Nr. 3 MAJ ÅRGANG. Tlf Fax khl@khl.dk VÆRDI - VIDEN - VILJE

Transkript

1 Nr. 3 MAJ ÅRGANG Tlf Fax khl@khl.dk VÆRDI - VIDEN - VILJE

2 INDHOLDSFORTEGNELSE Side: BESTYRELSENS BETRAGTNINGER KALENDER SOMMERENS ARRANGEMENTER NYT FRA SEKRETARIATET PERSONALENYT NYT FRA ØKONOMIAFDELINGEN NYT FRA PLANTAVLSAFDELINGEN MILJØ OG VVM NYT FRA SVINEBRUGSAFDELINGEN NYT FRA KVÆGBRUGSAFDELINGEN NYT FRA SENIORGRUPPEN BESTYRELSESOVERSIGT

3 BESTYRELSENS BETRAGTNINGER Kornet er sået, gyllen kørt ud og møget spredt. Fik vi samlet de tabte klatter møg op? Fik vi sat skilte op, hvor vejen var fedtet? Vi kan godt blive bedre til det, for sikkerhedens og vores images skyld. Regnskaberne for 2005 bliver i øjeblikket sendt ud, et broget billede af vores økonomiske formåen. I takt med at bedrifterne bliver større og mere specialiserede, er vi blevet mere sårbare for uforudsete hændelser som Muhammed krisen, svinepest og lignende. Den slags kan vi ikke gøre noget ved, men der er meget andet, vi kan påvirke. Tag f.eks. det tilbud KHL kører i øjeblikket om at få sin planteavl kigget efter. Med noget der ligner garanti for, at vi alle kan tjene 500 kr. mere pr. ha. Det bliver til mange penge, hvis man bare har ha nok. Sådan er det hele vejen rundt. De små beløb bliver til store summer, når de bliver ganget op. Svend Skov Poulsen 3

4 KALENDER Nærmere omtale side: 24/5 Regnskabs- og økonomimøde /6 Markvandring hos Jens Beck /6 Bedriftsbesøg kvæg... 7 Skovvang v/jens Ole Hjort, Lejrskov 19/6 Netværksmøde Østjyskesmagsoplevelser 8 21/6 Forsøgsmarkvandring /6 Bedriftsbesøg kvæg I/S Bjerregård, Give 26/6 Økologisk tur /9 Bedriftsbesøg økologi Eigil Madsen, Egtved 4

5 SOMMERENS ARRANGEMENTER Program: REGNSKABS- OG ØKONOMIMØDE Onsdag, den 24. maj 2006 kl Mødet afholdes på KHL, Niels Bohrs Vej 2, Kolding 1. Velkomst ved formanden Svend Skov Poulsen. 2. Orientering om regnskabskontorets arbejdsopgaver. v/ Chefkonsulent Niels Peter Madsen 3. Årets resultater for de enkelte produktionsgrene. v/ Sektionsleder Claus Bech Jensen 4. Fra Vision til virkelighed Strategisk udvikling af mælkeproduktion på Wissingsminde og etablering af landbrug i Letland. v/ gdr. Simon Simonsen, Wissingsminde, Skanderup. Af hensyn til kaffe skal der ske tilmelding på tlf senest den 22. maj KHL's Regnskabsudvalg 5

6 SOMMERENS ARRANGEMENTER fortsat... Deltag i markvandring hos Jens Beck og se, hvordan det går hos den økologiske landmand, som forsøger sig med forenklet jordbearbejdning. Vi kommer blandt andet ind på: Hvordan er økonomien i forenklet jordbearbejdning? Hvad sker der med bestanden af kvik og tidsler, når ploven bliver i maskinhuset? Hvordan etablerer du bedst afgrøden, når du ikke pløjer? Koster det udbytte at undlade pløjning? Har forfrugten en betydning for resultatet? I markvandringen deltager økologikonsulent Inger Bertelsen, Landscentret, Peter Mejnertsen, Landscentret og planteavlskonsulent Lene Sørensen. Fredag: den 2. juni kl : Vi starter hos Jens Beck, Egholtvej 14, Andst, 6600 Vejen: Hos Jens er der sået vintertriticale i efteråret. Forfrugten er lupin. I en del af marken er der ikke pløjet inden såning af triticale. Vintertriticalen er sået på h.h.v. normal og dobbelt rækkeafstand. En strategi for ejendommens problemer med kvik, tidsler og følfod vil blive drøftet. Der dyrkes rajgræs til frø på ejendommen. derefter køres til Peter Martin Staugaard, Gl. Bjert 40, 6091 Bjert: Hos Peter Martin er der sået vinterhvede i efteråret. Hveden er sået efter et hvidkløverudlæg. I en del af marken er udlægget kun harvet inden såning af vinterhveden, så kløveren får mulighed for at gro videre i bunden af hveden. Peter Martin dyrker engsvingel. Hør om hans overvejelse om kløvergræs i sædskiftet. Læs mere om projektet: Forenklet jordbearbejdning i økologisk jordbrug på 6

7 SOMMERENS ARRANGEMENTER fortsat... BEDRIFTSBESØG KVÆG Tid: Onsdag d. 14. juni 2006 kl Sted: Skovvang v./jens Ole Hjort, Herredsvejen 44, Lejrskov, 6640 Lunderskov Program: 120 årskøer i ombygget bindestald til løsdrift med robotmalkning Automatiseret udfodringssystem, Canadisk system. Der vil være indlæg med aktuelt nyt fra kvæg-, plante- og økonomirådgiver. Tag med til en spændende, gratis og hyggelig aften. Kaffe serveres på stedet. Tilmelding er ikke nødvendig. Arrangør Jysk Kvægrådgivning og Kolding Herreds Landbrugsforening 7

8 SOMMERENS ARRANGEMENTER fortsat... 2 NETVÆRKSMØDER FOR ØSTJYSKE SMAGSOPLEVELSER - RESERVER DATOEN ALLEREDE NU!! Tema 1. Afsætning: Mødedato den 22. juni kl på Landbrugscentret i Vejle. Målet er at danne et netværk, der kan fremme den lokale afsætning af kvalitetsprodukter. Margrethe Therkildsen, afd. for råvarekvalitet, DJF vil give ideer og inspiration til det videre arbejde. Tema 2. Afgræsning af naturarealer: Mødedato er den 19. juni kl på Landbrugscentret i Vejle. Målet er at danne et netværk, der kan sikre afgræsning af amtets græsarealer med naturværdi. Bo Levesen, Vejle Amt, indgår bl.a. i etableringen af dette netværk. Thyge Nygaard, Agrovi, der har skrevet Praktisk guide for kogræsserforeninger vil øse ud af nogle af sine erfaringer denne aften. Alle der kan have interesse i at deltage og arbejde med at få disse netværker op at stå kan melde sig. Det første netværksmøde er gratis. Meld dig allerede nu til KHL på tlf: Lene Sørensen Planteavlskontoret 8

9 SOMMERENS ARRANGEMENTER fortsat... FORSØGSMARKVANDRING 2006 Igen i år vil vi invitere til en forsøgsrundtur, som foregår onsdag den 21. juni 2006 kl Vi mødes hos Johannes Bengård, Langholtgård, Tårnmosevej 20, 6091 Bjert. På turen vil vi se sortsforsøg i vårbyg og vinterhvede samt forsøg med svampe-, ukrudts- og dyrkningsstrategier i korn. Rundvisningen slutter i marken med en øl/vand. Oversigtskort: 9

10 SOMMERENS ARRANGEMENTER fortsat... BEDRIFTSBESØG KVÆG Tid: Torsdag d. 22. juni 2006 kl Sted: Program: I/S Bjerregård, Knudevej 17, 7323 Give Svar på 100 spørgsmål om paratb. Vil du vide mere om paratuberkulose i det virkelige, praktiske liv? Så tag familien med til sommerens bedriftsbesøg. Vi skal en tur nordpå til I/S Bjerregård. I/S'et er et ganske almindeligt landbrug, som ejes af brødrene Thorbjørn og Uffe Bjerregård. Thorbjørn har ansvaret for markens 200 ha og Uffe har for staldens 220 SDM årskøer. Aftenen står i paratuberkulosens tegn. Der er prøvesvar fra paratb undersøgelser på bedriften, men hvad så? Hvor stort er problemet? Hvor ligger smitterisikoen? Hvad gør vi ved det? Hvad koster det af arbejde? osv. Dyrlæge Jørgen Olsen fra Ejstrupholm-Give-Thyregod dyrlægerne samt to kvægrådgivere fra Jysk Kvæg kommer med facts og forslag til bekæmpelse af denne sygdom. Du har måske selv nogle spørgsmål hertil, - så kom og udfordrer os! Lidt til ganen er der også, idet Hornsyld købmandsgård er vært ved en pølse og noget drikkelse. Så tag med til en informativ, gratis og hyggelig aften. Tilmelding er ikke nødvendig. Arrangør Jysk Kvægrådgivning og Jysk Landbrugsrådgivning 10

11 SOMMERENS ARRANGEMENTER fortsat... Gratis bustur med fuld forplejning og faglig inspiration -Temaet vil være majs på kamme med og uden brænding Mandag den 26. juni kl I det nye økologisamarbejde mellem planteavlskonsulenterne i Kolding Herreds Landbrugsforening, Jysk Landbrugsrådgivning og Sydvestjysk Landboforening har vi søgt nogle projektpenge ved Direktoratet for FødevareErhverv til nogle demonstrationer af økologiske udfordringer i marken. Ideen med projektet er, at økologiske landmænd fra den Østjylland, Midtjylland og Vestjylland skal kunne lære af hinandens erfaringer. Demonstrationerne viser, dyrkning af majs på kamme med og uden blindstrigling før brænding. Samt ukrudtsbekæmpelse uden brænding. Da ukrudtsbekæmpelsen i majsen er en af de største udfordringer ved majsdyrkningen for økologer. Program: 9.30 Opsamling bus ved Korskroen Opsamling i bus ved mortorvejs afkørsel nr. 69 ved Brørup Kaffe og rundstykker. Herefter skal vi se den første demonstrationsmark med brænding af majs på kamme og et landsforsøg med placering af gylle til majs på flad jord, alt dette sker hos Ejgil Madsen, Egtved I bussen igen Frokost, demonstrationsfremvisning hos Mogens Hansen, Bøllund I bussen igen Eftermiddagskaffe hos Kristen Ibsen, her vil se det tredje demonstrationsprojekt. Herefter vil der ske en opsamling, og vi kan formentlig drage en række konklusion om ukrudtsbekæmpelse af majs på kamme I bussen igen Afstigning ved Korskroen Afstigning ved mortorvejs afkørsel nr. 69 ved Brørup Deltagere: Alle er meget velkommen Tilmelding: Senest onsdag den 21. juni 2006, til receptionen i en af de tre foreninger, på et af følgende telefonnumre: Kolding Herreds Landbrugsforening: Jysk Landbrugsrådgivning: Sydvestjysk Landboforening: Lene Sørensen Planteavlskonsulent, en del af økologi samarbejdet Projektet er finansieret af Direktoratet for FødevareErhverv 11

12 SOMMERENS ARRANGEMENTER fortsat... BEDRIFTSBESØG MANDAG DEN 11. SEPTEMBER KL hos økolog Ejgil Madsen, Hjelmdrupvej 86, 6040 Egtved Kviehotel som forretning. Mød kviepasseren og komanden og hør om deres erfaringer. Økomajs på flad jord og kamme, hvad er bedst. Placeret gylle ved etablering. Den optimale renholdelse af majs. Erfaringer med kviegrovfoder: vikke/havre/ært. Vintersædsetablering, hvor, hvornår, hvad og hvordan. Sortsvalg mm. Arrangementet slutter med kaffe og sandwich Alle er velkomne Økologisamarbejdet: SydvestjyskLandboforening, Jysk Landbrugsrådgivning og Kolding Herreds Landbrugsforening 12

13 SEKRETARIATET FORSIKRINGER TIL UNGE Katte har 9 liv Hvor mange har du? Det er en kendsgerning, at der sker både store og små ulykker i erhvervet. Og det er en kendsgerning, at mange især - unge ikke har tegnet forsikring til dækning af ulykke, kritisk sygdom og død. Det kan være svært at forstå, derfor teksten her. Arbejdsevnen: I landbrugserhvervet er selv den mindste del af kroppen en forudsætning for at fungere fuldt ud. Der er hårdt brug for det hele! Selv mindre skader irriterer eller smerter i hverdagen. Det ved alle de, som har spillet hasard med sikkerheden eller bare har været uheldige. Har du forsikringen, kan du, efter skaden er sket, eller kritisk sygdom indtrådt, få udbetaling fra Dansk Landbrugs Gruppelivsordning. Det er en billig forsikring, når det tages i betragtning, at begge ægtefæller er med i ordningen, selv om kun den ene arbejder i erhvervet kr. pr. år. Når bedriften rammes af ulykker i arbejdsstyrken, er det trods alt et lille plaster på såret, at der kan komme en udbetaling. Hvis du oveni gruppeliv har tegnet forsikring til tab af erhvervsevne, er du også sikret udbetaling for en invaliditet, som skyldes sygdom og ikke kun ulykke. Kender du unge landbrugere, som forsikringsmæssigt kører uden livrem og seler, så få dem til at indse, at forsikring hører sammen med erhvervet, hvor arbejdsdagene er lange - og hvor kroppen hvert minut skal fungere optimalt. Det er kun kattene, der har 9 liv eller har de? 13

14 SEKRETARIAT fortsat... I KHL skal du ringe til Grethe Ovesen eller Mogens Westen for at komme med i ordningen og få yderligere oplysninger. Er der behov for dobbeltdækning, kan det opnås ved at begge ægtefæller tegner forsikringen. Af: Socialkonsulent Solvejg Høj. Tlf.: E mail: soh@post.tele.dk PARKERING VED BESØG PÅ CENTRET I forbindelse med byggeriet er der få ledige parkeringspladser i dagtimerne. Det er muligt at holde både på Lærkevej og Nørremarksvej. Derimod er der kun begrænsede muligheder for at holde på Niels Bohrs Vej, idet Merrild skal have både lastvogne og traktorer forbi mange gange om dagen. HVIS der holdes på Niels Bohrs Vej, så er det KUN i østsiden. Når begge etaper af byggeriet er færdigt, er antallet af parkeringspladser alene reduceret med 2 4 stk, men efterhånden som der er flere medarbejdere, bliver der også flere biler, og vi vil opleve, at der specielt i dagtimerne er fyldt, så brug Lærkevej og Nørremarksvej. Mogens Westen 14

15 PERSONALENYT NYANSÆTTELSE PÅ PLANTEAVLSKONTORET Planteavlsudvalget i Kolding Herreds Landbrugsforening har pr. 1. maj 2006 ansat planteavlskonsulent Jette Erichsen. Jette kommer fra en stilling som planteavlskonsulent hos Sønderjysk Landboforening i Vojens, hvor hun har været ansat de seneste 13 år. Jette skal foruden almindeligt planteavlsarbejde arbejde med udarbejdelse af naturplaner. Morten Knutsson NYANSÆTTELSE Pr 1. juni er Anders K. Kousgaard ansat som udviklingskonsulent ved KHL. Anders er blandt andet uddannet projektkonsulent og har de seneste år været ansat i Gram kommune og senest i Ny Hedensted Kommune. Anders skal arbejde med at omsætte de tanker og ideer, som syder og bobler rundt om til konkrete projekter og forsøge at sætte ord på det og eventuelt få trukket nogle midler hjem til at realisere projektet. Mogens Westen 15

16 PERSONALENYT fortsat.... NYANSÆTTELSE PÅ REGNSKABSAFDELINGEN Pr. 1. juni 2006 er Lone Bendixen ansat i KHL som driftsøkonomikonsulent. Hun er 45 år og uddannet landmand og regnskabstekniker fra Efter sin uddannelse var Lone 2 år i det tidligere HNR i Haderslev og efterfølgende 13 år hos Patriotisk Selskab i Odense. I år 2002 flyttede Lone sammen med sin familie til Skartved, hvor de har en ejendom med søer. Efter at have været fælles om arbejdet på ejendommen et par år blev Lone ansat i Nordeas landbrugsafdeling i Vejen, hvor hun har været i 2 år. Lone vil tage del i alle driftsøkonomiafdelingens daglige arbejdsopgaver. Niels Peter Madsen ÆNDRING HOS JYSK SVINERÅDGIVNING Efter knap 5 år her i Jysk Svinerådgivning har Jes Klausen valgt at holde til fordel for en nyoprettet stilling som projektchef hos ACO- Funki, Herning. Her fra kontoret ønsker vi Jes tillykke med stillingen, og vil gerne sige tak for det store bidrag han har givet områdets landmænd. Jeg er helt sikker på, at mange svineproducenter er blevet udfordret på deres holdning til hvordan bæredygtig og fremtidssikret svineproduktion skal etableres. På kontorets og svineproducenternes vegne vil jeg sige tak til Jes for det store engagement og lyst til at udfordre i rådgivningen. Vi er straks gået i gang med at finde en afløser og vil melde dette ud straks det er muligt. Bjarke Lassesen 16

17 ØKONOMI DELTIDSLANDMAND HAR RET TIL DAGPENGE, NÅR UHELDET ER UDE En af vores landmænd har anket A-kassernes afgørelse til Arbejdsdirektoratet og fik retten til dagpenge fra første ledighedsdag. Vores landmand sælger sin besætning 100% og har derefter udelukkende planteavl. Landmanden påbegynder et fuldtidsarbejde med det samme. Uheldet er ude, landmanden mister sit arbejde. Praksis er ændret. Således anses landmanden for at have omdannet sin selvstændige virksomhed til bibeskæftigelse forud for ledighedstidspunktet. Omdannelsen sker med virkning fra første dag med fuldtidsarbejde, der kan regnes med til opfyldelse af 26 ugers arbejde inden for de seneste 35 uger før ledigheden, og har dermed ret til dagpenge fra første ledighedsdag. (Han skal dog modregne de timer, der bruges på gården). Landmandens A-kasse var af den opfattelse, at omdannelsen først skete fra første ledighedsdag fra fuldtidsarbejdet. Først der mener A- kassen, at landmandens virksomhed var blevet til bibeskæftigelse. Derforuden havde landmanden en del overskydende timer, som A- kassen mente, skulle modregnes i hans hovedbeskæftigelse som landmand, selv om timerne stammer fra lønarbejdet, før han var berettiget til dagpenge. (Beskæftigelseskravet var opfyldt ved timer fra lønarbejdet). Konklusion: Tingene kan hurtigt blive ret indviklet. Spørg din A-kasse hvordan du står, hvis du mister jobbet, så er der måske nogle ting, der kan rettes til inden uheldet er ude. Thorbjørn Pedersen 17

18 ØKONOMI fortsat... BETALINGSRETTIGHEDER OG PANT I forbindelse med ansøgningerne om enkeltbetalingsordningen, der blev indsendt i april 2006, har mange rettigheder flyttet ejerskab. Her oplever vi nu, at de, der har givet banken pant i rettighederne, får problemer. De der, inden rettighederne blev nummererede, gav en bank eller andre pant i en eller flere af sine rettigheder, har givet dem pant i alle de rettigheder, man er blevet tildelt på tildelingsbrevet fra direktoratet i december. I direktoratet kan man ikke skelne mellem rettigheder for ejet jord og forpagtet jord, når de ikke er nummererede og derfor skal den der har fået pantet frigive det igen, når de rettigheder der stammer fra forpagtede arealer skal tilbageleveres. Det er vigtigt, at være opmærksom på og hvis man er i tvivl om, hvorvidt der er pant i rettighederne, skal man ringe til Direktoratet og spørge. Får man brev fra direktoratet, om at der er overført rettigheder, hvori banken eller andre har pant. Skal man få det vedlagte brev underskrevet af den der har pantet og returnere brevet til direktoratet. Efter rettighederne nu er blevet nummererede, kan der gives pant i de specifikke numre. Det vil sige, at man nu kan give sin bank pant i de rettigheder, der vedrører sit ejede jord, ved at opgive de specifikke numre man skal beholde. Det koster 575 kr. at få noteret pant og 575 kr. hver gang pantet ændres. Direktoratet fraråder, at man giver pant i udbetalingen, da det kan betyde forsinkelser i udbetalingen. Banken kan derimod få transport i udbetalingen. Det koster ikke noget og forsinker ikke udbetalingen. Det er vigtigt, at være opmærksom på problemstillingerne omkring pant, hvis man allerede har givet nogen pant eller påtænker at gøre det. Anders S. Funch 18

19 PLANTEPRODUKTION TELEFONTID På planteavlskontoret kan konsulenterne træffes dagligt: Mandag - fredag kl I vækstperioden 1/4-20/6 vil der være bemanding kl i ugens 4 første dage. Enkelte dage vil det dog ske, at enkelte eller flere af konsulenterne er til møde eller på efteruddannelse. Tlf.nr.: Biltlf.: Tine Lund Lene Sørensen Finn Nørgaard Lars Schmidt Ditte Clausen Aksel B. Ravn Morten Knutsson Poul Krabbe Friis Jette Erichsen til@khl.dk les@khl.dk fin@khl.dk las@khl.dk dic@khl.dk abr@khl.dk mok@khl.dk pkf@khl.dk jee@khl.dk Ring ikke forgæves til planteavlskontoret. Der kan ALTID lægges en besked i omstillingen, som vi vil besvare så hurtigt som muligt, eller der kan indtales en besked på mobiltelefonerne eller der kan sendes til os. Morten Knutsson 19

20 PLANTEPRODUKTION fortsat... BEKÆMPELSE AF KÆMPE BJØRNEKLO Nye regler: Bekendtgørelsen om bekæmpelse af bjørneklo er blevet revideret. Hermed bliver det lettere for kommunerne at sikre, at Kæmpe Bjørneklo bekæmpes, da forholdene for den enkelte lodsejer skærpes. Der kan i værste tilfælde udstedes bøde til dem, der ikke efterkommer et påbud om bekæmpelse. Bekæmpelse: Afgræsning er den mest effektive bekæmpelse. Afslåning gennem sæsonen kan modvirke frøsætning, men det er tidskrævende, og kræver gentagelse. Kemisk bekæmpelsse med glyphosat er derfor ofte den mest overkommelige metode. Enkeltplanter bekæmpes lettest med glyphosat i en rygsprøjte eller ved påstrygning. Der anvendes en dosis på 8-12 ml pr. 10 m 2 svarende til 8-12 l pr. ha. Tilsæt sprede-klæbemiddel. Undgå så vidt muligt at ramme den øvrige vegetation. Det vil give mindre plads til fremspiring af nye bjørnekloplanter. Etiketten på glyphosatmidler indeholder krav om, at alm. bredsprøjtning ikke må ske nærmere end 2 meter eller 10 meter fra vandløb og søer afhængig af produktet. Behandling med Roundup Bio og Glyfonova Plus må dog ske nærmere end 2 m fra vandløb og søer ved pensling eller ved sprøjtning med rygsprøjte, hvor sprøjtevæsken påføres direkte på planterne. Aksel B. Ravn 20

21 MILJØ OG VVM HVAD SKER DER PÅ MILJØOMRÅDET? Fremtiden på miljøområdet kan synes noget usikker, og der er ikke klare billeder for, hvordan sagsbehandlingen vil komme til at køre, når amterne nedlægges fra 2007, og kommunerne skal stå med ansvaret. Et er, at personalet skal flyttes og skal finde sig til rette et nyt sted. Noget andet er de elektroniske problemer. Registre skal køres sammen, og beregningsmetoder og kort skal synkroniseres, så vi som brugere ikke mærker store forskelle. Det er en stor opgave, som utvivlsomt vil tage tid og skabe problemer i begyndelsen. De første to år skal alle ansøgninger om udvidelse af husdyrbrug endvidere ind over staten, der som en kontrolinstans skal sikre en ensformig sagsbehandling kommunerne imellem. Argumentet er som sådan udmærket, men det bliver en forlængelse af en i forvejen langsommelig sagsbehandling, som vil kunne tage modet fra de fleste. I sidste ende må vi dog forvente en bedring i sagsbehandlingen, da der kun bliver én myndighed der skal rådføres inden en eventuel udvidelse. Som det er i dag skal amt og kommune begge fodres med oplysninger. Ofte de samme, men i forskellig forklædning, og efterfølgende skal man afvente to afgørelser. Nu samles det hele i en. Henriette Lemvig Ulnitz 21

22 MILJØ OG VVM fortsat... LAVERE GRÆNSE FOR MILJØGODKENDELSESPLIGT Ny lov om regulering af husdyrbrug sænker grænsen for miljøgodkendelsespligt fra 250 DE til 75 DE. Udgangspunktet er at alle husdyrbrug over 75 DE skal miljøgodkendes i forbindelse med udvidelse, ændring eller etablering. Det vil sige, at der ved VVM-screeninger for husdyrbrug over 75 DE også skal laves en miljøgodkendelse. Det forventes at reglerne for VVM-screening, vil blive indarbejdet i miljøgodkendelsen for husdyrbrug mellem 75 DE og 250 DE, det vil sige at der formentlig også bliver lavet nye fremgangsmåder for ansøgning af VVM-screeninger. Denne skærpelse af screeningsreglerne vil medføre, at det efter den 1. januar 2007 bliver mere omfattende, at få lavet en VVM-screening af sin ejendom, og det bliver derved også mere omkostningsfuldt. Henriette Lemvig Ulnitz 22

23 JYSK SVINERÅDGIVNING FARESTALDSMANUAL Sådan passer du farestalden til 30 grise/årsso. Ikke her hos os, vil flere mene. At vores udsagn ikke er ren fantasi, viser regnestykket i en besætning med 13 levendefødte, 12% døde indtil fravænning og 2,25 kuld pr. årsso. Her vil det ellers rimelige resultatet på 26 grise/årsso enkelt kunne ændres til 30 grise/årsso ved 14 levendefødte pr. kuld, 7% døde indtil fravænning og 2,30 kuld pr. årsso. Redskabet til at få dette flotte resultat kan være oplæring og brug af Farestaldsmanualen. Farestaldsmanualen sætter fokus på alle væsentlige arbejdsgange i farestalden ved at standardisere og optimere disse. Manualen er oplagt at bruge i besætninger med sektionerede farestalde, men har man en usektioneret farestald, kan den også bruges i udpluk. Kort fortalt får du besøg her fra kontoret, får gennemgået og diskuteret alle dine procedurer. Herefter får du forslag til ændringer og udarbejdet en oversigtsplan for netop din farestald. Kunsten er så at følge planen, dvs. hvordan klargøres stierne, hvordan tildeles foderet omkring faring, hvornår tændes varmelamperne og hvordan kuldudjævnes mm. For at sikre at planen følges anbefaler vi opfølgningsbesøg som tjek på at planen bruges, opdager utydeligheder og ændrer planen, hvis det er nødvendigt. Farestaldsmanualen kan anvendes i alle besætninger, men er oplagt i besætninger med flere ansatte. Hvem vil ikke gerne sikre, at weekendvagten passer farestalden lige så godt som én selv? 23

24 JYSK SVINERÅDGIVNING fortsat... Til sidst hjælp dig selv, hjælp dine ansatte og forbedre dine resultater. Vores påstand er, at rettidig omhu og systematik er hemmeligheden hos langt de fleste med 30 grise/årsso. Dorte Bertelsen Jysk Svinerådgivning FODRER DU DINE GRISE OPTIMALT? Skal du bruge normtal eller egne tal for fodereffektivitet til gødningsåret 2007? Kun via et dokumenteret lavt foderforbrug pr. kg. tilvækst kan der blive mulighed for supplerende indkøb af handelsgødning. For at kunne bruge egne tal for fodereffektivitet til gødningsåret 2007 kræves en troværdig E-rapport. E-rapporten skal minimum dække en periode på 12 måneder inden for perioden 15. sep til 15. okt Er du ikke allerede i gang med at udarbejde en E-rapport, så bør du hurtigst muligt komme i gang. Har du behov for hjælp til udarbejdelse af en E-rapport kontakt da venligt Jysk Svinerådgivning. Dorte Bertelsen Jysk Svinerådgivning 24

25 JYSK KVÆGRÅDGIVNING JYSK KVÆG TIL VARDE DYRSKUET Så er vi her os der arbejder med køer og landmænd - Jysk Kvæg. Normalt kommer vi i stalden til jer, hvor jeres køer og økonomien diskuteres i forhold til jeres ønsker og forventninger til tilværelsen. Det handler om drømme og muligheder kombineret med cool business, - det er den barske, udfordrende og spændende hverdag for danske kvægbrugere. Men til Varde dyrskuet mødes vi ved ringen. Som jeres nære samarbejdspartnere vil vi være, hvor I er. Derfor dropper vi alle foderplaner, budgetopfølgninger m.m. et par dage, for at møde jer under mere uformelle omstændigheder. Vi inviterer jer på en hyggelig, god, faglig og social snak; individuel snak til individuelle landmænd. Og så er det vist vores tur til at give kaffe og kage. Vi ses ved ringen i Varde. Med venlig hilsen Jysk Kvægrådgivning 25

26 JYSK KVÆGRÅDGIVNING fortsat... AFGRÆSNING - KAN DET STYRES? Den dygtige driftsleder har fingeren på pulsen og styrer afgræsningssituationen uden, at mælkeydelsen falder. Man skal have lyst til afgræsning og tro på, at det kan lykkes. Den nemme løsning er at fylde mere på foderbordet. Det er her det går galt for de fleste, hvis der ønskes en høj græsoptagelse. Hvis afgræsning skal være effektiv, skal arealerne tilses næsten dagligt, og arealet gøres større og mindre efter behov, og kvaliteten vurderes jævnligt. April/maj og til dels juni måned kan det næsten ikke gå galt, hvor der kan hentes maksimalt afgræsning i marken. Fra sidst i juni måned kræves der ofte en virkelig god driftsledelse. Det er her det går galt for mange, og det billige foder kan blive dyrt. Afgræsning er i mange større malkekvægsbesætninger fravalgt, fordi det er besværligt. Det er ikke til at holde mælken - fodringen er mere afhængig af vejret drivveje kan være problematiske at holde i orden. Arondering i relation til besætningsstørrelserne. Mange forhold for ikke at lukke køerne på græs kan have sin berettigelse. Fordelene ved at køerne kommer på græs er nu også til at få øje på. Afgræsning giver mulighed for at hente det absolut billigste foder. Er der problemer med klove og ben, digital dermatitis er afgræsningsperioden også muligheden for at afhjælpe det, med et tørt miljø for klovene. Ved at vælge afgræsning i sommerperioden sendes der også positive signaler til samfundet omkring os, som ikke skal undervurderes. Miljømæssigt kan det være et paradoks at have køerne på græs. Det der ser så godt ud, er ikke nødvendigvis miljø rigtigt, hvis man fodre dem på stald og groft sagt stiller en skide-fold til rådighed, som køerne går ud og lægger sig i. Køerne skal være effektive når de er på græs. Minimal gødning på græsarealerne skal tilstræbes. De skal som hovedregel ikke være på græs mere end den tid, der svarer til en fe. i timen. Køerne skal ud i marken for at hente græs det skal man, som driftsleder også tro på. Koen skal have de bedste betingelser herfor. Frisk vand, gerne flere steder i marken, og friske marker. 26

27 JYSK KVÆGRÅDGIVNING fortsat... Dvs., at der ikke må være vraggræs, og det ikke er den samme mark, som de har gået på hele sommeren. Foderrationen skal afstemmes, så den passer til den afgræsningsstrategi man vælger. Man skal selv tro på og have lyst til afgræsning for at det lykkes og kende signalerne. Den opmærksomme driftsleder ser de fleste signaler allerede før køerne lader sig påvirke, ved at kende udviklingen på marken flere dage frem. Den dygtige driftsleder har fingeren på pulsen og styrer afgræsnings situationen med høj græsoptagelse uden at mælkeydelsen falder. Det er der kun få der virkelig mestre. Tildeles for meget foder inde på stald for tidligt i sæsonen, er slaget om høj andel afgræsning ofte tabt. Den nemme løsning er at fylde mere på foderbordet. Men det er her det går galt for de fleste, hvis man gerne vil have høj græsoptagelse. Det kan undertiden være nødvendigt at acceptere enkelte dage med en lille nedgang i mælkeydelse for at udnytte markens potentiale. Det skal dog ved hurtig og effektiv styring hentes hvis du reagere på køernes signaler. Køernes almene tilstand, gødning, ædelyst på stald, og mælkeproduktion. Hvis afgræsning skal være effektiv, skal arealerne tilses næsten dagligt, og arealet gøres større og mindre efter behov, og kvaliteten vurderes jævnligt og beslutning om evt. veksling mellem slæt og afgræsning tages. Mange praktiserer en form for storfold, men med rotation i arealet. Inddeling af arealet i 3 eller 4 marker har ofte begrundelse i naturlige skel ol. Det sikre også, at køerne kan styres hen på de arealer, som trænger til afgræsning. Busk græs er ikke noget for den højtydende malkeko. Afpudsning kan være en mulighed, men at bytte slæt og afgræsningsarealerne giver ofte det bedste resultat, med den højeste ædelyst. Rotation mellem slæt og afgræsning sikrer, at der er frisk bid. April/maj og til dels juni måned kan der hentes maksimalt afgræsning. Fra juni måned kræves der virkelig god driftsledelse. Manglende styring ved afgræsning kan virkelig koste mange penge, i form af manglende mælkeydelse, som ikke kan hentes før næste laktation. Så kan det billige foder blive for dyrt. Derfor fristes de fleste til den nemme løsning på foderbordet, og tillader at acceptere en dårlig udnyttelse af græsmarken. 27

28 JYSK KVÆGRÅDGIVNING fortsat... For at styre optimalt afgræsning hen over sommeren kan græsmarksprognoserne anvendes som en hjælp til vurdering af den aktuelle situation, så man kan få en pejling af, hvad der sker med græsset de næste dage. For at kunne styre mælkeproduktionen er det vigtigt, at der foreligger en prognose for mælkeproduktionen, som kan anvendes aktivt i styringen hen over sommeren. Desuden er EFK en et godt redskab til vurdering af den aktuelle produktion, og løfter sløret for køernes reelle optag i marken, med mulighed for at få justeret kursen. John Erik Jørgensen 28