Vækst gennem innovation og fornyelse

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Vækst gennem innovation og fornyelse"

Transkript

1 Vækst gennem innovation og fornyelse Møde i Vækstforum den november 2010 REGERINGEN

2

3 Vækst gennem innovation og fornyelse Møde i Vækstforum den november 2010 REGERINGEN

4 Vækst gennem innovation og fornyelse 1. Indledning og sammenfatning Fornyelse og innovation i Danmark er ikke i top. Det har Vækstforum identificeret som en af Danmarks 10 centrale vækstudfordringer. Styrket innovation og fornyelse er en forudsætning for at løfte Danmarks vækstudfordring og skabe flere højproduktive arbejdspladser i Danmark. Virksomheder, der løbende introducerer nye varer og tjenesteydelser, nye processer, nye organisationsformer, markedsføring og design, har højere produktivitet og skaber mere værdi end andre virksomheder. Nye attraktive produkter kan sælges til en høj pris. Nye maskiner og ny teknologi kan sænke produktionsomkostningerne. Og nye metoder i markedsføringen kan give adgang til nye markeder og kunder. Innovationen i danske virksomheder er mindre end i flere andre lande Der er tegn på, at innovationen i danske virksomheder er mindre end i flere andre lande. Det kan være en af forklaringerne på, at Danmark siden midten af 1990 erne har haft en svag produktivitetsudvikling. Der er ikke nogen simpel forklaring på, hvorfor dansk innovation halter bagefter udlandets. Store virksomheder er oftere produkt og procesinnovative end små og mellemstore virksomheder, ligesom der kan være store forskelle mellem brancher. Den danske erhvervsstruktur kan imidlertid ikke forklare, hvorfor Danmark ligger i det internationale midterfelt. Betydelige offentlige investeringer i forskning, udvikling og innovation De offentlige investeringer i forskning, udvikling og innovation er styrket markant de senere år, blandt andet som led i Globaliseringsaftalen fra 2006 mellem en bred kreds af Folketingets partier. Bevillingerne er øget fra 14 mia. kr. i 2006 til over 18 mia. kr. i 2010 og ligger blandt de højeste i verden målt som andel af BNP. Globaliseringsaftalen udmøntes jævnligt i konkrete initiativer. Den nyeste politiske aftale om fordeling af globaliseringsreserven til forskning og udvikling rummer blandt andet målrettede investeringer i forskning på energi, sundheds, og fødevareområdet. Aftalen indebærer samtidig en styrkelse af en række eksisterende initiativer inden for innovation og videnspredning, jf. baggrundsnotat om fordeling af globaliseringsreserven til forskning og udvikling. Der er derudover indgået en aftale om at videreføre markedsføringen af Danmark med det formål at tiltrække og fastholde udenlandske investeringer, talenter og turister, samt sikre globale markedsandele. Danske virksomheders investeringer i forskning og udvikling er ligeledes øget gennem de seneste år og ligger noget over OECD gennemsnittet, men et stykke efter de lande, hvor virksomhederne investerer mest. er endnu ikke slået igennem i virksomhedernes innovation Men den styrkede indsats er endnu ikke slået igennem på innovation eller produktivitetsudviklingen i dansk erhvervsliv. Det kan skyldes, at der typisk går nogle år, før indsatsen kan aflæses i statistikkerne. Det kan også skyldes, at indsatsen ikke er tilstrækkeligt målrettet virksomhedernes behov.

5 Derfor er der behov for bedre videnspredning fra offentlig forskning til virksomheder Der er således en betydelig udfordring i at sikre, at forsknings og innovationssystemet bedst muligt understøtter innovation og fornyelse i virksomhederne, ikke mindst i de små og mellemstore virksomheder. Det er især vigtigt, at der sker en effektiv overførelse af viden fra offentlige videninstitutioner til virksomhederne. Der foretages derfor løbende evalueringer af de enkelte innovationsordninger. Samtidig arbejdes der med at forenkle adgangen til de forskellige ordninger og i højere grad rette indsatsen mod virksomhedernes aktuelle behov. Regeringen offentliggjorde i august et oplæg om Styrket innovation i virksomhederne med en række initiativer, der yderligere styrker rammerne for virksomhedernes innovationsaktiviteter. og for gode generelle rammevilkår Virksomhedernes innovation påvirkes også af en række generelle rammevilkår. OECD peger blandt andet på udbuddet af risikovillig kapital og vilkårene for nye vækstvirksomheder, adgangen til kvalificeret arbejdskraft og konkurrencens intensitet som væsentlige for innovation. Regeringen arbejder derfor for at sikre tilstrækkelig risikovillig kapital i samarbejde med pensionssektoren og har med finansloven for 2011 skabt de økonomiske rammer for, at der kan indgås en aftale med pensionssektoren. Samtidig er der de seneste år taget en række initiativer for at styrke vilkårene for nye og mindre vækstvirksomheder, blandt andet med etablering af væksthusene i 2007 og Erhvervspakken fra Vækstforum har udpeget for få nye vækstvirksomheder som en særskilt vækstudfordring og har tidligere modtaget et særskilt notat om risikovillig kapital. Udbuddet af højtuddannet arbejdskraft er også øget betydeligt, men hovedparten af de højtuddannede arbejder i den offentlige sektor, og uddannelsesniveauet i den private sektor ligger i international sammenligning kun i midterfeltet. Det er desuden usikkert, om uddannelserne understøtter virksomhedernes innovation og fornyelse i tilstrækkeligt omfang. Konkurrence med andre virksomheder i ind og udland er en væsentlig drivkraft bag virksomhedernes innovation. Og mangel på konkurrence kan være en del af forklaringen på, at 60 pct. af de danske virksomheder kan overleve, selv om de ikke innoverer. Et særskilt debatoplæg om Vækst og fornyelse gennem øget konkurrence ser nærmere på, hvordan konkurrencen kan styrkes med henblik på at øge innovation og produktivitet. 2

6 Spørgsmål til drøftelse: Spørgsmål 1: Regeringen har sammen med globaliseringspartierne de seneste år arbejdet for at gøre innovationsindsatsen mere virksomhedsrettet. Der er netop lanceret en samlet innovationsportal, som gør innovationsindsatsen overskuelig for virksomheder. Antallet af aktører, ordninger og virkemidler er blevet reduceret, og indsatsen er blevet målrettet små og mellemstore virksomheders behov. Adgangen til international viden og teknologi er øget, og samspillet mellem virksomheder og videninstitutioner er blevet styrket. Endelig er investeringer blevet målrettet mod blandt andet velfærdsløsninger og grøn vækst. Hvilke tiltag kan fremme, at innovationsindsatsen bliver mere virksomhedsrettet? Spørgsmål 2: Det er særligt innovationen i de små og mellemstore virksomheder, der er svag i Danmark. Kan der gøres yderligere for at styrke innovationen i de små og mellemstore virksomheder? Spørgsmål 3: Virksomhederne bruger forskellige former for ny viden, når de udvikler nye produkter, effektiviserer processer, ændrer markedsføringsmetoder mv. Det er både viden, som virksomhederne selv skaber, viden de køber sig til hos andre og viden fra offentlige videninstitutioner. Virksomhedernes adgang til og anvendelse af viden er således et væsentligt element i at skabe innovation og dermed fastholde og skabe højproduktive arbejdspladser i Danmark. Hvad kan der gøres for at understøtte hurtigere og mere effektiv spredning af viden og øge samarbejdet mellem virksomheder og offentlige videninstitutioner? Er der behov for større fokus på samarbejde mellem virksomheder, forskningsinstitutioner, kapitalformidling og uddannelsesinstitutioner inden for særlige brancher? Spørgsmål 4: Adgang til velkvalificeret arbejdskraft, konkurrence med virksomheder i ind og udland og adgang til risikovillig kapital er ifølge OECD rammebetingelser, der har stor betydning for innovation. Er der andre forhold, som er vigtige for virksomhedernes innovation? 3

7 2. Innovation i danske virksomheder er mindre end i flere andre lande Styrket innovation og fornyelse er en forudsætning for at løfte Danmarks vækstudfordring og skabe flere højproduktive arbejdspladser i Danmark. Det er derfor regeringens mål, at danske virksomheder skal være blandt de mest innovative i verden. Innovative virksomheder har højere produktivitet end andre virksomheder. Det gælder, uanset om virksomhederne introducerer nye varer og tjenesteydelser, nye processer (maskiner mv.), nye organisationsformer, markedsføring eller design 1. Utilstrækkelig innovation kan være en af forklaringerne på, at Danmark siden midten af 1990 erne har haft en svag produktivitetsudvikling. Knap 40 pct. af de danske virksomheder var produkt og/eller procesinnovative i perioden fra 2006 til I flere andre lande var andelen større, jf. figur 1. Hvis man ser på organisations og markedsføringsinnovation er billedet tilsvarende, jf. figur 2. Figur 1. Produkt og/eller procesinnovative virksomheder, Pct. af alle virksomheder 70 Pct. af alle virksomheder 70 Figur 2. Organisations og/eller markedsføringsinnovative virksomheder, Pct. af alle virksomheder 70 Pct. af alle virksomheder DE U PRT BE L FIN SW E AU T DNK ITA CZE FRA NLD NOR ESP IRE SVK POL HUN DE U CZE BE L PR T AU T IRE DNK ITA FRA SWE FIN NOR ESP NLD SVK HUN POL Kilde: Eurostat. Kilde: Eurostat. Danske virksomheder er ikke så ofte produkt og procesinnovative som virksomheder i Sverige og Finland, men er til gengæld oftere organisations og markedsføringsinnovative. Store virksomheder er oftere produkt og procesinnovative end små og mellemstore virksomheder, ligesom der kan være store forskelle mellem brancher. Den danske erhvervsstruktur kan imidlertid ikke forklare, hvorfor Danmark kun ligger i det internationale midterfelt. 1 Centre for Economic and Business Research (CEBR) for Økonomi og Erhvervsministeriet, 2010: Innovation og produktivitet 4

8 3. Virksomhedernes investeringer i innovation En stor del af innovationen i de danske virksomheder udspringer af god markedslæsning, identifikation af kundernes behov, åben innovation med brugere, leverandører mv. Det er forhold, der ifølge OECD bliver stadig vigtigere for virksomhedernes innovationsaktiviteter. Forskning og udvikling er ligeledes en vigtig kilde til innovation, uanset om virksomhederne drager nytte af andres forskning eller selv forsker og udvikler. Blandt de innovative danske virksomheder har omkring halvdelen af virksomhederne udført egen forskning og udvikling, jf. figur 3. Danske virksomheder investerede i 2008 ca. 2 pct. af BNP i forsknings og udviklingsaktiviteter svarende til knap 35 mia. kr. Virksomhedernes investeringer i forskning og udvikling ligger noget over OECD gennemsnittet, men et stykke efter de lande, hvor virksomhederne investerer mest. Virksomhedernes investeringerne i forskning og udvikling er øget gennem en årrække, jf. figur 4. Dertil kommer virksomhedernes investeringer i andre innovationsaktiviteter som ny teknologi, nye organisationsformer, marketing mv. Der er siden 2001 gennemført en række ændringer i skattesystemet, der styrker virksomhedernes økonomiske incitamenter til at investere i fornyelse, herunder lavere selskabsskattesats og lavere skat på den sidst tjente krone. Figur 3. Produkt og/eller procesinnovative virksomheder med egen FoU, 2008 Figur 4. Private investeringer i forskning og udvikling, Pct. af BNP 2,5 Pct. af BNP 2,5 2,0 2,0 Ikke udført egen FoU (48 pct.) Udført egen FoU (52 pct.) 1,5 1,0 1,5 1,0 0,5 0,5 0, ,0 Kilde: Økonomi og Erhvervsministeriets beregninger på registerdata fra Danmarks Statistik. Anm.: Databrud i Kilde: Center for Forskningsanalyse, CFA og Danmarks Statistik. De seneste tal for virksomhedernes investeringer er fra Den økonomiske krise kan i nogle virksomheder have intensiveret behovet for en stadig indsats for at sikre konkurrencedygtighed. Andre virksomheder kan have reduceret forskning og udvikling, fordi de ikke har overskud til investeringer i nye langsigtede satsninger. 5

9 4. Den offentlige forsknings og innovationsindsats videnopbygning, spredning og anvendelse Adgang til viden af høj kvalitet er en forudsætning for at skabe vækst og højproduktive arbejdspladser i erhvervslivet. Der er i de senere år sket en markant styrkelse af den offentlige forsknings og innovationsindsats, blandt andet som led i Globaliseringsaftalen fra 2006 mellem en bred kreds af Folketingets partier. I 2010 er der afsat 18,4 mia. kr. til forskning, udvikling og innovation, hvilket svarer til godt 1 pct. af BNP. Det er mere end 4 mia. kr. mere end i 2006, jf. figur 5. Der investeres således betydelige midler i offentlig forskning og udvikling i Danmark i disse år også sammenlignet med andre OECD lande. Danmark er i dag et af de lande i verden, der investerer flest offentlige midler i forskning og udvikling, jf. figur 6. Figur 5: Offentlige bevillinger til forskning og udvikling, Figur 6: Statslige bevillinger til forskning og udvikling, 2008 Mia. kr priser Mia. kr priser Indeks (OECD = 100) 150 Indeks (OECD = 100) Anm.: Kilde: Figuren er baseret på budgettal. De røde felter angiver den andel af bevillingen, der ligger over 1 pct. af BNP. Videnskabsministeriet Anm.: Kilde: P USA PRT ES FIN KOR ISL DNK SWE DEU FRA NOR CHE JPN OECD AUT NLD BEL ITA UK CZE IRE HUN GRC POL SVK Data er opgjort som pct. af BNP og er indekse ret. Dermed bliver det muligt at sammenligne landene. Data er fra 2008 med undtagelse af GRC (2007) og CHE (2006). Eurostat. 0 Den offentlige forsknings og innovationsindsats har til formål at styrke opbygning, spredning og anvendelse af viden i samfundet til gavn for både borgere og virksomheder. Størstedelen af de offentlige investeringer anvendes på videnopbygning. Den offentlige forsknings og innovationsindsats styrker opbygning af viden på områder, hvor det samfundsøkonomiske afkast er større end afkastet for den enkelte virksomhed, eller hvor der er en samfundsmæssig interesse i, at viden bliver opbygget og gjort tilgængelig for alle. Den nyeste aftale om globaliseringsreserven rummer blandt andet målrettede investeringer i forskning på energi, sundheds, og fødevareområdet. Opbygningen af viden understøttes både gennem basisbevillinger til universiteterne og sektorforskningen, Grundforskningsfonden, Højteknologifonden og 6

10 forskningsrådene, jf. tabel 1 og baggrundsnotat om den offentlige indsats for forskning, udvikling og innovation. Det er en vigtig del af den offentlige indsats at sikre, at denne viden bliver spredt til virksomhederne. Det kan fx ske ved, at universiteter og erhvervslivet samarbejder om projekter eller indgår i innovative netværk. Der er etableret en særlig national infrastruktur for innovationsnetværk og større klyngesamarbejder gennem initiativet "Innovationsnetværk Danmark", der er rettet mod virksomheder, der ønsker at etablere samarbejde med forskere og andre virksomheder i Danmark eller internationalt. Disse netværk suppleres af regionale netværks og klyngesamarbejder, der understøttes af de regionale vækstfora. Regeringen har med den nye aftale om globaliseringsreserven sikret finansiering på 100 mio. kr. i til Matchfonden, som skal sikre, at der bliver tættere samarbejde mellem private og offentlige institutioner om forskningsaktiviteter. Matchfonden skal gøre det muligt at belønne de universiteter og forskningsinstitutioner, der formår at tiltrække nye forskningspenge fra virksomheder, fonde og privatpersoner. Tabel 1. Den offentlige indsats for forskning, udvikling og innovation De største ordninger mv. 2010, mio. kr. Primært videnopbygning: Basisbevillinger til universiteter og sektorforskning mv Forskningen på sygehusene mv Det Strategiske Forskningsråd (2003) Højteknologifonden (2005) 500 Det Frie Forskningsråd (2003) Grundforskningsfonden (1991) 400 EU midler Primært videnspredning og videndeling: Rådet for Teknologi og Innovation, herunder Godkendte Teknologiske Serviceinstitutter (GTS) (2002) Patentsystemet (ca. 150 mio. kr. 1) 0 Regionale Vækstfora (2006) 300 Primært videnanvendelse: Fornyelsesfonden (2010) 200 Energiteknologisk Udviklings og Demonstrationsprogram (2007) 400 Grønt Udviklings og Demonstrationsprogram (2009) 200 Øvrige (herunder blandt andet medlemskab af Det Europæiske Center for Højenenergifysik (CERN), Den Europæiske Rumorganisation (ESA), Green Labs DK, tilskudspuljer i ministerierne mv.) I alt Anm.: Bevillingerne er angivet som budgettal i 2011 priser og er afrundet til nærmeste 100 mio. kr. Årstallet i parentes angiver det år, ordningen mv. blev etableret. 1. Patent og Varemærkestyrelsen har en samlet omsætning på ca. 150 mio. kr. via indtægtsdækket virksomhed og gebyrer. 2. Ekskl. Regionale Vækstfora, der ikke regnes med ved opgørelsen af den offentlige forskningsindsats. Kilde: Finanslov for

11 Viden formidles også gennem de Godkendte Teknologiske Serviceinstitutter, gennem formidling af internationale kontakter og via rådgivning i de regionale væksthuse. Et velfungerende patentsystem og gode muligheder for at købe og sælge patenter er en vigtig del af denne videnspredning. Endelig er det en del af den offentlige indsats at understøtte, at viden bliver anvendt til at udvikle, demonstrere og markedsmodne nye løsninger i virksomheder blandt andet inden for områder som velfærd og energi, hvor der er en særlig samfundsinteresse. Innovationsindsatsen kan blandt andet skabe rammerne for, at nye løsninger bliver afprøvet og testet, så de hurtigere kommer på markedet. I de senere år har der været fokus på at samle og styrke programmer inden for videnanvendelse med etablering af blandt andet Fornyelsesfonden. Samtidig har der været øget fokus på at styrke både videnopbygning, videnspredning og videnanvendelse inden for særligt prioriterede områder, såsom biotek, cleantech, velfærdsteknologi, fødevarer, design og oplevelsesøkonomi. Det er områder, hvor der typisk er en lang tradition i Danmark for et positivt samspil mellem virksomheder, forsknings og videninstitutioner og offentlige myndigheder. Der er også sat fokus på mere markedsnære initiativer, fx med indsatsen for brugerdreven innovation samt handlingsplanen for markedsføring af Danmark. Den danske offentlige innovationsindsats er hermed i god tråd med de anbefalinger, OECD offentliggjorde i juni 2010 i innovationsstrategien Getting a head start on tomorrow, jf. boks 1. Boks 1. De vigtigste budskaber i OECD s innovationsstrategi (juni 2010) 1. Innovation er mere end udvikling af ny teknologi Mange virksomheder baserer deres innovationer på andet end ny teknologi. De inddrager blandt andet brugere, designere mv. OECD anbefaler derfor, at ny innovationspolitik formuleres bredere end forskning og udvikling til også at fokusere på videndeling, nye kompetencer, brugerdreven innovation, iværksætteri mv. 2. Nye innovationer kræver nye kompetencer Virksomhederne vil fremover i langt højere grad efterspørge nye kompetencer blandt deres medarbejdere, nye uddannelser samt nye kombinationer af eksisterende discipliner. 3. Nye innovationer kræver mere samarbejde Virksomhederne arbejder i dag oftere sammen med andre virksomheder og bl.a. viden institutioner om at udvikle nye innovationer. Derfor skal innovationspolitikken støtte nye former for netværk og partnerskaber mellem virksomheder, universiteter, brugere og videninstitutioner. 4. De globale udfordringer driver innovation De globale udfordringer, fx miljø, adgang til rent vand, fattigdom og stigende pres på velfærdssektoren, er en vigtig driver for innovation og åbner nye markeder for innovative virksomheder. 5. Det offentlige kan drive innovation Det offentlige kan drive innovation, fx via en mere intelligent efterspørgsel af produkter og services og ved en smartere regulering. 8

12 Den danske indsats ligger også i god tråd med EU Kommissionens kommende innovationsstrategi Innovation Union, der aktuelt drøftes med medlemslandene. Her har man fra dansk side blandt andet lagt vægt på at sikre et større vækstbidrag fra Fællesskabets investeringer inden for forskning, innovation og uddannelse. 5. Behov for forenkling og bedre overblik Virksomhederne har forskellige ønsker og behov i forhold til de offentlige innovationstilbud, blandt andet afhængigt af faktorer som størrelse, branche mv. Fx har servicevirksomheder ikke de samme behov for forskning og patentering som virksomheder inden for medicinalindustrien. I stedet kan servicevirksomheder ligesom mange andre virksomheder fx have behov for viden og initiativer, som fremmer innovation i samspil med brugere. Dertil kommer, at nogle virksomheder primært innoverer for at effektivisere processer i virksomheden, mens andre primært har fokus på udvikling af nye produkter. Der er derfor behov for en bred, men overskuelig innovationsindsats. Derfor har regeringen forenklet innovationsindsatsen. I forhold til 2006 er der i dag langt færre selvstændige aktører, virkemidler og ordninger. Videnskabsministeriet har reduceret antallet af puljer og virkemidler med omkring 20 i perioden Økonomi og Erhvervsministeriet har samlet sin indsats for innovation under Fornyelsesfonden. Der er også sket forenklinger i Fødevareministeriet og Klima og Energiministeriet. Antallet af selvstændige forsknings og uddannelsesinstitutioner er ligeledes reduceret, så der i dag er otte universiteter og fem sektorforskningsinstitutioner. Antallet af teknologiske serviceinstitutter de såkaldte GTS institutter er i dag ni, mod over 35 i 1980 erne. Endelig er antallet af regionale og nationale innovationsnetværk og teknologicentre, der fremmer samarbejde for virksomheder og videninstitutioner, reduceret fra 37 i 2006 til 22 i Antallet af innovationsaktører er reduceret markant, samtidig med at man søger at dække flere erhvervsbrancher og nå ud til flere virksomheder. Der er gjort en stor indsats for øget overblik og markedsføring via GTS institutter, de regionale væksthuse og de nationale innovationsnetværk. Endelig sker der i dag som hovedregel effektmålinger af innovationsordningerne. For de ordninger, der har eksisteret i mange år, kan der konstateres positive økonomiske effekter. Det gælder fx videnpilot og innovationsnetværkordningen. Nogle af de nyere ordninger er endnu ikke effektmålt, da der endnu ikke findes virksomhedsdata, der kan belyse effekterne. Det gælder generelt for den indsats, der blev sat i gang med aftalen om Globaliseringspuljen i Det videre arbejde forslag til en mere virksomhedsrettet innovationsindsats Regeringen fremlagde i august 2010 oplægget Styrket innovation i virksomhederne, der præsenterer en samlet analyse af de danske innovationsudfordringer samt en række nye initiativer. 9

13 Siden har der i løbet af efteråret været afholdt debatmøder mellem økonomi og erhvervsministeren, videnskabsministeren, erhvervsorganisationer, videninstitutioner og andre interessenter på området. Derudover er der indgået en ny politisk aftale om fordeling af globaliseringsreserven til forskning og udvikling. På baggrund af oplægget og den efterfølgende indsats er der identificeret fire fokusområder i regeringens videre arbejde med at skabe en mere virksomhedsrettet innovationsindsats: Innovationsordningerne skal være nemt tilgængelige og effektive. Indsatsen skal nå ud til flere små og mellemstore virksomheder. Virksomhedernes adgang til førende viden og teknologi skal styrkes. Investeringerne i grøn vækst og velfærdsløsninger skal omsættes til vækst. Nedenfor beskrives indsatsen inden for hvert af disse områder og eksempler på nye initiativer. Initiativerne er ligeledes beskrevet i baggrundsnotatet om initiativer om vækst gennem innovation og fornyelse. Innovationsordningerne skal være nemt tilgængelige og effektive Analyser viser, at mange virksomheder har et begrænset kendskab til de offentlige innovationstilbud, og at de oplever, at det er svært at finde frem til relevante tilbud. Derfor har regeringen samlet nogle af de offentlige innovationsprogrammer og ordninger i færre og større programmer og skabt en nemmere indgang til de offentlige innovationstilbud. Der foretages i dag evaluering, effektmålinger og brugerundersøgelser af de fleste innovationsordninger. Det skal imidlertid sikres, at effekten dokumenteres konsekvent for alle innovationstilbud, ligesom der skal opstilles entydige effektmål. Regeringen vil derfor foreslå, at udviklingen styrkes yderligere med følgende initiativer: Innovationsordningerne skal være nemt tilgængelige og effektive: Der er åbnet et call center og en webportal, der giver virksomhederne nem adgang til alle relevante offentlige innovationstilbud ét sted. Dokumentation af effekt: I forlængelse af eksisterende evalueringer, effektmålinger og brugerundersøgelser skal det sikres, at effekten dokumenteres konsekvent for alle innovationstilbud. Der skal således opstilles entydige effektmål for alle ordninger og fonde mv. af de ansvarlige myndigheder. Evalueringer og effektmålinger skal anvendes til at tage stilling til eventuel videreførelse, sammenlægning eller justering. Evalueringerne kan fx også afrapporteres i den årlige redegørelse om erhvervsstøtte. Styrket sammenhæng mellem den nationale og regionale innovationsindsats. Regeringen vil indgå aftale med de regionale vækstfora om styrket sammenhæng og effektmåling af den samlede regionale innovationsindsats, herunder drøfte fælles udbud mv. i regi af de regionale partnerskabsaftaler om vækst og erhvervsudvikling. Indsatsen skal nå ud til flere små og mellemstore virksomheder Mens op mod 60 pct. af de store virksomheder er innovative, er det kun knap 30 pct. af virksomhederne med under 50 ansatte, der har introduceret nye produkter og/eller processer i perioden

14 Samtidig viser dialog med erhvervslivet, at det ofte er de små og mellemstore virksomheder, der mangler tid og ressourcer til at arbejde systematisk med innovation, ligesom de kun i mindre omfang gør brug af den offentlige innovationsindsats. Derfor vil regeringen foreslå, at indsatsen for at øge innovationen i små og mellemstore virksomheder styrkes med en innovationspakke, der tager udgangspunkt i den enkelte virksomheds behov og konkrete situation. Innovationspakke til små og mellemstore virksomheder: Regeringen tager initiativ til et partnerskab med erhvervslivets organisationer og revisorer, så alle små og mellemstore virksomheder får adgang til sparring og rådgivning om innovation og de muligheder, der findes for støtte, partnerskaber og øvrige tilbud, der kan styrke virksomhedens udvikling. Der lanceres et styrket innovationstjek, hvor private rådgivere og GTS rådgivere tilbyder et innovationseftersyn af hele virksomheden. Fornyelsesfonden tilbyder private innovationstjek til omstilling i virksomheder i hårdt ramte områder, og GTS institutternes innovationstjek er gjort landsdækkende og udvidet, således at små og mellemstore virksomheder i vil få tilbudt et eftersyn. Videnkupon ordningen fordobles, så 500 små virksomheder årligt får muligheden for at få en videnkupon, der er et tilskud til køb af viden hos GTS institutter, universiteter mv. i forbindelse med innovationsprojekter. Højtuddannede kompetencer er en forudsætning for forskning og udvikling i virksomheder. Regeringen har i de netop afsluttede forhandlinger om globaliseringsreserven for 2011 afsat yderligere 10 mio. kr. til erhvervsph.d. ordningen og dermed fastholdt ordningens niveau for Virksomhedernes adgang til førende viden og teknologi skal styrkes Virksomhederne har brug for viden fra offentlige forskningsinstitutioner og for at indgå i fælles innovationsprojekter. Omkring 14 pct. af virksomheder med innovationspotentiale samarbejder i dag med universiteterne, og 17 pct. samarbejder med GTS institutter. Men med de senere års stigende investeringer i forskning og udvikling, både på universiteter og i GTS institutter, er der brug for at få styrket virksomhedernes samarbejde og partnerskaber med videninstitutioner. Behovet for et øget offentlig privat samarbejde om forskning og udvikling viser sig også ved, at private virksomheders finansiering af universitetsforskningen i Danmark kun udgør 3½ pct. af den samlede universitetsforskning, hvilket er langt mindre end i de fleste OECD lande. International orientering er afgørende for at få adgang til nyeste viden og teknologi. En analyse foretaget af UNESCO i 2005 viser således, at knap 99 pct. af verdens investeringer i forskning og udvikling foretages uden for Danmark, hvilket understreger behovet for at deltage i international videnudveksling. Regeringen har de senere år taget en række initiativer for at styrke danske virksomheders adgang til international viden. Det gælder oprettelsen af innovationscentrene i Silicon Valley, Shanghai og München samt en række internationale samarbejdsaftaler, blandt andet med Kina. Samtidig understøtter regeringen danske virksomheder og forskningsinstitutioners deltagelse i en række interna 11

15 tionale samarbejdsprogrammer som EUROSTAR og det syvende europæiske rammeprogram for forskning. Regeringen foreslår, at der igangsættes en række nye initiativer for yderligere at styrke virksomhedernes adgang til førende viden i ind og udland: Virksomhedernes adgang til førende viden og teknologi skal styrkes: Implementering af Matchfonden skal sikre, at der bliver tættere samarbejde mellem private og offentlige institutioner om forskningsaktiviteter. Matchfonden skal gøre det muligt at belønne de universiteter og forskningsinstitutioner, der formår at tiltrække nye forskningspenge fra virksomheder, fonde og privatpersoner. Der er afsat 100 mio. kr. i Videnoverførelse version 2.0: Videnoverførelse fra offentlige videninstitutioner til virksomheder skal ske mere effektivt, og viden skal nå ud til flere små og mellemstore virksomheder for at styrke virksomhedernes innovation. Således skal virksomhederne generelt i højere grad anvende og inddrage viden (teknologisk, proces, markeds og ledelsesmæssig viden mv.) i deres udvikling. Videnskabsministeren vil til formålet nedsætte en ekspertgruppe, som har til opgave at undersøge og komme med forslag til en mere effektiv videnspredning. I den sammenhæng kan der tages afsæt i de byggesten, der allerede findes (GTS, universiteter, innovationsnetværk), men der kan også tænkes nyt og anderledes. Styrket internationalisering af dansk forskning og innovation: Regeringen vil i 2010 og 2011 stå i spidsen for at etablere en stor nordeuropæisk alliance for over 200 stærke netværk og klynger i blandt andet Norden, Tyskland og Polen. I alliancen skal indgå alle de 22 danske innovationsnetværk, hvilket vil give over 4000 danske netværksvirksomheder helt nye internationale netværk og globale samarbejdspartnere. Samtidig skal de tre danske innovationscentre i Silicon Valley (2006), Shanghai (2007) og München (2008) fortsat og i øget grad bistå virksomheder med videnhjemtagning om nyeste teknologier og forretningsmodeller, identificere samarbejdspartnere, bistå med kommercialisering af dansk forskning mv. Investeringerne i grøn vækst og velfærdsløsninger skal omsættes til vækst Danmark står over for særlige samfundsudfordringer på eksempelvis det grønne område og velfærdsområdet. På det grønne område skal der i de kommende år findes løsninger, som kan føre til reduktion af CO2 udledning, udnyttelse af alternative energikilder, sundere fødevarer, adgang til rent vand og bæredygtig affaldshåndtering mv. På velfærdsområdet står den offentlige sektor over for en række udfordringer for at imødekomme borgernes høje forventninger. Her kan behovet for at udvikle innovative løsninger forventes at stige de kommende år som følge af den demografiske udvikling, der øger efterspørgslen efter social og sundhedsydelser. Også grundet global efterspørgsel har danske virksomheder en unik mulighed for at opnå eksport og vækst gennem udvikling og lancering af innovative løsninger på disse områder. Regeringen arbejder for at understøtte privat innovation på disse områder gennem midler til forskning og udvikling, demonstration og markedsmodning. På det grønne område støtter regeringen bl.a. Green Labs, der er testfaciliteter for klimateknologier og et nyt, nationalt testcenter for vindmøller i Østerild Klitplantage i Thy. Endvidere har Lindoe Offshore Renewables Center (LORC), der er et nyt center for forskning, udvikling, test og demonstration af teknologi til udvinding af grøn energi på havet, fået midler fra Fornyelsesfonden. Dermed får virksomhederne gode muligheder for at komme hurtigt i drift og teste nye løsninger i stor skala. 12

16 På velfærdsområdet kan der fx under Fornyelsesfonden søges tilskud til markedsmodning af offentlige sundheds og velfærdsløsninger. Endvidere er der med aftalen om ABT Fonden afsat i alt 3 mia. kr. i til afprøvning og udbredelse af ny teknologi og nye arbejds og organisationsformer i den offentlige sektor. Her kan offentlige myndigheder i partnerskab med virksomheder søge om medfinansiering til velfærdsløsninger, som kan aflaste medarbejderne og give mere tid til borgernær service og omsorg. Fonden kan ligeledes gennem strategiske investeringer på centrale offentlige serviceområder bidrage til at etablere et markedsmæssigt grundlag for storskalaimplementering af nye innovative it løsninger inden for fx telemedicin og velfærdsteknologi. Tilsvarende vil den store investeringssatsning på sygehusområdet give muligheder for nye og innovative løsninger, herunder blandt andet på it området og i forhold til energieffektive løsninger. Også den offentlige indkøbspolitik understøtter innovation i virksomhederne, selv om det primære sigte er effektivisering. På varekøbsområdet sikrer konkurrencen mellem de private leverandører om de offentlige indkøb, at leverandørerne hele tiden arbejder med at forbedre og nytænke deres løsninger enten i indhold eller pris således at de kan vinde konkurrencen om det offentlige indkøb. På den måde virker konkurrencen om offentlige indkøb som et væsentligt innovationsredskab. Også de seneste års mulighed for funktionsudbud på serviceområdet understøtter innovation i erhvervslivet ved at give de private leverandører et større frirum til at udvikle og levere nye løsninger. I et funktionsudbud stiller den offentlige myndighed krav til den endelige funktion af et indkøb frem for at stille detaljerede krav til, hvordan denne funktion skal opnås. Et funktionsudbud kan fx være, at der generelt skal være rent på hospitalet og at operationsstuerne skal rengøres, så de lever op til særlige standarder, i stedet for et traditionelt udbud, hvor der angives hvor hyppigt, hvor, hvordan og med hvad der, skal gøres rent. Offentlige myndigheder køber årligt varer og tjenesteydelser fra private leverandører for ca. 270 mia. kr. Det er et afgørende hensyn, at der løbende arbejdes med at sikre, at det offentlige indkøb tilrettelægges så effektivt som muligt. Dette indebærer, at der fra område til område overvejes, hvordan indkøbet konkurrenceudsættes optimalt i forhold til det konkrete indkøbsområdes karakter, herunder markedssituationen, efterspørgselsbehovet og muligheden for at sikre innovation i opgaveløsningen, hvor dette understøtter effektivt indkøb. Regeringen vil derfor foreslå, at der sætte et nyt initiativ i gang: 13

17 Innovative indkøb på velfærdsområdet: Med initiativet igangsættes under Fornyelsesfonden et antal pilotprojekter, der skal fremme innovative, såkaldte prækommercielle, indkøb for producenter og offentlige myndigheder. Udvalgte løsninger støttes, så prisen bliver konkurrencedygtig i forhold til eksisterende velfærdsløsninger. Pilotprojekterne vil fokusere på de områder, hvor der er potentiale for at opnå øget omkostningseffektivitet i den offentlige sektor og øget vækst og beskæftigelse i virksomhederne. Pilotprojekterne skal demonstrere, hvordan prækommercielle indkøb kan styrke innovationen og gennemføres af de offentlige myndigheder inden for rammerne af de offentlige indkøbsaftaler. 7. Andre rammevilkår med særlig betydning for innovation Det er virksomhederne, der træffer de beslutninger, der driver innovation og fornyelse i dansk erhvervsliv. Denne indsats understøttes ikke kun af den offentlige indsats for forskning, udvikling og innovation, men også af en række andre generelle rammevilkår. OECD m.fl. har peget på, at følgende generelle rammevilkår har særlig stor betydning for virksomhedernes innovation: Risikovillig kapital og vilkårene for nye vækstvirksomheder Adgangen til højt kvalificeret arbejdskraft Konkurrence og åbenhed over for udlandet Effektiv regulering Udbuddet af risikovillig kapital i Danmark ligger i den pæne ende af midterfeltet blandt OECD landene. Det skal bl.a. ses i lyset af, at regeringen gennem de seneste år har taget mange tiltag for at sikre adgang til risikovillig kapital for virksomheder med vækstpotentiale, blandt andet gennem Vækstfonden. Indsatsen blev endvidere styrket med Erhvervspakken for små og mellemstore virksomheder fra september 2009, der er en målrettet, midlertidig indsats for at forbedre finansieringsmulighederne mv. for små og mellemstore virksomheder. Det er i september 2010 aftalt at forlænge indsatsen til og med I den sammenhæng blev indsatsen justeret, så blandt andet kom i gang låneordningen for nystartede virksomheder styrkes. Herudover har regeringen i flere omgange styrket indsatsen i innovationsmiljøerne senest med aftalen om udmøntning af globaliseringsmidlerne til forskning og udvikling fra oktober Det kan dog fortsat være en udfordring for iværksættere og små og mellemstore virksomheder med vækstpotentiale at få adgang til risikovillig kapital. Derfor har regeringen taget initiativ til at indgå en aftale med pensionsinstitutter om risikovillig kapital til iværksættere og små og mellemstore virksomheder med vækstpotentiale. Regeringen har med finansloven for 2011 skabt de økonomiske rammer for, at der kan indgås en aftale med pensionssektoren. Vækstforum har tidligere modtaget særskilt notat om risikovillig kapital. Foruden adgangen til risikovillig kapital har vækstvilkårene for nye virksomheder også stor betydning for innovation i erhvervslivet. Nye virksomheder skaber dynamik i samfundet. De bidrager til innovation og fornyelse ved at udvikle nye produkter og teknologier. Samtidig er nye vækstvirksomheder med til at skærpe 14

18 konkurrencen i erhvervslivet ved at udfordre etablerede virksomheder. Regeringen har de seneste år styrket indsatsen over for virksomheder med vækstpotentiale, blandt andet ved indsatsen i regi af væksthusene. Vækstforum har udpeget for få nye vækstvirksomheder som en særskilt vækstudfordring. Adgangen til højt kvalificerede medarbejdere er central for virksomhedernes fornyelse. Højt kvalificerede medarbejdere er fx en betingelse for egen forskning og udvikling og for at kunne gøre brug af den nyeste viden, inddrage ny teknologi, gøre sig gældende på nye markeder mv. De mest innovative virksomheder er kendetegnet ved et højt uddannelsesniveau. Jo højere medarbejdernes uddannelsesniveau er, desto større er sandsynligheden for, at en virksomhed er innovativ og højproduktiv. Udbuddet af højtuddannet arbejdskraft er øget betydeligt, men uddannelsesniveauet i den private sektor ligger i international sammenligning kun i midterfeltet. Et højere uddannelsesniveau kan stimulere innovation og fornyelse. Det er dog ikke uvæsentligt, hvilken videregående uddannelse medarbejderne har. En analyse af de innovative virksomheder viser, at det især er samfundsvidenskabelige og tekniske uddannelser, der har betydning for udviklingen af nye produkter, mens samfundsvidenskabelige og humanistiske uddannelser primært understøt design og nye markedsføringsmetoder, jf. tabel ter 2. Tabel 2. Betydningen af videregående uddannede i innovative virksomheder Uddannelsesretning: Teknisk Samfundsvidenskabelig Humanistisk Innovationsform: Nye produkter + + Nye processer (maskiner mv.) + Nye organisationsformer + + Nye markedsføringsmetoder Nye design + + Anm.: Alene videregående uddannelser. Kilde: Centre for Economic and Business Research (CEBR) for Økonomi og Erhvervsministeriet 2010: Innovation og produktivitet. Konkurrence og åbenhed over for udlandet øger virksomhedernes incitamenter til at investere i forskning, udvikling og innovation eller på anden måde adskille sig fra sine konkurrenter. Et væsentligt element i at styrke konkurrencen er, at danske virksomheder konkurrerer med udenlandske virksomheder. Desuden er det afgørende, at der ikke er barrierer for nye virksomheder, der udfordrer de eksisterende. De konkrete muligheder for at styrke konkurrencen i Danmark behandles i debatoplægget Vækst og fornyelse gennem øget konkurrence. Effektiv regulering kan ligeledes påvirke innovationsniveauet i erhvervslivet og de måder, som virksomheder innoverer på. Hvis virksomheder skal bruge mange ressourcer på at efterleve den offentlige regulering, er der færre ressourcer til virksomhedernes forretning. De administrative byrder er lettet for erhvervslivet med ca. 20 pct. siden Samtidig arbejder regeringen på bl.a. energiområdet 15

19 med at se på, hvordan reguleringen kan medvirke til at fremme teknologier og løsninger, der kan bidrage til omkostningseffektivt at nå regeringens mål på klimaområdet. 16

20

Baggrundsnotat: Initiativer om vækst gennem innovation og fornyelse

Baggrundsnotat: Initiativer om vækst gennem innovation og fornyelse snotat: Initiativer om vækst gennem innovation og fornyelse Initiativerne er opdelt i fire fokusområder: Innovationsordningerne skal være nemt tilgængelige og effektive Innovationspakke Indsatsen skal

Læs mere

Aftale mellem regeringen (Venstre og Det Konservative Folkeparti), Socialdemokratiet, Dansk Folkeparti og Det Radikale Venstre om:

Aftale mellem regeringen (Venstre og Det Konservative Folkeparti), Socialdemokratiet, Dansk Folkeparti og Det Radikale Venstre om: Aftale mellem regeringen (Venstre og Det Konservative Folkeparti), Socialdemokratiet, Dansk Folkeparti og Det Radikale Venstre om: Fordeling af globaliseringsreserven til innovation og iværksætteri mv.

Læs mere

styrket innovation i virksomhederne RegeRingen August 2010

styrket innovation i virksomhederne RegeRingen August 2010 styrket innovation i virksomhederne RegeRingen August 2010 styrket innovation i virksomhederne RegeRingen August 2010 Forord Erhvervslivets evne til at innovere er vigtig for fortsat vækst og velstand

Læs mere

GRØN VÆKST FAKTA OM GRØN FORSKNING OG UDVIKLING REGERINGEN. Møde i Vækstforum den 25. 26. februar 2010

GRØN VÆKST FAKTA OM GRØN FORSKNING OG UDVIKLING REGERINGEN. Møde i Vækstforum den 25. 26. februar 2010 GRØN VÆKST FAKTA OM GRØN FORSKNING OG UDVIKLING Møde i Vækstforum den 25. 26. februar 21 REGERINGEN GRØN VÆKST FAKTA OM GRØN FORSKNING OG UDVIKLING Møde i Vækstforum den 25. 26. februar 21 REGERINGEN

Læs mere

Offentlig forskning 8

Offentlig forskning 8 Offentlig forskning skaber ny viden, der danner grundlag for en mere innovativ og effektiv privat og offentlig sektor. Offentlig forskning udgør samtidig fundamentet i den forskningsbaserede undervisningsindsats.

Læs mere

Boks 1 Digital vækst i Danmark. Muligheder. Udfordringer

Boks 1 Digital vækst i Danmark. Muligheder. Udfordringer MAJ 2017 Digitalisering og ny teknologi giver virksomhederne nye muligheder for at effektivisere produktion og arbejdsprocesser og skaber samtidig grobund for nye forretningsmodeller, innovation og nye

Læs mere

UNIK OVERSIGT OVER FUNDING TIL INNOVATIONSPROJEKTER. Use of New Technologies in Innovative Solutions for Chronic Patients

UNIK OVERSIGT OVER FUNDING TIL INNOVATIONSPROJEKTER. Use of New Technologies in Innovative Solutions for Chronic Patients UNIK OVERSIGT OVER FUNDING TIL INNOVATIONSPROJEKTER Use of New Technologies in Innovative Solutions for Chronic Patients OVERSIGT OVER FUNDING TIL INNOVATIONSPROJEKTER Indhold Danske Fonde 3 Det Frie Forskningsråd

Læs mere

Bilag om eksisterende indsats i Videnskabsministeriet inden for privat forskning og videnspredning 1

Bilag om eksisterende indsats i Videnskabsministeriet inden for privat forskning og videnspredning 1 DANMARK I DEN GLOBALE ØKONOMI SEKRETARIATET FOR MINISTERUDVALGET Prins Jørgens Gård 11, 1218 København K. Telefon 33 92 33 00 Fax 33 11 16 65 19. december 2005 Bilag om eksisterende indsats i Videnskabsministeriet

Læs mere

VIRKSOMHEDERNES FORSKNING, UDVIKLING OG INNOVATION

VIRKSOMHEDERNES FORSKNING, UDVIKLING OG INNOVATION VIRKSOMHEDERNES FORSKNING, UDVIKLING OG INNOVATION 1 Innovation i virksomhederne 161 Produkt- og procesinnovation 161 Omsætning fra nye produkter 162 Private investeringer i forskning og udvikling 163

Læs mere

REGERINGENS INNOVATIONSSTRATEGI OG VÆKSTTEAMS - NYE MULIGHEDER FOR SUNDHEDS- OG VELFÆRDSINNOVATION

REGERINGENS INNOVATIONSSTRATEGI OG VÆKSTTEAMS - NYE MULIGHEDER FOR SUNDHEDS- OG VELFÆRDSINNOVATION REGERINGENS INNOVATIONSSTRATEGI OG VÆKSTTEAMS - NYE MULIGHEDER FOR SUNDHEDS- OG VELFÆRDSINNOVATION DORTHE KUSK AFDELINGSCHEF, VÆKSTFORUM OG ERHVERVSUDVIKLING 1 SYDDANSK VÆKSTFORUM Sundheds- og velfærdsløsninger

Læs mere

Hvordan får man del i midlerne? - Handlingsplan v/regionsdirektør Mikkel Hemmingsen

Hvordan får man del i midlerne? - Handlingsplan v/regionsdirektør Mikkel Hemmingsen Hvordan får man del i midlerne? - Handlingsplan 2012-13 v/regionsdirektør Mikkel Hemmingsen 1 Handlingsplan 2012-13 Sundheds- og velfærdsinnovation Sundheds- og velfærdsløsninger Vækstforums strategiske

Læs mere

Bedre adgang til risikovillig kapital til iværksættere og små og mellemstore virksomheder

Bedre adgang til risikovillig kapital til iværksættere og små og mellemstore virksomheder Bedre adgang til risikovillig kapital til iværksættere og små og mellemstore virksomheder 1. Baggrund Iværksættere og små og mellemstore virksomheder er centrale for, at vi igen får skabt vækst og nye

Læs mere

Viden om innovation. Konference om effekter af privat forskning og innovation i Danmark

Viden om innovation. Konference om effekter af privat forskning og innovation i Danmark Viden om innovation Konference om effekter af privat forskning og innovation i Danmark Tirsdag d. 22. september kl. 8.15 13.30 Moltkes Palæ Dronningens Tværgade 2 1302 Kbh. K. Program < 08.15 Netværksmorgenmad

Læs mere

STRATEGI FOR MUDP

STRATEGI FOR MUDP STRATEGI FOR MUDP 2016-2019 INTRO Et enigt Folketing vedtog i februar 2015 lov nr. 130 om Miljøteknologisk Udviklings- og Demonstrationsprogram (MUDP). Med loven og den tilhørende bekendtgørelse overtog

Læs mere

Nyhedsbrev om de politiske aftaler med vækstinitiativer samlet i pakken Danmark som vækstnation

Nyhedsbrev om de politiske aftaler med vækstinitiativer samlet i pakken Danmark som vækstnation Den 27. maj 2011 Nyhedsbrev om de politiske aftaler med vækstinitiativer samlet i pakken Danmark som vækstnation 1. Indledning I dag har regeringen, Dansk Folkeparti og Pia Christmas- Møller indgået aftale

Læs mere

Økonomisk Analyse. Vækst gennem innovation

Økonomisk Analyse. Vækst gennem innovation Økonomisk Analyse Vækst gennem innovation NR. 3. maj 11 2 Vækst gennem innovation Innovation er en af de centrale kilder til vækst både for den enkelte virksomhed og for samfundet som helhed. Innovationen

Læs mere

DANSK ERHVERVS INNOVATIONSPOLITIK VIDEN, INNOVATION OG VÆKST ALLE IDEER SKAL HAVE EN FAIR CHANCE

DANSK ERHVERVS INNOVATIONSPOLITIK VIDEN, INNOVATION OG VÆKST ALLE IDEER SKAL HAVE EN FAIR CHANCE fremtiden starter her... DANSK ERHVERVS INNOVATIONSPOLITIK VIDEN, INNOVATION OG VÆKST ALLE IDEER SKAL HAVE EN FAIR CHANCE dansk erhvervs innovationspolitik / Dansk Erhverv 3 Innovation Innovation handler

Læs mere

Nyhedsbrev September 2010

Nyhedsbrev September 2010 Grundvilkårene for dansk økonomi er ændret. Vi er udfordrede. Vi står i en ny tid. Det kan lyde som en frase. Men det er det ikke. Danmark har mistet konkurrenceevne, eksport og arbejdspladser. Konkurrencen

Læs mere

Baggrundsnotat: Den offentlige indsats for forskning, udvikling og innovation

Baggrundsnotat: Den offentlige indsats for forskning, udvikling og innovation Baggrundsnotat: Den offentlige indsats for forskning, udvikling og innovation Basisbevilling til universiteter og sektorforskning De otte danske universiteter modtog i 2010 i alt over finansloven ca. 7,4

Læs mere

Anbefalinger til model for Samfundspartnerskaber om innovation

Anbefalinger til model for Samfundspartnerskaber om innovation Anbefalinger til model for Samfundspartnerskaber om innovation Marts 2013 En central indsats i regeringens innovationsstrategi er de nye store 360- graders Samfundspartnerskaber om innovation. Her skal

Læs mere

http://fi.dk/innovation/innovationdanmark http://fi.dk/publikationer/2008/innovationdanmark-2008-handlingsplan fra-raadet-for-teknologi-og-innovation/ RTI s innovationsindsats Innovationsprojekter Store

Læs mere

IKT. Temperaturen på IKT i Aalborg og Nordjylland. Sammenligning med året før. Temperaturen på IKT-virksomheder i Nordjylland

IKT. Temperaturen på IKT i Aalborg og Nordjylland. Sammenligning med året før. Temperaturen på IKT-virksomheder i Nordjylland Temperaturen på IKT i Aalborg og Nordjylland Temperaturen på IKT-virksomheder i Nordjylland Hvordan går det med IKT-klyngen i Nordjylland? Hvilke forventninger har IKT-virksomheder til 2015? Få svarene

Læs mere

Dansk erhvervslivs størrelsesstrukturtpf FPT

Dansk erhvervslivs størrelsesstrukturtpf FPT TP1PT Arbejdspapiret TP PT Virksomheder DANMARK I DEN GLOBALE ØKONOMI SEKRETARIATET FOR MINISTERUDVALGET Prins Jørgens Gård 11, 11 København K Telefon 33 9 33 - Fax 33 11 1 5 Dato: 31. oktober 5 Sagsbeh.:

Læs mere

DI s indledende bemærkninger til Produktivitetskommissionens

DI s indledende bemærkninger til Produktivitetskommissionens September 2012 DI s indledende bemærkninger til Produktivitetskommissionens arbejde Vigtigt initiativ Erhvervslivets produktivitetspanel Løbende indspil fra erhvervslivet DI mener, at nedsættelsen af Produktivitetskommissionen

Læs mere

Dansk innovationspolitik - Nye og eksisterende innovationstiltag

Dansk innovationspolitik - Nye og eksisterende innovationstiltag Dansk innovationspolitik - Nye og eksisterende innovationstiltag Søren Jensen Innovationspolitisk kontor E-mail:sje@fi.dk Disposition Hvordan går det med innovationen i Danmark? Hvordan ser den danske

Læs mere

Møde med økonomi- og erhvervsministeren og organisationer om kreditsituationen d. 13/8 2009

Møde med økonomi- og erhvervsministeren og organisationer om kreditsituationen d. 13/8 2009 N O T A T Møde med økonomi- og erhvervsministeren og organisationer om kreditsituationen d. 13/8 29 Den verdensomspændende økonomiske krise har ført til et så markant fald i efterspørgslen efter varer,

Læs mere

Støttemuligheder til erhvervsudvikling inden for genanvendelse

Støttemuligheder til erhvervsudvikling inden for genanvendelse Til: Fra: Bestyrelsen Administrationen Dato: 9. marts 2015 Støttemuligheder til erhvervsudvikling inden for genanvendelse På bestyrelsesmøde den 10. december 2014 udtrykte bestyrelsen ønske om at få oplyst

Læs mere

Strategi og handlingsplan

Strategi og handlingsplan Strategi og handlingsplan Business Region North Denmark - fælles om vækst og udvikling 2015-2016 Hvad er Business Region? Fælles om vækst og udvikling Lokale og regionale aktører har en stadig mere markant

Læs mere

Innovation i Danmark. - Udfordringer, muligheder og indsats. Hans Müller Pedersen Vicedirektør, Forsknings- og Innovationsstyrelsen

Innovation i Danmark. - Udfordringer, muligheder og indsats. Hans Müller Pedersen Vicedirektør, Forsknings- og Innovationsstyrelsen Innovation i Danmark - Udfordringer, muligheder og indsats Hans Müller Pedersen Vicedirektør, Forsknings- og Innovationsstyrelsen Danmarks udfordringer Lav produktivitetsudvikling: Årlig produktivitetsvækst

Læs mere

Forskningssamarbejde og innovation i finans og IT

Forskningssamarbejde og innovation i finans og IT Forskningssamarbejde og innovation i finans og IT GET F IT 23.februar 2010 Anette Broløs, Broløs Consult 1 Deltagelse i forskning skaber innovation og positivt afkast, men deltagelsen i forskningssamarbejde

Læs mere

Hvordan sikrer vi en stærk og udviklingsorienteret lægemiddelindustri? og hvad er produktionens rolle heri?

Hvordan sikrer vi en stærk og udviklingsorienteret lægemiddelindustri? og hvad er produktionens rolle heri? Hvordan sikrer vi en stærk og udviklingsorienteret lægemiddelindustri? og hvad er produktionens rolle heri? Lars Nørby Johansen, formand for Danmarks Vækstråd Lægemiddelproduktion - en dansk styrkeposition

Læs mere

GRØN VÆKST FAKTA OM KLIMA OG ENERGI REGERINGEN. Møde i Vækstforum den 25. 26. februar 2010

GRØN VÆKST FAKTA OM KLIMA OG ENERGI REGERINGEN. Møde i Vækstforum den 25. 26. februar 2010 GRØN VÆKST FAKTA OM KLIMA OG ENERGI Møde i Vækstforum den 25. 26. februar 21 REGERINGEN GRØN VÆKST FAKTA OM KLIMA OG ENERGI Møde i Vækstforum den 25. 26. februar 21 REGERINGEN Fakta om klima og energi

Læs mere

Nye erhvervspolitiske satsninger i Region Syddanmark

Nye erhvervspolitiske satsninger i Region Syddanmark Nye erhvervspolitiske satsninger i Syddanmark Udviklingsdirektør Mikkel Hemmingsen Syddanmark Odense, den 22. september 2008 Den regionalpolitiske vækstredegørelse Vækstredegørelsen sætter udfordringen

Læs mere

DET INNOVATIVE DANMARK. IT-Branchens indspil til Danmarks innovationsstrategi

DET INNOVATIVE DANMARK. IT-Branchens indspil til Danmarks innovationsstrategi DET INNOVATIVE DANMARK IT-Branchens indspil til Danmarks innovationsstrategi IT-Branchens indspil til Danmarks innovationsstrategi Innovation er i stigende grad en central drivkraft for vækst, beskæftigelse

Læs mere

Den aktive beskæftigelsesindsats: Ekspertudvalgets forslag og baggrunden for forslagene

Den aktive beskæftigelsesindsats: Ekspertudvalgets forslag og baggrunden for forslagene Den aktive beskæftigelsesindsats: Ekspertudvalgets forslag og baggrunden for forslagene Møde i Nationaløkonomisk forening 5. marts 2014 Carsten Koch, BER Udgangspunkt: Det danske arbejdsmarked er rimeligt

Læs mere

Kriterier for projekter til formålsbestemt pulje til Offentlig-Privat Innovation (OPI)

Kriterier for projekter til formålsbestemt pulje til Offentlig-Privat Innovation (OPI) 19. august 2008 Kriterier for projekter til formålsbestemt pulje til Offentlig-Privat Innovation (OPI) Kriterier Vi har i dag kun begrænset viden om, hvilke ideer til innovative offentlig-private samarbejdsprojekter,

Læs mere

Fonden til investering i arbejdskraftbesparende teknologi (ABT-fonden)

Fonden til investering i arbejdskraftbesparende teknologi (ABT-fonden) 1 Fonden til investering i arbejdskraftbesparende teknologi (ABT-fonden) 2 Hvorfor skal vi spare på arbejdskraften? >Den demografiske udvikling medfører en øget efterspørgsel efter offentlig service >Rekrutteringsvanskeligheder

Læs mere

MMV dag - Workshop - ledelse og strategi skaber vækst

MMV dag - Workshop - ledelse og strategi skaber vækst De mindre og mellemstore virksomheder udgør vækstlaget i dansk erhvervsliv. Det er udfordrende at stå i spidsen som ejerleder eller ansat direktør. De fleste direktører i m Vagn Riis MMV dag 19. jan. 11

Læs mere

GRØN VÆKST FAKTA OM STØTTE TIL GRØNNE VIRKSOMHEDER REGERINGEN. Møde i Vækstforum den 25. 26. februar 2010

GRØN VÆKST FAKTA OM STØTTE TIL GRØNNE VIRKSOMHEDER REGERINGEN. Møde i Vækstforum den 25. 26. februar 2010 GRØN VÆKST FAKTA OM STØTTE TIL GRØNNE VIRKSOMHEDER Møde i Vækstforum den 25. 26. februar 21 REGERINGEN GRØN VÆKST FAKTA OM STØTTE TIL GRØNNE VIRKSOMHEDER Møde i Vækstforum den 25. 26. februar 21 REGERINGEN

Læs mere

VIBORGEGNENS ERHVERVSRÅD

VIBORGEGNENS ERHVERVSRÅD VIBORGEGNENS ERHVERVSRÅD VÆKST VIBORG! er navnet på VIBORGegnens Erhvervsråds strategi for 2014-2018. Men det er ikke kun et navn. Det er en klar opfordring til erhvervslivet om at hoppe med på vognen

Læs mere

Det nordjyske erhvervsfremmesystem styrker og udfordringer. Oplæg på ErhvervsCamp 2015

Det nordjyske erhvervsfremmesystem styrker og udfordringer. Oplæg på ErhvervsCamp 2015 Det nordjyske erhvervsfremmesystem styrker og udfordringer Oplæg på ErhvervsCamp 2015 Hvordan afdækker man kvaliteten af et regionalt erhvervsfremmesystem?? Fem centrale spørgsmål: 1. Effekt: Hvad får

Læs mere

Styrket automatisering og digitalisering af små og mellemstore virksomheders produktionsprocesser. Danmark som Produktionsland

Styrket automatisering og digitalisering af små og mellemstore virksomheders produktionsprocesser. Danmark som Produktionsland Styrket automatisering og digitalisering af små og mellemstore virksomheders produktionsprocesser. Danmark som Produktionsland Vicedirektør Anders Hoffmann Informationsmøde om den konkurrenceudsatte pulje

Læs mere

Bilag om dansk deltagelse i internationalt forsknings- og udviklingssamarbejde 1

Bilag om dansk deltagelse i internationalt forsknings- og udviklingssamarbejde 1 DANMARK I DEN GLOBALE ØKONOMI SEKRETARIATET FOR MINISTERUDVALGET Prins Jørgens Gård 11, 1218 København K. Telefon 33 92 33 00 Fax 33 11 16 65 19. december 2005 Bilag om dansk deltagelse i internationalt

Læs mere

Oplæg 3 fyrtårne i erhvervshandlingsplanen for 2016-17

Oplæg 3 fyrtårne i erhvervshandlingsplanen for 2016-17 Oplæg 3 fyrtårne i erhvervshandlingsplanen for 2016-17 Erhvervsudviklingschef, Jette Rau www.ballerup.dk 3 nye fyrtårne 1. Klyngesamarbejde 2. Investeringsstrategi 3. Vækstiværksættere Målgruppen er i

Læs mere

Forslag til fortsættelse af Danish Soil Partnership. Indstilling

Forslag til fortsættelse af Danish Soil Partnership. Indstilling WWW.DANISHSOIL.ORG Forslag til fortsættelse af Danish Soil Partnership 19-08-2015 Sag.nr.: 14/170 Dokumentnr. 39659/15 Sagsbehandler Christian Andersen Tel. 35298175 Email: Can@regioner.dk Indstilling

Læs mere

NOTAT Bilag 14 Udkast. Aftale mellem partnerne vedr. etableringen af et videncenter for kystturisme i Hvide Sande

NOTAT Bilag 14 Udkast. Aftale mellem partnerne vedr. etableringen af et videncenter for kystturisme i Hvide Sande NOTAT Bilag 14 Udkast 30. maj 2011 Aftale mellem partnerne vedr. etableringen af et videncenter for kystturisme i Hvide Sande Økonomi- og Erhvervsministeriet, Region Midtjyllands, Regions Syddanmarks,

Læs mere

Den erhvervsmæssige satsning på Sundheds- og velfærdsinnovation

Den erhvervsmæssige satsning på Sundheds- og velfærdsinnovation Den erhvervsmæssige satsning på Sundheds- og velfærdsinnovation v Afdelingschef Dorthe Kusk 1 Møde i Innovationsudvalget den 17. februar 2014 Vision I 2020 er Syddanmark internationalt førende inden for

Læs mere

Resultater av DAMVADs analys av samband i Innovationssystemet

Resultater av DAMVADs analys av samband i Innovationssystemet Resultater av DAMVADs analys av samband i Innovationssystemet 22.05.2014 DAMVAD: Grundlagt i 2007, 3 x Gazelle København, Oslo, Tromsø, Stockholm Nordeuropæisk marked Akademiske partnere 50 medarbejdere

Læs mere

Støttemuligheder 2014. Susanne Damgaard, srd@force.dk Mob: 2269 7615 18.09.14

Støttemuligheder 2014. Susanne Damgaard, srd@force.dk Mob: 2269 7615 18.09.14 Støttemuligheder 2014 Susanne Damgaard, srd@force.dk Mob: 2269 7615 18.09.14 Hvordan forstår vi innovation? OECD definerer innovation som: implementeringen af et nyt eller væsentligt forbedret produkt

Læs mere

Åbne markeder, international handel og investeringer

Åbne markeder, international handel og investeringer 14 Økonomisk integration med omverdenen gennem handel og investeringer øger virksomhedernes afsætningsgrundlag og forstærker adgangen til ny viden og ny teknologi. Rammebetingelser, der understøtter danske

Læs mere

Strategi og handlingsplan

Strategi og handlingsplan Strategi og handlingsplan Business Region North Denmark - fælles om vækst og udvikling 2015-2016 Hvad er Business Region? Fælles om vækst og udvikling Lokale og regionale aktører har en stadig mere markant

Læs mere

Erhvervsstyrelsen og ny politik.. v. Anders Hoffmann Vicedirektør, Erhvervsstyrelsen

Erhvervsstyrelsen og ny politik.. v. Anders Hoffmann Vicedirektør, Erhvervsstyrelsen Erhvervsstyrelsen og ny politik.. v. Anders Hoffmann Vicedirektør, Erhvervsstyrelsen Den nye styrelse: Mission og vision Mission I partnerskab med andre gør vi det enkelt og attraktivt at drive virksomhed

Læs mere

socialøkonomiske virksomheder

socialøkonomiske virksomheder 10 STRATEGI socialøkonomiske virksomheder // SOCIAL ANSVARLIGHED SKAL GØRE EN FORSKEL København har vedtaget en strategi for socialøkonomiske virksomheder. København vil med strategien sætte fokus på dén

Læs mere

DANMARK STYRKET UD AF KRISEN

DANMARK STYRKET UD AF KRISEN RESUMÉ DANMARK STYRKET UD AF KRISEN September 2009 REGERINGEN Resumé af Danmark styrket ud af krisen Danmark og resten af verden er blevet ramt af den kraftigste og mest synkrone lavkonjunktur i mange

Læs mere

Platform for strategisk samarbejde mellem RTI og regionerne

Platform for strategisk samarbejde mellem RTI og regionerne 29. APRIL 2008 Platform for strategisk samarbejde mellem RTI og regionerne 1. Sammenfatning Dette oplæg er udarbejdet som opfølgning på Rundbordssamtale 2007 mellem Rådet for Teknologi og Innovation (RTI)

Læs mere

INNOVATIONDANMARK. Aftale for strategisk samarbejde mellem Rådet for Teknologi og Innovation, Videnskabsministeriet og de regionale vækstfora

INNOVATIONDANMARK. Aftale for strategisk samarbejde mellem Rådet for Teknologi og Innovation, Videnskabsministeriet og de regionale vækstfora INNOVATIONDANMARK Aftale for strategisk samarbejde mellem Rådet for Teknologi og Innovation, Videnskabsministeriet og de regionale vækstfora Rådet for Teknologi og Innovation < Strategisk samarbejdsaftale

Læs mere

Aftale mellem regeringen og Socialdemokratiet,

Aftale mellem regeringen og Socialdemokratiet, Aftale mellem regeringen og Socialdemokratiet, Dansk Folkeparti, Enhedslisten, Liberal Alliance, Alternativet, Radikale Venstre, Socialistisk Folkeparti og Det Konservative Folkeparti om: Fordeling af

Læs mere

Vækstlaget i Syddanmark

Vækstlaget i Syddanmark Tænk Stort 22. sep. 08 Vækstlaget i Syddanmark Undersøgelse af mindre og mellemstore virksomheders rammevilkår og vejen til innovation Organisation for erhvervslivet DI er en privat arbejdsgiver- og erhvervsorganisation,

Læs mere

Offshore Wind Denmark den nye offshore vindklynge. v/ divisionsdirektør Morten Basse, Offshoreenergy.dk Renewables

Offshore Wind Denmark den nye offshore vindklynge. v/ divisionsdirektør Morten Basse, Offshoreenergy.dk Renewables Offshore Wind Denmark den nye offshore vindklynge v/ divisionsdirektør Morten Basse, Offshoreenergy.dk Renewables Grenaa, 21 maj 2013 Offshoreenergy.dk - formål At styrke og understøtte den danske offshore

Læs mere

Uddannelsespolitik Region Midtjylland. Regional Midtjylland Regional udvikling

Uddannelsespolitik Region Midtjylland. Regional Midtjylland Regional udvikling Uddannelsespolitik 2016-2020 Region Midtjylland Regional Midtjylland Regional udvikling Uddannelsespolitik udmøntning af den regionale vækst- og udviklingsstrategi Uddannelsespolitik 2016-2020 Kolofon

Læs mere

Akademikernes forslag til finansloven for 2015 vedr. forskning, uddannelse og innovation

Akademikernes forslag til finansloven for 2015 vedr. forskning, uddannelse og innovation Akademikernes forslag til finansloven for 2015 vedr. forskning, uddannelse og innovation Den 25. juni 2014 Sag.nr. Dok.nr. ks/ka De statslige bevillinger Den samlede bevilling på finansloven for 2014 til

Læs mere

Styrkelse af vækstvilkårene for eksport af vandløsninger set fra et vandselskab

Styrkelse af vækstvilkårene for eksport af vandløsninger set fra et vandselskab Styrkelse af vækstvilkårene for eksport af vandløsninger set fra et vandselskab 21. November 2012 Anders Bækgaard Regeringen vil gøre en langt større indsats for at hjælpe virksomhederne med at få fodfæste

Læs mere

Produktivitetens blinde vinkel workshops på REG LABs Årskonference

Produktivitetens blinde vinkel workshops på REG LABs Årskonference Produktivitetens blinde vinkel workshops på REG LABs Årskonference REG LAB har valgt at sætte fokus på produktivitet, da REG LABs medlemmer er centrale aktører i at udforme de bedst mulige rammebetingelser

Læs mere

Vækst og beskæftigelse genopretningen af dansk økonomi er bedre end sit rygte

Vækst og beskæftigelse genopretningen af dansk økonomi er bedre end sit rygte Vækst og beskæftigelse genopretningen af dansk økonomi er bedre end sit rygte Nyt kapitel Produktionen (BVT) i en række private erhverv er vokset væsentligt mere end bruttonationalproduktet (BNP) de seneste

Læs mere

19 Social balance. Figur 19.2 Indkomstforskelle i OECD, 2011

19 Social balance. Figur 19.2 Indkomstforskelle i OECD, 2011 Danmark er kendetegnet ved små indkomstforskelle og en høj grad af social balance sammenlignet med andre lande. Der er fri og lige adgang til uddannelse og sundhed, og der er et socialt sikkerhedsnet for

Læs mere

Bilag 5A: Fælles nordjysk platform for sundheds- og velfærdsinnovation

Bilag 5A: Fælles nordjysk platform for sundheds- og velfærdsinnovation Bilag 5A: Fælles nordjysk platform for sundheds- og velfærdsinnovation Hovedaktivitet 1. Virksomheds udvikling Et helt centralt element i at skabe bedre betingelser for udvikling handler om at skabe overblik

Læs mere

Generelle bemærkninger Aarhus Kommune er enig i den overordnede vision om at skabe en attraktiv og bæredygtig vækstregion.

Generelle bemærkninger Aarhus Kommune er enig i den overordnede vision om at skabe en attraktiv og bæredygtig vækstregion. Sendes pr. e-mail: vusmidt@ru.rm.dk Region Midtjylland Regional Udvikling Skottenborg 26 8800 Viborg Side 1 af 5 Vækst- og udviklingsstrategi Aarhus Kommunes høringssvar Aarhus Kommune har modtaget forslag

Læs mere

Akademikernes forslag til finansloven for 2014 vedr. forskning, uddannelse og innovation

Akademikernes forslag til finansloven for 2014 vedr. forskning, uddannelse og innovation Akademikernes forslag til finansloven for 2014 vedr. forskning, uddannelse og innovation Den 27. august 2013 Sag.nr. 2013-356 Dok.nr. ks/bba/db Finansloven for 2013 gav ro på økonomien på universiteterne,

Læs mere

2. Syddansk Vækstforum: Strategi og investeringer

2. Syddansk Vækstforum: Strategi og investeringer FAKTA OM REGION SYDDANMARK 1. Socioøkonomiske karakteristika for Region Syddanmark Region Syddanmark har i alt godt 1.201.000 indbyggere, og indbyggertallet har været relativt stabilt de seneste år. Beskæftigelsen

Læs mere

Samråd i FIU den 23. maj 2013 Spørgsmål Z stillet efter ønske fra Jacob Jensen (V)

Samråd i FIU den 23. maj 2013 Spørgsmål Z stillet efter ønske fra Jacob Jensen (V) Finansudvalget 2012-13 FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 315 Offentligt INSPIRATIONSPUNKTER 23. maj 2013 13-434 / Samråd i FIU den 23. maj 2013 Spørgsmål Z stillet efter ønske fra Jacob Jensen (V)

Læs mere

Bilag om bevillinger til offentlig forskning 1

Bilag om bevillinger til offentlig forskning 1 DANMARK I DEN GLOBALE ØKONOMI BILAG 2 SEKRETARIATET FOR MINISTERUDVALGET Prins Jørgens Gård 11, 1218 København K Telefon 33 92 33 00 Fax 33 11 16 65 Bilag om bevillinger til offentlig forskning 1 30. november

Læs mere

Aftale mellem regeringen, Socialdemokraterne, Dansk Folkeparti og Det Radikale Venstre om:

Aftale mellem regeringen, Socialdemokraterne, Dansk Folkeparti og Det Radikale Venstre om: Aftale mellem regeringen, Socialdemokraterne, Dansk Folkeparti og Det Radikale Venstre om: Fordeling af globaliseringsreserven til forskning og udvikling 2011-2012 28. oktober 2010 Aftale om fordeling

Læs mere

BILAG 5 FAKTA OM REGION MIDTJYLLAND. 1. Socioøkonomiske karakteristika for Region Midtjylland

BILAG 5 FAKTA OM REGION MIDTJYLLAND. 1. Socioøkonomiske karakteristika for Region Midtjylland BILAG 5 FAKTA OM REGION MIDTJYLLAND 1. Socioøkonomiske karakteristika for Region Midtjylland Region Midtjylland har i alt ca. 1.267.000 indbyggere, og indbyggertallet har været svagt stigende de seneste

Læs mere

Bilag om markedet for risikovillig kapital 1

Bilag om markedet for risikovillig kapital 1 DANMARK I DEN GLOBALE ØKONOMI SEKRETARIATET FOR MINISTERUDVALGET Prins Jørgens Gård 11, 1218 København K Telefon 33 92 33 - Fax 33 11 16 65 Dato: 12. januar 26 Bilag om markedet for risikovillig kapital

Læs mere

Europaudvalget 2011 KOM (2011) 0048 Bilag 2 Offentligt

Europaudvalget 2011 KOM (2011) 0048 Bilag 2 Offentligt Europaudvalget 2011 KOM (2011) 0048 Bilag 2 Offentligt Ministeren for videnskab, teknologi og udvikling Folketingets Europaudvalg Kopi: Folketingets Udvalg for Videnskab og Teknologi Til orientering fremsendes

Læs mere

SAMMEN OM VÆKST OG ARBEJDSPLADSER

SAMMEN OM VÆKST OG ARBEJDSPLADSER KØBENHAVNS KOMMUNE SAMMEN OM VÆKST OG ARBEJDSPLADSER - ET ERHVERVSVENLIGT KØBENHAVN FORSLAG TIL KØBENHAVNS KOMMUNES ERHVERVS- OG VÆKSTPOLITIK FORORD Københavns Erhvervsråd består af repræsentanter fra

Læs mere

Innovation i dansk erhvervsliv. Innovationsstatistik 2002

Innovation i dansk erhvervsliv. Innovationsstatistik 2002 Innovation i dansk erhvervsliv Innovationsstatistik 2002 Dansk Center for Forskningsanalyse Innovation i dansk erhvervsliv - Innovationsstatistik 2002 Statistikken er udarbejdet af: Udgiver: Dansk Center

Læs mere

I aftalerne har regeringen og de regionale vækstfora sat en række fælles mål og oplistet områder, som parterne er enige om at gøre en særlig indsats

I aftalerne har regeringen og de regionale vækstfora sat en række fælles mål og oplistet områder, som parterne er enige om at gøre en særlig indsats 20. april 2010 Bilag 9c Status på arbejdet med regionale partnerskabsaftaler om vækst og erhvervsudvikling 2007-09. 1. Baggrund Regeringen og de regionale vækstfora indgik i juni 2007 regionale partnerskabsaftaler

Læs mere

HVAD ER GOD ERHVERVS- OG INNOVATIONSFREMME I ET VIRKSOMHEDSPERSPEKTIV?

HVAD ER GOD ERHVERVS- OG INNOVATIONSFREMME I ET VIRKSOMHEDSPERSPEKTIV? HVAD ER GOD ERHVERVS- OG INNOVATIONSFREMME I ET VIRKSOMHEDSPERSPEKTIV? Toprække De senere år har budt på en række evalueringer af centrale virkemidler på erhvervs- og innovationsfremmeområdet. Evalueringerne

Læs mere

STRATEGIPLAN 2015 2020

STRATEGIPLAN 2015 2020 STRATEGIPLAN 2015 2020 DI Energi STRATEGIPLAN 2015 2020 2 Branchefællesskab for energibranchens virksomheder De sidste 40 år har den danske energiindustri omstillet sig fra at være afhængig af olie fra

Læs mere

Politik for offentlig-privat samarbejde - udkast

Politik for offentlig-privat samarbejde - udkast Dato: 22. september 2011 Politik for offentlig-privat samarbejde - udkast Brevid: 1490218 Indledning Region Sjælland er den største virksomhed i regionen med et budget på ca. 17 mia. kr. og godt 17.000

Læs mere

innovationsfonden.dk

innovationsfonden.dk VÆR NYSGERRIG innovationsfonden.dk DANMARKS UDFORDRINGER Innovationsfonden investerer i iværksættere, forskere og virksomheder, der har viden og idéer til at løse samfundsudfordringer og skabe vækst og

Læs mere

Vækstforums iværksætterpolitik 9. oktober 2008 v/ Lars Hansson

Vækstforums iværksætterpolitik 9. oktober 2008 v/ Lars Hansson s iværksætterpolitik 9. oktober 2008 v/ Lars Hansson Erhvervsudviklingsstrategi 2007-2009 Iværksætteri Styrke den regionale iværksætterkultur Sikre stærke iværksætterkompetencer Styrke et attraktivt kapitaludbud

Læs mere

INNOVATIONDANMARK FORSIDE

INNOVATIONDANMARK FORSIDE INNOVATIONDANMARK FORSIDE Videnskabsministeriet og DRUID præsenterer VERDENS BEDSTE EFFEKTMÅLINGER AF FORSKNINGS- OG INNOVATIONSPOLITIK?? 12. APRIL 2011 Program for resten af dagen 1. Regeringens politik

Læs mere

Rammer for handlingsplanen

Rammer for handlingsplanen Strategisk fokus for samarbejder Rammer for handlingsplanen Der er fire filtre, som alle skal være opfyldt for at et samarbejde kan udvikles. Hvis dette er opfyldt, kan et samarbejde påbegyndes, og her

Læs mere

Forslag til fordeling af forskningsmidler 2007-2008

Forslag til fordeling af forskningsmidler 2007-2008 Akademikernes Centralorganisation Sekretariatet Den 11. maj 2006 Forslag til fordeling af forskningsmidler 2007-2008 Regeringens globaliseringsstrategi rummer en række nye initiativer på forskningsområdet

Læs mere

Kontingentforhøjelse Midtjyllands EUkontor

Kontingentforhøjelse Midtjyllands EUkontor Indstilling Til Byrådet (Aarhus Byråd via Magistraten) Fra Borgmesterens Afdeling Dato 3. november 2016 Kontingentforhøjelse Midtjyllands EUkontor 2017-2020 Det midtjyske EU-kontors bestyrelse har vedtaget

Læs mere

DANMARK I ARBEJDE - Udfordringer for dansk økonomi mod 2020

DANMARK I ARBEJDE - Udfordringer for dansk økonomi mod 2020 DANMARK I ARBEJDE - Udfordringer for dansk økonomi mod 22 Maj 212 Danmark blev ramt hårdt af den internationale økonomiske krise BNP er faldet mere end i andre lande Indeks (25=1) Indeks (25=1) 11 15 11

Læs mere

Høj vækst i de offentlige investeringer i 2009 og 2010

Høj vækst i de offentlige investeringer i 2009 og 2010 . oktober 9 Høj vækst i de offentlige investeringer i 9 og I 9 og er der planlagt en historisk høj vækst i de offentlige investeringer. Ikke siden udbygningen af velfærdsstaten i 9 erne har der været tocifrede

Læs mere

Har i forsknings ideen?

Har i forsknings ideen? Det strategiske forskningsråd Har i forsknings ideen? Det Strategiske Forskningsråd investerer over 1 milliard kr. i forskning i 2010 Bioressourcer, fødevarer og andre biologiske produkter EU netværksmidler

Læs mere

Ny erhvervsudviklingsstrategi for Region Hovedstaden

Ny erhvervsudviklingsstrategi for Region Hovedstaden Ny erhvervsudviklingsstrategi for Region Hovedstaden Oplæg ved Jens Chr. Sørensen Møde i Vækstforum for Region Hovedstaden 8. september 2006 Oversigt over oplæg Hvad skal erhvervsudviklingsstrategien?

Læs mere

Bilag 4a. Syddansk Vækstforum Erhvervsudviklingsstrategi

Bilag 4a. Syddansk Vækstforum Erhvervsudviklingsstrategi Bilag 4a Syddansk Vækstforum Erhvervsudviklingsstrategi 2012-2020 UDKAST 1 Forord (uddybes) Forord af formand for Syddansk Vækstforum, Carl Holst Vision 2020 Forretningsområder De strategiske mål 2 Potentialer

Læs mere

Aftale mellem regeringen, Enhedslisten og Liberal Alliance om: Fordeling af forskningsreserven i 2013

Aftale mellem regeringen, Enhedslisten og Liberal Alliance om: Fordeling af forskningsreserven i 2013 Aftale mellem regeringen, Enhedslisten og Liberal Alliance om: Fordeling af forskningsreserven i 2013 8. november 2012 1 Aftale om fordeling af forskningsreserven i 2013 Nyt kapitel A. Udmøntning af forskningsreserven

Læs mere

Adm. direktør Hans Skov Christensen. Danmark som udviklingsland. 22. sep. 10. Pressemøde ved

Adm. direktør Hans Skov Christensen. Danmark som udviklingsland. 22. sep. 10. Pressemøde ved Pressemøde ved Adm. direktør Inspiration til udvikling 2 Krisen har været hård, men lavvæksten begyndte inden Pct. 5 4 3 2 1 Årlig BNP-vækst 0-1 2000 2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009-2 -3-4

Læs mere

OPI og udviklingen af velfærdsteknologi Region Syddanmark. v/regionsdirektør Mikkel Hemmingsen

OPI og udviklingen af velfærdsteknologi Region Syddanmark. v/regionsdirektør Mikkel Hemmingsen OPI og udviklingen af velfærdsteknologi Region Syddanmark v/regionsdirektør Mikkel Hemmingsen Offentlig-privat samarbejde Offentlig-privat samarbejde er en grundsten for Syddansk Vækstforums erhvervsfremmetiltag

Læs mere

Notat om MEA Midtjysk ErhvervsudviklingsAkademi

Notat om MEA Midtjysk ErhvervsudviklingsAkademi Notat om MEA Midtjysk ErhvervsudviklingsAkademi 22.9.215 Baggrund Iværksætter- og vækstpolitikken står i disse år over for en række store, spændende udfordringer. I Danmark starter hvert år mellem 17.

Læs mere

Fonden til investering i arbejdskraftbesparende teknologi (ABT-fonden) Thomas Børner, formand for ABT-fonden

Fonden til investering i arbejdskraftbesparende teknologi (ABT-fonden) Thomas Børner, formand for ABT-fonden 1 Fonden til investering i arbejdskraftbesparende teknologi (ABT-fonden) Thomas Børner, formand for ABT-fonden 2 Hvorfor skal vi spare på arbejdskraften? >Den demografiske udvikling medfører en øget efterspørgsel

Læs mere

Danmark som førende vidensamfund

Danmark som førende vidensamfund AALBORG UNIVERSITET Bestyrelsesmøde: 3-05 Pkt.: 7 Bilag: A Uddrag af de dele af regeringsgrundlaget, der vedrører universitetssektoren. Hele regeringsgrundlaget kan ses på www.statsministeriet.dk/publikationer/reggrund05/index.htm

Læs mere

Europaudvalget 2011-12 EUU Alm.del EU Note 23 Offentligt

Europaudvalget 2011-12 EUU Alm.del EU Note 23 Offentligt Europaudvalget 2011-12 EUU Alm.del EU Note 23 Offentligt Europaudvalget og Klima-, Energi- og Bygningsudvalget EU-konsulenten EU-note Til: Dato: Udvalgenes medlemmer 8. februar 2015 Grønbog om innovative

Læs mere

DEAs oplæg til fordelingen af globaliseringsmidlerne i 2011

DEAs oplæg til fordelingen af globaliseringsmidlerne i 2011 DEAs oplæg til fordelingen af globaliseringsmidlerne i 2011 Uddannelse: Taxameterløft til alle lange videregående uddannelser på mindst otte pct. fuldt indfaset i 2012 Forskning: Markant løft i basisbevillinger

Læs mere