Referat Udvalget for Kultur & Fritid mandag den 8. maj 2017

Transkript

1 Referat mandag den 8. maj 217 Kl. 18: i Mødelokale 5, Lejrevej 15, 432, Allerslev Afbud: Lulle Zahle

2 Indholdsfortegnelse 1. KF - Godkendelse af dagsorden KF - Orientering maj KF - Temadrøftelse - Lejre Kulturdage KF - Frigivelsessag - Renovering af idrætsbaner KF - Børnekulturprogram, oplæg til forskellige ambitionsniveauer KF - Futureland - Lejre som kommunal projektpartner ØU - Forventet Regnskab 217-1, 1. behandling ØU - Borgerrådgiverens Årsberetning for KF - Eventuelt...3

3 Side 1 1. KF - Godkendelse af dagsorden Sagsnr.: Resumé: Indstilling: Beslutningskompetence: Beslutning den : Godkendt med tilføjelse af følgende under orientering: I. Mundtlig orientering om Vores sted camp afholdt Afbud: Lulle Zahle (løsgænger) Sagsfremstilling: Administrationens vurdering: Handicappolitik: Økonomi og finansiering:

4 Side 2 2. KF - Orientering maj Sagsnr.: 16/16293 Resumé: A. Bestyrelsen for Sæby Svømmebad fremsender regnskab og beretning for 216. Regnskab og beretning er vedlagt som bilag. B. Kulturministeriet har udsendt et brev til alle kommuner vedr. ændrede støttebetingelser for større, risikofyldte kulturprojekter samt anbefalinger for god ledelse af større kulturprojekter. Se bilag. C. Information om Kulturmødet i Mors. Se bilag. D. Status på kunstgræsbanen i Osted. Mundtlig orientering. E. Status på Kirke-Hyllinge projektet. Mundtlig orientering. F. Orientering om afvikling af markedsdag med foreninger og skoler, Formålet med Markedsdagen var at bringe styrke og liv ind i den åbne skole. Lejre Kommune ønsker at skabe de bedste forhold for et endnu stærkere samarbejde om den åbne skole mellem skoler og foreninger i kommunen. Skolerne skal ud i samfundet, og samfundet skal ind i skolen, så eleverne oplever en sammenhæng og mening, som bidrager til, at de bliver dygtigere, og at de trives. Markedsdagen blev afholdt med stor succes, specielt hvad angår mødet mellem skole og foreninger. En rundspørge blandt de ca. 4 foreninger, som var repræsenteret, gav et tydeligt billede af, at det havde været meget berigende for foreningerne at komme i dialog med lærerne. Der var både indgået konkrete aftaler om foreningers involvering i undervisningen og udvekslet navne og informationsmaterialer, som lærerne kan tage med sig i den videre planlægning. Flere foreninger meddelte, at de gerne vil udarbejde mere specifikt materiale til foreningerne, så lærerne i højere grad kan se indenfor hvilke fag, man kan anvende den konkrete aktivitet. Nogle af tilbagemeldingerne vedr. underholdningen og det efterfølgende arrangement, som i højere grad skulle henvende sig til forældre og elever, var, at underholdningen var overflødig, og hvis der skal være flere forældre/elever repræsenteret, kræver det, bla. at formidlingen gennem Forældreintra fungerer bedre. G. Møde i kulturregionen. Mundtlig orientering + referat af sidste møde som bilag. H. Status på arbejdet med etablering af ny pontonbro i Herslev. Mundtlig orientering. Indstilling: Beslutningskompetence: Beslutning den : Taget til orientering.

5 Side 3 Afbud: Lulle Zahle (løsgænger) Sagsfremstilling: Administrationens vurdering: Handicappolitik: Økonomi og finansiering: Bilag: 1. Beretning Sæby Svømmebad 2. Regnskab Sæby Svømmebad 3. Brev fra kulturministeren - anbefalinger for større, tværgående kulturprojekter samt nye støttebetingelser - Brev fra kulturministeren til borgmestre vedr. støttevilkår som opfølgning 4. Brev fra kulturministeren - anbefalinger for større, tværgående kulturprojekter samt nye støttebetingelser - Anbefalinger for god ledelse af større kulturprojekter 217.pdf 5. Brev fra kulturministeren - anbefalinger for større, tværgående kulturprojekter samt nye støttebetingelser - PM for anbefalinger fra udvalget for større kulturprojekter.pdf 6. Kulturmøde Mød årets moderatorer 7. Kulturregion - Referat Kulturgruppen

6 Side 4 3. KF - Temadrøftelse - Lejre Kulturdage Sagsnr.: 17/3841 Resumé: Koordinationsgruppen for Lejre Kulturdage ønsker en drøftelse om mulighederne for ansøgninger til Udvalgets pulje fremover. Gruppen ønsker bla. at drøfte: om koordinationsgruppen, på vegne af aktørerne, kan søge om kulturmidler til afholdelse af kulturdagene, eller om det er den enkelte aktør, der skal søge? om koordinationsgruppen kan søge kulturmidler d. 1. september 217 til afholdelse af kulturdagene i foråret 218 om "Lejre Kulturdage" kan undtages fra princippet om at bevillingen trappes ned hvert år? Lejre kulturdage kører med forskelligt tema hvert år og med både nye og "gamle" aktører. Det er vanskeligt at leve op til princippet om at der trappes ned for bevillingen af midler, idet der altid er nye aktiviteter med. De aktører som melder sig til med samme aktivitet hvert år, får af koordinationsgruppen at vide, at det så vidt muligt skal hvile i sig selv. Medlemmer af koordinationsgruppen, Asta Rasmussen, Bendte Nielsen og Mitzi Jensen, deltager under punktet. Indstilling: Beslutningskompetence: Beslutning den : Koordinationsgruppen ønsker, at kunne søge støtte tidligere på året af hensyn til deres planlægning. Formanden orienterer om, at deadline flyttes jf. nedenstående fra og med december medhenblik på politisk behandling på januar mødet (første gang 1. december 217). 1. august med henblik på politisk behandling til september mødet (første gang 1. august 218) Tidligere udmeldt ansøgningsfrist 1. september 217 fastholdes. Afbud: Lulle Zahle (løsgænger) Sagsfremstilling: Administrationens vurdering: Handicappolitik: Økonomi og finansiering:

7 Side 5 4. KF - Frigivelsessag - Renovering af idrætsbaner Sagsnr.: 15/4434 Resumé: I forbindelse med vedtagelse af budget 216 og overslagsår er der afsat 7. kr. årligt til styrket vedligehold af græsfodboldbaner. Midlerne blev afsat på baggrund af en henvendelse fra idrætsforeningerne og en efterfølgende undersøgelse/tilstandsrapport fra A. Nyholt der viste, at der ville opstå et betragteligt renoveringsbehov hvis vedligeholdelsen ikke blev øget. Der skal tages stilling til om de afsatte midler for 217 kan frigives med henblik på øget vedligeholdelse af græsfodboldbanerne. Indstilling: Koncerndirektionen indstiller: 1. at der meddeles anlægsbevilling på 7. kr. til øget vedligeholdelse af græsfodboldbanerne 2. at anlægsbevilling finansieres af det i budget 216 afsatte rådighedsbeløb på 7. kr. Beslutningskompetence: Kommunalbestyrelsen Beslutning den : Indstillingerne anbefales. Afbud: Lulle Zahle (løsgænger) Sagsfremstilling: På baggrund af tilstandsrapport fra firmaet A. Nyholt, har administrationen indsendt ønske til budget 216, om forøgelse af vedligeholdelsesbudgettet til græsfodboldbaner, samt til renovering af opvisningsbanen i Hvalsø. Hovedkonklusionen i rapporten var, at det er nødvendigt at øge vedligeholdelsesstandarden af banerne i Lejre kommune. Alternativt ville det være nødvendigt med dyre renoveringer af banerne, hvis de fortsat skulle bruges. På baggrund af analysen, blev der afsat 4 x 7. kr. i budgettet fra og med 216 til øget vedligehold af banerne i Lejre kommune samt renovering af opvisningsbanen i Hvalsø. Nuværende budget kan kun i meget lille udstrækning indeholde traditionel banepleje, så som eftersåning, topdressing og jordløsning. Lejre Kommune har 23 fodboldbaner, ex. kunstgræsbanerne, hvor der trænes og spilles kampe. Administrationens vurdering: Aktuelt er renoveringen af opvisningsbanen i Hvalsø igangsat og finansieres af de frigivne midler for 216.

8 Side 6 Bevillingen for 217 vil blive anvendt til øget vedligeholdelse fordelt på fodboldbanerne i kommunen. Handicappolitik: Sagen har ingen umiddelbare handicappolitiske konsekvenser. Økonomi og finansiering: I forbindelse med vedtagelse af budget 216, blev der afsat årligt anlægsudgifter for 7. kr. for perioden 216 til 219 til øget vedligeholdelse af græsfodboldbaner. Bilag: 1. Rapport fra Nyholt

9 Side 7 5. KF - Børnekulturprogram, oplæg til forskellige ambitionsniveauer Sagsnr.: 17/516 Resumé: Med udgangspunkt i visionen for børnekulturen i Lejre Kommune har Udvalget for Kultur og Fritid og Udvalget for Børn og Ungdom i fællesskab arbejdet med, hvordan Lejre Kommunes Børn og Unge kan møde kunst og kultur i deres hverdag. Vision for børnekulturen i Lejre Kommune: Gennem involverende møder med kunst og kultur skal børn og unge i kommunen have mulighed for at være kreative og udfolde deres kreativitet og kultur på egne præmisser og på en måde, som skaber værdi nu og her og senere i livet. Henover efteråret 216 er der på denne baggrund arbejdet indgående med at udvikle et Børnekulturprogram, som sikrer, at børn og unge i Lejre Kommunes dagtilbud og folkeskoler oplever kunst- og kulturforløb fra vuggestue til 9.kl. Børnekulturprogrammet blev på fællesmødet d. 6/2-217 godkendt, og det blev vedtaget at dele af Børnekulturprogrammet igangsættes i skoleåret 17/18. Udvalget for Kultur og Fritid og Udvalget for Børn og ungdom har til denne indsats bevilliget ekstraordinær medfinansiering. Da fortsættelsen og udvidelsen af Børnekulturprogrammet ikke kan realiseres indenfor den pt. afsatte ekstrabevilling, blev det på fællesmødet d. 6/2 også vedtaget, at administrationen udarbejder en beskrivelse af, hvordan Børnekulturprogrammet fremadrettet kan tilrettelægges på forskellige ambitionsniveauer i forhold til indhold og pris. I denne sag fremlægges der tre forskellige ambitionsniveauer for Børnekulturprogrammet, som udvalget for Kultur og Fritid og Udvalget for Børn og Ungdom skal tage stilling til i forhold til en fremadrettet finansiering af indsatsen. Da der ikke er afsat budgetmidler i 218, anbefaler Koncerndirektionen, at Udvalget for Kultur & Fritid hvis udvalget ønsker at fremme projektet oversender det som et budgetønske, der kan indgå i den politiske budgetproces for Indstilling: Koncerndirektionen indstiller: 1. at ambitionsniveauerne for udfoldelse af Børnekulturprogrammet drøftes 2. at sagen oversendes som budgetønske til den politiske budgetproces at sagen sendes til orientering til Økonomiudvalget i forbindelse med budgetproces Beslutningskompetence: og Udvalget for Børn & Ungdom Beslutning Udvalget for Børn & Ungdom den : Indstillings punkt 1 blev drøftet Indstillings punkt 2 og 3 blev tiltrådt Afbud: Henning Nielsen (V) Beslutning den :

10 Side 8 Indstillingerne godkendt. Vedr. indstilling 1. Udvalget anbefaler model 3; udvidet børnekulturprogram med musikprofil. Afbud: Lulle Zahle (løsgænger) Sagsfremstilling: og Udvalget for Børn & Ungdom vedtog på deres fællesmøde 6. februar 217: 1. godkendelsen af Børnekulturprogrammet 2. indsatser og budget for 217/18 3. at der udarbejdes en beskrivelse af, hvordan Børnekulturprogrammet fremadrettet kan tilrettelægges på forskellige ambitionsniveauer. Med afsæt i det godkendte Børnekulturprogram har administrationen arbejdet videre med udfoldelsen af Børnekulturprogrammet i tæt samarbejde med lærere og pædagoger. Der er etableret en netværksgruppe med lærere og pædagoger og flere arbejdsgrupper, som arbejder med at forberede de første forløb til skoleåret 17/18. Mere end 1 lærere og pædagoger er lige nu involveret i forberedelsen af de første forløb til Børnekulturprogrammet. Når programmet er fuldt implementeret, vil det give 41 børn og unge i alle folkeskoler og dagtilbud involverende kunst- og kulturforløb. Med puljen på 25. kr., som er bevilliget ekstraordinært af UKF, kan der i skoleåret 17/18 gennemføres 3-4 forløb: Billedkunstforløb til 2.klasserne, et litteraturforløb til 8.klasserne og et rytmikforløb til børnehaverne. Der er ansøgt om huskunstnerstøtte til to af forløbene og derudover til et danseforløb til 9.klasserne. Danseforløbet gennemføres kun, hvis der opnås støtte. (Svar forventes i maj). Da Børnekulturprogrammet ikke kan bero på at opnå samme eksterne støtte fra år til år, er der ikke budgetteret med denne i budgetoplæggene, men der vil blive søgt fra år til år. Al planlægning og koordinering af Børnekulturprogrammet er i 217 løftet ekstraordinært indenfor de eksisterende rammer og er udover de bevilligede 25.kr fra UKFs pulje. I udviklingen af Børnekulturprogrammet har administrationen været i dialog med forskellige Kommuner bl.a. Fåborg-Midtfyn, Ishøj, Herlev og Varde Kommune. Lejres Børnekulturprogram læner sig tættest op ad Fåborg-Midtfyns Kulturrygsæk i forhold til indhold, organisering og økonomi. Tre ambitionsniveauer På baggrund af videreudviklingen af Børnekulturprogrammet har administrationen udarbejdet tre forskellige ambitionsniveauer for, hvordan Børnekulturprogrammet fremadrettet kan tilrettelægges i forhold til indhold og pris. De tre ambitionsniveauer har fået følgende overskrifter: a. Basis Børnekulturprogram b. Udvidet Børnekulturprogram

11 Side 9 c. Udvidet Børnekulturprogrammed musikprofil For uddybende beskrivelse af Børnekulturprogrammet og de tre ambitionsniveauer se Bilag 1. a) Basis Børnekulturprogram I Basis Børnekulturprogrammet får alle elever i skolen et årligt forløb på alle klassetrin, og i dagtilbuddene er der et forløb i vuggestuen og to forløb i børnehaven. På et år giver det i alt 13 Kunst- og kulturforløb. Hvert forløb gentages i skolen 15 gange, fordi der er ca. 15 klasser pr. årgang. I dagtilbuddene gentages samme forløb 23 gange, da der kan undervises færre børn ad gangen på dette alderstrin. Det er centralt, at de deltagende børn og unge undervises af en professionel kunstner eller anden kulturaktør, og at børnene selv oplever at være kreative skabende i forløbene. Derfor er det prioriteret, at forløbene kan have en gennemsnitsvarighed på omkring 6 timer pr. klasse eller dagtilbudsgruppe, da det vurderes, at der med dette timetal er både tid til oplevelse af og fordybelse i kunstarten. For uddybende beskrivelse af to forløb udfoldet i praksis: se bilag 2. b) Udvidet Børnekulturprogram Det udvidede Børnekulturprogram sætter fokus på at styrke forløbene i dagtilbuddene. For de yngste børn har det stor betydning, at det enkelte forløb gives tid, så børnene har bedre mulighed for at tilegne sig den nye læring. Derfor er varigheden af forløbene i dagtilbuddene udvidet til 1 timer i stedet for 6 timer. Derudover er der også afsat tid til, at de kunstnere og undervisere, der gennemfører forløbene, kan være sammen med børnene og pædagogerne i dagtilbuddenes hverdag. Her skal de sammen med pædagogerne integrere de æstetiske processer, så Børnekulturprogrammet kan leve videre og i endnu højere grad blive en del af børnenes hverdag. Det er i dagtilbuddene, at børnene begynder deres første møde med Børnekulturprogrammet, og her der kan skabes et solidt fundament for den æstetiske progression, som Børnekulturprogrammet arbejder med i alle forløb. c) Udvidet Børnekulturprogram med musikprofil Det udvidede Børnekulturprogram med musikprofil sætter fokus på at etablere en særlig musikprogression i Børnekulturprogrammet fra vuggestue til udskolingen. Der eksisterer allerede gode samarbejder mellem Lejre musikskole, dagtilbuddene og skolen, hvor professionelle musikere og undervisere har været med til at styrke børnenes musikalske udvikling. Samarbejdet kan styrkes endnu mere og udbredes til endnu flere børn og unge med Børnekulturprogrammet. Derfor er der i denne model afsat tid til, at musikskolens undervisere kan gennemføre den særlige indsats på musikområdet og give alle børn i Lejres folkeskoler og dagtilbud et musikalsk fundament. Administrationens vurdering: Det er administrationens vurdering: At uanset hvilket ambitionsniveau, der vælges for Børnekulturprogrammet, så involveres børn og unge i Lejre Kommune i kunst- kulturforløb af høj kunstnerisk kvalitet

12 Side 1 At det er væsentligt at den omfattende indsats med Børnekulturprogrammet sikres ressourcer til central planlægning og udvikling. I alle tre ambitionsniveauer er der derfor budgetteret med ressourcer til at kunne løfte denne opgave. Dagen sendes til økonomiudvalget til orientering. Handicappolitik: Sagen har ingen handicappolitiske konsekvenser. Økonomi og finansiering: I første tabel er de samlede omkostninger ved et fuldt implementeret Børnekulturprogram for hvert ambitionsniveau præsenteret. Børnekulturprogrammet forventes at være fuldt implementeret i budgetår 219. Basis Børnekulturprogram Kr Udvidet Børnekulturprogram Kr Udvidet Børnekulturprogram med musikprofil Kr Fåborg- Midtfyn har til sammenligning en årlig bevilling på 1.6. kr. og involverer med deres Kulturrygsæk 6 børn og unge hvert år. I Lejre Kommune kommer Børnekulturprogrammet til at involvere omkring 41 børn. Da Børnekulturprogrammet implementeres gradvist er omkostningerne for budgetår 218 mindre: Basis Børnekulturprogram Kr. 85. Udvidet Børnekulturprogram Kr Udvidet Børnekulturprogram med musikprofil Kr For uddybende beskrivelse af budgetoplæggene se bilag 3. Bilag: 1. Uddybelse af Børnekulturprogrammet og de tre ambitionsniveauer 2. Beskrivelse af billedkunstforløbet og litteraturforløbet 3. uddybende budgetoplæg for de tre ambitionsniveauer

13 Side KF - Futureland - Lejre som kommunal projektpartner Sagsnr.: 17/5731 Resumé: Lejre Kommune har de sidste 7 år haft ansvaret for sekretariatsfunktionen i Kulturregionens største projekt, Danmark Bliver Til (DBT). Projektet har skabt en lang række af nye initiativer og større succeser (se bilag Baggrund). Danmark Bliver Til nedlægges med udgangen af 218, da Kulturregion Midt -og Vestsjællands kulturaftale udløber. Styregruppen for DBT, som Lars Holten, Sagnlandet er formand for, har nu udviklet og taget initiativ til et nyt, nationalt pilotprojekt kaldet FUTURELAND, som har stor opbakning fra det kulturhistoriske fagmiljø blandt andet Sagnlandet Lejre og ROMU, samt øvrige nationale aktører. FUTURELAND vil de kommende år arbejde med kulturarvsformidling på en helt ny måde, der henvender sig til den unge målgruppe i særdeleshed målgruppen mellem 15 og 25, der ikke længere er i søgelyset for leg og læring, og som i dag ikke har noget aktivt forhold til kulturhistorien. Ideen med FUTURELAND er at skabe en helt ny platform for kulturhistorie, som på sigt vil udgøres af et fysisk tilholdssted og en række aktiviteter, hvor kulturarven bliver omdrejningspunkt for et skabende og kreativt miljø. De unge skal ikke blot lære om kulturarven og Danmarks identitet, de skal aktivt bruge den til at skabe nye idéer for fremtiden. FUTURELAND bliver dermed landets første laboratorium for kulturarvseksperimenter i et samarbejde mellem de unge, kulturaktører og uddannelsesinstitutioner. Et unikt fællesskab og miljø, hvor de unge i de kommende år vil udvikle helt nye måder at tænke formidling og produktudvikling med vores fælles historie som omdrejningspunkt. En række større nationale fonde har p.t. vist interesse for projektet, som de anser for at være både nytænkende og nødvendigt. Lejre Kommune har mulighed for at gå i front som projektpartner og førende, lokal drivkraft, og være hjemsted for indsatser og arrangementer, med de fordele og den styrke, det vil give kommunens kulturhistoriske aktører, herunder bl.a. Sagnlandet, Lejre Museum, Nationalparken samt institutioner, foreningsliv og erhvervsliv. Projektet vil også understøtte kommunens egne strategier for fællesskab, frirum, vækst og bosætning Vores Sted. Der skal tages stilling til, om projektet skal forankres i Lejre Kommune og i givet fald om størrelsen af driftstilskud. I første omgang søges om tilsagn om: a) at Lejre Kommune vil være hjemsted og hovedpartner for projektet, b) et driftstilskud på 45. kr. foreløbigt for 218 og c) at der i løbet af 218 indgås en mere langsigtet rammeaftale for under forudsætning af yderligere statslig finansiering i denne periode og ekstern fundraising. Da der ikke er afsat budgetmidler i 218, anbefaler Koncerndirektionen, at Udvalget for Kultur & Fritid hvis udvalget ønsker at fremme projektet oversender det som et budgetønske, der kan indgå i den politiske budgetproces for Indstilling: Koncerndirektionen indstiller:

14 Side at ideen om Lejre Kommune som hjemsted for FUTURELAND (jf. ad a-c ovenfor) oversendes som budgetønske til den politiske budgetproces at sagen sendes til orientering til Økonomiudvalget i forbindelse med budgetproces Beslutningskompetence: Beslutning den : Indstillingerne godkendt. Afbud: Lulle Zahle (løsgænger) Sagsfremstilling: Nedenfor beskrives FUTURELAND nærmere. Projektet er fortsat i udviklingsfasen og skal i løbet af 218 konkretiseres sammen med evt. partnere og de unge selv. Beskrivelsen er derfor fortsat på et overordnet niveau, men vil blive beskrevet nærmere i løbet af 218 som grundlag for eventuel rammeaftale mellem FUTURELAND og Lejre Kommune for perioden Ideen i pilotfasen er, at de unge selv er med til at skabe og vise vejen for, hvordan FUTURELAND vil se ud i fremtiden, ligesom fonde og andre, der bidrager til formålet, vil få indflydelse på dette undervejs i pilotfasen. A. Ideen: FUTURELAND et nyt kreativt miljø for kulturarv, der binder fortid og fremtid sammen Med FUTURELAND flyttes fokus fra formidling af kulturarven til fokus på, hvordan fremtiden kan skabes med kulturarven som udgangspunkt. Dette skal ske med et skarpt fokus på at nå de unge mellem 15 og 25. FUTURELAND vil bringe kulturarven over på de unges banehalvdel, og ind i den proces, der i forvejen interesserer dem: Skabelsen af fremtiden. Ideen om og behovet for FUTURELAND bunder i behovet både globalt, nationalt og lokalt - for at bringe det, vi ved og har lært, med ind i fremtiden. Dette er en forudsætning for at fremtiden ikke bliver et eksperiment og fortiden ikke bliver en uudnyttet ressource. Kulturhistorie tilbyder viden om hvordan vi kom her til og hvor vi er på vej hen. Kulturarven er vores identitet og bør være med til at forme fremtiden, som skabes af de unge. B. Aktiviteter: CAMP, FESTIVAL, OUTREACH, VIDEN OG NETVÆRK FUTURELAND består af følgende hovedelementer i pilotprojektet: FUTURELAND CAMP

15 Side 13 En intensiv camp, hvor de unge, sammen med kulturarvsaktører og institutioner arbejder sammen om at skabe fremtiden ud fra fortiden. Deltagerne på campen bruger kulturarven til at udvikle innovative og kreative svar på aktuelle udfordringer inden for kulturverdenen og den kreative sektor, og til at videreudvikle fremtidens kulturarvsformidling. FUTURELAND CAMP er en intensiv uges forløb, hvor de unge møder lokale og nationale kulturarvsinstitutioner og sendes i træningslejr. De unge reflekterer over det, de hører og formulerer, hvad kulturarven i deres øjne kan bruges til. Indeholder den fx et oplevelsespotentiale og hvis ja, hvilket og hvordan skal det formidles? Eller inspirerer den til at skabe nye fortællinger eller produktioner inden for helt andre grene af kunsten og kulturen? Kulturarvsinstitutionerne, de unge og professionelle iværksættere, innovatører og meningsdannere fastlægger i fællesskab, hvilke problemer, udfordringer og perspektiver, der skal arbejdes med de følgende dage. Eneste betingelse er, at den materielle eller immaterielle kulturarv, den historie den fortæller, og de værdier den repræsenterer, skal bruges til at skabe noget nyt. Der arbejdes i udgangspunktet med 3-5 temaer, og når campen er omme, skal der foreligge svar, løsninger eller produkter. Campen vil efter planen være et tilbud i de unges fritid, men udvikles i tæt samarbejde med RUC. FUTURELAND FESTIVAL Campen kulminerer i en todages FUTURELAND FESTIVAL. Her kan alle få indblik i det laboratoriearbejde, som har været udført på campen. Tanker, ideer, modeller, nye løsninger og produkter præsenteres, diskuteres, kritiseres og videreudvikles. FUTURELAND FESTIVAL er en anderledes type festival, hvor rammer og indhold er defineret først og fremmest af det arbejde, der er udført på FUTURELAND CAMP, men også arbejdet og de forskellige opdagelser i regi af Futureland Outreach, jf. nedenfor. Festivalen skal naturligvis være festlig, men udgangspunktet er, at festivalen også skal bidrage til en videreudvikling og kvalificering af det arbejde, der er udført i regi af camp og outreach. Typisk vil det være sådan, at en given idé, model eller et løsningsforslag til en aktuel problemstilling, udviklet på campen, vil blive diskuteret og syretestet af kvalificerede fagfolk, meningsdannere og politikere på festivalen, således at der skabes et endnu bedre output. Festivalens innovative indhold suppleres og understøttes af en række talks, workshops, formidlingsaktiviteter og underholdende arrangementer, udviklet af sekretariatet og kulturarvsaktørerne. Der vil desuden være stande, hvor diverse kulturaktører kan formidle en dagsorden. FUTURELAND OUTREACH FUTURELAND OUTREACH løber året rundt og skal sikre en vedvarende forbindelseslinje til de unges hverdag. Outreach består af to hovedkomponenter: Praktik og projektforløb, hvor unge stifter nærmere bekendtskab med en kulturarvsinstitution i en periode, og er med til at knuse specifikke problemer og udfordringer. Pop-up arrangementer rundt omkring i landet, der præsenterer kulturarvsinstitutionerne for de unge på en anderledes måde og udgør et koncentreret møde, hvor én aktuel problemstilling tages under kort, intensiv behandling.

16 Side 14 FUTURELAND OUTREACH er med andre ord et inspirationsmiljø, som føder tanker, ideer og deltagere ind til campen og festivalen. Samtidig er pop-up en seismograf, der gør det muligt for os hele tiden at være opdaterede på, hvad der rører sig rundt omkring i landet; hvordan kulturarven bruges i forskellige sammenhænge, og hvor der er ekstra stort behov for at facilitere et møde mellem de etablerede institutioner og den brede offentlighed. FUTURELAND VIDEN & ANALYSE FUTURELAND skal sikre at fagligheden om kulturarven kommer ud til de unge, og vi skal sikre at erfaringerne med de unges arbejde kommer tilbage i de faglige institutioner. Derfor organiseres der et netværk omkring indsatsen, hvor de deltagende bidrager med oplæg og erfaringer. Der fokuseres også på at hente viden og inspiration fra andre brancher ind i netværket, for at blive skarpere på målgruppen. Netværkets temaer fastlægges med udgangspunkt i de årlige temaer for FUTURELAND CAMP og FUTURELAND FESTIVAL. Erfaringerne med alle enheder i miljøet, bliver så også bragt tilbage til netværket som erfaringsgrundlag for egne arrangementer i egne museer og attraktioner. FUTURELAND handler om fremtiden og skal generere erfaringer for fremtiden. Vi har en forpligtigelse til at zoome ind på vores arbejde, dokumentere, analysere og viderebringe erfaringerne. Findes der en særligt god måde at skabe interaktion på mellem de unge og kulturarven? Hvad betyder kulturarven for de unge i dag? Er der nok fokus på de unges mulighed til at udfolde kulturarven i samfundet? Og hvilke overvejelser, omveje, udfordringer, overraskelser og højdepunkter har vi oplevet under vores rejse med de unge? Vi samler trådene sammen med erfarne vidensinstitutioner og analyseinstitutter. FUTURELAND vil også på sigt arbejde på at etablere en national temauge for udskolingen omkring entreprenørskab i kulturarven. Denne temauge udvikles med Lejres elever som forsøgskaniner. En temauge i udskolingen er vigtig for at sikre en rekruttering af interesserede unge, og skabe en forsat nysgerrighed og bevidsthed, blandt eleverne, som senere skal deltage i campen, outreach-programmer eller festivalen, og som med tiden bliver en del af den måske permanente Futureland Højskole. A. Hvorfor Lejre Kommune som hjemsted for FUTURELAND? De stedbundne ressourcer og strategier i Lejre som indhold Som nationalt projekt vil FUTURELAND inddrage kulturelle partnere i hele landet. Men Lejre Kommune vil som den kommunale hovedpartner og hjemsted for projektet få stor indflydelse på, hvordan det former sig. Lejre Kommune har en unik kulturarv og er kendt langt ud over kommunens grænser for at invitere skolebørn til at eksperimentere med arkæologien i det gamle Lejre Forsøgscenter. Spørger man de unge i dag, er det forsøgscenteret, de husker, når de tænker tilbage på Lejre. Det er en tradition Futureland vil bygge videre på denne gang for de unge, der måske også en dag vender tilbage til Lejre, når de er færdige med deres uddannelse.

17 Side 15 Derfor vil man kunne se FUTURELAND fx:. I kommunens strategier og visioner for Vores Sted Gennem de aktiviteter Sagnlandet Lejre og Lejre Museum allerede tilbyder og er i gang med at udvikle I Nationalparken som led i fortællingerne om kulturhistorien Gennem turistforeningen, Visitlejre og Fjordlandet, som led i udvikling af nye strategier og oplevelsesindhold Gennem samarbejder med allerede eksisterende projekter som fx +DIG, FarmLab, mv. Gennem samarbejder med erhvervslivet om at udvikle nye strategiske partnerskaber, bl.a. ved at give de unge mulighed for komme med idéer til former for samarbejde mellem kulturinstitutioner, vækstlag og etablerede virksomheder, med det formål ikke blot at udvikle til gavn for kulturlivet, men også til gavn for væksten i kommunens erhverv, og dermed potentielt også som rekruttering af kommende arbejdskraft. Gennem et samarbejde med nærdemokratiet i Lejre om at udvikle de unges kompetencer gennem historiebevidsthed, refleksion og erkendelse, og dermed aktiv deltagelse i demokratiet. B. SAMARBEJDSPARTNERE: FUTURELAND skal, jf. ovenfor, udvikles og konkretiseres i samarbejde med en række samarbejdspartnere: Sagnlandet Lejre, ROMU, Roskilde Universitet Institut for Mennesker og teknologi, CPHBUSINESS Danmarks største erhvervsøkonomi, INNVIO - Nationalt netværk for oplevelsesøkonomi, Arbejdermuseet, Andelslandsbyen, Museum Vestsjælland. Der er også dialog med følgende: Moesgaard Museum, Nationalparken Skjoldungelandet, Fjordlandet, Danmarks Radio Afd. Historie og Tro, M.fl. Dette vil ske i løbet af 218. C. ORGANISERING - Hvem står bag ideen om FUTURELAND: Sagnlandet Lejre har, gennem Direktør Lars Holten, været med til at udvikle FUTURELAND, da Lars Holten er formand for DBT. DBT består ud over sekretariat og formand, af en styregruppe: Styregruppen og sekretariat udgør nuværende ledelse af FUTURELAND, frem til konstituering af kommende bestyrelse. Organisationen bygges op omkring bestyrelse og direktion der udgør ledelsen, og der er i gangsat en undersøgelse af relevante kompetenceprofiler, der kan indgå i en professionel bestyrelse fra 218. Hvis Lejre kommune indgår i et økonomisk samarbejde med FUTURELAND, vil kommunen være repræsenteret fra politisk niveau.

18 Side 16 DBT vil efter planen ikke længere være en del af en kommende kulturaftale, da ingen projekter må videreføres til ny kulturaftale. Derfor har sekretariatet efter indstilling fra Kulturregionens politikere skabt muligheden for at forankre DBTs erfaringer, kompetencer, og netværk i en ny indsats. Denne skal forankres uden for kulturregionens aftale, som selvejendes institution eller i regi af en eller flere kommuner. Styregruppen i DBT har valgt at arbejde med modellen selvejende institution, da den giver det største økonomiske output i fondssammenhæng, samt giver ledelsen størst handlekraft. Administrationens vurdering: Lejre Kommunes traditioner, rummer både historiens vingesus og eksperimenterende metoder. Jernalderen, Vikingetiden, sagn og myter, flere kulturhistorisk vigtige etablerede institutioner, og masser af større og mindre tiltag blandt borgere og foreningsliv, synliggør dagligt, hvilket rigt område Lejre er på materiel og immateriel kulturarv og historisk autentisitet. Ideen om FUTURELAND vil også, hvis den realiseres i fuldt omfang, være med til at sætte Lejre Kommune yderligere på landkortet nationalt og muligvis globalt og vil give spinoff ift. erhvervsudvikling og bosætning. Samlet set er det administrationens vurdering, at Lejre vil være en god placering for et nationalt projekt, der lige nu griber nogle af samfundets vigtigste dagsordener: Mangel på historisk bevidsthed og nedprioritering af de unges mulighed for refleksion og erkendelse. Her kan kulturarven byde ind med en afgørende referenceramme, og være med til at løfte nye bæredygtige løsninger til gavn for Lejre og Danmark. Medfinansieringen fra Lejre Kommune vil derudover være en investering i synlighed og branding. I første omgang i form af nye målgrupper unge og samarbejdspartnere - der i forbindelse med arrangementer besøger Lejre, og i form af markedsføring og presseomtaler, som sætter fokus på Lejre som drivkraft for samfundsrelevante dagsordener. I anden omgang i form af synlighed og branding af Lejres helt særlige kvaliteter de stedbestemte ressourcer og fællesskabet, som på længere sigt kan bidrage til at tiltrække både turister og tilflyttere. Handicappolitik: Sagen har ingen handicappolitiske konsekvenser. Økonomi og finansiering: DBT har 35. kr. i 218 (midler fra Kulturregionen og Kulturministeriet). Disse kan benyttes til FUTURELAND, såfremt der etableres en ny forankring - fx. i Lejre Kommune - og såfremt der fortsat arbejdes med kulturarv og identitet som omdrejningspunkt. Det er netop kulturarv og identitet, FUTURELAND handler om. En ny forankring kan realiseres gennem bl.a. et økonomisk partnerskab med Lejre Kommune. FUTURELAND forventer at kunne tilvejebringe finansiering på omkring 25-3 mio. kr. i pilotfasen Administrationen påpeger, at der pt. foreligger støtte fra hhv. Kulturregionen/KUM vedr. 218, der udløses ved en ny forankring, og at en rammeaftale med kommunen også potentielt kan være udslagsgivende for finansiering fra LAG- midlerne ( ), der har vist stor interesse for indsatsen. Administrationen vurderer afslutningsvis, at det i større fondsprojekter ofte kan være afgørende, at en kommunal partner tilkendegiver sit økonomiske bidrag, inden fondens bevilling udløses, og at det i en forhandlingsfase med fonde kan være afgørende at de kommunale midler der er stillet til rådighed, kan anses som relativt frie herunder som tilskud til udvikling og drift.

19 Side 17 Projektet arbejder med et samlet budget på ca. 27 millioner, hvoraf hovedparten er fondsfinansieret. De samlede omkostninger, med tilhørende finansieringsplan, fordeler sig overordnet på følgende måde: BUDGET I ALT Oplevelser, synlighed og vidensdeling Udvikling Administration I ALT FINANSIERINGSP LAN I ALT Større fondsbevilling Egenfinansierin g Satslige midler (KUM, mv.) 35.* Statslige midler (LAG) Lejre Kommune Andre fonde I ALT *er i 218 midler fra Kulturregion Midt- og Vestsjælland, som overføres fra DBT. FUTURELAND arbejder med et udviklingsbudget, hvor alle udgifter er overslag. Overslagene er erfaringsmæssigt beregnet ud i fra afholdelse af lignende arrangementer, netværksfacilitering, administrationsudgifter, mv. Løn er beregnet ud fra gældende overenskomst for akademikere. Egenfinansiering bør som minimum udgøre 25-5 % i større fondsprojekter af det samlede budget, alt efter hvilke fonde der indledes samarbejde med. I FUTURELANDS tilfælde arbejdes der på en egenfinansiering på ca. 3 %, fordelt på en kommunal bevilling, der udgør ca. 1/3, en statslig bevilling der udgør ca. 1/3, og den resterende 1/3 vil således tilvejebringes gennem mindre fonde, erhvervsliv og sponsorater. Med en rammbevilling på kr. 45. pr. år, vil Lejre Kommunes tilskud udgøre ca. 27 % af den samlede egenfinansiering, og ca. 8 % af det samlede budget på 27 mio. kr. Den resterende egenfinansiering vil i 218 tilvejebringes gennem LAG-midler, samt det resterende beløb fra projektet DBT. Fra vil den resterende egenfinansiering findes gennem statslige midler, erhvervssamarbejder, mindre fonde og sponsorater. Arbejdet med dette er allerede påbegyndt, og der forventes en afklaring i løbet af 218.

20 Side 18 I større fondsprojekter kan det være afgørende at egenfinansieringen dækker dele af udgifterne til løn og administration. Lejre kommunes tilskud vil indgå i posten Udvikling i budgettet, og dækker således dele af lønomkostningerne. Bilag: 1. futureland sagsfremstilling med bilag - Bilag Projektbeskrivelse Futureland.pdf 2. futureland sagsfremstilling med bilag - Bilag baggrund og organisering.pdf 3. futureland sagsfremstilling med bilag - Bilag budget og finansieringsplan Futureland pdf 4. futureland sagsfremstilling med bilag - Opsamling Kongens togt 216.pdf

21 Side ØU - Forventet Regnskab 217-1, 1. behandling Sagsnr.: 17/21 Resumé: I henhold til den fastlagte budgetopfølgningsproces forelægger administrationen her Forventet Regnskab FR-1 viser forventet budgetoverholdelse på driften i 217. Samlet set skønnes efter 1. kvartal et mindreforbrug på 8,2 mio. kr. i forhold til det korrigerede budget 217 (ekskl. gæld fra tidligere år). Af disse forventes 7,5 mio. kr. at gå til tilbagebetaling af gammel gæld. Det samlede mindreforbrug dækker over merforbrug på nogle områder, særligt de specialiserede socialområder og arbejdsmarkedsområdet og mindreforbrug på andre områder, særligt flygtningeområdet og skoleområdet. På anlægssiden forventes udgifter i størrelsesordenen 1 mio. kr. Dette svarer til niveauet i 216 samt udgifter i forbindelse med hjemtagelse af Hvalsø Ældreboliger. Med FR-1 forventer Lejre Kommune et samlet likviditetstræk på 1,6 mio. kr. i 217. Ved budgetvedtagelsen for 217 blev forudsat et likviditetstræk på 8,2 mio. kr. Indstilling: Koncerndirektionen indstiller: a. at Forventet Regnskab godkendes, b. at administrative budgetkorrektioner (omplaceringer) jf. bilag 2 godkendes, c. at der gives en tillægsbevilling på,3 mio. kr. jf. bilag 3, d. at bevilling Tilskud til privat pasning m.v. ændrer navn til Tilskudsordninger og demografi, e. at bevilling Lejre Brandvæsen ændrer navn til Beredskab og politikområde Lejre Brandvæsen ændrer navn til Beredskab, f. at bevilling Støttepædagoger (skoler og daginstitutioner) flyttes fra politikområde Børn, Unge og Familie til politikområde Skoletilbud. g. at anlægsprojekt 19 Kunstgræsbane 214 lægges ind under anlægsprojekt 151 Græsbane i Osted og der tilføres kr. fra anlægsprojekt XA-165 styrket vedligehold græsfodboldbaner. Beslutningskompetence: Kommunalbestyrelsen Beslutning Udvalget for Børn & Ungdom den : Indstillingerne anbefales. Afbud: Henning Nielsen (V) Beslutning Udvalget for Teknik & Miljø den : Indstillingerne anbefales. Beslutning Udvalget for Job & Arbejdsmarked den : Indstillingerne anbefales for udvalgets område. Beslutning Udvalget for Social, Sundhed & Ældre den : Indstillingerne anbefales for udvalgets område. Afbud:

22 Side 2 Henning Nielsen (V) Beslutning den : Indstillingerne anbefales. Afbud: Lulle Zahle (løsgænger) Beslutning Økonomiudvalget den : Indstillingerne anbefales. Sagsfremstilling: Indledning Forventet Regnskab (FR1) udtrykker forventningerne til Lejre Kommunes årsregnskab for 217. Formålet med budgetopfølgningen er at gøre status på de økonomiske resultater, og derved give den politiske og administrative organisation et overblik over udviklingen i økonomien. Samtidig skal opfølgningen identificere udfordringer, der medfører risiko for overskridelse af budgettet. Ved så tidligt som muligt at have opmærksomhed på ændrede budgetforudsætninger eller stigende udgiftspres er det muligt at imødekomme udfordringerne, enten gennem udgiftsreducerende tiltag og omprioritering inden for det berørte område, eller i særlige tilfælde ved at finde finansiering på tværs af kommunens politikområder. FR1 er foretaget med fokus på kommunens drifts- og anlægsudgifter. De øvrige poster herunder indtægter, renter og lån forudsættes og forventes at ende på niveau med det budgetlagte. Der vil erfaringsmæssigt være afvigelser som følge af fx ændrede renteniveauer. De væsentligste ændringer skyldes dog som regel midtvejsreguleringer af tilskud og udligning, som følger af sommerens økonomiforhandlinger. Administrationen har på nuværende tidspunkt ikke kendskab til, hvad midtvejsreguleringen forventes at indeholde i 217, men der vil blive fulgt nærmere op på finansieringssiden i Forventet Regnskab 217-2, hvor økonomiforhandlingernes resultat er kendt. Hovedresultaterne i forventet regnskab Budgetopfølgningen er baseret på forbrugsdata pr. 31. marts 217, og det korrigerede budget pr. 31. marts 217. Forventet Regnskab (FR1) viser et mindreforbrug på 8,2 mio. kr. på driften i forhold til det korrigerede budget og et merforbrug på 1,6 mio. kr. i forhold til det oprindelige budget. Siden budgetlægningen er en række forudsætninger ændret. På de specialiserede socialområder blev der i budget 217 afsat en pulje på 12,8 mio. kr. til brug for tilgang af nye borgere. Denne pulje er efter 1. kvartal disponeret i forhold til tilgang af nye borgere, hvilket betyder, der nu forventes et merforbrug på de to områder på 5,5 mio. kr. i 217. På flygtningeområdet er der i første kvartal kommet væsentligt færre flygtninge end forudset, og i alt medvirker dette til et mindreforbrug på 9,9 mio. kr.

23 Side 21 Hovedresultaterne i forventet Regnskab er: Driftsvirksomheden viser et forventet mindreforbrug på 8,2 mio. kr. i forhold til det korrigerede budget. Der forventes gennemført anlægsprojekter for 1 mio. kr., svarende til 35,9 mio. kr. mere end i det oprindelige budget. Finansiering viser merindtægter på 43 mio. kr., som primært skyldes hjemtagelse af lån i forbindelse med Hvalsø Ældreboliger I/S og energirenovering. Et forventet likviditetsunderskud (kassetræk) på 1,6 mio. kr. svarende til summen af alle øvrige bevægelser. Ligesom det har været tilfældet i tidligere år, kan der formentlig også i 217 forventes overført mindreudgifter på anlæg og drift til 218. Kassen ultimo 217 vil da vise et lavere kassetræk end beskrevet ovenfor. Forventninger til årsresultatet fremgår af tabel 1, nedenfor. Fv. Oprindeligt Korrigeret regnskab budget budget Resultatopgørelse (mio. kr.) Driftsindtægter FV. regnskabsafvigelse i forhold til: Opr. Budget Kor. budget Skat/tilskud udligning , , ,1,, Nettodriftsudgifter 1.55, , , 9,6-8,2 ØKONOMIUDVALG 174,4 169,8 175,6 4,6-1,3 POLITISK ORGANISATION 6,9 6,7 6,7,1,1 ADMINISTRATIV ORGANISATION 154,4 15,3 154,3 4,, UDLEJNING M.V. -17,5-19,7-19,7 2,1 2,1 LEJRE BRANDVÆSEN 5,6 5,4 5,6,2, IT OG KOMMUNIKATION 22, 22,7 23, -,7-1, FORSIKRINGER OG VIKARPULJER 12,7 13,5 13,5 -,8 -,8 GEBYRER -1, -1, -1,,, PULJER TIL SPAREMÅL -8,7-8,2-6,8 -,5-1,9 UDVALGET FOR KULTUR OG FRITID 32,9 31,7 33,2 1,2 -,2 KULTUR & FRITID 32,7 31,7 32,9 1, -,2 UDVALGET FOR BØRN OG UNGDOM 469,2 474,4 476,1-5,2-6,9 SKOLETILBUD 282,4 285,5 286,5-3,1-4, BØRN, UNGE OG FAMILIE 89,8 89,1 89,4,7,5 DAGTILBUD 97, 99,7 1,3-2,7-3,3 UDVALGET FOR TEKNIK OG MILJØ 116,7 113,5 119,6 3,2-2,9 BYG & MILJØ 4,5 3,7 4,8,7 -,3

24 Side 22 Resultatopgørelse (mio. kr.) Fv. regnskab Oprindeligt budget Korrigeret budget FV. regnskabsafvigelse i forhold til: VEJE & TRAFIK 66,5 65,8 68,,7-1,5 FORSYNINGSVIRKSOMHED 3,3 2,4 3,3,9, EJENDOMSDRIFT 42,4 41,5 43,5,9-1,1 UDVALGET FOR JOB OG ARBEJDSMARKED 168,1 17, 17, -1,9-1,9 JOBCENTER 168,1 17, 17, -1,9-1,9 UDVALGET FOR SOCIAL,SUNDHED OG ÆLDRE 543, 535,3 538, 7,7 5, VELFÆRD & OMSORG 323,5 323, 324,4,5 -,9 SOCIALE TILBUD 136,9 13,6 131,9 6,3 5, DIVERSE YDELSER MV. 82,6 81,6 81,7,9,9 UDVALGET FOR ERHVERV & TURISME 1,5 1,5 1,5,, ERHVERV & TURISME 1,5 1,5 1,5,,, Anlægsudgifter 1, 64,2 155, 35,9-55, Optagne lån -5, -7, -5, -43,, Renter 8,1 8,2 8,1 -,1, Afdrag på lån 27,5 27,5 27,5,, Balanceforskydninger 3,2 3,2 3,2,, Udgifter i alt 1.594, , ,9 2,4-63,2 LIKVIDITETUNDERSKUD (+) LIKVIDITETOVERSKUD (-) 1,6 8,2 73,8 2,4-63,2 * der indgår ikke gammel gæld på 32,3 mio. kr. i det korrigerede budget 217 A) Indtægter Indtægter, renter og lån forudsættes og forventes at ende på niveau med det budgetlagte. Der vil erfaringsmæssigt være afvigelser som følge af fx ændrede renteniveauer. De væsentligste ændringer skyldes dog som regel midtvejsreguleringer af tilskud og udligning, som følger af sommerens økonomiforhandlinger. Administrationen kender på nuværende tidspunkt ikke indholdet af midtvejsreguleringerne for 217, men der vil til Forventet Regnskab 217-2, hvor økonomiforhandlingernes resultat er kendt, blive fulgt nærmere op på finansieringssiden. B) Drift Driftsvirksomheden viser budgetoverholdelse i forhold til korrigeret budget (ekskl. overførte merforbrug fra 216 på 32,3 mio. kr.). De væsentligste forklaringer på ændringen fra oprindeligt til korrigeret budget er, at der er givet tillægsbevilling til rottebekæmpelse, BBR forbedring og udvidelse samt badebro ved Herslev strand. Derudover kommer overførsel af ubrugte driftsmidler fra 216. I nedenstående tabel er vist de tillægsbevillinger, som Kommunalbestyrelsen har vedtaget i forhold til budget 217.

25 Side 23 Tillægsbevilling Godkendt KB den Mio. kr. Oprindeligt vedtaget budget ,2 Kapitalforvaltning ,1 Skadedyrsbekæmpelse (Rotter) ,2 BBR - forbedring og udvidelse (Løn) ,9 Renovering badebro ved Herslev strand ,2 Overførsler fra 216 til ,5 Korrigeret budget 1.514, De væsentligste udfordringer i forhold til at overholde det afsatte budget på bevillingsog udvalgsniveau er inden for det specialiserede socialområde og arbejdsmarkedsområdet (jf. nedenfor). De væsentligste merforbrug: Det specialiserede voksenområde (5 mio. kr. kr.) Det specialiserede børneområde (,5 mio. kr.) Arbejdsmarkedsområdet (5,4 mio. kr.) På det specialiserede voksen- og børneområde forventes der et samlet merforbrug på 5,5 mio. kr. Forventningen er baseret på nuværende disponeringer samt en prognose i forhold til tilgang/afgang. Der pågår i øjeblikket en analyse af det specialiserede voksenområde, som foretages af KLK. På arbejdsmarkedsområdet er det særligt udgifter til sygedagpenge og til forsikrede ledige, som er højere end budgetteret. Udover de ovenfor nævnte områder er der også afdækket en række områder, hvor der forventes mindreforbrug i 217. De væsentligste mindreforbrug: Skoleområdet (-3, mio. kr.) Dagtilbud (-1,8 mio. kr.) Flygtninge (-9,9 mio. kr.) Puljer til sparemål (-2,2 mio. kr.) Det tekniske område (-2,9 mio. kr.) Ovenstående mindreforbrug bidrager til, at der kan opnås budgetoverholdelse for Lejre Kommunes samlede driftsbudget i 217 i forhold til det korrigerede budget.

26 Side 24 Forbrugsudviklingen fra januar til marts 217 viser i øvrigt, at forbruget ligger på samme niveau som i 216, og dette understøtter således forventningen om budgetoverholdelse i 217. C) Anlæg De samlede anlægsudgifter forventes i 217 at udgøre 1 mio. kr. i 217. Der er her taget udgangspunkt i niveauet for 216 samt hjemtagelse af Hvalsø Ældreboliger S/I, som lånefinansieres. Der er således tale om et overslag for udgiftsniveauet. Frem mod FR-2 vil der ske en tættere opfølgning på de enkelte anlægsprojekter, herunder en vurdering af likviditetsbelastningen i 217 og 218, og i forbindelse med FR- 2 vil der blive fremlagt en statusoversigt for de enkelte anlægsprojekter. H) Finansiering Med de omtalte forudsætninger for udgiftsudviklingen i 217 vil der være et forventet likviditetsunderskud (kassetræk) på godt 1,6 mio. kr. Hovedforklaringen på kassetrækket er en forventning om afholdelse af overførte anlægsmidler fra 216. Der forventes et fald i den gennemsnitlige likviditet i 217. Dette skyldes dels budgetvedtagelsen med et kasseforbrug på 8,2 mio. kr., men også at der i slutning af 216 er betalt 18,8 mio. kr. for tilbagekøb af vejbelysning. Denne investering vil have fuld likviditetsvirkning. Bevægelserne igennem 217 bygger på den historiske udvikling i de seneste år, hvor bl.a. indtægter fra ejendomsskat kommer 2 gange årligt. Udtalelser: Ingen bemærkninger Administrationens vurdering:

27 Side 25 FR-1 peger på, at Lejre Kommune i 217 kan overholde det korrigerede budget, men det forudsætter, at der sker stram økonomistyring resten af året på alle områder. Fokus skal være på at minimere merforbrug på de udfordrede områder og fastholde mindreforbrug hvor muligt. Forudsætningen for overholdelse af budget 217 bygger på, at den indmeldte og planlagte gældsafviklingen gennemføres som forudsat. Handicappolitik: Sagen indeholder ingen handicappolitiske perspektiver. Økonomi og finansiering: Jf. sagsfremstilling Bilag: 1. Bilag 1 -Uddybning af forventninger på udvalgsniveau og politikområder 2. Bilag 2 - Adm. budgetkorrektioner (omplaceringer) 3. Bilag 3 - Tillægsbevillinger

28 Side ØU - Borgerrådgiverens Årsberetning for 216 Sagsnr.: 17/4247 Resumé: Kommunalbestyrelsen besluttede den 27. marts 217 at overgive borgerrådgiverens årsrapport til drøftelse i fagudvalgene, når Kommunalbestyrelsen har behandlet rapporten. Formålet er at fagudvalgene kan drøfte forslag til konkret indsatser og handlinger med afsæt i rapporten og Kommunalbestyrelsens drøftelse. Indstilling: Koncerndirektionen indstiller: 1. at relevante dele af årsrapporten drøftes. Beslutningskompetence: Udvalget for Social, Sundhed & Ældre Udvalget for Børn & Ungdom Udvalget for Job & Arbejdsmarked Udvalget for Teknik & Miljø Beslutning Udvalget for Børn & Ungdom den : Årsrapporten blev drøftet. Afbud: Henning Nielsen (V) Beslutning Udvalget for Teknik & Miljø den : Årsberetningen blev drøftet Beslutning Udvalget for Job & Arbejdsmarked den : Udvalget drøftede årsrapporten. Thomas Stokholm (I) deltog ikke i behandlingen af dette punkt. Beslutning Udvalget for Social, Sundhed & Ældre den : Udvalget drøftede årsrapporten. Afbud: Henning Nielsen (V) Beslutning den : Årsrapporten blev drøftet. Afbud: Lulle Zahle (løsgænger) Sagsfremstilling: Kommunalbestyrelsen besluttede den 23. marts 217 at justere processen for arbejdet med Borgerrådgiverens rapport, sådan at fagudvalgene får mulighed for at drøfte

29 Side 27 handleplaner og indsatser på deres konkrete områder, når Kommunalbestyrelsen har behandlet rapporten. Kommunalbestyrelsen behandler borgerrådgiverens rapport for 216 på sit møde den 24. april 217. Herefter vil rapporten blive overgivet til drøftelse i fagudvalgene. Borgerrådgiveren vil sammen med relevant direktør og centerchefer deltage på fagudvalgets møde og vil holde et kort mundtligt oplæg om; de tendenser der tegnede sig i borgernes henvendelser til Borgerrådgiveren i 216, jf. årsrapporten henvendelsesmønstre i 217 samt tiltag der skal forbedre kvaliteten såvel den faglige som den organisatoriske og oplevede kvalitet, jf. Lejre Kommunes kvalitetsforståelse som kort beskrives nedenfor. Lejre Kommunes kvalitetsforståelse Direktionens Fokus 214 og Handleplan for bedre kvalitet i borgerbetjeningen beskriver den kvalitetsforståelse, som administrationen arbejder ud fra: Offentlige velfærdsopgaver er karakteriseret ved, at en borger er i personlig kontakt med en medarbejder. Eleven modtager undervisning fra læreren, lægen behandler patienten, den ældre får hjælp af hjemmehjælperen osv. En god effekt forudsætter en aktiv deltagelse og medvirken fra den enkelte. Hvis eleven ikke vil modtage undervisning, kan selv den bedste lærer ikke stille meget op. Kvalitet handler derfor om mødet mellem den enkelte borger og medarbejderne og indebærer både, at borgeren oplever kvalitet i mødet, og at medarbejderne leverer en ydelse, der lever op til de faglige krav til god kvalitet. Det tredje kvalitetselement handler om effektiv arbejdstilrettelæggelse, ledelse, social kapital m.v. Kvalitetsbegrebet kan derfor opdeles i tre hovedelementer: Den faglige kvalitet, der vurderes ud fra faglig viden om mulighederne på området. Den faglige kvalitet vurderes f.eks. ud fra kvalitetsmål og standarder, såsom bliver der gjort ordentligt rent, udvikler barnet sig sprogligt m.v. Den organisatoriske kvalitet, der er et udtryk for effektiv arbejdstilrettelæggelse, ledelse, effektiv ressourceudnyttelse mv. Den oplevede kvalitet, der er borgernes oplevelse af kvaliteten. Den oplevede kvalitet vurderes f.eks. ud fra kvalitetsmål for brugertilfredshed, ventetid og service m.v. Figur 1 illustrerer kvalitetsforståelsen:

30 Side 28 Hovedbudskabet er kort sagt, at selv nok så fagligt dygtige medarbejdere kan ikke i længden lykkes, hvis der er dårlig ledelse og ineffektive arbejdsprocesser. En udpræget servicekultur hvor borgerne føler sig godt behandlet men hvor de faglige standarder tilsidesættes holder heller ikke. Og hvis borgeren ikke synes hun mødes af god service eller med respekt, så nytter det ikke at ledelsen eller medarbejderne selv synes det. Status på Bedre kvalitet i borgerbetjeningen I 214 vedtog Kommunalbestyrelsen en samlet indsats for at forbedre borgerbetjeningen. Fokus i de tværgående indsatser har især været på at forbedre den oplevede kvalitet, og det har givet gode effekter i de løbende målinger af telefonbetjeningen og kvaliteten i de breve der sendes til borgerne. Økonomiudvalget fik senest forelagt en status på dette på sit møde den 22. november 216, sagen er vedlagt til orientering. En efterfølgende måling foretaget i første kvartal 217 viser, at breve fra Lejre Kommune fortsat sætter borgeren i centrum og er langt mere logiske og forståelige end tidligere. Herudover er der i samarbejde med Borgerrådgiveren udarbejdet en række juridiske vejledninger målrettet medarbejderne, som beskriver og forklarer eksempelvis hvordan en partshøring bedst gennemføres eller hvordan vejledningspligten skal forstås. Vejledningerne er forankret i et forvaltningsretligt netværk, med deltagere fra alle centrene og drevet i et samarbejde mellem borgerrådgiveren og Sekretariat & Jura. Der er gennemført undervisning i videregivelse af oplysninger, håndtering af klagesager og reglerne for aktindsigt. Derudover er den faglige juridiske kvalitet løftet på det sociale område, med ansættelsen af en socialjurist i efteråret 216. Socialjuristen er knyttet op til arbejdet i styregruppen for kvalitetsudvikling i Center for Børn, Unge & Familie. Det har resulteret i revidering af skabeloner for afgørelser og ændring af procedurerne for sagsbehandling. Alt sammen med fokus på at højne kvaliteten i afgørelserne. Administrationens vurdering: Det er vurderingen, at sagen kan drøftes på alle fagudvalg bortset fra Udvalget for Erhverv & Turisme, da rapporten ikke indeholder elementer som er relateret til udvalgets arbejdsområde. Handicappolitik: Sagen har ingen direkte handicappolitiske aspekter. Økonomi og finansiering: Sagen har ingen økonomiske konsekvenser.