Ændring: Rengøring og skift af sengetøj hver 4. uge

Transkript

1 Høringssvar vedr. serviceændring som følge af budget 2017 Fra sygeplejersker og terapeuter i. Ændring: Rengøring og skift af sengetøj hver 4. uge Kerneområde: Beskrivelse af ændringen: Fremover tilbydes rengøring og skift af sengetøj hver 4. uge til borgere i eget hjem og på plejecentrene. Det vil dog altid være en individuel faglig vurdering sådan at borgere, der af helbredsmæssige årsager har behov for hyppigere rengøring og skift af sengetøj får det. Beskrevne konsekvenser af ændringen: Borgerne vil kunne opleve at deres hjem og sengetøj er mere snavset. Men det vil stadig være en individuel vurdering, sådan at synligt spindelvæv og spild blive varetaget ved de planlagte besøg i hjemmet, og skift af vådt sengelinned vil også indgå i den personlige pleje, hvis det er nødvendigt. Obs nuværende serviceniveau er hver 2 uge på sengetøj. Dvs. at det er en kraftig reducering i visitationen. Mange borgere vil alligevel have brug for hyppigere skift, og da der, med indførsel af pakkevisitation, ikke længere kan indberettes ekstraydelser, vil det ende som en ekstra belastning af personalet. Ændring: Natberedskab Kerneområde: 1

2 Beskrivelse af ændringen: Beskrevne konsekvenser af ændringen: Natberedskabet samles driftsmæssigt på Stenhusbakken. Beredskabet skal kun håndtere akut opståede opgaver. På Orø er der i dag en nattevagt. Natberedskabet på Orø sammenlægges med det øvrige natberedskab i kommunen, så besøg om natten varetages fra fastlandet og som en del af det øvrige natberedskab. Planlagte besøg om natten vil i vid udstrækning ændres til aften eller dag. Ved helt særlige behov fx ved sundhedslovsydelser, kan der bevilges besøg om natten. For borgerne vil det dermed betyde, at der ikke kan planlægges med besøg i nattetimerne forudsat, at der forefindes tekniske hjælpemidler til f.eks. Er der i forslaget modregnet hvad det koster at bestille en trækfærge om natten? Manglende vending og lejring øger risiko tryksår, lungebetændelse og andre helbredsmæssige konsekvenser. Manglende ble skift, afføring gennem natten øger risikoen for hudproblemer. Risiko for flere indlæggelser da der ikke kan iværksættes tiltag som f.eks. ekstra tilsyn om natten. En fordyrelse da det vil afføde behov for flere af de dyre tryksårs hjælpemidler. En tryksårs madras kan ikke stå alene uden venderegime. Det er erfaringsmæssigt set at gentagne nødkald fra samme borger, er lagt ind som faste besøg, hvis de fjernes vil der komme en øgning i nødkaldene/akutte besøg. Ændring: Reduktion af rammen til drift af plejecentre 2

3 Kerneområde: Beskrivelse af ændringen: Den politiske beslutning om ikke at prisfremskrive har betydet, at budgettet til Kastanjely, Tysingehave (OPP-Tølløse) og Fjordstjernen er reduceret med 1,5 mio. kr. Udgiften er bestemt af indgået kontrakter samt lovbestemte priser. P-Reduktionen holdes indenfor den samlede ramme for plejecentre. Budgettet på de kommunale plejecentre er reduceret med et tilsvarende beløb. Der er igangsat forhandlinger med Kastanjely og Fjordstjernen, for at ensrette pris og service på tværs af kommunen. Reduktionen kan findes ved at lave servicejusteringer. Medarbejderantal skal tilpasses på plejecentrene Samsøvej og Elmelunden svarende til ca. 4 årsværk. I første omgang forventes det, at kunne gøres ved ikke at genbesætte vakante stillinger og ophør af vikariater. Medarbejdere vil skulle arbejde mere fleksibelt i forhold til at arbejde i skiftende vagter og med mulighed for omlagte vagter med kort varsel. Beskrevne konsekvenser af ændringen: Basisplejen opretholdes, men i perioder vil der være færre medarbejdere i fremmøde, særligt i ydertimerne og beboerne vil kunne opleve, at der kan være ventetid på at modtage hjælp til personlig pleje, ændringer i den planlagte og vante døgnrytme, færre indsatser i forhold til den psykiske omsorg, færre pædagogiske indsatser, og færre daglige aktiviteter. Personaleledsagelse til læge, sygehus, tandlæge etc. må forventes at blive udført af pårørende. Rehabilitering er allerede stærkt udfordret på de eksisterende indsatser. Personaleledsagelse bliver i forvejen behandlet som beskrevet. 3

4 Ændring: Færre specialister Kerneområde: Beskrivelse af ændringen: Antallet af specialister mindskes. Niveauet på demensområdet fastholdes, da det er væsentligt for at løfte denne opgave. Samtidig er der udarbejdet en national handleplan for demens, som Holbæk kommune er forpligtet på. Det er muligt at spare ansættelser af sårspecialister og inkontinensspecialister. Akutsygeplejerskerne kan tillægges en række øvrige opgaver, som de skal varetage i stedet for basissygeplejerskerne i hjemmeplejen i aften og weekender. Det betyder, at der i hjemmeplejen skal arbejdes på at flytte så mange planlagte sygeplejeindsatser som muligt til dagtimer på hverdage. De skal Beskrevne konsekvenser af ændringen: Borgere skal påregnes øget ventetid for at kunne få kompressionsstrømper, da denne opgave fremover skal varetages af basissygeplejersker. Borgere vil i større omfang skulle benytte sygeplejeklinikkerne, der opbygger faglig kompetence på området. På sårområdet vil borgerne forvente i øget omfang at skulle til egen læge eller i sårambulatorium, da kommunen ikke besidder specialistviden. Sårspecialist: Det vil være vanskeligt at sikre udvikling på området, da der er brug for at der er en der holder fokus på nye behandlingsformer. Viden om produkter og indkøbsaftale vil tynde ud da der ikke er nogen der har det som specifikt fokusområde. Der er ofte brug for specialistviden når der skal planlægges behandlingsforløb. Uden denne viden kan der let ske det at der ikke gives den optimale behandling og der derfor anvendes uhensigtsmæssige produkter og skifteintervaller. Projekt Telemedicin vil ikke længere være en mulighed. Supervising til sårvejlederne vil ophøre. 4

5 Fremadrettet vil der ikke være specialviden i forbindelse med at lave nye udbud. Kontinens: Hvis KKP (Kontinens Kontakt Person) skal varetage opgaverne kun med en Abena konsulent til rådgivning/vejledning, vil det give dem meget vanskeligvilkår i de daglige valg de skal træffe. Denne vejledning plejer de at få fra kontinensspecialisterne. Hvis de skal varetage alle ændringer selv vil 1 time pr uge langt fra være tilstrækkeligt. Formentlig vil det snarere være 3 timer. De skal lære at skrive begrundelser for hvorfor der skal gives bevilling på bleer, og de skal kunne vurdere om det er varigt eller ej. Det har hjælpemiddelafdelingen for kropsbårne hjælpemidler brug for, hvis de skal kunne tage stilling til om der skal gives bevilling. Hjælpemiddelafdelingen skal igen overtage alle til koblinger til både: bleer Abena, katetre Onemed og stomier Hardam. Det tager tid, og de vil af revisionshensyn blive nødt til at indhente status erklæringer fra lægerne. Det både koster, og de kan ikke vælge andet end det hospitalet har valgt. Det er ikke alle sygehuse der kender vores produktsortiment og de vælger ud fra hvilket produkt der ligger i deres aftale, som er en anden end de kommunale. For borgeren er det klar forringelse at der ikke arbejdes målrettet med at rehabilitere og opnå kontinens eller i hvert fald minimere problemet. Der er stor risiko for at der bliver stigning i forbrug. Både i forhold til antal og i forhold til at bruge dyrere produkter. Risiko for at produkter bliver anvendt forkert i daglige pleje og 5

6 ved skift af kateter pga. manglende undervisning fremover. Med den hyppige udskiftning i personale gruppen vil opbygget viden hurtigt gå tabt. Tarmfunktionsproblemer er der rigtig mange af, og det har krævet meget af specialisternes tid. Det vil blive vanskeligere at få reguleret på, med store gener for borger og hjælpere, samt fordyrelse da der ofte vil blive valgt blebevilling til det, i stedet for at regulere funktionen. Der skal til at gå et projekt i gang omkring brug af stomiplejeprodukter mhp. besparelser. Hjælpemiddelafdelingen har brug for faglig indsigt, for at dette kan lykkes, og det er/var meningen at denne skulle komme fra specialisterne. Uden dem er det svært at se, hvor den viden skal komme fra. Ændring: Ændringer i akutsygeplejeteamets opgaver Kerneområde: Beskrivelse af ændringen: Der foreligger en national kvalitetsstandard for indsatser i kommunernes akutindsats, som kommunen er forpligtet på. Det er muligt at tillægge akutsygeplejerskerne en række øvrige opgaver, som de skal varetage i stedet for basissygeplejerskerne i hjemmeplejen i aften og weekender. Det betyder, at der i hjemmeplejen skal arbejdes på at flytte så mange planlagte sygeplejeindsatser som muligt til dagtiden på hverdage og primært i sygeplejeklinikkerne. Der skal yderligere arbejdes med et skærpet fokus på uddelegering af sygeplejeindsatser til 6

7 andre faggrupper. På den måde vil antallet af sygeplejersker i aftentimerne i hjemmeplejen kunne minimeres til 3 i aften og weekender. Beskrevne konsekvenser af ændringen: Borgerne vil opleve mindre fleksibilitet i indsatserne. Eks. vil sårskifte kun kunne varetages i dagtimer på hverdage. Ved udskrivelser fra sygehus til eget hjem og kendt hjemmeplejegruppe, vil borgeren opleve et nyt ansigt, da denne opgave vil varetages af akutsygeplejersken. Omlægning af Akut Sygepleje Teamets opgaver: Ved at lægge øvrige opgaver ind i akut-sygepleje-teamet i den nuværende organisering bliver det vanskeligt at opretholde en akut funktion, der kan bistå i forbindelse med vanskelige og akut opståede sygeplejefaglige forhold hos borgerne. En akutfunktion giver kun mening, når der er tid til dette. En af ideerne bag akutfunktionen er at sikre fornøden tid og kompetencer til at varetage mere komplekse sygeplejeopgaver og forebygge indlæggelser + genindlæggelser. Man kan overveje om det kan fungere med en akutfunktion placeret direkte i hjemmesygeplejen. Når der så ikke er akutte opgaver, kan tiden bruges til andre opgaver i hjemmesygeplejen. Samlet set vil det være medvirkende til at løfte det faglige niveau i hjemmesygeplejen, og det faglige niveau over for borgerne. Nogle af de ting som nævnes i sundhedsstyrelsens kvalitetsstandarder for kommunale akutfunktioner konkret er iv (intravenøs) medicin, ernæring og cvk (central vene kateter). Dette klarer de faste hjemmesygeplejersker allerede. 7

8 Besparelse på aften- og weekendbemanding: Det er i forvejen sådan, at alle opgaver der kan, ligger i dagtiden på hverdage, men der er sår der skal skiftes x 2 daglig, eller sår og medicindispensering der skal udføres for erhvervsaktive. Disse lægges i aften eller evt. weekendtimerne. Der kører i dag 8-9 sygeplejersker i hjemmeplejer samt en akutsygeplejerske i dagvagt i weekenderne, og 4 og en akutsygeplejerske i aftenvagt. Ved den foreslåede reduktion af hjemmesygeplejen i aften og weekend, vil borgerne kunne opleve mindre fleksibilitet, men det frygtes også, at det vil medføre en væsentlig forringelse af det sygepleje faglige tilbud borgerne i Holbæk kommune har. Det skal overvejes at en reduktion af den sygeplej faglige indsats kan medføre væsentligt flere indlæggelser, da det ikke vil være muligt, at arbejde forbyggende og ej heller vil være muligt, at aflægge besøg, hvor der arbejdes opsøgende og problemløsende med henblik på, at borgeren forbliver i eget hjem. Det frygtes ligeledes, at det vil være nødvendigt med henvisning til flere 112-kald, da det på grund af manglende mulighed for sygeplejefaglig vurdering er nødvendigt, at henvise til 112, hvis det ikke skal gå ud over borgerens sikkerhed. At en akutsygeplejerske skulle kunne rette dette væsentligt op forekommer ikke realistisk. Øvrige: Der er i forvejen lagt en besparelse ind på, at ydelserne gives i sygeplejeklinikkerne. Det bliver svært nok at nå denne, uden at lægge mere oveni. Det er vanskeligt, at forstå at øget kontinuitet giver en besparelse i sygeplejeklinikkerne, men ikke i plejen. 8

9 Det giver ingen mening, at det ikke er den sygeplejerske der på sigt skal varetage plejen, der også modtager borgeren ved udskrivelse. Der er intet akut over dette, men derimod er det en opgave der altid er blevet løst af de faste sygeplejersker, og det er dem der i forhold til Aktivt Samspil fremover skal være forløbskoordinatorer. Forslaget indebærer en kraftig belastning af arbejdsmiljøet for de berørte sygeplejersker. Ændring: Egenbetaling på kørsel til træning 86 og dagcenter og sygeplejeartikler Kerneområde: Beskrivelse af ændringen: I dag får borgere, der ikke selv er i stand til at transportere sig, gratis transport til dagcentre og træning. Der er ca. 310 borgere årligt, der får gratis transport til dagcentre, og ca. 174 borgere årligt der får gratis transport til træning. Betalt transport er en kan-opgave, som kommunen ikke er forpligtet til at give. Ændringen vil betyde, at der fremover indføres en brugerbetaling på transporten på 50 kroner pr tur/retur til henholdsvis dagcentre og til træning. Dermed sidestilles de berørte borgeres kørsel med andre borgeres kørsel til forskellige aktiviteter. I dag leverer Holbæk Kommune sygeplejeartikler til kommunens borgere i forbindelse med levering af hjemmesygepleje. Kommunerne er dog kun forpligtiget til at levere gratis sygeplejeartikler indtil borgeren kan nå at få købt 9

10 Beskrevne konsekvenser af ændringen: det nødvendige ind. Det står således kommunerne frit for, hvor stort et udvalg de vil have af sygeplejeartikler, og om de vil blive ved med at levere sygeplejeartiklerne gratis, også efter den indledende behandling. En tredjedel af landets kommuner har indført hel eller delvis egenbetaling på sygeplejeartikler. Ændringen vil betyde øgede personlige udgifter for borgere, der ikke selv er i stand til at transportere sig. For borgere med behov for transport til dagcentre vil der være en ekstra udgift på op til ca. 333 kr. månedligt. For borgere med behov for transport til træning vil et 12 ugers forløb koste borgeren ca. 600 kr. Borgeren vil selv skulle betale for sygeplejeartikler. OK med egenbetaling for kørsel genoptræning. Betaling for kørsel til dagcentre kunne evt. erstattes med en fast pris for at være tilknyttet dagcenter. Det ville være lettere at administrere og alle ville være fælles om udgiften, også borgere der bor lige ved et dagcenter. Egenbetaling af sygeplejeartikler: Der kommer til at gå ekstra tid med at forklare folk hvad de skal købe. Der er stor risiko for at borgerne ikke vil købe de dyre (men bedre) produkter, hvilket risikerer at øge helingstiden, og fordre flere sårskift. Lægeordinationer kan blive vanskelige at følge, hvis ikke borgeren vil købe det ordinerede (som kan være temmelig dyrt,) 10