STUDIEORDNING. for. Masteruddannelsen i Rehabilitering

Transkript

1 STUDIEORDNING for Masteruddannelsen i Rehabilitering MR Yderligere information: Uddannelse & Kvalitet Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet Syddansk Universitet Winsløwparken 19, Odense C Tlf Revideret April Godkendt af dekanen på Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet den 15. juni 2010.

2 Indhold GENEREL BESKRIVELSE AF UDDANNELSEN... 3 UDDANNELSENS MÅLGRUPPE... 3 FAGLIG PROFIL... 3 Uddannelsens formål... 3 Faglige kompetencer:... 4 ADGANGSBETINGELSER... 4 UNDERVISNINGSMETODER... 5 UDDANNELSENS INDHOLD... 5 UDDANNELSENS ELEMENTER... 6 Introduktionsweekend... 6 Obligatoriske moduler... 6 Modul 1: Metodemodul... 6 Modul 2: Rehabilitering... 6 Modul 3: Vurdering og klassifikation af funktionsevne... 6 Modul 4: Borgerinddragelse... 7 Modul 5: Rehabiliteringsprocessen... 7 Modul 6: Evaluering og kvalitetsudvikling... 7 Modul 7: Sundhedsøkonomi og økonomisk evaluering... 7 Modul 8: Retlige rammer for rehabilitering i Danmark... 7 Sommeruniversitet (Internat)... 7 Valgfri moduler... 7 Kontekstens betydning for rehabilitering Målemetodeteori Rehabilitering og tilbagevenden til arbejdsmarkedet Sundhedsfremme og forebyggelse i en rehabiliteringskontekst Træning i rehabilitering Masterprojekt... 8 PRØVEBESTEMMELSER... 9 Prøveform 1: Synopsis efterfulgt af mundtlig prøve Prøveform 2: Synopsis efterfulgt af mundtlig prøve, der inkluderer et bundet spørgsmål Prøveform 3: Mundtlig prøve Prøveform 4: Skriftlig prøve under tilsyn af 4 eller 5 timers varighed Prøveform 5: Læringsportfolio

3 Prøveform 6: Mindre skriftlig hjemmeopgave med bundet emne og mundtlig prøve Prøveform 7: Skriftlig hjemmeopgave med bundet emne Prøveform 8: Case rapport Prøveform 9: Skriftlig opgave Prøveform 10: Skriftlig rapport på baggrund af en observeret og/eller afprøvet praksis Prøveform 11: Gruppebaseret projektopgave Prøveform 12: Undervisningsdeltagelse Generelle prøveregler Generelle regler for skriftlige arbejder ANDRE PRØVEBESTEMMELSER SYGE- OG OMPRØVE ANDRE BESTEMMELSER BILAG Intellektuelle kompetencer Den studerende skal kunne redegøre for, analysere og diskutere forskellige forståelser af rehabilitering ud fra forskellige videnskabsteoretiske udgangspunkter Den studerende skal kunne kende de overordnede etiske, politiske, organisatoriske og økonomiske rammer for rehabilitering Undervisningsformen er forelæsninger, gruppearbejde og praktiske øvelser Aflevering af masterprojekt

4 GENEREL BESKRIVELSE AF UDDANNELSEN 1. Denne studieordning er udarbejdet med hjemmel i Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udviklings bekendtgørelse nr af 7. december 2009 om masteruddannelser ved universiteterne (masterbekendtgørelsen); Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udviklings bekendtgørelse nr af 7. december 2009 om deltidsuddannelse ved universiteterne (deltidsbekendtgørelsen); Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udviklings lov nr af 9. november 2009 om erhvervsrettet grunduddannelse og videregående uddannelse (videreuddannelsessystemet for voksne); Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udviklings bekendtgørelse nr. 231 af 22. marts 2006 om eksamen ved universitetsuddannelser samt Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udviklings bekendtgørelse nr. 865 af 5. juli 2007 om ændring af bekendtgørelse om eksamen ved universitetsuddannelser. 2. Med en Masteruddannelse i Rehabilitering bliver den studerende i stand til på videnskabeligt grundlag at analysere behov for en helhedsorienteret og tværfaglig rehabiliteringsindsats, der er rettet imod den enkelte brugers funktion, aktivitet og deltagelse, og som tager højde for indsatsens samfundsmæssige, organisatoriske og økonomiske aspekter. Herudover kvalificeres den studerende til at varetage opgaver relateret til at planlægge, evaluere og dokumentere effekten af rehabiliteringsindsatser, samt til at tilrettelægge og gennemføre udviklingsarbejde. 3. Masteruddannelsen giver ret til at betegne sig Master i Rehabilitering, MR, med den engelske betegnelse Master of Rehabilitation. 4. Uddannelsen er normeret til 60 point i European Credit Transfer System (ECTS), der svarer til et studenterårsværk. Undervisningen tilrettelægges som et deltidsstudie over 2 år. UDDANNELSENS MÅLGRUPPE 5. Uddannelsen henvender sig til den, der har en mellemlang eller lang videregående uddannelse, som er involveret i rehabiliteringsopgaver i praksis eller som underviser inden for rehabiliteringsområdet. Det gælder eksempelvis fysioterapeuter, ergoterapeuter, sygeplejersker, socialrådgivere, pædagoger, folkeskolelærere, læger, kiropraktorer, diætister, logopæder, arkitekter, ingeniører og psykologer. FAGLIG PROFIL Uddannelsens formål 6. Uddannelsen har til formål at bygge videre på de studerendes uddannelsesbaggrund og erhvervserfaring, så de bliver i stand til på videnskabeligt grundlag at indgå i en tværfaglig, helhedsorienteret rehabiliteringsindsats. De skal blive i stand til at sætte brugeren, brugerens mål og brugergruppens funktion, aktivitet og deltagelse i centrum, samtidig med at organisatoriske, økonomiske og samfundsmæssige (herunder arbejdsmarkedsmæssige) forhold inddrages. Herudover er formålet, at de studerende via uddannelsen bliver i stand til at håndtere metoder til at 3

5 evaluere og dokumentere effekten af rehabiliteringsindsatsen, samt at de bliver i stand til at medvirke i forskningsbaseret, faglig og organisatorisk udvikling af området. 7. Uddannelsen leder til følgende kompetenceprofil: Intellektuelle kompetencer: Tænke og arbejde systematisk og analytisk Kommunikere faglige problemstillinger med både specialister inden for området og med udenforstående Formulere og analysere praktiske problemstillinger selvstændigt, systematisk og kritisk på et videnskabeligt grundlag Fortsætte egen kompetenceudvikling og specialisering. Faglige kompetencer: Vurdere hensigtsmæssigheden af forskellige metoder for analyse på selvstændig vis Analysere og vurdere faglige problemstillinger i en organisation på selvstændig vis Demonstrere: o Enten specialistforståelse i forlængelse af den forudgående grad o Eller et bredere perspektiv på fagområdet i forhold til den forudgående grad o Eller erhvervelse af ny faglig kompetence ved siden af den forudgående grad Praktiske kompetencer med særlig relevans for rehabilitering: Udvikle rehabiliteringsprocessen og samarbejdet inden for en organisation Selvstændigt træffe og begrunde fagligt relaterede beslutninger i relation til rehabiliteringsspørgsmål Perspektivere og udvikle rehabiliteringspraksis på baggrund af teoretiske og videnskabelige metoder Gennemskue og håndtere komplicerede problemer i en professionel rehabiliteringssammenhæng Selvstændigt kunne vurdere en borgers forudsætninger, behov og motivation for rehabilitering Have redskaber og kundskab til at kunne tilrettelægge og gennemføre en rehabiliteringsindsats ADGANGSBETINGELSER 8. Adgang til Masteruddannelsen i Rehabilitering er betinget af, at ansøger har gennemført enten en kandidat-, bachelor- eller professionsbachelorgrad eller en diplomuddannelse, eller en mellemlang videregående uddannelse, samt to års relevant erhvervserfaring. Herudover skal den studerende have sproglige færdigheder i engelsk, der gør det muligt at følge engelsksproget undervisning. 9. Universitetet kan give adgang til uddannelsen for ansøgere, der ikke opfylder de i 8 nævnte betingelser, men som skønnes at have de nødvendige forudsætninger for at kunne gennemføre uddannelsen, eventuelt efter nærmere fastsat supplering. Der kan indgå en prøve som led i studienævnets vurdering af den enkelte ansøgers forudsætninger. 10 Ansøgning om optagelse på uddannelsen skal være Syddansk Universitet i hænde senest den 15. maj i optagelsesåret. 4

6 UNDERVISNINGSMETODER 11 Undervisningen består af forelæsninger, gruppearbejde/plenumdiskussioner, projektarbejde samt vejledning. Endvidere kan der indgå mundtlige oplæg og skriftlige opgaver. Individuel og evt. gruppevis læsning og øvelse uden for læseplanen er desuden helt nødvendig, for de fleste i et omfang svarende til timer om ugen i studieugerne. UDDANNELSENS INDHOLD 12 De 60 ECTS, Masteruddannelsen i Rehabilitering omfatter, er fordelt på 8 obligatoriske moduler, 3 valgfrie moduler, introduktionsweekend, sommeruniversitet og 2 workshops med undervisning i forskningsmetode samt et projektorienteret forløb og masterprojektet. I de obligatoriske moduler opnås generelle kompetence, mens valgfagene og det afsluttende Masterprojekt giver mulighed for specialisering. Semester Aktivitet ECTS 1. semester Introduktionsweekend - obligatorisk Obligatorisk modul 1: Introduktion til videnskabelig teori og metode Obligatorisk modul 2: Rehabilitering 4 4 Obligatorisk modul 3: Vurdering og klassifikation af funktionsevne 4 Obligatorisk modul 4: Borgerinddragelse 4 2. semester Obligatorisk modul 5: Rehabiliteringsprocessen Obligatorisk modul 6: Evaluering og kvalitetsudvikling Obligatorisk modul 7: Sundhedsøkonomi og økonomisk evaluering Obligatorisk modul 8: Retlige rammer for rehabilitering i Danmark Sommeruniversitet 4 3. semester 3 valgfrie moduler 12 5

7 4. semester Masterprojekt 12 Stk. 2. For at oprette et valgfag kræves mindst 6 studerende. Studienævnet kan ansøges om dispensation hvis færre end 6 ønsker et valgfag oprettet. Stk. 3. For at give de studerende større valgmulighed, kan mindst 3 studerende søge om tilladelse til oprettelse af et valgfrit modul som en selvstyrende studiegruppe. Studiegruppen har mulighed for max. 3 vejledningsmøder af én times varighed i løbet af semesteret. Dette valgfrie modul afsluttes med eksamen ifølge studieordningens regler. UDDANNELSENS ELEMENTER Introduktionsweekend Formålet med introduktionsweekenden er at præsentere MR-studiet, skabe kontakt mellem de studerende, samt introducere til det at være masterstuderende herunder også praktiske problemstillinger såsom dannelse af læsegrupper, kørselsordning etc. Weekenden består af en blanding af forelæsninger, gruppearbejde med plenumdiskussioner, samt generel drøftelse af fagligt relevante problemstillinger. Obligatoriske moduler Modul 1: Metodemodul Formålet med metodemodulet er, at de studerende opnår grundlæggende akademiske og forskningsmetodiske kompetencer, så de kan vurdere videnskabelig litteratur ud fra et anvendelsesperspektiv, formulere afgrænsede forskningsspørgsmål og designe studier til at søge svar på disse samt tolke egne og andres resultater. Modulet indeholder således introduktion til videnskabsteori, kvalitative og kvantitative metoder, grundlæggende statistik, litteratursøgning og kritisk læsning. Modul 2: Rehabilitering Formålet er, at de studerende introduceres til og reflekterer over begreber som rehabilitering, funktionsevnenedsættelse, genoptræning, handicap og relaterede begreber. Modulet gennemgår desuden epidemiologiske aspekter af rehabilitering og målgrupper for rehabilitering. Endelig introduceres den studerende til case rapport metoden. Modul 3: Vurdering og klassifikation af funktionsevne Formålet er at introducere den studerende til forskellige metoder til vurdering og klassifikation af funktionsevne, herunder bl.a. WHO s klassifikation af funktionsevne (ICF). Dette klassifikationssystem er centralt i arbejdet med rehabilitering, og modulet gennemgår det teoretiske grundlag for ICF og de praktiske implikationer. Konkrete anvendelser af ICF og andre metoder til vurdering af funtionsevne fra rehabiliteringspraksis vil blive præsenteret og diskuteret. 6

8 Modul 4: Borgerinddragelse Formålet er, at de studerende tilegner sig indgående viden og kritisk indsigt i samfundsmæssige rammer og muligheder for en helhedsorienteret og brugerorienteret rehabiliteringsindsats samt handicappedes position og vilkår. Yderligere vil den kvalitative metode blive introduceret mere indgående og anvendt i modulets prøve. Modul 5: Rehabiliteringsprocessen Formålet med modulet er at stille skarpt på det tværfaglige samarbejde gennem en kritisk analyse af ideelle og konkrete rehabiliteringspraksisser. Moduldet vil desuden introducere til forskellige måder at organisere rehabilitering på og give grundlag for diskussion af disse organisationsformer. Modul 6: Evaluering og kvalitetsudvikling Formålet med modulet at introducere den studerende til evaluering og kvalitetsudviklingsredskaber i rehabiliteringspraksis samt til rammer og udfordringer for forskning i rehabilitering. Der vil især blive lagt vægt på en introduktion til forskellige videnskabelige metoder og derudfra skabe et grundlag for en optimal evidensbaseret rehabiliteringspraksis. Yderligere vil den kvantitative metode blive introduceret mere indgående og anvendt i modulets prøve. Modul 7: Sundhedsøkonomi og økonomisk evaluering Formålet med modulet er at de studerende kan anvende grundlæggende økonomisk teori og metode på konkrete sundhedsrelaterede problemstillinger og derved kan vurdere og diskutere konsekvenser af tiltag med sundhedsøkonomisk relevans, samt at de studerende har opnået en basal viden om økonomisk evaluering. Modul 8: Retlige rammer for rehabilitering i Danmark Undervisningen introducerer de studerende til de regler, der gælder i sundhedssektoren herunder reglerne for sundhedsvæsenets organisation og reglerne i forholdet mellem myndighed og patient og i forholdet mellem sundhedsperson og patient. Sommeruniversitet (Internat) Formålet med sommeruniversitetet er at afprøve formulering af projektspørgsmål, udvælgelse af metoder til at svare på spørgsmålet og udarbejdelse af projektplan (synopsis). Det er desuden formålet at øve sig i akademisk og videnskabelig formuleringsevne samt mundtlig forsvar og opponance. Valgfri moduler Formålet med de valgfrie moduler er, at den studerende kan gå i dybden i et for uddannelsen relevant emne. På det enkelte modul opnår den studerende indgående kendskab til et tema samt forskningsmæssige problemstillinger for det pågældende emne og bliver desuden i stand til at sammentænke temaet med en moderne forståelse af rehabilitering. Som eksempler på valgfri moduler kan nævnes: 7

9 Kontekstens betydning for rehabilitering. En moderne tilgang til rehabilitering må forholde sig til kontekstens betydning for patientens læring, sundhed og heling og inddrage kontekster som centrale aktiver i rehabiliteringsprocessen. På dette modul sættes fokus på at belyse kontekst i et bredt perspektiv. Den enkelte som person, de relationer man indgår, rummet/omgivelserne, samt de rammer der sættes for rehabiliteringen i pædagogisk henseende forstås som betydningsfulde hver for sig og som kontekster, der også spiller sammen og derved bidrager til at styrke rehabiliteringsprocessen. Målemetodeteori. Kurset indeholder en introduktion til området målemetoder, og giver en overordnet beskrivelse af de forhold, der er vigtige ved valg af metoder til udførelse af forsknings- og kvalitetsudviklings projekter. Rehabilitering og tilbagevenden til arbejdsmarkedet. Fokus i dette valgfri modul er arbejdsfastholdelse, forebyggelse af sygefravær og udstødning fra arbejdsmarkedet. Sundhedsfremme og forebyggelse i en rehabiliteringskontekst. Modulet vil fokusere på patient- og borgerrettet forebyggelse og sundhedsfremme i det danske sundhedsvæsen på et organisatorisk, et politisk, et sundhedspædagogisk og et videnskabeligt plan. Træning i rehabilitering. Modulet vil gennemgå aspekter som afgrænsning af begreberne rehabilitering, behandling, genoptræning, fysisk aktivitet, og træning, beskrive effekten af inaktivitet, som følge af nedsat fysisk kapacitet og/eller sengeleje, på parametre som fx generel sundhedstilstand, kondition og styrke, gennemgå generel træningsfysiologi, herunder muskelcellens opbygning/funktion, samt konditionstræning og styrketræning, træningsfysiologi i relation til aldring, træning i relation til forskellige patientgrupper herunder indikationer/kontraindikationer og endelig compliance i forhold til træning samt tilrettelæggelse af træning i rehabiliteringssammenhæng. Projektledelse Målet er, at den studerende bliver i stand til at analysere konkrete og fiktive projekter og projektprocesser - og som et resultat heraf give hensigtsmæssige forslag til styring og ledelse Den studerende skal udvikle en generisk kompetence i projektledelse, dvs. de skal kunne anvende deres viden på alle former for projekter, men fokus i modulet vil især være på projekter relateret til rehabilitering. Masterprojekt Formålet med Masterprojektet er at give den studerende anledning til at demonstrere selvstændig evne til at indkredse og afgrænse en problemstilling, at gennemføre en empirisk og/eller teoretisk undersøgelse samt kritisk analyse på baggrund heraf. Masterprojektet skal demonstrere det overblik og den indsigt, der er opnået gennem studieforløbet. Specialet kan også knyttes an til egen professionelle faglige udøvelse, hvor dette arbejde beskrives og gøres til genstand for teoretisk refleksion. Dette kræver at det tværfaglige samarbejde har en central placering i specialet. Specialet skal demonstrere en tydelig relevans for rehabilitering som en brugerstyret, helhedsorienteret, 8

10 sammenhængende og koordineret proces og have kobling til mål og indhold i de obligatoriske moduler. Det kan anbefales at specialet tager udgangspunkt i en problemstilling fra rehabiliteringspraksis. I tilknytning til Masterprojektet vil der være 3 workshops á 2 dages varighed. De to første er obligatoriske. Hensigten med disse workshops er at kvalificere det igangværende arbejde med Masterprojektet. Dette sker dels gennem opponering af den enkelte studerendes (gruppens) foreløbige arbejde. Herudover drøftes væsentlige metodologiske overvejelser, der knytter sig til udarbejdelsen af Masterprojektet, så den studerende bliver i stand til på egen hånd at foretage videre, selvstændige studier og foretage analyser under hensyntagen til metodologiske forhold. (Bilag: Retningslinjer for udarbejdelse af masterprojektet). PRØVEBESTEMMELSER 13 Prøvebestemmelserne er udarbejdet med hjemmel i fire bekendtgørelser fra Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udvikling - dels bekendtgørelse nr. 867 af 19. august 2004 om Eksamen ved universitetsuddannelser (eksamensbekendtgørelsen), dels bekendtgørelse nr. 231 af 22. marts 2006 og bekendtgørelse nr. 865 af 5. juli 2007; begge om ændring af bekendtgørelse om eksamen ved universitetsuddannelse, samt bekendtgørelse nr. 250 af den 15. marts 2007 (karakterbekendtgørelsen) og Bekendtgørelse nr. 332, 25. maj 1993 om censorinstitutionen for visse videregående uddannelser under Undervisningsministeriet. 14 Oversigt over prøver Obligatorisk modul 1 Obligatorisk modul 2 Semester Prøveform Bedømmelse Censur 1. 7 Bestået/ikke bestået ECTSpoint Intern trins skalaen Ekstern 4 Obligatorisk modul trins skalaen Ekstern 4 Obligatorisk modul trins skalaen Ekstern 4 Obligatorisk modul trins skalaen Ekstern 4 Obligatorisk modul (uden mundtlig prøve) 7-trins skalaen Ekstern 4 Obligatorisk modul trins skalaen Ekstern 4 Obligatorisk modul trins skalaen Ekstern 4 Årsprøve trins skalaen Ekstern - Sommeruniversitet 2. 9 Bestået/ikke bestået Intern 4 Valgfrit modul Afhænger af Bestået/ikke 3. modul bestået Intern 12 Masterprojekt 4. Masterprojekt 7-trins skalaen Ekstern Mindst 1/3 af uddannelsen skal dokumenteres ved eksterne prøver. Højst 1/3 af uddannelsen må dokumenteres med interne prøver. 16 Terminologi vedr. Censur Prøverne er enten interne eller eksterne. 9

11 Ved interne prøver forstås prøver: som alene bedømmes af undervisere ved universitetet (eksaminatorer), eller prøver, som foruden eksaminatorer bedømmes af censorer, som er udpeget af universitetet blandt undervisere på universitetet eller andre universiteter med samme eller beslægtede uddannelser. Ved eksterne prøver forstås prøver: som foruden eksaminatorer bedømmes af censorer, der er beskikket af Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udvikling. stk. 2 Masteruddannelsen i rehabilitering har eget censorkorps tilknyttet oprettet i henhold til masterbekendtgørelsen (nr. 1187, ) og bekendtgørelse nr. 332, 25. maj 1993 om censorinstitutionen for visse videregående uddannelser under Undervisningsministeriet. 17. Ved prøver kan følgende prøveformer benyttes: Prøveform 1: Synopsis efterfulgt af mundtlig prøve Indleveret synopsis på højest anslag (uden mellemrum), eksklusiv forside, litteraturliste og bilag. Hvis to eller flere skriver sammen kan synopsis højest udgøre anslag (uden mellemrum). Udprøvningen, der er af 20 minutters varighed (eksklusiv votering), sker på baggrund af en drøftelse af synopsis. Bedømmelsen sker ud fra en helhedsvurdering af synopsis og den samlede mundtlige præstation. Se: Generelle regler for skriftligt arbejde Se: Retningslinjer for udarbejdelse af synopsis Prøveform 2: Synopsis efterfulgt af mundtlig prøve, der inkluderer et bundet spørgsmål Indleveret synopsis på højest anslag (uden mellemrum), eksklusiv forside, litteraturliste og bilag. Hvis to eller flere skriver sammen kan synopsis højest udgøre anslag (uden mellemrum). Udprøvningen, der er af 25 minutters varighed (eksklusiv votering), sker på baggrund af en drøftelse af synopsis og den studerendes besvarelse af et spørgsmål indenfor modulets tema, som trækkes af den studerende under udprøvningen. Bedømmelsen sker ud fra en helhedsvurdering af synopsis og den samlede mundtlige præstation. Se Generelle regler for skriftligt arbejde Se: Retningslinjer for udarbejdelse af synopsis Prøveform 3: Mundtlig prøve Mundtlig prøve der er af ca. 20 minutters varighed (eksklusiv votering). Prøven er med 25 minutters forberedelsestid. I forberedelsestiden kan benyttes hjælpemidler med mindre andet er angivet i læseplanen. Prøveform 4: Skriftlig prøve under tilsyn af 4 eller 5 timers varighed Skriftlig prøve under tilsyn og med alle hjælpemidler med mindre andet er anført i læseplanen. 10

12 Hvis der kan benyttes computere til skriftlig prøve, vil det fremgå af læseplanen Prøveform 5: Læringsportfolio I tilknytning til flere af undervisningslektionerne udarbejdes individuelt et nærmere specificeret mindre skriftligt arbejde, som samles til en såkaldt læringsportfolio, der bedømmes som helhed. Yderligere retningslinjer fremgår af læseplanen. Se: Generelle regler for skriftligt arbejde Prøveform 6: Mindre skriftlig hjemmeopgave med bundet emne og mundtlig prøve. Skriftlig hjemmeopgave, der indleveres på e-learn til en på forhånd fastlagt dato. Omfanget af besvarelsen angives i læseplanen for det enkelte modul og er eksklusiv forside, litteraturliste og bilag. Udprøvning foregår ved at eksaminator og studerende mødes til en fremlæggelse/drøftelse af hjemmeopgaven. Som introduktion kan den mundtlige prøve indledes med 5-7 minutters oplæg fra den studerende. Varighed i alt: maksimalt 30 minutter. Se: Generelle regler for skriftligt arbejde Prøveform 7: Skriftlig hjemmeopgave med bundet emne. Skriftlig hjemmeopgave, der stilles og indleveres på e-learn indenfor en nærmere fastlagt tidsperiode og til en på forhånd fastlagt dato. Tidsperioden til udarbejdelse og omfanget af besvarelsen angives i læseplanen for det enkelte modul og er eksklusiv forside, litteraturliste og bilag. Se: Generelle regler for skriftligt arbejde Prøveform 8: Case rapport Den studerende udvælger en konkret case, situation eller tilsvarende. Case rapporten kan være prospektiv eller retrospektiv. Er den prospektiv skal der i løbet af en periode på minimum 3 måneder indsamles data om den konkrete case og den studerende beskriver hele forløbet i en case rapport, som indeholder en baggrund, casebeskrivelse, undersøgelse, interventioner, forløb, resultater og diskussion. Er den retrospektiv er den at opfatte som en skriftlig hjemmeopgave, der stilles og indleveres på e-learn indenfor en nærmere fastlagt tidsperiode og til en på forhånd fastlagt dato. Case rapporten kan bedømmes enten som en skriftlig hjemmeopgave eller som en skriftlig hjemmeopgave kombineret med en mundtlig prøve. Udprøvning af den skriftlige kombineret med den mundtlige, sker på baggrund af en drøftelse af case rapporten. Udprøvningen er af 30 minutters varighed (inklusiv votering), og bedømmelsen sker ud fra en helhedsvurdering af case rapporten og den samlede mundtlige præstation. Se: Generelle regler for skriftligt arbejde Se: Retningslinjer for case rapport Prøveform 9: Skriftlig opgave Indleveret skriftlig opgave med et maksimalt antal anslag, eksklusiv forside og litteraturliste. Formalia for de enkelte rapporter er angivet i læseplanerne. 11

13 Den skriftlige rapport bedømmes enten som en skriftlig hjemmeopgave eller som en skriftlig hjemmeopgave kombineret med en mundtlig prøve. Dette vil fremgå af læseplanen. Udprøvning af den skriftlige hjemmeopgave kombineret med den mundtlige prøve foregår ved at vejleder og studerende mødes til en fremlæggelse/drøftelse af rapporten. Som introduktion kan den mundtlige prøve indledes med 5-7 minutters oplæg fra den studerende. Varighed i alt: maksimalt 45 minutter. Udprøvningen kan også inddrage en eller flere medstuderende, som i en dialog med forfatteren kritisk diskuterer styrker og svagheder ved opgaven. Den ansvarlige vejleder er til stede under dialogen. I forbindelse med rapport fra det projektorienterede forløb er der mulighed for fire timers vejledning. I forbindelse med sommeruniversitetet tilbydes løbende vejledning under internatet. Se: Generelle regler for skriftligt arbejde Prøveform 10: Skriftlig rapport på baggrund af en observeret og/eller afprøvet praksis Inden en bestemt deadline afleverer den studerende en rapport. Omfanget af besvarelsen er på maksimalt anslag og er eksklusiv forside, litteraturliste og bilag. Rapporten beskriver nøgternt den givne praksis og reflekterer over denne ud fra relevante teorier og evidens. Se: Generelle regler for skriftligt arbejde Prøveform 11: Gruppebaseret projektopgave Prøven består af en gruppe eller individuel opgave og en individuel opgave. Gruppeopgaven er baseret på en selvvalgt problemstilling inden for et nærmere afgrænset område. Der skal enten foretages en kvalitativ eller kvantitativ dataindstilling, som der gøres nærmere rede for i den konkrete situation. Opgaven disponeres med introduktion, materiale/metode, resultater, diskussion og konklusion. Opgavebesvarelsen må fylde højst tegn (uden mellemrum). Forside, indholdsfortegnelse, litteraturliste, samlet notefortegnelse samt bilag tæller ikke med. Gruppeopgaven vurderes ved et fælles seminar med fremlæggelse af gruppeopgaven. Alle studerende deltager i dette seminar, som foregår efter at den individuelle opgave er afleveret og vurderet. Den individuelle opgave består i en kritisk læsning af en anden gruppes opgave. Opgaven skal læses kritisk igennem og der udarbejdes en skriftlig feed-back, der indeholder følgende: En kritisk refleksion over gruppeopgavens teorigrundlag, valg af materiale, metode, analyse og diskussion/konklusion. Opgaven må maximalt fylde tegn (uden mellemrum). Forside, indholdsfortegnelse, litteraturliste og samlet notefortegnelse tæller ikke med. Se: Generelle regler for skriftligt arbejde Prøveform 12: Undervisningsdeltagelse Der kræves fremmøde til og aktiv deltagelse i undervisningen i det i læseplanen opgivne antal undervisningstimer 18 : 12

14 Generelle prøveregler Når en studerende er tilmeldt et modul er den studerende automatisk tilmeldt prøve i pågældende modul. Hvis man ikke ønsker at deltage i en prøve, skal afmelding foretages senest en uge før prøvens afholdelse. Den studerende kan derpå først deltage i prøve i pågældende modul, når dette udbydes næste gang. Hvis fristen for afmelding ikke overholdes, betragtes prøven som påbegyndt og derfor som et ikke-bestået prøveforsøg. Stk. 2. For at kunne indlevere Masterprojekt skal den studerende have bestået de 8 obligatoriske moduler, årsprøven efter første studieår, samt de tre valgfrie moduler. Den studerende skal endvidere have gennemført metodespor og have bestået sommeruniversitetet. Stk. 3. Hvert modul skal bestås med karakteren 02 eller derover eller med bedømmelsen Bestået. Hvert modul skal bestås for sig. Beståede prøver kan ikke tages om. Stk. 4. Den studerende kan højst indstille sig til prøve i samme modul 3 gange. Studienævnet kan tillade indstilling fjerde og femte gang, hvis det findes begrundet i usædvanlige forhold. Stk. 5. Prøver aflægges på dansk. Efter aftale med eksaminator og censor kan studerende aflægge prøve på fremmedsprog. Stk. 6. For at bestå masteruddannelsen i Rehabilitering, MR, kræves, at 8 obligatoriske moduler (inklusiv årsprøven), 3 valgfrie moduler, sommeruniversitet, projektorienteret forløb og masterafhandling alle er beståede. Stk. 7. Prøve- og eksamensresultater Prøveresultaterne udtrykkes ved enkeltkarakterer, og der beregnes ikke en gennemsnitskarakter for det samlede eksamensresultat. Stk. 8. Prøveresultater offentliggøres senest 6 uger efter prøvens afholdelse; for Masterprojekt senest to måneder efter specialets indlevering. Juli måned undtaget. 19: Generelle regler for skriftlige arbejder Skriftlige opgaver kan bestå af større eller mindre opgaver. Opgaverne kan skrives individuelt eller i grupper på maksimalt 3 studerende. Stk. 2. Hvis en skriftlig gruppebesvaret opgave efterfølges af mundtlig prøve eksamineres de studerende individuelt og det angives i læseplanen om prøven tager udgangspunkt i den fulde gruppeopgave eller i de individuelle gruppemedlemmers andel af opgaven. Stk. 3. For alle skriftlige arbejder gælder, at en normalside er på 2400 enheder uden mellemrum. Noter tælles med ved beregningen af opgavens sidetal. Litteraturlisten og bilag indgår ikke i beregningen. Bilag skal i videst mulig omfang begrænses. Antallet af anslag skal fremgå af forsiden på eksamensopgaven. 13

15 Stk. 4 Ved indlevering af alle former for skriftlige arbejder skal man benytte en standardforside, som findes på e-learn for uddannelsen. Stk. 5 I henhold til 11 i Bekendtgørelse nr. 867 af 19. august 2004 skal der ved bedømmelsen af større skriftlige opgaver, der er affattet på dansk, udover det faglige indhold også lægges vægt på de studerendes stave- og formuleringsevne. (Bilag: Retningslinjer for skriftlige arbejder) ANDRE PRØVEBESTEMMELSER 20 Der gives som hovedregel ikke mulighed for brug af computer ved skriftlige eller mundtlige prøver. Såfremt der kan bruges computer ved prøver, vil det fremgå af læseplanen. 21 Den studerende kan foretage lydoptagelse af sin egen mundtlige prøve. Orientering herom skal ske til sekretariatet senest en måned før prøvens afholdelse. Den studerende skal selv medbringe det fornødne udstyr, og det er en forudsætning, at lydoptagelsen ikke er til gene under prøven. 22 Universitetet kan gives tilladelse til, at prøver gennemføres som videokonference, hvor den studerende, eksaminator samt censor ikke fysisk befinder sig samme sted. Dette eksempelvis hvis den studerende er bosat i udlandet. Universitet udpeger eller godkender en tilsynsførende, som skal være hos den studerende. Udgifter til afholdelse af prøver i form af videokonferencer kan, helt eller delvist, kræves betalt af den studerende. Ansøgning om afholdelse af prøver i udlandet skal indsendes til sekretariatet seneste to måneder før prøvens afholdelse. 23 Klager over prøver eller anden bedømmelse, der indgår i eksamen og som vedrører retlige spørgsmål, indgives af den studerende til eksamenskontoret og stiles til Dekanen ved Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet. Klagen skal være skriftlig og begrundet og indgives senest 2 uger efter at bedømmelsen er offentliggjort. Universitetet kan dispensere fra tidsfristkravet. SYGE- OG OMPRØVE 24 Ved ikke rettidig afmelding fra prøven kan prøveforsøget annulleres på grund af: Sygdom opstået efter sidste rettidige afmeldingstidspunkt Sygdom opstået under prøven Sygdom konstateret umiddelbart (samme dag) efter prøven og hvor det skønnes, at sygdommen har haft indflydelse på præstationen. Det påhviler den studerende at fremvise lægelig dokumentation for sygdommen. Lægeerklæringen skal, medmindre særlige forhold gør sig gældende, være udfærdiget af den studerendes egen praktiserende læge og være sekretariatet i hænde senest 3 dage efter eksamenstidspunktet Stk. 2. Sygdomme i henhold til 24 berettiger til sygeprøve i samme prøvetermin, såfremt omprøve i øvrigt afholdes. Stk. 3. En ikke-bestået sygeprøve berettiger ikke til omprøve. Omprøve vil finde sted ved næste ordinære prøvegennemførelse. Stk. 4. En studerende kan begære omprøve i højst to moduler pr. semester. 14

16 Stk. 5. For ovenstående punkt gælder det, at adgang til omprøve forudsætter, at den studerende har været indstillet til eller deltaget i modulets ordinære prøve i samme prøvetermin, og således har anvendt et forsøg i forbindelse med den ordinære prøve. En studerende, der enten ikke har deltaget i den ordinære prøve eller ikke har indleveret en skriftlig opgave ved en afleveringsfrists udløb, vil få bedømmelsen ikke-bestået og har således ikke adgang til deltagelse i omprøve. Stk. 6. Omprøve i tilfælde af en ikke-bestået ordinær prøve eller af et annulleret prøveforsøg som følge af sygdom finder sted i samme eksamenstermin eller i umiddelbar forlængelse heraf, hhv. senest i februar måned for vintereksamen og august måned for sommereksamen. Stk. 7. Hvis omprøve jf. stk. 5 og 6 ikke bestås, gennemføres omprøve i forbindelse med næste ordinære prøve. ANDRE BESTEMMELSER 25 Den samlede betaling for uddannelsen dækker deltagelse i introduktionsweekenden, sommeruniversitetet og i undervisningen på modulerne samt højst 3 indstillinger til prøve i det enkelte modul samt én indstilling til masterprojektet med eventuel omprøve. 26 Der udstedes eksamensbevis for Masteruddannelsen i Rehabilitering, og der udstedes prøvebeviser for dele heraf, hvis den studerende ikke ønsker at fuldføre hele uddannelsen. 27 Enkeltmodulstuderende. Studerende, der ikke ønsker at deltage i alle studiets elementer kan optages som studerende på enkelte moduler, hvis forudsætningerne i 8 er opfyldte, hvis adgangskravene til det pågældende enkeltfag er opfyldt af den studerende og hvis universitetet finder optagelsen hensigtsmæssig ud fra praktiske og pædagogiske hensyn. Af hensyn til den faglige progression forventes den studerende ved valg af modul at have tilegnet sig de samme faglige forudsætninger som studerende, der følger den fulde uddannelse. 28 Studienævnet kan dispensere fra de regler i studieordningen, som alene er fastsat af studienævnet. 29 Uddannelsen kan udbydes på heltid efter studienævnets bestemmelse efter individuel ansøgning. 30 Uddannelsen skal være bestået indenfor en periode på 5 år efter indskrivning. 31 Den studerende skal under studiet og eksamenerne efterleve principperne for videnskabelig redelighed og reglerne om eksamener som beskrevet i Regler for disciplinære foranstaltninger over for de studerende ved Syddansk Universitet. Konstateret eksamenssnyd sanktioneres ved advarsel, manglende bedømmelse af prøve, bortvisning i en begrænset periode eller permanent bortvisning. (Regler for disciplinære foranstaltninger over for de studerende ved Syddansk Universitet: se link til disciplinære foranstaltninger: 32 Mulighed for meritoverførsel 15

17 Ansøgninger om meritoverførsel behandles af studienævnet og skal være studienævnssekretæren i hænde senest to måneder før studienævnsmøde. Beståede uddannelseselementer fra en anden dansk eller udenlandsk uddannelse kan træde i stedet for uddannelseselementer fra Masteruddannelsen i Rehabilitering (merit). Afgørelsen foretages af studienævnet og træffes på grundlag af en faglig vurdering af ækvivalensen mellem de berørte uddannelseselementer. Ved mangelfuld eller ufuldstændig dokumentation kan studienævnet afslå merit. Stk. 2. Såfremt den studerende ønsker at anke over studienævnets afgørelser om afslag eller delvis afslag på merit, sker det efter Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udviklings Bekendtgørelse af den 20. februar 2008 om ankenævn for afgørelser om merit i universitetsuddannelser (meritankebekendtgørelsen). 33 Studienævn Masteruddannelsen i rehabilitering hører under Det Sundhedsvidenskabelige Fakultets Studienævn for masteruddannelserne. 16

18 BILAG Bilagsoversigt: Oversigt obligatoriske moduler Oversigt valgfrie moduler Retningslinjer for udarbejdelse af masterprojektet Generelle regler for skriftlige arbejder Retningslinjer for udarbejdelse af synopsis Retningslinjer for case rapport 17

19 Obligatorisk modul 1 1.semester Kompetencemål Introduktion til videnskabelig teori og metode Modulet kvalificerer den studerende til at kunne: 4 ECTS o o o o o o o Gennemføre systematiske og målrettede informationssøgninger, herunder anvende centrale bibliografiske databaser Læse forskellige typer af videnskabelige artikler og forholde sig kritisk til forskningsresultater og mulige fejlkilder Formulere afgrænsede og præcise forskningsspørgsmål, der kan analyseres videnskabeligt Forstå grundlæggende statistik og foretage en basal, kritisk vurdering af statistiske analysemetoder og deres anvendelse Vælge og anvende relevant datagenererings- og analysemetode i besvarelsen af et Afgrænset forskningsspørgsmål. Forstå den grundlæggende anvendelse af statistik i kvantitativ metode Forstå den grundlæggende anvendelse af kvalitativ metode Kriterier for målopfyldelse For at kunne opnå karakteren Bestået; den tilstrækkelige præstation (svarende til karakteren 02), skal den studerende demonstrere minimal acceptabel grad af de i modulet beskrevne kompetencemål. Den studerende skal have deltaget i introduktionsweekenden samt have deltaget i de stillede opgaver i modulforløbet på minimal acceptabel vis. Den studerende skal selvstændigt kunne søge og vurdere videnskabelig litteratur og herunder også kritisk forholde sig til datagenererings- og analysemetoder samt kunne formulere relevante forskningsspørgsmål med udgangspunkt i hhv. kvalitative og kvantitative analysemetoder. 18

20 Indhold Formålet med metodesporet er, at de studerende opnår grundlæggende akademiske og forskningsmetodiske kompetencer, herunder at de kan formulere afgrænsede forskningsspørgsmål, søge svar på disse, tolke egne og andres resultater og vurdere videnskabelig litteratur ud fra et anvendelsesperspektiv. Undervisningen i det fælles metodespor omfatter: introduktion til og øvelser i litteratur- og informationssøgning øvelser i kritisk artikellæsning, herunder metoder til kvalitetsvurdering opgaveskrivning, herunder problemformulering og fremstillingsteknik introduktion til sundheds- og samfundsfagligt relevante forskningsmetoder (kvalitative og kvantitative) og vurderinger af metodernes anvendelighed til forskellige forskningsformål grundlæggende statistik for forbrugere af statistiske resultater Undervisningsform Undervisningen gennemføres i form af en vifte af forskellige undervisnings- og læringsformer, der bl.a. kan være selv-studier, forelæsninger, netbaserede diskussioner, gruppearbejde, mundtlig og skriftlig fremlæggelse samt plenumdiskussioner. Udprøvning Prøveform 7 Intern bedømmelse ved bestået/ikke bestået. 19

21 Obligatorisk modul 2 1.semester Rehabilitering 4 ECTS Kompetencemål Intellektuelle kompetencer Den studerende skal kunne redegøre for, analysere og diskutere forskellige forståelser af rehabilitering ud fra forskellige videnskabsteoretiske udgangspunkter. Den studerende skal kunne kende de overordnede etiske, politiske, organisatoriske og økonomiske rammer for rehabilitering Den studerende skal selvstændigt kunne vurdere en borgers forudsætninger, behov og motivation for rehabilitering Kriterier for målopfyldelse For at kunne opnå karakteren 12, den fremragende præstation, ved den afsluttende individuelle prøve, skal den studerende udtømmende demonstrere de i modulet beskrevne kompetencemål med ingen eller få uvæsentlige mangler. Den studerende skal således: Kunne redegøre for, analysere og diskutere forskellige forståelser af rehabilitering ud fra forskellige videnskabsteoretiske udgangspunkter Kende de overordnede etiske, politiske, organisatoriske og økonomiske rammer for rehabilitering Selvstændigt kunne vurdere en borgers forudsætninger, behov og motivation for rehabilitering Indhold Der gives en indføring i de grundlæggende begreber inden for rehabilitering samt relaterede begreber, målgrupper for rehabilitering og epidemiologi for behovene for rehabilitering gennemgås. Undervisningsform Undervisningen består af forelæsninger, holdundervisning, diskussion samt en afsluttende opgave. Udprøvning Prøveform 8 Ekstern bedømmelse ved 7-trins skalaen 20

22 Obligatorisk modul 3 1.semester Vurdering og klassifikation af funktionsevne 4 ECTS Kompetencemål Målet med modulet er, at gøre deltagerne i stand til - at kunne anvende en relevant metode til vurdering og klassifikation af funktionsevne for den enkelte borger med et rehabiliteringsbehov - at kunne redegøre for og diskutere forståelser af rehabilitering ud fra forskellige videnskabsteoretiske udgangspunkter, - at kunne vurdere en borgers forudsætninger, behov og motivation for rehabilitering, - at kunne gennemføre en rehabiliteringsindsats med henblik på at fremme borgerens funktionsevne. Modulet kvalificerer de studerende til at kunne vurdere en borgers funktionsevne. Kriterier for målopfyldelse Den studerende vurderes på: - den studerendes evne til at begrunde sit valg af funktionsevneklassifikation - den studerendes evne til at anvende denne funktionsevne-klassifikation adækvat i egen praksis - den studerendes evne til kritisk at diskutere fordele og begrænsninger ved den valgte funktionseven-klassifikation - den studerende evne til opponage ved diskussion af en medstuderendes fremlæggelse af rapport. Opponage går på 3 aspekter: rapportens metodiske, faglige og formidlingsmæssige karakter. Indhold Modulet indeholder en introduktion til begreb og systemer til klassifikation og vurdering af funktionsevne og funktionsevnenedsættelse, samt giver en overordnet beskrivelse af de forhold, der er vigtige ved gennemførelse af en rehabiliteringsindsats. Funktionsevne og funktionsevnenedsættelse skal opfattes som et dynamisk samspil mellem helbredstilstand og kontekstuelle forhold. Undervisningsform Undervisningsformen er forelæsninger, gruppearbejde og praktiske øvelser. Udprøvning Prøveform 10 Ekstern bedømmelse ved 7-trins skalaen 21

23 Obligatorisk modul 4 1.semester Borgerinddragelse 4 ECTS Kompetencemål Det overordnede mål med dette modul er, at den studerende tilegner sig indgående viden om de samfundsmæssige rammer og muligheder for en helhedsorienteret og brugerorienteret rehabiliteringsindsats. Faglige kompetencer Den studerende vil kunne forklare og redegøre for de samfundsmæssige rammer, muligheder og barrierer for brugerinddragelse i rehabilitering Den studerende vil kunne redegøre for og diskutere brugerinddragelse og empowerment i rehabilitering Praktiske kompetencer Den studerende vil have den nødvendige viden og de grundlæggende redskaber til at kunne sikre brugerinddragelse i hele rehabiliteringsforløbet og bedømme om brugerinddragelsen er lykkedes. Kriterier for målopfyldelse For at kunne opnå karakteren 12, den fremragende præstation, ved den afsluttende individuelle prøve, skal den studerende udtømmende demonstrere de i modulet beskrevne kompetencemål med ingen eller få uvæsentlige mangler. Den studerende skal således: Kunne redegøre for, analysere og diskutere forskellige forståelser af rehabilitering ud fra forskellige videnskabsteoretiske udgangspunkter Kunne forklare og redegøre for de samfundsmæssige rammer, muligheder og barrierer for brugerinddragelse i rehabilitering Kunne redegøre for og diskutere empowerment i rehabilitering Have den nødvendige viden og grundlæggende redskaber til at kunne sikre brugerinddragelse i hele rehabiliteringsforløbet og bedømme om brugerinddragelsen er lykkedes Indhold Der undervises i teorier om brugerinddragelse i rehabilitering og de samfundsmæssige rammer herfor. Kompetencer i kvalitativ metode øves ved undervisning styret af de studerendes spørgsmål samt ved modulets opgaver. Desuden vil der være et oplæg om et konkrete rehabiliteringstilbud, som diskuteres af de studerende. Undervisningsform Undervisningen består af forelæsninger, holdundervisning og diskussion. Udprøvning Prøveform 11 Ekstern bedømmelse ved 7-trins skalaen 22

24 Obligatorisk modul 5 2. semester Rehabiliteringsprocessen 4 ECTS Kompetencemål Modulet kvalificerer de studerende til at kunne tilrettelægge, gennemføre og evaluere en tværfaglig rehabiliteringsindsats. Målet med kurset er, at gøre deltagerne i stand til - at kende de overordnede etiske, politiske, organisatoriske og økonomiske rammer for rehabilitering, - at kunne udarbejde, analysere og evaluere en tværfaglig rehabiliteringsplan og definere egne opgaver i denne, - at kunne samarbejde tværfagligt i rehabiliteringsprocessen, - at kunne tilrettelægge og gennemføre en rehabiliteringsindsats. Kriterier for målopfyldelse Den studerende vurderes på: - den studerendes evne til at gøre rede for de etiske, politiske, organisatoriske og økonomiske rammer for det beskrevne rehabiliteringsforløb. - den studerendes evne til kritisk at kunne forholde sig til det tværfaglige samarbejde ud fra en vurdering af karakteren og kvaliteten af dette samarbejde - den studerendes evne til at foreslå alternative måder at gennemføre rehabiliteringsforløbet på eller argumentere for det adækvate ved det faktiske forløb - den studerendes evne til at opponere på en medstuderendes fremlæggelse samt være aktiv i diskussioner af de øvrige medstuderendes fremlæggelser Indhold Kurset indeholder en introduktion til begreber og organisering af en tværfaglig rehabiliteringsindsats, som er vigtige ved tilrettelæggelse og gennemførelse af en rehabiliteringsindsats. Undervisningsform Undervisningsformen er forelæsninger, gruppearbejde og praktiske øvelser. Udprøvning Prøveform 10 Ekstern bedømmelse ved 7-trins skalaen 23

25 Obligatorisk modul 6 2. semester Evaluering og kvalitetsudvikling 4 ECTS Kompetencemål Med dette modul bliver de studerende i stand til at evaluere og kvalitetsudvikle rehabiliteringsvirksomhed. Derudover bliver de studerende i stand til at vurdere kvantitative forskningsartikler i rehabilitering. Kriterier for målopfyldelse Intellektuelle kompetencer Den studerende skal kunne redegøre for, analysere og diskutere forskellige evaluerings og kvalitetsudviklingsmetoder i rehabilitering Den studerende skal have viden om og forståelse af muligheder og barrierer for implementering af forskningsresultater i rehabilitering. Faglige kompetencer Den studerende skal kunne udarbejde, analysere og evaluere en samlet tværfaglig rehabiliteringsplan og definere egne opgaver i rehabiliteringsindsatsen. Den studerende skal have redskaber og kundskab til at kunne vurdere, tilrettelægge og gennemføre en rehabiliteringsindsats. Praktiske kompetencer Den studerende skal have den nødvendige viden og de grundlæggende redskaber til at kunne evaluere rehabiliteringsindsatser Indhold Formålet med modulet er at introducere den studerende til kvalitetsudviklings- og sikringsredskaber i rehabiliteringspraksis samt til rammer og udfordringer for forskning i rehabilitering. Der vil især blive lagt vægt på en introduktion til forskellige videnskabelige metoder og derudfra skabe et grundlag for en optimal evidensbaseret rehabiliteringspraksis. Yderligere vil den kvantitative metode blive introduceret mere indgående og anvendt i modulets prøve. Undervisningsform Undervisningen er en kombination af forelæsninger, dialog, diskussion og gruppearbejde. Derudover indeholder modulet en gruppeopgave i evidensbaseret praksis som fremlægges for holdet. Udprøvning Prøveform 1 (uden mdt. prøve) Ekstern bedømmelse ved 7-trins skalaen 24

26 Obligatorisk modul 7 2.semester Sundhedsøkonomi og økonomisk evaluering 4 ECTS Kompetencemål Modulet kvalificerer de studerende til at kunne: Redegøre for grundlæggende økonomiske begreber og mekanismer (intellektuelle & faglige kompetencer) (niveau 2) Anvende den økonomiske teori om udbud og efterspørgsel på forenklede eksempler (intellektuelle & faglige kompetencer) (niveau 2) Forklare markedet for sundhedsydelsers funktion (intellektuelle & faglige kompetencer) (niveau 2) Beskrive typer af markedsfejl og deres konsekvenser for sundhedsvæsenets funktion (intellektuelle & faglige kompetencer) (niveau 1 & niveau 2) Diskutere forskellige former for organisering og finansiering af sundhedsvæsener og deres konsekvenser for sundhedsvæsenets funktion (intellektuelle & faglige kompetencer) (niveau 3) Vurdere mulige konsekvenser af økonomiske incitamenter på sundhedsområdet (intellektuelle & faglige kompetencer) (niveau 3) Angive kriterier og metoder til prioritering indenfor sundhedsvæsenet (praksiskompetencer) (niveau 1) Identificere forskellige metoder til økonomisk evaluering og forklare forskelle og ligheder (intellektuelle & faglige kompetencer) (niveau 1 & niveau 2) Beskrive typer af omkostninger i økonomiske evalueringer (intellektuelle & faglige kompetencer) (niveau 1) Beskrive typer af outcomes i økonomiske evalueringer (intellektuelle & faglige kompetencer) (niveau 1) Redegøre for beslutningsreglerne i økonomiske evalueringer (intellektuelle & faglige kompetencer) (niveau 2) Kriterier for målopfyldelse For at kunne få karakteren Bestået, den tilstrækkelige præstation, skal den studerende demonstrere acceptabel grad af opfyldelse af modulets kompetencemål. Den studerende skal således som minimum kunne redegøre for de økonomiske begreber, metoder og principper samt deres anvendelse på enkle og specifikt formulerede sundhedsøkonomiske problemstillinger. Den studerende skal kunne gengive principperne for brug af markedstankegangen på sundhedsområdet, og skal endvidere kunne gengive forskellige former for organisering af sundhedsvæsener og forskellige økonomiske incitamenter samt identificere de fire typer af økonomiske evalueringer. 25