Indsatsplan for grundvandsbeskyttelse - Delområde 3: Stege, Udby, Keldby og Ulvshale Vandværker

Transkript

1 Indsatsplan for grundvandsbeskyttelse - Delområde 3: Stege, Udby, Keldby og Ulvshale Vandværker November 2010 Miljøsekretariatet Vandgruppen

2 Indsatsplan for grundvandsbeskyttelse - Delområde 3: Stege, Udby, Keldby og Ulvshale Vandværker November 2010

3 Indsatsplan for grundvand

4 Indsatsplan for grundvandsbeskyttelse - Stege, Udby, Keldby og Ulvshale Vandværker 2 1 Forord Denne indsatsplan for grundvandsbeskyttelse på Møn er udarbejdet af Vordingborg Kommune jf. bestemmelserne i vandforsyningsloven /2/ og bekendtgørelse om indsatsplaner /3/. Denne indsatsplan er en delindsatsplan for en gruppe af vandværker, og udgør sammen med en overordnet rammeindsatsplan /1/, og 4 andre delindsatsplaner det samlede indsatsplangrundlag for Møn. Planens formål er, gennem beskyttende foranstaltninger, at sikre grundvandsressourcens fremtidige anvendelighed som drikkevand. Indsatsplanen er udarbejdet på grundlag af den kortlægning det daværende Storstrøms Amt og det nuværende Miljøcenter Nykøbing Falster har udført på Møn. Indsatsområdet, der er sammenfaldende med områder med særlige drikkevandsinteresser (OSD områder), og de vandværker, der er omfattet af denne indsatsplan, er vist i Figur 1. Denne delindsatsplan er udarbejdet for følgende vandværker: Stege Vandværk Udby Vandværk Keldby Vandværk Ulvshale Vandværk

5 Indsatsplan for grundvandsbeskyttelse - Stege, Udby, Keldby og Ulvshale Vandværker 3 Figur 1 Indsats- og OSD områder med vandværker. Med blåt er vist den tidlige re OSD udpegning og med grønt er vist udvidelsen og enkelte steder begrænsningen af OSD områderne. 1.1 Hvad skal en indsatsplan indeholde I bekendtgørelse om indsatsplaner /3/ er det angivet, hvad en indsatsplan mindst skal indeholde: Et resumé af den kortlægning, der lægges til grund for indsatsplanen En angivelse af de områder, hvor en indsats skal gennemføres En angivelse af de foranstaltninger, der skal gennemføres i indsatsområdet, samt retningslinjer for de tilladelser og andre afgørelser, der kan meddeles, og som har betydning for beskyttelsen af vandressourcen. En angivelse af i hvilket omfang, der skal gennemføres overvågning, og hvem, der skal gennemføre overvågningen, og En detaljeret opgørelse over behovet for beskyttelse.

6 Indsatsplan for grundvandsbeskyttelse - Stege, Udby, Keldby og Ulvshale Vandværker 4 Herudover bør en indsatsplan indeholde en vurdering af de økonomiske udgifter forbundet med indsatsplanen. En indsatsplan skal ligeledes indeholde en tidsplan for gennemførelsen af den samlede indsatsplan. I rammeindsatsplanen /1/ er der foretaget en gennemgang af den udførte kortlægning på Møn, og de indsatser som er generelle for området, deres tidslige gennemførelse og hvem, der er ansvarlige for deres gennemførelse. Desuden er der udført en overordnet vurdering af udgifterne forbundet med indsatserne i /1/. Denne delindsatsplan indeholder: Gennemgang af indsatser, der er specifikke for det enkelte vandværk, herunder skema med aftalte indsatser, hvor det angives, hvem der er ansvarlig for deres gennemførelse, hvornår indsatsen skal ske, samt udgifter forbundet med den. En præsentation af de vandværker, der er omfattet af indsatsplanen. Præsentation af geologi, hydrogeologi, vandkemi, sårbarhed, arealanvendelse, forureningskilder og trusler i indvindingsoplandet til vandværkerne. Anbefalet overvågningsprogram. 1.2 Hvem udarbejder indsatsplanen Storstrøms Amt har stået for den indledende kortlægning på Møn, men siden 2007 er kortlægning af grundvandsressourcerne og deres beskyttelse udført af staten ved Miljøcenter Nykøbing Falster. har udarbejdet indsatsplanen i et samarbejde med vandværkerne i området og Grundvandsrådet i. Der har i forbindelse med udarbejdelsen af rammeindsatsplanen været afholdt et fællesmøde med deltagelse af vandværker og Grundvandsrådet, hvor kortlægningens resultater og forslag til mulige indsatser er fremlagt. Efterfølgende er der afholdt møder for hver gruppe af vandværker omfattet af de fem delindsatsplaner, hvor udkast til delindsatsplanerne er blevet fremlagt og diskuteret. I delområder hvor der foreslås iværksat særlige indsatser er der afholdt møder med de berørte interessenter. De indkomne og relevante kommentarer er efterfølgende indarbejdet i planerne.

7 Indsatsplan for grundvandsbeskyttelse - Stege, Udby, Keldby og Ulvshale Vandværker 5 2 Indsatser Indsatserne, der skal gennemføres omkring de 4 vandværker omfattet af indsatsplanen, er resumeret på skemaform i Tabel 1. I skemaet er endvidere angivet, hvem der gennemfører indsatsen og hvornår den skal gennemføres. Skemaet efterfølges af en mere indgående beskrivelse af indsatserne i afsnit 2.2. I rammeindsatsplanen /1/ gennemgås en række indsatser, der er generelle for hele indsatsområdet og derfor ikke vandværksspecifikke. For en gennemgang af disse henvises til /1/. På første delindsatsplanmøde med de berørte vandværker aftales, hvornår indsatserne igangsættes. Flere af dem vil have lang varighed. F.eks. vil informationskampagner skulle gentages med et regelmæssigt interval, ligesom sløjfning af boringer og brønde måske stadig vil være aktuelt efter flere års forløb. Indsatserne er især rettet mod kildepladszonen og indvindingsoplandet. Kildepladszonen er et område, som ligger inden for 300 meters afstand fra indvindingsboringerne. Zonen udgør det område, der har størst vigtighed i relation til grundvandsbeskyttelse, og er på figurerne afgrænset med rødt. Indvindingsoplandet udgør det område, hvorfra vand vil strømme til indvindingsboringerne. Oplandets størrelse form og udbredelse afhænger af bl.a. geologi, nedbør, indvinding og grundvandets strømningsretning. Området har stor vigtighed i relation til grundvandsbeskyttelse, og er på figurerne afgrænset med lyseblåt. 2.1 Omkostninger Omkostningerne i forbindelse med gennemførelsen af de nødvendige indsatser kan være vanskelige at fastsætte, da de er afhængige af en lang række faktorer. Omkostningerne er ikke prissat i forhold til forbrugt tid hos kommunen eller Region Sjælland. De udgifter der dog måtte komme som følge af de undersøgelser kommunen, regionen eller andre udfører, er forsøgt prissat i rammeplanen. Vurderes det imidlertid, at en brønd/boring skal sløjfes afholdes udgiften af vandværket og koster pr. brønd/boring. Omkostninger i forbindelse med overvågning er ikke angivet i Tabel 1, idet den omfattes af den almindelige og lovpligtige overvågning og prøvetagning. Der er

8 Indsatsplan for grundvandsbeskyttelse - Stege, Udby, Keldby og Ulvshale Vandværker 6 dog i enkelte tilfælde anbefalet supplerende analyser for enkeltstoffer. Udgifterne til disse supplerende analyser er i størrelsesordenen kr. pr. prøve. Udgifter til tryk og udsendelse af breve og pjecer er sat til kr. pr. vandværk. Tabel 1 Indsatser i kildepladszoner og indvindingsoplande til Stege, Udby, Keldby og Ulvshale Vandværker. Indsats Hvor Ansvarlig Udgifter kr. Tidsplan Årstal Stege Vandværk Opsporing, tilstandsvurdering og evt. sløjfning af ubenyttede brønde og boringer. Kildepladszone og derefter indvindingsopland og vandværk eller i Vandsamarbejdet pr. boring 2011, kun opsporing 2012 og - evt. sløjfning Tilsyn og tilstandsvurdering hos enkeltindvindere og vandværksboringer Indvindingsopland og vandværk og Informationskampagner Samt pressemeddelelse og info på kommunens hjemmeside Vandværkets forbrugere og indsatsområderne (udarbejdelse og tryk) og vandværker (udsendelse) (pressemeddelelse og hjemmeside) kr. (Vordingborg Kommune) kr (vandværket) 2011 og Prioritering af kortlagte arealer Kildepladszone og derefter indvindingsopland og efterfølgende Region Sjælland og Opsporing af nedsivningsanlæg og spildevandsanlæg Kildepladszone og Oplysninger om opfyldte vandhuller og mergelgrave. Kildepladszone (udarbejdelse af brev) og vandværker (udsendelse) og

9 Indsatsplan for grundvandsbeskyttelse - Stege, Udby, Keldby og Ulvshale Vandværker 7 Virksomheds- og landbrugstilsyn med fokus på grundvandsbeskyttelse Kildepladszonen og derefter indvindingsopland og Opsporing og evt. tilsyn med olietanke Kildepladszonen og derefter indvindingsopland opsporing Udby Vandværk Opsporing, tilstandsvurdering og evt. sløjfning af ubenyttede brønde og boringer. Kildepladszone og derefter indvindingsopland og vandværk eller i Vandsamarbejdet pr. boring 2011, kun opsporing 2012 og - evt. sløjfning Tilsyn og tilstandsvurdering hos enkeltindvindere og vandværksboringer Kildepladszone og derefter indvindingsopland og vandværk 0 Undersøgelse af boring B vha. trykprøvning Boring Vandværk kr Informationskampagner Samt pressemeddelelse og info på kommunens hjemmeside Vandværkets forbrugere og indsatsområderne (udarbejdelse og tryk) og vandværker (udsendelse) (pressemeddelelse og hjemmeside) kr. (Vordingborg Kommune) kr (vandværket) 2011 og Prioritering af kortlagte arealer Indvindingsopland og efterfølgende Region Sjælland og Opsporing af nedsivningsanlæg og spildevandsanlæg Kildepladszone og Oplysninger om opfyldte vandhuller og Kildepladszone (udarbejdelse af brev) og og

10 Indsatsplan for grundvandsbeskyttelse - Stege, Udby, Keldby og Ulvshale Vandværker 8 mergelgrave. vandværker (udsendelse) Virksomheds- og landbrugstilsyn med fokus på grundvandsbeskyttelse Kildepladszonen og derefter indvindingsopland og Opsporing og evt. tilsyn med olietanke Kildepladszonen og derefter indvindingsopland og Keldby Vandværk Opsporing, tilstandsvurdering og evt. sløjfning af ubenyttede brønde og boringer. Kildepladszone og vandværk eller i Vandsamarbejdet pr. boring 2011, kun opsporing 2012 og - evt. sløjfning Tilsyn og tilstandsvurdering hos enkeltindvindere og vandværksboringer Kildepladszone og vandværk og Informationskampagner Samt pressemeddelelse og info på kommunens hjemmeside Vandværkets forbrugere og indsatsområderne (udarbejdelse og tryk) og vandværker (udsendelse) (pressemeddelelse og hjemmeside) kr. (Vordingborg Kommune) kr (vandværket 2011 og Prioritering af kortlagte arealer Indvindingsopland og efterfølgende Region Sjælland og Oplysninger om opfyldte vandhuller og mergelgrave. Kildepladszone (udarbejdelse af brev) og vandværker (udsendelse) og Virksomheds- og landbrugstilsyn med fokus på grundvandsbeskyttelse Kildepladszone og

11 Indsatsplan for grundvandsbeskyttelse - Stege, Udby, Keldby og Ulvshale Vandværker 9 Opsporing og evt. tilsyn med olietanke Kildepladszonen og Ulvshale Vandværk Opsporing, tilstandsvurdering og evt. sløjfning af ubenyttede brønde og boringer. Kildepladszone og derefter indvindingsopland og vandværk eller i Vandsamarbejdet pr. boring 2011, kun opsporing 2012 og - evt. sløjfning Tilsyn og tilstandsvurdering hos enkeltindvindere og vandværksboringer Kildepladszone og derefter indvindingsopland og vandværk og Undersøgelse af boringens tilstand ved trykprøvning 1 boring Vandværk kr og 3 ud af 4 boringer er renoveret Informationskampagner Samt pressemeddelelse og info på kommunens hjemmeside Vandværkets forbrugere og indsatsområderne (udarbejdelse og tryk) og vandværker (udsendelse) (pressemeddelelse og hjemmeside) kr. (Vordingborg Kommune) kr (vandværket 2011 og Opsporing af nedsivningsanlæg og spildevandsanlæg Kildepladszone og Oplysninger om opfyldte vandhuller og mergelgrave. Kildepladszone (udarbejdelse af brev) og vandværker (udsendelse) og Virksomheds- og landbrugstilsyn med fokus på grundvandsbeskyttelse Kildepladszone og Opsporing og evt. til- Kildepladszonen og

12 Indsatsplan for grundvandsbeskyttelse - Stege, Udby, Keldby og Ulvshale Vandværker 10 syn med olietanke 2.2 Beskrivelse af indsatser Nedenfor beskrives de indsatser der er fundet nødvendige og realistiske at gennemføre både ressourcemæssigt og økonomisk for Stege, Udby, Keldby og Ulvshale Vandværker Opsporing og evt. sløjfning af ubenyttede boringer og brønde En af de vigtigste indsatser i et ellers geologisk velbeskyttet område som Møn er opsporing og sløjfning af ubenyttede brønde og boringer. Disse kan virke som lodrette dræn, så forurening fra jordoverfladen i form af pesticider og andre miljøfremmede stoffer uhindret kan sive ned i grundvandsmagasinerne uanset mægtige dæklag, der generelt beskytter magasinet. Da brønde og boringer i det åbne land typisk ligger nær eller på gårdspladser, udgør de en særlig trussel, da det ofte er disse steder, der benyttes som vaske- og fyldepladser. Der kan også være spild af olie og benzin, samt nedsivning af bakterier fra overfladen. Hvis boringerne/brøndene ligger tæt på marker, kan de også udgøre en risiko i forhold til nedsivning af nitratholdigt vand. Sløjfning af boringer og brønde kan eksempelvis varetages på følgende vis: 1. Vandværkerne og udarbejder i fællesskab et brev, som opfordrer eventuelle brønd- eller boringsejere til at oplyse, om de har en ubenyttet boring eller brønd. Der skal forinden foretages en sammenligning med den allerede udførte lokalisering fra 2005 inden breve udsendes, så brevet tilpasses forholdene omkring den enkelte boring/brønd. 2. Det lokale vandværk sender brevet ud til relevante ejendomme inden for kildepladszonen og indvindingsoplandet. 3. Vandværket modtager oplysninger om ubenyttede boringer og brønde inden for kildepladszonen og indvindingsoplandet. Vandværkets øvrige kendskab til boringer og brønde inddrages så vidt muligt. 4. undersøger via boringsdatabasen hvilke ubenyttede boringer, der ligger inden for indvindingsoplandet til kildepladsen. 5. udfører via feltarbejde en tilstands- og risikovurdering af de pågældende brønde og boringer. 6. Vandværket og udarbejder en prioriteret liste over brønde og boringer, som bør sløjfes. Vandværket beslutter om de vil og kan sløjfe brønde/boringer efter den prioriterede liste.

13 Indsatsplan for grundvandsbeskyttelse - Stege, Udby, Keldby og Ulvshale Vandværker Det lokale vandværk sørger for gennem brøndborer at prioriterede brønde og boringer sløjfes forskriftsmæssigt og afholder udgifterne til dette. Bemærk at både ubenyttede brønde og boringer opspores inden for indvindingsoplandet, idet tilstedeværelsen af kridtflager i det beskyttende lerlag over det primære magasin kan lede vandet gennem lerlaget og kan have direkte forbindelse til grundvandsmagasinet. Ad 1) Brevet udformes af vandværkerne og i nært samarbejde således at både vandværket og kommune kan stå inde for indholdet i brevet. I brevet vil der blive appelleret til ejeren om, at han beskytter sit grundvand og han vil blive opfordret til at oplyse om evt. opfyldte eller utilgængelige brønde eller boringer. Herved er der mulighed for at få disse registreret, samt at kommunen kan udføre en risikovurdering af disse, og henstille til at grundvandstruende aktiviteter ikke udføres i nærheden af de opfyldte eller utilgængelige brønde eller boringer. Det skal bemærkes, at mange af de opfyldte brønde sandsynligvis er fyldt med murbrokker, jord eller andet, der ikke giver nogen egentlig beskyttelse i forhold til nedsivning af forurening. Ad 2) Brevet sendes ud af det lokale vandværk. De ejendommene der ligger inden for kildepladszonen, vil som regel også ligge inden for vandværkets forsyningsopland. For de ejendomme der ligger indenfor et indvindingsopland men udenfor vandværkets forsyningsområde, sendes brevet fra det vandværk som har forsyningen til ejendommen. Idet det er vandværket som sender brevet er det sandsynligt at brønd- /boringsejeren vil være mere positivt stemt over for sit lokale vandværk end hvis brevet udsendes af kommunen. Brevet kan evt. sendes ud sammen med anden korrespondance - f.eks. vandopkrævningen og evt. vedlægges en pjece om privates brug af pesticider. Så vil det ikke koste ekstra for vandværkerne. Lovmæssigt er der mulighed for at påbyde ejeren af en grundvandstruende brønd/boring, at han får den sløjfet og betaler for det. Det er dog sandsynligt, at mange ejere ikke vil melde, at de har en brønd/boring, hvis de ved, at det kan være forbundet med udgifter. Derfor er det vigtigt at formuleringen i brevet lægger op til at oplysningerne er væsentlig i forhold til en risikovurdering overfor grundvandsbeskyttelsen for det lokale vandværk. Der sendes kun ud til relevante ejendomme inden for kildepladszonen og indvindingsoplandet. F.eks. er der ikke grund til at sende til boligområder, som er udstykket efter at vandværket har kunnet forsyne det pågældende område. Ad 3) Vandværket modtager oplysningerne og videregiver dem til Vordingborg Kommune. I den forbindelse oplyser vandværket også om øvrige brønde eller boringer de måtte have kendskab til, og som bør tilstands- og risikovurderes af kommunen. Ad 4) I modsætning til brønde vil boringer som regel være registreret i GEUS' database, idet der har været indberetningspligt på disse i mange år. Vordingborg Kommune søger via boringsdatabasen relevante boringer, der bør til-

14 Indsatsplan for grundvandsbeskyttelse - Stege, Udby, Keldby og Ulvshale Vandværker 12 stands- og risikovurderes nærmere. Det vil være muligt at frasortere nogle boringer, der ikke vil kræve besigtigelse. Det vil f.eks. være aktive indvindingsboringer, sløjfede boringer, eller boringer hvis dybde er så lille i forhold til tykkelsen af lerede dæklag, at de ikke udgør nogen trussel. Boringslokaliseringen fra 2005 inddrages i undersøgelsen. Ad 5) foretager via feltbesøg en tilstandsvurdering af brøndene/boringerne, herunder om der er risiko for nedsivning i selve brønden/boringen eller langs forerør m.m.(f.eks. hvis der står vand i en tørbrønd eller, hvis terrænet hælder ned mod borings-/brønddæksel). I samme forbindelse foretages der en risikovurdering. Risikovurderingen vil bl.a. inddrage forhold som arealanvendelsen omkring brønden, mulighed for tilløb fra overfladen (terrænhældning) og dybde. Det forventes, at de fleste brønde ikke er særligt dybe i forhold til de magasiner vandværket indvinder fra. Som regel har det været muligt at finde vand nogle få meter under terræn, hvorfor brøndene næppe er mere end få meter dybe. Vandværkernes indvindingsboringer er væsentlig dybere og som regel beskyttet af mange meter lerede dæklag. Men uanset brønde/boringers dybde i jordlagene så betyder det at både brønde og boringer kan udgøre en risiko, da Møns geologi er særlig speciel med kridtflager i jordlagene... Der bør opfordres til, at arealanvendelsen omkring brønden er hensigtsmæssig og ikke er grundvandstruende, f.eks. bør anvendelse af pesticider i nærheden undgås. Ad 6) På baggrund af de udførte tilstands- og risikovurderinger fremsender en prioriteret liste til vandværket med brønde og boringer, som bør sløjfes. Vandværket og kommunen afgør i fællesskab, hvilke brønde og boringer der har den højeste prioritet. Det er vandværket der afgør om de vil og kan sløjfe brønde og boringer i deres kildepladszoner og indvindingsoplande udfra denne liste. Vandværket kan evt. foretage sløjfninger efter en tidsplan, som aftales mellem kommunen og vandværket ved revision af indsatsplanen ca. 1 år efter kommunalbestyrelsens vedtagelse af indsatsplanen. Ad 7) Vandværket tager kontakt til autoriseret brøndborer og sørger for at brøndene/boringerne sløjfes forskriftsmæssigt. Alt efter størrelse og dybde af brønden/boringen forventes det at koste ca til kr. pr stk. For de enkelte vandværker forventes det, at det kun vil være nødvendigt at skulle sløjfe nogle få brønde/boringer, så der vil næppe være større udgifter for vandværket forbundet med aktiviteten. Afhængig af prioritet, vil der sandsynligvis være mulighed for at sløjfningerne foretages over en kortere årrække, så det ikke vil være nødvendigt for vandværket at afholde alle udgifterne til sløjfning på ét år.

15 Indsatsplan for grundvandsbeskyttelse - Stege, Udby, Keldby og Ulvshale Vandværker Tilstandsvurdering af vandværksboringer og enkeltindvindere Det er ved vandværkstjekket i 2005 konstateret, at mange vandværksboringer på Møn er i en sådan stand, at de kan udgøre en risiko for nedsivning af overfladevand til grundvandsmagasinet - det kan skyldes alder eller utætte afslutninger o.lign. Dette er specielt relevant for Stege, Udby og Ulvshale Vandværker, hvor forholdene omkring enkelte indvindingsboringer var utilfredsstillende ved vandværkstjekket i 2005 /6/. En del af disse boringerr er efterfølgende renoveret og bragt i orden. har senest i 2009 udført et lovpligtigt teknisk hygiejnisk tilsyn på vandværkerne på Møn. I den forbindelse har kommunen givet nogle anbefalinger, som vandværkerne bør følge. Forerørets stand kan naturligvis ikke vurderes ved et tilsyn, men det er muligt, ved hjælp af en videolog nede i boringen, at se om der er gennemtæringer i forerøret. Denne metode er dog ikke altid den foretrukne, når der er tale om at undersøge om en boring er utæt. Vandværkerne ønsker at benytte trykprøvning, som den metode der kan vise om boringen er utæt. Dernæst kan der suppleres med en videolog efter behov Tilsynet alene udføres af kommunen og udgifterne hertil sættes til 0 kr. Udgiften er reelt mere end 0 kr. idet tid og resssourcer til denne indsats udføres af kommunens ansatte og opgøres ikke i kr., men i forbrugt tid. Kommunen kan også vælge at udføre tilsynet i samarbejde med en ekstern konsulent, såfremt det skønnes nødvendigt. Der skal så påregnes udgifter til konsulenten. Hvis der skal udføres en trykprøvning koster det ca kr. pr. boring og er der behov for en vidolog koster dette ca kr. pr. boring. Den udgift betales af vandværkerne. vil desuden prioritere tilsyn hos enkeltindvindere i kildepladszonerne, og derefter indvindingsoplande, højt og vil i forbindelse med tilsynet udføre en risikovurdering som beskrevet i afsnit Der er kun 4 enkeltindvindere registeret i oplandene for de 4 vandværker. Kommunen kan udføre tilsynet i samarbejde med en ekstern konsulent såfremt det skønnes nødvendigt. Udgifterne hertil er som beskrevet ovenfor Informationskampagner og vandværket formulerer i fællesskab en pjece omkring brug af pesticider blandt private. I pjecen opfordres der til ikke at anvende pesticider til formål, der ikke er relateret til landbrug, dvs. at undlade at sprøjte i haver, indkørsler og gårdspladser. Selve informationskampagnen udarbejdes og udføres af kommunen. Kommunen trykker pjecen, og der opfordres til at vandværket udsender den. Kommune udsender dog til ejendomme, der ikke er forsynet af vandværkerne. Pjecen sendes til alle borgere i indsatsområderne, og bør genudsendes på et senere tidspunkt, f.eks. hvert 3. år. Omkostningerne til denne aktivitet sættes til kr for udarbejdelse af pjecen, som afholdes af

16 Indsatsplan for grundvandsbeskyttelse - Stege, Udby, Keldby og Ulvshale Vandværker 14 I løbet af 2011 sender en pressemeddelelse for at orienterer borgerne om vedtagelsen af indsatsplan for grundvandsbeskyttelse på Møn og igangsættelsen af indsatserne Prioritering af kortlagte arealer Ifølge Region Sjælland er der 4 V2 kortlagte grunde inden for indvindingsoplandene til de 4 vandværker. Grundene er primært kortlagt på grund af tidligere værksteder (2 grunde) men også renserivirksomhed samt fyld- og lossepladser indgår i kortlægningsgrundlaget. Der er ingen V1 kortlagte grunde Der er ikke oplysninger om eventuelle igangværende afværgeanlæg på registrerede lokaliteter, og Region Sjællands prioritering af de kortlagte grunde er ikke kendt. Undersøgelse af og eventuelle indsatser vedrørende forurenede lokaliteter prioriteres og foretages af Region Sjælland, og indsatsen fra kommunens side vil være at følge dette arbejde. Kommunen fremsender kildepladszoner og indvindingsoplande til regionen med anmodning om, at regionen prioriterer de forurenede lokaliteter, så der først iværksættes undersøgelse og/eller afværgeforanstaltninger i kildepladszonerne. Herefter følger en tilsvarende indsats i indvindingsoplandene. Omkostningerne til prioriteringen sættes til 0 kr. idet der er tale om forbrugt tid. Der kan på baggrund af prioriteringen forekomme udgifter til undersøgelse af grundene, men disse udgifter er det ikke muligt at fastsætte på det foreliggende grundlag. Udgifterne til undersøgelserne betales af Region Sjælland. Såfremt vandværkerne har kendskab til evt. grundvandstruende aktiviteter på arealer i indvindingsoplandene opfordres de til at kontakte, som derefter, på baggrund af en konkret vurdering, vil anmode Region Sjælland om yderligere undersøgelser af arealerne Opsporing af nedsivnings- og spildevandsanlæg Det anbefales, at der sker en opsporing og risikovurdering af nedsivnings- og spildevandsanlæg med en eventuel sløjfning af nedsivningsanlæg inden for kildepladszonerne, såfremt de udgør en trussel for grundvandet. Alternativt skal tilstanden forbedres. Udgiften hertil påhviler anlægsejeren. I kildepladszonerne er der ofte en relativt stor grundvandsdannelse, hvilket øger risikoen for forureningsspredning til de underliggende magasiner. Omkostningerne til opsporing og vurdering er ikke prissat, idet der er tale om forbrugt tid. Der kan på baggrund af opsporingen forekomme udgifter til renovering og evt. sløjfning af anlæg, men disse udgifter er det ikke muligt at fastsætte på det foreliggende grundlag. Evt. udgifter afholdes af grundejer.

17 Indsatsplan for grundvandsbeskyttelse - Stege, Udby, Keldby og Ulvshale Vandværker Registrering af jordvarmeanlæg Vordinborg Kommune registrerer de jordvarmeanlæg der er givet tilladelse til i kommunen i et GIS format, således at det er muligt for vandværkerne at søge oplysninger om jordvarmeanlæg hos kommunen. Oplysninger om jordvarmeanlæg findes allerede i kommunens BBR-register, men det anbefales at jordvarmeanlæg lægges på GIS format, så det er nemt for vandværkerne at få oplysninger om jordvarmeanlæg i deres kildepladszone og indvindingsopland Undersøgelse af opfyldte vandhuller og mergelgrave Det anbefales, at vandværket igangsætter en indsamling af oplysninger om de opfyldte vandhuller, ler- og mergelgrave, der findes i kildepladszonerne til vandværkernes indvindingsboringer. Det tidligere Storstrøms Amt har udarbejdet et spørgeskema og en vejledning til indsamling af lokal viden om opfyldningerne. Materialet tilgodeser kravet til de oplysninger, som er nødvendige for at kunne foretage en vurdering af truslerne og prioritere undersøgelser og oprydning. Vandværket og n udarbejder et brev med spørgeskema til lodsejere i kildepladszonerne. Brevet udformes af vandværkerne og kommunen i nært samarbejde således at både vandværket og kommune kan stå inde for indholdet i brevet. I brevet vil der blive appelleret til ejeren om, at han beskytter sit grundvand og han vil blive opfordret til at oplyse om opfyldte vandhuller og mergelgrave. Brevet sendes ud af det lokale vandværk. De ejendommen der ligger inden for kildepladszonen, vil som regel også ligge inden for vandværkets forsyningsopland. Brevet kan evt. sendes ud sammen med anden korrespondance - f.eks. vandopkrævningen og evt. sendes ud samtidig med brevet om brønde og boringsoplysninger. Omkostningerne omfatter blot porto, herudover er der tale om forbrugt tid. Region Sjælland forestår undersøgelser og oprydning på jordforureningsområdet. Den lokale viden kan være afgørende for, hvordan Region Sjælland fremover prioriterer undersøgelser og oprydning på sådanne lokaliteter Tilsyn Virksomheder vil på de virksomheder, hvor der føres regelmæssigt tilsyn,føre tilsyn med fokus på, hvordan potentielt farlige stoffer opbevares, håndteres og bortskaffes, så risikoen for grundvandsforurening minimeres. Til-

18 Indsatsplan for grundvandsbeskyttelse - Stege, Udby, Keldby og Ulvshale Vandværker 16 syn i kildepladszoner prioriteres før tilsynene i den øvrige del af indvindingsoplandet. undersøger løbende, hvorvidt der i indvindingsoplandene findes ukendte virksomheder, hvor der burde føres regelmæssigt tilsyn. Kommunen vil ved fremtidige virksomhedsgodkendelser stille vilkår for at minimere forureningsrisikoen. Landbrug Kommunen er ansvarlig for at føre tilsyn med landbrugsejendomme. Tilsynet omfatter primært ejendomme med dyrehold. Tilrettelæggelsen af tilsynene sker i henhold til Miljøstyrelsens vejledning nr. 6 fra 2004 om differentieret miljøtilsyn, herunder prioritering af tilsynsindsatsen. Det betyder, at de landbrug med det største dyrehold har oftere tilsyn end dem med et mindre dyrehold. Desuden betyder vejledningen, at de landbrug som har sværest ved at overholde gældende lovgivning vil få oftere tilsyn end de øvrige. Ved tilsyn fokuseres der blandt andet på opbevaring af husdyrgødning og til dels udspredning af denne på landbrugsjord. Kontrol med anvendelse og opbevaring af kemikalier føres af Plantedirektoratet, som også har det overordnede ansvar for, at der ikke udbringes mere husdyrgødning end tilladt på landbrugsarealerne. Ved tilsyn med landbrug ses der på om opbevaring og håndtering af dieselolie samt opbevaring og bortskaffelse af spildolie sker i henhold til reglerne på området. Der er således ikke mulighed for at prioritere tilsynene med landbrug med dyrehold ud fra en betragtning om grundvandsresurser, men beskyttelse af grundvandet ligger implicit i landbrugstilsynene. Der kan dog i særlige områder ske en øget indsats for at prioritere tilsyn med større plantebrug for korrekt opbevaring af kunstgødning samt opbevaring og håndtering af henholdsvis dieselolie og spildolie. Olietanke forsøger at opspore olietanke inden for kildepladszonerne for vandværkernes boringer og derefter i resten af indvindingsoplandet. Tilsyn med olietanke kan udføres efter behov og følger reglerne i "Bekendtgørelse om indretning, etablering og drift af olietanke, rørsystemer og pipelines" (Olietankbekendtgørelsen) Information af Plantedirektoratet Plantedirektoratet fører tilsyn med bl.a. indretningen af vaske- og fyldpladser samt brug og opbevaring af planteværnsmidler, herunder sprøjtemidler og kemikalier hos landbruget. Derfor er det vigtigt, at Plantedirektoratet oplyses om

19 Indsatsplan for grundvandsbeskyttelse - Stege, Udby, Keldby og Ulvshale Vandværker 17 beliggenheden af vandforsyningsboringerne, kildepladszonerne og indvindingsoplandene, så det sikres, at de ved hvor de pågældende arealer er. Oplysning af Plantedirektoratet udføres af. Tilbagemelding gives til kommunen. 2.3 Overvågning og prøvetagning Formålet med overvågningen er primært at følge udviklingen i grundvandskvalitet, samt overvåge om kendte forureningskilder udgør en trussel for grundvandskvaliteten. Generelt anbefales det, at bekendtgørelse nr af 11. december 2007 om vandkvalitet og tilsyn med vandforsyningsanlæg /5/følges. Der er dog i enkelte tilfælde anbefalet supplerende analyser for relevante stoffer. Kildepladsspecifik overvågning Det vurderes ikke nødvendigt med en omfattende overvågning på de 4 vandværker. Dette skal også ses i lyset af arbejdsbelastningen forbundet med overvågningen samt det faktum, at der omkring de 4 vandværker ikke er muligheder for at anvende eksisterende boringer (ud over selve indvindingsboringerne) til yderligere overvågning. Vandværksgennemgangen se afsnit 3 indeholder en oversigt over den anbefalede overvågning på det enkelte vandværk. Ansvarsfordeling Vandværkerne er selv ansvarlige for at udføre og bekoste den anbefalede overvågning. følger løbende vandkvaliteten som led i deres myndighedsopgave. På grundlag af konstaterede fund eller overskridelser besluttes konkrete handlinger. Således findes der faste procedurer for bakteriefund, mens den konkrete handling ved fund eller overskridelser af miljøfremmede og naturlige parametre besluttes i det konkrete tilfælde.

20 Indsatsplan for grundvandsbeskyttelse - Stege, Udby, Keldby og Ulvshale Vandværker 18 3 Vandværksgennemgang Nedenfor gennemgås de 4 vandværker enkeltvist. Vandværksgennemgangen omfatter beskrivelse af indvinding, arealanvendelse, geologi, hydrogeologi, vandkemi og forureningskilder i indvindingsoplandet til vandværkerne. Til sidst afsluttes med de indsatser og evt. den overvågning, der er vedtaget for vandværket. 3.1 Stege Vandværk Vandværket og kildepladsen Vandværket er oprindeligt etableret i Det nuværende værk er opført i 1936 og siden renoveret og ændret flere gange. Der er fire indvindingsboringer tilknyttet vandværket (DGU-nr , , og ). Vandværkets og boringernes beliggenhed fremgår af Figur 3. Vandværket indgår jf. vandforsyningsplanen i den fremtidige forsyningsstruktur. Indvindingen var i 2009 på m³. Indvindingstilladelsen er på m³/år. Figur 2 Årlig indvinding på Stege Vandværk siden 2000.

21 Indsatsplan for grundvandsbeskyttelse - Stege, Udby, Keldby og Ulvshale Vandværker 19 Indvindingen fra alle boringerne sker fra skrivekridtet. Lertykkelsen over skrivekridtet er varierende og spænder fra ca m ved boring til ca m omkring boring Der er spændte magasinforhold i det primære magasin. Figur 3 Lertykkelse over det primære magasin i oplandet til Stege Vandværk. Grundvandet, der indvindes ved vandværket, er af varierende kvalitet. Der ses således meget høje indhold af klorid (ca. 400 mg/l) over grænseværdien på 250 mg/l i den kystnære boring Ligeledes ses der et relativt højt indhold af NVOC (>4 mg/l) i boringen. I de øvrige tre boringer har det indvundne grundvand generelt en acceptabel kvalitet. Dog er der et højt indhold af NVOC (> 4 mg/l) i den nyetablerede boring Der er i flere vandprøver fra boring detekteret BAM i små koncentrationer (0,012-0,028 µg/l). Grænseværdien på 0,1 µg/l er ikke overskredet. Der er problemer med at overholde kvalitetskravene for drikkevand i forhold til nitrit, hvilket tyder på at omsætningen af ammonium i i forbindelse med vandbehandlingen ikke fungerer optimalt. Der er ved seneste renovering etableret en mere jævn belastning af boringer og behandlingsanlæg ved at tilpasse pumpekapaciteten i de enkelte boringer. Samtidig er der idriftsat en ny boring med en væsentlig bedre vandkvalitet, og drikkevandskvaliteten er således for-

22 Indsatsplan for grundvandsbeskyttelse - Stege, Udby, Keldby og Ulvshale Vandværker 20 bedret mht. indhold af klorid, natrium og fluorid Arealanvendelsen i oplandet Indvindingsoplandet til Stege Vandværk omfatter 6,8 km 2. Arealanvendelsen i oplandet består primært af landbrug med tilhørende spredte ejendomme. Dertil kommer byområder ved Stege, Udby og Keldby, hvor det ikke kan udelukkes, at der findes potentielt forurenende aktiviteter. Byområderne ved Stege og Keldby er kloakerede, mens dette ikke er tilfældet i Udby. Her og på ejendommene i det åbne land, må det forventes, at der findes ukloakerede ejendomme, hvor der sker nedsivning af spildevand til jorden. Der findes fire kortlagte V2 grunde i oplandet. Grundene er kortlagt på grundlag af forurening fra værksteder, fra et renseri og fra en losse-/fyldplads. Nærmeste V2 kortlagte areal ligger ca. 150 m sydvest for boring og 250 m nordøst for boring Renseriet, der erfaringsmæssigt udgør en meget stor risiko i forhold til forurening af grundvandet, ligger ca. 600 m nordvest for boring Der er ingen V1 kortlagte arealer i oplandet. Der er 3 registrerede opfyldte vandhuller i kildepladszonen til boring , men ingen i de øvrige kildepladszoner. Figur 4 Potentielle forureningskilder i oplandet til Stege Vandværks indvindingsboringer.

23 Indsatsplan for grundvandsbeskyttelse - Stege, Udby, Keldby og Ulvshale Vandværker Risikovurdering Dæklagene af ler over det primære magasin er inden for indvindingsoplandet typisk over 15 m tykke, og medfører en god beskyttelse. Magasinet er spændt, og vandanalyser fra boringen viser en stærkt reduceret vandtype. Arealanvendelsen er primært landbrug, som vurderes kun at udgøre en begrænset risiko pga. dæklagenes tykkelse. Den V2 kortlagte renserigrund kan udgøre en risiko for forurening af grundvandet på grund af de meget mobile komponenter. Der er dog ingen detektioner af miljøfremmede stoffer relateret til renserier i vandprøver fra boring De øvrige forureningskortlagte grunde vurderes kun at udgøre en minimal forureningsrisiko i forhold til Stege Vandværks boringer på grund af enten stor afstand fra boringerne eller kystnær beliggenhed, der betyder at eventuel forurening strømmer mod vandet (Stege Nor). De opfyldte vandhuller i kildepladszonen til boring kan ligeledes udgøre en risiko Forslag til overvågningsprogram Det anbefales, at Stege Vandværk anvender et overvågningsprogram, der svarer til bekendtgørelsens /5/ med hensyn til de anvendte boringer og analysefrekvens Forslag til indsatser Nedenfor findes forslag til mulige indsatser i kildepladszonen og indvindingsoplandet. Generelt prioriteres indsatser i kildepladszonen højest. Opsporing og evt. sløjfning af ubenyttede brønde og boringer i kildepladszonerne og derefter i indvindingsoplandet. Der udføres tilsyn hos enkeltindvindere i indvindingsoplandet og boringer/brønde i dårlig stand påbydes forbedret eller sløjfet, hvis de skønnes at kunne udgøre en forureningsrisiko over for grundvandet. udarbejder pjece om privates brug af pesticider, som vandværket udsender til deres forbrugere. fremsender kildepladszoner og indvindingsopland, så regionen kan prioritere lokaliteter inden for disse områder. Det kan ikke udelukkes, at der findes ukloakerede ejendomme og spildevand i dræn i kildepladszonerne til de 4 indvindingsboringer. Det anbefales, at der af kommunen laves en opsporing og risikovurdering med en eventuel sløjfning af nedsivningsanlæg inden for kildepladszonerne, såfremt de udgør en trussel for grundvandet. Indsamling af oplysninger om de opfyldte vandhuller, ler- og mergelgrave, der findes i kildepladszonen til boring Kommunen udarbejder

24 Indsatsplan for grundvandsbeskyttelse - Stege, Udby, Keldby og Ulvshale Vandværker 22 brev til lodsejere i kildepladszonerne, mens vandværket er ansvarligt for udsendelsen af brevet. s tilsyn på virksomheder og landbrug i oplandet fokuseres mod grundvandsbeskyttelse. foretager opsporing af olietanke og evt. tilsyn med disse i kildepladszonerne og derefter i indvindingsoplandet. Plantedirektoratet oplyses om beliggenheden af vandforsyningsboringerne, kildepladszonerne og indvindingsoplandet, så det sikres, at de ved hvor de pågældende arealer er. Oplysning af Plantedirektoratet udføres af Vordingborg Kommune. Tilbagemelding gives til kommunen.

25 Indsatsplan for grundvandsbeskyttelse - Stege, Udby, Keldby og Ulvshale Vandværker Udby Vandværk Vandværket og kildepladsen Vandværket er opført i 1939, men renoveret flere gange og senest i Der findes ved vandværket to indvindingsboringer (DGU-nr B og ), men indvindingen foregår stort set kun fra boring Vandværkets og boringernes beliggenhed fremgår af Figur 6. Vandværket indgår jf. vandforsyningsplanen i den fremtidige forsyningsstruktur. Indvindingen var i m³. Indvindingstilladelsen er på m³/år. Figur 5 Årlig indvinding på Udby Vandværk siden Indvindingen fra begge boringer sker fra skrivekridtmagasinet, der er beskyttet af m ler. Grundvandsmagasinet er spændt i begge boringer.

26 Indsatsplan for grundvandsbeskyttelse - Stege, Udby, Keldby og Ulvshale Vandværker 24 Figur 6 Lertykkelse over det primære magasin i oplandet til Udby Vandværk. Råvandet, der indvindes i boring B, har forhøjet indhold af fluorid over grænseværdien på 1,5 mg/l samt et meget højt indhold af ammonium (> 4 mg/l). Derudover er der i boringen et kloridindhold (ca. 300 mg/l)over grænseværdien på 250 mg/l. I boring er fluoridindholdet under grænseværdien, mens kloridindholdet på 92 mg/l er let forhøjet, men samtidigt også stigende. NVOC-indholdet i boring ligger over grænseværdien på 4 mg/l. Det høje kloridindhold i boring B giver anledning til, at der sjældent indvindes fra denne boring, og såfremt det er tilfældet, indvindes der samtidigt fra boring Der er et relativt højt sulfatindhold (61 mg/l) i boring B, hvilket kan indikere en vis opblanding med overfladenært grundvand - måske som følge af en utæt boring. Drikkevandskvaliteten er generelt god - dog betyder det høje NVOC-indhold i boring , at grænseværdien for stoffet i drikkevand overskrides ganske lidt.

27 Indsatsplan for grundvandsbeskyttelse - Stege, Udby, Keldby og Ulvshale Vandværker Arealanvendelsen i oplandet Indvindingsoplandet til Udby Vandværk omfatter 0,6 km 2. Arealanvendelsen i oplandet består primært af landbrug med tilhørende spredte ejendomme. Dertil kommer byområdet ved Udby. Der er plantagedrift i den vestligste del af kildepladszonerne til indvindingsboringerne. Byområdet i Udby er ikke kloakeret, så der må forventes nedsivning af spildevand i kildepladszonerne. Der er én V2 kortlagt grund i oplandet. Grunden ligger samtidigt i kildepladszonerne til begge boringer. Grunden er kortlagt på grundlag af forurening fra værksted. Grunden ligger ca. 250 m sydøst for boringerne. Der er ingen V1 kortlagte arealer i oplandet og ingen opfyldte vandhuller i kildepladszonerne. Figur 7 Potentielle forureningskilder i oplandet til Udby Vandværks indvindingsboringer Risikovurdering Dæklagene af ler over det primære magasin er inden for indvindingsoplandet som minimum 25 m tykke. Magasinet er spændt, og vandanalyser fra boringerne viser reducerede vandtyper. Arealanvendelsen er primært landbrug, som vurderes kun at udgøre en begrænset risiko pga. dæklagenes tykkelse. Det kan

28 Indsatsplan for grundvandsbeskyttelse - Stege, Udby, Keldby og Ulvshale Vandværker 26 ikke udelukkes, at der finder aktiviteter sted i Udby, som kan udgøre en risiko for forurening af grundvandet. Det V2 kortlagte areal har ikke givet anledning til fund af miljøfremmede stoffer i boringerne eller i drikkevandet og det udgør sandsynligvis ikke en stor risiko. Det blev ved vandværkstjekket i 2005 /6/ vurderet, at der grundet boring B s alder kunne være risiko for gennemtæringer af forerør med efterfølgende nedsivning af overfladevand til magasinet. Det relativt høje sulfatindhold i boringen kunne være en indikation på dette. Vandværket bør undersøge borings tilstand. Vandværkets anden boring er ca. 35 år gammel, og det kunne være relevant at undersøge den i samme forbindelse. Vandværket har efterfølgende udført undersøgelse af boringernes tilstand. Boring B undersøges af brøndborer i løbet af 2010/ Forslag til overvågningsprogram Det anbefales, at Udby Vandværk anvender et overvågningsprogram, der svarer til bekendtgørelsens /5/ med hensyn til de anvendte boringer og analysefrekvens. Det er vurderet, at der ikke er behov for overvågning i forhold til forureningskilder og den nuværende arealanvendelse Forslag til indsatser Nedenfor findes forslag til mulige indsatser i kildepladszonen og indvindingsoplandet. Generelt prioriteres indsatser i kildepladszonen højest. Opsporing og evt. sløjfning af ubenyttede brønde og boringer i kildepladszonerne og derefter i indvindingsoplandet. Der udføres tilsyn hos enkeltindvindere i kildepladszoner (hvis der findes enkeltindvindere) og derefter i indvindingsoplande og boringer/brønde i dårlig stand påbydes forbedret, hvis de skønnes at kunne udgøre en forureningsrisiko over for grundvandet. Vandværket bør foretage trykprøvning af boring B for at sikre, at forerøret ikke er gennemtæret. udarbejder pjece om privates brug af pesticider, som vandværket udsender til deres forbrugere. fremsender kildepladszoner og indvindingsopland, så regionen kan prioritere lokaliteter inden for disse områder. Det anbefales, at der af kommunen laves en opsporing og risikovurdering med en eventuel sløjfning af nedsivningsanlæg inden for kildepladszonerne, såfremt de udgør en trussel for grundvandet.

29 Indsatsplan for grundvandsbeskyttelse - Stege, Udby, Keldby og Ulvshale Vandværker 27 s tilsyn på virksomheder og landbrug i oplandet fokuseres mod grundvandsbeskyttelse. udfører registrering af jordvarmeanlæg i GIS format. foretager opsporing af olietanke og evt. tilsyn med disse i kildepladszonerne og derefter i indvindingsoplandet. Plantedirektoratet oplyses om beliggenheden af vandforsyningsboringerne, kildepladszonerne og indvindingsoplandet, så det sikres, at de ved hvor de pågældende arealer er. Oplysning af Plantedirektoratet udføres af Vordingborg Kommune. Det aftales at der gives en tilbagemelding til kommunen.

30 Indsatsplan for grundvandsbeskyttelse - Stege, Udby, Keldby og Ulvshale Vandværker Keldby Vandværk Figur 8 Keldby Vandværk Vandværket og kildepladsen Vandværket er opført i 1951, men ombygget og renoveret i Vandværket har to indvindingsboringer (DGU-nr og ). Vandværkets og boringernes beliggenhed fremgår af Figur 10. Vandværket indgår jf. vandforsyningsplanen i den fremtidige forsyningsstruktur. Indvindingen var i 2008 på m³. Indvindingstilladelsen er på m³/år. Figur 9 Årlig indvinding på Keldby Vandværk siden 2000.

31 Indsatsplan for grundvandsbeskyttelse - Stege, Udby, Keldby og Ulvshale Vandværker 29 Indvindingen fra begge boringer sker fra skrivekridtmagasinet. Grundvandsmagasinet er spændt og beskyttet af m ler i de to boringer. I den øvrige del af oplandet er lertykkelsen generelt over 20 m, se Figur 10. Figur 10 Lertykkelse over det primære magasin i oplandet til Keldby Vandværk. Kvaliteten af det grundvand, der indvindes ved vandværket, er generelt acceptabel. Der ses dog et relativt højt indhold af NVOC på mellem 3 mg/l og 4 mg/l i begge boringer -højst i boring Grænseværdien for NVOC i drikkevand er på 4 mg/l. Da NVOC ikke fjernes ved den almindelige vandbehandling findes der også et for højt indhold af NVOC i drikkevandet fra vandværket. Endvidere er råvandets indhold af fluorid også relativt højt, om end det er under grænseværdien på 1,5 mg/l. Ved vandværkstjekket i 2005 vurderedes det endvidere, at der var behov for sikring af råvandsstationen mod indtrængning af overfladevand. Endvidere var forerørsforseglinger omkring el-gennemføringer ikke tætte. Vandværket har efterfølgende bragt forholdet i orden. har i 2009 udført et lovpligtigt teknisk hygiejnisk tilsyn på Keldby Vandværk. I den forbindelse har kommunen givet nogle anbefalinger, som vandværket bør følge. Vandværket bør være opmærksomt på udviklingen i fluorid- og NVOC indholdet i det oppumpede grundvand. Da koncentrationen af disse stoffer ikke påvir-

32 Indsatsplan for grundvandsbeskyttelse - Stege, Udby, Keldby og Ulvshale Vandværker 30 kes væsentligt ved almindelig vandbehandling kan vandværket foretage moniteringen overfor de to stoffer på drikkevandet. Hvis der sker en stigning i koncentrationerne bør der følges op med prøver af råvand Arealanvendelsen i oplandet Indvindingsoplandet til Keldby Vandværk omfatter 0,4 km 2. Arealanvendelsen i oplandet består primært af landbrug med tilhørende spredte ejendomme. Dertil kommer byområdet Keldby primært med boliger. Byområdet i Keldby er kloakeret, så der er formentligt ingen nedsivning af spildevand i oplandet. Der er én V2 kortlagt grund i den vestlige del af Keldby, hvor der har været værkstedsaktivitet, der har givet anledning til forurening. Grunden ligger ca. 250 m fra boringerne, se Figur 11. Der er to opfyldte vandhuller i kildepladszonerne. Figur 11 Potentielle forureningskilder i oplandet til Keldby Vandværks indvindingsboringer Risikovurdering Dæklagene af ler over det primære magasin er inden for indvindingsoplandet mellem 20 og 40 m tykke. Magasinet er spændt, og vandanalyser fra boringerne viser reducerede vandtyper. Magasinet er derfor naturligt velbeskyttet. Areal-

33 Indsatsplan for grundvandsbeskyttelse - Stege, Udby, Keldby og Ulvshale Vandværker 31 anvendelsen er landbrug samt aktiviteter der må forventes i en ganske lille by. Risikoen for forurening fra den nuværende arealanvendelse er derfor lille. Det kan ikke udelukkes, at der er en forureningsrisiko i forbindelse med den V2 kortlagte grund. De forureningskortlagte arealer eller opfyldte vandhuller har ikke givet anledning til fund af miljøfremmede stoffer i boringerne eller i drikkevandet, men kommunen bør anmode Region Sjælland om at prioritere eventuel oprydning/afværge på V2 grunden højt. Samtidigt bør det undersøges om der er kendskab til på hvilken vis de tidligere vandhuller i kildepladszonerne er opfyldt Forslag til overvågningsprogram Det anbefales, at Keldby Vandværk anvender et overvågningsprogram, der svarer til bekendtgørelsens /5/ med hensyn til de anvendte boringer og analysefrekvens. Drikkevandets indhold af fluorid og NVOC skal moniteres, og hvis indholdet af de to stoffer øges bør der udtages supplerende vandprøver i indvindingsboringerne. Det er vurderet, at der ikke er behov for overvågning i forhold til forureningskilder og den nuværende arealanvendelse Forslag til indsatser Nedenfor findes forslag til mulige indsatser i kildepladszonen og indvindingsoplandet. Generelt prioriteres indsatser i kildepladszonen højest. Opsporing og evt. sløjfning af ubenyttede brønde og boringer i kildepladszonerne og derefter i indvindingsoplandet. Der udføres tilsyn hos enkeltindvindere i kildepladszonerne (hvis der findes enkeltindvindere) og boringer/brønde i dårlig stand påbydes forbedret, hvis de skønnes at kunne udgøre en forureningsrisiko over for grundvandet. udarbejder pjece om privates brug af pesticider, som vandværket udsender til deres forbrugere. fremsender kildepladszoner, så regionen kan prioritere V2 lokaliteten inden for disse zoner. s tilsyn på virksomheder og landbrug i oplandet fokuseres mod grundvandsbeskyttelse. udfører registrering af jordvarmeanlæg i GIS format. foretager opsporing af olietanke og evt. tilsyn med disse i kildepladszonerne.

34 Indsatsplan for grundvandsbeskyttelse - Stege, Udby, Keldby og Ulvshale Vandværker 32 Plantedirektoratet oplyses om beliggenheden af vandforsyningsboringerne, kildepladszonerne og indvindingsoplandet, så det sikres, at de ved hvor de pågældende arealer er. Oplysning af Plantedirektoratet udføres af Vordingborg Kommune. Det aftales at kommunen får en tilbagemelding fra Plantedirektoratet. 3.4 Ulvshale Vandværk Vandværket er opført i 1968, men ombygget og renoveret i væsentligt omfang 1991, hvorefter der fortsat er sket løbende renovering af værket. Vandværket har fire indvindingsboringer (DGU-nr , , og ). Vandværkets og boringernes beliggenhed fremgår af Figur 13 og Figur 14. Vandværket indgår jf. vandforsyningsplanen i den fremtidige forsyningsstruktur. Indvindingen var i 2009 på m³. Indvindingstilladelsen er på m³/år. Figur 12 Årlig indvinding på Ulvshale Vandværk siden Indvindingen sker fra skrivekridtmagasinet i alle indvindingsboringerne. Der er observeret over 30 m ler i alle boringerne. Grundvandsmagasinet er spændt i hele oplandet.