Udviklingsplan Overordnede mål, indsats- og fokusområder
|
|
- Pernille Mortensen
- 6 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Udviklingsplan Overordnede mål, indsats- og fokusområder Udviklingsplanen er det fælles styringsredskab i Social & Handicap Drift. Det rummer: 1. De tværgående og fælles mål, indsats- og fokusområder, som udgangspunkt for udviklingsplaner på det enkelte bo- og aktivitets- og beskæftigelsestilbud. 2. Konceptet for den enkelte udviklingsplan på hvert tilbud. Tilbuddets udviklingsplan indgås som en aftale mellem det enkelte tilbuds leder/forstander og afdelingschefen for SHD. Helhedstilbuddet Bank-Mikkelsens Vej Rammen Vision Udviklingsplanerne og fælles fokusområder drøftes på det årlige seminar for ledere og konsulenter i Social & Handicap Drift. De lokale MED-grupper inddrages. Mål og fokusområder vil være gældende, indtil de revideres. Vision for borgere med handicap, sindslidende og socialt udsatte Vi er kendte for at give alle borgere uanset handicap og livssituation mulighed for at kunne udnytte egne ressourcer til at leve et så selvstændigt og meningsfyldt liv som muligt. Vedtaget i kommunalbestyrelsen Tværgående målsætninger, politikker, strategier mv. i Gentofte Kommune Alle parter er ansvarlige for at arbejde for de målsætninger mv., der er fastsat politisk og/eller administrativt i: - Gentofte-Plan - Handicappolitik og årlige handleplaner - Sundhedspolitik og årlige handleplaner - Direktionens strategiplan - Social & Sundheds strategiske fokus Delpolitikkerne på personaleområdet. Øvrige politikker i Gentofte Kommune. Tværgående indsatsområder i Social & Handicap Drift De tværgående indsatsområder udgør indsatser, som vi arbejder med på tværs. Nogle er fælles og involverer alle tilbud. Andre involverer få tilbud: 1
2 De tværgående indsatsområder involverer ofte også parter uden for SHD og indgår i samarbejder på tværs. - Implementering af rehabiliteringsindsatsen - Socialtilsyn, kvalitetsmodel og Tilbudsportalen - Implementering af socialpsykiatriplanen: Det fælles grundlag - Det gode liv i nye rammer (moderniseringsplanen) - Implementering af arbejdet med indsatsplaner og FKO - Autismetilbud i samarbejde med Lyngby-Taarbæk. Projekter og initiativer via puljemidler: - Om sundhed og velfærdsteknologi og knyttet til Handicappolitikkens handleplaner samt Velfærdsteknologipuljen samt eventuelt statslige og regionale puljer. Fælles fokusområder og mål i Social & Handicapdrift Det borgerrettede fokus har især sit afsæt i de politisk vedtagne mål for borgerne med handicap, psykisk sygdom og socialt udsatte i Gentofte Plan 2016, det fælles (re)habiliteringsfokus og kvalitetsmodellen for Socialtilsynet. Social & Handicap Drifts fokus i de fælles fokusområder er borgerrettet og vi arbejder overordnet med rehabilitering eller habilitering i forhold til: 1. Mål, faglige tilgange og metoder 2. Selvstændighed, netværk og relationer 3. Sundhed og trivsel 4. Velfærdsteknologi og kommunikation Vi har et øget fokus på borgernes muligheder for leve et så selvstændigt og meningsfuldt liv med en funktionsnedsættelse som muligt. Indsatserne tilrettelægges med et rehabiliterende sigte, med afsæt i borgernes ønsker for eget liv. Selvstændighed og meningsfuldhed er centrale forudsætninger i rehabiliteringsindsatsen og understøttes af forskellige faglige metoder og teknologier. Særligt er borgenes netværk og muligheder for at deltage som medborger på relevante og meningsfulde arenaer betydningsfulde elementer i den rehabiliterende tilgang. For at kvalificere de målrettede og tidsbestemte samarbejdsprocesser mellem borger, pårørende og fagfolk, arbejdes der med mål og metoder for og i indsatserne. Ad. 1: Mål, faglige tilgange og metoder Vi vil videreudvikle arbejdet med pædagogiske og andre faglige mål, tilgange og metoder, for at skabe det bedst mulige afsæt for en kvalificeret rehabiliterende indsats. Det gør vi ved at: Vi arbejder systematisk med relevante mål, evidens- eller erfaringsbaserede metoder og faglige tilgange. 2
3 Vi formulerer klare, konkrete og individuelle mål for borgernes ophold i tilbuddet gennem FKO og indsatsplanen. Vi samarbejder på tværs af tilbud og enheder med fælles mål og planer for og med - borgeren og deres pårørende/netværk. Vi benytter de metoder, der bringer borgernes ønsker og behov mere i spil. Vi styrker kommunikation og dialog om indsats, roller og forventninger med borgerne, deres pårørende/og eller netværk. Vi anvender effektmåling og resultatdokumentation, som afsæt for løbende læring og forbedring af indsatsen også på tværs af f.eks. bo- og dagtilbud. Vi sikrer, at medarbejderne løbende udvikler deres kompetencer til at kunne arbejde kvalificeret med mål, metoder, resultatdokumentation m.m. Ad. 2: Selvstændighed, netværk og relationer Vi vil fortsat være kendt for en indsats, der styrker og videreudvikler borgerens mulighed for at indgå i sociale relationer, fællesskaber og netværk i samfundet. Det gør vi ved At have fokus på aktiviteter og fællesskaber, der giver borgerne mulighed for at udvikle og anvende sociale kompetencer, relationer og selvstændighed. At være brobyggere til lokalsamfundet At styrke borgernes inklusion i samfundslivet ved at understøtte deres muligheder for uddannelse og/eller beskæftigelse gennem udvikling og læring. At samarbejde med borgeren om udarbejdelse og opfølgning på konkrete, individuelle mål for borgerens sociale kompetencer, selvstændighed og netværk. At borgeren understøttes i at have og fastholde værdifulde relationer til pårørende og netværk. At borgerne bl.a. gennem brugerbestyrelser - inddrages mest muligt i beslutninger og opgaveløsningen gennem udvikling af tilbuddenes pædagogiske praksis og demokratiske processer. Ad. 3: Sundhed og trivsel Vi vil styrke borgernes sundhed og trivsel gennem forebyggelse, livsstilsændring og sundhedsfremme i hverdagen. Vi tager afsæt i et sundhedsperspektiv med en helhedsorienteret og bred tilgang. Vi har fokus på at skabe bedre lighed i sundhed. Det gør vi ved: At igangsætte og deltage i en række initiativer, der styrker borgernes trivsel og sundhed, f.eks. om sundhedsfremme og medi- 3
4 cinhåndtering. At styrke borgernes robusthed og trivsel i forbindelse ændrede livssituationer f.eks. i forbindelse med overgang fra ung til voksen eller ved indflytning i ny bolig. At understøtte samarbejde på tværs med samarbejdspartnere, der kan styrke den sundhedsfaglige indsats for borgerne i hverdagen. At inddrage medarbejdere med sundhedsfaglige kompetencer i opgaveløsningen. At iværksætte kompetenceudvikling og aktiviteter på tværs om sundhed. Ad. 4: Velfærdsteknologi og kommunikation Vi vil styrke (re-) habililiteringsprocessen, borgerens udvikling og trivsel samt medarbejdernes arbejdsmiljø ved at medtænke og anvende velfærdsteknologi som et integreret middel i den pædagogiske indsats. Velfærdsteknologi kan både være it -kommunikation og konkrete velfærdsteknologiske redskaber. Vi udnytter nye teknologier til at kvalificere arbejdsgange i dagligdagen. Vi er altid bevidste om, hvilke formål og mål teknologien tjener. Vi vil i særlig grad rette indsatsen mod: Borgerens mulighed for at agere så selvstændigt som muligt i Det digitale samfund. Borgerens forudsætninger for at udvikle og udvide kompetencer og ressourcer og muligheder for selvstændigt og aktivt at kunne træffe egne valg. Borgerens oplevelse af størst mulig tilgængelighed og selvhjulpenhed i - og udenfor egen bolig. Tilbuddets egne indsatsområder: Det enkelte tilbud beskriver indsatsområder indenfor minimum 3 af de 4 fokusområder. Heraf SKAL en af indsatserne beskrives inden for fokusområde 1: Mål, faglige tilgang og metoder. Indsatsområdet er titlen på indsatsen. Målet angiver, hvad vi vil opnå. Fokusområde 1: Mål, faglige tilgange og metoder Indsatsområde: Vi vil i 2016 arbejde med dokumentation i EKJ, FKOindsatsplanen samt afprøve SMTTE modellen til effektmåling af vores indsats i forhold til den enkelte borger. Målet er: At implementere brugen af EKJ på hele BMV 20-28, så dokumentationen i forhold til den enkelte beboer samles i EKJ. At der i indsatsplanen for den enkelte beboer er formuleret konkrete og målbare mål, som blandt andet tager udgangspunkt i en (re)habiliterende indsats. At afprøve effektmålingsmodellen SMTTE i begge miljøer, til at beskrive de konkrete resultater/effekter som den enkelte beboer op- 4
5 Succeskriterierne fortæller, hvordan vi i praksis kan se, at vores indsats har været en succes. Succeskriterierne tager udgangspunkt i de indikatorer, I kan måle på. Aktiviteten (kan også kaldes interventionen) fortæller, hvad det er, vi sætter i gang for at opnå målet. Hvad det er, vi faktisk gør. når gennem arbejdet med indsatsmålene i indsatsplanerne. Succeskriterier: At alle væsentlige dokumenter vedr. den enkelte beboer ligger i EKJ. At vi ved afprøvning af SMTTE-modellen kan dokumentere effekt og resultater af en rehabiliterende indsats som er beskrevet i indsatsplanens mål, hos minimum 2 beboere i hvert af de 4 team. Aktivitet: Vi følger den tidsplan og model som vi allerede har besluttet ift. implementering af EKJ på hele tilbuddet, herunder at klæde vores superbrugere på og ift. at, gennemføre introduktion til alle faste medarbejdere. Under medarbejder introduktionen til EKJ vil vi samtidig lægge alt dokumentation vedrørende den enkelte beboer over i EKJ. På p-møderne kvalificeres og følges op på hvad og hvordan formuleres konkrete og målbare mål, samt hvad betyder det konkret for den enkelte, når vi tænker (re)habiliterende indsatser. Lederne og indsatsplans-superbrugerne introduceres af Blomsterhusene til SMTTE modellen (5 elementer: Sammenhæng mål tiltag - tegn evaluering). De 8 beboere og deres indsatsplaner vælges, og SMTTE- modellen afprøves og anvendes første gang umiddelbart efter sommerferien. Der følges op på udviklingsplanen - tidsplan og aktiviteter på MED møderne, på personalemøderne og på leder og adm. møderne med et fast punkt på dagsordnen. Ansvarsfordelingen ift. opfølgningen aftales hhv. på leder- og adm. møde i februar, samt på MED-mødet den 23. februar. Fokusområde 2: Selvstændighed, netværk og relationer Indsatsområde: Vi vil i 2016 fortsat have fokus på aktiviteter som styrker og videreudvikler beboernes sociale kompetencer ved at vedligeholde eksisterende og/eller indgå i nye sociale relationer og netværk på BMV, - og for nogen også i det omgivende samfund. Målet er: At flere beboere i hus deltager i dialoger og aktiviteter, hvor temaer om sociale relationer, venskab, fællesskab og netværk er centralt, og blandt andet derved, vedligeholder, styrker og/eller udvikler den enkeltes sociale kompetencer. At medarbejderne i hus igangsætter aktiviteter sammen med og for beboerne, som giver beboerne muligheder for at vedligeholde, styrke og/eller udvikle den enkeltes sociale kompetencer. 5
6 Succeskriterier At det er dokumenteret via referater og/eller fotos og/eller videoklip, at 1/3 af beboere i hus har deltaget aktivt - enten selvstændigt eller med støtte på beboermøderne, brugerbestyrelsesmøderne og pårørende/beboermøderne i emnerne om sociale relationer - venskab, fællesskab og netværk. At det er dokumenteret via referater og/eller fotos og/eller videoklip, at 1/3 af beboere i hus har deltaget i aktiviteter som har gjort det muligt for den enkelte beboer at vedligeholde/styrke og/eller udvikle sociale kompetencer. At det fremgår i mindst 30 % af indsatsplanerne (20-28), at der via indsatsmål arbejdes med vedligeholdelse og/eller udvikling af den enkeltes sociale kompetencer og relationer. At det med udgangspunkt i MED s liste over Hvad venskaber kan være på BMV observeres i dagligdagen på BMV 20-28, at der opstår venskaber mellem beboere i samme boenhed eller mellem beboere i forskellige boenheder, og at dette dokumenteres i EKJ og/eller via foto og/eller videoklip. Aktiviteter (24-28) Medarbejdere og ledelse i psykiatrien (24-28) fastholder sit fokus på emnet sociale relationer; venskab, netværk og fællesskaber og planlægger forberedelse og gennemførelse af beboermøderne med referatskrivning og efterfølgende forberedelse til, og deltagelse i brugerbestyrelsesmøderne og pårørende/beboermøderne. At vi fortsætter med de udvidede brugerbestyrelsesmøder (mødedelen som er målrettet beboernes deltagelse) som giver beboerne bedre og mere rum til at alle kan præsentere sig selv, være ordstyre, lytte, og deltage og fortælle, herunder om sociale relationer, venskab og fællesskab og det at leve tæt sammen. Vi arbejder med at videreudvikle fotoreferaterne (visuelle referater) fra brugerbestyrelsesmøderne og pårørende/beboermøderne, så beboerne rent faktisk kan se på billedreferatet, hvad vi talte om og blev enige om på møderne. (20-22) Der nedsættes en medarbejder-arbejdsgruppe på tværs af hus som skal indsamle ideer til, og organisere aktiviteter pr. hus og på tværs af husene, som tilbyder beboerne flere konkrete muligheder for at opleve sociale relationer som vedligeholder, styrker og/eller udvikler den enkeltes sociale kompetencer. I den enkelte beboers indsatsplan formuleres et mål, som konkret beskriver, hvordan der tænkes (re)habiliterende indsats ift udvikling og udvidelse af beboerens sociale kompetencer og relationer; 6
7 venskaber, netværk, fællesskaber. Der følges op på udviklingsplanen - tidsplan og aktiviteter på MED møderne, på personalemøderne og på leder og adm. møderne med et fast punkt på dagsordnen. Ansvarsfordelingen ift. opfølgningen aftales hhv. på leder- og adm. møde i februar, samt på MED-mødet den 23. februar. Fokusområde 4: Velfærdsteknologi og kommunikation Indsatsområde: Vi vil i 2016 via et IT-kommunikationsforløb med Kommunikationscentret i Hillerød arbejde med at udvide og udvikle beboernes kompetencer og ressourcer til mere selvstændigt og aktivt, at kunne træffe egne valg og opleve større selvhjulpenhed, ved hjælp at kommunikative teknologier i den pædagogiske indsats. Målene er: At langt flere medarbejdere på BMV bliver mere bevidste og vidende om teknologiens muligheder som et kompenserende kommunikationsredskab for den enkelte beboer, og i praksis anvender deres viden sammen med beboerne. At flere beboere får kompetencer og flere muligheder for at kunne bruge og få glæde af forskellige teknologier. Succeskriterier: Aktivitet: Når vi i november måned kan konstatere, at 50% af medarbejdere er blevet mere kompetente til at anvende kommunikative og kompenserende teknologier. At vi kan se og konstatere, at minimum 4 beboere i hvert miljø bruger teknologier til en eller flere af de 4 beskrevne temaer (se under aktiviteter). At BMV s superbrugergruppe i praksis (kan) bistår kollegaer og beboere i arbejdet med kompenserende teknologier. At 70 % af de faste medarbejdere på BMV gennemfører et planlagt og beskrevet forløb (start februar slut november) sammen med Marcello Ghin og Michael Hjort fra Kommunikationscentret i Hillerød. At medarbejderne på Kick-off dagen udvælger beboere, hvor det sammen med Michael Hjort vurderes at give mening, at udforske brugen af kompenserende teknologi, og derefter med Kommunikationscentret igangsætter arbejdet sammen med beboerne. At en superbrugergruppe bestående af 2 medarbejdere fra hvert 7
8 team oplæres af Michael Hjort på 4 kursusdage. Superbrugergruppen samt ledergruppen har ansvaret for opfølgningen af forløbet. I slutningen af februar måned aftales, hvordan der præcist følges op på forløbet udover de allerede faste opfølgningsmøder, der er aftalt og planlagt i forløbet. Fokusområde 3: Sundhed og trivsel Opfølgning og afrapportering Dato og parter Forstander/leder er forpligtet til: At deltage i revurderingen af fokusområder og mål én gang årligt. At gennemføre en skriftlig evaluering af tilbuddets fokusområder At bidrage til løbende refleksion og læring på eget tilbud og på tværs i bl.a. lederdialogforum. Udviklingsplanen er indgået mellem Forstander: Margrethe Nørgaard Afdelingschef: Elsebet Schultz Dato:
Udviklingsplan Helhedstilbuddet Bank-Mikkelsens Vej GENTOFTE KOMMUNE. - Overordnede mål, indsats- og fokusområder
Udviklingsplan 2014 - Overordnede mål, indsats- og fokusområder Nærværende rammesætning udgør det fælles styringsredskab i Social & Handicap Drift. Det rummer: 1. De tværgående og fælles mål, indsats-
Læs mereUdviklingsplan Overordnede mål, indsats- og fokusområder
GENTOFTE KOMMUNE SOCIAL & HANDICAP DRIFT Udviklingsplan 2017 - Overordnede mål, indsats- og fokusområder Udviklingsplanen er det fælles styringsredskab i Social & Handicap Drift. Det rummer: 1. De tværgående
Læs mereUdviklingsplan Overordnede mål, indsats- og fokusområder
GENTOFTE KOMMUNE SOCIAL & HANDICAP DRIFT Udviklingsplan 2018 - Overordnede mål, indsats- og fokusområder Udviklingsplanen er det fælles styringsredskab i Social & Handicap Drift. Det rummer: 1. De tværgående
Læs mereUdviklingsplan Overordnede mål, indsats- og fokusområder
GENTOFTE KOMMUNE SOCIAL & HANDICAP DRIFT Udviklingsplan 2017 - Overordnede mål, indsats- og fokusområder Udviklingsplanen er det fælles styringsredskab i Social & Handicap Drift. Det rummer: 1. De tværgående
Læs mereUdviklingsplan 2015 - Overordnede mål, indsats- og fokusområder
Udviklingsplan 2015 - Overordnede mål, indsats- og fokusområder Udviklingsplanen er det fælles styringsredskab i Social & Handicap Drift. Det rummer: 1. De tværgående og fælles mål, indsats- og fokusområder,
Læs mereUdviklingsplan Overordnede mål, indsats- og fokusområder
GENTOFTE KOMMUNE SOCIAL & HANDICAP DRIFT Udviklingsplan 2018 - Overordnede mål, indsats- og fokusområder Udviklingsplanen er det fælles styringsredskab i Social & Handicap Drift. Det rummer: 1. De tværgående
Læs merePolitik for socialt udsatte i Odsherred Kommune
Politik for socialt udsatte i Odsherred Kommune Hvorfor en politik for socialt udsatte? Socialt udsatte borgere udgør som gruppe et mindretal i landets kommuner. De kan derfor lettere blive overset, når
Læs mereRehabiliteringsstrategi på det regionale socialområde
Rehabiliteringsstrategi på det regionale socialområde 2015 2017 Indhold 1. Hvorfor en rehabiliteringsstrategi?... 2 2. Det strategiske afsæt vision, mål og værdier... 3 3. Hvordan tænker vi rehabilitering
Læs mereDen Sociale Virksomhed. når der er behov for en højt specialiseret indsats
Den Sociale Virksomhed når der er behov for en højt specialiseret indsats Den Sociale Virksomhed 2 DEN SOCIALE VIRKSOMHED NÅR DER ER BEHOV FOR EN HØJT SPECIALISERET INDSATS RAMMER OG RETNING 2016-2018
Læs mereDen danske kvalitetsmodel Brugerinddragelsesområdet i Viborg Kommune
Den danske kvalitetsmodel Brugerinddragelsesområdet i Viborg Kommune Dansk Kvalitetsmodel Kort om kvalitetsmodellen Dansk kvalitetsmodel på det sociale område udfoldes i et samarbejde mellem Danske Regioner
Læs mereRehabiliteringsstrategi på det regionale socialområde
Rehabiliteringsstrategi på det regionale socialområde 2015-2017 regionsyddanmark.dk Hvorfor en rehabiliteringsstrategi? I Region Syddanmark ønsker vi at give borgerne mulighed for at leve et så selvstændigt
Læs mereDet gode og aktive hverdagsliv
Det gode og aktive hverdagsliv Aabenraa Kommunes politik for voksne med handicap Godkendt af Byrådet xx 2013 Forord Kære læser! I Aabenraa Kommune har vi en vision om, at alle kommunens voksne borgere
Læs mereVISION OG MÅL. Udkast Til høring. Fremtidens handicapområde. Rudersdal Kommune
VISION OG MÅL Fremtidens handicapområde Rudersdal Kommune 2017-2027 Udkast Til høring 2 Indholdsfortegnelse: INDLEDNING...4 FORORD...4 RAMME...5 VISION...6 MÅL...7 BESKÆFTIGELSE OG UDDANNELSE...7 BOLIG...7
Læs mereHolstebro Byråd ønsker med Dagtilbudspolitik at skabe rammen for den fortsatte udvikling af dagtilbuddene i Holstebro Kommune.
HOLSTEBRO KOMMUNES DAGTILBUDSPOLITIK 2015-2018 Indledning Holstebro Byråd ønsker med Dagtilbudspolitik 2015-2018 at skabe rammen for den fortsatte udvikling af dagtilbuddene i Holstebro Kommune. Byrådet
Læs mereForslag. Handicappolitik
Forslag Handicappolitik 1 Handicappolitikken angiver Svendborg Kommunes overordnede vision og mål for indsatsen for børn, unge og voksne med funktionsnedsættelse. Politikken er en revision af den vedtagne
Læs mereHandleplan for rehabilitering på daghjem Social og Sundhed
Handleplan for rehabilitering på daghjem Social og Sundhed Indhold Baggrund Rehabiliteringsstrategien Grundlæggende antagelser, mission og vision Borgere på daghjem Formål og mål Målgruppe Daghjemmets
Læs mereDansk kvalitetsmodel på det sociale område. Regionale retningslinjer Faglige tilgange, metoder og resultater
1.juli 2015 Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Regionale retningslinjer Faglige tilgange, metoder og resultater Dansk kvalitetsmodel på det sociale område er igangsat af regionerne og Danske Regioner
Læs mereLYNGBY-TAARBÆK KOMMUNE Social- og Sundhedsforvaltningen Socialcenter Journalnr. : Dato... : Skrevet af : viga /3864
LYNGBY-TAARBÆK KOMMUNE Social- og Sundhedsforvaltningen Socialcenter Journalnr. : Dato... : 26.08.2009 Skrevet af : viga /3864 N O T A T om Kvalitetsstandard for Servicelovens 108 - botilbud Indledning
Læs mereGlostrup Kommunes Handicappolitik
Glostrup Kommunes Handicappolitik 1 Indhold Forord 3 Indledning 4 Centrale udgangspunkter og principper 5 - Mestring og udfoldelse 5 - Borgerinddragelse 5 - FN Handicapkonvention 6 - Ligebehandling, Solidaritet,
Læs mereVærdighedspolitik for Furesø Kommunes Ældrepleje
april 2016 Værdighedspolitik for Furesø Kommunes Ældrepleje 1. Forord Værdighedspolitikken skal sikre bevarelse af værdighed i ældreplejen, og er den politisk besluttede ramme om alle indsatser og indgår
Læs mereVærdighedspolitik. Sundhed, Handicap og Rehabilitering
Værdighedspolitik 2018 Sundhed, Handicap og Rehabilitering 1 Forord I de kommende år bliver vi flere ældre. Mange er mere sunde og raske og lever længere end tidligere. I Kerteminde Kommune er der mange
Læs mereDagtilbudspo liti dkendt i Nyb org B yråd 19.03. 2013
Dagtilbudspolitik Godkendt i Nyborg Byråd 19.03.2013 Dagtilbudspolitik i Nyborg Kommune Fra pasningsgaranti til kvalitetsgaranti! Dagtilbudspolitikken for 2013 2017 er den første politik for børns udvikling
Læs mereResultatdokumentation. Infomøde for sociale tilbud 2. november 2015
Resultatdokumentation Infomøde for sociale tilbud 2. november 2015 Dagens oplæg roller, tilsyn og produkter Opgaven er klar men der er mange veje til målet Resultatdokumentation en væsentlig del af socialtilsynets
Læs mereForslag. Handicappolitik
Forslag Handicappolitik Handicappolitikken angiver Svendborg Kommunes overordnede vision og mål for indsatsen for børn, unge og voksne med funktionsnedsættelse. Politikken er en revision af den vedtagne
Læs mereRetningslinjer for individuelle planer i Region Syddanmarks sociale tilbud
Retningslinjer for individuelle planer i Region Syddanmarks sociale tilbud Juni 2009 Regional udmøntning af Danske Regioners kvalitetsstandard 1.3 om individuelle planer Indhold Hvorfor denne pjece? 4
Læs mereRegionale retningslinjer med lokale tilføjelser for Bostedet Hadsund. Indflydelse på eget liv
Oktober 2018 Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Regionale retningslinjer med lokale tilføjelser for Bostedet Hadsund Indflydelse på eget liv Side 2 Dansk kvalitetsmodel på det sociale område er
Læs mereÅrskursus for myndighedspersoner Håndbog i rehabilitering. Ved Thomas Antkowiak-Schødt
Årskursus for myndighedspersoner Håndbog i rehabilitering Ved Thomas Antkowiak-Schødt Baggrund for håndbogen Et af fire delprojekter i projekt Rehabilitering på ældreområdet: Afprøvning af model for rehabilitering
Læs mereCenter for Børn og Voksne Faglig udviklingsplan på området for voksne med handicap, sindslidelser og socialt udsatte voksne
Center for Børn og Voksne Faglig udviklingsplan på området for voksne med handicap, sindslidelser og socialt udsatte voksne FAGLIG UDVIKLINGSPLAN ENDELIGT UDKAST 1 Indhold Indledning... 3 Indsatsområde
Læs mereKvalitetsstandard For Det selvejende botilbud Bofællesskabet Birthe Marie
Kvalitetsstandard For Det selvejende botilbud Bofællesskabet Birthe Marie 1 Indledning. Socialministeriets krav om udarbejdelse af kvalitetsstandard for botilbud egnet til ophold er hjemlet i 139 i lov
Læs mereAt sikre at personer med handicap har adgang til idrætsfaciliteter, rekreative områder og turiststeder. FN-konventionen, artikel 30, 5 c
At sikre at personer med handicap har adgang til idrætsfaciliteter, rekreative områder og turiststeder. FN-konventionen, artikel 30, 5 c ligeværd og lige muligheder - ud fra egne præmisser HANDICAPPOLITIK
Læs mereIndledning. FN s definition på et handicap
Handicappolitik Glostrup Kommune 2017 Første udkastversion 9. maj 2017 1 Forord I Glostrup kommune har vi en vision om, at alle borgere skal have mulighed for at være en del af lokalsamfundet og fællesskabet.
Læs mere1 Dialogmøde med Kultur og Civilsamfundsudvalget - kl. 14:00-14: Orientering - Udspil til indhold i Sundhedsaftalen - kl.
Dagsorden Handicapråd Mødedato: 20. september 2018 Mødetid: 14:00 Mødested: Mødelokale 4, Rådhuset Indholdsfortegnelse: 1 Dialogmøde med Kultur og Civilsamfundsudvalget - kl. 14:00-14:45 2 2 Orientering
Læs mereMÅLAFTALE [institutionens eller afdelingens navn]
MÅLAFTALE 2016-18 INSTITUTION/AFDELING [institutionens eller afdelingens navn] CENTER [centrets navn] ANSVARLIG LEDER [lederens navn] AFTALEPART Centerchef [navn] AFTALE INDGÅET [dato] STRATEGISK AFSÆT
Læs mereHandleplan Indsats: Opsporende samtale om alkohol blandt ældre
Handleplan 2017 2018 Indsats: Opsporende samtale om alkohol blandt ældre Målsætning, som indsatsen vedrører (Derfor vil vi. i sundhedspolitikken 2015-2018) Beskrivelse af indsats (Overordnet beskrivelse
Læs mereTemaplan for psykisk sundhed
Temaplan for psykisk sundhed 2016-2024 Vejen Kommune Rådhuspassagen 3 6600 Vejen E-mail: post@vejen.dk www.vejen.dk Foto: Colourbox Udarbejdelse: Social & Ældre Lay out og tryk: Vejen Kommune Udgivet:
Læs mereTemaplan for psykisk sundhed
Temaplan for psykisk sundhed 2016-2024 Vision Temaplaner Drifts- og udviklingsplaner Den overordnede vision er, at Vejen Kommune vil være en attraktiv erhvervsog bosætningskommune, der skaber rammer og
Læs mereResultatdokumentation og evaluering af sociale indsatser
Resultatdokumentation og evaluering af sociale indsatser En databaseret model for kvalitetsudvikling Dansk Evalueringsselskabs Årskonference Kolding, 8. september 2016 Mikkel Møldrup-Lakjer, Center for
Læs mereDet gode og aktive hverdagsliv. Aabenraa Kommunes politik for ældre
Det gode og aktive hverdagsliv Aabenraa Kommunes politik for ældre Forord Kære læser! I Aabenraa Kommune har vi en vision om, at alle kommunens ældre borgere har mulighed for at leve et godt, aktivt og
Læs mereHvor er vi på vej hen i Rehabilitering?
Hvor er vi på vej hen i Rehabilitering? Tre bud på den aktuelle kurs www.regionmidtjylland.dk Hvor er vi på vej hen i rehabilitering? Regionalt perspektiv som leder af Fysio- og ergoterapiafdelingen på
Læs mereDen danske kvalitetsmodel Individuelle planer i Handicap, psykiatri og udsatte
Den danske kvalitetsmodel Individuelle planer i Handicap, psykiatri og udsatte Dansk Kvalitetsmodel Kort om kvalitetsmodellen Dansk kvalitetsmodel på det sociale område udfoldes i et samarbejde mellem
Læs mereVIRKSOMHEDSSPECIFIKKE INDSATSOMRÅDER
Center for Socialpædagogik Vordingborg bo liv job VIRKSOMHEDSSPECIFIKKE INDSATSOMRÅDER 2019 INDSATSOMRÅDERNE: FAGLIGHED DOKUMENTATION SAMSKABELSE PÅRØRENDESAMARBEJDE SYGEFRAVÆR Dette er de 5 virksomhedsspecifikke
Læs mereKonklusionen for tilsynet på det samlede tilbud
Tilsynet vedrører Driftsorienteret tilsyn med et tilbud Publiceret den 20-12-2018 Konklusionen for tilsynet på det samlede tilbud Socialtilsynet har foretaget et administrativt økonomisk tilsyn vedrørende
Læs mereBørn og Families Strategiplan
Børn og Families Strategiplan 2017-2019 KERNEOPGAVEN Kerneopgaven i Børn og Familie er at skabe udvikling, sundhed, læring og trivsel for børn og unge i Ringkøbing- Skjern Kommune på et højere niveau,
Læs mereAftale mellem Silkeborg Kommunes Børnehandicapcenter (BHC) og afdelingschefen for Handicap og Psykiatri
Aftale mellem Silkeborg Kommunes Børnehandicapcenter (BHC) og afdelingschefen for Handicap og Psykiatri 1. Indhold Styringsmodellen i Silkeborg Kommune baserer sig på gensidige aftaler mellem centerlederne
Læs mereSocialrådgiverdage 2013 ADK20.13 KVALITETSMODEL FOR SOCIALT ARBEJDE
Socialrådgiverdage 2013 ADK20.13 KVALITETSMODEL FOR SOCIALT ARBEJDE Fonden for Kvalitetsudvikling Viden og Dokumentation Fonden arbejder for At forbedre vilkårene for udsatte børn, unge og voksne At kvalificere
Læs mereVærdighedspolitik. Sundhed og Rehabilitering
Værdighedspolitik 2016 Sundhed og Rehabilitering 1 Forord I de kommende år bliver vi flere ældre. Mange er mere sunde og raske og lever længere end tidligere. I Kerteminde Kommune er der mange tilbud og
Læs merePolitik for tilgængelighed, inklusion og aktivt medborgerskab
Udkast 7. januar 2015 Dok.nr.: 2014/0026876 Social-, Sundheds- og Arbejdsmarkedsområdet Ledelsessekretariatet Politik for tilgængelighed, inklusion og aktivt medborgerskab Borger, netværk og civilsamfund
Læs mereDansk kvalitetsmodel på det sociale område. Regionale retningslinjer for kompetenceudvikling
Revideret NOVEMBER 2017 1. juni 2015 Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Regionale retningslinjer for kompetenceudvikling Dansk kvalitetsmodel på det sociale område er igangsat af regionerne og
Læs mereTemaplan for psykisk sundhed
Temaplan for psykisk sundhed Den overordnede vision er, at Vejen Kommune vil være en attraktiv erhvervs- og bosætningskommune, der skaber rammer og muligheder for trivsel, kvalitet og vækst. Derfor laver
Læs mereRanders Kommunes udviklingsmodel for kvalitetsarbejdet pa socialomra det. (RUK)
Randers Kommunes udviklingsmodel for kvalitetsarbejdet pa socialomra det. (RUK) Socialområdet i Randers Kommune har gennem flere år arbejdet systematisk med faglig kvalitetsudvikling, dokumentation og
Læs mereKvalitetsstandard 85
Baggrund og formål Social og Sundhedsforvaltningen i Middelfart Kommune har siden primo 2013 arbejdet med kvalitet, udvikling og styring af 107 og 85 indenfor handicap og psykiatriområdet. Det overordnede
Læs mereKvalitetsrapport Dagplejen Delrapport
Kvalitetsrapport Dagplejen 2017-2018 Delrapport 1 Indhold 1. Forord... 3 1.1 Kvalitetsmåling på dagtilbudsområdet... 3 1.2 Målsætninger og opfølgning... 3 1.3 Opfølgning på kvalitetsrapporten... 5 2. Resultater
Læs mereForslag til ændringer til SA på baggrund af høringssvar
19.03.2019 Forslag til ændringer til SA på baggrund af høringssvar S. 5 afsnit 1 Visioner PÅ BORGERENS PRÆMISSER Vi arbejder ud fra en værdi om, at vi sætter borgeren først. Det betyder, at vi inddrager
Læs mereVIRKSOMHEDSSPECIFIKKE INDSATSOMRÅDER 2018 Center for Socialpædagogik Vordingborg
VIRKSOMHEDSSPECIFIKKE INDSATSOMRÅDER 2018 Center for Socialpædagogik Vordingborg INDSATSOMRÅDERNE FOR 2018 PERFORMANCEKULTUR SAMSKABELSE SEKSUALITET FAGLIGHED OG DOKUMENTATION VELFÆRDSTEKNOLOGI SOCIAL
Læs mereDokumentation, Effekt og Resultatmåling
Dokumentation, Effekt og Resultatmåling Motivation Motivation... I alle afdelinger sættes der fokus på dokumentation, Effekt og Resustatmåling. Konkret sker der måling i Rusmiddelcentret ved, at borgerne
Læs mereSocialtilsyn Midt. Dokumentationskonferencen 27. Maj v. Ulla B. Andersen
Socialtilsyn Midt Dokumentationskonferencen 27. Maj 2015 v. Ulla B. Andersen Hvorfor resultatdokumentation på det specialiserede område? For at sikre, at tilbuddene og plejefamilierne skaber udvikling
Læs mereForsknings- og udviklingsprojektet Styrket fokus på børns læring. Informationsmateriale om projektet
Forsknings- og udviklingsprojektet Styrket fokus på børns læring Informationsmateriale om projektet 1 Et styrket fokus på børns læring gennem trygge og stimulerende læringsmiljøer I dette informationsbrev
Læs mere2008-2012. Det hele menneske. Handicappolitik. Gentofte Kommune
2008-2012 Det hele menneske Handicappolitik Gentofte Kommune Vision Gentofte Kommune ønsker at være en god kommune at bo og leve i for alle borgere, og handicappolitikken skal være det fælles grundlag,
Læs mereSundhed i Nordjylland. - Fælleskommunale fokusområder
Sundhed i Nordjylland - Fælleskommunale fokusområder Sundhedspolitisk Dialogforum 2017 Forord De senere år er der både kommunalt og regionalt arbejdet hårdt med at indfri Sundhedsaftalen 2015-2018 og
Læs mereHandicappolitik Tilgængelighed, inklusion og aktivt medborgerskab
Handicappolitik 2015-2018 Tilgængelighed, inklusion og aktivt medborgerskab Værdier for handicappolitikken Handicappolitikken tager udgangspunkt i værdierne om tilgængelighed, inklusion og aktivt medborgerskab
Læs mereResultatkontrakt 2012 for Børneinstitution Højme
Resultatkontrakt 2012 for Børneinstitution Højme 1. Overordnet ramme og sammenhæng Kontraktstyring er et ledelsesværktøj og et element i Odense Kommunes mål- og resultatstyring. Kontrakten tager afsæt
Læs mereRubrik. Sundhed og trivsel for børn og unge i alderen 0-30 år. Sundhedsfremme- og forebyggelsesstrategi for perioden 2014-2017
Rubrik Sundhed og trivsel for børn og unge i alderen 0-30 år Sundhedsfremme- og forebyggelsesstrategi for perioden 2014-2017 Social og Sundhed Side 1 af 8 Indholdsfortegnelse INDLEDNING... 3 VISION...
Læs mereAftale mellem Socialpsykiatrisk Center (SPC) og chefen for Handicap og Psykiatri
Aftale mellem Socialpsykiatrisk Center (SPC) og chefen for Handicap og Psykiatri 1. Indhold Styringsmodellen i Silkeborg Kommune baserer sig på gensidige aftaler mellem centerlederne og den budgetansvarlige
Læs mereFaglige pejlemærker. for den tidlige og forebyggende indsats i PPR
Faglige pejlemærker for den tidlige og forebyggende indsats i PPR Baggrund Som led i projektet Investering i den tidlige og forebyggende indsats i PPR er der udviklet faglige pejlemærker for den tidlige
Læs mere3. UDKAST BØRNE- OG UNGEPOLITIK. Vi iværksætter sammenhængende, tidlig indsats
Vi iværksætter sammenhængende, tidlig indsats 3. UDKAST BØRNE- OG UNGEPOLITIK Vi understøtter børn og unge fagligt, socialt og personligt, så de kan blive så dygtige som de kan Vi ser potentialet i alle
Læs mere2. Værdigrundlaget og den professionelle indsats Det fælles værdigrundlag for arbejdet med børn og unge i Gladsaxe Kommune er:
Gladsaxe Kommune Familieafdelingen august 2006 Sammenhængende børnepolitik i Gladsaxe kommune 1. Indledning Gladsaxe Kommunes Sammenhængende børnepolitik 2007-2009 skal sikre sammenhæng i overgangene mellem
Læs mereBehov for alles ressourcer
Behov for alles ressourcer Rå-udkast til Handicappolitik for Hedensted Kommune. 2016 1. Forord (½ side) Om processen, involvering, arbejdsgruppe o.l. 2. Vision og bærende principper (½ side) Visionen for
Læs mereResultatdokumentation og evaluering Håndbog for sociale tilbud. Temadag om resultatdokumentation Socialtilsyn Øst, 16. januar 2016
Resultatdokumentation og evaluering Håndbog for sociale tilbud Temadag om resultatdokumentation Socialtilsyn Øst, 16. januar 2016 Disposition for oplægget 1. Håndbogen i (videns-)kontekst 2. Præsentation
Læs mereBALLERUP KOMMUNES PSYKIATRIPOLITIK. Januar 2019
BALLERUP KOMMUNES PSYKIATRIPOLITIK Januar 2019 1 INDLEDNING I 2018 besluttede kommunalbestyrelsen i Ballerup Kommune, at etablere et psykiatriråd. Psykiatrirådet fungerer som dialogforum mellem politikere,
Læs mereStyrket sammenhæng i borgerforløb. Demokrati og medborgerskab. Mere for mindre. Strategisk kompetenceudvikling. sundhed
Styrket sammenhæng i borgerforløb Demokrati og medborgerskab Mere for mindre Frivillighed Mental sundhed Strategisk kompetenceudvikling Åben dialog Recovery Indsats i lokale miljøer Opkvalificering til
Læs mereUDKAST TIL HØRING BØRNE- OG UNGEPOLITIK. Vi iværksætter sammenhængende, tidlig indsats
Vi iværksætter sammenhængende, tidlig indsats UDKAST TIL HØRING BØRNE- OG UNGEPOLITIK Vi understøtter børn og unge fagligt, socialt og personligt, så de kan blive så dygtige som de kan Vi ser potentialet
Læs mereSERVICEDEKLARATION BOSTØTTEN - HANDICAP
SERVICEDEKLARATION BOSTØTTEN - HANDICAP Vestmanna Allé 8 9700 Brønderslev Telefon: 5087 5248 Afdelingsleder: Inger Thorup Jensen E-mail: inger.thorup.jensen@99454545.dk Præsentation af tilbuddet: Bostøtten
Læs merePejlemærker og mål for Fritidscentre (25) år
Børne- og Ungdomsforvaltningen Pejlemærker og mål for Fritidscentre 14-17 (25) år I københavnske fritidsinstitutioner og fritidscentre tilbydes børn og unge både et udfordrende læringsmiljø og et indholdsrigt
Læs mereBofællesskabet. Socialtilsyn. Bofællesskabet, Sønderhaven Udviklingspunkter samt Handleplan
Bofællesskabet Socialtilsyn. Bofællesskabet, Sønderhaven 2017. Udviklingspunkter samt Handleplan Tema: Uddannelse og beskæftigelse De konkrete individuelle mål for beboerne skal vise, hvilke handlinger
Læs mere0-6 års politik. En politik for dagplejen, vuggestuen, børnehaver og integrerede institutioner
0-6 års politik En politik for dagplejen, vuggestuen, børnehaver og integrerede institutioner Vedtaget af kommunalbestyrelsen den 22. juni 2017 Indhold 3 4 5 6 7 8 Forord Legende læring i udviklende miljøer
Læs mereBØRNE- OG UNGEPOLITIK
Vi iværksætter sammenhængende, tidlig indsats BØRNE- OG UNGEPOLITIK Vi understøtter børn og unge fagligt, socialt og personligt, så de kan blive så dygtige som de kan Vi ser potentialet i alle børn og
Læs mereUdvalgsplan Velfærds- og Sundhedsudvalget. Web udgave VELFÆRD OG SUNDHED
Udvalgsplan 2014-2017 Velfærds- og Sundhedsudvalget VELFÆRD OG SUNDHED Forord Velfærds- og Sundhedsudvalget ønsker, at børn, unge og voksne i Horsens Kommune skal leve gode og aktive liv. Horsens Kommune
Læs mereAnsøgning om godkendelse som praktiksted for pædagogisk assistentelever
Ansøgningsskema Ansøgning om godkendelse som praktiksted for pædagogisk assistentelever For udfyldelse af skemaet se Vejledning til ansøgning om godkendelse som praktiksted for pædagogisk assistentelever.
Læs mereKVALITETSMODEL 3.0 Kvalitet i SOF
KVALITETSMODEL 3.0 Kvalitet i SOF 1 Kvalitetsmodel 3.0 November 2016 Socialforvaltningen Københavns Kommune Stabscenter SOF Kvalitetsudvikling & Resultater 2 KVALITETSMODEL 3.0 I socialforvaltningen arbejder
Læs mereDet fælles grundlag. Pixi for den fremtidige socialpsykiatriske indsats GENTOFTE KOMMUNE
Det fælles grundlag Pixi for den fremtidige socialpsykiatriske indsats GENTOFTE KOMMUNE 2 Titel: Det fælles grundlag. Pixi for den fremtidige socialpsykiatriske indsats. Planen er godkendt af Socialudvalget
Læs mereRedegørelse pr. 1. maj 2008 fra: Furesø Kommune
Redegørelse pr. 1. maj 2008 fra: Furesø Kommune Kontaktperson Karina Paludan Meyer Mette Hammer Sørensen Tlf. nr. 72 35 5604 72 35 4814 Mail.: kpm@furesoe.dk mhs@furesoe.dk Skemaet er tænkt som et værktøj
Læs mereÅrsberetning for Botilbuddet Danmarksvej 2014-2015.
Årsberetning for Botilbuddet Danmarksvej 2014-2015. Evaluering af målene for 2014. Målene er evalueret to gange sammen med beboerne på et husmøde i september 2014 og i januar 2015. Mål A: Styrke den enkelte
Læs mereRehabiliteringsforløb på ældreområdet i Danmark. Thomas Antkowiak-Schødt Projektleder Rehabiliteringsforløb på ældreområdet
Rehabiliteringsforløb på ældreområdet i Danmark Thomas Antkowiak-Schødt Projektleder Rehabiliteringsforløb på ældreområdet Struktur for oplæg 1. Baggrund 2. Lovændring 3. Håndbog i rehabiliteringsforløb
Læs mereHandicappolitik
Handicappolitik 2016-2020 1 Indhold Forord... 3 Baggrund for politikken... 4 Grundlag... 5 Målgruppe... 6 Visionen... 7 Temaer i politikken... 8 Handicappolitikken - fra politik til handling... 10 Hvor
Læs merePejlemærker og mål for Fritidscentre (25) år
Børne- og Ungdomsforvaltningen Pejlemærker og mål for Fritidscentre 14-17 (25) år I københavnske fritidsinstitutioner og fritidscentre tilbydes børn og unge både et udfordrende læringsmiljø og et indholdsrigt
Læs mereKVALITETSSTANDARD AKTIVITETS- OG SAMVÆRS- TILBUD LOV OM SOCIAL SERVICE 104
KVALITETSSTANDARD AKTIVITETS- OG SAMVÆRS- TILBUD LOV OM SOCIAL SERVICE 104 GULDBORGSUND KOMMUNE GODKENDT AF BYRÅDET 22.03.2012 1 Indhold 1. Forudsætninger... 3 1.1 Kvalitetsstandardens formål og opbygning...
Læs merePsykiatri- og misbrugspolitik
Psykiatri- og misbrugspolitik l Godkendt af Byrådet den 25. februar 2013 1 Forord I et debatmøde i efteråret 2012 med deltagelse af borgere, medarbejdere, foreninger, organisationer, samarbejdspartnere
Læs mereAftale mellem Staben i Job og Borgerservice og Job- og Borgerservicechef Michael Maaløe
Aftale mellem Staben i Job og Borgerservice og Job- og Borgerservicechef Michael Maaløe 1. Indhold Styringsmodellen i Silkeborg Kommune baserer sig på gensidige aftaler mellem institutionslederne og den
Læs mereODSHERRED KOMMUNE BØRNEPOLITIK 2011-2013
ODSHERRED KOMMUNE BØRNEPOLITIK 2011-2013 Børnepolitik i Odsherred Kommune. Ifølge lov om Social Service skal alle kommuner have en sammenhængende børnepolitik, der beskriver, hvordan kommunen sikrer sammenhængen
Læs mereDen Danske Kvalitetsmodel på det sociale område i Randers Kommue. Fælles kommunale retningslinjer for standard 2.1 kompetenceudvikling
Den Danske Kvalitetsmodel på det sociale område i Randers Kommue Fælles kommunale retningslinjer for standard 2.1 kompetenceudvikling 2 Fælles kommunale retningslinjer for standard 2.1 kompetenceudvikling
Læs mereUdsattepolitik Tilgængelighed, inklusion og aktivt medborgerskab
Udsattepolitik 2015-2018 Tilgængelighed, inklusion og aktivt medborgerskab Værdier for udsattepolitikken Udsattepolitikken tager udgangspunkt i værdierne om tilgængelighed, inklusion og aktivt medborgerskab.
Læs mereSUNDHEDSPOLITIK 2012-2015
SUNDHEDSPOLITIK 2012-2015 - Det lette valg bliver det gode og sunde valg - Mere lighed i sundhed - Et aktivt fritidsliv for alle - Arbejdspladsen, et godt sted at trives INDLEDNING Sundhed vedrører alle
Læs mereHandicappolitik for. Glostrup Kommune
Glostrup Kommune Handicappolitik for Glostrup Kommune 1. Indledning Kommunerne har med kommunalreformen overtaget forsynings-, finansierings- og myndighedsansvaret for de fleste opgaver inden for handicapområdet.
Læs mereVisionen i kommunens handicappolitik er, at Rødovre vil være landets bedste kommune for borgere med handicap, hvor alle har lige muligheder i livet.
Indledning Under overskriften Lige muligheder i livet har Rødovre Kommune udviklet en handicappolitik, der sætter rammen for denne handleplan på handicapområdet. Visionen i kommunens handicappolitik er,
Læs mereRegion Midtjylland Psykiatri og Social. Juli Fælles regional retningslinje for individuelle planer
Region Midtjylland Psykiatri og Social Juli 2015 Fælles regional retningslinje for individuelle planer Resume over arbejdsgange vedrørende individuelle planer Udarbejdelse af individuelle planer Generelt
Læs mereSpecialundervisning for voksne og rehabilitering
Specialundervisning for voksne og rehabilitering KL s Konference om specialundervisning for voksne den 6. okt. 2011 Tema: Rehabilitering Nyborg Strand Oplæggets opbygning Hvor er vi i verden Handicap-
Læs mereAt psykiatriske borgere i de forskellige målgrupper i højere grad bliver selvhjulpne og selvforsørgende
Udvalgsområde Mål-overskrift Sammenhæng til Vision 2018- /tema Effektmål Social- og Sundhedsudvalget Rehabilitering i Socialpsykiatrien Vækst og udvikling indenfor Psykiatrien. I Aktivitets- og samværstilbuddet
Læs mereHOLBÆK KOMMUNES STRATEGI FOR VELFÆRDSTEKNOLOGI. Version 1 (2013)
HOLBÆK KOMMUNES STRATEGI FOR VELFÆRDSTEKNOLOGI Version 1 (2013) INDHOLD Indhold... 2 Forord... 3 1 Om Holbæk Kommunes Strategi for velfærdsteknologi... 4 1.1 Strategiens sammenhæng til øvrige strategier...
Læs mereDen Danske Kvalitetsmodel på det sociale område i Randers Kommue. Fælles kommunale retningslinjer for standard 2.1 kompetenceudvikling
Den Danske Kvalitetsmodel på det sociale område i Randers Kommue Fælles kommunale retningslinjer for standard 2.1 kompetenceudvikling 2 Den Danske Kvalitetsmodel på det sociale område Dansk kvalitetsmodel
Læs mereMasterplan for Rødovrevej 382
2011 Masterplan for Rødovrevej 382 Kompetenceudvikling i botilbud i Rødovre Kommune og Hvidovre Kommune Introduktion Denne masterplan er udarbejdet på baggrund af det kompetenceudviklingsforløb, som personalet
Læs mere