Alle sanser i spil TEMA. Farver, dufte og berøring. Mad & Måltider. Måltidet får et kulinarisk løft Farvel til brun sovs og panering

Transkript

1 TEMA Mad & Måltider Måltidet får et kulinarisk løft Farvel til brun sovs og panering Personaleblad for ansatte i Socialforvaltningen i Københavns Kommune Nr. 4 november 2009sofbladet Alle sanser i spil Farver, dufte og berøring

2 Værsgo og velbekomme Tema: Mad & Måltider De daglige måltider betyder meget for vores livskvalitet. Det, tror jeg, mange vil skrive under på, og det bekræftes også af en amerikansk sociolog med det uspiselige navn Mihaly Csikszentmihalyi, som har undersøgt, hvordan vi oplever livsglæde i hverdagssituationer. I undersøgelsen udstyrede Csikszentmihalyi et stort antal forsøgspersoner med en anordning, som de skulle aktivere, når de følte sig allermest glade og lykkelige. Forsøget viste, at langt størstedelen var mest tilfreds med livet, når de sad bænket med andre mennesker omkring spisebordet morgen og aften. Når vi spiser, føler vi os bedre tilpas end ellers; en graf over et menneskes tilfredshedsniveau i løbet af dagen ligner profilen af Golden Gate broen i San Francisco, hvor de høje bropiller i hver ende korresponderer med måltiderne, skriver Mihaly Csikszentmihalyi. I min personlige tilfredshedskurve er det frokosten og ikke morgenmaden, som topper. Det er absolut et af dagens højdepunkter, når jeg sidder med en tallerken mad fra den gode rådhuskantine og sludrer med mine kolleger. En hyggestund isprængt sunde og knasende kalorier, der giver brændstof til resten af arbejdsdagen. I dette nummer af bladet sætter vi fokus på mad og måltider, og her kan du blandt godbidderne læse en anmeldelse af tre frokostmåltider i SOF. Og jeg kan afsløre, at det smager af mere. Det er dog langt fra alle i SOF, der henter deres måltider i en kantine. For mange ansatte på bosteder, dag- og døgntilbud er mad og måltider en integreret del af det socialpædagogiske og sociale arbejde. Her er det omsorgen for beboernes, brugernes eller børnenes måltider og sundhed, som går forud. Sofbladet har besøgt tre arbejdspladser i SOF for at få en mundsmag på projekter og initiativer, som kredser omkring at forbedre kvaliteten af dagens mad og måltider. Det er vores ansvar som personale at give beboerne mulighed for at vælge en sundere og mere varieret kost, fortæller en pædagog på et bosted for udviklingshæmmede, hvor mad og medbestemmelse går hånd i hånd. Her og mange andre steder i SOF arbejdes der hver dag for at gøre måltiderne til en af dagens højdepunkter. Det kan du læse meget mere om i dette nummer, som også har andre emner end mad og måltider på menukortet. Tag fx med sygeplejerske Lene Tanderup på arbejde blandt hjemløse og socialt udsatte, og læs interviewet med en af SOF s eksperter om, hvad der er på spil i det interkulturelle møde. Sofbladet er Københavns Kommunes blad til alle ansatte i Socialforvaltningen. Sofbladet har en temaside på KKnet, hvor du finder et arkiv, bilag til artikler og oversigt over medlemmer i redaktionskomitéen. Du er altid velkommen til at komme med gode ideer til bladet, både til enkelte artikler og til temaer. Kontakt Pernille Søndergaard tlf.: , sofbladet@sof.kk.dk Adresse: Socialforvaltningen Rådhuset 1599 København V Ansvarshavende redaktør: Anette Laigaard Redaktion: Pernille Søndergaard, Sekretariatet tlf Birgitte Barkholt, Kom. chef Nils Groth, Sekretariatet Astrid Buch-Hansen, Center for ældrepædagogik og sundhed Birgit Milling, HR Arne Bertram, Socialcenter Amager Thomas Lund, MR Udsatte Bitten Christensen, MR HAPS Layout og produktion: Identitet & Design AS Tryk: Zeuner Grafisk as Svanemærkegodkendt Licens nummer Forsidefoto: Foto: Jeanne Kornum Sofbladet udgives af Københavns Kommune Socialforvaltningen. Redaktionen er afsluttet den 7. oktober FSC A.C. FSC-DNK-0065 God appetit! Pernille Søndergaard Mx83@sof.kk.dk

3 Indhold 4 Kollegabuket En buket til Trine Hacke. 5 Kommunalvalg Hvis jeg blev valgt ind i borgerrepræsentationen 6 5 minutter/opslagstavlen Fem minutter med HR Udviklingschef Carsten Frank. 8 Ekspert i SOF: Mød Antropolog Mette Larsen, som er ekspert i det interkulturelle møde. TEMA: Mad & Måltider 10 Alle sanser i spil I Lynghuset er måltiderne både sunde og rige på sanseoplevelser. 12 Køkkenløftet viser vejen Køkkenløftet er en metode til at måle og veje kvaliteten af måltider i Københavns Kommune. 14 Farvel til brun sovs og panering En fleksibel madordning og en husholdningsøkonom har givet måltiderne i Blok B på Sundbygård et kulinarisk løft. 16 Det smager af mere Sofbladet anmelder tre frokostmåltider i SOF. 18 Uden løftede pegefingre I Møllehuset er det beboerne, der bestemmer menuen. 20 Bordet rundt Hvilken rolle spiller mad og måltider på døgn- og dagtilbud for børn og unge? 22 På job i SOF Lægepraksis på gaden. 24 Ny i SOF Alle sanser i spil Farver, dufte og berøring. I Lynghuset, et bosted for voksne udviklingshæmmede med multihandicap på Nørrebro, sørger tre kostfaglige medarbejdere for, at måltiderne ikke kun sunde, men også rige på sanseoplevelser. Det smager af mere Læs anmeldelsen: Ikke noget med gråt leverpostej på endnu mere gråt rugbrød. Sofbladet har besøgt tre af de mange spisesteder i SOF, og resultatet kan du læse mere om inde i bladet. Lægepraksis på gaden Følg sygeplejerske Lene Tanderup på en arbejdsdag blandt hjemløse og socialt udsatte borgere på Christianshavn

4 Fuld af Af Pernille Søndergaard power Vores afdelingsleder Trine, gør ikke bare sit job hun gør en reel forskel. Og hun skal have en buket, så vi kan fortælle hende, hvor meget hun betyder for os, og hvor glade vi er for det, hun gør for os alle her i Bolig 6. Sådan lød opfordringen til Sofbladet om at komme forbi Sundbygård, Bolig 6, og overraske afdelingsleder Trine Hacke med en buket blomster. Trine Hacke har arbejdet i Bolig 6 i bocentret på Røde Mellemvej i 6 år og bestrider i dag posten som konstitueret leder. Samtidig varetager hun opgaven som afdelingsleder og leder for natteteamet. Du er fuld af power og smitter dine medarbejder med din gnist, sagde Social- og sundhedsassistent Kirsten Petersen på vegne af kollegerne i Bolig 6, da Trine Hacke havde fået buketten overrakt i pausen til et beboermøde. Kirsten Petersen havde bedt sine kolleger komme med input til en lille tale, og mange af input ene handlede om Trine Hacke som personaleleder: Din dør står altid åben og man føler sig altid velkommen indenfor til en snak. Du har altid øje for, hvordan vi alle har det. Efter stressede dage siger du altid: I skal komme godt hjem, og I skal være ordentlige over for hinanden. Og når du ikke selv er der, kan vi alligevel høre dig sige: Det er godt, det I gør. Det rykker noget. Bliv ved. Andre af kollegernes roser gik på Trine Hackes faglige ledelse: Du er fagligt dygtig yderst professionel i alle henseender og tager arbejdet med beboerne meget seriøst. Du har en knaldgod hukommelse, så alt bliver husket og ingen glemt. Du er igangsætter og alle de skibe, du søsætter, kommer i havn. En buket til en god kollega Har du en god kollega, som fortjener et ekstra klap på skulderen, så mail til Sofbladet og fortæl, hvorfor lige netop din kollega gør en forskel, så kommer Sofbladet måske forbi din arbejdsplads med en buket blomster og skriver en historie i næste nummer af bladet. Skriv til sofbladet@sof.kk.dk

5 Kommunalvalg: Hvis jeg blev valgt ind i Borgerrepræsentationen, så ville jeg Mette Højen, studentermedhjælper i Center for familiepleje... arbejde for større og bedre kollegier til de studerende i København. Janni Petersen, leder af Hotellet... sikre, at kommunen fastholder pårørendearbejdet inden for misbrugsområdet. Susanne Gerhardt, arbejdsmiljøkoordinator i Udførerenheden... arbejde for en miljøren by og indføre el-biler i hjemmeplejen. Lis Bjarnesen, leder af Center for krisecentre... tale pænt om de ansatte i Socialforvaltningen. Anni Rene, pædagog i krisecenter Baltic... gøre en indsats for, at de unge, der laver ballade på gaden, får mere indhold i dagligdagen. Nils Groth, kommunikationskonsulent i Sekretariatet... sørge for, at der om syv år kun må køre el-biler i Københavns gader. Susanne Holme Aaen, fuldmægtig i HR udvikling... løse parkeringsproblemerne og udfordringerne med pasningsgarantien i København. 5

6 5 minutter 6 5 minutter Af Birgitte Barkholt Carsten Frank kom til SOF d. 1. august som chef for det nye kontor HR Udvikling. Carsten Frank er 38 år, kommer fra konsulenthuset Manova. Min bedste oplevelse på jobbet i denne uge: Det var et styregruppmøde om ledelsesinnovationsprojekter på institutionsområdet. Alle løftede sig op i et helikopterperspektiv, og det gav nogle gode diskussioner af, hvad SOF som organisation har brug for. Og den værste: Hele mandagen gik jeg fra det ene møde til det andet. Jeg havde ikke fem minutter på kontoret, og sådan skal det jo helst ikke være. Jeg er god til: Jeg kan bevare et overblik og bidrage med at skabe en helhedsforståelse. Jeg bilder mig også ind, at jeg er god til at indgå i relationer med forskellige folk. Jeg drømmer om at kunne: Nogle gange drømmer jeg om at komme ud og opleve alle mulige spændende afkroge i verden. Min helt: De bedste sportsmænd og -kvinder. De folk, som går benhårdt efter et mål, som ligger langt ud i fremtiden. Der skal planlægning, vedholdenhed, afsavn og dedikation til. Det, synes jeg, er meget inspirerende. SOF s største udfordring: At skabe én SOF-kultur. Som jeg ser det, har vi historisk arbejdet ud fra lokal praksis. Det er godt for noget, men det går ud over organisationens sammenhængskraft og den enkeltes helhedsforståelse. Offentlig kendt person jeg helst ville spendere en søndag eftermiddag med: Christian Stadil, bestyrelsesformand i Hummel. Han har en helt speciel nærmest filosofisk tilgang til forretningslivet. Han er businessman og udøvende budist. Det ser ud som om, at han kombinerer det irrationelle med det rationelle. Det kunne jeg godt tænke mig at udfordre ham på. opslagstavlen opslagstavle Strategi for udsatte børn og unge vedtaget og sendt i høring I september vedtog Socialudvalget Strategi for udsatte børn og unge, som nu er sendt høring hos Børne- og Ungdomsudvalget og Beskæftigelses- og Integrationsudvalget. Herefter er der lagt op til, at Socialudvalget endeligt godkender strategien i slutningen af november Download strategien på KKnet Strategien indeholder initiativer og tiltag inden for fem områder: Tidlig indsats Bedre myndighedsarbejde Indsatser i forhold til uroskabende unge Udvikling af anbringelsesviften Udvikling af videns- og evidensbaserede indsatser Lukkedage i lokalforvaltningen Fredag den 11. december og mandag den 14. december vil der være lukket for borgerbetjening i de nuværende socialcentre. Omkring. 800 medarbejdere skal som følge af den nye lokale organisering flytte og for at give dem en chance for at komme på plads på deres nye arbejdspladser, lukker man for borgerbetjeningen i forbindelse med flytningerne. Med omorganiseringen får Socialforvaltningen i alt fire myndighedscentre, og borgerne skal gå derhen, hvor man er specialiseret i lige netop deres problem. Voksne med særlige behov og førstegangs - henvendelser sker til Socialcenter København Udsatte børn og familier vil få ydelser i de lokale team under Børnefamiliecenter København Borgere med handicap skal i Handicapcenter København Borgere med misbrugsproblemer skal til modtageenhederne under Rådgivningscenter København Se mere på KKnet/Ny struktur i SOF/Ny lokal organisering/kort over ny lokal organisering

7 n opslagstavlen opslagstavlen opslagstavlen op Kom til julemarked på Sundbyvang Igen i år har du mulighed for at købe nogle af julens gaver, når Sundbyvang den november slår dørene op for det traditionsrige julemarked på Amager med boder fra værksteder og dagcentre for udviklingshæmmede. Der er mulighed for at købe mad ved forskellige boder, og underholdning er der også sørget for. Kim Larsen Jam spiller op, Spirekoret synger og spillemænd og gøglere sørger for at sætte ekstra fest og farve på årets julemarked. Sig din mening... Deltag i debatten på KKnet Har du kommentarer til en eller flere af artiklerne her i bladet, spørgsmål til den kommende omorganisering eller har du et synspunkt på helt andre arbejdsrelaterede forhold, du gerne vil dele med dine kolleger, så klik ind på SOF-debatten fra forsiden af KKnet. Få inspiration til en god seniorkarriere Alle medarbejdere i SOF på 52 år og derover inviteres til en seniorkarrieredag på Axelborg den 8. december, hvor man kan hente inspiration til en god seniorkarriere. Kom og oplev: Overborgmester Ritt Bjerregaard, Sundhedsguru Chris MacDonald, Læge Henning Kirk og Journalist og forfatter Lone Kühlmann. Tilmelding senest mandag den 16. november 2009 til HRUvikling@sof.kk.dk. Klik ind på KKnet og se programmet for dagen. Medarbejdere der kan og vil De seneste års mediehistorier har været til at tegne et negativt billede af forholdene på bosteder rundt omkring i Danmark. Men botilbuddene er meget bedre end deres rygte. Sådan lyder konklusionen i al korthed på en ny stor undersøgelse fra Danmarks Pædagogiske Universitet. DPU s undersøgelse Socialpædagogik og botilbud til voksne med udviklingshæmning viser blandt andet, at der er mange gode og velfungerende tilbud og at medarbejderne på botilbudsområdet er glade for deres arbejde og finder stor mening i det. Der er tale om den største samlede forskningsbaserede kortlægning af forholdene på landets bosteder efter servicelovens vedtagelse i Undersøgelsen omfatter i alt fem rapporter, som kan downloades fra 7

8 Eksperter i Sof Det er familiens kompetencer, der tæller Af Birgitte Barkholt En tung rapport landede i juni på bordene SOF. Rapporten handler om børn med etnisk minoritetsbaggrund i familiepleje. Børnene vender vi tilbage til. Rapportens forfatter er Mette Larsen fra Center fra Familiepleje, og hun står også bag flere projekter og undervisningsforløb i SOF om, hvordan systemet møder borgere med etnisk baggrund. Det er de interkulturelle aspekter, som præger hendes arbejdsliv. Og det er ikke tilfældigt. Ville redde Afrika Da jeg blev færdig som antropolog, havde jeg en plan om at redde hele Afrika, fortæller Mette Larsen. Hun drog af sted til Ghana og Lesotho, udsendt fra FN, men kom hjem igen, og fandt vej til det, der dengang hed Handicapcenter Øst. Her begyndte hun at interessere sig for, hvordan det offentlige Danmark møder borgere med etnisk minoritetsbaggrund. Interessen for andre kulturer havde hun med sig, og det gav god mening at få hendes viden i spil på et af kommunens handicapcentre, der i det daglige møder familier med etnisk minoritetsbaggrund. Mange myter Der er mange myter forbundet med etniske medborgere. En af dem er, at de skammer sig, hvis de selv har et handicap, eller hvis et familiemedlem har det. Det gælder især muslimer. Tror vi. Vi tror, at de anser det som en straf fra Allah, og at det er derfor, at forældrene gemmer børnene væk og ikke deltager i forældregrupper og i andre netværk og aktiviteter for handicappede. Men ifølge Mette Larsen, er det en myte. Det er meget ofte praktiske årsager og sproglige barrierer, som forhindrer etniske handicappede i at mødes med andre. Mette Larsen fortæller om en episode, hvor en mor siger, at hun aldrig kommer ud med sin handicappede datter, som sidder i kørestol. Moderen bærer tørklæde, og Mette Larsen tænker for sig selv, at det nok er fordi, at moderen skammer sig over sin datter. Det viser sig, at det handler om, at familien bor på fjerde sal, og at moderen har ondt i ryggen, og ikke længere kan bære datteren op og ned af trappen. << Store kommunikationsproblemer Ifølge Mette Larsen har langt de fleste offentlige myndigheder et problem, når det gælder den skriftlige kommunikation til borgere med etnisk minoritetsbaggrund. Vi sender jo vores afgørelser som et brev. Også selvom vi ved, at det ikke bliver forstået. Vi er ikke gode nok til at møde vores etniske medborgere og til at overholde vores forpligtelse til at sørge for, at de forstår vores henvendelse. Og det er børnene, der bliver tabere, når deres forældre ikke forstår vores afgørelser, siger Mette Larsen. Hun fortæller, at forældre til handicappede børn i dag skal være tovholdere i forhold til deres børns sager. Det er et meget komplekst område at administrere, og der sker hele tiden nye ting i forhold til hjælpemidler og behandling. Det er børnene, der bliver tabere, når deres forældre ikke forstår vores afgørelser << 8

9 2007 Center for Familiepleje Når personer fra forskellige kulturer mødes, kan vejen være brolagt med faldgruber. Antropolog Mette Larsen er ekspert i det interkulturelle møde. Mette Larsen Ekspert i mødet mellem det offentlige og borgere med minoritetsbaggrund. Blå bog 1995 Antropolog fra København Universitet Junior professionel officer; Udsendt af FN i Ghana og Leshoto 2000 Ulandskonsulent i DSI (i dag Danske Handicaporganisationer) 2002 Københavns Kommune, Handicapcenter Øst Ofte er forældrene nærmest eksperter i deres børns handicap, og mange forældre er helt ajour med nye behandlingstilbud og metoder inden for deres børns handicap og sygdom. Det gælder bare ikke altid for børn af etniske minoriteter, og derfor er der risiko for, at børnene bliver ramt i en dobbelt forstand. Korps af etniske plejefamilier Vi er tilbage ved børnene og dermed også tilbage ved Mette Larsens seneste arbejde rapporten om børn med etnisk minoritetsbaggrund i familiepleje. I den kan man blandt andet læse, at det er en myte, at plejefamilier med anden etnisk baggrund end dansk kun vil have plejebørn, som de selv er i familie med. Efter en målrettet indsats har vi i dag i København et korps af godkendte plejefamilier med etnisk minoritetsbaggrund, og de fleste af de familier har ikke bestemte ønsker til barnets etnicitet. Mange vil faktisk også gerne have et etnisk dansk plejebarn, siger Mette Larsen. Hun fortæller videre, at kravet om, at der skal være et ledigt værelse hos familien er den største barriere i forhold til at skaffe flere etniske minoritetsfamilier. Motiverne til at ønske et plejebarn er i øvrigt de samme uanset herkomst. Det handler om, at man gerne vil gøre det godt for nogen, som trænger til en hjælpende hånd. Eller at ens egne børn er blevet store, og man stadig har kræfter, overskud og lyst til at have mindre børn i familien. I forhold til børn med etnisk minoritetsbaggrund i familiepleje er det et område, som til stadighed kræver udvikling, men ifølge Mette Larsen er vi meget godt med i København. Vi er reflekterede og systematiske i vores rekruttering af plejefamilier og matching af børn, siger Mette Larsen. Etnicitet er ikke afgørende Hendes rapport viser i øvrigt det samme som den nyeste forskning fra England, som sammen med USA er førende nationer på området. En af konklusionerne er, at det ikke er etnicitet, som er afgørende for, om en plejefamilier er god, men derimod familiens kompetencer i øvrigt. Det handler i høj grad om at være accepterende og anerkendende i forhold til barnets baggrund. Det går jo ikke, at plejemor og plejefar ser ned på de personer, som sidder på bænken ved torvet og drikker øller, hvis barnets biologiske forældre er alkoholikere. Det giver en splittelse i barnet, som ikke er til nogen nytte, siger Mette Larsen og fortsætter: På samme måde bliver vi nødt til at sikre, at børn af anden etnisk oprindelse end dansk ikke havner i en familie, som har et kulturelt hierarki indbygget i hovederne, der gør, at de tror, at de er bedre end andre. Omvendt er det heller ikke automatisk lykken for et tyrkisk barn at blive anbragt i en tyrkisk familie. Tænk nu, hvis familien forsøger at fastholde barnet i, at det er tyrkisk og derfor skal opføre sig på en bestemt måde. En af de centrale pointer i Mette Larsens rapport er netop, at børn med etnisk minoritetsbaggrund, der vokser op i Danmark, udvikler flere forskellige etniske og nationale identiteter. De er ikke enten danske eller tyrkiske, men derimod både-og. Og i den ideelle familie er der plads til begge dele. Et stort behov Der, hvor kulturerne møder hinanden, er ifølge Mette Larsen notorisk interessant. Mødet kan være svært, fordi vi alle er præget af forforståelser om hinanden a la du er tyrker, derfor elsker du store guldkæder. Eller du er muslim, derfor skammer du dig over dit handicap. Virkeligheden er i følge Mette Larsen noget mere nuanceret. Om ti år har Mette Larsen stadig gang i noget med det interkulturelle møde. Det er jo evigt interessant og udfordrende det er ikke et facitområde og jeg kan jo se, at der er et stort behov for at blive bedre til at håndtere de interkulturelle møder, mange af os oplever i det daglige. 9

10 I Lynghuset sørger tre kostfaglige medarbejdere for måltider som stimulerer både sundhed og sanser. Alle sanser i spil Af Nils Groth Foto: Jørgen True 10

11 TEMA Mad & Måltider Farver, dufte og berøring. I Lynghuset, et bosted for voksne udviklingshæmmede med multihandicap, er måltiderne ikke kun sunde. De er også rige på sanseoplevelser. Klokken slår 11 i Lynghuset på Nørrebro. Mens beboerne sidder i opholdsrummet på 1. sal og underholder sig selv, ser tegnefilm eller snakker med pædagogerne, står Maria Imer Riisgaard i køkkenet og forbereder dagens frokost. Den ville kunne stå sig i konkurrencen med snitter fra en bedre smørrebrødsbutik. En enkelt forskel er dog, at i Lynghuset blender man nogle gange smørrebrødsmadderne. Mere om det senere. Ernæring og sanser Marias gode mad har en både menneskelig og videnskabelig forklaring. For to år siden besluttede Lynghuset at ansætte tre kostfaglige medarbejdere, der overtog madlavningen fra pædagogerne. De tænker på mad 37 timer om ugen, for løsenet til både sundere og gladere beboere hedder ernæring og sanser. Beboerne kan jo ikke så meget, så maden bliver en af dagens store oplevelser. Derfor tænker jeg meget på, at de skal stimuleres på deres sanser. Flotte farver kan være en æggemad med rødbeder og grønt på, og når jeg laver suppe, så kommer jeg kvaste krydderurter i til allersidst. Man skal dog passe på stærk mad, for dem med synkebesvær har jo maden liggende i munden i lang tid, fortæller Maria, som er kostfaglig på 1. sal. Hver dag skal Maria tage mange hensyn. Nogle af beboerne kan ikke tygge deres mad, og derfor skal den blendes. Men også det gøres med respekt for oplevelsen af et godt måltid. Maria blender pålæg og brød hver for sig, og ved fx, at man ikke skal putte asparges i blenderen, for de trevler. I stedet kan man nøjes med lidt saft fra dåsen. Hun husker stadig engang, en medarbejder uden at tænke over det blendede en gang biksemad med rødbeder, der blev ligeså lyserød som jordbæris, men smagte ganske anderledes. Kan ses på håret Den nye mad bliver bemærket andre steder end i køkkenet. Eksempelvis i frisørsalonen, hvor de fortæller, at de kan se på beboernes hår, at vitaminer og mineraler flyder friere nu. Og sygeplejersken kan fortælle, at en 54-årig beboer med autisme blev roligere, efter at Maria opdagede, hun fik for meget sukker, da hendes mad mest bestod af yoghurt, og der ellers kom ketchup på alle andre retter. Eva Hertz, ergoterapeut, kan bekræfte udviklingen: Deres fødder og hænder er varmere, slår hun fast. Mange af beboerne på Lynghuset har spastiske lammelser, altså spændinger i musklerne. Kombineret med motion, kan hun se, at kosten får beboernes muskler til at slappe af. Det samme gælder maverne: Beboernes maver bliver nemt hårde. Jeg kan se, den gode kost gør dem blødere, fordi fordøjelsen bliver bedre, fortæller hun. Selvom personalet gør alt for at få beboerne til at spise sundt, har de dog ikke en dogmatisk tilgang: En af beboerne er lidt træt af grød efter 50 år på institution, så hun får en rugbrødsmad med ost om morgenen, fortæller Maria Imer Riisgaard. Ro om måltidet Duften af friskbagt brød kan i sig selv være en oplevelse for beboerne, og personalet tænker over, hvordan mad kan gøre hverdagen mere spændende: Selvom nogle af beboerne får sondemad, så stimulerer vi munden. De kan godt aktivere tyggefunktioner, og der giver vi dem fx frugt i gazebind, så de får smagen af fx en appelsin, fortæller Eva Hertz. Hun mener, at beboerne skal være glade for deres adresse: << 11

12 << I København er vi langt fremme. Vi ved allermest om, hvordan man kan hjælpe mennesker med medfødte hjerneskader. Et vigtigt element er, at beboerne selv skal være med i processen, også når de spiser, om det så bare er en tommelfinger, de holder om servietten med. Og så skal der være ro, fortæller hun: Der skal være stille, for beboerne bliver nemt forstyrret. Det skal handle om måltidet. 12 Kostfaglige kan deres kram Botilbudsleder Frank Hedegaard fortryder ikke, at han har valgt at lægge nogle af medarbejdertimerne hos kostfaglige frem for hos pædagogerne. De lavede også fin mad, men de kostfaglige kan deres kram til fingerspidserne. De bruger fx friske grønsager efter sæsonen, mindre kød, næsten nul sukker og laver det hele fra bunden. Selv om vi er gået over til næsten kun at have økologisk mad, så sparede vi alligevel kroner på madbudgettet, alene fordi de tænker over, hvor gammel maden er og ved, hvor man kan købe billigst ind. Og fremover kan beboerne måske glæde sig til endnu bedre mad, for Lynghuset er netop hoppet med på Køkkenløfet i Københavns Madhus (Læs mere om Køkkenløftet på denne side). Og så er rygtet om Lynghuset løbet lige hen til Søren Gericke, som har en køkkenlinje på TV-glad. Han vil nu sende folk i praktik på Lynghuset, hvilket unægtelig bliver en anden oplevelse end et storkøkken. For som Maria forklarer: Responsen på din mad kommer med det samme. Hvis de ikke kan lide det, så spytter de det ud. De fem løfter 1) Lige til at spise - Den kulinariske kvalitet 2) Rå varekvalitet - Kvaliteten af de fødevarer der bliver brugt i mad produktionen, 3) Respekt for måltidet 4) Den rette mad til de rigtige mennesker 5) Ansvar og arbejdsglæde - De strukturelle og menneskelige forhold omkring madproduktionen, servering og spisningen Læs meget mere om Køkkenløftet på

13 TEMA Køkkenløftet viser vejen Af Pernille Søndergaard I løbet af de næste to år skal 18 institutioner og bosteder i Socialforvaltningen måles og vejes på måltidskvaliteten efter en model, udviklet af Københavns Madhus. Modellen går under navnet Køkkenløftet. Guleroden er rådgivning, efteruddannelse og udviklingsplaner. Og selvfølgelig et resultat, der kan mærkes, ses og smages. Mad & Måltider Københavns Kommune serverer hver dag måltider. Men hvordan står det til med kvaliteten af de mange måltider, som hver dag tilberedes, serveres og spises på kommunens mange institutioner? Det vil politikerne gerne have et billede af. Da Københavns Madhus slog dørene op i 2006, stillede de derfor det nye madhus en opgave, som gik ud på, at der skulle udvikles en metode til at bedømme kvaliteten af de offentlige måltider i kommunen. Det er baggrunden for Køkkenløftet, som bygger på tre søjler: Maden, måltidet og organiseringen. Det fortæller Andreas Buchhave fra Københavns Madhus som er projektleder for de 18 institutioner og bosteder i SOF, som de næste to år har sagt ja til at gå med på et udviklingsforløb omkring Køkkenløftet. Udgangspunktet er bosteder med døgnforplejningsansvar. Meget mere end mad og råvarer Køkkenløftets styrke er en holistisk tilgang til måltidet. Det handler ikke kun om selve maden og de gode råvarer. Også de fysiske rammer som f.eks. borddækning og belysning har sammen med de sociale rammer og kulturelle regler og rutiner stor indflydelse på, hvordan man oplever måltidet. Og så spiller det også ind, hvordan man organiserer sig omkring maden og måltiderne. Hvordan man samarbejder på tværs, og hvordan det står til med ansvar og arbejdsglæden omkring de daglige måltid. Det betyder som en meget vigtig ting, at Køkkenløftet ikke kun er et anliggende for køkkenpersonalet. Også ledelse og det øvrige personale skal have fokus på det gode måltid, forklarer Andreas Buchhave. Udvikling og diplomer De 18 institutioner og bosteder i SOF, som netop har givet sig i kast med forløbet omkring Køkkenløftet, vil blive vurderet inden for fem områder. (Se faktaboks). Helt konkret sker der det, at madhusets smagsdommere kommer på et anmeldt besøg og deltager i et af institutions måltider, gennemgår køkkenet og får en snak med lederen, køkkenpersonalet og nogle fra det pædagogiske personale. På et efterfølgende udviklingsseminar fremlægger smagsdommerne resultaterne og giver et bud på, hvor der er rum for udvikling, hvorefter institutionen tager hul på endnu et forløb inden den endelige vurdering. Derefter har institutionerne mulighed for at indstille både sig selv og andre til diplomer for blandt andet den bedste køkkenmedarbejder og det fuldendte måltid. Madhuset ruller den røde løber ud og uddeler diplomer i Festsalen på Københavns Rådhus. Det er en vigtig del af Køkkenløftet, fordi det er med til at synliggøre og anerkende de institutioner, der gør noget særligt. Lysten driver værket Andreas Buchhave håber at involvere 18 nye bosteder og institutioner fra SOF hvert andet år, og han understreger, at det er helt frivilligt: Man kan ikke pålægge nogen at være med på Køkkenløftet. Det er lysten, der driver værket. Og guleroden er konkret rådgivning fra erfarne mad-eksperter, der deler ud af deres fagkundskab og hjælper med at identificere indsatsområder og kommer med forslag til kurser og nye måder at strukturere arbejdet omkring måltidet på. I sidste ende handler det jo om at give borgeren den bedst mulige kulinariske, ernæringsmæssige og sociale oplevelse af de daglige måltider, siger Andreas Buchhave. << Køkkenløftet er ikke kun et anliggende for køkkenpersonalet << 13

14 Af Pernille Søndergaard Foto: Jeanne Kornum Farvel til brun sovs og panering Det er ikke kun de fysiske rammer, der er nye i Blok B på det socialpsykiatriske bocenter Sundbygård. Også det liv, der leves inden for dem, er på mange måder forandret. Det gælder også de daglige måltider, som har fået et ernæringsmæssigt og kulinarisk løft, takket være en fleksibel madordning og en husholdningsøkonom ved gryderne. Der lugter stadig nyt, af maling og blankt linoleum på de tre etager i Blok B på bocentret Sundbygård på Amager. For et halvt år siden flyttede Blok B s 28 beboere ind i nye to-værelses lejligheder med eget køkken og bad. Til et liv med mere plads og større selvstændighed, end den gang de boede på et værelse med håndvask og døre, der ofte stod åbne ud til gangen og fællesarealerne. I den nyrenoverede Blok B er der ingen fællesstue. Til gengæld er der på 2. sal en nyindrettet spisestue med bordeaux Arne Jacobsen stole og en stor altan med borde og bænke og vid udsigt over trætoppe og rådhustårnet i det fjerne. Også et stort flot industrikøkken er kommet til. Nye boller på suppen Før renoveringen handlede personalet ind til måltiderne og stod også for madlavningen. Og selvom de prøvede at få så mange sunde madvarer i indkøbskurven som muligt og satte sig for, at der skulle salat på bordet hver dag, så stod menuen alligevel på panering og brun sovs 2-3 dage om ugen. For det var beboernes glade for, fortæller ergoterapeut Anette Løvsø og souschef Dorte Lassen. I dag er der kommet helt nye og sundere - boller på suppen. Det sørger husholdningsøkonom og diætist Jørgen Lohse for. Han står for indkøb og tilbereder dagens tre måltider i Blok B s nye køkken. Og så er der etableret en madordning, som beboerne kan melde sig til, alt efter hvad der passer dem. Ordningen er meget fleksibel. Man kan altid få et måltid mad dag eller nat. Har en beboer ikke tid, lyst eller lejlighed til at spise på et fast tidspunkt, sætter personalet maden til side. Nogle vælger den fulde pakke med tre måltider om dagen, mens andre nøjes med et eller to måltider om dagen. En enkelt beboer har helt valgt madordningen fra. Han får en kasse grøntsager fra Årstiderne og laver selv alle sine måltider i køkkenet i sin lejlighed. Individuelt tilpassede måltider For medarbejderne i Blok B er det en lettelse at vide, at dagens måltider nu er sammensat på en ernæringsmæssig og kulinarisk forsvarlig måde, der tilgodeser den enkelte beboers behov. Er undervægt et problem for én, sørger Jørgen Lohse for at komme fede dråber olie i saltdressingen. Og kæmper en anden med overvægt, er yoghurten på hans morgenmadstallerken fedtfattig. Flere har allerede tabt sig. Anette Løvsø har netop vejet en af beboerne. Vægten viste 84 kg. For et halvt år stod der 100 kg i displayet. Han strålede som en sol, fortæller hun. Inden den nyrenoverede Blok B slog dørene op, havde personalet mange diskussioner om værdigrundlag, pædagogik og dagligliv i de nye lejligheder. De var bl.a. inspireret af et bosted i en opgang på Vesterbro, hvor beboerne med støtte fra personalet

15 TEMA Mad & Måltider Husholdningsøkonom Jørgen Lohse giver klassiske retter en ny kant og tilpasser alle måltider til beboernes individuelle behov. Anette Løvsø og Dorte Larsen har sluppet de fleste opgaver omkring maden, men giver stadig en hånd med i køkkenet. selv står for den daglige husholdning. Tanken er at give ansvaret tilbage til beboeren: Det er også et fokusområde for os at motivere beboerne til at få et så selvstændigt liv som muligt. Men når vi i stedet for 28 selvstændige husholdninger valgte en madordning, er det fordi vores beboere er meget forskellige. Her bor nogle, som aldrig nogensinde har lavet mad selv og ikke er interesseret i det. Vi er nødt til at vurdere, hvad der er meningsfuldt for den enkelte. Derfor er vi i stedet for endt med den fleksible madordning, som giver beboerne mulighed for selv at vælge, hvor meget eller hvor lidt de selv vil stå for deres egen husholdning, fortæller Dorte Lassen. Kun beboere omkring spisebordet Indtil for et halvt år siden spiste personalet de daglige måltider sammen med beboerne. I dag sidder der kun beboere omkring spisebordet: Når vi sidder med, kommer vi nemt til at overtage styringen og ansvaret for snakken omkring bordet. Et ansvar, som beboerne er vant til at afgive til os. For beboeren kan det være hårdt at tage ansvaret for eget liv, og for os medarbejdere er det svært at slippe kontrollen - og så kommer man til at holde hinanden fast i nogle roller. Så når vi nu overlader måltiderne til beboerne selv, er det for at gøre op med den tillærte hjælpeløshed, man som medarbejdere kan komme til at holde beboerne fast i, fortæller Anette Løvsø. Og det prøver vi også at gøre på andre områder ved ikke hele tiden at være så allestedsnærværende som vi var tidligere, fortsætter Dorte Lassen. Nu laver vi faste aftaler med beboerne i stedet for, at de bruger dagen på at sidde stand by og vente på at komme til at snakke med en af os. Mad fylder meget Selvom Jørgen Lohse har overtaget en stor del af det praktiske ansvar for de daglige måltider, har Anette Løvsø og hende kolleger ikke helt sluppet alle opgaver omkring maden. De giver stadig en hånd med i køkkenet; anretter morgenmaden efter Jørn Lohses anvisninger og hjælper med at servere og vaske op. Og så lægger de stadig en masse kræfter i at motivere den enkelte beboer til at tage de sundest mulige valg, f.eks. er der enkelte beboere med misbrug, som hellere vil bruge deres penge på noget andet end mad. Maden fylder meget i livet. Den er altid et godt samtaleemne, og når undervægtige begynder at tage på, og overvægtige beboere taber sig, er der jo rigtig god basis for at tale om maden på konstruktiv måde, siger Dorte Lassen. Igen af dem ønsker sig tilbage til den tid, hvor de stod for det ugentlige indkøb og den daglige madlavning Vi er altså meget glade for vores køkkenmand! fastslår Anette Løvsø. 15

16 Det smager af mereaf Nils Groth Ottilia, værested og aktivitetshus, Valby, ca. 25 pers. God mad skal have en god introduktion. På Ottilia har de skippet buffeten til fordel for fadservering, og kokkene introducerer selv retterne. Det giver en hyggelig stemning, som minder mere om middagsbordet derhjemme end en kantine. Dagens hovedret var laks med kartofler og godt med ost over. Velsmagende og mættende. Den lidt tunge ret blev lettet af en tilpas syrlig blomkåls- og æblesalsa og rødbeder rørt op med dressing. Som en af værestedets gæster bemærkede: Her får retterne altid en eksotisk twist. << Handicapcenter København, Nordvest, ca. 60 pers. << Hvor heldig kan man være? Det må de spørge sig selv om ude på Handicapcenter København. Deres nabo er cateringfirmaet Cuisine, som laver maden i kantinen. Denne dag byder på en kæmpe salatbar, hvor jeg vil fremhæve rødkålssalaten med selleri, nødder og et godt bid. Medarbejderne kaster sig også lystigt over kikærterne med forårsløg og chili, som gav varmen på en ellers kold efterårsdag. Til de mere jordbundne var den varme ret stegt flæsk og persillesovs. Stemningen i den store kantine var god, måske takket være maden. I hvert fald sagde nogle af de andre gæster uopfordret: Nej, hvor smager den her salat godt. 16

17 TEMA Sofbladets redaktion har besøgt tre af de mange gode spisesteder i SOF, og resultatet var overraskende positivt. Ikke noget med grå leverpostej på endnu mere gråt rugbrød. Alle steder havde kokkeknivene skåret gennem en god stabel grønsager, og maden smagte af mere, som man siger i Jylland. Mad & Måltider << Centralforvaltningen, Vesterbro, ca. 130 pers. Centralforvaltningens kantine ligger øverst i bygningen med hyggelige skrå vægge. Dagens menu stod på mørksej med karrysovs, kokos, grønt og ris. Velbekomme. Skulle der være en fiskeskeptisk medarbejder, kan vedkommende gå over i salatbaren med kylling, fennikel med tørrede tomater, rødbeder med nødder og gulerodssalat. Dertil kommer en hel hylde med krydderier. Som anmelder har jeg en god sult, så jeg blev lidt stødt over det lille skilt, der siger: max 1 stk. pr. person ved fisken, selvom jeg godt ved, det er nødvendigt for at holde prisen nede. Bernstorffsgade 17 huser mange bureaukrater, men hvis nogen tror, de er kedelige, tager de fejl. Høje grin går jævnligt gennem kantinen, og folk ser ikke ud til kun at snakke fagligt. 17

18 Uden løftede pegefingre Af Pernille Søndergaard I Møllehuset på Østerbro har et kostprojekt været med til at bane vejen for mere medbestemmelse og en sundere hverdag for husets 12 udviklingshæmmede beboere. Pyha, jeg har fået sidestik, puster Katja Larsen og sætter sig i en stol i køkkenet i Møllehuset, hvor duften af kødsovs begynder at brede sig. Katja har køkkentjansen i dag sammen med pædagog Katrine Læssøe Agesen, og hun har ihærdigt revet to parmesanoste ved rivejernet, hældt flåede tomater i kødet og rørt godt og grundigt i gryden. Hun har givet den gas ved gryderne, og nu skal hun altså lige puste lidt, mens en af hendes medbeboere er ved at dække bordet. Aftenens måltid står på pasta med kødsovs. På bordet kommer også grøntsager og en salat. Og det er ikke tilfældigt, at menuen netop denne tirsdag aften ser sådan ud. Det er noget, beboerne i huset har bestemt. Det er nemlig et erklæret mål, at beboerne skal have indflydelse på husets mad og måltider. I Møllehusets kostmappe er der billeder af både middagsretter, grøntsager og desserter. Her sidder pædagog Lotte Jakobsen og kigger i mappen sammen med beboer Tina Holmberg. Fokus på kvalitet I Møllehuset valgte personalet i 2007 at fokusere mere på beboernes sundhed og medbestemmelse på deres mad og måltider, fortæller pædagog Lotte Jakobsen, som sammen med kollegaen Charlotte Larsen er primus motor bag et kostprojekt i Møllehuset. Tilbage i 2007 kørte Møllehuset med en fast madplan, som løb over fire uger, og kun fredag, lørdag og søndag havde beboerne indflydelse på, hvad der blev sat på bordet. Madplanen var lavet uden den store skelen til sundhed. Og det kunne Charlotte Larsen, som har en uddannelse med sig fra Suhrs Husholdningsskole, ikke lade være med at bide mærke i. Hun mindede os om, at sund og varieret kost har indflydelse på vores trivsel og helbred og opfordrede til, at vi fokuserede på kvaliteten af den mad, der blev lavet i huset, fortæller Lotte Jakobsen. Farvel til fast madplan I dag er den faste madplan byttet ud med en rød kostmappe med en bred vifte af laminerede billeder af forskellige retter og grøntsager. Hver søndag kommer den røde kostmappe ned fra hylden, og så skal ugens menu planlægges. Den ene uge er det husets 6 mandlige og den næste de 6 kvindelige beboere, der vælger, hvilken ret og hvilket grønt tilbehør der skal på menuen til hver af ugens dage. For hver ugedag er der tre retter at vælge imellem. Bagerst i mappen er samlet en række opskrifter på fedtfattige desserter, som beboerne kan vælge til fredag og lørdag. På den måde prøver vi at skabe en ramme for, at beboerne kan få indflydelse på valget af måltiderne, samtidig med at vi sikrer, at maden er sund og varieret. Det er vores ansvar som personale at give beboerne mulighed for at vælge en sundere og mere varieret kost. Men vi kan og skal ikke tvinge dem, understreger Lotte Jakobsen. 18

19 TEMA Katja Larsen har køkkentjansen tirsdag aften i Møllehuset. Hun laver kødsovs sammen med pædagog Katrine Læssøe Agesen. Benny Damborg i baggrunden tager sig af borddækningen. Mad & Måltider Handler ikke om slankekur Personalet er enige om, at ingen af beboerne skal mødes af løftede pegefingre heller ikke de beboere, som har lidt for meget på sidebenene. For slankekur har aldrig været overskriften for kostprojektet. I stedet prøver personalet under måltiderne at opmuntre til at spise lidt mindre af det fede og tilbyde flere grøntsager og mere salat: Vi udsteder ikke forbud og siger Nej. Stop, du. Nu er det nok! I stedet sørger vi fx for at regulere portionsstørrelserne, fortæller Lotte Jakobsen. At samme grund er store middagstallerkener blevet skiftet ud med mindre, og i stedet for grydeskeer øses der nu op med spiseskeer for ikke at få for meget på tallerken på én gang. Uddrag fra Møllehusets kostpolitikker Det er vigtigt, at beboerne så vidt muligt får medindflydelse på valg af madretter og indkøb, frem for, at vi pålægger dem, hvad de skal spise Vi som personale skal skabe nogle rammer, som gør, at vi undgår at lave forbud og løftede pegefingre, da dette ofte har en negativ effekt. Der skal altid være et personale til stede under alle måltiderne og man skal blive i køkkenet når der laves mad. Personalet er rollemodeller Møllehuset har fået en kostpolitik, der meget konkret opstiller fælles mål for sundhed og medindflydelse. I indledningen kan man bl.a. læse, at personalet skal være rollemodeller og overholde de opstillede kostpolitikker. For at skabe det nødvendige ejerskab til politikkerne blev der afholdt en temadag for personalet, hvor der blev snakket en del frem og tilbage: Mad er faktisk et meget personligt og sårbart emne, fordi vi hver især kommer med vores personlige opfattelser af, hvad der er godt og dårligt, sund og usundt. Men for at fungere som rollemodeller er vi nødt til at være enige om nogle fælles retningslinjer, fortæller Lotte. Hvad kan du bedst li? Som et led i kostprojektet har også beboerne været på temadag. Målet var bl.a. at nå frem til et klarere billede af, hvad beboerne hver især reelt foretrækker at spise. Selvom beboerne også før var med til at handle, blev det ofte personalets smag og behag, der kom til at dominere indkøbene. Derfor ville vi gerne have beboerne til at vise os eller sætte ord på, hvad de hver især bedst kan lide, fortæller Lotte. Ved hjælp af billeder og tegninger og smagsprøver af frugt og grønt pejlede personalet sig ind på den enkeltes præferencer, når det gælder madpakke, brunch og frugtskål og hele temadagen blev registreret med engangskameraer. I dag er billeder og optegnelser fra dagen samlet i en mappe. Sammen med kostpolitikkerne og den røde kostmappe er den med til at minde personalet om, at de har ansvaret for at skabe de bedst mulige rammer for beboernes sundhed og medbestemmelse. 19

20 Bordet rundt Af Pernille Søndergaard Foto: Colourbox Pædagog Katja Hoffmeyer Wiinholt, skoleog behandlingshjemmet Orøstrand Som i enhver anden familie er måltidet for os et samlingspunkt, hvor vi sidder sammen og snakker om, hvad der er sket i løbet af dagen, og hvor vi giver fælles beskeder, for vi er jo en storfamilie. Der er grønt på bordet hver dag, og der er en regel om, at man skal smage på det ellers får man sund aftenhygge. Vores børn har brug for struktur, og derfor bruger vi måltidet pædagogisk til at få indøvet de gængse vaner, der er omkring måltidet som fx at vaske hænder og holde bordskik. Vi er fire pædagoger på vores afdeling, og vi kommer med hver vores opfattelser af bordskik. Men vi har en fælles grundidé, så der ikke er de store forskelle, afhængig af hvem der er på arbejde. For eksempel er der en regel om, at man ikke bare kaster maden i sig og så rejser sig. Vi spiser altid med kniv og gaffel - også smørrebrød - og man rækker ikke bare ind over hinanden og råber og afbryder. Vi forsøger altså at holde en bordskik, hvor alle sidder stille og roligt og spiser sammen. I vores afdeling har vi en tradition med at tage ud og spise på restaurant ved juletid. Og i den forbindelse har vi en bordskikskonkurrence i forskellige Emma Gad-agtige discipliner, fx. at sidde med bøger under albuen og spise. Det er børnene helt med på. De synes, det er en sjov leg - og hvis jeg glemmer konkurrencen, minder de mig om den. Børnene har fast mad-tjans en dag om ugen, hvor de bærer maden op fra centralkøkkenet, hjælper med at anrette de kolde måltider og giver en hånd med at rydde ud. Vi skal jo helst hele spektret rundt, så de både har lært at begå sig omkring måltidet og fået nogle husholdnings-kompetencer med sig, når de flytter herfra. Koshrow Bayat, leder af Sjakket, dagtilbud for udsatte børn og unge Vi lægger stor vægt på, at børnene, der kommer her, får et ordentlig måltid og nogle sunde vaner, som mange af dem tit ikke har med hjemmefra. Mange af vores børn og unge har en anden etnisk baggrund end dansk, og vores køkkendame er også etnisk. Hun laver som udgangspunkt sund dansk mad med masser af grønt, men sørger for at give det en etnisk smag med krydderier fra f.eks. det arabiske køkken. Det gør vi for, at børnene og de unge ikke skal have en undskyldning for ikke at spise med, fordi de ikke kan lide maden. Vi prøver at undgå, at de får for meget sukker, fordi et stort indtag af sukker påvirker deres adfærd på en negativ måde. Vores unge er meget udadreagerende, og når de drikker meget sodavand stiger deres blodsukker, og det er med til at forstærke deres udadreagerende adfærd. Det betyder desuden, at de har svært ved at koncentrere sig, og sukkerindtaget påvirker deres indlæringsevne negativt. Som et alternativ til cola i litervis, tilbyder vi vores børn og unge en sundere form for sukker og serverer frugt-cocktails i forbindelse med forskellige aktiviteter. Vi spiser morgenmad og frokost sammen og ser fællesspisningen som en hyggestund. Der skal være glæde og omsorg i måltidet. Personalet sidder med ved bordet, og det er her vi snakker sammen om, hvad der foregår. At vi lægger vægt på at tale sammen under måltidet er nok en af de største kulturelle forskelle i forhold til, hvad mange af de unge oplever derhjemme. Glostrup Observationshjem, fra bogen Socialpædagogisk arbejde med børn og unge Måltidet er en central del af samværet på stuen. Mange af vores børn har levet et liv med uklare normer og vaner. Et liv med dårlig eller periodevis ringe omsorg som eksempel kan nævnes blot det ikke at få dækket sit behov for regelmæssig mad, eller at barnet har oplevet ringe rollemodeller i relation til for eksempel indtagelsen af mad og bordskik. Måltidet er derfor en vigtig del af den socialpædagogiske praksis. Her lærer vi barnet, at det er den voksne, der drager omsorg for barnet ved at tilbyde mad regelmæssigt og under helt faste normer og vaner. Måltidet starter nøjagtigt ens hver gang. Bordet bliver dækket pænt og indbydende, og der bliver sagt værsgo. Børn og voksne sætter sig til bords samtidig. Børnene og de voksne har helt faste pladser. Forudsigeligheden i relation til de faste pladser er meget vigtig for børnene. Byttes der om på pladserne, skaber det med det samme uro. Børnene skal opleve faste og klare retninger i relation til måltidet. Derfor er det vigtigt, at vi er enige om vores fælles retningslinjer, normer og regler for og omkring måltiderne. Alt er derfor nøje tilrettelagt og gennemdiskuteret af personalet ned til mindste detalje - for eksempel hvor mange teskefulde sukker, der må komme på havregrynene, hvad der må spises med fingrene, hvordan vi indbyrdes taler med/til hinanden, hvornår børnene må gå fra bordet og så videre. Under måltidet bliver der blandt andet talt om dagens forløb, således at alle børn er informeret om, hvad de hver især skal frem til frokost. Når forudsigeligheden og strukturen er til stede omkring måltidet, vil det være en fælles rar og positiv oplevelse for børnene. Ligeledes er der skabt grobund for ny udvikling. 20