Resultater fra Innobooster-projekt Optimeret roeproduktion
|
|
- Torben Klausen
- 6 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Resultater fra Innobooster-projekt
2 Udbyttemåling i ukrudtsforsøg i roer 1/ Titel:. Resultater fra Innobooster-projekt Udarbejdet for: Gårestrup Vestergaard Aps Allingdamvej Hirtshals v. Jens Peter Lunden Udarbejdet af: Teknologisk Institut Agro Food Park 15, Skejby 8200 Aarhus N Bioressourcer og Bioraffinering December 2016 Forfatter og fotograf: Søren Ugilt Larsen 2
3 Indholdsfortegnelse 1. Sammendrag Indledning Jordbearbejdningsforsøg Forsøgsbeskrivelse Resultater Ukrudtsforsøg Forsøgsbeskrivelse Resultater Ukrudtsforsøg Forsøgsbeskrivelse Resultater
4 1. Sammendrag Der er i årene gennemført 3 markforsøg vedr. optimeret roeproduktion. I 2015 blev der gennemført et markforsøg vedr. jordbearbejdning ved etablering af roer. Der indgik 3 forsøgsled: 1) Pløjning i 25 cm dybde og såning med såsæt med harvning i cm dybde. 2) Harvning i 15 cm dybde og såning med såsæt med harvning i cm dybde. 3) Harvning i 15 cm dybde og såning med såsæt med harvning i cm dybde. Pløjefri roeetablering medførte fremspiring af en del spildkorn (vinterhvede) sammenlignet med pløjning før såning, og der var også et lidt lavere plantetal for roer med pløjefri dyrkning. Der var ingen væsentlig forskel i udseende/overflade mellem roer fra de forskellige etableringsmetoder og ingen signifikant forskel i mængden af vedhængende jord. Der var heller ingen signifikant forskel i hverken råvareudbytte (75-77 tons/ha), tørstofudbytte (24,1-24,5 tons/ha) eller mængde vedhængende jord pr. ha (2,06-2,11 tons/ha) mellem de 3 etableringsmetoder. I dette forsøg har pløjefri etablering af roer således ikke påvirket hverken roernes kvalitet eller udbytte sammenlignet med almindelig etablering med pløjning. Det er dog tænkeligt, at der vil være forskel mellem de to etableringsmetoder under andre betingelser, ikke mindst på en tungere jordtype. Effekten af vådvask af roer blev undersøgt på et parti roer fra led 1 og led 3. Som gennemsnit af de to partier reducerede vådvaskningen mængden af vedhængende jord fra 2,3 til 1,2 % af ren råvare og fra 1,8 til 0,9 tons jord pr. ha, svarende til en reduktion af jordmængden på 49 %. I 2015 og 2016 blev der gennemført i alt 2 forsøg vedr. ukrudtsbekæmpelse i roer. I forsøget i 2015 indgik 2 forsøgsled: 1) Bredsprøjtning 3 gange. 2) Bredsprøjtning 2 gange og radrensning+båndsprøjtning 1 gang. Forbruget af ukrudtsmidler ved tredje behandling var reduceret med ca. 70 % ved båndsprøjtning i forhold til bredsprøjtning. Der var ingen sikker forskel i plantetal mellem de to behandlinger. Der var mindre spildkorn og tendens til lidt mindre af andet ukrudt i led 2, men generelt var der ikke stor for forskel i ukrudtsbekæmpelsen mellem led 1 og 2. Der var dog problemer med styring af radrenseren, så der var enkelte pletter i parceller med led 2, hvor roerne var radrenset bort. Ved udbyttemåling var der ingen forskel mellem de to forsøgsled hverken mht. roernes overflade, råvareudbytte (68 tons/ha) eller tørstofudbytte (16,3-16,4 tons/ha). I ukrudtsforsøget i 2016 indgik 4 forsøgsled: 1) Bredsprøjtning 5 gange. 2) Bredsprøjtning 4 gange. 3) Bredsprøjtning 3 gange og radrensning+båndsprøjtning 1 gang med lav dosis i sprøjtebåndet (87 % af tilsvarende sprøjtning i led 2). 4) Bredsprøjtning 3 gange og radrensning+båndsprøjtning 1 gang med høj dosis i sprøjtebåndet (106 % af tilsvarende sprøjtning i led 2). Forbruget af ukrudtsmidler ved fjerde behandling var således reduceret med 74 % i led 3 og 68 % i led 4 sammenlignet med led 2. Primo juli var der ingen signifikant forskel mellem leddene hverken mht. plantetal eller mængden af ukrudt, og ukrudtsbekæmpelse var generelt udført effektivt og tilfredsstillende i alle led. Igen i dette forsøg var der dog problemer med styring af radrenseren, hvorved der pletvis blev radrenset roer bort i led 3 og 4. Der var ingen forskel imellem behandlingerne mht. tørstofindhold i roerne og vedhængende jord. Der var til gengæld signifikante forskelle i tørstofudbytte med højest udbytte i led 1 og 2 (21,7-22,4 tons tørstof/ha) og lavest i led 3 og 4 (20,8-20,9 tons tørstof/ha). Dermed var der i dette forsøg et udbyttetab ved at erstatte den fjerde bredsprøjtning i led 2 med en radrensning+båndsprøjtning i led 3 og 4. Der var ingen forskel i udbytte mellem led 3 og 4, så doseringen ved bånd- 4
5 sprøjtningen har ikke haft nogen effekt, men forskellen i dosering var da også begrænset. Der var heller ingen sikker udbytteforskel mellem led 1 og 2, og der var derfor ikke nogen gevinst ved at anvende den femte bredsprøjtning i dette forsøg. Samlet set viser ukrudtsforsøgene i roer i 2015 og 2016, at radrensning+båndsprøjtning i stor udstrækning kan erstatte den sidste bredsprøjtning, hvad angår effekt på ukrudtet. Dermed kan forbruget reduceres med omtrent 70 % i den pågældende sprøjtning. Men da der var problemer med tilstrækkelig præcis styring af den anvendte radrenser, kostede det alligevel udbytte i det ene af forsøgene. En forudsætning for i højere grad at anvende radrensning+båndsprøjtning er derfor, at teknologien videreudvikles, så styringen er tilstrækkelig nøjagtig. Forsøgene viser desuden, at behovet for ukrudtsbekæmpelse kan variere mellem år/lokaliteter, idet 3 behandlinger var tilstrækkeligt i 2015-forsøget, mens det vurderedes nødvendigt med 4 behandlinger i 2016-forsøget. Bekæmpelsesstrategien skal derfor tage udgangspunkt i de aktuelle forhold og behov. Økonomien ved de forskellige strategier for ukrudtsbekæmpelse er ikke belyst, men i en økonomisk vurdering skal både tages højde for evt. forskelle i udbytte såvel som forskelle i omkostninger til bekæmpelsen. 5
6 2. Indledning I Innobooster-projektet er der i perioden april 2015 til december 2016 gennemført markforsøg med henblik på forbedret dyrkningspraksis og mindre miljøbelastning ved roedyrkning. Projektet er gennemført for Gårestrup Vestergaard ved Hjørring. Projektet har fokuseret på to hovedområder, nemlig jordbearbejdning i forbindelse med såning samt ukrudtsbekæmpelse i løbet af vækstsæsonen. Ved etablering af roer pløjes jorden normalt før såning. Men pløjning er krævende mht. energiforbrug og tidsforbrug og dermed også økonomisk krævende. Desuden er der risiko for sandfygning, når gammelt plantemateriale er pløjet ned. Idéen i projektet var at afprøve pløjefri roedyrkning, hvor jorden blot harves før såning. Ved pløjefri dyrkning kan der dog også være en risiko for lavere udbytte samt, at roerne pga. manglende jordløsning bliver mere forgrenede, hvorved der vil hænge mere jord ved roerne ved optagning. For at undersøge mulighederne for pløjefri roedyrkning blev der i 2015 gennemført et markforsøg med sammenligning af udbytte og vedhængende jord for roer henholdsvis med traditionel etablering med forudgående pløjning og med pløjefri etablering med harvning forud for såning. Forsøget er beskrevet i afsnittet Jordbearbejdningsforsøg Ukrudtsbekæmpelse er helt afgørende for et højt udbytte i roer og kræver normalt et betydeligt pesticidforbrug. Men da det tilladte pesticidforbrug løbende reduceres, er det ønskeligt at indføre radrensning kombineret med båndsprøjtning over planterækken som et redskab i en mindre pesticidkrævende ukrudtsbekæmpelse. Det er imidlertid meget vigtigt, hvor vidt der kan opnås samme bekæmpelseseffekt og samme udbytteniveau ved bekæmpelsesstrategier med radrensning+båndsprøjtning som ved traditionel ukrudtsbekæmpelse med bredsprøjtning. For at undersøge dette, blev der gennemført et markforsøg i både 2015 og 2016, hvor en af behandlingerne med bredsprøjtning blev erstattet af radrensning+båndsprøjtning. Forsøgene er beskrevet i afsnittene Ukrudtsforsøg 2015 og Ukrudtsforsøg
7 3. Jordbearbejdningsforsøg Forsøgsbeskrivelse Forsøgsareal og grundbehandlinger Forsøget er gennemført ved Gårestrup Vestergaard ved Hjørring på god muldjord, JB4-5. I 2014 var afgrøden vinterhvede. I efteråret 2014 var der olieræddike som efterafgrøde, der blev sprøjtet ned med glyphosat i december Medio april 2015 blev der udbragt 20 tons gylle pr. ha, som blev nedharvet i 5 cm dybde 14/ med en harve af mærket Horsch model Terrano. Roer blev sået 22/ med et såsæt af mærket Horsch model Focus 6 TD (vægt kg). Arbejdsbredden var 6 m svarende til 12 roerækker med 50 cm afstand. På såsættet var der forrest 4 bærehjul, dernæst to rækker harvetænder (Horsch Terra Grip III) efterfulgt af pakkeruller af stål og en række tætsiddende gummihjul. Bagerst sad det luftassisterede såaggregat, som både placerer gødning og sår frø. Både gødning og roefrø blev nedfældet med et sæt rulleskær, og ved siden af rulleskærene til nedfældning af frøene sidder to pakruller, ligesom der sidder 2 mindre pakhjul, som pakker i sårækken. Der blev sået roer af sorten Beretta med en udsædsmængde på ca frø pr. ha (vurderet ud fra det samlede frøforbrug på 43 ha). Udsædsmængden blev kontrolleret ved måling af afstanden mellem frøene i planterækken, som var knap 20 cm i gennemsnit. Frøet blev sået i ca. 2 cm dybde. Ved såning blev der placeret gødning ca. 5 cm ved siden af frøet og i ca. 5 cm dybde. Roerne i hele forsøget blev gødsket med kaliumklorid (149 kg K/ha) og svinegylle i april før såning (ca. 120 kg N/ha), placeret NS-handelsgødning og triple superfosfat ved såning 22/4 (34 kg N/ha og 15 kg P/ha) samt gødskning med NS-handelsgødning 19/6 (52 kg N/ha). Ukrudtsbekæmpelse blev i hele forsøget udført ens som beskrevet for forsøgsled 1 i Ukrudtsforsøg 2015, dvs. med bredsprøjtning 3 gange i løbet af vækstsæsonen. Forsøgsbehandlinger I jordbehandlingsforsøget blev der udført 3 forskellige behandlinger, alle med 4 gentagelser med en parcelbredde på 6 m (12 rækker) og en parcellængde på markens længde (ca. 300 m). Hele forsøgsarealet var blevet harvet i ca. 5 cm dybde ved nedmuldning af gyllen 14/ Forsøgsbehandlingerne er vist i tabel 1. Både pløjning (led 1) og harvning i 15 cm dybde (led 2 og 3) blev udført 22/4, dvs. umiddelbart før såning af roerne. Harvning med Horsch-harven blev udført med en hastighed på ca. 10 km/t, pløjning med ca. 6 km/t og såning med ca. 8 km/t. Først blev der sået i led 1 og 2 med samme indstilling af harvedybde på såsættet i ca cm dybde. Derefter blev der sået i led 3 efter omstilling af harvedybden til ca cm dybde. 7
8 Tabel 1. Forsøgsbehandlinger samt grundbehandlinger i jordbehandlingsforsøg ved Gårestrup Vestergaard Led 1 Led 2 Led 3 Pløjning Harvning ½ dybde Harvning 1 dybde Pløjning 25 cm dybde Harvning cm m. såsæt Harvning 15 cm dybde Horsch Harvning cm m. såsæt Harvning 15 cm dybde Horsch Harvning cm m. såsæt Grundbehandlinger for alle 3 forsøgsled Gødskning med kaliumklorid primo april, 149 kg K/ha Husdyrgødning medio april, 30 tons/ha Placeret gødning v. såning, 34 kg N/ha Gødskning 19/6 2015, 52 kg N/ha 3 x bredsprøjtning mod ukrudt Registreringer og målinger Der blev 7/7 registreret plantetal og dækningsgrad for ukrudt og spildkorn i alle parceller, ca. 50 m inde i marken fra forsøgets nordside. Plantetal blev optalt i to rækkestykker à 10 m (to naborækker), ukrudtsforekomst blev registreret som procent dækningsgrad (sum af én- og tokimbladede arter), og forekomst af spildkorn blev registreret som antal planter pr. ha og procent dækningsgrad. Der blev 4/11 målt udbytte i alle parceller i forsøget. Roerne blev aftoppet og optaget med en selvkørende Holmer roeoptager model Terra Dos med kitskær, der tager 6 rækker op ad gangen. I hver parcel blev der målt udbytte i ét træk ned gennem marken (ekskl. forager), hvor de midterste 6 rækker i parcellen blev taget op. Arealet i hver nettoparcel blev bestemt ud fra hektarmåleren på roeoptageren (med 3 decimaler), og med en parcelbredde på 3 m og en parcellængde på godt 300 m var parcelarealet typisk omkring 0,1 ha. Vægten af roerne blev bestemt på brovægt, og der var typisk mellem 7 og 8 tons råvare pr. parcel. Fra hver parcel blev der udtaget en prøve på ca. 40 roer, der blev lagt i en sæk og sendt til analyse ved Maribo Seed ved Holeby, hvor de blev analyseret ca. 1 uge efter optagning. Prøverne blev analyseret for tørstofindhold, mængde af vedhængende jord samt givet karakterer for vaskbarhed (1-9), rodfure (1-9), glathed (1-4) og grenethed (1-9). En høj karakter angiver, at roerne er hhv. mere vaskbare, har mindre rodfure, har mere glat overflade og er mindre grenet. Til at undersøge effekten af vådvask af roer fra de forskellige behandlinger blev der gemt ét læs roer fra en parcel med led 1 med pløjning før såning og ét læs fra en parcel med led 3 med harvning i cm dybde med såsættet. De to læs blev aflæsset i en lade, og 9/11 de to partier vasket separat i en Cross Elephant vådvasker, og for begge partier blev der udtaget en prøve på ca. 40 roer hhv. før og efter vådvasken. Disse prøver blev ligeledes analyseret for vedhængende jord. 8
9 For alle relevante måleparametre blev data fra markforsøget analyseret i en variansanalyse med behandlingsfaktoren og blokfaktoren som forklarende faktorer. Fotos fra forsøget 22/ Øverst: Pløjning i ca. 25 cm dybde i parcel med led 1. Nederst: Harvning af parcel, der efterfølgende blev tilsået uden pløjning. Til højre i billedet ses en pløjet parcel, klar til såning. 9
10 22/ Harvetænder på såsæt. Arbejdsdybden på disse tænder blev indstillet på cm i led 1 og 2 og cm i led 3. 10
11 22/ Såning af roer i jordbearbejdningsforsøget. Øverst: Såning i led 1 med pløjning i 25 cm dybde før såning og harvning i cm dybde med såsættet. Midterst: Såning i led 2 med harvning i 15 cm dybde før såning og harvning i cm dybde med såsættet. Nederst: Såning i led 3 med harvning i 15 cm dybde før såning og harvning i cm dybde med såsættet. 11
12 7/ Til venstre: Led 1 med pløjning i 25 cm dybde før såning og harvning i cm dybde med såsættet. Til højre: Led 3 med harvning i 15 cm dybde før såning og harvning i cm dybde med såsættet. Bemærk spildkornet til højre i parcellen uden pløjning. 7/ Til venstre ses parcel med led 1 med pløjning i 25 cm dybde før såning og harvning i cm dybde med såsættet. Til højre ses parcel med led 2 med harvning i 15 cm dybde før såning og harvning i cm dybde med såsættet. Bemærk den lysere bladfarve på roer til venstre i parcellen med pløjning. Denne forskel forsvandt senere i vækstsæsonen. 12
13 30/ Til venstre: Led 1 med pløjning i 25 cm dybde før såning og harvning i cm dybde med såsættet. Til højre: Led 3 med harvning i 15 cm dybde før såning og harvning i cm dybde med såsættet. Bemærk spildkornet til højre i parcellen uden pløjning. 4/ Udbyttemåling i jordbearbejdningsforsøget Resultater Observationer i løbet af vækstsæsonen Ved optælling 7/7 var der signifikant lavere plantetal i led 2 med harvning i cm dybde med såsættet, men forskellen var relativt lille og formodes ikke at være af væsentlig betydning for udbyttet. Ved besigtigelse 7/7 var der mange planter af spildkorn (vinterhvede) i de upløjede parceller, hvilket kan være en ulempe ved pløjefri dyrkning (tabel 2). I pløjede parceller blev spildkornet pløjet ned, hvorfor der ikke var noget spildkorn i disse parceller. Det vurderes dog, at spildkornet i de upløjede parceller ikke konkurrerede væsentligt med roerne. Det blæste særdeles meget i forsommeren 2015 (indeks 159 for april-juni), men pga. placeringen af forsøgene øst for et læhegn og pga. en ikke alt for let jord har der ikke 13
14 været alvorlig sandfygning i denne mark. Ukrudtsbekæmpelsen i forsøget var generelt god og tilfredsstillende. Bortset fra forskellen i mængden af spildkorn var der ingen signifikant forskel i mængden af ukrudt mellem de tre behandlinger (tabel 2). Ved besigtigelse 7/7 så roer i led 1 med pløjning før såning lidt lysere ud end roer i dybharvede led (led 2 og 3) (se foto ovenfor). Der blev givet N-gødning 19/ (dvs. 18 dage før besigtigelsen), og da der har været god jordfugtighed, burde denne gødning have virket på dette tidspunkt. Årsagen til farveforskellen kan også være, at gyllen blev pløjet ned i pløjede parceller, hvorved roerne først senere har fået fat i næringsstofferne fra denne gødning. Farveforskellen fortog sig dog i løbet af vækstsæsonen. Ved besigtigelse 30/9 stod roerne generelt godt. Der var ikke længere nogen klar forskel i bladfarve mellem forsøgsled. Der var stort set ingen spildkorn i led 1 men en hel del i led 2 og 3 (se fotos ovenfor). Det vurderes at være korn, der er spiret om foråret, da det endnu ikke var modent. Tabel 2. Plantetal for roer samt forekomst af spildkorn og ukrudt i jordbehandlingsforsøget ved Gårestrup Vestergaard i Led Behandling Plantetal, antal roer pr. ha Spildkorn vinterhvede, planter pr. m 2 Spildkorn vinterhvede, % dækningsgrad Andet ukrudt, % dækningsgrad 7/ / / / Pløjning ,0 0,0 1,4 2 Harvning ½ dybde ,0 2,3 2,6 3 Harvning 1 dybde ,0 1,6 1,6 LSD ,2 0,5 1,9 P-værdi 0,010 <0,001 <0,001 0,284 Udbyttemålinger og analyser af roer Ved vurdering af roernes udseende og overflade efter optagning var der generelt ikke signifikant forskel mellem de tre forsøgsled, dog synes vaskbarheden at være en anelse højere for roer fra led 2 med harvning i cm dybde (tabel 3). Der var ingen sikker forskel i mængden af vedhængende jord mellem behandlingerne, men tørstofindholdet var en anelse højere i roer fra led 2 med harvning i cm dybde (tabel 4). Der var ingen signifikant forskel i hverken råvareudbytte, tørstofudbytte eller mængde vedhængende jord pr. ha mellem de 3 forsøgsbehandlinger (tabel 5). Resultaterne viser, at i dette forsøg har pløjefri etablering ikke medført anderledes roekvalitet i form af overfladekarakteristika og vedhængende jord, ligesom udbyttet heller ikke har været anderledes sammenlignet med roer fra almindelig etablering med pløjning. Det er dog tænkeligt, at der vil være forskel mellem de to etableringsmetoder under andre betingelser, ikke mindst på en tungere jordtype. 14
15 Tabel 3. Karakterer for roernes udseende/overflade i jordbehandlingsforsøget ved Gårestrup Vestergaard i Led Behandling Vaskbarhed, skala 1-9 Rodfure, skala 1-9 Glathed, skala 1-4 Grenethed, skala 1-9 4/ / / / Pløjning 7,3 4,8 2,5 7,8 2 Harvning ½ dybde 8,0 4,5 2,3 7,8 3 Harvning 1 dybde 7,8 4,5 2,3 7,5 LSD 0,5 0,7 0,4 0,7 P-værdi 0,018 0,606 0,216 0,606 Tabel 4. Tørstofindhold, vedhængende jord og renhed for roer i jordbehandlingsforsøget ved Gårestrup Vestergaard i Led Behandling Tørstofprocent Vedhængende jord, % af ren råvare Vedhængende jord, % af ren TS Renhed, % af beskidt råvare 4/ / / / Pløjning 24,1 2,8 11,4 97,3 2 Harvning ½ dybde 24,5 2,9 11,8 97,2 3 Harvning 1 dybde 24,3 2,9 11,8 97,2 LSD 0,3 0,4 1,9 0,4 P-værdi 0,018 0,737 0,853 0,737 15
16 Tabel 5. Udbytte af roer samt mængde vedhængende jord pr. ha i jordbehandlingsforsøget ved Gårestrup Vestergaard i Led Behandling Udbytte, tons råvare pr. ha Udbytte, tons tørstof pr. ha ekskl. jord 'Udbytte', tons jord pr. ha 4-5/ / / Pløjning 77 18,1 2,06 2 Harvning ½ dybde 75 17,8 2,09 3 Harvning 1 dybde 76 18,0 2,11 LSD 5,3 1,4 0,3 P-værdi 0,575 0,878 0,850 Effekt af vådvask af roer I undersøgelsen af vådvask af roer fra hhv. led 1 og led 3 i jordbehandlingsforsøget var der ingen gentagelser, og det kan derfor ikke vurderes, om evt. forskelle mellem behandlingerne er statistisk sikre. Karakterer for roernes udseende/overflade var relativt ens for de to etableringsmetoder såvel som før og efter vådvask (tabel 6). Som gennemsnit af de to etableringsmetoder blev mængden af vedhængende jord reduceret fra 2,3 % til 1,2 % af ren råvare, svarende til hhv. 9,3 og 4,8 % af tørstof (tabel 7). Med udgangspunkt i de faktiske udbytter i de to parceller (hhv. 79 og 82 tons råvare pr. ha) så blev mængden af vedhængende jord reduceret fra 1,8 til 0,9 tons tørstof pr. ha (tabel 8), dvs. vådvaskningen har reduceret jordmængden med 49 %. Tabel 6. Karakterer for roernes udseende/overflade i forsøg med vådvask af roer ved Gårestrup Vestergaard Resultaterne er baseret på prøver fra én gentagelse fra jordbearbejdningsforsøget. Led Behandling Vaskbarhed, skala 1-9 Rodfure, skala 1-9 Glathed, skala 1-4 Grenethed, skala 1-9 4/ / / / a Pløjning, uden vådvask b Pløjning, med vådvask a Harvning 1 dybde, uden vådvask b Harvning 1 dybde, med vådvask
17 Tabel 7. Tørstofindhold, vedhængende jord og renhed for roer i forsøg med vådvask af roer ved Gårestrup Vestergaard Resultaterne er baseret på prøver fra én gentagelse fra jordbearbejdningsforsøget. Led Behandling Tørstofprocent Vedhængende jord, % af ren råvare Vedhængende jord, % af ren TS Renhed, % af beskidt råvare 4/ / / / a Pløjning, uden vådvask 24,1 2,4 9,8 97,7 1b Pløjning, med vådvask 23,8 1,5 6,1 98,6 3a Harvning 1 dybde, uden vådvask 24,8 2,2 8,7 97,9 3b Harvning 1 dybde, med vådvask 24,4 0,9 3,5 99,2 Tabel 8. Udbytte af roer samt mængde vedhængende jord pr. ha for roer i forsøg med vådvask af roer ved Gårestrup Vestergaard Resultaterne er baseret på prøver fra én gentagelse fra jordbearbejdningsforsøget. Led Behandling Udbytte, tons råvare pr. ha Udbytte, tons tørstof pr. ha ekskl. jord 'Udbytte', tons jord pr. ha 4/ / / a Pløjning, uden vådvask 79,4 18,7 1,8 1b Pløjning, med vådvask 79,4 18,6 1,1 3a Harvning 1 dybde, uden vådvask 82,0 19,9 1,7 3b Harvning 1 dybde, med vådvask 82,0 19,9 0,7 17
18 4. Ukrudtsforsøg Forsøgsbeskrivelse Forsøgsareal og grundbehandlinger Ukrudtsforsøget 2015 er gennemført i samme mark som jordbearbejdningsforsøget 2015, og der er udført samme grundbehandlinger (se afsnittet Jordbearbejdningsforsøg 2015). Ukrudtsforsøget blev sået 22/ på samme måde som led 3 i jordbehandlingsforsøget, dvs. med harvning i ca. 5 cm dybde ved nedmuldning af gylle 14/4 2015, harvning i 15 cm dybde med Horsch-harve umiddelbart før såning samt harvning i cm dybde med harven på såsættet. Sorten var Beretta og plantetallet ca planter pr. ha. Forsøgsbehandlinger Der var 2 forsøgsled i forsøget, se tabel 9. Oprindeligt var det planen at gennemføre 4 ukrudtsbehandlinger i begge forsøgsled, men da væksten generelt startede sent, og behandlingerne generelt virkede godt, var der ikke behov for den fjerde behandling i nogen af leddene. Led 1 omfattede en strategi med 3 bredsprøjtninger i løbet af sæsonen, og led 2 omfattede 2 bredsprøjtninger og 1 radrensning+båndsprøjtning. Ved de første 2 behandlingstidspunkter blev hele forsøgsarealet bredsprøjtet på samme måde, så der var kun behandlingsforskel ved tredje behandlingstidspunkt. I led 2 blev der ved tredje behandling anvendt nøjagtig samme midler og dosis som i led 1, blot blev der kun sprøjtet i et 15 cm bredt bånd. Derved blev forbruget af midler i led 2 ved denne sprøjtning reduceret til 15/50 svarende til ca. 30 % af forbruget i led 1. Parcelbredden var 18 m (inkl. et sprøjtespor) for led 1 og 12 m for led 2. Parcellængden svarede til markens længde. Bredsprøjtning blev udført med en sprøjte af mærket Amazon, og radrensning+båndsprøjtning blev udført med en Kongskilde Vibro Crop VC Bredden på sprøjtebåndet var ca. 15 cm, og bredden på det radrensede bånd var ca. 35 cm (se foto under afsnit om Ukrudtsforsøg 2016). 18
19 Tabel 9. Forsøgsbehandlinger i ukrudtsforsøg ved Gårestrup Vestergaard Registreringer og målinger Der blev 7/ registreret plantetal og dækningsgrad for ukrudt og spildkorn i alle parceller, ca. 50 m inde i marken fra forsøgets nordside. Plantetal blev optalt i to rækkestykker à 10 m (to naborækker), ukrudtsforekomst blev registreret som procent dækningsgrad (sum af én- og tokimbladede arter), og forekomst af spildkorn blev registreret som antal planter pr. ha og procent dækningsgrad. Der blev 5/11 målt udbytte i alle parceller i forsøget. Udbyttemåling og efterfølgende analyser af roeprøver blev udført på samme vis som for jordbearbejdningsforsøget i samme mark (se afsnittet Jordbearbejdningsforsøg 2015). For alle relevante måleparametre blev data fra markforsøget analyseret i en variansanalyse med behandlingsfaktoren og blokfaktoren som forklarende faktorer. 19
20 Fotos fra forsøget 7/ Til venstre: Led 1 med 3 gange bredsprøjtning. Seneste sprøjtning blev foretaget 20/ Til højre: Led 2 med 2 gange bredsprøjtning og 1 gang radrensning+båndsprøjtning, hvor sidstnævnte behandling blev udført 23/ Bemærk at der er lidt spildkorn i begge forsøgsled samt lidt andet ukrudt. 7/ Led 2 med 2 gange bredsprøjtning og 1 gang radrensning+båndsprøjtning, hvor sidstnævnte behandling blev udført 23/ Der var flere steder problemer med styringen af radrenseren, hvorved roerne pletvis blev radrenset væk. 20
21 30/ Til venstre ses parcel med led 2 med 2 gange bredsprøjtning og 1 gang radrensning+båndsprøjtning. Til højre ses parcel med led 1 med 3 gange bredsprøjtning. Bemærk en del spildkorn i begge parceller samt en del store planter af spildraps i parcellen til venstre. 5/ Udbyttemåling i ukrudtsforsøget Resultater Observationer i løbet af vækstsæsonen Ved optælling 7/7 var der ingen signifikant forskel i plantetal mellem de to forsøgsled (tabel 10). Der var generelt en god bekæmpelse af ukrudt, og der var primært spildkorn samt lidt storkenæb i pletter. Der var signifikant mindre spildkorn i forsøgsled med 2 gange bredsprøjtning og 1 gang radrensning+båndsprøjtning, men generelt synes der ikke at være væsentlig forskel i ukrudtsbekæmpelsen mellem led 1 og 2. Der var dog 21
22 problemer med styringen af radrenseren, så der var enkelte pletter i parceller med led 2, hvor roerne var radrenset bort (se foto). Ved besigtigelse 30/9 var der en del store planter af spildraps i led 2 og stort set ingen i led 1. Da der er sprøjtet med Safari i det sprøjtede bånd, burde dette have taget spildrapsen, og spildrapsen stod formodentlig i arealet mellem planterækkerne. Alternativt har radrensningen stimuleret fremspiring af spildrapsen. Tabel 10. Plantetal for roer samt forekomst af spildkorn og ukrudt i ukrudtsforsøget ved Gårestrup Vestergaard i Led Behandling Plantetal, antal roer pr. ha Spildkorn vinterhvede, planter pr. m 2 Spildkorn vinterhvede, % dækningsgrad Andet ukrudt, % dækningsgrad 7/ / / / X bredsprøjtning ,8 2,5 2,3 2 2 X bredsprjt. + 1 X radrens./båndsprjt ,8 1,4 1,1 LSD ,4 0,7 1,4 P-værdi 0,254 0,019 0,016 0,083 Udbyttemålinger og analyser af roer Ved vurdering af roernes udseende og overflade efter optagning var der ingen signifikante forskelle mellem de to forsøgsled (tabel 11). Dette stemmer med forventningen om, at ukrudtsbekæmpelsen i sig selv næppe har direkte indflydelse på roernes overflade, så længe der ikke er større forskel i ukrudtstryk mellem behandlingerne. Der var heller ingen sikker forskel i mængden af vedhængende jord og tørstofindhold i roerne mellem behandlingerne (tabel 12), ligesom der heller ikke var forskel i udbyttet mellem de to forsøgsled (tabel 13). Resultaterne fra dette forsøg viser, at det ikke har haft nogen indflydelse på udbytte og kvalitet af roerne, når bredsprøjtning blev erstattet med radrensning+båndsprøjtning i den sidste ukrudtsbehandling. Der er således opnået samme roeudbytte ved 70 % lavere forbrug af ukrudtsmidler i denne sidste ukrudtsbehandling. Til gengæld har der været et større forbrug af brændstof og arbejdstid (ikke undersøgt) ved radrensning+båndsprøjtning, hvilket øger omkostningerne. Problemerne med at styre radrenseren præcist i forhold til roerækkerne viser endvidere, at der er behov for videreudvikling af teknologien for at opnå en tilfredsstillende funktion. 22
23 Tabel 11. Karakterer for roernes udseende/overflade i ukrudtsforsøget ved Gårestrup Vestergaard i Led Behandling Vaskbarhed, skala 1-9 Rodfure, skala 1-9 Glathed, skala 1-4 Grenethed, skala 1-9 4/ / / / X bredsprøjtning 7,8 4,8 3,0 7,5 2 2 X bredsprjt. + 1 X radrens./båndsprjt. 7,5 5,0 2,8 7,3 LSD 0,9 0,5 0,5 0,5 P-værdi 0,456 0,201 0,201 0,201 Tabel 12. Tørstofindhold, vedhængende jord og renhed for roer i ukrudtsforsøget ved Gårestrup Vestergaard i Led Behandling Tørstofprocent Vedhængende jord, % af ren råvare Vedhængende jord, % af ren TS Renhed, % af beskidt råvare 4/ / / / X bredsprøjtning 24,7 2,6 10,7 97,4 2 2 X bredsprjt. + 1 X radrens./båndsprjt. 24,5 2,6 10,6 97,5 LSD 0,4 0,3 1,3 0,3 P-værdi 0,295 0,762 0,867 0,770 Tabel 13. Udbytte af roer samt mængde vedhængende jord pr. ha i ukrudtsforsøget ved Gårestrup Vestergaard i Led Behandling Udbytte, tons råvare pr. ha Udbytte, tons tørstof pr. ha ekskl. jord 'Udbytte', tons jord pr. ha 5/ / / X bredsprøjtning 68,4 16,4 1,8 2 2 X bredsprjt. + 1 X radrens./båndsprjt. 68,4 16,3 1,7 LSD 6,4 1,6 0,3 P-værdi 0,978 0,857 0,753 23
24 5. Ukrudtsforsøg Forsøgsbeskrivelse Forsøgsareal og grundbehandlinger Ukrudtsforsøget er gennemført på Asdal Hovedgaard ved Hirtshals. Jordtypen er JB4. I 2015 var afgrøden vinterhvede. Marken blev 22/ sprøjtet med glyphosat og Nova- Balance. Der blev 14/4 udbragt afgasset gylle. Roerne blev sået 27/4 med et såsæt af mærket Horsch model Focus 6 TD. Arbejdsbredden var 6 m svarende til 12 roerækker med 50 cm afstand. Ved såning blev der placeret startgødning ca. 5 cm fra sårækken. Roerne var af sorten Cindy KWS, dog blev der sået sorten Linova i de første 2 parceller fra vest i forsøget. Der blev sået frø pr. ha. Alle forsøgsparceller blev gødsket ens. Der blev tilført afgasset svinegylle 14/4 (ca. 123 kg N/ha), placeret NP-handelsgødning ved såning 27/4 (15 kg N/ha, 6 kg P/ha), samt gødskning med handelsgødning 7/6 (71 kg N/ha, 17 kg P/ha) og kaligødning 8/6 (64 kg K/ha) og 29/6 (65 kg K/ha). Desuden blev der tilført mikronæringsstoffer i form af Bio- Mangan 170 NS Cu (2 x 1,5 l/ha), BioCrop OptiXL (3 x 1,5l/ha) og BioBor 150 (2 x 1,5 l/ha). Forsøgsbehandlinger I ukrudtsforsøget i 2016 indgik der 4 forsøgsled og 4 gentagelser. Parcelbredden var generelt 6 m (12 rækker), dog lidt afhængig af bredden på sektionerne på sprøjtebommen. Parcellængden svarede til markens længde på ca. 340 m. Hver gentagelse (blok) blev placeret indenfor området mellem to sprøjtespor. Sektioner på sprøjtebommen på den alm. marksprøjte anvendt til bredsprøjtning kunne kun lukkes i sektioner ude fra enderne af bommen, hvorfor behandlingerne ikke kunne randomiseres, men der blev til gengæld byttet om på rækkefølgen af leddene mellem gentagelserne. Bekæmpelsesstrategierne i de 4 forsøgsled er beskrevet i tabel 14. Ved de første 3 behandlingstidspunkter blev hele forsøgsarealet bredsprøjtet på samme måde, så der var kun behandlingsforskel ved fjerde og femte behandlingstidspunkt. Ved fjerde behandlingstidspunkt 9/6 blev der anvendt nøjagtigt de samme ukrudtsmidler i alle 4 led, men der blev bredsprøjtet i led 1 og 2, mens der blev radrenset mellem planterækker og båndsprøjtet over planterækker i led 3 og 4. Bredsprøjtning blev udført med en sprøjte af mærket Amazon, og radrensning+båndsprøjtning blev udført med en Kongskilde Vibro Crop VC Bredden på sprøjtebåndet var ca. 15 cm, og bredden på det radrensede bånd var ca. 35 cm. Dvs. at det sprøjtede areal var reduceret med ca. 70 % i forhold til bredsprøjtning. I led 1 blev der endvidere bredsprøjtet en femte gang. Ved bredsprøjtningen blev der sprøjtet med en væskemængde på ca. 143 l/ha. Ved båndsprøjtningen i led 3 og 4 blev trykket reguleret for at graduere dosis af sprøjtemid- 24
25 lerne i båndet. I led 3 var trykket ca. 1,5 bar svarende til 125 l/ha, altså 13 % lavere dosis end i led 1 og 2. I led 4 var trykket ca. 2,3 bar svarende til ca. 151 l/ha, altså 6 % højere dosis end led 1 og 2. Når der tages højde for både dosis og båndbredde, så var forbruget af ukrudtsmidler ved fjerde behandling således reduceret med 74 % i led 3 og 68 % i led 4 sammenlignet med led 2. Ved radrensning+båndsprøjtning 9/6 blev der kørt med en hastighed på ca. 7 km/t. Vejret var lunt og tørt ved radrensning+båndsprøjtning, og jorden var generelt tør i overfladen pga. en længere periode uden nedbør. Ved radrensningen i led 3 og 4 var der pletvis problemer med, at radrenseren beskadigede eller helt fjernede roeplanter. Tabel 14. Forsøgsbehandlinger i ukrudtsforsøg ved Asdal Hovedgaard Fotos fra forsøget Radrenser monteret med udstyr til båndsprøjtning over planterækken, anvendt til ukrudtsforsøg i både 2015 og Bemærk sprøjtedysen mellem de to skærmende tallerkener på billedet til højre. 25
26 10/ Til venstre: Led 2, hvor der på dette tidspunkt var bredsprøjtet 4 gange, senest 9/ Til højre: Led 4, hvor der på dette tidspunkt var bredsprøjtet 3 gange og radrenset og båndsprøjtet 1 gang, hvor sidstnævnte behandling blev udført 9/ Ukrudtet er bekæmpet effektivt i begge forsøgsled. 10/ Eksempler på pletvise problemer med styring af radrenseren, her fotograferet dagen efter radrensning+båndsprøjtning. Til venstre i led 3 og til højre i led 4. 26
27 6/ Til venstre: Led 2, hvor der på dette tidspunkt var bredsprøjtet 4 gange, senest 9/ Til højre: Led 4, hvor der på dette tidspunkt var bredsprøjtet 3 gange og radrenset og båndsprøjtet 1 gang, hvor sidstnævnte behandling blev udført 9/ Ukrudtet er bekæmpet effektivt i begge forsøgsled. 1/ Udbyttemåling i ukrudtsforsøg i roer. Registreringer og målinger Der blev 6/7 registreret plantetal og dækningsgrad for ukrudt i alle parceller, ca. 50 m inde i marken fra forsøgets nordende. Plantetal blev optalt i to rækkestykker à 10 m (to 27
28 naborækker), og ukrudtsforekomst blev registreret som procent dækningsgrad (sum af én- og tokimbladede arter). Udbyttemåling blev foretaget 1/11. Det havde regnet dagen før, så jorden var våd i overfladen, men roerne blev taget op i tørt og blæsende vejr med ca. 10 C. Roerne blev aftoppet og optaget med en selvkørende Holmer roeoptager model Terra Dos med kitskær, der tager 6 rækker op ad gangen. I hver parcel blev der målt udbytte i ét træk ned gennem marken (ekskl. forager), og der var altid minimum 2 værnerækker på hver side af nettoparcellen. Arealet i hver nettoparcel blev bestemt ud fra hektarmåleren på roeoptageren (med 3 decimaler), og med en parcelbredde på 3 m og en parcellængde på godt 300 m var parcelarealet typisk på knap 0,1 ha. Vægten af roerne blev bestemt på en frakørselsvogn med vejeceller med 10 kg spring. Fra hver parcel blev der udtaget en prøve på 40 roer til analyse for vedhængende jord og tørstofindhold ved Maribo Seed ved Holeby. Relevante måleparametre blev analyseret i en variansanalyse med behandlingsfaktoren og blokfaktoren som forklarende faktorer. De to første parceller fra vest blev udeladt fra datasættet, da der var tale om en anden roesort Resultater Observationer i løbet af vækstsæsonen Ved besigtigelse 10/6, dvs. dagen efter fjerde behandling, stod det tilstedeværende ukrudt generelt med de første løvblade. De vigtigste ukrudtsarter var raps, stedmoder, spildkorn, lidt lægejordrøg, vejpileurt, snerlepileurt og padderok. I radrensede parceller var der enkelte ukrudtsplanter, der ikke var radrenset helt løs af jorden og formodentlig ikke vil gå ud af behandlingen. Derfor faldt behandlingstidspunktet muligvis lidt for sent. Ved besigtigelse 6/7 var der ingen markant forskel at se i ukrudtsmængden mellem forsøgsled, men der var generelt mest ukrudt i 2. og 3. gentagelse. Der var ingen signifikant forskelle mellem behandlingerne hverken mht. plantetal eller forekomst af 2-kimbladet ukrudt (tabel 15). Der var signifikant forskel i mængden af 1-kimbladet ukrudt, men mængden og forskellene vurderes at være uden praktisk betydning. Pga. nogen uensartethed henover forsøgsarealet var plantetal og ukrudtsmængde ikke nødvendigvis repræsentativt for hele markens længe. Ved optagning af roerne 1/11 var der generelt kun lidt ukrudt i roerne. Dog var der en hel del store planter af spildraps, specielt i de pletter hvor radrenseren havde fjernet roeplanterne. 28
29 Tabel 15. Registreringer af plantetal og ukrudtsforekomst 6/ i ukrudtsforsøg ved Asdal Hovedgaard Led Behandling Plantetal, 2-kimbladet 1-kimbladet antal roer pr. ha ukrudt, % dækningsgrad ukrudt, % dækningsgrad 6/ / / x bredspr., 0 x radrens+båndspr ,7 0,2 2 4 x bredspr., 0 x radrens+båndspr ,6 0,4 3 3 x bredspr., 1 x radrens+båndspr. lav ,3 0,2 dosis 4 3 x bredspr., 1 x radrens+båndspr. høj ,3 0,4 dosis LSD ,3 0,1 P-værdi, led 0,155 0,861 0,007 Udbyttemålinger og analyser af roer Ved udbyttemåling i roerne 1/11 var der ikke signifikant forskel mellem behandlingerne hverken mht. tørstofindhold eller vedhængende jord (tabel 16). Der var til gengæld signifikante forskelle i både råvareudbytte og tørstofudbytte med højest udbytte i led 1 og 2 (21,7-22,4 tons tørstof/ha) og lavest i led 3 og 4 (20,8-20,9 tons tørstof/ha) (tabel 17). Dermed var der i dette forsøg et udbyttetab ved at erstatte den fjerde bredsprøjtning i led 2 med en radrensning+båndsprøjtning i led 3 og 4, om end tabet var moderat (0,8-1,6 tons tørstof/ha) og kun signifikant for led 4. Der var ingen forskel i udbytte mellem led 3 og 4, så doseringen ved båndsprøjtningen har ikke haft nogen effekt, men forskellen i dosering var da også begrænset. Der var heller ingen sikker udbytteforskel mellem led 1 og 2, og der var derfor ikke nogen gevinst ved at anvende den femte bredsprøjtning i led 1 i dette forsøg. Resultaterne af ukrudtsforsøget i 2016 viser, at radrensning+båndsprøjtning ikke tilfredsstillende kunne erstatte bredsprøjtning ved fjerde behandlingstidspunkt, da der opnåedes et lidt lavere tørstofudbytte. Da ukrudt generelt var bekæmpet godt og tilfredsstillende i alle forsøgsled gennem vækstsæsonen (se tabel 15), vurderes det, at udbyttetabet ved radrensning+båndsprøjtning ikke skyldes manglende effekt på ukrudtet men snarere skyldes problemer med at styre radrenseren, hvilket forårsagede pletvis beskadigelse af roerne (se fotos). Samlet set viser ukrudtsforsøgene i roer i 2015 og 2016, at radrensning+båndsprøjtning i stor udstrækning kan erstatte den sidste bredsprøjtning, hvad angår effekt på ukrudtet. Dermed kan forbruget reduceres med omtrent 70 % i den pågældende sprøjtning. Men da der var problemer med tilstrækkelig præcis styring af den anvendte radrenser, kostede det alligevel udbytte i det ene af forsøgene. En forudsætning for i højere grad at anvende radrensning+båndsprøjtning er derfor, at teknologien videreudvikles, så styringen er tilstrækkelig nøjagtig. Forsøgene viser desuden, at behovet for ukrudtsbekæmpelse kan variere mellem år/lokaliteter, idet 3 behandlinger var tilstrækkeligt i 2015-forsøget, mens det vurderedes nødvendigt med 4 behandlinger i 2016-forsøget. Bekæmpelsesstrategien skal derfor tage udgangspunkt i de aktuelle forhold og behov. Økonomien ved de forskellige strategier for 29
30 ukrudtsbekæmpelse er ikke belyst, men i en økonomisk vurdering skal både tages højde for evt. forskelle i udbytte såvel som forskelle i omkostninger til bekæmpelsen. Tabel 16. Tørstofindhold og vedhængende jord for roer i ukrudtsforsøg ved Asdal Hovedgaard i Led Behandling Tørstofindhold, % af ren råvare Vedhængende jord, % af beskidt råvare Vedhængende jord, % af ren råvare Vedhængende jord, % af ren tørstof 1/ / / / x bredspr., 0 x radrens+båndspr. 23,3 1,3 1,3 5,8 2 4 x bredspr., 0 x radrens+båndspr. 22,8 1,6 1,6 7, x bredspr., 1 x radrens+båndspr. lav dosis 3 x bredspr., 1 x radrens+båndspr. høj dosis 23,1 1,7 1,7 7,4 22,8 1,7 1,7 7,4 LSD 0,3 0,3 0,3 1,2 P-værdi, led 0,279 0,080 0,080 0,073 Tabel 17. Udbytte af roer i ukrudtsforsøg ved Asdal Hovedgaard i Led Behandling Udbytte, tons beskidt råvare pr. ha Udbytte, tons ren råvare pr. ha Udbytte, tons tørstof pr. ha 1/ / / x bredspr., 0 x radrens+båndspr. 97,8 96,5 22,4 2 4 x bredspr., 0 x radrens+båndspr. 96,7 95,2 21,7 3 3 x bredspr., 1 x radrens+båndspr. lav 92,1 90,6 20,9 dosis 4 3 x bredspr., 1 x radrens+båndspr. høj 92,9 91,4 20,8 dosis LSD 3,9 3,6 0,9 P-værdi, led 0,011 0,007 0,004 30
Græsrodsforskning. -mekanisk tidselbekæmpelse i rækkesået vårbyg med radrensning og klipning af tidseltoppe. Stenalt Land- og Skovbrug,
Græsrodsforskning -mekanisk tidselbekæmpelse i rækkesået vårbyg med radrensning og klipning af tidseltoppe. Stenalt Land- og Skovbrug, i samarbejde med Kronjysk Landboforening og Direktoratet for FødevareErhverv
Læs mereÆndring af dyrkningspraksis kan reducere behovet for ukrudtsbekæmpelse i korn
Ændring af dyrkningspraksis kan reducere behovet for ukrudtsbekæmpelse i korn Fordelingen og antal af planter i marken kan have betydning for planternes vækst. Nye forsøg har vist, at en høj afgrødetæthed
Læs mereForsøgsserie og Nyt efterafgrødekoncept. økonomisk gevinst
Forsøgsserie 220021616 og 220021617 Nyt efterafgrødekoncept med økonomisk gevinst Titel: Nyt efterafgrødekoncept med økonomisk gevinst Forsøg 220021616 og 220021617 Udarbejdet for: Økologisk Landsforening
Læs mereVi anbefaler at så mange oplysninger som muligt tilpasses/indtastes, men tilpas som minimum forsøgsbehandlinger, forsøgsdesign og afgrøde.
Tilpas forsøget og forsøgsplanen Umiddelbart efter du har bestilt et forsøg på onfarmtrials.dk vil det fremgå af forsøgslisten i modulet PC- Markforsøg i Nordic Field Trial System (NFTS). I PC-Markforsøg
Læs mereDelt gødning. Split-application of fertilizer. 302-2009 Annual Report. Otto Nielsen. otto.nielsen@nordicsugar.com +45 54 69 14 40
2-09 Annual Report Delt gødning Split-application of fertilizer Otto Nielsen otto.nielsen@nordicsugar.com +45 54 69 NBR Nordic Beet Research Foundation (Fond) Højbygårdvej, DK-49 Holeby Borgeby Slottsväg
Læs mereForsøg med grøngødning i energipil
Forsøg med grøngødning i energipil Resultater fra markforsøg 213-215 i projektet Økologisk dyrkning af energiafgrøder under bæredygtige forhold RAPPORT Af: Søren Ugilt Larsen, AgroTech Mads S. Vinther,
Læs mereUdvikling af teknik til bekæmpelse af ukrudt i rækken i forbindelse med radrensning
553-215 Annual Report Udvikling af teknik til bekæmpelse af ukrudt i rækken i forbindelse med radrensning - forsøg 213-215 Row cleaning 215 Otto Nielsen on@nordicbeetresearch.nu +45 23 61 7 57 NBR Nordic
Læs mereRadrensning giver merudbytte i vårsæd
Radrensning giver merudbytte i vårsæd I 2016 alene er der opnået merudbytte på 3,1 hkg. pr. ha. ved radrensning i vårsæd med 25 cm rækkeafstand. Det samlede gennemsnitlige merudbytte for begge forsøgs
Læs mereKl. Emne Titel Indlægsholder Intro Velkommen, program for dagen Otto Nielsen, NBR
Kl. Emne Titel Indlægsholder 09.30 Intro Velkommen, program for dagen Otto Nielsen, NBR 09.40 Dyrkning 2018 Hvordan gik dyrkningsåret 2018 Jørgen Jakobsen, Nordic Sugar 09.50 Roesorter Er nogle roesorter
Læs mereUkrudtsbekæmpelse i sukkerroer
Ukrudtsbekæmpelse i sukkerroer Produktion af sukker baseret på sukkerroer har en meget lille udbredelse. Alt overvejende anvendes importeret rørsukker i den økologiske fødevareproduktion. Dyrkning af økologiske
Læs mereMarkforsøg med anvendelse af kompost og fladekompostering
Markforsøg med anvendelse af kompost og fladekompostering Forfattere: Søren Ugilt Larsen, Teknologisk Institut, Martin Beck, selvstændig konsulent og Janne Aalborg Nielsen, Økologisk Landsforening. Den
Læs mereEtablering af efterafgrøder og ukrudtsbekæmpelse v. Hans Kristian Skovrup. www.slf.dk
Etablering af efterafgrøder og ukrudtsbekæmpelse v. Hans Kristian Skovrup Krav til efterafgrøder Pligtige efterafgrøder 10-14 % af efterafgrødegrundareal - mest på husdyrbrug På brug med 2,3 DE 70 % af
Læs mereSikker majsdyrkning. v/ Martin Ringsing, Agri Nord, planteavl
Sikker majsdyrkning v/ Martin Ringsing, Agri Nord, planteavl Disposition Sorter og økonomi Etablering efter græs Undergrundsløsning Delt gødskning Bekæmpelse af svampe Pløjefri dyrkning, hvordan? Sorter
Læs mereØkologisk vinterraps
Økologisk vinterraps - 2018 Landmandsdata fra 37 økologiske vinterrapsmarker i 2018 viser store udbytteforskelle og potentielle udbyttebegrænsende faktorer. Sammenligning med data fra tilsvarende registreringer
Læs mereEffekt af radrensning på udbytte og kvalitet af sukkerroer
999 553-2013 Annual Report Effekt af radrensning på udbytte og kvalitet af sukkerroer The effect of row-cleaning on yield and quality of sugar beets Otto Nielsen on@nordicbeetresearch.nu +45 23 61 70 57
Læs merePartiel bearbejdning. Strip tillage. 731-2009 Annual Report. Otto Nielsen. otto.nielsen@nordicsugar.com +45 54 69 14 40
731-2009 Annual Report Partiel bearbejdning Strip tillage Otto Nielsen otto.nielsen@nordicsugar.com +45 54 69 14 40 NBR Nordic Beet Research Foundation (Fond) Højbygårdvej 14, DK-4960 Holeby Borgeby Slottsväg
Læs mereHvad sker der i jorden ved forskellig dyrkningspraksis? Hvordan vurderer du jorden i praksis? Erik Sandal Chefrådgiver, Planteproduktion LMO
Hvad sker der i jorden ved forskellig dyrkningspraksis? Hvordan vurderer du jorden i praksis? Erik Sandal Chefrådgiver, Planteproduktion LMO Vigtigste budskab Det er forholdene i jorden, og det du gør
Læs mereNr 12 Alternativ koncept til nedfældning af svinegylle i vinterhvede
Nr 12 Alternativ koncept til nedfældning af svinegylle i vinterhvede 0 250 meter Djursland Landboforening Planter og Natur Føllevej 5, Følle, 8410 Rønde Tlf. 87912000 Fax. 87912001 Forsøg 2009 Dato: 08.10.2008
Læs mere- ETABLERING, GØDSKNING OG PLANTEVÆRN
VINTERRAPS - ETABLERING, GØDSKNING OG PLANTEVÆRN Danish Agro har i dette nyhedsbrev samlet en række gode råd og anbefalinger for håndteringen af vinterraps, herunder etablering, gødskning ved etablering,
Læs mereOversigt over Landsforsøgene 2014
Oversigt over Landsforsøgene 2014 vfl.dk Oversigt over Landsforsøgene 2014 Forsøg undersøgelser i Dansk Landbrugsrådgivning Samlet udarbejdet af LANDBRUG & FØDEVARER, PLANTEPRODUKTION ved chefkonsulent
Læs mereUkrudtets udvikling i de økologiske sædskifteforsøg.
Ukrudtets udvikling i de økologiske sædskifteforsøg. Af Seniorforsker Ilse A. Rasmussen http://www.agrsci.dk/content/view/full/1554, Afd. for Plantebeskyttelse, og Seniorforsker Margrethe Askegaard http://www.agrsci.dk/content/view/full/298,
Læs mereNr 10 Såtider og udsædsmængder i vinterhv. Nr 2 Vinterbygsorter. Nr 1 Kvælstofeffekten af svinegylle til vinterraps før såning
Nr 10 Såtider og udsædsmængder i vinterhv Nr 2 Vinterbygsorter Nr 1 Kvælstofeffekten af svinegylle til vinterraps før såning 0 250 meter Djursland Landboforening Planter og Natur Føllevej 5, Følle, 8410
Læs merehttps://www.landbrugsinfo.dk/oekologi/planteavl/ukrudt/sider/nyt_dyrkningssyste...
Side 1 af 5 Du er her: LandbrugsInfo > Økologi > Planteavl - økologi > Ukrudt > Nyt dyrkningssystem til effektiv ukrudtsbekæmpelse og optimeret dyrkning af Oprettet: 20-04-2015 Nyt dyrkningssystem til
Læs mereEventyrlig bygmark efter ti år uden plov
Eventyrlig bygmark efter ti år uden plov Følgende eksempel fortæller om en mark på Risgård i Skals. Jordtypen er en JB 1 jord, altså let sandjord. Marken har ikke haft besøg af en plov siden år 1999/2000.
Læs mereHans Kristian Skovrup. www.slf.dk
Hans Kristian Skovrup Krav helsædssorter til malkekøer Højt udbytte af FEN Høj FK NDF > 60 % Min. 6,10 MJ pr. kg tørstof 1,12 kg ts/fe og lavere Min 2 år i forsøg Vælg sort efter beliggenhed REKLAME Forsøg
Læs mereAktuelt MarkNYT fra Hornsyld Købmandsgaard A/S 2016 uge 30
Aktuelt MarkNYT fra Hornsyld Købmandsgaard A/S 2016 uge 30 Høsten er så småt i gang. Vinterbyg er de fleste steder færdighøstet og vinterraps og græsfrø er netop i gang. Vinterbyg skuffer med små kerner
Læs mereFaste kørespor, pløjefri dyrkning og radrensning
21. januar 16 Faste kørespor, pløjefri dyrkning og radrensning Michael Nørremark, Ph.d., Adjunkt, Aarhus Universitet Science and Technology Institut for ingeniørvidenskab præsen TATION Faste kørespor,
Læs mereFormler til brug i marken
HJ 10-001 Revideret den 12. december 2005 Formler til brug i marken Anlæg Afsætning af en vinkel 5 ved brug af målebånd 3 4 Såning Gødskning Udsædsmængde (kg pr. ha) = Kg næringsstof = Plantetal/m2 TKV
Læs mereNordic Field Trial System Version: 1.0.0.17002
Nordic Field Trial System Version: 1.0.0.17002 070400808 Alternativt koncept til nedfældning af svinegylle i vinterhvede Til Oversigt Landscentret, Planteavl Udkærsvej 15, Skejby 8200 Århus N. Forsøgsplanen
Læs mereDanske forskere tester sædskifter
Danske forskere tester sædskifter Jørgen E. Olesen, Ilse A. Rasmussen og Margrethe Askegaard, Danmarks Jordbrugsforskning Siden 1997 har fire forskellige sædskifter med forskellige andele af korn været
Læs mereStrategier for ukrudtsbekæmpelse i økologisk dyrket vinterhvede. Ilse A. Rasmussen Danmarks JordbrugsForskning Afd. for Plantebeskyttelse
Strategier for ukrudtsbekæmpelse i økologisk dyrket vinterhvede Ilse A. Rasmussen Danmarks JordbrugsForskning Afd. for Plantebeskyttelse Strategier for ukrudtsbekæmpelse i økologisk dyrket vinterhvede
Læs mereNr. 8 - uge 32. I denne udgave af GrovfoderNyt kan du læse om: Bedriften lige nu Etablering af kløvergræs. Foto: SEGES
Nr. 8 - uge 32 Foto: SEGES I denne udgave af GrovfoderNyt kan du læse om: Bedriften lige nu Etablering af kløvergræs GrovfoderNyt 5. Aug 2019 Bedriften lige nu Af Anders Christiansen (abc@centrovice.dk)
Læs mereUkrudtsbekæmpelse i økologisk jordbrug
Ukrudtsbekæmpelse i økologisk jordbrug Ilse A. Rasmussen Afd. for Plantebeskyttelse og Skadedyr Forskningscenter Flakkebjerg Danmarks JordbrugsForskning Frøukrudt Mekanisk ukrudtsbekæmpelse Afgrøde/ ukrudt
Læs mereUdvikling af såbedsteknik baseret på strip tillage
740-2012 Annual Report Udvikling af såbedsteknik baseret på strip tillage The development of strip tillage based seed bed preparation Otto Nielsen otto.nielsen@nordicbeetresearch.nu +45 23 61 70 57 NBR
Læs mereFØJOenyt http://www.foejo.dk/enyt2/enyt/jun05/fosfor.html Page 1 of 3 Juni 2005 nr. 3 Artikler i dette nummer Cikorierødder forbedrer smag og lugt i økologisk svinekød Efterafgrøder har ringe effekt på
Læs mereOversigt over Landsforsøgene 2014
Oversigt over Landsforsøgene 2014 vfl.dk Oversigt over Landsforsøgene 2014 Forsøg og undersøgelser i Dansk Landbrugsrådgivning Samlet og udarbejdet af LANDBRUG & FØDEVARER, PLANTEPRODUKTION ved chefkonsulent
Læs mereKartoffelafgiftsfonden
Afrapportering af KAF projekt 8. Titel Hvordan stoppes begyndende angreb af kartoffelskimmel 2. Projektdeltagere Bent J. Nielsen, Forskningscenter Flakkebjerg, Institut for Agroøkologi, Aarhus Universitet
Læs merePræcisionsjordbrug og planteavlskonsulenten Bo JM Secher Planteavlschef, DLS Disposition Hvad får man ud af det? Kortgrundlag Tildelingskort Sprøjtning i roer Konklusioner 11-12-2015/BMS/2 Anslået besparelse
Læs mereFakta om regler for 1,7- og 2,3 DE/ha
Fakta om regler for 1,7- og 2,3 DE/ha Pligtige Efterafgrøder: 14% af korn, majs og raps-arealet Overskud af efterafgrøder kan gemmes Overskud kan konverteres til kvælstof Manglende efterafgrøder koster
Læs mereGasbrænding af ukrudt i økologiske majs
Gasbrænding af ukrudt i økologiske majs Ukrudtet skal bekæmpes Utilstrækkelig ukrudtsbekæmpelse i økologisk majs medfører et stort udbyttetab og en ensilagekvalitet, som ikke er velegnet til højt ydende
Læs merePlantekongres 2010 Søren Ilsøe
Landbruget: Beliggende imellem Sorø og Ringsted på Sjælland 250 hektar 5000 slagtesvin Jordtype JB 6 (ca. 14% ler, 14 silt, 45% finsand, 27% grovsand) Farvel til ploven i 2001 Indført fast sædskifte Jordstruktur
Læs mereNyhedsbrev nr. 7/2017. Majssåning...1 Græs-proteingødskning...3 Ukrudtsbekæmpelse i udlæg...4
Nyhedsbrev nr. 7/2017 Majssåning...1 Græs-proteingødskning...3 Ukrudtsbekæmpelse i udlæg...4 25. april 2017 Majssåning Majs bør ikke sås før jordtemperaturen i 10 cm dybde er på 8 o C eller der i hvert
Læs mereGrovfoder Martin Mikkelsen, SEGES PlanteInnovation
Grovfoder 2018 Martin Mikkelsen, SEGES PlanteInnovation Grovfoder 2018 Majs Græs Grovfoder generelt Majs Strategi for kvælstof Startgødning Placeret gylle Efterafgrøder KVÆLSTOF TIL MAJS Foto: Ølstrup-Hover
Læs mereAktuelt MarkNYT fra Hornsyld Købmandsgaard A/S 2016 uge 38
Aktuelt MarkNYT fra Hornsyld Købmandsgaard A/S 2016 uge 38 Mange er nu rigtig langt med etablering af vintersæd, og spørgsmålet er derfor nu, hvornår skal ukrudtsbekæmpelse iværksættes? Normalt er det
Læs mereSådan holder jeg udgifterne nede og udbyttet oppe. Peter Hvid Djursland Landboforening
Sådan holder jeg udgifterne nede og udbyttet oppe Peter Hvid Djursland Landboforening Egehøjgård I/S 100 ha i omdrift Korn, rajgræs og raps Lerjord, mindre del jb 4 Forventet udbytte 2019: 48,31 hkg (5
Læs mereFokus på ukrudt i frøgræs - udfordringer og resultater
9. januar 2018 Fokus på ukrudt i frøgræs - udfordringer og resultater Solvejg K. Mathiassen, Institut for Agroøkologi Jubilæumskonference for frøavlerforeningerne, januar 2018 Mål for ukrudtsbekæmpelse
Læs mereEffekt af bredspredte og nedharvede faste gødninger samt placerede flydende gødninger fra Yara på udbytte og kvalitet i sukkerroer
307-2015 Annual Report Effekt af bredspredte og nedharvede faste gødninger samt placerede flydende gødninger fra Yara på udbytte og kvalitet i sukkerroer The effect of broadcasted and incorporated solid
Læs mereØkologisk Optimeret Næringstofforsyning
Økologisk Optimeret Næringstofforsyning Michael Tersbøl, ØkologiRådgivning Danmark NEXT STEP MØDER, Januar 2019 Dette kommer jeg igennem Nyt paradigme for import af gødning på Praktisk eksempel på import
Læs mereFalsk såbed og blindbearbejdning False seed bed
942 2018 Annual Report Falsk såbed og blindbearbejdning False seed bed RAPPORT MED FORSØGSDATA OG RESULTATTABELLER REPORT WITH TRIAL DATA AND TABLES OF RESULT Otto Nielsen on@nbrf.nu +45 23 61 70 57 Nordic
Læs mereRadrensning og lugning (del af Optimek-projektet)
968-216 Annual Report Radrensning og lugning (del af Optimek-projektet) Otto Nielsen on@nh.nu +45 23 61 7 57 NBR Nordic Beet Research Foundation (Fond) Højbygårdvej 14, DK-496 Holeby / Borgeby Slottsväg
Læs mereForenklet jordbearbejdning
Forenklet jordbearbejdning det økologiske bud på reduceret jordbearbejdning I økologisk jordbrug bruges ploven til at rydde op i ukrudtet, så man har en ren mark til den næste afgrøde. Læs her, hvordan
Læs mereUkrudt - prioritering af indsats og kemikanisk bekæmpelse
Ukrudt - prioritering af indsats og kemikanisk bekæmpelse Af Poul Henning Petersen og Je Erik Jeen, Landbrugets Rådgivningscenter, Landskontoret for Planteavl, Skejby Forbruget af herbicider (incl. glyphosat)
Læs mereBestilling vedrørende etablering af efterafgrøder
Plantedirektoratet Susanne Elmholt Dato: 16. marts 2009 Bestilling vedrørende etablering af efterafgrøder Plantedirektoratet har i mail d. 2/2 2009 med vedhæftet dokument (Normale driftmæssige principper.doc)
Læs mereNordic Field Trial System Version: 1.0.0.17002
Nordic Field Trial System Version: 1.0.0.17002 020200808 Gødskning af vårsæd, forfrugt kløvergræs Til Oversigt Landscentret, Planteavl Udkærsvej 15, Skejby 8200 Århus N. Forsøgsplanen er sidst opdateret
Læs mereAktuelt MarkNYT fra Hornsyld Købmandsgaard A/S 2016 uge 31
Aktuelt MarkNYT fra Hornsyld Købmandsgaard A/S 2016 uge 31 Vi må snyde os til høst indimellem regnbygerne. Raps er klar til høst de fleste steder og mange er nu også i gang. Den sidste hvede og vårbyg
Læs mereKorndyrkningsdag DLG/DLS
Korndyrkningsdag DLG/DLS v/ planteavlskonsulent Bent Buchwald bbu@dlsyd.dk - 54840984 Agerrævehale - kommet for at blive - værre? Program Resistent ukrudt hvor langt er vi? Tokimbladet ukrudt Græsukrudt
Læs mereUkrudt sen fremspiring
561-13-15 Report Weed late emergence Jens Nyholm Thomsen jnt@nbrf.nu +45 21 68 95 88 NBR Nordic Beet Research Foundation (Fond) Højbygårdvej 14, DK-496 Holeby Borgeby Slottsväg 11, SE-237 91 Bjärred Phone:
Læs mereStrategi for dyrkning af Majshelsæd 4. Marts 2015
Strategi for dyrkning af Majshelsæd 4. Marts 2015 Strategi for dyrkning af Majshelsæd Jordbearbejdning forud for majs Plante antal Sortsvalg Placering af Fosfor Gødskning med Kalium Ukrudtsstrategi Svampestrategi
Læs mereUkrudt sen fremspiring
561-2014 Annual Report Ukrudt sen fremspiring Weed late emergence Jens Nyholm Thomsen jnt@nordicbeetresearch.nu +45 21 26 61 67 NBR Nordic Beet Research Foundation (Fond) Højbygårdvej 14, DK-4960 Holeby
Læs mereBestilling af roefrø til 2015
Information fra Nordic Sugar - Januar 2015 Bestilling af roefrø til 2015 Der er åbent for bestilling fra onsdag den 21. januar 2015 fra kl. 6.30 og bestilling skal være afgivet, så vi har modtaget den
Læs mereOpsamling på dyrkningserfaringer ved økologisk rapsdyrkning.
Opsamling på dyrkningserfaringer ved økologisk rapsdyrkning. Resultater af interviews og planteanalyser i 2015 og 2016 I efteråret 2015 er der etableret 18 økologiske vinterrapsmarker, hvorfra der er indsamlet
Læs mereØkologisk dyrkning af peberrod fra den danske klondyrkning på Skyttes Gartneri i 2018.
Bilag 3 Økologisk dyrkning af peberrod fra den danske klondyrkning på Skyttes Gartneri i 2018. Af Lars Skytte De tre sorter af peberrod der afprøves i praktisk dyrkning er: Klon nr. 9: Sindal Klon nr.
Læs mereAktuelt i marken. NUMMER 24 1. juli 2014. LÆS BL.A. OM Aktuelt i marken Etablering af efterafgrøder Regler for jordbearbejdning efter høst
NUMMER 24 1. juli 2014 LÆS BL.A. OM Aktuelt i marken Etablering af efterafgrøder Regler for jordbearbejdning efter høst Aktuelt i marken Det er nu tid at gøre i status i marken, hvad er lykkedes og hvad
Læs mereRoerne en fantastisk miljøafgrøde? Kristoffer Piil, SEGES
Roerne en fantastisk miljøafgrøde? Kristoffer Piil, SEGES Roer kvælstofudvaskning og klimaaftryk Forsøg med måling af udvaskning sådan virker sugeceller Udvaskning fra roer i forhold til andre afgrøder
Læs mereResultater med bekæmpelse af tidsler og blandede rodukrudstbestande
Temadag om rodukrudt på Nilles Kro, 4 Oktober, 2013 Resultater med bekæmpelse af tidsler og blandede rodukrudstbestande Institut for Agroøkologi Aarhus Universitet Forskningscenter Flakkebjerg DK-4200
Læs mereKamme et alternativ til pløjning?
et alternativ til pløjning? Christian Bugge Henriksen og Jesper Rasmussen Institut for Jordbrugsvidenskab, Den Kgl. Veterinær- og Landbohøjskole På Landbohøjskolen arbejder vi på at udvikle et jordbearbejdningssystem,
Læs mereSVAG VINTERSÆD 2018 SÅDAN KOMMER DEN GODT I GANG I ÅR. v/lars Skovgaard Larsen,
SVAG VINTERSÆD 2018 SÅDAN KOMMER DEN GODT I GANG I ÅR v/lars Skovgaard Larsen, lsl@vkst.dk Såning i for våd jord? Dårlig rodudvikling efterår -især lerjord er følsom Især problemer med en efterfølgende
Læs meredlg vækstforum 2013 Efterafgrøder Chikane eller muligheder Ole Grønbæk
dlg vækstforum 2013 Efterafgrøder Chikane eller muligheder Ole Grønbæk Efterafgrøder - Mellemafgøder Grøngødning HVORFOR? Spar kvælstof og penge Højere udbytte Mindre udvaskning af kvælstof, svovl, kalium
Læs mereTotal-N, i tørstof. Tørstof, pct. Aske, pct. pct. i tørstof
Tabel 14. Udbytte i efterafgrøder til biogasproduktion. (T7) Led nr. Forsøgsbehandling Såtidspunkt Gødskning efter høst af hovedafgrøden, kg N pr. ha Tørstof, pct. Aske, pct. Total-N, i tørstof pct. i
Læs mereKamdyrkning (drill) et økologisk alternativ
Kamdyrkning (drill) et økologisk alternativ Christian Bugge Henriksen (PhD-studerende), e-post: cbh@kvl.dk tlf 35 28 35 29 og Jesper Rasmussen (Lektor), e-post Jesper.Rasmussen@agsci.kvl.dk tlf: 35 28
Læs mereKVÆGKONGRES Dyrkning af majs. Martin Mikkelsen, SEGES PlanteInnovation
KVÆGKONGRES 2019 Dyrkning af majs Martin Mikkelsen, SEGES PlanteInnovation KVÆGKONGRES 2019 Indhold De bedste sorter Placeret fosfor startgødning Bedste alternativ til fosfor i startgødning Majssorter
Læs mereProducentsammenslutningen Det Økologiske Akademi. Dyrkning af korn til foder og konsum og frøgræs
Producentsammenslutningen Det Økologiske Akademi Dyrkning af korn til foder og konsum og frøgræs Korn til foder og konsum Havre Vårbyg Vårhvede Vårtriticale Rug Vintertriticale Vinterhvede (Spelt, emmer,
Læs mereHØR HVORDAN DU UNDGÅR PLAGSOMME UKRUDTSARTER. NYE ARTER SOM EKSEMPELVIS VÆSELHALE SPREDER SIG VOLDSOMT I DISSE ÅR.
Webinar 4. december kl. 9.15 LANDSKONSULENT POUL HENNING PETERSEN HØR HVORDAN DU UNDGÅR PLAGSOMME UKRUDTSARTER. NYE ARTER SOM EKSEMPELVIS VÆSELHALE SPREDER SIG VOLDSOMT I DISSE ÅR. Integreret plantebeskyttelse
Læs mereØkologisk dyrkningsvejledning Foderroe
Økologisk dyrkningsvejledning Foderroe 2002 Produktionsmål Produktionsmålet ved dyrkning af foderroer er et stort rodudbytte, der kan bidrage til en høj selvforsyningsgrad på bedrifter med malkekvæg. Fordelen
Læs mereGØDSKNING OG VÆKSTREGULERING
GØDSKNING OG VÆKSTREGULERING Indeholder uddrag fra SEGES Per Skodborg Nielsen, planterådgiver UDFASNING AF UNDERGØDSKNING RÅPROTEIN I KORN 1998-2015 MERVÆRDI AF 1 % MERE PROTEIN Kr. pr. 100 kg Soya Hvedepris,kr.
Læs mereUdnyttelse af kali i Protamylasse og Patentkali. Rapport AKV Langholt
Udnyttelse af kali i Protamylasse og Patentkali Rapport 2017-2018 AV Langholt Skrevet af: Henrik Pedersen og Claus Nielsen AV Langholt AmbA Gravsholtvej 92 9310 Vodskov Indhold Resumé... 3 Baggrund...
Læs mereDyrkningsplaner og maskiner for reduceret jordbehandling, faste kørespor og pløjning i økologisk kornsædskifte
Dyrkningsplaner og maskiner for reduceret jordbehandling, faste kørespor og pløjning i økologisk kornsædskifte Deltagere: Jens Bonderup Kjeldsen, Aarhus Universitet, Foulumgaard, Blichers Alle 20, 8830
Læs mereUdvikling af engens vegetation ved forskellige driftsstrategier
Genetablering af natur med forskellige græsningsdyr, side 1 af 6 Udvikling af engens vegetation ved forskellige driftsstrategier, 24-25 Udvikling af engens vegetation ved forskellige driftsstrategier Af
Læs mere3. marts 2011. Afrapportering 2010. Titel: Miljøoptimerede dyrkningsstrategier i kartofler
3. marts 2011 Afrapportering 2010 Titel: Miljøoptimerede dyrkningsstrategier i kartofler Projektet består af to delprojekter: 1. Effekten af kemisk og mekanisk ukrudtsbekæmpelse 2. Betydning af klortilførsel
Læs mereDyrkning uden pløjning er stadig aktuel
Dyrkning uden pløjning er stadig aktuel Dyrkning uden pløjning har en stabil udbredelse i Danmark. Det anslås, at dyrkning uden pløjning praktiseres på cirka 200.000 ha i Danmark. Den stadigt stigende
Læs merePrincipper om nitratudvaskning. Hans Spelling Østergaard Landscentret, Planteproduktion
Principper om nitratudvaskning Hans Spelling Østergaard, Planteproduktion Afgrøde Sommer/vinter Relativ udvaskning Udvaskning, kg N pr. ha Lolland-Falster og Djursland Sjælland, Fyn og Østjylland Vest-
Læs mereNotat: CarbonFarm, Økologi, Vadum, undersøgelse af betydningen af bæredygtige dyrkningssystemer
Notat: 220011818-002 CarbonFarm, Økologi, Vadum, undersøgelse af betydningen af bæredygtige dyrkningssystemer Agro Food Park 15, Skejby 8200 Aarhus N Tlf. +45 7220 2000 info@teknologisk.dk 26-11-2018 Søren
Læs mereAfgrødeNyt nr september Indhold. Aktuelt i marken -1 -
AfgrødeNyt nr. 20 4. september 2013 Indhold Aktuelt i marken På trods af den tørre jord er rapsen de fleste steder spiret pænt frem, men der er marker, hvor fremspiringen afventer lidt mere jordfugt. Disse
Læs mereHestebønner og vores erfaringer indtil nu bilag udvikles løbende.
Hestebønner og vores erfaringer indtil nu bilag udvikles løbende. Den 31. maj 2017 Vårhestebønne er som udgangspunkt valgt, da de tilgængelige vinterhestebønnesorter ikke er vinterfaste nok. Hestebønne
Læs mereAktuelt nyt om majs. Martin Mikkelsen. Dansk Landbrugsrådgivning. Landscentret Planteavl. Dansk Landbrugsrådgivning
Aktuelt nyt om majs Martin Mikkelsen Landscentret Planteavl Aktuelt nyt om majs Plantetal Status på plastdækning Hvordan dyrker man Fusarium Høsttid og Pioneer-metoden Plantetal i majs Optimale plantetal
Læs mereAktivt brug af efterafgrøder i svinesædskiftet
Aktivt brug af efterafgrøder i svinesædskiftet af Claus Østergaard, Økologisk Landsforening Formål og baggrund Formålet med at etablere efterafgrøder er at mindske næringsstoftabet fra marken med græssende
Læs mereUdvikling af økologisk rækkedyrkningssystem til sikring af grynkvalitet i havre
Udvikling af økologisk rækkedyrkningssystem til sikring af grynkvalitet i havre Krogerup Avlsgaard A/S 2003 Innovationsprojekt Med henblik på at finde dyrkningsmetoder, der kan sikre grynkvaliteten i havre
Læs mereUdbytte af kvælstofforsøgene i VirkN-projektet
AARHUS UNIVERSITY Går jorden under? det historiske perspektiv og menneskets rolle Udbytte af kvælstofforsøgene i VirkN-projektet Elly Møller Hansen, Ingrid Kaag Thomsen, Johannes Lund Jensen & Iris Vogeler
Læs mereUovertruffen kvalitet side Din egen gødning side Emballage side BioCrop Opti side BioCrop OptiXL side BioCrop MøldrupXL side BioCrop OptiML side
2014 INDHOLD: Uovertruffen kvalitet.... side 3 Din egen gødning.... side 4 Emballage.... side 5 BioCrop Opti.... side 6 BioCrop Opti XL... side 7 BioCrop Møldrup XL... side 8 BioCrop Opti ML... side 9
Læs mereKWS foder- og energiroer
KWS foder- og energiroer 14 www.kws.dk Kære grovfoderproducent De senere år har udbytter og kvalitet i majs til helsæd været varierende. I den forgangne sæson blev kvaliteten heldigvis god de fleste steder.
Læs mere1 Bekæmpelse af Enårig Rapgræs og Tokimbladet ukrudt i vintersæd.
Nyhedsbrev nr. 1 2012/13 11. september 2012 1 Bekæmpelse af Enårig Rapgræs og Tokimbladet ukrudt i vintersæd. Brug 1,0 1,25 Boxer + 0,05 DFF + 0,15 Oxitrill. 2 Bekæmpelse af Rajgræs. Brug Boxer, hæv dosseringen
Læs mereSå har det for alvor rykket i høsten og min vurdering er, at det kun er det sidst modne vårbyg og vårhvede som står tilbage.
Aktuelt MarkNYT fra Hornsyld Købmandsgaard A/S 2016 uge 35 Så har det for alvor rykket i høsten og min vurdering er, at det kun er det sidst modne vårbyg og vårhvede som står tilbage. Den nysåede raps
Læs mereMekanisk og Kemisk ukrudtsbekæmpelse Mechanical and Chemical Weed Control
509-2012-2015 Mekanisk og kemisk ukrudtsbekæmpelse 509 2012-2015 Mekanisk og Kemisk ukrudtsbekæmpelse Mechanical and Chemical Weed Control RAPPORT MED FORSØGSDATA OG RESULTATTABELLER REPORT WITH TRIAL
Læs mereHavre. Markplan/sædskifte. Etablering. Dyrkning af havre kan flere formål: produktion af foderkorn produktion af grynhavre dæksæd for udlæg
Side 1 af 6 Havre Dyrkning af havre kan flere formål: produktion af foderkorn produktion af grynhavre dæksæd for udlæg Foto: Jens Tønnesen Markplan/sædskifte Havre kan dyrkes på alle jordtyper. Ved dyrkning
Læs mereBåde og versus enten eller
PLØJNING ELLER PLØJEFRI? Sammenligning af udbytter, kapacitet og omkostninger Maskinkonsulent Christian Rabølle Både og versus enten eller Meget få, som kun pløjer eller kun pløjefri Flertallet pløjer,
Læs mereLandbruget: Beliggende midt på Sjælland 250 hektar Jordtype JB 6
Landbruget: Beliggende midt på Sjælland 250 hektar Jordtype JB 6 (ca. 14% ler, 14 silt, 45% finsand, 27% grovsand) Pløjefrit siden 2000 Direkte såning siden 2011 Rådgiver i pløjefri dyrkning hos Agrovi
Læs mereBejdsning af hvede og raps samt nyt om resistensudvikling mod skadegørere. Ghita Cordsen Nielsen, Videncentret for Landbrug, Skejby
Bejdsning af hvede og raps samt nyt om resistensudvikling mod skadegørere Ghita Cordsen Nielsen, Videncentret for Landbrug, Skejby Fusarium angrebne hhv. uangrebne planter 2... 20. november 2014 Forsøg
Læs mereNyt dyrkningssystem med øget rækkeafstand i kornafgrøder
8 juni, 2015 Økologiske feltdage, 8-9 juni, 2015 Nyt dyrkningssystem med øget rækkeafstand i kornafgrøder Factulty of Science and Technology Department of Agroecology Research Centre Flakkebjerg DK-4200
Læs mereEFFEKTIV PLANTEAVL UDEN BRUG AF KEMIKALIER
EFFEKTIV PLANTEAVL UDEN BRUG AF KEMIKALIER GOTHIA REDSKAP AB 2 SYSTEM MODULOPBYGGET 3 Systemet tilpasses dine behov System Cameleon er konstrueret til at kunne give flere og mere flexible muligheder for
Læs merewww.dupontagro.dk DuPont Danmark ApS Langebrogade 1 1411 København K Tlf.: 32479800
DuPont Planteværn Konsulenttræf 20. august 2015 Fredercia Søren Severin: Tlf.: 23814720 www.dupontagro.dk DuPont Danmark ApS Langebrogade 1 1411 København K Tlf.: 32479800 Lexus -mod ukrudt i vintersæd
Læs mere