Afrapportering af arbejdet med de pædagogiske læreplaner

Transkript

1 Afrapportering af arbejdet med de pædagogiske læreplaner Lions Børnehus Status på det overordnede arbejde med læreplaner 2. Dagtilbuddets værdier 3. Dagtilbuddets pædagogiske principper sat i relation til de pædagogiske læreplaner 4. Dagtilbuddets læringsforståelse 5. Børnemiljøet 6. De pædagogiske læringsmål 7. De pædagogiske metoder og aktiviteter 8. Børn med særlig behov 9. Dokumentation og evaluering. Punkt 1. Status på det overordnede arbejde med Pædagogisk læreplaner Alle 6 kompetencer fra læreplanerne udvikles og øves i hverdagens aktiviteter og rutiner, og er en stor del af vores teoretiske og pædagogiske praksis, men for at sikre at alle børnene styrkes og udvikles i samtlige 6 kompetencer fra læreplanerne, har vi valgt at have ekstra fokus på 2 kompetencer ad gangen i en periode på 3 mdr. Naturen og naturfænomener + Vuggestuen Børnehaven Kulturelle udtryksformer og værdier: Sep. Okt. og Nov. Sep. Okt. og Nov. Personlig udvikling + Sociale kompetencer: Dec. Jan og Feb. Jan. Feb. og Marts. Sprog + Krop og bevægelse: Marts, April og Maj April, Maj og Juni På den måde får alle læreplans kompetencer lige meget fokus, og vi kommer alle 6 læreplaner igennem på et år, så børnenes trivsel, læring og udvikling indenfor kompetencerne styrkes. Aktiviteten tilrettelægges, så alle børn og aldersgrupper tilgodeses. Samtidig er der et fælles ansvar for løbende synlig dokumentation i form af tekst, billeder, video m.m., så både børn og forældre kan se det, og derigennem få en dialog med hinanden. Punkt 2. Værdier i Lions Børnehus I det pædagogiske arbejde lægger vi vægt på følgende værdier: Tryghed Se det enkelte barn, nærværende og tydelige voksne, faste rammer / rutiner, overskuelighed i hverdagen.

2 Nærvær Være aktiv sammen med børnene, være anerkendende og lydhør overfor det enkelte barn, have øjenkontakt, være i fysisk øjenhøjde med barnet. Omsorg Opfylde barnets basale behov, give kærlighed, anerkendelse, knus og trøst, udvise empati, vise barnet at det er værdifuldt, se og høre barnet. Selvværd, selvtillid og selvstændighed Give barnet anerkendelse og medbestemmelse, styrke barnets selvhjulpenhed, styrke barnets personlige kompetencer, rose barnet, se og høre barnets initiativer og intentioner, styrke barnets mod, lade barnet hjælpe og deltage i praktiske opgaver. Respekt, tolerance og ansvarlighed Ved at være gode voksen rollemodeller, at lære barnet at udvise respekt og tolerance for andre mennesker og kulturer og hinanden, at lære barnet at have respekt for ting, at lære barnet at mærke og respektere egne grænser og respektere grænser sat af børn/voksne. Punkt 3: Principper i det pædagogiske arbejde. Vores pædagogiske holdning og praksis bygger på et humanistisk menneskesyn. Barnet er et socialt væsen med medfødte ressourcer og udforskertrang. Hvert barn er et lille unikt individ med egen personlighed, kompetencer og temperament, og vi møder derfor hvert barn forskelligt og anerkendende, og det har afgørende betydning for barnets trivsel og selvværd. Børn er ikke ens, og har forskellige forudsætninger for at deltage i det sociale fællesskab i gruppen. Alle børn har krav på at være en del af fællesskabet, og det er den voksnes opgave at guide og støtte barnet så det oplever sig som en del af børnegruppen og det store fællesskab. At det enkelte barn føler sig som en del af et fællesskab, har gode relationer og oplever sig set, skaber trivsel, selvværd og er udgangspunkt for udvikling og læring, og forudsætningen herfor er vores pædagogiske holdninger og arbejdsmetode (ICDP). Vi lægger stor vægt på tydelig kommunikation i samværet med børnene, og at vi er troværdige ved at give klart udtryk for, hvilke muligheder og begrænsninger der er i vores fællesskab. Klare rammer og forudsigelighed skaber tryghed. Vores pædagogisk arbejde giver mulighed for læring i forskellige sammenhænge, derfor består dagligdagen af både planlagte og spontane aktiviteter samt fri leg. Vi har barnet i fokus, og derfor tager vi udgangspunkt i iagttagelse af barnet, og hvad det er optaget af lige nu, når vi tilrettelægger aktiviteter. I de planlagte aktiviteter har barnet mulighed for medbestemmelse, og oplevelsen af et medansvar. Af andre pædagogiske principper kan nævnes at barnet lærer at være selvhjulpen og at vi er ude en gang om dagen, på tur en gang om ugen mm. Punkt 4: Læringsforståelse Læring handler om at tilegne sig færdigheder, viden og holdninger samt at sætte rammer og retningslinjer for samspillet med andre. I Lions Børnehus bruger vi begrebet læring, når barnet tilegner sig nye færdigheder, adfærdsmåder, normer, erfaringer og kompetencer, gennem alle former for aktiviteter i løbet af dagen. Den voksne hjælper barnet til, på barnets egne præmisser, at tage det næste trin i sin udvikling. Som udgangspunkt er barnet åben og interesseret, men for at skabe læring og udvikle børnenes kompetencer, skaber de voksne mulighed for at fange børnenes opmærksomhed, således at børnene bliver aktive medspillere. Barnet udvikler sig, lærer færdigheder og kompetencer gennem leg og i samspil med andre børn og voksne. Samspillets kvalitet har afgørende betydning for barnets udvikling, derfor har vi fokus på den voksnes væremåde og relation til barnet, som skal være nærværende og anerkendende. Den voksnes rolle er: At yde omsorg, som består i at skabe fysisk og følelsesmæssig tryghed for barnet, at understøtte og styrke barnets ressourcer, at justere og tilpasse sig barnet, at kommunikere med barnet på en måde, der fremmer barnets udvikling og læring, at bruge sin indlevelsesevne til at forstå barnets holdninger og handlinger Læring sker, når barnet får mulighed for at: 1

3 føle sig set og er tryg, opleve anerkendelse, nærvær og ligeværdighed, være friskt og udhvilet, blive udfordret i forhold til mange forskellige kompetencer, at eksperimentere og udforske, at skabe sammenhænge og få indsigt, blive bevidst om egne styrker og grænser, kunne udvikle sin egen identitet, forfølge og afprøve en ide. Efter vores deltagelse og erfaringer med VIDA+ ser vi forældrene som vigtige medspillere for deres børns læring, og vi har derfor øget fokus på at inddrage forældrene i institutionens liv og aktiviteter. Punkt 5: Børnemiljø Psykisk børnemiljø Alle børn skal føle sig som en aktiv del af fællesskabet - Inklusion er for alle og med alle. Vi anvender ICDP som en pædagogisk arbejdsmetode De voksne sørger for ro og nærvær, så der sikres de bedst mulige rammer for læring/koncentration Der er genkendelige rutiner, der skaber tryghed og overskuelighed De voksne er bevidste om sprogbrug og ordvalg Børnehave afd. arbejder med Maryfondets projekt Fri for mobberi I børnehaven opdeler vi børnene i mindre grupper, så ofte vi kan og på tværs af stuerne. Fysisk børnemiljø: Stuens børn bliver opdelt i mindre læringsgrupper, hvor de er sammen om en aktivitet med en fast tilknyttet voksen. Der er høje borde og stole, (vuggestueafd.) så børn og voksne er i samme arbejdshøjde, uanset alder. Kreative materialer er i børnehøjde, papir, blyanter, spil m.m. Børnene kravler selv op på puslebordet og op i krybben ved hjælp af en stige Tal og bogstaver er synliggjort i store størrelser i hele børnehuset. Børnehuset har et stort fællesværksted til rådighed, hvor der også forefindes Remida - og natur materialer. 3 legepladser en til vuggestuen. + en til børnehaven + en fælles i vores park - er indrettet med sansehave, labyrint, espalier, pilehytter, bakker, høje træer, væltet træstamme, gynger, sandkasse, legeborg, legebus, græsplæne, legehus, flisebelægning, fodboldbane, bålplads, huler, og skønne gemmesteder. Æstetisk børnemiljø Et indbydende rum fremmer børns lyst til at deltage i de pædagogiske tiltag og aktiviteter. Bl.a som følger Stuerne er indrettet med en lille hyggekrog med sofa og læsebelysning, til læsehjørne Vuggestuebørnenes mad er indbydende anrettet på service af porcelæn, og i børnehaven dækker børnene bord med tallerkner, glas og bestik og det foregår som en pædagogisk aktivitet. Børnenes kreationer er ophængt på stuerne og gangene Punkt 6: De pædagogiske læringsmål Det er målet er, at inklusionsindsatsen i Lions Børnehus, implementeres sammen med læringsmiljøet, børnemiljøet, aftalemål og de pædagogiske læreplaner. Vores arbejdsmetode tager udgangspunkt i ressourceorienteret, anerkendende relations pædagogik ( ICDP), hvor vi her kan nævne et udsnit af de ting, som vi har fokus på: Fri for Mobberi, overgange mentor ordning, Sprogpakken, sproglig opmærksomhed og matetik, natur oplevelser, kreativitet og kultur. Punkt 7: Pædagogisk metode og aktiviteter Ved 1/2 årsplanlægningen (stuevis), anvender vi redskaber som sociogrammer, barn/barn og barn/voksen for at kunne opdele børnene i mindre grupper og tilgodese det enkelte barn i at danne de bedste relationer. De voksne anvender relations sociogrammer, så vi sikrer at alle børn har en god relation til mindst en voksen. Pædagogisk praksis Det pædagogiske arbejde bliver planlagt ud fra, hvad det enkelte barn / gruppe har behov og interesse for indenfor deres udviklingstrin og med udgangspunkt i læreplanerne. 2

4 I praksis tager vi udgangspunkt i den aktuelle børnegruppe, både stuevis og på tværs af stuerne og planlægger aktiviteter, der styrker og udvikler børnenes kompetencer. Via læreplaner styrker vi børnenes udvikling, læring og trivsel og synliggør barnets tillærte kompetencer, via pædagogisk dokumentation i Barnets Bog. Mentorordning. Mentorordningen er en praksis, Lions Børnehus har udviklet for at gøre overgangen fra vuggestue til børnehave så tryg og hensynstagende som muligt for både barn og forældre. En mentor er et barn med et særligt ansvar for et andet barn. Mentor har kendskab til børnehaven, vejleder og deler ud af sin erfaring og sine kompetencer for at støtte det mindre erfarne barn. Fri for Mobberi. I børnehaven arbejdes der med Fri for Mobberi. Fri for Mobberi er udviklet af Red Barnet og Mary Fonden. Ideen med Fri for Mobberi er at komme mobning til livs. I børnehaven har vi valgt at arbejde med Fri for Mobberi som en metode til at lære børnene, hvordan man bør omgås hinanden i dagligdagen. Fri for Mobberi bygger på 4 værdier :TOLERANCE - RESPEKT - OMSORG MOD. Læreplans temaer: For at synliggøre hvad der arbejdes med netop nu, og for at inddrage forældrene, ophænges ved kvartalets start handleplaner med pædagogiske læringsmål, metode og aktivitet, sproglige mål, forældreinddragelse og børnemiljø for de 2 emner, der er valgt for den kommende periode Under hele perioden ophænges billeder og anden dokumentation. Læreplaner vuggestuen forår 2016 Krop og bevægelse marts, april, maj 2016 Emne: Aktivitet: Værdier: Princip: Mål: Mål for sproglig udvikling: Metode: Børnemiljø: Forældreinddragelse: Krop og bevægelse Følepose Selvværd Udfordre børnenes sanser At styrke barnets TAKTILE sans som har særlig betydning som det største sanseorgan. Børnene opfordres til at bruge ord som: varm/kold/hård/blød osv. Via føleposen fokuseres på forskellige ting som eks. Frossen vand, rund bold m.m. Føleposen tilpasses barnets alder og udvikling. Forældrene må komme med 1 ting hver, som kan bruges i sanseposen. Læreplaner børnehaven efterår 2016 Natur og naturfænomener september, oktober og november 2016 Emne: Regnbuer og deres opståen Aktivitet: Undersøge hvad børnene ved om regnbuer før og efter og finde ud af hvordan regnbuer opstår ved at: Opsøge viden fra bøger og på nettet Gennem 2-3 forsøg vil vi undersøge og lave vores egne regnbuer Arbejde kreativt med emnet gennem tegning, maling, trylledej mm. Værdier: Nærvær, selvværd og selvstændighed. Principper: At børnene er aktive i egen læring gennem egne undersøgelser, forsøg og kreative processer. Mål: Børnene skal have opnået en viden om regnbuers opståen, farverne og deres fordeling Mål for sprog- Børnene lærer navnene på farverne i regnbuen. lig udvikling: Kende og forstå udtrykket: For enden af regnbuen står en stor krukke guld Metode: Børnene opsøger og finder viden samt laver forsøg i deres turgrupper. Beskrivelser af forsøg udleveres. De kreative aktiviteter foregår stuevis. Børnemiljø: Alle børn deltager i aktiviteterne. Forsøgene forgår i turgrupperne, det kreative på stuerne. Fotos og børnenes kreative ting udstilles og hænges op. Bøger om regnbuen gøres tilgængelige. Forældre- Vær opmærksomme på farverne omkring jer og benævn farverne på de ting I ser og møder. Ophæng forslag inddragelse: til forældreaktivitet fra Sprogkalenderen. 3

5 Punkt 8. Børn med særlige behov. Målene i Lions Børnehus for alle børn incl. Børn med særlige behov: - At sikre at alle børn bliver inkluderet i det sociale fællesskab - At styrke barnet til at indgå i tætte relationer, så det kan udvikle sociale færdigheder. - At medvirke til at barnet opnår succes oplevelser - At se barnets ressourcer og styrke en positiv udvikling Hvis vi kan se at behovet er til stede, udarbejdes der enten et overblik over bekymringsbørn via ICDP arbejdsmetoden eller en udviklingsbeskrivelse. Inklusion i Lions Børnehus Vi arbejder inkluderende i Lions børnehus. Vi mener børn er inkluderet, når de oplever sig som værdifulde deltagere i det lærende fællesskab, hvor de trives, har positive sociale relationer til jævnaldrende børn og til voksne, samt udvikler sig optimalt i forhold til egne potentialer på det personlige, sociale og færdighedsmæssige område. Dette gør vi med udgangspunkt i anerkendelse og respekt for forskelligheder. Ligeledes har vi fokus på barnets ressourcer, med det formål at fremme trivsel og positive relationer. Det er af stor vigtighed at personalet er kompetent til at arbejde inkluderende, da det har stor betydning for barnets udvikling. Vi tager derfor udgangspunkt i ressourceorienteret og anerkendende pædagogik (ICDP), og de principper og tanker VIDA bygger på. Det er vigtigt at alle børn behandles ligeværdigt og føler sig anerkendt i fællesskabet. Derfor tager vores daglige pædagogik udgangspunkt i tesen: for at behandle alle ens, er man nødt til at behandle dem forskelligt Forældre samarbejde Forældrene er en vigtig ressource i inklusionsarbejdet. Der skal lægges vægt på et gensidigt, respektfuldt og forpligtende forældresamarbejde. Vi inddrager forældrene og viser forståelse for vigtigheden af samarbejdet og inklusionsopgaver, således at de i sociale fællesskaber kan håndteres og hjælpe børn der er i vanskeligheder. Der arbejdes med og er fokus på at skabe gode relationer til børn/forældre (egne og andres), forældre / personale og forældre/forældre. Bestyrelsen har udarbejdet en inklusions folder til forældrene, hvor de opfordrer forældrene til at deltage aktivt i inklusionsarbejdet, og arrangerer legedage i institutionen, hvor forældrene kan deltage. Organisering af arbejdet Det er relevant for os at alle børn inkluderes, også børn med særlige behov. Derfor er der ansat en inklusions pædagog i børnehaven. I vuggestuen er det mere varieret om der skal være ekstra fokus på det enkelte barn, på opgaven eller på stuen. Her har en pædagog fået tildelt timer til inklusionsarbejdet. Der arbejdes med at tilrettelægge særlige understøttende og stimulerende indsatser for de børn, som har særlige behov samt støtte sprogudviklingen for to-sprogede børn. I børnehave afdelingen bliver der udarbejdet timeplan, arbejdsplan og handleplan (SMTTE) for hvert enkelt barn. Inklusionspædagogen laver iagttagelser af børnene, afholder vejledningstimer og deltager i aktuelle stuemøder, på begge stuer. Det er stuernes personale der i fællesskab med forældre og inklusions pædagogen indstiller et barn til ressourcetimer. Inden indstillingen udfyldes, har personalet drøftet deres bekymringer ud fra modellen: ICDP arbejdsmetode til bekymringsbørn på det pågældende barn, herefter udfyldes indstillingsskemaet og afleveres til ressourcegruppen. 4

6 Vores daglige arbejde med børn med særlige behov bygger på: - Den handleplan inklusions pædagogen har udarbejdet på barnet og præsenteret for forældrene. Handleplanen revurderes hver 3-4 måned. - Tæt samarbejde med forældrene, og en jævnlig dialog om barnets trivsel, det være sig både i institutionen og hjemme. - At personalet på stuen er bekendt med handleplanen og bliver vejledt ved behov. Dette så vi har fælles fodslag i forhold til barnet. - At barnets behov ses! at vi har forståelse for, når der tales inklusion i forhold til børn med særlige behov, at for nogle børn er det inklusion, at være i en gruppe med bare fire andre børn. Ligeledes oplever vi i vores dagligdag børn, der ind imellem har behov for én til én kontakt med en voksen, for senere at kunne inkluderes i den større gruppe. - At personalet benytter sig af det tværfaglige samarbejde, og hele tiden tilegner sig viden der er relevant for barnet. Det være sig f.eks. i forhold til diagnoser og nyere forskning. - Vi arbejder ressource orienteret og har en anerkendende tilgang til barnet (IDCP), samt tankerne fra VIDA. - Vi guider og støtter det enkelte barn i dets kompetencer, så det får mod og selvværd til at være en del af fællesskabet. - At barnet er en aktiv del af stuen og deres aktiviteter, i det omfang det er hensigtsmæssigt for barnet. Punkt 9. Dokumentation og evaluering Dokumentation Vi kan gennem vores dokumentation illustrere og beskrive hvilke oplevelser, udvikling, læring og trivsel barnet har tilegnet sig. Dokumentationen vises via: Barnets bog Plancheophæng af emner / læreplanstemaer/barnets tegninger Foto ophæng fra ture og aktiviteter, Udstilling af børnenes kreative produkter Video optagelser af temaer m.m. bla. ved brug af Tablets Dokumentation hjælper børnene med at huske de ting de har oplevet og gjort og lært, og giver mulighed for at genfortælle oplevelser, hvilket stimulerer den sproglige udvikling. Dokumentation synliggør også vores pædagogiske arbejde udadtil, barnets læring og de tilegnede kompetencer, og sammen med evalueringen får vi reflekteret over vores praksis. Evaluering Ved afslutning af en periode evalueres de 2 læreplans emner, ved at personalet reflekterer over om de opsatte mål er nået, hvad lykkedes, hvad gik mindre godt, forhindringer mm, så vi kan udvikle egen praksis og sikre børnene udvikling og læring. Hvilke dokumentations metode er valgt er den fyldestgørende? Når kvartalet er slut, udfyldes evalueringsskemaet på stuemødet. På de kommende stuemøder, personalemøder videndeles erfaringerne i personalegruppen. Hver stue opbevarer egne evalueringer og sender en kopi til kontoret. Evaluering vuggestue Marts, april maj 2016 krop og bevægelse Føleposen 1. Børnene blev udfordret på bl.a den taktile sans samt fik øget selvværdet. 2. Oplevelsen var, at ikke alle børn kunne lide at putte hånden ind i poser. Uvisheden om hvad evt. er i posen?? måske?? 3. Enkelte børn kunne efterfølgende huske ord som: kold og varm og vi snakkede om blød og rund. 4. Vi fik lært, at forældreinddragelses momentet skulle være meget konkret og direkte, for at vi kan motivere dem til at være deltagende i børnenes hverdag. Vi skulle have sat helt direkte ord på, hvad de kunne have bidraget med. 5

7 Evaluering af emnet Regnbuen under temaet Natur og Naturfænomener. Børnehaven September - november 2016 Emnet: Mål: Værdier: Aktiviteten: Principper: Metode: Børnemiljø: Sprog: Forældreinddragelse: Dokumentationsmetode: Det har været et spændende og lærerigt emne for både børn og voksne med mange forskellige aktiviteter. Målet var, at børnene opnåede en viden om regnbuens opståen, dens farver og deres fordeling. Det har vi opnået, men har eksperimenteret i mindre grad, da vejret drillede. Børnene ved, at regnbuen opstår ved en kombination af lys og vand, og de er blevet meget opmærksomme på, hvornår regnbuen kan ses på himlen. De taler ofte spontant og indbyrdes om emnet og finder regnbuens farver i omgivelserne. Vi har arbejdet en del i mindre grupper. Børnene har været meget aktive, og når deres eksperimenter med at skabe deres egen regnbue på papir eller af lys og vand er lykkedes, har de strålet af glæde og succes. Aktiviteterne omkring emnet har været mange og alsidige, og børnene har givet udtryk for, at emnet og aktiviteterne har været både sjove og spændende. Børnene har været meget engagerede og eksperimenterende og har deltaget både aktivt og lyttende. Vi har arbejdet med regnbuer på flere niveauer, alle har tegnet/malet en regnbue. De mindste har mest koncentreret sig om de enkelte farver. De fik fortalt en historie med de tre grundfarver og ud fra historien om de tre farver, fik de blandet farverne grøn, orange og lilla, hvorefter de malede deres egen regnbue. Vi har fundet bøger på biblioteket, tegnet og malet på papir og tablet, læst og fortalt historier om regnbuen, blæst sæbebobler, leget med prismer og sunget vores egen regnbuesang. Aktiviteter, der har fungeret godt. Aktiviteterne har forgået både ude og inde, på legepladsen, på stuen og i de små rum, i den store gruppe men oftest i små grupper og på tur- og gruppedage. Væggene har været fyldt med tegninger og fotos under forløbet. Børnene har lært de basale farver i regnbuen at kende og kan betegne dem sprogligt. De har lært nye ord og er blevet bekendt med betydningen af udtrykket for enden af regnbuen står en krukke med guld. Forældrene har vist megen interesse for aktiviteterne, og de har talt om emnet med børnene derhjemme. Udstilling af tegninger, malerier, fotos og regnbuer i alle mulige afskygninger. 6