STUDIEORDNING. for. Fleksibel Master i Offentlig Ledelse. På Aalborg Universitet. i samarbejde med

Transkript

1 STUDIEORDNING for Fleksibel Master i Offentlig Ledelse På Aalborg Universitet i samarbejde med Copenhagen Business School og Københavns Universitet Øst-konsortiet 2009 I henhold til 12, stk. 1, i Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udviklings bekendtgørelse nr. 682 af 16. august 2002 om visse masteruddannelser ved universiteterne, 33, stk. 1 og 2, i bekendtgørelse nr. 867 af 19. august 2004 om eksamen ved universitetsuddannelser (eksamensbekendtgørelsen), som ændret ved bekendtgørelse nr. 231 af 22. marts 2006 og bekendtgørelse nr. 865 af 5. juli 2007 og 19 i bekendtgørelse nr. 250 af 15. marts 2007 om karakterskala og anden bedømmelse ved universitetsuddannelser (karakterbekendtgørelsen) har dekanen for Det Samfundsvidenskabelige Fakultet på Aalborg Universitet og Dekanen for Uddannelse på Copenhagen Business School godkendt studieordning for Fleksibel Master i Offentlig ledelse. Studieordningen er indstillet efter forslag fra en arbejdsgruppe bestående af repræsentanter for Copenhagen Business School og Københavns Universitet. Kap. 1: Uddannelsens formål og varighed Kap. 2: Adgangskrav Kap. 3: Struktur og indhold Kap. 4: Bedømmelse Kap. 5: Generelle eksamensbestemmelser Kap. 6: Almindelige bestemmelser Kap. 7: Regler for selvstuderende Kap. 8: Ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelser Kapitel 1. Uddannelsens formål og varighed Formål 1. Uddannelsen Fleksibel Master i Offentlig Ledelse ved henholdsvis Aalborg Universitet (AaU) samt Copenhagen Business School (CBS) og Københavns Universitet (KU) har til formål at kvalificere og udvikle den offentlige leders evne til at udføre professionel ledelse i en politisk styret, offentlig sammenhæng med henblik på at styrke lederens kompetence til at reflektere over og videreudvikle egen ledelsespraksis. 2. Uddannelsen er en internationalt anerkendt videregående uddannelse inden for samfundsvidenskab og ledelse for personer, der som ledere med et betydeligt fagligt og personalemæssigt ansvar er ansat i staten, regioner, kommuner, hel- og halvoffentlige selskaber og virksomheder eller private organisationer (virksomheder, foreninger m.m.), der udfører opgaver for det offentlige, samt ledere, der på anden måde har markante relationer til den offentlige sektor. 1

2 Stk. 2. Uddannelsen skal sætte den studerende i stand til at bruge en bred vifte af metoder, teorier og perspektiver, der bidrager til indsigt og udsyn om de faktiske vilkår og muligheder for professionel ledelse i en politisk og offentlig kontekst. I forbindelse hermed skal den studerende kunne: Tænke og handle strategisk, aflæse institutionelle kontekster nationalt og internationalt, diagnosticere udfordringer og dilemmaer og forstå hvorledes offentlige organisationer og policy-felter fungerer og kan ændres Omforme visioner, strategier og politiske mål til praktiske mål og succeskriterier, gennemsætte og følge op på handlinger og initiativer Skabe og formidle visioner, mål og forskellige diagnoser af relevante kontekster, deres aktører, udfordringer og løsninger samt kunne påvirke, formidle og involvere via dialog og feedback Skabe og udvikle tillidsrelationer til medarbejdere, netværk, virksomheder, borgere, brugere, internationale samarbejdspartnere, samt kunne facilitere samarbejde, allokere opgaver, motivere og udvikle medarbejdere m.v. Tænke og handle normativt, bedømme problemer, situationer og politikker ud fra en værdimæssig og en etisk synsvinkel, udvise professionel og personlig integritet i skiftende kontekster Stk. 3. For at imødekomme denne overordnede kompetenceprofil skal uddannelsen facilitere opfyldelsen af følgende kompetencemål for studerende, der gennemfører et fuldt uddannelsesforløb: Kontekstuel viden: viden om værdier og vilkår for ledelse af og i offentlige organisationer og politikfelter Teoretisk/analytisk kompetence: teoriforståelse og anvendelse, evne til systematisk iagttagelse og dokumentation Refleksiv kompetence: evne til at reflektere over egne iagttagelses- og handlemuligheder, egne ledelsesvilkår og ledelsespraksis Praktisk ledelseskompetence: evne til at identificere udviklingsbehov og handlemuligheder, omsætte visioner og strategier til handling, herunder at balancere krav om effektivitet og kvalitet, gennemføre forandringer i praksis og sikre målrettet drift Personlig udviklingskompetence: øget bevidsthed om egne kompetencer, præferencer, værdier og handlemåder og om de kontekster og relationer man indgår i. Stk. 4. En nærmere beskrivelse af uddannelsens kompetenceprofil kan findes på studiets hjemmeside Varighed 3. Den fulde uddannelse kan på deltid tages på tre år, normeret til ét studenterårsværk, svarende til en fuldtidsstuderendes arbejde i ét år (60 ECTS European Credit Transfer System). Stk. 2. Arbejdsbelastningen omfatter skemalagt undervisning, hjemmeforberedelse, udarbejdelse af skriftlige arbejder, øvrige aktiviteter i forbindelse med undervisningen som f.eks. sommerskole, udlandsophold, eksamensforberedelse og deltagelse. Stk. 3. Uddannelsen er tilrettelagt fleksibelt, således at det er muligt at: Udstrække forløbet til maksimalt 6 år, således at masterafhandlingen skal være indleveret inden 6 år regnet fra påbegyndelsen af det første modul i uddannelsen. Der betales pr. påbegyndt modul. Vælge mellem en række forskellige faglige moduler (hhv. obligatoriske ledelsesfaglige og valgfri moduler), der kan tages i den rækkefølge, det måtte ønskes, dog således at mindst 2

3 halvdelen af den samlede uddannelse (30 ECTS) skal ligge inden for uddannelsens kerneområde, jf. også 8 og Appendiks 1 til denne studieordning. Stk. 4. Der udarbejdes anbefalede forløb, jf. Appendiks 2 til denne studieordning. Titulatur 4. Den, der har gennemført uddannelsen, har ret til at betegne sig Master i offentlig ledelse. Uddannelsens engelske betegnelse er: Master of Public Governance. Kapitel 2. Adgangskrav Adgangsbetingelser 5. Adgangen til uddannelsen er betinget af, at ansøgeren: 1. Har gennemført mindst en relevant akademisk bacheloruddannelse (f.eks. inden for statskundskab, jura eller økonomi) eller professionsbacheloruddannelse/mellemlang videregående uddannelse (f.eks. inden for pædagogik, undervisning, sygepleje eller socialrådgivning) eller en diplomuddannelse i ledelse gennemført som et reguleret forløb. 2. Har mindst 2 års relevant erhvervserfaring, herunder erfaring med ledelsesmæssige opgaver. Der lægges vægt på, at ansøgerens erhvervserfaring som helhed er relevant for uddannelsen. 3. Har sproglige færdigheder i engelsk svarende til gymnasialt B-niveau. Studienævnet kan fastsætte nærmere regler for dokumentation af engelskkundskaber. Stk. 2. Adgangen kan gøres betinget af supplerende prøver, herunder interview af ansøgeren ved studieledelsen. Stk. 3. I tilfælde af større antal kvalificerede ansøgere end studiepladser på enkelte moduler prioriteres ansøgere ud fra kriteriet tidspunkt for ansøgning i forhold til ansøgningsfristen, idet tidligste ansøgninger prioriteres højest. 6. Der kan i særlige tilfælde ved individuel dispensation fra studieledelsen gives adgang til uddannelsen for ansøgere, der ikke opfylder adgangsbetingelserne i 5, men som skønnes at have de nødvendige forudsætninger for at gennemføre uddannelsen. Kravet om erhvervserfaring, jf. 5, stk. 1, nr. 2, kan dog ikke fraviges. Stk. 2. Ansøgningsfrist til uddannelsen fremgår af uddannelsens hjemmeside og trykt informationsmateriale. Kapitel 3. Struktur og indhold Struktur 7. Uddannelsen er tilrettelagt, så det er muligt for den studerende at vælge mellem forskellige forløb ud fra egne faglige præferencer og ønsker om udvikling af det personlige lederskab. 3

4 Undervisningen udføres som en vekselvirkning mellem holdbaseret undervisning i fagområder og gruppebaseret ledelsesudvikling med fokus på den enkelte studerendes kompetencebehov. 8. Uddannelsen omfatter følgende fag, der hver bærer et antal ECTS-points som anført: ECTS Ledelsesfagligt grundforløb 5 Personligt udviklingsforløb 5 Obligatoriske ledelsesfaglige moduler 5 pr. modul, i alt 20 ECTS Valgfri moduler 3-6 pr. modul, i alt 18 ECTS Masterprojekt 12 I alt 60 Stk. 2. Den studerende skal deltage i obligatoriske ledelsesfaglige moduler i et omfang af mindst 20 ECTS. Den studerende skal ud fra interesser og uddannelsesbehov vælge fire obligatoriske ledelsesfaglige moduler ud blandt seks mulige, såfremt uddannelsens eget udbud heraf følges. Ledelsesfagligt grundforløb, Personligt udviklingsforløb og obligatoriske ledelsesfaglige moduler udgør uddannelsens obligatoriske fag på samlet 30 ECTS. Den varierende ECTS-angivelse for valgfri moduler skal muliggøre en enkel håndtering af meritering af uddannelsesforløb aflagt på andre tilsvarende uddannelser, jf. meritbestemmelserne i 36 og 37, stk Stk. 3. Der er følgende bindinger på den studerendes valg af rækkefølge og sammensætning af moduler: 1) Maksimalt 18 ECTS på obligatoriske ledelsesfaglige moduler og/eller valgfrie moduler kan afvikles inden påbegyndelsen af Ledelsesfagligt grundforløb. 2) Ledelsesfagligt grundforløb skal være afsluttet inden påbegyndelse af Personligt udviklingsforløb. 3) Den fulde uddannelse afsluttes med masterprojektet. Indhold 9. Ledelsesfagligt grundforløb har til formål at introducere til lederskabets forskellige aspekter (herunder det personlige lederskab, ledelse af andre, ledelse med andre) og særligt den offentlige leders udfordringer i en politisk styret kontekst. I forløbet udprøves deltagerne, og der lægges en personlig udviklingsplan samt dannes udviklingsgrupper. 10. De obligatoriske ledelsesfaglige moduler har til formål at bibringe deltagerne viden, færdigheder og kompetencer vedrørende centrale ledelsesopgaver i en politisk og offentlig kontekst og på forskellig måde give uddybninger af de elementer, der er taget op i Ledelsesfagligt grundforløb. De studerende skal vælge mellem seks obligatoriske ledelsesfaglige moduler, som spænder over emnerne: strategisk ledelse, offentlig styring, forandringsledelse, kommunikation, personaleledelse og det personlige lederskab set i nationale og internationale belysninger. Den disciplinære tilgang i de obligatoriske ledelsesfaglige moduler under ét spænder over bl.a. politologi, økonomi, organisationsteori, psykologi og filosofi. Den studerende skal i løbet af uddannelsen vælge fire af de seks obligatoriske ledelsesfaglige moduler. 11. De valgfri moduler har til formål at give deltagerne mulighed for uddybninger af de obligatoriske ledelsesfaglige moduler og for selvstændige specialiseringer. 12. Personligt udviklingsforløb har til formål at omsætte ny faglig indsigt fra obligatoriske ledelsesfaglige moduler og valgfrie moduler til personlig udvikling og øgede handlemuligheder i deltagernes konkrete ledelsesvirkelighed. Deltagerne fungerer her i de udviklingsgrupper, der blev dannet i Ledelsesfagligt grundforløb. 4

5 13. Masterprojektet har til formål at træne deltageren i at beskrive, analysere, bearbejde og afrapportere en eller flere komplekse problemstillinger på et højt fagligt niveau. Herunder skal deltageren kunne reflektere over problemstillingens relation til egen rolle som leder og/eller til egen organisation. Masterprojektet skrives individuelt eller i grupper af to personer og faciliteres af metode-workshops og projektvejledning. 14. Uddannelsen har en international dimension, så bl.a. europæiske og globale udfordringers betydning for offentlig ledelse behandles. Et internationalt perspektiv kan bl.a. indgå som udlandsophold, sommerskole, internationale undervisere, samt i fag, der kan tilrettelægges af- eller i samarbejde med internationale samarbejdspartnere. Et internationalt perspektiv kan forventes i de fleste fag, herunder særligt i de obligatoriske ledelsesfaglige moduler og i udvalgte valgfrie moduler. Kapitel 4. Bedømmelse Prøver 15. De kvalifikationer, der er erhvervet ved uddannelsen, dokumenteres ved prøver, herunder bedømmelse af skriftlige opgaver. Stk. 2. Uddannelsen omfatter følgende prøver: Prøve 1. Mundtlig prøve i Ledelsesfagligt grundforløbs sidste del (bestået/ikke bestået - intern censur) Mundtlig prøve på Personligt udviklingsforløb (bestået/ikke bestået intern censur) Mundtlig prøve med oplæg (selvvalgt essay/synops/præsentation fx med baggrund i case) i hvert obligatoriske ledelsesfaglige modul (7-trins-skala ekstern censur). Antal prøver kan variere i forhold til antal ECTS-points på de moduler, som den studerende vælger Mundtlig prøve med oplæg (selvvalgt essay/synops/præsentation fx med baggrund i case) i hvert valgfrie modul (7-trins-skala - intern censur). Antal prøver kan variere i forhold til antal ECTS-points på de valgfrie moduler, som den studerende vælger, jf. Appendiks 1 til denne studieordning. 13. Masterprojekt med mundtligt forsvar (7-trins-skala ekstern censur). Der udarbejdes resumé af projektet på et fremmedsprog. 16. Det er en forudsætning for at kunne bestå den samlede eksamen, at den studerende har deltaget i de i 8, stk. 1 og 2, nævnte obligatoriske studieaktiviteter. Målbeskrivelser og eksamensbestemmelser 17. En samlet oversigt over målbeskrivelser og eksamensbestemmelser for de enkelte prøver efter 15, stk. 2, fremgår af Appendiks 1 til denne studieordning. 5

6 Kapitel 5. Generelle eksamensbestemmelser Eksamenstilmelding 18. Er den studerende tilmeldt et fagelement m.v., hvortil der er knyttet en eller flere eksaminer, er den studerende automatisk tilmeldt den/disse eksaminer. Rettidig afmelding fremgår af eksamensbestemmelserne for den enkelte prøve. Stk. 2. Hvis rettidig afmelding ikke foreligger, betragtes eksamen som påbegyndt og tæller derfor som et eksamensforsøg. Dette gælder dog ikke, hvis den studerende bliver forhindret pga. sygdom, jf. 29. Stk. 3. Studienævnet kan dispensere for den i stk. 1 fastsatte frist, hvis der foreligger usædvanlige omstændigheder. Bedømmelse og censur 19. Prøverne er enten interne eller eksterne. 1) Interne prøver bedømmes enten af eksaminator(erne) alene eller af eksaminator(erne) og én censor, der er beskikket af rektor blandt underviserne ved CBS, KU eller AAU (intern censor). 2) Eksterne prøver bedømmes af eksaminator(erne) og én censor, der er beskikket af Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udvikling (ekstern censor). Stk. 2. Det fremgår af prøvebestemmelserne for de enkelte prøver, hvorvidt de er interne eller eksterne, samt hvorvidt de bedømmes med eller uden censor, jf. Appendiks 1 til denne studieordning. 20. Ved bedømmelsen af prøverne efter 15, stk. 2, gives bedømmelse efter bestemmelserne i Videnskabsministeriets bekendtgørelse nr. 250 af 15. marts 2007 om karakterskala og anden bedømmelse ved universitetsuddannelser. Prøveformer 21. Prøverne er tilrettelagt som individuelle prøver, jf. stk Stk. 2. Ved individuelle prøver forstås: 1) Eksamination og besvarelse skal foregå individuelt, jf. dog stk. 4. 2) Der skal gives en individuel bedømmelse og gives individuelle karakterer. Stk. 3. Såfremt prøven har form af en skriftlig opgavebesvarelse, der ikke skal forsvares mundtligt, og som er udarbejdet af flere studerende, skal den enkelte studerendes bidrag kunne konstateres. Stk. 4. Hvis der ikke gives en selvstændig karakter for en skriftlig opgavebesvarelse efter stk. 3, kan opgavebesvarelsen indgå i bedømmelsen ved en efterfølgende individuel mundtlig prøve af den enkelte studerende, og den studerendes bidrag skal således ikke kunne konstateres. Stk. 5. Uanset bestemmelserne om at prøver er offentlige gælder, at afholdes der forelæsning om eller mundtligt forsvar af en opgavebesvarelse, eller tager prøven udgangspunkt i en opgavebesvarelse, og er besvarelsen udarbejdet af flere studerende, må disse studerende ikke være til stede i eksamenslokalet, før de skal eksamineres eller er blevet eksamineret. 6

7 22. Såfremt en prøve eller en del af en prøve er tilrettelagt som en opgavebesvarelse, der skal udarbejdes i grupper, har den studerende ret til at aflevere en individuel opgavebesvarelse, der kan indgå i bedømmelsen. Bestemmelsen gælder kun i de tilfælde, hvor besvarelsen skal resultere i en karakter, der overføres på eksamensbeviset, jf. 15, stk. 2. Krav til beståede eksaminer og prøver 23. Hver prøve skal bestås for sig. En prøve er bestået, når der er opnået karakteren 02 eller derover eller bedømmelsen Godkendt, jf. bekendtgørelse nr. 250 af 15. marts 2007 om karakterskala og anden bedømmelse ved universitetsuddannelser (karakterbekendtgørelsen). Beståede prøver, herunder delprøver, kan ikke tages om. Ikke-beståede delprøver kan tages om, såfremt den samlede prøve ikke er bestået. 24. En studerende har højst 3 eksamensforsøg til at bestå en prøve. Studienævnet kan tillade indstilling til en 4. og 5. gang, hvis særlige forhold begrunder det. Stk. 2. Studienævnet kan undtagelsesvis give dispensation til mere end fem eksamensforsøg, især når den studerende alene mangler at bestå en enkelt prøve i at have gennemført uddannelsen. Stk. 3. Tredje og følgende gange en studerende indstiller sig til en intern prøve, der alene bedømmes af eksaminator, kan den studerende forlange, at der medvirker en censor. Eksamenssprog 25. Prøverne aflægges på dansk, jf. dog stk Der kan forekomme engelske ord og sætninger på engelsk i opgaveteksten, og opgaven kan være vedlagt bilag på engelsk. Stk. 2. Hvis undervisningen i et fag har været afholdt på et fremmedsprog, aflægges prøven på dette sprog. Studienævnet kan fravige denne regel. Stk. 3. Studienævnet kan, hvor forholdene gør det muligt, tillade en studerende at aflægge en prøve på et fremmedsprog. Aflæggelse af prøver på norsk og svensk accepteres på lige fod med danske besvarelser og kræver således ikke forudgående tilladelse. Stk. 4. Ansøgninger efter stk. 3 indsendes til studiesekretariatet senest 1 måned inden prøvens afholdelse. Stk. 5. Bestemmelserne i stk. 1-4 gælder for såvel mundtlige som skriftlige prøver som for alle former for skriftlige opgavebesvarelser, der udarbejdes hjemme (seminarer, projekter m.v.), og som skal underkastes bedømmelse. Særlige prøvevilkår 26. Studienævnet kan fravige de fastsatte eksamensbestemmelser for de enkelte prøver m.h.p. at tillade særlige prøvevilkår til studerende med fysisk eller psykisk funktionsnedsættelse, til studerende med et andet modersmål end dansk og til studerende med tilsvarende vanskeligheder, når dette skønnes nødvendigt for at ligestille sådanne studerende med andre i prøvesituationen. Det er en forudsætning, at der med tilladelsen ikke sker en sænkning af prøvernes niveau. Stk. 2. Hvor det af målbeskrivelserne for en prøve fremgår, at der ved bedømmelsen af prøven også lægges vægt på den studerendes stave- og formuleringsevne, kan studienævnet dispensere herfra for studerende, der kan dokumentere en relevant specifik funktionsnedsættelse, medmindre stave- og formuleringsevnen er en væsentlig del af prøvens formål. 7

8 Stk. 3. Studerende, der ønsker tilladelse til at aflægge en prøve på særlige vilkår efter stk. 1, eller dispensation efter stk. 2, skal senest 1 måned inden prøvens afholdelse indsende ansøgning herom til studienævnet vedlagt nødvendig dokumentation. Lydoptagelse af prøver 27. Den studerende kan foretage lydoptagelse af sin egen mundtlige prøve. Den studerende skal i så fald senest ved prøvens begyndelse meddele bedømmerne dette. Afholdelse af prøver i udlandet 28. En studerende kan, når særlige forhold begrunder det, få tilladelse til at aflægge prøve på en dansk repræsentation i udlandet. Om betingelserne herfor og om de bestemmelser, der gælder for sådanne prøver, henvises til eksamensbekendtgørelsen for studerende på Aalborg Universitet eller CBS Retningslinjer for afholdelse af prøver i udlandet. Sygeprøve og omprøve 29. Studerende, der kan dokumentere, at de på grund af sygdom eller dermed ligestillede forhold ikke har kunnet gennemføre en prøve, har adgang til at deltage i en sygeprøve, jf. dog stk. 2 og 3. Med sygdom ligestilles ulykkestilfælde samt alvorlig sygdom og dødsfald i nærmeste familie. Ved andre ekstraordinære forhold, der forhindrer den studerendes tilstedeværelse ved eksamen, kan sagen indbringes for studielederen, der kan give den studerende adgang til at deltage i en sygeprøve. Stk. 2. Adgangen til at deltage i en sygeprøve omfatter alene studerende, der har været tilmeldt en ordinær prøve. Der afholdes således ikke sygeprøve for studerende, der pga. sygdom ikke har kunnet deltage i en omprøve. Stk. 3. Sygeprøve afholdes snarest muligt efter den ordinære prøve, dvs. i samme eksamenstermin eller i umiddelbar forlængelse heraf. For januar-termin senest i februar og junitermin senest i august. Stk. 4. Om adgangen til sygeprøve herunder krav til dokumentation m.v. henvises i øvrigt til udbydende institutions regler for deltagelse i sygeprøve. 30. Studerende, der har deltaget i en ordinær prøve og som ikke har opnået en karakter på eller over bestågrænsen, har adgang til at deltage i en omprøve, jf. dog stk. 2 og 3. Stk. 2. Adgangen til at deltage i en omprøve omfatter alene studerende, der har deltaget i en ordinær prøve. Der afholdes således ikke omprøve for studerende, der har deltaget i en sygeprøve. Stk. 3. Omprøve afholdes snarest muligt efter den ordinære prøve, dvs. i samme eksamenstermin eller i umiddelbar forlængelse heraf. For januar-termin senest i februar og juni-termin senest i august. Stk. 4. Deltagelse i omprøve tæller som fornyet deltagelse i vedkommende prøve, jf. 24, stk Sygeprøve og omprøve afholdes efter samme målbeskrivelser som gælder for den ordinære prøve. 8

9 32. Sygeprøve og omprøve afholdes efter samme eksamensbestemmelser, som gælder for den ordinære prøve, medmindre: 1. der i eksamensbestemmelserne for den pågældende prøve eksplicit er fastsat afvigende bestemmelser vedrørende syge- og omprøve 2. der er tale om en skriftlig stedprøve, hvor antallet af eksaminander til syge-/omprøven tilsiger, at denne mest hensigtsmæssigt kan afholdes som mundtlig prøve. Reeksamination 33. Såfremt der foranstaltes eller gives tilbud om ekstraordinær reeksamination efter eksamensbekendtgørelsens bestemmelser vedr. mangler ved prøven eller gives tilbud om reeksamination efter eksamensbekendtgørelsens bestemmelser vedr. klager over bedømmelse, afholdes reeksaminationen efter samme målbeskrivelser, som gælder for den ordinære prøve. Stk. 2. Reeksaminationen afholdes i videst muligt omfang efter samme eksamensbestemmelser, som gælder for den ordinære prøve. Hvor dette på grund af prøvens karakter ikke er muligt, kan prøven afholdes efter de fastsatte afvigende bestemmelser for syge-omprøver, jf. 32, nr. 1. Klage over bedømmelse af prøver 34. En studerende har adgang til at indgive klage over en eksamination og bedømmelse, hvis vedkommende ikke mener, at bedømmelsen er korrekt, eller af andre grunde ikke umiddelbart kan acceptere den givne bedømmelse. Om de nærmere regler for at indgive klage herunder muligheden for at begære klagen indbragt for et ankenævn samt de for klageadgangen fastsatte tidsfrister henvises til Kapitel 8 i eksamensbekendtgørelsen samt til CBS Retningslinjer for klager over undervisning og eksamen under Videnskabsministeriet. Eksamensbevis 35. Aalborg Universitet eller CBS og KU udsteder bevis for bestået eksamen med angivelse af de aflagte prøver og de opnåede karakterer i overensstemmelse med kravene i eksamensbekendtgørelsen. Beviset skal være den færdiguddannede i hænde senest to måneder efter, at den sidste prøve er afsluttet og resultatet er offentliggjort. I beregningen af de to måneder indgår juli måned ikke. Stk. 2. Den studerende har ret til at få udstedt bevis for beståede enkeltfag og til at få udstedt et samlet eksamensbevis, hvis alle prøver, der indgår i uddannelsen, er bestået. Stk. 3. Hvis uddannelsen er gennemført ved flere institutioner, udstedes det samlede eksamensbevis af den institution, hvor den sidste prøve er aflagt, medmindre institutionerne aftaler andet. Kapitel 6. Almindelige bestemmelser Merit 36. Beståede uddannelseselementer i Fleksibel Master i Offentlig Ledelse eller tilsvarende ved et andet universitet ækvivalerer tilsvarende uddannelseselementer omfattet af denne studieordning. 9

10 37. Studienævnet kan godkende, at gennemførte uddannelseselementer fra en anden dansk eller udenlandsk uddannelse på samme niveau træder i stedet for uddannelseselementer, der er omfattet af denne studieordning. Stk. 2. Studienævnet kan ligeledes godkende, at et endnu ikke bestået uddannelseselement fra en dansk eller udenlandsk uddannelse på samme niveau, træder i stedet for uddannelseselementer, der er omfattet af denne studieordning, under forudsætning af at det pågældende uddannelseselement efterfølgende bestås (forhåndsmerit). Stk. 3. Afgørelser efter stk. 1 og 2 træffes på grundlag af en faglig vurdering. Stk. 4. Uddannelseselementer, der ønskes overført fra andre uddannelser, overføres med udgangspunkt i den normerede studiebelastning angivet i ECTS-points fastsat i vedkommende studieordning. Der kan, af hensyn til uddannelsens opbygning, forekomme afvigelser mellem det ækvivalerende antal ECTS-points og det reelt overførte, idet uddannelsens samlede ECTSpointsum skal resultere i 60 ECTS. Stk. 5. Der gives maksimalt merit for beståede uddannelseselementer fra andre uddannelser i et omfang af 30 ECTS, hvoraf højest 15 ECTS må udgøres af uddannelsens obligatoriske fag. Stk. 6. Der gives ikke merit for beståede uddannelseselementer fra andre uddannelser, hvor elementerne er gennemført 6 år eller tidligere før optagelsen på Fleksibel Master i Offentlig Ledelse. Stk. 7. Masterprojektet kan kun anerkendes, såfremt det er udarbejdet og gennemført som led i afslutningen af Fleksibel Master i Offentlig Ledelse. 38. Hvis det pågældende uddannelseselement er bedømt efter 7-trinsskalaen eller 13-skalaen ved den uddannelsesinstitution, hvor prøven er aflagt, og hvis det ækvivalerer eller træder i stedet for et uddannelseselement, der efter eksamensbestemmelserne i denne studieordning bedømmes efter 7-trinsskalen, overføres karakteren, der, hvis den er givet efter 13-skalaen, konverteres til 7- trinsskalaen. I alle andre tilfælde overføres bedømmelsen som Bestået. 39. Ansøgning om meritoverførsel indsendes til studienævnssekretariatet vedlagt nødvendig dokumentation. Studievejledning og studieordning 40. Studielederen udarbejder og udgiver en studievejledning for uddannelsen i form af en studiehåndbog. Studievejledningen godkendes af studienævnet. Stk. 2. Studievejledningen indeholder en bredere redegørelse for uddannelsen, en praktisk vejledning for de studerende samt oplysninger om andre forhold af betydning for de studerendes planlægning af deres studium. Stk. 3. Studieordningen skal være offentligt tilgængelig på Aalborg Universitets, CBS og KUs hjemmesider. Dispensation fra studieordningen 41. Studienævnet kan, når der foreligger særlige forhold, der begrunder dette, dispensere fra de bestemmelser i studieordningen, der ikke er bundet i bekendtgørelser, men alene er fastsat af Aalborg Universitet, CBS og KU. 10

11 Stk. 2. Dispensation fra studieordningen, der forudsætter dispensation fra en bekendtgørelse, kan indbringes for Ministeriet for Videnskab, Teknologi, og Udvikling. Klager 42. Klager over studienævnets eller studielederens afgørelser i henhold til denne studieordning indgives til Dekanen for Det Samfundsvidenskabelige Fakultet på AaU for studerende indskrevet på AaU eller Rektor for CBS. Fristen for indgivelse af klage er to uger fra den dag, afgørelsen er meddelt den pågældende. Stk. 2. Afgørelser i henhold til stk. 1 kan af klageren indbringes for Universitets- og Bygningsstyrelsen, når klagen vedrører retlige spørgsmål. Fristen for indgivelse af klage er to uger fra den dag, afgørelsen er meddelt den pågældende. Klagen stiles til styrelsen, men indgives til Dekanen for det Samfundsvidenskabelige Fakultet på AaU eller Rektor for CBS. AaU eller CBS videresender klagen til styrelsen ledsaget af en udtalelse. AaU eller CBS giver klageren lejlighed til inden for en frist af mindst en uge at kommentere udtalelsen. Klagerens eventuelle kommentarer medsendes til styrelsen. Stk. 3. Der henvises i øvrigt til eksamensbekendtgørelsen og CBS Retningslinier vedrørende studerendes adgang til at klage over studienævns, studielederes og studieadministrationers afgørelser. 43. Klager over studienævnets afgørelser af, om udenlandske uddannelseskvalifikationer kan erstatte dele af uddannelsen, i henhold til 37, stk. 1, samt klager over studienævnets afgørelser af, om planlagte danske eller udenlandske uddannelseskvalifikationer kan erstatte dele af uddannelsen (forhåndsmerit), i henhold til 37, stk. 2, kan indbringes for Ankenævn for meritafgørelser, jf. bekendtgørelse nr. 102 af 26. februar 2008 om ankenævn for afgørelser om merit. Stk. 2. Fristen for indgivelse af klage er 2 uger fra den dag, afgørelsen er meddelt den pågældende. Klagen stiles til Ankenævnet for meritafgørelser, men indgives til Dekanen for Det Samfundsvidenskabelige Fakultet på AaU eller Rektor for CBS. AaU eller CBS har mulighed for at behandle ansøgningen igen. Såfremt afgørelsen fastholdes, videresender CBS klagen til Ankenævnet for meritafgørelser ledsaget af en udtalelse. AaU eller CBS giver klageren lejlighed til inden for en frist af 1 uge at kommentere udtalelsen. Kommentarerne medsendes til nævnet. Ankenævnet for meritafgørelser træffer den endelige administrative afgørelse. 44. Klager over studienævnets afgørelser af, om allerede beståede udenlandske uddannelseskvalifikationer kan erstatte dele af uddannelsen, i henhold til 37, stk. 2 (forhåndsgodkendelser) kan indbringes for Kvalifikationsnævnet, jf. Lov om vurdering af udenlandske uddannelseskvalifikationer. Stk. 2 Fristen for indgivelse af klage er 4 uger fra den dag, afgørelsen er meddelt den pågældende. Klagen stiles til Kvalifikationsnævnet, men indgives til Dekanen for Det Samfundsvidenskabelig Fakultet på AaU eller Rektor for CBS. AaU eller CBS har mulighed for at behandle ansøgningen igen. Såfremt afgørelsen fastholdes videresender AaU eller CBS klagen til Kvalifikationsnævnet ledsaget af en udtalelse. AaU eller CBS giver klageren lejlighed til inden for en frist af 1 uge at kommentere udtalelsen. Kommentarerne medsendes til nævnet. Kvalifikationsnævnet træffer den endelige administrative afgørelse. Kapitel 7. Regler for selvstuderende 11

12 45. Enhver, der ikke er indskrevet ved studiet som almindelig studerende, kan som selvstuderende aflægge prøver og deltage i anden bedømmelse omfattet af nærværende studieordning, jf. 15, stk. 2, uden at have deltaget i undervisningen. Stk. 2. Ved tilmelding som selvstuderende gælder de tids- og betalingsfrister, som fremgår af AaU s og CBS generelle bestemmelser herom. Stk. 3. For selvstuderende gælder bestemmelserne i 13 og 14, stk. 3, i bekendtgørelse nr. 560 af 19. juni 2003 om deltidsuddannelse samt studieordningens bestemmelser med de undtagelser og tilføjelser, der fremgår af Adgangskrav samt evt. forudsætningsbindinger mellem prøverne gælder ikke for selvstuderende. Stk. 2. Selvstuderende har ingen adgang til at følge den almindelige undervisning på Aalborg Universitet og CBS. Undtaget herfra er deltagelse i seminarmøder. 47. Selvstuderende skal - såfremt de ønsker at gennemføre det fulde studium - som øvrige studerende, aflevere hjemmeopgaver efter de fastsatte regler samt i øvrigt deltage i de almindelige prøver, der afholdes i studiet, ligesom selvstuderende skal aflevere masterprojekt efter samme regler som øvrige studerende. Stk. 2. Ved evaluering af prøver eller anden form for bedømmelse vil det ikke fremgå, om opgaveløser er tilmeldt studiet som almindelig studerende eller som selvstuderende, jf. dog stk. 3. Stk. 3. Ved en prøve eller anden bedømmelse, der efter studieordningens bestemmelser forudsætter undervisningsdeltagelse, kan studienævnet bestemme, at prøven erstattes af en anden prøveform tilrettelagt særskilt for selvstuderende. Stk. 4. Det er ikke muligt gennem indstilling som selvstuderende til prøver eller anden bedømmelse at opnå flere eksamensforsøg end det antal, der følger af studieordningens bestemmelser herom, jf. 24, stk Selvstuderende har krav på at modtage oplysninger om pensumkrav med angivelse af den eventuelle litteratur, der udover pensum er indgået i den almindelige undervisning. Stk. 2. Selvstuderende har krav på i god tid at modtage oplysninger om frister for tilmelding til prøver, seminararbejder o.l., samt om den tidsmæssige placering af disse. Kapitel 8. Ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelser Ikrafttrædelse 49. Denne studieordning gælder for studerende, der påbegynder uddannelsen 1. september 2009 eller senere. 12

13 Appendiks 1 Målbeskrivelser og eksamensbestemmelser for de enkelte prøver Oversigt over prøver Ledelsesfagligt grundforløb PRØVE FORM OMFANG AF SKR. OPG. Individuel mundtlig prøve (Bestået/Ikke bestået) med intern censur i forbindelse med assessment/udviklingscenter TIDSPUNKT ECTS VÆGT Valgfrit, men skal være afsluttet inden påbegyndelse af Personligt udviklingsforløb 5 - Personligt udviklingsforløb Obligatoriske ledelsesfaglige moduler: Strategisk ledelse i offentlig, politisk kontekst Offentlig styring Ledelse af reform og forandring Kommunikation og ledelse Strategisk HRM i det moderne arbejdsliv Det personlige lederskab og dialogisk coaching Valgfrie moduler Individuel mundtlig prøve (Bestået/ikke bestået) med intern censur Udarbejdelse af synopsis/skr. opgave Individuel mundtlig prøve (7-trins-skala) med ekstern censur (se prøvebestemmelser for det enkelte modul nedenfor) Udarbejdelse af selvvalgt essay/ synopsis/præsentation Individuel mundtlig prøve (7-trins-skala) med intern censur Masterprojekt Der vælges mellem 3 prøveformer: 1) Masterafhandling 2) Strategisk læringsprojekt 3) Ledelsesudviklingsprojekt Individuel mundtlig prøve (7-trins-skala) med ekstern censur Ved synopsis: 3-5 sider Ved skr. opgave: 8-15 sider (se prøvebestemmelser for det enkelte modul nedenfor) Valgfrit, men forudsætter afsluttet Ledelsesfagligt grundforløb Valgfrit, men der kan maksimalt aflægges obligatoriske ledelsesfaglige moduler og valgfrie moduler svarende til18 ECTS inden påbegyndelse af Ledelsesfagligt grundforløb 5 sider. Valgfrit, men der kan maksimalt aflægges obligatoriske ledelsesfaglige moduler og valgfrie moduler svarende til18 ECTS inden påbegyndelse af Ledelsesfagligt grundforløb 80 sider ved gruppebesvarelse. 50 sider ved individuel besvarelse. Max. gruppestørrelse: 2 personer Der udarbejdes fremmedsproget resumé på 2 sider Skal afslutte uddannelsen 5-20 (5 ECTS pr. modul) 18 (3-6 ECTS pr. modul) 8 (pr. modul) Ved 3 ECTS: 5 Ved 6 ECTS: I alt 60 13

14 Overordnede eksamensbestemmelser Den/de studerende kan altid forlange, at prøvebesvarelser behandles som fortrolige. Dette gøres ved at markere produktet med fortroligt. Ved skriftlige opgaver beregnes en normalside som satsenheder, alt inklusive (også mellemrum). Ledelsesfagligt grundforløb Målbeskrivelse Formålet med Ledelsesfagligt grundforløb er: 1. at give den studerende en grundlæggende introduktion til ledelsesprofessionen generelt, samt til ledelse i en offentlig politisk kontekst specifikt. 2. at forberede den studerende på at indgå i Personligt udviklingsforløb, herunder udarbejdelse af en kvalificeret individuel udviklings- og studieplan og etablering i faste udviklingsgrupper. Kriterier for målopfyldelse Den studerende vurderes på evnen til at identificere (viden), reflektere over (færdighed) og diagnosticere (kompetence) egen præstation og udviklingstiltag, som kan være relevante at iværksætte for at øge kompetencen. Prøvebestemmelser Udprøvning sker i et assesment/udviklingscenter med et antal ledelsesopgaver, der skal løses. Den studerende får feedback på egen ledelsesadfærd og dermed data og incitament til at udarbejde en udviklings- og studieplan. Den studerende vurderes på evnen til at reflektere over egen præstation og udviklingstiltag, som kunne være relevante at iværksætte for at øge kompetencen. Prøven bedømmes ved intern censur som bestået/ikke bestået og ledsages af en udtalelse. Personligt udviklingsforløb Målbeskrivelse Personligt udviklingsforløb har fokus på den enkelte studerendes personlige lederskab og forholder sig til, hvordan lederen kan fungere under de konkrete ledelsesvilkår og værdier, som den offentlige og politiske kontekst udgør. Undervejs i forløbet inddrages relevant viden og perspektiver fra obligatoriske ledelsesfaglige moduler og valgfrie moduler i den studerendes individuelle lederudvikling. Formålet med modulet er at skabe mulighed for, at den studerende kan gennemføre og dokumentere et personligt udviklingsforløb, der omsætter ny faglig indsigt til personlig udvikling og øgede handlemuligheder i den studerendes konkrete ledelsesvirkelighed. Den studerende arbejder i obligatoriske udviklingsgrupper og på grundlag af den uddannelses- og udviklingsplan, der er udarbejdet på Ledelsesfagligt grundforløb. Gennem forskellige øvelser og gensidig supervision arbejdes der med det personlige lederskab og med konkrete udviklingsprojekter og handling i egen organisation. På modulet evalueres den enkelte studerendes kompetenceudvikling løbende i forhold til den individuelle udviklingsplan på grundlag af øvelser, som afvikles integreret i undervisningen. I øvelserne indgår udarbejdelsen af en rapport (10-15 sider) over et lederudviklingsprojekt i egen organisation. Kriterier for målopfyldelse Udprøvningen sker i forhold til tre læringsmål: 1) Viden om og evne til at reflektere over egne lederkompetencer, ledelsesrelationer og personligt lederskab 14

15 2) Færdigheder til at omsætte faglig viden og teoretisk perspektiver til konkret analyse af egne ledelsesvilkår og reflekteret ledelsespraksis (handling) i egen organisation 3) Kompetence til at tage lederskab og begå sig fagligt, professionelt og personligt i konkrete ledelsesrelationer samt at håndtere ledelsesudfordringer i egen organisation Prøvebestemmelser Modulet udprøves ved en mundtlig prøve på grundlag af den studerendes uddannelses- og udviklingsplan, øvelsesbesvarelser fra undervisningen og rapporten fra den studerendes lederudviklingsprojekt. Prøven skal forme sig som en dialog mellem studerende, underviser og bedømmer. Den bedømmes ved intern censur som bestået/ikke bestået. Prøven varer 30 minutter, inkl. votering. Obligatoriske ledelsesfaglige moduler Strategisk ledelse i offentlig, politisk kontekst Offentlig styring Ledelse af reform og forandring Kommunikation og ledelse Strategisk HRM i moderne arbejdsliv (Personaleledelse) Personligt lederskab og dialogisk coaching Strategisk ledelse i offentlig, politisk kontekst Målbeskrivelse Baseret på fire grundlæggende tilgange til arbejde med strategier i offentlige organisationer skal den studerende arbejde med strategi i forhold til organisationens omverden, strategi i forhold til interne forhold i organisationen og samspillet herimellem. Endelig skal den studerende beskæftige sig med forskellige normative vurderinger af strategiens substans. Modulet giver en teoretisk forståelse af forskellige strategiske perspektiver med henblik på at styrke den studerendes iagttagelses- og refleksionsevne og lægger vægt på, at den studerende skal kunne veksle mellem flere strategier og forholde sig til mange kontekstuelle pres, dvs. opnå en strategisk fleksibilitet. Samtidigt hermed skal den studerende introduceres til forskellige værktøjer og øvelser for at fremme fremtidig handlekraft gennem opnåelse af strategisk behændighed og læring. Kriterier for målopfyldelse Udprøvningen sker i forhold til tre læringsmål: 1) Forståelse (viden): Forståelsen af teorier om strategisk arbejde i offentlige organisationer og centrale begreber herom. 2) Refleksion (færdighed): Evnen til at skifte mellem teoretiske afbildninger og dermed kunne medreflektere hvordan ethvert tilvalg af strategisk perspektiv samtidig er et fravalg af den iagttagelses-, og handlekraft, der følger med et alternativt perspektiv 3) Transformation (kompetence): Evnen til at omsætte forståelsen af hvert perspektiv til konkret analyse (iagttagelseskraft) og forslag til handling (handlekraft) Prøvebestemmelser Udprøvningen er mundtlig med et skriftligt oplæg, som udvikles integreret i undervisningen. Det skriftlige oplæg er på 8-10 sider, og til den mundtlige udprøvning afsættes 30 minutter inkl. votering. Prøven bedømmes efter 7-trins-skalaen med ekstern censur. Offentlig styring Målbeskrivelse 15

16 Det obligatoriske ledelsesfaglige modul i offentlig styring sætter fokus på viften af styreformer fra klassisk hierarkisk og regelbaseret styring til nyere styringstænkning som f.eks. styring via netværk, system- og proceskrav, evalueringsrutiner samt styring af vidensstrømme. Formålet med modulet er at sætte den studerende i stand til kritisk at reflektere over styringsideer og styreformer samt udvikle sin evne til konstruktivt at oversætte og tilpasse disse, så de giver mening i egen organisation eller anden specifik kontekst. Kriterier for målopfyldelse Den studerende skal tilegne sig og dokumentere opnåelse af: viden om og overblik over teoridannelser om styring, færdigheder til at oversætte og udvikle styringsideer og koncepter til forslag til konkret styringspraksis i en specifik kontekst, kompetence til kritisk at reflektere over styringsideer og konkrete styreformer. Prøvebestemmelser Udprøvning sker gennem udarbejdelse af en skriftlig opgave på 10 til 15 sider, der danner afsæt for en mundtlig prøve med ekstern censur. Ved bedømmelsen anvendes 7-trins-skalaen. Til den mundtlige prøve afsættes 30 minutter inklusive votering. Udarbejdelse af den skriftlige opgave er integreret i undervisningsforløbet. Ledelse af reform og forandring Målbeskrivelse Formålet med modulet er at give et forskningsbaseret indblik i forandring og reform som vilkår for offentlig ledelse. Modulet vil se på forandring og reform på forskellige niveauer og på relationen og dynamikken mellem niveauerne. Samtidig vil modulet også give en historisk-funderet forståelse af forandring i tråd med den seneste samfundsvidenskabelige forskning. Der er først fokus på forandringsforståelse, dvs. modeller og teorier om forandring. Herefter følger bl.a. temaer om mega-trends i omgivelserne, reformer i den offentlige sektor, offentlig innovation, resultatbaseret ledelse (performance-based management) samt organisationsudvikling og organisationsforandring. Til hver del af modulet knytter der sig en række forskellige ledelsesudfordringer. Kriterier for målopfyldelse 1) Viden om og forståelse af centrale begreber og temaer indenfor reform- og forandringsteori i en offentlig og politisk kontekst. 2) Færdigheder i at anvende faglig og teoretisk viden i analyser af aktuelle reform- og forandringsstrategier, herunder organisationsforandringer, samt evne til at reflektere over egen forandringsledelsespraksis. 3) Kompetencer i at designe og gennemføre konkrete forandringsprocesser i en offentlig og politisk kontekst. Prøvebestemmelser Den studerende udarbejder en skriftlig opgave, som kan være case-baseret, på sider. Der afholdes en mundtlig prøve, hvor den studerende indleder med en perspektivering af den skriftlige opgaves konklusioner med henblik på en efterfølgende dialog om opgaven. Prøven bedømmes efter 7-trins-skalaen med ekstern censur. Prøven er af 30 minutters varighed, inkl. votering. Kommunikation og ledelse Målbeskrivelse Det obligatoriske ledelsesfaglige modul i kommunikation og ledelse sætter fokus på lederen som strategisk kommunikatør i forhold til et bredt spektrum af interessenter, som medarbejdere, borgere, politikere, medier og virksomheder, der hver stiller forskellige krav til formen og indholdet i 16

17 kommunikationen. Formålet er at sætte den studerende i stand til at forstå og bruge kommunikation kompetent, målrettet og strategisk i en ledelsessammenhæng. Teoretisk giver modulet den studerende en forståelse for kommunikations voksende betydning og funktion i den offentlige sektor og det kommunikativt differentierede samfund og det introducerer til forskellige perspektiver på strategisk brug af kommunikation på såvel et politisk/samfundsmæssigt, et organisatorisk og et individuelt niveau. Samtidig trænes den studerende i praktisk brug af konkrete kommunikationsformer og -redskaber indenfor branding, storytelling og retorik og rettet mod forskellige mediefelter som internet, TV og aviser. Kriterier for målopfyldelse 1) Viden om og forståelse af kommunikationens betydning og former i det kommunikativt differentierede samfund og i en offentlig og politisk kontekst. 2) Færdigheder til strategisk at kommunikere visioner, mål og handlinger samt at afkode andres kommunikation via analyse og anvendelse af konkrete kommunikationsformer, redskaber og medier. 3) Kompetence til at kommunikere proaktivt og strategisk i komplekse ledelsesprocesser samt evne til at reflektere over konsekvenserne af egne kommunikationshandlinger, deres medier, redskaber og kontekst Prøvebestemmelser For at kunne indstille sig til prøve skal den studerende have løst tre obligatoriske kommunikationsopgaver med udgangspunkt i en konkret case under forløbet. Desuden afleveres en synopsis på 3-5 sider, der skal diskutere implikationerne af de valgte løsninger i de obligatoriske opgaver, herunder hvilke alternativer der kunne være valgt konkret, metodisk og teoretisk. Prøven har form af en mundtlig dialog og vare 30 minutter inkl. votering. Prøven bedømmes efter 7-trins-skalaen med ekstern censur. Strategisk HRM i det moderne arbejdsliv (Personaleledelse) Målbeskrivelse Modulets formål er, at den studerende tilegner sig en personlig og faglig professionel HRM-profil, der hviler på en solid analytisk faglighed, kombineret med praktiske erfaringer i HRM strategi, samarbejde, feedback og kommunikation som personaleleder. Den studerende får viden om centrale teorier og temaer inden for stategisk HRM og moderne arbejdsliv og opnår kompetence til at analysere og fortolke såvel teoretiske som praktiske HRM-problemstillinger i deres samfundsmæssige og organisatoriske kontekst. Samtidig arbejdes der med den personlige refleksion over egen ledelsespraksis samt evnen til at udvikle konkrete HRM-strategier og processer og at håndtere udfordringer i moderne personaleledelse både på organisatorisk og individuelt niveau. Kriterier for målopfyldelse 1) Viden om og forståelse af centrale begreber og temaer indenfor strategisk HRM og moderne arbejdsliv. 2) Færdigheder til at anvende faglig og teoretisk viden i analyser af aktuelle HRM-udfordringer samt til at reflektere over egen ledelsespraksis og dens konkrete organisatoriske og samfundsmæssige kontekst. 3) Kompetencer til at udvikle og gennemføre konkrete HRM-strategier og processer i praksis, herunder evne til selvkritisk refleksion over egen HRM-profil i konkrete ledelsesrelationer. Prøvebestemmelser Eksamen er individuel mundtlig eksamen på baggrund af en synopsis på 3-5 sider, der anvender fagets begreber i forhold til en specifik case og herudfra diskuterer HRM-udfordringer og strategier i konkret praksis. Prøven bedømmes efter 7-trins-skalaen med ekstern censur. Prøven varer 30 minutter, inkl. votering. 17

18 Personligt lederskab og dialogisk coaching Målbeskrivelse Det obligatoriske ledelsesfaglige modul personligt lederskab og dialogisk coaching sætter fokus på de samfundsmæssige forandringer, som har ført til at personligt lederskab og coaching er kommet på dagsorden i både offentlig og privat sektor. Coaching præsenteres som særlig samtaleform, der sikrer, at fokuspersonen/-gruppen er i stand til at udvikle sig på basis af egne perspektiver og resurser. Coaching kobles til nye teorier om læring og ledelse og inddrager forskellige centrale begreber, teorier og tilgange, som kan anvendes for at udvikle deltagernes personlige ledelses- og coachingstil. Formålet er at skabe forståelse af personspecifikke andele i lederskab samt at udforske personligt lederskab og coachingbaseret ledelse som centralt element i samskabelsesprocesser. Konkret arbejdes desuden med protreptikken som særlig ledelseskunst og med lederdyder. Deltagerne trænes i coaching og protreptik (bevidstgørelse og fastholdelse af det normative udgangspunkt for ledelseshandling) som samtaleredskaber i egen praksis. Kriterier for målopfyldelse 1) Viden om og forståelse af coachingbegrebet og den bagved liggende filosofi samt om coachingens særlige betydning som del af situeret læring og som tilgang til ledelse og samarbejde. 2) Færdigheder til at relatere viden om dialogbaseret coaching og læring hhv. protreptik og ledelse til konkrete cases fra egen praksis, herunder at forholde sig refleksivt til egne basisværdier (personlige og organisatoriske). 3) Kompetence til at udvikle en dialogform, der styrker muligheden for at virkeliggøre egne værdier i organisationen og udøve coachingbaseret ledelse i konkrete samskabelsesprocesser med medarbejdere. Prøvebestemmelser For at kunne indstille sig til prøve skal den enkelte deltager have deltaget i 2-3 coachingøvelser under forløbet. Prøven er en individuel mundtlig prøve på baggrund af en synopsis eller præsentation på 3-5 sider, der ved hjælp af fagets begreber skal reflektere over øvelser og egen coachingbaseret ledelse. Prøven bedømmes efter 7-trins-skalaen med ekstern censur. Prøven varer 30 minutter, inkl. votering. Valgfrie moduler Målbeskrivelse De valgfrie moduler har til formål at give den studerende mulighed for at uddybe viden og færdigheder fra de obligatoriske ledelsesfaglige moduler, således at særlige faglige og praktiske interesser hos den studerende kan blive tilgodeset. De valgfrie moduler skal gøre det muligt for den studerende at sætte viden fra obligatoriske ledelsesfaglige moduler ind i en praktisk ledelsesmæssig sammenhæng ud fra de valgfrie modulers begreber og teoretiske/metodemæssige forudsætninger. Kriterier for målopfyldelse Den studerende skal kunne fremlægge og forklare de valgfrie modulers teoretiske grundlag og begreber/metode. Den studerende skal kunne anvende de valgfrie modulers begreber analytisk på et selvvalgt tema. Den studerende skal kunne formulere en kort sammenfatning/præsentation af de valgfrie modulers relevans for en praktisk problemstilling inden for offentlig ledelse. Prøvebestemmelser Den studerende skal for hvert valgfrie modul udarbejde en synopsis i form af et essay eller en case-baseret præsentation. Hver synopsis skal indeholde et selvvalgt tema, der behandles ved 18

19 hjælp af teori/begreber/analyser/metoder fra det valgfri modul. Synopsen må maksimalt have en længde på 5 sider og afleveres i 3 eksemplarer. Der afholdes individuel mundtlig prøve med intern censur. Ved bedømmelsen anvendes 7-trins-skalaen. Den studerende indleder prøven med et mundtligt oplæg om synopsen, hvorefter der er dialog om synopsis og oplæg. Prøven varer 30 minutter inkl. votering. Masterprojekt Som afslutning på uddannelsen udarbejdes et masterprojekt med et omfang på 12 ECTS. Masterprojektet kan udarbejdes af maksimalt 2 studerende i fællesskab. Målbeskrivelse Formålet med masterprojektet er, at den studerende på grundlag af egen uddannelsesplan og de tidligere gennemførte uddannelsesmoduler skal demonstrere kompetence i at udarbejde en eller flere problemformuleringer, analysere/bearbejde problemformuleringen/-erne og afrapportere resultaterne af projektarbejdet. Masterprojektet skal demonstrere, at den studerende kan reflektere over problemstillingens relation til egen rolle som leder og/eller til egen organisation. Kriterier for målopfyldelse 1. Den studerende kan opstille en problemformulering, der omfatter konkret analyse af en selvvalgt ledelsesmæssig kontekst. 2. Den studerende demonstrerer overblik over kontekst, relevante teorier, analyseformer og metoder til behandling af problemformuleringen. 3. Den studerende demonstrerer kompetence i at beskrive og analysere den valgte organisatoriske kontekst for projektet. 4. Den studerende dokumenterer og analyserer egen ledelsesmæssige udvikling i relation til den konkrete udformning af masterprojektet Prøvebestemmelser Den studerende kan vælge mellem følgende prøveformer: 1. Masterafhandling på maksimalt 80 sider for grupper på 2 personer og maksimalt 50 sider for individuelle besvarelser. Der gives vejledning i forbindelse med udarbejdelse af afhandlingen. Ved gruppebesvarelser gives op til 15 timers vejledning. Ved individuelle besvarelser gives 10 timers vejledning. Der udarbejdes et engelsk resumé af afhandlingen på 2 sider. Afhandlingen afleveres i 3 eksemplarer samt en elektronisk version i.pdf-format eller tilsvarende. Masterafhandlingen udprøves ved en mundtlig prøve med ekstern censur. Ved bedømmelsen anvendes 7-trins-skalaen. Prøven består i en dialog mellem studerende, vejleder og censor, hvor den studerende får mulighed for at uddybe/forklare afhandlingens indhold og konklusioner. Den mundtlige prøve varer 40 minutter, inkl. votering. 2. Strategisk-organisatorisk læringsprojekt på maksimalt 80 sider for grupper på 2 personer og maksimalt 50 sider for individuelle besvarelser. Det strategiske læringsprojekt tager udgangspunkt i en konkret organisation og skal omfatte: 1) en kontekstanalyse, 2) en analyse af organisationens interne forhold, 3) en analyse af organisationens handlemuligheder og 4) en plan for implementering. Der gives vejledning i et omfang af 15 timer for gruppebesvarelser og 10 timer for individuelle besvarelser. Der udarbejdes et engelsk resumé af det strategiske læringsprojekt på 2 sider. Det strategiske læringsprojekt udprøves ved en mundtlig prøve med ekstern censur. Ved bedømmelsen anvendes 7-trinsskalaen. Prøven består i en præsentation af projektet, der opsummerer delanalyser og implementeringsplan, med efterfølgende dialog mellem studerende, vejleder og censor. Den mundtlige prøve varer 40 minutter, inkl. votering. 3. Ledelsesudviklingsprojekt, som dokumenteres gennem: 1) Projektbeskrivelse, 2) Logbog over proces, d.v.s. dokumentation af vejledning, teoretiske/analytiske/ metodemæssige overvejelser, indsamlet empirisk materiale, refleksioner over delresultater og egen funktion 19

20 som leder og 3) Projektevaluering. Det samlede materiale fra projektet må maksimalt udgøre 80 sider for grupper på 2 personer og maksimalt 50 sider for individuelle besvarelser. Der gives vejledning i et omfang af 15 timer for gruppebesvarelser og 10 timer for individuelle besvarelser. Der udarbejdes et engelsk projektresumé på 2 sider. Ledelsesudviklingsprojektet udprøves ved en mundtlig prøve med ekstern censur. Ved bedømmelsen anvendes 7-trins-skalaen. Prøven består i en fremlæggelse af projektet, dets resultater og projektevaluering med efterfølgende dialog mellem studerende, vejleder og censor. Den mundtlige prøve varer 40 minutter, inkl. votering. 20