativ proces, således at bygningen vil kunne overholde alle de krav, der bliver stillet fra Bygningsreglementet og fra bygherren. 9

11 Figur 1, Iterativ proces mellem værktøjerne i BIM modelen. I rapporten: En bedre Sammenhæng i Projektet, Bilag 8, findes en mere detaljeret gennemgang af BIMmetoden; En gennemgang til simpel brug af værktøjerne, hvordan interaktionen mellem værktøjerne kan fungerer og et afsnit om dataoverførsel. Dataoverførslen 3 er også beskrevet i denne rapport (Bilag 2). Ovenstående beskriver den ideelle fremgangsmetode, for udførsel af den automatiserede BIM-metode. I dette projekt benyttes fremgangsmåden på case 1, men for case 2 kan den del af metoden, der omhandler Sigma, ikke bruges. Renoveringen af auditorierne omhandler en ombygning af lokalernes indretning, lys opsætning og ventilationssystemet. Template filen til brug for overførsel til Sigma, der er stillet til rådighed af NEWBIM i dette projekt, er desværre ikke konstrueret til at arbejde med de emner, som indgår i renoveringen af auditorierne i bygning 303N. Templaten, der er til rådighed i Sigma, arbejder kun med vægge, gulve, tage, døre og vindue. Ligeledes kan Navisworks heller ikke bruges. I dette tilfælde pga. manglende information omkring en tidsplan for udførsel af renoveringsprojektet. Firmaerne ansvarlige for renoveringen af bygning 303 N har valgt ikke at udnytte BIM-metoden s mulighed for at iterere. 5. Implementering af case 1, DTU Nanotech Der vil være forskel på hvor meget af bygningen, der udføres simuleringer på, alt efter formålet og hvilket program, der tages i brug. I nærværende fokuseres på auditorierne, mens der ses bort fra kontor afdelingen af bygningen. Dette vil gælde ved brug af Ecotech som gennem temperatur og lyssimuleringer skal bruges til at finde frem til det bedste indeklima. Alle andre programmer vil bruge hele bygningen til deres simuleringer. 3 På grund af ny viden vedr. brug af gbxml filer er der forskel på dataoverførselskapitlerne i nærværende rapport og rapporten: En bedre sammenhæng i Projektet (bilag 8) omkring Ecotect. 10

12 DTU Nanotech tilbygningen befinder sig kun på designstadiet. Derfor er der behov for at etablere antagelser omkring bygningens udformning i BIM-metoden (jfr. nedenfor), for at give simuleringerne realisme. Med udgangspunkt i en råhus-udgave af tilbygning, der inkludere standard materiale valg for vægge, vinduer, fundament, etc., demonstreres den automatiserede BIM-metode ved at simulerer energi forbrug, temperatur og lys i bygningen, omkostninger for konstruktion, samt en tidsplan for udførelsen Krav til bygningselementer Tilbygningen til DTU Nanotech bør fra starten overholde bygningsreglementets krav for U-værdier. På den måde sikres det, at der arbejdes med en bygning, der kun har brug for finetuning, hvis der findes mangler. Bygningsdel U-værdi, W/m 2 K Ydervægge og kældervægge mod jord 0,30 Etageadskillelser og skillevægge mod rum, der er 0,40 uopvarmede eller opvarmet til en temperatur, der er 5 K eller mere lavere end temperaturen i det aktuelle rum. Terrændæk, kældergulve mod jord og 0,20 etageadskillelser over det fri eller ventileret kryberum. Etageadskillelser under gulve med gulvvarme mod 0,50 rum, der er opvarmede Loft- og tagkonstruktioner, herunder skunkvægge, 0,20 flade tage og skråvægge direkte mod tag. For yderdøre, ovenlyskupler, porte og lemme mod 1,80 det fri eller mod rum, der er uopvarmede og disse samt glasvægge og vinduer mod rum opvarmet til en temperatur, der er 5 K eller mere, lavere end temperaturen i det aktuelle rum. Tabel 1, Bygningsreglementets minimumskrav til U-værdier i bygningselementer I Tabel 1 er angivet krav for U-værdi af bygningselementer, jfr. bygningsreglementets krav. (Energistyrelsen, 2013) Med hensyn til valg af materialer bygning skal laves af, har arkitekterne kun fremhævet følgende om materialer: Beton til etage adskillelse og mursten til de facader, der ikke består af glas paneler. Hverken beton eller murstens type er nærmere specificeret. Disse to punkter vil der blive taget højde for i udformningen af Revit modellen. Materialevalget er dokumenteret i bilag Udfordring med modellering I forbindelse med gennemførelsen af proof of concept har der i denne case vist sig en speciel udfordring i forbindelse med dataoverførslen af data fra Revit til Ecotect. En udfordring, det har gjort det nødvendigt, at gennemføre en validering af resultaterne i simuleringerne i Ecotect jfr. nedenfor. 11

13 Billede 4, Resultatet af data overførslen fra Revit til Ecotect Billede 4 viser geometrien der er blevet overført fra Revit til Ecotect, hvor geometrien synes at være fejlbehæftet, da den giver indtryk af, at der er hul gennem loftet i atriummet ned til toppen af mødelokale boksene (Blå firkant). På grund af geometriens udformning efter dataoverførslen, er det nødvendigt at vurdere om resultaterne fra Ecotect er realistiske. Problemstillingen tager sit udgangspunkt i det faktum at mødelokalerne, som er separate zoner, befinder sig inde i en anden zone, hvilket er atriummet. Grunden til at dette giver problemer, er at Ecotect normalt kun bruges med rum, der er placeret som naboer og ikke inden i hinanden. Ecotect resultaterne vil blive undersøgtt ved udførsel af en række forsøg, hvor resultaterne gerne skulle følge logik. I tilfældet af at resultaterne ikke er som forventet, betyder det at Ecotect ikke er bygget til at lave disse specifikke simuleringer. 12

14 1. simulering: To kasser af forskellig størrelse står ved siden af hinanden uden at have kontakt med hinanden. Resultatet bør være at de har tæt på samme temperatur. Billede 5, Geometrien af de to kasser hver for sig Bilag 6, Figur 1 og 2 Viser at resultatet fulgte den fremsatte logik for simuleringen. Temperaturen for den lille kasse følger temperaturen for den store kasse. 2. simulering: De to kasser har nu kontakt med hinanden, på en flade. Resultatet heraf bør være at de har tæt på samme temperatur igen, men at den lille kasse mister varme hurtigere end sidst, da den står i skyggen af den store kasse ud på aften Billede 6, Geometrien af de to kasser ved siden af hinanden Bilag 6, Figur 3 og 4 Viser at resultatet blev som forventet. 3. simulering: Den mindre af de to kasser er inde i den større kasse. Geometrien er identisk med den geometri, der blev lavet via data overførslen fra Revit til Ecotect i case 1. Specifikt er den store kasse åben i toppen ned til den lille kasse. Resultatet heraf, skal vise at den overførte geometri er forkert, da der er hul i den store kasse, og den lille kasse har kontakt med ude temperaturen. Hvis geometrien var korrekt, skal resultaterne vise (energi/varme) overførsel mellem kasserne hen over døgnet. Når der ikke kommer energi fra solen om aftenen, vil der vises (energi/varme) 13

15 overførsel fra den lille kasse til den store kasse, da temperaturen i den lille kasse i starten af aftenen overstiger temperaturen i den store kasse. Temperaturen fra den lille kasse skal herefter falde under temperaturen for den store kasse ud på natten, da den afgiver energi til den store kasse, hvis temperatur ikke falder ligeså hurtigt. Billede 7, Geometrien udført på samme måde som fra dataoverførslen Bilag 6, Figur 5 og 6 viser at geometrien er forkert, da den lille kasses temperatur var for høj ifh. til den store kasse, til at være realistisk. Med andre ord er det bekræftet at den store kasse er åben i toppen, og at dataovrførslen forgår forkert. 14

16 4. simulering: Den mindre af de to kasser er inde i den større kasse. Geometrien er udført så den store kasses geometri er uændret og den lille kasses geometri blot er rykket ind i den store kasse. Resultatet heraf for validering af at denne geometri er den korrekte, vil følge den samme logik for den 3. simulering. Billede 8, Geometrien af den lille kasse inde i den store kasse Bilag 6, Figur 7 og 8 Viser at resultatet ikke blev som forventet. Temperaturen fra den lille kasse oversteg aldrig den store kasse. 15

17 5. simulering: Den mindre af de to kasser er inde i den større kasse. Geometrien er udført så den store kasses geometri er korrigeret til at have et rum til den lille kasse, hvis geometri er indsat i den store kasse. Logikken for resultatet, i tilfælde af at geometrien er korrekt, vil følge samme logik om resultatet fra 3. simulering. Billede 9, Geometrien af den lille kasse inde i den store kasse, med den stor kasse geometri om sig Bilag 6, Figur 9 og 10 Viser at resultatet fulgte logik, med den lille kasse temperatur der oversteg den store kasse, ud på aften, selv om det var meget lidt. Nu hvor det er bekræftet at den 5. simulering har den rette løsning til problemet med geometri, skal det testes, at det ikke kun er i denne specifikke situation at resultatet er korrekt. Der vil udføres 3 yderligere simuleringer med forskellige situationer for at validere at geometrien er korrekt til alle løsninger. 1. Situation: Konstant temperatur. Den lille kasse vil sættes til en konstant temperatur for at vise at der er varme overførsel mellem den lille og den store kasse. Logik siger at den store kasse temperatur, når udetemperaturen er lavere end den lille kasses, vil blive en smule under den lille kasses temperatur, da den fungere som et varmeapparat. Bilag 6, Figur 11 og 12 viser at resultatet blev som forventet 2. Situation: Sollys effekt. De sydlige sider på kasserne sættes til at være lavet af glas. I denne situation vil den lille kasse blive opvarmet af sollys, og begynde at miste varme når solen er gået ned. Bilag 6, Figur 13 og 14 viser at resultatet blev som forventet 3. Situation: Konstant opvarmning. Den lille kasse gives en temperatur, der skal holdes med et varmeapparat. Dette betyder, at i sommerperioden hvor det kan blive varmere end den fastsatte temperatur, vil temperaturen stige når de ydre omstændigheder kan få den lille kasse op på en temperatur, der er højere end det, dens varmeapparat er sat til at holde Bilag 6, Figur 15 og 16 viser at resultatet blev som forventet 16

18 Ud fra ovenstående kan det konkluderes at den 5. simulering givere det rigtige resultat i alle situationer, og at der derfor ikke længere kan være tvivl, omkring løsningsforslaget til opsætning af geometri med zoner inde i andre zoner. 6. Resultater af DTU Nanotech I dette afsnit beskrives de resultater, der er fremkommet ved simuleringerne i værktøjerne, omkring DTU Nanotech tilbygningen. Resultater bliver fremlagt efter følgende struktur: Figur 2, Oversigt over resultater der fremkommer ved simuleringer af DTU Nanotech tilbygningen Der startes med at konstruerer tilbygningen i Revit, hvilket resultere i en model, der kan eksporteres til de andre værktøjer. Der gennemføres simuleringer i de relevante værktøjer hvor resultaterne vises i det følgende. Der gennemgås resultater for energirammen, lavet vha. Rockwool Energy Design. Næste trin er simuleringer på atriummet, med hensyn til lys og temperatur, vha. Ecotect, for at få et indblik i situationen for indeklimaet. Efterfølgende laves en omkostningsberegning, for at give et budget på konstruktionen af tilbygningen i Sigma, og til sidst laves en tidsplanssimulering, til at fremvise et mulig forløb i konstruktionen i Navisworks (Figur 2). Nedenunder gennemgås disse skridt 17

19 6.1. Revit En Revit model af tilbygningen er konstrueret, baseret på de udleverede tegninger fra Rørbæk og Møller i bilag 9, med de valgte materialer specificeret i bilag 4: Billede 10, Revit model af DTU Nanotech tilbygning. Revit modellen vist i Billede 10, indeholder de bygningselementer der indgår i en råhus udgave af bygningen og de tilstødende vægge i den eksisterende bygning. Råhus udgaven betyder at modellen ikke indeholder noget om ventilations-, klima-, elevator, lednings-, vandrørs, eller lyssystemer. Det gør modellen forholdsvis simpel Rockwool Energy Design Den designede bygning i Revit overføres til Rockwool Energy Design, via det plugin der findes mellem værktøjerne, jfr. bilag 2.1. Da overførslen ikke medtager oplysninger vedr. materialevalg fra Revit, skal der i Rockwool Energy Design vælges bygningselementer der svarer til dem, der burde være blevet overført fra Revit. Hvis der ikke er bygningselementer til stede i Rockwool Energy design eget bibliotek som er tilfredsstilende, er det muligt at etablere nye elementer med de indbyggede værktøjer i webservicen. 18

20 Billede 11, Resultat af energiramme beregninger Ud fra resultaterne vist i Billede 11, kan det ses, at hverken energirammen, eller krav til transmissionstab bliver overholdt, da tallene er røde og ikke grønne. Dette på trods at de enkelte bygningselementer overholder bygningsreglementets krav for U-værdier, angivet i Tabel 1. Årsagen til at energirammen ikke bliver overholdt kommer fra de store glasarealer der er angivet i bygningsdesignet. Med mere glasfacade end normale ydervægge, må der være behov for en mindre U- værdi i glasfacaderne, end der normalt bruges, for at isolere bygningen bedre. Forskellen på resultaterne i energirammen fra de forskellige år skyldes, at der medregnes kompensation for de skærpede krav. 19

21 6.3. Ecotect Ecotectmodellen er forsimplet i sin opbygning, sammenlignet med Revit modellen. Billede 12, Færdig redigeret Geometri fra Ecotect Dataene der er overført fra Revit til Ecotect er ændret, således at geometrien i Ecotect stemmer overens med løsningen fra afsnit Error! Reference source not found.. (Billede 12). Samtidigt er geometrien sat op, så øst og vest enderne af bygningen er blevet opdelt i en zone pr. etage, og er kun med fordi der er udveksling af varme mellem dem og atriummet (grænsebetingelser). Endvidere er gangbroerne ikke taget med, da deres indflydelse på atriummets temperatur regnes for at være minimal, og fordi de ikke er med til at skabe nye rum/zoner, ifølge tegningerne fra Rørbæk og Møller Der laves tre simulationer i forhold til demonstrationen af Ecotect. 1. Simulering hvor atriummet er tomt 2. Simulering hvor mødelokalerne er med i atriummet hvor mødelokalerne er med 3. En undersøgelse af dagslysmængder i atriummet hvor mødelokalerne er med De første to simuleringer er for at undersøge hvorvidt boksene i atriummet har nogen betydelig indflydelse på temperaturen i atriummet. Den sidste simulering er for at se om der er nok lys i stuetagen af atriummet, da det har nabobygninger der begrænser lysindfaldet betragteligt. 20

22 Efter at have udført simuleringer for Ecotect er resultaterne til demonstrationen blevet følgende Temperatur o C 2. August Fyldt Atrium Timer Tomt Atrium Ude temperatur Figur 3, Sommer temperaturer i atriummet, tomt og fyldt Figur 3 og 4 viser tydeligt at det gør en forskel om hvorvidt mødelokalerne er til stede med deres termiske masse. Det tomme atrium når en temperatur på 36 o C, mens atriummet inklusiv mødelokalerne (Fyldt atrium) kun kommer op på 28 o C. Forskellen heri kan konkluderes at komme fra mødelokalerne, der med deres termiske masse tager energien fra solen, oplagre den, og frigiver den så snart solen ikke kan ramme mødelokalerne, hvilket gør at temperaturen fra det fyldte atrium tager længere tid at varme op, og køle af. o C Februar Timer Fyldt Atrium Tomt Atrium Ude temperatur Figur 4, Vinter temperaturer i atriummet, tomt og fyldt Dagslys 21

23 Dagslysmængder i atriummet vises i Billede 13 for simulering af det dynamiske dagslys, dvs. solens stråling ind i bygningen. Det vuderes at en illuminans af 50 lux er nok til at se, mens en illuminans over 200 lux er nok til at arbejde i området. Billede 13, Dagslysmængder i atriummet i 1100 mm. højde Billede 13 viser at der bliver mørkere mod den sydlige ende af atriummet fordi den tilstødende bygning skygger, og samtidigt opstår der mørke områder under de mødelokaler, der hænger i 1. sals højde i atriummet. Man kan altså se at hele atriummet har lys nok til at opholde sig i det og arbejde på en vilkårlig overskyet dag kl. 12. Under normale omstændigheder bør der gennemføres simuleringer på et bredere udvalg af dage og tidspunkter, for at sikre sig at der altid er lys nok til at opholde sig og arbejde i atriummet. Det er ikke gennemført her da formålet udelukkende er at vise proof of concept Sigma Som nævnt har værktøjet Sigma til formål at give et budget for et givet design baseret på udtræk af mængder fra BIM-modellen. Modellen, der skal overføres fra Revit til Sigma, skal derfor indeholde de bygningselementer, som har Sigma-Link numre. Når overførslen, der gennemføres via et template og et plugin jfr. bilag 2.3, har fundet sted, er det kun de elementer der har Sigma-link numre, der bliver prissat. 22

24 Billede 14, Revit modelen til Sigma Eksport Billede 14 viser Revit modellen af tilbygningen uden bygningselementer fra de tilstødende bygninger. Denne beskrivelse anvendes til eksport til Sigma, da det kun er de nye bygningsdele, der skal prissættes. Når plugin et er anvendt, konstrueres en Sigma fil, der kun indeholder mængde udtræk og deres tilhørende Sigma-link. Denne fil skal nu opdateres med priser fra et projektbibliotek, som tilsætter priser til bygningselementerne der har et Sigma-link. Derfor er man nødt til selv opdatere Sigma med priser for de øvrige bygningselementer. Billede 15, Totalomkostningerne for udgangspunktet Billede 15, viser at alle omkostninger ligger i Entrepriseomkostninger, som dækker priser på byggematerialer og arbejdskraft. Dette er fordelt yderligere mellem etage og terrændæk, vægelementer, hvor glasfacader indgår, døre osv., i alt ca mio. kr. (Bilag 5) Byggeplads (skurvogne, toiletter mv.) og Særlige vinterforanstaltninger (fx vinterafdækning) er sat til at koste 0 kr. Det skyldes, at Revit kun arbejder med bygningselementer og ikke giver input til disse øvrige omkostninger, der skal indtastes manuelt. 23

25 Med hensyn til dataoverførslen opstod der et problem angående stålbjælker og søjler, hvilke der indgår i bygningens atrium. Disse blev ikke overført, selv om alle nødvendige data syntes at være indtastet. Årsagen er ukendt på nuværende tidspunkt. Det betyder at stålbjælkerne og søjler skal indtastes manuelt i Sigma, for at indgå i omkostningsberegningerne Navisworks Navisworks er et hjælpeprogram til estimering og styring af tidsforbrug samt planlægning af processer. Dataoverførslen mellem Revit og Navisworks er udført som anvist i bilag 2.4 om dataoverførsel. Herefter er der blevet opbygget en simuleret tidsplan, for byggeprojektet af DTU Nanotech tilbygningen. Billede 16, Oversigt over tidsplan for konstruktion af DTU Nanotech tilbygningen Billede 16 giver et overblik over en tidsplan for konstruktion af DTU Nanotech tilbygningen. Denne tidsplan er fiktiv, da bygningsdesignet ikke kom ud af designfasen, og er derfor kun sat op som eksempel på indtastning af data. En simulering af fremgangen i konstruktionen af bygningen, gennem denn fiktive tidsplad kan ses i en tilhørende animation af forløbet der er vedlagt projektet som bilag 7. Der udføres ingen automatisk indtastning af konstruktionstid i Naviswork, hvilket derfor er indtastet manuelt. 7. Analyse og diskussion af DTU Nanotech I dette afsnit er kommunikationen mellem værktøjerne beskrevet. I det følgende opsummeres de observationer som casen har ført til, selvom projektet ikke har til formål at være en gennemført optimeringsproces, men mere et proof of concept for den automatiserede BIM-metode. Revit Oprettelse af modellen af Nanotech tilbygningen i Revit fungerer forholdsvis problemfrit. De problemer der er oplevet er, at det er vanskeligt at indsætte taget over atriummet og at placere søjler og bjælker i atriummet, der skal holde taget og mødelokalerne oppe. 24

26 Selve værktøjet Revit er ikke umiddelbart så brugervenligt. Det er fx svært at finde de funktioner, man skal bruge i menuerne, hvis man ikke ved på forhånd, hvor de er placeret. Rockwool Energy Design Overførslen af data fra Revit til Rockwool Energy Design virker under normale omstændigheder fint. Kun hvis man i designet benytter såkaldte curtain walls, glasfasader, opstår der problemer. Curtain walls bliver genkendt af Rockwool Energy Design som væg elementer, og det er ikke muligt at tildele dem egenskaberne af en glasfacade i Rockwool Energy Design. For at klare problemet, er det nødvendigt at opmåle glasarealet, for derefter at indtaste glasfacaden og dets egenskaber som et vindue. Ecotect I dataoverførslen af geometrien fra Revit til Ecotect er der op til flere gange opstået mynsterbrydere i en ellers fin geometri. Nogen gange kan årsagen findes i f.eks. brud på overflader af bygningselementer, der ikke er placeret korrekt i Revit. Andre gange er der ikke en synlig årsag til, at de opstår. Når det er tilfældet skal det altid rettes manuelt i Ecotect, da brud på geometrien betyder, at de simulerede resultater ikke vil blive tilstrækkelig præcise. Ved brug af Ecotect er det derfor altid nødvendigt manuelt at kontrollere og evt. korrigere geometrien. Det betyder, at tiden, det tage at udføre simuleringerne, forøges og processen ikke er så strømlignet, som den kunne være. En anden vigtig erfaring, demonstrationen af proof of concept har givet, er at Ecotect har problemer med håndteringen af geometrien, hvis der skal simuleres med en zone inden i en zone. Hvis en løsning på denne problemstilling ref. afsnit 5.2 ikke var fundet, ville resultaterne af simuleringerne i Ecotect ikke være valide. Ecotect er et program med en brugergrænseflade, der ikke er nem at finde ud af. En vejledning til hvor menuerne er placeret og hvordan de skal gennemgås er nødvendig, De uden en vejledning er det svært at finde specifikke ting, der er essentielle for at lave succesfulde simuleringer. Brugergrænsefladen er heller ikke god mht. styremåden til orientering af 3D geometrien den kræver tilvænning. I Ecotech er det også oplevet, at flere simuleringer med de samme parametre har givet mindre forskelle i resultaterne, selv om der var flere genkendelige træk imellem simuleringsresultaterne. Sigma Dataoverførslen fra Revit til Sigma har givet problemer; de stålbjælker, der bærer atriummet og mødelokalerne blev ikke overført. Årsagen til fejlen har ikke været mulig at lokalisere, da der ikke synes at mangle data for at udføre overførslen. De relevante bygningselementers må derfor indtastes manuelt i Sigma. Brugen af Sigma har der ikke været problemer med. Det skal huskes at Sigma i den automatiserede BIMmetode, kun benyttes til at beregne omkostninger for konstruktionen af bygningen gennem køb af materialer og arbejdskraft. Prisen inkludere ikke omkostninger for byggepladsen, vinterforanstaltninger, værktøj eller maskiner, der skal bruges for at konstruere bygningen. Det skal opdateres manuelt. Navisworks 25

27 Der er ikke oplevet problemer med Navisworks. Dataoverførslen forgik uden problem, og brug af programmet kræver ikke meget tilvænning. Generelt om BIM-metoden Ud fra resultaterne opnået gennem demonstrationen af brug af den automatiserede BIM-metode, er der bevis for at den automatiserede BIM-metode kan bruges i sin helhed. Dette baseres på at alle de brugte værktøjer producerede realistiske resultater, trods nogle få problemer undervejs. Proof of concept for den automatiserede BIM-model, der er baseret på DTU Nanotech tilbygningen, viser, at den automatiserede BIM-model har integreret værktøjerne mere, at resultaterne fra hvert værktøj giver et overblik over energiforbrug, indeklima, omkostninger og projektforløb af en konstruktion og at de genererede resultater kan bruges til beslutningstagen på et mere oplyst grundlag. 26

28 8. Implementering af case 2, Auditoriebygning 303 For at implementere metoden, er det nødvendigt at kende nogle data på forhånd omkring bygning 303N. I denne case er der behov for at kende U-værdier, samt ventilationsforhold, både til den nuværende situation (udgangspunktet), som alle simulerings resultater skal sammenlignes med, samt til de alternative renoveringsforslag, der simuleres. N Billede 17, Plantegning med markering af udvalgte auditorier Da mange af auditorierne i bygning 303N er af samme størrelse og indrettet på samme måde, vil der ikke være behov for at lave simuleringer på alle auditorierne. Der udvælges to auditorier til at repræsentere hele bygningen. Auditorierne er nummer 47(Billede 17, rød firkant), som ligger internt i bygningen, mens det andet er nummer 49 (Billede 17, blå firkant), da det er et af fire auditorier der har vinduespaneler. Disse auditorier vil blive simuleret med deres eksisterende forhold, samt nogle versioner af renoveringsforslagene, der hører til disse auditorier. Nærmere beskrivelse omkring renoveringsforslagene vil fremkomme i kapitlerne omhandlende simuleringerne af disse forslag. 27

29 8.1. Eksisterende forhold i Bygning 303 N Elementerne i bygning er beskrevet og givet U-værdi i den nedenstående tabel: Bygningselement Beskrivelse U-værdi (W/m 2 K) Øst-Vest ydervæg Murstens hulmur, med 668 mm. luft 1,3 Nord-Syd ydervæg Murstens hulmur, med 164 mm. luft 1,3 Skillevægge Enkelt lag murstensvæg 2,76 Auditorievægge Murstens hulmur med 806 mm. luft 1,4 Vindue facader Dobbelt lag energi glas 3 Tag Beton loft med Isolering og tagpap 0,15 Gulv Beton Gulv 0,45 Tabel 2, Respektive bygningselementers beskrivelse og U-værdier Informationerne i Tabel 2 er bestemt efter metoden angivet i bilag 3. Eksisterende ventilationsforhold i auditorierne er angivet i nedenstående tabel Auditorie Indblæsning Antal luftskifte pr. time m 3 /h 6, m 3 /h 5, m 3 /h 6, m 3 /h 6, m 3 /h 6, m 3 /h m 3 /h 6, m 3 /h m 3 /h 6,8 Tabel 3, Auditorier med deres respektive indblæsning og luftskifte Dataene i Tabel 3 stammer fra materiale udleveret af Campus Service som findes i bilag Komfortventilationsberegninger Der er på nuværende tidspunkt ikke angivet et luftskifte for auditoriernes renoveringsforslag. Derfor er der behov for at lave manuelle beregninger til luftskiftet, da luftskiftet har betydning for resultaterne i Ecotect. Hertil vil det antages at renoveringen af auditorier laves med hensyn på at opnå klasse 2 komfort, som er defineret i DS (Dansk Standard, 2007). Klasse 2 komfort for luftskifte i et lokale er afhængig af parametre, og kan derfor ikke aflæses fra en tabel. Klasse 2 komfort for luftskifte skal beregnes og det forgår i to dele. Først vil luftskiftet blive beregnet, efter anvisningerne i DS 15251, s.32, formel B.1. (Dansk Standard, 2007) Formel 1, Beregning af ventilations rate q tot er den samlede ventilationsrate af auditoriet, angivet i l/s n er antallet af personer auditoriet er designet til q P er mængden af luft der skal ventileres pr. person i auditoriet, angivet i l/s 28

30 A er gulv arealet af auditoriet angivet i m 2 q B er ventilationsraten for emissioner fra bygning, angivet i l/s q p findes fra tabel B.1 i DS Tabel 4, Tabel over q P værdier, fra DS Fra Tabel 4 ses at klasse 2 komfortventilation kræver 7 l/s pr. person. q B findes herefter fra oversigten på side 33 i DS (Dansk Standard, 2007): Tabel 5, Oversigt over q B værdier, fra DS Da der er tale om en akademisk undervisningsbygning, må det antage at bygningen tilhøre kategorien: Very low polluting building, fra Tabel 5, hvilket giver en værdi på 0,35 l/s/m 2. De to sidste værdier er forskellige fra det ene renoveringsforslag til det andet, da de er afhængige af auditoriernes areal, som bliver opmålt for hvert auditorium, og antallet af personer auditoriet er designet til. Værdierne er herved angivet i nedstående tabel: 29

31 Tabel 6, Arealer og antal personer i auditorierne, samt beregnede luftmængder og luftskifte Med værdierne fra Tabel 6 4, omkring opmåling af arealer og antal personer i auditorierne, er det muligt at finde et luftskifte til auditorierne ved brug formel B.1 fra DS Beregningerne fører herefter til de resterende resultater i Tabel 6. Selv med de fundne værdier for luftskifte i auditorierne, vides det ikke om dette er godt nok, til at holde mængden af CO 2 under et niveau på 1000 ppm, som er den maksimale værdi anbefalet i et lokale [Arbejdstilsynet](Branche Arbejdsmiljøj Rådene, 2013). For at beregne CO 2 koncentrationen i auditorierne, bruges formel 2.2 fra Howald - Komfortventilation 2005, side 17(Petersen, 2005). Formel 2, Beregning af CO 2 koncentration. C er CO 2 koncentrationen i ppm. C e er CO 2 koncentrationen i atmosfæren, som er på 0,035 % C 0 er CO 2 koncentrationen der er i et lokale fra starten n er luftskiftet, som er antal luftskifte i timen t er tiden angivet i sekunder, som der er mellem hvert målingspunkt. G er CO 2 produktionen fra personer i et lokale, som er sat til 17 l/h pr. person. Antallet af personer i auditorierne er angivet i Tabel 6 V er volumen af lokalet angivet i m 3 Nu hvor alle værdier er kendt er det muligt at beregne CO 2 koncentrationerne og herefter plotte dem i en graf: 4 Auditorium 49 V2 er delt op i Syd og Nord, pga. at renoveringsforslaget inkluderer en glasvæg der opdeler det nuværende auditorium 30

32 ppm 1200 CO2 koncentrationer i auditorierne Auditorium 47 Auditorium 49, V1 Auditorium 49, V2, Nord 400 Auditorium 49, V2, Syd ,5 1 1,5 2 2,5 3 3,5 4 4,5 5 5,5 6 6,5 7 7,5 8 8,5 9 Timer Figur 5, CO 2 koncentrationer i auditorierne. Figur 5 viser de beregnede CO 2 niveauer, der forventes med de tidligere beregnede luftskifte værdier fra Tabel 6. Det fremgår af Figur 5 at CO 2 niveauet ikke på noget tidspunkt overstiger maks. værdien på 1000 ppm, angivet af Arbejdstilsynet, i et eneste af auditorierne. Årsagen til at CO 2 niveauerne er forskellige i auditorierne, er fordi der er beregnet forskellige luftskiftebehov, samt at auditorierne ikke har præcis samme størrelse. Droppet alle fire linjer fortager mellem 4 og 5 timer opstår fordi, en pause på en time i undervisningsdagen er medregnet i grafen. I denne time formår ventilationssystemerne med deres luftskifte at reducere CO 2 niveauerne tilbage til grundniveauet der findes naturligt i atmosfæren. De ventilationsmængder, der er fundet i ovenstående beregninger, vil indgå i beregningerne vedr. renoveringsforslagene ved, at de er implementeret i simuleringsmodellerne Diverse Antagelser Der er behov for at etablere visse antagelser for at kunne implementere casen i BIM-metoden. Brugstid Der vil ikke være behov for at lade bygningen blive brugt aktivt hele året rundt. I hverdage bliver bygningen kun brugt i tidsrummet kl. 7 til kl. 17, hvorefter resten af døgnet er inaktivt. Samtidig er der ingen aktiviteter i weekender og ferier som derfor bliver sat til at være inaktive perioder i bygning. Resultatet af simuleringerne for energiforbruget i bygning kan herved minskes. 31

33 Temperatur Det vides ikke hvor temperaturgrænsen er sat for komfortventilation i auditorierne, af Alectia og Rørbæk og Møller, som leder renoveringsprojektet af bygning 303 N. Derfor vil det antages at de følger DS , fra 2007, anvisninger for komfort temperatur, som er på 20 til 26 grader Celsius for et klasse 2 auditorium. Og det vil blive brugt som temperaturgrænserne i brugstiden, hvor bygningen er aktiv. Der findes ingen lovgivning, der fastsætter en minimumstemperatur for en bygning, der ikke er i aktivt brug. Der findes anbefalinger for hvad temperaturen bør være i et sommerhus, hvor rørene ikke er drænet. Her anbefales 10 til 15 grader for at undgå frost og fugt, og 5 grader hvis der skal spares penge. Da bygningen ikke er ude af brug i en længere periode gennem vinteren, antages det, at der er et behov for en mindstetemperatur på 10 grader for at undgå frost og fugt. Ventilations Data Medhensyn til simulering af energirammen for hele bygningen, og energiforbruget for de enkelte auditorier, figurer ventilationen på forskellige måder i hver af dem. Det skyldes, at der er udgivet informationer fra Alectia om hvordan ventilationssystemet skal udføres for hele bygningen. Disse informationer vil blive brugt i energiramme beregningerne i Rockwool Energy Design. Da disse informationer ikke går ned i detaljer vedr. de individuelle auditorier, benyttes de beregnede resultater om luftskifte fra afsnit 8.2 i Ecotect simuleringerne vedr. indeklimaet for de individuelle auditorier. Herudover har Campus Service oplyst, at den eksisterende ventilation ikke har varme genvinding, mens renoveringen af bygning 303 N satser på at opnå 85 % i varme genvinding. 9. Resultater I dette afsnit beskrives de resultater, der er fremkommet ved simuleringerne for bygning 303 N. Der startes med at etablere et udgangspunkt, med en simulering over de eksisterende forhold afsnit 9.1, dette udgangspunkt vil blive brugt til at afgøre om de efterfølgende simuleringer resulterer i en forbedring. Derefter foretages der simulering af renoveringsforslagene afsnit 9.2, og i afsnit 9.3. simuleres alternative renoveringsforslag, der essentielt er renoveringsforslagene fra Rørbæk og Møller, inklusiv en renovering af bygningselementer. Resultater for de eksisterende forhold, renoveringsforslagene og de alternative renoveringsforslag, bliver fremlagt efter følgende struktur: 5 DS15251, side 26, Tabel A.2 fra

34 Figur 6, Oversigt over resultater for de eksisterende forhold Det der vises i Figur 6 er, at der startes med at give det stor overblik, ved først at gennemgå resultaterne af energirammen, lavet vha. Rockwool Energy Design. Herved etableres et billede af det nuværende energiforbrug, hvis resultater vil give et udgangspunkt, der kan bruges til at bedømme om renoveringsforslagene har haft en positiv eller negativ effekt. Der laves herefter simuleringer på de eksisterende auditorier, med hensyn til lys, temperatur og energi, vha. Ecotect, for at få et standpunkt for det eksisterende indeklima. Der startes med auditorie 47, der kun har behov for en energi og en temperatur simulering, da en lyssimuleringen er uinteressant når auditoriet ikke har og ikke har projekteret et vindue. Efterfølgende gennemføres alle tre simuleringer på auditorium

35 Figur 7, Oversigt over resultater for renoveringsforslagene Figur 7 viser strukturen for gengivelsen af renoveringsforslagenes resultater. Der startes igen med at give det stor overblik, ved først at gennemgå resultaterne af energirammen for hele bygningen, lavet vha. Rockwool Energy Design. Efterfølgende vil der per auditorium og renoveringsforslag følge en beskrivelse af renoveringsforslaget og de tilhørende simuleringer. Simuleringerne omkring auditorierne laves vha. Ecotect, for at se hvordan renoveringsforslagene påvirker indeklimaet i forhold til udgangspunktet. Figur 8, Oversigt over resultater for de alternative renoveringsforslag 34

Checkliste for nye bygninger

Checkliste for nye bygninger Checkliste for nye bygninger Bygningsreglement 2015 Bygningens tæthed Krav til bygningens tæthed i rum opvarmet > 15 C. Hvis der ikke foreligger prøveresultater for prøvning af luftskiftet anvendes 1,5

Læs mere

Checkliste for nye bygninger BR10

Checkliste for nye bygninger BR10 Checkliste for nye bygninger Bygningens tæthed. Krav til bygningens tæthed i rum opvarmet > 15 C. Hvis der ikke foreligger prøveresultater for prøvning af luftskiftet anvendes 1,5 l/s pr. m² ved 50 Pa.

Læs mere

Der stilles forskellige krav til varmeisolering, afhængig af om der er tale om nybyggeri, tilbygninger eller ombygning.

Der stilles forskellige krav til varmeisolering, afhængig af om der er tale om nybyggeri, tilbygninger eller ombygning. Energiforbrug Der stilles forskellige krav til varmeisolering, afhængig af om der er tale om nybyggeri, tilbygninger eller ombygning. Varmeisolering - nybyggeri Et nybyggeri er isoleringsmæssigt i orden,

Læs mere

FEBRUAR 2014 SIDE 1. BIM+Be10

FEBRUAR 2014 SIDE 1. BIM+Be10 FEBRUAR 2014 SIDE 1 BIM+Be10 Disposition Vision Tankerne bag udviklingen Problemstillinger Workflow Energi Template Cases Erfaringer og konklusion Videre udvikling BIM-model Energiberegning FEBRUAR 2014

Læs mere

Energirenovering af terrændæk og kældervægge udfordringer og barrierer

Energirenovering af terrændæk og kældervægge udfordringer og barrierer Energirenovering af terrændæk og kældervægge udfordringer og barrierer Membran-Erfa møde om Fundamenter, sokler og kælderkonstruktioner - fugtspærrer, radonforebyggelse og geotekstiler Orientering om BR10

Læs mere

SAMMENFATNING I forbindelse med større ombygning og renovering af Den Gamle Remisehal konkluderes følgende til opfyldelse af energibestemmelserne.

SAMMENFATNING I forbindelse med større ombygning og renovering af Den Gamle Remisehal konkluderes følgende til opfyldelse af energibestemmelserne. NOTAT Sag: De Nye Remiser Sagsnr.: 08.112 Emne: Opfyldelse af energibestemmelser for Dato: 28/05/2009 Den Gamle Remisehal Enghavevej 82 Til: Ebbe Wæhrens Fra: Fredrik Emil Nors SAMMENFATNING I forbindelse

Læs mere

Den bedste måde at spare energi i vores bygninger, er ved at anvende et design, der mindsker behovet for at bruge energi.

Den bedste måde at spare energi i vores bygninger, er ved at anvende et design, der mindsker behovet for at bruge energi. INTEGRERET ENERGIDESIGN Hos Thorkil Jørgensen Rådgivende Ingeniører vægtes samarbejde og innovation. Vi vil i fællesskab med kunder og brugere skabe merværdi i projekterne. Med merværdi mener vi, at vi

Læs mere

Analyse af mulighed for at benytte lavtemperaturfjernvarme

Analyse af mulighed for at benytte lavtemperaturfjernvarme Analyse af mulighed for at benytte lavtemperaturfjernvarme Analyse af radiatoranlæg til eksisterende byggeri Denne rapport er en undersøgelse for mulighed for realisering af lavtemperaturfjernvarme i eksisterende

Læs mere

Hvordan gennemføres de nye energirammeberegninger?

Hvordan gennemføres de nye energirammeberegninger? Hvordan gennemføres de nye energirammeberegninger? Betons energimæssige fordele og udfordringer 6. december 2006 Søren Aggerholm, SBi Energi og miljø Artikel 3 i EU-direktivet Medlemslandene skal benytte

Læs mere

BYGNINGSREGLEMENT. Bygninger skal opføres, så unødvendigt energiforbrug undgås, samtidig med at sundhedsmæssige forhold er i orden.

BYGNINGSREGLEMENT. Bygninger skal opføres, så unødvendigt energiforbrug undgås, samtidig med at sundhedsmæssige forhold er i orden. BYGNINGSREGLEMENT 2015 Leca løsninger, der kan anvendes til at hjælpe med at opfylde kravene i bygningsreglement 2015 Bygninger skal opføres, så unødvendigt energiforbrug undgås, samtidig med at sundhedsmæssige

Læs mere

Klimaskærm konstruktioner og komponenter

Klimaskærm konstruktioner og komponenter Klimaskærm konstruktioner og komponenter Indholdsfortegnelse Klimaskærm...2 Bygningsreglementet...2 Varmetab gennem klimaskærmen...2 Transmissionstab...3 Isolering (tag, væg, gulv)...3 Isolering af nybyggeri...3

Læs mere

BR10 energiregler BR10. Nybyggeri. Tilbygning. Ombygning. Sommerhuse. Teknik. BR10 krav Nybyggeri

BR10 energiregler BR10. Nybyggeri. Tilbygning. Ombygning. Sommerhuse. Teknik. BR10 krav Nybyggeri 70 333 777 BR10 energiregler Nybyggeri Tilbygning BR10 Ombygning Sommerhuse Teknik Nogle af de vigtigste ændringer for nybyggeri Nye energirammer 25 % lavere energiforbrug Ny lavenergiklasse 2015 Mulighed

Læs mere

Fremtidens lavenergibyggeri - kan vi gøre som vi plejer?

Fremtidens lavenergibyggeri - kan vi gøre som vi plejer? Fremtidens lavenergibyggeri - kan vi gøre som vi plejer? Energiseminar 11. maj 2011 Tine S. Larsen Lektor Institut for Byggeri og Anlæg Aalborg Universitet tsl@civil.aau.dk Tine Steen Larsen lektor Indeklima

Læs mere

Indeklimaundersøgelse i 100 danske folkeskoler

Indeklimaundersøgelse i 100 danske folkeskoler Indeklimaundersøgelse i 100 danske folkeskoler - Tilbagemelding til skolerne Udarbejdet af: Eva Maria Larsen & Henriette Ryssing Menå Danmarks Tekniske Universitet December 2009 Introduktion Tak, fordi

Læs mere

Nyt tillæg til BR95 og BR-S98. ændrede krav til dansk byggeri

Nyt tillæg til BR95 og BR-S98. ændrede krav til dansk byggeri Nyt tillæg til BR95 og BR-S98 ændrede krav til dansk byggeri De nye energikrav vil ændre dansk byggeri På de følgende sider får du et overblik over de vigtigste ændringer i de nye energibestemmelser. På

Læs mere

BYGNINGSREGLEMENT 2015 BR

BYGNINGSREGLEMENT 2015 BR BYGNINGSREGLEMENT 2015 IKRAFTTRÆDEN Bygningsreglement 2015 trådte i kraft den 1. januar 2016. Bygningsreglementet har dog en overgangsperiode på et halvt år, hvilket betyder, at det frem til 30. juni er

Læs mere

Erfaringer med nye energitillæg g til bygningsreglementet

Erfaringer med nye energitillæg g til bygningsreglementet Erfaringer med nye energitillæg g til bygningsreglementet Møde i Lysteknisk Selskab 7. februar 2007. Jens Eg Rahbek Installationer, IT og Indeklima COWI A/S Parallelvej 2 2800 Lyngby 45 97 10 63 jgr@cowi.dk

Læs mere

Løsninger der skaber værdi

Løsninger der skaber værdi UNI-Energy 1 2 Løsninger der skaber værdi 3 Bygherre Bygherre Arkitekt Arkitekt Rådgiver Rådgiver Entreprenør Entreprenør Bygherre admin. Bygherre admin. Slutbruger Slutbruger Lovgivning 4 Baggrund - politisk

Læs mere

Byggeri 2011. Enfamiliehuse, rækkehuse, sommerhuse m.m. Vejledning 6. Energikrav jf. BR10

Byggeri 2011. Enfamiliehuse, rækkehuse, sommerhuse m.m. Vejledning 6. Energikrav jf. BR10 Byggeri 2011 Enfamiliehuse, rækkehuse, tilbygninger, sommerhuse m.m. Vejledning 6 Energikrav jf. BR10 Skærpede energikrav i BR10 BR10 fokuserer primært på nedbringelse af energiforbruget i bygninger med

Læs mere

Vejledning 5. Energikrav jf. BR10. Enfamiliehuse. Rækkehuse. Tilbygninger. Sommerhuse m.m. Teknik og Miljø

Vejledning 5. Energikrav jf. BR10. Enfamiliehuse. Rækkehuse. Tilbygninger. Sommerhuse m.m. Teknik og Miljø Teknik og Miljø Vejledning 5 Energikrav jf. BR10 Enfamiliehuse Rækkehuse Tilbygninger Sommerhuse m.m. Slagelse Kommune Teknik og Miljø Byggeri Dahlsvej 3 4220 Korsør November 2015 Redaktion: Ingelise Rask

Læs mere

Indeklimaberegninger Resultater og dokumentation

Indeklimaberegninger Resultater og dokumentation Indeklimaberegninger Resultater og dokumentation Lindholm Søpark 1 Indhold Resumé og konklusion... 3 Beregningsgrundlaget... 4 Krav og ønsker til indeklimaet... 4 Evalueringsmetode... 4 Generelle forudsætninger...

Læs mere

Arbejdsgrundlag for BIM implementering: Bygningskonstruktøruddannelsen i VIA Periode: S 2013

Arbejdsgrundlag for BIM implementering: Bygningskonstruktøruddannelsen i VIA Periode: S 2013 Arbejdsgrundlag for : Bygningskonstruktøruddannelsen i VIA Periode: S 13 BIM er en integreret metode til at digitalisere byggeprocessen. Igennem hele byggeriets livscyklus, fra ide til nedrivning, vil

Læs mere

Bilag 1, Baggrundsanalyser. Baggrundsanalyser. Branchevejledning for indeklimaberegninger

Bilag 1, Baggrundsanalyser. Baggrundsanalyser. Branchevejledning for indeklimaberegninger Baggrundsanalyser 1 Indhold Atmosfærisk indeklima i boliger... 3 Sæsonopdeling af vejrdataåret... 3 Solafskærmning... 7 Varmeafgivelse fra personer... 1 2 Luftmængde [l/s] Bilag 1, Baggrundsanalyser Atmosfærisk

Læs mere

Energirapport. Jonas Bradt Madsen. Mikkel Busk

Energirapport. Jonas Bradt Madsen. Mikkel Busk Energirapport Erhvervsakademiet, Århus Bygningskonstruktøruddannelsen, 3. semester Projektnavn: Myndighedsprojekt Gruppe nr.: 11 Martin Skydstrup, Mikkel Busk, Thomas Hagelquist, Jonas Madsen Klasse: 13BK1B

Læs mere

Notat vedr. Indlejret energi

Notat vedr. Indlejret energi Notat vedr. Indlejret energi......... 17.059 - Dansk Beton den 25. oktober 2017 Indledende bemærkninger er blevet bestilt af Dansk Beton til at lave en sammenligning af CO2 udledningen for råhuset til

Læs mere

Solafskærmningers egenskaber Af Jacob Birck Laustsen, BYG-DTU og Kjeld Johnsen, SBi.

Solafskærmningers egenskaber Af Jacob Birck Laustsen, BYG-DTU og Kjeld Johnsen, SBi. Solafskærmningers egenskaber Af Jacob Birck Laustsen, BYG-DTU og Kjeld Johnsen, SBi. Indførelsen af skærpede krav til energirammen i det nye bygningsreglement BR07og den stadig større udbredelse af store

Læs mere

Røde Vejmølle Parken. Be10 beregning Dato 20120309 Udført Cenergia/Vickie Aagesen

Røde Vejmølle Parken. Be10 beregning Dato 20120309 Udført Cenergia/Vickie Aagesen Røde Vejmølle Parken Be10 beregning Dato 20120309 Udført Cenergia/Vickie Aagesen Krav Forudsætninger Bygningen er opført 1971 Opvarmet etageareal Før 160 m2 Efter 172 m2 Derudover er der følgende arealer,

Læs mere

Nyhedsbrev fra Byggeriets Energiforum

Nyhedsbrev fra Byggeriets Energiforum Nyhedsbrev fra Byggeriets Energiforum Så blev det igen tid til at udsende et nyhedsbrev fra Energitjenestens særlige indsats rettet imod byggeriets parter. Indsatsen har fået nyt navn: Byggeriets Energiforum.

Læs mere

Indholds fortegnelse. Isoleringens CO₂ regnskab i et enfamiliehus Bachelorspeciale af Kenneth Korsholm Hansen BKAR 73U

Indholds fortegnelse. Isoleringens CO₂ regnskab i et enfamiliehus Bachelorspeciale af Kenneth Korsholm Hansen BKAR 73U BILAG 1 energikravene fra BR 1995 Kenneth Korsholm Hansen 178630 Energikravene fra BR 2015 39 Indholds fortegnelse 1.0 Indledning med problemformulering...... 7 1.1. Baggrundsinformation og præsentation

Læs mere

Vi er glade for, at I vil hjælpe os ved at udfylde spørgeskemaet. Vi håber, at I kan nå at svare senest fredag d. 29. november 2013.

Vi er glade for, at I vil hjælpe os ved at udfylde spørgeskemaet. Vi håber, at I kan nå at svare senest fredag d. 29. november 2013. Side 1 af 23 Kære kollega, Vi er glade for, at I vil hjælpe os ved at udfylde spørgeskemaet. Vi håber, at I kan nå at svare senest fredag d. 29. november 2013. Det er vigtigt, at I svarer ud fra jeres

Læs mere

Bilag 2 til notat af 6. oktober 2005 Miljø i byggeri og anlæg vurdering af økonomiske konsekvenser

Bilag 2 til notat af 6. oktober 2005 Miljø i byggeri og anlæg vurdering af økonomiske konsekvenser Bilag 2 til notat af 6. oktober 2005 Miljø i byggeri og anlæg vurdering af økonomiske konsekvenser Merinvesteringer, besparelser og tilbagebetalingstider for energibesparende tiltag på bygninger. Forudsætninger

Læs mere

Årlig. Tilbage- Forslag til forbedring. energienheder. 1 Montering af termostatventiler 2,81 GJ fjernvarme 400 kr. 5.500 kr.

Årlig. Tilbage- Forslag til forbedring. energienheder. 1 Montering af termostatventiler 2,81 GJ fjernvarme 400 kr. 5.500 kr. SIDE 1 AF 52 Adresse: Fiskenes Kvarter 153 Postnr./by: 6710 Esbjerg V BBR-nr.: 561-273456-001 Energikonsulent: Mona Alslev Energimærkningen oplyser om ejendommens energiforbrug, mulighederne for at opnå

Læs mere

Bygningsreglement 10 Energi

Bygningsreglement 10 Energi Bygningsreglement 10 Energi Regeringens strategi for reduktion af energiforbruget i bygninger. April 2009 22 initiativer indenfor: Nye bygninger Eksisterende bygninger Andre initiativer Nye bygninger 1.

Læs mere

Den nye håndbog HB2016

Den nye håndbog HB2016 Følgende gennemgang skal ses som et udpluk af de mest betydende ændringer fra HB2014 til HB2016. Der kan nemt være andre ordlyde, betydninger mv. som kan være ændrede mellem de to håndbogsversioner. Vi

Læs mere

BR10 v/ Helle Vilsner, Rockwool

BR10 v/ Helle Vilsner, Rockwool BR10 v/ 1 Helle Vilsner, Rockwool BR10 BR10 teori og praksis 2 BR10 og baggrund for BR10 Begreber Nyt i BR10 + lidt gammelt Renoveringsregler Bilag 6, hvad er rentabelt? Fremtid BR10 konsekvenser Hvad

Læs mere

Energitjenesten Bornholm. Energirenovering A-Z. I Johan Lorentzen, Energivejleder

Energitjenesten Bornholm. Energirenovering A-Z. I Johan Lorentzen, Energivejleder Energitjenesten Bornholm Energirenovering A-Z I Johan Lorentzen, Energivejleder Energitjenesten Bornholm Emner til i aften Få overblik før du går i gang Målsætning og bygningsreglement Krav til uværdier

Læs mere

Årlig. Tilbage- Forslag til forbedring. energienheder. 543 kwh el 10,28 MWh fjernvarme. 11,99 MWh fjernvarme 0,91 MWh fjernvarme

Årlig. Tilbage- Forslag til forbedring. energienheder. 543 kwh el 10,28 MWh fjernvarme. 11,99 MWh fjernvarme 0,91 MWh fjernvarme SIDE 1 AF 62 Adresse: Byskov Alle 002 Postnr./by: 4200 Slagelse BBR-nr.: 330-017601-001 Energikonsulent: Frank Jensen Energimærkningen oplyser om ejendommens energiforbrug, mulighederne for at opnå besparelser,

Læs mere

Beslutningsnotat. Resume. Nr: RKB 21. Projekt: RKB 12. Dato: 17-09 - 2013. Emne: Opdatering fra Lavenergirammen 2015 til Bygningsklasse 2020

Beslutningsnotat. Resume. Nr: RKB 21. Projekt: RKB 12. Dato: 17-09 - 2013. Emne: Opdatering fra Lavenergirammen 2015 til Bygningsklasse 2020 Beslutningsnotat Nr: RKB 21 Projekt: RKB 12 Dato: 17-09 - 2013 Til: Fra: Kopi til: RKB TR Grontmij Aarhus Arkitekterne Emne: Opdatering fra Lavenergirammen 2015 til Bygningsklasse 2020 Resume Dette notat

Læs mere

Skal du bygge nyt? NYBYGGERI

Skal du bygge nyt? NYBYGGERI NYBYGGERI Skal du bygge nyt? Så vær opmærksom på, at nye regler er trådt i kraft fra 1. april 2006. Det kan varmt anbefales, at du allierer dig med en professionel såsom en rådgiver, arkitekt, energikonsulent

Læs mere

Lavt forbrug. Højt forbrug

Lavt forbrug. Højt forbrug SIDE 1 AF 6 Adresse: Stadionparken 50 Postnr./by: 8961 Allingåbro BBR-nr.: 707-111478-001 Energimærkningen oplyser om ejendommens energiforbrug og mulighederne for at opnå besparelser. Mærkningen er lovpligtig

Læs mere

Hvem er EnergiTjenesten?

Hvem er EnergiTjenesten? Hvem er EnergiTjenesten? Processen for BR15 6. februar 2015 Bygningsreglementet sendes i høring 20. marts 2015 Høringsfristen udløber Sommer 2015 Forventes vedtaget i folketinget med ca. 6 måneder overlap

Læs mere

Nye energibestemmelser i bygningsreglementet Krav og beregningsmetode

Nye energibestemmelser i bygningsreglementet Krav og beregningsmetode Nye energibestemmelser i bygningsreglementet Krav og beregningsmetode Energirigtige bygningsinstallationer (BR 2005!!) 26. oktober hhv. 9. november 2005 Søren Aggerholm Statens Byggeforskningsinstitut,

Læs mere

Trykprøvning af eksisterende byggeri

Trykprøvning af eksisterende byggeri Trykprøvning af eksisterende byggeri I bygningsreglementet er der ikke fokus på tæthed i forbindelse med energirenovering. Tæthed er en vigtig faktor i forbindelse med energibesparelse og har stor betydning

Læs mere

Naturlig contra mekanisk ventilation

Naturlig contra mekanisk ventilation Naturlig contra mekanisk ventilation Energibehov og ventilation Tirsdag 28. oktober 2008 i Aalborg IDA - Energitjenesten - AAU Søren Aggerholm Statens Byggeforskningsinstitut, SBi Energi og miljø Nye energikrav

Læs mere

PHPP og Be06 forskelle, ligheder og faldgruber

PHPP og Be06 forskelle, ligheder og faldgruber PHPP og Be06 forskelle, ligheder og faldgruber Klaus Ellehauge Hvad er et dansk passivhus? Passivhaus eller på dansk passivhus betegnelsen er ikke beskyttet, alle har lov til at kalde en bygning for et

Læs mere

Lavt forbrug. Højt forbrug. Aøig Adig Skønnet besparelsei besparelsei investering energaenheder kr. inkl. moms inkl.moms. 0,55 M\ /h fiernvarme

Lavt forbrug. Højt forbrug. Aøig Adig Skønnet besparelsei besparelsei investering energaenheder kr. inkl. moms inkl.moms. 0,55 M\ /h fiernvarme stde I AF 2l,"4isr"- ffis?* l+':l*t Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Postnr./by: BBR-nr.: Lundbyesgade 13 8000 Arhus C 751-224478-001 Gyldigt 7 år lraz Energy08, Be06 version 4 Energimærkningen

Læs mere

Kapitel 7. Grønnere byggeri med mindre energiforbrug. Komforthusene i Skibet, Vejle

Kapitel 7. Grønnere byggeri med mindre energiforbrug. Komforthusene i Skibet, Vejle Kapitel 7 Grønnere byggeri med mindre energiforbrug Komforthusene i Skibet, Vejle 7. ENERGIFORBRUG - baggrund Regeringens strategi for reduktion af energiforbruget 1) 22 initiativer indenfor: Nybyggeri

Læs mere

Energimærke. Adresse: Vanløse byvej 9 Postnr./by:

Energimærke. Adresse: Vanløse byvej 9 Postnr./by: SIDE 1 AF 56 Adresse: Vanløse byvej 9 Postnr./by: 2720 Vanløse BBR-nr.: 101-361047-001 Energikonsulent: Jacob Wibroe Energimærkningen oplyser om ejendommens energiforbrug, mulighederne for at opnå besparelser,

Læs mere

TOTALVÆRDI INDEKLIMA DOKUMENTATION

TOTALVÆRDI INDEKLIMA DOKUMENTATION & TOTALVÆRDI INDEKLIMA DOKUMENTATION Til understøtning af beregningsværktøjet INDHOLDSFORTEGNELSE Introduktion 01 Beregningsværktøj - temperatur 02 Effect of Temperature on Task Performance in Office

Læs mere

SPAR PÅ ENERGIEN I DIN BYGNING - nye bygninger

SPAR PÅ ENERGIEN I DIN BYGNING - nye bygninger SPAR PÅ ENERGIEN I DIN BYGNING - nye bygninger Energimærkningsrapport Gammelbro 60 7190 Billund Bygningens energimærke: Gyldig fra 4. marts 2013 Til den 4. marts 2023. Energimærkningsnummer 310027953 ENERGIKONSULENTENS

Læs mere

TEMADAG OM VINDUER, GLAS OG FACADER

TEMADAG OM VINDUER, GLAS OG FACADER TEMADAG OM VINDUER, GLAS OG FACADER STEFFEN PETERSEN ASSISTANT PROFESSOR STP@IHA.DK UNI VERSITET FREMTID / INNOVATION / NYHEDER Hænger krav til øgede vinduesarealer sammen med krav til max. temperatur,

Læs mere

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug SIDE 1 AF 6 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Digterparken 27 Postnr./by: 4500 Nykøbing Sj. BBR-nr.: 306-020016 Energimærkning oplyser om bygningens energiforbrug og om muligheder for at reducere

Læs mere

BR10. Membran-Erfa møde om Tætte Tage. Orientering om BR10 s krav til energiforbedringer ved tagrenoveringer: samt Sikker oplægning af undertage.

BR10. Membran-Erfa møde om Tætte Tage. Orientering om BR10 s krav til energiforbedringer ved tagrenoveringer: samt Sikker oplægning af undertage. Membran-Erfa møde om Tætte Tage Orientering om s krav til energiforbedringer ved tagrenoveringer: samt Sikker oplægning af undertage. Sted: GI, Ny Kongensgade 15, København K. Dato: Onsdag den 14. maj

Læs mere

Nye energikrav. Murværksdag 7. november 2006. Ingeniør, sektionsleder Keld Egholm Murværkscentret

Nye energikrav. Murværksdag 7. november 2006. Ingeniør, sektionsleder Keld Egholm Murværkscentret Nye energikrav Murværksdag 7. november 2006 Ingeniør, sektionsleder Keld Egholm Murværkscentret Skærpede krav til varmeisolering af nye bygninger er indført i tillæggene til Bygningsreglement 1995. Ikrafttræden

Læs mere

Bygningsdel/ materiale U-værdi Tykkelse af isolering Ydervægge og kældervæg mod jord 0,1 300 mm lamda 32

Bygningsdel/ materiale U-værdi Tykkelse af isolering Ydervægge og kældervæg mod jord 0,1 300 mm lamda 32 Energi og U-værdier U-værdier Bygningsdel/ materiale U-værdi Tykkelse af isolering Ydervægge og kældervæg mod jord 0,1 300 mm lamda 32 I01_A4_C10.1_N06 - Granskning af enrgi & u-værdier Skillevægge mod

Læs mere

Projektnavn: Rosenholm - Ny studestald Dato: 10-3-2015, side 1 af 8 Generelle projektinformationer Projektdata Projektnavn Rosenholm - Ny studestald Projektnummer 1352 Projekttype Tilbygning Vej By Bygherre

Læs mere

BedreBolig-plan. BOLIGEJER Familien Espersen Ved Grænsen 70 2000 Frederiksberg. BEDREBOLIG-RÅDGIVER Thomas Jensen Påskeliljevej 5 4681 Herfølge

BedreBolig-plan. BOLIGEJER Familien Espersen Ved Grænsen 70 2000 Frederiksberg. BEDREBOLIG-RÅDGIVER Thomas Jensen Påskeliljevej 5 4681 Herfølge Rapportnr.: XXXXX Firmanr.: XXXXXX Dato: 00. måned 2014 BedreBolig-plan BEDREBOLIG-RÅDGIVER Thomas Jensen Påskeliljevej 5 4681 Herfølge 56 78 12 34 info@thomasjensen.dk CVR: 12345678 BOLIGEJER Familien

Læs mere

JACKON DE LETTE LØSNINGER

JACKON DE LETTE LØSNINGER JACKON DE LETTE LØSNINGER Ì BYGNINGSREGLEMENT 2010 OG LØSNINGER VED U-VÆRDIER NED TIL 0,06W/M 2 K 01-2014 www.jackon.dk Lette løsninger for et bedre miljø! Nybyggeri - Opvarmet til over 15ºC 280mm 60 350mm

Læs mere

Energimærke. Adresse: Koppen 1 Postnr./by:

Energimærke. Adresse: Koppen 1 Postnr./by: SIDE 1 AF 47 Adresse: Koppen 1 Postnr./by: Oplyst varmeforbrug 2990 Nivå BBR-nr.: 210-012079-001 Energikonsulent: Michael Damsted Andersen Energimærkningen oplyser om ejendommens energiforbrug, mulighederne

Læs mere

Lilleåskolen. Projektkatalog. Answers for energy

Lilleåskolen. Projektkatalog. Answers for energy Lilleåskolen Projektkatalog Answers for energy Indholdsfortegnelse 1 Forord... 3 1.1 Forudsætninger... 3 2 Eksisterende forhold... 4 2.1.1 Klimaskærm... 5 2.1.2 Brugsvandsinstallationer... 5 2.1.3 Varmeinstallationer...

Læs mere

Energimærke. Lavt forbrug

Energimærke. Lavt forbrug SIDE 1 AF 5 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Granitvej 32 Postnr./by: 4684 Holmegaard BBR-nr.: 370-008578 Energimærkningen oplyser om ejendommens energiforbrug, mulighederne for at opnå besparelser.

Læs mere

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug. Årlig besparelse i energienheder. 1 Ydervægge hulmursisoleres 21 MWh Fjernvarme 8370 kr. 60865 kr. 7.

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug. Årlig besparelse i energienheder. 1 Ydervægge hulmursisoleres 21 MWh Fjernvarme 8370 kr. 60865 kr. 7. SIDE 1 AF 6 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Søndergade 13A Postnr./by: 8500 Grenaa BBR-nr.: 707-056584 Energimærkning oplyser om bygningens energiforbrug og om muligheder for at reducere

Læs mere

Athena DIMENSION. Varmetab 4. December 2005

Athena DIMENSION. Varmetab 4. December 2005 Athena DIMENSION Varmetab 4 December 2005 1 Indledning...2 2 Beregningsgrundlag...2 3 Opstart...2 3.1 Installation...2 3.2 Konfiguration...2 3.3 Opstilling af sag...3 4 Appendix A. Varmetab 4 filer...5

Læs mere

Indeklimaet i Industriens Hus

Indeklimaet i Industriens Hus Indeklimaet i Industriens Hus Et renoveringsprojekt med fokus på indeklimaet Jürgen Nickel Rambøll Renovering af Industriens Hus Baggrund, randbetingelser, projektforløb Et godt indeklima Definition af

Læs mere

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug. Årlig besparelse i energienheder. 1 Isolering af letvæg i vindfang 2732 kwh Elvarme 5470 kr. 2400 kr. 0.

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug. Årlig besparelse i energienheder. 1 Isolering af letvæg i vindfang 2732 kwh Elvarme 5470 kr. 2400 kr. 0. SIDE 1 AF 6 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Idrætsvej 6 Postnr./by: 8950 Ørsted BBR-nr.: 707-112010 Energimærkning oplyser om bygningens energiforbrug og om muligheder for at reducere forbruget.

Læs mere

Termisk masse og varmeakkumulering i beton

Termisk masse og varmeakkumulering i beton Teknologisk Institut,, Bygningsreglementets energibestemmelser Varmeakkumulering i beton Bygningers varmekapacitet Bygningers energibehov Konklusioner 1 Beton og energibestemmelser Varmeakkumulering i

Læs mere

Energikonsulentens kommentarer Bygningen er nyopført i 2009 med isoleringstilstand iht. gældende regler dvs. det opfylder kravene i BR08.

Energikonsulentens kommentarer Bygningen er nyopført i 2009 med isoleringstilstand iht. gældende regler dvs. det opfylder kravene i BR08. SIDE 1 AF 6 Adresse: Bakkegårds Allé 98 Postnr./by: 5550 Langeskov BBR-nr.: 440-008792-001 Energimærkning oplyser om bygningens energiforbrug. Mærkningen er lovpligtig og skal udføres af et certificeret

Læs mere

AB Lindstrand 08/2013 EVALUERING AF DAGSLYS I BOLIGER IFM. OPSÆTNING AF ALTANER

AB Lindstrand 08/2013 EVALUERING AF DAGSLYS I BOLIGER IFM. OPSÆTNING AF ALTANER AB Lindstrand 08/2013 EVALUERING AF DAGSLYS I BOLIGER IFM. OPSÆTNING AF ALTANER 35 43 10 10 PETER JAHN & PARTNERE A/S pjp@pjp.dk HJALMAR BRANTINGS PLADS 6 www.pjp.dk 2100 KØBENHAVN Ø Formål og læsevejledning

Læs mere

3D BIM modeller. En bedre sammenhæng i projektet. Theis K. R. Andersson S093369

3D BIM modeller. En bedre sammenhæng i projektet. Theis K. R. Andersson S093369 3D BIM modeller En bedre sammenhæng i projektet Theis K. R. Andersson S093369 Forord Teknologisk Institut har en vision om en digital platform, der understøtter rådgivningsprojekter i byggeriet, fra skitse

Læs mere

Passivhuse under 1600 m 2

Passivhuse under 1600 m 2 Metode for certificerede virksomheders trykprøvning efter EN 13829 og passivhus kravet Trykprøvning/Tæthedsprøvning: Efter måling udstedes et bygningscertifikat til bygherre/rekvirenten, som dels angiver

Læs mere

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug. Årlig besparelse i energienheder

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug. Årlig besparelse i energienheder SIDE 1 AF 6 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Hovedgaden 87 Postnr./by: 8961 Allingåbro BBR-nr.: 707-108312 Energimærkning oplyser om bygningens energiforbrug og om muligheder for at reducere

Læs mere

ANALYSE: LYS GRUPPE

ANALYSE: LYS GRUPPE Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 2 2. Lys i lejligheder... 3 2.1 Placering, orientering & indretning... 3 2.2 Valg af lysåbninger og glasareal... 4 2.2.1 Vinduesareal for alrum:... 4 2.2.2 Vinduesareal

Læs mere

Bygning: Bygherre: Rådgiver: Bygningens layout og bygningens brug Bygningens opførelsesår Areal: Bygningstype IndeklimaI

Bygning: Bygherre: Rådgiver: Bygningens layout og bygningens brug Bygningens opførelsesår Areal: Bygningstype IndeklimaI Bygning: Bygherre: Rådgiver: Lyngby Port Nordea Ejendomme Rambøll Danmark Total Concept method Step 1. Creating the action package Bygningens layout og bygningens brug Bygningens opførelsesår: 1992 Areal:

Læs mere

Vejledning for koordinering af bygningselementer (Kollisionskontrol)

Vejledning for koordinering af bygningselementer (Kollisionskontrol) Udarbejdet efter international standard ISO/DIS 29481-1 Information Delivery Manual (IDM) Vejledning for koordinering af bygningselementer (Kollisionskontrol) Denne vejledning beskriver formål, procedure

Læs mere

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug SIDE 1 AF 5 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Strandvejen 11 Postnr./by: 8585 Glesborg BBR-nr.: 707-104364 Energimærkning oplyser om bygningens energiforbrug og om muligheder for at reducere

Læs mere

DS 418 Kursus U-værdi og varmetabsberegninger

DS 418 Kursus U-værdi og varmetabsberegninger DS 418 Kursus U-værdi og varmetabsberegninger Karen Margrethe Høj Janus Martin Jørgensen Niels Hørby Jørgensen Energivejledere i Energitjenesten 26.11.2008 Program for dagen 9.30 Velkomst og morgenbrød

Læs mere

Lys og energiforbrug. Vibeke Clausen www.lysteknisk.dk

Lys og energiforbrug. Vibeke Clausen www.lysteknisk.dk Lys og energiforbrug Vibeke Clausen www.lysteknisk.dk uden lys intet liv på jord uden lys kan vi ikke se verden omkring os Uden lys kan vi ikke skabe smukke, oplevelsesrige bygninger med et godt synsmiljø

Læs mere

Indvendig analyseret termografisk gennemgang xxxx

Indvendig analyseret termografisk gennemgang xxxx Indvendig analyseret termografisk gennemgang xxxx 7/11-2010 Nr 18. Skunk i lille rum IR000293.IS2 Her ses skunken i det lille rum. I skunken var der fugtig luft, og der måltes en ligevægtsfugtighed (træfugtighed)

Læs mere

SPAR PÅ ENERGIEN I DIN BYGNING - nye bygninger

SPAR PÅ ENERGIEN I DIN BYGNING - nye bygninger SPAR PÅ ENERGIEN I DIN BYGNING - nye bygninger Energimærkningsrapport Elme Alle 6 8963 Auning Bygningens energimærke: Gyldig fra 14. december 2012 Til den 14. december 2022. Energimærkningsnummer 310017534

Læs mere

Lys og Energi. Bygningsreglementets energibestemmelser. Ulla M Thau, civilingeniør, Ph.D. Søren Jensen Rådgivende Ingeniører

Lys og Energi. Bygningsreglementets energibestemmelser. Ulla M Thau, civilingeniør, Ph.D. Søren Jensen Rådgivende Ingeniører Lys og Energi Bygningsreglementets energibestemmelser Ulla M Thau, civilingeniør, Ph.D. Søren Jensen Rådgivende Ingeniører Bæredygtighed En bæredygtig udvikling er en udvikling, som opfylder de nuværende

Læs mere

InnoBYG Aktivering af bygningers konstruktion. 5 europæiske energieffektive referencebygninger, hvor termisk masse udnyttes

InnoBYG Aktivering af bygningers konstruktion. 5 europæiske energieffektive referencebygninger, hvor termisk masse udnyttes InnoBYG Aktivering af bygningers konstruktion 5 europæiske energieffektive referencebygninger, hvor termisk masse udnyttes Teknologisk Institut, december 2010 Vodafone Headquarters UK Arkitekt: Fletcher

Læs mere

Termisk masse og varmeakkumulering i beton. Termisk masse og varmeakkumulering i beton

Termisk masse og varmeakkumulering i beton. Termisk masse og varmeakkumulering i beton Termisk masse og varmeakkumulering i beton Teknologisk Institut, Byggeri, Beton, Lars Olsen Bygningsreglementets energibestemmelser Varmeakkumulering i beton Bygningers varmekapacitet Bygningers energibehov

Læs mere

Energimærke. Lavt forbrug. Årlig besparelse i energienheder

Energimærke. Lavt forbrug. Årlig besparelse i energienheder SIDE 1 AF 6 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Stadion Allé 5 Postnr./by: 8500 Grenaa BBR-nr.: 707-036052 Energikonsulent: Per Mortensen Programversion: EK-Pro, Be06 version 4 Firma: Brix &

Læs mere

Lavt forbrug. Højt forbrug

Lavt forbrug. Højt forbrug SIDE 1 AF 7 Adresse: Vollsmose Alle 16 Postnr./by: 5240 Odense NØ BBR-nr.: 461-514359-003 Energimærkningen oplyser om ejendommens energiforbrug og mulighederne for at opnå besparelser. Mærkningen er lovpligtig

Læs mere

Engstrandskolen. Hvidovrevej 440, 2650 Hvidovre. Bygningerne er placeret i byzone.

Engstrandskolen. Hvidovrevej 440, 2650 Hvidovre. Bygningerne er placeret i byzone. Engstrandskolen Adresse Placering Beskrivelse af bygningen Hvidovrevej 440, 2650 Hvidovre Bygningerne er placeret i byzone. Engstrandskolen er bygget i 1978 i 2 etaper, og er renoveret i 2003. Bygningerne

Læs mere

Ofte rentable konstruktioner

Ofte rentable konstruktioner Ofte rentable konstruktioner Vejledning til bygningsreglementet Version 1 05.01.2016 Forord Denne vejledning er en guide til bygningsreglementets (BR15) energiregler og de løsninger, der normalt er rentable,

Læs mere

Tabel A.1: Tidsforbruget for de præfabrikerede betonelementer. [Appendiks anlægsteknik, s.26-29]

Tabel A.1: Tidsforbruget for de præfabrikerede betonelementer. [Appendiks anlægsteknik, s.26-29] A. I dette afsnit opstilles de enkelte aktiviteters tidsforbrug. Dette gøres ud fra de i mæ ngdeberegningen fundne mængder. Udførelsestiderne, der benyttes, er fastsat ud fra dataene i kilden [Appendiks

Læs mere

[CASE A. FAGOMRÅDET ENERGI]

[CASE A. FAGOMRÅDET ENERGI] Projektsvendeprøver [CASE A. FAGOMRÅDET ENERGI] Intro I denne case skal du arbejde med renovering af laden. Bygherren skal tage stilling til, om laden skal have den helt store tur, med henblik på at optimere

Læs mere

Lavt forbrug. Højt forbrug

Lavt forbrug. Højt forbrug SIDE 1 AF 7 Adresse: Postnr./by: Elme Alle 6A 8963 Auning BBR-nr.: 707-114253-001 Energimærkning oplyser om ejendommens energiforbrug og om muligheder for at reducere forbruget. Mærkningen er lovpligtig

Læs mere

HÅNDBOG FOR ENERGI KONSULENTER ENFAMILIEHUSE. Version 2012. Beregnet forbrug 2012. Gyldig fra den 1. juli 2012

HÅNDBOG FOR ENERGI KONSULENTER ENFAMILIEHUSE. Version 2012. Beregnet forbrug 2012. Gyldig fra den 1. juli 2012 HÅNDBOG FOR ENERGI KONSULENTER Version 2012 ENFAMILIEHUSE Beregnet forbrug 2012 Gyldig fra den 1. juli 2012 INDHOLDSFORTEGNELSE BYGNINGSDELE 02 Temperaturfaktor "b faktor" 02 VARMEFORDELINGSANLÆG 06 Varmerør

Læs mere

Hvad siger reglerne om indeklima ved renovering?

Hvad siger reglerne om indeklima ved renovering? Hvad siger reglerne om indeklima ved renovering? Underbygger lovgivningen efterspørgslen på et godt indeklima? Head of Section, Energi, indeklima og bæredygtighed Project Director Per Stabell Monby, COWI

Læs mere

PRÆSENTATION 2 PASSIVHUSE VEJLE. Rikke Martinusen. Arkitekt maa +M Arkitekter a/s

PRÆSENTATION 2 PASSIVHUSE VEJLE. Rikke Martinusen. Arkitekt maa +M Arkitekter a/s ... PRÆSENTATION. 2 PASSIVHUSE VEJLE Rikke Martinusen. Arkitekt maa +M Arkitekter a/s PRÆSENATION Et let hus Stenagervænget 49 Et tungt hus Stenagervænget 49 PRÆSENTATION ENDERNE SKAL NÅ SAMMEN ARBEJDSMETODEN

Læs mere

1. KATEGORIER AF BYGNINGSDELE OG KORTLÆGNING AF OMFANG

1. KATEGORIER AF BYGNINGSDELE OG KORTLÆGNING AF OMFANG Titel Undertitel Udgave - Vejledning i Ramme- og Miniudbud: Bygherrekrav til opnåelse af bedre, hurtigere og billigere 1. udgave Udgivelsesår 2012 Redigering Forfattere Illustrationer og Layout Forside

Læs mere

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug. Årlig besparelse i energienheder. 1 Varmerør isoleres 200 kwh Fjernvarme 90 kr. 110 kr. 1.

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug. Årlig besparelse i energienheder. 1 Varmerør isoleres 200 kwh Fjernvarme 90 kr. 110 kr. 1. SIDE 1 AF 6 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Centervej 18 Postnr./by: 8963 Auning BBR-nr.: 707-114447 Energimærkning oplyser om bygningens energiforbrug og om muligheder for at reducere forbruget.

Læs mere

Energikravene i BR15. En kvikguide til byggefagfolk om Bygningsreglementet 2015

Energikravene i BR15. En kvikguide til byggefagfolk om Bygningsreglementet 2015 En kvikguide til byggefagfolk om Bygningsreglementet 2015 Indhold Version 4, december 2015 Energikravene i Bygningsreglementet... 3 Hvilke energikrav stiller BR15?... 4 Tænk altid i energi og indeklima...

Læs mere

Energikrav i 2020: Nulenergihuse. Svend Svendsen Professor i Bygningsenergi DTU BYG ss@byg.dtu.dk www.byg.dtu.dk

Energikrav i 2020: Nulenergihuse. Svend Svendsen Professor i Bygningsenergi DTU BYG ss@byg.dtu.dk www.byg.dtu.dk Energikrav i 2020: Nulenergihuse Svend Svendsen Professor i Bygningsenergi DTU BYG ss@byg.dtu.dk www.byg.dtu.dk Energi Problem Fossil energi Miljø trussel Forsyning usikker Økonomi dyrere Løsning Besparelser

Læs mere

Rumopvarmning med naturgasfyrede strålevarmerør. Notat Marts 2000

Rumopvarmning med naturgasfyrede strålevarmerør. Notat Marts 2000 Rumopvarmning med naturgasfyrede strålevarmerør Notat Marts 2000 DGC-notat Teknologistatus marts 2000 1/6 Rumopvarmning med naturgasfyrede strålevarmerør Dorthe Jensen, DGC og Paw Andersen, DGC Baggrund

Læs mere

TAGISOLERING BRUGERVEJLEDNING (VERSION 0.9.2)

TAGISOLERING BRUGERVEJLEDNING (VERSION 0.9.2) TAGISOLERING BRUGERVEJLEDNING (VERSION 0.9.2) Denne brugervejledning beskriver kort hvorledes Tagisolering -programmet benyttes. Indledningsvis gennemgås de forskellige menuer, knap panelet, input, beregningsvinduer

Læs mere

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug. Årlig besparelse i energienheder. 12 liter Fuelolie, 211 kwh el

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug. Årlig besparelse i energienheder. 12 liter Fuelolie, 211 kwh el SIDE 1 AF 6 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Niels Iuels Plads 1 Postnr./by: 8585 Glesborg BBR-nr.: 707-107209 Energimærkning oplyser om bygningens energiforbrug og om muligheder for at reducere

Læs mere

HÅNDVÆRKERNES OG BYGGERIETS NYE UDFORDRINGER BYGGERIET I BEVÆGELSE

HÅNDVÆRKERNES OG BYGGERIETS NYE UDFORDRINGER BYGGERIET I BEVÆGELSE HÅNDVÆRKERNES OG BYGGERIETS NYE UDFORDRINGER 18. august 2010 PLANLÆGNING AF BYGGEOPGAVEN NYT BYGNINGSREGLEMENT BR10 UDFORMNING OG PLANLÆGNING MYNDIGHEDERNE UDFØRELSE AF BYGGEOPGAVEN KONSTRUKTIONER TEKNIK

Læs mere