DSIM. Nyhedsbrev nr DANSK SELSKAB FOR INTERN MEDICIN BL.A. I DETTE NUMMER:

Transkript

1 DANSK SELSKAB FOR INTERN MEDICIN DSIM BL.A. I DETTE NUMMER: 3 Leder: Vi skal ikke oprette et nyt akut medicinsk speciale 7 Generalforsamling den 16. november Hagedorn-Prisen den 3. marts Konference»Det medicinske patientforløb«nyhedsbrev nr

2 Indhold Nyhedsbrev nr. 42 Oktober 2005 Udgives af DANSK SELSKAB FOR INTERN MEDICIN (DSIM) Leder: Vi skal ikke oprette et nyt akut medicinsk speciale 3 Mødekalenderen th Congress European Federation of Internal Medicine 5 Announcement for the attention of young internists 6 Bestyrelse Thomas Gjørup (formand) Mette Worsøe Peter Jacobsen Ejler Ejlersen Peter Gjersøe Else Marie Damsgaard Arne Cyron Birte Hansen Kasserer Ejler Ejlersen Dagsorden til ordinær generalforsamling 7 Beretninger fra bestyrelse og faste råd og udvalg udpeget af bestyrelsen 9 Årsregnskab for året Kassererens bemærkninger til regnskabet AB Fonden årsregnskab 22 Hagedorn-Prisen årsregnskab 25 Sekretariat Charlotte Stryhn Fællessekretariatet Esplanaden 8C, 3. th København K Tlf Fax cs@dadl.dk Nyhedsbrevets redaktion Peter Gjersøe Postadresse Fællessekretariatet, se ovenfor Budget for Dansk Selskab for Intern Medicin Beretninger fra råd og udvalg valgt på generalforsamlingen 30 Referat fra kursus i onkologi 33 Foredragskonkurrence i forbindelse med Hagedorn-Prisoverrækkelsen 34 Hvem skal modtage Hagedorn-Prisen 2006? 35 Konference: Det medicinske patientforløb 36 Adresseændring Meddeles Lægeforeningens Registreringsafdeling, hvis du vil være sikker på at modtage alle numre af Nyhedsbrevet Indmeldelsesblanket til optegelse i DSIM 38 Hagedorn-Pris modtagere 39 Sats: Lægeforeningens forlag, København Tryk: Scanprint a/s, Viby J. ISSN: Oplag:

3 Vi skal ikke oprette et nyt akut medicinsk speciale Medicinere skal kunne behandle en patient i alle faser af et sygdomsforløb. De skal kunne behandle akutte ikke stabiliserede såvel som stabiliserede patienter. Det lyder som en selvfølgelighed og vil forhåbentlig vedblive med at gøre det. Men der rører sig i øjeblikket tanker om at oprette et nyt akut medicinsk speciale omfattende medicinske, kirurgiske og anæstesiologiske kompetencer, som det kendes i nogle lande i Europa og i USA. Ideen må opfattes som en naturlig konsekvens af at bl.a. den lægelige arbejdstilrettelæggelse i afdelingernes akutte områder i gennem mange år ikke har ændret sig væsentligt. Der er derfor nu et ønske om at forbedre kvaliteten ved at knytte speciallæger fast til hospitalernes akutfunktioner. Ønsket er velbegrundet og der er utvivlsomt en sammenhæng imellem lægers uddannelsesniveau og kvaliteten af den givne behandling, såvel i ambulatorier, på sengeafsnit som i afdelingers akutte områder. Speciallæger gør en forskel. Men man skal ikke løse hospitalernes ledelsesmæssige problemer ved at oprette et nyt speciale, som for de medicinske patienter vil indebære yderligere fragmentering af behandlingen fagligt, ledelsesmæssigt og organisatorisk og forringe den medicinske videre- og efteruddannelse. Det er tværtimod en ledelsesmæssig opgave at gøre de medicinske afdelingers akutte områder til så attraktive arbejdspladser, at speciallæger i højere grad end i dag engagerer sig i behandlingen af akutte patienter. Perspektivet ved at prioritere speciallægeressourcer til akut behandling skal gøres tydelig såvel fra en behandlingsmæssig, uddannelsesmæssig og ressourcemæssig synsvinkel. Akutte afdelinger skal være velindrettede og være bemandet med kvalificeret personale og tilstrækkeligt personale til at absorbere spidsbelastninger. Vagten skal være udtyndet i forsvarlig grad. Speciallæger skal kunne udnytte deres kvalifikationer ved nem adgang til paramedicinske undersøgelser og adgang til sekundær visitation af patienter til ambulatorier og daghospitaler. Der er således en fælles forståelse for at kvaliteten af den akutte behandling skal forbedres; men udviklingen skal ske i sammenhæng med den udvikling der i forvejen pågår. Et tæt samarbejde om akutbehandling på speciallægeniveau imellem de medicinske specialer må være vejen frem. Thomas Gjørup L E D E R 3

4 Mødekalender november DSIM medlemsmøde afholdes kl i Domus Medica, Store Sal, København. Nærmere orientering om emne og program følger senere. DSIM generalforsamling afholdes kl i Domus Medica, Store Sal, København. DSIM bestyrelsesmøde. Afholdes i Domus Medica, København januar Gastroenterologisk efteruddannelseskursus. Afholdes i Domus Medica, København. 18. januar Konference»Det medicinske patientforløb«. Afholdes på Christiansborg, København 3. marts Årsmøde og Hagedorn møde. Afholdes på Steno Diabetes Center, Gentofte maj 6th Congress European Federation of Internal Medicine, Lissabon, Portugal. 4 DSIM NYHEDSBREV NR. 42, OKTOBER 2005

5

6

7 Der indkaldes hermed til ordinær generalforsamling i DSIM Onsdag den 16. november 2005 kl i Domus Medica, Store Sal, Kristianiagade 12, 2100 København Ø Dagsorden 1. Valg af dirigent 2. Beretninger fra bestyrelse og faste råd og udvalg udpeget af Bestyrelsen 2.1 Bestyrelsen 2.2 Koordineringsudvalget 2.3 Arbejdsgruppen vedr. organisatorisk udvikling af de medicinske afdelinger 2.4 Møde- og Efteruddannelsesudvalget 2.5 Den Gode Medicinske Afdeling 2.6 Nyhedsbrevet 2.7 European Federation of Internal Medicine (EFIM) 2.8 Board of National Representatives for European Journal of Internal Medicine 2.9 Overlægeforeningens EPJ netværksgruppe 2.10 Redaktionspanel, Sekretariatet for Referenceprogrammer, CEMTV 2.11 Forum for Vurdering af Lægemiddelforbrug 2.12 Styregruppen for den Nationale Rekommandationsliste 2.13 Sundhedsstyrelsens arbejdsgruppe om intensiv terapi 3. Godkendelse af regnskaber 3.1. Dansk Selskab for Intern Medicin 3.2. AB-Fonden 3.3. Hagedorn-Fonden 5.2. Tilforordnede speciallæger i intern medicin til Sundhedsstyrelsen 5.3. Den Centrale Kursusledelse DSIMs repræsentanter i andre råd og udvalg udpeget af bestyrelsen 5.4. Medicintilskudsnævnet 5.5 Sundhedsstyrelsens Transfusionsmedicinske Råd 5.6. Danish Breast Cancer Group (DBCG) Forretningsudvalg 5.7. Dansk Lunge Cancer Gruppe 5.8. Union of European Medical Specialists (UEMS) 6. Indkomne forslag til ændringer Nuværende 2 Adgang til at blive medlem har alle læger med interesse for de intern medicinske specialer. Endvidere kan andre, som ved deres arbejde medvirker til selskabets formål, blive medlemmer. Navnene på sidstnævnte, skal dog forelægges medlemmerne på et ordinært møde eller på generalforsamling, og optagelse er godkendt, hvis ikke mindst 1/3 af de tilstedeværende er imod optagelsen. Til de videnskabelige faglige møder har enhver læge adgang som gæst. Andre interesserede kan normalt få adgang efter henvendelse til formanden via selskabets sekretariat. 4. Budget og fastlæggelse af kontingent for 2005/ Beretninger fra råd og udvalg valgt på generalforsamlingen 5.1. Sundhedsstyrelsens kontaktpersoner vedrørende besættelse af overlægestillinger Motivation for vedtægtsændring: Baggrunden er for den tidligere 1 års regel før medlemskab af DSIM er ukendt, men som årene er gået har selskabet mere bevæget sig i en retning hvor det er ønskeligt først og fremmest at opretholde medlemsskaren og på længere sigt at øge medlemsantallet. Endelig er det kommet i fokus i bestyrelsesarbejdet at me- DSIM NYHEDSBREV NR. 42, OKTOBER

8 dinddrage den yngre del af medlemsskaren bedre i selskabets aktiviteter ikke mindst af rekrutteringsmæssige årsager både til specialet og til selskabet. På denne baggrund har Bestyrelsen foreslået ordlyden i 2 ændret Ny 2 (ændring i kursiv) Adgang til at blive medlem har alle læger med interesse for det intern medicinske speciale og fagets grenspecialer. Endvidere kan andre, som ved deres arbejde medvirker til selskabets formål, blive medlemmer. Navnene på sidstnævnte, skal dog forelægges medlemmerne på et ordinært møde eller på generalforsamling, og optagelse er godkendt, hvis ikke mindst 1/3 af de tilstedeværende er imod optagelsen. Til de videnskabelige faglige møder har enhver læge adgang som gæst. Andre interesserede kan normalt få adgang efter henvendelse til formanden via selskabets sekretariat. 7. Valg til bestyrelse og råd 7.1. Bestyrelsen Else Marie S. Damsgaard har ønsket at udtræde. Bestyrelsen indstiller Lene Mortensen Den Centrale Kursusledelse Thomas Benfield ønsker at udtræde. Man indstiller Claus Heikki Paavo Thomsen Dansk Medicinsk Selskabs Repræsentantskab Birte Hansen ønsker ikke genvalg. Nina Weis ønsker ikke genvalg Revisor(er) Birger Thorsteinsson er på valg og ønsker genvalg. 8. Eventuelt 8 DSIM NYHEDSBREV NR. 42, OKTOBER 2005

9 Beretninger fra bestyrelse og faste råd og udvalg udpeget af bestyrelsen Bestyrelsen Bestyrelsen har i det forløbne år bestået af: Thomas Gjørup, formand, repræsentant i EFIM Peter Jacobsen Mette Worsøe Ejler Ejlersen, kasserer, medlem af Koordineringsudvalget Peter Gjersøe, redaktør af Nyhedsbrevet Else Marie S. Damsgaard, medlem af Arbejdsgruppe for organisatorisk udvikling af de medicinske afdelinger Arne Cyron Birte Hansen, formand for MEFU, medlem af Koordineringsudvalget, arbejdsgruppe for organisatorisk udvikling af de medicinske afdelinger og Sundhedsstyrelsens arbejdsgruppe vedr. Intensiv Terapi Sekretariat: Charlotte Stryhn, Fællessekretariatet i Lægeforeningen, Esplanaden 8C, 3. sal, 1263 København K., tlf cs@dadl.dk. Det har været en ledetråd for bestyrelsens arbejde at styrke samarbejdet imellem de 9 intern medicinske dobbelt-specialer, med henblik på at skabe den bedst mulige kvalitet i patientbehandling og uddannelse. Bestyrelsen mener, at forskertræningen er endnu et oplagt område at etablere samarbejde imellem specialerne på. Koordineringsudvalget har derfor henvendt sig til regionerne med et tilbud om at medvirke ved tilrettelæggelsen af den teoretiske del af forskertræningen. I forbindelse med uddelingen af Hagedorn-prisen foreslår bestyrelsen at specialeselskaberne og DSIM sammen arrangerer en dag for at markere det videnskabelige samarbejde på tværs af specialerne. Kvaliteten af patientbehandlingen hænger tæt sammen med den måde behandlingen er organiseret på. Bestyrelsen hilser derfor med glæde at Indenrigs- og Sundhedsministeriet, Sundhedsstyrelsen, Amtsrådsforeningen og H:S er gået sammen med DSIM om at afholde en konference i januar 2006 om bedre medicinske patientforløb. Bestyrelsen finder det samtidig vigtigt, at arbejdsgruppen om organisatorisk udvikling af de medicinske afdelinger fungerer godt. Det er, som nærmere omtalt nedenfor, bestyrelsens opfattelse at de medicinske patienter skal have gavn af den intern medicinske ekspertise tidligst muligt i indlæggelsesforløbet og at det ikke er hensigtsmæssigt at oprette et nyt akut medicinsk speciale omfattende intern medicin, kirurgi og anæstesiologi som det er gjort i visse europæiske lande og USA. Kvaliteten af den akutte behandling skal bl.a. sikres ved, at videre- og ikke mindst efteruddannelsen i common trunk foregår på et højt niveau. Arbejdsgruppe for organisatorisk udvikling af de medicinske afdelinger Selskabet nedsatte i 2004 en arbejdsgruppe om organisatorisk udvikling af de medicinske afdelinger. Formålet med arbejdsgruppen er at samle engagerede fagpersoners visioner om organisatorisk udvikling og herigennem præge udviklingen på det medicinske område. Arbejdsgruppen skal beskrive den hensigtsmæssige organisatoriske udvikling på de medicinske afdelinger set i lyset af de krav som samfund, patienter, pårørende og samarbejdspartnere forventes at stille. Udvalget er sammensat af repræsentanter fra de ni intern medicinske specialer, neurologi, onkologi, almen praksis, plejegruppe og terapeuter. Arbejdsgruppens arbejde er beskrevet i en kronik i Ugeskrift for læger (Gjørup T, Rasmussen L, Andersen JS. Bedre medicinske patientforløb. Ugeskr Læger 2005; 167: ). Arbejdet er kommet godt i gang og de 4 møder, der indtil nu har været afholdt, har været præget af engagerede diskussioner. Der er nedsat en række temagrupper om bl.a. tilrettelæggelse af medicinsk behandling i en region, tilrettelæggelse af akutbehandling, indretning DSIM NYHEDSBREV NR. 42, OKTOBER

10 og opbygning af en medicinsk afdeling og uddannelse. Temagrupperne skal løbende publicere deres forslag og arbejdsgruppens arbejde skal afsluttes med en rapport. Arbejdsgruppen er nærmere beskrevet et andet sted i dette Nyhedsbrev. Konference om det medicinske patientforløb Det fremgik af Nyhedsbrev nummer 40, at DSIM havde henvendt sig til Indenrigs- og Sundhedsministeren og påpeget behovet for organisatorisk udvikling af medicinske patientforløb, og at Indenrigs- og Sundhedsministeren havde reageret positivt på denne henvendelse med forslag om at afholde en konference om udviklingen på det medicinske område. I fortsættelse heraf har en arbejdsgruppe bestående af repræsentanter fra Indenrigs- og Sundhedsministeriet, Sundhedsstyrelsen, Amtsrådsforeningen, H:S og DSIM tilrettelagt en konference om det medicinske patientforløb. Konferencen bliver afholdt den 18. januar 2006 på Christiansborg. Formålet med konferencen er at synliggøre behovet for organisatorisk udvikling af medicinske patientforløb og diskutere fremtidige modeller for samarbejde imellem sygehuse og primærsektor. Det er samtidig formålet med konferencen at skabe en større og mere vedvarende politisk og administrativ opmærksomhed omkring organisatorisk udvikling af medicinske patientforløb. Det er ikke mindst vigtigt af hensyn til den fremtidige kvalitet af den medicinske behandling at skabe et vedvarende fokus på de medicinske patienternes forhold. I et forsøg på at nå dette mål er en række centrale beslutningstagere inviteret til at holde indlæg. Til konferencen er inviteret politikere, administratorer og fagfolk med særligt ansvar og interesse for organisatorisk udvikling af medicinske patientforløb. Program for konferencen fremgår af dette Nyhedsbrev. Koordineringsudvalget Sundhedsstyrelsen bad i 2004 DSIM om at forestå den fortsatte koordinering af målbeskrivelser for common trunk delen af hoveduddannelsen for de 9 intern medicinske dobbeltspecialer. Med henblik på at løse denne opgave og med henblik på at drøfte fælles uddannelsesmæssige spørgsmål har DSIM i samarbejde med specialerne nedsat Koordineringsudvalget. Der forestår en betydelig opgave med at tilrettelægge forskertræningen som en del af hoveduddannelsen. Det er DSIMs opfattelse, at man indenfor intern medicin med fordel kan samarbejde om at løse opgaven. Det er nærliggende at forestille sig, at Koordineringsudvalget vil kunne medvirke til at tilrettelægge den teoretiske del af forskertræningen for de intern medicinske specialer i samarbejde med DSIM's centrale kursusudvalg. Koordineringsudvalget har henvendt sig til de tre regioner herom. Ikke nyt akut medicinsk speciale Der er i flere lande oprettet specialer i akutmedicin. Speciallæger uddannes indenfor intern medicin, kirurgi og anæstesiologi. Det er blevet overvejet om man også her i landet skulle oprette et akut medicinsk speciale med henblik på at forbedre kvaliteten af den akutte behandling. Bestyrelsen er enig i, at der er behov for at forbedre kvaliteten af den akutte behandling og finder det vigtigt, at der i udvalget for organisatorisk udvikling er nedsat en arbejdsgruppe som skal stille forslag om fremtidig tilrettelæggelse af akutbehandling. Men bestyrelsen mener ikke, at der skal oprettes et nyt speciale med henblik på at varetage den akutte medicinske behandling. Common trunk-delen af speciallægeuddannelsen har bl.a. til formål at kvalificere intern medicinere til at foretage den indledende akutte medicinske vurdering og behandling af medicinske patienter. Samtidig sigter en stor del af den øvrige speciallægeuddannelse imod oplæring i akutbehandling. Videreog efteruddannelse inden for de intern medicinske specialer vil blive forringet såfremt der 10 DSIM NYHEDSBREV NR. 42, OKTOBER 2005

11 oprettes et akut speciale, samtidig med at et nyt speciale vil skabe en risiko for at der sker en uhensigtsmæssig opsplitning af behandlingsansvaret for patienter. Bestyrelsen finder det vigtigt, at intern medicinske speciallæger sikrer sig den nødvendige efteruddannelse indenfor common trunk-delen af deres speciale. European Federation of Internal Medicine/EFIM DSIM er medlem af Den Europæiske Federation for Intern Medicin. Føderationen har til opgave at skabe samarbejde imellem de nationale intern medicinske selskaber om faglige, uddannelsesmæssige og videnskabelige forhold. Federationens medlemmer mødes to gange årligt. Federationen afholder hvert andet år kongres og i år afholdtes en velbesøgt kongres i Paris med et omfattende videnskabeligt program. Næste kongres afholdes i maj 2007 i Lissabon. Kongressen er annonceret i dette nummer af Nyhedsbrevet. European Society for Internal Medicine/ESIM I alt 7 danske kursister deltog i 2004 i den europæiske sommerskole i intern medicin og i år forventes et tilsvarende antal at deltage. Der vil også i år være undervisere fra Danmark. Emnet for sommerskolen er i år akut behandling. Selskabet støtter økonomisk kursisternes deltagelse i skolen, medens EFIM dækker alle udgifter for undervisere. Bestyrelsen finder det vigtigt, at Danmark på denne måde internationalt deltager i det faglige samarbejde, og opfordrer ikke mindst ledende overlæger til at være opmærksom på muligheden for at give deres unge læger et spændende ophold på skolen. Bestyrelsen henvender sig hvert forår til alle ledende overlæger om tilmelding til skolen, som det fremgår af Nyhedsbrev nummer 41. Sommerskolen er omtalt i Ugeskrift for læger tidligere i år (Andreasen J. Ansvaret for akutte medicinske patienter. Ugeskr Læger 2005; 167: ). Hagedorn-prisen Hagedorn-prisen blev i år tildelt ledende overlæge, professor dr. med. Henning Beck Nielsen for hans fremragende videnskabelige indsats inden for bl.a. behandling af Type 2-diabetes og insulinresistens. Prisen blev overrakt ved en velbesøgt højtidelighed på Steno Diabetes Center den 4. marts Som led i prisoverrækkelse afholdtes igen i år foredragskonkurrence som blev vundet af Tine Willum Hansen for et foredrag om»ambulatory Blood Pressure and Mortality in a general Population«. Bestyrelsen er taknemmelig overfor Novo Nordisk Fonden som igen i år gjorde det muligt at overrække prisen. Hagedorn prisen tildeles en person som har ydet en fremragende indsats indenfor intern medicin. Selskabet mener derfor, at det kunne være en god ide at benytte dagen til at foretage en samlet videnskabelig manifestation af de 9 intern medicinske specialer i form af et intern medicinsk årsmøde forud for Hagedorn prisoverrækkelsen. DSIM vil derfor kontakte specialeselskaberne med et forslag om at lave et fælles videnskabeligt program på Steno Diabetes Center i forbindelse med overrækkelse af Hagedorn-prisen. Den Gode Medicinske Afdeling Der er oprettet sekretariat i Århus og udpeget ledelse for den danske kvalitetsmodel. Den Gode Medicinske Afdeling skal nu integreres i modellen. Projektet har i år gennemført sin 4. tværsnitsundersøgelse af kvaliteten på de medicinske afdelinger, denne gang som noget nyt også med fokus på hensigtsmæssigheden af akut indlæggelse, ordination af ny medicin og forebyggelsesindsatsen overfor patienter i risikogrupper. Ligesom i sidste tværsnitsundersøgelse er der endvidere fokus på ernæring, genoptræning og patientinformation. Resultaterne er netop offentliggjort på Den Gode Medicinske Afdelings hjemmeside og i en DSIM NYHEDSBREV NR. 42, OKTOBER

12 borgerrettet version på I undersøgelsen medvirkede denne gang 114 afsnit fra over 50 medicinske afdelinger, og projektet lægger stor vægt på at selvevaluering af egen indsats og efterfølgende kvalitetsudvikling på denne måde er bredt ud til en betydelig del af danske medicinske afdelinger. Selskabet har på det faglige niveau et tæt samarbejde med Den Gode Medicinske Afdeling, bl.a. ved at projektledelsen deltager i arbejdsgruppen for organisatorisk udvikling af de medicinske afdelinger. Koordineringsudvalget Efter det konstituerende møde i udvalget i oktober 2004 har udvalget initieret en Delphi-proces med henblik på at indhente forslag til revision af målbeskrivelsen for intern medicin -»common trunk«. Vi har fundet det velegnet at gennemføre en sådan proces hvorved alles udtalelser får vægt, fremfor en egentlig rundbordsdiskussion. Den første generation af målbeskrivelserne tenderer generelt til at beskrive en afgrænsning og definition af specialerne frem for et redskab til den enkelte læges kompetenceudvikling. Det videre arbejde med at revidere målbeskrivelser vil bygge dels på den initierede Delphi-proces, dels ved at inspireres af erfaringer og eksempler fra andre lande, der har gennemført en revision af den lægelige videreuddannelse. Sundhedsstyrelsen har juni 2005 helt aktuelt udsendt en vejledning for»den obligatoriske forskningstræning i Speciallægeuddannelsen«. Det er DSIM s opfattelse, at der er brug for et teoretisk kursus i forskningsmetodologi, som en del af det kommende forskningstræningsmodul. Selskabet finder det oplagt at videreføre sin interesse og tradition inden for området ved at deltage i planlægning og udførelse af et sådant teoretisk kursus. Selskabet forestiller sig, at kurset kunne være et 3-4 dages introduktionskursus integreret i det samlede forskertræningsmodul. Selskabet finder det oplagt at videreføre sin interesse og tradition inden for området ved at deltage i planlægning og udførelse af et sådant teoretisk kursus. Selskabet forestiller sig, at kurset kunne være 3-4 dages introduktionskursus integreret i det samlede forskertræningsmodul. DSIM s bestyrelse og koordineringsudvalg mener der er styrker ved at lade et sådan kursus være fælles for alle kommende speciallæger inden for intern medicin. Dels vil de fleste nødvendige emner være af fælles interesse, dels vil styrken være en vigtig bred intern medicinsk vinkel. De speciale-specifikke krav til forskningstræningsmodulet vil kunne nås efter det indledende teoretiske kursus. Koordineringsudvalget har derfor tilskrevet De Regionale Råd med anbefaling at DSIM tegner det faglige grundlag for et 3-4 dages introduktionskursus med udgangspunkt i aktuelle intern medicinske områder. Kurset kunne således indeholde f.eks: Etik og videnskabsteori, forskningsmetoder i sundhedsvidenskab, den kontrollerede kliniske undersøgelse, kvalitativ forskning, kritisk epidemiologi, genetisk epidemiologi, farmakologisk forskning, good clinical practice, sundhedstjenesteforskning, metaanalyse, Cochrane Reviews, evidensbaseret medicin, referenceprogrammer, klaringsrapporter, diagnostisk strategi, diagnostisk sandsynlighed, medicinsk teknologivurdering, det medicinske paradigmeskifte, biostatistik, litteratursøgning, kritisk artikellæsning, mundtlig og skriftlig formidling. Koordineringsudvalget finder tillige, at det vil være vigtigt at sikre en lokal regional repræsentation ved kursusledelse og afvikling af introduktionskurserne, som bør placeres med hensigtsmæssige geografiske hensyn. Koordineringsudvalget har planlagt videre mødeaktivitet hen over efterår og vinter 2005/2006. Henrik Ancher Sørensen 12 DSIM NYHEDSBREV NR. 42, OKTOBER 2005

13 Arbejdsgruppen vedr. organisatorisk udvikling af de medicinske afdelinger Bestyrelsen for DSIM nedsatte arbejdsgruppen i Medlemmerne af arbejdsgruppen er indstillet af DSIM, de medicinske specialeselskaber, Dansk Neurologisk Selskab, Dansk Selskab for Klinisk Onkologi, Dansk Selskab for Almen Medicin, Ergoterapeutforeningen, Danske fysioterapeuter, Dansk Sygeplejeråd og Forbundet af Offentligt Ansatte. Af det vedtagne kommissorium fremgår blandt andet, at arbejdsgruppen skal beskrive den hensigtsmæssige organisatoriske udvikling på de medicinske afdelinger i lyset af de krav, som samfund, patienter, pårørende og samarbejdspartnere forventes at stille. Arbejdsgruppen skal herunder inddrage de organisatoriske udviklingsperspektiver, som set fra et fagligt synspunkt er væsentlige ikke mindst i forhold til den kommende strukturreform. Et notat, der beskriver baggrunden for arbejdet, blev offentliggjort som en kronik i Ugeskrift for Læger 2005;167(22):2434-8:»Bedre medicinske patientforløb«. Udgangspunktet for arbejdet er de almindeligt anerkendte mål for kvalitet, sat i forhold til de medicinske patienter. Det drejer sig om: høj professionel standard herunder evidens for anvendte procedurer, effektiv ressourceudnyttelse bl.a. i lyset af den informationsteknologiske udvikling, minimal patientrisiko, høj patienttilfredshed og helhed i patientforløbet. Hertil kommer lighed i adgangen til sundhedsvæsenets ydelser, samt tilstrækkelig satsning på uddannelse og arbejdsmiljø for at sikre, at kravene til sundhedsvæsenet også kan opfyldes i fremtiden (»bæredygtighed«). Med henblik på at udarbejde en rapport har arbejdsgruppen nedsat en række temagrupper under ledelse af hver sin formand. Blandt temaerne kan nævnes: Kroniske sygdomme; Den regionale organisation; Opbygning (indretning) af den medicinske afdeling; Akutområdet; Tværsektoriel opgavefordeling tværsektorielt samarbejde; Uddannelse tværfaglighed; Sengelejets betydning; Arbejdsgange og organisation; Organisering af tværfaglige serviceafdelinger; Patientens forventninger samt Økonomi og incitamentstrukturer. Det er en forudsætning at arbejdet fører til rådgivning og anbefalinger overfor beslutningstagere på flere niveauer i sundhedsvæsenet, både politisk, administrativt og på afdelingsniveau. Rapporten udformes derfor som faglig rådgivning baseret på ideer og eksempler inden for de valgte temaer. Rapporten og anbefalingerne skal være visionære og velfunderede. Den enkelte temagruppes bidrag til rapporten skal omfatte elementer af nytænkning, kvalitetsudvikling og implementeringsvejledning. Af hensyn til rapportens gennemslagskraft skal der ske en bred inddragelse af kompetence i arbejdet, såvel ud fra en faglig som en geografisk synsvinkel. Bidragene baseres på ideer, erfaringer, eksempler og international litteratur idet der lægges stor vægt på at fremlægge bedst mulig dokumentation for de fremlagte synspunkter. Temagrupperne opfordres til løbende at publicere deres arbejde i relevante fagblade f.eks. i Ugeskrift for Læger. Der skal senere nedsættes en redaktionsgruppe, som foretager den afsluttende redigering af bidragene til rapporten. Det tilstræbes på de fleste områder at have en fælles anbefaling, dvs. konsensus. Redaktionsgruppen skal derfor tilstræbe enighed mellem de fremsendte bidrag, dog afhængig af hvor vigtig en problemstilling det drejer sig om. Fordele og ulemper i forbindelse med forskelle i synspunkter skal beskrives. Uenighed med politikere og overordnede beslutningstagere må accepteres. Den sundhedsfaglige tilgang skal være den afgørende. Inden publikation vil rapporten blive forelagt DSIMs bestyrelse, med henblik på om publikation kan ske i regi af DSIM. Der er planlagt/afholdt i alt fire møder i 2005 og det for- DSIM NYHEDSBREV NR. 42, OKTOBER

14 ventes at Arbejdsgruppen afslutter sit arbejde ved udgangen af Thomas Gjørup, DSIM, formand for arbejdsgruppen Jørgen Steen Andersen, DGMA, faglig sekretær for arbejdsgruppen Møde- og Efter Uddannelsesudvalget (MEFU) MEFU s medlemmer har i perioden været: Thomas Benfield, Mette Rye Clausen, Ejler Ejlersen, Birte Hansen (formand), Anders Mellemgaard, Pernille Ravn samt Nina Weis. Der har siden sidste formandsberetning været afholdt et møde i MEFU. Gruppen har suppleret sig med Ejler Ejlersen, der er overlæge på medicinsk afdeling, Vejle Sygehus. Afholdte møder: Der har været afholdt følgende møder i MEFU-regi: Heldagsmøde den 11. november 2004 omhandlende»det dysmetaboliske syndrom«. Kurset er arrangeret i samarbejde med Dansk Endokrinologisk Selskab. Tovholdere var Nina Weis og Thomas Benfield. Junior-kursus»Onkologi på den intern medicinske afdeling«blev afholdt den 13. juni 2005 med Pernille Ravn og Anders Mellemgaard som arrangør. Planlagte aktiviteter: Der er planlagt følgende aktiviteter: Præsentation af klaringsrapport vedrørende»medicinsk behandling af kræftsygdomme«i efteråret I forbindelse med Hagedorn prisoverrækkelsen planlægges DSIM-årsmøde i marts Formen på mødet vil være et fagligt møde fra kl efterfulgt af det traditionelle Hagedorn-møde med prisoverrækkelse og foredragskonkurrence. MEFU står for planlægning af årsmødet i samarbejde med bestyrelsesmedlem Peter Gjersøe. Der planlægges yderligere et MEFU-møde i løbet af efteråret 2005 med henblik på planlægning af fremtidige aktiviteter samt fordeling af arbejdsopgaver. Birte Hansen Den Gode Medicinske afdeling/dgma Arbejdet i sekretariatet for»den Gode Medicinske Afdeling«har i 2005 fulgt handlingsplanen godkendt af Styregruppen for de nationale kvalitetsprojekter. 1. Landsdækkende undersøgelser Tværsnitsundersøgelse 2005 Tværsnitsundersøgelse 2005 (TVU 4) blev gennemført i foråret. En række indikatorer, som i de tre tidligere undersøgelser har opnået høj målopfyldelse, blev udeladt til fordel for tre nye temaer: Hensigtsmæssigheden af akut indlæggelse, Dokumentation af indikation og behandlingsvarighed for nye medicinordinationer, samt Den forebyggende indsats i forhold til patienter i risikogrupper (rygere, overvægtige og alkohol-overforbrugere). Af hensyn til kravet om, at data fra de nationale kvalitetsprojekter skal offentliggøres på afdelingsniveau, og for at opnå en mere repræsentativ dataindsamling, blev undersøgelsen ændret i forhold til tidligere. De deltagende afsnit skulle denne gang kun levere data fra 25 journaler til gengæld skulle der deltage mindst to afsnit fra hver afdeling. Også to medicinske centre valgte at tilmelde sig her var kravet så tilsvarende data fra 25 patienter på hver afdeling. I alt 127 afsnit deltog, og data blev meldt tilbage til såvel kontaktpersonerne på afsnittene som til afdelings-/centerledelser før sommerferien. I det ledsagende følgebrev blev der opfordret til at egen målopfyldelse blev drøftet fx på et afsnits- eller afdelingsmøde, ligesom eventuelle kommentarer til undersøgelsen var velkomne. Publicering af undersøgelsen skete i slutnin- 14 DSIM NYHEDSBREV NR. 42, OKTOBER 2005

15 gen af september 2005 i et samarbejde med Amtsrådsforeningen. Data og oplysninger med særlig relevans for borgerne blev gjort tilgængelige på Sundhed.dk ligesom det var tilfældet med TVU 3 i Samtidig blev alle undersøgelsens resultater og de modtagne kommentarer offentliggjort som grafer på DGMAs hjemmeside. Her kan de enkelte afdelingers og centres resultater sammenlignes indbyrdes og ses i forhold til landsgennemsnittet. Data fra syv afdelinger, der modtager ikke-akutte medicinske patienter, vises i en særskilt dataopgørelse: GTVU 4. Data er som tidligere baseret på en selvevaluering af eget journalmateriale, og således ikke kun udtryk for kvaliteten af pleje og behandling, men også for, hvor omhyggelig man har været med at dokumentere indsatsen i journalen. Der er på mange områder en betydelig variation mellem afdelingernes resultater, og det er et vigtigt formål med offentliggørelsen, at denne variation inspirerer ledelse og medarbejdere til at sætte kvalitet på dagsordenen. I forhold til tidligere undersøgelser er der i landsgennemsnittet en lille fremgang på områder som patient-information, ernæring og genoptræning under indlæggelse. Sekretariatet for Den Gode Medicinske Afdeling vil i løbet af efteråret foretage en nærmere analyse af data, bl.a. med henblik på at se, om der er forhold i afdelingernes organisering, der understøtter god kvalitet. Det skal også undersøges, om deltagelse i denne type af selvevaluering i sig selv har indflydelse på den kvalitet, der ydes og dokumenteres i forhold til patienterne. Undersøgelse af det tværsektorielle samarbejde Undersøgelsen»Den gode henvisning og den gode epikrise«, som i vinteren 2004/5 blev gennemført i samarbejde med Det Almenmedicinske Kvalitetsprojekt og praksiskoordinatorerne, blev offentliggjort på DGMAs hjemmeside i marts Udover til de medicinske og neurologiske afdelinger blev deltagelse i undersøgelsen tilbudt kirurgisk-gastroenterologiske, urologiske, ortopædkirurgiske, gynækologiske og pædiatriske afdelinger. Der blev opnået deltagelse fra 55 afdelinger, hvor både visiterende overlæge og praksiskonsulent deltog som auditører. Henover sommeren blev der gennemført en opfølgende rundspørgeundersøgelse til deltagerne i undersøgelsen, og en samlet rapport blev udsendt i september Et væsentligt fund var, at seks ud af ti henvisninger havde utilstrækkelige oplysninger om medicin (ikke angivet eller mangelfuldt angivet) og at fire ud af ti epikriser havde utilstrækkelige oplysninger om medicin (ikke angivet eller mangelfuldt angivet). Epikriser fra de medicinske afdelinger lå generelt i den bedre ende men der var betydelig variation mellem afdelingerne. Det var positivt, at omkring 40% af respondenterne i det efterfølgende rundspørge kunne oplyse, at der var gennemført konkrete initiativer, og at yderligere 40% beskrev at der var aftalt initiativer med henblik på at øge kvaliteten af det tværsektorielle samarbejde. Cirka 70% af afdelingerne og praksiskonsulenterne havde diskuteret resultaterne indbyrdes. I sit forord til rapporten udtaler direktør Karsten Hundborg,»Institut for kvalitet og Akkreditering i sundhedsvæsenet«bl.a. at:»undersøgelsen beskrevet i denne rapport viser, at der på mange af landets sygehusafdelinger allerede er god erfaring med at tilrettelægge arbejdet med særlig fokus på kvaliteten i patientforløbene og efterfølgende måle og diskutere de opnåede resultater. Derfor giver deltagelsen i denne type af undersøgelser en god faglig ballast og forståelse for deltagelsen i den kommende Danske Kvalitetsmodel.«Rapporten kan downloades eller bestilles på DGMAs hjemmeside. Pilotprojekter Dataudtræk af DGMA-indikatorer direkte fra EPJ I samarbejde med Sundhedsstyrelsen og Amager Hospital afsluttede DGMA i maj 2005 et projekt, som belyste, i hvor høj grad DGMAs kvalitets-indikatorer kan udtrækkes direkte fra den af Sundhedsstyrelsen udarbejdede model for en EPJ (G-EPJ). På sigt er målet, at afdelinger DSIM NYHEDSBREV NR. 42, OKTOBER

16 med EPJ skal kunne udtrække kvalitetsindikatorer, uden at det kræver ekstra ressourcer til udfyldelse af et registreringsskema. En rapport, der giver et indblik i status på området, kan downloades fra DGMAs hjemmeside. Udvikling af indikatorer for uhensigtsmæssige akut-indlæggelser og ineffektive sengedage I samarbejde med en række medicinske afdelinger har DGMA tidligere gennemført projekter til afklaring af anvendeligheden af en screeningsmetode for såvel uhensigtsmæssige akutte indlæggelser som til afdækning af»ineffektive sengedage«(appropiateness Evaluation Protocol). Resultaterne af disse afprøvninger er i 2005 offentliggjort i Ugeskrift for Læger. Afdækning af det tværsektorielle samarbejde om rehabilitering efter indlæggelse Projektet, der involverede fem medicinske afdelinger spredt i Danmark, blev afsluttet med en rapport i foråret Rapporten afdækker barrierer og muligheder i det tværsektorielle samarbejde om rehabilitering af den medicinske patient. Rapporten kan downloades eller bestilles på DGMAs hjemmeside. Indikatorer til overvågning af sygehusinfektioner DGMA har i 2005 iværksat et pilotprojekt om udvikling af indikatorer for sygehusinfektioner på afdelingsniveau. Interesserede kan rekvirere projektbeskrivelsen via info@dgma.dk. Vi har set en opgave i at formidle et overblik over en række forskellige interessenters aktiviteter på området. Udfordringen er dernæst at pege på registreringsinitiativer som synes at have et særligt potentiale for at kunne fremme kvaliteten på området. Projektet forventes afrapporteret ved årsskiftet. Andre aktiviteter/delprojekter DGMA har i det forløbne år i tillæg til ovennævnte været involveret i: Arbejdsgruppen nedsat af DSIM medio 2004 vedr. organisatorisk udvikling af de medicinske afdelinger. En underarbejdsgruppe vedrørende fællesnordiske indikatorer for kvalitetsmåling i Sundhedsvæsenet nedsat af Nordisk Ministerråd. Præsentation af DGMA ved flere nationale og internationale kongresser (henviser til Jørgen Steen Andersen Nyhedsbrevet Nyhedsbrevet udkommer 2 gange årligt og sendes i papirformat til alle selskabets medlemmer og en række øvrige interessenter. Nyhedsbrevet er også at finde på DSIM s hjemmeside Bestyrelsen drøfter jævnligt om det vil være tilstrækkeligt at udsende en elektronisk udgave. Papirformatet er bibeholdt for at nå ud til samtlige medlemmer og af hensyn til læseværdigheden ikke mindst for interessenter udenfor medlemskredsen. Udgiften til Nyhedsbrevets trykte udgave er ca kr. per udgave. Peter Gjersøe Redaktør European Federation of International Medicine (EFIM) Se formandsberetningen. Board of National Representatives for European Journal of Internal Medicine DSIM har en repræsentant i the editorial board for European Journal of Internal Medicine der 16 DSIM NYHEDSBREV NR. 42, OKTOBER 2005

17 er det officielle tidsskrift for European Federation of Internal Medicine og Irish Association of Internal Medicine. EJIM udgiver peer reviewede artikler og case-studies. Selvom både kvaliteten af det publicerede og prestigen ikke er på højde med de bedste internationale tidsskrifter, er det en læseværdig publikation og værd at overveje til publikation. Tidsskriftet kan ses på locate/ejim. Anders Mellemgaard Overlægeforeningens EPJ netværksgruppe Formålet med gruppen har været at præge funktion og indhold af en kommende elektronisk patientjournal. 35 overlæger var tilmeldt netværksgruppen ved et indledende EPJ statusmøde december Den efterfølgende debat regionsvis i netværksgruppen såvel som livlig elektronisk meningsudveksling hele netværksgruppen imellem mundede ud i et gennemarbejdet oplæg til et politikpapir præsenteret på gruppens seneste møde i juni Peter Gjersøe Center for Evaluering og Medicinsk Teknologivurdering (CEMTV), Sekretariatet for Referenceprogrammer (SfR), Redaktionspanelet SfR blev etableret august 2000 under Dansk Medicinsk Selskab som et 3-årigt projekt finansieret af det daværende MTV-institut, nu CEMTV hvor SfR blev permanent placeret fra 1. januar oktober flyttes SfR til Sundhedsstyrelsens Enhed for Planlægning. Redaktionspanelet mødes 2 gange årligt og er et fagligt rådgivende organ for CEMTVs ledelse. Udover denne består panelet af 6 medlemmer fra lægevidenskabelige selskaber, 3 medlemmer fra sygeplejefaglige sammenslutninger og 2 fra øvrige fagligheder på sundhedsområdet. I panelets kommissorium indgår bl.a. indstilling om hvilke områder der skønnes at have størst behov for centralt udviklede referenceprogrammer. En liste over de udarbejdede og igangværende referenceprogrammer findes på Peter Gjersøe Forum for Vurdering af Lægemiddelforbrug Nedsat i 2004 af Lægemiddelstyrelsen og Sundhedsstyrelsen med det formål at etablere et netværk af lægefaglig ekspertise, som skal følge forbruget af lægemidler inden for udvalgte områder. Fokus skal specielt være på de lægemidler, hvor det skønnes at de anvendes uden for indikationsområderne. Vi har bl. a. set på ændring i forbrugsmønstret i perioden for Simvastatin, hvis andel er steget markant efter 2002 og nu udgør 75% af statinforbruget. I 2004 var i behandling med lipidsænkende middel. I perioden er andelen af type 2-diabetikere i behandling med lipidsænkende medicin steget fra 2% til 45%. Angiotensin-2-blokkere er desværre hyppigt førstevalg frem for ACE-hæmmere, mens der nu er indtrådt et faldende forbrug af Benzodiacepiner. Arne Cyron DSIM NYHEDSBREV NR. 42, OKTOBER

18 Styregruppen for den Nationale Rekommandationsliste Listen skal hjælpe læger med at vælge det mest rationelle præparat. Vi er aktuelt godt igennem ca. halvdelen. Det er en ret grundig proces, der ligger bag anbefalingerne. Styregruppen er ansvarlig for den endelige godkendelse, men anbefalingerne har altid først været udarbejdet af de relevante specialselskaber efterfulgt af en høringsfase. Styregruppen er bredt sammensat med repræsentanter fra DSAM, IRF, Klinisk Farmakologi, DMS og DSIM. Det sikrer en helhedsbetragtning, hvor vi lægger vægt på evidens og klinisk relevans. Vi udarbejder ikke behandlingsrekommandationer. En opdateret oversigt af de enkelte præparatgrupper kan hentes på Arne Cyron Sundhedsstyrelsens arbejdsgruppe om intensiv terapi Indenrigs- og Sundhedsministeriet anmodede i august 2004 Sundhedsstyrelsen om at gennemføre en undersøgelse af kapaciteten inden for intensiv terapi (Sundhedsstyrelsens rapport af 22. december 2004»Undersøgelse af kapaciteten i intensiv terapi«). Rapporten konkluderer overordnet, at der er et kapacitetsproblem inden for intensiv terapi, men at løsningen først og fremmest kræver prioritering og handling fra sygehusejernes side. Rapporten anbefaler imidlertid også, at der til brug ved planlægningen af den fremtidige regionsstruktur iværksættes et arbejde på nationalt plan, som skal belyse en række forhold inden for intensiv terapi. Indenrigs- og Sundhedsministeriet har bedt Sundhedsstyrelsen om at gå videre med det foreslåede arbejde. På den baggrund nedsatte Sundhedsstyrelsen en arbejdsgruppe om intensiv terapi. Kommisorium: Arbejdsgruppen skal udforme et oplæg til Sundhedsstyrelsen om følgende forhold inden for intensiv terapi: Definition/klassifikation af centrale begreber Vurdering af behov for fælles national dokumentation Vurdering af behov for fælles nationale visitationsprincipper og -kriterier. Arbejdsgruppens sammensætning: Amtsrådsforeningen H:S Dansk Kirurgisk Selskab Dansk Selskab for Intern Medicin Dansk Selskab for Anæstesiologi og Intensiv Medicin Dansk Selskab for Intensiv Medicin Fagligt Selskab for Anæstesi-, Intensiv- og Opvågningssygeplejersker Sundhedsstyrelsen, Enhed for Sundhedsstatistik Sundhedsstyrelsen, Enhed for Sundhedsinformatik Sundhedsstyrelsen, Enhed for Planlægning DSIM s repræsentanter: Birte Hansen, ledende overlæge, medicinsk afd. C, Odense Universitshospital Suppleant, ledende overlæge Arne Cyron, RASK, Køge Forløb: Der har indtil videre været afholdt 2 møder, hvor der arbejdes med ovennævnte problemstillinger. Næste møde planlagt den 14. oktober Birte Hansen 18 DSIM NYHEDSBREV NR. 42, OKTOBER 2005

19 DANSK SELSKAB FOR INTERN MEDICIN Årsregnskab for året RESULTATOPGØRELSE Regnskab Budget Regnskab INDTÆGTER: Kontingentindtægter Sundhedsstyrelsen, målbeskrivelse Hagedorn-prisen AB-fonden Tilskud Novo-Nordisk fonden Sponsorer Juniorkurser & 1-dagsmøder Diverse Ref. UEMS møde FAS Renteindtægter INDTÆGTER I ALT UDGIFTER: Kontorholdsudgifter (gaver) Adm.DADL: Fællessekretariatet Adm.DADL: Økonomiafdelingen Uddeling Hagedorn-Prisen Omk. I forbindelse med Hagedorn-Prisen Rejser Mødeudgifter Bestyrelsesmøder Generalforsamling Medlemsmøder ) Udvalgsmøder, arbejdsgrupper & UEMS IT-udgifter, hjemmeside Kursusudgifter ) Nyhedsbrev Kontingenter, andre organisationer Målbeskrivelse UDGIFTER I ALT ÅRETS RESULTAT Note 1: Overskuddet er fra Det Dysmetaboliske Syndrom den Note 2: Underskuddet er fra Onkologimødet den DSIM NYHEDSBREV NR. 42, OKTOBER

20 BALANCE 31. AUGUST Balance Balance AKTIVER: LIKVIDE MIDLER: Giro DB Aftalekonto LIKVIDE MIDLER I ALT TILGODEHAVENDER: Kontingentrestancer Tilgodehavender TILGODEHAVENDER I ALT AKTIVER I ALT PASSIVER: GÆLD: Mellemregning med DADL Skyldige omkostninger Skyldig administration DADL GÆLD I ALT EGENKAPITAL: Saldo 1. september Overført resultat EGENKAPITAL I ALT PASSIVER I ALT København, den 30. september 2005 Thomas Gjørup Arne Cyron Else Marie Skjøde Damsgaard Mette Worsøe Peter Jacobsen Formand Ejler Ejlersen Birte Hansen Peter Gjersøe Birger Thorsteinsson Kjeld Lyngborg Kasserer Revisor Revisorsuppleant 20 DSIM NYHEDSBREV NR. 42, OKTOBER 2005