sammen med erhvervslivet Region Midtjylland

Transkript

1 sammen med erhvervslivet Region Midtjylland DANSK ERHVERV 1

2 Hurtigere, højere, stærkere - sammen med erhvervslivet 3 Sundhedspolitik 4 Offentlig-privat samarbejde 7 Life Science 10 Turismepolitik 13 Danmark en serviceøkonomi 17 KONTAKT Ønsker du at vide mere om Dansk Erhvervs lokale og regionale interessevaretagelse, så kontakt Regional konsulent Rikke Alberte Scheel Sinding T M rss@danskerhverv.dk Chefkonsulent Per Thye Rasmussen T M ptr@danskerhverv.dk Underdirektør Niels Milling T M nmi@danskerhverv.dk DANSK ERHVERV 2

3 Regionalvalg 21. november 2017 Hurtigere, højere, stærkere - sammen med erhvervslivet Indretningen af den nære velfærd er på spil, når danskerne den 21. november går til valg. Kommunal- og regionalvalget har betydning for børneinstitutioner og skoler, for fritidstilbud og lægedækning, for frit valg og ældrepleje, for lukkedage og arbejdspladser, for by og land og meget mere. Udfaldet af valget får betydning for alle danskernes hverdag hver dag. Selv om man kan få indtryk af det modsatte, har det offentlige forbrug aldrig været så stort som nu. Aldrig er der blevet brugt så mange penge på den offentlige sektor og alligevel opleves servicen og tilbuddene mange steder som ringere end hidtil. Det er en vigtig opgave at stå i spidsen for at prioritere den nære velfærd. Fra Dansk Erhverv anerkender vi den store indsats. Samtidig vil vi gerne bidrage til, at velfærden bliver endnu bedre og at den opleves bedre. Vi mener, at mange regioner kan sikre en højere kvalitet og et stærkere tilbud til borgerne, hvis de i højere grad tænker i samarbejde med erhvervslivet i den regionale opgaveløsning. Derfor kommer vi her med en række bud på, hvordan man kan styrke velfærden i netop din region sammen med erhvervslivet. Gode regionale rammevilkår for erhvervslivet er en kritisk forudsætning for virksomhedernes nationale og internationale konkurrenceevne. Og et stærkt og konkurrencedygtigt erhvervsliv er på den anden side afgørende for økonomisk vækst der giver mulighed for øget samfundsmæssig velfærd. Derfor skal de regionale erhvervs- og vækststrategier skal rettes mod fremtidens erhvervsstruktur og erhvervsliv. Vi ser således ikke en modsætning mellem den offentlige og private sektor. De to sektorer er forudsætninger for hinanden. Dansk Erhverv har en lang række selvejende institutioner som medlemmer. De spiller hver dag en væsentlig rolle i forhold til at løfte velfærdsopgaver for danskerne. Over de følgende sider vil du kunne læse, hvordan Dansk Erhverv mener, at din region kan agere hurtigere, sikre højere kvalitet og stå stærkere i et samarbejde med erhvervslivet. DANSK ERHVERV 3

4 Sundhedspolitik Dansk Erhvervs sundhedspolitiske anbefalinger 1. Lægedækning i almen praksis skal løses i offentlig-privat samarbejde 2. Skab mere konkurrenceudsættelse om sygehusydelserne 3. Sammenhængende patientforløb Region Midtjylland på sundhedsområdet Sundhed er en vigtig opgave Lægedækning Der er mangel på læger til almen praksis i store dele af Danmark, og regionerne er udfordret til fulde på at sikre adgang for alle borgere til almen medicinsk lægedækning. Det er et stigende problem at få alment praktiserende læger til at købe og investere i egne praksisser og overtage ledige ydernumre. Dansk Erhverv foreslår, at regionerne inddrager private sundhedsvirksomheder til at løse lægedækning i almen praksis. Enten gennem udbud eller via forsøgsordninger med offentlig-privat samarbejde. Når private sundhedsvirksomheder driver lægeklinikker, hvor lægen er ansat, kan lægen opnå en større grad af fleksibilitet i arbejdslivet ved at fokusere på det sundhedsfaglige indhold, fordi lægen kan fritages for de administrative opgaver, der er forbundet med at drive egen praksis. Inddrager private sundhedsvirksomheder til at løse lægedækning i almen praksis. Mere konkurrenceudsættelse i sundhedsvæsenet Behovet for at gå nye veje i sundhedsvæsenet er større end nogensinde. Et stigende antal ældre, kronikere og borgere med komplekse sygdomme sætter økonomien under pres. Dansk Erhverv ser det som en fælles opgave for private og offentlige aktører, at finde svar på udfordringerne. Dansk Erhverv mener, at en tættere inddragelse af private aktører kan frigøre et udviklings- og innovationspotentiale samtidig med at øget konkurrence om opgaverne kan sikre økonomiske gevinster. Dansk Erhverv mener at offentlig-privat samarbejde har potentialet til at blive en international styrkeposition, der kan sikre vækst og indtjening. Fakta om konkurrenceudsættelse i regionerne Godt 20 pct. af regionernes opgaver er konkurrenceudsat. Det vil sige, at de 5 regioner DANSK ERHVERV 4

5 alle er godt med, når det drejer sig om konkurrenceudsættelser på områder, der ikke er direkte sygehusydelser, som f.eks. Facility Management (bl.a. rengøring). Det samlede marked for sygehusydelser for private udgør alene 1,5 pct. Det store potentiale, hvis regionerne ønsker at øge samarbejdet med private virksomheder, ligger utvivlsomt på sygehus-ydelserne. Danske Regioner har i 2014 opgjort, at det potentielle marked for private leverandører på sygehusydelser udgør 35 %. Dansk Erhverv har på den baggrund beregnet, at der vil være et potentiale for at konkurrenceudsættelse af sygehusydelser for op mod for 26,2 mia. (DE Perspektiv nr. 14/2015) Danske Regioner vurderer, at 35 pct. af sygehusydelserne kan leveres af private. På baggrund af dokumenterede erfaringer fra bl.a. Danske Regioner, KL, Økonomi- og Indenrigsministeriet og Rådet for Offentlig-Privat Samarbejde vil konkurrenceudsættelse af sygehus-ydelser kunne give regionerne en besparelse på 4,2 mia. kroner svarende til 15 pct. af det samlede budget. Øget konkurrenceudsættelse og offentlig-privat samarbejde på sundhedsområdet kan have flere former og kræver en flerstrenget indsats med fokus på mange funktioner og opgaver. Der kan overordnet set skelnes imellem at lade private overtage bestemte opgaver og behandlinger som så løses på et privathospital, privatklinik hos en privat behandler, og at offentlige funktioner overgår til privat regi, fx at sygehusafdelinger eller hele sygehuse privatiseres. Mulighederne er skitseret i figur 1. Figur 1 Fire modeller for øget offentlig-privat samarbejde på det regionale område Fælles udbud af et fast antal behandlinger med volumengaranti Der kan med fordel tages udgangspunkt i de behandlingsområder, hvor der i dag er størst privat kapacitet. Det drejer sig især om følgende specialer: Ortopædkirugi, plastikkirurgi, urologi, mave-tarm kirurgi, skopier og simpel og tværfaglig smertebehandling. Udbud af samlede patientforløb Det vil sige patientforløb som dækker over både kommunale og regionale opgaver i forbindelse med en given behandling. Dette kunne være for den ældre medicinske patient eller psykiatriske patienter. Målet er udbyde et patientforløb, hvor man både har behandling, koordinering og rehabilitering i samme udbud. Dette vil kræve at kommunerne og regionerne går sammen om fælles udbud. Udbud af drift af hele afdelinger på hospitaler Ved at udbyde drift af en hel afdeling, vil man lade en privat aktør varetage bestemte operationer og undersøgelser, som kan planlægges uafhængigt af resten af sygehusets drift. Udbud af fuldt sygehus I Stockholm har man ladet den private kæde Capio drive S:t Görans Sjukhus med akutfunktion siden Efter privathospitalet overtog driften, øgedes effektiviteten med 30 pct., og hospitalet kunne behandle flere patienter årligt for de samme offentlige ressourcer. Dansk Erhverv foreslår, at man ser på muligheden for udbyde mindre lokale sygehuse med få specialer og ikke akutte funktioner. For uddybning se Taylor & Blair (2002): Public Hospital Options for Reform through Public-Private Partnerships. World Bank Group, note number 241 DANSK ERHVERV 5

6 Sammenhængen patientforløb I dag falder mange borgerne ned mellem to stole i deres patientforløb. De oplever, at den ene afdeling eller læge ikke ved, hvad den anden gør. Og når de bevæger sig over sektor-grænsen mellem hospital, almen praksis og regionen, går viden tabt. Dansk Erhverv mener, at der skal laves en samlet strategi for koordination og sammenhæng i sundhedssektoren, så ingen borgere falder ned mellem to stole. Dansk Erhverv mener, at regionerne og kommunerne sammen med private sundhedsaktører, skal udvikle konkrete modeller for afgrænsede, men sammenhængende patientforløb på tværs af kommune, region og almen praksis, hvor opgaven med både udredning, behandling og genoptræning eller dele heraf, forankres hos den private leverandør. Allerede nu har regionen mulighed for at investere i sundhedstilbud. Private sundhedsvirksomheder kan være med til at flytte jeres borgere tættere på arbejdsmarkedet, forebygge genindlæggelser og generelt sikre det bredere syn på et sammenhængende sundhedsvæsen. Et sammenhængende patientforløb, hvor hovedansvaret for patientens forløb forankres hos én aktør, vil ikke kun være en fordel for patienten, men også betyde færre kontakter, mindre ulighed og smidigere forløb, som vil betyde et stort effektiviseringspotentiale, der kan frigøre ressourcer hos kommunerne og i regionerne. KONTAKT Ønsker du at vide mere om sundhedsområdet, så kontakt Sundhedspolitisk fagchef Katrina Feilberg Schouenborg T M kfs@danskerhverv.dk DANSK ERHVERV 6

7 Offentlig-privat samarbejde Dansk Erhvervs anbefalinger på offentlig-privat samarbejde 1. Styrk konkurrencen om regionernes opgaver 2. Fokus på professionalisme i samarbejdet med private Region Midtjylland på offentlig-privat samarbejde Figur 2 Region Midtjyllands konkurrenceudsættelse i procent (RIKU), ,2% 17,9% Region Midtjylland konkurrenceudsætter mindre end gennemsnittet. Region Midtjylland Regionernes samlede konkurrenceudsættelse Kilde: Økonomi- og Indenrigsministeriet Note: Region Midtjylland konkurrenceudsætter 17,9 pct. af de opgaver, der vurderes som udbudsegnede jf. Økonomi- og Indenrigsministeriets opgørelser. Dermed ligger Region Midtjylland under gennemsnittet af alle regioner. DANSK ERHVERV 7

8 Figur 3 Udvikling i Region Midtjyllands konkurrenceudsættelse (RIKU) 22,4% 20,9% 18,4% 17,4% 19,2% 18,3% 17,9% 18,2% 17,9% Regionernes konkurrenceudsættelse er faldet siden Potentialet for øget konkurrenceudsættelse er således forsat stort i alle regioner Kilde: Økonomi- og Indenrigsministeriet samt Dansk Erhvervs egne beregninger pba. tal fra Danmarks Statistik Et stærkere offentlig-privat samarbejde Styrk konkurrencen om regionernes opgaver Det største potentiale for øget konkurrenceudsættelse i regionerne findes på sundhedsområdet. Sundhedsområdet er langt den mest omkostningstunge post i regionernes budget, og samtidig der, hvor graden af konkurrenceudsættelse er lavest. Danske Regioner har vurderet, at private hospitaler og klinikker kan producere 35 pct. af sygehusydelserne. De private aktørers markedsandel ligger på omkring 1,5 pct. Der er et stort uforløst potentiale. Dansk Erhverv anbefaler, at man som region søger inspiration til konkurrenceudsættelse hos Danske Regioner eller ved at kontakte Dansk Erhverv. Selvom man kan finde eksempler hvor samarbejdet ikke har fungeret, så er virkeligheden den, at langt de fleste samarbejder er velfungerende, og at private er et væsentligt bidrag til at sikre et mere effektivt sundhedsvæsen. Dansk Erhverv anbefaler, at hver region lægger en klar plan for de områder, hvor det er muligt og relevant at styrke konkurrencen og anbefaler, at man som region ser bredt på mulige samarbejdsmodeller. Fokus på professionalismen i samarbejdet med private Mange virksomheder oplever, at professionalismen i offentlige indkøb kan blive bedre. En del af løsningen er en mere systematisk tilgang til konkurrenceudsættelse i regionerne. Derved forløses effektiviseringspotentialet, som opstår når opgaver konkurrenceudsættes. Et andet område, hvor der kan sættes ind er en øget brug af totaløkonomiske modeller, der ser på andet end lave anskaffelsespriser. Dansk Erhverv anbefaler yderligere, at DANSK ERHVERV 8

9 regionerne i større omfang gør brug af de fleksible og dialogbaserede udbudsformer, som udbudsloven har åbnet op for. Vil du vide mere om offentlig-privat samarbejde, så læs videre her: - En international styrkeposition skabt gennem offentlig-privat samarbejde KONTAKT Ønsker du at vide mere om offentlig-privat samarbejde, så kontakt Politisk konsulent Malene Jæpelt T M maj@danskerhverv.dk DANSK ERHVERV 9

10 HURTIGERE, HØJERE, STÆRKERE SAMMEN MED ERHVERVSLIVET REGIONALVALG 2017 Life Science Dansk Erhvervs anbefalinger på life science området 1. Skab bedre muligheder for afprøvning af medicinsk udstyr 2. Bliv bedre til at anvende totalomkostningsprincipper og funktionsudbud i forbindelse med indkøb af medicinsk udstyr 3. Udnyt mulighederne i value based health care Region Midtjylland på life science området Figur 4 Life science andel af den samlede vareeksport, % 16% 14% 12% 10% 8% 6% 4% 2% Life Science står for en stadig større del af dansk vareeksport. I 2016 udgjorde Life Science 17 pct. af den samlede danske eksport Det er derfor vigtigt, at branchen fortsat har gode rammevilkår. 0% Kilde: Dansk Erhverv og Erhvervsstyrelsen Note: Definitionen af life science følger Erhvervsstyrelsens definition af branchen DANSK ERHVERV 10

11 De danske regioner spiller en afgørende rolle for de danske life science erhverv Life science erhvervene (producenter af lægemidler og medicinsk udstyr samt biotekvirksomheder) beskæftiger i Danmark, og i 2016 udgjorde life science erhvervenes eksport 107 mia. kr., eller 17 pct. af den samlede danske eksport. Samlet er det en væsentlig dansk styrkeposition Foruden det markante bidrag til dansk vækst og beskæftigelse leverer life science innovative løsninger, der bidrager til en mere sikker og effektiv patientbehandling i Danmark såvel som i udlandet. Eksempelvis produceres halvdelen af verdens insulin i Danmark, ligesom danske virksomheder står for halvdelen af den globale afsætning af høreapparater. Bedre adgang til kliniske forsøg og afprøvninger Life science adskiller sig markant fra andre brancher, fordi det offentlige spiller en central rolle ift. udvikling af produkterne. Det er således en betingelse, at et lægemiddel og størstedelen af medicinsk udstyr har været underkastet kliniske forsøg og afprøvninger på patienter, før de kan markedsføres. Det er derfor afgørende, at sygehusene er gearet til at afprøve produkterne, så de på længere sigt kan blive markedsført. Klinisk forskning er en gevinst for både sygehuse, patienter og erhvervslivet Ved kliniske forsøg og afprøvninger afholder virksomhederne selv alle udgifter til både medicin, ligesom de betaler lønnen til det kliniske personale på sygehusafdelingerne. Samtidig får patienter der deltager i afprøvningerne adgang til de mest innovative produkter, ligesom sygehuspersonalet bliver opdateret med de nyeste behandlingsmetoder. De danske regioner har etableret Én indgang (Clinical Trials Office Denmark), der hjælper virksomheder, der vil placere forsøg i Danmark, med at finde relevante klinikker mv. Det halter dog efter, når det drejer sig om medicinsk udstyr. Derfor foreslår Dansk Erhverv, at Danske Regioners Én indgang bliver bedre til at håndtere producenter af medicinsk udstyr, så Danmark kan blive et foretrukket land for klinisk afprøvning til gavn for både erhvervslivet og de danske patienter. Gentænk indkøbspolitikken Det offentlige er den klart største aftager af life science produkter. På den måde er den offentlige efterspørgsel også med til at drive udbuddet af produkter. Den offentlige sektor som innovativ og intelligent indkøber er derfor vigtig for at danske life science virksomheder, kan udvikle nye løsninger, og at det danske hjemmemarked kan fungere som et udstillingsvindue for innovative life science løsninger. Derfor anbefaler Dansk Erhverv, at regionerne i langt højere bør grad gentænker indkøbspolitikken, hvor der primært købes ind efter laveste pris uden at tage hensyn til produkternes holdbar. Dansk Erhverv foreslår, at regionerne anvender totalomkostningsprincipper i forbindelse med indkøb. Det kan være en driver for innovation og sikre kvalitetsprodukter. Dansk Erhverv foreslår, at regionerne anvender totalomkostningsprincipper i forbindelse med indkøb. Det kan være en driver for innovation og sikre kvalitetsprodukter, som gør Danmark til et foregangsland for ibrugtagning af ny teknologi, hvilket også kan sikre flere udenlandske investeringer i Danmark. Implementér principperne bag værdibaseret sundhed Det er ingen hemmelighed, at det danske sundhedsvæsen er økonomisk presset. En DANSK ERHVERV 11

12 mulig løsning på udfordringen er, at indføre principperne bag værdibaseret sundhed. Fokus i værdibaseret sundhed er, at skabe mere værdi for patienten. I det nuværende system afregnes sygehuse og praktiserende læger forskelligt, men fælles for begge er, at de afregnes aktivitetsbaseret. Kendetegnet for denne afregningstype er, at der ikke udbetales flere penge, hvis patienten bliver behandlet hurtigt. Eksempelvis kan en praktiserende læge tjene mere ved at se den samme patient ved 5 forskellige, korte konsultationer, end ved at have én lang konsultation. Værdibaseret sundhed handler om at sætte kvaliteten i patientbehandlingen i fokus bl.a. ved at sikre, at man i sundhedsvæsnets strukturer, incitamenter og aftaler har fokus på at understøtte kvalitet for patienten. Men det drejer sig ikke kun om den måde, man afregner aktiviteter på, men også om den måde det offentlige køber ind, anvender og tager ny medicin i brug eller laver aftaler med private sundhedsleverandører. Værdibaseret sundhed skal indtænkes i hele værdikæden i sundhedsvæsnet. KONTAKT Ønsker du at vide mere om life science området, så kontakt Sundhedspolitisk fagchef Katrina Feilberg Schouenborg T M kfs@danskerhverv.dk DANSK ERHVERV 12

13 Turismepolitik Dansk Erhvervs turismepolitiske anbefalinger 1. Udviklingen af alle tre prioriterede forretningsområder i dansk turisme skal styrkes 2. Udviklingsselskaberne skal sikre god dialog mellem offentlige aktører og det private erhvervsliv 3. Stærke destinationer med kritisk masse skal prioriteres Region Midtjylland på turismeområdet Figur 5 Turismeovernatninger fordelt på overnatningsfacilitet i Region Midtjylland, pr indbyggere, I Region Midtjylland er det især overnatninger i feriehuse som en del af kyst- og naturturismeproduktet, der er populære Hoteller Feriecentre Camping Vandrerhjem Lystbådehavne Feriehuse Kilde: Danmarks Statistik regionale overnatningstal, tabel: TURIST Note: Hoteller og feriecentre med mindst 40 senge samt campingpladser med mindst 75 enheder er inkluderet i overnatningstallene. Overnatningstallene for feriehuse angiver, hvor mange nætter der er sovet i det pågældende feriehus af alle personer. DANSK ERHVERV 13

14 Figur 6 Turisternes forbrug i Region Midtjylland, mia. kr., ,7 16,5 Region Midtjylland Hele landet Kilde: Visit Denmark, Turismens Økonomiske Betydning i Danmark i Note: Turismeforbrug inkluderer både kommercielle overnatningsformer, ikke-kommercielle overnatningsformer samt endags-rejsende. Figur 7 Turismeandel i Region Midtjylland, ,9% 1,6% Turismeandelen af det samlede udbud af varer og tjenester i Region Midtjylland er en smule lavere end landsgennemsnittet. Region Midtjylland Hele landet Kilde: Visit Denmark, Turismens Økonomiske Betydning i Danmark i 2014 Note: Turismeandelen er andelen af det samlet udbud af varer og tjenester i den pågældende region. DANSK ERHVERV 14

15 Turismepolitik er erhvervspolitik Turisme er og kan i endnu højere grad blive et værdifuldt aktiv for forretning, vækst og udvikling i de kommende år. Den globale turisme er i vækst, og vores turismevirksomheder skal have del i denne. Samtidig rummer turismen et stort samfundsmæssigt potentiale: Turismebranchen skaber arbejdspladser og erhvervet tager et ansvar for at integrere borgere på kanten af arbejdsmarkedet. Turisme skaber også vækst, liv og udvikling og attraktive områder og oplevelser, der kan tiltrække gæster og borgere til regionen. De tre forretningsområder i dansk turisme er kyst- og naturturisme, erhvervsturisme og storbyturisme. Storby- og mødeturismen kendetegnes af, at turisterne har et højt døgnforbrug i løbet af deres forholdsvist korte ophold. I 2015 var der i alt 6,7 mio. overnatninger på storbyområdet og 7,1 mio. overnatninger på erhvervsturismeområdet på landsplan. Kyst- og naturturismen er på landsplan det største forretningsområde i dansk turisme målt i omsætning og antal overnatninger. I 2015 var der i alt 35,6 mio. overnatninger inden for området og en omsætning på 45,2 mia. kr. I Region Midtjylland er det især overnatninger i feriehuse som en del af kyst- og naturturismeproduktet, der er populære og turismeandelen af det samlede udbud af varer og tjenester i regionen er en smule lavere end landsgennemsnittet. Turisternes forbrug i regionen beløb sig i 2014 på 16,5 mia. kr. Udviklingen af alle tre prioriterede forretningsområder i dansk turisme skal styrkes Det er afgørende for dansk turisme, at vi er stærke på alle tre forretningsområder i dansk turisme, dvs. kyst- og naturturismen, mødeturismen og storbyturismen. De tre regionale udviklingsselskaber Dansk Kyst- og Naturturisme, Meetdenmark og Dansk Storbyturisme skal alle tre videreudvikles, så de kan bidrage til at styrke turismen på alle områder og ruster dansk turisme til fx de digitale krav turisterne stiller og de nye forretningstendenser og rejsemønstre, som kommer til at præge fremtidens turisme. Alle regioner har i fællesskab et ansvar for at bakke op og sikre, at udviklingsselskaberne bevæger sig i den rigtige retning. Regionerne har i fællesskab et ansvar for at bakke op og sikre, at udviklingsselskaberne bevæger sig i den rigtige retning. Udviklingsselskaberne skal sikre god dialog mellem offentlige aktører og turismeerhvervet De tre regionale udviklingsselskaber spiller en afgørende rolle i udviklingen af dansk turisme. Det er afgørende, at udviklingsselskaberne sætter sig i spidsen for at skabe en god dialog mellem offentlige og private aktører på turismeområdet og sikrer, at turismeerhvervet bliver inddraget tæt og løbende i udviklingen af dansk turisme. Samtidig skal udviklingsselskaberne sammen med andre turismefremme-aktører - være med til at sikre en god og målrettet markedsføring af alle tre forretningsområder i udlandet. Stærke destinationer med kritisk masse skal prioriteres Der skal tænkes i helheder i udviklingen af dansk turisme og der skal være et særligt fokus på de stærke destinationer med en kritisk masse, der kan tiltrække nye investorer og flere turister i de kommende år. Derfor er det vigtigt, at der arbejdes målrettet med udviklingsplaner i alle dele af dansk turisme, så kræfterne bruges på den mest optimale måde fremadrettet. DANSK ERHVERV 15

16 Vil du vide mere om turismeområdet, så læs videre her: - Dansk Erhvervs turismepolitik KONTAKT Ønsker du at vide mere om turismeområdet, så kontakt Politisk konsulent Anne Fuglsang-Damgaard Sina T M afs@danskerhverv.dk DANSK ERHVERV 16

17 Danmark en serviceøkonomi Næsten tre ud af fire danskere på det private arbejdsmarked arbejder i servicesektoren. Man kan derfor med rette kalde dansk økonomi for en serviceøkonomi. Servicesektoren består af mange typer job. Man arbejder i servicesektoren, hvis man står i butik, har et rengøringsjob eller har et job på en campingplads. Det samme gælder, hvis man arbejder med it, revision eller rådgivning eller med transport, logistik, reklame og design. Servicesektoren, industrien, byggeriet og landbruget er ikke uafhængige af hinanden, men derimod tæt vævet sammen. Eksempelvis vil vi have svært ved at sælge vores varer og tjenester uden gode designere, præcis markedsføring og effektiv logistik. På den måde er brancherne og fagene afhængige af hinanden. Figur 8 Knap tre ud af fire i det private arbejder i servicesektoren DANSK ERHVERV 17