Forudsætninger i Analyseplatform 2016

Transkript

1 Forudsætninger i Analyseplatform Indledning Metode Analyseforløbene Nationale policy-antagelser Gennemgang af generelle og sektorspecifikke forudsætninger El- og fjernvarmeproduktion Erhverv Husholdninger Transport Landbrugets ikke-energirelaterede udledninger Andre udviklingsmuligheder Sammenfattende resultater Bilag A Bilag B Termisk baseret el og fjernvarmeproduktion oktober 2016 Side 1/62

2 1 Indledning Energistyrelsens Analyseplatform 2016 (AP2016) er opstillet særskilt til Energikommissionen. AP2016 har til hensigt at fungere som en fælles ramme for de delanalyser, som Energikommissionen skal behandle og løbende samle op på disse ift. at illustrere betydningen for det samlede energisystem, hvis der justeres på et delområde. AP2016 viser mulige samlede udviklinger for energisystemet og drivhusgasudledningerne i perioden 2020 til Udover at vise den mulige udvikling i det samlede brændselsforbrug og drivhusgasemissioner vil det også være muligt at udtrække en række andre resultater fra AP2016, herunder f.eks. elpriser og installerede kapaciteter. Dette notat beskriver antagelser og metode bag AP2016. Energistyrelsen udgiver årligt en basisfremskrivning, der giver en vurdering af, hvordan energisystemet kommer til at udvikle sig fremadrettet. Basisfremskrivningen er baseret på en frozen-policy metode, som kort forklaret viser udviklingen i energisektoren forudsat, at der ikke træffes nye politiske beslutninger. Det er samme tilgang som overordnet er anvendt i AP2016. Dog er der mange parametre, der ikke er drevet at national politik, og som også har indflydelse på udviklingen af energisektoren. Eksempler på centrale parametre er brændselspriser, CO 2 -kvotepriser og teknologiudvikling. Fælles for disse centrale parametre er, at deres udvikling i fremtiden er forbundet med en væsentlig usikkerhed. Derfor viser AP2016 ikke blot et middelskøn for udviklingen af energisektoren, men udspænder igennem fire forløb et sandsynligt udfaldsrum for energisektoren, hvorved effekten af variationen i disse parametre fremgår. Disse fire forløb er taget med, da det er vigtigt, at beslutninger som træffes på baggrund af fremskrivningen gøres robuste overfor det sandsynlige spænd i udfaldsrummet og de usikkerheder, der er med en given tidshorisont, selv indenfor en frozen policy tilgang. Den indre cirkel i figuren nedenfor illustrerer det udfaldsrum, som udspændes af middelforløbet (D) og de øvrige tre forløb (A, B, C). Ift. delanalyser på forskellige politikområder, kan det i en række tilfælde være hensigtsmæssigt at medtage bud på, hvor udviklingen kan bevæge sig hen, hvis der træffes nye politiske beslutninger. Eksempelvis bør en analyse af den hensigtsmæssige indretning af elmarkedet frem mod 2030, tage højde for, at der vil kunne blive truffet beslutninger med betydning for VE-udbygning eller udviklingen i elforbruget. I modsat fald risikerer man nemt at beslutninger, som tages på baggrund af analysen, bliver sub-optimale. Det vil for eksempel være meget relevant at inkludere muligheden for en udvidelse i kapaciteten af udlandsforbindelserne i forhold til en beslutning omkring udbygning af havvindmølleparker, da forbindelserne kan have stor betydning for vindmølleparkens rentabilitet. Hvis en analyse som denne lægges til grund for en sådan beslutning, hvor der ikke antages nye udlandsforbindelser, selvom en udbygning heraf frem mod 2030 næppe kan ses som usandsyn- Side 2/62

3 lig, risikerer man nemt at beslutningen ikke medtager relevant information, og herved bliver suboptimal. Mulige udviklinger for energisystemet forudsat en fortsat national politikudvikling blev til Energikommissionens første møde illustreret ved tre forskellige spor ( El, Bio og mindre forandring ). Disse spor udspænder den ydre cirkel i AP2016, jf. figuren nedenfor. Sporene kan anvendes til at teste robustheden af analyser på de enkelte delområder. Aktiv policy DK Elmarked Transport A Frozen policy DK Landbrug Vedvarende Energi C D B Energieffektivisering Aktiv policy DK De enkelte forløb i AP2016 er ikke et udtryk for, at udviklingen nødvendigvis enten vil gå i den ene eller den anden retning, men har til hensigt at illustrere, at udviklingen kan bevæge sig inden for et område et udfaldsrum givet der sker ændringer i forskellige parametre. Det betyder samtidig, at AP2016 vil give en indikation af, at beslutninger eller ændringer taget et sted i energisystemet påvirker andre dele af energisystemet i en eller anden retning. Med AP2016 er det muligt at fremhæve kompleksiteten i energisystemet og den gensidige sammenhæng. Forløbene i den ydre skal er illustrative og skal ikke ses som udtryk for økonomiske optimeringer for et enkelt sæt af forudsætninger, men som teknologiske og systemmæssige udviklingstendenser fra 2020 til De skal heller ikke ses som fastlagte udviklingsspor, som beslutningstagerne kan vælge imellem, men snarere som analyserum, der gør det muligt at gennemføre helhedsorienterede analyser og belyse relevante sammenhænge. AP2016 skal således bidrage til at give Energikommissionen et indblik i de mange forskellige forudsætninger og parametre, som påvirker Energisystemet, og som har en effekt på, i hvilken retning fremtidens energisystem kan bevæge sig. Derudover skal AP2016 fremhæve, hvordan ændringer i en del af energisystemet påvirker andre dele af energisystemet. Side 3/62

4 AP2016 anvendes som ramme for analyser til Energikommissionen og medvirker hermed til et mere konsistent og komplet beslutningsgrundlag for kommissionens arbejde. Resultater fra AP2016 er anvendt i analyserne i tema 1 og 2 og vil blive anvendt i de kommende analyser. Hidtil har der været præsenteret resultater og tendenser baseret på den ydre del af AP2016, som i et vist omfang inkluderer en fortsat politikudvikling. Den indre del af AP2016 med frozen policy i dansk energiog klimapolitik er blevet udarbejdet på baggrund af nedenstående gennemgang af forudsætninger. Denne vil skulle ses som et foreløbigt bud på, hvordan udviklingen frem til 2035 kunne forløbe uden ny politik et bud som vil blive konsolideret ifm. Basisfremskrivning 2016, der udkommer til december. 2 Metode Som angivet ovenfor, er AP2016 baseret på en frozen policy tilgang. Det betyder, at der i udgangspunktet ikke medtages nationale politikker på energi og klimaområdet, som ikke allerede er vedtaget. Dog afviges fra dette princip i en række tilfælde, hvor nationale policy-tiltag ophører, men hvor intentionen, set ud fra den historiske praksis, må vurderes at være, at de i et eller andet omfang vil fortsætte. Som et eksempel på dette medtages en forlængelse af et vist niveau i den nationale energispareindsats (i afsnit 3.1 gennemgås hvilke tiltag, som antages). Herudover er det væsentligt at bemærke, at der kun anlægges en frozen policy tilgang på områder, som er direkte relateret til energi- og klimaområdet. På øvrige områder antages en udvikling på baggrund af historiske trends. F.eks. medtages der på trafikinfrastrukturområdet en stadig udbygning i samme takt, som den historiske trend tilsiger. Endelig antages kun frozen policy, for så vidt angår den danske udvikling. Det er således medtaget forventet EU politikudvikling også på energi- og klimaområdet. I AP2016 defineres som nævnt en række centrale inputs, som er af stor betydning for udviklingen af energisystemet og drivhusgasudledningen. Middelforløbet og de tre øvrige forløb etableres ud fra variation i forløbet for disse inputs. Af hensyn til overskueligheden af dette notat opdeles gennemgangen af disse inputs i generelle og sektorspecifikke. Generelle inputs er af betydning for flere forskellige sektorer, hvorimod sektorspecifikke inputs udelukkende er relevante for én sektor. I sektion 4 nedenfor angives de generelle input, som er anvendt i de forskellige forløb. De sektorspecifikke inputs kan ses af nedenstående sektorgennemgang (se afsnit 4.1 til 4.5). På baggrund af disse udviklinger, udregnes sektorens energiforbrug og drivhusgasudledninger frem til 2035 for hvert forløb. Beregningerne i AP2016 kan overordnet inddeles i fire dele; forsyning, erhverv og husholdninger, transport samt landbrug. I forhold til alle sektorer, på nær landbrug, er den overordnede metodik i beregningen af en sektors energiinput/energiforsyning og drivhusgasemissioner, at der udregnes en efterspørgsel i energitjenester, som skal leveres af sektoren (f.eks. persontransport i transportsektoren eller el og fjernvarme fra forsyningssektoren). Hvilket energiinput/energiforsyning, der kræves til sektoren for at kunne opfylde denne efterspørgsel, er afhængig af produktionskapaciteterne og driften af disse i sektoren. I de Side 4/62

5 forskellige sektorer er der dog variation i, hvordan beregningerne konkret håndteres: El- og fjernvarmesektorens energiforsyning samt drivhusgasudledning beregnes på baggrund af efterspørgslen til sektoren, som direkte er et resultat af de øvrige sektorers forbrug. For at imødekomme denne efterspørgsel laves der en vurdering af den udvikling i produktionskapacitet, der vil finde sted med de givne rammebetingelser. Heri indgår, at elprisen og hermed incitamentet til at investere i produktionskapacitet er påvirket af transmissionsforbindelserne til udlandet, da import og eksport over udlandsforbindelserne vil influere på elprisen. Driften af produktionskapaciteten og import og eksport over transmissionsforbindelserne beregnes på baggrund af inputs om brændselspriser i Energistyrelsens RAMSES-model. Modellen simulerer driften af systemet med de angivne kapaciteter, således at behovet for el og fjernvarme opfyldes med laveste selskabsøkonomiske omkostninger for hvert tidsskridt. Simuleringen resulterer i beregninger af en række centrale parametre ifm. produktionen af el og fjernvarme, fx primært brændselsforbrug, CO 2 - udledninger, elpriser. Der er i dette modelsetup ikke regnet iterativt på ændringer i efterspørgslen som følge af elprisændringer. Dette er medtaget i modelsetuppet for basisfremskrivningen, men er udeladt her da betydningen er meget lille. Se afsnit 4.1 for yderligere detaljer. Erhverv, husholdninger og transports energiforsyning og drivhusgasudledninger fastlægges på baggrund af beregninger af efterspørgslen til sektorerne. Herefter laves der en vurdering af udviklingen i produktionskapacitetens energieffektivitet. Energieffektiviteten vil reducere behovet for energiinputtet til sektorerne, som skal anvendes til at imødekomme efterspørgslen på energitjenester. Endelig vurderes udviklingen og omlægningen i energiforsyningen af sektorerne, hvilket relaterer til udviklingen og omlægningen i typen af energi, som sektorerne anvender til at levere energitjenester. I modsætning til el- og fjernvarmesektoren, hvor der kræves en simulering af driften af den installerede kapacitet, er driften i erhverv, husholdninger og transport antaget uafhængig af pris. F.eks. antages en personbil i gennemsnit at levere en given mængde personkm./år. Det betyder, at så snart efterspørgslen, udvikling i energieffektivitet og omlægningen i energiforsyningen kendes, kan disse relativt simpelt danne grundlag for beregning af sektorenes energi- og resulterende klimaforhold. Disse beregninger foretages for erhverv og husholdninger i Energistyrelsens Forbrugsmodel I forhold til transport laves beregningerne i Energistyrelsens transportmodel. Se afsnit 4.2 til 4.4 for yderligere detaljer. Opgørelsen af ikke-energirelaterede emissioner fra landbruget adskiller sig fra ovenstående metodik i og med, at der ikke fokuseres på at imødekomme en given efterspørgsel fra sektoren. Sektorens emissioner er derimod et resultat af de rammebetingelser, som er sat for landbruget, og som i forløbene resulterer i en produktion fra jordbrug og husdyrhold af en vis størrelse (som er ens i alle forløb). Til denne produktion er der knyttet emissioner, som dog kan reduceres via en effektivisering af produktionen. Effektivisering skal her forstås som en reduktion af drivhus- Side 5/62

6 gasser pr. produceret enhed. Beregninger af såvel produktionens størrelse, effekten af effektiviseringer og de samlede emissioner er udført af DCE (Danish Centre for Environment and Energy, Århus Universitet) og DCA (Danish Centre for Agriculture, Århus Universitet). Se afsnit 4.5 for yderligere detaljer. Det skal i denne sammenhæng nævnes, at modelsetuppet bag BF2015 og analyseforløbene er ens, bortset fra to sektorer: For erhverv og husholdninger er energiforbruget i BF2015 som udgangspunkt fremskrevet med EMMA-modellen, som er en økonomisk model, der fremskriver forbruget ud fra estimerede trende, økonomisk vækst og udviklinger i brændselspriserne. For erhvervene fremskriver EMMA-modellen direkte det endelige energiforbrug. Det model set-up, som anvendes i basisfremskrivningen er mindre velegnet til fremskrivninger på mellemlang og lang sigt. Samtidig vurderes modellen ikke at være velegnet til at beskrive det omfang af teknologiskift, der må forventes at kunne ske frem mod Derfor er der til AP2016 udviklet Forbrugsmodel 2016, som egner sig bedre til langsigtede fremskrivninger. Energistyrelsen er i gang med at udvikle en ny tilgang til fremskrivningen af erhvervenes og husholdningernes forbrug, som bygger på TIMES modellen. Denne model er bedre egnet til at beskrive det omfang af teknologiskift, der må forventes at være relevant i fremskrivninger med en længere tidshorisont. Tilgangen er dog endnu ikke klar til brug. Herudover er koblingen mellem RAMSES-modellens fremskrivning af el- og fjernvarmesektoren og forbrugsfremskrivningen mere simpel i AP2016 end i BF2015. I BF2015 anvendes RAMSES i en iterativ proces, hvor outputtet fra RAMSES medtages som input i en efterfølgende kørsel, indtil et stabilt resultat opnås. Denne tilgang er ikke anvendt i AP2016 af praktiske årsager. Effekten af denne forsimpling i dette arbejde skønnes dog at være lille. Sammenhængene mellem modellerne, outputs fra modellerne og centrale inputs for hver sektor er angivet i nedenstående figur. Sammenhængene mellem modellerne indikerer interaktionen mellem modellerne, og ikke hvordan input og output i praksis hænger sammen. Side 6/62

7 Output Drivmiddelforbrug CO2 fra transport Transport Centrale inputs Efterspørgsel Energieffektivisering Energiforsyning Se detaljer i afsnit 4.4 Landbrug Centrale inputs Produktion Effektivisering Se detaljer i afsnit 4.5 Output CO2 fra ikkeenergirelateret landbrug (herunder øvrige drvhusgasser) Biogasproduktion Output CO2 fra opvarmning El/fjernvarmeforb. Øk. vækst Gas/oliepris Elforbrug Output CO2 fra erhverv Drivmiddelforbrug El/ fjernvarmeforb. Husholdninger Output CO2 fra forsyning Brændselsforbrug Elpriser Erhverv Centrale inputs Centrale inputs Energitjenester Energieffektivitet Energiforsyning Se detaljer i afsnit 4.3 El- og varmeforb. Forsyning Centrale inputs Efterspørgsel El- og varmeforb. Energitjenester Energieffektivitet Energiforsyning Se detaljer i afsnit 4.2 Produktionskapacitet Brændselspriser Transmissionsforb. Se detaljer i afsnit 4.1 Øk. vækst Øk. vækst Brændselspriser CO2-kvotepris Øk. vækst Generelle baggrundsparametre Økonomisk vækst Brændselspriser CO2 kvotepris Side 7/62

8 3 Analyseforløbene Analyseforløbene omfatter som nævnt et middelforløb (D), såvel som tre øvrige forløb, A, B og C, som tilsammen udspænder et sandsynligt udfaldsrum for udviklingen af energisektoren frem mod 2035 under frozen policy. Der er ikke markante afvigelser mellem forløbene, da de alle bygger på frozen policy. For middelforløbet, som også giver en god indikation af udviklingen i de andre forløb, gælder i perioden : Vind står for den største del af elproduktionen, mellem 50 og 53 pct. Samtidig forventes der en betydelig stigning i vindproduktionen i nabolandene i forhold til i dag. Væsentlig anvendelse af biomasse til el- og fjernvarmeproduktion, procesvarme og individuel opvarmning. F.eks. udgøres mellem 47 og 51 pct. i bruttoenergiforbruget i el- og fjernvarmeproduktionen af halm og træ. Mellem 27 og 33 pct. af bruttoenergiforbruget til national el- og fjernvarmeproduktion dækkes af fossile brændsler. Stor eltransmissionskapacitet med udlandet. Udlandsforbindelser med effekt svarende til pct. af peakforbruget. Stadig stigende energieffektivisering af erhvervenes og husholdningernes energiforbrug, mellem 0,6 og 1,1 pct. i hele perioden. Mellem 91 og 93 pct. af energiforbruget i transportsektoren udgøres af fossile drivmidler i Dog ned til 88 pct. i øvrige frozen policy forløb. Få initiativer rettet mod reduktion af landbrugets ikke-energirelaterede udledninger. Middelforløbet skal forstås som et forløb, hvor der anvendes et middelskøn for samtlige udviklinger. For de øvrige 3 forløb, er der søgt at opnå en maksimal variation, indenfor hvad der anses som sandsynligt i et frozen policy scenarie. For at opnå denne maksimale variation mellem forløbene peger hvert forløb så vidt muligt konsekvent i hver sin retning. Forløb A kan ses som et forløb, der inkluderer de udviklinger, som peger mod en elektrificering. Forløb B peger mod maksimal anvendelse af biomasse, og forløb C peger mod så små forandringer ift. dagens energisystem som muligt. Udviklingerne, som inkluderes i hvert forløb, kan både være teknologiske udviklinger (f.eks. hurtig eller langsom udvikling af elbiler), prisudviklinger (f.eks. højere oliepris), EU politikker (f.eks. udvidelse af energieffektiviseringskravene), eller lokal opbakning (f.eks. i forhold til opførsel af vindmøller på land). Forløb A er kendetegnet ved: Øget elektrificering igennem f.eks. ved udskiftning af oliefyr med varmepumper, anvendelse af varmepumper i fjernvarmeproduktionen og en hurtig stigning i anvendelse af elbiler. Øget energieffektivisering i erhverv og husholdninger Stigende udbygning med vindkraft og solceller Side 8/62

9 Forløb B er kendetegnet ved: Øget anvendelse af biomasse i individuel opvarmning (træpillefyr), procesvarme (VE til proces), decentral fjernvarme og fortsættelse af centrale kraftvarmeværker. Forløb C er kendetegnet ved: Langsom elektrificering, som viser sig ved langsom penetrering af varmepumper og elbiler. Mindre omstilling til biomasse i energisystemet Grundet frozen policy tilgangen, som er anvendt her, er variationen mellem forløbene generelt væsentlig mindre end mellem el-, bio og mindre forandring - sporene, som blev præsenteret på Energikommissionens første møde. Eksempelvis var der i el-, bio og mindre forandring -sporene væsentlig variation i udbygning af havvind og transmissionskabler. Denne variation var mulig grundet antagelser om nationale policy-tiltag i nogen spor, som støttede op om disse udbygninger. Med en stringent frozen policy tilgang, vil der imidlertid ikke i nogen af de præsenterede forløb komme en udbygning af havvind og transmissionskabler. Heraf en mindre variation mellem forløbene på dette område (se mere herom i afsnit 4.1). For andre områder, som f.eks. indfasningen af elbiler, vil variationen mellem forløbene være meget sammenlignelig, da indfasningen på dette område primært antages at være drevet af teknologiudvikling og ikke et resultat af forskelle i politikudvikling imellem de tidligere præsenterede spor. Det bemærkes, at der med frozen policy tilgangen kun er lavet en samlet beregning for middelforløbet. 3.1 Nationale policy-antagelser Som angivet ovenfor, er AP2016 baseret på en frozen policy tilgang, og der medtages derfor i udgangspunktet ikke nye nationale politikker på energi- og klimaområdet. Dog afviges fra dette princip i en række tilfælde, hvor nationale policy-tiltag ophører, men hvor intentionen, set ud fra den historiske praksis, må vurderes at være, at de vil fortsætte. Disse tiltag gælder for alle forløb, og antages at være: Videreførelse af energiselskabernes energispareindsats på samme niveau som i dag. Videreførsel af de forskellige elementer i renoveringsstrategien for bygninger, herunder særligt kravene i bygningsreglementet og initiativer til at sikre overholdelsen af disse. EU-krav om 10 pct. VE andel af transportens energiforbrug i 2020, resulterer i iblanding af 6,6 pct. biobrændstoffer, hvilket fastholdes i Lov om biobrændstoffer efter Ud over disse antagelser om nationale policy-tiltag gælder, at alle allerede vedtagne politikker på energi- og klimaområdet videreføres. Dette betyder også, at eksisterende afgifter og støtteordninger videreføres i deres nuværende form. Side 9/62

10 4 Gennemgang af generelle og sektorspecifikke forudsætninger Nedenfor gennemgås først de generelle forudsætninger for hvert af forløbene. Forudsætninger for BF2015 er medtaget til sammenligning. Herefter gennemgås sektorspecifikke inputs for hvert analyseforløb, såvel som en kort beskrivelse af modelsetuppet i sektoren. Variationen i de generelle forudsætninger, som er inkluderet, er bl.a. baseret på, hvilke variationer der historisk har kunnet observeres. BF2015 Middelforløb A B C Økonomisk udvikling Følger Danmarks Konvergensprogram April 2015 Som BF2015 Priser 2016;2025 (kr/gj) Olie Naturgas Kul Træflis 79,9; 116,4 39,1;50,7 12,9;22,8 48,2;50,9 47,5;71,8 25,3;43,2 11,3;16,1 48,2;50,9 77,3;101,6 25,3;27,1 11,3;16,1 48,2;50,9 47,5;71,8 25,3;43,2 11,3;16,1 48,2;50,9 47,4;71,7 25,3;43,2 11,3;9,1 48,2;50,9 CO2- kvotepris Middel. 56 kr/ton i FM forløbet i BF2015 Middel. 39 kr/ton. Centralt forløb fra elprisfremskrivning 2016 Høj. Forløb B i BF kr/ton i Konvergerer mod IEA i 2022 og følger herefter) Lav. 39 kr/ton. Fastholdt forward pris fra 1. marts 2016 (ifm. arbejdsgruppe om elprisfremskrivning 2016) 4.1 El- og fjernvarmeproduktion I det følgende gives et overblik over inputs og modelleringstilgang anvendt til fremskrivningen af el- og fjernvarmeproduktionen i de 4 forløb. BF2015 frem til 2025 er medtaget til sammenligning i det omfang, det har været muligt. Som angivet i metodeafsnittet, er centrale inputs til beregning af udviklingen for sektoren efterspørgslen på el og varme, udviklingen i produktionskapaciteten, transmissionsforbindelser og brændselspriser. Brændselspriser er dog gennemgået ovenfor, og nedenstående gennemgang vil derfor udelukkende fokusere på de øvrige 3 inputs. Efter denne gennemgang vil modelsetuppet for sektoren kort blive behandlet, og resultaterne for sektoren vil efterfølgende blive præsenteret. Side 10/62

11 4.1.1 Efterspørgsel på el og fjernvarme Efterspørgslen efter el og fjernvarme er ikke en forudsætning, der er lagt ind i AP2016, men et mellemresultat der anvendes i beregningerne for el og fjernvarme. Det samlede forbrug af hhv. el og fjernvarme er et resultat af efterspørgslen fra sektorerne (erhverv, husholdninger og transport) (se også figuren i indledningen for en illustration af sammenhængene mellem sektorerne). For en gennemgang af, hvordan denne efterspørgsel dannes, henvises derfor til gennemgangen af disse sektorer (se afsnit 4.2 til 4.5). Resultatet af el- og fjernvarmeforbrug i de 4 forløb kan ses af nedenstående tabeller. BF2015 tallene er medtaget til sammenligning. Elforbrug BF2015 Middelforløb A B C PJ 117 PJ 117 PJ 117 PJ 117 PJ PJ 121 PJ 127 PJ 121PJ 123 PJ PJ 136 PJ 123 PJ 126 PJ PJ 146 PJ 127 PJ 127 PJ Fjernvarmeforbrug BF2015 Middelforløb A B C PJ 104 PJ 104 PJ 104 PJ 104 PJ PJ 103 PJ 101 PJ 101 PJ 103 PJ PJ 99 PJ 99 PJ 102 PJ PJ 97 PJ 97 PJ 101 PJ Udviklingen i produktionskapaciteten I forhold til udviklingen i produktionskapaciteten er de afgørende faktorer: Udviklingen i vindkraft og solceller Udviklingen i den termiske produktionskapacitet Nedenfor gennemgås antagelserne om udviklingen for hvert af disse områder Udvikling i kapaciteten af vindkraft og solceller Vindkraften fylder en stadig større del af elproduktionen, og udviklingen i kapacitet er derfor en vigtig parameter for udviklingen af hele elproduktionen. Solceller forventes også at kunne spille en større rolle i fremtiden, da der er væsentlig potentiale for reduceret teknologiske omkostninger. Væsentlige drivere for udbygning med vindkraft og solceller er: Udviklingen i elprisen (som resultat af udvikling af brændselspriser og udbygning med VE i landende omkring os) Teknologiudviklingen for vindkraft og solceller Udviklingen i planmæssige forhold, herunder lokal opbakning/modstand til opsætning af landvind og større solcelleanlæg Side 11/62

12 Drivere for BF2015* Middelforløb A B C udbygning med vindkraft Elpris*/brændsel spriser Fortsat lave elpriser med svag stigning frem til Lidt lavere elpriser end BF2015. Spotpris på Omtrent samme forløb som middelspor Omtrent samme forløb som middelspor Omtrent samme forløb som middelspor kr/mwh i 2025 Teknologiudvikling for Middel udvikling. Middel udvikling Hurtig udvikling. Lav udvikling Lav udvikling vindkraft Omkostninger falder som forventet Omkostninger falder hurtigere end forventet Teknologiudvikling for Middel udvikling Hurtig udvikling. Lav udvikling Lav udvikling solceller Omkostninger falder hurtigere end forventet Lokal opbakning/modstand Middel støtte, der giver mulighed for at opstille møller i forbindelse med erstatninger af eksisterende parker. Lav opbakning, der gør det svært at etablere nye projekter og kun genetablere en del af den kapacitet, der bortfalder Positiv udvikling, der giver mulighed for flere nye projekter/udvidels e af eksisterende *Elpriser er angivet ift. seneste elprisfremskrivning fra foråret 2016 Vindkraft på land er generelt den teknologi, der har de laveste produktionsomkostninger, når man ser over hele anlæggets levetid. Set ud fra dette perspektiv, vil der fortsat blive opsat vindkraft på land i de kommende år, når det antages, at den nuværende støtte fortsætter på samme niveau. Det økonomiske incitament for opstilling vindmøller er dels drevet af indtjeningsmulighederne for ejerne, i form af elprisen, samt de forventede reduktioner i omkost- Side 12/62

13 ninger som følge af teknologiudviklingen. For vindkraft på land forventes teknologiudviklingen dog ikke at være så stor som for eksempel med havvind. Udover de direkte omkostninger er udbygningen især begrænset af den mulige arealanvendelse og andre indirekte omkostninger, som f.eks. påvirkningen af ejendomspriser og oplevede gener for borgere i lokalområdet. Erfaringen for udviklingen af landvindsprojekter er, at der er stor varians i disse indirekte omkostninger, og hvordan borgerne i lokalområdet oplever disse omkostninger. Det er ofte disse aspekter der gør forskellen for, om et projekt bliver gennemført eller ej. Derfor er det meget svært at give et præcist billede af den forventede udvikling, og der er derfor lavet et spænd, der dækker over forskellen i de indirekte omkostninger ved udbygningen. Det angivne spænd er således baseret på et skøn. På denne baggrund antager Energistyrelsen, at størstedelen af den nye kapacitet i perioden efter 2020 vil blive stillet op på placeringer med eksisterende parker, som nedtages grundet udløbet levetid. Dette kaldes ofte repowering, og udviklingen i de forskellige forløb er primært bygget op om, hvor stor en del af den eksisterende kapacitet, der bliver repoweret, når den forventede levetid udløber. Energistyrelsen vurderer, at det er muligt, at 100 pct. af den nedtagne kapacitet erstattes (forløb A). I de andre forløb antages, at det kun er halvdelen af den nedtagne kapacitet, der erstattes. Energistyrelsen vurderer derudover, at det er muligt, at der kan etableres mindre parker med kystnær-/havvind som del af åben dør-ordningen, såfremt teknologiudviklingen er særlig gunstig for denne type møller. Dette er inkluderet som en del af den mulige udvikling for landvind i forløb A, da det er samme støttesatser, der er gældende. Det vurderes altså ikke, at der kommer yderligere kapacitet med åben dør-ordningen, men kun at havvind muligvis erstatter kapacitet, der ellers vil blive opstillet på land. Opstillet BF2015 Middelforløb A B C kapacitet af landvind (MW) (FM forløb) Side 13/62

14 Det forventes, at havvind vil gennemgå en væsentlig teknologiudvikling, der gør teknologien billigere end i dag. Energistyrelsen vurderer dog ikke, at det er realistisk, at nye storskala parker vil blive etableret uden yderligere nationale tiltag. Dette skyldes, at teknologiomkostningerne stadig er højere end alternativerne, og at den nuværende åben dør-ordning ikke er nok til at sikre incitament til at investere i havvind. Det er dog muligt, at mindre parker vil blive opsat, men dette er håndteret som del af udbygningen med landvind, da det er under de samme støtteordninger. Under frozen policy-udvikling vil der derfor ikke blive opstillet ny kapacitet som erstatning for de parker, vis levetid udløber. Der vil derfor være et fald i den installerede kapacitet efter Nedenfor ses udviklingen i kapacitet. Opstillet kapacitet af havvind BF2015 (FM forløb) (MW) Middelforløb A B C Som BF Som BF Som BF Der er fremadrettet usikkerhed omkring den teknologiske udvikling og mulige prisfald for solceller, hvor udviklingen de senere år har været mere markant end tidligere forventet. Forskellen i den teknologiske udvikling er derfor den primære driver imellem de forskellige analyseforløb. Derudover kan der i nogle tilfælde være udfordringer som med landvind i forbindelse med planlægning, opkøb af areal og evt. indirekte omkostninger for lokale borger ved etablering af store markanlæg. Forventningen til udviklingen i kapacitet er vurderet ud fra beregninger i Energistyrelsens solcellepotentiale-model, der bl.a. tager højde for udviklingen i omkostnin- Side 14/62

15 ger, elpris, besparelse af afgifter ved eget forbrug, krav til forrentning fra investor, og andre væsentlige parametre. Derved beregnes et skøn for udviklingen ud fra de potentielle rentable investeringer. I tabellen nedenfor ses udviklingen i de forskellige forløb. Opstillet kapacitet af solceller (MW) BF2015* Middelforløb A B C * Der er her angivet værdier, der er udarbejdet ifm. den seneste elprisfremskrivning i foråret Udvikling i den termiske produktionskapacitet Udviklingen i den termiske produktion er primært drevet af behovet for fjernvarme. Udviklingen i sektoren har i de senere år betydet, at kraftvarmeproduktionen er blevet mindre, og at de rent varmeproducerende enheder i stedet står for en stigende andel af varmeproduktionen. Dette er bl.a. en effekt af den stigende elproduktion fra vindkraft og lave elpriser, der gør det mindre rentabelt for de termiske værker at opretholde elproduktionen i samme omfang som tidligere. Dette ses tydeligt i forbindelse med de igangværende ombygninger af eksisterende kulkraftværker og bygning af nye biomasse kraftvarmeværker i Hovedstadsområdet, som primært er drevet af aftaler omkring afsætning for fjernvarmen. Udviklingen i produktionen af fjernvarme er i høj grad drevet og styret af rammebetingelser, skatter og afgifter, efterspørgslen efter fjernvarme, samt el og brændselspriser. Derudover spiller den potentielle teknologiudvikling også en rolle især for varmepumper, der har det største potentiale for forbedringer ift. de øvrige teknologier. I nedenstående tabel vises antagelser for disse drivere for analyseforløbene: Drivere for kapacitetsudvikling i fjernvarmesektoren Udvikling i fjernvarmeforbruget Middelforløb A B C Svagt faldende Samme Som forløb fra tendens som A Side 15/62

16 El- og Brændselspriser 104 i 2020 til 101 i 2035 middelforløb, dog lidt lavere forbrug Kraftvarmekrav og brændselsbinding Bortfaldet af grundbeløb 1 og 2 1 Udtjeningshastigheden for eksisterende fossile og biomassebaserede anlæg Opretholdes Bortfalder 1/ Se bilag B Afgifter og tilskud Fastholdes Teknologiudvikling for Middel Positiv ud- Lav udvik- Middel varmepumper vikling ling Udviklingen i driverne betyder, at der rykkes ved incitamenterne for at vælge forskellige teknologier, når den tekniske levetid på den eksisterende kapacitet udløber. De primære teknologier, som Energistyrelsen vurderer, der vil investeres i, er biomasse kraftvarme baseret på træflis, elektrisk drevne varmepumper samt mindre biomassekedler og solvarmeanlæg. Det vurderes ikke rentabelt at investere i ny, fossilbaseret kapacitet. Helt overordnet set betyder en vedvarende lav biomassepris, at det primært er kraftvarme på biomasse, der vælges fremadrettet. Derimod vil en vedvarende høj biomassepris betyde, at der primært vil blive valgt elektrisk drevet varmepumper eller levetidsforlængelse af eksisterende kapacitet, når der skal investeres. Valget af teknologier afhænger dog i høj grad af det specifikke fjernvarmeområde, herunder det samlede forbrug og hvilke andre produktionsformer, der eksisterer. Udviklingen af produktionen af fjernvarme kan derfor med fordel betragtes i tre kategorier, da ovenstående regulering og tekniske forhold giver forskellige vilkår for de tre typer: De centrale værker og tilhørende fjernvarmenet De store decentrale værker og deres net De små decentrale værker og net I de centrale områder forventer Energistyrelsen, at varmepumper vil have begrænset relevans, idet de bliver udkonkurreret af affaldsvarme og storskala kraftvarme på kul og biomasse. Derudover betyder kraftvarmekravet for centrale områder, at 1 De såkaldte grundbeløb er en støtte til kraftvarmekapacitet i den decentrale fjernvarmesektor. Grundbeløbene bortfalder som følge af Energiaftalen fra 2004 per 31/ og 31/ Side 16/62

17 der ikke kan etableres store varmepumper som grundlast under de nuværende rammebetingelser. Balancen mellem kul, biomasse og sekundært naturgas afhænger af brændselspriser og afgifter/tilskud. Historisk set går udbygningen mod kraftvarme produceret på biomasse som konsekvens af afgifter og tilskud, samt kommunale ønsker om en omstilling til en forsyning baseret på vedvarende energi. I øjeblikket er ombygninger til biomasse i gang eller planlagt i alle de centrale områder på nær på de store kraftværker i Odense, Esbjerg og Aalborg. Der antages under frozen policy, at de centrale værker, der er ombygget til biomasse inden 2020, vil fortsætte denne drift til og med For de tre resterende centrale kraftværker vurderes den mest sandsynlige løsning på tidspunktet, hvor værkerne forventes at stå overfor et behov for nye investeringer. I vurderingen tages højde for den øvrige produktion i det givne fjernvarmenet samt evt. offentliggjorte ønsker i forhold til den kommunale varmeplanlægning. Dette betyder, at der i forløb A og C bliver udført levetidsforlængelser af værkerne, så de kan fortsætte driften med deres nuværende brændsel. I forløb B vil de eksisterende værker blive ombygget til at kunne fyre med biomasse eller blive erstattet af en ren biomassefyret enhed. I forløb C levetidsforlænges værkerne, så de kan fortsætte driften til og med 2035 med det nuværende brændsel. På de store decentrale værker dominerer biomassekraftvarme og kraftvarme produceret på affald. Herudover kan der forventes en begrænset udbygning med varmepumper og biomassekedler til distribueret varmeproduktion, spidslast (kedler) mv. Udbygningen med biomassekraftvarme forventes at følge udtjeningen af ældre anlæg primært naturgas mens grundbeløbenes ophør forventes at fremrykke en række investeringer på den korte bane. Der laves en vurdering af den mest sandsynlige udvikling for store decentrale værker, på samme måde som for de centrale. Det betyder, at der enten installeres varmepumper, biomassekraftvarme eller at eksisterende værker levetidsforlænges. En mere detaljeret beskrivelse og oversigt kan ses i bilag B. På de små decentrale værker er biomassebaseret kraftvarme ikke økonomisk rentabelt pga. manglende stordriftsfordele. Bortset fra 85 værker, der har lov at indarbejde biomassebaseret varme på 8000 MWh/år per værk (kedler med ca. 1 MW kapacitet), har de naturgasbaserede værker i denne gruppe ikke lov til at skifte til biomassebaseret varmeproduktion undtaget i særlige tilfælde. Disse værker rammes også forholdsmæssigt hårdere af grundbeløbets bortfald, og der er derfor en stærk driver bag udbygning med alternative varmeproduktionsenheder. Energistyrelsen forventer, at de 85 værker, der har mulighed at indarbejde biomassebaseret varmeproduktion, og ikke allerede har opført varmepumper, vil investere i biomassekapacitet senest ved udgangen af 2018, da dette er den billigste løsning under de nuværende rammebetingelser. For andre værker er varmepumper marginalt billigere end naturgas afhængig af el- og brændselspriser. Side 17/62

18 For den decentrale sektor gælder generelt, at solvarme er den billigste produktionsform efter affald. Solvarme vil typisk kunne dække omkring 20 pct. af den årlige fjernvarmeproduktion i et fjernvarmeområde. Der er muligheder for at etablere et sæsonlager, hvilket kan øge andelen af varmeproduktionen fra solvarme, men anlæggene er pladskrævende, og der er stadigt begrænsede erfaringer med disse, hvorfor der ikke indgår en stor tilvækst af disse som del af en frozen policyfremskrivning. De små decentrale værker, der mister grundbeløbet i 2019, og som ikke har mulighed for at etablere biomassekedler, forventes i alle forløb at etablere solvarmeanlæg. Derudover forventes de fleste af de store decentrale områder, der ikke i forvejen har kraftvarme baseret på affald, også at etablere solvarme. Samlet set betyder ovenstående gennemgang, at udviklingen i fjernvarmesektoren i høj grad bestemmes af politisk fastsatte rammebetingelser, skatter og afgifter og tilskud. Under et frozen policy-scenarie ses en vis udvikling, men der vil ikke være markant forskel på de forskellige forløb. De to nedenstående tabeller angiver etableringen af ny kapacitet af biomasse kraftvarme og varmepumper i hhv. analyseforløbene, som det er beregnet ud fra forskellen i drivere for forløbene. Udbygning biomasse kraftvarme Forløb B Forløb Middel, A og C Periode MW el MW varme MW el MW varme I alt Udbygning varmepumper Forløb A Forløb Middel, B og C Periode MW varme MW varme I alt For en detaljeret beskrivelse og oversigt over udviklingerne i de øvrige forløb henvises der til bilag B Transmissionsforbindelser til udlandet Danmark er kendetegnet ved at have en høj samlet kapacitet af transmissionsforbindelser til og fra landende omkring os. Forbindelserne er centrale elementer i driften af elsystemet, hvor muligheden for eksport og import spiller en vigtig rolle for Side 18/62

19 at sikre lave elproduktionsomkostninger og udnytte den fluktuerende produktion fra vindkraft og solceller. Den fremadrettet udvikling for udlandsforbindelserne har derfor også betydning for udviklingen i det samlede elsystem, idet de både har betydning for integrationen af ny kapacitet såvel som rentabiliteten af og derved afviklingstakten for eksisterende kapacitet. Udviklingen i transmissionsforbindelser handler både om hvilke evt. nye forbindelser, der etableres, og hvor godt de eksisterende kan udnyttes, dvs. hvilken faktisk kapacitet der er til rådighed i løbet af året på nye og eksisterende forbindelser. De væsentligste drivere for udviklingen i transmissionsforbindelser til udlandet er: Udbygningen med kapacitet i landene omkring Danmark International politik og tiltag omkring udbygning af transmissionsforbindelser i og mellem andre lande Drivere for udviklingen i kapacitet på udlandsforbindelser BF2015 Middelforløb A B C International politik Manglende beslut- Som BF2015 Øget fokus på integra- Som Som BF2015 og tendenser ninger om øget tion mellem Europæi- BF2015 udbygning. Flaske- ske lande (fx EU s halsproblemer i Energiunion). Tysk- Tyskland løses land formår at udbyg- delvist. ge intern transmissionskapacitet og løse problemer med flaskehalse. Udbygning med ENTSO-E 2 scenarier ENTSO-E scenarie for ENTSO-E scenarie for ENTSO-E Som middel- kapacitet til produk- for hhv. Green Slow progress Green transition scenarie spor tion og transmissi- transition og Slow for Green on i landende om- progress Transition kring os En meget væsentlig parameter er rådigheden på forbindelserne mellem Danmark og Tyskland, hvor der igennem de senere år har været problemer med flaksehalse, der giver store begrænsninger på forbindelserne. De tyske myndigheder arbejder på at udvikle de interne transmissionsnet i landet og derved udbedre problemerne med flaskehalse. Der er dog fortsat usikkerhed omkring, hvornår og i hvilken grad disse problemer vil blive løst. Det er således både et planmæssigt og politisk spørgsmål at få løst problemerne. Det vurderes, at et pres fra EU og fokus på den europæiske Energiunion vil kunne sikre, at de planlagte forbedringer udføres. Samtidig betyder udbygningen med forskellige typer af produktionskapacitet i de europæiske lande, at der kan komme 2 European Network of Transmission System Operators for Electricity Side 19/62

20 et yderligere pres for at udbygge transmissionsforbindelser. Rentabiliteten og udnyttelsen af forbindelserne afhænger især af prisforskellen mellem områder samt behovet for at balancere produktion og forbrug. Såfremt der fortsættes en stor udbygning med fluktuerende energi i nogle områder, vil det derfor også kunne øge behovet for transmissionskapacitet. Variationen i driverne betyder, at der er forskel i den faktiske kapacitet, der er til rådighed på forbindelser til og fra Tyskland. På forbindelserne til Norge, Sverige og Holland er der ingen forskel mellem analyseforløbene. Der tages udgangspunkt i data anvendt i BF2015, dog med opdaterede værdier for rådighed. Etablering af helt nye forbindelser kræver en politisk beslutning, og der antages derfor ikke etablering af forbindelser, der ikke på nuværende tidspunkt er godkendt, i en frozen policy-udvikling. I tabellen nedenfor ses en samlet oversigt over kapaciteterne på transmissionsforbindelserne. Forbindelse Eksport DK Vest - Norge Import Rådighed 92% 92% 92% 92% 92% Eksport DK Vest - Sverige Import Rådighed 92% 92% 92% 92% 92% Eksport DK Vest - Tyskland Rådighed 29% 62% 95% 95% 95% Import Rådighed 57% 76% 95% 95% 95% Eksport DK-Vest - Holland Import Rådighed 0% 92% 92% 92% 92% Eksport DK Vest - DK Øst Import Rådighed 92% 92% 92% 92% 92% Eksport DK Øst - Sverige Import Rådighed 95% 95% 95% 95% 95% Eksport DK-Øst - Tyskland Import Rådighed 92% 92% 92% 92% 92% Total DK V - Inkl. rådighed Eksport Import Total DK Ø - Inkl. rådighed Eksport Import Total DK* - Inkl. rådighed Eksport Import *Eksklusiv Storebæltsforbindelsen mellem DK Vest og DK Øst. Side 20/62

21 4.1.4 Modellering af el og fjernvarmeproduktionen De beskrevne udviklinger i kapaciteter for el- og fjernvarmeproduktion, udviklinger i transmissionskabler og brændselspriser modelleres i Energistyrelsens RAMSESmodel, som det også gøres ifm. basisfremskrivningerne. Modellen simulerer driften af systemet med de angivne kapaciteter, således at behovet for el og fjernvarme opfyldes med laveste omkostninger for hvert tidsskridt. Der regnes på timebasis for årene 2016, 2020, 2025, 2030, Simuleringen resulterer i beregninger af en række centrale parametre, primært brændselsforbrug, CO2-udledninger, elpriser, import/eksport ifm. produktion af el og fjernvarme. I tabellen nedenfor ses de centrale resultater for middelforløbet. Brændselsforbrug, el- og fjernvarme, PJ Middelforløb Kul Olie Gas (inkl. biogas) Affald VE Drivhusgasemission, el- og fjernvarme, mio. ton Middelforløb 15,7 7,6 5,9 4,8 2,0 4.2 Erhverv I det følgende gives et overblik over input og modelleringstilgang anvendt til fremskrivningen af erhvervenes energiforbrug og relaterede emissioner i de 4 forløb. BF 15 frem til 2025 er medtaget til sammenligning i det omfang, det er muligt. Som angivet i metodeafsnittet, er centrale inputs til beregning af udviklingen for sektoren efterspørgslen på energitjenester, udviklingen energieffektiviteten og udvikling og omlægning af energiforsyningen. Disse 3 inputs vil blive gennemgået nedenfor. Efter denne gennemgang vil modelsetuppet for sektoren kort blive behandlet og resultaterne for sektoren præsenteret Efterspørgsel efter energitjenester i erhverv Udviklingen i efterspørgslen efter forskellige energitjenester (rumopvarmning, lys, produktion af varer, kommunikation, osv.) er i høj grad bestemt af den økonomiske udvikling. Konkret anvendes udviklingen i produktionsværdien (opgjort i faste priser) som driver for udviklingen i energitjenesterne i produktionserhvervene. I handel og serviceerhverve, hvor opvarmning af bygninger er en central energitjeneste, er det forudsat at udviklingen i det opvarmede areal følger den historiske trend. Eltjenester i handel og service følger for en dels vedkommende den økonomiske udvik- Side 21/62

22 ling (køl/frys, edb og elektronik samt diverse ca. 40 pct. af elforbrug) og for en dels vedkommende udvikling i det opvarmede areal (belysning, ventilation og pumper ca. 60 pct. af elforbruget) Drivere for udvikling energitjenester Økonomisk vækst Middelforløb A B C Følger FM konvergensprograforløforløb Som middel- Som middel- Opvarmet areal Forlængelse af den historiske trend Som det fremgår, er der ingen forskel i udviklingen af energitjenester i de 4 analyseforløb. I BF2015 anvendes den økonomiske vækst som driver for udviklingen i energitjenester. Ovenstående inputs er anvendt i Energistyrelsen Forbrugsmodel 2016, hvilket giver følgende resultat i forhold til udviklingen i energitjenesterne i 2020: Vækst i efterspørgslen efter energitjenester Driver for alle forløb I forhold til 2020 Landbrug, gartneri og fiskeri - økonomi Økonomi 10% 22% 35% Fremstillingserhverv økonomi Økonomi 5% 12% 15% Bygge- og anlæg Økonomi 9% 16% 21% Privat handel og service apparater Økonomi 8% 15% 21% Offentlig service apparater Økonomi 6% 13% 19% Handel og service opvarmning og lys Opvarmet areal 6% 12% 18% Energieffektiviseringen i erhverv Udviklingen i energieffektiviteten er udtryk for ændringen i det det energiforbrug, som skal anvendes til at levere en enhed af de forskellige energitjenester. Udviklingen i energieffektiviteten er dels drevet af den generelle teknologiske udvikling inden for de forskellige områder, som løbende betyder, at mere energieffektive teknologier kommer på markedet og at de bliver billigere, og dels drevet af forskellige politikker og virkemidler. I de sidste 10 år, dvs. fra 2005 til 2014 har der været betydelige energieffektiviseringer i erhvervenes energiforbrug. Det skyldes bl.a. udviklingen i energipriser samt nationale såvel som EU virkemidler. Der foreligger ikke data, som gør det muligt at udskille de forskellige effekter på en meningsfuld måde. Side 22/62

23 Drivere for energieffektivisering af erhverv BF2015 Middelforløb A B C Teknologi- og pris- Ingen væsentlig Trend fra de sidste 10 år Som Den historiske udvikling efter fortsætter udvikling middelfor- trend svækkes en 2020 løb smule Nationale politikker Effektiviserings- Nuværende niveau af Som niveau således initiativer fortsættes, middelfor- at energiforbru- således at effektivise- løb get fastholdes ringsniveauet efter 2020 uændret fastholdes Internationale/EU Effektiviserings- Fortsat udvikling af EU Som politikker niveau således politikker bl.a. i forhold til middelfor- at energiforbru- produkter samt i energi- løb get fastholdes effektiviseringsdirektivet uændret I forhold til den fortsatte udvikling af EU-politikkerne til fremme af energieffektivisering, inkluderer dette: Udvidelse af energieffektiviseringskravene (ecodesign) til at omfatte flere produkter og stramning af de gældende krav. Revision af energieffektiviseringsdirektivet. Konkret vil EU-Kommissionen i efteråret 2016 fremlægge forslag til en revision, herunder bl.a. forlængelse af målet for medlemslandendes realisering af energibesparelser via energispareforpligtelser eller alternative virkemidler Revision af bygningsdirektivet. EU-Kommissionen vil i efteråret 2016 fremlægge forslag. På baggrund af ovenstående drivere for energieffektivisering af erhvervenes energiforbrug, vurderer Energistyrelsen baseret på den historiske udvikling, at følgende energieffektiviseringer som sandsynlige: Årlige energieffektiviseringer af nettoenergiforbruget Handel og service: Middelforløb A B C Opvarmning eks. bygninger 0,6% 0,9% 0,9% 0,6% Belysning 0,9% 1,1% 1,1% 0,8% Apparater (eks.) 0,8% 0,9% 0,9% 0,7% Produktionserhverv: Procesvarme 0,9% 0,9% 0,9% 0,5% Rumvarme 0,6% 0,9% 0,9% 0,6% Elektricitet 1,1% 1,1% 1,1% 0,8% Disse antagelser kan sammenlignes med udviklingen i perioden Her er det absolutte nettoenergiforbrug til opvarmning af handel- og servicebygninger i gennemsnit faldet med 0,5 pct. per år set i lyset af at det opvarmede areal, som følge af nybyggeri, er steget med mere end 1 pct. per år. Det samlede energifor- Side 23/62

24 brug er faldet da energiforbruget i nybyggeri er væsentlig lavere end i eksisterende bygninger. For handel og service er det endelige energiforbrug per enhed bruttoværditilvækst (BVT) i gennemsnit faldet med ca. 1,5 pct. over perioden For produktionserhvervene er det endelige energiforbrug per enhed produktionsværdi (i faste priser) i gennemsnit faldet med mere end 3 pct. over perioden Udviklingen i og omlægningen af energiforsyningen I handel- og serviceerhvervene har der historisk været en meget markant omlægning af energiforsyningen til opvarmning, således at fjernvarme og naturgas i dag står for næsten 90 pct. af varmeforsyningen i handel- og serviceerhvervene. 80% H&S - andel af nettovarme 70% 60% 50% 40% 30% 20% 10% 0% Olie Naturgas Fjernvarme Kilde: Energistatistik 2014 I fremskrivningsforløbene er det generelle billede, at 50 pct. af energiforsyningen til disse erhverv i 2035 vil udgøres af el, 37 % af fjernvarme, og resten hovedsageligt naturgas og VE. Olie udgør under 1,5 % i alle spor. I fremstillingserhvervene (industrien) har der også set historisk været en betydelig omlægning af energiforsyningen, således som det fremgår af nedenstående figur. Olieandelen er reduceret kraftigt, og naturgas- og elandelen er steget. I de senere år har der også været en stigning i VE-andelen. Side 24/62

25 90% Fremstillingsvirksomheder - andele af endeligt 80% 70% - Olie 60% - Naturgas 50% - Kul og koks 40% - Vedvarende energi 30% - El 20% - Fjernvarme 10% 0% Kilde: Energistatistik 2014 I landbrug, gartneri mv., fiskeri samt bygge- og anlægsvirksomhed udgør olieforbruget til ikke-vejgående maskiner, dvs. i dieselmotorer en stor del af energiforbruget. Frem til 2030 vurderes mulighederne for at omlægge dette forbrug begrænsede. Frem til 2020 er der i basisfremskrivningen forventet en betydelig omlægning af procesenergiforbruget fra primært naturgas, men også i nogen udstrækning olie og kul til vedvarende energi, herunder særligt biomasse. Denne udvikling er i stort omfang drevet af tilskudsordningen VE til proces, som løber til og med Drivere for omstilling af forsyningen Teknologi- og prisudvikling Nationale politikker Internationale/EU politikker BF2015 Middelforløb A B C Fortsættelse af nuværende trends Ingen væsentlige ændringer Fortsat udvikling af varmepumper, som kan levere højere temperaturer Uændret Nuværende Som middelforlødelforløb Som mid- frem til 2020 niveau fastholdes Uændret Nuværende Som middelforlødelforløb Som mid- frem til 2020 niveau fastholdes. Ingen væsentlige ændringer På baggrund af ovenstående drivere for teknologiomstillingen i erhvervene, er der i middelsporet forudsat følgende omlægning af varmeforsyningen i handel og service: Side 25/62

26 90% 80% 70% 60% 50% 40% 30% 20% 10% 0% Handel og service - andel af nettovarme Fjernvarme Naturgas Vedvarende energi m.m. Olie Der er tale om en fortsættelse af den historiske udvikling som fremgår af figuren ovenfor. Udviklingen i de øvrige spor er nogenlunde den samme. For produktionserhvervene er der i middelsparet forudsat følgende omlægninger: 40% 35% 30% 25% 20% 15% 10% 5% 0% Fremstilling - middelspor El Gas Vedvarende energi m.m. Olie Fjernvarme Kul og koks Udviklingen er en fortsættelse af den historiske udvikling således som den fremgår af figuren ovenfor. De øvrige spor afviger lidt fra ovenstående. F.eks. er der en lidt større reduktion af gasforbruget i forløb A Modelsetup for erhvervenes energiforbrug og drivhusgasemissioner Ovenstående inputs om vækst i efterspørgslen efter energitjenester, energieffektivisering i erhverv og omlægning af energiforsyningen anvendes i Energistyrelsens Forbrugsmodel Det samlede endelige energiforbrug og drivhusgasemissioner, som opnås i erhverv i forløbene, fremgår af nedenstående tabel. Endeligt energiforbrug, erhverv, PJ Middelforløb A B C Side 26/62

27 Drivhusgasemissioner, erhverv, mio. ton Middelforløb 5,7 4,9 4,7 4,5 4,3 A 5,7 4,9 4,1 3,3 2,7 B 5,7 4,9 4,4 3,9 3,2 C 5,7 4,9 4,8 4,6 4,5 4.3 Husholdninger I det følgende gives et overblik over inputs og modelleringstilgang der er anvendt til fremskrivningen af husholdningernes energiforbrug og relaterede emissioner i de fire forløb. BF2015 frem til 2025 er medtaget til sammenligning i det omfang muligt. Som angivet i metodeafsnittet, er centrale inputs til beregning af udviklingen for sektoren efterspørgslen på energitjenester, udviklingen energieffektiviteten og udvikling og omlægning af energiforsyningen. Disse tre inputs vil blive gennemgået nedenfor. Efter denne gennemgang vil modelsetuppet for sektoren kort blive behandlet og resultaterne for sektoren præsenteret Udviklingen i efterspørgslen efter energitjenester i husholdninger I husholdningerne er der to væsentlige energitjenesteområder. For det førsteopvarmning inkl. varmt brugsvand, som i dag står for 83 pct. af det endelige energiforbrug, og for det andet forskellige elapparater, belysning, mv. Herudover er der et meget lille energiforbrug til plæneklippere mv. Udviklingen i energitjenesten til opvarmning følger i forløbene udviklingen i det opvarmede areal, som er fremskrevet ud fra udviklingen i befolkningstørrelse og gennemsnitlig familiestørrelse samt gennemsnitsstørrelse for nye boliger. Nogle eltjenester følger udviklingen i det private forbrug (økonomi). Det gælder edb, elektronik, underholdning mv., som udgør ca. 37 pct. af elforbruget i Andre eltjenester til belysning, pumper mv., som udgør ca. 27 pct. af elforbruget i 2014, følger udviklingen i det opvarmede areal. Endelig følger udviklingen i eltjenester til køl/frys, madlavning, vask/opvask mv. (36 pct.) udviklingen i befolkningen. Drivere for udvikling energitjenester Økonomisk vækst Befolkningsudvikling Opvarmet areal Middelforløb A B C Følger FM konvergensprogradelforlødelforlødelforløb Som mid- Som mid- Som mid- Følger Danmarks Som middelforlødelforlødelforløb Som mid- Som mid- Statistiks befolkningsprognose Befolkningsudvikling Som middelforlødelforløb Som mid- og gennemsnitlig Side 27/62

28 familiestørrelse Som det fremgår, er der ingen forskel på udviklingen i de tre analyseforløb. Ovenstående inputs er anvendt i Energistyrelsen Forbrugsmodel 2016, hvilket giver følgende resultat i forhold til udviklingen i energitjenesterne i 2020: Vækst energitjenestefor alle forløb I forhold til 2020 Driver Opvarmning enfamilieboliger Areal 3% 5% 7% Opvarmning etageboliger Areal 5% 10% 14% Edb, elektronik, underholdning Privat forbrug 9% 15% 22% Belysning, pumper mv Areal 3% 7% 9% Køl/frys, madlavning, vask/opvask mv. Befolkning 2% 4% 6% Udviklingen i energieffektivitet Udviklingen i energieffektiviteten er udtryk for ændringen i det energiforbrug, som skal anvendes til at levere en enhed af de forskellige energitjenester. Udviklingen i energieffektiviteten er for det første drevet af den generelle teknologiske udvikling inden for de forskellige områder. Det betyder, at der løbende kommer mere energieffektive teknologier på markedet, og at de bliver billigere. Som eksempel kan nævnes belysning, hvor LED-teknologien har medført større effektiviseringsmuligheder. For det andet er energieffektiviseringen drevet af forskellige politikker og anvendte virkemidler. I de sidste 10 år, dvs. fra 2005 til 2014 har der været betydelige energieffektiviseringer i husholdningernes energiforbrug. Det gælder særligt i forhold til energiforbruget i nye bygninger og inden for en række eltjenester (produkter og apparater). Det skyldes bl.a. udviklingen i energipriser og implementering af nationale såvel som EU virkemidler. Der foreligger ikke data, som gør det muligt at udskille de forskellige effekter på en meningsfuld måde. Drivere for energieffektivisering i husholdninger Teknologi- og prisudvikling Nationale politikker Internationale/EU politikker BF2015 Middelforløb A B C Ingen væsentlig udvikling efter 2020 Effektiviseringsniveau således at energiforbruget fastholdes uændret Effektiviseringsniveau således at energiforbru- Trend fra de sidste 10 år fortsætter Som middelforløb Den historiske trend svækkes en smule Nuværende niveau Som af initiativer fortsættes. middelfor- Fokus på løb eksisterende bygninger Fortsat udvikling af Som EU politikker EU politikker bl.a. i middelforløb fastholdes forhold til produk- uændret Side 28/62

29 get fastholdes uændret ter og bygninger samt i energieffektiviseringsdirektivet I forhold til den fortsatte udvikling af EU-politikkerne til fremme af energieffektivisering, inkluderer dette: Udvidelse af energieffektiviseringskravene (ecodesign) til at omfatte flere produkter og stramning af de gældende krav. Det har særligt betydning for eltjenesterne. Revision af energieffektiviseringsdirektivet. Konkret vil EU-Kommissionen i efteråret 2016 fremlægge forslag til en revision, herunder bl.a. forlængelse af målet for medlemslandendes realisering af energibesparelser via energispareforpligtelser eller alternative virkemidler. Kravene om udarbejdelse og opdatering af strategier for renovering af eksisterende bygninger samt kravene om energieffektvisering af offentlige bygninger fastholdes Revision af bygningsdirektivet. EU-Kommissionen vil i efteråret 2016 fremlægge forslag. På baggrund af ovenstående drivere for energieffektivisering af husholdningernes energiforbrug, og den historiske udvikling er der anvendt følgende forudsætninger om energieffektiviseringen: Årlige energieffektiviseringer af nettoenergiforbruget Middelforløb A B C Opvarmning eksisterende bygninger per m2: Enfamilieboliger Etageboliger 0,6% 0,6% 0,9% 0,9% 0,9% 0,9% 0,6% 0,6% Elapparater mv.: Lys Køl/frys, vask/opvask, mad. Elektronik, underholdning mv. Pumper, varmt vand mv.) Diverse 0,93% 0,8% 0,95% 0,75% 1,0% 1,1% 0,9% 1,1% 0,8% 1,1% 1,1% 0,9% 1,1% 0,8% 1,1% 0,75% 0,7% 0,8% 0,7% 0,9% Disse effektiviseringer kan sammenlignes med udviklingen i perioden Her er nettoenergiforbruget per kvadratmeter til opvarmning af boliger i gennemsnit faldet med 1,1 pct. per år. Dette tal er dog påvirket at opførelsen af nye boliger, som har et lavere forbrug end de gamle. Det absolutte elforbrug til apparater og belysninger har i perioden været nogenlunde konstant, samtidig med at energitjenesteniveauet er steget, hvilket bl.a. kommer til udtryk ved brug af flere apparater og en række nye tjenester Udvikling og omstillingen af energiforsyningen I husholdninger er det generelle billede, at energiforbruget til at dække efterspørgslen på energitjenester stort set udelukkende dækkes af el til apparater, lys mv. og energi til opvarmning. Dette billede forventes at fortsætte, således at ca. 80 pct. af Side 29/62

30 det endelige energiforbrug i husholdninger i 2035 vil gå til opvarmning (inkl. varmt vand) og resten til elapparater og belysning.. Der er dog sket en væsentlig omlægning af energiforbruget til opvarmning. Som det fremgår af nedenstående figurer, har der historisk været en meget markant omlægning af energiforsyningen til opvarmning såvel af enfamilieboliger som af etageboliger. 90% Enfamilieboliger - andel nettovarme 80% 70% 60% 50% 40% 30% 20% 10% 0% Olie Naturgas Fjernvarme Træpiller Varmepumper Kilde: Energistatistik 2014 Som det fremgår af figuren, har andelen af enfamilieboliger opvarmet med olie været faldende siden slutningen af 1970 erne, og hvis denne trend fortsætter, vil olien kunne være stort set udfaset omkring Det kan dog være vanskeligere at omlægge de sidste boliger. Naturgas blev introduceret i 1983 og står i dag for 20 pct. af opvarmningen. Fjernvarme dækker i dag ca. 35 pct. af opvarmningen af enfamilieboliger, og denne andel forventes kun at være svagt stigende fremover for eksisterende boliger. De sidste 15 år har der været en stigning i andelen af opvarmningen, som dækkes af træpiller. Den fremtidige omlægning forventes primært at have fokus på fravalg af olie og naturgas, hvor de mest oplagte alternative muligheder er varmepumper og træpiller/biomasse. 90% Etageboliger - andel af nettovarme 80% 70% 60% 50% 40% 30% 20% 10% 0% Olie Naturgas Fjernvarme Kilde: Energistatistik 2014 Som det fremgår, dækker fjernvarmen en meget stor del af varmeforbruget i etageboliger, og den resterende del dækkes primært af naturgas. Olie dækker i dag kun Side 30/62

31 3 pct. af forbruget. Den fremtidige omlægning vil således primært være rettet mod naturgas. Drivere omstilling af forsyningen Teknologi- og prisudvikling Nationale politikker Internationale/EU politikker BF2015 Middelforløb A B C Fortsættelse Ingen væsentlige Fortsat udvik- Fortsat Ingen væ- af nuværendrelse ændringer ling og billiggø- udvikling af sentlige af energieffektive træpillefyr ændringer trends mv. varmepumper Uændret Ingen væsentlige Som middel- Som middel- Som middel- frem til 2020 ændringer forløb forløb forløb Uændret Ingen væsentlige Som middel- Som middel- frem til 2020 ændringer forløb forløb De vigtigste EU virkemidler, som understøtter en omlægning af varmeforsyningen i boliger, er energieffektiviseringsdirektivet og bygningsdirektivet På baggrund af ovenstående drivere for teknologiomstilling i husholdningernes energiforsyning, og den historiske udvikling er der i middelsporet anvendt følgende forudsætninger om omlægning af varmeforsyningen i enfamilieboliger: 40% 35% 30% 25% 20% 15% 10% 5% 0% Enfamlie - andele af nettovarme Fjernvarme Naturgas Brænde mv. Træpiller Varmepumper Olie Der er tale om en forsættelse af trenden i den historiske omstilling således som den fremgår af figuren ovenfor. I elsporet er der en større reduktion af olie og gas som modsvares af en øget andel fra varmepumper. I biosporet er der en øget andel fra træpiller. For etageboliger er der på baggrund af den historiske udvikling, som fremgår af figuren ovenfor anvendt følgende forudsætninger om udviklingen i varmeforsyningen: Side 31/62

32 100% 90% 80% 70% 60% 50% 40% 30% 20% 10% 0% Etageboliger - andel af nettovarme Fjernvarme Olie Naturgas Modelsetup for husholdningernes energiforbrug og drivhusgasemissioner Ovenstående inputs om vækst i efterspørgslen efter energitjenester, energieffektivisering i husholdninger og omlægning af energiforsyningen anvendes i Energistyrelsens Forbrugsmodel Det samlede endelige energiforbrug og drivhusgasemissioner, som opnås i husholdninger i forløbene, fremgår af nedenstående tabel. Endeligt energiforbrug, husholdninger, PJ Middelforløb A B C Drivhusgasemissioner, husholdninger, ton Middelforløb A B C ,5 2,0 1,7 1,4 1,2 2,5 2,0 1,2 0,6 0,1 2,5 2,0 1,6 1,1 0,8 2,5 2,0 1,7 1,4 1,2 4.4 Transport I det følgende gives et overblik over inputs og modelleringstilgang anvendt til fremskrivningen af transportsektoren energiforbrug og relaterede emissioner i de fire forløb. BF2015 frem til 2025 er medtaget til sammenligning i det omfang muligt. Side 32/62

33 Som angivet i metodeafsnittet, er centrale inputs til beregning af udviklingen for sektoren efterspørgslen på energitjenester(transportarbejde), udviklingen energieffektiviteten og udvikling og omlægning af energiforsyningen. Disse tre inputs vil blive gennemgået nedenfor. Efter denne gennemgang vil modelsetuppet for sektoren kort blive behandlet, og resultaterne for sektoren præsenteret Transportefterspørgsel Udviklingen i det samlede transportarbejde er i høj grad et resultat af udviklingen i vejtransporten, da denne udgør ca. 90 pct. af det samlede energiforbrug og drivhusgasudledning fra transport 34. Udviklingen i vejtransportarbejdet er i høj grad afhængig af den økonomiske vækst og investeringen i infrastruktur. Antagelserne omkring disse drivere angives i tabellen nedenfor: Drivere for udvikling i vej- transport- arbejde Økonomisk vækst Nationale politikker investering i infrastruktur Middelforløb A B C Følger FM konvergensprogram Investering i infrastruktur efter 2020 på samme niveau som før 2020 Som det fremgår af ovenstående tabel, er der således ingen variation i, hvordan de to drivere vil udvikle sig i de tre analyseforløb. I BF2015 er der anvendt samme antagelser. Udviklingen i den økonomiske vækst er fastholdt til udviklingen angivet i FM konvergensprogrammet. I forhold til investeringer i infrastrukturen medtages allerede vedtagne infrastrukturprojekter frem til Der gives ikke et officielt bud på investeringer efter denne periode, men det ses som den mest rimelige antagelse, at udviklingen i investeringer vil følge den eksisterende trend. For at omsætte ovenstående antagelser omkring driverudviklingen til en udvikling i vejtransportarbejdet, anvendes antagelserne i Trafikstyrelsens Landstrafikmodel (v ). På den baggrund fås følgende udvikling for vejtransportarbejdet. Den er ens for alle forløb, da antagelser omkring driverudviklingen for alle forløb ligeledes er ens. Samme forløb er antaget i BF2015 frem til Udenrigsluftfart medtages ikke 4 Der antages også udviklinger for indenrigsluftfart, banetransport, søfart og forsvaret, men da deres udvikling er af marginal betydning for sektorens samlede udvikling er forudsætningerne omkring disse udviklinger ikke gennemgået her. Side 33/62

34 Vækst i transportarbejde for alle forløb Personbiler 1,9% 1,6% 0,0% Varevogne 1,5% 1,2% 0,0% Lastbiler 2,1% 1,5% 0,0% Busser 0,5% 0,5% 0,0% Udviklingen i energieffektivitet Udviklingen i energieffektivitet er meget afhængig af udviklingen i energieffektiviteten af vejtransporten, af samme årsager som nævnt ovenfor. Det er derfor kun udviklingen i energieffektivitet af vejtransporten, som er gennemgået her. Udviklingen i energieffektiviteten af vejtransporten er drevet af den teknologiske udvikling på vejtransportområdet, hvilket muliggør, at der kan sættes stadig strammere udledningskrav igennem EU normer, herunder præstationsnormer for personbiler i Endelig er nationale politikker omkring afgifter og tilskud af væsentlig betydning for, hvilke køretøjer der købes. Antagelserne omkring disse drivere angives i tabellen nedenfor: Drivere for effektivisering Teknologiudvikling effektivisering af køretøjer Nationale politikker afgifter og tilskud Internationale/EU politikker Udlednings-normer Alle analyseforløb Personbiler: Følger gennemsnitligt EU-kravet til udledninger i 2020 (2,1 % forbedring/år). Efter 2020 væsentligt mindre effektiviseringer (0,2 % pr. år). Øvrig vejtransport: Følger effektiviseringen, som er teknisk og økonomisk mulig 5 Ingen ændringer Udledningskrav til personbiler i 2020 Herudover ingen krav. Som det fremgår af ovenstående tabel, er der således ingen variation i, hvordan de tre drivere vil udvikle sig i de tre analyseforløb. I forhold til udviklingen i energieffektivitet for personbiler vurderes det rimeligt at antage, at bilproducenterne vil leve op til EU-kravet om udledninger. Det er muligt, at dette ikke vil omsætte sig i en tilsvarende effektivitetsstigning for nyregistrerede danske biler, da EU-kravet gælder for producenter og ikke lande. Det vurderes dog rimeligt at antage, at den gennemsnitlige danske nyregistrerede bil vil følge gennemsnittet for bilproducenterne, da danskernes bilkøb gennemsnitlige antages at svare til et gennemsnitligt europæisk bilkøb, som må følge normen, hvis producenterne opfylder denne. Efter 2020 er antaget en meget begrænset udvikling i energi- 5 Følger Energistyrelsens Alternativ Drivmiddelmodel, som bland andet angiver Energistyrelsens forventninger omkring energieffektivitetsforbedringer af køretøjer. Side 34/62

35 effektiviteten. Dette er antaget, da bilproducenterne har vanskeligt ved at leve op til EU-kravet. Samtidig antages det her, at der ikke kommer nye EU-krav til bilproducenterne, hvilket betyder at der fra bilproducenternes side er begrænset interesse i yderligere effektivitetsforbedringer frem mod Hertil skal nævnes, at yderligere energieffektivisering af personbilerne kun i mindre grad vurderes som en konkurrenceparameter, særligt i takt med den stigende effektivisering frem mod 2020, da udgifterne forbundet med drivmidler set i forhold til bilens totalomkostninger vil udgøre en stadig mindre del. For øvrige køretøjer vurderes det rimeligt at forvente, at disse vil følge markedsstandarden, som gradvist bliver effektiviseret i forhold til, hvad der er teknisk muligt, uden at køretøjerne bliver væsentligt fordyret. For at omsætte ovenstående antagelser omkring driverudviklingen til en udvikling i energieffektivisering af vejtransporten, anvendes antagelserne fra Energistyrelsens transportmodel, som blandt andet er anvendt til BF2015. Denne er dog blevet udvidet efter BF2015, så den nu i højere grad medtager bestandsmodeller for køretøjerne. Dette muliggør en mere realistisk fremskrivning af, hvordan forbedringer i energieffektiviseringen for nye køretøjer påvirker den samlede energieffektivitet af bestanden af køretøjerne. Denne opdatering er også årsagen til, at der er en mindre forskel på udviklingen for energieffektiviteten i BF2015 og i de tre analyseforløb. Den antagne udvikling i effektivisering af vejtransporten i analysesporene, er angivet nedenfor på bestandsniveau: Analyseforløb Effektivisering af bestanden af transportmidler Personbiler 2,0% 1,9% 0,7% Varevogne 1,0% 0,9% 0,5% Lastbiler 1,9% 1,5% 1,4% Busser 1,7% 1,1% 0,9% Udvikling og omlægning af transportens energiforbrug I forhold til udvikling og omlægning af transportsektorens energiforbrug, er det generelle billede, at sektoren frem mod 2035 stadig vil være domineret af benzin og diesel. Indfasningen af alternative drivmidler, herunder el, biobrændstoffer og gas kan dog fortrænge en vis andel af den anvendte benzin og diesel. Nedenfor gennemgås indfasningen af disse tre drivmidler i transportens energiforsyning. Side 35/62

36 Andel elbiler Udviklingen i bestanden af elbiler er i høj grad drevet af prisudviklingen for elbiler, som igen i høj grad er et produkt af den teknologiske udvikling på området. Herudover er elbiler i nogen grad drevet af EU-krav om præstationsnormer for personbiler, som i et vist omfang presser bilproducenterne til at producere og sælge elbiler. Endelig er nationale politikker omkring afgifter og tilskud af væsentlig betydning. Drivere for indfasning af elbiler Teknologi- og prisudvikling Nationale politikker afgifter og tilskud Internationale/EU politikker BF2015 Middelforløb A B C Som forløb C Moderat. Fald Markant. Fald i Svag. Fald i priser på 4 % priser på 6 % i pris på 2 pr år pr år. %/år Ingen ændringer Som middelforlønormen Udlednings- Som middel- Som middel- for forløb forløb personbiler i 2020 presser producenter til at lave elbiler Spændet i prisfaldet på elbiler som følge af en teknologisk udvikling, er primært baseret på en fremskrivning af batteriprisen. Herudover er faldet også baseret på en forventning om effekten af et større globalt salg af elbiler, med de fordele der kommer af storskalaproduktion. Batteriprisen forventes ifølge Energistyrelsens Alternativ Drivmiddelmodel at falde med omkring 5 pct. pr år indenfor nærmeste fremtid. Da batteriet i øjeblikket udgør omkring 40 pct. af bilens produktionsomkostninger, forventes det at reduktionen i produktionsomkostningerne på elbilen alene, som følge af fald i batteriprisen, vil være på 2 pct. pr år. Det forventes, at dette fald i produktionsomkostninger vil slå igennem som et tilsvarende fald i markedsprisen på elbiler, særligt da EU s udledningsnormer for personbiler giver bilproducenterne incitamenter til at øge salget af elbiler. Herudover vurderes det rimeligt at forvente, at fordele ved storskalaproduktion kan bidrage med yderligere 2 pct. pr år. På den baggrund vurderes prisfald på 4 pct. pr år som et rimeligt middelskøn. Der er dog væsentlige usikkerheder knyttet til dette skøn, og det vurderes derfor rimeligt at variere dette skøn med ±2 pct. pr år. Det skal i denne sammenhæng nævnes, at Skatteministeriet ligeledes forventer et fald i elbilprisen på 4 pct. pr år, hvilket fremgår af lov om afgift på el-biler og plugin hybrid biler. For at omsætte antagelsen omkring salgspris til en ændring i bestand fastsættes et primært skøn over effekten af salgsprisændringen på salget af elbiler. Dette skøn tager udgangspunkt i nedenstående prisforskelle på konventionelle biler og en til- Side 36/62

37 Kr ENK/4/10 svarende elbil. Det inkluderer også indfasningen af registreringsafgift frem mod 2020, og det forventede prisfald for elbilen: Prisudvikling for VW Golf el og benzin 0 4 pct. 2 pct. 6 pct. Benzin Benzin - 20 pct. billigere Perioden op til 2016, hvor der var fuld afgiftsfritagelse på elbiler, medførte, at sammenlignelige elbiler og benzinbiler i mellemprisklassen kunne købes til meget sammenlignelige priser. Det viste sig dog, at sammenlignelige priser ikke var tilstrækkeligt til at drive et større gennembrud i salget af elbiler. Salget var i denne periode omkring 1 pct. af det samlede bilsalg. Det forventes på denne baggrund, at elbilen, med den rækkeviddebegrænsning der er for elbiler med små batterier (ca. 25 kwh), skønsmæssigt skal være 20 pct. billigere end benzinbilen, før den for alvor bliver et attraktivt alternativ. Denne forskel kan gøres mindre ved at øge batteristørrelsen og evt. øge ladehastigheden. Det forventes da også i branchen, at hele prisreduktionen ikke vil slå igennem som en reduktion i salgsprisen, men som et større batteri. Det antages dog, at de 20 pct. reduktion er nødvendig, uanset om denne sætter sig igennem som en reduktion i salgsprisen eller et større batteri. I forløb C, hvor der er et lille prisfald på elbiler, vil elbilen således i perioden frem mod 2030 ikke blive konkurrencedygtig, hvilket forklarer den meget begrænsede vækst i bestanden af elbiler ( i 2030) i dette forløb. I de øvrige forløb kan der forventes et mere regulært gennembrud i 2021 i forløb A og 2024 for forløb B. I årene efter kan der forventes en relativt kraftig vækst grundet det kontinuerte prisfald, særligt i forløb A. Det er forbundet med væsentlige usikkerheder at vurdere, hvor hurtigt salget af elbiler vil stige. Energistyrelsen har taget udgangspunkt i erfaringer fra Norge, som har oplevet verdens hurtigste indfasning af elbiler, og antaget, at indfasningsha- Side 37/62

38 % af nybilsalg ENK/4/10 stigheden maksimalt vil foregå som der. Da prisfaldet i forløb A er størst, antages dette forløb her. I forløb B antages en lidt lavere indfasningshastighed (80 pct.). Elbiler, hvis prisforløb kan forventes at være repræsenteret af grafen ovenfor, har et relativt lille batteri (ca. 25 kwh) og dermed en relativt begrænset rækkevidde. Disse elbiler har derfor ikke potentiale til at fortrænge benzinbiler indenfor alle funktionaliteter. En analyse lavet for Energistyrelsen viser, at elbiler med rækkevidde som en VW Golf har potentiale til at udgøre 40 pct. af den samlede bilpark. Beregninger af elbilprisen med de forventede fald i batteripriser viser dog, at elbiler med større batteri (60 kwh), vil kunne blive konkurrencedygtige blot omkring 2-3 år senere, end biler med mindre batterier, hvilket vil give en stor stigning i antallet af biler, som har potentiale til at blive udskiftet med elbiler. Samlet antages det derfor, at det i praksis vil være konkurrencedygtigheden frem for potentialet, som vil være den begrænsende faktor for indfasningen. På denne baggrund og på baggrund af den generelle tendens til, at indfasningen af ny teknologi sker i s-formede kurver fås følgende andel elbiler i nybilsalget: Elbilandel af nybilsalg Norges elbilsalg ('12- '15) A Middelspor og B C For at omsætte andelen af elbilerne i nybilsalget til andelen af bestanden af personbiler antages, at elbilerne har samme udskiftningstakt som øvrige personbiler. På denne baggrund antages følgende udvikling i analyseforløbene: Udvikling i BF2015 Middelforløb A B C bestand af elbiler* 2016: Andel af salg Andel af bestand 0,2 % 0,2 %*** 0,4 % 0,3 %** 0,4 % 0,3 %** 0,4 % 0,3 %** 0,4 % 0,3 %** 2020: Andel af salg 0,4 % 1 % 1 % 1 % 1 % Side 38/62

39 Andel af bestand 2025: Andel af salg Andel af bestand 2030: Andel af salg Andel af bestand 2035: Andel af salg Andel af bestand 0,3 % 0,4 % 0,4 % 0,4 % 0,4 % 1 % 1 % 13% 1 % 1 % 0,4 % 0,7 % 2 % 0,7 % 0,6 % 20 % 44 % 20 % 1 % 4 % 12 % 4 % 0,8 % 57 % 77 % 46 % 14 % 16 % 31 % 17 % 3 % *Tabellen angiver antallet af elbiler, men den angivne teknologiske udvikling antages også at smitte af på antallet af elvarevogne og elbusser. Denne udvikling er dog mindre vigtig for det samlede billede og er derfor ikke medtaget her. **Kilde: BIL10: Bestanden af personbiler pr. 1. januar efter drivmiddel og egenvægt ***Det blev antaget i BF2015, at bestanden af elbiler i 2016 ville være på 5000 biler og i højere end bestanden i 2016, svarende til hhv. 0,2 og 0,3 pct. af bestanden. Dette skøn blev lavet i oktober 2015, dvs. før hamstringen af dyre elbiler begyndte op mod årsskiftet Denne hamstring resulterede i, at der 1/ var en bestand på små 8000 elbiler, svarende til en andel af bestanden på 0,3 pct. I analyseforløbene blev antagelsen om en stigning i bestanden på 1000 biler frem mod 2020 bibeholdt, hvilket betød, at den samlede bestand i analyseforløbene i 2020 måtte blive på 9000 biler, svarende til 0,4 pct. af bestanden Anvendelsen af biobrændstoffer i transport Anvendelsen af biobrændstoffer i transport er i høj grad afhængig af lovkrav, da biobrændstoffer nu og i al overskuelig fremtid vil være dyrere end konventionelle brændstoffer. Det skyldes, at brændstofferne (indtil en given grænse) er direkte substituerbare, og at det må formodes, at der, bl.a. som følge af krav om iblanding, vil være en villighed i markedet til at betale en merpris for et biobrændstof end et konventionelt brændstof. Det betyder, at markedsprisen for biobrændstoffer altid må forventes at ville ligge over konventionelle, upåagtet den forventede teknologiudvikling, som i visse sammenhænge forventes at reducere produktionsomkostningerne væsentligt. Drivere for anvendelsen af biobrændstoffer er derfor i høj grad EU-, og nationale politikker. Drivere for anvendelsen af biobrændstoffer Nationale politikker BF2015 Middelforløb A B C Lov om biobrændstoffer Som BF2015 Som Som Som BF2015 BF2015 BF2015 Side 39/62

40 fastholder iblanding på 6,6 % efter 2020 Internationale/EU politikker Krav om 10 % VE andel af transportens energiforbrug i 2020, resulterende i iblanding af 6,6 % biobrændstoffer. Som BF2015 Som BF2015 Som BF2015 Som BF2015 Antagelsen om stigningen i anvendelsen af biobrændstoffer fra 5,75 pct. i dag til 6,6 pct. i 2020 skyldes, at det forventes, at anbefalingen i forhold til Danmarks opfyldelse af EU-kravet om anvendelse af VE i transport i 2020, vil være at øge iblandingen af ætanol til 10 v/v-% i benzin og 7 v/v-% biodiesel i diesel. Det svarer til en iblanding på 6,6 pct. målt i energiindhold. Efter 2020 er der væsentlig usikkerhed om hvilke iblandingskrav som vil gælde. Der er dog rimelig sikkerhed for at VE direktivet, hvor kravet om iblanding fastsættes, vil blive fornyet efter 2020, og at der vil blive stillet krav til iblanding af biobrændstoffer. Da der ikke på nuværende tidspunkt vides noget om, hvad dette krav vil indebære antages her, at iblandingen efter 2020 holdes på det skønnede 2020 niveau. Dette betyder i forhold til anvendelsen af biobrændstof i analyseforløbene følgende: Biobrændstoffer BF ,76 % iblanding ifølge biobrændstofloven ,60 % iblanding for at opfylde VE målsætningen i Antaget fortsat forpligtelse. 6,60 % iblanding Middelforløb A B C Som Som Som Som BF2015 BF2015 BF2015 BF2015 Som Som Som Som BF2015 BF2015 BF2015 BF2015 Som Som Som Som BF2015 BF2015 BF2015 BF Antaget Som middelforlødelforløb Som mid- fortsat forpligtelse. 6,60 % iblanding 2035 Antaget Som mid- Som mid- Som mid- Side 40/62

41 fortsat forpligtelse. 6,60 % iblanding delforløb delforløb delforløb Anvendelsen af gas til transport Teknisk er gas både til tung og let transport veludviklet. Der er dog stadig ikke udviklet motorer til de største lastbiler, ligesom anvendelsen af gas i form af CNG (compressed natural gas) giver visse begrænsninger i forhold til rækkevidde. Der er dog på trods af disse mindre begrænsninger store muligheder for at anvende gas. Anvendelsen af gas til transport er i dag i høj grad begrænset af markedsprisen, som både for køretøj og drivmiddel er lidt højere end for konventionelle køretøjer og drivmidler. Drivere for anvendelsen af gas Teknologiog prisudvikling Energipriser Nationale politikker BF2015 forløb Middelforløb A B C Ingen væsentlig Som BF2015 Teknologiudvikling Som Som BF2015 udvikling sikrer reduktion i BF2015 merprisen for gaskøretøjer på 50 % frem mod Prisforholdet Som BF2015 Prisforholdet mellem Som Som BF2015 mellem råolie og råolie og gas BF2015 gas (GJ/GJ) (GJ/GJ) stiger fra ligger omkring ca. 1,7 til 2,6 1,7 Fastholdt støtte Som BF2015 Som BF2015 Som Som BF2015 til biogasproduktion BF2015 Køretøjer, som anvender gas, er i dag hhv. ca og kr. dyrere end en diesellastbil og en dieselbus 6. Der er indikationer på, at denne prisforskel kan blive reduceret med omkring 50 pct. frem mod I forhold til prisforholdet mellem råolie og gas, antages i forløb A en stigning frem mod 2030, ud over hvad der er tilfældet i de øvrige forløb 8. Der har været meget stor variation i dette forhold over de sidste 25 år, og på den baggrund vurderes denne stigning i forholdet som mulig. 6 Rammevilkår for gas i transport, Energistyrelsen, Advancing Technology for America s Transportation, National Petroleum Council, Det antages, at prisreduktioner vurderet muligt i USA også vil kunne realiseres i de europæiske tunge køretøjer. 8 I forløb B og C og BF15 antages en prisudvikling, som følger Energistyrelsens Samfundsøkonomiske beregningsforudsætninger, Side 41/62

42 Andel af bestand ENK/4/10 I Energistyrelsens rapport Rammevilkår for gas til transport gives en beregning af totalomkostninger ved anvendelse af gasbusser og lastbiler i forhold til diesel. Disse viser en prisforskel til eksisterende priser på omkring 1,5 pct. Ved en stigning i prisforholdet fra 1,7 til 2,0, som antaget i bio-, mindre forandring, og BF2015 forløbene, bliver denne prisforskel mellem totaludgifter ved anvendelse af gas og diesel stort set udlignet. I forløb A, betyder den antagne prisudvikling på køretøj og drivmiddel, at totalomkostningerne ved gas bliver omkring 4 pct. billigere end diesel. Disse beregninger skal ses som et gennemsnit, og der vil derfor kunne være væsentlige variationer afhængig af køremønstre m.m. Energistyrelsens skønner på baggrund af branchens generelle prisfølsomhed, at dette vil være tilstrækkeligt til at give et væsentligt skift mod anvendelsen af gas for såvel busser som lastbiler. Det vurderes på den baggrund realistisk, at en gradvis stigning på 50 pct. af nysalget af busser og lastbiler kan udgøres af gas i 2030 i forløb A, hvor anvendelsen af gas er teknisk mulig. I øvrige forløb antages kun en meget langsom indfasning af gas, primært drevet af muligheden for at køre grønt ved at anvende biogas. Som nævnt, markedsføres gaslastbiler og busser allerede. Dog er CNG ikke egnet til langture, da rækkevidden er begrænset. Herudover findes der for nuværende begrænsninger på motorenes effekt, hvilket kan være en begrænsning i nogle anvendelser. I Energistyrelsens rapport Rammevilkår for gas til transport er udregnet et potentiale for omstillingen af den tunge transport til at anvende gas, som viser, at med disse begrænsninger, kan omkring 42 pct. af busserne og 35 pct. af lastbilerne omstilles. Det antages dog, at der inden for de næste 10 år vil blive udviklet større motorer med større effekt, som vil øge dette potentiale med skønsmæssigt 10 pct. Lastbiler har en gennemsnitslevetid på 14,5 år, og busser 17 år. På denne baggrund antages følgende udvikling i forløb A: Bestand af gaskøretøjer, forløb A 18% 16% 14% 12% 10% 8% 6% 4% 2% 0% Gasbusser i bestand i % Gaslastbiler i bestand i % Side 42/62

43 For varevogne og personbiler antages også i forløb A en stigende bestand af gasbiler, men grundet den dårligere infrastruktur, færre modeller at vælge imellem og mindre fokus på små fordele i brændstoføkonomi for private, antages gas fortsat at spille en meget begrænset rolle. Disse er derfor ikke medtaget her. I øvrige forløb, hvor der ikke antages samme økonomiske fordel ved anvendelsen af gas, antages en indfasning, som svarer til 1/3 af indfasningen i forløb A. Anvendelse BF2015 Middelforløb A B C af gas 2016 Status i Som BF2015 Som BF2015 Som BF2015 Som BF2015 0,2% i busser og 0 % i lastbiler 2020 Muligheden for Som BF2015 Som BF2015 Som BF2015 Som BF2015 at tanke biogas antages at give svagt stigende markedstræk*. 1,2 % i busser og 0,3 % i lastbiler 2025 Fastholdt Som BF2015 Forbedret økonomi Som BF2015 Som BF1205 anvendelse. 1,2 % i busser og 0,3 % i lastbiler og muligheden for at tanke biogas antages at give kraftigt stigende markedstræk. 1,9 % for busser og 1,6 % for lastbiler 2030 Muligheden for at tanke biogas Muligheden for at tanke biogas og antages at give svagt stigende markedstræk. 2,7 % i busser og 2,4 % i lastbiler bedre økonomi i gas antages at give kraftigt stigende markedstræk. 5,9% i busser, 6,6 % i lastbiler Muligheden for at tanke biogas antages at give svagt stigende markedstræk. 5,4 % i busser og 5,3 % i lastbiler Muligheden for at tanke biogas og bedre økonomi i gas antages at give stigende markedstræk. 14 % i busser, 15 % i lastbiler. Side 43/62

44 4.4.4 Modelsetup for transportens energiforbrug og drivhusgasemissioner Ovenstående inputs om vækst i transportefterspørgslen, energieffektivisering og udvikling og omlægning af energiforsyningen anvendes Energistyrelsens Transportmodel. Det samlede endelige energiforbrug og drivhusgasemissioner i transportsektoren, som herved opnås i forløbene, fremgår af nedenstående tabel. Endeligt energiforbrug, transport, PJ Middelforløb A B C Drivhusgasemissioner, transport, ton Middelforløb A B C ,3 12,0 11,9 11,6 10,2 12,3 12,0 11,8 10,8 8,5 12,3 12,0 11,9 11,6 10,2 12,3 12,0 11,92 11,91 11, Landbrugets ikke-energirelaterede udledninger AP2016 omfatter alle Danmarks drivhusgasudledninger og omfatter således også de ikke-energirelaterede emissioner fra landbruget, der udgør en stor andel af de ikke-kvoteomfattede emissioner. Som angivet i metodeafsnittet, er de væsentlige inputs, som anvendes til beregning heraf, produktionens størrelse og effektivisering af produktionen ift. drivhusgasemissioner. De centrale parametre i forhold til produktion og effektivisering er: Udviklingen i antallet af dyr herunder effektiviteten i husdyrproduktionen Landbrugsjord der udtages fra produktion Gødningsforbrug Anvendelsen af miljøteknologi i staldene herunder biogasproduktion Avls- og fodereffektivitet I det følgende beskrives de konkrete antagelser for disse parametre samt driverne for ændringer i disse parametre fremadrettet. Antagelser anvendt i BF2015 er medtaget til sammenligning. Det skal dog nævnes, at beskrivelsen af landbrugssektorens ikke-energirelaterede udledninger adskiller sig på en række punkter fra beskrivelsen af de øvrige sektorer. For det første fokuseres der udelukkende på udledning af drivhusgasser, idet landbrugets energiforbrug regnes med under erhvervenes energiforbrug. For det Side 44/62

45 andet er driverne anderledes. Hvor ændringer i brændselspriser og teknologiudvikling spiller en stor rolle i forhold til at udspænde udfaldsrummet for energi- og transportsektoren, defineres udfaldsrummet for landbrugets drivhusgasudvikling i højere grad af policy-tiltag både på EU-niveau og nationalt. Produktionsomkostninger, markedspriser og teknologiudvikling spiller selvsagt en betydelig rolle for landbrugsproduktionen generelt og derfor også for drivhusgasudledningerne fra sektoren, men da det overordnet set antages i AP2016, at den danske landbrugssektor fortsætter de produktionstrends, der kendetegner sektoren i dag, vurderes national og EU-policy at være de væsentligste drivere i forhold til at udspænde udfaldsrummet for drivhusgasudledninger fra landbrugssektoren frem mod Netop fordi policy driverne anses for de mest afgørende for udviklingen i landbrugets drivhusgasudvikling, er den antagne udvikling i landbruget den samme for de tre analyseforløb Udviklingen i antallet af dyr og effektiviteten i produktionen Udviklingen i antallet af husdyr er en af de mest afgørende parametre for udviklingen af landbrugets ikke-energirelaterede emissioner. Driverne for udviklingen i antallet af dyr er i høj grad overordnede forhold som produktionsomkostninger, markedspriser og den internationale konkurrence. Da antagelsen er, at den danske landbrugssektor fortsætter de produktionstrends, der kendetegner sektoren i dag, og da der knytter sig store usikkerheder til fastlæggelsen af disse forhold, er der ikke lagt specifikke antagelser ind i AP2016 omkring disse forhold. Da AP2016 tillige er udviklet forud for den nye landbrugsfremskrivning, er der indlagt nogle relativt simple forudsætninger, for så vidt angår husdyrproduktionens størrelse. Antallet af husdyr er således fastholdt på 2013-niveau. Det betyder, at antallet af malkekøer og søer er det samme hele vejen frem mod Antallet af producerede smågrise og slagtesvin samt produktionen af mælk antages dog at stige betydeligt frem mod 2035 som følge af antagelserne om de årlige effektivitetsforbedringer. Antagelserne om effektivitetsforbedringer er et andet forhold, der i høj grad spiller ind på antagelserne om antallet af husdyr fremadrettet, idet antagelser om øget effektivitet gør det muligt at øge produktionen uden nødvendigvis at øge antallet af dyr. Som det fremgår af nedenstående tabeller, ligger denne fremskrivning af produktiviteten og antal dyr på næsten alle punkter meget tæt på den fremskrivning af produktivitet og antal dyr, som fremgår af hhv. BF2015 og af de foreløbige tal fra den nye landbrugsfremskrivning (LF2016). Den eneste undtagelse er antagelserne om antallet af søer i 2025 og Side 45/62

46 Forskelle i antal dyr: Antal dyr, stk. Malkekvæg BF AP LF Søer BF AP LF Forskellene i produktivitet: Produktivitet Mælkeproduktion, kg/ko BF AP LF Smågrise pr. so BF ,8 34,8 36,8 AP ,1 35,0 36,8 LF ,6 34,5 37, Landbrugsjord der udtages fra produktion Udviklingen for så vidt angår udtagning af landbrugsjord fra produktion drives dels af en historisk trend om at inddrage arealer til udvidelse af veje og ny bebyggelse. Derudover drives udviklingen i høj grad af de incitamenter, den enkelte landmand kan have til at tage arealer ud af drift og omlægge dem til f.eks. naturområder. Incitamentet til at foretage disse omlægninger afgøres i de fleste tilfælde af, om den generelle landbrugsstøtte, støtteordninger via landdistriktsprogrammet og national regulering gør en sådan omlægning attraktiv med andre ord er det i høj grad EU eller national policy, der er den afgørende driver. Eksperter fra Nationalt Center for Fødevarer og Jordbrug (DCA) og Nationalt Center for Miljø og Energi (DCE) har vurderet, hvad der kan forventes at komme med eksisterende rammevilkår for så vidt angår udtagning af landbrugsjord. På denne baggrund lægges følgende antagelser til grund for AP2016. Side 46/62

47 Antagelser om udtagning af landbrugsjord Samlet antagelse om udtag af landbrugsjorde Landbrugsjord udtages som følge af udvidelse af by/vej Udtagning til skovrejsning Udtagning til andre formål Udtagning af lavbundsjorde BF2015 Alle forløb Landbrugsarealet reduceres med ha/år - Landbrugsarealet reduceres med 1300 ha/år - Udtagning 1900 ha/år - Udtagning 1800 ha/år - Udtagning af ha/ha frem til 2020 og efterfølgende 1000 ha/år frem mod Gødningsforbrug EU s nitratdirektiv og udmøntningen af dette i dansk lovgivning medfører, at der lovgivningsmæssigt er fastsat et loft over det samlede gødningsforbrug i Danmark. Mulighederne for at ændre på gødningsanvendelsen knytter sig derfor primært ændringer i lovgivning, hvilket bl.a. var tilfældet med regeringens landbrugspakke. Gødningsforbruget anses for en afgørende faktor i forhold til at sikre fortsat vækst i produktionen. Der er derfor valgt at anvende nogle relativt simple forudsætninger, for så vidt angår gødningsforbruget. Antagelser om gødningsforbrug Totalt gødningsforbrug BF2015 Gødningsforbruget følger den gældende regulering. Alle forløb Gødningsforbruget fastholdes på 2013-niveau Anvendelsen af miljøteknologi Udviklingen i anvendelsen af miljøteknologi drives i dag primært af den gældende regulering af ammoniakudledning fra staldene. Ifølge denne regulering skal man ved renovering eller nybygning af stalde indhente en miljøgodkendelse. Betingelserne for at få denne miljøgodkendelse er, at man kan dokumenterer, at man ved hjælp af forskellige teknologier reducerer ammoniakudledningen med en vis procentdel. Flere af de miljøteknologier, der kan tages i brug med henblik på at reducere ammoniakudledningen, vil ligeledes bidrage til at reducere drivhusgasudledninger. Driverne for en øget anvendelse af miljøteknologi vurderes i høj grad at være drevet af policy-tiltag enten nationalt eller på EU-niveau. Side 47/62

48 Eksperter DCA og DCE har vurderet, hvad der kan forventes at komme med eksisterende rammevilkår for så vidt angår anvendelsen af miljøteknologi dog er antagelserne vedr. biogas foretaget af Energistyrelsen. På denne baggrund lægges følgende antagelser til grund for AP2016: Antagelser om anvendelse af miljøteknologi Implementering af miljøteknologi i staldene Bioforgasning BF2015 Se vedlagte bilag A for sammenligning mellem BF2015 og AP : 8,81 mio. ton gylle bio forgasses Alle forløb 50 % af den flydende husdyrgødning håndteres i stalde hvor der sker en hyppig udslusning, forsuring eller hvor gyllen transporteres til biogasanlæg. 2020: 8,81 mio. ton gylle bio forgasses 2030: 11,61 mio. ton gylle bioforgasses 2030: 11,61 mio. ton gylle bioforgasses Omregningsfaktor: 0,76 mio. ton gylle per produceret PJ Omregningsfaktor: 0,71 mio. ton gylle per produceret PJ Den resulterende biogasproduktion, som følge af antagelserne om forgasning af gylle giver følgende produktion af biogas: Biogas produktion BF2015 Analyseforløb PJ 14 PJ PJ 16 PJ PJ PJ Avls- og fodereffektivitet En af hovedkilderne til metanudledninger i landbruget er dyrenes fordøjelsessystem. Disse udledninger kan betragtes som et udtryk for tabt foderenergi. En indsats indenfor avls- og fodereffektivitet er således med til at sikre, at køerne udnytter energien i foderet så optimalt som muligt. Dette kan bl.a. sikres gennem ændringer i køernes fodring, ved anvendelse af tilsætningsstoffer i foderet og via avlsindsatser for malkekøer med forbedret foderoptagelse og reduceret udskillelse af metan. Udviklingen på dette område kræver dog i høj grad støtteordninger og strammere miljøkrav, som kan stimulere udvikling af værktøjer og hjælpemidler til optimering af fodereffektiviteten, samt forskning og udvikling. Side 48/62

49 Eksperter fra DCA og DCE har vurderet, hvad der kan forventes at komme med eksisterende rammevilkår for så vidt angår mulighederne for en øget effektivitet gennem en avl- og foderindsats. På denne baggrund lægges følgende antagelser til grund for AP2016: Antagelser om avls- og fodereffektivitet Ændring i fodring, anvendelse af fodertilsætningsstoffer, avl for malkekøer med reduceret tab af foderets energiindhold i form af metan og ændringer i besætningsstruktur (udtrykt ved ændringer i Ymfaktoren 9 ) BF2015 Der antages et fald i Ym fra de i dag 6 % til 5,8 % i 2030 Alle analyseforløb Som i BF Beregninger af landbrugets ikke-energirelaterede drivhusgasemissioner Som allerede anført ovenfor, er beregninger af produktionen og medtagne effektiviseringer af landbruget beregnet af eksperter fra Nationalt Center for Fødevarer og Jordbrug (DCA) og Nationalt Center for Miljø og Energi (DCE). De samlede ikkeenergirelaterede drivhusgasemissioner fra landbruget, som herved opnås i forløbene, fremgår af nedenstående tabel: Drivhusgasemissioner, landbrug, ton Middelforløb A B C ,2 9,8 9,8 9,7 9,6 10,2 9,8 9,8 9,7 9,6 10,2 9,8 9,8 9,7 9,6 10,2 9,8 9,8 9,7 9,6 9 Ym angiver andelen af bruttoenergi i foderet som tabes i form af enterisk metanproduktion fra den mikrobielle omsætning Side 49/62

50 5 Andre udviklingsmuligheder Som angivet i indledningen, har fokus i dette notat været at vise sandsynlige udviklinger med en frozen policy tilgang 10. Som det også var angivet i indledningen, er det dog sandsynligt, at der vil være en policy-udvikling på energi- og klimaområdet i perioden. Da AP2016 skal anvendes til delanalyser på forskellige politikområder, kan det være hensigtsmæssigt at medtage bud på, hvordan udviklingen med policy-tiltag kan komme til at forløbe. Medtages disse ikke risikerer man nemt at konklusionerne, som drages på baggrund af AP2016 bliver suboptimale, da de kun er robuste under forudsætning af, at der ikke træffes nye beslutninger på andre områder de kommende år. Bud på hvordan udviklingen på energi- og klimaområdet kan komme til at forløbe med nye politikker kan ses af rapporten Diskussionsoplæg om det danske energisystems styrker og udfordringer, præsenteret for Energikommissionen tidligere på året. Der er naturligvis en meget lang række udfaldsmuligheder for energi- og klimaområdet frem mod 2035, særligt når nationale politikker medtages. Nævnte rapport præsenterer dog et bud på nogle udviklinger, som vurderes mulige. Det kan derfor være formålstjenstligt at holde konklusioner, som drages på baggrund af AP16 analysen op mod disse scenarier. 6 Sammenfattende resultater I dette afsnit vises et overblik over de samlede resultater for middelforløbet. Som nævnt i afsnit 5, kan være relevant at sammenholde de udviklinger, som er præsenteret i Diskussionsoplæg om det danske energisystems styrker og udfordringer med resultaterne fra denne Frozen Policy analyse. Derfor er resultater fra diskussionsoplæggets elspor og biospor medtaget her til sammenligning. 10 Bemærk, at der i alle forløbene antages visse nationale politiske beslutninger på energi- og klimaområdet. Se afsnit 3.1 for en gennemgang af disse antagelser. Side 50/62

51 Brutto energiforbrug, PJ Endeligt energiforbrug, PJ Udledning, mio. tons CO2* Energi og emissioner, Middelforløb Total VE Total El Varme Olie Gas VE (ekskl. VE i el+fj.v.) I alt 53,0 42,2 42,7 42,5 *AP2016 muliggør ikke en nøjagtig opdeling af de samlede udledninger på ets og non-ets. Det forventede niveau for non-ets som forelægges kommissionen baseres derfor på andre analyser. Energi og emissioner, elspor og biospor Elspor Biospor Brutto energiforbrug, PJ Total VE Endeligt energiforbrug, PJ Total Side 51/62

52 Udledning, tons CO2 El Varme Olie Gas VE (ekskl. VE i el+fj.v.) I alt ,4 32,5 36,6 33,7 Investeringer, middelsporet Udbygget/levetidsforlænget kapacitet (MW) Kapacitet i fossil, biomasse og affald er levetidsforlængelse Fossil Affald Biomasse Landvind Havvind Sol I alt Investeringsomfang, mia. kr. I alt 12,8 5,0 Investeringer, elspor og biospor Side 52/62

53 Elspor Biospor Udbygget/levetidsforlænget kapacitet (MW) Kapacitet i fossil og affald er levetidsforlængelse. Investering i biomasse er opdelt på levetidsforlængelse og ny kapacitet Fossil Affald Biomasse, ny kap Biomasse, levetidsf Landvind Havvind Sol I alt Investeringsomfang, mia. kr. I alt 25,0 35,9 22,1 12,2 Side 53/62

54 Bilag A Antagelser vedr. anvendelsen af miljøteknologi i staldene i hhv. Basisfremskrivningen 2015 og Energistyrelsens Analyseplatform 2016 I basisfremskrivningen omfatter miljøteknologi henholdsvis staldforsuring og tankforsuring i kvæg- og svineproduktionen samt luftrensning i svinestalde. Nedenstående tabel viser andelen af produktionen, som forventes håndteret med den pågældende miljøteknologi. Energistyrelsens Analyseplatform 2016 I Energistyrelsens Analyseplatform er antagelserne om anvendelse af miljøteknologi opstillet lidt anderledes. Det er således ikke muligt at sammenligne direkte. Her arbejdes med seks forskellige miljøteknologi kategorier, som alle fremgår af nedenstående tabel: Side 54/62