- et kreativt fællesskab

Transkript

1 Forslag til Udviklingsstrategi Silkeborg Kommune - et kreativt fællesskab Indeholdende plan- og bæredygtighedsstrategi

2 Forslag til Udviklingsstrategi Godkendt af Byrådet den 25. juni Forslag til plan- og bæredygtighedsstrategi blev efterfølgende godkendt af Byrådet den 27. august Udviklingsstrategi

3 Forord Vi har et gunstigt udgangspunkt for udvikling af den nye kommune. Der er befolkningstilvækst, der skabes nye virksomheder og arbejdspladser, der bygges hvert år mange nye boliger og borgernes gennemsnitsindkomst ligger over landsgennemsnittet. Imidlertid står vi også overfor flere udfordringer. Udfordringer i forbindelse med globalisering, nye tendenser for erhvervsmæssig udvikling, f.eks. indenfor oplevelsesøkonomi, rekruttering og fastholdelse af kvalificeret arbejdskraft, øget konkurrence mellem byerne i regionen, pres på vores infrastruktur, pres på natur og miljø m.m. Udfordringer som kræver stillingtagen og handling. Det er i denne virkelighed Byrådet, sammen med øvrige udviklingsaktører, skal manøvrere og skabe det bedst mulige grundlag for at leve og virke i vores område. Byrådets helt overordnede vision er, at Silkeborg Kommune skal være et fællesskab med unikke udfoldelsesmuligheder for borgere og erhvervsliv, med trivsel, kultur, uddannelse og attraktive bosætningsmiljøer for alle, altså ramme for det gode og sunde liv for alle. Udviklingen i kommunen skal, helt grundlæggende, baseres på balance mellem på den ene side nuværende og kommende borgeres individuelle udfoldelse og på den anden side fortsat udvikling af fællesskab Med afsæt i denne vision vil Byrådet fastligge en langsigtet strategi for udvikling af kommunen, en udviklingsstrategi. Dette papir er Byrådets første oplæg til Det vil vi med Silkeborg i fremtiden et politisk dokument, som angiver særlige fokuspunkter, overordnede pejlemærker og retning for vores udvikling. Med afsæt i dette vil Byrådet, i fællesskab med borgere, erhvervsliv og andre aktører, sætte fremtidens udviklingsdagsorden for Silkeborg. Udviklingsstrategien bliver dermed en overordnet ramme, som udstikker fælles politiske holdninger om indhold og retning for de udvalgte nøgletemaer. Her vil Byrådet have et særligt udviklingsfokus og dermed prioritere tilførsel af ressourcer og investeringer. Vores politikker, planer, handlingsplaner og ressourceindsats skal herefter have afsæt i og spille sammen med den overordnede udviklingsstrategi. På den måde vil vi skabe en rød tråd i vores udvikling og sikre, at kommunens udvikling sker i overensstemmelse med vores værdier om dialog, dynamik, kvalitet og sammenhæng. Når Udviklingsstrategien er fastlagt, vil Byrådet følge op med tids- og handleplaner for konkrete initiativer og projekter, der bidrager til strategiens realisering. Udviklingsstrategien vil endvidere være et vigtigt grundlag for, at Silkeborg Kommune kan spille ind med stærke og sammenhængende forslag til øvrige aktørers udviklingsinitiativer i området; det være sig lokale, regionale, statslige og gerne internationalt. I oplægget stiller vi skarpt på en række tværgående nøgletemaer inden for følgende 3 udviklingspolitiske grundelementer: Kommunens udgangspunkt og potentiale Borgerne i Silkeborg Kommune Særlige kendetegn og satsninger Byrådet vil i perioden september oktober 2007 gennemføre en debatperiode, hvor alle interesserede inviteres til at komme med bidrag. Byrådet ønsker en levende og iderig debat på tværs af generationer, fællesskaber og særlige interesser. Vi vil lægge op til en åben og fordomsfri afprøvning af vores udmeldinger om indhold og retning for vores udvikling. Udviklingsstrategi

4 Har vi fat i de rigtige temaer? Eller skal vi satse på andre udviklingsmuligheder? Er vores ambitionsniveau godt nok? Og er der opbakning hertil? Byrådet vil bruge debatperioden vedr. udviklingsstrategi som afsæt for debat med borgerne om den kommende kommuneplanrevision, der skal være afsluttet i Strategioplægget suppleres derfor med en redegørelse, der tilkendegiver hvorvidt og i hvilket omfang der skal ske en revision af de gældende kommuneplaners bestemmelser for særlige temaer eller områder i kommuneplanen. Redegørelsen vil indeholde en vurdering af hvilke krav Udviklingsstrategien stiller til kommuneplanen. 4 Udviklingsstrategi

5 Udgangspunkt og potentiale Vækst Byrådet ønsker vækst med kvalitet Målet er, at fastholde Silkeborgs position som en vækstkommune med stigende befolkningstal og gunstig indkomstudvikling. Væksten giver os udviklingsmuligheder og dynamik, og dette vil vi udfolde med omtanke. Det skal være en vækst med kvalitet, dvs. en planlagt og bæredygtig vækst, der tager hensyn til vores naturgrundlag, understøtter gode sociale relationer og gensidig tillid og respekt borgerne imellem. Et vigtigt element i vækst med omtanke er sikring af et serviceudbud, der matcher den ændrede efterspørgsel. Afgørende succeskriterium er, at vi kan fastholde en god spiral, hvor fortsat vækst og attraktivitet er hinandens forudsætninger og effekt. Dannelsen af den større Silkeborg Kommune har netop givet et styrket grundlag for fortsat vækst og endnu bedre udnyttelse af områdets samlede udviklingspotentiale. Vækst i befolkning og indkomst vil give volumen og ressourcer til nye investeringer, øget attraktivitet og fremme af fællesskaber. Det er Byrådets vurdering, at vi har potentialet, og vi vil lægge os i selen for at aktivere og bruge dette. Byrådet vil føre en aktiv erhvervs- og bosætningspolitik i partnerskab med andre udviklingsaktører. Det skal være attraktivt både at bo og arbejde samt drive og etablere virksomhed i Silkeborg. I den konkrete udformning af politikkerne vil Byrådet have fokus på balance mellem borgerne og erhvervslivets behov for arbejdskraft med bestemte kvalifikationer. Byrådets konkrete ambition er, år for år, at have en større stigningstakt hvad angår befolkningsudvikling, arbejdspladsudvikling og indkomstudvikling end resten af Region Midtjylland og Danmark som helhed. Byrådet er klar over, at en ambition om vækst med kvalitet kræver investeringer og ekstra pres på den kommunale service. Byrådet vil derfor have ekstra fokus på inddragelse af borgere, erhvervsliv og organisationer og deres fællesskaber i et udviklingsmæssigt partnerskab. Vi vil gennem dialog og aktiv inddragelse af borgere, erhvervsliv og andre aktører afprøve nye løsninger og f.eks. tillade større grad af mangfoldighed i den kommunale service. Partnerskab mellem kommunen, erhvervsliv og øvrige aktører betyder bred opbakning til fælles mål og medejerskab, som er afgørende for at mål omsættes til konkret handling. Infrastruktur Byrådet vil have en infrastruktur, der giver sammenhængskraft Byrådets overordnede vision om at fremme fællesskaber forudsætter en god infrastruktur, såvel fysisk som elektronisk. Gode veje og kollektive trafikforbindelser internt i kommunen og ud i omverden er, sammen med stærke og lettilgængelige muligheder for elektronisk opkobling til hele verden, afgørende for Silkeborg Kommunes muligheder for at bringe lokale, Udviklingsstrategi

6 regionale og nationale ressourcer i spil i vores udviklingsarbejde. Det handler om at sikre erhvervsmæssigt, social og kulturelt samspil mellem kommunens forskellige områder og mellem kommunen og vores naboer samt øvrige omverden. Byrådet vil især have fokus på 3 fysiske infrastrukturmæssige udfordringer, som har betydning for en god start for den nye kommune og vores vækstambitioner. Udfordringer som kræver hurtig afklaring og løsning. Det drejer sig om færdiggørelse af motorvejen mellem Århus og Herning, håndtering af fremkommelighedsproblemerne i Silkeborg midtby og dimensionering af den kollektive trafik, der fremmer bæredygtighed og matcher behovet for samfærdsel mellem forskellige geografiske områder i kommunen. Motorvejens linieføring forbi Silkeborg har i alt for lang tid været på dagsordenen. Nu skal vi videre. På kort sigt skal det sikres, at den valgte linieføring rummer mest mulig dynamik og færrest mulige gener. Byrådet vil arbejde for, at vi får mulighed for hurtigt at udlægge de attraktive erhvervs- og boligområder, som der er hårdt brug for, og som den lange ventetid på endelig fastlæggelse af linieføringen har blokeret for. Derefter handler det om hurtigst muligt at komme i gang med motorvejsbyggeriet. I Midtbyen opleves ofte vanskeligheder med at komme frem. Byrådet vil tage initiativer til både at styrke midtbyens trafikmæssige kapacitet og styre trafikmængden, bl.a. ved at alt gennemgående trafik ledes uden om bymidten. I forbindelse med sikring af bæredygtig trafik er den kollektive trafik væsentlig. I flere af kommunens byer er der massive ønsker om bedre sammenbinding med andre områder, og samtidig kan den kollektive trafik reducere trafikbelastningen i Silkeborg midtby. Sidst, men ikke mindst, er solid kollektiv trafik en vigtig forudsætning for arbejdsdeling mellem kommunens byer, bl.a. erhvervsmæssig specialisering, placering af større idrætsfaciliteter og kulturtilbud. Endelig vil Byrådet fremme vores elektroniske samspil med omverden og vores synlighed på Internettet. Silkeborg skal være den første by i Danmark, hvor man overalt kan koble sig på Internettet via en trådløs forbindelse. Det vil give nye muligheder for såvel erhvervsmæssige som sociale aktiviteter i byrummet og for enkeltpersoners og fællesskabers deltagelse i f.eks. den offentlige debat. Erhverv Byrådet vil understøtte et robust og kreativt erhvervsliv Målet er en fortsat erhvervsudvikling, som sikrer området attraktive arbejdspladser og et dynamiske erhvervsklima. Erhvervsudviklingen skal bygge på vores brede erhvervsstruktur og dens styrkepositioner og samtidig have blik for kreativitet og oplevelsesøkonomi som særlige vækstmotorer, der har betydning og rummer potentiale for stort set alle brancher. Chancerne for realisering af målet er gode. De seneste års målrettede sats på miljøområdet har betydet opbygning af et stærkt miljøfagligt fundament omkring Ferskvandscentret og de to universitetsafdelinger, Danmarks Miljøundersøgelser (DMU) og Danmarks Fiskeriundersøgelser (DFU). Indsatsen på dette felt skal videreføres med særligt fokus på benyttelse og beskyttelse af ferske vande, f.eks. konkrete forsknings- og udviklingsprojekter, der understøtter det nationale arbejde med vandmiljøplaner. 6 Udviklingsstrategi

7 Med unikke naturværdier, stærke kreative miljøer og en attraktiv placering i et dynamisk bymønster, har Silkeborg Kommune, på samme måde som en række andre områder, en særlig vækstmotor i det oplevelsesøkonomiske felt. Med udgangspunkt heri, bliver den store opgave at identificere, hvor Silkeborg så med særlig fordel kan gøre sig gældende i at omsætte oplevelsesøkonomi og kreativitet til erhvervsmæssige aktiviteter, virksomheder og nye arbejdspladser. Området har mange producenter af kvalitetsfødevarer med tilhørende gårdbutikker, som ved tilføjelse af en oplevelsesøkonomisk dimension, f.eks. i form af produktets historie eller anderledes distribution kan blive grundlag for yderligere aktivitet og indtjening. Vi har et godt udgangspunkt for at bringe kultur i spil som kilde til økonomisk aktivitet og arbejdspladser. De mange festivaler, musikaktiviteter, teaterarrangementer og masser af udøvende kunstnere rummer mange muligheder for et stærkt samspil mellem kultur og erhverv. Også indenfor Sundhedsfremme, Kur og Wellness har vi åbenlyse potentialer. Endelig giver den massive befolkningstilvækst os gode kort på hånden. Silkeborg Kommune vil således opleve fremgang i arbejdsstyrkens størrelse i modsætning til tendensen på landsplan. Byrådet har flere instrumenter der kan fremme og assistere den ønskede erhvervsudvikling. Fysisk planlægning skal sikre attraktive lokaliseringsmuligheder, f.eks. gennem solid infrastruktur og omdannelse af ældre traditionelle industriområder til moderne og fremtidsorienterede erhvervsmiljøer med mulighed for at blande bolig og erhverv. Gennem samarbejde med relevante virksomheder vil vi udnytte muligheder for etablering af nye erhvervsrettede uddannelser i området, f.eks. videregående uddannelser inden for særlige fagområder. Vi vil medvirke til styrket dialog mellem erhvervslivet og uddannelsesmiljøerne om udvikling af nye uddannelsestilbud, som giver et bedre samspil mellem efterspørgsel og udbud på uddannelse. Dette samspil er afgørende for, at virksomhederne og deres medarbejdere får det nødvendige kompetenceløft, der skal sikre fortsat vækst og udvikling. Endelig kan kommunen via sin direkte erhvervsfremmeindsats, bidrage til at virksomheder løbende bibringes ny viden og nye vækstredskaber og understøtte iværksætteres arbejde med etablering af nye virksomheder. I den brede erhvervsfremmeindsats vil vi have blik herfor ja faktisk er startskuddet hertil allerede givet med erhvervshandleplan Landdistrikter Byrådet ser forskelligartede lokalsamfund som grundlag for mangfoldighed Byrådet vil give alle lokalsamfund mulighed for at udvikle sig, og vi vil aktivt understøtte de lokale kræfters initiativ og virkelyst. Vi vil bygge videre på det der virker og således iagttage og aktivere de forskellige områders mangfoldighed og udviklingskraft, også selvom det kan betyde forskelle mellem lokalområderne. Hvert lokalområde, specielt landdistrikterne har sine egne kendetegn og særlige styrker med deraf følgende forskelligartede vilkår, tilbud og muligheder for Udviklingsstrategi

8 bosætning, aktiviteter og socialt liv. Hovedparten af landdistrikterne har masser af udviklingskraft, specielt i forhold til bo- og naturmæssige attraktivitet. Andre steder kommer udviklingskraften til udfoldelse gennem sammenhold, engagement og parathed til medansvar. I samarbejde med de lokale kræfter vil vi gerne bidrage til at skabe endnu mere liv og aktivitet i landdistrikterne. Forsøgsprojekter er en god måde at udvikle og lære på. I kommunens boligforsyningsplan skal der skabes rammer for, at der i landdistrikterne kan etableres udstykninger med gode muligheder for nytænkning, f.eks. bæredygtige boliger med lavt energiforbrug og opført i miljørigtige materialer. Vi vil skabe grundlag for en varieret befolkningssammensætning og for anderledes boformer. Nytænkning som skal understøtte det enkelte landdistrikts styrke og kvalitet samt nærværende udviklingsstrategi. 8 Udviklingsstrategi

9 Borgerne i Silkeborg Kommune Udsyn og samarbejde Byrådet vil fremme udvikling gennem udsyn og stærke netværk : Silkeborg Kommunes kvaliteter og udviklingsmuligheder skal udfoldes optimalt i samspil med vores omverden, dvs. lokale samarbejdspartnere, organisationer, regionale aktører og politikere, folketingspolitikere samt EU og andre internationale sammenhænge, som f.eks. vores venskabsbyrelationer. Vi skal have et stærkere blik for inddragelse af regionale, nationale og internationale ressourcer i vores udviklingsgrundlag og udnytte disse gennem netværk og samarbejde. Byrådet vil være garant for, i samspil med øvrige lokale kræfter, at Silkeborg Kommunes udviklingspolitiske mål og dagsorden er klart formuleret og kendt af alle. Det giver et fælles afsæt for igangsætning og prioritering af større projekter. Det betyder også en tydelig Silkeborg-stemme, der på proaktiv og positiv måde kan bidrage til regionale og landspolitiske beslutninger, der har betydning for vores område og gøre Silkeborg Kommune til en synlig og attraktiv samarbejdspartner, f.eks. i forbindelse med regionale eller nationale investeringer eller forsøgsprojekter. Bagudrettede holdninger, fordomme og relationer skal til stadighed udfordres, så vi ikke stivner i fortidens svar og måder at handle på. Vækst og udvikling betyder nye udfordringer og ændrede vilkår på godt og ondt. Det må vi acceptere og bruge som udgangspunkt i arbejdet med at fastlægge en fælles proaktiv dagsorden det får vi mere ud af end at beklage os og betragte os som offer. Byrådet vil være åben for at inddrage alle, som ønsker at bidrage til fastlæggelse og realisering af den fælles dagsorden. Konkret skal det bl.a. sikres, at den Regionale Udviklingsplan har blik for Silkeborgs udviklingsstrategi. Tæt samarbejde med ressourcepersoner, som arbejder og virker positivt i mange forskellige sammenhænge her i området, vil styrke vores udviklingsmuligheder og sikre gennemførelse af større og banebrydende projekter. Vi vil mobilisere og samle alle kræfter, der gennem nytænkning og mod er parate til at engagere sig og investere i Silkeborgs mange muligheder. Kreativitet og mod Byrådet vil fremme en Silkeborg-ånd præget af mod og kreativitet Byrådets mål er en udviklingsproces, der flytter kommunen fremad gennem iderigdom og nye aktiviteter. Derfor skal borgernes, erhvervslivets og alle øvrige aktørers iderigdom understøttes og bringes i spil. Byrådet vil øge kommunens attraktivitet for kreative og engagerede medborgere. Vores kreative potentiale skal bringes i spil og give værditilvækst. Aktivering af kreativiteten kan føre til kulturelle tilbud, anderledes boligformer, nye sundhedsinitiativer, kreative uddannelsesmuligheder og spændende og innovative arbejdspladser. Alt sammen med det formål at fremme attraktive og udviklende Udviklingsstrategi

10 fællesskaber. Samtidig får vi sat Silkeborg Kommune på landkortet som et sted, hvor det er godt at være for kreative ildsjæle. Silkeborg Kommune tiltrækker kreative mennesker, og vi vil gerne have endnu flere engagerede medborgere. Det kreative potentiale næres af ungdom, eksisterende kreative miljøer, områdets bosætningsmæssige attraktivitet og kommunens geografiske beliggenhed. Vi vil indarbejde dette mål i vores bosætningspolitik, erhvervspolitik, uddannelsespolitik og kulturpolitik. Vi vil give plads til kreativitet og nytænkning i nybyggeri af såvel erhvervs- som boligbyggeri. Vi vil afprøve utraditionelt og eksperimenterende arkitektur og byggeri, der giver mulighed for anderledes fysiske rammer for videndeling, boformer og fællesskaber. Byrådet vil i såvel sin erhvervsudviklingspolitik som kulturpolitik vægte oplevelsesøkonomi og kreativitet højt og dermed skabe bredt grundlag for tiltrækning og udvikling af aktiviteter og virksomheder, der bidrager til yderligere værditilvækst og erhvervsmæssig spin off. I den forbindelse er let tilgængelighed til velfungerende mødesteder, øvelokaler, scener m.m. vigtige. Inden for oplevelsesøkonomi og kreativitet vil vi søge at tiltrække nye uddannelsesinstitutioner og udvikle nye uddannelsestilbud på eksisterende uddannelsessteder. Udover at styrke vores muligheder for at udfolde det oplevelsesøkonomiske potentiale, vil det give kommunen et stærkere grundlag for at tiltrække unge mennesker, som er vigtige for nye ideer og omsætning heraf til aktiviteter og arbejdspladser. I den fysiske planlægning skal byrum der fremmer spontanitet og samvær prioriteres. Sigtepunkterne er attraktive pladser, mødesteder og rammer for menneskers udfoldelse. Nærdemokrati Byrådet vil styrke kvalitet, dynamik og sammenhæng i vores udviklingsarbejde gennem nærdemokratisk dialog Byrådet vil dialog uden filter og gennem dialogen udvikle og drage nytte af borgernes samfundssind og interesse for kommunens udvikling. Vi vil bruge dialogen til at kvalificere beslutninger og til at sikre medejerskab hos borgerne til de nødvendige beslutninger. Byrådet tager politisk lederskab på baggrund af samtale med borgerne. Byrådet arbejder på indførelse af Silkeborg-modellen som det praktiske grundlag for borgernes deltagelse og involvering i den kommunalpolitiske beslutningsproces. Nærdemokratiets kvalitet bestemmes ikke blot af Byrådets ageren, men også af borgernes interesse for og evne til at gå ind i et egentligt samspil med politikerne. Et aktivt nærdemokrati handler ikke blot om dialog med lokalråd og borgergrupper. Det handler også om en kultur med aktivt medborgerskab, hvor indflydelse og ansvar går hånd i hånd. Byrådet vil gøre brug af moderne IT-kommunikationsredskaber, som muliggør hurtig og målrettet kommunikation samt nye former for inddragelse og høring. 10 Udviklingsstrategi

11 Kendetegn og satsninger Eksterne bymønster Byrådet vil udvikle et kreativt og oplevelsesmæssigt center i den midtjyske region I sammenhæng med Byrådets intention om at tydeliggøre Silkeborg Kommunes mål og dagsorden skal kommunen arbejde frem mod en veldefineret rolle i Region Midt og i det fremtidige jyske udviklingsmønster. Kodeordene i denne rolle er attraktiv bosætning, kreative og oplevelsesøkonomiske erhverv samt et kulturelt udbud kendetegnet af kvalitet og grokraft. Hele vejen rundt, er vi omgivet af interessante byer og områder, som også arbejder på fastlæggelse og synliggørelse af egen rolle. Byrådet vil have opmærksomhed på hvordan Silkeborg Kommunes styrkepositioner bedst muligt spiller sammen med de omkringliggende kommuner. En offensiv rolle i bymønstret og den regionale sammenhæng starter med at vi identificerer satsninger, hvor en placering i vores kommune i særlig grad giver god mening dvs. initiativer som understøtter vores vision og underbygger vores særlige satsning omkring viden, oplevelsesøkonomi og kreativitet. Når satsningerne er formuleret skal de strategiske samarbejdsrelationer aktiveres i forhold til kommunalt, regionalt niveau m.m. Byrådet vil aktivt deltage i dialog herom, f.eks. om etablering af regionale og nationale videncentre og satsninger indenfor miljø og oplevelsesøkonomi. Naturen Byrådet vil bruge naturen aktivt Naturen giver Silkeborg Kommune mange muligheder og begrænsninger. Byrådet vil bruge områdets naturmæssige potentiale som afsæt for realisering af ambitionen om et oplevelsesøkonomisk og kreativt vækstcenter, men er samtidig bevidst om at det skal ske på bæredygtig måde. Kommunens naturværdier kan trække mere end de pt. gør - vel at mærke uden, at vi selv saver i den gren vi sidder på. Der er masser af naturområder, som kan aktiveres og benyttes. Det gælder eksempelvis i forhold til bosætning, ramme om det gode liv og attraktive byer, hvor byen og naturen smelter sammen. Specielt i byernes møde med naturen har vi gode odds på hånden. Naturen er i flere af kommunens byer en integreret del af byrummet. Dette skal udnyttes og udvikles i fremtidig byudvikling. Eksempelvis er der mange muligheder for mere aktivt at anvende den bynære natur. Ligesom der ligger et stort potentiale indenfor naturformidling og naturoplevelser. Vores image over for omverden skal fortsat have en klar naturprofil, men samtidig signalere aktiv og bæredygtig brug af naturpotentialet i udviklingsmæssig sammenhæng. Udviklingsstrategi

12 Bycentrets liv Byrådet vil sætte pulsen i Silkeborg midtby i vejret Silkeborg er kommunens hovedby. Byrådet vil arbejde for at midtbyen summer af liv. Byens puls skal i vejret, faktisk vil vi gerne være lidt forpustede, når vi tænker og fortæller om den aktivitetsvifte, som borgerne involverer sig i og som former fællesskaber. Byen skal appellere til alle aldersgrupper og byrummet skal, ud fra borgernes ønsker, indrettes til mange forskellige aktiviteter. En attraktiv midtby med et godt handelsliv, god service og en mangfoldighed af spændende oplevelser er et væsentligt plus for alle kommunens borgere, uanset hvor man bor. Samtidig er Silkeborg bymidte et centralt element i Byrådets mål om at gøre Silkeborg Kommune til et kreativt center i Region Midtjylland. En vej til at sætte pulsen op, er at tænke byrum ud fra en demokrati vinkel. Det betyder blik for borgernes daglige færden og anvendelse af byrummet, specielt i forhold til byrummets funktion som mødested. Torve, pladser og stræder skal være præget af mennesker, interaktion og fællesskab. Mulighed for trådløs opkobling til Internettet kan være et oplagt redskab i forbindelse hermed. En anden vigtig indgangsvinkel er kreativitet i form af udsmykning, vandkunst, optræden og pladser som indbyder til leg, hygge, markedsaktiviteter osv. Ved fremtidig disponering af arealer og bebyggelse i midtbyen vil vi have fokus på hvorledes den konkrete udformning og anvendelse fremmer liv og fællesskab. Handelsliv, byfortætning og sammenhæng mellem midtbyen og havneområdet er andre vigtige initiativer til at skabe liv i byen. Initiativer som skal ses i sammenhænge med ønsket om en endnu mere levende bykerne og under hensynstagen til midtbyens infrastruktur udfordringer, hvorpå der skal findes en løsning. Tilgangsvinklen til denne udfordring er klar - midtbyen skal være præget af mennesker, velfungerende bygninger og spændende arkitektur, ikke af biler. Udfordringen bliver at løse dette uden at tilgængeligheden knægtes. Mega-satsninger Byrådet vil tiltrække og understøtte investeringer i projekter for kommunens borgere Byrådet vil øge områdets attraktivitet og dynamik gennem samarbejde med private investorer om store investeringer, såkaldte mega-satsninger, der giver området et massivt og vedvarende løft. Byrådet vil skabe fundamentet for mega-satsninger. Det skal være investeringer, der har stor værdi og mening for kommunens nuværende og kommende borgere. Samtidig skal det være satsninger, som kan give vores ny kommune et solidt skub fremad og give den endnu mere dynamik og synlighed, hvilket er afgørende for områdets attraktivitet for private investeringer. Med en tydelig udviklingsstrategi og tilkendegivelse fra kommunen om deltagelse i mega-satsninger ønsker vi at skabe et godt og interessant klima for partnerskab mellem offentlige og private investeringer. 12 Udviklingsstrategi

13 Fortsættelse af den positive vækstspiral forudsætter nemlig store investeringer i fremtiden. Hermed kommer Byrådet til at stå overfor vanskelige prioriteringer mellem her og nu drift og langsigtede investeringer, men vi skal investere i fremtiden. Det er Byrådets udgangspunkt, at megasatsninger indenfor infrastruktur, natur- og kreativitetsfokus samt sammenhængskraft har høj prioritet. Infrastrukturinitiativet inkluder problemstillingen vedr. motorvejens realisering samt håndtering af trafikstrømmene i Silkeborgs bykerne. Overbelastede og uhensigtsmæssige trafikstrømme er en bremse på udviklingen. En bremse som hæmmer udvikling og samspil mellem kommunens forskellige områder. Natur og kreativitetsfokus samt skærpet sammenhængskraft er megasatsninger der på en og samme gang, underbygger vores image og styrker vores attraktivitet. Aktivering af naturværdierne og realisering af en markant kreativ profil, sker bl.a. ved konsekvent at give kodeordene natur og kreativitet skærpet opmærksomhed, samt ved at Byrådet er parat til finansielt at hjælpe investeringer inden for dette felt på vej. De massive investeringer i kulturinstitutionerne på Bindslevs Plads er således eksempel på en mega-satsning. Men de realiseres også via skærpet sammenhængskraft. Øget sammenhængskraft handler om, at områdets forskellige parter rykker tættere sammen, deler dagsorden og bliver til et egentligt netværk med fælles og synlig dagsorden. Det handler således om, at flere skal trække på samme hammel og at vi skal mødes tillidsfuldt. Af samme grund fokuser Byrådets vision på netop fællesskab og at skabe rammer for gode beslutningsprocesser. Udviklingsstrategi

14 Planstrategi Ny Kommuneplan for Silkeborg Kommune Med afsæt i planloven og udviklingsstrategiens 11 fokuspunkter vil Silkeborg Kommune inden sommerferien 2009 vedtage en ny samlet digital kommuneplan. Beslutningen om gennemførelse af en fuld revision bunder blandt andet i, at der i forlængelse af kommunesammenlægningen i dag findes 4 kommuneplaner og 2 regionplaner som hver er gældende for forskellige dele af kommunen. Dette medfører en lang række ulemper for borgere og erhvervsliv, kommunens administration osv. Kommunalreformen har samtidigt betydet, at det emnemæssige indhold i de kommende kommuneplaner er udvidet markant. Kommuneplanerne skal således ud over det oprindelige kommuneplanindhold tillige omfatte hovedparten af indholdet fra de hidtidige regionplaner. Dette betyder, at den kommende kommuneplan vil blive en sammenfattende plan for hele kommunens område herunder såvel for byerne som for det åbne land. Endeligt har en omfattende vækst i de senere år betydet, at de eksisterende planer er blevet realiseret hurtigere end forudsat i planlægningen. Der er derfor behov for at den hidtidige udvikling evalueres samt at der tages fornyet stilling til kommunens fremtidige udvikling. Sammenfattende kan det siges, at den kommende kommuneplan skal give et overblik og være et smidigt og dynamisk administrationsgrundlag for et område i udvikling. Miljøvurdering Forslaget til Planstrategi 2007 for Silkeborg Kommune fastlægger ikke rammer for fremtidige anlægstilladelser eller konkrete planer og programmer. Det vurderes derfor, at forslaget ikke er omfattet af 3, stk. 1 i lov om miljøvurdering af planer og programmer og på denne baggrund ikke er omfattet af kravet om miljøvurdering. Denne planstrategi er udarbejdet i henhold til planlovens 23a som fastlægger, at byrådet inden udgangen af første halvdel af den kommunale valgperiode skal offentliggøre en strategi for den kommende kommuneplanlægning. Den kommende Kommuneplan vil afløse følgende gældende kommuneplaner med tillæg: Kommuneplan for Gjern Kommune, vedtaget den 11. maj Kommuneplan for Kjellerup Kommune, vedtaget den 22. juni Kommuneplan for Silkeborg Kommune, vedtaget den 25. juni Kommuneplan 2000 for Them Kommune, vedtaget den 18. juni Herudover vil Kommuneplan afløse de dele af følgende regionplaner som omfatter Silkeborg Kommune, med hensyn til det indhold som med kommunalreformen er overgået til kommuneplanlægningen: Regionplan 2005 for Viborg Amt, vedtaget den 9. maj Regionplan 2005 for Århus Amt, vedtaget den 6. dec Udviklingsstrategi

15 PLANLÆGING SIDEN SIDST Herunder redegøres for den planlægning som er gennemført siden revisionen af de gældende kommune- og regionplaner i kommunen. Redegørelsen henviser til den tidligere kommuneopdeling. Kommuneplan for Gjern Kommune Den gældende kommuneplan for Gjern Kommune blev vedtaget endeligt den 11. maj Der er efterfølgende vedtaget 5 tillæg til kommuneplanen i tilknytning til lokalplanlægningen for 5 konkrete projekter: 1. Voel, børnehave 2. Gjern, golfklub og sommerhusområde 3. Gjern, boligformål 4. Gjern Tømmerhandel, blandet bolig- og erhvervsformål 5. Voel, Gjern Rideklub, fritidsområde mv. Kommuneplan for Kjellerup Kommune Den gældende kommuneplan for Kjellerup Kommune blev vedtaget endeligt den 22. juni Der er ikke vedtaget tillæg til kommuneplanen efterfølgende. Kommuneplan for Silkeborg Kommune Den gældende kommuneplan for Silkeborg Kommune blev vedtaget endeligt den 25. juni Siden vedtagelsen er der vedtaget 35 kommuneplantillæg hvoraf de 4 har karakter af større tema- og områderevisioner herunder; Detailhandelsplanen, Bymidteplanen og 2 strukturplaner for henholdsvis Balle-Buskelund og Funder. 1. Silkeborg, Brorsonsvej, boligformål 2. Silkeborg, Vestergade 53, boligformål 3. Resenbro, golfbane 4. Silkeborg, Stockholmsvej Øst, boliger 5. Silkeborg, Slagterigrunden, boligformål 6. udgået 7. Hårup, erhvervsformål 8. Silkeborg, Borgergade Sølystvej, boligformål 9. Silkeborg, Drewsensvej Chr. 8 Vej, 10. Silkeborg, Ballevej Navervej, boligformål 11. Silkeborg, Borgergade - Lupin, bolig- og butiksformål 12. Silkeborg, Gødvad efterskole 13. udgået 14. udgået 15. udgået 16. Silkeborg, ved seminariet, boligformål 17. Silkeborg, Sydbyhallen 18. Silkeborg Centralsygehus 19. Silkeborg, Gødvad ældrecenter mm. 20. Silkeborg, Borgergade, centerformål 21. Resenbro, Dybdalen, boligformål 22. Silkeborg, Møllebækken, rekreative formål 23. Tollund, golfbane 24. udgået 25. Silkeborg, Århusbakken, bolig- og idrætsformål 26. Silkeborg, Bymidteplan, med 5 efterfølgende tillæg 27. Strukturplan Balle-Buskelund 28. Strukturplan Funder 29. Samletillæg: Boligformål: Gødvad, Skægkær samt Silkeborg sydby. Erhvervsformål: Resenbro. Bl. bolig- og erhverv: Virklund. Offentlige formål: Sejs (marina), Silkeborg sydby (trafikanlæg). Landsbyafgrænsning: Funder Kirkeby. 30. Detailhandelsplan 31. Kragelund, plejecenter og boliger 32. Silkeborg, Oslovej, Mørtelværk 33. Svejbæk, træskofabrik, erhvervsformål 34. Gødvadcentret 35. Silkeborg, Vestre Ringvej (Fiskars), boligformål 36. Svejbæk, Julsøvej (Træskohusene), boligformål 37. udgået 38. Silkeborg, Borgergade, center (Føtex) 39. Silkeborg, Thorsøhøjen, boligformål 40. Kragelund, Engesvangvej, Boligområde 41. Silkeborg, Brorsonsvej, boligformål Kommuneplan 2000 for Them Kommune Den gældende kommuneplan for Them Kommune blev vedtaget den 18. juni Der er efterfølgende vedtaget 19 gældende tillæg til kommuneplanen, herunder: 1. Knudlund, erhvervsformål 2. udgået 3. udgået 4. Gjessø, erhvervformål 5. Salten, centerområde 6. Gjessø, Gl. Skolebakkevej, boligformål 7. Them, boligformål 8. Them, gl. sportsplads, boligformål 9. Bakbjerg, golfbane 10. Hjøllund, bolig- og erhvervsformål 11. Bryrup Nord, boliger og rekreativt formål 12. Vinding, diverse bymæssige formål 13. Salten, Theasminde, boligformål 14. Rodelund, Labyrinthia, forlystelsespark 15. Holtehusvej, sommerhusområde 16. Bryrup, erhvervsformål 17. Salten, boligformål 18. Bryrup, Lystruphave Efterskole 19. Gjøssø, center- og boligformål 20. Them, boligformål 21. Them, boligformål Regionplan 2005 for Viborg Amt Den gældende regionplan for Viborg Amt blev vedtaget den 9. maj Følgende tillæg til regionplanen er vedtaget i den del af kommunen som tidligere hørte under Viborg Amt: Nr. 29 Landbrug, Astrupvej 18 Nr. 49 Landbrug, Iller Nr. 53 (RP2000) Landbrug, Kjellerupvej 67A Nr. 57 (RP2000) Øvegolfbane i Vium Nr. 68 (RP2000) Landbrug, Fruerlundvej 2 Regionplan 2005 for Århus Amt Den gældende regionplan for Århus Amt blev vedtaget den 6. december Tillæg til regionplanen omhandlende nedenstående emner er vedtaget i den del af kommunen som tidligere hørte under Århus Amt: Retningslinie 3.7 Spildevandsrensning - kvalitetskrav Retningslinie 6.6 Deponeringsanlæg Landbrug, Nørreskov Bakke Udviklingsstrategi

16 Bæredygtighedsstrategi Hovedvisionen for Silkeborg Kommunes Agenda 21-arbejde er at skabe en kommune, hvor miljøhensynet vejer tungt i alle beslutninger, og hvor der er fokus på at begrænse såvel de lokale som de globale miljøpåvirkninger, der følger af vore handlinger. Silkeborg Kommune vil bidrage til skabelsen af en bæredygtig udvikling med afsæt i følgende målsætninger: Mindskelse af miljøbelastningen Silkeborg Kommune ønsker: Rene vandløb og søer. Det langsigtede mål er, at der uden risiko kan bades i alle søer samt at der decentralt kan hentes rent og rigeligt drikkevand op fra undergrunden. At borgere ikke oplever unødige gener i form af lugt eller støj fra virksomheder eller anlæg beliggende i kommunen. En bæredygtig affaldshåndtering med høj grad af genanvendelse. Bæredygtig energiforsyning og -forbrug med fokus på at begrænse anvendelsen af fossile brændsler. Fremme en bæredygtig byudvikling og byomdannelse Silkeborg Kommune ønsker: Smukke og rene byer, som er planlagt med særlig fokus på ressourcebevidsthed, tilgængelighed for alle samt byplanmæssig og æstetisk kvalitet. En fleksibel kollektiv trafik, der er attraktiv at benytte, og som kan tilpasses behovet for at give den optimale ressourceudnyttelse. At overførslen af arealer fra land- til byzone begrænses gennem byfortætning og byomdannelse. Fremme af biologisk mangfoldighed Silkeborg Kommune ønsker: Forskelligartede vand- og naturområder med stor mangfoldighed i flora og fauna. At benyttelsen af naturen sker på et bæredygtigt grundlag. Inddragelse af befolkningen og erhvervslivet Silkeborg Kommune ønsker: Engagerede borgere og virksomheder som involverer sig i - og påtager sig et medansvar for - skabelsen af en bæredygtig udvikling. Silkeborg Kommune er i færd med at udvikle en model for inddragelse af borgerne i kommunens beslutningsprocesser, kaldet Silkeborgmodellen. Denne bæredygtighedsstrategi er udarbejdet i henhold til planlovens 33a som foreskriver, at byrådet inden udgangen af første halvdel af den kommunale valgperiode skal offentliggøre en redegørelse for kommunens strategi for en bæredygtig udvikling i det 21. århundrede. Bæredygtighedsstrategien afløser følgende gældende strategier for Lokal Agenda 21 i Silkeborg Kommune: PLANSTRATEGI For planlægning og lokal Agenda 21 - Gjern Kommune. AGENDA 21-strategi, Kjellerup Kommune 2004 Agenda 21 strategi for Silkeborg Kommune, 2005 Planstrategi - Them Kommune, Heri integreret Agenda 21-strategi. 16 Udviklingsstrategi

17 Samspil Silkeborg Kommune ønsker: Helhedssyn og synergi gennem tværfagligt samarbejde på tværs af kommunens organisation. Bæredygtighedsstrategi Silkeborg Kommune vil: Skabe samspil om arbejdet med Agenda 21 i kommunen. Synliggøre kommunens arbejde med Agenda 21 for derigennem at inspirere andre til at gå i gang. Regelmæssigt, at vurdere om vi bevæger os i den rigtige retning, i forhold til lovgivningens krav og egne mål. At fastlægge indikatorer på en bæredygtig udvikling, som kan belyse, om det går den rigtige vej. Udviklingsstrategi