Teknologiske systemer og artefakter: teknologiske innovationer

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Teknologiske systemer og artefakter: teknologiske innovationer"

Transkript

1 Teknologiske systemer og artefakter: teknologiske innovationer Kompendium til kursus på humtek, 1. semester, efteråret Redigeret af Niels Jørgensen.

2 Kursuskalender Ti forelæsninger Del I: Introduktion Niels Jørgensen 1. Introduktion til kurset og dimensionen "Teknologiske systemer og artefakter". Del II: Informationsteknologi Niels Jørgensen 2. Internettet. Case: musiktjenesten Spotify. Niels Jørgensen 3. Programmering. Case: Interaktiv visualisering i Processing. Jan Pries-Heje 4. Store Administrative It-systemer med POLSAG som eksempel Case: POLSAG. Hvorfor bruger politiet papir og blyant? Del III: Energiteknologi Rikke Lybæk 5. Vindmøller og udfasningen af fossile brændsler. Case: Samsøs vindmøller og nye ejerformer. Thomas Budde Christensen 6. Elbilen. Case: Firmaet Better Place i Danmark. Del IV: Urban teknologi Thomas Budde Christensen 7. Varmesystemer og byudvikling. Case: Solrød Biogasanlæg. Per Homann Jespersen 8. Trafiksystemer. Case: Ring 3 Letbanen. Del V: Sundhedsteknologi Erling Jelsøe 9. Bioteknologi. Case: Insulin - fra organekstraktion til gensplejsning og stamcelleterapi. Erling Jelsøe 10. Telemedicin. Cases: Behandling af kroniske lidelser som diabetes, KOL og hjerte-kar sygdomme. Fem øvelser Øvelsesmateriale om teknisk beregning Teknisk beregning (I). Vindmøllers produktion i fuldlasttimer og sammenlignet med husholdninger. Teknisk beregning (II). Energieffektivitet. Design af tabel som sammenligner elbil og dieselbiler. Øvelsesmateriale om visualisering Visualisering (I). Et interaktivt kort over RUC. Visualisering (II). En interaktiv graf over Danmarks elforbrug og produktion af vindkraf Visualisering (III). Et interaktivt kort over Ring 3 Letbanen. Forelæsningerne afholdes i rækkefølgen 1, 2, Rækkefølgen for øvelserne kan ses på moodle.ruc.dk.

3 Samlet liste over kursets obligatoriske litteratur (i den rækkefølge litteraturen står i kompendiet) Litteratur til Del I: Introduktion Chris Freeman. The Greening of Technology and Models of Innovation. Technological Forecasting and Social Change, 53 (1996), Jens Müller. A Conceptual Framework for Technology Analysis. John Kuada (ed.), Culture and Technological Transformation in the Sourth. Transfer og Local Innovation. Samfundslitteratur 2003, (Evt. kun uddrag). Litteratur til Del II: Informationsteknologi ]. G. Kreitz and F. Niemela, Spotify Large Scale, Low Latency, P2P Music-on-Demand Streaming. IEEE International Conference on Peer-to-Peer Computing, august, 2010, s William Stallings. Business Data Communications. 6/e, 2009, Pearson, s Casey Reas and Ben Fry. Getting started with processing. A hands-on introduction to making interactive graphics. O'Reilly, 2010, s Casey Reas and Ben Fry. Processing. A Programming Handbook for Visual Designers and Artists. MIT Press, 2007, s Mähring, M., Keil, M., Mathiassen, L. & J. Pries-Heje (2008). Making IT project De-Escalation Happen: An Exploration into Key Roles- I: Journal of the AIS, Vol. 9, Nr. 8, 2008, s Obligatorisk pensum heri er afsnit 4 til og med 5.1, side Resten af artiklen er supplerende læsning. Kildebogaard, J. (2012). Afsløring: Dårlig kodekvalitet lagde grunden for Polsag-skandalen. Downloaded 1. august fra: Litteratur til Del III: Energiteknologi. Regeringen, november Vores energi. Downloadet fra hjemmesiden for Energistyrelsen (http://ens.dk) 17. august Thomas Budde Christensen, Peter Wells og Liana Cipcigan. Can innovative business models overcome resistance to electric vehicles? Better Place and battery electric cars in Denmark, Energy Policy, 48 (2012), R.J. Orsato og P. Wells. U-turn: the rise and demise of the automobile industry. Journal of Cleaner Production, 15 (2007), Litteratur til Del IV: Urban teknologi. Københavns Energi. District Heating in Copenhagen: an energy efficient, low carbon and cost effective energy system. (6 sider). Downloadet fra hjemmesiden for Danish Board of District Heating (http://www.dbdh.dk/) 17. august CTR, VEKS og Københavns Energi. Varmeplan Hovedstaden 2: Handlemuligheder for en CO2-neutral fjernvarme. Uddrag på 18 sider. September Downloaded fra d. 17. august Litteratur til Del V: Sundhedteknologi Nielsen, K., Nielsen, H. og Siggaard Jensen, H. (2008): Skruen uden ende. Den vestlige teknologis historie (3. udgave), København: Nyt Teknisk Forlag, s (kap. 17, Bioteknologi). Lauritzen, T., Hansen, B. og Sandahl Christiansen, J. (2011): Insulinbehandling, i: Hilsted, J., Borch-Johansen, K. og Sandahl Christiansen, J. (red.): Diabetes -sygdom, behandling og organisation, København: Munksgaard Danmark, s Teknologirådet (2006): Sundhedsydelser med IT Pervasive Healthcare i den danske sundhedssektor, Teknologirådets rapporter 2006/11, s og Sundhedsstyrelsen (2010): Brug af telemedicin mellem Rigshospitalet og Bornholms Hospital Rapport fra et pilotprojekt. Sammenfatning. Medicinsk Teknologivurdering puljeprojekter 2010:10(2).

4 Læringsmål for kurset Kurset introducerer til væsentlige teknologiske innovationer og til teorier og begreber som er knyttet dertil. De overordnede læringsmål er at de studerende opnår: - grundlæggende viden om teknisk-videnskabelige teorier, metoder og begreber knyttet til væsentlige teknologiske innovationer; - grundlæggende færdigheder i at anvende teknisk videnskabelige teorier, metoder og begreber, der indgår i analyse og konstruktion af teknologiske produkter og systemer; - kompetencer til at identificere og arbejde med problemstillinger inden for dimensionen 'teknologiske systemer og artefakter'; - kompetence til at gennemføre tværvidenskabelig analyse af teknologisk innovation med inddragelse af teorier, metoder og begreber inden for såvel teknisk-videnskab som innovationsteori; - basale færdigheder i at lave tekniske beregninger i forbindelse med et design, og i at lave visualisering af et design. De mere konkrete læringsmål for forelæsningerne er at de studerende opnår: - kendskab til et udvalg af teknologiske innovationer, teknologiområder og teknologiske temaer, der kan arbejdes med på humtek-bacheloruddannelsen; - kendskab til de tekniske principper, der ligger til grund for udvalgte teknologier, og til teknologiernes begrænsninger og uønskede effekter; - kendskab til centrale tekniske aspekter af teknologiernes livscyklus, herunder principper og metoder der bruges i design- produktionsprocesserne, hvor teknologierne skabes; - kendskab til basale begreber inden for teknologisk innovation, herunder distinktionen mellem radikal og inkrementel innovation, og kendskab til simple innovationsmodeller; - kompetence til at foretage tværvidenskabelig analyse af en teknologisk innovation, hvor en teknisk analyse indgår som et centralt element; - færdighed i at lave simple tekniske beregninger og kunne vurdere tekniske størrelsesforhold inden for energi- og miljøområdet; - kompetence til at inddrage tekniske beregninger i analyser af større teknologisystemer; - indsigt i opbygningen af simple interaktive programmer; - færdighed i at modificere og forbedre et it-værktøj til visualisering.

5 Forelæsning 1: Introduktion til kurset og til dimensionen "Teknologiske systemer og artefakter". Underviser Niels Jørgensen Læringsmål for kursusgangen: Udover at give overblik over kurset, er læringsmålene for kursusgangen at den studerende opnår: - kendskab til forskellige enkle definitioner af teknologi, herunder "teknologi = teknik + mennesker" og "teknologi = teknik + viden + organisation + produkt"; - kendskab til humteks dimension "teknologiske systemer og artefakter'; - kendskab til begreberne teknisk princip og operationelt princip; - kendskab til en lineær og systemisk model for innovation. Cases: Casen om musiktjenesten Spotify illustrerer hvilken rolle, fildeling som teknisk princip spiller for den nye musiktjeneste. Fildeling går ud på at Spotify-brugeren downloader musiknummre fra andre brugere, i stedet for fra Spotifys server. Dette princip mindsker belastningen på Spotifys servere. Casen om elbilen bruges til at illustrere teknologi-definitionen "teknik + viden + organisation + produkt", og forskellen på en lineær og systemisk innovationsmodel. Litteratur: Chris Freeman. The Greening of Technology and Models of Innovation. Technological Forecasting and Social Change, 53 (1996), (Det vigtigste i Freeman's artikel er introduktionen til innovationsmodellerne s ). Jens Müller. A Conceptual Framework for Technology Analysis. John Kuada (ed.), Culture and Technological Transformation in the Sourth. Transfer og Local Innovation. Samfundslitteratur 2003, Supplerende litteratur: I kan læse mere om de to cases i litteraturen til forelæsning nr. 2 og 6.

6 Forelæsning 2: Internettet Underviser Niels Jørgensen Læringsmål: At de studerende opnår kendskab til - packet switching som centralt teknisk princip på internettet; - protokoller som en central byggesten i kommunikationsnetværk, med eksemplet internetprotokollen tcp; - fildeling som et centralt teknisk princip ved musiktjenesten Spotify; - hvordan en teknisk analyse af Spotify bidrager til at forklare musiktjenestens store udbredelse. Case: Spotify er en musiktjeneste, som giver brugerne gavn af internettets fordele med direkte streaming af selvvalgte musiknumre. Samtidig giver tjenesten betaling til musikere og andre rettighedshavere. Spotify kan være med til at ændre musikforbrugsvanerne, fordi det er lettere at prøve nye bands og andre genrer. Denne nyskabelse er i høj grad baseret på det tekniske princip fildeling, hvor brugerne downloader musiknumre fra hinanden. Fildeling har dog også ulemper, blandt andre at fildeling kan gøre brugernes computere sårbare over for hacking. Uddybende beskrivelse. Vær forberedt på at Artiklen af Kreitz og Niemela er svær. Artiklen vil blive forklaret på forelæsningen. De vigtigste dele af artiklen er: Afsnit I, II (A-D) og III (A-E). Uddraget fra Stalling's bog giver en introduktion til internettets opbygning, herunder tcp-protokollen og andre begreber, som er omtalt i artiklen af Kreitz og Niemela. Litteratur ]. G. Kreitz and F. Niemela, Spotify Large Scale, Low Latency, P2P Music-on-Demand Streaming. IEEE International Conference on Peer-to-Peer Computing, august, 2010, s William Stallings. Business Data Communications. 6/e, 2009, Pearson, s

7 Forelæsning 3: Programmering Underviser Niels Jørgensen Læringsmål. At de studerende opnår: - Kendskab til grundlæggende begreber i tilknytning til programmering, herunder program, kildetekst, oversættelse og programmeringsmiljø; - Kendskab til interaktive, hændelsesdrevne programmer; - Kendskab til Processing, herunder færdighed i at bruge processing-udviklingsmiljøet til at modificere et simpelt progam, og en basal forståelse af hvilken rolle metoderne setup() og draw() spiller i et Processing-program. Case. Programmeringssproget Processing er casen på et overordnet niveau. Processing er udviklet på det amerikanske universitet MIT, med det formål at være et nemt værktøj til visualisering. Fx når designere vil visualisere et design, eller kunstnere vil lave en interaktiv installation med en visuel del. Cases på et konkret niveau er to interaktive, visuelle programmer: - Processing-programmet til at tegne cirkler, s. 10 i Reas & Fry, Dette program minder om programmet som I arbejdede med i crash-kurset om Processing under ruskurset. - Processing-programmet til visualiseringsøvelse 1. Det er et interaktivt kort over RUC. Uddybning. Under forelæsningen er der små øvelser, hvor I skal bruge processing på jeres egne computere. Derfor er det bedst at du på forhånd har processing installeret på din computer. Litteratur Casey Reas and Ben Fry. Getting started with processing. A hands-on introduction to making interactive graphics. O'Reilly, 2010, s Casey Reas and Ben Fry. Processing. A Programming Handbook for Visual Designers and Artists. MIT Press, 2007, s

8 Forelæsning 4: Store Administrative It-systemer med POLSAG som eksempel Underviser Jan Pries-Heje Læringsmål: Formålet er at de studerende opnår kendskab til store administrative it-systemer herunder aspekter af deres underliggende arkitektur, dilemmaet mellem standardteknologi og brugertilpasset teknologi, kvalitetsproblemer, samt kendskab til ledelsesstrategi over for fejlende projekter. Endvidere kendskab til den type systemer der betegnes sagsstyringssystemer. Case: Danske politifolk bruger stadig papir og blyant! Flere gange har man forsøgt at give politiet ny digital teknologi. Senest blev politiets sags-styrings-system POLSAG stoppet, efter at man havde brugt op imod en halv milliard på det. Nogle af problemerne med teknologien skyldtes et forkert valg af standardteknologi frem for brugertilpasset teknologi. Dertil kom årsager som dårlig kvalitet, dårlige arkitektur- og designbeslutninger, og måske også dårlig teknologiledelse. På forelæsningen ser vi først på store administrative it-systemer som teknologi. Herunder kommer vi ind på arkitektur-begrebet og systemtænkning. Derefter vender vi os mod teknologifrembringelses-processen og fokuserer på brugerens rolle, på hvordan man sikrer kvalitet, og på hvordan man sikkert kan afvikle fejlende teknologi-projekter som POLSAG. Uddybning: POLSAG er et eksempel på et sagsstyringssystem. Et sagsstyringssystem bruges sådan, at når politiet modtager en anmeldelse, fx af et bankrøveri, så oprettes en ny sag i systemet. Herefter skal alle relevante medarbejdere kunne læse, ændre og tilføje dokumenterne i sagen, fx nye vidneafhøringsrapporter og fotos. Sagen kan være åben helt indtil sagen er færdigefterforsket. Undervejs skal der laves forskellige dataudtræk, fx til de døgnrapporter politiet offentliggør løbende. Litteratur: Mähring, M., Keil, M., Mathiassen, L. & J. Pries-Heje (2008). Making IT project De-Escalation Happen: An Exploration into Key Roles- I: Journal of the AIS, Vol. 9, Nr. 8, 2008, s Obligatorisk pensum heri er afsnit 4 til og med 5.1, side Resten af artiklen er supplerende læsning. Kildebogaard, J. (2012). Afsløring: Dårlig kodekvalitet lagde grunden for Polsag-skandalen. Downloaded 1. august fra: Supplerende litteratur (ikke obligatorisk) Helle-Lise Ritzau Kaptain. It-eventyret der endte i skandale. Computer World, 19. juli Link: Eksternt review af POLSAG-programmet. THE BOSTON CONSULTING GROUP, Link:

9 Forelæsning 5: Vindmøller og udfasning af fossile brændsler Underviser Rikke Lybæk Læringsmål: Kurset vil give de studerende viden ifht hvorledes vi i Danmark fremover vil søge at reducere udslippet af drivhusgasser, og anvende alternativer til de fossile brændsler. De studerende vil erhverve indsigt i vigtige politiske planer og målsætninger ifht at reducere det danske drivhusgasudslip, og øge kendskabet til væsentlige vedvarende energiteknologier der skal bistå i den forestående transition af den danske energiforsyning. Kursusgangen vil gøre de studerende i stand til at forstå kompleksiteten i det at gå fra et hovedsageligt fossilt til et ikke-fossilt samfund; hvorledes vi vil bevæge os i retning af en mere og mere decentral energiproduktion - og forbrug; udfordringerne ifbm en mere fluktuerende energiproduktion; og hvordan forskellige teknologier skal integreres og spille sammen i en sådan proces. Case: Som en meget væsentlig fremtidig vedvarende energiteknologi vil kursusgangen hovedsageligt fokusere på vindkraft, som også eksemplificeres via en case. Samsø anvendes som case til at vise, hvordan energi fra vindmøller har erstattet fossile brændsler, samt til at vise hvordan forskellige ejerskabs-typer af vindmøller kan organiseres. Uddybende beskrivelse: Kurset beskriver den overordnede transition som den danske energiforsyning skal gennemgå de næste årtier, fra værende et hovedsageligt fossilt baseret samfund til et samfund uden brug af drivhusgas-udledende energiformer. Kurset gennemgår Klimakommissionens rapport og anbefalinger, ifht til implementering af vindkraft, biomasse og forskellige energibærere som biogas og syngas. Samsø casen vil eksemplificerer hvorledes man i et lokalsamfund har formået at opnå en høj grad af vedvarende energi i energiforsyningen herunder specielt fra vindkraft - og hvorledes forskellige både folkelige og kommercielle kræfter (energiselskaberne) har bidraget til dette. Litteratur: Regeringen, november Vores energi. Downloadet fra hjemmesiden for Energistyrelsen (http://ens.dk) 17. august 2012.

10 Forelæsning 6: Elbilen Underviser Thomas Budde Christensen Læringsmål: Formålet med kursusgangen er at give de studerende indsigt i teknologisystemer og radikale teknologiske forandringer eksemplificeret ved elbilen og det etablerede teknologisystem, organiseret omkring den konventionelle forbrændingsmotor-bil. Beskrivelse: Teknologisk udvikling, klimaforandringer og stigende oliepriser har givet elbilen en renæssance. Batteriteknologien har taget et stort spring og de fleste bilproducenter forventer at producere mange elbiler i fremtiden. Øgede mængder af vedvarende energikilder i el-produktionen (i DK primært vind) betyder desuden, at der er behov for komponenter i elsystemet, der kan lagre den strøm, der produceres på tidspunkter, hvor el-produktionen overstiger efterspørgslen. Dette kan elbilen. På kursusgangen præsenteres elbilteknologien og der gives et overblik over teknologiske muligheder og barrierer (såsom infrastruktur og økonomi). Desuden gives en kort præsentation af den konventionelle skala-intensive (Fordistiske) bilproduktion. Der diskuteres, hvilke faktorer der har betydning for, at elbilen kan blive en konkurrent til den konventionelle forbrændingsmotor-bil i et større perspektiv. Case: Som case introduceres virksomheden Better Place, der tilbyder elektrisk mobilitet til elbilkunder, der i en abonnementsordning tilbydes en pakke bestående af batteri-leasing og ladeinfrastruktur. Forretningsmodellen muliggør samtidigt intelligent styring af batteriopladningen og knytter dermed an til den overordnede omstilling af energisystemet, hvori fossile energikilder udfases og fluktuerende vedvarende energikilder indfases. Litteratur: Thomas Budde Christensen, Peter Wells og Liana Cipcigan. Can innovative business models overcome resistance to electric vehicles? Better Place and battery electric cars in Denmark, Energy Policy, 48 (2012), R.J. Orsato og P. Wells. U-turn: the rise and demise of the automobile industry. Journal of Cleaner Production, 15 (2007),

11 Forelæsning 7: Varmesystemer Underviser Thomas Budde Christensen Læringsmål: Formålet med kursusgangen er at give de studerende forståelse for og indsigt i teknologisystemer (eksemplificeret med kraftvarmesystemet i København), der består af en række sammenkoblede teknologier Beskrivelse: Energiforsyningen er en betydningsfuld del af Københavns infrastruktur. I København findes et af verdens største fjernvarmesystemer. Klimaforandringer og stigende priser på fossil energi medfører, at systemet i dag er under rekonstruktion, i en proces, hvor de centrale kulfyrede værker erstattes med vedvarende energiressourcer. Samtidigt udvides fjernvarme systemet mod Køge og Roskilde i takt med at naturgasforsynede boligområder konverteres til fjernvarme. De studerende præsenteres for hvordan fjernvarmesystemet er opbygget og der lægges op til en diskussion af fremtidens varmesystem i København. Case: Casen tager udgangspunkt i Solrød kommune hvor varme- og klimaplanerne har resulteret i specifikke planer for etablering af et biogasanlæg. I anlægget udrådnes en kombination af industrielt affald, gylle og tang fra Købebugt og den producerede biogas anvendes til produktion af el og fjernvarme. Litteratur: Københavns Energi. District Heating in Copenhagen: an energy efficient, low carbon and cost effective energy system. (6 sider). Downloadet fra hjemmesiden for Danish Board of District Heating (http://www.dbdh.dk/) 17. august CTR, VEKS og Københavns Energi. Varmeplan Hovedstaden 2: Handlemuligheder for en CO2neutral fjernvarme. Uddrag på 18 sider. September Downloaded fra d. 17. august 2012.

12 Forelæsning 8: Trafiksystemer (Materialet til denne forelæsning er ikke med i kompendiet)

13 Forelæsning 9: Bioteknologi fra organekstraktion til gensplejsning og stamcelleterapi. Underviser Erling Jelsøe Læringsmål for kursusgangen: At den studerende opnår - Kendskab til bioteknologier og deres udviklingshistorie. - Forståelse for de grundlæggende principper, der ligger til grund for de moderne bioteknologier. - Viden om anvendelsen af bioteknologier i udviklingen af lægemidler. - Forståelse for en række af de problemstillinger, der gør sig gældende, når bioteknologisk baserede lægemidler anvendes i praksis ved patientbehandling. Case: Som gennemgående case vil vi bruge produktion og anvendelse af insulin ved behandling af diabetes. Vi følger insulinet historisk fra opdagelsen og produktionen baseret på ekstraktion fra dyreorganer til den moderne produktion af humant insulin ved hjælp af gensplejsede mikroorganismer og de igangværende bestræbelser på helt at komme ud over brugen af insulin som lægemidler ved at kurere diabetes gennem stamcelleterapi. Sideløbende vises, hvordan behandlingen af diabetespatienter med insulin har gennemgået en omfattende og til dels selvstændig både teknologisk og behandlingsmæssig udvikling og hvordan patientuddannelse i stigende grad inddrages for at styrke patienternes muligheder for at tage hånd om deres sygdom. Uddybende beskrivelse: Gennem eksemplet vedrørende bioteknologiens anvendelse i insulinproduktionen vises konkret, hvordan bioteknologierne i lægemiddelproduktionen har udviklet sig sammen med udviklingen af lægevidenskaben og efter 2. verdenskrig med molekylærbiologien. De teknologiske innovationer vedrører ikke bare selve overgangen til brugen af moderne bioteknologi i form af gensplejsning, men også udviklingen af nye insulinprodukter i takt med den øgede viden om insulinets virkning i kroppen. Samtidig sker der en udvikling af behandlingsmetoderne, der i stigende grad involverer patienten selv i behandlingen og derigennem dels illustrerer det komplekse samspil mellem mennesker og teknologi i sygdomsbehandlingen og dels kompleksiteten i de processer i den menneskelige organisme, som insulinet indgår i. Disse spørgsmål vil også blive belyst gennem den afsluttende diskussion af den forskning og udvikling, der er i gang for at kurere diabetes ved hjælp af stamcelleterapi. Litteratur: Nielsen, K., Nielsen, H. og Siggaard Jensen, H. (2008): Skruen uden ende. Den vestlige teknologis historie (3. udgave), København: Nyt Teknisk Forlag, s (kap. 17, Bioteknologi). Lauritzen, T., Hansen, B. og Sandahl Christiansen, J. (2011): Insulinbehandling, i: Hilsted, J., Borch-Johansen, K. og Sandahl Christiansen, J. (red.): Diabetes -sygdom, behandling og organisation, København: Munksgaard Danmark, s

14 Forelæsning 10: Telemedicin. Underviser: Erling Jelsøe Læringsmål: At den studerende opnår - Kendskab til telemedicin som et eksempel på et nyt felt inden for sundhedsområdet, hvor informationsteknologien spiller en afgørende rolle. - Forståelse for hvordan brugen af telemedicin ikke blot handler om behandling på afstand, men indebærer sociale og organisatoriske forandringer for både patienter og sundhedspersonale og at disse forandringer spiller en afgørende rolle ved implementeringen af de nye teknologier. Case: Telemedicin er i sig selv en case, der illustrerer udfordringer ved anvendelsen af informationsteknologi inden for sundhedsområdet. I løber af kursusgangen vil der endvidere blive givet en række eksempler på anvendelsen af telemedicin ved behandlingen af især kroniske lidelse såsom diabetes, KOL, hjerte-kar sygdomme m.fl. Uddybende beskrivelse: Kursusgangen vil indledningsvis fokusere på nogle af drivkræfterne bag det stigende fokus på fjernbehandling af patienter, som skal ses i relation til både økonomien i sundhedssektoren, demografiske ændringer (den stigende andel af ældre) og mulighederne for at behandle patienter i deres eget hjem. Eksemplerne på forsøg med telemedicin vil endvidere belyse de problemstillinger, der rejser sig ved teknologiske innovationer, der indebærer nye behandlingsformer og ændrede forhold både for patienter og sundhedspersonale. De vil herigennem både vise, hvordan informationsteknologierne i stigende grad holder deres indtog inden for sundhedsområdet, og samtidig illustrere hvordan teknologisk forandring altid indebærer et samspil mellem selve teknikken samt de organisatoriske og sociale forhold, der omgiver den. Litteratur: Teknologirådet (2006): Sundhedsydelser med IT Pervasive Healthcare i den danske sundhedssektor, Teknologirådets rapporter 2006/11, s og Sundhedsstyrelsen (2010): Brug af telemedicin mellem Rigshospitalet og Bornholms Hospital Rapport fra et pilotprojekt. Sammenfatning. Medicinsk Teknologivurdering puljeprojekter 2010:10(2).

15 Teknisk beregnings-øvelse 1: Vindmøller og størrelsesforhold Læringsmål: Øvelsen har to læringsmål: 1) at lære at foretage en simpel teknisk beregning og 2) at give indsigt i størrelsesforhold og skala indenfor energi- og miljøområdet. Opgaveformulering: Beregn hvor meget strøm en given vindmølle producerer på et år, og beregn hvor mange husstandes elforbrug, der kan forsynes med denne strøm. I eksemplet anvendes Vestasmøllen (V MW Offshore) 1. Møllen er en 3,0MW mølle, der ofte anvendes. Møllen har en effekt på 3,0MW (dvs. 3000kW). Strømproduktionen afhænger af vindhastigheden: Jo mere det blæser, jo mere strøm producerer vindmøllen. Dette kan ses i nedenstående figur. I figuren kan man også se, at møllen har en maksimal produktion ved en vindstyrke på 12m/s. Blæser det mindre end 3m/s er der for lidt vind til at drive møllen, og blæser det over 25m/s stoppes møllen for at undgå havari. 1Vestas Wind Systems A/S 2010: V Mw Offshore (http://nozebra.ipapercms.dk/vestas/communication/productbrochure/v11230mw/v11230mwoff shoreuk/)

16 Man kan beskrive vindmøllens årsproduktion med begrebet "årlige fuldlasttimer". De årlige fuldlasttimer er det antal timer, vindmøllen skulle have brugt til årsproduktionen, hvis vindmøllen i disse timer producerede den maksimale effekt. Afhængigt af vindforholdene på den pågældende lokalitet svarer årsproduktionen for landmøller til og for havvindmøller til årligefuldlasttimer. Disse tal skal ses i forhold til at der er ca timer på et år.2 Husstande: Nedenstående figur viser det gennemsnitlige energiforbrug i de cirka 2,6 millioner danske husstande. Energiforbruget i husstande er afhængigt af vejrliget. Derfor korrigerer energistyrelsen tallene for klimatiske variationer (varme og kolde vintre). Som det fremgår, anvendes hovedparten af energien på opvarmning. Tallet indeholder ikke energiforbrug til transport. Figur: Energiforbruget per husstand i Danmark3 Det gennemsnitlige elforbrug per husholdning til apparater (dvs. belysning, køleskabe, computere, fjernsyn mv.) var i ,3 GJ svarende til 3430 kwh. En mindre del af husstandene bruger også el til opvarmning. Dem vil vi se bort fra, og regner udelukkende med elforbruget til apparater. 2 Energistyrelsen 2005: Havvindmøller - Danske erfaringer og løsninger 3 Energistyrelsen 2011: Energistatistik 2010

17 Spørgsmål: 1. Vi antager, at vores Vestas vindmølle har en årsproduktion på 3500 fuldlasttimer. Hvor meget strøm (hvor mange kwh) producerer vindmøllen så på et år? 2. En dansk husstand bruger i gennemsnit 3430 kwh per år. Hvor mange husstande kan vores havvindmølle forsyne? 3. Hvor mange vindmøller skal der til for at forsyne samtlige danske husstandes elforbrug? I spørgsmålene ovenfor er der ikke taget højde for at el-produktionen fra vindmøllerne ikke matcher det faktiske elforbrug, da vindmøllerne producerer strøm når det blæser, og ikke nødvendigvis når der er efterspørgsel efter strømmen. 4. Diskutér hvordan man kan designe energisystemet, så den fluktuerende vindmøllestrøm bedst indpasses, og anvis forskellige løsningsmuligheder.

18 Teknisk beregnings-øvelse 2: Elbiler og virkningsgrader Denne øvelse handler om at beregne virkningsgrader. I øvelsen skal i sammenligne to typer af bilteknologi henholdsvis en konventionel benzinbil og en elbil, der får strøm fra et kulkræftværk. I skal vurdere hvilken af disse biler, der samlet set udnytter energien bedst, hvis man indregner både bilens effektivitet og den energi der skal anvendes til producere og distribuere henholdsvis elektricitet og benzin. I skal desuden i et skema illustrere hvor stor forskellen er på de to teknologispor. Læringsmål: Øvelsen har tre læringsmål: 1) at lære at foretage en simpel teknisk beregning, 2) at give praktisk erfaring teknologivurdering med fokus på beregning af virkningsgrader og 3) at give indsigt i sammenhængende teknologisystemer Begrebet virkningsgrad: Begrebet virkningsgrad angiver en talværdi for en maskine eller et systems nyttevirkning beregnet som forholdet mellem den afgivne og den tilførte effekt. Værdien af den afgivne effekt vil som regel være mindre end den tilførte effekt pga. eksempelvis varmetab eller friktion. Når man taler om total virkningsgrad henvises der til den samlede virkningsgrad et system, der består af flere separate teknologier eller processer. Benzinbilen Benzin produceres af råolie, der hentes op af undergrunden. Råolien transporteres med tankskibe og raffineres på olieraffinaderier til benzin, diesel og andre produkter der efterfølgende distribueres til tankstationerne. I disse processer bruges en energimængde der modsvarer et tab på cirka 13%4 af energiindholdet i benzinen. I benzinmotoren afbrændes en blanding af benzin og ilt i nogle cylindre med et stempler i den ene ende. Ved afbrændingen udvides gassen (benzin/ilt blandingen) og stemplerne trykkes i bund. Stemplerne får en aksel til at rotere, som efterfølgende bruges til at dreje hjulene - dette er det 4 Energistyrelsen (2012): Alternative Drivmidler i Transportsektoren

19 operationelle princip i en benzinbil. Imidlertid omsættes kun en mindre del af energiindholdet i benzinen til bevægelsesenergi. Hovedparten af energien konverteres til varme, som ikke udnyttes til at bevæge bilen. Virkningsgraden i en benzinbil afhænger, derudover af en lang række forhold, der afhænger af hvordan bilen i øvrigt er konstrueret, og varierer fra bilmodel til bilmodel. I vores regnestykke regner vi med en virkningsgrad for en mellemklasse benzinbil i VW Passat klassen på 18%5, dvs., at 18% af energien i benzinen udnyttes til bevæge bilen mens 82% af energien spildes i varmetab og friktion. Elbilen En elbil er en bil der drives af en elektrisk motor. Elmotoren får strøm fra et batteri, der kan oplades via elnettet. I vores regneeksempel får elbilen strømmen fra et kulfyret kraftværk. I virkelighedens verden bliver strømmen i elnettet produceret af et mix af forskellige energikilder (kul, vindkraft, naturgas mv.), men for at gøre det hele mere simpelt regner vi med, at strømmen alene kommer fra et kulfyret kraftvarmeværk. Ved produktion og distribution af kul (minedrift, transport mv.) bruges en del energi. Energiforbruget til dette svarer til cirka 6% af energien i brændslet6. Efterfølgende skal energien i kullet konverteres til elektricitet. Dette sker på et kraftvarmeværk i en stor ovn, der opvarmer vand til damp, som efterfølgende driver en turbine, der producerer elektricitet. Elvirkningsgraden på et (nyt) moderne kulfyret kraftvarmeværk er cirka 45%7. Dette betyder, at 45% af den indfyrede energimængde konverteres til elektricitet. Resten af energien bliver til varme, der kan udnyttes som fjernvarme, og en mindre del (ca. 10% af den indfyrede energimængde) spildes. Det skal pointeres, at det på grund af sæsonvariationer i varmeforbruget ikke er praktisk muligt at udnytte al den producerede varme til fjernvarme. Desuden er størrelsen på de fjernvarmemarkederne, der er tilknyttet de centrale værker ikke altid store nok til at aftage al den producerede varme. Dette resulterede eksempelvis i et samlet energitab fra de centrale værker på 52% i Dette relativt store tab skal selvfølgelig ses i lyset af, at flere af de eksisterende værker er af ældre dato mindre effektive. Når strømmen er produceret skal den distribueres via el-nettet. I den forbindelse er der et tab på cirka 6%9. En elbil er generelt meget effektiv og virkningsgraden er på cirka 85%10. 5 Energistyrelsen (2012): Alternative Drivmidler i Transportsektoren 6 Energistyrelsen (2012): Alternative Drivmidler i Transportsektoren 7 Energistyrelsen (2012): Technology Data for Energy Plants 8 Dansk Energi (2010): Dansk Elforsyning 09 9 Dansk Energi (2010): Dansk Elforsyning Energistyrelsen (2012): Alternative Drivmidler i Transportsektoren

20 Opgaveformulering: 1. Du skal designe en tabel, der på en overskuelig måde, viser den totale virkningsgrad for henholdsvis elbilen og benzinbilen, baseret på de tal der er præsenteret ovenfor. Tabellen skal desuden vise hvor stort energitabet er i de forskellige led. 2. Lav en ny tabel, som er opbygget på samme måde som i spørgsmål 1, men hvor forudsætningerne i højere grad afspejler virkeligheden. Her er du velkommen til at komme at ændre på de tal og forudsætninger, der er opstillet ovenfor. 3. Udvid tabellen fra spørgsmål 2 med data om elbiler baseret på 50% vindproduceret el, som besluttet energiaftalen fra marts 2012.

Energiproduktion og energiforbrug

Energiproduktion og energiforbrug OPGAVEEKSEMPEL Energiproduktion og energiforbrug Indledning I denne opgave vil du komme til at lære noget om Danmarks energiproduktion samt beregne hvordan brændslerne der anvendes på de store kraftværker

Læs mere

Energiteknologi. Præsentation: Niveau: 8. klasse. Varighed: 8 lektioner

Energiteknologi. Præsentation: Niveau: 8. klasse. Varighed: 8 lektioner Energiteknologi Niveau: 8. klasse Varighed: 8 lektioner Præsentation: Forløbet Energiteknologi er placeret i fysik-kemifokus.dk 8. klasse, og det bygger på viden fra forløbet Energi. Forløbet hænger tæt

Læs mere

Fremtidens energiforsyning - et helhedsperspektiv

Fremtidens energiforsyning - et helhedsperspektiv Fremtidens energiforsyning - et helhedsperspektiv Gastekniske dage 18. maj 2009 Dorthe Vinther, Planlægningschef Energinet.dk 1 Indhold 1. Fremtidens energisystem rammebetingelser og karakteristika 2.

Læs mere

Fossilfri energi Hvad er den fremtidige udfordring?

Fossilfri energi Hvad er den fremtidige udfordring? Fossilfri energi Hvad er den fremtidige udfordring? Vindmøller ved Sprogø, Sund & Bælt Tyge Kjær Roskilde Universitet Udfordringen Emnerne: - Hvort stort er energiforbruget i dag og hvad skal vi bruge

Læs mere

Hvorfor er Danmark det perfekte foregangsland med elbiler

Hvorfor er Danmark det perfekte foregangsland med elbiler Hvorfor er Danmark det perfekte foregangsland med elbiler Fremtidens danske elbilmarked hvornår og hvordan Dansk Industri 26.08.2009 Anders Bavnhøj Hansen, Energinet.dk, Strategisk planlægning E-mail:

Læs mere

Crash Course i Programmering. HumTek, RUC

Crash Course i Programmering. HumTek, RUC Crash Course i Programmering HumTek, RUC Kursus mål At give en basal introduktion til programmering i sproget Processing At give et overblik over sprogets potentiale At have det sjovt :-) Kursus form Meget

Læs mere

Notat om den fremtidige el-, gas- og fjernvarmeforsyning

Notat om den fremtidige el-, gas- og fjernvarmeforsyning Notat om den fremtidige el-, gas- og fjernvarmeforsyning Anders Michael Odgaard Nordjylland Tel. +45 9682 0407 Mobil +45 2094 3525 amo@planenergi.dk Vedrørende Til brug for udarbejdelse af Energiperspektivplan

Læs mere

Transforming DONG Energy to a Low Carbon Future

Transforming DONG Energy to a Low Carbon Future Transforming DONG Energy to a Low Carbon Future Varmeplan Hovedstaden Workshop, January 2009 Udfordringen er enorm.. Global generation European generation 34,000 TWh 17,500 TWh 94% 34% 3,300 TWh 4,400

Læs mere

Energivejleder-forløb

Energivejleder-forløb Energivejleder-forløb Energivejleder Inden forløbet skal du udlevere hjemmeopgaven. Du kan understrege over for dem at det er vigtigt at de sørger for at udfylde skemaet, fordi de to næste moduler bygger

Læs mere

Energieffektivisering for fremtiden. Konference arrangeret af DTU i samarbejde med DI Energibranchen og Dansk Energi

Energieffektivisering for fremtiden. Konference arrangeret af DTU i samarbejde med DI Energibranchen og Dansk Energi Energieffektivisering for fremtiden Konference arrangeret af DTU i samarbejde med DI Energibranchen og Dansk Energi 26-11-2012 DTU International Energy Report 2012 Energy efficiency improvements A key

Læs mere

Temamøde 3: Strategisk energiplanlægning i kommunerne. Bjarne Juul-Kristensen, Energistyrelsen, d. 14. april 2011

Temamøde 3: Strategisk energiplanlægning i kommunerne. Bjarne Juul-Kristensen, Energistyrelsen, d. 14. april 2011 Temamøde 3: Strategisk energiplanlægning i kommunerne Bjarne Juul-Kristensen, Energistyrelsen, d. 14. april 2011 Disposition Resumé af Energistrategi 2050 Energistrategi 2050 s betydning for kommunernes

Læs mere

Transportsektoren er en stor udfordring for fremtidens energipolitik. Power to the People. Jørgen S. Christensen, Dansk Energi

Transportsektoren er en stor udfordring for fremtidens energipolitik. Power to the People. Jørgen S. Christensen, Dansk Energi Transportsektoren er en stor udfordring for fremtidens energipolitik Power to the People Jørgen S. Christensen, Dansk Energi 1 Agenda De energipolitiske udfordringer Der er behov for flere brændselstyper

Læs mere

I tilknytning til hvert af temaerne er der i samarbejde med regionens kommuner gennemført tilsvarende temamøder.

I tilknytning til hvert af temaerne er der i samarbejde med regionens kommuner gennemført tilsvarende temamøder. Dette notat indgår som ét af flere notater, der er udarbejdet af Region Midtjylland i forbindelse med forberedelse af arbejdet med strategisk energiplanlægning. Arbejdet hen imod den strategiske energiplanlægning

Læs mere

85/15 DONG Energy. Knud Pedersen, VP DONG Energy Distribution

85/15 DONG Energy. Knud Pedersen, VP DONG Energy Distribution 85/15 DONG Energy Knud Pedersen, VP DONG Energy Distribution Den danske vandsektor som en del af Danmarks energiforsyning hvad er mulighederne inden for eksport og teknologi, og hvad er udfordringerne?

Læs mere

Energi og Infrastruktur

Energi og Infrastruktur Energi og Infrastruktur Transportens Innovationsnetværk den 18. juni 2009 v/lærke Flader v/lærke Flader Chefkonsulent, Dansk Energi Energi og Infrastruktur Oplæggets indhold: De energipolitiske udfordringer

Læs mere

Fremtidens energisystem

Fremtidens energisystem Fremtidens energisystem Besøg af Netværket - Energy Academy 15. september 2014 Ole K. Jensen Disposition: 1. Politiske mål og rammer 2. Fremtidens energisystem Energinet.dk s analyser frem mod 2050 Energistyrelsens

Læs mere

Fremtiden for el-og gassystemet

Fremtiden for el-og gassystemet Fremtiden for el-og gassystemet Decentral kraftvarme -ERFA 20. maj 2014 Kim Behnke, Chef for forskning og miljø, Energinet.dk kbe@energinet.dk Energinet.dk Vi forbinder energi og mennesker 2 Energinet.dk

Læs mere

Fire årtier med et stabilt energiforbrug

Fire årtier med et stabilt energiforbrug Udbytte og muligheder for kommunerne i et integreret vedvarende energisystem (Smart Energy Systems) Brian Vad Mathiesen bvm@plan.aau.dk GATE 21 - BORGMESTERFORUM KØBENHAVN, APR/29 2014 SUSTAINABLE ENERGY

Læs mere

Fremtidens Forsyningsmix - Smart Grids

Fremtidens Forsyningsmix - Smart Grids Fremtidens Forsyningsmix - Smart Grids 17. september 2010 Siemens A/S Andreea Balasiu Salgchef Tlf: 44 77 43 75 E-mail: andreea.balasiu@siemens.com Elektrisk energi rygraden i vores samfund Vi betjener

Læs mere

Elbiler som metode til at få mere af transportområdet ind under kvotesystemet ad bagvejen. v/lærke Flader, Dansk Energi

Elbiler som metode til at få mere af transportområdet ind under kvotesystemet ad bagvejen. v/lærke Flader, Dansk Energi Elbiler som metode til at få mere af transportområdet ind under kvotesystemet ad bagvejen v/lærke Flader, Dansk Energi Indhold: 1. Transport ind under kvotereguleringen vil tage presset af den ikke-kvote

Læs mere

Elsystemets samspil med vindkraft, naturgas og de vandbårne systemer

Elsystemets samspil med vindkraft, naturgas og de vandbårne systemer Elsystemets samspil med vindkraft, naturgas og de vandbårne systemer Anders Bavnhøj Hansen, Energinet.dk, Strategisk Planlægning ABH@Energinet.dk 1 Disposition 1. Udfordringen for elsystemet frem til 2025

Læs mere

inspirerende undervisning

inspirerende undervisning laver inspirerende undervisning om energi og miljø TEMA: Solenergi Elevvejledning BAGGRUND Klodens klima påvirkes når man afbrænder fossile brændsler. Hele verden er derfor optaget af at finde nye muligheder

Læs mere

Energi i fremtiden i et dansk perspektiv

Energi i fremtiden i et dansk perspektiv Energi i fremtiden i et dansk perspektiv AKADEMIERNAS ENERGIDAG 27 august 2010 Mariehamn, Åland Afdelingschef Systemanalyse Risø DTU Danmark Verden står overfor store udfordringer Danmark står overfor

Læs mere

85/15. Har naturgassen fortsat en rolle i energiforsyningen? Kurt Bligaard Pedersen Koncerndirektør, DONG Energy

85/15. Har naturgassen fortsat en rolle i energiforsyningen? Kurt Bligaard Pedersen Koncerndirektør, DONG Energy 85/15 Har naturgassen fortsat en rolle i energiforsyningen? Kurt Bligaard Pedersen Koncerndirektør, DONG Energy DGF Gastekniske Dage 2010 11. maj 2010 1973 Primære energiforsyning 6 % 2 % 1972 92 % Oil

Læs mere

SÅDAN BRUGER DU REGNEARK INTRODUKTION

SÅDAN BRUGER DU REGNEARK INTRODUKTION SÅDAN BRUGER DU REGNEARK INTRODUKTION I vejledningen bruger vi det gratis program Calc fra OpenOffice som eksempel til at vise, hvordan man bruger nogle helt grundlæggende funktioner i regneark. De øvrige

Læs mere

Power-to-gas i dansk energiforsyning

Power-to-gas i dansk energiforsyning Power-to-gas i dansk energiforsyning Årets gaskonference 2014, 14. november 2014 Søren Dupont Kristensen Direktør, Systemudvikling og Elmarked sdk@energinet.dk 1 Agenda 1. Energinet.dks strategi og den

Læs mere

Brint og brændselsceller i fremtidens energisystem

Brint og brændselsceller i fremtidens energisystem Brint og brændselsceller i fremtidens energisystem + PARTNERSKABET FOR BRINT OG BRÆNDSELSCELLER Brint og brændselsceller bidrager til at løse Danmarks store udfordringer Brint og brændselsceller i fremtidens

Læs mere

MOBIL LAB. Den mobile mølle VIND ENERGI. Introduktion Om den mobile mølle Opgaver og udfordringer Links og efterbehandling

MOBIL LAB. Den mobile mølle VIND ENERGI. Introduktion Om den mobile mølle Opgaver og udfordringer Links og efterbehandling Den mobile mølle VIND ENERGI Introduktion Om den mobile mølle Opgaver og udfordringer Links og efterbehandling MOBIL LAB Introduktion Som supplement til test af vindmøller i Mobil Lab s vindtunnel, giver

Læs mere

Visionsplan for Ærøs energiforsyning

Visionsplan for Ærøs energiforsyning Udkast til Visionsplan for Ærøs energiforsyning Ærø Kommune og Udvalget for Bæredygtig Energi (UBE) ønsker at understøtte en udvikling frem mod 100 % selvforsyning med vedvarende energi på Ærø. Ønsket

Læs mere

Et energisystem fri af fossile brændsler - elsektorens rolle. Jesper Koch, Dansk Energi

Et energisystem fri af fossile brændsler - elsektorens rolle. Jesper Koch, Dansk Energi Et energisystem fri af fossile brændsler - elsektorens rolle Jesper Koch, Dansk Energi MERE VEDVARENDE ENERGI ENERGIEFFEKTIVITET EL BLIVER CENTRAL ENERGIBÆRER 2011 Der findes vel realistisk set ikke en

Læs mere

Nye roller for KV-anlæggene

Nye roller for KV-anlæggene Nye roller for KV-anlæggene Gastekniske Dage 2010 Vejle, 12. maj 2010 Kim Behnke Forsknings- og miljøchef, Energinet.dk kbe@energinet.dk Uafhængighed af fossile brændsler Hvad angår Danmark, der vil jeg

Læs mere

Biogas mulighederne for afsætning. 2. marts Henrik Gunnertoft Bojsen, konsulent

Biogas mulighederne for afsætning. 2. marts Henrik Gunnertoft Bojsen, konsulent Biogas mulighederne for afsætning 2. marts Henrik Gunnertoft Bojsen, konsulent Om Dansk Energi Dansk Energi er en erhvervs- og interesseorganisation for energiselskaber i Danmark Dansk Energi styres og

Læs mere

Integreret energisystem Elevvejledning

Integreret energisystem Elevvejledning Integreret energisystem Elevvejledning Baggrund Klodens klima påvirkes af mange faktorer. For at kunne erstatte energiforsyningen fra fossile brændsler som kul, olie og naturgas, skal der bruges vedvarende

Læs mere

Oplæg til udbygning og effektivisering af Uggelhuse-Langkastrup Kraftvarmeværk Amba.

Oplæg til udbygning og effektivisering af Uggelhuse-Langkastrup Kraftvarmeværk Amba. Oplæg til udbygning og effektivisering af Uggelhuse-Langkastrup Kraftvarmeværk Amba. Indhold Fremtidens central forsynede varmesystem må og skal vægte:... 3 Systemer for energitransport... 3 Dampfjernvarme...

Læs mere

Projektet Energibyen Frederikshavn: 100% VE Forsyning Energibyen Frederikshavn Visualisering og Systemanalyse

Projektet Energibyen Frederikshavn: 100% VE Forsyning Energibyen Frederikshavn Visualisering og Systemanalyse Projektett Energibyen Frederikshavn: 100% VE Forsyningg Energibyen Frederikshavn Visualisering og Systemanalyse Poul Alberg Østergaard og Erik Kjems Aalborg Universitet 1 Energibyen Frederikshavn Visualisering

Læs mere

Lagring af vedvarende energi

Lagring af vedvarende energi Lagring af vedvarende energi Lagring af vedvarende energi Et skridt på vejen mod en CO2-neutral Øresundsregion er at undersøge, hvilke løsninger til lagring af vedvarende energi, der kan tilpasses fremtidens

Læs mere

Fremtidens energi er Smart Energy

Fremtidens energi er Smart Energy Fremtidens energi er Smart Energy Partnerskabet for brint og brændselsceller 3. april 2014 Kim Behnke, Chef for forskning og miljø, Energinet.dk kbe@energinet.dk I januar 2014 dækkede vindkraften 63,3

Læs mere

EcoGrid EU En prototype på et europæisk Smart Grid. Maja Felicia Bendtsen Østkraft Holding A/S September 2012

EcoGrid EU En prototype på et europæisk Smart Grid. Maja Felicia Bendtsen Østkraft Holding A/S September 2012 EcoGrid EU En prototype på et europæisk Smart Grid Maja Felicia Bendtsen Østkraft Holding A/S September 2012 PJ Uafhængig af fossile brændsler i 2050 Energi forbrug i Danmark 300 250 200 150 100 50 1980

Læs mere

Energiregnskaber som grundlag for Randers Kommunes Klimaplan 2030. Lars Bo Jensen

Energiregnskaber som grundlag for Randers Kommunes Klimaplan 2030. Lars Bo Jensen Energiregnskaber som grundlag for Randers Kommunes Klimaplan 2030 Lars Bo Jensen Viborg, d. 09.09.2010 Forhistorien Randers Kommune Klimaudfordringer også i Randers Kommune Højvandssikring & pumpehus på

Læs mere

vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler

vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler UDFORDRING: STORT PRES PÅ OLIE OG GASRESSOURCER mb/d 120 100 80 60 40 20 0 1990 2000 2010 2020 2030 Natural gas liquids Non conventional oil Crude

Læs mere

Energiens Forunderlige Vej - fra kilde til forbrug Lærervejledning

Energiens Forunderlige Vej - fra kilde til forbrug Lærervejledning Lærervejledning Generelle oplysninger Forløbets varighed: Fra kl. 9.00 til kl.12.00. Målgruppe: Forløbet er for 3. klasse til 6. klasse. Pris: Besøget er gratis for folkeskoler i Københavns Kommune. Forudsætninger:

Læs mere

STREAM: Sustainable Technology Research and Energy Analysis Model. Christiansborg, 17. september 2007

STREAM: Sustainable Technology Research and Energy Analysis Model. Christiansborg, 17. september 2007 STREAM: Sustainable Technology Research and Energy Analysis Model Christiansborg, 17. september 27 Arbejdsgruppe: Anders Kofoed-Wiuff, EA Energianalyse Jesper Werling, EA Energianalyse Peter Markussen,

Læs mere

Den innovative leder. Charles Nielsen, direktør El-net, Vand og Varme, TREFOR A/S

Den innovative leder. Charles Nielsen, direktør El-net, Vand og Varme, TREFOR A/S Den innovative leder Charles Nielsen, direktør El-net, Vand og Varme, TREFOR A/S Den innovative leder Disposition 2 Præsentation af Charles Nielsen Definitioner: Leder og ledelse - Innovation Den store

Læs mere

Varmepumpedagen 2013 Varmepumper i Smart Energy systemer

Varmepumpedagen 2013 Varmepumper i Smart Energy systemer Varmepumpedagen 2013 Varmepumper i Smart Energy systemer Kim Behnke, Forskningschef, Energinet.dk kbe@energinet.dk Målrettet dansk klima- og energipolitik 2012 2020 2030 2035 2050 30 % vind 42 % VE 50

Læs mere

Effektiv anvendelse af vindkraftbaseret el i Danmark

Effektiv anvendelse af vindkraftbaseret el i Danmark Effektiv anvendelse af vindkraftbaseret el i Danmark Samspil mellem vindkraft, varmepumper og elbiler RESUME VARMEPUMPER Effektiv anvendelse af vindkraftbaseret el i Danmark Udgivet af Oplag: 500 Rapporten

Læs mere

Sådan laver du en CO2-beregning (version 1.0)

Sådan laver du en CO2-beregning (version 1.0) Sådan laver du en CO2-beregning (version 1.0) Udviklet i et samarbejde med DI og Erhvervsstyrelsen STANDARD REGNSKAB (SCOPE 1 + 2) 2 UDVIDET REGNSKAB (SCOPE 1 + 2 + 3) 2 SCOPE 1, 2 OG 3 3 AFLEDTE VÆRDIER

Læs mere

Fakta om Kinas udfordringer på klima- og energiområdet

Fakta om Kinas udfordringer på klima- og energiområdet Fakta om Kinas udfordringer på klima- og energiområdet Side 1 1. Kinas voksende energiforbrug Kina har siden slutningen af 1970 erne haft økonomiske vækstrater på 8-10 pct. om året og er i dag et øvre

Læs mere

Nye Energiteknologier: Danmarks fremtidige energisystem uden fossile brændstoffer Brændselsceller og elektrolyse

Nye Energiteknologier: Danmarks fremtidige energisystem uden fossile brændstoffer Brændselsceller og elektrolyse Nye Energiteknologier: Danmarks fremtidige energisystem uden fossile brændstoffer Brændselsceller og elektrolyse Prof. (mso) Dr. rer. nat., Sektionsleder Anvendt Elektrokemi Program Modul Program 1 Introduktion

Læs mere

BRINT TIL TRANSPORT I DANMARK FREM MOD 2050

BRINT TIL TRANSPORT I DANMARK FREM MOD 2050 BRINT TIL TRANSPORT I DANMARK FREM MOD 2050 Bidrag til elektrisk transport, vækst, CO 2 reduktion og fossil uafhængighed December 2011 endelig udgave KORT SAMMENFATNING BENZIN/DIESEL BATTERI/HYBRID BRINT

Læs mere

Udvikling af nye VE-løsninger, - hjælper Klimakommissionen? - Hvor hurtigt og billigt kan vi gøre det?

Udvikling af nye VE-løsninger, - hjælper Klimakommissionen? - Hvor hurtigt og billigt kan vi gøre det? Udvikling af nye VE-løsninger, - hjælper Klimakommissionen? - Hvor hurtigt og billigt kan vi gøre det? (Energivision 2030 - økonomi) Klimakommissionens rapport -det betyder den for dig og mig! Seminar

Læs mere

Fremtidens danske energisystem

Fremtidens danske energisystem Fremtidens danske energisystem v. Helge Ørsted Pedersen Ea Energianalyse 25. november 2006 Ea Energianalyse a/s 1 Spotmarkedspriser på råolie $ pr. tønde 90 80 70 60 50 40 30 20 10 0 1970 '72 '74 '76 '78

Læs mere

Forsøgsordningen for elbiler. Informationsmøde om energiforskningsprogrammerne 2008 Fuldmægtig Michael rask

Forsøgsordningen for elbiler. Informationsmøde om energiforskningsprogrammerne 2008 Fuldmægtig Michael rask Forsøgsordningen for elbiler Informationsmøde om energiforskningsprogrammerne 2008 Fuldmægtig Michael rask Denne præsentation Kort om baggrunden for ordningen Drivmiddelrapporten Elbilerne kommer! Den

Læs mere

Behov for el og varme? res-fc market

Behov for el og varme? res-fc market Behov for el og varme? res-fc market Projektet EU-projektet, RES-FC market, ønsker at bidrage til markedsintroduktionen af brændselscellesystemer til husstande. I dag er der kun få af disse systemer i

Læs mere

Fremtidens elsystem - scenarier, problemstillinger og fokusområder

Fremtidens elsystem - scenarier, problemstillinger og fokusområder Fremtidens elsystem - scenarier, problemstillinger og fokusområder Net Temadag 2009 24. november 2009 Dorthe Vinther, udviklingsdirektør Energinet.dk 1 Indhold Udfordringen for det danske elsystem Fremtidsscenarier

Læs mere

Husholdningernes energiforbrug og - produktion

Husholdningernes energiforbrug og - produktion Introduktion og baggrund Brændende spørgsmål Udfordringen Husholdningernes energiforbrug og - produktion Dette notat giver en kort indføring til området Husholdningernes energiforbrug og - produktion :

Læs mere

Notat: Strategisk Energiplan Høringsbehandling

Notat: Strategisk Energiplan Høringsbehandling Notat: Strategisk Energiplan Høringsbehandling Plan og Udvikling Sagsnr. 266462 Brevid. 2130434 Ref. SMAG Dir. tlf. 4633 3179 sorenmag@roskilde.dk 26 august 2015 I dette notat sammenfattes bemærkninger

Læs mere

Samsø kommune har en målsætning om at spare på varme, el, benzin og diesel frem til 2007.

Samsø kommune har en målsætning om at spare på varme, el, benzin og diesel frem til 2007. Vedvarende Energi 0 I 1997 blev Samsø udpeget til Vedvarende Energi 0. Samsøs areal anvendes, som vist i tabellen. Arealanvendelse på Samsø Areal i ha Byer, landsbyer, campingpladser m.m. 1715 Fredede

Læs mere

Alternative drivmidler og fremtidens energisystem

Alternative drivmidler og fremtidens energisystem Alternative drivmidler og fremtidens Temamøde i Energistyrelsen om alternative drivmidler til transport Anders Bavnhøj Hansen, (E-mail: abh@energinet.dk) Strategisk Planlægning Energinet.dk 15. dec. 2011

Læs mere

Skatteudvalget 2014-15 SAU Alm.del Bilag 59 Offentligt

Skatteudvalget 2014-15 SAU Alm.del Bilag 59 Offentligt Skatteudvalget 2014-15 SAU Alm.del Bilag 59 Offentligt Til Folketingets skatteudvalg Dok. ansvarlig: SJA Sekretær: Sagsnr.: s2014-305 Doknr.: d2014-17176-0.1 9. december 2014 Henvendelse til Skatteudvalget

Læs mere

ET MINI-KRAFTVARMEANLÆG

ET MINI-KRAFTVARMEANLÆG SÅDAN FUNGERER ET MINI-KRAFTVARMEANLÆG Et mini-kraftvarmeanlæg består af en gasmotor, som driver en generator, der producerer elektricitet. Kølevandet fra motoren og generatoren bruges til opvarmning.

Læs mere

Studieretningsprojekter i machine learning

Studieretningsprojekter i machine learning i machine learning 1 Introduktion Machine learning (ml) er et område indenfor kunstig intelligens, der beskæftiger sig med at konstruere programmer, der kan kan lære fra data. Tanken er at give en computer

Læs mere

Grønsted kommune. Frederik & Mathias Friis 15-05-2015

Grønsted kommune. Frederik & Mathias Friis 15-05-2015 2015 Grønsted kommune Frederik & Mathias Friis 15-05-2015 Indhold Indledning... 2 Metode... 2 Kommunikation... 3 Hvem er målgruppen?... 3 Hvad er mediet?... 3 Hvilken effekt skal produktet have hos afsenderen?...

Læs mere

Strategisk Energiplanlægning Hotel Sørup Herregaard Den 4. december 2013

Strategisk Energiplanlægning Hotel Sørup Herregaard Den 4. december 2013 Den strategisk energiplan Hvad kan den strategiske energiplanlægning gøre for energiselskaberne, og hvad kan energiselskaberne gøre for den strategiske energiplanlægning? Tyge Kjær - tk@ruc.dk Roskilde

Læs mere

Nyt stort fjernvarmesystem i Køge

Nyt stort fjernvarmesystem i Køge Nyt stort fjernvarmesystem i Køge TRANSFORM konference den 21. november 2012 Lars Gullev Direktør, VEKS Fjernvarme i Hovedstaden VEKS Interessentskab Interessentskab mellem mellem 12 12 kommuner kommuner

Læs mere

Fremtidens Energiforsyning

Fremtidens Energiforsyning Fremtidens Energiforsyning Professor Ib Chorkendorff Department of Physics The Danish National Research Foundation Center for Individual Nanoparticle Functionality DG-CINF at the Technical University of

Læs mere

FJERNVARME. Hvad er det?

FJERNVARME. Hvad er det? 1 FJERNVARME Hvad er det? 2 Fjernvarmens tre led Fjernvarmekunde Ledningsnet Produktionsanlæg 3 Fjernvarme er nem varme derhjemme Radiator Varmvandsbeholder Varmeveksler Vand fra vandværket FJERNVARME

Læs mere

Fremtidens Integrerede Energisystem. Loui Algren loa@energinet.dk Energianalyse Energinet.dk

Fremtidens Integrerede Energisystem. Loui Algren loa@energinet.dk Energianalyse Energinet.dk Fremtidens Integrerede Energisystem Loui Algren loa@energinet.dk Energianalyse Energinet.dk Dagsorden Kort om Energinet.dk Scenarie for et samfundsøkonomisk effektivt energisystem baseret på vedvarende

Læs mere

Varmeværker som lokale aftagere af fast biomasse. Søren Schmidt Thomsen

Varmeværker som lokale aftagere af fast biomasse. Søren Schmidt Thomsen Varmeværker som lokale aftagere af fast biomasse Søren Schmidt Thomsen Disposition Kort præsentation Udgangspunktet Lidt historik Dansk energipolitik EU energipolitik Hvad sker der så fremadrettet? Dansk

Læs mere

Fjernvarmens oversete fleksibilitet 1 )

Fjernvarmens oversete fleksibilitet 1 ) Paul-Frederik Bach Fjernvarmens oversete fleksibilitet 1 ) Udviklingsbehov ved øget samspil mellem elsystemet og fjernvarmesystemet Wind Power and District Heating: New Business Opportunity for CHP: Sale

Læs mere

Grøn energi. vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler. Sammenfatning af Klimakommissionens overvejelser, resultater og anbefalinger

Grøn energi. vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler. Sammenfatning af Klimakommissionens overvejelser, resultater og anbefalinger KLIMAKOMMISSIONEN DANISH COMMISSION ON CLIMATE CHANGE POLICY Grøn energi vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler Sammenfatning af Klimakommissionens overvejelser, resultater og anbefalinger

Læs mere

Opgavesæt om vindmøller

Opgavesæt om vindmøller Opgavesæt om vindmøller ELMUSEET 2000 Indholdsfortegnelse: Side Forord... 1 Opgaver i udstillingen 1. Poul la Cour... 1 2. Vindmøllens bestrøgne areal... 3 3. Effekt... 4 4. Vindmøller og drivhuseffekt...

Læs mere

ØENS BÆREDYGTIGE ENERGIHANDLINGSPLAN (ISEAP) SAMSØ UDEN FOSSILE BRÆNDSLER

ØENS BÆREDYGTIGE ENERGIHANDLINGSPLAN (ISEAP) SAMSØ UDEN FOSSILE BRÆNDSLER ØENS BÆREDYGTIGE ENERGIHANDLINGSPLAN (ISEAP) SAMSØ UDEN FOSSILE BRÆNDSLER D. 12. juni 2012 ØENS BÆREDYGTIGE ENERGIHANDLINGSPLAN Samsø Forord Samsø har lavet en energihandlingsplan, der skal gøre øen uafhængig

Læs mere

TEKNOLOGISKE UDFORDRINGER FOR MINDRE OPERATØRER. Kate Wieck-Hansen

TEKNOLOGISKE UDFORDRINGER FOR MINDRE OPERATØRER. Kate Wieck-Hansen TEKNOLOGISKE UDFORDRINGER FOR MINDRE OPERATØRER Kate Wieck-Hansen OVERSIGT Politiske udfordringer Afgifter og tilskud Anlægstyper med biomasse Tekniske udfordringer Miljøkrav VE teknologier Samaarbejde

Læs mere

Lektionsantal: Uddannelsesmål: Fredericia Maskinmesterskole Undervisningsplan Side 1 af 5. Fag: VE Vedvarende energi Forår 2011.

Lektionsantal: Uddannelsesmål: Fredericia Maskinmesterskole Undervisningsplan Side 1 af 5. Fag: VE Vedvarende energi Forår 2011. Fredericia Maskinmesterskole Undervisningsplan Side 1 af 5 Lektionsantal: 5 ECTS Uddannelsesmål: De studerende skal opnå viden om vedvarende energi i et omfang, så de kan vurdere de nuværende muligheder

Læs mere

I tilknytning til hvert af temaerne er der i samarbejde med regionens kommuner gennemført tilsvarende temamøder.

I tilknytning til hvert af temaerne er der i samarbejde med regionens kommuner gennemført tilsvarende temamøder. Dette notat indgår som ét af flere notater, der er udarbejdet af Region Midtjylland i forbindelse med forberedelse af arbejdet med strategisk energiplanlægning. Arbejdet hen imod den strategiske energiplanlægning

Læs mere

Varmepumper i Lejre Kommune

Varmepumper i Lejre Kommune Varmepumper i Lejre Kommune version 0.2 Flemming Bjerke i samarbejde med Niels Hansen, NH-Soft Dette notat behandler brugen af varmepumper i Lejre Kommune som supplement til Klimaplanen 2011-2020 for Lejre

Læs mere

Klimaplan del 1 - Resumé

Klimaplan del 1 - Resumé Klimaplan del 1 - Resumé Kortlægning af drivhusgasser fra Næstved Kommune 2007 Klimaplan del 1 - Resumé Kortlægning af drivhusgasser fra Næstved Kommune 2007 Udarbejdet af: Rambøll Danmark A/S Teknikerbyen

Læs mere

Klima- og Miljøudvalget

Klima- og Miljøudvalget Klima- og Miljøudvalget By, Kultur og Miljø Plan og Udvikling Sagsnr. 208403 Brevid. 1774454 Ref. PKA Dir. tlf. 4631 3548 peterka@roskilde.dk NOTAT: Muligheder for at opfylde klimamål ved vedvarende energianlæg

Læs mere

Strategisk Energiplanlægning hvem, hvad, hvornår og hvorfor? Renée van Naerssen Roskilde, den 21. juni 2011

Strategisk Energiplanlægning hvem, hvad, hvornår og hvorfor? Renée van Naerssen Roskilde, den 21. juni 2011 Strategisk Energiplanlægning hvem, hvad, hvornår og hvorfor? Renée van Naerssen Roskilde, den 21. juni 2011 Disposition Resumé af Energistrategi 2050 Energistrategi 2050 s betydning for kommunernes opgaver

Læs mere

CASE - Energirenovering af bygninger og fremtidens lavtemperaturfjernvarme

CASE - Energirenovering af bygninger og fremtidens lavtemperaturfjernvarme CASE - Energirenovering af bygninger og fremtidens lavtemperaturfjernvarme Theodor Møller Moos Seniorprojekt- og markedsleder, fjernvarme 1 Energirenovering af bygninger og fremtidens lavtemperaturfjernvarme

Læs mere

Kraftvarmeværkernes fremtid - udfordringer og muligheder. Kraftvarmedag 21. marts 2015 v/ Kim Behnke kim.behnke@mail.dk

Kraftvarmeværkernes fremtid - udfordringer og muligheder. Kraftvarmedag 21. marts 2015 v/ Kim Behnke kim.behnke@mail.dk Kraftvarmeværkernes fremtid - udfordringer og muligheder Kraftvarmedag 21. marts 2015 v/ Kim Behnke kim.behnke@mail.dk Ambitiøs dansk klima- og energipolitik Bred politisk opbakning i Folketinget om at

Læs mere

Remote Telecom Sites. Praktiske erfaringer med konventionelle og vedvarende energikilder inden for Tele. Mogens G. Nielsen

Remote Telecom Sites. Praktiske erfaringer med konventionelle og vedvarende energikilder inden for Tele. Mogens G. Nielsen Remote Telecom Sites Praktiske erfaringer med konventionelle og vedvarende energikilder inden for Tele Mogens G. Nielsen Remote Telecom Sites (RTS) Formål Optimere energiforsyningen til Remote Telecom

Læs mere

ÅRET ER 2050 HVORDAN ENERGIPLANLÆGGER VI? FORSLAG TIL FÆLLES ENERGIVISION I HOVEDSTADSREGIONEN

ÅRET ER 2050 HVORDAN ENERGIPLANLÆGGER VI? FORSLAG TIL FÆLLES ENERGIVISION I HOVEDSTADSREGIONEN ÅRET ER 2050 HVORDAN ENERGIPLANLÆGGER VI? FORSLAG TIL FÆLLES ENERGIVISION I HOVEDSTADSREGIONEN Energivisionen Energivisionen skal Være i tydeligt samspil med ReVUS, så investeringer i energi- og transportsystemet

Læs mere

Fordele ved vejtransport på gas nu og i fremtiden

Fordele ved vejtransport på gas nu og i fremtiden Fordele ved vejtransport på gas nu og i fremtiden Konference om omstillinger i den dieseldrevne, professionelle transport Christiansborg, 27. maj 2008 Asger Myken, DONG Energy asgmy@dongenergy.dk 1 Disposition

Læs mere

G I S GIS. geografi, landinspektør, plan & miljø 1. semester. kursusgang nr. 1. Lars Brodersen

G I S GIS. geografi, landinspektør, plan & miljø 1. semester. kursusgang nr. 1. Lars Brodersen GIS geografi, landinspektør, plan & miljø 1. semester kursusgang nr. 1 Lars Brodersen Program for 1. kursusgang 1. Kursusintroduktion. 2. Introduktion til GIS og kort; hvorfor er GIS og kort så effektivt

Læs mere

Lavenergibyggeri. - en udfordring for fjernvarmen. Temamøde 30. november 2011. Per Kristensen Brædstrup Fjernvarme

Lavenergibyggeri. - en udfordring for fjernvarmen. Temamøde 30. november 2011. Per Kristensen Brædstrup Fjernvarme Lavenergibyggeri - en udfordring for fjernvarmen Temamøde 30. november 2011 Per Kristensen Brædstrup Fjernvarme Uddrag af Overordnede politikker Formål samt mål og midler for Brædstrup Fjernvarme Brædstrup

Læs mere

Læringsprogram. Talkonvertering. Benjamin Andreas Olander Christiansen Niclas Larsen Jens Werner Nielsen. Klasse 2.4. 1.

Læringsprogram. Talkonvertering. Benjamin Andreas Olander Christiansen Niclas Larsen Jens Werner Nielsen. Klasse 2.4. 1. Læringsprogram Talkonvertering Benjamin Andreas Olander Christiansen Niclas Larsen Jens Werner Nielsen Klasse 2.4 1. marts 2011 Fag: Vejleder: Skole: Informationsteknologi B Karl G. Bjarnason Roskilde

Læs mere

Behov for flere varmepumper

Behov for flere varmepumper Behov for flere varmepumper Anbefaling til fremme af varmepumper Dansk Energi og Dansk Fjernvarme anbefaler i fælleskab: 1. At der hurtigt tages politisk initiativ til at give økonomisk hjælp til etablering

Læs mere

Energihuset Intelligent energistyring

Energihuset Intelligent energistyring Energihuset Intelligent energistyring Allerede i dag kan man få systemer, der kan styre og/ eller regulere vores forbrug af el, vand, varme og måske ventilation i vores boliger. I fremtiden vil disse systemer

Læs mere

How to do in rows and columns 8

How to do in rows and columns 8 INTRODUKTION TIL REGNEARK Denne artikel handler generelt om, hvad regneark egentlig er, og hvordan det bruges på et principielt plan. Indholdet bør derfor kunne anvendes uden hensyn til, hvilken version

Læs mere

Går jorden under? Replik Djævlen ligger i detaljen

Går jorden under? Replik Djævlen ligger i detaljen Går jorden under? det historiske perspektiv og menneskets rolle Replik Djævlen ligger i detaljen Professor Jørgen E. Olesen De langsigtede mål for 2050 (Klimakommissionen) Uafhængige af olie, kul og gas

Læs mere

Energi. Præsentation: Niveau: 8. klasse. Varighed: 4 lektioner

Energi. Præsentation: Niveau: 8. klasse. Varighed: 4 lektioner Energi Niveau: 8. klasse Varighed: 4 lektioner Præsentation: I forløbet Energi arbejdes med de grundlæggende energibegreber, der er baggrundsviden for arbejdet med forløbet Energiteknologi. Forløbet består

Læs mere

Movia vil på tværs af geografi, produkter og infrastruktur deltage i samarbejder om nye løsninger på de trafikale udfordringer

Movia vil på tværs af geografi, produkter og infrastruktur deltage i samarbejder om nye løsninger på de trafikale udfordringer Mobilitetsplanlægning et nyt forretningsområde Forretningsplanen Hvorfor mobilitetsplanlægning? Mobilitetsplaner 1 Visionen Movia leverer sammenhængende transportløsninger, der bidrager til mobilitet og

Læs mere

eflex projektet Poul Brath

eflex projektet Poul Brath eflex projektet Poul Brath Udgangspunktet Mere vindenergi på produktionssiden: Fluktuerende elproduktion Flere og nye elforbrugene apparater: specielt elbilen kan skabe uhensigtsmæssige effektpeaks i elnettet

Læs mere

VI HAR GJORT DET UMULIGE MULIGT SOL+ LØSNINGEN. www.sonnenkraft.dk

VI HAR GJORT DET UMULIGE MULIGT SOL+ LØSNINGEN. www.sonnenkraft.dk VI HAR GJORT DET UMULIGE MULIGT SOL+ LØSNINGEN SOL OG LUFT, DEN IDEELLE KOMBINATION MED DEN BEDSTE VARMEPUMPE I SIN KLASSE ET BOOST TIL EKSISTERENDE SOLVARMESYSTEMER * A2/W35 COP 4,02 i henhold til testresultat

Læs mere

UDVIKLING FREM FOR AFVIKLING Naturgas som en del af en renere løsning. Kraftvarmedagen 15. marts 2014 Ole Hvelplund

UDVIKLING FREM FOR AFVIKLING Naturgas som en del af en renere løsning. Kraftvarmedagen 15. marts 2014 Ole Hvelplund UDVIKLING FREM FOR AFVIKLING Naturgas som en del af en renere løsning Kraftvarmedagen 15. marts 2014 Ole Hvelplund Klar til nye udfordringer Fossilfrit DK Udfordringen Fakta om naturgas Grøn gas Gassens

Læs mere

Analyse af tariffer og afgifter for store eldrevne varmepumper

Analyse af tariffer og afgifter for store eldrevne varmepumper Analyse af tariffer og afgifter for store eldrevne varmepumper FJERNVARMENS TÆNKETANK Dato: 16. december 2014 Udarbejdet af: Nina Detlefsen & Jesper Koch Kontrolleret af: Kim Clausen Beskrivelse: Denne

Læs mere

Vindkraft og kraftvarme i konflikt eller samspil?

Vindkraft og kraftvarme i konflikt eller samspil? 1 Vindkraft og kraftvarme i konflikt eller samspil? I forbindelse med Energinet.dk s EcoGrid.dk projekt bemærkede jeg, at rigelighed af el forekommer på tidspunkter, hvor der efterspørges varme til fjernvarmesystemerne.

Læs mere

Den danske energisektor 2025 Fremtidens trends

Den danske energisektor 2025 Fremtidens trends SDU 31. maj 12 Den danske energisektor 2025 Fremtidens trends På vej mod en vedvarende energi-region Syddanmark / Schleswig-Holstein Sune Thorvildsen, DI Energibranchen Dagsorden Energiaftale af 22. marts

Læs mere