oktober 2008 tema diabetes: en sygdom med mange ansigter s. 14

Transkript

1 diabetes oktober 2008 tema diabetes: en sygdom med mange ansigter s. 14

2 leder Screening kan redde liv Omkring danskere går rundt med type 2-diabetes uden at vide det. Det koster liv. Konsekvensen er, at de mange uopdagede diabetikere unødigt dør alt for tidligt af hjerte-kar-sygdomme, får skader på nyrerne, nervesystemet og synet, fordi deres diabetes ikke bliver behandlet. Det behøver ikke at være sådan. Men på trods af, at Diabetesforeningen i mange år har forsøgt at råbe de relevante politikere, myndigheder og praksis- og hospitalslæger op, så de i fællesskab kunne gøre en indsats for at få opsporet de mange diabetikere, er der intet afgørende sket. Diabetesforeningen har derfor taget konsekvensen og har netop startet en kampagne for at få de mange uopdagede diabetikere i nødvendig behandling. Som patientforening vil vi ikke sidde på tilskuerrækken og overvære den mangelfulde offentlige indsats. Endnu bedre er det, hvis man kan undgå at få type 2-diabetes. Og sættes der ikke kraftigt ind med både forebyggelse og opsporing nu, vil antallet af danskere med diabetes vokse til over i Det vil vi ikke vente på. Regeringen har nedsat en Forebyggelseskommission, der forventes at komme med et udspil ved årsskiftet, men vi ved allerede nu, hvad der skal gøres: Diabetesforeningen anbefaler, at alle, der er i risiko for at udvikle type 2-diabetes, bliver tilbudt en undersøgelse for diabetes. Endvidere at alle over 40 år tilbydes et årligt helbredstjek, der inkluderer diabetesscreening. Screening kan redde liv. Så lad os komme i gang. Med venlig hilsen Allan Flyvbjerg, formand for Diabetesforeningen professor, overlæge, dr.med. Kunne det være dig? Under sloganet Hver 10. dansker får diabetes bliver det dig? har Diabetesforeningen netop startet en kampagne for at finde de mange tusinde danskere, der går rundt med en uopdaget type 2-diabetes. Annoncer i dagblade, magasiner og på cafeer samt plakater og brochurer hos de praktiserende læger skal få folk i risikogruppen til at blive testet for diabetes, ligesom mange af foreningens frivillige også bidrager med lokale arrangementer. På temasiderne 4-27 her i bladet kan du blive klogere på Diabetesforeningens kampagne. Samtidig med kampagnen relancerer vi vores hjemmeside diabetes.dk. Her kan man gå ind og tage en test for at se, om man er i risiko for at udvikle type 2-diabetes. Hjemmesiden har fået et skarpere indhold og et mere moderne og funktionelt design helt i tråd med udviklingen af Diabetesforeningens profil i øvrigt. Så: Klik ind på diabetes.dk og se hvor langt, vi er kommet. Jeg er sikker på, du vil glæde dig over resultatet! Og er du nysgerrig på, hvordan hjemmesiden er blevet til, så læs siderne Med venlig hilsen Henrik Nedergaard, adm. direktør i Diabetesforeningen

3 Indhold Tema: Opsporing Flere unge får gammelmandssukkersyge 04 Danskerne får sukkersyge galt i halsen uopdagede diabetikere søges 08 De fleste har diabetesgener 11 Danskerne uvidende om diabetes 12 Diabetes: En sygdom med mange ansigter 14 Livvidden sladrer 22 Klummen af Peter Olesen Mad Opskrifter: Spis vel lev vel 28 Børn og unge Marcus fra MGP har også diabetes 35 Børns diabetes belaster hele familien 36 Børns skoleliv følges tæt Forskning Stamceller kan gøre dig insulinfri 44 Nyt om forskning 48 Motion Motion med Eskild: Stavgang det rykker 50 Spørg om diabetes 52 Fra foreningen 54 Penge til forskere på Verdens Diabetes Dag 58 Frivillige scorer højt Hvad synes du? Vi hører gerne din mening om bladet, så det fortsat kan blive bedre. Fortæl hvad du synes og kom med gode ideer på mail adressen: risogros@diabetes.dk 50 diabetes oktober

4 tema opsporing Flere unge får gammelmandssukkersyge Fotograf: Bjarke Ørsted 4 diabetes oktober 2008

5 Den tidligere elitesvømmer, 27-årige Christian Petersen, var en af de første helt unge danskere, der fik konstateret gammelmandssukkersyge for snart ti år siden. I dag er han blot én blandt mange unge, der vidner om, at det er på tide at smide ordet gammelmandssukkersyge på lossepladsen. >> Af Suna Haugaard Journalist i Diabetesforeningen Som 18-årig fik Christian Petersen fra Herlev den noget overvældende besked: Du har fået gammelmandssukkersyge. Det skete på Steno Diabetes Center i Gentofte, hvor lægerne i begyndelsen troede, han havde type 1-diabetes. - Lægerne var chokerede og sagde til mig, at det var alt for tidligt. De havde vist aldrig set en, der var så ung, med type 2-diabetes. Det var en ret underlig fornemmelse, for de sagde jo gammelmandssukkersyge til mig, og i venteværelset sad jeg sammen med gamle mennesker, og fire-fem stykker var endda i kørestol, fortæller Christian Petersen, der nu er 27 år og arbejder som pædagog. I dag er Christian Petersen ikke længere et særsyn i diabetesverdenen. Stadig flere unge får type 2-diabetes. Det Nationale Diabetesregister deler ikke de danske diabetikere op i type 1- og type 2-diabetikere, og derfor er der ikke præcise tal for stigningen. Men i perioden fra 1997 til 2006 steg antallet af nye diabetikere mellem 30 og 39 år med 15,6 procent, og stigningen blandt de 40 til 49-årige var på hele 56,9 procent. Da de fleste type 1-diabetikere bliver diagnosticeret, før de fylder 30, kan man derfor regne med, at stigningen blandt de 30 til 49-årige primært er type 2-diabetikere. - Vi må erkende, at gammelmandsukkersyge nu hører fortiden til. Tidligere så vi kun folk i 50-årsalderen og opefter, der fik sygdommen, men i dag er det desværre sådan, at type 2-diabetes rammer alle også børn, siger Malene Bagger, forskningskonsulent, ph.d. fra Diabetesforeningen. Tog hurtigt på i vægt Type 2-diabetes er arvelig, men sygdommen udløses i de fleste menneskers tilfælde kun, hvis man er overvægtig. Christian Petersen ved ikke med sikkerhed, hvorfor han fik type 2-diabetes. Lægerne tror, det kan skyldes, at han tog 50 kilo på i løbet af bare to år. Han var elitesvømmer, da han som 15-årig besluttede sig for at stoppe fra den ene dag til den anden. På det tidspunkt var han omkring 1,90 meter høj og et muskelbundt på 82 kilo. - Jeg gik fra at træne syv dage om ugen til ingen fysisk aktivitet. Jeg blev træt af svømningen og fandt ud af, at der var andet i livet som for eksempel vennerne, fester og alkohol. Samtidig fik jeg job på en tankstation, hvor jeg havde nem adgang til slik og sodavand, og jeg tog videoer med hjem til videoaftener, hvor vi også hyggede os. Og i lige præcis den alder har forældrene ikke så meget styr på, hvad man propper i halsen, siger Christian Petersen. Resultatet blev en vægtforøgelse til 132 kilo efter to år. Men da den tidligere sportsmand fik type 2-diabetes, var det ikke svært at begynde at leve sundt og svømme igen, og i dag er han 1,98 meter høj og vejer 104 kilo. Også Christian Petersens morfar har type 2-diabetes, men det blev først opdaget, da morfaderen var 73 år. - Jeg føler mig på en måde heldig, at min diabetes blev opdaget så tidligt. Det skete jo ved en ren tilfældighed, da jeg skulle tage kørekort og fik tjekket mit syn hos lægen. Han målte også mit blodsukker, fordi jeg nævnte, at jeg svedte meget. Det tog to sekunder, og siden har jeg haft mulighed for at gøre noget ved det. Hvis jeg først var blevet opdaget som 30-årig, havde jeg måske allerede haft nogle af senkomplikationerne, siger Christian Petersen, der ud over at have droppet den usunde livsstil også er i tabletbehandling. 24-årige Rikke Sørensen fra Tarm, der fik konstateret type 2-diabetes for tre år siden, synes til gengæld, det er svært at holde den sunde livsstil. Hun har tabt sig 15 kilo og taget seks på igen. Men vægttabet har været nok til, at hun har kunnet undvære medicinen det seneste halvandet år. Både Rikke Sørensens mor og lillesøster Mette har type 1-diabetes, og det var også den diagnose, Rikke Sørensen fik stillet, da hun gik til lægen med det, hun troede var nældefeber. Men senere på hospitalet opdagede lægerne, at hun havde type 2-diabetes. - På en måde var det en lettelse, fordi jeg kunne slippe for at stikke mig og tage insulin og nøjes med piller. Men på den anden side har du ikke den samme frihed som type 2-diabetiker. Du skal tænke mere over, hvad du spiser, for du kan ikke bare tage noget insulin til din mad. Det tog mig lang tid at acceptere min diabetes. En dag kom min mor hjem til mig og tømte alle mine skabe for usunde sager, og så gik vi ud og købte ind sammen. Det var nødvendigt. Man kan godt køre træt i hele tiden at skulle tænke på at spise sundt og at løbe og cykle. Jeg har på en måde evig dårlig samvittighed, siger Rikke Sørensen. diabetes oktober

6 tema opsporing Danskerne får sukkersyge galt i halsen På trods af at type 2-diabetes rammer stadig flere unge danskere, bruger eksperter stadig begrebet gammelmandssukkersyge i både medierne og velansete fagtidsskrifter som Ugeskrift for Læger. Forskningskonsulent i Diabetesforeningen, Malene Bagger, frygter, at det skader danskernes opfattelse af sygdommen. - Det er absolut problematisk, hvis danskere i 20 erne, 30 erne og 40 erne går rundt og tror, at type 2-diabetes ikke vedrører dem, fordi det er en gammelmandssygdom. Diabetes er en dødsensalvorlig sygdom, der kan give skader på blandt andet hjertet, nyrerne, øjnene og følesansen i fødderne, hvis ikke sygdommen bliver opdaget i tide og behandlet ordentligt, siger hun. Ca danskere går rundt med type 2-diabetes uden at vide det. Sygdommen kan være symptomfri i årevis, og derfor er det vigtigt at gå til lægen og få tjekket blodsukkeret, hvis der er andre i familien med type 2-diabetes, hvis man har for højt blodtryk, for højt kolesteroltal eller er overvægtig. Desværre har op mod 20 procent allerede begyndende tegn på senkomplikationerne, når deres diabetes bliver opdaget. Mellem og har forstadier til type 2-diabetes. I slutningen af 1990 erne begyndte personalet på Steno Diabetes Center at se et betydeligt antal type 2-diabetikere i 30- og 40-årsalderen og har derfor i mange år forsøgt at komme ordet gammelmandssukkersyge til livs. Desværre trives det misvisende navn stadig både i sundhedsvæsnet og i samfundet generelt, konstaterer cheflæge på Steno, Knut Borch- Johnsen. - Når jeg underviser de praktiserende læger og andre i sundhedsvæsnet, understreger jeg derfor at ved at kalde type 2-diabetes for gammelmandssukkersyge, så fører det til, at de næppe undersøger personer, der er yngre end dem selv. Det kan forsinke diagnosen, og det er et alvorligt problem, mener Knut Borch-Johnsen. >> Af Suna Haugaard Journalist i Diabetesforeningen Stigning i antal nye diabetikere fra 1997 til til 39-årige 15,6 % 40 til 49-årige 56,9 % 50 til 59-årige 52,6 % 60 til 69-årige 87,3 % 70 til 79-årige 26,2 % ,3 % Det Nationale Diabetesregister deler ikke de danske diabetikere op i type 1- og type 2-diabetikere. Da de fleste type 1-diabetikere bliver diagnosticeret, før de fylder 30, kan man dog regne med, at stigningen blandt antallet af personer over 30 år primært har type 2-diabetes. 0 % 20 % 40 % 60 % 80 % 100 % Kilde: Det Nationale Diabetesregister 2007, Sundhedsstyrelsen. 6 diabetes oktober 2008

7 Tlf: NY DU GENERER MIG, DIABETES. MEN MEGET MINDRE END FØR. Bayers nye fingerprikker, MICROLET 2, har glatte, silikonerede lancetter for blidere blodprøvetagning. Det kompakte design og den store udløserknap gør den nem at bruge. Så enkelt er det. Og i kampen mod diabetes, er det det simple som vinder simple wins. GRØSET A.DK diabetes oktober

8 tema opsporing uopdagede diabetikere søges Selv om Diabetesforeningen i flere år har advaret om, at der går danskere rundt med en uopdaget type 2-diabetes, er det ikke lykkes at diagnosticere flere end omkring nye tilfælde årligt i de senere år. Derfor har Diabetesforeningen netop skudt en ny kampagne i gang, som skal få folk i risikogruppen til at gå til lægen. Bold med knægten? Klar når hun vil ha dig? Hver 10. dansker får diabetes det kunne være dig! For sent opdaget type 2-diabetes kan medføre alvorlige sen komplikationer med f.eks. reduceret førlighed til følge. Gå til lægen hvis du kan svare JA til ét af følgende spørgsmål: Har du hyppig tørst, vandladning eller kløe? Er du svært overvægtig? Har du en forælder eller en søskende med type 2-diabetes? Har du haft diabetes under din graviditet? Får du medicin mod hjertesygdom, højt blodtryk eller forhøjet kolesterol? Hver 10. dansker får diabetes det kunne være dig! For sent opdaget type 2-diabetes kan medføre alvorlige sen komplikationer som f.eks. impotens. Gå til lægen hvis du kan svare JA til ét af følgende spørgsmål: Har du hyppig tørst, vandladning eller kløe? Er du svært overvægtig? Har du en forælder eller en søskende med type 2-diabetes? Har du haft diabetes under din graviditet? Får du medicin mod hjertesygdom, højt blodtryk eller forhøjet kolesterol? eller Diabetes skal opdages og behandles i tide så kan du leve et normalt, aktivt og langt liv. Diabetes til at leve med! eller Diabetes skal opdages og behandles i tide så kan du leve et normalt, aktivt og langt liv. Diabetes til at leve med! Læs mere på Læs mere på ann_266x200.indd 2 29/08/08 10:42:50 ann_266x200.indd 3 29/08/08 10:43:23 Jul med familien? Hver 10. dansker får diabetes det kunne være dig! For sent opdaget type 2-diabetes kan medføre alvorlige sen komplikationer som f.eks. hjerteproblemer. Gå til lægen hvis du kan svare JA til ét af følgende spørgsmål: Har du hyppig tørst, vandladning eller kløe? Er du svært overvægtig? Har du en forælder eller en søskende med type 2-diabetes? Har du haft diabetes under din graviditet? Får du medicin mod hjertesygdom, højt blodtryk eller forhøjet kolesterol? Diabetes skal opdages og behandles i tide så kan du leve et normalt, aktivt og langt liv. Diabetes til at leve med! eller Læs mere på Om kampagnen Diabetesforeningens kampagne er netop startet. Her på siderne kan du se nogle af de annoncer, du vil støde på i blandt andet aviser, blade og på hjemmesider. - Vi er skarpe i vores budskaber, så det bliver uomtvisteligt, hvor alvorlig en sygdom type 2-diabetes kan være, konstaterer adm. direktør i Diabetesforeningen, Henrik Nedergaard. Kampagnematerialet, herunder foldere, der ligger hos lægerne, er testet i fokusgrupper, der kon kluderer, at diabetes er en sygdom, man kan leve godt med. Hvis den netop opdages i tide. ann_266x200.indd 1 29/08/08 10:41:47 8 diabetes oktober 2008

9 Livskvaliteten forringes for de godt danskere, der lever med en uopdaget type 2-diabetes. Samtidig bliver de dyrere for samfundet jo længere tid, der går, før de bliver opdaget. Det skal der gøres noget ved, mener Diabetesforeningen, som netop har lanceret en ny kampagne målrettet de uopdagede diabetikere. I den kommende tid vil danskerne derfor kunne se annoncer i blandt andet aviser og ugeblade, der opfordrer dem til at gå til lægen og få tjekket blodsukkeret, hvis de har symptomer på type 2-diabetes eller er i risikogruppen for at få sygdommen. - Der er ingen tvivl om, at diabetes i forhold til andre sygdomsgrupper er en af de samfundsøkonomisk største, og at der bliver sat alt for sent ind i sygdomsforløbet. Det resulterer i meget store udgifter til pleje og omsorg, siger sundhedsøkonom Kjeld Møller Pedersen, der vurderer, at omkostninger til diabetes i dag er på omkring 30 mia. kr. om året, og det tal vil stige med 50 procent frem mod år En ubehandlet diabetes fører blandt andet til hjerte-karsygdomme, skader på nyrerne, nervesystemet og synet. Men undersøgelser viser, at uopdagede diabetikere Antallet af uopdagede diabetikere i Danmark har man regnet sig frem til på baggrund af en stor befolkningsundersøgelse, der blev foretaget mellem 1999 og danskere blev inviteret til et helbredstjek og deltog. Blandt alle dem, som havde type 2-diabetes, var kun halvdelen klar over, at de havde sygdommen. De samme resultater findes i europæiske og amerikanske studier. Når der er ca danskere, som har fået diagnosen type 2-diabetes, regner man derfor med, at der også er ca danskere, som går rundt med sygdommen uden at vide det. danskerne ved meget lidt om både symptomerne på diabetes og konsekvenserne ved sygdommen. Derfor er der behov for mere oplysning om sygdommen til danskerne, mener formand i Diabetesforeningen, professor, overlæge, dr.med. Allan Flyvbjerg. - Når man ikke ved, at man har diabetes, er det selvfølgelig umuligt at gøre noget for at minimere risikoen for at få senkomplikationer. Derfor er det ekstremt vigtigt, at diabetikerne bliver opdaget og kommer i behandling hurtigst muligt, så de kan få en optimal livskvalitet samtidig med, at det naturligvis vil spare samfundet for penge på længere sigt, siger Allan Flyvbjerg. Ser diabetikere hver dag Diabetesforeningen har i en årrække forsøgt at råbe politikere, myndigheder og praksis- og hospitalslæger op, så de i fællesskab kunne gøre en indsats for at få diagnosticeret de uopdagede diabetikere men foreløbig uden held. - Vi må konstatere, at antallet af nyopdagede diabetikere ikke stiger år for år, som det burde. Jeg undrer mig meget over det. 90 procent af danskerne over 30 år er hvert år hos lægen, så det kunne tyde på, at de praktiserende læger ikke er vakse nok til at undersøge for diabetes. Patienterne har selvfølgelig også et ansvar selv for at lade sig undersøge men hvis man ikke ved noget om diabetes, heller ikke at eksempelvis forhøjet blodtryk og kolesterol og seksuelle problemer kan være et tegn på sygdommen ja så beder man jo ikke lægen om at undersøge for diabetes, siger Allan Flyvbjerg. Selv om ni ud af ti danskere over 30 år har været hos deres praktiserende læge i løbet af et år, mener formanden for de praktiserende lægers organisation (PLO), Michael Dupont, at der blandt de uopdagede diabetikere netop er en stor gruppe, som aldrig kommer hos lægen og derfor ikke bliver opdaget. Han mener, at de praktiserende læger hele tiden er opmærksomme på potentielle diabetikere. - Som praktiserende læge har man ikke en dag i praksis uden en diabetespatient, og jeg tror, at vi er opmærksomme på sygdommen hele tiden. Jeg opfatter ikke dette her som en katastrofe, men bare som et problem. I sagens natur vil der altid være nogen, der går rundt med en uopdaget diabetes, og man kan ikke sige med 100 procents sikkerhed, at der er uopdagede diabetikere. Det gælder selvfølgelig om at minimere det tidsrum, folk går rundt med en uopdaget diabetes, for det er selvfølgelig en katastrofe, hvis de går rundt i årevis uden at blive opdaget, siger Michael Dupont. Screening en mulighed Sundhedsstyrelsen har aldrig lavet en informationsindsats om diabetes målrettet befolkningen. Styrelsen har ikke tradition for at gå ud med kampagner rettet mod befolkningen, der handler om en enkelt sygdom, forklarer chef for Center for Forebyggelse i Sundhedsstyrelsen, Else Smith. I princippet kunne Sundhedsstyrelsen dog godt vælge at gå ud med en kampagne på linje med den, Diabetesforeningen kører her i efteråret, men hidtil har Sundhedsstyrelsens fokus været på sundhedspersonalet, herunder lægerne, når det gælder konkrete diabetes oktober

10 tema opsporing Screening det mener Diabetesforeningen Diabetesforeningen anbefaler, at alle, der er i risiko for at udvikle type 2-diabetes, bliver tilbudt en undersøgelse for diabetes. Endvidere at alle over 40 år tilbydes et årligt helbredstjek, der inkluderer screening for diabetes. sygdomme som diabetes. I sidste ende er det en faglig og ressourcemæssig prioritering, hvordan der skal sættes ind i kampen mod type 2-diabetes. - Vi ser på diabetes med stor bekymring. Både i forhold til antallet af diabetikere og det, at der bliver flere yngre, som får sygdommen, som vi ellers har kaldt for gammelmandssukkersyge, siger Else Smith. Sundhedsstyrelsen vurderede i 2003 på baggrund af en såkaldt medicinsk teknologivurdering, at det ikke kunne betale sig at screene befolkningen for type 2-diabetes. Men den nye dokumentation på området bliver fulgt nøje, og Else Smith udelukker ikke, at det kan blive aktuelt med en ny vurdering af, om det kan betale sig at screene befolkningen for sygdommen. >> Af Suna Haugaard Journalist i Diabetesforeningen Kampagnen hvad betyder den for mig? Sammen er vi stærkere. Så kort kan det siges, mener Diabetesforeningens formand Allan Flyvbjerg, når han skal forklare, hvad foreningens medlemmer skal bruge den nye opsporings-kampagne til. Kampagnens formål er at finde så mange som muligt af de uopdagede diabetikere men langt størstedelen af foreningens mange medlemmer har jo allerede fået konstateret diabetes.» Men jo flere diabetikere vi kan bevise, at vi er på papiret, jo mere vil der blive lyttet til os, når vi går ud og taler diabetikernes sag. For der er rum for mange forbedringer, når det gælder behandlingen af både type 1- og type 2-diabetes. For type 1-diabetikernes vedkommende ser vi for eksempel gerne, at de, der ønsker en insulinpumpe, kan få en. Og når det kommer til type 2-diabetikerne, så har mange brug for et godt tilbud om uddannelse i deres egen sygdom Allan Flyvbjerg På diabetes.dk kan man tage ovenstående test, der viser, om man er i risiko for at udvikle type 2-diabetes. 10 diabetes oktober 2008

11 De fleste har diabetesgener Hvem arver type 2-diabetes? Hvor stor en rolle spiller overvægt for sygdommen? Hvorfor får nogle diabetes, selv om de er slanke? diabetes har spurgt professor Oluf Borbye Pedersen fra Steno Diabetes Center, der forsker i diabetes og arvelighed. På to år har diabetesforskerne fundet frem til 18 gener, der øger menneskets risiko for at få type 2-diabetes. Forskerne regner med, at nogle af de 18 gener tidligere har været overlevelsesgener, der har gjort, at man bedre kunne tilpasse sig perioder med sult. Men i det moderne samfund med moderne mad og mangel på daglig motion, er de blevet til sygdomsfremkaldende gener. Et dansk-japansk forskerhold har senest fundet frem til genet med navnet KCNQ1, der øger risikoen for at udvikle sygdommen med hele 40 procent. Der er altså ikke længere nogen tvivl om, at type 2-diabetes er arvelig. Men betyder det så stadig noget, hvis man er overvægtig? Omkring 15 til 20 procent af de danske type 2-diabetikere er jo slanke. Tidligere formand for Diabetesforeningen, professor Oluf Borbye Pedersen, står i spidsen for den danske forskergruppe i det dansk-japanske team. diabetes har spurgt Oluf Borbye Pedersen om forholdet mellem type 2-diabetes, arv og overvægt. >> Hvis man har alle 18 gener, er det så helt sikkert, at man får type 2-diabetes? - Man kan formentlig sagtens leve med samtlige kendte diabetesgener uden at blive syg. På nuværende tidspunkt kender vi ikke det samlede antal gener, der disponerer for en sygdom som type 2-diabetes. Måske er der rigtigt mange flere, både sjældne og hyppige varianter. Alt, hvad vi kan sige med vores aktuelle viden, er, at de kendte 18 genvarianter øger risikoen for type 2-diabetes med en virkning for det enkelte gen, der giver mellem fem og 50 procents øget risiko. Hvis man er så uheldig at have arvet mange forskellige genvarianter, antages risikoen at være tilsvarende større. >> Når nu der findes 18 gener, som viser, at type 2-diabetes er en arvelig sygdom har sygdommen så ikke noget at gøre med overvægt og fedme? - Svær overvægt synes kraftigt at øge effekten af genvarianterne. Med andre ord: De diabetes-forbundne genvarianter slår meget kraftigere igennem, hvis man er svært overvægtig. Så der er i allerhøjeste grad tale om en relativ risiko, som er størst, hvis man har en uheldig livsstil. >> Kan overvægt og fedme i sig selv udløse type 2-diabetes det vil sige uden, at man har nogle af de 18 gener? - Det ved vi faktisk ikke. Men da de kendte type 2-diabetes fremkaldende genvarianter er meget udbredte i befolkningen, er der formentlig ingen af os, der ikke har diabetesgener. >> Vil det være korrekt at sige: Type 2-diabetes er arvelig, men sygdommen udløses i de fleste menneskers tilfælde kun, hvis man er overvægtig? - Ja, med den viden vi har lige nu, ser det ud, som om at overvægt, mangel på daglig motion og aldring er med til at udløse sygdommen hos mennesker med arvelig disposition. >> Hvem kan man arve type 2-diabetes fra? Kan man for eksempel arve det fra sin moster? - Den arvelige disposition viser sig ved forekomst af type 2- diabetes blandt forældre eller søskende. >> Man kan godt spise en usund kost og ikke dyrke motion uden at være overvægtig kan usund kost og manglende motion få type 2-diabetes til at bryde ud, selv om man ikke er overvægtig? - Usund kost, for eksempel al for meget fedt i kosten og mangel på daglig motion, fremkalder nedsat virkning af insulin i kroppens celler (=insulinresistens), som øger risikoen for at udvikle type 2-diabetes. >> Hvorfor får nogle mennesker type 2-diabetes, selv om de er slanke, dyrker motion og lever sundt? - Det ved vi endnu ikke. Der er som nævnt mange arvelige faktorer, som venter på at blive kortlagt. Og vi skal ikke glemme, at der kan være andre, indtil videre ukendte årsager i vores miljø, som bidrager til udviklingen af diabetes. >> Af Suna Haugaard Journalist i Diabetesforeningen diabetes oktober

12 tema opsporing Danskerne uvidende om diabetes Hver anden time dør en dansker af diabetes. Men på trods af at op mod en million danskere enten har diabetes eller forstadier til diabetes, kender de ikke sygdommens alvorlige konsekvenser, viser en ny rundspørge fra Diabetesforeningen. Nyresvigt, hjerte-kar-sygdomme og amputationer er blot nogle af de konsekvenser, som diabetes kan medføre. Men mere end hver anden dansker er ikke klar over det, selv om sandsynligheden for at få diabetes er langt større end risikoen for nogle af de hyppigste kræftformer i Danmark som brystkræft, prostatakræft og lungekræft. En danskers risiko for at få diabetes i løbet af et helt liv er således 30 procent. Uvidenheden om diabetes er nedslående, mener formanden i Diabetesforeningen, professor, overlæge, dr.med. Allan Flyvbjerg. Særligt fordi man ved hjælp af en sund livsstil kan gøre meget for at minimere risikoen for senkomplikationer og i bedste fald helt undgå at få type 2-diabetes, som er langt den hyppigste form for diabetes. - Men når folk ikke kender konsekvenserne af diabetes, er det jo nærliggende at drage den konklusion, at de så heller ikke lytter til al den snak, der er om forebyggelse i samfundet. Hvorfor skal man være optaget af at undgå diabetes, når man ikke er klar over, at sygdommen kan forringe livskvali- Konsekvenser af type 2-diabetes danskere blev spurgt om deres kendskab til, hvilke senkomplikationer diabetes kan medføre. Uvidenheden var stor. For eksempel mente kun 33 procent, at diabetes kan give hjerte-kar-sygdom. 100 % 80 % 60 % 40 % 20 % 0 % 65 % 48 % 48 % 38 % 37 % 33 % 20 % 15 % 14 % 23 % Nedsat syn eller blindhed Amputation af fod eller ben Nedsat sårheling Nedsat nyrefunktion eller nyresvigt Nedsat følelse eller smerter i fødderne Hjerte-kar-sygdom Impotens Påvirkning af mave- og tarmfunktion Nervebetændelse Ved ikke Ovennævnte sygdomme kan alle være følger af diabetes. Kilde: Analyseinstituttet Zapera 12 diabetes oktober 2008

13 teten betydeligt og i værste fald kan koste livet, siger Allan Flyvbjerg. Under halvdelen af de adspurgte i en ny rundspørge er ikke klar over, at diabetes kan gøre det svært for kroppen at hele sår og føre til amputationer. Rundspørgen blandt personer er foretaget af analyseinstituttet Zapera for Diabetesforeningen og viser også, at når det kommer til hjerte-kar-sygdomme og nedsat nyrefunktion eller nyresvigt, er uvidenheden endnu større. Helt slemt står det til, når det drejer sig om, at diabetes kan påvirke mave- og tarmfunktionen, give nervebetændelse og impotens det er under 20 procent klar over. Til gengæld forbinder de adspurgte i rundspørgen i højere grad diabetes med nedsat syn eller blindhed. 65 procent ved således, at diabetes kan påvirke synet. Et paradoks Seniorforsker i Diabetesforeningen, Kjeld Bruun-Jensen, mener, at årsagen til danskernes uvidenhed blandt andet kan skyldes, at type 2-diabetes i et historisk perspektiv har stået i skyggen af type 1-diabetes. I starten af 1900-tallet var type 1-diabetes en sygdom, man døde af, men opfindelsen af insulinbehandlingen i 1922 var en revolution og betød, at man i dag måske ikke regner diabetes for noget særligt, medmindre man selv er diabetiker eller har diabetes i familien eller omgangskredsen. - Succesen med hensyn til behandlingen af type 1-diabetes har måske gjort, at type 2-diabetes fortsat har stået i skyggen af type 1 helt frem til i dag. Det er paradoksalt i en tid, hvor type 2-diabetes rammer stadig yngre mennesker, og hvor diabetespopulationen ikke udelukkende består af gamle mænd, siger Kjeld Bruun-Jensen og understreger, at der også fortsat er meget at gøre på området for type 1-diabetikere. Han ønsker ikke at skabe et skræmmebillede af type 2-diabetes, men det er en kendsgerning, at type 2-diabetes er langt mere ubehagelig, end de fleste går og tror. Hver anden time dør en dansker således af diabetes. Gennemsnitslevealderen for en diabetiker er 12 år lavere, og en diabetiker under 65 år har en dødelighed, der er mellem tre og seks gange højere end baggrundsbefolkningens. Uvidenheden om type 2-diabetes er dog generelt lidt mindre blandt de deltagere i rundspørgen, som har diabetes tæt på i familien eller i omgangskredsen, og det er vigtigt at understrege, at trods de kedelige følger af sygdommen, så er diabetes til at leve med, hvis man først har fået konstateret sygdommen og kommer i en ordentlig behandling, mener Allan Flyvbjerg. - Jeg tror, at mange diabetikere heldigvis vil sige, at de har et godt liv. Men vi kan ikke se bort fra det faktum, at personer går rundt i landet med type 2-diabetes uden at vide det, og blandt dem, som bliver opdaget, har 20 procent allerede begyndende tegn på senkomplikationer. Derfor er vi nu nødt til at slå et slag for, at danskerne bliver bevidste om konsekvenserne af diabetes, så man får chancen for at forstå, hvor vigtigt det er at forebygge eller komme i en ordentlig behandling, siger Allan Flyvbjerg. Op mod en million danskere har i dag enten type 2-diabetes eller forstadier til sygdommen. >> Af Suna Haugaard Journalist i Diabetesforeningen Kendskab til type 2-diabetes Tabellen viser, hvor mange af de adspurgte, der mener, at udsagnene til højre er korrekte. Kun 36 procent af danskerne ved således, at man kan dø af type 2-diabetes. 100 % 80 % 60 % 40 % 20 % Diabetes er en sygdom, man kan dø af (svar: ja) Diabetes er en kronisk sygdom (svar: ja) Diabetes er en arvelig sygdom (svar: ja) Det er udelukkende ens livsstil, der afgør, om man får type 2-diabetes (svar: nej) Diabetes kan kureres (svar: nej) Kun overvægtige får type 2-diabetes (svar: nej) Ved ikke 0 % 36 % 35 % 30 % 27 % 17 % 7 % 15 % Kilde: Analyseinstituttet Zapera diabetes oktober

14 tema opsporing Diabetes en sygdom med mange Billederne er taget af fotograferne Bjarke Ørsted (Sjælland) Martin Dam Kristensen (Jylland) Nils Lund Pedersen (Fyn) Artiklerne er skrevet af Suna Haugaard, Michael Korsbæk, Gitte Didriksen og Helen H. Heidemann ansigter Hvordan fik du konstateret type 2-diabetes? Hvordan lever du med sygdommen? Vi spurgte 14 type 2-diabetikere. Læs her, hvad de svarede. Psykisk hårdt som 20-årig Rikke Vestergaard, 21 år, studerende. Bor i Thyholm i Nordjylland. Fik diabetes i 2007 og er i tabletbehandling Andre i familien med diabetes: Mor (type 2), mormor (type 2), farmor (type 1) og kusine (type 1) >> Flere i min familie har diabetes, og jeg har altid tænkt, at diabetes var noget, man kunne få, men ikke at det kunne ramme mig. Da min mor så fik konstateret diabetes for lidt mere end et år siden, tænkte jeg over det. De sidste par år har jeg fået det dårligt, hvis jeg ikke passede mine måltider. Jeg gik til lægen den 19. september 2007 og fik konstateret type 2-diabetes. Lægens kommentar var, at det er meget skidt at få det i så ung en alder, og at jeg ville høre fra Holstebro Sygehus. Og så kunne jeg ellers gå hjem. Jeg var sikkert gået i panik, hvis ikke jeg kendte lidt til diabetes i forvejen. Jeg tror ikke, lægen kendte nok til det, slet ikke i min alder. Jeg havde behov for at vide, at det nok skulle gå, at jeg nok skulle klare mig, men der gik flere måneder, inden jeg fik den snak. Jeg har senere fået at vide, at min diabetes er arvelig. Det har ændret mit liv at få diabetes. Det har været en hård proces og her et år efter, er jeg træt. Det har været psykisk hårdt at få konstateret type 2-diabetes som 20-årig. Alt, jeg ser og hører om type 2-diabetes, er i forhold til ældre mennesker. Men jeg er et helt andet sted i livet. Jeg har livet foran mig. Jeg har ændret kost og tænkemåder. Jeg kan jo for eksempel ikke bare drikke øl og vin som alle andre unge. Min medicin kan påvirkes af alt muligt. Det er godt, at jeg skal ned i vægt, men der er også ting, jeg ikke synes om. Jeg var lige startet på mit studie, da jeg skulle fortælle mine klassekammerater, at jeg havde fået type 2-diabetes. Mennesker, jeg næsten ikke kendte. Fortælle hvad der kunne ske og selv forsøge at være optimistisk. Det var ikke rart. 14 diabetes oktober 2008

15 Grethe Pajbjerg, 58 år, butiksansat. Bor i Vejle Fik diabetes i 2007, er i tabletbehandling Andre i familien med diabetes: Far (type 2), der fik benet amputeret, bror (type 2), brors søn (type 1) Jeg kæmper >> Jeg har forhøjet blodtryk og går derfor til lægen en gang imellem og fik en dag taget en blodprøve ved samme lejlighed. Jeg skulle ringe for at få resultatet et par dage senere. Det glemte jeg alt om, så efter en uge ringede lægen og bad mig komme omgående: Det kom fuldstændig bag på mig, at jeg havde diabetes, selv om jeg set i bakspejlet havde haft symptomerne i lang tid. Alarmklokkerne burde have ringet før. Da jeg fik diagnosen, følte jeg det meget surrealistisk, og jeg tog en kold tyrker med sukker og fede ting. Jeg vidste jo fra min familie, at diabetes er rimelig alvorligt. Så kom jeg med i en af Diabetesforeningens motivationsgrupper, og det gav en masse gode input. Det er svært at holde gejsten oppe, når der ikke er nogen til at give èn et spark nogle gange, så jeg må indrømme, jeg kæmper lidt for at holde den sunde livsstil. Jeg falder også i engang imellem, men så er der også kontant afregning med det samme: Jeg bliver utrolig træt, hvis jeg spiser noget med meget sukker i. Per Sørensen, 49 år, tidligere jægersoldat og tømrer Arbejder i dag med at anlægge japanske haver Bor i Århus Fik diabetes i 2006, har tidligere været i tabletbehandling Dyrker fitness og motionsboksning Skulle jeg leve, skulle der ske noget >> Jeg gik til lægen, fordi jeg havde blærer ved urinrøret, og lægen tog en blodprøve, som viste et blodsukker på 22. Han sagde uden omsvøb til mig, at hvis ikke jeg kom i gang med motion af en eller anden form, så kunne han ikke garantere for mit helbred. På det tidspunkt var jeg i meget dårlig form og spiste alt for meget kage, slik, is og pomfritter. Jeg vidste godt inderst inde, at det var galt med livsstilen, men jeg var ikke klar over, det stod så slemt til. Det var et chok at få beskeden. Jeg har lagt min livsstil 180 grader om og træner næsten dagligt. Jeg har en fortid som jægersoldat, så jeg har været vant til at træne hårdt, og nærmest fra den ene dag til den anden gjorde jeg op med den dårlige livsstil. Jeg blev simpelthen klar over, at skulle jeg leve, så skulle der ske noget. Jeg fik lagt et godt træningsprogram, som jeg har fulgt til punkt og prikke, og det har gjort, at jeg har tabt 30 kilo på to år og ikke længere behøver at tage en eneste af de 14 daglige tabletter, jeg fik før. Den nye livsstil har virkelig givet mig en kvalitet i livet og gjort, at jeg kan meget mere på arbejde og ikke bliver forpustet af selv de mindste ting. Det giver ingen problemer at holde livsstilen og spise sundt, for familien støtter mig, og i dag kan jeg næsten ikke tåle den fede mad længere. diabetes oktober

16 tema opsporing Søren Christensen, 51 år, vognmand Bor i Kværndrup på Fyn Fik diabetes i 2006, ingen medicin Dyrker gymnastik, løber og svømmer Optiker var øjenåbner >> Jeg har haft briller i en årrække, og en dag så jeg ikke helt så tydeligt med det ene øje, især når jeg sad foran tv. Tænkte, at jeg lige skulle have justeret styrken og gik til optiker. Han spurgte, om jeg havde forhøjet blodtryk eller diabetes? Ingen af delene, så vidt jeg ved, svarede jeg. Jeg havde jo ingen symptomer overhovedet. Men tanken var sået, og jeg opsøgte min praktiserende læge, som kunne bekræfte, at jeg havde både forhøjet blodtryk og type 2-diabetes. Det var en overraskelse. Jeg kan huske, at jeg tænkte: Er det ikke noget, som rammer gamle mennesker? Jeg har altid dyrket motion, men måske har jeg spist uregelmæssigt. Lægens råd var at tabe kilo, så troede han, jeg kunne klare mig uden medicin. Og det har jeg kunnet indtil videre. Men egentlig har det ikke ændret mit liv, at jeg har fået diabetes. Motion har jeg altid dyrket. Jeg spiser lidt mindre, og jeg tænker over maden, men ellers ikke. Men skulle jeg få lyst til at købe en hotdog, ja så har jeg det allerede dårligt, når jeg har bestilt den. Jeg ved jo, at det påvirker min krop, så egentlig har jeg slet ikke lyst til at spise den. På den måde har det ændret mit liv, men ikke på en måde, som betyder noget for mig. Jeg har tabt cirka 14 kilo, siden jeg fik konstateret diabetes, og jeg har det fint med min vægt i dag. Lars Berg Petersen, 43 år, IT-indkøber. Bor i Holte Fik diabetes i 2002, er i tabletbehandling Cykler, ror, spiller golf og svømmer >> Min arbejdsplads har et årligt, frivilligt helbredstjek, hvor blodsukkeret også bliver målt. Mit lå på 14. Sygeplejerskerne troede, det var en fejl, for jeg er ikke overvægtig og har altid dyrket ret meget sport. Men lægen bekræftede, at jo, det var diabetes, og jeg har været på piller næsten lige fra starten. Hvis ikke jeg er på medicin, ser mine tal ikke så gode ud. Jeg lever heller ikke helt, som jeg burde, når det gælder kosten. Jeg har altid haft en sød tand og har svært ved at sige nej til kagerne på bordet og bede om en gulerod i stedet for, når jeg er ude. Spiser indimellem også hvidt brød frem for groft. Jeg synes, det er svært at ændre kostvaner, for jeg har det jo godt! Det er svært at tænke, at jamen, om ti år, så har jeg måske nogle følgesygdomme, hvis ikke jeg spiser mindre sødt og mere grønt. Men jeg er startet på Diabetesskolen på sygehuset, og så håber jeg, at min selvdisciplin bliver lidt bedre. Jeg bliver Jeg har det jo godt! nødt til at høre mere om konsekvenserne af dårlig livsstil, hvis jeg skal ændre mine madvaner. 16 diabetes oktober 2008

17 Ronni Birch, 34 år, ingeniør. Bor i Helsinge Fik diabetes i 2005, er i tablet- og insulinbehandling Spiller amerikansk fodbold to gange om ugen Andre i familien med diabetes: Morfar (type 2) Jeg tænkte, at det nok gik Jeg er blevet lidt fanatisk Birgit Rasmussen, 67 år, pensionist. Bor i Odense Fik diabetes i februar i år, ingen medicin Dyrker gymnastik tre gange om ugen og går lange ture >> Min diabetes blev opdaget tilfældigt i forbindelse med en operation, hvor jeg skulle have fjernet en godartet cyste. Der viste både blodprøver og urin tegn på diabetes. Fysisk havde jeg ikke fået nogen advarsler om, at sygdommen var der, så jeg havde ingen mistanke overhovedet. En egentlig diagnose var det ikke på det tidspunkt, men jeg fik klart at vide, at jeg havde forstadier til diabetes og skulle på diæt. Det tog jeg ikke så alvorligt, som jeg skulle. Tænkte, at det gik nok. Men det gjorde det ikke og fire år senere, som 30-årig, fik jeg diagnosen type 2-diabetes. Dér oplevede jeg, at sygdommen kom fra den ene dag til den anden. Jeg har altid elsket chokolade, og det gør jeg stadig. Men jeg spiser det ikke så ofte nu. Jeg er mere bevidst om min livsstil, ja, hele familiens livsstil. Mine to små piger skal aldrig blive overvægtige, hvis jeg kan forhindre det. Jeg havde et ophold i USA som ung, og da jeg kom hjem som 18-årig, havde jeg taget en del kilo på. De kilo kom jeg ikke af med, og jeg har stadig svært ved at tabe mig. Vi lever væsentligt mere sundt i familien i dag, men jeg ved godt, at jeg skal spise flere grøntsager. Generelt er jeg blevet mere selektiv med min mad. Hvis jeg skal have en kage, så skal den være blandt mine top 3-favoritter, ellers gider jeg ikke spise den. Det er jeg lidt stolt af. Familie og venner køber light-drikkevarer, når jeg kommer på besøg. Og mere hensyn ønsker jeg ikke, der bliver taget til mig. >> Jeg har de senere år fået et lille tjek hos lægen, men denne gang, hvor jeg var rundet 67 år, syntes jeg godt, jeg ville have et lidt større og bad om også at få målt blodsukker. Jeg ved egentlig ikke hvorfor. Jeg havde overhovedet ikke tænkt tanken, at jeg kunne have type 2-diabetes. Men man hører så meget om diabetes, så derfor tror jeg, jeg nævnte det. Mit blodsukker viste sig at være lidt for højt, ikke alarmerende, men nok til det skulle tjekkes igen. Jeg fik målt mit langtidsblodsukker, og det bekræftede mistanken. Jeg følte, jeg måtte handle med det samme. Selv om jeg ikke vidste meget om diabetes, blev jeg hurtigt klar over, at kost og motion er vigtigt. Jeg bruger min krop hver dag, og jeg tænker meget over min kost. Jeg spiser heller ikke altid, til jeg er mæt, og jeg bruger udelukkende fedtfattige produkter. Jeg har fået nye rutiner, spiser mindre og oftere. Grøntsager er blevet en stor del af mit liv. Kage er erstattet med frugt, knækbrød og grovboller og vin kun ved særlige lejligheder. Når jeg er ude, vil jeg ikke have, der bliver taget specielt hensyn til mig, det klarer jeg selv. Jeg har tabt 15 kilo på fem måneder og bruger nu størrelse 42 i tøj. Jeg er blevet lidt fanatisk, men for mig er det enten eller. Hvis jeg skal skeje ud, bliver det med et lille stykke mørkt chokolade med højt kakaoindhold. Det var hårdt de første par uger, men nu er det ikke noget, jeg føler som en belastning. Jeg har i stedet fået meget mere energi, jeg føler mig slet ikke træt mere, heller ikke efter en lang gåtur. diabetes oktober

18 tema opsporing Marianne Oddershede Jensen, 41 år, industrilaborant Bor i Ølstykke Fik diabetes i 2001, ingen medicin Løber to gange om ugen Andre i familien med diabetes: Far (fik konstateret type 2 for nylig) Hvad har jeg gjort galt? >> Jeg havde været utilpas længe med hovedpine, lidt kvalme og var småsvimmel. Min praktiserende læge målte mit langtidsblodsukker, og det viste sig så, at jeg havde type 2-diabetes. Jeg er jo ellers ikke en, som man umiddelbart tror, har den form for diabetes. Jeg er tynd og har altid dyrket sport og spist masser af grønt. Mange spørger mig også, hvordan jeg har fået diabetes, for du er jo ikke tyk, som de siger. Jeg ved ikke hvorfor og ville ønske, at jeg kunne få svar på det. Hvad har jeg dog gjort galt? Min læge kan heller ikke svare mig. Måske er det arveligt, men min far har først for nylig fået konstateret type 2-diabetes. Jeg ville gerne stoppe hos min praktiserende læge og begynde på et diabetesambulatorium i stedet, for de må jo vide mere dér. Men min læge siger, at det ikke er nødvendigt. De første seks år med diabetes rørte jeg ganske enkelt ikke søde sager. Men en diætist fortalte mig så, at det ikke gør noget engang imellem at spise lidt sødt, så det gør jeg nu. Det handler jo også om livskvalitet, og i flere år tog jeg mig selv i at tænke over, hvordan en wienerbasse smagte. Jeg frygter bare at skulle på medicin, og jeg er bange for, at hvis jeg slapper for meget af i forhold til kosten, så bliver det pludselig lørdag hver dag for mig, og så skal jeg have medicin. Jeg savner virkelig at tale med nogen, der er ligesom jeg selv: En type 2 er, der ikke har brug for at tabe sig og som dyrker en del motion. Uretfærdigt, at jeg fik diabetes Edith Trøster, 58 år, bibliotekar. Bor i Tønder Fik diabetes i 2007, var dengang i tabletbehandling Går i haven og i motionscenter, cykler og går Andre i familien med diabetes: Far, mormor og kusine (alle type 2) >> Jeg gik til lægen, fordi jeg havde et tilstoppet øre og bad om også at få målt mit kolesteroltal. Og så sagde lægen: Dit blodsukker er i hvert fald alt for højt. Først troede jeg ikke på det. Jeg havde ikke de symptomer, man normalt forbinder med diabetes. Min afdøde mand levede med type 1-diabetes i 25 år, så jeg vidste en del. Det var hårdt for ham, og jeg syntes, det var uretfærdigt, at jeg nu også skulle plages med det. Jeg fik at vide af min læge, at jeg godt kunne tabe mig fem kilo. Jeg er 1,76 m høj og vejede 69 kilo, så jeg vil ikke sige, at jeg var overvægtig. Men jeg ændrede min kost og begyndte at dyrke mere motion. Jeg spiser stadig et stykke mørk chokolade og en småkage hver dag, men spiser meget mere grønt og sørger for at bevæge mig meget. Nu vejer jeg 53 kilo, som jeg gjorde, da jeg var en ung pige. Set i det store billede har jeg det rigtig godt nu. Men nogle dage synes jeg også, at det er rigtig træls. For eksempel når man er inviteret ud og ikke helt ved, hvornår vi spiser. Jeg ved godt, at der ikke sker noget, når man ikke er på medicin. Men jeg går i panik, når jeg ikke får noget mad til tiden så nu har jeg altid et stykke brød, et æble og en vand med mig. Jeg måler mit blodsukker tre gange dagligt og har det bedst, hvis jeg lever regelmæssigt. Det første år var det værste, og jeg kunne godt have brugt nogen at snakke med. Så nu er jeg med til at lave en diabetescafé i Tønder. 18 diabetes oktober 2008

19 Dyrt at leve sundt Mohamed Farah Omar, 60 år, uden arbejde. Bor i Odense Fik diabetes i 2001/2002, er i tabletbehandling Går ture, dyrker gymnastik og fitness Andre i familien med diabetes: Mor (type 2) >> Jeg var til et rutinetjek hos lægen, og det viste sig, at jeg havde et blodsukker på omkring 15. Men jeg havde også haft det dårligt. Været træt, tørstig og skulle op flere gange om natten for at tisse. I starten havde jeg svært ved at acceptere det, og jeg skulle vænne mig til behandlingen med at måle blodsukker, tage tabletter og spise mere regelmæssigt. Jeg var vant til at spise tre større måltider hver dag, men skulle gå over til at spise seks mindre portioner. Jeg havde svært ved at forstå dansk og forstod ikke helt, hvorfor jeg skulle tage tabletterne og sprang dem nogle gange over, fordi jeg var bange for, hvad medicinen gjorde ved min krop. De første år var det meget besværligt, og mit blodsukker gik op og ned. Det var faktisk først, da jeg blev henvist til sundhedscenteret i Vollsmose for omkring tre måneder siden, at jeg fik bedre styr på det. Her fik jeg forklaret på somalisk, hvornår på dagen jeg skulle tage tabletterne, og at jeg skal tage dem for ikke at få senkomplikationer. Det sværeste ved sygdommen er at klare sig økonomisk. Det er dyrt at købe sundt og varieret mad, at gå til motion, og udover tabletterne skal jeg også købe medicin mod for højt blodtryk og for højt kolesterol. Mogens Blume Schmidt, 62 år, partner i et headhunterfirma Bor i Herning. Fik diabetes i 1998, er i tabletbehandling Laver lidt hus- og havearbejde i fritiden Mit liv har ændret sig for lidt >> Jeg var begyndt hver eftermiddag at have en tør fornemmelse i svælg og mund, og så skulle jeg tisse tre-fire gange hver nat. Da jeg så også følte en forhudsforsnævring på penis, kontaktede jeg en hudlæge, som sagde, at han lige ville tjekke sukkerindholdet i blodet. Han havde hørt, at det med forhudsforsnævring kunne være et tegn på diabetes, og han havde jo ret. I dag er der ingen problemer med forsnævring, nu hvor min diabetes er under kontrol. Dét, at jeg pludselig havde en sygdom, der skulle vare resten af livet en uhelbredelig sygdom gjorde et stort indtryk på mig. Jeg har gjort mig mange tanker. Men det har ikke ændret mit liv så forfærdelig meget, og min læge vil nok sige for lidt Jeg har også for højt blodtryk og fik for et par år siden foretaget en firedobbelt bypass-hjerteoperation. Jeg har alle dage været en travl erhvervsmand og kører meget i bil ud til kunder. Kan være i Vejle om formiddagen og Odense om eftermiddagen. Mit arbejdsliv er på kundernes præmisser. Derfor er jeg ikke så god til at planlægge, hvad jeg skal spise og hvornår. Men jeg har helt bevidst tabt mig syv-otte kilo, så jeg er da blevet lidt slankere. diabetes oktober

20 tema opsporing Gitte Poulsen, 48 år, social- og sundhedshjælper Bor i Esbjerg Fik diabetes i 2004, får i dag insulin Dyrker vandgymnastik Jeg har fået et nyt liv >> Jeg gik og havde det rigtigt dårligt og tog til læge. To medicinstuderende hos lægen spurgte, om de måtte kigge på mit hjerte, og så blev jeg indlagt akut. En bakterie havde sat sig på mit hjerte og ødelagt det, så det kun fungerede halvt. Udover at mit hjerte ikke fungerede ordentligt, fandt de på sygehuset også ud af, at jeg havde diabetes. Jeg vidste intet om sygdommen, men efterfølgende kunne jeg godt se, at jeg nok havde gået rundt med symptomerne i 14 dage, måske længere. Jeg havde været tør i munden, været meget svimmel og haft kvalme. Lægen sagde, at jeg aldrig ville komme tilbage til mit job på vaskeriet, hvor jeg havde fået bakterien på mit hjerte. Selv om det var december, skulle jeg ikke hjem og have godter eller noget. Jeg gik nærmest over i den anden grøft. Da der var gået et par måneder, læste jeg om en motivationsgruppe i ugeavisen, som jeg meldte mig til. På den måde fandt jeg ud af, at jeg måtte gøre noget selv. Jeg gik sygemeldt et år, og så begyndte jeg at arbejde som ufaglært på et plejehjem og tog senere uddannelsen som social- og sundhedshjælper. Nu arbejder jeg i et bofællesskab og føler, at jeg har fået et nyt liv forærende. Jeg er også blevet instruktør i en motivationsgruppe. Men det var et ordentligt dyk, jeg fik. Heldigvis har jeg en rigtig god familie, som har støttet mig, og vi har talt meget om det. Vi har alle sammen lært noget af det herhjemme. Vi skal ikke have så pokkers travlt, men passe på os selv. Det har jeg ikke været god til. Da jeg blev syg, havde min familie længe råbt til mig: Gå nu til lægen. Da jeg blev indlagt, fik jeg at vide, at jeg kun ville have haft omkring ti dage mere at leve i, hvis ikke mit dårlige hjerte var blevet opdaget. Motion gør ondt Birthe Hvolbæk, 56 år, førtidspensionist. Bor i Vodskov ved Ålborg. Fik diabetes i 2000, er i tabletbehandling Cykler, går til vandgymnastik, svømning og fitness Andre i familien med diabetes: Bror og flere fra bedstefars generation (alle type 2) >> Jeg havde været træt meget længe, havde forhøjet blodtryk og døjede med gigt i hænder og knæ, så jeg rendte en del til lægen. På et tidspunkt fik hun mistanke og tog en blodprøve, som viste, jeg havde diabetes. Jeg kan huske en af de første aftener efter diagnosen, hvor jeg sad med et stort æble og tænkte på, hvordan jeg skulle skære det i så små stykker, at det kunne vare hele aftenen. Jeg har måttet acceptere, at jeg skal gøre noget for at holde følgesygdommene langt væk. Derfor prøver jeg at holde diæten. Jeg har fået det bedre og tabt mig, fordi jeg dyrker masser af motion, men der er et stykke vej og kilo endnu. Det er lidt svært med motionen, fordi det kan gøre ondt på grund af min gigt, men det har været en stor hjælp for mig at komme i en af Diabetesforeningens motivationsgrupper; dér kan vi holde hinanden fast på den sunde livsstil, give gode råd og hjælpe, når man får et dyk psykisk. Det kan dog også være en succes, når man så når sine mål: For eksempel har jeg kunnet halvere mit langtidsblodsukker til 4,7. Så bliver man glad. 20 diabetes oktober 2008