Kom indenfor kaffen er klar.

Transkript

1 Kom indenfor kaffen er klar.

2 Indholdsfortegnelse Forvaltningens forord Side 3 Årsberetning Side 4 Data Side 5 Særlige kendetegn Side 6 Status på fælles indsatsområder børneinterview Side 8 Status på fælles indsatsområder IT-strategien Side 10 Status på fælles indsatsområder sprogkoordinatorer Side 11 Skive Kommunes virksomhedsstrategi 2012 Side 13 Status på egne indsatsområder Side 15 Temaer Side 16 Indsatsområder fremadrettet Side 37 Orientering om økonomisk decentralisering Side 37 Underskrift Side 37 Ordliste Side 38 2

3 Forord Virksomhedsplanen 2012 er kendetegnet ved både at vende blikket tilbage mod perioden og evaluere på indsatsområderne, men er samtidig også fremadrettet mod den næste toårige periode. Virksomhedsplanen tager sit pædagogiske afsæt i Politik for Dagtilbud , hvor de pædagogiske læreplanstemaer indgår i sammenhæng med de fælles indsatsområder og politikker i Skive Kommune, herunder også Skive Kommunes virksomhedsstrategi. Virksomhedsplanen er struktureret med afsæt i to særlige indsatsområder i den forgangne periode; 1) Børnefællesskaber og uddannelse af personaler i alle daginstitutioner i at arbejde med systematiske børneinterview. 2) Fælles ansvar for lokale løsninger, hvor alle børn skal sikres ret til at indgå i og deltage i lokale fællesskaber der, hvor de vokser op og hører til. Derfor er der i skabelonen lagt op til, at der arbejdes med de fælles temaer i Politik for Dagtilbud ud fra disse to perspektiver. Samtidig har perioden fra været præget af fokus på digitale medier i vores dagtilbud og uddannelse af sprogkoordinatorer, herunder implementering af Handleplan for Sprog og Læsning samt Sprogpakken. Disse temaer er derfor en del af nærværende virksomhedsplan. Fremadrettet vil fælles ansvar for lokale løsninger præge hele Børne- og familieforvaltningen på tværs og den måde, dagtilbuddene fremover indretter, tilretter og udvikler den pædagogiske praksis på. Børnefællesskaberne og de voksnes professionelle tilgang til at arbejde med børnefællesskaber er ligeledes fremadrettet et af de helt centrale indsatsområder. Samtidig er også sprog-arbejdet i dagtilbuddene et helt centralt tema, herunder implementering af Sprogpakken og Handleplan for sprog og læsning. De digitale mediers under-støttelse af dette arbejde er en stadig udfordring og et fokuspunkt. Dagtilbuddene i Skive Kommune bindes sammen af en tyk rød tråd i forbindelse med vores fælles indsatsområder. Samtidig er vores dagtilbud forskellige og prioriterer vægtningen af indsatsområder forskelligt samtidigt med egne lokale indsatsområder og projekter. Kø ved den lokale Øresundsbro 3

4 Årsberetning Dette afsnit bruges til at reflektere over de sidste to år ( ); hvad er der sket i institutionen og hvad har der været særlig fokus på? Det har været nogle rimelig drøje år, da børnehaven i 2010 blev ramt af langtidssygemeldinger og derefter to barsler. Så i næsten to år har der i gennemsnit været 2 af det faste personale, der har været væk af den ene eller anden årsag. Det har krævet ekstra kræfter af det personale, der har været tilbage, selvom vi har haft nogle fantastiske vikarer. Fra august 2012 er alle vendt tilbage. Vi har derfor ikke kunnet afse medarbejdere til at komme på rotations kursus. I de sidste to år har der været mange ting at deltage i. Der har været sprogpakken, ITstrategien, KID2, special pædagogisk omlægning, samt Phd projektet Tidlig tværfaglig indsats, så vi synes, at der har været mange bolde i luften samtidig med, at vi har haft meget fravær. Prioriteringen har været hverdagen, børn og forældre og stort set, så synes vi, at vi har klaret perioden godt. Vi har fået flere tilkendegivelser fra forældre og samarbejdspartnere, at vi gør det godt, at de kan mærke, at vi vil børnene og at børnene har gode relationer til de voksne i huset. Udover at fraværet har tæret på personalekræfterne, så har det også tæret på budgettet. I 2009 var vi alle i personalegruppen på nær én på ICDP kursus og det har bare været super godt for fagligheden i huset. Vi er alle enige om, at de 8 samspilstemaer er gode metoder, når man arbejder med at få børn til at trives og udvikle sig. Vi ved, at vi voksne har ansvaret, både når relationen er positiv til et barn men også, hvis relationen halter. Vi ved, at ændrer vi tilgang til barnet, så kan det få stor betydning for relationen til barnet og at vi skal se på barnets intentioner frem for dets handlinger. Børns udvikling er således afhængig af kvaliteten af den relation, de har til os voksne og det gælder også den tid, de er i børnehave. Vi havde håbet, at vi ville komme til at filme en del i 2010, men planerne blev ikke realiseret grundet fravær. Ellers så har det været en udfordring at få stafetloggen og Idialog op at køre. Vores IT koordinator har været på barsel, så Idialog bruger vi ikke i det omfang, som vi nok burde. Ellers så har vi fået godt begyndt med inklusion - igen takket være ICDP og vores samarbejdspartnere i PPR. Vi har haft nogle børn, der har haft behov for særlige tilbud for at kunne fungere bedst mulig i børnehaven. Vi tænker ikke længere, hvordan vi kan få barnet rettet ind, men hvordan vi kan gøre det nemmere for barnet, så det kan fungere og være inkluderet i børnehaven. Vi ønsker, at vores ressource person samt input fra PRR kan hjælpe os med den fortsatte udvikling. Målet er at få skabt en god inkluderende praksis i børnehaven. 4

5 Data Antal børn 0 år - 2,10 år (Vuggestue/Dagpleje) 2,11 år - skolestart (børnehave) 37 Ledelse Institutionsleder Karen Nielsen Souschef Personale Pædagoger Pædagogmedhjælpere Maria Laursen Ninna Laustrup Nielsen Lotte Bundgaard Irene Madsen Skåne- /fleksjob Pt en fleks ansat i 8 mdr. Andet (studerende, jobtræning m.m.) Som regel en ansat i jobtræning, men ingen pt, hvor vi har en ansat fleks Fysiske rammer M2 Kommentar Institutionens areal 380 God plads, blanding af gammelt og nyt byggeri, store og små rum. Ude-arealer Stor legeplads med dyrehold. Andet Udover egne lokaler, så benytter vi også Rønbjerg hallen og spejdernes hytte. 5

6 Særlige kendetegn Institutionens særlige kendetegn Visionen i vores pædagogiske arbejde. Vi ønsker, at Rønbjerg Børnehave skal være et sted, hvor børn, forældre og personale trives og har det godt og trygt sammen. Hvor samarbejdet omkring det enkelte barn og dets udvikling, læring og trivsel er i højsæde. Vi ønsker, at skabe en inkluderende kultur, som bærer præg af samhørighed og positivitet og hvor børnene får mulighed for at være aktive, så de udvikler livsglæde og livsduelighed. Vi voksne har ansvaret og ganske kort sagt, så ønsker vi, med vores hverdag og arbejde, at gøre en positiv forskel for vores børn. Rønbjerg Børnehaves Værdigrundlag Vi synes fortsat vores gamle værdier skal danne grundlag for vores pædagogiske arbejde, men som noget nyt, så ønsker vi at tilføje læring og anerkendelse. Tryghed, anerkendelse, selvværd, ansvarlighed, fællesskab, fordybelse og læring er således værdier for vores praksis. Livsglæde 6

7 Det er derfor vigtigt; at børnehaven skal være et rart og trygt sted at være for det enkelte barn, hvor der ydes omsorg for barnets behov, velbefindende og livsglæde. at det enkelte barn føler sig anerkendt og nøgleord for anerkendelse er at se, møde, forstå og acceptere barnet. Barnet har krav på, at vi lytter til det. at styrke barnets selvværd og selvtillid gennem anerkendelse og accept af, at jeg er noget, fordi jeg er den, jeg er. Arbejde med at give barnet succes oplevelser og gyldne øjeblikke, hvor barn/voksen har en tæt positiv relation sammen. at barnet lærer at tage hensyn til andre og at det udvikler respekt for omgivelserne, men også at det lærer at tage ansvar for egne handlinger. Inddragelse i god stil, hvordan man gebærder sig. at alle børn skal have mulighed for at danne venskaber og indgå i forskellige fællesskaber. At udvikle en inkluderende praksis for alle børn, også de børn der evt. befinder sig i udsatte positioner. at skabe en dagsrytme og et rum, hvor der er genkendelighed og mulighed for fordybelse. At skabe en kultur der modvirker stress. at vi hele tiden tænker de 3 læringsrum ind i vores praksis, når vi ønsker udvikling og læring. Vigtigt at personalet støtter op om børnenes egne ideer og fantasier og følger deres spor/interesse, så det bliver gennem leg og motivation, at børnene lærer. at vi tænker på at gøre tingene, da det er ved at være aktive, at børnene lærer mest og ikke ved at få at vide, at sådan er det. Kendetegn/ traditioner Aldersopdelt gruppetid så vidt muligt laver vi aldersopdelte grupper, men der kan være så stor forskel på størrelsen af årgangene, at vi bliver nødt til at have to årgange sammen. Arbejder ud fra ICDP en metode hvor der lægges vægt på samspillet mellem barn og voksen. Et årligt projekt hvor hele huset deltager. Målet er at sætte fokus på en eller flere af læreplanstemaerne. Tæt samarbejde med skole og sfo. Fælles morgenåbning i børnehaven. Gode naturområder tæt på børnehaven Fokus på at udvikle udelivet, vi har bl.a. dyrehold på legepladsen. Bedsteforældredag Sommerfest Skolernes motionsdag sammen med skolebørnene. Overgang dagpleje/børnehave. Overgang børnehave/skole. Fastholdelse af årets traditioner Forældrekaffe hvert kvartal. Fast ugentlig cykeldag 7

8 Status på fælles indsatsområder børneinterview Skive Kommune modtog i ,5 million kroner fra Socialministeriets 2. pulje, Kvalitet i Dagtilbud, hvorefter projektet Så tæt på det usædvanlige som muligt blev født. Projektet har tydeligt vist, at det for børn er helt essentielt at være med for, at de trives i daginstitutionerne. Mangler der en adgang til fællesskabet, er det en barriere for børns læring og trivsel. Børneinterview er brugt som metode. Mål At benytte børneinterview som metode, når vi oplever, at et barn ikke trives i inst. eller vi oplever, at barnet ikke er inkluderet i et fællesskab. At bruge børneinterview i forbindelse med konflikter f. eks. hvis der er mange konflikter i en gruppe. Indhold Rammer Forudsætninger Tegn Børneinterview er en metode, hvor man inddrager barnet. Gennem interview får man kendskab til barnets oplevelser og følelser. Man får et børneperspektiv fra barnet selv og ikke et børneperspektiv, hvor voksne har fortolket og lavet antagelser. Barnet får lov at være ekspert på eget liv, får lov at sætte ord på. Det er vigtigt, at den der interviewer barnet også har en god kontakt til barnet, da barnet skal have tillid til den voksne. Der skal være ro og tid og den voksne skal vise en oprigtig nysgerrighed og lokalerne skal være hyggelige, så atmosfæren kan være imødekommende. Vi ønsker at bruge vores nye sprogværksted til eventuelle interviews. Gøre det hyggeligt med levende lys og frugt. Vi har ikke alle været på kursus i børneinterview, så vores forudsætninger er selvfølgelig forskellige men igen, så kan vi bruge vores ICDP i forbindelse med børneinterview, da vi ved, at det er vigtigt at høre, hvad barnet siger og i samspilstema 3 er det netop vigtigt at invitere til samtale. Børneinterview drejer sig selvfølgelig ikke om at lægge svarene i barnets mund, så det er vigtig at stille de rette spørgsmål. Børneinterview kræver derfor, at man forbereder sig, så man kan stille de rette spørgsmål. Det er f.eks. godt at bruge tryllestaven, hvis man gerne vil vide, hvad barnet ønsker. Eks. Hvis du nu får en tryllestav, og selv kunne bestemme, hvem dine bedste venner skulle være, hvem ville det så være?. Vi vil samle de spørgsmål vi har brugt ved tidligere børneinterviews, så vi ikke skal opfinde den dybe tallerken hver gang. Svar der hjælper os i at udøve en inkluderende pædagogik? Svar, der opklarer / overrasker, så vi kan handle anderledes for at hjælpe barnet? 8

9 Vi syntes dette billede anskuer, hvad børneperspektiv egentligt drejer sig om; at se og høre med børnenes øjne og følelser. Børneperspektiv Arbejdsformer Evaluering Hovedsageligt så ser vi børneinterview, som en metode vi vil benytte i læringsrum 1, hvor vi forinden har planlagt nogle spørgsmål. Vi ved, at video optagelser er godt, men det er ikke vores hensigt at bruge det, da det er mere tidskrævende og vores erfaring er, at så får vi det ikke gjort. Vi nøjes i første omgang med at bruge notater i forbindelse med børneinterview. Udover det planlagte børneinterview, så er det vigtigt at kunne stille de rette spørgsmål i forbindelse med bl.a konflikter, for at høre de forskellige parter, grundlæggende for at være anerkendende, så i læringsrum 2 vil man også have glæde af de rette spørgsmål. Vi har ikke været med i KID2 projektet, men vi har haft 2 medarbejdere med på kursus i børneinterview. De får ansvar for at samle materiale til det personale, som ikke har deltaget, så vi får en vidensdeling. Vi har indtil videre kun brugt børneinterview i forbindelse med at kortlægge, om børnene syntes de havde det godt socialt i børnehaven. Første gang brugte vi videooptagelser på en børnegruppe på 16 børn og det var en alt for stor mundfuld at få videoerne set igennem, så nu noterer vi svarene. Gode erfaringer med at lave interviews op til forældresamtaler. Fremadrettet, når der er noget der undrer os og vi ikke kan finde svar, så vil vi stille hinanden dette spørgsmål; har vi forsøgt os med børneinterview? 9

10 Status på fælles indsatsområder IT-strategien I Skive Kommune blev der i 2008 udarbejdet en it-strategi, hvor der i alt blev afsat 3,8 millioner kroner. It-strategien er med til at sikre en implementering af forskellige digitale medier, hvilket betyder, at medierne er blevet en naturlig del af børnenes liv i daginstitutionen. Børnene får dermed en kritisk analytisk tilgang til medierne og samtidig skabes gode udviklings- og læringsmiljøer. Mål Indhold Rammer Forudsætninger At benytte vores digitale medier til at understøtte forskellige tilgange til læring og udvikling. At hele personalegruppen får indsigt og erfaring i at bruge den interaktive tavle og ipad i læringsrum 1 i forbindelse med gruppetid og i forbindelser med projekter. Især fokus på sprogstimulerende aktiviteter. Den digitale verden giver mulighed for at søge viden og på en sjov måde kan børn i dag lære mange ting, via de forskellige læringsspil vi har på vores børnepc er og ipad. F.eks. farver, tal, nye ord, bogstaver osv. En utrolig spændende verden, som børnene bare tager til sig og hvor vi voksne ofte bliver overhalet af deres kunnen. Der er også spil, der kun er af underholdningsværdi, men hvis det er en blanding, så ser vi det ikke som tidsfordriv, da det ofte foregår i fællesskab med andre børn. Vi oplever også, at de digitale medier er gode til at give børn pauser, give dem fred og ro fra det sociale liv. Vi ser derfor de digitale medier som værktøj til læring, fællesskab og indre ro. Placeringen af de digitale medier er meget vigtig for, hvor meget man kommer til at bruge dem. Vi har forsøgt at placere dem, så de kan benyttes i alle tre læringsrum og under hensyntagen til læring, fællesskab og indre ro. Vores børnepc er og ipad bliver brugt hver eneste dag. Ofte må vi hjælpe børnene med at skiftes til at spille og andre gange kan de selv styre det. Vi har ingen faste spilleregler, men i stedet er vi obs. på, om der er nogle børn, der spiller for meget. Er der det, så sættes der begrænsning på for barnet. For at sikre målopfyldelsen så skal de digitale medier være tilgængelige lige ved hånden. Vi ønsker derfor en bærbar mere, samt printer og heldigvis så giver økonomien i IT-strategien mulighed for én Ipad mere, så vi får to i huset. Uddannelse af personale og vidensdeling skal vi have fokus på, da det ikke er alle, der kan lave materiale til den interaktive tavle. Der tænkes her på materiale til læringsrum 1, men også aktiviteter til læringsrum 3. Alle kan benytte tavlen til billedfremvisning, søgen efter viden, musik osv. men indtil videre har det været ganske få programmer vi har fået lavet. Nødvendigt at grupperne aftaler tidspunkt for brug af den interaktive tavle. 10

11 Tegn Ser vi børn og personale benytte sig af de digitale medier til gruppetid? Får vi flere programmer og sprog stimulerende aktiviteter til at ligge på vores interaktive tavle og får vi flere læringsspil på vores ipad? Arbejdsformer Evaluering Sidemandsoplæring, tid og leg er faktorer for, at vi kommer videre med at udvikle den pædagogiske praksis med vores digitale medier. Vores IT koordinator og sprog koordinator har til opgave at videre udvikle en idé bog over aktiviteter, hvor de digitale medier kan benyttes og tanken er, at der også skal stå, hvor man kan søge efter hjælp til at udvikle programmet/aktiviteten. Ideer og brugsanvisning/links, så vi ikke alle skal opfinde den dybe tallerken. Videreuddannelse af vores IT-koordinator, når der kommer relevante kurser. Der afsættes ugentlig planlægningstid til vores IT-koordinator. Vi ser og oplever, at vores børn er glade for vores pc er, ipad og interaktive tavle og at det hovedsageligt foregår i læringsrum 2 og 3. Derfor sætter vi fokus på brugen i læringsrum 1. Vi voksne skal med, hvis ikke vi vil hægtes af. IT-koordinator og sprog koordinator følger udviklingen i børnehaven. Status på fælles indsatsområder sprogkoordinatorer I Skive Kommune er der i løbet af 2010/2011 afviklet et 3-ugers kursus for alle kommunens sprogkoordinatorer. Målsætningen har været at skabe forståelse og øget handlekompetence for den enkelte sprogkoordinator i forhold til vejlederfunktionen og sprogarbejdet i institutionen. Mål At etablere et sprogværksted, som alle kan benytte sig af. At skabe et læringsrum, hvor sprogkoordinatoren samler børnehavens sprogstimulerende materialer og skaber gode fysiske rammer for samtaler og leg med sproget. At vi fortsat udvikler og intensiverer den sproglige pædagogiske praksis. At vi bliver bedre til at identificere et barns forsinkede sproglige udvikling og iværksætte en målrettet indsats i samarbejde med forældrene. Skive Kommune har overordnet mål for sprog- og sprogforståelse: Indhold Alle børn og unge udvikler sprog og læsefærdigheder, der gør dem i stand til aktivt at anvende deres sprog og læsning til personlig udvikling, uddannelse og aktiv deltagelse i samfundslivet. Sprogkoordinatoren i de enkelte inst. har derfor fået en vigtig rolle som rådgiver og vejleder. I Rønbjerg Børnehave var vores sprogkoordinator sygemeldt, så vi har ikke haft en medarbejder på det 3 ugers kursus. Vi har fået en ny sprogkoordinator, som så har været af sted i kurset 11

12 Sprogpakken. Vi har længe ønsket et sted, hvor vi kunne gå hen med en gruppe børn, lukke en dør og få ro til f.eks. at læse en bog, så nu er vi i gang med at indrette og samle materiale. Det kommer til at tage tid og tanken er også at bruge talepædagogen til input. Sammen med IT-koordinatoren vil sprog koordinatoren fortsætte med at udvikle nye aktiviteter, der kan støtte børns alsidige sprogtilegnelse. Vi ønsker at lave sprogvurdering på alle børn efter at det nye sprogvurderingsmateriale tages i brug august Rammer Forudsætninger Vi har inddraget et legerum på 8m2 til sprogværksted. Indrettes til at vi kan tage 4 børn med af gangen. Der tænkes på at skabe et godt læringsmiljø, hvor der skal være gode støj og lysforhold, og rummet skal indrettes enkelt og hyggeligt, så børn der er let påvirkelig af sanser kan koncentrere sig optimalt, om de sprog aktiviteter der arbejdes med her og nu. Sprogkoordinatoren har ansvaret for rummet og for at få samlet materiale og sat det i system, så vejledning og videns deling kan finde sted. Skal rummet blive en succes så skal det indrettes så materialet er overskueligt og nemt at gå til. Sprogkoordinatoren laver en oversigt over, hvad der er af materiale. Personalet skal vægte, at det er værdifuldt at arbejde med en mindre gruppe børn af gangen. Sprogkoordinatoren/ IT koordinatoren fortæller på p-møder, når der er nyt. Tegn Bruger vi rummet? Bruger vi materialet? Integreres sprogarbejdet i de aktiviteter, der allerede finder sted? Får vi handlet på sprogvurderingerne? Arbejdsformer Sprogværkstedet tænkes ind som et redskab til læringsrum 1, hvor den voksne planlægger aktiviteten for at udvikle barnets/børnenes sproglige kompetencer. Sprogværkstedet har rammerne og materialet, når det drejer sig om en mindre gruppe børn og har man en større gruppe børn, medbringes det til et andet grupperum. F.eks. så kan man tage mundmotorikkufferten. Rummet tænkes også brugt af talepædagog og ressourceperson samt har vi et barn, der får brug for ro, så må rummet også benyttes til det. Halvårsevaluering på p-møde i jan og juni mdr. Evaluering 12

13 Skive Kommunes virksomhedsstrategi 2012 Virksomhedsstrategien er Skive Kommunes overordnede fælles strategi for udvikling af Skive Kommune som virksomhed og som arbejdsplads. Virksomhedsstrategien består dels af formuleringen af kommunens overordnede mål samt værdier og dels af en række indsatsområder for det aktuelle år. Indsatsområderne for 2012 er samlet under følgende fire overordnede temaer som tager udgangspunkt i missionen, visionen og værdigrundlaget. Effektivitet og kvalitet Det har gennem mange år været nødvendigt, at reducere i budgetterne for at få Skive kommunes økonomi til at hænge sammen. Resultatet har ofte været sparekniven. For ikke at mindske kvaliteten og gå ned i service, så går man ind og kigger på, hvor kan der effektiviseres. Effektivisering handler derfor om at gøre tingene anderledes samtidigt med, at man bevarer kvaliteten eller endda forbedrer sig. Det er derfor nødvendigt, at vi sommetider stopper op og spørger hinanden, om vi kan gøre det her anderledes. Kan vi udnytte ressourcerne bedre og så samtidigt levere den samme service for vores forældre og børn. Nedenstående punkter ser vi som effektivitet og kvalitet i Rønbjerg børnehave: Personalet har været på mange kurser dvs., at fagligheden er højnet og vi har fået flere redskaber og metoder til den pædagogiske praksis. Bedre planlægning i huset herunder årsplan og månedsplan/ tid til ugeplanlægning. Lille personalegruppe alle har en vigtig rolle, alle tager medansvar og det betyder, at vi er hurtige til at omstille os. Fælles morgenåbning sammen med Rønbjerg sfo i børnehaven. Forældre informeres hovedsageligt pr. mail. Fordelene ved Skive kommunes indkøbsaftaler Indførelse af lukkedage i børnehaven. Indførelse af idialog selvom vi fortsat ikke er nået dertil som ønsket. Basis for en god vidensdeling. Forældre arbejdsdage / forældrehjælp Attraktive arbejdspladser Det er vores overbevisning, at hvis man har arbejdsglæde, så kommer det børnene til gode. Der skal være overskud for at kunne bruge sig selv. Derfor er følgende faktorer vigtige for os, når vi snakker om at skabe en attraktiv arbejdsplads: Passende arbejdsmængde godt at have travlt, men ikke godt hvis presset hele tiden er uoverskueligt. Realistiske krav og forventninger til den enkelte, forebygge stress. Familieliv og arbejdsliv skal kunne hænge sammen. For at kunne yde optimalt, så kan f.eks. planlægning af- og indflydelse på sin arbejdstid have betydning. Vigtigt at alle får indflydelse, hvis vi ønsker, at alle skal tage ansvar. Mulighed for at udvikle sig, få nye kompetencer, få udfordringer. God stemning på arbejdspladsen - humor vigtigt at have det sjovt sammen. Vigtigt at sit arbejde bliver påskønnet, alle har vi brug for at blive set og anerkendt. Trivsel godt fysisk og psykisk arbejdsmiljø. Vigtigt at arbejde med APVèn. Fokus på de positive fortællinger, men også plads til at komme af med frustrationer. Fælles fagligt ståsted, enige i den pædagogiske praksis. Et godt forældresamarbejde. Gode samarbejdspartnere. God ledelse 13

14 God ledelse Siden jan 2011 har børnehaven ikke haft en souschef, så når der snakkes ledelse, så er der kun 1 leder i børnehaven. Ledelsesstilen er derfor mere flad og ikke så professionel som i de større inst. hvor der er et lederteam. Hele personalegruppen er med i MED. Lederen i Rønbjerg børnehave er meget synlig i bogstaveligste forstand, da hun har en del timer på gulvet og er sprogkoordinator i huset. Ofte så er det nødvendigt at prioritere i opgaverne og denne prioritering afspejles i lederevalueringen. Lederen blev i foråret 2012 evalueret af personalet. Et evaluerings projekt iværksat af HR og kommunikation. Resultatet: Samlet set en rigtig flot evaluering. Stærkeste område i henhold til evalueringen er et godt samspil med medarbejderne og fokus på trivsel på arbejdspladsen, samt at sikre at borgerne behandles respektfuld. Svageste område er at formidle organisationens overordnede mål samt målopfyldelse. Kommunikation I Skive kommunes virksomhedsstrategi står der, at kommunikation handler om åbenhed og dialog, nyttig information, vidensdeling og image. Det sker både ekstern og internt Eksternt Åbenhed og dialog: Ligesom det er vigtigt, at vi ser, lytter og anerkender børnene, så er det også vigtigt, at vi gør det overfor forældrene. Dermed ikke sagt, at vi kan gøre som de ønsker, men vi kan prøve at sætte os i deres sted og vi kan have en dialog, som evt. kan føre til enighed og forståelse for hinandens virkelighed. Udover dialogen i garderoben, så findes der dialog med forældrene, når der afholdes diverse forældresamtaler, ved forældrebestyrelsesmøder og forældremøder. Vigtigt med åbenhed, da man ikke kan gøre noget, hvis man ikke ved noget. Henvendelse til den rette i stedet for til andre i byen. Nyttig information: Udover samtale så er en vigtig del af børnehavens kommunikation skriftligt. Det kan være månedsplan, nyhedsbreve, referater, nye tiltag, nye politikker osv. Udover at give indsigt og viden om deres barns hverdag, så er der også praktiske oplysninger. 95% af vores forældre modtager nyt fra børnehaven via mail. Forældebestyrelsen benytter ligeledes den digitale mulighed, når de skal i kontakt med forældrene. Vidensdeling: Vil man arbejde målrettet med noget, så er det vigtigt, at det både er personale og pædagoger, der besidder en vis viden, så artikler, plakater, opslag, fotos med kommentarer er måder, man kan dele sin viden til forældrene. F.eks. er det vigtigt at videregive viden om børns sproglige udvikling, hvis vi ønsker at rykke. Andre medier kan selvfølgelig bruges. Meget vigtigt med vidensdeling på tværs af Skive kommunes institutioner. Image: Udover at sende information direkte til forældrene, så kan forældre og andre interesserede søge information på vores hjemmeside, som er ved at blive gennemgået og revideret. Hjemmesiden er med til at tegne et billede af os, men den kan ikke stå alene. Vi er meget afhængige af at have et godt image i vores lille lokale område, da det er vigtigt, at alle forældre i Rønbjerg vælger vores børnehave til deres barn. Vi oplever, at vi har et godt image i lokalsamfundet. Tilkendegivelser fra forældre, men også en god mavefornemmelse er med til, at vi vurderer sådan. Vi oplever overvejende tilfredse og positive forældre, som vi har et godt forældresamarbejde med. Internt Åbenhed og dialog: Ønsker man at undgå snakken i krogene så er åbenhed og dialog med til at forebygge, at det kommer. Bløde værdier som tryghed og tillid er vigtige for at kunne være åben og ærlig. Kommunikation er med til at skabe et godt personalesamarbejde. Nyttig information: Vi har et videnssamfund med mange informationer og kunsten er 14

15 selvfølgelig, at man modtager information man kan bruge i forbindelse med sit arbejde. Godt at vide, hvor man skal søge, hvis man får brug for information om noget. Igen så er nettet uundværligt. Skive kommune har en hjemmeside og et intranet, hvor der ligger rigtig mange informationer, samt vi har vores egen hjemmeside og idialog, som vi igen skal have fokus på nu, hvor vores IT-koordinator er vendt tilbage. Den daglige information om børnene foregår via vores kalender og mundtlig overlevering. Meget vigtigt at huske at informere hinanden om de små episoder, som ofte kan have stor betydning for forældre og børn. Vidensdeling: Sidemandslæring, videregivelse af erfaringer, essensen fra de diverse kurser osv. Vi skal hjælpe hinanden med at blive dygtigere. Gode ideer, artikler, skemaer, metoder osv. mulighederne er store for at få lavet vores eget lille læreplans bibliotek. Status på egne indsatsområder Egne indsatsområder I 2010 havde vi to indsatsområder. Indsatsområde 1 : Videre udvikling/implementering af ICDP Målet for os alle var og er fortsat, at vi hver især arbejder med at udvikle vores relationskompetence. Vi synes, at vi ved at bruge ICDP som metode har løftet vores pædagogiske praksis. Det har været med til at fremme en positivitet og ofte så siger vi til hinanden; hvor er det altså godt at vi har fået den bevidsthed om vores egen rolle. Enkelt og simpelt, men super godt at være bevidst om metodens 8 temaer. Gejsten har vi i hvert fald bevaret og vi har en medarbejder, der forventes at skulle på kursus næste gang GR psykologerne afholder et ICDP forløb. Vi får desværre ikke filmet, da vi ikke kan finde tiden til det, men vi synes, vi er blevet bedre praktikere i anerkendelse og inkluderende pædagogik ved at arbejde med ICDP. Færre konflikter og skæld ud barn/voksen. Målet er, at børnene skal føle tillid til os, de skal føle at vi holder af dem, at vi vil dem noget godt og de skal føle sig anerkendt, som den de nu engang er. Der er rigtig meget pædagogik med hjertet, når man sætter sig i barnets sted. Når man bruger ICDP metoden, så bruger man sig selv, da der er tale om samvær barn/voksen. Det kan være svært at være lydhør og empatisk døgnet rundt. Det er vist de færreste, der kan frasige sig, at have overskud til det hele tiden. Man har gode dage og man har dårlige dage, man dummer sig selvom man ved, hvad man burde gøre. Det kaldes at være menneskelig. Vi er meget bevidste om, at der skal være nogle ordentlige arbejdsbetingelser for personalet, da stress og jag ikke fremmer overskud. Vi har derfor prioriteret i vores arbejdsopgaver i skal opgaver og kan opgaver, for at modvirke stress og give ro til at arbejde anerkendende. Indsatsområde 2: Fokus på at få lavet en tydelig præcis plan for læreplansarbejde. Vi har fået lavet Den røde tråd en udviklingsplan/handleplan for vores 3 aldersopdelte grupper, vi arbejder med i børnehaven. Planen er delt op i forskellige kategorier finmotorik, grovmotorik, selvhjulpenhed osv. og derefter inddelt efter alder. Ikke en decideret plan for læreplansarbejdet, men den indeholder pejlemærker for det vi arbejder hen imod. Ingen 15

16 beskrivelse af hverken metode eller pædagogik, men forventninger til, hvad et barn på netop dette alderstrin er nået til i deres udvikling. Nedenstående er et eksempel hentet fra Den røde tråd Bogstaver, tal og skriftsprog: Larvegruppen ( 3-4 årige) : Fokus på hvilket bogstav sit navn begynder med. Begynde at tælle ting, der er tæt på barnet. F.eks barnets madder i madpakken, barnets alder, i forbindelse med højtlæsning tællebøger, besøg i Mobillen, spil. Motivere til legeskrivning/tegning. Ordkort med barnets navn, Puppegruppen ( 4-5 årige): Lære at skrive eget navn, tælle til 10, spille spil med terning, legeskrivning. ABC sangen. Sommerfuglegruppen ( 5-6 årige): Kendskab til alfabetet, bogstavernes lyde, skrive eget navn, genkende kammeraters navne, skrive efter ordkort, lave skriftlige opgaver, tælle op til 20, have talforståelse Planen bruges i forbindelse med tilrettelæggelse af aktiviteter, så vi sikrer, at vi arbejder med de forskellige læreplanstemaer samt hvad der evt. kan være vigtigt at arbejde med for at støtte børnegruppens udviklingstrin, så overgangen mellem børnehave og skole ikke bliver for voldsom. Handleplanen er tænkt som en rød tråd for børns udvikling. Hele tiden skal vi huske, at børn lærer bedst, når der ikke springes nogle trin over. Hele tiden den nærmeste udviklingszone. Temaer I Politik for Dagtilbud gør følgende 8 temaer sig gældende. Sproglig opmærksomhed Værdier Mål Succeskriterier Det er værdifuldt: Det vil vi Hvordan ses målene i praksis? At forældre og ansatte i dagtilbud udvikler bevidsthed og viden om børns sprog- og læseudvikling, herunder sammenhængen mellem taleog skriftsprog. At der er en tæt sammenhæng mellem børns sprogudvikling i den kontekst, de befinder sig i i hverdagen. At der er viden og faglighed til stede i dagtilbuddene om børns sprog og sprogudvikling. At børn så tidligt som muligt stifter bekendtskab med skriftsprog og motiveres til at lære at læse. Sikre at de 0 6-årige børn udvikler et aldersvarende og velfungerende talesprog samt viser interesse for og eksperimenterer med skriftsproget. Øge sprogmiljøet i dagtilbuddene blandt andet ved at omlægge den specialpædagogiske bistand til småbørn til gavn for alle børn. Fortsat at prioritere, udvikle og opkvalificere sprogkoordinatorerne i dagtilbuddene. At voksne skaber rum, hvor bøger og IT er i børnehøjde og er en naturlig del af hverdagen. Ved at børn etablerer dialog med andre børn og voksne. Ved at børn bruger sprog til løsning af vanskelige situationer sammen med andre. Ved at børn udvikler deres sprog og sprogforståelse i heterogene fællesskaber. Ved at sprogkoordinatorerne fortsat mødes i netværk og indgår i faglig sparring og udviklingsforløb. Ved at der er fokus på sprog og læsning, mulighed for fordybelse, og ved at børn bruger IT og bøger i hverdagen. 16

17 På hvilken måde vil institutionen tilrettelægge egen praksis og give børnene Anskuet i et voksenperspektiv: Traditionelt har det været skolens opgave at lære at læse og skrive, men nyere forskning viser, at det i højere grad også er et anliggende for både forældre, dagplejere og daginst. at præsentere børn for mange forskellige sproglige udtryk herunder både det talte, det læste og det skrevne sprog. Vi må derfor tage ansvar og stille os det spørgsmål; hvordan skaber vi gode rammer for børns sproglige udvikling i Rønbjerg Børnehave? De fysiske rammer heldigvis så har vi gennem de senere år forbedret akustikken i de forskellige rum og vi har arbejdet på at skabe nogle rammer, hvor man bedre kunne arbejde med børnene uden at blive forstyrret. Vi ønsker fortsat at holde fokus på, at rammerne er vigtige for børnenes udbytte af sprogarbejdet. Etablering og udvikling af sprogvækstedet. Materiale i børnehøjde materiale børnene kan benytte dagligt i det 3. læringsrum. Spil, bøger, papir/blyanter, ordkort, walkman, de digitale medier osv. Hverdagens struktur/rutiner og aktiviteter vi arbejder med børnene i aldersopdelte grupper med en rimelig fast struktur i løbet af dagen, så den bliver genkendelig og er med til at skabe fællesskaber og holdepunkter for børnene. At lave sprogstimulerende aktiviteter i mindre grupper er super godt, men desværre ofte svært at realisere, så derfor vil vi prøve at se på vores faste rutiner og aktiviteter og lade dem få et større kerneområde, end de har i dag. Fortsætte med at bruge gruppetid til sprogstimulerende aktiviteter så som Hit med lyden, dialogisk læsning, ABC-ruten, rim og remser, sang og musik, projekter osv. Vi voksne som rollemodeller fordrer at vi er tydelige, kommer med mange gentagelser, taler langsom, holder øjenkontakt og taler ordentligt og pænt, så børnene har nogle at lære af. At vi tænker over vores eget sprog og sprogbrug. At vi husker, at sætte ord på vores/barnets handlinger og følelser. At vi sørger for at inddrage barnet og gøre barnet sproglig aktiv. Vi taler ordentligt til hinanden i huset god omgangstone og almindelig høflighed. Fokus på de tre temaer fra Sprogpakken; Dialogisk læsning, Samtaler i hverdagen og Tematisk sprogarbejde. Alle temaer finder allerede sted i en vis udstrækning i børnehaven, men ved at arbejde mere fokuseret, så kan vi helt sikkert blive bedre. I samarbejde med skive kommunes talepædagoger starter vi med at sætte fokus på dialogisk læsning i efteråret At tilbyde sprogvurdering af alle børn fra august 2012 Forældre får udleveret sprogmateriale. Handleplan for sprog og læsning, sprog strategiske metoder fra sprogpakken og dialogisk læsning. Fortsat vigtigt at udvikle personalets kompetencer indenfor sproglig opmærksomhed. Tæt samarbejde med børnehavens talepædagog. Følgende syvkanter/politikker er/vil blive udarbejdet: Sprog og skriftsprog ind i børnehavens rutiner. De skal med i Den røde tråd - en udviklings og handleplan vi har i børnehaven. Handleplan for sprog og læsning 3-6år. Skive kommune har lavet et godt materiale med diverse overskuelige hæfter til diverse aktører, som er lige til at gå til. Den røde tråd en udviklings og handleplan børnehaven har lavet i 2010, som skal revideres. Sprogværkstedet se syvkanten under sprogkoordinator. 17

18 På hvilken måde vil institutionen tilrettelægge egen praksis og give børnene Anskuet i et børneperspektiv: For at børn kan udvikle deres sprog, så skal de først og fremmest have nogen at snakke med og de skal have noget at snakke om. De skal kunne lide at udtrykke sig sprogligt, skriftligt og få læst højt og andre skal kunne forstå deres initiativer. Derfor ser vi følgende tegn som positive for børns sproglige udvikling: Barnet indgår i legegrupper, hvor sproget bruges til at kontakte andre børn, udvikle legen, forhandle legen og løse konflikter med. Barnet henvender sig til voksne for at udtrykke behov, ønsker og følelser, men også med det formål at få en nærværende dialog om noget, der f.eks. optager barnet. Barnet viser interesse for sprog. Bogstavernes lyde, hvordan man skriver et ord, hvad der rimer og man hører barnet spørge, vil du læse, vil du skrive Barnet viser med dét motivation for at lære. Barnet får større ordforråd. Barnet får større ordforståelse, kan modtage beskeder. Barnet ses fordybet i sproglige aktiviteter såsom læsning, historiefortællinger, skrivning, opgaver, spil osv. Fordybelse Billede fra vores projekt Vilde dyr. Vi har lånt bøger fra lærernes central, som vores store piger er optaget af at læse i. 18

19 På hvilken måde vil institutionen tilrettelægge egen praksis og give børnene Anskuet i et inklusionsperspektiv: Børn, der ikke automatisk tilegner sig sproglige færdigheder som deres jævnaldrende, har brug for voksne, der har indsigt i og viden om, hvordan man kan støtte og vejlede dem. Derfor vil vi forsøge: At hjælpe barnet med at få sat ord på, så vi forstår barnets initiativer, ønsker og behov. At være en ekstra god rollemodel og vise barnet ekstra opmærksomhed, så der kan blive gode stunder for gode dialoger barn/voksen. Barnet er f.eks. ofte med til at skære frugt. At etablere et godt forældresamarbejde, hvor både hjem og inst. stimulerer barnets sproglige udvikling. Fokuseret indsats kan evt. iværksættes af sprogkoordinator eller ressourceperson/gøre brug af vores sprogværksted. Kan vi skabe nogle andre rammer/lave særforanstaltninger, der kan hjælpe barnet? Hvor skal barnet placeres ved spisning? Hvordan kan vi tilrettelægge gruppetid, så vi tilgodeser barnets behov? Hvordan kan vi hjælpe barnet med at indgå i leg? Anvende TRAS Samarbejde med talepædagog. Sundhed krop, kost og bevægelse Værdier Mål Succeskriterier Det er værdifuldt: Det vil vi Hvordan ses målene i praksis? At skabe sunde rammer, der understøtter børns sundhed og trivsel. At skabe mulighed for, at børn kan tage vare på egen og fælles sundhed. At børn mærker og oplever den fysiske omverden med alle sanser. Sikre, at børn oplever glæde ved, accept af og forståelse for deres egen krop og oplever glæden ved at være i bevægelse. Sikre, at det i dagtilbuddet er muligt at styrke børnenes fysiske sundhed, blandt andet med fokus på ernæring, hygiejne og bevægelse. Sikre, at der er tilbud om alsidige fysiske aktiviteter både inde og ude. Ved at børn selv er opsøgende og aktive. Ved at alle dagtilbud har en kost- og bevægelsespolitik, som indeholder målrettede handleplaner for både kost og motorik, og som er udarbejdet i tæt samarbejde og med opbakning fra forældrene. Ved at børn bruger og finder glæde ved fysiske aktiviteter både inde og ude. På hvilken måde vil institutionen tilrettelægge egen praksis og give børnene Anskuet i et voksenperspektiv: En medarbejder skal på kursus i fundraising. Vi håber, at vi kommer til at få nogle midler til at udbygge vores legeplads, så vi kan tilbyde børnene flere alsidige aktiviteter. Det bliver den nærmeste fremtid, der kommer til at vise, om vi får nogle midler. I forbindelse med krop og bevægelse, så vægter vi udeliv højt. Vi har en kostplan, som efterhånden har nogle år på bagen, men ikke en sundhedspolitik. Vores forældregruppe sagde nej tak til den kommunale madordning. I stedet blev der etableret forældrearrangeret frugt- og eftermiddagsordning. Groft brød, frugt og grønt er nu på menuen. 19

20 Vi ønsker derfor: Børnene skal på legepladsen hver dag Den omkringliggende natur bruges gennem årstiderne. Der tænkes her især på Flyndersø og området omkring spejderhytten. At børn lærer at gøre tingene selv. Børnene inddrages aktivt i forskellige opgaver. Borddækning, bagning, rengøring, oprydning osv. Låner hallen til motorik forløb. Periodevis lave tema om kost og bevægelse. Lave sansestimuli og massage. Ved spisning og maddage at have dialog med børnene om sund mad. Lære børnene god hånd hygiejne. Sørge for god hygiejne i inst., afspritte til middag. Deltager i Skolernes motionsløb. Børnehaven har en stor legeplads, vigtigt at tænke om der er alderssvarende aktiviteter for både piger og drenge. En ugentlig cykeldag i børnehaven, hvor de medbringer deres egen cykel og bruger den på legepladsen. Tæt samarbejde med fysioterapeut Dorte Thorsen Kost op og vende, så forældre ikke glemmer at holde fokus på den sunde madpakke. Følgende syvkanter/politikker er/vil blive udarbejdet: Vi har en kost og bevægelsespolitik. Krop og bevægelsesprojekt efterår Fokus er denne gang fysisk aktivitet samt at give børnene nye smagsoplevelser via oplevelser og eksperimenter. Rend og hop med Oliver vil være en del af projektet samt syvkant over Slåskultur. Projekt Vesten vinden fortsat fokus på at udvikle vores udeliv. På hvilken måde vil institutionen tilrettelægge egen praksis og give børnene Anskuet i et børneperspektiv: Børn tænker ikke, nu løber jeg i en ½ time, for det er sundt. Nej børn løber, fordi de leger. De cykler ikke, fordi det er sundt, men fordi det er sjovt. Det giver mening i legen eller de øver sig, fordi de ønsker sig en færdighed. Man kan godt have svært ved at opfylde børns behov for udfordringer, da man står i det dilemma, at man også skal passe på, at der ikke sker dem noget. Grænsen for hvad der er acceptabelt, er meget forskellig i forældregruppen, men også i personalegruppen er det meget individuelt. Nogle synes, det er sjovt og kan godt forstå, at det skal være lidt vildt, mens andre bliver bekymret, når et barn sidder to meter oppe i et træ. Vi ønsker at se følgende tegn: Barnets tøj er beskidt, for det viser, at det har været aktiv i børnehaven. Børn der glæder sig til at komme ud i naturen, børn der glæder sig til at komme i hallen, børn der ønsker at komme ud og cykle osv. Børn der godt kan lide at bevæge sig, som har en god energi. 20

21 Børn der har styr på grundmotorikken. Børn der spiser alsidigt. Børn som får flere og flere kropslige/motoriske færdigheder. Cykeldag i børnehaven På hvilken måde vil institutionen tilrettelægge egen praksis og give børnene Anskuet i et inklusionsperspektiv: Børn der er kropsligt dygtige, kan godt lide at konkurrere. Hvem kommer først? Tør du det? Der er anerkendelse at hente hos de andre, hvis man er dygtig til noget. Har man problemer med motorikken, så kan det give anledning til eksklusion i diverse fysiske lege. Vi laver fælles aktiviteter, hvor alle kan være med. F.eks. i hallen og på legepladsen. Vi tænker over at konkurrence ikke fremmer inklusion, men at det er ok at fremhæve et barn, så de andre kan se og opleve, at barnet kan noget. Vi voksne skal anerkende at børn har brug for forskellige stimuli. Der skal måske tages hensyn til at barnet har lav grundspænding. Opfordrer alle til at være med i frugt og eftermiddagsordningen Vejleder forældre om kost, sundhed og hygiejne. Hjælper barnet til at nå nye færdigheder, vigtigt at give barnet en ekstra hånd, så det oplever succes og får mod til at turde igen. Hjælper barnet til at finde sin rolle i legen. Anvender TRASMO Samarbejder med fysioterapeut. 21

22 Gode overgange Værdier Mål Succeskriterier Det er værdifuldt: Det vil vi Hvordan ses målene i praksis? At forældre er medskabere af den gode overgang. At forældrene er kompetente til at håndtere opgaven omkring overgangen. At fastholde fokus på børns styrkesider i overgangen. At udvikle børnenes tiltro til eget værd. At børn indgår som aktiv part i et forpligtigende fællesskab. Sikre samarbejdet med forældre om overgangen. Sikre, at forældrene er børns røde tråd i overgangen. Se det enkelte barn. Møde børn, hvor de er. Sikre, at voksne tager ansvar for sammensætningen af børnefællesskaberne. Ved at der er dialog og samarbejde med forældre om gensidige forventninger. Ved at der udarbejdes lokale handleplaner i samarbejde mellem forældre, dagtilbud og skoler. Ved at det enkelte barns styrkesider videregives. Ved at der er mulighed for at lave forsøg med rullende skolestart. Ved at alle børn har et stærkt jeg (Livsduelighed). Ved at alle børn besidder og forsat udvikler egen modvindskompetence. Ved at alle børn oplever sig som en del af et fællesskab. Ved at alle børn bidrager aktivt til fællesskabets virksomhed. Ved at der er et stærkt vi i fællesskabet. På hvilken måde vil institutionen tilrettelægge egen praksis og give børnene Anskuet i et voksenperspektiv: Vi har efterhånden haft fokus på overgange i mange år. Med skolen har vi et formaliseret samarbejde, som er nedskrevet i en folder, som forældrene får inden indmeldelse. Samarbejde med dagplejen har vi også, men vi har aldrig fået samarbejdet formaliseret og sat i faste rammer. En opgave ligger således her, og venter. Sidste år havde vi pædagogisk dag med dagplejepædagogen og skolens afdelingsleder og bh. klasselæreren. Helle Madsen var inviteret i forbindelse med drøftelse af stafetloggen. Derudover var der enighed om at sætte fokus på dialogisk læsning. Når vi modtager fra dagplejen: Forinden har vi sendt brev ud til barnet og barnet har været på besøg med forældrene, samt været på besøg med dagplejen. Positive forventninger og en smule kendskab til inst. håber vi, at barnet får ved disse besøg. Hvilke behov har barnet? Udgangspunkt for at møde barnet hvor det er. God modtagelse, der afsættes ressourcer til at modtage barnet. Ekstra opmærksomhed på nye børn. Børnene kommer i gruppe med de yngste børn i børnehaven, så ofte kender barnet de andre børn. Vigtigt at få etableret et godt forældresamarbejde allerede ved 1. besøg. En forventning om at forældre giver oplysninger, der kan hjælpe barnet til en god start. 22

23 Når vi afleverer til skolen: Vores skolegruppe dannes lige efter sommerferien. Nogle af de aktiviteter der foregår i gruppetid, skal blandt andet ruste børnene til, at overgangen ikke bliver så stor. Udover at skabe en struktur med fastere rammer, så ønsker vi også at styrke børnenes selvværd og fællesskab. I forbindelse med gruppens sociale liv opfordrer vi forældre til at invitere kammerater med hjem. Ligeledes opfordrer vi forældrene til at etablere et forældreråd i gruppen, som skal arrangere et arrangement styrkelse af fællesskabet. Samtaler hvor børnehaveklasselæreren deltager. Besøg af børnehaveklasselæreren Efter påskeferien og frem til sommerferien kommer sommerfuglegruppen på besøg i skolen 1 gang ugentligt i nogle få timer ad gangen. Hel skoledag Overnatning på skolen sammen med bh. klassen afslutning for overgangen. Følgende syvkanter/politikker er/vil blive udarbejdet: Overgang børnehave/skole. Overgang dagpleje/børnehave skal vi først have udarbejdet. På hvilken måde vil institutionen tilrettelægge egen praksis og give børnene Anskuet i et børneperspektiv: Barnet glæder sig til overgangen Barnet føler sig velkommen Barnet har lyst til at udforske de nye rammer. Barnet er trygt ved at skulle afleveres Barnet er klar til at møde nye udfordringer. På hvilken måde vil institutionen tilrettelægge egen praksis og give børnene Anskuet i et inklusionsperspektiv: Overdragelse af stafetlog. Overleveringsmøder, hvor der tages udgangspunkt i barnets ressourcer og hvad vi voksne kan gøre for at støtte op. Hvilke forhold der kan være hensigtsmæssige for at inkludere barnet bedst muligt. Der arbejdes inkluderende og det kan betyde, at der iværksættes særaftaler og særbehandling. Forældresamarbejdet skal prioriteres højt. 23

24 Alsidig udvikling Værdier Mål Succeskriterier Det er værdifuldt: Det vil vi Hvordan ses målene i praksis? At børn udfolder sig som selvstændige stærke og alsidige personer. At børn, forældre og samarbejdspartnere involveres forpligtende i dagtilbuddets virke og udvikling. At børn og voksne oplever, at det nytter at udvikle fællesskaber, der gør hverdagen bedre for alle børn og skaber udvidede muligheder for børn med særlige behov. Sikre, at børn udforsker omverdenen og sig selv og positionerer sig i forhold til fællesskaber, rammer og rutiner. Tilbyde børn mange forskellige måder at deltage aktivt på. Sikre børn betydningsfulde sociale, oplevelsesmæssige og kulturelle erfaringer. Styrke læringsmiljøerne ved at børn indgår i nye situationer, ukendte roller og nye fællesskaber. Ved at børn tager initiativer til både kendte og nye aktiviteter. Ved at børn træffer valg ved at vælge til og fra. Ved at børn afprøver egne og andres grænser og forhandler med andre om krav og regler. Ved at børn har selvværd, kan sætte grænser og udviser empati. Ved at børn udviser og udtrykker følelser. Ved at forældre oplever sig som nøglepersoner i alt samarbejde om deres børn. Ved at børn opsøger nye relationer. Ved at der er sociale og kulturelle traditioner i de enkelte dagtilbud, der skaber lige muligheder for deltagelse i fællesskaberne for alle. På hvilken måde vil institutionen tilrettelægge egen praksis og give børnene Anskuet i et voksenperspektiv: Trives et barn ikke, så kan det true barnets deltagelse i fællesskabet. Ligeledes udvikler og lærer barnet bedst, hvis det trives og er trygt. Trivsel er derfor vigtig for barnets alsidige udvikling. For at styrke børns alsidige udvikling så ønsker vi: At yde omsorg og skabe tryghed. At anerkende barnet som det er, krav på at vi lytter til det. At arbejde med barnets selvværd gennem succes oplevelser og gyldne øjeblikke. At opmuntre til at prøve nyt At hjælpe barnet med at håndtere hverdagens medgang og modgang. Alsidige aktiviteter og alsidige fysiske rammer, der kan give børnene mange udfoldelsesmuligheder. At give børnene muligheder for at deltage i mange forskellige aktiviteter og oplevelser. At vi hele tiden tænker de 3 læringsrum ind i vores praksis, når vi ønsker udvikling og læring. Vigtigt at personalet støtter op om børnenes egne ideer og fantasier og følger deres spor/interesse, så det bliver gennem leg og motivation børnene lærer. At vi tænker på at gøre tingene, da det er ved at være aktiv, at børnene lærer mest i 0-6 års alderen, ikke ved at få at vide, at sådan er det. At arbejde med børns venskaber At arbejde med kulturen i huset. Hvordan vi omgås hinanden, hvordan vi taler til hinanden, hvordan man kan hjælpe hinanden, hvordan man kan tage individuelle hensyn osv. 24