Levnedsbeskrivelse:2 Carl Gustavs erhverv og titel: Løjtnant, isenkræmmer, handelsmedhjælper, modehandler og repræsentant.

Transkript

1 CARL GUSTAV BRASEN DRØHSE. Født 23/ på Donse i Karlebo Sogn. Død 27/ i Slagelse. Fader: Gustav Ernst Drøhse ( ). Moder: Emma Betzy Augusta Brasen ( ). Gift med: 1. Laura Kirstine Hansen. Vielsesdato: 26. marts 1916 i Frederiksværk sogn. Født: 3/ i Århus Domsogn. Død: 31/ i Århus. Fader: Detaillist Anders Peter Hansen ( ). Moder: Ane Marie Sørensen ( ). Han blev separeret fra Laura d. 28 september Børn med Laura: 1. Per Brasen Drøhse. Født 29/ Dernæst gift med: 2. Bertha Johanne Margrethe Popp. Vielsesdato: 17/ i Blaagaard Sogn, København. Født: 14/ i Helsingør.1 Død: 7/ i København. Fader: Ernst Ludvig Theodor Popp (1853 -?). Moder: Lovise Augusta Jonassen (1848 -?). Børn med Bertha: Ingen. Dernæst gift med: 3. Ellen Kristine Larsen. Vielsesdato: 31/ Sted ukendt. Født: 12/ Sted ukendt. Død: 26/ i Slagelse. Begravet i samme gravsted som Carl Gustav. Fader: Skorstensfejer Papias Larsen. Moder: Ingen oplysninger. Børn med Ellen: 1. Kai Brasen Drøhse. Født 28/ Lis Brasen Drøhse. Født Levnedsbeskrivelse:2 Carl Gustavs erhverv og titel: Løjtnant, isenkræmmer, handelsmedhjælper, modehandler og repræsentant. Carl Gustav Brasen Drøhse blev født d. 23. november 1891 og han blev døbt i Bloustrød kirke d. 27 marts 1892, hvor fadderne var Skovrider Thalbitzer, Landlyst; Pastor G. Brasen, Hem pr. Mariager; Vadskeriejer C. Wodschou, Emdrup; Fru Thalbitzer og Frøken Christiane Hansen, Bloustrød Præstegaard.3 Carl Gustavs barndomshjem var på Donse Krudtværk i Nordsjælland, hvor hans far var bestyrer.

2 carl gustav brasen drøhse, 1891, side 2 af 13 Carl Gustavs morfar Carl Peter Brasen døde i juli I august 1897 døde hans farfar på Birkenæs, som ligger i nærheden af Donse.4 Året efter var det hans mormor, som døde i maj Inden han d. 19/ startede i 1. mellem på Frederiksborg Statsskole, havde han formentlig gennemgået grundskolens fem klassetrin på en lokal skole. Han afsluttede skolegangen med en realeksamen d. 7/ Hans farmor, Severine, døde i november Medens Carl Gustav var elev på Frederiksborg Statsskole blev han konfirmeret i Hillerød d. 22. april Det var for øvrigt sammen med sin søster Ellen.6 En måned efter sin realeksamen startede Carl Gustav d. 1/ i isenkræmmerlære i Århus, hvor han blev udlært d. 1/ Han boede hos sin onkel Christian Wilhelm i Bruunsgade 46. Ifølge folketællingen 1911 flyttede han til Århus i Carl Gustav blev optaget i lægdsrullen den 11/ i Karlebo sogn. Han fik tilsyneladende en bøde på 4 kr for at tilmelde sig for sent jævnfør 7 i værnepligtsloven.8 Den 25. januar 1911 blev han optaget som tilflytter i lægdsrullen i Århus købstad.9 1/ blev han ansat i Grenaa hos en isenkræmmer. Den 14. august 1912 blev Carl Gustav registreret som tilflytter i lægdsrullen for Grenå købstad. Primo 1913 var han på session, hvor han kaldtes handelsbetjent, og hvor en nærsynethed på 1,5 ikke hindrede ham i at blive erklæret egnet til krigstjeneste (K1) ved fodfolket (2).10 Han blev indkaldt som soldat d. 17/ deling, Helsingør garnison, Kronborg. Carl Gustav Drøhse er nr. 2 stående fra højre. 25/ indledte Carl Gustav sin militære karriere som menig i 18. bataljon i Helsingør. Uddannelsesperioden som menig afsluttedes d. 8/ , hvorefter han fortsatte som befalingsmandselev i samme bataljon til d. 14/ Fra d. 15/ var Carl Gustav udnævnt til kornet i 3. bataljon og forfremmedes året efter d. 5/ til sekondløjtnant i samme bataljon, hvorfra han hjemsendtes d. 15/ I lægdsrullen for Århus købstad blev han registreret som tilflytter den 6. september / ansattes Carl Gustav i Tusindhandlen (ejet af hans kommende svigerfar) i Aarhus. Det ansættelsesforhold varede kun kort tid, idet han blev indkaldt til sikringsstyrken d. 13/ Fra 14/ blev han sekondløjtnant i 3. bataljon. Det varede kun til d. 21/1 1916, hvor han blev forfremmet til løjtnant, hvorpå han d. 25/ forflyttedes til 44. bataljon. Her var han kun to

3 carl gustav brasen drøhse, 1891, side 3 af 13 dage, idet han d. 27/ forflyttedes til 24. bataljon, hvor han så er stationeret til d. 14/ Fra d. 15/ var Carl Gustav løjtnant ved Slagelse rekrutskole. Det var formentlig også på dette tidspunkt, at Carl Gustav boede i en lejlighed på en kvist på Nytorv i Slagelse. Laura Kirstine Drøhse og Carl Gustav Drøhses bryllupsdag den 26.marts F.v. bagest:?, Ane Marie Hansen (svigermor til Carl Gustav Drøhse),?, Ellen Frederikke Brasen Drøhse,?,?,?,?, Gustav Ernst Drøhse og?. F.v. forrest siddende: Laura Kirstine Drøhse, Carl Gustav Drøhse, Emma Betzy Augusta Drøhse og Anders Peter Hansen (svigerfar til Carl Gustav Drøhse). Inden Carl Gustav blev gift med Laura Hansen, blev der lyst i Vor Frue Kirke i Århus den 5, 12 og 19 marts Lysningen var blevet bestilt 24 februar Carl Gustav blev d. 26 marts 1916 i Frederiksværk kirke gift med Laura.13 I Slagelse fødtes i december 1916 sønnen Per på Fisketorvet 2, 1. sal. Han blev døbt d. 18 marts Faddere var frk. Olga Brasen Drøhse, København, forældrene og sergent William Brasen Drøhse, København.14 Hans far Gustav Ernst døde nogle uger efter Pers fødsel. Hans mor flyttede derefter fra Frederiksværk til Vanløse i København. Carl Gustav blev overflyttet fra Slagelse rekrutskole til 4. bataljon den 13/ , hvor han var til den 30/1 1918, da han blev hjemsendt. Efter at Carl Gustav var udtrådt af hæren flyttede familien til Århus, hvor Laura stammede fra. Carl Gustav fik den 1/ ansættelse hos Aarhus Malt Compagni. Bopælen i Aarhus var Fredensgade 54. Senere på året flyttede de til Thyrasgade 10, Kongsvang, i Viby Sogn.15 Samlivet fungerede åbenbart ikke så godt. Laura var sammen med sin søn midlertidigt flyttet hjem til sine forældre i Volden 1. I mejeribestyrer Hansens have på Roskildevej, Carl Gustav Drøhse, som er nr3 f.v. skriver: Der gik det godt! I brev af 27 juli 1918 udfærdiget af sagfører A. Glasius ansøgte ægtefællerne Århus Stiftamt om separation. Brevet lyder således:16 Til Aarhus Stiftamt.

4 carl gustav brasen drøhse, 1891, side 4 af 13 Undertegnede Handelsmedhjælper Carl Gustav Brasen Drøhse, boende Thyrasgade Nr. 10, Kongsvang, Viby Sogn og Hustru Laura Kirstine f. Hansen boende Volden Nr. 1, Aarhus, der indgik Ægteskab den 26 Marts 1916, tillader os herved at andrage om at der maa blive givet os Bevilling til at leve separerede i Henseende til Bord og Seng, paa følgende nærmere Betingelser: 1. Formuefællesskabet hæves. Vi har ingen Gæld. 2. Fællesbarnet Per Brasen Drøhse, f. 29 Decbr 1916, forbliver hos Moderen og undergives hendes Forældremyndighed. 3. Underholdningsbidrag til fornævnte Barns 18' eventuelt 14' Aar udreder Manden aarligt 600 Kr. der udbetales kvartaarsvis forud og første Gang ved Bevillingens Meddelelse. I Underholdningsbidrag til Hustruen betaler Manden 1200 kr. der erlægges paa samme Maade som foran anført. I det Hustruen tilkommende Bidrag er indbefattet Bidraget til det Barn, som Hustruen, der muligen er frugtsommelig, maatte føde og ansættes dette Bidrag i saa Tilfælde til aarlig Kr Indboet er delt saaledes at Hustruen tager, hvad der tilhører hende ifølge Ægtepagt, medens Resten er udleveret Manden. Vi tillader os at vedlægge Attest om den gejstlige Mæglings Foretagelse, Vielsesattest samt Daabsattest for Barnet. Det bemærkes, at saafremt vort fælles Barn skulde dø, skal Underholdningsbidraget til dette tillægges det Bidrag som min Hustru skal have, saaledes at hendes Bidrag forhøjes til 1800 Kr. deri dog indbefattet det Bidrag, som det eventuelle Barn skal have. Mit Bidrag kan altsaa ikke nedsættes til under 1800 Kr. selv om hun ingen Børn maatte have. Aarhus, den 27. Juli 1918 Ærbødigst (Underskrifter af:) C. G. Brasen Drøhse Laura Brasen Drøhse f. Hansen Som det antydes i brevet er Laura og Carl Gustav ikke sikre på om Laura er gravid, og det er der så taget højde for i hustrubidraget. Sønnen Per skal blive hos sin mor. Ægtefællerne havde været til gejstlig mægling hos sognepræsten, Østrup, i Frue sogn d. 24 juli 1918 men det ændrede ikke noget. Den 15. august 1918 var Carl Gustav til verdslig mægling i Ning Herreds Politiret, hvor han fastholdt ønsket om separation, og hvor separationsvilkårene protokolførtes. På samme måde mødte Laura op i Tinghuset i Århus den 30. august 1918, hvor det protokolleredes at hun accepterede separationsvilkårene. 28. september 1918 bevilges separation. Det understreges i bevillingen, at de ikke må indgå nyt ægteskab, idet det forudsætter en kongelig bevilling, der først kan forventes meddelt, når der er gået tre år. Det indskærpes også over for Carl Gustav, at hvis han ikke betaler de fastsatte bidrag, kan han få fængsel på sædvanlig fangekost eller tvangsarbejde indtil 2 måneder.

5 carl gustav brasen drøhse, 1891, side 5 af 13 Laura fik en lejlighed i Guldsmedgade 53, hvor hun var flyttet ind omkring 11. september 1918, da det første flyttelæs er blevet kørt fra Kongsvang.17 I oktober 1918 blev Laura syg af den spanske syge, og hun døde 25 år gammel d. 31/10 på Marselisborg Hospital18 og blev efterfølgende begravet d. 6/ på Nordre Kirkegaard i Aarhus november 1918 kl. 10 ankom skifterettens skriver til Lauras lejlighed i Guldsmedgade for at registrere hendes indbo. Ud over to vidner var Carl Gustav til stede og han afleverede Lauras sparekassebog med et indestående på 132,82 kr til skifteretten samt erklærede på barnets vegne, at han ikke ville vedgå arv og gæld. Carl Gustav havde afholdt begravelsesudgifterne og ville senere fremsende regningen.20 Carl Gustav var nu enlig far med en lille søn på to år. Han fortsatte i sit job hos Malt Compagniet til udgangen af oktober Herefter flyttede han tilbage til Sjælland og tog ophold hos sin mor på Finsensvej 124 i Vanløse ved København. Per Drøhse på armen af sin far Carl Gustav Drøhse 1. påskedag I Emma Betzy Augusta Drøhses have i Vanløse. Han blev registreret i lægdsrullen for Helsingør købstad i Det noteredes, at han var tilknyttet 50. bataljon.21 Carl Gustav giftede sig med Bertha Johanne Margrethe Olsen d. 17/ Bryllupsrejsen gik blandt andet til Stevns Klint.23 Han flyttede sammen med sønnen Per ind i Berthas lejlighed, der lå over hendes hatteforretning i Stengade 36 i Helsingør jfr Carl Gustavs soldaterbog pr 30/ Fra den lejlighed kunne man fra bagsiden modsat Stengade se ud over Øresund, erindrer Per.24 Kai mener, at der i forbindelse med giftermålet blev indgået en ægtepagt.25 Det bekræftes senere ved hendes død og påfølgende skifte. Bertha havde tidligere været gift med dekoratør Carl J. Olsen og havde fået bevilget skilsmisse fra ham i marts Fra et andet ægteskab med sergent Lauritz Madsen havde Bertha en søn, Richard, der på det tidspunkt var omkring år. Richard Popp-Madsen blev senere tandlæge. Richard boede i mange år i Kristiansand i Norge, men flyttede på et tidspunkt tilbage til Danmark, oplyser Per. Per mener i øvrigt, at hans mor havde enten en søster eller en kusine, som boede i Snekkersten. Carl Gustav Drøhse på motorcykel Bertha ejede en hatteforretning i Blågårdsgade 21, tlf. nr. N830, i København, som Carl Gustav fra ca 1920 bestyrede for hende og senere købte hende ud af eller fik medejerskab af. (Det vides ikke, hvor længe hun har

6 carl gustav brasen drøhse, 1891, side 6 af 13 haft forretningen, eller hvornår Carl Gustav overtog den). Bertha havde denne forretning til 1927, hvor den afhændedes til en anden ejer.26 D. 18/ købte Carl Gustav en autoriseret hovedbog. For året 1920 meddeler status i hovedbogen, at Carl Gustav har lånt kr, at han har en motorcykel (med sidevogn erindrer Per) til en værdi af kr, og at han i 1920 tjente ,49 kr ved handel i København. (Kan det være Chic i Rantzausgade?). Carl Gustav havde allerede i 1919 anskaffet motorcyklen. Per kan erindre, at han har prøvet at sidde og hoppe på bagsædet, mens de kørte til Hørsholm, hvorefter hans far satte ham af og derpå kørte et stykke væk. Per skreg meget højt, indtil hans far kom tilbage. Bertha plejede at sidde i sidevognen. I status for 1921 kan konstateres en lejeindtægt på 2.366,32 kr. Fra hvad vides ikke. Status for 1921 oplyser også, at Carl Gustav har detail- og engroshandel, og at hans lån nu er på kr. Lægdsrullen for Staden København indeholder for året 1922 oplysning om, at han var tilflyttet. Han var fortsat tilknyttet 50. bataljon.27 Den 1. maj 1922 meldte han og Bertha flytning fra Helsingør til Nørresøgade 37, 3 i København.28 Per har fortalt, at de havde lejligheden gratis i tre måneder, hvorefter de betalte leje. Af Politiets Mandtalsliste fremgår det, at de også havde Berthas søn Richard boende. Han var stud.odont.29 Sønnen Per boede fra sit 6. år (1923) hos sin farmor, Emma, mens Carl Gustav var optaget af sine forretninger. I løbet af 1923 købte Carl Gustav en grund ved Søndersø i Lille Værløse for kr. Per kan huske, at to af Carl Gustavs soldaterkammerater var ude for at hugge havegang så sveden sprang. Den ene, Gynther Andersen, var ret tyk og havde en cigarforretning ved Holmens Kirke. Per kan ligeledes erindre, at hans far havde nogle mindre opgaver ved vandværket ved Søndersø. Ifølge vejviseren for 1924 boede Bertha og Carl Gustav stadig i Nørresøgade 37, 3. sal i København.30 Samme år åbnede Carl Gustav en ny modeforretning i Blågårdsgade 2, hvor telefonnummeret fra nr 21 nu var flyttet over til. Den forretning havde han til I Berthas forretning skiftedes telefonnummeret til N38y. Hovedbogens status for 1925 angiver, at lånet nu er på kr, og at Carl Gustav har fået en vandskadegodtgørelse; for hvad vides ikke. 20/ anmeldte Carl Gustav afrejse til udlandet. Det er muligvis på det tidspunkt, at han på motorcykel kører til sydøsteuropa for at tale med en fabrikant af artikler for damehatte om enerepræsentation for Skandinavien. Kai kan huske, at hans far har fortalt, at han kom ind i et stort flot kontor, hvor der hang et kort over hele verden med en masse nåle, men der var ingen nåle i Skandinavien. Fabrikanten kendte ikke Danmark, og Carl Gustav syntes, at Danmark var så lille på kortet, at han for at gøre indtryk valgte at være grossist for Skandinavien. Per kan bekræfte repræsentationen for Skandinavien. 24/ anmelder Carl Gustav atter afrejse til udlandet. Det er uklart, hvortil rejsen går.

7 carl gustav brasen drøhse, 1891, side 7 af 13 13/ var Carl Gustav med familie flyttet fra Helsingør til Nørresøgade 37, 3 th i København. Per har oplyst at lejligheden over forretningen i Helsingør derefter blev udlejet. Samme dag skrev Carl Gustav en tilkendegivelse om ligbrænding. Som vidner optrådte bestyrer A. Olsen og ekspeditrice Else M. Petersen. Fru Olsen var førstedame i Blågårdsgade 2, hvor Carl Gustav havde kontor. Per kan huske, at der i Blågårdsgade 2 har været ansat en hattedame, fru Poulsdatter, som var islænding. Hun rejste senere til Island, hvor hun formentlig startede egen forretning. Hun og fru Olsen var meget dygtige. I status i hovedbogen for 1926 fremgår det, at Carl Gustav har betalt 500 kr af på lånet. I status for 1927 angives det, at han har købt en grund i Tikøb for kr, at grunden ved Søndersø i Lille Værløse er ansat til kr, ligesom han yderligere har afbetalt 500 kr på lånet. Sønnerne Per og Kai har ikke noget kendskab til grunden i Tikøb. 7/ anmelder Carl Gustav afrejse til udlandet. Både Per og Kai tror, at formålet er elgjagt i Sverige. Sønnen Per fortæller, at hans far flere gange tog til Sverige bl.a. til Hørby og derfra videre til Kai Moldenhawer, der var skovfoged (sted ukendt). Her gik han på jagt og skød en elg, hvis hoved med horn og glasøjne på et senere tidspunkt blev hængt op over hans skrivebord i Slagelse. Elgen er formentlig skudt på denne jagt. Hovedbogens status for 1928 udviser følgende formueposter: Helsingør kr, Tikøb kr, Værløse kr og Frederiksberg kommune 600 kr. En kapital på 600 kr er anbragt i et mekanisk værksted i Haraldsgade, som havde Willy Larsen som indehaver. Willy er bror til Ellen Larsen, som Carl Gustav giftede sig med i Carl Gustavs søster Ellen fik af og til repareret bil hos Willy. Yderligere var der anbragt en kapital på kr i forretningen Chic i Rantzausgade. I 1929 eller 1930 opførte Carl Gustav en villa, Sundbo, på Sdr. Strandvej 88 i Snekkersten på en grund, som Bertha ejede. Da villaen var færdigopført, opdagede de, at der var husbukke i træværket. Familien kom derfor kun til at bo i det ny hus i kort tid, idet det næsten måtte ombygges helt, før end det atter var beboeligt. De flyttede fra adressen i Nørresøgade til Snekkersten i I telefonbogen for 1930 har Carl Gustav privatadresse i Snekkersten på Rønnebær Alle.33 Per erindrer, at Bertha og Carl Gustav ikke altid var gode venner. Mens han gik på på kostskole (ca ), skulle han i weekenden ringe til Blågårdsgade 2 for at høre, om han skulle til Snekkersten eller til Blågårdsgade 2. Status for 1929 fortæller, at Carl Gustav nu har købt sig en bil til en værdi af kr, og at han har haft et tab på det mekaniske værksted på 600 kr. Per kan erindre, at han, Bertha og Carl Gustav har været på biltur til Vestkysten. De havde telt med. Bertha lå bag i bilen på en seng, der var specielt indrettet til hende af Carl Gustav. Bertha var af og til ret sur, men hun kan allerede da have været plaget af den kræftsygdom, der nogle år senere tog livet af hende. Kai mener, at Bertha på grund af sin sygdom har været på sanatorium. Formueopgørelsen for 1930 udviser, at sønnen Per, der nu var 14 år, havde et arvetilgodehavende på ,22 kr efter sin mor og bedsteforældre i Århus.

8 carl gustav brasen drøhse, 1891, side 8 af 13 I 1931 havde Carl Gustav købt en spekulationsgrund på Katrinedalsvej i Vanløse for kr. Berthas kræftsygdom førte til indlæggelse på Finsens Lysinstitut i København, hvor hun døde d. 10/ Hun begravedes i Helsingør d. 16/ Per mener, at Berthas søn Richard overtog villaen i Snekkersten, da Carl Gustav ikke havde papirer på, at det var hans. Om det er den rigtige historie melder skiftet ikke noget om, men det er et faktum, at der ved ægteskabets indgåelse blev tinglyst en ægtepagt d. 14. maj 1920, således at alt hvad Bertha indførte i ægteskabet og fremtidigt erhvervede ved arv, gave m.v. skulle forblive hendes særeje. Men ellers var der almindeligt formuefællesskab mellem dem. På baggrund af særejet havde Bertha oprettet et testamente af 7. september I skifteretten i Helsingør mødte Carl Gustav samt Berthas eneste barn Richard Popp-Madsen op d. 26. september 1931 med en aftale mellem de to. Denne aftale gik ud på at Richard gav afkald på arv i fællesboet, således at fællesboet blev overtaget af Carl Gustav og særboet af Richard. Skifteretten accepterede den aftale.35 Fra 1932 boede tandlæge Richard PoppMadsen på Søndre Strandvej 88 i Snekkersten.36 Carl Gustav havde opgjort hendes regnskab til d. 7/ I Carl Gustavs regnskabsopgørelse for den afdøde hustru anføres en udgift ved Stengade på 1.082,37 kr og en udgift ved Sundbo på 573,22 kr. Efter Berthas død flyttede Carl Gustav ind i en lejlighed i en helt nyopført ejendom på Sankt Kjelds Plads 10, 3. sal (tlf. nr. Ryv v) på Østerbro i København.37 Ellen Larsen (Foto: C G Drøhse). I 1932 bemærkes det, at Ellen Larsens løn i året har udgjort kr. Ellen Larsen blev udlært som modist i firmaet i 1923, hvorefter hun blev udpeget som bestyrer af forretningen Chic i Rantzausgade. Per mener, at hun muligvis blev udlært i forretningen i Blågårdsgade 21, som Carl Gustav tidligere havde købt af Bertha. Per blev konfirmeret d. 3. april 1932 i Søllerød kirke. På det tidspunkt var han elev på Nærum Kostskole.38 Lejren ved Mosebo Ellen Larsen. (Foto: C G Drøhse). I hovedbogen har Carl Gustav gjort et notat om, at man frafalder at ansætte sønnen Per i skat, da han ikke er over 18 år. Endvidere har

9 carl gustav brasen drøhse, 1891, side 9 af 13 Carl Gustav anført, at han bør skrive, at renter af formuen udbetales til ham. Per er på det tidspunkt 16 år. I sommeren 1932 var Ellen og Carl Gustav på telttur i Sverige, hvor de med bil og og to telte gjorde ophold i Kalmar, Gränna, Hellarumhavn ved Karlskrona, Misterhult nord for Oskarshamn og Kungsbacka ved søen Lygnern.39 D. 31/ giftede Carl Gustav sig med Ellen Larsen, der herefter flyttede ind i lejligheden på Sankt Kjelds Plads. Sønnen Kai fødtes et halvt år senere. Carl Gustav, Ellen og Per besøgte af og til Ellens forældre, som boede i en ejendom på Ny Carlsbergvej 23, 3 ved Enghave Plads i København.40 Per kan huske, at de engang var til middag med Ellens forældre og søskende, og de havde alle spist godt. Per kunne ikke klemme en eneste kartoffel ekstra ned. Ellens mor blev ved med at nøde Carl Gustav til at tage noget mere og til sidst blev det ham for meget. Han for op og sagde: Nu skal jeg fandeme sige dig noget. Når jeg siger nej, så mener jeg nej. Per kan huske, at der bagefter blev meget stille.41 Med udgangen af året 1933 kan Carl Gustav gøre status over økonomien: Varelager Blaagaard 1.467,80 kr '' en Gros 612,40 kr '' Chic 630,10 kr '' Lyon 474,20 kr Motorvogn Obligationer 1.351,00 kr 762,35 kr Spekulationsgrund Vanløse 4.500,00 kr Spekulationsgrund Jersey 3.712,50 kr Beholdning 1.059,55 kr Per oplyser, at forretningen Lyon lå i Borgergade 7, mens forretningen Chic lå i Rantzausgade Carl Gustav fik i øvrigt leveret hatte fra Henry Rohde, hvor Per stod i lære som hattemager. I 1934 ophørte forretningen Lyon - ét år efter overtagelsen. Grunden i Jersey solgtes. Forretningerne gik tilsyneladende ikke så godt, idet der i samfundet var stigende arbejdsløshed og mindre købekraft. Carl Gustav, Ellen, Kai og Per flyttede i 1934 fra Sankt Kjelds Plads til en fem værelses lejlighed på Nørrebrogade 25, 3. sal.43 Det er lige over for Blågårdsgade 2. I tiden på Nørrebrogade har Carl Gustav kendt politimester Løntoft. Sønnen Per blev venner med Løntofts sønner, Jørgen og Åge (kaldet Petter). Åge døde senere af sukkersyge melder om fortsat nedgang, idet En Gros ophæves efter 15 år. Samme år nedlægges også forretningen Chic. Per oplyser, at det er efter 15 års drift. Der var nu kun én forretning tilbage i Blågårdsgade 2. Datteren Lis fødtes i 1938.

10 carl gustav brasen drøhse, 1891, side 10 af 13 I april 1938 flyttede familien fra Nørrebrogade 25 til et træhus på Bangsbovej 46 i Vanløse. Der boede de til Carl Gustavs mor, Emma, døde den 17. maj 1938, 78 år og 1 dag gammel. Hendes møbler fordeltes mellem børnene Carl Gustav, Åge, Villiam og Ellen. Forretningerne gik stadig ikke godt, idet Carl Gustav ifølge hovedbogen for 1940 har måttet sælge indbo, sin mors møbler, for 300 kr for at skaffe kontanter. Den tyske besættelse af landet har sikkert ikke gjort det nemmere at drive damehatteforretning. Kunderne har formentlig haft andet at tænke på. Nettofortjenesten for 1941 er på 2.081,66 kr. Som følge af de ringe indtægter ved hatteforretningen blev Carl Gustav repræsentant for Herman Hansen, Reventlowsvej i Odense d. 1/ Det skete for egen regning og risiko og varede til 31/ Det vides ikke, hvad varesortimentet omfattede. Carl Gustav havde en fætter Gerhard, der var gift med Monna, og som boede på Julius Valentinersvej på Frederiksberg. Fætter Gerhard var sælger af blyanter fra en fabrikant i Odense. Carl Gustav foreslog på et tidspunkt, at en af hans bekendte også skulle være sælger af blyanter, men det blev Gerhard sur over. Per mener i øvrigt, at det var en streng tid for hans far.45 I 1942 udviser regnskabet følgende poster: Repræsentant: Indtægt Omkostninger: billetter - 900,31 kr cykel - 321,19 kr kuffert - 191,09 kr hotel ,60 kr sparet i hjemmet Forretning: 6.068,70 kr 232,00 kr Fortjeneste 2.469,53 kr nettofortjeneste 3.450,71 kr Samlet fortjeneste 5.920,24 kr Året 1943 udviser en bedre indtjening på 7.472,21 kr. I 1944 er fortjenesten på 192 rejsedage 4.887,54 kr, mens den i 1945 på 169 rejsedage er 7.735,69 kr. Under krigen fik Carl Gustav og hans ven Vilhelm Bendtsen lov til at rive Annisse Mølle ned. De fik træet til brænde. Bendtsen kendte han fra Donse Krudtværk. Bendtsens far fik revet armen af ved en sprængningsulykke på krudtværket. Da krigen sluttede i maj 1945 viste det sig, at Carl Gustav havde været aktiv i modstandsbevægelsen sammen med bl.a. naboen. Denne, som var murermester, havde opbevaret våben og ammunition i en brønd ude i haven. Sønnen Per fortæller, at ingen i familien havde vidst det. Sønnen Kai oplyser yderligere, at hans far havde opbevaret et gevær inde i en isoleringskasse omkring vandposten ude i haven. I kassen var der om vinteren ophængt en lygte for at holde det

11 carl gustav brasen drøhse, 1891, side 11 af 13 isolerede rum varmt. Herudover var der en lille blikæske med papir og blyant, samt nogle telefonnumre og adresser på mennesker, der skulle ringes op, hvis han ikke kom hjem. Kai husker, at hans far d. 4 maj om aftenen drog af sted i "fuld krigsmaling", og at hans mor græd, da han tog afsted på cykel. Kai kan erindre, at de talte om, at ingen vidste, om der blev kamp for at få tyskerne ud af landet. I befrielsesdagene gik Carl Gustav vagt ved Christiansborg sammen med en del andre på hans alder, bl.a. Vilhelm Bendtsen, der var i samme kompagni, oplyser Per. Familien var inde med mad til Carl Gustav ca d. 6 maj. Carl Gustav har fået et bevis på sin deltagelse i modstandskampen. I Modstandsdatabasen er han anført som tilknyttet undergrundshæren Region VI (København), O.2: Detachement Slotsholmen, Afsnit III, 2. Kompagni.46 1/ (Kai skriver 1944??) ansættes Carl Gustav ved Gug-Keldsen i Odense som rejsende i fyldepenne og skrivematerialer. Det betyder, at han i 1946 har en fortjeneste på 171 rejsedage på ,38 kr. I 1947 er der 174 rejsedage, som giver 7.291,68 kr i fortjeneste. Det sidste år i hovedbogen noterer, at fortjenesten på 179 rejsedage udgør 7.278,88 kr. Ansættelsen hos GugKeldsen ophørte d. 15/ Fra d. 1/ havde Carl Gustav ansættelse hos Morsø Støbegodslager i Slagelse ved Poul Messerschmidt. Carl Gustav var repræsentant, og han kørte rundt i en Bedford varevogn for at sælge varerne kakkelovne. I december 1949 afhændede Carl Gustav sin sidste modeforretning i Blågårdsgade 2 til en sølvsmed, hvorefter familien flyttede til Vibevej 13 i Slagelse. Villaen på Vibevej 13 ligger lige op til København Korsør banen og med udsigt til Slagelse kaserne ovre på den anden side. Carl Gustav Brasen Drøhse. (Foto: Atelier du Nord). Carl Gustav fratrådte stillingen hos Morsø Støbegodslager for at blive repræsentant for Anton Pedersen, Korn og Foderstoffer i Slagelse. Fra d. 1/ kører han rundt til landmændene i omegnen og afsætter foderstoffer. Sønnen Per oplyser, at hans far kørte rundt til kunderne i bil. Carl Gustav betalte på bilen, og alligevel fik han ikke bilen, da han afgik fra stillingen i foderstoffirmaet. Det var Carl Gustav ærgerlig over. Carl Gustav var hos Anton Pedersen til d. 31/ , hvor han gik på pension. Carl Gustav Drøhse nr 2 fra venstre. Ellen og Carl Gustav oprettede testamente i 1959, hvor de besluttede at længstlevende skulle

12 carl gustav brasen drøhse, 1891, side 12 af 13 sidde i uskiftet bo, og at alle tre børn skulle stilles lige med hensyn til arv. Boet efter Ellen blev delt efter denne testamentariske bestemmelse.47 Vi børn, Connie, Lisbet og jeg, var næsten hver sommer på besøg hos vores farmor og farfar i Slagelse. Det foregik i 50erne og 60erne som regel i august, når vi havde været på ferie hos vores mormor og morfar på Fyn. Farfar Carl Gustav afhentede os ved Slagelse station, hvorfra vi i starten blev kørt i bil til Vibevej. Senere da han ikke mere havde bil gik vi. Vi blev indlogeret på henholdsvis Kais og Lis s værelser. Opholdet varede i knapt en uge, hvor vi hyggede os med vores bedsteforældre og tog på små udflugter ind i Slagelse.48 Carl Gustav var en ivrig jæger og har som tidligere nævnt deltaget i adskillige elgjagter i Sverige. Som jæger havde Carl Gustav også hund, og til denne var der bygget en stor indhegnet hundegård med hundehus ude i haven i Slagelse. Om vinteren boede hunden dog nede i kælderen. Han fiskede også en del i moserne i omegnen af Slagelse og fangede af og til en gedde, som så blev afmudret i et badekar i kælderen til villaen i Slagelse. Hans svigersøn Kaj Johansen var lige så glad for at fiske og var af og til ude at fiske sammen med ham. Carl Gustav sørgede altid for, at villahaven i Slagelse var pæn og velholdt. Det gav sig blandt andet udtryk i, at mælkebøtter i græsplænen blev gravet op med en lille planteske. Carl Gustav boede i villaen til sin dødsdag d. 27/3 1965, hvor Ellen om morgenen opdagede, at han lå død i sin seng. Bisættelsen fandt sted den 1. april 1965 fra Slagelse krematorium. Han blev begravet på Sct. Mikkels kirkegård ved Parkvej i Slagelse. Priser og lønninger. Ovenfor er nævnt en del tal. For at kunne få et vist begreb om købekraften kan det oplyses, at en typisk københavnsk arbejder i 1950 tjente kr om året. I 1939 kostede franskbrød 85 øre kiloet, i 1949 var prisen 1,23 kr pr kg. I 1939 kostede mælk 33 øre literen, i 1949 var prisen 50 øre literen. I 1939 kostede kartofler 11 øre kiloet, i 1949 var prisen 24 øre pr kilo. Det kan også nævnes, at man fra et detailpristal på 100 i 1914 i 1935 er nået op på pristallet 169, i 1940 på 203, i 1941 på 259, i 1945 på 290 og i 1949 på 310. Detailpristallet var lønregulerende. (Kilde: Hvem, Hvad, Hvor, 1950) Copyright. Forfattet af Ole Brasen Drøhse og revideret d. 8/ Kilder:

13 carl gustav brasen drøhse, 1891, side 13 af Hovedbog for Helsingør, Sct Olai Sogn, Liunge-Kronborg Provsti, Sjællands Stift, fødte Qvindekiøn, 1882, nr Carl Gustavs efterladte papirer hos Kai Brasen Drøhse, samt Kai og Per Brasen Drøhse, hvor intet andet er angivet. 3. Hovedbog for Karlebo sogn, Liunge-Kronborg Herred, fødte mandkøn, nr. 36, Kontraministerialbog for Karlebo sogn, Liunge-Kronborg Herred, døde mandkøn, nr. 15a, Kontraministerialbog for Karlebo sogn, Liunge-Kronborg Herred, døde kvindekøn, nr. 23, Kontraministerialbog for Hillerød Kjøbstads Sogn, Lynge-Frederiksborg Herred i Sjællands Stift, konfirmerede drenge, 1906, nr Folketælling 1911, Bruunsgade 46, Sct. Pauls sogn Århus, Hasle herred, Århus amt, skema nr Lægdsrulle 1. udskrivningskreds, 1911 J, lægd 101, tilgangsliste nr Lægdsrulle 4. udskrivningskreds, 1911 J, lægd 230, tilgangsliste nr Lægdsrulle 4. udskrivningskreds, 1912 K, lægd 348, tilgangsliste nr Lægdsrulle 4. udskrivningskreds, 1915 N, lægd 230, tilgangsliste nr Kontraministerialbog for Aarhus Vor Frue Sogn, Hasle Herred, Aarhus Amt, ægteviede 1916, side Kirkebog for Frederiksværk Sogn, ægteviede, Kontraministerialbog for Slagelse, Sct Mikkels Bysogn, Slagelse Provsti, fødte Mandkøn, 1916, nr Århus Amt, Laura Kirstine Drøhse, f. Hansens Dødsbo inclusive journalsager. Se gasregning i kilden. 16. Århus Stiftamt, 1918, Journal N, 2 nr Århus Amt, Laura Kirstine Drøhse, f. Hansens Dødsbo inclusive journalsager. Se flytteregning i kilden. 18. Kontraministerialbog for Aarhus Vor Frue Sogn, Hasle Herred, Aarhus Amt, 1918, nr Sanghæfte ved jordefærd 6. november Skifteregistreringsprotokol 1918 for Århus Købstad. 21. Lægdsrulle 1. udskrivningskreds, 1920 S, lægd 153, tilgangsliste nr Vielseskontraprotokol for Blaagaard Sogn, København, ægteviede, nr. 42, Carl Gustavs fotoalbum side 27 billed Per Brasen Drøhse. 25. Kai Brasen Drøhse. 26. Kraks Vejviser, Lægdsrulle 1. udskrivningskreds, 1922 U, lægd 1, tilgangsliste nr Politiets registerblade, Politiets mandtalsliste, maj 1922 og maj 1923, Nørresøgade Kraks Vejviser Kraks Vejviser, Kraks Vejviser, KTAS telefonbog 1930, 1931 for Snekkersten. 34. Kontraministerialbog for Sct Olai Sogn, Helsingør, Liunge-Kronborg Provsti, Sjællands Stift, døde kvindekøn, nr. 46, Skiftebog 9/ /6 1932, side 206 for Helsingør Retskreds, nr Ktas telefonbog 1932 for Snekkersten. 37. Kraks Vejviser, Kontraministerialbog for Søllerød Sogn, Sokkelund Herreds Provsti, konfirmerede drenge, 1932, nr Fotos fra turen i Folketælling 1930, Ny Carlsbergvej 23, 3, København, skema nr Per Brasen Drøhse. 42. Ktas telefonbog, Kraks Vejviser, Kraks Vejviser, Per Brasen Drøhse. 46. Modstandsdatabasen. Nationalmuseet. 47. Boopgørelse fra 1986 og testamente fra Ole Brasen Drøhse.