DGl Karpenhøjs indspil til Offentlighedsfasen Borgernes ideer til udvikling ift Nationalparkplan for Nationalpark Mols Bjerge

Transkript

1 DGl Karpenhøjs indspil til Offentlighedsfasen Borgernes ideer til udvikling ift Nationalparkplan for Nationalpark Mols Bjerge Martin Johnsen (Afdelingsleder) & Jens Reddersen (naturvejleder) DGl Karpenhøj Natur- og Frilufts gård, Dragsmurvej 12, FugIsø, 8420 KnebeL Tlf info~jkarpenhoe~.dk DCI Karpenhøj takker for muligheden for at melde forslag ind til inspiration for NP-bestyrelsens arbejde med at lave sin første NP-plan. Det skulle gerne medføre at NP MB bliver toneangivende i udviklingen af danske nationalparker, som et eksperimentarium for en moderne helhedsorienteret landskabsforvaltning i det tætbefolkede danske kulturlandskab. Vi håber naturligvis på, at mange af vores forslag vil blive indarbejdet og at vi selv også vil komme til at medvirke ved udmøntningen af det, både lokalt men også ift at udbrede det til hele Danmark og NV-Europa den viden og de erfaringer, der gøres her. Vi angiver nedenfor en række mærkesager i uprioriteret orden. Det er organiseret under en række hovedoverskrifter, hvorefter der oftest følger en generel motivation samt enkelte mere konkrete forslag (teksten i parentes referere til arbejdsspørgsmål fra folderen brug din indflydelse på NPMB Borgernes ideer til udvikling). Udvikling af et sjovt, sundt, udfordrende, bæredygtigt og ansvarligt frilu fts liv NPMB skal være kendt for det storslåede og varierede landskab (det har vi), et rigt dyre- og planteliv (det har vi) og ikke mindst en nationalpark med masser af muligheder for et aktivt deltagende rekreativt naturog friluftsliv, hvor der er plads og rum til alle naturinteresserede, hvad enten man vil kigge på fugle, cykle på mountainbike, ride på hest, løbe orienteringsløb eller tælle sommerfugle (det har vi mulighederne for at skabe) (Formidling, Forskning spg. 9). Med en intelligent planlægning, der involverer både offentlige og private arealer, med dialog mellem brugere og lodsejere og løbende udvikling og problemløsning bør NP være et eksperimentarium og fyrtårn for et lykkeligt samliv mellem sunde og nysgerrige borgeres brug af naturen i det tætbefolkede danske kulturlandskab og de rimelige rettigheder, som både private og offentlige lodsejere har. Der er mulighed for masser af spændende rekreativt friluftsliv i NPMB også således at naturen ikke på nogen måde tivoliseres og balancen mellem benyttelse og beskyttelse tipper til en forkert side. Lad os forholde os til det faktum, at danskerne dyrker meget friluftsliv og aktivt bruge den danske natur: Mest populært er gåture/vandring samt cykelture (Hansen, TS. m.fl. (2005), Natur og grønne områder forebygger stress, s. 12). Motiverne for at opholde sig i naturen er: naturoplevelser, oplevelsen af fred og ro, styrkelse af familiebånd, motion samt social stimulering (Op. Cit. s. 10). Der er derfor ingen grund til at tro, at dette vil udvikle sig en i helt anden retning i NPMB end i resten af landet. I Danmark har vi faktisk en bæredygtig adgangspolitik i naturen, problemet kan være at befolkningen ikke kender til den. Lad os hjælpe de besøgende i NPMB med dette, således at den private

2 ejendomsret/lodsejerne ikke krænkes og vores ellers så demokratiske natur bliver rum for offentlige skænderier og ubehagelige overraskelser (Friluftsliv spg. i ). Dette kan gøres ved at etablere stier (ridestier, cykelstier, mountainbike-ruter, vandreruter mm), således at trafikken kanaliseres derhen, hvor det vil være mest hensigtsmæssigt. Dog bør ruter være så tilpasset og interessant planlagt, at interessenterne vil bruge dem (primært mountainbike og ridning). Ellers må de gældende adgangsregler virke som de gør i dag. Dette gælder for hele NP-området stort cykelstinetværk, små MTB-ruter i lokale skove osv. Tænk hele nationalparken og ikke kun Mols Bjerge, som mange sikkert vil have en tendens til. Man kan dog ikke komme udenom at adgangsregler til den danske natur gælder uanset hvad. Vi kan derfor ikke tvinge besøgende til at følge ruter mm, da alle stier f.eks. må bruges til mountainbike. Men langt størstedelen af brugerne vil dog bruge de afmærkede ruter, det viser forskning på området (forskning?). Det kan desuden diskuteres hvordan afmærkningen af disse ruter og stier skal være (folder med kort, pæle med vejskilte, maling på træer mm). Endvidere kan der udarbejdes en lille folder Nationalparken må gerne betrædes - primært omhandlende adgangsregler i offentlige og private skov, stranden samt det åbne land samt et lille afsnit om naturvenligfærdsel med oprydning, håndtering af skrald mm. Bl.a. Hvor må jeg færdes, hvornår, hvor må jeg plukke af naturens spisekammer, Hvor må jeg overnatte primitivt, orientering om anlagte stier i NPMB osv. På den måde kan besøgende få oplysninger om muligheder, rettigheder og pligter (Friluftsliv spg. 4). Derudover bør der opfordres til grøn miljøvenlig færdsel i eks. Mols Bjerge, således at privatbilismen nedsættes (naturen skal ses gennem bilruden, den skal opleves på kroppen og med sanserne) (Friluftsliv spg. 9). Opfordre til at bruge de anlagte transportstier på hest, cykel, på gåben mm. Friluftsliv kobles i disse år sammen med sundhedsbegrebet. Friluftsliv gi r sundhed ( Derfor bør naturoplevelserne tænkes sammen med motion gang, jogging, ridning, cykling mm. Måske i samspil med eksisterende natur- og motionskoncepter: 1) Spor i landskabet, 2) Poster i skoven, 3) Geocaching, 4) Get moving-projekter bl.a. højpuls-baner, skov fitness, naturmotionsbaner osv. DGl Karpenhøj er i dag en dynamisk motor inden for det eksisterende natur- og friluftsliv på Mols. Der findes bla. et besøgscenter, som vi gerne vil bruge ind i formidlingen af natur- og friluftsliv i NPMB. Det kunne bl.a. være det marine friluftsliv (fiskeri, dykning, snorkling, havkajak, naturformidling af den kystnære fauna og flora, geologi o.a.) desuden kan Karpenhøj tænkes ind som videnscenter i fht. aktivitets og overnatningsmuligheder, vejledning om ruter samt planlægning af eksempelvis lejrskoleophold i NPMB (Friluftsliv spg. 8 + ii). Undersøgelse af og modvirkning af trafik og tivolisering som et voksende problem Udredning ift. færdsel og biodiversitet: DGl Karpenhøj er en vigtig repræsentant for og kilde til øget naturturisme og friluftsliv i NP-området. Vi gør meget for at uddanne vore gæster ih. bæredygtig brug af naturen og at undgå problemer. NP-opmærksomheden vil ikke mindst tiltrække nye, ikke-lokalkendte og autonome brugere. Der findes nationale udredninger af trafik, friluftsliv og slid på naturen, men vi foreslår en udredning af, om der er naturtyper, kulturmiljø, lokaliteter eller arter i NP MB, hvor forstyrrelse og nedslidning er et konkret målbart problem ift natur- og kulturhistoriske værdier. Vi anerkender, at forstyrrelse og slid har både et konkret og et mere subjektiv aspekt. Vi foreslår at kortlægge begge som hhv. (i) forstyrrelse og slid af natur- og kulturhistoriske værdier, (2) konkrete overtrædelser af adgangsregler og (3) erosion af naturoplevelsen som oplevelsen af at mange mennesker, øget trafik, flere

3 og mere dominerende events, p-pladser, ishuse osv. Her har DGl Karpenhøj mange kompetencer og viden. Projektet bør indlejres i en styregruppe og have forskningsmæssig kvalitetssikring. Trafikdrab at beskyttede krybdyr: Forudsat fornødne midler tilbyder DCI Karpenhøj at sætte sit projektforslag Dæk mod Slange i spil i NP MB. Projektet skal via offentlig formidling få borgerne i Syddjurs-området til at indmelde (og helst indsende) dødfundne slanger og krybdyr (Snog, Hugorm, Stålorm og Firben) specielt fra områdets veje. Dette vil være et eksempeiprojekt, der vil dokumentere og kortlægge mulige problemer i mødet mellem (øgende og sæsonbestemte) trafikstrømme overfor nogle af områdets karakteristiske men osse sårbare arter. Metoden vil være borgerinddragende, videnskabelig, debatskabende og forvaltningsmæssig brugbar. På sorte pletter vil der blive givet forslag til afhjælpende foranstaltninger skiltning, faunapassage, barrierer, folkeoplysning mm. Projektet er et DGl-projekt, men vil være oplagt at samordne med Nat.Hist.Mus.Århus, Syddjurs Kommunes Vej- og Trafikforvaltning, en af lokalaviserne som kampagne-medie og DN. Projektet integrerer øget forskning, trafik, naturbeskyttelse, kortlægning og borgerinddragelse. Uddannelse af friluftsaktører til bæredygtig og hensyntagende brug af naturen: DGl Karpenhøj har fx kajak-kurser om Kajak og Natur, der bl.a. formidler hensyntagende kajakroning ift. dyre- og planteliv. DGl Karpenhøj vil gerne udbygge sådanne tilbud, men har brug for koordinering og indslusning af kajak- oa. friluftfolk, der jo ellers dyrker deres friluftsliv individuelt spontant og autonomt. DGl vil gerne være tovholder i udarbejdelse af vejledninger i en art Naturen må gerne betrædes men træd varsomt for kajak, MTB, vandrere, løbere, 0-løbere, fuglekiggere mm ift. de faktiske lokaliteter og forstyrrelses- og slidproblemer i området både ih. natur- og kulturhistoriske værdier og ih. lodsejere. Handlende borgerinddragelse i beskyttelse og formidling af natur- og kulturhistoriske værdier i NP: Generelt: DGl har rod i den danske andelsbevægelse i over 100 år og har derfor været en central motor i den folkelige idræt og det frivillige arbejde, specielt i landdistrikterne. DGl Karpenhøj har med rod i disse centrale værdier engageret sig i den handlende borgerinddragelse i området på tværs af NPs indsatsområder dvs. naturbeskyttelse (motivation og rådgivning af sommerhusgrundejere, nedlagte landbrug, erhvervsgrunde mm ih. naturgrunde), kulturmiljø (projekt vejvisersten, synliggørelse af helligkilder, andelsbevægelsen og vandmøllernes lokale historie gn. ture og foredrag og tidsskrift- og avisa rti kier). Natur på urbane naturarealer: Borgerinddragelse i naturbeskyttelsen Demonstrations- og Udvikhngsprojekter om Motivation og Rådgivning og Netværksdannelse ih. mere og bedre natur på urbane arealtyper. Projektet skal også medvirke til, at urbane arealtyper, inkl. vejrabatter og kystnære sommerhusområder, erhvervsområder og skole-, institutions- og idrætsarealer kan opnå et naturindhold, hvor de bidrager til at øge det samlede naturareal og skabe bedre sammenhæng mellem naturarealerne i NP. (Naturen spgml. 1,3, 8 Kyster/Hav Spgml. 1, Formidling-Forskning flere spgmlj. Overdrevsnaturen findes mange andre steder end i naturen. Fx i byområder eller på mindre arealer, urbane eller landlige, er der mange traditionell naturplejemidler, der ikke er anvendelige fx er afgræsning ikke mulig i byzone, mens afhøstning bør styres med både tidspunkter og fjernelse af afhøstet biomasse

4 (gøre hvad af materialet?). Her er brug for viden og praktiske løsninger og støtte til arealejerne. Flytter også natur og naturhensyn derhen, hvor folk bor og arbejder. (Naturen spgml. 1, 3, 8 Kyster/Hav Spgml. 1). Vejvisersten i Syddjurs: DGl Karpenhøj har leveret et fint eksempel-projekt på borgerinddragelse i beskyttelse og formidling af kulturmiljøet gennem Vejvisersten-projektet. Vi foreslår Projekt Vejvisersten færdiggjort og permanent indlejret i de relevante forvaltninger og som en kulturhistorie, som faktisk er enestående i Danmark (rekordhøjt antal kendte sten). Stenene, deres placering og historie og fortællingen om dem indlejres i forventet projekt om temature på NP-hjemmesiden. Naturvenlig drift af vejrabatter med højt naturindhold: DGl Karpenhøj satte i pilotprojekt-perioden vejrabatternes natur på dagsordenen med en rapport om kortlægning af botaniske naturværdier i vejrabatter. DGl Karpenhøj bistår gerne fx Syddjurs Kommunes Vej- og Trafikafdeling samt Natur- og Miljøafdeling i videreudvikling af kortlægning og efterfølgende naturvenlig drift af vejrabatter med høj naturværdi. NP kunne herigennem udvikle udvalgte vejrabatter som natur og Bedre muligheder for små husdyrholdere og for afgræsning på små naturarealer: Der er i dag god naturpleje via husdyrafgræsning på de store statsejede arealer i kerneområdet. Men specielt på de små naturarealer kniber det meget med afgræsning, bla. fordi de øgede veterinære, administrative og økonomiske krav til husdyrhold vejer urimelig tungt på små husdyrejere. Små naturarealer ejes stadig oftere af lodsejere helt uden husdyr. Der er behov for at udvikle og afprøve løsninger, der kan lette og øge mulighederne for afgræsning på små naturarealer. Dette skal også ses som en måde at lette inddragelsen af områdets små natur-lodsejere i naturbeskyttelsen, jf ovenstående om de urbane arealtypers natur. Vi foreslår demonstrations- og udviklingsprojekt ift. praktisk og ikke-burokratisk afgræsnings-børs eller samgræsningsforeninger i NP, hvor små lodsejere uden afgræsning, kan få kontakt med et netværk af større og mindre husdyr-holdere, på en måde som gør det lettere få afgræsset specielt mindre naturarealer (som de store besætningsejere næppe vil gide røre ved), der ellers ikke ville blive afgræsset, hvor man omvendt minimerer bøvl med tilskudsordninger, veterinær-kontrol oma. (Overdrev, spgml. 1-2) Turisterhvervet inddraget i naturbeskyttelsen: lnddragelse af Turisterhvervet i Beskyttelsen af Natur og Kulturmiljø Konference og initiativer, fx en grøn mærkning af udlejningssommerhuse og hoteller i national parker. Som bilag til dette afsnit om borgerinddragelse ift de urbane naturarealer og lodsejertyper medsendes tidsskriftartikel (Reddersen & Ejrnæs 2010, in press), baseret på et foredrag ved konference om Bynatur (Naturhistorisk Museum, ). Udvikling og samordning af et netværk af decentrale formidlingscentre: Generelt: DCI Karpenhøj har i over 20 år været en vigtig og synlig del af det publikums- og kunde-rettede formidlingsnetværk i Syddjurs-området, og er via en del af sine aktiviteter et nationalt/internationalt center for natur- og friluftsliv. Pt er det den eneste formidlingsbase i NPs sydlige ende. DGl Karpenhøj har medvirket i planlægning af opgraderingen af formidlingscentre i NP, hhv. Karlsladen og Øvre Strandkær, via AFF-midlerne både i arbejdsgruppe (JR) og styregruppe (BS). Det samme gælder

5 opgradering af et vigtigt center udenfor men relevant for NP, nemlig Sletterhage Fyr. Der er pt. rejst midler til etablering af Basballe Naturcenter. Det åbne besøgscenter på DGl Karpenhøj er indrettet for ca. 15 år siden og er i dag utidssvarende og nedslidt ih de meget store besøgstal, opbygget via 20 års åbenhed overfor lokale og udenbys folk, danskere og udlændinge, alle aldersgrupper, private, foreninger, kursister og firmaer. Det må ikke tabes på gulvet, og pga Nationalparkprocessen har vi ikke villet renovere besøgscentret og dens udstilling uden at kunne gøre det i en koordinerende dialog med NPs samlede formidlingsplan. Opdatering af DCI Karpenhøjs åbne besøgscenter ny udstilling, indretning til base og ekstra handicapvenligt toilet (Friluftsliv, bla. spgml. 14). Et udstillingstema om (1) det ansvarlige, inspirerende og sjove friluftsliv (Friluftsliv, flere af spgml.) og (2) borgerinddragelsen i beskyttelsen af natur- og kulturhistoriske værdier i NP og bl.a. dermed sikre, at der er en vægtig formidling og aktiviteter på tværs af de klassiske søjle-discipliner. DCI Karpenhøj udvikler hele tiden oplevelseslandskabet på og omkring Karpenhøj, pt er der søgt LAGmidler og Grønne Partnerskaber til udvikling og formidling af forskellige oplevelsesruter om hhv. sommerfugle, natsværmere, ynglefugle, danske træ- og buskarter, vandhuldyr og lægeplantehaven inkl. infotavler og foldere. Karpenhøj er meget kendt for det mytologiske skulpturlandskab, som er ved at gå til. Vi kan klare udvikling af de mindre fornyelser og vedligehold gennem den almindelige drift, men vil have brug for generel, koordineringsmæssig og økonomisk opbakning til de større og dyrere dele af dette projekt, der skal sikre, at DGl Karpenhøj igen bliver et tidssvarende formidlingscenter, kan rumme de øgede besøgstal fra planlagte kundearrangementer og kursister samtidig med de mange spontane besøgende og heri får et formidlingsfokus, der indgår i NPs formidlingshelhed. Udvikling afprakti ke og tillidsopbyggende projekter med private lodsejere Med rod i den frivillige breddeidræt i landdistrikterne har DGl mange steder et godt ry og kan nå i dialog med grupper, der kan være mistænksomme overfor offentlige myndigheder og/eller diverse naturorganisationer. DGl Karpenhøj har i en årrække opbygget et stort og positivt netværk af lodsejere af mange forskelige slags (sommerhusejere, virksomheder, landmænd, skovejere mm.), som har givet åbne døre ift. fx offentlige ture på private arealer, anlæg af Spor i Landskabet ( samarbejde om naturplaner. DGl Karpenhøj vil gerne tilbyde at støtte udviklingen af samarbejdet med private lodsejere i området i samarbejde med NP dels at fortsætte det hidtidige arbejde, dels at støtte, rådgive og koordinere projekter ift. private lodsejere. En del af arbejdsindsatsen kan formentlig dækkes af et forventet 3-årige naturvejledertilskud, men der er brug for forskellig støtte og anlægs- og driftsmidler fx til Spor i Landskabet. DCI Karpenhøj har tætte kontakter til Adgangsudvalget og har en solid videnopbygning ih. Naturbeskyttelseslovens adgangsregler, spor-i-landskabet oma. om frivillighed i adgangen hos private lodsejere. Formidling og rådgivning om adgangsforhold og rettigheder ift. offentlige og private arealer hvad må og må jeg ikke, nu hvor det er (selvom det er) NP. Det bør naturligvis koordineres med foreslåede GPS-teknologi-projekter om arealernes lodsejer- og adgangs-status.

6 Formidling Generelt: DCI Karpenhøj har en stærk og mangeårig og bred formidlingsprofil i området specielt ih. voksengruppen, firmaer, turister og lodsejere. Formidlingen er under stadig udvikling og graver selvstændigt nye og overraskende formidlingstemaer og historier op om NP-området. DGl Karpenhøj har en styrke i netop den tværgående helhedsorienterede formidling, som NP-værdierne lægger op til en integreret formidling af landskabet i krydsfeltet mellem menneske og natur, dvs, geologi- og biologinaturen, kulturmiljøet, friluftsliv, borgerinddragelse, job- og erhvervsudvikling. Som nævnt andetsteds arbejder vi med at samarbejde med private lodsejere om også at formidle naturværdier på private arealer. Vedlagt kopi af DGl Karpenhøjs nuværende landsdækkende foredragsprogram. Geologi: DGl Karpenhøj har hidtil været næsten alene om at formidle geologien i Syddjurs-området via offentlige og private ture, foredrag og samlinger af fotos og genstande. Udstillingen i DCI Karpenhøjs besøgscenter har en lille geologi-udstilling. Der har hidtil ikke været meget formidling om et af områdets helt store attraktioner geologien og specielt istransporterede ledeblokke, fossiler mm (strandsten), blottede jordbundsprofiler i grusgrave og kystklinter samt isdannede landskabsformer (dødishuller, smeltevandslette, rand- og midtmoræner og inderlavninger), stenalderhavskrænter, hævet havbund og havets kystudjævning og nyt land. Naturvejlederen på DGl Karpenhøj har opbygget ekspertise, samlinger, udviklet turkoncepter, billedforedrag mm. om geologien i området og vil gerne bidrage med formidling af området. DGl Karpenhøj har været med-igangsætter og deltaget i separat ide-gruppe om geologiformidlingen ift. denne høringsproces. Nye kulturhistoriske fortælletemaer: NP har nogle få høj-profilerede kulturhistoriske attraktioner som Købstaden Ebeltoft, Fregatten Jylland og Kalø Slotsruin. DGl Karpenhøj har udviklet en hel række nye mere anonyme men spændende kulturhistoriske fortælletemaer i Mols- og Syddjurs-området, der temamæssigt og geografisk kunne udvide formidlingen af kulturmiljøet i NP: Gravhøje og stendysser. Andelsbevægelsen og dens bygningsrester. Vandmøller. Helligkilder. Gamle vejvisersten. (jf. vedhæftede foredragsprogram, der illustrer disse temaer). DGl Karpenhøj vil gerne stille sin ekspertise og dokumentation til rådighed ved udvikling af en række internet- og folderbaserede temature i Nationalparken til fods og til cykel mm: FX tur vigtige fortidsminder på Mols (stendysser, gravhøje, Vistoft-graven, hellekister, mv. FX De Brølende 6O ere Andelsbevægelsen mange bygningsrester på Mols (sparekasser, brugser, forsamlingshuse, mejerier, Århusbugtens Dampskibsselskab, Aktiemøller, Andelsbageri og Plantningssagen). Dette bør ske i samarbejde med lodsejerne, da en del af disse attraktioner er i privat eje. Det kunne samtidig bruges som løftestang til guidelines og midler til støtte af renovering og pleje af disse anonyme kulturminder. DGl Karpenhøj er således i dialog med lodsejere, der er kede af at Århus Amts fortidsminde-pleje er ophørt, men heroverfor står biologiske hensyn til den overdrevsnatur, der ofte er overlevet på fortidsminder Dokumentation af Nationalparkens natur- og kulturhistorier: Forskning, forvaltningstilpassede løsninger og både højfaglig dokumentation og populær formidling bør gå hånd i hånd, hvis NI skal være et flagskib i moderne dansk landskabsforvaltning. DGl Karpenhøj har stor erfaring i at levere både højfaglig dokumentation og formidling på alle planer af de udviklingsprojekter, vi har deltaget i. Dokumentationen bør være af så høj kvalitet, at den kan publiceres i anerkendte fagtidsskrifter og derfor bruges i andre

7 områder og dermed også er korte og letlæselige i stedet for lange rapporter som ingen læser. Det bør være et krav til forsknings- og udviklingsprojekter i NP. Udeskole-tjeneste: Danmark er kommet med på den grønne bølge, hvad angår naturen som læringsrum herunder udeskole, natur- og skovbørnehaver, grønne SFO er. Der findes over 300 skoler i Danmark, som arbejder med udeskole ( udeskole seminar FINAL.pdf) hvorfor findes der ingen i Syddjurs Kommune? NPMB kan bruges som løftestang ind i det den pædagogiske verden og dermed vil en grøn skoletjeneste på hjul blive en realitet. En udeskoletjeneste som vil kunne afholde faglige udedage for elever og lærere. Endda med en efteruddannelsesvirksomhed for lokale pædagoger og lærere (Friluftsliv spg. 13). DGl Karpenhøj medvirker meget gerne med at udvikle og servicere en sådan udeskoletjeneste, især på friluftslivs-området, aktiviteter og lejrskole-faciliteter.

8 Nationalpark Mols Bjerge BLIS 18. aug.2010 Tilrettet notat efter Bestyrelsesmøde d. 11. aug Hvad ønsker BLIS, at den kommende plan for Nationalparken skal indeholde? Syddjurs Byråd har i Kommuneplan 2009 besluttet, at kommunen specielt vil arbejde videre med det maritime kulturmiljø og kulturmiljøet i relation til Nationalparken. BLIS tager udgangspunkt heri samt i Styregruppens udarbejdede Pilotprojekt Nationalparken Mols Bjerge - Kulturhistorie Forslag: Projekter: - En nations historie belyst i en Nationalpark: Købstaden, industrien, landevejs- og skolebyen, landsbyer, landbrug, andelstanken, både østkyst og vestkyst, dampskibskulturen havets stationsby, kirker, herregårde, middelalder, skanser, fritidslandskabet,m.v. - Genopførelse af Lystøndeskuret på havnen i Ebeltoft formidling afkystkulturen - Fremme af historiske træskibe i Ebeltoft Havn og f.eks. ved de gamle ladepladser evt, lavere havnelej e for både af kulturhistorisk værdi? - Det gamle Rådhus (Politistationen) på Torvet formidling af Ebeltoft samt evt. den øvrige bygningskultur i Nationalparken - Genskabelse af Eigil Fishers Park ved Femmøller Strand - Genetablering af kirkestier og mølleveje, f.eks. Dråby kirkesti, sti fra Feldballe kirke mod Ulstrup, stiplan fra Rønde kan genoptages - Formidling af specielle ejendomme, f.eks. en arkitektur-tur rundt i Nationalparken også med nyere arkitektur Kunne feks. laves af BLIS - Fremme udarbejdelse afbevarende lokaiplaner for de i Nationalparken udpegede bevaringsværdige Iculturmiljøer, feks. landsbyerne Dråby, Femmøller, Fuglsø, Handrup og Agri samt Femmøller Strand. - Genplantning af tidligere tiders alléer - Vedligeholdelse og retablering af stendiger - Genanvendelse af landbrugsbygninger Idekatalog. Indretning af småerhverv, overnatningssteder for cyklende og vandrende m.v. Manglende registreringer: - SAVE registrering af manglende bygninger indenfor Nationalparken

9 Forskningsprojekter: - Fritidslivets historiske betydning for området - herunder badehoteller, lejrskoler og kolonier, sommerhusområder, fritidslandskabet m.v. Registrering, bevaring og genvitalisering gennem nye anvendelser f.eks. i samarbejde med Arkitektskolen i Aarhus - Kystkulturens betydning for området d.v.s. fiskeri, transport, ladepladser m.v. Formidling: - Anvendelse af nyeste teknologi - Etiketter og/eller elektronisk formidling af enkeltbygninger og steder - Sammenhængende Kulturmiljeruter. Der bør laves beskrivelser af ture både gang, cykel og bil rundt i Nationalparken med fokus på kulturhistoriske steder. I denne forbindelse skal forhandles med ejerne om graden af åbenhed. - Historiske emneture rundt til kirker, møller, herregårde, landsbyer m.v. - Kysttur enten pr. sejlbåd eller bil/cykel/gang med beskrivelse af kystkulturen. - En tur rundt i det historiske fritidslandskab. - økomuseum: Områdeture med bredere indhold af både natur, kultur, fritid, sundhed og friluftsliv m.v. - Sundhedsture med natur og kulturhistoriske oplevelser. - Udbud af Kultur- og Naturrejser evt, med Sundhed indarbejdet - Ensartet skiltning i Nationalparken. Ved at lave et digitalt kort, hvorfolk selv kan søge efter interesse eller delområde, kan brugerne selv sammensætte disse ture. Andet: Stilhed i Nationalparken F.eks. sol/el-biler til besøgende. Cykeludlejning. Trafikregulering. Skulpturlandskabetjf. rapport herom. Administrative emner: - Velbevarede kulturmiljøer men hvor længe? Hvorledes stoppes nedrivningen af de bevaringsværdige bygninger? - Kommunen bør sende et klart signal om, at der ikke bare kan forventes nedrivningstilladelser til bevaringsværdige ejendomme. Kommunen bør i enhver sagsbehandling tage hensyn til, at ejendomme, der er udpeget som bevaringsværdige, skal underkastes en særlig sagsbehandling med henblik på, at der forsøges og opnås enighed om bevaring af ejendommen. Alternativt skal det sikres, at der efter eventuelle nedrivninger opføres ny bebyggelse, der understøtter det eksisterende kulturmiljø på stedet.

10 Hvorledes sikres, at kommunens administration og drift (forbrug af midler til diverse projekter så som veje, stier, beplantninger m.v.) i hvert enkelt tilfælde forsøger at forbedre de kulturhistoriske værdier i Nationalparken? Kommunen bør sikre, at der ikke nedlægges flere stier, men derimod arbejde for, at der gennem forhandling genåbnes historiske stiforløb Hvorledes får man tilført midler? ~ Spanien er derfeks. brugt mange FU-midler tilforbedring afbjerglandsbyernes gader og pladser indenfor Nationalparkerne. Her er det altså enfordelfor landsbyen at være indenfor en Nationalpark)

11 Nationalpark Mols Bjerge Grenåvej Rønde Ideer og forslag til Nationalparkplanen Formidlingspartnerskabet blev dannet i 2008 med det formål at øge udbuddet og kvaliteten af den samlede natur-, frilufts- og miljøformidling, samt sikre koordinering og effektivisering af denne formidling. Partnerskabet består af følgende organisationer: Danmarks Jægerforbund Den Østjyske Museumsfusion Destination Djursland DGI Karpenhøj Friluftsrådet Nationalpark Mols Bjerges bestyrelse Naturhistorisk Museum Skov- og Naturstyrelsen Syddjurs Kommune Sagsid 08/15146 Kontaktperson Kristian Herget Tlf: Mob: Mail: krihe@syddjurs.dk Plan, udvikling og kultur Lundbergsvej Ebeltoft Tlf: syddjurs@syddjurs.dk Formidlingspartnerskabet er organiseret med en styregruppe bestående af en ledelsesrepræsentant fra hver af de involverede organisationer, og en arbejdsgruppe bestående af en naturvejleder, eller lignende, fra hver af organisationerne. Formidlingspartnerskabet har, via lønmidler fra Friluftsrådet, ansat en koordinerende naturvejleder, der sammen med styregruppen og arbejdsgruppen har arbejdet på at opfylde partnerskabets formål. Formidlingspartnerskabet har i de forløbne to år vist sig at være en velfungerende organisation, og der er da også allerede opnået en anselig række af resultater. I foråret 2010 blev partnerskabet udvidet med to nye organisationer. Det drejer sig om Den østjyske museumsfusion der fremover vil repræsentere kulturhistorien og Nationalpark Mols Bjerge der naturligt vil komme til at arbejde med formidling fremover. Naturformidlingspartnerskabet består af følgende organisationer: Danmarks Jægerforbund Vildtforvaltningsskolen, Den Østjyske Museumsfusion, Destination Djursland, DGI Karpenhøj, Friluftsrådet, Nationalpark Mols Bjerge, Naturhistorisk Museum Molslaboratoriet, Skov- og naturstyrelsen, og Syddjurs Kommune.

12 Der er således skabt en meget slagkraftigt organisation, der dækker størstedelen af formidlingsområdet. Formidlingspartnerskabet anbefaler derfor nationalparkbestyrelsen: -- at der i nationalparkplanen beskrives et samarbejde med formidlingspartnerskabet og dets aktører omkring formidlingen i Nationalparken og tilgrænsende områder. På sigt kan det organisatoriske ophæng for dette arbejde flyttes fra Syddjurs Kommune til Nationalparkens sekretariat, hvis det måtte vise sig at være formålstjenligt. - etablerer et nyt orienterende formidlerforum der tæller alle formidlingsaktører i området. Formidlerforummet afholder møder 1-2 gange om året, med det formål at koordinere og informere om nye tiltag, ideer, større projekter, uddannelsesforløb og andre ting af fælles interesse. - med det nye formidlerforum som sparringspartner, udarbejdes en samlet formidlingsplan for Nationalparken, med angivelse af rollefordelingen mellem parterne. Ud over disse organisatoriske tiltag, mener vi det er vigtigt at nationalparkplanen støtter følgende tiltag: Kvalificeret formidling: For at sikre de besøgende den bedst mulige oplevelse af deres besøg i parken er det vigtigt med en kvalificeret formidling på alle niveauer. Dette kan sikres gennem uddannelse og eventuelt certificering. Udbygge viden: For at sikre aktuel og spændende formidling er det vigtigt til stadighed at udbygge det vidensgrundlag formidlingen hviler på, både gennem forskning og registrering. Nationalparkplanen bør derfor understøtte vidensopsamling igennem forskningsprojekter, beskrivelser og dokumentation, gerne med borgerinddragelse og videreformidling for øje. Nye (interaktive) formidlingsformer: For at sikre at formidlingen når ud til så mange målgrupper som muligt, og at informationerne er tilgængelige på så mange platforme som muligt, er det vigtigt at arbejde med nye medier og sociale fora i nationalparkplanens formidlingsstrategier.

13 Større tilgængelighed: For at sikre spredning af de besøgende i Nationalparken og vise gæsterne andet end de traditionelle highlights, det det vigtigt at understøtte tilgængelighed til så mange lokaliteter i nationalparken som muligt. Uddannelse af lokale børn og unge: For at sikre børn og unges viden om og relationer til nationalparken mest muligt, bør nationalparkplanen i særlig grad understøtte formidlingsinitiativer rettet mod de yngre generationer, bl.a. gennem skoletjenesteaktiviteter, formidlings- og oplevelsesaktiviteter rettet mod børn og unge. Endelig vil Formidlingspartnerskabet anbefale, at der satses på at etablere et eller flere bemandede velkomstcentre, gerne i tilknytning til andre velkomstaktiviteter, der kan supplere og synliggøre den decentrale formidlingsstruktur blandt partnerskabet parter og nationalparkens øvrige formidlings aktører. Centrene kan fungere som udgangspunkt for ture, som mødested for skoletjeneste busser, som præsentationssted for formidlingsaktører i området og fælles møde- og dialogsted for formidlerne i nationalparken. Centrene kan desuden fungere som tydelige portaler og blikfang for turister og besøgende udefra. Med venlig hilsen For Formidlingspartnerskabets styregruppe Poul Møller, Direktør Syddjurs kommune

14 Frilufts Rodet Friluftsrådets visioner for Nationalpark Mols Bjerge 2030 Friluftsrådet ser fremtidens Nationalpark Mols Bjerge som et sted med harmoni mellem. natur og friluftsliv, hvor kulturmiljøet er fremhævet og hvor erhvervslivet trives både i og uden for nationalparken. Nationalpark Mols Bjerge er i særdeleshed karakteriseret ved de forskelligartede kyststrækninger, Mols Bjerge og købstaden Ebeltoft. Udviklin gen og driften af nationalparken er kendetegnet ved borgerinddragelse og samarbejde med lodsejere og erhverv. At besøge Nationalpark Mols Bjerge er garanti for en unik natur, kvalitetsformidling, fantastiske friluftsoplevelser og spændende kulturmiljøer. -r

15 Dette dokument indeholder Friluftsrådets visioner for Nationalpark Mols Bjerge. For at overskueliggøre visionerne er de delt op i 5 hovedkategorier; Natur, Kultur, Friluftsliv, Erhverv og Formidling. For hver kategori er ikke bare visionerne formuleret, men også forslag til konkrete tiltag på både kort og langt sigt. Desuden perspektiveres visioner ne med en kort gennemgang af de lokale forhold indenfor hver af de 5 kategorier. Introduktion Visionerne er blevet til inden for rammerne af eller med inspiration fra Friluftsrådets overordnede nationalpark definition, det kommunale friluftsoplæg for Syddjurs Kom mune, de udarbejdede visioner i forbindelse med pilotprojektet for Mols Bjerge og i sam råd med kredsrepræsentanter + kredsbesty relsen fra Friluftsrådet Østjylland.. Wa wa Frlluftsrådets oprindelige vision for danske nationalparker: Naturglæde, stolthed, identitet og gode op levelser. Det er disse følelser Danmarks Na tionalparker skal give befolkningen og lan dets gæster. Danmarks Nationalparker skal være afgrænset af større og vi mener stør re sammenhængende landskaber og have identitetsskabende, kulturel værdi. Områ derne skal danne en ramme for og formid ling af natur, kulturmiljø, friluftsliv, produkti on og by-dannelse. Nationalparkerne skal vise, at her er nogle specielle områder med fantastiske muligheder, som Danmark øn sker at markere og udvikle. Nationalparkerne vil give enestående ram mer for at skabe en sammenhængende, le vende formidling af et større område på tværs af interesser, ejerskel og administrati ve grænser. Formidlingen skal tage ud gangspunkt i områdernes særkende og ker neområderne for natur- og/eller kulturmiljø. Friluftslivet, produktionen og by-dannelsen vil også spille en væsentlig rolle, som de gør det i det danske landskab. Nationalparkerne bør samtidig være en fortælling om lokalbe folkningens liv og livsvilkår. L

16 Natur -t / Friluftsrådets visioner for naturen i Nationalpark Mols Bjerge Truede arter og naturtyper i Nationalpark Mols Bjerge har inden 2030 opnået gunstig bevaringsstatus, og produktionslandskabet udmærker sig ved et større naturindhold som følge af frivillige aftaler med private lodsejere. Naturen er tilgængelig, og hegn er sjældne. Til gengæld er formidlingen af na turen intens, og samspillet mellem benyttel se og beskyttelse er sikret gennem intelli gent planlægning, information og fleksibel forvaltning. Nationalpark Mols Bjerge har et samlet areal på 180 km2, som dækker Mols Bjerge, overdrev, kyst og kulturlandskaber, sandmar ker, skove, heder og søer. Grundlaget for udpegningen af området som nationalpark er først og fremmest den specielle geologi og den forskelligartede natur. Dertil kommer de udstrakte kystområder, der ligger ud til både åbent hav og beskytte de vige. Fakta Den samlede naturforvaltning i nationalpar ken har understøttet den mosaik, der i for vejen findes i landskabet, og skabt god sam menhæng med den omkringliggende natur. De mange forskellige naturtyper giver natio nalparkens gæster mulighed for enestående oplevelser i en varieret dansk natur. Omkring 25 procent af nationalparkens areal er fredet, og cirka 33 procent er udlagt som Natura 2000 områder. Skovdækningen ud gør procent af det samlede areal. De offentligt ejede arealer beløber sig til 15 pro cent af nationalparkens samlede areal. En betragtelig del af de offentlige arealer i Mols bjerge er hegnede og mangler stenter/låger.

17 4:. 4 j Konkrete tiltap på naturområdet I nødvendigt omfang oprettes aftaler om naturpleje med hjælp fra frivillige f.eks. lokale foreninger, organisationer og skoler. Desuden etableres græsningslaug i samarbejde med landbruget og andre interessenter. Friluftsrådet støtter naturpleje ved hjælp af publikumsvenlige dyr. Etablering af samarbejde mellem nationalparken og planlæggerne på de omgiven de arealer. På langt sigt foreslår Friluftsrådet en udvidelse af nationalparken, så hullerne fyl des ud. Det betyder inddragelse af hele Kalø Vig, Ebeltoft Vig, hele Mols med vandområder, området syd for Jernhatten og ned til Elsegårde, samt Helgenæs. Friluftsrådet understreger, at udvidelser sker på baggrund af frivillige aftaler og i samarbejde mellem offentlige og private lodsejere. Spærringer for kronvildtets spredning bør fjernes, men udbredelsen af kronvildt i nationalparken bør ske naturligt. Oprindelige danske træarter bør prioriteres ved omlægning og nyplantning specielt på offentlige arealer. Nationalparken skal, i det omfang det er muligt, støtte og fremme naturvenlig landbrugsdrift. Bekæmpelse af invasive arter (eksempelvis Rynket Rose (Rosa rugosa) og Gyvel (Cytisus scoparius)). Friluftsrådet accepterer forstyrrelsesfri områder hvis nødvendigt, men opfordrer generelt til brug af fleksibel naturforvaltning og intelligent planlægning. Adgangen til de offentlige, udyrkede arealer i Mols Bjerge og ved ørnbjerg Mølle sikres ved, at mængden af indhegnede arealer begrænses eller, at de hegnede arealer gøres meget store (evt. omfangshegn om hele arealet) med gode passagemuligheder. Hvor der opretholdes indhegninger omkring udyrkede arealer, etableres låger eller stenter, således at der altid er en passagemulighed inden for synsvidde, hvor man møder et hegn. 4

18 Friluftsliv Friluftsrådets visioner for friiuftslivet i Nationalpark Mols Bjerge Friluftslivet i Nationalpark Mols Bjerge tager tiviteter for alle som besøger Nationalpar afsæt i både kultur, hav og kyst, åbent land ken. og skov. Friluftslivet udfolder sig både i og Ruter og stier i nationalparken er del af et uden for særligt beskyttede naturområder, større, sammenhængende system, som bre men med særligt hensyn hvor det er nød der sig uden for nationalparkgrænsen, og vendigt. Rammerne for friluftsliv udtrykkes friluftslivet i Nationalpark Mols Bjerge er ind bedst som: Man kan det hele, men ikke he le tiden og ikke nødvendigvis over det hele. arbejdet i politikker. de tilstødendes kommuners del Ved hjælp af intelligent planlægning, fleksi bel naturforvaltning, information og inddra gelse af de mange lokale brugere i planlæg ningen sikres et bredt spektrum af friluftsak Hvad enten man er organiseret eller uorga niseret bruger, handicappet eller ældre, fin des der plads og muligheder for gode ople velser i Nationalpark Mols Bjerge. Fakta Der findes allerede mange faciliteter og mu ner. Friluftslivet understøttes også af DCI ligheder for friluftslivet i Nationalpark Mols Karpenhøj (vejledning og kurser i en række Bjerge. De spænder bredt og inkluderer friluftsaktiviteter, og grejbank), samt de øv blandt andet vandreruter og stier, lejrplad rige deltagere i formidlingssamarbejdet (side ser, p-pladser, kystfiskeri, fugletårne, moto 7). crossbane, ridestier, skydeanlæg og golfba FoteLarsA e

19 Konkrete tiltaa for friluftsilvet Brugerne (f.eks. ridende, mountainbikeryttere, handicappede m.fl.) skal inddrages i planlægningen af ruter og faciliteter for de enkelte brugergrupper. Dette tiltag kan også støtte koordineringen og planlægningen af friluftsaktiviteter i nationalparken. På handicap området opfordrer Friluftsrådet til samarbejde med foreningen Tilgænge lighed for Alle (godadgang.dk), både hvad angår planlægning og formidling af frilufts muligheder. Bedre differentiering af brugergrupper på stisystemer så konflikter undgås (ridende, vandrere, mountainbikeryttere osv.). Pleje af stier så adgangen til offentlige arealer sikres. Bedre muligheder for friluftsliv på offentlige arealer. Danskerne har udtrykt stort ønske om at bruge naturen når blot tilgangen til toiletter er tilstede, derfor bør der findes et passende udbud af toiletter, samt vandposter i. nationalparken. Nationalparkens friluftsliv skal indgå i et produktivt samspil med de lokale kommu ners ældre-, børn og unge-, uddannelses-, samt sundhedspolitik. Bil skal ikke være en nødvendighed for at opleve Nationalpark Mols Bjerge. Derfor foreslår Friluftsrådet, at der skal være mulighed for udlån/udlejning af cykler, samt at transporten i nationalparken understøttes af busser. I selve Mols Bjerge er der behov for en styring af den motoriserede trafik. Friluftslivet skal understøttes gennem grejbanker. Opstilling af fugletårn ved Stubbesø. Eventuelt opkøb af et areal ned til søkanten, så adgangen sikres. Adgang til ferske vande. Denne kan sikres ved opkøb af arealer ned til søbredder og åer eller ved frivillige aftaler med lodsejere. Bedre støttepunkter til kystfriluftslivet (primitive overnatningspladser, omklædning og skabe til dykkere m.m.). Etablering af hundeskove. Sikre adgangen til Ebeltoft Havn. Fremtidige støjende aktiviteter henlægges til råstofgrave o. lign. Udvikling af bynære friluftsmuligheder ved Ebeltoft. 6

20 Formidling & 2 lrç Friluftsrådets visioner for formidiingen i Nationaipark Mois Bjerge går Formidlingen i en overordnet i Nationalpark formidling Mols i Bjerge de danske ind nationalparker, som er kendetegnet ved kvalitet og professionalisme. Dette sikres gennem et stort formidlingscenter i nationalparken som også er ansvarlig for en basis uddannelse af alle formidlere. Informations centeret støttes af en række formidlingssa tellitter rundt om i nationalparken. Der fin des en oversigt over alle formidlere i områ det, i kombination med et bookingsystem. Nationalparken skal kunne opleves uden først at besøge formidlingscentret, så derfor skal skiltningen i nationalparken og den in formation, der kan hentes online, være fyl destgørende og let tilgængelig. I selve nationalparken informeres om natu ren via en række tematiske naturrum, fysi ske bygninger hvor eksempelvis fauna eller flora præsenteres. Desuden anvendes den nyeste teknologi i nationalparkens formid ling. Det fremgår klart hvor, hvornår og hvorfor der eventuelt er adgangsbegræns ninger i visse områder. Kontakten til private lodsejere, borgerind dragelsen og samarbejdet med lokale orga nisationer foregår på demokratisk vis og sik rer en konstruktiv dialog mellem interessegrupper. Fakta Formidlingen i Nationalpark Mols Bjerge er styrelsen, Syddjurs Kommune og Destinati ganske omfattende, idet der er etableret et on Djursland. Partnerskabet er bundet sam formidlingssamarbejde i mellem Friluftsrå men af en central, koordinerende naturvejle det, Danmarks Jægerforbund, Naturhistorisk der. Museum, DGl Karpenhøj, Skov og Natur- 4 7

21 Konkrete tiltac, nå formidlinasområdet Etablering af mindst et formidlings/besøgscenter, drevet af nationalparken. Dette! disse kombineres med satellitter i nationalparken. Formidlingssatellitterne indeholder videoskærme/computere til søgning af informa tion og ruteplanlægning afhængig af ønsker og behov. Etablering af formidlingssatellit/besøgscenter i Ebeltoft. Planlægning og kortlægning af ruter, stier og adgang i nationalparken, foregår gen nem lokale processer. Det vil sige inddragelse af ejere, brugere og interessegrup per. Formidlingen og skiltningen af ruter og stier skal være tydelig uden at området ender som en skilteskov. Skiltene påføres nationalpark-logoet. Det skal være muligt for den enkelte bruger at designe sit eget kort på national parkens hjemmeside, hvor de faciliteter brugeren er interesseret i, er afmærket. Kortet skal kunne printes både hjemmefra og i besøgscenteret. Adgangsforhold skal fremgå af kortet. Særlige steder i nationalparken skal fremgå af et oversigtskort. Disse steder kortlægges som points of interest (P01). Eksempelvis mørke, kultur, stilhed... Informationstavler ved p-pladser og særlige områder i nationalparken. Fælles uddannelse/kursus for alle som arbejder med formidling i nationalparken. God samlet formidling af oplevelsesmulighederne i nationalparken. Der findes en god balance mellem brugen af professionelle formidlere og frivillige, lokale historiefortællere. Sæt fokus på formidling til sommerhusgæsterne, information om arrangementer, årstidsafhængige oplevelser og introduktionsmateriale til lejere af sommerhuse. Undervisningstilbud og information af friluftsmuligheder til skoleklasser og lejrsko ler. Anvendelse af Bluetooth i formidlingen til downloads af lyd, billeder og videoklip i felten. Udgivelse af en nationalpark avis. Eventuelt i samarbejde med de lokale dagblade. Målrettet formidling til campister. Større aktiviteter på offentligt tilgængelige områder annonceres på nationalparkens hjemmeside og formidlingstavler/standere, sådan at besøgende kan planlægge de res besøg herefter. 8

22 Kulturmilio Friiuftsrådets visioner for kulturmiljøet i Nationalpark Mois Bjerge Kulturen og kulturmiljøet er en integreret del af Nationalpark Mols Bjerge og skal synliggø res, i endnu højere grad, gennem kvalifice ret formidling, gerne i samarbejde med mu. seer, kultur institutioner og turistcentre uden for nationalparken. Kulturhistorien kan opleves gennem praktiske aktiviteter, guide de ture og på egen hånd i nationalparken. Nationalpark Mols Bjerge kan også fremvise et levende landsbymiljø omgivet af smukke kulturlandskaber, som følge af et godt sam spil mellem kultur- og naturforvaltning. Som den eneste købstad i en dansk natio nalpark, understreger Ebeltoft den unikke kombination af natur og kultur i Nationalpark Mols Bjerge. Fakta Når kulturen og kulturmiljøet nævnes i Nati herregårdsmiljøer, gravhøje, overdrev, Kalø onalpark Mols Bjerge tænkes blandt andet Slotsruin, landsbymiljøer, kirker, møller og på købstaden Ebeltoft, Fregatten Jylland, kulturlandskabet. Konkrete tiitaa for kulturmilieet Levende kulturformidling i samarbejde med museer og frivillige. Informationstavler ved vigtige/interessante kulturhistoriske steder. Fritlægge kulturspor i landskabet. Oprette en oversigt over kulturformidlere i området, kombineret med et bookingsy stern. Gerne i samarbejde med Syddjurs Portalen. Pleje og restaurering af kulturhistoriske bygninger og landskaber. Formidling af fortidsminder. Formidling af sommerhus-, kirke- og madkulturen. Formidling af kystkulturen (anløbsbroer, fiskeriet m.m.). Registrering af gamle stier (kirke og skolestier) og reetablering af nogle af disse. Kulturture til Hjelm. 9

23 Erhverv Friluftsrådets visioner for erhvervslivet i Nationalpark Mols Bjerge Nationalpark Mols Bjerge drives i et godt nalparken. Succesen for de erhvervsdriven samspil med erhvervslivet. Specielt land og de motiverer omkringliggende producenter skovbruget spiller en vigtig rolle i national til at indgå i fremtidige udvidelser af natio parkens naturforvaltning. Samarbejdet giver også mulighed for at støtte og udvikle min nalparken. Nationalpark Mols Bjerge er cen trum for årlige begivenheder som bidrager til dre private erhverv, som eksempelvis nationalparkens økonomi og tiltrækker besø småproducenter og kunsthåndværkere. Som gende. Nationalpark Mols Bjerge er et ek i de øvrige danske nationalparker er natio sempel på, at nationalparker kan skabe nalparkens logo og brand beskyttet, og kan anvendes efter fastlagte rammer, til gensidig grundlag for helårsturisme, gennem attrakti ve tilbud og oplevelser året rundt. fordel for både erhvervsdrivende og natio Turismeerhvervet i Syddjurs Kommune dan ner grundlag for cirka hver 4. arbejdsplads i området. Rent landskabsmæssigt udfylder skovbruget en væsentlig del af Nationalpark Mols Bjerge, idet cirka 25 procent af områ Fakta Konkrete tiltaa nå erhvervsområdet det er skovdækket. Landbruget er en blan ding af mange fritidslandbrug og større pro ducenter, som hovedsageligt beskæftiger sig med planteavl. Udvikling af retningslinjer for brug af nationalparkens brand og logo, pris for an vendelse heraf, samt klare regler for arrangementer i nationalparken Via samarbejde med turistcentre i den øvrige del af landet tiltrækkes besøgende til Nationalpark Mols Bjerge og branding af nationalparken forbedres. Færdsel i nationalparken er gratis, men der er mulighed for at sælge diverse ydel ser så som guidede turer, overnatning m.m. Sponsorer har mulighed for at støtte nationalparken eksempelvis ved adoption af stier, ruter eller områder. Producenter etablerer spredningsmuligheder og andre naturvenlige tiltag på deres ejendomme i det omfang det er muligt mht. driften. Grejbanker kan etableres og drives af private eller forvaltes af nationalparken. I samspil med lokale erhvervsdrivende skal aktiviteter i nationalparken understøt tes med faciliteter som overnatning, restauranter og service som eksempelvis cy kellapning, kanoudlejning m.m. Samarbejde med lokale erhvervsdrivende og udvikling af egnsprodukter. Der kan etableres bed & breakfast, kroer o. lign, hvor det er muligt under hensyn til naturen. Forbedring af offentlige transportmuligheder til og fra nationalparken. 10

24 Nationalpark Mols Bjerge Borgernes ideer: (Poul Erik Bærentzen ) Projekt Formidlingsopgave : Udvikle kendskabet til: 1) Naturtyper 2) Hvordan gebærder man sig i naturen? a) offentlige arealer b) private Hvad gør / (gør ikke) privatpersoner/grupper/organisationer når de vil besøge Nationalparken? Formidlingen starter allerede i skoleregi. Eks. Naturens dag i Indskolingen / mellemtrinnet / udskolingen Forsøgsskole: Molsskolen Naturligt udgangspunkt for formidlingen med beliggenhed ved Nationalparken. Busforbindelser til skolen fra resten af kommunen. Busforbindelser ud til udgangspunkter i Nationalparken. Moderne mødelokaler til rådighed enestående biologi- og geologisamling opstillet permanent med let tilgængelighed. Gode kontakter til andre formidlere omkring Nationalparken. Projekt Lyngen tilbage i dele af Nationalparken Forsøgsarealer: 1) Opdyrkning af græshedearealer/skovryddede arealer 2) Dyrkning i flg. den gamle landbrugskultur i Mols Bj. (bilag Lynges historie )

25 **** Græsning Pleje - med tilføjelse i flg. den gamle landbrugskultur i Mols Bjerge