STUDIEORDNING. for. Masteruddannelsen i Fitness og Træning MFT

Transkript

1 STUDIEORDNING for Masteruddannelsen i Fitness og Træning Yderligere information: Uddannelse & Kvalitet Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet Syddansk Universitet Winsløwparken 19, Odense C Tlf MFT@health.sdu.dk MFT Godkendt af dekanen på Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet den 15. juni 2010.

2 Indhold GENEREL BESKRIVELSE AF UDDANNELSEN... 3 UDDANNELSENS MÅLGRUPPE... 3 FAGLIG PROFIL... 3 Uddannelsens formål... 3 Overordnede slutkompetencer for masteruddannelsen... 4 Faglige kompetencer:... 4 Praktiske kompetencer:... 4 ADGANGSBETINGELSER... 4 UNDERVISNINGSMETODER... 5 UDDANNELSENS INDHOLD... 5 UDDANNELSENS ELEMENTER... 6 Obligatoriske grundmoduler... 7 Modul 1: Motivationsfaktorer og adfærdsændring... 7 Modul 2: Aerobe træningseffekter og træningsplanlægning... 7 Modul 3: Fitness-sektorens historie, organisering og sundhedspolitiske potentiale... 7 Modul 4: Metode... 7 Modul 5: Kommunikation og formidling... 8 Modul 6: Styrketræningseffekter og træningsplanlægning... 8 Modul 7: Ernæring og kostanalyse... 8 Modul 8: Fysiologisk testning... 8 Eksempler på valgfrie moduler... 9 Coaching... 9 Idrætspsykologi i relation til præstationsoptimering... 9 Idrætssociologi... 9 Biomekaniske analysemetoder... 9 Muskeltræthed og overbelastning... 9 Selvstyrende valgfrit modul (se 12 stk.3.) Sommeruniversitet (Internat) Masterprojekt Workshop PRØVEBESTEMMELSER Prøveform 1: Synopsis efterfulgt af mundtlig prøve Prøveform 2: Synopsis efterfulgt af mundtlig prøve, der inkluderer et bundet spørgsmål Prøveform 3: Mundtlig prøve Prøveform 4: Skriftlig prøve under tilsyn af 4 eller 5 timers varighed Prøveform 5: Læringsportfolio Studieordning for Masteruddannelsen i Fitness og Træning 1

3 Prøveform 6: Mindre skriftlig hjemmeopgave med bundet emne og mundtlig prøve Prøveform 7: Skriftlig hjemmeopgave med bundet emne Prøveform 8: Case rapport Prøveform 9: Skriftlig opgave Prøveform 10: Skriftlig rapport på baggrund af en observeret og/eller afprøvet praksis Prøveform 11: Gruppebaseret projektopgave Prøveform 12: Undervisningsdeltagelse Masterprojekt Generelle prøveregler Generelle regler for skriftlige arbejder ANDRE PRØVEBESTEMMELSER SYGE- OG OMPRØVE ANDRE BESTEMMELSER BILAG Bilag 1 - Kompetencemål og kriterier for målopfyldelse for uddannelsens elementer Bilag 2 - Retningslinjer for udarbejdelse af masterprojektet Bilag 3 - Generelle regler for skriftligt arbejde ved masteruddannelsen i fitness og træning Bilag 4 - Retningslinjer for udarbejdelse af synopsis som oplæg til masterprojekt Bilag 5 - Retningslinjer for udarbejdelse af en synopsis Bilag 6 - Retningslinjer for udarbejdelse af case rapport Studieordning for Masteruddannelsen i Fitness og Træning 2

4 GENEREL BESKRIVELSE AF UDDANNELSEN 1. Denne studieordning er udarbejdet med hjemmel i Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udviklings bekendtgørelse nr af 7. december 2009 om masteruddannelser ved universiteterne (masterbekendtgørelsen); Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udviklings bekendtgørelse nr af 7. december 2009 om deltidsuddannelse ved universiteterne (deltidsbekendtgørelsen); Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udviklings lov nr af 9. november 2009 om erhvervsrettet grunduddannelse og videregående uddannelse (videreuddannelsessystemet for voksne); Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udviklings bekendtgørelse nr. 231 af 22. marts 2006 om eksamen ved universitetsuddannelser samt Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udviklings bekendtgørelse nr. 865 af 5. juli 2007 om ændring af bekendtgørelse om eksamen ved universitetsuddannelser 2. Masteruddannelsen i Fitness og Træning er rettet imod sundheds og idrætssektoren. MFT er et fleksibelt uddannelsestilbud for studerende, der ønsker at opkvalificere sig med henblik på at blive specialist indenfor området Fitness og Træning og dermed kunne varetage træning af bestemte målgrupper. Masteruddannelsen i Fitness og Træning skal bygge videre på de studerendes uddannelsesbaggrund og erhvervserfaring så de bliver i stand til på et videnskabeligt og fagligt opdateret grundlag at motivere og fastholde individer og specifikke målgrupper i målrettede træningsforløb. Tilbuddet kan også i et vist omfang benyttes af studerende, som ønsker en bredere faglig ajourføring eller opdatering af forhold, som ikke har været en del af de pågældendes grunduddannelser. 3. Masteruddannelsen giver ret til at betegne sig Master i Fitness og Træning, MFT, med den engelske betegnelse Master of Fitness and Exercise. 4. Uddannelsen er normeret til 60 point i European Credit Transfer System (ECTS), der svarer til et studenterårsværk. Undervisningen tilrettelægges som et deltidsstudie over 2 år. UDDANNELSENS MÅLGRUPPE 5. Uddannelsen er primært rettet mod: Professionelle trænere og formidlere i idrætsforeninger, fitness- og wellness-centre. Idrætsundervisere i gymnasieskolen med 2-årigt sidefag i idræt samt folkeskolelærere med idræt som linjefag. Fysioterapeuter der arbejder med Motion på recept eller er tilknyttet eliteidrætsklubber. FAGLIG PROFIL Uddannelsens formål 6. Formålet med den modulariserede masteruddannelse er at gennemføre et fleksibelt efter- og videreuddannelsestilbud for erhvervsaktive studerende, der ønsker at opkvalificere sig med henblik på at blive specialister indenfor området Fitness og Træning og dermed kunne tilrettelægge, implementere og gennemføre konkrete træningsforløb og fitness aktiviteter for forskellige målgrupper. Studieordning for Masteruddannelsen i Fitness og Træning 3

5 Masteruddannelsen i Fitness og Træning skal bygge videre på de studerendes uddannelsesbaggrund og erhvervserfaring så de bliver i stand til på et videnskabeligt og fagligt opdateret grundlag at kunne arbejde med motivationsfaktorer for derigennem at kunne medvirke til at enkeltpersoner og specifikke målgrupper motiveres til at fastholde en ny og sundere livsstil eller fastholdes i målrettede træningsforløb. Uddannelsen kan også i et vist omfang benyttes af studerende, som ønsker en bredere faglig ajourføring eller opdatering af forhold, som ikke har været en del af de pågældendes grunduddannelse. Der tænkes her især på undervisere og formidlere der er ansat som undervisere ved professionshøjskoler og højskoler. Overordnede slutkompetencer for masteruddannelsen 7. En masteruddannelse i Fitness og Træning giver følgende kompetencer: (Se i øvrigt konkrete kompetencer bilag nr. 1-5) Intellektuelle kompetencer: Ø Tænke og arbejde systematisk og analytisk Ø Kommunikere faglige problemstillinger med både specialister inden for området og med udenforstående Ø Formulere og analysere praktiske problemstillinger selvstændigt, systematisk og kritisk på et videnskabeligt grundlag Ø Fortsætte egen kompetenceudvikling og specialisering. Faglige kompetencer: Ø Vurdere hensigtsmæssigheden af forskellige metoder for analyse på selvstændig vis Ø Analysere og vurdere faglige problemstillinger inden for fitness og træning i en organisation på selvstændig vis Ø Demonstrere: o Enten specialistforståelse i forlængelse af den forudgående grad o Eller et bredere perspektiv på fagområdet i forhold til den forudgående grad o Eller erhvervelse af ny faglig kompetence ved siden af den forudgående grad Praktiske kompetencer: Ø Udvikle fitness og trænings processen og samarbejdet inden for en organisation Ø Selvstændigt træffe og begrunde fagligt relaterede beslutninger Ø Perspektivere og udvikle praksis på baggrund af teoretiske og videnskabelige metoder Ø Gennemskue og håndtere komplicerede problemer i en professionel sammenhæng ADGANGSBETINGELSER 8. Adgang til Masteruddannelsen i Fitness og Træning er betinget af, at ansøger har gennemført en relevant bachelor- eller professionsbacheloruddannelse, eksempelvis: Universitetskandidater med idræt som bi/valgfag (Exam. Scient i Idræt) samt folkeskolelærer med idræt som linjefag og bestået professionsbacheloropgave inden for idrætsområdet. Professions bachelor i fysioterapi (Fysioterapeuter) Studieordning for Masteruddannelsen i Fitness og Træning 4

6 Elitetrænere el. instruktører, der har andre mellemlange uddannelser (f.eks. ingeniører), kan optages med en bestået en diplomtræneruddannelse fra Idrættens Træner-Akademi eller en evt. fremtidig diplomuddannelse i træning der udbydes af et University College. Ansøgeren skal desuden have mindst 2 års relevant erhvervserfaring efter gennemført adgangsgivende uddannelse. Herudover skal den studerende have sproglige færdigheder i engelsk, der gør det muligt at følge engelsksproget undervisning. 9. Universitetet kan give adgang til uddannelsen for ansøgere, der ikke opfylder de i 8 nævnte betingelser, men som skønnes at have de nødvendige forudsætninger for at kunne gennemføre uddannelsen, eventuelt efter nærmere fastsat supplering. Der kan indgå en prøve som led i studienævnets vurdering af den enkelte ansøgers forudsætninger. 10. Ansøgning om optagelse på uddannelsen skal være Syddansk Universitet i hænde senest den 15. maj i optagelsesåret. UNDERVISNINGSMETODER 11. Undervisning består af forelæsninger, gruppearbejde/plenumdiskussioner, projektarbejde samt vejledning. Endvidere kan der indgå mundtlige oplæg og mindre skriftlige opgaver. Individuel og evt. gruppevis læsning og øvelse uden for læseplanen er desuden helt nødvendig, for de fleste i et omfang svarende til timer om ugen i studieugerne. UDDANNELSENS INDHOLD 12. De 60 ECTS, som Masteruddannelsen i Fitness og Træning omfatter, er fordelt på 7 obligatoriske grundmoduler, 3 valgfrie moduler, 1 introduktionsweekend, 1 sommeruniversitet, workshops samt masterprojekt. I de obligatoriske grundmoduler opnås generelle kompetence, mens valgfagene og det afsluttende masterprojekt giver mulighed for specialisering. Semester Aktivitet ECTS 1. semester Introduktionsweekend - obligatorisk Fire obligatoriske moduler på hver 4 ECTS: Motivationsfaktorer og adfærdsændring Aerobe træningseffekter og træningsplanlægning Fitness-sektorens historie, organisering og sundhedspolitiske potentiale Metode 2. semester Fire obligatoriske moduler på hver 4 ECTS: Kommunikation og formidling Studieordning for Masteruddannelsen i Fitness og Træning 5

7 Styrketræningseffekter og træningsplanlægning Ernæring og kostanalyse Fysiologisk Testning 3. semester Sommeruniversitet - obligatorisk 4 Tre valgfrie moduler på hver 4 ECTS fra nedenstående liste Coaching Idrætspsykologi i relation præstationsoptimering Idrætssociologi Biomekaniske analysemetoder Muskeltræthed og overbelastning Selvstyrende valgfrit modul (se 12 stk.3) semester Masterprojekt semester Workshop I obligatorisk Workshop II obligatorisk Workshop III frivillig I alt ECTS 60 Stk. 2. For at oprette et valgfag kræves mindst 6 studerende. Studienævnet kan ansøges om dispensation hvis færre end 6 ønsker et valgfag oprettet. Stk. 3. For at give de studerende større valgmulighed, kan mindst 3 studerende søge om tilladelse til oprettelse af et valgfrit modul som en selvstyrende studiegruppe. Studiegruppen har mulighed for max. 3 vejledningsmøder af én times varighed i løbet af semesteret. Dette valgfrie modul afsluttes med eksamen ifølge studieordningens regler. UDDANNELSENS ELEMENTER Introduktionsweekend (internat) Formålet med introduktionsweekenden er at præsentere MFT-studiet, skabe kontakt mellem de studerende, samt introducere til det at være masterstuderende herunder også praktiske problemstillinger såsom dannelse af læsegrupper, kørselsordning etc. Weekenden består af en blanding af forelæsninger, gruppearbejde med plenumdiskussioner, samt generel drøftelse af fagligt relevante problemstillinger. Introduktionsweekenden er obligatorisk. Studieordning for Masteruddannelsen i Fitness og Træning 6

8 Obligatoriske grundmoduler Modul 1: Motivationsfaktorer og adfærdsændring Formål: Den studerende skal opnå viden om væsentlige sundhedspsykologiske begreber og teorier med betydning for individets adfærd vedrørende fysisk aktivitet og træning. Der skal især fokuseres på motivations- og ændringsfaktorer der har indflydelse på adfærdsændringer hos individet og som dermed er med til sikre en ændret livsstil (i relation til f.eks. sund levevis eller præstationsoptimering i idrætten) Endvidere skal den studerende have viden om hvorledes der kan bruges forskellige relevante teoretiske og praktiske teknikker til at vurdere hvornår det er relevant at forsøge at implementere adfærdsændringer. Denne viden skal danne baggrund for at bibringe den studerende kompetencer til at analysere hvilke konkrete adfærdspsykologiske teknikker, der kan tages i anvendelse for at den studerende skal kunne designe et handlingsrettet træningsprogram, der kan afprøves i praksis. Modul 2: Aerobe træningseffekter og træningsplanlægning Formål: Den studerende skal opnå viden om ilttransporten i kroppen samt om de kredsløbsmæssige og skeletmuskulære adaptationer der sker som følge af aerob træning. Denne viden skal danne baggrund for at den studerende bliver i stand til at sammensætte specifikke og varierede aerobe træningsprogrammer der skal kunne tilpasses bestemte målgrupper med enten et sundheds-, rehabiliterings- eller præstationsmæssigt formål. Endvidere skal der opnås indsigt i de begrænsende faktorer for den aerobe præstationsevne, herunder hvordan eliteidrætsudøvere og specifikke patientgrupper kan være begrænsede i den aerobe præstationsevne og den betydning det kan få for deres træningsplanlægning Modul 3: Fitness-sektorens historie, organisering og sundhedspolitiske potentiale Formål: Modulet Fitness-sektorens historie, organisering og sundhedspolitiske potentiale skal give den studerende en grundlæggende indsigt i fitness-sektorens historiske udvikling, forudsætningerne for fitness-sektorens og den kommercielle købeidræts eksistens, den danske fitness-sektors organisering og fitness-sektorens rolle som partner i løsningen af sundhedspolitiske opgaver. Den studerende skal endvidere opnå en forskningsbaseret indsigt i udviklingen af befolkningens idræts- og motionsvaner og idrætspolitiske brændpunkter. Afslutningsvis skal den studerende have teoretisk indsigt i den nordiske idrætsmodel og hvorledes denne er udfordret af tendenser til kommercialisering og professionalisering forårsaget af en ny balance mellem staten, markedet og civilsamfundet. Modul 4: Metode Formålet med metodemodulet er, at de studerende opnår grundlæggende akademiske og forskningsmetodiske kompetencer, så de kan vurdere videnskabelig litteratur ud fra et anvendelsesperspektiv, formulere afgrænsede forskningsspørgsmål og designe studier til at søge svar på disse samt tolke egne og andres resultater. Modulet indeholder således introduktion til videnskabsteori, kvalitative og kvantitative metoder, grundlæggende statistik, litteratursøgning og kritisk læsning. Studieordning for Masteruddannelsen i Fitness og Træning 7

9 Modul 5: Kommunikation og formidling Formål: Den studerende skal opnå viden om og kunne anvende relevante didaktiske modeller og metodiske begreber i sin rolle som formidler. Den studerende skal endvidere gøres bevidst om hvorledes forskellige faktorer i verbal og nonverbal kommunikation påvirker modtageren og hvad dette kan betyde for motivation indlæring og adfærdsændringer hos modtageren. På baggrund af denne viden skal den studerende kunne inddrage og reflektere over formidlingsmæssige overvejelser vedrørende promovering, tilrettelæggelse/organisering og afvikling af motion og sundhedsaktiviteter såvel som mere målrettede træningstiltag. Den studerende skal derigennem bibringes kommunikative og formidlingsmæssig kompetencer, der kan anvendes i det praktiske arbejde med træning og fitness. Modul 6: Styrketræningseffekter og træningsplanlægning Den studerende skal opnå viden om styrketræning samt om de neuromuskulære adaptationer der sker som følge af styrketræning. Denne viden skal danne baggrund for at den studerende bibringes kompetencer der gør vedkommende i stand til at sammensætte specifikke og varierede styrketræningsprogrammer, der skal kunne tilpasses bestemte målgrupper med enten et sundheds-, rehabiliterings- eller præstationsmæssigt formål. Endvidere skal den studerende bibringes kompetencer til at kunne vurdere kliniske aspekter af forskellige styrketræningstyper. Modul 7: Ernæring og kostanalyse Den studerende skal opnå viden om betydningen af kostens sammensætning i relation til sundhed sygdom og fysisk aktivitet. Den studerende skal kunne anvende denne viden til at analysere kost og energiindtaget hos enkelt individer og sammenholde dette med energiforbruget. Endvidere skal den studerende kunne vejlede enkeltindivider omkring optimal kostsammensætning i forbindelse med ønsket vægttab, vægtforøgelse eller langvarig idrætsudøvelse. Modul 8: Fysiologisk testning Den studerende skal opnå viden om og kendskab til de testmetoder der anvendes til at evaluere træningseffekter indenfor idræts, undervisnings og sundhedssektoren samt kunne vurdere validiteten og reproducerbarheden af disse test. Den studerende skal endvidere kunne redegøre for forskelle mellem de forskellige testtyper og vurdere anvendeligheden af dem overfor bestemte målgrupper. Via teoretisk gennemgang af de forskellige test samt praktiske laboratorieøvelser opnår de studerende kompetencer der gør dem i stand til at vurdere forskellige testtyper mod hinanden og udvælge og sammensætte de(n) mest relevante testbatterier til at evaluere træningseffekter på individ og gruppeniveau. Studieordning for Masteruddannelsen i Fitness og Træning 8

10 Eksempler på valgfrie moduler Coaching De studerende skal (bibringes en) indføres i hvad det vil sige at arbejde coachende som formidler, træner eller instruktør. De studerende skal derudover gøres bevidste om hvorledes coaching adskiller sig fra andre undervisningsformer og ledelsesstile og hvornår det er hensigtsmæssigt at coache (og hvornår det er uhensigtsmæssigt). Endvidere vil der i undervisningen blive fokuseret på hvorledes coaching kan anvendes som et vigtigt redskab i forbindelse med afklaringssituationer som f.eks. målsætningssamtaler og værdiafklaring, hvor det er fordelagtigt/essentielt for individet at være bevidst om egne holdninger, tanker, følelser og handlinger. De studerende skal bibringes kompetencer der gør dem i stand til at anvende coaching som undervisningsmetode og ledelsesmetode i forskellige situationer hvor individer eller grupper arbejder med adfærdsændringer. Det kunne være i forbindelse med omlægning af livsstil mod en sundere levevis eller med henblik på at optimere trænings- og konkurrencesituationen under idrætsudøvelse. Idrætspsykologi i relation til præstationsoptimering Formål: Den studerende skal opnå viden om væsentlige idrætspsykologiske begreber og teorier med betydning for individets eller udøverens præstation. Der skal især fokuseres på personligheds- og motivationsmæssige samt kommunikations- og samspilsrelaterede faktorer, der er medvirkende til at påvirke en idrætslig præstation. Endvidere skal den studerende have viden om hvornår og hvordan, der kan anvendes relevante teoretiske og praktiske teknikker til at præstationsoptimere. Idrætssociologi Den studerende skal opnå viden om udvalgte problemstillinger, der fokuserer på forskellige befolkningsgruppers socialisation, levevilkår og livsstil og disse forholds betydning for gruppernes fysiske aktivitets niveauer. Endvidere skal der opnås forståelse for de forskellige problemstillinger som eliteidrætsudøvere (og gruppen) konfronteres med før, under og efter elitekarrieren Endelig skal der opnås viden om centrale sociologiske begreber og metoder således at den studerende er i stand til at anvende denne viden i udarbejdelsen af konkret opgaver, undersøgelser og projekter inden for bredde og eliteidræt. Biomekaniske analysemetoder Den studerende skal opnå viden om biomekaniske analyse metoder og kunne bruge disse analyseredskaber ved vurderingen af specifikke træningsøvelser og i analysen af specifikke kropslige færdigheder hvad enten det drejer sig om øvelser med henblik på rehabilitering eller med henblik på optimering af specifikke idrætsfærdigheder. Muskeltræthed og overbelastning Den studerende skal opnå viden om begrebet træthed og om forskellige former for belastning og overbelastning af skeletmuskulaturen. Den studerende skal opnå kompetencer der gør det muligt at vejlede forskellige erhvervsgrupper (der er særligt udsatte for at udvikle kroniske skader) i at minimere risikoen for disse skader. Studieordning for Masteruddannelsen i Fitness og Træning 9

11 Selvstyrende valgfrit modul (se 12 stk.3.) Hvis en gruppe på mindst 3 studerende har et specielt interessefelt, der kræver en særlig fordybelse har de mulighed for at gennemføre et selvstyrende valgfrit modul. Modulet kan også i visse tilfælde anvendes til gennemførelse af et pilotprojekt, der skal generere præliminære data, der på et senere tidspunkt kan danne baggrund for de studerendes masterprojekter. Der tilknyttes en vejleder til modulet og emnet aftales med vejlederen og skal godkendes af studienævnet. Sommeruniversitet (Internat) Formålet med sommeruniversitet og seminar er, med udgangspunkt i sommeruniversitetets emne, at demonstrere selvstændig evne til at indkredse og afgrænse en tværfaglig problemstilling metodisk og teoretisk samt gennemføre en afrundet analyse på baggrund heraf. Masterprojekt Formålet med masterprojektet er at demonstrere selvstændig evne til at indkredse og afgrænse en faglig problemstilling og gennemføre en empirisk eller teoretisk undersøgelse, samt kritisk analyse på baggrund heraf. Masterprojektet skal demonstrere det overblik og den indsigt, der er opnået gennem studieforløbet. Workshop I tilknytning til Masterprojektet vil der være 3 workshops á 1dags varighed. De to første er obligatoriske. Hensigten med disse workshops er at kvalificere det igangværende arbejde med Masterprojektet. Dette sker dels gennem opponering af den enkelte studerendes (gruppens) foreløbige arbejde. Herudover drøftes væsentlige metodologiske overvejelser, der knytter sig til udarbejdelsen af Masterprojektet, så den studerende bliver i stand til på egen hånd at foretage videre, selvstændige studier og foretage analyser under hensyntagen til metodologiske forhold. Studieordning for Masteruddannelsen i Fitness og Træning 10

12 PRØVEBESTEMMELSER 13. Prøvebestemmelserne er udarbejdet med hjemmel i fire bekendtgørelser fra Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udvikling - dels bekendtgørelse nr. 867 af 19. august 2004 om Eksamen ved universitetsuddannelser (eksamensbekendtgørelsen), dels bekendtgørelse nr. 231 af 22. marts 2006 og bekendtgørelse nr. 865 af 5. juli 2007; begge om ændring af bekendtgørelse om eksamen ved universitetsuddannelse, samt bekendtgørelse nr. 250 af den 15. marts 2007 (karakterbekendtgørelsen) og Bekendtgørelse nr. 332, 25. maj 1993 om censorinstitutionen fra visse videregående uddannelser under Undervisningsministeriet. 14. Oversigt over prøver Obligatorisk grundmodul 1: Motivationsfaktorer og adfærdsændring Obligatorisk grundmodul 2: Aerobe træningseffekter og træningsplanlægning Obligatorisk grundmodul 3: Fitness-sektorens historie, organisering og sundhedspolitiske potentiale Obligatorisk grundmodul 4: Metode Semester Prøveform Bedømmelse Censur trins skalaen 7-trins skalaen 7-trins skalaen Bestået / ikke bestået ECTSpoint Ekstern 4 Ekstern 4 Ekstern 4 Intern 4 Obligatorisk grundmodul 5: 7-trins 2. 1 Kommunikation og formidling skalaen Ekstern 4 Obligatorisk grundmodul 6: 7-trins Styrketræningseffekter og 2. 1 skalaen træningsplanlægning Ekstern 4 Obligatorisk grundmodul 7: 7-trins 2. 1 Ernæring og kostanalyse skalaen Ekstern 4 Obligatorisk grundmodul 8: 7-trins 2. 1 Fysiologisk testning skalaen Ekstern 4 Valgfrit modul: 7-trins 3. 2 Coaching skalaen Intern 4 Valgfrit modul: 7-trins Idrætspsykologi i relation til 3. 1 skalaen præstationsoptimering Intern 4 Valgfrit modul: 7-trins 3. 1 Idrætssociologi skalaen Intern 4 Valgfrit modul: 7-trins 3. 4 Biomekaniske analysemetoder skalaen Intern 4 Valgfrit modul: 7-trins Muskeltræthed og 3. 4 skalaen overbelastning Intern 4 Valgfrit modul: trins Intern 4 Studieordning for Masteruddannelsen i Fitness og Træning 11

13 Selvstyrende valgfrit modul Sommeruniversitet 3 9 Masterprojekt 4. Bilag 2 & 4 skalaen Bestået/ikke bestået 7-trins skalaen Intern 4 Ekstern Mindst 1/3 af uddannelsen skal dokumenteres ved eksterne prøver. Højst 1/3 af uddannelsen må dokumenteres med interne prøver. 16. Terminologi vedr. Censur Prøverne er enten interne eller eksterne. Ved interne prøver forstås: prøver, som alene bedømmes af undervisere ved universitetet (eksaminatorer), eller prøver, som foruden eksaminatorer bedømmes af censorer, som er udpeget af universitetet blandt undervisere på universitetet eller andre universiteter med samme eller beslægtede uddannelser. Ved eksterne prøver forstås: prøver, som foruden eksaminatorer bedømmes af censorer, der er beskikket af Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udvikling Stk. 2 Masteruddannelsen i Fitness og Træning er tilknyttet censorkorpset i Idræt i henhold til masterbekendtgørelsen (nr. 1187, ) og bekendtgørelse nr. 332, 25. maj 1993 om censorinstitutionen for visse videregående uddannelser under Undervisningsministeriet. Studieordning for Masteruddannelsen i Fitness og Træning 12

14 17. Ved prøver kan følgende prøveformer benyttes: Prøveform 1: Synopsis efterfulgt af mundtlig prøve Indleveret synopsis på højest anslag (uden mellemrum), eksklusiv forside, litteraturliste og bilag. Hvis to eller flere skriver sammen kan synopsis højest udgøre anslag (uden mellemrum). Udprøvningen, der er af 20 minutters varighed (eksklusiv votering), sker på baggrund af en drøftelse af synopsis. Bedømmelsen sker ud fra en helhedsvurdering af synopsis og den samlede mundtlige præstation. Se: Generelle regler for skriftligt arbejde Se: Retningslinjer for udarbejdelse af synopsis Prøveform 2: Synopsis efterfulgt af mundtlig prøve, der inkluderer et bundet spørgsmål Indleveret synopsis på højest anslag (uden mellemrum), eksklusiv forside, litteraturliste og bilag. Hvis to eller flere skriver sammen kan synopsis højest udgøre anslag (uden mellemrum). Udprøvningen, der er af 25 minutters varighed (eksklusiv votering), sker på baggrund af en drøftelse af synopsis og den studerendes besvarelse af et spørgsmål indenfor modulets tema, som trækkes af den studerende under udprøvningen. Bedømmelsen sker ud fra en helhedsvurdering af synopsis og den samlede mundtlige præstation. Se Generelle regler for skriftligt arbejde Se: Retningslinjer for udarbejdelse af synopsis Prøveform 3: Mundtlig prøve Mundtlig prøve der er af ca. 20 minutters varighed (eksklusiv votering). Prøven er med 25 minutters forberedelsestid. I forberedelsestiden kan benyttes hjælpemidler med mindre andet er angivet i læseplanen. Prøveform 4: Skriftlig prøve under tilsyn af 4 eller 5 timers varighed Skriftlig prøve under tilsyn og med alle hjælpemidler med mindre andet er anført i læseplanen. Hvis der kan benyttes computere til skriftlig prøve, vil det fremgå af læseplanen Prøveform 5: Læringsportfolio I tilknytning til flere af undervisningslektionerne udarbejdes individuelt et nærmere specificeret mindre skriftligt arbejde, som samles til en såkaldt læringsportfolio, der bedømmes som helhed. Yderligere retningslinjer fremgår af læseplanen. Se: Generelle regler for skriftligt arbejde Prøveform 6: Mindre skriftlig hjemmeopgave med bundet emne og mundtlig prøve. Skriftlig hjemmeopgave, der indleveres på e-learn til en på forhånd fastlagt dato. Omfanget af besvarelsen angives i læseplanen for det enkelte modul og er eksklusiv forside, litteraturliste og bilag. Udprøvning foregår ved at eksaminator og studerende mødes til en fremlæggelse/drøftelse af hjemmeopgaven. Som introduktion kan den mundtlige prøve indledes med 5-7 minutters oplæg fra den studerende. Varighed i alt: maksimalt 30 minutter. Studieordning for Masteruddannelsen i Fitness og Træning 13

15 Se: Generelle regler for skriftligt arbejde Prøveform 7: Skriftlig hjemmeopgave med bundet emne. Skriftlig hjemmeopgave, der stilles og indleveres på e-learn indenfor en nærmere fastlagt tidsperiode og til en på forhånd fastlagt dato. Tidsperioden til udarbejdelse og omfanget af besvarelsen angives i læseplanen for det enkelte modul og er eksklusiv forside, litteraturliste og bilag. Se: Generelle regler for skriftligt arbejde Prøveform 8: Case rapport Den studerende udvælger en konkret case, situation eller tilsvarende. Case rapporten kan være prospektiv eller retrospektiv. Er den prospektiv skal der i løbet af en periode på minimum 3 måneder indsamles data om den konkrete case og den studerende beskriver hele forløbet i en case rapport, som indeholder en baggrund, casebeskrivelse, undersøgelse, interventioner, forløb, resultater og diskussion. Er den retrospektiv er den at opfatte som en skriftlig hjemmeopgave, der stilles og indleveres på e-learn indenfor en nærmere fastlagt tidsperiode og til en på forhånd fastlagt dato. Case rapporten kan bedømmes enten som en skriftlig hjemmeopgave eller som en skriftlig hjemmeopgave kombineret med en mundtlig prøve. Udprøvning af den skriftlige kombineret med den mundtlige, sker på baggrund af en drøftelse af case rapporten. Udprøvningen er af 30 minutters varighed (inklusiv votering), og bedømmelsen sker ud fra en helhedsvurdering af case rapporten og den samlede mundtlige præstation. Se: Generelle regler for skriftligt arbejde Se: Retningslinjer for case rapport Prøveform 9: Skriftlig opgave Indleveret skriftlig opgave med et maksimalt antal anslag, eksklusiv forside og litteraturliste. Formalia for de enkelte rapporter er angivet i læseplanerne. Den skriftlige rapport bedømmes enten som en skriftlig hjemmeopgave eller som en skriftlig hjemmeopgave kombineret med en mundtlig prøve. Dette vil fremgå af læseplanen. Udprøvning af den skriftlige hjemmeopgave kombineret med den mundtlige prøve foregår ved at vejleder og studerende mødes til en fremlæggelse/drøftelse af rapporten. Som introduktion kan den mundtlige prøve indledes med 5-7 minutters oplæg fra den studerende. Varighed i alt: maksimalt 45 minutter. Udprøvningen kan også inddrage en eller flere medstuderende, som i en dialog med forfatteren kritisk diskuterer styrker og svagheder ved opgaven. Den ansvarlige vejleder er til stede under dialogen. I forbindelse med rapport fra det projektorienterede forløb er der mulighed for fire timers vejledning. I forbindelse med sommeruniversitetet tilbydes løbende vejledning under internatet. Se: Generelle regler for skriftligt arbejde Studieordning for Masteruddannelsen i Fitness og Træning 14

16 Prøveform 10: Skriftlig rapport på baggrund af en observeret og/eller afprøvet praksis Inden en bestemt deadline afleverer den studerende en rapport. Omfanget af besvarelsen er på maksimalt anslag og er eksklusiv forside, litteraturliste og bilag. Rapporten beskriver nøgternt den givne praksis og reflekterer over denne ud fra relevante teorier og evidens. Se: Generelle regler for skriftligt arbejde Prøveform 11: Gruppebaseret projektopgave Prøven består af en gruppe eller individuel opgave og en individuel opgave. Gruppeopgaven er baseret på en selvvalgt problemstilling inden for et nærmere afgrænset område. Der skal enten foretages en kvalitativ eller kvantitativ dataindstilling, som der gøres nærmere rede for i den konkrete situation. Opgaven disponeres med introduktion, materiale/metode, resultater, diskussion og konklusion. Opgavebesvarelsen må fylde højst tegn (uden mellemrum). Forside, indholdsfortegnelse, litteraturliste, samlet notefortegnelse samt bilag tæller ikke med. Gruppeopgaven vurderes ved et fælles seminar med fremlæggelse af gruppeopgaven. Alle studerende deltager i dette seminar, som foregår efter at den individuelle opgave er afleveret og vurderet. Den individuelle opgave består i en kritisk læsning af en anden gruppes opgave. Opgaven skal læses kritisk igennem og der udarbejdes en skriftlig feed-back, der indeholder følgende: En kritisk refleksion over gruppeopgavens teorigrundlag, valg af materiale, metode, analyse og diskussion/konklusion. Opgaven må maximalt fylde tegn (uden mellemrum). Forside, indholdsfortegnelse, litteraturliste og samlet notefortegnelse tæller ikke med. Se: Generelle regler for skriftligt arbejde Prøveform 12: Undervisningsdeltagelse Der kræves fremmøde til og aktiv deltagelse i undervisningen i det i læseplanen opgivne antal undervisningstimer Masterprojekt Masterprojekt kan indleveres i to forskellige former: A) Som rapport på højst anslag (uden mellemrum), eksklusiv forside, litteraturliste og op til 8 siders bilag. B) Som videnskabelig artikel. Masterprojektet indleveres da sammen med en manuskriptvejledning for et af den studerende valgt videnskabeligt tidsskrift. Masterprojektet skal således nøje følge denne manuskriptvejledning. Masterprojektet skal kunne læses uafhængigt af bilagsmaterialet. Masterprojektet kan skrives på dansk, svensk, norsk eller engelsk Masterprojektet skal, ud over den danske (svenske, norske) titel have en engelsk titel samt indeholde et resumé på både dansk (svensk, norsk) og engelsk. Dette skal være på højst 2400 anslag, svarende til højst 40 linjer som rummer titel, emne, teori, metode, datamateriale og resultater. Resuméet vægtes ikke i afvejningen af, hvordan det skriftlige masterprojekt og den mundtlige prøve skal vurderes. Studieordning for Masteruddannelsen i Fitness og Træning 15

17 Den studerende har mulighed for op til 10 timers vejledning. Vejledning kan påbegyndes på 3. semester. Det er i begrænset omfang og kun efter aftale med vejleder - muligt at benytte et mindre antal vejledningstimer til ekspert-rådgivning indenfor et specifikt område af Masterprojektets tema. Vejleder skal som hovedregel være ansat ved Syddansk Universitet. Vejleder er eksaminator ved den mundtlige prøve. Udprøvningen varer 50 minutter, eksklusiv bedømmelse. Den mundtlige prøve tager udgangspunkt i et ca. 10 minutters oplæg fra den studerende, hvori masterprojektet præsenteres, kommenteres og perspektiveres. Oplægget efterfølges af en dialog med eksaminator og censor om såvel masterprojektet som det mundtlige oplæg. Der gives en samlet karakter for den skriftlige og mundtlige præsentation. Den mundtlige del af prøven skal som hovedregel finde sted senest 2 måneder efter mastespecialets indlevering. Såfremt den studerende ikke består prøven for masterprojektet og har bestået de øvrige prøver, tilbydes omprøve med indlevering af Masterprojektet efter senest tre måneder, og mundtlig prøve afholdes indenfor to måneder derefter. Se: Retningslinjer for Masterprojektet Se: Generelle regler for skriftligt arbejde Se: Retningslinjer for udarbejdelse af en synopsis som oplæg til masterprojektet 18: Generelle prøveregler Når en studerende er tilmeldt et modul er den studerende automatisk tilmeldt prøve i pågældende modul. Hvis man ikke ønsker at deltage i en prøve, skal afmelding foretages senest en uge før prøvens afholdelse. Den studerende kan derpå først deltage i prøve i pågældende modul, når dette udbydes næste gang. Hvis fristen for afmelding ikke overholdes, betragtes prøven som påbegyndt og derfor som et ikke-bestået prøveforsøg. Stk. 2. For at kunne indlevere Masterprojekt skal den studerende have bestået de syv obligatoriske moduler samt mindst et af de valgfrie moduler og skal have deltaget i udprøvning i de resterede to valgfrie moduler. Den studerende skal endvidere have gennemført metodespor og have bestået sommeruniversitetet. Stk. 3. Hvert modul skal bestås med karakteren 02 eller derover eller med bedømmelsen Bestået. Hvert modul skal bestås for sig. Beståede prøver kan ikke tages om. Stk. 4. Den studerende kan højst indstille sig til prøve i samme modul 3 gange. Studienævnet kan tillade indstilling fjerde og femte gang, hvis det findes begrundet i usædvanlige forhold. Stk. 5. Prøver aflægges på dansk. Efter aftale med eksaminator og censor kan studerende aflægge prøve på fremmedsprog. Stk. 6. For at bestå masteruddannelsen i Fitness og Træning, MFT, kræves, at 7 obligatoriske moduler, 3 valgfrie moduler, metode, projektorienteret forløb, sommeruniversitet og masterafhandling alle er beståede. Stk. 7. Prøve- og eksamensresultater Studieordning for Masteruddannelsen i Fitness og Træning 16

18 Prøveresultaterne udtrykkes ved enkeltkarakterer, og der beregnes ikke en gennemsnitskarakter for det samlede eksamensresultat. Stk. 8. Prøveresultater offentliggøres senest 6 uger efter prøvens afholdelse; for Masterprojekt senest to måneder efter specialets indlevering. Juli måned undtaget. 19: Generelle regler for skriftlige arbejder Skriftlige opgaver kan bestå af større eller mindre opgaver. Opgaverne kan skrives individuelt eller i grupper på maksimalt tre studerende. Stk. 2. Hvis en skriftlig gruppebesvaret opgave efterfølges af mundtlig prøve eksamineres de studerende individuelt og det angives i læseplanen om prøven tager udgangspunkt i den fulde gruppeopgave eller i de individuelle gruppemedlemmers andel af opgaven. Stk. 3. For alt skriftligt arbejde gælder, at en normalside er på 2400 enheder uden mellemrum. Noter tælles med ved beregningen af opgavens sidetal. Litteraturlisten og bilag indgår ikke i beregningen. Bilag skal i videst mulig omfang begrænses. Antallet af anslag skal fremgå af forsiden på eksamensopgaven. Stk. 4 Ved indlevering af alle former for skriftlige arbejder skal man benytte en standardforside, som findes på e-learn for uddannelsen. Stk. 5 I henhold til 11 i Bekendtgørelse nr. 867 af 19. august 2004 skal der ved bedømmelsen af større skriftlige opgaver, der er affattet på dansk, udover det faglige indhold også lægges vægt på de studerendes stave- og formuleringsevne. (Bilag 3: Retningslinjer for skriftligt arbejde) ANDRE PRØVEBESTEMMELSER 20. Der gives som hovedregel ikke mulighed for brug af computer ved skriftlige eller mundtlige prøver. Såfremt der kan bruges computer ved prøven, vil det fremgå af læseplanen. 21. Den studerende kan foretage lydoptagelse af sin egen mundtlige prøve. Orientering herom skal ske til sekretariatet senest en måned før prøvens afholdelse. Den studerende skal selv medbringe det fornødne udstyr, og det er en forudsætning, at lydoptagelsen ikke er til gene under prøven. 22. Universitetet kan gives tilladelse til, at prøver gennemføres som videokonference, hvor den studerende, eksaminator samt censor ikke fysisk befinder sig samme sted. Dette eksempelvis hvis den studerende er bosat i udlandet. Universitet udpeger eller godkender en tilsynsførende, som skal være hos den studerende. Udgifter til afholdelse af prøver i form af videokonferencer kan, helt eller delvist, kræves betalt af den studerende. Ansøgning om afholdelse af prøver i udlandet skal indsendes til sekretariatet seneste to måneder før prøvens afholdelse. 23. Klager over prøver eller anden bedømmelse, der indgår i eksamen og som vedrører retlige spørgsmål, indgives af den studerende til eksamenskontoret og stiles til Dekanen for Det Studieordning for Masteruddannelsen i Fitness og Træning 17

19 Sundhedsvidenskabelige Fakultet.. Klagen skal være skriftlig og begrundet og indgives senest 2 uger efter at bedømmelsen er offentliggjort. Universitetet kan dispensere fra tidsfristkravet. SYGE- OG OMPRØVE 24. Ved ikke rettidig afmelding fra prøven kan prøveforsøget annulleres på grund af: Sygdom opstået efter sidste rettidige afmeldingstidspunkt Sygdom opstået under prøven Sygdom konstateret umiddelbart (samme dag) efter prøven og hvor det skønnes, at sygdommen har haft indflydelse på præstationen. Det påhviler den studerende at fremvise lægelig dokumentation for sygdommen. Lægeerklæringen skal, medmindre særlige forhold gør sig gældende, være udfærdiget af den studerendes egen praktiserende læge. Det påhviler den studerende at fremvise lægeligt dokumentation for sygdommen. Lægeerklæringen skal, medmindre særlige forhold gør sig gældende, være udfærdiget af den studerendes egen praktiserende læge og være sekretariatet i hænde senest 3 dage efter eksamenstidspunktet. Stk. 2. Sygdomme i henhold til 24 berettiger til sygeprøve i samme prøvetermin, såfremt omprøve i øvrigt afholdes. Stk. 3. En ikke-bestået sygeprøve berettiger ikke til omprøve. Omprøve vil finde sted ved næste ordinære prøvegennemførelse. Stk. 4. En studerende kan begære omprøve i højst ét modul pr. semester. Stk. 5. For ovenstående punkt gælder det, at adgang til omprøve forudsætter, at den studerende har været indstillet til eller deltaget i modulets ordinære prøve i samme prøvetermin, og således har anvendt et forsøg i forbindelse med den ordinære prøve. En studerende, der enten ikke har deltaget i den ordinære prøve eller ikke har indleveret en skriftlig opgave ved en afleveringsfrists udløb, vil få bedømmelsen ikke-bestået og har således ikke adgang til deltagelse i omprøve. Stk. 6. Omprøve i tilfælde af en ikke-bestået ordinær prøve eller af et annulleret prøveforsøg som følge af sygdom finder sted i samme eksamenstermin eller i umiddelbar forlængelse heraf, hhv. senest i februar måned for vintereksamen og august måned for sommereksamen. Stk. 7. Hvis omprøve jf. stk. 5 og 6 ikke bestås, gennemføres omprøve i forbindelse med næste ordinære prøve. ANDRE BESTEMMELSER 25. Den samlede betaling for uddannelsen dækker deltagelse i introduktionsweekenden, sommeruniversitetet og i undervisningen på modulerne samt højst 3 indstillinger til prøve i det enkelte modul samt én indstilling til masterprojektet med eventuel omprøve. Studieordning for Masteruddannelsen i Fitness og Træning 18

20 26. Der udstedes eksamensbevis for Masteruddannelsen i Fitness og Træning, og der udstedes prøvebeviser for dele heraf, hvis den studerende ikke ønsker at fuldføre hele uddannelsen. 27. Enkeltmodulstuderende. Studerende, der ikke ønsker at deltage i alle studiets elementer kan optages som studerende på enkelte moduler, hvis forudsætningerne i 8 er opfyldte, hvis adgangskravene til det pågældende enkeltfag er opfyldt af den studerende og hvis universitetet finder optagelsen hensigtsmæssig ud fra praktiske og pædagogiske hensyn. Af hensyn til den faglige progression forventes den studerende ved valg af modul at have tilegnet sig de samme faglige forudsætninger som studerende, der følger den fulde uddannelse. 28. Studienævnet kan dispensere fra de regler i studieordningen, som alene er fastsat af studienævnet. 29. Uddannelsen kan udbydes på heltid efter studienævnets bestemmelse efter individuel ansøgning. 30. Uddannelsen skal være bestået indenfor en periode på 5 år efter indskrivning. 31. Den studerende skal under studiet og eksamenerne efterleve principperne for videnskabelig redelighed og reglerne om eksamener som beskrevet i Regler for disciplinære foranstaltninger over for de studerende ved Syddansk Universitet. Konstateret eksamenssnyd sanktioneres ved advarsel, manglende bedømmelse af prøve, bortvisning i en begrænset periode eller permanent (Regler for disciplinære foranstaltninger over for de studerende ved Syddansk Universitet: se link til disciplinære foranstaltninger: Mulighed for meritoverførsel Ansøgninger om meritoverførsel behandles af studienævnet og skal være studienævnssekretæren i hænde senest to måneder før studienævnsmøde. Beståede uddannelseselementer fra en anden dansk eller udenlandsk uddannelse kan træde i stedet for uddannelseselementer fra Masteruddannelsen i Fitness og Træning (merit). Afgørelsen foretages af studienævnet og træffes på grundlag af en faglig vurdering af ækvivalensen mellem de berørte uddannelseselementer. Ved mangelfuld eller ufuldstændig dokumentation kan studienævnet afslå merit. Stk. 2. Såfremt den studerende ønsker at anke over studienævnets afgørelser om afslag eller delvis afslag på merit, sker det efter Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udviklings Bekendtgørelse af den 20. februar 2008 om ankenævn for afgørelser om merit i universitetsuddannelser (meritankebekendtgørelsen). 33. Studienævn. Masteruddannelsen i Fitness og Træning hører under Studienævn for masteruddannelserne på Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet. Studieordning for Masteruddannelsen i Fitness og Træning 19

21 BILAG Bilagsoversigt: Bilag 1. Bilag 2. Bilag 3. Bilag 4. Bilag 5. Bilag 6. Kompetencemål og kriterier for målopfyldelse for uddannelsens elementer Retningslinjer for udarbejdelse af masterprojektet Generelle regler for skriftligt arbejde ved masteruddannelsen i fitness og træning Retningslinjer for udarbejdelse af en synopsis som oplæg til masterprojektet Retningslinjer for udarbejdelse af synopsis Retningslinjer for udarbejdelse af case rapport Studieordning for Masteruddannelsen i Fitness og Træning 20

22 Bilag 1 - Kompetencemål og kriterier for målopfyldelse for uddannelsens elementer Obligatorisk grundmodul - modul 1 Kompetencemål Motivationsfaktorer og adfærdsændring Modulet kvalificerer den studerende til at kunne: 4 ECTS Redegøre for begreber og terminologi i relation til motivation, adfærdsændring og sundhedsfremme (intellektuelle og faglige kompetencer). Redegøre for og kritisk diskutere en sundhedspsykologisk betragtningsmåde af sundhedsfremme og adfærdsændring (intellektuelle og faglige kompetencer). Redegøre for, diskutere og analysere et hensigtsmæssigt valg af motivationsteori til at fremme adfærdsændring i praksis (intellektuelle og faglige kompetencer). Diskutere anvendeligheden af konkrete forskningsbaserede interventioner i forhold til adfærdsændring og sundhedsfremme nationalt som internationalt (intellektuelle og faglige kompetencer). Anvende evidensbaserede principper til at diskutere tilrettelæggelsen af interventioner med udgangspunkt i konkrete redskaber til udvikling af fysiske aktiviteter. Herunder tilpasset særlige målgrupper (intellektuelle og faglige kompetencer). Kriterier for målopfyldelse For at kunne opnå karakteren 12; den fremragende præstation, skal den studerende udtømmende demonstrere de i modulet beskrevne kompetencemål med ingen eller få uvæsentlige mangler. Den studerende skal således udførligt kunne redegøre for begreber, definitioner og terminologi i relation til motivation, adfærdsændring og sundhedspsykologi. Den studerende kunne analysere og diskutere teori og forskningsresultater inden for området motivationsteori, adfærdsændring og sundhedspsykologi i forbindelse med fysisk aktivitet og træning. Endvidere skal den studerende kunne diskutere planlægning og udførelse af adfærdsændrende interventioner som er tilpasset bestemte målgrupper med enten et sundheds-, rehabiliterings-, eller præstationsmæssigt formål. Udprøvning Prøveform 1 Ekstern bedømmelse ved 7-trins skalaen Studieordning for Masteruddannelsen i Fitness og Træning 21

23 Obligatorisk grundmodul - modul 2 Kompetencemål Kriterier for målopfyldelse Aerobe træningseffekter og træningsplanlægning Modulet kvalificerer den studerende til at kunne: 4 ECTS Redegøre for primære energisubstrater under forskellige former for dynamisk arbejde. Redegøre for energiforbruget i hvile og under almindelige udholdenhedsaktiviteter samt ved maksimalt aerobt arbejde. Redegøre for energiforbruget (iltoptagelsen) under arbejde, herunder sammenhængen mellem iltoptagelse og pulsfrekvens samt de adaptationer der optræder som følge af aerob træning. Redegøre for ilttransportkæden herunder hvor begrænsningerne i ilttransportkæden kan være. Redegøre for skeletmuskulære adaptationer til udholdenhedstræning herunder hvad der forstås med metabolisk fitness. Redegøre for effekten af aerob træning på gen niveau. Gennemføre en behovs- og arbejdskravsanalyse til planlægning af aerobe træningsprogrammer. Planlægge aerob træning med anvendelse af forskellige træningsmetoder. Herunder kunne ændre træningsvariable der justeres i forhold optimering af træningsprogrammet. Anvende elektroniske hjælpemidler til gennemførelse af den aerobe træning (f.eks. pulsmålere og træningsdagbøger). Planlægge aerob træning af specielle populationer (børn og unge, ældre, patientgrupper). Diskutere effekten af Motion på recept. For at kunne opnå karakteren 12; den fremragende præstation, skal den studerende udtømmende demonstrere de i modulet beskrevne kompetencemål med ingen eller få uvæsentlige mangler. Den studerende skal således: Kunne analysere og diskutere teori og forskningsresultater indenfor området aerobe træningsadaptationer og træningsplanlægning. Kunne varetage planlægning og udførelse af varierede træningsprogrammer, der sigter mod at forbedre ilttransport-evnen og den aerobe energiomsætning, Træningen skal kunne tilpasses bestemte målgrupper med enten en specifik rehabiliterings-, sundheds-, eller præstationsmæssig målsætning. Kunne vurdere og diskutere aerob træning som redskab i rehabiliteringsprocessen for forskellige kliniske forløb. Udprøvning Prøveform 1 Ekstern bedømmelse ved 7-trins skalaen Studieordning for Masteruddannelsen i Fitness og Træning 22

24 Obligatorisk grundmodul - modul 3 Fitness-sektorens historie, organisering og sundhedspolitiske potentiale 4 ECTS Kompetencemål Kriterier for målopfyldelse Modulet kvalificerer de studerende til at kunne: Forklare og redegøre for forskelle mellem idrætssociologiske begreber (sport, idræt og motion). Forklare og redegøre generelle træk i den nordiske idrætsmodel og dansk idrætspolitik. Redegøre for og diskutere udviklingen i befolkningens idrætsvaner. Redegøre for den kommercielle fitness-sektors historie. Give et overblik over den danske fitness-sektor og sektorens organisering. Analysere og diskutere konsekvenserne af idrættens kommercialisering. Redegøre for de officielle sundhedspolitiske målsætninger og strategier. Redegøre for og diskutere tendenser i sundhedspolitikken fra behandling til forebyggelse. Vurdere og diskutere kommunalreformens betydning for fitnesssektorens sundhedspolitiske potentiale. For at kunne opnå karakteren 12; den fremragende præstation, skal den studerende udtømmende demonstrere de i modulet beskrevne mål med ingen eller få uvæsentlige mangler. Den studerende skal således: Kunne definere de centrale idrætssociologiske begreber. Kunne redegøre for den nordiske idrætsmodels sammensætning og udvikling. Kunne redegøre for og diskutere udviklingen i befolkningens idrætsvaner. Kunne analysere årsager til idrættens kommercialisering og diskutere hvilke konsekvenser dette har for den nordiske idrætsmodel. Kunne redegøre for de officielle sundhedspolitiske strategier og kommunalreformens sundhedspolitiske målsætninger Kunne diskutere fitness-sektorens placering i fremtidens lokale sundhedspolitik. Udprøvning Prøveform 1 Ekstern bedømmelse ved 7-trins skalaen Studieordning for Masteruddannelsen i Fitness og Træning 23