Referat Beskæftigelsesudvalget

Transkript

1 Referat Beskæftigelsesudvalget Mødedato: Onsdag den 23. august 2017 Mødetidspunkt: Kl. 17:00 Sluttidspunkt: Kl. 19:55 Mødested: Rød 3, Prøvestenen Bemærkninger: Medlemmer: Allan Berg Mortensen (Ø) Marlene Harpsøe (O) John Calberg (C) Per Tærsbøl (C) Betina Svinggaard (A) Philip Læborg (C) Duygu A. Ngotho (A) Deltagere: Fraværende: Philip Læborg Sagsoversigt Side 01. Beslutningssag: Godkendelse af dagsorden Orienteringssag: Status på erhvervs- og iværksætterrådgivning til nydanskere Beslutningssag: Forsøg med 30 timers arbejdsuge i Center for Job og Uddannelse Orienteringssag: Status på den særlige ungeindsats Orienteringssag: Aktiveringsforløb for kvinder Beslutningssag: Omlægning af ressourcer - Aktivitetsparate borgere over 29 år Beslutningssag: Integrationsgrunduddannelse på plejehjem Orienteringssag: Analyse af Sprogcenter Nordsjælland Orienteringssag: Status på den beskæftigelsesrettede indsats overfor flygtninge Orienteringssag: Opfølgning på indsatser i budget Beslutningssag: Budgetønsker - Flere medarbejdere på beskæftigelsesområdet Orienteringssag: Status på sammenhængende borgerforløb Beslutningssag: Vedtagelse af frikommunevedtægter og indledende samkøring af borgeroplysninger Beslutningssag: Fælles handleplan for styrket trivsel og mental sundhed Orienteringssag: Sanktioner til ydelsesmodtagere Orienteringssag: Status på beskæftigelsesindsatsen 2. kvartal Orienteringssag: Forbedring af rehabiliteringsindsatsen på hjerneskadeområdet Lukket - Orienteringssag: Konkret borgersag...59

2 19. Orienteringssag: Kommende sager i Beskæftigelsesudvalget Meddelelser/Eventuelt...62 Bilagsliste...63

3 Beskæftigelsesudvalget Mødedato Side Beslutningssag: Godkendelse af dagsorden Åben sag Sagsnr.: Sagen afgøres i: Bilag: 16/28325 Beskæftigelsesudvalget Beslutninger Beskæftigelsesudvalget den Ikke til stede: Philip Læborg Der var afbud fra Philip Læborg, der var ikke mødt stedfortræder. Dagsordenen godkendt.

4 Beskæftigelsesudvalget Mødedato Side Orienteringssag: Status på erhvervs- og iværksætterrådgivning til nydanskere Åben sag Sagsnr.: Sagen afgøres i: Bilag: 17/16431 Beskæftigelsesudvalget 1: Projektplan, tidsplan og program Indledning Ved vedtagelsen af budget 2017 blev det besluttet at ansætte en erhvervskonsulent med fokus på iværksætteri for nydanskere i en 3-årig projektstilling. Formålet med denne nye erhvervsfremmeindsats er at være med til at sikre flere levedygtige virksomheder, der udnytter deres eventuelle vækstpotentiale. Virksomhederne kan dermed potentielt beskæftige flere borgere og forhindre virksomhedslukninger med ledighed til følge. Indsatsen understøtter endvidere at nydanskere går fra offentlig forsørgelse til selvforsørgelse. Centerchef Randi Sveistrup og erhvervskonsulent Juan Recinos Jensen, Center for Erhverv, Politik og Organisation deltager under punktet med præsentation af projektplan og resultater. Retsgrundlag Ingen bemærkninger. Relation til vision og tværgående politikker Erhvervs- og vækstpolitik Mål 3: Gøre det let at være iværksætter Beskæftigelsesplan Medborgerskabspolitikkens mål 3: Udnyt ressourcerne på arbejdsmarkedet Sagsfremstilling Siden 1. maj 2017, hvor den nye erhvervskonsulent begyndte, er der udarbejdet projektplan, tidsplan og program for efteråret 2017 se bilag. 1. De forventede resultater De forventede resultater vil i første omgang være en styrkelse af Helsingør Kommunes indsats for at fremme iværksætteri også for nydanskere. De forskellige initiativer og aktiviteter for iværksættere vil styrke fælleskabsfølelsen og give nydanske iværksættere og virksomheder med nydanske ejere et fælles One Stop, til at få støtte, vejledning, sparring og hjælp. Etnisk Iværksætteri-projektet vil fungere som videnscentral på området. Gennem konkret vejledning, sparring og hjælp vil projektet kunne give nydanskere viden til, at de selv vil kunne drive egen virksomhed med succes. Dette vil sprede viden om, hvor man kan få hjælp, hvis man som nydansker vil være selvstændig i Helsingør Kommune. Den nydanske gruppe oplever store udfordringer med at bide sig fast på arbejdsmarkedet også som iværksætter. Derfor vil projektets aktiviteter kunne give økonomiske gevinster, idet flere kommer i beskæftigelse gennem nye virksomheder med nydanske ejere. Projektet arbejder desuden målrettet med at brande Helsingør Kommune, som en kommune med gode vilkår for at drive virksomhed.

5 Beskæftigelsesudvalget 2. Nuværende resultater Mødedato Side 5 For at investeringen i en erhvervskonsulent har tjent sig selv hjem, skal 4,3 langtidsledige kontanthjælpsmodtagere i selvforsørgelse årligt. På de første 3 måneder er der opnået: Tabel 1 Borgere i målgruppen som har fået 1:1 sparring ultimo juni :1 sparring idegenerering 10 Planlægning forretningsplan, markedsføring, budgethåndtering 4 Etablering af virksomhed CVR, budgettering, ansættelse af medarbejder mm 1 Vejledning omkring byggetilladelse via BLV 1 Finansiering dialog med banker 2 Langtidsledig kontanthjælpsmodtager i selvforsørgelse via iværksætteri 1 Økonomi/Personaleforhold Sagen har ikke afledte konsekvenser for økonomi og personaleforhold. Kommunikation/Høring Sagen afgøres i Beskæftigelsesudvalget Indstilling Center for Erhverv, Politik og Organisation indstiller, at orientering foretages. Beslutninger Beskæftigelsesudvalget den Ikke til stede: Philip Læborg Fraværende: Philip Læborg. Orientering foretaget.

6 Beskæftigelsesudvalget Mødedato Side Beslutningssag: Forsøg med 30 timers arbejdsuge i Center for Job og Uddannelse Åben sag Sagsnr.: Sagen afgøres i: Bilag: 17/17472 Økonomiudvalget Indledning Formand for Beskæftigelsesudvalget, Allan Berg Mortensen (Ø), har stillet forslag om, at der skal igangsættes et forsøg i Center for Job og Uddannelse, hvor et antal medarbejdere i en forsøgsperiode skal have nedsat deres arbejdstid til 30 timer om ugen. Forsøget skal undersøge, om en arbejdstidsnedsættelse kan styrke medarbejdernes effektivitet i en sådan grad, at de kan opnå samme eller højere produktion til trods for den kortere arbejdstid. Forslaget stilles på baggrund af gode erfaringer med kortere arbejdstid i private virksomheder. Det vil være et større arbejde at udmønte et sådan forsøg i praksis, og det skal udarbejdes i tæt dialog med medarbejderne via MED-systemet. Der skal derfor i første omgang tages stilling til, om der er et politisk ønske om, at administrationen udarbejder et konkret forslag til, hvordan et sådant forsøg ville kunne udmøntes. Centerchef Randi Sveistrup og områdeleder Helle Rømer Hansen, Center for Erhverv, Politik og Organisation deltager under punktet. Retsgrundlag Rammeaftale om decentrale arbejdstidsaftaler Rammeaftale om tidsbegrænset ansættelse Rammeaftale om medindflydelse og medbestemmelse Fællesaftale om lokal løndannelse Funktionærloven Relation til vision og tværgående politikker Helsingør Kommunes lønpolitik Helsingør Kommunes MED-aftale Sagsfremstilling 1. Erfaringer med 30-timers arbejdsdag Der har på flere virksomheder i både Danmark og Sverige været forsøg med at nedsætte arbejdstiden fra 37 til 30 timer om ugen. Hypotesen er overordnet set, at nedsættelsen af arbejdstiden gør, at medarbejderne er mere friske i den tid, de er på arbejdspladsen, hvilket både øger effektiviteten, nedbringer antallet af pauser i løbet af en arbejdsdag og nedsætter sygefraværet. Beskæftigelsesudvalget besøgte i efteråret 2015 Toyota Center Göteborg, der i 2002 reducerede deres medarbejderes ugentlige arbejdstid fra ca. 39 timer til 30 timer om ugen (hertil kommer frokostpausen, der er betalt af medarbejderne) samtidig med, at medarbejderne beholdt samme månedsløn. Baggrunden for initiativet var lange ventetider og utilfredse kunder. Resultatet af arbejdstidsnedsættelsen var, at Toyota Center Göteborg øgede produktiviteten pr. medarbejder, så de i løbet af en arbejdsdag producerede mere, end de gjorde inden

7 Beskæftigelsesudvalget Mødedato Side 7 arbejdstidsnedsættelsen. Toyota Center Göteborg angiver, at deres produktivitet pr. medarbejder ligger 14 % over branchens trods den kortere arbejdsdag (Kilde: Toyota Center Göteborg). Der findes andre eksempler fra både Danmark og Sverige på virksomheder, der har reduceret arbejdstiden. Effekterne er ikke entydige i alle tilfælde. En dansk virksomhed, IIH Nordic, melder både om omsætnings- og bundlinierekord samt øget medarbejdertilfredshed. Der har også været forsøg på to svenske plejehjem. Fælles for de to forsøg er, at de krævede ekstra lønudgifter for at få vagtplanerne til at hænge sammen. På den ene medførte forsøget øget medarbejdertilfredshed, øget andel effektiv arbejdstid og faldende sygefravær, mens det på det andet medførte stigende sygefravær. (Kilde: Ugebrevet A4 og nordic.businessinsider.com) 2. Et forsøg i Helsingør Kommune Allan Berg Mortensen har foreslået, at der gennemføres et forsøg i Center for Job og Uddannelse, hvor en gruppe medarbejderes arbejdstid nedsættes fra 37 timer til 30 timer. Medarbejderne fastholder deres lønniveau for at undersøge, om en arbejdstidsnedsættelse i Helsingør Kommune kan styrke medarbejdernes effektivitet i en sådan grad, at de kan opnå samme eller højere produktion til trods for den kortere arbejdstid. Hvis et sådant forsøg skal igangsættes, er der flere forhold, der skal fastlægges konkret: Det skal fastlægges, hvor stor en gruppe af medarbejdere, der skal omfattes. Jo større gruppe der vil være tale om, desto bedre sammenligningsgrundlag vil der være, men samtidig vil der også være større risiko forbundet med forsøget. Det skal fastlægges præcis hvilke medarbejdergrupper, der vil kunne deltage i forsøget. For at kunne måle på resultaterne af et forsøg er det vigtigt, at produktivitet og resultater i videst muligt omfang kan opgøres objektivt for medarbejdernes opgaveløsning. Samtidig vil der være behov for, at der til sammenligning er lignende medarbejdere, der fastholder en 37-timers arbejdsuge. Hvis der er tale om en jobkonsulent, vil de fortsat skulle kunne varetage samme sagsantal, som de kan med deres nuværende arbejdstid. Der skal tages højde for, at en væsentlig del af arbejdet er møder med borgerne. Der skal udarbejdes et præcist design for målinger før og efter forsøget, der tager højde for, at medarbejderne naturligvis ikke er fuldstændig ens ift. erfaring, livssituation, sygefravær mm. Den præcise proces for udvælgelse af medarbejderne skal fastlægges. Dette bør ske i tæt samarbejde med MED-systemet og vil kræve behandling i relevante MED-udvalg af flere omgange. Center for Job og Uddannelse vurderer, at det bør være på frivillig basis, så der ikke er nogen medarbejdere, der mod deres vilje nedsættes i arbejdstid, men bibeholder deres nuværende sagsantal. Det skal fastlægges, om der kan findes hjemmel til, at medarbejdernes arbejdstid kan nedsættes, når de skal beholde deres nuværende løn. En model kan muligvis være, at medarbejderne nedsættes i både arbejdstid og nuværende løn, men så i forsøgsperioden modtager et funktionstillæg for deres deltagelse i projektet. Det skal fastlægges, om der kan findes hjemmel til at permanentgøre ordningen, hvis det skulle vise sig, at der kan opnås positive effekter, og der er politisk ønske om at fortsætte/udvide ordningen. 3. Videre proces Hvis der er politisk opbakning til forslaget, vil administrationen udarbejdet et konkret forslag til, hvordan forsøget kan udmøntes i praksis. Forslaget vil til en start skulle drøftes i relevante MED-udvalg for at få medarbejdernes input med i den videre proces. Et endeligt forslag vil også skulle behandles i MED, inden det konkrete forslag behandles politisk.

8 Beskæftigelsesudvalget Mødedato Side 8 Økonomi/Personaleforhold Sagen har konsekvenser for personaleforhold, hvis forsøget igangsættes. Arbejdstid og lønvilkår fastlægges efter aftale mellem arbejdsmarkedets parter. Der vil således skulle være en tæt dialog med de faglige organisationer. Sagen vil ikke have konsekvenser for lønforbruget i Center for Job og Uddannelse, da der ikke skal benyttes yderligere lønmidler til forslaget. Forsøget vil have konsekvenser for udgifterne til forsørgelsesydelser, men om de er positive eller negative afhænger af, om forsøget er en succes eller ej. Hvis medarbejderne gennem forsøget kan øge deres effektivitet, kan det have positive konsekvenser for udgifterne til forsørgelsesydelser. Hvis det derimod skulle vise sig, at hypotesen om øget effektivitet ikke holder, kan det medføre dårligere effekter for borgerne og derfor potentielt set øgede udgifter til forsørgelse. Kommunikation/Høring Sagen afgøres i Økonomiudvalget Et konkret forslag til et forsøg skal udarbejdes i tæt samspil med relevante MED-udvalg. Indstilling Center for Job og Uddannelse indstiller, at det besluttes, om administrationen skal udarbejde et konkret forslag til et forsøg. Beslutninger Beskæftigelsesudvalget den Ikke til stede: Philip Læborg Fraværende: Philip Læborg. Allan Berg Mortensen (Ø) og John Calberg (C) anbefaler indstillingen. Et flertal, Per Tærsbøl (C), Marlene Harpsøe (O) samt Betina Svinggaard og Duygu A. Ngotho (A) kan ikke anbefale indstillingen. Sagen sendes ikke videre til Økonomiudvalget.

9 Beskæftigelsesudvalget Mødedato Side Orienteringssag: Status på den særlige ungeindsats Åben sag Sagsnr.: Sagen afgøres i: Bilag: 17/17332 Beskæftigelsesudvalget Indledning Med budgetaftalen for blev det besluttet at iværksætte yderligere forebyggende indsatser for at mindske kriminaliteten i Helsingør Kommune. På beskæftigelsesområdet blev der afsat midler til fuldtidsaktivering af udvalgte unge, en exitindsats og en koordinerende virksomhedskonsulent. Beskæftigelsesudvalget orienteres i denne sag om status på arbejdet med fuldtidsaktivering af udvalgte unge og den koordinerende virksomhedsindsats. Beskæftigelsesudvalget er tidligere blevet orienteret om exit-indsatsen. Områdeleder Esben Outzen deltager under punktet. Retsgrundlag Lov om en aktiv beskæftigelsesindsats. Relation til vision og tværgående politikker Visionsmålet om tidlig indsats. Sagsfremstilling Indsatsen i forhold til at fuldtidsaktivere udvalgte unge blev opnormeret fra en halv til en hel medarbejder primo I medio februar blev der ansat en koordinerende virksomhedskonsulent. Primo februar blev der etableret et forløb Ny fremtid, der har til formål at fuldtidsaktivere de unge og hjælpe dem i selvforsørgelse blandt andet via virksomhedsrettet aktivering. Center for Job og Uddannelse har med begge indsatser ønsket at styrke det tilbud de unge modtager og den opfølgning fra job- og virksomhedskonsulenten, som er nødvendig for at holde de unge til ilden. Målet for fuldtidsaktivering af de unge er, at unge opnår fuldtidsaktivering i Effekten af en fuldtidsaktivering er anslået til 7 helårspersoner færre på offentlig forsørgelse ultimo Målet for en fuldtidsansat virksomhedskonsulent er at etablere et samarbejde med 75 virksomheder i I ca. halvdelen af disse virksomheder forventes et samarbejde om ansættelse, praktik eller andet. Målet er, at 7 helårspersoner færre vil være på offentlig forsørgelse som følge af det udvidede samarbejde med virksomhederne. Samlet set er der med andre ord en forventning om, at der som følge af de to indsatser er 14 færre fuldtidspersoner på offentlig forsørgelse i ultimo Status på indsatsen Status pr. ultimo juli 2017 er følgende: 45 unge har været eller er en del af indsatsen 9 unge er ophørt med at modtage forsørgelsesydelse (4 flyttet, 4 i job, 1 selvstændig) 6 unge har været eller er i løntilskud, heraf forventes 4 efterfølgende at komme i ordinært arbejde

10 Beskæftigelsesudvalget Mødedato Side unge har deltaget i praktik 36 unge er pt aktive i indsatsen 23 har deltaget eller deltager pt i forløbet Ny fremtid Der er etableret et samarbejde med 40 virksomheder Der er lavet særaftaler (mentorfunktion eller efterværn) for 7 unge Det skal bemærkes, at der med indsatsen for 2018 og fremover forventes fuld effekt af den særlige ungeindsats, og at effektmålene for indsatsen indfries. 2. Fokusområder i den fremtidige indsats Som ovenstående viser, så har indsatsen en positiv effekt i forhold til at bringe de unge positivt videre i deres liv. Der er dog flere forhold, der skal have yderligere fokus i den fremtidige indsats: Behandling af misbrug/forbrug af alkohol og stoffer Behandling og hensyn til fysiske udfordringer Mere sammenhængende indsats for den enkelte unge. Færre sagsbehandlere inde over den enkelte sag Mere individuel indsats og flere forskellige tilbud at vælge imellem for den unge De unges boligsituation Denne indsats har særligt fokus på kriminalitetstruede unge. Center for Job og Uddannelse har andre indsatser rettet mod andre grupper af udsatte unge. Desuden arbejdes der på at igangsætte Det Sammenhængende Borgerforløb for unge med komplekse problemstillinger. Der henvises til den særskilte sag om det sammenhængende borgerforløb. Økonomi/Personaleforhold I forudsætningerne til budget 2017 var der indregnet en investering på kr. sammenholdt med et forventet fald i forsørgelsesydelserne på kr. På baggrund af ovenstående status forventes faldet på forsørgelsesydelserne nu at udgøre kr. Samlet set har der altså været en effekt, der er kr. mindre end forudsat ved budgetvedtagelsen. Besparelsen på forsørgelsesydelser er estimeret mindre end budgetteret, idet den koordinerende virksomhedskonsulent først blev ansat i februar 2017, og aktiveringsforløbet ligeledes først startede i februar Endvidere burde der være taget højde for, at effekterne af indsatserne ikke ville slå fuldt igennem i 2017, da målgruppen er udfordret af andre forhold end kun ledighed. Den estimeret besparelse er beregnet som en besparelse med helårseffekt, der tager udgangspunkt i de nuværende opnåede effekter. Beregningen forudsætter, at alle, der er kommet i beskæftigelse bibeholder deres beskæftigelse på årsbasis. Dette vil selvfølgelig ikke nødvendigvis være tilfældet for alle. Det skal endvidere bemærkes, at de ovenstående besparelser tager udgangspunkt i, at de unge ikke ville være kommet i arbejde, hvis ikke de havde fået den særlige indsats. Det kan ikke udelukkes, at en del af de unge ville være kommet i arbejde ved Helsingør Kommunes normale indsats, men det er ikke muligt præcist at beregne, hvad der ville være sket, hvis ikke den særlige ungeindsats var igangsat. Kommunikation/Høring Sagen afgøres i Beskæftigelsesudvalget Sagen giver ikke anledning til særskilt høring eller kommunikation. Indstilling Center for Job og Uddannelse indstiller,

11 Beskæftigelsesudvalget Mødedato Side 11 at orientering foretages. Beslutninger Beskæftigelsesudvalget den Ikke til stede: Philip Læborg Fraværende: Philip Læborg. Orientering foretaget.

12 Beskæftigelsesudvalget Mødedato Side Orienteringssag: Aktiveringsforløb for kvinder Åben sag Sagsnr.: Sagen afgøres i: Bilag: 17/16251 Beskæftigelsesudvalget Indledning I efteråret 2016 blev der iværksat en særlig indsats for indvandrerkvinder med anden etnisk baggrund end dansk. Fælles for kvinderne er, at de har været mange år på kontanthjælp og at de gennem årene har haft ingen eller meget sparsom kontakt til det danske arbejdsmarked. Flere af kvinderne har deltaget i forskellige aktiveringsforsøg med praktik eller opkvalificerende kurser, uden at det dog har ført til ordinær beskæftigelse. Center for Job og Uddannelse giver i denne sagsfremstilling Beskæftigelsesudvalget en status på denne særlige indsats. Områdeleder Birgitte Kongsted deltager under punktet. Retsgrundlag Lov om aktiv beskæftigelsesindsats, målgruppen under kapitel 2.3, personer der modtager kontanthjælp eller integrationsydelse, og som ikke er omfattet af integrationsloven. Relation til vision og tværgående politikker Punktet understøtter visionen om rette indsats til rette tid. Sagsfremstilling Formålet med indsatsen er at støtte deltagernes progression mod det ordinære arbejdsmarked via individuel afklaring af beskæftigelsesmål, beskæftigelsesrettede aktiviteter og at få afklaret kvinderne til et andet forsørgelsesgrundlag end kontanthjælp. Metoden er en kombination af individuelle udviklingssamtaler/mentortimer, holdbaseret undervisning samt direkte praktikformidling og opfølgning. Projektets undervisnings- og mentorfunktion bliver varetaget af en anden aktør, som har erfaring fra lignende projekter. En væsentlig forskel fra tidligere projekter er, at der i dette projekt udelukkende er fokuseret på en opkvalificering og en tilknytning til arbejdsmarkedet. Forløbet er forankret i Helsingør Kommunes jobcentret hos en medarbejder i afdelingen for aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere. En virksomhedskonsulent i afdelingen for aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere varetager praktikformidlingen, da aktøren ikke har det fornødne lokalkendskab ift. at kunne løfte denne del af opgaven. Den projektansvarlige fra Center for Job og Uddannelse fortæller, at forløbet er italesat positivt på opstartsmødet, men at banen også blev kridtet op ift. borgernes ansvar for deltagelsen i aktiviteterne. Der er lagt vægt på, at kvinderne får en oplevelse af, at forløbet er håndholdt med mentorstøtte og en tilknyttet virksomhedskonsulent. Der er også lagt vægt på at formidle, at målet er en personlig udviklingsproces for kvinderne. Projektet giver en særlig støtte og muligheden for at udvikle arbejdskompetencer, erfaring og om muligt reelle jobåbninger for kvinderne. Samtidig er det også ridset op, hvordan kravene til alle borgere på kontanthjælp i dag har ændret sig (jf. kontanthjælpsloft og 225 timers reglen). Det er understreget, at målet for

13 Beskæftigelsesudvalget Mødedato Side 13 kontanthjælpsmodtagere er, at alle skal i gang og at ingen er undtaget en virksomhedsrettet indsats samt, at dette vil være en permanent proces, indtil man er sluset ind på arbejdsmarkedet eller afklaret til et andet forsørgelsesgrundlag. Mange af kvinderne har helbredsmæssige klager og symptomer, som de selv opfatter som begrænsninger for deres deltagelse i erhvervsrettede aktiviteter. I mange tilfælde er vurderingerne af kvindernes helbredsmæssige status og mulighed for at deltage i kurset og efterfølgende praktik, lavet i sammenhæng med kvindernes praktiserende læge. Der har været gennemført 2 hold på hver 13 ugers undervisning med efterfølgende praktik og tæt opfølgning/fastholdelse. I de første 13 uger indeholdt forløbet først og fremmest undervisning og mentorsamtaler. Både undervisning og mentorsamtaler foregår på arabisk/tyrkisk og dansk. Undervisningen indeholder en række emner, som forbereder kvinderne til at komme ud på arbejdsmarkedet: Danske kerneværdier Det danske velfærdssystem Den danske arbejdsmarkedsmodel Den danske arbejdsmarkedskultur Lov om en aktiv beskæftigelsesindsats Sideløbende med undervisningen og mentorstøtten er der arbejdet målrettet med at etablere praktikpladser for kvinderne. Dette sker i et tæt samarbejde med kommunens virksomhedskonsulent, som har et indgående kendskab til det lokale arbejdsmarked. Praktikken har som formål at skabe en baggrund for afdækningen af muligheden for at skabe ordinære timer efterfølgende på virksomheden og efterfølgende om muligt øge timeantallet, så borgerne på et tidspunkt kan blive selvforsørgende. 1. Resultater Der har været over 50 % i beskæftigelsesrettede aktiviteter på hold 1 og over 75 % på hold 2, som begge er gennemført med en høj mødestabilitet. Hvad mere succesfuldt er, at 5 kvinder har fået ordinære timer i virksomheder efter praktik samt at flere er motiverede til samme. Således har en stor del af kvinderne fået erfaringer med at begå sig på en arbejdsplads og fået troen på, at de kan bestride et arbejde på helt ordinære vilkår. Kvinderne fortæller, at de har færre depressive symptomer, mere energi, mere lyst til alting, - de er stolte. De er bedre til at samarbejde og reflektere over egne muligheder og drømme. Forskellen fra tidligere indsatser er, at det at blive tilknyttet arbejdsmarkedet ikke er noget, der slutter efter en periode på fx 13 uger, men er noget, der er kommet for at blive, samtidig med at der er fokus på udvikling af arbejdsevnen, på at øge timeantallet og på at omsætte praktik til ordinære timer med målet om at gøre kvinderne selvforsørgende. Og endelig har det haft stor betydning, at det er den samme jobkonsulent og den samme virksomhedskonsulent, der følger alle kvinderne gennem hele forløbet. 2. Status på projektet pr. 20. juli 2017 For begge hold gælder, at kvinderne i gennemsnit har været på kontanthjælp i ca. 20 år og de i gennemsnit er 46 år Hold 1 start oktober 32016

14 Beskæftigelsesudvalget Mødedato Side kvinder har deltaget 6 sager er lukkede 1 fraflyttet, 2 er i ordinær beskæftigelse, 3 kvinder har selv valgt at frasige sig kontanthjælpen 1 kvinder er på barsel 1 kvinde er blevet indstillet til ressourceforløb 10 kvinder er fortsat i praktik. Der er gode udsigter til fortsat at udvikle deres arbejdsevne og til at kvinderne kommer i ordinære job. 1 kvinde arbejder ordinært 12 timer om ugen 2 kvinder har fysiske/sociale udfordringer og deres sag er under udredning Hold 2 start februar kvinder har deltaget 1 sag er lukket har fået ordinær ansættelse 1 kvinde arbejder ordinært 15 timer pr. uge 5 kvinder er i praktik 3 kvinder er på vej i praktik 7 kvinder har fysiske/sociale udfordringer og deres sag er under udredning 2 kvinder er blevet indstillet til ressourceforløb. Projektets resultater viser, at der er mulighed for at flytte målgruppen, og at det kræver et målrettet forløb, hyppig kontakt, tæt opfølgning, og tæt samarbejde mellem borger, jobkonsulent, mentor og virksomhedskonsulent. Samtidig er det tydeligt, at det i mange tilfælde kræver en længerevarende indsats at flytte kvinderne ind på arbejdsmarkedet. Arbejdet med de 2 grupper af kvinder stopper derfor først, når alle kvinder er overgået til et andet forsørgelsesgrundlag det kan være ordinære timer, ressourceforløb, fleksjob eller pension. Målet er, at det sker 2 år efter projektstart, velvidende at det for nogle af kvinderne kan tage længere tid. Økonomi/Personaleforhold Sagen har ikke afledte konsekvenser for økonomi og personaleforhold. Kommunikation/Høring Sagen afgøres i Beskæftigelsesudvalget Sagen giver ikke anledning til særskilt kommunikation/høring. Indstilling Center for Job og Uddannelse indstiller, at orientering foretages. Beslutninger Beskæftigelsesudvalget den Ikke til stede: Philip Læborg Fraværende: Philip Læborg. Orientering foretaget.

15 Beskæftigelsesudvalget Mødedato Side Beslutningssag: Omlægning af ressourcer - Aktivitetsparate borgere over 29 år Åben sag Sagsnr.: Sagen afgøres i: Bilag: 17/15275 Beskæftigelsesudvalget 1: Budgetønske - Omlægning af indsatsen overfor aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere Indledning På Beskæftigelsesudvalgsmøde den 7. juni 2017 blev det besluttet, at Center for Job og Uddannelse skal komme med et oplæg på, om indsatsen for aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere kan styrkes ved at omlægge ressourcerne på området. Områdeleder Birgitte Kongsted deltager under punktet. Retsgrundlag Lov om aktiv beskæftigelsesindsats, målgruppen under kapitel 2.3, personer der modtager kontanthjælp eller integrationsydelse, og som ikke er omfattet af integrationsloven. Relation til vision og tværgående politikker Punktet understøtter visionen om rette indsats til rette tid. Sagsfremstilling 1. Hvad virker i beskæftigelsesindsatsen Den seneste forskning [1] og de seneste erfaringer fra særlige indsatser [2] viser samstemmende, at det, der har betydning for borgers jobparathed, er borgers og jobkonsulentens tro på, at borger kommer i arbejde, at borger kommer ud på en ordinær arbejdsplads, at der i samarbejde med borger er udarbejdet konkrete mål for indsatsen i jobcenteret, og at der er en hyppig og tæt kontakt mellem borger og jobcenter. Det er kombinationen af virksomhedsrettet indsats og tillidsfulde personlige relationer, som skaber progression mod arbejdsmarkedet for de aktivitetsparate borgere. [3] Det tætte samarbejde med borger sker, når virksomhedskonsulent, jobkonsulent og mentor har en hverdag sammen og let kan koordinere møder og indsatser omkring og sammen med borgeren. Jobkonsulenten skal sikres rammer, der giver mulighed for at have tilstrækkeligt med tid til det tætte samarbejde og den hyppigere kontakt med borger, og der skal sikres tilstrækkeligt med ressourcer hos virksomhedskonsulenterne til at kunne placere de borgere, der skal ud på en virksomhed. Endelig skal der sikres ressourcer til at forberede, støtte og fastholde borger i den virksomhedsrettede aktivering. Nogle kommuner arbejder med jobformidlere, en kommunal ansat, der varetage alle 3 funktioner, jobkonsulent, virksomhedskonsulent og mentor i en og samme medarbejder. Dette er en god ide, da det giver borger færre kontaktpersoner. Dog er det ikke altid muligt at rekruttere en medarbejder, der besidder kompetencer både inden for myndighedsområdet og inden for det opsøgende og virksomhedsrettede område. 2. Ressourceforbrug på indsatsen 2.1. Aktiveringsressourcer

16 Beskæftigelsesudvalget Mødedato Side 16 Center for Job og Uddannelse har i 2016 brugt 8.7 mio. kr., brutto (før statsrefusion) til vejledning og opkvalificering af de aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere. I tabel 1 er aktiviteterne opdelt i hovedgrupper. Center for Job og Uddannelse vurderer, at der er mulighed for at omlægge kr. af aktiveringsbudgettet fra eksterne til interne tilbud svarende til kr. netto. Beregningen fremgår af tabel 1. Tabel 1. Vejledning og opkvalificering i 2016 forslag til sammensætning af aktivering Tilbuds nr. Aktiveringstilbud Samlede udgifter 2016 kr. Forslag til omlægning af budget kr. 1. Forberedelse til praktik og hjælp til ansøgning om praktik/job anden aktør Fysisk træningsforløb, anden aktør Arbejdsprøvning vurdering af arbejdsevnen et sætligt tilrettelagt forløb anden aktør Arbejdsprøvning anden aktør FIT internt mestringsforløb Nyruphus praktisk afklaring Uddannelse Dansk uddannelse Selvforsørger Andet I alt Kommentarer til tabel 1: 1. Forberedelse til praktik og hjælp til ansøgning. Denne opgave kan hovedsagligt løftes af Center for Job og Uddannelse. Der kan opstå perioder med flaskehalse eller være borgere med særlige udfordringer, hvorfor der fortsat skal afsættes budget til denne opgave. 2. Mange borgere har behov for fysisk træning. En opgave, der alene løftes af anden aktør. 3. Et særligt tilbud til borgere der skal følges helt tæt og støttes i udvikling af arbejdsevnen. 4. Arbejdsprøvning eller praktiks afklaring sammen med en fyldestgørende beskrivelse af, hvordan borger fungerer i den aktuelle praktik kan være nødvendig dokumentation forud for møde med rehabiliteringsteamet. Virksomhedskonsulenterne har kompetencer til at udarbejde disse beskrivelser, og opgaven kan derfor tages hjem. Som under punkt 1, kan der opstå perioder med flaskehalse eller være borgere med særlige udfordringer, hvorfor der fortsat skal afsættes budget til denne opgave. 5. I samarbejde med Center for Sundhed og Omsorg gennemfører Center for Job og Uddannelse et virksomhedsforberedende forløb af 13 ugers varighed 2 gange om året. Center for Job og Uddannelse ønsker at gennemføre 4 forløb om året, da dette tilbud fuldt ud opfylder betingelser for at kombinere virksomhedsrettet

17 Beskæftigelsesudvalget Mødedato Side 17 indsats og tillidsfulde personlige relationer. 6. Center for Job og uddannelse har indgået en aftale med Center for Job og Oplevelse om et bestemt antal forløb pr. år Uændrede aktiviteter For at løfte de opgaver, der hidtil har ligget hos anden aktør, foreslår Center for Job og Uddannelse, at der ansættes fire nye medarbejdere i Center for Job og Uddannelse. Der vil betyde, at hver jobkonsulent tildeles færre sager, at der tilføres flere ressourcer til virksomhedsindsatsen, at der opbygges et internt tilbud til at varetage den praktikforberedende del og endelig at FIT, tilbuddet fra Center for Sundhed og Omsorg, øges fra 10 timer til 20 timer ugentligt. Forslaget kan finansieres uden at der tilføres yderligere midler til indsatsen. En del af denne omprioritering kan ske ved at benytte aktiveringsmidlerne på anden vis end i dag, men det vil også kræve, at der flyttes midler fra konto 5 til konto 6. Center for Job og Uddannelse vurderer, at en omlægning af aktiveringsmidler vil styrke den nuværende indsats og medvirke til en øget effekt af indsatsen. [1] Beskæftigelsesindikatorprojektet gennemført af Århus Universitet og Væksthusets forskningscenter [2] Der har igennem de sidste 5 år været gennemført en lang række projekter i Jobcentre med støtte fra STAR, Empowerment projektet, Jobfirst, særlig beskæftigelsesindsat for borgere i ressourceforløb, STV-projektet m.fl. [3] Fra projekt oplæg til Flere skal med, Styrelse for Arbejdsmarked og rekruttering. Økonomi/Personaleforhold Omlægning af aktiveringsmidler Pr. 17. juli 2017 er der 730 aktivitetsparate borgere over 29 år på kontanthjælp eller integrationsydelse, hertil er tilknyttet 11,5 jobkonsulenter og 2 virksomhedskonsulenter. Tabel 2 viser de økonomiske konsekvenser af de foreslåede omlægninger Tabel 2. Forslag til omlægning af aktiveringsmidler for kr. netto Forslag En styrkelse af samarbejdet mellem borger og jobkonsulenten og den virksomhedsrettede indsats Konto 5 konto 6 2 jobkonsulenter medarbejder til at varetage jobforberedelsesforløb, kompetenceprofil, jobsøgning mm virksomhedskonsulent % refusion I alt - +/ Der vil ved en omlægning af aktiveringsmidlerne også være en forventet effekt i den samlede beskæftigelsesindsats, som kan måles både i et fald i antallet sager og i den samlede sagsbehandlingstid. Center for Job og Uddannelse forventer, at denne omlægning

18 Beskæftigelsesudvalget Mødedato Side 18 vil betyde et fald på 5 fuldtidspersoner på kontanthjælp over 29 år pr. år, svarende til en besparelse på ydelse på årligt kr. netto. Center for Økonomi og Ejendomme gør opmærksom på, at en omlægning at ressourcer af aktiveringsmidler til en investering i merarbejder, er en omprioritering fra ikke servicedrift til servicedrift. En del af bloktilskuddet, som staten udbetaler til kommunerne, er betinget af, at kommunerne samlet overholder det aftalte loft over servicedriftsudgifterne. Ved at øge udgifterne til servicedrift risikerer Helsingør Kommune således, at bidrage til en samlet overskridelse af servicedriftsloftet, som kan føre til statslige sanktioner over for kommunerne. Det er endvidere relevant at se denne sagsfremstilling i sammenhæng med investeringssagen. Centeret vurderer, at effekterne ved en omlægning kan lægges oveni effekterne ved en øget investering i indsatsen overfor aktivitetsparate. Det vedlagte budgetønske omfatter kun flytning af midler fra konto 5 til konto 6, da den øvrige del af omprioriteringen kan ske ved at benytte aktiveringsmidlerne på anden vis end i dag. Kommunikation/Høring Sagen afgøres i Beskæftigelsesudvalget Sagen giver ikke anledning til særskilt kommunikation/høring. Indstilling Center for Job og Uddannelse indstiller, at det vedlagt budgetønske fremsendes til budgetforhandlingerne for Budget Beslutninger Beskæftigelsesudvalget den Ikke til stede: Philip Læborg Fraværende: Philip Læborg. Indstillingen godkendt.

19 Beskæftigelsesudvalget Mødedato Side Beslutningssag: Integrationsgrunduddannelse på plejehjem Åben sag Sagsnr.: Sagen afgøres i: Bilag: 17/17277 Beskæftigelsesudvalget 1: Høringsvar fra Ældrerådet - Beslutningssag: Integrationsgrunduddannelse på plejehjem Indledning Center for Job og Uddannelse foreslår, at Helsingør Kommune etablerer en pulje, som skal dække løn og øvrige udgifter til ansættelse af 5 flygtninge i en 2-årig integrationsgrunduddannelse (IGU) på Helsingør Kommunes offentlige plejehjem. Målet er, at 5 flygtninge opnår mindst 2 års ordinær beskæftigelse. Derved kan Helsingør Kommune opnå en besparelse på omkring 0,3 mio. kr. over den 2-årige periode. Områdeleder Lars Trap Olsen og virksomhedskonsulent Benthe Jessen, deltager under punktet. Retsgrundlag Lov om integrationsgrunduddannelse til flygtninge. Integrationsloven. Relation til vision og tværgående politikker Sagen har relation til Vision 2020 tidlig indsats samt indsats til rette tid. Sagsfremstilling 1. Udfordring Udlændinge- og Integrationsministeriets integrationsbarometer viser, at kun 11 % af landets årige flygtningekvinder er i lønmodtagerbeskæftigelse. I august 2017 er kun 7 % af Helsingør Kommunes flygtningekvinder i ordinær beskæftigelse. Kvinderne har typisk erfaring med huslige opgaver, pleje og omsorg, men de har begrænset skolebaggrund og erhvervserfaring. Der er brug for en indsats, som tager afsæt i kvindernes kompetencer, og som bidrager til, at de opnår ordinær beskæftigelse. 2. Løsning Center for Job og Uddannelse foreslår, at der etableres en pulje, som dækker praktikløn til ansættelse af 5 flygtninge i en 2-årig Integrationsgrunduddannelse (IGU) på Helsingør Kommunes offentlige plejehjem. Ansættelserne startes i 2017 og sluttes i Hillerød, Allerød, Halsnæs, Furesø og Gribskov kommuner har allerede ansat flygtninge i offentlige IGU-stillinger. Furesø har ansat 20 flygtninge i offentlige IGU. Integrationsgrunduddannelsen målrettes flygtninge i alderen 18 til 40 år, der har haft opholdstilladelse i Danmark i mindre end 5 år. Uddannelsen gennemføres som et praktikforløb, hvor flygtningene er tilknyttet offentlige plejehjem og modtager overenskomstmæssig elevløn i alt 84 uger. Hertil kommer 20 ugers skoleforløb med uddannelsesgodtgørelse. Skoleforløbet bidrager til, at flygtningen fastholder beskæftigelsen. Samtidig opkvalificeres flygtningen til at starte på den ordinære social- og sundhedshjælperuddannelse efter endt IGU. Skoleforløbet gennemføres som kombineret sprog- og erhvervsuddannelse i tæt samarbejde med VEU-

20 Beskæftigelsesudvalget Mødedato Side 20 Center Nordsjælland, SOPU og Sprogcenter Nordsjælland. Eksempler på AMU-fag, som indgår i forløbet, er: Håndhygiejne i socialt og pædagogisk arbejde; håndtering af uheld og ulykker, ergonomi inden for faglærte og ufaglærte job, praktisk hjælp til ældre, arbejde med ældre i eget hjem, værtsskab og sociale rammer for ældres måltider. 3. Organisering Center for Sundhed og Omsorg og 4 lokale plejehjem har givet tilsagn om at være villige til at ansætte flygtningene i IGU. De 4 plejehjem er: Strandhøj i Espergærde, Falkenberg i Ålsgårde, Grønnehaven og Montebello i Helsingør by. Det ene plejehjem vil ansætte to flygtninge. Center for Job og Uddanneles tilknytter en virksomhedskonsulent, som rekrutterer flygtninge, igangsætter og følger op på IGU-forløbene. 4. Lønniveau Flygtningens indtægt i IGU-forløbet afhænger af flygtningens status: Case 1: en ikke-forsørger vil på to år opnå en lønindtægt på i alt kr., hvoraf kr. er uddannelsesgodtgørelse. Hvis flygtningen var ledig, ville hun modtage kr. Dvs kr. mere i indtægt i IGU. Case 2: en forsørger vil på to år opnå en indtægt på i alt kr., hvoraf kr. er uddannelsesgodtgørelse. Hvis flygtningen var ledig, ville hun modtage kr. Dvs kr. mindre i indtægt i IGU. Center for Job og Uddannelse foreslår, at der ydes et tillæg til praktiklønnen på op til kr. pr. måned, så flygtningens indtægt i IGU altid er højere end ved ledighed. Flygtningen opnår dagpengeret efter gennemført IGU og udgår af det 5-årige introduktionsprogram. 5. Høringssvar fra Ældrerådet af 13. august 2017 Ældrerådet finder, at det med de rekrutteringsvanskeligheder man har i plejefagene, er det ualmindelig god ide at få uddannet så mange, som muligt, og kan derfor anbefale forvaltningens indstilling. Økonomi/Personaleforhold Kommunen kan spare kr. ved at ansætte 5 flygtninge i IGU på plejehjem i 2 år. jf. nedenstående tabel: Udgifter til 20 ugers skoleforløb og uddannelsesgodtgørelse betales af staten. Udgiften til praktikløn betales af kommunens servicebudget. Bemærk at de angivne indtægter og udgifter skal fordeles over 2 budgetår ( ). Tabel 1 kommunens 2-årige besparelse ved ansættelse af 5 flygtninge i IGU på plejehjem Praktikløn i 2 år Tillæg til praktikløn Resultattilskud og bonus fra staten IGU-forløb* Ledig uden IGU Besparelse Integrationsydelse i 2 år % refusion på ydelse I alt

21 Beskæftigelsesudvalget Mødedato Side 21 *Tabellen er beregnet ud fra en antagelse om, at 3 af flygtninge er ikke-forsørgere og 2 forsørgere. Ansættelserne på plejehjemmene finansieres ved, at der opnås en besparelse på integrationsydelse til flygtningene, og der samtidig kan hjemtages resultattilskud, fordi flygtningene er kommet i arbejde. Der vil derfor ikke være tale om merudgifter for plejehjemmene. Det skal bemærkes, at forslaget vil indebære en omprioritering fra ikke-servicedrift til servicedrift. En del af bloktilskuddet, som staten udbetaler til kommunerne, er betinget af, at kommunerne samlet overholder det aftalte loft over servicedriftsudgifterne. Ved at øge udgifterne til servicedrift risikerer Helsingør Kommune således at bidrage til en samlet overskridelse af servicedriftsloftet, som kan føre til statslige sanktioner over for kommunerne. Kommunikation/Høring Sagen afgøres i Socialudvalget og Beskæftigelsesudvalget og behandles parallelt i begge udvalg. Indstilling Center for Job og Uddannelse indstiller, at der udarbejdes et budgetønske om at etablere 5 IGU-stillinger til flygtninge på kommunens offentlige plejehjem, og at dette budgetønske indgår i budgetforhandlingerne for Beslutninger Beskæftigelsesudvalget den Ikke til stede: Philip Læborg Fraværende: Philip Læborg. Allan Berg Mortensen (Ø) stillede foreslag om, at udvalget anbefaler Økonomiudvalget at etablere 5 IGU-stillinger til flygtninge på kommunens plejehjem allerede nu. For forslaget stemte Allan Berg Mortensen (Ø) samt Betina Svinggaard og Duygu A. Ngotho (A). Imod forslaget stemte Marlene Harpsøe (O) samt John Calberg og Per Tærsbøl (C). Forslaget bortfaldt For indstillingen stemte Allan Berg Mortensen (Ø), Per Tærsbøl og John Calberg (C) samt Betina Svinggaard og Duygu A. Ngoto (A). Imod indstillingen stemte Marlene Harpsøe (O). Indstillingen godkendt.

22 Beskæftigelsesudvalget Mødedato Side Orienteringssag: Analyse af Sprogcenter Nordsjælland Åben sag Sagsnr.: Sagen afgøres i: Bilag: 17/17464 Beskæftigelsesudvalget 1: Sprogcenter Nordsjællands bemærkninger til ledelsesresume Deloitte rapport 2: Sprogcenter Nordsjælland - Gennemgang af økonomistyring Ledelsesresume Indledning Deloitte har udarbejdet en analyse af Sprogcenter Nordsjælland, hvor der både ses på sprogcenterets økonomi og resultater. Analysen viser overordnet, at kursisterne på Sprogcenter Nordsjælland i gennemsnit brugte færre lektioner på at bestå et modul end landsgennemsnittet, men at Sprogcenter Nordsjællands omkostningsniveau samtidig ligger over landsgennemsnittet. Sprogcenter Nordsjælland er ved at bearbejde analysen og udfærdige deres bud på, hvad analysens konklusioner giver anledning til af ændringer. Sprogcenteret har allerede udmeldt, at de forventer, at de fremadrettet kan nedsætte taksterne, så deres omkostningsniveau nedbringes til landsgennemsnittet. Beskæftigelsesudvalget orienteres på nuværende tidspunkt om resultaterne af analysen, men skal på et senere tidspunkt behandle en sag om, hvordan Helsingør Kommune skal reagere på analysen og sprogcenterets håndtering. Områdeleder for Team Integration, Lars Trap Olsen, deltager under punktet. Retsgrundlag Integrationsloven Lov om danskuddannelse til voksne udlændinge Relation til vision og tværgående politikker Sagen giver ikke anledning til særskilt kommunikation/høring. Sagsfremstilling Sprogcenter Nordsjælland har eksisteret siden Sprogcenteret benyttes af ni nordsjællandske kommuner, herunder Helsingør Kommune, og drives af Hillerød Kommune efter en samarbejdsaftale mellem de ni kommuner. Der er flere lokale afdelinger bl.a. i Helsingør. De ni kommuner deler efter et budgetårs afslutning i fællesskab evt. overskud eller underskud for sprogcenteret. Deloitte har i juni måned afleveret en analyse af Sprogcenter Nordsjælland. Analysen viser overordnet, at Sprogcenter Nordsjælland har en bedre progression for kursisterne end landsgennemsnittet, men også et højere omkostningsniveau. Konkret har analysen bl.a. følgende konklusioner: De samlede omkostninger i Sprogcenter Nordsjælland pr. kursist, der bestod et modul, lå i 2015 ca. 13 % over landsgennemsnittet. Sprogcenter Nordsjælland brugte i 2015 mellem 9 og 12 % færre lektioner pr. kursist, der gennemførte et modul. Andelen af kursister, der bestod et modul i løbet af otte måneder, lå i % højere for Sprogcenter Nordsjælland end for landsgennemsnittet. Hvis man korrigerer omkostningsniveauet for Sprogcenter Nordsjællands højere gennemførelsesgrad medfører det, at de samlede omkostninger forbundet med at få én kursist til at bestå ét modul ligger 5 % over landsgennemsnittet. Deloitte er desuden kommet med fire anbefalinger, der dels har fokus på

23 Beskæftigelsesudvalget Mødedato Side 23 takstberegningsmodel og økonomistyring og dels på styrket dialog med brugerkommuner om at fastlægge den strategiske retning for sprogcenteret. Sprogcenter Nordsjælland har på baggrund af analysen meddelt brugerkommuner, at de forventer at kunne reducere takster med otte % i 2018 og yderligere op til 13 % over de kommende år. Samtidig vil sprogcenteret styrke dialogen med brugerkommunerne og styrke fokus på, at sprogcenterets undervisning skal bindes bedre sammen med den beskæftigelsesrettede indsats over for personer under integrationsprogrammet. Sprogcenteret præsenterer på et møde den 18. september en samlet plan for håndtering af analysen. Center for Job og Uddannelses bemærkninger Center for Job og Uddannelse er enige i, at der både er behov for at have stort fokus på både sprogcenterets takstniveau og kvaliteten af undervisningen. Center for Job og Uddannelse kan ikke umiddelbart genkende, at sprogcenteret skulle have en bedre progression end andre sprogcentre. Centeret har derfor efterspurgt opgørelse for, om Sprogcenter Nordsjællands progression for kursister tilknyttet afdelingen i Helsingør er lige så stor, som sprogcenterets afdeling i Hillerød. Center for Job og Uddannelse bemærker, at Deloittes undersøgelse bygger på data fra Der er sket meget på danskuddannelsesområdet siden, og mange sprogcentre har arbejdet målrettet med at styrke danskuddannelsen også set i lyset af, at antallet af flygtninge steg markant i løbet af Center for Job og Uddannelse vurderer umiddelbart, at der muligvis kunne opnås både bedre priser og bedre effekter end de nuværende, hvis Helsingør Kommune valgte at sende opgaven med danskuddannelse i udbud. Hvis Helsingør Kommune skulle ønske at sende opgaven i udbud, skal samarbejdsaftalen med Sprogcenter Nordsjælland først opsiges. Dette kan tidligst ske ved året udgang, da aftalen kun kan opsige med et års varsel til årets udgang. En evt. opsigelse vil derfor først kunne være gældende fra 1. januar Centeret for Job og Uddannelse vil dog foreslå, at overvejelserne om et evt. udbud afventer Sprogcenter Nordsjællands konkrete plan for håndtering af analysen. Hvis sprogcenteret kan fremlægge en betryggende plan for det videre arbejde med både pris og kvalitet, kan det vise sig, at det er fordelagtigt fortsat at være en del af samarbejdet om Sprogcenter Nordsjælland. Beskæftigelsesudvalget vil derfor senere på året få forelagt en sag, når Center for Job og Uddannelse har haft mulighed for at vurdere, om vi mener, at det fortsat vil være fordelagtigt at være med i samarbejdet om Sprogcenter Nordsjælland. Økonomi/Personaleforhold Sagen har ikke afledte konsekvenser for økonomi og personaleforhold på nuværende tidspunkt. Evt. takstnedsættelser vil få betydning for Helsingør Kommunes udgifter til danskuddannelse til personer under integrationsloven. Det skal dog bemærkes, at der samtidig gennemføres en række ændringer i finansieringsmodellen for danskuddannelse, hvilket øger kommunernes incitament til at nedbringe omkostningerne til danskuddannelse. Det samlede regnestykke skal derfor opgøres, før de samlede økonomiske konsekvenser kan fastlægges. Kommunikation/Høring Sagen afgøres i Beskæftigelsesudvalget

24 Beskæftigelsesudvalget Mødedato Side 24 Sagen giver ikke anledning til særskilt kommunikation/høring. Indstilling Center for Job og Uddannelse indstiller, at orientering foretages. Beslutninger Beskæftigelsesudvalget den Ikke til stede: Philip Læborg Fraværende: Philip Læborg. Orientering foretaget.

25 Beskæftigelsesudvalget Mødedato Side Orienteringssag: Status på den beskæftigelsesrettede indsats overfor flygtninge Åben sag Sagsnr.: Sagen afgøres i: Bilag: 16/11330 Beskæftigelsesudvalget Indledning Beskæftigelsesudvalget har bedt om til hvert møde at blive orienteret om udviklingen i den beskæftigelsesrettede indsats over for flygtninge. Center for Job og Uddannelse giver i denne sag en status på antallet af flygtninge og familiesammenførte til flygtninge, deres deltagelse i beskæftigelsesrettede tilbud og midlertidig boligplacering. Status medio juli 2017 er, at Helsingør Kommune indtil videre i 2017 modtaget 13 flygtninge og 21 familiesammenførte til flygtninge. Antallet af personer i løntilskud og ordinært arbejde er fortsat stigende. Områdeleder Lars Trap Olsen deltager under punktet. Retsgrundlag Integrationsloven. Relation til vision og tværgående politikker Sagen har ikke relation til vision eller tværgående politikker. Sagsfremstilling Helsingør Kommune har i 2017 indtil videre modtaget 13 flygtninge og 21 familiesammenførte til flygtninge. Derudover er fem uledsagede flygtningebørn blevet boligplacerede i Helsingør Kommune, mens 22 børn er ankommet enten sammen med deres familier eller efterfølgende som familiesammenførte. Udlændingestyrelsen har ultimo april 2017 meldt nye landstal ud for antallet af forventede flygtninge, der får opholdstilladelse i Det forventede landstal er faldet fra til flygtninge. Udlængestyrelsen har beregnet, at dette vil give en kvote til Helsingør Kommune på 22, hvis kommunerne i regionen ikke bliver enige om en anden fordeling. Landstal for 2018 er sat til flygtninge, hvilket forventes at give Helsingør Kommune en kvote på syv flygtninge. Hertil kommer familiesammenførte til flygtninge, der også bliver omfattet af integrationsprogram og beskæftigelsesrettet indsats. I 2016 modtog Helsingør Kommune i alt 101: 67 flygtninge og 34 familiesammenførte til flygtninge. Tabel 1. Flygtninge og familiesammenførte til flygtninge over 18 år i integrationsperiode Flygtninge og familiesammenførte til flygtninge i alt Modtaget i 2017 år til dato flygtninge Apr. Okt. Dec. Jan. Feb. Mar. Apr. Maj Juli

26 Beskæftigelsesudvalget Mødedato Side 26 Modtaget i 2017 år til dato familiesammenførte til flygtninge 1. Inklusiv en under 18 år, der har fået tilbudt integrationsprogram 1. Deltagelse i beskæftigelsesrettede tilbud Alle flygtninge og familiesammenførte til flygtninge skal så vidt muligt 2 uger efter ankomsten til Helsingør Kommune, og senest efter 4 uger, have tilbud om et virksomhedsrettet tilbud. Virksomhedsrettede tilbud er virksomhedspraktik eller ansættelse med løntilskud. Borgere, hvor det er åbenbart, at de ikke kan deltage i et virksomhedsrettet tilbud, er dog undtaget. Det kan eksempelvis være borgere med helbredsmæssige problemer. I sådanne tilfælde henvises borgeren til tilbud, så snart borgeren ikke længere er forhindret i at deltage. Center for Job og Uddannelse fokuserer på, at så mange som muligt får tilbudt en virksomhedsrettet indsats snarest muligt efter ankomsten til Helsingør Kommune. Borgerne får primært tilbudt en virksomhedspraktik med henblik på ordinært arbejde. Der er siden maj sket et fald i antallet af borgere i virksomhedspraktik. Til gengæld er der en stigning i antallet af borgere i ordinært arbejde (både selvforsørgende og deltidsarbejde) samt borgere i løntilskud. Det faldende antal virksomhedspraktikker skyldes bl.a., at nogle borgere er overgået fra virksomhedspraktik til løntilskud eller ordinært fuldtidsarbejde eller deltidsarbejde. Dertil kommer, at mange borgere har afsluttet deres virksomhedspraktik op til sommerferien i de enkelte virksomheder. Også på grund af sommerferie er det på nuværende tidspunkt vanskeligere at få lavet konkrete aftaler med virksomheder om opstart af nye virksomhedspraktikker. Faldet i antallet af borgere i alt i beskæftigelsesrettede tilbud skyldes også primært, at mange har afsluttet deres forløb på sprogskolen op til sommerferien og først starter igen, når sprogskolen åbner igen i august. Integrationsloven giver mulighed for, at der for jobparate borgere kan gå op til seks uger, før de skal starte i nyt virksomhedsrettet forløb. Center for Job og Uddannelse tilstræber dog, at et nyt virksomhedsrettet forløb starter snarest muligt efter forrige forløb. Tabel 2. Antal flygtninge og familiesammenførte til flygtninge, der deltager i beskæftigelsesrettede tilbud, ordinært arbejde eller uddannelse Aktivitet Apr. Okt. Dec. Jan. Feb. Mar. Apr. Maj Juli Flygtninge og familiesammenførte i alt I ordinært arbejde (selvforsørgende) I ordinær uddannelse på SU I IGU I deltidsarbejde I aktivering i alt (sprogskole, anden aktør, virksomhedsrettede tilbud mm.) I løntilskud I virksomhedspraktik

27 Beskæftigelsesudvalget Mødedato Side 27 Fritaget fra tilbud Inklusiv en under 18 år, der har fået tilbudt integrationsprogram 3. Inklusiv tre under 18 år, der har fået tilbudt integrationsprogram En flygtning eller en familiesammenført til flygtninge anses som udgangspunkt for at være jobparat i de første 3 måneder efter boligplaceringen, medmindre det er åbenbart, at pågældende ikke kan deltage i et virksomhedsrettet tilbud. Uanset, om Center for Job og Uddannelse vurderer, at borgeren er jobparat eller aktivitetsparat, har pågældende en løbende kontakt til Center for Job og Uddannelse og deltager i beskæftigelsesrettede tilbud i det omfang, at det er muligt. Tabel 3. Visitationskategori - flygtninge og familiesammenførte til flygtninge Visitationskategori Maj Juli Dec. Jan. Feb. Mar. Apr. Maj Juli Jobparate Aktivitetsparate Uddannelsesparate Der har været fejl i tal for januar, februar og marts De er derfor taget af tabellen 3. Alder og køn Tabel 4. Flygtninge og familiesammenførte til flygtninge fordelt på alder Alder Maj Juni Okt. Dec. Jan. Feb. Mar Apr. Maj Juli år år år år Tabel 5. Flygtninge og familiesammenførte til flygtninge fordelt på køn Køn Aug. Sept. Okt. Nov. Dec. Jan. Feb. Mar. Apr. Maj Juli Mænd Kvinder Inklusiv en under 18 år, der har fået tilbudt integrationsprogram 5. Inklusiv tre under 18 år, der har fået tilbudt integrationsprogram Tal i alle ovenstående tabeller er ikke direkte sammenlignelige med tal fra Jobindsats, da de er trukket fra jobcenterets fagsystem, Opera. Uledsagede flygtningebørn er som udgangspunkt ikke inkluderet i tallene, medmindre de er blevet tilbudt et integrationsprogram. 4. Midlertidig indkvartering af flygtninge Hver måned tilbydes 1-2 flygtninge en permanent bolig. De enlige mænd venter længe, mens par og familier relativt hurtigt får tilbudt en permanent bolig. Helsingør Kommune har i dag flere forskellige boliger i brug til midlertidig indkvartering af flygtninge. Den nedlagte børnehave på Hobrovej i Helsingør er under ombygning og forventes at blive taget i brug oktober En nabohøring og en byggetilladelse har

28 Beskæftigelsesudvalget Mødedato Side 28 forsinket processen i forhold til den oprindelige plan om indflytning i slutningen af Når ombygningen er færdiggjort, forventes bygningen at kunne huse personer. Helsingør Kommune arbejder på at indgå en aftale med boligselskaberne om bofællesskaber og har på nuværende tidspunkt indgået aftale med to boligselskaber. Center for Job og Uddannelse vurderer, at denne løsning vil opfylde det nuværende behov for permanente boliger til flygtninge og dermed mindske presset på den midlertidige indkvartering. Center for Job og Uddannelse forventer, at de første borgere senest 1. september 2017 vil flytte ind i de nye bofællesskaber. Center for Job og Uddannelse forventer derfor at have tilstrækkelig med kapacitet til midlertidig boligplacering af flygtninge i resten af Tabel 6. Fordeling midlertidige indkvarteringssteder, personer over 18 år Midlertidig indkvartering Maj Aug. Okt. Dec. Jan. Feb. Mar. Apr. Maj Juli Stokholmsvej, Espergærde Fiolgade, Helsingør Stationsvej, Ålsgårde Hellebæk Friskole, Hellebæk Klostermosevej, Helsingør Snerlevej, Helsingør Sejerøvej, Ålsgårde Højskole Hoteller/Feriebyen Privat indkvartering Hos familiemedlemmer m.m Fra januar 2017 opgøres Privat indkvartering separat. Dette har tidligere være inkluderet i tallene under Hos familiemedlemmer m.m. Økonomi/Personaleforhold Sagen har ikke afledte konsekvenser for økonomi og personaleforhold. Kommunikation/Høring Sagen afgøres i Beskæftigelsesudvalget Sagen giver ikke anledning til særskilt kommunikation/høring. Indstilling Center for Job og Uddannelse indstiller, at orientering foretages. Beslutninger Beskæftigelsesudvalget den Ikke til stede: Philip Læborg Fraværende: Philip Læborg.

29 Beskæftigelsesudvalget Orientering foretaget. Mødedato Side 29

30 Beskæftigelsesudvalget Mødedato Side Orienteringssag: Opfølgning på indsatser i budget 2017 Åben sag Sagsnr.: Sagen afgøres i: Bilag: 17/17342 Beskæftigelsesudvalget Indledning Med budgetaftalen for blev det besluttet at forlænge og iværksætte nye indsatser på beskæftigelsesområdet. Beskæftigelsesudvalget orienteres i denne sag om status på indsatserne. I sagen medtages ikke status på indsatsen med fuldtidsaktivering af kriminelle unge og den koordinerende virksomhedsindsats, idet disse indsatser behandles i et særskilt punkt på Beskæftigelsesudvalgets møde den 23. august Exit-indsatsen er heller ikke medtaget i sagen, da beskæftigelsesudvalget tidligere er orienteret om denne. Retsgrundlag Lov om kommunernes finansiering af visse offentlige ydelser udbetalt af kommunerne, lov om en aktiv socialpolitik, lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, lov om organisering og understøttelse af beskæftigelsesindsatsen mv. Relation til vision og tværgående politikker Helsingør Kommunes visionsmål om at flere borgere skal være selvforsørgende og flere borgere skal komme i beskæftigelse eller uddannelse. En sammenhængende borgerindsats. Sagsfremstilling I nedenstående evalueres på følgende indsatser: 1. Jobformidlere på a-dagpenge- og kontanthjælpsområdet 2. Fastholdelseskonsulent til sygemeldte medarbejdere 3. Virksomhedscenter fase 2 1. Kort om indsatserne 1.1. Jobformidlere på a-dagpenge- og kontanthjælpsområdet På a-dagpenge- og kontanthjælpsområdet er der ansat to jobformidlere i indsatsen over for ledige henholdsvis a-dagpenge- og kontanthjælpsmodtagere. Indsatsen er rettet mod borgere, der har været ledige i minimum et år. Hver borger får tildelt en personlig jobformidler, og der holdes hyppige jobsamtaler op til hver 14. dag Fastholdelseskonsulent på sygedagpengeområdet Bevillingen til en fastholdelseskonsulent omhandler indsatsen over for Helsingør Kommunes egne ansatte, som er i fare for at blive sygemeldte på grund af blandt andet stress. Fastholdelseskonsulentens primære opgave er at være i dialog med de ansatte og deres arbejdsgiver for at undgå, at de mister deres arbejde ved langvarig sygdom Virksomhedscenter fase 2 Formålet med indsatsen er at etablere flere virksomhedscentre og hjælpe ledige borgere i selvforsørgelse via en virksomhedsrettet indsats. Virksomhedscentre er særlige

31 Beskæftigelsesudvalget Mødedato Side 31 virksomhedspladser rettet mod udsatte borgere, der har behov for andre rammer end et standard 37-timers forløb. Med virksomhedscenter fase 2 udvides målgruppen af borgere, der tilbydes virksomhedspraktik i et virksomhedscenter til borgere på ledighedsydelse og borgere omfattet af integrationsprogrammet (flygtninge). 2. Status 2.1. Jobformidlerindsatsen 787 borgere har været omfattet af jobformidlerindsatsen, og heraf er 281 borgere kommet i selvforsørgelse. Det svarer til en beskæftigelseseffekt på 35 %. 193 af de 281 borgere har tidligere modtaget a-dagpenge og 88 har modtaget kontanthjælp. Sammenlignes effekten af jobformidlerindsatsen med effekterne for indsatsen over for a- dagpengemodtagere, før jobformidlerindsatsen blev iværksat, da kom 25 % af borgerne i selvforsørgelse. Samlet set er der med andre ord kommet 10 % (35-25) flere i selvforsørgelse efter jobformidlerindsatsen er iværksat. Som altid er det svært at udelukke, at en del af borgerne, der har været omfattet af jobformidlerindsatsen var kommet i selvforsørgelse alligevel, men forskellen på effekterne med og uden jobformidlerindsatsen er væsentlig, og jobformidlerindsatsen skønnes at have haft stor indflydelse på, at flere borgere er kommet i selvforsørgelse. Den samlede økonomiske besparelse, ved ikke at skulle betale forsørgelsesydelser til de 10 %, der er kommet i selvforsørgelse på baggrund af jobformidlerindsatsen, er kr I beregningen antages det, at de fastholder deres beskæftigelse på helårsbasis. Når lønudgiften til formidlerindsatsen er indregnet, vil der være en nettobesparelse på kr Fastholdelseskonsulentens indsats Der er i perioden 1. januar 2017 til 30. juni 2017 foretaget 119 henvendelser til borgere, som vurderes at have behov for en fastholdelsesindsats. Besøgene fordeler sig mellem private og offentlige arbejdspladser i Helsingør Kommune med 33 besøg i private virksomheder og 88 i offentlige institutioner. Af de 119 besøg har nogle af dem været i den samme virksomhed/institution, da det har været vurderet, at der har været behov herfor. På baggrund af indsatsen er 23 personer blevet raskmeldt, 28 personer er delvist raskmeldt og 19 er fastholdt i arbejde. Som udgangspunkt er det svært at lave en beregning på en besparelse af fastholdelsesindsatsen, da udfaldet af sagens forløb uden indsatsen er uvis. Det er omvendt vigtigt at fremhæve tidsperspektivet i indsatsen, idet der også er en ressourcemæssig besparelse ift. sparede medarbejdertimer i de sager, hvor sagsbehandlerne ikke har været involverede i sagerne eller har mindre arbejde med en sag. Der kan som udgangspunkt gå op til 8 uger, før sagsbehandleren bliver involveret i en sygedagpengesag. 7 sager er afsluttede inden for 8 uger. De sparede medarbejdertimer er blevet frigivet til andre indsatser i teamet, og mere tid til andre sager vil give bedre resultater samlet set for sygedagpengeindsatsen Virksomhedscenter fase 2 Målet for 2017 er, at der er etableret 100 pladser i virksomhedscentre. Antallet af pladser i virksomhedscentre er steget fra 35 i juni 2016 til 75 pladser ultimo juni borgere har været eller er i forløb i et virksomhedscenter. Af disse er: 7 kommet i ordinære job og 4 i småjob, hvor de får supplerende kontanthjælp

32 Beskæftigelsesudvalget Mødedato Side 32 3 er eller har været i løntilskud Den samlede økonomiske besparelse ved ikke at skulle betale forsørgelsesydelse til de borgere, der er kommet i selvforsørgelse, er kr Når lønudgiften til indsatsen indregnes, er der en nettobesparelse på kr. Der skal i vurderingen af indsatsen tages højde for, at målgruppen, der kommer i praktik i et virksomhedscenter er en sårbar gruppe, der ofte er et stykke fra arbejdsmarkedet. En progression rettet mod arbejdsmarkedet er derfor et fremskridt og den fulde effekt af indsatsen må forventes først at blive opnået på længere sigt. Økonomi/Personaleforhold Status på den nuværende økonomiske besparelse er med de forbehold, der er taget i nedenstående kr. Beregningen præciseres i nedenstående. Hele Kr. Jobformidlerindsatsen Ekstra bevilling til budget 2017 Status Den samlede økonomiske besparelse ved ikke at skulle betale forsørgelsesydelser til de 10 pct., der er kommet i selvforsørgelse på baggrund af jobformidlerindsatsen. 826 Administration, Center for Job og Uddannelse Beskæftigelse I alt Fastholdelseskonsulent på sygedagpengeområdet 826 Administration, Center for Job og Uddannelse Den samlede økonomiske besparelse ved ikke at skulle betale sygedagpenge til de borgere, der er blevet raskmeldte Beskæftigelse I alt 0 12 Virksomhedscenter fase Administration, Center for Job og Uddannelse Den samlede økonomiske besparelse ved ikke at skulle betale forsørgelsesydelse til de borgere, der er kommet i selvforsørgelse Beskæftigelse I alt I alt for samtlige ekstrabevillinger Den estimerede samlede besparelse på udgifterne til forsørgelse for hele 2017 for de 4 bevillinger er kr. Når lønudgiften til indsatserne er indregnet, er den forventede

33 Beskæftigelsesudvalget nettobesparelse kr. Mødedato Side 33 Den budgetterede samlede besparelse på de 4 bevillinger er kr. for hele 2017, hvilket er forsigtigt sat, idet der fra politisk side blev valgt ikke at lægge for store effekter ind for at være sikre på, at de kunne opnås. Den estimeret besparelse er beregnet som en besparelse med helårseffekt, der tager udgangspunkt i de nuværende opnåede effekter. Beregningen forudsætter, at alle, der er kommet i beskæftigelse, bibeholder deres beskæftigelse på årsbasis. Dette vil selvfølgelig ikke ske i alle tilfælde. Det skal endvidere bemærkes, at de ovenstående besparelser tager udgangspunkt i, at borgerne ikke ville være kommet i arbejde eller være blevet raskmeldt, hvis ikke de havde fået den særlige indsats. Det må forventes, at der er en del af borgerne, der ville være kommet i arbejde eller ville være blevet raskmeldt på grund af Helsingør Kommunes normale indsats, men det er ikke muligt præcist at beregne, hvad der ville være sket, hvis ikke indsatserne var igangsat. Kommunikation/Høring Sagen afgøres i Beskæftigelsesudvalget Sagen giver ikke anledning til særskilt kommunikation/høring. Indstilling Center for Job og Uddannelse indstiller, at orientering foretages. Beslutninger Beskæftigelsesudvalget den Ikke til stede: Philip Læborg Fraværende: Philip Læborg. Orientering foretaget.

34 Beskæftigelsesudvalget Mødedato Side Beslutningssag: Budgetønsker - Flere medarbejdere på beskæftigelsesområdet Åben sag Sagsnr.: Sagen afgøres i: Bilag: 17/17451 Beskæftigelsesudvalget 1: Flere medarbejdere på beskæftigelsesområdet I 2: Flere medarbejdere på beskæftigelsesområdet II Indledning Beskæftigelsesudvalget besluttede på sit møde den 3. maj 2017, at administrationen skulle udarbejde et forslag til investeringer i beskæftigelsesområdet, hvor det vurderes, at der er en markant positiv business case ift. at bringe ledige og sygemeldte i selvforsørgelse. Udvalget besluttede på sit møde den 7. juni 2017, at administrationen udarbejder 2 forslag til budgetønsker til beskæftigelsesudvalgets møde i august. 1. Et forslag der indeholder alle 4 forslag beskrevet i sagsfremstillingen 2. Et forslag der indeholder de mest fordelagtige forslag, når der tages højde for udfordringer i de fysiske rammer i Center for Job og Uddannelse ift. at tildele medarbejdere kontorpladser Forslag til de to budgetønsker er vedlagt som bilag. Retsgrundlag Lov om en aktiv beskæftigelsesindsats. Relation til vision og tværgående politikker Kommunens mål om rette indsats til rette tid. Sagsfremstilling Flere kommuner, heriblandt Silkeborg og Hjørring har siden 2015 investeret i at bringe ledige i arbejde af hensyn til den enkelte borger og for på længere sigt at spare penge på forsørgelsesydelser. I Silkeborg har man blandt andet investeret i 3 tiltag målrettet aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere. I alt forventes de tre tiltag at have sparet Silkeborg Kommune for 32 millioner kroner i 2021 og give en varig besparelse på 8,1 mio. kr. pr. år. Investeringen i flere medarbejdere er velkendt i Helsingør Kommune. Fra 3. kvartal 2016 til og med 2018 har Byrådet afsat midler til 2 jobformidlere og en fastholdelseskonsulent med positiv effekt, hvor flere ledige er kommet i selvforsørgelse, og Kommunen har mere end tjent investeringen ind. Beskæftigelsesudvalget ønsker på baggrund af evidens og økonomiske beregninger af besparelser ved at investere i flere medarbejder at vurdere om de to vedhæftede budgetønske skal medtages til budgetforhandlingerne for Forskellen på de to forslag er, at der i det ene foreslås at ansætte fem nye medarbejdere, der kan passes ind i de fysiske rammer uden udfordring. I det andet ønske foreslås det at ansætte 16,5 medarbejdere. Det vil kræve ombygning, hvorfor der vil være behov for en opstartsinvestering for at sikre de nødvendige, fysiske rammer. Økonomi/Personaleforhold Konsekvenser for økonomi og personaleforhold fremgår af de to budgetønsker.

35 Beskæftigelsesudvalget Mødedato Side 35 Kommunikation/Høring Sagen afgøres i Beskæftigelsesudvalget Forslagene viderebringes til budgetforhandlingerne for budget , hvis Beskæftigelsesudvalget beslutter at gå videre med forslagene. Indstilling Center for Job og Uddannelse indstiller, 1. at udvalget beslutter, om budgetønske om Flere medarbejdere til beskæftigelsesindsatsen I skal medtages til budgetforhandlingerne for Budget 2018 til at udvalget beslutter, om budgetønske om Flere medarbejdere til beskæftigelsesindsatsen II skal medtages til budgetforhandlingerne for Budget 2018 til Beslutninger Beskæftigelsesudvalget den Ikke til stede: Philip Læborg Fraværende: Philip Læborg. Et enigt udvalg sender begge forslag videre.

36 Beskæftigelsesudvalget Mødedato Side Orienteringssag: Status på sammenhængende borgerforløb Åben sag Sagsnr.: Sagen afgøres i: Bilag: 15/3107 Byrådet Indledning Byrådet vedtog i forbindelse med budget at igangsætte et projekt om sammenhængende borgerforløb. Formålet er at reducere dobbeltarbejde i kommunens sagsbehandling og afprøve nye samarbejdsformer, der gør det muligt at tilbyde borgere med komplekse sagsforløb en mere enkel og helhedsorienteret sagsbehandling. Målet er at fremme borgernes mulighed for at få en uddannelse eller indgå på arbejdsmarkedet og øge borgernes egenomsorgsevne og trivsel. I dagsordenspunktet orienteres om arbejdet med de sammenhængende borgerforløb. Retsgrundlag Lov nr. 658 af 8. juni Relation til vision og tværgående politikker Det sammenhængende borgerforløb skal medvirke til at opfylde Helsingør Kommunes vision 2020: At bidrage til størst mulig livskvalitet for borgerne. Sagsfremstilling 1. Hvem retter de sammenhængende borgerforløb sig imod? Center for Økonomi og Ejendomme og de berørte fagcentre (Dagtilbud og Skoler, Job og Uddannelse, Særlig Social Indsats, Børn, Unge og Familier, Borgerservice, IT og Digitalisering samt Sundhed og Omsorg) har med bistand fra Implement Consulting Group kortlagt data over, hvilke borgere der kan få et bedre og mere effektivt forløb. Arbejdsgrupper med udvalgte fagmedarbejdere fra Helsingør Kommune har drøftet, hvilke opgaver der med fordel kan koordineres på tværs og kommet med forslag. Input er kvalificeret af medarbejdere og ledere, af borgere samt af Implement Consulting Group, der har bistået Helsingør Kommune med projektet indtil marts Der er udpeget fire grupper af borgere, der efter behov vil blive tilbudt nye sagsforløb: 1. Unge med komplekse behov 2. Familier 3. Voksne med en rusmiddelproblematik 4. Borgere der modtager kommunal genoptræning, vedligeholdelsestræning, hjælp i hjemmet samt en overførsel 2. Indhold i de nye sagsforløb På baggrund af arbejdsgruppernes anbefalinger er der arbejdet videre med at beskrive, hvordan de nye sagsforløb skal være. Der er vedtaget nogle faglige styringsprincipper, der skal gælde alle forløb. Et fælles princip er bl.a., at der altid lægges én plan sammen med borgeren med udgangspunkt i borgerens/familiens samlede behov og ønsker om forandring, samt at beskæftigelse eller uddannelse altid er en del af planen. Andre principper handler om at følge en løsningsfokuseret tilgang, hvor borgeren hjælpes til at finde og bruge egne ressourcer, og hvor feedback fra borgeren om oplevelsen af sagsbehandlingen og de fælles mål er et vigtigt omdrejningspunkt.

37 Beskæftigelsesudvalget Mødedato Side 37 Da der er tale om et udviklingsprojekt, bliver de nye forløb justeret i takt med de erfaringer, der opnås. Rammerne er følgende: 2.1. Unge med komplekse behov Målgruppen er de unge, der er i risiko for at få vanskeligheder med at tage en uddannelse eller forsørge sig selv. De unge modtager ofte flere typer af indsatser og ydelser og har kontakt til mange adskilte dele af den kommunale organisation. Det er f.eks. unge med sociale eller psykiske udfordringer eller unge, hvor der er behov for en koordineret indsats mellem Jobcenteret og indsatser som f.eks. mentorstøtte, rusmiddelplaner mv. Fokus er at fremme de unges mulighed for at få en uddannelse og indgå på arbejdsmarkedet samt at øge deres generelle trivsel. For de yngste er der fokus på at forebygge de evt. overgangsudfordringer, der kan opstå som følge af de juridiske forandringer, når et barn bliver 18 år. Der vil blive udarbejdet én samlet handleplan sammen med den unge og givet en helhedsorienteret sagsbehandling med afsæt i den enkeltes ressourcer og udfordringer. Der vil blive lagt vægt på en tæt og tillidsfuld kontakt til den unge og den unges netværk. En fast kontaktperson vil samle og løfte de indsatser, der i dag er spredt på flere personer Familier Målgruppen er familier, der modtager ydelser og indsatser fra forskellige fagcentre i kommunen, og som har et behov for at få koordineret indsatserne. Familierne bliver tilbudt én samlet handleplan og en helhedsorienteret sagsbehandling, der tager afsæt i det enkelte familiemedlems ressourcer og udfordringer. Målet er at fremme familiens trivsel og det enkelte familiemedlems mulighed for at indgå i hhv. skole- og uddannelseslivet samt på arbejdsmarkedet. Et vigtigt mål er at øge børnenes trivsel og på sigt reducere kompenserende indsatser som døgninstitutionsophold, aflastningsordninger mv. Den enkelte familie tilknyttes et makkerpar, der bliver familiens kontaktpunkt til kommunen. Makkerparret vil arbejde på tværs af social- og beskæftigelsesområdet og gennem en tæt kontakt til familien skabe tillid, kontinuitet og mulighed for hurtig handling Voksne med en rusmiddelproblematik og borgere, der modtager kommunal genoptræning, vedligeholdelsestræning, hjælp i hjemmet samt en overførsel Forløbene er ved at blive beskrevet. Der vil, som tidligere nævnt, også for disse borgere blive arbejdet med én samlet handleplan. Indsatsen vil blive varetaget af en fast kontaktperson med ansvar for samarbejdet med borgeren. 3. Organisering De fire sagsforløb er tværgående og vil derfor gå på tværs af de politiske udvalg. En centerchefgruppe bestående af udvalgte centerchefer fra: Job og Uddannelse, Børn, Unge og Familier, Særlig Social Indsats, Borgerservice, IT og Digitalisering, Sundhed og Omsorg samt ledende direktør Stella Hansen har som styregruppe det overordnede ledelsesmæssige ansvar for: Tværgående koordinering og budget. Væsentlige ændringer, der kan få indflydelse på en succesfuld implementering, drøftes og besluttes i centerchefgruppen. For hvert sagsforløb er der udpeget en løsningsansvarlig centerchef og en leder. Den løsningsansvarlige centerchef har det daglige drifts- og budgetansvar og planlægger sammen med lederen, hvordan arbejdet med de sammenhængende borgerforløb skal ske.

38 Beskæftigelsesudvalget Mødedato Side 38 Lederen skaber fælles retning for arbejdet med de nye forløb og beskriver rollerne for de medarbejdere, der skal arbejde med det sammenhængende borgerforløb. Lederen forbereder, hvordan arbejdet i praksis skal ske (fysisk, behov for IT mv.). Lederen sammensætter arbejdsfællesskaberne sammen med den løsningsansvarlige centerchef og fastlægger procedurer, f.eks. visitering, temaer i handleplan mv. Familieløsningen er forankret hos centerchefen i Børn, Unge og Familier; Birgitte Wittendorff. Leder er Lotte Marie Thygesen. Ungeløsningen er forankret hos centerchefen i Særlig Social Indsats; Charlotte Aagaard. Leder er Esben Outzen. Voksne med en rusmiddelproblematik er forankret hos centerchefen i Job og Uddannelse; Kristjan Gundsø Jensen. Leder er Birgitte Kongsted. Borgere, der modtager kommunal genoptræning, vedligeholdelsestræning, hjælp i hjemmet samt en overførsel, er forankret hos centerchefen i Job og Uddannelse; Kristjan Gundsø Jensen. Leder er Jan Henriksen. Der vil blive erfaringsudvekslet mellem ledere og medarbejdere på tværs af de enkelte sagsforløb. Der er også planlagt et tværkommunalt samarbejde om, hvordan mulighederne i frikommuneforsøget bedst kan understøtte tværgående forløb. Den 19. juni 2017 blev der f.eks. holdt et tværkommunalt temamøde med juridisk undervisning og sparring for ledere og fagkonsulenter om de juridiske muligheder, der gælder på tværs af fagområderne, og hvordan der kan skabes en bedre koordinering. 4. Økonomi Implement Consulting Group udarbejdede i foråret 2017 et forslag til en business case, dvs. et estimat over den forventede effektiviseringsgevinst, der kan opnås ved at arbejde anderledes med de komplekse borgerforløb. Det har imidlertid vist sig at være en vanskeligere opgave end først antaget at fastlægge økonomien. Center for Økonomi og Ejendomme og de berørte fagcentre har efterfølgende kvalificeret det økonomiske skøn og arbejdet med at opbygge en budgetmodel. Det antal medarbejdere, der skal arbejde med de nye forløb, og det antal af borgere, der skal indgå, er ved at blive fastlagt. Da der er behov for at arbejde med dimensioneringen og få konkrete erfaringer med, hvordan forløbene virker, vil der for 2018 blive fastsat et overgangsbudget. Overgangsbudgettet vil danne det finansieringsmæssige grundlag under udviklingen af nye indsatser i 2018 og understøtte budgettering fra og med Tidsplan De nye forløb forventes at starte 1. september 2017 for de unge, 1. oktober 2017 for familier og 1. januar 2018 for de to sidste forløb. 6. Forsøg under frikommune Den sektoropdelte lovgivning, som fokuserer på de enkelte aspekter af borgerens liv og ikke borgernes eller familiernes samlede situation, vanskeliggør en hurtig, fleksibel og sammenhængende indsats. For at understøtte arbejdet med de sammenhængende borgerforløb deltager Helsingør Kommune i et frikommuneprojekt under overskriften: En plan for en sammenhængende indsats sammen med borgeren. De paragraf- og procesfritagelser, der opnås via Helsingør Kommunes frikommunestatus, vil blive anvendt til at styrke arbejdet med de sammenhængende forløb. Økonomi/Personaleforhold

39 Beskæftigelsesudvalget Mødedato Side 39 Overgangsbudgettet for 2018 vil blive behandlet i forbindelse med budgetprocessen i Kommunikation/Høring Sagen afgøres i Byrådet Sagen forelægges til orientering i Socialudvalget, Børne- og Uddannelsesudvalget, Beskæftigelsesudvalget, Økonomiudvalget samt afslutningsvist Byrådet. Indstilling Center for Erhverv, Politik og Organisation indstiller, at orientering foretages. Beslutninger Beskæftigelsesudvalget den Ikke til stede: Philip Læborg Fraværende: Philip Læborg. Orientering foretaget.

40 Beskæftigelsesudvalget Mødedato Side Beslutningssag: Vedtagelse af frikommunevedtægter og indledende samkøring af borgeroplysninger Åben sag Sagsnr.: Sagen afgøres i: Bilag: 16/19473 Byrådet 1: A Frikommunevedtægt Helsingør, familier 2: B Frikommunevedtægt Helsingør, unge 3: C Svar på anden runde fra netværket én plan 4: D uddybning af frikommunevedtægt, unge 5: E uddybning af frikommunevedtægt, familier Indledning I dagsordenspunktet fremlægges to frikommunevedtægter til godkendelse. Én plan for en sammenhængende indsats sammen med borgeren Familier. (Bilag A) Én plan for en sammenhængende indsats sammen med borgeren Unge med komplekse behov. (Bilag B) Retsgrundlag Lov om Frikommunenetværk; Lov nr. 658 af Bekendtgørelse om offentliggørelse, evaluering og indberetning af forsøg, der gennemføres af frikommunenetværk, og videreførte forsøg efter lov om frikommuner m.v.; Bekendtgørelse nr. 841 af Bekendtgørelse om frikommuneforsøg II på beskæftigelses- og sygedagpengeområdet, Bekendtgørelse nr. 603 af Persondataloven. Relation til vision og tværgående politikker Frikommuneforsøgene skal medvirke til at opfylde Helsingør Kommunes vision 2020: At bidrage til størst mulig livskvalitet for borgerne. Sagsfremstilling 1. Indhold i frikommunevedtægter Frikommunevedtægterne beskriver to frikommuneforsøg, som Helsingør Kommune ønsker at sætte i gang i efteråret 2017 og de fritagelsesmuligheder kommunen ønsker at gøre brug af. Frikommunevedtægten (Bilag A): Én plan for en sammenhængende indsats sammen med borgeren Familier beskriver et frikommuneforsøg, der retter sig mod familier, der modtager ydelser og indsatser fra forskellige fagcentre i kommunen og som har et behov for at få koordineret indsatserne. Formålet med frikommuneforsøget er at tilbyde familierne én samlet handleplan og en helhedsorienteret sagsbehandling, der tager afsæt i det enkelte familiemedlems ressourcer og udfordringer. Målet er at fremme familiens trivsel og det enkelte familiemedlems mulighed for at indgå i henholdsvis skole- og uddannelseslivet samt på arbejdsmarkedet. Frikommunevedtægt (Bilag B): Én plan for en sammenhængende indsats sammen med borgeren Unge med komplekse behov beskriver et frikommuneforsøg, der retter sig mod unge, der modtager flere typer af indsatser og ydelser fra adskilte dele af den kommunale

41 Beskæftigelsesudvalget Mødedato Side 41 organisation. Det er f.eks. unge med sociale eller psykiske udfordringer eller unge, hvor der er behov for en koordineret indsats mellem Jobcenteret og indsatser som f.eks. mentorstøtte, rusmiddelplaner mv. Der vil blive udarbejdet en samlet handleplan sammen med den unge og givet en helhedsorienteret sagsbehandling med afsæt i den enkeltes ressourcer og udfordringer. Den unges netværk vil også blive inddraget. Målet er at fremme de unges mulighed for at få en uddannelse og indgå på arbejdsmarkedet samt at øge deres generelle trivsel. Fritagelsesmuligheder, som Helsingør Kommune ønsker at gøre brug af, er uddybet yderligere i bilag D og bilag E. 2. Proces Frikommuneforsøgene igangsættes kun, hvis de godkendes af Byrådet. Efter godkendelsen vil forsøgene kunne fortsætte indtil 31. december Efter Byrådets godkendelse vil frikommunevedtægterne blive sendt til Økonomi- og Indenrigsministeriet og offentliggjort på Helsingør Kommunes hjemmeside, så borgerne kan se, hvem forsøgene retter sig imod og hvad der vil blive arbejdet med. 3. Samkøring af borgeroplysninger med det formål at invitere borgerne ind i tværgående sammenhængende forløb er lovligt i frikommuneforsøget I Helsingør Kommune skal frikommuneforsøgene understøtte arbejde med tværgående og sammenhængende borgerforløb. Fagcentrerne har i forbindelse med dette arbejde et ønske om at samkøre borgeroplysninger på igangværende tilbud/ydelser for at kunne finde frem til, hvilke borgere, der kan have gavn af et sammenhængende forløb. På baggrund af samkøringen kontaktes borgerne med et tilbud om et tværgående forløb. Borgeren kan herefter sige ja og give samtykke til, at oplysninger deles på tværs i den videre sagsbehandling. Eller borgeren kan takke nej, hvorefter sagsbehandling fortsætter på sædvanlig vis uden samkøring og uden tværgående koordinering. Formålet er at sikre, at det er de borgere, der har mest behov, som får tilbudt de tværgående forløb. Emnet om samkøring er tidligere blevet drøftet politisk, senest i en supplerende sagsfremstilling på Byrådet den 29. maj Her blev der orienteret om, at de øvrige kommuner i frikommuneforsøget havde fremsendt ansøgning den 1. maj 2017, og at Økonomi- og Indenrigsministeriets behandling af sagen afventedes. Økonomi- og Indenrigsministeriet har den 26. juni 2017 gjort frikommunenetværket opmærksom på, at samkøring af borgeroplysninger i forsøgene, hvor der arbejdes med én samlet handleplan med det formål at invitere borgerne ind i sammenhængende forløb kan rummes i de eksisterende regler i persondataloven og i den kommende databeskyttelsesforordning og derfor ikke behøver at fremgå af frikommunevedtægterne. (se bilag C). Der vil derfor blive arbejdet videre med dette i arbejdet med de sammenhængende sagsforløb. Økonomi/Personaleforhold Sagen har ikke afledte konsekvenser for økonomi og personaleforhold. Kommunikation/Høring Sagen afgøres i Byrådet Følgende politiske udvalg behandler sagen: Socialudvalget, Børne- og Uddannelsesudvalget, Beskæftigelsesudvalget, Økonomiudvalget samt afslutningsvist Byrådet. Indstilling Center for Erhverv, Politik og Organisation indstiller,

42 Beskæftigelsesudvalget Mødedato Side at frikommunevedtægt: Én plan for en sammenhængende indsats sammen med borgeren Familier godkendes (bilag A). 2. at frikommunevedtægt: Én plan for en sammenhængende indsats sammen med borgeren Unge med komplekse behov godkendes (bilag B). Beslutninger Beskæftigelsesudvalget den Fraværende: Philip Læborg. Allan Berg Mortensen (Ø) stillede forslag om, at oplysninger fremkommet ved samkørsel af data aldrig må bruges uden borgerens samtykke. For forslaget stemte Allan Berg Mortensen (Ø). Imod forslaget stemte Per Tærsbøl og John Calberg (C) Marlene Harpsøe (O) samt Betina Svinggaard og Duygu A. Ngotho (A) undlod at stemme. Forslaget bortfaldt Ad 1 og 2 Imod indstillingerne stemte Allan Berg Mortensen (Ø). For indstillingerne stemte Per Tærsbøl og John Calberg (C) samt Betina Svinggaard og Duygu A. Ngotho (A). Marlene Harpsøe (O) undlod at stemme. Indstillingerne anbefales.

43 Beskæftigelsesudvalget Mødedato Side Beslutningssag: Fælles handleplan for styrket trivsel og mental sundhed Åben sag Sagsnr.: Sagen afgøres i: Bilag: 16/17975 Beskæftigelsesudvalget 1: Fælles handleplan for styrket trivsel og mental sundhed 2: Høringssag: Fælles handleplan for styrket trivsel og mental sundhed : Mail: Høringssvar fra Ældrerådet Indledning Sundhed handler om at have det godt både fysisk, socialt og mentalt, for at man kan leve det liv, man gerne vil. Denne tilgang til sundhed er central i Helsingør Kommunes nye sundhedspolitik , som danner ramme om arbejdet med at styrke sundhed og trivsel blandt kommunens borgere. Sundhedspolitikken er bygget op om en række målsætninger, og ud fra disse sættes løbende fælles handleplaner i gang rettet mod at løse udfordringerne. Helsingør Kommune ønsker at arbejde mere tværfagligt for at sikre et helhedsorienteret blik på kommunens arbejde med forebyggelse og sundhedsfremme. Center for Sundhed og Omsorg har udarbejdet en fælles handleplan for styrket trivsel og mental sundhed Sundheds-, Idræts- og Fritidsudvalget har den 31. maj 2017 godkendt, at handleplanen sendes i høring i de øvrige fagudvalg samt høringsberettigede råd. Handleplanen forventes godkendt endeligt i Sundheds-, Idræts- og Fritidsudvalget i september Retsgrundlag Sundhedslovens 119 Relation til vision og tværgående politikker Handleplanen for styrket trivsel og mental sundhed understøtter Helsingør Kommunes sundhedspolitik , Lev godt og længe, og bidrager herunder til opfyldelse af målsætningen om bedre trivsel, livskvalitet og mental sundhed blandt borgerne i Helsingør Kommune. Sagsfremstilling 1. Hvorfor fælles handleplaner? Helsingør Kommunes nye sundhedspolitik lægger vægt på, at arbejdet med sundhed og forebyggelse går på tværs af kommunens fagområder. Tværgående indsatser skal sikre mere kvalitet for borgerne, bedre effekt af indsatserne og højere effektivitet i kommunen. Dette tværgående arbejde skal forankres i fælles handleplaner, som giver en fælles retning for de af kommunens indsatser, hvor sundhed indgår som et mål eller et middel. Den første handleplan om forebyggende indsatser for børn og unge blev godkendt på Sundheds-, Idræts- og Fritidsudvalgsmøde den 9. marts Hvorfor en fælles handleplan for styrket trivsel og mental sundhed? Mental sundhed og trivsel handler om at have det godt med sig selv og sammen med andre.

44 Beskæftigelsesudvalget Mødedato Side 44 Det indebærer, at vi trives med de opgaver, hverdagen rummer; at vi kan håndtere livets brud og overgange, og at vi kan tage vare på os selv og vores nærmeste. Både på landsplan og i Helsingør Kommune ses en stigning i antallet af borgere, som mistrives. Der er derfor brug for, at vi sætter tidligt ind med indsatser, som fremmer trivsel og mental sundhed og som forebygger, at begyndende mistrivsel udvikler sig til senere psykiske problemer. Kan vi styrke den mentale sundhed blandt kommunens borgere, har det positiv betydning for familielivet, bedre indlæring i skolen, muligheden for at gennemføre en uddannelse, få og fastholde et arbejde og bidrage til det gode ældreliv. I dag arbejder Helsingør Kommune med mental sundhed gennem indsatser, som har direkte til formål at fremme trivslen blandt borgere, og gennem indsatser, som via andre mål inden for fx uddannelse, beskæftigelse og fritidsliv indirekte bidrager positivt til borgernes mentale sundhed og trivsel. Samtidig arbejder vi både målrettet, når vi tilbyder støtte og hjælp til udvalgte borgergrupper, og strukturelt, når vi arbejder med at skabe sunde rammer for borgernes hverdags- og fritidsliv. Vores arbejde med mental sundhed og trivsel spænder derfor bredt over mange forskellige borgergrupper og arenaer. Det, der mangler, er en fælles retning for dette arbejde, og at vi bruger tværfagligheden til at skabe koordinerede og helhedsorienterede indsatser. Den fælles handleplan udstikker derfor faglige tilgange og en retning for arbejdet med trivsel og mental sundhed, som samlet udgør en fælles vej at gå. Vi tror på, at vi sammen kan mere. Derfor udpeger handleplanen tre programmer, der samlet skal forankre ambitionen om, at mental sundhed tænkes ind som et bærende element i alle kommunens indsatser. Programmerne er identificeret på baggrund af dialog med borgere og nøglemedarbejdere fra relevante centre samt erfaring og forskning på området. 3. Tre programmer for tværgående samarbejde om styrket trivsel og mental sundhed Vi vil styrke trivsel og mental sundhed inden for tre programspor, hvor der særligt er behov for en tværfaglig indsats. Allerede i budgetprocessen vil der indgå konkrete driftsønsker, der er mærket som driftsønsker, der spiller ind i handleplanens programmer Flere børn, unge og familier skal have god trivsel Vi vil den stigende mistrivsel blandt børn og unge til livs. Derfor vil aktører på tværs af kommunen indgå i et styrket og forpligtende samarbejde, og blive et fælles team omkring børn, unge og familier med begyndende mistrivsel. Vi vil bl.a. styrke indsatsen over for de mere usynlige børn, som fx oplever skilsmisse i familien eller har en forælder med kronisk sygdom, hvilket kan skabe mistrivsel hos barnet eller den unge. Tidlige og forebyggende indsatser skal være med til at sikre, at mistrivsel ikke udvikler sig til egentlige psykiske lidelser eller funktionstab, der kan fortsætte ind i voksenlivet Frivillighed og fællesskab som et værn mod ensomhed Trivsel fremmes gennem deltagelse i aktive fællesskaber, som giver mening for den enkelte. Derfor vil vi aktivt arbejde for, at flere borgere kan deltage i lokalområdets fællesskaber og tilbud på tværs af alder, sociale skel og kultur. Inkluderende fællesskaber i foreninger og idrætstilbud kan være med til fx at forebygge ensomhed blandt ældre eller at hjælpe ledige tilbage på arbejdsmarkedet, der ellers kan opleve isolation og lavt selvværd. Kommunen vil styrke partnerskabet med de frivillige kræfter i lokalområdet, så vi sikrer, at de rette rammer er til stede til at udvikle og bevare aktiviteter, der er meningsfulde for borgerne Byen og landet skal invitere til sundhed og samvær Borgeres adfærd og oplevelse af tryghed og social samhørighed bliver påvirket af de fysiske og sociale rammer og faciliteter, som borgerne møder i deres hverdag i kommunens byrum,

45 Beskæftigelsesudvalget Mødedato Side 45 parker og landområder. Derfor vil vi fremme et by- og landliv, som inviterer til sundhed, bevægelse og socialt samvær på tværs af alder, køn og kultur. Vi vil tænke hverdagsrummets betydning for borgernes adfærd og trivsel mere aktivt ind i vores arbejde med mental sundhed. Dette vil vi bl.a. tænke ind i byudviklingen af området omkring Prøvestenen i forbindelse med etablering af det kommende sundhedshus. 4. Opfølgning på handleplanen Center for Sundhed og Omsorg vil som tovholder for handleplanen samle op på indsatserne i de tre programmer, dels gennem en midtvejsstatus, dels gennem en fælles opsamling ved handleplanens udløb. Derudover giver handleplanen anledning til løbende tværfaglig sparring og vidensdeling. Det vil ske gennem inddragelse af borgere og kernemedarbejdere på tværs af kommunen for løbende at sikre, at indsatserne tilpasses borgernes behov og bidrager til samme mål inden for det pågældende program. Økonomi/Personaleforhold Der er allerede i dag eksempler på indsatser i Helsingør Kommune, der styrker borgernes trivsel og mentale sundhed. For at få fuld effekt af handleplanen vil der i kommende års budgetforhandlinger skulle finansieres nye indsatser gennem konkrete driftsønsker. Handleplanen udpeger tre tværgående programspor for kommunens arbejde med trivsel og mental sundhed de kommende fem år. Konkrete driftsønsker vil hver især understøtte et af de tre programspor. De enkelte driftsønsker til handleplanen indgår i de enkelte udvalgs budgetforslag til budget Kommunikation/Høring Sagen afgøres i Beskæftigelsesudvalget Handleplanen sendes i høring i politiske fagudvalg samt høringsberettigede råd. Indstilling Center for Sundhed og Omsorg indstiller, at udvalget afgiver høringssvar til en fælles handleplan for styrket trivsel og mental sundhed. Beslutninger Beskæftigelsesudvalget den Fraværende: Philip Læborg. Udvalget savner større fokus på stress. Udvalget foretækker en anden formulering end Helsingør Kommune vil være blandt de sundeste kommuner i landet. I stedet kunne formuleringen være at Helsingør Kommune vil være en sundere kommune.

46 Beskæftigelsesudvalget Mødedato Side Orienteringssag: Sanktioner til ydelsesmodtagere Åben sag Sagsnr.: Sagen afgøres i: Bilag: 16/12265 Beskæftigelsesudvalget 1: Sanktioner Q og Q fordelt på sanktionstype Indledning Beskæftigelsesudvalget har ønsket løbende at få en oversigt over Helsingør Kommunes brug af sanktionsregler over for personer, der modtager kontanthjælp, uddannelseshjælp samt integrationsydelse med sammenligning med andre kommuner. I denne sag gives en oversigt over antallet af sanktioner sammenlignet med kommuner, der har samme rammevilkår som Helsingør Kommune (klyngen) og landsgennemsnittet herunder udviklingen i antallet af sanktioner fra 3. kvartal 2016 til 1. kvartal Retsgrundlag Lov om Aktiv Socialpolitik (aktivloven). Relation til vision og tværgående politikker Sagen har ikke relation til vision eller tværgående politikker. Sagsfremstilling 1. Overordnede sanktionsregler Sanktionsreglerne for personer, der modtager integrationsydelse, uddannelseshjælp samt kontanthjælp, herunder personer, der modtager kontanthjælp under deltagelse i integrationsprogram, findes i Lov om Aktiv Socialpolitik. Sanktionsreglerne bygger på en række grundprincipper, hvor der findes følgende sanktionstyper: 1.1. Periodesanktion Periodesanktioner gives, hvis en forseelse løber over tid. Periodesanktionen gives som et fradrag i hjælpen med virkning fra den dag, hvor en person ikke opfylder sin rådighedspligt, og frem til det tidspunkt, hvor pågældende igen opfylder rådighedspligten Eksempel på periodesanktion fradrag ved udeblivelse fra samtale En jobparat kontanthjælpsmodtager udebliver fra en jobsamtale i jobcenteret uden en gyldig grund. Kommunen foretager fratræk i borgerens kontanthjælp fra den dag, hvor borgeren skulle være mødt til samtale og indtil den dag, hvor borgeren igen genoptager kontakten til jobcenteret Punktsanktion Punktsanktionen gives, hvis en forseelse ikke løber over tid, og der således ikke er mulighed for at give en periodesanktion Eksempel på punktsanktion afviser et kursus En jobparat kontanthjælpsmodtager afviser et tilbud om kursus uden gyldig grund. Efter dato for kursusstart er det ikke længere muligt at starte på kurset, og tilbuddet består derfor ikke længere. Kommunen foretager fratræk i borgerens kontanthjælp med et engangsbeløb.

47 Beskæftigelsesudvalget 1.3. Skærpet sanktion Mødedato Side 47 Skærpet sanktion gives til personer, der systematisk forsøger at omgå krav om at stå til rådighed for uddannelse eller arbejde. Sanktionen indebærer, at en uddannelses- eller jobparat person mister sin uddannelseshjælp eller kontanthjælp i op til 3 måneder, hvis pågældende gentagne gange ikke opfylder sin rådighedsforpligtelse Ophørs- og tilbagebetalingssanktion Ophørs- og tilbagebetalingssanktion, hvor ydelsen stoppes helt eller eventuelt udbetalt ydelse kræves tilbagebetalt. 2. Forskel på målgruppernes rådighedsforpligtelse Sanktionsreglerne er de samme uanset borgerens målgruppe. Ligeledes bliver unge, voksne, forsørgere, og ikke-forsørgere, uddannelsesparate, jobparate og aktivitetsparate sanktioneret efter de samme principper, men der er dog forskel i de forskellige målgruppers rådighedsforpligtelse. Udebliver en uddannelses- eller jobparat borger fra et beskæftigelsesrettet tilbud (f.eks. virksomhedspraktik), findes i Lov om Aktiv Socialpolitik en udtømmende liste over gyldige grunde til udeblivelsen, der ikke vil medføre en sanktion. Udebliver en aktivitetsparat borger derimod, skal kommunen vurdere, om der er andre rimelige grunde end de, der er nævnt i Lov om Aktiv Socialpolitik, at personen ikke har pligt til at deltage i tilbuddet. Eksempelvis kan alvorlige psykiske lidelser i det konkrete tilfælde betyde, at borgeren ikke skal have en sanktion for ikke at deltage i tilbuddet. I bemærkningerne til lovændringerne i forbindelse med kontanthjælpsreformen i 2013 fremgår det, at "der, hvor en sanktion ikke fremmer rådigheden hos kontanthjælpsmodtageren, skal der ikke gives en sanktion". Dette betyder i praksis, at aktivitetsparate borgere får sanktioner sjældnere end uddannelses- og jobparate borgere. Dette skyldes, at man i nogle tilfælde vil vurdere, at en aktivitetsparat borger ikke vil få et andet fremmødemønster eller vil komme tættere på arbejdsmarkedet ved at blive sanktioneret i forsørgelsesydelsen. Eksempelvis vil en borger med svær depression som udgangspunkt ikke blive motiveret til at udeblive færre dage ved at få en økonomisk sanktion i forsørgelsesydelsen ved udeblivelse. 3. Antal sanktioner Nedenfor vises oversigt over de givne sanktioner i 3. kvartal 2016 samt i 1. kvartal 2017 i Helsingør Kommune samt kommuner i klyngen for kontanthjælpsmodtagere og uddannelseshjælpsmodtagere. Pr. 1. juli 2016 overgik en gruppe borgere fra kontanthjælp og uddannelseshjælp til integrationsydelse. Det vil derfor ikke vil give et retvisende billede af udviklingen i antallet af sanktioner at sammenligne tal før og efter 1. juli Derfor er her udelukkende medtaget tal efter 1. juli Oversigt over sanktioner fordelt efter sanktionstype er vedlagt i bilag. Tabel 1 Kontanthjælpsmodtagere sanktioner i alt og i % af ledige, 3. kvartal 2016 samt 1. kvartal 2017 Kommune Visitationskategori Sanktioner i alt Sanktionerede ledige i % 3. kvartal 1. kvartal 3. kvartal 1. kvartal

48 Beskæftigelsesudvalget Mødedato Side Hele landet Klyngen gennemsnit Ekskl. Helsingør Helsingør Fredericia Glostrup Hvidovre Odense Rødovre Slagelse Jobparat ,2 12,4 Aktivitetsparat ,5 3,5 Jobparate - - 8,3 10,3 Aktivitetsparate - - 1,6 1,5 Jobparate ,0 11,3 Aktivitetsparate ,3 0,7 Jobparate ,4 15,2 Aktivitetsparate ,8 2,5 Jobparate ,4 6,8 Aktivitetsparate 3 7 0,9 1,9 Jobparate ,6 7,3 Aktivitetsparate ,0 2,2 Jobparate ,7 9,9 Aktivitetsparate ,5 0,8 Jobparate ,0 8,8 Aktivitetsparate ,1 1,1 Jobparate ,4 13,9 Aktivitetsparate ,4 0,7 Tabel 2 Uddannelseshjælpsmodtagere sanktioner i alt og i % af ledige, 3. kvartal 2016 samt 1. kvartal 2017 Sanktioner i alt Sanktionerede ledige i % Kommune Visitationskategori 3. kvartal kvartal kvartal kvartal 2017 Hele landet Åbenlys uddannelsesparate ,8 19,5 Uddannelsesparate ,0 19,6 Aktivitetsparat ,1 5,3 Klyngen gennemsnit Ekskl. Helsingør Helsingør Åbenlys uddannelsesparate ,3 21,3 Uddannelsesparate ,0 16,9 Aktivitetsparate - - 4,3 4,9 Åbenlys uddannelsesparate ,8 14,7 Uddannelsesparate ,1 7,8 Aktivitetsparate ,9 1,7 Fredericia Åbenlys - - 0,0 0,0

49 Beskæftigelsesudvalget Mødedato Side 49 uddannelsesparate Uddannelsesparate ,8 2,1 Aktivitetsparate ,3 2,4 Glostrup Hvidovre Odense Rødovre Slagelse Åbenlys uddannelsesparate ,4 18,2 Uddannelsesparate ,6 16,8 Aktivitetsparate 3 3 3,6 2,5 Åbenlys uddannelsesparate 0 3 0,0 30,0 Uddannelsesparate ,3 11,9 Aktivitetsparate ,4 10,6 Åbenlys uddannelsesparate ,9 23,5 Uddannelsesparate ,5 21,5 Aktivitetsparate ,4 3,6 Åbenlys uddannelsesparate ,0 24,0 Uddannelsesparate ,7 25,0 Aktivitetsparate ,2 2,8 Åbenlys uddannelsesparate ,6 29,8 Uddannelsesparate ,1 23,8 Aktivitetsparate ,8 7,4 Som det fremgår af tabellen sanktionerer Helsingør Kommune aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere i mindre grad end andre kommuner, mens andelen af sanktionerede jobparate kontanthjælpsmodtagere ligger lige mellem landsgennemsnittet og gennemsnittet for klyngen ekskl. Helsingør. For jobparate kontanthjælpsmodtagere ses et fald i antallet af sanktioner fra 3. kvartal 2016 til 1. kvartal 2017, mens der for flere af de andre kommuner i klyngen ses stigninger. Faldet vedrører primært et fald i antallet af sanktioner for udeblivelse fra samtale (se bilag). Faldet betyder, at antal sanktionerede jobparate ledige i % i Helsingør ligger tættere på landsgennemsnittet og klyngen end ved tidligere opgørelse. For uddannelseshjælp ligger sanktionsomfanget fortsat væsentligt lavere end landsgennemsnittet og gennemsnittet for klyngen ekskl. Helsingør for både uddannelsesparate og aktivitetsparate. Der ses en stigning i antallet af sanktioner til åbenlys uddannelsesparate en stigning, der også ses i klyngen samt på landsplan. 4. Variation mellem kommunerne Tallene over de givne sanktioner i de forskellige kommuner viser, at der er stor kommunal variation. Ligeledes ses også i nogle tilfælde stor variation inden for samme kommune, hvis man sammenligner 3. kvartal 2016 og 1. kvartal Variationen vurderes ikke udelukkende at kunne skyldes forskellig adfærd hos borgerne eller forskellig borgersammensætning i de forskellige kommuner, men må også skyldes forskellig tolkning

50 Beskæftigelsesudvalget Mødedato Side 50 og praksis i kommunerne samt fokus på sanktioner inden for de forskellige målgrupper. I april 2013 indgik den daværende regering en politisk aftale med V, DF, K og LA om en reform af kontanthjælpssystemet, som blev gennemført med virkning fra den 1. januar Det fremgik af Aftalen om en reform af kontanthjælpssystemet flere i uddannelse og job, at aftalepartierne var enige om, at Ankestyrelsen fra 2014 til 2016 skulle udarbejde årlige praksisundersøgelser om anvendelsen af sanktioner i kommunerne. Baggrunden for denne del af aftalen var, at kommunerne i dag anvender sanktioner over for uddannelsesog kontanthjælpsmodtagere i meget varierende omfang, hvilket ovenstående tal også bevidner. I marts 2017 offentliggjorde Ankestyrelsen den tredje og sidste praksisundersøgelse om kommunernes anvendelse af sanktioner. Helsingør Kommune har ikke deltaget i nogen af de tre undersøgelse. Ankestyrelsen har på baggrund af praksisundersøgelsen udarbejdet en række generelle anbefalinger til kommunerne. Derudover er Ankestyrelsen kommet med en række anbefalinger, der knytter sig konkret til de enkelte sanktionsparagraffer. Center for Job og Uddannelse vil i andet halvår 2017 have fokus på sanktionering for at vurdere, om der er behov for at justere på sagsgange, sanktioneringspraksis eller lignende. 5. Integrationsydelse Jobindsats leverer ikke tal på sanktioner på borgere, der modtager integrationsydelse. Det er derfor ikke muligt at have tal til sammenligning fra andre kommuner. Opgørelse af sanktioner på integrationsydelse er lavet via manuel optælling af antallet af sanktionsanmodninger fra jobcenteret til ydelsescenteret i 1. kvartal Tallet er derfor ikke sammenligneligt med tal for kontanthjælpsmodtagere og uddannelseshjælpsmodtagere, da der for integrationsydelse er tale om anmodninger om sanktioner, mens der for kontantog uddannelseshjælp er tale om effektuerede sanktioner. Der kan dermed være tale om anmodninger om sanktion, der som følge af den efterfølgende sagsbehandling i ydelsescenteret efterfølgende ikke har ført til en reel sanktion i borgerens ydelse. Integrationsydelsesmodtagere omfatter både borgere, der er omfattet af Integrationsloven samt borgere, der er omfattet af Beskæftigelsesloven. Det betyder, at det både kan være flygtninge og familiesammenførte samt andre borgere, der ikke opfylder opholdskravet for at modtage kontanthjælp og uddannelseshjælp. Der er sat fokus på området i Team Integration, og der er pr. 1. december 2016 blev ansat en administrativ medarbejder i Team Integration, hvis primære fokusområde er borgernes fravær og sanktioner. Dette med henblik på at øge borgernes fremmødeprocent og dermed øge deres mulighed for vellykket integration på arbejdsmarkedet eller via uddannelse. Tabel 3 Integrationsydelsesmodtagere sanktionsanmodninger, 1. kvartal 2017 Sanktionsindstillinger i alt i 1. kvartal 2017 Helsingør 150 Der sker som udgangspunkt opfølgning på borgeres fravær en gang om ugen. Dette betyder, at hvis den samme person har haft fravær hver uge fra tilbud (uanset fraværets omfang), vil der på denne ene person alene blive lavet fire anmodninger om sanktion på en måned på grund af fravær fra tilbud. Hvis samme person derudover eksempelvis også er udeblevet fra en samtale i jobcenteret i samme periode, vil der være i alt fem sanktionsanmodninger i samme måned. Antallet af sanktionsanmodninger kan derfor ikke ses som tal for, hvor mange individuelle personer, der er blevet indstillet til sanktion.

51 Beskæftigelsesudvalget Mødedato Side 51 Økonomi/Personaleforhold Sagen har ikke afledte konsekvenser for økonomi og personaleforhold. Kommunikation/Høring Sagen afgøres i Beskæftigelsesudvalget Sagen giver ikke anledning til særskilt høring eller kommunikation. Indstilling Center for Job og Uddannelse indstiller, at orientering foretages. Beslutninger Beskæftigelsesudvalget den Ikke til stede: Philip Læborg Fraværende: Philip Læborg. Orientering foretaget.

52 Beskæftigelsesudvalget Mødedato Side Orienteringssag: Status på beskæftigelsesindsatsen 2. kvartal 2017 Åben sag Sagsnr.: Sagen afgøres i: Bilag: 17/17338 Beskæftigelsesudvalget 1: Status på beskæftigelsesindsatsen 2. kvartal 2017 Indledning Det går godt for beskæftigelsen i Helsingør Kommune, hvor antallet af borgere på offentlig forsørgelse er faldet med 2,4 % fra maj 2016 til maj Det er primært antallet af sygedagpengemodtagere og borgere i jobafklaringsforløb, der bidrager til faldet. I denne gruppe er antallet af ledige samlet set faldet med hhv. 13,5 % og 7,5 %. Endvidere er antallet af langtidsledige, de der har været ledige i mere end et år, jobparate (både kontanthjælps- og a-dagpengemodtagere) faldet markant i samme perioden med knap 16 %. Status på beskæftigelsesindsatsen er en opfølgning på mål og resultatkrav i den årlige beskæftigelsesplan. De fastsatte resultatkrav følges op hvert kvartal i forhold til Helsingør Kommunes egen udvikling samt i forhold til udviklingen i kommuner med samme rammevilkår også kaldet Klyngen. Retsgrundlag LOV nr af 23/12/2014 om organisering og understøttelse af beskæftigelsesindsatsen mv. Relation til vision og tværgående politikker Kommunens visionsmål 10a om at flere borgere skal være selvforsørgende. Sagsfremstilling Den samlede status for beskæftigelsesindsatsen fremgår af bilaget til sagen. Der er fire områder, der giver anledning til særlige bemærkninger: 1. Mindre fald i antallet af borgere på offentlig forsørgelse i Helsingør Kommune end i Klyngen Det samlede fald i antallet af borgere på offentlig forsørgelse i Helsingør Kommune er mindre end udviklingen i de kommuner, Helsingør Kommune normalt sammenlignes med på beskæftigelsesområdet (Klyngen). I disse kommuner har der i gennemsnit været et fald i antallet af borgere på offentlig forsørgelse på 2,8 %. Det vil sige 0,4 procentpoint større fald end i Helsingør Kommune. Dette skal dog ses i forhold til, at udviklingen igennem flere år har været markant bedre i Helsingør Kommune end i klyngen, og udviklingen samlet set over en årrække fortsat er bedre i Helsingør Kommune end i Klyngen, se nedenstående graf over udviklingen. Samtidig har Helsingør Kommune indtil videre i 2017 haft en lidt mere positiv udvikling end Klyngen. Figur 1. Udviklingen i antal borgere på forsørgelsesydelser i Helsingør og Klyngen

53 Beskæftigelsesudvalget Mødedato Side Fald i antallet af sygedagpengemodtagere Antallet af sygedagpengemodtagere er faldet med 13,5 % i Helsingør Kommune mod et gennemsnitligt fald på 6,1 % i Klyngen. Dermed er der et mere end dobbelt så stort fald i Helsingør Kommune end i gennemsnit i klyngen. Udviklingen kan blandt andet tilskrives, at Byrådet har prioriteret indsatsen overfor sygemeldte eller potentielt sygemeldte borgere. Det har medført, at der er blevet tilført en ekstra fastholdelseskonsulent, der arbejder med at fastholde sygemeldte borgere på deres arbejdsplads. Udviklingen kan også tilskrives, at Center for Job og Uddannelse arbejder intensivt med at understøtte de sygemeldtes tilbagevenden til arbejdsmarkedet blandt andet med hyppige opfølgningssamtaler. 3. Mindre fald i antal unge på uddannelseshjælp end i klyngen I perioden december 2015 til juni 2017 er antallet af unge (fuldtidspersoner), der modtager uddannelseshjælp faldet med 5,4 % pt. I klyngen er faldet 9,1 %. Det vil sige, at der har været et større fald i klyngen end i Helsingør Kommune. Der er et stort fokus i ungeteamet på at hjælpe flere unge videre i uddannelse og forventningen er, at udviklingen i antallet af unge, der modtager uddannelseshjælp fremadrettet vil ligge på niveau med klyngen. 4. Fald i antal langtidsledige Antallet af langtidsledige, dem der har været ledige i over et år, i Helsingør Kommune er samlet set faldet 15,9 % i perioden maj 2016 til maj Antallet af langtidsledige kontanthjælpsmodtagere er faldet med 16,2 %, og antallet af langtidsledige dagpengemodtagere er faldet med 15,6 %. I Klyngen har der været et samlet fald på 11 % i samme periode. Helsingør Kommune har med andre ord klaret sig bedre end i klyngen. Udviklingen kan tilskrives opprioriteringen af indsatsen overfor jobparate ledige, hvor

54 Beskæftigelsesudvalget Mødedato Side 54 Byrådet har prioriteret at intensive indsatsen over for både kontanthjælpsmodtagere og dagpengemodtagere, der har været ledige i mere end et år. 5. Flere flygtninge kommer i job og i virksomhedsrettede forløb Det går godt med flygtningeindsatsen. Antallet af flygtninge, der kommer i selvforsørgelse og i virksomhedsrettede forløb, er stødt stigende. Og der er udsigt til en fortsat positiv udvikling. I forhold til resultatkrav 1 og 2 er 81 borgere kommet i beskæftigelse, heraf er 81 kommet i job inden 3-års perioden er udløbet. Af nedenstående tabel ses fordelingen af aktiviteter, som flygtningene er kommet ud i. Tabel 5.1: Antal flygtninge fordelt på aktivitet: Virksomhedsparktik 46 Løntilskud 19 Ordinært arbejde 48 Deltids arbejde 22 IGU 6 SU 5 Ordinær uddannelse på erhvervsskoler 0 Økonomi/Personaleforhold Sagen har ikke afledte konsekvenser for økonomi og personaleforhold. Kommunikation/Høring Sagen afgøres i Beskæftigelsesudvalget Sagen giver ikke anledning til særskilt kommunikation/høring. Indstilling Center for Job og Uddannelse indstiller, at orientering foretages. Beslutninger Beskæftigelsesudvalget den Ikke til stede: Philip Læborg Fraværende: Philip Læborg. Orientering foretaget.

55 Beskæftigelsesudvalget Mødedato Side Orienteringssag: Forbedring af rehabiliteringsindsatsen på hjerneskadeområdet Åben sag Sagsnr.: Sagen afgøres i: Bilag: 17/10503 Beskæftigelsesudvalget 1: Rapport om hjerneskadeområdet i Helsingør Kommune 2: Handicaprådets høringssvar vedr. hjerneskadeområdet 3: Ældrerådets høringssvar vedr. hjerneskadeområdet Indledning I dette dagsordenspunkt vil Center for Sundhed og Omsorg orientere om rapporten: Kortlægning og analyse af Helsingør Kommunes rehabiliteringsindsats for voksne med erhvervet hjerneskade. Rapporten kortlægger og analyserer hjerneskadeområdet i Helsingør Kommune set ud fra Sundhedsstyrelsens anbefalinger på området. Rapporten viser et behov for at styrke indsatsen, bl.a. gennem bedre koordinering af hjerneskadeområdet i Helsingør Kommune. Årligt rammes ca voksne danskere af en hjerneskade. Følgerne af hjerneskaden kan have stor indflydelse på borgerens liv og hverdag. Der er derfor behov for et effektivt rehabiliteringsforløb for at mindske følgerne efter hjerneskaden. Opgaven er ofte kompleks og involverer mange forskellige aktører og faggrupper fra forskellige sektorer. Socialudvalget har på deres møde den 6. juni 2017 godkendt rapporten og sendt det tilhørende driftsønske videre til efterårets budgetforhandlinger. Beskæftigelsesudvalget orienteres med denne sag om rapporten og det tilhørende driftsønske. Retsgrundlag Sundhedsloven 119, stk. 1 og 2. Lov om social service 85 og 112 (Socialpædagogisk støtte og Hjælpemidler). Lov om specialundervisning. Relation til vision og tværgående politikker Rapporten understøtter Helsingør Kommunes mission om størst mulig livskvalitet for borgerne og skriver sig samtidig ind i Helsingør Kommunens 2020 vision om tidlig og forebyggende indsats. Rapporten har desuden relation til Helsingør Kommunes politik for et værdigt ældreliv, sundhedspolitikken Lev godt og længe , samt målsætningerne for det nære sundhedsvæsen i Helsingør Kommune Sagsfremstilling 1. Anbefalinger for den fremtidige rehabiliteringsindsats i Helsingør På baggrund af de indsamlede data og Sundhedsstyrelsens anbefalinger peger rapporten på en række anbefalinger, der kan forbedre indsatsen i Helsingør Kommune fremover. Rapporten anbefaler bl.a. at den koordinerende indsats på hjerneskadeområdet udvikles gennem en koordineringsfunktion, som varetager både den enkelte borger med svær hjerneskade samt har ansvar for det overordnede organisatoriske niveau. Desuden anbefaler

56 Beskæftigelsesudvalget Mødedato Side 56 rapporten, at allerede eksisterende arbejdsgange implementeres, og det skal undersøges, om organiseringen af den rehabiliterende indsats til borgere med senerhvervet hjerneskade fremover skal ændres. Rapporten anbefaler også, at medarbejderne får understøttet og udviklet deres kompetencer ift. neurofaglig viden, samt at Helsingør Kommunes rehabiliteringsindsats til borgere med hjerneskade synliggøres og udvikles på kommunen hjemmeside. Rapporten anbefaler desuden, at der udvikles en systematisk dokumentationsprocedure, som gennemarbejdes og testes inden udrulning, og der skal sikres en klar fordeling af ansvar ift. registrering. Endelig anbefaler rapporten, at Helsingør Kommune fremover, i tillæg til kommunens optimering af egen indsats, undersøger, hvordan det eksterne samarbejde på hjerneskadeområdet kan optimeres. 2. Dette opnår Helsingør Kommune ved at efterleve rapportens anbefalinger Ved at efterleve rapportens anbefalinger, kan Helsingør Kommune sikre en målrettet og mere samlet organisering på hjerneskadeområdet både internt og eksternt. Desuden vil det sikre, at Helsingør Kommune kan leve op til Sundhedsstyrelsens anbefalinger for et kommende forløbsprogram, samtidig med at kunne indfri det sammenhængende borgerforløbs potentialer. Herunder et bedre forløb for borgeren samt en forventet økonomisk gevinst for kommunen i kraft af optimerede arbejdsgange. 3. Baggrund for rapporten For at imødekomme den komplekse opgave med rehabilitering af borgere med erhvervet hjerneskade, udarbejdede Sundhedsstyrelsen i 2011 nationale anbefalinger til et forløbsprogram*. Region Hovedstaden forventes, at komme med kommunale anbefalinger i løbet af 2017, der også vil gælde Helsingør Kommune. Med kortlægningen og analysen af rehabiliteringsindsatsen har Helsingør Kommune et godt fundament for, at udvikle og forbedre indsatsen på hjerneskadeområdet. Samtidig gør rapporten det muligt for Helsingør Kommune at kunne handle hurtigt og effektivt på de kommende anbefalinger fra region Hovedstaden. *beskrivelse af et forløbsprogram Helt overordnet er et forløbsprogram en standardiseret beskrivelse af den samlede tværfaglige, tværsektorielle og koordinerede indsats for en given patientgruppe. Forløbsprogrammer skal sikre anvendelse af evidensbaserede anbefalinger for den sundhedsfaglige indsats, en præcis beskrivelse af opgavefordelingen mellem sundhedsvæsenets aktører samt koordinering og kommunikation mellem de involverede parter (Sundhedsstyrelsen, 2012). 4. Rehabiliteringsbehovet i Helsingør Kommune For at afdække det nuværende behov for rehabilitering i Helsingør Kommune, kortlægger rapporten omfanget af den rehabiliterende indsats for voksne med erhvervet hjerneskade med udgangspunkt i data fra KMD Care. Ifølge disse data har Helsingør Kommune i alt haft 111 borgere med apopleksi** i genoptræningsforløb fra januar til september i Center for Sundhed og Omsorg vurderer dog, at rehabiliteringsbehovet er langt større end de 111 borgere. Dette skyldes bl.a. dokumentationspraksis i Helsingør Kommune, hvor det kun er apopleksi, der medregnes og ikke andre skader i hjernen. Desuden repræsenterer data kun de nystartede forløb, og volumen er derfor i virkeligheden langt større. Ud over en del borgere i individuel træning, er der på Helsingør Rehabilitering og Træningscenter tre Hjernehold med løbende optag, og som altid er fuldt besat. Længden for genoptræningsforløbene varierer, men et forløb varer i gennemsnit lige under fem måneder. **Apopleksi er et pludseligt tab af kropsfunktioner på grund af forstyrrelser i hjernens blodcirkulation. Oftest skyldes apopleksien en blodprop i hjernen, men den kan også skyldes en hjerneblødning.

57 Beskæftigelsesudvalget Mødedato Side 57 Økonomi/Personaleforhold For at sikre mere effektive og evidensbaserede rehabiliteringsforløb, der hænger godt sammen for borgerne, ønsker Center for Særlig Social Indsats, Job og Uddannelse samt Sundhed og Omsorg midler til en hjerneskadekoordinator i Helsingør Kommune. Der ønskes desuden midler til kompetenceudvikling af relevante medarbejdere i neurofaglig viden samt frikøb af yderligere timer til medarbejdere, der er en del af Hjerneskadesamrådet. Center for Sundhed og Omsorg fremsender et budgetønske for med titlen Bedre og sammenhængende rehabiliteringsforløb for borgere med erhvervet hjerneskade nr. ø Kommunikation/Høring Sagen afgøres i Beskæftigelsesudvalget Sagen har været i høring i Handicaprådet og i Ældrerådet. Indstilling Center for Sundhed og Omsorg indstiller, at orientering foretages. Beslutninger Beskæftigelsesudvalget den Ikke til stede: Philip Læborg Fraværende: Philip Læborg. Orientering foretaget.

58 Beskæftigelsesudvalget Mødedato Side Lukket - Orienteringssag: Konkret borgersag Lukket sag Sagsnr.: Sagen afgøres i: Bilag: 17/18028 Beskæftigelsesudvalget

59 Beskæftigelsesudvalget Mødedato Side Orienteringssag: Kommende sager i Beskæftigelsesudvalget Åben sag Sagsnr.: Sagen afgøres i: Bilag: 16/28324 Beskæftigelsesudvalget Sagsfremstilling 1. Sager til behandling på kommende udvalgsmøder Sag/Overskrift Ansvarligt center Mødedato Status på den beskæftigelsesrettede indsats overfor flygtninge Det samhængende borgerforløb - Status Job og Uddannelse Job og Uddannelse/ Særlig Social Indsats/ Borgerservice, IT og Digitalisering Hvert møde Løbende Oversigt over aktivitetsparate Job og Uddannelse Anvendelse af virksomhedspraktikker Job og Uddannelse Revaliering Job og Uddannelse Budgetrevision pr. 31. august 2017 Økonomi og Ejendomme Status på den tværgående flygtningeindsats Orientering om eventuelle konsekvenser af vedraget budget Helsingør Kommunes Sociale Beskæftigelsespris 2017 Job og Uddannelse 4 gange om året Økonomi og Ejendomme Job og Uddannelse Ultimo 2017 Status på beskæftigelsesindsatsen Job og Uddannelse Ultimo 2017 Driftsoverførsler fra regnskab 2017 og 2018 Job og Uddannelse Primo 2018 Regnskab 2017 Job og Uddannelse Primo 2018 Analyse af Ungdommens Uddannelsesvejledning i Nordsjælland Job og Uddannelse Primo 2018 Sanktioner til ydelsesmodtagere Job og Uddannelse Primo Ikke datofastsatte sager til behandling på kommende udvalgsmøder Sag/Overskrift Ansvarligt center Orientering om den opprioritering af beskæftigelsesindsatsen Gladsaxe Kommune har foretaget og hvilke resultater det har skabt Job og Uddannelse

60 Beskæftigelsesudvalget Mødedato Side 60 Venligboligerne Job og Uddannelse Forslag til paragraffritagelse fra sygedagpengesoven i forbindelse med frikommuneforsøg Evaluering af Integrationsrådets virke Erhverv, Politik og Organisation Job og Uddannelse/ Kultur og Turisme, Idræt og Medborgerskab Beslutninger Beskæftigelsesudvalget den Ikke til stede: Philip Læborg Fraværende: Philip Læborg. Orientering foretaget. Ny sag jf. Meddelelser/Eventuelt Aktivering af aktivitetsparate kontanthjælps- og uddannelseshjælpsmodtagere 13. september 2017.

61 Beskæftigelsesudvalget Mødedato Side Meddelelser/Eventuelt Åben sag Sagsnr.: Sagen afgøres i: Bilag: 16/28323 Beskæftigelsesudvalget Brev fra Beskæftigelsesministeren til borgmestrene af 27. juni 2017 Sagsfremstilling Brev fra Beskæftigelsesministeren til borgmestrene af 27. juni 2017 (vedlagt) Beskæftigelsesministeren har sendt et brev til alle kommunerne om førtidspensionisters muligheder for at arbejde og muligheden for, at en førtidspension kan gøres hvilende, hvis en førtidspensionist ønsker at forsøge at arbejde i større omfang eks. i et fleksjob. Center for Job og Uddannelse vurderer, at Helsingør Kommune allerede administrerer reglerne i overensstemmelse med brevet fra ministeren. Beslutninger Beskæftigelsesudvalget den Ikke til stede: Philip Læborg Centerchef Kristjan Gundsø Jensen oplyste, at Helsingør Kommune har modtaget et brev fra Beskæftigelsesministeren om, at kommunen for 36 % af de langvarige, aktivitetsparate uddannelseshjælps- og kontanthjælpsmodtagere ikke overholder reglerne om ret og pligt til aktivering. Center for Job og Uddannelse udarbejder en redegørelse på baggrund af brevet, som Beskæftigelsesudvalget forelægges på septembermødet.

62 Beskæftigelsesudvalget Mødedato Side 62 Bilagsliste 2. Orienteringssag: Status på erhvervs- og iværksætterrådgivning til nydanskere 1. 1: Projektplan, tidsplan og program (102315/17) 6. Beslutningssag: Omlægning af ressourcer - Aktivitetsparate borgere over 29 år 1. 1: Budgetønske - Omlægning af indsatsen overfor aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere (112568/17) 7. Beslutningssag: Integrationsgrunduddannelse på plejehjem 1. 1: Høringsvar fra Ældrerådet - Beslutningssag: Integrationsgrunduddannelse på plejehjem (111187/17) 8. Orienteringssag: Analyse af Sprogcenter Nordsjælland 1. 1: Sprogcenter Nordsjællands bemærkninger til ledelsesresume Deloitte rapport (109078/17) 2. 2: Sprogcenter Nordsjælland - Gennemgang af økonomistyring Ledelsesresume (109077/17) 11. Beslutningssag: Budgetønsker - Flere medarbejdere på beskæftigelsesområdet 1. 1: Flere medarbejdere på beskæftigelsesområdet I (109000/17) 2. 2: Flere medarbejdere på beskæftigelsesområdet II (108991/17) 13. Beslutningssag: Vedtagelse af frikommunevedtægter og indledende samkøring af borgeroplysninger 1. 1: A Frikommunevedtægt Helsingør, familier (97172/17) 2. 2: B Frikommunevedtægt Helsingør, unge (97173/17) 3. 3: C Svar på anden runde fra netværket én plan (97177/17) 4. 4: D uddybning af frikommunevedtægt, unge (97178/17) 5. 5: E uddybning af frikommunevedtægt, familier (97179/17) 14. Beslutningssag: Fælles handleplan for styrket trivsel og mental sundhed : Fælles handleplan for styrket trivsel og mental sundhed (75964/17) 2. 2: Høringssag: Fælles handleplan for styrket trivsel og mental sundhed (114432/17) 3. 3: Mail: Høringssvar fra Ældrerådet (109106/17) 15. Orienteringssag: Sanktioner til ydelsesmodtagere 1. 1: Sanktioner Q og Q fordelt på sanktionstype (104987/17) 16. Orienteringssag: Status på beskæftigelsesindsatsen 2. kvartal : Status på beskæftigelsesindsatsen 2. kvartal 2017 (108329/17) 17. Orienteringssag: Forbedring af rehabiliteringsindsatsen på hjerneskadeområdet 1. 1: Rapport om hjerneskadeområdet i Helsingør Kommune (75711/17) 2. 2: Handicaprådets høringssvar vedr. hjerneskadeområdet (80692/17) 3. 3: Ældrerådets høringssvar vedr. hjerneskadeområdet (77340/17) 20. Meddelelser/Eventuelt 1. Brev fra Beskæftigelsesministeren til borgmestrene af 27. juni 2017 (109150/17)

63 Beskæftigelsesudvalget Mødedato Side 63

64 Bilag: : Projektplan, tidsplan og program Udvalg: Beskæftigelsesudvalget Mødedato: 23. august Kl. 17:00 Adgang: Åben Bilagsnr: /17

65 Bilag 1: Projektplan - Etnisk Iværksætteri Procesudvikling & samarbejde Ledelses output rammer, budget og samarbejdsmuligheder Nuværende indsats viden og erfaring Iværksætterhus Erhverv Jobcenter output Overordnede mål Målsætninger Aktiviteter Time-line Strategi output Sikre levedygtige virksomheder. Beskæftige flere borgere. Forhindre virksomheds lukninger med ledighed til følge Gør det lettere for nydanske at blive iværksættere. Flere n.danskere iværksætter der får vejleding og hjælp. Forbedre samarbejde mellem etnisk virksomheder og Helsingør Kommune. Iværksætterintro og speedrådgivning Iværksættercafé 1:1 sparring Mentornetværk Investor-møde Åben vejledning i Jobcenter Small business meetings Business café Virk-besøg Start up Helsingør Ekstra fokus på: Efterår 2017 Forår 2018 Efterår 2018 Forår 2019 Efterår 2019 Forår 2020r Målgruppe Flygtninge Unge segment Kvindelige nydanskere Familie sammenførte Eksisterende etnisk virksomheder Ressourcestærke nydanskere Projekt plan Projekt output Detaljeret projekt plan Erhverv: Vi bygger bro mellem erhvervsliv & Kommune 1

66 Bilag 2: Tidsplan efterår 2017 Fase 1 Fase 2 Fase 3 Projekts forløb Maj Juni Juli August September Oktober November December Januar 2018 Præ-projekt output Projekt plan & Iværksætterprogram Oplysningskampagne Jul Aktiviteter Evaluering Team Erhverv: Vi bygger bro mellem erhvervsliv & Kommune 2

67 Bilag 3: Iværksætterprogram / Efterår 2017 Aktivitet Dato Tid Sted Aktivitet Dato Tid Sted 1:1 sparring Løbende Løbende Rådhuset, Jobcenter og virksomheder Information- og inspirationsmøde 04. juli og 08. august 16:00 17:00 xxx Information- og inspirationsmøde I dialog 16:00 17:00 Frivillignets lokal Small Business meeting 11. juli og 15. august 16:00 17:00 xxx Small Business meeting 28. august 16:00 17:00 Lokal forening Iværksætter- og businesscafé 05. og 19. september 16:00 17:00 xxx Speedrådgivning 03., 17. og 31. oktober 29. august 14. og 28. november 16:30 18:30 Kulturværftet 12. december Åben vejledning i JC Første gang 06. juni 10: xxx Åben vejledning - i dialog 10: Jobcenter Speedrådgivning Iværksætter workshop 12. oktober 20. september 09:30 16:30 11:30 19:30 xxx Kulturværftet Doing Business in Denmark Investor-møde 15. november 09:30 11:30 xxx Investor-møde 15. november 09:30 11:30 Kulturværftet Start up Helsingør 15. og 16. december 9:00 16:00 xxx Start up Helsingør-Helsingborg -I dialog 9:00 16:00 Kulturværftet Erhverv: Vi bygger bro mellem erhvervsliv & Kommune 3

68 Bilag: : Budgetønske - Omlægning af indsatsen overfor aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere Udvalg: Beskæftigelsesudvalget Mødedato: 23. august Kl. 17:00 Adgang: Åben Bilagsnr: /17 Fusion ID: Bilag : Budgetønske - Omlægning af indsatsen overfor aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere kunne desværre ikke

69 findes.

70 Bilag: : Høringsvar fra Ældrerådet - Beslutningssag: Integrationsgrunduddannelse på plejehjem Udvalg: Beskæftigelsesudvalget Mødedato: 23. august Kl. 17:00 Adgang: Åben Bilagsnr: /17

71 From: Lene Maria Nielsen Sent: 14 Aug :07: To: Kaja Ravn Subject: VS: Dagsordenspunkt: Beslutningssag: Integrationsgrunduddannelse på plejehjem Godmorgen Her er høringssvar fra Ældrerådet. Vh Lene Med venlig hilsen Lene Maria Nielsen Centersekretær Sekretariat for Sundhed og Omsorg Center for Sundhed og Omsorg Stengade Helsingør Telefon: Mobil: Web: Helsingor.dk Besøg os på Facebook Fra: anje Sendt: 13. august :14 Til: Lene Maria Nielsen Emne: Re: Dagsordenspunkt: Beslutningssag: Integrationsgrunduddannelse på plejehjem Høringssvar til høringssag nr. 17/17277 Høringssvar til sag nr. 17/17277 Integrationsgrunduddannelse på plejehjem Ældrerådet finder, at det med de rekrutteringsvanskeligheder man har i plejefagene, er det ualmindelig god ide at få uddannet så mange, som muligt, og kan derfor anbefale forvaltningens indstilling. Venlig hilsen

72 Ældrerådet From: Lene Maria Nielsen Sent: Monday, August 7, :30 PM To: ; ; Carsten Lind Olsen ; Jette Lützhøft ; Ole Frithioff ; ; Subject: VS: Dagsordenspunkt: Beslutningssag: Integrationsgrunduddannelse på plejehjem Kære alle Her har I en høringssag til. Vh Lene Med venlig hilsen Lene Maria Nielsen Centersekretær Sekretariat for Sundhed og Omsorg Center for Sundhed og Omsorg Stengade Helsingør Telefon: Mobil: lni55@helsingor.dk Web: Helsingor.dk Besøg os på Facebook Fra: Kaja Ravn Sendt: 7. august :19 Til: Lene Maria Nielsen <lni55@helsingor.dk> Emne: Dagsordenspunkt: Beslutningssag: Integrationsgrunduddannelse på plejehjem Kære Lene Vil du videresende denne høringssag til Ældrerådet? (Du har sikkert en mailgruppe ;o) Mange hilsner Kaja Vi gør opmærksom på, at denne kan indeholde fortrolige informationer. Hvis du ved en fejltagelse modtager en, beder vi dig venligst informere

73 afsender om fejlen ved at bruge svar-funktionen. Samtidig beder vi dig slette e- mailen i dit system uden at videresende eller kopiere den.

74 Bilag: : Sprogcenter Nordsjællands bemærkninger til ledelsesresume Deloitte rapport Udvalg: Beskæftigelsesudvalget Mødedato: 23. august Kl. 17:00 Adgang: Åben Bilagsnr: /17

75 Hillerød, 30. juni 2017 Sprogcenter Nordsjælland hilser anbefalingerne fra Deloittes rapport velkommen! Rapporten præsenterer fire overordnede anbefalinger, som vi vil følge. Tilpasning af takstberegningsmodellen: Deloitte rapporten giver en positiv anerkendelse af, at vi i 2017 er overgået til en struktureret takstberegningsmodel, og vi har fået meget konkrete anbefalinger til, hvordan vi kan forbedre modellen og blive skarpere på takstberegningen, hvilket betyder, vi allerede i august kan lave beregninger med det sigte at sætte taksterne ned. Det er vores forventning, at vi i 2018 kan nedsætte taksterne med 8% og at vi over de kommende år kan opnå en samlet takstnedsættelse på minimum 13%. I september 2017 vil vi komme med en samlet plan for håndteringen af Deloitte rapportens anbefalinger. Reduktion og styring af omkostningsniveauet: Med Deloitte analysen får vi nogle styringsværktøjer, så vi mere præcist kan foretage en løbende monitorering og styring af centrale omkostningsdrivers. Vi går straks i gang med at indarbejde disse nye værktøjer, og vi forventer at kunne dokumentere effekter allerede fra starten af Sammenhængene økonomistyring: Med rapporten får vi nogle styringsværktøjer, så vi kan optimere vores økonomistyring. Vi skal i højere grad foretage databaseret estimeringer af aktivitetsprognoser og kapacitetsbehov, og budgetlægning og takstberegning skal være aktivitetsbaseret. Vi vurderer selv, at vi allerede nu i 2017 er i gang med en strammere styring, og vi ser frem til at lægge 2017-tallene ind i modellerne fra rapporten, så vi på næste møde i Strategisk Forum kan dokumentere, at vi er på vej i den rigtige retning. Styrket dialog med samarbejdskommunerne: Vi har stor interesse i at styrke dialogen med samarbejdskommunerne. Med etablering af Strategisk Forum er der taget et vigtigt skridt her har vi fokus på at fastlægge den strategiske retning for sprogcenteret. Desuden vil vi undersøge, om vi har de rette fora og kommunikationsveje for dialog og information for at klarlægge, om vi kommunikerer med de rigtige personer i kommunerne, så vi bl.a. sikrer, at information når ud til alle relevante niveauer. Vi arbejder på fortsat at udvikle den erhvervsrettede danskundervisning, og vi ser frem til at spille en rolle i at understøtte den samlede aktiveringsindsats ved at have fokus på at binde danskundervisningen og de beskæftigelsesrettede indsatser bedre sammen. Vi ser frem til et fortsat godt samarbejde og til arbejdet med at implementerer de anbefalinger, Deloitte er kommet med. Hanne Lohmann Centerleder Sprogcenter Nordsjælland Hillerød afdeling Milnersvej 41 C 3400 Hillerød Tlf Sprogcenter Nordsjælland er et samarbejde mellem 10 kommuner, der varetager voksenuddannelse i dansk. Undervisning gives dels som individuel kompetenceudvikling, dels som virksomhedskurser

76 Bilag: : Sprogcenter Nordsjælland - Gennemgang af økonomistyring Ledelsesresume Udvalg: Beskæftigelsesudvalget Mødedato: 23. august Kl. 17:00 Adgang: Åben Bilagsnr: /17

77 Ledelsesresumé Ekstern gennemgang af Sprogcenter Nordsjællands økonomistyring 29. Juni 2017

78 Ledelsesresumé Baggrund og anbefalinger Ekstern gennemgang af Sprogcenter Nordsjælland Jobcenter Hillerød og Sprogcenter Nordsjælland har igangsat en ekstern gennemgang af sprogcenterets takstberegning, omkostningsniveau og økonomistyring. Dette har til formål at understøtte en fortsat effektiv drift af Sprogcenter Nordsjælland, en sikker økonomisk styring, samt en solid og transparent takstberegningsmodel. Deloitte har gennemført den eksterne gennemgang i maj og juni Analysen baserer sig på en gennemgang af Sprogcenter Nordsjællands ydelser, økonomi og aktivitetsniveau for 2015 og 2016, samt en gennemgang af sprogcenterets nyudviklede takstberegningsmodel. Derudover er analysen baseret på en sammenligning af Sprogcenter Nordsjællands omkostningsniveau og underliggende drivere med sammenlignelige sprogcentre. Denne del af analysen bygger på Deloittes landsdækkende benchmarkdatabase for sprogcentre, som indeholder omkostningsdata for Endeligt er der i forbindelse med den eksterne gennemgang af Sprogcenter Nordsjælland gennemført interview med 7 samarbejdskommuner, med henblik på at afklare deres krav og forventninger til sprogcenterets ydelsessammensætning og prissætning. Anbefalinger Den eksterne gennemgang af Sprogcenter Nordsjællands økonomistyring giver anledning til fire overordnede anbefalinger. Sammenhængende økonomistyring Overordnet set anbefales det at etablere en styrket sammenhæng mellem sprogcenterets aktivitetsprognoser, estimering af kapacitetsbehov, en aktivitetsbaseret budgetlægning og takstberegningen. Tilpasning af takstberegningsmodel Gennemgangen af Sprogcenter Nordsjællands takstberegningsmodel identificerer en række konkrete udviklingspunkter, som vil kunne styrke transparensen og præcisionen i takstberegningen. Reduktion og styring af omkostningsniveauet Med henblik på at sikre en løbende optimering af opgavevaretagelsen, anbefales det at implementerer en struktureret monitorering og styring af de centrale omkostningsdrivers, herunder med særligt fokus på holdstørrelser og undervisningsandel. Ligeledes anbefales det, at der foretages en afdækning af mulighederne for en mere fleksibel vurdering af, hvor mange lektioner der tilbydes den enkelte kursist. Styrket dialog med samarbejdskommunerne Det anbefales at der etableres en struktureret og tæt dialog mellem Sprogcenter Nordsjælland og gruppen af samarbejdskommuner, med fokus på at fastlægge den strategiske retning for sprogcenteret. I forlængelse heraf anbefales det, at Sprogcenter Nordsjælland styrker dialogen med samarbejdskommunerne om serviceniveau, prissætning og finansieringsmodel. Deloitte

79 Ledelsesresumé Konklusioner Markant aktivitetsvækst Sprogcenter Nordsjælland har i 2015 og 2016 oplevet en markant vækst i aktivitetsniveauet. Kursisttallet steg 50 procent i 2015, og yderligere 20 procent i Det er hovedsageligt danskuddannelserne 1-3 der står for væksten. For at kunne følge med efterspørgslen har Sprogcenter Nordsjælland haft en kraftig kapacitetsopbygning i 2015 og Alene i 2016 er de samlede omkostninger steget med 35 procent, og medarbejderstaben er vokset med 38 procent. Som naturlig følge af aktivitetsvæksten, har Sprogcenter Nordsjælland haft en markant omsætningsvækst. Alene fra 2015 til 2016 stiger sprogcenterets omsætning med 31 procent, når der korrigeres for tilbageført overskud. Takstniveauer over landsgennemsnittet Sprogcenter Nordsjællands takstniveau ligger generelt over landsgennemsnittet. I perioden 2008 til 2011 var forskellen i takstniveau op til 10 procent, og i perioden 2012 til 2016 ligger sprogcenterets takstniveau op til 30 procent over landsgennemsnittet. I perioden frem til 2011 følger Sprogcenter Nordsjællands takstniveau nogenlunde udviklingen på landsplan. Fra 2012 og frem sker der et markant fald i takstniveauerne på landsplan, og det er først i 2015 og 2016 at Sprogcenter Nordsjælland begynder at reducere takstniveauet. Udvikling i takstniveau for Sprogcenter Nordsjælland og landsgennemsnit, (2008 = indeks 100) I perioden 2013 til 2016 har Sprogcenter Nordsjælland hvert år genereret et overskud på mellem 4 og 20 procent af den samlede omsætning. Overskuddet i 2016 ligger på 4 procent af omsætningen, hvilket er det laveste niveau i perioden. Ny takstberegningsmodel fra 2017 Fra og med takstberegningen for 2017 er Sprogcenter Nordsjælland overgået til en struktureret takstberegningsmodel, der baserer sig på en egentlig omkostningsfordelingsmodel, og som indarbejder effekterne af centrale omkostningsdrivers i beregningen af takstniveauet. Den nye takstberegningsmodel er et stort skridt i den rigtige retning, i forhold til at styrke transparensen og præcisionen i fastsættelsen af modultaksterne, og dermed styrke mulighederne for at kunne gå i dialog med samarbejdskommunerne om den rette balance mellem takstniveau og serviceniveau. Takstmodellen indeholder dog også en række komponenter, som hver i sær modarbejder målsætningerne om øget transparens og præcision, som det anbefales at justere på. Deloitte DU1, Gennemsnit 2011 DU1, Nordsjælland DU2, Gennemsnit 2014 DU2, Nordsjælland Kilde: Kora (2016), Deloitte survey 2016 og Sprogcenter Nordsjællands priskatalog for Faste priser. Hvis Sprogcenter Nordsjællands takstniveauer korrigeres for det tilbageførte overskud, reduceres forskellene mellem sprogcenterets takstniveau og landsgennemsnittet. I 2016 er der dog stadig en markant forskel, på trods af at der korrigeres for overskud DU3, Gennemsnit DU3, Nordsjælland 3

80 Ledelsesresumé Konklusioner Omkostnings- og effektivitetsniveau under landsgennemsnittet Benchmarkanalysen viser, at Sprogcenter Nordsjælland i 2015 var mindre effektivt end et gennemsnitligt sprogcenter, målt på de samlede omkostninger forbundet med at få én kursist til at bestå ét modul. Sprogcenter Nordsjællands samlede omkostninger per bestået kursist, for de kursister der består et modul, lå i 2015 ca. 13 procent over landsgennemsnittet. De primære årsager er, at Sprogcenter Nordsjælland anvender relativt små holdstørrelser, sammenlignet med landsgennemsnittet, samt at Sprogcenter Nordsjællands samlede lønomkostninger, inklusiv lønomkostninger til ledelse og administration, i 2015 lå 8 procent højere end landsgennemsnittet. Ovenstående analyse tager dog ikke højde for forskelle i sprogcentrenes ressourceforbrug på de kursister, der ikke består et modul. Dette afhænger af 1) forskelle i sprogcentrenes gennemførelsesgrad, og 2) forskelle i antallet af lektioner, der anvendes på de kursister der ikke består et modul. Da der ikke foreligger opgørelser for, hvor mange lektioner de enkelte sprogcentre anvender på de kursister, som ikke består, er kun muligt at korrigere ovenstående benchmarkanalyse for variationen i gennemførelsesgrad, på tværs af sprogcentre. Når der kontrolleres for variationen i sprogcentrenes gennemførelsesgrad, lå Sprogcenter Nordsjællands samlede omkostninger, forbundet med at få én kursist til at bestå ét modul, i 2015 ca. 5 procent over landsgennemsnittet. Forskellen mellem de to benchmarkanalyser skyldes, at Sprogcenter Nordsjælland har en højere gennemførelsesgrad end landsgennemsnittet, og dermed har en lavere andel af kursistgruppen, som ikke gennemfører et modul, hvilket forbedrer sprogcentrets relative effektivitetsniveau. Deloitte 2017 Højere progression og gennemførelsesgrad end gennemsnittet Sprogcenter Nordsjælland var i 2015 generelt mere effektivt end landsgennemsnittet, målt på hvor mange lektioner den enkelte kursist skulle tilbydes, for at gennemføre et modul, samt målt på hvor stor en andel af kursistgruppen der gennemførte et modul. I 2015 anvendte Sprogcenter Nordsjælland således mellem 9 og 12 procent færre tilbudte lektioner per kursist, som bestod et modul i 2015, sammenlignet med landsgennemsnittet. Ligeledes lå sprogcenterets andel af kursister, der bestod et modul indenfor 8 måneder, i 2015 ca. 11 procent over landsgennemsnittet. Kundernes forventninger Der er blandt samarbejdskommunerne generelt støtte til et tværkommunalt samarbejde om danskundervisning til voksne udlændinge. Samtidig vurderer kommunerne dog, at Sprogcenter Nordsjælland har høje takster, og flere vurderer ikke, at der er sammenhæng mellem pris og kvalitet. Der er således behov for at skabe en opfattet balance mellem pris og kvalitet, for at opretholde opbakningen til et tværkommunalt samarbejde. Tilsvarende kan det konkluderes, at der er behov for en styrket dialog mellem Sprogcenter Nordsjælland og samarbejdskommunerne om den strategiske retning for sprogcenteret, herunder om ydelser, serviceniveau og prissætning. Særligt giver samarbejdskommunerne udtryk for, at danskundervisningen skal være arbejdsmarkedsrettet og understøtte den samlede aktiveringsindsats. Der er blandt kommunerne en opfattelse af, at Sprogcenter Nordsjælland ikke er lige så langt fremme på denne agenda som andre aktører på markedet. 4

81 Om Deloitte Deloitte leverer ydelser indenfor revision, consulting, financial advisory, risikostyring, skat og dertil knyttede ydelser til både offentlige og private kunder i en lang række brancher. Deloitte betjener fire ud af fem virksomheder på listen over verdens største selskaber, Fortune Global 500, gennem et globalt forbundet netværk af medlemsfirmaer i over 150 lande, der leverer kompetencer og viden i verdensklasse og service af høj kvalitet til at håndtere kundernes mest komplekse forretningsmæssige udfordringer. Vil du vide mere om, hvordan Deloittes omkring medarbejdere gør en forskel, der betyder noget, så besøg os på Facebook, LinkedIn eller Twitter. Deloitte Touche Tohmatsu Limited Deloitte er en betegnelse for en eller flere af Deloitte Touche Tohmatsu Limited, der er et britisk selskab med begrænset ansvar ( DTTL ), dets netværk af medlemsfirmaer og deres tilknyttede virksomheder. DTTL og alle dets medlemsfirmaer udgør separate og uafhængige juridiske enheder. DTTL (der også betegnes Deloitte Global ) leverer ikke selv ydelser til kunderne. Vi henviser til for en udførlig beskrivelse af DTTL og dets medlemsfirmaer Deloitte Statsautoriseret Revisionspartnerselskab. Medlem af Deloitte Touche Tohmatsu Limited

82 Bilag: : Flere medarbejdere på beskæftigelsesområdet II Udvalg: Beskæftigelsesudvalget Mødedato: 23. august Kl. 17:00 Adgang: Åben Bilagsnr: /17

83 Forslag til ny opgave (driftsønske), budget Udvalg Beskæftigelsesudvalget Budgetområde Administration og planlægning Center Center for Job og Uddannelse Titel Flere medarbejder på beskæftigelsesområdet II Nr.: Beskrivelse af forslaget Sagsfremstilling Flere kommuner, heriblandt Silkeborg og Hjørring har siden 2015 investeret i at bringe ledige i arbejde af hensyn til den enkelte borger og for på længere sigt at spare penge på forsørgelsesydelser. I Silkeborg har man blandt andet investeret i 3 tiltag målrettet aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere. I alt forventes de tre tiltag at have sparet Silkeborg Kommune for 32 millioner kroner i 2021 og give en varig besparelse på 8,1 mio. kr. pr. år. Investeringen i flere medarbejdere er velkendt i Helsingør Kommune. Fra 3. kvartal 2016 til og med 2018 har Byrådet afsat midler til 2 jobformidlere og en fastholdelseskonsulent med positiv effekt, hvor flere ledige er kommet i selvforsørgelse, og Kommunen har mere end tjent investeringen ind. Beskæftigelsesudvalget ønsker på baggrund af ovenstående evidens, og økonomiske beregninger af besparelser ved at investere i flere medarbejder, at medtage nedenstående investeringer som budgetønske i budgetforhandlingerne for Budgetønsket er et af to budgetønsker om at investere i flere medarbejdere på beskæftigelsesområdet. Dette budgetønske adskiller sig fra det andet budgetønske ved at, ansættelse af medarbejder i den størrelsesorden, som der er tale om i denne sag, kræver ombygninger af eksisterende lokaler. Dette medfører en engangsudgift på kr., som er indregnet i driftsønsket. Forslaget lægger op til en investering i 16½ nye medarbejdere. Fordelingen af de nye medarbejdere fremgår i nedenstående. 1. Ungeindsatsen For ungeindsatsen foreslås tilført 5 årsværk med en anslået effekt på 50 færre fuldtidspersoner på offentlig forsørgelse. Fordelingen er følgende: 1 jobformidler til indsatsen over for Åbenlys Uddannelsesparate. Investeringen anslås til at nedbringe antallet af ledige med 13 fuldtidspersoner. En jobformidler skal arbejde målrettet på at etablere ordinære job og virksomhedspraktikker for åbenlys uddannelsesparate. 1 jobkonsulent til indsatsen over for uddannelsesparate. Investeringen anslås til at nedbringe antallet af ledige med 10 fuldtidspersoner. En jobkonsulent vil reducere antallet af sager pr. jobkonsulent og give mulighed for en mere målrettet og håndholdt indsats. 1 jobkonsulent til indsatsen over for aktivitetsparate. Investeringen anslås til at nedbringe antallet af ledige med 8 fuldtidspersoner. En jobkonsulent vil reducere antallet af sager pr. jobkonsulent og give mulighed for en mere målrettet og håndholdt indsats. 1 fastholdelsesmentor til indsatsen over for uddannelsesparate. Investeringen anslås til at nedbringe antallet af ledige med 10 fuldtidspersoner. En fastholdelsesmentor skal støtte og fastholde de unge, der er i fare for at stoppe deres uddannelsesforløb. 1 virksomhedskonsulent til indsatsen over for aktivitetsparate. Investeringen anslås til at nedbringe antallet af ledige med 9 fuldtidspersoner. Virksomhedskonsulenten skal arbejde målrettet på at etablere virksomhedsrettede forløb for udsatte borgere.

84 2. Jobparate For jobparate foreslås tilført 6 årsværk med en anslået effekt på 80 færre fuldtidspersoner på offentlig forsørgelse. Fordelingen er følgende: 1 jobkonsulent til CV workshop og jobsøgning. Investeringen anslås til at nedbringe antallet af ledige med 10 fuldtidspersoner. Jobkonsulenten skal generelt understøtte borgerne i deres jobsøgning og evt. koble borgere til ledige jobs, der er slået op på jobnet.dk. 2 virksomhedskonsulenter og 2 jobkonsulenter, med support af en administrativ medarbejder. Investeringen anslås til at nedbringe antallet af ledige med 70 fuldtidspersoner. De nye medarbejdere skal arbejde målrettet på at etablere ordinære job og virksomhedspraktikker. Teamet vil målrette denne indsats mod kontanthjælpsmodtagere og dagpengemodtagere. En effektiv måde at bringe ledige i job, er at give den ledige et intensivt jobformidlings- og kontaktforløb med målrettet fokus på jobmulighederne og undersøgelse af jobmarkedet. Det har været en af konklusionerne på projekt på vej mod job, som jobcenter Helsingør har afprøvet i 6 måneder (oktober 2016 april 2017). 3. Aktivitetsparate For aktivitetsparate foreslås tilført 4,5 årsværk og 5 psykolog timer om ugen med en anslået effekt på 40 færre fuldtidspersoner på offentlig forsørgelse. Fordelingen er følgende: ½ administrativ medarbejder. Investeringen anslås til at nedbringe antallet af ledige med 10 fuldtidspersoner. Den nye medarbejdere skal understøtte de øvrige medarbejderes arbejde med målrettet at etablere ordinære job og virksomhedspraktikker. Ansætte i alt 4 nye medarbejdere og tilknytning af 1 psykolog/psykiater. Investeringen anslås til at nedbringe antallet af ledige med 30 fuldtidspersoner. Fordelingen af medarbejderne er følgende: a. 1 mentor, der tilknyttes et skræddersyet forløb for misbrugere. b. 1 mentor og 1 virksomhedskonsulent, der tilknyttes ressourceteamet. c. 1 psykolog/psykiater 5 timer om ugen til forløb med borgere med psykiatriske diagnoser. d. 1 jobkonsulent eller virksomhedskonsulent der gennemføre individuel CV skrivning med borger. Der kan eventuelt tænkes i et fælles forløb sammen med Team Jobparate. 4. Sygedagpenge For sygedagpenge foreslås tilført et årsværk i form af en fastholdelseskonsulent til de forsikrede ledige, som sygemelder sig efter en periode på A-dagpenge. 1. fastholdelseskonsulent. Investeringen anslås til at nedbringe antallet af sygemeldte med fuldtidspersoner. Det vurderes, at en tættere opfølgning af de borgere, som er ledige og i risikozonen for en sygemelding, vil mindske tilgangen til sygedagpenge. Erfaringer viser, at målgruppen ofte ender på jobafklaringsforløb, men at der med en forholdsvis lille indsats parallelt med, at borgerne er til rådighed for arbejdsmarkedet, er mulighed for at fastholde borgere i A-kassesystemet og dermed bevare deres fortsatte rådighed for arbejdsmarkedet.

85 Muligheder for skalering af forslaget Der er mulighed for at nedskalere indsatsen. En nedskalering af indsatsen kan blandt andet ske ved at beslutte budgetønsket om flere medarbejdere til beskæftigelsesindsatsen I Plan for implementering af forslaget Indsatserne kan implementeres fra april Fra april 2018 forventes imidlertid ikke fuld økonomisk effekt af indsatserne, idet medarbejderne skal introduceres til arbejdet og have tid til at arbejde med den enkelte ledige, før der kan forventes en beskæftigelses- eller uddannelseseffekt. Det første år, som reelt er 9 mdr. forventes en effekt på 75 pct. for jobparate og en effekt på 50 % for aktivitetsparate. Økonomi Budgetområde Øgede omkostninger Øgede omkostninger Øgede omkostninger Administration og planlægning 826 Administration og planlægning (ombygning) 722 Beskæftigelse (mentorindsatsen+psykolog) Besparelser Beskæftigelse Ialt Beløb skrives i kr. og i 1. budgetåres priser - Indtægter og besparelser angives med minus, udgifter med plus Personale Budgetområde Antal årsværk Administration og planlægning 12,4 16,5 16,5 16,5

86

87 Bilag: : Flere medarbejdere på beskæftigelsesområdet I Udvalg: Beskæftigelsesudvalget Mødedato: 23. august Kl. 17:00 Adgang: Åben Bilagsnr: /17

88 Forslag til ny opgave (driftsønske), budget Udvalg Beskæftigelsesudvalget Budgetområde Administration og planlægning Center Center for Job og Uddannelse Titel Flere medarbejder på beskæftigelsesområdet I Nr.: Beskrivelse af forslaget Sagsfremstilling Flere kommuner, heriblandt Silkeborg og Hjørring har siden 2015 investeret i at bringe ledige i arbejde af hensyn til den enkelte borger og for på længere sigt at spare penge på forsørgelsesydelser. I Silkeborg har man blandt andet investeret i 3 tiltag målrettet aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere. I alt forventes de tre tiltag at have sparet Silkeborg Kommune for 32 millioner kroner i 2021 og give en varig besparelse på 8,1 mio. kr. pr. år. Investeringen i flere medarbejdere er velkendt i Helsingør Kommune. Fra 3. kvartal 2016 til og med 2018 har Byrådet afsat midler til 2 jobformidlere og en fastholdelseskonsulent med positiv effekt, hvor flere ledige er kommet i selvforsørgelse, og Kommunen har mere end tjent investeringen ind. Beskæftigelsesudvalget ønsker på baggrund af ovenstående evidens og økonomiske beregninger af besparelser ved at investere i flere medarbejder at medtage nedenstående investeringer som budgetønske i budgetforhandlingerne for Budgetønsket er et af to budgetønsker om at investere i flere medarbejdere på beskæftigelsesområdet. Dette budgetønske adskiller sig fra det andet budgetønske ved ikke at kræve ombygninger eller investeringer i yderligere lokaler. Forslaget lægger op til en investering i 5 nye medarbejdere; 1 jobformidler på ungeområdet og 4 medarbejdere, der arbejder med jobparate. Valget af hvilket ydelsesgrupper og indsatser, der skal have tilført flere ressourcer, er alene taget på baggrund af en økonomisk vurdering af, hvilke investeringer der er mest økonomisk rentable. 1. Ungeindsatsen For ungeindsatsen foreslås tilført 1 årsværk. Indsatsen omhandler 1 jobformidler til indsatsen over for Åbenlys Uddannelsesparate. Investeringen anslås til at nedbringe antallet af ledige fuldtidspersoner med 13 personer. En jobformidler skal arbejde målrettet på at etablere ordinære job og virksomhedspraktikker for åbenlys uddannelsesparate. 2. Jobparate For jobparate foreslås tilført 4 årsværk. Indsatsen omhandler 2 virksomhedskonsulenter og 2 jobkonsulenter. Investeringen anslås til at nedbringe antallet af ledige fuldtidspersoner med 56 personer. De nye medarbejdere skal arbejde målrettet på at etablere ordinære job og virksomhedspraktikker. En effektiv måde at bringe ledige i job, er at give den ledige et intensivt jobformidlings- og kontaktforløb med målrettet fokus på jobmulighederne og undersøgelse af jobmarkedet. Det har været en af konklusionerne på projekt på vej mod job, som jobcenter Helsingør har afprøvet i 6 måneder (oktober 2016 april 2017).

89 Muligheder for skalering af forslaget Der er mulighed for at skalere indsatsen, men det vil kræve, at der investeres i ombygninger i eksisterende bygninger eller eventuelt lejes lokaler eksternt, se andet budgetønske om Flere medarbejdere på beskæftigelsesområdet II). Forslaget kan ligeledes nedskaleres med lavere effekter til følge. Plan for implementering af forslaget Indsatserne kan implementeres fra januar I 2018 forventes imidlertid ikke fuld økonomisk effekt af indsatserne, idet medarbejderne skal introduceres til arbejdet og have tid til at arbejde med den enkelte ledige, før der kan forventes en beskæftigelses- eller uddannelseseffekt. Det første år forventes der derfor en effekt på 75 pct. Økonomi Budgetområde Øgede omkostninger Administration og planlægning Besparelser Beskæftigelse Ialt Beløb skrives i kr. og i 1. budgetåres priser - Indtægter og besparelser angives med minus, udgifter med plus Personale Budgetområde Antal årsværk Administration og planlægning

90 Bilag: : E uddybning af frikommunevedtægt, familier Udvalg: Beskæftigelsesudvalget Mødedato: 23. august Kl. 17:00 Adgang: Åben Bilagsnr: 97179/17

91 Bilag lovforklaringer vedr. frikommunevedtægt - familier Serviceloven 70, stk. 1 og 4 revision af forældrehandleplan, jf. bl.a. 54, stk. 2, 3. pkt. (handleplan til forældre til anbragte børn) 140 krav om handleplan forud for foranstaltninger til børn og unge, delen der vedr. forældrene (handleplan til visse voksne) ( 54, stk. 2, 3. pkt. ) Lov om en aktiv beskæftigelsesindsats 1 a når kommunen beslutter, at beskæftigelsesindsatsen helt eller delvist skal varetages af en anden enhed i kommunen, end jobcentret 16, stk. 1, 3-6 og 8, 16 a, stk. 1-6, 16 b, 17-20b, 26 a, stk. 3, og 73a, stk. 2-5 fastlagte krav til det individuelle kontaktforløb d, stk. 1, 3. pkt. om opfølgningssamtale med en ansat i fleksjob Bekendtgørelse om en aktiv beskæftigelsesindsats (1297 af ) 30 a, stk. 1, 4 og 5 udarbejdelse af rehabiliteringsplanenes indsatsdel krav til indholdet af den individuelle jobsamtale, samt selvbooking 52 om udarbejdelse af Min Plan Lov om aktiv socialpolitik 1a beskæftigelsesindsatsen kan varetages helt eller delvist af en anden kommunal enhed, end jobcenteret 50 krav om udarbejdelse af særskilt jobplan for revalidender Lov om sygedagpenge 13 a, 13 b og 13 c, stk. 2-4 krav om opfølgning med sygemeldte om beskæftigelsesmål og indsats 13 d, stk. 5 rehabiliteringsplanens indsatsdel Lov om organisering og understøttelse af beskæftigelsesindsatsen

92 5, stk. 1, 6, stk. 1, 1. pkt. og stk. 4, 2. pkt. beskæftigelsesindsatsen skal udføres i jobcenteret Bekendtgørelse om organisering og understøttelse af beskæftigelsesindsatsen m.v. Kap. 1 når det besluttes at indsatsen delvist skal varetages af en anden enhed end jobcenteret.

93 Bilag: : D uddybning af frikommunevedtægt, unge Udvalg: Beskæftigelsesudvalget Mødedato: 23. august Kl. 17:00 Adgang: Åben Bilagsnr: 97178/17

94 Bilag lovforklaringer vedr. frikommunevedtægt - unge Serviceloven 70, stk. 1 og 4 revision af forældrehandleplan, jf. bl.a. 54, stk. 2, 3. pkt. (handleplan til forældre til anbragte børn) 140 krav om handleplan forud for foranstaltninger til børn og unge, delen der vedr. forældrene 141 (handleplan til visse voksne) ( 54, stk. 2, 3. pkt.) Lov om en aktiv beskæftigelsesindsats 16, stk. 1, 3-6 og 8, 17-20b og 73a, stk. 2-5 fastlagte krav til det individuelle kontaktforløb a, stk. 1, 4 og 5 krav vedr. rehabiliteringsplanenes indsatsdel Lov om aktiv socialpolitik 1a beskæftigelsesindsatsen kan varetages helt eller delvist af en anden kommunal enhed, end jobcenteret 50 krav om udarbejdelse af særskilt jobplan for revalidender Lov om sygedagpenge 13 b, stk. 1, 2 og 4 krav om fastlæggelse af opfølgning, herunder opfølgningsform og hyppighed 13 c, stk. 2 krav om indgåelse af aftale med den sygemeldte om beskæftigelsesmål og indsats 13 d, stk. 5 rehabiliteringsplanens indsatsdel Lov om organisering og understøttelse af beskæftigelsesindsatsen 5, stk. 1, 6, stk. 1, 1. pkt. og stk. 4, 2. pkt. beskæftigelsesindsatsen skal udføres i jobcenteret Bekendtgørelse om organisering og understøttelse af beskæftigelsesindsatsen m.v. Kap. 1 (når det besluttes at indsatsen delvist skal varetages af en anden enhed end jobcenteret. Bekendtgørelse om en aktiv beskæftigelsesindsats (1297 af ) 35,36 og 38 krav til indholdet af den individuelle jobsamtale 52 regler vedrørende Min plan

95 Bilag: : C Svar på anden runde fra netværket én plan Udvalg: Beskæftigelsesudvalget Mødedato: 23. august Kl. 17:00 Adgang: Åben Bilagsnr: 97177/17

96 Til frikommunenetværket Én plan for en sammenhængende indsats sammen med borgeren Slotsholmsgade København K Telefon oim@oim.dk Kære frikommunenetværk Sagsnr Doknr Dato Tak for jeres ansøgninger om nye forsøg, som vi modtog d. 1. maj Jeg vil endnu en gang benytte lejligheden til at kvittere for jeres store engagement og indsats for at forenkle og forbedre opgaveløsningen med fokus på borgeren. Regeringen har nu behandlet ansøgningerne og er nået frem til følgende beslutning. Regeringen vil imødekomme jeres to delansøgninger vedrørende den indholdsmæssige del samt give mulighed for større fleksibilitet i opfølgningskadencen for borgere med en hjerneskade. De tre forsøg vil blive udmøntet på bekendtgørelsesniveau med hjemmel i Beskæftigelsesministeriets lovgivning. Betingelserne herfor fremgår af tabel 1. Efter behandlingen af jeres ansøgninger er vurderingen, at forsøg med fortolkning af den rehabiliterende indsats som aktivering samt de to forsøg med datadeling er mulige inden for de eksisterende rammer af lovgivningen. Der er således ikke behov for en ny hjemmel for at kunne igangsætte disse forsøg. Endelig vil alle kommuner fra den 1. januar 2018 få mulighed for at bevillige midlertidige hjælpemidler til kommunens borgere ved en revision af serviceloven. Tabel 1 Forsøgsansøgninger, der gives helt eller delvist tilsagn om Indhold Hjemmel Bemærkninger En sammenhængende indsats den indholdsmæssige del Mulighed for efter en konkret faglig vurdering at kunne stille ret og pligt tilbud efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats i bero for at kunne sammensætte en samlet og helhedsorienteret indsats på tværs af social-, beskæftigelses- og sundhedsområdet. Mulighed for at fravige krav til indhold, frekvens og hyppighed i jobsamtaler efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats for borgere, der er meget langt fra arbejdsmarkedet. Hjemles i eksisterende forsøgsbestemmelse Hjemles i eksisterende forsøgsbestemmelse Regeringen lægger vægt på, at forsøget retter sig mod en begrænset målgruppe for hvem, det efter en konkret faglig vurdering vil være relevant at fravige reglerne om, hvornår borgeren senest skal have en indsats efter beskæftigelseslovgivningen. Tilsagnet betinges af, at kommunen i forsøgsperioden ikke undlader fuldstændigt at afholde samtaler med borgeren. Fleksibilitet i tilrettelæggelsen af opfølgnings-samtaler for borgere med en hjerneskade Fleksibilitet i opfølgningskadencen, så der ikke er krav om opfølgning ved individuel samtale mindst hver fjerde uge, som det ellers følger af sygedagpengeloven. Hjemles i eksisterende forsøgsbestemmelse - Mulighed for at en rehabiliterende indsats kan fortolkes som aktivering Mulighed for at iværksætte en rehabiliterende indsats i stedet for krav om arbejdspladsbaseret indsats med gradvis tilbagevenden, virksomhedspraktik eller ansættelse med løntilskud, hvis borgerens helbredstilstand ikke gør det muligt. Kræver ikke ny hjemmel Forsøget kan gennemføres indenfor de eksisterende regler i lov om sygedagpenge.

97 Midlertidige hjælpemidler bevilliget af kommunen Mulighed for at bevillige hjælpemidler til borgere, selvom deres funktionsnedsættelse vurderes at være midlertidig. Datadeling Imødekommes ved generel regelændring Alle kommuner vil med ændring af serviceloven (L150) få mulighed for at bevillige midlertidige hjælpemidler. Loven træder i kraft 1. januar Udsøgning af målgruppen for forsøget. Mulighed Kræver ikke ny for at kunne samkøre registerdata om antal tilknyttede ydelser og tilbud på tværs af sektorer, fagcen- hjemmel tre og forvaltninger for at kunne identificere borgere med sammensatte og komplekse behov, som kan være i målgruppen for tilbud om én plan. Samtykke specificeret på kommunens fagcentre. Kræver ikke ny Mulighed for, at borgeren kan give et bredere hjemmel samtykke til, at kommunen kan dele oplysninger om borgerens sag på tværs af kommunens fagcentre og afdelinger med henblik på at udarbejde én plan. Forsøget kan rummes indenfor de eksisterende regler i persondatalloven, navnlig lovens 8 stk. 3, nr. 2 (interesseafvejningsreglen). Forsøget vurderes tilsvarende at kunne rummes indenfor den kommende databeskyttelsesforordning. Anvendelse af samtykkebrev og følgebrev som udformet i bilag 1 til ansøgningen vurderes at kunne rummes indenfor persondatalovens betingelser for specificering af samtykke. Regeringen kan ikke imødekomme de to ansøgninger vedrørende integrationsgrunduddannelsen (IGU). Regeringen har i behandlingen af ansøgningen lagt vægt på, at IGU er en treårig forsøgsordning, som er en eksplicit del af trepartsaftalen om arbejdsmarkedsintegration. Eventuelle ændringer vil derfor forudsætte opbakning fra arbejdsmarkedets parter. Der henvises til, at forsøgsordningen fortsat er i sin opstartsfase med gode muligheder for yderligere volumen inden for de nuværende rammer. Videre proces For de forsøg, der hjemles i eksisterende forsøgsbestemmelser, vil beskæftigelsesministeren udstede bekendtgørelser med ikrafttrædelse senest d. 1. januar Afslutningsvis har vi noteret, at ca. halvdelen af alle ansøgninger i denne runde af forskellige årsager kun har én kommune som afsender. Som optakt til tredje og sidste ansøgningsrunde vil ministeriet derfor opfordre alle netværk til at være opmærksomme på, at organiseringen i netværk også har til hensigt at give mulighed for at få et solidt grundlag for evalueringerne i og med, at der med samme forsøg i flere kommuner kan skabes et mere robust erfaringsgrundlag. Frist for næste ansøgningsrunde er den 1. november Ansøgningsskema og vejledning kan findes på Økonomi- og Indenrigsministeriets hjemmeside ( Vi vil kontakte jer om den videre proces. Med venlig hilsen Torben Buse Afdelingschef, Kommunal- og Regionaløkonomisk afdeling 2

98 Bilag: : B Frikommunevedtægt Helsingør, unge Udvalg: Beskæftigelsesudvalget Mødedato: 23. august Kl. 17:00 Adgang: Åben Bilagsnr: 97173/17

99 NOTAT Frikommunevedtægt for Helsingør Kommune Center for Erhverv Politik og Organisation Team Udvikling Stengade Helsingør Cvr nr Dato Sagsnr. 16/19473 Sagsbehandler Pernille Svärd Program- og projektleder mobil: Forsøgstitel: Én plan for en sammenhængende indsats sammen med borgeren Unge med komplekse behov Forsøgsperiode: 1. september 2017 til 31. december 2021 Forsøgsindhold: Unge med komplekse eller sammensatte problemer modtager ofte flere typer af indsatser og ydelser og har kontakt til mange adskilte dele af den kommunale organisation. Sektoropdelte lovgivning, som fokuserer på enkelte aspekter af den unges liv, vanskeliggør en hurtig, fleksibel og sammenhængende indsats. Den fragmenterede tilgang betyder for de yngste i målgruppen, at der kan opstå mangel på kontinuitet og andre overgangsudfordringer, hvis der ikke forebyggende i den unges handleplan er taget højde for de juridiske forandringer, der følger, når et barn bliver 18 år. Målgruppen er de unge, der er i risiko for at få vanskeligheder med at tage en uddannelse eller forsørge sig selv. Det er f.eks. unge med sociale eller psykiske udfordringer eller unge, hvor der er behov for en koordineret indsats mellem Jobcenteret og indsatser som f.eks. mentorstøtte, socialpædagogisk støtte, uddannelsesvejledning, botilbud, rusmiddelplaner mv. Formålet med forsøget er, at fremme de unges mulighed for at indgå på arbejdsmarkedet og få en uddannelse. Et andet mål er at fremme deres generelle livsduelighed og trivsel. Der vil blive udarbejdet én samlet handleplan sammen med den unge og givet en helhedsorienteret sagsbehandling med afsæt i den enkeltes ressourcer og udfordringer. Der vil blive lagt vægt på en tæt og

100 SIDE 2 Sagsnr. 16/19473 Forsøgshjemmel: tillidsfuld kontakt til den unge og den unges netværk. En fast kontaktperson vil samle og løfte de indsatser, der i dag er spredt på flere personer. Helsingør Kommunes Byråd har besluttet at gøre brug af følgende fritagelsesmuligheder i Lov 658 af om frikommunenetværk: Denne bestemmelse muliggør at afgørelser og planer efter serviceloven og lov og aktiv beskæftigelsesindsats integreres i en plan. Det gælder følgende paragraffer i Serviceloven: for børn og unge, for voksen - 70 støtte til forældre med anbragte børn stk. 4 Det gælder følgende paragraffer i lov om aktiv beskæftigelsesindsats: Byrådet har besluttet at gøre brug af følgende fritagelsesmuligheder i BKG 603 af Bekendtgørelse om frikommuneforsøg II på beskæftigelses- og sygedagpengeområdet 11 (paragraf 11 er den overordnede tilladelse, er beskrivelse af dele af denne): - 12 der vedrører indhold og formkrav om udarbejdelse af Min Plan og særskilte planer for uddannelsespålæg. Det gælder følgende paragraffer i lov om aktiv socialpolitik o 50 - Det gælder følgende paragraffer i lov om sygedagpenge o 13c, stk. 2 - Det gælder følgende paragraffer i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats: o Det gælder følgende paragraffer i bekendtgørelse om en aktiv beskæftigelsespolitik o 52-13, der vedrører særskilt udarbejdelse af rehabiliteringsplan indsatsdel i borgerens ene samlede plan. Det gælder følgende paragraffer i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats: o 30 a, stk. 1, 4 og 5 - Det gælder følgende paragraffer i lov om sygedagpenge: o 13 d, stk. 5

101 SIDE 3 Sagsnr. 16/ der muliggør at andre enheder i kommunen end jobcentret kan udfører opgaver og træffe afgørelser om beskæftigelsesindsatsen. Det gælder følgende paragraffer i lov om en aktiv beskæftigelsespolitik: o 1a - Det gælder følgende paragraffer i lov om organisering og understøttelse af beskæftigelsesindsatsen: o 5 stk. 1, 6 stk. 1, 1. pkt., og stk. 4, 2. pkt. - Det gælder følgende paragraffer i bekendtgørelse om organisering og understøttelse af beskæftigelsesindsatsen: o Kapitel 1-15,16 der vedrører proceskrav ved det individuelle kontaktforløb og opfølgning for sygedagpengemodtagere. Det gælder følgende paragraffer i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats: o 16 stk. 1 og stk. 3-6 og 8, b, og 73 a, stk Det gælder følgende paragraffer i bekendtgørelse om en aktiv beskæftigelsesindsats: o 35, 36 og 38 - Det gælder følgende paragraffer i lov om sygedagpenge: o 13 b, stk. 1, 2 og 4 Forsøgsbeslutning: Byrådet godkendte den 30. maj 2016 frikommuneansøgningen: En plan for en sammenhængende indsats sammen med borgeren. Helsingør Kommune indgår på baggrund af denne ansøgning i et frikommunenetværk med otte andre nordsjællandske kommuner. Byrådet har godkendt frikommunevedtægten den 28. august Forsøgsmateriale: Lov om Frikommunenetværk; Lov nr. 658 af Bekendtgørelse om offentliggørelse, evaluering og indberetning af forsøg, der gennemføres af frikommunenetværk, og videreførte forsøg efter lov om frikommuner m.v.; Bekendtgørelse nr. 841 af Bekendtgørelse om frikommuneforsøg II på beskæftigelses- og sygedagpengeområdet, Bekendtgørelse nr. 603 af

102 SIDE 4 Sagsnr. 16/19473

103 Bilag: : A Frikommunevedtægt Helsingør, familier Udvalg: Beskæftigelsesudvalget Mødedato: 23. august Kl. 17:00 Adgang: Åben Bilagsnr: 97172/17

104 NOTAT Frikommunevedtægt for Helsingør Kommune Center for Erhverv Politik og Organisation Team Udvikling Stengade Helsingør Cvr nr Dato Sagsnr. 16/19473 Sagsbehandler Pernille Svärd Program- og projektleder mobil: Forsøgstitel: Én plan for en sammenhængende indsats sammen med borgeren Familier Forsøgsperiode: 1. oktober 2017 til 31. december 2021 Forsøgsindhold: Familier med komplekse eller sammensatte problemer modtager ofte flere typer af indsatser og ydelser og har kontakt til mange adskilte dele af den kommunale organisation. Den sektoropdelte lovgivning, som fokuserer på enkelte aspekter af borgerens liv og på det enkelte familiemedlem, vanskeliggør en hurtig, fleksibel og sammenhængende indsats. Målgruppen er familier, der modtager ydelser og indsatser fra forskellige fagcentre i kommunen og som har et behov for at få koordineret indsatserne. Formålet med frikommuneforsøget er at tilbyde familierne én samlet og fælles plan og en helhedsorienteret sagsbehandling, der tager afsæt i det enkelte familiemedlems ressourcer og udfordringer. Målet er at fremme familiens trivsel og det enkelte familiemedlems mulighed for at indgå i hhv. skole- og uddannelseslivet samt på arbejdsmarkedet. Et vigtigt mål er at øge børnenes trivsel og på sigt reducere kompencerende indsatser, som døgninstitutionsophold, aflastningsordninger mv. Den enkelte familie tilknyttes et makkerpar, der bliver familiens kontaktpunkt til kommunen. Makkerparret vil arbejde på tværs af social- og beskæftigelsesområdet og gennem en tæt kontakt til familien skabe tillid, kontinuitet og mulighed for hurtigt handling.

105 SIDE 2 Sagsnr. 16/19473 Forsøgshjemmel: Helsingør Kommunes Byråd har besluttet at gøre brug af følgende fritagelsesmuligheder i Lov nr. 658 af om frikommunenetværk: Denne bestemmelse muliggør at afgørelser og planer efter serviceloven og lov og aktiv beskæftigelsesindsats integreres i en plan. Det gælder følgende paragraffer i Serviceloven: for børn og unge for voksen - 70 støtte til forældre med anbragte børn Det gælder følgende paragraffer i lov om aktiv beskæftigelsesindsats: Byrådet vil gøre brug af følgende fritagelsesmuligheder i Bekendtgørelse om frikommuneforsøg II på beskæftigelses- og sygedagpengeområdet: - 4,5 og 6 der vedrører formkrav ved lovpligtige samtaler i jobcentret , der vedrører muligheder for at samle de beskæftigelsesrettede planer, herunder; min plan, plan for sygedagpengeopfølgning samt rehabiliteringsplanens indsatsdel i borgerens ene samlede plan der muliggør at andre enheder i kommunen end jobcentret kan udfører opgaver og træffe afgørelser om beskæftigelsesindsatsen. - 15,16 der vedrører proceskrav ved det individuelle kontaktforløb og opfølgning for sygedagpengemodtagere. Forsøgsbeslutning: Helsingør Kommunes Byråd godkendte den 30. maj 2016 frikommuneansøgningen: En plan for en sammenhængende indsats sammen med borgeren. Helsingør Kommune indgår på baggrund af denne ansøgning i et frikommunenetværk med otte andre nordsjællandske kommuner. Byrådet har godkendt frikommunevedtægten den 28. august Forsøgsmateriale: Lov om Frikommunenetværk; Lov nr. 658 af Bekendtgørelse om offentliggørelse, evaluering og indberetning af forsøg, der gennemføres af frikommunenetværk, og videreførte forsøg efter lov om frikommuner m.v.; Bekendtgørelse nr. 841 af Bekendtgørelse om frikommuneforsøg II på beskæftigelses- og sygedagpengeområdet, Bekendtgørelse nr. 603 af

106 SIDE 3 Sagsnr. 16/19473

107 Bilag: : Fælles handleplan for styrket trivsel og mental sundhed Udvalg: Beskæftigelsesudvalget Mødedato: 23. august Kl. 17:00 Adgang: Åben Bilagsnr: 75964/17

108 FÆLLES HANDLEPLAN FOR STYRKET TRIVSEL OG MENTAL SUNDHED HVORDAN HAR DU DET INDENI? 1

109 VORES TRIVSEL OG MENTALE SUNDHED SKAL STYRKES HVAD ER MENTAL SUNDHED Mental sundhed handler om alt det, der gør livet værd at leve. At have det godt med sig selv og sammen med andre. Det indebærer, at vi kan trives med de opgaver hverdagen rummer, at vi kan håndtere livets brud og overgange, og at vi kan tage vare på os selv og vores nærmeste. Mental sundhed er derfor i høj grad et positivt begreb, som i kommunal sammenhæng handler om at fremme borgernes mestringsevne og gøre dem i stand til at leve det liv, de gerne vil. Det er muligt at have god mental sundhed, selvom man er syg. Ligesom det er muligt at være rask, men samtidig mistrives. Mental sundhed vedrører derfor os alle - ung som gammel, rask som syg. HVORFOR EN FÆLLES HANDLEPLAN FOR MENTAL SUNDHED Helsingør Kommune vil være blandt de sundeste kommuner i landet også når det gælder mental sundhed og trivsel. Formålet med denne fælles handleplan er at lægge handlingsspor frem, når Helsingør Kommunes nye sundhedspolitik for , Lev godt og længe, fastslår en målsætning om at styrke trivsel, livskvalitet og den mentale sundhed. Handleplanen har fokus på, hvordan vi kan forbedre den mentale sundhed og trivsel i Helsingør Kommune. Med denne handleplan sætter vi en fælles retning for kommunens samlede indsats for mental sundhed. Vi tror på, at vi skaber større effekt for borgerne og mere hensigtsmæssig brug af vores ressourcer og kompetencer, når vi teamer op og arbejder tværfagligt samt helhedsorienteret. Det betyder, at vi tydeliggør og styrker de indsatser, vi allerede har, gennem tættere samarbejde og forståelse for hinandens arbejde og indsatser. Det indebærer også nye indsatser på områder, hvor vi sammen kan skabe mere værdi og effekt for borgerne. Kan vi højne trivslen og den mentale sundhed blandt kommunens borgere, har det positiv betydning for familielivet, bedre indlæring i skolen, muligheden for at gennemføre en uddannelse, få og fastholde et arbejde og bidrage til det gode ældreliv. 2

110 UDFORDRINGER I HELSINGØR KOMMUNE Sundhedsprofilen 2013 for Helsingør Kommune viser, der er sket en stigning i antallet af borgere med selvvurderet dårligt mentalt helbred siden I 2013 havde over 13% af borgerne et dårligt mentalt helbred, mens dette kun gjaldt for 9% af borgerne i Dette svarer til en stigning på 44%, mens gennemsnittet i Region Hovedstaden var stort set uændret fra 2010 til Dårligt mentalt helbred er særligt udbredt blandt den yngste gruppe på år og blandt de ældste borgere (80+ år) i Helsingør Kommune. Der er samtidig sket en stigning i antallet af borgere med højt stressniveau, således at hver femte borger i Helsingør Kommune i 2013 oplevede et højt stressniveau. 9% af borgerne i Helsingør Kommune rapporterer, at de kun sjældent (mindre end én gang om måneden) har kontakt til venner, og 6% af borgerne oplever uønsket at være alene. Blandt skolebørnene i Helsingør Kommune er der også udfordringer med trivsel. I en trivselsundersøgelse blandt klasses elever føler 32% sig nogle gange alene i skolen, mens 10% tit føler sig alene i skolen. Blandt 9. klasses elever har 25% haft en følelse af tristhed inden for den sidste måned, mens ca. 30% har haft søvnproblemer inden for den sidste måned. Der er derfor grund til at sætte tidligt ind med indsatser, som fremmer trivsel og mental sundhed, og som forebygger, at begyndende mistrivsel udvikler sig til senere psykiske problemer. MENTAL SUNDHED OG TRIVSEL IFØLGE BORGERNE Gennem en række borgerinddragende aktiviteter i foråret 2017 har vi opnået input fra forskellige borgergrupper i Helsingør Kommune. Det inkluderer skoleelever, socialt udsatte borgere og en mandegruppe i et socialpædagogisk tilbud. Derudover har vi inddraget borgermateriale i forbindelse med udviklingen af en ny boligsocial helhedsplan. Et gennemgående tema, som kom frem i dialogen med borgerne, var ønsket om et mangfoldigt byrum med plads til alle. Når der er gode muligheder for, at kommunens borgere kan mødes på kryds og tværs af forskelle, fx på udendørs pladser og parker, eller når der dyrkes haver på fællesområder, kan dette være med til at styrke tilliden og forebygge marginalisering. En borger i Udsatterådet italesætter det således: Vi mangler et sted, hvor vi kan mødes med hinanden. Gerne et sted hvor alle kan komme. Hvor der også kommer børn og spiser is osv. Så vi bliver mere blandet med hinanden som borgere. Møder på tværs af forskelle kan også være møder på tværs af generationer, som når børn møder ældre, eller når de ældre i et boligområde står for lektiecaféen til de unge. 3

111 Et andet gennemgående tema i dialogen med borgerne var samværet med andre, og det at indgå i fællesskaber, som en vej til bedre mental sundhed. Deltagere i en mandegruppe udtrykker det således: Tryghed er at have hinanden og Jeg kommer her for at for at få nogle relationer med andre mennesker. Også blandt skolebørn fremhæves socialt samvær som vigtigt både for børnenes generelle trivsel, og når de fx skal være fysisk aktive i skolen og i fritiden. Relationen til et andet menneske bliver særligt afgørende i sårbare situationer, hvor man har brug for støtte: Det vigtigste er at have én man kan ringe til, når man er på vej ned. Medarbejderne her er min redningsbåd, udtrykker en deltager i mandegruppen. Her bliver den personlige relation helt afgørende for at fastholde tilknytningen til fællesskabet. Endeligt fremhæves fysisk aktivitet og naturen som noget, der giver både fysisk og mental velvære. En borger beskriver, hvordan fysisk aktivitet i naturen kan give en indre ro og naturlig træthed, som dengang man var barn: Jeg har det godt imens og bagefter [motion]. Det er samme fornemmelse, som da jeg var barn. Man legede lykkeligt hele dagen. En anden beskriver, hvordan han søger ud i naturen, for at få ro på hverdagen og tackle sin psykiske sygdom: Naturen er min medicin. Dialogen med borgerne er brugt til at stille skarpt på, hvad der er vigtigst for den enkeltes trivsel. Det har været med til at danne vidensgrundlaget for denne handleplan. ARBEJDET MED MENTAL SUNDHED I DAG Helsingør Kommune arbejder med mental sundhed gennem indsatser, som har direkte til formål at fremme trivslen blandt borgere, og gennem indsatser, som via andre mål inden for fx uddannelse, beskæftigelse og fritidsliv indirekte bidrager positivt til borgernes mentale sundhed og trivsel. Vores arbejde med mental sundhed og trivsel spænder derfor bredt over mange forskellige borgergrupper og arenaer. Helsingør Kommune har indsatser, som er målrettet særlige borgergrupper. Dette indebærer både indsatser for borgere, som grundet sociale, økonomiske eller psykiske forhold har brug for hjælp til at mestre deres udfordringer. Det rummer også indsatser som fx støtte til nybagte forældre, social og mental rehabilitering til ældre eller tilbud til børn og unge i institution eller skole, som er i en periode af deres liv, hvor det er vigtigt at sætte tidligt ind over for eventuel begyndende mistrivsel, så det ikke udvikler sig til længerevarende psykiske problemer. De målrettede indsatser har dermed fokus på at støtte specifikke borgergrupper med forskellige behov og muliggøre, at de kan leve det liv, der gerne vil. Samtidig er vi som kommune med til at skabe sunde rammer for borgernes hverdags- og fritidsliv. Udvikling af byrum, boligområder samt kulturelle tilbud og netværk har også betydning for trivslen blandt borgerne. Tryghedsskabende indsatser i boligområder, etablering af rekreative områder og oplevelsestilbud på biblioteker og museer er eksempler på indsatser, som bruger byen og kulturen til mental sundhedsfremme. 4

112 EN FÆLLES RETNING FOR MENTAL SUNDHED DE NÆSTE 5 ÅR Helsingør Kommune vil i de kommende år prioritere at skabe en mere sammenhængende og helhedsorienteret indsats for mental sundhed på tværs af fagligheder og centre i kommunen. Vi vil tænke trivsel og mental sundhed aktivt ind i alle kommunens indsatser. Vi vil skabe de rette rammer for, at borgerne kan holde sig mentalt sunde, på samme måde som vi allerede i dag arbejder med at skabe de rette rammer for, at borgerne kan holde sig fysisk sunde. Samtidig vil vi i arbejdet med mental sundhed og trivsel både adressere risikofaktorer for mistrivsel, men også fremme vigtige beskyttelsesfaktorer for trivsel. ABC-tilgangen og Det dobbelte KRAM I de kommende år styrker vi mental sundhed og trivsel med udgangspunkt i to overordnede tilgange ABC-tilgangen og Det dobbelte Kram. Ifølge ABC-tilgangen1 fremmes trivsel og livsglæde ved, at borgerne gør noget aktivt, gøre noget sammen og gør noget, der er meningsfuldt for den enkelte. Det handler om, at vi som kommune sætter rammerne og mulighederne for, at borgerne kan tilbringe tid sammen med andre om det, der interesserer dem, ved siden af skole, arbejde og andre pligter. Det dobbelte KRAM2 (Kompetence, Relation, Accept, Mestring) handler om, at vi støtter borgerne i at leve det liv, de gerne vil og giver dem redskaberne og kompetencerne til at mestre de udfordringer, som de måtte stå over for, om det er i deres arbejds- eller uddannelsesliv eller på hjemmefronten. Med fokus på dels det sociale og dels det personlige aspekt sætter disse to tilgange sammen en helhedsorienteret ramme for Helsingør Kommunes arbejde med mental sundhed fremadrettet. HVAD VIL VI GØRE MERE AF? Med udgangspunkt i dialog med borgere og nøglemedarbejdere fra relevante centre såvel som erfaringer og forskning på området, præsenteres nedenfor tre områder, hvor indsatsen de kommende år opprioriteres. Disse er i bilag 1 udfoldet som tre programmer, der vil kræve finansiering, for at opnå fuld effekt af handleplanen. Programmer vil derfor afstedkomme driftsønsker til de kommende års budgetforhandlinger, som kan finansiere en række konkrete indsatser på tværs af kommunen. 1. Flere børn, unge og familier skal have god trivsel. På landsplan ses der en bekymrende stigning i antallet af børn og unge, der mistrives. Denne tendens gælder også i Helsingør Kommune. Der er derfor behov for en ekstra indsats, hvor vi sætter tidligt ind. Her må det fx ikke kræve en diagnose, for at få hjælp. I stedet vil vi være klar med støtte, der kan forebygge, at mistrivsel udvikler sig Model udviklet af Peter Thybo 5

113 2. Frivillighed og fællesskab som et værn mod ensomhed. Vi vil gøre det nemmere for kommunens borgere at mødes, om det der interesserer dem, på tværs af alder, køn, sociale skel og kultur. Det kræver at vi styrker det brede samarbejde med civilsamfund og det frivillige netværk. Vi vil dels understøtte en mangfoldighed i tilbuddene, og yde en støtte til de borgere, som har behov for og ønske om socialt samvær, men som også har sværest ved at opsøge og fastholde nye fællesskaber. 3. Byen og landet skal invitere til sundhed og samvær. Vi vil fremme et by-og landliv, der inviterer til sundhed og socialt samvær på tværs af alder, køn og kultur. Det indebærer, at trivsel og mental sundhed i højere grad tænkes ind i indretningen af kommunens parker, legepladser, landområder, byrum og boligområder, således at fx bevægelse og ophold i grønne områder bliver gjort mere interessant og tilgængeligt for alle. Vi vil tænke hverdagsrummets betydning for borgernes adfærd og trivsel mere aktivt ind i vores arbejde med mental sundhed. Disse tre områder er yderligere beskrevet i bilag 1, som også indeholder eksempler på konkrete indsatser, som kommunen kan sætte i gang inden for hvert område. SÅDAN FØLGER VI OP Arbejdet med at styrke trivsel og mental sundhed i Helsingør Kommune vil blive skaleret løbende i takt med ny viden. Der vil være en politisk afrapportering om handleplanens aktiviteter gennem en midtvejsstatus og en fælles opsamling ved handleplanens udløb. Derudover giver handleplanen anledning til løbende tværfaglig sparring og vidensdeling. Det vil ske gennem inddragelse af borgere og nøglemedarbejdere på tværs af kommunen. Sekretariatet i Center for Sundhed og Omsorg vil være primært ansvarlig for at facilitere dette. 6

114 BILAG 1. PROGRAMSPOR FOR Tre programspor sætter retning for Helsingør Kommunes arbejde med trivsel og mental sundhed de næste 5 år. Forslag til konkrete indsatser indgår som delelementer i hver af programsporerne. Disse præsenteres som eksempler, som efterfølgende vil kræve yderligere kvalificering. PROGRAM 1: FLERE BØRN, UNGE OG FAMILIER SKAL HAVE GOD TRIVSEL Helsingør Kommune har specialtilbud målrettet børn og unge med diagnoser såvel som tilbud til børn fra familier med misbrugsproblemer. Men skoler og daginstitutioner rummer også en bred gruppe af mere usynlige børn, som viser tegn på begyndende mistrivsel. Mistrivsel som oftest viser sig i form af skolefravær. Det kan være børn og familier i opbrud eller i sårbare situationer, som skaber mistrivsel hos barnet eller den unge. Fx bliver børn og unge som pårørende til kronisk syge forældre ofte overset, skønt det kan have både psykiske og sociale konsekvenser for det enkelte barn/unge, som rækker langt ind i voksenlivet. Længerevarende ledighed hos en forælder påvirker både den voksne såvel som børnene. Stressniveauet hos ledige er næsten dobbelt så højt som hos dem i beskæftigelse, og der ses påvirkninger hos børnene som overhyppighed af helbredsmæssige, psykiske og sociale problemer. Overvægtige børn er også i risiko for at udvikle ringere livskvalitet på grund af lavt selvværd, isolation og eksklusion fra fællesskabet. Disse børn skal vi tage hånd om tidligst muligt for at sikre, at mistrivsel ikke udvikler sig til egentlige psykiske lidelser eller funktionstab med langvarige konsekvenser. Tidlige indsatser kan bidrage til, at børn og unge opnår øget selvværd, tilknytning til uddannelsessystemet og bedre indlæring i skolen. Det handler om at sikre alle børn og unge en god livsbane trods livsudfordringer. Det gør vi bl.a. ned at nedbryde tabuer og sikre et rum for støtte og dialog. Aktører på tværs af kommunen vil med dette program indgå i et styrket og forpligtende samarbejde, og blive et fælles team omkring børn, unge og familier med begyndende mistrivsel. Det gør vi ved at bidrage med tværfaglige kompetencer til opsporing og udvikling af indsatser. Fælles for indsatserne er et fokus på støtte til mestring hos børn og unge, som har ondt i livet. Eksempler på indsatser under dette program: - Trivselsgrupper til skilsmissebørn samt støtte til forældrene. - Støtte til børn og unge af kronisk syge forældre i form af en tidlig og fælles indsats fra kommunen, hvor blandt andet forældre, netværk, skole og sundhedsvæsen sammen skal spille en aktiv rolle i at forebygge problemer og støtte børnene. - Gruppeforløb til børn med angst. - Familietilbud til behandling af overvægtige børn og unge i Helsingør Kommune. Involverede centre i kommunen er primært: Center for Dagtilbud og Skoler Center for Børn, Unge og Familier Center for Sundhed og Omsorg Center for Særlig Social Indsats 7

115 PROGRAM 2: FRIVILLIGHED OG FÆLLESSKAB SOM ET VÆRN MOD ENSOMHED Med udgangspunkt i ABC metoden for mental sundhed har dette program fokus på tiltag, der fremmer trivsel og styrker os som mennesker gennem aktive fællesskaber, der giver mening for den enkelte. Når borgere sammen tager ansvar for hinanden, fx gennem inkluderende fællesskaber, styrker vi samtidig den lokale sammenhængskraft. Vi vil i Helsingør Kommune aktivt arbejde for, at flere borgere kan deltage i lokalområdets fællesskaber og tilbud. Vi vil skabe gode rammer for at mennesker kan mødes i interessefællesskaber og på tværs af alder, sociale skel og kultur. Det kræver en mangfoldighed i tilbuddene. Hvor kommunen i nogle sammenhænge bidrager ved at facilitere en række fællesskaber og fritidstilbud, må vi i andre sammenhænge prioritere ressourcer til at skabe tryghed og motivation. Det kan fx være ældre borgere i egen bolig, som oplever ensomhed og isolation, eller borgere med forskellige psykiske eller fysiske funktionstab, som kan have svært ved at fastholde nye relationer. Inkluderende fællesskaber kan ligeledes være med til at hjælpe ledige tilbage på arbejdsmarkedet, der kan opleve isolation og lavt selvværd. Den formodede effekt er, at vi derved er med til at skabe nye sociale relationer og øget livskvalitet. Vejen dertil indebærer, at vi styrker det brede samarbejde om mental sundhed og trivsel med civilsamfund og det lokale frivillige netværk. Det giver flere indgange til fællesskabet. Kommunen vil derfor styrke partnerskabet med de frivillige kræfter i lokalområdet, så vi sikrer, at de rette rammer er tilstede til at udvikle og bevare aktiviteter, der er meningsfulde for borgerne. At der her kan opstå relationer, som sikrer fastholdelse. Eksempler på indsatser under dette program: - Forebyggelse af ensomhed blandt ældre gennem tidlig indsats i borgerens hjem. - Udvikling af bevægelsestilbud til idrætsuvante borgere (psykiatriske og udsatte) i samarbejde med idrætsforeninger. - Bygge bro mellem kommunens indsatser og civilsamfundet med det formål at fastholde effekten af indsatser. Involverede centre i kommunen er primært: Center for Særlig Social Indsats Center for Kultur og Turisme, Idræt og Medborgerskab Center for Sundhed og Omsorg Center for Job og Uddannelse 8

116 PROGRAM 3: BYEN OG LANDET SKAL INVITERE TIL SUNDHED OG SAMVÆR Borgeres adfærd og oplevelse af tryghed og social samhørighed bliver påvirket af de fysiske og sociale rammer og faciliteter, som borgerne møder i deres hverdag. Programmets formål er at skabe byrum og lokalmiljøer, der fordrer og fremmer mental sundhed og trivsel. Det indebærer strukturel forbedring af indretning, mobilitet, tilgængelighed og aktivitetsmuligheder med udgangspunkt i den aktuelle viden om, hvordan ophold i natur og uderum påvirker den mentale sundhed. Udvikling af fx trygge byrum i sociale boligområder eller opholdssteder i grønne områder er med til at højne borgernes trivsel. Det offentlige rum indeholder mange muligheder for mental sundhedsfremme. Der er behov for, at vi tænker udvikling af land og by mere aktivt ind i arbejdet med mental sundhed og trivsel. Kommunen vil prioritere at skabe byrum og landområder, hvor der er faciliteter og opholdssteder, som indbyder til socialt samvær på kryds og tværs af forskelle. Vi vil prioritere strukturel sundhedsfremme i det offentlige rum og indrette parker og boligområder, så de inviterer til sundhed fx ved at gøre motion til leg. Eksempler på indsatser under dette program: - Nudging i byrum og landområder: Bruge faciliteter og rammerne for byrummene til at give borgere et lille puf i forhold til en bestemt adfærd fx gennem visuelle anvisninger såsom her må der gerne hoppes eller afmærkning af vandreruter i den omkringliggende natur. - Understøtte samvær ved at skabe åbne opholdssteder og aktiviteter, der kan bruges af alle på tværs alder, køn og kultur. - Indretning af et demensvenligt offentlig rum som en del af arbejdet med Helsingør Kommunes handleplan for demens. - Tænke trivsel og mental sundhed ind i udvikling af området omkring Prøvestenen i forbindelse med etablering af det kommende sundhedshus. Involverede centre i kommunen er primært: Center for Sundhed og Omsorg Center for By, Land og Vand Center for Kultur og Turisme, Idræt og Medborgerskab 9

117 Bilag: : Høringssag: Fælles handleplan for styrket trivsel og mental sundhed Udvalg: Beskæftigelsesudvalget Mødedato: 23. august Kl. 17:00 Adgang: Åben Bilagsnr: /17

118 Mødedato Side 1 Nr. : Høringssag: Fælles handleplan for styrket trivsel og mental sundhed Åben sag Sagsnr.: Sagen afgøres i: Bilag: 16/17975 Sundheds-, Idræts- og Fritidsudvalget Fælles handleplan for styrket trivsel og mental sundhed.pdf Indledning Sundhed handler om at have det godt både fysisk, socialt og mentalt, for at man kan leve det liv, man gerne vil. Denne tilgang til sundhed er central i Helsingør Kommunes nye sundhedspolitik , som danner ramme om arbejdet med at styrke sundhed og trivsel blandt kommunens borgere. Sundhedspolitikken er bygget op om en række målsætninger, og ud fra disse sættes løbende fælles handleplaner i gang rettet mod at løse udfordringerne. Helsingør Kommune ønsker at arbejde mere tværfagligt for at sikre et helhedsorienteret blik på kommunens arbejde med forebyggelse og sundhedsfremme. Center for Sundhed og Omsorg har udarbejdet en fælles handleplan for styrket trivsel og mental sundhed Sundheds-, Idræts- og Fritidsudvalget har den 31. maj 2017 godkendt, at handleplanen sendes i høring i de øvrige fagudvalg samt høringsberettigede råd. Handleplanen forventes godkendt endeligt i Sundheds-, Idræts- og Fritidsudvalget i september Retsgrundlag Sundhedslovens 119 Relation til vision og tværgående politikker Handleplanen for styrket trivsel og mental sundhed understøtter Helsingør Kommunes sundhedspolitik , Lev godt og længe, og bidrager herunder til opfyldelse af målsætningen om bedre trivsel, livskvalitet og mental sundhed blandt borgerne i Helsingør Kommune. Sagsfremstilling 1. Hvorfor fælles handleplaner? Helsingør Kommunes nye sundhedspolitik lægger vægt på, at arbejdet med sundhed og forebyggelse går på tværs af kommunens fagområder. Tværgående indsatser skal sikre mere kvalitet for borgerne, bedre effekt af indsatserne og højere effektivitet i kommunen. Dette tværgående arbejde skal forankres i fælles handleplaner, som giver en fælles retning for de af kommunens indsatser, hvor sundhed indgår som et mål eller et middel. Den første handleplan om forebyggende indsatser for børn og unge blev godkendt på Sundheds-, Idræts- og Fritidsudvalgsmøde den 9. marts Hvorfor en fælles handleplan for styrket trivsel og mental sundhed? Mental sundhed og trivsel handler om at have det godt med sig selv og sammen med andre. Det indebærer, at vi trives med de opgaver, hverdagen rummer; at vi kan håndtere livets brud og overgange, og at vi kan tage vare på os selv og vores nærmeste.

119 Mødedato Side 2 Både på landsplan og i Helsingør Kommune ses en stigning i antallet af borgere, som mistrives. Der er derfor brug for, at vi sætter tidligt ind med indsatser, som fremmer trivsel og mental sundhed og som forebygger, at begyndende mistrivsel udvikler sig til senere psykiske problemer. Kan vi styrke den mentale sundhed blandt kommunens borgere, har det positiv betydning for familielivet, bedre indlæring i skolen, muligheden for at gennemføre en uddannelse, få og fastholde et arbejde og bidrage til det gode ældreliv. I dag arbejder Helsingør Kommune med mental sundhed gennem indsatser, som har direkte til formål at fremme trivslen blandt borgere, og gennem indsatser, som via andre mål inden for fx uddannelse, beskæftigelse og fritidsliv indirekte bidrager positivt til borgernes mentale sundhed og trivsel. Samtidig arbejder vi både målrettet, når vi tilbyder støtte og hjælp til udvalgte borgergrupper, og strukturelt, når vi arbejder med at skabe sunde rammer for borgernes hverdags- og fritidsliv. Vores arbejde med mental sundhed og trivsel spænder derfor bredt over mange forskellige borgergrupper og arenaer. Det, der mangler, er en fælles retning for dette arbejde, og at vi bruger tværfagligheden til at skabe koordinerede og helhedsorienterede indsatser. Den fælles handleplan udstikker derfor faglige tilgange og en retning for arbejdet med trivsel og mental sundhed, som samlet udgør en fælles vej at gå. Vi tror på, at vi sammen kan mere. Derfor udpeger handleplanen tre programmer, der samlet skal forankre ambitionen om, at mental sundhed tænkes ind som et bærende element i alle kommunens indsatser. Programmerne er identificeret på baggrund af dialog med borgere og nøglemedarbejdere fra relevante centre samt erfaring og forskning på området. 3. Tre programmer for tværgående samarbejde om styrket trivsel og mental sundhed Vi vil styrke trivsel og mental sundhed inden for tre programspor, hvor der særligt er behov for en tværfaglig indsats. Allerede i budgetprocessen vil der indgå konkrete driftsønsker, der er mærket som driftsønsker, der spiller ind i handleplanens programmer Flere børn, unge og familier skal have god trivsel Vi vil den stigende mistrivsel blandt børn og unge til livs. Derfor vil aktører på tværs af kommunen indgå i et styrket og forpligtende samarbejde, og blive et fælles team omkring børn, unge og familier med begyndende mistrivsel. Vi vil bl.a. styrke indsatsen over for de mere usynlige børn, som fx oplever skilsmisse i familien eller har en forælder med kronisk sygdom, hvilket kan skabe mistrivsel hos barnet eller den unge. Tidlige og forebyggende indsatser skal være med til at sikre, at mistrivsel ikke udvikler sig til egentlige psykiske lidelser eller funktionstab, der kan fortsætte ind i voksenlivet Frivillighed og fællesskab som et værn mod ensomhed Trivsel fremmes gennem deltagelse i aktive fællesskaber, som giver mening for den enkelte. Derfor vil vi aktivt arbejde for, at flere borgere kan deltage i lokalområdets fællesskaber og tilbud på tværs af alder, sociale skel og kultur. Inkluderende fællesskaber i foreninger og idrætstilbud kan være med til fx at forebygge ensomhed blandt ældre eller at hjælpe ledige tilbage på arbejdsmarkedet, der ellers kan opleve isolation og lavt selvværd. Kommunen vil styrke partnerskabet med de frivillige kræfter i lokalområdet, så vi sikrer, at de rette rammer er til stede til at udvikle og bevare aktiviteter, der er meningsfulde for borgerne Byen og landet skal invitere til sundhed og samvær Borgeres adfærd og oplevelse af tryghed og social samhørighed bliver påvirket af de fysiske og sociale rammer og faciliteter, som borgerne møder i deres hverdag i kommunens byrum,

120 Mødedato Side 3 parker og landområder. Derfor vil vi fremme et by- og landliv, som inviterer til sundhed, bevægelse og socialt samvær på tværs af alder, køn og kultur. Vi vil tænke hverdagsrummets betydning for borgernes adfærd og trivsel mere aktivt ind i vores arbejde med mental sundhed. Dette vil vi bl.a. tænke ind i byudviklingen af området omkring Prøvestenen i forbindelse med etablering af det kommende sundhedshus. 4. Opfølgning på handleplanen Center for Sundhed og Omsorg vil som tovholder for handleplanen samle op på indsatserne i de tre programmer, dels gennem en midtvejsstatus og dels gennem en fælles opsamling ved handleplanens udløb. Derudover giver handleplanen anledning til løbende tværfaglig sparring og vidensdeling. Det vil ske gennem inddragelse af borgere og kernemedarbejdere på tværs af kommunen for løbende at sikre, at indsatserne tilpasses borgernes behov og bidrager til samme mål inden for det pågældende program. Økonomi/Personaleforhold Der er allerede i dag eksempler på indsatser i Helsingør Kommune, der styrker borgernes trivsel og mental sundhed. For at få fuld effekt af handleplanen vil der i kommende års budgetforhandlinger skulle finansieres nye indsatser gennem konkrete driftsønsker. Handleplanen udpeger tre tværgående programspor for kommunens arbejde med trivsel og mental sundhed de kommende fem år. Konkrete driftsønsker vil hver især understøtte et af de tre programspor. De enkelte driftsønsker til handleplanen indgår i de enkelte udvalgs budgetforslag til budget Kommunikation/Høring Sagen afgøres i Sundheds-, Idræts- og Fritidsudvalget. Handleplanen sendes i høring i politiske fagudvalg samt høringsberettigede råd. Indstilling Center for Sundhed og Omsorg indstiller, at rådet afgiver høringssvar vedr. forslag til en fælles handleplan for styrket trivsel og mental sundhed. Beslutninger Handicaprådet den Ikke til stede: Philip Læborg, Duygu Ngotho, Charlotte Aagaard, Janie Nielsen Handicaprådet finder, at det er rigtig godt, at der sættes fokus på området, som er omfattet af handleplanen, og kan derfor som udgangspunkt støtte, at der arbejdes videre med den fremlagte fælles handleplan. Handicaprådet finder dog, at det fremlagte er meget lidt konkret og mere har karakter af en hensigtserklæring, end af en handleplan. Handicaprådet savner i den forbindelse angivelse af formål med planen og nogle konkrete succeskriterier. Handicaprådet kan ikke på baggrund af det fremlagte gennemskue, om der i de enkelte centre findes underliggende, mere konkrete handleplaner.

121 Mødedato Side 4

122 Bilag: : Mail: Høringssvar fra Ældrerådet Udvalg: Beskæftigelsesudvalget Mødedato: 23. august Kl. 17:00 Adgang: Åben Bilagsnr: /17

123 From: Lene Maria Nielsen Sent: 7 Aug :45: To: Caroline Bjerglund Andersen Subject: SV: Til høring i Ældrerådet: fælles handleplan for styrket trivsel og mental sundhed Hej Caroline Rådet har på sit møde den 7. august 2017 behandlet punktet Handeplan for styrket trivsel og mental sundhed. Rådet har følgende høringssvar: Ældrerådet finder handlingsplanen uden konkrete handlinger, men med mange gode idéer. Rådet forventer, at de gode idéer udmønter sig i handlinger, der medtages i de kommende budgetforhandlinger. Vh Lene Med venlig hilsen Lene Maria Nielsen Centersekretær Sekretariat for Sundhed og Omsorg Center for Sundhed og Omsorg Stengade Helsingør Telefon: Mobil: lni55@helsingor.dk Web: Helsingor.dk Besøg os på Facebook Fra: Caroline Bjerglund Andersen Sendt: 28. juni :25 Til: 'anje@vapnet.dk' <anje@vapnet.dk>; 'ole.frithioff@gmail.com' <ole.frithioff@gmail.com>; 'perthordal@gmail.com' <perthordal@gmail.com>; 'lindolsen@stofanet.dk' <lindolsen@stofanet.dk>; 'annelas@pc.dk' <annelas@pc.dk>; 'vagn-carlsen@hotmail.com' <vagn-carlsen@hotmail.com>; 'bitnisse@lutzhoft.dk' <bitnisse@lutzhoft.dk> Cc: Lene Maria Nielsen <lni55@helsingor.dk> Emne: Til høring i Ældrerådet: fælles handleplan for styrket trivsel og mental sundhed

124 Kære Ældreråd, Sundheds-, Idræts- og Fritidsudvalget godkendte på deres møde d.31/5, at den fælles handleplan for styrket trivsel og mental sundhed sendes i høring hos høringsberettigede råd. Handleplanen samt høringssag fremsendes hermed til høring i Ældrerådet. Bedste hilsner Caroline Bjerglund Andersen Konsulent, cand.scient.san.publ. Sekretariat for Center for Sundhed og Omsorg Stengade Helsingør Tlf.: Mobil: cba04@helsingor.dk Web: Helsingor.dk Besøg os på Facebook

125

126 Bilag: : Sanktioner Q og Q fordelt på sanktionstype Udvalg: Beskæftigelsesudvalget Mødedato: 23. august Kl. 17:00 Adgang: Åben Bilagsnr: /17

127 Bilag Sanktioner til ydelsesmodtagere fordelt på sanktionstype - 3. kvartal 2016 samt 1. kvartal 2017 Tabel 1 Kontanthjælpsmodtagere sanktioner fordelt på sanktionstype, 3. kvartal 2016 Kommune Visitationskategori Ophør af ydelse Skærpet sanktion Periodesanktion - udeblevet fra samtale Periodesanktion udeblevet fra tilbud Periodesanktion manglende tilmelding/cv Punktsanktion Hele landet Jobparate Aktivitetsparate Helsingør Jobparate Aktivitetsparate Fredericia Jobparate Aktivitetsparate Glostrup Jobparate Aktivitetsparate Hvidovre Jobparate Aktivitetsparate Odense Jobparate Aktivitetsparate Rødovre Jobparate Aktivitetsparate Slagelse Jobparate Aktivitetsparate

128 Tabel 2 Uddannelseshjælpsmodtagere sanktioner fordelt på sanktionstype, 3. kvartal 2016 Kommune Visitationskategori Ophør af ydelse Skærpet sanktion Periodesanktion - udeblevet fra samtale Periodesanktion udeblevet fra tilbud Periodesanktion manglende tilmelding/cv Punktsanktion Hele landet Helsingør Fredericia Glostrup Hvidovre Odense Rødovre Slagelse Åbenlys uddannelsesparate Uddannelsesparate Aktivitetsparate Åbenlys uddannelsesparate Uddannelsesparate Aktivitetsparate Åbenlys uddannelsesparate Uddannelsesparate Aktivitetsparate Åbenlys uddannelsesparate Uddannelsesparate Aktivitetsparate Åbenlys uddannelsesparate Uddannelsesparate Aktivitetsparate Åbenlys uddannelsesparate Uddannelsesparate Aktivitetsparate Åbenlys uddannelsesparate Uddannelsesparate Aktivitetsparate Åbenlys uddannelsesparate Uddannelsesparate Aktivitetsparate

129 Tabel 3 Kontanthjælpsmodtagere sanktioner fordelt på sanktionstype, 1. kvartal 2017 Kommune Visitationskategori Ophør af ydelse Skærpet sanktion Periodesanktion - udeblevet fra samtale Periodesanktion udeblevet fra tilbud Periodesanktion manglende tilmelding/cv Punktsanktion Hele landet Jobparate Aktivitetsparate Helsingør Jobparate Aktivitetsparate Fredericia Jobparate Aktivitetsparate Glostrup Jobparate Aktivitetsparate Hvidovre Jobparate Aktivitetsparate Odense Jobparate Aktivitetsparate Rødovre Jobparate Aktivitetsparate Slagelse Jobparate Aktivitetsparate

130 Tabel 4 Uddannelseshjælpsmodtagere sanktioner fordelt på sanktionstype, 1. kvartal 2017 Kommune Visitationskategori Ophør af ydelse Skærpet sanktion Periodesanktion - udeblevet fra samtale Periodesanktion udeblevet fra tilbud Periodesanktion manglende tilmelding/cv Punktsanktion Hele landet Helsingør Fredericia Glostrup Hvidovre Odense Rødovre Slagelse Åbenlys uddannelsesparate Uddannelsesparate Aktivitetsparate Åbenlys uddannelsesparate Uddannelsesparate Aktivitetsparate Åbenlys uddannelsesparate Uddannelsesparate Aktivitetsparate Åbenlys uddannelsesparate Uddannelsesparate Aktivitetsparate Åbenlys uddannelsesparate Uddannelsesparate Aktivitetsparate Åbenlys uddannelsesparate Uddannelsesparate Aktivitetsparate Åbenlys uddannelsesparate Uddannelsesparate Aktivitetsparate Åbenlys uddannelsesparate Uddannelsesparate Aktivitetsparate

131 Tabel 5 Integrationsydelsesmodtagere sanktionsanmodninger fordelt på sanktionstype, 1. kvartal 2017 Sanktionstype Ophør af ydelse Skærpet sanktion Periodesanktion - udeblevet fra samtale Periodesanktion udeblevet fra tilbud Periodesanktion manglende tilmelding/cv Punktsanktion Helsingør

132 Bilag: : Status på beskæftigelsesindsatsen 2. kvartal 2017 Udvalg: Beskæftigelsesudvalget Mødedato: 23. august Kl. 17:00 Adgang: Åben Bilagsnr: /17

133 Status på Beskæftigelsesindsatsen 2. kvartal

134 Status på beskæftigelsesindsatsen er en opfølgning på mål og resultatkrav i den årlige beskæftigelsesplan. De fastsatte resultatkrav følges op i forhold til Helsingør Kommunes egen udvikling samt i forhold til udviklingen i kommuner med samme rammevilkår (Klyngen). Resultaterne i notatet hentes i vid udstrækning fra Jobindsats.dk. Status udarbejdes tre gange i det indeværende år og afsluttes efterfølgende med en opgørelse for hele året. Dette er den anden status på beskæftigelsesindsatsen for 2017 og indeholder resultater til og med maj Helsingør Kommune har to overordnede mål for beskæftigelsesindsatsen for 2017: Mål 1: At fastholde borgere i arbejde og uddannelse samt hjælpe borgere med at vende tilbage til arbejde og uddannelse. Visionsmål (10A):Flere borgere skal være selvforsørgende. Mål 1 Resultatkrav 1: Antallet af borgere på offentlig forsørgelse i de forsørgelsesydelser, der er kommunale, skal falde med 10 procent frem mod 2020 (gældende fra 2015). Resultatkrav 2: Udviklingen i antal fuldtidspersoner mellem 18 og 65 år på offentlig forsørgelse skal være den samme eller bedre end gennemsnittet for klyngen (vores sammenligningskommuner). Det overordnede resultatkrav er fastsat på baggrund af udviklingen i antallet af borgere på kommunale forsørgelsesydelser i Helsingør Kommune i de seneste år set i forhold til gennemsnittet i Klyngen samt forventningerne til igangværende og kommende beskæftigelsesindsatser i Kommunen. Antallet af borgere på forsørgelsesydelser i maj 2017 (seneste tilgængelige data) i forhold til antallet den samme måned i 2016 viser, at klyngen samlet set har haft en lidt mere positiv udvikling end Helsingør Kommune med et samlet fald i antallet af borgere på forsørgelsesydelser på 2,8 procent. Helsingør Kommune har haft et fald på 2,4 procent. Hvis man i stedet ser på udviklingen hidtil i 2017 er den omvendt lidt mere positiv i Helsingør Kommune end gennemsnittet i Klyngen. Tabel 1: Udviklingen i antallet af borgere på forsørgelsesydelser, maj 2016, december 2016 og maj 2017, sammenholdt med klyngen. Maj 16 Dec 16 Maj 2017 Ændring i pct. Ift. maj 2016 Ændring i pct. Ift. dec 2016 Maj 16 Dec 16 Mar 17 Ændring i pct. Ift. maj 2016 Ændring i pct. Ift. dec 2016 JC Helsingør JC Helsingør JC Helsingør JC Helsingør JC Helsingør Klynge Klynge Klynge Klynge Klynge A-dagpenge ,5-3, ,8-9,3 Kontantydelse ,3-84, ,6-60,6 Arbejdsmarkedsydelse ,0-100, ,0-100,0 Kontanthjælp ,8-4, ,1-3,3 Uddannelseshjælp ,1 5, ,3 6,0 Revalidering ,9-5, ,2-5,7 Forrevalidering ,8-5, ,6-13,1 Integrationsydelse ,4-4, ,8-5,8 Sygedagpenge ,5-14, ,1-10,7 Jobafklaringsforløb ,5-14, ,2 5,7 Ressourceforløb ,7 25, ,1 4,8 Ledighedsydelse ,9 0, ,7-6,0 Fleksjob ,9 5, ,8 3,0 Førtidspension ,2-0, ,3-0,5 I alt ,4-2, ,8-2,4 Kilde: Jobindsats.dk specifikke ydelser antal fuldtidspersoner. Note: Pr overgår nytilkomne flygtninge til integrationsydelse. Til og med juni 2016 indeholder antallet af kontanthjælpsmodtagere altså personer, der er omfattet af integrationsprogrammet. Udviklingen i kontanthjælp skal derfor tolkes med varsomhed eller ses sammen med integrationsydelse. 2

135 I Helsingør Kommune er udviklingen i antallet af borgere, der modtager kontanthjælp, uddannelseshjælp, sygedagpenge, jobafklaring mere positiv end i Klyngen, hvorimod antallet af borgere, der modtager a-dagpenge, ressourceforløb eller i fleksjob, har udviklet sig mindre positivt i Helsingør Kommune end i Klyngen, hvis man sammenligner maj 2016 med maj Dog har udviklingen indtil videre i 2017 været lidt bedre i Helsingør Kommune end i Klyngen. Dette skal dog ses i forhold til, at udviklingen igennem flere år har været markant bedre i Helsingør Kommune end i klyngen, og udviklingen samlet set over en årrække fortsat er bedre i Helsingør Kommune end i Klyngen, se nedenstående graf over udviklingen. Figur 1. Udviklingen i antal borgere på forsørgelsesydelser i Helsingør og Klyngen. Kilde: Jobindsats.dk med udgangspunkt i 2014 I forhold til niveauet og udviklingen i andelen af modtagere af forsørgelsesydelser i pct. af befolkningen, ses i figur 2, at andelen i Helsingør Kommune er 19 procent i januar 2015 og er i maj 2017 faldet til 17,7 procent. Andelen i Klyngen er højere med 22,1 procent i januar 2015 og er faldet til 20,6 procent. Sammenfattende er andelen af forsørgelsesydelsesmodtagere lavere i Helsingør Kommune end i gennemsnittet i Klyngen, og udviklingen i andelen af forsørgelsesydelsesmodtagere er bedre i Helsingør Kommune end i Klyngen. 3

136 Figur 1: Udvikling i andel forsørgede i pct. af befolkningen januar maj 2017 for Helsingør Kommune og klyngen. Kilde: Jobindsats.dk specifikke ydelser antal forsørgede fuldtidspersoner i procent af befolkningen. Mål for den borgerrettede indsats 1. Flere unge skal have en uddannelse Jobcenteret skal sikre, at unge ikke bare påbegynder men også gennemfører en ordinær uddannelse. Mål 2 Resultatkrav 1: Følge udviklingen i hvor mange unge der påbegynder en uddannelse Resultatkrav 2: Følge udviklingen i hvor mange unge der afbryder uddannelse og kommer retur til forsørgelsesydelse Resultatkrav 3: Følge udviklingen i hvor mange unge der kommer i beskæftigelse Resultatkrav 4: Helsingør Kommunes udvikling skal minimum være lige så god som gennemsnittet i klyngen Nedenfor i tabel 2 vises antallet af unge, der er startet på uddannelseshjælp i Det fremgår også, at antallet af fuldtidspersoner på uddannelseshjælp har marginale månedlige 4

137 udsving i første halvår. Ud af det samlede antal, der hver måned ophører med uddannelseshjælp, er i alt 66 unge ophørt til ordinær uddannelse og 55 unge ophørt til ordinær beskæftigelse i årets første 6 måneder. Tabel 2: Antal påbegyndte forløb, antal fuldtidspersoner på uddannelseshjælp samt antal ophørte til ordinær uddannelse og ordinær beskæftigelse til og med juni 2017 Jan 2017 Feb 2017 Mar 2017 Apr 2016 Maj 2016 Jun 2016 Antal påbegyndte forløb Antal fuldtidspersoner på uddannelseshjælp Antal personer på uddannelseshjælp Antal ophørt til ordinær uddannelse Antal ophørt til ordinær beskæftigelse Kilde: Jobindsats.dk samt lokal opgørelse af unge ophørt til ordinær uddannelse og beskæftigelse Nedenfor i tabel 3 ses en lokal opgørelse af unge ophørt til ordinær uddannelse i Den viser, at i alt 66 unge er påbegyndt en ordinær uddannelse. Inden for nævnte periode er i alt 7 unge vendt tilbage til uddannelseshjælp indenfor 9 måneder efter ophør/afbrydelse af uddannelseshjælp, hvilket svarer til et tilbageløb på 10 procent. Tabellen viser endvidere, hvor hurtigt de 7 unge er vendt tilbage til forsørgelsen uddannelseshjælp, ligesom det fremgår hvornår de 59 unge, der ikke er vendt tilbage, er ophørt med uddannelseshjælp. Flere unge kan naturligvis endnu nå vende tilbage til uddannelseshjælp inden for den givne tilbageløbsperiode. Tabel 3: Unge ophørt til ordinær uddannelse i perioden I alt ophørt Vendt tilbage til uddannelseshjælp indenfor 1 måned mdr mdr mdr. 1 I alt vendt tilbage 7 Jan Uddannelseshjælp ophørt Feb Mar Apr Maj Jun I alt ikke vendt tilbage 59 Kilde: Lokal opgørelse af startede og stoppede forløb på uddannelseshjælp. 66 Udover at følge udviklingen i antal unge på uddannelseshjælp i Helsingør Kommune viser nedenstående figur 2 udviklingen i antallet af unge på uddannelseshjælp i Helsingør Kommune og i Klyngen. Af figuren fremgår det, at både Helsingør Kommune og Klyngen i forhold til udgangspunktet i december 2015 har nogenlunde samme udvikling i antallet af unge hen over årene. Udviklingen har dog været mere positiv for klyngen siden september For Jobcenter Helsingør udgør faldet i absolutte tal i perioden december 2015 til juni 2017 på 24 personer svarende til et fald på 5,4 procent. I Klyngen er der et fald på 9,1 procent. Der er et stort fokus i ungeteamet på at få vendt denne udvikling, og forventningen er, at udviklingen i antallet af unge, der modtager uddannelseshjælp fremadrettet vil ligge på niveau med klyngen. 5

138 Figur 2: Udviklingen i antallet af unge (fuldtidspersoner) på uddannelseshjælp sammenholdt med Klyngen med udgangspunkt i december Kilde: Jobindsats.dk. december 2015 er indeks Langvarige modtagere af offentlig forsørgelse skal have en tværfaglig og sammenhængende indsats, der har sigte på en større tilknytning til arbejdsmarkedet. Mål 3 Resultatkrav 1: Følge udviklingen i antallet af langvarige modtagere af offentlig forsørgelse Resultatkrav 2: Sammenligner udviklingen med klyngen. Helsingørs udvikling skal minimum være lige så god som gennemsnittet i klyngen Helsingør vil fortsat øge indsatsen for at få langvarigt forsørgede tilbage i job og sikre, at personer, som er i risiko for at blive permanent udstødt af arbejdsmarkedet, får en tidlig håndholdt indsats for at genvinde eller bevare kontakten til arbejdsmarkedet. Tilgangen af personer til gruppen af langvarige modtagere af offentlig forsørgelse kan komme fra alle ikke-jobparate ydelsesgrupper, fleksjob, ledighedsydelse og selvforsørgelse. I figurerne 3 og 4 nedenfor ses hhv. udviklingen i antallet af langtidsforsørgede i Helsingør Kommune måned for måned, samt hvor stor en andel af de langtidsforsørgede, der har været i et virksomhedsrettet tilbud de seneste 6 mdr. Det gælder for perioden december 2015 april Udviklingen i antallet viser en svagt opadgående tendens, dog inden for meget små marginaler. Der ses en positiv udvikling i andelen af borgere, der kommer i et virksomhedsrettet tilbud. Den 6

139 udvikling er udtryk for, at jobcenteret har stort fokus på at øge brugen af virksomhedsrettet aktivering også for udsatte borgere Figur 3: Antal langtidsforsørgede december april 2017 for Helsingør Kommune. Kilde: Jobindsats.dk antal langtidsforsørgede (ministermål) Figur 4: Andel langtidsforsørgede med virksomhedsrettet tilbud de seneste 6 mdr. i pcocent, december 2015 april 2017 for Helsingør Kommune. Kilde: Jobindsats.dk andel langtidsforsørgede (ministermål) I tabel 4 ses det, at antallet af langtidsforsørgede borgere samlet set er faldet med 1 procent i april 2016 set i forhold til december I Klyngen ses en stigning samlet set på 0,4 procent. Udviklingen i de første 4 måneder viser en positiv udvikling for Helsingør Kommune samlet set, og for borgere der modtager sygedagpenge, er under jobafklaring og modtagere af kontanthjælp, i forhold til antallet i december 2016 og i forhold til klyngen. 7

140 Tabel 4: Udviklingen af langtidsforsørgede i Helsingør sammenholdt med Klyngen. Jobcenter Helsingør Gennemsnit Klyngen Dec 16 Apr 17 Udvikling i pct. Dec 16 Apr 17 Udvikling i pct. Langtidsforsørgede i alt , ,37 A-dagpenge , ,30 Ydelser efter endt dagpengeret , ,57 Sygedagpenge , ,25 Jobafklaringsforløb , ,46 Kontanthjælp , ,85 Integrationsydelse , ,97 Uddannelseshjælp , ,04 Revalidering , ,53 Forrevalidering , ,14 Ressourceforløb , ,00 Ledighedsydelse , ,34 Kilde: Jobindsats.dk antal fuldtidspersoner Def. langtidsforsørgede har modtaget forsørgelsesydelse i mere end 3 år sammenhængende. 3. Langtidsledigheden skal bekæmpes. Mål 4 Resultatkrav 1: Følge udviklingen i antallet af langtidsledige Resultatkrav: Følge hvor mange borgere der kommer i beskæftigelse og uddannelse. Disse tal kan endnu ikke trækkes i jobindsats.dk Resultatkrav 2: Sammenligne udviklingen med klyngen. Helsingør Kommunes udvikling skal minimum være lige så god som gennemsnittet i Klyngen Helsingør Kommune har et særligt fokus på de ledige, der har svært ved at få fodfæste på arbejdsmarkedet, herunder de a-dagpengemodtagere, der befinder sig i slutningen af deres dagpengeperiode. Indsatsen omfatter alle a-dagpengemodtagere samt jobparate kontanthjælpsmodtagere, der har været ledige/aktiverede i minimum 80 pct. af tiden inden for de seneste 52 uger. Figur 5: Udviklingen i antallet af langtidsledige pr. ydelsestype i Helsingør Kommune for perioden maj 2016 maj

141 Kilde: Jobindsats.dk antal personer Ovenstående figur 5 viser udviklingen i antallet af langtidsledige borgere måned for måned fra maj Den viser en faldende kurve både for modtagere af a-dagpenge og kontanthjælp. I faktuelle tal udgør faldet fra maj 2016 til maj 2017 i alt 24 borgere på a-dagpenge og 28 borgere på kontanthjælp. Nedenfor i tabel 5 ses det, at der i Helsingør Kommune er et samlet fald på 15,9 procent i forhold til maj Det største fald er for kontanthjælpsmodtagerne. Gennemsnittet i Klyngen viser et samlet fald på godt 11 procent. Tabel 5: Udviklingen i antallet af langtidsledige maj 2017 i forhold til maj 2016 sammenholdt med Klyngen. Jobcenter Helsingør Maj 2016 Dec 2016 Maj 2017 Udvikling i pct. ift. maj 2016 Gennemsnit i Klyngen Maj 2016 Dec 2016 Maj 2017 Udvikling i pct. ift. maj 2016 Ydelsesgrupper i alt , ,2 A-dagpenge , ,9 Kontanthjælp , ,2 Kilde: Jobindsats.dk antal personer Note: Der er ikke borgere omfattet af integrationsforløb i denne måling. 4. Flere flygtninge skal i selvforsørgelse Mål 5 Resultatkrav 1: 60 pct. Af flygtninge og familiesammenførte i Helsingør kommune skal være i beskæftigelse inden for tre år efter deres ankomst til Helsingør Kommune. Målingen starter pr. 1. januar Resultatkrav 2: Følge udviklingen i antallet af borgere omfattet af integrationsprogrammet, der er kommet i beskæftigelse, uddannelse og virksomhedsrettede forløb. Resultatkrav 3: Sammenligne udviklingen i resultatkrav 2 med klyngen. Helsingør Kommunes udvikling skal minimum være lige så god som gennemsnittet i klyngen. Dette tal kan endnu ikke trækkes i jobindsats.dk Helsingør Kommune har et stort fokus på integration af flygtninge og familiesammenførte. I Center for Job og Uddannelse er fokus på at bringe flygtninge og familiesammenført i selvforsørgelse. 9

142 Det går godt med flygtningeindsatsen. Antallet af flygtninge, der kommer i selvforsørgelse og i virksomhedsrettede forløb, er stødt stigende. Og der er udsigt til en fortsat positiv udvikling. I forhold til resultatkrav 1 og 2 er 81 borgere kommet i ordinært job eller uddannelse, heraf er 81 kommet i job inden 3-års perioden er udløbet. Af nedenstående tabel ses fordelingen af aktiviteter, som flygtningene er kommet ud i. Tabel 5.1: Antal flygtninge fordelt på aktivitet: Virksomhedsparktik 46 Løntilskud 19 Ordinært arbejde 48 Deltids arbejde 22 IGU 6 SU 5 Ordinær uddannelse på erhvervsskoler 0 5. Virksomhederne skal sikres den nødvendige og kvalificerede arbejdskraft. Jobcentret skal sikre et øget fokus på virksomhedssamarbejdet. Mål 6 Resultatkrav 1: Samarbejdsgraden med virksomhederne skal øges. Resultatkrav 2: Sammenligner udviklingen med klyngen. Helsingør Kommunes udvikling skal minimum være lige så god som gennemsnittet i klyngen. Tabel 6 viser samarbejdsgraden med virksomheder i Helsingør Kommune. Der vises samarbejdsgraden med kommunens virksomheder for Jobcenter Helsingør og samarbejdsgraden for andre kommuners jobcentre med de samme virksomheder. Resultatet sammenholdes med klyngen. Sammenholdes den seneste måling for maj 2017 med resultatet i december 2015 er samarbejdsgraden steget fra 15,5 procent til 16,8 procent. Det svarer til en udvikling på 8,4 procent. Tilsvarende er udviklingen for klyngen på 10,4 procent. Samarbejdsgraden med virksomhederne er i maj 2017 lavere for Helsingør Kommune, end for klyngen. Tabel 6: Udviklingen i andelen af ledige i virksomhedsrettet aktivering december 2015, december 2016 og maj

143 Jobcenter Helsingør Dec 15 Dec 16 Maj 17 Gennemsnit i Klyngen Udvikling i pct. fra 2015 Dec 15 Dec 16 Maj 17 Udvikling i pct. fra 2015 Jobcentrets samarbejdsgrad med virksomheder i kommunen 15,5 16,5 16,8 8,4 23, ,5 10,4 Andre jobcentres samarbejdsgrad med virksomheder i kommunen 6,6 6,7 7,8 18,2 8,2 8,5 9 9,8 Kilde: Jobindsats.dk - seneste tal er for januar

144 Bilag: : Rapport om hjerneskadeområdet i Helsingør Kommune Udvalg: Beskæftigelsesudvalget Mødedato: 23. august Kl. 17:00 Adgang: Åben Bilagsnr: 75711/17

145 Analyse af den kommunale rehabiliteuringsindsats for voksne med erhvervet hjerneskade - Med fokus på Sundhedsstyrelsens anbefalinger 1

146 2

147 RESUMÉ Med denne rapport kortlægger og analyserer vi den nuværende praksis i Helsingør Kommune på hjerneskadeområdet ift. Sundhedsstyrelsens nationale anbefalinger. Rapporten skal danne beslutningsgrundlag for, at Helsingør Kommune kan øge sammenhæng og kvalitet i rehabiliteringsforløb for voksne med erhvervet hjerneskade. Desuden er rapporten med til at forberede Helsingør Kommune på kommende regionalt tilpassede anbefalinger for kommunerne. Årligt bliver ca voksne danskere ramt af en hjerneskade, hvor den hyppigste årsag er apopleksi. Følgerne af en hjerneskade kan være mange og forskelligartede, afhængigt af hvor i hjernen skaden er sket. Rehabiliteringsbehovet varierer derfor fra person til person og involverer mange forskellige aktører og faggrupper fra forskellige sektorer, fx hospitaler, almen praksis og kommunen. Den rehabiliterende indsats er en kompleks opgave, som ifølge Sundhedsstyrelsen fordrer koordinering og kontinuitet i rehabiliteringsforløbet. For at imødekomme den komplekse opgave udarbejdede Sundhedsstyrelsen i 2011 anbefalinger til et forløbsprogram for voksne med erhvervet hjerneskade. Forløbsprogrammet indeholder anbefalinger for regionernes og kommunernes videre arbejde med området. På baggrund af Sundhedsstyrelsens anbefalinger, forventes Region Hovedstaden i løbet af 2017 at udarbejde kommunale anbefalinger tilpasset forholdene i regionen. Den nye bekendtgørelse og vejledning på genoptræningsområdet, som trådte i kraft 1. januar 2015, har ligeledes et stort fokus på borgere med erhvervet hjerneskade. Vejledningen beskriver et nyt niveau; specialiseret rehabilitering, hvor det præciseres, at neurofaglig specialviden og koordineringsfunktion har stor betydning for at skabe sammenhængende borgerforløb. I Helsingør Kommune deltog i alt 111 personer med en apopleksi i genoptræningsforløb efter 140 i undersøgelsesperioden fra januar september Genoptræningsforløbet strakte sig i gennemsnit over 143 dage, dvs. knap fem måneder. Denne rapport baseres på data fra dette forløb. Center for Sundhed og Omsorg vurderer, at rehabiliteringsbehovet på hjerneskadeområdet overstiger de 111 borgere, som deltog i dette forløb. Det begrundes med, at forløbet udelukkende var rettet mod borgere med apopleksi og ikke borgere med andre former for skader i hjernen. På baggrund af analysen af genoptræningsforløbet fremkommer fem overordnede temaer for, hvordan Helsingør Kommune kan forbedre den rehabiliterende indsats til 3

148 den voksne med erhvervet hjerneskade. Temaerne er: 1) Organisering, 2) standardiserede forløb, 3) øget dokumentation, 4) synliggørelse af indsats og 5) neurofaglig viden og indsats. De fem temaer rummer syv anbefalinger for indsatsen fremadrettet: 1. Den koordinerende indsats på hjerneskadeområdet skal udvikles gennem en funktion, som 1) varetagerkoordinering af forløb for den enkelte borger og 2) understøtter det organisatoriske niveau. 2. Allerede eksisterende arbejdsgange skal kvalitetssikres og implementeres. 3. Der skal ses på, hvordan hjerneskadeområdet i Helsingør Kommune kan reorganiseres, så borgerne oplever mere sammenhængende forløb af høj faglig kvalitet. 4. Medarbejdere skal have styrket og udviklet deres kompetencer ift. neurofaglig viden, og hvordan den viden efterfølgende kan omsættes i praksis. 5. Helsingør Kommunes rehabiliteringsindsats til borgere med hjerneskade skal synliggøres kommunens hjemmeside og andre relevante medier. 6. Praksis omkring dokumentation skal målrettes og systematiseres og testes inden implementering. 7. Det skal fremadrettet undersøges, hvordan hjerneskadeområdet kan optimeres ift. eksterne samarbejdspartnere. 4

149 INDHOLD Resumé... 3 Indledning... 7 Baggrund for sundhedsstyrelsens anbefalinger... 7 Beskrivelse af det nationale forløbsprogram... 7 Baggrund for rapporten... 8 Rehabiliteringsbehovet i Helsingør Kommune... 8 Karakteristika for borgerne med apopleksi i Helsingør... 9 Organisering af hjerneskadeindsats i kommunen...10 METODE...10 Læsevejledning...10 Kapitel 1- Sundhedsstyrelsens anbefalinger sammenholdt med praksis i helsingør Kommune Koordineringsopgaver knyttet til den enkelte borger med hjerneskade KONTAKTPERSON/TOVHOLDER TVÆRFAGLIGT SAMARBEJDE PÅ TVÆRS AF FORVALTNINGSOMRÅDER TVÆRFAGLIGT SAMARBEJDE OG KONTAKT TIL EKSTERNE AKTØRER FÆLLES MÅLSÆTNING LØBENDE JUSTERING AF DELINDSATS VISITATION OG BEVILLING FORMIDLING VED OVERGANGE MELLEM SEKTORER OG BEHANDLERE STØTTE TIL EGENOMSORG KONTAKT TIL BEHANDLINGSANSVARLIG overordnede Koordineringsopgaver OVERORDNET PLANLÆGNING AF INDSATS SAMARBEJDE MED ANDRE KOMMUNER OG REGIONER KOMPETENCEUDVIKLING SYNLIGGØRELSE AF INDSATSEN...23 Kapitel 2 - Anbefalinger Organisering Standardiserede forløb Neurofaglig viden og indsats Synliggørelse af indsats Bedre dokumentation Fremtidige undersøgelser...30 Kapitel 3- Foreslåede indsatser Koordinerende hjerneskadefunktion Standardiserede forløb Neurofaglig viden og indsats Synliggørelse af indsats

150 3.5 bedre dokumentation...36 Bilag

151 INDLEDNING BAGGRUND FOR SUNDHEDSSTYRELSENS ANBEFALINGER Årligt rammes ca voksne danskere af en hjerneskade. De hyppigste årsager er en blodprop i hjernen, hjerneblødning og slag mod hovedet (Hjernesagen, 2016b). Voksne med erhvervet hjerneskade har ofte omfattende følger, som kan være mange og forskelligartede, afhængigt af hvor i hjernen skaden er sket (Center for Hjerneskade, 2015b). Følgerne af hjerneskaden kan have stor indflydelse på personens liv og hverdag, og der er derfor behov for et effektivt rehabiliteringsforløb for at mindske følgerne efter hjerneskaden. Rehabiliteringsbehovet kan variere meget fra person til person og involverer ofte mange forskellige aktører og faggrupper fra eksempelvis hospitalsvæsenet, almen praksis og kommunen. Samtidig befinder borgere med erhvervet hjerneskade og deres pårørende sig ofte i en sårbar situation. Disse faktorer gør tilsammen, at den rehabiliterende indsats er en kompleks opgave, som understreger behovet for rammer, koordinering og kontinuitet i rehabiliteringsforløbet (Sundhedsstyrelsen, 2011). For at imødekomme den komplekse opgave med rehabilitering af borgere med erhvervet hjerneskade udarbejdede Sundhedsstyrelsen i 2011 anbefalinger til et forløbsprogram. Et forløbsprogram er en standardiseret beskrivelse af den samlede tværfaglige, tværsektorielle og koordinerede indsats for en bestemt patientgruppe. Forløbsprogrammer skal sikre følgende: anvendelse af evidensbaserede anbefalinger for den sundhedsfaglige indsats en præcis beskrivelse af opgavefordelingen mellem sundhedsvæsenets aktører koordinering og kommunikation mellem de involverede parter (Sundhedsstyrelsen, 2012). BESKRIVELSE AF DET NATIONALE FORLØBSPROGRAM Det nationale forløbsprogram for rehabilitering af voksne med erhvervet hjerneskader er udarbejdet med udgangspunkt i Sundhedsstyrelsens generiske model for forløbsprogrammer for kronisk sygdom. Forløbsprogrammet beskriver et tidsafgrænset rehabiliteringsforløb, som omfatter perioden, fra borgeren får en hjerneskade, til borgeren har opnået bedst mulig funktionsevne. Rehabiliteringsforløbet er inddelt i fire faser: Fase I: Den akutte behandling Fase II: Rehabilitering under indlæggelse på hospital Fase III: Rehabilitering efter udskrivelse Fase IV: Den stabile vedligeholdende fase (Sundhedsstyrelsen, 2011) 7

152 Kommunens rehabiliteringsindsats finder hovedsagligt sted i fase III. Rehabilitering af borgere med erhvervet hjerneskade i kommunalt regi involverer en række forskellige forvaltningsområder, primært inden for sundhed-, social-, beskæftigelsesog undervisningsområdet. Det rehabiliterende forløb afsluttes, når borgeren er stabil og kan leve et selvstændigt og meningsfuldt liv. Dette er fase IV. Ud fra Sundhedsstyrelsens nationale anbefalinger for voksne med erhvervet hjerneskade er det op til regionerne og kommunerne at tilpasse, konkretisere og anvende forløbsprogrammet (Sundhedsstyrelsen, 2011). Det forventes, at Region Hovedstaden vil tilpasse forløbsprogrammet i løbet af Forløbsprogrammet vil herefter rumme de anbefalinger, som gør sig gældende for Helsingør Kommune. BAGGRUND FOR RAPPORTEN I denne rapport kortlægges og analyseres den nuværende praksis på hjerneskadeområdet ift. Sundhedsstyrelsens anbefalinger. Rapporten skal bidrage til, at Helsingør Kommune fortsat arbejder målrettet og ambitiøst med rehabilitering af voksne med erhvervet hjerneskade. Samtidig danner rapporten et fundament for den fremtidige implementering af det kommunale forløbsprogram for voksne med erhvervet hjerneskade. Kortlægningen og analysen kan desuden ses som et supplement til implementeringen af Det Sammenhængende Borgerforløb i Helsingør Kommune. Formålet med Det Sammenhængende Borgerforløb er, at borgeren skal have én sammenhængende plan, ét eller få kontaktpunkter ind i kommunen, og der skal være mulighed for, at medarbejderne kan træffe beslutninger tættere på borgerne. REHABILITERINGSBEHOVET I HELSINGØR KOMMUNE For at undersøge borgergrundlaget for det kommende kommunale forløbsprogram der gennemført en kvantitativ kortlægning af hvor borgere med erhvervet hjerneskade, der i dag har et rehabiliteringsbehov i Helsingør Kommune. Den kvantitative undersøgelse er baseret på data fra KMD Care 1. Data tager udelukkende udgangspunkt i borgere med en apopleksi, som efterfølgende har været tilknyttet et kommunalt genoptræningsforløb efter sundhedsloven 140. Dokumentationspraksis i Helsingør Kommune gør det ikke muligt at inkludere andre diagnosegrupper inden for hjerneskadeområdet, som har været tilknyttet et genoptræningsprogram i kommunal regi. De kvantitative data er indsamlet i perioden januar september Undersøgelsen viser, at i alt 111 borgere med en apopleksi har været knyttet til et kommunalt genoptræningsforløb i perioden. Data viser desuden, at der pr. måned er tilknyttet 1 KMD Care er baseret på journal- og registerregistrering 8

153 gennemsnitligt otte borgere til et genoptræningsforløb. Som det ses i figur 1, varierer antallet af borgere med apopleksi fra måned til måned, hvilket bliver vurderet som en tilfældighed. Center for Sundhed og Omsorg vurderer dog, at antallet af borgere er underestimeret, da der kun er foretaget registrering på nystartede borgere og ikke borgere i eksisterende forløb. At de kvantitative data ikke er repræsentative bekræftes af medarbejderne på Helsingør Rehabiliterings- og Træningscenter (HRT). Ifølge medarbejderne er der tre hjernehold på HRT, som har løbende optag, og som kontinuerligt rummer 20 borgere. Desuden er der en del borgere med erhvervet hjerneskade, som henvises til individuel træning, både ambulant of via indlæggelse på HRT. Figur 1. Antal personer med apopleksi startet op i et genoptræningsforløb i 2016 (jan. sep.) Jan. Feb. Mar. Apr. Maj Juni Juli Aug. Sep. Da rehabiliteringsbehovet varierer fra person til person, varierer varigheden af genoptræningsforløbet ligeså. Et genoptræningsforløb har i gennemsnit en varighed på 143 dage. Det svarer til knap fem måneder. Antallet af borgere med en apopleksi, varigheden af genoptræningsforløbene og karakteristika af borgerne med apopleksi tegner et billede af et væsentligt rehabiliteringsbehov for voksne med erhvervet hjerneskade i Helsingør Kommune. KARAKTERISTIKA FOR BORGERNE MED APOPLEKSI I HELSINGØR Langt størstedelen (73 %) af borgere med en apopleksi er 65 år eller derover. Den resterende fjerdedel af borgere med en apopleksi findes i alderen år. Denne gruppe er med stor sandsynlighed fortsat erhvervsaktive, og det kan være relevant med en særlig indsats i forhold til tilknytning til arbejdsmarkedet. Data viser, at der er en øget forekomst af mænd (55 %) i genoptræningsforløb efter en apopleksi, sammenlignet med antallet af kvinder. Både alders- og kønsfordeling for borgere med apopleksi i et genoptræningsforløb stemmer overens med nationale opgørelser over køns- og aldersfordeling (Sundhedsstyrelsen, 2011). 9

154 57 % af borgerne med apopleksi i Helsingør Kommune er enten gift eller samboende. I disse tilfælde kan det være relevant at yde en indsats i forhold til samlever eller ægtefælle, da den pårørende ofte er belastet af borgerens sygdom. Omvendt har det en positiv betydning for rehabilitering af borgeren at have pårørende, som kan ses som en ressource. ORGANISERING AF HJERNESKADEINDSATS I KOMMUNEN I Helsingør Kommune har den koordinerende indsats til voksne med erhvervet hjerneskade været organiseret på forskellig vis. Indsatsen har i en periode frem til 2013 fungeret med både et samråd og en hjerneskadekoordinator. Efter 2013 har der ikke været en hjerneskadekoordinator tilknyttet, men hjerneskadesamrådet har til gengæld fungeret mere systematisk. Desuden har medarbejdere i de forskellige centre brugt en del ressourcer på uformel koordinering mellem forskellige instanser i kommunen. Data viser desuden, at personer med en erhvervet hjerneskade er i kontakt med og modtager indsatser fra mange forskellige social-, sundheds og beskæftigelsesaktører. Dette understreger behovet for en koordineret indsats, så de voksne med erhvervet hjerneskade i særdeleshed oplever et sammenhængende borgerforløb. METODE Resultaterne af kortlægning og analyse baserer sig på både kvantitative og kvalitative data. De kvantitative data fremkommer på baggrund af journal- og registerregistrering i KMD Care, som beskrevet i indledningen. De kvalitative data består af interviews med medarbejdere i Helsingør Kommune, der har særligt kendskab til rehabilitering af borgere med en hjerneskade. Det drejer sig om medarbejdere fra Center for Særlig Social Indsats (SSI), Center for Job og Uddannelse (JU) og Center for Sundhed og Omsorg (SO). Den kvalitative del af analysen er suppleret med uddybende skriftlige svar på opfølgende og afklarende spørgsmål. Analysen baserer sig desuden på relevante dokumenter fra Helsingør og andre kommuner (for oversigt over dokumenterne henvises til litteraturlisten). LÆSEVEJLEDNING Kapitel 1 Helsingør Kommunes nuværende indsats for borgere med hjerneskade analyseres ud fra Sundhedsstyrelsens anbefalinger på området. Kapitel 2 Fem centrale temaer med betydning for den fremtidige rehabiliteringsindsats i Helsingør Kommune bliver fremhævet. Til temaerne medfølger i alt otte anbefalinger. 10

155 Kapitel 3 Der fremsættes forslag til en række konkrete indsatser t ift. anbefalingerne for Helsingør Kommune. Gennemgående begreber Rehabilitering anvendes ofte som synonym for hjerneskaderehabilitering. Sagsbehandler anvendes både om: jobkonsulent, sagsbehandler, rådgiver, visitator og hospitalskoordinator. Gennem analysen, fra kapitel 1, benyttes forløbsprogram som synonym for forløbsprogram for voksne med erhvervet hjerneskade. Borgeren med en hjerneskade vil fremadrettet blive beskrevet som borgeren. I Helsingør Kommune er inddelt i centre, som repræsenterer forskellige forvaltningsområder, derfor centre- og forvaltningsområder sidestillet. 11

156 KAPITEL 1- SUNDHEDSSTYRELSENS ANBEFALINGER SAMMENHOLDT MED PRAKSIS I HELSINGØR KOMMUNE I dette kapitel bliver hver enkelt af Sundhedsstyrelsens anbefalinger til forløbsprogrammet foldet ud. På baggrund af kvalitative data fra Helsingør Kommune bliver det herefter vurderet, i hvor stort et omfang kommunen på nuværende tidspunkt lever op til Sundhedsstyrelsens anbefalinger til forløbsprogrammet for voksne med erhvervet hjerneskade. 1.1 KOORDINERINGSOPGAVER KNYTTET TIL DEN ENKELTE BORGER MED HJERNESKADE I forløbsprogrammet anbefaler Sundhedsstyrelsen, at den kommunale indsats bliver tilrettelagt og koordineret via en hjerneskadekoordineringsfunktion. Den koordinerende funktion har til hensigt at varetage opgaver på to forskellige niveauer- både ift. den enkelte borger med hjerneskade og ift. en overordnet koordineringsindsats. Den koordinerende indsats for borgeren med hjerneskade forudsætter neurofaglig viden hos de medarbejdere, der er tilknyttet borgere. Samtidigt er det vigtigt, at de fornødne kompetencer er til stede i forhold til tværfagligt samarbejde omkring den voksne med hjerneskade (Sundhedsstyrelsen, 2011). I første omgang bliver der sat fokus på koordineringsopgaverne knyttet til den enkelte borger med hjerneskade KONTAKTPERSON/TOVHOLDER I det nationale forløbsprogram anbefales det, at den enkelte borger og dennes pårørende har én kommunal tovholder eller kontaktperson (Sundhedsstyrelsen, 2011). Helsingør Kommune er organiseret med et Hjerneskadesamråd, hvor der bliver drøftet komplekse borgerforløb. Hjerneskadesamrådet er et tværfagligt forum på tværs af SSI, JU og SO. Hjerneskadesamrådet har dog ikke en funktion som kontaktperson eller tovholder i den enkelte sag. I enkelte tilfælde påtager rådets medlemmer sig alligevel opgaven som tovholder. Analysen indikerer, at den koordinerende indsats i forhold til den hjerneskadede borger varetages af en kontaktperson eller ansvarlig i de enkelte centre. Det fremgår desuden tydeligt, at der er mange fine enkeltstående indsatser omkring borgeren. Samtidig peger analysen på, at det ikke nødvendigvis er den samme kontaktperson, som varetager hele det rehabiliterende forløb i det enkelte center. Et eksempel er, at borgere kan være knyttet til en kontaktperson eller tovholder i Forebyggelse og 12

157 Visitation (F&V), samtidigt med at de har en kontaktperson i Helsingør Rehabiliterings- og Træningscenter (HRT). I de gennemførte medarbejderinterviews bliver der udtrykt frustration over, at der er kontaktpersoner eller tovholdere i eksempelvis både F&V og HRT, da det kan være med til at mindske overblikket over den rehabiliterende indsats. Et lignende eksempel ses i Center for Særlig Social Indsats (SSI), hvor forskellige kontaktpersoner, tovholdere og aktører varetager dels specialundervisningen, dels den socialpædagogiske indsats og dels den koordinerende kontakt. De mange forskellige kontaktpersoner, tovholdere eller aktører i et rehabiliteringsforløb øger antallet af overgange, som bl.a. kan medføre tab af information og manglende overblik over den fælles målsætning for borgerens forløb. F&V er organiseret således, at én person har ansvaret ift. den enkelte borger, men der er ikke tale om en decideret kontaktperson. Borgerne, som har kontakt til F&V, bliver inddelt i tre grupper afhængigt af deres CPR-nr. Det vil sige grupper med CPR-nr. mellem 1-10, og Disse grupperinger af borger bliver knyttet til grupper af visitatorer. Som hovedregel starter én visitator med at varetage visiteringen, men der forekommer forholdsvist hyppigt, at en borger med en hjerneskade skifter mellem forskellige visitatorer. Der er således på nuværende tidspunkt mange, der arbejder målrettet på at sikre et sammenhængende borgerforløb, men ifølge analysen er der ingen gennemgående kontaktperson eller tovholder på tværs af indsatser og centre TVÆRFAGLIGT SAMARBEJDE PÅ TVÆRS AF FORVALTNINGSOMRÅDER I følge Sundhedsstyrelsen ligger der en koordinerende opgave i at sikre et tværfagligt samarbejde på tværs af forvaltninger (Sundhedsstyrelsen, 2011). Helsingør Kommune er inddelt i centre, som repræsenterer forskellige forvaltningsområder jf. figur 2. Analysen viser, at der kun i begrænset omfang er faste procedure for, hvordan de forskellige indsatser i hhv. SSI, JU og SO koordinerer indsatsen mellem hinanden. Selvom der på tværs af centrene sker en stigning i aktivitetsniveau i forhold til målgruppen, er det stadig i overvejende grad internt i centrene, at indsatsen koordineres efter en fast procedure eller beskrevet arbejdsgang. Koordinering mellem centrene baseres ofte på den enkelte terapeut eller sagsbehandlers kendskab til indsatser i andre centre. 13

158 Figur 2 Oversigt over organisering af rehabiliteringsindsatsen i Helsingør Kommunen for voksne med erhvervet hjerneskade For at illustrere samarbejdet på tværs af centrene viser figur 3 et flowdiagram over de forskellige indgange til og i mellem indsatserne i hhv. JU, SO og SSI. Diagrammet er ikke udtømmende. Der vil forekomme variationer og nuancer, som ikke er illustreret, men diagrammet viser kompleksiteten af den rehabiliterende indsats og de forskellige overgange mellem indsatsområder. Det generelle billede af samarbejdet på tværs af centrene er, at der er et stort ønske om at arbejde sammen omkring rehabilitering af de borgere med hjerneskade og deres pårørende. Samtidigt er helhedsindsatsen på tværs af de forskellige centre forbundet med udfordringer, som kan kobles med ydelser og lovgivning på de pågældende forvaltningsområder. En medarbejder beskriver samarbejdet på tværs af centrene således: Der mangler en rød tråd i gennem centrene. Dette kommer bl.a. til udtryk ved, at der i praksis ikke er en fast procedure for, hvordan der bliver rettet henvendelse til et andet center. Omfanget af samarbejde på tværs af centrene afhænger af den enkelte medarbejder. 14

159 Figur 3 Oversigt over organisering af rehabiliteringsindsatsen i Helsingør Kommunen for voksne med erhvervet hjerneskade Analysen tegner et tydeligt billede af et potentiale for at styrke samarbejdet på tværs af centre og arbejde mere systematisk på tværs af centrene. Derved kan overgangene mellem de forskellige forvaltninger fremstå flydende og sammenhængende. Analysen indikerer, at et fælles journaliseringssystem kunne være en mulighed, så der ikke bliver benyttet ressourcer på at indhente parallelle informationer fra forskellige centre. En gevinst ved et styrket og mere systematisk samarbejde på tværs kan være gennemskuelighed på tværs af centre i forhold til arbejdsfelter og konkrete ydelser samt en forståelse af arbejdsgange. Gevinsten kan også være et øget flow af borgere, der gennemgår rehabiliteringsforløb. Desuden vil det være en gevinst for borgeren og dennes pårørende, at de ubesværet vil kunne bevæge sig på tværs af forvaltninger, herunder lovgivninger. For at understøtte samarbejdet på tværs af centrene er der udarbejdet beskrivelser af arbejdsgange for det tværfaglige samarbejde på tværs af centrene. Kendskabet til beskrivelserne varierer blandt medarbejderne. Det tyder på, at beskrivelserne af arbejdsgange med fordel kan genbesøges og implementeres yderligere. Ved at genopfriske og følge beskrivelser af arbejdsgangen bliver den rehabiliterende indsats 15

160 til den hjerneskadede borger gjort uafhængig af den enkelte medarbejders kompetencer men indgår i et standardiseret forløb. Analysen viser, at det eksisterende Hjerneskadesamråd har bidraget til en større forståelse af de forskellige fagligheder og centres bidrag ind i rehabiliteringsforløbet og til at skabe gode relationer på tværs. Der er desuden potentialefor, at også den tværfaglige forståelse af hjerneskadeområdet forplanter sig til øvrige medarbejdere i de forskellige centre. Der peges således i analysen på, at det reelle sammenhængende borgerforløb endnu ikke opleves, selvom ønsket herom er stærkt TVÆRFAGLIGT SAMARBEJDE OG KONTAKT TIL EKSTERNE AKTØRER Sundhedsstyrelsen anbefaler, at der sikres samarbejde med involverede eksterne fagpersoner, andre kommuner og specialiserede hjerneskadetilbud (Sundhedsstyrelsen, 2011). I den rehabiliterende indsats er der kontakt til og samarbejde med eksterne samarbejdspartnere, som eksempelvis Kommunikationscenteret i Hillerød. I dette samarbejde bliver borgeren udredt for bl.a. sprog og kognitive vanskeligheder. Disse udredninger er relevante for den videre visitation og gennemførsel af den rehabiliterende indsats. Helsingør Kommune samarbejder desuden med andre fagpersoner, som fx medarbejdere på hospitaler og almen praksis. Et eksempel kan være, at borgeren efter endt rehabilitering oplever senkomplikationer til hjerneskaden og derfor retter henvendelse til egen læge. Jf. figur 3 er der er tre indgange til Helsingør Kommune for borgere, som er udskrevet med en genoptræningsplan fra hospitalet. Både HRT og F&V er officielle indgange til kommunen og bliver benyttet af borgere, som bliver udskrevet med en genoptræningsplan. Der er ligeledes indgang til SSI. Denne indgang er dog afhængig af, om medarbejdere på hospitalet har kendskab til SSI og derfor retter henvendelse via denne indgang. Når indgang til Helsingør Kommunes rehabiliteringsindsats afhænger af den enkelte hospitalsmedarbejders kendskab til vores organisation, kan der opstå parallelle indgange gennem HRT, F&V og SSI, hvilket medfører en uigennemskuelig indsats til den enkelte borger. I SSI kommer de fleste henvendelser dog ikke fra hospitalet men fra Kommunikationscenteret i Hillerød, efter borgeren selv har henvendt sig hertil. Kommunikationscenteret foretager så en udredning og sender den videre til visitationen i SSI. I samarbejdede Helsingør Kommune med Fredensborg Kommune, Gribskov Kommune og Hørsholm Kommune om et projekt, der følgende formål: at sikre bedre koordinering sikre neurofaglig kompetence udvikling til medarbejdere 16

161 skabe mere effektivitet og bedre resultater i den enkelte kommune Projekts navn var Styrket genoptræning og rehabilitering af personer med erhvervet hjerneskade og blev finansieret af puljemidler (Helsingør Kommune, 2015b). I bilag 1 kan der ses en folder, som illustrerer et output fra samarbejdet mellem de involverede kommuner. Det fælles kommunale projekt har efterfølgende udviklet sig til et fælles samarbejde om gruppetilbud til de pårørende. Fælles kommunal pårørendegruppe På baggrund af projektet Styrket genoptræning og rehabilitering af personer med erhvervet hjerneskade udsprang et samarbejde mellem Fredensborg Kommune, Helsingør Kommune og til dels Hørsholm Kommune, der blev iværksat i december Samarbejdet bestod i at etablere en fælles kommunal pårørendegruppe, som efterfølgende startede op i september 2016 og fortsatte indtil november Den fælles kommunale pårørendegruppe blev udviklet på tværs af kommuner med tovholderfunktionen på Sekretariatet i SO i Helsingør Kommune. Formålet med gruppen var, at pårørende kunne dele erfaringer med andre pårørende, få viden om sygdommen, og hvordan de praktisk og følelsesmæssigt kunne klare udfordringer i dagligdagen. Gribskov valgte ikke at deltage men fik alligevel informationer i tilfælde af, at der var pårørende, som ville deltage. I Hørsholm Kommune var der ingen interesserede pårørende, og de trak sig derfor fra projektet. I januar 2017 blev det besluttet, at den fælles kommunale pårørendegruppe fremadrettet skal fortsætte, hvilket betyder, at der i efteråret 2017 bliver tilbudt et nyt gruppeforløb FÆLLES MÅLSÆTNING I de nationale retningslinjer for voksne med erhvervet hjerneskade anbefaler Sundhedsstyrelsen, at den koordinerende funktion skal sikre en fælles målsætning mellem borgeren med hjerneskade og de professionelle. Det kan eksempelvis ske gennem tværfaglige møder eller ved udarbejdelse af handlingsplan jf. servicelovens 141 (Sundhedsstyrelsen, 2011). Til møderne kan relevante deltagere bl.a. være borgeren selv, dennes pårørende og repræsentanter for de faggrupper, som er en del af den rehabiliterende indsats, eksempelvis medarbejdere fra JU, SSI og SO. Hjerneskadesamrådet er et eksempel på tværfaglige møder. Hjerneskadesamrådet indgår dog ikke i at sætte og sikre fælles mål med den enkelte borger men sikrer i højere grad en mere overordnet planlægning af det sammenhængende og velkoordinerede rehabiliteringsforløb. Analysen viser, at de enkelte centre arbejder med målsætninger eller indsatsmål for den enkelte borger med erhvervet hjerneskade, hvilket er i overensstemmelse med Sundhedsstyrelsens anbefalinger i forhold til et forløbsprogram. I arbejdet med 17

162 indsatsmål ses dog ingen fælles målsætning på tværs af centrene i Helsingør Kommune LØBENDE JUSTERING AF DELINDSATS I Sundhedsstyrelsens anbefalinger til forløbsprogrammet er en løbende justering af delindsats helt central i den rehabiliterende indsats. Her skal de relevante aktører løbende vurdere og justere faggruppernes delindsats ift. borgerens ressourcer og den samlede rehabiliteringsindsats (Sundhedsstyrelsen, 2011). I Helsingør Kommune bliver der på forskellig vis arbejdet med justeringer af delindsatsen i de enkelte centre. Justeringerne foregår dels efter kvalitetsstandarder og dels efter standarder udarbejdet af de enkelte centre. I nogle tilfælde foregår de enkelte justeringer i direkte samarbejde med eksterne samarbejdspartnere, som fx praktiserende læge, hospitalskontrol og rehabiliteringsvejledere. Dog viser analysen, at der stadig kan være behov for en løbende standardiseret opfølgning. Denne kan give en mere systematisk tilgang til den rehabiliterende indsats og derved i højere grad imødekomme en samlet rehabiliteringsindsats. Når justeringerne af delindsatserne finder sted, så foregår det både i kommunens rehabiliteringsteam og gennem den enkelte fagperson. Rehabiliteringsteamet består af repræsentanter fra JU, SSI og SO samt en læge fra Socialmedicinsk Enhed, jf. Lovgivningen om Aktiv Beskæftigelse. Alle i rehabiliteringsteamet er dog generalister, og ingen har specifik neurofaglig uddannelse. Ved justeringer foretaget af én enkelt fagperson bliver delindsatserne baseret på den enkelte fagpersons neurofaglige kompetencer. Ved at vurdere og justere delindsatserne i teams, der går på tværs af de enkelte centre, kommer den neurofaglige viden og erfaring i langt højere grad i spil. Herved bliver der ligeledes en større sammenhæng til Sundhedsstyrelsens anbefalinger. I analysen ses indikatorer på, at justeringen af delindsatserne kræver øget fleksibilitet i organiseringen af eksempelvis træningspakker, -gange og timer, både før og under den rehabiliterende indsats. Her bemærkes det, at den nuværende organisering virker hæmmende for det faglige skøn i forhold til den rehabiliterende indsats VISITATION OG BEVILLING Sundhedsstyrelsens anbefalinger til den koordinerende funktion er at sikre visitation og bevilling af de aftalte indsatser (Sundhedsstyrelsen, 2011). Med afsæt i Helsingør Kommunes kvalitetsstandarder arbejder SSI, JU og SO for at sikre visitation og bevilling, som det er anbefalet i Sundhedsstyrelsens anbefaling til forløbsprogrammet. Indholdet af kvalitetsstandarder er forskelligt, afhængig af 18

163 hvilken lovgivning indsatsen knytter an til. Det ses dog tydeligt, at fagpersonerne i de forskellige centre har en stor kompetence inden for dette område. Analysen peger på, at den neurofaglige viden er af afgørende betydning, når der skal visiteres eller bevilliges til en indsats. Dels for at identificere følgerne af hjerneskaden og dels for at kunne argumentere for om følgerne relaterer sig til hjerneskade. Den neurofaglige viden er særligt central, da konsekvenserne af en hjerneskade kan være skjulte handicaps (Hjernesagen, 2016a). Som analysen allerede har givet et indtryk af, så er den rehabiliterende indsats til borgere yderst kompleks. Både i forhold til det hele menneske men også i forhold til de forskellige lovgivninger og forvaltninger, som danner grundlaget for visitationer og bevillinger. Analysen peger på, at der forekommer gråzoner i forhold til, hvilken lovgivning der ligger til grund for visitation og bevilling. Det medfører, at der kan opstå situationer, hvor visitations- og bevillingsgrundlaget er uigennemskueligt. Det kan have konsekvenser for borgerens rehabiliteringsforløb FORMIDLING VED OVERGANGE MELLEM SEKTORER OG BEHANDLERE Sundhedsstyrelsen anbefaler, at der aktivt skal formidles kontakt til de relevante dele af sundhedsvæsnet og/eller den specialiserede hjerneskadetilbud. Dette er særligt vigtigt ved overgangene mellem sektorer eller forskellige behandlingsansvarlige (Sundhedsstyrelsen, 2011). Denne anbefaling har stor lighed og overlap med Sundhedsstyrelsens anbefalinger om at sikre tværfagligt samarbejde og kontakt til eksterne aktører samt samarbejdet med andre kommuner og regioner. Se derfor afsnit og afsnit I tilfælde af at en borger med hjerneskade bliver udskrevet med en genoptræningsplan, påbegynder borgerens genoptræningsforløb i Helsingør Kommune på HRT. Analysen indikerer, at der kan forekomme ventetider i forhold til opstart af genoptræningsforløbet STØTTE TIL EGENOMSORG Den koordinerende funktion ift. den enkelte borger med hjerneskade skal I følge Sundhedsstyrelsen understøtte borgeren i at drage omsorg for sig selv (Sundhedsstyrelsen, 2011). Analysen tegner et tydeligt billede af, at medarbejdernes støtte til egenomsorg hovedsageligt består i at træne borgeren med en hjerneskade i at klare sig selv og yde omsorg for sig selv. For at støtte borgeren i egenomsorg er der behov for at arbejde på tværs af indsatser. Et godt eksempel på succesfuldt samarbejde på tværs af indsatser finder vi hos borgere, som er på et døgnophold på HRT. I de tilfælde, hvor der er visiteret videre til 19

164 praktisk hjælp og personlig pleje, sker en direkte overgang fra døgnophold til hverdagsrehabilitering i hjemmeplejen. Den primære årsag er et etableret og velfungerende samarbejde mellem døgnophold på HRT og hjemmeplejen. Modsat ses der ikke i samme grad en glidende overgang for borgere, som er koblet til et ambulant forløb på HRT KONTAKT TIL BEHANDLINGSANSVARLIG Sundhedsstyrelsen anbefaler, at der aktivt skal sikres kontakt mellem kommunen og den behandlingsansvarlige på hospital og/eller i almen praksis (Sundhedsstyrelsen, 2011). Analysen peger på, at omfanget af kontakten til den behandlingsansvarlige er afhængig af den enkelte medarbejders viden, og at der ikke er retningslinjer på området, som fx angiver omfanget af kontakten eller indholdet af kontakten. Det er værd at bemærke, at kontakten med den behandlingsansvarlige ifølge analysen primært har fokus på at indhente informationer fra fx praktiserende læge eller behandlingsansvarlige på hospitalerne. I samarbejdet med den behandlingsansvarlige, både på hospitalet og i almen praksis, indhentes samme informationer tilsyneladende af forskellige centre. Dette kan skyldes, at der internt i Helsingør Kommune ikke arbejdes i samme journaliseringssystem. Det anses dog for positivt, at der kan kommunikeres med den praktiserende læge gennem et journaliseringssystem. 1.2 OVERORDNEDE KOORDINERINGSOPGAVER Efter i første omgang at have sat fokus på koordineringsopgaver knyttet til den enkelte borger, så vendes blikket i anden omgang mod Sundhedsstyrelsens anbefalinger til overordnede koordineringsopgaver i forløbsprogrammet OVERORDNET PLANLÆGNING AF INDSATS Den koordinerende funktion indeholder en overordnet planlægning af den samlede kommunale indsats (Sundhedsstyrelsen, 2011). Det nuværende Hjerneskadesamråd varetager den overordnede planlægning af en indsats til en hjerneskadet borger. I henhold til en beskrivelse af arbejdsgang for Hjerneskadesamrådet er det overordnede formål: at opnå sammenhængende, velkoordinerede og effektive rehabiliteringsforløb for borgere med erhvervet hjerneskade og deres pårørende på tværs af faglige skel og på tværs af centre i Helsingør Kommune (Helsingør, 2014). Hjerneskadesamrådet har dog kun fokus på de særligt komplekse tilfælde. I Hjerneskadesamrådet sidder der repræsentanter fra SSI, JU og SO. På baggrund af analysen vurderes det, at Hjerneskadesamrådet er præget af høj faglighed og stolthed over at gøre en indsats i forhold til at bygge broer mellem de forskellige centre og 20

165 skabe større forståelighed på tværs af fagskel. Samtidig viser analysen, at Hjerneskaderådet er et forum, hvor kompleksiteten af de enkelte borgers rehabiliteringsforløb bliver tydeliggjort. En forståelse af kompleksiteten, som er tydelig for Hjerneskadesamrådet, kan med gevinst udbredes til den øvrige organisation SAMARBEJDE MED ANDRE KOMMUNER OG REGIONER Udvikling, implementering og opfølgning af forløbsprogrammet i et tæt samarbejde mellem andre kommuner og regioner er en del af den koordinerende funktion (Sundhedsstyrelsen, 2011). Helsingør Kommune samarbejder med andre kommuner Region Hovedstaden på forskellige niveauer, jf. figur 4. Derudover bliver der afholdt to årlige nationale netværksmøder, som Socialstyrelsen arrangerer. Samarbejdet mellem kommunerne i Region Hovedstaden består blandt andet af netværksmøder fire gange årligt for Hjerneskadekoordinatorer. Helsingør Kommune har ikke deltaget i disse netværksmøder i en periode men har deltaget fra ultimo I Region Hovedstaden mødes hjerneskadekoordinatorer fra planområde Nord med Neurologisk afdeling, Nordsjællands Hospital én gang årligt. Ud over de kommunale hjerneskadekoordinatorer deltager: afdelingssygeplejersker fra akut neurologi og apopleksi, specialeansvarlige fysio- og ergoterapeuter samt chefterapeut. Det har været varierende, hvem fra Helsingør Kommune, som har deltaget i dette forum. Indtil 2013 var det den tidligere hjerneskadekoordinator, hvorimod det på nuværende tidspunkt er en medarbejder fra sekretariatet i SO suppleret med praksiserfaring fra medlemmer i Hjerneskadesamrådet. Kontakten til Hjerneskadesamrådet er ikke er kontinuerlig, og der er ikke besluttet et særligt neurologisk fagligt vidensniveau på det strategiske niveau på tværs af centre. Medarbejderne i sekretariatet i SO har desuden været skiftende, hvilket bl.a. har medført, at der ikke er oparbejdet et tæt samarbejde på tværs af regionen. Ud over det årlige møde med Nordsjællands Hospital og kommunerne i klynge Nord, tyder analysen på, at der på nuværende tidspunkt ikke er andre samarbejdsfora for kommunerne i denne klynge. Ud over ovenstående er der forummet Fælles Gods, som er en arbejdsgruppe under Samordningsudvalget. Formålet med Fælles Gods er at sikre den kommunale implementering af forløbsprogrammer generelt. Arbejdsgruppen har foreslået Samordningsudvalget, at de kommende regionale retningslinjer for forløbsprogrammet for voksne med erhvervet hjerneskade kan være et fokuspunkt i

166 Figur 4 Helsingør Kommunes samarbejde med andre kommuner og regioner på Hjerneskadeområdet Nationalt 2 årlige møder Helsingør Uvist om deltagelse? Region H 4 årlige netværksmøder for koordinatorer Region H, Klynge Nord Ét årligt møde I Klyngen med Hillerød Hospital Umiddelbart intet andet samarbejde 4 projektkommuner Tidligere puljemiddelsprojekt Pårørendegruppe KOMPETENCEUDVIKLING Ud over udvikling, implementering og opfølgning på forløbsprogrammet, så skal en koordinerende funktion endvidere medvirke til kompetenceudvikling inden for hjerneskadeområdet i kommunen (Sundhedsstyrelsen, 2011). Som et led i det fælleskommunale projekt Styrket genoptræning og rehabilitering af personer med erhvervet hjerneskade blev der i perioden september til november 2013 gennemført et kompetenceudviklingsprogram for ca. 60 medarbejdere på tværs af de fire kommuner. Analysen viser, at kompetencerne i forbindelse med udviklingsprogrammet i vis grad ikke længere er til stede pga. jobskifte blandt de 60 ansatte, og fordi der ikke har været en fortløbende kompetencestrategi på området. Som udløber af Styrket genoptræning og rehabilitering af personer med erhvervet hjerneskade bliver der afholdt 1-2 temadage om året på tværs af de fire projektkommuner om hjerneskadede. Værtsskabet skifter mellem de fire kommuner. Temadagen udbydes til praktikere, terapeuter, sagsbehandlere og visitatorer. 22

167 Analysen peger på, at ikke alle relevante medarbejdere bliver inviteret til temadagene. På bagrund af analysen bliver der ikke tegnet et entydigt billede af omfanget af neurofaglig viden blandt medarbejdere, som beskæftiger sig med hjerneskaderehabilitering. Overordnet peger analysen imidlertid på, at en fortsat udvikling af neurofaglige kompetencer er et centralt fokusområde. Desuden viser data, at der med fordel kan blive udviklet strategier for kompetenceudvikling i de enkelte centre SYNLIGGØRELSE AF INDSATSEN For at synliggøre den kommunale indsats anbefaler Sundhedsstyrelsen, at kommunens hjemmeside skal udvikles. Det betyder eksempelvis, at de kommunale tilbud til borger med en hjerneskade skal beskrives (Sundhedsstyrelsen, 2011). Gennem analysen ses det, at informationerne omkring rehabilitering af borgere ikke er samlet et fælles sted. Hverken på kommunens hjemmeside, hos den enkelte medarbejder eller via foldere. Dermed bliver det individuelt, hvilke informationer borgeren får fremskaffet. Fredensborg Kommune, Gribskov Kommune, Hørsholm Kommune og Helsingør Kommune har sammen udviklet pjecen Tilbage til livet- på en ny måde efter en hjerneskade (Bilag 1), som har til formål at give en borger med hjerneskade et overblik over et rehabiliteringsforløb. Denne pjece er meget overordnet og beskriver et helt forløb for en borger med erhvervet hjerneskade - både på hospitalet og i kommunen. I pjecen findes der desuden henvisninger til konkrete indsatser og informationer, hvor den enkelte kan henvende sig. Analysen peger på, at der er behov for en pjece, som er målrettet borgere med erhvervet hjerneskade i Helsingør Kommune, hvor der bliver lagt vægt på, hvor den enkelte borger kan henvende sig. 23

168 KAPITEL 2 - ANBEFALINGER Med afsæt i analysen af Sundhedsstyrelsens anbefalinger til forløbsprogrammet i Helsingør Kommune ses overordnede temaer, hvor der er potentiale for yderligere udvikling og forbedring. De overordnede temaer er: Organisering, standardiserede forløb, neurofaglig viden og indsats, synliggørelse af indsats samt øget dokumentation (figur 5). Til de forskellige temaer knyttes i alt syv anbefalinger, som bliver foldet ud i dette kapitel. I tillæg til analysen af Sundhedsstyrelsens anbefalinger i forhold til hjerneskaderehabilitering, så viser analysen, at der er behov for at afdække den eksterne koordinering yderligere. Dette er rapportens ottende anbefaling. Figur 5: De fem temaer for anbefalingerne til den rehabiliterende indsats på hjerneskadeområdet Organisering Øget dokumentation Rehabiliterende indsats til borgere med hjerneskade Standardisere -de forløb Synliggørelse af indsats Neurofaglig viden og indsats 2.1 ORGANISERING Helsingør Kommune har ambitioner om at forbedre rehabiliteringsindsats for borgere med erhvervet hjerneskade, så effekt og sammenhæng for borgerne øges. Helsingør er som andre kommuner en kompleks organisation, og rehabiliteringsindsatsen til borgere med erhvervet hjerneskade trækker derfor i høj grad på tværs af organisationen. Forskning Dansk forskning peger på, at en håndholdt koordination med én gennemgående koordinator har positiv betydning for borgerens oplevelse af sit forløb. I tilfælde af at hjerneskadekoordinatorfunktionen er organiseret i et team af medarbejdere på tværs af forvaltninger, er det hensigtsmæssigt at udpege én tovholder/kontaktperson (Socialstyrelsen, 2016b) 24

169 For at sikre en sammenhængende rehabiliterende indsats for borgere med erhvervet hjerneskade, så er samarbejdet på tværs af SSI, JU og SO helt centralt. For at understøtte et godt flow og en sammenhæng for den rehabiliterende indsats på tværs af organisationen blev Hjerneskadesamrådet nedsat i Det primære indtryk af Hjerneskadesamrådet er, at medarbejderne er fagligt kompetente, brænder for deres fagområder og er særligt opmærksom på borgeren i et rehabiliteringsforløb efter en hjerneskade. Selvom Hjerneskadesamrådet fungerer som et bindeled mellem de forskellige centre, så er der et stort potentiale i at arbejde med at udvikle og styrke samarbejdet og koordineringen på tværs af centrene. Et eksempel på dette kunne være udvikling af en fælles målsætning for den rehabiliterende indsats på tværs af centrene. En fælles målsætning kan medføre øget vidensdeling og kommunikation mellem centrene. Desuden kan de involverede medarbejdere opnå et samlet overblik af det rehabiliterende forløb, så der eksempelvis ikke bliver udført parallelle arbejdsopgaver eller indhentet samme informationer af flere omgange. Et samlet overblik over det rehabiliterende forløb giver mulighed for at koordinere på tværs af centrene og lovområder, og derved åbne op for yderligere muligheder for et tværfaglig samarbejde- både intern i et center og mellem de tre forskellige centre KOORDINERINGSFUNKTION - ANBEFALING På baggrund af potentialet for øget samarbejde og koordineringen på tværs af centrene, lovgivningsområder i Helsingør kommune samt Sundhedsstyrelsens anbefalinger til forløbsprogrammet (2011), så anbefales det at implementere en koordineringsfunktion i Helsingør Kommune. Den koordinerende funktion skal dels sigte mod koordinering af det enkelte forløb for den 25 Erfaringer Andre kommuner viser, at hjerneskadekoordineringsfunktione n bidrager med rettidighed i indsats og effektiv udredning, visitation og koordinering (Socialstyrelsen, 2016). Der er ikke indikatorer, der taler for, at en særlig organisering har større effekt på forløbene. Dog er der en række opgaver, som funktionen bør varetage ift. den enkelte borger, dennes pårørende og ift. intern og ekstern koordinering. Disse opgaver indebærer iflg. Socialstyrelsen (2016): Sikre fællesmålsætning Udarbejde rehabiliteringsplan ud fra målsætning Sikre visitation og bevilling Sikre fokus på de psykosociale aspekter Sikre multidisciplinært samarbejde om den hjerneskadet Støtte pårørende Egedal Kommune har dokumenteret, at en koordineret indsats på hjerneskadeområdet giver økonomisk besparelse. Denne besparelse er opnået gennem ansættelse af en hjerneskadekoordinator, systemisk arbejde med at sikre sammenhæng og en effektiv indsats og arbejde ud fra principperne Rehabilitering i eget hjem (Kommunernes Landsforening, 2012) Gladsaxe Kommune, en sammenlignings kommune, er organiseret med én hjerneskadekoordinator på hvert af de følgende områder: De erhvervsaktive og de ikkeerhvervsaktive. En borger bliver tilknyttet hjerneskadekoordinatoren, hvis mere en to centre er involveret i rehabiliteringsindsatsen. Derudover bidrager Hjerneskadestyregruppen, som består af afdelingsledere fra

170 enkelte borger og dels koordinering på et mere overordnede niveau i rehabiliteringsforløbet. Det kunne se ud på følgende måde: Anbefaling 1 Center for Sundhed og Omsorg anbefaler, at den koordinerede indsats på hjerneskadeområdet udvikles igennem en hjerneskadekoordineringsfunktion, som overordnet varetager ansvarsområderne: Den enkelte borger med hjerneskade Organisatorisk niveau, herunder planlægning, udvikling og implementering af rehabiliteringsindsatsen for borgere med hjerneskade 2.2 STANDARDISEREDE FORLØB Den enkelte medarbejders viden og kompetencer er central og bærende i det rehabiliterende forløb. Både i forhold til den direkte kontakt med borgerens og dennes pårørende men også i forhold til interne og eksterne samarbejdspartnere. Selvom det generelt er faglig kompetente og engagerede medarbejdere, som varetager indsatsen i Helsingør Kommune, er kvaliteten af den rehabiliterende indsats afhængig af den medarbejder, som er koblet til indsatsen. Analysen tegner derfor et billede af, at der er stort potentiale i at standardisere det rehabiliterende forløb. Herved får samtlige borgere tilbudt den samme indsats, uafhængig af den enkelte medarbejders viden og kompetencer BESKRIVELSER AF ARBEJDSGANGE - ANBEFALING En del af vejen til at standardisere indsatsen er gennem beskrivelse af arbejdsgange. Der findes allerede beskrivelser af arbejdsgange for den tværfaglige indsats på tværs af faggrupper og centre i kommunen. Disse beskrivelser kan med fordel genbesøges, således at der bliver et større kendskab til dem, og så de bliver implementeret yderligere. Det kan derfor være meningsfuldt at udvikle og gennemføre en plan for yderligere implementering. Det er relevant, at beskrivelserne er fyldestgørende. Jo tydeligere indsatserne er beskrevet, jo lettere vil implementeringsprocessen være. Endvidere er sandsynligheden for en succesfuld implementering af indsatser større, hvis medarbejderne kan læne sig op af et skriftligt materiale (Socialstyrelsen, 2014). Beskrivelse af arbejdsgange er ligeledes relevant for de arbejdsopgaver, som ligger i en hjerneskadekoordinatorfunktion. Beskrivelserne gør koordinatorfunktionen mindre personafhængig i forhold til naturlig udskiftning af medarbejder eller ved sygdom, og vil samtidigt tydeliggøre for borgeren, hvordan Helsingør Kommune arbejder i koordineringsfunktionen. 26

171 Anbefaling 2 Center for Sundhed og Omsorg anbefaler, at allerede eksisterende arbejdsgange skal kvalitetssikres og implementeres GRUPPERING AF BORGERE MED HJERNESKADE I DØGNFORLØB - ANBEFALING Ifølge analysen er HRT organiseret med en gruppe terapeuter, som primært varetager genoptræningen af borgerne med erhvervet hjerneskade i ambulante forløb samt en gruppe terapeuter, som varetager alle rehabiliteringsforløbene i et døgnforløb. Borgerne i døgnforløb ikke er grupperet efter diagnoser, hvilket kan medføre, at flere medarbejdere er involverede i samme forløb for borgere med hjerneskade. Ved at gruppere borgere med hjerneskade i én enhed eller ved at knytte en særlig gruppe af terapeuter til at varetage den rehabiliterende indsats for netop disse borgere, kan der arbejdes målrettet med kompetenceudvikling. Der kan desuden blive oparbejdet et erfaringsgrundlag blandt en gruppe terapeuter i forhold til denne gruppe af borgere. Erfaring Genoptræningscenteret Skovbrynet er organiseret med to patientinddelinger: Én gruppe med blandet diagnoser og én gruppe til borgere med hjerneskade. Grupperingerne medfører større match mellem faglige kompetencer og borgerens Anbefaling 3 Center for Sundhed og Omsorg vurderer, at det skal undersøges, hvorvidt det vil være gavnligt at organisere borgere med erhvervet hjerneskade i en samlet enhed på HRT, eller hvorvidt en gruppe terapeuter kan knyttes særligt op til denne gruppe af borgere. 2.3 NEUROFAGLIG VIDEN OG INDSATS I Sundhedsstyrelsens anbefalinger til rehabilitering af voksne med erhvervet hjerneskade er der fokus på, at medarbejderne i en koordineringsfunktion har neurofaglig viden. Den neurofaglige viden er helt centralt i forhold til rettidig igangsættelse af den rehabiliterende indsats. Ifølge Hjernesagen (2016a) er den neurofaglige viden central for at identificere såkaldte skjulte handicaps og efterfølgende igangsætte relevant indsats. Den neurofaglige viden er ligeledes et vigtigt element for visitatorer for at kunne beskrive og dokumentere aktuelle problemstillinger i forhold til at visitere til ydelser, hvis det bliver nødvendigt, når borgeren kommer tilbage i eget hjem. Den neurofaglige viden er altså yderst relevant blandt medarbejderne for at gennemføre en hurtig og målrettet rehabiliteringsindsats. Generelt er det væsentligt at have fokus 27

172 på en tidlig indsats, i og med at en tidlig indsats har positiv effekt på graden af den hjerneskadede borgers rehabilitering (Sundhedsstyrelsen, 2010). Analysen viser et potentiale for at udbrede mere neurofaglig viden til medarbejderne både på tværs af organisationen men også internt i SSI, JU og SO. Det må understreges, at der i organisationen er yderst fagligt kompetente medarbejdere ansat til at varetage det rehabiliterende forløb for borgeren med erhvervet hjerneskade. Analysen viser dog samtidig, at den neurofaglige viden er isoleret til få ansatte og endnu ikke er udbredt i alle led af de rehabiliterende forløb. Desuden viser analysen, at kompetencerne ikke nødvendigvis er koordinerede KOMPETENCEUDVIKLING - ANBEFALING For at udbrede den neurofaglige viden i Helsingør Kommune bør udviklingen af kompetencer inden for den neurofaglige viden sættes i gang. Det er ikke nok at isolere udviklingen af neurofaglige kompetencer til enkelte fagpersoner. Der skal ligeledes være mulighed for at omsætte viden til praksis gennem løbende støtte, coaching og supervision. Desuden er det væsentligt, at lederne tager medansvar for, at medarbejdernes nye kompetencer og færdigheder bliver anvendt i praksis. Erfaringer viser nemlig, at bliver ansvaret overladt alene til medarbejderne, er kompetenceudviklingsindsatsen uden reel værdi (Socialstyrelsen, 2014). Anbefaling 4 Center for Sundhed og Omsorg anbefaler, at medarbejdere, som beskæftiger sig med rehabilitering af hjerneskadede, får udviklet og styrket deres kompetencer i forhold til neurofaglig viden, og hvordan de kan anvende den i praksis. 2.4 SYNLIGGØRELSE AF INDSATS I Sundhedsstyrelsens anbefalinger til et forløb for voksne med erhvervet hjerneskade bliver det anbefalet at udvikle en kommunal hjemmeside med informationer til borgere og deres pårørende omkring rehabiliteringsforløbet. På nuværende tidspunkt findes der ikke en hjemmeside, hvor kommunens borgere kan finde relevante informationer omkring hjerneskade eller et hjerneskaderehabiliteringsforløb. Samtidigt viser analysen, at informationerne omkring den rehabiliterende indsats på hjerneskadeområdet ikke er samlet på anden vis. Da der ikke findes informationer på Helsingør Kommunes hjemmeside eller andre samlede informationer omkring rehabiliteringsindsatsen, så er informationsniveauet til den enkelte borger varierende, individuelt og afhænger af: Om borgeren eller pårørende selv er opsøgende Borgerens eller pårørendes ressourcer Medarbejderes overblik over hjerneskaderehabiliteringen 28

173 Samling af informationer omkring hjerneskade ét sted er særligt fordelagtigt, da en af konsekvenserne ved en hjerneskade kan være kognitive skader (Hjernesagen, 2016a). Kognitive skader kan medføre, at det er vanskeligt for borgerne at navigere rundt i de kommunale rehabiliteringstilbud UDVIKLING AF HJEMMESIDE - ANBEFALING Helsingør Kommune har allerede etableret mange kommunale rehabiliteringstilbud og samarbejder med lokale foreninger, som eksempelvis Hjerneskadeforeningen. Med udvikling af en hjemmeside bliver det muligt at synliggøre eksisterende tilbud, samtidig med at den enkelte borger og dennes pårørende i højere grad kan navigere i de forskellige tilbud. Anbefaling 5 Center for Sundhed og Omsorg anbefaler, at Helsingør Kommunes hjerneskaderehabiliteringsindsats synliggøres ved at udvikle kommunens hjemmeside. 2.5 BEDRE DOKUMENTATION I forbindelse med rekvirering af kvantitativt data blev det tydeligt, at Helsingør Kommune kan optimere arbejdsgange med en mere systematisk dokumentationsprocedure. Et eksempel er, at der på nuværende tidspunkt udelukkende bliver registreret borgere, som har haft en apopleksi. Det betyder, at der er langt flere borgere med erhvervet hjerneskade end skønnet i denne rapport. Desuden kan det bl.a. være relevant at registrere graden og kompleksiteten af en hjerneskade. Dette forudsætter, at der bliver udarbejdet og implementeret et værktøj til at graduere graden af hjerneskade, jf. anbefalingen om udvikling af en hjerneskadekoordineringsfunktion. Endvidere kan det være relevant at lave én samlet registrering af, hvilke centre i kommunen der har været involveret i den hjerneskadet borgers rehabilitering. Kommunernes Landsforening anbefaler, at kommuner dokumenterer deres indsats på hjerneskadeområdet, da en systematisk dokumentation og evaluering er en forudsætning for løbende kvalitetsudvikling (KL, 2012). En systematisk dokumentationsprocedure vil have betydelig værdi i forhold til at optimere den fremtidige implementering af et kommunalt forløbsprogram og i forhold til en efterfølgende videreudvikling af indsatsen FREMTIDIG UDVIKLING AF DOKUMENTATION - ANBEFALING Den nuværende praksis omkring dokumentation i Helsingør Kommune indenfor hjerneskadeområdet har potentiale for mere stringent dokumentation. Der er således 29

174 mulighed for at videreudvikle et mere solidt fundament for at evaluere, monitorere og optimere rehabiliteringsindsatsen på hjerneskadeområdet. Anbefaling 6 Center for Sundhed og Omsorg anbefaler, at der udarbejdes en målrettet og systematisk dokumentationspraksis for voksne med erhvervet hjerneskade, Anbefaling 7 Center for Sundhed og Omsorg anbefaler at gennemarbejde og teste dokumentationssystemet inden udrulning. 2.6 FREMTIDIGE UNDERSØGELSER I analysen har der primært været fokus på den interne hjerneskadekoordinering i Helsingør Kommune. Analysearbejdet bærer dog præg af flere indikationer på, at den eksterne koordinering ligeledes rummer muligheder for optimering. Analysen peger på konkrete spørgsmål, som kan være relevant at undersøge nærmere: I forhold til specialiserede tilbud: I hvilket omfang giver det mening, både i forhold til rehabiliteringen og økonomien, at købe sig til ydelser eksternt (specialiserede tilbud)? Er det eventuelt muligt at organisere det således, at ydelserne kan etableres lokalt i kommunen? Hvordan passer de specialiserede tilbud til borgeren? Fx er det meningsfuldt og muligt for borgeren at transportere sig til indsatser, der geografisk er placeret langt væk fra deres bopæl? I forhold til hospitaler: I hvilket omfang forekommer det, at der er mangler neurologiske udredninger fra Nordsjællands Hospital, hvor Helsingør Kommune må betale for en sådan udredning? 30

175 2.6.1 EKSTERN KOORDINERING - ANBEFALING Anbefaling 8 Center for Sundhed og Omsorg anbefaler en vurdering af, hvorledes den eksterne koordinering på hjerneskadeområdet kan optimeres. Fokuspunkter i en sådan evaluering kunne fx være koordinering mellem Helsingør Kommune og henholdsvis specialiserede tilbud og hospitalet. Ved at sikre en mere samlet organisering på hjerneskadeområdet både internt og eksternt, arbejder Helsingør Kommune samtidig for at indfri Det Sammenhængende Borgerforløbs potentialer,herunder et bedre forløb for borgeren samt en forventet økonomisk gevinst for kommunen i kraft af optimerede arbejdsgange. 31

176 KAPITEL 3- FORESLÅEDE INDSATSER Hjerneskaderehabiliteringsindsatsen i Helsingør Kommune er og skal fremadrettet være - en fælles indsats på tværs og internt i centrene. Dermed skal der være en høj grad af samarbejde omkring rehabilitering af borgerne. Som følge af analysen er der fundet en række områder, hvor Helsingør Kommune har potentiale til at videreudvikle rehabiliteringsindsatsen forud for den kommende kommunale implementering af forløbsprogrammet. Disse indsatser understøtter implementeringen af rapportens anbefalinger. 3.1 KOORDINERENDE HJERNESKADEFUNKTION Center for Sundhed og Omsorg anbefaler, at der arbejdes med organisering og udvikling af en koordinerende funktion på hjerneskadeområdet på tværs af de forskellige centre. Den kordinerende funktion skal varetage både den enkelte borgers forløb, men også indgå i en overordnet koordinering. Udviklingen af den borgernære koordinerende funktion kan bestå af en gennemgående kontaktperson for den rehabiliterende indsats inden for hjerneskade, som bl.a. kan varetage følgende: Deltage i udskrivningskonferencer og/eller møde borgeren umiddelbart efter hjemkomst fra hospital Sikre fælles målsætning, herunder identificere borgerens rehabiliteringsbehov Sikre at relevante indsatser er involveret Koordinere rehabiliteringsindsatsen på tværs af kommunens centre Koordinere rehabiliteringsindsatsen med eksterne fagpersoner Koordinere rehabiliteringsindsatsen med specialiserede hjerneskadetilbud, som fx Center for Hjerneskade i København, Center for Neurorehabilitering på Filadelfia i Dianalund, Kommunikationscenteret i Hillerød, Genoptræningscenteret Skovbrynet m.m. Koordinere rehabiliteringsindsatsen med den behandlingsansvarlige læge Sikre tidlig rehabiliteringsindsats, herunder sikre relevante indsatser på tværs af forskellige centre igangsættes, så tidligt i forløbet som mulig med hensynstagen til borgerens tilstand Deltage i relevante samarbejdsfora med andre kommuner, fx samarbejdet mellem hjerneskadekoordinatorer fra klynge Nord og Neurologisk afdeling på Hillerød Hospital samt Netværksmøder for hjerneskadekoordinatorer i klynge Nord Justere rehabiliteringsindsatsen løbende Støtte pårørende og henvise til relevante indsatser Inden for den overordnede koordinerende funktion kan der bl.a. arbejdes med at: 32

177 Udvikle samarbejdet til andre kommuner, fx ved at etablere yderligere samarbejde med Region Hovedstaden, klynge Nord Varetage eksisterende samarbejde til fx arbejdsgruppen Fælles Gods Udvikle og optimere den samlede kommunale rehabiliteringsindsats for voksne med erhvervet hjerneskade Tilpasse og implementere de kommunale anbefalinger for et forløbsprogram målrettet rehabilitering af voksne med hjerneskade i en Helsingør kontekst Udvikle og implementere retningslinjer for arbejdsgange på hjerneskadeområdet Udvikle et værktøj til at graduere karakteren af hjerneskadede (kompleksiteten) Udvikle og implementere en dokumenteringsprocedure med henblik på at monitorere rehabiliteringsbehovet og vurdere effekten af indsatsen Bidrage til kompetenceudvikling inden for hjerneskadeområdet I 2016 udarbejdede konsulentvirksomheden Muusman en evaluering af HRT. I evalueringen anbefaler de, at der bliver udpeget en hjerneskadekoordinator til at sikre effektive og evidensbaseret rehabiliteringsforløb. I evalueringen bliver det yderligere anbefalet, at hjerneskadekoordinatorens opgave skal bestå i at identificere, hvilke kompetencer og tilbud kommunen allerede har, og hvilke der mangler, set ud fra Sundhedsstyrelses anbefalinger og Medicinsk Teknologi Vurdering/MTV-rapport (Muusman, 2016). Evalueringen kan fungere som inspiration til hvordan, Helsingør Kommune fremadrettet arbejder med de koordinerende opgaver knyttet til borgere med en hjerneskade. 3.2 STANDARDISEREDE FORLØB I takt med udviklingen af koordineringsfunktionen inden for hjerneskadeområdet er det væsentligt, at der bliver udarbejdet og implementeret arbejdsgange på tværs af de forskellige centre. Et vigtigt element er at skabe en ensartet indsats, som sikrer alle borgere den samme kvalitet i behandlingen - et såkaldt standardiseret forløb, som kendetegner forløbsprogrammer generelt. På baggrund af analysen anbefaler Center for Sundhed og Omsorg at udarbejde og opdatere eksisterende beskrivelser af arbejdsgange. Beskrivelserne er bl.a. relevant på følgende områder: Samarbejdet på tværs af kommunens centre (eksisterer ikke fuldt ud implementeret) Samarbejdet med eksterne aktører, herunder fx specialiserede tilbud og behandlingsansvarlige (eksisterer i et vist omfang) Retningslinje for tidspunkt for opstart af indsatser. Særligt i JU og SSI Retningslinjer for arbejdsopgaver for den koordinerende funktion på hjerneskadeområdet Retningslinjer for hvordan og på hvilke måder de pårørende kan inddrages og evt. støttes 33

178 3.3 NEUROFAGLIG VIDEN OG INDSATS Jf. afsnit 2.3 er den neurofaglige viden helt centralt iht. at igangsætte den rigtige indsats. På baggrund af analysen bliver det anbefalet, at Helsingør Kommune skal videreudvikle kompetencerne indenfor den neurofaglige viden blandt de medarbejdere, som beskæftiger sig med hjerneskaderehabilitering. Inden der kan sættes lys på indholdet af kompetenceudviklingen af neurofaglig viden, så er det centralt at: Kortlægge hvilken neurofaglig viden, som er og skal være til stede i Helsingør Kommune Kortlægge hvilke medarbejdere, som arbejder med rehabilitering af borgere med hjerneskade Understøtte nuværende medarbejderes neurofaglige kompetence fx gennem løbende støtte, coaching og supervision Sikre, at kommende medarbejdere opnår eller har den neurofaglige viden 34

179 3.4 SYNLIGGØRELSE AF INDSATS Sundhedsstyrelsen anbefaler, at kommunerne udvikler en hjemmeside, hvor borgeren og dennes pårørende kan finde råd, vejledning og informationer omkring aktuelle kommunale tilbud. Jf. afsnit 2.4 så anbefalet det, at Helsingør Kommune synliggør deres rehabiliteringsindsats til denne gruppe af borgere. Inspireret af Sundhedsstyrelsen (2011) kan Helsingør Kommunes hjemmeside bl.a. indeholde: Målgruppe for indsatserne o Er tilbuddet målrettet personer med hjerneskade? o Hvor mange personer med erhvervet hjerneskade rehabiliteres om året? Neurofaglig viden og kompetencer hos fagpersoner o Hvilke fagpersoner er tilknyttet indsatsen? o Hvilke kompetencer har de ansatte: grunduddannelse, efter- og videreuddannelse samt erfaring med hjerneskaderehabilitering? o Hvordan vedligeholdes den neurofaglige viden og kompetencer? Tilgængelighed og eventuel ventetid o Tilbydes rehabilitering i hjemmet? o Er der ventetider til tilbuddet? Indsatsens indhold o Tilbydes fysisk og mental træning? o Vejledning/ rådgivning i brug af hjælpemidler o Arbejdsprøvning og jobtræning o Støttesamtaler og (neuro)psykologisk rådgivning o Anvendelse af teknologier Indsatsens tilrettelæggelse o Hvordan visiteres til tilbuddet? o Udarbejdes og revideres plan for rehabilitering? o Tilbydes der opfølgning efter indsatsen afslutning? Koordinering o Har kommunen en hjerneskadekoordineringsfunktion? o Udnævnes der en koordinator eller en tovholder i hvert enkelt forløb? Pårørende o Beskrivelse af tilbud til de pårørende Dokumentation o Hvordan dokumenteres indsatsen samt deltagelse i forskning, udviklingsaktiviteter eller brugertilfredshedsundersøgelser? 35

180 Udover ovenstående forslag til indholdet til Helsingør Kommune s hjemmeside, så kan der findes inspiration på København Kommunes hjemmeside. Her får borgeren med hjerneskade og dennes pårørende et indblik i livet med en hjerneskade og de muligheder, som kommunen tilbyder. Københavns Kommunes hjemmeside indeholder følgende elementer (København Kommune, 2016): Beskrivelser af kommunale og delvist regionale tilbud Film med hjerneskaderamte og pårørendes historier Videoforedrag om fx hjerneskader, krise og familieliv Et eksempel på et kommunalt rehabiliteringsforløb Beskrivelse af pårørendetilbud Tilbud i patientforeningerne FAQ i forbindelse med en hjerneskade En ordbog med fagtermer Desuden formidler Center for Hjerneskade og København Kommune faglig viden via en Vidensbase, som er gratis og tilgængelig for alle (Center for Hjerneskade, 2015a). Tilbud til borgeren og dennes pårørende skal ligeledes fremgå af sundhedsportalen Sundhed.dk. 3.5 BEDRE DOKUMENTATION For at opnå et solidt fundament for monitorering, optimering og evalueringer af hjerneskadeområdet, så anbefales det fremadrettet, jf. afsnit 2.5, at arbejde med stringent dokumentation. Det er nærliggende at arbejde målrettet med dokumentationen ift. hjerneskadeområdet, når Helsingør i skal implementere IT-systemerne KMD Nexus og Fælles Sprog III. Med inspiration i de diagnoser, som Sundhedsstyrelsen har inkluderet i forløbsprogrammet, kan en kommende dokumentation bl.a. tage udgangspunkt i kategoriseringen af følgende diagnoser: Apopleksi (neurologisk udfald pga. en blodprop eller hjerneblødning) TCI(kortvarigt neurologisk udfald pga. en forbipasserende blodprop i hjernen) Traumatisk hjerneskade Kræft eller godartet knuder i hjernen (Tumorer i hjernen) Hjerneskade grundet iltmangel, giftstoffer eller anden skadelig påvirkning (Encephalopati) Hjernehindeblødning (Subarachnoidal blødning) Følger af hjerneskade (Sequelae) Betændelse i hjernen og i hjernes hinder(infektioner) 36

181 Desuden anbefales det på baggrund af analysen, at et dokumentationssystem bliver gennemarbejdet og testet inden udrulning. Mere konkret kan dette arbejde tage udgangspunkt i følgende: Anbefaling til udarbejdelse dokumentationssystem Begræns registrering af informationer Udvælge information på baggrund af erfaringer Sørge for meningsfulde informationer/ svarmuligheder Uddybelse Det er vigtigt at have nice-to-know og need-to-know for øje. Dvs. begrænse informationer der skal registreres, både mht. arbejdsbyrde for praktikere og bibeholde fokus på kvaliteten fremfor kvantiteten. I dette arbejde er det vigtigt at inddrage de parter, som skal bruge udtræk fra formularerne. For at sikre de væsentlige informationer i dokumentationssystemet ift. aktuel anvendelse kan erfaringer fra fx medarbejdere og andre kommuner inddrages. I udarbejdelsen af formulerer skal informationerne være meningsfulde for medarbejdere i praksis, og disse skal inddrages i processen. Hovedsageligt svarmuligheder lukkede Det vil styrke fremtidige evalueringer, at formularerne baseres på lukkede svarmuligheder, dvs. afkrydsning. Sørge for udtømmende svarmuligheder Introducere formularerne til praktikerne Det er vigtigt, at alle tænkelige svar passer ind i en svarkategori. Medarbejderne i praksis kan med fordel inddrages. Det vil højne kvaliteten i registreringerne, at der skabes en fælles forståelse af registreringen. Udarbejdet indtastningsguide en For at sikre sig en ensartethed i registreringerne er det hensigtsmæssigt at udvikle en udførlig guide. Denne guide bidrager ligeledes ved oplæring af nye medarbejdere. Med de konkrete forslag til en systematisk dokumentationspraksis kan en senere tilpasning af systemet undgås, hvilket betyder, at der kan trækkes ensartet og valid data. 37

182 Litteraturliste Center for Hjerneskade, 2015a, Vidensbasen for hjerneskade. Lokaliseret den 5. januar 2017 på: Center for Hjerneskade, 2015b, Fakta om erhvervet hjerneskade. Lokaliseret den 2. januar 2017 på: Helsingør Kommune, 2014, Tværgående hjerneskadesamråd i Helsingør Kommune Arbejdsgangsbeskrivelse for arbejde tog koordineringen i det tværgående hjerneskadesamråd, Helsingør Kommune Helsingør Kommune, 2015a, Arbejdsgang ved senhjerneskade-sager, Center for Særlig Social Indsats, Helsingør Kommune Helsingør Kommune, 2015b, Slutrapport for pulje til styrket genoptræning og rehabilitering af personer med erhvervet hjerneskade i perioden , Helsingør Kommune Hjernesagen, 2016a, Kognitive skade. Lokaliseret den 21. december 2016 på: Hjernesagen, 2016b, Facts om hjerneskader. Lokaliseret den 2. januar 2017 på: Kommunernes Landsforening, 2012, En styrket rehabilitering af borgere med hjerneskade, Kommunernes Landsforening, København København Kommune, 2016, Hjerneskade. Lokaliseret den 22. december 2016 på: Musman, 2016, Arbejdstilrettelæggelse og snitflade til øvrige enheder, Helsingør Rehabiliterings- og træningscenter, Helsingør Kommune Socialstyrelsen, 2014, Voksne med erhvervet hjerneskade sociale indsatser, der virker, Socialstyrelsen, Odense Socialstyrelsen, 2016b, Hjerneskadekoordinatorer på voksenområdet, Odense. Lokaliseret den 6. december 2016 på: nomradet Sundhedsstyrelsen, 2011, Forløbsprogram for rehabilitering af voksne med erhvervet hjerneskade, Sundhedsstyrelsen, København Sundhedsstyrelsen, 2012, Forløbsprogrammer for kronisk sygdom den generiske model, Sundhedsstyrelsen, København. Lokaliseret på: 38

183 BILAG 1 39

184 40

185 41

186 42

187 43

188 Bilag: : Handicaprådets høringssvar vedr. hjerneskadeområdet Udvalg: Beskæftigelsesudvalget Mødedato: 23. august Kl. 17:00 Adgang: Åben Bilagsnr: 80692/17

189 Handicaprådets høringssvar til socialudvalget vedr. Rehabiliteringsindsats på hjerneskadeområdet Handicaprådet finder, at det er en god og grundig rapport, om end rådet kunne have ønsket, at pårørende og borgere også havde været inddraget. Handicaprådet anbefaler at rapportens anbefalinger i det hele følges. Dog er det Handicaprådets opfattelse, at rapportens anbefaling om ansættelse af en hjerneskadekoordinator indledningsvist er vigtigst.

190 Bilag: : Ældrerådets høringssvar vedr. hjerneskadeområdet Udvalg: Beskæftigelsesudvalget Mødedato: 23. august Kl. 17:00 Adgang: Åben Bilagsnr: 77340/17

191 Ældrerådets møde den 29. maj 2017 høringssvar Sag nr. 17/10503 Forbedring af rehabiliteringsindsatsen på hjerneskadeområdet. Ældrerådet indstiller til Socialudvalget, at dette indstiller til Byrådet ved budgetbehandlingen, at driftsønsket på kr. i 2018 og kr. i bevilges. Tidlig og effektiv indsats på dette område sparer mange penge til hjemmehjælp, hjælpemidler mm.

192 Bilag: Brev fra Beskæftigelsesministeren til borgmestrene af 27. juni 2017 Udvalg: Beskæftigelsesudvalget Mødedato: 23. august Kl. 17:00 Adgang: Åben Bilagsnr: /17

193

194