Dagsorden. Emne Hvem Tid. Læge Gideon Ertner a. Rie Mikkelsen b. Dorthe Mogensen c. Dorthe Mogensen. Bettina Lundgren Jens Otto Jarløv Helle Bak

Transkript

1 Opgang B Center for sundhed Enhed for kvalitet og patientsikkerhed Kongens Vænge Hillerød Møde i: Komiteen for Infektionshygiejne Dato: Kl.: Sted: Rigshospitalet, Opgang 11, Juliane Maries Vej 18, 4 sal. Direktionens mødelokale Dato: 23. marts 2017 Dagsorden Emne Hvem Tid 1. Godkendelse af dagsorden Punkter til evt Styrelsen for patientsikkerhed Risikobaserede tilsyn infektionshygiejne 3. Udvalg for infektionshygiejnisk sagsbehandling a. Evaluering af Introduktionsstillinger 2016 b. Hygiejnekoordinatoruddannelsen c. Model for kriterier for uddeling af uddannelsesmidler 4. Orientering fra formandskabet a. Nationalt LKT Antibiotika - status b. Rigsrevisionen - status c. Revision af Program for infektionshygiejne i Region Hovedstaden. d. Model for status for udbrud lokale beslutninger. e. POCT analyse og konsekvens for infektionshygiejne f. Fælles tværregionale infektionshygiejniske dokumenter g. Juni mødet bliver et temamøde for MRSA 5. Sundhedsplatformen a. Status på anvendelse af SP i det infektionshygiejniske arbejde på HGH og RH Læge Gideon Ertner a. Rie Mikkelsen b. Dorthe Mogensen c. Dorthe Mogensen Bettina Lundgren Jens Otto Jarløv Helle Bak Jens Otto Jarløv Bettina Lundgren Håndhygiejne-event 2017 Status Helle Bak 10

2 7. Udskydelse af ibrugtagning af Nationale Infektionshygiejniske Retningslinjer (NIR) for rengøring 1 som afløser for DS Evt. VRE Opsamling af multiresistente prøver i primær sektoren Dorthe Mogensen og Helle Bak Deltagere: Bettina Lundgren, Jens Otto Jarløv, Dorte Buhl, Bente Olesen, Anne-Marie (Rie) Mikkelsen, Lisbeth Kyndi Bergen, Niels Frimodt-Møller, Marie Stangerup, Niels Erik Møller, Gideon Ertner, Lone Mimi Carlsson, Helle Bak (ref.) Desuden deltog: Dorthe Mogensen Fraværende: Anne Gram, Christian Østergaard Andersen, Britt Holmgaard Andersen, Peter Anthony Berlac, Karen Ørnebjerg, Lisbeth Bust Hansen, Susanne Poulsen, Bjarne Ørskov Lindhardt, Annette Hein-Sørensen, Mødereferat sendt til deltagere samt: Annemarie Hellebek 1 %20dansk/Smitteberedskab/Infektionshygiejne/NIR/NIR%20Rengoering.ashx Dagsorden Side 2

3 2: Styrelsen for Patientsikkerhed Ansvarlig for fremlæggelse på mødet: Gideon Ertner Til orientering X Sagsfremstilling Styrelsen for Patientsikkerheds rolle angående infektionshygiejne ligger altovervejende indenfor primærsektoren. Styrelsen, nærmere bestemt dens enheder for Tilsyn og Rådgivning (de tidl. embedslægeinstitutioner), iværksætter forebyggende foranstaltninger ved tilfælde/udbrud af anmeldelsespligtige sygdomme i fx børne- /specialinstitutioner og plejecentre. Styrelsen rådgiver endvidere den kommunale sundhedstjeneste om infektionshygiejniske retningslinjer, typisk i forbindelse med beboere på plejecentre eller i kontakt med hjemmeplejen der er inficeret/koloniseret med multiresistente bakterier, samt rådgiver om forebyggende foranstaltninger til begrænsning af tilfælde/udbrud af ikke-anmeldelsespligtige sygdomme (fx diarrésygdomme, fnat, børnesår). Særligt angående MRSA har Styrelsen for Patientsikkerhed forpligtelsen til at foretage smitte- og kontaktopsporing, men i de fleste regioner varetages dette i praksis af MRSA-enhederne. Tilsvarende gør sig gældende for tuberkulose, hvor området varetages af lungemedicinske specialafdelinger. Styrelsen har dog stadig et vist ansvar for koordinering af indsatsen samt information af børneinstitutioner mv. Styrelsen for Patientsikkerhed er ikke systematisk involveret i infektionshygiejne på sygehuse. Styrelsen vil dog som tilsynsmyndighed kunne indlede en tilsynssag på et sygehus/afdeling, hvis der via klagesager, medier mv. blev rejst mistanke om betydelige overtrædelser af de infektionshygiejniske retningslinjer. Styrelsen vil i så fald kunne meddele sanktioner ifa. påbud om fx skærpede instrukser, hygiejneaudits mv. Infektionshygiejniske retningslinjer indgår endvidere på visse områder i det kommende risikobaserede tilsyn. Der indgår således infektionshygiejniske målepunkter i tilsynet med tandlæger, plejecentre, bosteder samt hjemmesygeplejen. På sygehusområdet har styrelsen som udgangspunkt tiltro til, at den lokale hygiejneorganisation varetager hygiejnen tilstrækkeligt, se dog ovenfor. Styrelsen offentliggør tilsynsrapporter og kan give påbud om afhjælpning af væsentlige mangler. Konsekvenser, herunder økonomi Ingen. Beslutning Gideon skitserede den historiske udvikling fra midten af 1500 tallet og frem til nu, som baggrund for Styrelsen for Patientsikkerhed v/tilsynets rolle. Se venligst Gideons slides ligger som bilag. Tilsyn Øst servicerer Region Hovedstaden og Region Sjælland, og har ca. 20 læger og 5 sygeplejersker ansat. Dagsorden Side 3

4 Hvis regionen observerer ophobning af smitsomme sygdomme kan Tilsynet orienteres ved opkald til vagthavende læge på Se også tilsynets kontaktside Tilsyn på plejehjem blev drøftet. Der føres ikke særligt tilsyn på plejehjem, og ikke på de plejehjem hvor tidligere tilsyn har vist tilfredsstillende forhold. De plejehjem hvor der har været problemer kommer der oftere tilsyn. Tilsynet er OBS på at meget få plejehjem opfylder NIR en, men kan af ressourcemæssigt årsager ikke gå tilsyn alle steder. Hvis tilsynet får viden om eller observerer brud på infektionshygiejnen reagerer tilsynet. Vedr: bekymring for sjældne plejehjemstilsyn. Hvis komiteen finder at det har betydning for infektionshygiejne i regionen kan komiteen gøre opmærksom på dette til Styrelsen for patientsikkerhed. Bilag til punktet Slides: Dagsorden Side 4

5 3 a: Introduktionsstillinger i infektionshygiejne Orientering om resultater fra evalueringsrapport af 2-årigt udviklingsprojekt i Region H, samt drøftelse af mulighederne for fremadrettede tiltag. Ansvarlig for fremlæggelse på mødet Rie Mikkelsen Til orientering x Til drøftelse x Til beslutning x Sagsfremstilling Til orientering: Projektets intention var at udvikle kompetencer indenfor det infektionshygiejniske område. 8(10) sygeplejersker deltog i forløbet. Evalueringsrapporten konkluderer at uddannelsesforløbet med succes har opnået de forventede mål. Særligt kan fremhæves at både kursister, ledere, hygiejnesygeplejersker og repræsentanter fra klinisk praksis har fortalt, hvordan deres erhvervede kompetencer i et større perspektiv har haft betydning for arbejdet med forebyggelse af hospitalserhvervede infektioner i det kliniknære felt. Til drøftelse: Muligheder for fortsættelse af konceptet, eller dele af konceptet mhp. en styrkelse i det kliniknære felt. Vigtigt at inddrage i overvejelserne er, om sygeplejersker som har opnået kompetencer og klinisk erfaring i infektionsforebyggelse, mikrobiologi, antibiotika- og resistens udvikling, samt proceskvalifikationer indenfor risikoanalyse. implementering og problemløsning, kan prioriteres som et fremadrettet supplement til fx projektorienterede tiltag i forebyggelse af hospitalserhvervede infektioner. En organisatorisk tilknytning til projektgrupperne under Task Force til forebyggelse af hospitalserhvervede infektioner kunne evt. være en model. Til beslutning: Kan komiteen anbefale, at de gode resultater fra udviklingsprojektet fremadrettet videreføres i Region H, med sigte på at kvalificere sygeplejersker til at arbejde med forebyggelse af hospitalserhvervede infektioner i de kliniske afdelinger. Konsekvenser, herunder økonomi Afhængig af hvilket fremadrettet model der udarbejdes vil der være behov for en økonomisk bevilling til dækning af lønudgifter i en kursusperiode. Bevillingerne til projektet var på 5 mill., hovedsagelig til dækning af lønudgifter over 2 år. Forhåbentlig vil en målrette indsats kunne medvirke til at nedbringe antallet af hospitalserhvervede infektioner, udfordringen er bare hvordan vi kan dokumentere det. Rie præsenterede kort kursisternes og afdelingers evaluering af introduktionsstillingsforløbene. Se venligst Ries slides vedlagt som bilag. Af de 9 intro sygeplejersker er 3 nu ansat i hygiejnesygeplejerskestillinger i Region H. Der er enighed om at introduktionsstillings-forløbene har været en succes, og at forløbene indeholder en række kliniknære indsatser, som alle nyansatte hygiejnesygeplejersker med fordel kan følge. Dagsorden Side 5

6 Forslag om at hele eller dele af introprogrammet anvendes fremadrettet som introprogram samtidig med formel uddannelse gøre kurset kortere også som introstilling for læger lave kortere fokuserede ophold afholde introduktionsstillings-forløb hvert andet år kombination med kursus for hygiejnekoordinatorerne som et modul 2 Beslutning Arbejdsgruppen færdiggør evalueringsrapporten Arbejdsgruppen skriver et Notat med konklusion fra evalueringsrapport, og forslag/ideoplæg til scenarier for fastholdelse af introprogrammet - inkl. budget Notatet skal kunne anvendes til direktionen og til ansøgning af økonomi til introforløbene. Evt. skrive en artikel til Nyheder på Regi ( Bilag til punktet Slides: Introduktionsstillinger i infektionshygiejne Dagsorden Side 6

7 3 b: Ændret økonomiske forudsætninger for den regionale hygiejnekoordinatoruddannelse Ansvarlig for fremlæggelse på mødet: Dorte Mogensen Til orientering Til drøftelse Til beslutning x X Sagsfremstilling Hygiejnesygeplejersker i Region H finder beslutningen om at ophøre med hygiejnekoordinatorkurserne, uden at der er sikret at kurser kan fortsætte i andet regi, yderst bekymrende, fordi: Infektionsforebyggelse har få timer på de sundhedsfaglige grunduddannelser (2 timer på sygeplejerskeuddannelsen) Flere patienter findes med multiresistente bakterier, både som inficerede og bærere Smittespredning med multiresistente bakterier (og andre infektioner) sker overvejende med baggrund i, at de generelle hygiejniske retningslinjer ikke er implementeret/ følges Den øgede indsats med begrænsning af antibiotika hænger ikke sammen med prioriteringen af forebyggelse af infektioner Forebyggende infektionshygiejnisk arbejde bør være et indsatsområde, og er en del af kvalitet- og patientsikkerhedsarbejde. Samarbejdet med klinisk personale er grundlæggende vigtigt for at implementere og fastholde de infektionshygiejniske vejledninger, og dermed er hygiejnekoordinatorer / forbedringsagenter vigtige for at holde dette fokus. Litteratur viser at hygiejnekoordinatorers rolle som superviser for andre sundhedsprofessionelle, er af stor vigtighed og bør ikke undervurderes (Flere referencer haves). Konsekvenser Formandskabets beslutning om ikke at tilbyde uddannelsestilbud er ikke i overensstemmelse med IKP Der er stor signalværdi i, at Komiteen understøtter det infektionshygiejniske arbejde ude i klinikkerne, ved at prioritere kurser/ uddannelse. Infektionsdata skal anvendes i det patientnære arbejde i klinisk praksis f.eks. i samarbejdet med hygiejnekoordinatorerne, til at understøtte det forebyggende arbejde Organisatorisk vil uddannelse/kurser fremover mangle tilknytning, sammenhæng og reference til den overordnede struktur (Regionale Komité), IKP og politik. Indholdet på kurser vil dermed ikke have et udspring i en overordnet politik. Brugerbetaling helt eller delvist, vil i højere grad blive vægtet ift. den enkeltes klinik opfattelse af infektionshygiejniske problemstillinger (viden på området). Kurserne vil stå i skarp konkurrence med andre kurser og aktiviteter, når der skal prioriteres fra ledelsesside. Forslag, at der fremover arbejdes på Udbydes fortsat fremover via kursusafdelingen At hygiejneorganisationen forestår det faglige indhold og rammeprogram, som justeres løbende ift. overordnet strategier Kurser udbydes med en kostpris Dagsorden Side 7

8 At det infektionshygiejniske fokus sikres, udover antibiotikaindsats og ændret praksis. Komiteen bakkede op om ønsket om fortsat at have mulighed for at uddanne hygiejnekoordinatorer, idet disse er gode ambassadører i afdelingerne, er grundlaget for vores organisation og der er hele tiden udskiftning i medarbejderne. Beslutning Komiteen tiltræder forslaget: Kurset udbydes fortsat fremover via kursusafdelingen Hygiejneorganisationen forestår det faglige indhold og rammeprogram, som justeres løbende ift. overordnet strategier Kurser udbydes med en kostpris Det infektionshygiejniske fokus sikres, udover antibiotikaindsats og ændret praksis. Formandskabet for Komiteen skriver til CHR med indstilling til at kurset opretholdes med brugerbetaling fra Det skal i brevet gøres tydeligt at dette kursus er af største vigtighed. Hvad angår undervisning er det komiteens holdning at man som ansat i regionen underviser på regionale kurser i arbejdstiden, hvorved der ikke vil komme omkostninger til interne undervisere. Bilag til punktet Brev til CHR vedr. henstilling til udbud af brugerbetalt hygiejnekoordinatoruddannelse Dagsorden Side 8

9 3 c: Forslag til kriterier for tildeling af økonomi til uddannelse af hygiejnesygeplejersker Dorthe Mogensen Til orientering Til drøftelse x Til beslutning x Sagsfremstilling Baggrund Region Hovedstaden har for nuværende 7 hygiejnesygeplejersker ansat, som ikke har enten Specialuddannelsen i Infektionshygiejne eller Diplomuddannelse i Infektionshygiejne fra Nordic School of Public Health NHV. Der er på nuværende tidspunkt ikke en dato for, hvornår en evt. ny fælles nordisk uddannelse træder i kraft. 1. Hvilke uddannelser kan der tildeles økonomi til? a. En kommende dansk eller fælles nordisk infektionshygiejneuddannelse. b. Kurser på danske eller udenlandske universiteter med relevans for infektionshygiejne, fx metodefag eller epidemiologi. Hvis kurset findes som en del af den nye uddannelse, skal det søges der. c. Auditoruddannelse i infektionshygiejne/nir SSI 2. Hvem kan søge? a. Ikke-uddannede hygiejnesygeplejersker med fast ansættelse i Region Hovedstaden. b. Projektsygeplejersker, som arbejder med projekter med en infektionshygiejnisk problemstilling, fx via Task Force eller projekter i KMA. c. Sygeplejersker, som har haft introstilling i infektionshygiejne d. Hygiejnekoordinatorer. e. Uddannede hygiejnesygeplejersker som led i kompetenceudvikling indenfor infektionshygiejne. 3. Hvilke udgifter dækkes? a. Kursusafgift og obligatorisk litteratur b. Transport c. Hotelophold (efter regionens regler) d. Forplejning (efter regning) 4. Ansøgning og tildeling Ansøgningerne indstilles af afdelingsledelserne til formandskabet i Komiteen for infektionshygiejne, som træffer endelig beslutning om tildeling af midlerne. Ansøgninger til en dansk eller fælles nordisk infektionshygiejneuddannelse prioriteres højst. Det forudsættes at ansøger får tjenestefrihed med løn fra den ansættende afdeling til fremmødedage på uddannelsesinstitutionen. Konsekvenser, herunder økonomi Dagsorden Side 9

10 Budget til uddannelse af hygiejnesygeplejersker i regionen. Pengene tages fra en fælles pulje på årligt kr millioner til uddannelse af specialuddannelse i intensivsygepleje, specialuddannelse i kræftsygepleje og hygiejnesygeplejersker. I 2017 er der allokeret kr millioner til intensiv og kræftsygepleje, så der er kr. 2 M til evt. brug til uddannelse af hygiejnesygeplejersker. Det samlede beløb over 4 år må dog ikke overstige det samlede ansøgte beløb på kr År Pr. år I alt Beslutning Komiteen tiltræder Kriterier for tildeling af økonomi til uddannelse af hygiejnesygeplejersker. Ansøgning til uddannelse skal sendes til formandskabet v/ Helle Bak inden15. maj. Ansøgningerne behandles på møde i formandskabet d. 19. maj, hvorefter der gives svar. Helle Bak udsender skabelon til ansøgning samt kriterier til afdelingsledelserne for hygiejnesygeplejersker. Hvis det er muligt anbefales det at søge om økonomi til uddannelse over alle 4 år, således at der kan laves en hensigtsmæssig fordeling af pengene for hvert år. Bilag til punktet Brev til afdelingsledelser vedr tildelingskriterier Tildelingskriterier Ansøgningsskema hygiejnesygeplejerskeuddannelse Dagsorden Side 10

11 4: Orientering fra formandskabet Formandskabet Til orientering X Sagsfremstilling Orientering fra formandskabet a. Nationalt LKT Antibiotika status Arbejdsgruppen for nationalt LKT antibiotika har givet forslag til mål og projektplan. Der er følgende fire fokusområder for forbedringsprojektet: (1) Indikation for anvendelse af antibiotika, (2) Valg af antibiotika, (3) Revurdering af behandling, (4) Behandlingsvarighed. Arbejdsgruppen har formuleret 3 mål med tilhørende indikatorer. Arbejdsgruppens projektoplæg skal drøftes i Ekspertgruppen d. 16. marts, hvorefter projektoplægget skal godkendes endeligt af Styregruppen for nationale LKT d. 31. marts. Supplerende info på mødet: Der er i DK bred enighed om hvordan det nationale LKT skal fungere. Projektplanen ligger ret tæt på Reg. H s egen plan for og arbejde med antibiotikareduktion, bla. ved fokus på reduktion af det bredspektrede antibiotikum. Reduktion af beta-laktamasehæmmere bliver et obspunkt. Ekspertgruppen for LKT Antibiotika har konstitueret sig med Svend Ellermann (Region Midt, Dansk Selskab for Klinisk Mikrobiologi) og Christian Backer Mogensen (Region Syd, Dansk Selskab for Infektionsmedicin) som formænd. Komiteens sekretær udsender projektbeskrivelsen til Komiteen når den er endelig godkendt i styregruppen. b. Rigsrevisionen status Rigsrevisionens undersøgelser foregår på HGH og RH på følgende afdelinger/specialer: Ortopædkirurgi, Mave- og tarmkirurgi, Geriatri og Kardiologi. Delmål 1: Sikres det, at der arbejdes målrettet med at forebygge infektioner gennem en systematisk overvågning, hvor infektioner registreres retvisende? Delmål 2: Sikres det, at der arbejdes med at forebygge infektioner gennem en god hygiejne på hospitalerne? Delmål 3: Sikres det, at der arbejdes med at forebygge infektioner gennem en rationel brug af antibiotika på hospitalerne og i praksissektoren? RH og HGH har leveret over 600 links og dokumenter til Rigsrevisionen. Der er afholdt møder med Rigsrevisionen d. 8. og 10 marts. Næste skridt er: Revisionsnotat 7. april -> i høring med 3 ugers kommentarfrist Beretning 8. august (ca. 30 sider) > i høring med 2 ugers kommentarfrist Behandling af Statsrevisorerne oktober med videregivelse af evt. krav eller kommentarer til Sundhedsministeriet, som vælger evt. handling. Supplerende info på mødet: Møderne med Rigsrevisionen fungerede fint. Rigsrevisionen stillede relevante spørgsmål. Dagsorden Side 11

12 Rigsrevisionens spørgeguide er vedlagt referatet. c. Revision af Program for infektionshygiejne i Region Hovedstaden. Der er nedsat en revisionsgruppe bestående af Jens Otto Jarløv, Rie Mikkelsen og Marie Stangerup. Programmet skal tilpasses nye aktuelle forhold, og det vil samtidig være en fordel hvis programmet kan skrives så generisk at det kan omfatte hospitalerne således at man ikke på hospitalerne skal skrive lokale programmer.. Revisionsgruppen sender udkast i høring hos UIS og formænd for lokale hygiejneudvalg. Programmet bliver behandlet på komitemøde i september Supplerende info på mødet: Rie Mikkelsen indkalder til møde i revisionsgruppen sidste i maj således at programmet kan behandles på komitemøde i september. d. Model for status for udbrud lokale beslutninger. På komitemøde d. 23. september 2016 drøftede vi muligheden for at arbejde med en regional model for status for udbrud. Efter drøftelser med hospitalerne viser dette sig uhensigtsmæssigt, hvorfor vi opretholder de eksisterende lokale processer. Supplerende info på mødet: IHE på HGH sender ugentligt et NOTAT til afdelingsledelserne med en aktuel opgørelse over afdelinger, hvor der ligger patienter med VRE (Patienter fra udvalgte afdelinger i Region H screenes for VRE). Eksempel vedlægges referatet som info og inspiration til øvrige hospitaler. Ved komitemøde i juni vil VRE-situationen i Region H blive drøftet, herunder om dette NOTAT skal sendes til alle regionens hospitaler. e. POCT (Point of care testeing) analyse og konsekvens for infektionshygiejne Supplerende info på mødet: POCT sikrer hurtige foreløbige prøvesvar, f.eks. ved influenza. Det er udstyrs-producenternes intention at mange personalegrupper skal kunne anvende udstyret. Allerede indhentet erfaring viser dog, at også dette udstyr bør håndteres af bioanalytikere. Der findes andre metoder som understøtter den hurtige diagnostik; hurtig transporttid for prøverne (fx rørpost), længere åbningstider i KMA og hurtig prøveanalyse. POCT-analyser i klinisk mikrobiologi er meget vekslende kvalitet. Overvågning af POCT, kvalitetssikring og ejerskab af POCT bør ligge i klinisk mikrobiologisk regi. Data fra POCT skal indgå i samme database som andre klinisk mikrobiologiske analyser. Såfremt dette ikke er muligt, må der tages en dobbeltprøve, som sendes til regelret undersøgelse i Klinisk Mikrobiologisk Afdeling, mhp. læsning i SP, kvalitetssikring og af hensyn til national overvågning. Dansk Selskab for Klinisk Mikrobiologi har nedsat et POCT-udvalg med overlæge Gorm Lisby, KMA-Amager og Hvidovre Hospital som formand. Dagsorden Side 12

13 f. Fælles tværregionale infektionshygiejniske dokumenter Der er nedenstående tværregionale infektionshygiejniske dokumenter i proces til godkendelse: Håndhygiejne, inklusiv actioncard Perifært venekateter, inklusiv actioncard Steril intermitterende kateterisation, inklusiv actioncard Suprapubisk blærekateter, inklusiv actioncard Transurethralt kateter, inklusivt actioncard Fælles for de fremsendte dokumenter er, at de en sammenskrivning af i forvejen godkendte regionale dokumenter, der alle er baseret på Nationale Infektionshygiejniske Retningslinjer. Der er ikke egentlige ændringer i de tværregionale udgaver- primært præciseringer. Supplerende info på mødet: Sammenskrivning laves af en ekspertgruppe bestående af en hygiejnesygeplejerske og en klinisk mikrobiolog fra hver region, fra Region Hovedstaden Helle Neustrup og Jens Otto Jarløv. De tværregionale vejledninger godkendes i Udvalg for kvalitetsdokumenter, og lægges derefter på VIP. Det er intentionen at tværregionale vejledninger skal afløse alle tidligere regionale og lokale vejledninger. Det er fortsat muligt at lave lokale tilføjelser til de tværregionale vejledninger, hvis det er behov for det. De tværregionale vejledninger skal på sigt kunne tilgås fra SP. Helle Neustrup har overblik over fremdrift og hvilke dokumenter som er under behandling og laver en oversigt, som medlemmer af Udvalg for infektionshygiejniske sagsbehandling UIS kan se i gruppens fælles mappe på regionens R-drev. g. Næste møde i komiteen bliver et temamøde: Juni mødet bliver et temamøde for MRSA. Mødet holdes på Rigshospitalet Glostrup, Blå Stue.. Bilag til punktet Spørgeguide afdelingerne i Region Hovedstaden Spørgeguide regionalt niveau Spørgeguide Rigshospitalet KMA-lægemiddel Spørgeguide til KMA Herlev Dagsorden Side 13

14 5: Sundhedsplatformen Bettina Lundgren og Jens Otto Jarløv Punktet var et åbent info- og diskussionspunkt: MiBalert mangler i SP bliver nu prioriteret op så det forhåbentligt snart kommer Der ses på hvordan man kan trække data ud fra SP AHH er kommet på SP i weekenden. Hygiejnesygeplejerskerne er meget inddraget i SP På RH har hygiejnesygeplejerskerne tidligere ikke haft adgang til alle afdelinger pga en fejl, men har netop fået adgang til alle afdelinger. Hygiejnesygeplejerskernes adgang er vigtig, bla. for at kunne dokumentere tilsyn RH får et program vedr. isolationsdage hvor mange den enkelte patient er isoleret + for afdelingerne (excel ark). Skal spredes til alle i regionen. Tipsheet som hedder Isolation læge kan bruges til at hjælpe afdelingerne Udviklingen i SP vedr. infektionshygiejne er Formelt styret af en gruppe bestående af Jens Otto Jarløv og Helle Neustrup fra REg. H, og Ulrik og Iben fra Region Sjælland. Der er netop lavet en Klinisk Administrativ Indhold (KAI) om multiresistente bakterier. Dagsorden Side 14

15 6: Håndhygiejne-event 2017 Helle Bak Til orientering X Sagsfremstilling Håndhygiejne-eventen d. 5. maj 2017 har som hovedtema Tilgængelighed og består i uddeling af lomme-håndspritflasker og et bolche til medarbejderne med en event-label påsat med event-slogan Hvert tryk tæller sprit oftere. Sloganet er valgt ud fra, at medarbejderne allerede er gode til at spritte hænder, men at det skal gøres oftere. Uddeling arrangeres lokalt, og de fleste planlægger med uddeling om morgenen når mange medarbejdere møder ind til dagvagt. Der er d. 10/3 sendt brev til hospitals-, center- og afdelingsledelser med opfordring til at bakke op om eventen og deltage i uddelingen. Der er udarbejdet en kommunikationsplan for eventen, og der vil blive skrevet 2-3 artikler til intranettet som bliver publiceret op til eventen. Det har af indkøbstekniske årsager ikke været muligt at indkøbe de Håndtryk spritdispensere, som håndhygiejnegruppen oprindeligt havde ønsket, og som også blev præsenteret på komite møde i december I stedet for vil der blive uddelt lommesprit fra evercare med eventlabel. Beslutning Der opfordres til at alle deltager i håndhygiejne-eventen. Dagsorden Side 15

16 7: Udskydelse af ibrugtagning af Nationale Infektionshygiejniske Retningslinjer (NIR) for rengøring 2 som afløser for DS Ansvarlig for fremlæggelse på mødet: Dorthe Mogensen og Helle Bak Til orientering Til drøftelse Til beslutning X Sagsfremstilling Udvalg for rengøring og hygiejne har det seneste år været i proces med at overgå fra DS til NIR for rengøring. Ønsket om at overgå til NIR er at brugerne oplever, at NIR er nemmere at forstå og arbejde efter end DS-standarden. NIR en er skrevet i et samarbejde mellem CEI, private udbydere af rengøring, og regionernes hygiejne- og rengøringsfolk. NIR en er en vejledning og skal konkretiseres. I processen med konkretisering af NIR til Region Hovedstaden-praksis viser det sig nu ved test af rengørings- og hygiejnekontrol efter hhv. DS og NIR en, at et lokale kan bestå efter NIR kontrol, men dumpe efter DS kontrol. Dvs. at der med NIR accepteres en lavere grad af rengøring og hygiejne end med DS Testen med udtag af et stort antal lokaler er foregået på Amager Hvidovre hospital, og servicechef Mette Gliese og rengøringschef Margit Ina Larsen er meget bekymrede for den faldende standard med NIR en. Samme bekymring har arbejdsgruppen for konkretisering af NIR som består af rengøringschefer og hygiejnesygeplejersker fra Region Hovedstadens Psykiatri, Herlev Gentofte Hospital, Bispebjerg Frederiksberg Hospital og Nordsjællands Hospital. Sideløbende er der ved at blive lagt sidste hånd på udbudsmateriale for ekstern rengøring, hvor det skal præciseres efter hvilken hygiejnestandard Regionen ønsker kontrol. Udbudsudvalget er for at imødekomme usikkerheden vedr. NIR i proces med at stille krav om at leverandøren kan kontrollere efter den på audit-tidspunktet gældende standard, hhv. DS eller NIR en. Arbejdsgruppen har i et NOTAT (Bilag) beskrevet udfordringerne og foreslår 3 tiltag: 1. Det er arbejdsgruppens opfattelse, at hospitalernes nuværende grundlag for konvertering til NIR er forskeligt og det giver i sig selv en forskel i den leverede kvalitet. Derfor bør det indledningsvis sikres, at alle hospitaler har ens definition/status af lokaletyper samt, at disse har ens NIR- og Insta profiler. 2. Derudover bør der, som supplement til undersøgelsen på Amager og Hvidovre Hospital, foretages flere test af, om andre hospitaler også oplever, at færre lokaler ved kontrol afvises ved overgang til NIR. Arbejdsgruppen anbefaler, at der fastsættes undersøgelseskriterier, så resultat på tværs af hospitaler kan sammenlignes samt at grundlag jf. pkt. 1 er det samme. 3. Mht. impact på ekstern rengøringsaudit anbefaler gruppen, at den eksterne leve- 2 %20dansk/Smitteberedskab/Infektionshygiejne/NIR/NIR%20Rengoering.ashx Dagsorden Side 16

17 randør udfører kontrol iht , dog med NIR som option. Komiteen bedes indstille til at igangsætte arbejde i hht. de 3 punkter v/udvalg for rengøring og hygiejne at Forum For Kvalitet informeres om at ibrugtagning af NIR en udskydes indtil der er sikkerhed for at der ikke sker forringelser i hygiejnestandarden. Der er ikke hygiejne- eller patientsikkerhedsrisici ved at udskyde ibrugtagning af NIR en. Beslutning Komiteen vil fortsat have at DS udgår og NIR implementeres. Komiteen tiltræder indstillingen og beder Udvalg for Rengøring og hygiejne om at sikre, at alle hospitaler har ens definition/status af lokaletyper samt, at disse har ens NIR- og Insta profiler. igangsætte tests af, om andre hospitaler end AHH oplever, at færre lokaler ved kontrol afvises ved overgang til NIR. Arbejdsgruppen anbefaler, at der fastsættes undersøgelseskriterier, så resultat på tværs af hospitaler kan sammenlignes samt at grundlag jf. pkt. 1 er det samme. Formulere udbud på ekstern rengøringsaudit således, at den eksterne leverandør kan udfører kontrol iht. både DS og NIR Komiteen informerer FFK om udsættelsen Helle Bak iværksætter ovenstående. Dagsorden Side 17

18 8: Eventuelt VRE: situationen generelt er en udfordring. Der er ønske om at VRE bliver drøftet som et langt punkt på et komitemøde. Formandskabet beslutter på hvilket møde der er plads til denne drøftelse Bente Olesen laver en sagsfremstilling. Revideret regional vejledning for multiresistente bakterier er i høring og bør drøftes af komiteen. Dorte Buhl laver sagsfremstilling. Opsamling af mikrobiologiske prøver i primærsektoren: opsamling af mikrobiologiske prøver er fortsat et problem i byen og syd. Problemet er ikke blevet mindre efter Post Nords omdeling er ændret. Der er stor risiko for at prøverne når at blive for gamle til at kunne analyseres. Risikoen er at man i primærsektor igen går over til at ordinere antibiotika på bagrund af diagnostik via stix. Lone Carlsson er i dialog med chef for Enhed for Tværsektoriel Udvikling Jesper Linh regionen om såvel logistik som betaling. JOJ: også HGH prøver at finde en løsning. Deltagere: Bettina Lundgren, Jens Otto Jarløv, Dorte Buhl, Bente Olesen, Anne-Marie (Rie) Mikkelsen, Lisbeth Kyndi Bergen, Niels Frimodt-Møller, Marie Stangerup, Niels Erik Møller, Gideon Ertner, Lone Mimi Carlsson, Helle Bak (ref.) Desuden deltog: Dorthe Mogensen Fraværende: Anne Gram, Christian Østergaard Andersen, Britt Holmgaard Andersen, Peter Anthony Berlac, Karen Ørnebjerg, Lisbeth Bust Hansen, Susanne Poulsen, Bjarne Annette Hein-Sørensen, Ørskov Lindhardt, Mødereferat sendt til deltagere samt: Annemarie Hellebek Næste møde: 14. juni 2017 Sted: Rigshospitalet Glostrup, Blå stue Dagsorden Side 18

19 Styrelsen for Patientsikkerhed, Tilsyn og Rådgivning Møde i komiteen for infektionshygiejne Region Hovedstaden, 22. marts 2017

20 Disposition Kort om embedslægevæsenets historie gennem ca. 450 år Introduktion til Styrelsen for Patientsikkerhed, Tilsyn og Rådgivning Styrelsens rådgivning o.a. opgaver ang. infektionshygiejne Styrelsens tilsyn med behandlingssteder generelt Det riskobaserede tilsyn Tilsyn og infektionshygiejne

21 Embedslægevæsenet gennem 450 år Sundhedsvæsenet indtil 1555: Klostre (indtil reformationen i 1536) Bartskærere (barberer) primært sår/bylder Kloge koner o.lign. Kun ganske få universitetsuddannede læger (uddannet i udlandet) private livlæger for konge + velstillede Første offentligt ansatte læge (stiftsfysicus) i Viborg ca forløberen for embedslæger Kilde: Nils Rosdahl og Gerda Bonderup: Forebyggelse, kontrol, rådgivning: embedslægerne i 225 år (2007) 2 slags læger : Fysicus (mediciner): universitetsuddannet (fra København siden 1554) Chirurgicus (tidl. bartskærer): fra 1785 uddannet fra Kirurgisk Akademi 1770 Offentlige læger: 6 stiftsfysici 2 landfysici (Sjælland) Få stadsfysici (fx København) 1800 Yderligere 60 distriktskirurger

22 Embedslægevæsenet gennem 450 år 1818: Generelle embedslægeinstrukser formalisering af tidligere fastlagte opgaver: Kliniske (behandle især fattige vederlagsfrit, undersøge rekrutter) Retsmedicinske (ligsyn og obduktioner) Tilsynsmæssige (visitation af apoteker, tilsyn med og eksaminering af kvaksalvere og jordemødre) Folkesundhedsmæssige (anmeldelse, behandling af og foranstaltninger ved epidemiske sygdomme, påse koppevaccination, overvågning af fødevarebårneog mangelsygdomme, overvågning af mortalitet) Årlig beretning til Sundhedskollegiet (forløberen for Sundhedsstyrelsen) Embedslægerne (nu: læger i Styrelsen for Patientsikkerhed) varetager stadig opgaver indenfor ovenstående områder som alle offentligt ansatte læger tidligere gjorde fraset de kliniske. Kilde: Nils Rosdahl og Gerda Bonderup: Forebyggelse, kontrol, rådgivning: embedslægerne i 225 år (2007)

23 Embedslægevæsenet gennem 450 år Embedslæger (distriktslæger/kredslæger) Patientombuddet Sundhedsstyrelsen Embedslægeinstitutioner Styrelsen for Patientsikkerhed, Behandlingsklager Styrelsen for Patientsikkerhed, Enheder for Tilsyn og Rådgivning Styrelsen for Patientsikkerhed, Autorisation Sundhedsstyrelsen Lægemiddelstyrelsen Sundhedsdatastyrelsen

24 Styrelsen for Patientsikkerhed, Tilsyn og Rådgivning

25 Styrelsen for Patientsikkerhed, Tilsyn Øst (København) Nord (Randers) Syd (Kolding) TR ØST: og Rådgivning 23 læger (heraf 5 under uddannelse) 5 oversygeplejersker 3 tandlæger 4 FSV ere 4 øvrige AC ere 10 sekretærer Desuden sagkyndige, ligsynskonsulenter, projektansatte, kontorelever, stud. med.

26 Styrelsen for Patientsikkerhed, Tilsyn og Rådgivning Myndighed Autoriserede sundhedspersoners virke Regionale + kommunale sundhedsvæsen Sundhedsfaglige behandlingssteder Kommunale børne- og skolevæsen (foranstaltninger ved smitsomme sygdomme i skoler/børneinstiutioner) Rådgivende Politiet (obduktion, straffesager) Kommuner (miljø, hygiejne herunder infektionshygiejne, øvrige sundhedsspørgsmål) Arbejdstilsynet Statsforvaltningen

27 Rådgivning mv. ang. infektionshygiejne Rådgivning af kommunale sundhedstjenester om infektionshygiejne (fx forholdsregler ved borgere med MRSA, c. difficile mv.) Koordinering af smitteopsporing ved MRSA Beslutning om forebyggende foranstaltninger ved tilfælde af MRSA i skoler/daginstitutioner

28 Tilsyn med behandlingssteder Styrelsen for Patientsikkerhed, Tilsyn og Rådgivning fører tilsyn med sundhedsfaglige behandlingssteder på følgende vis: Gennemgang af behandlingsklager Retslægelige ligsyn (mistanke om behandlingsfejl) Medieomtale Indberetninger Risikobaseret tilsyn NB: Rapportering af utilsigtede hændelser benyttes ikke i tilsynsøjemed (behandles udelukkende i læringsøjemed af styrelsens Læringsenhed)

29 Risikobaseret tilsyn Gradvist indført frekvensbaseret lovpligtige tilsynsbesøg på plejehjem (2002), private lægeklinikker (2011) og kosmetiske behandlingssteder (2012). Desuden ad hoc tilsyn på øvrige behandlingssteder ved behov. 1. januar 2017 afløst af risikobaseret tilsyn med alle sundhedsfaglige behandlingssteder udfra løbende vurdering af patientsikkerhedsmæssige risici. Målsætning om at udføre tilsyn på 10% af alle behandlingssteder indenfor 3-årig periode (både planlagte + ad hoc).

30 Risikobaseret tilsyn Hvert år føres tilsyn med fokus på bestemte temaer og indsatsområder. For 2017: Temaer: medicinhåndtering; prøvesvar i patientforløb Indsatsområder: Sygehuse Almen praksis, herunder regionale klinikker Hjemmesygepleje/hjemmepleje/plejehjem Kommunale akutfunktioner Bosteder Tandlæger Fysioterapeuter Fodterapeuter

31 Risikobaseret tilsyn Muligheder for sanktioner: Alle tilsynsrapporter offentliggøres Ved væsentlige mangler kan meddeles påbud om forbedrende tiltag (bødebehæftede)

32 Tilsyn og infektionshygiejne Hvert år udarbejdes målepunkter med særlig fokus på årets temaer. Infektionshygiejne indgår p.t. i målepunkter for følgende: Tandlæger (rengøring af udstyr, aerosolzoner, rengøring, vandkvalitet) Hjemmesygepleje/hjemmepleje/plejehjem (håndhygiejne) Kommunale akutfunktioner (håndhygiejne) Bosteder (håndhygiejne) Fodterapeuter (håndhygiejne, rengøring af udstyr, arbejdsdragt)

33 Tilsyn og infektionshygiejne Infektionshygiejne indgår ikke systematisk i tilsynet med øvrige behandlingssteder, men ved tegn til hyppige brud på infektionshygiejniske forholdsregler kan dette blive genstand for tilsyn (fx ved fornyet MRSA på neonatalafd. Næstved)

34 Introduktionsstillinger i infektionshygiejne Resume fra evalueringsrapport

35 Hvad kan man lære på et år? Oplevelser i min introduktionsstilling i infektionshygiejne på Hvidovre Hospital, hygiejneorganisationen

36 Svaret på mit spørgsmål: En meget anderledes arbejdsmåde og tankegang. En masse om evidensbaseret viden. En hel masse personlig udvikling. Pædagogiske/undervisnings- metoder. Hvordan man arbejder med et projekt. Vigtigheden af at kunne samarbejde med personer i forskellige organisationer.

37 Projekt introduktionssygeplejersker i infektionshygiejne 2 hold af 1 år 10 sygeplejersker rekrutteret fra hospitaler Rammeprogram beskriver indhold i stillingerne Opgaver i klinisk praksis Projektarbejde Samarbejde med KMA Studiebesøg ERFA grupper Teoriundervisning Evaluering Tilknyttet vejleder

38 Evaluering kvalitativ del Perspektiver og pointer fra Ledere Medarbejdere i klinisk praksis Samarbejdspartnere i KMA og Kvalitetsafdelinger Fokus på Kursusdeltagers læring og betydning på individniveau og afdelingsniveau Implementering af klinisk hygiejnepraksis/emne i afdelingen Perspektiver på implementering, anvendelse og vedligeholdelse af kompetencen.

39 Evaluering citater Hygiejneopgaver lykkes kun hvis det giver reel mening i hverdagen(kursist) Nogen gange handler det også om at få identificeret hvad det er folk ikke ved(kursist) Opgaverne løses kompetent og meningsfuldt med stor flair for lokale løsninger(ledere, medarbejdere) At det får mening og værdi og rent faktisk bliver implementeret ude i praksis,..det har vi været glade for(leder) Det er min fornemmelse, at det er nemmere at få kikket på standarderne når du har.(leder) Det er lidt ærgerligt at det bare er en midlertidig stilling for det værste man kan forestille sig er, det bare falder til jorden(leder)

40 Evaluering af teori og studiebesøg Evalueringsskemaer Score 4 meget god Score 0 Meget dårlig Resultater Udbytte, anvendelighed, undervisningsmetode score 3,6 Forudsætninger for at deltage, faglige niveau, formidling - score 3,5 Generelt væsentlig grad af tilfredshed Bekræfter konklusionerne fra kvalitative gennemgang

41 Hvad har vi nået Flot evaluering af forløbet og flot outcome Sygeplejersker der har opnået konkrete kvalifikationer på Fagligt niveau Proces niveau Og ikke mindst Evnen at kombinere oplevelser i klinisk praksis med viden og iværksætte tiltag der er tilpasset aktuelle muligheder og begrænsninger.

42 WHO Håndhygiejnepris

43 Værktøjskasse om hygiejniske retningslinjer Hvad vil din kollega gerne vide om..

44 Facebook Facebookgruppe for Infektionshygiejne, Rigshospitalet

45 Er anlagte KAD relevante? Resultater - uge uge (99 uger) Antal positive urindyrkninger Ekskluderede( Døde, udskrevne og seponeret KAD) 561 Inkluderede 456 Relevant KAD ved journalgennemgang Ikke relevant KAD ved journalgennemgang (tilsyn) 313 (69% af inkluderede) 143 (31% af inkluderede) Resultater 2016(25 uger) medtaget relevans ved tilsyn Antal positive urindyrkninger 428 Ekskluderede ( Døde, udskrevne og seponeret KAD) 202 Inkluderede 226 Relevant ved journal gennemgang Ikke relevant ved journalgennemgang og fik tilsyn 173(76% af inkluderede) 53(23% af inkluderede) De 53 patienter som fik tilsyn Relevant ved tilsyn 29(55%) Ikke relevant ved tilsyn 24 (45%) *Disse data blev først medtaget 10 uger efter projektets start

46

47 Fremtid Har vi brug for det de har lært? Har patienterne haft gavn af de tiltag der er gennemført? Hvis ja Hvordan kan vi fremadrettet bruge det og de de erfaringer vi har fået?

48 Center for sundhed Enhed for kvalitet og patientsikkerhed Sektionschef for Efteruddannelse og Kompetenceudvikling Jette Steenberg Holtzmann Opgang B Kongens Vænge Hillerød Dato: 23. marts 2017 Hygiejnekoordinatoruddannelsen Kære Jette, Komiteen for Infektionshygiejne har igennem en årrække finansieret afholdelse af Hygiejnekoordinatoruddannelsen og desuden bidraget med en faglig planlægningsgruppe. Som du formentligt er bekendt med har Komiteen for Infektionshygiejne i november 2016 besluttet at ophøre med at finansiere denne uddannelse, da Komiteen siden 2016 kun får et basisbeløb til udviklingsaktiviteter, i modsætning til tidligere, hvor Komiteen over en årrække fik tildelt mange millioner til bl.a. drift af uddannelse. Komiteen ønsker dog fortsat at denne Hygiejnekoordinatoruddannelsen skal udbydes pga. det tiltagende fokus på multiresistente bakterier og antibiotikaforbrug. Kurset har et højt niveau og er evalueret meget positivt. Hygiejnekoordinatorerne fungerer som ambassadører og implementeringsagenter i afdelingerne, og er i høj grad et vigtigt grundlag for det infektionshygiejniske arbejde. De infektionshygiejniske afdelinger vil derfor også gerne fortsat bidrage vederlagsfrit med planlægning og undervisning på uddannelsen. Komiteen for Infektionshygiejne vil således på det kraftigste henstille til at CHR fortsat udbyder kurset via kursusportalen udbyder kurset med en kostpris fortsat samarbejder med hygiejneorganisationen i forhold til det faglige indhold og rammeprogram, således at det infektionshygiejniske fokus sikres Lad mig høre om dette giver anledning til yderligere dialog eller afklaring. Med venlig hilsen Bettina Lundgren Formand for Komiteen for Infektionshygiejne

49 Center for sundhed Enhed for kvalitet og patientsikkerhed Til Klinikchef Niels Frimodt-Møller Ledende overlæge Christian Østergaard Andersen Ledende overlæge Jens Otto Jarløv Kvalitetschef Liselotte Probst Brandum Opgang B Kongens Vænge Hillerød Dato: 23. marts 2017 Uddannelse af hygiejnesygeplejersker Region Hovedstaden har i afsat et samlet beløb til uddannelse af hygiejnesygeplejersker på kr Pengene ligger i en fælles pulje på årligt kr millioner til uddannelse af specialuddannelse i intensivsygepleje, specialuddannelse i kræftsygepleje og hygiejnesygeplejersker, og udmøntes fra regionen til den uddannelsessøgendes afdeling. Komiteen for infektionshygiejne har på møde d. 22. marts 2017 vedtaget tildelingskriterier for uddannelse. Se bilag med prioriterede tildelingskriterier, samt skema til ansøgning. Det er en fordel hvis afdelingerne allerede nu kan ansøge om penge til uddannelse for alle 4 år, således at der kommer overblik over behovet for uddannelse. Der vil dog blive foretaget en prioritering for hvert år. For 2017 og 2018 foretages prioriteringen d. 19. april Ansøgningsfrist: 15. april 2017 Ansøgningsskema sendes til sekretær i Komiteen for infektionshygiejne Helle Bak helle.bak@regionh.dk Behandling af ansøgninger: 19. april 2017 Ansøgningerne bliver behandlet af formandskabet for Komiteen for infektionshygiejne Bettina Lundgren og Jens Otto Jarløv Udmøntning af pengene for 2017 vil ske snarest derefter. Udmøntning af pengene for 2018 vil ske med ØR1 i 2018, eller snarest efter en evt. senere tildeling. Med venlig hilsen Helle Bak Chefkonsulent

50 Opgang B Center for sundhed Enhed for kvalitet og patientsikkerhed Kongens Vænge Hillerød Dato: 23. marts 2017 Kriterier for tildeling af økonomi til uddannelse af hygiejnesygeplejersker Baggrund Region Hovedstaden har for nuværende 7 hygiejnesygeplejersker ansat, som ikke har enten Specialuddannelsen i Infektionshygiejne eller Diplomuddannelse i Infektionshygiejne fra Nordic School of Public Health NHV. Der er på nuværende tidspunkt ikke en dato for, hvornår en evt. ny fælles nordisk uddannelse træder i kraft. Kriterier 1. Hvilke uddannelser kan der tildeles økonomi til? a. En kommende dansk eller fælles nordisk infektionshygiejneuddannelse. b. Kurser på danske eller udenlandske universiteter med relevans for infektionshygiejne, fx metodefag eller epidemiologi. Hvis kurset findes som en del af den nye uddannelse, skal det søges der. c. Auditoruddannelse i infektionshygiejne/nir SSI 2. Hvem kan søge? a. Ikke-uddannede hygiejnesygeplejersker med fast ansættelse i Region Hovedstaden. b. Projektsygeplejersker, som arbejder med projekter med en infektionshygiejnisk problemstilling, fx via Task Force eller projekter i KMA. c. Sygeplejersker, som har haft introstilling i infektionshygiejne d. Hygiejnekoordinatorer. e. Uddannede hygiejnesygeplejersker som led i kompetenceudvikling indenfor infektionshygiejne. 3. Hvilke udgifter dækkes? a. Kursusafgift og obligatorisk litteratur b. Transport c. Hotelophold (efter regionens regler) d. Forplejning (efter regning) 4. Ansøgning og tildeling

51 Ansøgningerne indstilles af afdelingsledelserne til formandskabet i Komiteen for infektionshygiejne, som træffer endelig beslutning om tildeling af midlerne. Ansøgninger til en dansk eller fælles nordisk infektionshygiejneuddannelse prioriteres højst. Det forudsættes at ansøger får tjenestefrihed med løn fra den ansættende afdeling til fremmødedage på uddannelsesinstitutionen. Info vedr. økonomisk ramme Budget til uddannelse af hygiejnesygeplejersker i regionen. Pengene udmøntes fra en fælles pulje på årligt kr millioner til uddannelse af specialuddannelse i intensivsygepleje, specialuddannelse i kræftsygepleje og hygiejnesygeplejersker. I 2017 er der allokeret kr millioner til intensiv og kræftsygepleje, så der er kr. 2 M til evt. brug til uddannelse af hygiejnesygeplejersker. Det samlede beløb over 4 år må dog ikke overstige det samlede ansøgte beløb på kr År Pr. år I alt Side 2

52 Center for sundhed Enhed for kvalitet og patientsikkerhed ANSØGNINGSSKEMA Opgang B Kongens Vænge Hillerød Dato: 23. marts 2017 Uddannelse af hygiejnesygeplejersker Penge til uddannelse udmøntes med førstkommende økonomirapport til den uddannelsessøgendes afdeling, hvorfor det er afdelingen som ansøger om økonomi til uddannelse. Uddannelsessøgendes afdeling Ansvarlig leder Uddannelsessøgende navn Ansøger er Ikke-uddannede hygiejnesygeplejersker med fast ansættelse i Region Hovedstaden Projektsygeplejersker, som arbejder med projekter med en infektionshygiejnisk problemstilling, fx via Task Force eller projekter i KMA. Sygeplejersker, som har haft introstilling i infektionshygiejne Hygiejnekoordinatorer. Uddannede hygiejnesygeplejersker som led i kompetenceudvikling indenfor infektionshygiejne. Sæt kryds Hvilken uddannelse søges penge til Dansk eller fælles nordisk infektionshygiejneuddannelse. Kurser på danske eller udenlandske universiteter med relevans for infektionshygiejne, fx metodefag eller epidemiologi. Hvis kurset findes som en del af den nye uddannelse, skal det søges der. Auditoruddannelse i infektionshygiejne/nir SSI Sæt kryds

53 Ansøgt beløb kr. kr. kr. kr. Kursusafgift Obligatorisk litteratur Transport Hotelophold Forplejning Side 2

54 4. KONTOR 3. marts 2017 Rigsrevisionens besøg på Rigshospitalet og Herlev 8. og 9. marts Spørgeguide til afdelingerne Tema 1: Mål og overvågning Sikres det, at der arbejdes målrettet med at forebygge infektioner gennem en systematisk overvågning, hvor infektioner registreres retvisende? Hospitalerne sikrer, at den enkelte afdeling arbejder med mål/handleplaner for indsatsen enten koblet til nationale, regionale eller egne strategier Hospitalerne følger retningslinjerne for prøvetagning og registrering indikeret ved at forekomsten af positive prøveresultater stemmer overens med de evidensbaserede forventninger (hitrate hvor mange procent af prøverne er positive, tallet skal helst være nogenlunde ens på tværs af hospitaler). 1. Regionen har haft et overordnet målsætning om halvering af hospitalserhvervede infektioner, nu er målet at reducere infektioner. Hvor konkrete mål arbejder I på afdelingsniveau med for reduktion af fx urinvejsinfektioner, bakteriæmi, clostridium difficile? 2. Er jeres mål overvejende koblet til processer, fx antal katederdage? 3. I hvilket omfang er elementer af Patientsikkert Sygehus videreført i det daglige arbejde? 4. Hvor stort tilbageløb er der til hygiejneorganisationen og/eller direktionen vedrørende jeres resultater I følger (fx katederfri-dage) og jeres prævalens/incidens af hospitalserhvervede infektioner 5. Hvordan er praksis i forhold til brugen af urinstix. Stixer i rutinemæssigt i forbindelse med indlæggelse/operation? Ordinerer I antibiotika på baggrund af urinstix? Hospitalerne sikrer, at den enkelte afdeling har data for, hvem der er smittet og hvor de befinder sig på afdelingen. 6. Vi vil gerne se et eksempel på et skærmbillede (Altså: hvad kan I se om en patient, når I åbner journalen). 7. Hvilket overblik har I over (a) patienter med hospitalserhvervede infektioner og (b) patienter, der udgør en risiko i forhold til at andre patienter får en hospitalserhvervet infektion? 8. Oplever I selv udfordringer med at efterleve isolationsinstrukserne (fx når patienter flyttes mellem afdelinger eller afsnit), og i så fald hvilke?

55 1.3.2 Den enkelte afdeling benytter sig aktivt af denne data for infektioner og reagerer rettidig derefter. 9. Hvornår kontakter i Infektionshygiejnen ved udbrud? Fx ved norovirus. 10. Hvordan arbejder I med at sikre rettidig isolation, når I modtager patienter fra andre afdelinger eller afsnit? Hospitaler følger data for udviklingen i infektioner, herunder resistente bakterier, på hhv. nationalt, regionalt og lokalt plan. 11. Har I et overblik over, hvor I ligger i forhold til andre, sammenlignelige afdelinger på andre sygehuse, i forhold til prævalens/incidens af urinvejsinfektioner, bakteriæmi og resistente bakterier? 12. Er I opsøgende i forhold til at få gode råd og anbefalinger fra afdelinger med lavere forekomst af hospitalserhvervede infektioner og multiresistente bakterier? Hospitaler reagerer ved en stigning i infektioner og/eller en manglende målopfyldelse 13. Giver det anledning til ændringer, hvis I stiger i hospitalserhvervede infektioner/ har flere hospitalserhvervede infektioner end andre? Tema 2: Rengøring og øvrig hygiejne Sikres det, at der arbejdes med at forebygge infektioner gennem en god hygiejne på hospitalerne? Hospitalerne har ensartede retningslinjer for rengøring, der beskriver både frekvens og omfang af rengøringen. 14. Hvor tit gøres der rent på jeres afdeling? 15. Har I særskilte hovedrengøringer? Hvad indeholder de i så fald, og hvor ofte foretages de? Hospitalerne har en klar arbejdsdeling mellem rengøringspersonale og sundhedspersonale i forhold til, hvem der har hvilke opgaver. 16. Oplever I, at der er tvivlsspørgsmål om arbejdsdelingen med rengøringen?