AALBORG TRAUMECENTER FORORD

Transkript

1 FORORD Traumemanualen for Aalborg Traumecenter foreligger her i 5. reviderede udgave. Manualen er udarbejdet med baggrund i de opsamlede erfaringer i Traumecentret samt den medicinske og teknologiske udvikling siden centrets opstart. Traumemanualen er udarbejdet af Traumecentrets daglige ledelse. Aalborg Traumecenter har eksisteret siden 1995, som en multidisciplinær og tværfaglig samarbejdsorganisation. Traumecentrets funktionsområde kvalitetssikres bl.a. gennem en aktiv indsats af den daglige ledelse og organisation i øvrigt med gennemgang af konkrete forløb. Samarbejdet mellem de 4 Traumecentre i Danmark medvirker til at sikre udviklingen indenfor området og hermed den rådgivning, der gives fra området. Der er i de sidste år sket en kraftig udvikling indenfor de kirurgiske og anæstesiologiske specialer, samt en del forbedring af trafik- og arbejdssikkerhed. Disse tiltag har dog endnu ikke kunnet ændre på, at den hyppigste dødsårsag hos personer under 40 år er store traumer. Aalborg Traumecenter fungerer som lokalt sygehus for Aalborg og de omkringliggende kommuner. Dette betyder, at Traumecentret har et primært optageområde på ca indbyggere. Traumecentret har landsdelsfunktion med optageområde fra resten af regionen både primært og sekundært. Traumecentret i Region Nordjylland har et optageområde på ca personer. Behandling af patienter med store traumer er kompliceret og involverer mange faggrupper og lægelige specialer. Kompleksiteten i dette forhold, samt ønsket om en kvalitetsudvikling indenfor det traumatologiske område, var medvirkende til, at der i 1993 blev nedsat en traumegruppe ved Aalborg Universitetshospital. Denne gruppe har siden evalueret traumebehandlingen på landsplan og internationalt. Arbejdsgruppen fandt, at en udvikling indenfor det traumatologiske område var påkrævet for at øge kvaliteten ved modtagelsen af traumepatienter, da traumesystemer har vist sig ikke alene at reducere mortalitet, men også morbiditeten i forbindelse med store traumer. Traumemanualen og de retningslinier, der er heri er relateret til modtagelse af op til 3 svært multitraumatiserede patienter. I sygehusets beredskabsplan svarer det til beredskabsgraden 0. Og manualen er derfor første trin på Sygehusets beredskab og ved modtagelse af 4 patienter eller derover, bygger beredskabsplanen på Aalborg Universitetshospital videre på helt samme principper, der er gældende i traumemanualen. Traumecenterledelsen Opdateret juni udgave Side 1 af 172

2 FORMÅL Aalborg Traumecenters målsætning med traumemanualen er at kvalitetssikre alarmering, modtagelse, diagnostik, behandling, pleje og korrekt visitation af patienterne. Herved sikres den bedst mulige kvalitet ud fra den ekspertise og de ressourcer sygehuset stiller til rådighed. Overlevelsesmuligheder forbedres samt risiko for komplikationer reduceres for patienter. Udredning og behandling af traumepatienter bygger på ATLS/ATCN principper. Traumemanualen udstikker bindende retningslinier for traumebehandling på Aalborg Traumecenter. OVERORDNEDE PRINCIPPER FOR MODTAGELSE AF MULTITRAUMATISEREDE PATIENTER. Modtagelsen på Aalborg Traumecenter følger ATLS /ATCN principper med systematisk undersøgelse og prioritering af de mest livstruende skader. Patienterne modtages af et traumeteam. Hver deltager i teamet har selvstændige opgaver, som er beskrevet på et actioncard. Alle patienter gennemgår initialt de samme standardiserede procedurer og undersøgelser. Denne initiale fase kaldes automatikfasen, hvor hver teamdeltager koncentrerer sig om egne opgaver, mens de øvrige opgaver varetages af andre i teamet. Teamlederen på traumestuen er traumeortopædkirurgen. Når traumestuen forlades, overgår denne funktion til traumeanæstesilægen Opdateret juni udgave Side 2 af 172

3 BRUGERVEJLEDNING. Opbygningen af denne 5. redigerede udgave af Aalborg Traumecenters traumemanual tilsigter at man som bruger får et hurtigt overblik over de vigtigste informationer, samt det specifikke for ens egen profession. Traumemanualen er groft inddelt i følgende punkter. Disse skal alle i Primær Initiale Traumeteam (PIT) være orienteret om. Formålet med traumecentret Alarmering Beskrivelse af modtageteamet, PIT og Speciale Orienteret Traumeteam (SOT) Før modtagelse/ Klargøring af stuen Modtagelse af patienten Faseoversigt Afslutningsvist er der faneblade for de enkelte i PIT og for specialerne (SOT). Herunder findes de enkeltes actioncard samt de informationer, som er specifikke for de enkelte i PIT og SOT. Opdateret juni udgave Side 3 af 172

4 INDHOLDFORTEGNELSE FORMÅL... 2 OVERORDNEDE PRINCIPPER FOR MODTAGELSE... 2 BRUGERVEJLEDNING ALARMERING TIL AALBORG TRAUMECENTER... 8 TRAUMESCORESKEMA... 9 ALARMMODTAGELSE OVERFLYTTERE FRA ANDRE SYGEHUSE PRIMÆR INITIALE TRAUMETEAM (PIT) KLARGØRING AF TRAUMESTUEN TRAUMETEAMETS PLACERING PÅ TRAUMESTUEN KOMMUNIKATION OG ADFÆRD PÅ TRAUMESTUEN FORHOLD FOR OBSERVATØRER MODTAGELSE FASE - OVERSIGT FASE I FASE I - ENDPOINTS FASE II FASE II - ENDPOINTS EFTER FASE II AFMELDING AF TRAUME TRANSPORT FRA TRAUMESTUEN AKUT OPERATION PRIMÆR TRAUMEREGISTRERING KOMMUNIKATIONS- FORBINDELSE TRAUMEKONFERENCE DEBRIEFING OBSERVATIONSAFDELING MODTAGELSE AF 2 ELLER 3 TRAUMEPATIENTER ALARMERINGSFASEN ORTOPÆDKIRURGISK AFDELING ALARMERINGSFASEN ANÆSTESIOLOGISK AFDELING SYD FUNKTIONSBESKRIVELSE FORLØBSLEDER SKADESTUETRAUMESYGEPLEJERSKE TRAUMEORTOPÆDKIRURG TRAUMEANÆSTESISYGEPLEJERSKE TRAUMEANÆSTESILÆGE TRAUMERADIOGRAF TRAUMERADIOLOG TRAUMEBIOANALYTIKER Opdateret juni udgave Side 4 af 172

5 SPECIALEORIENTERET TRAUMETEAM (SOT) HJERTE- LUNGEKIRURGISK AFDELING T MAVE- TARMKIRURGISK AFDELING A KARKIRURGISK AFDELING V NEUROKIRURGISK AFDELING K ØRE-NÆSE-HALSKIRURGISK AFDELING KÆBEKIRURGISK AFDELING ØJENAFDELINGEN UROLOGISK AFDELING GYNÆKOLOGISK-OBSTETRISK AFDELING OMSTILLINGEN ACTIONCARD AKUT- OG TRAUMECENTER ACTIONCARD FORLØBSLEDER ACTIONCARD TRAUMESEKRETÆR PERSONSØGER ACTIONCARD SKADESTUETRAUMESYGEPLEJERSKE I PERSONSØGER ACTIONCARD SKADESTUETRAUMESYGEPLEJERSKE II ACTIONCARD SKADESTUETRAUMESYGEPLEJERSKE III MED ANSVAR FOR PÅRØRENDE OMSORG OG INFORMATION TIL PÅRØRENDE TIL SVÆRT TRAUMATISEREDE PATIENTER MODTAGELSE AF TO ELLER TRE TRAUMEPATIENTER INTRODUKTION TIL TRAUMESTUEN INDHOLDSFORTEGNELSE I TRAUMESTUEN ORTOPÆDKIRURGISK AFDELING ORTOPÆDKIRURGISKE SKADER ACTIONCARD TRAUMEORTOPÆDKIRURG PERSONSØGER ANÆSTESIAFDELING - ANÆSTESISYGEPLEJERSKER ACTIONCARD TRAUMEANÆSTESISYGEPLEJERSKE I PERSONSØGER ACTIONCARD (VED MODTAGELSE AF TO - TRE TRAUMEPATIENTER) ANÆSTESISYGEPLEJERSKE II PERSONSØGER 563 / ACTIONCARD ANÆSTESISYGEPLEJERSKE III PERSONSØGER ANÆSTESI MEDICINBLOK TIL BEDØVELSE OG INTUBATION VÆSKE- OG BLODKOMPONENT TERAPI BEHANDLING AF MISTÆNKT FORHØJET ICP VED SVÆRE KRANIETRAUMER (GCS < 9) INDHOLDSFORTEGNELSE I TRAUMESTUEN ANÆSTESIAFDELING - ANÆSTESILÆGER ACTIONCARD TRAUMEANÆSTESILÆGE 1 PERSONSØGER ACTIONCARD (VED MODTAGELSE AF TO - TRE TILSKADEKOMNE) TRAUMEANÆSTESILÆGE II PERSONSØGER ACTIONCARD (VED MODTAGELSE AF TO - TRE TILSKADEKOMNE) TRAUMEANÆSTESILÆGE III DECT telefon ANÆSTESI Opdateret juni udgave Side 5 af 172

6 VÆSKE- OG BLODKOMPONENT TERAPI BEHANDLING AF MISTÆNKT FORHØJET ICP VED SVÆRE KRANIETRAUMER (GCS < 9) RADIOLOGISK AFDELING ACTIONCARD TRAUMERADIOGRAF I PERSONSØGER ACTIONCARD (VED MODTAGELSE AF TO - TRE TRAUMER) TRAUMERADIOGRAF I PERSONSØGER TRAUMERADIOGRAF II ACTIONCARD TRAUMERADIOLOG PERSONSØGER ACTIONCARD (VED MODTAGELSE AF TO - TRE TRAUMER) TRAUMERADIOLOG II RETNINGSLINIER FOR BESKRIVELSE AF TRAUMEBILLEDER I TRAUMECENTRET INSTRUKS FOR BEDØMMELSE AF CT SCANNINGER KLINISK BIOKEMI SYD ACTIONCARD TRAUMEBIOANALYTIKEREN PERSONSØGER HJERTE- LUNGEKIRURGISK AFDELING T THORAXTRAUMER INDHOLDSFORTEGNELSE I TRAUMESTUEN MAVE- TARMKIRURGISK AFDELING A ABDOMINALTRAUMER INDHOLDSFORTEGNELSE I TRAUMESTUEN KARKIRURGISK AFDELING V VASKULÆRE TRAUMER INDHOLDSFORTEGNELSE I TRAUMESTUEN NEUROKIRURGISK AFDELING K NEUROTRAUMER KRANIETRAUME COLUMNALÆSIONER ØRE-NÆSE-HALSKIRURGISK AFDELING H ANSIGTSTRAUMER KÆBEKIRURGISK AFDELING FRAKTURER I KÆBER OG KINDBEN HOS DEN SVÆRT TRAUMATISEREDEPATIENT ØJENAFDELING ØJENTRAUMER UROLOGISK AFDELING U URINVEJSTRAUMER GYNÆKOLOGISK-OBSTETRISK AFDELING GRAVIDE MULTITRAUMATISEREDE KVINDER APPENDIX A DET TILSKADEKOMNE BARN APPENDIX B INFEKTIONSPROFYLAKSE Opdateret juni udgave Side 6 af 172

7 APPENDIX C KOMMUNIKATION OG ADFÆRD PÅ TRAUMESTUEN APPENDIX D SMERTEBEHANDLING AF TRAUMEPATIENTER PRÆHOSPITAL OG TRAUMEMODTAGELSE. 166 APPENDIX E IDENTIFIKATION AF TRAUMEPATIENTER APPENDIX F ACCIDENTEL HYPOTERMI APPENDIX G ACTIONCARD FOR ANÆSTESIOLOGISK BEHANDLING AF PATIENTER MED AKUT HOVEDTRAUME (TBI) OG BEHOV FOR EKSTRAKRANIEL KIRURGI Opdateret juni udgave Side 7 af 172

8 ALARMERING TIL AALBORG TRAUMECENTER Melding til Aalborg Traumecenter vedrørende modtagelse af traumepatienter foregår via Præhospital elektronisk patientjournal (PPJ) og direkte til forløbslederen på telefon (rød telefon). Dette gælder således melding fra skadested, ambulance, akutlægebil samt vedrørende patienter overflyttet fra andre sygehuse. Der anvendes ved alle kontakter Traumescoreskema. Opdateret juni udgave Side 8 af 172

9 TRAUMESCORESKEMA Skemaet benyttes ved melding fra præhospitale enheder og til triagering af intrahospital indsats hos patienter udsat for betydende traume, som giver mistanke om kritisk tilskadekomst. For hvert af de nedenstående kriterier gives 0, 1 eller 2 points og alle points tælles sammen. Såfremt den totale sum af points er 2 eller højere, iværksættes traumekald. Skemaets opdeling følger ABCDE-systemet Point Bevidstløs GCS < 13 Bevidsthedsniveau Vågen = GCS 15 Uklar GCS og/eller kortvarig bevidstløs Åndedrætsfunktion Normal Besværet SAT < 90 Frekvens < 10 eller > 30 Kredsløb Systolisk BT > 90 mmhg Kold, klamtsvedende Puls > 100 Thorax/brystkasse Uøm/let ømhed Vedvarende smertepåvirket, +/- berøring Abdomen/bughule Uøm/let ømhed Svært smertepåvirket Nakke / rygsøjle Uøm Konstant eller vedvarende smertepåvirket eller smerte ved berøring. Snurren i arme eller ben. Brud Arme/ben/bækken Ingen mistanke Ekstremitetsbrud i større rørknogler Traumemekanisme Lavenergi Blød trafikant eller højenergi. Øget risiko: Alder og/eller comorbiditet* Pointsum i alt: 2 point udløser traumekald < 6 år > 75 år Comorbiditet Systolisk BT < 90 mmhg Åben læsion Åben læsion Lammelser, brud eller mistanke om brud på rygsøjle Åbent brud, 2 brud i større rørknogler. Bækkenbrud. Amputation over hånd- eller fodled Forbrænding (2.- 3.grads): Børn > 10 % Voksne > 15% Penetrerende skade (stik/skud) på hoved-hals Opdateret juni udgave Side 9 af 172

10 Eksempler på: Blød trafikant: Knallert / MC uheld Cyklist høj fart Cyklist / fodgænger påkørt af bil / MC Solo- MC uheld uden hjelm med lav hastighed Traumemekanisme - Højenergi: Person kastet ud af køretøj Hvis person dræbt i samme køretøj Svært fastklemt Frontalt sammenstød / kollision med fast genstand Hvis køretøjet er rullet rundt / kabine er svært deformeret Fald fra > 6 meter, obs. underlag (beton, mudder etc.) *Comorbiditet: Alle aldersgrupper med kendt, betydende comorbiditet f.eks. alvorlig hjerte- eller lungesygdom; behandling med blodfortyndende medicin; kendt rygmarvsskade. Opdateret juni udgave Side 10 af 172

11 ALARMMODTAGELSE Alarmen indgår via Præhospital elektronisk patientjournal (PPJ) og direkte til telefonnr. : (rød telefon) til forløbslederen i skadestuen. Rød traumealarm udløses ved 2 points eller mere. Orange traumealarm udløses ved <2 points. Orange traumealarm udløser tilkald af ortopædkirurgisk mellemvagt (responsetid max. 15 min) og skadestuepersonale. I undtagelsestilfælde kan traumepatienter, der scorer 2 points som 1+1 konverteres til orange traumealarm, hvis følgende er opfyldt: 1. Hvis patienten præhospitalt er SET og undersøgt af akutlægebilslægen, der på baggrund af omstændigheder og primært forløb vurderer, at patienten ikke har behov for rødt traumekald. 2. Hvis traumeortopædkirurg, efter at have SET patienten og fået fuld beskrivelse af traumemekanismen vurderer, at patienten ikke har behov for rødt traumekald. Ved melding om flere traumepatienter foretages primær visitation også efter traumescoreskema. Forløbslederen modtager melding og udfylder traumescoreskema. Ud fra meldingen og pointstildelingen skal forløbslederen vurdere, om det er rød eller orange traumealarm. Ved mistanke om neuro-, thorax-, abdominal- eller andre ikke-ortopædkirurgiske skader tilkaldes relevant speciallæge. En orange traumealarm kan opgraderes til rød traumealarm, hvis f.eks. nye symptomer medfører, at patientens traumescore stiger til 2. Dette kan kun foretages af ortopædkirurgisk mellemvagt eller efter konference med traumeortopædkirurgen. Andre kirurgiske afdelingers speciallæger kan anmode traumeortopædkirurgen om konvertering af en patient til rød traumealarm ved fund af pointgivende skader eller symptomer. Ved flere tilskadekomne! 1. Forløbslederen vurderer sammen med traumeortopædkirurgen fordelingen af patienterne og evt. tilkald af personale fra andre afdelinger. Patienter med brandsår, der scorer 2 point (se traumescoreskema) visiteres til traumestuen, medmindre der IKKE er mistanke om andre skader (blast-injury eller andre skader), hvor patienten kan visiteres til skadestue 1 eller stue 1 i modtagelsen. (se særskilt instruks for brandsårsbehandling). Traumestuen er ikke velegnet til patienter med større brandsår med behov for udbredt skyldning p.g.a. radiologisk elektronisk udstyr. Opdateret juni udgave Side 11 af 172

12 OVERFLYTTERE FRA ANDRE SYGEHUSE Det overordnede princip for modtagelse af traumepatienter fra andre sygehuse er, at patienten modtages på samme vilkår som traumepatienter fra Aalborg Universitetshospitals optageområde. Dvs. at der kun eksisterer en indgang til Aalborg Traumecenter, nemlig via forløbslederen i skadestuen. Traumepatienter, der scorer til rød traumealarm ved traumetidspunktet eller i løbet af de første 24 timer af indlæggelsen modtages som traumepatient på traumestuen. Traumepatienter, der meldes fra andet sygehus direkte til specialebagvagt, SKAL meldes som traumepatient ifølge nedenstående! Meldes til forløbsleder tlf Forløbslederen kontakter og orienterer straks ved modtagelse af meldingen traumeortopædkirurg, traumeanæstesilæge og traumeradiolog (kodes på deres traumepersonsøgere) Traumeortopædkirurgen er ansvarlig for at indhente evt. yderligere oplysninger fra afsendende sygehus. Traumeanæstesilægen er ansvarlig for at fremskaffe intensiv-/observationsplads. Traumeradiologen er ansvarlig for at vurdere og evt. beskrive røntgenbilleder og CT-scanninger taget på afsendende sygehus. Modtagelse af den overflyttede patient Patienten modtages ligesom primært visiterede patienter i henhold til traumemanualens faser, dvs. der startes med fase I. Traumeradiologen vurderer det foreliggende billedmateriale m.h.p. kvalitet og behov for yderligere radiologiske undersøgelser. Opdateret juni udgave Side 12 af 172

13 PRIMÆR INITIALE TRAUMETEAM (PIT) BESTÅR AF: 1. En eller to skadestuetraumesygeplejersker 2. Traumeortopædkirurg 3. Traumeanæstesisygeplejerske 4. Traumeanæstesilæge 5. Traumeradiograf 6. Traumeradiolog 7. Traumebioanalytiker 8. Traumesekretær Alle ovenstående personer bærer traumepersonsøgere. Kvittering for kaldet foregår ved, at man straks ringer til omstillingen på lokal Der meddeler man så, hvem man er (funktion og kode). Hold linien indtil meldingen er kommet igennem. Vær opmærksom på, at ved mere end en traumepatient, har PIT-teamet ansvar for at alarmere evt. yderligere personale i egne rækker (se actioncards) Hvis der er enkelte personer, der ikke svarer, vil disse blive kaldt ved enkeltkald. I det omfang de specialeorienterede traumelæger (SOT) eller traumeradiologen er på tilkald kontakter omstillingen dem direkte. Opdateret juni udgave Side 13 af 172

14 KLARGØRING AF TRAUMESTUEN Inden patientens ankomst klargøres traumestuen i forhold til funktionsbeskrivelser samt actioncards fra de pågældende funktioner. Traumeortopædkirurg - Afhenter traumescoreskema ved forløbsleder. Videregiver den foreløbige melding til alle på traumestuen med høj og klar stemme. Traumeradiograf - Rydder traumestuen for eventuelle patienter - Låser døren op - Tænder og klargør radiologisk udstyr - Arrangerer CT-scanning Skadestuetraumesygeplejerske I og II - Klargør traumemadrassen - Klargør intravenøse væsker. - Gør klar til at opklippe patientens tøj. - Gør klar til anlæggelse af blærekateter - Klargøring af evt. andet udstyr fra given melding - Klargøring af gipsebordet Traumesekretær - Passer telefonen i traumestuen - Traumeregistrering Traumeanæstesisygeplejersken - Klargør mobilt overvågnings/behandlingsudstyr - Klargør intubationsudstyr - Klargør medicin - Klargør arterietryksæt Traumeanæstesilægen - Gør klar til i.v. adgange og evt. A-kanyle Traumebioanalytikeren - Gør klar til at foretage patientidentifikation sammen med traumeskadestuesygeplejerske. - Gør klar til i samarbejde med traumeanæstesilægen at udtage traumeblodprøver incl. typeog BAC-test. Opdateret juni udgave Side 14 af 172

15 Traumeteamets placering på traumestuen Transportabelt overvågnings udstyr Traumeanæstesisygeplejerske Traumeortopædkirurg Traumeanæstesilæge Traumeradiolog Skadestuetraumesygepl. I Traumeradiograf Rullebord 2 Traumesekretær Skadestuetraumesygepl. II SOT-læge Traumebioanalytiker Opdateret juni udgave Side 15 af 172

16 Kommunikation og adfærd på traumestuen Principper for kommunikation og adfærd på traumestuen Hold støjniveauet nede. Tal om muligt kun en ad gangen. Vær opmærksom udvis respekt for hinandens arbejdsområder. Lyt til traumeteamlederens meldinger. Giv klare beskeder, så ingen er i tvivl om, hvem du henvender dig til, Closed loops. Tilkendegiv klart, at du har forstået en information til dig. Træk dig tilbage fra patienten, når du er færdig med en given opgave. Giv plads til de andre i teamet. Vær selv ansvarlig for at bære røntgenforklæde. Forhold for observatører Udover PIT-teamet må følgende personer opholde sig i traumestuen: Lægelige specialekursister (max. 1 pr. speciale) under direkte supervision af PIT-team medlem. Specialesygeplejersker, radiografer og bioanalytikere under oplæring i funktion på traumestuen (max. 1 pr. speciale), under direkte supervision af PIT-team medlem. Medicinstuderende og andre observatører skal opholde sig i tilskuerlokalet. I helt specielle tilfælde (f.eks. barn) kan en pårørende tillades at opholde sig i traumestuen, men kun hvis der er personaleressourcer til kontinuerlig støtte. Opdateret juni udgave Side 16 af 172

17 MODTAGELSE KOMPETENCE Traumeteamleder er traumeortopædkirurgen. Skadestuetraumesygeplejerske I er ansvarlig for patientforløb og patientidentifikation sammen med traumebioanalytiker. Traumeanæstesilæge og traumeanæstesisygeplejerske er ABCDE-ansvarlig. Traumeradiolog er ansvarlig for radiologisk diagnostik. Traumeradiograf er ansvarlig for radiologiske optagelser. Traumebioanalytiker er ansvarlig for blodprøvetagning og patientidentifikation sammen med traumeskadestuesygeplejersken forud for blodprøvetagning. Afdelingssygeplejersken i skadestuen er ansvarlig for indkaldelse til debriefing. MODTAGELSE AF TRAUMEPATIENTEN Traumepatienten bringes direkte af ambulancebehandlerne på traumestuen. Præhospitalspersonalet afgiver melding til traumeteamet med høj og klar stemme under fuld opmærksomhed. TraumeTransfer Patienten flyttes på traumemadras (TraumeTransfer) ved hjælp af de tilhørende bedslides. Det tilhørende lagen klippes evt. op i slidser efter behov (f.eks. til pleuradrænslanger). Patienten må maximalt forblive på traumemadrassen i op til 6 timer. Traumemadrassen er røntgen-gennemskinnelig og kan benyttes i CT-scanneren, og den kan bruges under operation. Den kan ikke benyttes i MR-scanneren. Opdateret juni udgave Side 17 af 172

18 Følgende principper er gældende, når traumemadrassen benyttes: 1. Som udgangspunkt skal traumepatienter ikke fastspændes på traumemadrassen. Hvis der findes lægelig indikation for fastspænding i stedet for f.eks. intubation til motorisk urolige patienter, skal de er pakkes tæt med tæppe-ruller. 2. ATLS / ATCN principperne følges, dvs. at man, hvis pt. skal fastspændes, spænder kroppen først og herefter og til sidst hovedet. 3. Når CT scanning er gennemført, flyttes pt. i seng, og traumemadrassen fjernes ved log-roll. Hvis pt. skal videre til andre radiologiske undersøgelser eller operation, bibeholdes traumemadrassen af hensyn til forflytninger, dog i maximalt 6 timer. Ved ankomst af flere traumepatienter, hvor begge traumemadrasser er i brug, skal patienten forblive på vacuummadras/spineboard og løftes fra ambulancebåren over på lejet. Evt. scoopbåre fjernes. Remme med metal fjernes inkl. hovedremme (ATLS princip). Patienten forbliver på spineboard indtil CT-skanning er foretaget, hvorefter spineboard skal fjernes. Faser i modtagelsen Modtagelsen af traumepatienten følger en faseopdelt handlingssekvens, hvor hver deltager i traumeteamet følger eget actioncard, men under stadig hensyntagen til fase I og fase II. De to faser er såkaldte automatikfaser, der hver især efterfølges af kort konference m.h.p. prioritering af yderligere diagnostik og behandling. Når patienten forlader traumestuen, overtager traumeanæstesilægen opgaven som traumeteamleder. BØRN Børn skal gennemgå samme undersøgelse og behandling som den voksne patient. Med hensyn til forskelle i fysiologi henvises til appendix A Det tilskadekomne barn. Opdateret juni udgave Side 18 af 172

19 FASE - OVERSIGT PATIENT FASE I TRIN MIN TRIN 2 TRIN 3 FASE II MIN OPSUMMERING USTABIL STABIL YDERLIGERE RTG. (ULS/A-GRAFI) CT- SCANNING OPERATION (OP, TRAUMESTUEN) NOTIA, RIMA, R, TIA Opdateret juni udgave Side 19 af 172

20 FASE I AFSLUTTES EFTER 5-10 MINUTTER For at opnå den optimale afvikling af Fase I er det hensigtsmæssigt, at gennemføre denne i nedennævnte rækkefølge. trin 1 trin 2 - opklipning af tøj ved skadestuetraumesygeplejerske - røntgen af thorax ved traumeradiograf - ABCDE ved traumeanæstesilæge og traumeanæstesisygeplejerske - Sikring af stabilisering af columna ved traumeortopædkirurg - monitorering ved skadestuetraumesygeplejerske - ultralydsskanning af abdomen ved traumeradiolog - indpakning i lagen på traumemadrassen eller varme tæpper ved skadestuetraumesygeplejerske trin 3 - primær gennemgang ved traumeortopædkirurg - GCS og pupilstatus ved traumeanæstesisygeplejerske - røntgen af bækken ved traumeradiograf - opsummering og status ved traumeortopædkirurg - evt. tilkald af SOT ved traumesekretær - registrering af patient ved traumesekretær Opdateret juni udgave Side 20 af 172

21 FASE I - ENDPOINTS - Patientens tøj afklippet - Columna sikret - ABCDE problemer diagnosticeret og behandling påbegyndt - Sufficient respiration - SaO 2 målt - 2 perifere i.v.-adgange - BT målt - EKG-overvågning påsat - Kategorisere blodvolumen og blodtryk - Større blødning diagnosticeret og behandling påbegyndt - Røntgen af thorax diagnosticeret - Røntgen af bækken diagnosticeret - Ultralydsskanning foretaget med henblik på væske i abdomen og pericardiet - Patientlabels og koncentrerede data udskrevet Opdateret juni udgave Side 21 af 172

22 FASE II AFSLUTTES EFTER MINUTTER - Vedligeholdelse og revurdering af ABCDE samt væsketerapi ved traumeanæstesilæge og traumeanæstesisygeplejerske - Evt. arteriekanyle ved traumeanæstesilæge - Evt. intraossøs kanyle ved traumeanæstesilæge - Evt. Sekalon i vena femoralis ved traumeanæstesilæge - Sekundær systematisk objektiv undersøgelse ved traumeortopædkirurg - Patientidentifikation og påsætning af ID-armbånd ved skadestuetraumesygeplejerske og traumebioanalytikeren. - Stabilisering af betydende frakturer, specielt bækkenfraktur ved traumeortopædkirurg - Blærekateter efter rektaleksploration ved traumeortopædkirurg og/eller skadestuetraumesygeplejerske OBS. temperaturmåling - Evt. tilkald af SOT - Røntgen af thorax efter intubation og evt. pleuradræn - Under hensynstagen til patientens almentilstand (ABCDE) samt tidsfaktoren røntgen af frakturer - Blodprøver udtages af traumebioanalytiker i samarbejde med traumeanæstesilæge Opdateret juni udgave Side 22 af 172

23 FASE II - ENDPOINTS - Fuld monitorering af respiration og kredsløb - Nødvendige intravenøse og arterielle adgange anlagt - Livs- og førlighedstruende læsioner diagnosticerede og behandling påbegyndt - Påsat ID-armbånd - Blærekateter anlagt - Tilkaldt SOT ankommet på traumestuen Opdateret juni udgave Side 23 af 172

24 EFTER FASE II KONFERENCE (opsummering af patientens tilstand) Det afgøres, om patienten er stabil eller ustabil. Stabil patient køres til CT-skanning Ustabil patient - Revurdere ABCDE (i princip start Fase I igen) - Operation på traumestuen - Direkte til operationsgang Hvis man beslutter sig for akut operation på patienten, skal der foretages en fuld CT-skanning umiddelbart efter operationen. Efter CT-scanningen påhviler det traumeortopædkirurgen at beslutte stamafdeling til patienten og meddele dette til forløbslederen i skadestuen på tlf Traumeanæstesilægen er i samarbejde med traumeortopædkirurgen ansvarlig for valg af observationsafdeling (NOTIA, RIMA, Opvågning og sengeafdeling). Traumeanæstesilægen er ansvarlig for at melde patienten på observationsafdelingen. Opdateret juni udgave Side 24 af 172

25 AFMELDING AF TRAUME Undtagelsesvis kan traumeortopædkirurg og traumeanæstesilæge i samråd afmelde rød traumealarm. Derved overgår patienten til at være almindelig skadestuepatient. Undtagelsen kunne være, at patienten ikke opfylder de 2 point ved revurdering eller at en fuldstændig kendt traumemekanisme udelukker andre organskader. Procedure ved afmelding af rød alarm 1. Patienten skal omregistreres til almindelig skadestuepatient. 2. Nye røntgenhenvisninger (inkl. til de allerede tagne thorax- og bækkenbilleder) skal udfyldes af ortopædkirurg. 3. Den oprindelige traumerøntgenhenvisning skal destrueres af radiograf. 4. Principielt skal patienten flyttes til skadestuen. Enhver afvigelse fra traumemanualen eller afmeldelse af rød traumealarm skal dokumenteres i journalen med tydelig angivelse af beslutningsgrundlag og beslutningstager. Opdateret juni udgave Side 25 af 172

26 TRANSPORT FRA TRAUMESTUEN Når patienten er færdigudredt på traumestuen, flyttes patienten liggende på traumemadras eller spineboard over i sengen. I forbindelse hermed foretages på traumelejet log-roll, hvor patientens ryg inspiceres. Det transportable overvågningsudstyr kobles på sengen. Patienten skal være fuldt monitoreret. Desuden medbringes en medicinblok, intubationsudstyr, akutpakke til O-anæstesi og medicin til intubation samt defibrillator, der placeres på bakke over sengens fodende. Når traumestuen forlades, overgår traumeteamlederfunktionen til traumeanæstesilægen. Under transporten ledsages patienten af traumeanæstesisygeplejerske og traumeanæstesilæge. Traumeanæstesilægen sikrer sig, at modtagende afdeling er klar til at modtage patienten og er informeret om problemstillingen. Opdateret juni udgave Side 26 af 172

27 AKUT OPERATION I tilfælde af at akut operation følger resuscitation og vurdering på traumestuen, opereres patienten på den afdeling, der ved konference efter fase II har fået 1. prioritet. Operationer af 2. og 3. prioritet færdiggøres principielt på samme stue og aftales med de enkelte involverede afdelinger. Ansvarlig for koordinering af forløbet er traumeanæstesilægen. MELDEPROCEDURE 1. KIRURGI Ansvarlig læge fra den afdeling, der ved konference på traumestuen har fået 1. prioritet, kontakter umiddelbart operationspersonalet på det pågældende afsnit. Læger fra afdelinger med lavere prioritet er ansvarlige for at orientere eget personale. Meldingen skal indeholde oplysninger om - Patientens tilstand - Læsioner - Operationstype - Operationsstue - Tidsplan - Teknik, specielle instrumenter - Gennemlysning - Lejring - Operationsrækkefølge - Prioritering i.f.t. igangværende operationer - Hvorfra patienten kaldes til OP (Traumestue, CT-skannerrum, observationsafdeling). 2. ANÆSTESI Traumeanæstesilæge orienterer modtagende anæstesipersonale om - Patientens tilstand - Læsioner - Monitorering - Ankomsttid på operationsgangen - Antibiotika - Bestilling af ekstra blod - Adjuverende behandling (inotropi, antiarrytmika o.l.), antal infusionspumper, blodvarmer osv. Ved aflevering giver traumeanæstesisygeplejersken fyldestgørende rapport til den sygeplejerske, der overtager patienten. Opdateret juni udgave Side 27 af 172

28 PRIMÆR TRAUMEREGISTRERING Traumeregistrerings-skemaet ved Aalborg Traumecenter er beregnet til en samlet registrering af hændelsesforløbet fra uheldstidspunkt til patientens forlader traumestuen. Der er således tale om en registrering af traumeanamnese, præhospital behandling samt primære undersøgelses- og behandlingsforløb. Endelig vil der i traumeregistrering skemaet blive registreret planlægning af den videre udredning og behandling, efter patienten har forladt traumestuen. Som bilag til den senere traumejournal indgår: 1. Aalborg Traumecenters traumescoreskema. 2. PPJ-journal (Clinical Suite) eller papirjournal fra Falck/akutlægebil. 3. Anæstesiskema, som er traumejournalens registrering af ABCDE-forløb. 4. Traumeregistreringsskema. Som kvalitetskontrol vil traumeregistrerings-skemaet efter afsluttet patientforløb gå til registrering ved Traumecentret med henblik på udredning af traumescores. Traumeregistrering skemaet vil være et juridisk gældende dokument, idet data indgår i det efterfølgende traumeskadekort/-journal. Det er derfor vigtigt, at samtlige felter udfyldes. Hovedansvaret for at traumeregistrering skemaet udfyldes påhviler traumeortopædkirurgen. Det er aftalt, at traumesekretæren tilstede på traumestuen hjælper med registrering. De enkelte felter på traume registreringsskemaet side 1 udfyldes af: Patientdata: label / identifikationsnummer: Dato: Primær / overflytning / ankomstmåde: Tidspunkter: Specialer: navne påføres Procedurer / røntgen: GCS: (ud fra sekretærnoter) Revised Trauma Score: (ud fra sekretær noter) Sekretær noter: Traume afmelding: Signatur: Traumesekretær Traumesekretær Traumeortopædkirurg Traumesekretær Traumesekretær Traumeortopædkirurg Traumeortopædkirurg Traumeortopædkirurg Traumesekretær Traumeortopædkirurg Traumeortopædkirurg Opdateret juni udgave Side 28 af 172

29 KOMMUNIKATIONS- FORBINDELSE Traumestuen er udstyret med: Telefon nr (pulten) Telefon nr (søjlen) Opdateret juni udgave Side 29 af 172

30 TRAUMEKONFERENCE Alle patienter, der er undersøgt i henhold til traumemanualen vises ved næste hverdags O konference. Får patienten en anden stamafdeling end afdeling O, vises undersøgelsen desuden til konference på patientens pågældende stamafdeling. Ønsker man yderligere fremvisning på andre specialers konference skal man fremsende en henvisning herpå, i henhold til retningslinier herfor. Vedrørende multitraumepatienter, som er indlagt på NOTIA (eller anden intensiv afdeling), og hvor der er flere specialer involveret, kan der efter aftale med vagthavende læge på pågældende intensiv afdeling indkaldes til traumekonference førstkommende hverdag kl Pågældende intensiv afdelings lægesekretærer indkalder relevante læger fra involverede specialer til traumekonference. Fast dagsorden for traumekonference. 1. Gennemgang af den enkelte patient med traumeanamnese, læsioner, behandling og foreløbige planer. 2. Status og kommentarer og ændringer i behandlingen fra de enkelte specialer. Ved traumekonferencerne skal der være adgang til røntgenbilleder, journal mv.. Konferencen foregår i radiologisk afdeling, afd. O s konferencerum. Opdateret juni udgave Side 30 af 172

31 DEBRIEFING BAGGRUND I behandling af traumatiserede patienter arbejder flere forskellige personalegrupper sammen. Disse har forskellig baggrund, og der er mulighed for, at der opstår problemer mellem personer, mellem personalegrupper og mellem forskellige afdelinger. Der er desuden et behov for at optimere organisation og behandling. Det anses for overordentlig vigtigt at sikre, at de involverede personer får lejlighed til diskussion, og at organisationen drager nytte af de indhøstede erfaringer. Efter afsluttet behandling på traumestuen kan PIT-team-medlemmer og andre involverede SOTpersonale efterfølgende rette henvendelse til forløbsleder ved behov for debriefing. Afdelingssygeplejersken i skadestuen er ansvarlig for den videre koordinering. Debriefing afholdes i Skadestuens samtalerum typisk 2. hverdag efter traumet kl Hvis traumeteamet ikke kan nå til enighed/afklaring, kan man få supervision ved henvendelse til Traumecenterledelsen. MÅL - At styrke den enkelte medarbejder - Udvikle samarbejdet - Udvikle organisationen - Kvalitetsudvikle behandlingen - Feedback Opstår der behov for debriefing senere i forløbet rettes henvendelse til afdelingssygeplejersken i Akut- og Traumecenter. Opdateret juni udgave Side 31 af 172

32 OBSERVATIONSAFDELING ANMELDELSE AF TRAUMEPATIENT TIL OBSERVATIONSAFDELING (NOTIA, ANDEN INTENSIV AFDELING, RIMA, OPVÅGNINGEN ELLER SENGEAFDELING) Patienten meldes så tidligt som muligt for at evt. flytning af anden patient kan være afviklet på bedste vis og klargøring af patientplads, samt fremstilling til modtagelse af den nye patient være effektueret. Traumeanæstesilæge melder patienten til ansvarshavende læge og sygeplejerske på observationsafdelingen. Opdateret juni udgave Side 32 af 172

33 MODTAGELSE AF 2 ELLER 3 TRAUMEPATIENTER Ved melding om flere tilskadekomne, hvor 2 eller 3 patienter udløser rød traumealarm, fordeles patienterne på traumestuen og på skadestue 1 og 2. Ved 4 traumepatienter eller derover: Se Beredskabsplanen for Aalborg Universitetshospital. Ved melding om flere traumepatienter foretages primær visitation også efter traumescoreskema. Patienterne fordeles til: 1. Traumestuen 2. Skadestue 1 3. Skadestue 2 Det primære traumeteam bemander ifølge gældende instrukser traumestuen. Yderligere tilkaldt personale med henblik på etablering af supplerende traumeteam bemander skadestuerne 1 og 2. Til hver stue uddeles actioncard svarende til stuens nummer og personalets funktion. Actioncard udgør de sædvanlige actioncards til brug på traumestuen, og klargøring af stuerne finder herefter sted. Overordnet ansvarlig for alle patienter er fortsat traumeortopædkirurgen og traumeanæstesilægen, der kan uddelegere ansvaret til tilkaldte kolleger. ALLE TRAUMEPATIENTER SKAL PRINCIPIELT MODTAGE BEHANDLING PÅ SAMME HØJE NIVEAU. EFTER ALARMERING - Traumeteamet går til traumestuen - Traumeteamlederen foretager triage på meldingen fra Falck eller akutlægebilen - Den patient, der ved triage bedømmes som den sværest tilskadekomne, visiteres til traumestuen og den/de letteste tilskadekomne til skadestue 1 eller 2. Opdateret juni udgave Side 33 af 172

34 ALARMERINGSFASEN ORTOPÆDKIRURGISK AFDELING Traumeteamlederen, traumeanæstesilægen, og forløbslederen mødes ved pulten i Skadestuen. Alarmen vurderes hurtigt og i fællesskab besluttes, hvilken patient der skal på traumestuen, stue 1 og stue 2, således at den formodet sværest tilskadekomne skal gå på traumestuen og den lettest tilskadekomne skal på stue 1 eller 2. Ved melding af 4 eller flere traumepatienter - SE BEREDSSKABPLAN FOR AALBORG UNIVERSITETSHOSPITAL Traumeteamleder I tidsrummet kl (dagtid) vurderer traumeteamlederen tilkald af ekstra lægeligt personale samt deres fordeling på stuerne, og læge for skadestuen orienteres. I tidsrummet : Traumeteamleder vurderer og tilkalder nødvendigt lægeligt personale og evt. orientering til Akutog Traumecenter s (ATC) ledende overlæge/vagthavende speciallæge. Forløbsleder I tidsrummet : Forløbsleder vurderer og fordeler de personalemæssige ressourcer på de stuer der skal bemandes. Tillige orienteres afdelingssygeplejersken eller dennes stedfortræder på kode 487. I tidsrummet : Forløbsleder vurderer og fordeler sygeplejefagligpersonale til de ønskede bemandede stuer. Der vurderes tillige nødvendigheden af indkald af ekstra personale. Afnitsledelsen kan evt. kontaktes. Akut- og Traumecenter kan umiddelbart modtage 3 multitraumepatienter. Skal der modtages flere træder sygehusets Beredskabsplan i kraft. Opdateret juni udgave Side 34 af 172

35 ALARMERINGSFASEN ANÆSTESIOLOGISK AFDELING SYD Traumeteamlederen, traumeanæstesilægen, og forløbslederen mødes ved pulten i Skadestuen. Alarmen vurderes hurtigt og i fællesskab besluttes, hvilken patient der skal på traumestuen, stue 1 og stue 2, således at den formodet sværest tilskadekomne skal gå på traumestuen og den lettest tilskadekomne skal på stue 1 eller 2. Lægelige ressourcer Traumeanæstesilægen vurderer og tilkalder nødvendige lægelige ressourcer. Hele døgnet kaldes anæstesi-forvagten, kode 541 til traume 2, og AHØR-bagvagt, dect til traume 3. Overordnet ansvarlig for alle patienter er traumeanæstesilægen. Sygeplejerske ressourcer I tidsrummet kl på hverdage: Traumeanæstesisygeplejersken klargør traumestuen. Ledende anæstesisygeplejerske, personsøger 563, tilkaldes af omstillingen og tilkald af tilstedeværende anæstesisygeplejerske vurderes. I tidsrummet kl og i weekender: Traumeanæstesisygeplejersken vurderer og tilkalder ledig anæstesisygeplejerske til skadestue 1 og evt. 2, før hun går på traumestuen og klargør denne. De tilkaldte personer får at vide, hvilken skadestue de skal gå på. Tilkaldte anæstesisygeplejersker melder til traumeanæstesisygeplejerske, når/hvis traumekald afblæses. Det vil døgnet rundt være muligt at modtage 3 traumepatienter. Bliver der meldt mere end 3 traumepatienter, træder sygehusets beredskabsplan i kraft. Opdateret juni udgave Side 35 af 172

36 FUNKTIONSBESKRIVELSE FORLØBSLEDER Forløbslederen har som hovedfunktion at sikre sammenhængende patientforløb af høj kvalitet. Der er tale om en fremskudt lederfunktion, hvor arbejdsopgaver fordeles til sygeplejersker og læger under hensyn til deres erfaring og opgavens kompleksitet. Funktionen kræver faglighed, overblik, koncentration og en god omstillingsevne, hvorfor funktionen er uddelegeret til 14 erfarne sygeplejersker med denne kompetence. Forløbslederens arbejde udgår fra en central placeret pult i skadestuen, hvorfra samarbejdet med både interne og eksterne samarbejdspartnere foregår. Heri indgår også telefonhenvendelse til skadestuen. Opdateret juni udgave Side 36 af 172

37 SKADESTUETRAUMESYGEPLEJERSKE FUNKTIONSBESKRIVELSE AF SYGEPLEJEN I SKADESTUEN OG MODTAGELSEN Ved modtagelse af en eller flere traumepatienter involveres en del personale fra Skadestuen og Modtagelsen. Forløbslederen vil her være den første, der modtager melding fra Falck/akutlægebil. Skadestuesygeplejerske 1 og 2 varetager patientforløbet samt eventuelt en sygeplejerske, der modtager de pårørende. For at sikre en kvalificeret pleje og omsorg for såvel patient som pårørende skal sygeplejen være funderet i sygehusets idegrundlag, hvor der vægtes omsorg, etik, kommunikation, kvalitet og faglig kompetence. Forløbet ved modtagelsen af en traumepatient vil strække sig over en periode, der kan inddeles i 1. Perioden inden patientens ankomst 2. Perioden, hvor patienten er ankommet, og der udøves den nødvendige pleje, behandling og diagnostik 3. Patientens overflytning/eventuelle død I perioden fra meldingen er modtaget til patientens ankomst skal sygeplejen være præget af en klar og præcis kommunikation, hvor der skabes mulighed for et godt samarbejde mellem de forskellige personalegrupper, der tilkaldes og indgår i modtagelsen af patienten. Sygeplejerskerne i Skadestuen skal have en klar faglig identitet og dermed en bevidsthed om, hvordan de mest konstruktivt indgår i et samarbejde. Perioden vil være præget af skabe et miljø og rammer for en kvalificeret modtagelse af den multitraumatiserede patient. Ved modtagelsen af patienten er det sygeplejersken i Skadestuen (skadestuetraumesygeplejerske 1), der varetager forløbet på traumestuen. Forløbet bør være fagligt funderet i omsorgsværdierne (jf. sygehusets idegrundlag) og dermed tage sit udgangspunkt i den enkelte patient og dennes situation. Varetagelsen af forløbet vil derfor kræve indsigt, erfaring og overblik. Omsorgsetikken sikrer, at patienten er i centrum, hvor det er den enkelte patients individuelle behov, der bliver styrende for sygeplejen. Sygeplejen i Skadestuen bør være præget af en høj faglig kvalitet, hvilket nødvendiggør en hensigtsmæssig udnyttelse af ressourcerne, en høj professionel standard med en klar og sikker faglig kompetence. For patienten er det vigtigt med en høj grad af sikkerhed og tilfredshed (pårørende). Sygeplejerskerne i Skadestuen bør tillige sikre, at patientforløbet er præget af kontinuitet og en helhedstænkning. Efter diagnosticering, behandling og den aktuelle pleje vil der for den traumatiserede patient blive tale om overflytning. Sygeplejen i forbindelse hermed vil fortsat være rettet mod patienten, men de pårørende skal nu inddrages mere målrettet. Kommunikationen til modtagende afdelinger skal være præcis og have udgangspunkt i den aktuelle situation, patienten og de pårørende befinder sig i. Kommunikationen mellem Skadestuen og de modtagende afdelinger bør derfor være præget af en dialog samt evne og interesse i et velfungerende samarbejde. Dør patienten under forløbet i traumestuen, vil sygeplejen i Skadestuen være som vanligt i forbindelse med afdøde patienter og omsorg for disses pårørende. Opdateret juni udgave Side 37 af 172

38 FUNKTIONSBESKRIVELSE AALBORG TRAUMECENTER TRAUMEORTOPÆDKIRURG Traumeortopædkirurgen har følgende funktioner ved modtagelse af traumepatienter: 1. Traumeteamleder. - Du er teamleder på traumestuen og skal derfor have overblikket på stuen, sikre at arbejdet foregår roligt, hensigtsmæssigt og efter manualen. - Al væsentlig information fra præhospitalsbehandlerne og teamets øvrige medlemmer skal højt, klart og tydeligt viderebringes til alle på stuen. - I samråd med traumeanæstesilægen er du ansvarlig for tilkald af SOT team, beslutning om og udførelse af livreddende indgreb i thorax og abdomen. - Du har ansvaret for -i samråd teamets øvrige læger, ud fra patientens tilstand, den kliniske undersøgelse og røntgen/ultralydsfund- at prioritere videre diagnostik og behandling. Når patienten forlader traumestuen, overgår traumeteamlederfunktionen til traumeanæstesilægen. 2. Ortopædkirurg: - Sikre columna ved lejring og flytning. Du skal sikre, at halskrave er korrekt anlagt og hjælpe til ved forflytninger. - Efter primær ABCDE vurdering skal du foretage minutiøs sekundær gennemgang af patienten og sørge for registrering af fund. - Reponere og stabilisere større luksationer/frakturer og primær sårbehandling under hensyntagen til patientens almentilstand 3. Dokumentation: - Sikre at traumeregistreringsskemaet er udfyldt. - Du skal skrive skadekort og sikre at journal bliver skrevet. - Du skal finde en stamafdeling til patienten. 4. Formidler: - Sammen med skadestuesygeplejerske 3 skal du informere pårørende. - Du er ansvarlig for kontakt med politi og øvrige myndigheder (evt. efter samråd med overlæge) Opdateret juni udgave Side 38 af 172

39 FUNKTIONSBESKRIVELSE AALBORG TRAUMECENTER TRAUMEANÆSTESISYGEPLEJERSKE Når patienten ankommer, står traumeanæstesisygeplejersken ved patientens hoved. Uden at glemme den fysiske observation, pleje og behandling, ydes omsorg for patienten, hvor respekt for det enkelte menneske bevares, uanset bevidsthedsniveau. Patientens tilstand (ABCDE) og pupilforhold vurderes med henblik på livsnødvendig behandling. Sygeplejebehandlingerne tager derfor sigte på at sikre respiration, kredsløb og legemstemperatur. Gennem den direkte kontakt med patienten fås informationer, som giver indtryk af patientens bevidsthedstilstand, perifere temperatur, smerter, bevægemønster og psykiske tilstand. Samtidig med observationerne gives 10 liter O2/min. på 3 i 1 maske. Der sikres frie luftveje - evt. intuberes patienten efter bedøvelse i samråd med traumeanæstesilægen. Patientens værdier måles kontinuerligt (respirationsfrekvens, blodtryk, puls, O 2 -saturation, temperatur, pupilforhold og endtidal-co 2 ) og registreres på anæstesiskemaet. Patienten holdes smertefri og evt. sovende i samråd med traumeanæstesilægen. Ved modtagelsen af den vågne traumepatient medtænkes, at han/hun er i krise, da situationen er fuldstændig ukendt, og alt er for ham/hende kaos. Patienter reagerer forskelligt i chokfasen. Dette kan vise sig ved intens angst, som udtrykkes forskelligt, fra panik til apati, fra forvirring til forstening. Derfor plejes patienterne individuelt. Når patienten er undersøgt, kredsløbsstabil, og der er lagt en plan for det videre behandlingsforløb, gøres klar til at flytte patienten. Patienten ledsages til det aftalte afsnit, hvor der gives en fyldestgørende rapport. Hvis traumealarmen afmeldes af traumeteamlederen, ophører traumeanæstesisygeplejerskens observation og behandling af patienten. Dette overtages af skadestuesygeplejersken. Herefter klargøres traumestuen, og traumeanæstesisygeplejersken deltager i eventuel defusing og debriefing. Opdateret juni udgave Side 39 af 172

40 FUNKTIONSBESKRIVELSE AALBORG TRAUMECENTER TRAUMEANÆSTESILÆGE Traumeanæstesilægens rolle er, sammen med det øvrige traumeteam, at deltage i patientbehandlingen i henhold til traumecentrets målsætning - se denne. Traumeanæstesilægen er ansvarlig for 1. Opretholdelse/genopretning af livsvigtige funktioner (ABCDE) i henhold til sit actioncard. 2. Invasiv- og noninvasiv monitorering samt smertebehandling sammen med traumeanæstesisygeplejersken 3. Respiratorbehandling, væske- og blodkomponentterapi og medikamentel cirkulationsstøtte. 4. Hjertestop-behandling. I specielle tilfælde kan kardiologisk team tilkaldes. 5. Patient-transport sammen med traumeanæstesisygeplejersken, når patienten forlader traumestuen m.h.p. CT-skanning, operation eller transport til observationsafdeling (NOTIA, RIMA eller opvågning). Ved melding af traumepatient begiver traumeanæstesilægen sig efter tilbagemelding til omstillingsbordet direkte til traumestuen, hvor man vil blive orienteret af traumeortopædkirurgen. Hvis der er flere tilskadekomne, går traumeanæstesilægen til pulten i Skadestuen, for der, sammen med traumeortopædkirurgen, at allokere ressourcerne (triage, stue, udstyr, behov for ekstratilkald osv.). På traumestuen placerer traumeanæstesilægen sig ved patientens venstre side. Herefter deltages i vurdering og behandling af patienten m.h.p. at nå de opstillede endpoints. Efter hurtig ABCDE-vurdering anlægges i.v. adgange, og man følger den væsketerapi, der er foreskrevet. Samtidig tages stilling til intubation/anæstesi/smertebehandling. Det skal bemærkes, at anlæggelse af arteriekateter har lavere prioritet end den akutte terapi, forstået på den måde, at først når volumenterapi er startet via venflon eller IO-kanyle, kan man ved behov anlægge arteriekateter, Sekalon kateter i vena femoralis etc. jvf. actioncard. Under transporten rundt i huset skal patienten være fuldt monitoreret, medmindre akut operation ikke kan afvente dette. Væske og medicin til anæstesi og akut behandling samt defibrillator medbringes. Husk at informere modtagende afdeling. Man deltager endvidere i fornødent omfang i anæstesi og monitorering af patienten ved operationer, efter den speciale-orienterede anæstesilæge har overtaget ansvaret for patienten. Efter aflevering af patienten til observationsafdeling (NOTIA, RIMA, opvågning eller sengeafdeling), overtages ansvaret af den vagthavende intensivlæge (eller kirurg på sengeafdeling). Opdateret juni udgave Side 40 af 172

41 Alle procedurer og observationer skal bogføres. AALBORG TRAUMECENTER Efter endt behandling deltager du i eventuelt debriefing, samt traumekonferencer, såfremt arbejdet tillader det. Disse møder har høj prioritet. Opdateret juni udgave Side 41 af 172

42 FUNKTIONSBESKRIVELSE AALBORG TRAUMECENTER TRAUMERADIOGRAF Traumeradiografen er den radiograf, der i dagtid arbejder på stue 15 (traumestuen), og bærer traumekald 783. I vagten er det den radiograf, der bærer traumekald 783. Traumeradiografen har ansvaret for, at det radiologiske udstyr i forbindelsen med traumestuen er i brugbar stand. Ved modtagelse af patienten er det traumeradiografens opgave at tage de nødvendige røntgenbilleder, samt at assistere traumeradiologen i dennes arbejde. Endvidere skal traumeradiografen udføre eller koordinere CT-skanningen. Røntgen af Thorax - tages umiddelbart efter ankomst og afklipning af tøj - gentages efter intubation, pleuradrænanlæggelse etc. Røntgen af Bækken - tages efter radiologens ultralydsskanning. Røntgen af knogler - Kun når patienten er stabil og når der er tid, kan der tages røntgen af knogler, dette ordineres af traumeteamlederen. CT - Der skannes cerebrum og columna cervikalis før kontrast og med armene langs kroppen. Herefter skannes thorax, abdomen og bækken efter kontrastindgift og med armene over hovedet (hvis det er muligt). Opdateret juni udgave Side 42 af 172