Notat om PSO-fremskrivning ifm. Basisfremskrivning 2017

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Notat om PSO-fremskrivning ifm. Basisfremskrivning 2017"

Transkript

1 Notat om PSO-fremskrivning ifm. Basisfremskrivning 2017 Kontor/afdeling Systemanalyse Dato -22. juni 2017 J nr Indhold Introduktion... 2 PSO-fremskrivningens metode... 2 Usikkerhed i elprisen giver spænd i PSO-udgift... 3 Resultater... 4 Samlede PSO-udgifter fordelt på teknologier... 7 Følsomhedsberegninger... 9 Udsving på enkelte år... 9 Udvikling ift. seneste fremskrivning (december 2016) PSO-tariffen /MEG/ALB Energi-, Forsynings- og Klimaministeriet Stormgade København K T: E: Side 1/11

2 Introduktion Dette notat beskriver Energistyrelsens fremskrivning af de forventede udgifter til støtte af elproduktion mm. igennem det såkaldte PSO-system. Disse udgifter har tidligere været opkrævet via en PSO-tarif som del af forbrugernes elregning. Med Aftale om afskaffelse af PSO-tariffen fra november 2016 er det besluttet, at udgifterne finansieres fuldt via Finansloven fra Frem mod 2022 vil der være en gradvis indfasning, således en del af udgifterne dækkes via PSO-tariffen og en del via Finansloven. Dette notat omhandler de samlede udgifter, der tidligere har været finansieret via PSO-tariffen, og benævnes derfor PSO-fremskrivningen. De udgifter, der fremgår af notatet, dækker således udgifter der finansieres via tariffen og forskellige konti via Finansloven. PSO-fremskrivningens metode I forbindelse med basisfremskrivning 2017 foreligger der nye skøn for udviklingen i støttet VE-elproduktion, ligesom der er udarbejdet opdaterede skøn for udviklingen i elprisen. Dette danner grundlag for et opdateret skøn for PSO-udgifter for perioden Basisfremskrivning 2017 er et forløb baseret på frozen policy, dvs. der kun er de allerede besluttede politiske tiltag med i fremskrivningen. Det betyder, at der er en række støtteordninger til vedvarende energi, der udløber i fremskrivningsperioden. Disse støtteordninger er i lighed med fremgangsmåden i basisfremskrivningen ikke forlænget i PSO-fremskrivningen fsva. etablering af nye anlæg, mens der er antaget fortsat støtte til anlæg opført inden udløb af ordningerne. Denne tilgang gælder fx fsva. landvind, biomasse og biogas. For landvind gælder desuden, at der er loft over støtten, beregnet på baggrund af et gennemsnit på spotprisen. For den nuværende støtteordning er der fradrag i støttesatsen hvis summen af månedsspotprisen og støttesatsen er over 58 øre/kwh, så landvind maksimalt kan opnå en afregning på 58 øre/kwh i løbende priser. I fremskrivningen er dette loft beregnet på årsbasis og har tiltagende effekt sidst i fremskrivningsperioden 1. Nedenstående figur illustrerer de forskellige politikelementers varighed i basisfremskrivningen. For en yderligere beskrivelse af støtteordninger til vedvarende energi henvises til Energistyrelsens hjemmeside 2. Frozen-policy tilgangen medfører også, at elprisforløbene ikke er en prognose, men en illustration af den forventede udvikling uden yderligere politiktiltag. Dermed er PSO-fremskrivningen også alene en vurdering af udgifterne, såfremt der ikke tages nye politiske beslutninger en tilgang der er konsistent med metodikken i basisfremskrivningen. Til PSO-fremskrivningen er anvendt elprisforløbet fra Basisfremskrivning 2017 (grundforløbet) samt et spænd for elprisen baseret på forløb med hhv. højere og lavere brændselspriser og CO 2 -kvotepriser end i grundforløbet (for 1 Den faktiske afregning sker på månedsgennemsnit, men PSO-modellen har udelukkende elpriser opløst på årsniveau. 2 https://ens.dk/service/tilskuds-stoetteordninger Side 2/11

3 nærmere information om forløbene se Basisfremskrivning 2017 samt notat om Elprisen). Figur 1: Illustration af politikelementers varighed i basisfremskrivningen Note: De angivne tidshorisonter viser perioden for etablering af anlæg på de forskellige ordninger. En * angiver, at politikelementet ikke har direkte betydning for PSO udgifterne. Til PSO-fremskrivningen er desuden anvendt de samme forudsætninger for udbygning med elproduktionskapacitet som i Basisfremskrivning Det skal dog bemærkes, at PSO-fremskrivningen anvender et forløb for soludbygning, der er marginalt anderledes end i Basisfremskrivningen. Det skyldes udelukkende beregningstekniske detaljer, jf. baggrundsrapporten. Se i øvrigt Basisfremskrivningen 2017 samt baggrundsrapporten for en mere detaljeret beskrivelse af udviklingen i elproduktionskapacitet. I PSO-fremskrivningen indgår der derudover en partiel opdatering af skønnet for udviklingen i biogasproduktionen frem til Opdateringen gælder også fordelingen på anvendelser af biogas, hvorfor mængden af biogas til elproduktion, der er inkluderes i PSO-fremskrivningen er ændret ift. Basisfremskrivningen. Det bemærkes, at der er en særlig usikkerhed forbundet med dette skøn. Usikkerhed i elprisen giver spænd i PSO-udgift PSO-fremskrivningen er behæftet med en vis usikkerhed, hvoraf den vigtigste er niveauet for den fremtidige elpris. Elprisen har især betydning for PSO-udgifter Side 3/11

4 knyttet til vindkraft på havet efter udbud, der modtager en fast afregningspris for produktionen i de første år. På helt kort sigt har elprisen også betydning for grundbeløb 1, der udbetales til decentral kraftvarme. PSO-fremskrivningen er derfor suppleret med følsomhedsberegninger på elprisen. Udfaldsrummet for elprisen fra basisfremskrivningen danner udgangspunkt for vurderingen af den opdaterede PSO-fremskrivning. Elprisen og spændet omkring den fremgår af figuren herunder. Figur 2: Udfaldsrum for elprisen i basisfremskrivningen Gennemsnitlig elpris (årsmiddel), 2017-priser, kr./mwh Der er i PSO-fremskrivningen anvendt den samme antagelse om udbygning med vedvarende energi fra Basisfremskrivning 2017 uanset elprisen. Der vil selvfølgelig være usikkerhed omkring den fremtidige VE-udbygning og dermed om den samlede VE-kapacitet, men indenfor antagelsen om frozen policy i basisfremskrivningen er usikkerheden begrænset. Det skal dog bemærkes, at en varig lavere elpris vil kunne påvirke udbygningen med eksempelvis vindkraft på land. Derudover vil driften af eksisterende kapacitet kunne variere afhængig af elpris. Det gælder særligt elproduktion fra biomasse og biogas. I beregningen af udsving på årsbasis sidst i notatet er der medtaget variation i elproduktion fra biomasse. Resultater Figuren nedenfor viser den forventede udvikling i PSO-udgifter. Her ses det centrale skøn for udviklingen i de årlige udgifter, som fremadrettet forventes at falde i takt med en stigende elpris, og i takt med at de eksisterende støtteordninger forsvinder eller eksisterende anlægs støtteperiode bortfalder. Udover det centrale skøn kan der forekomme udsving i de årlige udgifter afhængigt af en række faktorer, bl.a. ændringer i elprisen, der ændrer sig for år til år. Side 4/11

5 Dette giver et udfaldsrum for niveauet i de fremtidige PSO-udgifter, som er angivet som det grå område i figuren. Variationer i andre parametre end elprisen kan give større udsving fra år til år, jf. den afsluttende beregning af mulige udsving i årlige PSO-udgifter. Figur 3: Udviklingen i årlige omkostninger, inkl. udfaldsrum for niveauet som følge af højere eller lavere elpriser. Mio. kr. (faste 2017-priser) Usikkerhed om årlige PSO-omkostninger Note: Det skraverede område markerer usikkerhed i niveauet som følge af højere eller lavere elpriser. De stiplede linjer markerer usikkerhed i niveauet inkl. variationer i vindår, vandår og samt usikkerhed om brændselspriser. Den opdaterede PSO-fremskrivning resulterer således i en forventning om, at de gennemsnitlige årlige PSO-udgifter ligger på omkring 4,0 mia. kr. i faste 2017-priser i perioden , jf. tabellen herunder. Tabel 1: Gennemsnitlige, samlede årlige PSO-udgifter , mio. kr. Gennemsnitlige årlige udgifter, faste 2017-priser Centralt skøn Højt skøn Lavt skøn De forventede PSO-omkostninger fordelt på typer af teknologier fremgår af tabel 2 og 4 på efterfølgende sider. Det bemærkes, at der i de viste udgifter er inkluderet støtte til elproduktion baseret på biomasse og biogas, der er i overensstemmelse med forudsætningerne i Basisfremskrivningen. Dette er gjort for at sikre konsistens mellem de to fremskrivninger. I Basisfremskrivningen er det antaget, at allerede igangsatte projekter på de nuvæ- Side 5/11

6 rende støtteordninger fortsætter efter, de nuværende støtteordninger udløber 3. Der er ikke inkluderet nye projekter efter støtteordningerne udløber. Det er antaget, at støtten udgør samme støttesats som for de nuværende ordninger, og de forventede udgifter til eksisterende anlæg, efter støtteordningerne udløber, er angivet særskilt i tabel 3 og 5 nedenfor. 3 Den nuværende ordning for elproduktion på biomasse er statsstøttegodkendt indtil 1. april 2019 og ordningen for elproduktion på biogas indtil 14. november Side 6/11

7 Samlede PSO-udgifter fordelt på teknologier De samlede udgifter til PSO fremgår af tabellerne herunder. Forskellen mellem de tre forløb skyldes primært forskelligt niveau for elprisen. Tabel 2: Samlede PSO-udgifter fordelt på teknologier, centralt forløb, mio. kr. (løbende priser). Mio. kr. (løbende priser) Havvind (1) Landvind Solceller Biomasse Biogas Vandkraft Decentral kraftvarme Vind Diverse Omkostninger (2) Decentral kraftvarme Diverse Øvrig (3) PSO-udgifter, centralt skøn PSO-udgifter, lavt skøn (høj elpris) PSO-udgifter, højt skøn (lav elpris) Noter: (1) Kystnære møller indgår i havvind, (2) Vind diverse omkostninger repræsenterer nettilslutning, nettab, balancering af nettet mv., (3) Øvrig repræsenterer diverse omkostninger til forskning, tab på debitorer mv. Inkluderer også udgifterne til Sikkerhedsstyrelsen (K-pakke) og ELFORSK-programmet, der tidligere har været finansieret via PSO-tariffen, men blev overført til andre konti på Finansloven ifm. PSO-aftalen i november Disse er medtaget i fremskrivningen for at kunne sammenligne med tidligere fremskrivninger. Tabel 3. Del af udgifterne i ovenstående tabel der relaterer sig til elproduktion på biomasse og biogas efter udløb af de eksisterende støtteordninger i hhv og Mio. kr. (løbende priser) Biomasse efter udløb af støtteordning Biogas efter udløb af støtteordning Side 7/11

8 Tabel 4: Samlede PSO-udgifter fordelt på teknologier, centralt forløb, mio. kr. (2017-priser). Mio. kr. (faste 2017-priser) Havvind (1) Landvind Solceller Biomasse Biogas Vandkraft Decentral kraftvarme Vind Diverse Omkostninger (2) Decentral kraftvarme Diverse Øvrig (3) PSO-udgifter, centralt skøn PSO-udgifter, lavt skøn (høj elpris) PSO-udgifter, højt skøn (lav elpris) Noter: (1) Kystnære møller indgår i havvind, (2) Vind diverse omkostninger repræsenterer nettilslutning, nettab, balancering af nettet mv., (3) Øvrig repræsenterer diverse omkostninger til forskning, tab på debitorer mv. Inkluderer også udgifterne til Sikkerhedsstyrelsen (K-pakke) og ELFORSK-programmet, der tidligere har været finansieret via PSO-tariffen, men blev overført til andre konti på Finansloven ifm. PSO-aftalen i november Disse er medtaget i fremskrivningen for at kunne sammenligne med tidligere fremskrivninger. Tabel 5. Del af udgifterne i ovenstående tabel der relaterer sig til elproduktion på biomasse og biogas efter udløb af de eksisterende støtteordninger i hhv og Mio. kr. (faste 2017-priser) Biomasse efter udløb af støtteordning Biogas efter udløb af støtteordning Side 8/11

9 Følsomhedsberegninger Udsving på enkelte år For at vise de udsving, der kan forekomme i enkelte år, er der udarbejdet kombinerede følsomhedsberegninger, der resulterer i meget lave og meget høje elpriser. Dertil kommer variationer i PSO-støttet elproduktion, der trækker i samme retning som elprisvariationen. Forudsætningerne fremgår af tabellen herunder. Tabel 6: Forudsætninger for følsomhedsberegninger for udsving på enkelte år. Parameter Høj PSO (lav elpris) Lav PSO (høj elpris) Brændselspriser 25 pct. lavere end i det lave niveau 25 pct. højere end det høje niveau (kul, olie og naturgas) CO2-kvotepris 25 pct. under det lave prisforløb (dagens niveau) 25 pct. over det høje prisforløb (baseret på IEA WEO 2016) Transmissionsforbindelser Fortsat lav rådighed på forbindelsen mellem Vestdanmark og Tyskland (som i dag) Fuld rådighed på forbindelsen mellem Vestdanmark og Tyskland inkl. planlagt opgradering Udenlandsk produktionskapacitet Høj rådighed for svenske kernekraftværker Lav rådighed for svenske kernekraftværker Vandår Vådår (115 % ift. normal) Tørår (85 % ift. normal) Vindår Godt vindår (115 % ift. normal) Dårligt vindår (85 % ift. normal) Elproduktion på biomasse Højt forbrug af biomasse Lavt forbrug af biomasse Nedenfor ses den danske elpris i 2020, 2025 og 2030 ved de kombinerede følsomhedsberegninger. Tabel 7: Resultater for elprisen for følsomhedsberegninger for udsving på enkelte år. Øre/kWh (2017-priser) Lav elpris Centralt forløb Vægtet Høj elpris ,9 21,7 40, ,4 30,9 53, ,6 37,9 73,7 Variationerne i elprisen vurderes at være udtryk for relativt ekstreme udfald, som næppe vil forekomme flere år i træk. Set over en årrække vil variationerne typisk være mindre, jf. følsomheden for udviklingen i niveauet ovenfor. Udover udsvingene i selve elprisen, vil produktionen fra vindkraft variere fra år til år afhængigt af vejrforholdende, ligesom produktionen fra biomasse kan variere afhængigt af de generelle forhold på elmarkedet. Over en årrække vil udsvingene udligne hinanden, men det kan have betydning i de enkelte år. Energi-, Forsynings- og Klimaministeriet Stormgade København K T: E: Side 9/11

10 Der vil således være en højere elproduktion fra vindkraft som resultat af et godt vindår, hvilket hæver omkostningerne til produktionstilskud. Omvendt giver et dårligt vindår lavere elproduktion fra vindkraft og heraf lavere omkostninger til produktionstilskud. Det samme er tilfældet for biomasse, som fx kan variere som resultat af brændselspriser og ændret efterspørgsel på el og fjernvarme i særligt varme eller kolde vintre. Dette er inkluderet i de kombinerede følsomhedsberegninger, som hermed skal betragtes som et eksempel på mulige årsudsving i PSO-udgifterne. De samlede PSO-udgifter fremgår af tabellerne herunder. Tabel 8: Samlede PSO-udgifter, mio. kr. (2017-priser). Mio. kr. (faste 2017-priser) Lave priser med udsving Centralt forløb Høje priser med udsving Tabel 9: Samlede PSO-udgifter, mio. kr. (løbende priser). Mio. kr. (løbende priser) Lave priser med udsving Centralt forløb Høje priser med udsving Udvikling ift. seneste fremskrivning (december 2016) Den seneste fremskrivning af omkostninger til støtte til elproduktion blev offentliggjort i december 2016, og kan findes på Energistyrelsens hjemmeside 4. Den tidligere fremskrivning var en partiel opdatering af PSO-fremskrivningen ifm. den sidste Basisfremskrivning (2015). Da den nuværende fremskrivning er baseret på en helt ny, opdateret Basisfremskrivning, er en række grundantagelser ændret. Dette betyder at der er forskel i både brændselspriser og elpriser, såvel som de tekniske forudsætninger for elproduktionsanlæggene som fx levetid og årlig produktion. Forskellen i de forventede udgifter kan ses i tabellen nedenfor. Tabel 10. Forskellen mellem den nuværende fremskrivning og seneste fremskrivning fra december 2016 opdelt efter støtten til forskellige teknologier. Mio. kr. (løbende priser) Havvind Landvind Vind Diverse Solceller Biomasse Biogas Decentral kraftvarme PSO-udgifter i alt https://ens.dk/service/fremskrivninger-analyser-modeller/pso-fremskrivninger Side 10/11

11 Af væsentlige grunde til forskellene kan især nævnes: Havvind: En højere forventet elpris end tidligere betyder lavere støttebehov, da havvind modtager fast afregningspris. Derudover er forventningerne til de nye, store projekter bedre kendt end tidligere. Dette betyder, at parkerne ved Krigers Flak samt Vesterhav Syd og Nord idriftsættes senere end antaget i tidligere PSO-fremskrivninger. Landvind: Større produktion fra eksisterende kapacitet ift. tidligere antaget, herunder øget opsætning af kapacitet i 2015 og 2016, kombineret med forventet større opsætning af ny kapacitet i 2017, bl.a. som effekt af lukningen af den nuværende støtteordning i 2018, øger støtteomkostningerne. På længere sigt reduceres udgifterne, da der ikke længere indregnes en støtteordning efter Vind diverse: Der forventes opsætning af flere nye møller i 2017 end tidligere antaget, men derimod ingen nye møller i perioden Dette har betydning for omkostningerne til nettilslutning, balancering, mv. Solceller: Ændringen ift. tidligere skyldes en generel opdatering af forventningerne til antallet af anlæg på de forskellige ordninger. Biomasse: Opdaterede forventninger til driften af ny biomassekapacitet øger udgifterne på kort sigt. På længere sigt forventes en højere biomassepris end tidligere, hvorfor der er mindre elproduktion på biomasse og dermed lavere støtteomkostninger. Driften af biomassekapaciteten er følsom overfor variationer i brændsels-, kvote- og elpriser. Biogas: Naturgasprisen er på nuværende tidspunkt samt i fremskrivningen på et højere niveau end ved sidste fremskrivning, hvilket har betydning for den del af støtten til biogas, der reguleres efter naturgasprisen. Det opdaterede skøn for udbygningen med biogas betyder derudover en lavere anvendelse af biogas til elproduktion fremadrettet end tidligere forventet. Decentral kraftvarme: En lidt højere elpris giver mindre omkostninger til udbetaling af grundbeløb til de naturgasbaserede værker end tidligere forventet. PSO-tariffen I forbindelse med PSO-aftalen fra november 2016 blev det vedtaget, at PSO-tariffen udfases frem mod 2022, hvor alle omkostninger vil blive dækket via Finansloven. Udfasningen sker gradvist, hvor nye ordninger finansieres via Finansloven og de øvrige eksisterende ordninger gradvist flyttes. På baggrund af fremskrivningen kan der gives et skøn for PSO-tariffens udvikling i perioden frem mod 2022, hvor den vil være afskaffet. Skønnet er, ligesom fremskrivningen af de samlede udgifter, en vurdering af PSO-tarifferne såfremt der ikke indføres nye politiske tiltag, og den vil bl.a. afhænge af udviklingen i elprisen og elmarkedet i øvrigt. PSO-tariffen fastsættes for hvert kvartal, og der vil således være variation i størrelsen henover året. PSO-fremskrivningen beregner dog kun en årlig gennemsnitlig tarif. Den beregnede udvikling i tariffen kan ses i tabellen nedenfor. Det bemærkes, at den her angivne fremskrivning af tarifferne ikke indregner evt. nye politiske beslutninger omkring den aftalte faste finansiering via finansloven eller evt. ny politik vedr. støtte til elproduktion fra vedvarende energi. Tabel 11. Den forventede udvikling i PSO-tariffen frem mod 2022, hvor den afskaffes er baseret på seneste prognose fra Energient.dk. PSO-tarif (øre/kwh) Løbende priser 15,6 16,0 9,8 4,0 0,2 0 Faste 2017-priser 15,6 15,8 9,5 3,9 0,2 0 Kilde: Energinet.dk (2017) og Energistyrelsen ( ) Side 11/11

- O P D A T E RING A F F REMSK R IVNI N G F R A N OVEMBER 2 014

- O P D A T E RING A F F REMSK R IVNI N G F R A N OVEMBER 2 014 F REMSKR IVNI N G AF PSO -OMKOSTNI N GER - O P D A T E RING A F F REMSK R IVNI N G F R A N OVEMBER 2 014 17. marts 2015 Ref. IMR Center for Klima og Energiøkonomi Opdateret fremskrivning af PSO-omkostninger

Læs mere

Elpris... 6. Tilskud til vedvarende energi og decentral kraftvarme... 8. Samlede PSO-udgifter... 9. Tilskud til havvind... 10

Elpris... 6. Tilskud til vedvarende energi og decentral kraftvarme... 8. Samlede PSO-udgifter... 9. Tilskud til havvind... 10 Notat om opdateret PSO-fremskrivning til brug for udgiftsskøn ifm. sagen om overflyttelse af PSO til finansloven Kontor/afdeling Center for klima og energiøkonomi Dato 29. april 2016 J nr. 2016-1792 /IMR

Læs mere

Fremskrivning af elprisen

Fremskrivning af elprisen Fremskrivning af elprisen 1 Indhold 1 Indhold... 1 2 Indledning... 2 3 Metode... 2 3.1 Modellering af el- og fjernvarmesystemet i RAMSES... 2 3.2 Grundforløb og udfaldsrum... 3 3.3 Partielle effektvurderinger...

Læs mere

Brændselspriser Udlandsscenarie Transmissionsforbindelser Vandår Vindår Elpriser Brændselspriser...

Brændselspriser Udlandsscenarie Transmissionsforbindelser Vandår Vindår Elpriser Brændselspriser... Notat om opdateret elprisfremskrivning til brug for udgiftsskøn ifm. sagen om overflyttelse af PSO til finansloven Kontor/afdeling Center for Klima og Energiøkonomi Dato 29. april 2016 J nr. 2016-1792

Læs mere

Energistyrelsens fremskrivning af elpriser. Jakob Stenby Lundsager, Energistyrelsen Temadag om elprisudviklingen 21.10.2015

Energistyrelsens fremskrivning af elpriser. Jakob Stenby Lundsager, Energistyrelsen Temadag om elprisudviklingen 21.10.2015 Energistyrelsens fremskrivning af elpriser Jakob Stenby Lundsager, Energistyrelsen Temadag om elprisudviklingen 21.10.2015 Indhold Hvad er en basisfremskrivning? Hvordan beregnes elprisen i basisfremskrivningen?

Læs mere

15. maj Reform af ordning for landvind i Danmark sammenhængen mellem rammevilkår og støtteomkostninger. 1. Indledning

15. maj Reform af ordning for landvind i Danmark sammenhængen mellem rammevilkår og støtteomkostninger. 1. Indledning 15. maj 2017 Reform af ordning for landvind i Danmark sammenhængen mellem rammevilkår og støtteomkostninger 1. Indledning Dette notat beskriver forskellige støtteformer til vindenergi og notatet illustrerer

Læs mere

Følsomheder for udvikling i gasforbruget, 2015-2035. 1. Indledning. 2. Baggrund for følsomhederne. Til. 14. oktober 2015 NTF-SPG/D'Accord

Følsomheder for udvikling i gasforbruget, 2015-2035. 1. Indledning. 2. Baggrund for følsomhederne. Til. 14. oktober 2015 NTF-SPG/D'Accord Til Følsomheder for udvikling i gasforbruget, 2015-2035 14. oktober 2015 NTF-SPG/D'Accord 1. Indledning Energinet.dk's centrale analyseforudsætninger er Energinet.dk's bedste bud på fremtidens elsystem

Læs mere

Prissætning af øget risiko ved fast tillæg ift. fast pris (CfD)

Prissætning af øget risiko ved fast tillæg ift. fast pris (CfD) Prissætning af øget risiko ved fast tillæg ift. fast pris (CfD) Dato: 22-08-2017 Når investor står overfor at skulle opstille en business case for et kommende vindmølleprojekt (samme gælder for sol m.v.)

Læs mere

Basisfremskrivning Fagligt arrangement i Energistyrelsen

Basisfremskrivning Fagligt arrangement i Energistyrelsen Basisfremskrivning 2017 Fagligt arrangement i Energistyrelsen 22.03.2017 Side 1 Indhold Hvad er en basisfremskrivning? Hvilke forudsætninger indgår? Politiske tiltag Priser Modelsetup Hvad blev resultaterne?

Læs mere

Finansudvalget FIU Alm.del Bilag 20 Offentligt

Finansudvalget FIU Alm.del Bilag 20 Offentligt Finansudvalget 2016-17 FIU Alm.del Bilag 20 Offentligt Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget De økonomiske konsulenter Til: Dato: Udvalgets medlemmer 16. november 2016 Opdateret analyse af PSO-udgifter

Læs mere

N O T AT 1. juli 2014. Elproduktionsomkostninger for 10 udvalgte teknologier

N O T AT 1. juli 2014. Elproduktionsomkostninger for 10 udvalgte teknologier N O T AT 1. juli 2014 J.nr. 4005/4007-0015 Klima og energiøkonomi Ref: RIN/JLUN Elproduktionsomkostninger for 10 udvalgte teknologier Med udgangspunkt i Energistyrelsens teknologikataloger 1 samt brændsels-

Læs mere

Basisfremskrivning Fagligt arrangement i Energistyrelsen

Basisfremskrivning Fagligt arrangement i Energistyrelsen Basisfremskrivning 2015 Fagligt arrangement i Energistyrelsen 20.01.2016 Side 1 Indhold Hvad er en basisfremskrivning? Hvilke forudsætninger indgår? Politiske tiltag Priser Modelsetup Hvad blev resultaterne?

Læs mere

Indhold. FREMSKRIVNING AF PSO-UDGIFTER 19. maj 2014

Indhold. FREMSKRIVNING AF PSO-UDGIFTER 19. maj 2014 FREMSKRIVNING AF PSO-UDGIFTER 19. maj 2014 j.nr. 5004/5012-0001 Indhold 1. Resumé.... 1 2. Indledning.... 2 3. Havvind.... 4 4. Landvind.... 6 5. Biomasse.... 8 6. Biogas.... 10 7. Solceller.... 11 8.

Læs mere

Diskussionsoplæg om VE-støtte. 1. Indhold. 2. Hovedkonklusioner. ENK/4/5.b. 1. Indhold Hovedkonklusioner... 1

Diskussionsoplæg om VE-støtte. 1. Indhold. 2. Hovedkonklusioner. ENK/4/5.b. 1. Indhold Hovedkonklusioner... 1 ENK/4/5.b 6. oktober 16 Diskussionsoplæg om VE-støtte 1. Indhold 1. Indhold... 1 2. Hovedkonklusioner... 1 3. Ramme fra Energikommissionens kommissorium... 2 4. Situationen i dag... 2 5. Præmisser for

Læs mere

GRØN VÆKST FAKTA OM STØTTE TIL GRØNNE VIRKSOMHEDER REGERINGEN. Møde i Vækstforum den 25. 26. februar 2010

GRØN VÆKST FAKTA OM STØTTE TIL GRØNNE VIRKSOMHEDER REGERINGEN. Møde i Vækstforum den 25. 26. februar 2010 GRØN VÆKST FAKTA OM STØTTE TIL GRØNNE VIRKSOMHEDER Møde i Vækstforum den 25. 26. februar 21 REGERINGEN GRØN VÆKST FAKTA OM STØTTE TIL GRØNNE VIRKSOMHEDER Møde i Vækstforum den 25. 26. februar 21 REGERINGEN

Læs mere

1 Indledning Dette notat er et baggrundsnotat til rapporten National Handlingsplan for Vedvarende Energi i Danmark, juni 2010.

1 Indledning Dette notat er et baggrundsnotat til rapporten National Handlingsplan for Vedvarende Energi i Danmark, juni 2010. NOT AT Natio na l Handlingsp la n fo r Vedvarend e E n ergi fr em t i l 2020 22.juni 2010 J.nr. 2104/1164-0004 Ref. BJK/Projektgruppen VE- U DBYGNI NGEN I B AS I SF RE MSKRIVNI NG 2010 (B F 2010) 1 Indledning

Læs mere

F AK T AAR K - B E REGNI NGSEKSEMP LE R FO R NYE AN L Æ G VED VE- AN L Æ G

F AK T AAR K - B E REGNI NGSEKSEMP LE R FO R NYE AN L Æ G VED VE- AN L Æ G F AK T AAR K - B E REGNI NGSEKSEMP LE R FO R NYE AN L Æ G VED R EGERI NG ENS FO RS L AG TI L EN NY MO DE L FO R S TØ TTE TIL SOLCELLE ANLÆG OG ØVRIGE SMÅ VE- AN L Æ G 12. november 2012 J.nr. Ref. rzs I

Læs mere

Aftale. om strategi for solcelleanlæg og øvrige små vedvarende energi (VE)-anlæg 1

Aftale. om strategi for solcelleanlæg og øvrige små vedvarende energi (VE)-anlæg 1 Kl. 13.30, Den 15. november 2012 Aftale mellem regeringen (Socialdemokraterne, Det Radikale Venstre, Socialistisk Folkeparti) og Venstre, Dansk Folkeparti, Enhedslisten og Det Konservative Folkeparti om

Læs mere

Omkostninger ved VE-støtte

Omkostninger ved VE-støtte Omkostninger ved VE-støtte Baseret på Miljø og Økonomi, 2014 (den miljøøkonomiske vismandsrapport) John Smidt De Økonomiske Råds sekretariat 29. August 2014 Energipolitiske rammer EU har mål og virkemidler

Læs mere

Vindkraft I Danmark. Erfaringer, økonomi, marked og visioner. Energiforum EF Bergen 21. november 2007

Vindkraft I Danmark. Erfaringer, økonomi, marked og visioner. Energiforum EF Bergen 21. november 2007 Vindkraft I Danmark Erfaringer, økonomi, marked og visioner Energiforum EF Bergen 21. november 2007 Hans Henrik Lindboe Ea Energianalyse a/s www.eaea.dk Danmarks energiforbrug i 25 år PJ 900 600 300 0

Læs mere

1 Sammenfatning. CO 2 -udledning og elpris. Den særlige usikkerhed om CO 2 -kvoteprisen gør, at en række resultater i

1 Sammenfatning. CO 2 -udledning og elpris. Den særlige usikkerhed om CO 2 -kvoteprisen gør, at en række resultater i 1 Sammenfatning Formålet med Energistyrelsens Basisfremskrivning er at få en vurdering af, hvordan energiforbrug og udledninger af drivhusgasser vil udvikle sig i fremtiden, såfremt der ikke introduceres

Læs mere

overblik Statistisk Virksomhedernes energiomkostninger 1. KVARTAL 2017

overblik Statistisk Virksomhedernes energiomkostninger 1. KVARTAL 2017 overblik Statistisk Virksomhedernes energiomkostninger 1. KVARTAL 2017 > > Udvalgte brændsler 2 > > Elprisen 2 > > Olieprisen 3 > > Kulprisen 4 Prisen på brændsler har været opadgående de sidste måneder.

Læs mere

Basisfremskrivning Gå-hjem-møde i Energistyrelsen

Basisfremskrivning Gå-hjem-møde i Energistyrelsen Basisfremskrivning 2014 Gå-hjem-møde i Energistyrelsen 31.10.2014 Indhold Hvad er en basisfremskrivning? Hvilke forudsætninger indgår? Politiske tiltag Priser Modelsetup Hvad blev resultaterne? Endeligt

Læs mere

Et energisystem fri af fossile brændsler - elsektorens rolle. Jesper Koch, Dansk Energi

Et energisystem fri af fossile brændsler - elsektorens rolle. Jesper Koch, Dansk Energi Et energisystem fri af fossile brændsler - elsektorens rolle Jesper Koch, Dansk Energi MERE VEDVARENDE ENERGI ENERGIEFFEKTIVITET EL BLIVER CENTRAL ENERGIBÆRER 2011 Der findes vel realistisk set ikke en

Læs mere

Oversigt over afregningsregler mv. for elproduktion baseret på vedvarende energi (VE)

Oversigt over afregningsregler mv. for elproduktion baseret på vedvarende energi (VE) NOTAT 22. april 2013 J. nr. 2102/1162-0007 Ref. MPE, HLA, RZS Forsyning Oversigt over afregningsregler mv. for elproduktion baseret på vedvarende energi (VE) Energipolitisk aftale af 22. marts 2012 Den

Læs mere

Fremtidig vindkapacitet på land for Vest- og Østdanmark

Fremtidig vindkapacitet på land for Vest- og Østdanmark Til Energinet.dk Markedets aktører Fremtidig vindkapacitet på land for Vest- og Østdanmark 1. Indledning Dette notat beskriver kort den forventede udvikling i vindkapaciteten på land i Danmark samt de

Læs mere

Oversigt over støtteregler mv. for elproduktion baseret på vedvarende energi og anden miljøvenlig elproduktion

Oversigt over støtteregler mv. for elproduktion baseret på vedvarende energi og anden miljøvenlig elproduktion NOTAT 17. september 2014 Forsyning og ressourcer Ref: rzs, slp, lin, pcj, tth, mni Oversigt over støtteregler mv. for elproduktion baseret på vedvarende energi og anden miljøvenlig elproduktion Dette notat

Læs mere

Statskassepåvirkning ved omstilling til store varmepumper i fjernvarmen

Statskassepåvirkning ved omstilling til store varmepumper i fjernvarmen Statskassepåvirkning ved omstilling til store varmepumper i fjernvarmen FJERNVARMENS TÆNKETANK Dato: 15. september 2015 Udarbejdet af: Nina Detlefsen Kontrolleret af: Kasper Nagel og Jesper Koch Beskrivelse:

Læs mere

Notat. Varmepriser ved grundbeløbets bortfald

Notat. Varmepriser ved grundbeløbets bortfald Notat Dok. ansvarlig: TCA Sekretær: Sagsnr.: s2015-731 Doknr: d2015-15740-15.0 10. marts 2016 Varmepriser ved grundbeløbets bortfald Baggrund Det er politisk aftalt, at grundbeløbet til decentral kraftvarme

Læs mere

Oversigt over støtteregler mv. for biogas

Oversigt over støtteregler mv. for biogas NOTAT Kontor/afdeling FOR Dato Marts 2017 Oversigt over støtteregler mv. for biogas Dette notat indeholder en beskrivelse af de nuværende støtteregler for biogas. Afregningsreglerne i dette notat er angivet

Læs mere

overblik Statistisk Virksomhedernes energiomkostninger 4. KVARTAL 2016

overblik Statistisk Virksomhedernes energiomkostninger 4. KVARTAL 2016 overblik Statistisk Virksomhedernes energiomkostninger 4. KVARTAL 2016 > > Elprisen 2 > > Olieprisen 2 > > Kulprisen 3 > > Gasprisen 4 > > Eltariffer 5 Prisen på energi har været opadgående de sidste måneder.

Læs mere

TEMADAG OM GAS TIL FJERNVARME SKAL VI BEHOLDE GASSEN I FREMTIDEN? Kim Behnke Vicedirektør Dansk Fjernvarme 6.

TEMADAG OM GAS TIL FJERNVARME SKAL VI BEHOLDE GASSEN I FREMTIDEN? Kim Behnke Vicedirektør Dansk Fjernvarme 6. TEMADAG OM GAS TIL FJERNVARME SKAL VI BEHOLDE GASSEN I FREMTIDEN? Kim Behnke Vicedirektør Dansk Fjernvarme kib@danskfjernvarme.dk 6. september 2016 SKAL VI BEHOLDE GASSEN I FREMTIDEN Det korte svar er

Læs mere

Hvordan får Danmark mest vind og sol for pengene?

Hvordan får Danmark mest vind og sol for pengene? Hvordan får Danmark mest vind og sol for pengene? Dato: 14-8-217 vil gerne rose regeringen for at have afsat 1,3 mia. kr. til udbygning med vind og sol i de kommende år. De penge kan der blive god brug

Læs mere

Ifølge Dansk Energis analyse kan stigningen i grundbeløbsstøtten forklare størstedelen eller 72 % af faldet i fjernvarmepriserne fra 2010 til 2016.

Ifølge Dansk Energis analyse kan stigningen i grundbeløbsstøtten forklare størstedelen eller 72 % af faldet i fjernvarmepriserne fra 2010 til 2016. Analyse Dok. ansvarlig: JFH Sekretær: Sagsnr.: s2015-731 Doknr: d2016-13799-36.0 12-10-2016 Grundbeløbet og betydning for fjernvarmeprisen Resume De naturgasfyrede decentrale kraftvarmeværker modtager

Læs mere

Omlægning af støtten til biogas

Omlægning af støtten til biogas N O T AT 11.april 2011 J.nr. 3401/1001-2919 Ref. Omlægning af støtten til biogas Med Energistrategi 2050 er der for at fremme udnyttelsen af biogas foreslået, dels at støtten omlægges, og dels at den forøges.

Læs mere

Naturgassens rolle i fremtidens energiforsyning

Naturgassens rolle i fremtidens energiforsyning Naturgassens rolle i fremtidens energiforsyning Dansk Gas Forenings årsmøde Hotel Nyborg Strand, November 2007 Hans Henrik Lindboe, Ea Energianalyse www.eaea.dk Disposition Naturgas i Danmark Udsyn til

Læs mere

Støtte til biogas høj eller lav? Copenhagen Economics Temadag i Brancheforeningen for Biogas, 7. marts 2016

Støtte til biogas høj eller lav? Copenhagen Economics Temadag i Brancheforeningen for Biogas, 7. marts 2016 Støtte til biogas høj eller lav? Copenhagen Economics Temadag i Brancheforeningen for Biogas, 7. marts 216 Sammenligning af rammevilkår til biogas og havvind Danmark er i gang med en omstilling af energisystemet,

Læs mere

Forsyningssikkerheden og de decentrale værker

Forsyningssikkerheden og de decentrale værker Forsyningssikkerheden og de decentrale værker - og store varmepumpers rolle 17/4-2013. Charlotte Søndergren, Dansk Energi Dansk Energi er en kommerciel og professionel organisation for danske energiselskaber.

Læs mere

Oversigt over støtteregler mv. for elproduktion baseret på vedvarende energi og anden miljøvenlig elproduktion

Oversigt over støtteregler mv. for elproduktion baseret på vedvarende energi og anden miljøvenlig elproduktion N O T AT 24. juni 2015 Forsyning og ressourcer Oversigt over støtteregler mv. for elproduktion baseret på vedvarende energi og anden miljøvenlig elproduktion Dette notat indeholder en beskrivelse af de

Læs mere

Vurdering af PSO-betalingen for husholdninger og erhvervsvirksomheder ved blå- og rød bloks klimaplaner sammenlignet med en bred PSO

Vurdering af PSO-betalingen for husholdninger og erhvervsvirksomheder ved blå- og rød bloks klimaplaner sammenlignet med en bred PSO Vurdering af PSO-betalingen for husholdninger og erhvervsvirksomheder ved blå- og rød bloks klimaplaner sammenlignet med en bred PSO 1. Indledning PSO-afgiften blev indført i forbindelse med aftale om

Læs mere

overblik Statistisk Virksomhedernes energiomkostninger 2. KVARTAL 2016

overblik Statistisk Virksomhedernes energiomkostninger 2. KVARTAL 2016 overblik Statistisk Virksomhedernes energiomkostninger 2. KVARTAL 2016 > > Elprisen 2 > > Gasprisen 2 > > Olieprisen 3 > > Kulprisen 3 > > Eltariffer 4 > > Kvoteprisen 5 Efter længere tids nedafgående

Læs mere

Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget EFK Alm.del Bilag 95 Offentligt

Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget EFK Alm.del Bilag 95 Offentligt Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget 2016-17 EFK Alm.del Bilag 95 Offentligt Solcellestatistik oktober 2016 1. Introduktion og opsummering af udviklingen siden sidste månedsstatistik Månedsstatistikken

Læs mere

Effektiv indpasning af vindkraft i Danmark

Effektiv indpasning af vindkraft i Danmark Effektiv indpasning af vindkraft i Danmark Vindtræf 2014 1. November 201, Risø Hans Henrik Lindboe, Ea Energianalyse a/s 1 Om Ea Energianalyse Konsulentfirma der rådgiver og forsker inden for energi- og

Læs mere

Integration af el i varmesystemet. Målsætninger og realiteter. 4/9-2014 Peter Meibom, Analysechef

Integration af el i varmesystemet. Målsætninger og realiteter. 4/9-2014 Peter Meibom, Analysechef Integration af el i varmesystemet Målsætninger og realiteter 4/9-2014 Peter Meibom, Analysechef Hovedpointer r har en vigtig rolle i fremtidens energisystem Afgiftsfritagelsen gør biomasse mere attraktiv

Læs mere

Bestyrelsens skriftlige beretning ved den 7. ordinære generalforsamling lørdag den 1. april 2006

Bestyrelsens skriftlige beretning ved den 7. ordinære generalforsamling lørdag den 1. april 2006 Bestyrelsens skriftlige beretning ved den 7. ordinære generalforsamling lørdag den 1. april 2006 Denne beretning suppleres med formandens mundtlige beretning på generalforsamlingen. Vindåret Vindåret 2005

Læs mere

J.nr. 3401/1001-2921 Ref. SLP

J.nr. 3401/1001-2921 Ref. SLP VINDKR AF T OG ELOVERL ØB 9. maj 2011 J.nr. 3401/1001-2921 Ref. SLP Indledning Danmark har verdensrekord i vindkraft, hvis man måler det i forhold til elforbruget. I 2009 udgjorde vindkraftproduktionen

Læs mere

Grøn omstilling med el i fjernvarmesystemet af Jesper Koch og John Tang

Grøn omstilling med el i fjernvarmesystemet af Jesper Koch og John Tang Grøn omstilling med el i fjernvarmesystemet af Jesper Koch og John Tang DISPOSITION Elektrificering sætter dagsordenen så langt øjet rækker Økonomiske rammer afgør, hvad vi skal investere i Uafhængighed

Læs mere

Afgifts- og tilskudsanalyse. Danmarks vindmølleforening Risø 1. november 2014 Jens Holger Helbo Hansen

Afgifts- og tilskudsanalyse. Danmarks vindmølleforening Risø 1. november 2014 Jens Holger Helbo Hansen Afgifts- og tilskudsanalyse Danmarks vindmølleforening Risø 1. november 2014 Jens Holger Helbo Hansen Energiaftale 2012: Med henblik på at vurdere behovet for justeringer undersøges det eksisterende tilskuds-

Læs mere

Indhold. Hvorfor vi tager fejl. Vigtigste faktorer for elprisudviklingen. Hvad bestemmer elprisen? Prispres for vindkraft

Indhold. Hvorfor vi tager fejl. Vigtigste faktorer for elprisudviklingen. Hvad bestemmer elprisen? Prispres for vindkraft DISCLAIMER: Disse elprisscenarier er lavet vha. en matematisk model Balmorel som bygger på en lang række usikre antagelser om den fremtidige udvikling i produktion, forbrug og transmission. Dansk Energi

Læs mere

Oversigt over støtteregler mv. for elproduktion baseret på

Oversigt over støtteregler mv. for elproduktion baseret på NOTAT Kontor/afdeling FOR Dato 17. marts 2017 Oversigt over støtteregler mv. for elproduktion baseret på vedvarende energi og anden miljøvenlig elproduktion Dette notat indeholder en beskrivelse af de

Læs mere

MARKEDSPRIS PÅ VINDMØLLESTRØM

MARKEDSPRIS PÅ VINDMØLLESTRØM MARKEDSPRIS PÅ VINDMØLLESTRØM Frederica april 2015 Navn Dato Øre/kWh Marginalomkostning på kulkraft Lav kulpris skyldes; 34 32 30 28 26 24 Lav efterspørgsel Stort udbud Lave omkostninger på udvinding og

Læs mere

Opdateret fremskrivning af drivhusgasudledninger i 2020, august 2013

Opdateret fremskrivning af drivhusgasudledninger i 2020, august 2013 N O T AT 13. august 2013 Ref. mis/abl Klima og energiøkonomi Opdateret fremskrivning af drivhusgasudledninger i 2020, august 2013 Siden den seneste basisfremskrivning fra efteråret 2012, BF2012, er der

Læs mere

Notat. TEKNIK OG MILJØ Center for Miljø og Energi Aarhus Kommune. Punkt 5 til Teknisk Udvalgs møde Mandag den 12. december 2016

Notat. TEKNIK OG MILJØ Center for Miljø og Energi Aarhus Kommune. Punkt 5 til Teknisk Udvalgs møde Mandag den 12. december 2016 Notat Side 1 af 6 Til Teknisk Udvalg Til Orientering Kopi til CO2 kortlægning 2015 for Aarhus som samfund TEKNIK OG MILJØ Center for Miljø og Energi Aarhus Kommune Sammenfatning Der er foretaget en CO2

Læs mere

Statusnotat om. vedvarende energi. i Danmark

Statusnotat om. vedvarende energi. i Danmark Det Energipolitiske Udvalg EPU alm. del - Bilag 81 Offentligt Folketingets Energiudvalg og Politisk-Økonomisk Udvalg Økonomigruppen og 2. Udvalgssekretariat 1-12-200 Statusnotat om vedvarende energi i

Læs mere

Landvind kan blive billigere med rigtigt tilskudsdesign

Landvind kan blive billigere med rigtigt tilskudsdesign Landvind kan blive billigere med rigtigt tilskudsdesign Dato: 09.05.2017 Vindmølleindustrien anviser den billigste vej ud af tilskudsæraen. Frem mod 2025 kan der spares 650 mio. kr. for statskassen med

Læs mere

Modellering af energisystemet i fjernvarmeanalysen. Jesper Werling, Ea Energianalyse Fjernvarmens Hus, Kolding 25. Juni 2014

Modellering af energisystemet i fjernvarmeanalysen. Jesper Werling, Ea Energianalyse Fjernvarmens Hus, Kolding 25. Juni 2014 Modellering af energisystemet i fjernvarmeanalysen Jesper Werling, Ea Energianalyse Fjernvarmens Hus, Kolding 25. Juni 2014 MODEL, SCENARIER OG FORUDSÆTNINGER 2 Model af el- og fjernvarmesystemet Balmorel

Læs mere

Bilag 1 downloaded ,

Bilag 1 downloaded , Bilag 1 downloaded 2013-04-24, http://search.ens.dk/search?q=cache:67ec5cr_hhwj:www.ens.dk+oversigt%20over%20afregningsregler Oversigt over afregningsreglerne og støttemulighederne for VE Tilskuddene til

Læs mere

Solceller og det danske energisystem. Professor Poul Erik Morthorst Systemanalyseafdelingen

Solceller og det danske energisystem. Professor Poul Erik Morthorst Systemanalyseafdelingen Solceller og det danske energisystem Professor Systemanalyseafdelingen Analyse af solcellers fremtid udført tilbage i 2005-06 MW MW % Solceller år 2005 Udvikling i den Globale solcelle-kapacitet 4000,00

Læs mere

Integration af el i varmesystemet Målsætninger og realiteter. 4/9-2014 Peter Meibom, Analysechef

Integration af el i varmesystemet Målsætninger og realiteter. 4/9-2014 Peter Meibom, Analysechef Integration af el i varmesystemet Målsætninger og realiteter 4/9-2014 Peter Meibom, Analysechef Hovedpointer r har en vigtig rolle i fremtidens energisystem Afgiftsfritagelsen gør biomasse mere attraktiv

Læs mere

Afgifts- og tilskudsregler i Danmark, Sverige og Tyskland ved afbrænding af affald

Afgifts- og tilskudsregler i Danmark, Sverige og Tyskland ved afbrænding af affald Skatteudvalget 2010-11 SAU alm. del Bilag 82 Offentligt Notat 10. december 2010 J.nr. 2010-500-0002 Afgifts- og tilskudsregler i Danmark, Sverige og Tyskland ved afbrænding af affald I dette notat beskrives

Læs mere

Danske elpriser på vej til himmels

Danske elpriser på vej til himmels 1 Danske elpriser på vej til himmels Der er mange vidnesbyrd om, at elprisen for danske husholdninger er højere end noget andet sted i EU. Imidlertid er det meste af prisen afgifter og moms. Den egentlige

Læs mere

Udvikling i emissionen af CO 2 fra 1990 til 2022

Udvikling i emissionen af CO 2 fra 1990 til 2022 Til Udvikling i emissionen af CO 2 fra 1990 til 2022 30. april 2013 CFN/CGS Dok. 126611/13, Sag 12/1967 1/5 Som det fremgår af nedenstående figurer følger CO 2-emissionen udviklingen i forbruget af fossile

Læs mere

Udviklingsforløb for omstilling af individuelle opvarmningsløsninger frem mod 2035 v. 2.0

Udviklingsforløb for omstilling af individuelle opvarmningsløsninger frem mod 2035 v. 2.0 Udviklingsforløb for omstilling af individuelle opvarmningsløsninger frem mod 235 v. 2. Udgivet af Energianalyse, Energinet.dk Tonne Kjærsvej 65 7 Fredericia Tlf. 7 1 22 44 www.energinet.dk Dette notat

Læs mere

Prisloft i udbud for Kriegers Flak

Prisloft i udbud for Kriegers Flak Prisloft i udbud for Kriegers Flak Der er på baggrund af energiaftalen fra 2012 igangsat et udbud for opførelsen af en 600 MW havmøllepark på Kriegers Flak. Udbuddet forventes afsluttet i november 2016,

Læs mere

Samfundsøkonomiske fjernvarmepriser på månedsbasis

Samfundsøkonomiske fjernvarmepriser på månedsbasis 17 10 2016 Samfundsøkonomiske fjernvarmepriser på månedsbasis Analyse af årlig samfundsøkonomisk fjernvarmepris ved konvertering af naturgas til fjernvarme Baggrund og opgave Ea Energianalyse gennemførte

Læs mere

Oversigt over støtteregler mv. for elproduktion baseret på

Oversigt over støtteregler mv. for elproduktion baseret på NOTAT Kontor/afdeling FOR Dato Oktober 2016 Oversigt over støtteregler mv. for elproduktion baseret på vedvarende energi og anden miljøvenlig elproduktion Dette notat indeholder en beskrivelse af de nuværende

Læs mere

BUD PÅ FREMTIDENS AFGIFTSSTRUKTUR PÅVIRKNING AF VALG AF ENERGIKILDER. Af chefkonsulent John Tang

BUD PÅ FREMTIDENS AFGIFTSSTRUKTUR PÅVIRKNING AF VALG AF ENERGIKILDER. Af chefkonsulent John Tang BUD PÅ FREMTIDENS AFGIFTSSTRUKTUR PÅVIRKNING AF VALG AF ENERGIKILDER Af chefkonsulent John Tang FJERNVARMENS FREMTID Konkurrenceevne varmepris: FJERNVARMENS FREMTID Konkurrenceevne varmepris: 5 værker

Læs mere

Udvikling i emissionen af CO2 fra 1990 til 2024

Udvikling i emissionen af CO2 fra 1990 til 2024 Til Udvikling i emissionen af CO2 fra 1990 til 2024 22. april 2015 CFN/CFN Dok. 15/05521-7 1/5 Som det fremgår af nedenstående figurer følger CO 2-emissionen udviklingen i forbruget af fossile brændsler

Læs mere

NOTAT 12. december 2008 J.nr. 070101/85001-0069 Ref. mis. Om tiltag til reduktion af klimagasudledningen siden 1990.

NOTAT 12. december 2008 J.nr. 070101/85001-0069 Ref. mis. Om tiltag til reduktion af klimagasudledningen siden 1990. Miljø- og Planlægningsudvalget MPU alm. del - Bilag 200 Offentligt NOTAT 12. december 2008 J.nr. 070101/85001-0069 Ref. mis Side 1/5 Om tiltag til reduktion af klimagasudledningen siden 1990. Miljøstyrelsen

Læs mere

Scenarier for Danmarks el- og fjernvarmesystem 2020

Scenarier for Danmarks el- og fjernvarmesystem 2020 Scenarier for Danmarks el- og fjernvarmesystem 2020 Analyse nr. 3 28. september 2012 Resume Analysen kaster lys over konsekvenserne for Danmarks el- og fjernvarmesystemer af udviklingen i det nordeuropæiske

Læs mere

Analyse af tariffer og afgifter for store eldrevne varmepumper

Analyse af tariffer og afgifter for store eldrevne varmepumper Analyse af tariffer og afgifter for store eldrevne varmepumper FJERNVARMENS TÆNKETANK Dato: 16. december 2014 Udarbejdet af: Nina Detlefsen & Jesper Koch Kontrolleret af: Kim Clausen Beskrivelse: Denne

Læs mere

Status for energiselskabernes energispareindsats 2016

Status for energiselskabernes energispareindsats 2016 Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget 2016-17 EFK Alm.del Bilag 287 Offentligt Status for energiselskabernes energispareindsats 2016 Kontor/afdeling Center for Systemanalyse, Energieffektivitet og Global

Læs mere

Deklarering af el i Danmark

Deklarering af el i Danmark Til Deklarering af el i Danmark 4. juni 2015 CFN/CFN Elhandlere er, ifølge Elmærkningsbekendtgørelsen, forpligtet til at udarbejde deklarationer for deres levering af el til forbrugerne i det forgangne

Læs mere

Baggrundsrapport E: El og fjernvarme

Baggrundsrapport E: El og fjernvarme Baggrundsrapport E: El og fjernvarme Indhold 1 Indledning... 2 2 Forudsætninger for Danmark... 3 2.1 Centrale og decentrale værker... 3 2.2 Vindkraft på havet... 7 2.3 Vindkraft på land... 10 2.4 Solceller...

Læs mere

Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget EFK Alm.del Bilag 19 Offentligt

Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget EFK Alm.del Bilag 19 Offentligt Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget 2016-17 EFK Alm.del Bilag 19 Offentligt Solcellestatistik juli 2016 Kontor/afdeling Center for Energiressourcer Dato 5.oktober 2016 J nr. 2014-1453 TKB/LSR 1. Introduktion

Læs mere

Varmepumper i energispareordningen. Ordningens indflydelse på investeringer

Varmepumper i energispareordningen. Ordningens indflydelse på investeringer Varmepumper i energispareordningen Ordningens indflydelse på investeringer Grøn Energi er fjernvarmens tænketank. Vi omsætter innovation og analyser til konkret handling til gavn for den grønne omstilling,

Læs mere

GRUNDBELØB ELLER EJ HVAD BETYDER DET FOR FJERNVARMENS VARMEPRISER I FORHOLD TIL INDIVIDUEL VARMEFORSYNING?

GRUNDBELØB ELLER EJ HVAD BETYDER DET FOR FJERNVARMENS VARMEPRISER I FORHOLD TIL INDIVIDUEL VARMEFORSYNING? GRUNDBELØB ELLER EJ HVAD BETYDER DET FOR FJERNVARMENS VARMEPRISER I FORHOLD TIL INDIVIDUEL VARMEFORSYNING? Dato: 28. oktober 2014 Udarbejdet af: Nina Detlefsen Kontrolleret af: Jesper Koch Beskrivelse:

Læs mere

Vores samfundsmæssige nytte. Om Energinet.dk på el- og gasregningen

Vores samfundsmæssige nytte. Om Energinet.dk på el- og gasregningen Vores samfundsmæssige nytte Om Energinet.dk på el- og gasregningen Energinet.dk varetager samfundets interesser, når Danmark skal forsynes med el og naturgas. Vi ejer energiens motorveje og har ansvaret

Læs mere

Nettoafregning for decentral kraftvarme: Beregningseksempler og konsekvenser af nettoafregning

Nettoafregning for decentral kraftvarme: Beregningseksempler og konsekvenser af nettoafregning Nettoafregning for decentral kraftvarme: Beregningseksempler og konsekvenser af nettoafregning FJERNVARMENS TÆNKETANK Dato: 25. marts 2015 Udarbejdet af: John Tang Kontrolleret af: Jesper Koch og Nina

Læs mere

Baggrundsnotat C: Produktion af el og fjernvarme

Baggrundsnotat C: Produktion af el og fjernvarme Baggrundsnotat C: Produktion af el og fjernvarme Indhold Indledning... 2 Kort beskrivelse af RAMSES... 2 Frozen Policy metode... 3 Økonomiske forudsætninger... 3 El- og fjernvarmeforbrugets udvikling...

Læs mere

Kraftvarmeværkernes fremtid - udfordringer og muligheder. Kraftvarmedag 21. marts 2015 v/ Kim Behnke kim.behnke@mail.dk

Kraftvarmeværkernes fremtid - udfordringer og muligheder. Kraftvarmedag 21. marts 2015 v/ Kim Behnke kim.behnke@mail.dk Kraftvarmeværkernes fremtid - udfordringer og muligheder Kraftvarmedag 21. marts 2015 v/ Kim Behnke kim.behnke@mail.dk Ambitiøs dansk klima- og energipolitik Bred politisk opbakning i Folketinget om at

Læs mere

Fremskrivninger incl. en styrket energibesparelsesindsats som følge af aftalen af 10. juni 2005.

Fremskrivninger incl. en styrket energibesparelsesindsats som følge af aftalen af 10. juni 2005. Teknisk dokumentationsnotat. Energistyrelsen, 21. juni 2005. Fremskrivninger incl. en styrket energibesparelsesindsats som følge af aftalen af 10. juni 2005. 1. Indledning I Regeringens Energistrategi

Læs mere

INTEGRATION AF ENERGISYSTEMERNE

INTEGRATION AF ENERGISYSTEMERNE INTELLIGENT ENERGI INTEGRATION AF ENERGISYSTEMERNE Kim Behnke Vicedirektør Dansk Fjernvarme kib@danskfjernvarme.dk 18. november 2015 100 % VEDVARENDE ENERGI ER IKKE UTOPI I DANMARK Sammenhængende effektive

Læs mere

Hvordan når vi vores 2030 mål og hvilken rolle spiller biogas? Skandinaviens Biogaskonference 2017 Skive, 8. november 2017

Hvordan når vi vores 2030 mål og hvilken rolle spiller biogas? Skandinaviens Biogaskonference 2017 Skive, 8. november 2017 Hvordan når vi vores 2030 mål og hvilken rolle spiller biogas? Skandinaviens Biogaskonference 2017 Skive, 8. november 2017 Agenda Danmarks klimamål udenfor kvotesektoren 2021-2030 Energi og transportsektorens

Læs mere

Initiativer til udbredelse af store eldrevne varmepumper i fjernvarmeforsyningen

Initiativer til udbredelse af store eldrevne varmepumper i fjernvarmeforsyningen Initiativer til udbredelse af store eldrevne varmepumper i fjernvarmeforsyningen Specialkonsulent Jørgen Risom, BSc Eng. Rejseholdet for store varmepumper jri@ens.dk Ver. 10-09.2015 Den grønne omstilling

Læs mere

Er der penge i skidtet?

Er der penge i skidtet? Er der penge i skidtet? Gasnettet, oprindelsescertifikater og ny støtteordning Foreningen for Danske Biogasanlæg Dorte Gren Kristiansen dgk@energinet.dk Dato - Dok.nr. 1 Indhold 1. Energinet.dk s opgaver

Læs mere

31/82 32/82 33/82 34/82 35/82 36/82 37/82 38/82 39/82 40/82 41/82 42/82 43/82 44/82 45/82 46/82 47/82 48/82 49/82 50/82 51/82 Bilag 2 Svar på spørgsmål fra ENT Til Energitilsynet Besvarelse af Energitilsynets

Læs mere

Behov for flere varmepumper

Behov for flere varmepumper Behov for flere varmepumper Anbefaling til fremme af varmepumper Dansk Energi og Dansk Fjernvarme anbefaler i fælleskab: 1. At der hurtigt tages politisk initiativ til at give økonomisk hjælp til etablering

Læs mere

Udvikling i emissionen af CO2 fra 1990 til 2025

Udvikling i emissionen af CO2 fra 1990 til 2025 Til Udvikling i emissionen af CO2 fra 1990 til 2025 21. april 2016 CFN/CFN Dok. 16/05326-7 Klassificering: Til arbejdsbrug/restricted 1/5 Som det fremgår af nedenstående figurer følger CO 2-emissionen

Læs mere

Fleksibelt elforbrug eller

Fleksibelt elforbrug eller Det Energipolitiske Udvalg EPU alm. del - Bilag 189 Offentligt Anders Stouge krise på Anders Stouge Ast@di.dk Hvorfor det?? Hvis der ikke gøres noget, skaber den ustyrlige og stigende andel af vedvarende

Læs mere

Analyse for Natur Energi udarbejdet af Ea Energianalyse, oktober 2009 Ea Energy Analyses

Analyse for Natur Energi udarbejdet af Ea Energianalyse, oktober 2009 Ea Energy Analyses INVESTERINGER I VINDKRAFT Analyse for Natur Energi udarbejdet af Ea Energianalyse, oktober 2009 NOTATET Baggrund for opgaven Natur Energi er et el handelsselskab der sælger produkter med klimavenlig strøm

Læs mere

overblik Statistisk Virksomhedernes energiomkostninger 2. KVARTAL 2017

overblik Statistisk Virksomhedernes energiomkostninger 2. KVARTAL 2017 overblik Statistisk Virksomhedernes energiomkostninger 2. KVARTAL 2017 > > Udvalgte brændsler 2 > > Elprisen 2 > > Olieprisen 3 > > Kulprisen 4 > > Gasprisen 4 Prisen på energi har været relativt stabil

Læs mere

Efterprøvning af business case for Viking Link-projektpakken. Teknisk gennemgang 9. november 2017 Sigurd Lauge Pedersen

Efterprøvning af business case for Viking Link-projektpakken. Teknisk gennemgang 9. november 2017 Sigurd Lauge Pedersen Efterprøvning af business case for Viking Link-projektpakken Teknisk gennemgang 9. november 2017 Sigurd Lauge Pedersen Side 1 Forløb Ansøgning 22. december 2015 inkl. business case. Foreløbige alternative

Læs mere

Analyse af muligheder for sammenkobling af systemer

Analyse af muligheder for sammenkobling af systemer Analyse af muligheder for sammenkobling af systemer Regionalt forum, VPH3, 5. september 2013 Jesper Werling, Ea Energianalyse Indhold Analysens formål Udvikling i de overordnede rammer og modelværktøj

Læs mere

Hvad påvirker elpriserne i Danmark?

Hvad påvirker elpriserne i Danmark? September 2016 Hvad påvirker elpriserne i Danmark? Hvad påvirker elpriserne i Danmark? Indhold 2. Hvad påvirker elpriserne i Danmark? Energinet.dk har som ansvarlig for udviklingen af markedsrammerne for

Læs mere

CO 2 -opgørelse for Svendborg Kommune som. virksomhed Natur og Klima Svendborgvej V. Skerninge

CO 2 -opgørelse for Svendborg Kommune som. virksomhed Natur og Klima Svendborgvej V. Skerninge CO 2 -opgørelse for Svendborg Kommune som virksomhed 2015 Natur og Klima Svendborgvej 135 5762 V. Skerninge Sagsnr. 16/15054 Udgivet oktober 2016 CO 2 -opgørelse for Svendborg Kommune som virksomhed 2015

Læs mere

Høring om ændring af lov om fremme af vedvarende energi og lov om elforsyning (ophævelse af støtteordninger)

Høring om ændring af lov om fremme af vedvarende energi og lov om elforsyning (ophævelse af støtteordninger) 03-03-2017 Høring om ændring af lov om fremme af vedvarende energi og lov om elforsyning (ophævelse af støtteordninger) Dansk Energi og Dansk Fjernvarme takker for muligheden for at afgive høringssvar

Læs mere

Årsregnskab for Energinet.dk

Årsregnskab for Energinet.dk Årsregnskab for Energinet.dk 14. maj 2006 Dette notat uddyber delregnskaberne i Årsrapport for Energinet.dk. Der gives således en forklaring på de væsentligste indtægter og omkostninger på elog gassegmenterne

Læs mere

Samråd i Folketingets Energi-, Forsynings- og Klimaudvalg den 19. december vedr. ansøgninger på MW under overgangsordning fra 2015

Samråd i Folketingets Energi-, Forsynings- og Klimaudvalg den 19. december vedr. ansøgninger på MW under overgangsordning fra 2015 Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget 2016-17 L 91 Bilag 17 Offentligt Samråd i Folketingets Energi-, Forsynings- og Klimaudvalg den 19. december vedr. ansøgninger på 1.660 MW under overgangsordning fra

Læs mere

Fremtidsperspektiver for kraftvarme. Jesper Werling, Ea Energianalyse Erfa-møde om kraftvarme og varmepumper Kolding, 19. maj 2016

Fremtidsperspektiver for kraftvarme. Jesper Werling, Ea Energianalyse Erfa-møde om kraftvarme og varmepumper Kolding, 19. maj 2016 Fremtidsperspektiver for kraftvarme Jesper Werling, Ea Energianalyse Erfa-møde om kraftvarme og varmepumper Kolding, 19. maj 2016 Ea Energianalyse Systemanalyse Strategier Marked F&U Konsulentfirma. Rådgivning

Læs mere