Teknologiske systemer og artefakter: teknologiske innovationer

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Teknologiske systemer og artefakter: teknologiske innovationer"

Transkript

1 Teknologiske systemer og artefakter: teknologiske innovationer Kompendium til kursus på humtek, 1. semester, efteråret Redigeret af Niels Jørgensen.

2 Kursuskalender Ti forelæsninger Del I: Introduktion Niels Jørgensen 1. Introduktion til kurset og dimensionen "Teknologiske systemer og artefakter". Del II: Informationsteknologi Niels Jørgensen 2. Internettet. Case: musiktjenesten Spotify. Niels Jørgensen 3. Programmering. Case: Interaktiv visualisering i Processing. Jan Pries-Heje 4. Store Administrative It-systemer med POLSAG som eksempel Case: POLSAG. Hvorfor bruger politiet papir og blyant? Del III: Energiteknologi Rikke Lybæk 5. Vindmøller og udfasningen af fossile brændsler. Case: Samsøs vindmøller og nye ejerformer. Thomas Budde Christensen 6. Elbilen. Case: Firmaet Better Place i Danmark. Del IV: Urban teknologi Thomas Budde Christensen 7. Varmesystemer og byudvikling. Case: Solrød Biogasanlæg. Per Homann Jespersen 8. Trafiksystemer. Case: Ring 3 Letbanen. Del V: Sundhedsteknologi Erling Jelsøe 9. Bioteknologi. Case: Insulin - fra organekstraktion til gensplejsning og stamcelleterapi. Erling Jelsøe 10. Telemedicin. Cases: Behandling af kroniske lidelser som diabetes, KOL og hjerte-kar sygdomme. Fem øvelser Øvelsesmateriale om teknisk beregning Teknisk beregning (I). Vindmøllers produktion i fuldlasttimer og sammenlignet med husholdninger. Teknisk beregning (II). Energieffektivitet. Design af tabel som sammenligner elbil og dieselbiler. Øvelsesmateriale om visualisering Visualisering (I). Et interaktivt kort over RUC. Visualisering (II). En interaktiv graf over Danmarks elforbrug og produktion af vindkraf Visualisering (III). Et interaktivt kort over Ring 3 Letbanen. Forelæsningerne afholdes i rækkefølgen 1, 2, Rækkefølgen for øvelserne kan ses på moodle.ruc.dk.

3 Samlet liste over kursets obligatoriske litteratur (i den rækkefølge litteraturen står i kompendiet) Litteratur til Del I: Introduktion Chris Freeman. The Greening of Technology and Models of Innovation. Technological Forecasting and Social Change, 53 (1996), Jens Müller. A Conceptual Framework for Technology Analysis. John Kuada (ed.), Culture and Technological Transformation in the Sourth. Transfer og Local Innovation. Samfundslitteratur 2003, (Evt. kun uddrag). Litteratur til Del II: Informationsteknologi ]. G. Kreitz and F. Niemela, Spotify Large Scale, Low Latency, P2P Music-on-Demand Streaming. IEEE International Conference on Peer-to-Peer Computing, august, 2010, s William Stallings. Business Data Communications. 6/e, 2009, Pearson, s Casey Reas and Ben Fry. Getting started with processing. A hands-on introduction to making interactive graphics. O'Reilly, 2010, s Casey Reas and Ben Fry. Processing. A Programming Handbook for Visual Designers and Artists. MIT Press, 2007, s Mähring, M., Keil, M., Mathiassen, L. & J. Pries-Heje (2008). Making IT project De-Escalation Happen: An Exploration into Key Roles- I: Journal of the AIS, Vol. 9, Nr. 8, 2008, s Obligatorisk pensum heri er afsnit 4 til og med 5.1, side Resten af artiklen er supplerende læsning. Kildebogaard, J. (2012). Afsløring: Dårlig kodekvalitet lagde grunden for Polsag-skandalen. Downloaded 1. august fra: Litteratur til Del III: Energiteknologi. Regeringen, november Vores energi. Downloadet fra hjemmesiden for Energistyrelsen (http://ens.dk) 17. august Thomas Budde Christensen, Peter Wells og Liana Cipcigan. Can innovative business models overcome resistance to electric vehicles? Better Place and battery electric cars in Denmark, Energy Policy, 48 (2012), R.J. Orsato og P. Wells. U-turn: the rise and demise of the automobile industry. Journal of Cleaner Production, 15 (2007), Litteratur til Del IV: Urban teknologi. Københavns Energi. District Heating in Copenhagen: an energy efficient, low carbon and cost effective energy system. (6 sider). Downloadet fra hjemmesiden for Danish Board of District Heating (http://www.dbdh.dk/) 17. august CTR, VEKS og Københavns Energi. Varmeplan Hovedstaden 2: Handlemuligheder for en CO2-neutral fjernvarme. Uddrag på 18 sider. September Downloaded fra d. 17. august Litteratur til Del V: Sundhedteknologi Nielsen, K., Nielsen, H. og Siggaard Jensen, H. (2008): Skruen uden ende. Den vestlige teknologis historie (3. udgave), København: Nyt Teknisk Forlag, s (kap. 17, Bioteknologi). Lauritzen, T., Hansen, B. og Sandahl Christiansen, J. (2011): Insulinbehandling, i: Hilsted, J., Borch-Johansen, K. og Sandahl Christiansen, J. (red.): Diabetes -sygdom, behandling og organisation, København: Munksgaard Danmark, s Teknologirådet (2006): Sundhedsydelser med IT Pervasive Healthcare i den danske sundhedssektor, Teknologirådets rapporter 2006/11, s og Sundhedsstyrelsen (2010): Brug af telemedicin mellem Rigshospitalet og Bornholms Hospital Rapport fra et pilotprojekt. Sammenfatning. Medicinsk Teknologivurdering puljeprojekter 2010:10(2).

4 Læringsmål for kurset Kurset introducerer til væsentlige teknologiske innovationer og til teorier og begreber som er knyttet dertil. De overordnede læringsmål er at de studerende opnår: - grundlæggende viden om teknisk-videnskabelige teorier, metoder og begreber knyttet til væsentlige teknologiske innovationer; - grundlæggende færdigheder i at anvende teknisk videnskabelige teorier, metoder og begreber, der indgår i analyse og konstruktion af teknologiske produkter og systemer; - kompetencer til at identificere og arbejde med problemstillinger inden for dimensionen 'teknologiske systemer og artefakter'; - kompetence til at gennemføre tværvidenskabelig analyse af teknologisk innovation med inddragelse af teorier, metoder og begreber inden for såvel teknisk-videnskab som innovationsteori; - basale færdigheder i at lave tekniske beregninger i forbindelse med et design, og i at lave visualisering af et design. De mere konkrete læringsmål for forelæsningerne er at de studerende opnår: - kendskab til et udvalg af teknologiske innovationer, teknologiområder og teknologiske temaer, der kan arbejdes med på humtek-bacheloruddannelsen; - kendskab til de tekniske principper, der ligger til grund for udvalgte teknologier, og til teknologiernes begrænsninger og uønskede effekter; - kendskab til centrale tekniske aspekter af teknologiernes livscyklus, herunder principper og metoder der bruges i design- produktionsprocesserne, hvor teknologierne skabes; - kendskab til basale begreber inden for teknologisk innovation, herunder distinktionen mellem radikal og inkrementel innovation, og kendskab til simple innovationsmodeller; - kompetence til at foretage tværvidenskabelig analyse af en teknologisk innovation, hvor en teknisk analyse indgår som et centralt element; - færdighed i at lave simple tekniske beregninger og kunne vurdere tekniske størrelsesforhold inden for energi- og miljøområdet; - kompetence til at inddrage tekniske beregninger i analyser af større teknologisystemer; - indsigt i opbygningen af simple interaktive programmer; - færdighed i at modificere og forbedre et it-værktøj til visualisering.

5 Forelæsning 1: Introduktion til kurset og til dimensionen "Teknologiske systemer og artefakter". Underviser Niels Jørgensen Læringsmål for kursusgangen: Udover at give overblik over kurset, er læringsmålene for kursusgangen at den studerende opnår: - kendskab til forskellige enkle definitioner af teknologi, herunder "teknologi = teknik + mennesker" og "teknologi = teknik + viden + organisation + produkt"; - kendskab til humteks dimension "teknologiske systemer og artefakter'; - kendskab til begreberne teknisk princip og operationelt princip; - kendskab til en lineær og systemisk model for innovation. Cases: Casen om musiktjenesten Spotify illustrerer hvilken rolle, fildeling som teknisk princip spiller for den nye musiktjeneste. Fildeling går ud på at Spotify-brugeren downloader musiknummre fra andre brugere, i stedet for fra Spotifys server. Dette princip mindsker belastningen på Spotifys servere. Casen om elbilen bruges til at illustrere teknologi-definitionen "teknik + viden + organisation + produkt", og forskellen på en lineær og systemisk innovationsmodel. Litteratur: Chris Freeman. The Greening of Technology and Models of Innovation. Technological Forecasting and Social Change, 53 (1996), (Det vigtigste i Freeman's artikel er introduktionen til innovationsmodellerne s ). Jens Müller. A Conceptual Framework for Technology Analysis. John Kuada (ed.), Culture and Technological Transformation in the Sourth. Transfer og Local Innovation. Samfundslitteratur 2003, Supplerende litteratur: I kan læse mere om de to cases i litteraturen til forelæsning nr. 2 og 6.

6 Forelæsning 2: Internettet Underviser Niels Jørgensen Læringsmål: At de studerende opnår kendskab til - packet switching som centralt teknisk princip på internettet; - protokoller som en central byggesten i kommunikationsnetværk, med eksemplet internetprotokollen tcp; - fildeling som et centralt teknisk princip ved musiktjenesten Spotify; - hvordan en teknisk analyse af Spotify bidrager til at forklare musiktjenestens store udbredelse. Case: Spotify er en musiktjeneste, som giver brugerne gavn af internettets fordele med direkte streaming af selvvalgte musiknumre. Samtidig giver tjenesten betaling til musikere og andre rettighedshavere. Spotify kan være med til at ændre musikforbrugsvanerne, fordi det er lettere at prøve nye bands og andre genrer. Denne nyskabelse er i høj grad baseret på det tekniske princip fildeling, hvor brugerne downloader musiknumre fra hinanden. Fildeling har dog også ulemper, blandt andre at fildeling kan gøre brugernes computere sårbare over for hacking. Uddybende beskrivelse. Vær forberedt på at Artiklen af Kreitz og Niemela er svær. Artiklen vil blive forklaret på forelæsningen. De vigtigste dele af artiklen er: Afsnit I, II (A-D) og III (A-E). Uddraget fra Stalling's bog giver en introduktion til internettets opbygning, herunder tcp-protokollen og andre begreber, som er omtalt i artiklen af Kreitz og Niemela. Litteratur ]. G. Kreitz and F. Niemela, Spotify Large Scale, Low Latency, P2P Music-on-Demand Streaming. IEEE International Conference on Peer-to-Peer Computing, august, 2010, s William Stallings. Business Data Communications. 6/e, 2009, Pearson, s

7 Forelæsning 3: Programmering Underviser Niels Jørgensen Læringsmål. At de studerende opnår: - Kendskab til grundlæggende begreber i tilknytning til programmering, herunder program, kildetekst, oversættelse og programmeringsmiljø; - Kendskab til interaktive, hændelsesdrevne programmer; - Kendskab til Processing, herunder færdighed i at bruge processing-udviklingsmiljøet til at modificere et simpelt progam, og en basal forståelse af hvilken rolle metoderne setup() og draw() spiller i et Processing-program. Case. Programmeringssproget Processing er casen på et overordnet niveau. Processing er udviklet på det amerikanske universitet MIT, med det formål at være et nemt værktøj til visualisering. Fx når designere vil visualisere et design, eller kunstnere vil lave en interaktiv installation med en visuel del. Cases på et konkret niveau er to interaktive, visuelle programmer: - Processing-programmet til at tegne cirkler, s. 10 i Reas & Fry, Dette program minder om programmet som I arbejdede med i crash-kurset om Processing under ruskurset. - Processing-programmet til visualiseringsøvelse 1. Det er et interaktivt kort over RUC. Uddybning. Under forelæsningen er der små øvelser, hvor I skal bruge processing på jeres egne computere. Derfor er det bedst at du på forhånd har processing installeret på din computer. Litteratur Casey Reas and Ben Fry. Getting started with processing. A hands-on introduction to making interactive graphics. O'Reilly, 2010, s Casey Reas and Ben Fry. Processing. A Programming Handbook for Visual Designers and Artists. MIT Press, 2007, s

8 Forelæsning 4: Store Administrative It-systemer med POLSAG som eksempel Underviser Jan Pries-Heje Læringsmål: Formålet er at de studerende opnår kendskab til store administrative it-systemer herunder aspekter af deres underliggende arkitektur, dilemmaet mellem standardteknologi og brugertilpasset teknologi, kvalitetsproblemer, samt kendskab til ledelsesstrategi over for fejlende projekter. Endvidere kendskab til den type systemer der betegnes sagsstyringssystemer. Case: Danske politifolk bruger stadig papir og blyant! Flere gange har man forsøgt at give politiet ny digital teknologi. Senest blev politiets sags-styrings-system POLSAG stoppet, efter at man havde brugt op imod en halv milliard på det. Nogle af problemerne med teknologien skyldtes et forkert valg af standardteknologi frem for brugertilpasset teknologi. Dertil kom årsager som dårlig kvalitet, dårlige arkitektur- og designbeslutninger, og måske også dårlig teknologiledelse. På forelæsningen ser vi først på store administrative it-systemer som teknologi. Herunder kommer vi ind på arkitektur-begrebet og systemtænkning. Derefter vender vi os mod teknologifrembringelses-processen og fokuserer på brugerens rolle, på hvordan man sikrer kvalitet, og på hvordan man sikkert kan afvikle fejlende teknologi-projekter som POLSAG. Uddybning: POLSAG er et eksempel på et sagsstyringssystem. Et sagsstyringssystem bruges sådan, at når politiet modtager en anmeldelse, fx af et bankrøveri, så oprettes en ny sag i systemet. Herefter skal alle relevante medarbejdere kunne læse, ændre og tilføje dokumenterne i sagen, fx nye vidneafhøringsrapporter og fotos. Sagen kan være åben helt indtil sagen er færdigefterforsket. Undervejs skal der laves forskellige dataudtræk, fx til de døgnrapporter politiet offentliggør løbende. Litteratur: Mähring, M., Keil, M., Mathiassen, L. & J. Pries-Heje (2008). Making IT project De-Escalation Happen: An Exploration into Key Roles- I: Journal of the AIS, Vol. 9, Nr. 8, 2008, s Obligatorisk pensum heri er afsnit 4 til og med 5.1, side Resten af artiklen er supplerende læsning. Kildebogaard, J. (2012). Afsløring: Dårlig kodekvalitet lagde grunden for Polsag-skandalen. Downloaded 1. august fra: Supplerende litteratur (ikke obligatorisk) Helle-Lise Ritzau Kaptain. It-eventyret der endte i skandale. Computer World, 19. juli Link: Eksternt review af POLSAG-programmet. THE BOSTON CONSULTING GROUP, Link:

9 Forelæsning 5: Vindmøller og udfasning af fossile brændsler Underviser Rikke Lybæk Læringsmål: Kurset vil give de studerende viden ifht hvorledes vi i Danmark fremover vil søge at reducere udslippet af drivhusgasser, og anvende alternativer til de fossile brændsler. De studerende vil erhverve indsigt i vigtige politiske planer og målsætninger ifht at reducere det danske drivhusgasudslip, og øge kendskabet til væsentlige vedvarende energiteknologier der skal bistå i den forestående transition af den danske energiforsyning. Kursusgangen vil gøre de studerende i stand til at forstå kompleksiteten i det at gå fra et hovedsageligt fossilt til et ikke-fossilt samfund; hvorledes vi vil bevæge os i retning af en mere og mere decentral energiproduktion - og forbrug; udfordringerne ifbm en mere fluktuerende energiproduktion; og hvordan forskellige teknologier skal integreres og spille sammen i en sådan proces. Case: Som en meget væsentlig fremtidig vedvarende energiteknologi vil kursusgangen hovedsageligt fokusere på vindkraft, som også eksemplificeres via en case. Samsø anvendes som case til at vise, hvordan energi fra vindmøller har erstattet fossile brændsler, samt til at vise hvordan forskellige ejerskabs-typer af vindmøller kan organiseres. Uddybende beskrivelse: Kurset beskriver den overordnede transition som den danske energiforsyning skal gennemgå de næste årtier, fra værende et hovedsageligt fossilt baseret samfund til et samfund uden brug af drivhusgas-udledende energiformer. Kurset gennemgår Klimakommissionens rapport og anbefalinger, ifht til implementering af vindkraft, biomasse og forskellige energibærere som biogas og syngas. Samsø casen vil eksemplificerer hvorledes man i et lokalsamfund har formået at opnå en høj grad af vedvarende energi i energiforsyningen herunder specielt fra vindkraft - og hvorledes forskellige både folkelige og kommercielle kræfter (energiselskaberne) har bidraget til dette. Litteratur: Regeringen, november Vores energi. Downloadet fra hjemmesiden for Energistyrelsen (http://ens.dk) 17. august 2012.

10 Forelæsning 6: Elbilen Underviser Thomas Budde Christensen Læringsmål: Formålet med kursusgangen er at give de studerende indsigt i teknologisystemer og radikale teknologiske forandringer eksemplificeret ved elbilen og det etablerede teknologisystem, organiseret omkring den konventionelle forbrændingsmotor-bil. Beskrivelse: Teknologisk udvikling, klimaforandringer og stigende oliepriser har givet elbilen en renæssance. Batteriteknologien har taget et stort spring og de fleste bilproducenter forventer at producere mange elbiler i fremtiden. Øgede mængder af vedvarende energikilder i el-produktionen (i DK primært vind) betyder desuden, at der er behov for komponenter i elsystemet, der kan lagre den strøm, der produceres på tidspunkter, hvor el-produktionen overstiger efterspørgslen. Dette kan elbilen. På kursusgangen præsenteres elbilteknologien og der gives et overblik over teknologiske muligheder og barrierer (såsom infrastruktur og økonomi). Desuden gives en kort præsentation af den konventionelle skala-intensive (Fordistiske) bilproduktion. Der diskuteres, hvilke faktorer der har betydning for, at elbilen kan blive en konkurrent til den konventionelle forbrændingsmotor-bil i et større perspektiv. Case: Som case introduceres virksomheden Better Place, der tilbyder elektrisk mobilitet til elbilkunder, der i en abonnementsordning tilbydes en pakke bestående af batteri-leasing og ladeinfrastruktur. Forretningsmodellen muliggør samtidigt intelligent styring af batteriopladningen og knytter dermed an til den overordnede omstilling af energisystemet, hvori fossile energikilder udfases og fluktuerende vedvarende energikilder indfases. Litteratur: Thomas Budde Christensen, Peter Wells og Liana Cipcigan. Can innovative business models overcome resistance to electric vehicles? Better Place and battery electric cars in Denmark, Energy Policy, 48 (2012), R.J. Orsato og P. Wells. U-turn: the rise and demise of the automobile industry. Journal of Cleaner Production, 15 (2007),

11 Forelæsning 7: Varmesystemer Underviser Thomas Budde Christensen Læringsmål: Formålet med kursusgangen er at give de studerende forståelse for og indsigt i teknologisystemer (eksemplificeret med kraftvarmesystemet i København), der består af en række sammenkoblede teknologier Beskrivelse: Energiforsyningen er en betydningsfuld del af Københavns infrastruktur. I København findes et af verdens største fjernvarmesystemer. Klimaforandringer og stigende priser på fossil energi medfører, at systemet i dag er under rekonstruktion, i en proces, hvor de centrale kulfyrede værker erstattes med vedvarende energiressourcer. Samtidigt udvides fjernvarme systemet mod Køge og Roskilde i takt med at naturgasforsynede boligområder konverteres til fjernvarme. De studerende præsenteres for hvordan fjernvarmesystemet er opbygget og der lægges op til en diskussion af fremtidens varmesystem i København. Case: Casen tager udgangspunkt i Solrød kommune hvor varme- og klimaplanerne har resulteret i specifikke planer for etablering af et biogasanlæg. I anlægget udrådnes en kombination af industrielt affald, gylle og tang fra Købebugt og den producerede biogas anvendes til produktion af el og fjernvarme. Litteratur: Københavns Energi. District Heating in Copenhagen: an energy efficient, low carbon and cost effective energy system. (6 sider). Downloadet fra hjemmesiden for Danish Board of District Heating (http://www.dbdh.dk/) 17. august CTR, VEKS og Københavns Energi. Varmeplan Hovedstaden 2: Handlemuligheder for en CO2neutral fjernvarme. Uddrag på 18 sider. September Downloaded fra d. 17. august 2012.

12 Forelæsning 8: Trafiksystemer (Materialet til denne forelæsning er ikke med i kompendiet)

13 Forelæsning 9: Bioteknologi fra organekstraktion til gensplejsning og stamcelleterapi. Underviser Erling Jelsøe Læringsmål for kursusgangen: At den studerende opnår - Kendskab til bioteknologier og deres udviklingshistorie. - Forståelse for de grundlæggende principper, der ligger til grund for de moderne bioteknologier. - Viden om anvendelsen af bioteknologier i udviklingen af lægemidler. - Forståelse for en række af de problemstillinger, der gør sig gældende, når bioteknologisk baserede lægemidler anvendes i praksis ved patientbehandling. Case: Som gennemgående case vil vi bruge produktion og anvendelse af insulin ved behandling af diabetes. Vi følger insulinet historisk fra opdagelsen og produktionen baseret på ekstraktion fra dyreorganer til den moderne produktion af humant insulin ved hjælp af gensplejsede mikroorganismer og de igangværende bestræbelser på helt at komme ud over brugen af insulin som lægemidler ved at kurere diabetes gennem stamcelleterapi. Sideløbende vises, hvordan behandlingen af diabetespatienter med insulin har gennemgået en omfattende og til dels selvstændig både teknologisk og behandlingsmæssig udvikling og hvordan patientuddannelse i stigende grad inddrages for at styrke patienternes muligheder for at tage hånd om deres sygdom. Uddybende beskrivelse: Gennem eksemplet vedrørende bioteknologiens anvendelse i insulinproduktionen vises konkret, hvordan bioteknologierne i lægemiddelproduktionen har udviklet sig sammen med udviklingen af lægevidenskaben og efter 2. verdenskrig med molekylærbiologien. De teknologiske innovationer vedrører ikke bare selve overgangen til brugen af moderne bioteknologi i form af gensplejsning, men også udviklingen af nye insulinprodukter i takt med den øgede viden om insulinets virkning i kroppen. Samtidig sker der en udvikling af behandlingsmetoderne, der i stigende grad involverer patienten selv i behandlingen og derigennem dels illustrerer det komplekse samspil mellem mennesker og teknologi i sygdomsbehandlingen og dels kompleksiteten i de processer i den menneskelige organisme, som insulinet indgår i. Disse spørgsmål vil også blive belyst gennem den afsluttende diskussion af den forskning og udvikling, der er i gang for at kurere diabetes ved hjælp af stamcelleterapi. Litteratur: Nielsen, K., Nielsen, H. og Siggaard Jensen, H. (2008): Skruen uden ende. Den vestlige teknologis historie (3. udgave), København: Nyt Teknisk Forlag, s (kap. 17, Bioteknologi). Lauritzen, T., Hansen, B. og Sandahl Christiansen, J. (2011): Insulinbehandling, i: Hilsted, J., Borch-Johansen, K. og Sandahl Christiansen, J. (red.): Diabetes -sygdom, behandling og organisation, København: Munksgaard Danmark, s

14 Forelæsning 10: Telemedicin. Underviser: Erling Jelsøe Læringsmål: At den studerende opnår - Kendskab til telemedicin som et eksempel på et nyt felt inden for sundhedsområdet, hvor informationsteknologien spiller en afgørende rolle. - Forståelse for hvordan brugen af telemedicin ikke blot handler om behandling på afstand, men indebærer sociale og organisatoriske forandringer for både patienter og sundhedspersonale og at disse forandringer spiller en afgørende rolle ved implementeringen af de nye teknologier. Case: Telemedicin er i sig selv en case, der illustrerer udfordringer ved anvendelsen af informationsteknologi inden for sundhedsområdet. I løber af kursusgangen vil der endvidere blive givet en række eksempler på anvendelsen af telemedicin ved behandlingen af især kroniske lidelse såsom diabetes, KOL, hjerte-kar sygdomme m.fl. Uddybende beskrivelse: Kursusgangen vil indledningsvis fokusere på nogle af drivkræfterne bag det stigende fokus på fjernbehandling af patienter, som skal ses i relation til både økonomien i sundhedssektoren, demografiske ændringer (den stigende andel af ældre) og mulighederne for at behandle patienter i deres eget hjem. Eksemplerne på forsøg med telemedicin vil endvidere belyse de problemstillinger, der rejser sig ved teknologiske innovationer, der indebærer nye behandlingsformer og ændrede forhold både for patienter og sundhedspersonale. De vil herigennem både vise, hvordan informationsteknologierne i stigende grad holder deres indtog inden for sundhedsområdet, og samtidig illustrere hvordan teknologisk forandring altid indebærer et samspil mellem selve teknikken samt de organisatoriske og sociale forhold, der omgiver den. Litteratur: Teknologirådet (2006): Sundhedsydelser med IT Pervasive Healthcare i den danske sundhedssektor, Teknologirådets rapporter 2006/11, s og Sundhedsstyrelsen (2010): Brug af telemedicin mellem Rigshospitalet og Bornholms Hospital Rapport fra et pilotprojekt. Sammenfatning. Medicinsk Teknologivurdering puljeprojekter 2010:10(2).

15 Teknisk beregnings-øvelse 1: Vindmøller og størrelsesforhold Læringsmål: Øvelsen har to læringsmål: 1) at lære at foretage en simpel teknisk beregning og 2) at give indsigt i størrelsesforhold og skala indenfor energi- og miljøområdet. Opgaveformulering: Beregn hvor meget strøm en given vindmølle producerer på et år, og beregn hvor mange husstandes elforbrug, der kan forsynes med denne strøm. I eksemplet anvendes Vestasmøllen (V MW Offshore) 1. Møllen er en 3,0MW mølle, der ofte anvendes. Møllen har en effekt på 3,0MW (dvs. 3000kW). Strømproduktionen afhænger af vindhastigheden: Jo mere det blæser, jo mere strøm producerer vindmøllen. Dette kan ses i nedenstående figur. I figuren kan man også se, at møllen har en maksimal produktion ved en vindstyrke på 12m/s. Blæser det mindre end 3m/s er der for lidt vind til at drive møllen, og blæser det over 25m/s stoppes møllen for at undgå havari. 1Vestas Wind Systems A/S 2010: V Mw Offshore (http://nozebra.ipapercms.dk/vestas/communication/productbrochure/v11230mw/v11230mwoff shoreuk/)

16 Man kan beskrive vindmøllens årsproduktion med begrebet "årlige fuldlasttimer". De årlige fuldlasttimer er det antal timer, vindmøllen skulle have brugt til årsproduktionen, hvis vindmøllen i disse timer producerede den maksimale effekt. Afhængigt af vindforholdene på den pågældende lokalitet svarer årsproduktionen for landmøller til og for havvindmøller til årligefuldlasttimer. Disse tal skal ses i forhold til at der er ca timer på et år.2 Husstande: Nedenstående figur viser det gennemsnitlige energiforbrug i de cirka 2,6 millioner danske husstande. Energiforbruget i husstande er afhængigt af vejrliget. Derfor korrigerer energistyrelsen tallene for klimatiske variationer (varme og kolde vintre). Som det fremgår, anvendes hovedparten af energien på opvarmning. Tallet indeholder ikke energiforbrug til transport. Figur: Energiforbruget per husstand i Danmark3 Det gennemsnitlige elforbrug per husholdning til apparater (dvs. belysning, køleskabe, computere, fjernsyn mv.) var i ,3 GJ svarende til 3430 kwh. En mindre del af husstandene bruger også el til opvarmning. Dem vil vi se bort fra, og regner udelukkende med elforbruget til apparater. 2 Energistyrelsen 2005: Havvindmøller - Danske erfaringer og løsninger 3 Energistyrelsen 2011: Energistatistik 2010

17 Spørgsmål: 1. Vi antager, at vores Vestas vindmølle har en årsproduktion på 3500 fuldlasttimer. Hvor meget strøm (hvor mange kwh) producerer vindmøllen så på et år? 2. En dansk husstand bruger i gennemsnit 3430 kwh per år. Hvor mange husstande kan vores havvindmølle forsyne? 3. Hvor mange vindmøller skal der til for at forsyne samtlige danske husstandes elforbrug? I spørgsmålene ovenfor er der ikke taget højde for at el-produktionen fra vindmøllerne ikke matcher det faktiske elforbrug, da vindmøllerne producerer strøm når det blæser, og ikke nødvendigvis når der er efterspørgsel efter strømmen. 4. Diskutér hvordan man kan designe energisystemet, så den fluktuerende vindmøllestrøm bedst indpasses, og anvis forskellige løsningsmuligheder.

18 Teknisk beregnings-øvelse 2: Elbiler og virkningsgrader Denne øvelse handler om at beregne virkningsgrader. I øvelsen skal i sammenligne to typer af bilteknologi henholdsvis en konventionel benzinbil og en elbil, der får strøm fra et kulkræftværk. I skal vurdere hvilken af disse biler, der samlet set udnytter energien bedst, hvis man indregner både bilens effektivitet og den energi der skal anvendes til producere og distribuere henholdsvis elektricitet og benzin. I skal desuden i et skema illustrere hvor stor forskellen er på de to teknologispor. Læringsmål: Øvelsen har tre læringsmål: 1) at lære at foretage en simpel teknisk beregning, 2) at give praktisk erfaring teknologivurdering med fokus på beregning af virkningsgrader og 3) at give indsigt i sammenhængende teknologisystemer Begrebet virkningsgrad: Begrebet virkningsgrad angiver en talværdi for en maskine eller et systems nyttevirkning beregnet som forholdet mellem den afgivne og den tilførte effekt. Værdien af den afgivne effekt vil som regel være mindre end den tilførte effekt pga. eksempelvis varmetab eller friktion. Når man taler om total virkningsgrad henvises der til den samlede virkningsgrad et system, der består af flere separate teknologier eller processer. Benzinbilen Benzin produceres af råolie, der hentes op af undergrunden. Råolien transporteres med tankskibe og raffineres på olieraffinaderier til benzin, diesel og andre produkter der efterfølgende distribueres til tankstationerne. I disse processer bruges en energimængde der modsvarer et tab på cirka 13%4 af energiindholdet i benzinen. I benzinmotoren afbrændes en blanding af benzin og ilt i nogle cylindre med et stempler i den ene ende. Ved afbrændingen udvides gassen (benzin/ilt blandingen) og stemplerne trykkes i bund. Stemplerne får en aksel til at rotere, som efterfølgende bruges til at dreje hjulene - dette er det 4 Energistyrelsen (2012): Alternative Drivmidler i Transportsektoren

19 operationelle princip i en benzinbil. Imidlertid omsættes kun en mindre del af energiindholdet i benzinen til bevægelsesenergi. Hovedparten af energien konverteres til varme, som ikke udnyttes til at bevæge bilen. Virkningsgraden i en benzinbil afhænger, derudover af en lang række forhold, der afhænger af hvordan bilen i øvrigt er konstrueret, og varierer fra bilmodel til bilmodel. I vores regnestykke regner vi med en virkningsgrad for en mellemklasse benzinbil i VW Passat klassen på 18%5, dvs., at 18% af energien i benzinen udnyttes til bevæge bilen mens 82% af energien spildes i varmetab og friktion. Elbilen En elbil er en bil der drives af en elektrisk motor. Elmotoren får strøm fra et batteri, der kan oplades via elnettet. I vores regneeksempel får elbilen strømmen fra et kulfyret kraftværk. I virkelighedens verden bliver strømmen i elnettet produceret af et mix af forskellige energikilder (kul, vindkraft, naturgas mv.), men for at gøre det hele mere simpelt regner vi med, at strømmen alene kommer fra et kulfyret kraftvarmeværk. Ved produktion og distribution af kul (minedrift, transport mv.) bruges en del energi. Energiforbruget til dette svarer til cirka 6% af energien i brændslet6. Efterfølgende skal energien i kullet konverteres til elektricitet. Dette sker på et kraftvarmeværk i en stor ovn, der opvarmer vand til damp, som efterfølgende driver en turbine, der producerer elektricitet. Elvirkningsgraden på et (nyt) moderne kulfyret kraftvarmeværk er cirka 45%7. Dette betyder, at 45% af den indfyrede energimængde konverteres til elektricitet. Resten af energien bliver til varme, der kan udnyttes som fjernvarme, og en mindre del (ca. 10% af den indfyrede energimængde) spildes. Det skal pointeres, at det på grund af sæsonvariationer i varmeforbruget ikke er praktisk muligt at udnytte al den producerede varme til fjernvarme. Desuden er størrelsen på de fjernvarmemarkederne, der er tilknyttet de centrale værker ikke altid store nok til at aftage al den producerede varme. Dette resulterede eksempelvis i et samlet energitab fra de centrale værker på 52% i Dette relativt store tab skal selvfølgelig ses i lyset af, at flere af de eksisterende værker er af ældre dato mindre effektive. Når strømmen er produceret skal den distribueres via el-nettet. I den forbindelse er der et tab på cirka 6%9. En elbil er generelt meget effektiv og virkningsgraden er på cirka 85%10. 5 Energistyrelsen (2012): Alternative Drivmidler i Transportsektoren 6 Energistyrelsen (2012): Alternative Drivmidler i Transportsektoren 7 Energistyrelsen (2012): Technology Data for Energy Plants 8 Dansk Energi (2010): Dansk Elforsyning 09 9 Dansk Energi (2010): Dansk Elforsyning Energistyrelsen (2012): Alternative Drivmidler i Transportsektoren

20 Opgaveformulering: 1. Du skal designe en tabel, der på en overskuelig måde, viser den totale virkningsgrad for henholdsvis elbilen og benzinbilen, baseret på de tal der er præsenteret ovenfor. Tabellen skal desuden vise hvor stort energitabet er i de forskellige led. 2. Lav en ny tabel, som er opbygget på samme måde som i spørgsmål 1, men hvor forudsætningerne i højere grad afspejler virkeligheden. Her er du velkommen til at komme at ændre på de tal og forudsætninger, der er opstillet ovenfor. 3. Udvid tabellen fra spørgsmål 2 med data om elbiler baseret på 50% vindproduceret el, som besluttet energiaftalen fra marts 2012.

Energiproduktion og energiforbrug

Energiproduktion og energiforbrug OPGAVEEKSEMPEL Energiproduktion og energiforbrug Indledning I denne opgave vil du komme til at lære noget om Danmarks energiproduktion samt beregne hvordan brændslerne der anvendes på de store kraftværker

Læs mere

Fossilfri energi Hvad er den fremtidige udfordring?

Fossilfri energi Hvad er den fremtidige udfordring? Fossilfri energi Hvad er den fremtidige udfordring? Vindmøller ved Sprogø, Sund & Bælt Tyge Kjær Roskilde Universitet Udfordringen Emnerne: - Hvort stort er energiforbruget i dag og hvad skal vi bruge

Læs mere

Vedvarende energi udgør 18 % af det danske energiforbrug. Fossile brændsler udgør stadig langt den største del af energiforbruget

Vedvarende energi udgør 18 % af det danske energiforbrug. Fossile brændsler udgør stadig langt den største del af energiforbruget 3. Energi og effekt I Danmark får vi overvejende energien fra kul, olie og gas samt fra vedvarende energi, hovedsageligt biomasse og vindmøller. Danmarks energiforbrug var i 2008 844 PJ. På trods af mange

Læs mere

Muligheder på trafikområdet

Muligheder på trafikområdet Muligheder på trafikområdet Henrik Duer COWI 19 November 2007 1 Indhold 1. Forskellige muligheder for energibesparelser 2. Udviklingen 3. Teknologiske muligheder 4. Indpasning i energisystemet 2 Energiforbrug

Læs mere

CLEVER TEMA: Opladning

CLEVER TEMA: Opladning Kære elbilist Nu har du forhåbentlig gjort dig en række erfaringer med at køre i elbil vi er glade for, at du deler de erfaringer med os til fordel for projektet. I denne nyhedsmail vil vi gerne fortælle

Læs mere

Status på Solrød Kommunes klimaindsats 2010

Status på Solrød Kommunes klimaindsats 2010 SOLRØD KOMMUNE TEKNISK ADMINISTRATION på Solrød Kommunes klimaindsats 2010 på Solrød Kommunes klimaindsats 2010 Klimaproblemerne hænger sammen med, at der allerede er sket og forventes at ske en yderligere

Læs mere

Strategisk energiplanlægning i Syddanmark

Strategisk energiplanlægning i Syddanmark Strategisk energiplanlægning i Syddanmark Kick-off møde 27. februar 2014 Jørgen Krarup Systemplanlægning 1 Målsætninger 2020: Halvdelen af klassisk elforbrug dækkes af vind. 2030: Kul udfases fra de centrale

Læs mere

Energiteknologi. Præsentation: Niveau: 8. klasse. Varighed: 8 lektioner

Energiteknologi. Præsentation: Niveau: 8. klasse. Varighed: 8 lektioner Energiteknologi Niveau: 8. klasse Varighed: 8 lektioner Præsentation: Forløbet Energiteknologi er placeret i fysik-kemifokus.dk 8. klasse, og det bygger på viden fra forløbet Energi. Forløbet hænger tæt

Læs mere

Transforming DONG Energy to a Low Carbon Future

Transforming DONG Energy to a Low Carbon Future Transforming DONG Energy to a Low Carbon Future Varmeplan Hovedstaden Workshop, January 2009 Udfordringen er enorm.. Global generation European generation 34,000 TWh 17,500 TWh 94% 34% 3,300 TWh 4,400

Læs mere

Et balanceret energisystem

Et balanceret energisystem Et balanceret energisystem Partnerskabets årsdag Københavns Rådhus, 18. April 2012 Forskningskoordinator Inger Pihl Byriel ipb@energinet.dk Fra Vores Energi til Energiaftale 22. marts 2012 Energiaftalen:

Læs mere

Fremtidens energiforsyning - et helhedsperspektiv

Fremtidens energiforsyning - et helhedsperspektiv Fremtidens energiforsyning - et helhedsperspektiv Gastekniske dage 18. maj 2009 Dorthe Vinther, Planlægningschef Energinet.dk 1 Indhold 1. Fremtidens energisystem rammebetingelser og karakteristika 2.

Læs mere

Energiforbrug og klimaforandringer. Lærervejledning

Energiforbrug og klimaforandringer. Lærervejledning Energiforbrug og klimaforandringer Lærervejledning Generelle oplysninger Forløbets varighed: Fra kl. 9.00 til kl.12.00. Målgruppe: Forløbet er for 3. klasse til 6. klasse. Pris: Besøget er gratis for folkeskoler

Læs mere

Energivejleder-forløb

Energivejleder-forløb Energivejleder-forløb Energivejleder Inden forløbet skal du udlevere hjemmeopgaven. Du kan understrege over for dem at det er vigtigt at de sørger for at udfylde skemaet, fordi de to næste moduler bygger

Læs mere

Strategisk energiplanlægning i Danmark møde med Region Midtjylland

Strategisk energiplanlægning i Danmark møde med Region Midtjylland Strategisk energiplanlægning i Danmark møde med Region Midtjylland Bjarne Brendstrup Sektionschef, Systemplanlægning Fakta om Energinet.dk Selvstændig, offentlig virksomhed ejet af den danske stat ved

Læs mere

2014 monitoreringsrapport

2014 monitoreringsrapport 2014 monitoreringsrapport Sønderborg-områdets samlede udvikling i energiforbrug og CO2-udledning for perioden 2007-2014 1. Konklusion & forudsætninger I 2014 er Sønderborg-områdets CO 2-udledningen reduceret

Læs mere

Elbilers rolle i et intelligent elsystem

Elbilers rolle i et intelligent elsystem Elbilers rolle i et intelligent elsystem Vedvarende energi i transportsektoren Aalborg Universitet 25.08.2009 Anders Bavnhøj Hansen, Energinet.dk, Strategisk planlægning E-mail: abh@energinet.dk Elbilers

Læs mere

H2 Logic brint til transport i Danmark

H2 Logic brint til transport i Danmark H2 Logic brint til transport i Danmark Gas Tekniske Dage Maj 4, 2016 Side 1 Om H2 Logic en del af NEL Ejerskab: Produkter: Erfaring: Referencer: Fordelen: Foretrukken: H2 Logic A/S er en del af NEL ASA

Læs mere

Lagring af vedvarende energi

Lagring af vedvarende energi Lagring af vedvarende energi Lagring af vedvarende energi Et skridt på vejen mod en CO2-neutral Øresundsregion er at undersøge, hvilke løsninger til lagring af vedvarende energi, der kan tilpasses fremtidens

Læs mere

Notat om den fremtidige el-, gas- og fjernvarmeforsyning

Notat om den fremtidige el-, gas- og fjernvarmeforsyning Notat om den fremtidige el-, gas- og fjernvarmeforsyning Anders Michael Odgaard Nordjylland Tel. +45 9682 0407 Mobil +45 2094 3525 amo@planenergi.dk Vedrørende Til brug for udarbejdelse af Energiperspektivplan

Læs mere

Hvorfor er Danmark det perfekte foregangsland med elbiler

Hvorfor er Danmark det perfekte foregangsland med elbiler Hvorfor er Danmark det perfekte foregangsland med elbiler Fremtidens danske elbilmarked hvornår og hvordan Dansk Industri 26.08.2009 Anders Bavnhøj Hansen, Energinet.dk, Strategisk planlægning E-mail:

Læs mere

Vedvarende energi i erhvervsvirksomheder

Vedvarende energi i erhvervsvirksomheder Vedvarende energi i erhvervsvirksomheder Thomas Budde Christensen og Tyge Kjær Roskilde Universitet, ENSPAC Introduktion I forbindelse med et møde i Roskilde Klimaråd i marts 2012 blev der bl.a. foreslået

Læs mere

MOBIL LAB. Den mobile mølle VIND ENERGI. Introduktion Om den mobile mølle Opgaver og udfordringer Links og efterbehandling

MOBIL LAB. Den mobile mølle VIND ENERGI. Introduktion Om den mobile mølle Opgaver og udfordringer Links og efterbehandling Den mobile mølle VIND ENERGI Introduktion Om den mobile mølle Opgaver og udfordringer Links og efterbehandling MOBIL LAB Introduktion Som supplement til test af vindmøller i Mobil Lab s vindtunnel, giver

Læs mere

Energiens veje Ny Prisma Fysik og kemi + Skole: Navn: Klasse:

Energiens veje Ny Prisma Fysik og kemi + Skole: Navn: Klasse: Energiens veje Ny Prisma Fysik og kemi + Skole: Navn: Klasse: Opgave 1 Vægtstang Æbler Batteri Benzin Bil Brændselscelle Energi kan optræde under forskellige former. Hvilke energiformer er der lagret i

Læs mere

Hvordan passer vandsektoren ind i fremtiden energisystem. Ole Damm SE Big Blue. 4. juli Ole Damm SE Big Blue

Hvordan passer vandsektoren ind i fremtiden energisystem. Ole Damm SE Big Blue. 4. juli Ole Damm SE Big Blue Hvordan passer vandsektoren ind i fremtiden energisystem 1 Centrale målsætninger i Energiaftalen 22-3-2012 2020: 50% vindenergi i elforbruget 2020: 40% reduktion af drivhusgasser set i forhold til 1990

Læs mere

ENERGIFORSYNING DEN KORTE VERSION

ENERGIFORSYNING DEN KORTE VERSION ENERGIFORSYNING 23 DEN KORTE VERSION ENERGIFORSYNING 23 Fjernvarmen i Danmark Fjernvarmen leveres i dag af mere end 4 fjernvarmeselskaber. Fjernvarmen dækker 5 % af det samlede behov for opvarmning. 1,7

Læs mere

Årets Energikonference 2015

Årets Energikonference 2015 Årets Energikonference 2015 Naturgasforsyning, grønne gasser og energilagring i et fremtidsperspektiv Thea Larsen, adm. direktør 1 De danske energimålsætninger Fossil uafhængighed i 2050 2015 status i

Læs mere

PLADS TIL GAS. Gas mere grøn end træ

PLADS TIL GAS. Gas mere grøn end træ PLADS TIL GAS Gas mere grøn end træ Er der plads til gas? Fremtidens energiforsyning er baseret på vedvarende energi. Men både el og varme, når vinden vi bruge gas til at producere vejen til den grønne

Læs mere

Varmepumper i et energipolitisk perspektiv. Troels Hartung Energistyrelsen trh@ens.dk

Varmepumper i et energipolitisk perspektiv. Troels Hartung Energistyrelsen trh@ens.dk Varmepumper i et energipolitisk perspektiv Troels Hartung Energistyrelsen trh@ens.dk Dagsorden: Den energipolitiske aftale 2012 Stop for installation af olie- og naturgasfyr Den energipolitiske aftale

Læs mere

Energforsyning koncepter & definitioner

Energforsyning koncepter & definitioner Energforsyning koncepter & definitioner Energi og kraft Energi er evnen til at udføre et arbejde eller opvarme et stof. Energienhed: Kalorie (Cal), Joule (J), megajoule (MJ), kilowatttime (kwh), ton olieækvivalenter

Læs mere

Hvorfor er Danmark det perfekte foregangsland med elbiler

Hvorfor er Danmark det perfekte foregangsland med elbiler Hvorfor er Danmark det perfekte foregangsland med elbiler Fremtidens danske elbilmarked hvornår og hvordan Dansk Industri 26.08.2009 Anders Bavnhøj Hansen, Energinet.dk, Strategisk planlægning E-mail:

Læs mere

85/15 DONG Energy. Knud Pedersen, VP DONG Energy Distribution

85/15 DONG Energy. Knud Pedersen, VP DONG Energy Distribution 85/15 DONG Energy Knud Pedersen, VP DONG Energy Distribution Den danske vandsektor som en del af Danmarks energiforsyning hvad er mulighederne inden for eksport og teknologi, og hvad er udfordringerne?

Læs mere

Effektiviteten af fjernvarme

Effektiviteten af fjernvarme Effektiviteten af fjernvarme Analyse nr. 7 5. august 2013 Resume Fjernvarme blev historisk etableret for at udnytte overskudsvarme fra elproduktion, hvilket bidrog til at øge den samlede effektivitet i

Læs mere

Power-to-gas i dansk energiforsyning

Power-to-gas i dansk energiforsyning Power-to-gas i dansk energiforsyning Årets gaskonference 2014, 14. november 2014 Søren Dupont Kristensen Direktør, Systemudvikling og Elmarked sdk@energinet.dk 1 Agenda 1. Energinet.dks strategi og den

Læs mere

LÆS DENNE PIXI BOG OM ENERGI I NORDJYLLAND FOR AT:

LÆS DENNE PIXI BOG OM ENERGI I NORDJYLLAND FOR AT: ET ENERGISK NORDJYLLAND LÆS DENNE PIXI BOG OM ENERGI I NORDJYLLAND FOR AT: Få et smugkig på fremtidens energisystem og dets muligheder for bosætning og erhverv Se hvordan energiplanlægning kan gøre Nordjylland

Læs mere

Den intelligente bygning i det smarte energisystem.

Den intelligente bygning i det smarte energisystem. Udbud af analyse: Den intelligente bygning i det smarte energisystem. Orienteringsmøde d. 11. september 2017 Energistyrelsen Program for mødet 1. Introduktion og baggrund, v. Energistyrelsen. 2. Orientering

Læs mere

Caverion Energi og miljø

Caverion Energi og miljø Energi og miljø Kompetencer i afdelingen (Bent Ole Jonsen) Markedsschef Energi og Miljø Afdelingschef Atea IT Building System. Direktør Solar A/S, afdelingen Klima og Energi Tidligere resultater og arbejdsområder:

Læs mere

ANALYSE FÅ FORBRUGERE FÅR FJERNVARME FRA MEGET DYRE FORSYNINGER

ANALYSE FÅ FORBRUGERE FÅR FJERNVARME FRA MEGET DYRE FORSYNINGER 33 ANALYSE FÅ FORBRUGERE FÅR FJERNVARME FRA MEGET DYRE FORSYNINGER På baggrund af Energitilsynets prisstatistik eller lignende statistikker over fjernvarmepriser vises priserne i artikler og analyser i

Læs mere

Læringsprogram. Talkonvertering. Benjamin Andreas Olander Christiansen Niclas Larsen Jens Werner Nielsen. Klasse 2.4. 1.

Læringsprogram. Talkonvertering. Benjamin Andreas Olander Christiansen Niclas Larsen Jens Werner Nielsen. Klasse 2.4. 1. Læringsprogram Talkonvertering Benjamin Andreas Olander Christiansen Niclas Larsen Jens Werner Nielsen Klasse 2.4 1. marts 2011 Fag: Vejleder: Skole: Informationsteknologi B Karl G. Bjarnason Roskilde

Læs mere

Fremtidens energisystem

Fremtidens energisystem Fremtidens energisystem Besøg af Netværket - Energy Academy 15. september 2014 Ole K. Jensen Disposition: 1. Politiske mål og rammer 2. Fremtidens energisystem Energinet.dk s analyser frem mod 2050 Energistyrelsens

Læs mere

Samsø kommune har en målsætning om at spare på varme, el, benzin og diesel frem til 2007.

Samsø kommune har en målsætning om at spare på varme, el, benzin og diesel frem til 2007. Vedvarende Energi 0 I 1997 blev Samsø udpeget til Vedvarende Energi 0. Samsøs areal anvendes, som vist i tabellen. Arealanvendelse på Samsø Areal i ha Byer, landsbyer, campingpladser m.m. 1715 Fredede

Læs mere

Crash Course i Programmering. HumTek, RUC

Crash Course i Programmering. HumTek, RUC Crash Course i Programmering HumTek, RUC Kursus mål At give en basal introduktion til programmering i sproget Processing At give et overblik over sprogets potentiale At have det sjovt :-) Kursus form Meget

Læs mere

Integreret energisystem Elevvejledning

Integreret energisystem Elevvejledning Integreret energisystem Elevvejledning Baggrund Klodens klima påvirkes af mange faktorer. For at kunne erstatte energiforsyningen fra fossile brændsler som kul, olie og naturgas, skal der bruges vedvarende

Læs mere

Transportsektoren er en stor udfordring for fremtidens energipolitik. Power to the People. Jørgen S. Christensen, Dansk Energi

Transportsektoren er en stor udfordring for fremtidens energipolitik. Power to the People. Jørgen S. Christensen, Dansk Energi Transportsektoren er en stor udfordring for fremtidens energipolitik Power to the People Jørgen S. Christensen, Dansk Energi 1 Agenda De energipolitiske udfordringer Der er behov for flere brændselstyper

Læs mere

Energiscenarier for 2030

Energiscenarier for 2030 Energiscenarier for 2030 Niels Træholt Franck, Forskning og udvikling 30. november 2016. Dok 15/08958-162 1 Agenda Kort introduktion? Hvorfor lave scenarier? Tilblivelse af scenarierne De fire scenarier

Læs mere

Grønsted kommune. Frederik & Mathias Friis 15-05-2015

Grønsted kommune. Frederik & Mathias Friis 15-05-2015 2015 Grønsted kommune Frederik & Mathias Friis 15-05-2015 Indhold Indledning... 2 Metode... 2 Kommunikation... 3 Hvem er målgruppen?... 3 Hvad er mediet?... 3 Hvilken effekt skal produktet have hos afsenderen?...

Læs mere

Fremtiden for el-og gassystemet

Fremtiden for el-og gassystemet Fremtiden for el-og gassystemet Decentral kraftvarme -ERFA 20. maj 2014 Kim Behnke, Chef for forskning og miljø, Energinet.dk kbe@energinet.dk Energinet.dk Vi forbinder energi og mennesker 2 Energinet.dk

Læs mere

Det Fremtidige Energisystem

Det Fremtidige Energisystem Det Fremtidige Energisystem - Gassens Rolle Professor Poul Erik Morthorst Systemanalyseafdelingen Hovedbudskab Danmark er i stand til at indfri målsætningen om at blive uafhængig af fossile brændsler inden

Læs mere

Sådan bør vi anvende Naturgassen og gassystemet i fremtiden. Professor Poul Erik Morthorst Systemanalyseafdelingen

Sådan bør vi anvende Naturgassen og gassystemet i fremtiden. Professor Poul Erik Morthorst Systemanalyseafdelingen Sådan bør vi anvende Naturgassen og gassystemet i fremtiden Professor Systemanalyseafdelingen To store udfordringer Klimaændringer Forsyningssikkerhed To store udfordringer Klimaændringer Forsyningssikkerhed

Læs mere

Temamøde 3: Strategisk energiplanlægning i kommunerne. Bjarne Juul-Kristensen, Energistyrelsen, d. 14. april 2011

Temamøde 3: Strategisk energiplanlægning i kommunerne. Bjarne Juul-Kristensen, Energistyrelsen, d. 14. april 2011 Temamøde 3: Strategisk energiplanlægning i kommunerne Bjarne Juul-Kristensen, Energistyrelsen, d. 14. april 2011 Disposition Resumé af Energistrategi 2050 Energistrategi 2050 s betydning for kommunernes

Læs mere

Regeringens energiplan for 2002-2007 har bl.a. følgende mål for vedvarende energi:

Regeringens energiplan for 2002-2007 har bl.a. følgende mål for vedvarende energi: Det Energipolitiske Udvalg EPU alm. del - Bilag 182 Offentligt ENS j.nr 030199/30007-0065 ln 20. marts 2007 Indien Generel energipolitisk baggrund Indiens kraftige økonomiske vækst på over 7 pct. årligt

Læs mere

Ny energi uddannelse på SDU

Ny energi uddannelse på SDU Ny energi uddannelse på SDU Derfor er der brug for nye kandidater inden for energiområdet En sikker energiforsyning er centralt for videreudvikling af velfærdssamfundet Den nuværende infrastruktur

Læs mere

FAKTAARK Ordforklaring. Biomasse hvad er det?

FAKTAARK Ordforklaring. Biomasse hvad er det? FAKTAARK Ordforklaring Biomasse hvad er det? Affaldsforbrænding På et forbrændingsanlæg afbrændes det affald, som du smider ud. Varmen herfra opvarmer fjernvarmevand, der pumpes ud til husene via kilometerlange

Læs mere

Elbiler som metode til at få mere af transportområdet ind under kvotesystemet ad bagvejen. v/lærke Flader, Dansk Energi

Elbiler som metode til at få mere af transportområdet ind under kvotesystemet ad bagvejen. v/lærke Flader, Dansk Energi Elbiler som metode til at få mere af transportområdet ind under kvotesystemet ad bagvejen v/lærke Flader, Dansk Energi Indhold: 1. Transport ind under kvotereguleringen vil tage presset af den ikke-kvote

Læs mere

Fremme af fleksibelt forbrug ved hjælp af tariffer

Fremme af fleksibelt forbrug ved hjælp af tariffer Fremme af fleksibelt forbrug ved hjælp af FJERNVARMENS TÆNKETANK Grøn Energi er fjernvarmens tænketank. Vi omsætter innovation og analyser til konkret handling til gavn for den grønne omstilling, vækst

Læs mere

VEDVARENDE ENERGI I FJERNVARMESYSTEMET. Kim Behnke Vicedirektør Dansk Fjernvarme 19. december 2016

VEDVARENDE ENERGI I FJERNVARMESYSTEMET. Kim Behnke Vicedirektør Dansk Fjernvarme 19. december 2016 VEDVARENDE ENERGI I FJERNVARMESYSTEMET Kim Behnke Vicedirektør Dansk Fjernvarme kib@danskfjernvarme.dk 19. december 2016 VEDVARENDE ENERGI HVAD SIGER EU? Forslag opdatering VE direktiv i Vinterpakken Forslag

Læs mere

Varmepumpefabrikantforeningen

Varmepumpefabrikantforeningen Varmepumpefabrikantforeningen Foreningens formål er at samle fabrikanter af varmepumpeanlæg med henblik på at koordinere de enkelte fabrikanters branchemæssige og merkantile interesse, for herigennem at

Læs mere

Semesterbeskrivelse OID 3. semester.

Semesterbeskrivelse OID 3. semester. Semesterbeskrivelse OID 3. semester. Semesterbeskrivelse Oplysninger om semesteret Skole: Statskundskab Studienævn: Studienævn for Digitalisering Studieordning: Studieordning for Bacheloruddannelsen i

Læs mere

1) Mennesker, computere og interaktion. Her er omdrejningspunktet basale forudsætninger for interaktion mellem mennesker og computere.

1) Mennesker, computere og interaktion. Her er omdrejningspunktet basale forudsætninger for interaktion mellem mennesker og computere. Semesterbeskrivelse OID 2. semester. Semesterbeskrivelse Oplysninger om semesteret Skole: Statskundskab Studienævn: Studienævn for Digitalisering Studieordning: Studieordning for Bacheloruddannelsen i

Læs mere

Et energisystem fri af fossile brændsler - elsektorens rolle. Jesper Koch, Dansk Energi

Et energisystem fri af fossile brændsler - elsektorens rolle. Jesper Koch, Dansk Energi Et energisystem fri af fossile brændsler - elsektorens rolle Jesper Koch, Dansk Energi MERE VEDVARENDE ENERGI ENERGIEFFEKTIVITET EL BLIVER CENTRAL ENERGIBÆRER 2011 Der findes vel realistisk set ikke en

Læs mere

Biogas mulighederne for afsætning. 2. marts Henrik Gunnertoft Bojsen, konsulent

Biogas mulighederne for afsætning. 2. marts Henrik Gunnertoft Bojsen, konsulent Biogas mulighederne for afsætning 2. marts Henrik Gunnertoft Bojsen, konsulent Om Dansk Energi Dansk Energi er en erhvervs- og interesseorganisation for energiselskaber i Danmark Dansk Energi styres og

Læs mere

Smart Grid i Danmark Perspektiver

Smart Grid i Danmark Perspektiver Smart Grid i Danmark Perspektiver Samarbejdsprojekt mellem Dansk Energi, energiselskaberne og Energinet.dk Anders Bavnhøj Hansen, Energinet.dk & Allan Norsk Jensen, Dansk Energi I Danmark arbejder både

Læs mere

STREAM: Sustainable Technology Research and Energy Analysis Model. Christiansborg, 17. september 2007

STREAM: Sustainable Technology Research and Energy Analysis Model. Christiansborg, 17. september 2007 STREAM: Sustainable Technology Research and Energy Analysis Model Christiansborg, 17. september 27 Arbejdsgruppe: Anders Kofoed-Wiuff, EA Energianalyse Jesper Werling, EA Energianalyse Peter Markussen,

Læs mere

CO2-reduktioner pa vej i transporten

CO2-reduktioner pa vej i transporten CO2-reduktioner pa vej i transporten Den danske regering har lanceret et ambitiøst reduktionsmål for Danmarks CO2-reduktioner i 2020 på 40 % i forhold til 1990. Energiaftalen fastlægger en række konkrete

Læs mere

Opfølgningg på Klimaplanen

Opfølgningg på Klimaplanen 2013 Opfølgningg på Klimaplanen Næstved Kommune Center for Plan og Erhverv Marts 2013 Introduktion Næstved Kommune har i 2013 udarbejdet en ny CO 2 kortlægning over den geografiske kommune. Samtidig er

Læs mere

Perspektiver for VE-gas i energisystemet

Perspektiver for VE-gas i energisystemet Perspektiver for VE-gas i energisystemet Temadag om VE-gasser og gasnettet Anders Bavnhøj Hansen, (E-mail: abh@energinet.dk) Chefkonsulent, Strategisk Planlægning Energinet.dk 5. okt. 2011 5.10.2011 1

Læs mere

VE-Net. Et højteknologisk energi-netværk. VE-Net

VE-Net. Et højteknologisk energi-netværk. VE-Net Et højteknologisk energi-netværk Hvad er? Kan man samle den danske forsknings- og udviklingsindsats indenfor vedvarende energi? Eva Ryberg M. Sc. Sekretariatsleder Fra central til decentral energiproduktion

Læs mere

Elsystemets samspil med vindkraft, naturgas og de vandbårne systemer

Elsystemets samspil med vindkraft, naturgas og de vandbårne systemer Elsystemets samspil med vindkraft, naturgas og de vandbårne systemer Anders Bavnhøj Hansen, Energinet.dk, Strategisk Planlægning ABH@Energinet.dk 1 Disposition 1. Udfordringen for elsystemet frem til 2025

Læs mere

Fjernvarmens nye muligheder Hvordan kommer vi videre?

Fjernvarmens nye muligheder Hvordan kommer vi videre? Fjernvarmens nye muligheder Hvordan kommer vi videre? v. Helge Ørsted Pedersen Ea Energianalyse Ea Energianalyse a/s 1 1000 PJ Danmarks bruttoenergiforbrug 800 600 400 Kul Naturgas VE 200 0 Olie 1960 1970

Læs mere

Er Danmark på rette vej? En opfølgning på IDAs Klimaplan 2050 Status 2015

Er Danmark på rette vej? En opfølgning på IDAs Klimaplan 2050 Status 2015 Er Danmark på rette vej? En opfølgning på IDAs Klimaplan 2050 Status 2015 Marts 2015 Opfølgning på IDAs Klimaplan 2050 Indledning I 2009 udarbejdede IDA en plan over, hvordan Danmark i 2050 kan have reduceret

Læs mere

I tilknytning til hvert af temaerne er der i samarbejde med regionens kommuner gennemført tilsvarende temamøder.

I tilknytning til hvert af temaerne er der i samarbejde med regionens kommuner gennemført tilsvarende temamøder. Dette notat indgår som ét af flere notater, der er udarbejdet af Region Midtjylland i forbindelse med forberedelse af arbejdet med strategisk energiplanlægning. Arbejdet hen imod den strategiske energiplanlægning

Læs mere

Lærervejledning til OPFINDELSER

Lærervejledning til OPFINDELSER Lærervejledning til OPFINDELSER Af Mette Meltinis og Anette Vestergaard Nielsen Experimentarium 2013 Indholdsfortegnelse OPFINDELSER+...+1+ OPFINDELSER+...+3+ MÅLGRUPPE+...+3+ FAGLIGHED+...+3+ FAGLIGE+BEGREBER:+...+3+

Læs mere

Fremtidens energi er Smart Energy

Fremtidens energi er Smart Energy Fremtidens energi er Smart Energy Partnerskabet for brint og brændselsceller 3. april 2014 Kim Behnke, Chef for forskning og miljø, Energinet.dk kbe@energinet.dk I januar 2014 dækkede vindkraften 63,3

Læs mere

Elforbrug eller egen energiproduktion Bioenergichef Michael Støckler, Videncentret for Landbrug, Planteproduktion

Elforbrug eller egen energiproduktion Bioenergichef Michael Støckler, Videncentret for Landbrug, Planteproduktion Elforbrug eller egen energiproduktion Bioenergichef Michael Støckler, Videncentret for Landbrug, Planteproduktion 1. Bioenergi i energipolitik Bioenergi udgør en del af den vedvarende energiforsyning,

Læs mere

Notat om metoder til fordeling af miljøpåvirkningen ved samproduktion af el og varme

Notat om metoder til fordeling af miljøpåvirkningen ved samproduktion af el og varme RAMBØLL januar 2011 Notat om metoder til fordeling af miljøpåvirkningen ved samproduktion af el og varme 1.1 Allokeringsmetoder For et kraftvarmeværk afhænger effekterne af produktionen af den anvendte

Læs mere

vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler

vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler mb/d UDFORDRING: STORT PRES PÅ OLIE- OG GASRESSOURCER 120 100 80 60 40 20 0 1990 2000 2010 2020 2030 Natural gas liquids Non-conventional oil Crude

Læs mere

Notat om aktioner i den Strategiske Energiplan for Varde Kommune

Notat om aktioner i den Strategiske Energiplan for Varde Kommune Dato 07.10.2013 Dok.nr. 142691/13 Sagsnr. 12/6001 Ref. Poul Sig Vadsholt Notat om aktioner i den Strategiske Energiplan for Varde Kommune I den Strategiske Energiplan beskrives, at Byrådet ønsker en ren

Læs mere

Energieffektivisering for fremtiden. Konference arrangeret af DTU i samarbejde med DI Energibranchen og Dansk Energi

Energieffektivisering for fremtiden. Konference arrangeret af DTU i samarbejde med DI Energibranchen og Dansk Energi Energieffektivisering for fremtiden Konference arrangeret af DTU i samarbejde med DI Energibranchen og Dansk Energi 26-11-2012 DTU International Energy Report 2012 Energy efficiency improvements A key

Læs mere

Lektionsantal: Uddannelsesmål: Fredericia Maskinmesterskole Undervisningsplan Side 1 af 5. Fag: VE Vedvarende energi Forår 2011.

Lektionsantal: Uddannelsesmål: Fredericia Maskinmesterskole Undervisningsplan Side 1 af 5. Fag: VE Vedvarende energi Forår 2011. Fredericia Maskinmesterskole Undervisningsplan Side 1 af 5 Lektionsantal: 5 ECTS Uddannelsesmål: De studerende skal opnå viden om vedvarende energi i et omfang, så de kan vurdere de nuværende muligheder

Læs mere

Energiens magiske verden Lærervejledning

Energiens magiske verden Lærervejledning Lærervejledning Generelle oplysninger Forløbets varighed: Fra kl. 9.00 til kl.12.00. Målgruppe: Forløbet er for 3. klasse til 6. klasse. Pris: Besøget er gratis for folkeskoler i Københavns Kommune. Forudsætninger:

Læs mere

Investér i produktion af grøn energi

Investér i produktion af grøn energi Investér i produktion af grøn energi EWII, European WInd Investment A/S, er din mulighed for at investere direkte i produktion af grøn energi og blive medejer af et vindenergiselskab. Alle kan blive aktionærer

Læs mere

Fire årtier med et stabilt energiforbrug

Fire årtier med et stabilt energiforbrug Udbytte og muligheder for kommunerne i et integreret vedvarende energisystem (Smart Energy Systems) Brian Vad Mathiesen bvm@plan.aau.dk GATE 21 - BORGMESTERFORUM KØBENHAVN, APR/29 2014 SUSTAINABLE ENERGY

Læs mere

Oplæg til udbygning og effektivisering af Uggelhuse-Langkastrup Kraftvarmeværk Amba.

Oplæg til udbygning og effektivisering af Uggelhuse-Langkastrup Kraftvarmeværk Amba. Oplæg til udbygning og effektivisering af Uggelhuse-Langkastrup Kraftvarmeværk Amba. Indhold Fremtidens central forsynede varmesystem må og skal vægte:... 3 Systemer for energitransport... 3 Dampfjernvarme...

Læs mere

Samsø Kommune, klimaregnskab 2014.

Samsø Kommune, klimaregnskab 2014. Samsø Kommune, klimaregnskab 214. Hermed følger Samsø Kommunes CO2 regnskab for 214. Nærværende regnskab har inkluderet enkelte delresultater inden for de enkelte energiforbrug ellers er det selve konklusionen

Læs mere

BRINT TIL TRANSPORT I DANMARK FREM MOD 2050

BRINT TIL TRANSPORT I DANMARK FREM MOD 2050 BRINT TIL TRANSPORT I DANMARK FREM MOD 2050 Bidrag til elektrisk transport, vækst, CO 2 reduktion og fossil uafhængighed December 2011 endelig udgave KORT SAMMENFATNING BENZIN/DIESEL BATTERI/HYBRID BRINT

Læs mere

2. September 2010. Bilag 1. Energi 2050 udviklingsspor for energisystemet. Dok. 42329/10, Sag 10/3378 1/11

2. September 2010. Bilag 1. Energi 2050 udviklingsspor for energisystemet. Dok. 42329/10, Sag 10/3378 1/11 Bilag 1 Energi 2050 udviklingsspor for energisystemet 2. September 2010 Dok. 42329/10, Sag 10/3378 1/11 Bilag 1: forudsætning, metode og afgrænsninger... 3 1.1 Forudsætninger og metode... 3 1.1.1 Energitjenester...

Læs mere

ManagEnergy 18-03-2014

ManagEnergy 18-03-2014 ManagEnergy 18-03-2014 1 Nationale målsætninger 2020: Halvdelen af vores elforbrug dækkes af vind 2030: Kul udfases fra de centrale kraftværker 2035: El- og varmeforsyningen dækkes af vedvarende energi

Læs mere

Fremtidens energi. Og batteriers mulige rolle i omstillingen. Rasmus Munch Sørensen Energianalyse

Fremtidens energi. Og batteriers mulige rolle i omstillingen. Rasmus Munch Sørensen Energianalyse Fremtidens energi Og batteriers mulige rolle i omstillingen Rasmus Munch Sørensen Energianalyse 16-09-2015 18 Energinet.dk? Hvorfor grøn omstilling? 16-09-2015 3 Sygdom World Bank Symptom Kur Kunderne

Læs mere

Elbiler og elnettet. Perspektiver for elbiler i samspil med elsystemet Center for Grøn Transport

Elbiler og elnettet. Perspektiver for elbiler i samspil med elsystemet Center for Grøn Transport Elbiler og elnettet Perspektiver for elbiler i samspil med elsystemet Center for Grøn Transport 11.06.2010 Anders Bavnhøj Hansen, Senior konsulent, Civilingeniør Energinet.dk, Strategisk planlægning E-mail:

Læs mere

inspirerende undervisning

inspirerende undervisning laver inspirerende undervisning om energi og miljø TEMA: Solenergi Elevvejledning BAGGRUND Klodens klima påvirkes når man afbrænder fossile brændsler. Hele verden er derfor optaget af at finde nye muligheder

Læs mere

vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler

vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler UDFORDRING: STORT PRES PÅ OLIE OG GASRESSOURCER mb/d 120 100 80 60 40 20 0 1990 2000 2010 2020 2030 Natural gas liquids Non conventional oil Crude

Læs mere

Erhvervspotentialer i energibranchen

Erhvervspotentialer i energibranchen Energitopmøde 2012 28. jun. 12 Erhvervspotentialer i energibranchen Hans Peter Branchedirektør Dagsorden Intro til DI Energibranchen Vi har en stærk energisektor Muligheder i grøn omstilling Udnyttelse

Læs mere

Vores samfundsmæssige nytte. Om Energinet.dk på el- og gasregningen

Vores samfundsmæssige nytte. Om Energinet.dk på el- og gasregningen Vores samfundsmæssige nytte Om Energinet.dk på el- og gasregningen Energinet.dk varetager samfundets interesser, når Danmark skal forsynes med el og naturgas. Vi ejer energiens motorveje og har ansvaret

Læs mere

Baggrund og introduktion til fagområder

Baggrund og introduktion til fagområder Baggrund og introduktion til fagområder Temaer: Vind, brændselsceller og elektrolyse Ingeniørhuset Århus den 12. januar 28 Brian Vad Mathiesen, Næstformand i Energiteknisk Gruppe Project partners IDAs

Læs mere

Energi og Infrastruktur

Energi og Infrastruktur Energi og Infrastruktur Transportens Innovationsnetværk den 18. juni 2009 v/lærke Flader v/lærke Flader Chefkonsulent, Dansk Energi Energi og Infrastruktur Oplæggets indhold: De energipolitiske udfordringer

Læs mere

PROGRAMMET. Velkomst. De nye biler i 2020? Hvad kører de på? Nye teknikker på vej? Søren W. Rasmussen, FDM

PROGRAMMET. Velkomst. De nye biler i 2020? Hvad kører de på? Nye teknikker på vej? Søren W. Rasmussen, FDM PROGRAMMET Velkomst De nye biler i 2020? Hvad kører de på? Nye teknikker på vej? Søren W. Rasmussen, FDM Forbrugernes forventninger til hybridbiler og el-biler Pascal Feillard, PSA Peugeot Citroën Pause

Læs mere

Nyt stort fjernvarmesystem i Køge

Nyt stort fjernvarmesystem i Køge Nyt stort fjernvarmesystem i Køge TRANSFORM konference den 21. november 2012 Lars Gullev Direktør, VEKS Fjernvarme i Hovedstaden VEKS Interessentskab Interessentskab mellem mellem 12 12 kommuner kommuner

Læs mere

FRA KLIMAAFTALE TIL GRØN VÆKST

FRA KLIMAAFTALE TIL GRØN VÆKST FRA KLIMAAFTALE TIL GRØN VÆKST BRIAN VAD MATHIESEN bvm@plan.aau.dk Gate 21 s Borgmesterforum 2016 DOLL Visitors Center, København, April 2016 SUSTAINABLE ENERGY PLANNING RESEARCH GROUP AALBORG UNIVERSITY

Læs mere

gladsaxe.dk Energistrategi 2035 for Gladsaxe Kommune Underrubrik eller dato

gladsaxe.dk Energistrategi 2035 for Gladsaxe Kommune Underrubrik eller dato gladsaxe.dk Energistrategi 2035 for Gladsaxe Kommune Underrubrik eller dato Forord Det danske samfund står overfor en række beslutninger på energiområdet, som rækker langt ind i fremtiden. Over de kommende

Læs mere

Sådan laver du en CO2-beregning (version 1.0)

Sådan laver du en CO2-beregning (version 1.0) Sådan laver du en CO2-beregning (version 1.0) Udviklet i et samarbejde med DI og Erhvervsstyrelsen STANDARD REGNSKAB (SCOPE 1 + 2) 2 UDVIDET REGNSKAB (SCOPE 1 + 2 + 3) 2 SCOPE 1, 2 OG 3 3 AFLEDTE VÆRDIER

Læs mere

Nærmere beskrivelser scenarier for regionens energiforsyning i 2025

Nærmere beskrivelser scenarier for regionens energiforsyning i 2025 Nærmere beskrivelser af scenarier for regionens energiforsyning i 2025 Perspektivplanen indeholder en række scenarieberegninger for regionens nuværende og fremtidige energiforsyning, der alle indeholder

Læs mere