Fagstudieordning for Bacheloruddannelsen i Økonomi (2008- ordning)

Transkript

1 Fagstudieordning for Bacheloruddannelsen i Økonomi (2008- ordning) 1 Indledning Til denne uddannelsesspecifikke fagstudieordning knytter sig også Rammestudieordning for Det Samfundsvidenskabelige Fakultet, som er gældende for alle bachelor- og kandidatuddannelser ved Det Samfundsvidenskabelige Fakultet. Rammestudieordningen indeholder regler gældende for alle fakultetets uddannelser. Denne studieordning er godkendt af Dekanen ved det Samfundsvidenskabelige Fakultet august 2008 og trådte i kraft 1. februar Ændringer er godkendt af Dekanen ved det Samfundsvidenskabelige Fakultet i januar 2009, november 2009, februar 2010, august 2010, august 2011, januar 2012, oktober 2012, august 2013, august 2014 og senest januar 2015 med virkning fra 1. september Titel og tilknytning Uddannelsen giver ret til betegnelsen bachelor (BSc) i økonomi og på engelsk Bachelor of Science (BSc) in Economics. Uddannelsen hører under Økonomisk Studienævn og er tilknyttet censorkorpset for Økonomi. 3 Uddannelsens formål og kompetenceprofil 3.1 Formål Bacheloruddannelsen i økonomi er et selvstændigt afrundet forskningsbaseret uddannelsesforløb, hvis formål i overensstemmelse med uddannelsesbekendtgørelsen er at: 1. Indføre den studerende i økonomisk teori og dennes anvendelser. Den studerende skal ligeledes erhverve teoretisk viden om og indsigt i brugen af økonometrisk teori og anvendelse. Der gives mulighed for at udvikle logisk sans og økonomiske intuition. 2. Give den studerende den faglige viden og de teoretiske og metodiske kvalifikationer, så den studerende bliver i stand til selvstændigt at identificere, formulere og løse komplekse problemstillinger inden for økonomi og økonometri 3. Give den studerende grundlag for udøvelse af erhvervsfunktioner og kvalificere til optagelse på en kandidatuddannelse. 3.2 Kompetenceprofil Målet for Københavns Universitets forskningsbaserede bacheloruddannelse i økonomi er at give de studerende en solid og internationalt anerkendt indføring i økonomi, økonometri og anvendelserne af disse i samfunds og erhvervsøkonomisk sammenhæng.

2 Uddannelsen i økonomi og økonometri suppleres med en række valgfag. Den studerende skal således erhverve kompetence til konstruktivt at erkende, strukturere og løse økonomiske problemer. Uddannelsen er sammensat på en sådan måde, at evnen til stadig, kritisk, personlig vidensudvikling fremmes. Bacheloruddannelsen i økonomi omfatter 5 moduler: Modul Ects-værdi for obligatoriske elementer Slægtskab til Findes tilvalgsmuligh eder? 1. Mikroøkonomi 22,5+ 17½ points i Økonomiske principper fælles for mikro og makro. 2. Makroøkonomi 22½ + 17½ points i Økonomiske principper fælles for mikro og makro. Der anses at være et fagligt slægtskab mellem mikro- og makroøkonomi. Dette understreges af, at disse moduler indledes med et fælles kursus Økonomiske principper på 1. år. Desuden slægtskab til Erhvervsøkonomi. Der anses at være et fagligt slægtskab mellem mikro- og makroøkonomi. Dette understreges af, at disse moduler indledes med et fælles kursus Økonomiske principper på 1. år. Desuden slægtskab til Samfundsbeskrivelse. Ja Ja 3. Økonometri 22½ Anvendelse af økonometri er nødvendig i anvendt mikro- og makroøkonomi. 4. Erhvervsøkonomi 10 Der anses at være et fagligt slægtskab mellem dette modul og Mikroøkonomi 5. Matematik 17½ Økonomisk teori og økonometri forudsætter anvendelse af matematik. Ja Ja Ja

3 Kompetencebeskrivelser Kompetencebeskrivelse for grundlæggende kursus i Økonomiske principper: Kurset i økonomiske principper tjener som introduktion til såvel det mikroøkonomiske som det makroøkonomiske modul ved bachelorstudiet (se kompetencebeskrivelserne for disse to moduler). Kurset i Økonomiske Principper giver de studerende en begrebsmæssig, intuitivt præget introduktion til grundlæggende økonomisk tankegang. Der gennemgås en række fundamentale økonomiske principper, som er vigtige for økonomisk beslutningstagen, dvs. for husholdningers, virksomheders, offentlige institutioners og politikeres økonomiske ageren, samt for økonomiens samlede funktionsmåde. Kurset i Økonomiske Principper behandler både mikroøkonomiske og makroøkonomiske teorier og hovedresultater. Det illustreres, hvordan samspillet mellem mikroøkonomisk og makroøkonomisk teori bidrager til en samlet forståelse af økonomiske sammenhænge. 1. Kompetencebeskrivelse for det mikroøkonomiske modul Dette modul har som hovedsigte at indføre de studerende i de teoretiske grundmodeller i moderne økonomisk teori. Man ser på økonomisk aktivitet som en interaktion af individuel adfærd og lægger særlig vægt på at modellere efterspørgsel, udbud, prisdannelse og regulerende politik i markedsøkonomier. De studerende opnår en generel indsigt i formålet med såvel positiv som normativ teoretisk analyse af økonomiske forhold og sættes i stand til selv at foretage disse analyser inden for givne modelrammer. Dette arbejde udnytter de matematiske forudsætninger, som løbende erhverves i studiets matematiske modul. Den matematisk præcise tilgang bidrager til at klarlægge konklusioners nødvendige forudsætninger og giver således en dybere forståelse af modellernes begrænsninger. Det mikroøkonomiske modul spiller sammen med studiets øvrige moduler, der i højere grad belyser forholdet imellem teori og virkelighed. Et hovedformål med modulet er at skabe det teoretiske fundament, hvorpå andre bachelor- og kandidatfag kan bygge. Således bidrager modulet i væsentlig grad til at forberede de studerende på kandidatstudiet i økonomi. Modulet bidrager også til, at de studerende kan opnå beskæftigelse, hvor en selvstændig stillingtagen til økonomiske analyser er påkrævet. 2. Kompetencebeskrivelse for det makroøkonomiske modul Det makroøkonomiske modul giver de studerende indsigt i de centrale dele af makroøkonomisk teori og illustrerer, hvorledes teorien kan anvendes til at belyse væsentlige makroøkonomiske problemstillinger i international og dansk økonomi.

4 Makroteorien beskæftiger sig med de aggregerede størrelser i økonomien, såsom den samlede produktion (BNP), den samlede beskæftigelse og arbejdsløshed, inflationen, renten, betalingsbalancen og den offentlige gæld. En del af makroteorien fokuserer på det lange sigt og undersøger de faktorer, der bestemmer den langsigtede økonomiske vækst og den gennemsnitlige arbejdsløshed (strukturledigheden), herunder hvordan det offentlige gennem strukturpolitik kan påvirke disse forhold. En anden del af makroteorien fokuserer på det korte sigt og forklarer de forhold, der forårsager svingninger i den økonomiske aktivitet, samt mulighederne for at påvirke konjunkturudviklingen gennem økonomisk politik. Makromodulet trækker i stort omfang på bachelorstudiets øvrige moduler. I modulet illustreres, hvordan man ved brug af matematiske metoder kan gennemføre stringente analyser af makroøkonomiske problemstillinger og undersøge betydningen af alternative forudsætninger. Endvidere belyses, hvorledes adfærdsrelationerne i de makroøkonomiske modeller kan udledes på grundlag af mikroøkonomisk teori. Endelig illustreres, hvordan det ved brug af redskaber fra den teoretiske statistik og økonometrien er muligt at teste de makroøkonomiske teorier empirisk. Det makroøkonomiske modul skaber forudsætninger for, at de studerende på kandidatstudiet kan gennemføre videregående studier og analyser af problemstillinger vedrørende økonomisk vækst og konjunktursvingninger. Modulet medvirker dermed bl.a. til, at de studerende i en senere erhvervsmæssig sammenhæng kan bidrage til analysegrundlaget for udformningen af den økonomiske politik, og at de kan vurdere udviklingen i de økonomiske rammevilkår for privat erhvervsvirksomhed. 3. Kompetencebeskrivelse for det økonometriske modul Bacheloruddannelsen i økonomi giver de studerende et bredt fundament for at kunne analysere en lang række samfundsmæssige problemstillinger med solidt afsæt i data, der beskriver faktiske samfundsforhold. De studerende opnår et grundlag for kritisk stillingtagen til brugen af økonometri i samfundsdebatten og i den økonomiske litteratur. Kurserne i økonometri giver dels generelle kompetencer på højt niveau inden for sandsynlighedsregning og statistisk teori med særligt henblik på samfundsvidenskabelige anvendelser, dels specialiserede kompetencer inden for økonometriske metoder, som integrerer statistisk og økonomisk teori med økonomiske data. Disse kompetencer gør det muligt på et systematisk grundlag at knytte forbindelsen mellem de data, man observerer f.eks. for personer, husholdninger, firmaer eller hele samfundet, og de økonomiske teorier, som forudsiger og fortolker de individuelle og samfundsmæssige mekanismer bag ved observerede data. Kurserne giver desuden et værktøj i form af sandsynlighedsteorien til at forstå og modellere de valg, som økonomiske agenter træffer under usikkerhed. Uddannelsen giver færdigheder i selvstændigt at udføre statistiske ræsonnementer, at formulere og udføre statistiske og økonometriske analyser, der er velegnede i forhold til strukturen af de konkrete data, at fremstille resultaterne af analysen på en overskuelig måde

5 og at uddrage de implikationer, som analysen har for de underliggende sammenhænge i samfundet. Endelig opnås der konkrete praktiske færdigheder i at anvende IT-værktøjer til indsamling, bearbejdning og analyse af forskellige typer af økonomiske data. 4. Kompetencebeskrivelse for det erhvervsøkonomiske modul De erhvervsøkonomiske fag ved økonomistudiet tjener et dobbeltsidigt formål. For det første udgør de en integreret del af økonomiske moduler i form af en detaljeret og præcis beskrivelse af den enkelte virksomheds funktion og handlemåde. Uden en sådan grundig forståelse af moderne virksomheder ville det være vanskeligt at forstå de økonomiske principper i en moderne markedsøkonomi til bunds. For det andet har de erhvervsøkonomiske fag en selvstændig funktion ved at give de studerende en mulighed for at løse erhvervsøkonomiske problemer i praksis, hvad enten det drejer sig om offentlige eller private virksomheder. Næsten alle økonomer, og ganske mange andre, vil uundgåeligt komme ud for at skulle løse konkrete problemer, og de erhvervsøkonomiske fag går langt i retning af at give generelle teoretiske opskrifter på, hvorledes disse problemer skal gribes an. De erhvervsøkonomiske fag går i udpræget grad også videre ved at tage udgangspunkt i de tal, som normalt findes i virksomheder, bearbejde disse tal med IT og præsentere konkrete løsninger. 5. Kompetencebeskrivelse for det matematiske modul Moderne økonomisk teori, statistik og økonometri benytter sig af matematik som et sprog, der er velegnet til at udtrykke og tydeliggøre begrebsdannelser inden for fagene. En matematisk formulering gør det muligt at udnytte den stringens og de regler for konsistent argumentation, som matematikken har udviklet. Endvidere gør en sådan formalisering det muligt klart at skelne mellem teori og model på den ene side, og empiri og data på den anden i overensstemmelse med økonomifagets videnskabsteoretiske placering. I tilknytning hertil benyttes forskellige matematiske discipliner til at analysere økonomiske, statistiske og økonometriske problemstillinger, hvilket vil sige at uddrage de logiske konsekvenser af de givne betingelser og fremstille resultaterne, teoretisk og numerisk, på en overskuelig måde. Endelig er der en række særlige problemstillinger af matematisk natur, som er knyttet til opsamling og reduktion af empiriske data før, sådanne meningsfuldt kan tolkes og benyttes i en formaliseret model. Dette gælder fx inden for samfundsøkonomi og erhvervsøkonomi, herunder analyse af finansielle markeder. 3.3 Adgangskrav og adgangsbegrænsning Optagelse følger de generelle optagelsesregler på Københavns Universitet. Specifikke adgangskrav og karakterkrav til bacheloruddannelsen i økonomi er:

6 Der gælder følgende områdespecifikke adgangskrav på alle universitære samfundsvidenskabelige uddannelser, nemlig Dansk på A-niveau, Engelsk på B-niveau og Historie eller Samfundsfag eller Samtidshistorie eller Idehistorie på B-niveau. På økonomistudierne gælder samtidig et uddannelsesspecifikt adgangskrav om A-niveau i matematik. Der gælder tillige et uddannelsesspecifikt karakterkrav, nemlig at optagne studerende skal have 6 (efter 7-trinsskalaen) i gennemsnit af det samlede gennemsnit ved den adgangsgivende eksamen og Matematik (på A-niveau). 4 Uddannelsens indhold og faglige profil Der henvises til Kapitel 6 Fagkatalog, herunder oversigten over fag i afsnit 6.1, hvor indhold og målbeskrivelser samt øvrige detaljer er beskrevet for alle uddannelsens fagelementer. Supplerende og uddybende oplysninger findes i det elektroniske kursuskatalog på Uddannelsen udgøres af konstituerende fagelementer inden for økonomi og økonometri svarende til 117,5 ECTS inkl. bachelorprojektet: Økonomiske principper A (10 ECTS), Økonomiske principper B (7,5 ECTS), Samfundsbeskrivelse A (10 ECTS), Samfundsbeskrivelse B (5 ECTS), Erhvervsøkonomi (10 ECTS), Mikro A (7,5 ECTS), Mikro B (7,5 ECTS), Micro C (7,5 ECTS), Makro A (7,5 ECTS), Makro B (7,5 ECTS), Macro C (7,5 ECTS), Økonomisk Historie (7,5 ECTS), Philosophy of Science (7,5 ECTS) og Bachelorprojekt (15 ECTS). Dertil kommer de obligatoriske støttefag til i alt 40 ECTS: Matematik A (10 ECTS), Matematik B (7,5 ECTS), Økonometri A (7,5 ECTS), Økonometri B (7,5 ECTS), Økonometri C (ECTS). Endelig udgør valgfag 22,5 ECTS på bacheloruddannelsen. Fagenes placering på uddannelsen fremgår af følgende kassogram: 6. sem. 5. sem. Philosophy of Science* 7,5 ECTS Valgfag 7,5 ECTS Bachelorprojekt 15 ECTS Økonometri C 7,5 ECTS Mikro C 7,5 ECTS Makro C 7,5 ECTS Valgfag 7,5 ECTS 4. sem. 3. sem. Økonometri B 7,5 ECTS Mikro B 7,5 ECTS Makro B 7,5 ECTS Økonomisk Historie 7,5 ECTS Økonometri A 7,5 ECTS Mikro A 7,5 ECTS Makro A 7,5 ECTS Valgfag 7,5 ECTS 2. sem. 1. sem. Økonomiske Principper B 7,5 ECTS Økonomiske Principper A 10 ECTS Matematik B 7,5 ECTS Samfundsbeskrivelse B 5 ECTS Matematik A 10 ECTS Erhvervsøkonomi 10 ECTS Samfundsbeskrivelse A 10 ECTS *Philosophy of Science udbydes kun om foråret, og studerende som følger vinteroptaget skal derfor tage Philosophy of Science på 5. semester.

7 Alle obligatoriske fag inkl. Bachelorprojekt og undtagen Philosophy of Science udbydes hvert semester. Fagenes placering i forhold til kassogrammet er fast. Under forudsætning af at tilmeldingskravet overholdes, må den studerende dog flytte frit rundt på rækkefølgen af fagene på 5. og 6. semester. En studerende, som følger sommeroptaget og som ønsker et mobilitetsvindue på 30 ECTS, kan skabe sig et sådant på 5. semester ved at tage 15 ECTS valgfag og finde fag, som erstatter eksempelvis Micro C og Macro C. På 6. semester skal den studerende således tage Philosophy of Science, Økonometri C og bachelorprojekt. En studerende, som følger vinteroptaget og som ønsker et mobilitetsvindue på 30 ECTS, kan skabe sig et sådant på 6. semester ved at tage 15 ECTS valgfag og finde fag, som erstatter eksempelvis Micro C og Macro C. På 5. semester skal den studerende således tage Philosophy of Science, Økonometri C og bachelorprojekt. Valgfagene er etableret for at give de studerende mulighed for at specialisere sig inden for bestemte fagområder, der vedrører især anvendelse af økonomiske teori på konkrete problemstillinger. Ud af de 22,5 ECTS økonomiske valgfag kan alle være nabofag, som er samfundsvidenskabelige fag uden for økonomi eller fag, som er særligt relevante for den studerendes profil. De økonomiske valgfag kan vælges blandt: Valgfag udbudt på Økonomisk Institut (dog ikke Micro III og Macro III) Fag udbudt ved Institut for matematiske fag til bachelor/kandidatuddannelsen i Matematik- Økonomi Fag taget ved andre uddannelsesinstitutioner hvis forhåndsgodkendt Opgaver uden for kursusregi (overbygningsopgaver), højst to opgaver á 0,5-7,5 ECTS Se i øvrigt afsnit 4.4 om Merit og kapitel 6 Fagkatalog om opgaver uden for kursusregi. Kursusbeskrivelser for valgfag og obligatoriske fag findes ligeledes i kapitel Tilmeldingskrav på 30 ECTS per semester Universitetet skal sikre, at alle studerende tilmeldes 30 ECTS hvert semester, jf. rammestudieordningen. Administrationen tilmelder de studerende til undervisning og eksamen på bacheloruddannelsens 1. år. Dog er studerende, som har fået dispensation fra tilmeldingskravet selv ansvarlige for, at de er tilmeldt den rigtige undervisning og de rigtige eksaminer. Studerende på resten af uddannelsen tilmelder sig selv til undervisning og eksamen i tilmeldingsperioden. Hvis der senere sker ændringer ift. hvilke studerende, der tilmeldes af administrationen, vil dette blive indført i studieordningen og annonceret på uddannelsessiderne i KUnet. Studerende, der jf. ovenstående selv er ansvarlige for at tilmelde sig, og som inden for tilmeldingsfristerne ikke har tilmeldt sig de krævede 30 ECTS, vil blive tilmeldt af universitetet efter nedenstående principper:

8 1. Obligatoriske fag på det pågældende semester i den studerendes studieforløb (1.-6. semester) 2. Valgfag udbudt af Økonomisk Institut med ledige pladser (på studieforløbets 3./5./6. semester) De tilmeldinger universitetet foretager på baggrund af ovenstående principper er bindende og kan således ikke ændres, medmindre der foreligger udsædvanlige forhold. 4.2 Merit For at et fag kan overføres til bacheloruddannelsen, skal det ligge inden for økonomisk teori eller metode, økonometri eller matematik. Ligger faget inden for samfundsvidenskab i bredere forstand, og/eller vurderes det relevant for den studerendes uddannelse, kan universitetet godkende, at det meriteres som nabofag (ikke-konstituerende fag). På bacheloruddannelsen må de økonomiske valgfag svarende til 22,5 ECTS erstattes af nabofag. 5 Eksamen 5.1 Bedømmelse og censur Eksamensbekendtgørelsens krav om at mindst 1/3 af uddannelsens ECTS (60) er bedømt med ekstern censur er opfyldt ved at 65 ECTS af de obligatoriske fag (Økonomiske Principper B, Samfundsbeskrivelse B, Matematik B, Mikro B, Økonomisk Historie, Philosophy of Science, Econometrics C og Bachelorprojekt) er bedømt med 100% ekstern censur. Resten af de obligatoriske fag er underkastet 20% stikprøvecensur. Dertil kommer at langt de fleste valgfag udbudt af Økonomisk Institut underkastet 100% ekstern censur. Graden af ekstern censur for de forskellige fag er angivet i oversigten 6.1. Overbygningsopgaver underkastes ekstern censur, når ECTS-vægten er 5,5 ECTS-point eller derover. Eksamensbekendtgørelsens krav om at mindst 2/3 af uddannelsens ECTS (120) er bedømt med karakter er opfyldt ved at alle obligatoriske fag og bachelorprojekt (i alt 157,5 ECTS) er bedømt med karakter efter 7- trinsskalaen. De fleste valgfag udbudt af Økonomisk Institut bedømmes med karakter, mens et mindre antal fag bedømmes med bestået/ikke-bestået. Typen af bedømmelse er angivet i oversigten Eksamenssprog Hvis den kursusansvarliges undervisning er foregået på et fremmedsprog, aflægges prøven også på dette fremmedsprog. Universitetet (studienævnet) kan fravige denne regel. I nogle tilfælde vil der være mulighed for, at prøven kan aflægges på dansk, selvom undervisning er foregået på engelsk. Dette angives ved tilmelding til eksamen, og eksamenssprog vil fremgå af eksamensbeviset.

9 6 Fagkatalog 6.1 Oversigt over fag e/f/s herunder angiver, i hvilket semester faget typisk udbydes. Fagenes betegnelser 1. årsprøve: e/f Økonomiske principper A e/f Økonomiske principper B e/f Samfundsbeskrivels e A e/f Samfundsbeskrivels e B e/f Erhvervsøkonomi ECTS - point Obligat oriske opgaver * Eksamen 10 Ja 2 timers skr. uden 7,5 Ja 2 timers skr. uden 10 Ja 6 timers skriftlig med visse 5 Ja 6 timers skriftlig med visse 10 Ja 6 timers skriftlig eksamen Bedømme lse Censur Reeksamen Karakter 20% Samme, evt. mundtlig Karakter 100% Samme, evt. mundtlig Karakter 20% Samme, evt. mundtlig Karakter 100% Samme, evt. mundtlig Karakter 20% Samme, evt. mundtlig e/f Matematik A 10 Ja 2 timers skriftlig uden e/f Matematik B 7,5 Ja 3 timers skriftlig med Karakter 20% Samme Karakter 100% Samme 2. årsprøve: e/f Mikro A 7,5 Ja 3 timers skriftlig uden Karakter 20% Samme, evt. mundtlig e/f Mikro B 7,5 Ja 3 timers skriftlig uden Karakter 100% Samme, evt. mundtlig e/f Makro A 7,5 Ja 3 timers skriftlig uden Karakter 20% Samme, evt. mundtlig

10 e/f Makro B 7,5 Ja 3 timers skriftlig uden Karakter 20% Samme, evt. mundtlig e/f Økonometri A 7,5 Ja 3 timers skriftlig med Karakter 20% Samme, evt. mundtlig e/f Økonometri B 7,5 Ja 2 timers skriftlig uden samt 30 timers tag-hjem i e/f Økonomisk Historie 7,5 Nej gruppe 3 timers op skriftlig til 4 personer uden Karakter Karakter 20% 100% Mundtlig med genaflevering af taghjem-delen som Samme, synopsis evt. mundtlig e/f Valgfag 7,5 Varierer Varierer Varierer Varierer Varierer 3. årsprøve: f Philosophy of Science 7,5 Nej 3 timers skriftlig uden Karakter 100% Samme, evt. mundtlig e/f Micro C 7,5 Ja 2 timers skriftlig uden Karakter 100% Samme, evt. mundtlig e/f Macro C 7,5 Ja 3 timers skriftlig uden Karakter 100% Samme, evt. mundtlig e/f Econometrics C 7,5 Ja Mundtlig med forberedelse og i forberedelsen Karakter 100% Samme, dvs. uden synopsis e/f Valgfag 15 Varierer Varierer Varierer Varierer Varierer e/f Bachelorprojekt 15 Kontrakt Projekt med mundtligt forsvar Karakter 100% Samme *Obligatoriske opgaver kan også være præsentation, aflevering af et paper eller andet. Der kan forekomme kurser med projekt som eksamensform, hvor det er en forudsætning for deltagelse af man afleverer en projektbeskrivelse eller andet. I så fald er det ikke nødvendigvis nævnt ovenfor.

11 Valgfag e Anvendte generelle ligevægtsmodeller ECTSpoint 7,5/ 12,5 Obligat oriske opgaver Ja * Eksamen Mundtlig med forberedelse og /Mundtlig uden forberedelse med aflevering af e/f/s Datamatik 7,5 Nej 4-5 obligatoriske opgaver samt individuelle opgavetests, hertil Bedømm else Censur Reeksamen Karakter 100% Samme, dvs. mundtlig uden synopsis /Samme, dvs. mundtlig og med aflevering af overbygningsopgave Bestået/Ej bestået Nej Aflevering af opgaver e Demography 7,5 Ja Projekt Karakter 20% Samme, evt. mundtlig e/f Dynamiske Modeller f Economic Sociology e Economics of Education e Economics of the EU f Economics of Welfare 7,5 Ja 3 timers skriftlig med visse 7,5 Nej 24 timers tag-hjem med 7,5 Ja 3 timers skriftlig uden 7,5 Nej 3 timers skriftlig uden 10 Nej 28 timers tag-hjem med Karakter 100% Samme, evt. mundtlig Karakter 20% Samme, evt. mundtlig Karakter 100% Samme, evt. mundtlig Karakter 20% Samme, evt. mundtlig Karakter 100% Samme, evt. mundtlig f Erhvervsret 7,5 Nej 3 timers skriftlig med Karakter 20% Samme, evt. mundtlig f Family Economics 7,5 Ja Projekt Karakter 20% Samme e Financial Econometrics A f Offentlig Forvaltning og Politik (Tidligere e History of Economic Thought 7,5 Ja 3 timers skriftlig uden 7,5 Nej 3 timers skriftlig uden 7,5 Ja 3 timers skriftlig uden Karakter 20% Samme, evt. mundtlig Karakter 20% Samme, evt. mundtlig Karakter 20% Samme, evt. mundtlig e ICT-Applied 7,5 Nej 4-5 obligatoriske opgaver og en individuel test (løbende Bestået / ej bestået Nej Aflevering af opgaver

12 e/f Lineære Modeller f Managerial Accounting 7,5 Ja 3 timers skriftlig med visse 7,5 Nej 3 timers skriftlig uden Karakter 100% Mundtlig Karakter 100% Samme, evt. mundtlig f Marketing 7,5 Ja 3 timers skriftlig med Karakter 100% Samme, evt. mundtlig e Multivariat analyse og kategoriserede e Operation Research s Organization Theory e Praktisk tidsrækkeanalyse f Programmering og statistic med SAS e Science of Behavior Change 7,5 Ja 14 dages tag-hjemeksamen 7,5 Nej 3 timers skriftlig med 7,5 Nej 24 timers tag-hjemeksamen med 7,5 Nej 24 timers tag-hjemeksamen med 7,5 Nej 3 timers skriftlig med 7,5 Ja 2 timers skriftlig uden Karakter 100% Samme, evt. mundtlig Karakter 20% Mundtlig Karakter 20% Samme, evt. mundtlig Karakter 20% Samme, evt. mundtlig Karakter 100% Samme, evt. mundtlig Karakter 100% Samme, evt. mundtlig f Skatteret 7,5 Nej 3 timers skriftlig med f Stikprøveteori 7,5 Nej 4 dages Tag-hjemeksamen og mundtlig eksamen e Strategic Management 7,5 Nej 48 timers tag-hjemeksamen Karakter 20% Mundtlig Karakter 20% Samme, evt. mundtlig Karakter 100% Samme, evt. mundtlig e Telecommunication Economics s Videregående Statistik e Årsregnskab og Regnskabsanalyse 7,5 Nej 3 timers skriftlig uden 7,5 Nej Aktiv undervisningsdeltagelse og aflevering af opgaver 7,5 Nej 24 timers tag-hjemeksamen med Karakter 20% Samme, evt. mundtlig Bestået / ej bestået Nej Samme Karakter 20% Samme, evt. mundtlig

13 e Corporate Finance and Incentives f Development Economics f Industrial Organization f International Economics 7,5 Ja 3 timers skriftlig uden 7,5 Nej 3 timers skriftlig uden 7,5 Nej 3 timers skriftlig uden 7,5 Ja 3 timers skriftlig uden Karakter 20% Samme, evt. mundtlig Karakter 20% Samme, evt. mundtlig Karakter 100% Samme, evt. mundtlig Karakter 100% Samme, evt. mundtlig f Public Finance 7,5 Nej 3 timers skriftlig uden Karakter 100% Samme, evt. mundtlig

14 6.2 Fagbeskrivelser I det følgende findes fagbeskrivelse for: - Obligatoriske fag Studerende henvises til hhv bachelorstudierordningen og 2015-kandidatstudieordningen for kursusbeskrivelser inden for følgende: - Bachelorprojekt se 2015-bachelorstudieordning - Opgaver uden for kursusregi (Overbygningsopgaver) se 2015-bachelorstudieordning - Valgfag se 2015-bachelorstudieordning

15 7 Obligatoriske fag 1. år: Økonomiske Principper A Målbeskrivelse: Faget introducerer centrale økonomiske emner og giver en bred, simpel indføring i grundlæggende økonomisk tankegang. I faget gennemgås en række fundamentale økonomiske principper, som er vigtige for økonomisk beslutningstagen (for husholdninger, virksomheder, offentlige institutioner, politikere etc.) samt for forståelse af økonomiens funktionsmåde. En bred økonomisk forståelse kræver kendskab til to delområder: såkaldt mikroøkonomi og makroøkonomi. ØP A fokuserer primært på mikroøkonomiske aspekter. Her beskrives hvordan husholdninger og virksomheder foretager beslutninger, samt deres interaktion via et marked. Kurset giver bl.a. et indblik i markedsmekanismens funktionsmåde, fordele og ulemper ved et frit marked, reguleringspolitik, gevinster ved international handel, betydningen af forskellige varekarakteristika og betydningen af forskellige konkurrenceformer. Karakteren 12 opnås, når den studerende ud fra fagets niveau på fremragende vis kan redegøre for husholdningers og virksomheders beslutninger og deres samspil på et marked. Den studerende skal ligeledes kunne arbejde videre med argumenterne omkring frie markeder, offentlig regulering, international handel og kunne forstå betydningen af de karakteristika, der knytter sig til forskellige varer og forskellige konkurrenceformer. Alle begreber og økonomiske principper er præcist beskrevet. Alle fagets mål opfyldes og evnen til selvstændigt arbejde er udtalt. Den studerende skal formå at formulere sig korrekt om fagets emner. Indhold: Faget introducerer en række centrale økonomiske principper, herunder: Markedets funktionsmåde Virksomheder og forbrugeres adfærd Fordelene ved international handel Begrebet elasticitet Fordele og ulemper ved offentlige indgreb i markedsmekanismen Velfærdskonsekvenser af forskellige markedsformer og -indgreb Markedsfejl, herunder eksternaliteter, offentlige goder og imperfekt konkurrence Arbejdsmarkedets funktionsmåde Adfærdsøkonomi

16 Forskellen mellem statistisk korrelation og årsagssammenhænge Undervisningsform: Forelæsninger og holdundervisning. Anbefalede forudsætninger: Deltagelse i kurset forudsætter ikke forudgående kendskab til økonomi. Det er dog en forudsætning, at man har gennemført en gymnasial ungdomsuddannelse eller lign. (fx HF, HTX, HHX). Det er formålet med faget Økonomiske Principper at give maksimal indsigt i økonomisk tankegang med så lidt brug af matematik som overhovedet muligt. Der vil således kun være begrænset brug af matematiske redskaber. På 2. årsprøve inddrages matematikken for alvor i den økonomiske teori. Formelle krav: Der indgår en række obligatoriske opgaver og/eller prøver i faget. For at kunne indstille sig til eksamen, skal man opfylde de krav til godkendelse af opgaver og prøver, som står beskrevet i i kursusbeskrivelsen på for faget i det pågældende semester. Sprog: Forelæsninger på dansk og holdundervisning på dansk

17 Økonomiske Principper B Målbeskrivelse: Faget introducerer centrale økonomiske emner, metoder og resultater indenfor makroøkonomi. Faget gennemgår grundlæggende makroteori for det lange og det korte sigt hvilket sammen med inddragelse af relevant empirisk materiale giver en forståelse for makroøkonomiens funktionsmåde samt mulighederne for at påvirke økonomien via økonomisk politik. De teoretiske modeller analyseres dels med grafiske teknikker og dels med simple matematiske metoder, der bygger på den indlærte matematik på 1. årsprøve. De studerende skal i den forbindelse lære, hvordan man kan afdække årsags-virkningssammenhænge i en matematisk formuleret makromodel (kausalanalyse), og hvordan man løser en formel økonomisk model og anvender den til komparativt-statisk analyse. Derudover lægges der væsentlig vægt på evnen til at forstå og forklare de økonomiske mekanismer bag de udledte resultater. De studerende gøres fortrolige med betydningen af alternative antagelser om graden af pris- og lønfleksibilitet, om økonomiens grad af åbenhed, og om det valutapolitiske regime. Det er endvidere vigtigt, at de studerende kan benytte de indlærte modeller til at belyse og forklare virkningerne af forskellige former for makroøkonomisk politik på såvel kort som langt sigt, i åbne såvel som i lukkede økonomier. Topkarakteren 12 opnås, når den studerende demonstrerer fuld beherskelse af fagets grafiske og matematiske metoder til modelanalyse, en perfekt evne til at forklare de økonomiske mekanismer, der driver de udledte resultater, et fuldt overblik over betydningen af de forskellige forudsætninger, der ligger til grund for de anvendte modeller for det lange og det korte sigt samt en højt udviklet evne til at opstille og kommentere et empirisk materiale med henblik på hvad dette indikerer om virkeligheden og om teoriers gyldighed. Indhold: Faget kan betragtes som en fortsættelse af Økonomiske Principper A. Økonomisk teori deles traditionelt op i mikroøkonomisk teori, som introduceres på første semester af studiet, samt makroøkonomisk teori, som introduceres på andet semester. Stort set al økonomisk teori har sin rod i enten mikro- eller makroteorien eller ofte begge dele. Genstandsfeltet for makroteorien er den overordnede/samlede økonomi, dvs. fokus er på størrelser som den totale produktion i samfundet, den samlede beskæftigelse, betalingsbalancen, det gennemsnitlige renteniveau, inflationen (dvs. de gennemsnitlige prisstigninger) mv. Makroteorien søger at forklare, hvad der bestemmer disse størrelser bl.a. med henblik på at kunne forudsige den fremtidige økonomiske udvikling samt at identificere mulighederne for at styre udviklingen via økonomisk politik. I kurset behandles spørgsmål såsom: Hvad bestemmer den samlede produktion, indkomst og beskæftigelse i samfundet, og hvorfor bliver produktionen for de fleste lande ved med at vokse over tid?

18 Hvorfor udvikler økonomien sig så ujævnt over tid (mao. hvad er årsagen til konjunktursvingninger), og hvilke muligheder har man for at stabilisere økonomien via økonomisk politik? Hvis man kan øge produktionen via ekspansiv finanspolitik, hvorfor bliver man så ikke ved med at øge produktionen ad denne vej? På arbejdsmarkededet er der personer, som er arbejdsløse, men som angiver at være villige til at arbejde. Hvordan kan det være, at "markedsmekanismen" ikke skaber fuld beskæftigelse for alle? Hvorfor bliver de nominelle priser ved med at stige (også kaldet inflation) over tid, og hvorfor har nogle lande oplevet inflationrater på fx. 100% om måneden (også kaldet hyperinflation)? Er underskud på betalingsbalancen et problem? Hvad er penge, hvem styrer den samlede pengemængde i samfundet, og hvordan påvirker størrelsen af pengemængden økonomien? Hvad er de økonomiske fordele/ulemper ved at indtræde i en Økonomisk og Monetær Union? Undervisningsform: Forelæsninger og holdundervisning. Anbefalede forudsætninger: Deltagelse i kurset forudsætter viden svarende til faget Økonomiske Principper A samt Matematik A.. Formelle krav: Der indgår en række obligatoriske opgaver og/eller prøver i faget. For at kunne indstille sig til eksamen, skal man opfylde de krav til godkendelse af opgaver og prøver, som står beskrevet i i kursusbeskrivelsen på for faget i det pågældende semester. Sprog: Forelæsninger på dansk og holdundervisning på dansk

19 Samfundsbeskrivelse A Målbeskrivelse: Der er tale om et indledende kursus i samfundsbeskrivelse med særlig fokus på, at de studerende tilegner sig evnen til at finde relevante statistiske rådata eller statistik for et vilkårligt samfundsrelevant område, bearbejde og fremstille data til nye statistikker samt præsentere og beskrive indholdet i statistikkerne med udgangspunkt i den samfundsbeskrivende metode. Kurset er af praktisk betydning for såvel studerende som uddannede økonomer, hvad enten de kommer til at arbejde i den private sektor eller i den offentlige sektor. For at opnå topkarakter i Samfundsbeskrivelse A, skal de studerende kunne vise, at de evner nedenstående: Den studerende skal kunne bruge Danmarks Statistiks statistikbank ( Den studerende skal kunne anvende regnearksprogrammet Excel i opgaveløsningen, herunder foretage standardberegninger, vækstbidragsberegninger, ændringsberegninger, indeksberegninger, glidende gennemsnitsberegninger, vendepunktsberegninger, kvotientberegninger, realberegninger, produktivitetsberegninger, elasticitetsberegninger samt udarbejde forskellige figurer f.eks. Lorenz-kurve, box-plot, lagkagediagrammer, søjlediagrammer, kurvediagrammer mm. Den studerende skal derudover have kendskab til sæsonkorrektionsberegninger og almindelige histogrammer. Den studerende skal kunne redegøre for fertilitetsbegreberne, familiebegreberne og dødelighedsbegreberne samt have kendskab til befolkningsudviklingen historisk og fremskrivningsmæssigt, herunder hvordan fremskrivninger foretages og antagelsernes påvirkning af fremskrivningerne. Den studerende skal kunne forklare udviklingen i udvalgte demografiske nøgletal. Den studerende skal kunne redegøre for nationalregnskabets formål, afgrænsning, prisbegreber, indkomstbegreber, produktivitetsbegreber, beskæftigelsesbegreber, forsyningsbalancen og den funktionelle indkomstfordeling, herunder fordelt på erhvervsgrupper samt forklare identiteterne: opsparing = disponibel BNI forbrug, fordringserhvervelsen, netto = opsparing investeringer samt forklare sammenhængen mellem udviklingen i fordringserhvervelsen, netto og udviklingen i kapitalbalancen. Den studerende skal have kundskab om samt kunne finde relevante nøgletal fra nationalregnskabets hovedkonti, institutionelle sektorer, finansielle konti og input-output tabeller. Den studerende skal kunne forklare udviklingen i forsyningsbalancens komponenter, nettofordringserhvervelsen og opsparing. Den studerende skal kunne redegøre for inflationsbegrebet, prisfastsættelse, prisdannelse, prisindeks f.eks. forbrugerprisindeks, nettoprisindeks og indeks for indenlandsk forsyning samt for indkomstbegreber. Den studerende skal kunne forklare udviklingen i udvalgte prisindeks og kunne aflæse en Lorenz-kurve.

20 Den studerende skal have kendskab til målsætningen med det europæiske samarbejde med vægt på de økonomiske og monetære dele, den europæiske unions historie og hvad der gør EU unik i internationalt samarbejde. Den studerende skal kunne redegøre for forskellen mellem søjlerne, herunder placering af væsentlige politikområder, beskrive opbygningen af samarbejdet og formålet for de vigtigste europæiske institutioner, beskrive budgettets væsentligste poster samt redegøre for formålet med den økonomiske monetære union, herunder den europæiske centralbank samt udviklingen i unionen siden etableringen. Den studerende skal kunne udarbejde en rapport om for et vilkårligt samfundsrelevant område, hvor den studerende selv har fundet relevante statistisk data, foretaget en bearbejdning og fremstilling af data til nye statistikker samt præsenteret og beskrevet indholdet i statistikkerne i et klart og forståeligt sprog med en passende opstilling af tabeller og figurer. Indhold: Forelæsningerne og holdundervisningen dækker følgende emner: Danmarks Statistiks statistikbank ( Regnearksprogrammet Excel, herunder gennemgang af standardberegninger, vækstbidragsberegninger, ændringsberegninger, indeksberegninger, glidende gennemsnitsberegninger, vendepunktsberegninger, kvotientberegninger, realberegninger, produktivitetsberegninger, elasticitetsberegninger samt udarbejde forskellige figurer f.eks. Lorenz-kurve, box-plot, lagkagediagrammer, søjlediagrammer, kurvediagrammer mm. Derudover sæsonkorrektionsberegninger og almindelige histogrammer. Fertilitetsbegreberne, familiebegreberne og dødelighedsbegreberne samt befolkningsudviklingen historisk og fremskrivningsmæssigt, herunder hvordan fremskrivninger foretages og antagelsernes påvirkning af fremskrivningerne. Forklaringer på udviklingen i udvalgte demografiske nøgletal. Nationalregnskabets formål, afgrænsning, prisbegreber, indkomstbegreber, produktivitetsbegreber, beskæftigelsesbegreber, forsyningsbalancen og den funktionelle indkomstfordeling, herunder fordelt på erhvervsgrupper samt forklare identiteterne: opsparing = disponibel BNI forbrug, fordringserhvervelsen, netto = opsparing investeringer samt sammenhængen mellem udviklingen i fordringserhvervelsen, netto og udviklingen i kapitalbalancen. Relevante nøgletal fra nationalregnskabets hovedkonti, institutionelle sektorer, finansielle konti og inputoutput tabeller. Forklaringer på udviklingen i forsyningsbalancens komponenter, nettofordringserhvervelsen og opsparing. Inflationsbegrebet, prisfastsættelse, prisdannelse, prisindeks f.eks. forbrugerprisindeks, nettoprisindeks og indeks for indenlandsk forsyning samt for indkomstbegreber. Forklaringer på udviklingen i udvalgte prisindeks og kunne aflæse en Lorenz-kurve. Forskellen mellem den liberale, den konservative og den socialdemokratiske velfærdsmodel.

21 Målsætningen med det europæiske samarbejde med vægt på de økonomiske og monetære dele, den europæiske unions historie og hvad der gør EU unik i internationalt samarbejde. Søjlerne i samarbejdet, herunder placering af væsentlige politikområder, opbygningen af samarbejdet og formålet for de vigtigste europæiske institutioner, EU- budgettets væsentligste poster samt formålet med den økonomiske monetære union, herunder den europæiske centralbank samt udviklingen i unionen siden etableringen. Redskaber til udarbejdelse af en rapport om for et vilkårligt samfundsrelevant område, hvor den studerende selv har fundet relevante statistisk data, foretaget en bearbejdning og fremstilling af data til nye statistikker samt præsenteret og beskrevet indholdet i statistikkerne i et klart og forståeligt sprog med en passende opstilling af tabeller og figurer. Undervisningsform: Forelæsninger og holdundervisning. Formelle krav: Der indgår en række obligatoriske opgaver og/eller prøver i faget. For at kunne indstille sig til eksamen, skal man opfylde de krav til godkendelse af opgaver og prøver, som står beskrevet i i kursusbeskrivelsen på for faget i det pågældende semester. Sprog: Forelæsninger på dansk og holdundervisning på dansk

22 Samfundsbeskrivelse B Målbeskrivelse: Formålet med undervisningen i Samfundsbeskrivelse B er med udgangspunkt i Samfundsbeskrivelse A, at den studerendes udbygger sin indsigt i og forståelse for udviklingen af det danske samfund, med henblik på at opbygge en selvstændig stillingtagen til danske samfundsforhold i en international belysning. Denne selvstændighed skal opnås gennem opbyggelse af kompetence i anvendelse af den samfundsbeskrivende metode, der i princippet består af fire elementer, idet den studerende skal være i stand til at: Finde relevant statistisk data eller statistik for et vilkårligt samfundsrelevant område Bearbejde og fremstille data til nye statistikker Præsentere og beskrive indholdet i statistikkerne Analysere og forklare årsagen til den iagttagne udvikling el. lign. i det tilgængelige materiale Der er tale om en udbygning af samfundsbeskrivelse A med særlig fokus på, at den studerende kan analysere og forklare årsagen for en iagttaget udvikling el. lign. i et tilgængeligt statistisk materiale f.eks. statistikbanken.dk med udgangspunkt i den samfunds beskrivelse metode. Kurset er af stor praktisk betydning for såvel studerende som uddannede økonomer, hvad enten de kommer til at arbejde i den private sektor eller i den offentlige sektor. Indhold: Forelæsningerne og holdundervisningen dækker følgende emner: Brug af lommeregner (ved eksamen kun ved brug af tilsvarende funktionaliteter på de i eksamenslokalet tilknyttede PC?ere) til at beregne procentpointsberegninger, gennemsnitlig faktisk ændringsberegninger, procentberegninger, faktisk ændringsberegninger, vækstrateberegninger, procentberegninger, vækstbidragsberegninger, produktivitets beregninger, kvotientberegninger, implicitprisindeks beregninger og real beregninger. Forskellen mellem den liberale, den konservative og den socialdemokratiske velfærdsmodel. Definitionerne på offentlig sektor, offentlig forvaltning og service samt forskellen mellem de to definitioner. De fire offentlige delsektorer, herunder de vigtigste opgaver samt det offentliges tre hovedpolitiske målsætninger. Formålet med samt centrale begreber i den realøkonomiske fordeling, den funktionelle fordeling og opgave-byrde fordelingen. Skattetrykket, skattestrukturen, personbeskatningen, moms og de vigtigste afgiftstyper. Forskellen mellem engangsindtægter og øvrige indtægter, finanspolitikkens indtægtsinstrumenter og udgiftsinstrumenter samt forskellen mellem finanseffekt, DAU-saldo og strukturelle budgetsaldo samt finanslovscyklussen.

23 Forskellen mellem nettofinansieringsbehov og brutto finansierings behov samt mellem ØMU gæld og statsgæld samt mellem indenlandsk statsgæld og udenlandsk statsgæld, herunder formålet med og normen for de to gældstyper. Forklaringer på udviklingen i udgiftstrykket, udvalgte offentlige udgiftsposter, skattetryk, udvalgte skatter samt i den offentlige forvaltning og services fordringserhvervelse, netto og i statsgælden og i ØMU-gælden. Arbejdsmarkedet funktionsmåde, arbejdsmarkedsstatistikkerne og deres grundbegreber, overenskomstsystemet, arbejdsmarkedspolitikken samt koblingen mellem beskæftigelse, ledighed og arbejdsmarkedspolitik. Forklaringer på udviklingen i udvalgte arbejdsmarkedsstatistiske nøgletal. Begreberne handelspolitik og konkurrenceevne. De udenrigsøkonomiske statistikker, herunder forskellen mellem udenrigshandelstal/handelsbalance, betalingsbalances løbende poster og kapital poster, kapitalbalance og nationalregnskabets udlandskonto. Forklaringer på udviklingen i udvalgte udenrigsøkonomiske nøgletal. Formålet med pengepolitikken, pengepolitikkens redskaber, formålet med valutapolitikken, valutapolitikkens redskaber samt sammenhængen mellem statsgældspolitik, pengepolitik og valutapolitik. Definitionen af rente, fordringer og likviditet samt forskellige finansielle instrumenter og markeder. Forklaringer på udviklingen i udvalgte valutaer, lange renter, korte renter og rentespænd. Udarbejdelse af rapporter om et samfundsbeskrivende emne med angivelse af de statistiske begreber, herunder definitoriske forskelle, med såvel en beskrivende del som en forklarende del, herunder en klar sammenhæng mellem de to dele, samt fremstille besvarelsen i et klart og forståeligt sprog med en passende opstilling af tabeller og figurer. Undervisningsform: Forelæsninger og holdundervisning. Anbefalede forudsætninger: Kvalifikationer svarende til Samfundsbeskrivelse A. Formelle krav: Der indgår en række obligatoriske opgaver og/eller prøver i faget. For at kunne indstille sig til eksamen, skal man opfylde de krav til godkendelse af opgaver og prøver, som står beskrevet i i kursusbeskrivelsen på for faget i det pågældende semester. Sprog: Forelæsninger på dansk og holdundervisning på dansk

24 Matematik A Målbeskrivelse: I moderne økonomisk teori, statistik og økonometri benyttes matematik både som et regneteknisk hjælpemiddel og som et sprog, der er velegnet til at udtrykke, præcisere og tydeliggøre begrebsdannelser inden for fagene. En klar og logisk formulering gør det muligt at udnytte den metode og stringens, som kendetegner matematik og matematisk tankegang. Endvidere betyder anvendelsen af et eksakt matematisk begrebsapparat, at det bliver muligt at skelne tydeligt mellem teori og model på den ene side og empiri og data på den anden side i overensstemmelse med økonomifagenes videnskabsteoretiske placering. Faget Matematik A har til formål at opøve de studerende i klar matematisk, deduktiv tankegang og stringent bevisførelse samt at give dem en introduktion til en række grundlæggende matematiske begreber, som de senere møder i økonomistudiet, herunder matematiske modeller. Det forventes, at de studerende opnår et sådant kendskab til faget og dets videnskabelige metode, at de kan gennemføre en sikker fremstilling med tilhørende bevisførelse for alle væsentlige sætninger og regler inden for fagets overordnede emner.. Indhold: Faget Matematik A omfatter følgende overordnede emner: 1.Matematisk metode og notation samt grundlæggende logik og mængdelære. 2.Funktionslære, herunder differential- og integralregning for funktioner af en reel variable og elasticitering af funktioner. 3.Talfølger og differensligninger af første orden. 4.Implicit givne funktioner. 5.Rentesregning, annuiteter og uendelige rækkers konvergensforhold, specielt geometriske rækkers konvergensforhold. 6.Indledning til teorien for funktioner af flere reelle variable. 7.Forskellige anvendelser af matematik inden for andre fag. 8.Elementær sandsynlighedsteori. Undervisningsform: Forelæsninger og regneøvelser. Anbefalede forudsætninger: Studentereksamen eller tilsvarende eksamen med matematik på A-niveau. Formelle krav: Der indgår en række obligatoriske opgaver og/eller prøver i faget. For at kunne indstille sig til eksamen, skal man opfylde de krav til godkendelse af opgaver og prøver, som står beskrevet i i kursusbeskrivelsen på for faget i det pågældende semester.

25 Sprog: Forelæsninger på dansk og holdundervisning på dansk

26 Matematik B Målbeskrivelse: I moderne økonomisk teori, statistik og økonometri benytter man sig i udstrakt grad af matematik som et sprog, der er velegnet til at udtrykke, præcisere og tydeliggøre begrebsdannelser inden for de respektive fag og discipliner. En klar og logisk formulering gør det muligt at udnytte den metode og stringens, som kendetegner matematik og matematisk tankegang. Endvidere betyder anvendelsen af et eksakt matematisk begrebsapparat, at det bliver muligt at skelne mellem teori og model på den ene side og empiri og data på den anden side i overensstemmelse med økonomifagenes videnskabsteoretiske placering. Faget "Matematik B" har til formål at give de studerende en dybere forståelse af en række væsentlige matematiske begreber, som de senere møder i økonomistudiet. Undervisningen bygger direkte på de matematiske emner, som de studerende forinden har opnået kendskab til i kurset "Matematik A". Det forventes, at de studerende opnår et sikkert kendskab til faget og dets metode, og at de kan gennemføre en sikker fremstilling i form af løsning af både konkrete og abstrakte skriftlige opgaver, der også fordrer et klart overblik inden for fagets centrale emner og de emner, der er gennemgået i "Matematik A". Indhold: Faget "Matematik B" indeholder følgende overordnede emner: 1.Grundlæggende lineær algebra, herunder vektorer, vektorrum, regneregler for vektorer, skalarprodukter (indre produkter) og underrum. 2.Matricer og regning med matricer. Echelonmatricer, regulære matricer og operationsmatricer. 3.Løsning af lineære ligningssystemer og invertering af regulære matricer. 4.Determinanter og udregning af determinanter. 5.Lineære afbildningers matrixligninger og egenværdiproblemet for kvadratiske matricer. 6.Spektralteori for kvadratiske matricer (specielt for symmetriske matricer, herunder spektralsætningen) og kvadratiske former. 7.Visse differentialligninger af første orden. 8.Funktioner af flere reelle variable, herunder ekstremumsbestemmelse (med eller uden bibetingelser) og konveksitet og konkavitet m. v. 9.Multiple integraler. 10.Udvalgte emner fra sandsynlighedsteori. Undervisningsform: Forelæsninger og regneøvelser.

27 Anbefalede forudsætninger: Kvalifikationer svarende til Matematik A Formelle krav: Der indgår en række obligatoriske opgaver og/eller prøver i faget. For at kunne indstille sig til eksamen, skal man opfylde de krav til godkendelse af opgaver og prøver, som står beskrevet i i kursusbeskrivelsen på for faget i det pågældende semester. Sprog: Forelæsninger på dansk og holdundervisning på dansk

28 Erhvervsøkonomi Målbeskrivelse: Faget kan naturligt inddeles i tre tæt forbundne emnekredse. Den studerende skal kunne redegøre for en række emner inden for hver emnekreds samt relatere emner der forekommer i flere emnekredse til hinanden. 1. Regnskab og information. Den studerende skal kunne redegøre for begrebet asymmetrisk information, herunder manglende information om handlinger hhv. karakteristika kunne redegøre for den økonomiske baggrund for regnskaber og revision samt for begrebet corporate governance kunne redegøre for årsregnskabets hoveddele, herunder balance, resultatopgørelse, egenkapitalopgørelse og pengestrømsopgørelse mv., disses indbyrdes relation samt deres bestanddele, inkl. aktiver, passiver, fremmed- og egenkapital, indtægter og udgifter og øvrige normalt forekommende poster på et regnskab kunne redegøre for virksomhedens basisaktiviteter finansiering, investering og drift og for hvorledes disse aktiviteter kan monitoreres via analyser af årsregnskabet, herunder begreberne solvens, likviditet og soliditet kunne redegøre for basale principper i afgrænsning og måling og konstruktion af regnskabsinformation, herunder nutidsværdi, dobbelt bogholderi samt forholdet mellem økonomiske hændelser og regnskaber kunne redegøre for hvordan årsregnskabsinformation kan bruges til styring og kontrol af management samt til sammenlignende analyse af nøgletal, herunder afkastningsgrad, rentabilitet, likviditet og soliditet. 2. Virksomhedens organisation, afgrænsning og ejerskab. Den studerende skal kunne redegøre for economies of scale og economies of scope samt basale kontraktteoretiske koncepter, herunder principal-agent forhold, koordinationsproblemer og diversifikation i en virksomhedskontekst, samt for disses relation til regnskabets informative rolle kunne redegøre for virksomhedens vertikale afgrænsning, særligt forholdet mellem virksomhedens egenproduktion og køb på markedet, samt forholdet mellem ufuldstændige og fuldstændige kontrakter, måleproblemer og asymmetrisk information, transaktionsomkostninger, aktivspecificitet og the hold-up problem kunne redegøre for forholdet mellem forskellige faktorer der afgør virksomhedens vertikale integration, herunder afvejningen mellem teknisk efficiens og organisationsefficiens og konsekvenserne af ejerskab af aktiver, samt alternativer til vertikal integration 3. Investerings- og finansieringsteori. Den studerende skal