Traumemanual for Regionshospitalet Horsens 2010

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Traumemanual for Regionshospitalet Horsens 2010"

Transkript

1 Traumemanual for Regionshospitalet Horsens 2010 Traumemanual Regionshospitalet Horsens 2010, 1. udgave november

2 Forord...4 Traumeorganisationen - Kontaktpersoner...5 Traumeområdets organisation og ledelse...6 Traumeteamtræning...6 Audit...6 Samarbejde med traumecentre...6 Målsætning for traumebehandling på Regionshospitalet Horsens...7 Definition af traumepatient...8 Traumemeldeskema...8 Afblæsning af traumekald...9 Hvornår iværksættes beredskabsplan hvornår bruges traumemanual...12 Traumeteamets telefonnumre...12 Udvidet traumekald...13 Beredskabsplan...13 Traumeteamets overordnede opgave...14 Teamfunktionen i traumemodtagelsen...15 Rapport, prioritering og kommunikation...16 Pårørende på traumestuen...17 Traumestue 1 teammedlemmernes placering...18 Patientforløb for patienter, hvor der udløses traumekald...19 Funktionskort for traumeteam...21 Ansvarshavende sygeplejerske i Skadestuen...21 Ortopædkirurgisk traumevagt teamleder...21 Traumemanual Regionshospitalet Horsens 2010, 1. udgave november

3 Ortopædkirurgisk traumevagt teamleder...22 Ortopædkirurgisk mellemvagt...26 Anæstesisygeplejerske Anæstesisygeplejerske Anæstesisygeplejerske Skadestuesygeplejerske...30 Radiograf/røntgensygeplejerske...31 Radiograf/røntgensygeplejerske...32 Radiograf/røntgensygeplejerske Radiograf/røntgensygeplejerske Radiograf/røntgensygeplejerske 1 og Portør/serviceassistent...33 Portør/serviceassistent...34 Bioanalytiker...35 Lægesekretær...36 Tilsyn i traumemodtagelsen...37 Akut operation på operationsafdeling...37 Billeddiagnostik...38 Traumeskanning...38 Bilag 1 Actioncard ved livstruende blødning...39 Bilag 2 Vejledning for anvendelse af Spineboard og Log-roll teknik ved traumepatienter...40 Bilag 3 Vejledning for anvendelse af Trauma Transfer...42 Traumemanual Regionshospitalet Horsens 2010, 1. udgave november

4 Forord Regionshospitalet Horsens er et af Region Midts 5 akutsygehuse. Vi refererer til Traumecentret i Århus. Traumemanualen er en samlet beskrivelse af faglige og organisatoriske forhold i forbindelse med modtagelse og behandling af svært tilskadekomne patienter på Regionshospitalet Horsens. Den første traumemanual blev udgivet i 2000 og danner sammen med Traumemanualen i Århus udgangspunkt for den aktuelle manual. Manualen beskriver traumeorganisationen og fastlægger retningslinjer for visitation, transport, modtagelse samt udredning og behandling, indtil traumepatienten er udskrevet eller overflyttet til andet sygehus. Justering af traumemanualen sker på baggrund af de løbende indhentede erfaringer og tilgang af ny viden efter forslag fra fagpersoner og afdelinger på Regionshospitalet Horsens samt eksterne samarbejdspartnere. I traumemanualens forståelse er en traumepatient en af de ca. 1-2% af alle tilskadekomne patienter, som er livstruende kvæstet eller i risiko for at være meget svært eller livstruende kvæstet. Traumemanualen omhandler håndtering af Patienter, som efter et fysisk traume har eller kan mistænkes for at have en livstruende læsion Patienter med betydende skade af mere end ét organsystem (= svært tilskadekommen patient eller multitraumatiseret patient) Tidsfaktoren er vigtig, når det handler om traumepatienter. Det er vigtigt, at de så tidligt som muligt visiteres til behandling på det rette niveau. Ligeledes er det vigtigt, at der står et traumeteam klar, når de ankommer på sygehuset, så de hurtigt kan udredes og gives den optimale behandling. (kilde: Traumefunktionen i Region Nord, august 2005) Kommentarer og forslag til ændringer, rettelser eller tilføjelser til traumemanualen er velkomne. Det er specielt vigtigt, at faktuelle oplysninger, herunder telefonnumre, er korrekte, hvorfor fejl eller ændringer bedes meddelt pr. eller skriftligt til Traumegruppen Regionshospitalet Horsens. November 2010 Traumegruppen Regionshospitalet Horsens Traumemanual Regionshospitalet Horsens 2010, 1. udgave november

5 Traumeorganisationen - Kontaktpersoner Traumegruppens leder: Gerhardt Teichert, Ortopædkirurgisk Afdeling Tlf.: Traumegruppens øvrige medlemmer: Ove Gaardboe, Akutafdelingen Helle Rothausen, Akutafdelingen Hanne Thusgaard, Akutafdelingen Camilla Juhl Christensen, Akutafdelingen Lene Hass, Akutafdelingen Birthe Nørrigaard Pedersen, Akutafdelingen Ossamma Abdallah, Ortopædkirurgisk Afdeling Karen-Margrethe Borch, Anæstesiologisk Afdeling Jørn Kristensen, Billeddiagnostisk Afdeling Erik Steen Kristensen, Kirurgisk Afdeling Karen Grønkjær, Centrallaboratoriet Hele traumegruppen kan kontaktes på mail under navnet traumegruppe Horsens i Outlook. Adresse Regionshospitalet Horsens Sundvej Horsens Traumemanual Regionshospitalet Horsens 2010, 1. udgave november

6 Traumeområdets organisation og ledelse I maj 2009 blev traumegruppen på foranledning fra hospitalsledelsen dannet. Traumegruppen består af repræsentanter fra relevante afdelinger og faggrupper. Traumegruppens opgave er, i samarbejde med de involverede afdelinger, at tilrettelægge og udvikle hensigtsmæssige patientforløb for traumepatienter. Traumegruppen har til opgave i samarbejde med de involverede personalegrupper og afdelinger at udarbejde og løbende opdatere traumemanual omfattende hele patientforløbet. Traumeteamtræning Traumegruppen har ansvar for at afholde traumeteamtræning to gange årligt. Audit Der afholdes løbende audit. Til audit gennemgås forskellige udfordringer omkring traumepatienten. Det er kun udvalgte patienter, der laves audit på. Patienterne udvælges efter behov fra personalet, og alle er velkomne til at komme med emner til audit. Til audit er alle velkomne til at deltage. Samarbejde med traumecentre Regionshospitalet Horsens samarbejder primært med Traumecentret Århus. I få tilfælde er der tale om overflytning til Odense Universitetshospital. Ydermere overflyttes patienter med brandsår til Rigshospitalet. Traumemanual Regionshospitalet Horsens 2010, 1. udgave november

7 Målsætning for traumebehandling på Regionshospitalet Horsens Overordnet målsætning At optimere kvaliteten af patientbehandlingen for svært tilskadekomne patienter med henblik på at reducere mortalitet, morbiditet, komplikationer samt sengedagsforbrug. At optimere patientforløb, således at den primære resuscitationsfase, den sekundære diagnostiske og terapeutiske fase samt rehabiliteringsfasen afkortes, samtidig med at kvaliteten øges ved at sikre en optimal udnyttelse af ressourcerne. Patientbehandlingen At sikre en effektiv præhospital indsats med tidlig behandling, korrekt visitation og optimal kommunikation og samarbejde med traumeteamet. At sikre kontinuitet ved en klar ansvars- og kompetencefordeling for det ansvarlige traumeteam med samtidige klare samarbejdsaftaler. At sikre en maksimal behandlingskvalitet for den svært tilskadekomne patient ved at visitation, diagnostik og terapi varetages på speciallægeniveau døgnet rundt. At sikre en hurtig og fuldstændig diagnostik i det initiale forløb. At sikre hurtig og tidlig definitiv kirurgisk behandling, hvor dette er relevant for at reducere sekundære komplikationer. At sikre hurtig og tidlig definitiv kirurgisk intervention. At sikre kontinuitet i patientbehandlingen. Forskning og kvalitetsudvikling At sikre løbende dokumentation af behandlingsindsats og resultater samt etablere løbende kvalitetsovervågning og kvalitetsudvikling ved bl.a. audit. Uddannelse At traumeteammedlemmerne på Regionshospitalet Horsens alle har deltaget i traumeteamtræning (TTT). At opnå et videns- og færdighedsniveau for alle læger, der deltager i traumemodtagelsen svarende til Advanced Trauma Life Support (ATLS) kurserne. At opnå et videns- og færdighedsniveau for alle sygeplejersker, der deltager i traumemodtagelsen svarende til Advanced Trauma Care for Nurses (ATCN) kurserne. Introduktion af traumemanual til nyansatte sygeplejersker ansat henholdsvis i Akutafdelingen og Anæstesiologisk Afdeling. Introduktion af traumemanual til nyansatte læger i henholdsvis Akutafdelingen, Ortopædkirurgisk Afdeling og Anæstesiologisk Afdeling. Undervisning i akut operation / bækkenpakning i samarbejde med Kirurgisk Afdeling At tilbyde og udvikle traumerelevant uddannelse inden for hele patientforløbet. Traumemanual Regionshospitalet Horsens 2010, 1. udgave november

8 Definition af traumepatient Alle tilskadekomne patienter er pr. definition traumepatienter, men traumemekanismen, symptomer og graden af disse afgør, om der aktiveres traumekald. Traumemeldeskema Traumemeldeskemaet bruges til aktivering at traumekald. Skemaet anvendes overalt i Region Midtjylland. En traumepatient skal opfylde et eller flere af følgende kriterier: For hvert af nedenstående kriterier gives 0, 1 eller 2 points og alle points tælles sammen. Såfremt den totale sum af alle points er 2 eller højere iværksættes traumekald. Traumemanual Regionshospitalet Horsens 2010, 1. udgave november

9 Afblæsning af traumekald Patienten betragtes som svært traumatiseret, indtil sidste læsion er diagnosticeret, eller indtil traumevagt og anæstesiologisk ledende vagthavende afgør, at patienten ikke betragtes som traumepatient. I dette tilfælde meldes dette klart ud til resten af traumeteamet. Traumepatienter overflyttes til Århus eller andet sygehus Overflytning til Århus Universitetshospitals Traumecenter på Århus Sygehus sker efter regler om overflytning af patienter. Indikation stilles således ud fra en helhedsvurdering, der omfatter patientens behov i forhold til de tilstedeværende behandlingsmæssige og diagnostiske muligheder og ressourcer. Anæstesiologisk bagvagt tlf.: sikrer, at afsendende sygehus er indforstået med procedurer og krav til overvågning, ledsagende personale samt medbringer dokumentation. Visitationsregler for enstreget modtagelse Indikationen for overflytning af en patient til Århus Universitetshospital, Århus Sygehus, Traumecenter, vil ofte stilles på baggrund af en helhedsvurdering baseret på ressourcerne på det lokale sygehus i forhold til opgavens størrelse. Kriterier Traumet er sket inden for de sidste 24 timer. Primærsygehus ønsker patienten overflyttet med henblik på yderligere undersøgelser, observationer eller behandlinger. Er skaden ældre end et døgn, og man ønsker patienten færdigbehandlet på specialafdeling, kontaktes bagvagten på den relevante specialafdeling. Patienter som umiddelbart er svært kvæstede (skader i et eller flere organsystemer). Hoved- og ansigtsskade GCS 3-8 GCS 9-13, abnorm CT-skanning af cerebrum (læsioner med massepåvirkning), neurologiske udfald, åben kranielæsion og faldende GCS (2 point eller mere) Større ansigtslæsioner med fraktur af kæbe eller ansigtsskelet. Større øjenlæsioner. Hals Større læsioner på hals, specielt penetrerende. Thorax Større læsioner af thoraxvæg Hæmothorax med vedvarende blødning Hjertetamponade (kræver eventuelt drænage) Torakal aortaruptur Penetrerende mediastinale læsioner Tracheobronkiale læsioner Traumemanual Regionshospitalet Horsens 2010, 1. udgave november

10 Mediastinal esofaguslæsion Udbredt lungekontusion Mediastinalt emfysem Abdomen Leverlæsioner Bækkenblødning Duodenallæsioner Pancreaslæsioner Komplicerede galdevejslæsioner Nyrer/urinveje Nyretraumer med mistanke om karlæsion (specielt intimalæsion) Komplet/inkomplet urethraoverrivning over diagphragma urogenitale Pelvis Ekstremitetsskader med behandlingskrævende karskader eller knogledefekter Instabile bækkenfrakturer Større bløddelslæsioner (decollement) med eller uden frakturer Columna Columnafrakturer med eller uden medullære udfald, som kræver operativ stabilisation Medullær kontusion uden fraktur Retningslinjer for overflytning Se i øvrigt under de specialespecifikke anbefalinger. Aftale om overflytning foregår ved telefonisk kontakt til anæstesiologisk bagvagt på Århus Sygehus, tlf.: Denne varetager al intern kommunikation på Århus Sygehus. Transportform aftales med anæstesiologisk ledende vagthavende på Århus Sygehus Anæstesiologisk ledende vagthavende i Århus kontakter overflyttende sygehus med henblik på overflytning. Andre traumepatienter Hvis en tilskadekommen har en skade, hvor man er i tvivl, om patienten skal flyttes umiddelbart, kan man kontakte bagvagten på den relevante specialafdeling. Alternativt den ortopædkirurgiske traumevagt på Århus Sygehus på tlf.: Traumemanual Regionshospitalet Horsens 2010, 1. udgave november

11 Adresse Alle patienter køres til traumemodtagelsen på Århus Sygehus, Nørrebrogade 44, 8000 Århus C, telefon I enkelte tilfælde kan dette afviges, hvis det vurderes, at det er patientens eneste chance at blive transporteret direkte til en operationsstue/ intensivafdeling enten på Århus Sygehus eller Århus Universitetshospital, Skejby. Ambulancetransporten udløser traumekald ca. 15 min før ankomst ved at kontakte Skadestuen på telefon eller Billedmateriale Samtlige billeddiagnostiske undersøgelser overføres elektronisk til Århus Sygehus, både konventionel røntgen og CT. Er der ikke mulighed for elektronisk overførsel, medsendes alle billeder på CD-rom. Foreløbige røntgenbeskrivelser medsendes. Foreligger disse ikke ved transportens afgang, skal de faxes til skaderøntgen, Århus Sygehus, fax nr Det er meget vigtigt at oplyse, om nogle af disse undersøgelser er registreret under et fiktivt, foreløbigt CPR-nummer. Overflytning af patienter til Odense Universitetshospital eller Rigshospitalet Odense Universitetshospital: Bagvagten på Ortopædkirurgisk Afdeling kontaktes på tlf.: Rigshospitalet: Brandsårsafdelingen kontaktes på (forvagten). Traumemanual Regionshospitalet Horsens 2010, 1. udgave november

12 Hvornår iværksættes beredskabsplan hvornår bruges traumemanual Traumemanualen fastlægger modtagelse af 1-2 alvorligt tilskadekomne. Alarmeringsprocedure Traumekald besluttes af: Lægen på lægebilen/udrykningslægen Ansvarshavende sygeplejerske i Skadestuen, evt. i samråd med læge Iværksættes af: Ansvarshavende sygeplejerske i Skadestuen Når skadestuen modtager opkald fra ambulance eller lægebil, modtager man meldingen, og afslutter med at orientere om, at nu stiller man dem videre til ortopædkirurgisk bagvagt, der også skal orienteres. Nummeret er døgnet rundt 4255, uanset om bagvagten er i huset eller ej. Årsagen til denne omstilling er, at bagvagten skal vurdere, om der er indikation for at akutkald af kirurgisk bagvagt. Bagvagten beder i givet fald informationen om at kalde kirurgen og give skadestuen besked om, at det er gjort. Traumeteamaktivering = traumekald Traumekaldet aktiveres ved tryk på grøn traumeknap i Skadestuen. Informationen kalder medlemmerne af traumeteamet. Traumeteamet bærer enten på en vagttelefon eller, hvis de er uden for hospitalet, en mobiltelefon. Traumeteamet begiver sig straks til traumemodtagelsen, skadestue 1. Traumeteamets telefonnumre Lokalnr. Ansvarshavende sygeplejerske i Skadestuen 4468 Ortopædkirurgisk bagvagt 4255 Anæstesiologisk ledende vagthavende 4282 Ortopædkirurgisk mellemvagt 4198 Anæstesisygeplejerske 4281 Radiograf 4680 Portør/serviceassistent 4148 Bioanalytiker 4299 Lægesekretær 4456 Traumemanual Regionshospitalet Horsens 2010, 1. udgave november

13 Udvidet traumekald Ved mangel på ressourcer, hvor beredskabsplanen ikke aktiveres som f.eks. 2 meget svært tilskadekomne, ved et mindre antal uskadte eller let tilskadekomne fra samme højenergiulykke og lignende laves der i stedet punktforstærkning, forstået som ekstra indkald af personale efter behov. Det vil sige et udvidet traumekald. Den ansvarshavende skadestuesygeplejerske kalder informationen på telefonnummer: 8888 og melder: Udvidet traumekald, hvorved følgende også tilkaldes: Alle vagthavende anæstesisygeplejersker inkl. hjemmevagten En ikke vagthavende ortopædkirurgisk speciallæge Operationspersonale Røntgenlæge Anæstesilæge, bagvagt Beredskabsplan Ved flere svært tilskadekomne, dvs. med konstateret svære læsioner, ikke blot potentielt svært traumatiserede (risikotraumepatienter), kontakter ambulancelægen AMK med henblik på den mest hensigtsmæssige fordeling af traumepatienterne. Ansvarshavende sygeplejerske i Skadestuen får en melding fra AMK om, hvilke patienter Regions Hospitalet Horsens skal modtage. Herefter iværksættes beredskabsplanen i samråd med ortopædkirurgisk bagvagt. Traumemanual Regionshospitalet Horsens 2010, 1. udgave november

14 Traumeteamets overordnede opgave Traumeteamets opgave er at modtage traumepatienten og foretage den første undersøgelse og behandling. Dette forgår efter principperne i ATLS (Advanced Trauma Life Support) og består af en første og anden gennemgang af patienten: Primær gennemgang ved anæstesiologisk ledende vagthavende: 0-20 minutter. Airway: Sikre luftveje (inkl. stabilisering af columna cervicalis) Breathing: Ventilation (røntgen af thorax, evt. bækken, evt. UL- abdomen) Cirkulation: I.v.- adgang. A-kanyle, volumen/væsketerapi. Disability: Glasgow Coma Score Exposure: Optimere fysisk/psykisk komfort (normotermi, fjerne tøj) Den sekundære gennemgang ved ortopædkirurgisk bagvagt: minutter. Når ABC er sikret, og patientens tilstand er stabiliseret: Initial og hurtig gennemgang fra isse til fod Andre undersøgelser og interventioner (KAD) Traumescanning. NB! Ved forværring af tilstanden: Revurdér og gentag ABC. Tertiær gennemgang: inden for 24 timer En fornyet sekundær gennemgang med det formål at afsløre eventuelle ikke først observerede læsioner. Der skelnes mellem stumpe og penetrerende traumer. Almindeligvis følges nedenstående procedurer for stumpe traumer. Patienter med penetrerende traumer bør i de fleste tilfælde tilses hurtigst muligt af en relevant kirurg og bør oftest visiteres direkte til en operationsgang. Alle patienter, som indbringes direkte til Skadestuen fra skadestedet er primært tilknyttet Ortopædkirurgisk Afdeling. Når den mest betydningsfulde skade er diagnosticeret, afgøres den fremtidige afdelingstilknytning af ortopædkirurgisk bagvagt. Monitorering af traumepatienten Traumepatienten skal som minimum have monitoreret og dokumenteret følgende parametre: Ekg Puls Saturation Blodtryk Temperatur Pupiller Respirationsfrekvens Glascow Coma Score Traumemanual Regionshospitalet Horsens 2010, 1. udgave november

15 Teamfunktionen i traumemodtagelsen Der er kun adgang for traumeteamets medlemmer og tilkaldte personer Der må maks. være 1 observatør ad gangen Observatør skal opholde sig i baggrunden Alle skal bære identifikation med funktion Hold støjniveauet nede Tal om muligt kun én ad gangen Vær opmærksom på hinanden Lyt til traumevagtens meldinger Giv klare beskeder, så ingen er i tvivl om, hvem du henvender dig til Træk dig tilbage fra patienten, når du er færdig med en given opgave Giv plads til de andre i teamet Vær selv ansvarlig for at bære blyforklæde + handsker Alle skal være bekendt med deres opgaver og deres rolle i teamarbejdet som beskrevet på funktionskort Arbejdet i traumemodtagelsen foregår parallelt - dette betyder, at opgaverne løses samtidigt Forløbet i selve traumemodtagelsen bør normalt ikke tage mere end 60 minutter. Traumemanual Regionshospitalet Horsens 2010, 1. udgave november

16 Rapport, prioritering og kommunikation Rapport inden patientens ankomst Efter iværksættelse af traumekald skriver ansvarshavende sygeplejerske i Skadestuen tilgængelige oplysninger om patient, status samt ulykkesmekanisme på den hvide tavle. Så vidt, det er muligt giver ansvarshavende sygeplejerske i Skadestuen eller traumeteamlederen en samlet briefing af teamet med tilgængelige oplysninger. I visse tilfælde ringer lægen på lægeambulancen eller ambulancereddere supplerende oplysninger ind på telefonnummer Oplysningerne formidles til ansvarshavende sygeplejerske Rapport ved overlevering af patient Når ambulancen ankommer, forbliver alle medlemmer af traumeteamet på traumestuen, indtil patienten køres ind på traumestuen. Ambulancereddere og/eller ambulancelæge giver en samlet rapport til hele teamet, når patienten indbringes på traumestuen. Der skal være ro på stuen under overleveringen. Fokus på tidsforbrug og relevant prioritering. Teamet hjælper hinanden med at holde fokus på tidsforbrug og prioritering af opgaver Hvis en klinisk procedure tager længere tid end forventet, vurderes muligheden for alternativ løsning (f.eks. langvarigt tidsforbrug på anlæggelse af A-kanyle, i.v. adgang) Kommunikation med den vågne patient. Begræns antallet af personer med direkte kontakt til patienten Skadestuesygeplejersken eller anæstesipersonalet vil oftest have tættest kontakt til patienten Traumeteamlederen har ansvaret for, at patienten informeres om fund og videre plan, men kan delegere det til anden person Traumemanual Regionshospitalet Horsens 2010, 1. udgave november

17 Pårørende på traumestuen Traumegruppen er enige om, at pårørende til traumepatienter gerne må være til stede på traumestuen i de tilfælde, hvor det vurderes fagligt forsvarligt overfor traumepatienten. I de tilfælde, hvor det er muligt, skal traumepatienten give tilladelse til, at den pårørende må være til stede. Der må kun være én pårørende til stede ad gangen på traumestuen og altid den samme pårørende, dog med undtagelser af forældre til børn som er traumatiserede. Den pårørende må aldrig være overladt til sig selv. Der skal altid stå et plejepersonale ved siden af den pårørende, så denne løbende bliver informeret. Det er et lægeligt ansvar at informere den pårørende om lægefaglige tiltag og behandlinger. De pårørende må hverken være medicin- eller alkoholpåvirkede. Vær opmærksom på: At traumeteamet har forstået, der er pårørende på traumestuen Hvis det er muligt, lade den pårørende komme hen til patienten Sørg for den pårørende ikke står i vejen for traumeteamet Forklar løbende den pårørende hvad der sker på traumestuen Besvar evt. spørgsmål Vær opmærksom på ændringer i patientens tilstand, der kan bevirke, at I må forlade traumestuen Vær opmærksom på den pårørendes tilstand Sygeplejersken, som har haft ansvaret for de pårørende, noterer i journalen, at de pårørende har været til stede på traumestuen. Stamafdelingen har pligt til at følge op på de pårørendes oplevelser. Traumemanual Regionshospitalet Horsens 2010, 1. udgave november

18 Traumestue 1 teammedlemmernes placering Anæstesisygeplejerske Anæstesiudstyr Anæstesiologisk traumevagt Ortopædkirurgisk traumevagt = teamleder Ortopædkirurgisk mellemvagt/reservelæge Radiograf/røntgensygeplejerske Skadestuesygeplejerske Bioanalytiker Serviceassistent Ansvarshavende sygeplejerske i Skadestuen Lægesekretær Traumemanual Regionshospitalet Horsens 2010, 1. udgave november

19 Patientforløb for patienter, hvor der udløses traumekald Alle traumepatienter lægges i seng efter traumeskanning og immobiliseres indtil frikendt. Spineboard/ Trauma Transfer skal ikke benyttes efter CT- skanning pga. risiko for decubitus. Patienter, som efter CT- skanning vurderes til stamafdeling: Ingen narkosesygeplejerske. Patienter, som efter CT- skanning vurderes til Intensiv eller overflytning: + narkosesygeplejerske + traumeleder + anæstesilæge ledsager Traumemanual Regionshospitalet Horsens 2010, 1. udgave november

20 Primær diagnosticering og behandling i Skadestuen. Ortopædkirurgisk bagvagt og anæstesiologisk bagvagt afgør følgende: Når patienten er hæmodynamisk stabil - om der skal laves traume CT- skanning Om patienten skal direkte på OP eller overflyttes direkte til Traumecentret i Århus Tlf Om patienten kan afsluttes som traumepatient i Skadestuen. Patienten bliver i røntgen indtil ledsagende traumeleder har fået foreløbig beskrivelse fra radiologen. HVIS patienten vurderes til Intensiv, køres patienten direkte på Intensiv fra Røntgen. HVIS patienten vurderes til indlæggelse på stamafdeling køres patienten tilbage til Skadestuen til færdigbehandling eller direkte på stamafdeling. HVIS patienten vurderes til overflytning, køres patienten tilbage til Skadestuen medmindre stabilisering på Intensiv er påkrævet. Traumemanual Regionshospitalet Horsens 2010, 1. udgave november

21 Funktionskort for traumeteam Ansvarshavende sygeplejerske i Skadestuen Modtager traumemeldingen Har ansvar for, evt. i samråd med lægen, at iværksætte traumekald Informere visitationsteamsekretæren med henblik på registrering af patienten (Der er kun lægesekretærer til stede i Skadestuen fra kl. 7 til kl. 22 (lørdage 23)) Skriver på tavlen på traumestuen, hvad vi ved om patienten, som vi venter Beslutter hvilke stuer, der skal anvendes ved flere samtidige traumepatienter Omprioriterer skadestuesygeplejerskernes arbejde/ frigør 1-2 sygeplejersker til traumestuen, samt til pasning af øvrige patienter (Om natten er der kun 2 sygeplejersker på vagt) Ved flere tilskadekomne vurderes behov for ekstra indkaldelse af skadestuesygeplejersker Skriver initialer på teamseddel og tager identifikationsmærke på højre skulder Traumeteamskemaet klargøres evt. af lægesekretær Kontrollerer, at alle teammedlemmer er til stede Orientering om ventetid til øvrige patienter i venteværelset Holder sig orienteret om forløb på stuen Modtager pårørende, som vises tilrette i samtalerum, og yder omsorg for disse Traumemanual Regionshospitalet Horsens 2010, 1. udgave november Funktionskort

22 Ortopædkirurgisk traumevagt teamleder Modtager opkald fra skadestedet og afgør tilstedeværelse af organkirurgisk bagvagt Ringer til omstillingen om evt. tilkald af organkirurgisk bagvagt Ved evt. aflysning af traumekald ringes til ansvarshavende sygeplejerske i Skadestuen på lok Skriver initialer på teamseddel og tager identifikationsmærke på højre skulder Tager røntgenforklæde + handsker på Traumeteamet får samlet rapport fra ambulancelæge og ambulancereddere Alternativt: Modtager rapport fra stedfortrædende teamleder (anæstesiologisk ledende vagthavende) Står primært ved patientens højre skulder Primær opgave: Koordination og tilkald af andre specialer samt primær gennemgang af patienten Deltager så vidt muligt ikke i kliniske procedurer Tæt samarbejde med stedfortrædende teamleder; anæstesiologisk ledende vagthavende Planlægger sammen med anæstesiologisk ledende vagthavende (= bagvagt ) de initiale undersøgelser, indgreb og tilsyn ved andre specialer Gør status: Samler og formidler informationer over for traumeteam og patienten Foretager sekundær gennemgang Afgør patientens videre forløb; bestiller skanning, operation, intensiv plads mm. i samarbejde med relevante specialer og anæstesiologisk ledende vagthavende Følger patienten indtil den primære diagnostik er afklaret, og patienten er i et behandlingsforløb Ved flere akutte patienter med behov for CT-skanning samtidig prioriteres i samråd med ledende anæstesiolog og radiolog rækkefølgen. Frigør eventuelt operationskapacitet Aftaler tidspunkter og sted for eventuelle supplerende undersøgelser og behandlinger med de implicerede specialer Traumemanual Regionshospitalet Horsens 2010, 1. udgave november Funktionskort

23 Vurderer sammen med anæstesiologer, om patienten er transportabel Før patienten køres fra traumestuen holdes en kort time-out, hvor traumevagt og anæstesilæge kort resumerer patientens tilstand. Såfremt patienten opfattes som ABCstabil, kan der køres til CT-skanning hvis ikke, må patienten først stabiliseres. Dikterer indlæggelsesjournal Ledsager patienten, indtil ansvar kan overdrages til anden ansvarshavende læge på OP, Billeddiagnostisk Afdeling, Intensiv, Skadestue eller sengeafdeling, som orienteres mundtligt og skriftligt om fund og hidtidige forløb. Anæstesilægen skal altid orienteres Er medansvarlig for patientens videre behandlingsforløb under indlæggelsen. Opsamling af eventuelle skader og videre behandlingsplan Er ansvarlig for information og kommunikation med pårørende og politi Beslutter sammen med anæstesiologisk ledende vagthavende, om traumeteamets funktion kan ophøre, og patienten kan behandles som almindelig tilskadekommen patient Traumemanual Regionshospitalet Horsens 2010, 1. udgave november Funktionskort

24 Anæstesiologisk ledende vagthavende læge/ stedfortrædende traumeteamleder Tager røntgenforklæde og handsker på Skriver initialer på teamseddel og tager identifikationsmærke på højre skulder Orienterer sig om patientoplysninger på whiteboardtavlen Aftaler rollefordeling og foreløbig plan med anæstesisygeplejerske og øvrige team ud fra modtagende melding Kommuniker evt. med ambulancelægen for yderligere information Fungerer som teamleder, hvis ortopædkirurgen er forsinket Bestiller transfusionspakke, hvis meldingen indikerer behov Er ansvarlig for den akutte ABCD-behandling (første gennemgang) Står primært ved patientens højre arm, hvorfra du håndterer C-cirkulatoriske problemer samt superviserer anæstesisygeplejersken i håndtering af A+B= Håndtering af luftveje og respiration Overtager hovedenden, hvis der er indikation for lægelig håndtering af A+B, aftales med anæstesisygeplejerske. Verificerer trakealtubens placering via stethoscopia pulmonum, røntgen af thorax eller CT-skanning efter hver forflytning Afgiver rapport til ortopædkirurgisk bagvagt, såfremt denne ikke er til stede ved patientens ankomst Vurderer snarest, i samråd med anæstesisygeplejersken, om der er behov for tilkald af ekstra anæstesipersonale. I dagtiden ring Om natten ring til anden vagthavende (vær selv bekendt med nummer). Ordinerer og opsætter infusioner/transfusioner i samarbejde med bioanalytiker Ordinerer sedativa, analgetica og evt. inotropica Lægger evt. A-kanyle og CVK Tager gastal og ordinerer specifikke blodprøver Anlægger evt. alternative i.v. adgange ved behov Koordinerer patientens videre forløb med traumelederen - herunder afblæsning af traumekald Traumemanual Regionshospitalet Horsens 2010, 1. udgave november Funktionskort

25 Melder patienten på den efterfølgende afdeling Før patienten køres fra traumestuen, holdes en kort time-out, hvor traumeleder og anæstesilæge kort resumerer patientens tilstand op. Såfremt patienten opfattes som ABC-stabil, kan der køres i CT- skanner. Hvis ikke, må patienten først stabiliseres. Ledsager patienten under diverse undersøgelsesprocedurer Ledsager patienten og aflægger rapport på Intensiv/ stamafdeling eller OP. Traumemanual Regionshospitalet Horsens 2010, 1. udgave november Funktionskort

26 Ortopædkirurgisk mellemvagt Står primært ved patientens venstre side Tager røntgenforklæde og handsker på Skriver initialer på teamseddel og tager identifikationsmærke på højre skulder Iværksættelse og behandling af umiddelbart livs- og førlighedstruende tilstande efter aftale med anæstesiologisk ledende vagthavende (= bagvagt ) Ordinerer antibiotika og tetanus-vaccine Ordinerer og bestiller andre diagnostiske undersøgelser herunder røntgen af thorax samt evt. bækken og traume- CT-skanning Foretager evt. sekundær gennemgang af patienten såfremt traumevagten ikke har mulighed herfor Varetager ortopædkirurgiske procedurer: Anlæggelse af pleuradræn, grovreponeringer, gipsning og andre frakturstabiliseringer, sårbehandling Rapporterer til traumevagt ved dennes ankomst, hvis denne er forsinket Traumemanual Regionshospitalet Horsens 2010, 1. udgave november Funktionskort

27 Anæstesisygeplejerske 1 Medtager medicinkasse og optrukket akutmedicin Tager røntgenforklæde og handsker på Orienterer sig om patientoplysninger på whiteboardtavlen Skriver initialer på teamseddel og tager identifikationsmærke på højre skulder Aftaler rollefordeling og plan med anæstesilæge og øvrigt traumeteam ud fra foreliggende oplysninger Klargør traumestativ til monitorering og O2-tilskud Klargør intubationsudstyr Hvis melding indikerer behov, klargør væskevarmer Gør Bair-Hugger klar Får traume-anæstesijournal fra lægesekretær, hvis det er en ukendt- ellers tag traumeskemaet frem Traumeteamet får samlet rapport fra ambulancelæge og ambulancereddere Står ved patientens hovedende og varetager A + B = luftveje og respiratoriske problemer medmindre der er indikation for lægelig varetagelse af opgaven Overtager højre side - håndtering af C=cirkulatoriske problemer, hvis der er indikation for lægelig håndtering af A+B= luftveje og respiration Håndterer columna cervicalis- beskyttelse. Kan delegeres til andet teammedlem. Giv altid O2 : Til vågne patienter: Hudson-maske med O2-reservoirpose 10 l/min. Til komatøse patienter: Oxylog-ventilator, inkl. CO2-monitorering Påsætter monitoreringsudstyr: Ekg, blodtryksmanchet, saturationsmåler Vurder snarest i samråd med anæstesilæge, om der er behov for ekstra tilkald af anæstesipersonale (lokal 4489) Giver smertestillende, sederende + anden medicin efter anæstesilægens ordination. Traumemanual Regionshospitalet Horsens 2010, 1. udgave november Funktionskort

28 Assisterer ved anlæggelse af katetre og venflon, hvis muligt. Observerer og dokumenterer vitale værdier på traumejournal, også GCS. Videregiver løbende relevante observationer til anæstesilæge og traumeleder Vær bindeled mellem vågen patient og øvrige traumeteam og evt. pårørende Alle i traumeteamet hjælper hinanden Før patienten køres fra traumestuen holdes en kort time-out, hvor traumeleder og anæstesilæge kort resumerer patientens tilstand. Såfremt patienten er ABC- stabil, kan der køres i CT- skanner. Hvis ikke må pt. stabiliseres først. Ledsager patienten ved transport og diverse undersøgelsesprocedurer sammen med anæstesiologisk ledende vagthavende. Medbringer relevante papirer, væsker og optrukket medicin Klargør traumestativ til transport og forflytning af patient fra leje til seng Bliver hos patienten, indtil denne er afleveret, inkl. rapport på Intensiv Afdeling, stamafdeling eller på OP (hvis muligt, bedøver man selv patienten på OP) Følger med pt., hvis denne skal transporteres til andet sygehus. Traumemanual Regionshospitalet Horsens 2010, 1. udgave november Funktionskort

29 Anæstesisygeplejerske 2 Tager røntgenforklæde og handsker på Skriver initialer på teamseddel og tager identifikationsmærke på højre skulder Aftaler opgavefordelingen med kollegaen Stiller sig ved venstre side Hjælp med venflonanlæggelse og blodprøvetagning Sætter væsker op i samråd med lægen og før væskeskema Klargør væskevarmer Klargør evt. A-tryk Assisterer ved diverse kateteranlæggelser Aflæser og opsætter blod Fremskaffer ekstraudstyr Blander medicin, klargør til intern eller ekstern transport Oprydning på traumestuen Registrerer i DAD Traumemanual Regionshospitalet Horsens 2010, 1. udgave november Funktionskort

30 Skadestuesygeplejerske Skriver initialer på teamseddel og tager identifikationsmærke på højre skulder Rydder skadestue 1 og evt. skadestue 2 Sørger for et røntgenleje og Trauma Transfer Åbner Web 1000 og Kodak RIS på PC ved røntgenskærmen Finder traumebakke med sakse og diverse andet Finder i.v. bakke Finder kateterbakke Finder evt. vaskefade, forbindingstoffer og afdækning frem Finder evt. gipsbandager Hjælper evt. anæstesien med klargøring af varme infusionsvæsker Tager røntgenforklæde og handsker på Står primært ved patientens venstre hofte Varetager skadestuesygeplejerskens kommunikation med patienten Påsætter identifikationsarmbånd efter identifikationsprocedure Hjælper anæstesien med 2 store venflons og monitorering Hjælper med at holde patienten varm- pålægning af varmetæpper evt. Bear Hocker Har ansvar for nødvendig opklipning af tøj hvis muligt start på overkroppen af hensyn til undersøgelse og monitoreringsadgang Undersøger tøj for værdigenstande og identifikationspapirer. Ansvarlig for deponering. Evt. i samarbejde med bioanalytiker tage blod fra til forlig i forligsglasset efter at have identificeret patienten. Kan evt. gøres samtidig med anlæggelse af i.v. adgang Evt. hjælpe med at kalde OP til anlæggelse af pleuradræn og evt. assistere ved anlæggelse Traumemanual Regionshospitalet Horsens 2010, 1. udgave november Funktionskort

31 Monitorerer snarest patientens temperatur rektalt /evt. via KAD Vasker sår + assisterer ved behandling, komprimerende forbinding, stabiliserende bandager/puder/gips Ansvarlig for indgift af antibiotika TAT og VAT efter ordination Efter ordination: Anlægge blærekateter hos kvinder. Anlægge eller assistere ved anlæggelse af blærekateter hos mænd Varetager telefonkontakt med Laboratoriet og Billeddiagnostisk Afdeling. Udfylder rekvisitioner efter ordination Sørger for afhentning af blod og plasma evt. ved hjælp af portør/serviceassistent Hjælpe øvrige teammedlemmer ved behov Bestille portør/serviceassistent til intern transport, når koordinerende læge har givet besked Formidler besked om spiritusblodprøve til skadestuelægen efter ønske fra politi Bestiller ekstern transport, når koordinerende læge har givet besked Bliver på traumestuen, indtil patienten er kørt Melder patienten til stamafdelingen, når patienten er visiteret Drager omsorg for pårørende- herunder formidle kontakt til traumekoordinatoren Følger evt. pårørende til modtagende afdeling Dokumenterer i EPJ - traumetjeklisten Traumemanual Regionshospitalet Horsens 2010, 1. udgave november Funktionskort

32 Radiograf/røntgensygeplejerske Kalder radiograf/røntgensygeplejerske 2 Kører det mobile apparat til traumestuen og sætter den til en kontakt eller til netværksstik Skriver initialer på teamseddel og tager identifikationsmærke på højre skulder Klargør pladen under madrassen til røntgen af thorax Modtager henvisningen Sikrer sig at patientens cpr. nummer eller erstatnings- cpr. nummer er korrekt Booker undersøgelsen i RIS. Når vi har fundet patienten på RIS- listen på apparatet, er vi klar til at positionere apparatet Klargør til røntgen af thorax efter standarden for liggende thorax Står ved patientens højre arm Advarer teamet om, at røntgenbillede tages. Alle uden blyforklæde forlader rummet, mens røntgenbilledet tages Røntgen af thorax tages straks Sikrer, at billede er brugbart Thorax- optagelsen er klar, vis billedet til traumelederen Øvrige optagelser efter ordination Vurderer, om der er behov for ekstra tilkald af røntgenpersonale til traumestuen Billedet sendes i PACS Afslutter undersøgelsen i RIS Traumemanual Regionshospitalet Horsens 2010, 1. udgave november Funktionskort

33 Radiograf/røntgensygeplejerske 2 Går i Skadestuen for at afklare, om der er brug for hjælp Skriver initialer på teamseddel og tager identifikationsmærke på højre skulder Ved bestilling af CT- multitraume: Klargør CT- skanneren til multitraume undersøgelsen Klargør automatsprøjten med kontrast Booker CT- traume i RIS Finder patienten på arbejdslisten på skanneren Radiograf/røntgensygeplejerske 1 og 2 Skriver initialer på teamseddel og tager identifikationsmærke på højre skulder Afventer patientens ankomst Laver CT- skanningen efter protokollen Sender billederne i PACS Afslutter undersøgelsen i RIS Fortæller radiologen, at billederne er klar Kalder Serviceafdelingen til forflytning og returkørsel Traumemanual Regionshospitalet Horsens 2010, 1. udgave november Funktionskort

34 Portør/serviceassistent Skriver initialer på teamseddel og tager identifikationsmærke på højre skulder Ansvarlig for en seng med Tempurmadras og dropstativ Finder sakse til opklipning af tøj Henter varme tæpper fra varmeskab Lægger 2 tøjposer klar Tager røntgenforklæde og handsker på Traumeteamet får samlet rapport fra ambulancelæge og ambulancepersonale Står ved patientens venstre ben ved patientens ankomst Hjælper med forflytning/løfte opgaver Hjælper med opklipning af tøj (start hvis muligt på patientens overkrop) Ansvarlig for at fjerne metal i patientens tøj inden skanning Evt. aflevere blodprøver i Laboratoriet (aftales med skadestuesygeplejersken) Afleverer blod til blodgasanalyse til skadestuepersonale, svar tages med retur Evt. hente blod (aftales med anæstesipersonale) Evt. hente transportrespirator Går til hånde evt. ved gipsning og frakturreponering Transporterer patienten videre i forløbet Flytte patienten i seng i samarbejde med traumeteamledere og anæstesi Serviceassistenten kan evt. frigøres efter aftale med den ansvarshavende sygeplejerske og tilkaldes igen til Skadestuen efter behov. Dette kald vil da have højeste prioritet, og serviceassistenten skal straks begive sig til traumestuen. Traumemanual Regionshospitalet Horsens 2010, 1. udgave november Funktionskort

35 Bioanalytiker Tilkalder eventuelt bagvagt Skriver initialer på teamseddel og tager identifikationsmærke på højre skulder Står ved patientens venstre arm Traumeblodprøver: Forbereder følgende glas før patientens ankomst som angivet på rekvisitionssedlerne: Traumeprofil 1: Evt. type1 Hb, EVF, Trc, Lkc + Diff.mask APTT, PP, INR CK, ALAT, Basp, Ld, CRP, K, Na, Carb, Crea, Glc Myoglobin Ethanol Traumeprofil 2: Forlig-Udd Evt. andre prøver tages efter ordination Traumeteamet får samlet rapport fra ambulancelæge og ambulancereddere Kommer frem til lejet, når koordinatoren giver besked Patientidentitet kan indhentes hos skadestuesygeplejerske Tager blodprøver snarest spørg anæstesiologisk personale om hvor, hvordan og om blodet evt. kan fås fra A-kanyle/venflonanlæggelse Udfører ekg. Ekg kan vente, hvis der kun er én bioanalytiker Ansvarlig for, at blodprøver straks - bringes til Laboratoriet og analyseres Traumemanual Regionshospitalet Horsens 2010, 1. udgave november Funktionskort

36 Lægesekretær Modtager melding fra ansvarshavende sygeplejerske i Skadestuen Går til traumestuen Skriver initialer på teamseddel og tager identifikationsmærke på højre skulder Traumeteamet får samlet rapport fra ambulancelæge samt ambulancereddere Står ved skrivehylde Når patientens identitet kendes, registreres denne i Grønt System. (Er patienten uidentificeret, oprettes erstatnings CPR-nummer efter forskrifterne Bestiller traumeprofil 1 og 2 i LABKA II. Hvis der foreligger en type på patienten i Blodweb, fravælges denne i traumeprofil 1 under valgte analyser. Vær til stede på traumestuen ved behov Label med patientens data påsættes deltagerliste Label med patientens data påsættes i bog i forrummet og overstreges med gult Opskriver patienten i Cetrea Skriver journalen så snart den er dikteret. Husk diagnose DT068 samt zz0151 og 3000 som ydelseskoder på alle traumepatienter Traumemanual Regionshospitalet Horsens 2010, 1. udgave november Funktionskort

37 Tilsyn i traumemodtagelsen Efter den primære gennemgang og ABC- behandling, hvor man har dannet sig et skøn over mulige læsioner og foretaget de indledende stabiliserende procedurer, tages der af traumeteamlederen og anæstesiologisk ledende vagthavende stilling til tilkald af relevante kirurgiske specialer eller andet personale. Det bemærkes, at ortopædkirurgisk bagvagt efter samråd med skadestedet kan tilkalde organkirurgisk bagvagt. Tilsyn foregår så vidt muligt på speciallægeniveau. Såfremt bagvagten umiddelbart ikke er tilgængelig, sker tilsyn ved dennes stedfortræder. Ønske om akut tilsyn foregår ved direkte lægekontakt mellem enten den ortopædkirurgiske traumeteamleder eller ortopædkirurgisk mellemvagt og den pågældende vagthavende. Akut operation på operationsafdeling Når der er stillet operationsindikation, skal den ansvarlige kirurg orientere operationsgangens personale på lok. 4481, OP- vagtværelse 4448 og give tilbagemelding til traumeteamlederen om, hvor og hvornår et operationsleje er klar. Den anæstesiologiske traumevagt adviserer anæstesilægen på operationsgangen på lok Anæstesipersonale adviserer koordinerende anæstesisygeplejerske på lok (dagtid) mhp. klargøring af anæstesiudstyr. Akut operation af patienter køres direkte fra traumestuen til OP Traumemanual Regionshospitalet Horsens 2010, 1. udgave november

38 Billeddiagnostik Diagnostiske undersøgelser Røntgen af thorax hurtigst muligt på traumestuen Røntgen af bækken - ved indikation på traumestuen FAST-ultralyd (Focused Assessment of Sonography in Trauma) - foretages ved anæstesiolog CT-skanning Traumeskanning Traumeskanning af den svært tilskadekomne patient omfatter CT-skanning af kraniet, inkl. ansigtsskelettet, men eksklusiv mandiblen (medmindre der specifikt bedes om dette), columna cervicalis, thorax, abdomen, inkl. pelvis. Herudover rekonstruktion af columna thoracalis og lumbalis. En traumeskanning kan give oplysning om læsioner i: CNS Undersøgelsen af cranium og cerebrum foretages inden indgift af intravenøs kontrast og sædvanligvis som den første undersøgelse. Undersøgelsen giver oplysninger om intra- og ekstrakranielle forhold, og med rekonstruktionsteknik får man oplysning om de ossøse strukturer. Patienter med diffuse aksonale skader kan have normal cerebral- skanning, hvis denne udføres kort efter tilskadekomsten. Thorax Hæmo- og pneumothorax, lungekontusion, karlæsioner (dissektion og ruptur) samt aktiv arteriel blødning (ekstravasation af kontrast). På baggrund af undersøgelsen kan der foretages rekonstruktion af columna thoracalis. Abdomen Fri væske og luft samt organlæsioner af nyrer, lever, milt og tarme, og herudover kan der foretages rekonstruktion af columna lumbalis og pelvis. Milt- og leverskader skal klassificeres ifølge skema. Ved grad 3-4 læsioner eller ved ekstravasation af kontrast vil der ofte være indikation for A-grafi og embolisering ved aktiv blødning. Ved penetrerende traume eller andre problemstillinger med stor mistanke om læsion af gastrointestinalkanalen, kan der evt. gives jodholdig kontrast per os, hvis dette ikke forsinker undersøgelsen. Traumemanual Regionshospitalet Horsens 2010, 1. udgave november

39 Bilag 1 Actioncard ved livstruende blødning Erstatning af blodtab: Blodtab (ca. ved 70 kg) Erstattes med Mængde 0-20% (op til 1000 ml) Isotonisk NaCl ca. 3 x blodtabet 20-50% ( ml) Erythrocytsuspension Isotonisk NaCl 50-90% ( ml) Erythrocytsuspension Frisk Frosset Plasma (FFP) % ( ml) Erythrocytsuspension Frisk Frosset Plasma (FFP) >140% (over 7000 ml) Erythrocytsuspension Frisk Frosset Plasma (FFP) Trombocytpool 2 x Erytrocytsuspension 1000 ml 4 x Erytrocytsuspension 2 x FFP 3 x Erytrocytsuspension 3 x FFP 3 x Erytrocytsuspension 3 x FFP 1 x Trombocytpool Behandlingsmål ved ukontrolleret blødning: Hgb: 6,5 mmol/l Trombocytter: x 109 /l Fibrinogen: >4,5 µmol/l PP> 0,5 (INR<1,5) APTT : < 57 sek Pakker til behandling af ukontrolleret blødning: AKUT TRANSFUSIONSPAKKE (ATP) 3 x Erytrocytsuspension (ved ukendt blodtype udleveres 0 neg) 3 x Frisk Frosset Plasma (ved ukendt blodtype udleveres AB neg) 1 x Trombocytpool (ved ukendt blodtype udleveres 0 neg) Bestil DIC-prøver Pakken gentages ved behov NOVO-SEVEN PAKKE (evt. efter aftale med vagth. læge, KIA, Skejby) NOVO-SEVEN µg/kg pt. Vægt Fibrinogen: Haemocomplettan 1-2 gram eller Cryoprecipitat 2-3 port. Trombocytpool Overvej Cyklokapron 10 mg/kg, kan gentages hver 6. time. Bestil DIC-prøver Pakken kan gentages efter aftale Traumemanual Regionshospitalet Horsens 2010, 1. udgave november

40 Bilag 2 Vejledning for anvendelse af Spineboard og Log-roll teknik ved traumepatienter Udarbejdet af: LH/KMB/GT/CJC Godkendt af: Traumegruppen Indikation for anvendelse af Spineboard OBS! Afd: Alle Dato: Maj 2010 Dato for revision: Maj 2011 Patienter med relevant traume og som af ansvarlig læge i skadestuen/traumestuen IKKE klinisk kan frikendes for skader på columna, skal in-linefikseres på Spineboard med stiv halskrave, hovedstøtter/ Speedblocks og stropper. Patienter må ikke lejres over 2 timer på et spineboard Figur A. Patient fikseret på spineboard Afmontering af fikserings-remme og hovedstøtte: Fastspænding af fikseringsremme og hovedstøtte: Fjernelse af spineboard ved modtagelsen af patient Efter fjernelse af spineboard: Det er altid traumevagten, der bestemmer, hvornår afmonteringen af fikseringen må påbegyndes. Vågen patient informeres om at ligge stille. Sygeplejersken/lægen ved patientens hoved (ofte anæstesisygeplejersken) stabiliserer hovedet/nakken og slipper ikke før, det er fikseret igen. Derefter løsnes stropperne/tapen fra patientens hoved og hovedstøtter fjernes (Fig.A pkt. 5). Herefter fjernes stropper/tape i følgende rækkefølge (Fig A: Pkt (ben, fødder, bækken og truncus)). Alle traumepatienter skal være fikseret under transport. Stropperne fæstes i følgende rækkefølge (Fig A: Pkt ) (truncus, bækken, ben og fødder og hoved). Stropperne skal sidde stramt til kropsdelen. Hovedstøtter placeres igen, og de to hovedstropper placeres på panden og på hagen (Fig A. Pkt 5). Den manuelle hovedstabilisering kan først nu slippes. Spineboard fjernes ved modtagelse af patient som beskrevet under afmontering" (se ovenstående) Patienten Log-roll es (se Fig. B), og Spineboard fjernes. Patienten lejres efter fjernelse af Spineboard på nyt skadeleje Patienten skal lejres TL (fladt sengeleje), indtil columna er frikendt. Forflytninger foregår ved hjælp af log-roll teknik (Fig. B) Patienter må aldrig videregives til stamafdeling liggende på nyt skadeleje Traumemanual Regionshospitalet Horsens 2010, 1. udgave november

41 Log-roll teknik: Anvendes ved forflytninger, ved inspektion af patientens ryg og ved fjernelse af Spineboard. Log-roll udføres af 5 personer. 4 personer er ansvarlig for inline-stabilization En person fikserer patientens hoved/nakke, to personer drejer patienten (de krydser armene), en person fikserer benene og en person fjerner tøj/spine board og inspicerer patientens ryg/bagside (se Fig. B). 1 person er ansvarlig for at undersøge på patientens bagside eller anbringelse af forflytningsmiddel. Log-roll styres af den person, der fikserer hoved/nakke. (Der tælles og aftales løft på 3 og patienten lægges tilbage på 3 efter tælling). Figur B. Log-roll teknik: Afvigelser fra vejledning: Referencer: Afvigelser må kun ske efter ordination af traumeteamleder og/eller ansvarshavende ortopædkirurg/anæstesilæge. Afvigelsen og årsagen hertil skal dokumenteres i journalen. 1. ATLS Advanced Trauma Life Support for Doctors Student Course Manual American College of Surgeons. Committee on Trauma Sixth edition,1997 Guidelines for screening patients with suspected C-spine injury Chapter 7, side PHTLS Basic and Advanced Prehospital Trauma Life Support Prehospital Trauma Life Support Committee of the National Association of Emergency Medical Technicians in Cooperation with The Committee of The American College of Surgeons. Revised fifth edition. Mosby, 2003 Chapter 9, Spinal trauma, Assessment, s Traumemanual Regionshospitalet Horsens 2010, 1. udgave november

Multitraume. www.yngreortopaedkirurger.dk

Multitraume. www.yngreortopaedkirurger.dk Multitraume www.yngreortopaedkirurger.dk Multitraume kald Svært traumatiseret patient: En patient som efter fysisk traume har eller kan mistænkes at have livstruende læsion. En patient med betydende skade

Læs mere

Billeddiagnostisk strategi ved udredning af den svært tilskadekomne patient. Anette Koch Holst Overlæge Radiologisk afdeling OUH

Billeddiagnostisk strategi ved udredning af den svært tilskadekomne patient. Anette Koch Holst Overlæge Radiologisk afdeling OUH Billeddiagnostisk strategi ved udredning af den svært tilskadekomne patient Anette Koch Holst Overlæge Radiologisk afdeling OUH Formålet med en billeddiagnostisk strategi Sikre en hurtig og fuldstændig

Læs mere

Traumemanual for Traumecentret Aarhus Universitetshospital, NBG 2012

Traumemanual for Traumecentret Aarhus Universitetshospital, NBG 2012 Traumemanual for Traumecentret Aarhus Universitetshospital, NBG 2012 Traumemanual 2012, Traumecentret, Aarhus Universitetshospital, NBG 1 INDHOLDSFORTEGNELSE Emne side Traumecentrets kontaktpersoner og

Læs mere

Billeddiagnostisk strategi ved udredning af den svært tilskadekomne patient. Anette Koch Holst Overlæge Radiologisk afdeling OUH

Billeddiagnostisk strategi ved udredning af den svært tilskadekomne patient. Anette Koch Holst Overlæge Radiologisk afdeling OUH Billeddiagnostisk strategi ved udredning af den svært tilskadekomne patient Anette Koch Holst Overlæge Radiologisk afdeling OUH Formålet med en billeddiagnostisk strategi Sikre en hurtig og fuldstændig

Læs mere

HANDLEKORT Medicinsk Nødkald 1:

HANDLEKORT Medicinsk Nødkald 1: HANDLEKORT Medicinsk Nødkald 1: Anæstesisygeplejerske-1 Anæstesisygeplejerske-2 Bioanalytiker-1 Falck FAM-sygeplejerske -1 FAM-sygeplejerske-2 FAM-sygeplejerske-3 FAM-læge (Medicinsk læge-1) FAM-tovholder

Læs mere

At arbejde i traumeteam. Teamlederens rolle

At arbejde i traumeteam. Teamlederens rolle At arbejde i traumeteam Teamlederens rolle Traumeteam! " # $!%! " # $ "$ Traumeteam Effekten af traumemodtagelse beror på (blandt andet) Traume Team Aktivering med differentieret respons Traume Team med

Læs mere

Status for traumeomsorg

Status for traumeomsorg Status for traumeomsorg i, Danmark BEST nettverksmøte, Bergen 10-12 november 2014 Ole Mølgaard Ledende overlæge Fælles AKUT Afdeling Akutcenteret Fælles AKUT Afdeling National traumeorganisation Fire danske

Læs mere

Modtager trombolyse kald ca. 10 minutter før forventet ankomst.

Modtager trombolyse kald ca. 10 minutter før forventet ankomst. FAM Sygeplejerske Medbring fra teamet, hvis tid Sprøjteinfusionspumpe og infusionssæt til denne (apparaturrum) Trombolyse-kasse (medicinrum) Trombolyse-mappe (teamkontor) Går til akutstue 1 Orienter dig

Læs mere

Den Multitraumatiserede Patient. Mikael Boesen Radiologisk Klinik Rigshospitalet

Den Multitraumatiserede Patient. Mikael Boesen Radiologisk Klinik Rigshospitalet Den Multitraumatiserede Patient Mikael Boesen Radiologisk Klinik Rigshospitalet ATLS Advanced Trauma and Life Support Den Multitraumatiserede Patient Efter akut fysisk traume har : Umiddelbart livstruende

Læs mere

Funktionsbeskrivelser for vagthavende læger. Ortopædkirurgisk Afdeling E Aarhus Universitetshospital

Funktionsbeskrivelser for vagthavende læger. Ortopædkirurgisk Afdeling E Aarhus Universitetshospital Funktionsbeskrivelser for vagthavende læger Ortopædkirurgisk Afdeling E Aarhus Universitetshospital Afdelingsledelsen Ortopædkirurgisk Afdeling E Aarhus Universitetshospital Maj 2012 1 Funktionsbeskrivelse

Læs mere

TT, Odense, December 2013

TT, Odense, December 2013 TT, Odense, December 2013 Teamtræning Ved modtagelse af svært tilskadekomne patienter Traumekoordinator Randi Melhedegård Overlæge Overlæge Afdelingslæge TT, Odense, December 2013 Hvorfor er vi her i dag

Læs mere

Dokumentation i Sundhedsplatformen i forbindelse med traume- og akutkald. TRAUMEKALD

Dokumentation i Sundhedsplatformen i forbindelse med traume- og akutkald. TRAUMEKALD oktober 2016 Dokumentation i Sundhedsplatformen i forbindelse med traume- og akutkald. I forbindelse med implementering af Sundhedsplatformen på Rigshospitalet tages værktøjerne TraumeDok og Akutkald i

Læs mere

Manual for Kritisk Patient TEAM Skadestuen/modtagelsen Kolding Sygehus

Manual for Kritisk Patient TEAM Skadestuen/modtagelsen Kolding Sygehus Manual for Kritisk Patient TEAM Skadestuen/modtagelsen Kolding Sygehus Udarbejdet af en arbejdsgruppe bestående af: Jens Stubager Knudsen - Anæstesiafdelingen Mohamad El Faramawi Medicinsk afdeling Anne

Læs mere

Fakta box. Danmark. Norge. 4.8 mio.(2009) 385.000 km 2. 5,4 mio. 43.000 km 2. Århus 240.000. Bergen 252.000

Fakta box. Danmark. Norge. 4.8 mio.(2009) 385.000 km 2. 5,4 mio. 43.000 km 2. Århus 240.000. Bergen 252.000 Århus Traumecenter Århus Traumecenter er et af landets 4 traumecentre på level 1 niveau. Et level 1 Traumecenter er et højt specialiseret hospital med ressourcer til at varetage alle aspekter af traumebehandling

Læs mere

I traumedoc kan udarbejdes et notat fuldstændig som nu (AKA-vurderingsnotat), som vi indtil videre vil benytte til fortløbende journaldokumentation.

I traumedoc kan udarbejdes et notat fuldstændig som nu (AKA-vurderingsnotat), som vi indtil videre vil benytte til fortløbende journaldokumentation. Traume- og akutmodtagelsen: planer for arbejdsgange/sp dokumentation Til modtagelse af traumepatienten er udarbejdet et modul, traumedoc. I dette dokument er der mange systematiske data ex trafikuheld,

Læs mere

Udkast. Præhospitale visitationsretningslinjer

Udkast. Præhospitale visitationsretningslinjer Udkast Præhospitale visitationsretningslinjer De præhospitale visitationsretningslinjer er en oversigt over hvilket sygehus en patient med et bestemt symptom eller en bestemt sygdom skal transporteres

Læs mere

Traumecentret ved Odense Universitetshospital Årsrapport 2013

Traumecentret ved Odense Universitetshospital Årsrapport 2013 Traumecentret ved Odense Universitetshospital Årsrapport 2013 Historie Traumecentret ved Odense Universitetshospital blev etableret i 1996 på baggrund af et tværfagligt samarbejde mellem repræsentanter

Læs mere

Utilsigtede hændelser hos patienter med sepsis

Utilsigtede hændelser hos patienter med sepsis Utilsigtede hændelser hos patienter med sepsis I 2008 og første halvdel af 2009 er der vedrørende patienter med sepsis (blodforgiftning) rapporteret nogle alvorlige utilsigtede hændelser (faktuel SAC-score

Læs mere

Arbejdsgange i Cetrea Surgical Ortopædkirurgien

Arbejdsgange i Cetrea Surgical Ortopædkirurgien Arbejdsgange i Cetrea Surgical Ortopædkirurgien Nedenstående arbejdsgangsaftaler er udarbejdet som vejledning og instruks for anvendelse af Cetrea Surgical, som planlægnings- og informationsværktøj til

Læs mere

% & &' & #(!! )! * (+!,-. )/ &' +0 &#-)! 3 &-) )! 3 &&-)) ) 2 2)3 &4!!!! ) + &/-)! ) # 4-! + * 4#' +)+! +4 ' 6!! )7/ '' / ' / '# ) 6879 ' 9

% & &' & #(!! )! * (+!,-. )/ &' +0 &#-)! 3 &-) )! 3 &&-)) ) 2 2)3 &4!!!! ) + &/-)! ) # 4-! + * 4#' +)+! +4 ' 6!! )7/ '' / ' / '# ) 6879 ' 9 !" #$ % & &' & #(!! )! * (+!,-. )/ &' +0 &-) "0 &122 0 &#-)! 3 &-) )! 3 &&-)) ) 2 2)3 &*-)) ) &4!!!! ) + &/-)! ) # &#5 "# 4-! + * 4(+!)* 4#' +)+! +4 ' 6!! )7/ '' / ' / '# ) 6879 ' 9 '&:!0 '*$!0 '4$!!0

Læs mere

Der var engang. http://www.genealogy-samsoe.dk/ 2 www.regionmidtjylland.dk

Der var engang. http://www.genealogy-samsoe.dk/ 2 www.regionmidtjylland.dk Præhospital behandling Region Midt Ambulance, Akutlægebil, Lægehelikopter Erika Frischknecht Christensen, lægelig chef Præhospitalet www.regionmidtjylland.dk Der var engang http://www.genealogy-samsoe.dk/

Læs mere

Overordnede diagnostiske strategier for lidelser i bevægeapparatet

Overordnede diagnostiske strategier for lidelser i bevægeapparatet Overlæge Michel Bach Hellfritzsch Radiologisk afd., Nørrebrogade Aarhus Universitetshospital Overordnede diagnostiske strategier for lidelser i bevægeapparatet 1 2 Diagnostiske strategier for muskuloskeletal

Læs mere

Resumé Beskriver hvornår og hvordan der foretages patientidentifikation, herunder brug af patientarmbånd.

Resumé Beskriver hvornår og hvordan der foretages patientidentifikation, herunder brug af patientarmbånd. Faglig høring LEDELSESGODKENDELSE Dato: 08.02. 2013 Titel Patientidentifikation, regional retningslinje Tekstforfatter Peter Barner-Rasmussen Hans Henrik Bøttger Jeanette Finderup Solveig Gram Fagligt

Læs mere

1-1-2 opkald. 2 www.regionmidtjylland.dk

1-1-2 opkald. 2 www.regionmidtjylland.dk Præhospital behandling Region Midt Ambulance, Akutlægebil, Lægehelikopter Troels Martin Hansen Overlæge, Akutlægebilen Århus www.regionmidtjylland.dk 1-1-2 opkald 2 www.regionmidtjylland.dk Præhospital

Læs mere

Aarhus Traumecenter, Aarhus Universitetshospital Årsrapport 2011

Aarhus Traumecenter, Aarhus Universitetshospital Årsrapport 2011 1 Aarhus Traumecenter, Aarhus Universitetshospital Årsrapport 2011 Traumecentret, Fælles Akutafdeling Aarhus Universitetshospital Aarhus Traumecenter Årsrapport 2011 2 Forord: Denne årsrapport giver en

Læs mere

Fælles information lægevagten ny akutaftale 4. september 2012

Fælles information lægevagten ny akutaftale 4. september 2012 Fælles information lægevagten ny akutaftale 4. september 2012 Akutaftalens 2. del med enstrenget visitation og udvidet samarbejde i akutafdelinger implementeres nu. I denne information finder du generel

Læs mere

At arbejde i traumeteam

At arbejde i traumeteam At arbejde i traumeteam Kommunikation, samarbejde og ledelse Resource Management Få overblik Prioritere og fordele opgaverne Ledelse og team-koordinering God og sikker kommunikation Mobilisering av tilgængelige

Læs mere

TEMARAPPORT 2006: Forberedelse af patienter forud for operative eller andre invasive indgreb og større billeddiagnostiske undersøgelser

TEMARAPPORT 2006: Forberedelse af patienter forud for operative eller andre invasive indgreb og større billeddiagnostiske undersøgelser TEMARAPPORT 2006: Forberedelse af patienter forud for operative eller andre invasive indgreb og større billeddiagnostiske undersøgelser 2006 DPSD Dansk Patientsikkerhedsdatabase Temarapport 2006: Forberedelse

Læs mere

Beskrivelse af Klinisk uddannelsessted. Akutafdelingen Køge. Et djævelsk sjovt sted at lære

Beskrivelse af Klinisk uddannelsessted. Akutafdelingen Køge. Et djævelsk sjovt sted at lære Beskrivelse af Klinisk uddannelsessted Akutafdelingen Køge Et djævelsk sjovt sted at lære 1 Akutafdelingen Køge 2015-2016 Ansvarlig klinisk underviser og vejleder. Luise Mejsner Bjergsted (mail ved spørgsmål

Læs mere

Standardiserede Tidsstyrede Patientforløb (STP) i Region Syddanmark

Standardiserede Tidsstyrede Patientforløb (STP) i Region Syddanmark Standardiserede Tidsstyrede Patientforløb (STP) i Region Syddanmark Danske Regioner - konference om kvalitet i det akutte patientforløb den 24. maj 2011 Jens Peter Steensen, Jan Dahlin, Mette Nygaard,

Læs mere

Målepunkter vedr. stofmisbrugsbehandling for Sundhedsstyrelsens tilsyn med private behandlingssteder

Målepunkter vedr. stofmisbrugsbehandling for Sundhedsstyrelsens tilsyn med private behandlingssteder Målepunkter vedr. stofmisbrugsbehandling for Sundhedsstyrelsens tilsyn med private behandlingssteder Forberedelse forud for tilsynsbesøget Forud for besøg: Når der sendes et varslingsbrev til et stofmisbrugsbehandlingssted

Læs mere

Samarbejde med MAT gør det en forskel for patienten? Ort. konf. marts 2013 MAT 1

Samarbejde med MAT gør det en forskel for patienten? Ort. konf. marts 2013 MAT 1 Samarbejde med MAT gør det en forskel for patienten? Ort. konf. marts 2013 MAT 1 Emner og spørgsmål Hvilken effekt har det haft at måle EWS, TOKS? Hvordan samarbejdet fungerer mellem sengeafdelingen og

Læs mere

Tværsektorielt Callcenter. Et samarbejdsprojekt mellem Almen praksis, de tre kommuner i Midtklyngen og Akutafdelingen HE Midt.

Tværsektorielt Callcenter. Et samarbejdsprojekt mellem Almen praksis, de tre kommuner i Midtklyngen og Akutafdelingen HE Midt. Tværsektorielt Callcenter Et samarbejdsprojekt mellem Almen praksis, de tre kommuner i Midtklyngen og Akutafdelingen HE Midt. Tværsektorielt Callcenter 1 årigt projekt Formål: Udbrede kendskabet til de

Læs mere

Strategi ved ukontrolleret blødning hos traumepatienten og den kirurgiske patient

Strategi ved ukontrolleret blødning hos traumepatienten og den kirurgiske patient FYA-møde 25.sept 2008 ole mølgaardm og jørgen bendix Strategi ved ukontrolleret blødning hos traumepatienten og den kirurgiske patient 1 FÆLLES FORSTÅELSE FÆLLES SPROG FÆLLES PRIORITERING Airway Breathing

Læs mere

Overordnede diagnostiske strategier for lidelser i bevægeapparatet. Klinisk radiologi. Diagnostiske strategier: Muskuloskeletal radiologi

Overordnede diagnostiske strategier for lidelser i bevægeapparatet. Klinisk radiologi. Diagnostiske strategier: Muskuloskeletal radiologi Overlæge Michel Bach Hellfritzsch Radiologisk afd., Nørrebrogade Aarhus Universitetshospital Diagnostiske strategier: Muskuloskeletal radiologi Overordnede diagnostiske strategier for lidelser i bevægeapparatet

Læs mere

Traumemanual Svendborg sygehus 2013

Traumemanual Svendborg sygehus 2013 Traumemanual Svendborg sygehus 2013 FORORD Denne instruks er en samlet beskrivelse af faglige og organisatoriske forhold i forbindelse med modtagelse og behandling af svært tilskadekomne patienter på OUH

Læs mere

Sikkertflow gruppen Køge Sygehus Brainstorm v. Marts 2014, Sikkert Patientflow: Læringsseminar 1 - Den 12. -13. marts, 2014

Sikkertflow gruppen Køge Sygehus Brainstorm v. Marts 2014, Sikkert Patientflow: Læringsseminar 1 - Den 12. -13. marts, 2014 Sikkertflow gruppen Køge Sygehus Brainstorm v. Marts 2014, Sikkert Patientflow: Læringsseminar 1 - Den 12. -13. marts, 2014 Flow Sikkert Forberedelse teamet - Køge Sygehus styregruppen: projektgruppen:

Læs mere

Beskrivelse af fagområdet for akutmedicin. Juni 2008

Beskrivelse af fagområdet for akutmedicin. Juni 2008 Beskrivelse af fagområdet for akutmedicin Juni 2008 Disposition Formål Baggrund Funktionsområder Uddannelse Kompetencer Organisation/lokalisation Fremtid Formål Formålet med dette nye fagområde har været

Læs mere

Titel Postoperativ og postanæstetisk observation og behandling af patienter

Titel Postoperativ og postanæstetisk observation og behandling af patienter Udgiver: SP WORKFLOW ID: Dokumenttype Vejledning DDKM: Version: Forfattere SFR Anæstesiologi og Intensiv Terapi Region H Fagligt ansvarlig: SFR Region H og SFR Region Sj Godkendt: Revisionsdato: Søgeord:

Læs mere

Akut Kirurgi Databasen Bredere sygdomsområde & nye indikatorer. Introduktion Juni 2014

Akut Kirurgi Databasen Bredere sygdomsområde & nye indikatorer. Introduktion Juni 2014 Akut Kirurgi Databasen Bredere sygdomsområde & nye indikatorer Introduktion Juni 2014 Baggrund for ændringerne Akut Kirurgidatabasen (tidligere NIP-Kirurgi) er en af de ca. 60 kliniske kvalitetsdatabaser

Læs mere

Vejledning om transfusionsmedicinsk. monitorering af blødende patienter

Vejledning om transfusionsmedicinsk. monitorering af blødende patienter Vejledning om transfusionsmedicinsk behandling og monitorering af blødende patienter Behandlingsanbefaling Version 1.0-7. Juni 2013 Dansk Selskab for Klinisk Immunologi ønsker at give en opdateret vejledning

Læs mere

Astrid Petersen. 01 Ledelse, kvalitet og drift. 02 Anvendelse af retningsgivende dokumenter vedrørende diagnostik og behandling

Astrid Petersen. 01 Ledelse, kvalitet og drift. 02 Anvendelse af retningsgivende dokumenter vedrørende diagnostik og behandling Astrid Petersen Ekstern survey Start dato: 04-01-2017 Slut dato: 04-01-2017 Standardsæt for Praktiserende speciallæger Standardversion 1 Standardudgave 1 Surveyteamets sammenfattende konklusion Klinikken

Læs mere

Ambulancelægen. 30. November 2011 Lægedag Syd. Helt med superkræfter... eller bare en brik i puslespillet?

Ambulancelægen. 30. November 2011 Lægedag Syd. Helt med superkræfter... eller bare en brik i puslespillet? 30. November 2011 Lægedag Syd Ambulancelægen Helt med superkræfter... eller bare en brik i puslespillet? Leder af Anæstesiologisk afdeling, Sygehus Lillebælt, Kolding Første udkald den 4. januar 2009 Tilknyttet

Læs mere

Regionshospitalet Randers Kvalitetsafdelingen Kvalitetskonsulent: Stefanie Andersen April 2015. Skyggeforløb af patienter med ondt i maven

Regionshospitalet Randers Kvalitetsafdelingen Kvalitetskonsulent: Stefanie Andersen April 2015. Skyggeforløb af patienter med ondt i maven Skyggeforløb af patienter med ondt i maven 1 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 2 Indledning... 3 Hvad er skyggemetoden?... 3 Fremgangsmåde... 3 Resultater... 4 Den faktiske ventetid... 4 Oplevelsen

Læs mere

Beredskabsplan Ortopædkirurgisk afdeling November 2013

Beredskabsplan Ortopædkirurgisk afdeling November 2013 1 Beredskabsplan Ortopædkirurgisk afdeling November 2013 Indholdsfortegnelse 1. Indledning 1.1. Afdeling O ved aktivering af beredskab 1.1.1. Tilkaldsliste læger 1.1.2. Tilkaldsliste plejepersonale 1.1.3.

Læs mere

AALBORG TRAUMECENTER FORORD

AALBORG TRAUMECENTER FORORD FORORD Traumemanualen for Aalborg Traumecenter foreligger her i 5. reviderede udgave. Manualen er udarbejdet med baggrund i de opsamlede erfaringer i Traumecentret samt den medicinske og teknologiske udvikling

Læs mere

Martin Poulsen. 01 Ledelse, kvalitet og drift Vurdering af indikatorer og begrundelser

Martin Poulsen. 01 Ledelse, kvalitet og drift Vurdering af indikatorer og begrundelser Martin Poulsen Ekstern survey Start dato: 14-09-2016 Slut dato: 14-09-2016 Standardsæt for Praktiserende speciallæger Standardversion 1 Standardudgave 1 Surveyteamets sammenfattende konklusion: Praksis

Læs mere

Multitraume. Billeddiagnostisk udredning. Strategi for modtagelse af patienten

Multitraume. Billeddiagnostisk udredning. Strategi for modtagelse af patienten Multitraume Billeddiagnostisk udredning Strategi for modtagelse af patienten 1 Hvorfor skal vi som radiologer beskæftige os med begrebet multitraume, - vi lærer i forvejen om alle de enkelte organsystemer,

Læs mere

Nordsjællands Hospital Anæstesiologisk Afdeling Kan vi lære af dette hjertestop?

Nordsjællands Hospital Anæstesiologisk Afdeling Kan vi lære af dette hjertestop? Anæstesiologisk Afdeling Kan vi lære af dette hjertestop? Mette Østergaard Ovl. Intensiv Afsnit 0531/0633 1 TOKS BOS EWS 2 EWS algoritme i simpel version EWS Handling ved stigende EWS 0 Mål x 2 per døgn

Læs mere

Fald fra højde. Arbejdsulykker. Trafikulykker. Vold. Multitraume. Billeddiagnostisk udredning. Strategi for modtagelse af patienten

Fald fra højde. Arbejdsulykker. Trafikulykker. Vold. Multitraume. Billeddiagnostisk udredning. Strategi for modtagelse af patienten Multitraume 1 Hvorfor skal vi som radiologer beskæftige os med begrebet multitraume, - vi lærer i forvejen om alle de enkelte organsystemer, - er det ikke godt nok???? Billeddiagnostisk udredning Strategi

Læs mere

Koordineret akut indsats for seniorer i Sønderjylland

Koordineret akut indsats for seniorer i Sønderjylland Koordineret akut indsats for seniorer i Sønderjylland Nyt om ACCESS Projektet starter 4. november Underskrevet 2-aftale Godkendelser i hus Hvilke patienter skal inkluderes? De 4 trin for almen praksis

Læs mere

KLINISKE RETNINGSLINJER

KLINISKE RETNINGSLINJER KLINISKE RETNINGSLINJER for behandling af akutte blødninger hos palliative patienter juni 2008 Torben Ishøy, virksomhedsansvarlig lægelig chef VI Akutte blødninger opstår oftest hos alvorligt syge og døende

Læs mere

Patientinformation. Når du skal bedøves. Fuld bedøvelse - Lokal bedøvelse - Ophold i opvågningsafdelingen. Anæstesiologisk - Intensiv Afd.

Patientinformation. Når du skal bedøves. Fuld bedøvelse - Lokal bedøvelse - Ophold i opvågningsafdelingen. Anæstesiologisk - Intensiv Afd. Patientinformation Når du skal bedøves Fuld bedøvelse - Lokal bedøvelse - Ophold i opvågningsafdelingen Anæstesiologisk - Intensiv Afd. V Indledning Denne pjece er til dig der skal bedøves til en undersøgelse

Læs mere

BEREDSKABSPLAN. AK 8 Udarbejdet af: Finn Molke Borgbjerg Godkendt af: Anæstesiologisk afdeling R. Nr.: Målgruppe: Al personale ansat i afdeling R

BEREDSKABSPLAN. AK 8 Udarbejdet af: Finn Molke Borgbjerg Godkendt af: Anæstesiologisk afdeling R. Nr.: Målgruppe: Al personale ansat i afdeling R Anæstesiolisk afdeling R Nr.: BEREDSKABSPLAN AK 8 Udarbejdet af: Finn Molke Borgbjerg Godkendt af: Målgruppe: Al personale ansat i afdeling R Ansvar: Afdelingsledelsen Baggrund kvalitetsmål: Formål: Afgrænsning:

Læs mere

Susanne Holst Ravn. 01 Ledelse, kvalitet og drift Vurdering af indikatorer og begrundelser

Susanne Holst Ravn. 01 Ledelse, kvalitet og drift Vurdering af indikatorer og begrundelser Susanne Holst Ravn Ekstern survey Start dato: 24-10-2016 Slut dato: 24-10-2016 Standardsæt for Praktiserende speciallæger Standardversion 1 Standardudgave 1 Surveyteamets sammenfattende konklusion: Klinikken

Læs mere

Akuttilbud Aalborg - en del af Sygeplejen!

Akuttilbud Aalborg - en del af Sygeplejen! Akuttilbud Aalborg - en del af Sygeplejen! Hvad er Akuttilbud Aalborg? Akuttilbuddet består af: - 10 Akutpladser og 13 selvindskrivningspladser. - Udekørende funktion, hvor praktiserende læger eller hjemmesygeplejersker

Læs mere

Mette Fog Pedersen. 01 Ledelse, kvalitet og drift Vurdering af indikatorer og begrundelser

Mette Fog Pedersen. 01 Ledelse, kvalitet og drift Vurdering af indikatorer og begrundelser Mette Fog Pedersen Ekstern survey Start dato: 30-03-2016 Slut dato: 30-03-2016 Standardsæt for Praktiserende speciallæger Standardversion 1 Standardudgave 1 Surveyteamets sammenfattende konklusion: Klinikken

Læs mere

Eksempel på planlægning af et uddannelsesforløb i turnus, kirurgidelen.

Eksempel på planlægning af et uddannelsesforløb i turnus, kirurgidelen. Sundhedsstyrelsen 5. kontor, Knut Aspegren 2004-02-24 Eksempel på planlægning af et uddannelsesforløb i turnus, kirurgidelen. Forløbsplanen definerer rækkefølgen af evaluering af opnåede kompetencer. Dersom

Læs mere

Odense University Hospital THORAXTRAUMER. Overlæge Søren Bak Hjerte-, lunge- og karkirurgisk afd. T, Odense Universitetshospital

Odense University Hospital THORAXTRAUMER. Overlæge Søren Bak Hjerte-, lunge- og karkirurgisk afd. T, Odense Universitetshospital THORAXTRAUMER Overlæge Søren Bak Hjerte-, lunge- og karkirurgisk afd. T, Odense Universitetshospital Thoraxtraumer Skade på thoraxskelet og/eller -organer 25 % af alle traumedødsfald kan relateres til

Læs mere

Fælles akutmodtagelse FAM. v/ Lene Wichmann, Oversygeplejerske OUH Oktober 2011

Fælles akutmodtagelse FAM. v/ Lene Wichmann, Oversygeplejerske OUH Oktober 2011 Fælles akutmodtagelse FAM v/ Lene Wichmann, Oversygeplejerske OUH Oktober 2011 Sundhedsstyrelsens rapport fra 2007 Et styrket sundhedsberedskab Centralisering af sygehusene Fælles akutmodtagelser Nye supersygehuse

Læs mere

Besvarelsen af dette skema indgår som en del af planlægningsgrundlaget ifm. revision af HOPP 2020 og betragtes ikke som et internt dokument.

Besvarelsen af dette skema indgår som en del af planlægningsgrundlaget ifm. revision af HOPP 2020 og betragtes ikke som et internt dokument. Anæstesiologi Spørgeskema til specialespecifikke sundhedsfaglige råd samt hospitalsdirektioner Indgår som en del af plangrundlaget ifm. revision af HOPP 2020, efterår 2014 Besvarelsen af dette skema indgår

Læs mere

Praktikstedsbeskrivelse Akutafdelingen Sjællands universitetshospital Køge

Praktikstedsbeskrivelse Akutafdelingen Sjællands universitetshospital Køge Praktikstedsbeskrivelse Akutafdelingen Sjællands universitetshospital Køge 1 Akutafdelingen Køge 2014-2016 Ansvarlig klinisk underviser og vejleder. Luise Mejsner Bjergsted (mail ved spørgsmål: lmbj@regionsjaelland.dk

Læs mere

Baggrundsmateriale vedr. FAM

Baggrundsmateriale vedr. FAM Maj 2011 Baggrundsmateriale vedr. FAM Klinisk lektor/adjunkt på FAM, Svendborg Sygehus og University College Lillebælt, Sygeplejerskeuddannelsen i Svendborg 2 1. Den nye Fælles Akutmodtagelse FAM Svendborg

Læs mere

Traumemodtagelse af børn Børneanæstesikursus i Tromsø 2014 Søren Stagelund Anestesiafdelingen UNN

Traumemodtagelse af børn Børneanæstesikursus i Tromsø 2014 Søren Stagelund Anestesiafdelingen UNN Børneanæstesikursus i Tromsø 2014 Søren Stagelund Anestesiafdelingen UNN Indhold Statistik Skadesmekanisme Struktureret tilgang til traumemodtagelse Fysiologiske og anatomiske forskelle fra voksne Radiologi

Læs mere

håndbog i Sikker mundtlig kommunikation

håndbog i Sikker mundtlig kommunikation håndbog i Sikker mundtlig kommunikation Kommunikation Teamsamarbejde Sikker Mundtlig Kommunikation Indholdsfortegnelse Introduktion 3 Kommunikation Inden du ringer... 4 Kommunikation om patientbehandling

Læs mere

Samih Charabi. 01 Ledelse, kvalitet og drift Vurdering af indikatorer og begrundelser

Samih Charabi. 01 Ledelse, kvalitet og drift Vurdering af indikatorer og begrundelser Samih Charabi Ekstern survey Start dato: 23-11-2015 Slut dato: 23-11-2015 Standardsæt for Praktiserende speciallæger Standardversion 1 Standardudgave 1 Surveyteamets sammenfattende konklusion: Klinikken

Læs mere

TRANSFUSIONSSTRATEGI. Anita Lauritsen Anæstesiologisk Afd. Århus Sygehus NBG

TRANSFUSIONSSTRATEGI. Anita Lauritsen Anæstesiologisk Afd. Århus Sygehus NBG TRANSFUSIONSSTRATEGI Anita Lauritsen Anæstesiologisk Afd. Århus Sygehus NBG Blødning Terapeutiske Mål: Stoppe blødning (kompression/kirurgi/skopi skopi/embolisering) Opretholdelse af vævsgennemblødning

Læs mere

PRAKTISK TJEKLISTE INTRODUKTIONSUDDANNELSEN, KLINISK ONKOLOGI

PRAKTISK TJEKLISTE INTRODUKTIONSUDDANNELSEN, KLINISK ONKOLOGI PRAKTISK TJEKLISTE INTRODUKTIONSUDDANNELSEN, KLINISK ONKOLOGI Kompetencemål STUEGANG 1. Danne sig overblik over stuegangen og prioritere opgaverne i samarbejde med stuegangsteamet (forstuegang) 3. Lave

Læs mere

Kompetencekort. Uddannelsessøgendes navn. Oversigt kompetencekort. Introduktionsuddannelsen :

Kompetencekort. Uddannelsessøgendes navn. Oversigt kompetencekort. Introduktionsuddannelsen : Kompetencekort Oversigt kompetencekort Introduktionsuddannelsen :. Hoftenær fraktur 2. Colles fraktur. Traumepatienten 4. Artroskopi. Distorsio genus 6. 60 graders evaluering 7. Rapport over patientforløb

Læs mere

Herning, Med. afd. B. Herning Kir. afd * 71* * * 74* 78* *

Herning, Med. afd. B. Herning Kir. afd * 71* * * 74* 78* * Regionshuset Kvalitet og Sundhedsdata Skottenborg 26 Postboks 21 DK-8800 Tlf. +45 7841 0000 www.regionmidtjylland.dk Bilag til dagsordenspunkt vedr. kvaliteten i behandlingen af patienter med mavesår (akut

Læs mere

Introduktion for nyansatte læger og sygeplejersker på Sygehus Thy-Mors

Introduktion for nyansatte læger og sygeplejersker på Sygehus Thy-Mors Introduktion for nyansatte læger og sygeplejersker på Sygehus Thy-Mors Plantegning - akutbygningen Akutmodtagelse Én indgang til Sygehus Thy- Mors for akutte patienter 24/ 7/ 365 Specialisten mest mulig

Læs mere

12. semester Efterår 2009 BLOK 19 Den akutte patient, uge 20

12. semester Efterår 2009 BLOK 19 Den akutte patient, uge 20 12. semester Efterår 2009 BLOK 19 Den akutte patient, uge 20 Fredag d. 13. maj Kl. 8.00 15.00 Emil Aarestrup Forelæsninger Pauser og frokost indlagt Mandag d. 16. maj Kl. 8.00 11.10 15. st. aud Forelæsninger

Læs mere

Kvalitetsudfordringerne på akutområdet.

Kvalitetsudfordringerne på akutområdet. Kvalitetsudfordringerne på akutområdet. Hvad skal der til for at sikre kvaliteten døgnet rundt for den akut syge patient? Er speciallæger i tilstedeværelsesvagt lig med kvalitet? Hvad hjælper det at vi

Læs mere

Rapport Internt survey Hospitalsenheden Vest Januar 2014

Rapport Internt survey Hospitalsenheden Vest Januar 2014 Hospitalsenheden Vest Holstebro Staben Kvalitet og Udvikling Lægårdvej 12 DK-7500 Holstebro Tel. +45 7843 8700 kvalitetogudvikling@vest.rm.dk www.vest.rm.dk Rapport Internt survey Hospitalsenheden Vest

Læs mere

Fælles Akutmodtagelse

Fælles Akutmodtagelse Fælles Akutmodtagelse Fælles Akut Modtagelse (FAM) akutteam triage 1 triage 2 Akut læge Modtageområde triage-sygeplejerske triage 3 triage 4 vagtlæge triage 5 Radiologi venteområde Senge- og Speciallæger

Læs mere

Team træning i Danmark

Team træning i Danmark Team træning i Danmark Betydning for traume- og akutbehandlingen BEST netværksmøde, Bergen 12. november 2012 Ole Mølgaard Ledende overlæge Fælles AKUT Afdeling Traumecenterleder Akutcenteret Fælles AKUT

Læs mere

KRISE I AKUTMODTAGELSEN- HAR VI DE RETTE LÆGER? Søren W Rasmussen Ledende overlæge. Akutafdelingen. Holbæk Sygehus

KRISE I AKUTMODTAGELSEN- HAR VI DE RETTE LÆGER? Søren W Rasmussen Ledende overlæge. Akutafdelingen. Holbæk Sygehus KRISE I AKUTMODTAGELSEN- HAR VI DE RETTE LÆGER? Søren W Rasmussen Ledende overlæge Akutafdelingen Holbæk Sygehus 1 CV: Søren W Rasmussen Cand. Med; KU 1984. Speciallæge i Ortopædkirurgi 1997. 2002-2007.

Læs mere

Udredningsstrategier. A-kursus i muskuloskeletal radiologi Arne Lücke Røntgen og Skanning NBG Århus

Udredningsstrategier. A-kursus i muskuloskeletal radiologi Arne Lücke Røntgen og Skanning NBG Århus A-kursus i muskuloskeletal radiologi 2016 Arne Lücke Røntgen og Skanning NBG Århus 1 Overordnede diagnostiske strategier for lidelser i bevægelsesapparatet. Modalitet Visitation Økonomi Strålehygiejne

Læs mere

Patientoverlevering fra opvågning til stamafdeling. Anæstesiologisk afdeling

Patientoverlevering fra opvågning til stamafdeling. Anæstesiologisk afdeling Patientoverlevering fra opvågning til stamafdeling Anæstesiologisk afdeling Titel/beskrivelse (Sidehoved/fod) Christa Isaksen og Lene Dahlager Program Præsentation Præsentation af opgavens problemfelt,

Læs mere

Sygeplejefaglige kompetencer Akutafdelingen, Hospitalsenheden Vest (HEV)

Sygeplejefaglige kompetencer Akutafdelingen, Hospitalsenheden Vest (HEV) Sygeplejefaglige kompetencer Akutafdelingen, (HEV) Denne skrivelse omfatter et bud på de kompetencer der skal være til stede fremover hos sygeplejersker i Akutafdelinger i Regionen. Det overordnede mål

Læs mere

Morsø kommune Subakut/Akut indsats (voksne)

Morsø kommune Subakut/Akut indsats (voksne) Morsø kommune Subakut/Akut indsats (voksne) Informationspjecen vedrører: Akutte og subakutte ydelser fra Morsø Kommunes hjemmepleje, som tilbud til praksislæger og vagtlæger i samarbejde om forebyggelse

Læs mere

Basal oplæring. Sygeplejerske. Neurorehabiliteringen Sydvestjysk Sygehus Grindsted

Basal oplæring. Sygeplejerske. Neurorehabiliteringen Sydvestjysk Sygehus Grindsted Basal oplæring Sygeplejerske Neurorehabiliteringen Sydvestjysk Sygehus Grindsted Din oplæring Du er færdig med introduktionen, og nu begynder den basale oplæring, som skal sikre, at du er i stand til selvstændigt

Læs mere

BØRNE-TOKS handlingsalgoritme

BØRNE-TOKS handlingsalgoritme BØRNE-TOKS handlingsalgoritme TOKSscore Minimumsobservations interval Handlingsalgoritme Plejeansvar 0 Hver 12. Fortsæt scoring hver 12.. Scoringshyppigheden kan øges efter lægeordination. Øget hyppighed

Læs mere

Reduktion af mandlerne hos børn

Reduktion af mandlerne hos børn Til patienter og pårørende Reduktion af mandlerne hos børn Tonsillotomi Vælg farve Kvalitet Døgnet Rundt Øre-næse-halsklinikken, Sønderborg Kontaktpersonsordning i ØNHklinikken I vil blive tildelt en kontaktperson

Læs mere

Traumemanual. RR Rigshospitalets TraumeCenter 2014. raumeman

Traumemanual. RR Rigshospitalets TraumeCenter 2014. raumeman Traumemanual RR Rigshospitalets TraumeCenter 2014 raumeman Traumemanualen er en samlet vejledende beskrivelse af faglige og organisatoriske forhold i forbindelse med modtagelse og behandling af svært tilskadekomne

Læs mere

Akut Kirurgi Databasen Beregningsregler

Akut Kirurgi Databasen Beregningsregler 1 AKUT KIRURGIDATABASEN Forklaring til tabel: Antal patientforløb (nævner): Alle patienter, der opfylder inklusionskriterierne for indikatoren. Tæller: Patienter, som opfylder indikatoren. Uoplyst: Patienter

Læs mere

Sidst revideret d. 13-06-2012

Sidst revideret d. 13-06-2012 Renal denervering 2 Sidst revideret d. 13-06-2012 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 4 2. Renal denervering... 4 3. Generel information... 4 3.1 Forberedelse hjemmefra... 4 3.2 Medicin... 4 3.3 Rasering...

Læs mere

AFSNITSPROFIL FOR OPERATIONSAFSNITTET REGIONSHOSPITALET HORSENS

AFSNITSPROFIL FOR OPERATIONSAFSNITTET REGIONSHOSPITALET HORSENS AFSNITSPROFIL FOR OPERATIONSAFSNITTET REGIONSHOSPITALET HORSENS NORMERING Personalet består af: bruttonormering: 42,6 Normering 34,62 sygeplejersker 7,98 sygehjælpere, SSA er og teknikere Fordeling 1 afdelingssygeplejerske,

Læs mere

Retningslinjer for udskrivelse

Retningslinjer for udskrivelse Anæstesiologisk afdeling R Nr: OPV 2 OBSERVATIONS-, UDSKRIVNINGSKRITERIER OG STANDARDER, herunder særlige patientkategorier og tilsyn fra andre specialer Udarbejdet af: Bente Dyrlund Godkendt af: Afdelingsledelsen

Læs mere

Region Syddanmark Sundhedsudvalget

Region Syddanmark Sundhedsudvalget Fælles Akutmodtagelse Region Syddanmark Sundhedsudvalget Tirsdag d. 24. april 2012 Odense Universitetshospital FAM Den kinesiske æske..! Sundhedsstyrelsen Region Syddanmark OUH Overordnede formål Sundhedsstyrelsens

Læs mere

Vejledning til dokumentation i Midt-EPJ for Læger i akutafdelingen

Vejledning til dokumentation i Midt-EPJ for Læger i akutafdelingen Vejledning til dokumentation i Midt-EPJ for Læger i akutafdelingen Du må som læge fortsat diktere alt til MIRSK. Der kan dog være områder, hvor det vil give mening selv at dokumentere. Særligt hvor der

Læs mere

Generelt. Status på MidtEPJ gradueres på følgende måde

Generelt. Status på MidtEPJ gradueres på følgende måde MidtEPJ Nødprocedurer Hospitalsenheden Vest Herning Klinisk IT Kontoret Overgade 24 DK-7400 Herning Tel. +45 7843 8730 He.Epj-Kontoret@rm.dk www.vest.rm.dk Generelt Dette dokument er en specialplan til

Læs mere

Geriatrisk Team er et sundhedsfagligt team med læger, sygeplejersker og terapeuter tilknyttet. Målgruppen er ældre mennesker med flere sygdomme.

Geriatrisk Team er et sundhedsfagligt team med læger, sygeplejersker og terapeuter tilknyttet. Målgruppen er ældre mennesker med flere sygdomme. 4. Hospitalsenheden Horsens-Brædstrup 4.1. Geriatrisk Team 4.2. Palliativt Team 4.3. Iltsygeplejerske 4.4. KOL Case manager 4.5. Gerontopsykiatrisk Team 18. januar 2013 GERIATISK TEAM Teamets funktion/

Læs mere

Multitraume. Billeddiagnostisk udredning. Strategi for modtagelse af patienten

Multitraume. Billeddiagnostisk udredning. Strategi for modtagelse af patienten Multitraume Billeddiagnostisk udredning Strategi for modtagelse af patienten 1 Hvorfor skal vi som radiologer beskæftige os med begrebet multitraume, - vi lærer i forvejen om alle de enkelte organsystemer,

Læs mere

Øre-Næse-Halsklinikken Maribo. 01 Ledelse, kvalitet og drift Vurdering af indikatorer og begrundelser

Øre-Næse-Halsklinikken Maribo. 01 Ledelse, kvalitet og drift Vurdering af indikatorer og begrundelser Øre-Næse-Halsklinikken Maribo Ekstern survey Start dato: 15-03-2016 Slut dato: 15-03-2016 Standardsæt for Praktiserende speciallæger Standardversion 1 Standardudgave 1 Surveyteamets sammenfattende konklusion:

Læs mere

Operation for svulst i rygmarven

Operation for svulst i rygmarven Vigtig information til dig og din pårørende før indlæggelse og operation på Neurokirurgisk Afdeling Din sygdom. Undersøgelse og behandling Du har fået foretaget en MR skanning af rygsøjlen, der viser hvor

Læs mere

Omsæt strategi til handling! Retningslinje for basisobservation i klinisk praksis. Risk Manager Martin E. Bommersholdt, Sygehus Nord

Omsæt strategi til handling! Retningslinje for basisobservation i klinisk praksis. Risk Manager Martin E. Bommersholdt, Sygehus Nord Omsæt strategi til handling! Retningslinje for basisobservation i klinisk praksis Martin E. Bommersholdt, Sygehus Nord Forandring og udvikling - succes eller fiasko? Oplevet nødvendighed Vision Handlingsplan

Læs mere

HVORNÅR ER KOMMUNIKATION RELEVANT? KIROPRAKTOR

HVORNÅR ER KOMMUNIKATION RELEVANT? KIROPRAKTOR HVORNÅR ER KOMMUNIKATION RELEVANT? LÆGE KIROPRAKTOR HVORNÅR? Kommunikation mellem kiropraktoren og den praktiserende læge er vigtig, når patienten har et parallelt forløb, som gør en tværgående indsats

Læs mere