L Y N G B Y - T A A R B Æ K K O M M U N E

Transkript

1 GRØNT REGNSKAB 2009 LY N G B Y - TA A R B Æ K KO M M U N E

2 2051, om 42 år ikke mere olie tilbage 2072, om 63 år ikke mere naturgas tilbage 2131, om 122 år jordens sidste kul er blevet brugt Ude i verden er der en masse facts, facts, men vi sidder bare her og æder snacks, snacks, og ser tv mens vi hører de der Gnaggs, Gnaggs, vi bruger meget strøm, ka ik relax, lax, lax, lax, lax-lax. FANTASTISKE FINURLIGE FORMIDABLE FAKTISKE FACTS! For vi smadrer naturen, ja vi dræber naturen, og vi ødelægger naturen, men vi elsker naturen, så hvorfor smadrer vi naturen, når vi nu elsker naturen? Vi burde passe på naturen, vi ska ta hånd om naturen, hjælpe naturen, rydde op i naturen, men hvis det skal lykkes må vi række hånden ud og sige: Ude i verden er der en masse facts, facts, men vi sidder bare her og æder snacks, snacks, Sværdfisken, det stakkels dyr, den skifter køn, skifter køn?, på grund af hormonforstyrrende stoffer, i maden, fra skraldet som vi dumper, i havet, i havet. Tulun, en ø i havet, i havet den synker, når vandet stiger, de siger, i år 2015 er den ubeboelig, sunket, i havet, i havet se at komme væk, skynd jer og løb! - og vi råber: Ude i verden er der en masse facts, facts, men vi sidder bare her og æder snacks, snacks, Sneen på Himalaya, den smelter, den løber, ned ad bjerget, ned i søer, 30 år, så er der ikke mer tilbage, hva så med de 2 millioner mennesker, der bruger det som drikkevand, de drukner, når en 70 m høj bølge oversvømmer Nepal, det passer, verden er rå, syng med vi skriger: Ude i verden er der en masse facts, facts, men vi sidder bare her og æder snacks, snacks, Vi ska skrue ned, vi har alt for højt CO2-forbrug, vi ska hænge tøj op på knager, lade bilen stå, og gå, ta lidt mere tøj på, i stedet for at bruge radiatoren, intet fitness-center, løb en tur i skoven, mærk den friske luft, sluk for kontakterne, du overlever nok, men hvad med klimaet? det skal stoppe, vi må være sammen og skråle i kor! Ude i verden er der en masse facts, facts, men vi sidder bare her og æder snacks, snacks, Ude i verden er der en masse facts, facts, men vi sidder bare her og æder snacks, snacks, Klimaslam af Thomas Føhrby og Gustav Holm Schæbel. Hummeltofteskolen, 8.a.

3 Indhold Forord...2 Klimakampagne Klimakommunens resultater CO2-status...6 Når vi færdes i trafikken...8 Når vi bruger vand...10 Når vandet skal væk...12 Når vi smider ud...14 Når vi bruger naturen...16 Forbrug i den kommunale virksomhed...18 Kommunens miljøresultater...20 Figuroversigt...21 Tabeloversigt...21

4 FORORD 2009 Det Store Klimaår har naturligvis været præget af en lang række lokale klimaaktiviteter, som optakt til FN s store klimakonference COP15 i København. Det Grønne Regnskab har derfor igen i år fokus på CO2-problematikken, både i forhold til kommunen som virksomhed og som geografisk enhed. Vi har kortlagt CO2-udslippet fra hele kommunen, holdt klimatopmøde for lokale aktører og skruet ned for det interne energiforbrug m.m. Aktiviteter som skal danne baggrund for det fortsatte lokale klimaarbejde blev også året, hvor Lyngby-Taarbæk Forsyning Holding A/S (LTF A/S) blev dannet. En stor del af Teknisk Forvaltnings drifts- og anlægsaktivitet er overført til det ny selskab. Det gælder alt, hvad der betales over afgifter for vand, spildevand og renovation. De opgaver, der er blevet i Teknisk Forvaltning, er foruden myndighedsområdet de skattefinansierede områder som veje, parker og driften af kommunens bygninger. Forsyningsselskabet består foruden holdingselskabet af et serviceselskab samt et selskab for vandforsyning, et selskab for spildevand samt et selskab for affald. Samtlige selskaber ejes 100 % af Lyngby-Taarbæk Kommune, hvorfor de enkelte forsyningsområder fortsat er omfattet af Lyngby-Taarbæk Kommunes Grønne Regnskab. Det fælleskommunale renseanlæg Mølleåværket er fortsat i kommunal regi, men der er indledt drøftelser om en mulig overførsel til forsyningsselskabet i løbet af Som første skridt i udskillelsesprocessen overtager LTF A/S pr den daglige ledelse af Mølleåværket. Grønt Regnskab 2009 indledes med en redegørelse for klimakampagnen Herefter beskrives udviklingen på områderne CO2, trafik, drikkevand, spildevand, affald, natur og forbruget i den kommunale virksomhed enkeltvis. Bagerst i Det Grønne Regnskab findes en miljøoversigt, hvor kommunens miljøresultater for de seneste 3 år er samlet. Den gennemgående tendens i Grønt Regnskab er, at 2009 var et år, hvor det på mange måder lykkedes at reducere vores ressourceforbrug til gavn for både miljøet og klimaet. Og netop det at følge udviklingen i ressourceforbruget og i givet fald prioritere vores fremtidige miljøindsats herefter - hvis udviklingen går i den forkerte retning - er en af de ting vi skal bruge Grønt Regnskab til. Rigtig god læselyst Søren P. Rasmussen Borgmester 2

5 Resumé. I december 2007 besluttede kommunalbestyrelsen at tage imod en opfordring fra Danmarks Naturfredningsforening til at blive Klimakommune. Det betød, at kommunen forpligtede sig til at nedsætte CO2-udslippet for egen virksomhed med 2 % om året frem til udgangen af Resultatet efter 2 år som klimakommune er en CO2-reduktion på 9,7 % fra 2007 til Aftalen med DN er nu forlænget til 2025 og forventes på sigt at blive udvidet til også at omfatte kommunen som geografisk enhed. I en kurveknækkeraftale med Elsparefonden har kommunen også forpligtet sig til at reducere sit elforbrug pr. m2 i de kommunale bygninger med 3 % inden udgangen af Med udgangen af 2009 er elforbruget reduceret med 7,4 % i forhold til grundlaget for denne aftale, som er forbruget i Vand- og varmeforbruget i kommunens egne bygninger er også faldet fra 2008 til 2009, både opgjort totalt og pr. m 2. Elforbruget i kommunen som geografisk enhed er faldet med 2,2 % fra 2008 til Faldet skyldes udelukkende et mindre forbrug fra industrien og i de kommunale bygninger, da det private elforbrug er steget med 4,3 %. Vandforbruget, er fra 2008 til 2009 faldet med 7 %, efter i 2008 kun at være faldet med 0,3 %. Målet om en årlig reduktion i vandforbruget på 2,5 % er således nået i Spildprocenten, der i 2008 var på 9 %, er steget til 9,7 % i Vandet er fortsat af god kvalitet. På kloakområdet er indsatsen for bedre at kunne håndtere de større regnmængder fortsat. Renoveringen af kloakkerne foregår i en løbende proces, hvor kloakledninger fornyes på udvalgte strækninger, så der holdes trit med kloakkernes aldersmæssige og brugsmæssige belastning. Denne indsats vil blive styrket i de kommende år. De samlede affaldsmængder faldt med hele 18 % fra 2007 til 2008 efter i en årrække at være steget jævnt. 3

6 KLIMAKAMPAGNE 2009 Lokalt Klimatopmøde fører til nye alliancer Lyngby-Taarbæk kommune holdt i september et lokalt klimatopmøde sammen med Danmarks Naturfredningsforening. Energiniveauet var højt, da 50 engagerede politikere, erhvervsledere, interesseorganisationer og eksperter brugte en lørdag på at komme med ideer til, hvordan Lyngby kan minimere CO2-udslippet og tilpasse sig de fremtidige klimaforandringer. Det lokale klimatopmøde resulterede i forslag om grønne tage, termografisk overflyvning af kommunen, lavenergibyggeri, at udnytte varme fra spildevand, elbiler og mange andre ideer. Samtlige klimaanbefalinger kan ses på kommunens hjemmeside, hvor det også er muligt at se en kortlægning over CO2-udslippet i hele kommunen. De mange klimaanbefalinger, og CO2-kortlægningen vil blive brugt som inspiration for kommunens kommende klimaaktiviteter. Lokalt klimatopmøde Klimamesse i Øksnehallen Lige inden alverdens lande mødtes til klimamødet COP15 gav DN s klimamesse i Øksnehallen 90 forskellige bud på, hvordan udfordringerne med klimaforandringerne kan løses. Lyngby-Taarbæk Kommune havde i den anledning sammen med 9 andre klimakommuner kreeret en særlig udstilling, der viste nogle af de mange kommunale klimainitiativer. Udstillingen blev løbende krydret med en række live-indslag - f.eks. var det muligt at opleve 7. og 8. klasses elever fra Lyngby optræde med deres klimadigte klimaslam. Kultur og klima Stadsbiblioteket varmede også op til det store klimatopmøde, ved på en skæv, sjov og anderledes måde at sætte fokus på lokale og globale miljøudfordringer. Det skete med koncerter, road- og modeshow, film, udstillinger og PoetrySlam, hvor lokale unge digtede om klimaet. CO2-neutralt besøg på kommunens hjemmeside Kommunen har i 2009 tilsluttet sig et initiativ, der går ud på at købe og efterfølgende annullere CO2-kvoter svarende til den CO2-udledning, der kommer fra de mellem månedlige besøg på kommunens hjemmeside. På denne måde bliver et besøg på kommunens hjemmeside CO2-neutralt. Vinderne af poetryslamkonkurrencen som optrådte i Øksnehallen Sluk lyset Danmark Igen i år deltog kommunen i Verdensnaturfondens klimaevent Sluk Lyset ved at opfordre alle byens borgere og virksomheder til at slukke lyset den 28. marts kl million danskere og ½ mia. mennesker verden over fulgte denne opfordring. Sluk Lyset, der er den danske version af den globale begivenhed Earth Hour, som skal sende et symbolsk signal til verdens ledere om, at verdens befolkning ønsker seriøs handling mod klimaforandringerne. Alle Lyngby-Taarbæk Kommunes områdecentre deltog i klimaeventen og i stearinlysenes skær serverede Den Kommunale Madservice flotte lagkager og portvin til områdecentrenes beboere. 4

7 Der blev skruet ned for strømmen Tænk globalt sluk lokalt det var sloganet i Lyngby-Taarbæk Kommunes interne energisparekampagne Kampagnen havde til formål at skabe synlighed og ejerskab blandt de ansatte om det fælles mål at spare på energien. Og sparet på energien det blev der! Resultatet af kampagnen blev et faldt i elforbruget på 3,6 %. Hertil kommer elbesparelser fra den løbende grønne energistyring. I alt faldt elforbruget i de kommunale bygninger med 5,9 %, hvilket svarer til en besparelse på kr. og 280 tons CO2. Og så var der lige juletræet! Ikke mange bemærkede, at juletræsbelysningen på juletræet foran Lyngby rådhus havde været under klimaluppen. Men i 2009 var de gamle juletræskæder, som bestod af glødepærer, blevet udskiftet til nye kæder med LED-pærer, som er den nyeste teknologi inden for lavenergipærer. Det betød, at energiforbruget fra juletræsbelysningen faldt med 95 %. Det svarer til en besparelse på ca kr. og 1,3 tons CO2. Renoveringen af juletræsbelysningen er blot et af mange tiltag som Lyngby-Taarbæk Kommune løbende foretager i forbindelse med den grønne energistyring. Juletræet med LED-belysning Det kører for de ansatte i kommunen! Som led i klimasamarbejdet med Danmarks Naturfredningsforening og DTU har to studerende undersøgt transportvaner og rejsemønstre for de ansatte i administrationen. Sammenlignet med landsgennemsnittet, kan de ansatte have god klima-samvittighed. 1/3 cykler til og fra arbejde, 1/3 bruger den kollektive trafik og kun 1/3 kører i bil. På landsplan benyttes bilen på over 67 % af rejserne til og fra arbejde. At rådhuset er placeret nær stationen har stor betydning for, at så mange bruger den kollektive trafik I april 2010 forlængede kommunalbestyrelsen klimakommuneaftalen med DN, så målet om en årlig CO2-reduktion på 2 % nu gælder helt frem til En klimahandlingsplan skal i løbet af 2010/11 synliggøre mulighederne for at reducere CO2-udslippet fra kommunen som geografisk enhed og efterfølgende danne grundlag for en udvidelse af klimakommuneaftalen. En kortlægning af CO2-udledningen fra hele kommunen som geografisk enhed viste bl.a., at ca. 18 % af den samlede CO2-udledning kommer fra individuel opvarmning og procesvarme. En udbygning af fjernvarmenettet til at dække hele kommunen skønnes at kunne reducere CO2-udledningen herfra med ton CO2 (ca. 32 %). I løbet af 2010 vil der blive taget hul på arbejdet med en ny varmeforsyningsplan med fokus på udnyttelse af overskudsvarme fra affaldsforbrænding. Der er også behov for andre virkemidler, hvis CO2-udslippet fra opvarmning skal reduceres væsentligt. Energirenovering af bygningsmassen vil være et væsentligt skridt i den rigtige retning. Der er derfor behov for en række initiativer, der kan motivere såvel borgere som virksomheder til at komme i gang med denne energirenovering. Termografering af varmetabet fra bygninger er et af de midler der vil blive taget i brug i Termograferingen vil blive fulgt op med en række kampagner, der skal motivere borgere og virksomheder til at komme i gang med energirenoveringen. Herunder adgang til resultaterne på kommunens hjemmeside. Figur 1: De enkelte sektorers relative bidrag til den samlede CO2-udledning 5

8 KLIMAKOMMUNENS RESULTATER CO2-STATUS Da ca. 80 % af CO2-udslippet fra den kommunale drift kommer fra de kommunale bygninger, er den primære kilde til at nå CO2-reduktionsmålet - om en årlig reduktion på 2 % - energibesparende tiltag i de kommunale bygninger. CO2-status for den kommunale drift I Tabel 1 ses en opgørelse over CO2-udslippet fra kommunen som virksomhed. CO2-udslippet fra den kommunale drift er reduceret med 7 % fra 2007 til 2008 og med 2,8 % fra 2008 til Klimakommuneaftalen med DN er altså opfyldt. CO2-belastningen fra elproduktionen varierer en del fra år til år, så for bedre at kunne sammenligne udviklingen i elforbruget er CO2- emmisionsfaktoren fra 2007 brugt alle 3 år. Havde den faktiske CO2-emmisionsfaktor været brugt, havde der været tale om en reduktion på henholdsvis 16,7 % fra 08 til 09 og en stigning på 0,1 % fra 09 til Kommunens CO2-udslip kan opgøres i tre kategorier, som så omregnes til CO2-ækvivalenter: 1. Forbrug af fossile brændstoffer til transport 2. Forbrug af energi til strøm og opvarmning 3. Andet, indkøb, m.m. Kilde Tons CO Bygninger Vejbelysning Vandforsyningen Rensningsanlægget Brændstof CO2-udslip i alt Da en opgørelse over CO2-udslippet fra de varer, kommunen indkøber, er meget kompleks og kompliceret at lave, er denne kategori i første omgang fravalgt. Tabel 1: CO2-udslippet fra Lyngby-Taarbæk Kommune som virksomhed Bygninger Elbesparelserne i de kommunale bygninger skyldes blandt andet, at der i foråret 2009 blev gennemført en elsparekampagne, som specielt på Børne- og Fritidsområdet har resulteret i betydelige besparelser. Der er bl.a. iværksat en del elbesparende tiltag, som belysningsrenovering (f.eks. i Fuglsanggårdsskolens Svømmehal) og ventilationsrenovering, ligesom der på Lundtofte Skole er installeret bevægelsesmeldere. Vejbelysningen Kommunens vejbelysning har de sidste år været under renovering. De nye armaturer er alle forsynet med lavenergilamper og et overvågningssystem, som også kan styre dæmpning af lyset i de trafiksvage perioder. Renoveringen er endnu ikke afsluttet, og har ligget stille hele Forbruget i 2009 er et beregnet ud fra en gennemsnitsberegning, og har vist sig at være lidt højere end oprindeligt estimeret. Vandforsyning El-forbruget til drift af vandforsyningen er væsentligt højere end i Dette skyldes, at dele af driften lå stille i 2008 på grund af renovering. 6

9 Rensningsanlæg Elforbruget til rensningsanlægget og kloakpumpestationerne er nogenlunde uændret i forhold til Der arbejdes i øjeblikket på at implementere forskellige elsparetiltag på rensningsanlægget. Brændstofforbruget Brændstofforbruget er i mange tilfælde afhængigt af et bestemt antal biler til f.eks. hjemmeplejen men også af vejret i forbindelse med f.eks. antallet af snerydninger. I Figur 2 ses brændstofforbruget i de kommunale forvaltninger. Brændstofforbruget søges nedbragt ved bl.a. at udnytte det eksisterende materiel optimalt, ved at købe/lease A- energimærkede biler og, hvor det er muligt, ved at bruge cykler i stedet for biler. liter Diesel Benzin Figur 2: Brændstofforbrug i de kommunale forvaltninger Vinterstemning 2009 Elforbruget fra kommunen som geografisk enhed Elforbruget er fortsat med at falde fra 2008 til Faldet på 2,2 % skyldes dog udelukkende et fald fra industrien og den kommunale drift, idet elforbruget fra private boliger er steget med 4,3 %. Tabel 2: Udviklingen i elforbruget Forbrug MWh Boliger Industri Kommunale drift I alt CO2-udledningen fra det totale elforbrug i kommunen som geografisk enhed I Tabel 3 ses CO2-udledningen fra det totale elforbrug fra boliger og erhverv inkl. de kommunale bygninger i Lyngby- Taarbæk Kommune fra 2006 til Fra 2007 til 2008 faldt CO2-udledningen med ikke mindre end 24,5 % - en reduktion der primært skyldes, at CO2-belastningen fra den elektricitet, der er forbrugt i 2008, er betydeligt lavere end i Fra 2008 til 2009 steg CO2-udledningen med 4,8 % trods et faldende elforbrug! Tons CO2* Tabel 3: CO2-udledningen fra det totale elforbrug i Lyngby-Taarbæk Kommune *CO2 mængde pr. MWh, 2006=586 kg, 2007=543 kg, 2008 = 429 kg og 2009 = 460 kg Kilde: 7

10 NÅR VI FÆRDES I TRAFIKKEN Biltrafik giver en væsentlig belastning af miljøet i form af energiforbrug, luftforurening og støj. En anden følge af trafikken er trafikulykkerne. 110 Trafikudviklingen Antallet af personbilerne i kommunen er steget med 1 % fra 2005 til 2009 svarende til en stigning fra til biler. Til sammenligning er antal biler i hele landet steget med 10 % i samme periode Antallet af personbiler i kommunen er faldet fra 2008 til Lyngby-Taarbæk Kommune Hele landet Figur 3: Udviklingen i antallet af personbiler i kommunen. Index 100 = 2005 S-togs-trafik Figur 4 viser udviklingen i antallet af S-togspassagerer for Lyngby, Sorgenfri og Virum station. Til sammenligning er vist udviklingen for hele S-togsnettet. Udviklingen i antallet af S-togspassagerer har 105 de sidste år været faldene på stationerne i kommunen. Årsagen kan være et større sporarbejde i 2006, hvor der normalt mistes kunder. 100 At antallet af passagerer på S-banen generelt er 95 større end på de lokale stationer i Lyngby skyldes primært færdiggørelsen af S-banen mellem 90 Hellerup og Ny Ellebjerg Station. I Lyngby + Sorgenfri + Virum S-tog i alt Figur 4: Udviklingen i S-togspassagerer fra 2004 til 2008 Index 100 = Støjkortlægning Kommunen har i 2008 kortlagt støjen fra vejtrafikken på alle veje i kommunen med mere end 500 biler i døgnet. Kortlægningen er indberettet til Miljøstyrelsen, og kan ses på deres hjemmeside: Støjkortlægningen danner udgangspunkt for udarbejdelse af en støjhandlingsplan i Støjskærm på Lyngby Omfartsvej 8

11 Skolevejsanalyse 2009 Hvordan kommer kommunes elever til skole? Hvilke veje benyttes? Bruger eleverne cykelhjelm?, og hvor føler de sig utrygge i trafikken? Disse spørgsmål har 2004 elever og forældre svaret på i en internetbaseret skolevejsundersøgelse, hvor de desuden har indtegnet skoleruter og udpege utrygge kryds og strækninger. Morgentrafik ved Virum Skole Det er første gang denne metode afprøves i kommunen. Formålet har været at kortlægge elevernes rute til skole, fastlægge deres valg af transportmiddel og få en vurdering af utrygge lokaliteter set med elevernes øjne. Skolevejsanalysen kan ses på kommunens hjemmeside. Resultaterne fra skolevejsanalysen skal indgå i den kommende skolevejsredegørelse Utrygge lokaliteter fra skolevejsanalysen samt steder der er udpeget af skoler, fritidsordninger, områdecentre, daginstitutioner og via borgerhenvendelser vil blive gennemgået, og mulighederne for trafikal forbedring vil blive vurderet. Skolevejsredegørelsen udmøntes i en 4 årig handlingsplan med en række prioriterede projekter til forbedring af trafiksikkerhed og tryghed. Når planen realiseres vil der blive skabt mere trafiksikre veje og stier samt større tryghed for skoleelever, forældre og borgere i kommunen. Dette skulle gerne få endnu flere til at bruge cyklen i stedet for bilen. Trafiksikkerhed I Figur 5 ses udviklingen i antallet af tilskadekomne i trafikken, samt målsætning for antallet af tilskadekomne. Målet er at reducere antallet af tilskadekomne med 40 % i år 2012 i forhold til Figur 5: Uheldsstatistik og mål antal Alv. tilskadekomne let tilskadekomne alv. tilskade målsætning let tilskade målsætning Cykelkampagner 2009 Igen i 2009 blev den lokale Vi cykler til skole-kampagne udvidet til også at omfatte børn og forældre i daginstitutionerne. Begge konkurrencer foregik i maj måned samtidig med den landsdækkende kampagne Vi cykler til arbejde. 115 klasser deltog i konkurrencen Vi cykler til skole, hvilket er en fremgang på 45 % i forhold til sidste år. I alt deltog ca. 35 % af alle folkeskoleklasserne i konkurrencen i daginstitutioner deltog i kampagnen Frisk i trafikken, hvor tanken var, at mor og far skulle cykle videre på arbejde, når de havde afleveret børn. Fra virksomheder i Lyngby-Taarbæk Kommune deltog 236 hold med i alt 2442 cyklister i Vi cykler til arbejde. Det er den største deltagelse fra Lyngby-Taarbæk Kommune nogen sinde. 9

12 NÅR VI BRUGER VAND Målsætningerne for vandforsyningen er bl.a. at sikre en god drikkevandskvalitet nu og i fremtiden, at opretholde stor forsyningssikkerhed og lokal vandforsyning samt at nedbringe det samlede vandforbrug. Vandforbrug Vandforbruget er faldet med 7 % fra 2008 til Tallet er et gennemsnit over 16 måneder og kan derfor være påvirket af en eventuel årstidsvariation. Det nydannede forsyningsselskab LTFH har ændret afregningsperioden fra 1/9 31/8 til at være 1/1-31/12. Derfor er perioden i år fra1/ til 31/ , altså 16 måneder m Figur 6: Vandforbrug Vandforbrug Vandforbrugsfordeling Samlet Årstal forbrug Husholdning Erhverv Institutioner 1000 m³ 1000 m³ % 1000 m³ % 1000 m³ % Tabel 4 viser vandforbrugets fordeling på private husholdninger, erhverv og institutioner fra 2005 til Vandforbrugets fordeling mellem kilder er stort set uændret. Langt størstedelen af vandforbruget stammer fra de private husstande. Tabel 4: Vandforbruget fordelt på kilder Husholdningsforbrug Årstal Landsgennemsnit Lyngby-Taarbæk Kommune l/person/dag l/person/dag Kendes endnu ikke 125 Tabel 5 viser vandforbruget pr. person pr. dag fra private husstande i Lyngby-Taarbæk Kommune sammenholdt med landsgennemsnittet. I 2008 lå forbruget i Lyngby-Taarbæk Kommune stadig en del højere end landsgennemsnittet, men med et fald på 8 % fra 2008 til 2009 må det formodes, at nærme sig landsgennemsnittet som dog ikke er kendt endnu. Tabel 5: Vandforbruget fra private husstande 10

13 Vandspild Spildprocenten er fra 2008 til 2009 steget fra 9 % til 9,7 % af den udpumpede vandmængde. Vandtabet skyldes utætheder på ledningsnettet, akut tab ved større brud på ledningsnettet, målerdifferencer, umålt forbrug til brandslukning, sprinklerprøver samt filter- og ledningsskylning. For blandt andet at reducere vandtabet, har forsyningsselskabet investeret i AQUIS Operation System, en ledningsnetmodel der skal give et bedre overblik over forsyningssituationen. Hele nettet vil blive opdelt i sektioner, der via målerbrønde kan give oplysninger om flow og tryk. Modellen giver mulighed for at sammenligne det forventede forbrug med det faktiske forbrug, og dermed mulighed for hurtigere at finde frem til lækager og brud på ledningssystemet. % Spildprocent Figur 7: Udviklingen i spildprocenten fra 2005 til Vandkvalitet mg/l 100 Kvaliteten af drikkevandet har været tilfredsstillende i 2009, så man kan trygt drikke vandet fra hanen. Faktisk viser undersøgelser, at drikkevand fra hanen indeholder færre bakterier, end meget flaskevand gør. På grund af bl.a. transport, tapning og emballage har flaskevand op til 1000 gange så stort et CO2-udslip som postevand! I Figur 8 og Figur 8 ses resultaterne af de seneste års målinger for nitrat, klorid, sulfat og natrium på vores vandværker. Samtlige målinger ligger langt under de tilladte grænseværdier Nitrat 2007 Klorid 2008 Sulfat 2009 Natrium Figur 8: Måleresultater for Lyngby Vandværk mg/l Nitrat Klorid 2008 Sulfat 2009 Natrium Figur 9: Måleresultater for Dybendal Vandværk PET-rør til renovering af vandrør 11

14 NÅR VANDET SKAL VÆK Strategi I 2009 blev Strategiplanen for kloakområdet færdig. Planen mangler alene at blive forelagt kommunalbestyrelsen og forsyningsselskabets bestyrelse. Strategiplanen indeholder mål for og prioritering af, hvor i kommunen kloakforbedringerne må iværksættes først og hvilke anlægsarbejder, der er aktuelle. Forsyningsselskabet har i 2009 fortsat arbejdet med detailprojektering af de kloakrenoveringsprojekter, der er blandt strategiplanens højst prioriterede. Det handler om et overløbsbassin ved Virum Overdrev, området ved Caroline Amalievej, området mellem Chr. Winthers Vej og Sophus Schandorphs Vej og området ved Birkhøjvej og Peter Rørdams Vej. Rensning af spildevandet Renseanlæg Lundtofte, der renser spildevand fra Gentofte, Gladsaxe, Lyngby-Taarbæk og Rudersdal kommuner, fjerner de stoffer, som er problematiske for miljøet. Det drejer sig om organiske stoffer, næringsstoffer og miljøfremmede stoffer. Størstedelen af de problematiske stoffer fjernes ved mekanisk, kemisk og biologisk rensning, hvorefter det rensede spildevand ledes til Øresund. Nedbøren og spildevandsmængden i 2009 var de laveste siden tilslutningen af nye oplande i Rudersdal Kommune i oktober De lavere vandmængder i kombination med anlægsoptimeringen resulterede i bedre renset spildevand og en besparelse i spildevandsafgiften på ca kr. i forhold til Udledningstilladelsens krav er også overholdt i Renseanlæg Lundtofte DONG Energy har i 2009 i samarbejde med Dansk Hydraulisk Institut undersøgt potentialet for energibesparelser på renseanlægget. De foreslåede løsninger vurderes at give en besparelse på ca kr. Det begrænsede besparelsespotentiale skyldes, at renseanlægget drives energimæssigt tæt på det optimale. Bedre udnyttelse af varmepotentialet i røggassen fra forbrændingsanlægget og udnyttelse af biogassen på eget kraftvarmeværk til produktion af el og varme er dog vurderet til at give en besparelse på ca. 3 mio. kr. Realiseringen af dette kræver aftagere af el og/eller varme, som der ikke findes nogen af på nuværende tidspunkt. Alle de foreslåede løsninger kræver investeringer og yderligere undersøgelser. I 2010 tages der stilling til, hvilke projekter, der skal arbejdes videre på. Alt slam, som produceres på renseanlægget, udrådnes. Derved omdannes en del af det organiske stof ved biologiske processer til biogas. Biogassen bruges efterfølgende bl.a. til opvarmning internt på renseanlægget og i Eremitageparken. Det udrådnede slam brændes herefter på renseanlæggets forbrændingsanlæg. Forbrændingsanlægget er miljøgodkendt, og kontrolmålinger på røggassen viser, at alle krav er overholdt med en stor margen. Flere informationer om renseanlæggets drift kan findes i renseanlæggets Grønne Regnskab, som kan fås ved henvendelse på tlf.: eller renslundtofte@ltk.dk Miljømilliarden I 2007 bevilligede staten via miljømilliarden støtte til et projekt, der har til formål at tilføre Mølleåsystemet mere vand i tørre perioder. Vand af den nødvendige kvalitet skal komme frem ved ekstraordinær rensning af en del af spildevandet fra Renseanlæg Lundtofte. Projektet afventer Rudersdal kommunes VVM-redegørelse. VVM står for Vurderinger og Virkning på Miljøet. Redegørelsen skal afklare, hvordan projektet vil påvirke det omgivende miljø. 12

15 Kloakrenovering I de kommende år vil der være særlig fokus på at sikre, at kloaknettet kan håndtere de store regnmængder, som forventes at komme som resultat af de fremtidige klimaforandringer. Kloakrenoveringen foregår på baggrund af vurderinger af det samlede kloaknets alder og brugsmæssige belastning. Den igangværende kloakrenovering gennemføres i størst muligt omfang uden opgravning. Kloak-rotte Figur 10 viser kommunens investeringer i kloakrenovering fra 2006 til 2009, mens Figur 11 viser, hvor mange meter kloak, der er blevet renoveret i perioden kr Figur 10: Kommunens investeringer i kloakrenovering Meter Kloakrenovering er desuden et vigtigt led i bestræbelserne på at undgå udsivning af spildevand fra spildevandssystemet. Der er dog udført færre renoveringer end forventet i 2009 på grund af midlertidig mangel på personale på området. Figur 11: Omfanget af renoverede kloakledninger. Innovationsprojekter Også i 2009 har kommunen deltaget i forskellige innovationsprojekter i samarbejde med rådgivere, forskningsinstitutioner og andre kommuner: Projekt 19k (oprindelig 19 kommuner) handler om, hvordan man kan håndtere de større regnmængder som klimaændringerne forventes at medføre. I fortsættelse af 19k-arbejdet er et projekt Vand i Byer ved at blive sat i gang. Det forventes på mere videnskabelig vis at fremme større/mere spektakulære innovative projekter fra arbejdet i 19k. Et mindre projekt undersøger muligheden for at forbedre faskinernes effekt, så de bedre kan bortlede regnvand også under vanskelige nedsivningsforhold. Projekt Intelligent Spildevandshåndtering ser i en større sammenhæng på planer for kloakudbygning i Lynetteoplandet med henblik på at optimere kommunernes indsats på dette område. Sammen med Statens skadedyrslaboratorium og Københavns Kommune har kloakvæsenet deltaget i et rotteprojekt, til belysning af rotternes færden, levealder mv. Forsøget er især foregået i den sydlige del af Lyngby. 13

16 NÅR VI SMIDER UD Oversigt over affaldsdannelsen De samlede affaldsmængder er i 2008 faldet med ca. 18 % i forhold til året før. (Tal for 2009 er endnu ikke opgjort). Affaldsmængderne har ellers været stigende gennem årene med toppunkt i Krisen i verdensøkonomien slog igennem på affaldsområdet i 2008 med faldende mængder, som det ses i Tabel 6. I Tabel 8 ses, at krisen har forårsaget yderligere reduktion i affaldsmængden i 2009, genspejlet i stort set alle fraktioner til genbrug Genanvendelse Forbrænding Deponering Særlig behandling Midlertidig oplagring Ikke oplyst Tons total Tabel 6: Tons affald fordelt på behandlingsformer Affaldsfraktioner Pr. husstand (kg) Pr. indbygger (kg) LTK VF LTK VF Dagrenovation, restaffald Papir Glas Pap Madspild/andet organisk Storskrald Haveaffald Ukendt affaldstype Husholdningsaffald i alt Som det ses af Tabel 7, er mængden af husholdningsaffald i 2008 opgjort pr. indbygger lavere i Lyngby- Taarbæk Kommune end i Vestforbrændings opland. Samtidig kan det ses, at kommunens borgere er lidt bedre til at udsortere papir og glas. Tabel 7: Husholdningsaffald pr. husstand i hhv. Lyngby-Taarbæk Kommune og Vestforbrændings opland 2008 Mængden af affald afleveret på genbrugsstationen, til fortovsindsamling, eller i kuber og forsøgsordninger er faldet med 7,6 % fra 2008 til Ton Haveaffald Papir Pap Glas/flasker Beton Gips Tegl/mursten/ gasbeton Jord Jern/Metal Køleskabe Elskrot Kabelskrot Andet genbrug I alt Tabel 8: Affald til genbrug fra Genbrugsstationen, fortovsindsamling, kuber og forsøgsordninger. Genbrugskuber og batteriboks 14

17 Storskrald.dk Borgere i Lyngby-Taarbæk kommune kan fortsat bruge den direkte genbrugs-portal Via denne hjemmeside kan borgerne komme af med gode brugbare effekter, og andre kan finde disse helt gratis. Storskrald.dk har eksisteret i nogle år, og der er på landsplan oprettet ca brugere. Sitet har til besøgende hver måned, og op mod ting er omsat. I Lyngby-Taarbæk er der oprettet 2269 brugere, og i 2009 skiftede 1204 ting ejere. F.eks. møbler, elektronik, hus- og haveting, osv. Papirrødderne. - Var navnet på et skoleprojekt med fokus på papirindsamling til genbrug, som Vestforbrænding gennemførte i Fra Lyngby deltog 6 skoler, med 17 klasser fra klassetrin. I løbet af emneugen skulle eleverne arbejde med genbrug, miljø og papir. Klasserne indsamlede også papir, og der var kontante pengepræmier til klassekassen efter mængden af indsamlet papir. Entusiasmen var stor, og klasserne indsamlede tilsammen ca. 3 tons papir svarene til ca. 177 kg. pr. klasse på en uge. Lærere og elever var glade for at deltage, og forhåbentlig har aktiviteten bidraget til bedre genbrugs-adfærd hjemme i familierne. Præmieoverrækkelse i forbindelse med projekt Papirrødderne Affaldsbaseret fjernvarme i Lyngby-Taarbæk Kommune I forbindelse med udarbejdelsen af Varmeplan 2015 har Vestforbrænding efter aftale med Lyngby-Taarbæk kommune undersøgt mulighederne for at forsyne dele af kommunen med fjernvarme. Formålet med Varmeplan 2015 er at fremme en effektiv udbygning af Vestforbrændings fjernvarmeforsyning i samspil med affaldsforbrændingen. Herunder bl.a. at fremme samfundsøkonomisk fordelagtige projekter, der medvirker til at realisere Danmarks langsigtede energipolitiske mål og reducerer CO2 udslippet. Det samlede varmemarked til ca. 200 større kunder i den sydvestlige del af Lyngby-Taarbæk Kommune er opgjort til ca MWh. Den umiddelbare konsekvens af at konvertere disse 200 større kunder fra naturgas til fjernvarme vil være en besparelse på tons CO2 årligt, idet varme baseret på affaldsforbrænding medfører en væsentlig mindre udledning af CO2 i forhold til opvarmning med naturgas. Vestforbrændings investering inkl. opdimensionering, boosterpumper og brugeranlæg beløber sig til 164 mio.kr. Arbejdet med Varmeplan 2015 vil føre til udarbejdelse af et projektforslag for fjernvarmeforsyning af dele af Lyngby-Taarbæk Kommune. Realisering af planen forventes at kunne påbegyndes i med forbehold for de godkendende myndigheders accept. På kortet ses det foreløbige forslag til udbygning af ledningsnettet i Lyngby-Taarbæk Kommune. 15

18 NÅR VI BRUGER NATUREN Omkring halvdelen af Lyngby-Taarbæk Kommunes areal er grønne områder med åbne landskaber, søer, vandløb og skove. Indimellem ligger større og mindre områder med værdifuld natur, som er levested for en mangfoldighed af planter og dyr. Lyngby-Tårbæk har gennem tiderne været udflugtsmål for befolkningen i hele hovedstadsområdet pga. de unikke naturområder - bl.a. Mølleåens dale og sumpe og Frederiksdals dramatiske skrænter mod Furesø. Frederiksdal og Dyrehaven hører til de mest besøgte skove i landet. Hér slapper storbymennesket af, nyder naturen og stilheden og dyrker sport og motion. For at beskytte og bevare landskaberne og naturområderne og for at sikre befolkningens adgang til de grønne områder, er de fleste af områderne fredede og beskyttet af bestemmelser i Vandløbs- og Naturbeskyttelsesloven. Tilgroet område i Lyngby Åmose Fokus-strategi for Landskabet Fokus-strategi for Landskabet blev vedtaget i kommunalbestyrelsen i juni Den fastlægger hvordan kommunalbestyrelsen ønsker at landskabet og naturen skal bevares og udvikle sig. Fokus-strategi for Landskabet beskriver kort landskabets dannelse og indflydelse på bosætningen i kommunen. Foruden kommunalbestyrelsens planer til gennemførelse af EU s naturdirektiver omkring Mølleåsystemet, fastlægger fokusstrategien også visionerne omkring fredninger, plejeplaner, den biologiske mangfoldighed og de rekreative interesser. Fokus-strategi for Landskabet kan læses på kommunens hjemmeside Plejeplaner Plejeplaner skal via planlægning og pleje sikre de beskyttede arter og naturtyper. I dag stilles der krav om, at der i forbindelse med fredninger udarbejdes plejeplan for de fredede områder, men myndighederne kan også udarbejde plejeplaner for områder, der ikke er fredede for at bevare naturindholdet. Lyngby Åmose blev fredet allerede i 1947 og er ikke omfattet af krav om udarbejdelse af plejeplan. Alligevel bliver mosen plejet for at bevare det enestående, værdifulde naturområde. Foto: Samme område som ovenfor efter pleje. Opvækst af birk og el er fjernet og har givet lys og plads til bl.a. mosebølle 16

19 Mosen har fra sidste halvdel af 1800 tallet været kendt som en af landets mest interessante botaniske lokaliteter. Dengang var mosen et sumpet, åbent kærområde. Gennem de sidste 50 år er trævæksten dog taget voldsomt til, bl.a. fordi der i nedbøren er mere kvælstof end tidligere og fordi grundvandstanden er faldet. For at sikre en mere intensiv pleje og for at bevare levestederne for de værdifulde og sjældne planter og dyr, bl.a. en del sjældne insekter, blev der i 1987 udarbejdet en plejeplan i et samarbejde mellem kommunen og en række interesseforeninger. Lyngby-Taarbæk Kommune har siden plejet de mangeartede naturtyper, så mosen i dag fremstår som en mosaik af sumpskov, skovrydninger, småsøer og et stort åbent højmoselignende område. Countdown 2010 og Kommunens plejeindsats i de grønne områder har først og fremmest til formål at bevare og sikre biodiversiteten. Biodiversitet er mangfoldigheden af levende organismer på jorden samt alle de økologiske samspil, som organismerne indgår i. Tab af biodiversitet er, sammen med klimaændringerne, den alvorligste miljøtrussel på globalt plan. Derfor vedtog EU s stats- og regeringsledere i 2001, et ambitiøst mål for den biologiske mangfoldighed under navnet Countdown 2010 nemlig at standse tabet af biodiversitet i Målet viste sig imidlertid at være for ambitiøst, hvorfor EU's miljøministre i marts 2010 vedtog et nyt mål for biodiversitet: Gennem fastlæggelse af en række konkrete delmål, tidsfrister og indsatser skal tabet af biodiversitet i hvert medlemsland i 2020 være stoppet, og den natur, der er i tilbagegang, skal så vidt muligt genoprettes. Foto: Grøn busksommerfugl er almindelig i Jylland og sjælden på øerne. Den kan ses i Lyngby Åmose, hvor den lægger sine æg på bl.a. mosebølle. Kommunerne har spillet, og kommer til at spille, en stor rolle i forhold til at sikre biodiversiteten. F.eks. skal kommuneplanerne sikre, at naturbeskyttelses interesserne bliver varetaget bl.a. ved pleje og naturgenopretning på kommunale og privatejede arealer. Brun frø i Lyngby Åmose 17

20 FORBRUG I DEN KOMMUNALE VIRKSOMHED Hvert år opgøres opvarmnings-, el- og vandforbruget for kommunens egne institutioner og ejendomme i rapporten Grøn Energistyring. Nedenfor er bragt et sammendrag af resultaterne fra Opvarmning De fleste af kommunens ejendomme og bygninger er opvarmet med naturgas. I Tabel 8 ses det samlede opvarmningsforbrug omregnet til MWh (megawatttimer). Opvarmningsforbruget er graddagereguleret, hvorved vejrets skiftende indflydelse på opvarmningsforbruget fjernes. Opvarmnings forbrug Samlet opvarmningsforbrug Tabel 8: Opvarmningsforbrug i MWh. MWh/m 2 0,19 0,18 0,17 0,16 0,15 0,14 0,13 Sammenlignet med 2008 har der været et fald i det totale opvarmningsforbrug på MWh. Opvarmningsforbruget pr. m 2 er tilsvarendereduceret med 4,8 % fra 2008 til Dette skyldes primært de energibesparende foranstaltninger, der foretages løbende. For 2009 kan blandt andet nævnes renovering af varmestyring på Stadion, renovering af ventilation på Ungdomsskolen og Virum Skole, og ny varmtvandsbeholder i Fuglsanggårdsskolens Svømmehal, samt udskiftning af en række større og mindre gaskedler Figur 12: Udviklingen i opvarmningsforbrug pr. m 2 (etageareal) El Det totale elforbrug er fra 2008 til 2009 faldet med 164 MWh, mens elforbruget til bygninger alene er faldet med 650 MWh. For uddybning af elforbruget se side 6. Tabel 9: Elforbrug i MWh ELFORBRUG El-forbrug i bygninger Vejbelysning Rensnings anlægget Vandværket Samlet forbrug kwh/m Kurveknækkeraftale Lyngby-Taarbæk Kommune har i en kurveknækkeraftale med Elsparefonden forpligtet sig til at reducere sit elforbrug pr. m 2 i de kommunale bygninger med 3 % inden udgangen af Med udgangen af 2009 er elforbruget reduceret med 7,4 % i forhold til grundlaget for denne aftale, som er forbruget i Figur 13: Udviklingen i el-forbruget pr. m 2 (etageareal) 18

21 Vand Sammenlignet med 2008 er det totale vandforbrug faldet med ca m 3. For bygninger alene er faldet på ca m 3. Vandforbruget pr. m 2 for bygningerne er faldet med 3,7 % i forhold til 2008, jfr. Figur 14. Faldet ligger fortrinsvis inden for de mindre institutioner, som selv har overtaget opgaven med at læse af og overvåge forbrug. Det resulterer i hyppigere aflæsninger, og dermed gribes der hurtigere ind over for vandspild. I forhold til 2008 er forbruget for vandmålere uden for bygninger faldet med 9,6 %, hvilket sikkert skyldes at nedbørsmængden juni-juli 2009 var væsentligt større end i Vandforbrug Bygninger Vandmålere uden for bygninger Samlet forbrug Tabel 10: Vandforbrug i m 3. Ressourcebegrænsende tiltag Siden 1996 har der eksisteret et energiprojekt med det formål at nedbringe energiforbruget på kommunens ejendomme. Til projektet hører en energipulje til finansiering af ressourcebesparende projekter. I 2009 er der investeret ca. 3,8 mio. kr. og udført ca. 72 projekter med henblik på at begrænse ressourceforbruget til opvarmning, el og vand. Når man ser samlet på bygningerne, har besparelsen i opvarmning, el og vand i alt givet en besparelse på 2,1 mill. kr. i m 3 /m 2 0,90 0,85 0,80 0,75 0,70 0,65 0,60 0,55 0, Figur 14: Udviklingen i vandforbruget pr. m 2 (etageareal) Energimærkning af offentlige bygninger. Kommunen skal energimærke alle sine bygninger med et areal på mere end 60 m 2. Bygninger under 1500 m 2 skal energimærkes i 2009, og institutioner over 1500 m 2 senest i I perioden 2007 til 2009 er der udført ca. 133 energimærker. I Energimærkerapporten beskrives en række forslag til energitiltag, der kan udføres for at mindske energiforbruget disse forslag indarbejdes løbende via Energiprojektet, som står for energistyring og energioptimering af bygningerne. Kommunens Indkøb: Kommunen har i 2009 indledt et indkøbssamarbejde med Gladsaxe-, Gentofte-, Rudersdal og Frederiksberg kommuner, hvor man i fællesskab udbyder indkøb af varer og tjenesteydelser. Indkøbssamarbejdet betyder bl.a. at der stilles fælles miljømæssige krav til leverandørerne for at komme i betragtning På forlangende skal leverandøren, uden udgift for kommunen, fremskaffe den dokumentation, som måtte ønskes omkring et produkt, til brug for kommunens miljøvurdering af produktet. Samarbejdet forventes også at resultere i en økonomisk besparelse Kommunens papirforbrug Der blev i 2006 igangsat en intern papirsparekampagne, der havde til formål at reducere papirforbruget med 15 % i forhold til forbruget i Det mål blev nået med udgangen af 2009 med en reduktion på 15,2 %. Papirtyper A4 80 g A3 80 g A4 farvet, 80 g Andet I alt At papirforbrugt nu endelig er på vej ned skyldes dels det elektroniske journaliseringssystem GoPro, dels dublex-kopiering og E-dag 1 og 2, hvor post ind og ud af kommunen foregår elektronisk. Tabel 11: Det kommunale papirforbrug opgjort i 1000 ark 19

22 KOMMUNENS MILJØRESULTATER AFFALD OG GENANVENDELSE Dagrenovation og dagrenovationslignende affald tons Haveaffald i alt tons Glas til genbrug via kubeordning tons Papir til genbrug via kubeordning tons STORSKRALDSORDNINGEN (fortovsindsamling) Aviser og papir Pap tons tons Flasker og glas tons Plastemballage tons Jern og metal Kølemøbler Elektronik Stort og småt brændbart tons tons tons tons GENBRUGSSTATIONEN I alt tons Brændbart tons Genanvendelse tons Deponering tons Specialbehandling, elskrot, lyskilder og farligt affald tons FARLIGT AFFALD modtaget på Storkøbenhavns modtagestation og Kommune Kemi Farligt affald tons VANDFORSYNING Udpumpet vand i alt 1000 m Vand leveret til forbrug (vandsalg) 1000 m Spildprocent % 10,6 9 9,7 RENSEANLÆG LUNDTOFTE Vandmængde 1000 m Udledt organisk stof (COD) til Øresund tons Udledt organisk stof (BOD) til Øresund tons Udledt suspenderet stof til Øresund tons Udledt kvælstof til Øresund tons Udledt fosfor til Øresund tons ,9 ENERGI Elforbrug totalt i kommunen MWh CO2-udledning for elforbruget tons KOMMUNEN SOM VIRKSOMHED Opvarmning, primært naturgas MWh Elforbrug MWh Vandforbrug m Papirforbrug (A4) 1000 ark Diesel Liter Blyfri benzin Liter CO2-UDSLIP FRA KOMMUNEN SOM VIRKSOMHED Kommunale bygninger Tons CO transport (diesel og benzin) Tons CO Vejbelysning Tons CO Rensningsanlæg Tons CO Vandforsyning Tons CO I alt Tons CO Tabel 12: Miljøresultater. 20

23 FIGUROVERSIGT Figur 1: De enkelte sektorers relative bidrag til den samlede CO2-udledning...5 Figur 2: Brændstofforbrug i de kommunale forvaltninger...7 Figur 3: Udviklingen i antallet af personbiler i kommunen. Index 100 = Figur 4: Udviklingen i S-togspassagerer fra 2004 til 2008 Index 100 = Figur 5: Uheldsstatistik og mål...9 Figur 6: Vandforbrug...10 Figur 7: Udviklingen i spildprocenten fra 2005 til Figur 8: Måleresultater for Lyngby Vandværk...11 Figur 9: Måleresultater for Dybendal Vandværk...11 Figur 10: Kommunens investeringer i kloakrenovering...13 Figur 11: Omfanget af renoverede kloakledninger Figur 12: Udviklingen i opvarmningsforbrug pr. m 2 (etageareal)...18 Figur 13: Udviklingen i el-forbruget pr. m 2 (etageareal)...18 Figur 14: Udviklingen i vandforbruget pr. m 2 (etageareal)...19 TABELOVERSIGT Tabel 1: CO2-udslippet fra Lyngby-Taarbæk Kommune som virksomhed...6 Tabel 2: Udviklingen i elforbruget...7 Tabel 3: CO2-udledningen fra det totale elforbrug i Lyngby-Taarbæk Kommune...7 Tabel 4: Vandforbruget fordelt på kilder...10 Tabel 5: Vandforbruget fra private husstande...10 Tabel 6: Tons affald fordelt på behandlingsformer...14 Tabel 7: Husholdningsaffald pr. husstand i hhv. Lyngby-Taarbæk Kommune og Vestforbrændings opland Tabel 8: Opvarmningsforbrug i MWh...18 Tabel 9: Elforbrug i MWh...18 Tabel 10: Vandforbrug i m Tabel 11: Det kommunale papirforbrug opgjort i 1000 ark...19 Tabel 12: Miljøresultater

24 Lyngby-Taarbæk Kommune Teknisk Forvaltning Lyngby Rådhus 2800 Kgs. Lyngby Tlf: fax: www. ltk.dk