styrket innovation i virksomhederne RegeRingen August 2010

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "styrket innovation i virksomhederne RegeRingen August 2010"

Transkript

1 styrket innovation i virksomhederne RegeRingen August 2010

2 styrket innovation i virksomhederne RegeRingen August 2010

3 Forord Erhvervslivets evne til at innovere er vigtig for fortsat vækst og velstand i Danmark. Danmark har brug for et konkurrencedygtigt erhvervsliv. Danske virksomheder skal gøre sig gældende i den globale konkurrence og udvikle produkter og serviceydelser, som er attraktive og kan sælges til en høj pris. Det kræver vedvarende fokus på at omsætte viden og ideer til nye produkter og løsninger med kommerciel værdi. Et mere innovativt erhvervsliv vil styrke væksten i produktiviteten og dermed bidrage til den fremtidige vækst og velstand i Danmark. Danske virksomheder skal derfor have gode rammer for deres innovationsaktiviteter. De offentlige innovationstilbud skal være attraktive, relevante og nemme at anvende. Ny viden og teknologi skal formidles til virksomhederne. Koblingen mellem viden, erhvervsudvikling, vækst og eksportudvikling i erhvervslivet styrkes. Men meget tyder på, at vi ikke får tilstrækkeligt udbytte af de offentlige investeringer i innovation. Samtidig betyder globaliseringen i stigende omfang, at virksomhederne konkurrerer globalt om den samme viden, de samme kompetencer og de samme forbrugere. Det skyldes blandt andet, at nye kommunikations- og informationsteknologier gør det muligt og omkostningseffektivt at nå og samarbejde med forbrugere, virksomheder og videninstitutioner i hele verden. Vi skal derfor tænke mere internationalt i vores videnog innovationsunderstøttende indsats. Vi skal skabe adgang til globalt førende viden og teknologi. Den offentlige forskning skal udnyttes bedre. Og vi skal satse på uddannelse, entreprenørskab, iværksætteri, design og viden om nye innovationsformer, så vi skaber grundlaget for fremtidige erhvervssucceser og vellønnede arbejdspladser. Vi skal blive bedre til at medtænke muligheden for at fremme innovation og konkurrencekraft i erhvervslivet i fornyelsen af velfærdssamfundet og løsningen af større samfundsudfordringer inden for fx klima, miljø og velfærdsområdet. Til gavn for udvikling og kvalitet i den offentlige sektor og vækst i danske virksomheder. Udfordringerne er mange, og opgaven vigtig. Gennem de seneste år er der i regeringen blevet arbejdet politisk og administrativt med opgaven på mange fronter. Mange ministerier er involverede i at forbedre danske virksomheders betingelser for innovation og fornyelse. I dette oplæg præsenteres de foreløbige resultater. Indsatsen slutter imidlertid ikke her. Vi skal - med det udgangspunkt der præsenteres her - hele tiden tilpasse og justere vore aktiver til de nye udfordringer, danske virksomheder møder i den globale virkelighed. Derfor lægger regeringen op til debat om, hvordan vi yderligere kan styrke grundlaget for innovation i virksomhederne. Regeringen vil derfor invitere en bred kreds af virksomheder og andre interessenter til dialog i efteråret 2010 for at drøfte, hvordan innovationen i virksomhederne kan styrkes. Regeringen vil yderligere bede Vækstforum fortsætte drøftelsen af den virksomhedsrettede innovation. Regeringen Styrket innovation i virksomhederne 3

4 Indledning og sammenfatning Det er regeringens mål, at Danmark skal være et af de lande i verden, hvor virksomhederne er mest innovative i For at nå dette mål afsatte regeringen, sammen med partierne bag globaliseringsaftalen fra 2006, en globaliseringspulje på i alt 39 mia. kr. frem til 2012 til investeringer i fremtiden, herunder øgede investeringer i uddannelse, forskning, innovation, iværksætteri og voksen- og efteruddannelse. Det er endnu for tidligt at aflæse de fulde effekter af disse investeringer i virksomhedernes innovationsaktiviteter. Det tager tid, før investeringer i ny viden omsættes til succesfuld innovation i virksomhederne. Men vi ved, at Danmark står over for en betydelig vækstudfordring. Udviklingen i resten af verden stiller krav om, at vi i Danmark formår at øge vores produktivitet med en væsentlig større hastighed i det kommende årti, end vi formåede i det forgangne. Virksomhederne skal være mere innovative, og vi skal fastholde et stærkt fokus på forskning og blive bedre til at omsætte forskningsresultater til indtjening. Evalueringer og erhvervslivet peger på, at der er behov for at øge overskueligheden i de innovationstilbud, der udbydes til virksomhederne, og gøre en række ordninger mere virksomhedsrettede. Endvidere påpeger erhvervslivet, at fordi globaliseringen har ændret den måde, der investeres, produceres og oparbejdes viden, står virksomhederne med behov for innovationstilbud, der bidrager til at hjemtage førende international viden og teknologi. Der er ligeledes peget på behovet for i højere grad at medtænke det erhvervsmæssige potentiale og mulighederne for at fremme innovation i erhvervslivet, når det offentlige investerer i løsninger inden for velfærd og det grønne område. Ikke mindst Danmarks mange små og mellemstore virksomheder står med særlige udfordringer, der bør løftes de kommende år, for at klare sig i konkurrencen og sikre højtlønnede arbejdspladser. For at styrke virksomhedernes innovationsmuligheder og sikre en debat om, hvordan dette bedst kan gøres, fremlægger regeringen derfor dette oplæg. I oplægget indgår 37 initiativer, der styrker rammerne for virksomhedernes innovationsaktiviteter inden for otte indsatsområder, jf. figur 13. Oplægget indeholder både nye initiativer samt eksisterende tiltag, der videreudvikles. Der er tale om en vifte af initiativer, der tilstræber bredt at imødekomme erhvervslivets behov på tværs af størrelse og brancher. Samtidig præsenteres en samlet analyse af virksomhedernes innovationsudfordringer og Danmarks styrker og svagheder på innovationsområdet. Endvidere vil regeringen i efteråret 2010 invitere til dialogmøder for at drøfte, hvordan innovationen i virksomhederne kan styrkes, herunder om de offentlige midler anvendes optimalt. Dialogmøderne skal give mulighed for, at en bred gruppe af virksomheder, repræsentanter fra forskellige innovationsordninger og centrale repræsentanter fra erhvervsorganisationerne bliver hørt og kommer med indspil til, hvad der yderligere skal til for at løse det danske innovationsproblem. Derudover vil regeringen også bede Vækstforum fortsætte drøftelsen af den virksomhedsrettede innovation. Fire ledetråde har været gennemgående i udarbejdelsen af oplægget: 1. Det skal være nemt og attraktivt for virksomhederne at finde og anvende offentlige innovationsordninger. 2. Rammerne for små og mellemstore virksomheders innovationsaktiviteter skal styrkes. 3. Virksomhedernes adgang til førende international viden og teknologi skal forbedres. 4. Innovations- og vækstpotentialet på det grønne område og inden for velfærdsløsninger styrkes. På initiativsiden samles en række innovationsordninger. Yderligere etableres en nemmere adgang til alle relevante offentlige innovationstilbud via en brugervenlig webportal. Som supplement hertil etableres en nemmere adgang til vejledning om den viden samt de ydelser, program- 4 Styrket innovation i virksomhederne

5 Styrket innovation i virksomhederne 5

6 mer og netværk, der udbydes via de offentlige innovationstilbud. Der etableres derfor et call-center, hvor virksomhederne kan få hjælp med at finde de innovationstilbud, der matcher deres individuelle behov. Samtidig tilpasses en række aktiviteter og ordninger, så de i endnu højere grad matcher små og mellemstore virksomheders behov. Det gælder fx adgangen til lån og risikovillig kapital, bedre rammer for international videnhjemtagning og samarbejde med udenlandske aktører, styrket samarbejde med de Godkendte Teknologiske Serviceinstitutter og styrket adgang til kompetencer, talent og kreativitet. Som led i arbejdet med at målrette flere innovationstilbud til små og mellemstore virksomheders behov vil regeringen tilbyde et udvidet innovationstjek. Innovationstjekket er et tilbud til den enkelte virksomhed om at få gennemgået, hvor netop dén virksomhed kan sætte ind for at styrke innovationen og udvikle nye produkter og løsninger med høj værdi. Oplægget afspejler det forhold, at langt størstedelen af al ny viden skabes uden for Danmarks grænser. En række innovationsaktiviteter justeres derfor, så de i højere grad kan tilbyde ordninger med internationalt udsyn. Regeringen har bedt blandt andet Det Strategiske Forskningsråd og Rådet for Teknologi og Innovation om at lave en strategi i 2010, der sikrer større international videnhjemtagning. Samtidig skal offentlige innovationsnetværk øge samarbejdet med udenlandske forskere, videninstitutioner og virksomheder. Det Faktaboks: Det Strategiske Forskningsråd arbejder for, at den strategiske forskning i Danmark indrettes, så den bedst muligt adresserer de udfordringer, det danske samfund står overfor. Det Frie Forskningsråd finansierer forskningsaktiviteter, som er baseret på forskernes egne initiativer og giver forskningsfaglig rådgivning. Rådet for Teknologi og Innovation (RTI) skal styrke den fremtidige vækst og innovation i erhvervslivet gennem teknologi- og innovationspolitiske initiativer. De Godkendte Teknologiske Serviceinstitutter (GTS er) er almennyttige institutioner, der drives som private virksomheder med det formål at opbygge og formidle teknologiske kompetencer til dansk erhvervsliv. Fornyelsesfonden skal understøtte grøn omstilling og erhvervsmæssig fornyelse, særligt i små og mellemstore virksomheder. Højteknologifonden støtter udvikling af teknologier, der skaber vækst, muligheder og beskæftigelse i Danmark. Målet er at skabe ny forskningsbaseret viden og bedre markedspositioner for landets virksomheder. Vækstfonden er en statslig investeringsfond, der medvirker til at skabe flere nye vækstvirksomheder ved at stille kapital og kompetencer til rådighed. Grønt Udviklings- og Demonstrationsprogram (GUDP) skal skabe mere sammenhæng mellem forskning, udvikling og demonstration af viden på fødevare-, jordbrugs-, fiskeri- og akvakulturområdet. Energiteknologisk Udviklings- og Demonstrationsprogram (EUDP) skal styrke indsatsen inden for udvikling og demonstration af energiteknologi. De seks regionale vækstfora er omdrejningspunktet for den regionale vækstindsats. Her samles repræsentanter for erhvervslivet, viden- og uddannelsesinstitutioner, arbejdsmarkedets parter og lokale og regionale myndigheder. 6 Styrket innovation i virksomhederne

7 kan blandt andet innovationscentrene i internationale hotspots medvirke til. Den globale klimaudfordring om at reducere CO 2 - udledningen og sikre alternative energikilder og den demografiske udvikling med flere ældre og færre i arbejdsstyrken og deraf øget pres på social- og sundhedsudgifterne i mange vestlige lande rummer et erhvervsmæssigt potentiale og eksportmuligheder for dansk erhvervsliv, som de offentlige innovationsordninger med fordel kan understøtte bedre. Der indledes med en analyse af Danmarks udfordringer i forhold til produktivitet, vækst og innovation, hvorefter oplæggets otte indsatsområder og tilhørende initiativer gennemgås. Opgaven med at styrke fremtidens innovation i virksomhederne er så vigtig, at alle forslag bør komme frem, og derfor opfordrer regeringen virksomheder, organisationer og andre interesserede til at forholde sig til udfordringerne og bidrage med nye forslag til, hvordan vi skaber et mere innovativt Danmark. Derfor har regeringen sikret en målrettet opprioritering af innovationstilbuddene på det grønne område og inden for velfærdsløsninger, via blandt andet: Fornyelsesfonden Rådet for Teknologi og Innovation De Godkendte Teknologiske Serviceinstitutter (GTS er) Det Strategiske Forskningsråd Grønt Udviklings- og Demonstrationsprogram (GUDP) Energiteknologisk Udviklings- og Demonstrationsprogram (EUDP) Derudover sættes der ind for at skabe mere innovationsfremmende regulering og styrke det offentlig-private samarbejde om forskning og udvikling gennem innovationsalliancer. Styrket innovation i virksomhederne 7

8 Udviklingen i Danmarks produktivitet og innovation Svag dansk produktivitetsvækst siden midten af 1990 erne Danmark er stadig et af de mest velstående lande. Men siden midten af 1990 erne er afstanden op til de mest velstående OECD-lande øget. Det skyldes en meget lav dansk produktivitetsvækst i forhold til tidligere, jf. figur 1. I OECD er der kun ganske få lande, der har haft en tilsvarende svag udvikling i produktiviteten, jf. figur 2 En svag dansk produktivitetsvækst kombineret med forholdsvis høje lønstigninger har samtidig medvirket til, at omkostningerne ved at producere i Danmark er steget stærkere end i udlandet. Det har svækket erhvervslivets konkurrenceevne og ført til tab af markedsandele på eksportmarkederne, jf figur 3. Udviklingen i produktiviteten er helt afgørende for den samlede vækst, velstandsudvikling og konkurrenceevne. Hvis produktivitetsvæksten forbliver i størrelsesordenen ¾ pct., svarende til gennemsnittet siden midten af 1990 erne, kan Danmark risikere en stagnation i velstandsniveauet. Produktivitetsfremskridt er i høj grad drevet af erhvervslivets investeringer i nyt produktionsudstyr. På tværs af lande og over lange tidsperioder kan der påvises en sammenhæng mellem produktivitetsvækst og erhvervslivets investeringer i produktionsudstyr. Investeringsomfanget er bestemmende for mængden og kvaliteten af maskiner, it-udstyr mv., som står til rådighed for arbejdskraften. I perioder med stigende beskæftigelse skal investeringerne være større for ikke at begrænse mulighederne for at øge produktiviteten. Figur 1 Produktivitetsvækst i udvalgte perioder Anm.: Gennemsnitlig årlig vækst i BNP per arbejdstime. Kilde: Danmarks Statistik Figur 2 Produktivitetsvækst i OECD-lande, IRL GRC ISL FIN USA UK SWE JPN AUS PRT FRA NOR DEU AUT CAN NZL CHE NLD BEL MEX DNK ESP ITA Figur 3 Udvikling i lønkonkurrenceevne og eksportmarkedsandel Indeks, 1995=100 Indeks, 1995= Lønkonkurrencevne Eksportmarkedsandel Kilde: OECD og Danmarks Statistik Kilde: OECD 8 Styrket innovation i virksomhederne

9 Erhvervslivets investeringer er imidlertid ikke fulgt med den markante fremgang i beskæftigelsen i de senere år. Det har resulteret i, at produktionsudstyret per medarbejder (kapitalintensiteten) er vokset langsommere end tidligere. Den resterende del af faldet i produktivitetsvæksten afspejler andre forhold med betydning for erhvervslivets evne til at skabe værdi, hvilket kommer til udtryk i form af lavere vækst i den såkaldte totalfaktorproduktivitet. Et mindre vækstbidrag fra øget kapitalintensitet kan umiddelbart forklare godt halvdelen af svækkelsen i produktivitetsvæksten i den markedsmæssige del af dansk økonomi. Hertil kommer et lidt mindre vækstbidrag fra øget uddannelse. Figur 4 Bruttonationalproduktet per indbygger givet produktivitetsvækst Figur 5 Bidrag til vækst i arbejdsproduktivitet i den markedsmæssige del af økonomien Produktivitetsvækst på 1,8 pct. p.a. Produktivitetsvækst på 0,6 pct. p.a Produktivitetsvækst Investeringer Kilde: Danmarks Statistik og Finansministeriet Øget uddannelsesniveau Totalfaktor produktivitet Pct. Anm.: Bruttoværditilvækst per arbejdstime. Figuren indeholder ikke offentlig service og forvaltning Kilde: Danmarks Statistik Styrket innovation i virksomhederne 9

10 10 Styrket innovation i virksomhederne

11 Styrket innovation i virksomhederne 11

12 Generelt gode rammevilkår Der er ikke nogen enkeltstående forklaring på den svage udvikling i totalfaktorproduktiviteten. En lang række rammevilkår og konkurrenceparametre har erfaringsmæssigt stor betydning for erhvervslivets værdiskabelse. Det gælder fx forhold som innovation og dynamik i erhvervslivet, iværksætteri og arbejdsstyrkens kompetencer. Mere generelle rammevilkår som en sund samfundsøkonomi, velfungerende markeder og åbenhed i forhold til omverdenen er ligeledes væsentlige vilkår for vækst og velstand, jf. boks 1. Boks 1 Konkurrenceparametre og rammevilkår for produktivitetsvæksten Dynamik: Det danske arbejdsmarked er fleksibelt, og etableringsraten for nye virksomheder er blandt de højeste i OECD, men relativt få virksomheder kommer ind i et solidt vækstforløb. Innovation: De danske innovationsaktiviteter ligger i det internationale midterfelt med et stykke op til de bedste lande. Den samlede danske forsknings- og udviklingsindsats er over gennemsnittet i OECD. Kompetencer: Uddannelsesniveauet er generelt højt og stigende, men en række andre lande udbygger kompetencerne hurtigere. Uddannelsesniveauet er samtidig relativt lavt i den private sektor. Sund samfundsøkonomi, velfungerende markeder og globalt udsyn: Samfundsøkonomien er sundere end i de fleste andre lande, og Danmark er et af de lande, der har den mest effektive regulering. Imidlertid er konkurrencen kun moderat, og andre lande er bedre til at udnytte handels- og investeringspotentialet på tværs af landegrænser. De seneste målinger i regeringens Konkurrenceevneredegørelse peger ikke umiddelbart på væsentlige efterslæb i rammevilkårene på ovennævnte områder, som ensidigt kan forklare, hvorfor den danske produktivitetsvækst er lavere end i udlandet. OECD deler vurderingen i deres nylige analyse af den danske produktivitetsudvikling. Samtidig investerer det offentlige relativt mange penge i uddannelse og forskning. Den svage produktivitetsvækst kan være tegn på, at der ikke er tilstrækkeligt gennemslag fra investeringer i forskning og uddannelses til vækst i virksomhederne, fx fordi de ikke på alle områder er tilstrækkeligt målrettet virksomhedernes behov. Mange danske virksomheder gør det allerede godt og formår at skabe mere værdi end andre med de samme ressourcer til rådighed. Men der er også mange virksomheder, der kan lære af de bedste. De højproduktive virksomheder er blandt andet kendetegnet ved at være mere internationalt orienterede og i højere grad gøre brug af veluddannet arbejdskraft. Det er kendetegn, der ruster dem bedre til at forny sig, innovere og drage fordel af den nyeste viden. Kort sagt begå sig i den stigende globale konkurrence. Innovationen i det internationale midterfelt For at vende produktivitetsudviklingen og styrke konkurrenceevnen skal danske virksomheder i højere grad omsætte forskning og viden til innovative produkter og løsninger. Betydelige investeringer i forskning og udvikling Investeringer i forskning og udvikling er en vigtig forudsætning for at skabe ny viden og fastholde Danmark som et førende vidensamfund. Der er afsat betydelige midler til forskning og udvikling de senere år. Men det tager tid, før investeringerne måske bliver omsat til innovationsaktiviteter og økonomisk vækst. I eksempelvis medicinalbranchen er det ikke ualmindeligt med tidshorisonter på mere end ti år fra påbegyndelsen af et forskningsprojekt, til et nyt produkt kan markedsføres I den seneste internationale sammenligning af offentlige og private investeringer i forskning og udvikling placerer Danmark sig over OECD-gennemsnittet på en 5. plads, jf. figur 6. Danmark er dermed ét af de lande, der bruger flest midler på privat og offentlig forskning og udvikling. De danske investeringer i forskning og udvikling er steget støt siden 1999, og Videnskabsministeriets skøn for 2010 viser, at investeringerne kommer op på et historisk højt niveau på mere end 3 pct. af BNP. Heraf udgør de offentlige bevillinger godt 1 pct. af BNP og indfrier dermed målsætningen om, at de offentlige bevillinger til forskning og udvikling i 2010 skal nå op på mindst 1 pct. af BNP. Virksomhedernes investeringer i innovation En stor del af innovationen i de danske virksomheder udspringer af god markedslæsning og identifikation af kundernes behov. Innovation gennem globale partnerskaber, strategiske samarbejder mellem små og store virksomheder og åben innovation med inddragelse af kunder og brugere bliver stadig vigtigere. Virksomhedernes investeringer i innovation består således dels af investeringer i forsknings- og udviklingsakti- 12 Styrket innovation i virksomhederne

13 Figur 6 Offentlige og private udgifter til forskning og udvikling i 2008 SWE FIN JPN KOR DNK 5 (9) USA AUT ISL DEU OECD AUS FRA BEL UK CAN NLD NOR PRT CZE IRE ESP NZL ITA HUN TUR POL GRC SVK MEX Figur 7 Produkt- og/eller procesinnovative virksomheder, Pct. af alle virksomheder DEU AUT ISL BEL FIN IRE SWE PRT GRC 10 (7) DNK GNS Kilde: Konkurrenceevneredegørelsen 2009 UK NLD CZE ITA FRA NOR ESP TUR SVK POL HUN Figur 8 Produkt- og/eller procesinnovative virksomheder efter størrelse, Pct. af alle virksomheder viteter, dels af andre innovationsinvesteringer som køb af viden, samarbejdsprojekter mv. Danske virksomheder investerede i 2008 ca. 2 pct. af BNP i forskning og udviklingsaktiviteter svarende til knap 35 mia. kr. og har dermed nået regeringens målsætning om, at den private sektor anvender midler svarende til minimum 2 pct. af BNP på forskning og udvikling. Dertil kommer yderligere private investeringer i innovationsaktiviteter på ca. 13,4 mia. kr. i Kort sagt investerer både det offentlige og private massivt i forskning, udvikling og innovation. Men får vi nok ud af investeringerne? Tegn på uudnyttet potentiale De seneste, internationalt sammenlignelige tal for innovation i danske virksomheder viser, at under 40 pct. af virksomhederne har introduceret én eller flere produkt- eller procesinnovationer set over en 3-årig periode, jf. figur 7. Ser man alene på de danske tal, har andelen af produkt- og/eller procesinnovative virksomheder med udsving ligget omkring 35 pct. i perioden I de seneste tal fra 2008 var 32 pct. af de danske virksomheder produkt- og procesinnovative. Det er ikke muligt umiddelbart at sammenligne disse danske tal med internationale data på området Pct. af BNP Kilde: OECD, Main Science and Technology Indicators 2009/2 og Danmarks Statistik under 10 ansatte Kilde: Statistikbanken ansatte ansatte over 250 ansatte Forskellige undersøgelser har vist, at større virksomheder generelt er mere innovative end mindre virksomheder, jf. figur 8. Danmark er kendetegnet ved at have få store virksomheder, og det er derfor særlig vigtigt, at små og mellemstore virksomheder øger deres innovation i de Styrket innovation i virksomhederne 13

14 tilfælde, hvor de vurderer, det kan styrke deres forretning. Erhvervsstrukturen kan derfor være én af forklaringerne på den manglende innovationsaktivitet, men det er formentlig ikke hele forklaringen. Analyser peger endvidere på, at industrien og finansierings- og forskningsbranchen er mere innovativ end blandt andet bygge- og anlægs- og hotel- og restaurationsbranchen, jf. figur 9. Det tyder på, at der er behov for et stigende fokus på innovation bredt i dansk erhvervsliv. Samtidig ser det ud til, at de virksomheder, der er innovative, får for lidt ud af deres innovationsaktiviteter i form af omsætning, jf. figur 10. Selvom nyere danske data viser, at det ser ud til, at omsætningen fra nyudviklede produkter er stigende, er det stadig nødvendigt med forbedringer for at følge med konkurrenterne. Samtidig viser data, at der er store forskelle på, hvilke brancher der har den største andel af deres omsætning fra nyudviklede produkter, jf. figur 11. Behov for en styrket indsats Samlet set tegner der sig et billede af, at Danmark har for få innovative virksomheder, og at de innovative virksomheder får for lidt ud af deres innovationsaktiviteter. En række rammevilkår har betydning for virksomhedernes innovationsaktiviteter, fx konkurrence, makroøkonomiske forhold, adgangen til højtuddannet arbejdskraft, samspillet med videninstitutioner mv., jf. figur 12. For så vidt angår de generelle rammevilkår, som har betydning for virksomhedernes innovationsaktiviteter, har regeringen de seneste år gennemført en række reformer og sat initiativer i gang, fx på konkurrenceområdet, med universitetsreformen og i forbindelse med erhvervspakken til små og mellemstore virksomheder. Figur 9 Produkt- og/eller procesinnovative virksomheder, efter branche, Figur 10 Andel af omsætning fra nyudviklede produkter blandt innovative virksomheder, Figur 11 Andel af omsætning fra nyudviklede produkter blandt innovative virksomheder efter branche, Pct. af alle virksomheder Pct. af samlet omsætning Pct. af omsætning (15) Industri Bygge og anlæg Handel Transport Hotel, restauration Information og kommunikation Finansiering og forskning Erhvervsservice Øvrige brancher 5 0 GRC CZE SVK FIN HUN PRT SWE UK ESP GNS DEU NLD IRE FRA AUT POL DNK ITA ISL TUR BEL NOR 5 0 Industri Bygge og anlæg Handel Transport Hotel, restauration Information og kommunikation Finansiering og forskning Erhvervsservice Øvrige brancher Kilde: Statistikbanken Kilde: Konkurrenceevneredegørelsen 2009 Kilde: Statistikbanken 14 Styrket innovation i virksomhederne

15 Globaliseringsaftalen fra 2006 har endvidere tilvejebragt midler til ordninger og aktiviteter, der bredt styrker forsknings- og innovationsområdet. Midlerne danner grundlag for en stor del af den satsning, der udmøntes i disse år. De seneste aftaler dækker Vi mangler dog at se effekten af de betydelige investeringer, der er foretaget de seneste år. Det kan der være flere forklaringer på. Dels tager det tid fra pengene bevilliges, til der er udviklet nye produkter og services, der kan aflæses på en bundlinje. Dels tager det igen noget tid at indsamle data, der kan fortælle, hvordan det går med virksom- hedernes innovationsindsats, og om effekten af samfundets investeringer er god nok. Innovationsoplægget indeholder derfor følgende fire ledetråde, der uddybes nedenfor: 1. Det skal være nemt og attraktivt at finde og anvende offentlige innovationsordninger. 2. Styrket rammer for små og mellemstore virksomheders innovationsaktiviteter. 3. Virksomhedernes adgang til førende international viden og teknologi skal forbedres. 4. Innovations- og vækstpotentialet på det grønne område og inden for velfærdsløsninger styrkes. Analyser af innovationsområdet viser en række udfordringer for virksomhederne i deres brug af de offentlige innovationstilbud, som en del virksomheder oplever som uoverskuelige. Virksomhederne peger endvidere på, at der er behov for bedre samarbejde med forsknings- og uddannelsesinstitutioner for at sikre hurtigere adgang til førende viden og teknologi. Virksomhederne peger også på, at de kan opnå positive effekter ved at arbejde med nye innovationsformer, åbenhed i innovationsprocessen og øget samarbejde med brugere, kunder og med andre virksomheder. Figur 12 Rammevilkår for innovation Offentlig forskning og udvikling Risikovillig kapital Markedskendskab og markedsmodning Innovation i i virksomheder IPRIPR-systemet Internationale Makro økonomiske videnmiljøer ø forhold Innovative og højtuddannede medarbejdere Uddannelsessystemet Forskningsbaseret viden Forsknings og teknologi Konkurrence Boks 2 Offentlige innovationsaktiviteter for hele erhvervslivet Virksomhedernes innovation sker på mange måder afhængig af branche, størrelse, strategi og markedssituation. Formålet med de offentlige ordninger er at skabe gode rammer for, at virksomhederne kan innovere effektivt på den måde, der passer den enkelte virksomhed. De offentlige innovationsaktiviteter understøtter således virksomhedernes forsknings- og innovationsarbejde fra forskning til markedsmodning og test af konkrete produkter. Virksomhedernes forudsætninger for innovation er meget forskellige, og derfor findes der en bred vifte af ordninger og programmer, der tilbyder støtte både til den nystartede enkeltmandsvirksomhed, til små og mellemstore virksomheder og den store, globalt konkurrerende virksomhed. En del af de offentlige aktiviteter fokuserer på at skabe rammer for samarbejder og en effektiv spredning og kommercialisering af nye forskningsresultater, viden og ideer i erhvervslivet, fx samarbejde med universiteter og andre videninstitutioner, deltagelse i internationale forsknings- og udviklingsaktiviteter, samspil med brugere og kunder og ansættelse af højtuddannede mv. En række sektorspecifikke programmer fokuserer på fx klima og energi, fødevareområder og velfærdsteknologi. Endelig har de regionale vækstfora innovationsprogrammer, der fokuserer på at styrke innovation og erhvervsudvikling regionalt. Disse programmer og ordninger drøftes og koordineres med de nationale initiativer via de partnerskabsaftaler, der indgås mellem regeringen og de regionale vækstfora. Styrket innovation i virksomhederne 15

16 16 Styrket innovation i virksomhederne

17 Boks 3 Internationale innovationstendenser Studier af internationale innovationstendenser viser, at førende europæiske lande på innovationsområdet som UK, Finland og Tyskland arbejder ligesom Danmark med en ny, bredere forståelse af innovation, der ikke alene fokuserer på teknologi, forskning og udvikling. Disse lande formulerer blandt andet strategier, der også indeholder initiativer om brugerdreven innovation, innovation igennem globale partnerskaber, iværksætteri og strategiske samarbejder mellem små og store virksomheder. Samtidig er der fokus på udnyttelse af det erhvervsmæssige potentiale i løsning af miljømæssige udfordringer og problemstillinger i velfærdssektoren. Australien, Storbritannien, Sverige og USA arbejder endvidere med efterspørgselsdreven innovation og strategisk anvendelse af offentlig efterspørgsel. Finland og USA har i deres innovationspolitik ligeledes udvalgt særlige erhvervsområder især inden for energisektoren og sundhedssektoren, hvor der sættes ekstra ressourcer af til at fremme blandt andet samarbejde mellem virksomheder og videninstitutioner, forskning og udvikling. Tyskland anvender i højere grad regulering som en måde til at fremme innovation, fx ved samarbejder mellem offentlige myndigheder, private og ikke-offentlige organisationer om at formulere ny regulering, som bruges til at fremme innovation i det private marked. Derudover ser virksomhederne et potentiale for både den offentlige sektor og private ved at samarbejde om innovation. Der kan både skabes forbedringer af den offentlige service og udvikles nye produkter og services, som danske virksomheder kan kommercialisere og eksportere. Virksomhederne peger også på ordninger, der kan understøtte markedsmodning på det grønne område og velfærdsområdet. Tilsvarende peges der på området for risikovillig kapital og bedre udnyttelse af intellektuelle ejendomsrettigheder. En international evaluering fra 2009 af de danske Godkendte Teknologiske Serviceinstitutter (GTS-nettet) konkluderer, at GTS-nettet i en international sammenligning har kontakt til mange virksomheder, men at der fortsat er behov for opbygning af nye forsknings- og udviklingskompetencer. En justering af innovationstilbuddene i overensstemmelse med disse punkter kan bidrage til at fremme succesfuld innovation i danske virksomheder og skabe bedre rammer for, at virksomhederne kan klare sig i konkurrencen, hvor flere lande investerer betydeligt i disse år især på det grønne område og velfærdsområdet, jf. boks 3. Regeringens målsætninger Det er fortsat regeringens mål, at vi skal være blandt verdens mest innovative samfund. Vi skal fastholde et stærkt fokus på forskning og innovation og blive bedre til at omsætte ny viden og teknologi til indtjening. Og virksomhederne skal være mere innovative og skabe mere vækst ud af deres innovationer. En sådan fælles indsats medvirker til, at danske virksomheders produktivitet og konkurrenceevne forbedres. Men det stiller krav til virksomhederne om at være åbne, omstillingsparate og globale i deres innovationsaktiviteter. Og det stiller krav til de offentlige innovationstilbud om at blive bedre til at imødekomme virksomhedernes behov. Finansieringen er på plads. Der er allerede i afsat i alt ca. 4 mia. kr. til initiativerne i oplægget, heraf 1,7 mia. kr. fra globaliseringspuljen og UMTS-puljen. Derudover er der i forbindelse med Erhvervspakken for små og mellemstore virksomheder afsat godt en milliard kr. til risikovillig kapital og bedre lånemuligheder for små og store virksomheder, som ligeledes kan anvendes til innovationsprojekter. Foruden initiativerne i dette oplæg har staten afsat betydelige midler til innovationsinitiativer inden for sektorområder, som blandt andet Energiteknologisk Udviklings- og Demonstrationsprogram (EUDP) inden for klima- og energiområdet og Grønt Udviklings- og Demonstrationsprogram (GUDP) inden for fødevareområdet. Dertil kommer erhvervsrettede forskningsmidler til fx Højteknologifonden og Det Strategiske Forskningsråd, EU s strukturfondsmidler, der udmøntes via de regionale vækstfora, midler til Vækstfonden og ABT-fonden mv. Samlet set har staten afsat ca. 12 mia. kr. i til programmer, som helt eller delvist anvendes til innovation. Nedenfor beskrives de otte indsatsområder og initiativer nærmere. Styrket innovation i virksomhederne 17

Baggrundsnotat: Initiativer om vækst gennem innovation og fornyelse

Baggrundsnotat: Initiativer om vækst gennem innovation og fornyelse snotat: Initiativer om vækst gennem innovation og fornyelse Initiativerne er opdelt i fire fokusområder: Innovationsordningerne skal være nemt tilgængelige og effektive Innovationspakke Indsatsen skal

Læs mere

Vækst gennem innovation og fornyelse

Vækst gennem innovation og fornyelse Vækst gennem innovation og fornyelse Møde i Vækstforum den 25. 26. november 2010 REGERINGEN Vækst gennem innovation og fornyelse Møde i Vækstforum den 25. 26. november 2010 REGERINGEN Vækst gennem innovation

Læs mere

UNIK OVERSIGT OVER FUNDING TIL INNOVATIONSPROJEKTER. Use of New Technologies in Innovative Solutions for Chronic Patients

UNIK OVERSIGT OVER FUNDING TIL INNOVATIONSPROJEKTER. Use of New Technologies in Innovative Solutions for Chronic Patients UNIK OVERSIGT OVER FUNDING TIL INNOVATIONSPROJEKTER Use of New Technologies in Innovative Solutions for Chronic Patients OVERSIGT OVER FUNDING TIL INNOVATIONSPROJEKTER Indhold Danske Fonde 3 Det Frie Forskningsråd

Læs mere

Nyhedsbrev September 2010

Nyhedsbrev September 2010 Grundvilkårene for dansk økonomi er ændret. Vi er udfordrede. Vi står i en ny tid. Det kan lyde som en frase. Men det er det ikke. Danmark har mistet konkurrenceevne, eksport og arbejdspladser. Konkurrencen

Læs mere

Møde med økonomi- og erhvervsministeren og organisationer om kreditsituationen d. 13/8 2009

Møde med økonomi- og erhvervsministeren og organisationer om kreditsituationen d. 13/8 2009 N O T A T Møde med økonomi- og erhvervsministeren og organisationer om kreditsituationen d. 13/8 29 Den verdensomspændende økonomiske krise har ført til et så markant fald i efterspørgslen efter varer,

Læs mere

Bilag om eksisterende indsats i Videnskabsministeriet inden for privat forskning og videnspredning 1

Bilag om eksisterende indsats i Videnskabsministeriet inden for privat forskning og videnspredning 1 DANMARK I DEN GLOBALE ØKONOMI SEKRETARIATET FOR MINISTERUDVALGET Prins Jørgens Gård 11, 1218 København K. Telefon 33 92 33 00 Fax 33 11 16 65 19. december 2005 Bilag om eksisterende indsats i Videnskabsministeriet

Læs mere

Hvordan sikrer vi en stærk og udviklingsorienteret lægemiddelindustri? og hvad er produktionens rolle heri?

Hvordan sikrer vi en stærk og udviklingsorienteret lægemiddelindustri? og hvad er produktionens rolle heri? Hvordan sikrer vi en stærk og udviklingsorienteret lægemiddelindustri? og hvad er produktionens rolle heri? Lars Nørby Johansen, formand for Danmarks Vækstråd Lægemiddelproduktion - en dansk styrkeposition

Læs mere

Bedre adgang til risikovillig kapital til iværksættere og små og mellemstore virksomheder

Bedre adgang til risikovillig kapital til iværksættere og små og mellemstore virksomheder Bedre adgang til risikovillig kapital til iværksættere og små og mellemstore virksomheder 1. Baggrund Iværksættere og små og mellemstore virksomheder er centrale for, at vi igen får skabt vækst og nye

Læs mere

Anbefalinger til model for Samfundspartnerskaber om innovation

Anbefalinger til model for Samfundspartnerskaber om innovation Anbefalinger til model for Samfundspartnerskaber om innovation Marts 2013 En central indsats i regeringens innovationsstrategi er de nye store 360- graders Samfundspartnerskaber om innovation. Her skal

Læs mere

Finansudvalget 2008-09 FIU alm. del Bilag 159 Offentligt

Finansudvalget 2008-09 FIU alm. del Bilag 159 Offentligt Finansudvalget 28-9 FIU alm. del Bilag 19 Offentligt N O T A T Møde med Folketingets finansudvalg d. 3/9 29 Den verdensomspændende økonomiske krise har ført til et så markant fald i efterspørgslen efter

Læs mere

Vækst og beskæftigelse gennem Innovationsfonden INNOVATIONSFONDEN JANUAR 2015

Vækst og beskæftigelse gennem Innovationsfonden INNOVATIONSFONDEN JANUAR 2015 Vækst og beskæftigelse gennem Innovationsfonden INNOVATIONSFONDEN JANUAR 2015 Indhold 1. Indledning 4 2. Danmarks vækstudfordring 5 3. Innovationsfondens rolle 15 4. Bilag Interventionslogik og effektkæder

Læs mere

Faktaark oversigt. 8. maj 2012. 1. Konkurrenceevne. 2. Arbejdsudbud. 3. De offentlige finanser. 4. Initiativer på kort sigt

Faktaark oversigt. 8. maj 2012. 1. Konkurrenceevne. 2. Arbejdsudbud. 3. De offentlige finanser. 4. Initiativer på kort sigt oversigt 1. Konkurrenceevne 2. Arbejdsudbud 3. De offentlige finanser 4. Initiativer på kort sigt 5. Initiativer på langt sigt 6. Reformbidrag og anvendelse i 22 7. Beskæftigelsen kan stige svarende til

Læs mere

Vision for GTS-nettet 2015. Vision for GTS-nettet 2015 1

Vision for GTS-nettet 2015. Vision for GTS-nettet 2015 1 Vision for GTS-nettet 2015 Vision for GTS-nettet 2015 1 Indhold Indledning 3 Mission fra viden til værdi 4 Vision for GTS Det centrale omdrejningspunkt for innovation 6 SMV-indsatsen skal udbygges og styrkes

Læs mere

GRØN VÆKST ANALYSE AF DANSK CLEANTECH REGERINGEN. Møde i Vækstforum den 25. 26. februar 2010

GRØN VÆKST ANALYSE AF DANSK CLEANTECH REGERINGEN. Møde i Vækstforum den 25. 26. februar 2010 GRØN VÆKST ANALYSE AF DANSK CLEANTECH Møde i Vækstforum den 25. 26. februar 21 REGERINGEN GRØN VÆKST ANALYSE AF DANSK CLEANTECH Møde i Vækstforum den 25. 26. februar 21 REGERINGEN Analyse af dansk cleantech:

Læs mere

Produktivitetsproblemet i den danske servicesektor

Produktivitetsproblemet i den danske servicesektor Produktivitetsproblemet i den danske servicesektor Peter Birch Sørensen Professor, Københavns Universitet Indlæg på seminar organiseret af Produktivitetskommisjonen i Oslo den 19. maj 2014 Pct. 5,0 De

Læs mere

Økonomisk Analyse. Vækst gennem innovation

Økonomisk Analyse. Vækst gennem innovation Økonomisk Analyse Vækst gennem innovation NR. 3. maj 11 2 Vækst gennem innovation Innovation er en af de centrale kilder til vækst både for den enkelte virksomhed og for samfundet som helhed. Innovationen

Læs mere

Støttemuligheder til erhvervsudvikling inden for genanvendelse

Støttemuligheder til erhvervsudvikling inden for genanvendelse Til: Fra: Bestyrelsen Administrationen Dato: 9. marts 2015 Støttemuligheder til erhvervsudvikling inden for genanvendelse På bestyrelsesmøde den 10. december 2014 udtrykte bestyrelsen ønske om at få oplyst

Læs mere

Københavns Universitets plan for øget samarbejde med virksomheder med begrænset F&U-kapacitet via GTS

Københavns Universitets plan for øget samarbejde med virksomheder med begrænset F&U-kapacitet via GTS Københavns Universitets plan for øget samarbejde med virksomheder med begrænset F&U-kapacitet via GTS For at kunne iværksætte et konstruktivt samarbejde med nationale og internationale virksomheder, der

Læs mere

De vigtigste udfordringer for fremtidens infrastruktur fem skud fra hoften. Lars Nørby Johansen. Formand for Danmarks Vækstråd

De vigtigste udfordringer for fremtidens infrastruktur fem skud fra hoften. Lars Nørby Johansen. Formand for Danmarks Vækstråd De vigtigste udfordringer for fremtidens infrastruktur fem skud fra hoften Lars Nørby Johansen Formand for Danmarks Vækstråd Statuskonference for de strategiske analyser d. 12. april 2010 Udfordringer

Læs mere

Dansk erhvervslivs størrelsesstrukturtpf FPT

Dansk erhvervslivs størrelsesstrukturtpf FPT TP1PT Arbejdspapiret TP PT Virksomheder DANMARK I DEN GLOBALE ØKONOMI SEKRETARIATET FOR MINISTERUDVALGET Prins Jørgens Gård 11, 11 København K Telefon 33 9 33 - Fax 33 11 1 5 Dato: 31. oktober 5 Sagsbeh.:

Læs mere

DANMARK STYRKET UD AF KRISEN

DANMARK STYRKET UD AF KRISEN DANMARK STYRKET UD AF KRISEN September 29 REGERINGEN DANMARK STYRKET UD AF KRISEN September 29 REGERINGEN Danmark styrket ud af krisen Debatoplæg om de udfordringer, som Danmark står overfor for at sikre

Læs mere

GRØN VÆKST FAKTA OM STØTTE TIL GRØNNE VIRKSOMHEDER REGERINGEN. Møde i Vækstforum den 25. 26. februar 2010

GRØN VÆKST FAKTA OM STØTTE TIL GRØNNE VIRKSOMHEDER REGERINGEN. Møde i Vækstforum den 25. 26. februar 2010 GRØN VÆKST FAKTA OM STØTTE TIL GRØNNE VIRKSOMHEDER Møde i Vækstforum den 25. 26. februar 21 REGERINGEN GRØN VÆKST FAKTA OM STØTTE TIL GRØNNE VIRKSOMHEDER Møde i Vækstforum den 25. 26. februar 21 REGERINGEN

Læs mere

Baggrundsnotat: Den offentlige indsats for forskning, udvikling og innovation

Baggrundsnotat: Den offentlige indsats for forskning, udvikling og innovation Baggrundsnotat: Den offentlige indsats for forskning, udvikling og innovation Basisbevilling til universiteter og sektorforskning De otte danske universiteter modtog i 2010 i alt over finansloven ca. 7,4

Læs mere

IKT. Temperaturen på IKT i Aalborg og Nordjylland. Sammenligning med året før. Temperaturen på IKT-virksomheder i Nordjylland

IKT. Temperaturen på IKT i Aalborg og Nordjylland. Sammenligning med året før. Temperaturen på IKT-virksomheder i Nordjylland Temperaturen på IKT i Aalborg og Nordjylland Temperaturen på IKT-virksomheder i Nordjylland Hvordan går det med IKT-klyngen i Nordjylland? Hvilke forventninger har IKT-virksomheder til 2015? Få svarene

Læs mere

Vækst, samspil og service. Erhvervsudviklingsstrategi 2015-2018

Vækst, samspil og service. Erhvervsudviklingsstrategi 2015-2018 Vækst, samspil og service Erhvervsudviklingsstrategi 2015-2018 Indhold Indledning Tiltrække, fastholde og udvikle Morgendagens vækstideer Rekruttering, uddannelse og kompetenceudvikling Kommunal erhvervsservice

Læs mere

Hub North. Den 30. November 2010

Hub North. Den 30. November 2010 Hub North Den 30. November 2010 AAU s Fundraising og Projektledelseskontor Jane Tymm-Andersen Jet@adm.aau.dk Fundraising & Projektledelseskontor Giver assistance i forbindelse med udarbejdelse af projektansøgninger,

Læs mere

OVERBLIK OVER DET DANSKE INNOVATIONSFREMMESYSTEM HOVEDFORMÅLENE MED DEN DANSKE INNOVATIONSPOLITIK

OVERBLIK OVER DET DANSKE INNOVATIONSFREMMESYSTEM HOVEDFORMÅLENE MED DEN DANSKE INNOVATIONSPOLITIK OVERBLIK OVER DET DANSKE INNOVATIONSFREMMESYSTEM OG HOVEDFORMÅLENE MED DEN DANSKE INNOVATIONSPOLITIK Innovationsfremmesystemet for danske virksomheder > 1. Indledning Formålet med dette notat er at give

Læs mere

Hvis vækst i de private serviceerhverv havde været som USA

Hvis vækst i de private serviceerhverv havde været som USA pct. 8. april 2013 Faktaark til Produktivitetskommissionens rapport Danmarks Produktivitet Hvor er problemerne? Servicesektoren halter bagefter Produktivitetsudviklingen har gennem de seneste mange år

Læs mere

Stigende markedsandele tyder ikke på et særligt dansk konkurrenceevneproblem

Stigende markedsandele tyder ikke på et særligt dansk konkurrenceevneproblem Stigende markedsandele tyder ikke på et særligt dansk konkurrenceevneproblem Det hævdes ofte, at den danske konkurrenceevne er forringet markant siden år 2000. Der tales om et tab af konkurrenceevne på

Læs mere

TEMADRØFTELSE OM ERHVERV BESKÆFTIGELSES- OG INTEGRATIONSUDVALGET 18. MAJ 2015

TEMADRØFTELSE OM ERHVERV BESKÆFTIGELSES- OG INTEGRATIONSUDVALGET 18. MAJ 2015 TEMADRØFTELSE OM ERHVERV BESKÆFTIGELSES- OG INTEGRATIONSUDVALGET 18. MAJ 2015 PROGRAM 1. Indsatser i erhvervs- og vækstpolitikken 2. Erhvervshusets organisering og opgaver 3. Drøftelse af forslag til indsatser

Læs mere

Hvorfor er nogle brancher mere produktive end andre?

Hvorfor er nogle brancher mere produktive end andre? Januar 0 Hvorfor er nogle brancher mere produktive end andre? Produktiviteten i Danmark er stagneret i midten af 990 erne. Når man ser nærmere på de enkelte brancher - og inden for brancherne - er der

Læs mere

Innovationsagenter - Nye veje til innovation i små og mellemstore virksomheder

Innovationsagenter - Nye veje til innovation i små og mellemstore virksomheder Innovationsagenter - Nye veje til innovation i små og mellemstore virksomheder Erfaringer fra midtvejsevaluering af pilotprojektet Regionale Innovationsagenter Innovation: Analyse og evaluering 20/2009

Læs mere

HVAD ER GOD ERHVERVS- OG INNOVATIONSFREMME I ET VIRKSOMHEDSPERSPEKTIV?

HVAD ER GOD ERHVERVS- OG INNOVATIONSFREMME I ET VIRKSOMHEDSPERSPEKTIV? HVAD ER GOD ERHVERVS- OG INNOVATIONSFREMME I ET VIRKSOMHEDSPERSPEKTIV? Toprække De senere år har budt på en række evalueringer af centrale virkemidler på erhvervs- og innovationsfremmeområdet. Evalueringerne

Læs mere

Overvågningsnotat 2011

Overvågningsnotat 2011 Overvågningsnotat 211 BAGGRUND OG ANALYSE FRA REGION SYDDANMARK I henhold til Lov om erhvervsfremme har de regionale vækstfora til opgave at overvåge de regionale og lokale vækstvilkår. Med dette overvågningsnotat

Læs mere

IKT og digitalisering. - jobs og vækst i DK? Jørgen Bardenfleth

IKT og digitalisering. - jobs og vækst i DK? Jørgen Bardenfleth Jobs og vækst i DK? IKT og digitalisering - jobs og vækst i DK? Jørgen Bardenfleth Regeringens IKT vækstteam - hvad var opgaven og blev målsætningen? To hovedspor i opgaven på at skabe jobs og vækst ved:

Læs mere

innovationsfonden.dk

innovationsfonden.dk VÆR NYSGERRIG innovationsfonden.dk DANMARKS UDFORDRINGER Innovationsfonden investerer i iværksættere, forskere og virksomheder, der har viden og idéer til at løse samfundsudfordringer og skabe vækst og

Læs mere

Den aktive beskæftigelsesindsats: Ekspertudvalgets forslag og baggrunden for forslagene

Den aktive beskæftigelsesindsats: Ekspertudvalgets forslag og baggrunden for forslagene Den aktive beskæftigelsesindsats: Ekspertudvalgets forslag og baggrunden for forslagene Møde i Nationaløkonomisk forening 5. marts 2014 Carsten Koch, BER Udgangspunkt: Det danske arbejdsmarked er rimeligt

Læs mere

Netværk som løftestang til erhvervsudvikling. MEA d. 23. maj 2013. Kim Kofod Hansen Udviklingsdirektør Norddjurs Kommune

Netværk som løftestang til erhvervsudvikling. MEA d. 23. maj 2013. Kim Kofod Hansen Udviklingsdirektør Norddjurs Kommune Netværk som løftestang til erhvervsudvikling MEA d. 23. maj 2013 Kim Kofod Hansen Udviklingsdirektør Norddjurs Kommune Vækstudfordringer for Danmark - Demografisk pres Arbejdsstyrken reduceres de kommende

Læs mere

Veje til Vækst. hvad skal drive Væksten i danmark? REGERINGEN. Møde i Vækstforum den 15. 16. april 2010

Veje til Vækst. hvad skal drive Væksten i danmark? REGERINGEN. Møde i Vækstforum den 15. 16. april 2010 Veje til Vækst hvad skal drive Væksten i danmark? Møde i Vækstforum den 15. 16. april 21 REGERINGEN Veje til Vækst hvad skal drive væksten i Danmark? Møde i Vækstforum den 15. 16. april 21 REGERINGEN

Læs mere

Uddannelse, Beskæftigelse og det danske produktivitetsproblem

Uddannelse, Beskæftigelse og det danske produktivitetsproblem Uddannelse, Beskæftigelse og det danske produktivitetsproblem Carl-Johan Dalgaard JobCAMP 13 29. Oktober 2013 3 Spørgsmål 1.Hvori består det danske produktivitetsproblem? 2.Hvorfor har Danmark tabt så

Læs mere

Statsministerens nytårstale 2013 Men det er svært at konkurrere, når konkurrenceevnen på 10 år er blevet næsten 20 procent ringere

Statsministerens nytårstale 2013 Men det er svært at konkurrere, når konkurrenceevnen på 10 år er blevet næsten 20 procent ringere Statsministerens nytårstale 213 Men det er svært at konkurrere, når konkurrenceevnen på 1 år er blevet næsten 2 procent ringere Helle får inspiration fra Økonomisk Redegørelse August 212 Beskæftigelsesudviklingen

Læs mere

Globaliseringen og dansk økonomi. Peter Birch Sørensen Professor ved Københavns Universitets Økonomiske Institut og Formand for Det Økonomiske Råd

Globaliseringen og dansk økonomi. Peter Birch Sørensen Professor ved Københavns Universitets Økonomiske Institut og Formand for Det Økonomiske Råd Globaliseringen og dansk økonomi Peter Birch Sørensen Professor ved Københavns Universitets Økonomiske Institut og Formand for Det Økonomiske Råd Oversigt Hvorfor er der fokus på globalisering? Kendetegn:

Læs mere

Akademikernes indspil og anbefalinger vedr. offentligt-privat

Akademikernes indspil og anbefalinger vedr. offentligt-privat Produktivitetskommissionen Bredgade 38, 1. 1260 København K Att.: Sekretariatschef Niels C. Beier Sendt pr. e-mail til ncb@produktivitetskommissionen.dk Akademikernes indspil og anbefalinger vedr. offentligt-privat

Læs mere

Viceadm. direktør Kim Graugaard

Viceadm. direktør Kim Graugaard Viceadm. direktør Produktivitet er vejen til vækst 5 Værdiskabelse fordelt efter vækstårsag Gennemsnitlig årligt vækstbidrag, pct. Timeproduktivitet Gns. arbejdstid Beskæftigelse 4 3 2 1 0 1966-1979 1980-1994

Læs mere

Den aktive beskæftigelsesindsats: Ekspertudvalgets indledende overvejelser

Den aktive beskæftigelsesindsats: Ekspertudvalgets indledende overvejelser Den aktive beskæftigelsesindsats: Ekspertudvalgets indledende overvejelser ACs beskæftigelsespolitiske konference d. 24 og 25 okt. 2013 Carsten Koch, BER Hvad sker der? De ledige brokker sig over politikerne,

Læs mere

Forskning. For innovation og iværksætteri

Forskning. For innovation og iværksætteri Forskning For innovation og iværksætteri Viden er det fremmeste grundlag for civilisation, kultur, samfund og erhvervsliv. Grundlæggende, langsigtede vidensopbygning kræver en fri, uafhængig og kritisk

Læs mere

Aftale mellem regeringen, Enhedslisten og Liberal Alliance om: Fordeling af forskningsreserven i 2013

Aftale mellem regeringen, Enhedslisten og Liberal Alliance om: Fordeling af forskningsreserven i 2013 Aftale mellem regeringen, Enhedslisten og Liberal Alliance om: Fordeling af forskningsreserven i 2013 8. november 2012 1 Aftale om fordeling af forskningsreserven i 2013 Nyt kapitel A. Udmøntning af forskningsreserven

Læs mere

Danske brancher klarer sig dårligere end i udlandet

Danske brancher klarer sig dårligere end i udlandet Organisation for erhvervslivet April 21 Danske brancher klarer sig dårligere end i udlandet Af Økonomisk konsulent Allan Sørensen, als@di.dk Særlige danske branchestrukturer kan ikke forklare den svage

Læs mere

Aftale om vidensamarbejde mellem Randers Kommune og Aalborg Universitet

Aftale om vidensamarbejde mellem Randers Kommune og Aalborg Universitet Aftale om vidensamarbejde mellem Randers Kommune og Aalborg Universitet Aftalens parter Aftalen er indgået mellem Randers Kommune og Aalborg Universitet (AAU). Aftaleperiode Aftalen gælder for juni 2012

Læs mere

Akademikernes forslag til finansloven for 2015 vedr. forskning, uddannelse og innovation

Akademikernes forslag til finansloven for 2015 vedr. forskning, uddannelse og innovation Akademikernes forslag til finansloven for 2015 vedr. forskning, uddannelse og innovation Den 25. juni 2014 Sag.nr. Dok.nr. ks/ka De statslige bevillinger Den samlede bevilling på finansloven for 2014 til

Læs mere

Støttemuligheder til test og demonstration af Cleantech løsninger

Støttemuligheder til test og demonstration af Cleantech løsninger Støttemuligheder til test og demonstration af Cleantech løsninger Gert S. Hansen Miljøstyrelsen Oplæg temadag om cleantech-løsninger 30. oktober 2012 Hvorfor interesserer MST sig for ETV? ETV passer godt

Læs mere

Præsentation #02 UDENLANDSKE INVESTERINGER OG DANMARKS ATTRAKTIVITET

Præsentation #02 UDENLANDSKE INVESTERINGER OG DANMARKS ATTRAKTIVITET Januar 2013 Præsentation #02 UDENLANDSKE INVESTERINGER OG DANMARKS ATTRAKTIVITET Præsentation udarbejdet af Copenhagen Economics for Axcelfuture Udenlandske investeringer og Danmarks attraktivitet Udenlandske

Læs mere

Strategi for KORA: Opstartsårene, og årene frem til 2020

Strategi for KORA: Opstartsårene, og årene frem til 2020 3. maj 2013.JRSK/brdi Strategi for KORA: Opstartsårene, og årene frem til 2020 Den samfundsøkonomiske udfordring De demografiske ændringer i befolkningen og den økonomiske krise presser finansieringen

Læs mere

FFA s Årskonference maj 2014 Direktør Ragnar Heldt Nielsen

FFA s Årskonference maj 2014 Direktør Ragnar Heldt Nielsen FFA s Årskonference maj 2014 Direktør Ragnar Heldt Nielsen GTS er brancheorganisation for Danmarks ni godkendte teknologiske serviceinstitutter (GTS-nettet) Repræsenterer og varetager GTS-nettets interesser

Læs mere

1.4 VIDEN, VÆKST OG VIRKSOMHEDER. Randers Kommune - Visionsproces 2020

1.4 VIDEN, VÆKST OG VIRKSOMHEDER. Randers Kommune - Visionsproces 2020 1.4 VIDEN, VÆKST OG VIRKSOMHEDER Randers Kommune - Visionsproces 2020 Viden, vækst og virksomheder Her beskrives en række udfordringer på arbejdsmarkeds- og erhvervsområdet Færre beskæftigede i industrien,

Læs mere

Aftale mellem regeringen, Venstre og Konservative om: Udmøntning af UMTS-midlerne til erhvervsrettede. samt digitalisering (23.

Aftale mellem regeringen, Venstre og Konservative om: Udmøntning af UMTS-midlerne til erhvervsrettede. samt digitalisering (23. Aftale mellem regeringen, Venstre og Konservative om: Udmøntning af UMTS-midlerne til erhvervsrettede og vækstskabende initiativer samt digitalisering (23. oktober 2012) 1 Aftale om Udmøntning af UMTS-midlerne

Læs mere

Mindre, men mere effektiv offentlig sektor Erhvervsfremme

Mindre, men mere effektiv offentlig sektor Erhvervsfremme Notat Mindre, men mere effektiv offentlig sektor Erhvervsfremme Indledning Dette notat sætter fokus på optimering af det danske erhvervsfremmesystem. Erhvervsfremmesystemet har til formål at understøtte

Læs mere

Stålcentrum-RTC. Teknologicenter for procesudstyr til fødevareindustrien. Anne R. Boye-Møller, seniorkonsulent

Stålcentrum-RTC. Teknologicenter for procesudstyr til fødevareindustrien. Anne R. Boye-Møller, seniorkonsulent Stålcentrum-RTC Teknologicenter for procesudstyr til fødevareindustrien Anne R. Boye-Møller, seniorkonsulent anne.boye-moller@teknologisk.dk info@staalcentrum.dk Stålcentrums åbningskonference Kolding,

Læs mere

DI s strategi. Et stærkere Danmark frem mod

DI s strategi. Et stærkere Danmark frem mod DI s strategi Et stærkere Danmark frem mod 2020 Forord Siden dannelsen af DI i 1992 har vi skabt et fællesskab, hvor både de allerstørste og de mange tusinde mindre og mellemstore virksomheder i Danmark

Læs mere

Tør du indrømme, du elsker den?

Tør du indrømme, du elsker den? Tør du indrømme, du elsker den? Om moderne dansk lægemiddelforskning Grundlaget for innovation og fremskridt i sygdomsbehandlingen. Forudsætning for et effektivt sundhedsvæsen. Fundamentet for vækst, velfærd

Læs mere

Krise i Europa: 10 millioner europæere er nu langtidsledige

Krise i Europa: 10 millioner europæere er nu langtidsledige Krise i Europa: 10 millioner Krisen i Europa gør ondt. Ledigheden i EU-7 er nu oppe på 10,3 pct. svarende til,7 mio. personer. Det er det højeste niveau i 1 år. Samtidig viser nye tal fra Eurostat, som

Læs mere

Vækstpotentialet i dansk landbrug hvor skal vi se mulighederne?

Vækstpotentialet i dansk landbrug hvor skal vi se mulighederne? Vækstpotentialet i dansk landbrug hvor skal vi se mulighederne? ved Henrik Zobbe, direktør/institutleder Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultet Københavns Universitet

Læs mere

Erhvervs- og kompetenceanalyse Horsens og Hedensted

Erhvervs- og kompetenceanalyse Horsens og Hedensted November 2009 Erhvervs- og kompetenceanalyse Horsens og Hedensted Udarbejdet for Energi Horsens www.damvad.dk Indhold 1 SAMMENFATNING... 2 1.1 Hovedresultater fra analyserne... 2 2 INDLEDNING... 4 3 STATISTISK

Læs mere

Den Grønne Vækstklynge - kort fortalt

Den Grønne Vækstklynge - kort fortalt Den Grønne Vækstklynge - kort fortalt Varig og bæredygtig vækst i gartneriklyngen. Det er formålet med Den Grønne Vækstklynge. Projekt igangsat af Udvikling Odense og Dansk Gartneri, og bakkes op af en

Læs mere

Direktørens beretning 2014

Direktørens beretning 2014 Jeg vil gerne starte med at sige, at jeg har glædet mig rigtig meget til denne dag. Glædet mig til igen at deltage i en generalforsamling, hvor mere end 200 lokale erhvervsfolk viser interesse og opbakning

Læs mere

Styrket automatisering og digitalisering af små og mellemstore virksomheders produktionsprocesser. Danmark som Produktionsland

Styrket automatisering og digitalisering af små og mellemstore virksomheders produktionsprocesser. Danmark som Produktionsland Styrket automatisering og digitalisering af små og mellemstore virksomheders produktionsprocesser. Danmark som Produktionsland Vicedirektør Anders Hoffmann Informationsmøde om den konkurrenceudsatte pulje

Læs mere

STRATEGI 2012-2020. { Sundheds- og velfærdsinnovation / Bæredygtig energi / Oplevelseserhverv } Strategi 2012-2020

STRATEGI 2012-2020. { Sundheds- og velfærdsinnovation / Bæredygtig energi / Oplevelseserhverv } Strategi 2012-2020 STRATEGI 2012-2020 { Sundheds- og velfærdsinnovation / Bæredygtig energi / Oplevelseserhverv } Strategi 2012-2020 { strategi } Forord Syddansk Vækstforums erhvervsudviklingsstrategi 2012-2020 viderefører

Læs mere

Bilag om det forskningsfinansierende system 1

Bilag om det forskningsfinansierende system 1 DANMARK I DEN GLOBALE ØKONOMI BILAG 3 SEKRETARIATET FOR MINISTERUDVALGET Prins Jørgens Gård 11, 1218 København K Telefon 33 92 33 00 Fax 33 11 16 65 30. november 2005 Bilag om det forskningsfinansierende

Læs mere

Om denne. nemlig i serviceerhvervene. Rapporten giver også nogle fingerpeg om, hvad der kan gøres for at indfri potentialet.

Om denne. nemlig i serviceerhvervene. Rapporten giver også nogle fingerpeg om, hvad der kan gøres for at indfri potentialet. Danmarks produktivitet hvor er problemerne? Om denne folder // Denne folder giver den korte version af Produktivitetskommissionens første analyserapport. Her undersøger Kommissionen, hvor problemerne med

Læs mere

EU s sparepolitik har haft store sociale konsekvenser

EU s sparepolitik har haft store sociale konsekvenser EU s sparepolitik har haft store sociale konsekvenser Ny prognose for langtidsledigheden viser, at langtidsledigheden i EU, som i øjeblikket er den højeste siden slutningen af 9 erne, kan blive vanskelig

Læs mere

VÆKSTUDSIGTERNE FOR DE 34 OECD- LANDE FREM MOD 2030 DANMARK STÅR TIL RELATIV LAV VÆKST

VÆKSTUDSIGTERNE FOR DE 34 OECD- LANDE FREM MOD 2030 DANMARK STÅR TIL RELATIV LAV VÆKST Af cheføkonom Mads Lundby Hansen Direkte telefon 21 23 79 52 26. september 2014 VÆKSTUDSIGTERNE FOR DE 34 OECD- LANDE FREM MOD 2030 DANMARK STÅR TIL RELATIV LAV VÆKST OECD har fremlagt en prognose for

Læs mere

Presseresumeer. Delaftale om Vækstplan DK. 1. Delaftale om Vækstplan DK. 2. Afskaffelse af sodavandsafgift og sænkning af ølafgiften

Presseresumeer. Delaftale om Vækstplan DK. 1. Delaftale om Vækstplan DK. 2. Afskaffelse af sodavandsafgift og sænkning af ølafgiften Presseresumeer 1. Delaftale om Vækstplan DK 2. Afskaffelse af sodavandsafgift og sænkning af ølafgiften 3. BoligJobordningen genindføres og udvides i 2013 og 2014 4. Forhøjelse af totalskadegrænsen for

Læs mere

UDSPIL Strategi for digital læring

UDSPIL Strategi for digital læring UDSPIL Strategi for digital læring DI ITEK 1787 København V. 3377 3377 itek.di.dk itek@di.dk DI ITEK et branchefællesskab i Dansk Industri for virksomheder inden for it, tele, elektronik og kommunikation

Læs mere

DANMARK I DEN GLOBALE ØKONOMI

DANMARK I DEN GLOBALE ØKONOMI DANMARK I DEN GLOBALE ØKONOMI Konkurrenceevneredegørelse 21 REGERINGEN Danmark i Den globale økonomi konkurrenceevneredegørelse 21 Danmark i den globale økonomi Konkurrenceevneredegørelse 21 Udarbejdet

Læs mere

Hvordan får vi Danmark op i gear?

Hvordan får vi Danmark op i gear? MainTech 2013 15. maj 13 Hvordan får vi Danmark op i gear? Kent Damsgaard Underdirektør, DI Kan du få 500 kr. ud af en femmer? 2 Danske virksomheder har globale styrker Blandt de bedste til at levere i

Læs mere

Erhvervsdynamik og produktivitet

Erhvervsdynamik og produktivitet Den 9. januar 2013 Erhvervsdynamik og produktivitet Flere årsager bag sammenhængen Stor forskel på tværs af virksomhedsstørrelse Virksomhedsstørrelse varierer på tværs af brancher 1. Fra lille til stor

Læs mere

VÆKST OG ERHVERVSUDVIKLING PÅ BORNHOLM

VÆKST OG ERHVERVSUDVIKLING PÅ BORNHOLM VÆKST OG ERHVERVSUDVIKLING PÅ BORNHOLM INPUT TIL BORNHOLMS VÆKSTFORUMS ERHVERVSBIDRAG TIL EN NY VÆKST- OG UDVIKLINGSSTRATEGI FOR BORNHOLM V/KONTORCHEF SIGMUND LUBANSKI, ERHVERVS- OG VÆKSTMINISTERIET ERHVERVS-

Læs mere

1. Vækstplan DK stærke virksomheder, flere job... 5

1. Vækstplan DK stærke virksomheder, flere job... 5 Indhold 1. Vækstplan DK stærke virksomheder, flere job... 5 2. Vækst og jobskabelse tre reformspor frem mod 22... 15 2.1 Udgangspunktet... 15 2.2 De centrale udfordringer... 17 2.3 Vækstplan DK Nyt vækstmål,

Læs mere

Danske industrivirksomheders. lønkonkurrenceevne.

Danske industrivirksomheders. lønkonkurrenceevne. Danske industrivirksomheders lønkonkurrenceevne er fortsat udfordret Nyt kapitel Lønkonkurrenceevnen i industrien vurderes fortsat at være udfordret. Udviklingen i de danske industrivirksomheders samlede

Læs mere

Hovedkonklusioner Kendskab til Fornyelsesfonden. Erhvervsstyrelsen

Hovedkonklusioner Kendskab til Fornyelsesfonden. Erhvervsstyrelsen 1 Hovedkonklusioner Kendskab til Fornyelsesfonden Erhvervsstyrelsen INDHOLDSFORTEGNELSE Formål Målgruppe Metode Hovedkonklusioner virksomheder Hovedkonklusioner - revisorer 4 5 6 7 21 2 Formål, målgruppe

Læs mere

Flere vækstvirksomheder. 4 anbefalinger fra Danmarks Vækstråd til, hvordan erhvervslivet kan bidrage til udvikling af nye vækstvirksomheder.

Flere vækstvirksomheder. 4 anbefalinger fra Danmarks Vækstråd til, hvordan erhvervslivet kan bidrage til udvikling af nye vækstvirksomheder. Flere vækstvirksomheder 4 anbefalinger fra Danmarks Vækstråd til, hvordan erhvervslivet kan bidrage til udvikling af nye vækstvirksomheder. Maj 2010 Forord Danmark har længe været blandt de rigeste lande

Læs mere

Udlandet trækker i danske fødevarevirksomheder

Udlandet trækker i danske fødevarevirksomheder Organisation for erhvervslivet November 1 Udlandet trækker i danske fødevarevirksomheder AF CHEFKONSULENT LARS ZØFTING-LARSEN, LZL@DI.DK Danske fødevarevirksomheder vil vælge udlandet frem for Danmark

Læs mere

Et åbent Europa skal styrke europæisk industri

Et åbent Europa skal styrke europæisk industri Januar 2014 Et åbent Europa skal styrke europæisk industri AF chefkonsulent Andreas Brunsgaard, anbu@di.dk Industrien står for 57 pct. af europæisk eksport og for to tredjedele af investeringer i forskning

Læs mere

Aftale mellem KL og Erhvervs- og Vækstministeriet om Væksthusene i 2015

Aftale mellem KL og Erhvervs- og Vækstministeriet om Væksthusene i 2015 6. juni 2014 Aftale mellem KL og Erhvervs- og Vækstministeriet om Væksthusene i 2015 Baggrund/Indledning Indsatsen i Væksthusene giver et positivt samfundsøkonomisk afkast, viser en ekstern evaluering

Læs mere

Baggrundsnotat: Digitalisering i den offentlige sektor

Baggrundsnotat: Digitalisering i den offentlige sektor Baggrundsnotat: Digitalisering i den offentlige sektor Digitalisering er et væsentligt værktøj i bestræbelserne på at modernisere den offentlige sektor. Digitalisering af den offentlige sektor skal især

Læs mere

Velfærdsteknologiske virksomheder ser lyst på fremtiden

Velfærdsteknologiske virksomheder ser lyst på fremtiden Januar 2012 Velfærdsteknologiske virksomheder ser lyst på fremtiden AF KONSULENT MILLE KELLER HOLST, MIKH@DI.DK Velfærdsteknologi er et område i vækst også i Danmark. Teknologien kan bidrage til at udvikle

Læs mere

Generelle bemærkninger Aarhus Kommune er enig i den overordnede vision om at skabe en attraktiv og bæredygtig vækstregion.

Generelle bemærkninger Aarhus Kommune er enig i den overordnede vision om at skabe en attraktiv og bæredygtig vækstregion. Sendes pr. e-mail: vusmidt@ru.rm.dk Region Midtjylland Regional Udvikling Skottenborg 26 8800 Viborg Side 1 af 5 Vækst- og udviklingsstrategi Aarhus Kommunes høringssvar Aarhus Kommune har modtaget forslag

Læs mere

Styrkelse af vækstvilkårene for eksport af vandløsninger set fra et vandselskab

Styrkelse af vækstvilkårene for eksport af vandløsninger set fra et vandselskab Styrkelse af vækstvilkårene for eksport af vandløsninger set fra et vandselskab 21. November 2012 Anders Bækgaard Regeringen vil gøre en langt større indsats for at hjælpe virksomhederne med at få fodfæste

Læs mere

Innovation, forskning, uddannelse og funding. Med den brede pensel

Innovation, forskning, uddannelse og funding. Med den brede pensel Innovation, forskning, uddannelse og funding Med den brede pensel Agenda Hvorfor FoU? Funding muligheder med den brede pensel Innovationsnetværk m.v. Uddannelsessamarbejde Muligheder Hvorfor forskning,

Læs mere

Inspirationsaften 2013 Erhverv og vækst i Lejre Kommune. Onsdag den 2. oktober 2013

Inspirationsaften 2013 Erhverv og vækst i Lejre Kommune. Onsdag den 2. oktober 2013 Inspirationsaften 2013 Erhverv og vækst i Lejre Kommune Onsdag den 2. oktober 2013 Program 17.00-17.15 Vision for vækst og erhverv i Lejre her er strategien hvor skal vi hen v. borgmester Mette Touborg

Læs mere

TID TIL VÆksT. Danmark investerer i virksomheder med vækstambitioner.

TID TIL VÆksT. Danmark investerer i virksomheder med vækstambitioner. 12 Danmark investerer i virksomheder med vækstambitioner. Væksthus Syddanmark er etableret for at styrke syddanske virksomheders mulighed for at udfolde deres fulde potentiale. I Væksthus Syddanmark får

Læs mere

Er akademisk kvalitet vejen til kundskabsbaseret vækst i næringslivet?

Er akademisk kvalitet vejen til kundskabsbaseret vækst i næringslivet? Er akademisk kvalitet vejen til kundskabsbaseret vækst i næringslivet? Erfaringer fra Danmark Oplæg, NIFUs Årskonferanse, 23. maj 2014 ved Maria Theresa Norn, Analysechef, ph.d. i Tænketanken DEA Danmark

Læs mere

Region Hovedstaden HVAD ER INNOVATION? INNOVATIONSPOLITIK 2020 - Kort og godt NYT NYTTIGT NYTTIGGJORT Konferenceeksemplar

Region Hovedstaden HVAD ER INNOVATION? INNOVATIONSPOLITIK 2020 - Kort og godt NYT NYTTIGT NYTTIGGJORT Konferenceeksemplar Region Hovedstaden HVAD ER INNOVATION? INNOVATIONSPOLITIK 2020 - Kort og godt NYT NYTTIGT NYTTIGGJORT Konferenceeksemplar Region Hovedstaden HVORFOR INNOVATION? INNOVATIONSPOLITIK 2020 - Kort og godt NYT

Læs mere

SYDDANSKE STYRKER GLOBALE MULIGHEDER

SYDDANSKE STYRKER GLOBALE MULIGHEDER 1 SYDDANSKE STYRKER GLOBALE MULIGHEDER De syddanske udfordringsbilleder viser, at væksten i Syddanmark, ligesom i resten af Danmark, fortsat er lav. En stærk produktivitetsvækst i 2010 og 2011 viste stor

Læs mere

Notat til Produktivitetskommissionen

Notat til Produktivitetskommissionen Notat til Produktivitetskommissionen I Håndværksrådet er vi dybt optaget af produktivitetsproblemstillingen, og hvilken rolle vores medlemmer spiller i den sammenhæng. Derfor har vi over de seneste år

Læs mere

DANMARK OG GLOBALISERINGEN. Debatpjece om globaliseringens udfordringer for Danmark

DANMARK OG GLOBALISERINGEN. Debatpjece om globaliseringens udfordringer for Danmark DANMARK OG GLOBALISERINGEN Debatpjece om globaliseringens udfordringer for Danmark REGERINGEN JUNI 2005 INDHOLD Globalisering mulighed og risiko................................... s. 5 Hvad er globalisering?..............................................

Læs mere

INNOVATIONDANMARK FORSIDE

INNOVATIONDANMARK FORSIDE INNOVATIONDANMARK FORSIDE Videnskabsministeriet og DRUID præsenterer VERDENS BEDSTE EFFEKTMÅLINGER AF FORSKNINGS- OG INNOVATIONSPOLITIK?? 12. APRIL 2011 Program for resten af dagen 1. Regeringens politik

Læs mere

Forskningssamarbejde og innovation i finans og IT

Forskningssamarbejde og innovation i finans og IT Forskningssamarbejde og innovation i finans og IT GET F IT 23.februar 2010 Anette Broløs, Broløs Consult 1 Deltagelse i forskning skaber innovation og positivt afkast, men deltagelsen i forskningssamarbejde

Læs mere

Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015

Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 Bilag til LA 21-strategi og handlingsplan sendes i høring Dato: 10. maj 2011 Brevid: 1372548 Forslag til Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 Administrationen Alléen 15 4180 Sorø Tlf.: 70 15 50 00 linnyb@regionsjaelland.dk

Læs mere

Hvad kan forklare danmarks eksport mønster?

Hvad kan forklare danmarks eksport mønster? Organisation for erhvervslivet Januar 2010 Hvad kan forklare danmarks eksport mønster? AF CHEFKONSULENT MORTEN GRANZAU NIELSEN, MOGR@DI.DK en nyudviklet eksportmodel fra DI kan forklare 90 pct. af Danmarks

Læs mere