Indledning... 2 Problemformulering Projektplanlægning... 3 Metodebeskrivelse... 3

Transkript

1

2 Indholdsfortegnelse Indledning... 2 Problemformulering... 3 Projektplanlægning... 3 Metodebeskrivelse... 3 Kulturanalyse... 6 Artefakter (identitet) og værdier... 6 Overvejelser og værdigrid... 8 Research og strategisk analyse... 8 Branchesegmentering v. skydeskivemodellen... 8 Brancheanalyse v. Porters Five Forces Porters generiske strategier PEST analyse Segmentering og målgruppevalg Segmentering Målgruppevalg Positionering SWOT analyse TOWS matrix Indsamling og anvendelse af empiri Kvantitative metoder Kvalitative metoder Kildekritik Kommunikations- og medieplan Medieplan Costumer Journey Budgettering Kampagnebudget Projektbudget Konceptbeskrivelse Koncept Designmanual Teknisk dokumentation Konklusion Litteraturliste Bilag

3 Indledning I Danmark finder mere end 170 festivaler sted hvert år 1. Alt fra store og internationalt kendte og besøgte festivaler som Roskilde og Skanderborg festivalerne til mindre lokale festivaler som Vig Festivalen og Musik i Lejet. Generelt er danskerne glade for at deltage i disse arrangementer i årets varme og lyse måneder med en kalender fyldt med interessante events - om det er musik, mad eller film - er udbuddet mangfoldigt og aktuelt. København byder hver sommer på et ekseptionelt udbud af varierede og spændende arrangementer og festivaler 2, som tiltrækker en bred skare af mennesker i alle aldre. Konkurrencen er derfor også skarp, selvom begivenhederne ikke er direkte genrebeslægtet. Særligt byens unge udsættes for markedsføring fra hundredevis af kanaler, og det er derfor også svært for afsenderne at sikre, at netop deres budskab når igennem til dette segment. Støj fra afsendere, der alle kæmper om at dække sociale, ego og selvrealiserende behov 3, skriger i munden på hinanden og kvæler hinandens og egne budskab i tilstræbelsen efter at blive hørt og set. Copenhagen Blues Festival er således også udfordret i sin kommunikation til dette segment. Ikke kun fordi blues genren i nogen grad har været glemt, men også fordi foreningen bag festivalen ikke har formået at kommunikere på en virkningsfuld måde på de platforme, som gruppen benytter. Copenhagen Jazz Festival har, med sin beslægtede genre og festival, i modsætning formået at skabe et loyalt publikum i dette segment. Ud af festivalens i alt gæster, er hele 35% under 35 år 4. Budgetterne er unægteligt forskellige, men jazz festivalens besøgstal vidner om en interesse for beslægtede genrer og Copenhagen Blues Festival har dermed også sin berettigelse og potentiale for videre udvikling. Blues forbindes af mange med en hengemt tidsperiode og genren er derfor også udfordret i en tid, hvor kommerciel pop og blød rock dominerer den musikalske scene 5. At føre den historiske genre ind i nutiden er således helt essentiel for festivalens videre eksistens. Nye og populære navne dukker hele tiden op på den moderne blues scene 6, hvorfor udfordringen for Copenhagen Blues Festival ligger i selve imaget omkring eventet og dermed også genren

4 Opgaven ligger således i at udarbejde strategiske initiativer, der styrker Copenhagen Blues Festivalens kommunikation og på den måde sikrer, at budskaber kommer igennem til modtagerne på en virkningsfuld og hensigtsmæssig måde. Problemformulering Hvordan kan vi med afsæt i Copenhagen Blues Festival blues rødder og værdier skabe en moderne, visuel identitet og tilhørende festivalkampagne, som sikrer en øget kendskabsgrad og besøgstal? Projektplanlægning Som med alle projekter, er det vigtigt at lægge en strategi for, hvordan der skal arbejdes med forestående opgave og ligeledes fastlægge og uddelegere opgaver og deadlines for disse. Vi vil gøre brug af inkrementel udvikling (Skriver m.fl. 2012: 427), da modellen kombinerer aspekter fra både den lineære sekventielle model og prototyping. Det er vigtigt for udviklingen af det endelige produkt, at processen er iterativ, dvs. der efter ønske kan gentages eller gås tilbage i den ellers lineære proces, der går fra analyse til design til kode til test. Muligheden for revurdering og dermed optimering og tilpasning af produktet undervejs i processen, sikrer således en større kvalitet i det endelige produkt. For at kontrollere, at projektet gennemføres til tiden - og på bedst mulig vis - har vi udviklet et GANTT kort, (bilag 1), som primært har til formål visuelt at kortlægge i hvilke tidsperioder, der arbejdes på de enkelte analyser, designs etc. Derudover giver kortet overblik over, hvem der har ansvaret for hvad og, ligeså vigtigt, hvornår de forskellige deadlines ligger. GANTT kortet er med andre ord et styrringsredskab, der skaber overblik og ramme for projektet (Mikkelsen m.fl.: 2007). Som nævnt er udarbejdelsen en iterativ proces, og der kan derfor undervejs være brug for revisioner i opsatte GANTT kort (bilag 1). På samme måde kan der opstå forhindringer, der giver anledning til revisioner, og kortet skal derfor bruges som rettesnor og ikke et dikterende redskab i projektet. Metodebeskrivelse Den oplagte måde at løse denne opgave er ved en metodisk tilgang, der til dels består af relevante analyser, der enten helt eller delvist belyser branchen, virksomheden og dens interesser, og dels af empiri, der giver en indsigt i den pågældende målgruppes behov og adfærd. Nedenstående gennemgang skal således anskues som en disposition for udviklingen af projektet. 3

5 Kulturanalyse Med afsæt i Edgar Scheins kulturanalyse 7 der omhandler niveauerne; artefakter, værdier og normer og grundlæggende antagelser - ønsker vi at opnå en forståelse for foreningen samt foreningens fundament, for at kunne identificere dens udfordringer og muligheder og dermed hvor og hvordan den kan styrkes og optimeres. Brancheanalyse Ved brug af skydeskivemodellen, får vi klarlagt hvilke konkurrenter der eksisterer på det nuværende marked. Ydermere gør vi brug af Porters Five Forces, som har til formål at belyse de fem elementer der har indflydelse på strukturen og styrkeforholdet i en given branche. Når denne brancheanalyse foretages, har det til formål at belyse konkurrencesituationen for Copenhagen Blues Festival. Ved at kigge på de forskellige konkurrenter og deri truslen fra disse samt de øvrige markedskræfter, vil vi få en større indsigt i Copenhagen Blues Festivals nuværende differentiering samt mulighederne for en eventuel mere udbytterig differentiering. Bridges to profit (B2P) Bridges to profit er en vigtig del af markedsføringsstrategien, da festivalen skal indarbejde et værdisæt som placerer målgruppen øverst i festivalens strategiske beslutninger. Herunder er det væsentligt at se på, hvordan der konkurreres i modebranchen og hvordan Copenhagen Blues Festival positionerer sig. Med afsæt i B2P modellen vil vi derfor analysere Copenhagen Blues Festivals interne fordele og dermed også foreningens kernekompetencer. Ved at identificere disse kompetencer, vil det derfor stå klart, hvordan der på baggrund af disse kan skabes værdi for målgruppen. Situationsanalyse (SWOT og TOWS) Ved brug af en SWOT analyse identificerer og analyserer vi Copenhagen Blues Festivals interne stærke og svage sider samt hvilke eksterne muligheder og trusler fra det omkringliggende samfund og miljø. Derudover vil vi med en TOWS analyse forbinde disse parametre og forme handlingsorienterede tiltag, der kan være med til at styrke organisationen og festivalens position. De mest oplagte/gunstige for foreningen vil udvælges

6 Målgruppeanalyse (SMP og SMUK) Med afsæt i SMUK og SMP modellen vil vi redegøre for en udvalgt profitabel målgruppe. På baggrund af en segmentering, der inddeler markedet i homogene brugergrupper med ensartede præferencer i relation til festivalen, er det herigennem muligt at udvælge en profitabel målgruppe for dernæst af positionere festivalen mest hensigtsmæssigt i forhold til denne. Ideudvikling (mindmapping) Til idéudvikling af illustrationer samt budskab vil vi gøre brug af mindmapping, som giver plads til skæve og anderledes ideer. På baggrund af udvalgte nøgleord udvides ideen, og der kan igen videreudvikles på denne samme metode. Konceptbeskrivelse I dette afsnit vil vi belyse hvilke elementer og tanker vi har gjort brug af for at danne et specifikt koncept. Vi vil beskrive baggrunden for den valgte visuelle identitet, og derudover beskrive selve ideen bag. Vi vil også her forklare formålet med hjemmesiden og kampagnerne, og hvordan de er opbygget for at ramme den specifikke målgruppe. Designanalyse (AIDA) I udvikling af vores design vil vi benytte AIDA modellen. Denne model skal sikre, at vi får målgruppen igennem de fire faser; Attention, Interest, Desire og Action, og dermed disse stimuli, som designet og kampagnen giver. Generisk strategi På baggrind af Porters fremlagte konkurrencestrategier vil vi herigennem vurdere, hvilken Copenhagen Blues Festival benytter sig af og om denne ligger op til at skulle ændres for at opnå den ønskede succes for festivalen. PEST analyse Igennem en PEST analyse vil vi belyse og analysere de faktorer der gør sig gældende når vi kigger på de eksterne forhold, der kan have påvirkning på festivalens strategier. Her er det vigtigt at se på hvordan faktorerne kan påvirke salg, markedsføring og omtale. 5

7 Empiri Vi vil i kontakt med et bredt udsnit af vores målgruppe via spørgeskemaer og dermed gøre brug af kvantitativ data. Dette skal være med til at give os et overordnet svar på gruppens adfærd såvel som præferencer ved en festival som Copenhagen Blues Festival. Derudover vil vi samle en fokusgruppe, der repræsenterer den målgrippen for at få en mere detaljeret indsigt i gruppens tanker, adfærd og ikke mindst respons på vores kampagne og design (bilag 2 og 3). GANTT kort For at kontrollere projektet på bedst mulig vis, har vi udarbejdet et GANTT kort (bilag 1), som primært har til formål at visualisere i hvilke bestemte tidsperioder, der arbejdes på de enkelte analyser, designs osv. Derudover danner kortet et overblik over, hvem der har ansvaret for hvad og, bestemt ligeså vigtigt, hvornår de forskellige deadlines ligger. GANTT kortet er altså med andre ord et styrringsredskab, der skaber et overblik og danner en ramme for projektet. Derudover har vi udarbejdes et GANTT kort for at styre og danne et overblik over medieplanlægningen. Alt hvad der er skrives i medieplanen vil også blive inddraget i budgettet. Kulturanalyse For at kunne danne et overblik over markedssituationen for festivaler, har vi valgt at anvende Edgar Scheins kulturanalyse. Denne analyse er med til at give os et indblik i kulturen, så vi kan komme med den bedste markedsføring til vores valgte målgruppe. Herunder vil vi komme ind på Copenhagen Blues Festivals artefakter og værdier på deres hjemmeside. Til slut vil vi, ud fra analysen, overveje hvilke elementer vi ønsker at videreføre i vores medieløsning, og som passer til vores målgruppe. (kilde, organisation bog) Artefakter (identitet) og værdier På Copenhagen Blues Festivals hjemmeside 8 bliver man mødt af en forholdsvis dateret hjemmeside. Man får ikke indtrykket af en moderne og professionel hjemmeside. De har et link til deres Facebook side 9, men selve linket er ikke grafisk flot eller fulgt med trenden med de typisk runde ikoner. Der bliver derudover også gjort brug af et hashtag på Instagram, #copenhagenbluesfestival, men der er ikke en Instagram konto knyttet til festivalen. Denne og andre sociale platforme kunne godt udnyttes mere effektivt, for at nå ud til flere interesserede. Dog kan siden også læses i en engelsk version, hvilket bringer siden hen til et internationalt segment / , kl / , kl

8 De har herudover også gjort brug af flere forskellige logoer. De har et konstant logo i headeren, som er på alle undersider, hvilket er med til at give sammenhæng på hele hjemmesiden. Derudover bliver der også gjort brug af et nyt logo/overskrift på startsiden, med andre farver, men samme typografi. Til slut er der en sidste variant af et slags logo under Arkiv 10, med andre farver og en anden typografi. Det er derfor svært at fornemme et gennemgående tema eller en rød tråd igennem deres hjemmeside. Der bliver gjort brug af en gennemgående nedtonet lilla farve på alle undersider samt en sort header, hvilket er med til at gøre siden meget tung og gammeldags. På deres program for gør de også brug af en blå og en gul farve, hvorimod på deres underside Blues på CD 12, bliver der gjort brug af beige kasser. Det er derfor svært at fornemme en konkret stil og derved sammenhæng på deres hjemmeside. Man har mulighed for at downloade festivalens programoversigt. I denne er der ikke gjort brug af et bestemt grafisk udtryk. Forsiden er dog meget stilmæssigt forskellig fra resten af programmet og selve hjemmesiden. Resten af programmet udståler ikke høj kvalitet, men er derimod mere flad og en anelse kedelig i designet. Sproget er informativt, men teksten er rodet fordelt, så man nemt mister overblik over sidens indhold og formål. Teksten er meget varierende i indholdet, med alt både fra nyheder indenfor blues til nomineringer og prismodtagere fra den seneste festival. Billederne på siden tjener umiddelbart ikke et informativt formål eller giver en konkret stemning relateret til blues, men er blot med til at gøre siden mere rodet. I tilfælde af at et billede er knyttet til teksten, er dette ikke tydeliggjort. Copenhagen Blues Festival ønsker at skabe mere kendskab og udbrede interessen for blues og lignende genrer i Øresundsregionen. De ønsker ligeledes at etablere samarbejds- og udvekslingsprojekter mellem de lokale musikere og de udenlandske gennem eksempelvis workshops og jam sessions (bilag 4). Dette bliver ikke nævnt på deres hjemmeside, ud over i deres vedtægter. Dette kunne med fordel også tydeliggøres, således at det blev mere attraktivt for de lokale såvel som de udenlandske musikere at deltage i festivalen. Ydermere har de en gennemgående værdi som de ønsker at stå for, hvilket er musikalsk kvalitet (bilag 4). Dette er ikke tydeligt, hvis man udelukkende kigger på deres hjemmeside, hvor en mere enkel og elegant løsning med fordel kunne benyttes til at udstråle kvalitet rtid=93&page=1&navi=arkiv 24/ , kl rtid=612&page=1&navi=program / , kl rtid=199&page=1&navi=blues+p%e5+cd&subnavi=-cbf+cd'er24/ , kl

9 Københavns Erhvervs Akademi, KEA Til slut nævner de, at de ønsker at styrke genrens tradition såvel som genrens nye udtryk samt at skabe mere opmærksomhed omkring den afroamerikanske musikkultur som en inspirationskilde for udviklingen af den rytmiske musik (bilag 4). Disse to målsætninger er ikke nået baseret ud fra deres nuværende hjemmeside og kunne i den forbindelse tydeliggøres. Overvejelser og værdigrid I vores overvejelser i forhold til hvad vi ønsker at videreføre til vores medieløsning, ønsker vi også at henvende os til det internationale marked, og af den årsag bevare muligheden for at læse siden på engelsk. Sproget vil fortsat være informativt, men vi vil begrænse mængden af information, til det vi mener er relevant for den målgruppe vi ønsker at rette vores medieløsning til. For at kunne opfylde deres ønske om at skabe mere kendskab og interesse til genren, vil vi gøre brug af diverse sociale medier og skabe mere trafik på deres hjemmeside som følge heraf. Vi har derudover også lavet nedenstående værdigrid baseret ud fra nogle af de målsætninger og værdier de står for og som vi ønsker at videreføre til vores medieløsninger. Research og strategisk analyse Branchesegmentering v. skydeskivemodellen For at undersøge Copenhagen Blues Festivals konkurrencesituation vil vi starte med at definere branchen og derefter vil vi benytte skydeskivemodellen, da den går ind og deler konkurrencesituationen op i strategiske grupper og hertil medvirker til at give et overskueligt indblik. Herefter vil vi anvende analysemodellen, Porter s Five Forces idet den går ind og identificerer de forcer som har indflydelse på strukturen og konkurrencen i en given branche. Under de fire forcer indgår leverandørernes forhandlingsstyrke, konkurrence fra substituerende produkter, truslen fra nye udbydere samt købernes forhandlingsstyrke. Til 8

10 slut vil vi sammenfatte disse forcer og hertil komme frem til konkurrencesituationen i branchen (Andersen m.fl. 2011: 206). Definition af branchen Copenhagen Blues Festival er placeret i branchen indenfor musikfestivaler, helt specifik blues festivaler. Vi kan altså gå ud fra, at den primære kunde er blues interesseret. Derefter kan vi klargøre festivalerne indenfor de strategiske grupper som værende bl.a. Frederikshavn Blues Festival, Blues Kartellet, Den Blå Festival, Copenhagen Jazz Festival m.fl. Skydeskivemodellen For at få et bedre overblik over de strategiske grupper, kan man anvende skydeskivemodellen. Jo længere ind i midten man kommer på skydeskiven, jo mere snæver konkurrence er der mellem grupperne og Copenhagen Blues Festival. Når vi kigger på Copenhagen Blues Festivals konkurrencesituation, vil vi starte med at definere konkurrencesituationen som værende bred konkurrence, set i det store billede. Dette skyldes, at der er mange forskellige blues festivaler rundt omkring i landet. De er ikke alle ens, men alle dækker samme behov for kunden, og konkurrencen er her at have de mest optimale kunstnere og underholdning til festivalerne. Hvis man indskrænker behovet til behov for de homogene festivaler, som ligger i samme strategiske gruppe, så vil man kunne argumentere for at der her vil være snæver konkurrence, da der her kun er én stor konkurrent for Copenhagen Blues Festival, nemlig Frederikshavn Blues Festival. Disse to festivaler har nemlig samme målgruppe og booker nogenledes samme kunstnere. Dog er festivalerne ikke lagt på samme tidpunkt af året og de ligger i hver deres ende af Danmark, og har derfor nogle fordele konkurrencemæssigt i forhold til hinanden. Frederikhavn Blues Festival Den Blå Festival, Kartellet Blues Copenhagen Jazz Festival, Roskilde Festival, Skanderborg Festival, Vig Festival Copenhagen Food Festival, Film Festival, Øl Festival 9

11 Hvis vi starter udefra i skydeskivemodellen, så er første punkt den strategiske gruppe kaldet alle produkter. Denne gruppe er kategoriseret som alle festivaler i Danmark. Dette kan være alle festivaler med både underholdning som musik, film, mad mm. Denne gruppe er den yderste ring i modellen, da den ikke er den største trussel når vi kigger på konkurrencen i branchen. Men hvis man sætter Copenhagen Blues Festival op mod f.eks. Copenhagen Film Festival, så kan den sagtens være truet i den forstand, at hvis kunden kun har ét rådighedsbeløb om året til festivaler, og Copenhagen Film Festival har et bedre program end Copenhagen Blues Festival, kan blues festivalen ende med at blive valgt fra. Og dermed er Copenhagen Film Festival altså en konkurrent. Næste strategiske gruppe går ind under produkter til samme behov. Denne strategiske gruppe går udelukkende efter samme behov; nemlig musik. Derfor er her alle musikfestivaler en konkurrent for Copenhagen Blues Festival, da Copenhagen Blues Festival kan blive fravalgt ved at de konkurrerende festivaler har flere forskellige musikgenre som f.eks. Roskilde festival, eller har flere interessante artister på programmet. Samme kategori af produkter, er to ringe længere ind mod den snævre konkurrence. Her er nemlig alle blues festivaler i Danmark placeret. I denne strategiske gruppe er det vigtigt for Copenhagen Blues Festival at differentiere sig i forhold til de andre blues festivaler for at gøre sig konkurrencedygtige på markedet. Det gør de også til dels ved at booke større navne til deres program, og ved at festivalen foregår forskellige steder rundt omkring i København i løbet af de dage festivalen varer. Andre konkurrerende blues festivaler i Danmark er enten lokale eller små i forhold til Copenhagen Blues Festival. Den største konkurrent for Copenhagen Blues Festival er Frederikshavn Blues Festival, som er kategoriseret i samme produkt til samme målgruppe. Denne ring i skydeskivemodellen er den inderste og dermed den største konkurrent. Frederikshavn Blues Festival ligger meget tæt op af Copenhagen Blues Festival i forhold til program og arrangement. Copenhagen Blues Festival differentierer sig her igen ved at festivalen foregår flere forskellige steder rundt omkring i København 13, og derudover at man her kan betale for de individuelle koncerter man gerne vil høre. Ved Frederikshavn Blues Festival betaler man for hele dage, eller en hel weekend &page=1&navi=Program / , kl / , kl

12 Brancheanalyse v. Porters Five Forces Vi har valgt at lave en brancheanalyse af Copenhagen Blues festival. Vi har valgt at anvende denne analysemetode da den går ind og fastlægger de eksterne forhold samt giver indsigt og overblik over festivalen som helhed, og hvordan den fremstår i forhold til de konkurrerende festivaler i branchen. Det er her også vigtigt at påpege, at der er tale om et underholdning/oplevelsesprodukt, og ikke et fysisk håndgribeligt produkt. Leverandørernes forhandlingsstyrke Når vi kigger på leverandørenes forhandlingsstyrke kigger vi her på hvor stor forhandlingsmagt de enkelte leverandører har. I dette tilfælde er leverandørerne de kunstnere som Copenhagen Blues Festival booker til festivalen. Vi vil bedømme leverandørenes forhandlingsstyrke til middel, da deres indflydelse på festivalen er forholdsvis stor, og betyder meget for hvilke kunder, og hvor mange kunder festivalen vil kunne tiltrække igennem de forskellige kunstnere. Men vi vil dog ikke mene at forhandlingsstyrken er så stor, at det kan betyde stort tab hvis kunsterne ikke dukker op, eller svigter på anden vis. Hvis man f.eks. sammenligner med andre festivaler som Roskilde Festival, der i år 2014 havde booket den canadiske rapper Drake 15 til at lukke og slukke hele festivalen. Drake ender med at aflyse, og afløseren bliver Jack White 16. Det blev en stor succes. Man kan derfor antage, at hvis tilfældet skulle være at Copenhagen Blues Festival skulle være udsat for samme uheldige situation, vil det være en mulighed at erstatte kunstneren med en anden. Konkurrencen fra substituerende produkter Ved konkurrencen fra substituerende produkter bliver der vurderet, hvor stor en risiko der er for, at substituerende festivaler går ind og overtager markedet. Den vil vi vurdere er middel, da alle konkurrerende blues festivaler i Danmark alle ligger spredt ud på forskellige tidspunker på året. Dog ligger Frederikshavn Blues Festival meget tæt op af Copenhagen Blues Festival i forhold til program og arrangement. Copenhagen Blues Festival differentierer sig alligevel her ved at deres festival foregår flere forskellige steder rundt omkring i København, og ved at billetsalget som sagt, er delt op mere individuelt i forhold til Frederikshavn Blues Festivals. Truslen fra nye udbydere Ved truslen fra nye udbydere kigger vi på, hvor stor sandsynligheden er for, at der dukker nye konkurrenter op. Den vil vi vurdere til at ligge på middel, da det vil være nemt for en ny blues festival at tiltrække de blues / , kl / , kl

13 interesserede med nyere artister og i det hele taget et mere friskt pust til genren, eftersom der ikke er den helt store konkurrence på markedet, og at det forholdsvis er de samme to festivaler hvert år der konkurrerer om de samme kunder. Så ville en ny større blues festival med stor sandsynlighed vække blues entusiasternes interesse. Dog kan man antage, at de loyale festival besøgende til Copenhagen Blues Festival og Frederikshavn Blues Festival stadig vil støtte op om de nuværende festivaler. Købernes forhandlingsstyrke Når man kigger på købernes forhandlingsstyrke, bliver der ligesom i leverandørernes forhandlingsstyrke, set på forhandlingsmagten hos køberne. Her har købernes prisbevidsthed en stor indflydelse på konkurrencesituationen i branchen. Hvis man kigger på det i forhold til priserne hos både Frederikshavn Blues Festival og Copenhagen Blues Festival, så har Copenhagen Blues Festival den fordel, at kunden kan vælge at betale for koncerterne individuelt, og behøver derfor ikke at bruge den samme sum af penge, som det kræver at deltage til Frederikshavn Blues Festival. I denne branche har slutkundens forhandlingsstyrke en forholdsvis stor betydning, da det er let for kunden at substituere væk fra Copenhagen Blues Festival ved at besøge andre festivaler og få opfyldt deres behov i form af underholdning af musik festivaler. Konkurrencesituationen i branchen Overordnet set kan det forventes, at konkurrencesituationen i en branche intensiveres som følge af hvor mange store organisationer, der er på markedet. I branchen indenfor blues festivaler er der ikke mange store festivaler, men flere små lokale i Danmark. I udlandet er festivalerne større og har større succes end herhjemme, men disse festivaler ligger ikke i samme periode som Copenhagen Blues Festival, så truslen skulle ligge i at kunderne enten søger udenlandsk for større artister eller for oplevelsens skyld. Dog er Copenhagen Blues Festival og Frederikshavn Blues Festival de to største i Danmark. Derfor er Frederikshavn Blues Festival den største trussel for Copenhagen Blues Festival. Men da festivalerne ikke ligger på de samme tidspunker på året er truslen ikke større end som så, da publikum kan nå at opleve begge festivaler. Derfor har priserne på festivalerne stor betydning for beslutningsprocessen. Her differentierer Copenhagen Blues Festival sig fra Frederikshavn Blues Festival ved, at man her kan betale separat for de koncerter man gerne vil opleve. Det betyder at man ikke skal betale for de koncerter man i given fald ikke skulle have lyst til at se. Der har Frederikshavn Blues Festival en fast pris på 750 kroner for to dages blues festival. 17 Porters generiske strategier Porters generiske strategier anvendes for at finde en måde, hvorpå virksomheden kan konkurrere med / ,

14 andre udbydere på markedet. Virksomheden skal finde ud af hvilken konkurrencefordel og hvilket marked de vil henvende sig til, hvorefter de kan vælge en konkurrencestrategi. Copenhagen Blues Festival skal gå efter konkurrencestrategien differentiering. Dette skal de gøre, da deres festival differentierer sig i forhold til de konkurrerende blues festivaler med henblik på deres programmer, lokationer og priser. De henvender sig herved også til en bredere målgruppe, da de har flere forskellige blues genrer og flere artister at lytte til i forhold til de konkurrerende blues festivaler i Danmark. Ved at vælge denne konkurrencestrategi, skal Copenhagen Blues Festival være i stand til at kommunikere korrekt ud til målgruppen, så festivalen kommer til at fremstå differentieret og attraktivt i målgruppens øjne. PEST analyse Generelt er virksomheders strategiske beslutninger påvirket af de mange forhindringer der sker i omverdenen. I en PEST-analyse analyserer man makromiljøet på en enkel og overskuelig måde, hvor man her inddeler omverdenen i 4 forskellige faktorer i PEST-modellen. Formålet for Copenhagen Blues Festival er her at se på de fire faktorer, der kan have påvirkning på festivalens strategi, hvilket er: de politiske forhold, de økonomiske forhold, de kulturelle forhold og til sidst de teknologiske forhold, som vi i følgende afsnit vil analysere.(andersen m.fl. 2011: 129). Politiske forhold Når vi kigger på de politiske forhold der kan påvirke Copenhagen Blues Festival, er det relevant at tage stilling til restriktioner overfor festivalen. Da Copenhagen Blues Festival er placeret forskellige steder rundt omkring i København, må vi her kigge på hvilke udfordringer de forskellige placeringer kan være udsat for. Mange af koncerterne bliver afholdt på barer og værtshuse. Her er scenariet om klager grundet for højt støjniveau eller begrænsninger med hensyn til plads, brandregler og sikkerhed også noget man må tage stilling til. 13

15 Økonomiske forhold: Her vil vi kigge på de eksterne økonomiske forhold, som kan påvirke Copenhagen Blues Festival. Festivalen finansieres primært gennem offentlige og private tilskuds- og fondsmidler, suppleret af annonceindtægter, medlemskontingenter, samt spillestedernes finansiering af egne koncerter (bilag 4). Dette krediteres med logo eksponering på koncertstederne, og på diverse tekstiler som de frivillige arbejdende på festivalen bærer. Det er her vigtigt for festivalen at opretholde sponsorer for at kunne vedligeholde deres standart og sikre at festivalen økonomisk er finansieret, så den kan blive afholdt hvert år. Sponsorerne og staten spiller derfor en særdeles vigtig rolle for festivalen. Derfor har statens vedtagelse om besparelser på 600 millioner kroner over de næste 4 år en direkte betydning for Copenhagen Blues Festival 18. Realindkomsten har i denne faktorer også noget at skulle have sagt. Realindkomsten er som bevidst styret af hvor meget man køber som kunde de forskellige steder. Derfor er der en større realindkomst ved større forbrug. Den vil dog ikke have en ligeså stor indflydelse som førnævnte, da den antageligt ikke vil have direkte indflydelse på billetsalget for Copenhagen Blues Festival grundet festivalens priser. Her ser vi også en fordel for Copenhagen Blues Festival ved deres differencering i forhold til deres største konkurrent Frederikshavn Blues Festival, hvor Copenhagen Blues Festival har delt billetpriserne op for de forskellige koncerter. Man betaler nemlig kun pr. koncert og ikke pr. hele festival, som hos de konkurrerende. Man kan derfor argumentere for hvorfor man godt ville betale for én koncert billet til Copenhagen Blues Festival, trods dårlige økonomiske forhold når vi kigger på de mikroøkonomiske forhold. Sociokulturelle forhold Her vil vi kigge på hvilke sociokulturelle forhold der kan have betydning for Copenhagen Blues Festivals strategi, når vi ser på både salg, markedsføring og omtale. Under dette forhold er der følgende faktorer som er relevante at tage stilling til: Ændring i livsstil, værdier og holdninger Mediers holdninger Større begivenheder og påvirkninger Ændring i livstil, værdier og holdninger kan betyde både godt og ondt for Copenhagen Blues Festival. Hvis vi f.eks. kigger på et segment, der har udviklet sig meget de seneste år, der betegnes som Københavner / , kl

16 hipsteren 19, så kan vi her se en tendens til at dette segment er segmentet, der rammer den yngre del i vores målgruppe. Hipsteren er karakteriseret ved at være et bymenneske og skille sig ud både kulturelt og stilmæssigt. Derudover er den såkaldte hipster oftest entusiastisk når det kommer til særegne og ældre musikformer, såsom jazz og blues. Man kan derfor se en trend i, at dette lidt yngre 20 segment hyppigere besøger f.eks. Copenhagen Jazz Festival samt Copenhagen Blues Festival. Mediernes holdninger kan også have stor indflydelse på Copenhagen Blues Festivals strategiske situation i og med at medierne har stor betydning for mange kunder, da vi ligger stor vægt på hvad andre har at sige om et produkt vi gerne selv vil købe eller en oplevelse vi gerne vil opleve. Så hvis scenariet var, at Copenhagen Blues Festival havde anskaffet sig en stor international artist og det skabte stor omtale i medierne, så ville man kunne antage at billetsalget ville stige. Vil der derimod blive skabt dårlig medieomtale, så ville et scenarie kunne være at læserne ville få samme holdning til festivalen som det pågældende medie, da vi har det med at tro på alt læseligt ligeså snart vi læser det hos en pålidelig kilde. Større begivenheder og påvirkninger kan have indflydelse på salget af billetter i og med en større og mere betydningsværdig begivenhed skulle falde på samme dage og tidspunkter som Copenhagen Blues Festival er arrangeret. Det kunne også være koncerter med større artister og navne eller en stor betydningsværdig person som besøgte Danmark. Det ville antageligt resultere i at de købende kunder til Copenhagen Blues Festival hellere ville besøge de andre begivenheder end festivalen. Teknologiske forhold: Den elektroniske udvikling har på mange måder medført store ændringer i den måde virksomheder markedsføring - og PRmæssigt agerer på. Det er blevet lettere, at nå ud til målgruppen via teknologiske og digitale platforme 21. Derfor har de teknologiske forhold påvirkning på Copenhagen Blues Festival således at det er blevet nemmere at markedsføre og nå ud til målgruppen via nye teknologiske forhold. Bridges to profit Formålet ved brug af denne model er, at få et indblik i Copenhagen Blues Festivals nuværende forretningsstrategi, gennem øjnene fra enten en besøgende på hjemmesiden eller til selve festivalen / , kl / , kl / , kl

17 Analysen vil blive lavet med udgangspunkt fra en kombination af de to. På denne måde opnås der en mere detaljeret analyse, idet vi identificerer festivalens kernekompetencerne, og hvordan de kan udnyttes. Selve modellen er opbygget efter fire vigtige virksomhedselementer: Costumer Interface, Core Strategy, Strategic Ressources og Value Network. Alle disse elementer er forbundet gennem tre broer, hvilket er Customer Benefits, Configuration og Company Boundaries. Disse elementer giver et stilbillede af, hvordan virksomheden er lige i dette øjeblik. Ved at få dette billede kan der derigennem dannes et overblik over de stærke og svage sider, der befinder sig i organisationen. Vi har valgt at holde et fokus på Customer Interface og Core Strategy, da vi på nuværende tidspunkt ikke har mulighed for at skaffe den nødvendige data, til at kunne skabe et komplet overblik over Copenhagen Blues Festivals nuværende situation. Customer interface Fulfillment & Support Copenhagen Blues Festivals medlemskreds består aktuelt af musikere, spillestedsfolk og blues publikum. Derudover kan enhver med interesse for foreningens arbejde blive medlem. Foreningen tilbyder et medlemsskab for de interesserede, dog imod et årligt kontingent på 200 kr. Et medlemskab åbner op for enkelte fordele, som foreningen giver udtryk for, at de arbejder løbende på at udvikle. Fordelene forekommer eksempelvis i rabat- eller fribilletter til udvalgte festival koncerter. Derudover får hvert medlem tilsendt en festivals-cd af en pris på 50 kr. Copenhagen Blues Festival har lagt deres konto og giro nummer op på sitet, og dermed gjort det muligt, ved hjælp af indbetaling via. netbank, at købe et medlemsskab samt CD 22. Dette er en skam, da det kan godt gå hen og blive besværligt at skulle ind på deres site finde deres bankinfo, for derefter at gå ind på sit netbank og overføre beløbet manuelt. Information & Insight Copenhagen Blues Festival har en Facebook side med 712 følgere. Her interagerer foreningen med deres følgere ved bl.a. at dele musik, videoer samt happenings 23. Copenhagen Blues Festival ses ikke præsenteret på andre sociale medier, såsom Instagram, Twitter, Flikr, Google+ eller YouTube. Pricing Structure Copenhagen Blues Festivals produkter (medlemsskabet) er sat op efter listepriser, det vil sige, at 22 rtid=3&page=1&navi=foreningen 25/ , kl. 11: / , kl. 13:39 16

18 deres produkt koster det samme uanset, hvor man køber det 24. Relationship Dynamics Copenhagen Blues Festival har indgået et bredt samarbejde med eksempelvis bluesbaren Mojo, Amager Bio, Music House Brønshøj samt MusicMecca. Disse samarbejdspartnere har til formål at styrke kendskabet til blues genren blandt befolkningen. Core Strategy Business Mission Copenhagen Blues Festivals primære formål er at arbejde for at fremme interessen for bluesmusik samt beslægtede genrer I Øresundsregionen, men med særligt fokus på den lokale bluesgenre 25. Product/Market Scope Copenhagen Blues Festival mener ikke at de konkurrerer med nogle festivaler, hverken internationalt eller nationalt. Dette skyldes for det første, at de ikke har nogle konkurrerende festivaler lige omkring 1. oktober, men også, at de ikke betragter andre genre-festivaler, jazz, world, metal osv. som konkurrenter til deres genre og publikumsgrupper. Alligevel må disse unægtelig i en udstrækning betragtes som konkurrenter, jf. skydeskivemodellen. De netværker derudover med 3-4 andre danske blues festivaler før og efter deres periode, og hjælper hinanden med markedsføring. Copenhagen Blues Festival siger, at de derudover også samarbejder med enkelte udenlandske festivaler om booking af enkelte navne, som giver alle parter økonomisk fordel ved deling af rejse osv. De udenlandske bookingselskaber får også gavn af dette, da de får info om flere spillemuligheder for deres turnébands (bilag 4). Basis for differentiation Copenhagen Blues Festival differentierer sig ved at de, som klubbaseret festival, er spredt ud over byen med scener, hvor de øvrige blues festivaler kun opererer med 1 eller 2 større scener og kører gennemsnitligt over 2 dage, stort set uden danske spillenavne. Derudover står mange af de mindre bluesfestivaler uden økonomisk støtte og Copenhagen Blues Festival ligger derfor inde med den muligheden for et større program med mange danske navne på. Basisen for denne model er, at festivalen booker 24 rtid=3&page=1&navi=foreningen 14/ , kl. 13: / , kl. 11:32. 17

19 programmet i samarbejde med de medvirkende spillesteder, og at de selv står for hovedparten af økonomien ved deres arrangement, så festivalen selv kan fokusere på de dyre udenlandske navne. Efter denne korte gennemgang af Bridges to Profit modellen, er det kommet frem, hvilke elementer og værdier der skal kommunikeres ud til målgruppen, og hvilke elementer der skal forbedres. Copenhagen Blues Festivals hjemmeside har nogle enkelte elementer, der fungerer. Deres info om de forskellige koncerter samt hvad foreningen står for, står klart. Men derudover er der en masse der ligger op til forbedring. For at skabe mere omtale omkring Copenhagen Blues Festival, bliver foreningen nødt til at kigge på deres nuværende visuelle identitet og opdatere den. Siden er forældet, og der forekommer enkelte døde links, hvor henvisningen ikke eksisterer, hvilket heller ikke er med til at gøre oplevelsen mere brugervenlig for den besøgende. Copenhagen Blues Festivals primære formål er at fremme interessen for blues musik, med særligt fokus på den lokale blues genre. Dette er en tankegang der yderligere kan sættes fokus på (bilag 4). Segmentering og målgruppevalg Vi vil bruge SMP-modellen til at analysere og vurdere forskellige segmenter. Derefter foretager vi et målgruppevalg, hvor vi til sidst udarbejder en beskrivelse af Copenhagen Blues Festivals position. Med et udgangspunkt i modellen ønsker vi at klarlægge de forskellige segmenter og dermed finde den optimale målgruppe for Copenhagen Blues Festival. Segmentering Segmentering er den proces, der gennemføres for at inddele markedet i homogene brugergrupper med ensartede præferencer i relation til virksomhedens produkt. I vores tilfælde er der her tale om Copenhagen Blues Festival. Vi har startet med at fastlægge vores brugere og lavet en udvælgelse af det mest profitable marked. Dette giver os muligheden for en mere skræddersyet markedsføring til målgruppen. Fastlæggelse af brugere: Vores overordnede brugere er de mennesker der går til festivaler og koncerter. Dette marked er meget stort. Ved nærmere indskærpelse, er det de brugere, der kan lide musikgenren blues. Brugerne befinder sig oftest på et B2C-marked, da festivaler og koncerter for det meste er for fans skyld. Ud fra Copenhagen Blues Festivals hjemmeside, anses det, at deres nuværende besøgende er den lidt ældre målgruppe. 18

20 Analyse af markedet: Fælles for de ovenstående konsumentenheder er kærligheden til musik. Herunder er der de forskellige segmenter der besøger festivalen. Der er det yngre segment som er afhængige af de sociale medier for at understøtte deres anerkendelse og status hos deres venner og andre brugere. Derfor ligger det yngre segment også andre værdier i koncerter og andre sociale arrangementer. Her betyder deling på de sociale medier meget, og man vil gerne vise hvilke trendy spillesteder eller arrangementer man deltager i. Hos det ældre segment ligger deres værdier og holdninger andre steder. Dette segment ligger mere vægt på musikken, samværet og stemningen (bilag 3). Derfor er det vigtigt for Copenhagen Blues Festival at belyse så mange behov som muligt ved deres arrangementer. Opdeling af segmenteringskriterier: Hvis man kigger på de fem segmenteringskriterier, vil det være mest relevant at kigge på de demografiske og psykografiske segmenteringskriterier. Det demografiske segmenteringskriterie vælges for at finde brugernes køn, alder og indkomst. Ved det psykografiske segmenteringskriterie kigger man efter brugernes livsstil, holdninger og værdier. Profil af de forskellige segmenter: 25 årig: Anders er 25 år og bor i en 2 værelses lejlighed på Nørrebro. Anders spiller i et band, hvor han spiller på guitar. Ved siden af sit band, læser han til skolelærer. Anders bruger det meste af dagen til at lytte til musik, som er hans helt store hobby. Han har en meget bred musiksmag indenfor genrene jazz, blues, pop, klassisk, funk mm. Selvom Anders er på S.U. elsker han at bruge sine penge på koncerter og festivaler, hvor han kan dyrke hans store passion. Hvis der ikke er en festival inde i billedet, tager Anders gerne til 2-3 koncerter om måneden. Både med kendte kunstnere, men også med ukendte kunstnere. 35 årig: John er 35 år og bor alene i en 4 værelses lejlighed på Østerbro. John er udannet læge, og arbejder på Rigshospitalet. Når han har, fri inviterer han ofte hans venner på middag, går på museum eller til koncerter. John benytter sig af Spotifys mange gode playlister, og har da også lavet mange selv, som han bruger meget af sin fritid på at lytte til. Han kan godt lide at komme lidt ud, og invitere gerne sine venner med til forskellige koncerter rundt omkring i København. 19

21 Målgruppevalg Ved at anvende SMUK-modellen kan vi foretage det bedste målgruppevalg, ved at kigge, vurdere og analysere de følgende 4 faktorer og hertil få indblik i, hvor attraktivt hvert element er. Størrelse og vækst: Ud fra vores spørgeskema kan vi se, at kendskabet til blues genren ikke er så stor (bilag 2). Der er ikke særlig mange af de adspurgte der lytter til musikken, og kun 28,5 % har kendskab til festivalen. Hvis folk fik mere kendskab til genren, kunne det tænkes, at segmentet ville blive større. Muligheder for bearbejdning: Da mange af de adspurgte bruger flere forskellige sociale medier (bilag 2), vil man med fordel kunne reklamere for festivalen på de sociale medier, så målgruppen kunne blive mere opmærksom på festivalen. Udgifter ved bearbejdning: Copenhagen Blues Festival vil komme til at bruge en del udgifter på at få reklameret for deres festival. Deres hjemmeside trænger til at blive moderniseret, og det kommer til at kræve en masse arbejdstimer. Derudover er det også vigtigt at få reklamer ud i offentligheden, især i Metroexpress, hvor målgruppen vil støde på det. Her vil de sociale medier ikke være nok. Selvom Copenhagen Blues Festival kommer til at bruge en masse udgifter på reklame, skal det samtidig være de penge der bliver tjent hjem igen, ved at flere og flere får kendskab til festivalen. Konkurrencesituationen i segmentet: Copenhagen Blues Festival er den største blues festival i Danmark med sine 50 koncerter årligt 26. Som tidligere nævnt er en af konkurrenterne Frederikshavn Blues Festival. Denne festival er også stor med et billetsalg på 700 billetter. Fordelen ved Copenhagen Blues Festival belyses ved, at de har fastlagt deres priser efter de individuelle koncerter, så man ikke skal købe en dyr billet for en 2-3 dages festival, som man skal hos konkurrenten Frederikshavn Blues Festival. Herved differentierer Copenhagen Blues Festival sig fra konkurrenten ved at man som kunde kan vælge hvilke koncerter man gerne vil til, og kun betale for dem i stedet for en hel festival hvor der måske vil være koncerter man har mindre interesse i. Copenhagen Blues Festival har ikke nogle direkte konkurrenter på Sjælland, da de er den eneste blues festival. De andre blues festivaler ligger i Jylland og på Fyn / , kl. 13:57 20

22 Valg af målgruppe: Ud fra conzoom (conzoom 2014: 68), har vi fundet ud af, at den mest profitable målgruppe at arbejde videre med er gruppe E, Urban Mangfoldighed, gruppe F, Vid og Velstand og gruppe H, Unge På Vej. Til sammen udgør disse grupper 25 % af Danmarks befolkning. Vi har valgt disse grupper, da de alle er overrepræsenteret i punktet om, at de ofte går til koncerter. Vi vil derfor kigge på målgruppen fra 20 til 40 år. Valg af målgruppestrategi: Vi anvender den koncentrerede markedsføring da målgruppen er snæver. Det er den, da festivalen kun fokuserer på blues musik og dens undergenrer. Positionering Ved at kigge på positioneringen bliver der lagt en platform for, hvordan Copenhagen Blues Festival skal opfattes af kunderne og er derfor et centralt redskab at anvende i forhold til markedsføringen af festivalen. Vurdering af mulige positioner: Ud fra vores analyse af målgruppen, har vi fundet frem til, at det er vigtigt at prøve at få fat i en yngre målgruppe, end Copenhagen Blues Festivals nuværende, for at kunne øge billetsalget. Ud fra vores spørgeskema kan vi se, at det kun er 28,5 % af de adspurgte der kendte til festivalen og kun 3,8 % der havde deltaget i festivalen (bilag 2). Det er derfor vigtigt, at målgruppen får et kendskab til selve festivalen, så de har lyst til at deltage i den. Fastlæggelse af positioneringsplatform: Da Copenhagen Blues Festival ikke har fundet noget at gøre sig unikke på endnu, i forhold til andre blues festivaler, mener vi ikke, at de anvender positioneringsplatformen USP, Unique Selling Proposition. Derudover formår de heller ikke, at styrke deres image på det følelsesmæssige, og derved anvender de heller ikke ESP, Emotional Selling Proposition. Vi vil derfor arbejde ud fra positioneringsplatformen HSP, Holistic Selling Proposition. Vi ønsker at genopbygge et kvalitetsbevidst helhedsindtryk omkring Copenhagen Blues Festival gennem en stærk visuel identitet, der er festivalen og dens værdier værdig. Valg af marketingmix: Ved at kigge på de 4 P er, finder man frem til en måde, hvordan virksomheden kan differentiere sig fra konkurrenterne og opfylde kundernes behov. Virksomheden skal kunne justeres efter de 4 P er. Det gælder 21

23 derfor at finde et produkt, der er prissat til den rigtige pris. Dette produkt skal derefter sælges det rigtige sted. Product: Copenhagen Blues festival tilbyder små blues koncerter rundt omkring i København til gode priser en fast uge om året. Der er her tale om et oplevelsesprodukt og ikke et håndgribeligt produkt. Price: Da der er tale om 50 koncerter på en uge, har Copenhagen Blues Festival valgt, at man ikke køber en samlet billet til alle koncerter, men derimod en billig billetpris pr. koncert. Dette har man valgt, for at få flere kunder, da billetpriserne er overkommelige. Place: På Copenhagen Blues Festivals hjemmeside, kan man se programmet for hele ugen 27. Der er direkte links til køb af billetter, som sker på hjemmesiderne billetnet.dk, billetto.dk osv.. Dette gør det nemt for kunderne, at skaffe sig en billet. Her kan festivalen med fordel sætte salg af billetter i gang, så snart deres program er blevet færdigt og offentliggjort. Promotion: Festivalen står selv for den primære PR-dækning, som består af et trykt program, flyers, pressemeddelelser, annoncering i både trykte og elektroniske medier o. lign. Derudover bidrager spillestederne også med annoncering, plakater osv. (bilag 5). Her kan festivalen med fordel starte med at reklamere for årets blues festival et halvt år før, så kunderne kan nå at få et kendskab til selve festivalen. Kommunikation af den valgte position til målgruppen: Copenhagen Blues Festival skal, overfor målgruppen, positioneres som det bedste valg indenfor udbuddet af mindre danske festivaler og som minimum være regnet for en solid kandidat inden for dette endda med den fordel, at de er de eneste på markedet, der afholder netop denne type blues-arrangementer i Ørestadsområdet. Udover at få skabt sig et omdømme, er det vigtigt at Copenhagen Blues Festival også får skabt sig et omdømme der kan imødekomme målgruppens forestillinger om at festivalen lever op til deres behov. SWOT analyse En SWOT analyse (Andersen m.fl. 2011: 84) har til formål at identificere en virksomheds interne styrker og svagheder samt de eksterne muligheder og trusler, den står overfor. En klarlægning af disse giver et overblik 27 tid=612&page=1&navi=program / , kl

24 over virksomhedens situation, og der kan efter denne analyse - med afsæt i et TOWS matrix - med fordel udvikles strategiske handlingsforslag, med formålet at styrke virksomhedens videre eksistens. Følgende situationsanalyse har således til formål at identificere og kortlægge omtalte punkter for Copenhagen Blues Festival for at skabe et overblik over foreningens fordele og udfordringer og grundene hertil. Analysen tager primært afsæt i forhold, der er identificeret i tidligere analyser og som vedrører den bearbejdede målgruppe, og derfor har relevans for projektets udvikling. Strengths S1: Festivalen har eksisteret i 15 år 28 og har derfor solid erfaring med organisering af eventet (bilag 4). Den styrke og stabilitet, der ligger i omtalte erfaring, må derfor anses som værende fundamental for festivalen og sikrer et professionelt set-up. S2: Festivalen har et bredt etableret blues netværk 29 og dermed også solide sponsorer og adgang til moderne spillesteder, som må anses som værende et essentielt kriterie for en succesrig festival. Der kan i bedste fald være tale om en form for co-branding, når eksempelvis Blues baren Mojo, sponsorerer festivalen og dermed også promoverer den overfor sit eksisterende publikum (bilag 4). S3: Copenhagen Blues Festival har med sine koncerter og op mod 20 spillesteder i København en størrelse, som giver eventet en bredde, der tiltrækker flere segmenter. Foreningen argumenter selv for, at flere relaterede genre som R n B repræsenteres hvert år (bilag 4), og har dermed potentiale til at nå de segmenter, som umiddelbart ikke er bekendt med blues genren. S4: Fra at have kun deltagere tilbage i 2001, må det anses som en succes, at antallet af besøgende nu ligger på mellem besøgende, (bilag 5). Foreningen har altså i nævnte udstrækning formået at udbrede kendskabet og deltagelsen, og der er således også potentiale for at øge antallet af deltagende de kommende år. S5: CBF samarbejder med andre både danske og udenlandske bluesfestivaler (bilag 4), som sikrer synergi i markedsføringen af genren og pågældende festivaler samt styrker bookingen - og herved lavere omkostninger - af artister / , kl tid=8&page=1&navi=links 27/ , kl

25 Weaknesses W1: Foreningen har i øjeblikket en svag visuel identitet 30, og der mangler i den forbindelse sammenhæng mellem eksempelvis plakater og website, værdier (bilag 4) og det visuelle udtryk. Det manglende konsistente udtryk kan være forvirrende for modtageren og i sidste ende skabe tvivl om CBF og festivalens troværdighed. W2: Foreningens brug af sociale medier er hverken tydelig eller konsekvent. Med kun i nærheden af følgere på Facebook mod eksempelvis Jazz Festivalens følgere 32, er den manglende aktivitet tydelig. CBF udnytter altså ikke potentialet i den gratis og vidtomfangende markedsføring på Facebook, ej heller Instagram, hvor der ikke eksisterer en konto. Konsekvensen kan i værste fald være, at kendskabet og dermed deltagelsen ikke øges som ønsket. W3: Kun få i den bearbejdede målgruppe er bekendt med festivalen og har deltaget i et eller flere arrangementer (bilag 2). Foreningen har med dens markedsføring altså ikke formået at gøre opmærksom på sin eksistens, og har frem til nu i nogen grad forhindret en øget deltagelse. W4: Med særligt øje på den bearbejdede målgruppe, må foreningens formidling på mange måder antages at være out dated. Det ses særligt på festivalens hjemmeside, hvor mediet CD spiller en særlig rolle 33. Færre og færre i målgruppen køber og lytter til CD er, mens musiktjenesten Spotify er det fortrukne medie til formålet 34. W5: Websitet for festivalen er ikke opdateret og forekommer dermed useriøst. Øverst på festivalens website er datoerne for festivalen i september 2015 stadig anført 35, og peger ikke i retning af, at festivalen gentages det følgende år. Formatet fremstår som en basis html side med et inkonsekvent farvevalg, der fremstiller CBF som uprofessionel afsender. Konsekvensen heraf kan i sidste ende være et stagnerende antal kunder eller i værste fald et direkte frafald / , kl / , kl / , kl rtid=13&page=1&navi=blues+p%e5+cd 28/ , kl / , kl / , kl

26 W6: Manglende promoveringsaktivitet, der aktivt gør opmærksom på festivalens eksistens betyder et potentielt mindre antal kunder. At festivalen ikke møder den bearbejde målgruppe, hvor den er, kan være fatal for eventets videre eksistens. Opportunities O1: Der er mange hypede upcoming blues stjerner på den internationale scene, som ikke bare fører den historiske genre ind i nutiden, men som direkte kan løfte niveauet og udbredelsen af eventet Copenhagen Blues Festival, skabe øget omtale og lokke flere kunder til. O2: Det yngre segment er modtagelig overfor målrettet markedsføring på især de sociale medier som eksempelvis Facebook 36. Det skaber en relativ let og omkostningslav markedsføring, hvor der i et omfang kan måle omtale og udbredelse. O3: Målgruppen deltager ofte i musikarrangementer og er åbne overfor at deltage i nye og ukendte arrangementer (bilag 3). Markedsføres festivalen på en hensigtsmæssig måde, er der altså mulighed for at tiltrække gruppen og øge besøgstallet. O4: LP en har fundet vej tilbage til hylderne, og særligt den bearbejdede målgruppe finder nostalgi og coolness i mediets udtryk 37. Den historiske blues genre og LP en har i mange årtier flettet rødder og er derfor et helt aktuelt medie at bruge i promoveringen af Bues festivalen. O5: Målgruppen lader sig særligt inspirere til nye musik arrangementer gennem interaktion og anbefalinger fra venner og familie, annoncer på sociale medier, plakater i gadebilledet og i nogen grad annoncer i magasiner og aviser. Det er således en klar rettesnor for, hvor CBF med fordel kan nå målgruppen. Threats T1: København har et stort udbud af arrangementer indenfor både musik, film, mad, kunst etc. året rundt, som alle i større eller mindre grad anses som værende konkurrenter til Copenhagen Blues Festival &gws_rd=cr&ei=GzRxVu3yBcuAywOA87PAAw#q=unge+modtagelige+over+for+markedsf%C3%B8ring+p%C3%A5+so ciale+medier 29/ , kl / , kl

27 Sideløbende med, at festivalen kører af staben i september, vil mange ellers potentielle festivalgængere med stor sandsynlighed lade sig inspirere af alternative arrangementer og udendørsaktiviteter og besøgsantallet er således truet. T2: Copenhagen Jazz Festival er en direkte konkurrent til Copenhagen Blues Festival, idet genrene overlapper hinanden. Jazz festivalen har, i modsætning til Blues Festivalen, formået at positionere sig stærkt i målgruppens bevidsthed og hele 77,3% af de adspurgte er bekendt med denne, mens kun 29% er bekendt med Copenhagen Blues Festivalen (bilag 2). Selvom festivalerne ikke kører sideløbende, er der chance for, at CBF vil stå i skyggen af, eller sidestilles med Jazz Festivalen. T3: Festivalen finansieres primært gennem offentlige og private tilskuds- og fondsmidler, suppleret af annonceindtægter, medlemskontingenter samt spillestedernes finansiering af egne koncerter (bilag 5). Det betyder midlertidigt, at det økonomiske grundlag for eventet afhænger af udefrakommende tilslutning, som kan variere fra år til år og i værste fald afgøre festivalens eksistens. T4: Målgruppens realindkomst og prioritering af pågældende rådighedsbeløb har direkte indflydelse på, hvorvidt gruppen deltager i festivalen eller ej (se side 12). Støj fra forbrugskanaler (elektronik, tøj, rejser etc.) kan overskygge behovet for at tage til koncert. På baggrund af ovenstående redegørelse for Copenhagen Blues Festivalens situation vil det følgende afsnit fokusere på, hvordan koblingen mellem disse kan bruges i mulige handlingsorienterede tiltag med formålet at løfte og styrke eventet. TOWS matrix En TOWS analyse (Andersen m. fl. 2011: 88) bygger videre på de stærke/svage sider samt muligheder/trusler, der er identificeret i SWOT analysen. Helt konkret tager den udgangspunkt i en kombination af disse for at generere strategiske tiltag, der har til formål at løse virksomhedens udfordringer og i sidste ende styrke den. Matrixet har således til formål at klarlægge markedsføringsmæssige tiltag, som aktivt kan bruges og/eller inddrages i udarbejdelsen af projektet / , kl

28 Maxi-Maxi (S&O) A: Festivalen har gennem årene bevist et øget antal kunder, og der er således grobund for øvrig vækst de kommende år. Sikringen af vækst skal ske gennem kontinuerlig markedsføring på de sociale medier, i gadebilledet og på festivalens hjemmeside. B: Ved at lægge et større fokus på undergenrer i markedsføringen på sociale medier, vil man kunne tiltrække målgruppen på en mere effektiv måde end hidtil. Mini-Maxi (W&O) C: Salg af aktuelle LP er, herunder limited editions og særudgaver, kan med fordel sælges på en webshop. Det vil ikke bare tiltale målgruppen, det vil samtidig skabe mulighed for en meromsætning. Endelig kan LP er, sammen med øvrig merchandise, sælges til koncerterne på de pågældende spillesteder. D: Festivalens hjemmeside skal opdateres, ikke bare visuelt, men også med datoer, programmer etc. for at opnå et professionelt og seriøst budskab, som opfordrer til deltagelse fra sidens besøgende. E: Det skal gennem en klar og målrettet strategi for en costumer journey sikres, at persona interagerer med sine venner/bekendte og dermed breder kendskabet og interessen for festivalen. Det kan særligt lade sig gøre gennem content marketing, der er interessant at debattere både online og offline. Maxi-Mini (S&T) E: Gennem stærk kommunikation af Copenhagen Blues Festivals værdier, kan festivalen positioneres på en stærk måde, hvor den på en positiv måde skiller sig ud fra Københavns øvrige arrangementer. Det vil skabe anerkendelse, kendskab og i bedste fald et øget besøgstal. Mini-Mini (W&T) F: Der skal udvikles en ny visuel identitet, der er konsistent i dens kommunikation, hvad enten denne foregår online eller offline. Den skal fungerer som et vigtigt element i den ønskede positionering hos målgruppen, så denne ikke er i tvivl om afsender, formål og budskab. For en stærk forankring skal flest mulige ledes ind på festivalens hjemmeside. 27

29 G: Der kan med fordel udvikles et samarbejde med en partner som Copenhagen Jazz Festival, der ellers anses som en konkurrent. Et co-branding arrangement uden for festivalernes spilletider kan skabe synergi, og Blues Festivalens image kan styrkes af Jazz Festivalens allerede stærke branding. Det står nu klart, der er en række initiativer, som med fordel kan inddrages i større eller mindre udstrækning, når kampagnen skal udvikles. Der skal først og fremmest skabes en ny visuel og konsistent identitet, der afspejler Copenhagen Blues Festivals værdier i et moderne udtryk, hvor den originale blues genre og den moderne og mere elektroniske blues bringes sammen. En stærk og solid kommunikation gennem sociale medier, et optimeret website og kommunikation i gadebilledet skal sikre en øget kendskabsgrad og dermed øget besøgstal. Indsamling og anvendelse af empiri For at kunne starte et projekt er det vigtigt at have analyseret markedet og undersøge segmentet og målgruppen, og hertil finde ud af hvilke forcer der gør sig gældende når man vil etablere noget nyt. Kvantitative metoder Spørgeskemaundersøgelse Vi har foretaget en spørgeskemaundersøgelse 39 (Bilag 2) hvoraf vi modtog 132 besvarelser i alt. Her delte vi spørgeskemaundersøgelsen ud på både digitale platforme samt fysisk på Nørreport Station. Vi har i vores analyser måtte tage udgangspunkt i en målgruppe i alderen år, der er bosat i Region Sjælland. Heraf har vi kigget og analyseret besvarelserne, og kan på baggrund af dette, se hvordan vores valgte målgruppe håndterer de sociale medier, samt de har påpeget hvad de ligger vægt på når det kommer til markedsføring af festivaler. Vi har derfor brugt disse analyser til udviklingen af vores kampagneplan, for at ramme vores målgruppe bedst muligt. Vi har kunnet analysere os frem til, at den generelle kendskab til Copenhagen Blues Festival i den udvalgte målgruppe, ikke er specielt høj. Vi fandt frem til at ud af de 132 der besvarede vores spørgeskemaundersøgelse, er der 71% der ikke er bekendt med festivalen (bilag 2). Dette giver en oplagt mulighed for at øge kendskabsgraden i dette segment. Dette bygger vi på, da vi spurgte målgruppen hvor meget blues genren tiltalte dem, og fik følgende svar (bilag 2). Vi vil øge kendskabsgraden ved hjælp af både online og offline kampagner. Som vi nævner i vores kampagneplan fik vi svar på at hele 72% af vores / , kl

30 besvarelser læser metro Expressen, og derfor er denne avis en god mulig løsning for at ramme målgruppen, og muligvis forøge kendskabsgraden. Derudover var det på tale at udarbejde en tilknyttet app der kunne gøre det nemmere for festivalens kunder at finde rundt til de forskellige koncerter der er placeret i København. Men efter vores spørgeskemaundersøgelse, fik vi i en bred grad en negativ holdning til anvendelse af apps, når det kommer til festivaler. Hele 48,1% sagde at de aldrig brugte tilhørende apps når de var til festivaler, og 48,1% svarede at de næsten aldrig benyttede apps under festivaler. Derefter blev beslutningen taget om ikke at udvikle en tilhørende app (bilag 2). Kvalitative metoder Fokusgruppe undersøgelse Vi har igennem en kvalitativundersøgelse, ved 8 personer; 2 middelaldrene, 2 ældre og 4 unge, kunne se en tydelig tendens hos de unge at de unge gennemgående benytter de sociale medier til at få anerkendelse og status ved at dele billeder, videoer og indtjekning når de er til sociale arrangementer som f.eks. festivaler. De ældre og middelaldrene i fokusgruppen gjorde klart, at de lagde mere vægt på samværet, stemningen og musikken til koncerter og ikke dét at dele på de sociale medier, som var noget de yngre lagde mere vægt på. Derudover havde vi også interesse i at høre vores fokusgruppe om de havde oplevet nogle former for promoveringsaktiviteter fra Copenhagen Blues Festival. Her var svaret også klart, at de ikke havde hverken set eller hørt om Copenhagen Blues i hverken digitale medier eller trykte medier. Det er blandt andet dette vi har baseret vores kampagneplan på. Til sidst adspurgte vi fokusgruppen om de hver især havde interesse i musikarrangementer som de bestemt var alle 8. De ville derimod gerne have flere arrangementer, som de kunne deltage i. (Bilag 3) Informant interview Da vi manglede informationer fra Copenhagen Blues Festivals hjemmeside, omkring deres værdier, visioner og missioner, adspurgte vi formand, Arne Jægergaard. Her fik vi direkte svar på vores spørgsmål angående målgruppe, segment, hvor mange besøgende de har til deres koncerter, hvilke samarbejdspartnere de har, samt om de ønsker at fange en yngre målgruppe, og hvad deres største udfordring hertil ville være i den forbindelse. Sidstnævnte spørgsmål til Arne Jægergaard var ét af de vigtigste spørgsmål at få besvaret, da vi havde gjort os overvejelser om vores valgte målgruppe skulle henvende sig til det yngre segment. Han svarede blandt andet på dette spørgsmål med sætningen; Vi ser flere og flere unge, årige, både til 29

31 koncerter med internationale navne, som ofte er mere traditionel blues, og koncerter med danske navne. (Bilag 4) Herudfra blev vi blandt andet mere afklarede omkring hvilken målgruppe vi ville målrette vores projekt mod. Kildekritik Vi har brugt både kvantitativ og kvalitativ data fra vores målgruppe i udarbejdelsen af projektet. Desværre har vi måttet konstatere, det har været sværere end forventet at komme i kontakt med personer i aldersintervallet år, hvorfor der er et mindre skred i sammenhængen mellem den faktisk anvendte data og den fastsatte målgruppe. Grundet tidsrammen for projektet, har vi ikke haft mulighed for at lave en usability test af den færdige prototype og har derfor kun kunne rette os efter den feedback, vi modtog fra en nedsat fokusgruppe midtvejs i projektet. En sådan test ville have givet mulighed for en mere skarp prototype og givet et større indblik i virkningen af den visuelle identitet. Endelig ville en bredere research, herunder interviews med eksempelvis sponsorer, spillesteder og artister, have givet et mere dybdegående fundament for den visuelle identitet, der er skabt for festivalen. Kommunikations- og medieplan For at opnå målsætningen, skal der gøres brug af det integrerede markedsføringskoncept (Andersen m. fl. 2011: 31), der bygger på, at foreningen skal optimere evnen til at udvikle, kommunikere og levere værdi for festivalens kunder. Fokusset ligger således på involvering af kunderne i forbindelse med udvikling af festivalen og dialog om image og visuel identitet. Content marketing 40 danner således også fundamentet for samtlige medieelementer - og samspillet mellem dem. Først når der skabes reel værdi for målgruppen og de involverer sig, er markedsføringen effektiv, da det først er på det tidspunkt, gruppen selv tager initiativ til at huske budskabet. Formålet er altså at skabe en effektiv og omkostningslav markedsføring ved at få målgruppen til at omtale og dele sine oplevelser både privat og på de sociale medier. De vil således agerer ambassadører for festivalen på en effektive måde. Målgruppen udsættes for mange stimuli fra konkurrenter - særligt i omtalte kampagneperiode - og den øvrige omverden. Der er derfor meget støj, der kan hindre, at festivalens budskab lykkes. Af samme årsag er / , kl

32 det særdeles vigtigt at huske organismen, altså målgruppen og dennes baggrund for at få den ønskede respons (Andersen m.fl.2011: 24). Da festivalen ikke handler med et fysisk produkt, men hvad der kan opfattes som en ydelse, kan der arbejdes med de 7 P er 41. Grundet projektets ramme, jf. opgavebeskrivelsen, har vi dog kun beskæftige os med parametrene produkt og promotion. Under produkt forstås der i denne sammenhæng den visuelle identitet og dermed emballagen omkring det ellers uhåndgribelige produkt. Under promotion har vi fokuseret på selve markedsføringen af produktet som er opsat i følgende medieplan. Medieplan En medieplan har til formål at klarlægge og overskueliggøre de elementer, der indgår i selve kampagnen. Det er på samme tid en handlingsplan i - i form af et udarbejdet Gantt kort (bilag 7), - der tydeligt viser tidsrammen for, hvornår de forskellige aktiviteter finder sted, og hvordan de hænger sammen og supplerer hinanden. Der skal med afsæt i den nye visuelle identitet hvert år i forbindelse med Copenhagen Blues Festival udarbejdes en selvstændig og relevant kampagne med formålet at udbrede kendskabet til festivalen og i sidste ende sikre et kontinuerligt øget besøgstal. Foruden skabelsen af en ny visuel identitet, bygger dette projekt således på en kampagne, der har omtalte formål for blues festivalen i Medieplanen indeholder altså både en lancering af den nye identitet samt en målrettet og situationsbestemt kampagne. Som beskrevet under afsnittet Koncept og Design omfatter projektet som helhed forskellige tiltag, der tilsammen skaber konsistens og synergi, som er essentielle for at nå målet, som beskrevet og fastlagt i problemstillingen. Følgende er således en redegørelse for, hvordan delelementerne overlapper hinanden før og under kampagneperioden, som er fastsat til månederne juni, juli, august og september. Det er den dels fordi det er månederne op til selve festivalen, og dels fordi det er tiden, hvor solen atter er at finde på himlen og folk som konsekvens er opsøgende og modtagelige overfor pågældende arrangementer. Følgende kampagneelementer er bygget på indhentet data fra målgruppen / , kl

33 Lancering af nyt website Ideen med lanceringen af et nyt website er primært at skabe en visuel identitet, der tager blues genren fra fortiden med ind i nutiden og således sikrer interessen for denne hos kommende generationer. Siden vil fungerer som et fundament for fremtidige kampagner og festivaler, så afsender og budskab altid er tydeligt, konsistent og dermed troværdigt. Siden skal være content baseret. Det betyder, at siden skal have relevant og konsistent indhold, der ved hjælp af SEO optimering, tiltrækker målgruppen. Elementer som infografikker og koncertvideoer skal sikre, at målgruppen ønsker at fordybe og engagere sig. Julekoncert Lanceringen af sitet skal ske i sammenhæng med en julekoncert i december Kendskabet til den nye visuelle identitet skal således skabes forud for hovedarrangementet - altså selve festivalen - i september det følgende år. Det er derfor vigtigt, der skabes omtale om julekoncerten, som skal genere trafik på hjemmesien og allerede på dette tidspunkt sikre et øget kendskab til Copenhagen Jazz Festival og dens visuelle identitet. PR Marketingsbudgettet er begrænset og PR (public relations) er derfor altafgørende for en succes- og udbytterig omtale af julekoncerten og senere festivalen. Der skal således skabes solide kontakter til pressen, ligesom der skal sendes let bearbejdeligt materiale i form af pressemeddelelser og fotos, som kræver et minimum af journalister at publicere. Særligt følgende medier er interessante at skabe kontakt til: AOK, Gaffa, Soundvenue, MX, IBYEN (politiken) og musikbloggere. Indsatsen her skal være særlig intensiv op til lanceringen af websitet og julekoncerten, ligesom den skal intensiveres i kampagneperioden op til festivalen i september. Plakater Plakater skal gennem hele kampagneperioden pryde gadebilledet i København og på de caféer, hvor koncerterne spilles. Et grafisk og moderne udtryk skal gøre opmærksom på festivalen og de mange koncerter. Samtidig skal de med inspiration i contemporary og vintage stilen fange trenden for plakater med henblik på salg på webshoppen til ophæng i private hjem. 32

34 Interviews og offentliggørelse af artister Interviews og offentliggørelse af artisterne skal fungere som en teaser, der særligt i kampagneperioden op til festivalen skal vække interesse hos målgruppen. Foruden at disse aktiviteter skal ske på hjemmesiden, er det ligeledes vigtigt, at pressemeddelelser sendes til før omtalte (PR) medier. Der kan med fordel også laves indrykninger i Metroexpress, da hele 72,1% af adspurgte læser avisen (bilag 2). Trykte programmer Trykte programmer med manifestation i festivalens visuelle identitet og kampagnetema, skal printes i et oplæg på stk. og være tilgængelige på de spillesteder, som festivalen bruger og samarbejder med. De skal foruden at skabe opmærksomhed og interesse for festivalen og dens aktuelle kunstnere afsløre festivalens visuelle identitet og sikre, at den bliver husket af målgruppen. Webshop En webshop skal skabe mulighed for en sekundær indkomst, men hovedformålet er at skabe en distributionskanal for grafiske plakater, LP er og andet relevant merchandise, der skal skabe det ønskede image og udbredelsen af genren. Facebook Festivalens Facebook side skal være content baseret. Det vil sige, at posts skal engagere målgruppen - de skal altså have lyst til at opsøge yderligere information på eksempelvis websitet eller lytte/se en video på festivalens YouTube kanal. Skrevne ord skal generelt uddanne målgruppen og ikke udtrykke et direkte salgsbudskab. I opbyggelsen af en øget gruppe følgere på siden, skal der gøres brug af sponsorerede indlæg, der specifikt rammer den bearbejde målgruppe. Med content baserede posts, skal siden genere trafik til hjemmesiden, hvor den visuelle identitet og udtrykket er stærkere. YouTube En Youtube kanal skal bruges som lydsiden, der først og fremmest skal supplere den visuelle webside. Den skal fungere som inspiration og guide i blues genren og bruges som målrettet teaser for aktuelle koncerter. Det absolutte succeskriterie er dermed visninger og delinger af videoerne, der direkte kan aflæses. 33

35 Instagram 67% af de adspurgte benytter Instagram og lidt over halvdelen af brugerne benytter hashtags (bilag 2). Det er derfor en oplagt at benytte mediet til at promovere festivalen gennem en Instagram profil, men også aktivt bruge et officielt hashtag, som folk kan bruge og søge på. Det skaber nem, gratis og effektiv omtale og er derfor anført på hjemmesiden og på programmet. Costumer Journey Et customer journey map har til formål at visualisere essentielle touch points, der bestemmer kundens møde, oplevelse og reaktion på de stimuli, der udsendes fra Copenhagen Blues Festival 42. Den illustrerer således SOR forløbet (stimuli, organisme, respons) og dermed samspillet mellem medier, målgruppen og dennes reaktion. Det visuelle overblik er et redskab, der ikke blot hjælper til forståelsen af en kampagnes virkning, den hjælper samtidig med at identificere, hvor der opstår problemer undervejs, som der bør arbejdes med i den følgende kampagneperiode. Følgende er en illustration og beskrivelse af det udarbejde costumer journey map for Copenhagen Blues Festival ) PR, plakater og det trykte program er alle elementer, som introducerer festivalen for persona / , kl

36 4.) Samtidig er alle disse elementer i direkte forbindelse med særligt Facebook, hvor programmet offentliggøreres, poster bruges/genbruges og omtale på blogs og musikfora linkes. 5.) På samme tid kører websitet og Facebook siden i forlængelse af hinanden, så updates, nyheder etc. publiceres begge steder. Facebook skal desuden genere trafik til hjemmesiden. 6.) Anders og John (personaer) bliver altså yderligere påvirket via sociale medier og ved aktuelle søgninger på internettet (SEO optimering, jf. punkt 1 i kampagnebudgettet). 7.) Anders og John beretter om sine venner om interessen for en given koncert, de er interesseret i. 8.) Anders og John bestiller billetter til pågældende koncert og tager af sted. 9.) Efter koncerten besøger de igen Copenhagen Blues Festivalens website for nyheder etc. og siden og festivalen forankres for alvor i deres bevidsthed. 10.) Efter koncerten beretter Anders, John og deres venner om den gode oplevelse på Instagram og Facebook med et billede, en statusopdatering eller et link til Copenhagen Blues Festivals YouTube kanal. 12.) Budskabet når nu længere ud og Anders & Johns venners venner bliver nu også oplyst om festivalen - og støder samtidig på plakater og øvrige stimuli. 11.) De deltager i bedste fald i en koncert samme år eller året efter. Foreningen har et budget på en halv million kroner hvert år (reference), hvoraf 25%, altså kroner, er afsat til markedsføring. Det skaber en klar ramme for projektet, og de enkelte aktiviteter er derfor indskrevet i et kampagne- og projektbudget (bilag 6). Budgettering Foreningen har et budget på en halv million kroner hvert år, hvoraf 25%, altså kroner, er afsat til markedsføring. Det skaber en klar ramme for projektet, og de enkelte aktiviteter er derfor indskrevet i et kampagne- og projektbudget (bilag 5). Kampagnebudgettet bygger på de markedsføringsmæssige tiltag, der er i forbindelse med festivalen 2016 og indebærer således de elementer, der er beskrevet i medieplanen, mens projektbudgettet er lavet som et selvstændigt budget, der udelukkende omhandler udgifterne ved udarbejdelsen af festivalens visuelle identitet. Følgende er en uddybelse af baggrunden for de estimerede omkostninger på de enkelte poster i begge budgetter. Kampagnebudget 1. Lanceringen af websitet koster som udgangspunkt ikke noget, hvis der tænkes på det at få det online. Når der alligevel er afsat , er det fordi, der skal indhentes en konsulent (bilag 5), som skal hjælpe med SEO 35

37 optimering, så sitet fra start får høje rankings på Google på særlige søgeord, som skal sikre den ønskede trafik. 2. Lanceringen af webshoppen er ligeledes sat til 0 kroner. Det er den fordi den blot skal lanceres som en ekstra feature på hjemmesiden. Desuden skal shoppen sælge plakater, LP er, t-shirts etc. som vedrører festivalen i Den lanceres altså med produkter. 3. De kroner, der er afsat til julekoncerten vedrører selvsagt ikke udgifterne ved kunstnerne, men derimod selve promoveringen af julekoncerten. Her tænkes der på øvrig PR, samt flyers til caféer, indlæg på musik blogs, AOK og Gaffa. 4. PR er som udgangspunkt gratis, da denne skabes gennem netværk og aktive nyhedsudsendelser til attraktive medier. Alligevel kan middage og gaver i form af koncertbilletter være med til at pushe den ellers gratis omtale og må derfor medregnes som en post i budgettet. 5. Udgiften til plakater er bestemt på baggrund af et tilbud hentet fra billigtryksag.dk 43. Beregningen er lavet på 1000 stk. 6. Interviews og offentliggørelse af artister er umiddelbart en variabel størrelse, da det ikke på forhånd er givet, hvem der kommer til at spille. Alligevel skal disse informationer publiceres på både blogs og fora efterhånden som bookingerne sker. Der må i den forbindelse forventes at være udgifter, som i budgettet er estimeret til Beregningen af trykte programmer er baseret på et tilbud hentet fra billigtryksag.dk 44 og indebærer hæfter, som dem der er linket til på websitet. 8. Posten Facebook er estimeret til og indebærer både omkostningen ved sponsorerede indlæg samt finansiering af konkurrencepræmier. 9 & 10. En YouTube kanal og en Instagram profil er gratis, hvorfor posterne ikke indgår som en direkte omkostning i kampagnebudgettet / , kl // stk. 12/ , kl

38 NB! Der vil være en omkostning ved den medarbejder, der skal varetage håndteringen af ovenstående aktiviteter, men vedkommende er (fra foreningens side) indregnet i det øvrige budget. Projektbudget 11. Da vi som gruppe er studerende og endnu ikke har opnået et færdigt kompetencesæt, går vi til en estimeret løn på 200 kroner i timen. Projektets varighed er sat til fire uger (altså 20 dage á 8 timer), men selve den lønnede periode er estimeret til to uger, da der er afsat tid til at læse op samt tid til tilegnelse af nye kompetencer. Da vi er fem mand lyder udregningen derfor som følgende: 10 x 8 x 200 x 5 = kr. 12, 13 & 14: Fordelingen af timer på posterne analyser, design & konceptudvikling samt selve udviklingen af hjemmesiden er regnet ind i posten lønninger, da det ikke er muligt at afgøre, hvordan arbejdstimerne er fordelt på områderne. NB! Faste omkostninger som eksempelvis husleje, el, lys etc. er ikke medregnet, da vi som studerende arbejder på en af Københavns Erhvervs Akademis skoler. Projektbudgettet har i denne kontekst udelukkende til formål at illustrere forståelsen for, at der ved et ikke fiktivt projekt ville forekomme sådanne udgifter. 37

39 Konceptbeskrivelse Koncept Et koncept er den grundlæggende plan og idé for et projekt og beror i dette tilfælde overvejende på de links vi har kunnet forbinde mellem Copenhagen Blues Festival, den valgte målgruppes interesser samt værdier og interviewet med fokusgruppen. Vi har således, ved læsning af rapporten om forskellige segmenter fra Conzoom samt kvantitativ og kvalitativ dataindsamling fra målgruppen, fundet frem til netop de parametre og elementer som er bærende for vores koncept. Udarbejdelsen samt selve tilblivelsen af vores koncept bæger stærkt præg af at gøre genren blues mere attraktiv, for den valgte målgruppe. Vi har forsøgt at tage bluesgenren fra fortiden og bringe den med ind i nutiden men stadig vedligeholde genrens værdier, da dette vil sikre interessen for denne i kommende generationer. Denne tankegang har også været bærende i designet og udarbejdelsen af vores site. Siden er blevet gjort mere moderne i valg af farver og udseende samt mere overskuelig for den besøgende af begive sig rundt. Eksempelvis har vi, i forlængelse af en ny visuel identitet, udarbejdet et nyt logo for festivalen. Tager man et kig på festivalens originale logo, er det meget simpelt sat op med en rød skrift i toppen, grå store bogstaver i midten samt en mindre hvid skrift i bunden. I og med at fokusgruppen samt at den valgte målgruppe savnede en mere spændende og moderne visuel identitet udarbejdede vi, på baggrund af dette, et nyt logo. Logoet har ændret sig en smule undervejs i dets udvikling, på trods af at opsætningen har været den samme. Vi startede med at gøre skriften tyndere og satte den sammen enkelte steder, hvorefter den blev placeret bag på et billede. Vi forsøgte i forlængelse af dette at fylde enkelte bogstaver ud i logoet (nederst th.), men fandt frem til, 38

40 sammen med fokusgruppen, at dette var en anelse uoverskueligt. Alle var dog enige i at udkastet med den røde farve var behageligt for øjnene samt gjorde det mere moderne, men samtidig har holdt fast i den røde farven fra det gamle logo. Dog virkede logoet, på daværende stadie, stadig lidt uoverskueligt og ikke letlæseligt. Derfor gjorde vi selve skriften gennemsigtig, og baggrunden den røde som der er blevet arbejdet med fra start. På baggrund af dette fik vi altså udarbejdet det logo man ser på vores site, plakater og andet merchandise. Original Copenhagen Blues Festival logo 45 Udvikling af nyt logo Design Vi har valgt at anvende kommunikationsmodellen AIDA (Andersen m.fl.: 2011: 592), da den er med til at optimere vores reklame for Copenhagen Blues Festival, som i dette tilfælde er i form af en plakat. Ved at bruge denne model sikrer vi, at plakaten får den rette virkning hos modtagerne. I modellen indgår stadierne attention, interest, desire og action. Vi har gjort brug af attention i form af overskriften Copenhagen Blues Festival, som er sat ind i det øverste venstre hjørne, og som fungerer som en del af et grafisk element i form af en taleboble. Dette element er med til at give et contemporary præg samt kan være med til at vække en nysgerrighed om plakatens indhold. Taleboblen og teksten er lavet i en lysegrå farve, for at give kontrast til den mørkeblå baggrundsfarve, så den derved står mere i fokus. Interest kommer til udtryk i den rå skitse af B. B. King, som er i færd med at spille på guitar og synge. B. B. King fungerer også som et ansigt på blues genren og ved at bruge ham på plakaten, kan det være med til at danne associationer til genren og hertil skabe øget interesse for festivalen. Efter dette bliver man sendt videre til desire, og ønsker man at vide mere om festivalen. Dette kommer til udtryk i datoerne i højre side og til slut bliver man ført videre til Copenhagen / , kl. 13:43 39

41 Blues Festivals hjemmeside, som er placeret nede i højre hjørne, hvilket hører under action. På denne måde følger vi den klassiske retning plakater bliver iagttaget fra øverst venstre til nederst højre. I udarbejdelsen af vores site har vi også gjort brug af AIDA-modellen - for at fange brugerens opmærksomhed, interesse, ønske samt handling, samt ved interview med vores fokusgruppe og målgruppe. I vores spørgeskemaundersøgelse mente 87,7% af de adspurgte at netop overskuelighed var en vigtig faktor for et websites forside for et musikevent (bilag 2). Vi har derfor i opbygningen af vores webdesign udarbejdet en landing page, som også i dette tilfælde fungerer som en one page. At opbygge det på netop denne måde er med til at gøre sitet mere overskueligt at navigere rundt i, da man begrænser mange undersider og forskellige links. Derudover ses ønsket om overskuelighed og modernitet ikke kun hos de adspurgte, men også fokusgruppen mente at Copenhagen Blues Festivals nuværende site er meget uoverskuelig og ikke følger med tiden, både rent visuelt, men også i brugerlighed. Også på baggrund af denne viden har vi valgt at udarbejde vores site i en simpel og brugervenlig retning. Når man besøger sitet for første gang bliver man mødt af store still-billeder-slides, af diverse optrædende blues artister, der fylder hele skærmbilledet, logoet i øverste venstre hjørne, en simpel menu i øverste højre hjørne samt en CTA (call to action) knap i midten, og skal derfor forstås som en sammenhæng mellem se og køb. Formålet med de store stills er at gøre det visuelt overskueligt, men på samme tid at vække en interesse og en opmærksomhed hos den besøgende, da billederne er det første man ser på siden, når man besøger den. Dernæst er CTA knappen med til at gøre det let at få fat i en billet, man skal altså ikke, modsat det originale site, igennem mange forskellige undersider for at erhverve sig en billet. Da det er Copenhagen blues festival, er billederne selvfølgelig holdt indenfor bluesgenren og dens artister, hvilken er med til skabe en sammenhæng og inkluderer den besøgenes interesse, og derfor lysten til at vide mere. Menuen er tilpasset sitets opbygning (one page), således at hvis man klikker på et menupunkt, bliver man dirigeret ned på siden til det punkt man klikkede på. Denne funktion er også blevet placeret da den er med til at gøre sitet mere overskueligt for den besøgende, og på samme tid fungerer det godt, da det rent visuelt, ser flot ud når man bliver skudt ned igennem sitet og dets indhold. Kigger man overordnet på vores site, går den røde farve igennem flere steder udover logoet. Det ses eksempelvis på det interaktive kort (menupunkt: Praktisk ), er de forskellige spillesteder markeret med den røde farve hvor, ved klik, en infoboks dukker op i samme røde farve. 40

42 Derudover er CTA knappen, i starten af sitet, også blevet skrevet med den røde skrift. Samme stil ses i den infografiske oversigt over de forskellige bluesartister her ses en rød silhuet af København hvorfra en lang rød streg løber ned gennem infografikken. Grunden til den gentagne brug af den røde farve, er bl.a. valgt ud fra vores fokus interview, men også for at danne en rød tråd gennem vores sites logo og for at holde den samme stil hele vejen igennem, men på samme tid fungerer den røde farve også meget kraftig og er derfor også med til at skabe mere dynamik og liv i sitet. Under menupunktet Program vises en illustrativ infografik, der sammenfatter den overordnede visuelle identitet, der er udviklet for festivalen. Med et udvisket baggrundsbillede af den aktuelle kunstner Leon Bridges i fastlagte farveskala, skabes der kontrast til selve programmet, der er opstillet som en tidslinje i den gennemgående rød/orange farve. Linjen startes med en skyline i samme genkendelige farve, som skal signalere en urban og moderne stemning. Kunstnere og informationer, der angiver spillesteder og tidspunkter er skrevet i hvid, lyseblå og gul, for at skabe øvrig kontrast til baggrund og øvrige elementer og samtidig konsistens mellem de forskellige informationer. I forlængelse af udarbejdelsen af websitet, og herunder programinfografikken, har vi designet et katalog, der viser programmet for Kataloget er kvadratisk (210 mm x 210 mm) for en anderledes effekt samtidig med det har samme proportioner som et LP cover. På både forsiden og bagsiden anes således også en LP, som understøtter associationen og som går hånd i hånd med den LP, der kan købes på webshoppen. På de første og sidste to sider i kataloget finder man samme programoversigt som på infografikken på det nye website. Gennem hele det øvrige katalog løber den røde programtråd og præsenterer de fem hovednavne, der spiller under festivalen (disse er blot brugt som eksempler og anses af økonomiske årsager ikke alle som mulige optrædende). Hver af disse kunstnere har fået dedikeret en dobbeltside, hvor de introduceres med navn, en lille tekst, samt dato og tid for koncert i samme stil og farver, som forekommer i infografikken. Der er brugt et overlay på den ene side, jf. designmanualen, for at skabe den samme billedstil som på omtalte infografik for at skabe et genkendeligt og konsistent udtryk. 41

43 Designmanual Følgende er en designmanual med argumenter for de designvalg vi har truffet igennem projektet. Almindelig designmanual kan ses i bilag 7. 42

44 43

45 44

46 45

47 46

48 47

49 48

50 49

51 Teknisk dokumentation Kodeeksempel HTML <div class="box"></div>.box bruges til, at man kan klikke hvilken som helst sted på siden, og stadig lukke info kasserne når de kommer frem. <div id="map"></div> #map bruges til at loade vores svg kort ind i. <div class="info"></div>.info er infoboksene der kommer frem, når der bliver trykket på en cirkel. CSS.info { position: absolute; top: 35vh; left: 38vw; font-family: "Century Gothic"; font-size: 12px; background-color: #ec383a; border-radius: 25px; color: white; width: 20vw; height: 20vh; visibility: hidden; text-align: center; padding-left: 10px; padding-right: 10px; } Stylingen af infoboksen gør, at kassen bliver placeret i midten af kortet, har runde hjørner, har en rødlig baggrundsfarve med hvid skrift. Teksten har luft i siderne, og er centreret. Denne boks er ikke synlig, før man klikker på cirklerne. 50

52 JavaScript function findselectedinfo(key, value) { if (value.sted == selected.id) { $(".info").html("<h1 class='test'>"+value.overskrift+"</h1>"); $(".info").append("<p>"+value.tekst+"</p>"); $(".box").css({"width": "100%", "height": "100vh", "position": "fixed"}); $(".box").on("click", closeclick); } } Her henter javascript det der står i JSON filen ind, og viser det i.info boksen. Her er.box stylet til at fylde hele skærmen, så man kan trykke hvilket som helst sted for at lukke.info boksen. function closeclick() { $(".info").css({"visibility": "hidden"}); $(".box").css({"width": "100%", "height": "0"}); } Når der er klikket på.box boksen, går den videre til denne funktion, hvor den fjerner.info boksen. JSON { "sted":"amager_bio", "overskrift":"amager BIO", "tekst":"adresse: Øresundsvej 6<br>2300 København S <br>koncerter: <a href=' class='artist' alt='artist' target='_blank'>leon Bridges</a>, <a href=' class='artist' alt='artist' target='_blank'>hard Bargain Blues Band</a>, <a href=' class='artist' alt='artist' target='_blank'>eric Clapton</a>, <a href=' class='artist' alt='artist' target='_blank'>bob Dylan</a>" } 51

53 Når man klikker på den cirkel på kortet der hedder amager_bio, vil den vise denne overskrift og tekst i.info boksen. Tema Vi har valgt, at bruge temaet Optimizer da den var responsive og har muligheden for en fixed baggrund, så man kan få effekten af, at boksene oven på kører henover billedet. Vi har oprettet et child-theme til Optimizer, så vi kunne rette alle standard stylinger Optimizer kom med, og lave vores egne stylinger på vores egne div kasser der er tilføjet på siden. Dermed undgår vi også, at hvis Optimizer opdaterer deres tema, kommer det ikke til at gå ud over vores nye stylinger. Plugins Vi har anvendt tre plugins: page scroll to id, responsive full width background slider og WooCommerce. Page scroll to id har vi anvendt til, at når man trykker på et menupunkt scroller siden ned, hvor det punkt begynder på siden. Dette har vi valgt, da vi har valgt at lave en one pager. Responsive full width background slider har vi anvendt, så vi kunne have et slideshow kørende som baggrundsbillede, så vi ikke behøver at vælge et enkelt billede, og dermed skabe mere liv på siden. WooCommerce har vi brugt til at opsætte vores webshop i. Tekniske problemer Da det er en prototype forekommer der enkelte ting på siden som ikke virker efter hensigten. Disse ting er ikke lavet færdige, på grund af tidspres og vi ikke har haft stor nok teknisk kunnen til at lave en optimal løsning. Når man har trykket på shoppen i menupunktet, kan man ikke derefter trykke på resten af menuen. Vil man tilbage til forsiden, skal man trykke på logoet, og derved kan man anvende menulinjen igen. I footeren er der indlagt et ikon, så man skal kunne få hjemmesiden i en engelsk version, denne virker ikke, da vi ikke har lavet en på engelsk. Hvis man vælger at scrolle siden igennem i stedet for at bruge menulinjen, vil der indimellem være tekst eller billeder bagved menuen, så den umiddelbart ikke er læselig. Her har vi valgt at optimere menulinjen efter at man anvender menuen og trykker sig igennem siden. 52

54 Betalingen i shoppen er ikke funktionel da det ikke var et krav. De sociale medie ikoner i bunden af siden er lagt ind, så der ligger en transparent cirkel hen over, så det er den man trykker på, for at aktivere linket. Dette er gjort for, at de ligger der, hvor det er flottest for øjet. Der kan derfor komme en lille forskubbelse i disse transparente cirkler alt efter hvilken device man ser hjemmesiden fra, men er optimeret til gruppens 5 computere. På tablet og mobil versionen, kommer der en gemt menu frem i form af tre vandrette streger, i stedet for hele menuen. Denne nye menu virker ikke på alle enheder. Nogen gange vil den slet ikke aktiveres, andre gange kommer den frem, hvor man kan kun bruge shop funktionen. Derved bliver man nød til at bruge scroll funktionen på disse devices. Navigationsdiagram Navigationsdiagrammet er opbygget som en one page, hvori at alle sektionerne ligger heri. Dette er gjort med henblik på at gøre hjemmesiden overskuelig og nem at navigere rundt i. Shoppen er en underside for sig selv, som altid kan klikkes op via menuen. Ved klik på shoppen kommer man ind på en separat side med en oversigt over produkterne, hvorefter et klik på produktet fører den besøgende videre til en oversigt over det valgte produkt. Vi har valgt at have shoppen i en separat side, og ikke som en del af resten af hjemmeside, da det ellers ville fremstå rodet og uoverskueligt. 53

55 Konklusion Med baggrund på problemformuleringen har vi foretaget forskellige branche-, organisation-, virksomhedsstrategi-, målgruppe- og situationsanalyser. Gennem disse analyser, har vi fastslået den bedst mulige strategi til, hvordan vi skal markedsføre Copenhagen Blues Festival mod segmenterne Urban Mangfoldighed, Vid og Velstand samt Unge på vej da de tilsammen udgør 25% af Danmarks befolkning og ofte går til koncerter. Derfor må det altså konkluderes, at disse segmenter klart var de mest trofaste og profitable at tage fat i for festivalen. Segmenterne holder meget af musik og festivaler, men lever i en hverdag hvor udbuddet af festivaler, selv endda indenfor genren blues, er stort. Derfor blev det hurtigt klart for os, at Copenhagen Blues Festival blev nødt til at gøre sig unik indenfor udbydelsen af bluesfestivaler, for at målgruppen ville få kendskab til selve festivalen, så de har lyst til at deltage i den. Udover at målgruppen befinder sig meget på Facebook samt i bybilledet, har vi valgt at promoveringen ligeledes skal foregå de samme steder. Denne promovering skal ske via. festivalens egen Facebook side, på plakater i det offentlige rum samt på det nye site der på baggrund af vores fokus og målgruppe, er blevet redesignet. Udviklingen af designet er udarbejdet på baggrund af at begge grupper ikke er de store tilhængere af den nuværende hjemmeside, da de synes den er for uoverskuelig. Alle disse initiativer skal tilsammen sikre en øget kendskabsgrad og besøgstal til Copenhagen Blues Festival. 54

56 Litteraturliste Andersen, Finn Rolighed m.fl.: International markedsføring. 4. udg. Trojka, Billigtryksalg. Udgivet af Billigtryksalg. Internetadresse: - Besøgt d Christensen, Marie og Louise Harder Fischer: Udvikling af multimedier - En helhedsorienteret metode. Side udg. Ingeniøren Bøger, conzoom: Geodemografisk klassifikation. 1. udg. GEOMATIC, / , kl Copenhagen Blues Festival. Udgivet af Copenhagen Blues Festival. Internetadresse: - Besøgt d Copenhagen Blues Festival. Udgivet af Copenhagen Blues Festival. Internetadresse: rticle&artid=612&page=1&navi=program Besøgt d Costume. Udgivet af Costume. Internetadresse: - Besøgt d Facebook. Udgivet af Copenhagen Blues Festival. Internetadresse: Blues-Festival /?fref=ts - Besøgt d Forbs. Udgivet af Forbs. Internetadresse: - Besøgt d Google spørgeskema. Udgivet af Google. Internetadresse: 8&oe=UTF- 8&gws_rd=cr&ei=GzRxVu3yBcuAywOA87PAAw#q=unge+modtagelige+over+for+markedsf%C3%B8ring+p%C 3%A5+sociale+medier- Besøgt d

57 Intoto. Udgivet af Internetadresse: - Besøgt d Jyllandsposten. Udgivet af Jyllandsposten. Internetadresse: - Besøgt d Lydogbilleder. Udgivet af Lydogbilleder. Internetadresse: - Besøgt d Mikkelsen og Riis, H. og J. O.: Grundbog i projektledelse. 9. udg. Prodevo, Net2change.dk: Edgar Schein organisationskultur og ledelse. Udgivet af Bo Folkemann. Sidst opdateret: Internetadresse: - Besøgt d Porter, Michael: The Five Competitive Forces That Shape Strategy. 1. udg. Harvard Business Review, Politikken. Udgivet af Politikken. Internetadresse: - Besøgt d Skriver, Hans Jørgen m.fl.: Organisation. 5. udg. Trojka, Parametermix De 7 P er. Udgivet af Beta:Box. Internetadresse: - Besøgt d Smashingmagazine. Udgivet af Smashingmagazine. Internetadresse: - Besøgt d

58 Bilag Bilag 1 GANTT / Projektstyring 57

59 Bilag 2 Spørgeskemaundersøgelse, spørgsmål og svar i procent. Foretaget den 24/ , kl Køn Mand Kvinde I alt Antal Procent 38,2 61,8 100 Alder I alt Antal Procent 63,4 22,9 9,2 4,6 100 Bopæl Hovedstadsområdet Nordsjælland Nordjylland Vestsjælland Midtjylland Sønderjylland I alt Antal Procent 76,3 1,5 1,5 1,5 0,8 1,5 100 Beskæftigelse Studie Arbejde Rejsende Selvstændig Ledig I alt Antal Procent 62,6 33,6 0,8 0,8 2,3 100 Er du bekendt med Ja Nej I alt Copenhagen Blues Festival Antal Procent 28,5 71,5 100 Har du været til et Ja Nej I alt arrangement på omtalte festival? Antal Procent 3,8 96,2 100 Er du bekendt med Copenhagen Jazz Ja Nej I alt 58

60 Festival? Antal Procent 77,1 22,9 100 Har du været til et Ja Nej I alt arrangement på omtalte festival? Antal Procent 29,8 70,2 100 Hvad får dig Anbefalinger/invitationer Annoncer Plakater Annoncer Interaktion Andet I alt til at opsøge nye musikevents? fra venner og familie på sociale medier etc. i gadebilledet i magasiner og aviser blandt venner på sociale medier Antal Procent 89,2 44,6 36,9 20,8 43,8 3,1 238,4 Benytter du apps Altid Nogle gange Aldrig tilknyttet de musikevents, du deltager i? Antal Procent 4,7 48,4 46,9 59

61 Benytter du apps tilknyttet de musikevents, du deltager i? Altid Nogle gange Aldrig Antal Procent 4,7 48,4 46,9 Har eventet s visuelle I høj grad I nogen grad I mindre grad identitet (hjemmeside, plakater etc. ) betydning for dit valg om eventuel deltagelse? Antal Procent 20,6 45,0 22,9 Hvad er særligt vigtigt for Overskuelighed Nem navigation Kalender dig på et websites forside for et musikevent? Antal Procent 87,7 66,2 50 Hvilke af Facebook Instagram Pinterest Snapchat Twitter Youtube Ingen følgende sociale medier benytter du? Antal Procent 99,2 66,7 22, ,6 68,2 0,8 60

62 Bilag 3 Fokusgruppe undersøgelse Foretaget den 02/ , kl Spørgsmål og svar på fokusgruppe undersøgelse. Gruppen bestod af 8 personer; 2 middelaldrene (30, 31), 2 ældre (39, 40) og 4 unge (20, 22, 23, 24). Spørgsmål og svar Hvilken aldersgruppe forbinder du med blues? Johan, 23: Blues har vel mange forskellige genre. Jeg forbinder derfor blues med en bred aldersgruppe. Caroline, 20: Jeg forbinder blues med ældre mennesker. Bettina, 39: Ældre mennesker vil jeg ikke sige, men en mere moden aldersgruppe. Det er jo også forskelligt hvem der kan lide blues. Det kommer nødvendigvis ikke an på alderen. Hvilken type (unge) forbinder du med blues? Maria, 22: Måske lidt hipster typen fra Vesterbro. Ham som også lytter til Jazz og elsker at være lidt anderledes. Gitte, 40: Ja. Jeg giver Maria ret. Men måske også den unge, der har sit eget band med vennerne, og kan lide at spille musik, og nyder at lytte til det. Hvad er dit indtryk af deres nuværende hjemmeside? Savner du noget? Daniel, 24: Den ser helt vildt uprofessionel ud. Det ligner en hjemmeside der kun er blevet lavet til ældre mennesker, som søger praktisk information. Ikke andet. Christian, 31: Den er forvirrende farvemæssigt, og stilmæssigt. Den har ingen fængende elementer, og som Daniel siger; det ligner en hjemmeside der er lavet af en amatør, som ikke har tænkt videre over at fange en bestemt målgruppe. Hvis jeg havde hørt om Copenhagen Blues Festival, og jeg besøgte deres hjemmeside, så ville jeg straks tænke at det var en uprofessionel festival, hvor der ikke rigtig var styr på tingene. Er den nem at navigere i? Gitte, 40: Den er jo sådan set nem nok at navigere i. Den er bare forvirrende med alle de forskellige farver de har brugt. 61

63 Caroline, 20: Jeg synes den er nem at navigere rundt på, men jeg synes at menupunkterne har nogle forvirrende navne. F.eks. Foreningen kunne sagtens hedde Om, som alle andre hjemmesider. Hvad er dit indtryk af den nye version af hjemmesiden? Savner du noget? Er den nem at navigere i? Maria, 22: Den er super fed. Den viderefører ligesom den der blues vibe, som man forbinder med genren. Den er også overskuelig, og nem at klikke rundt i. Bettina, 39: Jeg synes den er stilmæssigt super fed lavet. Jeg kan rigtig godt lide den måde den er sat op på, så man bare kan scrolle ned på siden. Derudover er kortet også en rigtig smart måde at vise hvor koncerterne bliver afholdt. Hvordan er jeres forhold til de sociale medier? Maria, 22: Jeg benytter de Sociale medier hver dag. Faktisk hvert minut næsten. Jeg bruger både Snapchat, Instagram, Facebook, Youtube og Pinterest. Det fylder meget i min hverdag kan man vist roligt sige. Christian,31: Det er ikke meget jeg benytter de sociale medier. Jo altså.. Jeg bruger Facebook i ny og næ, men jeg vil ikke sige jeg er afhængig af det, overhovedet. Men det synes jeg til gengæld rigtig mange er. Og det er skræmmende så meget de sociale medier fylder i folks hverdag. Gitte, 40: Jeg bruger Facebook som det eneste også. Men jeg bruger Facebook til at se mine bekendtes billeder og videoer, og selvfølgelig til at chatte. Det er sjældent jeg bruger de der tjek-ind funktioner og alle de andre funktioner Facebook har efterhånden. Jeg synes ikke det er til at gøre sig klog på. Benytter I de sociale medier til arrangementer for at opnå en form for status hos venner? Caroline, 20: Ja det gør man vel. Altså hvis jeg f.eks. er til en koncert med en super fed kunster, og alle billetter bare var udsolgt, så ville jeg helt sikkert dele et billede eller en video på Instagram, og håbe mine venner blev lidt misundelige. Johan, 23: Jeg tror det er dét det handler om for rigtig mange unge mennesker. Jeg ville nok mere dele billeder for mine egne minders skyld, og selvfølgelig også så mine venner kan se hvad jeg laver. De har jo en form for interesse i hvad jeg laver eftersom man er venner eller følger hinanden på de sociale medier. Det gælder jo også omvendt. Bettina, 39: Nej absolut ikke! Sådan bruger jeg slet ikke de sociale medier. Jeg bruger dem til at se hvad der sker i mine venners liv, og til at kommentere lidt hist og her. 62

64 Hvilke faktorer tiltrækker jer ved en musikfestival? Daniel, 24: Hos mig betyder kunstneren alt! Derfor er det helt klart navnene der spiller den vigtigste rolle. Selvfølgelig har stemningen og stedet også en betydning, men jeg tror ikke det gør den store forskel i det store billede, hvis det er de rigtige kunstnere der spiller. Men hvis det f.eks. var på Roskilde Festival, så synes jeg det er lidt af en undtagelse. Roskilde Festival har nemlig en helt speciel stemning, og lige meget hvilken koncert man er til, er det bare fedt! Gitte, 40: Jeg går også meget op i hvilke navne der spiller. Men for mig er det nok mere det sociale der trækker. Jeg kan godt lide at ses med mine venner under hyggelige omstændigheder og få en øl til en festival. Nogle gange lytter man ikke rigtig til musikken, men snakker og har det sjovt. Kender I til Copenhagen Blues Festival? Johan, 23: Ja det gør jeg faktisk. Jeg er stor fan af gammel musik. Jeg hører tit blues og jazz. Jeg har også deltaget i festivalen, samt Copenhagen Jazz Festival. Super fedt. Bettina, 39: Nej. Gitte, 40: Jeg har hørt om det fra venner, men har aldrig besøgt festivalen. Caroline, 20: Nej. Har I oplevet nogle promoveringsaktiviteter fra Copenhagen Blues Festival? Johan, 23: Ja, men kun i form af uddelte flyers til festivals koncerterne. De lignede ikke nogle der var brugt mange penge på at få lavet overhovedet. Men jeg synes det var lidt en del af charmen ved blues festivalen, at det hele var lidt gammelt, så det passede til lokationerne og musikgenren. Daniel, 24: Nej, men det kunne da være fedt hvis de promoverede sig selv mere, så man vidste hvem de var. Bettina, 39: Nej. Er det nogle der har kørt i tv? Jeg er enig med Daniel. Har I interesse i musikfestivaler? Maria, 21: Ja. Jeg har besøgt Roskilde Festival de sidste 3 år. Og så Skanderborg Festival 1 år. Peter, 30: Ja. Jeg har besøgt Tinderbox i Odense, og Copenhell. Johan, 23: Jamen jeg har jo som sagt besøgt både Copenhagen Blues Festival og Copenhagen Jazz Festival. 63

65 Kunne I finde på at besøge Copenhagen Blues Festival? Peter, 30: Jeg er mest til rock musik, men hvis de havde nogle fede navne, og promoverede sig selv på en fed måde, så kunne man sagtens lokkes. Det kan man jo altid med fede reklamer. Gitte, 40: Ja det kunne være sjovt at opleve. Men det ville mere være for oplevelsen og ikke for musikken tror jeg. Men det er jo også bare mig. Caroline, 20: Nej det tror jeg ikke. Daniel, 24: Ja sagtens. For at prøve noget nyt. Maria, 21: Ja. Men så skulle det måske være med mine veninder, så vi kunne lave lidt sjov med det. Ellers er det nok mere noget mine forældre ville tage ind til. Bettina, 39: Det kommer an på hvilke navne der spillede. Det ville jo være sjovere hvis det var nogle man kendte. Men jeg ville helt klart tage derind og få en øl med mine venner, og så lytte lidt til musikken. Bilag 4 Informant interview. 1. Hvem er den primære målgruppe I møder til Copenhagen Blues Festival? Myten om at blues kun er for et ældre, mandligt publikum holder ikke helt i virkeligheden. Bluesmusik er en bred genre med mange stilarter i hver af de to overordnede former, akustisk delta blues og elektrisk urban blues. Publikum varierer en del alt efter stilen, og også efter stedet. Vi har spillesteder med i festivalen, nogle af dem med et fast, ofte yngre stampublikum, for eks. Mojo, La Fontaine, Blågårds Apotek og Bartof. Vores store koncerter i Amager Bio tiltrækker et meget bredt publikum, personer i meget blandet sammensætning, aldersmæssigt fra ca. 30 og op efter, og kønsmæssigt ca. 70 / 30 % hhv. mænd og kvinder. Billetprisen kan her spille ind i f.til de helt unge. Vi ser et stigende antal norske og svenske festivalgæster, heraf mange fra Malmø området. 2. Ønsker I at fange det yngre segment (20-40 år), og hvad er jeres største udfordring i den forbindelse? Vi ser flere og flere unge, årige, både til koncerter med internationale navne, som ofte er mere traditionel blues, og koncerter med danske navne, godt hjulpet på vej af det stigende antal yngre bands og deres fan-base. De unge bands spiller ofte en mere rock-præget bluesstil, som har en bredere appel end den gamle, autentiske blues. 64

66 3. Hvor mange besøgende får I ca. hvert år til festivalen? Vi har ligget nogenlunde stabilt på ca , inkl. ca gæster til gratis eftermiddagskoncerter i Rødovre Centrum. Disse arr. er desværre slut nu, så vi i 2015 ender med gæster. 4. Hvilken festival ser I som jeres største konkurrent og hvorfor? Vi har ikke konkurrerende festivaler i vores periode lige omkring 1. oktober. Vi betragter ikke andre genrefestivaler, jazz, world, metal osv. som konkurrenter til vores genre og publikumsgrupper. Vi netværker fint med 3-4 andre danske blues festivaler før og efter vores periode, og vi hjælper hinanden med markedsføring. Jazz festivalen i juli laver ind imellem lidt blues, og vi laver også lidt jazz, men der er ingen umiddelbar konflikt i det. 5. Ser I udenlandske blues festivaler som konkurrenter? Nej, vi samarbejder med dem om booking af enkelte navne, som giver alle parter økonomisk fordel ved deling af rejse osv. De udenlandske bookingselskaber har også gavn af dette, de får info om flere spillemuligheder for deres turné bands. 6. Savner I noget på jeres hjemmeside? Hvis ja, hvad? Vi havde tidl. en nyhedsside med mulighed for medlems- og publikumsindlæg, som vi måtte lukke på grund af misbrug udefra. Det savner vi lidt, men vil også gerne være fri for den facebook-agtige dialogform. 7. Hvordan differentierer I jer i forhold til andre blues festivaler? De øvrige festivaler opererer med 1 el. 2 større scener og max 2 dage, stort set uden danske bands. Den store forskel ift, at vi som klub-baseret festival er spredt ud over byen med scener. Mange af den er små og uden økonomisk mulighed for dyre, internationale acts. Det betyder, at vi kan præsentere et meget større program med mange danske navne på programmet. Basis for denne model er, at vi booker programmet i samarbejde med de medvirkende spillesteder, og at de selv står for hovedparten af økonomien ved deres arr., så vi kan koncentrere os om de dyre udenlandske. 8. Hvad er jeres ca. budget til reklamering af festivalen? Ud af et samlet budget på ca. ½ mill. pr. år udgør PR ca. 25%. (spillestedernes egne koncerter på ca ikke medregnet) 9. Hvilke værdier vil I gerne stå for? 65

67 Først og fremmest musikalsk kvalitet. Men kig i de papirer vi sendte for nylig, så slipper jeg for at skrive det igen her. 10. Hvilke visioner har I med festivalen? Vores oprindelige vision ved starten i 2001 var at skabe en stabil og tilbagevendende event for bluesmusikken i hovedstaden og Øresundsregionen. Det er efter 15 år op ad bakke lykkedes nogenlunde. Aktuelt stilles festivalen, og livemusik i Danmark generelt, overfor nogle meget svære finansieringsvilkår. Der skrues ned for kulturpolitikken, og dermed støttevilkårene, så visionen lige nu er vel kort sagt at overleve. Men ikke for enhver pris, festivalens formål og musikalske mål må ikke kompromitteres. Bilag 5 Tilsendte dokumenter fra informant, formand Arne Jægergaard. Copenhagen Blues Festival Festival koncept Målsætning for og hensigtserklæring om samarbejde med byens spillesteder Festival foreningens formål: - at udbrede kendskab til og fremme interessen for bluesmusik og beslægtede genrer i Øresundsregionen - at afholde en årlig blues-festival og andre koncertarrangementer på højt kunstnerisk niveau - at etablere samarbejds- og udvekslingsprojekter mellem lokale og udenlandske musikere - at afholde jam-sessions, clinics, workshops og lign. Baggrund: Foreningen Copenhagen Blues Festival (CBF) blev stiftet i 2000, og foreningen har siden da arbejdet på at skabe en fast, årligt tilbagevendende event som en del af byens oplevelsestilbud. Den musikalske målsætning er en alsidig og varieret repræsentation af bluesmusikkens mange stil-varianter på så højt kunstnerisk niveau, og med så høj nyhedsværdi, som muligt. Med præsentation af både etablerede navne og yngre kunstnere på vej ønsker festivalen at styrke såvel genrens tradition som dens nye udtryk, og at skabe større opmærksomhed om den afro-amerikanske musikkultur som en væsentlig historisk og stadig aktuel inspirationskilde for udviklingen af rytmisk musik. 66

68 Bookingen af internationale navne sker ud fra ønsket om at præsentere bands og solister, som festivalens publikum ikke, eller kun sjældent, har hørt før. I festivalens internationale sigte indgår som et væsentligt element også promovering af den bedste danske blues overfor omverdenen. Spillesteds-samarbejde: Konceptet er en 'klub-baseret' festival model i et praktisk og økonomisk samarbejde mellem festivalforeningen (CBF) og byens spillesteder. Modellen er en væsentlig faktor i festivalens udvikling til det nuværende niveau på ca. 60 koncerter pr. år (inkl. et antal dobbelt-koncerter) Spillestederne medvirker på CBF s foranledning i en fælles bestræbelse på at sætte særligt fokus på bluesmusikken i festivalperioden. CBF forestår den overordnede planlægning af program ud fra et sæt kriterier om kunstnerisk kvalitet, alsidighed og fornyelse i den samlede præsentation af genren. I programplanen tages særligt hensyn til spillestedernes størrelse, økonomiske formåen og genremæssige interesser. I koordinering af programmet tilstræbes det at undgå gengangere på de forskellige scener, og gengangere på de samme scener år efter år. Spillestederne følger i videst muligt omfang festivalens forslag m.h.t. programlægning, men er velkomne til at fremsætte forslag og ønsker til programmet. CBF afvikler en række hovedkoncerter selv eller i samarbejde med større spillesteder. Festivalens øvrige koncert program afvikles i samarbejde med interesserede spillesteder. CBF indgår på så ensartet grundlag som muligt aftaler med spillestederne vedr. økonomi, kontrakt forhold, logistik, markedsføring m.m. De optrædende musikere honoreres med mindst tarifmæssig betaling, koncerterne skal være offentligt tilgængelige, og som hovedregel opkræves der entré. Dette er meget vigtigt ift. festivalens muligheder for offentlig støtte, og bestyrelsen skal på egne og spillestedernes vegne kunne stå inde for denne politik. Økonomi: Festivalen finansieres primært gennem offentlige og private tilskuds- og fondsmidler, suppleret af annonceindtægter, medlemskontingenter, samt spillestedernes finansiering af egne koncerter. CBF afholder alle centrale omkostninger til adm., booking, annoncering, markedsføring m.m. 67

69 CBF afholder musikudgifterne til egne koncerter, primært festivalens hovednavne. De medvirkende spillesteder afholder selv musikudgifter til deres festival-koncerter. De medvirkende spillesteder betaler et årligt deltagergebyr, fastsat af CBF s bestyrelse. Denne indtægt går til medfinansiering af festivalens markedsføringsudgifter. Alle spillesteder giver adgang til et begrænset antal gæster med VIP og CREW kort. CBF kan efter særlig aftale yde tilskud eller garanti til enkelte spillesteds-koncerter: ved samarbejde omkring præsentation af et af festivalens hovednavne. ved et ekstraordinært kunstnerisk og økonomisk krævende programpunkt. Der udarbejdes detailbudget forud for aftale om tilskud. Snarest muligt efter festivalen udarbejdes regnskab for alle festival-koncerter. CBF opsummerer talmaterialet i en festival-statistik bl.a. til brug for fremtidige ansøgninger. Materialet omhandler kun omsætningstal ved musikdrift, og behandles som fortroligt. Der kan ikke ydes CBF tilskud til alm. tarifmæssige koncerter eller til overskudsgivende koncerter. Evt. CBF tilskud forudsætter en rimelig økonomisk balance mellem festivalens støtte og stedernes egenfinansiering, herunder billetpriser. (Efter aftale med Kunstrådet yder CBF ikke støtte til spillestedernes honorar-støttede koncerter) Grundlag for evt. aftale om tilskud og afregning er: musikerhonorarer, lyd og lys, evt. rejse- og opholdsudgifter, bruttoindtægt ved billetsalg, garderobe, andre musik-tilskud og lign. Andre omkostninger henhører til spillestedernes daglige drift / restaurationsdrift, og indgår ikke i tilskudsberegningen, med mindre der indgås særlig aftale om dette. Festivalen modtager normalt først tilskud/underskudsgarantier efter indsendelse af revideret festivalregnskab, hvorfor spillestederne tidligst kan få tilskud ca. 2 måneder efter festivalen. PR Festivalen forstår den primære PR-dækning: Trykt program, evt. flyers, plakater m.m. 68

70 Pressemeddelelser, hjemmeside, redaktionel omtale i medier Annoncering i trykte og elektroniske medier m.m. Samlet annoncering af festivalen i Kultunaut med fælles opsætning. Spillestederne bidrager efter evne med egen PR, annoncering, arrangements-plakater m.m. Festivalens navn skal indgå i alle former for PR. Kunstnere Omtale og billeder i folder, på hjemmeside m.m. prioriteres efter hovednavne/frontfigurer. Support- og opvarmningsnavne medtages altid i både festivalens og spillestedernes program. CBF fremsender efter ønske alt indhentet PR-materiale til spillestedernes eget brug. Spillesteder Udover omtale / billeder i folder og på hjemmeside tilbydes de medvirkende spillesteder rabat-pris på annoncer i folderen til omtale af andre koncerter, før, under og efter festivalen. Sponsorer og annoncører Festivalens sponsorer, offentlige støttekilder og andre væsentlige bidragsydere krediteres med logo m.m. i folder og på hjemmeside. Evt. anden sponsor-eksponering aftales individuelt. Annonceplads sælges på markedsvilkår i folder, på flyers og på hjemmesiden. Annoncør-segmentet er primært musik-organisationer, spillesteder, musikforretninger, pladeselskaber, studier, bryggerier, rejsebranchen, m.fl. Gode idéer og kontakter til relevante annoncører og sponsorer modtages med glæde. Copenhagen Blues Festival Generel beskrivelse af festivalen Foreningen Copenhagen Blues Festival blev stiftet i 2000 og har som formål: - at udbrede kendskab til og fremme interessen for bluesmusik og beslægtede genrer i Øresundsregionen. - at afholde en årlig blues-festival og andre koncertarrangementer på højt kunstnerisk niveau. - at etablere samarbejds- og udvekslingsprojekter mellem lokale og udenlandske musikere, bl.a. gennem afholdelse af jamsessions, clinics, workshops og lign. 69

71 Festivalens musikalske målsætning er en bred dækning af bluesmusik på et højt internationalt niveau og med størst mulig nyhedsværdi for publikum og den lokale blues-scene. Bluesmusikkens mange stilarter dækkes så seriøst som muligt, fra akustisk roots, folk, country og americana til moderne elektrisk funky urban blues, fra traditionel Chicago og Texas blues og blues-rock til R&B, Westcoast swing n jump, jazz-blues, soul, gospel, cajun og zydeco. Med præsentation af etablerede navne såvel som yngre kunstnere på vej ønsker vi at styrke genrens tradition såvel som dens nye udtryk, samt at skabe størst mulig opmærksomhed om den afroamerikanske musikkultur som en væsentlig historisk og stadig aktuel inspirationskilde for udviklingen af den rytmiske musik. Den årlige festival i september er vores primære aktivitet, og siden første udgave i 2001 har vi i samarbejde med byens spillesteder udviklet en velfungerende klub-baseret festival-model i stadig vækst, både i musikalsk kvalitet, i koncert kvantitet og i publikumstal. Festivalen præsenterer selv en række større internationale navne, inkl. et antal dobbelt-koncerter, gospelkoncert, eftermiddagsmatinéer og andre særarrangementer. De øvrige koncerter programsættes i samarbejde med spillesteder og samarbejdspartnere, og gennemføres praktisk og økonomisk af disse, men stadig efter festivalens programpolitik om kvalitet, variation og fornyelse i musik udbuddet. Bookingen forestås af festivalens ledelse, som med sit genrekendskab laver research og forhåndsaftaler med uden- og indenlandske kunstnere og agenter til årets festivalprogram, og kunsten er så at få dette arbejde omsat til konkrete bookinger i samarbejde med de deltagende spillesteder: de rette navne, til rette pris, på rette sted. Festivalens musikalske profil og variation i programmet er afhængig af denne koordinering, som bl.a. sigter på at hæve den musikalske kvalitet over daglige vande, og at sikre en fornyelse af navne på de enkelte scener fra år til år. Der samarbejdes og networkes med andre festivaler og blues-foreninger, internationale agenter, m.fl. Internationale hovednavne hentes primært fra USA, UK og Canada m.fl., og selv om der er ønske om at hente de helt store og dyre navne til byen, er intentionen - og økonomien - primært til at præsentere gode, autentiske navne, som ofte vil være nye og anderledes bekendtskaber for publikum. 70

72 Desuden præsenteres et mindre antal skandinaviske navne med særlig vægt på Øresunds-regionen og videreudviklingen af en skandinavisk og international musikudveksling. Danske navne fra hele landet fylder bevidst meget i programmet. Der holdes godt øje med udviklingen på den københavnske og den øvrige danske blues-scene, og Copenhagen Blues Festival er den eneste arrangør på sit felt, som vægter dansk professionel blues i væsentligt omfang. CD og DVD udgivelser er ikke et krav for at spille på festivalen, men det er et krav, at folk primært præsenterer eget originalt materiale. Denne linje er igennem flere år blevet støttet af musiklivets organisationer som DMF, DAF og DJBFA. Markedsføringen varetages primært af festivalen, der står for denne livsvigtige opgave, og området udvikles løbende. Vi indsamler, redigerer og distribuerer materiale til hjemmesider og trykt program og flyer/plakater så informativt og attraktivt, som vi kan. Vi står for annoncering i aviser og magasiner, så vidt budgettet rækker. Dertil kommer en stigende udnyttelse af den mere og mere anvendte elektroniske annoncering på nettet, international radio, samt global target-mail af pressemeddelelser m.m. Billetpriser varierer fra scene til scene. Fra gratis, korte eftermiddags-matinéer på Rødovre Centrum og et par små caféer, til kr. for aften-koncerter på spillestederne, til ca kr. for koncerter med større udenlandske navne, typisk dobbelt-koncerter på de større scener. Det er kun de store spillesteder, der kører med billet-agentur, og både dansk og et stigende internationalt publikum efterlyser, at flere steder, helst hele festivalen, kommer med i disse ordninger. Publikumstal rangerer fra på de små scener til på de større scener. Gæsteantal har udviklet sig fra gæster ved festivalens start i 2001 til mellem 6 og de sidste 3 år, men i vores noget større 10-års jubilæumsfestival i Udover festivalen er foreningen også initiativtager til andre musikalske aktiviteter, som retter sig mod den lokale og regionale bluesscene, bl.a. international musikudveksling og bistand til danske bands og musikere med internationale kontakter og netværker i UK, US, Canada, Europa og især Norge og Sverige. 'Årets Danske Blues Navn' blev indstiftet af festivalen i 2002 som den første egentlige musikpris på bluesområdet. Prisen er siden hvert år blevet tildelt en dansk bluesmusiker, som har haft særlig betydning for genren. Prisen uddeles hvert år ved bluesfestivalens åbning. 71

73 Prismodtagere: Troels Jensen 2002, Mike Andersen 2003, Peter Thorup 2004, Thorbjørn Risager og Kenn Lending 2005, Paul Banks 2006, Peter Nande 2007, Tim Lothar 2008, Nisse Thorbjørn 2009, Lene Strøyer 2010, H.P. Lange 2011, Jes Holtsø 2012, Ronni Busack-Boysen 2013, Hans Knudsen 2014, og Marc Rune, A.K.A. 'Big Creek Slim' i På initiativ af Rosa og Jazzdanmark blev Danish Music Award - Blues genoplivet i 2013 efter at den forsvandt ud af Folkemusikkens område i Bluesfestivalen står som vært og medarrangør for prisuddelingen, som finder sted sammen med festivalens egen pris blev den første festival-cd udgivet i serien The Copenhagen Blues Sessions. Det er et ikke-kommercielt projekt, som har til formål at dokumentere den aktuelle danske bluesscene og at udbrede kendskabet til dansk blues hos et bredere publikum i ind- og udland. Der er til og med 2010 udgivet 5 CD er i serien, den seneste en dobbelt CD med 24 aktuelle, originale danske blues numre. Efter dobbelt-cd'en tili vores 10-års jubilæum er projektet sat på stand-by. Disse øvrige aktiviteter fuldfinansieres ved særskilte sponsorater, og der anvendes ikke midler, modtaget via offentlige tilskud. Se i øvrigt festivalens hjemmeside Med venlig hilsen Arne Jægergård Nielsen formand Copenhagen Blues Festival 72

74 Bilag 6 GANTT-kort v. medieplan. 73

75 Bilag 7 Den ikke argumenterende designmanual 74

76 75

77 76

78 77

79 78

80 79

81 80