styrket innovation i virksomhederne RegeRingen August 2010

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "styrket innovation i virksomhederne RegeRingen August 2010"

Transkript

1 styrket innovation i virksomhederne RegeRingen August 2010

2 styrket innovation i virksomhederne RegeRingen August 2010

3 Forord Erhvervslivets evne til at innovere er vigtig for fortsat vækst og velstand i Danmark. Danmark har brug for et konkurrencedygtigt erhvervsliv. Danske virksomheder skal gøre sig gældende i den globale konkurrence og udvikle produkter og serviceydelser, som er attraktive og kan sælges til en høj pris. Det kræver vedvarende fokus på at omsætte viden og ideer til nye produkter og løsninger med kommerciel værdi. Et mere innovativt erhvervsliv vil styrke væksten i produktiviteten og dermed bidrage til den fremtidige vækst og velstand i Danmark. Danske virksomheder skal derfor have gode rammer for deres innovationsaktiviteter. De offentlige innovationstilbud skal være attraktive, relevante og nemme at anvende. Ny viden og teknologi skal formidles til virksomhederne. Koblingen mellem viden, erhvervsudvikling, vækst og eksportudvikling i erhvervslivet styrkes. Men meget tyder på, at vi ikke får tilstrækkeligt udbytte af de offentlige investeringer i innovation. Samtidig betyder globaliseringen i stigende omfang, at virksomhederne konkurrerer globalt om den samme viden, de samme kompetencer og de samme forbrugere. Det skyldes blandt andet, at nye kommunikations- og informationsteknologier gør det muligt og omkostningseffektivt at nå og samarbejde med forbrugere, virksomheder og videninstitutioner i hele verden. Vi skal derfor tænke mere internationalt i vores videnog innovationsunderstøttende indsats. Vi skal skabe adgang til globalt førende viden og teknologi. Den offentlige forskning skal udnyttes bedre. Og vi skal satse på uddannelse, entreprenørskab, iværksætteri, design og viden om nye innovationsformer, så vi skaber grundlaget for fremtidige erhvervssucceser og vellønnede arbejdspladser. Vi skal blive bedre til at medtænke muligheden for at fremme innovation og konkurrencekraft i erhvervslivet i fornyelsen af velfærdssamfundet og løsningen af større samfundsudfordringer inden for fx klima, miljø og velfærdsområdet. Til gavn for udvikling og kvalitet i den offentlige sektor og vækst i danske virksomheder. Udfordringerne er mange, og opgaven vigtig. Gennem de seneste år er der i regeringen blevet arbejdet politisk og administrativt med opgaven på mange fronter. Mange ministerier er involverede i at forbedre danske virksomheders betingelser for innovation og fornyelse. I dette oplæg præsenteres de foreløbige resultater. Indsatsen slutter imidlertid ikke her. Vi skal - med det udgangspunkt der præsenteres her - hele tiden tilpasse og justere vore aktiver til de nye udfordringer, danske virksomheder møder i den globale virkelighed. Derfor lægger regeringen op til debat om, hvordan vi yderligere kan styrke grundlaget for innovation i virksomhederne. Regeringen vil derfor invitere en bred kreds af virksomheder og andre interessenter til dialog i efteråret 2010 for at drøfte, hvordan innovationen i virksomhederne kan styrkes. Regeringen vil yderligere bede Vækstforum fortsætte drøftelsen af den virksomhedsrettede innovation. Regeringen Styrket innovation i virksomhederne 3

4 Indledning og sammenfatning Det er regeringens mål, at Danmark skal være et af de lande i verden, hvor virksomhederne er mest innovative i For at nå dette mål afsatte regeringen, sammen med partierne bag globaliseringsaftalen fra 2006, en globaliseringspulje på i alt 39 mia. kr. frem til 2012 til investeringer i fremtiden, herunder øgede investeringer i uddannelse, forskning, innovation, iværksætteri og voksen- og efteruddannelse. Det er endnu for tidligt at aflæse de fulde effekter af disse investeringer i virksomhedernes innovationsaktiviteter. Det tager tid, før investeringer i ny viden omsættes til succesfuld innovation i virksomhederne. Men vi ved, at Danmark står over for en betydelig vækstudfordring. Udviklingen i resten af verden stiller krav om, at vi i Danmark formår at øge vores produktivitet med en væsentlig større hastighed i det kommende årti, end vi formåede i det forgangne. Virksomhederne skal være mere innovative, og vi skal fastholde et stærkt fokus på forskning og blive bedre til at omsætte forskningsresultater til indtjening. Evalueringer og erhvervslivet peger på, at der er behov for at øge overskueligheden i de innovationstilbud, der udbydes til virksomhederne, og gøre en række ordninger mere virksomhedsrettede. Endvidere påpeger erhvervslivet, at fordi globaliseringen har ændret den måde, der investeres, produceres og oparbejdes viden, står virksomhederne med behov for innovationstilbud, der bidrager til at hjemtage førende international viden og teknologi. Der er ligeledes peget på behovet for i højere grad at medtænke det erhvervsmæssige potentiale og mulighederne for at fremme innovation i erhvervslivet, når det offentlige investerer i løsninger inden for velfærd og det grønne område. Ikke mindst Danmarks mange små og mellemstore virksomheder står med særlige udfordringer, der bør løftes de kommende år, for at klare sig i konkurrencen og sikre højtlønnede arbejdspladser. For at styrke virksomhedernes innovationsmuligheder og sikre en debat om, hvordan dette bedst kan gøres, fremlægger regeringen derfor dette oplæg. I oplægget indgår 37 initiativer, der styrker rammerne for virksomhedernes innovationsaktiviteter inden for otte indsatsområder, jf. figur 13. Oplægget indeholder både nye initiativer samt eksisterende tiltag, der videreudvikles. Der er tale om en vifte af initiativer, der tilstræber bredt at imødekomme erhvervslivets behov på tværs af størrelse og brancher. Samtidig præsenteres en samlet analyse af virksomhedernes innovationsudfordringer og Danmarks styrker og svagheder på innovationsområdet. Endvidere vil regeringen i efteråret 2010 invitere til dialogmøder for at drøfte, hvordan innovationen i virksomhederne kan styrkes, herunder om de offentlige midler anvendes optimalt. Dialogmøderne skal give mulighed for, at en bred gruppe af virksomheder, repræsentanter fra forskellige innovationsordninger og centrale repræsentanter fra erhvervsorganisationerne bliver hørt og kommer med indspil til, hvad der yderligere skal til for at løse det danske innovationsproblem. Derudover vil regeringen også bede Vækstforum fortsætte drøftelsen af den virksomhedsrettede innovation. Fire ledetråde har været gennemgående i udarbejdelsen af oplægget: 1. Det skal være nemt og attraktivt for virksomhederne at finde og anvende offentlige innovationsordninger. 2. Rammerne for små og mellemstore virksomheders innovationsaktiviteter skal styrkes. 3. Virksomhedernes adgang til førende international viden og teknologi skal forbedres. 4. Innovations- og vækstpotentialet på det grønne område og inden for velfærdsløsninger styrkes. På initiativsiden samles en række innovationsordninger. Yderligere etableres en nemmere adgang til alle relevante offentlige innovationstilbud via en brugervenlig webportal. Som supplement hertil etableres en nemmere adgang til vejledning om den viden samt de ydelser, program- 4 Styrket innovation i virksomhederne

5 Styrket innovation i virksomhederne 5

6 mer og netværk, der udbydes via de offentlige innovationstilbud. Der etableres derfor et call-center, hvor virksomhederne kan få hjælp med at finde de innovationstilbud, der matcher deres individuelle behov. Samtidig tilpasses en række aktiviteter og ordninger, så de i endnu højere grad matcher små og mellemstore virksomheders behov. Det gælder fx adgangen til lån og risikovillig kapital, bedre rammer for international videnhjemtagning og samarbejde med udenlandske aktører, styrket samarbejde med de Godkendte Teknologiske Serviceinstitutter og styrket adgang til kompetencer, talent og kreativitet. Som led i arbejdet med at målrette flere innovationstilbud til små og mellemstore virksomheders behov vil regeringen tilbyde et udvidet innovationstjek. Innovationstjekket er et tilbud til den enkelte virksomhed om at få gennemgået, hvor netop dén virksomhed kan sætte ind for at styrke innovationen og udvikle nye produkter og løsninger med høj værdi. Oplægget afspejler det forhold, at langt størstedelen af al ny viden skabes uden for Danmarks grænser. En række innovationsaktiviteter justeres derfor, så de i højere grad kan tilbyde ordninger med internationalt udsyn. Regeringen har bedt blandt andet Det Strategiske Forskningsråd og Rådet for Teknologi og Innovation om at lave en strategi i 2010, der sikrer større international videnhjemtagning. Samtidig skal offentlige innovationsnetværk øge samarbejdet med udenlandske forskere, videninstitutioner og virksomheder. Det Faktaboks: Det Strategiske Forskningsråd arbejder for, at den strategiske forskning i Danmark indrettes, så den bedst muligt adresserer de udfordringer, det danske samfund står overfor. Det Frie Forskningsråd finansierer forskningsaktiviteter, som er baseret på forskernes egne initiativer og giver forskningsfaglig rådgivning. Rådet for Teknologi og Innovation (RTI) skal styrke den fremtidige vækst og innovation i erhvervslivet gennem teknologi- og innovationspolitiske initiativer. De Godkendte Teknologiske Serviceinstitutter (GTS er) er almennyttige institutioner, der drives som private virksomheder med det formål at opbygge og formidle teknologiske kompetencer til dansk erhvervsliv. Fornyelsesfonden skal understøtte grøn omstilling og erhvervsmæssig fornyelse, særligt i små og mellemstore virksomheder. Højteknologifonden støtter udvikling af teknologier, der skaber vækst, muligheder og beskæftigelse i Danmark. Målet er at skabe ny forskningsbaseret viden og bedre markedspositioner for landets virksomheder. Vækstfonden er en statslig investeringsfond, der medvirker til at skabe flere nye vækstvirksomheder ved at stille kapital og kompetencer til rådighed. Grønt Udviklings- og Demonstrationsprogram (GUDP) skal skabe mere sammenhæng mellem forskning, udvikling og demonstration af viden på fødevare-, jordbrugs-, fiskeri- og akvakulturområdet. Energiteknologisk Udviklings- og Demonstrationsprogram (EUDP) skal styrke indsatsen inden for udvikling og demonstration af energiteknologi. De seks regionale vækstfora er omdrejningspunktet for den regionale vækstindsats. Her samles repræsentanter for erhvervslivet, viden- og uddannelsesinstitutioner, arbejdsmarkedets parter og lokale og regionale myndigheder. 6 Styrket innovation i virksomhederne

7 kan blandt andet innovationscentrene i internationale hotspots medvirke til. Den globale klimaudfordring om at reducere CO 2 - udledningen og sikre alternative energikilder og den demografiske udvikling med flere ældre og færre i arbejdsstyrken og deraf øget pres på social- og sundhedsudgifterne i mange vestlige lande rummer et erhvervsmæssigt potentiale og eksportmuligheder for dansk erhvervsliv, som de offentlige innovationsordninger med fordel kan understøtte bedre. Der indledes med en analyse af Danmarks udfordringer i forhold til produktivitet, vækst og innovation, hvorefter oplæggets otte indsatsområder og tilhørende initiativer gennemgås. Opgaven med at styrke fremtidens innovation i virksomhederne er så vigtig, at alle forslag bør komme frem, og derfor opfordrer regeringen virksomheder, organisationer og andre interesserede til at forholde sig til udfordringerne og bidrage med nye forslag til, hvordan vi skaber et mere innovativt Danmark. Derfor har regeringen sikret en målrettet opprioritering af innovationstilbuddene på det grønne område og inden for velfærdsløsninger, via blandt andet: Fornyelsesfonden Rådet for Teknologi og Innovation De Godkendte Teknologiske Serviceinstitutter (GTS er) Det Strategiske Forskningsråd Grønt Udviklings- og Demonstrationsprogram (GUDP) Energiteknologisk Udviklings- og Demonstrationsprogram (EUDP) Derudover sættes der ind for at skabe mere innovationsfremmende regulering og styrke det offentlig-private samarbejde om forskning og udvikling gennem innovationsalliancer. Styrket innovation i virksomhederne 7

8 Udviklingen i Danmarks produktivitet og innovation Svag dansk produktivitetsvækst siden midten af 1990 erne Danmark er stadig et af de mest velstående lande. Men siden midten af 1990 erne er afstanden op til de mest velstående OECD-lande øget. Det skyldes en meget lav dansk produktivitetsvækst i forhold til tidligere, jf. figur 1. I OECD er der kun ganske få lande, der har haft en tilsvarende svag udvikling i produktiviteten, jf. figur 2 En svag dansk produktivitetsvækst kombineret med forholdsvis høje lønstigninger har samtidig medvirket til, at omkostningerne ved at producere i Danmark er steget stærkere end i udlandet. Det har svækket erhvervslivets konkurrenceevne og ført til tab af markedsandele på eksportmarkederne, jf figur 3. Udviklingen i produktiviteten er helt afgørende for den samlede vækst, velstandsudvikling og konkurrenceevne. Hvis produktivitetsvæksten forbliver i størrelsesordenen ¾ pct., svarende til gennemsnittet siden midten af 1990 erne, kan Danmark risikere en stagnation i velstandsniveauet. Produktivitetsfremskridt er i høj grad drevet af erhvervslivets investeringer i nyt produktionsudstyr. På tværs af lande og over lange tidsperioder kan der påvises en sammenhæng mellem produktivitetsvækst og erhvervslivets investeringer i produktionsudstyr. Investeringsomfanget er bestemmende for mængden og kvaliteten af maskiner, it-udstyr mv., som står til rådighed for arbejdskraften. I perioder med stigende beskæftigelse skal investeringerne være større for ikke at begrænse mulighederne for at øge produktiviteten. Figur 1 Produktivitetsvækst i udvalgte perioder Anm.: Gennemsnitlig årlig vækst i BNP per arbejdstime. Kilde: Danmarks Statistik Figur 2 Produktivitetsvækst i OECD-lande, IRL GRC ISL FIN USA UK SWE JPN AUS PRT FRA NOR DEU AUT CAN NZL CHE NLD BEL MEX DNK ESP ITA Figur 3 Udvikling i lønkonkurrenceevne og eksportmarkedsandel Indeks, 1995=100 Indeks, 1995= Lønkonkurrencevne Eksportmarkedsandel Kilde: OECD og Danmarks Statistik Kilde: OECD 8 Styrket innovation i virksomhederne

9 Erhvervslivets investeringer er imidlertid ikke fulgt med den markante fremgang i beskæftigelsen i de senere år. Det har resulteret i, at produktionsudstyret per medarbejder (kapitalintensiteten) er vokset langsommere end tidligere. Den resterende del af faldet i produktivitetsvæksten afspejler andre forhold med betydning for erhvervslivets evne til at skabe værdi, hvilket kommer til udtryk i form af lavere vækst i den såkaldte totalfaktorproduktivitet. Et mindre vækstbidrag fra øget kapitalintensitet kan umiddelbart forklare godt halvdelen af svækkelsen i produktivitetsvæksten i den markedsmæssige del af dansk økonomi. Hertil kommer et lidt mindre vækstbidrag fra øget uddannelse. Figur 4 Bruttonationalproduktet per indbygger givet produktivitetsvækst Figur 5 Bidrag til vækst i arbejdsproduktivitet i den markedsmæssige del af økonomien Produktivitetsvækst på 1,8 pct. p.a. Produktivitetsvækst på 0,6 pct. p.a Produktivitetsvækst Investeringer Kilde: Danmarks Statistik og Finansministeriet Øget uddannelsesniveau Totalfaktor produktivitet Pct. Anm.: Bruttoværditilvækst per arbejdstime. Figuren indeholder ikke offentlig service og forvaltning Kilde: Danmarks Statistik Styrket innovation i virksomhederne 9

10 10 Styrket innovation i virksomhederne

11 Styrket innovation i virksomhederne 11

12 Generelt gode rammevilkår Der er ikke nogen enkeltstående forklaring på den svage udvikling i totalfaktorproduktiviteten. En lang række rammevilkår og konkurrenceparametre har erfaringsmæssigt stor betydning for erhvervslivets værdiskabelse. Det gælder fx forhold som innovation og dynamik i erhvervslivet, iværksætteri og arbejdsstyrkens kompetencer. Mere generelle rammevilkår som en sund samfundsøkonomi, velfungerende markeder og åbenhed i forhold til omverdenen er ligeledes væsentlige vilkår for vækst og velstand, jf. boks 1. Boks 1 Konkurrenceparametre og rammevilkår for produktivitetsvæksten Dynamik: Det danske arbejdsmarked er fleksibelt, og etableringsraten for nye virksomheder er blandt de højeste i OECD, men relativt få virksomheder kommer ind i et solidt vækstforløb. Innovation: De danske innovationsaktiviteter ligger i det internationale midterfelt med et stykke op til de bedste lande. Den samlede danske forsknings- og udviklingsindsats er over gennemsnittet i OECD. Kompetencer: Uddannelsesniveauet er generelt højt og stigende, men en række andre lande udbygger kompetencerne hurtigere. Uddannelsesniveauet er samtidig relativt lavt i den private sektor. Sund samfundsøkonomi, velfungerende markeder og globalt udsyn: Samfundsøkonomien er sundere end i de fleste andre lande, og Danmark er et af de lande, der har den mest effektive regulering. Imidlertid er konkurrencen kun moderat, og andre lande er bedre til at udnytte handels- og investeringspotentialet på tværs af landegrænser. De seneste målinger i regeringens Konkurrenceevneredegørelse peger ikke umiddelbart på væsentlige efterslæb i rammevilkårene på ovennævnte områder, som ensidigt kan forklare, hvorfor den danske produktivitetsvækst er lavere end i udlandet. OECD deler vurderingen i deres nylige analyse af den danske produktivitetsudvikling. Samtidig investerer det offentlige relativt mange penge i uddannelse og forskning. Den svage produktivitetsvækst kan være tegn på, at der ikke er tilstrækkeligt gennemslag fra investeringer i forskning og uddannelses til vækst i virksomhederne, fx fordi de ikke på alle områder er tilstrækkeligt målrettet virksomhedernes behov. Mange danske virksomheder gør det allerede godt og formår at skabe mere værdi end andre med de samme ressourcer til rådighed. Men der er også mange virksomheder, der kan lære af de bedste. De højproduktive virksomheder er blandt andet kendetegnet ved at være mere internationalt orienterede og i højere grad gøre brug af veluddannet arbejdskraft. Det er kendetegn, der ruster dem bedre til at forny sig, innovere og drage fordel af den nyeste viden. Kort sagt begå sig i den stigende globale konkurrence. Innovationen i det internationale midterfelt For at vende produktivitetsudviklingen og styrke konkurrenceevnen skal danske virksomheder i højere grad omsætte forskning og viden til innovative produkter og løsninger. Betydelige investeringer i forskning og udvikling Investeringer i forskning og udvikling er en vigtig forudsætning for at skabe ny viden og fastholde Danmark som et førende vidensamfund. Der er afsat betydelige midler til forskning og udvikling de senere år. Men det tager tid, før investeringerne måske bliver omsat til innovationsaktiviteter og økonomisk vækst. I eksempelvis medicinalbranchen er det ikke ualmindeligt med tidshorisonter på mere end ti år fra påbegyndelsen af et forskningsprojekt, til et nyt produkt kan markedsføres I den seneste internationale sammenligning af offentlige og private investeringer i forskning og udvikling placerer Danmark sig over OECD-gennemsnittet på en 5. plads, jf. figur 6. Danmark er dermed ét af de lande, der bruger flest midler på privat og offentlig forskning og udvikling. De danske investeringer i forskning og udvikling er steget støt siden 1999, og Videnskabsministeriets skøn for 2010 viser, at investeringerne kommer op på et historisk højt niveau på mere end 3 pct. af BNP. Heraf udgør de offentlige bevillinger godt 1 pct. af BNP og indfrier dermed målsætningen om, at de offentlige bevillinger til forskning og udvikling i 2010 skal nå op på mindst 1 pct. af BNP. Virksomhedernes investeringer i innovation En stor del af innovationen i de danske virksomheder udspringer af god markedslæsning og identifikation af kundernes behov. Innovation gennem globale partnerskaber, strategiske samarbejder mellem små og store virksomheder og åben innovation med inddragelse af kunder og brugere bliver stadig vigtigere. Virksomhedernes investeringer i innovation består således dels af investeringer i forsknings- og udviklingsakti- 12 Styrket innovation i virksomhederne

13 Figur 6 Offentlige og private udgifter til forskning og udvikling i 2008 SWE FIN JPN KOR DNK 5 (9) USA AUT ISL DEU OECD AUS FRA BEL UK CAN NLD NOR PRT CZE IRE ESP NZL ITA HUN TUR POL GRC SVK MEX Figur 7 Produkt- og/eller procesinnovative virksomheder, Pct. af alle virksomheder DEU AUT ISL BEL FIN IRE SWE PRT GRC 10 (7) DNK GNS Kilde: Konkurrenceevneredegørelsen 2009 UK NLD CZE ITA FRA NOR ESP TUR SVK POL HUN Figur 8 Produkt- og/eller procesinnovative virksomheder efter størrelse, Pct. af alle virksomheder viteter, dels af andre innovationsinvesteringer som køb af viden, samarbejdsprojekter mv. Danske virksomheder investerede i 2008 ca. 2 pct. af BNP i forskning og udviklingsaktiviteter svarende til knap 35 mia. kr. og har dermed nået regeringens målsætning om, at den private sektor anvender midler svarende til minimum 2 pct. af BNP på forskning og udvikling. Dertil kommer yderligere private investeringer i innovationsaktiviteter på ca. 13,4 mia. kr. i Kort sagt investerer både det offentlige og private massivt i forskning, udvikling og innovation. Men får vi nok ud af investeringerne? Tegn på uudnyttet potentiale De seneste, internationalt sammenlignelige tal for innovation i danske virksomheder viser, at under 40 pct. af virksomhederne har introduceret én eller flere produkt- eller procesinnovationer set over en 3-årig periode, jf. figur 7. Ser man alene på de danske tal, har andelen af produkt- og/eller procesinnovative virksomheder med udsving ligget omkring 35 pct. i perioden I de seneste tal fra 2008 var 32 pct. af de danske virksomheder produkt- og procesinnovative. Det er ikke muligt umiddelbart at sammenligne disse danske tal med internationale data på området Pct. af BNP Kilde: OECD, Main Science and Technology Indicators 2009/2 og Danmarks Statistik under 10 ansatte Kilde: Statistikbanken ansatte ansatte over 250 ansatte Forskellige undersøgelser har vist, at større virksomheder generelt er mere innovative end mindre virksomheder, jf. figur 8. Danmark er kendetegnet ved at have få store virksomheder, og det er derfor særlig vigtigt, at små og mellemstore virksomheder øger deres innovation i de Styrket innovation i virksomhederne 13

14 tilfælde, hvor de vurderer, det kan styrke deres forretning. Erhvervsstrukturen kan derfor være én af forklaringerne på den manglende innovationsaktivitet, men det er formentlig ikke hele forklaringen. Analyser peger endvidere på, at industrien og finansierings- og forskningsbranchen er mere innovativ end blandt andet bygge- og anlægs- og hotel- og restaurationsbranchen, jf. figur 9. Det tyder på, at der er behov for et stigende fokus på innovation bredt i dansk erhvervsliv. Samtidig ser det ud til, at de virksomheder, der er innovative, får for lidt ud af deres innovationsaktiviteter i form af omsætning, jf. figur 10. Selvom nyere danske data viser, at det ser ud til, at omsætningen fra nyudviklede produkter er stigende, er det stadig nødvendigt med forbedringer for at følge med konkurrenterne. Samtidig viser data, at der er store forskelle på, hvilke brancher der har den største andel af deres omsætning fra nyudviklede produkter, jf. figur 11. Behov for en styrket indsats Samlet set tegner der sig et billede af, at Danmark har for få innovative virksomheder, og at de innovative virksomheder får for lidt ud af deres innovationsaktiviteter. En række rammevilkår har betydning for virksomhedernes innovationsaktiviteter, fx konkurrence, makroøkonomiske forhold, adgangen til højtuddannet arbejdskraft, samspillet med videninstitutioner mv., jf. figur 12. For så vidt angår de generelle rammevilkår, som har betydning for virksomhedernes innovationsaktiviteter, har regeringen de seneste år gennemført en række reformer og sat initiativer i gang, fx på konkurrenceområdet, med universitetsreformen og i forbindelse med erhvervspakken til små og mellemstore virksomheder. Figur 9 Produkt- og/eller procesinnovative virksomheder, efter branche, Figur 10 Andel af omsætning fra nyudviklede produkter blandt innovative virksomheder, Figur 11 Andel af omsætning fra nyudviklede produkter blandt innovative virksomheder efter branche, Pct. af alle virksomheder Pct. af samlet omsætning Pct. af omsætning (15) Industri Bygge og anlæg Handel Transport Hotel, restauration Information og kommunikation Finansiering og forskning Erhvervsservice Øvrige brancher 5 0 GRC CZE SVK FIN HUN PRT SWE UK ESP GNS DEU NLD IRE FRA AUT POL DNK ITA ISL TUR BEL NOR 5 0 Industri Bygge og anlæg Handel Transport Hotel, restauration Information og kommunikation Finansiering og forskning Erhvervsservice Øvrige brancher Kilde: Statistikbanken Kilde: Konkurrenceevneredegørelsen 2009 Kilde: Statistikbanken 14 Styrket innovation i virksomhederne

15 Globaliseringsaftalen fra 2006 har endvidere tilvejebragt midler til ordninger og aktiviteter, der bredt styrker forsknings- og innovationsområdet. Midlerne danner grundlag for en stor del af den satsning, der udmøntes i disse år. De seneste aftaler dækker Vi mangler dog at se effekten af de betydelige investeringer, der er foretaget de seneste år. Det kan der være flere forklaringer på. Dels tager det tid fra pengene bevilliges, til der er udviklet nye produkter og services, der kan aflæses på en bundlinje. Dels tager det igen noget tid at indsamle data, der kan fortælle, hvordan det går med virksom- hedernes innovationsindsats, og om effekten af samfundets investeringer er god nok. Innovationsoplægget indeholder derfor følgende fire ledetråde, der uddybes nedenfor: 1. Det skal være nemt og attraktivt at finde og anvende offentlige innovationsordninger. 2. Styrket rammer for små og mellemstore virksomheders innovationsaktiviteter. 3. Virksomhedernes adgang til førende international viden og teknologi skal forbedres. 4. Innovations- og vækstpotentialet på det grønne område og inden for velfærdsløsninger styrkes. Analyser af innovationsområdet viser en række udfordringer for virksomhederne i deres brug af de offentlige innovationstilbud, som en del virksomheder oplever som uoverskuelige. Virksomhederne peger endvidere på, at der er behov for bedre samarbejde med forsknings- og uddannelsesinstitutioner for at sikre hurtigere adgang til førende viden og teknologi. Virksomhederne peger også på, at de kan opnå positive effekter ved at arbejde med nye innovationsformer, åbenhed i innovationsprocessen og øget samarbejde med brugere, kunder og med andre virksomheder. Figur 12 Rammevilkår for innovation Offentlig forskning og udvikling Risikovillig kapital Markedskendskab og markedsmodning Innovation i i virksomheder IPRIPR-systemet Internationale Makro økonomiske videnmiljøer ø forhold Innovative og højtuddannede medarbejdere Uddannelsessystemet Forskningsbaseret viden Forsknings og teknologi Konkurrence Boks 2 Offentlige innovationsaktiviteter for hele erhvervslivet Virksomhedernes innovation sker på mange måder afhængig af branche, størrelse, strategi og markedssituation. Formålet med de offentlige ordninger er at skabe gode rammer for, at virksomhederne kan innovere effektivt på den måde, der passer den enkelte virksomhed. De offentlige innovationsaktiviteter understøtter således virksomhedernes forsknings- og innovationsarbejde fra forskning til markedsmodning og test af konkrete produkter. Virksomhedernes forudsætninger for innovation er meget forskellige, og derfor findes der en bred vifte af ordninger og programmer, der tilbyder støtte både til den nystartede enkeltmandsvirksomhed, til små og mellemstore virksomheder og den store, globalt konkurrerende virksomhed. En del af de offentlige aktiviteter fokuserer på at skabe rammer for samarbejder og en effektiv spredning og kommercialisering af nye forskningsresultater, viden og ideer i erhvervslivet, fx samarbejde med universiteter og andre videninstitutioner, deltagelse i internationale forsknings- og udviklingsaktiviteter, samspil med brugere og kunder og ansættelse af højtuddannede mv. En række sektorspecifikke programmer fokuserer på fx klima og energi, fødevareområder og velfærdsteknologi. Endelig har de regionale vækstfora innovationsprogrammer, der fokuserer på at styrke innovation og erhvervsudvikling regionalt. Disse programmer og ordninger drøftes og koordineres med de nationale initiativer via de partnerskabsaftaler, der indgås mellem regeringen og de regionale vækstfora. Styrket innovation i virksomhederne 15

16 16 Styrket innovation i virksomhederne

17 Boks 3 Internationale innovationstendenser Studier af internationale innovationstendenser viser, at førende europæiske lande på innovationsområdet som UK, Finland og Tyskland arbejder ligesom Danmark med en ny, bredere forståelse af innovation, der ikke alene fokuserer på teknologi, forskning og udvikling. Disse lande formulerer blandt andet strategier, der også indeholder initiativer om brugerdreven innovation, innovation igennem globale partnerskaber, iværksætteri og strategiske samarbejder mellem små og store virksomheder. Samtidig er der fokus på udnyttelse af det erhvervsmæssige potentiale i løsning af miljømæssige udfordringer og problemstillinger i velfærdssektoren. Australien, Storbritannien, Sverige og USA arbejder endvidere med efterspørgselsdreven innovation og strategisk anvendelse af offentlig efterspørgsel. Finland og USA har i deres innovationspolitik ligeledes udvalgt særlige erhvervsområder især inden for energisektoren og sundhedssektoren, hvor der sættes ekstra ressourcer af til at fremme blandt andet samarbejde mellem virksomheder og videninstitutioner, forskning og udvikling. Tyskland anvender i højere grad regulering som en måde til at fremme innovation, fx ved samarbejder mellem offentlige myndigheder, private og ikke-offentlige organisationer om at formulere ny regulering, som bruges til at fremme innovation i det private marked. Derudover ser virksomhederne et potentiale for både den offentlige sektor og private ved at samarbejde om innovation. Der kan både skabes forbedringer af den offentlige service og udvikles nye produkter og services, som danske virksomheder kan kommercialisere og eksportere. Virksomhederne peger også på ordninger, der kan understøtte markedsmodning på det grønne område og velfærdsområdet. Tilsvarende peges der på området for risikovillig kapital og bedre udnyttelse af intellektuelle ejendomsrettigheder. En international evaluering fra 2009 af de danske Godkendte Teknologiske Serviceinstitutter (GTS-nettet) konkluderer, at GTS-nettet i en international sammenligning har kontakt til mange virksomheder, men at der fortsat er behov for opbygning af nye forsknings- og udviklingskompetencer. En justering af innovationstilbuddene i overensstemmelse med disse punkter kan bidrage til at fremme succesfuld innovation i danske virksomheder og skabe bedre rammer for, at virksomhederne kan klare sig i konkurrencen, hvor flere lande investerer betydeligt i disse år især på det grønne område og velfærdsområdet, jf. boks 3. Regeringens målsætninger Det er fortsat regeringens mål, at vi skal være blandt verdens mest innovative samfund. Vi skal fastholde et stærkt fokus på forskning og innovation og blive bedre til at omsætte ny viden og teknologi til indtjening. Og virksomhederne skal være mere innovative og skabe mere vækst ud af deres innovationer. En sådan fælles indsats medvirker til, at danske virksomheders produktivitet og konkurrenceevne forbedres. Men det stiller krav til virksomhederne om at være åbne, omstillingsparate og globale i deres innovationsaktiviteter. Og det stiller krav til de offentlige innovationstilbud om at blive bedre til at imødekomme virksomhedernes behov. Finansieringen er på plads. Der er allerede i afsat i alt ca. 4 mia. kr. til initiativerne i oplægget, heraf 1,7 mia. kr. fra globaliseringspuljen og UMTS-puljen. Derudover er der i forbindelse med Erhvervspakken for små og mellemstore virksomheder afsat godt en milliard kr. til risikovillig kapital og bedre lånemuligheder for små og store virksomheder, som ligeledes kan anvendes til innovationsprojekter. Foruden initiativerne i dette oplæg har staten afsat betydelige midler til innovationsinitiativer inden for sektorområder, som blandt andet Energiteknologisk Udviklings- og Demonstrationsprogram (EUDP) inden for klima- og energiområdet og Grønt Udviklings- og Demonstrationsprogram (GUDP) inden for fødevareområdet. Dertil kommer erhvervsrettede forskningsmidler til fx Højteknologifonden og Det Strategiske Forskningsråd, EU s strukturfondsmidler, der udmøntes via de regionale vækstfora, midler til Vækstfonden og ABT-fonden mv. Samlet set har staten afsat ca. 12 mia. kr. i til programmer, som helt eller delvist anvendes til innovation. Nedenfor beskrives de otte indsatsområder og initiativer nærmere. Styrket innovation i virksomhederne 17

Baggrundsnotat: Initiativer om vækst gennem innovation og fornyelse

Baggrundsnotat: Initiativer om vækst gennem innovation og fornyelse snotat: Initiativer om vækst gennem innovation og fornyelse Initiativerne er opdelt i fire fokusområder: Innovationsordningerne skal være nemt tilgængelige og effektive Innovationspakke Indsatsen skal

Læs mere

Aftale mellem regeringen (Venstre og Det Konservative Folkeparti), Socialdemokratiet, Dansk Folkeparti og Det Radikale Venstre om:

Aftale mellem regeringen (Venstre og Det Konservative Folkeparti), Socialdemokratiet, Dansk Folkeparti og Det Radikale Venstre om: Aftale mellem regeringen (Venstre og Det Konservative Folkeparti), Socialdemokratiet, Dansk Folkeparti og Det Radikale Venstre om: Fordeling af globaliseringsreserven til innovation og iværksætteri mv.

Læs mere

UNIK OVERSIGT OVER FUNDING TIL INNOVATIONSPROJEKTER. Use of New Technologies in Innovative Solutions for Chronic Patients

UNIK OVERSIGT OVER FUNDING TIL INNOVATIONSPROJEKTER. Use of New Technologies in Innovative Solutions for Chronic Patients UNIK OVERSIGT OVER FUNDING TIL INNOVATIONSPROJEKTER Use of New Technologies in Innovative Solutions for Chronic Patients OVERSIGT OVER FUNDING TIL INNOVATIONSPROJEKTER Indhold Danske Fonde 3 Det Frie Forskningsråd

Læs mere

Offentlig forskning 8

Offentlig forskning 8 Offentlig forskning skaber ny viden, der danner grundlag for en mere innovativ og effektiv privat og offentlig sektor. Offentlig forskning udgør samtidig fundamentet i den forskningsbaserede undervisningsindsats.

Læs mere

GRØN VÆKST FAKTA OM GRØN FORSKNING OG UDVIKLING REGERINGEN. Møde i Vækstforum den 25. 26. februar 2010

GRØN VÆKST FAKTA OM GRØN FORSKNING OG UDVIKLING REGERINGEN. Møde i Vækstforum den 25. 26. februar 2010 GRØN VÆKST FAKTA OM GRØN FORSKNING OG UDVIKLING Møde i Vækstforum den 25. 26. februar 21 REGERINGEN GRØN VÆKST FAKTA OM GRØN FORSKNING OG UDVIKLING Møde i Vækstforum den 25. 26. februar 21 REGERINGEN

Læs mere

Vækst gennem innovation og fornyelse

Vækst gennem innovation og fornyelse Vækst gennem innovation og fornyelse Møde i Vækstforum den 25. 26. november 2010 REGERINGEN Vækst gennem innovation og fornyelse Møde i Vækstforum den 25. 26. november 2010 REGERINGEN Vækst gennem innovation

Læs mere

DANMARK STYRKET UD AF KRISEN

DANMARK STYRKET UD AF KRISEN RESUMÉ DANMARK STYRKET UD AF KRISEN September 2009 REGERINGEN Resumé af Danmark styrket ud af krisen Danmark og resten af verden er blevet ramt af den kraftigste og mest synkrone lavkonjunktur i mange

Læs mere

VIRKSOMHEDERNES FORSKNING, UDVIKLING OG INNOVATION

VIRKSOMHEDERNES FORSKNING, UDVIKLING OG INNOVATION VIRKSOMHEDERNES FORSKNING, UDVIKLING OG INNOVATION 1 Innovation i virksomhederne 161 Produkt- og procesinnovation 161 Omsætning fra nye produkter 162 Private investeringer i forskning og udvikling 163

Læs mere

Hvordan sikrer vi en stærk og udviklingsorienteret lægemiddelindustri? og hvad er produktionens rolle heri?

Hvordan sikrer vi en stærk og udviklingsorienteret lægemiddelindustri? og hvad er produktionens rolle heri? Hvordan sikrer vi en stærk og udviklingsorienteret lægemiddelindustri? og hvad er produktionens rolle heri? Lars Nørby Johansen, formand for Danmarks Vækstråd Lægemiddelproduktion - en dansk styrkeposition

Læs mere

Danmark mangler investeringer

Danmark mangler investeringer Organisation for erhvervslivet April 21 Danmark mangler investeringer Af Økonomisk konsulent, Tina Honoré Kongsø, tkg@di.dk Fremtidens danske velstand afhænger af, at produktiviteten i samfundet øges,

Læs mere

Vækst og beskæftigelse genopretningen af dansk økonomi er bedre end sit rygte

Vækst og beskæftigelse genopretningen af dansk økonomi er bedre end sit rygte Vækst og beskæftigelse genopretningen af dansk økonomi er bedre end sit rygte Nyt kapitel Produktionen (BVT) i en række private erhverv er vokset væsentligt mere end bruttonationalproduktet (BNP) de seneste

Læs mere

Møde med økonomi- og erhvervsministeren og organisationer om kreditsituationen d. 13/8 2009

Møde med økonomi- og erhvervsministeren og organisationer om kreditsituationen d. 13/8 2009 N O T A T Møde med økonomi- og erhvervsministeren og organisationer om kreditsituationen d. 13/8 29 Den verdensomspændende økonomiske krise har ført til et så markant fald i efterspørgslen efter varer,

Læs mere

Bilag om eksisterende indsats i Videnskabsministeriet inden for privat forskning og videnspredning 1

Bilag om eksisterende indsats i Videnskabsministeriet inden for privat forskning og videnspredning 1 DANMARK I DEN GLOBALE ØKONOMI SEKRETARIATET FOR MINISTERUDVALGET Prins Jørgens Gård 11, 1218 København K. Telefon 33 92 33 00 Fax 33 11 16 65 19. december 2005 Bilag om eksisterende indsats i Videnskabsministeriet

Læs mere

Nyhedsbrev September 2010

Nyhedsbrev September 2010 Grundvilkårene for dansk økonomi er ændret. Vi er udfordrede. Vi står i en ny tid. Det kan lyde som en frase. Men det er det ikke. Danmark har mistet konkurrenceevne, eksport og arbejdspladser. Konkurrencen

Læs mere

Anbefalinger til model for Samfundspartnerskaber om innovation

Anbefalinger til model for Samfundspartnerskaber om innovation Anbefalinger til model for Samfundspartnerskaber om innovation Marts 2013 En central indsats i regeringens innovationsstrategi er de nye store 360- graders Samfundspartnerskaber om innovation. Her skal

Læs mere

Hvordan får man del i midlerne? - Handlingsplan v/regionsdirektør Mikkel Hemmingsen

Hvordan får man del i midlerne? - Handlingsplan v/regionsdirektør Mikkel Hemmingsen Hvordan får man del i midlerne? - Handlingsplan 2012-13 v/regionsdirektør Mikkel Hemmingsen 1 Handlingsplan 2012-13 Sundheds- og velfærdsinnovation Sundheds- og velfærdsløsninger Vækstforums strategiske

Læs mere

DANSK ERHVERVS INNOVATIONSPOLITIK VIDEN, INNOVATION OG VÆKST ALLE IDEER SKAL HAVE EN FAIR CHANCE

DANSK ERHVERVS INNOVATIONSPOLITIK VIDEN, INNOVATION OG VÆKST ALLE IDEER SKAL HAVE EN FAIR CHANCE fremtiden starter her... DANSK ERHVERVS INNOVATIONSPOLITIK VIDEN, INNOVATION OG VÆKST ALLE IDEER SKAL HAVE EN FAIR CHANCE dansk erhvervs innovationspolitik / Dansk Erhverv 3 Innovation Innovation handler

Læs mere

Sammenfatning. Erhvervs- og kompetenceanalyse for Energi og IKT erhvervene i Energi Horsens området

Sammenfatning. Erhvervs- og kompetenceanalyse for Energi og IKT erhvervene i Energi Horsens området Erhvervs- og kompetenceanalyse for Energi og IKT erhvervene i Energi Horsens området Sammenfatning Vitus Bering Innovation Park Chr. M. Østergaards Vej 4 DK-8700 Horsens Tlf. +45 70 26 37 48 www.energihorsens.dk

Læs mere

STRATEGI FOR MUDP

STRATEGI FOR MUDP STRATEGI FOR MUDP 2016-2019 INTRO Et enigt Folketing vedtog i februar 2015 lov nr. 130 om Miljøteknologisk Udviklings- og Demonstrationsprogram (MUDP). Med loven og den tilhørende bekendtgørelse overtog

Læs mere

4. Erhvervsinvesteringer

4. Erhvervsinvesteringer 4. 4. Erhvervsinvesteringer Erhvervsinvesteringer 1 Erhvervslivets investeringer i nye maskiner og teknologiske fremskridt bidrager til at øge og forbedre kapitalapparatet og derigennem produktivitet og

Læs mere

DANMARK I ARBEJDE - Udfordringer for dansk økonomi mod 2020

DANMARK I ARBEJDE - Udfordringer for dansk økonomi mod 2020 DANMARK I ARBEJDE - Udfordringer for dansk økonomi mod 22 Maj 212 Danmark blev ramt hårdt af den internationale økonomiske krise BNP er faldet mere end i andre lande Indeks (25=1) Indeks (25=1) 11 15 11

Læs mere

REGERINGENS INNOVATIONSSTRATEGI OG VÆKSTTEAMS - NYE MULIGHEDER FOR SUNDHEDS- OG VELFÆRDSINNOVATION

REGERINGENS INNOVATIONSSTRATEGI OG VÆKSTTEAMS - NYE MULIGHEDER FOR SUNDHEDS- OG VELFÆRDSINNOVATION REGERINGENS INNOVATIONSSTRATEGI OG VÆKSTTEAMS - NYE MULIGHEDER FOR SUNDHEDS- OG VELFÆRDSINNOVATION DORTHE KUSK AFDELINGSCHEF, VÆKSTFORUM OG ERHVERVSUDVIKLING 1 SYDDANSK VÆKSTFORUM Sundheds- og velfærdsløsninger

Læs mere

Platform for strategisk samarbejde mellem RTI og regionerne

Platform for strategisk samarbejde mellem RTI og regionerne 29. APRIL 2008 Platform for strategisk samarbejde mellem RTI og regionerne 1. Sammenfatning Dette oplæg er udarbejdet som opfølgning på Rundbordssamtale 2007 mellem Rådet for Teknologi og Innovation (RTI)

Læs mere

Nye erhvervspolitiske satsninger i Region Syddanmark

Nye erhvervspolitiske satsninger i Region Syddanmark Nye erhvervspolitiske satsninger i Syddanmark Udviklingsdirektør Mikkel Hemmingsen Syddanmark Odense, den 22. september 2008 Den regionalpolitiske vækstredegørelse Vækstredegørelsen sætter udfordringen

Læs mere

Ny erhvervsudviklingsstrategi for Region Hovedstaden

Ny erhvervsudviklingsstrategi for Region Hovedstaden Ny erhvervsudviklingsstrategi for Region Hovedstaden Oplæg ved Jens Chr. Sørensen Møde i Vækstforum for Region Hovedstaden 8. september 2006 Oversigt over oplæg Hvad skal erhvervsudviklingsstrategien?

Læs mere

INNOVATIONDANMARK. Aftale for strategisk samarbejde mellem Rådet for Teknologi og Innovation, Videnskabsministeriet og de regionale vækstfora

INNOVATIONDANMARK. Aftale for strategisk samarbejde mellem Rådet for Teknologi og Innovation, Videnskabsministeriet og de regionale vækstfora INNOVATIONDANMARK Aftale for strategisk samarbejde mellem Rådet for Teknologi og Innovation, Videnskabsministeriet og de regionale vækstfora Rådet for Teknologi og Innovation < Strategisk samarbejdsaftale

Læs mere

IKT. Temperaturen på IKT i Aalborg og Nordjylland. Sammenligning med året før. Temperaturen på IKT-virksomheder i Nordjylland

IKT. Temperaturen på IKT i Aalborg og Nordjylland. Sammenligning med året før. Temperaturen på IKT-virksomheder i Nordjylland Temperaturen på IKT i Aalborg og Nordjylland Temperaturen på IKT-virksomheder i Nordjylland Hvordan går det med IKT-klyngen i Nordjylland? Hvilke forventninger har IKT-virksomheder til 2015? Få svarene

Læs mere

Viden om innovation. Konference om effekter af privat forskning og innovation i Danmark

Viden om innovation. Konference om effekter af privat forskning og innovation i Danmark Viden om innovation Konference om effekter af privat forskning og innovation i Danmark Tirsdag d. 22. september kl. 8.15 13.30 Moltkes Palæ Dronningens Tværgade 2 1302 Kbh. K. Program < 08.15 Netværksmorgenmad

Læs mere

Strategi og handlingsplan

Strategi og handlingsplan Strategi og handlingsplan Business Region North Denmark - fælles om vækst og udvikling 2015-2016 Hvad er Business Region? Fælles om vækst og udvikling Lokale og regionale aktører har en stadig mere markant

Læs mere

ERHVERVS- OG VÆKSTPOLITIK FREM MOD 2025

ERHVERVS- OG VÆKSTPOLITIK FREM MOD 2025 ERHVERVS- OG VÆKSTPOLITIK FREM MOD 2025 Erhvervskonference i Thisted 21. november 2016 Erhvervs- og vækstminister Troels Lund Poulsen 2005 2006 2007 2008 2009 2010 2011 2012 2013 2014 2015 DANMARK ER UDFORDRET

Læs mere

Bedre adgang til risikovillig kapital til iværksættere og små og mellemstore virksomheder

Bedre adgang til risikovillig kapital til iværksættere og små og mellemstore virksomheder Bedre adgang til risikovillig kapital til iværksættere og små og mellemstore virksomheder 1. Baggrund Iværksættere og små og mellemstore virksomheder er centrale for, at vi igen får skabt vækst og nye

Læs mere

BILAG 5 FAKTA OM REGION MIDTJYLLAND. 1. Socioøkonomiske karakteristika for Region Midtjylland

BILAG 5 FAKTA OM REGION MIDTJYLLAND. 1. Socioøkonomiske karakteristika for Region Midtjylland BILAG 5 FAKTA OM REGION MIDTJYLLAND 1. Socioøkonomiske karakteristika for Region Midtjylland Region Midtjylland har i alt ca. 1.267.000 indbyggere, og indbyggertallet har været svagt stigende de seneste

Læs mere

Vækst og beskæftigelse gennem Innovationsfonden INNOVATIONSFONDEN JANUAR 2015

Vækst og beskæftigelse gennem Innovationsfonden INNOVATIONSFONDEN JANUAR 2015 Vækst og beskæftigelse gennem Innovationsfonden INNOVATIONSFONDEN JANUAR 2015 Indhold 1. Indledning 4 2. Danmarks vækstudfordring 5 3. Innovationsfondens rolle 15 4. Bilag Interventionslogik og effektkæder

Læs mere

Nyhedsbrev om de politiske aftaler med vækstinitiativer samlet i pakken Danmark som vækstnation

Nyhedsbrev om de politiske aftaler med vækstinitiativer samlet i pakken Danmark som vækstnation Den 27. maj 2011 Nyhedsbrev om de politiske aftaler med vækstinitiativer samlet i pakken Danmark som vækstnation 1. Indledning I dag har regeringen, Dansk Folkeparti og Pia Christmas- Møller indgået aftale

Læs mere

2011-2014 Erhvervsudviklingsstrategi

2011-2014 Erhvervsudviklingsstrategi 2011-2014 Erhvervsudviklingsstrategi Vækstforum Sjælland Region Sjælland Alléen 15 4180 Sorø Telefon 70 15 50 00 E-mail vaekstforum@regionsjaelland.dk www.regionsjaelland.dk Fotos: Jan Djenner Tryk: Glumsø

Læs mere

BilagKB_141216_pkt.19.01 ERHVERVSPOLITIK 2015-2018

BilagKB_141216_pkt.19.01 ERHVERVSPOLITIK 2015-2018 ERHVERVSPOLITIK 2015-2018 ERHVERVSKOMMUNEN HVIDOVRE I Hvidovre har vi mange virksomheder og arbejdspladser, både private og offentlige. Vi har et af Nordeuropas største erhvervsområder, Avedøre Holme,

Læs mere

I aftalerne har regeringen og de regionale vækstfora sat en række fælles mål og oplistet områder, som parterne er enige om at gøre en særlig indsats

I aftalerne har regeringen og de regionale vækstfora sat en række fælles mål og oplistet områder, som parterne er enige om at gøre en særlig indsats 20. april 2010 Bilag 9c Status på arbejdet med regionale partnerskabsaftaler om vækst og erhvervsudvikling 2007-09. 1. Baggrund Regeringen og de regionale vækstfora indgik i juni 2007 regionale partnerskabsaftaler

Læs mere

Dansk innovationspolitik - Nye og eksisterende innovationstiltag

Dansk innovationspolitik - Nye og eksisterende innovationstiltag Dansk innovationspolitik - Nye og eksisterende innovationstiltag Søren Jensen Innovationspolitisk kontor E-mail:sje@fi.dk Disposition Hvordan går det med innovationen i Danmark? Hvordan ser den danske

Læs mere

Uddannelsespolitik Region Midtjylland. Regional Midtjylland Regional udvikling

Uddannelsespolitik Region Midtjylland. Regional Midtjylland Regional udvikling Uddannelsespolitik 2016-2020 Region Midtjylland Regional Midtjylland Regional udvikling Uddannelsespolitik udmøntning af den regionale vækst- og udviklingsstrategi Uddannelsespolitik 2016-2020 Kolofon

Læs mere

Dansk erhvervslivs størrelsesstrukturtpf FPT

Dansk erhvervslivs størrelsesstrukturtpf FPT TP1PT Arbejdspapiret TP PT Virksomheder DANMARK I DEN GLOBALE ØKONOMI SEKRETARIATET FOR MINISTERUDVALGET Prins Jørgens Gård 11, 11 København K Telefon 33 9 33 - Fax 33 11 1 5 Dato: 31. oktober 5 Sagsbeh.:

Læs mere

http://fi.dk/innovation/innovationdanmark http://fi.dk/publikationer/2008/innovationdanmark-2008-handlingsplan fra-raadet-for-teknologi-og-innovation/ RTI s innovationsindsats Innovationsprojekter Store

Læs mere

Udkast til aftale mellem Horsens Kommune og Business Horsens 21.maj 2014

Udkast til aftale mellem Horsens Kommune og Business Horsens 21.maj 2014 Udkast til aftale mellem Horsens Kommune og Business Horsens 21.maj 2014 1. Lovgrundlag Lov nr. 602 af 24. juni 2005 om erhvervsfremme. Formålet med loven er at styrke udviklingen i dansk erhvervsliv gennem

Læs mere

Kriterier for projekter til formålsbestemt pulje til Offentlig-Privat Innovation (OPI)

Kriterier for projekter til formålsbestemt pulje til Offentlig-Privat Innovation (OPI) 19. august 2008 Kriterier for projekter til formålsbestemt pulje til Offentlig-Privat Innovation (OPI) Kriterier Vi har i dag kun begrænset viden om, hvilke ideer til innovative offentlig-private samarbejdsprojekter,

Læs mere

Aftale mellem regeringen og Socialdemokratiet,

Aftale mellem regeringen og Socialdemokratiet, Aftale mellem regeringen og Socialdemokratiet, Dansk Folkeparti, Enhedslisten, Liberal Alliance, Alternativet, Radikale Venstre, Socialistisk Folkeparti og Det Konservative Folkeparti om: Fordeling af

Læs mere

Det højtspecialiserede arbejdsmarked rykker hurtigt

Det højtspecialiserede arbejdsmarked rykker hurtigt Det højtspecialiserede arbejdsmarked rykker hurtigt 1 F A K O N F E R E N C E UDFORDRIN GE R NE PÅ FREMTIDENS ARBEJDSM A RK ED - HVORDAN TACKLER VI DEM? 1 4. J A N U A R, 2 0 1 6 J E S P E R R A N G V

Læs mere

Finansudvalget 2008-09 FIU alm. del Bilag 159 Offentligt

Finansudvalget 2008-09 FIU alm. del Bilag 159 Offentligt Finansudvalget 28-9 FIU alm. del Bilag 19 Offentligt N O T A T Møde med Folketingets finansudvalg d. 3/9 29 Den verdensomspændende økonomiske krise har ført til et så markant fald i efterspørgslen efter

Læs mere

Økonomisk analyse: Det private forbrug er lavere end OECDgennemsnittet. April 2017

Økonomisk analyse: Det private forbrug er lavere end OECDgennemsnittet. April 2017 Økonomisk analyse: Det private forbrug er lavere end OECDgennemsnittet April 2017 I tabeller kan afrunding medføre, at tallene ikke summer til totalen. Denne publikation er udarbejdet af Finansministeriet

Læs mere

Holbæk Kommunes erhvervs- og turismepolitik

Holbæk Kommunes erhvervs- og turismepolitik Holbæk Kommunes erhvervs- og turismepolitik Indhold side 4 Forord side 6 Fremtidens udfordringer side 8 Udviklingsområder side 10 Etablerede virksomheder side 12 Turisme side 14 Iværksættere og iværksætterkultur

Læs mere

Hvorfor er nogle brancher mere produktive end andre?

Hvorfor er nogle brancher mere produktive end andre? Januar 0 Hvorfor er nogle brancher mere produktive end andre? Produktiviteten i Danmark er stagneret i midten af 990 erne. Når man ser nærmere på de enkelte brancher - og inden for brancherne - er der

Læs mere

Det nordjyske erhvervsfremmesystem styrker og udfordringer. Oplæg på ErhvervsCamp 2015

Det nordjyske erhvervsfremmesystem styrker og udfordringer. Oplæg på ErhvervsCamp 2015 Det nordjyske erhvervsfremmesystem styrker og udfordringer Oplæg på ErhvervsCamp 2015 Hvordan afdækker man kvaliteten af et regionalt erhvervsfremmesystem?? Fem centrale spørgsmål: 1. Effekt: Hvad får

Læs mere

REGIONALT VÆKSTPARTNERSKAB MELLEM REGERINGEN OG VÆKSTFORUM FOR REGION MIDTJYLLAND

REGIONALT VÆKSTPARTNERSKAB MELLEM REGERINGEN OG VÆKSTFORUM FOR REGION MIDTJYLLAND REGIONALT VÆKSTPARTNERSKAB MELLEM REGERINGEN OG VÆKSTFORUM FOR REGION MIDTJYLLAND [xx. måned] 2012 Danmark står over for en betydelig vækstudfordring, som ikke alene skyldes den aktuelle krise, men også

Læs mere

DI s strategi. Et stærkere Danmark frem mod

DI s strategi. Et stærkere Danmark frem mod DI s strategi Et stærkere Danmark frem mod 2020 Forord Siden dannelsen af DI i 1992 har vi skabt et fællesskab, hvor både de allerstørste og de mange tusinde mindre og mellemstore virksomheder i Danmark

Læs mere

Vision for GTS-nettet 2015. Vision for GTS-nettet 2015 1

Vision for GTS-nettet 2015. Vision for GTS-nettet 2015 1 Vision for GTS-nettet 2015 Vision for GTS-nettet 2015 1 Indhold Indledning 3 Mission fra viden til værdi 4 Vision for GTS Det centrale omdrejningspunkt for innovation 6 SMV-indsatsen skal udbygges og styrkes

Læs mere

Strategi og handlingsplan

Strategi og handlingsplan Strategi og handlingsplan Business Region North Denmark - fælles om vækst og udvikling 2015-2016 Hvad er Business Region? Fælles om vækst og udvikling Lokale og regionale aktører har en stadig mere markant

Læs mere

Oplæg 3 fyrtårne i erhvervshandlingsplanen for 2016-17

Oplæg 3 fyrtårne i erhvervshandlingsplanen for 2016-17 Oplæg 3 fyrtårne i erhvervshandlingsplanen for 2016-17 Erhvervsudviklingschef, Jette Rau www.ballerup.dk 3 nye fyrtårne 1. Klyngesamarbejde 2. Investeringsstrategi 3. Vækstiværksættere Målgruppen er i

Læs mere

TEMADRØFTELSE OM ERHVERV BESKÆFTIGELSES- OG INTEGRATIONSUDVALGET 18. MAJ 2015

TEMADRØFTELSE OM ERHVERV BESKÆFTIGELSES- OG INTEGRATIONSUDVALGET 18. MAJ 2015 TEMADRØFTELSE OM ERHVERV BESKÆFTIGELSES- OG INTEGRATIONSUDVALGET 18. MAJ 2015 PROGRAM 1. Indsatser i erhvervs- og vækstpolitikken 2. Erhvervshusets organisering og opgaver 3. Drøftelse af forslag til indsatser

Læs mere

Erhvervsstyrelsen og ny politik.. v. Anders Hoffmann Vicedirektør, Erhvervsstyrelsen

Erhvervsstyrelsen og ny politik.. v. Anders Hoffmann Vicedirektør, Erhvervsstyrelsen Erhvervsstyrelsen og ny politik.. v. Anders Hoffmann Vicedirektør, Erhvervsstyrelsen Den nye styrelse: Mission og vision Mission I partnerskab med andre gør vi det enkelt og attraktivt at drive virksomhed

Læs mere

Hvis vækst i de private serviceerhverv havde været som USA

Hvis vækst i de private serviceerhverv havde været som USA pct. 8. april 2013 Faktaark til Produktivitetskommissionens rapport Danmarks Produktivitet Hvor er problemerne? Servicesektoren halter bagefter Produktivitetsudviklingen har gennem de seneste mange år

Læs mere

Samråd i FIU den 23. maj 2013 Spørgsmål Z stillet efter ønske fra Jacob Jensen (V)

Samråd i FIU den 23. maj 2013 Spørgsmål Z stillet efter ønske fra Jacob Jensen (V) Finansudvalget 2012-13 FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 315 Offentligt INSPIRATIONSPUNKTER 23. maj 2013 13-434 / Samråd i FIU den 23. maj 2013 Spørgsmål Z stillet efter ønske fra Jacob Jensen (V)

Læs mere

Åbne markeder, international handel og investeringer

Åbne markeder, international handel og investeringer 14 Økonomisk integration med omverdenen gennem handel og investeringer øger virksomhedernes afsætningsgrundlag og forstærker adgangen til ny viden og ny teknologi. Rammebetingelser, der understøtter danske

Læs mere

Vækstudfordringer og muligheder. v. Mogens Pedersen Direktør i Ringkøbing-Skjern Kommune

Vækstudfordringer og muligheder. v. Mogens Pedersen Direktør i Ringkøbing-Skjern Kommune Vækstudfordringer og muligheder v. Mogens Pedersen Direktør i Ringkøbing-Skjern Kommune Vækstudfordringer i et overordnet perspektiv Danmark er præget af følgende udfordringer: Arbejdslivet Demografisk

Læs mere

5. Vækst og udvikling i hele Danmark

5. Vækst og udvikling i hele Danmark 5. 5. Vækst og udvikling i hele Danmark Vækst og udvikling i hele Danmark Der er fremgang i Danmark efter krisen. Der har været stigende beskæftigelse de seneste år især i hovedstadsområdet og omkring

Læs mere

SAMMEN OM VÆKST OG ARBEJDSPLADSER

SAMMEN OM VÆKST OG ARBEJDSPLADSER KØBENHAVNS KOMMUNE SAMMEN OM VÆKST OG ARBEJDSPLADSER - ET ERHVERVSVENLIGT KØBENHAVN FORSLAG TIL KØBENHAVNS KOMMUNES ERHVERVS- OG VÆKSTPOLITIK FORORD Københavns Erhvervsråd består af repræsentanter fra

Læs mere

GRØN VÆKST FAKTA OM STØTTE TIL GRØNNE VIRKSOMHEDER REGERINGEN. Møde i Vækstforum den 25. 26. februar 2010

GRØN VÆKST FAKTA OM STØTTE TIL GRØNNE VIRKSOMHEDER REGERINGEN. Møde i Vækstforum den 25. 26. februar 2010 GRØN VÆKST FAKTA OM STØTTE TIL GRØNNE VIRKSOMHEDER Møde i Vækstforum den 25. 26. februar 21 REGERINGEN GRØN VÆKST FAKTA OM STØTTE TIL GRØNNE VIRKSOMHEDER Møde i Vækstforum den 25. 26. februar 21 REGERINGEN

Læs mere

Hub North. Den 30. November 2010

Hub North. Den 30. November 2010 Hub North Den 30. November 2010 AAU s Fundraising og Projektledelseskontor Jane Tymm-Andersen Jet@adm.aau.dk Fundraising & Projektledelseskontor Giver assistance i forbindelse med udarbejdelse af projektansøgninger,

Læs mere

Danmark taber videnkapløbet

Danmark taber videnkapløbet Organisation for erhvervslivet 10. december 2008 Danmark taber videnkapløbet AF CHEFKONSULENT CLAUS THOMSEN, CLT@DI.DK OG KONSULENT MADS ERIKSEN, MAER@DI.DK Danske virksomheder flytter mere og mere forskning

Læs mere

Aftale mellem regeringen og Socialdemokratiet,

Aftale mellem regeringen og Socialdemokratiet, Aftale mellem regeringen og Socialdemokratiet, Dansk Folkeparti, Enhedslisten, Liberal Alliance, Alternativet, Radikale Venstre, Socialistisk Folkeparti og Det Konservative Folkeparti om: Fordeling af

Læs mere

ERHVERVSSTRATEGI 2013-2017

ERHVERVSSTRATEGI 2013-2017 ERHVERVSSTRATEGI 2013-2017 Pixi www.albertslund.dk/erhvervsstrategi FORORD Albertslund er en del af verden. Det betyder, at vi som by og erhvervsliv er i skarp konkurrence med vores naboer i Europa, men

Læs mere

2. Syddansk Vækstforum: Strategi og investeringer

2. Syddansk Vækstforum: Strategi og investeringer FAKTA OM REGION SYDDANMARK 1. Socioøkonomiske karakteristika for Region Syddanmark Region Syddanmark har i alt godt 1.201.000 indbyggere, og indbyggertallet har været relativt stabilt de seneste år. Beskæftigelsen

Læs mere

DEN FORSVUNDNE PRODUKTIVITET. Indlæg på Dansk Erhvervs årsdag den 15. maj 2012 af Professor Peter Birch Sørensen Københavns Universitet

DEN FORSVUNDNE PRODUKTIVITET. Indlæg på Dansk Erhvervs årsdag den 15. maj 2012 af Professor Peter Birch Sørensen Københavns Universitet DEN FORSVUNDNE PRODUKTIVITET Indlæg på Dansk Erhvervs årsdag den 15. maj 2012 af Professor Peter Birch Sørensen Københavns Universitet Agenda Produktivitetsudviklingen: Hvor står vi? Produktivitetsmysteriet:

Læs mere

Produktivitetsproblemet i den danske servicesektor

Produktivitetsproblemet i den danske servicesektor Produktivitetsproblemet i den danske servicesektor Peter Birch Sørensen Professor, Københavns Universitet Indlæg på seminar organiseret af Produktivitetskommisjonen i Oslo den 19. maj 2014 Pct. 5,0 De

Læs mere

HVAD ER GOD ERHVERVS- OG INNOVATIONSFREMME I ET VIRKSOMHEDSPERSPEKTIV?

HVAD ER GOD ERHVERVS- OG INNOVATIONSFREMME I ET VIRKSOMHEDSPERSPEKTIV? HVAD ER GOD ERHVERVS- OG INNOVATIONSFREMME I ET VIRKSOMHEDSPERSPEKTIV? Toprække De senere år har budt på en række evalueringer af centrale virkemidler på erhvervs- og innovationsfremmeområdet. Evalueringerne

Læs mere

Danske fødevarevirksomheder investerer massivt i udlandet

Danske fødevarevirksomheder investerer massivt i udlandet November 2012 Danske fødevarevirksomheder investerer massivt i udlandet AF CHEFKONSULENT LARS ZØFTING-LARSEN, LZL@DI.DK Dansk fødevareindustri investerer massivt i udlandet, mens omfanget af investeringer

Læs mere

Europaudvalget 2013-14 EUU Alm.del EU Note 4 Offentligt

Europaudvalget 2013-14 EUU Alm.del EU Note 4 Offentligt Europaudvalget 2013-14 EUU Alm.del EU Note 4 Offentligt Europaudvalget Folketingets Økonomiske Konsulent EU-note Til: Dato: Udvalgets medlemmer og stedfortrædere 14. oktober 2013 Danmark blandt mest konkurrencestærke

Læs mere

De vigtigste udfordringer for fremtidens infrastruktur fem skud fra hoften. Lars Nørby Johansen. Formand for Danmarks Vækstråd

De vigtigste udfordringer for fremtidens infrastruktur fem skud fra hoften. Lars Nørby Johansen. Formand for Danmarks Vækstråd De vigtigste udfordringer for fremtidens infrastruktur fem skud fra hoften Lars Nørby Johansen Formand for Danmarks Vækstråd Statuskonference for de strategiske analyser d. 12. april 2010 Udfordringer

Læs mere

DET INNOVATIVE DANMARK. IT-Branchens indspil til Danmarks innovationsstrategi

DET INNOVATIVE DANMARK. IT-Branchens indspil til Danmarks innovationsstrategi DET INNOVATIVE DANMARK IT-Branchens indspil til Danmarks innovationsstrategi IT-Branchens indspil til Danmarks innovationsstrategi Innovation er i stigende grad en central drivkraft for vækst, beskæftigelse

Læs mere

socialøkonomiske virksomheder

socialøkonomiske virksomheder 10 STRATEGI socialøkonomiske virksomheder // SOCIAL ANSVARLIGHED SKAL GØRE EN FORSKEL København har vedtaget en strategi for socialøkonomiske virksomheder. København vil med strategien sætte fokus på dén

Læs mere

Fondens fokusområder indenfor energiforskning, -udvikling, -demonstration og -markedsmodning er følgende:

Fondens fokusområder indenfor energiforskning, -udvikling, -demonstration og -markedsmodning er følgende: Fase 1 opslag 2016: Energi Frist: 2. Maj 2016 kl. 19 Grand Solutions: Typisk 2-5 år; 5-30 mio. kr. Budgettet er i 2016 på ca. 70 mio. kr. Innovationsfondens investeringer inden for energiområdet skal understøtte

Læs mere

Vækst, samspil og service. Erhvervsudviklingsstrategi 2015-2018

Vækst, samspil og service. Erhvervsudviklingsstrategi 2015-2018 Vækst, samspil og service Erhvervsudviklingsstrategi 2015-2018 Indhold Indledning Tiltrække, fastholde og udvikle Morgendagens vækstideer Rekruttering, uddannelse og kompetenceudvikling Kommunal erhvervsservice

Læs mere

Faktaark oversigt. 8. maj 2012. 1. Konkurrenceevne. 2. Arbejdsudbud. 3. De offentlige finanser. 4. Initiativer på kort sigt

Faktaark oversigt. 8. maj 2012. 1. Konkurrenceevne. 2. Arbejdsudbud. 3. De offentlige finanser. 4. Initiativer på kort sigt oversigt 1. Konkurrenceevne 2. Arbejdsudbud 3. De offentlige finanser 4. Initiativer på kort sigt 5. Initiativer på langt sigt 6. Reformbidrag og anvendelse i 22 7. Beskæftigelsen kan stige svarende til

Læs mere

Støttemuligheder til erhvervsudvikling inden for genanvendelse

Støttemuligheder til erhvervsudvikling inden for genanvendelse Til: Fra: Bestyrelsen Administrationen Dato: 9. marts 2015 Støttemuligheder til erhvervsudvikling inden for genanvendelse På bestyrelsesmøde den 10. december 2014 udtrykte bestyrelsen ønske om at få oplyst

Læs mere

Den danske produktivitetsudvikling

Den danske produktivitetsudvikling Den danske produktivitetsudvikling Danmark har siden midten af 199 erne haft en svag udvikling i produktiviteten. Det gælder både i forhold til de fleste andre OECD-lande og i forhold til tidligere. Nedgangen

Læs mere

Bilag 5A: Fælles nordjysk platform for sundheds- og velfærdsinnovation

Bilag 5A: Fælles nordjysk platform for sundheds- og velfærdsinnovation Bilag 5A: Fælles nordjysk platform for sundheds- og velfærdsinnovation Hovedaktivitet 1. Virksomheds udvikling Et helt centralt element i at skabe bedre betingelser for udvikling handler om at skabe overblik

Læs mere

Kontingentforhøjelse Midtjyllands EUkontor

Kontingentforhøjelse Midtjyllands EUkontor Indstilling Til Byrådet (Aarhus Byråd via Magistraten) Fra Borgmesterens Afdeling Dato 3. november 2016 Kontingentforhøjelse Midtjyllands EUkontor 2017-2020 Det midtjyske EU-kontors bestyrelse har vedtaget

Læs mere

DTU s innovationspolitik

DTU s innovationspolitik DTU s innovationspolitik DTU indtager sin egen plads i det danske universitetslandskab i kraft af universitetets polytekniske, monofakultære karakter og det samfundsrettede sigte for universitetets virksomhed.

Læs mere

15. Åbne markeder og international handel

15. Åbne markeder og international handel 1. 1. Åbne markeder og international handel Åbne markeder og international handel Danmark er en lille åben økonomi, hvor handel med andre lande udgør en stor del af den økonomiske aktivitet. Den økonomiske

Læs mere

innovationsfonden.dk

innovationsfonden.dk VÆR NYSGERRIG innovationsfonden.dk DANMARKS UDFORDRINGER Innovationsfonden investerer i iværksættere, forskere og virksomheder, der har viden og idéer til at løse samfundsudfordringer og skabe vækst og

Læs mere

Dansk konkurrenceevne i en globaliseret verden. Landsudvalget for driftsøkonomi 30. november 2006

Dansk konkurrenceevne i en globaliseret verden. Landsudvalget for driftsøkonomi 30. november 2006 Dansk konkurrenceevne i en globaliseret verden Landsudvalget for driftsøkonomi 3. november 26 Hvad driver globaliseringen? Teknologiske fremskridt Transport (skib, bil, fly) Kommunikation (telegraf, telefon,

Læs mere

DI s innovationsundersøgelse 2011 Stilstand er tilbagegang

DI s innovationsundersøgelse 2011 Stilstand er tilbagegang DI s innovationsundersøgelse 211 Stilstand er tilbagegang DI, Innovation November 211 1 DI s innovationsundersøgelse 211 Undersøgelsen bygger på fire temaer, og viser dele af virksomhedernes arbejde med

Læs mere

Danmark i arbejde. Redegørelse om vækst og konkurrenceevne 2012

Danmark i arbejde. Redegørelse om vækst og konkurrenceevne 2012 Danmark i arbejde Redegørelse om vækst og konkurrenceevne 212 September 212 Find landekoderne på indersiden af flappen, og hav den slået ud, mens du læser AUS Australien AUT Østrig BEL Belgien CAN Canada

Læs mere

Økonomisk Analyse. Vækst gennem innovation

Økonomisk Analyse. Vækst gennem innovation Økonomisk Analyse Vækst gennem innovation NR. 3. maj 11 2 Vækst gennem innovation Innovation er en af de centrale kilder til vækst både for den enkelte virksomhed og for samfundet som helhed. Innovationen

Læs mere

Notat om MEA Midtjysk ErhvervsudviklingsAkademi

Notat om MEA Midtjysk ErhvervsudviklingsAkademi Notat om MEA Midtjysk ErhvervsudviklingsAkademi 22.9.215 Baggrund Iværksætter- og vækstpolitikken står i disse år over for en række store, spændende udfordringer. I Danmark starter hvert år mellem 17.

Læs mere

Derfor medfører øget arbejdsudbud Øget beskæftigelse. Af Mads Lundby Hansen

Derfor medfører øget arbejdsudbud Øget beskæftigelse. Af Mads Lundby Hansen Derfor medfører øget arbejdsudbud Øget beskæftigelse Af Mads Lundby Hansen 1 Velkommen til CEPOS TANK&TÆNK Denne publikation er en del af CEPOS TANK&TÆNK. CEPOS TANK&TÆNK henvender sig til elever og lærere

Læs mere

Støttemuligheder 2014. Susanne Damgaard, srd@force.dk Mob: 2269 7615 18.09.14

Støttemuligheder 2014. Susanne Damgaard, srd@force.dk Mob: 2269 7615 18.09.14 Støttemuligheder 2014 Susanne Damgaard, srd@force.dk Mob: 2269 7615 18.09.14 Hvordan forstår vi innovation? OECD definerer innovation som: implementeringen af et nyt eller væsentligt forbedret produkt

Læs mere

Økonomisk Analyse. Produktivitet over et konjunkturforløb

Økonomisk Analyse. Produktivitet over et konjunkturforløb Økonomisk Analyse Produktivitet over et konjunkturforløb NR. 5 3. juni 11 Produktivitetsudviklingen over et konjunkturforløb Der har været en kraftig konjunkturmæssig stigning i produktivitetsvæksten i

Læs mere

Flere i arbejde giver milliarder til råderum

Flere i arbejde giver milliarder til råderum ERHVERVSØKONOMISK ANALYSE april 1 Flere i arbejde giver milliarder til råderum Den seneste tid har der været meget fokus på, hvor stort et råderum der er i i lyset af tilstrømningen af flygtninge og indvandrere

Læs mere

STRATEGIPLAN 2015 2020

STRATEGIPLAN 2015 2020 STRATEGIPLAN 2015 2020 DI Energi STRATEGIPLAN 2015 2020 2 Branchefællesskab for energibranchens virksomheder De sidste 40 år har den danske energiindustri omstillet sig fra at være afhængig af olie fra

Læs mere

Forskning. For innovation og iværksætteri

Forskning. For innovation og iværksætteri Forskning For innovation og iværksætteri Viden er det fremmeste grundlag for civilisation, kultur, samfund og erhvervsliv. Grundlæggende, langsigtede vidensopbygning kræver en fri, uafhængig og kritisk

Læs mere

Innovation i Danmark. - Udfordringer, muligheder og indsats. Hans Müller Pedersen Vicedirektør, Forsknings- og Innovationsstyrelsen

Innovation i Danmark. - Udfordringer, muligheder og indsats. Hans Müller Pedersen Vicedirektør, Forsknings- og Innovationsstyrelsen Innovation i Danmark - Udfordringer, muligheder og indsats Hans Müller Pedersen Vicedirektør, Forsknings- og Innovationsstyrelsen Danmarks udfordringer Lav produktivitetsudvikling: Årlig produktivitetsvækst

Læs mere

Eksportens betydning for. fordoblet. Andelen af produktionen forårsaget af eksport. Organisation for erhvervslivet november 2009

Eksportens betydning for. fordoblet. Andelen af produktionen forårsaget af eksport. Organisation for erhvervslivet november 2009 Organisation for erhvervslivet november 2009 Eksportens betydning for velstanden i Danmark er fordoblet AF ØKONOMISK KONSULENT ALLAN SØRENSEN, ALS@DI.DK Eksporten er den største vækstmotor i dansk økonomi.

Læs mere