Resultater fra Innobooster-projekt Optimeret roeproduktion

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Resultater fra Innobooster-projekt Optimeret roeproduktion"

Transkript

1 Resultater fra Innobooster-projekt

2 Udbyttemåling i ukrudtsforsøg i roer 1/ Titel:. Resultater fra Innobooster-projekt Udarbejdet for: Gårestrup Vestergaard Aps Allingdamvej Hirtshals v. Jens Peter Lunden Udarbejdet af: Teknologisk Institut Agro Food Park 15, Skejby 8200 Aarhus N Bioressourcer og Bioraffinering December 2016 Forfatter og fotograf: Søren Ugilt Larsen 2

3 Indholdsfortegnelse 1. Sammendrag Indledning Jordbearbejdningsforsøg Forsøgsbeskrivelse Resultater Ukrudtsforsøg Forsøgsbeskrivelse Resultater Ukrudtsforsøg Forsøgsbeskrivelse Resultater

4 1. Sammendrag Der er i årene gennemført 3 markforsøg vedr. optimeret roeproduktion. I 2015 blev der gennemført et markforsøg vedr. jordbearbejdning ved etablering af roer. Der indgik 3 forsøgsled: 1) Pløjning i 25 cm dybde og såning med såsæt med harvning i cm dybde. 2) Harvning i 15 cm dybde og såning med såsæt med harvning i cm dybde. 3) Harvning i 15 cm dybde og såning med såsæt med harvning i cm dybde. Pløjefri roeetablering medførte fremspiring af en del spildkorn (vinterhvede) sammenlignet med pløjning før såning, og der var også et lidt lavere plantetal for roer med pløjefri dyrkning. Der var ingen væsentlig forskel i udseende/overflade mellem roer fra de forskellige etableringsmetoder og ingen signifikant forskel i mængden af vedhængende jord. Der var heller ingen signifikant forskel i hverken råvareudbytte (75-77 tons/ha), tørstofudbytte (24,1-24,5 tons/ha) eller mængde vedhængende jord pr. ha (2,06-2,11 tons/ha) mellem de 3 etableringsmetoder. I dette forsøg har pløjefri etablering af roer således ikke påvirket hverken roernes kvalitet eller udbytte sammenlignet med almindelig etablering med pløjning. Det er dog tænkeligt, at der vil være forskel mellem de to etableringsmetoder under andre betingelser, ikke mindst på en tungere jordtype. Effekten af vådvask af roer blev undersøgt på et parti roer fra led 1 og led 3. Som gennemsnit af de to partier reducerede vådvaskningen mængden af vedhængende jord fra 2,3 til 1,2 % af ren råvare og fra 1,8 til 0,9 tons jord pr. ha, svarende til en reduktion af jordmængden på 49 %. I 2015 og 2016 blev der gennemført i alt 2 forsøg vedr. ukrudtsbekæmpelse i roer. I forsøget i 2015 indgik 2 forsøgsled: 1) Bredsprøjtning 3 gange. 2) Bredsprøjtning 2 gange og radrensning+båndsprøjtning 1 gang. Forbruget af ukrudtsmidler ved tredje behandling var reduceret med ca. 70 % ved båndsprøjtning i forhold til bredsprøjtning. Der var ingen sikker forskel i plantetal mellem de to behandlinger. Der var mindre spildkorn og tendens til lidt mindre af andet ukrudt i led 2, men generelt var der ikke stor for forskel i ukrudtsbekæmpelsen mellem led 1 og 2. Der var dog problemer med styring af radrenseren, så der var enkelte pletter i parceller med led 2, hvor roerne var radrenset bort. Ved udbyttemåling var der ingen forskel mellem de to forsøgsled hverken mht. roernes overflade, råvareudbytte (68 tons/ha) eller tørstofudbytte (16,3-16,4 tons/ha). I ukrudtsforsøget i 2016 indgik 4 forsøgsled: 1) Bredsprøjtning 5 gange. 2) Bredsprøjtning 4 gange. 3) Bredsprøjtning 3 gange og radrensning+båndsprøjtning 1 gang med lav dosis i sprøjtebåndet (87 % af tilsvarende sprøjtning i led 2). 4) Bredsprøjtning 3 gange og radrensning+båndsprøjtning 1 gang med høj dosis i sprøjtebåndet (106 % af tilsvarende sprøjtning i led 2). Forbruget af ukrudtsmidler ved fjerde behandling var således reduceret med 74 % i led 3 og 68 % i led 4 sammenlignet med led 2. Primo juli var der ingen signifikant forskel mellem leddene hverken mht. plantetal eller mængden af ukrudt, og ukrudtsbekæmpelse var generelt udført effektivt og tilfredsstillende i alle led. Igen i dette forsøg var der dog problemer med styring af radrenseren, hvorved der pletvis blev radrenset roer bort i led 3 og 4. Der var ingen forskel imellem behandlingerne mht. tørstofindhold i roerne og vedhængende jord. Der var til gengæld signifikante forskelle i tørstofudbytte med højest udbytte i led 1 og 2 (21,7-22,4 tons tørstof/ha) og lavest i led 3 og 4 (20,8-20,9 tons tørstof/ha). Dermed var der i dette forsøg et udbyttetab ved at erstatte den fjerde bredsprøjtning i led 2 med en radrensning+båndsprøjtning i led 3 og 4. Der var ingen forskel i udbytte mellem led 3 og 4, så doseringen ved bånd- 4

5 sprøjtningen har ikke haft nogen effekt, men forskellen i dosering var da også begrænset. Der var heller ingen sikker udbytteforskel mellem led 1 og 2, og der var derfor ikke nogen gevinst ved at anvende den femte bredsprøjtning i dette forsøg. Samlet set viser ukrudtsforsøgene i roer i 2015 og 2016, at radrensning+båndsprøjtning i stor udstrækning kan erstatte den sidste bredsprøjtning, hvad angår effekt på ukrudtet. Dermed kan forbruget reduceres med omtrent 70 % i den pågældende sprøjtning. Men da der var problemer med tilstrækkelig præcis styring af den anvendte radrenser, kostede det alligevel udbytte i det ene af forsøgene. En forudsætning for i højere grad at anvende radrensning+båndsprøjtning er derfor, at teknologien videreudvikles, så styringen er tilstrækkelig nøjagtig. Forsøgene viser desuden, at behovet for ukrudtsbekæmpelse kan variere mellem år/lokaliteter, idet 3 behandlinger var tilstrækkeligt i 2015-forsøget, mens det vurderedes nødvendigt med 4 behandlinger i 2016-forsøget. Bekæmpelsesstrategien skal derfor tage udgangspunkt i de aktuelle forhold og behov. Økonomien ved de forskellige strategier for ukrudtsbekæmpelse er ikke belyst, men i en økonomisk vurdering skal både tages højde for evt. forskelle i udbytte såvel som forskelle i omkostninger til bekæmpelsen. 5

6 2. Indledning I Innobooster-projektet er der i perioden april 2015 til december 2016 gennemført markforsøg med henblik på forbedret dyrkningspraksis og mindre miljøbelastning ved roedyrkning. Projektet er gennemført for Gårestrup Vestergaard ved Hjørring. Projektet har fokuseret på to hovedområder, nemlig jordbearbejdning i forbindelse med såning samt ukrudtsbekæmpelse i løbet af vækstsæsonen. Ved etablering af roer pløjes jorden normalt før såning. Men pløjning er krævende mht. energiforbrug og tidsforbrug og dermed også økonomisk krævende. Desuden er der risiko for sandfygning, når gammelt plantemateriale er pløjet ned. Idéen i projektet var at afprøve pløjefri roedyrkning, hvor jorden blot harves før såning. Ved pløjefri dyrkning kan der dog også være en risiko for lavere udbytte samt, at roerne pga. manglende jordløsning bliver mere forgrenede, hvorved der vil hænge mere jord ved roerne ved optagning. For at undersøge mulighederne for pløjefri roedyrkning blev der i 2015 gennemført et markforsøg med sammenligning af udbytte og vedhængende jord for roer henholdsvis med traditionel etablering med forudgående pløjning og med pløjefri etablering med harvning forud for såning. Forsøget er beskrevet i afsnittet Jordbearbejdningsforsøg Ukrudtsbekæmpelse er helt afgørende for et højt udbytte i roer og kræver normalt et betydeligt pesticidforbrug. Men da det tilladte pesticidforbrug løbende reduceres, er det ønskeligt at indføre radrensning kombineret med båndsprøjtning over planterækken som et redskab i en mindre pesticidkrævende ukrudtsbekæmpelse. Det er imidlertid meget vigtigt, hvor vidt der kan opnås samme bekæmpelseseffekt og samme udbytteniveau ved bekæmpelsesstrategier med radrensning+båndsprøjtning som ved traditionel ukrudtsbekæmpelse med bredsprøjtning. For at undersøge dette, blev der gennemført et markforsøg i både 2015 og 2016, hvor en af behandlingerne med bredsprøjtning blev erstattet af radrensning+båndsprøjtning. Forsøgene er beskrevet i afsnittene Ukrudtsforsøg 2015 og Ukrudtsforsøg

7 3. Jordbearbejdningsforsøg Forsøgsbeskrivelse Forsøgsareal og grundbehandlinger Forsøget er gennemført ved Gårestrup Vestergaard ved Hjørring på god muldjord, JB4-5. I 2014 var afgrøden vinterhvede. I efteråret 2014 var der olieræddike som efterafgrøde, der blev sprøjtet ned med glyphosat i december Medio april 2015 blev der udbragt 20 tons gylle pr. ha, som blev nedharvet i 5 cm dybde 14/ med en harve af mærket Horsch model Terrano. Roer blev sået 22/ med et såsæt af mærket Horsch model Focus 6 TD (vægt kg). Arbejdsbredden var 6 m svarende til 12 roerækker med 50 cm afstand. På såsættet var der forrest 4 bærehjul, dernæst to rækker harvetænder (Horsch Terra Grip III) efterfulgt af pakkeruller af stål og en række tætsiddende gummihjul. Bagerst sad det luftassisterede såaggregat, som både placerer gødning og sår frø. Både gødning og roefrø blev nedfældet med et sæt rulleskær, og ved siden af rulleskærene til nedfældning af frøene sidder to pakruller, ligesom der sidder 2 mindre pakhjul, som pakker i sårækken. Der blev sået roer af sorten Beretta med en udsædsmængde på ca frø pr. ha (vurderet ud fra det samlede frøforbrug på 43 ha). Udsædsmængden blev kontrolleret ved måling af afstanden mellem frøene i planterækken, som var knap 20 cm i gennemsnit. Frøet blev sået i ca. 2 cm dybde. Ved såning blev der placeret gødning ca. 5 cm ved siden af frøet og i ca. 5 cm dybde. Roerne i hele forsøget blev gødsket med kaliumklorid (149 kg K/ha) og svinegylle i april før såning (ca. 120 kg N/ha), placeret NS-handelsgødning og triple superfosfat ved såning 22/4 (34 kg N/ha og 15 kg P/ha) samt gødskning med NS-handelsgødning 19/6 (52 kg N/ha). Ukrudtsbekæmpelse blev i hele forsøget udført ens som beskrevet for forsøgsled 1 i Ukrudtsforsøg 2015, dvs. med bredsprøjtning 3 gange i løbet af vækstsæsonen. Forsøgsbehandlinger I jordbehandlingsforsøget blev der udført 3 forskellige behandlinger, alle med 4 gentagelser med en parcelbredde på 6 m (12 rækker) og en parcellængde på markens længde (ca. 300 m). Hele forsøgsarealet var blevet harvet i ca. 5 cm dybde ved nedmuldning af gyllen 14/ Forsøgsbehandlingerne er vist i tabel 1. Både pløjning (led 1) og harvning i 15 cm dybde (led 2 og 3) blev udført 22/4, dvs. umiddelbart før såning af roerne. Harvning med Horsch-harven blev udført med en hastighed på ca. 10 km/t, pløjning med ca. 6 km/t og såning med ca. 8 km/t. Først blev der sået i led 1 og 2 med samme indstilling af harvedybde på såsættet i ca cm dybde. Derefter blev der sået i led 3 efter omstilling af harvedybden til ca cm dybde. 7

8 Tabel 1. Forsøgsbehandlinger samt grundbehandlinger i jordbehandlingsforsøg ved Gårestrup Vestergaard Led 1 Led 2 Led 3 Pløjning Harvning ½ dybde Harvning 1 dybde Pløjning 25 cm dybde Harvning cm m. såsæt Harvning 15 cm dybde Horsch Harvning cm m. såsæt Harvning 15 cm dybde Horsch Harvning cm m. såsæt Grundbehandlinger for alle 3 forsøgsled Gødskning med kaliumklorid primo april, 149 kg K/ha Husdyrgødning medio april, 30 tons/ha Placeret gødning v. såning, 34 kg N/ha Gødskning 19/6 2015, 52 kg N/ha 3 x bredsprøjtning mod ukrudt Registreringer og målinger Der blev 7/7 registreret plantetal og dækningsgrad for ukrudt og spildkorn i alle parceller, ca. 50 m inde i marken fra forsøgets nordside. Plantetal blev optalt i to rækkestykker à 10 m (to naborækker), ukrudtsforekomst blev registreret som procent dækningsgrad (sum af én- og tokimbladede arter), og forekomst af spildkorn blev registreret som antal planter pr. ha og procent dækningsgrad. Der blev 4/11 målt udbytte i alle parceller i forsøget. Roerne blev aftoppet og optaget med en selvkørende Holmer roeoptager model Terra Dos med kitskær, der tager 6 rækker op ad gangen. I hver parcel blev der målt udbytte i ét træk ned gennem marken (ekskl. forager), hvor de midterste 6 rækker i parcellen blev taget op. Arealet i hver nettoparcel blev bestemt ud fra hektarmåleren på roeoptageren (med 3 decimaler), og med en parcelbredde på 3 m og en parcellængde på godt 300 m var parcelarealet typisk omkring 0,1 ha. Vægten af roerne blev bestemt på brovægt, og der var typisk mellem 7 og 8 tons råvare pr. parcel. Fra hver parcel blev der udtaget en prøve på ca. 40 roer, der blev lagt i en sæk og sendt til analyse ved Maribo Seed ved Holeby, hvor de blev analyseret ca. 1 uge efter optagning. Prøverne blev analyseret for tørstofindhold, mængde af vedhængende jord samt givet karakterer for vaskbarhed (1-9), rodfure (1-9), glathed (1-4) og grenethed (1-9). En høj karakter angiver, at roerne er hhv. mere vaskbare, har mindre rodfure, har mere glat overflade og er mindre grenet. Til at undersøge effekten af vådvask af roer fra de forskellige behandlinger blev der gemt ét læs roer fra en parcel med led 1 med pløjning før såning og ét læs fra en parcel med led 3 med harvning i cm dybde med såsættet. De to læs blev aflæsset i en lade, og 9/11 de to partier vasket separat i en Cross Elephant vådvasker, og for begge partier blev der udtaget en prøve på ca. 40 roer hhv. før og efter vådvasken. Disse prøver blev ligeledes analyseret for vedhængende jord. 8

9 For alle relevante måleparametre blev data fra markforsøget analyseret i en variansanalyse med behandlingsfaktoren og blokfaktoren som forklarende faktorer. Fotos fra forsøget 22/ Øverst: Pløjning i ca. 25 cm dybde i parcel med led 1. Nederst: Harvning af parcel, der efterfølgende blev tilsået uden pløjning. Til højre i billedet ses en pløjet parcel, klar til såning. 9

10 22/ Harvetænder på såsæt. Arbejdsdybden på disse tænder blev indstillet på cm i led 1 og 2 og cm i led 3. 10

11 22/ Såning af roer i jordbearbejdningsforsøget. Øverst: Såning i led 1 med pløjning i 25 cm dybde før såning og harvning i cm dybde med såsættet. Midterst: Såning i led 2 med harvning i 15 cm dybde før såning og harvning i cm dybde med såsættet. Nederst: Såning i led 3 med harvning i 15 cm dybde før såning og harvning i cm dybde med såsættet. 11

12 7/ Til venstre: Led 1 med pløjning i 25 cm dybde før såning og harvning i cm dybde med såsættet. Til højre: Led 3 med harvning i 15 cm dybde før såning og harvning i cm dybde med såsættet. Bemærk spildkornet til højre i parcellen uden pløjning. 7/ Til venstre ses parcel med led 1 med pløjning i 25 cm dybde før såning og harvning i cm dybde med såsættet. Til højre ses parcel med led 2 med harvning i 15 cm dybde før såning og harvning i cm dybde med såsættet. Bemærk den lysere bladfarve på roer til venstre i parcellen med pløjning. Denne forskel forsvandt senere i vækstsæsonen. 12

13 30/ Til venstre: Led 1 med pløjning i 25 cm dybde før såning og harvning i cm dybde med såsættet. Til højre: Led 3 med harvning i 15 cm dybde før såning og harvning i cm dybde med såsættet. Bemærk spildkornet til højre i parcellen uden pløjning. 4/ Udbyttemåling i jordbearbejdningsforsøget Resultater Observationer i løbet af vækstsæsonen Ved optælling 7/7 var der signifikant lavere plantetal i led 2 med harvning i cm dybde med såsættet, men forskellen var relativt lille og formodes ikke at være af væsentlig betydning for udbyttet. Ved besigtigelse 7/7 var der mange planter af spildkorn (vinterhvede) i de upløjede parceller, hvilket kan være en ulempe ved pløjefri dyrkning (tabel 2). I pløjede parceller blev spildkornet pløjet ned, hvorfor der ikke var noget spildkorn i disse parceller. Det vurderes dog, at spildkornet i de upløjede parceller ikke konkurrerede væsentligt med roerne. Det blæste særdeles meget i forsommeren 2015 (indeks 159 for april-juni), men pga. placeringen af forsøgene øst for et læhegn og pga. en ikke alt for let jord har der ikke 13

14 været alvorlig sandfygning i denne mark. Ukrudtsbekæmpelsen i forsøget var generelt god og tilfredsstillende. Bortset fra forskellen i mængden af spildkorn var der ingen signifikant forskel i mængden af ukrudt mellem de tre behandlinger (tabel 2). Ved besigtigelse 7/7 så roer i led 1 med pløjning før såning lidt lysere ud end roer i dybharvede led (led 2 og 3) (se foto ovenfor). Der blev givet N-gødning 19/ (dvs. 18 dage før besigtigelsen), og da der har været god jordfugtighed, burde denne gødning have virket på dette tidspunkt. Årsagen til farveforskellen kan også være, at gyllen blev pløjet ned i pløjede parceller, hvorved roerne først senere har fået fat i næringsstofferne fra denne gødning. Farveforskellen fortog sig dog i løbet af vækstsæsonen. Ved besigtigelse 30/9 stod roerne generelt godt. Der var ikke længere nogen klar forskel i bladfarve mellem forsøgsled. Der var stort set ingen spildkorn i led 1 men en hel del i led 2 og 3 (se fotos ovenfor). Det vurderes at være korn, der er spiret om foråret, da det endnu ikke var modent. Tabel 2. Plantetal for roer samt forekomst af spildkorn og ukrudt i jordbehandlingsforsøget ved Gårestrup Vestergaard i Led Behandling Plantetal, antal roer pr. ha Spildkorn vinterhvede, planter pr. m 2 Spildkorn vinterhvede, % dækningsgrad Andet ukrudt, % dækningsgrad 7/ / / / Pløjning ,0 0,0 1,4 2 Harvning ½ dybde ,0 2,3 2,6 3 Harvning 1 dybde ,0 1,6 1,6 LSD ,2 0,5 1,9 P-værdi 0,010 <0,001 <0,001 0,284 Udbyttemålinger og analyser af roer Ved vurdering af roernes udseende og overflade efter optagning var der generelt ikke signifikant forskel mellem de tre forsøgsled, dog synes vaskbarheden at være en anelse højere for roer fra led 2 med harvning i cm dybde (tabel 3). Der var ingen sikker forskel i mængden af vedhængende jord mellem behandlingerne, men tørstofindholdet var en anelse højere i roer fra led 2 med harvning i cm dybde (tabel 4). Der var ingen signifikant forskel i hverken råvareudbytte, tørstofudbytte eller mængde vedhængende jord pr. ha mellem de 3 forsøgsbehandlinger (tabel 5). Resultaterne viser, at i dette forsøg har pløjefri etablering ikke medført anderledes roekvalitet i form af overfladekarakteristika og vedhængende jord, ligesom udbyttet heller ikke har været anderledes sammenlignet med roer fra almindelig etablering med pløjning. Det er dog tænkeligt, at der vil være forskel mellem de to etableringsmetoder under andre betingelser, ikke mindst på en tungere jordtype. 14

15 Tabel 3. Karakterer for roernes udseende/overflade i jordbehandlingsforsøget ved Gårestrup Vestergaard i Led Behandling Vaskbarhed, skala 1-9 Rodfure, skala 1-9 Glathed, skala 1-4 Grenethed, skala 1-9 4/ / / / Pløjning 7,3 4,8 2,5 7,8 2 Harvning ½ dybde 8,0 4,5 2,3 7,8 3 Harvning 1 dybde 7,8 4,5 2,3 7,5 LSD 0,5 0,7 0,4 0,7 P-værdi 0,018 0,606 0,216 0,606 Tabel 4. Tørstofindhold, vedhængende jord og renhed for roer i jordbehandlingsforsøget ved Gårestrup Vestergaard i Led Behandling Tørstofprocent Vedhængende jord, % af ren råvare Vedhængende jord, % af ren TS Renhed, % af beskidt råvare 4/ / / / Pløjning 24,1 2,8 11,4 97,3 2 Harvning ½ dybde 24,5 2,9 11,8 97,2 3 Harvning 1 dybde 24,3 2,9 11,8 97,2 LSD 0,3 0,4 1,9 0,4 P-værdi 0,018 0,737 0,853 0,737 15

16 Tabel 5. Udbytte af roer samt mængde vedhængende jord pr. ha i jordbehandlingsforsøget ved Gårestrup Vestergaard i Led Behandling Udbytte, tons råvare pr. ha Udbytte, tons tørstof pr. ha ekskl. jord 'Udbytte', tons jord pr. ha 4-5/ / / Pløjning 77 18,1 2,06 2 Harvning ½ dybde 75 17,8 2,09 3 Harvning 1 dybde 76 18,0 2,11 LSD 5,3 1,4 0,3 P-værdi 0,575 0,878 0,850 Effekt af vådvask af roer I undersøgelsen af vådvask af roer fra hhv. led 1 og led 3 i jordbehandlingsforsøget var der ingen gentagelser, og det kan derfor ikke vurderes, om evt. forskelle mellem behandlingerne er statistisk sikre. Karakterer for roernes udseende/overflade var relativt ens for de to etableringsmetoder såvel som før og efter vådvask (tabel 6). Som gennemsnit af de to etableringsmetoder blev mængden af vedhængende jord reduceret fra 2,3 % til 1,2 % af ren råvare, svarende til hhv. 9,3 og 4,8 % af tørstof (tabel 7). Med udgangspunkt i de faktiske udbytter i de to parceller (hhv. 79 og 82 tons råvare pr. ha) så blev mængden af vedhængende jord reduceret fra 1,8 til 0,9 tons tørstof pr. ha (tabel 8), dvs. vådvaskningen har reduceret jordmængden med 49 %. Tabel 6. Karakterer for roernes udseende/overflade i forsøg med vådvask af roer ved Gårestrup Vestergaard Resultaterne er baseret på prøver fra én gentagelse fra jordbearbejdningsforsøget. Led Behandling Vaskbarhed, skala 1-9 Rodfure, skala 1-9 Glathed, skala 1-4 Grenethed, skala 1-9 4/ / / / a Pløjning, uden vådvask b Pløjning, med vådvask a Harvning 1 dybde, uden vådvask b Harvning 1 dybde, med vådvask

17 Tabel 7. Tørstofindhold, vedhængende jord og renhed for roer i forsøg med vådvask af roer ved Gårestrup Vestergaard Resultaterne er baseret på prøver fra én gentagelse fra jordbearbejdningsforsøget. Led Behandling Tørstofprocent Vedhængende jord, % af ren råvare Vedhængende jord, % af ren TS Renhed, % af beskidt råvare 4/ / / / a Pløjning, uden vådvask 24,1 2,4 9,8 97,7 1b Pløjning, med vådvask 23,8 1,5 6,1 98,6 3a Harvning 1 dybde, uden vådvask 24,8 2,2 8,7 97,9 3b Harvning 1 dybde, med vådvask 24,4 0,9 3,5 99,2 Tabel 8. Udbytte af roer samt mængde vedhængende jord pr. ha for roer i forsøg med vådvask af roer ved Gårestrup Vestergaard Resultaterne er baseret på prøver fra én gentagelse fra jordbearbejdningsforsøget. Led Behandling Udbytte, tons råvare pr. ha Udbytte, tons tørstof pr. ha ekskl. jord 'Udbytte', tons jord pr. ha 4/ / / a Pløjning, uden vådvask 79,4 18,7 1,8 1b Pløjning, med vådvask 79,4 18,6 1,1 3a Harvning 1 dybde, uden vådvask 82,0 19,9 1,7 3b Harvning 1 dybde, med vådvask 82,0 19,9 0,7 17

18 4. Ukrudtsforsøg Forsøgsbeskrivelse Forsøgsareal og grundbehandlinger Ukrudtsforsøget 2015 er gennemført i samme mark som jordbearbejdningsforsøget 2015, og der er udført samme grundbehandlinger (se afsnittet Jordbearbejdningsforsøg 2015). Ukrudtsforsøget blev sået 22/ på samme måde som led 3 i jordbehandlingsforsøget, dvs. med harvning i ca. 5 cm dybde ved nedmuldning af gylle 14/4 2015, harvning i 15 cm dybde med Horsch-harve umiddelbart før såning samt harvning i cm dybde med harven på såsættet. Sorten var Beretta og plantetallet ca planter pr. ha. Forsøgsbehandlinger Der var 2 forsøgsled i forsøget, se tabel 9. Oprindeligt var det planen at gennemføre 4 ukrudtsbehandlinger i begge forsøgsled, men da væksten generelt startede sent, og behandlingerne generelt virkede godt, var der ikke behov for den fjerde behandling i nogen af leddene. Led 1 omfattede en strategi med 3 bredsprøjtninger i løbet af sæsonen, og led 2 omfattede 2 bredsprøjtninger og 1 radrensning+båndsprøjtning. Ved de første 2 behandlingstidspunkter blev hele forsøgsarealet bredsprøjtet på samme måde, så der var kun behandlingsforskel ved tredje behandlingstidspunkt. I led 2 blev der ved tredje behandling anvendt nøjagtig samme midler og dosis som i led 1, blot blev der kun sprøjtet i et 15 cm bredt bånd. Derved blev forbruget af midler i led 2 ved denne sprøjtning reduceret til 15/50 svarende til ca. 30 % af forbruget i led 1. Parcelbredden var 18 m (inkl. et sprøjtespor) for led 1 og 12 m for led 2. Parcellængden svarede til markens længde. Bredsprøjtning blev udført med en sprøjte af mærket Amazon, og radrensning+båndsprøjtning blev udført med en Kongskilde Vibro Crop VC Bredden på sprøjtebåndet var ca. 15 cm, og bredden på det radrensede bånd var ca. 35 cm (se foto under afsnit om Ukrudtsforsøg 2016). 18

19 Tabel 9. Forsøgsbehandlinger i ukrudtsforsøg ved Gårestrup Vestergaard Registreringer og målinger Der blev 7/ registreret plantetal og dækningsgrad for ukrudt og spildkorn i alle parceller, ca. 50 m inde i marken fra forsøgets nordside. Plantetal blev optalt i to rækkestykker à 10 m (to naborækker), ukrudtsforekomst blev registreret som procent dækningsgrad (sum af én- og tokimbladede arter), og forekomst af spildkorn blev registreret som antal planter pr. ha og procent dækningsgrad. Der blev 5/11 målt udbytte i alle parceller i forsøget. Udbyttemåling og efterfølgende analyser af roeprøver blev udført på samme vis som for jordbearbejdningsforsøget i samme mark (se afsnittet Jordbearbejdningsforsøg 2015). For alle relevante måleparametre blev data fra markforsøget analyseret i en variansanalyse med behandlingsfaktoren og blokfaktoren som forklarende faktorer. 19

20 Fotos fra forsøget 7/ Til venstre: Led 1 med 3 gange bredsprøjtning. Seneste sprøjtning blev foretaget 20/ Til højre: Led 2 med 2 gange bredsprøjtning og 1 gang radrensning+båndsprøjtning, hvor sidstnævnte behandling blev udført 23/ Bemærk at der er lidt spildkorn i begge forsøgsled samt lidt andet ukrudt. 7/ Led 2 med 2 gange bredsprøjtning og 1 gang radrensning+båndsprøjtning, hvor sidstnævnte behandling blev udført 23/ Der var flere steder problemer med styringen af radrenseren, hvorved roerne pletvis blev radrenset væk. 20

21 30/ Til venstre ses parcel med led 2 med 2 gange bredsprøjtning og 1 gang radrensning+båndsprøjtning. Til højre ses parcel med led 1 med 3 gange bredsprøjtning. Bemærk en del spildkorn i begge parceller samt en del store planter af spildraps i parcellen til venstre. 5/ Udbyttemåling i ukrudtsforsøget Resultater Observationer i løbet af vækstsæsonen Ved optælling 7/7 var der ingen signifikant forskel i plantetal mellem de to forsøgsled (tabel 10). Der var generelt en god bekæmpelse af ukrudt, og der var primært spildkorn samt lidt storkenæb i pletter. Der var signifikant mindre spildkorn i forsøgsled med 2 gange bredsprøjtning og 1 gang radrensning+båndsprøjtning, men generelt synes der ikke at være væsentlig forskel i ukrudtsbekæmpelsen mellem led 1 og 2. Der var dog 21

22 problemer med styringen af radrenseren, så der var enkelte pletter i parceller med led 2, hvor roerne var radrenset bort (se foto). Ved besigtigelse 30/9 var der en del store planter af spildraps i led 2 og stort set ingen i led 1. Da der er sprøjtet med Safari i det sprøjtede bånd, burde dette have taget spildrapsen, og spildrapsen stod formodentlig i arealet mellem planterækkerne. Alternativt har radrensningen stimuleret fremspiring af spildrapsen. Tabel 10. Plantetal for roer samt forekomst af spildkorn og ukrudt i ukrudtsforsøget ved Gårestrup Vestergaard i Led Behandling Plantetal, antal roer pr. ha Spildkorn vinterhvede, planter pr. m 2 Spildkorn vinterhvede, % dækningsgrad Andet ukrudt, % dækningsgrad 7/ / / / X bredsprøjtning ,8 2,5 2,3 2 2 X bredsprjt. + 1 X radrens./båndsprjt ,8 1,4 1,1 LSD ,4 0,7 1,4 P-værdi 0,254 0,019 0,016 0,083 Udbyttemålinger og analyser af roer Ved vurdering af roernes udseende og overflade efter optagning var der ingen signifikante forskelle mellem de to forsøgsled (tabel 11). Dette stemmer med forventningen om, at ukrudtsbekæmpelsen i sig selv næppe har direkte indflydelse på roernes overflade, så længe der ikke er større forskel i ukrudtstryk mellem behandlingerne. Der var heller ingen sikker forskel i mængden af vedhængende jord og tørstofindhold i roerne mellem behandlingerne (tabel 12), ligesom der heller ikke var forskel i udbyttet mellem de to forsøgsled (tabel 13). Resultaterne fra dette forsøg viser, at det ikke har haft nogen indflydelse på udbytte og kvalitet af roerne, når bredsprøjtning blev erstattet med radrensning+båndsprøjtning i den sidste ukrudtsbehandling. Der er således opnået samme roeudbytte ved 70 % lavere forbrug af ukrudtsmidler i denne sidste ukrudtsbehandling. Til gengæld har der været et større forbrug af brændstof og arbejdstid (ikke undersøgt) ved radrensning+båndsprøjtning, hvilket øger omkostningerne. Problemerne med at styre radrenseren præcist i forhold til roerækkerne viser endvidere, at der er behov for videreudvikling af teknologien for at opnå en tilfredsstillende funktion. 22

23 Tabel 11. Karakterer for roernes udseende/overflade i ukrudtsforsøget ved Gårestrup Vestergaard i Led Behandling Vaskbarhed, skala 1-9 Rodfure, skala 1-9 Glathed, skala 1-4 Grenethed, skala 1-9 4/ / / / X bredsprøjtning 7,8 4,8 3,0 7,5 2 2 X bredsprjt. + 1 X radrens./båndsprjt. 7,5 5,0 2,8 7,3 LSD 0,9 0,5 0,5 0,5 P-værdi 0,456 0,201 0,201 0,201 Tabel 12. Tørstofindhold, vedhængende jord og renhed for roer i ukrudtsforsøget ved Gårestrup Vestergaard i Led Behandling Tørstofprocent Vedhængende jord, % af ren råvare Vedhængende jord, % af ren TS Renhed, % af beskidt råvare 4/ / / / X bredsprøjtning 24,7 2,6 10,7 97,4 2 2 X bredsprjt. + 1 X radrens./båndsprjt. 24,5 2,6 10,6 97,5 LSD 0,4 0,3 1,3 0,3 P-værdi 0,295 0,762 0,867 0,770 Tabel 13. Udbytte af roer samt mængde vedhængende jord pr. ha i ukrudtsforsøget ved Gårestrup Vestergaard i Led Behandling Udbytte, tons råvare pr. ha Udbytte, tons tørstof pr. ha ekskl. jord 'Udbytte', tons jord pr. ha 5/ / / X bredsprøjtning 68,4 16,4 1,8 2 2 X bredsprjt. + 1 X radrens./båndsprjt. 68,4 16,3 1,7 LSD 6,4 1,6 0,3 P-værdi 0,978 0,857 0,753 23

24 5. Ukrudtsforsøg Forsøgsbeskrivelse Forsøgsareal og grundbehandlinger Ukrudtsforsøget er gennemført på Asdal Hovedgaard ved Hirtshals. Jordtypen er JB4. I 2015 var afgrøden vinterhvede. Marken blev 22/ sprøjtet med glyphosat og Nova- Balance. Der blev 14/4 udbragt afgasset gylle. Roerne blev sået 27/4 med et såsæt af mærket Horsch model Focus 6 TD. Arbejdsbredden var 6 m svarende til 12 roerækker med 50 cm afstand. Ved såning blev der placeret startgødning ca. 5 cm fra sårækken. Roerne var af sorten Cindy KWS, dog blev der sået sorten Linova i de første 2 parceller fra vest i forsøget. Der blev sået frø pr. ha. Alle forsøgsparceller blev gødsket ens. Der blev tilført afgasset svinegylle 14/4 (ca. 123 kg N/ha), placeret NP-handelsgødning ved såning 27/4 (15 kg N/ha, 6 kg P/ha), samt gødskning med handelsgødning 7/6 (71 kg N/ha, 17 kg P/ha) og kaligødning 8/6 (64 kg K/ha) og 29/6 (65 kg K/ha). Desuden blev der tilført mikronæringsstoffer i form af Bio- Mangan 170 NS Cu (2 x 1,5 l/ha), BioCrop OptiXL (3 x 1,5l/ha) og BioBor 150 (2 x 1,5 l/ha). Forsøgsbehandlinger I ukrudtsforsøget i 2016 indgik der 4 forsøgsled og 4 gentagelser. Parcelbredden var generelt 6 m (12 rækker), dog lidt afhængig af bredden på sektionerne på sprøjtebommen. Parcellængden svarede til markens længde på ca. 340 m. Hver gentagelse (blok) blev placeret indenfor området mellem to sprøjtespor. Sektioner på sprøjtebommen på den alm. marksprøjte anvendt til bredsprøjtning kunne kun lukkes i sektioner ude fra enderne af bommen, hvorfor behandlingerne ikke kunne randomiseres, men der blev til gengæld byttet om på rækkefølgen af leddene mellem gentagelserne. Bekæmpelsesstrategierne i de 4 forsøgsled er beskrevet i tabel 14. Ved de første 3 behandlingstidspunkter blev hele forsøgsarealet bredsprøjtet på samme måde, så der var kun behandlingsforskel ved fjerde og femte behandlingstidspunkt. Ved fjerde behandlingstidspunkt 9/6 blev der anvendt nøjagtigt de samme ukrudtsmidler i alle 4 led, men der blev bredsprøjtet i led 1 og 2, mens der blev radrenset mellem planterækker og båndsprøjtet over planterækker i led 3 og 4. Bredsprøjtning blev udført med en sprøjte af mærket Amazon, og radrensning+båndsprøjtning blev udført med en Kongskilde Vibro Crop VC Bredden på sprøjtebåndet var ca. 15 cm, og bredden på det radrensede bånd var ca. 35 cm. Dvs. at det sprøjtede areal var reduceret med ca. 70 % i forhold til bredsprøjtning. I led 1 blev der endvidere bredsprøjtet en femte gang. Ved bredsprøjtningen blev der sprøjtet med en væskemængde på ca. 143 l/ha. Ved båndsprøjtningen i led 3 og 4 blev trykket reguleret for at graduere dosis af sprøjtemid- 24

25 lerne i båndet. I led 3 var trykket ca. 1,5 bar svarende til 125 l/ha, altså 13 % lavere dosis end i led 1 og 2. I led 4 var trykket ca. 2,3 bar svarende til ca. 151 l/ha, altså 6 % højere dosis end led 1 og 2. Når der tages højde for både dosis og båndbredde, så var forbruget af ukrudtsmidler ved fjerde behandling således reduceret med 74 % i led 3 og 68 % i led 4 sammenlignet med led 2. Ved radrensning+båndsprøjtning 9/6 blev der kørt med en hastighed på ca. 7 km/t. Vejret var lunt og tørt ved radrensning+båndsprøjtning, og jorden var generelt tør i overfladen pga. en længere periode uden nedbør. Ved radrensningen i led 3 og 4 var der pletvis problemer med, at radrenseren beskadigede eller helt fjernede roeplanter. Tabel 14. Forsøgsbehandlinger i ukrudtsforsøg ved Asdal Hovedgaard Fotos fra forsøget Radrenser monteret med udstyr til båndsprøjtning over planterækken, anvendt til ukrudtsforsøg i både 2015 og Bemærk sprøjtedysen mellem de to skærmende tallerkener på billedet til højre. 25

26 10/ Til venstre: Led 2, hvor der på dette tidspunkt var bredsprøjtet 4 gange, senest 9/ Til højre: Led 4, hvor der på dette tidspunkt var bredsprøjtet 3 gange og radrenset og båndsprøjtet 1 gang, hvor sidstnævnte behandling blev udført 9/ Ukrudtet er bekæmpet effektivt i begge forsøgsled. 10/ Eksempler på pletvise problemer med styring af radrenseren, her fotograferet dagen efter radrensning+båndsprøjtning. Til venstre i led 3 og til højre i led 4. 26

27 6/ Til venstre: Led 2, hvor der på dette tidspunkt var bredsprøjtet 4 gange, senest 9/ Til højre: Led 4, hvor der på dette tidspunkt var bredsprøjtet 3 gange og radrenset og båndsprøjtet 1 gang, hvor sidstnævnte behandling blev udført 9/ Ukrudtet er bekæmpet effektivt i begge forsøgsled. 1/ Udbyttemåling i ukrudtsforsøg i roer. Registreringer og målinger Der blev 6/7 registreret plantetal og dækningsgrad for ukrudt i alle parceller, ca. 50 m inde i marken fra forsøgets nordende. Plantetal blev optalt i to rækkestykker à 10 m (to 27

28 naborækker), og ukrudtsforekomst blev registreret som procent dækningsgrad (sum af én- og tokimbladede arter). Udbyttemåling blev foretaget 1/11. Det havde regnet dagen før, så jorden var våd i overfladen, men roerne blev taget op i tørt og blæsende vejr med ca. 10 C. Roerne blev aftoppet og optaget med en selvkørende Holmer roeoptager model Terra Dos med kitskær, der tager 6 rækker op ad gangen. I hver parcel blev der målt udbytte i ét træk ned gennem marken (ekskl. forager), og der var altid minimum 2 værnerækker på hver side af nettoparcellen. Arealet i hver nettoparcel blev bestemt ud fra hektarmåleren på roeoptageren (med 3 decimaler), og med en parcelbredde på 3 m og en parcellængde på godt 300 m var parcelarealet typisk på knap 0,1 ha. Vægten af roerne blev bestemt på en frakørselsvogn med vejeceller med 10 kg spring. Fra hver parcel blev der udtaget en prøve på 40 roer til analyse for vedhængende jord og tørstofindhold ved Maribo Seed ved Holeby. Relevante måleparametre blev analyseret i en variansanalyse med behandlingsfaktoren og blokfaktoren som forklarende faktorer. De to første parceller fra vest blev udeladt fra datasættet, da der var tale om en anden roesort Resultater Observationer i løbet af vækstsæsonen Ved besigtigelse 10/6, dvs. dagen efter fjerde behandling, stod det tilstedeværende ukrudt generelt med de første løvblade. De vigtigste ukrudtsarter var raps, stedmoder, spildkorn, lidt lægejordrøg, vejpileurt, snerlepileurt og padderok. I radrensede parceller var der enkelte ukrudtsplanter, der ikke var radrenset helt løs af jorden og formodentlig ikke vil gå ud af behandlingen. Derfor faldt behandlingstidspunktet muligvis lidt for sent. Ved besigtigelse 6/7 var der ingen markant forskel at se i ukrudtsmængden mellem forsøgsled, men der var generelt mest ukrudt i 2. og 3. gentagelse. Der var ingen signifikant forskelle mellem behandlingerne hverken mht. plantetal eller forekomst af 2-kimbladet ukrudt (tabel 15). Der var signifikant forskel i mængden af 1-kimbladet ukrudt, men mængden og forskellene vurderes at være uden praktisk betydning. Pga. nogen uensartethed henover forsøgsarealet var plantetal og ukrudtsmængde ikke nødvendigvis repræsentativt for hele markens længe. Ved optagning af roerne 1/11 var der generelt kun lidt ukrudt i roerne. Dog var der en hel del store planter af spildraps, specielt i de pletter hvor radrenseren havde fjernet roeplanterne. 28

29 Tabel 15. Registreringer af plantetal og ukrudtsforekomst 6/ i ukrudtsforsøg ved Asdal Hovedgaard Led Behandling Plantetal, 2-kimbladet 1-kimbladet antal roer pr. ha ukrudt, % dækningsgrad ukrudt, % dækningsgrad 6/ / / x bredspr., 0 x radrens+båndspr ,7 0,2 2 4 x bredspr., 0 x radrens+båndspr ,6 0,4 3 3 x bredspr., 1 x radrens+båndspr. lav ,3 0,2 dosis 4 3 x bredspr., 1 x radrens+båndspr. høj ,3 0,4 dosis LSD ,3 0,1 P-værdi, led 0,155 0,861 0,007 Udbyttemålinger og analyser af roer Ved udbyttemåling i roerne 1/11 var der ikke signifikant forskel mellem behandlingerne hverken mht. tørstofindhold eller vedhængende jord (tabel 16). Der var til gengæld signifikante forskelle i både råvareudbytte og tørstofudbytte med højest udbytte i led 1 og 2 (21,7-22,4 tons tørstof/ha) og lavest i led 3 og 4 (20,8-20,9 tons tørstof/ha) (tabel 17). Dermed var der i dette forsøg et udbyttetab ved at erstatte den fjerde bredsprøjtning i led 2 med en radrensning+båndsprøjtning i led 3 og 4, om end tabet var moderat (0,8-1,6 tons tørstof/ha) og kun signifikant for led 4. Der var ingen forskel i udbytte mellem led 3 og 4, så doseringen ved båndsprøjtningen har ikke haft nogen effekt, men forskellen i dosering var da også begrænset. Der var heller ingen sikker udbytteforskel mellem led 1 og 2, og der var derfor ikke nogen gevinst ved at anvende den femte bredsprøjtning i led 1 i dette forsøg. Resultaterne af ukrudtsforsøget i 2016 viser, at radrensning+båndsprøjtning ikke tilfredsstillende kunne erstatte bredsprøjtning ved fjerde behandlingstidspunkt, da der opnåedes et lidt lavere tørstofudbytte. Da ukrudt generelt var bekæmpet godt og tilfredsstillende i alle forsøgsled gennem vækstsæsonen (se tabel 15), vurderes det, at udbyttetabet ved radrensning+båndsprøjtning ikke skyldes manglende effekt på ukrudtet men snarere skyldes problemer med at styre radrenseren, hvilket forårsagede pletvis beskadigelse af roerne (se fotos). Samlet set viser ukrudtsforsøgene i roer i 2015 og 2016, at radrensning+båndsprøjtning i stor udstrækning kan erstatte den sidste bredsprøjtning, hvad angår effekt på ukrudtet. Dermed kan forbruget reduceres med omtrent 70 % i den pågældende sprøjtning. Men da der var problemer med tilstrækkelig præcis styring af den anvendte radrenser, kostede det alligevel udbytte i det ene af forsøgene. En forudsætning for i højere grad at anvende radrensning+båndsprøjtning er derfor, at teknologien videreudvikles, så styringen er tilstrækkelig nøjagtig. Forsøgene viser desuden, at behovet for ukrudtsbekæmpelse kan variere mellem år/lokaliteter, idet 3 behandlinger var tilstrækkeligt i 2015-forsøget, mens det vurderedes nødvendigt med 4 behandlinger i 2016-forsøget. Bekæmpelsesstrategien skal derfor tage udgangspunkt i de aktuelle forhold og behov. Økonomien ved de forskellige strategier for 29

30 ukrudtsbekæmpelse er ikke belyst, men i en økonomisk vurdering skal både tages højde for evt. forskelle i udbytte såvel som forskelle i omkostninger til bekæmpelsen. Tabel 16. Tørstofindhold og vedhængende jord for roer i ukrudtsforsøg ved Asdal Hovedgaard i Led Behandling Tørstofindhold, % af ren råvare Vedhængende jord, % af beskidt råvare Vedhængende jord, % af ren råvare Vedhængende jord, % af ren tørstof 1/ / / / x bredspr., 0 x radrens+båndspr. 23,3 1,3 1,3 5,8 2 4 x bredspr., 0 x radrens+båndspr. 22,8 1,6 1,6 7, x bredspr., 1 x radrens+båndspr. lav dosis 3 x bredspr., 1 x radrens+båndspr. høj dosis 23,1 1,7 1,7 7,4 22,8 1,7 1,7 7,4 LSD 0,3 0,3 0,3 1,2 P-værdi, led 0,279 0,080 0,080 0,073 Tabel 17. Udbytte af roer i ukrudtsforsøg ved Asdal Hovedgaard i Led Behandling Udbytte, tons beskidt råvare pr. ha Udbytte, tons ren råvare pr. ha Udbytte, tons tørstof pr. ha 1/ / / x bredspr., 0 x radrens+båndspr. 97,8 96,5 22,4 2 4 x bredspr., 0 x radrens+båndspr. 96,7 95,2 21,7 3 3 x bredspr., 1 x radrens+båndspr. lav 92,1 90,6 20,9 dosis 4 3 x bredspr., 1 x radrens+båndspr. høj 92,9 91,4 20,8 dosis LSD 3,9 3,6 0,9 P-værdi, led 0,011 0,007 0,004 30

Græsrodsforskning. -mekanisk tidselbekæmpelse i rækkesået vårbyg med radrensning og klipning af tidseltoppe. Stenalt Land- og Skovbrug,

Græsrodsforskning. -mekanisk tidselbekæmpelse i rækkesået vårbyg med radrensning og klipning af tidseltoppe. Stenalt Land- og Skovbrug, Græsrodsforskning -mekanisk tidselbekæmpelse i rækkesået vårbyg med radrensning og klipning af tidseltoppe. Stenalt Land- og Skovbrug, i samarbejde med Kronjysk Landboforening og Direktoratet for FødevareErhverv

Læs mere

Ændring af dyrkningspraksis kan reducere behovet for ukrudtsbekæmpelse i korn

Ændring af dyrkningspraksis kan reducere behovet for ukrudtsbekæmpelse i korn Ændring af dyrkningspraksis kan reducere behovet for ukrudtsbekæmpelse i korn Fordelingen og antal af planter i marken kan have betydning for planternes vækst. Nye forsøg har vist, at en høj afgrødetæthed

Læs mere

Ukrudtsbekæmpelse i sukkerroer

Ukrudtsbekæmpelse i sukkerroer Ukrudtsbekæmpelse i sukkerroer Produktion af sukker baseret på sukkerroer har en meget lille udbredelse. Alt overvejende anvendes importeret rørsukker i den økologiske fødevareproduktion. Dyrkning af økologiske

Læs mere

Delt gødning. Split-application of fertilizer. 302-2009 Annual Report. Otto Nielsen. otto.nielsen@nordicsugar.com +45 54 69 14 40

Delt gødning. Split-application of fertilizer. 302-2009 Annual Report. Otto Nielsen. otto.nielsen@nordicsugar.com +45 54 69 14 40 2-09 Annual Report Delt gødning Split-application of fertilizer Otto Nielsen otto.nielsen@nordicsugar.com +45 54 69 NBR Nordic Beet Research Foundation (Fond) Højbygårdvej, DK-49 Holeby Borgeby Slottsväg

Læs mere

Forsøg med grøngødning i energipil

Forsøg med grøngødning i energipil Forsøg med grøngødning i energipil Resultater fra markforsøg 213-215 i projektet Økologisk dyrkning af energiafgrøder under bæredygtige forhold RAPPORT Af: Søren Ugilt Larsen, AgroTech Mads S. Vinther,

Læs mere

Partiel bearbejdning. Strip tillage. 731-2009 Annual Report. Otto Nielsen. otto.nielsen@nordicsugar.com +45 54 69 14 40

Partiel bearbejdning. Strip tillage. 731-2009 Annual Report. Otto Nielsen. otto.nielsen@nordicsugar.com +45 54 69 14 40 731-2009 Annual Report Partiel bearbejdning Strip tillage Otto Nielsen otto.nielsen@nordicsugar.com +45 54 69 14 40 NBR Nordic Beet Research Foundation (Fond) Højbygårdvej 14, DK-4960 Holeby Borgeby Slottsväg

Læs mere

Etablering af efterafgrøder og ukrudtsbekæmpelse v. Hans Kristian Skovrup. www.slf.dk

Etablering af efterafgrøder og ukrudtsbekæmpelse v. Hans Kristian Skovrup. www.slf.dk Etablering af efterafgrøder og ukrudtsbekæmpelse v. Hans Kristian Skovrup Krav til efterafgrøder Pligtige efterafgrøder 10-14 % af efterafgrødegrundareal - mest på husdyrbrug På brug med 2,3 DE 70 % af

Læs mere

Nr 10 Såtider og udsædsmængder i vinterhv. Nr 2 Vinterbygsorter. Nr 1 Kvælstofeffekten af svinegylle til vinterraps før såning

Nr 10 Såtider og udsædsmængder i vinterhv. Nr 2 Vinterbygsorter. Nr 1 Kvælstofeffekten af svinegylle til vinterraps før såning Nr 10 Såtider og udsædsmængder i vinterhv Nr 2 Vinterbygsorter Nr 1 Kvælstofeffekten af svinegylle til vinterraps før såning 0 250 meter Djursland Landboforening Planter og Natur Føllevej 5, Følle, 8410

Læs mere

Nr 12 Alternativ koncept til nedfældning af svinegylle i vinterhvede

Nr 12 Alternativ koncept til nedfældning af svinegylle i vinterhvede Nr 12 Alternativ koncept til nedfældning af svinegylle i vinterhvede 0 250 meter Djursland Landboforening Planter og Natur Føllevej 5, Følle, 8410 Rønde Tlf. 87912000 Fax. 87912001 Forsøg 2009 Dato: 08.10.2008

Læs mere

Sikker majsdyrkning. v/ Martin Ringsing, Agri Nord, planteavl

Sikker majsdyrkning. v/ Martin Ringsing, Agri Nord, planteavl Sikker majsdyrkning v/ Martin Ringsing, Agri Nord, planteavl Disposition Sorter og økonomi Etablering efter græs Undergrundsløsning Delt gødskning Bekæmpelse af svampe Pløjefri dyrkning, hvordan? Sorter

Læs mere

Oversigt over Landsforsøgene 2014

Oversigt over Landsforsøgene 2014 Oversigt over Landsforsøgene 2014 vfl.dk Oversigt over Landsforsøgene 2014 Forsøg undersøgelser i Dansk Landbrugsrådgivning Samlet udarbejdet af LANDBRUG & FØDEVARER, PLANTEPRODUKTION ved chefkonsulent

Læs mere

Formler til brug i marken

Formler til brug i marken HJ 10-001 Revideret den 12. december 2005 Formler til brug i marken Anlæg Afsætning af en vinkel 5 ved brug af målebånd 3 4 Såning Gødskning Udsædsmængde (kg pr. ha) = Kg næringsstof = Plantetal/m2 TKV

Læs mere

https://www.landbrugsinfo.dk/oekologi/planteavl/ukrudt/sider/nyt_dyrkningssyste...

https://www.landbrugsinfo.dk/oekologi/planteavl/ukrudt/sider/nyt_dyrkningssyste... Side 1 af 5 Du er her: LandbrugsInfo > Økologi > Planteavl - økologi > Ukrudt > Nyt dyrkningssystem til effektiv ukrudtsbekæmpelse og optimeret dyrkning af Oprettet: 20-04-2015 Nyt dyrkningssystem til

Læs mere

Eventyrlig bygmark efter ti år uden plov

Eventyrlig bygmark efter ti år uden plov Eventyrlig bygmark efter ti år uden plov Følgende eksempel fortæller om en mark på Risgård i Skals. Jordtypen er en JB 1 jord, altså let sandjord. Marken har ikke haft besøg af en plov siden år 1999/2000.

Læs mere

Hans Kristian Skovrup. www.slf.dk

Hans Kristian Skovrup. www.slf.dk Hans Kristian Skovrup Krav helsædssorter til malkekøer Højt udbytte af FEN Høj FK NDF > 60 % Min. 6,10 MJ pr. kg tørstof 1,12 kg ts/fe og lavere Min 2 år i forsøg Vælg sort efter beliggenhed REKLAME Forsøg

Læs mere

Danske forskere tester sædskifter

Danske forskere tester sædskifter Danske forskere tester sædskifter Jørgen E. Olesen, Ilse A. Rasmussen og Margrethe Askegaard, Danmarks Jordbrugsforskning Siden 1997 har fire forskellige sædskifter med forskellige andele af korn været

Læs mere

Nordic Field Trial System Version: 1.0.0.17002

Nordic Field Trial System Version: 1.0.0.17002 Nordic Field Trial System Version: 1.0.0.17002 070400808 Alternativt koncept til nedfældning af svinegylle i vinterhvede Til Oversigt Landscentret, Planteavl Udkærsvej 15, Skejby 8200 Århus N. Forsøgsplanen

Læs mere

Ukrudtsbekæmpelse i økologisk jordbrug

Ukrudtsbekæmpelse i økologisk jordbrug Ukrudtsbekæmpelse i økologisk jordbrug Ilse A. Rasmussen Afd. for Plantebeskyttelse og Skadedyr Forskningscenter Flakkebjerg Danmarks JordbrugsForskning Frøukrudt Mekanisk ukrudtsbekæmpelse Afgrøde/ ukrudt

Læs mere

FØJOenyt http://www.foejo.dk/enyt2/enyt/jun05/fosfor.html Page 1 of 3 Juni 2005 nr. 3 Artikler i dette nummer Cikorierødder forbedrer smag og lugt i økologisk svinekød Efterafgrøder har ringe effekt på

Læs mere

Aktuelt MarkNYT fra Hornsyld Købmandsgaard A/S 2016 uge 38

Aktuelt MarkNYT fra Hornsyld Købmandsgaard A/S 2016 uge 38 Aktuelt MarkNYT fra Hornsyld Købmandsgaard A/S 2016 uge 38 Mange er nu rigtig langt med etablering af vintersæd, og spørgsmålet er derfor nu, hvornår skal ukrudtsbekæmpelse iværksættes? Normalt er det

Læs mere

Strategier for ukrudtsbekæmpelse i økologisk dyrket vinterhvede. Ilse A. Rasmussen Danmarks JordbrugsForskning Afd. for Plantebeskyttelse

Strategier for ukrudtsbekæmpelse i økologisk dyrket vinterhvede. Ilse A. Rasmussen Danmarks JordbrugsForskning Afd. for Plantebeskyttelse Strategier for ukrudtsbekæmpelse i økologisk dyrket vinterhvede Ilse A. Rasmussen Danmarks JordbrugsForskning Afd. for Plantebeskyttelse Strategier for ukrudtsbekæmpelse i økologisk dyrket vinterhvede

Læs mere

Oversigt over Landsforsøgene 2014

Oversigt over Landsforsøgene 2014 Oversigt over Landsforsøgene 2014 vfl.dk Oversigt over Landsforsøgene 2014 Forsøg og undersøgelser i Dansk Landbrugsrådgivning Samlet og udarbejdet af LANDBRUG & FØDEVARER, PLANTEPRODUKTION ved chefkonsulent

Læs mere

Gasbrænding af ukrudt i økologiske majs

Gasbrænding af ukrudt i økologiske majs Gasbrænding af ukrudt i økologiske majs Ukrudtet skal bekæmpes Utilstrækkelig ukrudtsbekæmpelse i økologisk majs medfører et stort udbyttetab og en ensilagekvalitet, som ikke er velegnet til højt ydende

Læs mere

Præcisionsjordbrug og planteavlskonsulenten Bo JM Secher Planteavlschef, DLS Disposition Hvad får man ud af det? Kortgrundlag Tildelingskort Sprøjtning i roer Konklusioner 11-12-2015/BMS/2 Anslået besparelse

Læs mere

Radrensning og lugning (del af Optimek-projektet)

Radrensning og lugning (del af Optimek-projektet) 968-216 Annual Report Radrensning og lugning (del af Optimek-projektet) Otto Nielsen on@nh.nu +45 23 61 7 57 NBR Nordic Beet Research Foundation (Fond) Højbygårdvej 14, DK-496 Holeby / Borgeby Slottsväg

Læs mere

Ukrudt - prioritering af indsats og kemikanisk bekæmpelse

Ukrudt - prioritering af indsats og kemikanisk bekæmpelse Ukrudt - prioritering af indsats og kemikanisk bekæmpelse Af Poul Henning Petersen og Je Erik Jeen, Landbrugets Rådgivningscenter, Landskontoret for Planteavl, Skejby Forbruget af herbicider (incl. glyphosat)

Læs mere

Nordic Field Trial System Version: 1.0.0.17002

Nordic Field Trial System Version: 1.0.0.17002 Nordic Field Trial System Version: 1.0.0.17002 020200808 Gødskning af vårsæd, forfrugt kløvergræs Til Oversigt Landscentret, Planteavl Udkærsvej 15, Skejby 8200 Århus N. Forsøgsplanen er sidst opdateret

Læs mere

Fakta om regler for 1,7- og 2,3 DE/ha

Fakta om regler for 1,7- og 2,3 DE/ha Fakta om regler for 1,7- og 2,3 DE/ha Pligtige Efterafgrøder: 14% af korn, majs og raps-arealet Overskud af efterafgrøder kan gemmes Overskud kan konverteres til kvælstof Manglende efterafgrøder koster

Læs mere

Effekt af bredspredte og nedharvede faste gødninger samt placerede flydende gødninger fra Yara på udbytte og kvalitet i sukkerroer

Effekt af bredspredte og nedharvede faste gødninger samt placerede flydende gødninger fra Yara på udbytte og kvalitet i sukkerroer 307-2015 Annual Report Effekt af bredspredte og nedharvede faste gødninger samt placerede flydende gødninger fra Yara på udbytte og kvalitet i sukkerroer The effect of broadcasted and incorporated solid

Læs mere

Korndyrkningsdag DLG/DLS

Korndyrkningsdag DLG/DLS Korndyrkningsdag DLG/DLS v/ planteavlskonsulent Bent Buchwald bbu@dlsyd.dk - 54840984 Agerrævehale - kommet for at blive - værre? Program Resistent ukrudt hvor langt er vi? Tokimbladet ukrudt Græsukrudt

Læs mere

GØDSKNING OG VÆKSTREGULERING

GØDSKNING OG VÆKSTREGULERING GØDSKNING OG VÆKSTREGULERING Indeholder uddrag fra SEGES Per Skodborg Nielsen, planterådgiver UDFASNING AF UNDERGØDSKNING RÅPROTEIN I KORN 1998-2015 MERVÆRDI AF 1 % MERE PROTEIN Kr. pr. 100 kg Soya Hvedepris,kr.

Læs mere

Udvikling af engens vegetation ved forskellige driftsstrategier

Udvikling af engens vegetation ved forskellige driftsstrategier Genetablering af natur med forskellige græsningsdyr, side 1 af 6 Udvikling af engens vegetation ved forskellige driftsstrategier, 24-25 Udvikling af engens vegetation ved forskellige driftsstrategier Af

Læs mere

Aktuelt i marken. NUMMER 24 1. juli 2014. LÆS BL.A. OM Aktuelt i marken Etablering af efterafgrøder Regler for jordbearbejdning efter høst

Aktuelt i marken. NUMMER 24 1. juli 2014. LÆS BL.A. OM Aktuelt i marken Etablering af efterafgrøder Regler for jordbearbejdning efter høst NUMMER 24 1. juli 2014 LÆS BL.A. OM Aktuelt i marken Etablering af efterafgrøder Regler for jordbearbejdning efter høst Aktuelt i marken Det er nu tid at gøre i status i marken, hvad er lykkedes og hvad

Læs mere

Opsamling på dyrkningserfaringer ved økologisk rapsdyrkning.

Opsamling på dyrkningserfaringer ved økologisk rapsdyrkning. Opsamling på dyrkningserfaringer ved økologisk rapsdyrkning. Resultater af interviews og planteanalyser i 2015 og 2016 I efteråret 2015 er der etableret 18 økologiske vinterrapsmarker, hvorfra der er indsamlet

Læs mere

Kamme et alternativ til pløjning?

Kamme et alternativ til pløjning? et alternativ til pløjning? Christian Bugge Henriksen og Jesper Rasmussen Institut for Jordbrugsvidenskab, Den Kgl. Veterinær- og Landbohøjskole På Landbohøjskolen arbejder vi på at udvikle et jordbearbejdningssystem,

Læs mere

Resultater med bekæmpelse af tidsler og blandede rodukrudstbestande

Resultater med bekæmpelse af tidsler og blandede rodukrudstbestande Temadag om rodukrudt på Nilles Kro, 4 Oktober, 2013 Resultater med bekæmpelse af tidsler og blandede rodukrudstbestande Institut for Agroøkologi Aarhus Universitet Forskningscenter Flakkebjerg DK-4200

Læs mere

Økologisk dyrkningsvejledning Foderroe

Økologisk dyrkningsvejledning Foderroe Økologisk dyrkningsvejledning Foderroe 2002 Produktionsmål Produktionsmålet ved dyrkning af foderroer er et stort rodudbytte, der kan bidrage til en høj selvforsyningsgrad på bedrifter med malkekvæg. Fordelen

Læs mere

Kamdyrkning (drill) et økologisk alternativ

Kamdyrkning (drill) et økologisk alternativ Kamdyrkning (drill) et økologisk alternativ Christian Bugge Henriksen (PhD-studerende), e-post: cbh@kvl.dk tlf 35 28 35 29 og Jesper Rasmussen (Lektor), e-post Jesper.Rasmussen@agsci.kvl.dk tlf: 35 28

Læs mere

Strategi for dyrkning af Majshelsæd 4. Marts 2015

Strategi for dyrkning af Majshelsæd 4. Marts 2015 Strategi for dyrkning af Majshelsæd 4. Marts 2015 Strategi for dyrkning af Majshelsæd Jordbearbejdning forud for majs Plante antal Sortsvalg Placering af Fosfor Gødskning med Kalium Ukrudtsstrategi Svampestrategi

Læs mere

HØR HVORDAN DU UNDGÅR PLAGSOMME UKRUDTSARTER. NYE ARTER SOM EKSEMPELVIS VÆSELHALE SPREDER SIG VOLDSOMT I DISSE ÅR.

HØR HVORDAN DU UNDGÅR PLAGSOMME UKRUDTSARTER. NYE ARTER SOM EKSEMPELVIS VÆSELHALE SPREDER SIG VOLDSOMT I DISSE ÅR. Webinar 4. december kl. 9.15 LANDSKONSULENT POUL HENNING PETERSEN HØR HVORDAN DU UNDGÅR PLAGSOMME UKRUDTSARTER. NYE ARTER SOM EKSEMPELVIS VÆSELHALE SPREDER SIG VOLDSOMT I DISSE ÅR. Integreret plantebeskyttelse

Læs mere

Dyrkning uden pløjning er stadig aktuel

Dyrkning uden pløjning er stadig aktuel Dyrkning uden pløjning er stadig aktuel Dyrkning uden pløjning har en stabil udbredelse i Danmark. Det anslås, at dyrkning uden pløjning praktiseres på cirka 200.000 ha i Danmark. Den stadigt stigende

Læs mere

dlg vækstforum 2013 Efterafgrøder Chikane eller muligheder Ole Grønbæk

dlg vækstforum 2013 Efterafgrøder Chikane eller muligheder Ole Grønbæk dlg vækstforum 2013 Efterafgrøder Chikane eller muligheder Ole Grønbæk Efterafgrøder - Mellemafgøder Grøngødning HVORFOR? Spar kvælstof og penge Højere udbytte Mindre udvaskning af kvælstof, svovl, kalium

Læs mere

Aktivt brug af efterafgrøder i svinesædskiftet

Aktivt brug af efterafgrøder i svinesædskiftet Aktivt brug af efterafgrøder i svinesædskiftet af Claus Østergaard, Økologisk Landsforening Formål og baggrund Formålet med at etablere efterafgrøder er at mindske næringsstoftabet fra marken med græssende

Læs mere

Uovertruffen kvalitet side Din egen gødning side Emballage side BioCrop Opti side BioCrop OptiXL side BioCrop MøldrupXL side BioCrop OptiML side

Uovertruffen kvalitet side Din egen gødning side Emballage side BioCrop Opti side BioCrop OptiXL side BioCrop MøldrupXL side BioCrop OptiML side 2014 INDHOLD: Uovertruffen kvalitet.... side 3 Din egen gødning.... side 4 Emballage.... side 5 BioCrop Opti.... side 6 BioCrop Opti XL... side 7 BioCrop Møldrup XL... side 8 BioCrop Opti ML... side 9

Læs mere

Producentsammenslutningen Det Økologiske Akademi. Dyrkning af korn til foder og konsum og frøgræs

Producentsammenslutningen Det Økologiske Akademi. Dyrkning af korn til foder og konsum og frøgræs Producentsammenslutningen Det Økologiske Akademi Dyrkning af korn til foder og konsum og frøgræs Korn til foder og konsum Havre Vårbyg Vårhvede Vårtriticale Rug Vintertriticale Vinterhvede (Spelt, emmer,

Læs mere

Bestilling af roefrø til 2015

Bestilling af roefrø til 2015 Information fra Nordic Sugar - Januar 2015 Bestilling af roefrø til 2015 Der er åbent for bestilling fra onsdag den 21. januar 2015 fra kl. 6.30 og bestilling skal være afgivet, så vi har modtaget den

Læs mere

3. marts 2011. Afrapportering 2010. Titel: Miljøoptimerede dyrkningsstrategier i kartofler

3. marts 2011. Afrapportering 2010. Titel: Miljøoptimerede dyrkningsstrategier i kartofler 3. marts 2011 Afrapportering 2010 Titel: Miljøoptimerede dyrkningsstrategier i kartofler Projektet består af to delprojekter: 1. Effekten af kemisk og mekanisk ukrudtsbekæmpelse 2. Betydning af klortilførsel

Læs mere

Konsulentmøde - Middelfart August 2007

Konsulentmøde - Middelfart August 2007 Konsulentmøde - Middelfart - 21. August 2007 Vintersæd Vinterraps Billigere at købe blomster ved gartneren end selv dyrke dem i kornet! 1 l/ha Stomp Pentagon+ 0,03 l/ha DFF bekæmper effektivt mere end

Læs mere

Slutrapport. Økologisk dyrkning af kartofler uden husdyrgødning på Strynø. af Peter Bay Knudsen feb 2010.

Slutrapport. Økologisk dyrkning af kartofler uden husdyrgødning på Strynø. af Peter Bay Knudsen feb 2010. Slutrapport Økologisk dyrkning af kartofler uden husdyrgødning på Strynø af Peter Bay Knudsen feb 2010. DATO: 02.02.2010 Ministeriet for Fødevarer, FødevareErhverv Landbrug og Fiskeri Slutrapport for forsknings-

Læs mere

Havre. Markplan/sædskifte. Etablering. Dyrkning af havre kan flere formål: produktion af foderkorn produktion af grynhavre dæksæd for udlæg

Havre. Markplan/sædskifte. Etablering. Dyrkning af havre kan flere formål: produktion af foderkorn produktion af grynhavre dæksæd for udlæg Side 1 af 6 Havre Dyrkning af havre kan flere formål: produktion af foderkorn produktion af grynhavre dæksæd for udlæg Foto: Jens Tønnesen Markplan/sædskifte Havre kan dyrkes på alle jordtyper. Ved dyrkning

Læs mere

Udvikling af økologisk rækkedyrkningssystem til sikring af grynkvalitet i havre

Udvikling af økologisk rækkedyrkningssystem til sikring af grynkvalitet i havre Udvikling af økologisk rækkedyrkningssystem til sikring af grynkvalitet i havre Krogerup Avlsgaard A/S 2003 Innovationsprojekt Med henblik på at finde dyrkningsmetoder, der kan sikre grynkvaliteten i havre

Læs mere

Både og versus enten eller

Både og versus enten eller PLØJNING ELLER PLØJEFRI? Sammenligning af udbytter, kapacitet og omkostninger Maskinkonsulent Christian Rabølle Både og versus enten eller Meget få, som kun pløjer eller kun pløjefri Flertallet pløjer,

Læs mere

Så har det for alvor rykket i høsten og min vurdering er, at det kun er det sidst modne vårbyg og vårhvede som står tilbage.

Så har det for alvor rykket i høsten og min vurdering er, at det kun er det sidst modne vårbyg og vårhvede som står tilbage. Aktuelt MarkNYT fra Hornsyld Købmandsgaard A/S 2016 uge 35 Så har det for alvor rykket i høsten og min vurdering er, at det kun er det sidst modne vårbyg og vårhvede som står tilbage. Den nysåede raps

Læs mere

Bejdsning af hvede og raps samt nyt om resistensudvikling mod skadegørere. Ghita Cordsen Nielsen, Videncentret for Landbrug, Skejby

Bejdsning af hvede og raps samt nyt om resistensudvikling mod skadegørere. Ghita Cordsen Nielsen, Videncentret for Landbrug, Skejby Bejdsning af hvede og raps samt nyt om resistensudvikling mod skadegørere Ghita Cordsen Nielsen, Videncentret for Landbrug, Skejby Fusarium angrebne hhv. uangrebne planter 2... 20. november 2014 Forsøg

Læs mere

Mere kvælstof til kvægbrugeren. af Planteavlskonsulent Erik H. Bjergmark

Mere kvælstof til kvægbrugeren. af Planteavlskonsulent Erik H. Bjergmark Mere kvælstof til kvægbrugeren af Planteavlskonsulent Erik H. Bjergmark Mere kvælstof I dag 20,34 % undergødskning 2/3 i 2016 svarer til 13,56 ca. 17 % mere i 2016 Hvorfor 17 % 17 % af 80 er 93,6 Hvor

Læs mere

HERBICIDRESISTENS I PRAKSIS

HERBICIDRESISTENS I PRAKSIS Koldkærgaard, 22. oktober 2015 Poul Henning Petersen og Jens Erik Jensen HERBICIDRESISTENS I PRAKSIS DET SIMPLE BUDSKAB OM HERBICIDRESISTENS Hver gang vi sprøjter, bliver der selekteret Frø fra planter

Læs mere

Dyrkningsvejledning økologiske sukkerroer (UDKAST)

Dyrkningsvejledning økologiske sukkerroer (UDKAST) Dyrkningsvejledning økologiske sukkerroer (UDKAST) Formålet med "Økologiske Dyrkningsråd" (Organic Grower's Guidelines) er at optimere økonomien i økologisk sukkerroedyrkning ved grundlæggende at forbedre

Læs mere

Ukrudt i vintersæd. Resultater fra årets ukrudtsforsøg og strategier for næste vækstsæson. Poul Henning Petersen og Jens Erik Jensen

Ukrudt i vintersæd. Resultater fra årets ukrudtsforsøg og strategier for næste vækstsæson. Poul Henning Petersen og Jens Erik Jensen Ukrudt i vintersæd Resultater fra årets ukrudtsforsøg og strategier for næste vækstsæson Poul Henning Petersen og Jens Erik Jensen Gode beslutninger er baseret på erfaringer, erfaringer er baseret på dårlige

Læs mere

1 Bekæmpelse af Enårig Rapgræs og Tokimbladet ukrudt i vintersæd.

1 Bekæmpelse af Enårig Rapgræs og Tokimbladet ukrudt i vintersæd. Nyhedsbrev nr. 1 2012/13 11. september 2012 1 Bekæmpelse af Enårig Rapgræs og Tokimbladet ukrudt i vintersæd. Brug 1,0 1,25 Boxer + 0,05 DFF + 0,15 Oxitrill. 2 Bekæmpelse af Rajgræs. Brug Boxer, hæv dosseringen

Læs mere

Økologisk dyrkning. Konklusioner. Artsvalg

Økologisk dyrkning. Konklusioner. Artsvalg Økologisk dyrkning Konklusioner Artsvalg Artsvalg i korn og oliefrø I fem forsøg med vintersædsarter har der i 2006, i modsætning til tidligere år, ikke været signifikant forskel på udbytterne. Se tabel

Læs mere

Intet. Afgrøde Skadegører Dosis l/ha Tidspunkt og bemærkninger Vintersæd efterår

Intet. Afgrøde Skadegører Dosis l/ha Tidspunkt og bemærkninger Vintersæd efterår DIFLUFENICAN Middelnavn, registreringsnr., pakningsstørrelse og firma DFF, reg.nr. 18-416, 1,0 l, Bayer CropScience Legacy 500 SC, reg.nr. 396-26, 1 l, Adama Northern Europe B.V. Sempra, reg.nr. 594-4,

Læs mere

Hellere forebygge, end helbrede!

Hellere forebygge, end helbrede! Hellere forebygge, end helbrede! Om at sikre grundlaget for succes med reduceret jordbearbejdning Påstande: Reduceret jordbearbejdning medfører. Mere græsukrudt Mere fusarium Mere DTR og svampe generelt

Læs mere

Økologisk dyrkning af proteinafgrøder

Økologisk dyrkning af proteinafgrøder Økologisk dyrkning af proteinafgrøder Peter Mejnertsen, - 74 - Økologisk dyrkning af proteinafgrøder v/ Peter Mejnertsen Produktionen af økologisk protein har hele tiden været interessant, men med indførelsen

Læs mere

www.dupontagro.dk DuPont Danmark ApS Langebrogade 1 1411 København K Tlf.: 32479800

www.dupontagro.dk DuPont Danmark ApS Langebrogade 1 1411 København K Tlf.: 32479800 DuPont Planteværn Konsulenttræf 20. august 2015 Fredercia Søren Severin: Tlf.: 23814720 www.dupontagro.dk DuPont Danmark ApS Langebrogade 1 1411 København K Tlf.: 32479800 Lexus -mod ukrudt i vintersæd

Læs mere

Nyt dyrkningssystem med øget rækkeafstand i kornafgrøder

Nyt dyrkningssystem med øget rækkeafstand i kornafgrøder 8 juni, 2015 Økologiske feltdage, 8-9 juni, 2015 Nyt dyrkningssystem med øget rækkeafstand i kornafgrøder Factulty of Science and Technology Department of Agroecology Research Centre Flakkebjerg DK-4200

Læs mere

Kvælstofreducerende tiltags effekt på kvælstofprognosen

Kvælstofreducerende tiltags effekt på kvælstofprognosen 1 Kvælstofreducerende tiltags effekt på kvælstofprognosen Finn P. Vinther og Kristian Kristensen, Institut for Agroøkologi, Aarhus Universitet NaturErhvervstyrelsen (NEST) har d. 12. juli bedt DCA Nationalt

Læs mere

I vækstsæsonen 2012 er dræningens betydning for vækst og udbytte af vårbyg blevet belyst i en undersøgelse.

I vækstsæsonen 2012 er dræningens betydning for vækst og udbytte af vårbyg blevet belyst i en undersøgelse. Bilag 8.12 Afvandingens betydning for høstudbyttet I vækstsæsonen 2012 er dræningens betydning for vækst og udbytte af vårbyg blevet belyst i en undersøgelse. Undersøgelsen blev foretaget i en mark på

Læs mere

HESTEBØNNER PÅ SVINEBEDRIFTEN

HESTEBØNNER PÅ SVINEBEDRIFTEN HESTEBØNNER PÅ SVINEBEDRIFTEN Else Vils, SEGES Videncenter for Svineproduktion Jon Birger Pedersen, SEGES Planter & Miljø Kongres for Svineproducenter Herning d. 21-10-2015 Støttet af Svineafgiftsfonden

Læs mere

Tabel 2. Opnåelige udnyttelsesprocenter ved forskellige udbringningsmetoder og tidspunkter. Bredspredt. Vårsæd 50 40 40-40 30.

Tabel 2. Opnåelige udnyttelsesprocenter ved forskellige udbringningsmetoder og tidspunkter. Bredspredt. Vårsæd 50 40 40-40 30. Nedfældning af gylle Af landskonsulent Jens J. Høy, Landskontoret for Bygninger og Maskiner, Landbrugets Rådgivningscenter (Bragt i Effektiv Landbrug ) Indledning I den nye Vandmiljøplan II stilles der

Læs mere

Velkommen til Maskinstationsdag 2015

Velkommen til Maskinstationsdag 2015 Velkommen til Maskinstationsdag 2015 Program formiddag Kl. 9.00 Kaffe og velkomst v/agrinord & Mogens Kjeldal, DM&E Kl. 9.30 Nyt om gylleudbringning Kl. 10.00 Krydsoverensstemmelse Pause Kl. 10.30 EU-reform

Læs mere

Bekæmpelse af bladsygdomme i majs

Bekæmpelse af bladsygdomme i majs Anvendelsesorienteret Planteværn 2013 IV Bekæmpelse af bladsygdomme i majs Lise Nistrup Jørgensen, Helene Saltoft Kristjansen, Sidsel Kirkegaard & Anders Almskou-Dahlgaard Med henblik på at undersøge effekten

Læs mere

EFFEKTIV PLANTEAVL UDEN BRUG AF KEMIKALIER

EFFEKTIV PLANTEAVL UDEN BRUG AF KEMIKALIER EFFEKTIV PLANTEAVL UDEN BRUG AF KEMIKALIER GOTHIA REDSKAP AB 2 SYSTEM MODULOPBYGGET 3 Systemet tilpasses dine behov System Cameleon er konstrueret til at kunne give flere og mere flexible muligheder for

Læs mere

Hvad betyder jordtypen og dyrkningshistorien for kvælstofbehovet?

Hvad betyder jordtypen og dyrkningshistorien for kvælstofbehovet? Hvad betyder jordtypen og dyrkningshistorien for kvælstofbehovet? Landskonsulent Leif Knudsen, konsulent Niels Petersen og konsulent Hans S. Østergaard, Landskontoret for Planteavl, Landbrugets Rådgivningscenter

Læs mere

Rapport vedrørende græsrodsforskningsprojekt: Sprøjtning med mælk til bekæmpelse af meldug

Rapport vedrørende græsrodsforskningsprojekt: Sprøjtning med mælk til bekæmpelse af meldug Rapport vedrørende græsrodsforskningsprojekt: Sprøjtning med mælk til bekæmpelse af meldug Ringe den 25.oktober 2001 J.nr.93S-2462-Å00-00891 Ved Freddy Madsen, Nørhavegård, Rudkøbing og økologikonsulent

Læs mere

Pløjefri dyrkning af majs. Planterådgiver Kjeld Nørgaard

Pløjefri dyrkning af majs. Planterådgiver Kjeld Nørgaard Pløjefri dyrkning af majs Planterådgiver Kjeld Nørgaard Pløjefri dyrkning af majs på sandjord Fordele Udfordringer Hvad viser forsøgene? Økonomi og kapacitet Erfaringer med striptill i majs fra Tyskland

Læs mere

Vedrørende bestillingen Billeder af efterafgrøder med procentvis dækningsgrad

Vedrørende bestillingen Billeder af efterafgrøder med procentvis dækningsgrad AARHUS UNIVERSITET DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG Til NaturErhvervstyrelsen Vedrørende bestillingen Billeder af efterafgrøder med procentvis dækningsgrad Hermed fremsendes svar på bestillingen

Læs mere

Jordbearbejdning og efterafgrøder i sukkerroedyrkningen

Jordbearbejdning og efterafgrøder i sukkerroedyrkningen 73 211 Rapport Jordbearbejdning og efterafgrøder i sukkerroedyrkningen Otto Nielsen on@nordicbeetresearch.nu Tel: +45 23 61 7 57 NBR Nordic Beet Research Foundation (Fond) DK: Højbygårdvej 14, DK-496 Holeby

Læs mere

Afprøvning af forskellige gødningsstrategier i kløvergræs til slæt

Afprøvning af forskellige gødningsstrategier i kløvergræs til slæt Afprøvning af forskellige gødningsstrategier i kløvergræs til slæt Der er i 2016 gennemført demonstrationer med afprøvning af forskellige gødningsstrateger i kløvergræs med forskellige typer af husdyrgødning

Læs mere

Større udbytte hvordan?

Større udbytte hvordan? Større udbytte hvordan? Fokus på større kornudbytte hvorfor? Tal fra produktionsregnskaber og Danmarks statistik viser lave gennemsnitsudbytter i korn. Gennemsnitsudbytter på under 6 tons i korn! En stigning

Læs mere

Efterafgrøder en vigtig del af løsningen! Efterafgrøder og deres betydning

Efterafgrøder en vigtig del af løsningen! Efterafgrøder og deres betydning Efterafgrøder en vigtig del af løsningen! Efterafgrøder og deres betydning - 2.11.2016 Den 4. september 2016 Efterafgrøder og deres betydning - 2.11.2016 Den 27. september 2016 Efterafgrøder og deres betydning

Læs mere

Aktuelt MarkNYT fra Hornsyld Købmandsgaard A/S 2016 uge 39

Aktuelt MarkNYT fra Hornsyld Købmandsgaard A/S 2016 uge 39 Aktuelt MarkNyt v/hanne Schønning Hornsyld Købmandsgaard A/S Aktuelt MarkNYT fra Hornsyld Købmandsgaard A/S 2016 uge 39 Flere er i tvivl om det stadig er for tørt til ukrudtssprøjtning. Jeg mener at med

Læs mere

Efterårsdemonstration den 11. oktober 2012 på Bramstrup kl. 13.00 16.30 Præsentation af såmaskiner

Efterårsdemonstration den 11. oktober 2012 på Bramstrup kl. 13.00 16.30 Præsentation af såmaskiner Efterårsdemonstration den 11. oktober 2012 på Bramstrup kl. 13.00 16.30 Præsentation af såmaskiner 17 såsæt kørte i alt 38 gange i pløjet og harvet jord og direkte. Der kører Amazone Cayena 6 m Såmaskine

Læs mere

Kvælstofforsyningen på økologiske planteavlsbedrifter

Kvælstofforsyningen på økologiske planteavlsbedrifter Kvælstofforsyningen på økologiske planteavlsbedrifter Med udfasning af import af konventionel husdyrgødning bliver det nødvendigt med et større fokus på kvælstoffikserende afgrøder i økologiske planteavlssædskifter.

Læs mere

Aktuelt om ukrudt optimal anvendelse af nye midler i korn og frøgræs samt ukrudt ved reduceret jordbehandling

Aktuelt om ukrudt optimal anvendelse af nye midler i korn og frøgræs samt ukrudt ved reduceret jordbehandling Indlæg på Seminar om Planteværn 23 arrangeret af Landbrugets Rådgivningscenter Aktuelt om ukrudt optimal anvendelse af nye midler i korn og frøgræs samt ukrudt ved reduceret jordbehandling Poul Henning

Læs mere

Dyrkning af hestebønner i 2017 sådan! v. Casper Andersen

Dyrkning af hestebønner i 2017 sådan! v. Casper Andersen Dyrkning af hestebønner i 2017 sådan! v. Casper Andersen Indhold Jordtype og forfrugt Plantetal P og K? Sortsvalg Ukrudtsbekæmpelse Svampe Skadedyr Disciplin med sprøjten! Jordtype og forfrugt 4 foregående

Læs mere

Aktuelt MarkNYT fra Hornsyld Købmandsgaard A/S 2016 uge 37

Aktuelt MarkNYT fra Hornsyld Købmandsgaard A/S 2016 uge 37 Aktuelt MarkNYT fra Hornsyld Købmandsgaard A/S 2016 uge 37 Det er intet mindre end et fantastisk sensommer vejr. Etablering er i fuld gang og det er da også en rigtig god ide at udnytte de tørre forhold.

Læs mere

Efterafgrøder. Lovgivning. Hvor og hvornår. Arter af efterafgrøder

Efterafgrøder. Lovgivning. Hvor og hvornår. Arter af efterafgrøder Side 1 af 6 Efterafgrøder Ved efterafgrøder forstås her afgrøder, der dyrkes med henblik på nedmuldning i jorden. Efterafgrøderne dyrkes primært for at reducere tab af specielt kvælstof, svovl og på sandjord

Læs mere

Et økologisk jordbrug uden konventionel husdyrgødning og halm Mogens Hansen

Et økologisk jordbrug uden konventionel husdyrgødning og halm Mogens Hansen Gårdrapport Et økologisk jordbrug uden konventionel husdyrgødning og halm Mogens Hansen Udarbejdet af Niels Tvedegaard, Fødevareøkonomisk Institut & Økologisk Landsforening 2007 Indhold Forord...2 1. Bedriften...3

Læs mere

Vejen til succes i vårsæd God forberedelse er fundamentet!

Vejen til succes i vårsæd God forberedelse er fundamentet! Fotos: Ib Møller, LMO Vejen til succes i vårsæd God forberedelse er fundamentet! Ved Vibeke Fabricius, Planteavlskonsulent, LMO Plantekongres 2016, Herning Kongrescenter Kravet er: Stabilt højere udbytteniveau

Læs mere

Landskonsulent Poul Henning Petersen

Landskonsulent Poul Henning Petersen Nyt fra landsforsøgene 2010 Anbefalede strategier for bekæmpelse af ukrudt i korn og raps Landskonsulent Poul Henning Petersen Det Europæiske Fællesskab ved Den Europæiske Fond for Udvikling af Landdistrikter

Læs mere

Temadag om optimal udnyttelse af gylle Annette V. Vestergaard:

Temadag om optimal udnyttelse af gylle Annette V. Vestergaard: Temadag om optimal udnyttelse af gylle Annette V. Vestergaard: avv@vfl.dk Gylleforsuring og designergylle N-Udnyttelse: Under hvilke betingelser er der bonus? Fordele og Ulemper Syreforbrug og ph-krav

Læs mere

Revolutionerende ukrudtsbehandling Præcis såning Øget mineralisering og meget mere...

Revolutionerende ukrudtsbehandling Præcis såning Øget mineralisering og meget mere... Effektivt landbrug Også uden bekæmpelsesmidler Revolutionerende ukrudtsbehandling Præcis såning Øget mineralisering og meget mere... Gothia Redskap System Cameleon System Cameleon er udviklet til at give

Læs mere

Hvad koster Grøn Vækst produktionslandmanden?

Hvad koster Grøn Vækst produktionslandmanden? Hvad koster Grøn Vækst produktionslandmanden? Med indførelse af de tiltag, der er vedtaget i Grøn Vækst i juni 2009 og Grøn Vækst 2,0 i 2010 påvirkes danske landmænds konkurrenceevne generelt negativt,

Læs mere

Ukrudtsbekæmpelse i korn. ved landskonsulent Poul Henning Petersen & konsulent Jens Erik Jensen

Ukrudtsbekæmpelse i korn. ved landskonsulent Poul Henning Petersen & konsulent Jens Erik Jensen Ukrudtsbekæmpelse i korn ved landskonsulent Poul Henning Petersen & konsulent Jens Erik Jensen Behandlingshyppighed Mål 2002 2,0 81-85 1990 1994 1998 2000 Landbrugets Rådgivningscenter Lavt behandlingsindeks

Læs mere

Vårbyg giver gode udbytter i økologiske forsøg

Vårbyg giver gode udbytter i økologiske forsøg Vårbyg giver gode udbytter i økologiske forsøg Vårbyg har givet gode udbytter i sædskifteforsøget i 2007, hvorimod vinterhveden har skuffet Af Jørgen E. Olesen, Ilse A. Rasmussen og Margrethe Askegaard,

Læs mere

Pløjefri dyrkning af majs. Fagkoordinator Planteavl Christian Hansen

Pløjefri dyrkning af majs. Fagkoordinator Planteavl Christian Hansen Pløjefri dyrkning af majs Fagkoordinator Planteavl Christian Hansen Disposition Fordele ved pløjefri dyrkning på sandjord Udfordringer Hvad viser forsøgene Nøglen til succes Opbygning af jordens frugtbarhed

Læs mere

Coating af handelsgødning. med mikronæringsstoffer

Coating af handelsgødning. med mikronæringsstoffer Coating af handelsgødning med mikronæringsstoffer Nye muligheder i gødskningen DLG har indledt samarbejde med Wolf Trax. Wolf Trax DDP er en nyudviklet og patenteret teknologi til fremstilling af en række

Læs mere

Reduceret jordbearbejdning og ukrudt

Reduceret jordbearbejdning og ukrudt Markbrug nr. 246 Januar 2002 Reduceret jordbearbejdning og ukrudt Gitte Rasmussen & Peter Kryger Jensen, Afdeling for Plantebeskyttelse Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Danmarks JordbrugsForskning

Læs mere

Focus TD. Fremtidens bearbejdning i striber

Focus TD. Fremtidens bearbejdning i striber Focus TD Fremtidens bearbejdning i striber Michael HORSCH: Emner som dyrkningssikkerhed og omkostningsbesparelser får stadig større betydning. Talrige institutter har i årevis gennemført udførlige test

Læs mere

Kernemajs dyrkning og fodring i praksis

Kernemajs dyrkning og fodring i praksis Kernemajs dyrkning og fodring i praksis Af Planteavlskonsulent Hans Kristian Skovrup, Sønderjysk Landboforening Svineproduktionsrådgiver Jes Callesen, Syddansk Svinerådgivning Kongres 26. oktober 2010,

Læs mere