Referat Beskæftigelsesudvalget

Transkript

1 Referat Beskæftigelsesudvalget Mødedato: Onsdag den 09. november 2016 Mødetidspunkt: Kl. 17:00 Sluttidspunkt: Kl. 20:00 Mødested: Rød 3, Prøvestenen Bemærkninger: Forventet sluttidspunkt: kl Medlemmer: Allan Berg Mortensen (Ø) Marlene Harpsøe (O) John Calberg (C) Per Tærsbøl (C) Betina Svinggaard (A) Philip Læborg (C) Duygu A. Ngotho (A) Deltagere: Fraværende: Per Tærsbøl Sagsoversigt Side 01. Beslutningssag: Godkendelse af dagsorden Beslutningssag: Helsingør Kommunes Sociale Beskæftigelsespris for Orienteringssag: Virksomhedscenter for veteraner i Nordsjællands Park & Vej Beslutningssag: Borgere i ressourceforløb - mulighed for tilkendelse af førtidspension Orienteringssag: Status på nye ydelsesregler Beslutningssag: Beskæftigelsesplan Beslutningssag: Evaluering af den tværgående ungeindsats Beslutningssag: Ekstra hjælp til transport til virksomhedspraktikker - flygtninge Beslutningssag: Anvendelse af kommunal bolig til flygtninge Orienteringssag: Status på den beskæftigelsesrettede indsats overfor flygtninge Orienteringssag: Integrationsgrunduddannelse Orienteringssag: Flygtninge på højskole - lovændring Orienteringssag: Kommende sager i Beskæftigelsesudvalget Meddelelser/Eventuelt...43 Bilagsliste...44

2 Beskæftigelsesudvalget Mødedato Side Beslutningssag: Godkendelse af dagsorden Åben sag Sagsnr.: Sagen afgøres i: Bilag: 15/25566 Beskæftigelsesudvalget Beslutninger Beskæftigelsesudvalget den Ikke til stede: Per Tærsbøl Fraværende: Per Tærsbøl Der var afbud fra Per Tærsbøl (C). Dagsordenen godkendt.

3 Beskæftigelsesudvalget Mødedato Side Beslutningssag: Helsingør Kommunes Sociale Beskæftigelsespris for Åben sag Sagsnr.: Sagen afgøres i: Bilag: 16/19701 Beskæftigelsesudvalget Indledning Beskæftigelsesudvalget behandlede en sag om Helsingør Kommunes Sociale Beskæftigelsespris for 2016 på møde den 5. oktober Udvalget vedtog at uddele prisen i Udvalget ønsker, at overrækkelse af prisen sker i forbindelse med nytårskuren for kommunens virksomheder den 24. januar Udvalget vedtog, at annoncering undlades og at Center for Job og Uddannelses Virksomhedskonsulenter indstiller kandidater til udvalget. Carsten Jensen, Center for Job og Uddannelse, deltager under punktet. Retsgrundlag Ingen bemærkninger. Relation til vision og tværgående politikker Sagen har ingen særskilt relation til vision og tværgående politikker. Sagsfremstilling 1. Indstilling af kandidater til prisen I forbindelse med Beskæftigelsesudvalgets beslutning om at uddele Helsingør Kommunes Sociale Beskæftigelsespris for 2016 har administrationen på Kilden (intranettet) og i mail til ledelse og virksomhedskonsulenter, anmodet om at indstille kandidater til prisen. Fristen for indstilling af kandidat er senest den 27. oktober 2016 inden kl for at forslaget kan komme i betragtning. Liste med indstillede kandidater og begrundelse for indstilling sendes til Beskæftigelsesudvalgets medlemmer inden mødet. 2. Uddeling af prisen Vinder af prisen besluttes på Beskæftigelsesudvalgets møde. Prisen uddeles i forbindelse med nytårskuren for kommunens virksomheder den 24. januar Prisen vil bestå af kunstværk, et diplom og en check til vinder af prisen til afholdelse af et arrangement for medarbejderne. De øvrige indstillede kandidater vil modtage en blomst. Økonomi/Personaleforhold Der er ikke afsat økonomi til Beskæftigelsesprisen. Udgifter til uddeling af prisen vil derfor skulle afholdes indenfor Center for Job og Uddannelses rammer i virksomhedspuljen.

4 Beskæftigelsesudvalget Mødedato Side 4 Kommunikation/Høring Sagen afgøres i Beskæftigelsesudvalget Pressen inviteres til nytårskuren. Indstilling Center for Job og Uddannelse indstiller, at udvalget udnævner en vinder af Helsingør Kommunes Sociale Beskæftigelsespris for Beslutninger Beskæftigelsesudvalget den Ikke til stede: Per Tærsbøl Fraværende: Per Tærsbøl. Udvalget udnævnte en vinder af Helsingør Kommunes Sociale Beskæftigelsespris 2016.

5 Beskæftigelsesudvalget Mødedato Side Orienteringssag: Virksomhedscenter for veteraner i Nordsjællands Park & Vej Åben sag Sagsnr.: Sagen afgøres i: Bilag: 16/23564 Beskæftigelsesudvalget Indledning Helsingør Kommune vil gerne tilbyde veteraner, der vender hjem efter militærtjeneste og er påvirket af den militære karriere, en mulighed for gradvis tilbagevenden til arbejdsmarkedet. Med det formål er der medio oktober indgået en aftale med Nordsjællands Park & Vej (NSPV) om etableringen af fire pladser i et såkaldt virksomhedscenter. Retsgrundlag Lov om en aktiv beskæftigelsesindsats. Relation til vision og tværgående politikker Helsingør Kommunes vision 10a om at nedbringe antallet af kontanthjælpsmodtagere og rette indsats til rette tid. Sagsfremstilling Den faste aftale med NSPV betyder, at Center for Job og Uddannelse kan tilbyde en hurtig og målrettet indsats for relevante veteraner. NSPV har i forbindelse med indgåelse af aftalen bl.a. fortalt, at virksomheden allerede har flere veteraner ansat og desuden har en del ledere og ansatte med militær baggrund. Derfor er der i virksomheden en god viden og erfaring med, hvilke udfordringer hjemvendte veteraner har i relation til at vende tilbage til arbejdsmarkedet. Den konkrete aftale med NSPV indeholder bl.a. følgende: Veteraner arbejder med meget få kollegaer, og helst tidligere soldater. I første omgang er der etableret 4 pladser: 2 i renhold Helsingør 1 i skilte afdeling 1 administrativ Varigheden for forløbet er 13 ugers virksomhedspraktik, eventuelt med mulighed for forlængelse. Der vil i forløbet være forståelse for og mulighed for nedsat time antal, f.eks. mulighed for opstart med 3-4 timer om dagen. Der er endvidere en klar forventning om at kunne tilbyde ordinært job, hvis forløbene går godt. Økonomi/Personaleforhold Sagen har ikke afledte konsekvenser for økonomi og personaleforhold. Kommunikation/Høring Sagen giver ikke anledning til særskilt kommunikation/høring. Indstilling Center for Job og Uddannelse indstiller, at orientering foretages.

6 Beskæftigelsesudvalget Mødedato Side 6 Beslutninger Beskæftigelsesudvalget den Ikke til stede: Per Tærsbøl Fraværende: Per Tærsbøl. Orientering foretaget.

7 Beskæftigelsesudvalget Mødedato Side Beslutningssag: Borgere i ressourceforløb - mulighed for tilkendelse af førtidspension Åben sag Sagsnr.: Sagen afgøres i: Bilag: 16/21801 Beskæftigelsesudvalget Bilag - Borgere i ressouceforløb Indledning Allan Berg Mortensen, Formand for Beskæftigelsesudvalget, har stillet forslag om, at Helsingør Kommune skal fremskynde genvurderingen af borgere i ressourceforløb med henblik på indstilling til førtidspension og dermed afbrydelse af ressourceforløbet. Ballerup Kommune har haft en tilsvarende sag på deres Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalg den 13. september 2016, hvor der blev lagt op til, at borgere i lange udsigtsløse ressourceforløb, fik deres sag lagt til genvurdering og indstillet til førtidspension. Beskæftigelsesudvalget skal derfor tage stilling til, om Center for Job og Uddannelse skal ændre sin nuværende praksis for genvurdering af ressourceforløb. Områdeleder Birgitte Kongsted, Center for Job og Uddannelse, deltager under punktet. Retsgrundlag Lov om aktiv beskæftigelsesindsats, kapitel 12a om ressourceforløb. Relation til vision og tværgående politikker Sagen har relation til kommunens visionsmål om tidlig indsats. Sagsfremstilling Ressourceforløb har som formål, at personer, som er i risiko for at komme på førtidspension, får udviklet arbejdsevnen. Forløbet skal på sigt hjælpe den enkelte i arbejde eller i gang med en uddannelse. Ressourceforløb er målrettet personer, der har komplekse problemer ud over ledighed, og som med stor sandsynlighed kommer på førtidspension, hvis de ikke får en særlig indsats. Alle, uanset alder, kan fortsat få tilkendt førtidspension, hvis de under ingen omstændigheder kan komme i arbejde eller i gang med en uddannelse. Det drejer sig om personer, hvor arbejdsevnen er væsentligt og varigt nedsat, samtidig med at det er åbenbart formålsløst at forsøge at udvikle arbejdsevnen. Helsingør Kommune har 100 borgere over 29 år på ressourceforløb. Disse sager bliver behandlet af 2 jobkonsulenter i Team Ressourceforløb. Borgere under 30 år, der får tilkendt ressourceforløb, ligger i Team Unge, aktuelt 6 sager. Denne sagsfremstilling omhandler alene borgere over 29 år. I Helsingør Kommune er der en tæt opfølgning på borgers progression under ressourceforløbet. I sager, hvor der ikke sker progression, og hvor det ikke længere er muligt at udvikle borgerne i retning mod arbejdsmarkedet, bliver sagen lagt til genvurdering i rehabiliteringsteamet. Helsingør Kommune har en praksis med at lægge sagen til genvurdering, når det ikke længere giver mening at arbejde med de opstillede udviklingsmål. En optælling viser, at 14 sager er afsluttet før, det etårige ressourceforløbet er udløbet, og hvor der er taget stilling til, at der ikke er mulighed for at udvikle arbejdsevnen yderligere under ressourceforløbet. Der har i slutningen af 2015 og hele 2016 været op til 3 måneders ventetid på at få en sag

8 Beskæftigelsesudvalget Mødedato Side 8 forelagt rehabiliteringsteamet, og der er i 2 sager en merventetid på 6 måneder til klinisk funktion. Denne ventetid påvirker den tid, borger er under ressourceforløb, når centeret fratrækker denne tid i de afsluttede sager, er det i alt 22 sager, der er afsluttet før udløbet af det etårige ressourceforløb. Fra den 1. januar 2014 er der bevilget 235 førtidspensioner til borgere, hvis sag er blevet forelagt rehabiliteringsteamet og derfra indstillet direkte til førtidspension. Udgangspunktet er at rehabiliteringsteamet kun indstiller borgere til ressourceforløb, hvor de vurderer, at der er et udviklingsperspektiv i sagen i forhold til, om borger kan komme tilbage på arbejdsmarkedet. Tabel 1. Borgere tilkendt førtidspension fra 1. januar 2014 til 1. oktober 2016, uden at borger har deltaget i ressourceforløb*. Tal fra egne opgørelser Fra kontanthjælp 143 Fra sygedagpenge 61 Fra ledighedsydelse 18 Fra jobafklaring 7 Uden ydelse 6 I alt 235 Det har ikke været muligt at opgøre tallene i tabel 1 pr. år, i stedet er der i tabel 2 indsat tal, der viser udviklingen i antallet af tilkendte førtidspensioner: Tabel 2. Tilgang af antal borgere på førtidspension i Helsingør Kommune. Tal fra Jobindsats * 98 I alt 307 *Opgjort oktober 2016 Differencen mellem de 235 sager i tabel og de 307 sager i tabel 2 er antallet af sager, hvor der er tilkendt førtidspension efter et ressourceforløb. Der er forskel på, hvordan landets kommuner indstiller sager til ressourceforløb. Helsingør Kommune indstiller på niveau med Ballerup Kommune borgere til førtidspension direkte fra første rehabiliteringsmøde og en mindre andel bliver indstillet til ressourceforløb. Der er andre kommuner, der efter en tværfaglig vurdering på et rehabiliteringsmøde lader en stor del af borgerne indstille direkte til førtidspension uden et forudgående ressourceforløb, og igen andre kommuner, hvor en større andel af borgerne bliver indstillet til ressourceforløb før førtidspension. Der findes ikke tal, der viser, i hvilket omfang kommunerne generelt indstiller til førtidspension før, under eller efter et ressourceforløb. Antallet af aktivitetsparate borgere over 29 år er gennem de seneste 2 år faldet fra 918 borgere til 861 borgere. Tallene viser fremdriften i afklaringen af de aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere til andet forsørgelsesgrundlag. Tabel 3. Antal aktivitetsparate borgere over 29 år, borgere under det 3-årige integrationsprogram er fratrukket tallene i alle måneder. Tal fra Jobindsats 1.kvartal kvartal kvartal kvartal kvartal kvartal kvartal

9 Beskæftigelsesudvalget Mødedato Side 9 2. Nedslag i målgruppen af borgere på ressourceforløb Center for Job og Uddannelse har i forbindelse med denne sagsfremstilling gennemgået alle borgere, der aktuelt er i ressourceforløb, og har i tabellerne nedenfor fremhævet forskellige karakteristika. Bilag 1, oversigt borgere i ressourceforløb. Tabel 4. Afsluttede ressourceforløb hvad er borger afsluttet til, i perioden 1. januar 2013 til 20. oktober 2016, opgjort den dag borger afslutter ressourceforløbet. Tal fra egne Job opgørelser Forlænget Førtidspen. Fleksjob LY Fleksjob i job Jobparat Kontanthjælp Flyttet Selvforsørgende ** 8** I alt *Tabellen har været forelagt Beskæftigelsesudvalget den 5. oktober 2016, og er revideret siden tidligere opgørelse. **Helsingør Kommune ændrede praksis fra kun at indstille til et årige ressourceforløb til at differentiere i sagerne. Sager med udsigt til udvikling af arbejdsevnen bliver indstillet til 2 årige forløb eller forlænget. Ressourceforløb er målrettet personer, der har komplekse problemer ud over ledighed, og som med stor sandsynlighed kommer på førtidspension, hvis de ikke får en særlig indsats. Effekterne af indsatsen vil i mange tilfælde først vise sig på længere sigt, og på grund af borgernes forhold må det forventes, at det langt fra er alle, der vil opnå ordinært arbejde. Effekterne af ressourceforløbene skal vurderes i det lys. Tabel 5. Aldersfordeling, borgere i ressourceforløb. Tal fra egne opgørelser Mellem år 23 Mellem år 32 Mellem år 23 Mellem år 18 Over 60 år 4 Tabel 6. Hvor længe har borger været i ressourceforløb, borgere i nuværende forløb. Tal fra egne opgørelser Op til 1 år år år år 17 Mere end 4 år 3 Tabel 7. Borgers udfordring=de udfordringer der aktuelt arbejdes med under ressourceforløbet. En borger kan have flere udfordringer. Tal fra egne opgørelser Fysiske barrierer 67 Psykiske barrierer 66 Misbrug 7 Sociale barrierer Opsummering på sagsfremstilling Center for Job og Uddannelse kan opsummere, Død

10 Beskæftigelsesudvalget Mødedato Side at Helsingør Kommune i dag har en praksis, hvor borgerne afklares med de mulighederne, der er i Lov om Aktiv Beskæftigelse 2.3, 2. at mange borgere indstilles til førtidspension uden at have deltaget i ressourceforløb, 3. at borgere ikke deltager i ressourceforløb længere tid end, at der er et tilstrækkeligt grundlag for at vurdere, om arbejdsevnen kan udvikles 4. at borgere på ressourceforløb får afbrudt forløbet før tid, hvis der ikke er udsigt til udvikling af arbejdsevnen. Økonomi/Personaleforhold Center for Økonomi og Ejendomme har beregnet de årlige omkostninger for en helårsperson på hhv. ressourceforløb og førtidspension. Dette vises nedenfor i tabel 8. Tabel 8. Årlige udgifter til ressourceforløb og førtidspension kr. Ressourceforløbsydelse netto* Aktiveringsudgifter til ressourceforløb Administrative udgifter Ressourceforløb samlet Førtidspension netto* 150 Difference -11 *Tal fra jobindsats For ressourceforløb indgår udgifter til ydelsen, aktiveringsudgifter og administrative udgifter. For førtidspension indgår kun udgifter til ydelsen. Samlet er der kommunale merudgifter på kr. årligt ved at have en borger på førtidspension fremfor ressourceforløb. For ressourceforløb er der årlige nettoudgifter for kr. til ressourceforløbsydelsen, kr. til aktivering og kr. i administrative udgifter. Den årlige nettoudgift til førtidspension er kr. Der er i beregningerne ovenfor ikke taget højde for, at der kan være positive effekter af ressourceforløb. Således vil en borger, der efter et afsluttet ressourceforløb enten kommer i ordinært arbejde eller i fleksjob medføre, at kommunen vil få lavere udgifter til ressourceforløbsydelse, end der er medtaget i det ovenstående regnestykke. De økonomiske effekter af at en borger er i fleksjob fremfor på ressourceforløb eller førtidspension afhænger af lønnen og timetallet for fleksjobbet. Center for Job og Uddannelse og Center for Økonomi og Ejendomme har i nedenstående beregningseksempel i tabel 8 antaget at borgeren er i fleksjob 15 timer om ugen med en timeløn på 166 kr., hvilket ca. svarer til lønnen for en kommunalt ansat pædagogmedhjælper Tabel 9. Forskel på fleksjob, ressourceforløb og førtidspension kr. Kommunaludgift ved 15 timers fleksjob 119 Difference til ressourceforløb -20 Difference til førtidspension -31 Note: - angiver kommunal indtægt, + angiver kommunal udgift Der er således en årlig kommunal besparelse på hhv kr. og kr. pr. borger der er i 15 timers fleksjob fremfor hhv. ressourceforløb og førtidspension. De ni borgere, der tidligere har været i ressourceforløb og pr. 20. oktober 2016 er i enten ordinær beskæftigelse eller fleksjob medfører således færre udgifter for Helsingør Kommune, end hvis de alternativt var på førtidspension.

11 Beskæftigelsesudvalget Mødedato Side 11 1 møde i rehabiliteringsteamet koster kr. pr. dag. Med 7 sager pr. mødedag koster hver sag kr. Kommunikation/Høring Sagen afgøres i Beskæftigelsesudvalget Sagen giver ikke anledning til særskilt kommunikation/høring. Indstilling Center for Job og Uddannelse indstiller, at udvalget beslutter, hvorvidt Center for Job og Uddannelses nuværende praksis for indstilling til henholdsvis førtidspension og ressourceforløb skal ændres. Beslutninger Beskæftigelsesudvalget den Ikke til stede: Per Tærsbøl Fraværende: Per Tærsbøl. Udvalget besluttede, at administrationen skal vurdere om der er grundlag for at tilkende førtidspension til de allersvageste borgere på ressourceforløb. Status gives til udvalget i maj 2017.

12 Beskæftigelsesudvalget Mødedato Side Orienteringssag: Status på nye ydelsesregler Åben sag Sagsnr.: Sagen afgøres i: Bilag: 16/22941 Beskæftigelsesudvalget STAR - Notat og tal til kommuner timersregel Indledning Regeringen, Dansk Folkeparti, Liberal Alliance og Det Konservative Folkeparti indgik 18. november 2015 en aftale om et nyt kontanthjælpssystem. Lovændringerne blev vedtaget i Folketinget og trådte i kraft den 1. april 2016 med virkning fra 1. oktober Formålet er at indbygge elementer i kontanthjælpssystemet, der giver større gevinst ved at tage arbejde i den lave ende af lønskalaen. Beskæftigelsesudvalget er blevet orienteret om de nye regler på mødet i april 2016 i sagen, Nye ydelsesregler. Center for Job og Uddannelse giver i denne sagsfremstilling en status på implementeringen af de nye regler. Områdeleder Annelise Matthiasen, Center for Job og Uddannelse deltager under punktet. Retsgrundlag Lov om Aktiv Socialpolitik. Relation til vision og tværgående politikker Sagen har ingen særskilt relation til vision og tværgående politikker. Sagsfremstilling 1. Nye ydelsesregler i tal Som udgangspunkt er alle modtagere af integrationsydelse, uddannelseshjælp og kontanthjælp omfattet af reglerne om kontanthjælpsloft og 225-timersreglen, men de bliver ikke nødvendigvis sat ned i ydelse. Center for Job og Uddannelse har dermed oktober borgere, der er omfattet af reglerne fordelt på følgende målgrupper. Tabel 1 - Borgere i målgruppen for kontanthjælpsloft og 225-timersreglen, oktober 2016 LAB 2.2 Jobparate - kontanthjælp/integrationsydelse 428 LAB 2.3 Aktivitetsparate - kontanthjælp/integrationsydelse 806 LAB 2.12 Uddannelsesparate - uddannelseshjælp/integrationsydelse 279 LAB 2.13 Aktivitetsparate - uddannelseshjælp/integrationsydelse 162 Omfattet af Integrationsloven - Integrationsydelse 260 I alt Tallene er trukket i jobcenterets fagsystem, og er derfor ikke direkte sammenlignelige med tal udmeldt fra STAR eller Jobindsats.dk 2. Borgere berørt af kontanthjælpsloftet og 225-timresreglen 2.1. Nedsættelse En nedsættelse i ydelsen på grund af 225-timersreglen vil betyde en månedlig nedsættelse på kr. for personer, der modtager en ydelse på kr. for forsørgere eller kr. for ikke-forsørgere, mens nedsættelsen udgør 500 kr. for personer, der modtager en ydelse som forsørgere på mindre end kr., og mindre end kr. for ikkeforsørgere.

13 Beskæftigelsesudvalget Mødedato Side Bortfald Bortfald betyder, at den ene ægtefælles ydelse helt bortfalder Nedsættelse på grund af kontanthjælpsloftet Kontanthjælpsloftet betyder en nedsættelse i boligstøtten eller den særlige støtte efter 34 i Aktivloven, der udbetales af Udbetaling Danmark. Center for Job og Uddannelse har forespurgt hos KL, men det har på nuværende tidspunkt ikke været muligt at få tal på, hvor meget de ramte borgere er blevet nedsat. Tabel 2 - Borgere berørt af kontanthjælpsloftet og 225-timersreglen pr. 1. oktober 2016 beregnet ud fra antallet af afsendte afgørelser 225-timersreglen nedsættelse timersreglen bortfald/ægtepar 38 Kontanthjælpsloft foreløbig nedsættelse Undtagelser fra 225-timersreglen Borgere, som har så begrænset en arbejdsevne, at kommunen ud fra et konkret skøn vurderer, at de ikke kan arbejde 225 timer på det ordinære arbejdsmarked inden for et år, er undtaget fra 225-timersreglen. Det samme gælder, hvis der er påbegyndt den forberedende del af rehabiliteringsplanen med henblik på forelæggelse for rehabiliteringsteamet forud for en afgørelse om visitation til ressourceforløb, fleksjob eller førtidspension, samt borgere, der modtager ydelse under forrevalidering eller integrationsydelse under revalidering. Det fremgår af Beskæftigelsesministeriets vejledning om 225-timersreglen, at det må forventes, at en stor andel af de personer, der er vurderet som aktivitetsparate, vil være omfattet af ovennævnte undtagelse. Samtidig fremgår, at de fleste uddannelsesparate uddannelseshjælpsmodtagere vil være omfattet. Udover ovennævnte borgere, er også visse ægtepar og enlige undtaget eksempelvis kombinationsægtepar, hvor den ene ægtefælle modtager folkepension eller førtidspension, eller enlige, der modtager integrationsydelse eller uddannelseshjælp på SU-niveau. 4. Center for Job og Uddannelses vurdering For at finde frem til de borgere, der har så begrænset en arbejdsevne, at de ikke kan arbejde 225 timer indenfor er år, har Center for Job og Uddannelse fastlagt retningslinjer for, hvornår en aktivitetsparat borger vurderes at være omfattet af 225 timers-reglen. Aktivitetsparate, som skal omfattes af 225-timersreglen kan eksempelvis være aktivitetsparate, der har deltaget i løntilskud indenfor de sidste 12 måneder eller har deltaget i virksomhedspraktik i mindst 6 uger mindst 25 timer om ugen indenfor de sidste 12 måneder Det kan endvidere være aktivitetsparate, hvor motivationen er afgørende for den ringe tilknytning til arbejdsmarkedet eller uddannelsessystemet. For uddannelsesparate forventes unge, der har været visiteret som uddannelsesparate i mere end tre år, samt unge, hvor der er længerevarende socialpædagogisk indsats, mentor eller anden støttekontaktpersonsordning samt lægelig, psykiatrisk misbrugsmæssig behandling eller unge med flere fejlslagne aktiveringsforsøg, som understreger den unges ringe arbejdsevne, at være undtaget fra 225-timersreglen. Tabel 3 - Borgere, som kunne være omfattet af 225-timersreglen, men er undtaget pga. begrænset arbejdsevne, oktober 2016

14 Beskæftigelsesudvalget Mødedato Side 14 LAB 2.3 Aktivitetsparate - kontanthjælp/integrationsydelse 659 LAB 2.12 Uddannelsesparate - uddannelseshjælp/integrationsydelse 25 LAB 2.13 Aktivitetsparate - uddannelseshjælp/integrationsydelse 137 Omfattet af Integrationsloven - Integrationsydelse 7 I alt 828 Tallene er trukket i jobcenterets fagsystem og er derfor ikke direkte sammenlignelige med tal udmeldt fra STAR eller Jobindsats.dk. STAR har i september udarbejdet notat om kommunernes andel af borgere undtaget fra 225-timersreglen og kommunernes placering i forhold til hinanden. Notatet er vedlagt som bilag. Dansk Arbejdsgiver forening (DA) har i en artikel dateret 10. oktober 2016 angivet, at der er stor forskel på, hvor stor en andel af ydelsesmodtagerne, de forskellige kommuner har fritaget for 225-timersreglen. DA angiver bl.a. at Helsingør Kommune ville have 203 flere borgere, der var omfattet af reglen, hvis Helsingør Kommune havde fritaget samme andel som den kommune i klyngen, der har fritaget den laveste andel. Center for Job og Uddannelse har ikke kendskab til, hvordan alle andre kommuner har grebet vurderingen af fritagelse for 225-timersreglen an. Centeret bemærker, at centeret som nævnt ovenfor har vurderet alle relevante ydelsesmodtageres nuværende arbejdsevne for at komme frem til de borgere, der skulle fritages for 225-timersreglen. Centeret er derfor ikke enig i, at der i Helsingør Kommune er et større antal borgere, der er fritaget for reglen, men som ikke burde være det. 5. Udfordringer Implementering af de nye ydelsesregler har været forbundet med en række udfordringer i Center for Job og Uddannelse primært Ydelsescenteret: Mange komplekse lovændringer, der skulle implementeres på samme tid sideløbende med den daglige drift For at kunne nå den nødvendige sagsbehandling inden ikrafttrædelsestidspunktet, var det nødvendigt at starte på implementering før ministeriet havde udarbejdet vejledninger Tekniske og praktiske udfordringer ifm. Udbetaling Danmarks overtagelse af udbetalingen af særlig støtte efter 34 i Aktivloven Øget antal borgerhenvendelser med spørgsmål til afgørelsesbreve herunder også til afgørelser fra Udbetaling Danmark Tekniske udfordringer med Ydelsescenterets fagsystem, KMD Aktiv, der har været præget af mange fejl og som følge deraf nødvendighed af manuelle gennemgange af sager. Ovenstående udfordringer har medført et både tidsmæssigt og fagligt pres på medarbejderne i Center for Job og Uddannelse, men centeret vurderer, at reglerne er blevet implementeret efter hensigten. 6. Indsats i Center for Job og Uddannelse Center for Job og Uddannelse har i øjeblikket fokus på tiltag, der kan hjælpe den gruppe af borgere, der er omfattet af de nye ydelsesregler. Det primære fokus er på at få borgerne i beskæftigelse, men centeret har også fokus på borgernes boligsituation. Fokusområder er Styrket virksomhedsindsats for at skaffe målgruppen i arbejde. Centeret arbejder

15 Beskæftigelsesudvalget Mødedato Side 15 bredt set med at styrke den virksomhedsrettede indsats, hvilket også vil medføre en styrkelse af indsatsen overfor borgeren omfattet af de nye ydelsesregler. Særlig fokus på vikaransættelse og småjob det vil sige ordinære job på lavt ugentligt timetal til de borgere, der ikke er i stand til at varetage et fuldtidsarbejde eller har brug for timer til at opfylde 225-timersreglen. Fokus er både på at finde muligheder for vikaransættelser og småjob hos virksomhederne og styrke kontanthjælpsmodtagernes fokus på selv at være opsøgende overfor de typer af ansættelser. Jobformidlerfunktion. Byrådet har bevilget midler til, at der i resten af 2016 samt i hele 2017 og 2018 ansættes en personlig jobformidler til kontanthjælpsområdet, der skal arbejde med langtidsledige kontanthjælpsmodtagere. Denne indsats vil styrke sandsynligheden for, at kontanthjælpsmodtagere, der er omfattet af de nye ydelsesregler, kan komme i beskæftigelse. Vejledning af borgerne om deres boligsituation i lyset af de nye ydelsesregler, herunder at afsøge muligheden for at blive skrevet på intern venteliste til en billigere bolig. Tæt kontakt til den fremskudte indsats i Center for Borgerservice, IT og Digitalisering for de borgere, der står foran en udsættelse. Mulighed for at bevillige enkeltydelser med støtte til huslejen for de borgere, der på grund af de nye ydelsesregler ikke kan betale deres husleje, men som indenfor en kortere periode har udsigt til en indtægtsfremgang, hvis de f.eks. står foran at starte i et job. Økonomi/Personaleforhold De nye ydelsesregler har konsekvenser for Helsingør Kommunes økonomi. Konsekvenserne er medtaget i budgetrevisionen. Kommunikation/Høring Sagen afgøres i Beskæftigelsesudvalget Sagen giver ikke anledning til særskilt kommunikation/høring. Indstilling Center for Job og Uddannelse indstiller, at orientering foretages. Beslutninger Beskæftigelsesudvalget den Ikke til stede: Per Tærsbøl Fraværende: Per Tærsbøl. Orientering foretaget.

16 Beskæftigelsesudvalget Mødedato Side Beslutningssag: Beskæftigelsesplan 2017 Åben sag Sagsnr.: Sagen afgøres i: Bilag: 16/20468 Byrådet Beskæftigelsesplan 2017 Indledning Beskæftigelsesministeren har udmeldt 4 beskæftigelsesmål for Målene er delvist en videreførelse af indsatserne for 2016 og danner ramme og retning for jobcentrenes beskæftigelsesindsats i Der er kommet et nyt mål i 2017, som omhandler indsatsen over for flygtninge og familiesammenførte. Beskæftigelsesplanen for 2017 er vedlagt som bilag. Retsgrundlag Bekendtgørelse om ansvaret for og styringen af den aktive beskæftigelsesindsats. Relation til vision og tværgående politikker Sagen understøtter visionen i forhold til Livslang læring og tidlig indsats og rette indsats til rettet tid. Sagsfremstilling Det er ikke obligatorisk for kommunerne at fastsætte kvantitative resultatkrav for indsatserne i Beskæftigelsesudvalget i Helsingør Kommune har tidligere besluttet ikke at opstille kvantitative resultatkrav for de 4 ministermål, men har ønsket at følge udviklingen i målene i forhold til Helsingør Kommunes egen indsats og i forhold til udviklingen i klyngen. I planen for 2017 er der ligeledes lagt op til at følge udviklingen i beskæftigelsesindsatsen, og der er derfor ikke sat konkrete resultatkrav for ministerens mål. Der er dog fastsat to konkrete resultatkrav i beskæftigelsesplanen. Det ene er formuleret i Helsingør Kommunes visionsmål 10A. I dette mål skal antallet af borgere på offentlig forsørgelse i de forsørgelsesydelser, der er kommunale, falde med 10 % frem mod Det andet konkrete resultatkrav er formuleret i det overordnede mål for flygtningeindsatsen, hvor 60 % af flygtninge og familiesammenførte i Helsingør Kommune skal være i beskæftigelse inden for tre år efter deres ankomst til kommunen. Forslag til resultatkrav for målene i beskæftigelsesindsatsen følger i nedenstående. 1. De to overordnede mål for beskæftigelsesindsatsen i Helsingør Kommune Mål 1. At fastholde borgere i arbejde og uddannelse samt hjælpe borgere med at vende tilbage til arbejde og uddannelse. Visionsmål 10A: Flere borgere skal være selvforsørgende. Antallet af borgere på offentlig forsørgelse i de forsørgelsesydelser, der er kommunale, skal falde med 10 % frem mod Ministerens fire mål Mål 1. Virksomhederne skal sikres den nødvendige og kvalificerede arbejdskraft Jobcentrene skal sikre et øget fokus på virksomhedssamarbejdet. Mål 2. Flere unge skal have en uddannelse. Jobcenteret skal sikre, at unge ikke bare

17 Beskæftigelsesudvalget Mødedato Side 17 påbegynder, men også gennemfører en ordinær uddannelse. Mål 3. Borgere i udkanten af arbejdsmarkedet, herunder langtidsledige kontanthjælpsmodtagere, skal tættere på arbejdsmarkedet. Mål 4. Flere flygtninge og familiesammenførte skal være selvforsørgende Ministerens Mål 1: Virksomhederne skal sikres den nødvendige og kvalificerede arbejdskraft. Jobcentrene skal sikre et øget fokus på virksomhedssamarbejdet Mål: Jobcentrene skal sikre et øget fokus på virksomhedssamarbejdet. Resultatkrav: 1. Resultatkrav: Samarbejdsgraden med virksomhederne skal øges 2. Resultatkrav: Sammenligner udviklingen med klyngen. Helsingørs udvikling skal minimum være lige så god som gennemsnittet i klyngen 2.2. Ministerens Mål 2: Flere unge skal have en uddannelse Mål: Jobcentrene skal sikre, at unge ikke bare påbegynder, men også gennemfører en ordinær uddannelse. Resultatkrav: 1. Resultatkrav: Følge udviklingen i hvor mange unge der påbegynder en uddannelse. 2. Resultatkrav: Følge udviklingen i hvor mange unge der afbryder uddannelse og kommer retur til forsørgelsesydelse. 3. Resultatkrav: Følge udviklingen i hvor mange unge, der kommer i beskæftigelse. 4. Resultatkrav: Helsingør Kommunes udvikling skal minimum være lige så god som gennemsnittet i klyngen Ministerens Mål 3: Borgere i udkanten af arbejdsmarkedet, herunder langtidsledige kontanthjælpsmodtagere, skal tættere på arbejdsmarkedet Ministeren mål er her opdelt i 2 delmål, indsatsen over for langvarige modtagere af forsørgelsesydelser og langtidsledige. Delmål 1. Langvarige modtagere af forsørgelsesydelser Mål 1: Jobcenteret skal sikre at flere borgere opnår tilknytning til arbejdsmarkedet. Resultatkrav: 1. Resultatkrav: Følge udviklingen i antallet af langvarige modtagere af offentlig forsørgelse 2. Resultatkrav: Sammenligner udviklingen med klyngen. Helsingørs udvikling skal minimum være lige så god som gennemsnittet i klyngen Delmål 2. Langtidsledige: Mål 2: Jobcentrene skal sikre en tidlig og forebyggende indsats. Resultatkrav:

18 Beskæftigelsesudvalget Mødedato Side Resultatkrav: Følger udviklingen i antallet af langtidsledige 2. Resultatkrav: Følge udviklingen i hvor mange borgere, der kommer i uddannelse og beskæftigelse 3. Resultatkrav: Sammenligner udviklingen med klyngen. Helsingørs udvikling skal minimum være lige så god som gennemsnittet i klyngen 2.4. Ministerens Mål 4: Flere flygtninge og familiesammenførte skal i job og uddannelse Mål: Flere flygtninge og familiesammenførte skal være selvforsørgende. Resultatkrav: 1. Resultatkrav: 60 % af flygtninge og familiesammenførte i Helsingør Kommune skal være i beskæftigelse inden for tre år efter deres ankomst til Helsingør Kommune. Målingen starter pr. 1. januar Resultatkrav: følge udviklingen i antallet af borgere omfattet af integrationsprogrammet, der er kommet i beskæftigelse, uddannelse og i virksomhedsrettede forløb. 3. Resultatkrav: Sammenligner udviklingen i resultatkrav 2 med klyngen. Helsingør Kommunes udvikling skal minimum være lige så god som gennemsnittet i klyngen. Økonomi/Personaleforhold Sagen har ikke afledte konsekvenser for økonomi og personaleforhold. Kommunikation/Høring Sagen afgøres i Byrådet Sagen giver ikke anledning til særskilt kommunikation/høring. Indstilling Center for Job og Uddannelse indstiller, 1. at Beskæftigelsesudvalget beslutter, om de ønsker at opstille kvantitative mål for indsatserne i at forslagene til resultatkrav og indsatser i beskæftigelsesplanen for 2017 godkendes. Beslutninger Beskæftigelsesudvalget den Ikke til stede: Per Tærsbøl Fraværende: Per Tærsbøl Ad 1 Udvalget ønsker ikke at opstille kvantitative mål i John Calberg (C) stillede forslag om, at Center for Job og Uddannelse opstiller nogle kvantitative mål for indsatserne i For forslaget stemte John Calberg og Philip Læborg (C). Imod forslaget stemte Allan Berg Mortensen (Ø), Marlene Harpsøe (O) samt Betina

19 Beskæftigelsesudvalget Mødedato Side 19 Svinggaard og Duygu A. Ngotho (A). Forslaget kan ikke anbefales. John Calberg og Philip Læborg (C) havde følgende bemærkning: Vi ønsker at centret skal opstille kvantitative mål på relevante områder, da vi tror på, at det kan forbedre vores indsats på de områder ved faktisk at måle dem. Vi anerkender fuldt ud, at der kan være konjunkturer og andre eksterne årsager, som kan forklare afvigelser. Ad 2 Indstillingen anbefales.

20 Beskæftigelsesudvalget Mødedato Side Beslutningssag: Evaluering af den tværgående ungeindsats Åben sag Sagsnr.: Sagen afgøres i: Bilag: 16/18427 Beskæftigelsesudvalget Evaluering af den tværgående ungeindsats Indledning I budgetforliget for besluttede budgetforligskredsen, at Parterne ønsker en evaluering af den nuværende ungeindsats for at sikre, at fokus fastholdes, og Helsingør Kommune samtidig er opmærksom på den gruppe af unge, der ikke kan komme ind på erhvervsuddannelser på grund af de netop indførte adgangskrav. I budgetforliget for besluttede budgetforligskredsen, at Parterne ønsker en evaluering af den nuværende ungeindsats for at sikre, at fokus fastholdes, og Helsingør Kommune samtidig er opmærksom på den gruppe af unge, der ikke kan komme ind på erhvervsuddannelser på grund af de netop indførte adgangskrav. Beslutningen om den ønskede evaluering skal ses i lyset af, at der ved opgørelsen i august 2016 var 1.165, hvilket svarer til 24 % af de unge i Helsingør mellem år, der ikke var i gang med eller har gennemført en ungdomsuddannelse. Disse 24 % kan opdeles i følgende aktiviteter: I arbejde (fuldtid og deltid) 234 (5 %) I anden ikke-kompetencegivende uddannelse 240 (5 %) Off. forsørgelse (alle former) 205 (4 %) Aktuel vejledning 24 (<1 %) Uden aktuel registreret aktivitet 462 (9 %) Beskæftigelsesudvalget og Børne- og Uddannelsesudvalget besluttede på sit fællesmøde den 7. marts 2016, at administrationen skulle arbejde videre med evalueringen af den tværgående ungeindsats i Helsingør Kommune og forelægge resultaterne af evalueringen for Beskæftigelsesudvalget og Børne- og Uddannelsesudvalget. I nedenstående følger en resultaterne af evalueringen. Retsgrundlag Ingen bemærkninger. Relation til vision og tværgående politikker Sagen understøtter visionen i forhold til Livslang læring og Tidlig indsats. Sagsfremstilling Evalueringen af ungeindsatsen udføres i et samarbejde mellem Center for Dagtilbud og Skoler, Center for Børn, Unge og Familier, Center for Særlig Social Indsats og Center for Job og Uddannelse. Evalueringen har haft fokus på, om der kan identificeres områder, hvor den tværgående indsats overfor de unge kan styrkes. Overordnet set er vurderingen, at arbejdet med de udsatte unge i Helsingør Kommune bevæger sig i den rigtige retning. Den seneste opgørelse (baseret på data fra 2014) fra Ministeriet for Børn, Unge og Ligestilling viser, at 92,3 % af Helsingør Kommunes unge vil gennemføre en ungdomsuddannelse inden de fylder 40 år. Samtidig viser tallene, at 85,7 % af de unge forventes at have en erhvervskompetencegivende uddannelse 25 år efter 9.

21 Beskæftigelsesudvalget Mødedato Side 21 klasse. Det er en stigning på over 10 procentpoint siden 2008, da forventningen på det tidspunkt var 74,4 %. I oktober 2016 er 95 % af alle unge mellem 15 og 17 i gang med grundskole eller en ungdomsuddannelse. Ungdomsuddannelserne i Helsingør Kommune melder om øget optag i sommeren 2016 og angiver, at et godt samarbejde med UU er en del af forklaringen på den positive udvikling. Der er dog stadig områder, hvor der vurderes at være et potentiale i at styrke indsatsen overfor de unge i Helsingør Kommune. I budgetaftalen for blev der derfor besluttet at afsætte midler til en ungepakke, der har fokus på en forebyggende og sammenhængende indsats for at undgå, at mistrivsel udvikler sig til en psykisk lidelse, der er med til at hindre unges mulighed for uddannelse og beskæftigelse. Desuden er der i forbindelse med evalueringen af ungeindsatsen identificeret otte temaer, hvor der vurderes at være et potentiale i at styrke indsatsen. Der er allerede taget hånd om tre af temaerne, mens der er to af temaerne, der arbejdes videre med i regi af Det Sammenhængende Borgerforløb. Der er tre temaer, hvor der vil være behov for at tage stilling til, om der skal arbejdes videre med konkret forslag til, hvordan indsatsen kan styrkes. Det drejer sig: Unge med psykiske udfordringer: Det vurderes, at der vil være et potentiale i, at unge med psykiske problemstillinger identificeres tidligere, så der kan arbejdes rehabiliterende med fokus på recovery tidligere i forløbet. Det er afgørende, da især årene mellem 15 og 18 år har betydning for udvikling af faglige kompetencer, der skal gøre det muligt for den unge at komme videre i uddannelse og beskæftigelse. Indsatsen skal derfor også tænkes på tværs henover det fyldte 18. år. Tilbud til unge, der ikke kan opfylde adgangskravene til ungdomsuddannelserne: Der blev med budgetaftalen for afsat midler til at tilbyde virksomhedspraktik eller yderligere kurser til unge, der ikke er påbegyndt en ungdomsuddannelse. Det vurderes dog at være behov for at undersøge, om der kan findes forslag til et nyt tilbud i redskabsviften, som kan benyttes til unge, der ikke kan klare adgangskravene til ungdomsuddannelserne. Der er behov for at arbejde videre med muligheden for at styrke kommunens tilbudsvifte overfor denne gruppe af unge. Sent ankomne unge: Udenlandske unge, der kommer til Helsingør Kommune forholdsvist kort før de fylder 18 og overgår til voksensystemet, kan have en lang vej ind i uddannelsessystemet. Årsagen er, at det kræver et langt forløb, før de unge kan opfylde adgangskravene til en ungdomsuddannelse. Det foreslås derfor, at der udarbejdes forslag til en styrket indsats for disse unge. Økonomi/Personaleforhold Sagen har ikke afledte konsekvenser for økonomi og personaleforhold. Kommunikation/Høring Sagen afgøres i Beskæftigelsesudvalget Sagen forelægges Børne- og Uddannelsesudvalget den 7. november Socialudvalget den 1. december 2016.

22 Beskæftigelsesudvalget Mødedato Side 22 Indstilling Center for Job og Uddannelse indstiller, at administrationen arbejder videre med følgende tre temaer: unge med psykiske lidelser, sent ankomne og unge, der ikke kan ikke kan komme ind på erhvervsuddannelser på grund af adgangskrav. Beslutninger Beskæftigelsesudvalget den Ikke til stede: Per Tærsbøl Fraværende: Per Tærsbøl. Indstillingen godkendt.

23 Beskæftigelsesudvalget Mødedato Side Beslutningssag: Ekstra hjælp til transport til virksomhedspraktikker - flygtninge Åben sag Sagsnr.: Sagen afgøres i: Bilag: 16/23653 Beskæftigelsesudvalget Indledning Byrådet vedtog den 8. juni at styrke beskæftigelsesindsatsen for flygtninge. Dette indebærer et stærkt fokus på virksomhedsrettet aktivering i form at virksomhedspraktikker og løntilskud. De fleste virksomheder er beliggende i Helsingør, hvilket gør det let for borger at transportere sig frem og tilbage. Enkelte virksomheder, eller deres arbejdspladser, ligger uden for Helsingør og kan være sværere at nå med offentlig transport. Offentlig transport er mulig, der vil imidlertid være steder, hvor mange skift kan indebære risiko for, at borger ofte vil komme for sent til arbejdspladsen og miste sin praktikplads. Samtidig har flygtninge normalt sprogundervisning sideløbende, hvilket samlet set giver et større antal timer i aktivering end andre ledige. Det har rejst spørgsmålet om, hvorvidt jobcentret skal understøtte transport til praktikpladser på anden vis end ved offentlig transport, eller på anden måde understøtte at borger kan gennemføre praktikforløb på arbejdspladsen, der er svært tilgængelige med offentlig transport, hvor der er udsigt til ordinær beskæftigelse. Det principielle spørgsmål opstår på baggrund af forespørgsel i konkret sag. Beskæftigelsesudvalget skal derfor beslutte, om jobcentret på forsøgsbasis skal iværksætte foranstaltninger for at understøtte, at flygtninge kan deltage i virksomhedspraktikker og løntilskud, hvor der er udsigt til ordinært arbejde, som ligger på arbejdspladser, der er svært tilgængelige med offentlig transport. Områdeleder Marianne Sidenius, Center for Job og Uddannelse deltager under punktet. Retsgrundlag Indsatsen på den beskæftigelsesrettede del af flygtningeområdet baserer sig på: Integrationsloven Relation til vision og tværgående politikker Vision 2020 tidlig indsats Rette indsats til rette tid Sagsfremstilling Som udgangspunkt bevilges transportgodtgørelse til deltagelse i aktive tilbud givet i medfør af Integrationsloven. Transportgodtgørelsen svarer til borgers udgifter til offentlig transport til aktiveringsstedet. Til visse arbejdspladser er transport med offentlige transportmidler til arbejdspladsen af et betydeligt omfang, det vil sige op til 2 timer og meget tidligt på dagen, og vil derfor kunne udgøre en hindring for gennemførelse af en virksomhedspraktik. Hvor der er stor sandsynlighed for, at praktikken kan føre til løntilskud og efterfølgende ordinær ansættelse, kan det derfor overvejes, om der skal iværksættes ekstra understøttende foranstaltninger for at sikre, at transporten ikke bliver årsag til afbrydelse af et forløb, som kunne føre til ordinær ansættelse.

24 Beskæftigelsesudvalget Mødedato Side 24 Der kan iværksættes understøttende foranstaltninger ift. borgers transport til aktive tilbud efter integrationsloven i form af: Midlertidig indkvartering nær arbejdspladsen. Dette vil kun være relevant hvis borger i Helsingør Kommune er midlertidigt indkvarteret, så der ikke bliver dobbelt udgift til husleje. Mentorstøtte, der skal fremme, at borger kan opnå eller fastholde beskæftigelsesrettede aktiviteter, herunder virksomhedspraktik mentor vil kunne køre borger til praktikstedet eller noget af vejen. Anden form for kørsel til og/eller fra praktiksted. Udgangspunktet er at midlertidig indkvartering tæt på arbejdspladsen altid undersøges som første løsning, inden brug af evt. andre foranstaltninger. Der er forskellige hensyn at afveje ift. iværksættelse af ekstra foranstaltninger for at sikre fremmødet til virksomhedspraktikker nogle taler for iværksættelse af ekstra foranstaltninger, andre imod: For taler at: Uden ekstra understøttende foranstaltninger kan der være risiko for, at forløbet afbrydes, hvormed der er risiko for, at færre flygtninge kommer i beskæftigelse. Der er investeret i indsatsen overfor flygtninge, hvilket betyder, at den merudgift, som mentor, kørsel eller anden indkvartering kan medføre, er i den sammenhæng mindre sammenlignet med gevinsten ved at få en borger i ordinær ansættelse. Bedre muligheder for indgåelse og fastholdelse af aftaler med virksomheder, som har potentiale til at få flere flygtninge i ordinær ansættelse. Imod taler at: Mentor til transport bevilges normalt til borgere, der har problemer udover ledighed (aktivitetsparate borgere). Andre jobparate borgere tilbydes ikke mentor eller andre understøttende foranstaltninger for at muliggøre transport til et praktiksted. Med mange flygtninge i praktik på forskellige fysiske praktiksteder kan der blive tale om omfattende logistik, hvis borgerne skal køres til de forskellige praktiksteder. Det bemærkes, at så snart der forelægger en fremtidig ansættelseskontrakt, bevilges borger i lighed med andre kørekort, såfremt kørekort vil være nødvendig for ordinær ansættelse. Transportudfordringen vil derfor alene være gældende i forbindelse med virksomhedspraktikker og i starten af løntilskudsansættelser. Økonomi/Personaleforhold Afhængigt af den, vil der være økonomiske konsekvenser af at igangsætte de skitserede, understøttende foranstaltninger. Midlertidig indkvartering nær praktikstedet vil kunne betyde merudgifter, hvis udgiften til den midlertidige indkvartering er højere end udgiften til indkvartering i Helsingør Kommune. Mentorstøtte eller anden form for kørsel vil betyde lønudgifter samt udgifter til leasing, benzin mm.

25 Beskæftigelsesudvalget Mødedato Side 25 Generelt skal indsatser som denne kun gives til forløb, hvor der er en overvejende sandsynlighed for at flygtninge kommer i ordinær beskæftigelse efter en virksomhedspraktik eller et løntilskud. Alle merudgifter vil som udgangspunkt skulle afholdes indenfor Center for Job og Uddannelses rammer. Kommunikation/Høring Sagen afgøres i Beskæftigelsesudvalget Sagen giver ikke anledning til særskilt kommunikation/høring. Indstilling Center for Job og Uddannelse indstiller, at udvalget beslutter, hvorvidt der på forsøgsbasis kan iværksættes ekstra understøttende foranstaltninger ift. midlertidig indkvartering tæt på eller transport til arbejdspladser, hvor sådanne foranstaltninger vil være afgørende for at fastholde flygtninge i et praktikforløb eller i løntilskud, hvor der er udsigt til ordinær ansættelse. Beslutninger Beskæftigelsesudvalget den Ikke til stede: Per Tærsbøl Fraværende: Per Tærsbøl. Udvalget ønsker ikke at iværksætte ekstra understøttende foranstaltninger i forbindelse med transport til arbejdspladser. Allan Berg Mortensen (Ø) stemte for iværksættelse af midlertidig indkvartering tæt på arbejdspladser. Marlene Harpsøe (O) samt John Calberg og Philip Læborg (C) stemte imod. Betina Svinggaard og Duygu A. Ngotho undlod at stemme. Indstillingen blev ikke godkendt.

26 Beskæftigelsesudvalget Mødedato Side Beslutningssag: Anvendelse af kommunal bolig til flygtninge Åben sag Sagsnr.: Sagen afgøres i: Bilag: 16/6112 Økonomiudvalget Indledning Med den nuværende flygtningesituation i Europa, er der fortsat behov for boliger til flygtninge i Helsingør kommune. Der er på den baggrund behov for yderligere boliger til midlertidig indkvartering af flygtninge. I denne sag søges der godkendelse af, at den ene af boligerne på adressen Klostermosevej 106E anvendes som midlertidig flygtningebolig. Områdeleder Marianne Sidenius, Center for Job og Uddannelse deltager under punktet. Retsgrundlag Lov om integration af udlændinge i Danmark (Integrationsloven). Relation til vision og tværgående politikker Sagen har relation til visionen i forhold til Tidlig indsats og Let adgang til kommunen samt god og hurtig sagsbehandling. Sagsfremstilling Center for Økonomi og Ejendomme og Center for Job og Uddannelse arbejder med at finde indkvarteringsmuligheder for de flygtninge, som Helsingør Kommune har ansvar for. Helsingør Kommune ejer to boliger på Klostermosevej 106E. Den ene af disse er ledig. Boligen er på 142 m 2 og kan huse 3 enlige beboere eller en familie. Boligen er meget centralt placeret i forhold til undervisning, aktiviteter og borgerservice. Den anses på den baggrund som meget velegnet til flygtninge. Helsingør Kommunes to boliger på Klostermosevej 106E, har indtil nu været lejet ud til ansatte på brandstationen. Beredskabschefen har oplyst, at der blandt personalet, er interesse for at leje den ledige bolig, men at beredskabet godt kan undvære boligen midlertidigt. Fordelene ved at leje denne bolig til flygtninge er dels de økonomiske, et billigt lejemål både i forhold til at skulle indkvarterer på hotel men også i sammenligning med vores øvrige tilbud som Hellebæk Friskole og Stokholmsvej men også den geografiske placering er god. Boligen ligger på samme tid centralt i forhold til sprogskolen, Borgerservice og offentlig transport samtidig med, at boligen ligger for sig selv, set i forhold til vores ønske om at sikre en spredning i indkvarteringen af vores flygtninge. Ulemperne ved at leje denne bolig er, at den ikke står til rådighed for kommunens beredskab samt, at det måske er upraktisk med private borgere omkring brandstationen. Økonomi/Personaleforhold Boligen kan anvendes som den er, hvorfor der ikke kræves nogen istandsættelse eller ombygning. Det vurderes, at eventelle småreparationer og møbler kan klares indenfor de afsatte budgetter til bygningsvedligehold og til flygtninge. Center for Økonomi og Ejendomme har lagt som forudsætning at der midlertidigt

27 Beskæftigelsesudvalget Mødedato Side 27 boligplaceres tre enlige flygtninge samt at den alternative boligplacering af dem, var på hotel. Tabel 1: Overblik over økonomi for Klostermosevej 106E kr Konsekvens for budgetområde Udgifter for budgetområde Lejeudgifter Vand, varme og el Øvrig ejendomsdrift Overførsel til Indtægter for budgetområde Betaling fra beboere Besparelse fra hotel (netto) Konsekvens for budgetområde Mistet netto lejeindtægt Overførsel fra Note: + angiver udgift, - angiver indtægt/besparelse Der vil være udgifter til el, vand, varme og øvrig ejendomsdrift i forbindelse med boligen. Disse bliver dækket af den lejebetaling som flygtningene skal betale. For at vise besparelsen for budgetområde 722 ved at leje Klostermosevej 106E fremfor at boligplacere flygtninge på hotel, indregnes besparelsen fra hotel på kr. som en indtægt. Ved udlejning til personalet i Helsingør Beredskab ville budgetområde 825 have en nettoindtægt på kr. årligt, som i stedet overføres fra budgetområde 722. I forhold til at boligplacere flygtningene på hotel, er der samlet en besparelse for budgetområde 722 på kr. årligt. Kommunikation/Høring Sagen afgøres i Økonomiudvalget Sagen giver ikke anledning til naboorientering, da ejendommens status som bolig er uforandret. Indstilling Center for Job og Uddannelse og Center for Ejendomme indstiller, 1. at den ene bolig i ejendommen Klostermosevej 106E, anvendes som midlertidig flygtningebolig. 2. at der flyttes kr. fra budgetområde 722 til budgetområde 825 som kompensation for tabt lejeindtægt. Beslutninger Beskæftigelsesudvalget den Ikke til stede: Per Tærsbøl Fraværende: Per Tærsbøl. Et flertal i udvalget, Allan Berg Mortensen (Ø), John Calberg og Philip Læborg (C) samt

28 Beskæftigelsesudvalget Mødedato Side 28 Betina Svinggaard og Duygu A. Ngotho (A) anbefaler indstillingerne. Marlene Harpsøe (O) stemte imod indstillingerne.

29 Beskæftigelsesudvalget Mødedato Side Orienteringssag: Status på den beskæftigelsesrettede indsats overfor flygtninge Åben sag Sagsnr.: Sagen afgøres i: Bilag: 16/11330 Beskæftigelsesudvalget Indledning Beskæftigelsesudvalget har bedt om til hvert møde at blive orienteret om udviklingen i den beskæftigelsesrettede indsats overfor flygtninge. Center for Job og Uddannelse giver i nedenstående sag en status på antallet af flygtninge og familiesammenførte til flygtninge. Områdeleder Marianne Sidenius, Center for Job og Uddannelse deltager under punktet. Retsgrundlag Integrationsloven. Relation til vision og tværgående politikker Sagen har relation til Rette indsats til rette tid. Sagsfremstilling Helsingør Kommune står i 2016 til at modtage 82 flygtninge. Hertil kommer familiesammenførte til flygtninge, der også bliver omfattet af integrationsprogram og beskæftigelsesrettet indsats. Landstallet er i juni 2016 blevet nedjusteret fra til mellem og , og nedjusteret igen i august 2016 til 7.500, hvilket svarer til en kvote for Helsingør Kommune på 82. Kommunekvoterne er dog ikke endeligt fastsat endnu. For 2017 forventes Helsingør Kommune på nuværende tidspunkt at skulle modtage 65 flygtninge. Hertil kommer familiesammenførte til flygtninge. Tabel 1. Flygtninge og familiesammenførte til flygtninge over 18 år i integrationsperiode April Maj Juni Juli Aug. Sept. Okt. Flygtninge og familiesammenførte til flygtninge i alt Modtaget i Modtaget i 2016 år til dato flygtninge Modtaget i 2016 år til dato familiesammenførte til flygtninge Forventes modtaget i alt i 2016 voksne flygtninge og familiesammenførte Forventet modtaget børn i alt i Nedjusteret på grund af ændret landstal i hhv. juni og august Deltagelse i beskæftigelsesrettede tilbud Alle flygtninge og familiesammenførte til flygtninge skal så vidt muligt 2 uger efter ankomsten til Helsingør Kommune og senest efter 4 uger have tilbud om et virksomhedsrettet tilbud i form af virksomhedspraktik eller ansættelse med løntilskud, medmindre det er åbenbart, at borgeren ikke kan deltage i et virksomhedsrettet tilbud. Det kan eksempelvis være, at borgeren har helbredsmæssige problemer. I sådanne tilfælde

30 Beskæftigelsesudvalget Mødedato Side 30 henvises borgeren til tilbud, så snart borgeren ikke længere er forhindret i at deltage. Center for Job og Uddannelse fokuserer på, at så mange som muligt får tilbudt en virksomhedsrettet indsats, primært i form af en virksomhedspraktik med henblik på ordinært arbejde, snarest muligt efter ankomsten til Helsingør Kommune. Tabel 2. Antal flygtninge og familiesammenførte, der deltager i beskæftigelsesrettede tilbud Aktivitet April Maj Juni Juli Aug. Sept. Okt. Flygtninge og familiesammenførte i alt Heraf i ordinær beskæftigelse (selvforsørgende) Heraf i ordinær uddannelse på SU Heraf i deltidsarbejde Heraf i aktivering i alt (sprogskole, anden aktør, virksomhedsrettede tilbud mm.) Heraf i løntilskud Heraf i virksomhedspraktik Heraf fritaget fra tilbud ÅTD virksomhedsrettede tilbud år til dato Løntilskud år til dato Jobparat eller aktivitetsparat Det er på nuværende tidspunkt ikke muligt at trække valide data fra jobcenterets fagsystem over fordelingen mellem jobparate og aktivitetsparate borgere. Center for Job og Uddannelse forventer, at der fra ultimo november igen kan trækkes tal på dette. 3. Alder og køn Tabel 4. Flygtninge og familiesammenførte til flygtninge fordelt på alder Alder Maj Juni Juli Aug. Sept. Okt år år år år Tabel 5. Flygtninge og familiesammenførte til flygtninge fordelt på køn, august 2016 Køn Aug. Sept. Okt. Mænd Kvinder Tal i alle ovenstående tabeller er taget fra jobcenterets fagsystem, Opera, og er derfor ikke direkte sammenlignelige med tal fra Jobindsats. 4. Boliger 4.1. Midlertidig indkvartering Tabel 6. Fordeling midlertidige indkvarteringssteder, personer over 18 år Midlertidig indkvartering Maj Juni Juli Aug. Sept. Okt. Stokholmsvej

31 Beskæftigelsesudvalget Mødedato Side 31 Fiolgade Ålsgårde Station Hellebæk Friskole Højskole Hoteller Hos familiemedlemmer Der var pr. 26. juni 2016 endvidere tre uledsagede flygtningebørn indkvarteret på Ålsgårde Station, hvoraf en flyttede til sin midlertidige forældremyndighedsindehaver primo juli Opsummering Antallet af modtagne flygtninge ved udgangen af oktober ligger under det forventede antal også efter, at antallet blev justeret ved nedsættelse af kvoten i september Antallet af flygtninge og familiesammenførte til flygtninge, der er i virksomhedspraktik, er faldet med tre personer fra september til oktober. Der er dog forventninger om, at dette tal vokser betydeligt i november. Dette skyldes dels tilførsel af ressourcer til Team Integration primo oktober, og dels at anden aktør, DEKRA, der er købt ind som leverandør ift. et særligt forløb for flygtninge og familiesammenførte kvinder, ultimo oktober/primo november, opstarter i alt 32 praktikforløb. Endelig er antallet af flygtninge og familiesammenførte i ordinær beskæftigelse steget fra syv i september måned til 13 i oktober. Økonomi/Personaleforhold Sagen har ikke afledte konsekvenser for økonomi og personaleforhold. Kommunikation/Høring Sagen afgøres i Beskæftigelsesudvalget Sagen giver ikke anledning til særskilt kommunikation/høring. Indstilling Center for Job og Uddannelse indstiller, at orientering foretages. Beslutninger Beskæftigelsesudvalget den Ikke til stede: Per Tærsbøl Fraværende: Per Tærsbøl. Orientering foretaget.

32 Beskæftigelsesudvalget Mødedato Side Orienteringssag: Integrationsgrunduddannelse Åben sag Sagsnr.: Sagen afgøres i: Bilag: 16/22896 Beskæftigelsesudvalget Indledning Som del af trepartsaftalen om arbejdsmarkedsintegration mellem regeringen og arbejdsmarkedets parter, er der blevet oprettet en Integrationsgrunduddannelse (IGU). I sagsfremstillingen redegøres kort for formålet og indholdet i uddannelsen, samt Center for Job og Uddannelses rolle i forbindelse med etablering af uddannelsesforløb omfattet af ordningen. Områdeleder Marianne Sidenius, Center for Job og Uddannelse deltager under punktet. Retsgrundlag Lov om integrationsgrunduddannelse (IGU) Relation til vision og tværgående politikker Sagen understøtter visionen i forhold til Livslang læring og Tidlig indsats. Sagen understøtter målet om Rette indsats til rette tid. Sagsfremstilling Som del af trepartsaftalen om arbejdsmarkedsintegration mellem regeringen og arbejdsmarkedets parter, er der blevet oprettet en Integrationsgrunduddannelse (IGU). Integrationsgrunduddannelsen er vedtaget som en 3-årig forsøgsordning i perioden 1. juli juni Formål Regeringen og arbejdsmarkedets parter ønsker at skabe effektive veje til det ordinære arbejdsmarked, som øger beskæftigelsen for flygtninge og familiesammenførte, hvis kvalifikationer og produktivitet endnu ikke står mål med kravene, der stilles på det danske arbejdsmarked. Med IGU får flygtninge og familiesammenførte til flygtninge adgang til både praktisk oplæring på en virksomhed og til offentlig betalt skoleundervisning med faglig opkvalificering og danskuddannelse. Under uddannelsesforløbet er udlændingen selvforsørgende. Virksomhed og udlændingen aftaler selv ansættelsesforholdet uden kommunens medvirken. 2. Målgruppe Målgruppen for IGU er flygtninge og familiesammenførte til flygtninge i alderen år. De må maksimalt have haft folkeregisteradresse i Danmark i 5 år. 3. Varighed Uddannelse har en varighed på 2 år. De 2 år skal bestå af 20 ugers skoleundervisning á 37 timer om ugen samt praktikansættelse den øvrige tid på mindst 25 timer om ugen.

33 Beskæftigelsesudvalget Mødedato Side 33 Skoleforløb og praktikforløb skal tilsammen være på mindst 32 timer og maksimalt 37 timer om ugen i gennemsnit. Der er mulighed for at forlænge IGU-forløbet ud over de 2 år, hvis særlige forhold gør, at det ikke har været muligt at gennemføre 20 ugers skoleundervisning indenfor de 2 år. Forløbet kan derved så forlænges med skoleundervisning. 4. Indhold i uddannelsen Uddannelsen består som nævnt af en praktikansættelse samt skoleundervisning. Praktikansættelse sker som lønnet, ordinær ansættelse i privat eller offentlig virksomhed. Udlændingen modtager under praktikansættelsen en løn svarende til den gældende EGUsats eller elevløn indenfor for det pågældende område. Eksempler på EGU-satser gældende pr. 1. marts 2016: Transport og logistik 63,93 kr. pr. time Industri Op til 25 år: 1. år: 66,65 kr. pr. time 2. år: 76,75 kr. pr. time Over 25 år: 1. år: 87,45 kr. pr. time 2. år: 105,55 kr. pr. time Bygge og anlæg år: 1. år: 94,50 kr. pr. time 2. år: 111,35 kr. pr. time år: 119,90 kr. pr. time Hotel/restaurant Op til 25 år: 1. år: ,80 kr. pr. måned 2. år: ,51 kr. pr. måned Over 25 år: ,56 kr. pr. måned Virksomheden og borgeren skal udarbejde skriftlig plan for indhold herunder arbejdsområder, funktioner og indhold i skoleundervisningen. Udlændinge- Integrations- og Boligministeriet har udarbejdet skabeloner til brug for virksomhederne. Praktikansættelsen kan bidrage til, at udlændingen får: Viden om og færdigheder i forskellige arbejdsfunktioner, der sikrer kvalifikationer, der er relevante på arbejdsmarkedet. Erfaringer med arbejde og samarbejde, der er nødvendige for at opnå en fastere tilknytning til arbejdsmarkedet. Indsigt i strukturen og arbejdsforholdene på en arbejdsplads. Skoleforløbet tilrettelægges af virksomheden og borgeren i samarbejde med udgangspunkt i virksomheds og borgers behov. Under skoleforløbet modtager udlændingen fra kommunen en godtgørelse efter faste takster. Helsingør Kommune modtager 100 % statsrefusion på udgifterne til skolegodtgørelse kr. for forsørgere med ret til ekstra børnetilskud kr. for forsørgere uden ret til ekstra børnetilskud kr. for andre personer Formål med skoleundervisning er, at udlændingen opnår: Sproglige færdigheder i henhold til Danskuddannelsesloven (DUL)

34 Beskæftigelsesudvalget Mødedato Side 34 Erhvervsrettede kvalifikationer og kompetencer eksempelvis AMU-kurser Forudsætninger for en bredere forståelse af den erhvervede erfaringsbaggrund samt forudsætninger for fortsat uddannelse. Udover solid erfaring på arbejdsmarkedet, bliver flygtninge og familiesammenførte til flygtninge berettiget til dagpenge på dimittendsats ved gennemførelse af en IGU. 5. Bonus til private virksomheder Private virksomheder, der tager en udlænding i IGU, har ret til økonomisk bonus. Når en udlænding har været i IGU i virksomheden i 6 måneder, får virksomheden ret til kr. Når udlændingen har været i IGU i virksomheden i 2 år, får virksomheden ret til yderligere kr. i bonus. Administration af bonus sker hos Styrelsen for International Rekruttering og Integration. 6. Resultattilskud Det er muligt for Helsingør Kommune at indhente resultattilskud for borgere, der deltager i IGU, når de har deltaget i uddannelsen i 6 sammenhængende måneder. Resultattilskud udgør på nuværende tidspunkt kr. i de første tre år efter kommunens overtagelse af integrationsansvaret, mens det i 4. og 5. år udgør kr. 7. Center for Job og Uddannelses rolle i IGU IGU er en aftale mellem arbejdsmarkedets parter, og som udgangspunkt tilrettelægges en IGU alene mellem virksomheden og udlændingen uden indblanding fra jobcenteret. Center for Job og Uddannelse vurderer dog, at ordningen kun vil blive brugt i yderst begrænset omfang, hvis ikke centeret bidrager til at udbrede kendskabet og hermed brugen af uddannelsen. Team Integration har derfor IGU med i dialogen om flygtninge og familiesammenførte til flygtninge overfor virksomhederne. Samtidig har en af de nye virksomhedskonsulenter et særligt fokus på IGU. Med den seneste styrkelse af antallet af virksomhedskonsulenter på flygtningeområdet, bliver der sat fokus på fremadrettet at kunne understøtte virksomheder med konkret at tilrettelægge uddannelsen. I den forbindelse er teamet i gang med at afdække, hvad IGU kunne indeholde ift. forskellige brancher, som reelt opkvalificerer og stiller flygtningen bedre ift. en vedvarende tilknytning til arbejdsmarkedet også efter endt IGU. På Helsingør Kommunes hjemmeside er endvidere lagt informationsmateriale til virksomhederne om IGU. Økonomi/Personaleforhold Sagen har ikke afledte konsekvenser for økonomi eller personaleforhold. Kommunikation/Høring Sagen afgøres i Beskæftigelsesudvalget Sagen giver ikke anledning til særskilt kommunikation/høring. Indstilling Center for Job og Uddannelse indstiller, at orientering foretages. Beslutninger Beskæftigelsesudvalget den

35 Beskæftigelsesudvalget Ikke til stede: Per Tærsbøl Fraværende: Per Tærsbøl. Orientering foretaget. Mødedato Side 35

36 Beskæftigelsesudvalget Mødedato Side Orienteringssag: Flygtninge på højskole - lovændring Åben sag Sagsnr.: Sagen afgøres i: Bilag: 15/24226 Beskæftigelsesudvalget Indledning Integrationsloven rummer mulighed for at nyankomne flygtninge kan tage et højskoleophold. En lovændring pr. 1. juli 2016 ændrer på målgrupper, indhold og refusion i forbindelse med højskoleophold. I efteråret 2016 er 6 flygtninge på højskole; 3 flygtninge på Den Internationale Højskole i Helsingør og 3 flygtninge på højskoler andre steder i landet. Beskæftigelsesudvalget orienteres om konsekvenser af lovændringerne. Områdeleder Marianne Sidenius, Center for Job og Uddannelse deltager under punktet. Retsgrundlag Integrationslovens 23 og 24. Relation til vision og tværgående politikker Beskæftigelsesplan 2016 Medborgerskabspolitikken Sagsfremstilling 1. Lovændring Med lovændringen pr. 1. juli 2016 indførtes en sondring mellem aktivitetsparate og jobparate udlændinge også når det gælder højskoleophold Jobparate flygtninge Jobparate skal fremover tilbydes en kontinuerlig virksomhedsrettet indsats, hvor der højst må være 6 uger mellem tilbud om virksomhedspraktik eller tilbud om ansættelse med løntilskud. Dog kan dette krav efter en konkret vurdering fraviges til fordel for et særligt højskoleophold, hvis følgende betingelser er opfyldt: Muligheden gælder aldersgruppen år Målet er at forbedre udlændingens beskæftigelsesmuligheder. Kommunen er således forpligtet til at foretage en konkret vurdering i hver enkel sag af, om tilbuddet må antages at kunne forbedre udlændingens beskæftigelsesmuligheder. Udlændingen skal forinden have gennemført et virksomhedsrettet tilbud, med mindre kommunen vurderer, at et særligt højskoleophold er mere egnet til at forbedre udlændingens beskæftigelses- eller uddannelsesmuligheder. Kommunen må således foretage en konkret vurdering af, hvilket tilbud der er bedst egnet til at bringe den pågældende udlænding tættere på arbejdsmarkedet. I det særlige højskoleophold skal indgå sprogundervisning og et særligt tilrettelagt erhvervsrettet forløb, som i alt skal udgøre mindst en tredjedel af den samlede undervisning (svarende til 7 timer/ugen). Det kan f.eks. være i form af virksomhedsbesøg, oplæg fra virksomheder eller organisationer, jobcentre m.v. Det kan også være undervisning, der introducerer til det danske arbejdsmarked i form af

37 Beskæftigelsesudvalget Mødedato Side 37 oplæg og debat om arbejdsmiljø. Herudover kan det særlige højskoleophold indeholde tilbud om erhvervspraktik eller erhvervsrettet undervisning på en erhvervsskole eller et AMU-center. Kommunen kan dække egenbetaling for deltagelse i op til 26 uger. Der ydes ikke statsrefusion for kommunens udgift hertil Aktivitetsparate flygtninge Loven ændrer ikke i adgangen til at tilbyde aktivitetsparate udlændinge et højskoleophold som led i et integrationsprogram. Gives et sådant tilbud kan kommunen dække egenbetaling for deltagelse i op til 26 uger. Kommunen modtager 50 % i statslig refusion af den afholdte udgift til egenbetaling. 2. Den Internationale Højskole Helsingør Kommune kan altså fortsat anvende højskoleophold i integrationsindsatsen for flygtninge. Der er dog flere krav til både visitering og til opholdets indhold, hvis der er tale om jobparate flygtninge. Beskæftigelsesudvalget besluttede i januar 2016, at indlede et samarbejde med Den Internationale Højskole i Helsingør om ophold for 3-5 flygtninge pr. halvår. Højskolen er engelsksproget, og derfor yder kommunen tilskud til ekstra danskundervisning, 12 lektioner/ugen Danskundervisning Højskoleopholdet lever med de 12 ugentlige dansklektioner op til kravet om sprogundervisning. Undervisningen foretages af Sprogcenter Nordsjælland og følger modulopbygningen i danskuddannelserne. Eleverne kan derfor fortsætte deres danskundervisning på Sprogcenteret efter højskoleopholdet. Da sprogundervisningen svarer timeantallet på sprogskolen må det vurderes at leve op til både kravene i lovgivningen også selvom den øvrige undervisning foregår på engelsk Erhvervsrettet forløb Den Internationale Højskole vurderer, at det er muligt at tilbyde erhvervsrettede aktiviteter til flygtninge, der er på højskole. Højskolen har fx to temauger på hvert ophold, hvor det vil være muligt at programsætte fx virksomhedsbesøg. Højskolen og Center for Job og Uddannelse vil desuden have et møde med eleven undervejs i opholdet med henblik på at højskoleopholdet understøtter borgerens beskæftigelsesmål Aktivitetsparate borgere Det er fortsat muligt at visitere aktivitetsparate borgere til højskoleophold. For denne gruppe er særlig sprog- og erhvervsrettet undervisning ikke påkrævet. Center for Job og Uddannelse vurderer dog, at da borgere fremover skal have relativt store fysiske eller psykiske udfordringer for at blive vurderet aktivitetsparate, vil det være meget få i denne gruppe, der kan indgå i hverdagen og undervisningen på en højskole Fremtidigt samarbejde med Den Internationale Højskole Center for Kultur og Turisme, Idræt og Medborgerskab og Center for Job og Uddannelse vurderer, at ophold på Den Internationale Højskole med den særlige sprogundervisning og

38 Beskæftigelsesudvalget Mødedato Side 38 kommende erhvervsrettede aktiviteter lever op til de nye lovkrav. Skolens placering i lokalsamfundet gør det desuden muligt at have en tæt dialog mellem jobkonsulent, sproglærer, elevens kontaktperson på højskolen og eleven selv. Center for Job og Uddannelse vil løbende være i dialog med højskolen om de særlige aktiviteter for flygtninge. 3. Økonomiske konsekvenser Et 24 ugers ophold på den Internationale Højskole koster kr. (efteråret 2016). Borgeren betaler selv 75 kr. dag, svarende til egenbetaling for at bo i midlertidig bolig. Beløbet er fastsat af Ankestyrelsen. I samarbejdet med Den Internationale Højskole har Helsingør Kommune udgifter både til den ekstra danskundervisning og til borgerens egenbetaling for opholdet Jobparate borgere Som det fremgår af skema 1 og 2 under Økonomi/Personaleforhold er udgifterne med de beskrevne forudsætninger til et højskoleophold stort set tilsvarende hvis den jobparate borger bor i midlertidig bolig i form af hotel og modtager danskundervisning på sprogcenteret (difference på 700 kr.) Aktivitetsparate borgere Hvis en aktivitetsparat borger visiteres til ophold på Den Internationale Højskole får Helsingør Kommune refunderet en del af egenbetalingen for opholdet. Et højskoleophold er derfor knap billigere løsning end hotel og danskundervisning på sprogcenteret. 4. Andre højskoler De er pt nyankomne flygtninge på tre højskoler uden for Helsingør Kommune. Egenbetalingen spænder her fra kr. til kr. Også her gælder det, at borgeren selv betaler 75 kr. dag, og at Helsingør Kommune får 50 % refusion på den resterende egenbetaling for aktivitetsparate borgere. Økonomi/Personaleforhold 1. Økonomi for højskoleophold kontra hotel ophold samt danskundervisning I nedenstående tabel 1 og 2 er udgiften ved et højskoleophold på den Internationale Højskole sat overfor udgiften til en borger, der bor på hotel og modtager undervisning på sprogcenteret: Der sammenlignes med udgiften til hotelophold. Hvis borgeren flytter fra midlertidig bolig, kan en anden flytte fra hotelværelse til det ledige værelse. Der sammenlignes med udgift/refusion på ét modul på dansk 2. Eleverne kan dog også gå på Danskuddannelse 1 og 3 - ligesom progressionen kan variere. Der regnes med 4 elever pr. hold. Hvis der visiteres færre elever bliver den gennemsnitlige omkostning til ekstra danskundervisning større end kr./elev. Det fremgår af tabellerne, at udgifterne for Helsingør Kommune til et ophold på Den Internationale Højskole er på i alt kr. for en jobparat borger til et ophold på Den Internationale Højskole er på i alt kr. for en

39 Beskæftigelsesudvalget aktivitetsparat borger Mødedato Side 39 Udgifterne til hotel og danskundervisning hvis borgeren ikke er på højskole er ca kr. Tabel 1: For jobparate flygtninge, visiteret til højskole efter juli måneder midlertidig bolig og 1 ordinært modul på Dansk Midlertidig bolig (hotel) Bruttoudgift Flygtningens egenbetaling Refusion, bolig ordinært modul på Dansk Bruttoudgift Refusion danskundervisning måneder på højskole inkl. 1 modul på Dansk Ophold (brutto) Flygtningens egenbetaling Refusion, egenbetaling 0 Danskundervisning på højskolen* Refusion, udgift til dansk Besparelse ved højskole fremfor midlertidig bolig og ordinært modul på Dansk 2 Note: + angiver udgift, - angiver indtægt/besparelse * Pris kun gældende ved 4 flygtninge på højskole Tabel 2: For aktivitetsparate flygtninge, visiteret til højskole efter juli måneder midlertidig bolig og 1 ordinært modul på Dansk Midlertidig bolig (hotel) Bruttoudgift Flygtningens egenbetaling Refusion, bolig ordinært modul på Dansk Bruttoudgift Refusion, danskundervisning måneder på højskole inkl. 1 modul på Dansk Ophold (brutto) Flygtningens egenbetaling Refusion, egenbetaling Danskundervisning på højskolen* Refusion, udgift til dansk Besparelse ved højskole fremfor midlertidig bolig og ordinært modul på Dansk 2 Note: + angiver udgift, - angiver indtægt/besparelse * Pris kun gældende ved 4 flygtninge på højskole Kommunikation/Høring

40 Beskæftigelsesudvalget Mødedato Side 40 Sagen afgøres i Beskæftigelsesudvalget Integrationsrådet meddeles om sagen på deres møde den 27. oktober Indstilling Center for Kultur og Turisme, Idræt og Medborgerskab og Center for Job og Uddannelse indstiller, at orientering foretages. Beslutninger Beskæftigelsesudvalget den Ikke til stede: Per Tærsbøl Fraværende: Per Tærsbøl. Orientering foretaget.

41 Beskæftigelsesudvalget Mødedato Side Orienteringssag: Kommende sager i Beskæftigelsesudvalget Åben sag Sagsnr.: Sagen afgøres i: Bilag: 15/25571 Beskæftigelsesudvalget Sagsfremstilling 1. Sager til behandling på kommende udvalgsmøder Sag/Overskrift Ansvarligt center Mødedato Styrket beskæftigelsesindsat for flygtninge Job og Uddannelse Løbende Det samlede borgerforløb Status på den beskæftigelsesrettede indsats overfor flygtninge Job og Uddannelse/ Særlig Social Indsats/ Borgerservice, IT og Digitalisering Job og Uddannelse Løbende Hvert møde Oversigt over aktivitetsparate Job og Uddannelse Hvert. kvartal Opfølgning på refusionsomlægninger Job og Uddannelse Hvert. kvartal Status på beskæftigelsesindsatsen Job og Uddannelse Handleplan mod radikalisering Job og Uddannelse Orientering om budget Økonomi og Ejendomme Fællesmøde med Børne- og Uddannelsesudvalget Job og Uddannelse/ Dagtilbud og Skoler/ Børn, Unge og Familier Primo 2017 Status på tværkommunale samarbejder på beskæftigelsesområdet i Kommunekontaktrådet (KKR) Job og Uddannelse Primo 2017 Fællesmøde med Integrationsrådet Job og Uddannelse/ Kultur og Turisme, Idræt og Medborgerskab Primo 2017 Driftsoverførsler fra regnskab 2016 til 2017 på Beskæftigelsesudvalgets område Økonomi og Ejendomme Primo 2017 Anlægsforslag for budget Job og Uddannelse Primo 2017 Sanktioner status og sammenligning med andre kommuner Job og Uddannelse Primo 2017 Regnskab 2016 på Beskæftigelsesudvalgets Økonomi og Ejendomme

42 Beskæftigelsesudvalget område Mødedato Side 42 Budgetrevision pr. 20. april 2017 Økonomi og Ejendomme Budgetforslag Økonomi og Ejendomme Medio 2017 Konstituering af stedfortræder under udvalgsformandens sommerferie 2017 Erhverv, Politik og Organisation Medio 2017 Budgetrevision pr. 31. august 2017 Økonomi og Ejendomme Ikke datofastsatte sager til behandling på kommende udvalgsmøder Sag/Overskrift Ansvarligt center Orientering om den opprioritering af beskæftigelsesindsatsen Gladsaxe Kommune har foretaget og hvilke resultater det har skabt Job og Uddannelse Venligboligerne Job og Uddannelse Workshop om personer med handicap Job og Uddannelse Integrationsrådet form og sammensætning Beslutninger Beskæftigelsesudvalget den Ikke til stede: Per Tærsbøl Fraværende: Per Tærsbøl. Orientering foretaget. Kultur og Turisme, Idræt og Medborgerskab

43 Beskæftigelsesudvalget Mødedato Side Meddelelser/Eventuelt Åben sag Sagsnr.: Sagen afgøres i: Bilag: 15/25569 Beskæftigelsesudvalget Sagsfremstilling 1. Seniorerhverv Nordsjælland Orientering v/ udvalgsformand Allan Berg Mortensen 2. HH-jobmessen den 27. oktober 2017 Orientering v/ specialkonsulent Mimi Myhre 3. Puljemidler fra puljen, Særligt Tilrettelagt Virksomhedsforløb virksomhedsindsats, STV, for udsatte grupper Orientering v/ centerchef Kristjan Gundsø Jensen Beslutninger Beskæftigelsesudvalget den Ikke til stede: Per Tærsbøl Ad 1 Orientering foretaget. Ad 2 Orientering foretaget. Ad 3 Beskæftigelsesudvalget godkendte på mødet i oktober, at Helsingør Kommune søgte om at deltage i projektet Særligt Tilrettelagte Virksomhedsforløb (STV), hvor formålet er at øge andelen af aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere og personer i ressourceforløb, der deltager i virksomhedsrettet aktivering. Projektet finansieres af STAR under Beskæftigelsesministeriet. Helsingør Kommune har nu fået tilsagn om at deltage i projektet, og får i den forbindelse bevilliget ca. 2,4 mio. kr. til at styrke indsatsen. Projektet løber frem til udgangen af 2018.

44 Beskæftigelsesudvalget Mødedato Side 44 Bilagsliste 4. Beslutningssag: Borgere i ressourceforløb - mulighed for tilkendelse af førtidspension 1. Bilag - Borgere i ressouceforløb (382812/16) 5. Orienteringssag: Status på nye ydelsesregler 1. STAR - Notat og tal til kommuner timersregel (384304/16) 6. Beslutningssag: Beskæftigelsesplan Beskæftigelsesplan 2017 (384277/16) 7. Beslutningssag: Evaluering af den tværgående ungeindsats 1. Evaluering af den tværgående ungeindsats (383731/16)

45 Bilag: 4.1. Bilag - Borgere i ressouceforløb Udvalg: Beskæftigelsesudvalget Mødedato: 09. november Kl. 17:00 Adgang: Åben Bilagsnr: /16

46 Bevilling af ressourceforløb Køn Alder Oprindelsesland Bevilling fra Bevilling til Varighed, år Mand 55 Afghanistan ,09 Kvinde 37 Tyrkiet ,00 Kvinde 45 Libanon ,00 Kvinde 55 Danmark ,01 Kvinde 54 Danmark ,16 Kvinde 44 Danmark ,15 Kvinde 32 Danmark ,00 Kvinde 51 Tyrkiet ,32 Mand 51 Jugoslavien ,12 Kvinde 46 Tyrkiet ,04 Kvinde 40 Tyrkiet ,00 Mand 42 Danmark ,00 Kvinde 39 Danmark ,5 Kvinde 37 Tyrkiet ,00 Kvinde 37 Danmark ,00 Mand 49 Libanon ,02 Mand 37 Danmark ,07 Mand 55 Sri Lanka ,51 Kvinde 47 Danmark ,25 Mand 55 Jugoslavien ,06 Kvinde 64 Danmark ,26 Kvinde 46 Danmark ,02 Kvinde 46 Tyrkiet ,00 Mand 57 Danmark ,97 Kvinde 25 Danmark ,14 Kvinde 45 Danmark ,49 Kvinde 47 Tyrkiet ,00 Kvinde 57 Tyrkiet ,65 Kvinde 55 Storbritannien #REF! Kvinde 40 Tyrkiet ,01 Kvinde 44 Danmark ,35 Kvinde 58 Danmark ,28 Kvinde 31 Danmark ,02 Kvinde 50 Danmark ,03 Kvinde 46 Danmark ,97 Kvinde 32 Danmark ,99 Kvinde 48 Danmark ,06 Kvinde 52 Tyrkiet ,00

47 Kvinde 50 Jugoslavien ,59 Mand 34 Danmark ,05 Mand 42 Danmark ,42 Mand 63 Jugoslavien ,09 Mand 54 Danmark ,00 Kvinde 49 Danmark ,00 Mand 50 Danmark ,19 Mand 33 Danmark ,00 Kvinde 53 Danmark ,49 Kvinde 43 Danmark ,15 Kvinde 32 Danmark ,00 Mand 34 Danmark ,12 Mand 55 Danmark ,16 Mand 53 Danmark ,00 Mand 55 Danmark ,06 Kvinde 50 Danmark ,00 Kvinde 56 Danmark ,17 Mand 25 Danmark ,00 Mand 56 Danmark ,24 Kvinde 41 Danmark ,00 Kvinde 52 Danmark ,06 Kvinde 53 Danmark ,17 Kvinde 46 Danmark ,83 Mand 53 Danmark ,21 Kvinde 49 Danmark ,00 Kvinde 58 Danmark ,01 Kvinde 49 Danmark ,07 Mand 41 Pakistan ,00 Kvinde 32 Bosnien-Hercegovina ,04 Kvinde 48 Danmark ,00 Mand 39 Korea ,00 Kvinde 58 Danmark ,39 Kvinde 39 Tyrkiet ,19 Kvinde 45 Bosnien-Hercegovina ,50 Mand 55 Tyrkiet ,11 Mand 60 Tyrkiet ,08 Mand 33 Danmark ,11 Kvinde 45 Danmark ,00 Kvinde 39 Danmark ,01 Kvinde 59 Danmark ,52 Mand 42 Irak ,49 Kvinde 48 Udlandet uoplyst ,67 Kvinde 41 Jordan ,00 Mand 53 Jugoslavien ,00 Mand 33 Bosnien-Hercegovina ,03 Kvinde 50 Danmark ,03

48 Mand 32 Serbien Montenegro ,00 Kvinde 53 Statsborger i Sverige ,33 Kvinde 50 Tyrkiet ,51 Kvinde 45 Danmark ,09 Mand 62 Danmark ,00 Mand 55 Danmark ,01 Mand 51 Tyrkiet ,00 Kvinde 49 Danmark ,00 Kvinde 53 Danmark ,00 Kvinde 56 Danmark ,29 Kvinde 51 Danmark Mand 50 Jugoslavien ,28 Kvinde 29 Danmark ,02 Mand 40 Danmark ,00 Kvinde 50 Danmark ,92 Kvinde 38 Tyrkiet ,03 Kvinde Tyrkiet ,53

49 Udfordringer ift. arbejdsmarkedet Fysiske barrierer Psykiske barrierer Misbrug Sociale barrierer

50

51

52 Tidl. Tilhørsforhold Tilhørsforhold inden ressourceforløb/jobafklaring, team Aktivitetsparat Aktivitetsparat Aktivitetsparat Sygedagpenge/tilflytter fra anden kommune Sygedagpenge Aktivitetsparat Aktivitetsparat Aktivitetsparat Aktivitetsparat Aktivitetsparat Sygedagpenge Fleks/Reva Aktivitetsparat Sygedagpenge Sygedagpenge Sygedagpenge Sygedagpenge Sygedagpenge Aktivitetsparat Aktivitetsparat Sygedagpenge Aktivitetsparat Aktivitetsparat Sygedagpenge Unge Aktivitetsparat Aktivitetsparat Sygedagpenge Aktivitetsparat Indsatsklar Aktivitetsparat Aktivitetsparat Sygedagpenge Sygedagpenge Aktivitetsparat Indsatsklar Aktivitetsparat Sygedagpenge

53 Aktivitetsparat Sygedagpenge Sygedagpenge Aktivitetsparat Sygedagpenge Sygedagpenge Aktivitetsparat Tilflytter fra anden kommune Aktivitetsparat Aktivitetsparat Sygedagpenge Aktivitetsparat Sygedagpenge Sygedagpenge Aktivitetsparat Aktivitetsparat Sygedagpenge Unge Sygedagpenge Sygedagpenge Aktivitetsparat Jobklar Aktivitetsparat Midlertidig passiv Tilflytter fra anden kommune Sygedagpenge Aktivitetsparat Sygedagpenge Aktivitetsparat Sygedagpenge Aktivitetsparat Aktivitetsparat Sygedagpenge Sygedagpenge Aktivitetsparat Aktivitetsparat Sygedagpenge Aktivitetsparat Aktivitetsparat Sygedagpenge Sygedagpenge Sygedagpenge Aktivitetsparat Sygedagpenge Aktivitetsparat Sygedagpenge

54 Sygedagpenge Aktivitetsparat Sygedagpenge Sygedagpenge Sygedagpenge Aktivitetsparat Sygedagpenge Sygedagpenge Indsatsklar Sygedagpenge Tilflytter fra anden kommune Visitationskategori 2 Aktivitetsparat Aktivitetsparat Aktivitetsparat Aktivitetsparat Sygedagpenge

55 Indsatsplanens mål 1 Fysisk træning Fortsætte psykiatrisk behandling Danskundervisning Fysisk træning Stillingtagen til neurologisk undersøgelse Kontakt til Visitator ang. Hjemmebesøg Socialpædagogisk støtte ift. struktur Fysisk træning Struktur og stabilitet i hverdagen(bryde isolation) Psykiatrisk behandling Fortsætte psykiatrisk behandling Støtte og vejledning til vægttab Fysisk træning og smerteklinik FIT-forløb Psykiatrisk behandling Fortsætte forløb i Dignity Fortsætte psykiatrisk behandling Funktionstest Arbejdsprøvning Fysisk træning Genoptagelse af psykiatrisk behandling Henvisning til Diabetes-forløb Vurdering hos Klinisk Funktion Fysisk træning Henvisning til socialpædagogisk vejleder Henvisning til smerteklinik Socialpædagogisk støtte Fysisk træning Helbredsmæssig afklaring FIT-forløb FIT-forløb Fortsætte behandling for anoreksi Fortsætte psykiatrisk behandling

56 Fysisk træning Smertehåndteringskursus Henvisning til smerteklinik Fysisk træning Fysisk træning Udskrivningsmentorforløb Mentorforløb Optimering af psykiatrisk behandling Fysisk træning Kontakt til Visitator ang. Hjemmehjælp/vejleder Fysisk træning Helbredsmæssig afklaring Fysisk træning Fysisk træning Fysisk træning Beskyttet beskæftigelse Skabe ro omkring boligforholdene Genoptræning Fysisk træning - FIT-forløb Rundbordssamtale med egen læge Fysisk træning Fokus på stabilt fremmøde i Springvandet Støttende samtaler ved socialpsykiatrisk konsulent Opfølgning på fysisk og psykisk helbred Afklaring af helbreddet Henvisning til psykiatrisk behandling Henvisning til Transkulturelt Center for Psykiatri Afklaring af fremtidigt arbejdsområde Opfølgning på fysisk og psykisk helbred Henvisning til ambulant psykiatrisk behandling Mentorforløb Henvisning til psykiatrisk behandling Fysisk træning Fysisk træning Misbrugsbehandling Indhentning af psykiatrisk speciallægeerklæring Fortsætte traumebehandling i Oasis Operation - træning Henvisning til Transkulturelt Center for Psykiatri Fysisk træning Fysisk træning Henvisning til Distriktpsykiatrien

57 Mentorforløb Mentorforløb Henvisning til Forebyggelse og Visitation Fortsætte behandlingsforløb på Sankt Hans Henvisning til Forebyggelse og Visitation KOL-rehabilitering Psykiatrisk behandling Afklaring af kognitive forhold Mentorforløb Bedring af den familiære situation Langvarig virksomhedspraktik Fysisk træning Pakkeforløb ved Psykiatrisk Center Hillerød Fysisk træning Mentorforløb Beskæftigelsesrettet aktivitet, Markman Udskrevet af: Veronica Baggio

58 Indsatsplanens mål 2 Kostvejledning Træning i varmtvandsbassin Rygestopkursus Kostvejledning Mentor (afslået, afventer SSI) Fysisk træning Praktisk afprøvning ift. arbejdsmarkedet Sprogundervisning Genskabe ressourcer ift. arbejdsmarkedet Fysisk træning Samarbejde med egen læge ang. Behandling Praktisk afprøvning ift. arbejdsmarkedet Aktivitets- og samværstilbud Rygestopkursus Hjertegenoptræning Fortsættelse af aktivitets- og samværstilbud Støtte til at håndtere familiesituationen Kostvejledning (evt. med ægtefællen) Henvisning til SSI Kontakt til SKP Mentorforløb Mentorforløb Evt. kontakt til Visitator Fysisk træning Rusmiddelbehandling Mentorforløb Fysisk træning KOL-forløb FIT-forløb Fortsætte socialpædagogisk støtte Psykiatrisk afklaring Mentorforløb Udredning og indsatser fra SSI

59 Psykoedukation Fysisk træning Mentorforløb Psykologisk screening Økonomisk rådgivning Hjælp til hverdagsmestring Henvisning til smertehåndteringsforløb Afklaring af helbreddet Træningsforløb på Poppelgården Henvisning til psykiater Henvisning til SSI Henvisning til socialpædagogisk vejledning Fortsætte psykiatrisk behandling Kostvejledning Socialpædagogisk vejledning Kontakt til Rusmiddelcenteret og SSI Behandling for spiseforstyrrelse Afklaringsforløb ift. fysiske ressourcer Helbredsmæssig afklaring Mentorforløb Helbredsmæssig afklaring Kontakt til SSI Tværfaglig vurdering - SSI, Sundhed og Omsorg Henvisning til Forebyggelse og Visitation Mentorforløb Henvisning til psykiater Opfølgning af kontakt til psykiater Fysisk træning Forløb med fokus på livsstil og helbred Samarbejde med egen læge ang. behandling Psykologsamtaler i Quick Care-regi Psykologforløb Fysisk træning Støtte efter Lov om Social Service Rådgivning ift. økonomi og samarbejde omkring børn Afklaring af behandling hos psykiater Tilmelding til "Lær at tackle kroniske smerter" Erhvervspsykologisk screening hos Quick Care Drøftelse af aktivitets- og samværstilbud

60 Henvisning til Transkulturelt Center for Psykiatri/Oasis Hverdagsrehabilitering gennem Hjemmeplejen Fysisk træning Hjælp til medicinudgifter Samarbejde med egen læge ang. Medicin Fysisk træning Fysisk træning samt psykolog i Quick Care-regi Bostøtte Fysisk træning Psykolog i Quick Care-regi Henvisning til SSI - bostøtte Psykologisk støtte Fysisk træning FIT-forløb Begynde forløb på Smerteklinik Side 1 af 1

61 Indsatsplanens mål, efter opskrev Indsatsplanens mål 3 Psykologisk screening Henvisning til behandling via egen læge Fysisk træning Psykologsamtaler Fysisk træning Arbejdsprøvning Langvarig virksomhedspraktik Vurdering af nødvendighed for kontakt til BUF Virksomhedsmentor Psykologhjælp Henvisning til anden aktør mhp. inspiration Fysisk træning Evt. fysisk træning Fortsætte mentorforløb Fysisk træning Mentorforløb Mentorforløb Helbredsmæssig afklaring Afklaring af helbredsmæssige forhold Afklaring af behov ift. hjemmeplejen Socialpsykiatrisk støtte Mentorforløb Fortsætte psykologbehandling Fysisk træning parallelt med virksomhedspraktik Langvarig virksomhedspraktik Kontakt til Visitator ift. bl. a. personlig pleje

62 Psykiatrisk behandling Opfølgning ift. behov for støtte gennem SSI Fysisk træning Fysisk træning Forløb ved Kommunikationscenteret Mentorforløb Fysisk træning Opfølgning på misbrugsbehandling Virksomhedsmentorforløb Økonomisk rådgivning Motion i privat regi Socialpædagogisk støtte Henvisning til psykolog Opkvalificerende kurser/uddannelse Afklaring af de psykosociale forhold Mentorforløb Støtte ift. hverdagsmestring Sprogundervisning Mentorforløb Henvisning til SSI Sprogundervisning Mentorforløb Mentorforløb Behandling i psykiatrisk regi Afklaring af støttebehov fra BUF Mentorforløb Mentorforløb Mentorforløb Langvarig virksomhedspraktik

63 Evt. operation af ryggen Fysisk træning Mentorforløb Vederlagsfri fysioterapi Fysisk træning Kontakt til psykiater Birgitte Lyst Hansen Hjælp ift. boligsituation Fortsætte behandlinger hos psykiater Fysisk træning Hjælp til faglig afklaring Arbejdsprøvning * Fysisk træning = træning

64 evet rækkefølge i indsatsplanen Indsatsplanens mål 4 Mentorforløb Mentorforløb Psykisk træning Rundbordssamtale med egen læge Langvarig virksomhedspraktik Mentorforløb Danskundervisning Mentorforløb Evt. virksomhedspraktik Indstilling til bostøtte Psykologsamtaler v. Quick Care Evt. mentorforløb Mentorforløb Mentorforløb Arbejdsprøvning Genhenvisning til psykiatrisk behandling Sociale indsatser Tæt samarbejde med Frank Bang Nissen Fortsætte alkoholafholdenhed Evt. kontakt til Psykiatrifonden

65 Mentorforløb Mentorforløb Mentorforløb Henvisning til psykolog/psykiater (egen læge) Hjælp ift. egen bolig Langvarig virksomhedspraktik Henvisning til psykiatrisk pakkeforløb Mentorforløb Arbejdsprøvning Arbejdsprøvning Kostvejledning Fokus på støtteforanstaltninger via BUF /beskæftigelse Langvarig virksomhedspraktik Mentorforløb Mentorforløb Mentorforløb FIT-forløb Beskæftigelsesrettet aktivitet/virksomhedspraktik

66 Beskæftigelsesrettet aktivitet/virksomhedspraktik Sprogundervisning Afklare nødvendigheden af aktivitets-og samværstilbud Beskæftigelsesrettet aktivitet/virksomhedspraktik Smertehåndteringskursus gsforløb hos Quick Care

67 Indsatsplanens mål 5 Arbejde med de sociale forhold Langvarig virksomhedspraktik FIT-forløb Evt. mentorforløb Henvisning til Klinisk Funktion Evt. virksomhedspraktik

68 Mentorforløb Mentorforløb ift. beskæfitgelsesrettet indsats Kontakt egen læge mhp. smertelindring Fysisk træning Mentorforløb Mentorforløb

69 Rygestopkursus

70 Indsatsplanens mål 6 Beskæftigelsesrettede indsatser

71 Samtale hos Videnscenter for Funktionelle lidelser Længerevarende virksomhedspraktik Mentorforløb Udvikling af arbejdsevnen/virksomhedspraktik

72

73 Bilag: 5.1. STAR - Notat og tal til kommuner timersregel Udvalg: Beskæftigelsesudvalget Mødedato: 09. november Kl. 17:00 Adgang: Åben Bilagsnr: /16

74 N O T A T September 2016 Foreløbige tal for varslingsbreve og undtagelser i forbindelse med 225-timersreglen J.nr. 16/03977 Bilag D nedenfor angiver tal, der lægger til grund for figurerne i bilag A-C (selvstændigt notat), således at søjle Figur A viser tal for bilag A og så fremdeles. Bilag D viser således de samme antal og antal som i bilag A-C. Der er tale om foreløbige kommunefordelte antal og andele i forhold til henholdsvis undtagne borgere ( Figur A og B ) samt varslingsbreve ( Figur C ) i forbindelse med 225-timersregle vist i tabelform. Tabellen i bilag D er baseret på foreløbige udtræk fra DFDG og KMD, og der kan derfor efterfølgende ske justeringer af data som følge af efterregistreringer mv., der kan ændre på billedet. Det bemærkes, at opgørelserne er foretaget i forhold til antallet af ydelsesmodtagere i den enkelte kommune, som pr. 1. oktober 2016 vil have modtaget integrationsydelse, uddannelseshjælp eller kontanthjælp i sammenlagt et år, og som på opgørelsestidspunktet modtager hjælp med en sats, således at der vil kunne ske nedsættelse af hjælpen i medfør af 225-timersreglen.

75 Figur A Figur B Figur C Antal Antal aktivitetsparate Antal undtagne Antal ydelsesmodtagere Antal undtagne ydelsesmodtagere i aktivitetsparate Andel undtagne ydelsesmodtagere i Antal varslede i målgruppen i målgruppen Andel undtagne målgruppen i målgruppen aktivitetsparate målgruppen i målgruppen Andel varslede Kommune Albertslund % % % Allerød % % % Assens % % % Ballerup % % % Billund % % % Bornholm % % % Brøndby % % % Brønderslev % % % Dragør % % % Egedal % % % Esbjerg % % % Fanø % % % Favrskov % % % Faxe % % % Fredensborg % % % Fredericia % % % Frederiksberg % % % Frederikshavn % % % Frederikssund % % % Furesø % % % Faaborg-Midtfyn % % % Gentofte % % % Gladsaxe % % % Glostrup % % % Greve % % % Gribskov % % % Guldborgsund % % % Haderslev % % %

76 Antal ydelsesmodtagere i målgruppen Figur A Figur B Figur C Antal aktivitetsparate ydelsesmodtagere i målgruppen Antal undtagne aktivitetsparate i målgruppen Antal ydelsesmodtagere i målgruppen Antal undtagne Andel undtagne Antal varslede Andel Kommune i målgruppen Andel undtagne aktivitetsparate i målgruppen varslede Halsnæs % % % Hedensted % % % Helsingør % % % Herlev % % % Herning % % Hillerød % % % Hjørring % % % Holbæk % % % Holstebro % % % Horsens % % % Hvidovre % % % Høje Tåstrup % % % Hørsholm % % % Ikast-Brande % % % Ishøj % % % Jammerbugt % % % Kalundborg % % % Kerteminde % % % Kolding % % % København % % % Køge % % % Langeland % % % Lejre % % % Lemvig % % % Lolland % % %

77 Antal ydelsesmodtagere i målgruppen Figur A Figur B Figur C Antal aktivitetsparate ydelsesmodtagere i målgruppen Antal undtagne aktivitetsparate i målgruppen Antal ydelsesmodtagere i målgruppen Antal undtagne Andel undtagne Antal varslede Andel Kommune i målgruppen Andel undtagne aktivitetsparate i målgruppen varslede Lyngby-Taarbæk % % % Læsø 4 0 0% 2 0 0% % Mariagerfjord % % % Middelfart % % % Morsø % % % Norddjurs % % % Nordfyn % % % Nyborg % % % Næstved % % % Odder % % % Odense % % % Odsherred % % % Randers % % % Rebild % % % Ringkøbing-Skjern % % % Ringsted % % % Roskilde % % % Rudersdal % % % Rødovre % % % Samsø % % % Silkeborg % % % Skanderborg % % % Skive % % % Slagelse % % % Solrød % % % Sorø % % % Stevns % % % Struer % % %

78 Antal ydelsesmodtagere i målgruppen Figur A Figur B Figur C Antal aktivitetsparate ydelsesmodtagere i målgruppen Antal undtagne aktivitetsparate i målgruppen Antal ydelsesmodtagere i målgruppen Antal undtagne Andel undtagne Antal varslede Andel Kommune i målgruppen Andel undtagne aktivitetsparate i målgruppen varslede Svendborg % % % Syddjurs % % % Sønderborg % % % Thisted % % % Tønder % % % Tårnby % % % Vallensbæk % % % Varde % % % Vejen % % % Vejle % % % Vesthimmerland % % % Viborg % % % Vordingborg % % % Ærø % % % Aabenraa % % % Aalborg % % % Århus % % %

79 Bilag: 6.1. Beskæftigelsesplan 2017 Udvalg: Beskæftigelsesudvalget Mødedato: 09. november Kl. 17:00 Adgang: Åben Bilagsnr: /16

80 Beskæftigelsesplan 2017 Udgave

81 Indledning Det går godt på beskæftigelsesområdet i Helsingør Kommune. Antallet af borgere på offentlig forsørgelse falder, og særligt på dagpenge- og sygedagpengeområdet er der en positiv udvikling. Det er gode nyheder både for den enkelte borger, der kommer tilbage i job, og for Helsingør Kommunes økonomi. I 2017, skal den gode udvikling fastholdes. Det økonomiske fundamentet for dette er sikret i budgettet for 2017, hvor beskæftigelsesindsatser, der bringer Helsingør Kommunes borgere i selvforsørgelse videreføres, og nye efterspurgte indsatser igangsættes. Målet er at hjælpe endnu flere ledige i job eller uddannelse og sygemeldte tilbage til arbejdsmarkedet. Beskæftigelsesplanen for 2017 er Helsingør Kommunes plan for, hvordan jobcenteret vil imødekomme de beskæftigelsespolitiske udfordringer i Planen sammenkæder de beskæftigelsespolitiske udfordringer med beskæftigelsesministerens og jobcenterets mål, resultatkrav og strategier. Planen er opbygget således, at Beskæftigelsesministerens overordnede mål for beskæftigelsesindsatsen og de overordnede mål i Helsingør Kommune indledningsvist præsenteres. Herefter følger et afsnit om den lokale arbejdsmarkedssituation og beskæftigelsesudfordringer. Med udgangspunkt i ministerens og Helsingør Kommunes overordnede mål, den lokale arbejdsmarkedssituation, de lokale beskæftigelsespolitiske udfordringer og erfaringer fra foregående års indsatser, beskrives indsatsområderne for den fremadrettede indsats. Herunder beskrives hvilke konkrete aktiviteter og tiltag, der vil blive iværksat inden for de forskellige mål. 2

82 Indholdsfortegnelse Kap. 1. Overordnede beskæftigelsespolitiske mål Beskæftigelsesministerens mål og kommunens overordnede mål for Overordnede mål og resultatkrav for beskæftigelsesindsatsen i Helsingør...5 Kap. 2 De beskæftigelsespolitiske udfordringer Arbejdsmarkedssituationen Hovedudfordringerne for Helsingør Kommune...5 Kap. 3 Strategi og mål for den borgerrettede indsats Flere unge skal have en uddannelse...7 Den fremadrettede indsats...7 Sammenhæng mellem budget 2017 og beskæftigelsesindsatser Borgere i udkanten af arbejdsmarkedet, herunder langtidsledige kontanthjælpsmodtagere, skal tættere på arbejdsmarkedet...10 Den fremadrettede indsats...10 Sammenhæng mellem budget 2017 og beskæftigelsesindsatser Langtidsledigheden skal bekæmpes...12 Den fremadrettede indsats...13 Sammenhæng mellem budget 2017 og beskæftigelsesindsatser Flere flygtninge og familiesammenførte skal i job og uddannelse...15 Den fremadrettede indsats...15 Kap. 4 Den virksomhedsrettede indsats...18 Den fremadrettede indsats

83 Kap. 1. Overordnede beskæftigelsespolitiske mål 1.1 Beskæftigelsesministerens mål og kommunens overordnede mål for 2017 Beskæftigelsesministeren har udmeldt 4 beskæftigelsesmål for Målene er delvist en videreførelse af indsatserne for 2016 og danner ramme og retning for jobcentrenes beskæftigelsesindsats i Der er kommet et nyt mål i 2017, som omhandler indsatsen over for flygtninge og familiesammenførte. Det er ikke obligatorisk for kommunerne at fastsætte kvantitative resultatkrav for indsatserne i Beskæftigelsesudvalget i Helsingør Kommune har tidligere besluttet ikke at opstille kvantitative resultatkrav for de 4 ministermål, men har ønsket at følge udviklingen i målene i forhold til Helsingør Kommunes egen indsats og i forhold til udviklingen i klyngen 1. I planen for 2017 er der ligeledes lagt op til at følge udviklingen i beskæftigelsesindsatsen, og der er derfor ikke sat konkrete resultatkrav for ministerens mål. Der er dog fastsat to konkrete resultatkrav i beskæftigelsesplanen. Det ene er formuleret i Helsingør Kommunes visionsmål 10 a. I dette mål skal antallet af borgere på offentlig forsørgelse i de forsørgelsesydelser, der er kommunale, falde med 10 % frem mod Det andet konkrete resultatkrav er formuleret i det overordnede mål for flygtningeindsatsen, hvor 60 pct. af flygtninge og familiesammenførte i Helsingør Kommune skal være i beskæftigelse inden for tre år efter deres ankomst til kommunen. Ministerens mål vil indgå i beskæftigelsesplanen og beskrives nærmere under den borgerrettede indsats i kapitel 3 og i den virksomhedsrettede indsats i kapitel 4. Her vil det fremgå mere konkret, hvordan den beskæftigelsesfremmende indsats i Helsingør Kommune vil understøtte opfyldelsen af ministerens mål. Ministerens fire mål er: Mål 1. Virksomhederne skal sikres den nødvendige og kvalificerede arbejdskraft Jobcentrene skal sikre et øget fokus på virksomhedssamarbejdet. Mål 2. Flere unge skal have en uddannelse. Jobcentrene skal sikre, at unge ikke bare påbegynder, men også gennemfører en ordinær uddannelse. Mål 3. Borgere i udkanten af arbejdsmarkedet, herunder langtidsledige kontanthjælpsmodtagere, skal tættere på arbejdsmarkedet. Mål 4. Flere flygtninge og familiesammenførte skal være selvforsørgende. 1.2 Overordnede mål og resultatkrav for beskæftigelsesindsatsen i Helsingør De to overordnede mål for beskæftigelsesindsatsen i Helsingør Kommune er: 1 Den klynge af kommuner med sammenlignelige rammevilkår, som Helsingør Kommune sammenlignes med på beskæftigelsesområdet. 4

84 Mål 1. At fastholde borgere i arbejde og uddannelse samt hjælpe borgere med at vende tilbage til arbejde og uddannelse. Visionsmål 10A: Flere borgere skal være selvforsørgende. Antallet af borgere på offentlig forsørgelse i de forsørgelsesydelser, der er kommunale, skal falde med 10 % frem mod Kap. 2 De beskæftigelsespolitiske udfordringer 2.1 Arbejdsmarkedssituationen Prognosen for udviklingen på arbejdsmarkedet i 2017 i Helsingør Kommune tager udgangspunkt i Finansministeriets seneste prognose for udviklingen i bl.a. ledighed og beskæftigelse på landsplan frem til udgangen af Disse nationale prognoser har STAR fordelt på først RARområder og derefter kommuner. Danmarks Statistiks befolkningsprognose for kommuner indgår også i kommunefremskrivningen. I Helsingør Kommune forventes bruttoledighedsprocenten at falde 0,7 pct. fra 4,3 pct. til 3,6 pct. fra ultimo 2015 til ultimo I fremskrivningen af ledigheden i Helsingør Kommune er der lagt vægt på følgende: 1. Det seneste år har Helsingør Kommune haft et større fald i ledigheden end i Hovedstadsregionen Beskæftigelsen forventes at stige med 2 pct. i Helsingør Kommune, hvilket er mindre end i Hovedstadsregionen, hvor beskæftigelsen samlet set forventes at stige med 3,1 pct.. 3. Danmarks Statistik forventer, at befolkningen i den erhvervsaktive alder, år, i Helsingør Kommune vil fortsætte med at stige frem mod 4. kvartal På denne baggrund vurderes Helsingør Kommune at få et mindre fald i andelen af borgere uden for arbejdsstyrken Hovedudfordringerne for Helsingør Kommune Selvom Helsingør Kommune har haft en positiv udvikling i ledigheden og flere gode resultater i indsatsen, er der en række områder, hvor Helsingør Kommune med fordel kan sætte yderligere fokus på at styrke indsatsen for at understøtte bedre resultater. Beskrivelsen, af Helsingør Kommunes udfordringer på beskæftigelsesområdet, tager blandt andet udgangspunkt i resultaterne af beskæftigelsesindsatsen i Helsingør Kommune i Resultaterne peger fremadrettet på følgende fokusområder. 2 Hovedstadsregionen dækker RAR-område Hovedstaden. 5

85 1. Bedre service over for virksomhederne. Indsatsen for at skaffe virksomhederne den kvalificerede arbejdskraft skal intensiveres, og der skal etableres flere virksomhedsrettede tilbud til alle ydelsesgrupper. I 2016 har der været en lille stigning i samarbejdsgraden med virksomhederne. 2. Ungeindsatsen, hvor andelen af unge, der påbegynder og gennemfører en uddannelse skal øges. 3. Have fokus på at overføre nogle af de indsatser, der har haft gode beskæftigelseseffekter for a-dagpengemodtagere til også at omfatte jobklare kontanthjælpsmodtagere. 4. De udsatte ledige og ledige på kanten af arbejdsmarkedet. Større fokus på den virksomhedsrettede indsats, herunder flere samarbejder med virksomhedscentre. 5. Flere flygtning skal være selvforsørgende. I nedenstående følger, hvilke udfordringer der mere specifikt er inden for ovenstående fokusområder. Ad 1. Samarbejdsgraden med virksomhederne er steget i Den skal øges yderligere i Der er et stort beskæftigelsespotentiale i at styrke kontakten med virksomhederne med henblik på at understøtte virksomhederne i forhold til at få den efterspurgte kvalificerede arbejdskraft. Virksomhederne skal, i det omfang det er muligt, have en fast kontaktperson i jobcenteret. Der skal afholdes et stigende antal små og større jobmesser, hvor virksomhedernes efterspørgsel synliggøres og matches med ledige borgeres kvalifikationer. Ad 2. Andelen af unge under 30 år, der modtager a-dagpenge, kontanthjælp, uddannelseshjælp eller integrationsydelse og som ikke er i gang med en uddannelse, er faldet med 1 pct. fra juni 2015 til juni Andelen skal øges i 2017 med et endnu større fokus på uddannelse, via blandt andet brobygningsforløb og virksomhedspraktikker, hvor den unge får mulighed for at snuse til forskellige fagområder. Ad 3. Der er gode resultater for blandt andet jobformidlerindsatsen og den fremrykkede indsats med hyppigere samtaler på a-dagpengeområdet. Disse erfaringer og indsatser skal overføres og implementeres over for jobparate kontanthjælpsmodtagere. Ad 4. Der er blevet etableret flere virksomhedscentre i 2016 og denne udvikling skal styrkes i Flere aktivitetsparate borgere skal have tilbud om at komme nærmere arbejdsmarkedet via en virksomhedspraktik. Ad 5. Helsingør Kommune har ikke været gode nok til at få flygtninge i arbejde og i virksomhedsrettede forløb. I 2. halvdel af 2016 er den virksomhedsrettede indsats styrket, og der er sat ambitiøse mål for Flere flygtninge skal i virksomhedsrettede forløb, og der skal udarbejdes mere sammenhængende planer for flygtningenes virksomhedsforløb, så der sikres progression i flygtninges vej mod beskæftigelse. Kap. 3 Strategi og mål for den borgerrettede indsats 6

86 For at understøtte Beskæftigelsesministerens mål for 2017 og Helsingør Kommunes overordnede mål, har jobcenteret 3 fokusområder for borgerindsatsen i Fokusområderne er: 1. Flere unge skal have en uddannelse 2. Borgere i udkanten af arbejdsmarkedet, herunder langtidsledige kontanthjælpsmodtagere, skal tættere på arbejdsmarkedet 3. Flere flygtninge og familiesammenførte skal være selvforsørgende 3.1 Flere unge skal have en uddannelse Mål: Jobcentrene skal sikre, at unge ikke bare påbegynder, men også gennemfører en ordinær uddannelse. Resultatkrav: 1. Resultatkrav: Følge udviklingen i hvor mange unge der påbegynder en uddannelse. 2. Resultatkrav: Følge udviklingen i hvor mange unge der afbryder uddannelse og kommer retur til forsørgelsesydelse. 3. Resultatkrav: Følge udviklingen i hvor mange unge, der kommer i beskæftigelse. 4. Resultatkrav: Helsingør Kommunes udvikling skal minimum være lige så god som gennemsnittet i klyngen. Den fremadrettede indsats Helsingør Kommune har tidligere og vil fortsat prioritere indsatsen over for de unge under 30 år højt. Jobcenteret vil i tråd med tidligere år gøre en ekstra indsats for, at flere unge påbegynder og gennemfører en uddannelse og kommer i beskæftigelse og dermed ikke går passive på overførelsesindkomst. Der er et stort potentiale i, at flere unge ledige gennemfører en uddannelse. Det vil være med til at sikre den enkelte en bedre tilknytning til arbejdsmarkedet på både kort og lang sigt. I arbejdet med at få flere unge til at påbegynde og gennemføre en uddannelse og komme i beskæftigelse vil jobcenteret primært tage udgangspunkt i egen indsats, en tværgående indsats i Helsingør Kommune, samarbejdet med Ungdommens Uddannelsesvejledning (UU), Erhvervsskolen og private aktører blandt andet Helsingør Kommunes virksomheder. Forventningerne til den fremadrettede indsats er stor, og de igangsatte initiativer i 2016, herunder udflytning af hele ungeteamet til erhvervsskolen, udvikling af prioriterede indsatser på 7

87 tværs af centre i Helsingør Kommune og arbejdet i det sammenhængende borgerforløb, forventes at bære frugt i Sammenhæng mellem budget 2017 og beskæftigelsesindsatser Der er 364 unge fuldtidspersoner på uddannelseshjælp og 27 unge under 30 år på integrationsydelse 3 i Helsingør Kommune i september af disse er såkaldte aktivitetsparate unge. Det betyder, at sagsbehandlerne i Center for Job og Uddannelse, Team Unge har vurderet, at det vil tage mere end 1 år, inden den unge er stand til at begynde en ungdomsuddannelse. I budgetaftalen for 2017 er der enighed om, at der er et særligt behov for tiltag, som kan sikre, at denne gruppe rykkes tættere på uddannelses- og arbejdsmarkedet. For udsatte unge kan vejen til uddannelse i nogle tilfælde gå over et forløb på en virksomhed, da kontakt til virksomhederne både kan være med til at stabilisere den unges situation og hjælpe den unge med at afklare, hvilken uddannelsesvej den unge skal vælge. I forbindelse med budget 2016 blev der bevilget midler til en styrket virksomhedsrettet indsats over for aktivitetsparate uddannelseshjælps- og kontanthjælpsmodtagere i et år. Der er afsat penge til at videreføre denne indsats i Det er endvidere besluttet, at styrke indsatsen over for unge i alderen år, som ikke har tilstrækkelige kvalifikationer til at gennemføre en ungdomsuddannelse. Dette ved at sikre virksomhedspraktik og kurser. En mere intensiv aktiveringsindsats for kriminalitetstruede unge vil kunne sikre en hurtigere afklaring af uddannelse og en hurtigere etablering af virksomhedssamarbejder. Der er ligeledes bevilget midler til at styrke indsatsen, så der kan ske fuldtidsaktivering af kriminelle unge. Et yderligere tiltag, som retter sig mod virksomhedernes beskæftigelse af unge kriminalitetstruede/kriminelle unge, er oprettelsen af en koordinerende virksomhedskonsulentfunktion. Der er afsat midler til at tilvejebringe en sådan konsulentfunktion i Endvidere skal Exit-koordinator indsatsen videreføres. Exit-koordinatoren har til formål at sikre et tæt samarbejde mellem SSP, jobcenteret og Politiet. Det gælder både, når der er borgere, som gennem politiets nationale enhed ønsker at komme ud af det kriminelle miljø (EXIT), og når unge, der bevæger sig i randområdet af det kriminelle miljø, har viljen til at komme ud af miljøet og i stedet satse på uddannelse og job (EXIT-LIGHT). De konkrete indsatsområder i 2017: Virksomhedsrettede forløb. Virksomhedscenter fase 2. Med et virksomhedsrettede spor overfor aktivitetsparate unge er det målet at etablere en række tætte samarbejder med virksomheder (virksomhedscentre), som er målrettet de aktivitetsparate unge. Virksomhedscenter aftalerne skal kunne rumme unge aktivitetsparate i virksomhedspraktikker fra 1 time pr. uge til 37 timer pr. uge. Formålet med praktikkerne er gradvist at bringe de unge ind i arbejdsfælleskabet og hermed skabe et ønske om at begynde en uddannelse. Der blev i forbindelse med budgetforhandlingerne 2016 bevilliget midler til en indsats overfor aktivitetsparate uddannelseshjælps- og kontanthjælpsmodtagere i et år. Der er opnået gode resultater allerede i første halvår I perioden januar til september 2016 er der etableret virksomhedscentre i 25 virksomheder og 55 faste pladser løbende. I 2017 er der bevilget midler til at fortsætte indsatsen. 3 Disse unge er ikke omfattet af integrationsprogrammet. 8

88 Fuldtidsaktivering af kriminelle unge og Exitkoordinator Unge med en kriminel baggrund på uddannelseshjælp skal tilbydes håndholdt mentorindsats. Formålet med mentorindsatsen er at etablere et samarbejde med virksomhederne om enten at ansætte den unge ordinært eller tilbyde virksomhedspraktik eller ansættelse med løntilskud. Mentorindsatsen har i gennemsnit en varighed på 3 timer pr. uge. På baggrund af anbefalinger fra 17 stk. 4 udvalget (tryghedsudvalget) ønskes aktiveringsindsatsen øget i omfang, så de unge kriminelle som udgangspunkt aktiveres på fuld tid. En mere intensiv aktiveringsindsats vil for disse unge understøtte en hurtigere afklaring af uddannelse og en hurtigere etablering af virksomhedssamarbejder. Indsatsen kan ses i sammenhæng med den beslutning, der blev truffet i budgetforliget for budget 2016 om at ansætte en Exit-koordinator, så der kunne arbejdes videre med Trygheds- og Forebyg-gelsesudvalgets forslag til en Exit-handleplan Vejen fra kriminel til aktiv borger med henblik på at få bandemedlemmer ud af bandemiljøet. Exitkoordinatorens opgave er at koordinere samarbejdet mellem de forskellige centre i Helsingør Kommune med fokus på at hjælpe bandemedlemmer, som ønsker at komme ud af miljøet, og som politiet indstiller til Exit (NEC-personer). Her er typisk tale om unge over 18 år. Exitkoordinatoren skal desuden varetage opsøgende indsatser overfor personer i kanten af bande-miljøet. Endvidere skal Exit-koordinatoren udarbejde en plan for antiradikalisering. Åbenlys Uddannelsesparate Indsatsen omfatter unge, der er klar til uddannelse inden for 3 måneder. De unge skal tilbydes nytteindsats i samarbejde med projektet Ren By hos Nordsjællands Vej og Park. For de unge, der ikke finder job i løbet af 4 uger, tilbydes intensiv jobsøgning og eventuel virksomhedspraktik i relevante virksomheder. Formålet med indsatsen er at vende de unge i døren, og at de unge skal være i fuldtidsaktivering i den periode, de modtager uddannelseshjælp. Uddannelsesparate. Indsatsen omfatter unge, der er klar til uddannelse inden for 1 år. Helsingør Kommune har i samarbejde med Erhvervsskolen Nordsjælland i Hillerød, Halsnæs, Fredensborg, Hillerød og Furesø kommuner fået projektmidler til at fortsætte og videreudvikle Brobygningsforløbet for unge på uddannelseshjælp. Fra 2017 deltager kommunerne Gribskov, Frederikssund og Hørsholm også i projektet. Målet med brobygningsforløbet er at flytte afklaringsindsatsen for uafklarede unge ud på erhvervsskolen, så de unge kan koble den teoretiske afklaring med den praktiske. Undervisning og afklaring sker i tæt samarbejde med værksteder og undervisere på erhvervsskolen. Jobcentrenes jobkonsulenter og mentorer er tæt knyttet til forløbet. Dette sikrer, at overgangen til at begynde uddannelse og fastholde de unge på uddannelsen styrkes. I de perioder, hvor de unge uddannelsesparate ikke er i brobygning, tilbydes virksomhedspraktikker som en del af afklaringen til de unges uddannelsesvalg. Aktivitetsparate. Indsatsen omfatter unge, der tidligst er klar til uddannelse om 1 år. Aktivitetsparate unge har brug for en helhedsorienteret uddannelses- og beskæftigelsesafklarende indsats. De unge i denne gruppe er ofte udsatte unge med både faglige, sociale og personlige udfordringer. Mange har både psykiske diagnoser, der kræver behandling samt ofte misbrugsproblematikker, der vanskeliggør en afklarende indsats og dialog. Som beskrevet ovenfor, så har Center for Job og Uddannelse arbejdet målrettet på at etablere samarbejder med virksomheder om de såkaldte virksomhedscentre. Virksomhedscentrene åbner bl.a. praktikpladser for unge aktivitetsparate, der på denne måde kan tage (for nogle de første) skridt til en tilknytning til arbejdsmarkedet og samtidig arbejde med en afklaring af uddannelsesvalg. Indsatsen tilrettelægges ofte parallelt med psykisk behandling og misbrugsbehandling. 9

89 Der vil i 2017 blive etableret et internt tilbud for de aktivitetsparate i Jobcenter Unge på Rasmus Knudsens Vej. Erfaringerne fra de seneste års indsats viser, at de unge har brug for et tilbud, der på samme tid indeholder social træning, uddannelsesafklaring, faglig opkvalificering, fysisk og mental træning. 3.2 Borgere i udkanten af arbejdsmarkedet, herunder langtidsledige kontanthjælpsmodtagere, skal tættere på arbejdsmarkedet Mål 1: Jobcenteret skal sikre at flere borgere opnår tilknytning til arbejdsmarkedet. Resultatkrav: 1. Resultatkrav: Følge udviklingen i antallet af langvarige modtagere af offentlig forsørgelse 2. Resultatkrav: Sammenligner udviklingen med klyngen. Helsingørs udvikling skal minimum være lige så god som gennemsnittet i klyngen Den fremadrettede indsats Helsingør Kommune vil overordnet set øge indsatsen for at få udsatte ledige og sygemeldte tilbage i job og samtidig arbejde for at skabe jobåbninger for personer uden arbejdserfaring og personer med nedsat arbejdsevne. Herudover vil Helsingør Kommune have fokus på den forebyggende indsats og sikre, at personer, som er i risiko for at blive permanent udstødt af arbejdsmarkedet får en tidlig håndholdt indsats for at genvinde eller bevare kontakten til arbejdsmarkedet. Tilgangen af personer til gruppen af langvarige modtagere af offentlig forsørgelse kan komme fra alle ikke-jobparate ydelsesgrupper, fleksjob, ledighedsydelse og selvforsørgelse. Målingen viser antal ydelsesmodtagere (ekskl. førtidspensionister og personer i fleksjob og seniorjob) mellem 16 og 66 år, som i den pågældende måned og i mindst tre sammenhængende år har modtaget offentlig forsørgelse. Sammenhæng mellem budget 2017 og beskæftigelsesindsatser Det er i budgettet for 2017 besluttet at styrke indsatsen for at bringe sygemeldte hurtigt tilbage til arbejdsmarkedet til gavn for både den enkelte borger og for Helsingør Kommunes økonomi. Til denne indsats er der bevilget midler til en fastholdelseskonsulent. Fastholdelseskonsulentens primære arbejdsopgave er at være i dialog med Helsingør Kommunes borgere og deres arbejdsgivere i forhold til at understøtte, at de ikke mister deres arbejde ved langvarig sygdom. Indsatsen forventes at forebygge sygemeldinger og bringe de borgere, der allerede er sygemeldte hurtigere tilbage til arbejdsmarkedet. 10

90 Herudover forventes indsatsen at nedbringe Helsingør Kommunes udgifter til sygedagpengerefusion. I 2015 udbetalte Center for Job og uddannelse ca. 14,5 mio. kr. i sygedagpengerefusion alene til Helsingør Kommunes medarbejdere. Hertil skal lægges udgifter til blandt andet ressourceforløb, genoptræning og ansættelse af vikarer. Indsatsen er i tråd med Helsingør Kommunes fokus på at nedbringe sygefraværet i Kommunen, idet fastholdelseskonsulentens opgave primært ville være at forebygge sygemeldinger fra medarbejdere i Helsingør Kommune. De konkrete indsatsområder i 2017: Styrket fokus på fastholdelse. Jobcenteret vil i 2017 have endnu større fokus på at fastholde borgere med risiko for at miste sit arbejde af fysiske eller psykiske årsager, på arbejdspladsen. Bevillingen af en ekstra fastholdelseskonsulent giver mulighed for at iværksætte en endnu tidligere indsats overfor borgere som på grund af uarbejdsdygtighed er i risiko for at miste deres tilknytning til arbejdsmarkedet. Indsatsen foretages primært i de sager, hvor der endnu ikke er sket en sygemelding, eller hvor sygemeldingen er sket indenfor 4 uger. Jobcenteret vil fortsat have fokus på en tidlig indsats i arbejdet med sygedagpengemodtagere. Jobcenteret ønsker at fastholde den indsats, der blev iværksat i 2016 over for borgere, som sygemeldes. Borgerne kontaktes umiddelbart efter, at jobcenteret har fået kendskab til sygemeldingen, hvilket er tidligere end foreskrevet i loven, hvor borgerne senest skal kontaktes efter 8 uger. Endvidere ønsker jobcenteret at fastholde indsatsen over for borgere, som er uarbejdsdygtige på grund af lettere fysiske gener samt/eller på grund af lettere stress og depressions lignende symptomer. Borgerne tilbydes fysisk træning under vejledning af fysioterapeuter og med det mål at vende tilbage til arbejdsmarkedet. I indsatsen over for fleksjob modtagere skal der iværksættes en udvidet brug af fleksmatch, som er en CV-bank, hvor virksomhederne kan få et overblik over, hvilke ledige fleksjob berettigede borgere, som er jobklare. Endvidere skal der gøres endnu større og bedre brug af den nye interne mentor på fleksområdet, som er blevet tilknyttet målgruppen i I forhold til jobafklaringssager skal der i 2017 følges op på sagerne hyppigere end foreskrevet i loven. Aktivitetsparate For aktivitetsparate skal der i 2017 yderligere fokus på en tidlig virksomhedsrettet indsats. Den virksomhedsrettede indsats skal ofte suppleres af sideløbende forløb som eksempelvis misbrugsbehandling og psykisk afklaring. Jobcenteret har fået projektmidler i 2017 og 2018 til en yderligere styrkelse af den virksomhedsrettede indsats, målet er at øge antallet af borgere i virksomhedsparktik eller i ordinære timer med minimum 20 procentpoint i perioden. Jobcenteret har planlagt en jobmesse i 1. kvartal af 2017 alene med fokus på småjob, og i først omgang målrettet de aktivitetsparate, der er omfattet af 225 timers reglen. 11

91 Med den virksomhedsrettede indsats overfor aktivitetsparate er det målet at etablere en række tætte samarbejder med virksomheder (virksomhedscentre), som er målrettet aktivitetsparate borgere. Virksomhedscenteraftalerne skal kunne rumme aktivitetsparate i virksomhedspraktikker fra 1 time pr. uge til 37 timer pr. uge. Formålet med praktikkerne er gradvist at bringe de aktivitetsparate ind i arbejdsfælleskabet. Der blev i forbindelse med budgetforhandlingerne 2016 bevilliget midler til en indsats overfor aktivitetsparate uddannelseshjælps- og kontanthjælpsmodtagere i et år. Der er opnået gode resultater allerede i første halvår I 2017 er der bevilget midler til at fortsætte indsatsen. Helsingør Kommune har som følge af kontanthjælpsreformen iværksat flere tiltag, som skal føre borgerne tættere på arbejdsmarkedet. Den virksomhedsrettede indsats er styrket og skal styrkes yderligere ved etablering af flere virksomhedscentre suppleret af håndholdt mentorindsats. Der skal i 2017 yderligere fokus på inddragelse af borgeren og borgerens vurdering af eget arbejdsmarkedsperspektiv, når der laves planer for borgerens forløb og justeres indsatser og mål for indsatsen. I samarbejde med de øvrige centre i Helsingør Kommune, vil jobcenteret endvidere have fokus på og bidrage til at videreudvikle det sammenhængende borgerforløb. Jobventeret implementerer i januar 2017 et nyt IT værktøj, der kan måle dels borgers progression under en aktuel aktivering og dels effekterne af de forskellige aktiveringstilbud, der er i jobcenteret Langtidsledigheden skal bekæmpes Mål 2: Jobcentrene skal sikre en tidlig og forebyggende indsats. Resultatkrav: 1. Resultatkrav: Følger udviklingen i antallet af langtidsledige 2. Resultatkrav: Følge hvor mange borgere der kommer i beskæftigelse og uddannelse 2. Resultatkrav: Sammenligner udviklingen med klyngen. Helsingørs udvikling skal minimum være lige så god som gennemsnittet i klyngen Den fremadrettede indsats Helsingør Kommune vil også i 2017 have fokus på at gøre en ekstra aktiv indsats for de ledige, der har svært ved at få fodfæste på arbejdsmarkedet, herunder de a-dagpengemodtagere, der er i slutningen af dagpengeperioden. Indsatsen omfatter alle a-dagpengemodtagere samt 12

92 jobparate kontanthjælpsmodtagere, der har været ledige/aktiverede minimum 80 pct. af tiden inden for de seneste 52 uger. Tilgangen af personer til gruppen af langtidsledige kontanthjælpsmodtagere kan komme fra aktivitetsparate, forsikrede som har opbrugt retten til dagpenge, fleksjob, ledighedsydelse, integration og selvforsørgelse. Helsingør Kommune vil sikre sammenhæng i indsatserne over for den ledige på alle ydelse, så der igangsættes tidlig håndholdt indsats for at genvinde eller bevare tilknytning til arbejdsmarkedet. Sammenhæng mellem budget 2017 og beskæftigelsesindsatser Der er i budgettet for 2017 bevilget midler til at ansætte to jobformidlere, en til a- dagpengeområdet og en til kontanthjælpsområdet. Midlerne er givet på baggrund af de gode erfaringer, der er med jobformidlerindsatsen på dagpengeområdet, og det vurderes, at der er et potentiale i at ansætte en jobformidler yderligere på a-dagpengeområdet. Det vil bringe flere langtidsledige a-dagpengemodtagere i beskæftigelse og nedbringe Helsingør Kommunes udgifter til forsørgelsesydelser. Endvidere vil flere borgere kommer i beskæftigelse, før de mister dagpengeretten. På baggrund af de gode erfaringer fra a-dagpengeområdet er det endvidere besluttet, at bevilge midler til en lignende ordning for jobparate kontanthjælpsmodtagere, der har været ledige i 6 måneder. Formålet med indsatsen er ligeledes at bringe flere langtidsledige kontanthjælpsmodtagere i beskæftigelse og nedbringe Helsingør Kommunes udgifter til kontanthjælp. De konkrete indsatsområder i 2017: Jobformidlerindsatser Et vigtigt redskab til at forebygge og nedbringe langtidsledighed er hyppigere samtaler og virksomhedstilknytning. Der er oprettet et jobformidlerkorps, som skal afholde hyppigere samtaler med ledige, der ikke er kommet i beskæftigelse inden for de første 6 måneders ledighed. Jobformidlerindsatsen indebærer, at der skal afholdes en samtale med den ledige senest hver 6. uge, hvilket er hyppigere end lovens krav om en samtale hver 3. måned. Jobformidlerindsatsen indebærer tillige et målrettet fokus på den lediges kvalifikationer og match med virksomhedernes krav til kompetencer. Uddannelsesindsatser Uddannelse er et vigtigt redskab i forhold til at løfte lediges kompetencer for at matche arbejdsmarkedets krav. Uddannelsesindsatserne anvendes primært inden for områder, hvor der er mangel på arbejdskraft. Der er stort fokus på at anvende Uddannelsesløftspuljen og den Regionelle uddannelsespulje, til at opkvalificere a-dagpengemodtagere. Team jobparate har i samarbejde med Center for Sundhed og Omsorg klarlagt, at der er efterspørgsel på kvalificerede SOSU-assistenter. Der vil i 2017 være fokus på området. I første omgang er der afsat midler til at gennemføre 10 grundforløb, som kan understøtte rekrutteringen af ledige assistenter. 13

93 I samarbejde med 5 andre nordsjællandske kommuner, er der igangsat et fælles regionalt projekt (REVUS), der har til formål at lukke gabet mellem arbejdskraftens og arbejdskraftsreservens kompetencer og den faktiske efterspørgsel på arbejdskraft, der forventes i de kommende år inden for bygge- og anlægs- og transportområdet. I 2016 har jobcenteret gennemført et fælles opkvalificeringsprojekt sammen med Helsingborg, inden for byggebranchen og turismeområdet. Der planlægges også fælles opkvalificeringsforløb i Virksomhedsrettet indsats Der er udviklet et jobdating koncept i 2016, hvor en eller to virksomheder er inviteret til et møde med flere ledige i jobcenteret. Konceptet med jobdatingsmøder går ud på, at virksomheden holder et oplæg for de ledige og tilbyder dem en jobsamtale samme dag. Konceptet skal udvikles i 2017 og yderligere jobdatingmøder planlægges. Jobcenteret afholder dagligt workshops, hvor ledige borgere kan få hjælp til at skrive ansøgninger og CV og herudover få vejledning og støtte til virksomhedskontakt. Jobkonsulenterne henviser de ledige til relevante workshop. Nye workshops skal udvikles i 2017 blandt andet i forhold til flygtninge og familiesammenførte. Jobcenter Helsingør vil i 2017 have yderligere fokus på brancherettede indsatser, hvor jobparate ledige tilbydes uddannelse, opkvalificering og virksomhedsrettede indsatser inden for brancher med stor efterspørgsel. Samarbejde i jobcenteret Samarbejde mellem jobcenterets teams styrkes i 2017, så der i videst muligt omfang sikres en god og sammenhængende indsats, når borgere skifter til en anden ydelse. 3.3 Flere flygtninge og familiesammenførte skal i job og uddannelse Mål: Flere flygtninge og familiesammenførte skal være selvforsørgende. Resultatkrav: 1. Resultatkrav: 60 pct. af flygtninge og familiesammenførte i Helsingør Kommune skal være i beskæftigelse inden for tre år efter deres ankomst til Helsingør Kommune. Målingen starter pr. 1. januar Resultatkrav: følge udviklingen i antallet af borgere omfattet af integrationsprogrammet, der er kommet i beskæftigelse, uddannelse og i virksomhedsrettede forløb. 3. Resultatkrav: Sammenligner udviklingen i resultatkrav 2 med klyngen. Helsingør Kommunes udvikling skal minimum være lige så god som gennemsnittet i klyngen Det bemærkes, at ovenstående resultatkrav er ambitiøse. Såfremt de indfris vil Helsingør gå fra en 6. sidste plads i at få flygtninge og familiesammenførte i job og uddannelse til at ligge helt i top. 14

94 Den fremadrettede indsats Helsingør Byråd vedtog den 8. juni 2016 en model for en styrket beskæftigelsesrettet integrationsindsats. Modellen indebærer, at jobparate flygtninge og familiesammenførte deltager i virksomhedsrettet aktivering efter senest fire ugers ophold i Helsingør Kommune, og at indsatsen derefter forbliver virksomhedsrettet. Den virksomhedsrettede indsats understøttes af danskuddannelse samt, når det kan føre til konkrete job, af korte uddannelsesrettede forløb. Også aktivitetsparate flygtninge og familiesammenførte vil blive tilbudt en virksomhedsrettet indsats, dog vil vejen dertil være længere. For unge under 25 år arbejdes både uddannelsesrettet og beskæftigelsesrettet. Helsingørs model for virksomhedsrettet indsats hænger sammen med ændringer i Integrationsloven i 2016, som er fulgt af regeringens to og tre parts aftaler. Som en del af beslutningen om at styrke den beskæftigelsesrettede integrationsindsats har Helsingør Kommune opnormeret bemandingen af indsatsen. Antallet af virksomhedskonsulenter er steget fra to til fem, og der er blevet ansat en leder med eksplicit fokus på området. Herudover har området modtaget midler til ansættelse af en projektleder fra Styrelsen for International Rekruttering og Integration (SIRI) ift. omlægning af indsatsen og bedre resultater. De konkrete indsatsområder i 2017: Øget fokus på aftaler om jobsøgning og CV i jobsamtalerne Der vil blive udviklet et samtalekoncept for afvikling af jobsamtaler med flygtninge og familiesammenførte med fokus på jobsøgning og CV. Dette, kombineret med en styrket kvalitetsopfølgning på indhold i jobsamtaler og konkrete aftaler om jobsøgning med borger, skal understøtte et styrket fokus på selvforsørgelse samt angivelse af en konkret vej dertil. Jobklub for særligt udsatte borgere En del af flygtninge og familiesammenførte til flygtninge omfattes pr. 1. oktober af 225-timers reglen og af kontanthjælpsloftet. Som en ekstra støtte til disse borgere, udvikles en jobklub, hvor der er fokus på CV skrivning og aktiv jobsøgning også ift. job, der ikke i første omgang indebærer et tilstrækkeligt antal timer til at komme i selvforsørgelse. Formålet med jobklubben er dels at mindske andelen af flygtninge og familiesammenførte, hvis ydelse nedsættes med bl.a. risiko for udsættelse af bolig, dels at flygtninge og familiesammenførte via småjob kommer tættere på et fuldtidsjob. Intensivering, målretning og afkortning af introduktion til det danske samfund ved ankomsten til Helsingør Flygtninge og familiesammenførte til flygtninge deltager ved ankomsten til Helsingør Kommune i et forløb, hvor de introduceres til det danske samfund og arbejdsmarked, herunder demokratiske institutioner, principperne i velfærdsstaten og indbetaling af skat, daginstitutioner, dansk arbejdsmarkedskultur mm.. Forløbet vil blive afkortet og intensiveret fra fire til to uger med henblik på tidligere opstart af danskuddannelse og virksomhedsrettet tilbud. Herudover vil arbejdsmarkedsdelen blive tydeliggjort. Fremrykket og konsekvent brug af virksomhedsrettede tilbud Forud for modtagelsen af nye flygtninge benyttes information fra asylcentret til at finde en virksomhedspraktik, så nyankomne flygtninge kan påbegynde virksomhedspraktik inden for 4 uger efter ankomsten til Helsingør Kommune. I løbet af 2017 udvikles en model for fremskudt indsats i asylfasen, så nye flygtninge hurtigst muligt tilknyttes arbejdsmarkedet efter deres ankomst til Helsingør Kommune. Indtil da etableres en procedure, således at virksomhedskonsulenter inddrages i den første jobsamtale, som afholdes med jobparate flygtninge og familiesammenførte til flygtninge efter få dage i Helsingør Kommune. Dette med henblik på hurtig etablering af virksomhedspraktik. 15

95 Der udvikles og implementeres ligeledes et koncept for den virksomhedsrettede indsats, således at gentagen virksomhedsaktivering bidrager til kompetenceafklaring og styrkelse af kompetencer ift. arbejdsmarkedet. Dette kobles til aktiv jobsøgning. Oprettelse af faste virksomhedsrettede forløb på et antal virksomheder For at opnå tilstrækkelig volumen i den virksomhedsrettede indsats, arbejdes der på at etablere faste aftaler med en række virksomheder, bl.a. efter virksomhedscentermodellen. Der indgås både aftaler med virksomheder, der har et fast rekrutteringsgrundlag, og som kan anvendes som indslusningsvirksomheder til ordinære job eller IGU-forløb, og med virksomheder, der kan anvendes som træningsbaner ift. dansk arbejdsmarkedskultur og sprogkundskaber. Dette for at bringe borgerne tættere på det ordinære arbejdsmarked. Herudover udnyttes allerede eksisterende virksomhedscentre i Helsingør Kommune, som hidtil ikke har inkluderet flygtningemålgruppen. Identifikation af brancheforløb Der identificeres en række brancher med gode jobmuligheder for flygtninge og familiesammenførte til flygtninge med henblik på at koncentrere virksomhedsindsatsen i disse brancher og etablere danskundervisning med fokus på hverdags- og arbejdssprog i disse brancher. Omlægning af danskuddannelsen Danskundervisningen skal tilrettelægges, så dansk ift. at kunne varetage et job i en given branche kommer i højsæde. Det indebærer, at holdene på danskuddannelsen i højere grad end i dag sammensættes på baggrund af sproglige arbejdsfællesskaber (brancher) og på tværs af moduler og danskuddannelser. Integrationsgrunduddannelsen (IGU) Der arbejdes med at fremme brugen af integrationsgrunduddannelsen. Dette gøres dels i virksomhedskontakten, dels i samarbejde med uddannelsescentre og med andre kommuner. Ungeindsats Unge flygtninge og familiesammenførte under 25 år skal ifølge loven have et uddannelsespålæg samtidigt med, at de skal stå til rådighed for arbejdsmarkedet og deltage i virksomhedsrettet aktivering. I 2016 blev der etableret et ungetilbud, hvor unge flygtninge og familiesammenførte under 25 år får danskundervisning i et ungemiljø og gives kortvarige praktikker ift. erhvervsafklaring og job. Vejen til optag på en ordinær uddannelse er dog lang og er med erhvervsskolereformen blevet endnu længere. Der arbejdes med at udvikle en differentieret ungeindsats, så indsatsen for unge med begrænset skolegang fra hjemlandet overvejende bliver jobrettet, mens indsatsen for unge med mere skolegang fra hjemlandet overvejende bliver uddannelsesrettet. Der arbejdes endvidere med at udvikle et undervisningstilbud, der er SU berettiget, og som kan rumme begge målgrupper. 16

96 Kap. 4 Den virksomhedsrettede indsats Virksomhederne skal sikres den nødvendige og kvalificerede arbejdskraft Jobcentrene skal sikre et øget fokus på virksomhedssamarbejdet Mål: Jobcentrene skal sikre et øget fokus på virksomhedssamarbejdet. Resultatkrav: 1. Resultatkrav: Samarbejdsgraden med virksomhederne skal øges 2. Resultatkrav: Sammenligner udviklingen med klyngen. Helsingørs udvikling skal minimum være lige så god som gennemsnittet i klyngen Den fremadrettede indsats Virksomhedsindsatsen er og vil fortsat blive højt prioriteret i Helsingør Kommune. Helsingør Kommunes forventning er, at den tættere kontakt mellem Helsingør Kommunens virksomhedskonsulenter og erhvervslivet også i 2017 vil skabe et styrket gensidigt forpligtende samarbejde med områdets virksomheder og deres interesseorganisationer. Dette samarbejde skal bidrage til, at understøtte virksomhederne, så de får adgang til den efterspurgte arbejdskraft og jobcenteret får den viden, der er nødvendig for blandt andet at ansætte flere ledige i forskellige typer job. De konkrete indsatsområder: Der er et fortløbende udviklingsarbejde i det tværgående virksomhedskonsulentnetværk, der har fokus på, hvordan Center for Job og Uddannelse bedst understøtter virksomhedernes behov, og hvordan virksomhedsindsatsen hhv. tilrettelægges internt i Center for Job og Uddannelse og i forhold til Nordsjællands Rekrutteringsservice. Arbejdet har mere konkret fokus på: Kobling af jobskabelse og beskæftigelsesindsats. Der er udviklet et nyt koncept for rekrutteringsmøder, hvor jobcenteret er mere opsøgende end tidligere i forhold til at invitere virksomhederne ind i jobcenteret for at møde de ledige. Siden januar 2016 har der været afholdt 5 jobdatingmøder i jobcenteret. I 2017 skal konceptet udvikles, og der skal etableres yderligere møder. Endvidere skal der afholdes en større jobmesse i samarbejde med Helsingborg som led i den fælles HH strategi og udvikling af en sammenhængende region. Mere kontakt, bedre service og flere fleksible serviceprodukter til virksomhederne. Knap 50 af jobcenterets samarbejdspartnere er eller bliver i løbet af 3. kvartal 2016 kontaktet med henblik på at få en fast kontaktperson i jobcenteret, der skal styrke samarbejdet i form af hurtigere og bedre service over for virksomhederne, bl.a. at understøtte virksomhedernes 17

97 efterspørgsel efter arbejdskraft. I 2017 skal der arbejdes videre med faste kontaktpersoner og endnu flere virksomheder skal tilbydes en fast kontaktperson. Etablering af flere samarbejdsaftaler med virksomhederne eksempelvis ift. de udsatte grupper (Virksomhedscentre). Der er etableret 20 nye virksomhedscentre med i alt 55 praktikpladser. I 2017 skal der etableres flere virksomhedscentre i takt med, at der tildeles flere ressourcer til indsatsen. Synlighed og branding. Der iværksættes flere kampagner overfor virksomheder f.eks. find plads til en udsat borger i din virksomhed. Samtidig skal der arbejdes målrettet med jobcenterets synlighed på LinkedIn og andre sociale platforme. Målet er at informere om mulighederne i virksomhedskontakten på de medieplatforme, hvor Helsingør Kommunes virksomheder er. Der er iværksat et forberedende arbejde i forhold til kommende kampagner. Opbygning af gode leveringskæder og arbejdsgange i virksomhedsindsatsen internt i jobcenteret. Der er løbende fokus på at forbedre arbejdsgange og snitflader mellem virksomhedskonsulenterne og mellem virksomhedskonsulenterne og mentorer samt jobkonsulenter for at sikre bedst mulig service over for virksomhederne og understøtte videndeling i jobcenteret. Samarbejdet i Nordsjællands Rekrutteringsservice Via samarbejdet i Nordsjælland Rekrutteringsservice er der kommet 10 ledige i arbejde i 2016, og samarbejdet er ud fra virksomhedernes tilbagemeldinger smidigt ved, at der kun er en indgang til job i Nordsjælland. Jobcenteret har iværksat og vil iværksætte en række tiltag for at styrke virksomhedskontakten: Virksomhedskonsulenterne vil være mere opsøgende og arbejde mere salgsorienteret og systematisk med, at ledige bliver henvist til stillinger, der er opslået på Jobnet.dk. Virksomheder skal kende jobcenteret og have langt større tillid til, at der henvises arbejdskraft til ledige stillinger hurtigt og effektivt. Mere synlighed og opfølgning på virksomhederne. Jobcenteret vil i 2017 generelt have større fokus på mere systematisk at samarbejde med virksomheder og vil i højere grad være fysisk til stede på virksomheden for at bistå virksomheden i forhold til blanketter og råd og vejledning, opfølgning på aktiveringsforløb, og sikre at der sker en reel opkvalificering af den ledige og ikke mindst få adgang til de jobåbninger, der forventes at komme flere af i Jobcenteret vil bidrage til, at Helsingør Kommune fremstår mere professionelt med en koordinerede indsats i Kommunen og med erhvervslivet. Det skal blandt andet sikre flere lærerog praktikpladser og flere og bedre målrettede uddannelsesafklarende virksomhedsforløb, snusepraktikker og andre virksomhedsrettede forløb. Samarbejder ud over kommunegrænsen. Jobcenteret vil udvikle samarbejdet med de omkringliggende jobcentre og sætte fokus på formidling af job på tværs af kommuner og regionsgrænser. Ved at skabe et større integreret arbejdsmarked skabes en større mulighed for at matche udbud og efterspørgsel. Med Helsingør Kommunes beliggenhed er det oplagt at fokusere på Øresundsregionen som et samlet arbejdsmarked. Helsingør Kommune vil fortsætte sit engagement i øresundssamarbejdet primært i forhold til HH-samarbejdet, Greater Copenhagen og Crossborder samarbejdet for et mere integreret arbejdsmarked i Øresundsregionen. 18

98 19

99 Bilag: 7.1. Evaluering af den tværgående ungeindsats Udvalg: Beskæftigelsesudvalget Mødedato: 09. november Kl. 17:00 Adgang: Åben Bilagsnr: /16

100 NOTAT Til: Beskæftigelsesudvalget og Børne- og Uddannelsesudvalget Center for Job og Uddannelse