O 2. ). Hvis der samtidig findes frie kobberioner, Cu +, kan der dannes
|
|
- Eva Søndergaard
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 18 Kobber på hjernen Metaller som kobber spiller en central rolle i udviklingen af sygdomme som Alzheimers og Parkinsons både som skurk og helt. En større indsigt i de kemiske mekanismer, kobber indgår i, kan derfor lede os på vej mod bedre behandlinger. Af Lene Stevner og Ole Farver De store fremskridt inden for sundhedsforskning og medicinsk behandling har på dramatisk vis øget levealderen. Men som en konsekvens er antallet af alderdomsrelaterede hjernelidelser som Alzheimers sygdom og Parkinsons sygdom steget voldsomt. Årsagerne til de frygtede sygdomme er ikke klarlagte, men mistanken om at frie radikaler spiller en aktiv rolle bliver stadig styrket. Metaller som kobber og jern indtager i denne forbindelse en nøgleposition, og derfor er det vigtigt at forstå sammenhængen mellem omsætning af metalioner i nerveceller, dannelse af frie radikaler og forbindelsen til de neurologiske sygdomme. Koncentrationen af kobber er unormalt høj i hjernen hos Alzheimer-patienter. Kobbers dobbelte rolle Alle former for liv afhænger af oxygen. Takket være biologiske forbrændingsprocesser frigøres store energimængder, der herefter udnyttes til opbygning af livsvigtige molekyler. Men ingenting er gratis. Der er stor risiko for at producere frie oxygen-radikaler, som beskadiger det biologiske materiale. Hjernen er det organ, der opkoncentrerer de største mængder kobber. Og hjernen har brug for oxygen. Selv i (tanke)tomgang omsættes der nok energi i hjernen til at holde en 20 watt pære lysende. Under energiomsætningen dannes uundgåeligt hydrogenperoxid (H 2 ). Hvis der samtidig findes frie kobberioner, Cu +, kan der dannes hydroxyl-radikaler, OH som indeholder en uparret elektron. Et andet eksempel på et radikal der stammer fra oxygen, og kan dannes i hjernen, er superoxid,. Disse radikaler er ekstremt farlige, da de kan forårsage forandringer i de molekyler, som er afgørende for overførsel af signaler mellem de enkelte nerveceller. Heldigvis findes der kemiske forbindelser, som scanner nervecellerne og fjerner de uønskede radikaler. Et eksempel er superoxid dismutase (SOD), der ironisk nok også indeholder kobber. Så på den ene side kan kobber som frie ioner danne radikaler; og på den anden side sørger Foto: Colourbox
2 19 Molekylære hovedpersoner SOD Molekylet SOD (Super Oxid Dismutase) katalyserer nedbrydningen af superoxidradikalet,. Enzymet indeholder to metalioner, kobber og zink, som sidder bundet til sidekæder af aminosyren histidin i det aktive center kaldet sådan fordi det er her, radikalet forankres og nedbrydes. Resten af proteinet tjener til stabilisering og kontrol. Kun skelettet er vist her som et bredt violet bånd. Denne opbygning kaldes en beta-sandwichstruktur. Alzheimer-peptidet Alzheimer-peptidet ses som et grønt bånd, og kun sidekæden af aminosyren tyrosin på plads nummer 10 (kaldet Tyr10) og de to kobberbindende sidekæder af histidin er vist. Radikaler som OH eller angriber oxygenatomet (vist med rødt) på Tyr10, der hermed omdannes til et radikal, og nu kan reagere med andre Alzheimer-peptider og starte en kædereaktion. Læg mærke til peptidets spiralopbygning en såkaldt alfa-helixstruktur. Metallothionein Metallothionein er et svovlholdigt protein, der fi ndes i cellerne, hvor det både fungerer som antioxidant og kan binde kobber og andre tungmetaller. Svovlatomerne (9, gule) fra cystein-sidekæder og kobberatomerne (7, mørkerøde) er vist. Proteinskelettet er vist som et blågrønt bånd. Parkinson-proteinet Parkinson-proteinet består af tre sektioner. Når de første to (vist i rødt og grønt) forankres i membranen, dannes den karakteristiske alfa-helixstruktur. Én kobberion bindes til histidin-sidekæden øverst tv. Den tredje sektion (halen af proteinet; blå) har ingen fast struktur. Her fi ndes tre tyrosin-sidekæder samt et bindingscenter for den anden kobberion. Klippes halen af, kan molekyler af Parkinson-protein ikke længere vokse sammen. Det viser, at tyrosin er lidt af en skurk i vor fortælling samtidigt med at det er udgangspunkt for dannelse af signalstoffet dopamin.
3 20 Redoxkemi og frie radikaler I den simpleste af alle kemiske processer udveksles én eller fl ere elektroner mellem molekylerne. Denne type kemisk reaktion kaldes en redoxproces. De to vigtigste biologiske redoxprocesser er fotosyntese og respiration dvs. dannelse og udnyttelse af oxygen (ilt). I den første proces benyttes solenergien til at fjerne elektroner fra vandmolekylet (oxidation): 2H 2 O + 4e + 4H + I den omvendte reaktion vil oxygen under respirationen modtage fi re elektroner (samt fi re protoner) og danne vand (reduktion). Men prisen for at leve i en oxygenrig atmosfære er risikoen for, at processen ikke løber helt til ende, og der dannes frie radikaler; oxygenforbindelser som indeholder en uparret elektron. De frie radikaler reagerer aggressivt med organisk materiale og kan forårsage en lang række skader som f.eks. celleforandringer eller angreb på proteiner. Hydroxylradikalet kan dannes ved fl g. reaktion: Aminosyrer og proteiner kobber- eller jernholdige enzymer for at fjerne dem. Hvorfor skal det hele nu være så indviklet? Hvorfor skal metalionerne bindes til komplicerede kæmpemolekyler for at være nyttige? Balanceakt Hemmeligheden er, at f.eks. kobber skal pakkes ind, så det ikke forårsager ulykker, men ikke så tæt at det mister sin nyttige virkning. Det er kunsten at Cu + + H 2 Cu 2+ + OH + OH Kobberionen kan også producere det andet radikal, superoxid: Cu + + Cu 2+ + Bemærk, at i begge radikaler symboliseres den uparrede elektron med en prik. De stærkt oxiderende molekyler, hydrogenperoxid og de to nævnte radikaler, benævnes ofte ROS (Reaktive Oxiderende Specier). Proteiner er lange kæder af aminosyrer og deltager i alle cellulære processer, bl.a. i form af enzymer, der katalyserer de livsvigtige biologiske processer. Kortere aminosyre-sekvenser kaldes peptider. Der fi ndes omkring 20 naturligt forekommende aminosyrer i den menneskelige organisme. En bestemt sekvens af aminosyrer vil næsten altid føre til én ganske bestemt opbygning af proteinet, men hvis blot en enkelt aminosyre ændres (en mutation), risikerer proteinet at folde på en anden måde. Det går ofte ud over dets naturlige funktion, og proteinet siges at være denatureret. En Strukturen af aminosyren tyrosin. Det oxygenatom, der er årsagen til alle ulykkerne, er bundet som OH gruppe til den seksledede ring, og er vist med rødt. aminosyre af særlig interesse for vores historie er tyrosin (Tyr). Det er værd at bemærke, at det også er udgangspunkt for produktionen af dopamin, finde den rette balance. Og det er her, det kan gå forfærdeligt galt og føre til Alzheimers og Parkinsons. Mange metalioner stabiliserer proteinernes specielle foldning, samtidig med, at de kan indgå i de aktive centre i enzymer. Under uheldige omstændigheder kan processerne gå galt i byen, så defekte proteiner aflejres i hjernen. De kaldes generelt amyloid-proteiner. som spiller en afgørende rolle for signaloverførsel i hjernen. Det er i øvrigt et kobberholdigt enzym, som katalyserer denne reaktion. Årsagen til mange aldersbetingede nervesygdomme skyldes altså en anormal vekselvirkning mellem metalioner og biologisk materiale. Især kobber spiller en meget vigtig rolle i både Alzheimers og Parkinsons. Kobber og Alzheimers Der er et overvældende antal undersøgelser, der viser, at koncentrationen af kobber er unormalt høj i hjernen hos Alzheimer-patienter. Desuden er det bemærkelsesværdigt, at disse patienter også har et forhøjet indhold af kobber i blodet. Det betyder, at balancen af metalioner generelt er påvirket. Ved Alzheimers sygdom aflejres klumper af defekt protein i hjernen. Dette protein stammer fra sammenvoksede peptider (her kaldet Alzheimer-peptidet), som bliver klippet ud af et større protein, APP. Sidstnævnte spiller en vigtig rolle i metaliontransport ind og ud af cellerne. Man kender endnu ikke alle de mekanismer, som fører til Alzheimers, men der ses en klar forbindelse til aflejring af Alzheimer-peptidet i hjernebarken. Arveligt betingede mutationer af APP øger desuden produktion af Alzheimer-peptidet. Både længden og sammensætningen af peptidet anses for at være af stor betydning for sygdomsudviklingen. Kobber kompleksbindes stærkt til Alzheimer-peptidet. Ved normal ph er komplekset letopløseligt, men ved ph lavere end 6 sker der en sammenfiltring af de enkelte peptider. Molekyler, der binder kobber som f.eks. det svovlholdige protein metallothionein, der findes i alle celler kan hjælpe til at genopløse de aflejrede depoter af Alzheimer-peptidet. Så der er næppe tvivl om, at kobber spiller en væsentlig rolle for sammenkobling af Alzheimer-peptiderne. Men det drejer sig ikke kun om opløselighed. Komplekset af kobber og Alzheimer-peptid er redoxaktivt og katalyserer produktion af hydrogenperoxid (H 2 ) ud fra. Hydrogenperoxid angriber nu en tyrosinsidekæde på peptidet under dannelse af et radikal. Det starter en kædeproces som fører til den nævnte sammenvoksning af Alzheimer-peptiderne Oxidative skader Meget tyder på, at hydrogenperoxid spiller en rolle som skadevolder ved Alzheimers sygdom; både fordi det i sig selv er stærkt oxiderende og fordi det let omdannes til OH radikalet. Det viser sig nemlig, at de
4 21 skadelige virkninger af ophobninger af Alzheimer-peptidet, kan begrænses af et enzym, der netop katalyserer nedbrydning af hydrogenperoxid til oxygen og vand. Man ser også inflammatoriske (betændelseslignende) forandringer i hjernen ved Alzheimers sygdom, der antyder oxidative angreb. Man ved ikke med sikkerhed hvilket molekyle, der medvirker til dannelsen af hydrogenperoxid sammen med komplekset af kobber og Alzheimer-peptid. En oplagt kandidat er dog kolesterol, som findes i alt humant væv, men i særlig stor koncentration i hjernen. Kolesterol binder til komplekset og katalyserer reduktionen af til hydrogenperoxid. Det er derfor vigtigt at prøve at forstå kemien bag disse funktioner, idet de sandsynligvis er årsag til andre sygdomme som skyldes oxidative skader i vævet. Der er ingen tvivl om, at opklaringen af den detaljerede mekanisme for, hvordan kobber og Alzheimer-peptid katalyserer sammenbinding af peptiderne er helt afgørende for forståelsen af Alzheimers-sygdommens dybere årsag. I forhold til behandling af sygdommen vil det være centralt at udvikle molekyler, der kan binde kobber, og som kan modvirke den skadelige redoxkemi. Næst efter Alzheimers er Parkinsons sygdom den mest udbredte neurodegenerative sygdom. Parkinsons er karakteriseret ved muskelstivhed og rysten samt nedsatte og langsomme bevægelser. Hjernens effektive udsmider Naturen har sørget for, at vi er udstyret med en såkaldt blod-hjerne-barriere, der beskytter og opretholder det kemiske miljø omkring hjernecellerne. Det betyder, at hjernen er ekstremt selektiv i forhold til, hvilke stoffer den slipper ind kun udvalgte kemiske forbindelser får lov til at passere. Barrieren består af blodkar. Men blodkarrerne adskiller sig fra kroppens øvrige, fordi cellerne er bundet så fast sammen, at der ikke er den mindste pore eller sprække i mellem dem. En særlig udfordring i forbindelse med udvikling af Alzheimers sygdom, og andre lidelser med rod i centralnervesystemet, er således at fi nde effektive lægemiddelstoffer, der kan passere barrieren uhindret. Tegningerne viser et udsnit fra hjernen: Blod-hjerne barrieren består af et normalt blodkar, omgivet af et tæt endothelcellelag og uden på igen støtteceller, såkaldte gliaceller. Tyrosin igen på spil Næst efter Alzheimers er Parkinsons sygdom den mest udbredte neurodegenerative sygdom. Parkinsons er karakteriseret ved muskelstivhed og rysten samt nedsatte og langsomme bevægelser. Sygdommen kan ikke helbredes, men den kan effektivt holdes nede i mange år med medicin. Parkinsons sygdom skyldes mangel på et signalstof (dopamin) i hjernen. Dopamin dannes ud fra aminosyren tyrosin (som vi allerede har mødt) i nogle dybtliggende centre kaldet basale ganglier, som er knuder indeholdende nerveceller med deres udløbere. Hjernen skal hele tiden bruge dopamin til kontrol af bevægelse det dannes og nedbrydes derfor konstant. Ved Parkinsons sygdom nedsættes produktionen, mens nedbrydningen fortsætter som normalt, hvorfor der efter et stykke tid skabes et underskud af signalstoffet. Nye undersøgelser peger på, at udbrud af Parkinsons skyldes nedbrydning af de ovennævnte Gliacelle Blodkar Endothelcelle basale ganglier, på grund af ophobning af et defekt protein, som vi her kan kalde Parkinson-proteinet. Kobberioner er i stand til at accelerere sammenklumpning af dette protein med det resultat, at cellerne mister evnen til at producere dopamin. Parkinson-protei- Gliacelleudløbere Blodkar Blodlegeme net består af 140 aminosyrer, og normalt kan det indtage en række forskellige former uden en veldefineret opbygning. Men ved vekselvirkning med membraner og kobberioner undergår det en dramatisk strukturændring og former højt organiserede amyloid-agtige Foto: Colourbox
5 22 Om forfatterne Foto: Eran Gilad Lene Stevner er B.Sc. og ansat som GCP-koordinator på Institut for Human Ernæring, Københavns Universitet. Tlf.: Ole Farver foran acceleratoren, der bruges i forbindelse med et apparatur til såkaldt puls-radiolyse, hvor man er i stand til på brøkdele af et mikrosekund at producere frie radikaler og følge deres angreb på proteiner. fibre. Der er observeret høje koncentrationer af kobber i Parkinson-patienters hjernevæske. Parkinson-proteinet binder to kobberioner, og ved tilstedeværelse af hydrogenperoxid vokser molekylerne af Parkinson-protein sammen. Sandsynligvis er Alzheimer-peptidet ansvarligt for produktion af peroxid eller andre reaktive molekyler med oxygen. Spørgsmålet er nu, hvorfor kobberbinding til Parkinson-proteinet forstærker tendensen til sammenvoksning. Mekanismen er sandsynligvis en redoxproces, og der er stærk evidens for proteinsammenvoksning (igen) på grund af oxidativt angreb på tyrosin-sidekæder. Hermed synes Parkinsons nært beslægtet med Alzheimers. På vej mod mere effektiv behandling Der er en klar sammenhæng mellem metal-baserede redoxprocesser i hjernen og produktion af skadelige stoffer, som fører til de frygtede hjernesygdomme. Men ét er at forstå mekanismerne, noget andet er at kunne forhindre sygdommenes opståen eller egentlig helbredelse. Udvikling af metalbindende molekyler, der specifikt fjerner overskud af kobber uden at røre de livsnødvendige kobberholdige enzymer, synes lovende; bl.a. ved kobling til nanopartikler, som kan føre molekylerne over blod-hjernebarrieren. En anden mulig fremgangsmåde er at nedsætte det oxidative stress i hjernen ved hjælp af passende antioxidanter. Kliniske undersøgelser bliver allerede foretaget, men stadig mest i cellekulturer. Endelig udvikles molekyler, som skal forhindre misfoldning af proteinerne og dermed sammenklumpning. Alt i alt er vi med den stigende forståelse af de forskellige årsager til hjernesygdommenes udvikling på vej mod mere rationelle og effektive behandlingsformer. Hold metalbalancen med antioxidanter Selvom kobber optræder som lidt af en skurk i denne artikel, betyder det selvfølgelig ikke, at man bør undgå kobber. Vi skal indtage 1,5-3 mg kobber om dagen. Og det er normalt ikke noget problem, for der er kobber i alt, hvad vi spiser. En genetisk defekt hos nogle få personer bevirker, at der ikke optages tilstrækkeligt kobber Menkes sygdom. Den fører til stærk retardering og tidlig død. Omvendt kendes en anden lidelse, Wilsons sygdom, hvor et overskud af kobber ikke bliver udskilt. Så det gælder om at holde sig på den smalle sti mellem over- og underskud. I alle cellerne findes proteiner og andet godt, der binder kobber meget stærkt og sørger for den rette balance bl.a. det svovlholdige protein metallothionein. Men hvis svovlatomerne oxideres af frie radikaler, kan de ikke længere binde kobber. Tungmetaller vil også gå ind og binde til de molekyler, der ellers varetager kobberbalancen. Der er ingen tvivl om, at antioxidanter holder de frie radikaler nede. Foruden vitamin-c og -E findes en lang række naturligt forekommende stoffer, der fjerner oxiderende molekyler. Alle de røde farvestoffer (polyphenoler eller antho cyaniner), der findes i frugt, er effektive antioxidanter. Rødvin kan anbefales, og for nylig er det rapporteret at moderat indtagelse af kaffe (der også indeholder antioxidanter, samtidig med at koffein stabiliserer blod-hjerne barrieren) synes at mindske risikoen for at få Alzheimers. Ole Farver er dr. scient. og professor emeritus på Inst. for Farmaci og Analytisk Kemi, Københavns Universitet samt professor ved afdelingen for Immunologi, The Weizmann Institute of Science, Israel. of@farma.ku.dk Videre læsning H.R. Hansen & O. Farver: Metals in Medicine: Inorganic Medicinal Chemistry, side Textbook of Drug Design and Discovery. Taylor & Francis, 2009 O. Farver & I. Pecht: Elucidation of electron-transfer pathways in copper and iron proteins by pulse radiolysis experiments, side Progress in Inorganic Chemistry. J. Wiley & Sons, 2007 R.R. Crichton & R.J. Ward: Metal-based neurodegeneration. J. Wiley & Sons, 2006
Proteiner. Proteiner er molekyler der er opbygget af "aminosyrer",nogle er sammensat af få aminosyrer medens andre er opbygget af mange tusinde
Proteiner Proteiner er molekyler der er opbygget af "aminosyrer",nogle er sammensat af få aminosyrer medens andre er opbygget af mange tusinde Der findes ca. 20 aminosyrer i menneskets organisme. Nogle
Læs mereNoget gammelt, noget blåt
Forskningsnyheder om Huntingtons Sygdom På hverdagssprog Skrevet af forskere. Til det globale HS-fællesskab Farvning for at forhindre død? Methylenblåt er gavnligt i mus med Huntingtons Sygdom Som et lyn
Læs mereMitokondrier og oxidativt stress
Forskningsnyheder om Huntingtons Sygdom På hverdagssprog Skrevet af forskere. Til det globale HS-fællesskab At gå målrettet mod oxidativ stress i Huntingtons Sygdom Skade på celler skabt af oxidativt stress
Læs mereEkstrakter - rammebevillinger
Ekstrakter - rammebevillinger Professor Bente Vilsen Aarhus Universitet Biokemi 4.736.000 kr. Natrium-kalium pumpen sidder i membranen på alle celler og er livsnødvendig for at opretholde deres funktion.
Læs mereForskningsnyheder om Huntingtons Sygdom På hverdagssprog Skrevet af forskere. Til det globale HS-fællesskab Træning øger cellulært genbrug
Forskningsnyheder om Huntingtons Sygdom På hverdagssprog Skrevet af forskere. Til det globale HS-fællesskab Træning øger cellulært genbrug Træning øger genbrug i museceller. Er det derfor, at motion er
Læs mereMere energi med dette nye produkt fra Lifewave.
Mere energi med dette nye produkt fra Lifewave. Mere energi, genopretter energi flowet i kroppen. Nem at placere, se brochure Resultater med det samme. Giver op til 20 % mere energi. Øger kroppens forbrænding.
Læs mereDe livsvigtige vitaminer og mineraler af John Buhl www.nomedica.dk
5 Indholdsfortegnelse Forord 6 Indledninig 7 Lidt grundlæggende om vitaminer og mineraler 8 De enkelte vitaminer og mineraler 15 De fedtopløselige vitaminer (A, D, E og K) 16 A-vitamin 16 D-vitamin 19
Læs merekatalysatorer f i g u r 1. Livets undfangelse på et celluært plan.
Fra det øjeblik vi bliver undfanget i livmoderen til vi lukker øjnene for sidste gang, er livet baseret på katalyse. Livets undfangelse sker gennem en række komplicerede kemiske reaktioner og for at disse
Læs mereDe livsvigtige vitaminer og mineraler af John Buhl www.nomedica.dk
5 Indholdsfortegnelse Forord 6 Indledninig 7 Lidt grundlæggende om vitaminer og mineraler 8 De enkelte vitaminer og mineraler 15 De fedtopløselige vitaminer (A, D, E og K) 16 A-vitamin 16 D-vitamin 19
Læs mereBioteknologi A. Gymnasiale uddannelser. Vejledende opgavesæt 1. Mandag den 31. maj 2010 kl. 9.40-14.40. 5 timers skriftlig prøve
Vejledende opgavesæt 1 Bioteknologi A Gymnasiale uddannelser 5 timers skriftlig prøve Vejledende opgavesæt 1 Mandag den 31. maj 2010 kl. 9.40-14.40 Side 1 af 8 sider pgave 1. Genmodificeret ris Vitamin
Læs mereSUNDHED V/BENTE GRØNLUND. Livet er summen af dine valg Albert Camus
SUNDHED V/BENTE GRØNLUND Livet er summen af dine valg Albert Camus Sund livsstil Vær proaktiv når det gælder dit helbred Dyrk motion, og pas på vægten Spis rigtigt Udarbejd strategier for livslang læring
Læs mereTitle Mevalonat Kinase Defekt (MKD) (eller HYper IgD syndrome)
www.printo.it/pediatric-rheumatology/dk/intro Title Mevalonat Kinase Defekt (MKD) (eller HYper IgD syndrome) Version af 2016 1. HVAD ER MKD 1.1 Hvad er det? Mevalonat kinase mangel er en genetisk sygdom.
Læs mereFodertilskud til støtte af en sund ledfunktion hos hunde og katte
Fodertilskud til støtte af en sund ledfunktion hos hunde og katte Healthy pets are happy pets Collagen II I et led beklædes knogleoverfladerne af brusk, således at det ikke er knogler, men brusk der glider
Læs mereHS og tabet af hjerneceller
Forskningsnyheder om Huntingtons Sygdom På hverdagssprog Skrevet af forskere. Til det globale HS-fællesskab Stamcelle-neuroner danner de rigtige forbindelser Erstatning af neuroner med stamceller hos mus
Læs mereKliniske forsøg med PBT2 annonceret
Forskningsnyheder om Huntingtons Sygdom På hverdagssprog Skrevet af forskere. Til det globale HS-fællesskab Prana Biotechs nye kliniske studie af PBT2 i Huntington's chorea: kendsgerningerne Prana Biotechs
Læs mereFodertilskud til støtte af en sund ledfunktion hos hunde og katte
Fodertilskud til støtte af en sund ledfunktion hos hunde og katte Healthy pets are happy pets Collagen II I et led beklædes knogleoverfladerne af brusk, således at det ikke er knogler, men brusk der glider
Læs mereEr der flere farver i sort?
Er der flere farver i sort? Hvad er kromatografi? Kromatografi benyttes inden for mange forskellige felter og forskningsområder og er en anvendelig og meget benyttet analytisk teknik. Kromatografi bruges
Læs mereProteiners byggesten er aminosyrer
PTEIE G EZYME Proteiners byggesten er aminosyrer Lad os se på den kemiske opbygning af et protein. Proteiner er store molekyler der er opbygget af mindre molekyler, som man kalder aminosyrer. Der findes
Læs mereElegante modeller til vigtige spørgsmål
Forskningsnyheder om Huntingtons Sygdom På hverdagssprog Skrevet af forskere. Til det globale HS-fællesskab Ny forskningsmetode indikerer, at et antioxidant gen beskytter sårbare neuroner Forskere bruger
Læs mereNy viden om hvordan depressionsmedicin bindes i hjernens nerveceller
Ny viden om hvordan depressionsmedicin bindes i hjernens nerveceller Med ny præcision kortlægger Århus-forskere hvordan depressionsmedicin virker. Opdagelserne giver håb om at udvikle forbedret depressionsmedicin
Læs mereAlzheimers er en af det DANSK FORSKNING PEGER PÅ POTENTIEL BEHANDLING AF ALZHEIMERS
DANSK FORSKNING PEGER PÅ POTENTIEL BEHANDLING AF ALZHEIMERS Medicinalindustrien har endnu ikke knækket koden til at få bugt med Alzheimers, men nu peger dansk forskning på et fokusområde, hvor kræfterne
Læs mereAntioxidanter Af Leif Skibsted, formand for arbejdsgruppen, professor, lic.pharm. og Karina Jørgensen, cand.scient. i human ernæring.
Antioxidanter Af Leif Skibsted, formand for arbejdsgruppen, professor, lic.pharm. og Karina Jørgensen, cand.scient. i human ernæring. Antioxidanter og helbred Man hører ofte teorier om, at tilskud af antioxidanter
Læs mereHvad er så vigtigt ved målinger?
Forskningsnyheder om Huntingtons Sygdom På hverdagssprog Skrevet af forskere. Til det globale HS-fællesskab Spændende opdagelse i blodceller fra patienter med Huntingtons Sygdom Mængden af huntingtinprotein
Læs mereStyrk dit immunforsvar. - med kost og træning
Styrk dit immunforsvar - med kost og træning Immunforsvaret Immunforsvarets vigtigste opgave er at beskytte mod infektioner og fremmede stoffer som f.eks.: Bakterier Svampe Parasitter Virus Cancerceller
Læs mereMadkemi Kulhydrater: er en gruppe af organiske stoffer der består af kul, hydrogen og oxygen (de sidste to i forholdet 2:1, ligesom H 2
Madkemi Kulhydrater: er en gruppe af organiske stoffer der består af kul, hydrogen og oxygen (de sidste to i forholdet 2:1, ligesom H 2 O); derfor navnet kulhydrat (hydro: vand (græsk)). fælles for sukkermolekylerne
Læs mereHS er en hjernesygdom, ikke?
Forskningsnyheder om Huntingtons Sygdom På hverdagssprog Skrevet af forskere. Til det globale HS-fællesskab Ændringer i leveren hos patienter med Huntingtons Sygdom antyder, at mere forskning i 'hele kroppen'
Læs mereOrganismer inddeles i tre fundamentale stofomsætningstyper:
Stofskiftetyper Organismer inddeles i tre fundamentale stofomsætningstyper: autotrofe organismer: organismer som opbygger organisk stof ved fotosyntese (eller i nogle tilfælde kemosyntese); de kræver foruden
Læs mereKlip-og-kopier DNA: reparér mutationer med 'genom-redigering' DNA, RNA og protein
Forskningsnyheder om Huntingtons Sygdom På hverdagssprog Skrevet af forskere. Til det globale HS-fællesskab Klip-og-kopier DNA: reparér mutationer med 'genom-redigering' Forskere kan lave præcise ændringer
Læs mereUndervisningsbeskrivelse
Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Termin hvori undervisningen afsluttes: maj-juni, 2013 Skive
Læs mereCase opgave : Almen Kemi for Biovidenskab
Case opgave : Almen Kemi for Biovidenskab af Morten J. Bjerrum, Kemisk Institut, KU Part 1: rødvin og hvidvin set fra et kemisk synspunkt Vin indeholder ethanol. Dersom vin henstår uden prop bliver indholdet
Læs mereNår kroppen reparerer DNA. DNA-kopiering
28 NOBELPRISEN I KEMI 2015 DN-kopiering DN-helix Kromosom hymin uanin + + denin ytosin Et kromosom indeholder dobbeltstrenget DN, der er opbygget af nukleotider med fire forskellige baser. denin danner
Læs mereNyt studie kaster lys over hvorfor nogle hjerneområder nedbrydes før andre i HS Styr på foldningen
Forskningsnyheder om Huntingtons Sygdom På hverdagssprog Skrevet af forskere. Til det globale HS-fællesskab Nyt studie kaster lys over hvorfor nogle hjerneområder nedbrydes før andre i HS Hvorfor dør kun
Læs mereEnzymer og katalysatorer
Enzymer og katalysatorer Reaktionsligningen: viser den kemiske reaktion, der leverer energi til alle stofskifteprocesser i cellerne i kroppen. Kemisk er der tale om en forbrændingsproces, hvori atmosfærisk
Læs mereForårsager et 'rustent hængsel' Huntingtons sygdom? Huntingtin mutant huntingtin
Forskningsnyheder om Huntingtons Sygdom På hverdagssprog Skrevet af forskere. Til det globale HS-fællesskab Forårsager et 'rustent hængsel' Huntingtons sygdom? Canadiske forskere har fundet ud af, at det
Læs mereProteiner: en introduktion. Modul 1; F13 Rolf Andersen, 18/2-2013
Proteiner: en introduktion Modul 1; F13 Rolf Andersen, 18/2-2013 4 facts om proteiner Proteiner udgør én af de vigtigste stofgrupper i vores organisme; de varetager en lang række forskellige funktioner.
Læs mereFysiologi Louise Andersen 1.3, RTG 29/10 2007
Fysiologi Louise Andersen 1.3, RTG 29/10 2007 Indholdsfortegnelse Introduktion Metode... 3 Teori Steptesten... 4 Hvorfor stiger pulsen?... 4 Hvordan optager vi ilten?... 4 Respiration... 4 Hvad er et enzym?...
Læs mereDet lyder enkelt, men for at forstå hvilket ærinde forskerne er ude i, er det nødvendigt med et indblik i, hvordan celler udvikles og specialiseres.
Epigenetik Men hvad er så epigenetik? Ordet epi er af græsk oprindelse og betyder egentlig ved siden af. Genetik handler om arvelighed, og hvordan vores gener videreføres fra generation til generation.
Læs mereAt skrue ned for signalstyrken med dantrolene hjælper HD-mus Calcium og neuroner calcium
Forskningsnyheder om Huntingtons Sygdom På hverdagssprog Skrevet af forskere. Til det globale HS-fællesskab At skrue ned for signalstyrken med dantrolene hjælper HD-mus Dantrolene, et muskelafslappende
Læs merePrana Biotech publiserer PBT2 resultater fra HS-dyremodel Historien om PBT2 PBT2
Forskningsnyheder om Huntingtons Sygdom På hverdagssprog Skrevet af forskere. Til det globale HS-fællesskab Prana Biotech publiserer PBT2 resultater fra HS-dyremodel Prana Biotechnology viser resultater,
Læs mereRen luft med iltning og ioner!
Ren luft med iltning og ioner! Photohydroionisering skaber hydroperoxider der er ioniseret og dermed giver luften sit naturlige forsvar mod lugt, vira, bakterier og svampesporer m.v. Oxidation er teknisk
Læs mereMÅLRETTET BEHANDLING AF LUNGEKRÆFT PATIENTINFORMATION OM NYESTE BEHANDLINGSMULIGHEDER
MÅLRETTET BEHANDLING AF LUNGEKRÆFT PATIENTINFORMATION OM NYESTE BEHANDLINGSMULIGHEDER I løbet af det seneste årti har vi fået langt mere viden om, hvordan kræft udvikler sig. På baggrund af denne viden
Læs mereDER ER IKKE PENGE I RASKE DYR OG MENNESKER!
TØR DU FODRE DIN HUND MED RÅ KOST? ELLER TØR DU VIRKELIG LADE VÆRE? DET HANDLER IKKE OM AT HELBREDE SYGDOMME, MEN OM AT SKABE SUNDHED LIVSSTIL OG IKKE LIVSSTILSSYGDOMME! DER ER IKKE PENGE I RASKE DYR OG
Læs mereForsvundet ved oversættelsen? Ny viden om hvordan proteinet for Huntingtons Sygdom dannes Du siger kartoffel. huntingtingenet
Forskningsnyheder om Huntingtons Sygdom På hverdagssprog Skrevet af forskere. Til det globale HS-fællesskab Forsvundet ved oversættelsen? Ny viden om hvordan proteinet for Huntingtons Sygdom dannes Dannelsen
Læs mere1. Hvad er kræft, og hvorfor opstår sygdommen?
1. Hvad er kræft, og hvorfor opstår sygdommen? Dette kapitel fortæller om, cellen, kroppens byggesten hvad der sker i cellen, når kræft opstår? årsager til kræft Alle levende organismer består af celler.
Læs mereProjekt 4.10. Minamata-katastrofen. En modellering af ligevægt mellem lineær vækst og eksponentiel henfald
Projekt 4.10. Minamata-katastrofen. En modellering af ligevægt mellem lineær vækst og eksponentiel henfald Der findes mange situationer, hvor en bestemt størrelse ændres som følge af vekselvirkninger med
Læs mereElevens uni-login: Skolens navn: Tilsynsførendes underskrift: FP9. 9.-klasseprøven BIOLOGI
Elevens uni-login: Skolens navn: Tilsynsførendes underskrift: FP9 9.-klasseprøven BIOLOGI Maj 2016 B1 Indledning Rejsen til Mars Det er blevet muligt at lave rumrejser til Mars. Muligheden for bosættelser
Læs mereSyv transmembrane receptorer
Syv transmembrane receptorer Receptoren som kommunikationscentral Cellemembranen definerer grænsen mellem en celles indre og ydre miljø, der er meget forskelligt. Det er essentielt for cellens funktion
Læs mereFotosyntese og respiration
Fotosyntese og respiration Selvlysende alger Alger findes overalt på jorden og i havene, og de har en enorm betydning for livet, som vi kender det. Hvis det ikke var for alger, ville du og dine klassekammerater
Læs mereAlzheimers sygdom - hvad sker der i hjernen og hvornår starter sygdommen?
Nationalt Videnscenter for Demens Alzheimers sygdom - hvad sker der i hjernen og hvornår starter sygdommen? Steen G. Hasselbalch, professor, overlæge, dr.med. Nationalt Videnscenter for Demens, Neurologisk
Læs mereALS FORSKNING: GENER OG PIPELINE MEDICIN. Páll Karlsson. Ph.d. Med. Danish Pain Research Center Dept. of Neurology Aarhus University Hospital
: GENER OG PIPELINE MEDICIN Ph.d. Med. Danish Pain Research Center Dept. of Neurology Aarhus University Hospital OSLO, 24 OKTOBER 2015 1 AARHUS M.Sc. i neuro-biologi (2009) fra Aarhus Ph.d. i medicin (2013)
Læs mereGlycolysis. Content. Martin Gyde Poulsen Page 1 of 5 GLYCOLYSIS... 1
Content Glycolysis GLYCOLYSIS... 1 NOTES... 2 REFERENCES... 2 ENERGY INPUT AND OUTPUT... 3 INVESTMENT AND PAYOFF PHASE... 3 NET OF GLYCOLYSIS... 3 THE 10 STEPS OF GLYCOLYSIS... 4 ENERGY INVESTMENT PHASE
Læs mereEnergi, Enzymer & enzymkinetik.metabolisme
(gruppeopgaver i databar 152 (og 052)) Energi, Enzymer & enzymkinetik.metabolisme Tirsdag den 17. september kl 13-14.15 (ca) Auditorium 53, bygning 210 Susanne Jacobsen sja@bio.dtu.dk Enzyme and Protein
Læs merePandoras æske eller vejen til forebyggelse af sygdomme?
Genetisk hornhindediagnostik: Pandoras æske eller vejen til forebyggelse af sygdomme? Genteknologi et vigtigt værktøj til forebyggelse af hornhindesygdomme? Genetisk diagnostik og dets anvendelsesmuligheder
Læs merePå grund af reglerne for copyright er det ikke muligt at lægge figurer fra lærebøger på nettet. Derfor har jeg fjernet figurerne fra slides ne, men
På grund af reglerne for copyright er det ikke muligt at lægge figurer fra lærebøger på nettet. Derfor har jeg fjernet figurerne fra slides ne, men skrevet hvorfra de er taget. De tre bøger, hvorfra illustrationerne
Læs mereBIOTEKNOLOGI HØJT NIVEAU
STUDETEREKSAME 2006 2006-BT-2 BIOTEKOLOGI HØJT IVEAU Onsdag den 16. august 2006 kl. 9.00 14.00 Sættet består af 1 stor og 2 små opgaver. Alle hjælpemidler tilladt. STOR OPGAVE 1. Myoglobin A. Den røde
Læs mereMuligheder for behandling af AMD i fremtiden?
AF LEKTOR, DR.MED. MOGENS HOLST NISSEN MEDICINSK ANATOMISK INSTITUT, DET SUNDHEDSVIDENSKABELIGE FAKULTET, KØBENHAVNS UNIVERSITET NYT FRA FORSKNINGSFRONTEN Muligheder for behandling af AMD i fremtiden?
Læs mereArtikel 2: Kulhydratkemi
Artikel 2: Kulhydratkemi Kulhydrater dannes i planter ved hjælp af fotosyntese og er en vigtig kilde til ernæring for mennesket. Navnet kulhydrat dækker over en række forskellige sukkerarter, som inddeles
Læs mereVejrtrækning pust nyt liv og livskraft ind i din krop
Vejrtrækning pust nyt liv og livskraft ind i din krop Der er et ordsprog, der lyder: Åndedræt er liv, og det kan ikke siges bedre. Du trækker vejret for at leve, og din livskvalitet bliver påvirket af,
Læs mereEnergi. Umahro Cadogan Adjungeret professor i ernæring og Functional Medicine
Energi Umahro Cadogan Adjungeret professor i ernæring og Functional Medicine 1 Overblik Hvad er energi egentlig? Hvad sker der under udholdenhedstræning? Hjernen og din energi What to do De praktiske detaljer
Læs mereEksamensspørgsmål Biologi C maj-juni 2014 Sygeeksamen: 4cbicsy1
Eksamensspørgsmål Biologi C maj-juni 2014 Sygeeksamen: 4cbicsy1 HF og VUC Nordsjælland. Helsingørafdelingen Lærer: Lisbet Heerfordt, Farumgårds Alle 11, 3520 Farum, tlf. 4495 8708, mail: lhe@vucnsj.dk.
Læs mereKulhydrater består af grundstofferne C, H og O. Der findes tre former for kulhydrater. Monosakkarider, disakkarider og polysakkarider
Madkemi Mad giver os de dele vi skal bruge til at opbygge vores krop. Maden består af de kemiske stoffer vi skal bruge, når nye celler skal dannes. Hvis vi ikke spiser en varieret kost kan vi komme til
Læs mereLEKTION 2_ TEKST_ BIOLUMINESCENS. Bioluminescens. Alger der lyser i mørket
Bioluminescens Alger der lyser i mørket Alger bruges som sagt allerede i dag til at producere værdifulde stoffer, der indgår i mange af de produkter, vi køber i supermarkeder, på apoteker og tankstationer.
Læs mereFra mutationer til sygdom
Forskningsnyheder om Huntingtons Sygdom På hverdagssprog Skrevet af forskere. Til det globale HS-fællesskab Nyt antistof afslører farlige dele af huntingtinproteinet Et nyt antistof gør forskere i stand
Læs mereProteinfoldning og chaperoner
Forskningsnyheder om Huntingtons Sygdom På hverdagssprog Skrevet af forskere. Til det globale HS-fællesskab Et lægemiddel, som påvirker protein-foldning, hjælper HD-mus...i et stykke tid Et lægemiddel,
Læs mereMenneskets hjerne. Fra aldringsprocesser til Alzheimers hjernesygdom. ca 1500 g. 78% vand, 10% fedt, 12% protein. < 2 % af kropsvægten
PROGRAM 9. sept. 2009: Aldringens biologi Fra aldring til Alzheimers (AD) AD hjerneskader og udfordringer Medicinsk udvikling ift. AD Anti-ageing livsstil og AD Milena Penkowa Afdelingsleder Læge, Dr.
Læs mere3y Bioteknologi A. Lærere TK og JM. Eksamensspørgsmål uden bilag
3y Bioteknologi A Lærere TK og JM Eksamensspørgsmål uden bilag 1: DNA, proteiner og gensplejsning Med inddragelse af de vedlagte bilag samt øvelsen med pglo skal du diskutere og vurdere brugen af DNA og
Læs merePorfyriforeningen i Danmark
Porfyriforeningen i Danmark På foreningens hjemmeside, www.porfyriforeningen.dk kan du tilmelde dig, læse mere om foreningen og få adgang til porfyriforum. Denne pjece indeholder information om de mest
Læs mereBioteknologi A. Studentereksamen. Af opgaverne 1 og 2 skal begge opgaver besvares. Af opgaverne 3 og 4 skal en og kun en af opgaverne besvares.
Bioteknologi A Studentereksamen Af opgaverne 1 og 2 skal begge opgaver besvares. Af opgaverne 3 og 4 skal en og kun en af opgaverne besvares. frs111-btk/a-31052011 Tirsdag den 31. maj 2011 kl. 9.00-14.00
Læs mereBIOLOGI HØJT NIVEAU. Mandag den 9. august 2004 kl
STUDENTEREKSAMEN AUGUST 2004 2004-6-2 BIOLOGI HØJT NIVEAU Mandag den 9. august 2004 kl. 9.00-14.00 Af de store opgaver 1 og 2 må kun den ene besvares. Af de små opgaver 3, 4, 5 og 6 må kun to besvares.
Læs mereBiologi A. Studentereksamen. Af opgaverne 1, 2, 3 og 4 skal tre og kun tre af opgaverne besvares
Biologi A Studentereksamen Af opgaverne 1, 2, 3 og 4 skal tre og kun tre af opgaverne besvares 2stx101-BIO/A-28052010 Fredag den 28. maj 2010 kl. 9.00-14.00 Side 1 af 9 sider Opgave 1. Hormonforstyrrende
Læs mereErnæring, fordøjelse og kroppen
Ernæring, fordøjelse og kroppen Modul 4 Kernestof a) Kost & fordøjelse b) Kroppens opbygning & motion Mål med modulet Ernæring og fordøjelse At give kursisten vished om næringsstoffers energiindhold, herunder
Læs mereMay 18th 2015 / Karina Fog, Director Neurodegeneration in vitro
HVORDAN ANVENDES SUNDHEDSDATA/PATIENT MATERIALE I OFFENTLIGT-PRIVAT SAMARBEJDE TIL AT SKABE BEDRE BEHANDLING AF PATIENTER MED DEMENS- OG PARKINSON S SYGDOM? May 18th 2015 / Karina Fog, Director Neurodegeneration
Læs mere2. Spildevand og rensningsanlæg
2. Spildevand og rensningsanlæg 36 1. Fakta om rensningsanlæg 2. Spildevand i Danmark 3. Opbygning rensningsanlæg 4. Styring, regulering og overvågning (SRO) 5. Fire cases 6. Øvelse A: Analyse af slam
Læs mereHVAD BESTÅR BLODET AF?
i Danmark HVAD BESTÅR BLODET AF? HVAD BESTÅR BLODET AF? Blodet er et spændende univers med forskellige bittesmå levende bestanddele med hver deres specifikke funktion. Nogle gør rent, andre er skraldemænd
Læs mereErnæringsmæssig tilgang. Juni. 2011. Diana Høtoft. Jordemoder og ernæringsterapeut.
+ Natarbejde Ernæringsmæssig tilgang. Juni. 2011. Diana Høtoft. Jordemoder og ernæringsterapeut. + Natarbejde n Da kvinder ikke kun føder om dagen, tvinges de fleste jordemødre til at arbejde om natten.
Læs mereKopi fra DBC Webarkiv
Kopi fra DBC Webarkiv Kopi af: Kresten Lindorff-Larsen : Kampen mod proteinklumperne : kroppens forsvar mod Parkinsons sygdom Dette materiale er lagret i henhold til aftale mellem DBC og udgiveren. www.dbc.dk
Læs mereUndervisningsplan FORÅR februar Introduktion til faget Hana Malá februar Hjernens opbygning og funktion Hana Malá
Undervisningsplan FORÅR 2008 1. 5. februar Introduktion til faget Hana Malá 2. 12. februar Hjernens opbygning og funktion Hana Malá 3. 19. februar Nyt fra forskningen Hana Malá 4. 26. februar Plasticitet
Læs mereUdfordringen. Nikotin i kroppen hvad sker der?
Gå op i røg For eller imod tobak? Udfordringen Denne udfordring handler om nikotin og beskriver nikotinens kemi og den biologiske påvirkning af vores nerveceller og hjerne. Du får et uddybende svar på,
Læs mereSpis dig til topperformance
Spis dig til topperformance Umahro Cadogan Adjungeret professor i ernæring og Functional Medicine, University of Western States Ambassadør og lektor, Functional Sports Nutrition Academy 1 Overblik Hvad
Læs mere9. Er jorden i Arktis en tikkende bombe af drivhusgasser?
9. Er jorden i Arktis en tikkende bombe af drivhusgasser? Af Peter Bondo Christensen og Lone Als Egebo I det højarktiske Nordøstgrønland ligger forsøgsstationen Zackenberg. Her undersøger danske forskere,
Læs mereBIOTEKNOLOGI HØJT NIVEAU
STUDENTEREKSAMEN 2005 2005-BT-1 BITEKNLGI HØJT NIVEAU Tirsdag den 17 maj 2005 kl 900 1400 Sættet består af 1 stor og 2 små opgaver samt et bilag i 2 eksemplarer Det ene eksemplar af bilaget afleveres sammen
Læs mereBIOLOGI HØJT NIVEAU. Mandag den 19. maj 2003 kl
STUDENTEREKSAMEN MAJ 2003 2003-6-1 BIOLOGI HØJT NIVEAU Mandag den 19. maj 2003 kl. 9.00-14.00 Af de store opgaver 1 og 2 må kun den ene besvares. Af de små opgaver 3, 4, 5, 6 og 7 må kun to besvares. STORE
Læs mereHvorfor har vi brug for salt?
Forskningsnyheder om Huntingtons Sygdom På hverdagssprog Skrevet af forskere. Til det globale HS-fællesskab Højeffekts-hjerneskanninger afslører natriumændringer ved HS En ny hjerneskanningsteknik afslører
Læs mereFit living en vejledning til træning og kost
Produkt Før træning (senest 2 timer før) Umiddelbart før træning Under træning Efter træning (restitution) Sund livsstil i hverdagen Inden 30 min. Op til 3 timer efter Økologisk kokosfibermel x x En kilde
Læs mereBiologiske signaler i graviditeten - Genetisk information
Biologiske signaler i graviditeten - Genetisk information 2 I forbindelse med vores studie af graviditeten ønsker vi at foretage undersøgelser af arvematerialet (DNA og RNA). Disse genetiske undersøgelser
Læs mereBilag Journalnummer Kontor 1 400.C.2-0 EUK 23. februar 2005
Europaudvalget (2. samling) EUU alm. del - Bilag 8 Offentligt Medlemmerne af Folketingets Europaudvalg og deres stedfortrædere Bilag Journalnummer Kontor 1 400.C.2-0 EUK 23. februar 2005 KOMITÉSAG Til
Læs mereIONER OG SALTE. Et stabilt elektronsystem kan natrium- og chlor-atomerne også få, hvis de reagerer kemisk med hinanden:
IONER OG SALTE INDLEDNING Når vi i daglig tale bruger udtrykket salt, mener vi altid køkkensalt, hvis kemiske navn er natriumchlorid, NaCl. Der findes imidlertid mange andre kemiske forbindelser, som er
Læs mereInformation om træthed
Information om træthed 1 ERHVERVET HJERNESKADE Hvad menes med? Apopleksi: Blodprop eller blødning i hjernen Kognitiv: Mentale processer vedrørende tænkning. Bl.a. opmærksomhed, koncentration, hukommelse,
Læs mereBIOLOGI A. Torsdag den 14. maj 2009. Kl. 09.00 14.00 STX091-BIA STUDENTEREKSAMEN MAJ 2009
STUDENTEREKSAMEN MAJ 2009 BILGI A Torsdag den 14. maj 2009 Kl. 09.00 14.00 Af opgaverne 1, 2, 3 og 4 skal tre og kun tre af opgaverne besvares STX091-BIA Undervisningsministeriet Side 1 af 8 sider pgave
Læs mereAdrenogenitalt syndrom AGS
Adrenogenitalt syndrom AGS Information til børn/voksne med adrenogenitalt syndrom og deres pårørende August 2014 Vækst og Reproduktion Afsnit 5064 Opgang 5, 6. sal Rigshospitalet Juliane Marie Centret
Læs mereTest din viden E-forløb
OPGAVE E8 Test din viden E-forløb Har du styr på E-forløbets kernestof? Nu har du lært en masse om spændingsrækken og redoxreaktioner. Ved at lave opgaverne nedenfor finder du ud af, om der er nogle områder,
Læs mereNyhedsbrev fra KvægTeam Vitfoss
Organiske Availa mikromineraler til køer giver flere fordele Vitfoss har introduceret tre nye blandinger, der alle indeholder organisk Availa Zn, Cu og Mn: Gold d-alfa Availa Org Se Komix Gold Availa Org
Læs mereIL-1 receptor antagonist mangel (DIRA)
www.printo.it/pediatric-rheumatology/dk/intro IL-1 receptor antagonist mangel (DIRA) Version af 2016 1. HVAD ER DIRA 1.1 Hvad er det? IL-1 receptor antagonist mangel (Deficiency of IL-1Receptor Antagonist,
Læs mereDansk resumé for begyndere
Dansk resumé for begyndere Dansk resumé for begyndere Dette afsnit introducerer bakteriel genregulation for enhver uden forudgående kendskab til dette emne. Alle nødvendige, videnskabelige betegnelser
Læs mereUndervisningsbeskrivelse
Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Termin hvori undervisningen afsluttes: maj-juni, 2013 Skive
Læs mereSpiselig kemi Ny Prisma Fysik og kemi 8. Skole: Navn: Klasse:
Spiselig kemi Ny Prisma Fysik og kemi 8 Skole: Navn: Klasse: Opgave 1 Fødevarens energiindhold er angivet på varedeklarationen. Hvilken måleenhed angiver energiindhold i fødevarer? Sæt et kryds. kilogram
Læs mereHvad er drivhusgasser
Hvad er drivhusgasser Vanddamp: Den primære drivhusgas er vanddamp (H 2 O), som står for omkring to tredjedele af den naturlige drivhuseffekt. I atmosfæren opfanger vandmolekylerne den varme, som jorden
Læs mere1. Cellen og celledelinger. 2. Respiration og gæring
1. Cellen og celledelinger Gør rede for dyrecellens opbygning og beskriv nogle af de processer der foregår i cellen. Beskriv DNA s opbygning og funktion. Beskriv i oversigtsform mitosen, og diskuter mitosens
Læs mereAnalyse af proteiner Øvelsesvejledning
Center for Undervisningsmidler, afdeling København Analyse af proteiner Øvelsesvejledning Formål At separere og analysere proteiner i almindelige fødevarer ved brug af gelelektroforese. Teori Alle dele
Læs mereBIOLOGI HØJT NIVEAU. Mandag den 13. august 2001 kl
STUDENTEREKSAMEN AUGUST 2001 2001-6-2 BIOLOGI HØJT NIVEAU Mandag den 13. august 2001 kl. 9.00-14.00 Af de store opgaver 1 og 2 må kun den ene besvares. Af de små opgaver 3, 4, 5 og 6 må kun to besvares.
Læs mere