Sjældne fugle i Ribe Amt. Svend Rønnest

Transkript

1 Sjældne fugle i Ribe Amt Af Svend Rønnest

2 Indholdsfortegnelse Sjældne fugle i Ribe Amt Af Svend Rønnest Indholdsfortegnelse... 2 Sjældne fugle i Ribe Amt...11 Artsliste...12 Hvidnæbbet Lom Gavia adamsii Albatros sp. Diomedeiadae sp Sortbrynet Albatros Diomedea melanophris Lysrygget Sodfarvet Albatros Phoebetria palbebrata Goulds Skråpe Pterodroma leucoptera Kuhls Skråpe Calonectris diomedea Storskråpe Puffinus gravis Kuhls/Storskråpe Puffinus diomedea/gravis Balearerskråpe Puffinus (yelkouan) mauretanicus Lille Skråpe Puffinus assimilis Wilson Stormsvale Oceanite oceanicus Madeirastormsvale Oceanodroma castro Rødfodet Sule Sula sula Topskarv Phalacrocorax aristotelis Pelikan sp Pelecanus sp Hvid Pelikan Pelecanus onocrotalus Amerikansk Rørdrum Botaurus lentiginosus Dværghejre Ixobrychus minutus Nathejre Nycticorax nycticorax Tophejre Ardeola ralloides Kohejre Bubulcus ibis Silkehejre Egretta garzetta Sølvhejre Casmerodius alba Purpurhejre Ardea purpurea Sort Stork Ciconia nigra Skestork Platalea leucorodia Sort Ibis Plegadis falcinellus Stor Flamingo Phoenicopreus ruber roseus Lille Flamingo Phoeniconaias minor Chileflamingo Phoenicopterus chilensis Tundrasædgås Anser fabalis serrirostris Grønlandsk Blisgås Anser albifrons flavirostris Dværggås Anser erythropus Indisk Gås Anser indicus Snegås Anser caerulescens Rødhalset Gås Branta ruficollis Sortbuget Knortegås Branta nigricans Nilgås Alopochen aegyptiacus Rustand Tadorna ferruginea Sydafrikansk Rustand Tadorna cana Amerikansk Pibeand/ Pibeand Anas americana/penelope Amerikansk Pibeand Anas americana Segland Anas falcata Amerikansk Krikand Anas crecca carolinensis Blåvinget And Anas discors Kaneland Anas cyanoptera Bahamaand Anas bahamensis Marmorand Marmaronetta angustirostris... 23

3 Rødhovedet And Netta rufina...23 Hvidøjet And Aythya nyroca...23 Halsbåndstroldand Aythya collaris...23 Kongeederfugl Somateria spectabilis...23 Stellersand Polysticta stelleri...24 Strømand Histronicus histronicus...24 Amerikansk Sortand Melanitta (nigra) americana...24 Brilleand Melanitta perspicillata...24 Hjelmskallesluger Lophodytes cucullatus...24 Amerikansk Skarvand Oxyura jamaicensis...24 Sort Glente Milvus migrans...24 Munkegrib Aegypius monachus...25 Gåsegrib Gyps fulvus...25 Kalkungrib Cathartes aura...25 Slangeørn Circaetus gallicus...25 Steppehøg Circus macrourus...25 Steppevåge Buteo (b) vulpinus...26 Ørnevåge Buteo rufinus...26 Lille Skrigeørn Aquila pomarina...26 Stor Skrigeørn Aquila clanga...26 Dværgørn Hieraaetus pennatus...26 Lille Tårnfalk Falco naumanni...26 Eleonorafalk Falco eleonora...26 Lannerfalk Falco biarmicus...26 Slagfalk Falco cherrug...26 Jagtfalk Falco rusticolus...26 Vandrefalk Falco peregrinus calidus...27 Lille Rørvagtel Porzana parva...27 Dværgrørvagtel Porzana pusilla...27 Dværgtrappe Otis tetrix...27 Stortrappe Otis tarda...27 Stylteløber Himantopus himantopus...28 Triel Burhinus oedicnemus...28 Braksvale Glareola pratincola...28 Sortvinget Braksvale Glareola nordmanni...28 Amerikansk/Sibirisk Hjejle Pluvialis dominica/fulva...28 Amerikansk Hjejle Pluvialis dominica...28 Sibirisk Hjejle Pluvialis fulva...28 Storryle Calidris tenuirostris...28 Tyknæbbet Dværgryle Calidris pusilla...28 Rødhalset Ryle Calidris ruficollis...28 Alaskaryle Calidris mauri...28 Hvidrygget Ryle Calidris fuscicollis...28 Bairdsryle Calidris bairdii...28 Stribet Ryle Calidris melanotos...29 Spidshalet Ryle Calidris acuminata...29 Almindelig Ryle Calidris alpina arctica...29 Almindelig Ryle Calidris alpina...29 Prærieløber Tryngites subruficollis...29 Tredækker Gallinago media...29 Langnæbbet Sneppeklire Limnodromus scolopaceus...30 Sneppeklire sp. Limnodromus sp Stor Kobbersneppe Limosa limosa...30 Islandsk Kobbersneppe Limosa (limosa) islandica...30 Kanadisk Kobbersneppe Limosa haemastica...30 Amerikansk Småspove Numenius phaeopus hudsonicus...30 Damklire Tringa stagnatilis...30 Gulben Tringa flavipes...31 Terekklire Xenus cinereus...31 Stor Sorthovedet Måge Larus ichtyaetus...31

4 Lattermåge Larus atricilla Bonapartemåge Larus philadelphia Ringnæbbet Måge Larus delawarensis Sibirisk Måge Larus heuglini Sibirisk Måge Larus heuglini taimyrensis Amerikansk Sølvmåge Larus argentatus smithsonianus Rosenmåge Rhodostetia rosea Ismåge Pagophila eburnea Rosenterne Sterna dougallii Aztekerterne Sterna elegans Sodfarvet Terne Sterna fuscata Brilleterne Sterna anaethetus Hvidvinget Terne Chlidonias leucopterus Hvidskægget Terne Chlidonias hybridus Polarlomvie Uria lomvia Steppehøne Syrrhaptes paradoxus Østlig Turteldue Streptopelia o. orientalis Sortnæbbet Gøg Coccyzus erythropthalmus Stor Hornugle Bubo bubo Sneugle Nyctea scandiaca Dværghornugle Otus scops Spurveugle Glaucidium passerinum Perleugle Aegolius funereus Alpesejler Tachymarptis melba Grøn Biæder Merops superciliosus Biæder Merops apiaster Ellekrage Coracias garrulus Hærfugl Upupa epops Mellemflagspætte Picus medius Korttået Lærke Calandrella brachydactyla Dværglærke Calandrella rufescens Lille Sanglærke Alauda gulgula Klippesvale Ptyonoprogne rupestris Landsvale Hirundo rustica orientalis Rødrygget Svale Hirundo daurica Mongolsk Piber Anthus godlewski Tajgapiber Anthus hodgsoni Tundrapiber Anthus gustavi Bjergpiber Anthus spinoletta Sorthovedet Gul Vipstjert Motacilla feldegg Lyshovedet Gul Vipstjert Motacilla beema Citronvipstjert Motacilla citreola Sydlig Nattergal Luscinia megarhynchos Sydlig Blåhals Luscinia svecica cyanecula Rødstjert Phoenicurus phoenicurus Blåstjert Tarsiger cyanurus Sibirisk Bynkefugl Saxicola maura Ørkenstenpikker Oenanthe deserti Stendrossel Monticola saxatilis Gulddrossel Zoothera dauma Sibirisk Drossel Zoothera sibirica Gråstrubet Drossel Turdus obscurus Sortstrubet Drossel Turdus atrogularis Islandsk Vindrossel Turdus iliacus coburni Cistussanger Stribet Græshoppesanger Locustella lanceolata Flodsanger Locustella fluviatilis Savisanger Locustella luscinioides Vandsanger Acrocephalus paludicola Buskrørsanger Acrocephalus dumetorum... 40

5 Lille Rørsanger Acrocephalus agricola...40 Lille Gulbug Hippolais caligata...40 Spottesanger Hippolais polyglotta...40 Hvidskægget Sanger Sylvia cantillans...40 Ørkensanger Sylvia nana...40 Tornsanger Sylvia communis...40 Sibirisk Gærdesanger Sylvia curruca blythi...40 Ørkengærdesanger Sylvia minula...40 Lundsanger Phylloscopus trochiloides...40 Fuglekongesanger Phylloscopus proregulus...41 Hvidbrynet Løvsanger Phylloscopus inornatus...41 Himalayaløvsanger Phylloscopus humei...43 Schwarz s Løvsanger Phylloscopus schwarzi...43 Brun Løvsanger Phylloscopus fuscatus...44 Bjergløvsanger Phylloscopus bonelli...44 Balkansanger Phylloscopus orientalis...44 Bjergløvsanger sp Phylloscopus bonelli/orientalis...44 Iberisk Gransanger Phylloscopus brehmii...44 Sibirisk Gransanger Phylloscopus collybita tristis...44 Brun Fluesnapper Muscicapa dauurica...44 Hvidhalset Fluesnapper Ficedula albicollis...45 Rosenbrystet Tornskade Lanius minor...45 Rødhovedet Tornskade Lanius senator...45 Alpekrage Corvus pyrrhocorax...45 Sibirisk Allike Corvus dauuricus...45 Ensfarvet Stær Sturnus unicolor...45 Rosenstær Sturnus roseus...45 Brunirisk Carduelis sinica...46 Hvidsisken Carduelis hornemanni /exilipes...46 Hvidvinget Korsnæb Loxia leucoptera...46 Rosenfinke Carpodacus roseus...47 Langhalet Rosenfinke Uragus sibiricus...47 Krognæb Pinicola enucleator...47 Gærdeværling Emberiza cirlus...47 Pileværling Emberiza rustica...48 Dværgværling Emberiza pusilla...48 Gulbrystet Værling Emberiza aureola...48 Brunhovedet Værling Emberiza bruniceps...48 Hætteværling Emberiza melanocephala...48 Brunhovedet/Hætteværling Emberiza bruniceps/melanocephala...49 Beskrivelser Hvidnæbbet Lom (Gavia adamsii) 1 S, Blåvandshuk Hvidnæbbet Lom (Gavia adamsii) 1 set Fanø d. 22/ Hvidnæbbet Lom (Gavia adamsii) Blåvands Huk 20/ En trk Syd...51 Hvidnæbbet Lom ( Gavia adamsii) ad. iagttaget ved Blåvand d. 22. September Hvidnæbbet Lom (Gavia adamsii) ad i overgangsdragt, N-S ved B1åvandshuk 12/ Hvidnæbbet Lom (Gavia Adamsii) Blåvand Hvidnæbbet Lom (Gavia adamsii) 1 ex. trk. ved Blåvand den Havfugl sp ( Albatros sp) Blåvand Albatros sp. 1 N. Blåvand Fuglestation Torsdag den Albatros sp. (Diomeda sp.). Blåvand Fuglestation Sodfarvet Albatros (Phoebetria fusca) Blåvand den 14. september Kuhls Skråpe (Calonectris diomedea ved Blåvandshuk, Kuhl s Skråpe (Calonectris diomedea). Blåvand d ex. S-trækkende...56 Kuhls Skråpe (Calonectris diomedea), Blåvandshuk den 24/ Kuhls Skråpe Calonectris diornedea set ved Blåvand Kuhls Skråpe (Calonectris diomedea) 1 trk. NW ved Blåvand den 1. oktober Kuhls Skråpe (Calonectris diomedea) 2 Nord Fanø Strand...60 Lille Skråpe Blåvand

6 Wilson Stormsvale set ved Måde, Esbjerg Wilson Stormsvale Lille Flamingo - Kjelst Chileflamingo Fanø nordspids den lo-4/ Tophejre (Ardeola ralloides) 2k fugl. Grønningen. nordlige Fanø Nathejre (Nycticorax nycticorax) 1K iagttaget på Skallingen/Ho Plantage d / Sølvhejre (Egretta alba) 23/ Sønderho, Fanø Silkehejre på Skallingen torsdag d. 12. maj 1983 kl. ca Amerikansk Rørdrum (Botaurus lentiginosus (Mont.)) Fanø ny for Danmark Topskarv (Phalacrocorax aristotelis) Blåvand Ringmærkning af Topskarv (Phalacrocorax aristotelis aristotelis) Blåvand den Grønlandsk Blisgås (Anser albifrons flavirostris) på Fanø Dværggås (Anser erythropus) iagttaget på. Filsø-markerne, Ribe Amt, d. 16. januar Dværggås (Anser erythropus) ved Fiilsø den Dværggås (Anser erythropus) ved Fiilsø 16. og (1983?) Dværggås (Anser erythropus) På Fiil sø markerne 14.december Dværggås (Anser erythropus) ad. iagttaget ved Filsø d. 13/ , d. 14/1 og 19/ Dværggås (Anser erythropus) ad. iagttaget ved Filsø d. 13/ , d. 14/1 og 19/ Dværggås (Anser erythropus) AD., iagttaget ved Fiilsø 2-16/ Dværggås ved Fiilsø, d kl ca Dværggås (Anser erythropus) 1 trak N , Sønderho Dværggås - Blåvandshuk Knortegås (Branta bernicla nigricans) i Vigen, syd for Nordby, den 15. januar Rødhalset Gås (Branta ruficollis) 1 ad, iagttaget ved Fiil Sø, Rødhalset Gås (Branta ruficollis) En sydtrækkende fugl 29~ Sønderho. Fanø Amerikansk Krikand (Anas crecca carolinensis) på Fanø 6-7/ Segland 1 i eklipse - Fovrfeld Sø Kongeederfugl (Somateria spectabi1is) 1 ad ved Blåvandshuk 3.november Kongeedderfugl - Esbjerg Havn Kongeederfugl ud for Søjord, Fanø den 3.2. og Brilleand ( Melanitta perspicillata) han 2k ved Blåvandshuk, d. 7 Juni Brilleand (Melanitta perspicillata) ad. rastende ved Blåvandshuk, 20-21/ Brilleand 2K+ han ved B1åvandshuk 16/ til 5/ Hvidøjet And - Kammerslusen Klæggrav Amerikansk Sortand (Melanitta nigra americana) en han, Sønderho Strand 3/ Strømand - Sønderho Ørnevåge (Buteo rufinus) 1k fug1 15/ Sønderho Strand Ørnevåge I Vilslev Enge - finderberetning Stor Skrigeørn (Aquila clanga) 15. oktober 1966 ved Filsø Slangeørn (Circaëtus gallicus) ved Fiilsø d / Slangeørn - Houstrup Dværgørn - Nymindegab Lille Tårnfalk (Falco naumanni) 2k han 19/ Grønningen. Nordfanø Eleonorafalk - Sneum Forland og igen Saltvandssøen K, Lannerfalk (Falco biarmicus) adult han 28/ Sønderho Slagfalk (Falco cherrug) 2k fugl 23/2-14/ Sønderho Slagfalk (Falco cherrug) gammel han 6-10/ Sønderho Slagfalk Falco cherrug Fiilsø Slagfalk Falco cherrug Sønderho Jagtfalk (Falco rusticolus L.) ved Blåvandshuk, den Jagtfalk (Falco rusticolus) 23/ / Fanø Jagtfalk (Falco rusticolus) 1K - iagttaget på Skallingen d. 4/ Jagtfalk (Falco rusticolus), 1K, trækkende S-N ved Blåvandshuk 7/ Jagtfalk (Falco rusticolus) 30/ , Sønderho, Fanø Jagtfalk ved Blåvand Fuglestation Jagtfalk (Falco rusticolus) imm. han Sønderho, Fanø Jagtfalk (Falco rusticolus) 12-18/ Fanø Jagtfalk (Falco rusticolus) sydtrækkende fugl, sandsynligvis 1K, 8/ Sønderho Jagtfalk (Falco rusticolus) 1k hun Sønderho Lille Rørvagtel - Fiilsø

7 Rødvinget Braksvale (Glareola pratincola) iagttaget på Skallingen d Sibirisk Hjejle Pluvialis fulva Sneum Klæggrav Bairds Ryle (Calidris bairdii) adult fugl 11/ Sønderho, Fanø Almindelig Ryle Calidris alpina sakhalina/pacifica/hudsonia Sneum Forland d Stribet Ryle (Calidris melanotos) ved Blåvandshuk onsdag den , Stribet Ryle (Calidris melanotos) 2/ Grønningen, Fanø Spidshalet Ryle (Calidris acuminata) 1k mellem Sneum Sluse og Kammerslusen d Hudsonian Godwit (Limosa haemastica). o6.o9.86 ved Kjelst Bæk Damklire - Sneum Sluse Fund af Damklire (Tringa stagnatilis) på Skallingen Lille Gulbenet Klire (Tringa flavipes), på Skallingen d 2 / Fund af Terekklire (Xema cinereus) ved Kjelst Grusgrav Tredækker Gallinago media Skallingen Tredækker Gallinago media Lige syd for Næsbjerg Varde Langnæbbet Sneppeklire Macrorhamphus griseus var scolopaceus 1ste august ved Mandø Hølade Sneppeklire (Limnodromus sp) Blåvandshuk den 23. Juli Sneppeklire sp. 1 trk. Blåvandshuk 7/ Sneppeklire ad. ved Blåvandshuk d. 19. august Bonapartes Måge Larus philadelphia Esbjerg Havn, Fovrfeld Udløb Sorthovedet måge (Larus melanocephalus Temm.) observeret ved Esbjerg, den Sorthovedet Måge Larus melanocephalus ved Blåvandshuk den Sorthovedet Måge ved Blåvandshuk. i juv-dragt, set den , rastende på stranden Ringnæbbet Måge (Larus delawarensis) 2K ved Hønen, Fanø den Ringnæbbet Måge Grønningen, Hvidbjerg Strand, Blåvand. 2/ Stor Sorthovedet Måge (Larus ichtyaetus) fugl i 2. sommerdragt 6/ Grønningen. Fanø Stor Sorthovedet Måge Larus ichthyaetus Sibirisk Måge Larus heuglini/taymyrensis - Esbjerg Havn, og Thayers Måge (Larus thayeri) Esbjerg Havn Amerikansk Sølvmåge Larus argentatus smithsonianus Fanø Strand Gu1benet Sølvmåge 10/2 l990 Blåvand Middelhavssølvmåge Larus cachinnans michahellis - Esbjerg Havn , Rosenmåge (Rhodostetia roseus) iagttaget ved Blåvandshuk d. 1/ Rosenterne (Sterna dougallii) adult fugl Sønderho, Fanø 24/ Hvidvinget Terne (Chlidonias leucopterus) 1k fugl rastende 6/ Sønderho Strand Hvidskægget Terne 2K første sommer. Chlidonias hybridus Steppehøne på Fanø maj Østlig Turteldue Streptopelia orientalis orientalis Alpesejler Apus melba Stor Hornugle set på Manø Spurveugle Glaucidium passerinum Ellekrage (Coracias garrulus)- Fanø, Halen Lille Sanglærke Alauda gulgula Dværglærke* Calandrella rufescens Korttået Lærke (Calandrella bracbydactla) rastende fugl Grønningen. Nordlige Fanø Korttået Lærke (Calandrella brachydactyla) 29/ Sønderho strand Korttået Lærke (Calandrella brachydactyla) kortvarig rast 6/ Sønderho Strand Rødrygget Svale (Hirundo dauurica) SSØ trk. Den 2/ Sydspidsen af Sønderho, Fanø Rødrygget Svale Hirundo dauurica rufula Sneum Klippesvale (Ptronoprogne rupestris). rastende ved Blåvandshuk, 4. maj Storpiber Skallingen kl ca Storpiber iagttaget ved Havnegrøften, Skallingen d. 10/11 87, ca kl Storpiber - Mandø Storpiber Blåvandshuk, d 19/ Observationer af Storpibere I Ribe Amt Taigapiber (Anthus hodgsoni) iagttaget på Skallingen/Ho plantage d Taigapiber - Esbjerg Havn Bjergpiber (Anthus spinoletta spinoletta) 1 B1åvand Fuglestation Bjergpiber (Anthus spinoletta) rastende Fugl , Sønderho Bjergpiber Anthus spinoletta Esbjerg Havn Bjergpiber Fanø Nord den

8 Sorthovedet Vipstjert Motacilla feldegg Sneum Sluse Forland Sorthovedet Gul Vipstjert (Motacilla flava feldegg) 1 Sneum Engsø (12/08/2004: (14:15-17:15) Citronvipstjert 1K iagttaget på Skallingen d. 18. september Citronvipstjert (Motacilla citreola) Den trak 1 1K SØ kl ved Sønderho Gærdesmutte Atlantisk race - Esbjerg Havn ca Sibirisk Sortstrubet Bynkefugl (Saxicola torquata maura (Pallas)) ved Blåvandshuk., den Sibirisk Sortstrubet Bynkefugl (Saxicola torquata maura/stejnegeri) /2K ved Blåvand Fug1estation Sibirisk Sortstrubet Bynkefugl (Saxicola t. maura/steinegeri), han 1K, , B1åvandshuk Sibirisk Sortstrubet Bynkefugl (Saxicola (torquata) maura) 1 /1k, Blåvandshuk den Sibirisk Sortstrubet Bynkefugl (Saxicola torquata maura/stejnegeri) 1 rastende mosen, Blåvand Sibirisk Sortstrubet Bynkefugl (Saxicola (torquata) maura) adult han 23/ Sønderho Strand Sibirisk Sortstrubet bynkefugl (Saxicola torquata maura/stejneger) hun/1k. Blåvand d Sibirisk Bynkefugl - Esbjerg Havn Sydlig Nattergal (Luscinia megarhynchos) ringmærket ved Blåvand d. 5. maj Sydlig Nattergal ( Luscinia megarhynchos) ringmærket i Blåvand d.2o Sydlig Nattergal ( Luscinia megarhynchos) ringmærket i Blåvand d. 16. maj K Syd1ig Natterga1 (Luscinia m. megarhynchos) 2K ringmærket ved Blåvand Fuglestation d. 13/ Sydlig Natterga1 (Luscinia m. megarhynchos) 2K Ringmærket ved B1åvand Fuglestation d. 7/ Sydlig Nattergal (Lusinia megarhynchos) kl ved Blåvand Fuglestation Sydlig Nattergal (Luscinia megarhynchos) fanget og ringm. på Blåvand Fuglestation, 23. april Sydlig Nattergal (Luscinia megarhynchos) fanget på Blåvand Fuglestation. 1. og 3. maj Sydlig Nattergal 2k ( Luscinia megarhynchos) ringmærket på Blåvand Fuglestation. 8. maj Sydlig Nattergal (Luscinia megarhynchos) Fanget og ringmærket på Blåvand Fuglestation Sydlig Blåhals (Luscinia svecica cyanecula) i ad. han Vestgårdens Plantage, Blåvand, 3.maj Sydlig Blåhals (Luscinia svecica cyanecula) han Sønderho Strand Blåstjert (Tarsiger cyanurus) 1k/hun. iagttaget den oktober 1994 i Blåvand Blåstjert Tarsiger cyaneus Hønen Ørkenstenpikker (Oenanthe deserti (atrogularis)) hun Sønderho Strand 23-26/11 l Ørkenstenpikker (Oenanthe deserti på Vejers Strand Islandske Vindrosler (Turdus iliacus coburni) ved Blåvand Fuglestation Sortstrubet Drossel (Turdus ruficollis atrogularis) 1K han 10/ Sønderho Flodsanger (Locustella fluviatilis) Kærgård Plantage 10/ Flodsanger (Locustella fluviatilis) eller Savisanger (Locustella 1uscinioides) Stribet Græshoppesanger (Locustella lanceolata), 1K, fundet ved Blåvand Fyr, Lille Rørsanger Acrocephalus agricola Kammerslusen Buskrørsanger Acrocephalus Dumetorum 1K ringmærket i Blåvand 30/ Lille Gulbug (Hippolais calligata) Langli den Lille Gulbug (Hippolais calligata) -1k, iagttaget og ringmærket ved Blåvand 16., 20. og 21/9-1989; Lille Gulbug (Hippolais caligata), Blåvands Huk kl. 14, og kl Lille Gulbug (Hippolais calligata) onsdag d Blåvand Fuglestation Sibirisk Gærdesanger ( Sylvia curruca blythi) ringmærket ved Blåvand d.l6.lo.l Hvidskægget Sanger (Sylvia cantillans albistriata) ringmærket i Blåvand d 9/ Hvidskægget Sanger (Sylvia cantillans) fyrfalden ved Blåvandshuk Hvidskægget Sanger (Sylvia cantillans) ved Blåvand Fuglestation Hvidskægget Sanger (Sylvia cantillans) 1 ringmærket på Blåvand Fuglestation den 12. maj Hvidskægget Sanger (Sylvia cantillans) en han 24/ Sloen. Sønderho Lundsanger (Phylloscopus trochiloides) ringmærket d , ved Blåvand Lundsanger (Phylloscopus trochiloides) 1K ringmærket ved Blåvand d Lundsanger (Phyllocopus trochiloides) 1K ringmærket ved Blåvand Fuglestation d. 18/ Lundsanger 1 stk Set rastende i Vestskoven, torsdag d kl Lundsanger (Phylloscopus Trochiloides) Den ved Blåvand Fuglestation Bjergløvsanger (Phylloscopus bonelli bonelli (Vieilot)) Bjergløvsanger (Phylloscopus bonellii) adult fugl Sønderho Balkansanger Phylloscopus orientalis Blåvand Sibirisk Gransanger (Phylloscopus collybita tristis) på Skallingen d Gransanger ( Phylloscopus collybita ) med karakterer som racen tristis, Gransanger (Phylloscopus collybita tristis) iagttaget på Nyeng d. 31. oktober Gransanger med karakterer som Phylloscopus collyblta tristis ved Blåvand Fuglestation Sandsynlig Iberisk Gransanger ringmærket ved Blåvand 27. maj Hvidbrynet Løvsanger (Phylloscopus inornatus) d. 3. oktober 1975 ved Blåvand Fuglestation

9 Hvidbrynet Løvsanger (Phylloscopus inornatus) d. 3. oktober 1980 ved Blåvand Fuglestation Hvidbrynet Løvsanger (Phylloscopus inornatus) i Blåvand den 17. oktober Hvidbrynet Løvsanger (Phyl. inornatus) i Bordrup Plantage, 21. oktober kl. lo.3o ca., Hvidbrynede Løvsangere ringmærket ved Blåvand Fuglestation efteråret Hvidbrynet Løvsanger (Phylloscopus inornatus inornatus) ringmærket i Blåvand d Hvidbrynet Løvsanger (Phylloscopus inornatus inornatus) iagttaget i Blåvand d Hvidbrynet Løvsanger (Phylloscopus inornatus inornatus) iagttaget i Blåvand d Hvidbrynet Løvsanger (Phy1loscopus inornatus) Blåvandshuk 2/ Hvidbrynet Løvsanger (Phylloscopus inornatus inornatus) ringmærket d Hvidbrynet Løvsanger (Phylloscopus inornatus inornatus) ringmærket i Blåvand d Hvidbrynet Løvsanger (Phylloscopus inornatus) ved Blåvand Radiostation den Hvidbrynet Løvsanger (Phylloscopus inornatus) ved Blåvand Radiostation den Hvidbrynet Løvsanger (Phylloscopus inornatus) 1 juv. Blåvand Hvidbrynet Løvsanger iagttaget i Oksby ved Blåvand den 14 oktober 1985: Hvidbrynet Løvsanger ( Phylloscopus inornatus) Iagttaget i Blåvand d /lo Hvidbrynet Løvsanger ( Phylloscopus inornatus) Iagttaget Blåvand d Hvidbrynede Løvsangere (Phylloscopus inornatus), ved Blåvand i perioden 22/9-1/ Hvidbrynet Løvsanger Phy11oscopus inornatus iagttaget ved Blåvand Radiostation d Hvidbrynet Løvsanger Phylloscopus inornatus iagttaget ved Blåvand Radiostation d Hvidbrynet Løvsanger (Phylloscopus inornatus) hørt ved Blåvand Fuglestation d Hvidbrynet Løvsanger (Phy11oscopus inornatus) B1åvand Hvidbrynet Løvsanger (Phylloscopus inornatus) 2/10 og 1 3/ på Fanø Himalayaløvsanger (Phylloscopus humei) observeret og ringmærket ved Blåvandshuk d. 13/ Himalayaløvsanger Phylloscopus Humei i Blåvand 5/ Fuglekongesanger (Phylloscopus proregulus) ved Blåvand den Fuglekongesanger (Phylloscopus proregulus) Blåvand Fug1ekongesanger 2-3 ex Blåvandshuk. (Phy11oscop proregulus) Fuglekongesanger (Phylloscopus proregulus) d. 24. oktober 1982 i Blåvand Fuglekongesanger ( Phylloscopus proregulus) 1K ringmærket ved Blåvand d. 26/ Fuglekongesanger (Phylloscopus proregulus) ringmærket ved Blåvands Huk den Fuglekongesanger ved Blåvand Fuglekongesanger Phylloscopus proregulus ved Blåvand Radiostation d. 4/ Fuglekongesanger (Phylloscopua proregulus) ringmærket i Blåvand Fuglestation d 4/ Fuglekongesanger (Phylloscopus proregulus) ringmærket ved Blåvand Fuglestation d 2-5/ Fuglekongesanger (Phylloscopus proregulus) iagttaget i Blåvand d Fuglekongesanger (Phylloscopus proregulus) i Blåvand d 31. oktober Fuglekongesanger, iagttaget i Blåvand d m øst for fuglestationen Fuglekongesanger Blåvand Brun Løvsanger (Phylloscopus fuscatus) 1k, ringmærket l Blåvand 21/ Schwarz' Løvsanger (Phylloscopus schwarzi) iagttaget ved Blåvand d Hvidhalset Fluesnapper (Ficedula albicollis) han, 19/ ved Fanø Nordspids Rosenbrystet Tornskade Lanius minor Nymindegab Rødhovedet Tornskade., ( Lanius senator) Skallingen den Rødhovedet Tornskade (Lanius senator) i rastende ved Blåvand Fuglestation den maj Rødhovedet Tornskade (Lanius senator) ved Blåvandshuk 11. September Rosenstær (Sturnus roseus) i klitterne, Blåvandshuk Rosenstær (Sturnus roseus) 1k fugl 13/ Nordby. Fanø Rosenstær (Sturnus roseus) Sønderho/Hønen. D Krognæb (Pinicola enucleator) ved Blåvand d. 27/ Sibirisk Allike (Corvus dauuricus ) ved Blåvand Alpekrage Pyrrhocorax pyrrhocorax ved Endrupholm 3 stk Long-tailed Rosefinch (Uragus sibiricus) hun 2k+ ringmærket på Blåvand Fuglestation 11. maj Rosendompap (Carpodacus roseus) han 2K+ ved Blåvand Fuglestation d. 12/ Hvidsisken (Acanthis horrteinanni exllipes) 1 han fanget og ringmærket Blåvandshuk 29,marts Pileværling (Emberiza rusticola) han 2K ringmærket og iagttaget i Blåvand d Pileværling (Emberiza rustica) Sønderho Dværgværling ved Blåvand. Tid? Dværgværling (Emberiza pusilla) Fiilsø Dværgværling (Emberiza pusilla), sands. 1K, iagttaget ved Blåvandshuk 11/ Dværgværling (Emberiza pusilla) Blåvandshuk Kl

10 Dværgværling (Emberiza pusilla) 11/ ved Hønen. Sønderho. Fanø Dværgværling (Emberiza pusilla) 21/ Sloen, Fanø Dværgværling (Emberiza pusilla) 1 1k ved Blåvandshuk d. 7. Oktober Hætteværling (Emberiza melanocephalus) ad. han 20/ Sønderho, Fanø Hættevær1ing (Emberiza melanocephala) 1 rastende ved Blåvand Fuglestation den 2. juni Hætteværling (Emberiza melanocephala) i 1k ved Blåvandshuk d. 8. oktober Brunhovedet Værling (Emberiza bruniceps) * Ved Henne juni

11 Sjældne fugle i Ribe Amt Sammenstillet af Svend Rønnest Denne liste over sjældne fugle set i Ribe Amt indeholder oplysninger over formodentlig alle publicerede sjældne fuglearter set i amtet. Først og fremmest er Oversigt over Danmarks Fugle af Finn Salomonsen, 1963, Oversigt over Danmarks Fugle 1978 af Tommy Dybbro og Fortegnelse over danske fugle af K. Malling Olsen gennemgået, desuden Fugleliv i Ribes Omegn af Halfdan Lange Anden litteratur er naturligvis SU's årlige rapporter siden Dansk Ornitologisk Forenings Tidsskrift fra er gennemgået og ligeledes er først Feltornitologen fra 1959 til 1980 og siden Fugle fra 1981 til 1999 blevet gennemlæst. Desuden er Flora hun Fauna fra gennemgået og alle årgange af Danske Fugle er set igennem. Videnskabelige Meddelelser fra Naturhistorisk Forening fra Aarsberetning over Fuglene ved de danske Fyr er også læst. Lokale rapporter som er offentliggjort i først Falken og siden Strandskaden er gennemgået siden 1967 og til Årsrapporter fra Ribe Amt fra 1823 til 1960 er også en væsentlig kilde. Til slut er en del dagbøger fra enkeltpersoner skrevet ind i den gamle DOF-base og denne er støvsuget for oplysninger. De seneste nyheder hentes i de daglige oplysninger fra DOF-Ribes hjemmeside. Det skal bemærkes, at kun i meget få tilfælde har jeg taget stilling til observationens ægthed (selv om det måske kunne ønskes). Desuden forekommer enkelte arter, som ikke længere skal rapporteres til SU. Det er selvfølgelig tilladt personer, som måske har været lidt forhastede med en udmelding, at henvende sig til mig, og give disse observationer en af- eller bekræftelse. Forklaring: Kategori D = arter der ikke betragtes som spontant optrædende. Kategori E = undslupne fangenskabsfugle. ingen asterix = godkendt af SU. * = Ikke tilsendt SU (og bliver det sikkert heller aldrig). ** = Tilsendt SU, men forkastet. (SU er først fra 1982 begyndt at offentliggøre, de observationer, de har taget stilling til, men har forkastet). + = beskrivelse findes i denne rapport Under stadig opdatering. Sidst opdateret

12 Artsliste Hvidnæbbet Lom Gavia adamsii * Fanø Nordstrand 1 fundet i opskyl Blåvand 1 ad. * Blåvand Indvindingen s. for Ribe Kammersluse Sønderho, Fanø 1 sommerdragt. ** Blåvand 1. +** Blåvand 1. ** Blåvand Blåvand 1 ad i sommerdragt Blåvand 1 ad i sommerdragt Blåvand 1 imm/ad i overgangsdragt Blåvand 1 ad i sommerdragt Langli 1 vinterdragt. * Vejers Blåvand 1 vinterdragt. * Blåvand 1(1K) N. * Fanø Strand 1 ad. * Blåvand 2 (3K+) N. * Blåvand 1 i sommerdragt Albatros sp. Diomedeiadae sp. ** Blåvand 1. Sortbrynet Albatros Diomedea melanophris Selv om de er blevet behandlet af SU som Albatros sp. er der uden nogen tvivl tale om omtalte art Blåvand fund Blåvandshuk Blåvand Blåvand 1. Lysrygget Sodfarvet Albatros Phoebetria palbebrata +** Blåvand 1. først godkendt af SU, siden forkastet på grund af forvekslingsmuligheder med andre sydatlantiske stormfugle (sic!) ** Blåvand 1. Goulds Skråpe Pterodroma leucoptera * Esbjerg Havn 1. Beskrivelse i Falken 1971:3 - tilsendt SU i 1998, men endnu ikke behandlet. Artsbestemmelsen med stort forbehold, men iagttagelsen er spændende og drejer sig muligvis om en Fløjlspetrel sp. Kuhls Skråpe Calonectris diomedea (Der er måske tale om det, der i dag hedder Atlantisk Skråpe Calonectris borealis? (SR). Tilhørsforholdet til de danske skråper er aldrig blevet undersøgt. Det kan måske få betydning for SU s behandling af nogle iagttagelser?) +** Blåvand 1. +** Blåvand 1. * Blåvand 1. +** Blåvand Sønderho 1 V. +** Blåvand Blåvand 1. +** Fanø Strand 2 NV Blåvand 1 N Blåvand 1 N. ** Blåvand 1 S.

13 Storskråpe Puffinus gravis Blåvand Blåvand Blåvand 1. * Blåvand Blåvand 1 N. * Blåvand 1. Kuhls/Storskråpe Puffinus diomedea/gravis * Blåvand 1 s Balearerskråpe Puffinus (yelkouan) mauretanicus Esbjerg Havn Blåvand Blåvand 1 S Blåvand 1 S. * Blåvand 1 S. * Blåvand 1 N. Lille Skråpe Puffinus assimilis ** Blåvand 1. +** Blåvandshuk 1. SU har forkastet beskrivelsen på raceniveau, men forlanger kun beskrivelser på artsniveau!? km vest for Esbjerg fund i DK Wilson Stormsvale Oceanite oceanicus * Måde Strand (og eneste) fund i DK. Senere forkastet af SU. Madeirastormsvale Oceanodroma castro ** Blåvand 1. Rødfodet Sule Sula sula ** Blåvand 1. Topskarv Phalacrocorax aristotelis En blev dræbt på dækket i mørkningen på Vyl Fyrskib En ung fugl funden på Fanø Strand 22. sept. (P. Skovgaard) rastede på Fanø Nordspids (S.R. Rasmussen) kom på dækket ved Vyl om morgenen og dræbtes ung blev skudt ved Nymindegab og indsendt til Zool. Museum af Hr. N. Bloch Fanget i havstokken på Skallingen blev dræbt på dækket af Grådyb fyrskib skudt ved Horns Rev Fyrskib Sønderskov Mark pr Brørup. 1 Topskarv fløj ind i nogle elektriske ledninger den 31. jan 1935 ved Kongeåen ved Sønderskov Mark pr Brørup. Fuglen var i så god stand, at den kunne sættes fri, dog iført en hønsering. Den 11. feb. samme år blev den skudt ved Avernakø. (O. Helms) Esbjerg 1 juv død, Ringmærket Lundy, England d * Blåvand 1. * Blåvand 1. * Blåvand 1. * Blåvand 1. * Blåvand 1. * Blåvand 1. * Blåvand 1. * Blåvand 1. *maj 1982 Ho Bugt 1. *nov Blåvand Esbjerg 2 observationer Sønderho 1 1K.

14 Blåvand 1 ad i vinterdragt Blåvand 1. * Skallingen 1 2K. Var set dagen før ved Varde Å-udløbet Blåvand 1. * Myrthue 1. * Langli 1 ad. * Blåvand 1 juv. * Esbjerg Havn 1 juv Esbjerg Havn Blåvand 1 juv. Fanget og ringmærket. * Sønderho, Børsen 1 ad * Esbjerg Havn 1 ringmærket den på Isle of May, Skotland. * Esbjerg Havn 2 1K, hvoraf en samme som ovenstående. * Esbjerg Havn 1 1K, samme som ovenstående. * Sneum 1. * Horns Rev Møllepark 1 2K + ad Pelikan sp Pelecanus sp. Angivelse om forekomst i Vestjylland sommeren 1893 er yderst tvivlsom og kan ikke anerkendes. Hvid Pelikan Pelecanus onocrotalus * Tjæreborg 1. * Esbjerg Havn 1. Amerikansk Rørdrum Botaurus lentiginosus Fanø 1 hun. Sad fast i isen og blev dræbt af hund. Konservatoren modtog fuglen på denne dato og fundet er sikkert sket et par dage forinden. 1. fund i DK. Dværghejre Ixobrychus minutus Uden dato Skudt ved Nørholm før 1823 (Kjærbølling) Uden dato. Han skudt ved Varde. Findes i Lerchenborgs samling. Er sikkert samme fugl som ovenstående Skudt Bjørnkær Mose. Har muligvis ynglet i et af årene omkring 1878 på Ribe-egnen (Herschend P 1884). Baggrunden for denne påstand er 2 skudt i Bjørnkær Mose 21. april 1878 (Bjerrum) skudt 7.juli,1881 i Bjørnkjær Mose (Rosenkrantz 1915). Findes i Sophiendal-samlingen adult skudt 7.maj 1882 i Bjørnkjær Mose på Ribe-egnen (Findes i Zool. Museums samling). I perioden skulle 4-5 stk være skudt fra samme lokalitet til forskellige tider (Collins III supplm) på Ribe Aa ved Varming. Ung fugl skudt En Dværghejre, ung, blev skudt ved Ribe Å, Varming 16de september 1904 meddeler hr. M. Clausen. Findes i Direktør P.G. Løvengreens Samling. Her angives datoen til at være 6. september og, at den er skudt ved Ribe å.. H. Scheel angiver, at det drejer sig om to forskellige fugle. En anden (tredje) Dværghejre, en, fra Lensgreve C. Lerche-Lerchenborgs samling meldes skudt ved Varde. Tid angives ikke. Er sikkert fundet fra Skallingen 1 iagtt. Nathejre Nycticorax nycticorax Maj 1821 Skudt af Teilmann ved Ribe. Sikkert 1. fund i DK. Se Tophejre Ribe 1. 1 set på 4-5 skridts afstand i gartner Pultz have ved Nipsåen i Ribe den 12. august 1874 (Lange). Collins nævner endnu et fund fra fortiden i Ribe Blåvand 1 ad trak N. * Dalsgård ved Billund 1 juv Skallingen 1 1K. 12. fund i Danmark Haslund Krat 1 1K. * Mandø 1 ad. Set allerede d trække forbi Nordby, Fanø om aftenen kl ca Tophejre Ardeola ralloides Angivelse om forekomst ved Ribe 1821 og 1874 er for usikre til anerkendelse (Salomonsen 1963) Sjovt nok er årstallene de samme som for Nathejre? Angives fejlagtigt som skudt ved Ribe Skudt ved Ribe 1885 og findes i tandlæge Duus samling i Holstebro

15 (Lange). Samme eksemplar (eller et andet) angives at befinde sig i Zool. Mus. Samling, og her angives det, at den er skudt i oktober 1885 ved Nissum Fjord. Det kan ikke udelukkes, at det drejer sig om to forskellige fugle Grønningen, Fanø 1. Amtets 1., men det 7. fund i Dk. * Skallingen/Langli 1. samme som fra Fanø. Kohejre Bubulcus ibis En angivelse om en forekomst ved Ribe er utilstrækkelig begrundet og kan ikke anerkendes. (Salomonsen 1963) * Tane Sø 1. Silkehejre Egretta garzetta Skallingen Skallingen 1. * Kammerslusen 1. * Keldsand 1. * Langli 1. * Skallingen 1. Samme som ved Sønderho. * Mandø Hølade 1 ad. * Sædding Ådal 1, senere 2. Samme som ved Sønderho. * Kammerslusen 1 ad. * Skallingen. * Varde Ådal v/mariebæk 1. * Fuglsand 1. * Blåvandshuk 1 SV. * Manø låningsvej 1. * Indvindingen Ribe 1 * Mandø 1 ad. * Råhede Vade 1, sikkert samme som flytter til. * Mandø Låningsvej 1 * Skallingen, Spunsen 1. * Mandø Forland 1. Sandsynligvis er det samme fugl der er fløjet rundt i perioden fra * Mandø 1. Sølvhejre Casmerodius alba Gødelen, Nymindegab. 1. Fund i DK. Danmarks første fund af Sølvhejre er fra Værnengene i de sidste dage af april Ifølge beskrivelsen af fundstedet fra den 29. april har fuglen været på Vesterlundsiden af Gødelen og er dermed også set i Ribe Amt. Det er endog sandsynligt, ud fra beskrivelsen, at fuglen først er set i Ribe Amt. (Hans Brandt og Mogens Lund). ** Nymindegab Østkeldsand 1. * Grærup Langsø 1. * og Kammerslusen 1. * Nymindegab strand 1 N. * Mandø 1 ad i yngledragt. * Den 5.8. ved Vr. Vedsted Vade, derefter ved Råhede Vade 1 ad. * Ca. 1-2 vest for motorvejens afkørsel Purpurhejre Ardea purpurea Skudt i plantage ved Fiilsø voksen skudt i Nørre Nebel Enge km syd for Ribe, 1 1K fundet død. Var ringmærket i Ameide, Holland. * Blåvand 1. * Sønderho 1 trak nord kl Sort Stork Ciconia nigra (Lokal sjældenhed) Er ved Estrup i Ribe Amt (Teilmann 1823) Ses lejlighedsvis vade ved kysten syd for Ribe. Set i nyere tid (omkring SR) på hovedengen.

16 1915 Set på Hovedengen, Ribe af Doktor Vilandt ca. dette år (Lange) ses flyvende over Estrup Skov (P. Skovgaard). Ca i april Snebsgaarde eng - Munkesø. Sommeren 1918 Set ved Høm Heden ved St. Råbjerg Skallingen Skallingen 1 juv. * Tjæreborg 1. * Skallingen 9. * Skallingen 11. * Skallingen 11 juv. * Skallingen 10 juv. * Skallingen 8 juv. * Esbjerg 5. * Skallingen 1. * Hvidbjerg 1. * Skifterne, Fanø 1. * Fiilsø 1 juv. *pri.8.81 Vr. Vedsted 1. * Skallingen 1. * Sneum Enge 1. * Ribe Reservatet 1. * Kongeåslusen 1. * Langli 1. * Råhede 1. * Langli Sønderho 1. * Ribemarsken 1. * Gesten Skov 1 ungfugl. * Kalvslund 2 trk. * Fanø 1. * Fiilsø 1 ad. * Fiilsø 1 ad. samme som d ? * Slunden, Fanø * Langli/Skallingen 3 * Sønderho 2 1K. * Houstrup 1 * Skallingen 1. * Fanø Nord 1. * Fanø Nord 1. * Nordby 1. * Holme Å 1. * Ribe Holme 1. * Skallingen 1K 2. * Kammerslusen 1. * Skallingen 4. * Skallingen 2. Skestork Platalea leucorodia ca Fanø 1 Skudt. ca skudt ved Råhede af gårdmand P. Schak. (Lange) Skallingen 16. * Skallingen 14. * Skallingen 16. * Skallingen 15. * Skallingen 12. * Skallingen 6. * Sønderho 3. * Skallingen 2. * Skallingen 6.

17 * Sønderho 1 imm Skallingen 1. * Skallingen 1 * Sønderho 1. * Langli 1 2K. * Langli 3 ad. * Langli 1 ad. * Langli 1. * Mandø 1 farvemærket. En af fuglene som senere slog sig ned ved Kammerslusen. * Kammerslusen 2 farvemærkede ungfugle fra Holland. * Langli 1. * Langli 1. * Kammerslusen N. Klæggrav 1 farvemærket som unge i Holland * Mandø 2 ad. * Sønderho 2 ad, samme som ved Mandø. * Mandø 2 ad. * Klæggrave N for Kammerslusen 2 juv. * Barn Sø 1. * Fiilsø 3 ad. * Kammerslusen 1. * Mandø 4 juv. * Keldsand 1. * Gl. Hviding Forland 1. * kl trak 1 N ved Sneum og kl trak 1 N ved Fiskerimuseet i Esbjerg. Samme fugl? * Sneum Engsø 3 ad i yngledragt. * Mandø 1. * Tane Sø 3. * Mandø 1. * Langli 1 ad. * Roborghus 1. * Mosevrå 2 ad. * Mandø 2 trk syd Sædding ådal 1 ad. Sort Ibis Plegadis falcinellus sep Set Fanø. "Set på Fanø sep Holdt sig i selskab med Limosa og Numenius. Der var ikke få (Teilmann). Tvivlsom iflg. Salomonsen sep En iagttagelse fra Fanø er for usikker til at anerkendes (Salomonsen 1963) september blev set af Teilmann på Fanø i september 1829 sammen med Kobberhønen og Regnspoven. (Dette ligner til forveksling, den meddelelse som også ses for 1922 SR). (Collins). Nov./dec. ca Skudt Fanø Nørre Nebel 1. jan/feb Fanø 1. * Hyllerslev 3. Set flere steder i landet. Bl.a.: 4.9. ved Vilslev 2. og Skallingen 1. Stor Flamingo Phoenicopreus ruber roseus * Blåvand 1. * Blåvand 4. *Pinsemorgen 1986 Fanø 9. * Skallingen 1. * Sønderho 1. * Albuebugten 7. * Blåvand 1. Sandsynligvis denne art. * Fanø Bad 1. * Langli/Skallingen 1 imm. * Mandø 1. * Nyeng 1. * Langli 1. * Råhede Vade 1. Art nævnes ikke.

18 * Mandø Ebbevej. Kun benævnt Flamingo! Sikkert samme som ved Råhede. Lille Flamingo Phoeniconaias minor +* Kjelst, Ho Bugt 1 ad. Bar ikke mærke af fangenskab, men må alligevel være sluppet ud et eller andet sted fra. Der gættes på Spanien Fuglsand 1. *31.5.-ult juni 96 Langli, Skallingen og Kjelst 1. Chileflamingo Phoenicopterus chilensis +* Fanø Nordspids 2. * Blåvand 2. * Fanø Nordspids 1. hele sommeren. * Blåvand 5. * Albuebugten 1 * Blåvand 1. * Skallingen 1. * Skallingen 1. * Ho Dyb 1. * Blåvand 1. * Fanø Strand 9 S. * Keldsand 1. * Albuebugt 7. * Fanø Bad 1 N. Chileflamingo Fanø Nordspids sommeren 1972 Foto: Claus Nissen Tundrasædgås Anser fabalis serrirostris Fiilsø min 25. * Fiilsø Ribemarsken 5. * Klæggravene N. f. Kammerslusen 40. * Klæggravene N. f. Kammerslusen 7. * Klæggravene N. f. Kammerslusen 1. * Fiilsø 1. * Fiilsø 1.

19 * Tarphage Enge 12. * Ydre Bjerrum Enge 3. * Råhede Enge 1 * Indvindingen 1. * Mandø 4. * Kammerslusen 1. * Vesterlund 2. * Råhede Enge 2-3. Grønlandsk Blisgås Anser albifrons flavirostris Fiilsø 1 iagtt. Første forekomst i Dk Fiilsø 1 ad Mandø 3 ad Sønderho, Fanø 1 ad Yder Bjerrum, Vr. Vedsted 4 ad Sneum Engsø Mandø 1. Dværggås Anser erythropus * Fanø 1. * Fiilsø 1. * Filsø 1 * Fiilsø 4. * Fiilsø 1. * Fiilsø 1. * Fiilsø 2. * Fiilsø 1. * Fiilsø adult blev iagttaget på Fiilsø * Fiilsø 1. * Fiilsø Fiilsø 1 ad Fiilsø 1 ad Fiilsø 1 ad Fiilsø 1 ad. samme som ovenstående Fiilsø 1 3K Fiilsø 1 sandsynligvis imm. +** Fiilsø Fiilsø 1 ad Fiilsø 1 2K. Var ved Fiilsø fra * Fiilsø 1. * Fiilsø 1 ad Fiilsø 2 ad. Blev allerede set fra den * ** Sønderho Fiilsø 1 ad Fiilsø 1 ad. SU har kun godkendt fuglen for denne dato, men den sås allerede fra d * Sønderho 1. +* Blåvand fund for Blåvand. * Fiilsø Gl. Hviding Forland 1 ad med farveringe. Sikkert samme som sås på Råhede Enge Kammerslusen 1 ad. Indisk Gås Anser indicus * Måde 2. * Fiilsø 1. * Fiilsø 1. * Fiilsø 8. * Fiilsø 7.

20 * Fiilsø 1 ad. * Skallingen 1. * Fiilsø 1. * Fiilsø 1. * Blåvand 2. * Blåvand 3. * Klæggravene N. f. Kammerslusen 1. * Sneum Engsø Sneum Engsø Sneum Sluse/Tjæreborg Forland 4. Fra d. 15. kun 1. * Slunden 1. Snegås Anser caerulescens * Fiilsø 1. * Blåvand 1. * Blåvand 1. * Fiilsø 1. * Fiilsø 1. * Fiilsø 1 ad. * Ballum Enge 1 ad. * Fiilsø 1. * Fiilsø 2. * Fiilsø 1. * Søjord 3. * Søjord 1. * Sønderho 1 N. * Fiilsø 1. * Fiilsø 1 Stor!? (A.c. hyperboreus) * Ribe Østerå 1. * Fiilsø 2. * Fiilsø 2 ad. * Nymindestrømmen 2 ad. * Fiilsø 2 ad. * Langli 2 ad. * Fanø 2. * Fiilsø 2. * Esbjerg 2. *sep Fiilsø 3. * Fiilsø 2. * Fiilsø 2. * Fiilsø 2. * Fiilsø 2. * Tarphage Enge 8. * Tarphage Enge 3. * Fiilsø 1 på flere datoer. * Fiilsø 1. * Skallingen 10. * Fiilsø 1. * Fiilsø 2. * Fiilsø 1. * Fiilsø 11. * Gl. Ribe Å 11. * Hjerting 1. * Fiilsø 2. * Blåvandshuk 2. * Kammerslusen 2. * Indvindingen 2. * Filsø 1 blå fase.

21 Rødhalset Gås Branta ruficollis Ældre angivelser fra Gram og Ribe er for usikre til at anerkendes. (Salomonsen) "Sees hvert foraar i smaa flokke mellem Allerup og udløbet af Riber Aa. Kun eengang har jeg været saa hældig at skyde den" (Teilmann 1823) Tvivlsom (Salomonsen) Fiilsø 1 ad. * Høgsbro 1. +** Sønderho Fiilsø 1 ad Fiilsø 1 ad Fiilsø 1 ad H.h.v. Mandø, Råhede Vade og Gl. Hviding Forland 1 ad. * Hillerup Enge 1. Sortbuget Knortegås Branta nigricans Vigen, Fanø 1 ad. * Nyeng 2. * Langli 2. De samme som ved Nyeng Vr. Vedsted Vade, Mandø Ebbevej Yder Bjerrum, Vr. Vedsted 1 ad Indvindingen, Vr. Vedsted 1 ad. * Sneum Sluse Søjord 1 ad. * Keldsand 1. Samme Sneum Sluse 1 ad Farmen/Sønderho 1 ad. * Gl. Hviding Forland 1-3 * Råhede Forland 1. * Sneum 1, som efter beskrivelsen tyder på at være samme fugl, som stod her i januar og som var nr 2 fugl ved Gl. Hviding. * Søjord Fanø 1. Fra d ; og fra d i alt. * Rejsby 1. * Søjord, Fanø 1. * Søjord, Fanø 1. * Sneum Sluse 1. * Vr. Vedsted Sluse 1 ad. * Keldsand 1. * Sneum Forland 1. * Sneum Forland 1. * Keldsand 1. * Sneum Forland 1. * Sneum Forland 1 * Kammerslusen 1. * Sneum 1. * Søjord 1. * Kammerslusen Klæggrav 1. * Manø 1. * Keldsand 1. * Sneum Forland 1. * Mandø 1 Nilgås Alopochen aegyptiacus * Ålling Sø 2. * Sneum Engsø 1. * Sneum Engsø 2. * Kammerslusen 1. * Sneum Engsø 1. * Kammerslusen 1 ad. * Sneum Engsø 1 ad. * Kammerslusen 3. * Sneum Engsø 2 ad.

22 * Mandø Hølade 1. * Fanø Strand 1 rast. * Kammerslusen 1. * Kammerslusen 1. * Sneum Engsø 1. * Sneum Engsø 1. * Sneum Engsø 2. * Råhede Enge 2. * Kammerslusen 2. * Råhede Enge 1. * Slunden 1. * Kammerslusen 1 par + 1. * Råhede Enge 1-3. * Kammerslusen 2. * Søjord, Fanø 2. * Roborghus 1. * Sneum 6. Familie, der drog mod nord. * Sneum 2. * Slunden 2. * Jedsted 1. Rustand Tadorna ferruginea død den ved Øster Vedsted. Findes i Direktør P.G. Løvengreens Samling. P. Skovgaard (1920) angiver den fra Chr. Reimers samling i Viborg. * Varde Å's udløb 1 ad hun. Tilsendt SU. * Fiilsø 1 hun. * Kammerslusen 1. * Blåvand 1. * Kongeåslusen 5. Betegnes som undslupne fangenskabsfugle. * Fanø Esbjerg Havn 1 hun med 2 juv. Falder sammen med et stort influx i Nordeuropa. * Vr. Vedsted Vade 1. *medio juli 94 Kammerslusen 1. * Langli 5. * Blåvand 8 trk. * Søjord, Fanø 1. * Mandø 1. * Keldsand 1 hun. * Sneum Engsø 2. * Fanø Nord 1. * Sneum Engsø 2. * Indvindingen Ribe 1 trk N. * Fanø N. 1. * Ho Bugt nord 1. * Varde Å-udløbet 1 * Langli 1. Sydafrikansk Rustand Tadorna cana * Sønderho 1. Helt sikkert undsluppen fange. Amerikansk Pibeand/ Pibeand Anas americana/penelope * Sneum Sluse 1 hybrid Sneum Sluse 1 hybrid i fældning til eklipsedragt Fuglsand 1. Amerikansk Pibeand Anas americana Kammerslusen 1 * Søjord, Fanø Søjord, Fanø 1 ad Søjord/Fanø 1 ad.

23 * Sneum Engsø 1. Segland Anas falcata +* Fovrfeld Sø 1 i eklipse. Sikkert en flygtning. Amerikansk Krikand Anas crecca carolinensis Heden syd for Fanø Klitplantage 1 i pragtdragt Hjortlund Hede 1. * Tane Sø/Nørrekær 1. * Karlsgårde sø 1 han. * Sneum Engsø 1 han. * Kammerslusen 1 * Kammerslusen 1. * Sneum Klæggrav 1. Blåvinget And Anas discors Kammerslusen nordlige Klæggrav 1. Måske flygtning? Kaneland Anas cyanoptera Slunden, Fanø 1 ad han.1 fund i DK. Regnes af SU som undsluppen fangenskabsfugl. En beslutning, der helt klart står til diskussion. Bahamaand Anas bahamensis Kammerslusen 1. Klar kandidat til at være undsluppen fangenskabsfugl. Marmorand Marmaronetta angustirostris Ribe Holme fund for DK. Måske undsluppen flygtning. * Mandø Hølade 1. Samme fugl som ovenstående. * Dagmarsåen, Ribe 1 tam med sort ring på højre ben. Rødhovedet And Netta rufina (Lokal sjældenhed) * Karlsgårde Sø 1. * Langli 1 * Sønderho 1. * Blåvand 1 * Langli 1. * Mandø 1. (bl.a ). * Vibæk pl. og grusgrav 1. måske flygtning. Hvidøjet And Aythya nyroca Ø. Oksby 1 juv iagtt. * Vilslev Enge 1. +* Kammerslusen 1 1K. Halsbåndstroldand Aythya collaris * Sdr. Farup Klæggrav 1 hybrid. * Sdr. Farup Klæggrav 1 hybrid. Samme som i foråret. Kongeederfugl Somateria spectabilis Esbjerg Havn 1 ad Sønderho 1 ad skudt Keldsand, Sønderho Blåvand 1 ad. * Langli 1 4K. +* Esbjerg Havn 1. * Blåvand 1 2K. * Højre vinge fundet i opskyl på Fanø Strand. 1 * ud for Sydfanø 1 ad. * Keldsand 1.

24 * Øst for ebbevejen til Langli 1 ad. +* Fanø Nord 1 ad i næsten pragtdragt. Sikkert samme som ved Langli. +* Søjord, Fanø 1 ad. Samme som 3.2. * Ho bugt ved Nyeng 1 2K Stellersand Polysticta stelleri En næsten udfarvet han blev skudt ved mundingen af Ribe Å den 8de november om aftenen efter solnedgang; gjennem Konditor C.C. Bjerrum kom den til Museet. Hos Lange er datoen den 10.nov * Blåvand 1. * Langli 1 hun. * Langli 1 han Øst-Keldsand 1 hun. Strømand Histronicus histronicus +* Sønderho 1 2K han. Amerikansk Sortand Melanitta (nigra) americana +** Sønderho 1 han Grønningen 1 han. Brilleand Melanitta perspicillata Blåvandshuk 1 han ad iagtt. 2. danske iagtt Blåvand 1 2K+ han Blåvand 1 ad han Blåvand 1 ad (sandsynligvis samme fugl som i juni) Grønningen 1 ad + evt. 1 yngre. Hjelmskallesluger Lophodytes cucullatus Sdr. Farup Klæggrav 1. Måske undsluppen fange. Amerikansk Skarvand * ? Oxyura jamaicensis Sort Glente Milvus migrans (Lokal sjældenhed) * Fromsejer Pl. 1. * Fanø 1. kl 9.10 fløj N. * Henne Strand 1. kl fløj N. * Blåvandshuk 1. * Blåvand 1. * Esbjerg By 1. * Blåvand 1. * Billum Enge 1. * Blåvand 1. * Hjortkær 1. * Munkesø 1. * Fanø Fuglekøje 1. * Sønderho 2. * Hjortkær 1. * Nyeng, Skallingen 1. * Billund 1. * Langli 1. * Esbjerg 1. * Nyeng 1. * Sønderho gl. Fuglekøje 1 S. * Fanø Klitplantage 1. * Ribe 1. * Fanø N. 2 N. * Stensbæk Pl. 1.

25 * Fanø 1. * Halen, Fanø 1. * Blåvand 1. (samme som på Fanø?). * Jedsted Enge 1. * Kammerslusen 1. * Kammerslusen 1. * Sønderho Strand 1 NØ. * Fiilsø 1. * Fanø 1 rast. * Sønderho Strand 1 SØ. * Esbjerg 1. * Vilslev 1. * Vilslev 1. * Indvindingen 1 N. * Kalvslund 1. * Kikkebjerg 1 NØ. * Sædding 1 N. Munkegrib Aegypius monachus En angivelse om en fugl skudt på Fanø umiddelbart efter år 1800 er usikker.(salomonsen 1963). Anerkendes ikke længere (SU 1989) Grimstrup Krat 1, sikkert undsluppen fange. * Varde Sdr. Hede 1 helt sikkert undsluppet fra fangenskab. Gåsegrib Gyps fulvus Esbjerg Havn 1. Kategori E Fanø 1. Samme som ovenstående. Kategori E. Undsluppet fra Zoo i Bayern. Kalkungrib Cathartes aura Kallesmærsk Hede 1 ad. Kategori D. Slangeørn Circaetus gallicus Teilmann (1823) omtaler Slangeørnen fra Endrupholm (den heldige fuglemaler Stavn har skudt et eksemplar ved Endrupholm, samt at Teilmann selv har set et eksemplar dette efterår = 1823); måske har arten endog ruget i Ribe Amt i begyndelsen af 1800-tallet Skallingen 1 iagtt Billum Enge 1. +* Fiilsø 1. Tilsendt SU. * Fiilsø 1, samme som ovenstående. +** Houstrup 1. Steppehøg Circus macrourus I Lehn Schiølers samling findes en udstoppet mærket: Kjærgaard ved Oxbøl, skudt * Blåvand og Helle Sø 1 hun/juv. Blev i ca. 1 uge. ** Nordby, Fanø 1 3K hun SØ Skallingen 1 2K hun. * Fanø N. 1 2K han. * Rejsby Enge o.a. 1 3K han. * Sønderho 1 1K. * Langli 1 1K til overnatning. * Keldsand, Sønderho 1 1K. * Skallingen 1 1K. * Skallingen 1 1K. (ny fugl). * Hønen, Sønderho 1 1K SØ. * Rejsby Sluse 1 ad. + flere andre lokaliteter. * Gl. Hviding Forland 1 3K N. * Hillerup Enge 1 2K * Sønderho 1 1K. * Mandø 1 1K.

26 Steppevåge Buteo (b) vulpinus * Sneum og Kammerslusen 1 1K. Ørnevåge Buteo rufinus +* Sønderho Blåvand 1 1K. 6. danske fund Sønderho 1 1K. (sikkert samme fugl som ved Blåvand) * Jedsted og Hillerup Enge 1. * Mandø 1 2K mod nord. Lille Skrigeørn Aquila pomarina Blåvandshuk 1 juv. ** Sdr. Farup 1. * Manø 1 trk N. Stor Skrigeørn Aquila clanga Fiilsø 1 juv. Dværgørn Hieraaetus pennatus * Fiilsø 1 mørk. +** Nyminde Pl. 1 ad mørk. * Sønderho 1 1K lys. Lille Tårnfalk Falco naumanni En ældre angivelse fra Gram juli 1861 er for usikker til at anerkendes. (Salomonsen 1963). 1 skudt i juli 1861 i nærheden af Gram af Skovrider M. Rosendal og erhvervet af konditor Bjerrum i Ribe havnede senere i den Sophiendalske Samling. +* Grønningen, Fanø 1 2K han. * Manø 1. Eleonorafalk Falco eleonora +* Sneum Engsø 1 2K, lys fase. Lannerfalk Falco biarmicus +* Sønderho 1 ad han. Anerkendes ikke som spontan. * Sneum Engsø 1 2K Øst Keldsand 1 2K. Blev mobbet væk af Vandrefalk! Slagfalk Falco cherrug +** Sønderho 1 2K Sønderho 1 ad han. Anerkendes ikke som spontan. Sås også i det sønderjydske Vadehav tidligere. +* Fiilsø 1 1K. Svarer til en afbildning i Limicola af en Storfalk sp. * Sønderho/ Albuebugten 1 1K Nordsøen 1 falkonérfugle fra England +* Sønderho 1 falkonérfugl. * Keldsand 1. * Sneum Forland 1 2K falkonérfugl. Døde Jagtfalk Falco rusticolus * Klåby Hede 1 han juv skudt. 1 skudt 29. sept på Klåby Hede = Sdr. Farup Hede (Reimer). Findes i P.G. Løvengreens Samling og kom senere til Rørkær Skole. *Nov gl. på Råby Hede i nov (Må være Råhede? SVR) * juv skudt ved Varde den Skindet befinder sig i K.O. Pedersens samling. * Bækmarksbro 1 hun juv. * Skallingen 1. * Ho Bugt 1. Den 4. august kl sås en stor falkelignende fugl ved Ho Bugt. Den bestemtes til at være en Jagtfalk.. (L. Ferdinand m.fl.). Sikkert samme fugl blev set på Skallingen den og ved Fyret ved Blåvandshuk den 7.10.

27 * Blåvands Huk 1. * Fiilsø 1. +* Blåvand Fanø 1 1K/2K Skallingen 1 1K Blåvand 1 1K. Samme fugl set * ved Darum. sep. 87 Langli 1 hvid fase Sønderho 1 1K Fiilsø Sønderho 1 1K Sønderho 1. Helt sikkert samme som... * Skallingen 1. Helt sikkert den samme som Langli 1 1K/2K. Denne fugl er sikkert den samme 2K-fugl som blev set... ** Sædding Strand 1 2K. ** Langli 1 ad Langli/Skallingen 1 1K. +** Sønderho 1 imm Sønderho 1 1K (sikkert samme som på Skallingen, alle efterårets fund er sikkert af samme fugl) Sønderho 1 1K. * Skødstrup Enge 1 2K. * Skallingen 1 lys fase med falkonérringe. ** Jedsted Forland 1. * Kallesmærsk Hede 1. +* Blåvand 1 2K+. * Sønderho 1 1K. * Gl. Hviding Forland 1 juv. * Keldsand 1. * Sneum Engsø 1 2K. * Låningsvejen til Mandø 1 S. Vandrefalk Falco peregrinus calidus *tidlig forår 1981 Skallingen 1. * Fanø 1, * Høgsbro Forland 1. * Indvindingen 1. Samme som ved Kammerslusen. * Kammerslusen Klæggrav 1. Lille Rørvagtel Porzana parva +* Fiilsø 1. Dværgrørvagtel Porzana pusilla Foretruffen i Vilslev Enge (iflg. Teilmann 1823) skudt ved Kammerslusen. Stedet er angivet som udløbet af Ribe Gammelå. Findes i Direktør P.G. Løvengreens Samling. Dværgtrappe Otis tetrix 3 iagttagelser fra Sønderjylland og 4 fra Vestjylland uden steds- og tidsangivelse. 27de november 1914 To Dværgtrapper, en han og en udvokset hun, blev skudte omkring d. 27de november 1914 ved Nørre Nebel; hunnen blev købt af Malmø Museum, der atter overlod Københavns Zoologiske Museum kropsskelettet. Hannen blev afgivet som opstillet skind, med krops- skelet, til Zoologisk Museum af Hr. konservator H.P. Hansen. 27. juni 1922 En med stærkt udviklede testes, af størrelse som hjertet, blev skudt ved Ribe d. 27. juni 1922 (Hørring 1923). I maven vare blade og blomsterknopper af Kongepen, Ranunkler o.l. samt 15 biller. Stortrappe Otis tarda En mil vestlig for Varde blev den skudt i efteråret Skudt Mandø En Stor Trappe,, blev skudt på Manø den 18de januar 1893 og kom gjennem

28 Apotheker Lind til Zool. Museum. (Collins). I Lange er fundet dateret 1892 med samme kilde. Stylteløber Himantopus himantopus 5 iagttagelser fra Nord- og Vestjylland uden tids- og stedsangivelser Sneum Engsø 1. * Sneum Engsø 2. * Sneum Engsø 1 2K. Triel Burhinus oedicnemus 4 fund fra Vestjylland uden nærmere tids- og stedsangivelse. En angivelse fra Ribe 1876 er for usikker til anerkendelse. (Salomonsen). 1 ad er skudt ved Ribe Befandt sig i Hofjægermester F:P. Ahlefeldt-Laurvig-Billes samling som senere blev overdraget til redaktør H.Thomsen, Svendborg. (Mon den stadig er for usikker til anerkendelse? SVR) skudt ved Ribe den 29. oktober 1906, Findes i Direktør P. G. Løvengreens Samling. * Tjæreborg 1 ad hun skudt. Udstoppet. *ca Ho Klitplantage 1. *ca Ho Klitplantage 1. Braksvale Glareola pratincola Skallingen fund for Danmark Mandø Ebbevej 1.. Sortvinget Braksvale Glareola nordmanni * Fiilsø 1. Amerikansk/Sibirisk Hjejle Pluvialis dominica/fulva ** Blåvand 1. * Skallingen Skallingen 1 ad i sommerdragt. * Nyeng 1. Amerikansk Hjejle Pluvialis dominica * Sønderho. Sikkert samme fugl som senere sås på Rømø. Sibirisk Hjejle Pluvialis fulva (24) Vr. Vedsted Vade 1 ad. +* Sneum Engsø 1 ad hun. Storryle Calidris tenuirostris ** Skallingen 1. Blev også set på Fanø dagen efter. Tyknæbbet Dværgryle Calidris pusilla * Sønderho Strand 1 ad. Sandsynligvis denne art. Se ill. som desværre er Dias-billeder fremkaldt som papirbilleder, og derved er af meget dårlig kvalitet Rødhalset Ryle Calidris ruficollis Kammerslusen 1 ad. 1. fund i Dk. Alaskaryle Calidris mauri ** Måde Enge 1. Hvidrygget Ryle Calidris fuscicollis * Mandø 1. ** Mandø 1. Bairdsryle Calidris bairdii +** Sønderho 1 ad.

29 Stribet Ryle Calidris melanotos +** Blåvand Langli Grønningen, Fanø 1. * Søren Jessens Sand 1. * Oksby enge 1 juv. * Skallingen 1. Spidshalet Ryle Calidris acuminata ** Sneum Forland Storefenner, Kongeåslusen 1 1K. 3. danske fund. Almindelig Ryle Calidris alpina arctica ** Ribe 1. * Sneum Forland 1. * Sneum Forland 1. * Sønderho 1. Almindelig Ryle Calidris alpina +* Sneum 1 adult af type som sakhalina/pacifica Prærieløber Tryngites subruficollis Indvindingen, Vr. Vedsted 1 ad. * Mandø Hølade 1. Tredækker Gallinago media Yngler meget almindeligt I Vestjylland. Kommer mod slutningen af april. Hannen begynder straks efter ankomsten, at indfinde sig på skoggerpladserne. Meget ofte har jeg skudt en aften uden at få en eneste hun iblandt. Den Store Becasin forlader os mod slutningen af september (Teilmann 1823). "Alm. på trækket; tidligere også alm. som ynglefugl ved aaen og i moserne; en skoggerplads fandtes ved Varming, hvor engdragene yder god plads. Normaldato for Tredækker-træk er 17. august" (Lange 1919) 1877 Et kuld fra Varde nævnes af Benzon Tredækker have lidt og lide årligt svære tab ved de store vandingskanaler, vindroser, møller osv. til overrislingen af Kongeåens og Nibsåens Enge, så deres tid snart vil være forbi også her. (Dansk Jagttidende) skudt ved Ribe. Befandt sig i vejassistent Saaby s Fuglesamling juli 1906 Omkring Ribe er et eksemplar blevet skudt. Det kunne tyde på yngel. (Skovgaard 1920). Lange (1919) nævner at arten tidligere var ynglefugl omkring Ribe Tredækkere blev skudt ved Nymindegab/Annebjerg (Th. Pedersen) Lustrup Tange Ribe Mose 1 Skudt. 1. feb sås en Tredækker i Carolinelund ved Varde (F.E. Palludan). +* Skallingen 1. * Ål Præstesø 1. * Hjortkær 1. * Blåvand/Hvidbjerg 2. *april 1982 Blåvand 1. * Hjortlund Sø 1 ad. * Blåvand 1. * Fanø 1. * Fiilsø 1. * Blåvand 1. * Hjortlund Sø 1. * Indvindingen 1. * Indvindingen 1. * Blåvand 1.

30 * Ho Enge 1. * Fanø Nordspids 1. * Esbjerg Havn 1. * Sneum Engsø 1. +* Næsbjerg/Varde 2 * Sønderho Strand 1 ad. * Bordrup Sø 1. * Fanø N. 1 * Sønderho 1. * Sneum Engsø 1 rast. Langnæbbet Sneppeklire Limnodromus scolopaceus +Skudt udfor Mandø Hølade (på Ribekysten) Kammerslusen, Ribe 1 ad i sommerdragt Sneum Sluse 1 ad i sommerdragt. SU har kun godkendt fuglen fra den 5., den blev dog opdaget den 4. * Mandø Hølade 1 1K. Sneppeklire sp. Limnodromus sp Blåvand Blåvand Blåvand Blåvand 1 ad i sommerdragt Indvindingen Esbjerg Havn 1. Stor Kobbersneppe Limosa limosa Sønderho 1 1K. 1 vinterfund i Dk. Islandsk Kobbersneppe Limosa (limosa) islandica * Keldsand Sdr. Farup Klæggrav, Vr. Vedsted 2 han i sommerdragt. 1. danske fund Kammerslusen 1 ad han i sommerdragt Sneum Sluse 1 1K Kammerslusen 1. * Søjord, Fanø 1 1K. * Fanø N. 1 * Keldsand 2. * Myrthue Grusgrav 2. * Mandø 1. Kanadisk Kobbersneppe Kjelst Bæk 1 2K+. 1. fund i Dk. Limosa haemastica Amerikansk Småspove Numenius phaeopus hudsonicus Nordby, Fanø 1. Sandsynligvis denne race. Damklire Tringa stagnatilis ** Langli 1. * Fuglsand, Sønderho 2 ad Keldsand, Sønderho 1. * Kammerslusen 1. * Kammerslusen 1. * Skallingen 1. +* Sneum Sluse Bjerges Leje, Fanø Sneum Sluse Langli Ebbevej ved Skallingen 1.

31 Gulben Tringa flavipes ** Skallingen 1. Terekklire Xenus cinereus * Sneum Engsø 1 ad. Rykkede senere ud til Slusen, mod syd til Darum Fløjdige og sås sidst ved Måde. Måske drejer det sig om 2 individer. +* Kjelst Grusgrav. * Måde 1. * Kammerslusen 1. Stor Sorthovedet Måge Larus ichtyaetus ** Blåvand 1. ** Blåvand 1. +* Grønningen, Fanø 1 3K. Under behandling i SU Blåvand 1 1K. +** Esbjerg Havn 1 2K. * Sønderho 1 1K. Lattermåge Larus atricilla ** Blåvand Langli 1 ad i sommer-dragt. 4. danske fund. Blev også set andre steder end Langli, bl.a. ved en grusgrav ved Koksspang, hvor den badede og drak. Bonapartemåge Larus philadelphia +** Esbjerg 1. Ringnæbbet Måge Larus delawarensis +** Hønen, Sønderho 1. +** Grønningen, Skallingen 1 1K. * Mandø 1 ad. Samme som ved Rickelsbüller Koog Søren Jessens Sand 1 2K. * Ho bugt ved Myrthue 1 2. vinter. Sibirisk Måge Larus heuglini +** Esbjerg Havn 1 ad af denne type. * Esbjerg Havn 1 3K af denne type. Sibirisk Måge Larus heuglini taimyrensis * Esbjerg Havn 1 af denne type. * Fanø Strand 1 1K + 1 ad af denne type. * Esbjerg Havn 1 4K/ad af denne type. Amerikansk Sølvmåge Larus argentatus smithsonianus +* Fanø Strand 1 2K. med karakterer af denne art. Rosenmåge Rhodostetia rosea Esbjerg Havn 1 3K+ i overgangsdragt Blåvand 1 ad. * Fanø 1. * Vilslev Enge 1 ad. Ismåge marts 1911 Pagophila eburnea 1 juv fugl fundet død ved Nymindegab. Findes i Direktør P.G. Løvengreens Samling. Rosenterne Sterna dougallii Angivelse om ynglen i Vestjylland og 1874 og en forekomst 1847, 1872 og 1914 er utilstrækkeligt dokumenteret og beror utvivlsomt på artsforveksling (Salomonsen 1963).

32 sep En ung han blev skudt ved Nymindegab. Usikker iflg. Salomonsen Fundet død på Fanø (Skovgaard). *11. juni 1938 En flyvende Dougallsterne sås på Fanø (Schulz 1947). +** Sønderho 1 ad i sommerdragt. Aztekerterne Sterna elegans * Langli 1 ad. Sodfarvet Terne Sterna fuscata Sønderho 1 ad. Brilleterne Sterna anaethetus Langli 1 af racen melanoptera, blev nogle dage. Hvidvinget Terne Chlidonias leucopterus * Skallingen. Sås i flere dage. Afstedkom stor diskussion angående identifikationen. ** Blåvand Langli 1 ad i næsten fuld sommerdragt. * Blåvand Nordby Marina, Fanø 1 ad i sommerdragt. *ult. juli 1994 Kammerslusen 1. * Søjord/Fanø 1 ad. +* Sønderho 1 1K. * Sneum Engsø * Fiilsø 140. * Vr. Vedsted 3. * Kammerslusen 9. * Skallingen/Langli 2. * Allerup Enge 33. * Sneum Engsø 1. * Vr. Vedsted 2. * Jedsted 2. * Kvie Sø 23. * Fiilsø 1 juv. * Sønderho 1 1K. * Grønningen, Blåvand 1 ad. * Kammerslusen 1 ad. Fløj senere til Sdr. Farup Klæggrav. Hvidskægget Terne Chlidonias hybridus Sneum Sluse 1. * Sønderho Strand, Fanø Kammerslusen 1. * Søren Jessens Sand 2 ad. Trak ved højvande mod Langli Flak Interessant nok er alle 3 fund gjort ved saltvand! Polarlomvie Uria lomvia Fundet død, men fundsted ikke oplyst Blåvand Strand 1 1K fundet død (endnu frisk) Esbjerg Havn 1 ad i vinterdragt. Steppehøne Syrrhaptes paradoxus Invasioner: 1863: ult. maj - okt./dec., enkelte til med. feb (en del ynglede Holmsland Klit - hvad med længere sydpå?- SR), 1888: ult. april - aug. 1890, muligvis endnu til juli 1891, meget store mængder fugle (10.000) over hele landet, flest i Jylland, ynglede alm. i Jylland 1888, de fleste forsvandt vinteren 1888/89. En betydelig invasion fandt sted i 1863, hvor yngel blev konstateret ved Varde. I slutningen af maj bemærkedes en flok mellem klitterne ved Nymindegab. Det lykkedes at

33 erholde 4 døde og 7 levende af disse. 1 skudt d. 21. dec. ved Gredstedbro. Findes i Herschends samling. I Bramming sogn forekom de i store skarer og en enkelt flok på over 200 individer sås ved Ribe. Bemærk at Lange - med Kjærbølling som kilde - daterer denne begivenhed til : Forekom i store skarer i Bramming Sogn, en enkelt flok angives til 200 stk. 1863: Funden død ved Gredsted. 1888: Adskillige tusinde dukkede op i landet under invasion i Ubekræftede ynglefund fra bl.a. Fanø (Justesen 1889). Tusindvis af Steppehøns er blevet skudt i efteråret 1888, men heriblandt ingen ungfugle, hvilket tyder på manglende ynglen. (Løppenthin), men den almindelige mening på landet er at de yngler i rugen. Ualmindelig mange er fundne efter at have påfløjet Telegraf- hun Telefontrådene (H. Vilandt) Lange har disse oplysninger fra Winge: Maj 2. Flok på 20 i Farup Sogn, 1 skudt Flok på 20 NV f. Ribe, 1 skudt Flok på 20 langt syd for Ribe, 2 skudt. 13. maj: og skudt ved Sdr. Farup. Befandt sig i vejassistent Saaby s Fuglesamling Flok på på Lustrup Mark. 20. maj: skudt ved Sdr. Farup. Befandt sig i vejassistent Saaby s Fuglesamling. I Latinskolen samling: Han: maj 1888 Ribe. Saaby samling befinder sig altså sikkert på Latinskolen? (SVR) Juni 1. Et enkelt par og en flok på 50 over Klåby Igen et enkelt par der. Ved Varming Sø opholdt en flok på sig sommeren igennem, ikke set parvis. I august en flok på 11 over Kongeåen. September, ca. 16. En flok på Ribe Mark, 2 skudt. 11. okt.: en flok på på Ribe Mark, 2 skudt. November primo. En flok på 6 og en på 9 på Villebøl Mark December medio. 2 på brakmark ved Ribe. - ult. 6 på Lustrup Mark. I maj 1890 blev en flok voksne fugle (mindst 5) set på Fanø (Schiøtz 1890) Fanø Nordby Sønderho stykker er set i Grindsted plantage trækkende lavt og mod SV. (Dansk Jagttidende) Østlig Turteldue Streptopelia o. orientalis +* Sønderho 1 ad trk. Sortnæbbet Gøg Coccyzus erythropthalmus Mellem Varde og Grindsted, 1 juv skudt med luftbøsse. 1.fund i Dk. Stor Hornugle Bubo bubo *1891 Endrupholm 1 par m 4 unger. En angivelse af et par ynglende Stor Hornugle med 4 unger ved Endrupholm 1891 anser Løppenthin for yderst tvivlsom og henregner fundet til Skovhornugle Asio otus. +November 1893 Manø 1 set. * Langli 1. * Husted Mose 1. * Ribe syd 1. *okt. 96 Orten 1 ringmærket. *foråret 97 Varde Å s udløb 1 hørt. * Fiilsø 1. * Havside Bjerge, Fanø 1. * Ribe 1 trk. * Esbjerg 1 hørt. Sneugle Nyctea scandiaca Invasion i vinteren , hvor et eks. er set ved Varde. Tidspunktet for iagttagelsen er måske et andet?. 5 expl. skudt ved Ribe i årene (Bjerrum). * Sønder Farup 1.

34 1906 Sneugle er enkelte gange skudt i de omkringliggende mosedrag i nærheden af Grimstrup (J.C. Poulsen). * Brørup Jedsted Forland 1 hun imm. Dværghornugle Otus scops * Kløvbakken, Fiilsø. 1 sang. Spurveugle Glaucidium passerinum skudt i en granplantage ved Lustrupdal (Reimer). Findes i P.G. Løvengreens Samling Nørreskoven Esbjerg 1. * Nymindegab 1 hørt. Sikkert denne art. Perleugle Aegolius funereus *Marts 1888 Askov 1. oktober 1906 Skudt ved Ribe. Alpesejler Tachymarptis melba Nordsøen ca 80 sømil nordvest for Esbjerg (55,28N. 7,30Ø). Ringmærket fra Schweiz Blåvand, 1 hun juv Blåvand 1 iagtt. * Esbjerg 1. Sikkert samme som ovenstående Fiilsø 1. Grøn Biæder Merops superciliosus Vesterlund, Nymindegab 1 med karakterer af persicus. 2. danske fund. Biæder Merops apiaster (Lokal sjældenhed) I skudt Ribe 28. aug. (eller juni?) 1886 (Reimer). Findes i P.G. Løvengreens Samling. 1 Ellekrage skudt befinder sig nu på Bakkeskolen i Esbjerg. Fundstedet er ukendt. Den stammer oprindeligt fra Lerchenborgs samling, som næsten udelukkende indeholdt fugle fra Ribe- egnen ved Lunderskov. 1 skudt. * Fiilsø 1. * Blåvand 1. * Blåvand 1. * Allerup 1. * Skibhøj 1. *juni 1986 Fovrfeldt 1. *juli 1986 Blåvand 1. * Sønderho gl fuglekøje 1-2. *månedsskiftet aug-sep 1990 Vr. Vedsted Vildplet 2. * Vr. Vedsted Vildplet 1 S. * Sønderho Fuglekøje 1. * Mindelunden, Fanø 1 S. * Sneum Engsø 2 N. * Blåvand 1 r. * Vesterlund 12. * Sønderho 2. * Skallingen 2. Ellekrage Coracias garrulus *sommer 1830 Hennegård 1. *Før 1877 Endrupholm. Enkelt på træk. *Før 1877 Riber Kjærgård (enkelt på træk). Samme som ovenstående? * Ribe 1. * Gelsbro pr Ribe 1. sommeren 1967 Sønderho 1.

35 Halen, Fanø 1. (SU har kun godkendt observationen fra den ! - fuglen var dog til stede i hele perioden) * Blåvand 2. * Stavshede Pl. 1. * Bordrup 1. * Vesterlund 1. * Hundsbæk pl. 1. Hærfugl Upupa epops (Lokal sjældenhed) "Besøger vestkysten af Jylland i maj" (Teilmann). Ca 1842 Skudt ved Sønder Farup 1. * Ribe 1. Skudt nogle år før 1888 i sept. (sted?) Samme som 1883? *sommeren 1830 Ribe Ribe by Ribe pl Ved Ribe 1. * Grindsted 1. * Fiilsø Vejers 1. *ca Ho Plantage 1. * Grindsted 1. * Fanø Klitpl. 1. * Blåvand 1. * Blåvand 1. * Fanø Klitpl 1. * Oksby-Bordrup Klitplantage 2 iagtt. flere gange i yngletiden i juni/juli. * Blåvand 1. * Endrup 1. * Blåvand 1. * Slunden, Fanø 1. * Blåvand 1. * Guldager 1. * Alslev 1. * Oksbøl 1. * Vorbasse 1 i pleje. * Fromsejr Nørresø 1 ad. *pr maj 1986 Slunden, Fanø 1. *ult. maj 1986 Sønderho 1. * Sloen, Fanø 1. * Ho 1. * Billund 1. * Langli 1 rmk. 1. fund for øen. * Blåvand 1. * Slunden, Fanø 1. * Blåvand 1. * Oksby Pl. 1. * Grærup Strandhede 1. * Sædding 1. * Blåvand 1. * Tarphagebroen 1. * Esbjerg 1. * Nordby 1. * Krogsande 1. * Blåvand 1. * Sønderho ved Hønen 1. * Mandø 1. * Nordby 1.

36 * Mandø 1 rst. Mellemflagspætte Picus medius Teilmann (1823) angiver arten som trækfugl i oktober på Varde-egnen. Korttået Lærke Calandrella brachydactyla * Sønderho 1. ** Sønderho Grønningen, Fanø Sønderho Sønderho Blåvand Langli 1. * Esbjerg Havn Skallingen 1. * Fanø N 1. * Sønderho 1 S. * Keldsand 1. * Sønderho 1 Dværglærke Calandrella rufescens +** Sneum Engsø 1 af typen heinei. 1. fund i DK. Lille Sanglærke Alauda gulgula +** Sønderho fund i DK og Europa. Klippesvale Ptyonoprogne rupestris Blåvand 1 kl Landsvale Hirundo rustica orientalis I Nærheden af Sønder Omme skød Collins i juni 1847 en Forstuesvale, der udmærkede sig ved brystets og bugens kastaniebrune farve, og som således syntes at nærme sig varieteten orientalis (Schlegel) Critische Uebers. D. Vög. Eur. Pag 41). Rødrygget Svale Hirundo daurica ** Blåvand 1 iagtt Hejnsvig 1 iagtt Sønderho 1. * Blåvand Bjerges Leje, Fanø 1. * Ribe Landevej ved 42,9 km udfor Donslund Sande 1 trk N. +** Sneum Vejen 1. Mongolsk Piber Anthus godlewski * Blåvandshuk 1. "Den trak en stor kraftig piber mod nord. Hvis ikke det lige var for det sene tidspunkt (artsmæssigt) ville jeg (Frits) have ædt mine gamle sure (!!) sokker på at det var en Markpiber. Men en stor piber sidst i oktober lugter jo lidt (a pro pos sokker) henad en Storpiber, men det bliver jo desværre nok aldrig opklaret" ("Jeg ville ikke have ædt de sokker for en ørn", (Dyr)). Blåvandsrapporten for Har vi mon her det første fund for Dk af Mongolsk Piber? (SR) * Skallingen 1. Tajgapiber Anthus hodgsoni Skallingen fund i Dk Blåvand 1 ringm. +* Esbjerg Havn 1. * Fanø 1.

37 Tundrapiber Anthus gustavi En angivelse fra Blåvandshuk iagtt. er for tvivlsom til at anerkendes. (Salomonsen 1963) Bjergpiber Anthus spinoletta +** Blåvand Sønderho 1 vinterdragt. * Esbjerg Havn 1. * Sneum 1. * Skallingen Sneum 1. * Ribe Østerå 1. * Ho Bugt 1. +* Fanø Nord 1. * Ribe Østerå 3. * Mosevrå 2. Sorthovedet Gul Vipstjert Motacilla feldegg * Sneum 1 han i svag fældning Sønderho 1 ad han. * Esbjerg Havn Syd 1. +* Sneum 1. Lyshovedet Gul Vipstjert Motacilla beema Sneum Sluse 1 juv sandsynligvis af denne art. Citronvipstjert Motacilla citreola Skallingen Sønderho 1 1K * Gl. Hviding Forland 1. * Fanø Plantage 1 1K Nordatlantisk Gærdesmutte Troglodytes troglodytes ssp Blåvand 1 hvor målene passer på en af racerne fra Fair Isle, St. Kilda eller Færøerne. +* Esbjerg Havn 1 formentlig zetlandicus * Esbjerg Havn, Sibirien 1 Sydlig Nattergal Luscinia megarhynchos * Vejen Mose Blåvand 1 nominatracen sang + ringm. *maj 1982 Billund-egnen Blåvand 1 ringmærket Blåvand 1 2K ringmærket Blåvand 1 2K ringm Langli Blåvand 1 2K ringm Blåvand 1 ringm. * Nymindegab camping 1. * Sønderho gl. fuglekøje 1. * Sønderho Langli 1 ringm Fiilsø 1 sang. * Blåvand 1. Ringmærket d * Blåvand 1 sang. * Blåvand 1 ringm Blåvand 1 ad ringm Vr. Vedsted 1 sang og ringmærket Blåvand 1 2K aflæst med hollandsk ring Vr. Vedsted vildplet 1 ringmærket.

38 *maj 1997 Fiilsø 1 sang. (flere datoer bl.a og 3.6.) Blåvand 1 rmk. * Jagthytterne ved Mandø Hølade 1 sang. * Blåvand 1 ringmærket * Fiilsø 1 synger bl.a. denne dato. * Blåvand 1 sang. * Hviding Kirke 1 sang. * Fovrfeld Sø. Set fodre andet individ! Blåvand 1 rmk. * Fiilsø 2. * Fovrfeld Sø 1-2. * Blåvand 1 * Blåvand 1 ringm. 18. fund i Blåvand Sydlig Blåhals Luscinia svecica cyanecula Ynglede rimeligvis ved Ribe 1870-erne og blev jævnligt truffet som strejfgæst: har trukket sig tilbage mod syd i 1900-tallet Blåvandshuk 1 han Blåvandshuk 1 han ringmærket Blåvand 1 ad Sønderho 1 sang. * Fiilsø 1 sang. * Hvidbjerg Strand 1 sang og fouragerede. * Hviding Kirke 1 sang. * Sønderho Strand 1. Flere ynglepar i både 1999, 2000 og Rødstjert Phoenicurus phoenicurus Blåvand 1 med karakter af racen samamisicus. Blåstjert Tarsiger cyanurus Blåvand 1 -farvet. 2. fund i Dk. +* Sønderho, Hønen 1 ad. Sibirisk Bynkefugl Saxicola maura Blåvandshuk 1 han iagtt Blåvand 1 ringm Blåvand 1 1K ringm Blåvand 1 -farvet Blåvandshuk 1 han Sønderho 1 2K Blåvand 1 -farvet. +* Esbjerg Havn 1 juv. * Kammerslusen Nord for 1 /juv.

39 Ørkenstenpikker Oenanthe deserti Sønderho 1 hun. 3. danske fund Vejers Strand, ad han. Stendrossel pr. juni Monticola saxatilis Veerst 1 iagtt. 1. fund i Dk. Gulddrossel Zoothera dauma * Drostrup 1. ** Sjelborg 1. Sibirisk Drossel Zoothera sibirica *ca Ho Plantage 1. Gråstrubet Drossel Turdus obscurus * Mandø 1 han. Sortstrubet Drossel Turdus atrogularis Sønderho 1 1K han. * Strandkrat, Fanø 1 1K. Islandsk Vindrossel Turdus iliacus coburni Blåvand 1 ad ringm Blåvand 1 1K ringm. Cistussanger * Sønderho 1. Stribet Græshoppesanger Locustella lanceolata Blåvand 1 1K fyrfalden. 4. danske fund. Flodsanger Locustella fluviatilis * Blåvand * Fiilsø Kærgård Plantage 1 sang Vejen Mose 1 sang. Kun godkendt for d * Holme Å mlm Starup og Hovborg 1 sang. Savisanger Locustella luscinioides (Lokal sjældenhed) * Ribe Østerå 1. * Skifterne, Fanø 1. *primo maj 1988 Ribe Reservatet 2. * Ørreddamme, Fanø 1. *1989 Fovrfeldt 1. * Fiilsø 1 sang. * Sønderho 1 sang. * Sønderho Strand 1. * Ribe Reservatet 1. * Ribe Østerå 1. * Ribe Å reservatet 1 synger. Vandsanger Acrocephalus paludicola Blåvand Fyr 1 hun juv Skallingen 1 ringmærket Blåvand 1 iagtt Blåvand 1 iagtt Store Darum 1 1K ringm.

40 Darum Sluse 1 ad. Buskrørsanger Acrocephalus dumetorum * Fanø Golfbane 1 sang. bl.a. om kap med Kærsanger! Lille Rørsanger Acrocephalus agricola * Blåvand 1 2K ringm. 1. fund i amtet. 5. fund i DK. +* Kammerslusen. Lille Gulbug Hippolais caligata Langli 1 ringm. 1. fund i Dk Blåvand 1 1K ringm Blåvand 1. Spottesanger Hippolais polyglotta Blåvand 1 ringm. 3. fund i Dk. Hvidskægget Sanger Sylvia cantillans Nørreskoven, Esbjerg fund i Dk Blåvand 1 ringm Blåvand 1 fundet død, skønnes at have været død 1-2 døgn Blåvand 1 ringm Skallingen 1 ad Blåvand 1 ringm Blåvand 1 (og en d 19.5.) (albistriata) Sønderho 1. * Langli 1 ringm Langli 1 2K ringm Blåvand 1 sang. * Blåvand 1. * Blåvand 1 ringmærket. * Blåvand/Grønningen 1 ringm. * Blåvand 1 cantillans ringm. * Blåvand 1 2K+ ringm. * Blåvand 1 ringmærket Ørkensanger Sylvia nana Langli fund for Dk. * Skallingen 1. Tornsanger Sylvia communis * Råhede Enge 1. Er efter al sandsynlighed af østlig oprindelse. Er ikke undersøgt nærmere. Sibirisk Gærdesanger Sylvia curruca blythi Blåvandshuk 1 rimeligvis denne form. (skindlagt?) +* Blåvandshuk 1 ringm. Er indsendt til SU, men endnu ikke behandlet. * Blåvand 1 ringm. Ørkengærdesanger Sylvia minula * Blåvand 1 ringm. Er indsendt til SU, men endnu ikke behandlet. Lundsanger Phylloscopus trochiloides ** Blåvand Blåvand 1 juv Blåvand 1 1K ringm Blåvand 1 ringm Blåvand 1 1K ringm Blåvand 1 ringm Blåvand Sønderho 1.

41 * Blåvand 2 ringm., hvoraf den ene blev til * Blåvand 1 ringm. * Nordby, Fanø 1. * Blåvand 1. * Blåvand 1. * Blåvand 1. Første danske oktoberfund. * Blåvand 1. * Blåvand 1 hun ringmærket * Blåvand 1 han synger Fovrfeld Sø 1 synger Blåvand 1 ringm. * Blåvand 1 ringm. Fuglekongesanger Phylloscopus proregulus Blåvand Blåvand 1. +* Blåvand 1. +* Blåvand Blåvand 1. Lokalrapporten for 1982 taler om 5 obs af min. 3 forskellige fugle i perioden Blåvand 1 ringm Blåvand 1 ringm Blåvand Blåvand Blåvand 1 ringm Blåvand 1 ringm Blåvand 1 ringm Blåvand 1 ringm. * Blåvand 1. * Blåvand 1. * Blåvand 2. * Vr. Vedsted 1. * Nørholm 1. * Vr. Vedsted Digekrat 3 stk * Hjerting 1 * Sønderho Strandkrat Hjerting 1. * Sønderho Blåvand 1. * Sønderho Strand Hviding Kirke Blåvandshuk Sønderho Nyeng 1. * Mandø 1. * Skallingenlaboratoriet 1. * Nyeng 1. * Sønderho, Mindelunden 1. * Fanø 1. * Blåvand Fuglestation 1 ringmærket. * Ho Plantage 1. * Mandø Brugs 1. * Sneum Sluse 1. * Mandø camping 1. * Blåvand, Fyrhaven 1. * Blåvandshuk Sønderho 1. Hvidbrynet Løvsanger Phylloscopus inornatus Blåvandshuk

42 Blåvandshuk 1 ringmærket Blåvandshuk 3 ringmærket Blåvandshuk 1 ringmærket. * Blåvand Blåvandshuk 1 ringmærket og 1 set Blåvandshuk Blåvand 1 ringmærket, senere fundet død Oksby Kirke Oksby Kirke Blåvand Blåvand 1 ringm. 17.-* Blåvand, Pouls Bjerge 1. Er kun godkendt for d Blåvand 1 +* Bordrup Pl Ribe Reservatet 1. kun godkendt for 23., men var også tilstede Blåvand 1 ringm Blåvand 1 ringm. *ca Vejers Blåvand 1 ringm Blåvand 2 ringm. * Sønderho gl fuglekøje 1 ringmærket Blåvand 1 ringm Blåvand Blåvand 1 ringm. + 1 iagtt, Blåvand 1 ringm Blåvand 1 ringm Blåvand Blåvand Blåvand Oksby Pl. 1. +* Blåvand Blåvand Blåvand 1 ringm Blåvand 4 (2 ringm) Blåvand 1 ringm Blåvand Sønderho 1 ringm Blåvand Blåvand Blåvand Blåvand 1 ringm. (fundet død ) Melbjerg (Torp) pl. Fanø Sønderho 1 ringm Blåvand Sønderho 1 ringm Blåvand Blåvand 2 (1 ringm) Blåvand 2 (1 ringm). ** Blåvand Blåvand Blåvand 1 ringm Blåvand 3 ringm, Fanø 5-6 i birkekrat i pl Sønderho, Fanø Blåvand 3 ringm Blåvand 2 (1 ringm. + 1 fyrfalden) Sanatoriemosen, Esbjerg 1. *ca Farup 1. * Blåvand 1. * Blåvand 1 ringmærket + 1.

43 * Blåvand 1. * Blåvand 1. * Skallingen 1. * Blåvand 1 ringm. * Blåvand 1 ringm. * Sønderho 1. * Hjortlund Hede 1. * Ho 1. * Sønderho 1. * Blåvand 1. * Blåvand 1. * Blåvand 1 juv ringm. * Blåvand 1. * Nyeng 1. * Fanø 5. Heraf 3 ved Sønderho d * Kammerslusen 1. * Hviding Kirke 1. * Myrthuegård Grusgrav 1. * Sønderho Strandkrat 1. * Kammerslusen 1. * Blåvand 1. * Sønderho 1. * Blåvand 1 rmk. * Nyeng 1. * Skallingen 1. * Nyeng 1. * Sønderho 1. * Sønderho 1 ringmærket. * Blåvand 1 ringmærket. * Blåvand 1. * Blåvand, Golfbanerne 1. * Nyeng 1. * Høgsbro pl.. * Mandø 1. * Nyeng 1. * Mandø 1. * Mandø 1. * Høgsbro pl. 1. Vel den samme som den ? * Fanø 1. * Sønderho Gl. Fuglekøje 1. * Sneum Sluse 1. * Vr. Vedsted Digekrat 1. Himalayaløvsanger Phylloscopus humei Blåvand 1 ringm. 1. fund for Dk Blåvand 1 ringm. * Blåvand 1. * Blåvand Mandø 1. * Sønderho 1. * Ørreddammene ved Sønderho, Fanø 1. +* Ishuset ved Blåvand 1. * Gl. Hviding Kirke 1. Schwarz s Løvsanger Phylloscopus schwarzi Blåvand 1. * Sønderho Strandkrat 1 1K.

44 Brun Løvsanger Phylloscopus fuscatus Blåvand 1 1K ringm. 25. fund i Dk Grønningen, Skallingen 1 ringm Skallingen Blåvand 1 rmk. Bjergløvsanger Phylloscopus bonelli Blåvand 1 juv ringmærket. 1. fund i Dk Mandø Sønderho 1 ad. ** Sønderho 1. Balkansanger Phylloscopus orientalis Blåvand 1 ringmærket, 1. fund i Dk. Bjergløvsanger sp Phylloscopus bonelli/orientalis ** Vejers Strand 1. ** Blåvand 1. Iberisk Gransanger Phylloscopus brehmii * Sønderho 1 med dennes sang og udseende. * Tane Sø 1 sang. Sibirisk Gransanger Phylloscopus collybita tristis +** Skallingen Blåvand 1 ringm. ** Nyeng, Skallingen 1. * Blåvand 1. * Blåvand Blåvand 1 ringm Langli 1 ringm. * Blåvand 1 tristis-type. * Vr. Vedsted Digekrat 1. Feltobs behandles ikke af SU (endnu). * Langli 1 med karakter i retning af denne race rmk. * Ho golfbane Sneum Engsø 1 tristis-type Brun Fluesnapper Muscicapa dauurica Blåvandshuk (og eneste) fund i Danmark.

45 Hvidhalset Fluesnapper Ficedula albicollis Besøger os I april (Teilmann). Må referere til Broget Fluesnapper (SVR) En, skudt i en have ved Ribe den 17.maj 1892, kom til Zool. Museum gjennem Konditor Bjerrum.. 2 rekorder fra Ribe Amt men ingen dato og sted * Blåvand Nordby, Fanø 1 han. Rosenbrystet Tornskade Lanius minor +* Nymindegab Blåvandshuk 1 ad. * Grærup Langsø 1 ad han Langli 1. * Blåvand 1 ad. Rødhovedet Tornskade Lanius senator Henne Strand Blåvandshuk 1 juv Skallingen 1 ad. * Grønningen, Fanø 1 han Gammelgabsøerne, Nymindegab Blåvand 1 1K ringm Blåvand 1 han Blåvand Mose 1 1K. Alpekrage Corvus pyrrhocorax Endrupholm. 3. Yderst tvivlsom iflg. Salomonsen. Sibirisk Allike Corvus dauuricus Blåvand 1 ad. 1. fund i Dk. Ensfarvet Stær Sturnus unicolor Tane Sø 1 ad. 1. fund i DK og Nordeuropa. Rosenstær Sturnus roseus Henne 1 ad Blåvand 1 2K Nordby, Fanø 1 1K. +* Sønderho 1 1K. * Nordby 1 1K. * Sønderho 1 2K. * Sønderho 1 1K. * Fanø 1 ad. * Sønderho 1 ad ved Camping Klitten, 1 ad ved kontrollørboligen. * Fanø Strand 1 ad, 1 1K. * Slunden 3 1K. * Sønderho 1 ad * Slunden 1 ad. * Sønderho 1 ad * Slunden 1 ad. * Myrthue 1 1K. * Sønderho 1 1K. Hvor mange fugle, der har været tale om på Fanø i år, er svært at udtale sig om. * Billum 1 1K. kl * Blåvand Ridebane 1 1K kl 17.00

46 Brunirisk Carduelis sinica * Hjerting, Esbjerg 1 hun. 3. fund i Europa og 2. i Dk. Sikkert en flygtning Hvidsisken Carduelis hornemanni /exilipes Blåvand 1 ringmærket. exilipes Blåvand 1 ringmærket. * Grindsted Engsø 1 han. * Gamst Søenge 1. * Esbjerg 2. * Blåvand 1. * Blåvand 1. * Sønderho 1 ringm. * Vognsbølparken, Esbjerg 2-4. * Lysbjerge Pl., Skallingen 1. * Ribe Holme 1. * Langli 1 han. * Langli 1. * Skallingen 1. * Blåvand 1 imm han. * Novrup 1 hun. * Esbjerg Havn 1 1K. * Sønderho 3. * Sønderho 2-3. * Grindsted 1. * Kvie Sø 1. * Esbjerg Havn Nord min. 2 blandt 35 Gråsiskener Vr. Vedsted Bjergpl. min. 2. * Grønlandsparken 1. Hvidvinget Korsnæb Loxia leucoptera Blåvandshuk 1 juv ringmærket Blåvandshuk 1 han ad Blåvandshuk Blåvandshuk 1. vinteren (aug-dec) 1966 Fanø Oksby pl. 4 han han. * Blåbjerg pl. 2. * Gyttesgård pl. 1 hun. * Blåvand 3. * Blåvand 1. * Blåvand 1. * Blåvand 4. * Blåvand 2. * Ribe 2. * Ho plantage 4 ex. trk. * Sønderho 1 grøn. * Nyeng 2. * Nyeng 1. * Sønderho 6 SØ. * Sønderho 2. * Nyeng 1. * Nyeng 1. * Sønderho 2 Ø. * Grærup Strandhede 2. * Ribe Østerå 1. * Blåvand 1 imm han. * Omvrå Søndermark/Filskov Blåvand Boldbjerge 1.

47 * Blåvand 2 1K. * Blåvand 1 ad, 1 ad, + 2 rst mod SØ. * Blåbjerg 3-4. * Blåbjerg 1, 2. * Nyminde Pl. 1 ad. * Blåbjerg pl. 1 ad. * Vrøgum Klitpl. 2 rast * Nyeng 1 /1K Ø. * Vrøgum Klitpl. 2. * Vrøgum Klitpl. 1, Vrøgum Klitpl. 1. * Blåvand 1. * Nyeng 1. * Blåvand 2. * Oksbøl Pl * Tane Sø 1 * Stavnager pl. 2. Rosenfinke Carpodacus roseus Blåvand 1 ad han ringmærket. 1 fund i Dk., regnes som spontant, da fuglen var i helt frisk fjerdragt. I rapporten for 1993 betragtes fundet ikke længere som spontant. Langhalet Rosenfinke Uragus sibiricus Blåvand 1 rmk. Må vist regnes som undsluppen fangenskabsfugl. Krognæb Pinicola enucleator ** Blåvand 1. * Guldager pl 1?. Gærdeværling Emberiza cirlus * Blåvand 1 hun ringm. 1. fund i Dk.

48 Pileværling Emberiza rustica ** Måde Enge 1. ** Varde Flyveplads Blåvand 1 2K han ringm. ** Langli Nyeng, Skallingen 1 hun-farvet Sønderho 1 hun-farvet. Dværgværling Emberiza pusilla Blåvand 1 iagtt. ** Blåvand Blåvand 1 1K. +** Fiilsø Blåvand Sønderho Sønderho Blåvand 1 1K Blåvand Sloen, Fanø 1. Gulbrystet Værling Emberiza aureola ** Bramming 1 han. Brunhovedet Værling Emberiza bruniceps +* Henne Strand 1 ad. 1. fund i Dk Mandø 1 ad. * Sneum Klæggrav 1 ad. Hætteværling Emberiza melanocephala Blåvand 1 ad. 1. fund i Dk Sønderho 1 ad Blåvand Mandø 1 ad.

49 * Blåvand 1. * Sønderho 1 2K+. Brunhovedet/Hætteværling Emberiza bruniceps/melanocephala Blåvand 1 1K (Indsendt som Hætteværling, men SU kunne ikke godkende den som sådan) Kommentarer, rettelser eller tilføjelser kan ske på adressen. [email protected]

50 Beskrivelser Beskrivelse af Hvidnæbbet Lom (Gavia adamsii) 1 S, Blåvandshuk Iagttaget under det kolossale kompensations/kuldetræk af lommer mellem 070 1,000, der omfattede ca lommer der trak syd. Fuglen iagttoges kl sammen med. 11 sort/rødstrubede lommer i en afstand af 4 a 500 m med 25x60 teleskop i medlys i ca et ½ minut. Under dette træk iagttoges yderligere 13 store lommer af hvilke 8 kunne bestemmes til Islom (Gavia immer). Fe1tbeskrivelse: Virkede som en gåsestor fugl, i forhold til de 11 sort/rødstrubede lommer den fløj sammen med. Det var en lom, fordi den havde det typiske skrutryggede udseende og lang hals. Kroppen meget kraftig og langstrakt. Halsen tydeligere tykkere end smålommernes do. Hovedet vir~ kede stort og kraftigt med relativ høj pande. Næbbet stort og lysende gullighvidt - ikke meget forskelligt fra Skarvs -. Havde ikke samme form som Isloms, idet det virkede meget tykt indtil ca. midt på næbbet, hvorefter det skråede lidt op. Længden af næbbet nogenlunde som hovedets længde. Farvetegninger: Pande, isse, nakke og baghals mørkegrå (mørkere end smålommernes do). Ryggen spraglet i sort/meget mørkt og hvidt/lyst dog tydeligt mere sort end hvidt. Vingeoversiden mørke med. lyse pletter. Vingeundersiden tilsyneladende helt hvide/lyse. Ansigtet, strube, i forhals og hele kropsundersiden indtil hale hvid, dog med grålige/mørke udf1ydende striber på kroppens sider. I flugt synede den meget tung og delvis mere klodset end smålommer, fløj også med tydeligere langsommere vingeslag end smålommerne - omkring det 1/2 til 2/3 af disses - og dog holdt den samme hastighed. Islom/Hvidnæbbet Lom: Forskellen mellem den hvidnæbbede Lom og de iagttagne Islommer var: Næbbet var lyst ikke sortgråt/gråt og synede 1idt kraftigere og havde endvidere end anden facon. Havde også mere spraglet overside end Islom. Størrelse og flugt syntes at falde nogenlunde sammen. Islom: Alle bestemte Islommer iagttoges i afstanden m med Kowa 25x 60 og i alle tilfælde med rig mulighed for sammenligning med Sort/Rødstrubet Lom. En Islom der fløj sammen med en Rødstrubet Lom, antoges først som en lom og en havlit, men ved, nærmere eftersyn Islom og Rødstrubet Lom. Hvilket siger lidt om størrelsesforskellen mellem storlommer og smålommer. Kun en. af de 8 iagttagne Islommer var i begyndende sommerdragt i det hovedet var helt sort. Lomtrækket: Under observationen fra var der i tiden ét træk af lommer mod syd. De trækkende lommer var faktisk én eneste stor flok. Længden af flokken var ca. 5 kvarter svarende til ca ex. Ikke nok mod det enorme morgentræk (der umiddelbart tydede på kompensationstræk for strømafdrift) var der også på aftenobsen fra I630~1800 et stort nordgående. træk af lommer (ca. 6oo ex) Dette kunne tyde på at en særlig faktor har spillet ind ved denne store bevægelse af lommer. Faktoren er formentlig en vejrfaktor. Vejrforhold: Ved Blåvand W~W 4, 4/8, sigt over 5 km, 5-6 C. Vejret over de Britiske øer var ikke nær så godt idet der var storm, kulde, sne eller slud. Dette kan muligvis have spillet ind på trækket. Bemærkninger: Ca 25 af de sydgående lommer om morgenen var indsmurt i olie på, kroppens undersiden. Det syntes dog ikke at genere fuglene. Blåvand Fuglestation Bent Møller Sørensen Hvidnæbbet Lom (Gavia adamsii) 1 set Fanø d. 22/ Vejrforhold på observationsdagen: Om formiddagen sydøstenvind, styrke 5, fra middag drejende til syd og senere sydvest, styrke 4. Ingen skydække og god sigtbarhed, men noget varmeflimmer fra midt oa0 formiddagen. Da der på dage med østlige vinde erfaringsmæssigt kan foregå et interessant træk langs med kysten af Fanø, indfandt jeg mig på en lokalitet på stranden ca. 2 km nord for opkørslen til Sønderho, beliggende i den sydlige ende af øen. Herfra registrerede jeg havtræk m.m. fra o52o-o9oo. hvor der efterhånden blev for flimret.

51 Kl. o545 blev jeg opmærksom på en umiskendelig storlom (Gavia immer/ adamsii), som rastede på vandet ca. 15o m. fra strandkanten ud for min observationspost. I teleskopet, et kendt mærke 25X60, kunne de karakteristiske tegninger skelnes: En stor lys halsring med længdestriber og under "hagen" en mindre mere diffus lys plet, I det ellers sorte/mørke hoved og den ditto hals. På ryggen og vingerne store hvide pletter. Fuglen udmærkede sig ydermere ved at have et kraftigt hvidt næb, son lyste op i det ret stærke solskin. Da der allerede tidligt på morgenen begyndte at komme lidt varmeflimmer kunne jeg desværre ikke skelne det kraftige knæk på undernæbbet, som er afbildet i en del litteratur. Efter at have set fotos af arten, hvor dette knæk ikke er så kraftigt endda, forsvandt min tvivl angående dette. Desuden skulle Islom (Gavia immer) ikke have den ringeste antydning af hvidt i næbbet i sommerdragt. Næbbet blev set fra alle vinkler, så det hvide var ikke blot et blankt genskin. Ligeledes blev den hos visse bøger afbildede meget tydelige stejle pande heller ikke observeret, men det kan skyldes at jeg på daværende tidspunkt ikke var opmærksom på dette kendetegn. Hovedet blev desuden holdt på skrå, som jeg tidligere har set hos Rødstrubet Lom (Gavia stellata), så næbbet pegede skråt opad. På et tidspunkt kom en Sortstrubet Lom (Gavia arctica) og smed sig tæt ved. hvorved jeg havde fine muligheder for at sammenligne størrelsen. Den var tydeligvis meget mindre. Kl. ca. o8oo lettede fuglen og fløj mod syd. Størrelsen og de langsomme vingeslag gav tydeligvis indtryk af, at det ikke var en "smålom". Selv på en afstand af ca. 2 km var det lyse næb tydeligt i teleskopet. Den brugte optik var en lox5o og som nævnt teleskop 25X6o. Kim Fischer. Hvidnæbbet Lom (Gavia adamsii) Blåvands Huk 20/ En trk Syd Lokalitet dato:blåvands Huk 20/ En trk Syd. Iagttagelsestid: ca. kl Vejr: Sol og blå himmel med regnmørk baggrund,sigtbarheden ca.2q km, Vinden NordVest ca. styrke 6. Afstand: 100 l50 meter. Anvendt kikkert:25x60 scope. Tidl. erfaring med arten: ingen. Beskrivelse: Det var en typisk lom i flugt med kort hale, langstrakt krop og hals, hvor ryggen var pukkelrygget. Vingerne var lange og spidse, og typisk bukkede i ledet. Den var ikke meget større end smålommerne, men det var en svær vurdering, da den fløj alene. Den var i vinterdragt. Undersiden var hvid og oversiden var lys brunagtig. Det mest karakteristiske var næbbet, da dette var svagt opadbøjet ligesom på rødstrubet lom, men større og var nærmest lysende hvidt. Allan Baagensen Grantofteparken Ballerup Beskrivelse af Hvidnæbbet Lom ( Gavia adamsii) ad. iagttaget ved Blåvand d. 22. September Vejret d var V-NV 5, skyet med byger og klar sigt. Jeg stod ved fyret, hvor jeg kunne stå i 1æ, og kigge på småfugletrækket, der korn sydfra og gik mod nord. Mens jeg stod her opdagede jeg mod syd-sydvest, en gås" kommende lige imod mig. fuglen var stadig langt ude, og jeg koncentrerede mig lidt om småfuglene, inden jeg igen vendte tilbage til,,gåsen", der nu var kommet noget nærmere, og trak i en pæn højde. Til min overraskelse så jeg nu, at det var en lom, og umiddelbart vest for den kom endnu en lom. Lommen længst mod vest var klart mindre end den først opdagede, og spændingen steg efterhånden som de nærmede sig.

52 Heldigvis havde begge fugle retning lige mod fyret, således at de ville skære Hukket af på deres vej mod nord. Nærmeste afstand var l00 m da de passerede med den store lom nærmest. Den havde et tydeligt hvidt elfenbensfarvet næb, som nærmest virkede opadbøjet på den yderste halvdel, idet undernæbbet dannede en vinke1bøjning opad. Intet mørkt sås på næbbet. På dens i forhold til fuglen tykke sorte hals, var et hvidt felt, som dog var ved at blive lidt mat, og ikke trådte helt skærende klart igennem. Da begge fugle korn næsten lige oven hovedet, sås oversiden ikke, men den var mørk kontrasterende til den lyse underside. Bagud ved halen ragede nogle enorme fødder. I forhold til den mindre lom, som for øvrigt var en Sortstrubet var vingeslagene langsomme og træge. Fuglene fortsatte videre. mod nord skråt ud fra kysten. Alex Bühring, der sad i klitterne længere oppe ad kysten, havde set fuglene på lang afstand, men kun bagfra flyvende direkte væk fra ham, og havde kun bemærket, at der var størrelsesforskel, men ellers ikke tænkt videre over sagen. Bent Jakobsen Beskrivelse af en Hvidnæbbet Lom (Gavia adamsii) ad i overgangsdragt, N-S ved B1åvandshuk 12/ Under de rutinemæssige 3 timers morgenobservation fra Nordbunkeren beliggende knap 1 km. nord for selve Hukket, iagttoges en Hvidnæbbet Lom. Noget overraskende passerede den forbi bunkeren i kun godt meters afstand, nærmest over stranden mod nord. Vi fik begge teleskop på den og bemærkede udover dens størrelse - ca. som en Storskarv - det codyle cremehvidlige næb, hvor undernæbbet var tydeligt opadbuet mod spidsen. Endvidere noteredes, at halsen var temmelig spraglet, men med et mørkt bånd midt på denne. Det utroligt iøjnefaldende næb, gik nærmest ud i et med det meget fladpandede hoved. Undersiden lys, mørkere mod undergumpen. Undervinger hvidlige. To store Sorte,plader' stak skråt ud i luften ved halen. Oversiden sås ikke udpræget godt, i det vinklen nærmest serverede os den skråt nedefra. Dog bemærkedes, at den var mørk og uden bræmmer på dækfjer. Vi har ikke set rygtegninger og yderligere detaljer på ryggen, men alligevel bestemt den til adult i overgangsdragt.. Dette beror på den mørke midterhalsplet, som vi regner som rester fra sommerdragtens halsplet afsat netop her. Og endvidere også det lyse ansigt. Se i øvrigt vedhæftede tegning. Flugten var temmelig langsom, med seje langsomme vingeslag, betydeligt langsommere end hos de smålommer vi dagligt har set i hundredvis. Endvidere var hals temmelig tyk. Det mest fantastiske - after all - var dog, at den efter meters flugt op langs kysten, pludselig krængede vestover Det er sgu lissom en jumbo, der går i drej og fløj sydpå igen i nøjagtig samme afstand og højde, således, at vi fik hele monstrummet forbi os, med alle de kendetegn vi nu kunne se, endnu engang. John Faldborg Jes Graugaard Hvidnæbbet Lom (Gavia Adamsii) Blåvand Under formiddagskaffen (11.45) blev der pludselig set en stor Lom passere forbi fyret. Alle for straks ud og fuglen blev atter fundet. Den f1øj sydpå, slog derpå et stort sving ind over stationen, og passerede ganske tæt forbi ( ca 25 meters højde). Vi så fuglen i ca i ½ minut. - Fuglen var af størrelse som en Storskarv, - og virkede meget tung i flugten, næsten som en Grågås. i silhuet bemærkedes den tykke hals, den kraftige krop og de enorme fødder, der ragede godt ud under halen. - Hele undersiden hvidlig-, på nær hals - og svingfjer der syntes gråsorte. Krops og vingeoversider sås kun dårligt, men virkede mørke. Halsen og hovedet sås derimod ganske godt. Hele halsen og hovedet var sort på nær en hvidlig halsring der tilsyneladende smalnede til opad (mod nakken). Næbbet meget kraftigt, langt og tydeligt gullighvidt. Undernæbbet med et svagt knæk, der gav næbbet et opadbøjet indtryk. Fuglen blev Set med både håndkikkert Og telescope.

53 Vi har alle erfaring med Lommer fra Skagen og Blåvand.. Mvh Mikkel Lausten, Flemming Falk Henrik Knudsen Hvidnæbbet Lom (Gavia adamsii) 1 ex. trk. ved Blåvand den Under den daglige morgenobs. sad jeg sammen med Michael Clausen og kiggede ud over havet. Det havde været en relativ stille morgen uden de store overraskelser, men det var jo også ved at være sidst på sæsonen. Så det var helt hyggeligt, da Rolf Christensen kom ned med en Stor Flagspætte, som han havde fanget i stationshaven. Efter vi havde kigget på lidt på spætten, tog jeg et kig i scopet, og det var her jeg opdagede lommen. Fuglen var på størrelse med en skarv. vi kunne med det samme se, at det var en,,storlom. Og da den var kommet tættere på, kunne man se det elfenbensfarvede næb. Fuglen trak bare videre mod nord og blev aldrig set igen. Beskrivelse: En meget stor,storlom. Vi blev helt overrasket over hvor stort dette eksemplar var. Størrelsen var som en skarv. Oversidefarven grålig, mens undersiden var hvid. Hoved og hals var også grålig, samme farve som på oversiden. Fuglen havde et kraftigt næb, som var opadbøjet og tydeligt elfenbensfarvet. Fuglen havde en meget kraftig hals. Desuden bemærkedes de store kraftige fødder, som ragede ud bag halen. Vi har alle god erfaring med de,,store lommer både fra Danmark og udlandet (Island og Norge) Med venlig hilsen Henrik Knudsen Michael Clausen Svar kan sendes til følgende adresse, H. Knudsen, Kløvervej 47, 5750 Ringe tlf Onsdag d Vejr: V 2-3, 3/8, God sigt, Flod. Beskrivelse at Havfugl sp ( Albatros sp) Blåvand Størrelse: Dette var næsten det eneste kendetegn jeg fik set ordentlig da jeg,kun så fuglen halvt-sidelæns/bagfra samt bagfra. Meget stor" større end su1e Jeg havde fuglen i sammenligning med sortand flyvende, disses vingefang var cirka af samme længde som fuglens håndsvingfjer. Vingefanget er derfor blevet beregnet til mellem 2,oo og 2,5 m. Dette alene siger jo noget om fuglens s1ægtskab. Udseende: Dette var nogenlunde som Sildemåge: helt sorte vinge- og ryg overside. Undersiden ( krop og hoved) hvidt, dog med et lettere lyst gråplettet hals og hoved. Næbbet sås ikke. Halen observeredes heller ikke tydeligt, men var "suleagtigt" dog noget mere afrundet og kortere. Farven var,broget", mørkt gråligt. Vingernes form var som hos sule, lange og smalle med knæk', Vingestilling i glideflugt nærmest som hos fiskeørn. Flugt: Langsom flugt med moderat hurtige vingeslag afbrudt af kortere glideflugt på 15 til 20 m. Afstand: fra ca 5-6oo m til ca 15-2o km. Obstid: 3-5 min. kl o42o til Kikkert: Mirador 45 x 6o. da jeg ikke har nogen lekture kan jeg ikke blot tilnærmelsesvis bestemme fuglen til andet end havfugl sp ( Albatros sp)

54 Svend Rønnest Blåvand Fuglestation Torsdag den Vejr : SV 3, 3/8, god sigt, flod Beskrivelse af Albatros sp. 1 N. Blåvand Fuglestation Torsdag den Under morgenobservation torsdag den 24. juni 1971 kl 0450 iagttoges en albatros trækkende nord i og langs revet. Helhedsindtryk: Ret stor krop. Stort vingefang, større end sules, der netop var iagttaget. Halen ikke så lang og synede lige afskåret og synede grålig til mørk. Vingernes overside sorte til skifersorte. Vingerne: Vingerne var lange og forholdsvis smalle, når man tager fuglens størrelse i betragtning, med armen længere end hånden. Oversiden var mørk, sort til skiffersort (næsten som Sildemåge), men havde ingen hvide vingekanter eller hvide vingespidser, endsige andet hvidt på vingeoversiden. Undervingen sås ikke tydeligt, men synede hvid. Vingerne var let vinklet som sule eller Fiskeørn. Vingefang anslået til ca 225 cm. Kroppen. Overside: Ryggen var farvet som vingernes overside. Hoved og hale hvidt, uden synlige spor af gråt eller mørkt. Halen hvid på gumpen og grålig til mørk mod spidsen. Halen virkede ikke ret lang i forhold til resten af fuglens dimensioner. Kroppen. Undersiden: Undersiden sås som sagt ikke tydelig, men det, der kunne ses var rent hvidt. Ben: sås ikke. Næb: iagttoges heller ikke tydeligt, men var lyst og ret stort. Flugt: Flugten var elegant. De par gange den brugte vingerne, var det kun små bevægelser af håndsvingfjerene, og ikke hele vingen som hos de store måger, og kun 8-10 gange (vingeslag) pr. gang. Derpå svævede den langt på næsten stive vinger, kun bevægelse af håndsvingfjer til styring. Dens svæveflugt var karakteristisk. Det var en bølgeformet flugt i vandret plan, altså frem og tilbage over bølgerne. Når den svingede havde den en 45 grader hældning, som så godt som aldrig ses hos måger (se skitse). Iagttagelsesforhold: Den blev opdaget i revet og sås således skråt bagfra, senere da den fortsatte nordpå sås den bagfra. Afstanden m. Den var i godt lys hele tiden (sollys). Iagttaget med 12X50 og Kowa 10X50 i ca 1½ minut. Efter vores iagttagelser har vi bestemt den til en Sortbrynet Albatros. Bent Møller Sørensen Erik Overlund Beskrivelse af Albatros sp. (Diomeda sp.). Blåvand Fuglestation Jeg opdagede fuglen fra bunkeren umiddelbart bag revet og bestemte den til Albatros. Man skulle tro, at et naturligt spørgsmål var, hvorfor det ikke var en Svartbag. Spørgsmålet er dog ikke så naturligt endda, idet ligheden mellem Albatros og Svartbag er ganske overfladisk, adfærd og proportioner er i den grad forskellige, at forveksling forekommer mig aldeles umulig. Min første tanke, da fuglen dukkede op i kikkertfeltet, var, at den da vist ikke kunne holde balancen, men måtte falde forover. Denne tanke havde sin bund i en slående forvægt, dannet af et uforholdsmæssigt stort hoved og en nærmest trekantet hals, størst og meget bred ved overgangen til vingerne. Denne forvægt skyldtes endvidere, at selve halen ikke sås, således at kun overhalen gav modvægt til hoved hals partiet. på denne afstand ville hovedet på en Svartbag syne af meget lidt, men hovedet på denne fugl nærmest lyste op. Men også på andre punkter adskilte denne fugls proportioner sig fra Svartbagen. Vingerne var i forhold til længden langt smallere, dette gav den et ikke særligt mågelignende udseende og flugt. Rent dragtmæssigt var den nærmest som Svartbag, altså med sort vingeoverside og ryg, samt hvidt hoved og hals, halen kunne som nævnt ikke ses. Der var ingen hvid vingebagkant, som det ses hos Svartbagen. Det var

55 ikke muligt at se noget mørkt på hovedet. Dette er, afstand og vejr taget i be~ tragtning, ikke særligt mærkeligt. Undersiden lod sig på intet tidspunkt iagttage. Fuglens størrelse anslog jeg til god Sulestørrelse. Jeg har set mange Suler på denne afstand, og er fortrolig med disses størrelse. Fuglen fløj S SW, altså nærmest med vinden i ensartede buer, således at den fra bunden af buen og halvt op brugte vingerne, hvorefter den fortsatte i glideflugt helt op, krængede over og gled ned mod overfladen igen. Vejr: NNW Jævn sigt. Fuglen iagttaget i ca. 1 minut i afstand af m. Det har sandsynligvis drejet sig om en Sortbrynet Albatros men skelnen er på grundlag af de her iagttagne karakteristika ikke mulig. Stefan Pihl. Sodfarvet Albatros (Phoebetria fusca) Blåvand den 14. september 1970 Helhedsindtryk: Stor mørk havfugl med enormt smalle og lange vinger. Hoved og hals: Hovedet og halsen var ret lange og kraftige. De var mørkebrune eller sorte. Næbbet var langt. Kraftigt og sort. Det lignede et meget stort mallemuknæb, idet det var tydeligt afrundet i spidsen, og ikke spidst som sule. Kroppen: Kroppens overside var ensfarvet mørkebrun. Halen var kort, lidt tilspidset og mørkebrun som det øvrige af fuglens overside. Undersiden af kroppen var lysere end oversiden og vingeundersiderne. Farven var nærmest mørkegrå. Vingerne: Vingerne var særdeles lange og meget smalle (skråpevinger). De havde et vingefang på mindst 2 meter. Armen var næsten dobbelt så lang som hånden. Vingernes overside var ensfarvet mørkebrune. Undersiden havde samme farve som oversiden, med en meget smal grå midte, der sikkert kun bemærkedes på grund af den korte afstand. Flugt: Den havde glideflugt i al den tid, jeg kunne følge den i kikkerten, hvilket var ca 2 kilometer. Under glideflugten bevægedes hånden ganske lidt, sikkert på grund af det stille vejr, hvorimod armen blev holdt helt stiv. Den gled ganske lavt hen over vandet og ændrede på intet tidspunkt højde under flugten. Iagttagelsesomstændigheder: Albatrossen kom langsomt glidende langs stranden og svævede over revet. Den fortsatte ned forbi min observationspost uden for bunkeren på ca 60 meters afstand. Den fløj skråt udefter og forsvandt i revet i sydvestlig retning. Set kl. ca Vejret: det var overskyet og vinden var SØ styrke 4. Kikkert: Kowa 10x50. Jeg havde kun enkelte sølvmåger at sammenligne den med, men alligevel fik jeg et godt indtryk af vingefangets størrelse. Vingelængden syntes næsten dobbelt så lang som sølvmåges. Kropsstørrelsen var betydeligt større end svartbags, da jeg er vandt til størrelsesforholdet mellem sølvmåge og svartbag. Sodfarvet albatros er udbredt i det sydlige Atlanterhav og i det Indiske Ocean. Den yngler på Tristan da Cunha, Gough Island, St. Paul og Amsterdam Islands. Uden for yngletiden foretager den vandringer mod nord. Den sodfarvede albatros kan forveksles med to andre mørke albatrosarter, først og fremmest den lysryggede sodfarvede albatros (Phoebetria palpebrata), som har en sydligere udbredelse end sodfarvet albatros. Den er truffet en gang i Frankrig. Denne har lysere ryg, der står i kontrast til vingeoversiden samt lysere kropsunderside, hvilket giver den et mere broget udseende end sodfarvet albatros. Den sortfodede albatros (Diomedea nigripes) er kun udbredt i Stillehavet og aldrig iagttaget i Atlanten. Den har i alle dragter hvidt på forhovedet samt en tydelig mørkegrå midte på vingeundersiderne. De øvrige albatrosser har alle i samtlige dragter mere eller mindre hvidt på hovederne og på undersiderne af vingerne. Den kan desuden forveksles med kæmpestormfugl (Macronectes gigantus), som dog har gråt eller hvidt hoved samt gulligt eller grågrønligt næb. Endelig kan den forveksles med den etårige sule (Morus bassanus), som også har en ensfarvet mørkebrun dragt. Denne har jeg stor erfaring med og må især fremhæve dens flugt. En sule har også glideflugt, men altid kun over kortere distancer. Når den efter endt glideflugt bevæger vingerne, bruger den både armen og hånden. Jeg har ofte haft den særdeles tæt på kysten både flyvende og i glideflugt. Her ser dens flugt hjælpeløs ud med store kraftige vingeslag. Vingernes form er også anderledes end albatrossers. Den har en betydelig større kno, hvilket giver den på kortere afstand et lidet skråpelignende udseende. Endelig er dens næb og hale meget tilspidsede. Dato for iagttagelse: Den 14. september 1970.

56 Jens Ole Byskov Iagttagelse af Kuhls Skråpe (Calonectris diomedea ved Blåvandshuk, Sammen med 5-6 lokale ornitter, 7 DOF-turdeltagere og Klaus Overstrup iagttog undertegnede, lørdag d en Kuhls Skråpe ved Blåvandshuk. Fuglen opdagedes, da den kom trækkende fra nord ca 1 km ude. Fuglen sås komme glidende på spidse stive vinger i god fart oppe og under horisonten. På et tidspunkt slog fuglen tilbage og var væk fra os i nogle sekunder. Da den opdagedes igen var den betydelig tættere på kysten ca meter, fuglen sås igen glidende på stive vinger trækkende mod syd, enkelte gange slog den med vingerne, nogle rolige dybe vingeslag. Observationstiden skønnes til ca. 2 minutter, hvor fuglen var synlig i ca. 3o sekunder. Fuglen forsvandt kl 16:25 (GMT minus i). Fuglen blev iagttaget i godt lys (dog var det overskyet) i et Spotting Scope 2ox6o, i en afstand ned til 3 5oo meter. Om skråpen kunne følgende noteres: En stor skråpe med vingefang på størrelse med Stormmåge, som den direkte kunne sammenlignes med, da den på et tidspunkt overhalede en sådan. Overside: Isse, nakke, ryg, hale og oversiden af vingerne virkede ensfarvet lys gråbrunlig, en farve der var lysere end hos Sodfarvet - og Alm. skråpe. Selvom oversiden var meget lys, var den i kontrast til den meget lysere underside. Det blev med sikkerhed konstateret at den ingen lys halskrave eller mørk isse havde i kontrast til resten af oversiden, men ingen af observatørene havde lagt mærke til nogen lysere overgump eller mørkere hale. Underside: Hele kroppens underside var lys (hvidlig) og brystet skinnede hvidt på en afstand af 1 km da fuglen opdagedes. Undervingerne var hvidlige med mørke vingespidser og en mørk tynd for- og vingebagkant, Flugten var typisk skråpeflugt, den sejlede på stive vinger mens den vendte fra side til side uden at bruge vingerne, da den enkelte gange brugte vingerne var det med dybe langsomme vingeslag, betydelig langsommere eller mere behersket vingeslag sammenlignet med Alm. Skråpe, Fuglens si1huet kan man beskrive som en stor tyk cigar med nogle lange smalle spidse vinger. Dagens vejr var: Vest styrke 7 8 (Beaufort), overskyet, sigt Ca, 5 km. Min erfaring med skråper er forholdsvis god og jeg har set Kuhls Skråpe i Middelhavet (Kreta og ved Alexandropolis) i 1979, 1982 og I alt ca, 3o ex. Endvidere har jeg erfaring med Sodfarvet skråpe (Puffinus griseus): flere hundrede ex. Kalifornien, Peru, New Zealand, Gilleleje, Falsterbo og Kullen. Alm, Skråpe (Puffinus puffinus puffinus og yelkouan): Flere tusinder ex, i Tyrkiet, Kreta, Alexandropolis, Gilleleje og Varanger. Black-vented Shearwater (Puffinus opisthomelas): i ex, Kalifornien, Pink-footed Shearwater (P. creatopos) 1 ex, Kalifornien. Fluttering Shearwater (P. gavia): nogle hundrede i Australien. Wedge-tailed Shearwater (P. pacificus): Ca, 5ooo i Austalien. Short-tailed Shearwater (P. tenuirostris): Ca, 8o.ooo i Australien, med venlig hilsen ERIK MØLGAARD Brøndbyøster Torv 84 7 sal, 2650 Hvidovre Kuhl s Skråpe (Calonectris diomedea). Blåvand d ex. S-trækkende Tid: o (sommertid). Vejrforhold: VNV- NV 6 7 (tiltagende), to regnbyger (l6.oo 19.lo), vekslende sigt 2 6 km, 6 8/8, temp.:

57 13 15 gr. Observatører Jean Rasmussen, Blåvand. Kim Fischer, Langli. Claus Horneman, Gentofte. Jens Møllebæk, København. Jan Durinck, Amager. Jes W. Graugård, Langli. Nævnes skal at Kim og Jes har erfaring med arten fra Middelhavet. (maj 83). Claus og Jens har muligvis også! Obs. Klokken l7.18, En stormfugl ses i horisonten, langt væk ca. l5oo meter. Første indtryk, stor og langvinget, altså tydede det på en sodfarvet skråpe (Puffinus griseus).under og overside ses ca. 5 gange, hvor der skimtes en antydning af lyst på (bugen) undersiden. Forsvinder derefter totalt hvorpå den pludselig dukker op igen ret tæt på, ca. 350 meter. Nu ses tydeligt lys underside både krop og vingeunderside. Svag kontrast mellem hoved-hals-underside- og hale. Oversiden synes ikke sort, men mørk brun. Kontrasten mellem ryggen og hals hoved svag, men tydelig. Bagtil på fuglen ingen særlige kendetegn. Når fuglen viste undersiden sås en bred mørk vingekant, både for og bagvinge. Kroppen og vingeundersiden lystgrå grundfarve. Hals og hoved lidt mørkere grå, især hovedet mørkere med diffus kontrast. Nakken grå som hals. Sås sammen med Stormmåge (Larus canus) og vingefanget virkede større. Flugten lignede en Mallemuks (Fulmarus glacialis). Flere af de tilstedeværende ornitter troede i starten det var en sådan. Jes W. Graugård LANGLI FELTSTATION C/o Hjerting Centret Hjerting Strandvej Esbjerg Beskrivelse af Kuhls Skråpe (Calonectris diomedea), Blåvandshuk den 24/ Under observationer ved Blåvandshuk den 24/9 1988, havde jeg lejlighed til at iagttage en Kuhls Skråpe (Calonectris diomedea) Fuglen iagttoges fra bunkeren på Nordhukket kl Den kom flyvende ind mod kysten fra vest-sydvest, og da den nåede brændingen, drejede den af og fortsatte mod syd. Den sås på en afstand af godt 300 m, da den var tættest på, og i rimeligt godt medlys. Kikkert: Kowa 25 x 60. Skråpen sås også af andre observatører, bl.a. Georg Guldvang, Hans Me1tofte og Hans Meilstrup. Disse fik dog først øje på fuglen, da den var længere væk, og de så den altså ikke så godt som jeg. Det blæste kraftigt under observationerne, wsw 20 m/sek Større1se og form: En typisk Skråpe af de store. Den var tydeligt større end såvel Almindelig Skråpe (Puffinus puffinus) Som Sodfarvet Skråpc (Puffinus griseus). Det skal nævnes, at begge disse arter også sås i løbet af observationerne, henholdsvis med 1 og 4 eks. Den var lige så stor som en Mallemuk (Fulmarus glacialis), som også sås med ialt 32 eks. Vingerne var lange og nærmest seglformede med bred basis og placeret cirka midt på fuglen. Hovedet ragede tydeligt frem, og halen ragede tydeligt bagud. Farvetegninger. Oversiden, såvel vinger som krop, hoved og hale, var lys brunlig. Undersiden såvel krop som vinger, var hvidlig - tilsyneladende en anelse grumset. Det virkede, som om spidserne af svingfjerene i hvert fald på hånden, var en anelse mørkere end vingeundersiden i øvrigt. Struben virkede renhvid. På hovedet sås ingen kontrast mellem issens brune farve og strubens hvide farve. Overgangen mellem disse var jævn, udflydende og gav et lidt grumset, lysebrunt indtryk. Der sås ingen lys aftegning på overgumpen. Næbbets farve sås ikke.

58 Flugt. Fuglen sås først lige forfra, glidende med vinden på let hængende vinger med et lille knæk ved håndroden.. (Den lignede ganske meget en kjove set fra den vinkel, og jeg troede da også først, at det nok drejede sig om en storkjove (Stercorarius skua), men da fuglen drejede, blev jeg snart klar over sagens rette sammenhæng.) Derefter sås Skråpen glidende videre på stive vinger i brændingen følgende bølgernes bevægelser på typisk skråpevis. Under flugten drejede fuglen så skiftevis overside og underside sås. Den sås desværre ikke slå med vingerne. Karakterer hvorpå arten bestemtes Fuglen bestemtes til Skråpe på grundlag af 1) proportioner 2) flugt. Den bestemtes til-. Kuhls Skråpe (Calonectris diomedea) på 1) størrelse 2) farvetegninger 3) helhedsindtrykket. Tidligere erfaringer med arten, Jeg har en gang tidligere iagttaget Kuhls Skråpe: Rethymnon, Kreta, juni eks (Men det var under he1t andre betingelser: Fugl i aktiv flugt lavt over havet i stille vejr.) Hans Pinstrup Dalagervej Horsens Kuhls Skråpe Calonectris diornedea set ved Blåvand Kl 0920 den 08.l0 88 havde Niels Knudsen, Svend Aage Clausen og Svend Rønnest sat stævnemøde ved Blåvandshuk med Calonectris diornedea. For ikke at misse aftalen tog de tre førstnævnte allerede afsted kl 0600 fra Esbjerg og var på plads ca 1 time efter. C d var taget afsted noget tidlgere. Der er trods alt langt fra Atlanterhavet/Det Irske Øhav til Blåvand. Men heldigvis blev C.d. hjulpet godt på vej af et flot, kraftigt lavtryk, der blæste godt grundigt helt nede fra den Engelske Kanal og op rnod Danrnark. Nå, men ihverttilfæde svigtede ingen stævnemødet. Mens Esbjerg-drengene stod oppe i klitterne et par km nord for Hukket, kom C.d. strygende nordpå en rn ude i dejlig belysning. Den var som ventet stor af en skråpe at være; lidt som en stormmåge, rnen kraftigere proportioneret, særligt bredere vinger og kraftigere krop og naturligvis med den karakteristiske lange arm. Da C.d. blev set slog den et typisk skråpeslag vertikalt op over bølgerne -, men derefter gled den på let hængende vinger et langt stykke, inden den slog et par hurtige slag og fortsatte nordover nede mellem bølgerne. Oversiden var gråmeleret brun/spættet brun med lidt mørkere hale med nogle få lyse stænk ved haleroden. Det melerede indtryk skyldes sikkert at ryggens og armens fjer var mørke med en lys bræmme. Hoved- og halssider cremefarvet lysere brun. Meget lidt lysere, men nok til at det kunne skimtes. Kropsundersiden var meget lys ikke helt hvid, men nærmest lysebrun/flødefarvet. Undersiden af vingen var meget lys brunlig kontrasterende kranset af en mørk brun forvinge, vingespids (½ hånd) og bagvinge. (Den brune nuance er nok overdrevet, da fuglen var meget lys hvid. Men blot for at fortælle at vi ikke snakker kridhvide farver) Det var jo en kort beskrivelse af et stævnemøde, men meget mere var der ikke at sige når et stævnemøde kun varer ca 1 min. Sammenligninger. - - Måger: - Den ensfarvede overside af vingerne med den lange arm, sarnt den lange glidende flugt, den relativt beskedne størrelse og kontrasten på undersiden af vingerne udelukker med andre ting (den karakteristiske skråpeform f.eks.) forvekslingen med måger.. Kjover: - Alle kjover har i en eller flere af håndsvingfjerene lyse skafter som ses enten på under- og overvinge eller i det mindste på undervingen. Derudover er kjovens flugt meget mere levende og kjoven har et tydeligt knæk i vingen. Mallemuk:- Hos rnallemuk er der en stor kontrast rnel1em hoved/hals og ryg, og halen er altid lys. Derudover er rnallemukken mere plump. Andre skråper Sodfarvet Skråpe Kuhl s lyse/hvide krop, (grå)brune overside og størrelsen udelukker S. S. Alm. Skråpe Kuhl s lyse (ikke helt hvide/ikke så kontrasterende) underside, (grå)brunmelerede overside, størrelsen, vingernes bredere, ikke så spidse form samt den mere glidende flugt lavt over bølgerne uden de karakteristiske glid op og ned, hvor over og underside vises frem (minus 1 gang) udelukker A.S. Storskråpe: Det lyse hoved uden hætte, den store udbredelse af mørkt på undervingens håndsvingfjer og den distinkte udbredelse af hvidt i overgang mellem gump og hale udelukker S.

59 Alm. Skråpe Balearisk race: størrelsen, den lysere let melerede overside, kroppen der var lys/hvid over hele undersiden uden brune sider, vingeundersiden med lyst omkranset af mørkt udelukker denne foruden flugten. Andre skråper kommer vist ikke på tale Albatros: ingen albatros er så lille. Sule: Størrelsen og sulens lange, slanke vinger og specielt lange bagkrop med spids hale udelukker denne. Erfaring: Jeg har en rimelig god erfaring med skråper. Med alm. og Sodfarvet fra Blåvand, med Balearisk fra Middelhavet (og senest fra Esbjerg) og med Kuhl s ligeledes fra Middelhavet. Fra Sydamerika har jeg ligeledes set Darkrumped Petrel, Pink-footed -, Grey-backed -, Dusky-backed Shearwater. NK og SAAC har ligeledes stor erfaring fra både Blåvand og Middelhavet. Mange venlige hilsener Svend Rønnest Kronprinsensgade 1o4 67oo Esbjerg Kuhls Skråpe (Calonectris diomedea) 1 trk. NW ved Blåvand den 1. oktober Det meste af morgenen havde vinden blæst meget kraftigt fra SSW, og den ene byge efter den anden væltede ind. sigten var også meget svingende. Det meget dårlige vejr om morgen betød, at der faktisk ikke skete noget særligt på havet. Ved 11 tiden var alle mand derfor gået hjem. Men ved 12 tiden klarede det op, sigten blev god og solen begyndte også at skinne. Alle mand skyndte sig derfor op på nordhukket, undtagen de 3 undertegnede, vi gik ned på sydhukket, hvor vi stod i læ ved ishuset. Vi havde ikke stået der længere end godt 20 min., da fuglen blev opdaget dvs. kl Den kom flyvende i en afstand af godt meter fra os, i et meget godt lys. Fuglen kom altså flyvende lige i strandkanten. Den skiftede mellem aktiv flugt og glidende flugt med stive vinger. Vi havde fuglen i godt 3 min. inden den forsvandt nord på. Mens vi havde den virkede det ikke som om den havde travlt med at komme videre. Beskrivelse Da vi nu havde fuglen på så kort af stand, kunne vi straks se at den havde et kraftigt, gult næb. Fuglen var på størrelse med en Mallemuk(Fulmarus glacialis). Kroppen virker dog mere langstrakt end hos Mallemukken. Den er heller ikke bygget lige så kraftigt som denne. Udover at dens krop virker langstrakt bliver den også smallere/tyndere når man når ned til benene. Denne kropsbygning gør at dens hoved kommer til at virke kraftigt i forhold til resten af kroppen. Faktisk synes jeg at den kommer til at minde om en,,baseball-kølle. Vingerne er lange og virker rimelig brede ved armen, mens hånden er spids. Farven på oversiden samt vingerne virker gråbrun, at der skal være en kontrast i farverne mellem hovedet og kroppen kunne ikke ses. I hovedet var der ikke den store kontrast at se, man kunne dog fornemme en mindre kontrast mellem en grå kind og den noget lysere hals. Den havde desuden et ganske svagt hvidt bånd mellem halen og overgumpen. Den sorte/mørke hale er mørkere end den øvrige oversides farve. Bugen var helt renhvid. På selve undervingen var der en mørk vingebagkant. Selve håndsvingsfjerene set nede fra var også mørke. Der kærte også en tynd mørk kant på forvingen. Den var dog ikke særlig bred i forhold til den mørke kant man kunne se på undervingens bagkant. En enkelt gang kunne der også fornemmes et svagt mørkt bånd midt på undervingen, altså inde ved armen. Alle disse mørke partier på undervingen gjorde at det hvide på undervingen kom til at lyse kraftigt op, dvs. den kom til at virke kontrastrig. Selve flugten mindede en del om Mallemukkens flugt, når den fløj med stive vinger lavt henover vandet. Dog gik den lidt højere op end Mallemukkerne plejer at gøre. Dog er den noget mere elegant. Det så slet ikke ud som om at den havde nogen problemer med den voldsomme blæst. Dog synes vi at hånden hænger lidt i forhold til Mallemukken. Umiddelbart synes vi ikke at man kan sammenligne den aktive flugt med nogen af de andre havfugles flugt. Det virker lidt,,slasket men dog ganske kraftfuldt. Vi har alle rimelig erfaring med at se på havfugle, da vi alle har været observatører i længere og flere perioder på Blåvand Fuglestation. Flemming og Michael har også tidligere erfaringer med både Storskråpe(Puffinus gravis) samt Kuhls skråpe fra rejser syd på. Vejret 55W og SW s/m 5/8 10 km. Solskin. Optik Kowa TSN i plus Kowa TS i med 20 x W plus 29x60 zoom.

60 Med venlig hilsen Flemming Falk Michael Clausen Henrik Knudsen. Observation af Kuhls Skråpe (Calonectris diomedea) 2 Nord Fanø Strand. Omstændigheder: Tilfældigt på vej til Sønderho langs stranden om morgenen bemærker jeg et kraftigt træk af Mallemuk mod nordvest og følger trækket 3½ time, indtil det er ebbet ud. I alt bliver det til : Mallemuk 2300, Sodfarvet Skråpe 12, Sule 275, Alm Kjove 801, Storkjove 1, Mellemkjove 4, Lille Kjove 1, Ride 450, Sabinemåge 1 og Dværgmåge 1. Stort set alle trak NV. Ikke sås ringe endda! De 2 Kuhls kommer med en times mellemrum ca 9.30 og 10.30, den første ca meter fra kysten, den anden ca 200, og begge blev set i godt lys. Fuglene kunne sammenlignes med Mallemuk. Jeg ringede til Blåvand fra mobilen i forbindelse med begge fugle, men herfra så man intet. Heller ingen Mallemukker, hvilket må siges at være bemærkelsesværdigt idet der er ca. 25 km. til Hukket fra observationspunktet, og alle fuglene fløj i den retning. Mange endda under 100 meter fra kysten. Vejret: VNV-NV 5, vekslende skydække men få skyer, 30 km. sigt. Ifølge DOF NYT blev en Kuhls Skråpe set ved Hanstholm dagen efter. Beskrivelse: Begge fugle kom skiftevis glidende og i aktiv flugt. Helhedsindtryk større end Mallemuk. meget mørkere pa oversiden og med blødere og mere hængende vinger. Oversiden mørkebrun, en anelse lysere på ryg/i hovedet. Lys hestesko på halen kunne ses, når fuglene gled med oversiden til. Lyst og stort næb tydelig, især på fugl nr. 2. Hovedet med brunlig overside/nakke. lys underside. Hele undersiden ellers hvid. Vingernes underside med hvide dækfjer og kontrasterende mørke svingfjer. Bemærkning: Jeg ser ingen grund til at tro det skulle være samme fugl, da alle fugle trak nordvest og der før i august har været forekomster af flere fugle om dagen på andre lokaliteter langs Vestkysten. Venlig hilsen Kim Fischer Poppelvej I 6720 Fanø Lille Skråpe Blåvand Lørdag den om eftermiddagen fra kl var jeg på Blåvand Strand ud for Radiostationen for at lede efter en Brilleand (som jeg ikke fandt). Der blæste en jævnt kraftig vind fra vestlig retning, omkring styrke 6-8. Himlen var overskyet og mørk uden modlys. Jeg stod med øjet klistret til mit teleskop - Kowa TSN med en 20XW linse og studerede både de flyvende og rastende Sortænder. Der fløj lidt Suler, lidt lommer, lidt alkefugle og lidt Alm. Kjove, alle i nordlig retning. Klokken kom ude i brændingen på ca m's afstand, en skråpe, let kendelig på sort overside, hvid underside med sorte kanter på for- og bagvinge, og de karakteristiske stive vinger uden knæk ved "albuen". Selv om jeg ikke havde set skråper siden i sommerferien, bedømte jeg den til at være lille, mindre end Alm. Skråpe. Det eneste, jeg direkte havde at sammenligne den med, var dog Sortænderne. Her var den betydeligt mindre både i kropslængde og vingelængde. Et par minutter senere kom 3 Mallemukker også flyvende mod nord og disse var tydeligt meget større. Ud over størrelsen var jeg også hurtigt opmærksom på at halen var kortere end hos Alm. Skråpe og at vingerne ikke var tilspidsede, men derimod lettere afrundede. Det mest bemærkelsesværdige ved fuglen var dog dens flugtform. En flugtform jeg aldrig tidligere har set ved Skråper i

61 blæsevejr. Ikke én eneste gang var den oppe og vise den ellers karakteristiske skråpeflugt med sideværts sving over vandoverflade og bølger. Den fløj konstant tæt nede over vandfladen med en kort serie vingeslag efterfulgt af en kortere glideflugt. Jeg kom lidt i tvivl om, det muligvis kunne være en rovfugl, der kom strygende lavt over vandet, men fuglens skråpeform fik mig hurtigt tilbage. Vingeslagenes hastighed var dog ikke noget, jeg hæftede mig specielt ved. De 3 Mallemukker viste en helt normal Mallemukadfærd, selv i modvinden. Jeg var på observationstidspunktet ikke klar over, hvad jeg stod og iagttog, men havde dog en anelse. Jeg har tidligere - på Galapagos - set flere tusinde Audubonskråper (og et fåtal af andre skråper, både i art og antal). Så jeg vidste, at jeg her havde noget, der lignede. Det var dog først, da jeg kom hjem til bøgerne, jeg kunne studere fænomenet grundigere og her kunne bestemme den til Lille Skråpe. Som følge af den relativt store afstand, kunne jeg selvfølgelig ikke se nogle af de karaktertræk, der er helt nødvendige for at racebestemme fuglen. Jeg har overhovedet ingen erfaringer med Lille Skråpe og har heller ikke talt med nogen der har. Svend Rønnest Gilleleje, den 5. marts 1998 Vedr. SU-sag nr.80/97, Lille. Skråpe Kære Svend Rønnest, Tak for din henvendelse til sjældenhedsudvalget (SU) vedr. observation af Lille Skråpe (Puffinus assimilis) ved Blåvand Strand den 4. oktober SU har på et møde i weekenden 28. februar -1. marts 1998 behandlet ovennævnte fund, og det blev ikke godkendt. Et enigt udvalg fandt ikke fundet tilstrækkelig dokumenteret til at kunne udelukke muligheden for flere andre havfuglearter. Som du er bekendt med, er Lille Skråpe blot truffet en gang tidligere i Danmark (dog har SU netop godkendt et fund i Nordsøen indenfor dansk territorial farvand den 18. juni 1997). For at godkende så store sjældenheder kræves der selvklart en virkelig solid dokumentation, der bygger på en omhyggelig gennemgang af alle relevante karakterer. En afstand til fuglen på meter gør det naturligvis umuligt at iagttage vigtige dragtdetaljer så som hoved- og halstegninger m.m. Med venlig hilsen p.u.v. Brian Rasmussen Jeg er meget uenig med udvalget. Ifølge en artikel i British Birds er den iagttagne flugtform artskarakteristisk. Det vil sige at den kun udføres af tre racer af Lille Skråpe. SU forlanger her en beskrivelse på raceniveau, hvilket i praksis vil være noget nær en umulighed. Gad også vide, hvilke andre havfugle, der kunne være tale om? Albatrosser, Stormsvaler, Petreller, Suler eller måske Havmåger? Et svar som dette er utilfredsstillende. Så kan man lige så godt skrive rent ud: Vi tror ikke på dig! Jeg har siden på Gran Canaria set Lille Skråpe og dette bekræftede til fulde min iagttagelse. Bare alene på størrelsen skiller arten sig ud. Når dertil lægges adfærden med at flyve i bølgedalene er der slet ingen tvivl. SR. Wilson Stormsvale set ved Måde, Esbjerg Søndag den i strålende solskin og let medvind (vest 3-5 B) cyklede jeg en tur til Måde strand syd for Esbjerg, for at se efter kærløbere, hvoraf der efter rygterne skulle være en del i området. Samtidig håbede jeg også at se resterne af det stormløb, der havde været i Blåvand af Sabinemåge og Mellemkjover. Vejret var dog roligt og måger og vadefugle gik fredeligt rundt på vaderne og fouragerede. Efter en tid dukkede

62 en skarv op ude i det fjerne og den skulle jeg selvfølgelig kigge lidt på. Straks dukkede der i kikkerten en Hættemåge op, som moppede en mindre fugl, som straks blev bestemt til en stormsvale sp. Fuglen kom fra vest (nord) (Esbjerg Havn) og fortsatte et stykke tid mod øst, langsomt og roligt med en del en del stop, hvor den hang lige over bølgerne med hængende ben. Allerede her var min mistanke vakt, men da fuglen var ca. 100 m væk, var det for langt til at se kendetegn. Fuglen fortsatte langs vandkanten mod øst og blev ofte generet af Hættemåger. Måske pga. det, slog den pludselig et slag ind over vaden ned mod Møllebækken, hvor den vendte og fløj langsomt mod vest langs med strandkanten. Den havde hyppige stop ved vandsamlinger på vaden. Her stod den så og musede i fra 10 til 30 sekunder, mens fødderne trådte vande, og ind imellem bakkede lidt for med næbbet at samle noget op fra vandet. På trods af hyppige chikanerier fra Hættemåger som let og elegant blev undveget fortsatte den mod vest forbi mig, nu i en afstand af ca m, stadig med hyppige pauser, hvor den svævede over de lave vandpytter. På denne måde forsvandt fuglen igen mod vest tilbage mod Esbjerg Havn. I alt havde hele seancen vel taget ca min. HELHEDSINDTRYK Det var først og fremmest helhedsindtrykket af fuglen der gjorde mig mistænksom. Først og fremmest vingen, der virkede to-tonet: lyst på armen og mørk hånd. Dernæst en relativ stor hvid overgump. De to ting adskiller netop Wilson s fra både Stor- og Lille Stormsvale. Lille Stormsvale har en stor hvid overgump, men vingen (på oversiden) virker helt mørk, Stor Stormsvale har en tre-tonet vingeoverside, og har en meget mindre og spidsere hvid overgump. Da fuglen var tæt på, var det desuden ikke svært at se fødderne, der ragede ud bag den afrundede hale. Uglens flugt var dog et andet tegn, der virkede befordrende på mistanken, idet det foregik relativt højt over vandet (3-5 meter) og på flaksende svaleagtig måde. Den form for flugt, har jeg kun set hos Wilson s Stormsvale på min vej til Galapagos. OVERSIDE Hoved og krop mørk brun. Ryg og små vingedækker mørk brune, store vingedækker lysere brune og svingfjerene sorte/meget mørkt brune. Forvingekanten sort, så den lysere brune 3-kant på vingen ikke nåede helt ud til forkanten. Overgumpen hvid til ca. halvt ned ad halen, parallelt halvcirkelformet (i hvert fald halvcirkelformet mod spidsen af halen), resten af halen sort. Halen lige afskåret til let afrundet og bag af halen stak fødderne, der synede mørke. UNDERSIDEN Hele undersiden virkede ensfarvet mørkebrun, med undtagelse af den hvide overgump, der gik et godt stykke ned på siderne, men ikke ned på undergumpen FLUGTEN En typisk urolig stormsvaleflugt, men alligevel forskellig fra Stor og Lille. Meget mere direkte og oftest højt over vandet. Dog blev den så ofte generet af Hættemåger, at den sjældent fik lov at flyve særlig langt. Mågerne blev hver gang behændigt undgået med sving til en af siderne. Den skråpeagtige flugt som Stor Stormsvale ofte har sås ikke, men det kan måske skyldes det forholdsvis rolige vejr. Derimod sås ofte en lang glideflugt a la landsvale afbrudt af en række hurtige vingeslag. Glideflugten blev indimellem afsluttet med et kast til siden og et let dyk ned mod vandfladen, hvor den med hurtige vingeslag og fødderne vandrende på overfladen (nogle gange var hele tarsen under vand) gik og hoppede på vandet. Til tider stod den et kort øjeblik ½ meter over vanden og spejdede ned i vandet for enten at flyve videre eller gå ned og vandre/løbe/hoppe på vandet. Sammenligning med andre stormsvaler: Stor Stormsvale Stor Stormsvale er en langvinget stormsvale med en kontrastrig vinge, lille, hvid (delt) overgump, kløftet hale, kortere ben og en mere urolig til tider skråpeagtig flugt, der foregår tæt på vandoverfladen Lille Stormsvale: Har en næsten helt mørk vingeoverside, kontrastrig vingeunderside, kortere ben, mindre hvid overgump og den mest urolige flugt med mange retningsskift og som regel tæt på vandoverfladen Andre stormsvaler: Hvidhovedet - og Madeira Stormsvale kan begge nå DK. Den første har en helt lys underside, mens den anden er en mere ensfarvet (kontrastløs) langvinget stormsvale med lang kløftet hale og en tydelig lige afskåret hvid overgump og med korte ben. Flugten minder meget om Stor Stormsvales med bl.a. skråpeagtige glid. ERFARING Min erfaring med stormsvaler er rimelig stor. Både Stor - og Lille Stormsvale har jeg ofte set ved Blåvand og

63 Skotland. Lille S. i Middelhavet. På en tur til Galapagos har jeg set: Wilson's, White-vented, Wedge-rumped, Band-rumped (Madeira), Leach's, Sooty og Black Stormpetrel. Hvis i skulle ønske andre oplysninger er i velkomne til at kontakte Svend Rønnest Kronprinsensgade 1o Esbjerg Wilson Stormsvale SU-svar Svend Rønnest Kronprinsensgade Esbjerg Vedr. indsendte SU-sager. Kære Svend Rønnest, På sjældenhedsudvalgets (SU) fællesmøde i januar 2000 besluttede vi at genbehandle alle fund af arter. hvor der foreligger 1-3 godkendte fund i landet. Baggrunden for denne beslutning er en intention om at følge de retningslinier, som sammenslutningen af europæiske sjældenhedsudvalg (AERC) har udarbejdet for at sikre en ensartet arbejdsgang i de respektive landes sjældenhedsudva1g. Den ny praksis medfører, at SU kræver feltnotater, fotodokumentation. video- eller båndoptagelse, skind eller lignende dokumentation for at godkende fund af arter, som er truffet 1-3 gange i Danmark. I forbindelse med genbehandling af denne type sager, har vi nu færdigbehandlet din beskrivelse af Wilsons Stormsvale (Oceanites oceanicus), observeret ved Måde, Esbjerg. den 13. september Da der ikke foreligger feltnotater som dokumentation for fundet. er sagen således efter genbehandling forkastet. Med venlig hilsen p.u.v. Brian Rasmussen Lille Flamingo - Kjelst Denne flamingo stod igennem et par uger ved Kjelst. Den er ikke tidligere beskrevet og måske med god grund. Da jeg imidlertid mener, at der er en - om end meget lille - sandsynlighed for at det kan være en spontan forekomst vil jeg hermed gøre en indsats og sende beskrivelsen til godkendelse. Selv har jeg kun set fuglen på ovennævnte dato sammen med Geert Lauritzen. Vi kunne med forsigtighed køre rimelig tæt til fuglen, selv om den var meget opmærksom. Vi fik et ganske godt kig gennem både 10x40 kikkert og 20x teleskop. Vi kunne her bl.a. se at fuglen ikke var ringmærket og at fjerdragten var hel - altså ikke klippet el. lign. Svend Rønnest

64 Chileflamingo Fanø nordspids den lo-4/73 Den lo-4/73 observerede Niels Knudsen og undertegnede 2 flamingoer på Fanø nordspids. De fouragerede Ø for nordspidsen og derudover havde de det tilsyneladende vidunderligt. Beskrivelse af flamingo, se først og fremmest fig. 1. Benene: Tæerne og leddene var stærkt mørkerøde, og resten af benene blegt 1yserøde. Kroppen: Selve kroppen var hvid, vingerne var sorte og mørkerøde, d.v.s. svingfjer- ene sorte og Hovedet: dækfjerene på overvingen mørkerøde Hovedet var hvidt. Næbbet var i spidsen sort, og ved roden 1yserød. Ud fra ovenstående beskrivelse viser det sig, at det må være individer af Chile-racen, som netop har mørkerøde led og tæer. Det bør til sidst lige nævnes, at Esbjergornitterne i året 1972 observerede en flamingo af samme art. Denne viste sig samme tid og samme sted som ovenstående og blev her sommeren over - Derudfra kan man jo gøre sig sine egne tanker. Jørgen Thomsen Observation af en Tophejre (Ardeola ralloides) 2k fugl. Grønningen. nordlige Fanø Omstændigheder: Under et check af Hvidbrystet Præstekrave lidt over middag ses hejren flyve op sammen med en del måger, en Sandterne mv. da et par turister jager højvandsrastende fugle op fra den nordlige del af strandengen. Tophejren flyver rundt og lander fuldt synligt på kortgræsset strandeng et minuts tid, før den flyver op igen, 1ægger an til landing i et fugtigt område, men jages så rundt af en Sølvmåge i længere tid, indtil den flyver mod Skallingen. Jeg ringer lidt senere til Blåvand og Langli (hvorfra Jens Thalund ser fuglen flyve rundt på stor afstand). Et raid fra Blåvand senere på dagen mislykkedes. Optik: Teleskop; 20X77 WW. Fuglen ses på ca. 400 meters afstand i fint medlys. Vejret: Vest 2-3. god sigt, skyfrit, graders varme. Beskrivelse: En lille hejre med kropstørrelse som Stormmåge/Krage. Rundvinget og klart mindre end f. eks Silkehejre. Stående generelt brunlig, flyvende stort set hvid pga. de hvide vinger/hale. Flugten ret anstrengt til forskel fra f. eks Silkehejre. Stående i typisk positur, skrutrygget, med næbbet pegende skråt opad. Det spidse næb så på denne afstand nærmest ensfarvet mørkt ud. Benfarve gullig. Som nævnt brunlig ryg (ikke rødbrun) og mørkere end en gammel fugl. Lysere på strube, forside af halsen. Afstanden for stor til at skelne mere detaljerede dragtkendetegn. Bemærkninger: Chinese Pond Heron kan forveksles med Tophejre, men har noget kraftigere næb. Den iagttagede fugl havde klart Tophejres tynde og spidse næb. Kim Fischer Poppelvej I 6720 Fanø Svar fra SU. Hej Kim Mange tak for din henvendelse til Sjældenhedsudvalget med en masse beskrivelser fra Fanø gennem de sidste mange år. Vi har i marts haft et SU-møde i København og har her nået og behandle en del af dine sager.

65 Vi har godkendt følgende ting: Tophejre Dog har vi ikke godkendt den som en 2K. fugl. Dertil kræves der en mere deltaljeret dragtbeskrivelse. Ørnevåge Det var jo helt klart den samme fugl som i Blåvand. Stribet Ryle Hvidvinget Terne Bjergpiber Sortstrubet Drossel Sydlig Blåhals Ørkenstenpikker Sibirisk Sortstrubet Bynkefugl Vi har ikke godkendt den som en adult fugl, så skal man nok først lige have den i hånden. Hvidskægget Sanger Hvidhalset Fluesnapper Den vil jeg også gerne se en dag i Vestjylland. Rosenstær Pileværling Dværgværling Til gengæld har vi ikke kunnet godkende 2 trækkende Kuhls Skråper den , 1 trækkende Dværggås den og en Dværgværling den Når man har Kuhls Skråpe på sådan en kort og fin afstand, kunne du måske nok have haft nogle flere detaljer med. Vi har ligesom strammet kravene til en godkendelse af en Kuhls. Nu hvor du havde set fuglene bla. havde hvid/lys hestesko, så havde det også været fint om du havde lagt mærke til at halen virker mørkere end resten af oversiden. Der havde nok også været mulighed for at se det W mønster der er på overvingen. Beskrivelse af Nathejre (Nycticorax nycticorax) 1K iagttaget på Skallingen/Ho Plantage d / Det var tilfældighedernes spil der rådede ved denne observation Men det skal jo til en gang i mellem. Observatøren på Blåvand Fuglestation i efteråret 1987 Thomas Kjær Christensen havde familiebesøg. I stedet for at tage til Filsø og kigge på gæs, besluttede familien, at tage til kanten af Ho Plantage for at se vores Havørn komme til overnatning i plantagen. Et sted går stien et lille stykke gennem Plantagen med træer på begge sider, og dalende som sendt fra himlen, kom en skid fra en fugl ned mellem træerne. Hvad er det der skider på min vej brummede observatøren og da blikket blev vendt mod trækronerne, sad her en mærkelig brun hejrefugl, mindre end Rørdrum, med en masser lyse pletter og et kraftigt lige næb, som den prøvede at stikke i vejret, samtidig med, at den strakte hals. Den var helt stivnet og så ud som om den ville sige undskyld. Jamen hvad er du da for en sagde observatøren, men da hejren ikke kunne lide den konstante stirren, gik den på vingerne og fløj længere ind i plantagen. Fuglen blev dog genfundet stadig siddende i træerne. Erik Overlund kom til og den blev bestemt til Nathejre 1K. Jeg var kommet sent hjem fra nivellering af reservatet, og på sedlen på køkkenbordet stod skrevet: Nathejre ved Skallingen. Næste morgen eftersøgte jeg fuglen i området, men uden resultat. Min tid var desværre begrænset, og på min vej tilbage mod bilen lettede en piber fra engen og satte sig ind i de lave bjergfyr. Præcis samme sted og på samme opførsel opdagede jeg Taigapiberen en uge senere. Den samme aften var jeg dog igen på Nathejrelokaliteten, og Thomas og Erik kunne flot fremvise fuglen, der stod ved et vandhul på engen, for Clemme landmåler og Jean og. Dagen efter igen iagttoges den, da den i skumringen fløj ud af plantagen kl og zigzaggede mellem jægernes haglbyger. Muligvis var der blevet skudt på fuglen den første aften den blev opdaget. Den var der intet usædvanligt at se på vingen, men den sad 2 af svingfjerene skævt, den ene delvist ragende op fra vingen.

66 Sidste gang fuglen blev set var under eftersøgning af Taigapiberen den , hvor den sad i kanten af plantagen, og lettede for at flyve længere ind. Adskillige ornitologer var ude og se fuglen. Beskrivelse af fuglen: Helhedsindtrykket var en lille kompakt hejrefugl, mindre end Rørdrum, med kort hals, som når fuglen stod, var trukket godt ned mellem skuldrene. Overvejende brun med en masse lyse pletter. I flugten hurtigere vingeslag end Fiskehejre, og typisk holdning som hejre med indtrukket hals og nedadbuede vinger. I detaljer var næbbet kraftigt dolkformet, et typisk hejrenæb, gulligt med mørk næbryg og sort spids. Benene var gulliggrønne. I øjet var selve pupillen sort med rødlig til lysebrun smal iris. Hele fuglens grundfarve var lys brun. Hovedet proportionsmæssigt ret stort i forhold til fuglen. Den brune isse med små mørke længdestriber, ligesom dannende en ikke særligt fremtrædende kalot, idet kinderne var lidt lysere. Hals og bryst brunt, lidt lysere end oversiden med mørk længdestribning aftagende mod bugen. Især oversiden af fuglen var meget særpræget. Farven var lys brun og på den centrale del af fjerspidsen var afsat en hvid klat. Disse pletter, der var tydeligt adskilte var mindst på den øverste del af ryggen, hvorimod de på tertiærerne var ret store. På vingedækfjerene sad de på den stående fugl nærmest i rækker, således at de dannede flere bånd. Båndene kunne nærmest sammenlignes med perlerækker. I flugten gav disse rækker af hvide perler nærmest indtryk af, at den havde et lyst felt på armdækfjerene. Om dagen opholdt fuglen sig i træerne i kanten af Ho Plantage, mens den i skumringen fløj ud over engene, hvor den kunne fouragere i de mørke timer. Thomas Kjær Christensen Erik Overlund Bent Jacobsen En observation af en Sølvhejre (Egretta alba) 23/ Sønderho, Fanø Omstændigheder: Svag S drejende til SV-vind. 8/8, gennemskinneligt skydække. Under vandfugletælling fra diget i Sønderho opstår der panik blandt fuglene på Østkeldsand, idet den lokale Vandrefalk (en hun) er ved at smide en anden Vandrefalk ud af sit territorium (en han) er af vadefugle og ænder går på vingerne, samt en, i første omgang til Pibesvane bestemt, stor hvid hejre. (Afstanden er ca. 2 km). Hejren flyver rundt et par gange og derpå i nordlig retning med 2 Fiskehejrer. Disse lander på Trinden, mens Sølvhejren fortsætter nordpå. Optik 20-60X80 teleskop. Lysforholdene noget nær ideelle for langdistanceobservationer. Beskrivelse: Hvid hejre af størrelse som Fiskehejre, med hvilken direkte sammenligning kunne foretages. Næbfarve lys, men ubestemmelig. Det var f.eks. heller ikke muligt at se det gule på Pibesvanernes næb, afstanden var ganske enkelt for stor. Bemærkninger: Silkehejre og andre hvide hejrer kan udelukkes på størrelsen. Med venlig hilsen Kim Fischer. Til sjældenhedsudvalget. Frederiksberg d Kære Stefan. Jeg er af Bent Jakobsen (ingen tvivl om det) blevet opfordret til at meddele jer min iagttagelse af Silkehejre på Skallingen torsdag d. 12. maj 1983 kl. ca Da jeg normalt ikke beskæftiger mig (seriøst) med sjældenheder, har jeg selvfølgeligt overtrådt samtlige regler m.h.t. fremgangsmåde for registrering af sådanne arter. Jeg har således ikke foretaget nogen form for systematisk notering at dragt, størrelse, adfærd osv., osv., I min notesbog (sådan én havde jeg trods alt med) står

67 kort og godt: Torsdag d. 12. maj. Skallingen, regn, én silkehejre. Dette er dog i højere grad et udtryk for min generelle interesse for fuglen og i mindre grad et udtryk for hvad jeg reelt så. Dette sidste kan kort udtrykkes således: Jeg kom kørende i bil på vej hjem fra en tur ude fra halvøen da jeg ca. ved Skomagersletten så en hvid hejre stå ved et Pande/lo-system Ca. 50 m. øst for Skallingvejen. Fuglen var som sagt hvid, og havde sorte ben og næb. Efter at have gloet på den et stykke tid, stod jeg ud af bilen i håb om at få den på vingerne så jeg kunne få fødderne at se ( jeg var på det tidspunkt temmelig sikker på at det var en Silkehejre jeg havde foran, da jeg har nogen erfaring med arten fra det sydlige), Fuglen fløj op, slog et sving ind over vejen m. foran bilen og landede igen på engene længere fremme ca. 75 m. fra vejen. Fødderne var, ja man tror det er løgn, GULE. Fuglen var formentlig ikke i yngledragt (ingen strittende fjer og den slags). Jeg er godt klar over at der kan (teoretisk) være tale om den lyse variant af Revhejre, som jeg ikke har set, jeg har kun set den mørke, men jeg tror nu selv at det var en Silkehejre PS. størrelsen svarede umiddelbart også til hvad jeg erindrede om arten. Hvis du ikke lige kan huske hvem Ebbe er, så kan jeg, om ikke give en beskrivelse, så blot oplyse følgende: Chr. Ebbe Mortensen Nyelandsvej Kbh. F. Tlf ha det godt. Amerikansk Rørdrum (Botaurus lentiginosus (Mont.)) Fanø ny for Danmark. Den 10. november 1961 fik jeg fra Fanø tilsendt en rørdrum, som viste sig at være en Amerikansk Rørdrum. En hund havde fanget rørdrummen og bidt den i ryggen. Det var en hun, der målte 59 cm fra næbspids til halespids. Vinge 22,8 cm, hale 7,9 cm, tarse 7,5 cm og overnæb fra mundvig 9,5 cm. Kun få gange har denne art vist sig i Europa som ti1fæ1dig gæst i Spanien, på De Britiske Øer og Kanalerne, Færøerne og Island"). Fundet på Fanø er derfor meget interessant, og en ny fugleart er dermed konstateret i Danmark. LEO NOVRUP Topskarv (Phalacrocorax aristotelis) Blåvand ad mod syd kl Vejr: Øst 4 m/s 6/8 +10 km. + 2 gr. Under den rutinemæssige morgenobs sås en topskarv sammen med 4 Storskarver. Fuglene blev opdaget på en afstand af 600m, men blev set på ned til 50 m. da de passerede observationsstedet. De blev iagttaget i fuldt medlys i ca. 2 min. med henholdsvis håndkikkert og teleskop. Det var hurtigt klart, at det var skarver, der kom flyvende. Store sorte fugle med lange halse, lange næb der krummede mod :spidsen. Mere kortvingede end suler og med bredere haler. Topskarven skilte sig klart ud fra de 4 Storskarver ved at være ca. 15% mindre. Den havde klart hurtigere vingeslag, ikke så dybe som Storskarverne.

68 Vingerne var smallere fra roden og udefter, og lidt kortere. Hovedet mindre og halsen kortere. Det virkede som om at hovedet og halsen gik ud i et, uden Storskarvens kraftige hoved. Kroppen var klart spinklere, den virkede ikke så tykmavet som Storskarv. Halen virkede proportionalt lige så lang som på Storskarv. Næbbet var ligeledes tydeligt spinklere. Ved næbroden sås en gu1 p1et, der gik langs næbvigene og lidt forbi øjet. Det gav fuglen et næsten smilende udtryk. Intet hvidt blev set på hovedet. Den inderste del af næbbet var gult, mens det yderste var mørkt. Hele fjerdragten var ensfarvet kulsort. Vi har begge erfaring med Skarver fra Norge. M.v.h. Flemming Falk Jørgen Hammersheim Blåvand Fuglestation. Ringmærkning af Topskarv (Phalacrocorax aristotelis aristotelis) Blåvand den Søndag aften den 12 november 2000 var vi (Jens Hjerrild Hansen hun Janus Ethelberg) på hukket for at fange vadefugle med spot og ketsjer. Vejret var ideelt til formålet - Stærk b1æst og regn. Kl spottede vi en større fugl, der 1 første øjekast lignede en and. Men det var ikke en AND. JET svang ketsjeren mens JHH blændede fuglen, der på tættere hold nu kunne bestemmes til Topskarv. Fuglen blev bragt med tilbage til Blåvand Fuglestation til stor overraskelse for Thomas B. Rasmussen. Bent Jakobsen og Henrik Knudsen blev underrettet, og vi fik alle set nærmere på den spændende fangst. Da skarver er dagaktive og vejret var meget dårligt, besluttede vi os for at holde fuglen natten over. Mandag morgen Kl blev fuglen sluppet, som den første ringmærkede Topskarv 1 Danmark. Beskrivelse af fuglen: Fuglen var 1 fin kondition. 1 forhold til Storskarv, tydeligt mindre og med en anden hals og hovedprofil. Panden mere stejl, slankere hals og et skalleslugeragtigt tyndt og gulligt næb. Benene tofarvede (kødfarvet svømmehud og vingelængden 262 mm. (Storskarv >300mm). Det var en 1K fugl 1 vinterdragt med gullig Iris og lyse bræmmer på dækfjerene. Da fuglen blev tør, kunne et grønmetallisk skør ses på isse, nakke og den øverste del af ryggen. Med den ensfarvede gråbrune underside har vi bestemt fuglen som tilhørende den nordatlantiske race aristotelis. PS. Da vi havde drukket en øl oven på den store bedrift gik vi (TBR,JHH) atter ud i mørket. En halv time senere havde vi gjort det igen. En 1K Sabinemåge i nettet og Danmark var blevet en mærkeart rigere... Med Venlig Hilsen Blåvand Fuglestation Jens Hjerrild Hansen, Janus Ethelberg, Thomas Bundgaard Rasmussen Grønlandsk Blisgås (Anser albifrons flavirostris) på Fanø En adult fugl blev set raste sammen med 8 Kanadagæs 09/ ved Enggården 2 km nord for Sønderho på Fanøs østkyst. Fuglen havde ifølge indehaveren været der sammen med de andre gæs siden ult. Januar. Gæssene blev fodret med korn, som blev lagt ud på strandengen. Jeg så fuglen sammen med Evald Munksgaard fra bil på ca. 25 meters afstand med 10X50 kikkert. Sigtbarheden var fin den pågældende dag og observationen blev foretaget i medlys. Fuglen var tydeligt meget mindre end Kanadagås, havde en tydelig hvid blis bag næbbet og i panden, samt store, sorte tegninger på bugen. Næbbets farve var tydeligvis orange, ikke lyserødt. Da jeg samme dag tog af sted til Sydengland, erfarede jeg at Storbritannien denne vinter havde meget

69 usædvanligt koldt vejr. F. eks lå der flere cm sne 50 km syd for London ganske uhørt derovre! Jeg formoder at både Blisgås og Kanadagås er strejfere fra England, både på grund af det kolde vejr og især fordi fuglene lod sig fodre ikke var særligt sky. Jeg har hverken før eller siden set nogen af de to arter raste på Fanø. Kim Fischer, Reservatet Tipperne, 683o Nr. Nebel o36. Oplysningerne kan eventuelt verificeres ved kontakt med: Evald Munksgård, Kystparken 94, 67oo Esbjerg Dværggås (Anser erythropus) iagttaget på. Filsø-markerne, Ribe Amt, d. 16. januar Den 16. januar 1983 observerede undertegnede en adult Dværggås på en vintersædsmark på Filsø ved Henne. Fuglene opholdt sig sammen med 240 Sædgæs og i samme område blev der talt 150 Kortnæbbede Gæs og 41 Blisgæs. Observationsforholdene var rimelige, der var regnbyger, vind NV 4 5 B, overskyet 8/8, og en sigt på over 2o km. Vi opdagede føret Dværggåsen under optællingen af Sædgæssene, som vi talte i teleskop 2o 45 x forstørrelse på. 4oo meters afstand. Dværggåsen var påfaldende mindre end Sædgæssene, til tider forsvandt den i vintersædsmarken. Gående nåede den stort set kun Sædgæssene til ryggen (dværggåsens hovedhøjde), indtrykket var umiddelbart, at den ikke havde nogen hals, men et plumpt; hoved på en trind krop. Når den strakte hals, sås halslængden at være ca. halvdelen af Sædgæssenes. Fuglen havde tydelig blis i panden; blissen var smallere end Blisgæssenes, men strakte sig længere op i panden, faktisk til issen. Blissen lignede meget blissen hos blishøne. Næbbet var meget lille og spinkelt. Øjenring blev ikke set, men det skyldes sandsynligvis den lange observationsafstand. Indtrykket af kropsfarven var, at fuglen var ensfarvet grålig, lidt kedelig, lysere end Blisgæssene, som blev set i samme område. Den havde tydelig bugstribning, som dog kun strakte sig over et mindre parti på bugen. Den havde orange-farvede ben. I gang bevægede den sig tungt og lidt kluntet, muligvis fordi den var i god kondition med meget tungt, hængende bug (abdominalprofil). Summa summarum: meget lille gås, på. størrelse med en Gråand med tydelig, lang smal blis i panden, bugstribning, lys, grå på kroppen, orangefarvede ben: Dværggås. Det skal bemærkes, at vi ikke var et øjeblik i tvivl om, at det var en Dværggås, også verificeret, da vi senere så Blisgæs, som er på størrelse med Kortnæbbet Gås /Sædgås. Med. venlig hilsen Jesper Madsen & Kim Fischer, Reservatet Tipperne, 683o Nørre Nebel. Den 16. januar Observation af en Dværggås (Anser erythropus) ved Fiilsø den Blev foretaget af Jes W. Graugaard, Bent Otto Poulsen, Henning Nøhr, Lars Maltha Rasmussen og Kim Fischer. Blandt Sædgæs 60 og Grågæs 2 fouragerede en mindre gås. Den var lidt mørkere end Sædgæssene og havde en tydelig blis i panden, som var ret bred (i forhold til andre Dværggæs jeg har set, bl.a. i engelske dyreparker og en i det tidlige forår i år, også ved Fiilsø). Blissen gik rundt om det øverste af næbbet. På bugen kun en lille stribe nede ved benene, ellers ingen tegninger her. Næbbet blev set tydeligt i profil ved flere lejligheder og var meget kort, nærmest som en trekant med lige lange sider. Halsen var kort sammenlignet med de andre gæs og benene så også korte ud. Gåsen kunne lige se op over ryggen på Sædgæssene, når den kiggede op og vi estimerede kropsstørrelsen til at være ca. halvdelen af disse. Den stribe på siden, som er de lyse bræmmer på bugfjerene, så mindre tydelig ud end hos Sædgæssene. Fuglen blev set fra bil på afstande fra m. med 10X50 Kowa og 10X40 Zeiss optik. Det var overskyet, men rimeligt godt lys ved tiden, i hvilket tidsrum vi så fuglen.

70 Vi adskilte gåsen fra Blisgås på den ringe størrelse og det meget korte næb, samt den korte hals. Ifølge en mundtlig meddelelse fra Jens Kristian Kjærgård, som tidligere på efteråret har set en Dværggås i Rosvang, Thy, kunne det stærkt tyde på, at det drejede sig om samme ex. vi har set. Fuglen i Rosvang skulle også have en bred blis og ingen, eller næsten ingen tegninger på bugen. Det skal også med, at vi ikke så gul øjenring, at hovedet var påfaldende rundt og at fuglen så andeagtig ud på grund af kort næb og ben. Den fouragerede meget hurtigt og lå nogle gange ned og bed i græsset Kim Fischer Dværggås (Anser erythropus) ved Fiilsø 16. og (1983?) 1 formodentlig imm, sandsynligvis samme individ set: Filsø 16. februar 1985 Filsø 18. februar 1985 kl Rolfsø v. Henne Kirkeby 18.feb kl v. Skyhede, Over Fidde v. Henne 18.feb kl De tre førstnævnte steder er fuglen kun set flyvende, mens Dværggåsen på Skyhede sås roligt fouragerende, og blev her iagttaget og beskrevet detaljeret : 1 tidsrummet kl. c sås en Dværggås ved 3 lejligheder. Sammen med Jørgen Peter Kjeldsen, var jeg rundt på markerne ved Filsø for at kigge på og tælle gæs op. En større flok Sædgæs på 495 holdt til på en stubmark, de var denne dag ekstremt sky, og umulige at komme på nært hold af. 1 notesbogen herfra fig. noteret:,,dværggås 1 ad (betyder på dette tidspunkt bare, at den har bus>. Generelt godt skjult i Sædgåse-flokken, så dens hvide pandebrask godt en gang, ganske kort og varmeflimmer, så der var ikke noget, der hed øjenring - men så den flyve 2 gange, sidste gang i 3-4 minutter, trods størrelsen var det oplagt en gås, vingefang lige under 2/3 af Sædgås, halsen var meget kort, men tyk hele vejen ud, hovedet var (i forhold til Gråand) rundt og tykt, så bussen da den landede kort på en pløjemark - den sluttede af med at flyve nordpå." 18.2 Denne dag sås Dværggåsen først 2 gange overflyvende sammen med en Blisgås og en flok på 200 Sædgæs. Forst sås fuglene flyve fra Filsø, senere fløj de over et af gæssenes alternative fourageringsområder Rolfsø nord tor Filsø - hovedårsagen til at gæssene var ekstremt urolige denne dag, har formodentligt været, at et militærfly igen og stadigt fløj i en meget lav rute hen over Filsøs marker. Gæssene sås lande et par km mod ()N(), og efter at have kørt lidt rundt. 1 det Vor mig ukendte terræn, fandt jeg flokken fouragere i en rimelig afstand i skråt medlys. Flokken bestod af 280 Sædgæs, 3 gamle Blisgæs og så Dværggåsen. Her fik jeg rig lejlighed til at nyde disse smukke fugle, om Dværggåsen blev følgende noteret,,on location":,,(i notesbogen 3 tegninger, 1 af kropsformen, 1 af blissen og 1 med indtegnede farvetegninger. Jeg er ingen stor fugletegner-virtuos, og det hele er også beskrevet i ord, så det holder jeg mig til): Kropsform: Vingespidsen rager bagud i forhold til halen, kan ses når den fouragerer, når den raster ser den mere spids ud bagtil end Sædgæssene og Blisgæssene. Havde Sæd-, 1 Blis- og 1 Dværggås flyvende sammen, 1 flugten virker vægten c.3:2:1, vingefanget er (så den forfra og bagfra> 1 : c.3/4 : 1/2-2/3. Når de går, virker Dværggåsen ekstremt mindre end Sædgæssene, den går i bland, havde den på et tidspunkt i nærheden af en Blisgås, som den også virker væsentligt mindre end (,,fylder" måske 2/3 af Blisgåsen - ikke den store forskel på Sæd- og Blisgås. Næbbet meget lille og retvinklet, næsten ligesidet trekantet. Blissen ikke vanvittigt stor, sluttede øverst på panden <ikke op på issen). Intet sort på kropssiderne i form af striber, men (som Sædgås) et sort, trekantet felt bagest på kroppen. Meget mørkebrun, lidt mørkere helhedsindtryk end Sædgæssene. Oversiden ensfarvet mørk, som tørvejord nærmest, ingen tværvatring set, det sås på alle Sædgæssene, ret mørkebrun foran på halsen, lidt lysere på bryst og~ bug, men her stadig brunligt. ~bet er lyserødt, benene gulorange. Når fuglen stod ekstremt rigtig 1 forhold til solen (dvs. lyset faldt ind skråt fra siden) kunne en mørkegul øjenring ses, men den var på ingen måde iøjnefaldende.

71 Når Dværggåsen står lige foran en Sædgås er ryggen under sædgåsens hvide linje på langs af kroppen. Flokken gik på en ujævn græsmark m væk, blev nydt i et nyt KOWA - teleskop med både 20 og 40)',s okular. 1 starten lidt flimmer, men det forsvandt ved tiden. Klar sol, 8/8 skydække (!?), nogle graders frost. Opdagede Dværggåsen kl , herefter kunne den ses uafbrudt til kl , hvor den gik ned i en lavning, og forsvandt fra mit synsfelt" Jeg har ingen erfaring med Dværggæs, men 3 vinterhalvår som Tipperobservatør bl.a., har givet mig mulighed for enkelte kig på de andre ges: 1 tilfælde af godkendelse bedes Jørgen Peter Kjeldsen nævnt i SU-listen som medobservator. Ole Thorup - Tipperne 29. december Observation af Dværggås (Anser erythropus) På Fiil sø markerne 14.december Under observation af en flok gæs bestående af 45 Sædgæs og 2 B1isgæs, bemærkede vi en lille gås der ivrigt gik og fouragerede inde imellem de andre gæs. Gåsen var en smule større end en Gråanddrik, farven brunlig på over - og underside, på undersiden antydning af mørk stribning, hoved og hals en anelse mørkere end kroppen., Benfarven nærmest orangegul, som B1is- og Sædgås, måske en anelse lysere. Næbfarven var lyserød. Næbbet forholdsmæssigt mindre end hos Blis- og Sædgås. I panden sås tyde1igt en hvid blis, der strakte sig fra næbbasis til issen, desværre kunne den gule øjenring ikke ses. Ikke desto mindre en Dværggås. Gåsen blev set fra bil, afstand ca. 100 m, anvendt optik var 10 x 5o kikkerter og Kowa 2o x 6o telescope. Vejret: syd-sydvestlig vind 4-5 Beaufort, fuldt skydække, sigten var 6-8 km. Observatører: Lars Abrahamsen, Svend Bugtrup, Jens Overgaard Christensen og Jan Jensen. Beskrivelse af Dværggås (Anser erythropus) ad. iagttaget ved Filsø d. 13/ , d. 14/1 og 19/ D. 13/ var de Kortnæbbede Gæs blevet afløst af en mindre flok på 51 Sædgæs. I denne flok stod desuden en adult Dværggås. Fuglen, der var en lille Anser-gås, var lidt større end en halv Sædgås. I panden havde den en tydelig hvid blis, der gik næsten op til issen, og derved var mere høj end bred. Fuglen var i øvrigt ret højpandet, hvilket yderligere blev fremhævet ved det korte, men høje lyserøde næb, Der er ikke mørkt hoved og hals, som hos Sædgæssene. På bugen var der ved benene tværgående sorte striber, og proportionelt virkede benene kortere en Sædgåsens, hvilket blev fremhævet af det kraftige bryst og bug, hvilket bevirkede, at den så ud som om den var ved at falde forover når den gik. Benfarven orange som hos Sædgås. Der blev ikke set øjenring. Kræet fulgte konstant Sædgæssene, selv på et tidspunkt, hvor der var Kortnæbbede Gæs til stede. I flugten var størrelsen meget iøjnefaldende, og blev angivet til at være ca. Gråand/ Gravand størrelse. D. 14. og 19./1 var observationsbetingelserne de samme som d. 13/12, og de samme ting som ovenfor beskrevet kunne ses. Fuglen blev set på m med 25 X teleskop og Kowa 10X5o kikkert. Bent Jakobsen Kallesmærskvej Blåvand

72 Beskrive1se af Dværggås (Anser erythropus) ad. iagttaget ved Filsø d. 13/ , d. 14/1 og 19/ Den 13/ var de Kortnæbbede Gæs blevet afløst af en mindre flok på 51 Sædgæs. I denne flok stod desuden en adult Dværggås. Fuglene der var en lille Anser-gås, var lidt større end en halv Sædgås. r panden havde den en tydelig hvid bus, der gik næsten op til issen og derved var mere høj end bred. Fuglen var i øvrigt ret højpandet, hvilket yderligere blev fremhævet ved det korte, men høje lyserøde næb. Der var ikke mørkt hoved og hals, som hos Sædgæssene. PA bugen var der ved benene tværgående sorte striber, og proportionelt virkede benene kortere en Sædgåsens, hvilket blev fremhævet af dens kraftige bryst og bug, hvilket bevirkede, at den så ud som om den var ved at falde forover når den gik. Benfarven orange som hos Sædgås. Der blev ikke set øjenring. Kræet fulgte konstant Sædgæssene, selv på et tidspunkt, hvor der var Kortnæbbede Gæs til stede. I flugten var størrelsen meget iøjnefaldende, og blev angivet ti1 at være ca. Gråand/ Gravand størrelse. D. 14. og var' observationsbetingelserne de samme so»' d. 13/12, og de samme ting som ovenfor beskrevet kunne ses. Fuglen blev set på m med 25 X teleskop og Kowa 10x50 kikkert. Bent Jakobsen Kallesmærskvej Blåvand Beskrivelse af en Dværggås (Anser erythropus) AD., iagttaget ved Fiilsø 2-16/ Efter en fin tur til Vind Hede og Vest Stadil Fjord, hvor vi bl.a. så 5 Urkokke, 1 Grønspætte og 40 Lapværlinger, besluttede vi, som så mangen en gang før, at køre ud ved Fiilsø og checke gæssene. Siden sidst i september havde Kortnæbsgæs holdt til på markerne heroppe. I løbet af oktober mindskedes tallet, og flokken blev mere overskuelig, hvilket da også resulterede i at et varierende antal Blisgæs nemmere var at finde. 2/11 talte vi omkring 1260 Kortnæbsgæs, 130 Grågæs, 2 Bramgæs, 4 Blisgæs, og fandt egentlig temmelig hurtigt Dværggåsen. Flokken stod på markerne ØNØ for Avlsgården. Marken de gik på, var en stubmark, og flokken fouragerede ivrigt. Afstanden til flokken var rimelig god - vel meter med teleskoper. Kortnæbsgæssene varierer betydeligt i størrelse, men i sammenligning med disse, var Dværggåsen kun ca. ½ så stor som de største. På stubmarken var den til tider, på grund af sin størrelse svær at finde. På et tidspunkt var den blevet væk for os (Vi skiftede observationsplads), og da vi så igen fik øje på den, var vi egentlig temmelig overbeviste om, at den nu lå ned, selv om vi kunne se lidt bevægelse på den. Det viste sig, at den rent faktisk stod på begge ben (!), og fouragerede stillestående. Det siger lidt om størrelsen, i forhold til de osse gående Kortnæbsgæs omkring den. I sammenligning med andre end de største Kortnæbsgæs, virkede den knapt så lille, måske 1/3 mindre. Gåsen en typisk grålig Anser-gås. Ryggen temmelig mørkt grålig (indtrykket måske,farvet' af Kortnæbsgæssenes lyse ryg), ligesom undersiden. På bugen sås sort pletning. Hoved og hals mørkt gråligt Markant hovedform og tegning, meget lille rundt hoved med udpræget stejl pande, et forhold som ikke sås så udpræget hos andre Anser-gæs. I panden og til godt op på hovedet sås en markant kridhvid blis. Set direkte forfra sås det, at den gik i spidsende form højt op på hovedet. Det var tydeligt at se, at øverste del af blissen gik så højt op på panden, at den nåede ud over øjet (se den udmærkede ill.). Næb påfaldende kort og spinkelt, men typisk gåsenæbsform. Det var lyserødt. Benene var orange, og uden ring. Det sidste var en ting vi glædede os meget over den eftermiddag. Den Ansergåsetypiske hvide flankestribe meget markant og skarpt afgrænset, måske fordi fuglen generelt var meget mørk. Hvid under- og overgump. Dagen efter - 3/11 - lykkedes det at komme ind på ca. 200 meters afstand og i fint lys, af den nu endnu mere decimerede gåseflok (ca. 800 Kortnæbsgæs). I teleskop kunne til tider på denne afstand ses øjenring. Det kunne ses at øjenringen var gul. Det noteredes, at den i forhold til Kortnæbsgæs var mere korthalset. Det sås at vingerne ragede ud over halen på den stående fugl, men ikke meget. 1 flugt var den vanskelig, eller umulig, at skille ud fra Kortnæbsgæssene, endskønt den var markant afvigende med sin mørke forvinge, druknede den til tider i flokken af Kortnæbsgæs. Senere - 11/11 - var flokken yderligere decimeret til ca. 600 Kortnæbsgæs, men Dværggåsen var der stadig. I flugt var den nem, at plukke ud på grund af manglen på lys forvinge og forryg. Vi kom den stående flok ind på en afstand af ca. 200 meter, og kunne trods et dårligt lys tydeligt se den gule øjenring i teleskop.

73 Afslutningsvis datoerne for Dværggås på Fiil Sø: 2/11, 3/11, (7/11 sås den ikke), 11/11, 16/11. Ved et besøg 20/11 sås ikkun 15 Kortnæbsgæs ved Fiil Sø. Erik Overlund John Faldborg Peter Lyngs Dværggås ved Fiilsø, d kl ca 1400 Under besøg ved B1åvand 1 skolernes efterårsferie var vi en lille flok, der 14/10 drog til Fiilsø for at kigge på gæssene, her var vi på udkig efter en Dværggås, vi havde fået at vide skulle være på plads blandt knap ! Gæs, heraf ca Kortnæbbede, 1100 Grå; 2 Sæd, 4 Blis, 3 Sne og en Bramgås. Hovedparten af Grågæssene stod i den SØ-1ige~de1 af området og det var blandt disse; at vi opdagede Dværggåsen. Fuglen stod i forgrunden af flokken ca 200 m inde på marken (vi sad i biler) og vi havde lejlighed til at iagttage den ca.2 minutter. Følgende iagttoges: Højde ca 2/3 af Grågås og til forskel fra denne generelt mørkere. Kort hals med lil1e hoved. Pande og forreste del af issen hvid, hoved lille og rundt, næbbet lille og kødfarvet og virkede ikke som hos de fleste, andre grå gæs som en naturlig forlængelse af panden. På bugen og til dels brystet mørk brun til sort tværstribning, der strakte sig lidt op af siderne. Benene kunne knapt anes. Den fouragerede kortvarigt, blev herefter opmærksom på os, og stod med strakt hals. Den lettede herefter sammen med det meste af den øvrige flok. Mørk forvinge iagttoges, men ellers druknede den hurtigt i mængden af gæs. Den blev dog re1okaliseret og dens lille størrelse sås igen i relief til Grågæssene. Mørk forvinge iagttoges igen. Et flugtfoto blev taget. Billedet er ikke godt, men Dværggåsen er forrest i den store flok. Hans Christophersen Dværggås (Anser erythropus) 1 trak N , Sønderho. Omstændigheder: Tilfældigt får jeg øje på en flok på 9 Grågæs med denne lille sag imellem. Fuglene flyver mod NNV. Ses på indtil meters afstand i teleskop 32X77. Vejret: SSØ 2, let skydække/sol, km sigt. Godt lys, så jeg kunne nemt se at det var en anser-gås. Beskrivelse: Størrelsen fik fuglen til ved første øjekast at virke som en and, i næste øjeblik en Pibeand indtil det gik op for mig efter 1-2 sekunder, at det var en Dværggås. Dvs. fuglen var meget mindre end Grågæssene (men selvfølgelig ikke så lille som Pibeand). Men størrelse er jo nogen gange en utilregnelig faktor i naturen, så bestemmelsen blev først og fremmest foretaget på fuglens karakteristiske form: Som en gæssenes Pibeand med kort hals og rundt hoved, understreget af kort næb. Ingen markant overgang mellem hoved og hals. På grund af den lange obsafstand ingen øjenring osv. at se, men blis/sorte bugpletter burde jeg have set, så på den baggrund må det have været en 2K fugl. Største forvekslingsmulighed er en 2k Blisgås. som jo også kan være ret lille (der er faktisk overlap mellem de to arter), men halslængde/hovedform er gode kendetegn for Dværggås. Bemærkninger: Flyvende Dværggås har jeg erfaring med i flokke af Kortnæbbet Gås, hvor størrelsesforskellen kun er påfaldende. I forhold til Grågås er den nærmest grotesk, Venlig hilsen Kim Fischer Poppelvej i 6720 Fanø Svar fra SU: Dværggåsen har vi ikke kunnet godkende, da der ikke er en eneste dragtdetalje. Vi kan simpelthen ikke godkende en fugl udelukkende på størrelse og kropsform. Det er lidt samme i dette tilfælde med Dværgværlingen som hos Dværggåsen, vi kan ikke godkende sådan en fugl uden nogen dragtkarakter. Iøvrigt siger rigtig mange af de østlige Værlinger tik.

74 Angående den Store Sorthovede Måge, så vil vi gerne høre om du har det originale dias og i så fald om vi kunne få lov til at se dette Bedste hilsner på vegne af SU Henrik Knudsen Kløvervej Ringe. Dværggås - Blåvandshuk På en fugletur til Blåvand trak ca 50 Kortnæbbet Gås mod syd næsten lige efter vores ankomst på sydhukket. 1 af fuglene tiltrak sig vor opmærksomhed på sin meget lille størrelse. Da flokken kom lige hen over hovedet på os kunne vi se alle de kendetegn der nu er nødvendige for os til at bestemme fuglen. En anden flok fuglekiggere, som endnu ikke var kommet på plads havde også lagt mærke til fuglens afvigende størrelse. Svend Rønnest og Ole Z. Göller Observation af den nordamerikanske race af Knortegås (Branta bernicla nigricans) i Vigen, syd for Nordby, den 15. januar Under optælling af en flok Mørkbuget Knortegæs på 95o og Lysbuget Knortegås 4 stk. iagttog undertegnede en usædvan1ig race af Knortegås, bestemt til Branta bernicla nigricans. Fuglen gik blandt de andre Knortegæs, som fouragerede på en strandeng under højvande (en højvandsrasteplads), 1ige syd for Nordby på Fanø. Observationsbetinge1ser: Vejret afvekslende mellem overskyet og solskin, vind NW 4-5 B, meget klart, sigt større end 2o km. Observationen blev først gjort gennem teleskop (2o-45 x) i sidelys på 4oo meters afstand og senere gennem teleskop i medlys på 25o meters afstand. Fuglen sprang i øjnene ved en meget kraftig, hvid halsring, ca. den dobbelte tykkelse af ringen hos Mørkbuget Knortegås, og sammenhængende hvid med en enkelt svag, mørk stribe i ringen. Endvidere var et stort, kridhvidt flankepanel iøjnefaldende. Det lyse felt strakte sig fra siden af bugen (se tegning) med en skarp overgang til mørk bug. Bugen var ensfarvet mørk, og havde samme mørke farve som brystet, nærmest mørk, koksgrå, og der var ingen kontrast mellem bug og bryst, som det ses hos Mørkbuget Knortegås. Mørkbuget Knortegås har et mere eller mindre lyst felt på flanken, men altid gråligt og i en glidende overgang fra bugens grå tone, i modsætning til denne fugl, der havde skarpt kontrasterende gråsort på bugen og kridhvid flanke. Ryggen var ensfarvet mørk med antydningen af brun, i modsætning til Mørkbuget Knortegås, som er gråsort, og i modsætning til Lysbuget Knortegås, der har en lysegrå ryg. Manglende hvide striber på vingedækfjerene viste, at der var tale om en adult fugl. Observationen er den første for Danmark. Racen er tidligere set i Holland og i det vesttyske Vadehav. Mette Fog har foreslået at kalde racen for Sortbuget Knortegås, et efter vores observation at dømme udmærket navn. Med venlig hilsen Jesper Madsen og Kim Fischer, reservatet Tipperne, 683o Nørre Nebel Den 2o. januar 1983.

75 Beskrivelse af en Rødhalset Gås (Branta ruficollis) 1 ad, iagttaget ved Fiil Sø, I ovennævnte periode sås denne lille delikate sag, stort set dagligt ved besøg i området. Fuglen opdagedes tilfældigt af Erik Overlund. Først i oktober var antallet af gæs (Kortnæbsgæs og Grågæs) ved Fiil Sø nået sit max. af fugle. Et imponerende syn når de i en flok gik til overnatning på selve søen. Erik havde en stund, i sin håndkikkert, vedvarende fulgt en stadig strøm af småflokke af Gæs, hovedsagelig Kortnæbsgæs), der rykkede fra et markareal til et andet. Eriks intuition er legendarisk blandt kendere, og i mindst en uges tid forinden havde han stædigt annonceret, at den - Rødha1sede Gås fra forårets glade dage i Vestjylland garanteret ville dukke op her. Oddsene derfor var tilsyneladende osse gode, idet den både var registreret i Norge og på Spitsbergen sammen med Kortnæbsgæssene i løbet af foråret og sommeren.... Og pludselig var den der, i front af en flok Gæs der skiftede mark. i hovedsagen var den svær, at genopdage. Ved flere tilfælde opdagedes den først - i de påfølgende dage - efter flere timers intens observeren. og ofte først når den kom flyvende i front af en større flok Gæs og gik til landing. Sidste dag den sås var det i skøn samdrægtighed med en Dværggås (en 2K der var opdaget af Jesper Madsen 15/10; se beskrivelse). i den forgangne uges tid var der sket et markant fald i antallet af Gæs på FiiI Sø markerne. Netop sås knapt 1600 Kortnæbbede trække over Blåvand mod sydvest. Hverken den Rødhalsene eller Dværggåsen registreredes den dag, men de har sandsynligvis begge været der. I øvrigt kan det bemærkes, at vi i oktober (frem til og med 20.10) registrerede knapt trækkende grå Gæs i Blåvand!! En Rødhalset Gås er smuk og umiskendelig (når man først finder den)! Sort, hvid og chestnut! På størrelse med, eller mindre end en Knortegås og med en delikat rundet hovedform Og meget lille næb. Ansigt (med den runde hvide plet, erkendelig på flere hundrede meters afstand) og hele oversiden sort, ligesom underside og -hale. Smalle hvide spidser til større og mellemste dækfjer, dannende de typiske,,gåsevingebånd. Hvid gump og over- og underhale Og meget markant - ret bred - hvid flankestribe. Hele forpartiet smukt chestnut. Og fra øredækfjerene en chestnut,,klat helt omkranset af hvidt gående ned langs halssider Og forbryst, dannende grænse eller skillelinie mellem chestnut og sort. En extremt herlig model - og uden ringe om benene siger Erik! Erik Overlund, John Faldborg, Michael - Fink Jørgensen, Morten Jørgensen m.fl. Rødhalset Gås (Branta ruficollis) En sydtrækkende fugl 29~ Sønderho. Fanø. Omstændigheder: Under trækobs ved Hønen ses fuglen ca. kl i en flok på 250 Bramgæs på ca. 2 km s afstand under ikke vildt gode omstændigheder men da arten er meget Karakteristisk, ses de vigtigste kendetegn. Dagen er med Danmarkshistoriens største træk af Brantagæs, ca. 12,000 Bramgæs og Knortegæs trak skønsmæssigt om formiddagen, og i alt vel af hver Fuglene trak langs Fanø Strand (det var der man skulle have stået), i meters højde stille og roligt i store flokke på , men da der var et pænt småfugletræk også, blev jeg ved Sydspidsen. Michael Clausen stod inde ved Sønderho for at dække trækket derinde. Han havde først på morgenen talt småfugle ved Hønen uden at bemærke de formodentlig gæs i timen, som trak ude mod sydvest (Det skal retfærdigvis siges, at han havde haft nattevagt på et hotel og ikke sovet hele natten). Fuglene trak alle ind mod fastlandet mellem Fanø og Mandø og kom ind på 1000 meters afstand. Observationstid: 1-2 minutter, optik 30X77. Vejret med klar østenvind. styrke 4-5. skyfrit, god sigt. Desværre kom de fleste gæs i modlys, efterhånden som de kom tættere på. Beskrivelse: Lille gås, mindre end Bramgås (direkte sammenligning) og anderledes proportioneret med kortere hals. Meget mørk som Knortegås med mørke vingeundersider og bug. Men langs flanken en tydelig smal hvid stribe, som strakte sig fra den hvide gump langs hele flanken. Gåsen virkede ellers ensfarvet sort, det var ikke muligt at skelne rødt på halsen eller pletter/striber i hovedet. I forhold til Knortegås mere korthalset. På ingen af knortegæssene tilnærmelsesvis en hvid stribe langs flanken.

76 Bemærkninger: Spørgsmålet om, hvad der blev af de 4 andre gæs rejste sig naturligvis, da der blev set en flok på 5 ved Rømødæmningen. De kan imidlertid sagtens have været i flokken af Bramgæs uden at jeg havde set dem, idet jeg koncentrerede mig intensivt om denne ene fugl, som var svær nok at holde adskilt i den til tider kompakte flok gæs. Ærgerligt at vi ikke fandt på at tage til stranden, hvor gæssene ifølge et par fuglekiggere jeg mødte senere, kom flyvende fantastisk godt. Venlig hilsen Kim Fischer Poppelvej Fanø Vejlerne 17/ Kære Kim Mange tak for din henvendelse til SU vedrørende Stribet ryle d. 2/6 Grønningen, Fanø (sagsnr. 137/97). Da der ikke har været indsigelser mod bestemmelsen, kan jeg hermed oplyse at sagen er godkendt. Desværre kan vi ikke godkende observationen af den Rødhalsede gås sydtrk. d. 29/9 1993, Sønderho, Fanø (sagsnr. 126/97). Beskrivelsen fortæller om en mørk gås (mindre end bramgås), der trækker forbi på ca. 2 kilometers af stand. Eneste synlige karakter er en smal men tydelig hvid sidelinie. Udfra erfaringer med flyvende rødhalsede gæs er sidelinien ikke en specielt tydelig karakter. Derimod er den forreste hvide plet i ansigtet meget tydelig og vil på afstand, nærmest opfattes som en blis som på dværg/blisgås... På 2 kilometers afstand er det måske nok tvivlsomt, at denne karakter er tydelig, men jeg mener hvis sidelinien er set, skulle den hvide plet i hovedet fremstå meget tydeligt. Med venlig hilsen p.u.v. Henrik Haaning Nielsen 139/97 Amerikansk Krikand (Anas crecca carolinensis) på Fanø 6-7/ En han i pragtdragt blev iagttaget i en hedesø på heden syd for Fanø Kiltplantage sammen med en flok på 25 Krikand (Anas crecca crecca). Fuglen blev set af undertegnede og Evald Munksgård. o6/o5: Under en optælling af de rastende fugle i den temporære hedesø, som på det tidspunkt udgjorde omkring 2 hektar og som blev dannet på grund af ekstraordinært meget nedbør i foråret 1981, blev jeg opmærksom på en Krikand, han, der adskilte sig fra de andre rastende hanner af Krikænder, hvoraf der i alt var ca. 25, som alle, eller næsten alle havde dannet par, på en tydelig hvid stribe på siden af brystet, som strakte sig fra vandet og et stykke op ad siden. Jeg blev klar over at der måtte være tale om noget andet end en normal Krikand og lavede en skitse i min notesbog af anden. Iagttagelsesafstanden var ca 7oo meter og min observationspost var en klit i ca 15 meters højde. Det var solskin den pågældende dag og jeg sad således at jeg kunne se fuglen i medlys gennem teleskopet på 25X6o forstørrelse. Observationstiden var omtrent 15 minutter.

77 Om aftenen ringede jeg til Evald Munksgård, som på det tidspunkt boede i Nordby, på Fanø, og berettede om fundet. Vi aftalte at lave en tur til søen næste dag og se på anden. 07/05: Sammen studerede vi anden i ca. en halv time under de samme observationsbetingelser som foregående dag. Den havde tilsyneladende ikke dannet par med nog1e af Krikandehunnerne og gjorde heller ikke "tilnærmelser" til nogen, men lå nærmest bare og holdte sig i nærheden af Krikandeflokken. Beskrivelse: Fuglen lignede umiddelbart en Krikand han på samme størrelse, det røde hoved med en bred grøn stribe ned ad kinden, brunplettet bryst og en gu1 plet på siden af gumpen, indrammet i en sort stribe. Den adskilte sig først og fremmest på at den på begge sider af brystet havde en hvid stribe, som gik lodret ned, lidt foran vingen. Stribens bredde forandrede sig lidt efter fuglens bevægelser i vandet og nogle gange var den meget tynd, men altid synlig. Desuden manglede den Krikandens vandrette vingestribe. Denne stribe var dog ikke altid synlig på de andre Krikandehanner. En tredje afvigelse var at den manglede øjensyn1igt den øverste gule stribe i hovedet, som hos Krikand, ligesom indrammer den grønne kindstribe. Men dette punkt er dog usikkert, idet de gule striber ikke altid kunne ses på de andre Krikænder på grund af den lange observationsafstand. Fuglen blev ikke set trods eftersøgning dagen efter og andre dage efter, så det formodes at den forsvandt fra søen efter den o7/o5. Efter min erfaring er dette det første fund af racen i Danmark. Ifølge Handbook of the Birds of Europe, the Middle East and North Africa er der ca 9o fund fra England, hvor den har været årlig i de seneste år, 4 fund fra Holland og 2 fra Belgien. Jeg har desværre ikke min notesbog med felttegninger af anden her på Tipperne, men hvis det findes nødvendigt kan jeg skaffe den fra min tidligere adresse i Sønderho på Fanø. Kim Fischer, Reservatet Tipperne, 683o Nr. Nebel o36. Oplysningerne kan eventuelt verificeres ved kontakt med: Evald Munksgård, Kystparken 94, 67oo Esbjerg Segland 1 i eklipse - Fovrfeld Sø Denne fugl lå sammen med en mindre flok Gråænder og en Pibeand i Fovrfeld Sø. Selv om den var i eklipsedragt kunne jeg straks se at der var noget specielt med den. I størrelse lå den tættest på Pibeand, men i form tættest på Gråand. Svend Rønnest Beskrivelse af Kongeederfugl (Somateria spectabi1is) 1 ad ved Blåvandshuk 3.november Indledning: Under morgenobservationen onsdag d. 3. november 1993 mellem kl og00 sås en adult Kongeederfugl æ i pragtdragt trække syd ved Blåvandshuk i Ribe amt. Observationsforhold: Som det ses af nedenstående vejrdata, lå der den pågæ1dende dag en tågefront udfor hukket. Den lå dog så højt, at man ved at sætte sig helt ned på stranden kunne se ud under den og således ud over havet. Fuglen blev observeret trækkende syd ca. 20 meter efter en lille flok sortænder (11 ex.) i en afstand fra observationsposten på godt 100 meter. Til tider sås både Kongeederfugl og Sortænder (Melanitta nigra) i samme kikkertfelt (optik: kowa tsn-1 30W ø 77 mm), hvilket gjorde det muligt at sammenligne stærre1se og flugt. Fuglen blev sammenlagt iagttaget i ca. i min., hvorefter den forsvandt i tågen i sydlig retning.

78 Vejrforhold: Vindretning. Vindstyrke. Skydække. Sigt Temperatur. 3 m/s 8/8 <2 km (tåge) +5,3 Beskrivelse: 1 flugt: Det første jeg lagde mærke til var den sorte ryg, der sammen med de sorte spidser på overvingerne og den sorte bug gav fuglen et påfaldende mørkt udseende. Det sorte på ryg gik helt frem til, hvor vingeforkanten udgår fra kroppen, hvilket det sorte på bugen også gjorde. Fra vingeforkanten og videre frem mod hovedet var kroppen hvid og stod således i tydelig kontrast til den sorte bug, den sorte ryg og armdækfjerene. Midt i alt det sorte på fuglens overside sås på hver overvinge et tydeligt isoleret hvidt felt placeret på armdækkerne - se tegning. Undervingerne havde også hvide trekantformet felter på forvingen, som startede ca. fra knoen og fortsatte helt ind til kroppen, hvor det gik helt tilbage til vingebagkantens kontaktpunkt med kroppen. Undervingens spidser var ikke så mærke som vingebagkanten og fremstod således lysere end overvingens spidser. De var dog tydelig mørkere end den hvide trekant på undervingen. På hver side af gumpen sås et lille hvidt felt, der var tydeligt isoleret mellem den sorte overgump og den sorte undergump samt den sorte hale. Nakken synes meget opsvulmet, men det skyldes måske den stejle pandeprofil, der gav hele hovedet et generelt klumpet/firkantet udseende. Hovedformen var meget langstrakt, hvilket gjorde, at fuglen virkede korthalset. Mod den lyse tågefyldte baggrundshimmel var muligheden for farvebestemmelser nedsat, men på grund af den lille afstand til fuglen var der kun problemer med at se farverne på hovedtegningerne, næbbet og benene. En ting var dog sikkert, hovedets farve var ikke mærk. Fuglens større1se skal kommenteres ud fra en sammenligning med Sortand, eftersom disse til tider kunne ses i samme kikkertfelt. Desværre var der ingen Ederfugle (S. mollisima) i nærheden til at sammenligne med det pågæ1dende tidspunkt, men disse var dog set blot få minutter forinden og desuden ses Ederfugl dagligt på morgenobsen, hvorved man opnår et godt kendskab til denne arts flugt samt forskellige dragter. De Sortænder, som sås samtidig med Kongederfuglen, var mindre end denne og ikke så kraftig i kropsbygningen, men havde stort set samme vingeslagsfrekvens. Helhedsindtryk: En stor kraftig dykand med hurtige vingeslag og en kort hals samt en karakteristisk klumpet hovedprofil. Forvekslingsmuligheder: Ser man bort fra de hurtige vingeslag, den korte hals og den karakteristiske hovedprofil og kun betragter fjerdragten, så er det muligt at forveksle en adult Kongeederfugl æ i pragtdragt med immature og subadulte samt fældende Ederfugle i eklipsedragt. Disse har nemlig mere sort på oversiden end i den udfarvede dragt. Den adulte Ederfugl æ i pragtdragt er udelukket, eftersom denne har store hvide felter på overvingen, som går sammen med den hvide ryg. Den har ikke sort ryg og heller ikke tydeligt afgrænsede hvide overvingefelter som på Kongederfuglen. De immature eller subadulte ederfugle æ har ikke på noget tidspunkt i deres dragtskift markant afgrænsede hvide felter på overvingerne, mens de samtidig har helt sort ryg, hvid hals og hvidt bryst, hvor overgangene mellem det sorte og det hvide er tydeligt afgrænset. Med hensyn til de eklipsefældende Ederfugle æ så vil overgangene mellem de lyse og de mærke områder ikke være markante. Tager man nu de' tre karakterer, hurtige vingeslag, kort hals og firkantet hovedprofil med i overvejelserne, så bortfalder enhver mulighed for at forveksle den adulte Kongeederfugl æ med immature og subadulte samt eklipsefældende Ederfugle En anden forvekslingsmulighed er indenfor samme art. Her tænker jeg på subadulte Kongeederfugle men i 1k+-dragt har disse gråbrun hovedfarve og den karakteristiske stejle pande er endnu ikke udviklet. Ryggen uden hvide fjer og brungråt bryst. Hvad angår den 2kæ-dragt så vil fuglen ikke have en tydelig sort bug, men nærmere en mere beige/grå farve og desuden er undervingerne meget lyse, hvorved den hvide trekant ikke fremstår tydeligt. Generelt er de lyse farver meget matte, nærmest over i elfenbens-farve, og overgangene mellem mørke og lyse områder er diffuse. Alle andre andefugle anses for udelukkede. Efterskrift: Efter ovenstående beskrivelse har jeg bestemt den trækkende andefugl til en adult Kongeederfugl æ i pragtdragt. Status: En ting, som er vigtig at nævne, eftersom æde fleste tidligere fund er gjort i Ederfuglenes overvintringsområder, er de mange tusinde Ederfugle, der ses i vadehavet og kanalegnen fra sensommer til og med vinter. De ligger bl.a. i dette område og fælder og kan således i vestlige og sydvestlige vinde ses trække forbi hukket i store tal. Med venlig hilsen - Kent Olsen.

79 Min adresse efter d. 13/ er: Kent Olsen, Søndre Kirkevej 11, 9950 Vesterå, Tlf. : Kongeedderfugl - Esbjerg Havn Kl ca helt ude ved 6. bassin foran den orange lysbøje vel nogle 100 meter ude lå en enlig ederfugl, som jeg allerede i håndkikkerten kunne se var nogen der skulle studeres nærmere i scopet. Den rødbrune farve og kontrasterne mellem ryg, sider og hoved, sagde mig, at her var noget. Straks jeg fik scopet på kunne jeg se at næbbet var betydeligt kortere end hos Ederfugl. Rødbrun grundfarve. I glimt sås en anden struktur på flankerne. Hele hovedet og brystet var lyst brunt med lysere felter omkring næbbet. Fjerbeklædningen kort ned ad overnæbbet, havde desuden en let forhøjning. Et lyst brunt felt på kinden sydøst for øjet og op imod næbbet (lige over mundvigen). Mørkere ryg og vinger, bagtil på den lukkede vinge var et mørkt felt med et lyst vingebånd, som kun sås nogle gange. Langs vingekanten, ned mod flanken, var en stribe som nogle gange så mørk ud og andre gange lys. Hen over øjet var et lyst felt. Mørkt, kort næb. På grund af afstanden kunne flere detaljer ikke ses. Selv om der var langt til nærmeste Ederfugle var det tydeligt at se en farveforskel. Ederfuglen var meget mørkere brun. Svend Rønnest Kongeederfugl ud for Søjord, Fanø den 3.2. og Næsten i pragtdragt. Set på ret stor afstand, men den meget markante sorte krop med stor hvid plet bagtil i kontrast til hvidt bryst, størrelsen (mindre end Ederfugl), kropsform (høj midtpå) og meget afvigende hovedform udelukker andre arter. Kim Fischer Den sandsynlige Kongeederfugl havde jeg fra færgen ind mod Halen; fuglen var tydeligt kortere og mere kompakt end de to ad. Ederfugle den lå med både ryg og sider var helt sorte med en stor kridhvid plet på siden af gumpen. Hovedformen var mere rund og farven grålig gav et lidt lyst broget indtryk på den desværre alt for lange afstand. Jeg kunne ikke se næbfarven øv. Joakim Engell. Beskrivelse af rastende Brilleand ( Melanitta perspicillata) han 2k ved Blåvandshuk, d. 7 Juni Dagens første timer prægedes af en tæt tåge, som dog forsvandt kl Det var helt vindstille, men hen på formiddagen friskede vinden en smule op fra nordøst. 1 løbet af dagen nåede temperaturen op på 26 grader, med solskin fra en skyfri himmel, og der var en konstant strøm af badenymfer på stranden. Kl besluttede jeg mig for at tage teleskopet med ned på stranden bag fuglestationen, hvor der foruden en masse søde unge piger, rastede 5000 Sortænder (Melanitta nigra) ca. 150 m fra land. Da jeg havde tjekket de første 700 Sortænder og enkelte Fløjlsænder (Melanitta fusca), der lå i en lang række, blev jeg straks opmærksom på en,,sort" and, der var en smule større end Sortænderne. Den havde hvidt nakken

80 og et helt lyst næb. Ligeledes havde næbbet en anden form end de omkringliggende Sortænder. Dette næb lignede Fløjlsandens i form og længde. Fuglen bar også præg af at have en mere Ederfugleagtig (Somateria mollissima) hovedprofil. Jeg kiggede grundigt på fuglen, mens jeg i min notesbog noterede kendetegnene på fuglen. Derefter løb jeg hurtig de 100 meter tilbage til stationen for at vække Per Kjærs opmærksomhed. Vi løb tilbage til stranden for at finde kræet igen. Her mødte vi et stor virvar af 5000 flyvende Sortænder, der åbenbart af en eller anden grund ikke fandt stedet bekvemt længere. De mange ænder fløj ca meter sydpå, hvorefter en del af flokken lagde sig, mens resten fløj yderligere 1000 meter mod syd. Nu startede der en intensiv jagt på at genfinde fuglen, men efter 31/2 time fra kl måtte vi opgive, da det var ved at blive mørkt. l de efterfølgende dage ledte vi efter fuglen i morgentimerne og aftentimerne, da ænderne ved lavvande kom ganske tæt på land for at fouragere. Til dags dato (12. Juni ) har vi endnu ikke genfundet fuglen. Beskrivelse. Fuglen var en anelse større end de omkringliggende Sortænder der la 3-4 meter på hver side af fuglen. Den hvide plet i nakken, der strakte sig fra hovedbagkanten og næsten gik ned til ryggen på den ellers sorte fugl, fangede straks min opmærksomhed. Pletten var bredest på bag kanten af hovedet, og blev en smule smallere længere ned af nakken. Derefter så jeg tydeligt fuglens lyse øje. Mens sortænderne ivrigt dykkede efter føde og kurtiserede hinanden, lå Brilleanden stille på vandet med oprejst hoved, der gav fuglen en Ederfuglelignende profil. Jeg kiggede efter om den også havde den hvide plet i panden, men det havde den ikke, hvorefter jeg kunne fastslå den til at være en 2k fugl. Næbbet lignede overhovedet ikke de omkring liggende Sortænders, men mindede mere om Fløjlsand. Næbbets længde lignede Fløjlsandens, men var en anelse højere ved basis, ligesom om det gik længere op i panden på fuglen. Fra næbspidsen og langs med næbkanten til ca. halvvejs op på næbbet var den orange - gult, men blev hvidlig, hvor næbbet grænsede op til næbroden. Oversiden af næbbet var mere orange - rødt. Optik: Teleskopet jeg så fuglen med, er en KOWA TSN 1, med okularet 30 x WIDE. Med venlig hilsen: Michael Johansen Skippervænget Esbjerg V Brilleand (Melanitta perspicillata) ad. rastende ved Blåvandshuk, 20-21/ Det var endnu en af de dage, hvor man blot sad på hukket 1 mangel af bedre ting at bruge sin tid til. Henad 9- tiden så jeg,(pk), at sortænderne (Melanitta nigra) begyndte at samle sig tæt på land, nord for hukket. Skulle man måske udkaste et desperat forsøg på at finde en Brillehelvede blandt de sorte? Nå ja, der var jo ikke noget at lave alligevel - så af sted det gik op til en klittop ca. 100 m nord for Bunkeren. 2 timers intens eftersøgning gav ikke noget sær1igt - så jeg havde næsten opgivet ævred, da jeg lige en sidste gang kiggede flokken igennem. Pludselig lå der en sort and med en kæmpe orangegul gynter og hvide felter overalt i hovedet - SÅDAN. Gammel Brilleand I En udefinerbar artikuleret lyd undslap min hængende hage, mens Sonofon tilføjede endnu en sæk guld til deres formue. Søren lød temmelig chokeret,,jeg....jeg.. jeg KOMMER 11, og Michael lød som var han ved at sluge telefonen, da jeg fik fat i ham og Bent, som var inde i Esbjerg for at hente vores nye computer.,,hold den hold den... skreg ø i kor. En halv times tid, som føltes som 117 lysår, senere, ankom Søren, mere død end levende, og et kvarters tid senere faldt en klippeblok på størrelse med Fyn fra hans hjerte, da han endelig så kræet. Ved 13-tiden ankom Esbjerg-farerne sammen med Ole Amstrup, Søren havde lige set fuglen, men 1 min. efter var den sporløst forsvundet, og trods intensiv eftersøgning resten af eftermiddagen, sås ikke mere til dyret. D. 21/6-97 Selv om tanken om at skulle checke de ca Sortænder endnu en gang, ikke fristede synderligt, kunne jeg (MB) ikke nære mig. Og det skulle vise sig at være en god ide. Jeg startede kl ved Sabinebunkeren med at checke Sortænderne, der lå i to store flokke ud for bunkeren, m fra kysten. Det var et imponerende syn, men også ret frustrerende, for de første 2 timer fløj de meget rundt. Kl flyttede flokkene sig ca. 1 km længere nordpå, jeg fulgte med, og satte mig op på en høj klit.

81 Kl så jeg endelig en hvid nakke ude blandt de ellers så mørke ænder, ca m ude. Da fuglen løftede hovedet var der ingen tvivl, den havde et orange kæmpenæb med noget hvidt omkring næbroden og et hvidt felt i panden - det var brilleanden, jeg havde spottet. Jeg fik ringet til Jens Ryge på Tipperne som efter en lille time korn ned og så fuglen. Vi nød den indtil kl , hvorefter vi gik hjem. Brilleanden lå også denne dag blandt den sydlige flok Sortænder og var ivrigt fouragerende. Senere på dagen korn Rolf Christensen for at se fuglen, men desværre blev den ikke fundet mere denne dag. Dagen efter, 22/6, ankom folk fra nær og fjern, og de fleste af dem så den, men ingen fra Stationen så kræet denne dag, hvorfor vi kun beskriver dyret fra d. 20. og 21. VEJRET: 20/6: Kl 06.00: Sø 4-Sm/s, 7/8, 20 km sigt, 12.1 grader 21/6: Kl 10.00: Ø-SØ 6-8in/s, 8/8, 10-15km sigt, 14,0 grader, regnbyger AFSTAND. OBSTID OG OPTIK: 20/6: meter; Kl , samt et kort glimt omkring kl.13; Optolyth telescope 30x80 WA, Kowa telescope 30xøWA. 21/6: meter; Kl og ; KOWA telescope 20xøWA, KOWA telescope 30xø WA. BESKRIVELSE: En uforholdsmæssig karakteristisk og nem bestemmelig dykand. Hovedindtrykket var en sortand med et ualmindeligt stort, orange næb og voldsomme store hvide felter i hovedet. Større1se som sortand, men virkede betydelig mere bastant p.g.a. det store næb. Ryg, hals, flanker og vinger sorte. Bugen kunne ikke ses. Vingerne var helt sorte, både på over- og underside, der sås ingen kontrast mellem svingfjer og dækfjer. Hovedtegningerne var meget karakteristiske: I bund og grund et sort hoved med et stort, rektangulært hvidt felt 1 nakken og et mindre hvidt felt 1 panden. Tillige havde den et tydeligt hvidt øje. Næbbet var overordentligt iøjnefa1dende: Større, bredere og højere, især på midten, end Sortandens ditto, det virkede nærmest svulmende. Grundfarven var orange, til tider sås nogle gullige og hvide toner. De nøjagtig næbtegninger kunne ikke ses p.g.a. afstanden og varmeflimmer. Det virkede mest som om den sorte kind gik he1t-ud til det orange på undernæbbet. Under vingeflapning holdtes halsen strakt, 1 modsætning til Sortænderne, som bøjer halsen nedad. Opførse1 ellers som Sortænderne. Med Venlig Hilsen Per Kjær Søren Haaning Nielsen Michael Bjerregaard c/o Blåvand Fuglestation Fyrvej Blåvand Kære SU Odense 3/ Brilleand 2K+ han ved B1åvandshuk 16/ til 5/ Efter nogle dage, hvor det havde pøset med Sabinemåger (19 både 15/9 og 16/9), stormsvaler (47 16/9) og alt andet godt fra havet, trænger man til lidt afveksling! Så klokken ca. 11:15 lånte jeg Thomas W's pornoskop (læs Optolyt ThS x) fast besluttet på at tjekke de Sortænder, der lå ud for Sydhukket ca. 500 m. ude. Men da jeg ikke selv manglede Brilleand på min DK-liste, var det jo passende med lidt kompensation, så jeg spurgte ud i luften, hvor meget folk ville give, hvis jeg fandt en Brilleand. 1 løbet af få sekunder var dusøren nået op på 3 kasser ø og to lammekøller. Med såvel øjne, gane og mave fokuseret på projekt Brilleand

82 kunne det jo ikke gå galt?! Efter fem minutter så jeg noget der lignede en mørk and med noget lyst i nakken komme til syne på en bølgetop for derefter straks at dykke. Hm, den må jeg vist hellere tjekke Da fuglen var min. 500 m. ude, og det var overskyet og det blæste ca. 10 m/s fra SV, var det en frustrerende tid, der fulgte. Yderligere fem gange viste kræet sig på næsten tilsvarende måde, uden at jeg nævnede noget for de andre, da den hvide plet i nakken ikke virkede renhvid, og da plettens udbredelse var noget mindre end på den adulte Brilleand han, jeg havde twitchet på Nordhukket i juni Men sjette gang var jeg sikker, der lå rent faktisk en han Brilleand og vuggede derude i bøgerne, uden at jeg dog havde set næbbet endnu, så jeg meddelte sagte:,,jeg tror rent faktisk, at jeg har en ung han Brilleand!!" Få sekunder senere vendte den siden til, så næbbet tydeligt kunne ses, så jeg udbrød:,øer ligger en ung han Brilleand lige ud for os ca. 500 m ude!!","du tar pis på os" var de andres kommentar. nej, det er sku rigtigt, jeg mener det!" Så kan det nok være, at panikken bredte sig. Stationen blev ringet op. Folk korn løbende til, og i løbet af den næste halve time fik alle set fuglen det mindste kortvarigt i et af de to pornoskoper. Nogle grød (de skulle lave lammekøller), andre jublede og Bent var lykkelig - han havde misset alle tidligere Brilleænder, der er blevet Set herude. Praktikanten stringede først en Sortand hun, men blev heldigvis hurtigt (efter en konsultation med en vis Jonsson) klar over, at han hellere måtte se den igen. Det lykkedes. 1 de mange korte glimt, så man oftest kun den hvide nakke, ellers var det det store kraftigt farvede næb og det hvide øre, man hovedsageligt lagde mærke til. Pletten i panden var tilstede, men var meget lille (Klart mindre end på fuglen jeg så i juni) og svær at erkende. Efter ca. en halv time lettede fuglen og fløj nordover. Dagen efter fandt praktikant Rasmus den på morgenobsen, hvor den lå tættere på og i sollys ca. 400 m. fra stranden til stor glæde for Thomas Varto fra Vejlerne, der var den eneste, der havde mod til at twitche den. Siden er den set på minimum 5 datoer frem til den 15/10. Beskrivelse: Helt umiskendelig! Se tegning. En helt sort and (inkl. vinger) bortset fra tegningerne hovedet. Lidt større end Sortand, virkede i flugten klart tungere end Sortand, specielt bagtil. Hovedets form var kantet og helt forskellig fra Sortand. 1 nakken havde den en meget tydelig men relativ smal aflang lys plet, der afhængigt af lyset virkede renhvid til lys beige. Næbbet var stort og tydeligt og,opsvulmet' ved basis. Den inderste del af næbbet var lyst (mest hvidt) med en meget tydelig stor rund sort plet. Fra pletten og ud til spidsen af næbbet var det kraftigt rødorange. Lige bag næbbet sås en smal hvid pandeplet. Øjet var tydeligt hvidt. Medobservatører: Bent Jacobsen, Thomas W. Johansen, Søen Haaning, Jens Christoffersen, Rasmus Due Nielsen, Andreas Bruun, Lasse Strandgaard, Kurt Christensen, Flemming Falk, Lennart Pedersen, Thomas Varto, Henrik Knudsen, Sanne, etc. Da der næppe kan være nogen tvivl om bestemmelsen af denne meget let bestemmelige art og de mange observatører taget i betragtning, vil jeg ikke svæ1ge mere ved beskrivelsen af selve fuglen, men i stedet koncentrere mig om spørgsmå1et om, hvorvidt det var samme fugl, som blev set ud for Nordhukket i juni Jeg så selv begge fuglene, og en ting er helt sikkert: De var tydeligt forskellige! Spørgsmålet er så, om det skyldes fældning til en anden dragt, eller om det drejer sig om to forskellige individer?: Nakkepletten på junifuglen var tydeligt større end på den her beskrevne (herefter benævnt septemberfuglen). Junifuglen virkede således set bagfra helt hvid nakken, hvorimod septemberfuglen virkede sort med en tydelig hvid stribe i nakken (1/3 sort, 1/3 hvidt og 1/3 sort). Junifuglens pandeplet var stor, bred og tydelig, mens septemberfuglens pandeplet var betydeligt smallere (lignede nærmest et komma på siden af hovedet). Næbbene på de to fugle udviste ingen tydelige forskelle. Spørgsmå1et er så, om de beskrevne forskelle kan være et resultat af fældning, eller om det tyder på, at septemberfuglen var en 2K, mens junifuglen var en 3Kø, ø1er om det blot er et udtryk for den naturlige variation og begge fugle blot kan angives som 2Kø. Jeg foreslår udvalget at konsultere nogle nordamerikanske ornitologer om disse spørgsmål. For øvrigt er der i den netop udgivne SU-rapport angivet at brilleanden ø juni blev set 20-21/6. Dette er ikke helt korrekt, idet hovedparten så fuglen den 22/6 (herefter blev fuglen ikke set) heriblandt undertegnede, Rolf Christensen, Tim H. Hansen m.fl. Fuglen udviste alle de ovenfor beskrevne karakterer og lignede meget den ovenfor beskrevne dog med tydeligt større hvid nakkeplet og øredækkere hvid pandeplet. Jeg regner med at dette er nok til en korrektion af datoerne. Med venlig hilsen Henrik Mouritsen Heden 16, lejl Odense C

83 PS: Denne beskrivelse blev lavet 1/10 men er først indsendt nu. Hvidøjet And - Kammerslusen Klæggrav. 1 1K. Under en køretur med Niels Knudsen ned langs diget standsede vi som vanligt ved Kammerslusen for at se på ænderne og vadefuglene. I den sydvestlige del af Klæggraven lå en lille flok ænder og dykkede. I udkanten af disse lå en 1K-fugl alene tæt på en klump rør og dykkede. Vi begyndte straks at studere fuglen og kunne hurtigt blive enige om de forskellige kendetegn. Vi var endnu ikke kommet til nogen konklusion, men hældte begge til Hvidøjet And uden at sige det direkte. Efter et par minutter kom Lars Maltha Rasmussen og var enig i vores iagttagelse og fik os til at udtale vores enighed. Et par minutter senere blev fuglen mobbet af nogle af de øvrige ænder og den forsvandt ind i den nærliggende klump rørskov. Der blev den indtil vi forsvandt. Lars ringede til bl.a. Ole Thorup som kom til stedet dog uden at se kræet. Mindre end en Troldand, som den kunne sammenlignes direkte med. næbbet relativt lang og mørkt. Flad pande (mindelser om Taffeland), Mørkt øje. Hovedfarven: rødbrun, ensfarvet. Kroppen mørk. Undergump hvidgrå. Svend Rønnest, Niels Knudsen, Lars Maltha Rasmussen. Amerikansk Sortand (Melanitta nigra americana) en han, Sønderho Strand 3/ Omstændigheder: På sådan en dag med østlig vind kan det være interessant at checke Havænder, lommer lappedykkere langs stranden, hvilket jeg gør fra bilen. Ret hurtigt får jeg øje på denne and. som ligger sammen med en Sortand han og 2 hunner. Ellers Sortand Fløjlsand 10. Ederfugl 500. men de fleste på stor afstand. kun på rimelig afstand. Afstand til de 4 ænder ca 150 meter i solskin. Optik: 32X77. Vejret: Østlig vind, sol, klart. Efter observationen gennemgik jeg adskillige sortænder med det formål at se variationsbredden. Dagen efter var vel ret helt anderledes, og chancen for at genfinde anden meget lille. Normalt er havænderne på stor afstand og i bølgegang, så det er umuligt at skelne på under artsniveau. Beskrivelse: Da fuglen jo er fuldstændig som en Sortand. bortset fra. næbbet. vil jeg koncentrere mig om dette. Det meste af næbbet orangegult. ved første øjekast helt orange, så dette meget tydeligt i forhold til Sortand (direkte sammenligning) Ved nærmere øjesyn var næbbet med orangegult inderste/øverste 3/4. mens selve spids og undernæb var sort. I flere situationer så det som nævnt ud som om næbbet var helt orange, eller blot med sort spids. Selve næbformen virkede anderledes uden den karakteristiske knop ved næbbasis, men afstanden var for stor til at skelne dette i detaljer. Sortand tydelig sort knop, et orangegult felt midt på næbbet og sort spids/undernæb. Imidlertid er den sorte knop delt i to, så der er en orangegul stribe midt i. Set i det meget kraftige sollys skinnede det orangegule igennem de sorte knopper, ligesom lyse farver generelt forstærkedes på bekostning af mørke farver, så det orangegule på Alm. Sortand så større ud end tilfældet var. Man skal også være opmærksom på, at udbredelsen af orangegult på næbbet af Sortand kan variere. Set forfra ser det endvidere større ud end når næbbet ses fra siden. Bemærkninger: I Rare Birds nævnes 5 britiske, 3 hollandske og et spansk fund, alle fra vinterhalv året. Men racen må være meget overset. Havde fuglen ligget på dobbelt afstand eller alene, var det ikke sikkert jeg havde bidt mærke i dette kendetegn. Med venlig hilsen Kim Fischer Poppelvej I 6720 Fanø

84 Svar fra SU. Tipperne Hej Kim Tak for din beskrivelse af en Amerikansk Sortand fra Sønderho Strand 3/ Vi har netop på et SU-møde her i sommer behandlet din observation og har ikke godkendt den. Selv om der er masser af ting der peger på, at det drejer sig om den amerikanske race/art, mener vi for at kunne godkende den som landets første fund, er det meget vigtigt også at næbformen er beskrevet helt præcist. Derudover er der med så mange Sortænder langs den jyske vestkyst, nok ligeså så stor chance for at se en afvigende Sortand som en Amerikansk Sortand. Jeg vedlægger lige en artikel om en afvigende Sortand fra England som er beskrevet i British Birds nr De bedste hilsner Henrik Knudsen T ipperne Postbox Nr.Nebel Strømand - Sønderho K han (1. vinterdragt), olieskadet og i fældning På en sommerhustur i vinterferien Var indenfor samme område begge dage, lå nær en hegnspæl neden for diget NØ for Sønderho. Størrelse: Lidt mindre end hun Sortand, sammenligning direkte, da de svømmede sammen. På størrelse med Hvinand/Troldand (SR). Sandsynligvis olieskadet (mange andre olieskadede ænder på stranden). Håndkikkert: afstand 150 meter. Svend har set fuglen Er i tvivl. d siger/spørger han: "Prøv at se den and. Hvad er det?". Kim bryder ud: "Det er da en Strømand!" Svend siger: "Ja". Lars siger ikke noget. SR og KF tøver over denne tavshed. Vi begyndte at overveje Fløjlsand hun, men nej. Det vi stod med var en mørk kompakt and, med en lys kindplet som straks sprang i øjnene og med et lille næb. Et rundt hoved med stejl pande og i forhold til Sortand, et mindre, kortere mørkt/sort næb. Bag øjet var en rund, tydelig afgrænset kindplet, som en 2-krone. Foran øjet: En lys markering, men ikke så tydelig som pletten bag øjet, som en stribe, aflang stribe ca lodret. Farven på anden var som en mellemting mellem Sortand han og hun. Ved vingen sås en hvid markering/plet ved svingfjerene (ikke et vingebånd). Den hvide streg bagtil forvirrede os og vi endte med at stå med en non-bird. Vi holdt dog ikke med det. Vi var alle overbeviste om at vi havde set en Strømand, men hvilken? Vi læste en del beskrivelser og meget passede på hvad vi havde set. Men ikke den hvide streg. Til sidst faldt vi over et afsnit i BWP om fældning. Her stod afklaringen på vort spørgsmål: Fældning: Om fældning siger BWP: Post-juvenil variabel mængde af 1. immatur ikke-yngledragt foregår i det tidlige efterår på hoved, bryst, flanker og skuldrer. 1. immatur før- yngledragt Stor variation i antallet af fjer fra yngledragten opnås i september-december. Hos han er det hoved, hals, en del af ryggen, skuldre, gump, flanker og haledækfjer, ofte den midterste del eller hele halen; hos hun ofte mindre omfattende. Efterfølgende fældning hos immatur Om foråret skiftes resten af de juvenile fjer (inklusiv tertialerne, men ikke bryst, bug og vinger) til 1. immatur ynglefjer hos han, oftest til 2. immatur ikke-ynglende hos hun. 1. immatur post-yngle(dragt) hos han som adult han, men ikke alle ynglefjerene opnås om foråret og alle juvenile mavefjer fældes ikke altid. Efterfølgende pre-yngle(dragt) som adult, men kropsfjerene er sædvanligvis færdigfældede senere; kan ikke flyve mellem august og tidlig oktober. Den hvide streg kunne altså være en begyndende fældning af tertialerne hos en 2K han.

85 Vi begyndte at studere billeder af forskellige aldre, men opdagede at kun gamle og unge fugle var gengivet. Næb: I forhold til Sortand, mindre næb, især kortere, Mørkt-/sort. Hoved: Stejl pande og rundt hoved. Hovedtegninger: Kindplet bag øjet, tydelig, velafgrænset, rund, som en 2-krone. Foran øjet: En lys markering, men ikke så tydelig som pletten bag øjet, som en stribe, aflang stribe ca lodret. Farve: som mellemting mellem Sortand han og hun. Ved vingen en hvid markering/plet ved svingfjerene. Sikkert en tertial. Mål: Strømand: cm Sortand: cm Fløjlsand: cm Hvinand: Svend Rønnest, Kim Fischer, Lars Maltha Rasmussen. Kim Fischer skriver: Andefugl Var indenfor samme område begge dage; lå nær en hegnspæl Størrelse: lidt mindre end hun Sortand (sammenlignet direkte, da de svømmede sammen) sandsynligvis olieskadet Håndkikkert: afstand 150 meter. Svend har set fuglen Er i tvivl. Spørger: - "prøv at se den and". Jeg bryder ud: "Strømand"! Mørk kompakt and. Lysere kindplet sprang straks i øjnene og det lille næb. I forhold til Sortand mindre næb. Næb: I forhold til Sortand mindre, især kortere. Mørkt/sort næb. Hovedtegning: Kindplet bag øjet, tydelig, velafgrænset, rund - som 2-krone. Foran øjet: en lys markering, men ikke så tydelig som pletten bag øjet, som en stribe, aflang stribe, ca lodret. Farve: Som mellemting mellem Sortand han og hun. Stejl pande og rundt hoved Ved vingen en hvid markeret plet ved svingfjerene. Mål på ænder: Strømand: cm Sortand: cm Fløjlsand: cm Stellersand: cm Havlit: cm Bjergand: cm Kim Fischer SU svar på Steppehøg , Nordby, Fanø. Dansk Ornitologisk Forening Sjældenhedsudva1get. Kim Fischer Poppelvej Fanø. Vedr. Su-sag nr. 137/ Mange tak for indsendte beskrivelse af Steppehøg hun, Nordby, Fanø 23/5-92. Sagen er færdigbehand1et, men er desværre forkastet. Flere ting i beskrivelsen så som halskrave og undervingens mørke armsvingfjer er klart nok Steppehøgekarakterer, men beskrivelsen udelukker efter vor mening alligevel ikke definitivt de to andre kærhøgearter og specielt ikke Blå Kærhøg. Hunner af sidstnævnte art har jo osse lys halskrave (ofte næsten lige så markant som hos ad. hun Steppehøg), ligesom yngre Blå Kærhøge har relativt mørke armsvingfjer på undervinge. Der mangler desuden en mere detaljeret beskrivelse af undervingens svingfjersbånding, der selv på de mørke armsvingfjer normalt bør kunne ses på en ikke helt ung fugl som denne og under så fine obsbetingelser som i tilfældet her (ned til 30 m. i fuldt medlys). Desværre var din opmærksomhed jo koncentreret om

86 hovedtegningen, da fuglen var tættest på. Havde armen to smalle og et bredt terminalt bånd, der kunne udelukke Hedehøg (ligeledes tre bånd, men det centrale normalt bredest eller lige så markant som det terminale). Endelig og nok så væsentligt har du alt for lidt med om fuglens proportioner. Mange Steppehøgehunner har typisk et mere Blå Kærhøge-agtigt 'jizz' med relativt kortere vinger, bredere arm og en anelse mere afrundet vingespids - sammenlignet med Hedehøgens lange, smalle vinger (lang, mere tilspidset hånd). Jeg håber du har fanget essensen af denne smøre, det er således de nævnte mangler i beskrivelsen, den er forkastet på. De bedste hilsener og på udvalgets vegne Lars Paaby. Observation af en Ørnevåge (Buteo rufinus) 1k fug1 15/ Sønderho Strand. Omstændigheder: Efter en guidet tur på vaden, er jeg på vej ind på stranden med ca. 70 personer, da jeg får øje på vågen. der hænger i 30 meters højde og tager bestik af situationen. Det er en dag med skarp solskin. og stranden giver et kraftigt genskin. så fuglen lyses op nedefra også. (Der er spot på!) Vinden er svag nordlig, der er sol og det er rimeligt varmt, vel 25 grader. optik lox25 og 32X77. Fug1en glider efter nogle minutter i østlig retning, og jeg har ikke mulighed for at følge den, da turen skal afsluttes, men jeg ringer til Blåvand på mobilen og kan fortælle dem, at deres Ørnevåge er smuttet. To Tyske ornitologer på denne adresse er medobservatører; Almut Wieding. Jean-Paul -Str. 20. D Markfredwitz. Beskrivelse: Førstehåndsindtryk en stor og meget lys våge, generelt rødbrunt tonet på kroppen. Proportioner som Fjeldvåge, men med bredere hånd, så vingerne er mere firkantede end hos denne art. Kroppen som nævnt tonet rødbrun, med mørkeste partier under halsen (strubeplet) og på flankerne. Selve hovedet lysere. Vingerne meget lyse., men med kraftig knopletter, sorte vingespidser og den for unge Fjeld/Ørnevåger typiske ret brede og lidt diffuse bånd på hele bagvingen. Desuden, også typisk, et mindre markeret bånd på de største dækfjer. Dækfjerene ellers næsten hvide. Gennem hånden kan ses lyse vinduer fra oversidens hvide felter. Halen meget lys med ganske svage bånd, og et kraftigere bånd næsten yderst. Oversiden ses ikke. Bemærkninger: Denne var meget forskellig fra fuglen 16/ på nogle punkter, og meget ens på andre: Denne fugl meget lysere og meget lys rødbrunlig farvet, nærmest som lys rust. Imidlertid er lighedspunkterne: Udbredelsen af de mørke partier på kroppen, hvide dækfjer (hvilket Udvalget påstod ikke kunne passe), stribningen på halen (Som jo endda skulle være diagnostisk for arten) og, selve formen på vingerne, med den karakteristiske brede overgang mellem hånd og arm, der bevirker at Ørnevåge netop ser mere ørneagtig ud. Men mon ikke, at der kommer flere efterårsfund, så variationsbredden hos ungfuglene på denne art efterhånden bliver mere kendt. Venlig hilsen Kim Fischer Poppelvej Fanø SU svar Vr. Vedsted 5.dec.1991 Kære Kim

87 Vi har haft møde i Sjældenhedsudvalget i weekenden, og jeg har fået "fornøjelsen" af at besvare de sager af dine, der lå tilbage. Hovedparten af beskrivelserne er godkendte. Det drejer sig om en hvid Hvidvinget Måge fra Sønderho (3 K), en omgang Storpibere, en omgang Hvidbrynede Løvsangere, en Hætteværling og en Sølvhejre. Herudover er der tre beskrivelser tilbage. Rødstrubet Piber, Sønderho i april: Du har beskrevet en ekstremt lys og afvigende piber, med stribet overgump. Det har i hvert fald ikke drejet sig om en normalt farvet Rødstrubet Piber i vinterdragt, hvor det generelle indtryk er en broget mørkbrunhvid piber. Så der har formentlig været tale om en leucistisk eller på anden måde fejlfarvet piber. Den kraftigt stribede overgump antyder jo en Rødstrubet Piber, men hvordan vil andre pibere se ud med en fejlfarvet brun pigmentering? Det er vi usikre på, og vil derfor ikke godkende et så fejlfarvet individ som Rødstrubet Piber. Desuden har "alle" Rødstrubede Pibere på det tidspunkt fået rødfarvet sit bryst. Ørnevåge: En ung Ørnevåge uden rødbrunt på dækkerne skulle i følge ekspertisen (der ikke er mig) ikke kunne forekomme. Under alle omstændigheder er en Ørnevåge med mørk strubeplet, uden mørk bug, og uden brunfarvning på undervingen af så usædvanligt og utypisk et tilsnit, at beskrivelsen ikke har kunnet godkendes. Den beskrevne dragt er lige så usædvanlig for en Ørnevåge som for en Fjeldvåge, og chancen for en fejlfarvet Fjeldvåge må på vore breddegrader siges at være størst. I øvrigt, hvis du har eller har mulighed for at se Forsman, er der på fotos 106, 111 og 113 afbilledet Fjeldvåger med meget lyskantet underhale. Sorthovedet Måge, : Denne obs er jeg ikke stolt ved at fortælle er forkastet, men der var flere i SU der ønskede den forkastet, fordi beskrivelsen var for tynd til, at de kunne tage den alvorligt. Jeg er for så vidt enig i, at den er tynd, men forstår godt du ikke gider gøre mere ved en sådan. Nu er den altså også taget af listen fra og med i år, så nu har vi "lov" til at frådse lige så meget vi vil i Sorthovede Måger langs Vestkysten Kærlige hilsener Ole Thorup, Vr. Vedsted Byvej 32, 6760 Ribe SU svar Vr. Vedsted 20.jan.1994 Kære Kim, Her nogle af svarene på afgørelser til dine sidste sendinger til SU. Vi har delt svarene mellem os, men du skulle få dem tilsendt samtidigt senere fra Ivan. Vi har godkendt den (genbehandlede) Sorthovede Måge fra Nordby , din Kuhls Skråpe fra Sønderho og din vinter-stor Kobbersneppe (behøves for fremtiden ikke at sendes til SU). Vi har genbehandlet din Ørnevåge, og har ikke kunnet finde noget afgørende nyt i dit indlæg. Vi fastholder derfor, at vi er nødt til at forkaste beskrivelsen. Først til min formulering i det første svarbrev: ja det er kombinationen af mørk strubeplet, uden mørk bug, og uden brunfarvning af undervingen der er usædvanligt. Alle illustrerede ungfugle i dine referencer: Gensbøl, Jonsson og Dutch Birding har rødligt farvede dækfjer på undervingen, vores specialviden på det felt er måske at kunne se den rødlige farve på Jonssons tegninger!?! (sorry) I øvrigt anser vi Ørnevåge for så tilpas sjælden en art, at en beskrivelse til godkendelse nok i næsten alle situationer bør indeholde en beskrivelse af oversiden (hvad du af naturlige grunde ikke har kunnet give). Desuden har vi været nødt til at forkaste din beskrivelse af Korttået Lærke Sønderho. Vi synes ikke beskrivelsen er præcis nok til at kunne udelukke en lys, nyudfløjet Sanglærke.

88 I øvrigt er der lige dukket 240 Lysbugede Knortegæs op hernede (5.-6.l), har du somme tider Lysbugede om vinteren på Fanø, det første gang jeg har set mere end nogle enkelte efter med. oktober hernede. Og så er markerne fulde af Lapværlinger, jeg troede de var forsvundet med sneen, men tværtimod - her er mindst stykker bare i Vr. Vedsted-området. Alt for nu, ha det godt og hils Sidsel kærlige hilsener Ole Thorup, Vr. Vedsted Byvej 32, 6760 Ribe Ørnevåge I Vilslev Enge - finderberetning Dagens plan stod på småfuglelusk på Mandø, højvandet ville dog først falde over middag, så vi besluttede os for en tur i Ribemarsken. I Vilslev Enge var vi godt beskæftiget med at kigge flokke af Viber og Hjejler igennem da en stor våge letter ca. 30 meter foran os fra en rørskovsbræmme. Fuglen cirklede et par gange lavt, hvorefter den tog højde og langsomt fløj i en sydøstlig retning. Stilheden i bilen var larmende mens vi forsøgte at få hold på fuglens identitet: På grund af fuglens meget tunge flugt, med elastiske vingeslag, blev Musvåge omgående udelukket. Fuglen blev ydermere mobbet af en krage en meget lille krage! som ca. viste et vingefang der nogenlunde svarede til vågens ene vinges længde. Oversiden var som en Fjeldvåge, dog med følgende afvigende karakterer: Varm brunbeige overvingedækfjer i kontrast til mørk arm og lysere hånd. Halen var varmt sandbrun med fin ensartet bånding og lys halvmåne ved haleroden. Kropsundersiden var lys cremefarvet med kontrast til markante mørke bukser. Hovedet var lyst, næsten ren hvidt, dog med en mørk plet i nakken, og næbbet var meget kraftigt. Vingeundersiden var generelt meget lys, med et kraftigt mørkt komma og en diffus brunlig vingekno. At det var en ung våge var tydeligt pga. utydelig vingebagkant. Desuden sås markant bånding på arm og inderste hånd. De gode observationsforhold, i kombination med at vi begge havde erfaring med arten fra udlandet, betød at vi trods den korte observationstid (omtrent 1 minut) fik bestemt fuglen til en ung Ørnevåge. Fuglen fortsatte i en sydøstlig retning, i direkte modlys, hvor den forsvandt ned bag noget rørskov et par kilometer ude i marsken. Efterfølgende diskuterede vi grundigt fuglens karakterer inden den blev sendt ud på DOF-call. Herefter fortsatte vi eftersøgningen i det område (Jedsted Enge) hvor vi havde mistet fuglen, men måtte konstatere at fuglen ikke var at finde her. Vi måtte gå mere systematisk til værks, og besluttede at starte eftersøgningen ved Kammerslusen, for herefter at bevæge os slavisk nordpå ad de østvestgående grusveje. Da vi havde nået Hillerup Enge blev vi ringet op af Poul Holm og co. der havde haft en stor våge med rødbrunlig overside som var ca. 30 % større en musvåge. Fuglen var set flyve nordpå fra Jedsted Enge hvor de havde mistet den. Vi kørte herefter direkte til Vilslev Enge hvor vi placerede os på diget for at få overblik over området. Her opdagede OZG fuglen sidde på en pæl ude i Vilslev Enge, samme sted som fuglen blev opdaget tidligere. Herefter var fuglen stationær i området omkring Jedsted og Vilslev Enge. Fuglen sås meget fint både muse og kredse, samt udfolde sig med elegante styrtdyk. Ørnevågen fik tydeligvis mere opmærksomhed fra et sjak Krager end Musvågerne i området. Alt sammen til glæde for ca. 75 tilrejsende ornitologer. Fuglen vil sandsynligvis være at genfinde i området i morgen mandag, da den tilsyneladende befandt sig godt på lokaliteten. Udover Ørnevågen kunne engene byde på en adult Vandrefalk, Dværgfalk, Bjergvipstjert, Blå Kærhøg ca. 10 og Bjerglærke. Vejbeskrivelse: Fra Kammerslusen følges digevejen (Katastrofevej) mod nord forbi kongeåslusen, hvor den slår et knæk ind i landet. Der er i engene øst og syd herfor at fuglen opholder sig. Michael Schwalbe (MS) og Ole Zoltan Göller (OZG). Stor Skrigeørn (Aquila clanga) 15. oktober 1966 ved Filsø

89 Den 15. oktober 1966 om eftermiddagen iagttog vi en Stor Skrigeørn* (juv) ude over Filsøgårdens skovplantninger umiddelbart vest for de store siloer. Vi opdagede fuglen på lang afstand, mens den på stive vinger stod helt stille i luften over kanalen, der løber nord-syd gennem plantagen. Efterhånden kom vi ret tæt på ørnen, der stadig hang helt stille uden at røre vingerne. Efter nogle minutters forløb gled den langsomt ned bag plantagen, stærkt generet af en Blå Kærhøg (Circus cyaneus). Vi fik den på vingerne igen og iagttog den fra forskellige vinkler inden den forsvandt for os, men vi havde dog fået noteret flg. om ørnen: Fuglen sås i nogle minutter på ned til ca. 100 meters afstand, stående stille i luften, kredsende, glidende og i aktiv flugt. Flugtsilhuetten var kompakt og fuglen tætbygget. Vingerne, der nærmest straktes lige ud fra kroppen holdtes plane med buet vingebagkant og tydeligt nedadbøjet hånd, hvilket især var tydeligt når fuglen stod stille i luften på urørlige vinger. Disse var meget brede, hånden lidt smallere end armen, hvilket gav vingebagkanten et buet udseende når man så den fra neden. Halen var kort og kvadratisk og cirka halvt så bred som armen. Den var ret afrundet i kredsflugten. Ørnen synede mørk på afstand, men på nærmere hold sås det, at overvingedækfjerene og ryggen var mørkt gråbrune, mens sving- og styrefjer var sortagtige. Langs randen af store dækfjer og armsvingfjer sås en tydelig, bred hvid stribe. Overhaledækfjerene var alle renhvide, visende et bånd tværs over basis af halen. Alle de hvide tegninger på oversiden var særdeles tydelige. Undersiden sås mindre godt, men havde tilsyneladende den samme matte mørkt gråbrune farve som på oversiden. Sving- og styrefjer var sortagtige, undersiden ellers uden hvide tegninger. Vingefanget var mindst det dobbelte af den Blå Kærhøgs. Mærkeligt nok synes Stor Skrigeørn ikke tidligere at være iagttaget i Jylland. En af os (O. G-H.) havde kort tid forinden set en anden Stor Skrigeørn ved Borreby og kunne fastslå, at det har drejet sig om to forskellige eksemplarer. OLE GEERTZ-HANSEN, BENT PORS NIELSEN, STEEN CHRISTENSEN Utvivlsomt det samme eksemplar af Stor Skrigeørn* blev set den 20. oktober 1966 ved den nordlige ende af Fiilsø. Den b1ev jaget af Krager (Corvus corone). P. STOUGAARD, J. ESKILDSEN Iagttagelse af Slangeørn (Circaëtus gallicus) ved Fiilsø d / Ovennævnte datoer iagttog undertegnede en Slangeørn (Circaëtus gallicus) ved Fiilsø. Fuglen holdt hele perioden igennem til ved pumpestationen øst for Porsmose Bjerge knap 1 km nord for Fiilsø avlsgård. Før beskrivelsen af fuglen skal observationsvilkårene de tre dage omtales. Fuglen observeredes første gang d. 9/6 mellem kl og på ovennævnte sted. Den sås denne dag ca 1 time i nævnte tidsrum, hvorefter den forsvandt bag Fiilsø plantage. Ellers holdt den konstant til på tlf-masterne og pumpehuset, hvor obs. -afstanden var godt 200 meter. Efter en tur rundt om Fiilsø om natten og morgenen sås Slangeørnen igen ved ankomsten til pumpehus-området kl d Den blev iagttaget til kl , da den efter at være blevet jaget over til Fiilsø Pl. bag Henne Møllegd. fløj bort herfra. Forinden var det lykkedes at overraske fuglen, da den sad i en høj rødgran, og lige idet den lettede herfra var observationsafstanden ikke større end 10 meter. Tydeligt skræmt fløj den hurtigt bort bag den kuperede plantage og sås kun et kort øjeblik. Området blev ikke senere besøgt samme dag. D. 11/6 besøgtes pumpestationsområdet kl , hvor fuglen hele tiden opholdt sig på tlf. -masterne, også da stedet blev forladt. Obs. -afstanden kom her ned på ca 100 meter, idet jeg gennem en tør grøft kunne snige mig op mod fuglen. D. 10/6 blev der gjort de feltnotater- og skitser, som samme dag muliggjorde en let bestemmelse til Slangeørn. Disse originale notater vedlægges. Samlet observationstid: ca 3 timer. Optik: kikkert 10X50 mrk. Kowa. I den følgende udførlige beskrivelse er alle detaljer medtaget. For at få et overblik over de væsentlige ting er der lavet et kort resume efter hvert afsnit, indeholdende de mest betydningsfulde karakteristika. BESKRIVELSE. Størrelse: tydeligt større end Musvåge. Lidt større end Fiskeørn. Da en Krage satte sig umiddelbart ved siden af ørnen skønnedes forholdet 1-1½. Kropsform: Samme proportioner som musvåge, idet den hverken syntes slankere eller federe. En tydelig undtagelse dog hovedet (se dette). Vingeformen: Vingerne forholdsvis meget længere end hos Musvåge, hvilket var yderst karakteristisk for

90 fuglen. Desuden var vingerne smallere i hånden end i armen. Dog bredere end Fiskeørn, som den (se senere) ellers mindede meget om. I øvrigt manglede fuglen flere armsvingfjer på begge vinger, samt (udførligt omtalt senere) en af de inderste håndsvingfjer på højre vinge, hvad der trådte særdeles tydeligt frem under flugten. Halen: Tydeligt forholdsvis længere end hos Musvåge og var med til at placere den i synsindtrykket over Kærhøge. Længden ca. det samme som det inderste af vingen. På intet tidspunkt sås halen udspredt. Den var principielt lige afskåret, men særdeles flosset. Hovedet: Det var særdeles morsomt at iagttage det meget påfaldende, ugleagtige hoved i siddende stilling. Det var så påfaldende, at fuglen - set siddende bagfra - kunne forlede én til at tro, at det virkelig drejede sig om en ugle! Men også set fra siden vat det et påfaldende kort, tykt hoved. Derimod bemærkedes i flugten ikke noget ugleagtigt over hovedet, hvad der dog kan skyldes, at jeg, et par undtagelser nær, udelukkende så fuglen bagfra i flugt. Jeg tvivler dog på, at det ugleagtige har været særligt markant, da jeg ellers rimeligvis ville have bemærket det dér også. I siddende stilling ragede næbbet overhovedet tydeligt frem af hovedet, hvad der falder i god tråd med litteraturens angivelse af lille næb. Resumé: Større end Musvåge. Lange vinger, lidt smallere i hånden. Lang hale. Påfaldende ugleagtigt hoved. Flugten: Fuglen sås kun i a.) aktiv flugt, b.) kort, langsom glideflugt og c.) hurtig glideflugt, hvorved her forstås et særdeles kort glid i en ellers hurtig, aktiv flugt. Kredsflugt sås ikke på noget tidspunkt. Påfaldende for den aktive flugt var, hvorledes fuglen arbejdede. De høje op- og de dybe nedslag noteredes straks den første dag. Vingeslagene var alt andet end brutale og foredroges blødt i et moderat tempo med undtagelse af den hurtige flugt d. 10., hvor fuglen skræmtes. Bortset fra disse personligheder var der tale om en almindelig aktiv vågeflugt. I den korte, langsomme glideflugt, der sås når fuglen på afstand fløj lavt over terrænet eller fra tlf-pæl til tlf-pæl, var vingeplanet ganske som Christensen og Pors Nielsen har gengivet det i DOFT 1970:1-2 p. 22 øv.t højre (se endvidere feltnotaterne). Denne vingestilling holdtes konsekvent og var tydelig hver gang. Det var under denne glideflugt, at fuglen mindede så uhyggeligt meget om Fiskeørn, at jeg efter obs.-en den første dag var på nippet til at tro, at det drejede sig om en misfarvet, halvalbinistisk Fiskeørn, hvis man kan tænke sig en sådan. Årsagen til denne lighed, som så absolut var meget påfaldende, var som Christensen og Pors Nielsen også fremhæver det at vingerne i glideflugt vinkledes i håndroden, således at armen op mod denne lå fremad, mens hånden herfra lå bagud. Hvor udtalt denne vinkling forekom, er svært at gengive sprogligt, men så meget kan siges, at det var for at slide lidt mere på adjektivet særdeles påfaldende. Og samtidig krummedes vingen med undtagelsen af den yderste hånd jævnt. Ikke i et knæk som hos Fiskeørn. Den yderste hånd svirpede lidt opad ca 20 grader i forhold til en horisontal vinge. Den hurtige glideflugt (def. Tidligere) sås kun en enkelt gang, nemlig da fuglen overraskedes på nært hold og skyndsomt fløj bort. Den aktive flugt blev her hele tiden afbrudt af dette korte glid, der havde to velafgrænsede stadier, som det også fremgår af feltskitsen. A holdtes et øjeblik og afløstes hurtigt af et kort vingeplan som B før det næste vingeslag. Resumé: Godt arbejde i en rolig aktiv-flugt. I langsom kort glideflugt fremskudt håndrod som Fiskeørn og blødt nedadbuede vinger med de yderste håndsvingfjer let hævede. Fjerdragten: Overside. Hele ryggen lys, flødefarvet til hvid, hvad der bredte sig ud og dækkede først den inderste 2/3 af armsvingfjerene og derefter jævnt ud til håndroden ½ af det inderste af armsvingfjerene (se skitse). På meget tæt hold d. 10. sås det, at der var bittesmå koksfarvede pletter id et hvide. Det sås ikke på andre tidspunkter, hverken under flugt eller i siddende stilling. Fra ryggen strakte det hvide/flødefarvede sig særdeles tydeligt ned på overgumpen så langt ned, at halens brune parti lige netop ikke var i kontakt med det. Do. På bageste halvdel af vingerne. Nakken var tonet lidt mørkere i et udflydende lysebrunt/gråt. Resten af fuglens overside var blødt-spættet i brune mest lyse nuancer (som flødechokolade). Der var en skarp overgang fra det hvide til det brune, hvad der gjorde fuglens overside særdeles kontrastrig. Halen havde ikke nogen tværgående bånd (obs. Ca. 50 meter 10/6), men var ensfarvet brun i samme nuance som vingernes brune. Bortset fra dette var oversiden som type 4 hos Christensen og Pors Nielsen (p. 25). En ting, som under observationerne voldte en del problemer, var en lys halvmåne på det inderste af håndsvingfjerene (ikke i kontakt med det hvide felt). D. 9. ansås et sådant, næsten hvidt, aflangt felt på tværs af begge vinger (se skitse) for sikkert. D. 10. mentes det kun at gælde for højre vinge og på et vist tidspunkt samme dag før den nære observation at dette skyldtes den manglende, indre håndsvingfjer. Imidlertid blev et sådant lyst felt iagttaget på visse tidspunkter og forklaringen ligger uden tvivl i det, som Christensen og Pors Nielsen nævner, nemlig at håndens inderfaner ofte er gennemskinnelige. Dette forklarer ikke blot hvorfor feltet var temporært, men også hvorfor det på et tidspunkt kun sås på den ene vinge. Den manglende håndsvingfjer lavede ellers, når fuglen sås bagfra i flugten, et lyst felt på tværs af højre vinge, og det så således ud som om, der her var et fast hvidt felt lige så lyst som det øvrige hvide på vingen. Den 10. sås det på den korte afstand imidlertid, at feltet ikke skyldtes hullet i vingen, og at det var langt mere smudsigt, nærmest stribet, hvad der forklares ved, at det var lyset, der trængte gennem inderfanerne, som sås. Underside. Det der sås dårligst hos fuglen. Brystet dog ofte iagttaget, når fuglen sad. Det var endnu lysere end vingernes hvide/flødefarvede, nemlig umiskendeligt kridhvidt. Forbrystet havde tynde og korte, lysegrå længdestriber, som derved dannede et, ikke særlig bredt, velafgrænset tværbånd, der heller ikke strakte sig særlig

91 langt omad mod nakken. Faktisk var det blot en meget lys, grå (tværgående) og aflang plet og kunne ikke ses på længere afstand. Da jeg, som omtalt, d. 10. var tæt på fuglen, sås det, at brystet havde nogle meget fine og tynde, sorte guirlander, der fortsatte ud på undersiden af vingerne, som kun sås kort. Jeg vil tro, der var en 4-7 stkr. Af disse guirlander, der med god afstand var ligeligt spredt nedad hele brystet. De var så fine, at de kun iagttoges ved denne lejlighed. End ikke i siddende stilling sås de. Næstbedst iagttaget på undersiden efter brystet (og hovedet se dette) blev det yderste af håndsvingfjerene. Set fra siden under glideflugt samt nærpå d. 10. sås det, at disse var brune og i en noget mørkere nuance end oversiden. Vingeundersiden sås kun dårligt, men var lys, dog næppe så lys som brystet. Desuden var der måske et en lille smule mørkere parti under håndroden og indefter, men jeg er ikke sikker. Hovedet var flødefarvet som oversiden, og halsen hvid som brystet (nakken som omtalt mørkere). Men omkring næbbet, der var mørkt/sort, idet det ikke skilte sig ud, var der et meget mørkt, velsagtens helt sort, parti: det har skønsmæssigt strakt sig fra lidt under næbbets basis, et stykke op på issen og derfra ned mod øjnene, idet det kun sås lidt fra siden, ikke bagfra og kun rigtigt forfra. For at gentage det ugleagtige må det siges, at ansigtet var sort. Det så simpelthen ustyrligt komisk ud, og den sparsomme fantasi, som febrilske øjeblikke som disse, kunne tillade, gav associationer i retning af middelalder-bødler eller lign. Ganske enkelt ubeskriveligt. Undersiden af halen var der desværre overhovedet ikke lejlighed til at se. Resumé: Oversiden meget kontrastrig med hvid forvinge og overgump, brune bagvinger, håndsvingfjer og hale. Af og til lyst felt ved håndens inderfaner. Hele undersiden lys med kridhvidt bryst. Halens underside dog ikke set og det yderste af håndsvingfjerenes underside mørkebrunt. Sort ansigt. Siddende stilling: Fuglen sås det meste af tiden siddende og gav da et hvidt til flødefarvet udseende med brune vinger og hale. Denne ragede lidt nedenfor vingerne. Holdninger var meget forskellige, lige fra næsten opret til temmelig foroverbøjet, men mest foretrukken var nok den forholdsvis oprette. Sås mest fra siden, hvor der ca fra øjnene og fremefter sås det meget mørke parti, men hovedet gav ikke noget mørkt udseende. Opførsel: For ørne ikke særlig sky, gående over marken kunne man komme ind på omkring 200 meters afstand, måske mindre. Flugten var lav over terrænet, men fløj dog tilsyneladende ikke gerne, idet den blot ved for nære observationer fløj et par tlf.-pæle, på hvis toppe den havde sin foretrukne plads, længere hen. Krager og gøge kunne uden følger sætte sig klods op og ned ad fuglen. Kun en enkelt gang hummede ørnen sig, nemlig da en krage skreg op fra ledningen mindre end en meter fra fuglen. Som det ses af dragtbeskrivelsen er der tale om en meget lys type, nemlig nr. 4 hos Christensen og Pors Nielsen (iflg disse ikke særlig almindelig). Dog adskillende sig fra denne ved helt at mangle tværbånd på halens overside samt ved sit sorte ansigt. Kan der mon være tale om et juv. Eksemplar? her tænkes på, at den måske var i gang med at anlægge et helt sort hoved, som først definitivt afsluttes på et senere tidspunkt. Det samme med det utydelige brystbånd og manglen af tværbånd på halens overside. Desuden de manglende fjer og det helt igennem flossede indtryk. Hvis I finder ud af noget mht. køn og alder, ville jeg meget gerne have det at vide; notitsen til DOFT er ikke skrevet endnu. Med venlig hilsen Henrik Schøtt Højvangs Tværvej Esbjerg Slangeørn - Houstrup Under en cykeltur i herligt solskinsvejr fra Nymindegab til Esbjerg gik vejen forbi Houstrup syd for Nørre Nebel og lige vest for Blåbjerg Plantage. Netop som vi var passeret campingpladsen, kom vi til en lysning, hvor en stor rovfugl stod og musede. Da jeg var sammen med 2 ignoranter rent fuglemæssigt + Dorthe Lodberg, som er en habil iagttager, mente jeg de skulle se fuglen, når den nu var så tæt på. Det var nu lige ved, at de slet ikke fik lånt min kikkert, da jeg fandt ud af, at det var en Slangeørn. Da den imidlertid efter ca 3-4 minutters musen satte sig i et træ i nærheden, kunne det nok gå an. Efter at alle 3 havde fået et langt nysgerrigt kig på kræet forlod vi stedet. Da jeg var uden notesbog blev fuglen først beskrevet om aftenen efter hjemkomsten. Beskrivelse: Hovedindtryk: Som en stor, lys, lang- og bredvinget Musvåge, med tydeligt ørnepræg bl.a. gennem en "fri" hånd. Tydeligt længere arm end hos Musvåge. Tofarvet overside. Hoved:

92 Mørkt og bredt med et næb, der virkede lidt større end hos Musvåge, men ikke særligt ørneagtigt, som f.eks. hos skrigeørnene. Overside: Sås ikke nævneværdigt, men det noteredes dog, at den var lys, ensfarvet brun med mørkere hånd og svingfjer. Halen var lys (hvid) med 3 mørkere striber, svarende til underhalen. Underside: Generelt meget lys til helt hvid. Hoved og bryst brunligt skarpt afgrænset mod bugen, som var hvid med få brunlige pletter, især langs kropssiderne. Undervingen ligeledes lys med smalle rækker af mørkere pletter på langs af vingen. Både forvinge- og bagvingekanten lys, dog med en antydning af mørktonet bagvingekant. Håndroden lys. 6. håndsving-fjer "frie", alle mørke ned til indskæringen. Halen ligeledes hvid med 3 tydelige smalle, mørkere bånd, det tydeligste og bredeste yderst. Vinger Var lange og brede med typiske ørnekarakterer, som f.eks. lang arm og frie håndsvingfjer - i dette tilfælde 6. Om for- og bagvinge var parallelle, var ikke til at bedømme, under det korte svæv fra musende til siddende stilling. Flugt: Sås næsten kun muse og derefter i et kort svæv til siddeplads i et birketræ. Siddende: Virkede den langbenet, stor og kraftig uden at virke robust. Kun hovedet var stort og rundt. Ellers var der mere kærhøg over den end der var Musvåge. Erfaring: Jeg har god erfaring med Slangeørne (og beslægtede) fra Sydeuropa og Afrika. Svend Rønnest Dværgørn - Nymindegab Under en gåtur rundt om Nyminde plantage sammen med Dorthe Lodberg, blev jeg opmærksom på en rovfugl, som kom glidende i sydlig retning. Lige hen over os - ved kanten af Vesterlund Plantage - skruer fuglen sig højere op for derefter at fortsætte sit svæv sydpå. Jeg var straks klar over, at det var en ørn bl.a. p.g.a. de lange, smalle vinger med flere frie hånd-svingfjer. Og inden jeg havde set på fuglen i 5 sekunder, havde jeg set både hvide pletter ved armroden og gennemskinnelige indre håndsvingfjer og var straks klar over, at det var en Dværgørn i mørk fase. Inden jeg havde fuglen over mig, skulle jeg pege den ud for Dorthe, og under den seance kom fuglen tættere, og vi kunne se undersiden. Da jeg havde kikkerten fra øjnene, troede jeg, at fuglen havde fældet de inderste håndsvingfjer. Det viste sig naturligvis, at de var der, men bare var gennemskinnelige. Som et kuriosum kan nævnes, at en lokal Hættemåge undlod at mobbe en lokal Musvåge. Men straks da Dværgørnen kom, fór Hættemågen op forbi Musvågen og videre hen til Dværgørnen for skrigende at mobbe den. Beskrivelse: Afstand: fra m. Tid: vel ca 3 min. Optik: Zeiss 10X40. Struktur: Til forskel fra Musvåge - som var direkte sammenlignelig - var den klart kraftigere, med længere vinger, længere og lige afskåret hale. For- og bagvinge næsten parallelle, hvilket gav indtrykket af lange og smalle vinger. Først og fremmest var der flere (helt præcist 6) indskårne, "frie" hånd-svingfjer. 1. og 6. korte og noget længere. Alle dybt indskårne. Hoved: Ikke særlig stort af et ørnehoved at være, på størrelse med Musvåge, men kraftigere og med bredere hals. Afstanden var desværre for stor til at vurdere næbbets størrelse, men selvom det var let at se, var der tydeligvis ikke tale om et aquila-næb. Jeg vurderede det dog til at være en smule kraftigere end Musvågen. Det kan dog have været ønsketænkning. Overside: sås praktisk taget ikke, da ørnen konstant svævede imod mig, kredsede i kort tid lige hen over mig og væk fra mig. Underside: Ensfarvet mørkebrun med et lyst felt i hver vinge, bestående af de inderste håndsvingfjer. Disse var tydeligt tværstribede med 4-5 striber. Tydeligt 6 "frie" dybt indskårne håndsvingfjer, hvor 1. dog var tydeligt mindre. Da fuglen sås komme imod os, kunne 2 tydeligt afgrænsede hvide pletter ses på vingeforkanten på hver side af halsen. Desuden 2 større, men mere udflydende lysere brune felter ved håndroden. (dvs. en anelse lysere end de mørkebrune svingfjer og vingeforkantens skulderfjer)

93 Vinger: Virkede lange, specielt armen, med nogenlunde parallel for- og bagkant. Hånden med 6 tydeligt frie svingfjer. Da glideflugten skete hen imod os kunne vingernes silhuet ikke ses. I kredsflugten var vingerne "strakte". Ikke én eneste gang slog den med vingerne. Hale: For det meste sås halen spredt ud mens den kredsede hen over os. Her var den meget Musvågeagtig. I den lange glideflugt hen imod os kunne halen næsten ikke ses/ikke ses tydeligt. Men i et kort øjeblik inden den begyndte at kredse kunne det ses, at den var lang og lige afskåret - nærmest som hos en Rørhøg. Var tydeligt længere end hos den tilstedeværende Musvåge. Endvidere var den ensfarvet mørk grålig uden bånd med undtagelse af et smalt mørkt/sort bånd yderst på halen. Under halen kunne de gule fødder lige skimtes. Flugt: Fuglen sås ikke i aktiv flugt, men kun i kreds og glid og kun i glid kunne vingeprofilen ses. Her var vingerne meget flade uden knæk, vingerne hang en smule, lidt a la Lille Skrigeørn. Vejr: Flot solskin, skyfrit og med virkelig god sigt. Svend Rønnest SU's svar Aalborg Svend Rønnest Kronprinsensgade Esbjerg Tak for din henvendelse til Sjædenhedsudva1get angående en observation af en S1angeørn ved Houstrup i Vestjylland Sjældenhedsudvalget har nu behandlet sagen (sags nr. 159/64) og fundet kunne ikke godkendes. Selv om blandt andet dragtbeskrivelsen kunne passe på en Slangeørn har Sjældenhedsudvalget vurderet, at beskrivelsen på flere punkter ikke er overbevisende. Blandt andet er beskrivelsen af førstegangsindtryk, helhedsindtryk, samt størrelse og proportioner ikke fundet overbevisende nok til en godkendelse. m.v.h. på Sjældenhedsudva1gets vegne Palle A.F. Rasmussen Svendsgade 6, 3 th Aalborg Tlf.: Observation af en Lille Tårnfalk (Falco naumanni) 2k han 19/ Grønningen. Nordfanø. Omstændigheder: Lidt før middag på denne hede dag med op til 30 graders varme. ser jeg falken komme fra vest (måske indtræk fra Skallingen), kredser nogle gange i kraftigt modlys på ca. 50 meters afstand og derefter lande på en lav klit 1000 meter væk. Herefter gik jeg hen til fuglen og kunne se den på godt 20 meters afstand i godt lys (skarpt lys fra oven). Her kan jeg se den sidde på k1ittoppen eller hoppe rundt på jorden efter insekter. da den bliver jaget op af en adult Hedehøg hun. Herefter ser jeg den kredse og muse, mens den langsomt bevæger sig nordpå. Området består af lave klitter, bevokset med bølget bunke. Herefter ses fuglen ikke mere, ej heller ved et besøg to timer senere. Senere på dagen skulle jeg på ferie i Vejers. Desværre var der ikke interesse for at eftersøge fuglen fra Esbjerg/Langli-ornitologers side. I området rastede 3 Tårnfalke, men ingen blev set til direkte sammenligning. Optik: 10X42. Vejr: 30 graders varme, skyfrit, svag vestlig vind. Beskrivelse: Første indtryk er en lidt slankere fugl end Tårnfalk, med lidt hurtigere vingeslag. Men det var ikke noget, som virkede påfaldende. Da fuglen nærmer sig i luften bemærker jeg de lyse undervinger uden eller næsten uden tegninger, i kontrast til mørke vinge spidser. Desuden er de to yderste halefjer 2-3 cm. kortere end de andre, hvilket sammen med at de to midterste halefjer er forlængede lidt, giver halen et meget

94 afrundet indtryk på den kredsende fugl. På klitten ser jeg fuglen siddende med kroppen 1/3 skjult i vegetationen. Hovedet er klart blåt, undtagen lys strube, som fremstår meget tydeligt. Den har ingen skægstribe, men en skyggeskægstribe ses, afhængig af hvordan det skarpe lys falder. Ryggen er klart tårnfalkerødbrun uden eller næsten uden pletter (i så fald meget små). Bryst/underside tydelig rødbrunlig tonet med længdepletter, hvilket igen var i kontrast til den hvide strube. Det blå på vingen så jeg ikke fordi den ikke havde blåt på vingen. (I min oprindelige beskrivelse gør jeg meget ud af dette, da jeg regnede med, at den skulle have blåt i vingen) Da den blev jaget op og fløj omkring, sås at halens overside også var bemærkelsesværdig blå. med tydelig sort stribe yderst, bredest i midten ved de to forlængede halefjer. De lyse undervinger var meget tydelige i denne situation. Når fuglen musede, foregik det fuldstændig som hos Tårnfalk. Siddende virkede fuglen i visse situationer som med kraftigere hoved og slankere krop end Tårnfalk. Bemærkninger: Efterfølgende har jeg i de nye felt-guides fundet ud af at en 2k han ikke har blåt i vingen, så det passer jo meget godt. Desuden er aldersangivelsen baseret på de endnu ikke udvoksede yderste halefjer. Med venlig hilsen Kim Fischer Poppelvej i 6720 Fanø Eleonorafalk - Sneum Forland og igen Saltvandssøen K, Blev set kl 10.30, hvor den sad på stenene langs åløbet ca m ude. Allerede der var jeg opmærksom pga kontrasten mellem hætte - bryst og bug. Jeg gik ca. 100 meter nærmere. Fuglen flyttede sig lidt, så jeg nu var ca. 100 væk og havde et godt udsyn. Efter ca. 20 min, hvor fuglen dels sad med brystet til og dels vandrede lidt rundt på stenene. Jeg gik tilbage til diget og efter ca. 15 min steg vandet så højt at den måtte fortrække. Den fløj da ind til forlandskanten, hvor den jog lidt rundt med Engpibere og Dværgryler - mest for sjov, men meget hurtigt og lavt. Den gik op i ca. 50 m, sikkert for at se efter et nyt sted at lande. Derefter fløj den mod Fanø, og jeg fulgte den ikke videre. I flugten: Slank fugl med en slank krop, lang hale, lange, slanke og spidse vinger med både lang arm og hånd. Blødt bølgende vingeslag. Mørk bug, lys hals. Mørke dækfjer og lysere svingfjer. Både i hånd og arm. Skarpt adskilt. Siddende: Helt sort hætte. Lidt lysere i nakken, Mørk ryg uden lyse kanter, Gul Ceres. Hvidt bryst/hals. Længdestribet. Bugen brun/rødbrun. Vingerne nåede halespidsen. Ben gullige, men ikke rent gule. Størrelse som Vandrefalk. Lidt mindre, men tydeligt større end Lærkefalk. Svend Rønnest Observation af en Lannerfalk (Falco biarmicus) adult han 28/ Sønderho. Omstændigheder: Da vi ankommer om morgenen til trækobs, ser vi fuglen raste på en klittop. ca. 100 meter væk. Den ses i rimeligt lys og alle kendetegn kan ses. Fuglen ses efterfølgende jage rundt over lave klitter og senere raste på stranden. Efter et par timer fløj fuglen i sydlig retning ud over vadehavet. Vejret: Sydøstlig vind, varmt, sol. optik 30X77 WW og 10X42. Beskrivelse: Falk på størrelse med Vandrefalk, som vi begge har talrige erfaringer med. Siddende sprang den lysere fremtoning i øjnene. Den svage skægstribe (som overfladisk kunne få fuglen til at minde om en Tårnfalk i hovedet), tydelig mørk øjenbrynsstribe, rødlig nakke meget markant. Kinden ellers lys. Hals og bryst nærmest helt umarkeret hvid, på Bankerne og hug svage tværstriber. Oversiden smukt skiferblågrå. Gule ben tydelige. Fjerdragten smuk og intakt tiden tegn på slitage,

95 ingen ringe/stropper på benene. Jagende lavt over vegetationen med langsomme vingeslag (en Lannerfalkespecialitet) var de slankere vinger og den længere hale end vandrefalk iøjnefaldende. Flyver mere afslappet, fladere vinger end Vandrefalk. Bemærkninger: Ifølge litteraturen er alle Lannerfalke nord for Alperne fangeskabsfugle, så det må den her jo også være. Venlig hilsen Kim Fischer Poppelvej i 6720 Fanø Michael Clausen Niels Juelsgade Esbjerg Observation af en rastende Slagfalk (Falco cherrug) 2k fugl 23/2-14/ Sønderho. Omstændigheder: 23/2 ses fuglen på ca 300 meters afstand i 10X50 kikkert. Den 1ander i vegetationen ved en priel nær diget i Sønderho. Den er k1art mindre end Jagtfalken og det bemærkes at fuglen har påfa1dende lyst hoved, og kontrast på undervingen i stil med Jagtfa1k. Efter et par minutter letter fug1en og flyver mod nord. Jeg er i tvivl om det er Jagtfalken. (observation 23/ /2 81) 26/2 står jeg og tæller vandfugle fra Sønderho-diget da fuglen kommer strygende i lav højde over diget og på ca 200 meters afstand ser jeg den jage en adult Stormmåge. Vingefanget på de to ser under jagten ud til at være nogen1unde den samme (Lars Jonsson: Stormmåge cm. Slagfalk cm). Vingespidserne er lidt afrundede, som fug1en ses, da den med oversiden mod mig drejer rundt efter mågen. Oversiden på fa1ken er brunlig, 1ysere end en normal mørk Musvåge, og hovedet er lysere. Den lander på Fug1sand på 300 meters afstand og jeg kan se fuglen i 25X60 Kowa teleskop. Det øverste af kroppen og hovedet er synligt, sidstnævnte påfaldende tydeligt uden sort kalot/skægstribe som det ellers ses hos Vandrefalk, men med mere diffuse striber. Jeg synes hovedet ser høgeagtigt ud med 1ængere hals end Vandrefalk. Indtrykket er anderledes end en siddende Vandrefalk. Jeg er nu helt klar over at dette må være en speciel fugl. Medobservatør Ewald Munksgård (som fik at vide, at det var en Jagtfalk, hvilket jeg sagde på dette tidspunkt, selvom jeg egentlig godt kunne se, at der var noget galt). 12/3 ser jeg fuglen sydvest for Sønderho i klitterne. Den flyver forbi i indtil 100 meters afstand hvor den jages af 2 krager. Optik 10X50. Det noteres at oversiden er brun, lidt lysere end Musvåge og undersiden lysere, men kraftig længdeplettet. Vingerne er spidse, som sammen med en ret lang hale, giver fuglen en lidt handuehøgeagtigt udseende. Det lyse hoved træder frem. Størrelse som kragernes, vurderes til at være større end Vandrefalk han (set oktober 1980), men klart mindre end Jagtfalken. 14/3 har jeg i to dage gennemtrævlet området for at finde fuglen, som jeg nu har mistanke til at kunne være Slagfalk. Jeg ser den lande på en stor klit 1500 meter væk ved nedkørslen til Sønderho Strand, og sniger mig ind på fuglen. Jeg overrasker den på mindre end 15 meters afstand, hvorefter den flyver skræmt væk. Meget tydeligt ser jeg den mellembrune farve på ryggen. Denne fortsætter ned på det midterste af halen. På ydersiderne af halen er der lyse tværstriber. Dette er påfaldende, mens falken flyver væk. (At den reelt set har pletter, tror jeg ikke jeg ville have bemærket under de gældende observationsforhold) Hovedet lysere end ryggen. Nakken med diffuse tegninger og lidt lysere end selve issen, som dog også var lysere end ryggen. En svag skægstribe ses. Beskrivelse: Falk på størrelse med Vandrefalk. hun. men klart mindre end Jagtfalk. M.eiee ianee let end Vandrefalk i flugten. Overside med mceembein farve, som Rørhøg g'(eeee e lysere end almindelig musvåge. Hovedet lysere end ryggen med svag skægstribe som kun eiilllc Ses pa ner afstand. Nakken lidt lysere end issen. Undersiden med meget kraftig leilg(eestleibning, og kontrast pae undervingen mcli cm mørkere dækfjer

96 og lysere svingfjer. Siddende påfaldende mere langhalset end Vandrefalk. Yderhalefjerene tværstribede i kontrast tie midterste ustribede halefjer. Bemærkninger: Det er jo nogen ai0ejeg hai ttelet med denne falk og Jagtfiilken, nien og problemet liar forst og fremmest veret mangel pa0 god litteratiw og erfaring mcd storfalke. M' inc lienvendclecr til andre persoiier var uden euccce. Det liar veieet et e enijie. Mcd mm iiuveerende erfaring (Talvige Vandrefalke 6 Jagtfalke pa Fano. mange pa Ieleid ciii Noiednorge, SI agfalke i Ungarn og Nordafieika og 1 pa0 Fane, Lannerfalke i Norde&ika og Isr#l, eanfl en pa Fano) mener jeg at kuee udelukke andre arter end Slagfalk ud fra folgende kendetcgn: Jagtfalk: Sammenlignet med Jagifalken fra tidligere pao arect, eom dog var en endog meget ster fie1 var denne fiige keart mindre og havde ikke Jagefa1kcne tendeageige kieop. En meget hue hanjagtfalk kunne mas0eke eyde, livad etorreleen angar. Den mellembrune farve pa0 overei den ci typisk ung Slagfeilk, men Jagtfalk kan mleeke have en tilsvai.ende farve (?). Mine cieeeingcr er dog mere morke og grab.' rune farver. Den lange hale kan ogea0 forekomnie hoe Jagifalk. Siddende mere hegetignende fiemtoning mee,(enl engere hate. Det vii jeg mene ci. et godt kendetegn, livilket ogea blev bemerket hos t996-eel en. Foret og freeeet dog det lys crc hoved/nakke i kontrast til ryggen. Det inener jeg ikkc kan forekonec hoe Jagtfalk. Vandrefalk: Rygtcrnc gik i vinteren om en calidus Vandrefalk pa Tipperne og Skallingen 4cr skuile mmdc om en Jagtfaik. Efter samtaler med Jens Frimer på Tipperne den efterfølgende vinter om denne fug1, iee4eede1ues fre eacede denne fligi og Jagtfalken, idet den liavdc markant e kontrast niellem kind og skegs tribe. Ifolge Frimere tegninger var det cli stor Vandrefalk med en tyndere skegstribe end normalt. Undervingen skal jo oesae verc mere ensfarvet eg halen vii have normal Vandi.efaIke1engde hos sa dan en fte1. Siddende skal den have Vandrcfielkens lidt skrutryggede og korthalsede silliouct. Vandrefalken liar aidrig ustribede centrale hal efj er. Lannerfalk: En yngre Lannerfalk vil nok være den storste forvckslingsmulighed. 'fig. Genebo1 kan de mangle rodbrnnt i liovedet og have tilsvarende ustribede centrale halefj er. e\1ecn er dog generelt morkere og har ikke kontrast meliem lysere hoved og ryg og slet ikke lysete nakkc. Skeegstriben er mere Vandrefalkelignende og tydelig. En Laieerfii1k vii jeg nok have taget fot en ting Vandrefalk dengang. Destiden liar den siddende Lannerfalk en mere Vandrcfie1kelignen-de positur. Med venlig hilsen Kim Fischer Poppevej Fanø 13 3/97 SU-svar. Slagfalk, 2k , Sønderho En meget vanskelig sag, der rummer flere gode iagttagelser og Slagfalke-karakterer. Først må vi sige, at SU er nødt til at være ekstra kritiske med dette vores allerstørste problem: Slag- og Lannerfalk. Naturligvis både p.g.a. hybridproblematikken men også fordi bestemmelseskriterierne langt fra kan siges at være færdigudforskede. Uheldigvis har man i litteraturen søgt at isolere problemerne geografisk og næsten set bort fra, at der er noget der hedder calidus hvilket er utroligt eftersom disse store, lyse fugle kan træffes overalt indenfor alle store falkes udbredelsesområde, da de er langtrækkere på fart mellem Sibirien og troperne. I dit tilfælde ser ud kontrast på undervingen mellem mørkere dækfjer og lysere svingfjer. Det udelukker Vandrefalk. Haletegningen virker god, og er et vigtigt indicium for Slagfalk. Også det lyse hoved passer fint med Slagfalk. Det er synd, at du ikke får mere med omkring detaljerne i hovedet: nøjagtig form på eventuelle mørke og lyse tegningen, hvordan øjet tog sig ud i ansigtet mm. Lidt flere detaljer om formen og nøjagtig halelængde ville også have været ønskværdigt. For hvad er en lang hale på en falk? Der er tendens til at overse, at hanner har kortere hale end hunner, og at en vandrefalk hun kan se reelt langhalet ud og f.eks. en han Slag/Jagtfalk relativt korthalet ud. Da netop de store falke volder kolossale hovedbrud stiller vi meget store krav, før en godkendelse af Slag/Lanner kan finde sted. Beskrivelsen må være helt perfekt og meget grundig, og helst ledsaget af fotos. De

97 forpulede hybrider ødelægger mangt og meget for os, og desværre er din beskrivelse ikke helt grundig nok til, at vi kan godkende den. Der er jo ikke letbestemmelige arter som Ellekrage vi har med at gøre! bedste hilsener KMO Kim Fischer Poppelvej i 6720 Fanø Vedr. SU-sag nr. 135/97; Lannerfalk og 136/97; Lille Tårnfalk. Kære Kim Fischer, Tak for din henvendelse til sjældenhedsudvalget (SU) vedrørende observationerne af hhv. Lannerfalk (Falco biarmicus) ved Sønderho, Fanø den 28. august 1993 og Lille Tårnfalk (Falco naumanni) ved Grønningen, Fanø den 19. august SU har på et møde i marts behandlet dine beskrivelser af ovennævnte fund, og enstemmigt godkendt din dokumentation af landets første observation af Lannerfalk. Fundet vil dog ikke blive regnet for spontant, hvilket du jo også selv bemærker i din beskrivelse. Derimod kunne SU ikke godkende din beskrivelse af Lille Tårnfalk, da denne ikke skønnes at være fyldestgørende som dokumentation. Der mangler en nøjagtig beskrivelse af tertialer, armsvingfjer og overvingedækfjer samt detaljer om halefjerene. For med sikkerhed at kunne fastslå fuglens alder er det essentielt at notere sig disse fjergruppers udseende. Ifølge Dick Forsmans nye identifikationsguide The Raptors of Europe and The Middle East er en 2K-han om efteråret mere avanceret i fældning end den fugl, som du beskriver - se fotos i denne bog på side Du nævner, at ryggen er klart tårnfalkerødbrun uden eller næsten uden pletter (i Så fald meget små). Din formulering er her tvetydig - måske var der meget små pletter? Alle kropsfjer er fældet om efteråret, og ryggen skal være uplettet. Med venlig hilsen p.u.v. Brian Rasmussen Observation af en Slagfalk (Falco cherrug) gammel han 6-10/ Sønderho. Omstændigheder: 6/10 ser jeg fuglen flyve forbi på ret stor afstand og raste på Peter Meyers Sand på over 2000 meters afstand. Siddende og flyvende en strækning lavt, ser jeg dog kendetegn nok til at bestemme fuglen til en rimelig sikker Slagfalk. 7-8/10 ser jeg og Bernd Koop fuglen nogle få gange flyvende og rastende, på rimelig stor afstand, men er enige om at det må være Slagfalk. Vi ser bl.a. også en 1K Vandrefalk han, som er meget mindre. 10/10 ser vi fuglen godt alle tre, i godt lys. men på ret stor afstand. Imidlertid har vi alle gode teleskoper (Leica eller optolyth 30-32X77-80) og ser de fleste gode kendetegn på fuglen indtil en afstand af 1000 meter. Bedst ses fuglen. da den flyver fra østlige Keldsand til Fuglsand lige nord for Sønderho. Det er forøvrigt det sidste vi ser til den. Fuglen opholdt sig mest på Keldsand øst for Sønderho. 11/10, hvor alle drengene rykkede, da jeg havde indtelefoneret fuglen til Fuglelinien, var fuglen væk.

98 Beskrivelse: Stor falk, som pænt stor Vandrefalk, men med længere vinger og hale og mere afrundede vingespidser. Oversiden med kontrast mellem rødbrunlig ryg/inderste vinger og mørkere håndsvingfjer. Kropsunderside meget lys, med mørkere partier nederst på flankerne. så fuglen sammen med det lyse hoved siddende kunne minde om en ung Fjeldvåge/Ørnevåge (set på stor afstand). Hovedet tydeligt lysere end ryggen, hvilket gav en helt speciel effekt, når fuglen sås flyvende forfra, idet der var skarp kontrast/overgang til ryggen. Svage tegninger i hovedet kunne ikke skelnes præcist på den aktuelle afstand. Siddende var den anderledes positur end VandrefaIk påfaldende: Længere hals, mere knejsende holdning, længere hale. I flugten var vingeslagene blødere end hos Vandrefalk. Bemærkninger: Fuglen må være den samme, som tidligere på efteråret blev set ved Højer og i Margrethe Kog. Med venlig hilsen Kim Fischer Poppelvej Fanø Bernd Koop Dorpstr. 9 D - Lehrade Christoffer Schmidt D - Lebrade 134/97 Svar fra SU. Slagfalk, ad Sønderho Din beskrivelse ser fin ud. Fuglen er dog set på ret stor afstand, og ikke alle detaljer er med. Formentligt den samme fugl er iagttaget af flere observatører i Vadehavet i perioden. En særligt grundig beskrivelse omtager i og for sig en perfekt Slagfalk desværre med en rosaagtig toning på undersiden, der ikke er kendt hos Slagfalk. Igen: havde det været en letbestemmelig art kunne man bedre se igennem sådanne afvigende karakterer, men store falke er altså noget særligt besværligt. Havde din beskrivelse stået alene, havde den haft en chance for at blive godkendt, men en meget detaljeret beskrivelse af fuglen på tæt hold afslørede altså nogle karakterer der ikke er kendt hos arten. Men hvis det viser sig, at Slagfalk kan se sådan ud, genoptages sagen naturligvis. KMO Slagfalk Falco cherrug Fiilsø På vores årlige tur til Fiilsø efter hyldebær, stod vi (Hasse + SR) og så op svinestaldene, hvor en flok krager mobbede en stor rovfugl af falketype. På den relativt store afstand synede den klart større end kragerne. Efter uden besvær at have undveget kragerne fløj den mod øst og på det tidspunkt var den blevet bestemt til først Duehøg juv hun og siden (med større sikkerhed) til Vandrefalk. Efter en kort flyvetur østpå vendte den og fløj direkte over mod os. På vejen over gik den lige til angreb på en Fiskehejre 2 gange. Vi var meget spændte på om den ville angribe en såret Bramgås, der gik små hundrede meter fra os, men nej! Den fortsatte direkte hen forbi os i meget kort afstand på fra meter inden den langsomt og i skiftende retninger forsvandt over Vrøgum Pl. Først her, da den var lige ud for os, så vi at den manglede skægstribe og så var der dømt koncentration. Nu var den brune overside fra den løse Duehøgbestemmelsen pludselig på plads.

99 Hovedet var lyst med en meget svag skægstribe og antydningen af lys øjenstribe mod lidt mørkere isse. Hovedet stak meget lyst af mod den overvejende brune overside, en overside med klare Tårnfalkekarakterer, idet hånden var klart mørkere end armen. Overgump og hale også brune. Halen tværstribet i en små 10 bånd. Undersiden kontrastrig med lyse svingfjer mod meget mørke dækfjer og igen mod lysere forvinge. Bukser eller undergump lys, eller måske nærmere mørke bukser på baggrund af lys undergump. Bryst og bug længdestribet/plettet mørk, klart afsat mod helt lys strube og bryst. Halen som på oversiden tværstribet i en 5-6 bånd. Vingerne lange og lettere brede, med let afrundede vingespidser (Duehøgen igen) og "bølgede" i flugten. På grundlag af dragten har der været tale om en fugl i juvenil dragt. Svend Rønnest Slagfalk Falco cherrug Sønderho Mens vi sad og spiste en god frokost kl ca kom en stor falk flyvende fra baglandet. Vandrefalk råbte jeg og fes ind efter min kikkert, da det selskab jeg sad i ikke var særlig fuglekyndige og godt kunne trænge til en fuglemæssig oplevelse i den størrelsesorden. Den kom sløvt flyvende og kredsende i sydlig retning i en afstand ned mod 75 meter og jeg havde ingen problemer med at bestemme den til Slagfalk da jeg først havde fået kikkert på den. Så var det derefter svært at vriste kikkerten fra mig. Især da jeg fik set lidt mere til fuglen. Den var stor med lange og brede vinger især ved basis. Hele oversiden var brun med mørkere hånd. Som hos Tårnfalk. Halen var lys og lang, men også bred. Hovedet var med tydelig skægstribe og tydelig hætte - dog meget lys brun, men dog med hætte. Undersiden var ensfarvet, jævnt plettet over det hele. Ingen mørk forvinge eller mørkt diagonalbånd. 2 ting taler ikke for Slagfalk: hætte og den lidt brede hale. Den unuancerede underside siger ikke rigtig noget. For taler: tårnfalkeoversiden, lange slanke vinger med lang tynd vingespids, som desuden var bagudrettet. Samme dag oplyser en falkoner fra Ribe at en af hans fugle - en radiomærket fugl - er konstateret ved Blåvand. Der er dog modsatrettede meddelelser om det drejer sig om Slag- eller Lannerfalk. Der er dog ingen tvivl om at det må være denne fugl det drejer sig om. Svend Rønnest Jagtfalk (Falco rusticolus L.) ved Blåvandshuk, den Den Observerede Carsten Murmann fra strandkanten ved Blåvandshuk en rovfugl, der kom nordfra langs kysten, fløj forbi på 50 meters afstand og videre mod syd ganske lavt over vandet. Størrelsen var som en stor Duehøg, hvad fuglen også først blev antaget for, men idet den passerede sås det, at det var en Falk med spidse vinger og lang hale. Den havde tunge og ikke særlig hurtige vingeslag. Fuglens overside virkede på afstand mørk gråsort som Spurvehøgens overside, men på nærmere hold viste det sig. at den var spættet med mørke og hvide fjer. Det sås tydeligt, at fuglen ikke havde sort moustache. Undersiden virkede som helhed lys, idet det ikke konstateredes, om den var stribet. MURMANN er ikke i tvivl om, at det var en J a g t f a 1 k. Observation af en Jagtfalk (Falco rusticolus) 23/ / Fanø. Omstændigheder: 23/12: Laver vandfugletælling. Vejret mecd kraftig vind fra vest og overskyet. Fuglen opdages da den frembringer panik blandt vadefuglene på ca 1000 meters afstand. Obs med teleskop 25X60. Fuglen bestemmes til storfalk, men afviger fra Vandrefalk på enorm størrelse., rneget brede vinger og kraftig, tung krop. Ingen kendetegn kunne skelnes ud over at fuglen var ret mørk uden markante tegninger. Dog var der kontrast på undervingen imellem dækfjer og svingfjer Fuglen blev set i 1½ minut i aktiv flugt 2 meter over vandoverfladen indtil den druknede i vandfugle. Jeg bestemte den til Jagtfalk ud fra erfaringer med Vandrefalk (ca. 10 observationcr i 1øbet af efteråret).

100 26/12-31/12: Fuglen ses dagligt i dissc dage, ofte fra vinduet i mit værelse, hvor området kan ovcrskues med teleskop. Ofte sidder fuglen inaktiv i timer ad gangen. I første omgang snyder størrelsen, jeg tror det er en Havørn, indtil den flyver første gang! Flere gange ser jeg den jage Ederfugl, en Spidsand og Snespurv. Ænderne undslipper ved at kaste sig 1odret ned på vaden på selvmorderisk maner. Hver gang angriber den i lav højde 1-2 meter mod en flok som jages op, hvorefter den udvælger en fugl, som den prøver at slå i luften. På et tidspunkt æder den bytte på vaden og en adult Svartbag lander ved siden af så størrelsen kan sammenlignes. Selve kroppen på de to har samme størrelse. Sammenlignet med Ederfugl, var kroppen meget større. Når fuglen sad og plejede fjerdragten kunne den sprede alula ud (se tegning) hvilket jeg aldrig/ikke har set før eller siden hos en falk. Fuglen blev også set og bestemt til Jagtfalk af Peter Nordquist, København, som tidligere har set arten på Grønland med Frank Wille. 5/2 1981: Fuglen ses fra diget i Sønderho kredsende mod syd i meters højde. Den har lige spist da forbrystet ser kraftigcre ud end normalt. 21/2: På indtii 20 meters afstand ser jeg fuglen raste på Søren Jessens Sand med 10X50 kikkert. Det er slående. hvor lidt kontrast der er, hovedtegningerne kan ikke skelnes, den ser næsten ensfarvet gråbrun ud. Det er overskyet vejr. 22/2: Søren Brink Pedersen og Carsten Janus Andersen fra Århus ser en falk på Grønningen siddende på en pæl, som de bestemmer til en Jagtfalk, ung hun i fældning. I løbet af februar blev der også set storfalk på Nordfanø af flere unge ornitologer fra Esbjerg, som i første omgang også bestemte den til Jagtfalk. Imidlertid blev der sået tvivl om alle iagttagelser pga en angivelig calidus Vandrefalk, som blev set på Tipperne og Skallingen i løbet af vinteren. Beskrivelse: Meget stor falk. Væsentlig større end Ederfugl, som Svartbag. Mørk, gråbrun farve uden sær1ig kontrast i hovedet. Kontrast mellem dækfjcr og svingfjer på undersiden. Meget brede vinger og stor tøndeformet krop. Venlig hilsen Kim Fischer Poppelvcj I 6720 Fanø Beskrivelse af Jagtfalk (Falco rusticolus) 1K - iagttaget på Skallingen d. 4/ Hin dag var vejret ikke af de bedste; så jeg havde kastet mig over papirdyngerne på skrivebordet, da Jakob Funder korn tilbage fra Skallingen, hvor han drog ud et par timer forinden. Du må op af stolen, der er Jagtfalk på Ska11ingen Som så ofte før når jeg hører om Jagtfalk i området idet de ofte beror på forveksling med Duehøgene, som fouragerer på.skallingen, var jeg selvfølgelig lidt skeptisk. Jakob lød dog meget overbevist, så jeg lettede den tunge del af min nedre ryg, fattede kikkert og teleskop, og så begav vi os af sted. Først drog vi til fuglestationen for at få de andre med, men her var ikke et øje. Vi erfarede dog senere, at de var inde, ved radiostationen og se på Fuglekongesanger. Så vi satte speederen i bund og drønede derudad. Fuglen sad som den var blevet forladt på en klittop 150 m vest for betonvejen med det kraftigt længdestribede bryst lige mod. Lyset korn fra siden, så vi søgte syd om den for at få nogle bedre; belysningsforhold. Det resulterede dog i, at fuglen lettede og f1øj lavt hen over jorden, hvorved. fire Fiskehejrer skrækslagne lettede med strakte halse og fortrak hurtigst muligt. Falken strøg dog videre mod nogle klitter, Høje Knolde, 300 m væk, og her påbegyndte den en mobning af en Musvåge, hvorved Musvågen fortrak. Her kunne størrelsen direkte sammenlignes, og i vingefanget var falken en anelse større end Musvågen. Efter at have siddet her et kort øjeb1ik lettede fuglen dog igen og fløj væk mod nordvest ud mod Hukket Under

101 dens færd derudad kunne man langs med kysten se himlen blive hvid af måger efterhånden falken passerede. Jeg ser ofte Duehøg jage på Skallingen og af og til Vandrefalk, men jeg har nu aldrig i mine dage set de øvrige fugle have så meget respekt, som for Jagtfalken. Beskrivelse af fuglen Den siddende fugl sås lige forfra, hvor brystet var med bred længdestribning i brunt og hvidligt Hovedet var uden markante tegninger. Issen og nakken brune med en anelse lysere, men stadig brun1ige øredækfjer og bagkind Under øjet sås en mørkere tegning af samme farve eller lidt mørkere end issen, men uden de store kontraster. Mens den sad på klittoppen sås kun den øverste halvdel af fuglen, og her virkede den bred. På et tidspunkt hvor fuglen strakte vingen, kunne ses, at denne var spids og ha1en re1ativ lang. Da fuglen lettede sås oversiden godt. Den var ensfarvet brun med og på dækfjerene kunne anes nogle enkelte lysere spidser. Også i nakken så fuglen ud til at være lidt lysere,. Undersiden med kontrast mellem dækfjerene og svingfjerene, idet dækfjerene var mørkere og med pletter af samme farve som kroppen, mens svingfjerene var lysere uden markante tegninger. Proportionerne i flugten var en stor og kraftig falk med brede vinger, især ved vingebasis, og en tilspidset hånd, dog ikke så tilspidset som på Vandrefalk. Fuglen fløj på en meget karakteristisk måde, idet den faktisk kun brugte hånden, når den baskede. Det var tillige på en blød måde, således at den ikke skulle bevæge vingerne meget for at accelerere. En meget mere behændig måde end Duehøgens anstrengende vingeslag under aktiv flugt. Halen var lang og ret bred. Da fuglen mobbede Musvågen kunne der drages direkte sammenligning med størrelsen, og her havde Jagtfalken lidt længere vingefang end Musvågen. På trods af det virkede den meget mere elegant i luften. Fuglen iagttoges i minutter inden den satte kursen mod Blåvand Fyr. Mens den sad benyttedes Kowa teleskop 20X, dog var lyset her ikke det bedste, mens den under flugten blev iagttaget med Kowa kikkerter 10X50 i perfekt lys og ned til 150 m. Jeg har tidligere set arten i Lapland, derimod kender jeg ikke Jakobs erfaring med arten, men nu burde den være god. I håbet om, at fuglen vendte tilbage til Skallingen kørte vi tilbage med de øvrige fra fuglestationen, men uden resultat. Til gengæld blev fuglen iagttaget ude på selve hukket d Også på Tipperne skulle der i de efterfølgende dage være iagttaget Jagtfalk, og det drejer sig uden tvivl om samme fugl. Bent Jacobsen og Jakob Funder Beskrivelse af en Jagtfalk (Falco rusticolus), 1K, trækkende S-N ved Blåvandshuk 7/ PÅ Skallingen opdagede Jacob fra Langli Feltstation 2 Vandrefalke (Falco peregrinus) og en 1K Jagtfalk den 4/11 ved middagstid Han varskoede Bent Jacobsen, der nåede at se alle 3 falke.. NÅ, men det er ikke det den her beskrivelse handler om! Fredag den 7 november var undertegnede som sædvanlig på morgenobs. i Nordbunkeren, som er beliggende knapt 1 km. nord for selve Hukket. Vejret var VSV 9 m/s, øgende til 14 m/s i løbet at morgenen. Skydækket 7-8/8, sigten km., og forbavsende mildt -. vel 8-9 c Bortset fra den evige Sortand mod både syd og nord, skete der ikke meget derude. Hele morgenen havde en lk Strandskade sjosket rundt og nusset lidt mellem brædder, muslinger og olieklatter lige neden for bunkeren, samtidig med at en jævn strøm af Sølvmåger konstant trak sydpå over og bag bunkeren i yderste klitrække. Pludselig sker alt meget hurtigt: Strandskaden flyver pludseligen op, tilsyneladende uden den mindste anledning, og basker hastigt og vildt skrigende ud mod kysten, samtidig med, at et antal Sølvmåger på omkring de 50, dykkede ned og strøg tavse og smalle ned over havet.,der kommer sgu noget stort', var den første reaktion, og det slog i sandhed til. Da vi,røg' ud på forkanten af bunkeren, korn Jagtfalken (det var der ingen der var eet sekund i tvivl om) i yderste klitrække med kurs mod bunkeren og syd på. Ikke mere end 50 meter borte. Faktisk kom den lige i hovedet på os, idet den passerede i ca. 10 meters afstand, over bunkeren og videre sydpå - alt gik meget hurtigt - i yderste klitrække ned mod selve Hukket, hvor samtlige måger lettede i panik og fløj ud mod SV. Herefter drejede falken mod SØ, vendte så syd for fyret, hvor Claus Hornemann og Mikkel Lausten var heldige, at se den fra stationsvinduet under indtagelse af morgenmaden. Herefter ind over heden og op mod os ved bunkeren, på stranden, i klitten, eller hvor vi nu var under denne ekstremt ophidsende seance. Passerede igen På klods hold, vel omkring 20 meters afstand. Siden fortsatte den mod nord, medens den samtidig tog højde. Mellem Langslade Rende og Vejers drejede den ind over land og forsvandt for os, Alt dette tog ikkun 10 minutter, fra kl Der gik herefter mere eller mindre totalopløsning i morgenobsen (Sortanden var der stadig). Heden gennemcheckedes uden held, og ligeledes en tur op langs kysten og til Fiil Sø omkring middag var resultatløs. Selve fuglen (se i øvrigt fig. (Endnu ikke scannet SVR)) en meget stor, kraftig og robust falk, med et gennemgående ensfarvet gråbrunligt udseende. Halen lang og temmelig bred. Vinger brede, især ved basis, og

102 med en let tilspidset hånd. Hovedet stort og med et kraftigt gråsort falkenæb. På hovedet en ikke skarpt afgrænset gråbrunlig hætte, men tendens dertil. Kind lidt lysere gråbrunlig med svag skægstribe, der sikkert kun er tydelig på tæt hold. øjet svot. Hele oversiden stort set ensfarvet mørkt gråbrunlig, vi så dog undersiden betydeligt mere detailleret. Undersiden lysere, men alligevel temmelig mørk, med kraftige længdestribninger her. Undervingedækfjer ligeledes kraftigt mørkt spættet, secondaries lidt lysere og primaries faktisk temmelig lyse (se fig.); men generelt givende et mørkebrunligt udseende af undersiden. Flugten påfaldende langsom og egentlig lidt underlig - den kom hurtigt frem men brugte vingerne påfaldende lidt - ikke absolut dybe falke-vingeslag, som man kender det fra de mindre falke. Vingelængde ca. som en stor Duehøg hun, måske større. Det var virkeligen en tamp. John Faldborg, Jes Graugård En observation af en Jagtfalk (Falco rusticolus) 30/ , Sønderho, Fanø. Omstændigheder: Vejr: Ø 1-2, fra middag tågedis fra øst. Sol, klart og flot vejr indtil da. Observation ca. kl Fra den sædvanlige obspost for dagtrækkende fugle, ser jeg en mørk skygge af en rovfugl, som glider over sidste klitrække. Kort efter er der panik blandt måger m.v. på stranden, og rovfuglen vender tilbage med en småfugl i fangerne. Min første tanke er Duehøg, idet jeg ser fuglen skråt bagfra med langsomme vingeslag, og de ret afrundede vingespidser fremtræder tydeligt. Da fuglen lander ved nogle sommerhuse 300 meter væk, er det imidlertid tydeligt, at det drejer sig om en storfalk på kropsform og holdning. I teleskop 20-60X80 kan fuglen studeres i medlys. Efter 5 minutter prøver jeg en indsnigningsmanøvre, men desværre er falken væk, da jeg når frem. Pludselig hører jeg vingeslag og skråt oppe ca. 15 meter væk, bliver falken mobbet af en Blå Kærhøg (optik 10X50). Undervingens tegninger kan tydeligt ses. Herefter jager falken hastigt af sted henover klitterne. Beskrivelse: En meget stor falk, på størrelse med en Duehøg, hun. Flugtsilhouet i aktiv flugt som Vandrefalk, men i langsom flugt lidt hen ad Duehøg, især set skråt bagfra. Oversidens farve brungrå, betydelig mere grå end Duehøg, han ad. Undervingen med mørk spids og kraftig stribning på de store dækfjer (se ill.), så der var en mørk, bred stribe ned midt på vingen. Kropsundersiden kraftig længdestribet. Hovedtegninger, som kunne ses på den siddende fugl i teleskopet, ret kontrastfattige. En lys plet på forpanden, foran øjet, en lys øjestribe, som gik bag øjet, svag skægstribe, som gik lige over i kinden af samme farve. Generelt var hovedtegningerne ikke mørkere end oversidens farve. Efter et kig i Gensbøl/Bertel er mit bud en 2K fugl, idet de midterste dækfjer på vingen var lysere end de store. Desuden var fuglen lysere end det er mit indtryk ungfuglen må være. Bemærkninger: Næste storfalk blev en typisk ung hun Vandrefalk 2/12. Denne slog en Pibeand, som den kunne iagttages æde på 200 meters afstand. Oversiden meget mørkere og mere brunlig, skægstribe kulsort og bredere, kraftigt kontrasterende til kind/hals. Med venlig hilsen Kim Fischer. Jagtfalk ved Blåvand Fuglestation SU-beskrivelse af Søren Haaning og Esben C Broe. Med-observatører på fuglen Jens og Lars Christoffersen samt Bent Jakobsen. Dato: d. 12/ Kl:lO,30 Vejr: Vind: Sydvest 4-5 M/S,6/8, Sigt 20 km. Omstændigheder: Jagtfalken blev opdaget under en netrunde ved Blåvand Fuglestation af Søren Haaning. Den blev set 1 aktiv flugt, trækkende mod syd skrat over hovederne på Søren Haaning (Bausch hun Lomb 8X42) og Esben Colding Broe ( Zeiss 10*56), med god belysning af undersiden og hovedet set skråt nede fra 1 en afstand af ca m. Fuglen blev bestemt med det samme. Jens Christoffersen nåede at se fuglen rimeligt, mens Lars Christoffersen og Bent Jakobsen først korn til, da fuglen kun kunne ses 1 silhuet bagfra forsvindende mod syd.

103 Bestemmelsen blev afgjort på følgende grundlag: Fuglens helhedsindtryk: En kæmpefalk med en kropstørrelse ikke ulig en Duehøg 9 kraftige krop <dog med mere bryst og mindre bug), en vingeform med fællestræk til andre storfalke dog med kraftigere arm og bredere mere afrundet/åben håndspids, en både kort og især kraftig hale 1 forhold til andre storfalke og Duehøge. Desuden gav hele undersiden et lyst indtryk uden væsentlig kontrast mellem sving- og dækfjer. Alt i alt var dette en observation af en helt enestående fugl med et helhedsindtryk kun hg jagtfalk. Fuglen blev l alt iagttaget minutter. Hoved: En svag og mindre tydelig skægstribe end hos juv. Vandrefalk. Men alligevel iøjnefaldende. Vinger: Kun undersiden af vingerne blev set. De gav et meget lyst indtryk. Dækfjerene havde synlige uregelmæssige bånd/ pletter, som ikke var så massive eller kraftige, at de i forhold til svingfjer skabte en kontrast tilsvarende eksempelvis Slagfalk og juv jagtfalk. Svingfjerene var uden markerede bånd. Kropunderside: Plettet underside uden ensartet markerede længdestriber som hos bl.a. juv duehøg og juv jagtfalk. (Alder: Jagtfalken er bestemt til en 2k. på baggrund af beskrevet underside af vinge og krop. Hale: En karakteristisk kraftig (især ved halebasis) og kort hale til forskel fra Duehøgens lange, med iøjnefaldende markerede bånd og afrundede form. Flugt: Den aktive flugt var med vingeslag som en storfalk, det vil sige langsommere vingeslag i forhold til andre falke, men hurtigere vingeslag med stivere vinger i forhold til en Duehøg. Den havde ikke på noget tidspunkt den langsomme og dovne flugt, som jagtfalken kan have og som minder meget cm duehøg. Dette eksemplar havde så at sige travlt. Relevant erfaringer med arten: Søren Haaning: Har set flere Jagtfalke på Varanger 1 Nordnorge, på Langli og på Tipperne samme år. Ellers har han erfaring med de andre storfalke. Esben Colding Broe: Har set et eksemplar af Jagtfalk før og har ellers set både Lanner-, Slag- og Vandrefalk. Med Venlig Hilsen Søren Haaning, Esben Colding Broe. Svar fra SU København Kære Kim! Så til SU sagerne, hvoraf vi tager det gode først. Følgende er godkendt: Jagtfalk Fanø Jagtfalk Sønderho Jagtfalk 30/ Sønderho Korttået Lærke: alle Vestlig Bjergløvsanger , Sønderho Nogle er forkastede, og jeg skal forklare dig grunden til dette på de følgende sider. Du har jo selv nævnt, at du godt kan sløse lidt med beskrivelserne, og det er naturligvis ikke et udtryk for at vi er særligt påpasselige med troværdige rapportører, men du ville nok gøre det lidt lettere for både dig selv og os, hvis du sendte lidt færre sager ind ad gangen, og så lavede nogle af dem lidt grundigere. Det har vi jo allerede været inde på, da vi kørte fra Blåvand til Esbjerg i marts. JAGTFALK Fanø. Forkastet, da fuglen på nogle punkter afviger fra Jagtfalk og så er det jo, at hybridspøgelset ligger og lurer! Der er tale om en ældre fugl: lyst gråligbrun overside og meget lys underside. Typiske adulte Jagtfalke opfattes som mere grålige (stengrå, har svenskerne sagt), så en bruntoning på oversiden virker ikke helt rigtig. De storkjoveagtige felter på overvingen bør kunne forklares ved fældning af dækfjerene selvom en så koncentreret fældning er usædvanlig hos rovfugle. Kombinationen af bruntonet overside og afvigende fældning gør, at vi uvægerligt spørger os selv, om en hybrid kan udelukkes. Fuglen er set på ret lang afstand, og desværre er der ikke rigtigt nogle positive jagtfalke-

104 karakterer med. Silhuet (især vingens form) peger mod en meget stor falk, men Slag/Lannerfalk eller hybrid har vi svært ved at udelukke ud fra beskrivelsen. Observation af en Jagtfalk (Falco rusticolus) imm. han Sønderho, Fanø. Omstændigheder: Klar og vindstille morgen, rimfrost og is på småpytter. Skydække/tåge inde over fastlandet. Ganske svag østlig vind og skyer, som efterhånden langsomt driver ind over fra nordvest. Over middag opklaring og SSV-vind. 50 km sigt. Obs med 10X50 kikkert og 20-60X80 teleskop. Fra diget i Sønderho obses efter træk, samt den lokale Havørn. En ubestemt duehøglignende rovfugl raster på en knold 2 km væk, og bliver i første omgang ikke sikkert bestemt. På vej hjem møder jeg en bekendt, som gerne vil se Havørnen. Idet vi ankommer til obs. posten ser vi en Jagtfalk, som kredser på ca. 75 meters afstand, i 20 meters højde. Der er ikke længere nogen rovfugl på førnævnte knold. Derefter lander den på et højsand ca. 500 meter væk. I flugten kan vingetegninger tydeligt observeres i næsten medlys. Siddende får vi teleskop på den og kan iagttage den i 5-6 minutter, før den letter og flyver i sydvestlig retning. Samlet obstid 7-8 minutter. Beskrivelse: Falk af størrelse som Vandrefalk hun. (En Vandrefalk, hun, stationær i området siden midten af oktober, set hver dag. De to fugle dog ikke set samtidigt). Overside ret ensfarvet mellemgrå, ikke med antydning af brunt. Kroppens underside tydeligt længdestribet, men ikke nær så kraftigt som fuglen 30/ Vingeundersiden med kun en ganske smal stribe mørkt, dannet af mørke striber på de største dækfjer. Vingeundersiden således lysere end hos fuglen 30/11, især på dækfjerene. Hovedtegninger meget kontrastfattige, kun svagt mørkere i hovedet end på brystet med en ganske svag skægstribe. Dette blev forstærket af, at fuglen blev set i kraftigt medlys. Hovedtegningerne nærmest som en lidt mørkere kalot, strækkende sig fra kinden om i nakken, uden større kontrast. Størrelsen mindre end den store kraftige hun fra 30/11. Armen i kredsflugt så desuden lidt længere ud end hos Vandrefalk, men dette skal tages med det forbehold, at direkte sammenligning ikke blev foretaget. Bestemt til imm. på den meget lyse dragt. Med venlig hilsen Kim Fischer. Observation af en Jagtfalk (Falco rusticolus) 12-18/ Fanø. Omstændigheder: Under trækobs 17/9 ved Fanø Bad ser jeg en storfalk trække syd, den virker meget lys, men ses på 1500 meters afstand og sikker Bestemmelse kan ikke foretages. 18/9 er jeg på trækobs i Sønderho sammen med Henning Jensen og vi ser falken komme nordfra, raste på vaden på ca. 500 meters afstand og blive mobbet af en Vandrefalk. Vi så i øvrigt to Vandrefalke denne dag og 4 dagen efter. Fuglen fløj herefter lidt omkring og trak sydøst. Vejret svag sydlig vind, sol, enkelte spredte byger og god sigt. Optik: 10X42 og 20X77 WW. Beskrivelse: Stor falk. som hun vandrefalk eller lidt større (direkte sammenlignet med 1k han Vandrefalk, som var meget mindre). Helhedsindtryk en meget lys, lyst gråligbrun falk. lysere end vandrefalk kan blive. Brystet lyst gråt og svag markeret, næsten hvidgrå. Ingen markante tegninger på de hvidgrå undervinger. På vingeoversiden en lys kile ved håndsvingfjerenes basis. Af form som hos Storkjove men ikke nær så markeret. Oversiden ellers ensfarvet. Ingen tydelige markeringer i hoveder, ud over at oversiden var mørkere end undersiden. Vi kunne ikke se skægstribe på den afstand, men tydeligt på Vandrefalken. Silhouet i forhold til Vandrefalk med bredere vingebasis og mere afrundede vingespidser, samt kraftigere krop.

105 Bemærkninger: Størrelsen vil jeg vurdere til en han. De svage markeringer på undervingen tyder vel på en ældre fugl. Venlig hilsen Kim Fischer Poppelvej Fanø Henning Jensen Fregatvej Fanø Observation af en Jagtfalk (Falco rusticolus) sydtrækkende fugl, sandsynligvis 1K, 8/ Sønderho. Omstændigheder: Under trækobs ses fuglen trække syd kl på ca. 1 km. afstand. Vejret: SØ 3-4, opklarende, en smule diset endnu. Obstid et par minutter. Fuglen trækker på typisk storfalkemaner med serier af vingeslag og g1id Beskrivelse: Stor kraftig falk, afvigende fra Vandrefalk på kraftigere krop, bredere og 1ængere hånd, samt mere afrundede vingespidser og lidt 1ængere hale. På stor afstand virkede fuglen ensfarvet mørk, men på nærmeste afstand kunne skelnes den ret mørke gråbrune farve, hætte1ignende mørk tegning på isse/nakke/kind, med kontrast til lysere hals/strube og tydelig kontrast mellem mørke dækfjer og lysere svingfjer. Oversiden så ensfarvet gråbrun ud. Kunne ved første øjekast minde om Duehøg pga. 1ængere arm og i forhold til andre falke, afrundede vingespidser og 1ængere ha1e1ængde. Bemærkninger: Vandrefalk var daglig gennem hele efteråret, som rastende i området, eller trækkende. Det volder på den baggrund ikke de store problemer at se, når der kommer sådan et dyr forbi, især ikke i typisk dragt. Fuglen var tydeligvis ikke samme fugl, som blev set 17-18/9. Venlig hilsen Kim Fischer Poppelvej Fanø Observation af en Jagtfalk (Falco rusticolus) 1k hun Sønderho. Omstændigheder: Under vandfugletælling ser jeg fuglen jage og raste i området i en times tid. Det lykkedes fuglen at få op til vandfugle på vingerne. Fuglen kan sammenlignes med en Vandrefalk 1K hun, som også raster i området (i længere tid). Obsafstand meter. Optik 20-60X77 og 10X42. Vejret: Overskyet med 30 km sigt og køligt. Beskrivelse: Meget stor og kraftig falk. mindst 10-15% større end Vandrefalken, med bredere vinger og kraftig krop. Oversiden grålig, næsten ensfarvet. Hovedtegninger med svag skægstribe, mørk kind/nakke/isse tegning uden kontrast til ryggen. Vingeundersiden med kraftig mørkt bånd på de store dækfjer, så den forreste del af armen var lysere. Sammenlignet med fuglen 8/10 er denne fugl mere grå, en anelse lysere og med mere lyst forrest på armen. Flugten mere overlegen end Vandrefalk i rolig flugt, hvor den slår mindre med vingerne. Vingespidsen forandres: Under jagt bliver vingerne mere spidse og silhouetten mere Vandrefalkeagtig.

106 Vandrefalken typisk 1k med tydelig brunlig overside, kraftig skægstribe og lyst forbryst/strube. Bemærkninger: Der er set mange Jagtfalke dette efterår i området: Flere på Skallingen og i Tøndermarsken. Det er svært at sige. Hvorvidt, der er tale om de samme fugle. Men i alt må man vel sige, at det er en invasionsagtig optræden, og bemærkelsesværdigt med en fugl allerede 15/9 på Skallingen og 17-18/9 på Fanø (to forskellige). Kim Fischer Lille Rørvagtel - Fiilsø Under hyldebærplukning sammen med konen ved Fiilsø stod jeg og kiggede ud over søen i min 10X40 Zeiss, da der fra rørskoven kom en lille stærestor, langbenet og brun/mørkebrun fugl flyvende. Den landede efter ca. 25 m's flyvetur og ca. 2 minuts iagttagelse. Jeg tænkte naturligvis først på Vandrikse, men dels passede størrelsen ikke, dels hang benene ikke og dels var den ikke hvid i gumpen. Men først og fremmest var den mindre. Næbbet var kort og benene var lyse. Oversiden af vingerne ensfarvede - uden pletter - med mørkere hånd end arm. Undersiden helt mørk. Ryggen med lyse pletter/striber. Svend Rønnest Beskrivelse af Rødvinget Braksvale (Glareola pratincola) iagttaget på Skallingen d Heldigvis var jeg blevet stoppet af ikke ornitologiske venner på den nordlige del af Skallingen, Skomagersletten. Mens vi stod der og råsludrede, lettede alle fuglene vest for betonvejen lige pludselig, Jeg kunne umiddelbart ikke se nogen grund til virvaret, Tre vadefugle kom flyvende ind over os mod øst, og af dem blev de to hurtigt bestemt til Rødben. Den tredje, som fløj lidt for sig selv var mere terneagtig, og mine venners hoveder var noget forbavsede, da jeg helt spontant råbte: Hold kæft, det er jo en Braksvale. Da jeg havde braksvaler i frisk erindring, nåede jeg at se nok til at få den bestemt til Rødvinget, idet det røde på undervingedækfjerene og den hvide bagkant på armsvingfjerene kunne ses. Klokken var da Fuglen forsvandt mod øst og syd, og jeg regnede med at alt håb var ude, Skallingen er stor, og fuglene forsvinder nemt. Jeg jokkede dog ud i området, for en chance er der jo altid, men efter at have rundet Olieknolde, som ligger midtvejs på Skallingen, var klokken blevet og jeg havde næsten opgivet, da jeg pludselig hører en meget særpræget stemme, som jeg ikke umiddelbart kendte, de ja drerr, hvor sidste stavelse nærmest var med ekko eller rungende, og stor var min glæde, da braksvalen kom flyvende lige mod mig. og passerede på under 50 meter. Her kunne alle detaljer ses og fuglen fulgtes i Kowa 10X50 kikkert til den igen landede 500 meter længere mod syd. Jeg besluttede at køre hjem og hente Erik, men da vi eftersøgte fuglen, ca. 1 time senere, var den sporløst forsvundet. Typisk Skallingen. Beskrivelse af fuglen: En vadefugl af ca. samme størrelse som Rødben, eller lidt mindre, men helt anderledes bygget, idet den var ret terneagtig med lange smalle og spidse vinger og halen stærkt kløftet. Flugten var let og elegant og også her mindede den om en terne. Næbbet kort. Fuglen overvejende lys brun på oversiden med mørkere svingfjer. På bagkanten af armsvingfjerene en smal hvid kant. Hovedet og kroppen også lyst brunligt med den brune farve gående over i mere lyst mod bug og undergump. Undervingerne mørke med tydelige røde undervingedækfjer. Hvid overgump og overhaledækfjer, strækkende sig ud på den i øvrigt sorte og dybt kløftede hale. Stemmen meget svær at beskrive, men meget særpræget, bestående af først to stavelser sagt hurtigt efter hinanden efterfulgt af en kort lyd, som dog blev lang, idet denne stavelse nærmest lød som om den gav ekko, eller som om den rungede. Jeg så ikke beige strube, hvilket jeg i øvrigt ofte synes er svært at se. 0bservationsbetingelserne var meget gode, og fuglen sås i virkeligt godt lys, hvor alle de væsentlige detaljer kunne ses. Afstanden da den var nærmest var under 50 meter. Fuglen iagttoges kun flyvende. Min erfaring udi Braksvaler begynder efterhånden at være ret god. Jeg vidste da også hvad jeg skulle kigge

107 efter, for at få den hurtigst muligt artsbestemt, selv om det første glimt ikke var alt for godt. Jeg har set en del Rødvingede Braksvaler i Frankrig. Derudover har jeg set 2 i Vejlerne i 1986 og Sortvinget Braksvale har jeg også set to gange i Vejlerne, nemlig 1980 og Sidstnævnte således dagen før min egen observation af dette eksemplar.. Den Rødvingede Braksvale i Vejlerne forsvandt fra lokaliteten d. 21/6, så muligheden for at det kan være samme individ foreligger. Bent Jakobsen. Sibirisk Hjejle Pluvialis fulva Sneum Klæggrav I et par timer - mindst - stod en Sibirisk Hjejle blandt nogle få andre hjejler på marken lige øst for klæggraven ved Sneum. Den sprang straks i øjnene da jeg kom. Den meget mørke overside, de lange ben, slanke krop, sorte undergump skilte den tydeligt ud fra de få andre hjejler der var tilstede. Jeg var selvfølgelig straks hooked på den sorte undergump og var meget opmærksom på dens udseende. Bl.a. på grund af denne var den meget let at finde blandt de øvrige. Stor var derfor min forbavselse da en ny flok hjejler landede efter en længere regnbyge, hvor det ikke var muligt at observere. Blandt disse nytilkomne hjejler var adskillige med sort undergump. Ikke så kraftig sort som den Sibiriske, men alligevel. På andre måder skilte de sig også kraftigt ud fra de først iagttagne. De var mørkere på ryggen og det sorte på bugen fyldte mere. Det var selvfølgelig de første nordlige Hjejler, der ankom her. Svend Rønnest Observation af en Bairds Ryle (Calidris bairdii) adult fugl 11/ Sønderho, Fanø. Obsforhold: SV 3-4. veksl. Skydække 2-3/ graders varme. Obsafstand meter med teleskop 20-60X77 i skråt lys, kl. ca Obspost på 10 meter høj klit. Fuglen fouragerede på vaden mellem flere 100 Alm. Ryler (ca. 5% ungfugle). Den lettede, fløj nærmere, og gik lidt for sig selv på et tørt vadeparti. Fik hermed set fuglen under forskellige lysforhold, idet der en gang imellem gik en sky for solen, hvilket også lagde en dæmper på flimmeren. Fuglen forsvandt efterhånden mellem Spartina-tuer, som den gik og stak næbbet ind i kanten af. Trods eftersøgning hele eftermiddagen af denne fugl (og to Damklirer set samtidig af en svensker 250 meter derfra) blev den ikke set siden. Dette skyldes, at fuglen druknede blandt de andre vadefugle, som efterhånden ansamledes ved højvande. Beskrivelse: Ryle, noget mindre end Alm. Ryle, men klart større end Dværgryle. Kropsform nærmest som Alm. Ryle, men mere spids bagtil, pga. de lange vinger. I første omgang blev set, at dragten på afstand så ret kedelig ud og at der var en ret skarp afgrænsning mellem mørkt, lige afskåret bryst og hvid bug. På ryggen (skapulærer) et mørkt parti. Næb tydeligt kortere end Alm. Ryle og lige. Fuglen blev set flyve lidt nærmere; overgumpen var tydeligvis ikke hvid. Lidt flere detaljer kunne ses nu: De lange vinger ragede markant længere ud end halen, hvilket jeg checkede grundigt. Grundfarve på oversiden/bryst kunne ikke defineres præcist, brunlig, men tydeligvis ikke rødbrun, som det kunne ses på adulte Alm. Ryle og Krumnæbbet Ryle. På skapulærerne nogle sorte pletter, som det eneste markante i ellers (på afstand) uniform overside/bryst/hoved. Diskussion: Fra en imm./ung lille Alm. Ryle, som ofte kan virke mistænkelig, kunne fuglen skelnes på de lange vinger og de mørke pletter på ryggen. Fra Temmincksryle, som også kan minde om arten, på størrelsen og de lange vinger Bemærkninger: Arten ikke specielt svær at bestemme. Desværre ret stor afstand til fuglen, som jeg gerne ville have haft på tæt hold. Imidlertid er der både en sumpet rørskov og et bælte med dybt mudder, som gjorde det umuligt, at komme nærmere.

108 Da fuglen er set sammenfalden med en markant trækbølge af sibiriske vadefugle (Islandsk Ryle, Strandhjejle og Lille Kobbersneppe, samt de to Damklirer) turde det være nærliggende at antage, at fuglen har været i Sibirien. Fuglen er sandsynligvis ankommet i løbet af natten/morgenen og er nok trukket videre ved første højvande, da vadehav ikke ligefrem udgør nogen idealbiotop. Med venlig hilsen Kim Fischer Poppelvej Fanø januar 1994 SU-svar Kære Kim På et SU-møde for relativt nyligt behandlede vi en række af dine sager, hvoraf jeg skal svare på fø1gende: Bairdsryle 11/ måtte vi desværre forkaste, idet det var en ny art for landet, og for at godkende en sådan, kræver vi en meget detaljeret beskrivelse - hvilket du jo ikke kunne give på grund af obsbetingelserne. Sorry. Topskarv 19-24/ godkendt Sorthovedet Måge 22/ godkendt Kaneland 26/ godkendt, men sat i vores nye kategori Dl, hvilket svarer til 'Sandsynligvis undsluppen fra fangenskab, men sikre tegn herpå er ikke konstateret'. Mange hilsner Lyngs Almindelig Ryle Calidris alpina sakhalina/pacifica/hudsonia Sneum Forland d En utrolig lys og stor (lang) Alm. Ryle med brystskjold og det hele skilte sig kraftig ud fra de andre ryler. Næbbet langt og tyndt, brystet meget lyst med få striber, sort bugplet og helt hvid mellem bugplet og bryststriber. Det hvide ikke i et bånd. Ryggen frisk rødbrun. Nakken meget lys med kun få striber. Svend Rønnest Beskrivelse af Stribet Ryle (Calidris melanotos) ved Blåvandshuk onsdag den , Under morgenobsen (kl ) b1ev der set en en1ig, sydtrækkende vadefugl, der ikke umiddelbart kunne bestemmes. Efter endt morgenobs, blev fuglen bestemt via litteraturen til en Stribet Ryle. Det efterfølgende er en redegørelse for de iagttagelser der blev gjort i felten og som taler for at der var ta1e om ovennævnte vadefugl. Om morgenen var vejrforholdene: Vind WSW styrke 3 (beaufor) 8/8 skydække, +1 0 C og 4 km. sigt. Forholdene holdt sig, konstant i ovennævnte tidsperiode. Vindstyrken steg dog til styrke 4. P.g.a. militærøvelse var observationsposten. forlagt til en bunker umiddelbart sønden for skydeområdet.

109 Bunkeren er beliggende i første klitrække og højt. Oversigtsforholdene er gode idet der ikke er højere klitter i den nærmeste omkreds, Fug1ene kan da ses i god tid før de passerer hukket og tilsvarende efter at de har passeret. Under obsen blev der bl.a. set følgende vadefugle: Isl. Ryle (Calidris canutus), Sortgrå Ryle (Calidris maritima), Alm. Ryle (Calidris alpina) og Sandløber (Crocethia alba). Alle blev set i mindre flokke, Beskrivelse af fuglen. Fluten: Bekkasinagtig, under passage af sandfladen udfor hukket Efter hukket lav og retlinet flugt, meget lig de øvrige vadefugle der er nævnt her. Da. fug1en blev set første gang, var den umiddelbart indenfor skydeområdet (N for perlerækken, der afgrænser det afspærrede areal) og i en stigende flugt. Stigningen fortsatte og nåede sit maksimum ud for observationsposten (hukket har her sin største sandflade), for derefter at aftage og endelig gå over i lav og retlinet flugt efter passagen af hukket. Flugten foregik inde over stranden. Næb: kort (sammenlignet med Sandløber, en anelse kortere) og ensfarvet mørkt. Bug: ensfarvet lys (hvidlig). Bryst: mørkt, med en skarp og veldefineret afgrænsning til den lyse bug. Strube: en anelse lysere end brystet, Hoved: mørkt, som brystet uden markant øjenstribe (kunne ikke Ses). Ryg og overside: ensfarvet mørk, en anelse mørkere end hovedet (isse, nakke etc.). Svingfjerene en anelse mørkere. På vingeoversiden, kunne svagt ses et smalt og lyst vingebånd. Tydeligst på armen og svagest på hånden og her var det kun de inderste der var lyse. Båndet strakte sig over hele armen. Halen, overside: ensfarvet mørk med to tydelige hvide pletter, en på hver side af overgumpen. Halehjørnerne var skarp afskårede og der kunne ikke ses forlængede midterste halefjer. Observationstid: ca sec. Den tid dat tager at passere bukket. Observationsafstand: små 100 m. Grej: Kowa scope med 20X, Kowa 10X5o og en kikkert af udefineret oprindelse, 8X40. Helhedsindtryk: an lille Ryle, ikke plumpt udseende, af størrelse som Alm. Ryle. Fuglen blev i første omgang bestemt til Enkeltbekkasin (Lymnocryptes minimus), p.g.a flugten og det korte næb. Næbbet var imidlertid for langt, Enkeltbekkasinens karakteristiske hovedtegning manglede og halens udseende passede ikke på Enkeltbekkasin. Helhedsindtrykket var snarere som en Ryle end en Sneppe. At der ikke var tale om en Alm. Ryle fremgår af, næblængden (tydeligvis kortere), flugten (bekkasinagtig) og den velafgrænsede bug/bryst. Alm. Ryle passerede den dag længere ude og i lav flugt. I små flokke (afstand 150 m). P.g.a oversidens mørke aftagning og det svagt tydelige vingebånd, samt bryst/bug afgrænsningen klima der ikke,irre tale on en Sandlaber. Disse blev set over sandfladen (afstand større) og i lav flugt. Her kunne man tydeligt se det hvide vingebånd, og helt hvide/lyse underside. P.g.a størrelse kunne der ikke være tale om Isl. Ryle. Endvidere var helhedsindtrykket, at der var tale om en lille ryle. Bug/bryst afgrænsningen udelukker også her Isl. Ryle. P.g.a. fuglens manglende plumphed, lysere mørk overside og det velafgrænsede bryst/bug var der ikke tale om Sortgrå Ryle. Den ovenfor beskrevne f1ugt, samt ovennævnte dragtforhold afviger markant fra de vadefugle der blev set under morgenobsen og som i relation til tidspunktet kunne forventes ved Blåvandshuk. Der må være tale om en af de sjældnere vadefugle. P.g.a det veldefinerede bryst/bugt må fuglen. Der blev set under morgenobsen være en Stribet Ryle og ikke en Spidshalet Ryle (Calidris acuminata). Undertegnede var på observationstidspunktet ikke særlig godt bevandret i de sjældnere vadefugle. Imidlertid har der været en hel del snakken om Stribet Ryle (foranlediget af Jes Graugårds iagttagelse). Og det var netop bekkasinflugten, det korte næb og afgrænsningen mellem bug og bryst der først blev lagt mærke til. Men man er jo ikke forberedt på netop Stribet Ryle en februardag. Iagttagelser fra England viser da også at der må være tale om en meget tidlig iagttagelse, hvis der er tale om ovennævnte art. Notater fra felten kan ikke fremvises, da alle iagttagelser er nedskrevet efter morgenobsen. Så dem kan i ikke skrive efter. Desværre. Lover højtideligt at nedgrifle dem på stedet næste gang, hvis en sådan opstår. Observatører:: Thomas Bundgård Rasmussen, Biologiefterskolen, Kirketerp 10, Lille Hjeds, 9541 Suldrup. Jean Rasmussen, Blåvand Fuglestation, 6857 Blåvand. med venlig hilsen Jean Rasmussen

110 Observation af en Stribet Ryle (Calidris melanotos) 2/ Grønningen, Fanø. Omstændigheder: Under check af Hvidbrystet Præstekrave jager jeg fuglen op fra en pande. Den flyver en runde og lander igen på 70 meters afstand ved en anden vandfyldt pande. Her kan jeg gå til siden og se fuglen i fint lys med teleskop 30X77 APO televid. Jeg ser fuglen i 3 minutter og går derefter videre på tællingen. Beskrivelse: Vadefugl som brushøne i størrelsen, altså tydeligt større end Almindelig Ryle. Næbbet ret kort, nedadbuet, mørk yderste halvdel, grønlig basis. Ingen markante tegninger i hovedet, bortset fra svag øjenstribe og lidt mørkere isse. Brystet brunligt med mørkere længdestriber til ned midt på brystet og ellers hvid underside. Tydelig og skarp overgang mellem bryst og underside. Brystet varierende mørkt, afhængig af om halsen var strakt (lys) eller samlet (mørkere). Overside rødbrunlig med tydelige lyse fjerbræmmer (skællet). Meget utydelig vingebånd. Ben gulgrønlige. Bemærkninger: ikke på vaden. Har set arten ved Rickelsbüller Kog i maj Typisk, at den står i en brakvandspande og Medsendt felttegning fra notesbogen. Med venlig hilsen Kim Fischer Poppelvej Fanø SU svar Vejlerne 17/ Kære Kim Mange tak for din henvendelse til SU vedrørende Stribet ryle d. 2/6 Grønningen, Fanø (sagsnr. 137/97). Da der ikke har været indsigelser mod bestemmelsen, kan jeg hermed oplyse at sagen er godkendt. Desværre kan vi ikke godkende observationen af den Rødhalsede gås sydtrk. d. 29/9 1993, Sønderho, Fan~ (sagsnr. 126/97). Beskrivelsen fortæller om en mørk gås (mindre end Bramgås), der trækker forbi på ca. 2 kilometers af stand. Eneste synlige karakter er en smal men tydelig hvid sidelinie. Udfra erfaringer med flyvende rødhalsede gås er sidelinien ikke en specielt tydelig karakter. Derimod er den forreste hvide plet i ansigtet meget tydelig og vil på afstand, nærmest opfattes som en blis som på dværg/blisgås... På 2 kilometers af stand er det måske nok tvivlsomt, at denne karakter er tydelig, men jeg mener hvis sidelinien er set, skulle den hvide plet i hovedet fremstå meget tydeligt. Med venlig hilsen p.u.v. Henrik Haaning Nielsen 139/97 Beskrivelse af Spidshalet Ryle (Calidris acuminata) 1k mellem Sneum Sluse og Kammerslusen d

111 Indledning Onsdag d blev en juvenil Spidshalet Ryle observeret i marskområdet mellem Sneum og Kammerslusen, lidt sydvest for den lille by Vilslev. Fra Vilslev går der en vej vestpå, mod Sønderenge, hvilken efter ca. 4 km, møder diget, hvorbag der hele vejen mod syd til Kammerslusen, går en asfalteret vej. Blot få kilometer nede ad denne vej, går en anden asfalteret vej igen mod nordvest tilbage til Vilslev, og det var lidt inde ad denne vej, at observationen foregik, på en knoldet mudret mark med lidt grus hist og her. Observationsforhold Fuglen blev set sidst på eftermiddagen, 1 et tidsrum pi omkring 5-10 minutter. Afstanden til fuglen var på omkring 15 meter, lige uden for vinduet på den bil vi kerte 1. Trods det forholdsvis korte tidsrum fuglen blev observeret 1, blev fuglen grundigt gennemchecket, specielt fordi den straks blev bestemt, grundet en kombination af forudgående kendskab til arten, og fuglens meget karakteristiske unikke udseende. Desuden var afstanden til fuglen, som det fremgår, umådelig lille. Vejret var omkring 1/8 skyet, og jævn 1 vinden fra vestlig retning. Hændelsesforløb På en af efterårets mange vaderture til vadehavet, fulgte vi en flok hjejler, som landede på en græsmark, på den nordlige side af vejen. Det var meningen, at vi ville gennemchecke disse grundigt, idet marsken sydede af liv, specielt vadere. Desuden havde Sibirisk Tundrahjejle (Pluvialis fulva) invasionsagtigt indtaget Finland, hvorfor alle hjejler skulle checkes. Under dette Hjejlecheck, kom der pludselig en enlig vader hen over bilen, som landede på marken på den anden side af vejen, lidt fremme. Der blev kastet en blik på fuglen, som straks så alarmerende ud. Det blev næsten øjeblikkeligt råbt,,sharptailed", hvorefter vi kørte lidt tættere på. Fuglen var tilsyneladende ligeglad. Vinduet var i forvejen åbent, og vi kunne uden paniske bevægelser, observere fuglen problemløst. Først var der en noget opkogt stemning, men efterhånden gik dampen lidt af, og obsen kunne forløbe nogenlunde roligt. Der var ingen såkaldt,,feber-stemning", men derimod en objektiv opremsning af alle slags kendetegn. Alt tydede på Spidshalet Ryle, og efter 5-10 minutters iagttagen, lettede fuglen i trit med Hjejlerne på den anden side af vejen. Fuglen fløj så i en bue uden om bilens forende, og blev dermed set fint i flugten, hvorefter den fusionerede med Hjejleflokken. En flok på et par tusinde fugle. Fuglen blev trods hård og opslidende gennemsøgning til mørket faldt på, ikke genfundet herefter Fuglen blev dog set tilstrækkelig længe til sikker bestemmelse. Da fuglen opholdte sig på marken, gik den lidt rundt, og var ligeledes stillestående en del af tiden. Inden den fløj strakte den sig helt ud i nogle sekunder; baskede med vingerne en enkelt gang, hvorefter den lettede. Selve beskrivelsen Proportioner og helhedsindtryk Umiddelbart fremstod fuglen, som værende en stor ryle, noget større end Almindelig Ryle (Calidris alpina), med en forholdsvis plump og lang krop. Halsen fremstod kort, og hovedet fladt. Halsen blev dog udstrakt meget lige inden fuglen lettede, under noget der lignede en alarmpositur. Fuglen fremstod generelt meget,,ren" og på en måde simpel i farverne. Bare dele Næb Ben Øjet Dragten Hovedet: Undersiden forsiden Næbbet var en anelse nedadbøjet, og omkring så langt som hovedet. Farven var sort, med undtagelse af den inderste femtedel, hvilken var lysere i en svag gullig toning. Umiddelbart mindede næbbet lidt om Brushanes (Philomachus pugnax). Benene var tydeligt grågrønlige, og forholdsvist lange. Fuglen stod meget med,,knækkede" knæ, som det ses hos bla. Langtået Ryle (Calidris subminuta). Under den omtalte alarmpositur, blev de dog strakt fuldt ud, hvorved fuglen fremstod en anelse højbenet af en ryle at være. Øjet var sort med en anseelig, lys øjenring. Issen på fuglen var meget tydelig varmt rødbrunfarvet, og stod i skarp kontrast til den ekstremt klare øjenbrynsstribe, hvilken virkede kraftigst bagved øjet. Denne stod igen i skarp kontrast til brune øredækkere, samt en brunlig plet mellem øjet og næbbet - nærmest en udvisket tøjle. Struben var lys, hvilket strakte sig lidt om på det forreste af halssiden. Issens farve gik forholdsvist brat over i nakken, til en mere brunlig grundfarve, med mørke striber. Den stribede nakke gik over i en mindre stribet halsside, for til sidst at være ustribet på

112 Over siden Stemme af halsen og brystet, kun en smule urenhed i form af småstribning, var at ane lige under struben. Grundfarven tonede fra brunlig i nakken, over i en mere beige brunlig farve på brystet - med et stænk af en orangebeige toning. Denne brystfarve kontrasterede svagt mod den hvide bug og den lyse strube, som et meget bredt ensfarvet brystbånd. Resten af bugen og undergumpen var hvid. Vingeundersiden, som sås godt, var lys grålig, med hvide armdækfjer. Ryggen var forholdsvis mørk, selvom den var meget spraglet, i hvide og friske rødbrune farver. De fjer der langs forryggen var hvidrandede, forårsagede et hvidt V øverst på ryggen, ligesom hvide rander på skulderfjerene, formede en lignende formation, dog mindre tydelig. A la samme formation, som ses hos ung Dværgryle (Calidris minuta) - den såkaldte,,perlerække". Vingedækfjerene var i modsætning til skulderfjerene, på den stående fugl, mere køligt farvede. Tertialerne og de noget skjulte svingfjer, var meget mørke. Førstnævnte med tydelige rødbrunlige kanten. Overgumpen var mørkfarvet og bred, og umiddelbart med svage hvide sider, som det ellers ses ved mange ryler Halen var ligeledes meget mørk Vingeoversiden var mørk med et forholdsmæssigt svagt markeret vingebånd. Armdækfjerene dog noget lysere end svingfjerene. Der blev under obsen hørt en stemme, hvilken umiddelbart kan beskrives som et kort,,siiip". Denne blev dog ikke med 100 han sikkerhed påhæftet den Spidshalede Ryle. Kaldet virkede for os ret ukendt, og vi mener, i al beskedenhed, at være bekendt med de fleste af marskens vadefugle stemmen Fuglen blev efter observationen verificeret i diverse bøger, ud fra det vi havde noteret os, og for at sætte fuglen yderligere i perspektiv, følger herved en kort sammenstilling med illustrationer af fugle i den opgivne litteratur Litteraturen omhandlede følgende: (1),,Fugle i Europa med Nordafrika og Mellemøsten" af Lars Jonsson (2) " Shorebirds" (3),,Photographic Guide to Waders of the World" (4),,Rare Birds" For at tage et udgangspunkt, så var fuglen, G s.155 1(3), trods det at den fejlagtigt er benævnt med,,adult breeding" i stedet for,,juvenile,,, meget vellignende. Den fugl vi så, virkede dog noget mørkere og mere rødbrun på ryg- og skulderfjerene, hvilket bedre fremstår på ungfuglen i (1) Kinden virkede også mere brunlig og,,ren" end det fremgår i både (1~3~4); mere a la ungfuglene i (3) s.201. Den omtalte brede mørke overgump, set i flugten, er også bedst illustreret i (3), hvorimod den ligger langt fra fuglen (4) s.243. Konklusion Ud fra det sete, og dermed denne beskrivelse, mener vi uden tøven, at kunne fæste denne vader til, at være Spidshalet Ryle. Fuglen, der var meget unik 1 flere dragtmæssige henseender, var desuden en ungfugl, hvilke hos denne art hører til blandt de lettest bestemmelige Calidris-vadere. Observationen foregik tillige under gode forhold, hvor alle de væsentligste kendetegn blev noteret. Sammenstiller man fuglen med andre nærtstående arter rent dragtmæssigt, så er den umiddelbart mest lignende vel søsterarten Stribet Ryle (Calidris melanotos). Denne ses også med kraftig øjenstribe, hvidt V-mærke på ryggen, og samme ben- og næbfarve. Desuden ligner den meget Spidshalet Ryle rent proportionsmæssigt. Den tydeligt rødbrune isse, og Stribet Ryle den markante øjenring, og den brunlige kind og tøjle, ligesom Stribet Ryle er en den totale mangel på striber på brystet, afskriver dog umiddelbart denne. Desuden mangler mere uanseelig og kontrastløs fugl, med mindre grad af,,renhed" over sig, hvilke alle var elementer der blev noteret, som tilstedeværende ved den Spidshalede Ryle. Brushanen, hvilken i juvenildragt kan minde en del i farvespil om den Spidshalede Ryle, er en noget større fugl, med lang hals. Dennes brystfarve matcher også i nogle dragter, ligesom næbbet er på plads. Denne art udviser dog ingen tydelig hvid øjenbrynsstribe, tydelig rødbrun isse, hvide V-er på ryggen eller lys øjenring i nogle af dragterne, og har desuden tydelige store hvide pletter på halesiden, og langt ind på overgumpen. Den rødbrunlige kulør på skulder- og rygregionen er heller ikke tilstede hos brushanen. Desuden havde vi set adskillige brushaner samme dag hvorved den ikke lå langt væk i erindringen, og masse af tidligere erfaringer

113 med denne art og afvigere heraf, gjorde at vi ikke et øjeblik fæstnede denne med fuglen. En anden art er Langtået Ryle, hvilken passer på den Spidshalede i mange henseender. Her er størrelsen ligeledes en afgørende faktor, idet Langtået Ryle er på størrelse med Dværgryle, hvilken vi samme dag havde set mange hundreder af, og dermed også havde dennes størrelse indprentet. Langtået Ryle er trods alt en meget lille ryle i forhold til, med lille rundt hoved og kort næb. Af dragtmæssige forskelle, kan nævnes dennes stribede bryst, med langt mere kølig grundfarve i juvenildragten. Desuden er der ikke samme kontraster i ansigtet hos denne, og den Spidshalede viste sig også, som værende i stand til, at gøre halsen meget lang, hvilket næppe lader sig gere for en lille ryle. Mange af de samme argumenter kan benyttes til ekskludering af Dværgrylen, hvilken desuden udelukkes på farven af de bare dele, som ben og næb. Disse er begge totalt sorte hos Dværgrylen, hvilket ikke var tilfældet hos den Spidshalede. En art som Hvidrygget ryle (Calidris fuscicollis) i juvenildragt, kan have rustbrunlig isse i forskelligt omfang, ligesom denne har varmt brunlige øredækfjer, og kraftig lys øjenbrynsstribe. Denne har til tider ligeledes kontrast mellem varmt farvede skulderfjer og køligere vingedækfjer, og også tendens til V-formationer på ryggen. Dennes bryst er dog ofte mere stribet (aldrig ustribet!), ligesom den sammen med Dværgrylen også har sorte ben og sort næb. Hvad langt mere væsentligt er, så har den, som navnet siger, helt hvid overgump, hvorved den står i diametral modsætning til den Spidshalede vi så, med helt mørk overgump. Ungfuglen hos Almindelig Ryle, som kan udvise enkelte ligheder, udelukkes ved dennes smudsige bryst, flanker og stærkt stribede bryst, i kombination med sorte ben og sort næb. Desuden mangel på kontrast i hovedet. Som det fremgår tidligere, så blev fuglen faktisk bestemt omgående, hvorved de beskrevne arter ikke har været direkte på tale under selve obsen, kun under det systematiske,,udelukkelsesstadie 19. Disse sammenstillinger, er kun medtaget, for at vise, at vi, både under obsen og bagefter, ud fra det noterede, har været rundt i hele nomenklaturet, for at lave udelukkelser, for til sidst kun at klemme den Spidshalede Ryle gennem flaskehalsen. Vi har trods den umiddelbart korte observation, været hurtige og særdeles grundige lige fra starten, da man jo aldrig ved hvor længe man har fuglen. Desuden var vi bekendt med artens karakteristika, og de væsentligste dragtområder rent bestemmelsesmæssigt hos småvadere generelt, hvorved tidskrævende opslag i beger, trods medbragt litteratur, blev begrænset meget. Afsluttende bør det nævnes, at det efter obsen, blev os klart, at andre østsibiriske fugle havde invaderet landet samme dag, og at den Spidshalede Ryle eventuelt har været med dette influx. Disse fugle inkluderer Blåstjert, Schwarz Løvsanger, Fuglekongesanger, Hvidbrynet Løvsanger, samt Slagfalk Den primære årsag til de noget usædvanlige observationer, må således tuskrives vejrsituationen i perioden op til. Marskområdet husede desuden hidtil usete mængder vadefugle (sikkert også på grund af højvandet), og i flæng kan nævnes en flok på Dværgryler inde på selve marsken, 2 sene Hvidbrystede Præstekraver samme sted, tusindvis af Hjejler og Viber og ikke mindst en rastende Storpiber, blandt de føromtalte Hjejlen NB: Fuglen blev efter to dage genfundet få kilometer sydligere, stående 1 en Hjejleflok iflg.,,fuglelinien". Skulle der opstå komplikationer i forbindelse med beskrivelsen, er i velkomne til, at ringe på det opgivne telefonnummer. Bilag: Skitse af fuglen Observatører: Ole Göller hun Thomas Ankersen Jensen Svar på beskrivelsen bedes sendes til følgende adresse: Kingosvej Varde Tlf Ole Göller Iagttagelse af Hudsonian Godwit (Limosa haemastica). o6.o9.86 ved Kjelst Bæk.

114 Den o6.o9.86 iagttog undertegnede en Hudsonian Godwit. Fuglen blev iagttaget ved en mindre strandsø nær forlandskanten i marsken ved Kjelst Bæk, ca. 4 km syd for Oksbøl. Vejret den pågældende dag var vest 4-5, 8/8, regnbyger, sigt ca. 7 km. Iagttagelsestidspunktet mellem og 15.3O Jeg blev opmærksom på fuglen, da jeg gjorde et kort holdt på vejen i nærheden, ca. 3oo m fra søen. Fuglen gik da og fouragerede i vand til bugen, sammen med fem Hvidklirer (Tringa nebularia). Umiddelbart var indtrykket en Stor Kobbersneppe (Limosa limosa), men på grund af det forholdsvise sene tidspunkt på året, vel vidende, at Stor Kobbersneppe sjældent ses efter august, besluttede jeg mig til, at kigge nærmere på fuglen. På vej hen mod søen fløj kobbersneppen imidlertid op, sammen med de 5 Hvidklirer, og her blev jeg opmærksom på, at det ikke kunne være en Stor Kobbersneppe, idet den havde næsten helt sorte undervingedækfjer, samt axillarer. Dog havde fuglen klart et mørkt bånd på halen og inderst på halen et hvidt felt, Så der kunne heller ikke være tale om Lille Kobbersneppe (Limosa lapponica). Jeg gav mig derfor til at studere fuglen meget nøje, idet flere forhold nu gjorde, at fuglen virkede mærkelig". Desuden tog jeg flere fotos af fuglen i forskellige situationer, desværre under ret dårlige lysforhold. I flugten kunne følgende iagttages: Størrelsen var mellem Stor og Lille Kobbersneppe. Til sammenligning med Hvidklire virkede den lidt større. Den virkede dag mere strømlinet end Stor Kobbersneppe, med kortere næb, og slankere vinger. Fødderne sås stikke ud under halen. Halen havde et ret bredt bånd for enden. Vingebåndet på oversiden virkede påfaldende lille og smalt, kun rigtigt tydeligt på hånden. Men mest karakteristisk som sagt, den overvejende mørke undervinge. Også oversiden virkede påfaldende mørk, i forhold til Stor Kobbersneppe. Efter at Kobbersneppen havde fløjet en runde med Hvidklirerne, sluttede den sig til en flok Krumnæbbet Ryle (Calidris ferruginea) på 18 stk. Da disse ikke var særligt sky fik jeg lejlighed til at iagttage Kobbersneppen på ned til ca. 2o m's afstand. Næbbet var svagt opadbøjet, dog ikke som hos Lille Kobbersneppe, og med en tendens til et svagt drop mod spidsen, dog ikke så udtalt som ved Sortklire (Tringa erythropus). Næbfarven mørk til sort, på nær den inderste mellem 1/3 og ½ af undernæbbet der var rødligt. Kort markant lys øjenstribe, der kun gik lidt bag ved øjet. Issen mørk, som kontrast til en lysere kind. struben var meget mørk, en karakter, som Hudsonian Godwit ikke skal have. Det kan dog skyldes tilsmudsning af fjerene, idet den søgte føde ved at bore næbbet ned i den sorte iltfattige klæg i vandsamlingen. Isse og hals samt nakke fint stribet. Den øverste del af brystet kun lidt kobberfarvet stribet. Bugen derimod overvejende dybt kobberrød. Dog med enkelte lysegrå fjer som tegn på, at kropsfjerfældningen var begyndt. Benene virkede sorte. Undergumpen næsten hvid, dog var undergumpdækkerne kantet sorte, så undergumpen virkede stribet (barred). Rygfjerene var brunsorte med lyse hvidligt-gullige "indhak". Enkelte lysegrå rygfjer var kommet frem. Vingedækkerne dog var grå. Det så ud som om at vingerne kun nåede en lille smule ud over halen. Enkelte lysegrå rygfjer var kommet frem. På et tidspunkt, efter ca. ½ times iagttagelses i alt fløj Kobbersneppen op og i en stor bue ud over Ho Bugt for dog at vende tilbage igen, idet det var højvande (H.v. Esbjerg kl ) og der var ikke andre strandsøer i nærheden, hvor den umiddelbart kan stå. Knap an times tid senere b1ev den forgæves eftersøgt af i alt 10 personer, desværre uden held. Dog var både de 5 Hvidklirer, og de 18 Krumnæbbede Ryler stadig på lokaliteten. I mellemtiden var jeg blevet klar over, at det drejede sig om Hudsonian Godwit, ved et kort kig i den nye Shorebirds. Af de medsendte dias fremgår yderligere enkelte kendetegn som jeg ikke var opmærksom på under feltiagttagelsen. På billede 2 ses en smal lys kant for enden af det sorte halebånd. Halen er karakteristisk ved at være lang og lige afskåret, selv i let udbredt tilstand. Af billede 1 og 3 fremgår også, at det kun er tæerne og ikke tarsen der stikker bagud under halen. Billede 5 er et indtryk af lokaliteten taget Med venlig hilsen Lars Maltha Rasmussen Niels Juels Gade Esbjerg - tlf

115 Damklire - Sneum Sluse Blev opdaget på sin højere, spinklere stemme, der var nærmest 3-delt. Derudover en lys grå overside med en lang hvid kile + næsten helt hvid hale. Benene lange og rakte langt bagud af halen. Næbbet tyndt. Fuglen fløj fra marskkanten og langt ud på vaden. Her kunne fuglen nemt findes, men ud over de lange ben og det tynde næb, kunne der ikke ses nogle kendetegn. Fuglen pudsede sig i de ca. 10 min jeg iagttog den. Svend Rønnest Fund af Damklire (Tringa stagnatilis) på Skallingen I dag d. 7. maj 2001 var jeg fra morgenstunden kørt til Skallingen for at tæ1le ynglefugle. Vejret var perfekt til formålet; Jævn NØ vind skyfrit og god sigt. Var lige netop kommet i gang da jeg kl skræmte en flok vadefugle op fra Havnegrøftens udløb til Hobo Dyb. En Damklire skilte sig tydeligt ud i flugten blandt de øvrige Rødben og Hvidklirer. Flokken gik ned i en nærliggende lo, hvor jeg korn tættere på kræet (30 meter m. håndkikkert) og kunne sammenligne med de to andre arter som den fouragerede sammen med. Da jeg kom for nær tog den atter flugten Sammen med en Hvidklire. Kald fra begge arter hørtes ved denne lejlighed. Da jeg ikke har nogen mobiltelefon måtte jeg gå den tunge gang tilbage til min bil ved Nyeng og køre til nærmeste telefonboks ved Ho. Via Henrik Knudsen blev den meldt ud på Bird Call ca Fuglen blev genfundet i samme område af Michael Johansen kl og af undertegnede kl Lokalitet Det salte Vadehav er ikke umiddelbart biotop for Damklire, men specielt Havnegrøften og de nordligste loer ud gennem Skallingen er ferske, da de fungerer som dræn fra Grønningen. Fuglen blev set ved udløbet, der må betegnes som et brakvandsområde. Beskrivelse af fuglen Første indtryk i flugten var en meget lille Hvidklire med alt for lange ben hængende langt ud bag halen. Dens lille størrelse fik vægt da den en tid gik op og ned af et Rødben, til hvilken den både var mindre og noget slankere. Næbbet var tyndt, lige og ca. af samme længde som hos Rødben. Benene var gullige og tynde. Ryggen var lysere grå end hos Hvidklire, mens vingerne i flugten var ligeså mørkegrå som hos Hvidklire. hvor Hvidklire bar ensfarvet grå overside i flugten havde Damkliren tydelig kontrast mellem lysere grå ryg/arm og noget mørkere band. Kilen op af ryggen var lang og smal og benene stak flere centimeter ud bag halen. Kaldet var meget anderledes en Hvidklirens hurtige,,djiv Djiv Djiv. Det nærmeste jeg kommer er et langsomt gentagende,,jian, noget blidere en Hvidklirens. Ja man kom nærmest til at tænke på Sorthovedet Måge!! Erfaring Arten står i frisk erindring da jeg ved flere lejligheder så arten ved ferskvandslokaliteter i Tyrkiet for mindre end en måned tilbage. Herudover har jeg set arten i Indien og ved Geddal Enge. Med Venlig Hilsen Jens Hjerrild Hansen Beskrivelse af Lille Gulbenet Klire (Tringa flavipes), på Skallingen d 28/ Under en fugletælling på Skallingen gennemtravedes området godt og grundigt. På dette tidspunkt befandt jeg mig i den vestlige del af kreaturindhegningen, hvor der er en del fugtige områder med begyndende kort tagrørsbevoksning, som dog hurtigt bliver græsset ned igen Over mit hoved fløj to Rødben, med rykvise vingeslag og advarede kraftigt. Jeg stod på en lille forhøjning og betragtede dem, da jeg ud af øjenkrogen så endnu en fugl komme til. Min første tanke var, at det er et Rødben, der skulle hen og hjælpe sine artsfæller med at skælde ud, idet størrelsen var nogen1unde den samme. Jeg gjorde

116 dog store øjne, da jeg til min overraskelse opdagede, at benene ragede betydeligt længere ud bag halen, vingerne var smallere og næbbet lige og meget tyndt i forhold til Rødben. Min første tanke var pga. benene og næbbet, at det kunne være en Damklire, men benene ragede ikke så langt bagud som hos Damklire, hvilken jeg havde i frisk erindring fra Vejlerne året inden. Samtidig havde fuglen passeret mig, således at jeg,ikke mere så den skråt nedefra, men lige bagfra og kunne nu se, at den havde hvid overgump stærkt kontrasterende til de mørke vinger og ryg. Der var ingen hvid kile op af ryggen. Dette udelukker næsten alle klirer herhjemme, og Tinksmed havde jeg også smidt ud af tankerne pga. benenes længde, næbbet og størrelsen. Set lige bagfra kunne tegningerne minde om Wilsons Svømmesneppe. - Jeg var i syv sind. Jeg iværksatte derefter en eftersøgning af fuglen, men den opdagede mig først, hvorefter den lettede og fløj meter længere væk. Den brugte flere gange vingerne med rykvise vingeslag mindende om Mudderklire. Selv om jeg havde set, hvor den landede, kunne jeg sgu ikke finde fuglen igen. Efter en times eftersøgning lykkedes det dog, den lettede, og denne gang fløj den også kun en kort strækning, og igen var det de lange ben og den hvide overgump i kontrast til den mørke overside der faldt i øjnene. Fuglen placerede sig åbenbart hele tiden i de opvoksende grønne tagrør i vandhullerne, og denne gang så jeg præcis hvor den landede, og en snigmanøvre blev indledt. Endelig lykkedes det, at få fuglen set stående. Her mindede den proportionsmæssigt hen af Damklire, med et tyndt næb, lille hoved og slank tynd hals. Mørk overside og lys underside, hvor der på den forreste del af flankerne var let spredt stribning, som fortsatte op på den forreste del af halsen, hvor den blev mere tæt. Overgumpen var hvid, og yderst kunne ses 4 tværgående mørke halebånd. Den havde svag lys øjenbrynsstribe gående lidt bag øjet. Det eneste det ikke lykkedes mig at se, var benfarven, idet benene var skjult af de opvoksende tagrør. Fuglen blev nervøs, og gad åbenbart ikke lege med mere, idet den lettede og forsvandt mod nord. Beskrivelse af fuglen: Helhedsindtrykket var en typisk klire på størrelse med Rødben. Dog var denne mere slank, yndefuld, med slankere vinger, benene ragede længere bagud, således at ikke kun fødderne var synlige, men også det nederste stykke af benene. Dog ikke af samme længde som Damklire. Flere gange fløj den med rykvise vingeslag mindende lidt om Mudderklire. Næbbet tyndt og lige, proportionsmæssigt ca. af samme længde som hos Rødben og mørkt. Tydeligt længere i forhold til Tinksmedens og ikke syletyndt som Damklirens. Hovedet forholdsvis lille på en lang hals Den stående fugl gav relationer hen mod Damklire, men virkede ikke helt så spinkel, men klart mere graciøs end Rødben. Vingerne så ikke ud til at rage ud bag halen. Benene forholdsvis lange. Hoved og hals gråbrune, hvor det gråbrune fortsatte ned på ryggen og vingerne, men her blev det meget mørkere, nærmest over i det mørkebrune. Oversiden med små lyse pletter. Den forreste del af halsen tæt mørkstreget, som fortsatte ned på den forreste del af flankerne, men blev her mere spredt og fåtalligt. Overgumpen og overhalefjer hvid med så vidt kunne ses 4 mørke tværbånd yderst på halen. Benfarven sås desværre ikke, idet de var skjult af opvoksende tagrør. Farvetegningerne på den flyvende fugl var meget karakteristiske med lys underside i kontrast til meget mørk overside Her var det vingerne og ryggen, inkl. den bagerste del af ryggen, der var meget mørk og stod i skarp kontrast til den brede hvide overgump og overhaledækfjer. Den havde således ingen kile op af ryggen. Stemmen hørtes desværre ikke idet fuglen var totalt tavs. Med disse farvetegninger og proportioner er der jo ikke mange muligheder, idet den manglende kile op af ryggen udelukker så godt som alle de større klirearter i Europa. Tilbage er der så Svalek1ire og Tinksmed, men med det næb og de lange ben sammen med størrelsen er også de udelukket. Jeg har ingen erfaring med Gulbenet Klire, men kender samtlige europæiske klirer temmelig godt. Observationsforholdene var gode med afstande ned til meter. Fuglen sås mest i Kowa 10X50, men jeg fik da også et kort glimt af den i teleskop 20X da fuglen stod. Sammenlagt med flugt og stående sås fuglen vel omkring 4 minutter, dog mest i luften. Man står jo ikke og forventer en amerikansk vadefugl ultimo maj, men med de observationer der efterhånden bliver indberettet, ser det ud til at det bliver mere og mere almindeligt med disse overseas i Danmark i foråret. Det kan jo nemt tænkes, at det er fugle, som er kommet over om efteråret, og er fulgt med de øvrige skarer mod syd, hvorefter de følger med mod nord om foråret. Bent Jakobsen Fund af Terekklire (Xema cinereus) ved Kjelst Grusgrav 1 dagene mellem d. 12. og 15. maj 2000 kunne en 2K+ Terekklire i fuld sommerdragt ses ved Kjelst Grusgrav.

117 Oksbøl, Ribe Amt. Fugten blev fundet af Bent Jacobsen, inden en ynglefugleoptælling. Blåvand Fuglestation blev underrettet og fundet blev efterfølgende meldt ud på div. fuglehotlines. Med sin særegne plumpe figur, gule ben og lange opadbøjede næb var fuglen nemt genkendelig. Dragtkaraktererne viste ren hvid underside, lys grå overside, mørk kno plet, sort scapularstribe samt lys øjenbrynstribe. I flugten sås hvid vingebagkant og en mørkere grå hånd end arm og ryg. Fuglen holdt til ved en kunstig vandsamling i bunden af grusgraven. Den var meget aggressiv overfor Mudderklirer og Lille Præstekrave, der fouragerede samme sted. For yderligere dokumentation henvises fil Ole Zoltan Göllers billede i DOF-Nyt nr.3 Juli 2ooo side 31. Fuglen blev set af bl.a. Per Kjær, Michael Johansen, Klaus B. Pries, Henrik Knudsen, Ole Göller (foto), undertegnede og en del andre tilrejsende ornitologer. Bent Jacobsen Tredækker Gallinago media Skallingen På en tur til marsken på Skallingens vestkyst den 21. oktober 1960 lettede en bekkasinlignende fugl kl ca omkring 50 m foran observationsholdet. Fuglen virkede større og meget mørkere end en Dobbeltbekkasin, der kort forinden var iagttaget. Flugten var jævn og uden sving og kast, mens vingeslagene var ret langsomme i forhold til Dobbeltbekkasinens. Der hørtes ingen lyde, da fuglen jagedes op, og den steg straks til en ret anselig højde for at forsvinde i nordlig retning. Observatørerne bestemte straks fuglen til Tredækker, skønt ingen af disse tidligere havde set denne fugl. Sigurd Kristensen. Tredækker Gallinago media Lige syd for Næsbjerg Varde Fuglene blev skræmt op fra et område, som er præget af fugtige enge, men selve obs. stedet var dog et tørt område. Fuglene blev betragtet sydfra i klart medlys (solskin), da de fløj op fra en grøftekant ca. 5 meter fra mig. De viste begge et tydeligt hvidt felt på begge sider af halen, da de fløj op med denne udbredt. Da de samlede halefjerene, sås en meget tydelig bred, hvid yderkant langs hele halen. På vingerne sås et tydeligt vingebånd. Indtrykket var en lidt større og plump fugl i forhold til Dobbeltbekkasin, og en flugt præget af rolige vingeslag. I forhold til Skovsneppe var de mindre, hvor denne på grund af sin kraftige krop virker forholdsvis bred- og kortvinget, virkede disse to fugle lidt mere slank- og langvingede. Fuglene fløj kun op i 1-2 meters højde og forsvandt nordover bag et læhegn i en fuldstændig lige flugt uden nogen form for zig-zag-bevægelser Kim Øllgaard Langnæbbet Sneppeklire Macrorhamphus griseus var scolopaceus 1ste august ved Mandø Hølade En i sommerdragt blev skudt af N. Pultz den 1ste august ved Mandø Hølade pr Ribe, hvor den var set gående langt ude på den åbne strand i en flok ryler; den blev udstoppet af konditor Bjerrum og kom til apotheker Baagøe, der indsendte den til Museet til bestemmelse. Den stemte godt med typen for M. griseus var scolopaceus både i form og farve (næbets længde langs oversiden 71 millim., vingen fra håndleddet 150, løbet 40; hele undersiden er rødlig, om end forholdsvis lys; strube og bug er uplettede; på siderne af brystet findes tværpletter). Ofte skjelner man M. griseus og M. scolopaceus som egne arter; men en blot nogenlunde fast forskjel imellem dem synes ikke at findes. - Arten er ikke tidligere set i Danmark og har kun nogle få gange vist sig i Europa, oftest i England, gjæst fra Nord-amerika. Lange

118 Sneppeklire (Limnodromus sp) Blåvandshuk den 23. Juli 1973 Ind1edning: Vejrforhold.: NE 1 2 8/8 god. sigt Iagttagelsesforhold.: Fug1en kom trækkende syd. sammen med 1 islandsk ryle og 4 sandløbere i en afstand. af ca.25m. I ca. l5 sek iagttoges fuglen ordentligt. Mod den lyse overskyede himmel var farvebestemmelsesmuligheder nedsat. Materiale: - Helhedsindtryk: Plump og bekkasinagtig med hurtig lige flugt. Beskrivelse: Brede lange afrundede vinger, tyk krop, bred hale, korte ben, som lige akkurat ragede ud bag halen, næbbet langt og pegede lidt nedad under flugten. Den tykke hals og det høje hoved og det lange lige næb gjorde fuglen skovsneppeagtig. I forhold til skovsneppe havde den meget længere vinger og hurtigere vingeslag, ligesom skovsneppens ben ikke rager ud bag halen. Skovsneppen er iøvrigt større og flyver anderledes. De ret lange vinger og flugten gjorde fuglen klireagtig. I forhold til islandsk ryle, som fuglen kunne sammenlignes med samtidigt, virkede den større og meget tykkere og havde slet ikke islandsk ryles seglformede vinger. Næbbet skønnede vi var ca. dobbelt så langt, næsten som dobbeltbekkasin i forhold til kropsstørrelse og hovedlængde. Overside: Kun iagttaget en enkelt gang da fuglen vendte ryggen til. Fuglen havde et tydeligt men smalt hvidt vingebånd (smallere end alm ryles ditto). Virkede ensfarvet brunlig men med et lyst parti mellem ryg og hale. Underside: kunne flygtigt minde om en sortklire i sommerdragt, dog ikke nær så kontrastrig. En sortklire har kortere næb, slankere vinger og krop, længere ben og er større. Fuglens mørke underside, lange næb og afrundede vinger udelukker stribet ryle. Iøvrigt henvises til tegninger. Diskussion: For at undgå gentagelse henvises først til ovenstående sammenligning med skovsneppe og islandsk ryle, sortklire og stribet ryle, Alle andre vadefuglearter anser vi for udelukkede. Dens mørke underside viser at den var i sommerdragt. Vor iagttagelse stemmer overens med beskrivelserne af kort- og langnæbbet sneppeklire i Popular Handbook of British Birds ved P.A.D Hallom 1964, desværre bemærkede vi ikke lyse bagkanter på vingernes overside, den hvidklireagtige overgump og ryg og den tværstribede hale (denne skulle dog se mørk ud i flugten iflg. P.H.of British Birds). 2 tidligere danske iagttagelser omkring samme tidspunkt: Sønderlem Vig, Ringkøbing Amt ll. Juli 1958 ad. iagtt.(l. griseus) Manø Hølade ved Ribe l. August 1894 hun ad. (L. scolopaceus) (Oversigt over Danmarks Fugle ved Salomonsen Kbh. 1963) Efter ovenstående beskrivelse, som er udarbejdet efter notater opgjort på stedet umiddelbart efter iagttagelsen og på Blåvand fuglestation da vi kom hjem fra morgenobsen, har vi bestemt fuglen til Sneppeklire sp. ad. Sommerdragt. Tau. Rasmussen Henrik Dahl Sneppeklire sp. 1 trk. Blåvandshuk 7/ Efter lang tid med svag vestenvind, gik vinden natten til d. 7/9 over i øst, klokken blev vejret noteret som følger sø 2 mis, 50 han overskyet, 5 km sigt, 12,2 grader, og dette gav håb om lidt vadefugletræk på morgenobsen, Kun Kurt Christensen og undertegnede var på plads, da der havde været landskamp mellem Belgien og Danmark, som Danmark i øvrigt vandt 3-1 lidt heldigt. Klokken stod RS- og kiggede nord over hukket, og her så RS en flok klirer komme trækkende mod syd ca. 20 meter fra strandkanten, flokken bestod af 9 (18) Rødben, 1 Sortklire, og 1 Sneppeklire, fuglene fløj forbi os i

119 et dejligt morgen medlys, en udsigt der ville få selv Morten Korch til at gispe efter vejret. Proportioner: En Dobbeltbekkasin stor vadefugl, med meget langt næb ca. 30m af fuglen (fra næbspids til halespids), med et vingefang nogenlunde som Rødben, benene stak ud over halen, brystet var meget kraftigt/fyldigt, og flugten virkede klireagtig. Oversiden: Vingerne var jævnt gråbrune, men der var en svag lys vingebagkant, nogenlunde som Dobbeltbekkasin. Ryggen virkede som vingerne, jævnt grålig og den havde en meget lang lys/hvid kile op ad ryggen, ligesom Sortklire (direkte sammenligning). Hovedet/nakken virkede umarkerede grå1igt. Halen/overgumpen var tyndt båndet sort og hvid. - Undersiden: Undervingerne virkede grålige (der blev ikke bemærket kontrast). - Brystet var gråligt i kontrast til hvidlig bug, endvidere syntes flankerne grålige og undergumpen var -hvid. Næbbets farve virkede ujævnt mørkt. Begrundelse for bestemmelse: Fuglen kan i bund og grund kun forveksles med Lille kobbersneppe, som vi begge mener at kunne udelukke på følgende punkter. 1: Lille kobbersneppe er klart større end Rødben. 2: Lille kobbersneppe ville have hvide undervinger. 3: Lille kobbersneppe har kort hvid kile ikke lang som på vores fugl. 4: Lille kobbersneppe har lys overgump, ikke båndet som vores fugl. 5: Lille kobbersneppe har ikke hvid vingebagkant. Med venlig hilsen Rasmus Frederikssundsvej 259 a. 4tv 2700 Brønshøj. Sneppeklire ad. ved Blåvandshuk d. 19. august John Frikke og undertegnede korn på stranden med en gruppe mennesker for at kigge på vadefugletrækket. Det var en af de dage, hvor der trak en del Strandskader. Vi stod 30 m fra hinanden midt på stranden, altså ca. 150 m fra brændingen. Som nr. 3 fugl i en flok Strandskader var en mindre vader. Fuglen havde langt næb, var mørk karminrød, og virkede kraftig især over brystet. John og mig kiggede på hinanden og jeg ytrede:,,mener du det samme som mig. Svar:,,Ja, det er sgu en sneppeklire Beskrivelse af fuglen: Som før skrevet var vi jo ikke helt tæt på fuglen, men størrelsen var klart mindre end Strandskade. Iøjnefaldende langt lige næb, af længde som Lille Kobbersneppe. Undersiden mørkt karminrød kraftigst på brystet og aftagende mod undergumpen. På den af stand vi så fuglen kunne ikke ses ben rage ud bag halen. Brystet var kraftigt, hvilket gav fuglen et mere kompakt udseende end Lille Kobbersneppe, så den i proportioner mere lignede en bekkasin. Fuglestationens observatører stod ved vandkanten. Desværre opdagede de først fuglen da den var ved at passere, og Lasse Strandgårds første bemærkning var da også: "Det var da en sær Kobbersneppe, og han havde da nået at se, at den havde hvid kile op ad ryggen. Bent Jakobsen Blåvand Fuglestation Fyrvej Blåvand

120 Bonapartes Måge Larus philadelphia Esbjerg Havn, Fovrfeld Udløb sommer blandt ca. 15 Hættemåger. På en tur til Esbjerg Havn ved Fovrfeld bækkens udløb så jeg, blandt en mindre flok Hættemåger, en mindre måge, kun lidt større end en Dværgmåge, der i udseende var meget lig en Hættemåge. Jeg var straks klar over, at der var tale om en Bonapartes måge 2K, så jeg stillede med bankende hjerte mit teleskop op og betragtede fuglen i ca. 2 time. I den 2 time stod den mere eller mindre stille sammen med Hættemågerne. Kun enkelte sekvenser med pudsning af især brystfjerene kunne afbryde fuglens øjensynlige drømmetilstand. Fuglen har helt sikkert været temmelig udmattet. Efter den 2 time blev fuglene desværre jaget op af en hund og jeg så dermed i et kort glimt fuglen i flugt, både overog underside. Siden så jeg den ikke. Da jeg kom hjem fra havneturen meddelte jeg mine omgivelser om fundet (Bl.a. til Peter Lyngs og Erik Overlund - som fik en kort førstehåndsbeskrivelse), men selv en ihærdig eftersøgning efter-følgende på havnen gav ikke noget resultat. Det er en senere erfaring, at mange af de måger, der ses ved Esbjerg Havn, kun bliver kort tid. Kun de egentlige ådselædere - som Sølvmåger, Gråmåger, Svartbage (og Hvidvinget Måge) - bliver i længere tid. Fovrfeld Bæk trækker en del måger til sig, i kraft af det ferske vand, som de både drikker af og bader i. Om aftenen trækker mågerne til overnatning på Fanø Nordspids og kun de lokalkendte måger vender tilbage til gårsdagens opholdssted. De tilfældige gæster trækker med en vilkårlig flok til et vilkårligt sted, hvilket ikke behøver at være det samme som dagen i forvejen. Havnen som sådan tiltrækker en del måger, Fovrfeld Bæk tiltrækker andre, men hovedreglen er, at de ikke nødvendigvis er der særlig længe. Beskrivelse: Hovedindtryk: Lille - mindre end Hættemåge og kun lidt større end Dværgmåge. Lyst kødfarvede ben. Højere pande end Hættemåge. Mørk arm, mørk bagvinge, 2. håndsving-fjer mørk. Store dækfjer lyse. Alle hånd-fjer lyse, som gav indtryk af en meget lys forvinge, kranset af mørke kanter. Halen med mørkt bånd, lys kant, meget slidt. De midterste halefjer manglede og gav halen et kort og slidt indtryk, men afrundet. Vingerne var længere end halen. Undersiden af vingen med lys hånd og mørkere (grålig) arm. Stående mindede den om en lidt mørk, lille Hættemåge. Hoved: Både i farve og form meget lig Hættemåge. Et meget lyst gråhvidt hoved med tydelige mørkegrå ørefjer og et tyndt noget lysere gråt bånd op over hovedet, nærmest som et par hoved-telefoner. Foran dette, hen over issen, et endnu lysere og mere udflydende gråt felt, der strakte sig ca. fra øje til øje. Foran det mørke øje var der en lille mørkegråt plet og resten af den smalle kant om øjet var rent hvid. Igen omkranset af et lidt mørkere gråt felt. Næb: Tyndt, spidst og meget mørkt. Nærmest sort, men med en svag anelse af et rødt skær, især ved basis. Overside: Hele ryggen var lys grå, tilsyneladende lidt mørkere end hos Hættemåge, men det var svært at se, da fuglene hele tiden sås i et skævt sidelys. Til forskel fra Hættemågen rakte det grå fra ryggen længere ind på halssiderne. Ryggen virkede lysere end vingerne. Underside: Hele undersiden fra hage til hale var rent hvid. Vinger: Den lukkede vinge - som sås mest - kunne deles ind i overvejende 3 felter: forvinge, armdækfjer, og svingfjer. Forvingekanten, som strakte sig som et kort bredt vandret felt fra brystsiden mod halen, var grå med brune pletter fra de enkelte fjers spidser. Armdækfjerene var af samme grå farve som ryggen. På de nederste var der et svagt spor af noget brunt. Tertialerne brune i centrum og med grå kanter. Svingfjerene var det der adskilte sig mest markant fra Hættemåge, idet der var en tydelig hvid stribe langs yderkanten af 2.håndsvingfjer, som var den tydeligste af håndsvingfjerene, idet den lå ind over 1. hele tiden. Det hvide felt blev større jo tættere man kom hånden. I flugten nåede jeg ikke at se ret mange detaljer, men det var tydeligt at hele vingeundersiden var lys grå med renere hvide svingfjer. Alt pakket ind i en mørk/sort bagvinge. Vingeoversiden var ligeledes med en sort bagkant, som også vingespidsens forkant var det. Karpalbåndet var meget tydeligt og stort set resten af vingen var grå. Lidt af vingespidsen (= ca. 2-5 håndsvingfjer) var rent hvid. Dette store lyse felt omkranset af sort var meget karakteristisk og kunne ses selv i det virvar af flygtende måger, der opstod, da de blev skræmt op. Hale: Det meste af tiden var halen skjult af vingerne, men under den korte flugt kunne det ses at den var hvid med at kort sort bånd yderst på halen. Udenfor dette var en smal hvid kant. De to midterste fjer manglede og resten af halen gav indtryk af at være meget slidt.

121 Ben: Proportionsmæssigt en anelse kortere end hos Hættemåge, ellers af samme struktur og farve: kødfarvede lyse, måske med en lille del gult. Optik: Dels Zeiss T* 10X40B og dels Kowa TSN 20XW. Obstid ca. 2 time. Vejr: Stille, med høj sol (så høj som den nu kan være i slutningen af marts) ind fra siden. Jeg har ingen, hverken tidligere eller senere, erfaringer med Bonapartesmåger, men jeg har med stor interesse studeret måger siden ca Svend Rønnest Sorthovedet måge (Larus melanocephalus Temm.) observeret ved Esbjerg, den Den 11. august 1955 så jeg en adult Sorthovedet måge (Larus melanocephalus) i Esbjerg havn, og jeg iagttog den på nært hold i næsten 10 minutter, medens den fouragerede sammen med nogle andre måger. Den så ud til at være i fuldt udfarvet sommerdragt med sort hoved, hvis sorte farve strakte sig et godt. stykke ned på nakken som hos Dværgmågen. Det mest påfaldende ved den var imidlertid dens blege farve: Forryggen og vingerne ud til håndleddet var tydeligt blegere end hos Hættemågen, medens håndsvingfjerene var næsten hvide og dannede et tydeligt kontrastmønster i gråt og hvidt på oversiden af vingen. Der var intet sort på vingespidserne og heller ikke nogen adskillende hvid linie på forvingen; vingen var bemærkelsesværdig hvid på undersiden. Ved omhyggelig iagttagelse lagde jeg også mærke til dens kraftige næb og mørkerøde ben. Fuglen var en lille smule større end de Hættemåger, som den fouragerede sammen med, men den havde lidt rundere og ikke helt så spidse vinger som denne, desuden en meget lettere mere svævende og terneagtig flugt. Den mindede på mange måder om Dværgmågen, men var bl. a. let kendelig ved sin størrelse og sit vingemønster. Jeg kan tilføje, at arten nu ses regelmæssigt ved østkysten af England, og at jeg tidligere har iagttaget den dèr tre gange. IAN C.T. NISBET Sorthovedet Måge Larus melanocephalus ved Blåvandshuk den På en ca. 100 m s afstand sås kl den 20. oktober 1960 en måge med let udvisket hætte. Fuglen opholdt sig på stranden ved Blåvandshuk. Da den senere lettede og flyttede ca. 50 m hen ad stranden, bemærkedes det, at håndsvingfjerene var helt hvide. Disse iagttagelser bevirkede, at to af observatørerne nærmede sig fuglen og kom den på en afstand af ca m. Da fuglen stod på stranden i nærheden af en flok Stormmåger, var der rig lejlighed til at konstatere den meget lille størrelsesforskel mellem de to arter. Af andre kendetegn konstateredes helt hvid hale og den ret lyse hætte, der gik langt ned i nakken. Efter 3-5 minutters iagttagelse lettede fuglen og forsvandt over revet. På grundlag af den ret nøjagtige beskrivelse, der udarbejdedes straks efter iagttagelsen, bestemtes fuglen til Sorthovedet Måge. Sigurd Kristensen Til Sjældenhedsudvalget Sorthovedet Måge ved Blåvandshuk. i juv-dragt, set den , rastende på stranden Vejret : NNV 3-4, 8/8, sigt : uendeligt, ca C. Fuglen sås kl 10, raste blandt ca. 350 Sølvmåger og enkelte Rider, Hættemåger og Stormmåger. Hele flokken stod på sandstranden lidt syd for grænsen til det militære område ved Blåvandshuk. Iagttagelsesafstanden var kun ca. 50 m, og lysforholdene rimeligt gode. Under observationen benyttede jeg min Adlerblick og et Kowa spottingscope Fuglen opdagedes under den daglige (næsten da) tælling af rastende måger på Hukket. Den skejede klart ud fra strandens øvrige måger, dels pga en speciel grå-brunlig farvetone i fjerdragten, men især pga det meget kraftige næb, og de, i forhold til kroppen, temmelig lange mørke ben. Fuglen var lidt større end en Hættemåge, som den

122 umiddelbart kunne sammenlignes med på. stedet, men de lange ben gav fuglen en anden, mindre plump proportion. Beskrivelse: Ben: Forholdsvis lange (betydeligt længere end f.eks Hættemågens) og mørke, nærmest sorte. Næb: Overnæbbet var let nedadkrummet hvilket fik hele næbbet til at se krumt ud. I øvrigt meget kraftigt, sort, men med en lille lys aftegning ved basis. Hoved: Ret lyst grå-hvidt, med en lille mørk (sort) stribe gennem det i øvrigt sorte øje. Bag øjet og om i nakken en mørk brunlig farvetegning, der gradvist går over i en lysere gråbrunlig farve på halsens overside. Bryst og bug: Renthvide. Ryg: Kraftigt skællet mønster i lyst gråbrunt med lyse (hvide) fjerbræmmer. Vingeoverside: Da denne kun sås i nogle korte øjeblikke bemærkedes kun de mørke (sorte) håndsvingfjer og en i øvrigt kontrastrig vinge med kraftige bånd i samme farve som ryggen, delt af et noget lysere bånd i midten. Undervinge og hale bemærkedes desværre ikke i de øjeblikke den var i luften. Mågen stod, da den blev opdaget, roligt på stranden. Den pudsede sig et stykke tid i ryggens fjer og hvilede sig flere gange med hovedet drejet om og delvis skjult på ryggen Et par gange blev den tilsyneladende pludselig urolig og lettede et kort øjeblik, men kun for at lande igen mindre end en halv meter længere fremme. Derfor sås vingen kun overfladisk i korte øjeblikke. Efter at have betragtet kræet i et kvarters tid, og efter at den havde stået med hovedet på ryggen gennem de sidste 4-5 min, vovede jeg at fortsætte min afbrudte måge-rast-tælling Vel ca 5 min senere forsøgte jeg atter at finde den Sorthovede, men nu var den imidlertid sporløst forsvundet. En tysk ravsamler (kendes på sin gule regnfrakke, røde gummistøvler, matroskasket på hovedet, en kæp i højre hånd og et ivrigt søgende blik) havde uden jeg bemærkede det nærmet sig den rastende mågeflok og allerede bortjaget de nærmeststående, deriblandt desværre nok den mest spændende af dem alle. 1 al fald kunne jeg ikke, trods ihærdig eftersøgning, genfinde den Sorthovede Måge Til sidst kan jeg nævne at jeg. tidligere har set en del Sorthovede Måger. Dog ikke i DK men i Middelhavet ved Grækenland, hvor de ligefrem fulgte skibene i store flokke, så man kunne iagttage dem på kun få meters afstand. med venlig hilsen Frits Rost Ugelrisvej Skals Ringnæbbet Måge (Larus delawarensis) 2K ved Hønen, Fanø den så undertegnede en 2. års Ringnæbbet Måge raste ved Hønen, Fanøs sydspids, 1,5 km syd for Sønderho. Under en optælling af rastende vandfugle ved Faøs sydspids blev jeg kl opmærksom på en måge, som jagtede en Strandskade ud over vandet fra stranden. Mit første indtryk var en 2.års Stormmåge p.g.a. størrelsen og farvetegningerne. Grålig ryg, brune vingedækfjer, mørke svingfjer og en mørk bagkant på håndsvingfjere og et tydeligt sort bånd yderst på halen. Mågen vendte om og fløj ind mod stranden igen og havde en karakteristisk glideflugt med hængende vinger, som en kjove. På stranden gjorde den et udfald mod en adult Stormmåge ved at mobbe den fra luften og ligeledes jage den ud over vandet. Da den landede igen bemærkede jeg intet usædvanligt ved den, førend jeg sammenlignede den med en adult Stormmåge tæt på, som havde et tydeligvis mindre næb og kortere ben. Mågen blev nu nærmere studeret og til sammenligning havde jeg 8 adulte Stormmåger, som fouragerede i umiddelbar nærhed. Kroppen var lidt større, benene længere, vingerne meget længere og næbbet noget kraftigere og meget længere end dem alle. Fra min observationspost, en ca. 20 m. høj klit, kunne jeg i teleskopet på 25X60 skelne detaljer i fjerdragten på de ca. 200 m s afstand. Den havde mørke striber og pletter i hovedet, især issen og omkring øjet, i nakken en fin længdestribning, som længere nede gik over i mere udflydende pletter. Ligeledes var bryst og flanker plettede. Rygfjerene var blågrålige, som hos Stormmågerne, med nogle mørke bræmmer på de bageste fjer. Vingedækfjer, eller de tre første rækker synlige fjer i den sammenfoldede vinge gav et ret mørkt helhedsindtryk, var brunlige med en lys bræmme, 4 rækker lidt større fjer havde tydeligere bræmmer og den femte række, store vingedækfjer, gav et meget lyst indtryk nærmest slidt, og dannede et lyst panel i vingen. Tertiærerne sortbrune med tydelige lyse bræmmer og svingfjer mørke med et par lyse bræmmer på de inderste. Benfarven nærmest grålig. Næbbets yderste fjerdedel sort, tydelig afgrænset til den lysere inderste del, som hos Stormmåge. Farven kunne ikke med sikkerhed ses, men var lys. (Kan godt have været lyst kødfarvet uden jeg kunne se det). Det var også svært at skelne den blålige farve hos Stormmågerne, mens det var tydeligere at se den begyndende gule farve hos dem, som åbenbart var ved at komme i sommerdragt. I flugten sås de brunlige vingedækfjer, muligvis lidt mere varmt brune end 2.års Stormmåge, som jeg desværre ikke havde mulighed for at sammenligne direkte med. Vingen ellers som Stormmåge. Undersiden havde en del mørke tegninger, som jeg tidligere har bemærket hos unge Stormmåger.

123 Jeg havde fuglen under observation i sammenlagt 20 min, hvorefter den fløj mod vest langs stranden. Mågen havde en ret karakteristisk adfærd. Oftest stod den ved siden af en Strandskade og ventede på, at den skulle åbne en Hjertemusling, hvorefter den blev overfaldet. Det gik også ud over Stormmågerne, og en enkelt gang gjorde den et udfald mod en Sølvmåge, som dog var uden succes. I alt jagede den Strandskade ud over vandet 1 gang og Stormmåge 2 gange. Altså en ret aggressiv fugl. Jeg mener fuglen må være en Ringnæbbet måge på grund af størrelse, længere ben, større næb, lyst panel i vingen og de mørke bræmmer i rygfjerene gennemgik jeg samtlige måger på den sydlige del af Fanø, heraf 870 Stormmåger, som dog alle var adulte (ikke engang en 3.års!). Først så jeg fra færgen mod Esbjerg 3 2.års, som fløj bagved på kort afstand. Ingen havde tilnærmelsesvis samme næbstørrelse. Samme dag kom jeg ud på Tipperne og gennemgik litteratur om måger og fandt en artikel i Dutch Birding :1 s. 20 om feltbestemmelse af Ringnæbbet Måge/Stormmåge. Der er et fotografi og en tegning til sammenligning med Stormmåge. Min måge så lidt anderledes ud end denne tegning. Kroppen var måske knap så stor, vingerne var længere og næbbet var lidt længere. Men måger kan jo variere betydeligt i størrelse. Med sender jeg notater foretaget på basis af mine feltnotater i felten straks ved hjemkomsten i Sønderho. Der står det samme som i feltnotaterne, men med tydeligere skrift og bedre tegninger, da det var ret fingerkoldt under observationen. Vejrforhold: SW 4 8/8, sigt over 15 km. Og 6 graders varme. Obstid min (excl. Notattid). Så vidt jeg ved er dette 1.ste observation i landet, men der er efterhånden set en del til denne amerikanske måge i England Observationen er senere trukket tilbage af Kim Kim Fischer Reservatet Tipperne 6850 Nr. Nebel SU-beskrivelse af Ringnæbbet Måge Grønningen, Hvidbjerg Strand, Blåvand. 2/ Lokalitet: Grønningen, Hvidbjerg Strand, Blåvand. Dato: 2/ Kl. 14:10-14:11 og 14:25-14:40. Omstændigheder: Efter at have været nede i Ho Plantage for at gøre klar til nattens orienteringsforsøg, slog jeg vejen omkring Grønningen for at se, om der skulle ligge en Mallemuk på græsset ligesom under den forrige storm. Det første, jeg så, var en flok Almindelige Ryler, som jeg tjekkede. Dernæst begyndte jeg at tjekke en lille flok på ca. 25 måger. Ca. halvvejs igennem flokken ser jeg en stormmågestor Måge med et langt og kraftigt næb tegnet som en ung Gråmåge og med en flad hovedform, der skreg mig i øjnene. Det næste, jeg instinktivt tjekkede, var rygfarven, der viste sig at være lys grå. Kunne det nu også passe, eller var det en ekstremt lille Sølvmåge. Lige til højre for mågen stod en 1. og en 2.vinter Sølvmåge og til venstre stod tre adulte Stormmåger. Den mystiske Måge var kun en anelse større end Stormmågerne, og ryggen var tydeligt lysere end Stormmågernes. Tilgengæ1d var den langt mindre end de to Sølvmåger. Vel vidende, at jeg måske stod over for en ny art for DK, samt hvilken interesse og skepsis meldingen om en ung Ringnæbbet Måge ville skabe, og da jeg ikke gik rundt med alle detailkendetegnene for ung Ringnæbbet Måge på rygraden, besluttede jeg mig til at køre til fuglestationen for at få nogle medobservatører og tjekket op på litteraturen. Med ca. 100 kl/t (PS. Dette må ikke sendes videre til Esbjerg Politi) kørte jeg ud til stationen, gik hurtigt ind og fandt McMillian's fieldguide og spurgte de andre (Jens og Søren), om de ville med en tur på Grønningen. Det ville de gerne, da jeg havde fortalt, at jeg havde set en mærkelig måge med de ovenfor omtalte karakterer. Med stor fart var vi tilbage på Grønningen, og heldigvis var mågen der stadig. Den lå først og sov. Men snart vågnede den. Jens og Søren udbrød straks,,hold da kæft, den ser interessant ud. Ingen af os har nogen sinde set en Stormmåge med den hovedform og et så karakteristisk næb og med så. lys rygfarve. Snart gik den hen og stillede sig lige midt mellem de tre Stormmåger, så hovedets form, næbets form, tegning, tykkelse og størrelse samt rygfarven kunne sammenlignes direkte (afstanden var vel at mærke kun m.!). Dette fik Søren til at sige:,,hvis jeg havde en mobiltelefon, ringede jeg den ud nu!" Vi ventede dog, idet vi først ville tjekke og beskrive hver en fjer på fuglen (se nedenfor). De mellemste dækfjer virkede ret lyse og havde tydelige omvendte mørke pile-tegninger (se tegning). Stormmåge har til sammenligning relativt ensfarvede brune dækfjer led lyse kanter uden disse,pile'.

124 De store dækfjer var lysegrå som ryggen og dannede et ubrudt bånd, der ramte ryggen. De inderste store dækfjer var ligeledes lysegrå i grundfarven, men udviste lysebrune pletter, der blev større indad, uden at de brød indtrykket af et gråt band, der ramte ryggen. Unge Stormmåger har altid (?) de to-tre inderste store dækfjer helt mørkebrune med smalle lyse kanter. 1 hovedet sås mange små ikke særligt kraftige brune pletter. Disse pletter tiltog i antal ned mod nakken, hvor de blev halvmåneformede. Endvidere lagde vi alle mærke til de tydelige hvide øjenlåg. Et par gange løftede fuglen vingerne, så undervingen kunne ses. Denne virkede meget usædvanlig lys. Halens tegning kunne ikke ses på den stående fugl. Tertiærerne var brune led brede diffust afsatte hvide kanter. Dette passede ikke på Ringnæbbet Måge ifølge det litteratur, vi havde med, idet det heraf fremgik, at tertiærerne på 1. vinter Ringnæbet Måge skulle være sortbrune med meget smalle lyse kanter. Ligeledes viste fuglen færre pletter på bryst og hoved, end de tegninger vi havde led af Ringnæbet Måge. Vi blev i tvivl, om fuglen måske kunne være en hybrid, eller en eller anden syret race af Stormmåge. Endelig efter 15 min. ankom Bent Jacobsen. 1 det samme lettede kræet. Her så vi, at halen udviste et ret skarpt afsat sort haleband led en smal lys kant bagest. Dette troede vi, var artstypisk for Stormmåge. I flugten virkede fuglen meget langvinget. Desværre fløj fuglen væk i en stor bue og endte med at flyve ud over havet. Bent nåede først at se kræet, da den var et stykke væk, og alt ban nåede at konstatere var, at fuglen havde et usædvanligt langt og kraftigt næb. Tilbage stod vi led indtrykket af en fugl, der var klart forskellig fra Stormmåge i jizz og med flest kendetegn, der pegede på Ringnæbet Måge, men også tre, der pegede på Stormmåge. En eftersøgning langs stranden gav intet resultat. Tilbage på stationen begyndte vi at endevende alt for hånden værende litteratur. Der fandtes ingen syrede racer af Stormmåge med lysere ryg, eller som skulle udvise specielle ungfugledragter. Af billederne i,,gulls" fremgik det, at Ringnæbbet Måge godt kunne udvise et skarpt afsat halebånd som det sete (se foto 123, 129>. Noget kunne også tyde på, at tertiærerne kunne se ud som på vores fugl. Det skulle i så fald være. ufældede juvenile tertiærer (se foto 120, 126). Desuden viste flere billeder i diverse bøger og tidsskrifter, at længden af pletter på hoved og bryst kan variere meget. Alligevel hældte vi til, at der måske var tale os en hybrid Ringnæbbet x Stormmåge. Først på aftenen prøvede vi at kontakte Klaus Malling, der jo er en af verdens absolut førende specialister på måger. Han var ikke til at træffe. Derefter fik vi fat i Per Schiermacher, der jo også må betegnes som en stor mågespecialist. Efter at have hørt beskrivelsen, sagde han at det efter hans mening bestemt ikke lød som om, det kunne dreje sig om en Stormmåge, men at vi skulle være opmærksomme på muligheden af en ekstremt lille Sølvmåge. Vi var dog helt sikre på, at det ikke drejede sig om en Sølvmåge. Efter følgende overvejelser kan Sølvmåge også udelukkes 100 han på grundlag af dragtkarakterer alene: De meget lange vinger, lille størrelse og lyse undervinge taget i betragtning skulle det i så fald dreje sig om en Middelhavssølvmåge (cachinans/michahellis) i 2. Vinterdragt. Dette kan udelukkes, idet en sådan bl.a. vil have helt hvidt hoved uden pletter og skygge ved øjet, og de juvenile små dækfjer udelukker også denne mulighed. Per Schiermacher vidste dog ikke, hvorvidt en Ringnæbbet Måge stadig kunne have sine juvenile tertiærer bevaret i oktober. Klokken 21:30 fik jeg endelig fat i Klaus Malling, og jeg bad ham lytte til en beskrivelse af en måge, vi havde set. I 1øbet af samtalen blev det klart at: a) Tertiærerne skulle være juvenile og derfor se ud som på vores fugl på denne tid af året, idet de først fældes i løbet af vinteren. b) Det skarpt afsatte sorte halebånd ses på ca. 10 han af alle Ringnæbbede Måger. c) Mængden af pletter på hoved, bryst og nakke varierer lige se meget som på Sølvmåge. d) Vi havde set tre i litteraturen ubeskrevne kendetegn for Ringnæbbet Måge, nemlig tydelige hvide,øjenlåg', lys undervinge og de lyse inderste store dækfjer, der får det lysegrå bånd til at forbindes til ryggen. Klaus' umiddelbare konklusion var, at den beskrivelse, han havde hørt, var en af de bedste, han nogensinde havde hørt af ung Ringnæbbet Måge. Direkte adspurgt om han synes, at den var sikker nok til at ringe ind til Fuglelinien, sagde han, at han syntes, at vi skulle ringe den ind med det samme. Herefter blev fuglen ringet ud til det ganske land. Desværre fandt vi aldrig fuglen igen. For tilsidst at ridse op, hvorfor det 100 han sikkert ikke kan dreje sig om en Stormmåge: Næbbets længde, tykkelse og tegning. Hovedets form, hvilket sammen med næbbet og den lidt større kropsvolumen gav fuglen et helt andet jizz. Den lyse grå ryg med enkelte brune fjer. De mellemste dækfjers tegning (de omvendte pile). De lyse inderste store dækfjer. De tydelige hvide,øjenlåg'. Beskrivelse: se tegning! Jizz: En typisk måge. Form ca. som Stormåge. Kroppen virkede dog mere fyldig end Stormmågerne. Var betydeligt mere langstrakt end sølvmågerne og virkede lidt mere langstrakt end Stormmågerne p.g.a. længere næb fladere hoved og længere vinger. Det generelle indtryk var derfor, at fuglen var lidt større end Stormmågerne. Den stive blæst fik formentligt fuglen til at stå mindre opret end normalt (Alle fuglene trykkede ned mod græsset), hvilket medvirkede til det meget langstrakte indtryk. Flyvende virkede den meget langvinget. Næb: Langt og kraftigt næb. Næbbet var både tydeligt højere og længere end de tre adulte Stormmågers. Farverne, tegningerne og formen mindede endog meget om en ung gråmåges - kødfarvet med en skarpt afsat sort spids (ca. ¼ -1/5 del af næbbets totallængde). Pletten var meget lige afskåret og gik ikke længere ind mod hovedet ved mundvigen som det normalt ses hos Stormmåge. Spidsen af næbbet var ret plump, d.v.s. ret lige afskåret. Spidsede ikke til i en blød bue som hos Stormmåge.

125 Hoved: Tydeligt mere fladpandet og ikke så rundhovedet som Stormmåge. Dette sammen med det lange og kraftige næb fik fuglen til at virke meget langhovedet i modsætning til Stormmågernes mere afstumpede og runde hoved, der giver dem et lidt nuttet udtryk i hovedet. Øjet var sort med hvide kanter (,øjenbryn ) over og under øjet (ufuldstændig hvid øjenring"). Rundt om øjet sås en mørk skygge, der fadede hurtigt ud (Ikke en øreplet som på f.eks. Hættemåge). Ellers var hovedet hvidt med fine gråbrune pletter. Pletternes antal øges ned mod nakken, hvor de blev halvmåneformede. Ryg: Lys grå ca. som den 2. vinter sø1vmåge den stod ved siden af, og meget tydeligt lysere end den blågrå farve som de tre adulte Stormmåger udviste. På ryggen sås enkelte gråbrune fjer i det grå, særligt omkring skulderen var der en del. Vinger: Mindre dækfjer: mørke centre, lyse kanter (D.v.s. juvenile fjer). Mellemste dækfjer: Ret karakteristiske: Lys brun grundfarve med mørkbrune centre omkring fjerfanerne, der gik ud i et omvendt T mod enden af fjeren og ud i en lille spids. Yderst sås en lys kant (se skitse). Store dækfjer: de yderste var lyse grå som ryggen, mens de 5-6 inderste var lyse grå med brune pletter, der blev større indad. De inderste store dækfjer var ikke ensfarvet sort-brune som på Stormmåge, hvilket betød, at det lysegrå bånd på de store dækfjer var forbundet til ryggen. Tertiærer: Mellembrune med ret brede diffust afsatte hvide kanter. Arm- og Håndsvingsfjer: sortsortbrune. Undervingen var meget lys (hvid grundfarve) med enkelte bånd af smalle brune pletter. Ligner meget undervingen på den Ringnæbbede Måge, der vises i,gulls" side 231. Bryst: Svagt plettet, ikke så stærkt plettet som på typiske unge Ringnæbbede Måger. Koncentrationen af pletter var størst på brystsiderne. Bug Renhvid. Hale: Ret skarpt afsat sort halebånd med en tynd, men tydelig hvid bagkant i skarp kontrast til lys overgump. På overgumpen sås en del brune pletter. Halen kunne ikke ses på den stående fugl, og blev kun set da fuglen fløj op og forsvandt. Ben: Kødfarvede. Obs. tid: ca ,in. Observatorer: Jens (Christoffersen, Søren Haaning og Henrik Mouritsen. Vejr: overskyet, NV /5ø Afstand: Optik: Leica televid 20x, Optolyt tbs x og Kowa TSN 1 20x. Tidligere erfaring med arten: Jeg har tidligere set hundredvis af Ringnæbbede Måger i mange forskellige dragter i USA i Formen og næbbets proportioner på den sete fugl stemmer meget fint overens med mit indtryk af arten fra USA. Den sete fugl hører dog til i den langnæbbede ende af skalaen. Søren har tidligere set arten på Varanger i Norge. Han hæftede sig særligt ved, at hovedformen på vores fugl stemte perfekt overens med Norges fuglen. Fuglen fra Norge virkede mere opret i fremtoningen end vores fugl, men det skyldtes formentlig den kraftige blæst. Med venlig hilsen Henrik Mouritsen Heden 16, Lejl Odense C Enighed om ovenstående bekræftes Jens Christoffersen Søren Haaning Henrik Mouritsen Observation af Stor Sorthovedet Måge (Larus ichtyaetus) fugl i 2. sommerdragt 6/ Grønningen. Fanø. Omstændigheder: Fra Tyskeren Martin Seehausen fik jeg i 1987 at vide, at han havde set denne måge. I I988 fik jeg en række billeder tilsendt af forskellige fugle fra Fanø, bl.a det medsendte. Af en eller anden grund syntes jeg dengang det så for udeltaljeret ud til at kunne sige noget sikkert. Efter at have set på billedet her for nyligt sammen med Svend Rønnest, og efter konsultation af Gulls, kan jeg da godt se, at den jo er klar nok. Jeg har ikke mødt manden siden ca. 1992/93. Beskrivelse, som givet af Martin Seehausen: Stor måge, på størrelse med Svartbag. Langt næb med sort på spidsen. Sort hoved med tydelig hvide øjenlåg-markeringer Imidlertid er/var han ingen feltbisse (Feks mente han at billedet af Storskarv viste Topskarv m.m.,), så beskrivelsen var ikke særlig detaljeret.

126 Beskrivelse ud fra foto: Meget stor måge (sammenlignet med Stormmåge og Hættemåge til venstre). Stor sort hætte, som Sorthovedet Måge, men med lysere parti ved næbbasis. Lyst ved øjet kan lige anes. Påfaldende langt og lyst næb med sort spids. Aflang kropsform. Hovedet rækker langt ud foran vinge. Overvinge (forrest, kun hånden ses) med mørke ca. 4 5 yderste håndsvingfjer og en lys plet. mørke yderste store dækfjer, men med lys markeret grænse mellem de to. Inderste dækfjer også mørke, med tydelig lys grænse til store dækfjer. Resten af hånden lys. Underste hånd (bagest) meget lys med diffuse tegninger, imidlertid svære at definere. men i hvert fald med mørk tegning på de forreste dækfjer lige under maven. Hånden virker smal. Sort halespids, klart afgrænset fra ellers hvid hale. Det ene ben ses også og ser mørkt ud fordi det er i skygge og vel fordi det endnu er mørkere end gulgrøn. Bemærkninger: I Gulls er bedste sammenligning vel billede 321 af fuglen i 2. vinterdragt. bortset fra at det medsendte billede viser en fugl i mere slidt dragt og med hætte. Bemærk at benene ser næsten sorte ud på billedet i Gulls. Medsendt forstørret kopi af dias, Kim Fischer Poppelvej I 6720 Fanø Med venlig hilsen Kim Fischer Poppelvej I 6720 Fanø Skagen, den 15. august 1999 SU: Vedr. observation af Stor Sorthovedet Måge, Fanø d. 6/ (138/97). Kære Kim, Sjældenhedsudvalget har behandlet ovenstående observation, men desværre kunne vi ikke godkende dokumentationen. Vi har brugt meget tid på denne sag og også søgt bistand uden for SU (bla. Steen Christensen som har god felterfaring med arten). Desværre er det medfølgende foto af fuglen ikke ret godt og derved er det svært at vurdere dragtdetaljer m.m. sikkert. Endvidere kunne vi have ønsket en langt mere detaljeret beskrivelse fra observatøren. Det ser umiddelbart ud til at fuglen har en sort hætte, men fra issen og bagud er hovedet tydelig hvidligt og det er en detalje som ikke passer på stor sorthovedet måge i fældning til vinterdragt eller i ufuldstændig sornmerdragt. Netop den bageste del af hætten fældes sidst og burde derfor være intakt på en fugl, som viser så meget sort i hovedet som denne. Vi kan ihvertfald ikke finde eksempler i litteraturen og på fotos som svarer til denne fugls hovedtegning. Farvetegningen på venstre overhånd synes vi også er for mørk til en fugl i 2. sommerdragt, specielt basis afhåndsvingfjerene burde være klart Iysere.( se bla. illustration af en 2. sommerdragtsfugl i Fugle i felten, Svensson mfl.). Ærgerligt, at der ikke findes flere og bedre fotos af denne interessante måge, men ovenstående indvendinger betyder altså, at vi ikke kan godkende den på det forelagte grundlag. Da det ikke fremgår, at billedet skal retur, arkiverer vi det sammen med sagen. Hvis du ønsker at se det igen sender jeg det dog gerne.

127 På sjældenhedsudvalgets vegne venlig hilsen Knud Pedersen Gilleleje, den 11. marts 1999 Stor Sorthovedet Måge Larus ichthyaetus - Esbjerg Havn Fra 1.sommer mod 2.vinter. Da vejret var blæsende og udsigten til stormfugle på havnen var god, tog jeg derned om formiddagen inden arbejde og cyklede min sædvanlige tur. På grund af højvande var alle mågerne presset ind i det inddæmmede område ved Fovrfeld-udløbet. I udkanten af alle mågerne stod en Sildemåge, større og bredere end de omkringstående Sølvmåger og med gule ben (se anden beskrivelse). Da den var interessant for mig, listede jeg mig tættere på. Da jeg åbenbart kom for tæt på, fløj den og de omkringstående måger bort, og jeg blev da opmærksom på et stort gult næb med sort spids. Ved første blik lignede fuglen bag næbbet en Sølvmåge i 3. vinterdragt, men dels var hovedet fladere og rygfarven lysere og så var interessen vakt. Kræet var stort som en Svartbag, egentlig så stor, at den vitterligen burde have faldet i øjnene øjeblikkelig. Fuglen var et kort øjeblik oppe at flyve og afslørede da et ubrudt sort halebånd på en ellers ren hvid hale. Vingerne var lyse med mørk spids (de 4-5 yderste), en lang og høj fugl, men i fylde ikke større end Sølvmåge. Jeg var overrasket over hvor stor ligheden var med Sølvmåge. Jeg havde ventet meget mere mørkt i hovedet: Den var jo blot lidt mere ensfarvet og mere afgrænset grå/brun i hovedet sammenlignet med den mere spættede/stribede vinterdragt hos adult Sølvmåge. Til gengæld adskilte hovedformen sig gevaldigt, ligesom ben- og kropslængde. Kroppen mindede på mange måder om den, man ser hos Gulbenet Sølvmåge. Da jeg havde set på fuglen i ca. 20 minutter, forlod jeg stedet, for dels at tage hjem og ringe til vennerne og dels at tage på arbejde. Om eftermiddagen var jeg på stedet igen for at gennemsøge mågerne. Dog uden held. Vandet var faldet på dette tidspunkt, og alle mågerne var flyttet på vaderne. Beskrivelse: Hovedindtryk: En stor lys måge med lange gulliggrønne ben og lange vinger samt en mere opret holdning end hos Sølvmåge. Langt og kraftigt gult næb med sort spids. Meget flad pande og mørke ørefjer. Lys ryg og sorte, lange håndsvingfjer på den stående fugl. Den flade pande og de lange svingfjer gav fuglen et spidst indtryk i begge ender, sådan lidt teenagtig. Enkelte brunplettede fjer på forreste del af armen. Hvid hale med sort, skarpt afskåret bånd. Den korte flugt, hvor den bare lige var oppe og markere, at nu var jeg kommet lidt for tæt, gjorde det ikke muligt at se på strukturen af vinge og krop. Jeg var også mest hængt op på at se på halen og under- og overvinge. Hoved: Bag det kraftige næb virkede hovedet nærmest lille, hvilket blev yderligere understreget af en meget flad pande, der først hvælvede ud og rundede over i nakken et stykke bag øjet. Øjet fik dermed en meget fremskudt placering i hovedet, hvilket yderligere blev understreget af at næbbets basis gik helt ind og var på højde med øjet. Overnæbbets fjerkant var meget længere fremme mod næbspidsen end undernæbbets. Hele ansigtet var hvidt fra pande til isse, hage og kinder. Området omkring øjet var en af de afgørende forskelle fra Sølvmåge. Sølvmåge i vinterdragt er mørkspættet både foran og bagved øjet. Selve øjet var mørkt (brunt). Over og under øjet - nærmest som en kvartmåne (cf crescent) - hvid i en tynd buet streg. Foran øjet, ned under og op over det hvide en klar cirkulær (3/4 cirkel) sort plet. Bag øjet var en større mere diffus gråbrun plet, som dels gik op mod issen og dels en smule ned under ørefjerene. Klarest i en kort mørk stribe til ca et par cm bag øjet og derfra mere og mere udflydende. Bagsiden af halsen var ligeledes brunspættet i en lidt mørkere og tættere tone end i nakken. Næb: Næbbet var det der først fangede min opmærksomhed. Det var kraftigt, langt og gulligt med et ca 1 cm bredt sort bånd mod spidsen. Den yderste del af næbbet var gult. Næbbet var parallelt stort set fra fjerkanten og ud til gony'en, som igen var tydelig afsat. Denne næbtype (mht. farve) forekommer også hos Sølvmåge, men ses kun i forbindelse med brune eller brunplettede tertialer. Overside: Hele ryggen var grå i en tone lidt lysere end hos Sølvmåge. Halen rent hvid med et tyndt klart aftegnet bølget sort bånd med et endnu tyndere hvidt bånd helt yderst. Underside: Undersiden var renhvid fra hage til hale og igen med det tynde sorte bånd yderst. Vinger: Den lukkede vinge var af samme lyse grå farve som ryggen. En smal stribe langs kanten af forvingen var brunspættet. Tertialerne var af samme lyse grå farve som resten af vingen, mens spidsen af fjerene var endnu lysere grå til hvid. Det lyse felt var mindre end hos Sølvmågerne. Håndsvingfjerene var rent sorte med antydning af en

128 meget smal lysere spids, som lige netop antydede overgang fra en fjer til den næste. Overside: I den korte tid fuglen var oppe at flyve, så vingerne ikke så meget anderledes ud end Sølvmågens i en 3K alder. Der var mere kontrast i vingen men ellers så nogenlunde det samme indtryk. En lidt mørk brunspættet forvinge og ellers en lys grå arm, hvor de yderste store armdækfjer var lidt mørkere. Hånden var tydelig delt i 3 felter, hver afgrænset af de mørke spidser på dæk- og svingfjer. Hele den yderste 2del af hånden var sort kun afbrudt af et gråt felt mellem svingfjer og de store dækfjer. Alle spidser på håndsvingfjerene var sorte og lukkede dermed sammen med de sorte spidser på de store håndsvingfjer et stort lyst gråt felt af i hånden. Underside: Sås kun meget utydeligt, men det kunne dog ses at undersiden var overvejende ensfarvet med små mørke spidser på armens dækfjer. Ellers samme indtryk som overvingen. Ben: Benene tydeligt længere end hos Sølvmåge, især tarsen. Det vil også sige at benene har virket lange selv om fuglen havde trukket fjerene ind til kroppen. Farven var nærmest gulliggrøn a la Stormmåge i yngledragt. Optik: dels 10X40B t* Zeiss og dels Kowa spottingscope TSN 20XW, mest det sidste. Afstand ned til ca 15 meter (som en bred gade). Jeg har ingen erfaringer, hverken tidligere eller senere med Stor Sorthovedet Måge. Men jeg har meget intenst studeret måger stort set siden Svend Rønnest Kronprinsensgade Esbjerg Sibirisk Måge Larus heuglini/taymyrensis - Esbjerg Havn, og Adult eller næsten adult. Da vejret var blæsende og udsigten til stormfugle på havnen var god, tog jeg derned og cyklede min sædvanlige tur. Gennem hele havneturen så jeg ikke andet usædvanligt end en høj vand-stand. Først da jeg kom ud til Fovrfeld bækkens udløb, så jeg en større flok måger, der rastede inden for en inddæmning. I udkanten af flokken stod en måge, der lignede en mindre Svartbag/stor Sildemåge, men som havde tydelig karakter af Sølvmåge. Jeg havde straks mistanke om, at fuglen var en af de Sibiriske Mågeracer, og var straks oppe i omdrejninger. Jeg satte straks teleskopet op oppe på dæmningen, og så lidt på dyret. Men blæsten var for kraftig, så jeg blev nødt til at gå tættere på. Det lod sig også gøre ad et par omgange. Da jeg hele tiden søgte at få så god læ som overhovedet muligt, rokerede jeg lidt rundt. På et tidspunkt blev det ganske enkelt fuglen og nogle af dens naboer for meget og de forsvandt. PÅ det tidspunkt opdagede jeg en anden og også interessant måge, og jeg lod med uro i kroppen den Sibiriske flyve. På det tidspunkt havde jeg vel set på den i ca 5 minutter. Den så jeg igen samme fugl ved Fovrfeld Bæk under lidt dårligere observationsbetingelser, men med bedre tid. P.g.a. bl.a. de karakteristiske øjne var den letgenkendelig. (se senere). Denne gang så jeg lidt mere indgående på vingerne i flugten og kunne bekræfte nogle af de mere vage indtryk, jeg havde fra 1. gang. Fuglen stod på stranden, men fløj lidt senere ud på vandet og lagde sig der. Der lå den endnu da jeg forlod stedet. Beskrivelse: Hovedindtryk: En langbenet, kraftig, mørk Sølvmåge næsten adult, oversiden farvet som Sildemåge graelsii, en anelse lysere, lyst rosa (kødfarvet) ben, lyst kraftigt næb, højre øje mørkt, venstre begyndende gulligt. Hoved: mere flad i pande end Sølvmåge, hvilket gav indtryk af et langt hoved, som tilligemed synede stort a la Svartbag. Højeste punkt på hovedet var længere fremme over øjet end hos Sølvmåge, og nakken virkede mere flad/lige. Derudover var den svagt gråplettet i nakken. Feltet omkring øjet var lyst og kun lettere gråt i et lille område. Slet ikke så mørkt plettet som hos Sølvmåge. Det ene øje var mørkt, mens det andet var lyst gult. Orbitalringen kunne ikke ses. Den er ikke svulmet nok op på denne årstid. Næb: var langt og kraftigt, med tydelig gony-vinkel. Virkede længere end hos Sølvmåge, da overnæbbets spids ("pukkel") var mindre fremtrædende. Det gav et indtryk som om næbbet fra basis hældede nedad hen mod spidsen. Lyst gult med en tydelig gonyplet, ikke dybrød og skarpt aftegnet, men trods alt klar og tydelig. Dette på trods af at fuglen sandsynligvis endnu ikke var fuldt udvokset. Altså - næbbet var kraftigere end eller ligeså kraftig som Sølvmåge, men med tydeligere gony; meget kraftigere end Sildemåge. Overside: Ryggen var ensfarvet grå, af farve som graelsii, eller måske en anelse mørkere; meget store hvide felter fra tertialerne, tydeligt større end hos Sølvmåge. Vingespidserne var helt sorte med små hvide spidser Underside: Hvid fra hage til halespids. Vinger: Vinger var brede som ved Sølvmåge, men virkede længere i flugten. Stående stak de ikke langt ud bag halen, dog længere end ved Sølvmåge. Det skyldtes måske at halen synede kortere.

129 Overside: Bortset fra vingespidsen var oversiden ensfarvet mørkegrå a la graellsi/intermedius. En stribe langs bagvingen var hvid. Selve vingespidsen adskilte sig ikke meget fra Sildemåge, men havde alligevel nogle træk der sagde noget andet. Udbredelsen af det sorte felt i vingespidsen var noget mindre, og virkede ikke så skarpt aftegnet som hos Sildemåge. Den yderste håndsving-fjer var sort i hele sin længde, med undtagelse af et lille hvidt felt nær spidsen og samme hvide spids som ved de øvrige håndsvingfjer. Ved de øvrige håndsvingfjer blev andelen af sort gradvis mindre indtil omkring 6 eller 7 håndsvingfjer. Der var kun hvidt i den yderste håndsvingfjer (bortset fra de hvide spidser, forstås). Underside: Sås ikke så meget (lyset gjorde det næsten umuligt), men virkede to-tonet, med en mørk hånd og en lysere arm. Også på undersiden sås kun en hvid plet i den yderste håndsvingfjer. Hale: Ensfarvet hvid både på over- og underside. Virkede kort, hvilket måske også var en årsag til at benene nåede tæt ud til halespidsen. Ben: Adskilte sig i farve ikke meget fra nogle Sølvmåger, hvilket vil sige lyst rosa (kødfarvet). Det er vel nærmest en bleg rød farve blandet med lidt gråt. Derimod var længden på tarsus noget længere (måske op til en cm), hvilket gav fuglen et mere højbenet udseende end de omkringstående Sølvmåger. Det skal understreges, at det var tarsus, der var længere og ikke "kun" benene. Det vil sige, at det ikke havde nogen betydning om kropsfjerene sad tæt ind til kroppen eller ej. Derudover var benene kraftige, nærmest kødfulde, ikke så magre som hos Sildemåge. Fældning: Fuglens fjerdragt var meget slidt, men ingen fældning noteret. Det kunne tyde på at fældning var nært forestående. At fuglen endnu ikke har været helt adult, selv om alt tydede på det i dragten, viser forskellen i øjenfarven. Optik: Zeiss 10X40, Kowa 20XW. Obstid ca 5 minutter. Vejr: Første gang, blæsende og overskyet. Svært at holde kikkert og teleskop stille. Anden gang pænt vejr med godt lys. Jeg er meget opmærksom på at variationsbredden indenfor Sølv-måger er stor, og at hybridisering ligeledes forekommer for at gøre tingene endnu sværere. Jeg er dog overbevist om at jeg her har haft med en "ren" Sibirisk Måge at gøre på grund af ovenstående beskrivelse. Jeg har ikke tidligere haft erfaring med Sibirisk Måge, men stiftede bekendtskab med arten i Israel i påsken Svend Rønnest Svar fra SU: 87/97 København Kære Svend! Først tak,for hyggeligt samvær under mågemødet 1. marts på Blåvand. Måger bliver jo aldrig det 1etteste, og mange arbejder sig sejt og langsomt frem mod den endelige frustration eller den store afklaring.i den forbindelse har SU desværre måttet forkaste 11 heug1ini" fra Esbjerg Havn d Jeg skal uddybe grunden til dette. Min viden. har jeg fra studier af heuglini og de forskellige sildemågeracer i felten (Europa, Israel), i museernes skindsamlinger (Stockholm, København, Tring, Leiden, Amsterdam, Boston fra Lars Jonsson 7-timers foredrag i Slovakiet sidste sommer og fra fotostudier og diskussioner med andre mågefreaks.i beskrivelsen betoner du, at der var tale om en stor måge -fladere pande og større hoved end Sølvmåge gav dig mindelser om Svartbag. Dette passer i virkeligheden ikke særligt godt med heuglini, der efter murens fald har 11 afsløret" sig som en forvokset fuscus hvad angår jizz. I den forbindelse skal nævnes, at teksten i Macmillan 2" omkring heuglini - og den tilhørende illustration af 1. vinter er fejlagtig, hvilket Hadoram Shirihai for længst har erkendt. Jonsson har påpeget, at graellsi har hoved mere som en Sølvmåge - fladpandet og med ret kraftigt næb, mens heuglini er,,veihlihogere" med relativt mindre næb. Her skal man naturligvis være på vagt overfor kønsforskelle: mågehanner er størst med kraftigst (og især tykkest) næb samt mere kantet, maskulin hovedfacon. Forskellene bliver tydeligere, jo større en art man har for sig. Under sammenlignende studier af heuglini og graelsii på samlingen i Leiden tog de 2 racer sig helt identiske ud! Der var kun en afvigelse: 5.yderste håndsvingfjer havde tydelige lyse" måner" hos heuglini. Snakkede med Lars Svensson omkring dette, da har var påuzm - han havde fundet nøjagtigt det modsatte. herefter besøgte vi samlingen - og fandt ud af, at karakteren var ret værdiløs, eftersom der fandtes både en heuglini og en graellsii med ekstremt meget lyst på h5. Konklusionen blev, at de 2 former næppe kan adskilles i felten på andet end forskelle i fældning samt i vinterdragt. her er der til gengæld noget at hente, men ikke hvad angår størrelsen. Det er ellers et indtryk man kan få, hvis man ukritisk går ombord i Harios Itämeren lokkilinnut - Østersøens mågefugle fra Her får man indtrykker af, at heuglini er en ordentlig bamse hvis man bare går efter målene. Men de mål, der angives er fra

130 Cramp hun Simmons, hvorimod andre sildemågeracers mål er Harios egne. Måske betydnignsløst, hvis ikke Harios mål konsekvent afviger fra alle andres ved altid at være for små sammenlignet med f.eks. Glutz, Cramp hun Simmons m.m. Det kræver noget af et detektivarbejde at nå frem til, at Harios mål er vildledende. Og man må selv anvende uger i skindene for at nå frem til denne konklusion. Nå, tilbage til Esbjerg. Du skriver, at håndsvingfjerene var mørke med helt sorte vingespidser og små, hvide spidser. Du bemærkede ingen fældning-. Kombinationen af små, hvide spidser og ingen fældning kunne antyde, at fuglen i frisk dragt har haft ret brede, hvide spidser på håndsvingfjerene - lidt som Svartbag. En slidt heuglini synes at have tabt synligt hvidt på håndsvingfjerenes spidser fra midt på sommeren. Desværre så du ikke, om der var fældning 1 fuglen. Det er vigtigt, men hvis der ikke har været fældning, kunne det tyde på, at fuglen har været syg og er sprunget en fældning over. Heuglini fælder op til 2(4) inderste håndsvingfjer før efterårstrækket. Fældningen indstilles under trækket, men genoptages og fuldendes 1 vinterkvarteret - ofte så sent som i marts. De trækker normalt mod syd med "sommerhoved" - i vinterkvarteret bliver hovedet fint stribet med grovere, mørke pletter i nakken. Graellsii/intermedius fælder hurtigere. 1 august er ca han af fældningen fuldendt, og de fleste har vinterfjer 1 hovedet. I vinterdragt bliver hovedet groft plettet - ofte med mest mørkt omkring øjet, og en antydning af en lys, uplettet kant langs kindens bagkant. Håndsvingfjerenes fældning synes at være fuldendt pri. dec. Din fugl afviger ved ikke at have indledt fældningen til vinterdragt i svingfjeren, men dog have mørkplettet nakke og nogen mørk tegning i ansigtet. Øjenfarven er lidt speciel, idet det ene øje var mørkt, det andet lyst. Heuglini er normalt mørkøjet, men ingen 100 han karakter: ca. 25 han er lysøjede eller virker sådan, da lys iris da er mørkspættet Ben lyserøde. Det lyder lidt for 11 rødt 11 til at stemme på heuglini og muligvis taimyrensis. Benene hos heuglini ligner Sildemåges, mens taimyrensis normalt har gråligt lyserøde ben (regnormefarvede. Som du ser er der nogle karakterer, der ikke er helt klassiske -størrelsen (udelukker dog næppe taimyrensis), bløddelenes farve ~ og ikke mindst afvigende fældning. For en ny form for landet er vi nok ekstra kritiske - en godkendt beskrivelse skal kunne danne præcedens for fremtidige krav til godkendelse. Denne beskrivelse er dog af den type, der mageligt kan tages op igen, hvis der viser sig afgørende nye karakterer. Jonsson er på vej med en artikel, men andre arbejder luge såseriøst med problemet. Og Jonsson kan konkludere ét ud fra sit materiale, hvorefter en anden der har studeret fuglene andetsteds, kan komme med nye synspunkter. Sådan er det med mågerne - nyt kommer konstant for dagen og bedst som man troede, at man var blevet klogere, blander nogle forpulede måger sig og skaber nye former et eller andet sted. Det er næsten som canser. bedste hilsener og håber ikke svaret blev for,,fortænkt" Klaus Malling Olsen Gartnerivej 3, Jeg er helt enig i KMO s betragtninger og SU s afvisning SVR. Thayers Måge (Larus thayeri) Esbjerg Havn Oktober 1993 Dear Svend, You certainly had an interesting gull in Esbjerg in 1992, but I am not exactly sure what it was! I would need more and better photos to be more sure of its identity. The photo of the bird showing the upper surface of the wing, and the head hidden behind a post, shows an upperwing quite similar to Thayer s with tight brown outer primaries, pale inner primaries, and a distinct brownish secondary bar. One of the photos of the bird from below suggest a dark tail, but I cannot be sure of this and really need a picture showing the tail-pattern from above. I also would need a photo showing the tertials in some detail (typically more solid brownish in Thayer s, more mottled in Kumliens) One bothersome point visible in the photos is the bill. It looks somewhat unusually long and unusually strongly bicolored (Very extensive fleshy for ½ to 2/3 of bill) for a 1 st winter going to 1 st summer bird of either a Thayer s or Kumlien s. By late in the first winter Thayer s will show some fainted dull flesh to the bill base, but typically not nearly this much. In Kumlien s, it is the same story, but the color may be more of a grayish or grayish-flesh. Not until 2 nd winter will the odd Kumlien s show this strongly bicolored on bill. And again, the bill appears a bit long for either species. The undersurface of the primaries look a little dark in the photos, but as you wrote, they appeared paler in real

131 life. So, in sum, I cannot safely put a name to this bird. It is more like a Thayer s than a Kumlien s, but there are problems with it either way! Maybe I could start speculating about a Thayer s X Herring hybrid!!! I am sending your letter and photos to a friend, Kevin Zimmer, who has worked with these species a lot as well and will ask him to send you comments as well. He is currently overseas, so it may take a little while. Hope this was of at least some help! Sincerely Paul Lehman Amerikansk Sølvmåge Larus argentatus smithsonianus Fanø Strand Mågen opdages ca 14.15, da vi har set omkring 1/3 af mågerne igennem. Den er i kroppen stor som en Svartbag og ret mørk, især på undersiden. Med den ret klumpede kropsform er det ikke n specielt køn måge! Halen er sort, undtagen det yderste af den yderste halefjer, med Mellemkjovestribning især på underhaledækfjer. Vi får den checket godt igennem, da den er ret tillidsfuld og efterfølgende surfing på nettet gør at vi må konstatere at den OK! Kim Fischer Iagttagelse af Gu1benet Sølvmåge 10/2 l990 Blåvand Den 10/ havde jeg lejlighed til at iagttage en Gulbenet Sølvmåge (L argentatus michahellis) under nærmest optimale omstændigheder. Følgende beskrivelse er baseret på optegnelser foretaget umiddelbart. efter iagttagelsen. Iagttagelsesomstændigheder: Fuglen stod langt oppe på stranden sammen med Sø1vmåge ca 100 ad og Stormmåge l ad. Sølvmågerne var overvejende tilhørende nominatracen (L. a. argentatus) næsten alle i ren vinterdragt % tilhørte dog den lidt mindre og lysere,engelske race (L. a. argenteus) og af disse var en del i sommerdragt. Jeg iagttog :fuglen i håndkikkert (0ptolyth 10x50) i tidsrummet i en afstand af ned til l3-15 meter. Der blæste en frisk SW- vind ca.l0-l2 m/sek i øvrigt medlys fra næsten skyfri himmel. Den Gulbenede Sølvmåge virkede en smule mere tillidsfuld end de øvrige måger. Når jeg således listede mig stadigt nærmere på flokken, fløj Sølvmågerne få meter tilbage, mens den gulbenede blev stående eller evt; blot luntede lidt tilbage. Den kom derved hurtigt til at stå helt. forrest i flokken. Etter at have betragtet. dem i 20 min. jog jeg den op for at se den i flugten. Den fløj herefter ca. 100 meter længere ned ad stranden, hvorefter jeg forlod stedet.. Flg. bemærkedes: Beskrivelse Størrelse, som Sølvmåge (L.a. argentatus ). Proportionerne afveg en smule, idet hovedet virkede relativt større og en anelse længere, alt i alt lidt mere hen efter Svartbag, der dog ikke var til direkte sammenligning. Virkede mere tykhalset og muligvis også kraftigere i kroppen. Hoved renhvidt uden antydning af,nus. Dog sås 2 små olieklatter nær nakken. Øjet relativt mindre end hos Sølvmåge. Dette var ret karakteristisk og formentlig fremkaldt af det relativt større hoved. Øjet ofte let sammenknebet. Iris gul, den virkede en smule smallere og blegere, end hos Sølvmåge og.omkranset af. en fin mørk: ring. Der sås ingen øjenring, ej heller hos de øvrige Sølvmåger Hele hovedpartiet fremstod i øvrigt ikke nær så bistert, som det gør hos Sølvmåge, specielt hos nominatracen. Dette nok p.gr. at det relativt mindre øje, men også p.gr.a. den manglende kontur, som ofte ses. hos sølvmåge og strækker sig fra øvre bagkant af øjet og et par cm bagud. Næb: Karakteristisk farvestrålende. Farven var dybt varm gul med en stor rund postkasserød næbplet. Ingen af de øvrige Sølvmåger kunne opvise helt tilsvarende farvepragt, omend flere af argenteus -racen i sommerdragt var tæt på. Deres næb var dog knap så varme i farven, og næbpletten var en anelse mindre. Næbhøjden på den gulbenede virkede tillige lidt højere end specielt argenteus -racen. Næbbet var, i øvrigt proportions- og længdemæssigt som sølvmåge. Oversiden var en anelse mørkere grå end de mørkeste af Sølvmågerne (L. a. argentatus), men samtidig en anelse lysere end Stormmåge og uden dennes blålige skær. De sorte håndsvingfjer som på den stående fugl strittede

132 frem bag tertiærerne, havde lidt mindre hvide spidser end hos Sølvmåge. Vingerne ragede i øvrigt 1-1½ cm. ud bag halen. På den flyvende fugl bemærkedes lidt mere sort på de yderste håndsvingfjer. (specielt fortil) end det sædvanligvis ses hos Sølvmåge. Krop og underside renhvid. Dog bemærkedes på den stående fugl 3-4 ganske tynde og små grå streger lige foran vingeforkanten. vingeundersiden ikke set. Ben gule, helt forskellige fra Sølvmågens gråligt kødfarvede ben. Der var et lidt mat skær over benfarven. Benlængde som Sølvmåge. Jens Lind Bygmarken Espergærde Middelhavssølvmåge Larus cachinnans michahellis - Esbjerg Havn , Adult. Under et af mine utallige besøg på Esbjerg Havn med det direkte formål at se på måger, stødte jeg på en gulbenet Sølvmåge i adult dragt. Den sad på en af "sugerørene" til sildeoliefabrikkerne og var fuldt eksponeret. Jeg tog straks et billede af den, desværre kun gennem 400 mm med telekonverter af middel til dårlig kvalitet. I betragtning af at den atlantiske bestand af michahellis racen er på kraftig vandring nordpå og således er fundet ynglende i både Holland og Tyskland på vadehavsøerne er det ikke underligt med et fund her og nu. Den iberiske atlanterhavsbestand er tidligere regnet som en race af cachinnans med enkelte afvigende karakterer fra michahellis, som f.eks. mindre klare gule ben og 2en lysere ryg, men da der er en tendens til at benene bliver blegere gult i øst-vestlig retning og at ryggen bliver lysere også i øst-vestlig retning er der ikke enighed herom. Det er tit blevet betragtet som kendetegn på Gulbenet Sølvmåge at den skal være langbenet og slank/torpedoformet, men egne studier i Middelhavet bekræfter kun dette delvist. Det ser nemlig ud til at fuglene i middelhavsområdet i dagtimerne trækker fjerene tæt ind til kroppen og dermed får det karakteristiske udseende. I aften og morgentimerne holdes fjerene derimod som vi normalt ser dem her i det nordlige Europa. Dermed ser de mere Sølvmågeagtige ud. Gulbenet Sølvmåge fotograferet i vintertiden ser heller ikke hverken langbenede eller slanke ud. Hoved: Hele hovedet var hvidt uden grå eller grålige områder. Næb: Var kraftigere end "normale" Sølvmågers. Det var appelsingult med kraftig farvet rød gonyplet. Altså tydeligt kraftigere gult end hos Sølvmåge. Øje: Typisk adult Sølvmåge med gul iris og sort linse. Orbital-ringen var ikke så bred som hos ynglefugle, men var tydelig rød. Overside: Nakke, Overgump og hale var hvid. Hele ryggen blågrå af farve som Sølvmåge. Underside: Hele undersiden fra hage og bryst, mave, flanker, undergump og underhale var hvid. Vinger: På den lukkede vinge var armen blågrå med hvid spids. (= hvid bagkant på armsvingfjerene). Den frie del af håndsvingfjerene var sort med 4 hvide pletter. Pletterne (spidserne af nogle af de yderste håndsvingfjer) var noget mindre end hos de sædvanlige Sølvmåger. Ben: Gule underben og "knæ". Tarsus og fod var gullig med svag rødlig tone. Ikke så gullig som jeg ellers har set hos adulte Gulbenet Sølvmåge, men passer fint til en 3-4K. Tarsus synedes en smule længere end hos Sølvmåge. Størrelse: Som en god kraftig Sølvmåge, men måske har det kraftige næb bare snydt med størrelsen. Fuglen sad trods alt alene og der var ikke direkte sammenligninger i umiddelbar nærhed. Flugt: Sås kun kaste sig ud og svæve bort i retning væk fra mig. Undersiden sås ikke og oversiden sås kun kort. Her sås dog at der var betydelig mere sort i hånden end hos Sølvmåge. Mere som en 3K Sølvmåge. Desværre så jeg ikke med sikkerhed, hvor meget hvidt der var i de yderste håndsvingfjer. Afstand: ca 25 meter. Sammenligning med Sølvmåge: De karakterer der adskilte fuglen fra Sølvmåge var følgende: Gule og gullige ben og fødder. Som nævnt ikke så gule tarsus og fødder som jeg tidligere har set hos adulte fugle, men helt gule ben (som hos Sildemåge) fås kun i yngledragt.

133 Svend Rønnest Forkastet af SU og i betragtning af observationens karakter, er jeg helt enig. SVR. Beskrivelse af Rosenmåge (Rhodostetia roseus) iagttaget ved Blåvandshuk d. 1/ Der var en frisk vind fra en vestlig retning, da Kent, Michael og jeg enedes om at gå en tur på stranden, for bl.a. at kigge på måger, som tælles dagligt. Vi entrede sydstranden, og gik mod nord. På dette tidspunkt var der mange rastende måger, således Svartbage, Sølvmåger, Stormmåger. En adult Dværgmåge passerede os i sydlig retning lige inden for revet. Derefter koncentrerede vi os, om de måger som fouragerede på det lavere vand ca. 200 meter længere fremme. Michael benyttede teleskop, mens Kent og jeg brugte vores håndkikkerter. Vi var ved at afslutte kigget, da Michael udbryder:,,der er vist en Dværgmåge mere." Jeg fattede håndkikkerten og fandt hurtigt fuglen, der fouragerede med de mindre måger ved at nappe småting fra overfladen. Fuglen gjorde sig med det samme bemærket med de lange vinger og den lange hale og blev hurtigt bestemt til Rosenmåge (Rhodostetia roseus), da jeg har erfaring med arten både fra Thorsminde Havn i 1984 og Esbjerg Havn Vi så på fuglen i ca. et halvt minut, hvor også den lyserøde underside iagttoges, inden vi tabte den i mågemylderet. Til Kents store frustration nåede han ikke at finde fuglen, og der var krise-stemning. Dog beviste han, at selv en militærnægter kan læbe, og det gik hurtigt op ad stranden. Her fandt vi igen fuglen, som var f1øjet længere mod nord, og turen fortsatte et par kilometer op ad stranden, hvor den blev genopdaget. Fuglen fouragerede omkring brændingszonen. På et tidspunkt forsatte den ud langs Horns Rev, men inden den forsvandt i horisonten vendte den om, og korn tilbage og fortsatte fourageringen. I alt kunne den nydes i 1 1/2 time, inden den langsomt forsvandt mod nord. Beskrivelse: Stærre1sen klart mindre end de Stormmåger den fouragerede sammen med. Nok lidt større end Dværgmåge. Lange vinger og lang kileformet hale, hvilket gav den et lidt terneagtigt udseende. En elegant flyver, som benyttede en del glid, når den søgte mod vandoverfladen for at nappe føde her. Proportions og flyvemæssigt adskilte mågen sig så meget fra Stormmågerne, at det var muligt at finde den på helt optil en kilometers afstand. Kroppens underside tydeligt rosarød, hele hovedet lysere mere hvidligt end kroppen og halssiderne grålige. Begyndende halsring i form af en sort plet et stykke bag øjet, og svag streg over nakken. Oversiden af vingerne og ryggen lysegrå med hvid bagkant på armsvingfjerene strækkende sig ud på de inderste håndsvingfjer. Undersiden af vingerne mørkegrå, og også her sås den hvide vingebagkant. Armhulerne lysere. Den kileformede hale hvidlig i kontrast til den mørkere overside. Desuden så vi også den sorte kant på yderste håndsvingfjer. Et lille spinkelt sort næb. På et tidspunkt strakte den sine kraftigt Røde, korte ben. øjet sort. Den sås ikke stående. Fuglen iagttoges i tidsrummet 10.00til på afstande over i km ned til meter med kikkerter Zeiss dialyt 10X40 og TSN Kowa teleskop 30 X. Michael og Kent har ingen tidligere erfaring med arten, hvorimod dette er min tredje i Danmark, Thorsminde 1984 og Esbjerg Dragtmæssigt var denne fugl meget hg Rosenmågen i Thorsminde Havn. Blåvand. 10/ Fuglenes Hus, Blåvand Fuglestation, Att. DOFs SU, Att. Kent Olsen, Vesterbrogade 140, Fyrvej 81, 1620 København V Blåvand. Tlf : om. Observation af en sydtrækkende Rosenterne (Sterna dougallii) adult fugl Sønderho, Fanø 24/ Omstændigheder: Under en vandfugletælling på Keldsand ser vi en terne trækkende forbi i ca. 5 meters højde, på

134 en afstand af indtil 10 meter, i sydlig retning langs en prielkant. Da tællingen stort set er overstået og vi er på vej mod land checkes alle de overflyvende terner. Mit første bud på denne terne set i håndkikkert 10X42 er en immature Havterne (Sterna paradisaea), da jeg før har set nogle få eksemplarer af disse med sort næb og lang hale. Imidlertid ser jeg straks. at der er noget galt og følger fuglen sydover med teleskop 32X77 APQ televid. Det samme gør Max på min opfordring, mens Martin Lund desværre ikke er opmærksom på at fuglen er interessant. På et tidspunkt ses den sammen med en adult Havterne, hvor direkte sammenligning er mulig. Fuglen følges i et par minutter indtil den er på stor afstand. Vejret er let diset, ca. 20 km. sigt, 8/8 skydække, SV 2-3. Klokken omkring Fuglen ses først i skråt lys, senere i ret svagt modlys (Som det nu er en overskyet dag). Beskrivelse af fuglen med kendetegn i den rækkefølge jeg bemærkede dem: På nært hold ser jeg fra siden den lange hale tydeligt, mindst så lang som Havterne, men tyndere og med mere brat overgang til kroppen. Hætten ser skråt bagfra ud som om den svinger sig et stykke over næbbet, så fuglen har hvid pande, hvilket viser sig ikke at være tilfældet, da fuglen drejer hovedet. Det må være en kombination af at hætten går lidt længere ned ad kinden og længere op over næbbasis end hos Havterne. Desuden ser jeg at undervingen er uden mørk bagkant. som hos Havterne, vingen er helt hvid. Næbbet er særdeles iøjnefaldende, hvilket jeg er meget opmærksom på, da jeg er klar over, at det er et vigtigt kendetegn: Det er påfaldende langt og spidst og virker som om det er en anelse nedadbøjet, da undernæbbet er lige, mens overnæbbet kurver svagt nedad. Næbbet er klart længere og mere spidst end hos Havterne. Fjerdragtens grundfarve er ens på over- og underside, ikke helt hvid, men mælket hvid. Overvingen ses på større afstand og er uden tydelige tegninger. Den har ikke den kileformet mørke og tydelig markeret tegning, som hos Dværgterne (Sterna albifrons), men dog en svagere markeret, skyggeagtig tegning. Afstanden er dog på det tidspunkt, hvor overvingen ses, for stor til detaljer. Flugten er påfaldende stiv i forhold til Havterne, slet ikke med dennes bløde vingeslag. Sammenlignet med Havterne har fuglen klart større krop, men proportionalt kortere vinger, således at fuglen virker mere kortvinget end Havterne. Endvidere er hånden lidt bredere, hvilket giver et lidt stumpvinget indtryk. Lysere dragt end Havterne tydelig. Andre ternearter og antal, set tæt på i minutterne omkring observationen: Splitterne 8, Sandterne 1. Havterne 10, Fjordterne 3 og Dværgterne 4. Beskrivelse/Resume: Hav~Fjordternelignende terne med lang tynd hale, med brat overgang hale/krop. Størrelse som Fjordterne, men med kortere vinger. Dragt lysere end Hav/Fjordterne med mindre kontrast mellem over/underside. Ingen mørk bagkant på undervinge. Næbbet langt og tyndt/spidst og sort/næsten sort. Mine erfaringer med immature Havterner er, at de ud over at være meget sjældnere end ditto Fjordterner, i visse tilfælde kan minde noget om Rosenterne (Vel ældre individer, 3 K?). En fugl fra Island 1984 var således påfaldende lys, havde fuld hætte og lang hale, samt næsten helt sort næb. Næbformen var imidlertid typisk Havterne, ligesom undervingen var med typisk mørk, tynd. bagkant, så Rosenterne kunne uden videre udelukkes. I første omgang regnede jeg den ovenfor beskrevne fugl som en kun sandsynlig Rosenterne, da jeg aldrig har set en adult før, og observationsforholdene ikke var de bedste. Desuden så jeg ikke overvingen særligt godt. Men efter studier i diverse guides med fotos af meget lyse overvinger, en beskrivelse af de egentlig meget karakteristiske proportioner (Som det nævnes i Malling Olsens ternebog: En Fjordterne med korte vinger og lang hale) og det faktum at jeg så næbbet særde1es godt, er jeg overbevist om bestemmelsen. Observationen blev foretaget sammen med Max Nietscke og Martin Lund, Langli Feltstation. Medsendt er en beskrivelse fra Max. Venlig Hilsen Kim Fischer Poppelvej Fanø SU svar Rosenterne, ad. Fanø Desværre har vi forkastet denne beskrivelse - synd, da den rummer meget godt. Der var dog stemning for

135 forkastelse, idet fuglen er set så kortvarigt, at I ikke når at få det hele med. Langt, sort næb, ensartet og meget lys kropsoverside m.m. synes at pege mod Rosenterne. Vi havde formentligt kunne tage endegyldig stilling til den, hvis i havde hørt stemmen - Rosenterne er normalt meget vokal, lidt som Splitterne, der jo også hyler op. Næste gang i beskriver Rosenterne bør i lige opdage den lidt før så i når at lade nerverne komme ned i normalt omdrejninger - det er sgu ikke altid rart at blive taget på sengen af en sjældenhed, der pludselig manifesterer sig foran en og som man kun får set i nogle sekunder førend den forsvinder. Bedste hilsener fra SU Klaus Malling Olsen Gartnerivej 3, Observation af Hvidvinget Terne (Chlidonias leucopterus) 1k fugl rastende 6/ Sønderho Strand. Omstændigheder: Da vejret er slået om tit godt vejr fra øst, laver jeg lidt havohs morgen/formiddag men det er ikke det helt store, ca vadefugle trækker syd, 7 Dværgmåger og 11 Sorterner. Imidlertid også denne delikate moseterne og ca. 240 Tårnfa1ke i løbet af hele dagen. Ternen ser jeg ved 9-tiden, hvor den flyver omkring med 2 unge Sortterner og raster på stranden med disse og Fjordterner i ca. 10 minutter, så direkte sammenligning kan foretages. Herefter flyver moseternerne ud i en sværm på 1500 fouragerende Fjordterner meter fra kysten og forsvinder. Fuglen ses på indtil 75 meters afstand i godt lys. Optik 32X77 monteret på autorudestativ. Vejr: Ø /8. god sigt grader maxtemperatur. Beskrivelse: Terne som Sortterne i flugt og form, men med mere kontrasterende tegninger på oversiden: iøjnefaldende mørkere brun ryg, i tydelig kontrast til vinger og hale. På selve halssiden/skulderen hvid, uden den for Sortterne karakteristiske sorte plet (Denne kan dog variere hos Sortterne, en ungfugl set senere på formiddagen havde kun en svag skygge, som ikke kunne ses på større afstand) Reduceret hætte som de fleste andre unge terner med hvid pande. Overgump lys i skarp kontrast til ryg. Halen lidt mørkere, men med hvide yderhalefjer. Vingen på oversiden med lyst felt på armen, og gradvist mørkere på hånden. Selve vingespidserne sorte. Armen med mørk forkant (på små vingedækfjer) som ung Fjordterne og sort bagkant på armsvingfjerene. Siddende bemærker jeg kort, sort og spidst næb, markant mere mørk sortbrun ryg end Sortterne. I forhold til Sortterne endvidere helt hvid nakke/halsside, lysere dækfjer på vingen, som lyst panel med en smule brunligt anstrøg og mørkere vingespidser. Ben orange. lidt længere end hos Sortterne. Venlig hilsen Kim Fischer Poppelvej Fanø Hvidskægget Terne 2K første sommer. Chlidonias hybridus Sneum Sluse En moseterne sås flyve i åvandet udenfor slusen ved Sneum d Allerede ved fourageringsmåden skilte den sig ud fra de Sortterner jeg normalt ser. Den var meget roligere og fløj hele tiden tæt på vandoverfladen og snappede insekter. Den havde ikke de urolige kast til siden eller op og ned som man ser hos Sortterne. Desuden var det en kraftig terne med kraftigt og mørkt næb med rødligt skær. Oversiden var ensfarvet lys grå med en anelse mørkere yderste håndsvingfjer og relativ lang arm. Hovedet var med sort hætte a la Hav/Fjordterne mod hvid nakke og lys grå ryg. Kun en meget lille del af panden lige over næbbet var hvid og ungfuglenes karakteristiske sorte kind sås ikke. Det hvide bånd strakte sig hele vejen hen over nakken, eller var i bedste fald kun delt af en meget tynd mørk stribe. Mave og bug var plettet mørkere grå i store pletter. Ingen mørk plet ved vingebasis. Vingeundersiderne ensfarvet lyse med mørkere spidser på håndsvingfjerene. Halen en anelse lysere grå end ryggen. Tydelig kløftet. Fuglen var til stede da jeg forlod lokaliteten. Den blev også set af Marco Brodde.

136 Da jeg så fuglen, var jeg ikke i tvivl om at jeg havde set en Hvidskægget Terne, men da jeg gennemgik min litteratur, kunne jeg ikke finde en dragt, der så ud, som den jeg havde set. Heller ikke hos Sortterne. Jeg har været langt omkring for at finde noget der lignede - også hos Amerikansk Sortterne. Først senere har jeg set billeder af Hvidskægget Terne 2K forår/sommer og fået bekræftet min første tanke. Fuglen blev meldt ud straks efter min hjemkomst, men så vidt jeg ved, har kun Marco været ude og se den. Obstid ca 2 time. Korteste afstand ca meter. Svend Rønnest. Steppehøne på Fanø maj 1890 Den 15de maj så jeg i selskab med apotheker Stisgaard to fugle vandre i klitterne ved havet vest for Nordby på Fanø. Da jeg kom dem nær på vel knapt 20 alen, standsede den ene i en lille klitdal nedenfor mit stade, medens den anden løb op ad en løs sandskråning på mindst 45 grader, udstødende en svag varsel-trille, og satte sig på kammen af en sønderreven klit i samme højde hvori jeg stod; jeg havde al ønskelig lejlighed til at iagttage begge, og jeg så, at det var Syrrhaptes paradoxus. De vare så lidet sky, at jeg fik klaret en kikkert, som Stisgaard rakte mig, uden at de derved røbede spor af frygt. Først efter 3-4 minutters forløb tog de til vingerne og fløj bort som duer bag om en lille klit mod S. Da jeg var kommen over den, så jeg dem løbe på sandet i hen ved 100 alens afstand; men nu vare de sky og fløj mod N. Sporet, de efterlod i sandet, viste tre fortæer og en lang fordybning af det fjerklædte løb. Næste dag gik jeg i klitterne V. for Sønderho, altså vel 1½ mil sydligere. Solen brændte, og synet led ved gjenskinnet fra det hvide sand. Jeg hørte ligesom vingeslag af en fugl, der flyver op, og kunde ikke få øje på, hvad det var; men jeg formodede, at det var en Steppehøne, da jeg gjenkjendte sporet af en sådan i sandet tæt ved og en snes skridt derfra en hel sti, omtrent 8 tommer bred, af Syrrhaptes-fodspor, der slyngede sig mellem de sparsomme klitplanter. Jeg fulgte dem vel omtrent 100 alen, jevnlig kastende blik forud for at se flokken stige op, hvad jeg håbede vilde ske, da sporene vare ganske friske; men borte var den, da jeg kom til stiens ende. Sporene gik alle samme vej, og jeg kunne tælle 5-6 i samme linie over stiens brede; men der kan gjerne have været flere høns i flokken, mener jeg, da de forrestes spor let kunde nedtrædes af de sidste i det løse sand. På Fanø traf jeg ingen, der vidste noget om dens forekomst der på øen endnu. Schøitz Østlig Turteldue Streptopelia orientalis orientalis Sønderho Kl ca kom en due flyvende inde fra Sønderho ud mod obsklitten, måske kom den sydfra og var drejet mod vest ved Sønderho? "Tyrkerdue", nåede jeg lige at tænke, inden jeg så at den var større, mørkere og mere korthalet. Tungere flugt men dog umiskendeligt en Streptopelia. Den fløj nordpå over sommerhusområdet ved Lodne Bjerge og forsvandt her. Da jeg stod oppe på klitten så jeg næsten udelukkende oversiden. Kl havde jeg været en kort tur rundt om vor klit og kom gående tilbage mod vort sommerhus vestfra. Nu dukkede duen op igen og fløj lige forbi mig, forbi vort sommerhus og forsvandt sydpå bag klitterne. Ligheden med en Huldue var nu mere slående og undersiden sås nu rigtig godt. Bred- og rundvinget Streptopelia med gråbrunt hoved. Forryg og små armdækkere rødbrun og sortplettet - måske kun de små armdækkere - mørk hånd. Den øvrige del af armen gråblå med tydelige lysere tværstriber dannet af lyse spidser på de store og mellemstore dækfjer. Bagerste del af ryg og gump samt den inderste del af halefjerene gråligbrune. Halen afrundet med en grå yderkant og en sort inderkant. Undersiden af vingerne var mørkegrå som også bryst og bug var det. Maven og undergumpen lysere grå. Yderste del af undersiden af halen også lysegrå. Et par cm inde på halen et forholdsvist bredt sort bånd. Da jeg kun havde Jonsson som reference blev fuglen meldt ud som en mulig Østlig Turteldue. Jonssons afbilder

137 for det første slet ikke Østlig Turteldue i flugt og derudover er hans flugtbillede af en Turteldue meget mørk, i nogen modstrid med andre fieldguides. Først da jeg kom til speciallitteratur kunne jeg se de rette sammenhænge og jeg var ikke længere i tvivl om bestemmelsen. Samlet obstid ca 1-2 minutter. Korteste afstand ca 30 meter. Svend Rønnest Alpesejler Apus melba Dansk genfangst af ringmærket Alpesejler (Apus melba (L.)). Hermed en meddelelse om genfangsten af en Alpesejler (Apus melba). Da denne art kun er truffet to gange tidligere i Danmark, må det have interesse at meddele tilfældet i D.0.F.T. Jeg fik ringen tilsendt af en fisker, NIELS A. NIELSEN, Esbjerg, med meddelelse om, at fuglen i udmattet tilstand havde smidt sig ned på kutteren "Jørgen Smed" i Nordsøen, på en position af 80 sømil vest til nord af Vyl fyrskib ca. 25. august Da den døde kort efter, og da man ikke vidste, hvad det var for en mærkelig fugl, sikrede man sig ringen. Efter korrespondance med Vogelwarte Sempach har jeg fået oplyst, at det var en Alpine Swift (nr. F. 5604) mærket på reden den 25. juni 1960 Sursee (Lucerne) Switzerland på 47.11' II. br., 8.07' 0. lgd. Genfangststedet har jeg gennem ministeriet fået bestemt til 55.28' II. br., 7.30' 0. lgd. Fuglen er således fløjet ca. 940 km mod nord fra sin hjemegn. HENNING SCHEEL Iagttagelse af Alpesejler (Apus melba) Ved Fiilsø (V. Julland) den 2. august Fuglen beskrives som en typisk sejler med slank, aflang krop, lange, seglformede vinger med lang og spids hånd. Flugt med stive vinger. Størrelsen kunne gennem sammenligning med Landsvaler (Hirundo rustica) og Bysvaler (Delichon urbica) bedømmes som værende betydeligt større end Mursejler (Apus apus). Dette indtryk forstærkedes gennem en roligere flugt og bredere vinger (arm) end Mursejleren frembyder. Fuglen var således påfaldende alene på grund af sin størrelse. Dragten var ensfarvet brun en tydeligt lysere brun end hos Mursejler. Oversiden syntes ensfarvet lys brun med en svag kontrast mellem svingfjer og dækfjer. Undersiden domineredes af tydelig hvid bug og strube, afdskilt af et bredt, brunt og skarpt afgrænset brystbånd. Halen kløftet. Iagttagelsen foregik under gode lysforhold og på en afstand af ned til 100 meter. Fuglen kunne iagttages flyvende langs Henne Mølleå/kanal og kunne selv på betragtelig afstand udskilles fra Mursejler på grund af sin størrelse. Orla Balslev Jensen Knud Beck Stor Hornugle set på Manø 1893 Da efterfølgende meddelelse formentlig have en videregående interesse i ornitologisk henseende som supple-

138 rende oplysning om fuglenes Træk, skal jeg ikke holde den længere tilbage. 1 November Måned hørte jeg Tale om et Par store Fugle, der fra sidst i Oktober Måned opholdt sig på Mandø og nærmest måtte tydes som Ugler og ikke som Høge eller ørne. Da jeg atter i dag, den 4de Dec., var på øen, talte jeg nøjere om dem med et Par Folk. som mange Gange havde set dem og mente, de var der endnu, og deres Beretning lyder omtrent som sådan:, 1 For en fem Uger siden så jeg på Udengen en stor Gjenstand skygge, og, da jeg troede, det var et Får, der var,,afvagt", gik jeg den så nær, at jeg troer, jeg kunde have skudt den. Jeg så da, at det var en stor Ugle." Havde den så stort et Hoved som en Kat?,,Ja, det var større!" Havde den øren? Ja, ud til Siden som på en Kat! Var den så stor som en tam Gås?,,Ja, den var større, da den tog sig op! Som oftest, men ikke altid, ses de begge sammen. De er sete siddende en halv Mils Vej ude på Vaderne ved Lavvande.,,Forleden Søndag, da vi kom fra Kirken, fløj en af dem forbi Os over Klitten. Det er en Trappe! råbtes der i Tanken om den store Trappe, der blev skudt der i fjor. Nej; det er en af Uglerne; det er da en svær mægtig en. Efter Anførte mener jeg, skjøndt jeg ikke selv har set Fuglene, at det ikke kan være andet end et Par Exemplarer af Strix bubo L., der på deres Vandring have slået sig ned og foreløbig til Ro på Mandø. fænomenet er ikke så mærke1igt endda. For en fem a sex År siden fik Mandøboerne et stort Sødige sat om flere Hundrede Tønder Marskeng, og i dette Dige husere en hel Mængde Vandrotter, som efter Folkenes Overvejelse skulle fældes ved Lækatte, Fritter eller Gift, hvorom Andragende er indgivet til Autoriteterne, da Rotterne udhule Sødiget, især omkring Afledningsrenderne. Nu melder sig frivillig to af de bedste Rottejægere i Verden og finde sig såvel tilpas et Par Måneder, så stor Fornøjelse i Idrætten og så rigeligt med Vådt, at vi andre næsten kunne misunde dem. Jeg har derfor givet det Råd til flere af Beboerne endelig at frede Uglerne, der for Tiden er dem ubetalelige. Blot Skade, at Dækning bag en Hjelme- eller Marehalmstot kun er ringe, så de trække vel bort, når Vinteren tager fat, skjøndt der hele Vinteren over er ret godt besat med Raigæs, Dykænder, Regnspover og mindre Fugle. Ribe 4de December 1893 Spurveugle Glaucidium passerinum Golfbanerne, Esbjerg. Mandag d. 8. marts 1971 Den blev i går set af Jørgen, Ole og Kræn i det område hvor Skovhornuglerne plejede at sidde. Samme sted blev den i dag set af Jørn og Kræn, mens vi andre kun hørte dens HY -fløjt. Desuden blev der fundet en del gylp, der alle sandsynligvis stammede fra denne. En lille spøjs en. Tirsdag d. 9.marts 1971 Sås heller ikke i dag, men vi mener at vi hørte dens skrig. Onsdag d. 10. marts Blev i morges set af John, men vi andre så den gudhjælpemig ikke. Jan Errebo. (Afskrift af dagbog) Ellekrage (Coracias garrulus)- Fanø, Halen I flere dage omkring den , opholdt en Ellekrage sig på Fanø, ret stedfast ved Sandflod Hede. Da det er lang tid siden og jeg ingen feltnotater har taget, håber jeg at vedlagte fotos (kopier af dias) er tilstrækkeligt belægsmateriale. Hermed en mindre beskrivelse af vor ven Ellekragen, set på og ved Sandjord Hede, Fanø i tiden omkring Beskrivelsen er delvis baseret på vedlagte diaspositiver og delvis på hukommelsen. Helhedsindtrykket var en dels grønblå og rødbrunlig allikestor farvestrålende fugl med et forholdsvist kraftigt mørkt næb. Hovedet med isse, pande og nakke, bryst + bug var ensfarvet lyst grønblå. Hovedet dog med en sort stribe gennem øjet. Hele ryggen var lyst rødbrun en farve som jeg synes mest minder om tårnfalkes ditto. Halen erindrer jeg ikke tydeligt, men mørk var den, om den havde andre nuancer end det sortagtige, er jeg ikke sikker på og det fremgår heller ikke af diapositiverne.

139 I flugten var det forreste af vingen på oversiden grønblå (af samme farve som brystet, muligvis mere farvestrålende blå) mens bagkanten var mørk (af samme farve som halen) undersiden af vingen havde samme fordelinger lyst forrest og mørkt bagerst. Fuglen var i begyndelsen meget tillidsfuld, men efter at den i en uges tid var blevet besøgt jævnligt (den opholdt sig næsten konstant på Sandflod Hede) blev den mere og mere sky. (Der gik for øvrigt rygter om at en Hærfugl blev set på samme sted og i samme tidsrum. Rygter som skovfogeden på Fanø senere overfor mig bekræftede. Svend Rønnest Esbjerg Lille Sanglærke Alauda gulgula Sønderho Veststrand d ca kl og (incl eftersøgning på ca min)) Under min årlige nytårsoliefugleoptælling den på vesterhavsstranden på Fanø trådte jeg ca 700 m nord for Sønderho-vejen en lærke op. Under stærk storm et par dage i forvejen var opskylszonen rykket helt op i klitterne og det var her optællingen og opdagelsen fandt sted. Lærken var en lille, plump, korthalet, bredvinget fugl. Jeg troede lige et kort øjeblik at det var en piber eller evt. en Hedelærke. Det første på grund af en lidt livlig og retlinet flugt, det andet på grund af den korte hale. Den fløj kun et kort stykke, og jeg havde ikke besvær med at finde den igen, og så, at det var en lille lærke, der virkede både plump og samtidig graciøs og letbenet. Den var let brunlig gul på bugen, bryststriberne velafgrænsede og ikke specielt tætte. I flugten var den ensfarvet på oversiden uden lys (hvid) bagkant på svingfjerene. Næbbet var et ret normalt Sanglærke-næb. Øjenstriben var lysere og issen lysere end hos Sanglærke. Fuglen gik i de lave klitter og fouragerede på de nøgne områder med strandskaller. Den gik lettere, lidt mere opret - lidt mere piberagtig - end Sanglærke og var mindre sky. Holdt sig til gengæld mere i dækning af den sparsomme vegetation. Når den fløj op fløj den kun et kort stykke, inden den smed sig igen. Jeg observerede den i alt ca 2 time til 3 kvarter; for det meste under ekstremt gode forhold, ofte helt ned til 4-5 meters afstand liggende i læ/skjul bag lave klitter. Solen skinnede fra en skyfri himmel, temperaturen var omkring frysepunktet, luften var klar, og fuglen sås konstant i medlys igennem en nypudset Zeiss 10X40B T*. Jeg havde rig lejlighed til både at observere kendetegn (selv om jeg ikke vidste hvad jeg skulle kigge efter) og adfærd. Eneste mangel var, at jeg ikke havde mit foto med mig og at lyset måske var en anelse "kold". Det sidste bevirkede bl.a at fuglen for det meste virkede meget mørk i flugten. Ved mit andet besøg stod solen lavere og lyset var nu lidt "varmere", men også mørkere. Det var for mig at se en lidt for aparte lærke til bare at være en Sanglærke. Jeg cyklede derfor tilbage til sommerhuset og rodede den nærmeste field-guide igennem (Jonsson) og kunne kun komme frem til Lille Sanglærke (Alauda gulgula). Jeg ringede derfor straks til Kim Fischer efter assistance. Han var der efter ca 10 minutter, og vi kunne eftersøge fuglen efter ca 1 times fravær. Med os var Ditlev Ottesen. Vi fandt kræet samme sted som sidst, og blev alle meget hurtigt enige om, at det var en meget aparte lærke. Men hvilken? Kim udtrykte helt spontant, at det var en ny lærke. Med Jonsson i hånden blev der ret hurtigt peget på Lille Sanglærke, og vi skitserede en grundig beskrivelse baseret på de ting, vi mente var nødvendige ud fra Jonsson. Hjemme i sommerhuset fandt vi nyligt købte Beaman og Madge frem og begyndte at studere denne. Der var heller ingen tvivl: Lille Sanglærke var den eneste, der kunne komme på tale. Vi fandt dog et par ting frem, som vi gerne ville have dobbeltchecket, inden vi slap nyheden ud i æteren. Vi fik dog kontaktet et par stykker, som holdt sig i venteposition. Dagen efter var vi på plads ved 10-tiden. Ingen held - og så skulle Kim til Nyborg. Om eftermiddagen (den ) var Lars Maltha Rasmussen med nede for at lede efter fuglen, ligeledes uden held. (Til gengæld kørte vi om på østsiden af Sønderho for at studere Sanglærker, så jeg i det mindste havde begge arter i frisk erindring). Det samme var tilfældet den , så vores trøst er, at ingen havde nået at se fuglen, selv hvis den var blevet meldt om eftermiddagen den 30. Den kunne jeg komme til mit "bibliotek" og se foto af fuglen i Birds of Israel (Hadoram Shirihai), og hvis jeg før havde haft en anelse tvivl om artsbestemmelsen, var den helt forduftet nu. Allerede dagen efter kom Kim og Ditlev til stede og så billeder, læste racebeskrivelser af både Lille Sanglærke og Sanglærke, og vi var alle stadig helt enige. Selv om vi altså ikke fik dobbeltchecket, er vi ikke i tvivl. Beskrivelse: Grundlæggende en lille, mere plump udgave af Sanglærke med kort hale og korte brede vinger. Størrelse: Tydeligt mindre end Sanglærke, mere a la Engpiber og derudover med tydeligt kortere hale, mere a la Hedelærke,

140 men dog ikke så kort. Hoved: Ansigtet var klart lysere end hos Sanglærke. Hele området foran øjet var lyst i en lys gråligbrun nuance. Undtagen var en lille tynd stribe som gik fra kronen og halvt ned foran øjet. Øjenstriben foran øjet var kun en meget lille anelse mørkere end øjenbrynsstriben foran øjet og malarregionen mellem undernæb og øje. Den kunne kun anes dels på grund af det meget klare og kraftige lys og dels fordi jeg var meget opmærksom på hele dette område af fuglen. Hvis fuglen blev set "en face" eller lidt skråt ind forfra, virkede feltet umiddelbart foran øjet dog en anelse mørkt i en brunlig nuance, og med den tynde mørke stribe nærmest som en vagt markeret bagkant af dette felt. Øjenstriben var lys og både bredere og længere end hos Sanglærke. Den adskilte klart øredækfjerene og den lille nakketop helt hen til øredækfjerenes slutning, fortsatte nærmest ned langs disse og omkransede dem frem til den lyse strube. Øjet stod klart mørkt i hele dette lyse felt og blev ikke lige så fremhævet af mørke fjer under øjeregionen som ved Sanglærke. Det giver en "brilleeffekt" hos Sanglærke, og denne var anderledes her på grund af den mørke, tynde stribe ned foran øjet. Sammen med de mørkere fjer under øjet, den tynde, mørke stribe foran øjet og stribningen i underkanten af kronen virkede det mere, som om fuglen havde briller med mørkt stel. Øredækfjerene (kinden) var mere ensfarvet rødligbrun med en svag gråtone og med en anelse mørkere fjer i kanterne, kraftigst mod øjenbrynsstriben og svagest fortil mod struben og ned mod halssiderne. Øredækfjerene fremstod altså renere og mere uplettede end hos Sanglærke. Halssiderne under øredækfjerene var ensfarvet lyse i en smal stribe om til nakken. Alt efter om fuglen var strakt eller lidt foroverbøjet gik de lyse halssider i en tyndere og tyndere stribe op til øjenbrynssstriben (de blev dog gradvist mørkere til de mødte øjenbrynsstriben) eller øredækfjerene gik i èt med nakkefjerene. Kronen var tydeligt afsat over øjenbrynsstriben. Den var klart kortere end hos Sanglærke og var samtidigt lysere. Grundtonen var okker med mørkebrune/sorte striber på langs af hovedet. Toppen var rejst under det meste af den første observation og gav et lidt pjusket udseende bagtil. Når toppen var lagt ned fik jeg indtryk af et lidt fladere hoved end hos Sanglærke, bl.a. frembragt, ved at fuglen havde en kortere "kant" ved baghovedet. Fortil gik kronen uden overgang over i panden og fortsatte i en mørkere grundtone ned mod næbbet. Set fra siden så det ud til, at det mørke standsede et lille stykke foran næbbet, men set forfra kunne man se en smal stribe fortsætte helt ned til næbranden. Nakken og den bagerste del af halssiderne ligeledes okkerfarvede, men fremtonende dog meget lysere på grund af tyndere mørkt-brune pletter/striber. Næbbet var meget lig en Sanglærkes og jeg kunne ikke umiddelbart se nogen større forskel, måske var det lidt kraftigere især ved basis, og derved synede den måske lidt spidsere, men det var ikke mere end, hvad jeg regnede som almindelig variationsforskel hos Sanglærken. Overnæbbet var mørkt brungråt med lysere kanter. Undernæbbet lysere horngråt ved basis og gradvist mørkere mod spidsen. Overside: På èn gang virkede fuglen både lysere og mørkere end Sanglærke på oversiden. Grundfarven var nærmest lys olivenbrun med et gråligt indslag. Den gav visse mindelser om Skærpiber. Alle fjerene havde mørkere brunt midterfelt, hvor de især på skulderfjerene var brede. Det fik en løs virkning af en diffus bred, mørk stribe fra skulderen, ned til tertialerne og videre i disse ned til halen. Tertialerne var ligeledes mørkt brunlige med et lidt mere gråt anstrøg og med en tydeligt lysere kant, skarpere afsat end hos Sanglærke og i alt noget mørkere end hos denne. Derudover var de meget lange og nåede langt ud på vingespidsen. Projektionen har jeg bedømt til at være omkring 2 cm, ikke længere, nærmere mindre. Det var en af de ting, vi gerne ville have dobbeltchecket. Under alle omstændigheder var den utrolig kort. Under nogle omstændigheder var jeg endog i tvivl om, der overhovedet var nogen projektion, eller om det var det yderste af tertialerne, jeg så som vingespids. Vingernes små dækfjer var stort set som skulderfjerene, blot en smule lysere idet fjerenes mørke midterfelt var mindre og spidserne lysere. De store dækfjer var generelt mørkt brunlige med tydelige rødbrune kanter og lysere gulligbrun spids. Spidserne på dækfjerene skabte to ret markerede vingebånd. Armsvingfjerene var for det meste dækket af tertialerne, eller tæt samlede, men var ligeledes brune med en tydelig lysere rødbrunlig kant. Selv om dette felt virkede klart lysere og mere ensfarvet end hos Sanglærke, var jeg ikke i stand til at bestemme farven som rustbrun på den stående fugl, som den er beskrevet i nogle feltbøger. Overgumpen noteredes ikke særskilt, ud over at den var af stort set samme farve som resten af oversiden. Det var også en af de ting vi ville have checket yderligere. I flugten var vingerne tydeligt korte og brede. De virkede mere ensfarvede end Sanglærkens. Der var ikke den store kontrast mellem hånd og arm. Vingernes bagkant adskilte sig ikke tydeligt fra den øvrige del af vingen. Den var en smule lysere, men slet ikke hvid som hos Sanglærke Underside: Grundtonen fra strube til undergump var lys brunlig, ikke hvid som hos Sanglærken. Lysest mod bugens midte og mørkest mod flankerne. Striberne på brystet var meget lig Sanglærkes, men var en anelse finere, tyndere. De var meget skarpt aftegnede mod den lyse strube halssiderne. Set forfra virkede det lidt som et uregelmæssigt, tyndt, mørkt bånd i kontrast til det lyse opadtil. Sin oprette gang til trods virkede fuglen plump eller rettere tykmavet, det englænderne kalder "pot-bellied". Dette blev også understreget af den noget kortere hale.

141 Hale: Halen var tydeligt kort. Det var det allerførste, der fik mig til at studse over fuglen, da den fløj op. Det var også det første, jeg studerede intenst på fuglen for at finde ud af, om der var noget galt med halefjerene. Det var der ikke. Halefjerene var alle helt intakte. Desværre holdt fuglen halen samlet under hele observationen, og kun under optakt til og under flugt blev den spredt. Det var derfor svært at holde de forskellige fjer ud fra hinanden, men følgende kunne dog ses: halen var kløftet idet de yderste halefjer var længere end de inderste; de inderste halefjer mørkebrune; de yderste (2?) lyse, ikke hvide, men mere i retning af lyst okkergule. Afstanden fra vingespids til halespids var stort set som hos Sanglærke, mens afstand fra tertialer til halespids var betydeligt kortere end hos denne. På den stående fugl virkede halen derfor ikke kort på samme måde som i flugten. Nøgne dele: Næb allerede beskrevet. Benene også meget lig Sanglærkens, men kunne virke længere ved fuglens mere oprette gang. Benene var lyst kødfarvede. Bagkloen var lang som hos Sanglærke. Fældning: Alle fjer var i fin stand. Ingen var slidte og alle så ud til at være skiftet for nylig. Adfærd: Trykkede på intet tidspunkt, men søgte hellere om bag ved Marehalmen for at gemme sig. Gangen var meget mere opret end hos Sanglærke, den virkede mere nysgerrig og livlig. Den fremadludende holdning som ofte ses hos opmærksomme Sanglærker så jeg slet ikke. Flugten var kort og meget mere rolig og retlinet end hos Sanglærke. Når den landede lod den sig ikke dumpe de sidste cm ned som ofte ses hos Sanglærke. Derimod afsluttede den sin flugt med at flyve lavt hen over jorden for til sidst at bremse, nærmest på rylemanér Stemme: Sagde absolut intet under hele observationsperioden. Observationsforhold: Under den første iagttagelse kunne jeg iagttage fuglen på helt ned til 5 meter, eller så tæt som min kikkert nu kunne fokusere. Jeg kunne ligge i læ bag nogle af de små, lave klitter og gøre de mest perfekte iagttagelser af en fugl, der oven i købet ikke var særlig sky. Derfor de meget detaljerede beskrivelser af hovedet. Under 2. besøg kom vi knap så tæt på, men var dog nede på afstande på under 10 meter. Til gengæld var fuglen tydeligt mere nervøs over at se 3 personer (+ Mathias - Kims søn), så den gik ikke og fouragerede med samme rolighed her. Sammenligning med andre arter: Se østlig race af Sanglærke A.a. dulcivox Lille Sanglærke-racer: Umiddelbart er der kun et par racer, der kan komme på tale. Den jeg synes ville være mest oplagt er A. g. inopinata, der yngler i det Sydøstlige Tibet og det vestlige Kina. Den trækker til overvintring i Nepal, det nordlige Burma og Nordindien. Den nærmeste er A. g. inconspicua, der yngler i det sydvestlige Asien op til Aralsøen, Afghanistan og det nordvestlige Indien. Derudover kunne den større og mere grå A.g. lhamarum komme på tale. Den yngler i det nordlige Pakistan og i de vestlige dele af Himalaya og trækker sydpå om vinteren. Sanglærke-racer: Af Sanglærker bliver racen dulcivox oftest nævnt, som den, der ligner Lille Sanglærke mest. A.a. dulcivox yngler Vestlige Sibirien og trækker ned til Iran, Afghanistan, Pakistan, og Nordvest-indien. Den er dog større end vor Sanglærke og må alene af den grund udelukkes. Dulcivox beskrives som: striberne på oversiden og brystet er smallere og endog mere kontrasterende end hos cantarella, oversidens grundfarve er pink-buff i frisk dragt, sandgrå til lysgrå i slidt dragt; grundfarven på brystet er cremefarvet eller off-white. Forekommer også i bjergene i det sydlige USSR fra Bolshooy Balkhan og Kopet Dag (Turkmeniya) til Pamir og Tien Shan og i nærliggende nordlige Iran og Afghanistan, men her er den i gennemsnit mørkere og med bredere striber end typiske dulcivox, og nærmer sig cantarella eller armenicus. A. a sierra fra det centrale og sydlige Portugal (syd for Serra de Estrêla) og det nordlige Spanien er mørkere og brunere på oversiden end cantarella, men ikke så klar som nominat arvensis; de sorte striber på oversiden er bredere end i cantarella, fjerfanerne mørkere olivengrå; grundfarven på brystet mere lyst cream-buff, lysere end cantarella. (BWP). Den race af Sanglærke, der har det mindste vingemål, er A.a. guillelmi, der yngler i det nordlige Portugal og nordvestlige Spanien. Her har hannen et vingemål på 112,7 med et mindstemål på 106 hos hannen og et mål på med range hos hunnen Nogle mål hos lærkerne arvensis

142 Vingelængde Han gnmsnit: 113,5 i yngletiden (115,5 efter fældning sep-feb) min/max-mål : ) hun - 104,8 - (105, ) - : Næblængde: han 15,6 14,1-17,2 hun 14,8 13,6-16,1 næb til kranie vægt: han 37, hun 34, Østtyskland april Tarsus han 24,9 23,5-26,7 hun 24,0 22,6-25,5 dulcivox Vingelængde han gennemsnit i yngletiden min/max-mål: Ural Bjergene - 116, Østlige Kazahstan og sydvest-sibirien 116, Tien Shan bjergene Hun - 104, : Ural Bjergene - 109, : østlige Kazakhstan og sydvest-sibirien - 107, : Tien Shan-bjergene Næblængde 16,2 han 15,5-17 hun 15,6 14,5-16,2 Ural 16,9 han 15,2-18,2-16, ,2 Kazakhstan 16,9 han ,1 15,5-16,5 Tien Shan Vægt han 39, hun 41 Mongoliet april til august Kazakhstan april Lille Sanglærke har mål som følger: Alauda gulgula inconspicua Transcaspia, Afghanistan, vestlige Pakistan. Vingemål han gennemsnit 98,3 min/max hun min/max Næb han 16,4 15,6-17,3 hun ,3-16,9 Vægt han 26, hun 25, Afghanistan maj-juli. Tarsus han 24,9 24,2-26,0 hun 24,5 23,2-25,8 Med venlig Hilsen Svend Rønnest SU s svar: Kære Svend. Mange tak for din henvendelse til Sjældenhedsudva1get vedr. Lille Sang1ærke ved Sønderho den (sags nr. 152/98). Vi har nu behandlet sagen på et møde, og udvalget har besluttet at forkaste din beskrivelse. Lille Sanglærke er overhovedet ikke truffet i Europa/Danmark (de nærmeste fund er faktisk i Israel!), så et fund af denne art kræver en særde1es god dokumentation, og den synes vi overhovedet ikke foreligger i din beskrivelse. Der er for mange usikkerheder omkring nogle af de bedste bestemmelseskriterier og desuden er arten ikke hørt. Du har ellers set fuglen under udmærkede observationsforhold og dermed set mange detaljer, men du gør os endvidere ikke opmærksom på. hvilke kriterier du har anvendt til bestemmelsen. I det følgende vil jeg nævne tre vigtige kriterier til at adskille Lille Sanglærke fra vores almindelige Sanglærke og kommentere dem i forhold til din beskrivelse: 1) har et artstypisk kald, som fuldstændig afviger fra den almindelige Sanglærke. Jeg har selv hørt arten i Indien og efter min vurdering kan kaldet udtrykkes som et,,buzz eller bzr. Det havde helt klart forbedret dokumentationen. hvis du havde hørt fuglen. 2) et godt bestemmelseskriterie er den korte håndsvingfjersprojektion. En præcis beskrivelse mangler. Du nævner

143 ganske vist at den var kort, men efterfølgende nævner du også at det var en af de ting, du gerne ville have dobbeltchecket og endog kommer du i tvivl om, hvad du har set. 3) arten har også tydelige rusttonede kanter på. håndsvingfjerene, hvorved der på en stående fugl vil fremstå en orangetonet trekant under tertiærerne og dækfjerene. I januar 1999 så jeg det selv på fugle i Indien, og denne karakter var meget fremtrædende. Her nævner du at du ikke var i stand til at bestemme denne farve. Endvidere nævner du, at du var i stand til at se, at de enkelte armsvingfjer var brune med en tydelig lysere rødbrunlig kant. Det virker mystisk! Men måske mener du at du i flugten kunne se, at armsvingfjerene var brune med en tydelig lysere rødbrunlig vingebagkant. Desuden synes vi, at der er flere forhold, der virker usikre. Eksempelvis nævner du at oversiden er olivenbrun. hvilket ikke stemmer overens med oversidefarven på Lille Sanglærke. Endvidere har arten også et forholdsvis langt, tyndt og mere tilspidset næb end Sanglærke. I din beskrivelse bemærker du ikke den store forskel. Du nævner endda at det måske var lidt kraftigere især ved basis. Alt i alt bør der foreligge en bedre dokumentation for et førstegangsfund for Europa og dermed DK. Med venlig hilsen på SU s vegne Ole Amstrup Observation af en Lille Sang1ærke (Alauda gulgula), Sønderho Strand 30. december Omstændigheder: Svend Rønnest ringede ved 14-tiden, og nævnte at han havde set, hvad han mente måtte være sådan en. Jeg satser på, at Svend kan tilgive mig, når jeg skriver, at jeg regnede med, at det nok var en meget speciel Sanglærke (den art kan jo variere ganske pænt), som der burde tages fotos af. Men observationslokaliteten gjorde mig på den anden side mistænksom, idet biotopen ikke passede på Sanglærke Jeg har trods alt 25 års erfaring med fugle på øen), ligesom stedet før har budt på ret mange rariteter, og har den største Aø-effekt" på Fanø. Jeg samlede ungerne i bilen og vi hentede Svend i et sommerhus og var på stedet ca Efter 20 minutters eftersøgning fandt Svend fuglen og jeg så den først forbiflyvende, senere rastende på indtil 7-8 meters afstand og opflyvende et par gange. Samlet obstid adskillige minutter. Fuglen var ikke sky, så der var god mulighed for at se dragten. Optik 1 0X42. Desværre fik jeg ikke linsen med i fototasken, men kun alt det andet fotoudstyr (Jeg har pisket mig med grangrene i timevis...). Min evne til at klokke i det med fotografering er vist ved at være legendarisk. Vi havde Lars Jonsson at kigge i, efter observationen. Forinden havde jeg ikke checket litteratur, og det er årsagen til, at jeg egentlig ikke var klar over alle kendetegnene, og derfor heller ikke kiggede specielt efter dem, bortset fra den klassiske manglende hvide vingebagkant. Der var ingen andre spurvefugle i området, bortset fra krager. Fuglen blev forgæves eftersøgt de efterfølgende dage, bl.a med minutiøst at checke hele den 15km. lange strand indtil 10. januar. Vi har valgt at sende hver vores beskrivelse ind, da vi har observeret fuglen under forskellige forhold. Beskrivelse 1, jizz, hovedindtryk m.m.: Straks, da jeg så fuglen flyve forbi på omkring 10 meters afstand, var det klart, at her var en ny lærkeart. Den mindede om en Hedelærke mest af alt, og med tydeligt kortere hale, kortere vinger og mindre størrelse end Sanglærke. Hedelærke kender jeg rimelig godt, især fra efterårstrækket, men også fra vinteren, hvor fugle kan dukke op i forbindelse med kuldeflugt og raste mærkelige steder. Flugten var mere direkte, hen ad de mindre lærker, end Sanglærkes. Sanglærke flakser mere, men kan selvfølgelig snyde! Fuglen fløj lavt over jorden (relativt igen i forhold til Sanglærke) i 2 meters højde og var tydeligvis interesseret i at lande og fouragere videre. På jorden virkede den umiddelbart ret mørk, men det skyldes i høj grad den lidt dunkle belysning. (Vi er henne på eftermiddagen - en Engpiber dagen efter, hvor det var mere overskyet, men midt på dagen, virkede ligeledes Skærpibermørk i flugten). Umiddelbart var fuglen en typisk tegnet Sang1ærke (lidt frustrerende, da den så meget anderledes ud i flugten, hvilket,,lovede" noget mere specielt), men med ret markerede ansigtstegninger. Iøjnefaldende var også den specielle grundfarve på hele undersiden og de lyse partier (bræmmer og vingebånd) på oversiden: En lidt varm,,te med mælk" farve, altså lidt grålig-buff farve. Det bevirkede, at fuglen virkede mere ensfarvet end Sanglærke, med mindre kontrast. Størrelsen tydeligvis mindre end Sang1ærke, nærmest som en mellemting mellem Engpiber og Sanglærke (og dermed tydeligt større end f.eks Korttået Lærke, som jeg

144 synes er Engpiberstor). Toppen, som virkede lidt kortere end Sanglærkes, blev rejst lidt et par gange og understregede Sang1ærkeindtrykket. Fuglen virkede mere nuttet og buttet end Sang1ærke. Fuglen gik lidt rundt i nærheden af Vegetationen, men frit fremme, enten på små åbne flader eller i opskylszonen fra stormen et par dage før. Beskrivelse 2, mere detaljeret beskrivelse: Flugtsilhouet: I nærheden af Hedelærke, men knap så korthalet. Altså tydeligt mere korthalet og kortvinget end Sang1ærkc. Hos Sanglærke går kroppen bag vingen mere afrundet over i den længere hale. Hos denne fugl var halen mere,påsat". Flugt: Direkte og ret hurtig, men ved landing langsommere. Skrå landing. Sanglærker lader sig ofte,plumpe" ned i græsset. Vingebagkant: På den flyvende fugl koncentrerede jeg mig i første omgang om vingebagkanten, som tydeligvis ikke var hvid eller lys. Hale i flugt: Ved landing sås bagfra hvide eller lyse yderhalefjer tydeligt. Tegninger - hoved: Sang1ærkelignende, med mørkstribet isse, som kunne rejses i en ret kort top (kortere end Sang1ærke). Tydelig lys øjenbrynsstribe og markeret lys,,pose under øjnene" og mørkere kind. Mørkere øjenstribe bag øjet, som gik ned under øjenposen, som man også ser det hos Sanglærke. Næb Sanglærkelignende. Ellers lagde jeg ikke mærke til iøjnefaldende forskelle fra Sanglærke i hovedet (men der kan sagtens have været detaljer, som jeg ikke lagde mærke til). Ryggen/oversiden: tydelig mørk længdestribet. Skapulærer fremstod som mørkere parti af lidt kraftigere stribning. Ingen lyse rygstriber eller lignende. Vinge: To vingebånd ret tydelige, det bageste tydeligst. Det bageste vingebånd tydeligt med samme gråbuff toning som flanken. En lille primærprojektion på vel 1/2 cm. eller der omkring. Hale: Virkede ikke så kort som i flugten pga de korte vinger. Farven har jeg noteret som ret mørk. L6et kløftet. Bryst: Tydeligt og markeret længdestribet og ret markeret overgang ned mod ustribet bug. Underside: Bug/flanker helt, eller for flankernes vedkommende næsten helt ustribet. Ensfarvet Ate med mælk"/buff farve. Ben/næbfarve: Vel,,normal" lærkefarve (gulbrun/hornfarvet), ikke noget jeg bed mærke i, altså for eksempel ikke sort/gul/rød. Nærform: Sanglærkeagtig. Grundfarve: Som nævnt grålig-buff på både overside og underside. Jeg husker tydeligt, at bageste vingebånd havde samme grundtone som undersiden. Dragtens tilstand: Dragten så ud til at være rimelig frisk, uden slidte partier. Rustbrune partier: Ifølge al litteratur skal Lille Sanglærke have tydeligt rustbrunt panel på vingen og på kinden. Det så jeg ikke. Men den kan sagtens have været moderat rustbrun, uden at jeg ville have set det, på grund af en kombination af det lidt mørke vejr og min manglende opmærksomhed. Beskrivelse 3. I forhold til illustrationer i felthåndbøger. Det skal igen præsiceres, at jeg så fuglen under ret mørke forhold. Jeg bruger denne metode, da jeg er ret dårlig til at lave systematiske beskrivelser, og håber det viser bedre, hvad mit indtryk af fuglen var. 1. Lars Jonsson: Den bedste af de nævnte illustrationer, især hvad jizz angår. Det passer fint, at fuglen er mere,,nuttet" end Sanglærke, med mindre top. Øjenbrynsstriben var dog mere markeret/tydeligere på vores fugl. Ryggen passer fint, ingen lyse striber som hos Sanglærke. Skapulærer med lidt god vilje en anelse mørkere end ryggen. To rimeligt markerede vingebånd i samme farve som flanken, det bageste dog lidt for lyst. Vingeprojektion passer fint. Halen så lidt mørkere ud. Brystet lidt mere markeret end den viste fugl, med lidt kraftigere streger, men med samme udbredelse. Den mørke toning synes jeg gik længere ned mod bugen, altså mørkere end illustrationen. Flugtbillede snyder lidt i forhold til Hedelærke, men passer fint sammen med Sanglærke.

145

146 2. Beamon, Madge, 0lsen: Fuglene i Europa, Nordafrika og Mellemøsten: Jizz rimelig god, men ansigtstegninger passer ikke på vores fugl: Øjenbrynsstriben var tydeligere og posen under øjnene mere markeret, med mørk streg og en anelse større lyst parti (Vi snakker virkelig petitesser nu!). Ryg/vinge passer fint, men jeg mener forreste vingebånd var mere buff. Håndsvingfjersprojektion lidt for lille. Hale passer fint (ret mørk). Bryststribningen lidt mere markeret end på illustrationen, og den gik ikke ned ad flanken. Der var mindre kontrast mellem brystgrundfarve og farve på bug, som vist. Flugtbillede: Hovedet ser lidt for stort ud og halen lidt for bred, ellers OK. 3. Porter, Christensen, Schiermacker-Hansen: Birds of the MiddleEast. illustrationen lever ikke op til de foregåendes standard. Men der er flere gode ting: Hovedtegningerne passer fint, toppen en anelse for lang. På ryggen var skapulæreme på vores fugl mørkere. Vingeprojektion passer fint. Vingebånd: Forreste var lidt mere markeret, bageste burde være lidt mere buff. Halen mørk i forhold til Sanglærke passer fint. Bugen fremstod ikke så hvid i kontrast til bryst/flanke som vist. Flugt: Meget fint, at vise de tre arter sammen og i samme position, de passer med mit indtryk i forhold til de to andre arter. 4. Harris, Shirihai, Christie: Macmillan Birders Guide: Generelt udmærket illustration. Hovedtegninger OK, men pose under øjnene burde være en anelse tydeligere og måske en anelse større. Ryggen var kraftigere stribet, med lidt mindre kontrast mellem ryg og skapulærer. Håndsvingfjersprojektion en anelse for kort. Det rustbrune vingeparti: Hvis det var så markeret, som på denne illustration, ville jeg have lagt mærke til det. Så det var det ikke! Halen mørkere på vores fugl. Vingebånd OK, men forreste skulle være lidt tydeligere. Bryst nogenlunde OK, blot lidt mindre flankestriber. Undersidefarve: Fint i overensstemmelse med vores fugl. Jizz: Fuglen for slank. Flugtillustration: OK i forhold til Sanglærke 5. Shiriha: Birds of Israel: (Det var meget spændende at se fotos hos Svend, der jo har det sydlige Jyllands største fuglebibliotek) Dette billede sidder lige i øjet! Det var dejligt at se et foto. Og dette passer jo perfekt med situationen, idet det er taget under aften/morgenlys, hvorved de buff og rustbrune toner udvaskes. Dette billede svarer ganske nøje til min oplevelse af fuglen, både hvad angår jizz og farver. Diskussion. Jeg regner med, at vi kan udelukke alt andet end de to Sanglærkearter, og vil derfor koncentrere om dem, og ikke alle mulige andre mærkelige arter. Det mest nærliggende vil jo være en meget aparte, lille Sanglærke, måske lettere melanistisk eller fejlfarvet. Rødbrunt på kind og vinge: At jeg ikke lagde mærke til dette skyldes efter min opfattelse, at det har været fraværende, eller mindre tydeligt. Del er vigtigt endnu en gang at understrege, at det mørke vejr fik alle fugle til at virke mørke, og at dette slører farvenuancer. Billedet i Shirihai: Birds of Israel af en fugl i lidt mørkt vejr eller tidlig morgenlys, er lige på kornet. Den er jo set under ganske anderledes forhold end ved højlys dag i Israels ørken! M6en selvom jeg havde set dette, ville det jo heller være helt afgørende, da Sanglærke kan være rødbrun forskellige steder, og derfor ikke kan udelukkes på disse kendetegn. En usædvanlig lille og/eller fejlfarvet Sanglærke ville have dennes form. Lille Sang1ærke, litteraturstudier og hypotese: 146

147 Ifølge Hadoram er der flere racer (Op til 11) af Lille Sanglærke, hvoraf racen inconspicua, der yngler i Centralasien og Iran er trækfugl. I King, Woodcock og Dickinson: Bird of South East Asia, er racen inopinata nævnt, som den eneste race, der er trækfugl (den er lidt større end de lokale racer). Den skulle overvintre i Burma. Hvis jeg skulle komme med et bud på denne fugls optræden, kunne det være omvendt træk fra Centralasien. Den omvendte storcirkel fra Vestkina til Burma ender faktisk i Danmark (prøv med en tråd på en globus), men det er selvfølgelig et åbent spørgsmål, hvordan det hænger sammen. Bemærkninger, efter at have set på Sanglærker, efterfølgende: Flugtsilhouet hos Sanglærke er aldrig med,,påsat" hale, men med afrundet overgang bag vingen. De virker som,store dyr" i luften, med længere og bredere haler, bredere og længere vinger og flaksende, urolig flugt. Ved landing dykker de hovedkulds ned i vegetationen. Vores Sanglærker er meget mere rust/rødbrune, end de Mellemøstlige åbenbart er. Omkring 1. ste februar så jeg en fugl med fuldstændig, klar rødbrun kind, rødbrunlig overside, men helt hvid og meget kontrasterende bug. Den beskrevne Lille Sanglærke havde ikke så rødbrune partier, som denne Sanglærke. Kim Fischer Poppelvej Fanø Dværglærke* Calandrella rufescens Mandag d skulle jeg møde på arbejde kl. 10 og ville derfor nyde mit nyerhvervede kørekort med at køre en hurtig morgentur til et af mine absolutte yndlingssteder - Sneum Klæggrav. Jeg tog min sædvanlige rute, hen ad grusvejen på søens østside, langs med motortrafikvejen mod nord, få, men lange ophold og godt udsyn i det gode morgenlys. For enden af grusvejen gjorde jeg som vanligt et længere ophold for at få det store overblik over søens fugleliv. Efter at have finkæmmet den sydlige del af området, begyndte jeg med det nordlige og dermed det, der var lige ud for mig. Præcis 86 skridt (talt op senere) vest for mig, på den vestgående grusvej, så jeg en lille fugl, som jeg først i skyndingen tog for en Bjergirisk. Den gik ved siden af en Sanglærke og jeg så hurtigt, at de fouragerede og bevægede sig på nogenlunde samme vis. Det var altså to lærker. På grund af den lille størrelse og det forholdsvis store hoved, tænkte jeg straks på Dværglærke, men jeg vidste også godt, at der fandtes flere racer af denne, samt af Korttået Lærke, samt at begge er meget slidte i fjerdragten om foråret, og derfor kan se meget ens ud og yderligere se meget anderledes ud end de gængse illustrationer viser. Jeg begyndte at studere fuglen nærmere punkt for punkt. Det fik jeg en del minutter til, inden Sanglærken ved siden af pludselig pustede sig op, vendte sig mod den lille lærke, og fór i hovedet på den. Begge fugle fløj i hastig flugt mod nord ind over den nærliggende mark og forsvandt. 2 sekunder senere kørte Ole Göller op på siden af min bil. Han havde set mig holde og ville lige hilse på, inden han skulle i skole. Han havde taget sig god tid hele vejen op til mig. Det ærgrede ham kolossalt (og mig med. Det er ikke rart at være alene om et stort hit), da han blev sat ind i situationen. Vi ventede begge for at se, om fuglen dukkede op igen. Det skete uheldigvis ikke, og da Ole skulle i skole, skiltes vi. Da jeg selv syntes, at jeg havde set og noteret tilstrækkeligt til fuglen, undlod jeg at eftersøge og forstyrre den, i håb om, at andre skulle få held af at se den senere. Jeg nød fuglene andre steder ved Klæggraven (bl.a. en kæmpestor, meget lys adult hun Vandrefalk og en Sortrygget Vipstjert), inden jeg også skulle på arbejde. På grund af de mulige forvekslingsmuligheder ville jeg være helt sikker, inden jeg videregav fundet. Jeg ville altså vente, til jeg havde fri fra arbejde og kunne konsultere mit bibliotek. Jeg var hjemme ved 16-tiden og fandt hurtigt i Vår Fågelwärld fra 1991 et billede af en fugl fra Tyrkiet nøjagtig magen til den, jeg havde set. Jeg kontaktede Ole Göller, som havde været heldig at genfinde fuglen, og ligeledes var helt enig i, at vi havde set Danmarks første Dværglærke. Vi begyndte straks at ringe rundt. Dem vi ringede til havde ikke tid eller lyst til at lede, og dem vi ikke ringede til skældte os efterfølgende ud over, at de ikke havde fået noget at vide, eller havde fået noget at vide meget sent. Svend Aage Clausen var ved søen om eftermiddagen og fandt - uden at vide noget om Dværg-lærkens eksistens - en ubestemt lille lærke. Nøjagtig på det sted hvor Ole havde set Dværglærken sætte sig efter sin flyvetur. Ole Thorup var en af dem, der eftersøgte fuglen sent om aftenen. Han så og hørte i skumringen en lille lærke, som 147

148 han også fik bestemt til en Dværglærke. Næste dag eftersøgte jeg (og få andre) atter fuglen, men den blev desværre ikke fundet. Fundet er endnu behandlet af SU. Beskrivelse Grundlæggende en lille, rund- og storhovedet lærke, som gav et meget gråt indtryk i de lysebrune farver. Vingerne ret ensfarvede, kun de små armdækfjer havde en perlerække af mørke fjerspidser. Det samme havde skulderfjerene, hvilket gav to tydelige perlerækker hen ad ryggen. Forvingen var ensfarvet lysebrun. En lys stribe parallelt med især den inderste perlerække efterlod et lyst V ned ad ryggen - nogenlunde som hos ung Dværgryle. Plump, kortbenet og meget opret lærke. Størrelse Tydeligt mindre end Sanglærke. Som skrevet så tænkte jeg først på Bjergirisk, da jeg så den. Hoved Hovedet virkede mørkt, stort og rundt med en forholdsvis høj pande. Kun få gange var toppen rejst og i de tilfælde virkede nakken mere stejl. Issen var lyst brunliggrå (uden rødbrunt) med tynde mørke (sorte/-sortbrune), brudte længdestriber, som fortsatte om i nakken. Øjenbrynstriben var tydelig afsat, mest bag øjet, men ikke så bred og hvid/cremefarvet, som hos Korttået Lærke. Derimod af en lidt bleg gulligbrun kulør. Fortsatte hen foran øjet og - så vidt jeg kunne se - hen over næbbet. Rundt om øjet var samme gulligbrune kulør, måske en anelse mørkere og i højere grad iblandet gråt. Øjet virkede nærmest som en sort knap i et lyst felt. Denne "brille" var afbrudt bagtil af en mørk øjenstribe, som var meget tynd og gik bagtil over i ørefjerene/kinden, som var tydeligt stribet. Den lyse "brille" var nedadtil markeret af en tynd mørk, brun stribe "brillestel", som desuden havde sammenhæng med en tynd mørk brun malar/(skæg)stribe. Rundt om denne skægstribe sås andre små tynde striber/pletter, som nærmest gav den underste/forreste del af kinden et brunligt gråt ensfarvet udseende. Kun den centrale del af struben - lige nede under næbbet - var uplettet. Næbbet var kort og tykt. Et tyndt lyst halsbånd adskilte det mørke stribede hoved fra resten af kroppen. Selv i nakken kunne dette bånd ses - ganske vist lidt mere udflydende. Overside Grundfarven var lyst brunliggrå. 2 tydelige og 2 utydelige længdestriber på ryggen dannet af en perlerække af mørke pletter på skulderfjerene. Hver af dem i følge med en lys stribe. Det gav et meget stribet indtryk. Den øverste og nederste del af ryggen på samme måde stribet. En af fjerene under tertialerne sad løs/var knækket og sås derfor som en meget lys spids. Gumpen blev ikke set på. Vinge Den lukkede vinge var overvejende ensfarvet gråligbrun med lyse kanter på de store dækfjer af lysere brun nuance. Spidserne af de store dækfjer dannede en diffus lys stribe hen over vingen. De mellemste dækfjer dannede en sort/sortbrun perlerække hen over vingen. Sammen med den nederste mørke skulderstribe dannede den et mørkt V, hvis indre var tydeligt lysere end resten af vingen. Tertialerne var overvejende sorte/sortbrune med en diffus lysere inderrand og en endnu lysere kant. De var desuden korte og bagtil stak de meget mørke svingfjer frem. Hvor lang denne projektion var, var svært at sige, men vel omkring 1 cm. Underside Bugen var helt lys gulligbrun. Hen over brystet havde den nogle rækker af tynde, men tydelige sorte/sortbrune striber, som dannede et bredt brystbånd. Det virkede som om grundfarven blandt disse striber var lidt mørkere end på bugen. Halen På den gående fugl var halen kortere sammenlignet med Sanglærken. Yderste halefjer en anelse længere end de inderste. Projektionen vinge-hale var meget kort sammenlignet med Sanglærken, vel ca 12- cm. Nøgne dele Ben- og næbfarven var som hos Sanglærke, en anelse lysere og klarere gullig/orange. Flugt Hvide ydre halefjer, ingen hvid vingebagkant. Halen kort. Vingerne virkede bredere, rundere, men den korte obstid i flugten tillod ikke sikker bedømmelse. Fældning Fældningstilstanden kunne ikke konstateres med sikkerhed, men den løse fjer fra overgumpen (?), kunne tyde på en fremskreden tilstand. Under normale omstændigheder skulle lærker jo også være meget slidte på denne årstid. Adfærd Gik rundt på lærkemanér oftest noget foroverbøjet (museagtig) og pikkede ivrigt frø fra den nøgne jord. Holdningen i stående stilling var lidt mere opret end hos Sanglærke, måske fremhævet af de kortere ben. Stemme Hørtes ikke af mig. Se beskrivelse fra Ole Göller og Ole Thorup. Observationsforhold Blev set i perfekt medlys i den klare morgensol på 86 skridts afstand (ca 35 meter) i Kowa 30x tele. Fuglen gik frit fremme i de 4-5 minutter observationen varede. Da den gik lige ved siden af eller i nærheden af en Sanglærke var sammenligningsmulighederne også perfekte. Under flugten nordpå blev først telen og siden håndkikkert Zeiss 10x benyttet og detaljer kunne derfor kun ses i kort tid. Fuglen gik for det meste med siden eller ryggen til og kun i kortere øjeblikke med fronten imod mig. Jeg kunne derfor mest se detaljer på krop og siden af hoved og mindre i 148

149 pande, strube og bryst. Erfaring Jeg har erfaring med Dværglærke fra Tenerifa, Spanien, Marokko, Tyrkiet og Israel. (5 racer) Korttået Lærke fra Skagen, Tenerifa, Spanien, Marokko, Kreta, Slovenien, Tyrkiet og Israel. (4 racer) Red-capped Lark fra Uganda og Kenya. Raceforhold På grund af fuglens meget grå indtryk, dens skrapt markerede mørke pletter på vinge, ryg og bryst regner jeg det for sikkert, at det har været en af de østlige racer og her mest sandsynligt heinei eller måske aharonii. Sammenligning med andre arter Sanglærke Alauda arvensis, som den blev set sammen med i direkte sammenligning er først og fremmest meget større Selv om det virker helt pjattet, bliver jeg vel også nødt til at sammenligne den med Bjergirisk: Er først og fremmest en meget mere plump fugl, med et mindre, lyst næb, hvid bug, ustribet bryst, dybt kløftet hale, tydelige lyse felter i vingen under flugt, lys rosa overgump o.s.v. Svend Rønnest Dværglærke (Calandrella rufescens) ved Sneum d Oven på Svend Rønnests fund af lærken, kiggede vi et stykke tid sammen efter fuglen. Dette var mindre end to minutter efter, at han havde mistet den, men desværre forgæves. Jeg skulle samme morgen lave et kort fremlæg i skolen, og måtte forlade lokaliteten, for at vende tilbage halvanden time senere. Fuglen var set på en lille grusvej, som bevæger sig ind nord for selve klæggravene, og efter en rum tids observation på stedet, under dette andet besøg, besluttede jeg at gå ind ad grusvejen, der ikke sjældent betrædes af folk. Omkring 50 meter inde lykkedes det så, at se fuglen skræmt op fra vejsiden (at dette var uhensigtsmæssigt er en anden sag!). Fuglen blev set opskræmt sammen med to sanglærker. Sammen fløj de i en bue rundt om undertegnede, helt tæt på, og steg derefter noget til vejrs, mens Dværglærken toppedes med den ene af sanglærkerne. Herefter forlod fuglen de to sanglærker, og fløj i vestlig retning, mod diget. Siden blev den ikke genfundet. Fuglen var betydeligt mindre end sanglærke, og fremstod som en lille kompakt og kortnæbbet fugl, med kort hale, og uden sanglærkens markante hvide vingebagkant. Proportionerne skal specielt ses i lyset af de mange engpibere der ligeledes skræmtes op i området, hvilke fremstod meget mere slanke og langhalede sammenlignet, og med en helt anderledes flugt. Jizzet var meget lærkeagtigt, med typisk flaksende, lidt bredvinget flugt, med spredte håndsvingsfjer a la sanglærke. Umiddelbart var hovedindtrykket en lys bleg lille lærke. Kropsundersiden var hvidlig med et ret markeret smudsigt brystbånd. Under forløbet hørtes fuglen fint, med ca. fem kald, der kan beskrives som nasale Abziyrr@, det ene af kaldene et lysere og mere rent, lidt grønsiskenagtigt Abziyy@. Straks efter observationen, blev stemmen checket på lydbånd, hvorved det viste sig, at stemmen matchede Dværglærkens kald. Korttået Lærkes meget karakteristiske kald, kom på intet tidspunkt på tale. Ole Z. Göller Dværglærke ved Sneum Klæggrav 26. april Under dårlige omstændigheder så og hørte jeg en Dværglærke ved Sneum Klæggrav. Jeg er fuldt på det rene med, at det jeg har set og hørt ikke er tilstrækkeligt til godkendelse af et førstegangsfund for Danmark. Denne beskrivelse skal derfor behandles som et supplement til Ole Göllers beskrivelse, da han så og hørte fuglen fint, samt til Svend Rønnests, der dog ikke hørte stemme eller så fuglen særlig godt forfra. Hvis Ole Göller ikke sender nogen beskrivelse ind, så betragt dette som en orientering. Jeg så og hørte dog tilstrækkeligt til, at jeg kan underbygge mange vigtige kendetegn for Dværglærke - sammenfattet som følger: Der var tale om en lille, plump lærke, ca på størrelse med en tornirisk. Fouragerende bevægede den sig hurtigere, mere museagtigt, end sanglærke. I svagt lys var grundfarve på overside og bryst mørkt. Næb var kort og tykt. I flugt var fuglen lille og korthalet uden lys bagkant på vingen. Sangen var ret langsom, ret svag, "kvidrende" og "sentimental", helt uden sanglærkens jublende triller. Flugtkaldet var klart, lidt fløjtende og kvidrende, ikke hel ulig en grønsiskens flugtkald, langt fra korttået lærkes ret grove markpiber/spurveagtige kald og sanglærkens mere grove, skurrende kald. I det følgende giver jeg observationsomstændigheder mm; yderlige egentlige dragtdetaljer kan jeg af gode grunde ikke give: Jeg blev ringet op af Henrik Knudsen lige før kl. 20, og han fortalte, at han andenhånds havde hørt, at der var en Dværg/Korttået Lærke ved Sneum Klæggrav. Efter at have ringet til Keld Bakken, tog jeg straks afsted sammen med Trine Theut. Der var irriterende kort tid, til det blev mørkt! 149

150 Lige da vi stod ud af bilen nær fundstedet for lærken kl , blev humøret straks sparket i vejret. Med en meget støjende traktor som dominerende lydbaggrund hørtes en svag, spinkel, langsom og kvidrende lærkesang, der med det samme gav associationer til dværglærkesang. På grund af baggrundsstøjen kunne retningen til den syngende fugl ikke bestemmes præcist på de ca 20 sekunder, sangen varede, og vi fik aldrig fuglen at se. Indenfor få minutter omkring vores ankomst ankom også Keld Bakken, Bo Christiansen, Henrik Callesen og en fuglekigger jeg ikke kender, mens Kurt Cobein ankom lige før det var mørkt. Sammen gik vi over til det hjørne af engen, hvor lærkesangen kom fra, og på et tidspunkt fløj en lille stump lærke op og landede i græsset på nabomarken. I mere end en halv time holdt vi denne mark under observation, men vi fandt aldrig fuglen igen her. Et par gange dukkede der en lærke op, men begge gange var der tale om en sanglærke. Ca gav vi op og begav os samlet tilbage mod bilerne. Pludselig får Keld Bakken øje på en lille lærke i noget efterladt høaffald ca m væk, og i ca halvandet minut får vi et kig på fuglen i teleskoperne. Udover en fremmedartet, hurtig fourageringsadfærd, den plumpe form med et rundt hoved og kort tykt næb, og en generel ret mørk brun farve, tillader det nu meget svage lys ikke, at vi kan checke nogle præcise dragtskarakterer. Vi kan dog se helt lys underside og så meget stribning på bryst, at dette sammen med kropsformen afgør, at der er tale om en lille lærke og ikke en lille finkefugl, f.eks. Fuglen flyver herefter i delvis skjul i en vegetationsløs plovfure - endnu en fire gange ses fuglen kort (nu ca m væk), stadig uden at detaljer kan ses. Sammen med Kurt C. lister jeg tættere på, men fuglen flyver op, den kalder med det samme fremmedartede kald (ret klart, lidt grønsiskenagtigt) en fire-fem gange, og mod den mørkeblå baggrund ses, at der ikke er nogen lys/hvid bagkant på vingen. Fuglen flyver mod nordvest, og bliver ret hurtigt væk i halvmørket. På dette tidspunkt er jeg i syv sind, og jeg er ret meget i tvivl om, hvad jeg har set. Jeg har stor erfaring med korttået lærke, både fra yngleområder, træk og overvintring. På grund af stemmen er jeg ikke i tvivl om, at der ikke er tale om en sådan. Størrelse, form, stemme og adfærd udelukker klart en sanglærke, også et evt afvigende, særligt lille eksemplar. MEN. Dværglærke kender jeg også rigtigt godt. Jeg har set arten med jævne mellemrum de sidste 25 år fra Spanien til Tyrkiet og Mellemøsten. Et særligt familiært forhold til arten fik jeg dog på Fuerteventura i marts-april 1989, hvor jeg lavede ynglefugletællinger i ørkensteppen i halvanden uge. Her var Dværglærken klart almindeligste art, og fuglen sang næsten uafbrudt over mig både på takseringerne og fra det tidligste morgengry over mit telt. Sangen vi hørte, da vi ankom til Sneum, var lige i øret, og det vi ellers så, passede fint. MEN flugtkaldet fra fuglen, da den fløj væk, havde jeg aldrig hørt før, dværglærkerne på Fuerteventura kom altid med en tør trillen når de fløj og ikke sang, og det var også tilfældet i Coto Doñana og i Tyrkiet, hvor jeg havde arten sidst i Derfor følte jeg mig på dette tidspunkt stærkt i vildrede. Efter hjemkomst ringede jeg til Henrik Knudsen og fortalte om vores oplevelser; jeg turde på dette tidspunkt ikke artsbestemme fuglen med sikkerhed. De fuglekiggere, der var på plads næste morgen, fandt aldrig fuglen igen. Noget senere gjorde Ole Göller mig opmærksom på, at den stemme, han havde hørt fra fuglen, fandtes på de franske fugle-cd'ere. Disse har jeg nu haft mulighed for at høre, og det er korrekt, at flugtstemmen, der høres i starten af Dværglærke-båndet her, godt kan være identisk med stemmen, vi hørte. Når jeg skriver "godt kan være", betyder det, at min lydhukommelse ikke er så præcis, at jeg kan sige det med sikkerhed på flere måneders afstand. For mig har denne opdagelse betydet, at jeg ikke længere selv er i tvivl om, at vores fugl var en Dværglærke - som nævnt var flugtkaldet det, der gjorde mig stærkt i tvivl. Ole Thorup SU s svar Vedr. indsendte S U-sager. Kære Svend Rønnest. På SU s fæ11esmøde i juli d.å. diskuterede vi din beskrivelse af Dværg1ærke (Calandrella rufesens). observeret ved Sneum klæggrav, den 26. april Som det fremgår af dine feltnotater sås fuglen på. stor afstand. og da observationstiden tilmed er kort (,,et par minutter iflg. dine feltnotater), bedømmer vi, at beskrivelsen er forbundet med en vis usikkerhed. Et enigt SU har derfor forkastet din beskrivelse som dokumentation for landets første fund af Dværglærke. Med venlig hilsen P U. V. Brian Rasmussen 150

151 Observation af en Korttået Lærke (Calandrella bracbydactla) rastende fugl Grønningen. Nordlige Fanø. Omstændigheder: Under check af ynglende llvidbrystet Præstekrave hen under aften ved 20-tiden jages fuglen op fra strandvoldszonen. Den lander 20 meter væk, og kan efter indsnigning studeres på 7-8 meters afstand i rimeligt lys i 10X42 kikkert. Hentede herefter Carsten Pedersen; som fik den at se 3 kvarter senere, dog på lidt større afstand (25 meter) og med svagere lys. Beskrivelse: Ved første øjekast på den flyvende fugl, med mere dirckte flugt end Sanglærke Markpiberlignende lyst sandfarvet, men alligevel sä karakteristisk lærkeagtig at den kunne bestemmes samme sekund, som den fløj op. Stående på den ret korte afstand kunne drgtstdetaljer studeres nøje. Generelt sandfarvet, men mørkere på oversiden. Typisk; ret kraftigt lærkenæh, meget tykkere ved basis end Sanglærke, således mere trekantet. TydeIigste kendetegn i hovedet en lysere øjenbrynsstribe og tydelig rødbrunlig og mørkere isse. Desuden en mørk randmarkering af kinden bag øjet. Dcn længdestribede ryg og de markerede mørke den mørke række af vingedækfjer var de mest markante kendetegn på ryg/overside. Undersiden meget lyst sandfarvet. De til tider tydelige markeringer på siden af forbrystet kunne ikke skelnes på denne fùgl, da den ikke strakte hals. Selv på stor afstand meget karakterktisk: Lyst sandfarvet lille lærke, som lidt sammenkrøbet løber rundt i ryk. Bemærkninger: Angaende forveksling med andre arter, evt. Sanglærke, kan jeg ikke se det kan være relevant for en så karakteristisk art. Jeg har set på unge sanglærker siden den sidste Korttåede Lærke, men kan ikke med min bedste vilje se, at der skulle være fare for forveks1ing. Sanglærke har længere og mere afrundende vinger og mere flaksende flugt, ud over at den selvfælgelig er større og mørkere, og i det hele taget en meget anderledes fugl. Medsendt tegning af fuglen. Venlig hilsen Kim Fischer Poppelvej I 6720 Fanø Carsten K. Pcdersen 6700 Esbjerg Observation af en rastende Korttået Lærke (Calandrella brachydactyla) 29/ Sønderho strand. Omstændigheder: Blandt rastende pibere og vipstjerter jager jeg fuglen op. Den lander på en sandvade (med masser af insekter) og jeg kan studere den i længere tid (ca. 10 minutter) på indtil 10 meters afstand. Fuglen er rimeligt tillidsfuld, men ved omkring 10 meters afstand flyver den meter væk, er tydeligvis interesseret i at blive i omrrådet. Den rastede stadig i området, da jeg forlod stranden, men dagen efter var den væk. Optik: 10X42 Vejret: VNV 4, 2-6/8, helt klart. ingen nedbør, ret køligt. Ringede til Steen Brølling, men han skulle på skole i Esbjerg, og ville ikke bruge tid på en kedelig lærke. Beskrivelse: Piberstor (sammenlignet med Engpiber). men kraftigere bygget og lyst sandfarvet og tydeligt en lærke. Tydelig lys øjenbrynsstribe. Issen mørkere, men ikke rødbrun, men samme farve som ryggen. Ryggen længdestribet. En smule stribet tegning på brystsiden, ellers lyst sandfarvet ustribet underside. Tydelig perlerække af mørke dækfjer dannede mørkt vingebånd. Næbbet kraftigt lærkenæb. Sammenlignet med fuglen 11/ var denne mere kedelig, faktisk som hunnen i Jonsson side 355. I flugten med spidse, mere trekantede vinger end Sanglærke og med mere direkte og hurtig flugt. 151

152 Bemærkninger: Feltnoter/tegning medsendt. Med venlig hilsen Kim Fischer Poppelvej Fanø Observation af en Korttået Lærke (Calandrella brachydactyla) kortvarig rast 6/ Sønderho Strand Omstændigheder: Under check af diverse småfugle Sønderho Strand, hører jeg et småfugle. kald to gange, og jeg ser fuglen lande på stranden med andre småfugle, bl.a. Tornirisk. Engpiber og Bogfinke. Her ser jeg den med 10X42 kikkert på ca meters afstand i rimeligt lys, og checker hurtigt kendetegnene, før jeg henter en flok ornitologer fra Sjælland (Jens Lind, Steen Krüger m.fl.) i nærheden. Da vi ankommer til stranden 10 minutter efter er fuglen desværre væk. formodentlig jaget væk af turister med hunde, eller revet med af flokke af udtrækkende småfugle. Obstid ca. 1 minut omkring kl Morgenen en gennemsnitlig trækmorgen for årstiden med småfugle. Sigt 5 km. Vind svag SV. Overskyet. Beskrivelse: Hovedindtrykket en Engpiberstor lærke, men lysere, sandfarvet og mere kompakt bygget/med kraftigere krop end Engpiber. Lys øjenbrynsstribe, fremhævet af mørkere isse og mørk øjenstribe. Issen ikke tydeligt rødbrun. da jeg i så fald ville have lagt mærke til dette kendetegn, men issefjerene rejst en smule, så hovedet virkede lidt kantet. Kinden lysere, indrammet af mørkere striber, dannet af mørk øjenstribe fra øjet og bagud og mørk stribe langs bagkant af kind. Øjet tydeligt, da det var i et lyst felt, som sammen med en kort mørk skægstribe giver fuglen et artskarakteristisk ansigtsudtryk. Ryggen længdestribet. Små vingedækfjer som perlerække af mørk fjer den mest tydelige tegning på vingen. Undersiden ustribet lyst sandfarvet, lysere end oversiden. Næbbet ret kraftigt lærkenæb, proportionalt tykkere end hos Sanglærke, hvilket var med til at give fuglen et robust indtryk og trekantet hovedform. Stemmen vil jeg beskrive som lærkeagtigt; en blanding af kort, tør Sanglærke og en rullende Tornirisk, med bogstaver trrt. Bemærkninger: Jeg betragter ikke bestemmelsen af en Korttået Lærke som noget enormt problem, idet jeg finder den rimeligt karakteristisk og jo også efterhånden har erfaring med den. Den korte obstid skyldes, at jeg ville hente de andre så hurtigt som muligt. Det havde ellers været spændende at gå mere i detaljerne med sådan en efterårsfugl. Medsendt en tegning lavet på basis af feltnotater samme dag. Venlig hilsen Kim Fischer Poppelvej 1 SU-beskrivelse af Landsvale Hirundo rustica transistiva Af Ole Zoltan Göller Tirsdag d. 29/4 omkring klokken bemærkede undertegnede en Landsvale ved Sneum Engsø, som fremviste en fin orangeagtig underside. Jeg opdagede fuglen fra bilen, under et check af en større mængde Hætte- og Dværgmåger i søens sydlige del, hvor fuglen mindre end en meter fra bilen, dansede rundt i vinden. Fuglen fouragerede langs vandkanten ved parkeringspladsen, og var dermed let at gå til; således var fuglen flere gange inde 152

153 på en afstand af mindre end tre meter. Under sin hurtige faren omkring skiftede den fourageringsområde mellem søen og en nærliggende mark, og var således væk i mindre perioder på minutter. Jeg fik dog rigelig mulighed for at studere fuglen i alle dens finesser mens den var til stede. Jeg har set mange svaler, inklusiv en del afvigende fugle. Denne lå dog klart udenfor disse erfaringer. Farven mindede umiddelbart en del om brystfarven hos Stor Kobbersneppe; orange til rustbrunlig, men dog noget lysere end strubepletten, hvorfor den ægyptiske savignii-race kunne udelukkes den eneste race jeg havde på rygraden. H. r. savignii her en meget mørk rødbrun undersidefarve, som minder om strubefarven. Efter at have studeret fuglen et stykke tid, ringede jeg til en arbejdende HKN der ikke umiddelbart havde noget kendskab til de røde svaler. Dernæst ringede jeg til Morten Sørensen, som havde noget litteratur ved hånden, og efter lidt diskuteren over telefonen, kunne fuglen muligvis være den Mellemøstlige race H. r. transitiva, der er rustbeige til rustbrunlig. Nominatracen H. r. rustica kan have rosatonet underside i frisk efterårsdragt, hvilket jeg har observeret adskillige gange, men ikke så varm, mørk og orangeagtig som denne. Jeg meldte fuglen ud på DOFcall som sandsynlig transitiva, og i de to timer jeg blev på stedet dukkede fire-fem stykker uafhængigt op og så fuglen. Jeg fik skudt omkring 200 billeder af på fuglen i flugten, og en tre-fire stykker viser undersiden udmærket. PPO tog senere flere billeder af fuglen, rastende på pigtråd, hvilke er fine idet brystbånd og undersidefarve her ses tydeligt. Med undtagelse af undersiden var fuglen farvet nøjagtigt som typisk Landsvale, ligesom proportionerne stort set var de samme - fuglen virkede dog mere kortvinget, hvilket også kan anes på PPO s billeder af den rastende fugl. Fuglen blev undertiden moppet lidt af de andre fouragerende Landsvaler, hvilket var den eneste anden indikation på at fuglen var anderledes ud over undersidefarven og vingeproportioner. Den rødlige underside bredte sig helt ud på undergumpen, og ligeledes ud på undervingedækfjerene. Underhalen havde ligeledes almindelig Landsvales hvide markeringer på den inderste del, resulterende i et hvidligt plettet halebånd næsten ved halebasis. Den amerikanske udgave af Landsvale findes også i en rød udgave, men er kendetegnet ved at have et meget smalt og delvist brudt, sort brystbånd. Stort set det samme gælder for den røde asiatiske form H. r. tytleri, som ellers viser nøjagtigt samme undersidefarve. Dennes brystbånd er ikke brudt, men meget smalt. Brystbåndet på fuglen var som sagt som Landsvale H. r. rustica, altså ret så bredt (se fotos af rastende fugle). Det kan derfor med nogenlunde betryggelse antages af fuglen er af racen H. r. transistiva. Fundet hænger i øvrigt udmærket sammen med de mange fund af Rødrygget Svale som prægede det tidlige forår, hvilke kommer fra nogenlunde samme hjørne af verden. Begivenheder der stemmer fint overens med den næsten uendelige sydøstenvindsperiode op til fundet, selvom racen ikke er kendt for at brede sig i bemærkelsesværdig grad væk fra Mellemøsten. Muligheden for hybrider foreligger naturligvis altid, men der er ikke umiddelbart noget der tager sig afvigende ud på fuglen. Eksempelvis ville LandsvaleXRødrygget Svale formentlig udvise flere afvigende træk, eks. tegn på lys overgump, manglende/afvigende strubekarakter eller mørk underhale/gump. Der er dog næppe tvivl om at Landsvale kan tage sig meget forskelligt ud i området mellem den nordlige rustica og den sydøstlige transistiva, i form af forskellige mellemformer. Det virker dog som om at fuglen befinder sig i den mørkere del af det farvespektrum som eks. er nævnt i BWP, hvorfor en mellemform synes mindre sandsynlig. Se fotos på Netfugl.dk : Foto af rastende fugl: Fotos af flyvende fugl (3 stk.): Har i spørgsmål til beskrivelsen bedes i skrive til nedenstående mailadresse. Venlige hilsner Ole Zoltan Göller Vesterjanderupvej Janderup tlf Mob [email protected] SU-beskrivelse af Landsvale Hirundo rustica transistiva Af Ole Zoltan Göller Tirsdag d. 29/4 omkring klokken bemærkede undertegnede en Landsvale ved Sneum Engsø, som fremviste en fin orangeagtig underside. Jeg opdagede fuglen fra bilen, under et check af en større mængde Hætte- og Dværgmåger i søens sydlige del, hvor fuglen mindre end en meter fra bilen, dansede rundt i vinden. Fuglen 153

154 fouragerede langs vandkanten ved parkeringspladsen, og var dermed let at gå til; således var fuglen flere gange inde på en afstand af mindre end tre meter. Under sin hurtige faren omkring skiftede den fourageringsområde mellem søen og en nærliggende mark, og var således væk i mindre perioder på minutter. Jeg fik dog rigelig mulighed for at studere fuglen i alle dens finesser mens den var til stede. Jeg har set mange svaler, inklusiv en del afvigende fugle. Denne lå dog klart udenfor disse erfaringer. Farven mindede umiddelbart en del om brystfarven hos Stor Kobbersneppe; orange til rustbrunlig, men dog noget lysere end strubepletten, hvorfor den ægyptiske savignii-race kunne udelukkes den eneste race jeg havde på rygraden. H. r. savignii her en meget mørk rødbrun undersidefarve, som minder om strubefarven. Efter at have studeret fuglen et stykke tid, ringede jeg til en arbejdende HKN der ikke umiddelbart havde noget kendskab til de røde svaler. Dernæst ringede jeg til Morten Sørensen, som havde noget litteratur ved hånden, og efter lidt diskuteren over telefonen, kunne fuglen muligvis være den Mellemøstlige race H. r. transitiva, der er rustbeige til rustbrunlig. Nominatracen H. r. rustica kan have rosatonet underside i frisk efterårsdragt, hvilket jeg har observeret adskillige gange, men ikke så varm, mørk og orangeagtig som denne. Jeg meldte fuglen ud på DOFcall som sandsynlig transitiva, og i de to timer jeg blev på stedet dukkede fire-fem stykker uafhængigt op og så fuglen. Jeg fik skudt omkring 200 billeder af på fuglen i flugten, og en tre-fire stykker viser undersiden udmærket. PPO tog senere flere billeder af fuglen, rastende på pigtråd, hvilke er fine idet brystbånd og undersidefarve her ses tydeligt. Med undtagelse af undersiden var fuglen farvet nøjagtigt som typisk Landsvale, ligesom proportionerne stort set var de samme - fuglen virkede dog mere kortvinget, hvilket også kan anes på PPO s billeder af den rastende fugl. Fuglen blev undertiden moppet lidt af de andre fouragerende Landsvaler, hvilket var den eneste anden indikation på at fuglen var anderledes ud over undersidefarven og vingeproportioner. Den rødlige underside bredte sig helt ud på undergumpen, og ligeledes ud på undervingedækfjerene. Underhalen havde ligeledes almindelig Landsvales hvide markeringer på den inderste del, resulterende i et hvidligt plettet halebånd næsten ved halebasis. Den amerikanske udgave af Landsvale findes også i en rød udgave, men er kendetegnet ved at have et meget smalt og delvist brudt, sort brystbånd. Stort set det samme gælder for den røde asiatiske form H. r. tytleri, som ellers viser nøjagtigt samme undersidefarve. Dennes brystbånd er ikke brudt, men meget smalt. Brystbåndet på fuglen var som sagt som Landsvale H. r. rustica, altså ret så bredt (se fotos af rastende fugle). Det kan derfor med nogenlunde betryggelse antages af fuglen er af racen H. r. transistiva. Fundet hænger i øvrigt udmærket sammen med de mange fund af Rødrygget Svale som prægede det tidlige forår, hvilke kommer fra nogenlunde samme hjørne af verden. Begivenheder der stemmer fint overens med den næsten uendelige sydøstenvindsperiode op til fundet, selvom racen ikke er kendt for at brede sig i bemærkelsesværdig grad væk fra Mellemøsten. Muligheden for hybrider foreligger naturligvis altid, men der er ikke umiddelbart noget der tager sig afvigende ud på fuglen. Eksempelvis ville LandsvaleXRødrygget Svale formentlig udvise flere afvigende træk, eks. tegn på lys overgump, manglende/afvigende strubekarakter eller mørk underhale/gump. Der er dog næppe tvivl om at Landsvale kan tage sig meget forskelligt ud i området mellem den nordlige rustica og den sydøstlige transistiva, i form af forskellige mellemformer. Det virker dog som om at fuglen befinder sig i den mørkere del af det farvespektrum som eks. er nævnt i BWP, hvorfor en mellemform synes mindre sandsynlig. Se fotos på Netfugl.dk : Foto af rastende fugl: Fotos af flyvende fugl (3 stk.): Har i spørgsmål til beskrivelsen bedes i skrive til nedenstående mailadresse. Venlige hilsner Ole Zoltan Göller Vesterjanderupvej Janderup tlf Mob [email protected] 154

155 En observation af en Rødrygget Svale (Hirundo dauurica) SSØ trk. Den 2/ Sydspidsen af Sønderho, Fanø. Omstændigheder: Let Ø-vind 2-3, sol og klart, ingen skydække, god sigt. Obs ca Afstand indtil 3 meter uden kikkert og indtil 30 meter med 10X50 kikkert. Fuglen trak lavt over klitterne og blev først set på 5 meters afstand, og derefter skråt nedefra i kraftigt side/medlys. I kikkert blev fuglen set i kraftigt modlys skråt oppefra. Således er stort set kun undersiden brugt til artsbestemmelsen. Samme dag 65 Landsvaler, 6 Bysvale og 2 Digesvale på træk. Obstid på nær afstand få sekunder, måske 5 sekunder. I kikkert 20 sekunder. Den korte observationstid gav ikke mulighed for detaljerede dragtstudier. Beskrivelse: Langhalet svale. Undersiden meget markant med tydelig lys underkrop og strube, som Bysvale, men tydelig lang hale, som Landsvale. Halen og undergump helt sort, skarpt afsat mod den lyse bug. Undersiden rødtonet, hvilket blev forstærket af det rødlige morgenlys. Bysvaler således også svagt rødtonede. På afstand, i kikkert, kunne hvid overgump ses, men ikke lys nakke. Det kraftige modlys fik næsten alle dragtdetaljer til at forsvinde. Diskussion: Den sorte undergump må udelukke evt. Landsvale/Bysvale-hybrid. Med venlig hilsen Kim Fischer. Rødrygget Svale Hirundo dauurica rufula Sneum Klippesvale (Ptronoprogne rupestris). rastende ved Blåvandshuk, 4. maj 2000 Efter melding om Hvidskægget Sanger ved Værnet, mødte jeg KBF på en tur ned til Ishuset for at kigge efter den, men så langt korn jeg ikke! Ved det sidste net ud mod klitterne, så jeg en brun svale forsvinde ned bag klitterne. Fra toppen af klitten kunne jeg hurtigt se, at det ikke drejede sig om en helt almindelig svale, men en Klippesvale. Da jeg for kun 10 dage siden så masser af Klippesvaler i Frankrig, kunne den hurtigt bestemmes. Stationen blev ringet op og kort efter stod alle ved sydhukket. Fuglen fouragerede langs klitkanten på en strækning af 200 m fra Her blev fuglen set ned til en afstand af ca. 2 meter. Her fik vi set både over- og undersiden fantastisk godt. Fuglen blev genfundet ca. 10 min. senere i mosen, hvor den fouragerede til 10.20, hvorefter den tog højde og trak langsomt mod nord og forsvandt. Beskrivelse: Helhedsindtrykket var en stor, kraftig, ensfarvet brunlig svale. I direkte sammenligning med en ledsagende Landsvale virkede fuglen kraftigere og tungere, med bredere vinger og kortere og mere plump krop. Typisk kraftfuld svaleflugt, i glideflugt sås en karakteristisk profil med hængende arm og mere horisontal hånd. Dragt: Hele fuglen virkede på af stand ensfarvet gråbrun. På tættere hold sås, at vingeoversiden var lidt mørkere end kroppen. På undervingen sås en meget tydelig kontrast mellem nærmest sortbrune undervingedækfjer og de lidt lysere svingfjer. Undersiden var gråbrun, men tydeligt mørkere på undergumpen. På den svagt kløftede hale sås en perlerække af hvide pletter tæt på halespidsen, denne karakter sås dog kun, når fuglen spredte halen. På tæt hold sås nogle mørke tegninger i hovedet, strækkende sig fra næbbet hen til bag øjet. På afstand gav det 155

156 indtryk af en,,maske". På tæt hold sås endvidere, med telescope, en antydning af en vingeskade i spidsen af højre vinge. Fuglen blev hurtigt meldt ud på birdcall og en halv time efter ankom: H. Knudsen, 0. Amstrup, T. W. Johannsen, T. Andersen og M.M. Jensen. med venlig hilsen Klaus B. Fries, Bent Jakobsen, Jens H. Hansen og Per Kjær. Storpiber Skallingen kl ca 11 Stor langhalet piber med kontrast mellem vinge/ryg og bug. Bugen og brystet virkede meget lys i forhold til vinge/vingedækfjer og bryst, som syntes mørk brune.. Yderste halefjer helt hvide dannende kontrast til midterste halefjer. De hvide halefjer kunne ses på 100 meters afstand. Fuglen blev opdaget på stemmen/kaldet, som var meget skarp og gennemtrængende. Lyden kan måske bedst beskrives som lidt hen ad skovspurvens, men med ovenstående karakterer Kaldet var ikke todelt eller svingende i tonelejet, men kom nærmest som én tone. Blev hørt i alt 5 gange. Iagttagelsen blev gjort i medlys med en Kowa 10X50. Fuglen fløj op fra jorden i et område m. fyr, klitter og strandeng på ca 60 m s afstand og fløj kaldende til en ny klit. Flugten var blød og bølgende. Obsen blev afbrudt da vi var ved at lede efter Nathejre. Medobser bl.a. John Frikke. Erik Overlund. samme fugl: biotop: klit hede landskab med Bølget Bunke og spredt Bjergfyr. Mod nord plantage- beplantning og mod syd strand-marskenge. Klitterne 80 han tilvokset, resten sandede vindbrud. Fuglen: Stor, langhalet Piber. kroppen kraftig med brunlig overside, lys bug/brystregion. (Det skal siges, at bryst og hals ikke blev set tilfredsstillende. Der kan have været/ikke været striber). I flugten syntes der stor kontrast mellem over- og underside. Ryg, vinge og vingedækfjer syntes ret ensfarvede uden kontrast mod nakke og isse. Halen lang med yderste halefjer helt hvide (sås kun i flugt) Disse stod i stærk kontrast til de midterste halefjer og kunne ses på ca m s afstand. Fuglens størrelse var lidt svært at skønne, da den fløj alene, men den var større end Skærpiber og mere langstrakt end denne. Flugten foregik i relativt korte, men bløde buer. Stemmen: kaldet blev hørt i alt 5 gange, og var meget skarpt og gennemtrængende. Lyden kan måske bedst beskrives som skovspurvelignende, men med ovenstående karakterer, kaldet var ikke todelt eller svingende i tonelejet, men kom nærmest som en rullende tone. Omstændigheder: Fuglen blev opdaget på kaldet, da den fløj op på ca 50 m s afstand. Den havde stået imellem de lyngklædte klitter i nærheden af åbne vindbrud. Kaldet hørtes 4 gange, mens den fløj m og landede på en åben sandflade på en klitryg ca m væk. Flugten foregik på tværs af obsretningen, hvilket gav mulighed for ovenstående beskrivelse. Efter at fuglen var landet, blev obsen afbrudt p.g.a. vilde råb om Nathejre. Da obsen blev genoptaget hørtes fuglen 1 (én) gang, da den blev skræmt op ca 150 m væk Den kom da flyvende direkte hen over de vilde vold-obsere, og fortsatte ind i plantageområdet ad et åbent brandbælte. Forsøg på at finde fuglen igen mislykkedes, hvorpå obsen sluttede. Hele obsen blev gjort i medlys og varede vel 3-4 min. Vejrforhold: Vind: ØSØ 4 m/s. Sigt: 1 km, dis. Skydække: solglimt gennem dis. Optik: Kowa 10X50. Medobsere: Erik Overlund, John Frikke, Thomas Hilkjær Thomas Kjær Christensen PS. Fuglen blev set samme sted sidst på eftermiddagen af Svend Rønnest, Esbjerg. 156

157 Storpiber iagttaget ved Havnegrøften, Skallingen d. 10/11 87, ca kl 11. Biotop: Klit-hede 1andskab med Bølget Bunke og spredt Bjergfyr. Mod nord plantagebeplantning og mod syd strand-marskenge. Klitterne 80 % tilvokset, resten sandede vindbrud. Fuglen Stor, langhalet piber. Kroppen kraftig med brunlig overside, lys bug/brystregion. Det skal siges, at bryst og hals ikke blev set tilfredsstillende. I flugten syntes der stor kontrast mellem over- og underside Ryg, vinge og vingedækfjer syntes ret ensfarvede, uden kontrast mod nakke og isse. Halen lang med yderste halefjer helt hvide (sås kun i flugt). Disse stod i stærk kontrast til resten af halen, og kunne ses på ca meters afstand. Fuglens størrelse var lidt svær at skønne, da den kun sås alene. Den var dog tydeligt større end Skærpiber og mere langstrakt. Flugten foregik i relativt korte, men bløde buer. Stemme: Kaldet blev hørt i alt 5 gange, og var meget skarpt og gennemtrængende. Lyden kan måske bedst beskrives som skovspurvelignende, men med ovenstående karakterer. Kaldet var ikke todelt eller svingende i tone1ejet, men kom nærmest som en rullende tone. Obsen: Fuglen blev opdaget på kaldet da den fløj op på ca. 50 meters afstand. Den havde stået mellem klitterne på eller ved et vindbrud. Kaldet hørtes 4 gange, mens den fløj m og landede på en klitryg ca m væk. Flugten. foregik på tværs af obsretningen, hvilket gav mulighed for ovenstående beskrivelse. Vi1de skrig om Nathejre afbrød obsen! Da obsen b1ev genoptaget, hørtes fuglen 1. gang, da den blev skræmt op ca 150 m væk. Den kom da flyvende direkte hen over de tilstedeværende hit-jægere, og fortsatte ind i plantageområdet ad et åbent brandbælte. Forsøg på at finde fuglen igen mislykkedes, hvorpå obsen sluttede. Hele seancen foregik i medlys og varede vel 3-4 min. Vejret: vind+ ØSØ 4 m/s, sigt 1 km, dis. Optik: Kowa 1Ox50 Observatører: Erik Overlund, John Frikke og Thomas Kjær Christensen P.S. Fuglen blev set samme sted sidst på eftermiddagen af Svend Rønnest, Esbjerg uden forudgående kendskab til fuglens eksistens. Storpiber - Mandø På en vandfugletælling på Mandø skulle vi en tur syd om øen på bærmevejen. Efter nogle 100 meters kørsel stod der foran os på vejen en kæmpe af en piber, som vi straks kunne bestemme til Storpiber. Vi kunne sidde stille og roligt i bilen og studere fuglen i de par minutter den spankulerede rundt. Afstanden var da fra 5 til 10 meter. Efter ca 3-4 minutter fløj fuglen over på den anden side af digegraven og vi fattede ikke længere interesse for den. Nu havde vi set den og manglede kun at de 2 der havde fået nyt X skulle give øl. Og det gjorde de. Svend Rønnest Storpiber Blåvandshuk, d 19/ Johannes Nielsen, Klaus Nielsen, Torben Sørensen, Knud Pedersen 157

158 Vi observerede denne tågede morgen fra den yderste klitrække ved,,sydhukket tæt ved militærets skurvogn. Sigtbarheden var dårlig ca m, det var overskyet med svag vind fra SSW Småfugletrækket var ringe og domineret af stære og engpibere Over havet nærmest fugletomt. Kl blev vi opmærksomme på et markant småfuglekald som korn fra en retning nord for os. Kaldet hørtes et par gange inden fuglen dukkede frem af tågen over yderste klitrække med retning imod os. Den passerede herefter lige forbi på m afstand, mens den regelmæssigt lod kaldet høre Forsvandt herefter bag de høje klitter syd for os. Johannes mente, at den havde lagt an til landing, men eftersøgning; i området var negativ. Beskrivelse: stor, slank og relativ langhalet piber - klart større end Engpiber. Flugten var ikke hoppende som engpiberens, men foregik i længere mere vipstjertagtige buer. Egentlige dragtdetaljer var det ikke muligt at skelne under de givne lysforhold. Den virkede mørk på oversiden og lysere på bugen. Flugtkaldet var umiskendeligt et vidtlydende eksplosivt,,schri-eb. Vi hørte det 5-6 gange. Klaus og undertegnede er fortrolige med dette artsspecifikke kald fra tidligere iagttagelser af Storpiber. Knud Pedersen Observationer af Storpibere I Ribe Amt. På et møde 1 Esbjerg besluttede vi at lave en form for fællesbeskrivelse af Storpiberobservationer til Sjældenhedsudvalget. Baggrunden for mødet og beslutningen er, at antallet af observationer er forholdsvist stort, og at dokumentationen i mange ti1fælde er problematisk, idet stemmen har været det vigtigste kendetegn. I det fø1gende først en gennemgang af vores erfaringer med Storpiberens feltkendetegn og mulige forvekslingsarter. Da vi se1vfølgelig har forskellige erfaringer og opfattelser, vil det fremgå, at vi ikke i alle tilfælde kan stå inde for hinandens beskrivelser, hvilket fremgår af teksten. Dernæst i kronologisk rækkefølge samtlige observationer med kommentarer af observatørerne. Mange af disse kommentarer er korte og skematiske, da meningen med fællesbeskrivelsen jo bl.a. er at undgå mange siders gentagelser. På mødet deltog Lars Andersen, Flemming Falk, Kim Fischer, Jes Graugård og Jens Thalund. Feltbestemmelse af Storpiber og evt. forvekslingsarter. Stemme. Arten har et kraftigt, højtlydende kald (i forhold til alle andre pibere). Hørt på over 500 meters afstand i stille vejr på Langli (LA) og 250 meters afstand ved Sønderho I blæsevejr, styrke 5 (KF). Vi er enige om at beskrive det med bogstaver som rriep eller schriep. Et tydeligt ru eller rullende kald. Som oftest er kaldet hørt som enkeltkald med forholdsvise stort interval. i nogle ti1fælde er "dobbeltkald" hørt: rriep-iep, eller endda tredobbelt kald (KF). Fugle jaget op på Langli (LA,JT,JG) tavse under selve opflyvningen, men efter opnåelsen af en hvis højde høres stemmen. Som nævnt har der oftest været ret stort interval mellem kaldene, f.eks. kaldte en flok på 4 på Langli (JG) påfaldende få gange i forhold til en tilsvarende flok af andre pibere. Kaldet er meget lidt variabelt. Man er således ikke i tvivl om, at man hører en Storpiber efter kun 1 eller 2 kald, selvom fuglen er ret langt væk (over 50 meter). 158

159 I næsten alle tilfæ1de, især, hvor fuglen har været på træk, har den gjort sig bemærket i første omgang ved hjælp af kaldet. Gråspurv: Er den art, hvis chirp-stemme minder mest om Storpibers. Gråspurvens stemme er dog alligevel så forskellig, at den ikke forveksles. Den er lysere og ikke så ru, ligesom den er noget svagere. Markpiber: Det er begrænset, hvad vi hører til den art her I Sydvestjylland. Generelt mener vi, at stemmen er spurvelignende, variabel og ikke så grov som Storpiberens. Kaldet er ikke nær så kraftigt, og kan ofte have kortere interval mellem de enkelte lydytringer var der en flok på Langli på 7-9 ex., hvilket i sig selv er ganske bemærkelsesværdigt. JT og LA husker kaldene som svagere, ikke todelt, spurvelignende (FF Skovspurvelign.) og mere lyst end Storpiber. KF har kun haft en udtrk. ved Sønderho igennem flere år (ingen i -87/88), hvilket indikerer at arten er mindre stemmeaktiv under direkte træk. JG mener, at stemmen er mere snakkende, variabel og at arten er mere ukontrollabel i sin stemmeføring. Gul Vipstjert: Fliii eller"psriiee er nok en smule længere end Storpibere, idet den "fader ud" til sidst. Markpiber -forårsfugle hørt Skagen (JG) og Fanø (KF) er mere Gul Vipstjert-lign. Adfærd. En meget sky fugl, nærmest hysterisk. I forbindelse med feltbestemmelse er det et problem, at fuglen holder sig skjult i højt græs, indtil man nærmer sig, indtil den pludselig ryger op og flyver væk. Ofte ses den i svirreflugt/musende, inden den går ned, eller flyver videre. Når fuglen "jages går den altid ned i højt græs, og selv, nar man har fået øje på den tilfældigt et sted, er det altid i nærheden af højt græs. Er set muse mange gange på Langli og enkelte gange i Blåvand. De udtrækkende fugle ved Sønderho er ikke set muse blev en flok på 4 jaget op på Langli, og alle blev set hænge, musende i luften med en hvis afstand (JG). Når den hopper rundt i græsset har fuglen en meget opret positur, og næbbet holdes skråt opad. Dragtkendetegn. Hovedtegninger: Øjet fremtræder tydeligt p.g.a. lyse partier omkring øjet. Både den lyse øjestribe og den øverste del af øredækfjerene får kinden til at være tydeligt lysere end issen. Der er ingen mørk øjestribe. JG mener at øjet er større end hos Markpiber. Underside: Stribningen er ikke nær så kraftig som det vises i "Fitter". Nogle få striber ses dog, især på siden af brystet. Tydeligt er derimod en tydelig stribe (malarstribe), som løber fra mundvigen/næbbet ned til siden af halsen, hvor den ender i en tydelig og mere eller mindre trekantet plet. Ellers er undersiden ret lys. KF mener den er tonet "buff" eller gulbrun. Der var dog lidt uenighed om graden af denne toning, men vistnok er den ikke så kraftig som hos brystet på visse Skovpibere. Ryg: Brun, tydeligt mørkere end undersiden. Ryg og vinger nærmest som hos Engpiber (der er ingen virkelig iøjnefaldende tegninger). Ikke så markeret som hos Rødstrubet Piber. Ryggen tydeligt stribet. To lyse vingebånd som hos Engpiber. Hale: Hvide yderhalefjer, sorte/mørke centrale fjer. Som hos Engpiber eller Sanglærke. Ses undertiden på stor afstand. Illustration på basis af feltobservationer Fanø. Silhouet/form/fremtoning. En stor spurvefugl, nærmest som Sanglærke i størrelse (I visse tilfælde kan den se mindre ud -KF), men slankere og mere langhalet. Ret lang- og tyknæbbet. Har en meget opret positur, når den hopper rundt i græsset. Kendetegn i flugten. Først og fremmest skiller fuglen sig ud i en flok pibere/finker på sin storbølgede flugt. Buerne I bølgeflugten er tydeligt større end pibere og Gul Vipstjert, men minder mere om Stor Tornskade. Men fuglen er også tydeligt større end de andre pibere, og halen er ret lang, nærmest som Gul Vipstjert (lidt kortere end Hvid Vipstjert). KF har ved flere tilfælde bidt mærke i kraftigt næb. Desuden har fuglen et kraftigt mave og brystparti. Svirre- eller museflugt ses ofte. Både når fuglen jages op (en fugl på Langli blev jaget op 15 gange og musede hver gang, en flok på 4 fugle musede alle på en gang) og I visse tilfælde under trækket I Blåvand. I Sønderho er den sjovt nok ikke iagttaget muse. 159

160 Gennemgang af observationer Blåvand: på morgenobsen Langli: Opdages på linietaksen På taksen jages 3 op i en flok, og senere på taksen alle Fugl ene blev opdaget på deres karakteristiske kald. De blev ikke set særligt godt stående, men ofte set i flugt (storbølget og set muse meget ofte). Sønderho: Skallingen: trk. Typisk kald hørt trk rast/trk. Albuebugten. Kald hørt/flugt set trk./rast. (Blev ikke fundet. Kald/silhouet set.) trk. Kald/silhouet set trk. kl. 0705, 0720, 0750, 1120, Kald/silhouet trk. Kl. 0830, 1020, Kald/silhouet trk. Kl. 0725, 0820, 0850, 0930, 1045, Kald/silhouet trk. Kl Kald/silhouet trk. Kl Kald/silhouet rast. Kald hørt/flugt set. Obs med Niels Knudsen rast Havside Bjerge. Blev set flyve op/hørt, men trods eftersøgning ikke fundet rast Vindgab Bjerge. Set/hørt, men ikke fundet senere. Alle observationer gjort af KF rast. Kl Kaldet hørt 5 gange, fuglen set flyve flere gange under Gode forhold ned til 40 meters afstand. Obs: Erik Overlund, John Frikke, Thomas Kjær Christensen Blåvand: trk. Kl Hørt, set rimeligt trk. Kl trk. Kl trk. Kl trk. Kl trk. Kl trk. Kl Set rimeligt. Langli: rast. Blev kun hørt rast. Set og hørt under fine betingelser. Desuden 7 Markpibere denne dag. Obs FF, LA, JT rast. Begge hørt og set godt ingen set p.g.a. elendigt vejr rast rast rast. Øen ikke intensivt undersøgt rast. Alle oppe og flyve samtidigt. 160

161 rast ingen obs (stormvejr) rast rast rast rast rast rast rast rast rast rast. Obs + Jesper Kyed Larsen rast. Hørt svagt. Sønderho: trk. Obs + Preben Clausen. Kl trk. Kl trk. 0630, Obs med Jens Thalund trk. O752. Ivrigt kaldende rast. Rindby Strand. Obs m. Preben Clausen trk. 0720, 0805, trk og 1 rast Farmen nord for Sønderho. Obs m. Jens Thalund trk Obs med Jens Thalund. Sidste fugl kun hørt trk trk. Kl. 0745, trk trk trk. Fanø Strand. Kl trk. og i trk/rast. Kl og rast/trk trak Fuglen høres to gange, men først 2. gang går det op for mig, at det er en Storpiber (det er ja lang tid siden jeg sidst har haft en). Jeg gør Preben Clausen opmærksom på fuglen, som vi ser skråt bag fra trække ud. Størrelsen og den dybt bølgede flugt ses. Afstanden ca. 30 meter i sidelys. Ingen dragtkarakterer kan skelnes tyk En udtrækkende høres og ses på ca. 30 meters afstand. Stemmen først to enkelte rriep, så et rriep-irp, og igen rriep. Stor størrelse, bølget flugt, pibersilhouet bemærkes trk Fuglen ses på 25 meters afstand i modlys, hvorved flugt og silhouet (og kraftigt næb) tydeligt ses. Stemmen tre gange vriep-irp. 1 trk høres sammen med Jens Thalund og ses på ret stor afstand, vist over 50 meter. Et enkelt rriep hørt trk. sammen 07.52, kortvarig rast, hvorunder jeg desværre ikke fik dem at se, idet de fløj op fra klitfoden og trak ud. Ses forbiflyvende på 10 meters afstand, men ingen vigtige/diagnostiske kendetegn ses, ud over kraftig størrelse, stort næb. Fuglene kaldte meget kraftigt uafbrudt. Op til 3-dobbelt kald vriep-irp-irp. Situationen, hvor fuglene skal tage stilling til, om du skal trække ud eller ej, øger tilsyneladende kaldfrekvensen. Få meter fra, hvor Storpiberne rastede, sad forøvrigt en Rødstrubet Piber rast Rindby Strand foran sommerhus, hvor Preben Clausen og jeg havde taget opstilling til havobs (Bl.a. Alm. Skråpe 1 N og Mallemuk 3 N). Pludselig sagde Preben: Er det ikke en Storpiber, som sidder der? I det samme fløj fuglen op og lod kaldet høre 2-3 gange. Jeg så den kun flyve. En senere eftersøgning i området gav kun et kort glimt af fuglen og endnu kaldet 1-2 gange. Fuglen sad 5 6 meter foran 161

162 sommerhuset trk , og Den første set fint nedefra på 5 meters afstand. Lige over mig vendte fuglen siden af hovedet til og det markante øje, kraftige næb og ret lyse bryst (kun markante striber på siderne) kunne ses. De to andre trak ud på 25 og 35 meters afstand. Størrelse, flugt, næb set tydeligt. Alle tre havde enkelt-kald trk Enkeltkald hørt. 1 trk Obs med Jens Thalund. Desværre står der ikke mere i notesbogen om de to observationer, hvilket skyldes at drosler og ca andre småfugle også trak ud. Idet min. 147 Ringdrosler var trukket, besluttede vi os for at checke buskene i omegnen for den art og kom ud til et strandengeområde 2 km nord for Sønderho, hvor Jens Thalund hørte en Storpiber kalde, bl.a. dobbelt-kald, hvorfor han først regnede med, at der var tale om to fugle. Vi gennemsøgte området og fik endelig fuglen at se. Den gik rundt i ca. 30 cm. højt græs på ca. 30 meters afstand (Optik: 20X WV Kowa-teleskop). Tegningen er lavet på basis af denne observation. Især bemærkelsesværdigt var de lyse partier omkring øjet, kontrasterende til den noget mørkere isse, den stribede ryg, den kraftige skægstribe, som på siden af brystet endte i en trekantet plet. Fuglen gik rundt med meget opret statur. Pludselig røg den op, efter ca. 10 min og fløj hen over os, stod og musede på 6-7 meters afstand, kraftigt kaldende trk Rørt enkeltkald 4 gange. Set på meters afstand. Bølgeflugt, pibersilhouet. 1 trk Denne fugl blev hørt to gange (tydeligvis udtrk.), men ikke iagtt. Fuglen har nok været over 150 meter væk trk Set i modlys på 35 meters afstand. Flugt i flotte buer, slank krop, lang hale, kraftigt næb. Enkelt-kald hørt 4-5 gange i trk Set på 60 meters afstand. Kald hørt 4 gange (enkeltkald). Lang, slank. Bølgeflugt. 1 trk Hørt på stor afstand, måske 200 meter. Fik øje på fuglen, som trak tavs forbi på 35 meters afstand trk Set på 15 meters afstand i sidelys. Ansigtstegningerne kunne skelnes. Bølgeflugt, slank, langhalet osv. Flot solskin. Stemmen hørt flere gange. Havde måske uddybet denne obs, hvis ikke det havde været for en række obs af mange andre fugle denne formiddag trk. et stykke op ad stranden kl Fuglen fløj i ca. 10 meters højde mod syd og ville ikke være registreret fra det sædvanlige obssted. Stemme hørt flere gange, slank krop, Lang hale, stor størrelse iagtt trk Havde optageudstyr med (båndoptager og porabol udlånt til Preben Clausen fra Naturhistorisk Museum), men havde ikke klargjort det endnu. Da en fugl ankom ca og landede i klitterne gik jagten ind. Desværre var fuglen væk. Et eller andet fløj op, som jeg fik optaget, måske en Bogfinke (!), men på grund af fejlindstilling af båndoptageren ( en knap stod på optagelse til over et-eller-andet antal decibel) troede jeg at det måske var Storpiberen. Den eneste chance for at optage en fugl gik i vasken En hørt ca ude over Keldsand på 200 meters afstand. Stemmen blev hørt et par gange. Fuglen landede formodentlig. 10 minutter senere fløj den op og blev set på 100 meters afstand trk. syd. Stemmen blev hørt 4-5 gange. Generelt: Hvor intet andet er nævnt, har jeg været alene om observationerne, og de har været foretaget fra et obspunkt på den sydligste spids på Fanø, en klit på ca. 20 meters højde. De fleste fugle bliver tilsyneladende ledet hen imod denne klit (som det højeste punkt?) og kommer i meters højde. De fleste trækker i sydlig til sydøstlig retning, som hovedstrømmen af de andre pibere. Medsendt en tabel over mine observationer af landfugle på træk i -87 og -88, til brug for en opfordringsartikel i lokalbladene i Sønderjylland og Ribe Amter. Det er mit håb, at flere vil deltage i trækstudier lange Vestkysten. Der kan ikke være tvivl om, at antallet af f. eks. Storpibere kunne mangedobles ved en øget indsats. Alene ved Sønderho tror jeg, at det faktiske antal udtrækkende fugle må ligge på 3-6 gange det observerede antal. Desuden har jeg en ide om, at der raster mange fugle på den nordlige del af Fane, hvor der er store græsarealer (bølget bunke), som minder om de områder, hvor arten raster på Langli. 162

163 Kim Fischer. Beskrivelse af Taigapiber (Anthus hodgsoni) iagttaget på Skallingen/Ho plantage d Efter at have parkeret det hvide lyn ved Skallinglaboratoriet kl gik jeg ud mod øst langs sydkanten af Ho Plantage. Efter ca. 100 meter lettede en fugl fra engen, stødende op til Plantagen, og fløj den korte strækning, vel 20 meter mod træerne. Det der straks henledte min op opmærksomhed på fuglen var dens Skovpiberagtige stemme, den udstødte under flugten. En stemme man ikke forventer d. 16. november; Fuglen satte sig halvt op i et træ, ca 3 meter oppe, hvor den sad frit fremme og lod sig nøje studere på 15 meters afstand i en 10X50 kikkert. Det var helt tydeligt en piber i form, størrelse og med mørke p1etter på brystet. Jeg koncentrerede mig derefter om hovedet for at kigge efter øjenbrynsstribe, hvilket den også havde, med gullig og ikke særlig tydelig foran øjet,. men over og bag øjet var den meget tydelig kort og hvid, og kunne minde om en plet, idet den var skarpt afskåret bagtil. Denne hvide del af; øjenbrynsstriben trådte dog ikke så tydeligt frem, som set på fotos af ringmærkede fugle. Derudover bemærkedes en oliven overside med ustribet ryg, mantle, og især vanen med at sidde og vippe med halen som en vipstjert var iøjnefaldende. Overbevist om at jeg stod over for en Taigapiber strøg jeg tilbage til Blåvand for at hente Thomas og Erik. Erik var dog ikke hjemme, men kom til senere. Thomas og jeg fandt hurtigt fuglen igen, og den var igen søgt ud på tilstødende eng for at fouragere. Det er meget almindeligt, fuglene der raster i plantagekanten, det være sig mejser, drosler og andre insektædere søger ud på disse enge for at fouragere. 0gså mange stenpikkere og bynkefugle opsamles her. Fuglen fløj tilbage til plantagen da vi forstyrrede, og under de følgende to timer iagttog vi fuglen helt med til et par meters afstand, selv om den af og til forsvandt for så at dukke op igen. Stemmen hørtes flere gange. Beskrivelse af fuglen: En typisk piber, der i form, struktur og størrelse mindede om en Skovpiber. Hovedet med en tydelig øjenbrynsstribe, der foran øjet, ikke var så fremtrædende, gullig eller buff, men bag øjet tydeligst og gik over i en hvid farve. Den hvide farve startede sådan set over øjet og bag øjet var den kort og lige afskåret bagtil, hvilket gav den udseende af, nærmest at være rektangulær, eller kunne på afstand virke som en plet. Issen olivengrøn, med en del mærke og kraftige længdestriber. Nakken ligeledes olivengrøn uden kontrast til issen, og ryggen var samme farve og uden striber. Også overgumpen var ustribet og afveg ikke i farve fra den øvrige overside, men halen var over i en lidt mørkere, måske brunlig farve. På et tidspunkt sås lyse yderhalefjer. Vingerne af samme farve som oversiden, og med to tydelige skarpt afgrænsede vingebånd på større og mindre dækfjer. Dækfjer med lysere kanter. Fra næbbets basis gik en sort stribe, skægstribe eller malarstribe, ned mod brystsiden, og den var afgrænset af hvid strube, og hvid stribe mod kinden. Denne sorte stribe bredte sig ud i en plet, hvor den endte på kanten af halsen og brystet. Brystet hen i det brungullige med sorte pletter, som gik ned langs kropssiderne. Bugen hvid. Næbbet typisk piberform, med mørkt over- og undernæb og spids, men lys basis. Ben kraftige og rødligt kødfarvede. Stemmen, som hørtes flere gange var skovpiberagtig, dog med mere i-lyd, og derved mere skarp. Noget i retning af tsiip. Fuglens opførsel var meget speciel. Ofte ville den hellere krybe væk end flyve, men hvis den blev presset, når vi var flere personer lettede den og søgte op i et træ. Dog aldrig ret højt, hvilket vil sige ikke over tre meter Den søgte dog hurtigt tilbage til jorden, som var dens foretrukne opholdssted Oftest færdedes den på selve jorden i græsbevoksningen mellem træerne, men til tider også i meget lav bjergfyrbevoksning, Det var typisk at hver gang fuglen sad på en gren pumpede den med ha1en som en vipstjert, til tider kunne fuglen fuldstændig forsvinde fra os, selv om den var landet kun 10 meter borte. Så kunne den flere gange findes igen, hvor den smøg sig gennem vegetationen, græsset, idet den faktisk gik med bøjede ben og gjorde sig aflang med, lavt strakt hoved, og i disse situationer kunne den minde om en slange eller en mus. Fuglen sås i 2 timer til kl , hvor det var ved at blive for mørkt til småfuglekig. I dette tidsrum så vi den alle tre virkeligt godt med ned til et par meters afstand. Observationsforholdene var perfekte med vekslende lysforhold pga skyet vejr med byger. Benyttede kikkerter var alle Kowa 10X50. Ingen af os har før set Taigapiber, men alle har virkelig god erfaring med de øvrige i Danmark forekommende pibere. 163

164 Grunden til, at, der pludselig forekommer fugle på dette sted, sydkanten af Ho Plantage, skyldes at området. her har en opsamlende effekt på fuglene. Fuglene der kommer trækkende, mod syd over Blåvandsområdet, drejer ofte af og følger kysten mod sydøst. Herved når de til kanten af Ho Plantage, idet de her skal ud over Ho Bugt eller ud over Skallingen, og det bremser mange fugle. Således ses her ofte en del trækkende Spurvehøge langs med plantagen, og i dette efterår trak en dag 3500 Sang/Vindrosler på samme sted. Tidligere på året sås også flere nattrækkere her, og af dem var der flere med. nyligt påsatte ringe, altså uden tvivl fugle mærket ved Blåvand Fuglestation samme dag, og fortsætter langs vegetationen mod sydøst. Bent Jakobsen Thomas Kjær Christensen Erik Overlund Taigapiber - Esbjerg Havn Et par dage efter min søns fødsel, og mens moderen endnu lå på hospitalet, tog jeg en velfortjent afstikker til havnen for at tjekke mågerne. Det var en lidt tåget dag, så det var hurtigt gjort. Jeg kom derfor hurtigt hjemover ad Fiskerbrogade, da jeg hørte en Skovpiber?. Hovsa tænkte jeg, det var tidligt, alt for tidligt. Derfor stoppede jeg op og så da også fuglen, der dukkede op i disen og kom flyvende hen over hustagene og tydeligt nok var en piber. Den fløj ned for enden af Morsøgade og satte sig i toppen af et træ i en "villahave". Jeg styrtede af sted ned til den og fik et kig på den i et minuts tid på en afstand af ca 20 meter, inden den fløj videre ind over byens tage i sydlig retning. Svend Rønnest Blåvand Fuglestation Mandag den 16/4-l973 Beskrivelse af Bjergpiber (Anthus spinoletta spinoletta) 1 B1åvand Fuglestation Indledning : Fuglen, en tydelig piber, opdagedes fra stuen på stationen ca, kl. 13 mandag den l6/4~l973. Antoges først for en Skovpiber (Anthus trivialis), men var for ensfarvet på både ryggen og undersiden og iøvrigt synede den kraftigere. Iagttagelser: Jørgen Rabøl fattede en kikkert og gik ud og så på den, hvor han lavede nedenstående notater samt skitse. Senere fandtes fugle et lille stykke vest for Blåvand Fyr og her kunne følgende iagttages: En kraftig piber - som Skærpiber (Anthus spinoletta littoralis) - med iøjnefaldende ensfarvet gråbrun ryg med udflydende mørkebrune pletter - ikke markante. To svage hvidlige vingehånd. Smudsighvid og kort øjenbrynsstribe samt lys øjenring, Næbbet mørkt. Struben ustribet og hvid. Brystet med en fin mørkpletning, bestående af tynde korte sortbrune pletter af udbredelse som vist på skitsen. Øvrige kropsunderside indtil benene lyserød - ikke meget ulig samme som hos Rødstrubet Piber (Anthus cervinus), Halen mørkebrun med brede og meget iøjnefaldende hvide halesider. Benene helt sorte. Stemmen hørtes ikke under den sidste observation. Bestemmelse : Bestemtes til Bjergpiber pga. af sin ret ensfarvede brune overside, brystets og benenes farve, hvide halesider og stemmen. Adskillelse fra Rødstrubet Piber pga. af ryggens farve, manglende lys stribe på ryggen, de mørke ben og stemmen fra Skærpiber pga. af undesidens farve og de tydelige hvide halesider og fra andre pibere på grund af undersidens farve og benfarven. Observationsforhold: Afstanden ved første observation ca. 15 m og mod optik 10x50 i omkring 2 min. Senere med samme optik i afstanden 25-lOm i ca. 10 min, Bent Møller Sørensen, 164

165 Observation af en Bjergpiber (Anthus spinoletta) rastende Fugl , Sønderho. Omstændigheder: Under vandfugleoptælling ses fuglen flyve op fra en rende og raste på selve giget. Jeg ser fuglen i 10X42 på meters afstand i et minuts tid, hvor den sidder og kryber lidt sammen. Desværre kan jeg ikke gå så meget i detaljer med fuglen på grund af afstand og begrænset obstid. Herefter flyver den ned til renden igen, hvor den ikke er synlig. Vejret: V 1, sol, 50 km sigt, 2 grader. 22/12 ses fuglen på stor afstand i renden, som nu er omkranset af is. Fuglen bestemmes denne dag først og fremmest på stemmen. Michael Clausen, Esbjerg er med dcnne dag. men jeg tror ikke han kunne bestemme fuglen Til 22/12 var der meget kraftig nattefrost. Beskrivelse; Førstehåndsindttryk en meget lys grlig (gråligbrunlig) piber uden brune tegninger, med påfaldende lys øjenbrynsstribe, lyse vingebånd og lys underside, kunne uden videre bestemmes til Bjergpiber. Næsten hvid øjenbrynstribe markeret og tydelig i hele sin længde. Understreget af mørk øjenstribe, som giver et lidt markpiberagtigt ansigtsudtryk. Hvid kindstribe. To tydelige hvidlige vingebånd, stribet bryst, men med finere striber end skærpiber og ikke nær så markerede. Undersiden med hvid grundfarve. Størrelse som Skærpiber, altså større end Engpiber, med typisk Skærpiberform. Under opflyvning hvide yderhalefjer forbavsende tydelige. Stemme: Som en blanding af Skær- og Engpiber, mest som Skærpiber, men mere flad. Bemærkninger: Mit første fund fra DK. på trods af at jeg har set meget store mængder af Skærpibere. Jeg vil vove den påstand at arten er sjælden på Fanø, hvor der ikke er brak- eller ferskvandsbiotoper af betydning. Arten er i vinterdragt påfaldende anderledes end Skærpiber. og kan vel ikke siges at udgøre et større feltbestemmelsesproblem. Iøvrigt har jeg erfaring med vinterbjergpibere i Sydengland og Nordafrika. Vejrforholdene i december har vel betydet at store antal Bjergpibere er presset vestpå fra Østersø-området Venlig hilsen Kim Fischer Poppelvej Fanø Bjergpiber Anthus spinoletta Esbjerg Havn På en af de sædvanlige havneture helt ude ved Fovrfeldåens udløb, inde ved de inddæmmede søer, stødte jeg på en piber, som jeg straks studsede over. Helt ustribet bryst, hvid underside, meget klar øjenstribe og 2 klare vingebånd på en piber er nok til at få min opmærksomhed. Når den så oveni var meget større end Engpiber så burde sagen være klar. Benene meget mørke uden at være sorte, hvide ydre halefjer, gråbrunlig ryg med meget utydelige striber, hvid underside og lyst beige bryst. Kun få lidt mørkere grå striber/pletter på flankerne. Struben meget lys og skægstribe næsten manglende. Fuglen har været en adult fugl i en overgangsdragt fra sommer- til vinterdragt. Bl.a. tertiærerne var friske. Fuglen gik og fouragerede ca 2 meter fra vandkanten, som regel ude i det fri. Meget forskelligt fra Engpiberne, som oftest vil fouragere i dække af vegetation. Obstid i alt ca 2 time. Korteste obsafstand ca 10 meter. Svend Rønnest Bjergpiber Fanø Nord den set på få meters afstand; fine striber på brystet, hvid øjenbrynsstribe og 2 vingebånd, varmt brun overgump og stemme som mellemting mellem Engpiber og Skærpiber. 165

166 Kim Fischer Sorthovedet Vipstjert Motacilla feldegg Sneum Sluse Forland Blandt en hulens masse vipstjerter (125 Hvide og 75 Gule) skilte en sig tydeligt ud ved at have et helt sort hoved og helt gul underside. Da jeg havde set en del feldegger i Israel og Tyrkiet vidste jeg, at det var en stor mulighed og de øvrige feltkendetegn blev studeret nøje. Hovedet var helt sort fra næb ned under øjet og til nakken. Da fuglen blev set fra mange vinkler og både i godt og mindre godt lys, var det uden tvivl helt sort. I nakken var det meget skarpt aftegnet mod en mørk grålig gulbrun ryg. Tydeligt mørkere end hos Gul Vipstjert. Mod strube og halssider var det sorte hoved skarpt aftegnet til knaldgult. En knaldgul farve der fortsatte til helt ud på undergumpen. En gul farve der var mere klar og skarp end hos de øvrige gule vipstjerter. Vingebåndene som hos Gul Vipstjert, måske med en lille nuanceforskel, men ikke noget der er tydeligt. Størrelsesmæssigt virkede den en anelse større og kraftigere og var da også den herskende i hakkeordenen blandt de øvrige gule vipstjerter. Alle Vipstjerterne bevægede sig langsomt, nærmest gående, mod syd og efter ca 2 times obs kørte jeg hjem og ringede rundt til interesserede. Ingen var, så vidt jeg ved, ude at se efter den. Obstid ca 2 time. Korteste afstand ca 15 m. Svend Rønnest. Observatør: Verner Højgaard Jensen; medobservatører: Knud Højgaard Sorthovedet Gul Vipstjert (Motacilla flava feldegg) 1 Sneum Engsø (12/08/2004: (14:15-17:15): Køn: Han Alder: Adult (udfarvet) Dragt: Sommerdragt/yngledragt Kommentarer til observationen: Feldegg -vipstjerten ankom ved 16.0 tiden hen til en revle i søen, hvor vi netop var i færd med at studere flere lidt mærkeligt udseende vadere temmelig grundig. På en anden revle var der Dobbeltbekkasiner - 35 i alt - og flere andre slags plus et par Hvide Vipstjerter og en enkelt alm. Gul Vipstjert. Vi havde studeret et par langbenede vadere en god tid, da der blive liv længere inde på revlen, en usædvanlig klar gulbrystet Vipstjert med knaldsort hoved. Vi forsøgte om ikke vi kunne få det til, at det var en Nordlig Gul Vipstjert, men der var for mange indicier imod til at vi med god samvittighed kunne godkende dette. Den havde stærkt gult helt op til midten af næbroden - hvor under og overnæb mødes. Desuden havde den ikke som thunbergi den hvide rand lige under den sorte plamage omkring og under øjet, og hertil kom, at den var ensartet knaldsort over hele hovedet, og ikke antydning af en lidt mere gråblåsort farve på isse, nakke og pande. Også skulderpartiet ned mod de to klare vingebånd var mørkere end hos Nordlig, så vi måtte- imod vore gode vilje identificere den som sikker feldegg, selv om vi godt véd, at det vel nærmest må blive en selvfølge, at det vil møde modstand fra dygtigere professionelle ornitologer. Men det må vi så affinde os med. Vi synes blot det vil være lidt ærgerlig, om den slet ikke skulle meldes ind, blot fordi den ligner Nordlig en del. Da jeg netop er hjemvendt fra ferie i det vestjyske har jeg ikke kunnet melde fuglen ind før. I øvrigt havde jeg flere iagttagelser sammen med private dygtige ornitter som ønskede visse iagttagelser hemmeligholdt, men vedr. feldegg,en var vi kun os selv til at tage bestemmelsen! Iagttagelsen blev gjort fra den nogle meter høje dige ved Sneum sluse i fint medlys og godt overblik pr teleskop. Observatør: VHJ og Knud Højgaard 166

167 Beskrivelse af Citronvipstjert 1K iagttaget på Skallingen d. 18. september Vejrmæssigt var det en pæn dag, så cykelturen med DGl til den sydlige P-plads på Skallingen kunne ikke være valgt bedre. Efter et vel overstået arrangement cyklede jeg alene tilbage mod Ho kro. På de bare områder ved vogterhuset, ca. 30 m væk, gik en flok på 15 Gule Vipstjerter ret tæt på betonvejen. Et enkelt individ i flokken fangede min opmærksomhed, idet den var meget lysere end de andre. Jeg fik stoppet cyklen og så på flokken 1 ca. 30 sek, hvor jeg kunne konstatere, at fuglen ud over at være lysere end de Gule Vipstjerter 1 havde en tydelig, bred øjenbrynsstribe, som fortsatte rundt og om bag øjet og ned bag øredækfjerene. Desuden to meget tydelig vingebånd. Jeg var på dette tidspunkt klar over, at det var en ung Citronvipstjert, hvilket blev bekræftet, da flokken lettede og jeg hørte fuglens stemme, som var tør og lidt rullende. På mobilen kontaktede jeg Henrik Knudsen på Tipperne. Han var dog i øjeblikket travlt optaget, da der 1 krattet sad en Phylloscopus og sagde som en Vandstør. Beskrivelse af fuglen: Form og proportioner som en typisk vipstjert. Fuglen adskilte sig fra de Gule Vipstjerter ved at være mere hvid, hen ad Hvid Vipstjert, dog mere ren i farverne end denne, og undersiden en anelse mere over 1 det beige. Strube og bryst uden sort. Oversiden mere over i det lyst grålige. Fra øjet gik en bred lysere øjenbrynsstribe, som fortsatte rundt om øredækfjerene og indrammede disse, da den stoppede lige under øredækfjerene. Den faldt meget i øjnene, da den var af ca. samme bredde hele vejen rundt om. To markante hvide vingebånd, dannet af spidserne på større og mellemste dækfjer. Stemmen, som den brugte flere gange, da flokken lettede, var helt forskellig fra Gul- og Hvid Vipstjert. Et tørt og let rullende schriip. Min erfaring med citronvipstjert strækker sig til fuglen i Frøslev Mose i Dog har jeg et ret indgående kendskab til landets øvrige vipstjertearter. Bent Jakobsen Blåvand Fuglestation Fyrvej Blåvand Citronvipstjert (Motacilla citreola) Den trak 1 1K SØ kl ved Sønderho Kraftigere end Gul Vipstjert, helt hvid underside, mørk overgump, tydelige vingebånd, kraftigt kald hørt 3X som blanding af Gul Vipstjert/Storpiber. Desværre rastede den kun kort meget tid på vaden. Der er før set 1K i DK i august og med al den østenvind er dette førstefund fra Fanø ikke helt uventet. Kim Fischer Gærdesmutte Atlantisk race - Esbjerg Havn ca Under en af mine utallige cykelture på Esbjerg Havn, opdagede jeg i molestenene i den nordligste del af havnen 2 Gærdesmutter. Det optog mig ikke yderligere, da der desuden var ca 100 Stenpikkere (Heraf 1 Grønlandsk), Bynkefugl 15, Husrødstjert 10 og Løvsanger 5, som alle var ankommet i løbet af natten og morgenen. Først da den ene af Gærdesmutterne var blevet set gentagne gange i de efterfølgende dage og udelukkende blandt molestenene, begyndte jeg at kigge den nøjere ud. Det viste sig her, at der kun kunne være tale om en af de nordatlantiske racer. 167

168 Fundet blev naturligvis straks meldt, men kun Michael Clausen og Evald Munksgaard viste interesse og så da også fuglen og begge kan bekræfte iagttagelsen. Det er meget sandsynligt at fuglen er blevet transporteret hertil af færgen der sejlede mellem Færøerne og Esbjerg. Stemme: sagde den for første gang noget. Det lød hurtigere, blødere og i et højere leje end ved en almindelig Gærdesmutte. Svend Rønnest Sibirisk Sortstrubet Bynkefugl (Saxicola torquata maura (Pallas)) ved Blåvandshuk., den Af P. J. K. BURTON og I. C.T. NISBET. Om eftermiddagen den 28. september 1955 iagttog vi en usædvanlig Sortstrubet Bynkefugl (Saxicola torquata) ved Blåvandshuk i Vestjylland. Fuglen blev senere set af M. BARRY, R. A. F. Cox og N. G. LANGE, og den opholdt sig i området i omkring to timer. Vi nåede i denne periode at udføre en nøjagtig beskrivelse af fuglen i naturen, og skønt vore bestræbelser for at fange den i fælde var resultatløse, så lykkedes det os dog at få fat i fire af dens halefjer, ved hjælp af hvilke vi var i stand til at bestemme den som et eksemplar af racen S. t. maura. Halefjerene blev overladt Zoologisk Museum i København. De følgende kendetegn var særlig bemærkelsesværdige: Issen og nakken var blegt gråbrune med utydelige mørke striber og var adskilt fra den sorte pande, tøjler og øredækfjer og den skælagtigt sorte strube ved utydelige hvidlige øjenbrynsstriber, som mødtes tværs over forhovedet. Forryg og skulderfjer var kun i ringe grad mørkere end issen, med tydelige mørke fjerkerner, som næsten antog form af længdestriber. Overgump og overhaledækfjer orangebrune, adskilt fra ryggen ved et smalt hvidt bånd. De indre armsvingfjer med hvide kanter og spidser. Den hvide plet på de indre vingedækfjer var delvis skjult, utvivlsomt dækket af de farvede fjerspidser. De ydre hale/jer med hvid basis. Lokkelyd et tydeligt, metallisk wink wink. De ovennævnte kendetegn er karakteristiske for vinterdragten hos den asiatiske racegruppe af Sortstrubet Bynkefugl (S. t. maura, indica, variegata, stejnegeri m. fl.) og gav fuglen et ganske andet udseende end de europæiske racer (rubicola, hibernans, theresae), som var velkendt for de fleste af iagttagerne. Sommerdragten fremkommer ved bræmfældning, d. v. s. at de yderste, anderledes farvede fjerspidser slides af; hovedet bliver derigennem sort og oversiden meget mørkere; hos de asiatiske racer bliver overgumpen renhvid. Fig. 1. Ydre halefjer af Sortstrubet Bynkefugl (Saxicola torquata) i British Museum (Nat. Hist.), London. 1. Blåvandshuk-fuglen. 2. S. t. maura (Pallas). Nogle vinterstykker i British Museum fra Arabien, utvivlsomme maura, har lidet eller intet hvidt på denne fjer. 3. S. t. indica (Blyth). Nogle eksemplarer af denne race har intet hvidt på halefjerene. 4. S. I. variegata (Gmelin). 5. S. 1. rubicola (L.), S. I. stejnegeri (Parrot), S. 1. przewalskij (Pleske), m. f1. Den asiatiske racegruppes forskellige underarter kan ikke med sikkerhed adskilles i felten, og den eneste gode karakter til at bestemme racerne er den større eller mindre udbredelse af hvidt på basis af de ydre halefjer. Fig. 1. viser typiske ydre halefjer af en del af de vigtigste asiatiske racer samt en af fjerene tilhørende Blåvandshukstykket. Tilstedeværelsen af hvidt på begge faner af denne fjer adskiller den fra S. t. indica (TICEHURST 1938), mens S. t. armenica STEGMANN konstant har mere hvidt på denne fjer, idet omkring en tredjedel af inderfanen er hvid (JOHANSEN 1954, MEINERTZHAGEN 1954, o. a.). Vi har undersøgt lange serier af maura, indica, armenica og andre racer i Britisk Museum (Natural History), London, og er overbeviste om, at Blåvandshukfuglen var en typisk S. t. maura, idet den faldt uden for de andre asiatiske formers variationsbredde. Den synes at have været en han i fældning ind i vinterdragten. S. t. maura yngler i Vestsibirien og i det europæiske Rusland, hvor den i Arkhangelsk-området når op til 67 grader n. br. Den overvintrer for størstedelen i Indien og Arabien (DEMENTIEV 1954, o. a.). I Vesteuropa blev en skudt på Isle of May, Skotland, 10. oktober 1913 (TICEHURST, 1. c.) og en hun blev skudt på Nolsø, Færøerne 9. september 1948 (WILLIAMs0N & PETERSEN 1948, p. 207). Andre eksemplarer af de asiatiske former, men ikke racebestemte, har været meldt fra Norfolk, England, 2. sept (WITHERBY el al. 1938) og fra Helgoland 10. okt (GÄTKE 1891). 168

169 Onsdag d.29 maj 1991 fangedes og ringmærkedes, Sibirisk Sortstrubet Bynkefugl (Saxicola torquata maura/stejnegeri) /2K ved Blåvand Fug1estation HELHEDSINDTRYK En lys, korthalet, plump lille fugl. Fuglen blev opdaget da den sad på en pæl og fangede insekter på fluesnappermanér. Dette sammenholdt med det lyse vingepanel og måden den sad på pælen (spjættende, nærmest som en varslende stenpikker (Oenanthe oenanthe) gjorde at jeg først, forsigtigt, bestemte den til Broget Fluesnapper (Ficedula hypoleuca). Men da jeg fik kikkerten op for øjnene stod alt klart, specielt når den lettede og viste sin klare, lyse overgump var jeg ikke i tvivl: Foran mig sad BIÅVANDS FØRSTE SIBIRISK BYNKEFUGL. Dragtbeskrivelse Overside nærmest mørk sandfarvet, fjerene havde mørke centre, hvilket gav et skællet udseende specielt på issen. Øjenbrynsstriben var ret svag (tydeligst bag øjet). Struben var afsat som en klart lys/hvid trekant, der grænsede ned til et lyst bryst med orange skær. Halefjerene var sorte med lyse spidser, de to yderste dog også med lys underfane. Overgumpen var lys uden nogen form for tegninger, dog havde den et svagt orange skær. I flugt stod den i skarp kontrast til de mørke vinger, mørk hale og overside. Udover det lille hvide vingefelt havde fuglen et tydeligt hvidt vingepanel. Flg. Mål blev taget på dette lille vidunder af en fugl: V mm.>PC Indsk mellem 6-7 vp slidt i spidsen 6. l mm. <VP Vægt 14,5 gram Fedt 5. Vedlagt er en række fotos taget med et såkaldt,,pop super kamera så de er absolut ikke gode, men jeg håber, at i kan få noget ud af dem. (Må gerne beholdes). De andre der havde fornøjelsen af at se fuglen var Bent Jacobsen og Erik Overlund. Med venlig hilsen Henrik Haaning Nielsen Blåvand Fuglestation Fyrvej Blåvand Beskrivelse af en Sibirisk Sortstrubet Bynkefugl (Saxicola t. maura/steinegeri), han 1K, , B1åvandshuk. Fuglen blev efter morgenobsen 05.10, opdaget af Michael Fink & Jan Speierman i mosen nord for fyret. Den sad i den nordlige del, æ Jordhulevej. Efter kort overvejelse besluttedes det, at fange den. Et net placeredes et strategisk godt sted, og efter kun tre forsøg lykkedes det, at fange den 1330(DNT). Den hjembragtes til Fuglestationen, hvor den blev dragtbeskrevet, fotograferet (af bl.a. Lars Pommerenche) og forsynet med en ring (ZM 9N87178). Derefter blev den sluppet sammesteds som den blev fanget. Den blev sidst Set om eftermiddagen - i øvrigt en temmelig bizar oplevelse: JF kom gående moselangs, da den pludselig fløj ud fra en busk og indover mosen. I selv samme øjeblik kom en Stor Tornskade jagende ned mod den. Der var kraftig vind fra øst. De to fugle hvirvlede nu rundt i luften nogle gange, hvor tornskaden et par gange var betænkelig tæt på at få ram på bynkefuglen. Denne tog stedse højde og dykkede til sidst, som en lille prik, ned i de yderste klitter, medens tornskaden vendte tilbage til mosen. Fuglen en typisk bynkefugl, korthalet og generelt givende et lyst indtryk (der fandtes folk i de dage, som sagde at 169

170 den påmindede om en og anden sydøstlig stenpikker-type). i de efterfølgende dage kunne i øvrigt ved flere lejligheder ses Sortstruede Bynkefugle af vestlig race, rubicola/hibernans; en i bund og grund meget mørk bynkefugl, helt anderledes end denne. Oversiden sandfarvet med diffus mørk længdestribning. Overgumpen var reelt hvid, men buff-orange spidsninger på fjerene gav overgump (og overhaledækfjer) et rent buff-orange indtryk. Denne overgump, skreg til himlen, når fuglen sås flyve op i felten. Halen var sort med yderkanterne på to yderste fjer kantet hvide 1 ellers kantet rust-buff. Halefjerene i øvrigt meget tilspidsede. En svag lys (men tydelig, især set forfra) øjenbrynsstribe sås. Strubefjerene reelt sorte, men med lyse spidser givende indtryk af en lys hagesmæk, der stod i kraftig kontrast til orange-buff bryst og øvrige underside. Hele undersiden havde denne farve, dog blivende lysere på flanker og mave. Siden af nakken hvid hvis man løftede i fjerene, dette gående rundt om kinden til undernæbbet. Selve kinden sort med buff spidsning på fjerene. Et kig på axillaries afgjorde, at de var jetblack med grålige spidsninger, hvilket indikerer at det er en han. Det samme med inderste gc og mc, der var rent hvide med buff kantning. Ben sort, næb sort (med inderdelen af overnæbbet gul = 1K (sammen med fældning)), øjet brunsort med sort pupil. Michael Fink Jørgensen Jan Speierman, John Faldborg Beskrivelse af Sibirisk Sortstrubet Bynkefugl (Saxicola (torquata) maura) 1 /1k, Blåvandshuk den Indledning: Lørdag den 9. oktober sås en rastende Sibirisk Sortstrubet Bynkefugl i mosearealet beliggende i Oksbøl Skydeterræn blot en km nord for Blåvand Fuglestation i Ribe amt. Observationsforhold: Mauraen blev observeret på en af de næsten daglige luskture i førnævnte område, hvor den sås rastende sammen med en 9 af Bynkefugl (S. rubetra), hvilket muliggjorde en direkte sammenligning mellem de to arter - se senere. Fuglene blev iagttaget på en afstand af blot meter i ca. ½ time med bl.a følgende Optik Teleskop: KOWA TSN-1 30W * 77 mm og håndkikkert: Zeizz 10X40. Herefter blev de andre folk på stationen informeret om fuglen, hvorefter også de så den. De udtrykt ingen tvivl om identifikationen. Senere samme dag blev der taget enkelte fotos af fuglen, hvilke er vedlagt denne beskrivelse. Selvom kvaliteten ikke er høj kan de anvendes som et supplement til denne beskrivelse, eftersom de viser enkelte af dragtkaraktererne, som omtales. Sammenlagt blev fuglen observeret i tiden fra Kl og desuden blev den genfundet den efterfølgende dag af nogle besøgende på stationen. Vejrdata: Tid Vindretning vindstyrke Skydække Sigt Temperatur SØ 3 m/s 3/8 >15 km l5 0 C SV 7 m/s 2/8 >15 km l2 0 C Beskrivelse: Fuglen havde en tydelig lys øjenbrynsstribe, der starter ved overnæbbets basis (panden) og gik bagud til den nåede hen over øredækfjerene, hvor den fadede over i nakkens grålige farve - se billede 1. Således blev den mørkere kind afgrænset ovenfra af en lys stribe. Billede i billede viser yderligere den markante lyse hage og strube, der nærmest dannede en hagesmæk og som gik et lille stykke ned på halsen, hvor den fadede over i en mere gul farvetoning, der fortsatte helt ned på brystet og videre på bugen. Fra bugen og videre bagud mod undergumpen gik farven fra den gule toning og over i den samme farve igen som den lyse strube - se billede 2. Den lyse strube gik bagud mod nakken, hvorfor der her opstod en tydelig kontrast til den mørkere kind, der således også blev afgrænset nedefra. Den bagudgående del af det lyse strubefelt fadede over i en grålig toning på nakkesiderne og fik således samme farve som den gråfarvede nakke. Issen havde samme grundfarve som kinden, men havde yderligere tydelig 1ængdestriber, der startede fra den øvre pandedel og sluttede i nakken. Kinden havde også længdestriber, men disse var blot mindre markeret end dem, der ses på issen. Hvad angår ryggen og skuldrene, så var disse områder også mørkstribet, hvilket skyldes de enkelte fjers udseende. De havde nemlig mørke,,fjerkerner, der yderst var omkranset af en lys fjerrand. Næbbet var sort, hvilket øjnene også var. Desuden sås omkring øjnene en tydelig lys øjenring. Om vingerne kan der generelt siges, at den bagerste del (arm- og håndsvingfjer) var mørk, mens den forreste del (vingedækfjer) fremstod lysere - se billede 3 og 4. Svingfjerene var mørke med smalle lyse sandhvide fjerrande, hvilket de sorte tertiærer også havde. Her var 170

171 den lyse rand blot meget bredere og fremstod således meget tydeligere. De store vingedækkere havde også sorte,,fjerkerner ligeledes med sandhvide rande, hvor den lyse rand var bredest ved fjerspidserne og således dannede et vingebånd, der tydeligst sås hos den siddende fugle. Båndet kunne dog også ses hos den flyvende maura, men her var det blot ikke så fremtrædende - se billede 3 og 4. De mellemste og de små dækfjer var også mørke, men meget lidt synlige, eftersom de oftest var dækket af skulderfjerene. Overhaledækfjerene og overgumpen kontrasterede til halefjerene, idet halefjerene var sorte, dog med tydelige hvide spidser - se billede 2, 3 og 4, mens overgumpen og overhaledækfjerene havde en smudshvid/elfenbensfarve - se billede 2 og 3. Desuden stod dette lyse område også i kortrast til det grålige område ved overgangen fra ryg til overgump. Til sidst skal nævnes, at benene var mørke, hvilket også ses på samtlige billeder. Helhedsindtryk: Kropsmæssigt var det en lille tætbygget fugl med kort hale og opret kropsholdning. Hvad det adfærdsmæssige angår kan nævnes, at den tit sad i toppen af buske, på toppen af hegnspæle etc. og vippede med halen og en gang imellem slog med vingerne, hvilket også fremgår af billederne. Den opholdt sig i et åbent terræn nær kysten, hvor den fløj fra den en siddeplads til en anden med en lav, hurtig og bælget flugt. Derfor var det en maura: Som det afgærende kendetegn har mauraen ikke bynkefuglens små, lyse halefelter og har desuden en lys ustribet overgump samt overhaledækfjer. Desuden kan nævnes den lyse øjenbrynsstribe, der starter fra tøjleområdet går bagud i overkanten af øjet og fader over i nakkens gråspraglede farve over øredækfjerene. Endvidere er der det tydelige vingebånd for enden af de store armdækfjer. Efterskrift: En ting, der bær nævnes, er de mange sene og østligt udbredte fugle, der blev registreret i området primo oktober. Det drejer sig bl.a. om Mursejler, Tornsanger, Gærdesanger, Grå - og Broget Fluesnapper. Af de østlige tænkes der på Hvidbrynet Løvsanger og Dværgvær1ing d. 7/10, Hættevæ1ing d. 8/10, Stor Sorthovedet Måge d. 10/10. Desuden blev der d. 10/10 også set Sortstrubet Drossel på Fanø. Med dette kan man med rimelighed antage, at den Sibirisk Bynkefugl var kommet med i dette influx. Vejret i den pågældende periode var meget specielt med et lavtryk over de Britiske øer, hvilket lå relativt fast og sendte varm og fugtig luft op fra øst og sydøst. Den primære årsag til de noget usædvanlige observationer må således tillægges vejrsituationen. Observatører: Fastboende på Blåvand Fuglestation; Ole Gæller Flemming Falk Troels Ortvad Kasper Quist Kent Olsen Besøgende på Blåvand Fuglestation: Hans Pindstrup Michele Heitmann Lasse Strandgaard Henrik Knudsen Henrik Haaning Michael Bjerregaard Alex Rosendal o.m.a. Med venlig hilsen Kent Olsen. Min adresse efter d. 13/ er: Kent Olsen, Søndre Kirkevej 11, 9950 Vesterø 171

172 Sibirisk Sortstrubet Bynkefugl (Saxicola torquata maura/stejnegeri) 1 rastende mosen, Blåvand i perioden den 19. til den 26. marts Sidst på eftermiddagen besluttede jeg mig for, at jeg ville gå en tur i mosen og se hvordan det gik med vores lokale par af Sortstrubet Bynkefugl som havde holdt til der siden den 17. marts. Da jeg kom til den østlige del af mosen, så jeg vores lokale han var oppe og slås med en anden Sortstrubet Bynk. Hos den anden fugl så man straks den meget kraftige hvide overgump samt den lille orange brystplet. Disse ting samt det generelt meget blege indtryk gjorde at man kom til at tænke på en på en af de sibiriske racer. Efter jeg havde kigget lidt på fuglene løb jeg hjem til stationen for at hente Kent og Rasmus. Inden vi smuttede ned i mosen kiggede vi lige i den nye,,lars Jonsson" og den overbeviste mig om det var en af de sibiriske racer. Den første dag sås mange slagsmål mellem de to hanner, den,,sibiriske" han var utrolig aggressiv. Den gjorde det faktisk så --godt, at det lykkes den at snuppe hunnen fra vores lokale han. Næste dag blev det kun til nogle ganske få kampe mellem de to hanner. Vores lokale han opholdte sig det meste af tiden på meters afstand. Den 22. marts havde han vist fået nok, for det var sandsynligvis ham der sad bag fyret, det var også sidst gang vi så ham. Det nye par blev i mosen frem til den 26. marts. Beskrivelse: I hovedet havde den en kraftig sort maske, som stod i kontrast til den mere brunsorte isse. Halskraven var hvid med lidt orange prikker i, den gik også længere om i nakken end det normalt ses hos Sortstrubet Bynkefugl, dog nåede den ikke hele vejen rundt. Ryggen var sortfarvet, dog korn det ikke til at virke så kraftigt, da den havde hvide/lyse bræmmer på ryggen. Overgumpen var renhvid og lyste kraftigt op. Det så især flot ud når den stod og musede. Men den kun også ses når fuglen sad stille. Halen var sort. I vingerne havde den et meget kraftig hvidt vingefelt. Noget som vi ikke vidste vi skulle kigge efter var de sorte/mørkere undervinger som de sibiriske racer har. Dog ser det ud som om man på det ene af billederne kan se, at undervingerne virker mørkere. På undersiden var den kun orangefarvet på en lille del af brystet, resten af undersiden var bare helt hvid, dvs. der var hverken orange på flankerne eller undergumpen. Benene og næbbet var sorte. En enkelte gang så jeg de to hanner sidde ved siden af hinanden og ved den lejlighed syntes jeg at den,,sibiriske" virkede en lille smule mindre. Det var dog også eneste gang man kom til at tænke på det, ellers virkede fuglene lige store. I øvrigt vil vi tro det har drejet sig om en 2K. fugl, bla. på kontrasten mellem den meget sorte maske og den mere brunlige isse og så ellers de lidt matte farver. Det er første gange nogen af os ser sådan en fugl om foråret, dog har både Kent og jeg set 2 efterårsfugle i Blåvand 91 og 93. Samt set en masse,,alm." Sortstrubede Bynkefugle. Det var så også alt hvad vi kunne komme på at skrive om den lille sibiriske fyr, ellers kan resten jo ses på de fine billeder som Kent Olsen har taget (Vi vil gerne havde dem igen). Med venlig hilsen Henrik Knudsen Kent Olsen Rasmus Andersen Svar kan sendestil H. Knudsen Kløvervej 47; 5750 Ringe. Observation af en Sibirisk Sortstrubet Bynkefugl (Saxicola (torquata) maura) adult han 23/ Sønderho Strand. Omstændigheder: Sammen med Henning Simonsen checkede jeg området for diverse fugle, bl.a. Sydlig Blåhals, da 172

173 denne fugl kortvarigt dukker op i et krat 200 meter væk. Jeg kan straks se, at der er noget galt og vi eftersøger fuglen og finder den siddende i marehalm få meter fra krattet. Vi ser fuglen i godt medlys på indtil 5-6 meters afstand med håndkikkert 10X42. Den sidder frit fremme og flyver lidt op og ned efter insekter. Vejret: SØ 2, senere S, lidt skyer og ganske lidt regn senere på dagen. Max. Temperatur målt til 22,5 grader. Vi ser også Bynkefugl han, i nærheden. Fuglen blev ikke set de efterfølgende dage. Beskrivelse: Sortstrubet Bynkefugl med kridhvide halssider, som næsten mødes i nakken. Kun lidt mørke længdestriber midt i nakken. Hvide striber ned til midterste del af ryggen. Stor kridhvid overgump strækkende sig fra sort hale til midt op ad ryggen, Stenpikkerhale/gump. Store hvide vinge/skulderpletter i flugt. Meget mindre rødt på brystet, som Bynkefugl. Helt hvide flanker. Giver et meget lysere helhedsindtryk end Sortstrubet Bynkefugl. Med andre ord en klokkeklar han. Bemærkninger: Kopi af sparsomme feltnotater medsendes. Kim Fischer Poppelvej l 6720 Fanø Henning Simonsen Lyngvej Fanø Sibirisk Sortstrubet bynkefugl (Saxicola torquata maura/stejneger) hun/1k. Blåvand d Det gode småfugle-vejr havde lokket Jens Ryge og undertegnede til Blåvand. Og vi blev heller ikke skuffet, vi så de første Lapvær1inger for Blåvand i dette efterår, 5 Bjergvipstjerter samt hvad vi i første omgang troede skulle være,,dagens fugl" en Storpiber. Men omkring klokken og.30 opdagede vi ca. 20 meter fra os en fugl som sad i toppen af en hyben. Ikke overraskende blev fuglen lige umiddelbart bestemt til en Bynkefugl. Men første gang den tog en flyvetur kunne vi se en stor orange overgump og vi blev med det samme klar over at det måtte dreje sig om en Sibirisk Sortstrubet Bynkefugl. Fuglen blev i området yderligere 2 dage hvor den blev set og bekræftet af bla. Bent Jakobsen og Palle Nygaard. Beskrivelse: 1; I form en typisk Bynkefugl, altså en lille buttet fugl. Dog er den typisk Sortstrubet 1 formen, virker ikke så lang i det som Bynkefugl. Især fuglens underside mindede meget om en Bynkefugl. Dog var den orange farve som dominerede det meste af undersiden ikke så kraftig som hos Bynkefugl. Som hos Bynkefugl om eftera 0 ret vår struben lys/hvid. Den lyse strube gjorde også at fuglen kunne bestemmestil en 9. Herefter ophørte ligheden med Bynkefugl også. Den havde en meget svag øjenbrynstribe som i flere vinkler ikke var mulig at se. øredækfjerene var heller ikke så mørke som hos Bynkefugl. Oversiden var også lysere på ryggen samt hovedet/issen end hos Bynkefugl. på tertialerne havde den meget lyse kanter. Næsten lige som hos Gulbug havde den et lyst/gulligt felt på vingen. Som tidligere skrevet var overgumpen helt klart afvigende fra Bynkefugl. Overgumpen var klar orange uden nogen former for stribning. Halen var sort med svag lys kant i siderne samt på halespidsen. Den stod i tydelig kontrast til den orange gump. Ben og næb var sorte. Det var vist også det hele, det drejede sig jo heldigvis ikke om en forårsfugl, så det var jo lige ud af landevejen!!. Vi har begge to tidligere set Sibirisk Sortstrubet Bynkefugl om efteråret. Det drejer sig om to godkendte fund fra Blåvand i 1991 og Vejret: Ø 2-3 mis 6-8/8 9 grader diset. 173

174 Med venlig hilsen Henrik Knudsen, Jens Ryge og Bent Jakobsen Henrik Knudsen Kløvervej Ringe. Sibirisk Bynkefugl - Esbjerg Havn En begivenhedsrig tur på havnen startede med en Sildemåge, der udviste klare tegn på at være en Sibirisk Måge (uden at være det). Derefter min første Bjergpiber på havnen og mens jeg studerede den så jeg ud af øjenkrogen en "stenpikker" flyve et kort stykke i nærheden af mig. Da sene stenpikkere interesserer mig en del, måtte jeg for en stund slippe Bjergpiberen og koncentrere mig om stenpikkeren. Jeg studsede selvfølgelig i første omgang over at se at ryggen var småplettet, men tænkte ikke over at det ikke var en stenpikker. Først da jeg checkede fuglens holdning fandt jeg ud af at jeg stod foran en bynkefugl. Oven i købet et meget lyst eksemplar. Lige da jeg så fuglen tænkte jeg overhovedet ikke over at det var en Sortstrubet slags. Så tanke for tanke, meget langsomt, kom den "hvide" stenpikker-overgump krybende ind i hjernefunktionen og blev sat fast på overgumpen af bynkefuglen. Så var kombinationen hjemme: Sibirisk Bynkefugl. Så var det jo bare med at studere denne fugl også. Den sad i toppen af en tidsel på typisk bynkefuglemaner. Med siden til var den lyse gullighvide overgump over de helt sorte halefjer et lysende fyrtårn. Vingerne mørke med et lyst (hvidt) felt ved de store armdækkere. Bugen meget lys, brystet en anelse mørkere i lyse gullige rustfarver. Struben helt lys, hovedet en anelse mørkere i gråligbrune nuancer med en lidt lysere, bred øjenstribe. Ikke noget i stil med den kraftige øjenstribe hos Bynkefugl. Ryggen stribet/plettet i gråligbrune farver på en våd sandfarvet bund. Efter et minuts ihærdig kiggen fløj fuglen en 10 meter længere væk, for efter yderligere et minut at forsvinde helt. Under flugten var den meget lyse overgump særdeles tydelig især sat af mod den helt sorte hale. På indersiden af de mørke vinger lyste to små felter tydeligt op. Obstid i alt 5 minuttter. Korteste afstand ca 10 meter. Svend Rønnest Sydlig Nattergal (Luscinia megarhynchos) ringmærket ved Blåvand d. 5. maj D. 5. maj 1981 om morgenen blev på gårdspladsen til fuglestationen observeret en Nattergal, som hurtigt forsvandt ind i noget nærliggende buskads. Under et ophold i haven senere på dagen hørtes fra bevoksningen umiddelbart bag fuglestationen, en nattergallignende sang. Den var dog ikke så Eksploderende som Natterga1 (Luscinia Luscinia) og lidt mere afvekslende. Tanken blev straks ledt hen på Sydlig Nattergals sang, som jeg har kendskab til fra Frankrig. Lidt senere smuttede fuglen i et spejlnet, og en nærmere undrsøgelse kunne foretages. Fuglen var i størrelse form og farve som Nattergal. Strube lys til hvidlig, hvorefter farven gik over i en ensfarvet lys brun beige farve på brystet og igen gående over i lysere på bugen. Oversiden som Nattegal, dog bemærkedes at, vingerne virkede ret korte og de nåede ikke ud over overhaledækfjerene. Halen meget rustrød. Vingens mål var 82 mm. Vingespidsen blev dannet af 3. h.s. og 4.var 1,5 mm kortere og 2. h.a. 4,5 mm kortere. 2.h.a. længde lå mellem 4. og 5. dog langt nærmest 5. h.s. hvilket gav vingen et rundt udseende i forhold til Nattergal. Jvf. Cransangerens vinge sammenlignet med Løvsanger. 1. h.s. var 3 mm længere end længste hånddækfjer. Markant yderfaneindskæring på 3. h.s. og en mere diffust indskæring på 4. h.s. Der blev af Karsten Nørgaard taget fotos af fuglen. 174

175 Med venlig hilsen Bent Jakobsen Blåvand Fuglestation 6857 Blåvand maj 1981 til SU Hermed billeder af en Sydlig Nattergal, som blev set, hørt, fanget og altså knipset ved Blåvand Fuglestation 5.maj 1981 af undertegnede og Bent Jakobsen m.fl. Bent vil beskrive kræet nærmere og skal efter behandling i møllen have disse billeder. Diakopien kan beholdes. hilsner Karsten Nørgaard Beskrivelse af Sydlig Nattergal ( Luscinia megarhynchos) ringmærket i Blåvand d.2o Nattergale er ret sjældne gæster ved Blåvand, ja stationen fik Alm. Nattergal,, som ny mærkeart her i foråret. Det var derfor også med overraskelse, at jeg pillede Sydlig Nattergal nr.2 ud af nettet. Men der var nu ingen tvivl. Størrelse som Alm. Nattergal, og med de typiske Nattergalefarver. Brystet var ensfarvet gråbrunt. Oversiden rødbrun og hele halen mere rødlig. Fuglen var i det hele taget ret slidt og manglede 2 halefjer. På de større dækfjer var der rester af lyse spidser, hvorfor fuglen var en 2K. For øvrigt må både denne fugl og fuglen fanget d henregnes til nominatracen megarhynchos udfra vingemålene. Data. Vingelængde 79,5 mm metode 3 efter Svensson. 1. p. 3 mm længere end P.C. 2. p. =5. p. W.p. = 3. p. Emarginated 3.og 4. (Foto vedlægges.) Bent Jakobsen. Beskrivelse af Sydlig Nattergal ( Luscinia megarhynchos) ringmærket i Blåvand d. 16. maj K Det var an af disse tidlige morgener og på første runde ved nettene, hvor man kommer til P2, og helt nede i nederste fag, hænger den, fuglen som lige falder i øjnene, når man er vant til Løvsangere o.1. Allerede ved udtagningen af nettet var signalerne klare. Sydlig Nattergal, lang etter 2 indskæringer og kort toer. Størrelse som Alm. Nattergal, men virker lidt mere buttet nok pga de kortere vinger. Farvemæssigt var det en typisk nattergal med brune, røde og grå farver. Brystet var ensfarvet gråbrunt, og oversiden rødbrun med rødlige svingfjer. Halefjerene meget røde,på,næsten hele halen. Desuden var halefjerene ret slidte. På 2 af da større dækfjer var der rester af lyse spidser, hvilket indikerer at det er en 2K. Data. Vingelængde 80 mm metode 3 efter Svensson. 1. p. 2 mm længere end P.C. 175

176 2. p. = 5/6 p. w.p. 3.og 4. Emarginated 3.og 4. (Foto vedlægges.) Bent Jakobsen. Beskrivelse af Syd1ig Natterga1 (Luscinia m. megarhynchos) 2K ringmærket ved Blåvand Fuglestation d. 13/ Den kl nettede, Thorkild Michaelsen en Sydlig Nattergal i net nr P2, som i øvrigt også tidligere har givet denne art. Vinge 81mm hvilket skulle indikere nominatracen. Hale 64 mm 2nd p. = 5/6 1st. p. 2mm mm 1ængere end p.c. Halefjerene let slidte Indskæring på 3. og til dels 4 Tertiærer og greater coverts med lyse spidser, hvilket gør fuglen til 2K. Brystet uden pletter. Vægt 20 g. - Fuglen blev forsynet med ring nr og sluppet efter endt eksamination Thorkild Michaelsen Ramos, Beskrive1se af Sydlig Natterga1 (Luscinia m. megarhynchos) 2K Ringmærket ved B1åvand Fuglestation d. 7/ Jes var vågnet tidligt denne morgen, idet vinduet; havde stået åbent den ganske nat. Grunden var stroferne, fra en Syd1ig Natterga1 som vrælede fra vores have i tiden 05, Da jeg ankom til stationen kort tid efter, sad fuglen stadig og sang i haven, men den hørte dog snart op, og hørtes ikke mere. Nettene skulle jo åbnes, og allerede på første runde kl sad den i P1, et 6-meter net stående i det sydvestlige område. Sangen var ret melodisk og kunne minde lidt om Nattergal dog mang1ende Nattergalens kraftige galoperende lyde. Desuden benyttede den Sydlige Nattergal nogle Skovsangeragtige ly ~ly toner, oftest når den skulle starte sangen efter en pause. Beskrivelse af fuglen: En typisk Nattergal i form og proportionen. Farven gråbrun, ret ensfarvet, hvorimod halen var over i det rødlige. Benene ret kraftige og lyse. Brystet ensfarvet gråbrunt, altså uden prikker eller striber og på de store armdækfjer lyse spidser, hvorfor det er en 2K. Ifølge målene kunne den henføres til nominatracen (L.m. megarhynchos). Vingelængde 83 mm metode 3 efter Svensson. 1. hsf. 1mm længere end hånddækfjerene. 2. hsf. 6,mm kortere end vingespidsen, og liggende mellem 5. og 6. Indskæring på 3. og 1idt på, 4. hsf. Fuglen blev forsynet med ring nr og efter endt fotografering sluppet igen. Dette var så nr. 4 ringmærkede Sydlig Nattergal ved Blåvand Fuglestation. Foto vedlægges og ønskes retur Bent Jacobsen Jes Graugård 176

177 Kim Mouritsen Sydlig Nattergal (Lusinia megarhynchos) kl ved Blåvand Fuglestation Den kl fangedes en Sydlig Nattergal ved Blåvand Fuglestation. Allerede under udtagningen stak fuglen i øjnene med sin ensartede murstensrøde farve på oversiden. Halen var en smule mere rødlig end resten af oversiden. Undersiden lyst gråbrun, brystet uden pletning/striber. Størrelse som Alm. Nattergal. Da fuglen ikke havde antydning af lyse rande på de store armdækkere bestemtes den til 3K+. Følgende mål blev taget; alle efter Svensson metode 3. Venstre vinge 84 mm. (lidt slidt) 1 P 1,5mm > P.C. WP = 3(4) Emarg 3,4. Se vedlagte fotos Med venlig hilsen. Mikkel Lausten, B.J. Rolf Christensen. Blåvand fuglestation. Sydlig Nattergal (Luscinia megarhynchos) fanget og ringm. på Blåvand Fuglestation, 23. april Det så rigtig giftigt ud den morgen - let/jævn SØ-lig vind, overskyet, moderat sigt og ikke mindst de æl3 (!) grader, som termometret viste kl gjorde, at vi så frem til en kanondag. Der gik da heller ikke mere end et kvarters tid, før jeg (PK) korn til V2, et net placeret 1 Stationshaven, og fik et meget kort glimt af en Nattergal med rød hale, som fløj op lige ved siden af nettet. En Nattergal med rød hale d. 23. april kan vist kun være en Sydlig, men den bestemmelse er hr. SU nok ikke tilfreds med, så kræet måtte fanges. En halv times tid senere kom jeg tilbage til nettet, og der sad den nok så nydeligt - lang l.p - kort 2nd p - og så kunne jeg med et smørret grin vise de andre, Bent Jakobsen, Henrik Knudsen, Ole Goldsmidt og Henrik Læssøe dyret. 20 minutter efter ankom Kent Olsen fra Tipperne, og kl blev kræet sluppet i Haven, for ej at vise sit åsyn siden. BESKRIVELSE: Typisk Nattergal af form og statur. Meget iøjnefaldende rød hale og overgump, i skarp kontrast til jordbrun ryg, nakke og isse. Center af strube hvidlig/cremefarvet; mens bryst og halssider var rent grå, uden mørkere pletter. Halssiderne stod ud som halskraven på Havesanger. Bugen hvidlig, underhaledækfjer rusttonet. MAL å SAGER: Venstre vinge: 81.5 mm WP: 3,[4] p lp > PC = 4.5 mm 2nd p = 5/6 p Emarg: 3,4 p Notch: 2,3,4 p Notch på 2nd: 14.2 mm Alder: 3k+ Net: V2 Tid: DST Fedt:

178 Vægt:? (vægten er blevet væk!) Et sted i Knudsens gemmer findes et billede af kræet, hvis SU mener at vide, at det er et must. Måske er det på tide at tage forårsfund af Sydnatt af S.U. listen? med venlig hilsen Per Kjær, Bent Jakobsen og Henrik Knudsen Sydlig Nattergal (Luscinia megarhynchos) fanget på Blåvand Fuglestation. 1. og 3. maj Det så rigtig giftigt ud den morgen - svag SØ-lig vind, overskyet, moderat/god sigt og småregn. Der gik da heller ikke mere end en halv times tid, før jeg (PK) korn til PS, et net placeret ved Posthaven. Der fik jeg et meget kort glimt af en Nattergal med ræd hale, som fløj over nettet. Den satte sig højt 1 træet bagved og tak'ede, men uden at vise sig. En Nattergal med ræd hale er jo mistænkelig, men da det regnede en del havde jeg ikke tid til at kigge nærmere på den. En halv times tid senere korn jeg tilbage til nettet ved siden af, (P4), og der sad den nok så nydeligt - lang l.p - kort 2nd p - og så kunne jeg løbe ind og ringe efter Stationschefen. For at gøre jubilæet endnu bedre (den 10. Sydnattergal i Blåvand) var dette kræ forsynet med en Hollandsk ring 1 Fedest! Bent ankom, dyret blev målt og beskrevet og siden sluppet 1 Stationshaven. To dage efter, d. 3. maj, genfangedes kræet 1 den årle morgenstund, men efter den blev sluppet denne gang, hverken hørte eller så vi mere til den. BESKRIVELSE: Typisk Nattergal af form og statur. Meget iøjnefaldende rød hale og overgump, i skarp kontrast til jordbrun ryg, nakke og isse. Center af strube hvidlig/cremefarvet, mens bryst og halssider var rent grå, uden mørkere pletter. Halssiderne stod ud som halskraven på Havesanger. Undersiden virkede i øvrigt lysere, generelt, end fuglen fra 23. april. Bugen hvidlig, underhaledækfjer rusttonet. Svage spor af lysere pletter på tertiærerne, men i øvrigt ret frisk fjerdragt. MÅL hun SAGER: RINGNR: B Arnhem-VT Holland Venstre vinge: 81.5 mm WP: 3 p 1.p > PC = 4.6 mm 2nd p = 5 p Emarg: 3,4 p Notch: 2,3,4 p Notch på 2nd: 14.4 mm Alder: 2k+ (sandsynligvis 2k). Net: P4 Tid: DST Fedt: 2 Vægt:? (vægten er blevet væk 1) Dyret blev ikke fotograferet pga. vejret. Måske er det på tide at tage forårsfund af Sydnat af S.U. listen? med venlig hilsen Per Kjær å Bent Jakobsen Blåvand Fuglestation 178

179 Blåvand Fuglestation Beskrivelse af Sydlig Nattergal 2k ( Luscinia megarhynchos) ringmærket på Blåvand Fuglestation. 8. maj Det var ikke ligefrem hits man tænkte på den morgen, da en frisk sydvestenvind lagde vejen forbi Blåvand. Der var ikke megen liv rundt omkring, men alligevel fangedes både Ringdrossel og årets 4. Rødtoppede Fuglekonge. Ved rniddagstid tog vinden dog af, og blev jævn i styrke, nu mere fra en sydlig retning. Kl kunne jeg (MJO) så pille kræet ud af V5, et l2 m net placeret i stationshaven. På afstand tænkte jeg først på en stor Tornsanger, men da jeg korn hen til füglen var jeg ikke i tvivl Det her ligner sgu noget jeg også pillede ved i maj 1995 sagde jeg til Gaby, en tysk pige der kigger ringmærkerne over skuldrene her i Blåvand. Den lange 1.p og den korte 2nd p var nok for mig, men Hr. Su vil sikkert have mere, så nu skal 1 bare høre hvad det var! Beskrivelse Typisk Sydlig Nattergal med iøjnefa1dende rustrød hale, en mere koldbrun ryg og nakke. Struben var cremehvid, brystet var mere gråhvid uden mørke pletter og bugen mere hvidlig. Undergumpfjerene var en smule rødlige. Bestemmelsen til 2k beror på de lyse pletter, fuglen havde på spidserne af de ufødede GC 1-5. Mål hun sager: Ringnr: Zm9T32638 Alder; 2k Tid: (DST) Net: v5 Venstrevinge: 83mm WP: 3 (4) lp>pc: 4,5mm 2ndP: 4/5 Notch: 2-3 Emarg: 2-3 Vægt: Den blev stjålet i efteråret 95! Fuglen blev i øvrigt vist frem for: Erik Overlund, Henrik Knudsen og Bent Jacobsen. Med Venlig Hilsen Michael Johansen Skippervængef Esbjerg V. Sydlig Nattergal (Luscinia megarhynchos) Fanget og ringmærket på Blåvand Fuglestation Vejret tegnede ellers ikke tu det store, med jævn Nø-vind, skyfrit og god sigt. Men lidt i 6 om morgenen hørte jeg en syngende sydlig Nattergal i haven, og på næste netrunde (kl 6.00) sad svinet i ø2, et net placeret i haven lige ved Fuglestationen. Fuglen blev undersøgt, målt og fotograferet, telefonen adviseret og kræet sluppet kl 6.30, for ikke at blive set igen den dag. MÅL og SAGER Ringnr: ZM 9T30685 Net: ø2 179

180 Kl: Alder: 2k Venstre vinge: 82 mm Wingpoint: 3.p Emarginations: p l.p 2.3 mm > PC Fedt: 1 Køn: Beskrivelse: Se vedlagte billeder. 1 øvrigt bemærkes, at denne fugl var noget blegere end de andre, jeg har set herhjemme. Halen var ganske vist rødbrun, men den stod ikke ud i så stor kontrast mod ryggen, som vanligt hos denne art. også ryggens farve var en anelse mere sandfarvet end normalt. Ellers sås de sædvanlige dragtkarakterer: Ensfarvet, uplettet bryst, grålig wash på flankerne, grålig halskrave a la havesanger, svagt rødbrun wash på undergumpen og lange pinkish-kødfarvede ben. med venlig hilsen Per Kjær Blåvand Fuglestation Torsdag den 3.maj 1973v Beskrivelse af Sydlig Blåhals (Luscinia svecica cyanecula) i ad. han Vestgårdens Plantage, Blåvand, 3.maj Indldning: Iagttoges ved Vestgårdens Plantage mellem Fuglestationen og Blåvand By. Tidspunktet var kl. 06!5, og den sås siddende på en hegnspæl nær vejen. Fuglen iagttoges i ca. 5 min på 3-15 m. Iagttagelsen: En tydelig Blåhals (L. svecica) forholdsvis langbenet og slank fugl, med rødbrune halefjer ved basis, ens farvet mat mørkebrun ryg, vinger og overgump. Hovedet også af samme farve som ryggen men med en ret markant og skarpt afgrænset hvid øjenbrynsstribe, der sluttede et lille stykke bag øjet. Da den vendte front til, sås en hvid bug, brystet kraftigt og iøjnefaldende blåt - nærmest koboltblåt farven på brystet (den blå) var en smule lysere end hos Nordlig Blåhals (Luscinia svecica svecica). Ca. midt på struben eller øvre hals havde den en tydelig let oval hvid plet, dog iblandet svagt blåt i kanterne, således at grænsen mellem blåt og hvidt ikke var skarp. Der var intet spor af rød på strubepletten. Den blå farve strakte sig fra næbbet og ned til begyndelsen af bugen. Forneden var det afgrænset af et delvist utydeligt rødbrunt brystbånd. Halen var ensfarvet brun bortset fra det rødbrune på halefjerenes basis. Bestemtes til Sydlig Blåhals ved sin hvide strubeplet og i nogen grad på det blå brysts farve. Bent Møller Sørensen. Observation af en Sydlig Blåhals (Luscinia svecica cyanecula) han Sønderho Strand Omstændigheder: Under ynglefugletælling Sønderho Strand hører jeg en sangfugl synge fra rørskoven, der påkalder opmærksomheden. Fuglen flyver op i en lav husk og ses tydeligt på Ca. 10 meters afstand i smukt lys. Optik 10X42. Vejret: SØ 0-1, 1/ km. Sigt. Max. 23,6 grader. Usædvanlig varmt vejr i disse dage får fuglene til at myldre op. Fuglen høres de næste par dage. 23:4 også af Henning Simonsen. Biotop: Sumpet rørskov. vekslende med spredte buske, afgræsset eng og sø. Beskrivelse: En hvid plet. omgivet af en blå hals, som spillede flot i solen, når fug1en sang. Gråbrun overside, tydelig hvid øjenbrynsstribe rødbrune ydre halefjersbasis. Størrelse som Rødhals. 180

181 Bemærkninger: Fantastisk, som naturen ændrer sig. i KMO s oversigt fra 1992 står der: Gennem de seneste årtier stadigt sjældnere, da yngleområdet har forskudt sig mod syd» Venlig hilsen Kim Fischer Poppelvej Fanø Beskrivelse af en Blåstjert (Tarsiger cyanurus) 1k/hun. iagttaget den oktober 1994 i Blåvand. På vej tilbage til Stationen, efter at have hentet smøger i Blåvand, ville jeg lige tjekke Vestskoven, en frimærke stor isoleret plantage der ligger mellem byen og fyret. Der var næppe gået fem minutter, før jeg opdagede en Rødhalsstor fugl hoppe rundt tæt opad stammen på et stort grantræ. i forventning om at se en Rødhals, kastede jeg Zeissen for øjnene og fik et chok, som når man rører ved et elektrisk hegn. Mindre end ti meter væk hoppede den fineste Blåstjert roligt rundt, intetanende om det postyr den ville forårsage. Jeg så den uforskammet godt i ca. i minut hvor den fra sin udsigtspind fløj ned i græsset og snappede insekter. Pludselig fløj den ind i en grantykning og forsvandt. i sikker overbevisning om at den ville blive, da Vestskoven kan minde lidt om underskoven på den fremragende Blåstjertlokalitet Valtavaara i Finland, styrtede jeg ud til Stationen og fik fat i alle. Der gik omkring 20 minutter før vi genfandt den, hvilket føltes som år, og tilsidst fik alle set den fint. Det var tydeligt, at når den følte sig trængt og beluret var den utroligt sky. Så blev den totalt væk og skulle oftest genfindes i modsatte ende af plantagen. Men på tomandshånd var den ofte yderst samarbejdsvillig. De følgende dage iagttoges fuglen under perfekte forhold. Den 9. oktober, altså sidste dag fuglen sås, ændrede den fourageringsteknik. Fra et fast punkt, en gren, fløj den ofte på ægte Rødhalsmanér ned på jorden og samlede bytte, for at vende tilbage til udgangspunktet. Derudover fouragerede den ved at flyve op i luften og snappe insekter a la en Phylloscopus. Blåstjerten var af størrelse og form som en mellemting mellem en Rødhals og en Rødstjert. Oversiden dvs. isse, nakke, kinder, halssider, ryg og vinger var oliven brun, stort set som en Rødhals, men måske en anelse mere varm brun. Tertiærerne havde en smule lysere yderfaner og set bagfra en diffus lysere plet på spidserne. Hånddækfjerene havde på den sammenfoldede vinge mørke spidser, hvilket gav fuglen et smalt mørkt bånd på det øverste af vingen. Struben og forhals creme hvid i stærk kontrast til halssider og øvre bryst. Det gav fuglen udseende af at have en stor hagesmæk på, formet som en omvendt proportioneret Tuborg etikette. Resten af brystet var lysegråt med gråbrune halvmåne-formet spidser. Kropssiderne var tydelige orange og var i fin kontrast til den lysegrå underside. Når den fløj, kunne det faktisk anes, at den var orange. Halen var kraftig farvet mellem-blå, næsten som en adult Blåmejses hale. Når fuglen blev forstyrret og skulle til at flyve eller lande, blev halen hurtigt spredt ud og samlet igen, hvorved den blå farve skinnede i øjnene. omkring øjet havde Blåstjerten en smal, men tydelig hvidlig øjenring, der så ud til at være mere eller mindre brudt foran øjet. Mellem øje og næb havde den en smal og diffus lys stribe, der endte i en tydelig lille hvidlig klat ved næbbet. Næbbet var lille og spinkelt, sort af farve og til tider pegende skråt opad som en lille opstopper næse, specielt når fuglen var uforstyrret. i de situationer virkede den også temmelig rund hovedet. Benene var mærke. Stemmen hørtes et par enkelte gange og mindede lidt om en skarp og ikke så langtrukken Rødstjert. Ud over at flere hundrede ornitologer så fuglen, blev der også taget fotos, som SU jo har set. Hvis i ønsker et billede til SU-rapporten kan i kontakte Claus Mortensen, Sdr. Ringgade 2, 8000 Århus C. Med venlig hilsen Michael Fink Jørgensen, Godthåbsvej 24C, 3.tv F Bent Jakobsen og Henrik Knudsen. 181

182 Blåstjert Tarsiger cyaneus Hønen han i fældning rastede ved sommerhushave på Hønen i ti minutter omkring kl. 19: Fuglen sås MEGET godt i fint medlys. Gråblålig overside og hoved, lidt lys øjenbrynsstribe, hvid strube, hvidlig bug og bryst som gik over i rødbrune flanker. Blå hale. Fuglen forsvandt efter de 10 minutter under tilkaldelse af andre. Området herefter gennemsøgt med uden held. Mere uddybende beskrivelse af forløb og fugl følger (SVR). For at bygge videre på ovenstående: Lidt før spisetid kl 1900, gik jeg rundt og luskede lidt på sommerhusgrunden for at vente på at konen skulle få dækket bord og få gæster og børn på plads. Det blev grundigt forstyrret. Hos naboen i nr 5 fik jeg øje på en fugl, der sad på et grønt gyngestativ og vippede med halen på rødstjertemanér. Jeg blev derfor meget forbavset, da jeg fik kikkerten for øjnene og så, at fuglen var helt lys fortil med rødbrune flanker og med en næsten ensfarvet gråblå/blåligbrun overside med en tynd, hvid øjenstribe foran øjet og tynd lys øjenring. Jeg var straks klar over, at her stod jeg med en Blåstjert og oven i købet en han!. Fundet blev yderligere bekræftet, da jeg gik videre rundt om fuglen og fik set den fra siden og her tydeligt kunne se den blå overgump og hale. Da fuglen sad syd for mig i den lave, klare sol, havde jeg det bedste lys, man overhovedet kunne tænke sig. De blå farver i både vinge og hale lyste helt changerende op og gav mindelser om nogle af østens Niltava-fluesnappere. Efter et par minutter forlod fuglen sin post og fløj ned i et hybenkrat, hvor den lige lod sig ane imellem grene og blade. Jeg sneg mig nærmere blot for at skræmme den væk. Den fløj da over en mur og hvad jeg formodede om i et krat, der ligger bag muren. Over til mobilen, blot for at konstatere (endnu engang), at den havde jeg skilt mig af med og at det var sønnens, der lå på bordet. Uden nummeret til Søren Brinch. Derfor - op på cyklen, og i sprint ind til Sønderho efter Søren. 10 minutter efter stod jeg der igen med en højstemt Søren. Vi stirrede os blinde på krattet, hvor kun den mørke hale hos en 1K Broget Fluesnapper kunne få os på mærkerne et meget kort øjeblik. Desværre, vi genfandt ikke fuglen i Kukkedal, på trods af vor ivrige eftersøgning helt til det blev for mørkt til overhovedet at se. Næste morgen klokken 7 genoptog vi eftersøgningen, bistået af to fra Viborg, men med lige så lidt held. De fugle, der havde været der dagen i forvejen, var alle væk. Dagen i forvejen ( ) var alle sangere kommet ind sydfra og var lusket igennem mod nord og det var sandsynligvis også sket med Blåstjerten, modsat min formodning om, at den var blevet i krattet. Flere gange i løbet af natten til d. 14. vågnede jeg og forbandede, at jeg ikke havde haft Sørens telefonnummer, så jeg kunne ringe efter ham og samtidig holde øje med fuglen. Nu blev jeg nødt til at slippe den, ikke genfinde den og dermed være alene med observationen. Og det er jo aldrig behageligt. Om fuglen kan jeg kort fortælle at: Hovedet var ensfarvet gråblåt med brunligt islæt i kronen. Fra næbbet og til lige hen over øjet en tynd men alligevel tydelig - hvid øjenstribe. Øjet mørkt (sort) og stort, omkranset af en lys øjenring. Nakke og ryg var brunlig gråblå af en lysere karakter end hovedet Strube, bryst og bug var lys hvidlig i centeret og mere grålig ud mod flankerne. Selve flankerne rødbrune ca. fra knoen til midt på hånden. Brystet mere gråt end strube og bug, hvilket især gav en tydelig afsat hvid strube. Vingen var nærmest todelt med blålig arm og brun hånd. Især de små dækfjer på kanten af armen var helt changerende blå. Overgump og hale var helt blå, hvor overgumpen var lysest og mest ensfarvet. Fuglen sad meget opret, lidt a la Rødhals/Rødstjert og vippede næsten konstant med en relativ lang og kløftet hale. Svend Rønnest Observation af Ørkenstenpikker (Oenanthe deserti (atrogularis)) hun Sønderho Strand 23-26/11 l995. Omstændigheder: Under vandfugletælling langs stranden. jager jeg fuglen op fra opskylzonen. Da det er en af det mest karakteristiske småfugle i Vestpalæarktis og arten jo netop forekommer hyppigst i november, bestemmer jeg 182

183 den straks. Fuglen kan iagttages på indtil få meters afstand. Sammen med Steen Brølling eftersøger vi fuglen en times tid senere, men uden resultat. Den genfindes dagen efter af Jens Hjerrild og Henrik Knudsen fra Tipperne. Den ses herefter af ret mange ornitologer. Søndag 26/11 ser jeg fuglen sidste gang, samme sted. Fuglen opholdt sig konstant i opskylszonen og fouragerede på insekter. Vejret 23/11; SV 4-5, god sigt, 10 graders varme, næsten overskyet. Optik: 10X42. Beskrivelse: Stenpikker med næsten sort hale, sandfarvet krop. Sorte vinger med så store sandfarvede bræmmer, at det sorte næsten forsvinder i den sammenfoldede vinge. Lysere sandfarvet, ikke hvid, overgump. Svag lys øjenbrynsstribe og lysere strube, ganske svag mørkere kindmarkering. Over brystet en lidt mørkere aftegning i svag kontrast til lysere bug. Absolut intet sort på strube/bryst, som kunne tyde på en han. Fuglen så ud til at være i form, fouragerede ivrigt og er sandsynligvis trukket videre. Bemærkninger Bestemmes til hun på de manglende sorte kind/strubetegninger og brede sandfarvede bræmmer på vingedækfjerene. Venlig hilsen Kim Fischer Poppelvej ) Fanø Steen Brølline Posthuset 6720 Fanø Fund af Ørkenstenpikker (Oenanthe deserti på Vejers Strand Om aftenen d. 19. November blev vi ringet op på Blåvand Fuglestation af Jan Bolding, der fortalte at han om eftermiddagen havde fundet en gammel han Ørkenstenpikker på Vejers Strand lidt nord for Langslade rende, Ribe Amt. Den følgende morgen gik Janus Ethelberg og undertegnede stranden igennem fra Blåvandshuk og nordpå imens Henrik Knudsen bevægede sig sydpå fra Vejers. Vi mødtes midtvejs ved Langslade rende, hvor også fuglen blev genfundet. Fuglen var nemt genkendelig på den sandfarvede over- og underside, sorte strube og sorte dæk- og svingfjer. På de ligeledes sandfarvede skulderfjer sås en række af hvide fjerbræmmer ud mod den sorte kno. Bag øjet sås en bred cremefarvet øjenbrynstribe. I hvile var halen helt sort. En flot 3k+ han i vinterdragt. Fuglen blev ikke genfundet den efterfølgende dag og blev derfor kun set af en håndfuld ornitologer. For yderligere dokumentation henvises til Per Poulsens billeder i Fugle i Felten nr. 1 januar 2001 side 31. Jens Hjerrild Hansen, Karensvej 52, 8220 Brabrand Beskrivelse af to Islandske Vindrosler (Turdus iliacus coburni) ved Blåvand Fuglestation Første ringmærket 24/ , og den anden Ringmærket 1/ Første fugl er den der er vist på de tre fotos, denne er en adult, blandt andet fordi dens halefjer ikke er tilspidsede, og grundet manglende fældningsgrænse. Ved fangsttidspunktet blev undertegnet overrasket over fuglens størrelse, ligesom Bent Jacobsens kommentar til fuglen var Den er godt nok stor". Ved Må1ing blev alle de nødvendige mål taget på fuglen, fuglens dragt vil jeg ikke gå i detaljer med, da jeg er af den overbevisning at de medsendte dias, er af en sådan kvalitet at dette er irrelevant. 183

184 Nakke til næbspids 47,7 mm. Skal til næbspids 25,Ö mm. Fjer til Næbspids 19,0 mm. Næbhøjde (højeste sted) 5,6 mm. Vingelængde venstre 126,2 mm. Vingelængde højre 126,0 mm. Totallængde (næbspids til halespids). 22,1 cm. Anden fugl var en lk, fuglen havde fældningsgrænse og spidse halefjer, ellers var fuglen totalt identisk med fuglen fra 24/ Videre informationer kan gives, men dette er kun fra lidt noter taget på stedet. - Vingelængde venstre 125,0 mm. Vingelængde højre 125,0 mm. Totallængde 22,0 cm. Midtertå - 28,0 mm. Første fugl blev fanget af undertegnede, og enig i mål og bestemmelse var: Bent Jacobsen og Lasse Strandgaard. Anden Fugle blev ligeledes fanget af undertegnet og enig i mål og bestemmelse var: Lasse Strandgaard. - Fuglen 01/l1 blev ligeledes fremvist til bl.a. Henrik Knudsen og Kent Olsen. Med venlig hilsen Rasmus Strac Frederikssundsvej 259 a. 4 tv Brønshøj Observation af en Sortstrubet Drossel (Turdus ruficollis atrogularis) 1K han 10/ Sønderho. Omstændigheder: Under en gåtur med familien, kommer denne fugl hen over hovedgaden. Jeg forlader straks familen og genfinder fuglen i en have ved Brugsen, hvor den raster med Sang- og Vindrosler. Den flyver op i et træ en gang, men hopper ellers rundt på plænen. Ser fuglen på indtil 25 meters afstand i 10X42, indtil et afsindigt regnvejr går i gang i en hel time og al feltornitologi må indstilles. Senere eftersøgning af undertegnede og flere andre var forgæves. Fuglen kann være ankommet med andre drosler, idet jeg 8-9/10 registrede Sangdrosler, Vindrosler, Misteldrosler og 414 Ringdrosler udtrækkende ved Sønderho. Beskrivelse: Hovedindtryk Solsortestor drossel, større end Sangdrossel, med umiskendelig sort strube/bryst. Det sorte kraftigst på nederste del, mens det op mod struben blev gradvist lysere. Ikke ensfarvet sort, men med mere eller mindre sammenflydende sorte pletter, som også strakte sig ind under kinden. Omkring øjet en sort maske af sort tøjle og sort øjenstribe. Oversiden nærmest ensfarvet gråbrun med lysere brunlig overgump og underside gråhvid, med mørke længdepletter. Næbbet med sort spids og gul basis, mest gult på nederste næbhalvdel. Svagt lyst vingebånd på dækfjerene. På underdækkerne Sangdrossel-orange, som kunne ses, da fuglen fløj op. Dragten ellers flot og frisk. Fuglen blev i første omgang opdaget på en lidt solsortagtig drossellyd, da den fløj hen over. Bemærkninger: Bestemt til 1K han på vingebånd på dækfjerene, og mængden af sort på strube. Medsendt kopi af feltnotater Med venlig hilsen Kim Fischer Poppelvej Fanø

185 Flodsanger (Locustella fluviatilis) Kærgård Plantage 10/ Kl / blev jeg fra den asfalterede vej, er fører forbi Kærgård Plantages østside, opmærksom på en Flodsanger (Locustella fluviatilis), der sang fra skovkanten, der på dette sted bestod af egekrat eller nærmere egepur, blandet med mindre pilebuske. Sangen kan beskrives som således: Samme mønster af monotone, svirrende dobbeltlyde, som Græshoppesanger. Tonehøjden vurderedes som Græshoppesanger. Fra denne adskilte den sig ved en tydeligt langsommere svirren, som bedømtes til ca. ½ hastighed af Græshoppesangers, måske knap så langsomt. Under alle omstændigheder så tydeligt, at j4eg straks bemærkede det, ligesom jeg knap et kvarter senere med Flodsangeren i frisk erindring hørte den første af i alt 27 (!) Græshoppesangere ved Fiilsø. Forskellen var da umulig at overhøre. Sangen adskilte sig desuden ved, at enkeltlydene var klart markerede og hårde som f.eks. Skovsanger, som den associerede i retning af. Jeg kom til at tænke på den berømte mønt som snurrer, men den skulle altså blot holde samme hastighed! Den mindede en del om Natravn, hvoraf 2 eks. snurrede ca. 200 meter borte samtidig med Flodsangeren. Det gælder hastighed og også lidt tonehøjden. Dette sidste dog meget svært at sammenligne, da Flodsangerens klang som nævnt var meget hårdere og kontantere end Natravnens blødere spinden. For at SU nu ikke skal tro, der var tale om Natravn, skal det lige nævnes, at sangen var konstant i styrke og frekvens og ikke havde Natravnens svingninger på disse to områder, ligesom der i de 10 minutter, jeg lyttede til den, kun var enkelte, meget korte pauser endnu en forskel fra Græshoppesanger. Sangens styrke måske lidt højere end Græshoppesanger, idet den hørtes gennem knallertstøjen og også efter denne var slukket vurderedes højere. Henrik Schøtt. PS. Én gang tidligere har jeg hørt tvivlsom Flodsanger, nemlig Blåvand dette år. Den Locustella havde imidlertid for høj frekvens til Flodsanger (hørt på plade samtidig med Flodsangeren ) Det blev til en sp.. Flodsanger (Locustella fluviatilis) eller Savisanger (Locustella 1uscinioides) Rastende i krat af Bjergfyr ved Værnsande, Værnengene i Vestjylland Vejrforhold: Vinden i syd, styrke i (Beauforts skala), 8/8 skydække og ca 6 kilometer sigtbarhed. Observationsbetingelser: Fuglen blev iagttaget i 15 minutter på 4-6 meters afstand med en lox5o kikkert. Den var ret sky og opholdt sig mest inde mellem grenene, men lod sig ofte beskue i hel figur i et kortere øjeblik. Rastede mest i en halv til i meters højde i ca 2 meter høje Bjergfyr som vokser i et krat for enden af vejen ned til Værnsande fra Tippervejen. To timer efter hentede jeg den anden observatør på Tipperne, Preben Clausen, og vi eftersøgte sammen fuglen i krattet. Det eneste vi så var en småfugl sp. som fløj ned i rørskoven 25 meter væk, muligvis denne fugl. Beskrivelse: Fuglen på størrelse med en Rørsanger (Acrocephalus scirpaceus), som jeg om morgenen så. på 1 meters afstand i en busk i Tipperhavnen. Fuglen var tydeligt mørkere på ryggen end Rørsanger, nærmest uniform gråbrun. Halen muligvis lidt mørkere end ryggen. Halen havde den typiske locustellaform, var ret lang og slog flere gange med halen, hvorved den blev bredt ud som en vifte. Herved sås at halefjerene var tilspidsede. Farven på fjerene var helt uniform. Vingerne var ret korte og med samme farve som ryggen. Hovedets overside var mørkere end undersiden, den ret skarpe grænse gik lidt under øjet og fik fuglen til at minde lidt om en Sylvia-sanger. Struben var lys, nærmest hvid. Bryst og underside lysere brunlig end oversiden og på brystet var nogle mørkere tegninger. Nærmest som en melering. Den havde ingen synlig øjestribe og kun en svag, lys øjering. Næbbet var sortagtig med en lysere, brunlig basis på undernæbbet. Benene ret lyse, blegt gråbeige og kløerne hvide. Halens underside kunne ikke ses, da fuglen oftest holdt fronten mod mig, men set direkte fra siden, kunne der ikke ses nogle kontrasterende tegninger på den, ej heller længden af underhaledækfjerene. Stemme: Et svagt tsek eller tsk, ret nemt at frembringe med tungen selv. Det blev sagt med et sekunds mellemrum i nogle perioder. I alt hørte jeg det ca. 4o gange Sammenligning med Lars Jonsson: Fugle i naturen, Sø, å, mose og mark side 110: Den iagttagne fugl lignede den syngende Savisanger en del, dog var oversiden mørkere, og undersiden muligvis også mørkere. Det melerede på brystet svarer vel til denne illustration. Kommentar: Ifølge Dybbro.-78, er seneste danske forekomst af Savisanger fra 16/o8, 185

186 altså mere end en måned tidligere. Flodsanger er derimod truffet 3 gange om efteråret: 4. sept., 2o. sept., og 21. okt. Da mit kendskab til locustella-sangere er yderst ringe, kan jeg ikke afgøre om fuglen er en Flod- eller Savisanger - endsige om det er en af dem, men jeg mener dog at observationen under alle omstændigheder må have interesse for SU. Kim Fischer, Reservatet Tipperne, 683o nr. Nebel o36 Dato 21/4 84. Udover forespørgselen om originaloptegnelser på Sabinemågen er der følgende: 359/l982 Sorthovedet måge 2 juv Nymindegab strand 26/9 82: Godkendt 56o/1982 Storpiber Tipperne 24/9 8/12 82: Gemmes til week-endmøde. 561/1982 Dværggås Tipperne 22/o2 82: Gemmes til weekend-møde, hvor den indgår i en mere generel diskussion om kæmpe- og dværgfugle. 562/1984 Flodsanger/Savisanger Værnsande 18/9 82: Udvalget ser sig ikke i stand til at behandle den, jeg tror du må se i øjnene, at den ikke fik noget navn dengang, og heller ikke får det nu. Efterårsdragter af de to arter er ikke noget vi er forvænt med. Den ene af de tre efterårs- Flodsangere du omtaler (2o sept.) fangede jeg selv på Christiansø. Den var chokoladebrun på ryggen, mørkere og ikke så grålig som de er om foråret. Vatringen på brystet var ikke særlig tydelig. Savisser jeg fangede i Israel viste ganske fine pletter på brystet, men ingen vatring. Så hvis det har været en af de to tror jeg mest på Flods (men der er så også. et par andre endnu mindre sandsynlige). 565/1984 Sabinemåge Nymindegab Strand 19/9.82:Feltnotater ønskes. 564/1982 Islom Tipperne 13/11 82: Godkendt 565/1982. Amerikansk Krikand Fanø 6-7/5.81: Godkendt. 5/1985 Dværggås Fiilsø 16/1 85:Godkendt 7/1985 Ringnæbbet måge Fanø 15o/1 85. Trukket tilbage. 2/1985 Branta bernicla nigricans Fanø 15/1 85:Gemmes til weekendmøde Det var vist alt for nu, du skal få svar på de gemte, så snart det forefindes Venlig hilsen. Stefan Pihl 186

187 Beskrivelse af en fyrfalden Stribet Græshoppesanger (Locustella lanceolata), 1K, fundet ved Blåvand Fyr, Vi opsummerer lige skandalerne: Det skete ved Anholt Fyr , det skete ved Lyngvig Fyr og det skete ved Gedser Fyr Og med denne tegner der sig et markant billede af forekomsten i de første ti dage af oktober. Jeg skal ikke her - surt Vrissende - undlade, at gære opmærksom på min totale uforståenhed overfor dån udvikling der er ved, at ske indenfor visse kredse af fuglekiggere! Naturligvis, er det surt at Danmark for fjerde gang må stå model til en fyrfalden Stribet Græshoppesanger; men at visse personer ligefrem ånder lettede op rundt omkring og takker deres Guder (om de overhovedet har nogen) for, at den var død. Det er simpelthen en syg tankegang! Panikken og se1vhævde1sen hos visse personer var simpelthen til, at brække sig over.....this is the true story... Ansporet af, at der pludselig dagligt blev skrevet dagsrapporter, og unge Peter,,Mauura Kristensen fra Hurup så, at hans sete fugle kunne bruges til noget, trissede han i de dage i større og større cirkler omkring fuglestationen. Sønden om fyret, ned mod fyrboligen, blev han opmærksom på et eller andet med fjer på. Det lå i et indhegnet område og nede i noget tætstående marehalm. Peter troede, at det kunne være hovedet af en fyrfalden Sang-drossel han så. Sikkert fordi han havde hørt talrige historier om fyrmesterens lune, gik han ikke derind for at hente fuglen ud, men ville hente nogle af os andre. Han mæ5dte undervejs til Fuglestationen Lars Pommerenche, der tog det døde kræ op. Undervejs tilbage til Fuglestationen mødte de JF, og Lars annoncerede nok så nonchalant, at,,han havde fundet en fyrfalden Græshoppesanger". Men sådan en gammel rotte narrer man ikke så nemt; et kort blik på noget englænderne kalder,,generel jizz", tertialer, underhaledækfjer og notch på 2p, samt et,koldt overslag på mm på vinge1ængden sagde: "Dét her! Det er en død Stribet Græshoppesanger"! Lars forsøgte aldeles uanfægtet - at drage Per Ahlström (hvem er det??) ind i sagen, hvilket faldt hé1t til jorden. Fuglens tilstand var, at den var død! Øjnene tæret helt ud, indikerede at dyret havde været død i et par dage. Endvidere havde der været gnavere (antagelig spidsmus) i både tæer og ved næb. Senere viste det sig, at fyrmesteren havde fundet den dagen før Peter (Peter fandt den 08.10) og, at det var ham der havde smidt den over i marehalmen sønden om fyret. Han havde selv fundet den i stenene, ca. ti meter fra fyret, på nordøstsiden. Dyret er nu på ZM i København, og vi har skrevet på etiketten, idet vi regner med, at fyrmesterens datoangivelse for sit fund er korrekt. Det er dog vores overbevisning, at den sikkert er faldet natten til allerede; fuglens tilstand viste nemlig, at den var mindst et par dage ved Peters fund 08.10, ligesom vejret natten til var,,udmærket til den slags - fyrfald altså - SØ 4 m/s, overskyet og med moderat til ringe sigt. Som et beklagende kuriosum, kan det nævnes, at denne fugl var det eneste fyrfald ved Blåvand Fyr i perioden !! Dyret blev bragt til Fuglestationen, hvor den blev gennemmålt og derefter puttet i fryseren. Vi drak lidt gravø1 og stiftede naturligvis straks en bevægelse med det formål, at få nedlagt samtlige danske fyr inden udgangen af dette århundrede! Af en eller anden endnu ikke klarlagt årsag følte Lars Pommerenche sig åbenbart kaldet til, at tage fuglen med sig da han rejste - og det endnu inden vi overhovedet havde fået lavet en dragtbeskrivelse. Denne er derfor først lavet i København med. november. Her sammenlignedes den med Gedser-fundet fra 1943 og med tre 1K Græshoppesangere fra Danmark. Malene er taget på Fuglestationen Fuglen en typisk locustella, med genrens typisk torpedoformede form. Men klart mindre end Græshoppesanger (På Blåvand fangedes dagen efter fundet en Græshoppesanger 1K) og i øvrigt var indtrykket en klart kortere og mørkere hale på Stribet Græshoppesanger (SG> end på Græshoppesanger (G). Overnæbet sortbrunt med lyse bideflader, undernæbbet flæskfarvet med mørkere spids; ikke markant afgrænset. Benfarven tilsyneladende lyst grålig, men den reelle farve sikkert forsvundet ved udtørring. Det var i hvert fald tydeligt, at se rester af blod inde i tarsen, der næsten virkede gennemsigtig. Dragten meget lig (G), men meget iøjnefaldende var sorte fjercentre hos (SG), hvor (G) klart har let udvaskede olivenbrune fjercentre. Endvidere er overgumpsfjerene på vores fugl med tydeligt afsatte sorte markeringer eller pletter, medens de (G) vi har kigget på har haft de olivenbrune pletter her meget, meget udviskede; subjektivt set kunne jeg godt forestille mig, at disse overgumpspletter kunne ses hos (SG) i felten, medens det ville være umuligt, 187

188 at erkende hos (G). Halen markant sortbrun, medens (G) er olivenbrun. Her skal det indskydes, at Gedser-fuglen fra 1943 har lysere (men stadig mørkere end (G)) hale end vores. Men det er nok ikke urealistisk, at gætte på at det må være alminde1ig alderdom der her gør sig gældende. Vi tror den er bleget med tiden simpelthen. Vingen tiltrækker sig i første omgang opmærksomhed ved, at være markant kort og meget rundet. Vi vil ikke - allerede her - undlade, at gøre opmærksom på, at den havde en vinge1ængde som en "stor" Fuglekongesanger (= han-mål). Men derudover tiltrækker tertialer sig i udpræget grad opmærksomhed: De er nærmest jetblack med markant (de ér markante kantningerne, men bliver det sikkert osse mere i betragtning af den store kontrast) afsat (og smalt) lyst gyldenbrune (måske en anelse rust) kantninger, som giver et meget kontrastrigt indtryk. De (G) vi kiggede på varierede lidt, men generelt var tertialernes udseende dét forhold der var størst forskel på hos de to arter. Hos (G) virker kantningerne på tertialer mere udflydende og mangler helt den markante kontrast der findes hos <SG). Grundfarven på fjerene er ligeledes markant anderledes - oliven med brunoliven kanter. Som tertialer på (SG) er forholdet med greater Coverts, hvor fjercentrene er sorte og kantningerne er endog en anelse mørkere end på tertialerne. I øvrigt bør afstanden mellem spidsen af yderste tertial og vingespidsen bemærkes, idet den er markant kort på (SG) i forhold til På (G); se mal. Undersiden kan egentlig karakteriseres som meget lidt stribet. Og sammenlignes vores med Gedser-fuglen fra 1943, er især stregningerne på øvre bryst meget anderledes. Undersiden på vores fugl er generelt varmt gulligbeige (struben hvid), med.underhaledækfjerene lyst sibir-rust uden antydning af mørke (sortagtige) fjercentre som hos (G). Gedser-fuglen er også uden antydninger af markeringer på underhaledækfjerene, medens flere adulte (eller 2Kfugle; i hvert fald forårs-fugle) indsamlet i Sovjet viste mere eller mindre pletning her, fuldstændig lig (G). Kan det være således at denne karakter først bliver mere udpræget (mere hyppig) efter første fældning?? På hals og øvre forbryst æt sortagtig småstribning dannet på Fjercentrene. Langs brystsider og flanker ligeledes stribning; stribningerne lidt længere end dem på forbrystet, men langt mere spredt. De blev tættere mod undergumpen og mere markante her, hvor osse den sibir-rust farve begyndte at blive mere markant ud mod underhaledækfjerene. Ax. og undervingedækfjer beigehvide på vores fugl, medens de var grålige på de (G) vi kiggede på. På efterfølgende side findes mal på fuglen. Peter Kristensen, John Faldborg, Michael Fink Jørgensen Mål på Stribet Græshoppesanger Locustella lanceolata), fyrfaldet ved Blåvand Fyr, oktober Venstre Vinge 52,0 mm Vingespids (wp) 3p Emargination 3p Notch 2p Notch 2p= 5,8 mm og falder 8-9p (og 7,1 mm <WP) 2p= 4/5p 1p= 1,7 mm <pc 2p= 1,4 mm <wp 3p= wp 4p= 1,1 mm <wp 5p= 2,7 mm <wp 6p= 3,6 mm <wp 7p= 4,5 mm <WP 8p= 6,1 mm <WP 9p= 7,9 mm <wp 1op= 9,1 mm <wp Outermost tert. <ikke ss!!) 14,2 mm <WP Haie 48,0 mm Longest undertailcovert= 11,1 mm <tip of tail Total1ængde,ca. 120,0 mm Endvidere var inderste tertial kantet i 1,2 mm bredde på yderkanten. Tarsus 17,6 mm Tarsus, smalle led 0,9 mm Tarsus, brede led 1,5 mm Næb til skull 13,8 mm Næbbredde 4,5 mm Næbhøjde 3,2 mm 188

189 En ringmærker ville klart putte en F-ring på en (SG), medens en (G) klart skal have en A-ring Og et PS må der til: Jeg har glemt, at skrive at outer web af 2p er brunhvid; en typisk karakter for locustella er... Vedlagt en glimrende tegning udført af Peter Kristensen Endvidere forefindes fotos i Lars Pommerenche s besiddelser (og evt. andres). Lille Rørsanger Acrocephalus agricola Kammerslusen Da vi kørte fra krattet syd for Kammerslusen og op til søerne nord for stoppede Svend Aage pludselig ved en lille fugl han så sidde lavt i nogle rør ved siden af vejen. Da han stoppede var fuglen lige ud for mit vindue ca. 2 m fra mig. En tydelig hvid øjenstribe nærmest overfaldt mig og jeg var straks klar over at her var noget specielt. Jeg tjekkede alle de karakterer igennem jeg nu kunne nå på det lille minut fuglen sad stille i. Da den fløj, fløj den om bag en Hunderode og vi steg ud af bilen for at lede efter den. Straks fløj den ca. 10 m mod N og satte sig for foden af en ca. 1 m høj Hvidtjørn. Efter ca. 1 minut fløj den tilbage Hunderosen forbi mig i en afstand af ca. ½-1 m. Vi ledte endnu i ca. 20 min efter fuglen, men så den kun glimtvis i de første 5 min og derefter slet ikke. Som Rørsanger, men mindre og med hvis øjenstribe, ikke fladpandet som Rørs., men heller ikke så høj som Løvs.. Næbbet kort (kortere end Rørs.), Kort (til lige bag øjet) nærmest hvid øjenbrynsstribe omkranset af mørkebrun øjenstribe og ditto stribe mod kronen, som var samme farve som ryggen. Ryggen ensfarvet, ustribet, rustbrun. Øredækkerne synlige. En anelse lysere halskrave kunne ses. Overgumpen var ensfarvet varm rødbrun. Halen lang og af samme farve som ryggen på øverste ½-del og mørkere på yderste ½-del. Undersiden hvid til meget lys brunlig med mørkere flanker i kontrast til oversiden. Benene lyse, ikke set tydeligt. I flugten rundvinget (som Cistus) men langhalet. Vinger og yderste del af halen tydeligt mørkere end resten af fuglen. Meget ensfarvet indtryk. Ingen lyse bræmmer i vinge, ingen lyse bræmmer i hale. Helhedsindtryk: En lille mørkere kontrastrigere, langhalet, kortnæbbet, rundhovedet Rørsanger. Gav mindelser om Løvsanger i form. Arter lige omkring til direkte sammenligning: Rørsanger, Tornsanger, Tornirisk, Rørspurv og Bynkefugl. Lidt længere væk: Sivsanger. Forvekslinger: Lille Gulbug: mere grå Buskrørsanger: øjenbrynsstribe, næblængde, form. Kærsanger: do, hovedform. Bemærk: at: Svend Rønnest fuglen holdt til rør, men i nærheden af busk, den overhovedet ikke var sky, den sad stille ud for bilen, den fløj lige forbi mig, den havde meget runde vinger, den havde lang hale, den holdt til nederst i vegetationen, den sad mere vandret end lodret (ikke Rør-/Sivsangeragtigt), den sad med let løftet hale, den havde halskrave i stil med f.eks. Balkanfluesnapper. Svend Aage Clausen Buskrørsanger Acrocephalus Dumetorum 1K ringmærket i Blåvand 30/9-03. De to første runder havde kun givet 17 fugle, så forventningerne til den 3. netrunde var ikke alt for høje. Da jeg kom 189

190 rundt til de to første net, Ni og N3, sad der en Fuglekonge i det første net, N3, samt en anden fugl, som jeg umiddelbart troede var en phyl i NI. Fuglekongen kom hurtigt ud af nettet, fik ring på og sluppet, hvorefter jeg fortsatte til phyllen. Da jeg kom hen til den, kunne jeg straks se, der var noget helt galt, idet den var for brun til at være en phyl, og dermed mere lignede en acro, og idet jeg begyndte at pille kræet ud af nettet, begyndte den da også at skratte som en Rørsanger typisk gør. Da jeg havde fået den ud af nettet, syntes jeg umiddelbart den virkede noget lille i det, så straks den havde fået ring på, målte jeg vingen på den for at finde ud af, om det bare var en Rørsanger. Vingen målte 61 mm, og lå dermed uden for Rørsangers mål som kun går ned til 62 mm. Herefter informerede jeg Bent om, at jeg stod med en lille acro, som han lige skulle komme og kigge på. Idet Bent så vingemålet og fuglens meget korte 2. håndsvingfjer skiftede hans ansigtskulør brat - dette pegede nemlig stærkt i retning af en Buskrørsanger. Sammen begyndte vi nu at tjekke fuglen i hoved og r.., og efter ca. 30 minutter, var vi 100 % sikre på, at vi her stod med Blåvands første Buskrørsanger nogensinde! Fuglen blev sluppet i gården ved fug1estationen og blev ikke set siden. Beskrivelse: Da der er taget en del gode billeder af fuglen, vil jeg ikke beskrive den i detaljer. Billeder kan ses på adresserne og på Det skal dog lige nævnes at billederne tilsyneladende har fået et lidt rødligt skær, så vingerne på fuglen ser ud til at være rødbrune. Mit indtryk af farverne var mere rent brune i det på vinger, overgump og hale. Mens ryggen var en anelse mere kold i farven, mere brun-grøn. Ellers en forholdsvis kedelig og kontrastløs småfugl med typiske acro-karakterer: flad pande, utydelig øjenbrynstribe der sluttede umiddelbart bag øjet og lys øjenring. Det der fik os til at udelukke Rør- og Kærsanger var primært vingeformlen, med den meget korte 2. p samt fuglens størrelse (heriblandt vingelængden). Andre karakterer var ensfarvede (plain) tertiærer og grå ben. Fuglen blev bestemt til en 1K pga uslidte WF og TF. Mål: Ringnummer: 9L95278 Tid: Net: Ni Venstre vinge: 61 mm Notch: på p Notch på 3rd: 4mm Emarg: 3-4-(5) 2ndP: 6/7 Ud over undertegnede så Bent Jakobsen, Per Poulsen samt en ubestemt kvinde fuglen. Mvh Janus Ethelberg Rebæk Søpark 5, vær Hvidovre Lille Gulbug (Hippolais calligata) Langli den Torsdag d kl fangedes en Lille Gulbug på øen Langli i Ho bugt Da ringmærkeren havde problemer med at bestemme fuglen blev den hastigt transporteret til B1åvand Fuglestation, for yderligere eksamination. Følgende mål blev taget: Venstre vinge 6l mm. lp 5 mm. > PC. WP=(3)4 2nd=6/7 5 P ½ mm.<4 P 6 P 3,6.mm.<4 P 7 P 5,5 mm.<4 P 8 P 8,1 mm.<4 P 190

191 9 P 9.9 mm.<4 P Emarg 3,4,5,(6) Vægt=8,5 gr. Fedt 1. Næb til kranie=l4,8 mm. Næb til befjering=10,5 mm. Næbbredde ved nostrillernes inderste afslutning=4,l mm. (Se Svensson -kærsanger) Næbbredde målt fra undersiden=2,7 mm.(se Svensson Hippolais pallida elaeica) Næbhøjde målt ved nostrillernes inderste afslutning=2,7 mm. Tarselængde=22 mm. Halelængde Ca. 42 mm. (Slidt) Bløddele: overnæb mørkt hornbrunt, meget lille Iys spids. Undernæb: strågult på yderste halvdel anedes et par mørkere partier. Gullige næbvige, enkelte børstefjer. Tarse: lyst gråblå. Fødder: Gråblå. Iris: Brunoliven. Øjenring: Buff, ikke særlig tydelig. Mundfarve: Safrangul Fjerdragt - Overside. Varmt gråbrun, svagt lysere på overgump, en anelse mørkere på isse. Underside: buffish. Svingfjer: Blegt gråbrune, håndsvingfjer med lyse gullige kanter, armsvingfjer med orangebrune/nøddebrune kanter. Kanterne på armsvingfjerene dannede et svagt vingepanel. Hale: Overside buffish brown. Yderste halefjer med hvidlige yderfaner. Halespidserne svagt hvidlige, kraftigt slidte. Forskellen mellem længste og korteste halefjer ca. 2 mm. Underhaledækfjer buffish, som underside. Hoved: Gullighvid øjenstribe, der startede ved næbroden, og sluttede lige bag øjet. Øjenstribe ikke særlig markant. Hoved ret fladtrykt. Se fotos for alle øvrige detaljer. Da fuglen havde friske svingfjer og kraftigt slidte halefjer, må det formodes at fuglen var en 1K. Fuglen blev forsynet med ring nr. ZM 9e70246 og blev derefter sluppet i Blåvand. MVH. Lars Andersen, Jens Thalund Langli Feltstation) Mikkel Lausten (Blåvand Fuglestation) Lille Gulbug (Hippolais calligata) -1k, iagttaget og ringmærket ved Blåvand 16., 20. og 21/9-1989; Lørdag d på ringmærkningsrunden kl 14,00, hvor jeg (Sune) havde fø1geskab af Lars Maltha og dennes fætter, blev jeg opmærksom på en lille lys/bleg fugl, der fløj hen i et hybenkrat. Fuglen var meget aktiv og sprang hurttigt fra de yderste til de inderste grene (og omvendt) i krattet. Ind imellem sprang den også ned på jorden og tilbage i krattet igen. Den sad sjældent stille i mere end et par sek. ad gangen og viste nærmest Lundsangeragtig adfærd. Når den sad i hybenkrattet, havde den en meget flad/vandret måde at sidde på den var meget Rødhalse/Stenpikkeragtig, når den befandt sig på jorden ( hvor den nærmest løb/hoppede rundt). Pga. denne, aktive adfærd, hvorunder den ofte var skjult, bemærkede vi faktisk ikke andet end en Hippolais/phylloscopus-agtig fugl, med et meget lyst helhedsindtryk, samt lyse blålige ben. Vi bes1uttede os til at skræmme den i nettet, hvilket lykkedes i andet forsøg. Efter at have fået kræet i hånden virkede den slet ikke phyll.-agtig, men mere Hippolais/Acrocephalus-agtig. Dette dels pga. forholdsvist langt næb, dels pga. børster omkring næbbet. Dragtbeskrive1se: Hoved: Øjne: Mørkt Olivenbrune, tynd lys øjenring. Overnæb: Lyst kødfarvet, mørkt mod spidsen. 191

192 Mund og mundvige gullige. Hvidt slør fra næbbasis og frem til øjet, samt 3 børster i hver side. Øjenbrynsstribe lys gulligbrun, startende mellen næb og øje, og sluttende lige bag øjet. Kind: gulligbrun. Strube: lys gulligbrun. Krop: Nakke, ryg og overgump varmt gråbrun, en anelse lysere end issen. Underside: lys grålig til hvid. Hale: Overhaledækfjer lidt mere gullige end gump. Underhaledækfjer samme farve som undersiden. Halefjer lys brunlige, yderste halefjer lidt lysere med hvide yderfaner Halen var i øvrigt svagt kløftet, og slidt. Vinger: Håndsvingfjer lyst brunlige med lysere gulligbrune kanter. Armsvingfjer lyst gråligbrune med lys kastaniebrune kanter. På lukket vinge sås svagt lyst kastaniebrunt vingepanel i håndsvingfjer. Tertiærer med brede lysebrune kanter. Ben: Tarser hornhvide med gråblå forkant. Fødder blålige. Pga. slidte halefjer og friske svingfjer bestemtes fuglen til at være i første kalenderår ( 1k) Fø1gende må1 blev taget på fuglen vingelængde 60 mm 1P 4,5 mm større end P.C vingespids 3 (4) 2nd = 6/7 Emargination 3,4,5 (6) Hale 49 mm, længste korteste 2,2 mm. Totallængde 124 mm. Næblængde: Bill - scull: 13,6 mm, bill - feath: 10,3 mm. Næbhøjde 2, 6 mm Næbbredde; 4,1 mm. Tarse:.l9,5.mm Bagklo: 5mm. Onsdag d 20/9 opdagede Thomas og Frits igen fuglen, og følgende adfærd kan ti1føjes: Under jagten på en tabt okularbeskytter, faldt vi på Sydstranden, lige syd for fuglestationen, over en i første omgang særpræget 1i11e fugl. Den fløj op et par gange i en lang flad bue, for så pludselig at smide sig på jorden ca m længere fremme. 1I luften bemærkede vi kun at den var Løvsangeragtig lille og meget bleg/sandfarvet. Først tredje gang den landede havde vi held til at se den på jorden Vi opdagede ret hurtigt at fuglen var ringmærket, og tanken var da ikke langt fra den Lille Gulbug, der var blevet ringmærket på stationen om lørdagen d. 16/9. Efter at have set kræet i nogle minutter var vi overbeviste i vores første antagelse, og fik fat i de på stationen værende folk, så også disse kunne få fuglen at se i mere naturlige omgivelser end i hånden. Vi betragtede dens adfærd gennem ca. en halv time, dvs. de tidspunkter den ikke var skjult i hjelmene på stranden. Den hoppede stenpikker-agtigt rundt i en række tørre fyrregrene, og i de omkringstående hjelme. Hvis vi ikke forstyrrede den bevægede den sig roligt rundt på jorden, mens den af og til hoppede op for at snappe spec. larver, men også voksne insekter Iagttagelsesafstanden mens den fouragerede var varierende, men nogle gange helt nede på 5 m. ( Det skal her lige nævnes at vi havde gode observationsforhold både.mht. lys og afstand). Adfærden mindede i høj grad om en Stenpikkers, bortset fra at fuglen var mere stationær i et begrænset område på jorden. Ind imellem sad den stille et halvt minuts tid, måske for at se efter insekter, måske for at fundere over den pludselige horden af mennesker på stranden. Efter at have set os mætte på fuglen (vi var i alt 7 pers) og der var udbredt enighed om at det måtte være selvsamme fug1 som i lørdags (pga. ringen om benet). Forlod vi den. Dagen derpå, ved middagstid, blev den atter opdaget på stort set samme lokalitet, og herved fik yderligere et par folk et nyt kryds. Hvis yderligere oplysninger skulle være nødvendige, kan undertegnede altid kontaktes. Blåvand d 2/

193 Mvh. Sune Jepsen Thomas K. Christensen Frits Rost Langebrogade 8 A Universitetsparken Snogebæksvej Kbh. K. Koll.3, vær.l Århus V tlf Århus C. tlf..86l P.S. Vedlagte billeder kan beholdes. Lyngby d Jørgen Munck Pedersen Ellehøjvej Lyngby Til Sjældenhedsudvalget. Lille Gulbug (Hippolais caligata), Blåvands Huk kl. 14, og kl Den opdagede undertegnede en Lille Gulbug under kratlusk i klitterne ved Blåvand. Fuglen iagttoges mellem ovennævnte tidspunkter i en afstand ned til ca. 2 m, den blev endvidere filmet med video i en filmlængde på ca. l5 min. Følgende beskrivelse er baseret på feltoptagelser og videooptagelse. Fuglen blev opdaget oppe i klitterne, hvor den blev jaget op fra kanten af en hybenbusk hvorefter den fløj hen og satte sig i kanten af en anden, den fløj herefter op igen og satte sig på den klitsti vi gik på. Her prøvede den at løbe fra os og da det ikke lykkedes fløj den ned på stranden og satte sig i kanten af et nytilplantet stykke med Hjælme, som senere skulle vise sig at blive dens absolut foretrukne opholdssted. Efter at have observeret fuglen i ca. 30 min med håndkikkerter, forsvandt den ind i den gamle Hjælmebeplantning hvor den sad og trykkede i ca. 45 min. grundet for mange strandgæster Da fuglen igen kom frem havde undertegnede hentet sit teleskop Kowa tsn 1 og herefter kunne den betragtes under optimale forhold. Helhedsindtryk: En Løvsangerstor (Phylloscopus trochilus) lysegråbrun småfugl, med en farvenuance helt ulig vore hjemlige arter og med en adfærd der var højst besynderlig for en fugl af den størrelse, idet den stort udelukkende opholdt sig på sandet hvor den hellere forsøgte at hoppe fra en med en utrolig fart end at flyve. Da jeg havde hørt om den forrige Lille Gulbug der var ringmærket og observeret ca. en uge før vidste jeg faktisk straks hvad jeg havde foran mig og jeg troede derfor at jeg bare havde genfundet den. Stor var derfor min overraskelse da hurtigt opdagede at den ikke var ringmærket, som også senere blev bekræftet af de lokale observatører og af videooptagelsen. Farven var nærmest i rent brune nuancer uden rødt eller grønt skær, jeg mener heller ikke at der var gule nuancer i dragten. En meget speciel farve hos en fugl. Adfærd og proportioner: Størrelse ca. som Løvsanger, dog med et mere fyldigt bryst, kraftigt, forholdsvis kort næb, hovedform varierende fra helt flad nar den trykkede til temmelig stejl pande op til en spids isse (typisk Hippolais) når fuglen var tryg, Længere og mere flad hale, lige afskåret og smal ved basis, et indtryk der fremkom grundet meget korte underhaledækfjer. Overnæb en anelse buet og med fin spids. Svingfjerene ragede ca. 10-mm ud under tertiærerne. Når fuglen sad roligt og tryg rejste den issefjerene til en top, som vor egen Gulbug (Hippolais icterine). Fuglen fouragerede stort set udelukkende på sandet, men kravlede af og til op i Hjælmen i meget kort tid. Den hoppede fremad i lynhurtige korte ryk, foroverbøjet med krum ryg og bukkede ben, vipper lidt med halen under start. Efter at have hoppet ca. en meter stopper den op helst bag en tot Hjælme, hvorefter den retter sig op, skyder brystet frem og holder hoved og næb højt. Kan i visse situationer minde om en Rødhals (Erithacus rubacu1a).. Kunne i pressede situationer ligesom krable sig af sted me1lem vegetationen næsten som en mus. Når den opholdt sig ude på det åbne sand trykkede den med hoved og hale sænket og kunne i disse situationer minde om en Dværgværling (Emberiza pusilla) Når det endelig lykkedes mig at jage den op fløj den lavt hen over sandet i højde af ca. 30 cm og på afstand af ca. 20 m. Man kan trods adfærden ikke kalde den en skulker og når den enkelte gange fløj op i en hybenbusk satte den sig uden på busken forneden.. Vinger forholdsvis korte og runde. 193

194 stemme: Hørt én gang ellers tavs. Et dæmpet sugende Tek eller teck eller ca. den lyd der fremkommer ved at tungespidsen suges fast til gummerne 1ige bag fortænderne, hvorefter tungen forsigtigt trækkes fri hvorved der fremkommer en dæmpet lidt våd lyd. Munden holdes åben. Dragtbeskrivelse: Isse, nakke og rygdækkere nærmest mellembrune. Øredækfjer måske en anelse Iysere. Øje sort. Øjenbrynstribe speciel, gående fra næbbet til en øjebredde bag øjet, hvor den stoppede brat i en stump form. Farven var hvidbeige, en anelse tydeligere foran øjet. Kanten mellem øjenbrynstriben og det omkringliggende diffus. Tøjle og kind mellembrun I visse belysninger når issesiden sås skråt bagfra og denne var oppustet dannedes der sig en næsten sortagtig skygge over øjenbrynsstriben, jo nærmere øjenbrynsstriben jo mørkere. Jeg har kikket på skind på ZM og jeg mener det skyldes at baserne af issefjerene er sorte med en smal brun kant og jo længere ned ad issen man ser jo kortere fjer og derved smallere kanter, når issefjerene så pustes op ser man lige ind på baserne. Denne karakter sås ikke i hånden, men utroligt tydeligt på videofilmen. Vingedækkere en anelse mørkere. Øjenring hvidlig. Tertiærer mørkebrune med smalle lysbeige kanter. Dette vingepanel havde under ekstremt gode lysforhold et svagt grønligt skær. Håndsvingfjer mørkebrune med svage lyse spidser (slid).- Overgump lysebrun, som kunne ses i flugten. Hale lige afskåret og mørkebrun med sma1le hvide halesider. Kunne kun ses på tæt hold. Strube og undergump hvide. Bug gråhvid med et gulbrunt skær på flankerne. Meget korte underhalefjer. Næb: øverste halvdel af overnæb mørkebrun og nederste halvdel og undernæb gulligkødfarvet. Ben brunblåmørke og forholdsvis kraftige og havde endvidere lys bagkant. Med venlig hilsen Jørgen Munck Pedersen PS Under et foredrag om netop Bleg Gulbug og Lille Gulbug af Lars Svensson viste Jørgen Munck Pedersen sin videofilm for den store forsamling (og LS) og selv om det umiddelbart var svært at se noget ud af videoen kom LS med en rimelig sikker konklusion på at den filmede fugl var en Hipolais caligata caligata. Bl.a. fuglens adfærd var typisk for caligata og han syntes også at kunne se den karakteristiske øjenstribe (SVR) Iagttagelse af Lille Gulbug (Hippolais calligata) onsdag d Blåvand Fuglestation. Iagttagelsen blev foranlediget af Hr. Jørgen Munck Petersen. Denne havde opdaget fuglen imellem marehalm og hjelme ca. 3oo m syd for Fuglestationen Fuglen blev genfundet i samme område (yderste klitbevoksning) og følgende beskrivelse kunne udformes. Beskrivelse: Overnæb mørkt på overkant og yderste halvdel. Undernæb lyst, gulligt kødfarvet. Næbbet en anelse kraftigere og længere end hos de almindelige Phylloscopusser. - Vinklen mellem pande (høj) og næb typisk Hippolais-agtig. - Øje mørkt (sort). - Ensfarvet Strube, bryst og bug: lyst gråhvid. - Isse, nakke og ryg lyst gråbrun i svag kontrast til lidt mørkere hale. - Tydelig men ikke kraftig markeret øjenbrynsstribe fra næbrod tilbage over øjet og ca. en øjenlængde bag øjet. Striben ikke skarpt afgrænset som hos Løvsanger. - Foran øjet og under,øjenbrynsstriben er farven som på issen, men fader hurtigt over i brystfarven. Bag øjet og under øjenbrynsstriben et lyst område som følger øjenkanten ned til midt under øjet. Dette smalle lyse felt afgrænses af ryggens gråbrune farve som ses på kinden, inden det uden skarp grænse (diffus overgang) går over i bryst/bug-farven. Vingefarven gråbrun, dog en anelse mørkere end ryggen. Ingen tydelig kontrast mellem vingen (dækfjer/tertiære) og ryg. Store vinge-dækfjer og tertiærer med en lys bræmme på hele den synlige kant; igen uden kraftig kontrast i selve fjerene. - Håndsvingfjer en anelse mørkere end dækfjerene og med yderfaner af en varmere brun farve, hvilket sås som et gullig-brun "Tornsangeragtigt vingespejl på den sammenfoldede vinge. Halen som sagt lidt mørkere varm-brun og med hvide yder-faner i yderste halefjer. - Gumpen virkede ikke afvigende i farve til ryg. Ben: tarse bleggrå med mørk forkant; fødder blågrå. Proportioner: Fuglen omtrent på størrelse med en Skovsanger og med relative korte vinger der kun nåede lidt ud over halebasis (der hvor undergumpfjerene ender). Halen hverken påfaldende lang eller kort og blev holdt samlet. Hovedet typisk Hippolais med I1ææ pande. Næb smalt og tyndt og længere end Løvsangers. Ben relativt lange. Helhedsindtryk: 194

195 Fuglen mindede umiddelbart om en lille bleg Stenpikker. Dels på grund af kroppens oprette holdning og dels på grund af benlængde og adfærd Også hoved og næbholdning mindede om Stenpikker. Farvemæssigt virkede fuglen meget bleg og ensfarvet. i det hele taget uanseelig og uden iøjnefaldende kendetegn. - Man fik hverken indtryk af at det drejede sig om en Phylloscopus eller en Hippolais. Adfærd: Fuglen sås hoppe stenpikkeragtig rundt på jorden, hvorfra den sprang frem fra vegetationen og angreb Sølvmager....nå spøj til side. Fra jorden spang den ofte op i vegetationen (marehalm, hjelme) og fangede insekter. På jorden hoppede den rundt tæt op ad den sparsomme vegetation, hvorfra den tilsyneladende fik dækning nok. i en enkelt presset situation forsvandt den ind i et noget tættere område med marehalm og hjelme. Samtidig var den tilsyneladende ikke til at drive op og må sandsynligvis være flygtet til bens. Eller have trykket sig ret så kraftigt. Tidligere erfaring: Arten er iagttaget af begge observatører 16/9 og 2o/ ved Blåvandshuk. Begge dage drejede det sig om samme individ. D. 16/9 blev fuglen ringmørket, mens iagttagelsen 2o/9 foregik i samme område som den aktuelle fugl. (Der henvises til beskrivelsen af denne) Af samme grund lå alt i meget frisk erindring, så beskrivelsen af ovenstående fugl var om ikke let, så nogenlunde ligetil. Iagttagelsesforhold Observationen af fuglen blev gjort under bedst tænkelige betingelser: fuldt medlys og på en afstand af 15-2o meter. Vinden Så 4 m/s.(i ryggen). Optik: Zeiss lo x 4o, Kowa scope TSN-1 2o x 6o. i alt blev fuglen observeret i ca. 15-2o min. midt på eftermiddagen. Med venlig hilsen Frits Rost Thomas Kjær Christensen Snogebæksvej 25,v 9. Universitetsparken, ko1 4 3, v o Århus V 8ooo Århus C Beskrivelse af Sibirisk Gærdesanger ( Sylvia curruca blythi) ringmærket ved Blåvand d.l6.lo.l984. Det var en af de bedre ringmærkningsdage ved Blåvand med 142 mærkede fugle og Solsort som dominerende. Allerede kl. 8 sad Hvidbrynet Løvsanger nr. 3 i N2. Lidt før k1. 12 var vi ved at afslutte en runde, da Michael dagligt kaldet Finken, gik til N-nettene og Jeg kiggede på Ø 1. Her sad dog kun en fugl, som viste sig at være en Gærdesanger. Allerede da jeg tog fuglen ud lagde jeg mærke til den meget brune overside 1 som var iøjnefaldende, og den måtte til en nærmere granskning. Fuglen blev gennemmålt og derefter sammenlignet med Williamson hvor målene passede på racen Blythi. Målene var som følger: vingelængde 62,o mm 2nd P = 6/7 1st P 5 mm PC Emarg Wingpoint 3-4 5th = 3/4 mm WP 6th = 3mm WP 7th = 5mm WP 8th = 6 mm WP 195

196 9th loth = 8 mm WP = 10 mm WP Fuglen blev forsynet med ZM ring nr.? og blev derefter sluppet Dias vedlagt. Bent Jakobsen og Michael Fink Jørgensen Beskrivelse af, Hvidskægget Sanger (Sylvia cantillans albistriata) ringmærket i Blåvand d 9/ I den sidste uge havde der hersket virkelig kraftige østlige vinde, og det var ret varmt. Jes Graugård var fuldstændig frustreret, og råbte op om hit, med den vind og varme. Han fik dog en Sydlig Nattergal d. 7.5, men det var åbenbart ikke nok, så Kim Mouritsen og Jes startede bilen den 8.5., for nu ville de sgu til Skagen og kigge på hit. Blåvand var et hul hvad det angik. D. 9/5, var vinden drejet til sydvest, og det var blevet overskyet og diset, så det var alt i alt et gråt og trist vejr. Af samme grund var der lidt småfugle i området, og flere forvildede sig da også i netmaskerne. Da jeg på første runde nåede til V4, hang også her 4-5 fugle, og da jeg begyndte fra den ene ende, lagde jeg godt rnærke til en grålig Gærdesangerryg, i andet fag. Mens jeg pillede en Løvsanger ud, så jeg pludselig, den anden fugl var rød på brystet, så jeg skiftede hurtigt, og det var med et smil om munden, og adrena1inen pumpende i årerne, at jeg stod med en fantastisk flot Hvidskægget Sanger han i hånden. En uhyre smuk fugl, men der var ikke tid til at nyde kræet nu, så den røg i en pose og hængt ind i rummet til runden var ovre. Her kunne jeg igen nyde den, inden jeg hentede Erik og, telefonledningerne i Esbjerg blev rødglødende. Beskrivelse af fuglen: Hele oversiden gråblå fra isse til overhaledækfjer, svingfjerene dog over i det brune med lyse kanter. Også kinderne var gråblå. Strube, hals, bryst og den øverste del af bugen mørk røde, og den nederste del af bugen og underhaledækfjerene grå. Fra næbbasis og ned langs med kanten af struben, således den skilte den gråblå kind, og den røde strube, gik en hvid skægstribe, der stoppede halvvejs på halsen. Næbbet mørkt gråsort med lys basis på undernæbbet. Øjet med lysbrun iris, og tydelig rød orbitalring. Data på fuglen var: Vingelængde: 62 mm Der var en del forskel på de to vinger, hvilket måske skyldes, at nogle fjer stadig kunne være på det sidste af deres udvoksen. Venstre vinge: Vingespids mm kortere Højre vinge: Vingespids mm kortere. 1.= eller 1/2 mm længere end hånddækkerne. Emargineret De midterste halefjer var under udvoksning. Yderste halefjer hvid. 2. halefjer med hvid kile ned langs fanen mens den 3. hale kun var med hvid spids. Vægt: 10,5 g. Fuglen blev selvfølgelig fotograferet og forsynet med ring nr 9A16349 hvorefter den blev sluppet. Fuglen var meget frisk og fortsatte målbevidst sin rejse mod nord. Fuglen blev set af adskillige mennesker. Bent Jakobsen Erik Overlund Susan Nygård. 196

197 Hvidskægget Sanger (Sylvia cantillans) fyrfalden ved Blåvandshuk Den 1.5. maj 1988 om morgenen fandt undertegnede en lille død fugl ved foden af Blåvand Fyr. Den var lettere indtørret, bl.a. var øjnene helt væk og det skønnedes, at den havde ligget 1-2 døgn. Den er derfor dræbt mod fyret en af de sidste dage i april. Hvis der skal en dato på, så vil jeg skønne at den er dræbt den 29. april. At se til var den en lille grå sangfugl. Oversiden var overvejende grå, mens undersiden var lys med rød-orange partier. Iøjnefaldende var også en lille hvid/lys skægstribe. Oversiden havde en stålgrå farve på hoved, nakke og ryg dog med et let brunt skær. Bug og undergump var lys/hvid. På flankerne sås den samme rød-orange farve. Vingernes overside var brune, svingfjer og store dækfjer brune; små hånd- og armdækfjer grå. Tertiærer brune med kraftige beige kanter. Vingernes underside var lys grå og havde lyse dækfjer med orange. Hoved og kinder grå med kort hvid skægstribe. Hage, strube, hals og øvre bryst var rød-orange, men ikke nogen kraftig farve. Næb mørkt/sort og gulligt på undersiden nær basis. Et lille og spinkelt insektæder-næb. Halen var mørk brun. Ydre halefjer havde hvid yderfane og spids. Næstyderste kun med hvid spids. De øvrige halefjer havde ganske lidt hvidt på spidsen, men de var ret slidte. Ben brune. Mål: Totallængde: 130 mm. Næb til fjerkant: 8 mm, næbhøjde 2,7 mm ved næsebor Næb til kranie ( skull ) 12,5 mm Vinge 57 mm. (flattened chord. Max. Længde) venstre vinge, vinger godt slidte. Jeg mener, at der er tale om en Hvidskægget Sanger ad han. 4 fotos vedlagt kan beholdes. Skind afleveret til Zool. Mus. Med venlig hilsen Jan Durinck Bøhmensgade 2300 København S. Hvidskægget Sanger (Sylvia cantillans) ved Blåvand Fuglestation Den fangedes en Hvidskægget Sanger hun ved Blåvand Fuglestation. Som sædvanlig var det en kold og regnfuld morgen og som sædvanligt sad kræet i net V4 (hitnettet) Straks under udtagningen begyndte undertegnedes hjerte at banke heftigt, for jeg så straks at det var en lille Sylvia. Helhedsindtrykket var meget lig Tornsanger, dog var den betydeligt mindre og spinklere. En ikke særlig kraftig, men dog tydelig hvidlig skægstribe noteredes da fuglen blev iagttaget i morgenens få solskinsglimt. Tertialerne blev nøje besigtiget; mørkt kanelbrune med smalle lysere rødbrune kanter, ikke ulig Tornsangerens. Da fuglen virkede temmelig udmattet; blev der ikke lavet en udførlig dragtbeskrivelse, der henvises til fotos. Fuglen blev derefter forsynet med ring nr H30980 og straks efter sluppet. Følgende mål blev taget efter Svensson metode 3. Venstre vinge 58 mm. Højre vinge 58 mm. Emarg P 3,5 mm, >PC WP 3-4-(5) 2nd 3 mm. < WP 6th 3 mm. <WP 7 th 6mm < WP 8 th 8 1/2 mm.< Wp Vægt 8,5 gr. Bill to skull 12,5 mm. Fedt 1 (metode efter Jan Petterson Ottenby) 197

198 med venlig hilsen Mikkel Lausten, B.J. Rolf Christensen Blåvand Fuglestation Hvidskægget Sanger (Sylvia cantillans) 1 ringmærket på Blåvand Fuglestation den 12. maj Efter fem års fravær var den nu atter tilbage i Blåvand, den længe savnede Hvidskægget Sanger. Efter dagens første chok, Rødhovedet Tornskade, tidligt i morges morgen havde jeg ikke forventet at der skulle dukke flere sjove ting op i dag. Bent og Rasmus var nu hæsb1æsende arriveret, og de stod nu og nød den Rødhovedet Tornskade som sad ude på P- pladsen. Jeg smuttede atter på runde i vores egen have. Til at starte med lagde jeg ikke mærke til den lille smækre sag, som hang sammen med de andre fugle. Mens jeg var ved at tage en Broget Fluesnapper ud, skævede jeg lidt til den fugl som hang ved siden af. Det kan nok være at pulsen røg op på 120. Jeg stirrede den lige ned i hovedet, og den tydelige røde orbitalring sad uge på min nethinde. Den Brogede Fluesnapper strøg lige på hovedet ned i nettet igen, jeg havde kun en ting i tankerne og det var at få fingre i den lille sag med rød øjenring. Herefter var der ikke så meget at snakke om, det var en Hvidskægget Sanger. Jeg gik nu om til de andre to, som forsat stod og kiggede på Rødhovedet Tornskade. Det kan sgu godt være de kiggede en ekstra gang, da de fik stukket den op i sylten. Vi fik herefter kaldt Tipperne og Erik Overlund hid, og da alle havde fået set fuglen og vi havde fået målt og vejet den, blev den sluppet igen, dog nu forsynet med ringnr. 9K Beskrivelse: En fin lille Sylvia, lidt mindre end en Gærdesanger, finere bygget. En lille bleg sanger med brunlig overside. Hovedet var mere over i en svagt gråblå tone. På tertiærer havde den lyse kanter. Kroppen var bleg, dog var den ikke mere bleg, end man kunne fornemme en svag lysere skægstribe. Det mest iøjnefaldende hos fuglen var den Rødlige orbitalring, som stod i kontrast til fuglens ellers blege helhedsindtryk. Benenes farve var meget lig Tornsangers. Ellers er der ikke meget at skrive om denne fugl, resten kan ses på billederne. Mål: wp th. < 1/2 mm WP Emarg mellem 4-5 Vingen 60 1 = PC Vægt 10,5 gram Med venlig hilsen Henrik Knudsen Bent Jakobsen Rasmus Andersen Svar kan sendes til: H. Knudsen, Kløvervej Ringe. Observation af. Hvidskægget Sanger (Sylvia cantillans) en han 24/ Sloen. Sønderho Omstændigheder: Under check af småfugle ser jeg fuglen raste i pilekrat på indtil 5 meters afstand i 10X42 kikkert i flot solskin. Obs ca. klokken Vejr: SSV4, opklaring midt på formiddagen. Desværre er der omslag til 198

199 koldt vejr men på grund af vindændring og tågebanker i Tyske Bugt. max. 12,2 grader. På lokaliteten endvidere Vendehals 1, Stenpikker 7, Bynkefugl 2, Rødstjert 5. Ringdrossel 4. Løvsanger 25, Broget Fluesnapper 3 min. Beskrivelse: En lille Sylviasanger med gråt hoved/nakke, meget tydelig hvid skægstribe rødlig strube/bryst/flanker i kontrast til ellers hvid underside. Rød tydelig øjenring omkring et gult øje. Vinger mørkere og mere brungrå end ryg, men med lysere brunlige bræmmer. Ben orange. Tyndt og spidst næb. Sang: Lidt Jernspurvelignede triller hørt et par gange. Kald: Et Rørsangerlignende cher. Bemærkninger: Åbenbart en mere eller mindre gammel han men ihvertfald ikke en hun. Med venlig hilsen Kim Fischer Poppelvej i 6720 Fanø Lundsanger (Phylloscopus trochiloides) ringmærket d , ved Blåvand. D blev trods kraftig vind alligevel ringmærket fugle i haven, der omgiver Blåvand Fuglestation. Da fangsten var lille besluttedes det at lukke nettene ved lo-tiden. Ved sidste runde opdagedes en lille Phylloscopus i det nederste fag. Det første der bemærkedes, da fuglen blev taget ud, var den kraftige grønne farve, mere grøn end henholdsvis Løv- og Gransanger, og den lange tydelige øjenbrynsstribe. Vingebåndet faldt ikke umiddelbart i øjnene, men kunne ses. Fuglen blev bestemt til Lundsanger, og blev taget med indendørs til nærmere gennemsyn. og opmåling. Vinge: 58 mm Emarg og på venstre vinge til dels 6. Håndsvingfjer: 2nd = 7th. lst 5 mm længere end p.c. Totallængde lo,8 cm øjenbrynsstriben var lang og tydelig. Et vingebånd dannet af større dækfjer. Oversiden kraftig grøn. Benene mørke. Fjerdragten var meget frisk og fuglen blev bestemt til 1K. Medobservatører: Ole Goldschmidt, Tina Søndergaard m.fl. Bent Jakobsen Blåvand Fuglestation 6357 Blåvand Vedlagt dias bedes returneret. Beskrivelse af Lundsanger (Phylloscopus trochiloides) 1K ringmærket ved Blåvand d Ole gav mig Posen i hånden med an bemærkning om, at Jeg nok hellere måtte være forsigtig. jeg åbnede nænsomt posen 1 og stak min store barske næve ned for at få fat i det lille kræ som sad og krøb sammen. vi havde fanget en del Løvsangere, men da denne korn frem i dagslyset var der ingen tvivl. Første indtrykket var en Phylloscopus på 199

200 størrelse med en Gransanger, dog mere grøn, og forsynet med en lang øjenbrynsstribe som gik næsten om i nakken og et tydeligt vingebånd på de større dækfjer. Undersiden var' nærmest grumsethvid og benene brunlige. Målene var': Vingelængde 62,o mm 2nd P 7/8 1st P 8mm > PC Emarg wingpoint:.4 Da mit fotoapparat desværre var til reparation, måtte jeg tage billeder med et gammelt nærmest instamatic, hvor billederne blev enormt dårlige, se vedlagte. Jeg håber dog at der er fremlagt nok i beskrivelse og mål, og jeg kan da tilføje, at jeg flere gange tidligere har ringmærket Lundsanger. Bent Jakobsen og Ole Goldschmidt. Beskrivelse af Lundsanger (Phyllocopus trochiloides) 1K ringmærket ved Blåvand Fuglestation d. 18/ Den efterhånden årlige efterårs Lundsanger blev i år nettet på samme dato, som den før er taget og. klokken var Fuglen var, en typisk phylloscopus, og da den blev pillet ud af nettet udstødte den et sagte advarselskald som tik. På vingen havde den et vingebånd dannet af lyse spidser på større dækfjer og en tydelig lang øjenbrynsstribe. 1th = 7 mm længere end p.c. 2nd = 8th Vægt 7 gr. Emarginated En grundig undersøgelse viste, at der omkring øjet var en meget smal mørkerød ring. Fjerdragten var helt frisk, hvilket indikerer en 1K. Fuglen blev forsynet med ring nr. 9A15636 og derefter sluppet. Samtidig udstødte den et to.tonet kald mindende om Hvid Vipstjert. Thorkild Michaelsen Ramos. Lundsanger 1 stk Set rastende i Vestskoven, torsdag d kl Efter at have regnet hele dagen var vejret over middag klaret delvis op, med svag SV-lig vind og god sigt. Et eftersyn i denne lille plantage viste først et par løvsangere. Den tredie Phyll. jeg fik øje på havde et tydeligt vingebånd, så min interesse for sagen steg betragteligt. Fuglen vimsede hurtigt videre og jeg forsøgte at følge efter. Den var meget svær at komme nær. Nærmeste afstand var vel ca. 6 m. For det meste fouragerede den i hvidgraner, ca. midt ude på grenene i ca. 5 m højde, Af og til kom den helt ud på grenspidsen et øjeblik for straks at flyve videre til næste træ. Efter ca. 20 min forfølgelse kom nogle løvsangere på tværs og forvirrede, hvorfor lundsangeren forsvandt for mig. Jeg cyklede straks ud på fuglestationen for at eventuelle interesserede kunne få kræet at se. Bent Jacobsen og Thomas Christensen drog med tilbage til skoven, og efter tålmodig venten fik vi alle kræet at se og høre igen. Beskrivelse: Fuglen virkede lidt mindre end de løvsangere den fouragerede sammen med. Rygfarven var lys græsgrøn,lysere end løvsangerne, og benene mørke. Et tydeligt vingebånd var meget iøjnefaldende. Bug og strube meget lys gullighvid. Den havde en tydelig, bred hvidgul øjenbrynstribe, der modsat løvsangernes, blev bredere bagtil over øjet

201 gange hørtes en svag to-delt stemme,,chy-chy (hver halvdel lige lange og kraftige), hurtigt efter hinanden. Af styrke vel kun så den ville kunne høres ca. 10 m væk. 2 gange hørtes en meget kraftigere to-delt stemme lydende meget lig en Hvid Vipstjerts kald chew-itt, med tryk på første halvdel. Styrken var også betragteligt større end ved det først hørte kald. Tertialerne kunne under fuglens hastige bevægelser ikke ses. Adfærden var typisk phyll.- agtig med hurtige bevægelser under insektfangst, af og til på svirrende vinger et øjeblik. Nogle dage tidligere havde Mikkel Lausten ringmærket en anden Lundsanger ved Blåvand Fuglestation. Denne blev genfanget om eftermiddagen d 25-8, og kunne i hukommelsen sammenlignes med den nyfundne. Fuglen fra Vestskoven virkede lidt lysere og havde klart mere markerede vingebånd. Desuden kunne man ingen ring se på den nye fugls ben, så der er ingen tvivl om at det er to forskellige fugle der opholdt sig i området, ca. 1,5 km fra hinanden. Kikkert : 10:40 Zeiss BGA-dialyt. Med venlig hilsen Frits Rost, Snogebæksvej 25, v 9, 8210 Århus V. Lundsanger (Phylloscopus Trochiloides) Den ved Blåvand Fuglestation. Den fangedes en Lundsanger i fyrhaven ved Blåvand Fuglestation..Af størrelse en smule mindre og lidt kortere end Løvsanger. Oversiden mere frisk græsgrøn end Løvs, undersiden. smudsighvid, mindre gul1ig end Løvs. Øjenstriben kraftigere og længere bag øjet, en smule op ad øjet. De 6-7 yderste store armdækkere havde lyst gullighvide spidser, der dannede et for mig overraskende tydeligt vingebånd. Det bemærkedes at tertiærerne kun havde ganske svag kontrast mellem rande og centrale dele, meget forskelligt fra Løvs. Benfarven brungrå, overnæb hornbrunt, undernæb strågult.. Da fuglen havde fældningsgrænse på de store armdækkere, (der hvor vingebåndet sluttede)- - bestemtes fuglen til 2k. i øvrigt udviste fuglen i hånden den efter sigende (P. Lyngs, J.. Faldborg) typiske adfærd med at rejse issefjerene. Fuglen forsynedes med ring ZM H31O57. i øvrigt henvises til vedlagte fotos. Følgende mål blev taget Venstre vinge 59 mm (Metode efter Svensson 3). 1P 5 mm> PC. Emarg 3, 4, 5, (6) Wp = 4, Fedt = 1 (metode efter Jan Petterson Ottenby) Vægt = 6,2 gr. Fuglen genfangedes d og vejede da 7.2 gr. Med venlig hilsen - Mikkel Lausten, B.J. Blåvand Fuglestation. Bjergløvsanger (Phylloscopus bonelli bonelli (Vieilot)) ny art for Danmark - truffet ved Blåvand *Godkendt af sjældenhedsudva1get Meddelelse fra Blåvand Fuglestation nr. 1 Den fangede vi en Bjergløvsanger (Phylloscopus bonelli bonelli (VIEILLOT)) ved Blåvand. Det er første gang arten konstateres i Danmark. Fuglen blev ca. kl taget i et spejlnet opsat i de lave bevoksninger bag "Det gule Hus". Den blev ikke set før fangsten. Den blev herefter set og undersøgt af en række ornithologer. heriblandt forf. og L. FERDINAND. inden den blev aflivet og skindlagt den følgende dag. Skindet befinder sig nu på Zoologisk Museum i København. 201

202 Beskrivelse af Bjergløvsangeren. Højre vinge (målt på den levende fugl): Længde 66 mm. Vingespidsen var 3 h. hg 4 h. 5 h. var 0,5 mm kortere end vingespidsen, 6 h. 4,5 mm, 7 h. 8 mm og 10 h. 13 mm kortere end vingespidsen. 2 h. 6 mm kortere end vingespidsen, faldt mellem 6 h. og 7 h. Håndsvingfjerene 3-5 var indskårne på yderfanen, 6 h. yderst svagt indskåret på yderfanen he1t ude ved spidsen. 1 h. var 5,5-6 mm længere end vingedækfjerene. Vingelængde og vingeformel stemmer således meget nær overens med Løvsanger (Phylloscopus trochilus) (WILLIAMSON 1962). Den udbredte vinge virkede dog mere,,firkantet@ end en Løvsangervinge på grund af de næsten lige lange håndsvingfjer 3-5. Næbbet var farvet meget ulig Løvsanger. Det var lyst strågult til svagt rødgråt, kun den øverste ryg af overnæbbet og spidserne af over- og undernæb var gråsortbrune. Benfarven var også afvigende fra Løvsanger, ikke ulig Rør-Kærsanger, gul-grå-grønne til svagt kødfarvede. Farven under fødderne var som benfarven. Hætten var grålig med meget fine og spredte gule strøg i, forryg samme farve. Øjenstriben var lidet fremtrædende, langt mindre end på Løvsanger og også mere indistinkt end på Gransanger (Phylloscopus collybita). Den var mest fremtrædende foran øjet og af farve meget lys gulgråbrun. Kinderne var lidt mere grålige end øjenstriben og med en lidt mørkere kant op mod denne. Der var tendens til en lys grå halsring som på Havesanger (Sylvia borin), men mindre iøjnefaldende. Bagryggen var grå(gul), medens overgumpen var gulgrå, uden skarp grænse fortil, men mere afsat mod de mørkere overhaledækfjer. Både vinger og hale lignede en del Skovsanger (Phylloscopus sibilatrix,) med fremtrædende (grå) gulgrønne yderfaner på styrefjer, arm-og håndsvingfjer. Derimod var yderfanerne på tertiærerne bredere og mere grågule. Undersiden var silkehvid fra strube til undergump, dog lidt mere grålig på brystsider og undergump, og lidt gult sås på strube-halssider og ved vingekanten. Svingfjerene var ikke slidte, hvilket indikerer juv. Vingelængden tyder på han, og vingeformlen viser, at fuglen tilhører racen bonelli. Hos den østligere race orientalis er således 2 h. 3,5-5 mm kortere end vingespidsen og falder mellem 5 h. og 6 b. eller hg 6 h. Desværre har vi ingen feltnotater om Bjergløvsangeren, men kontrasten mellem den hvide underside, det grå hoved og den grå overside og de gulgrønne,,skovsangervinger@ i forbindelse med den indistinkte øjenstribe og det lyse næb må gøre denne, art til en af de lettest genkendelige Phylloscopus i felten (som også fremhævet af WILLIAMSON 1962). For erfarne ringmærkere, der har fanget mange Løv-, Gran- og Skovsangere, vil Bjergløvsangeren virke meget afvigende fra disse arter, og A. MØLLER og J. RABØL var da også ganske umiddelbart ved konfrontationen med fuglen klar over dens identitet. Vi skal fremhæve, at vor Bjergløvsanger virkede mere afvigende fra de andre Phylloscopi, end man får indtrykket af på farvetavlen i,europas Fugle@ (PETERSON et al. 1964). Tavlen i HOLLOM (1960) er mere vellignende. Da der nok er størst chance for at træffe arten herhjemme om efteråret, skal vi desuden gøre opmærksom på, at de unge fugle ikke har en distinkt afgrænset gul overgump som de ad fugle (WLLIAMSON 1962) Racen bonelli forekommer i SV-Europa og N-Afrika, dog er den fåtallig i den NØ-lige del af sit udbredelsesområde. Vinterkvarteret er V-Afrika, generelt V for 1 SE. Racen orientalis findes fra det sydlige Jugoslavien og Ø herfor. Vinterkvarteret angives at være Sudan (WILLIAMSON 1962). Arten er en del gange truffet nord for sine yngleområder. Her skal forekomsterne i Skandinavien, på Helgoland og i Storbritannien omtales. Skandinavien: Her findes blot 3 svenske forekomster. 1 sås og hørtes synge ved Skanör (MATHIASSON 1963). Ved Ottenby blev der ringmærket en Bjergløvsanger (medd. G. Roos, C. EDELSTAM), hvortil kommer et fund sammesteds fra , der dog af visse kilder -bl.a.,,förteckning over Sveriges fäglar betvivles at være korrekt artsbestemt. Helgoland: TICEHURST (1938) angiver 4 forekomster (13.5., 29.8., og 9.10.). DROST (1943) nævner ingen nyere fund. Siden er blot opsporet 1 forekomst. VAUK (1965) nævner 1 Bjergløvsanger ringmærket i årene (august). Storbritannien: Her er arten truffet i alt 16 gange til og med findes indtil med. sept. ingen opgivelser i,,recent reports og,,b. T. O. news" om sandsynlige iagttagelser af arten. I,,Recent reports" i Brit. Birds oct er dog nævnt en record fra St. Mary's Island, Northhumberland Der er blot 2 forårsfund af arten i Storbritannien, begge har været syngende hanner (Walberswick, S- Suffolk og Delamere Forest, Cheshire ). De 14 efterårsfund falder i tidsrummet , fordelt med 1, 1, 3. 5, 2, 1,1 på 1 tredjedele måneder fra pr. aug. til pr. okt. Arten er truffet i årene 1948, 1954, 1955, 1958, 1959 (2), 1961 (2), 1962 (2), 1963 (2) og 1965 (2). Den er altså næsten årlig nu i Storbritannien, og er en typisk fuglestationsfugl, idet 13 ud af de 16 fund er fugle fanget på fuglestationerne. De britiske forekomster er efter HOLLOM (1960). PYMAN (1960- ). WILLIAMSON (3 (1962), HARPER (1964) og HARPER (1966). Efterårsforekomsterne i Storbritannien fordeler sig på en karakteristisk måde. Bortset fra 2 isolerede fund på Dungeness, Kent og Fair Isle, Shetland, findes de 12 øvrige indenfor afgrænsningen Portland Bill, Dorset Bardsly, Cacmavonshire - Clear Is., Cork - Scilly Is., hvortil kan udvides med Ile d Oussant udfor V-enden af Bretagne (WILLIAMSON 1962). Da der forekommer over 20 fuglestationer ret jævnt fordelt langs Storbritanniens kyster, må der være en eller flere årsager til den ensidige,,sv-lige fordeling af Bjergløvsangeren. Fuglene, der dukker op i Storbritannien, stammer nok ganske overvejende fra Mellem- og Sydfrankrig (evt. Nordspanien), idet racen altid synes at have været bonelli, og yngletætheden mod NØ som tidligere nævnt er ringe. Man ved en del om, hvilke vejrsituationer der kan virke udløsende på et efterårstræk af de nattrækkende småfugle. Det kan være en lavtrykspassage, men den bliver generelt efterfulgt af,,nv-lige vinde, der vil virke bremsende mod enhver nordlig 202

203 ekspansion. Det kan også være vejrfaktorer associeret med et højtryk. Befinder et sådant sig over Frankrig-- Vesttyskland, vil det have,,sø-lige" vinde på sin,,bagside" (over V-Frankrig) og derfor begunstige tiltræk til den,,sv-lige del af Storbritannien af franske eller spanske Bjergløvsangere. En sådan vejrsituation vil derimod ikke være gunstig for tiltræk til de britiske Ø-kyststationer. Denne udlægning vil være i god overensstemmelse med de i England rådende forestillinger (især WILLIAMSON). Foruden den passive meteorologiske ensretning mod,,nv" skulle,,migrational drift" kunne finde sted (d.v.s. en aktiv medvindsorientering her mod,,nv@). Spørgsmålet er blot om den skitserede mulighed er tilstrækkelig. Man må nok også inkorporere et betydende element af,ægte omvendt træk (NISBET 1963, RABØL 1967) af de franske evt. spanske ynglefugle og især af årets ungfugle. Normaltrækretningen herfra må være S til SV, hvorfor,ægte omvendt træk vil foregå i en modsatrettet sektor. Forårsforekomsterne i Storbritannien, på Helgoland og i Sverige skal ses som resultatet af forlænget træk. Efterårsforekomsterne i Sverige på Helgoland og ved Blåvand skal betragtes som forårsaget af de samme forhold som nævnt for de engelske funds vedkommende. Man kunne også betragte de forskellige fund som resultatet af en tilfældig omstrejfen (især af unge fugle med dårligt udviklet retningsinstinkt) med sluttelig,,stranding på en af de øer eller kystfremspring, der er forsynet med en fuglestation. Denne opfattelse er sikkert udmærket til forklaring af f eks. Blåvands-fuglens forekomst ved selve Blåvand, men det er næppe en tilstrækkelig forklaring på fuglens opdukken i V-Jylland. Vej ret i V-Europa og i dagene forud skal kort omtales. Der er brugt vejrkortet fra Meteorologisk Institut herskede S-og SV-lige vinde over S-England, N-Frankrig, Benelux og Vesttyskland var frontpassager og SV-vinde samme område var vindstille til svage SV-vinde og endelig var svage skiftende vinde og frontpassager. Ved Blåvand var vejret ved solopgang : SSV 1, 8/8, let regn og om eftermiddagen: SSV 1, 6-8/8, diset og meget varmt er vejret altså gunstigt for tiltræk af nattrækkende småfugle i almindelighed, og ikke ugunstigt for et eventuelt tiltræk fra syd (Bjergløvsangeren). Da det er tidligt på sæsonen, raster dog kun ret få nattrækkere ringmærkes i alt blot 12 nattrækkere, heriblandt efterårets eneste Kærsanger (Acrocephalus palustris) er større influx og 35 nattrækkende småfugle ringmærkes, heriblandt 1 Gulbug (Hippolais icterina), 15 Løvsanger og 9 Broget Fluesnapper (Muscicapa hypoleuca). Bjergløvsangeren kommer altså i selskab med en række typiske N- og Ø-lige trækgæster. Hvornår selve tiltrækket til V-Jylland af Bjergløvsangeren har fundet sted er svært at sige, men det er rimeligvis sket sidst på natten eller først på morgenen eller Af ARNE MØLLER, Bo NETTERSTRØM og JØRGEN RABØL Observation af en Bjergløvsanger (Phylloscopus bonellii) adult fugl Sønderho Omstændigheder: Ses under kratluskeri kl ved Sømandsmonumentet i Sønderhos nordlige udkant. Området er både monument og kirkegård, og er ofte et besøg værd mht. nattrækkere. Fuglen blev fundet på sit kald. Den fouragerede i mellemhøjt krat/træer sammen med adskillige Løvsangere. Endvidere var der Havesanger, Tornsanger. Gærdesanger, Gulbug, Grå og Broget Fluesnapper. Rødstjert, Rødhals og Bynkefugle på lokaliteten. Vejret: Vind i sydvest 3-4. vekslende skydække, 4-6/8, tørt. Tidligere på dagen SSV 6-8 og kraftigt torden/regn. Om natten til 25.8 sydlig vind. Optik; 10X42. Afstand indtil 3 meter i op til 2 minutter, mens den ivrigt fouragerede i 1-2 meters højde. Den kunne direkte sammenlignes med flere Løvsangere i godt lys. Ringede efter Steen, men manden var som sædvanligt ikke hjemme. Beskrivelse: Typisk phylloscopus, i størrelse og adfærd som Løvsanger. Første kendetegn, som faldt i øjnene, var en mere grålig overside/grålighvidt hoved end Løvsanger, i kontrast til mørkere vinger. Den svagt aftegnede øjenbrynsstribe var tydelig mindre markant end Løvsanger, rimelig tydelig foran øjet, men tonede ud et par mm. bag øjet. Øjet stod tydeligt frem i det ret kontrastløse ansigt. Kinden dog en anelse gråmeleret og en svag mørk øjenstribe kunne ses, når fuglen sad i godt lys. Næbform som Løvsanger, men lidt længere, med lyst på inderste del af undernæb og mørk øverste halvdel. Som nævnt kontrast mellem ryg og vinge, især var tertiærerne mørke ligesom der var grøngullige bræmmer på armsvingfjerene. Overgumpen, som var tydeligt grønlig i kontrast til oversidens ellers kedelige look, og jeg så den hver gang fuglen slog med vingerne eller fløj korte strækninger. Men ellers var det svært at se dette kendetegn. Undersiden, altså bryst. bug og undergump hvid. (Sammenlign Løvsanger). Stemme: I forhold til Løvsangers Hyeid, et mere todelt Due-yed. imidlertid kaldte mange Løvsangere og variationen var stor; en havde kraftigt dobbeltkald Dyed-yed. Bemærkninger: At fuglen var adult hygger jeg på den slidte fjerdragt, det var ikke en frisk ungfugl, og den rimeligt tydelige overgump. Kaldet viser at det må være en Vesteuropæisk fugl hvilket jo også er langt det mest 203

204 sandsynlige. Med venlig hilsen Kim Fischer Poppelvej Fanø Balkansanger Phylloscopus orientalis Blåvand Goddag og undskyld jeg forstyrrer Må jeg sætte mig her? Jeg har rejst temmelig langt og det har været ret anstrengende. Nå, men jeg må jo hellere præsentere mig, og det kan vel bedst gøres ved at jeg drager visse paralleller med nogle af de personer i kender: For at begynde med næbbet kan i vel se, at det er lysere end jeres egen velkendte Løvsanger, og hvis i ser godt efter kan i også se, at der er en lille forskel i over- og undernæbbet idet førstnævnte nærmest må betegnes som lyst rødgult, mens sidstnævnte kan kaldes lyserødt og begge er i besiddelse af en lidt mørkere spids. Mit næbmål må i vel også hellere få, hvis i skulle finde på at give mig en næsevarmer i julegave ha ha, Nå, det var ikke sjovt, men anyway 11,5 mm blev det opmålt til ved sidste skolelægeundersøgelse (populært kaldet pikparade ). En nøjere beskrivelse af min fjerdragt må i vel også hellere få, det er jo den, der gør mig mest spændende, i hvert fald er det den, der har gjort mig så populær hos Nordens ornithopater. Men jeg må vel i gang, i ser så utålmodige ud. Min fjerdragts frontale, coronale og occipitale regioner er brun-grå-grøn. Min lorale og superciliare region er nærmest hvidlig med et svagt brungult strøg op mod coronalregionen. Desuden er denne superciliarstribe temmelig indistinkt i forhold til f.eks. løvsangerens ditto. Cervocal- og dorsalregionerne er næsten af samme farve som occipitalregionen, dog en anelse mere mørkt brun. Dorsal-regionen går mod pelvicregionen langsomt over i sidstnævntes lyst grøngule, som mere brat går over i de brungrå overhaledækfjer. Halefjerenes inderfaner er som overhalefjerene, hvorimod yderfanerne er meget lysere gulgrønne. Halelængden er mellem 48 og 49 mm. Der var lidt uenighed om det ved undersøgelsen. Malarregionen ned mod occipitalregionen og over auricular post-auricularregionen op til superciliarregionen er lyst gråbrun og går i farve jævnt over i interramal, submalar, cervical, sternal og abdominalregionernes silkehvide farve. Dog er der en grålig nuance på sternalsiderne samt i det yderste af abdominalregionen, men det skal i ikke genere jer for, det skal der være hos mig, selv om det selvfølgelig, det er indrømmet, ville være meget pænere med en ensfarvet silkehvid underside. Det vil også nu være på sin plads at indrømme, at man ved processen har sjusket lidt med min totallængde, men så vidt skolelægen kunne erindre var jeg 120 mm! Benfarven vil jeg karakterisere som brun, nærmest som jeres Rørsanger, som jeg dog har ligeså meget kendskab til som jer, da jeg her i sommers boede kun nogle få hundrede meter fra en sådan venlig skabning. Mine vingefjer er nærmest som mine halefjer. Det er ikke den store variation i min påklædning, der præger mig: brungrå på inderfanen samt den inderste halvdel af yderfanen, mens den yderste del af yderfanen er lyst gulgrønne, det er så nemt, nå man bliver efterlyst i radioavisen. Min vingeformel kan vel også interessere jer? Ja det tænkte jeg nok, den får i her: Vinge 68 mm, indskæring i yderfanen på 3., 4., 5. håndsvingfjer, men ikke så meget som antydning af det på 6. h. Det lyder interessant, hvad? 1. h. er 6 mm fra vingedækfjerene 2. h. = 6. h. og er 5 mm kortere end vingespidsen 4. h. er ½ mm kortere end 3. h. 5. h. er 1 mm kortere end 3. h. 6. h. er 5 mm kortere end 3. h. Og det her kan i jo nok synes er temmelig interessant, ikke? Ja det tænkte jeg nok. I har vel allerede fået en lille fornemmelse af, at det ikke er min noget nordvestligere slægtning, der er kommet for at se til jer. I har vel også fundet ud af, at det er totallængde, vingelængde og 6. håndsvingfjer, der har betydet noget i jeres overvejelser. Nå men det jeg egentlig kom herop for at spørge om, var om det kunne passe, at man virkelig slog os ihjel heroppe?. Nå, der er altså hold i de rygter! Ja, der findes jo desværre også den slags personer inden for fugleverdenen. Nå, sådan er i ikke? Det lyder beroligende. Ja, men så siger jeg tak for jeres gæstfrihed. Farvel!! 204

205 Efterskrift af Svend Rønnest: Personerne i denne samtale var mangfoldige, men jeg skal nævne de, som havde de største roller: Jens Ole Byskov og Stefan Pihl som så på at fuglen ankom, Erik Overlund, Bo Netterstrøm som noterede nogle af de bevingede ord ned Samt en mængde lyttere og selvfølgelig Svend Rønnest Iagttagelse af Sibirisk Gransanger (Phylloscopus collybita tristis) på Skallingen d På den sydlige del at Skallingen kaldet Sibirien, ligger et lille krat af hyldebuske hvor der ofte raster et mindre antal småfugle. Krattet er det eneste sted hvor fuglene kan raste inden for flere km, og de kan ofte iagttages på meget nært hold. Krattet ligger på en digeskråning, og umiddelbart ovenfor sidder man med et godt udsyn over Skallingen, og samtidig med god mulighed for at iagttage småfuglene i krattet. D rastede enkelte småfugle, således en Havesanger (Sylvia borin), en Løvsanger (Phylloscopus trochilus) og to Gransangere (Phylloscopus collybita), hvoraf den ene viste karakterer at racen tristis. Jeg lagde især mærke til fuglen p.g.a. dens uanselige farver, og den blev bestemt til Gransanger bl.a. på de korte vinger, der kun nåede til haleroden og den mørke benfarve, som dog ikke altid kan benyttes. Desuden lidt mindre og mere buttet end Løvsanger. På oversiden at fuglen var vinger, ryg, nakke og hoved brune i samme nuance som Sangdrossel (Turdus philomelos) og Grå Fluesnapper. (M. striata) Hele undersiden smudsig gråbrun, lysere end oversiden, enkelte steder iblandet en anelse oliven. øjenbrynsstriben knap synlig men kunne anes i. en lidt lysere brunlig farve end den øvrige del at oversiden at hovedet. Næb og ben mørkt brune. Når fuglen pudsede sig sås gult på vingeforkanten (the bend), og når den strakte vingen sås gult på undervingedækfjerene. Fuglen blev set på ned til et par meters afstand, når den hoppede rundt i krattet og fouragere. Den så ud til at være i meget dårlig kondition og den var ret forpjusket og sad til tider og hang. Stemmen hørtes ikke. Bent Jakobsen Kallesmærskvej Blåvand Beskrivelse af Gransanger ( Phylloscopus collybita ) med karakterer som racen tristis, ringmærket ved Blåvand 3/ Ring nr. ZM.H01649 v. ben. V. vinge 57 mm. 2 nd.= 7/8 VB. 3-4(9) 1P.5,5 mm. længere end PC. Emarg. 3-6 Vægt = 8,3 gr. Fedt = 6 205

206 Typisk tristis, kun gul på Ax. Ellers intet gult i fjerdragten. Oversiden brun/grå med svagt oliven anstrøg på overgumpen. Yderfanerne på PP. SS. og rectrs med lyst beige kanter. Antydning af svagt vingebånd. En for Gransanger markant hvidlig øjenstribe, kinder og øredækfjer brun/grå, lysere end oversiden. Bug ren hvid, flanker, bryst, underhaledækfjer og strube smudsighvid/beige hvid. Næb og ben sorte. Fedt er efter en skala 0-6 ( Ottenby 1983 ) Vingelængde målt med metode 3 - max metoden ( Svensson 1984 ) Mikkel Lausten P. Lynx B. Jakobsen E. 0verlund Blåvand Fuglestation Beskrive1se af Gransanger (Phylloscopus collybita tristis) iagttaget på Nyeng d. 31. oktober En mørk og diset dag. På fug1efronten er der sket flere ting denne dag På fuglestationen fangedes Fuglekongesanger, Havesanger, Rødstjert og ikke mindst en Nattergal. Så dagen var ret speciel. På Nyeng er lidt buskads med løvfældende pil m.m. og fra en af de yderste buske hørtes en høj gennemtrængende stemme Lige umiddelbart kunne, jeg ikke høre hvad det var, og fuglen måtte jo findes, og den blev også fundet aktivt fouragerende i de lave buske. Beskrivelse af fuglen: En typisk Phylloscopus sanger i form og proportioner. Fuglen var gennemgående gråbrun, med almindeligt gråbrun på hele oversiden, og undersiden beigebrun eller beige grå, altså i en lysere nyance end oversiden. Den havde en ret tydelig øjenbrynsstribe, men meget kort, og bag øjet gik den ca. til lige over forkanten af ørerne. De store vingedækfjer dannede et synligt, men ikke kraftigt fremhævet vingebånd. Benfarven var mørk. Stemmen som var virkelig karakteristisk lød som hiit, eller diit, og var vidtlydende, uden fald eller stigninger, og meget mere skarpt end den østlige gransangers hyid eher huid. Intet sted på fuglen kunne jeg finde gu1t eller oliven, og jeg må nok.indrømme, at selv om jeg har ringmærket enkelte tristiser tidligere har jeg a1drig nogensinde set en fugl, så grålig og brun i farverne. Øjenbrvnsstriben var også beige, hvilket jeg ikke fik skrevet højere oppe. Havde fuglen med de farver kravlet rundt, på jorden, havde man nok taget den for en mus. Racerne er jo vanskelige at bestemme i felten, så selv om det uden tvivl er en tristis, må den jo nok følge de øvrige racebestemmelser i felten, og få prædikatet med karakterer svarende til... Bent Jakobsen - B1åvand Fuglestation 6857 B1åvand Gransanger med karakterer som Phylloscopus collyblta tristis ved Blåvand Fuglestation fangedes en tristis-gransanger ved Blåvand Fuglestation. Gump, ryg og isse, gråbrun. Halefjerenes overside mørkt gråbrune med beigehvide kanter. Svingfjer mørkt gråbrune med med beigehvide kanter. Vingedækfjer mørkt gråbrune med beigehvide kanter. Øjenbrynsstriben beigehvid. Øjenringen hvid nedadtil. bugen hvid. Flanker, bryst og strube beigehvid. Undervingedækfjer beigehvide. Axi1laries gullighvide. Underhaledækfjer hvide. Overnæb sort. Undernæb hornbrunt, mørkere mod spidsen. Ben sorte. Fødder sorte. Såler 206

207 grøngu1e. Hele fjerdragten uden grå1ige nuancer. Ringnummer H31596 Net P7 Fø1gende mål blev taget: V.Vinge 55,O mm. vingespids Indskæring 3,4,5,6. 1P 3,5 mm.>pc 2nd= 7/8 Vægt 6,7 gr. Fedt 4. M.v.h. Mikkel Lausten Blåvand Fuglestation Sandsynlig Iberisk Gransanger ringmærket ved Blåvand 27. maj 2005 Af Peter Søgaard Jørgensen Efter en nogenlunde morgen for ultimo maj med karmindompap i nettet og lidt afrikatrækkere skulle jeg kl på netrunde igen. Ved første net i fyrhaven piller jeg dagens anden gulbug (fedt) og skal lige til at fortsætte runden, da jeg bliver opmærksom på en phyl yderst i nettet. Inden jeg piller fuglen er mit indtryk umiddelbart løvsanger, men efter at have fået den i hånden begynder den at blive interessant. Vingeformlen (yderfaneindskæring på P6 mm.) er nemlig mere lig gransanger. Fuglen ryger i en pose og runden gøres færdig. Tilbage i ringmærkningsrummet begynder jeg at kigge nærmere på fuglen, og får stadig det samme indtryk af at den i dragten mest ligner løvsanger men at vingeformen passer næsten perfekt på gransanger. Tidligere på måneden har jeg sammen med HKn diskuteret Iberisk Gransanger og bestemmelse i hånden, og tanken ligger i baghovedet. Jeg beslutter at ringe til HKn for måske at blive lidt klogere. Telefonsamtalen sætter gang i en ny idé: slidt Lundsanger. Uden at have haft en sådan fugl i hånden før (heller aldrig set), ville jeg ikke med sikkerhed udelukke denne og jeg får Knudsen til at komme ud og hjælpe til. Få minutter efter ankommer Bent og afskriver med det samme Lundsanger. Bent får samme indtryk; ligner løvs, men hvad med vingeformlen! Vi ligger fuglen i en pose og venter på Knudsen. Endnu en gang bekræfter Knudsen samme indtryk som Bent og jeg selv havde studset over. De fornødne mål (tror vi) bliver nu taget og fuglen bliver gennemfotograferet. Samtidig gemmer vi en halefjer, til senere DNA-analyse. Den lange undersøgelse har spillet ind og for ikke at den skal lide for stor overlast slipper vi fuglen hurtigst muligt. Da vi slipper fuglen står THH klar efter kun to timers søvn med lytteudstyr af den helt stor kaliber (er til speciale om Engsnarre), men fuglen siger ikke et kvæk og flyver op omkring fyrhaven, hvor den synker i et krat. Fuglen bliver efter lidt tid meldt ud på DOFcall som mulig Iberisk Gransanger og vi sender en bunke billeder og beskrivelse til eksperten Lars Svensson. Den venlige Hr. Svensson svarer hurtigt. Her følger uddrag fra tre svar: 1) Fågeln på de fina bilderna ser ut som en iberisk gransångare. För ett säkert uttalande vill jag veta om ni sett fågelns beteende (stjärtrörelser?) eller hört den locka eller sjunga..fotografierna är fina (ni får högt betyg för dem) och många och ger bra underlag för en bestämning. Men måtten ni tog ger jag underkänt! Alldeles för få. Iberisk gransångare kräver ofta en komplett mätning av vingpennornas avstånd från vingspetsen, stjärtlängden. 207

208 2) Erfarenheterna av DNA-analys är att för att tekniken skall lyckas krävs att ingen människa tagit i stjärtpennans spets (skaftet) med fingrarna. Om den sedan läggs i kuvert (helst tre, fyra stjärtpennor) och sänds för analys så brukar det gå bra att få fram ett resultat. Man får på fjäder normalt bara fram mitokondrie-dna (cyt B), vilken bara ärvs intakt på mödernet. Om er fågel visar sig ha gransångar-dna (collybita) rör det sig om en hybrid med iberisk far och collybita-mor. Om den visar sig ha ibericus-dna är det en ren ibericus. Detta förklaras av att det vid hybridisering nästan utan undantag är iberiska hanar som tar sig en collybita fru, inte tvärtom. 3) Lycka till med DNA! Redan med bilderna kan jag säga att det är en 99% ibericus. Felmöjligheten är snarast en liten lövsångarhona -- de kan vara rätt lika -- inte gransångare! Men jag tycker det mesta talar för en ibericus. Låt mig höra hur det går. Vänligen Lars Alt i alt er det som Lars skriver 99% sikkert, at DK's første ringmærkede Iberiske Gransanger er en realitet. Det vil dog være fornuftigt at vente på resultater fra DNA-prøven, som vi også lige skal finde ud af hvem der kan lave. Vi har skrevet til Falsterbo som tidligere på våren ringmærkede en Ibericus. Måske kan de også hjælpe med DNA. Desværre forlægger ingen billeder af den svenske fugl. Hvidbrynet Løvsanger (Phylloscopus inornatus) d. 3. oktober 1975 ved Blåvand Fuglestation. Det er den 3. oktober Vinden har i nat blæst SØ, så området omkring Blåvand Fuglestation er i dag spækket med småfugle. Henrik kommer og siger, at han har set en Hvidbrynet Løvsanger (Phylloscopus inornatus). Det er også rigtigt da den lidt senere forvilder sig ud til os. Fuglen ligner skam en Phylloscopus. Den er på størrelse mellem en Løvsanger (Phylloscopus trochilus) og en Fuglekonge (Regulus regulus). Oversiden er Phylloscopus-grøn og undersiden er lysere, nærmest hvidlig. Den har en lang tydelig gullig øjenstribe og to tydelige vingebånd. Et på store vingedækfjer og et på mindre vingedækfjer. Benene er lyse. Indskæring på håndsvingfjer og desuden er den en smule stumphalet. Fuglen blev hurtigt sluppet igen, da sådan nogle små kræ har bedst af at flyve rundt, så den kan få noget føde. Bent Jacobsen 6857 Blåvand. Hvidbrynet Løvsanger (Phylloscopus inornatus) d. 3. oktober 1980 ved Blåvand Fuglestation. Under ringmærkning i stationshaven ved Blåvand Fuglestation d fangedes kl en Hvidbrynet Løvsanger. Allerede da fuglen blev taget ud af nettet blev den bestemt til Hvidbrynet Løvsanger, da jeg før har stået med et sådant kræ i hånden. Beskrivelse af fuglen i hånden: Totallængde 105 mm og højre vinges længde 57 mm. Det mest iøjnefaldende på 208

209 fuglen var den lange lyse øjenbrynsstribe der næsten nåede helt om i nakken og de to tydelige vingebånd. Et meget kraftigt på de større dækfjer og et mindre kraftigt på de små dækfjer. Øvrigt: Strube, bryst og bug lys der gik over i grønt på siderne. Ryggen olivengrøn, med en anelse lysere mod overgumpen. Dog ikke så markant som hos Fuglekongesanger (Phylloscopus proregulus), og desuden havde fuglen ikke antydning af lysere isse. Næbbet brunt med lys basis på undernæbbet og benfarven også brunlig. Yderfaneindskæringer på Vingespidsen dannet af 4. og 5. håndsvingfjer, og 3 = 6 og 2 = 7/8. Halens fjer ret tilspidsede, hvilket kan indikere at der er tale om en juvenil fugl. Med venlig hilsen Bent Jacobsen Blåvand Fuglestation 6857 Blåvand Gl. Havdrup, fredag den 23. okt Til DOF s Sjældenhedsudvalg c/o Bent Bøggild Pedersen Stubmøllevej 1, lejl. 213, 2450 Kbh. SV. Hvidbrynet Løvsanger (Phylloscopus inornatus) i Blåvand den 17. oktober Undertegnede iagttog lørdag den 17. okt en Hvidbrynet Løvsanger (Phylloscopus inornatus) på Pouls Bjerge i Blåvand. Der blev ligeledes iagttaget en Hvidbrynet Løvsanger dagen før og dagen efter på præcis samme lokalitet (formodentlig den samme fugl), så den har sandsynligvis holdt til et par dage. Da jeg imidlertid kun så fuglen den 17., kan jeg kun stå inde for denne dato. Efter at jeg havde opdaget fuglen og bestemt den samledes hurtigt ca. 12 andre ornitter, der også så fuglen fint, og var enige i bestemmelsen til Hvidbrynet Løvsanger, Fuglen blev iagttaget i sammenlagt ca. 10 min, mellem kl. l6.31 og kl. l6.49 på 5-lo meters afstand i lox5o kikkerter i god belysning. Under hele iagttagelsen fouragerede fuglen i henholdsvis et æbletræ (Malus sp.) i 2 2,5 meters højde og en række pil (Salig sp.) i 3,5 5 meters højde, som befandt sig i et sommerhusområde med afvekslende bevoksning. Et par gange forsvandt fuglen dog ind i en tættere granbevoksning, hvor det dog ikke var muligt at iagttage fuglen, der dog på nær den sidste gang altid snart kom frem igen. Sammen med den var under hele observationen 3 Fuglekonger (Regulus regulus), og den var i en kortere periode i selskab med en Munk (Sylvia atricapilla). Der var gode muligheder for sammenligninger, navnlig med Fuglekonge. Vejr: Skydække: 3.-.4/8 Sigt God sigt (over 10 km.) Vind NØ 1-2 Vindretningen siger ikke meget da vinden netop var i færd med at vende. Perioden var i øvrigt præget af skiftende vinde og ustadigt vejr. ISSEN: havde omtrent samme farve som nakken og ryggen, og der var ingen antydning af issestribe som Hvidbrynede Løvsangere sjældent kan have. KINDER: Fra næbbet gennem øjet og videre bagud strakte sig en grå sort øjenstribe, der var lidt længere bag end foran øjet. Over øjenstriben strakte sig en grumset hvid øjenstribe med et svagt gulligt skær. øjenbrynsstriben var meget iøjnefaldende, de den var i kontrast til øjenstribe og isse. BEN: Benene var lysere end Fuglekonges, men var mørkere end Løvsangers normalt er. Benene virkede mørkere end de er gengivet i de fleste Felthåndbøger. Tarsen var lidt længere end Fuglekonges og benene syntes at være placeret ret langt tilbage på kroppen, hvad der sammen med den forholdsvis korte hale fik fuglen til at se ud, som om den var ved at få overbalance. IRIS: Iris var mørk. NÆB: Sangernæb. Næbbet var ca. af længde som Fuglekonges, Men virkede kraftigere. Farve noteredes desværre 209

210 ikke. HELHEDSINDTRYK: En lille tillidsfuld (hverken sky eller nysgerrig) Phylloscopus, med relativ kort hale og robust krop, der fik fuglen til at virke ret kompakt. Fjerdragten var frisk og virkede tæt og fast. Gav ikke det vatrede indtryk som Fuglekonge ofte giver. ADFÆRD: Fuglen var aktiv under hele observationen. Den fouragerede enten ved insektfangst på grene og blade, eller den foretog ret hyppige fangstture ud fra grenene og tilbage igen. Flugten var hurtig og retliniet over de ret små afstande, fuglen sås flyve. Ellers som Løvsanger. Tipperne Emne: Iagttagelse af Hvidbrynet Løvsanger (Phyl. inornatus) i Bordrup Plantage, 21. oktober kl. lo.3o ca., Observatører: begribeligvis. Henning Nøhr, Bent Otto Poulsen (BOP), Jan Utøjhus Bolding Kristensen samt undertegnede, Vejr: nnw 4, 3/8, 10 grader C. Optik: Det sædvanlige Zeiss og Kova-halløj. Det er ganske vist længe siden, men jeg husker da at vi var på vej hjem fra svampetur i hin smukke plantage og at jeg gik lidt foran de andre, hvor jeg med et fik øje på en Gransanger til venstre for vejen. I samme åndedrag råbte Nøhr og BOP bagved det bedste de havde lært på. deres vestjyske kragemål: Æ vingeband. Æ Hvedbryn. Begge Phyllerne smuttede nu over vejen og tog tilflugt i nogle buske. Den ene var en ret så tydelig Gransanger at se til, mens den anden Phylle, overvejende mere korthalede sanger, tydeligvis var en Hvidbrynet Løvsanger: Mere lysgrønlig i dragten, med to klare hvidgullige vingebånd og en klart markeret ditto farvet øjenbrynsstribe, der fortabte sig langt om i nakken på kræet, lyse kanter på tertialerne...( Således i mangel af gul issestribe og gul overgump endsige sorte markeringer på hovedet eller i forbindelse med vinge-. båndene kunne vi udelukke Phyl. Proregulus.) Jeg havde æren af at gå om bag krattet flere gange og genne fuglene ud i til de andre. Vi så dem så længe vi orkede endda på fint tæt hold i medlys, hjemve etc. Begge fugle holdt sammen som ærtehalm og forholdt sig i øvrigt tavse som graven. Ps: Der nåede i øvrigt ingen Phyller med vingebånd frem til Blåvand Fuglestation ihvertfald iagttoges ingen. (en halvsen Gransanger var alt) i det efterår 1983, som huskes på sine mangler på dette punkt- en tendens der vist også holdt på landsplan, hvorfor vi synes der er særlig gode grunde til at fremsende ovenstående bedre sent end aldrig. På sjakkets vegne: Claus P. Horneman. Beskrivelse af 5 Hvidbrynede Løvsangere ringmærket ved Blåvand Fuglestation efteråret Rygterne var kommet østfra og helt herover til det vilde vesten. Der var' Hvidbrynede Løvsangere på vej. Allerede i september var' de fanget på Chr. Ø. vi gik og ventede. Hvor blev de(n) af. De(n) måtte da komme, når de(n) nu var kommet til Østdanmark. Endelig d. 6/10 sad den der. Lige præcis hvor den skulle i V 4, foran ahornen. Samme sted som flere gange tidligere. Men det blev nu ikke ved den ene. D. 13/10 ankom nr 2 og derefter gik det slag i slag. Da 16/lo 1 og d 17/10 2 men så var det også slut, med de Hvidbrynede i hvert fald. 210

211 Hvidbrynet Løvsanger (Phylloscopus inornatus inornatus) lk d. 6/ Vinge1ængde 52.0 mm 2nd P = 7/8 1st P 6mm PC Emarg Wingpoint 4. Dias vedlagt. Fuglen blev forsynet med ZM ring rir Hvidbrynet Løvsanger (Phylloscopus inornatus inornatus) lk 131o1984. Vinge1ængde 57,o mm 2nd P = 7 1st P 6mm PC Emarg Wingpoint Dias vedlagt. Fuglen blev forsynet med ZM ring ar Hvidbrynet Løvsanger (Phylloscopus inornatus,inornatus) 1K d.161o1984. Vingelængde 55,0 mm 2nd P = 7 1st P 7mm PC Emarg Wingpoint Dias vedlagt. Fuglen blev forsynet med ZM, ring nr, Hvidbrynet Løvsanger (Phylloscopus inornatus inornatus) 1K vinge1ængde 54,5 mm 2nd P = 8 1st P,4mm PC Emarg wingpoint 3-4 Dias vedlagt. Fuglen blev forsynet med ring nr F Hvidbrynet Løvsanger (Phylloscopus inornatus inornatus) 1K d. 17/ , vingelængde 53,0 mm, 2nd P= 7/8 1st P 4 mm PC Emarginated Wingpoint 4. Dias vedlagt. Fuglen blev forsynet med ring nr. F Alle fuglene blev aldersbestemt iflg. halefjerene, som på de fire første individer var spidse, men på den sidst fangede vanskelige at afgøre. Med hensyn til racebestemmelserne har vi tilladt at bestemme alle til racen inornatus p.g.a af udbredelsen af grønt, tydeligt grønt på ryggen og gult på brystet. jeg har senere kigget på skind på ZM, og er her blevet overbevist om racebestemmelsens sikkerhed, da racen Humei faktisk helt mangler grønne og gule farver. Af de ringmærkede fugle var der dog en tendens til at de sidst fangne var mattere i farverne end den først fangne. Bent Jakobsen og Michael Fink Jørgensen Beskrivelse at 211

212 Hvidbrynet Løvsanger (Phylloscopus inornatus inornatus) ringmærket i Blåvand d En af de morgener, hvor det er svært at komme ud af sengen. Men det lykkedes da til sidst, og da jeg endelig arriverede var nettene slået op. Det var nu meget godt for på første runde sad den der, den lille sibirer. Den var nu kommet lidt ud at kurs, eftersom de plejer at sidde ved ahornen, men denne sad helt nede i nederste fag, bag postgården imellem fyrretræerne. Der var tale om en typisk Hvidbrynet med lang hvid øjenbrynsstribe gående bag øredækfjerene, og i issen antydning af issestribe. På vingen 2 tydelige vingebånd, og tertiærerne med lyse kanter og spidser. Fuglen er racebestemt på farven, hvor humei er helt grå og det mindste vingebånd kan vare svært at skelne. Vingelængde 59,o mm indskæring håndsvingfjer = 7/8 1..håndsvingtjer = +2 i forhold til hånddækkerne. Foto vedlægges. Fuglen blev selvfølgelig forevist resten af stationspersonalet, og øvrige ornitter i området. Bent Jakobsen Beskrivelse af Hvidbrynet Løvsanger (Phylloscopus inornatus inornatus) iagttaget i Blåvand d Det var Peter Lyngs, der opdagede kræet på stemmen i beplantningen omkring radiostationen i Blåvand. Her havde han og Erik studeret den i et par timer, da Peter hentede Susan og mig, hvorefter vi også fik nydt synet at det vimse lille kræ. Fuglen havde fast tilholdssted i nogle løvtræer, der stod midt i en fyrrebevoksning Ja, faktisk fouragerede den i det samme træ hele dagen. Måden den fouragerede på var let og elegant, især ved at hoppe rundt på de tynde grene, hvor den pikkede insekter ud, ind i mellem afløst af svirreflugt, næsten som en kolibri. Fuglen var mindre end Gransanger og lidt større en Fuglekonge. Grundfarven var som hos de fleste phyller, med grøn overside og hvidere underside. Halen virkede ret kort. Den havde en lang tydelig til bagøredækfjerene gående lys øjenbrynsstribe. På vingen var to tydelige vingebånd, Det ene dannet af spidser på greater coverts, det største og kraftigste, og et mindre og kortere dannet af lesser coverts. Tertiærerne havde tydelige lyse kanter (edged). Benfarven var lys brunlig. Observationsafstanden var ned til 5 meter i 2o min. og da vi forlod stedet fouragerede den stadig ivrigt. Bent Jakobsen Beskrivelse at Hvidbrynet Løvsanger (Phylloscopus inornatus inornatus) iagttaget i Blåvand d Jeg stod i fyrhaven og røgtede garn, hvilket der tit er tilskuere til på vejen. Her stod Frits og Jan da også, og de råbte, at der sad en Hvidbrynet i hybenbuskene. Vi havde jo ringmærket en denne dag, og selv om det kunne være den samme skulle det da lige undersøges. Og man bliver jo klogere så længe man lever, heldigvis, for det viste sig at denne fugl ikke var forsynet med medlemskort om højre ben. Det var en lille spirrevip, der blev set ned til et par meters afstand og den var, ekstremt aktiv. Den for rundt fra hybenkrat til hybenkrat, og flugten var meget hurtig, ret lige, ikke så hoppende som fuglekonge. Så snart den var ved et egnet tilholdssted, nærmest kastede den sig ned i hybenkrattet, hvor den så hoppede rundt på fuglekongemanér, og pikkede i grenene. Af og til svirrende, men den hang aldrig på hovedet som fuglekongen ofte gør. Observationsbetingelserne var perfekte og ned til 2 meters afstand, og her var det muligt at se alle detaljer på fuglen. Det var en typisk Phylloscopus, i størrelse mellem Gransanger og Fuglekonge. Farverne var typiske Phylloscopusfarver med oversiden grøn-olivengrøn og undersiden over i det hvidlige. Over øjet havde den en markant lang hvid øjenbrynsstribe, og under denne en ikke nært så markeret mørk øjenstribe. 212

213 Meget iøjnefaldende var to lyse vingebånd. Det ene og største dannet at spidserne på greater coverts og et noget mindre dannet af lesser coverts. Tertiærerne havde tydelige lyse kanter og spidser. Benene lyst brunlige. Observationstiden varede flere timer, og fuglen iagttoges af de fleste der befandt sig i omegnen denne dag. bl.a. Fritz Rost, Lars Bo Jacobsen og Jan Dürinck, Bent Jakobsen Til sjældenhedsudvalget. Hvidbrynet Løvsanger (Phy1loscopus inornatus) Blåvandshuk 2/ Den dag var der et stort træk af småfugle og mange blev ringmærket Efter morgenobsen fik vi forevist en hvidbrynet løvsanger der var fanget og ringmærket at Bent Jakobsen..Senere på formiddagen gik den faste observatør Frits Rost og jeg til fyrhaven for at kratluske lidt. I fyrhavens sydøstre hjørne opdagede vi en lille phyll der fouragerede i hybenerne. Vi iagttog den længe, ca. en time, hvor den fouragerede og fløj omkring, dels i fyrhaven og i hybenkrat tæt ved fyrhaven. Mange andre fik den at se bl.a. Bent Jakobsen, John Frikke og mange andre. Det blev med sikkerhed konstateret at den ikke var ringmærket. beskrivelse : Umiddelbart en lille, storhovedet sanger med grøn-olivengrøn grundfarve. Meget lille og spinkelt næb, typisk insektædernæb. Mørkt øje med sort/mørk øjenstribe startende få mm. før øjet til 4-5 mm. efter øjet. Øjenbrynstribe lys gul af ca. samme udstrækning, måske lidt længere foran øjet, startende omtrent ved næbrod. Et lille lys-gult felt under øjet og en halv lys orbitalring i øjets nederste del. Hovedet ellers omtrent olivengrønt. Øjenstribe-øjenbrynstribers gul og sort giver meget stærk kontrast. To vingebånd af samme lysgule farve, det forreste meget lille tilsyneladende kun bestående af lysgult på få dækfjer. Det bagerste vingebånd større, lysgult, bestående af lyst på flere armdækfjer (måske også et par af de inderste hånddækfjer, svært at afgøre hvor mange, måske alle store armdækfjer). Farven imellem vingebåndene mørkere end vingens oliven grundfarve, det forstærker kontrasten til vingebånd. Ligeledes mørkere farve nedenfor det store vingebånd (ud imod vingebagkanten, forstås). Tertialer med lyse og mørke farver, givende kontrastvirkning. Ryg, vingers grundfarve, hale, over/ undergump og isse havde en let olivengrøn farve. Bryst og bug var nærmest en kende lysere, lidt ovre i det hvidligere. Den var meget lille, på visse tidspunkter fouragerede den sammen med fuglekonger og den var faktisk kun ubetydeligt større. Den foretrak tydeligt hyben at søge føde i. Her hoppede den rundt dybt i buskene og afsøgte stængler og blade for insekter. Ind imellem kunne man høre den smække med næbbet. Undertiden tog den insekter, svirrende i luften på fluesnappervis. Jeg hørte den ikke sige noget. Det var i øvrigt stationens 4. dette efterår. Vejr : S 3 god sigt ca. 14 grader Der benyttedes kowa 10x50, adlerblik mm. Beskrivelsen er udarbejdet for Frits Rost. Ugelrisvej 10. Skals og Jan Durinck. Bøhmensgade 5 Kbh S Der kommer måske andre beskrivelser af denne men da vi fandt den må vi vel beskrive den. mvh. Durinck Rost Beskrivelse af Hvidbrynet Løvsanger (Phylloscopus inornatus inornatus) ringmærket d Den var ventet og den sad der, hvor den skulle. Lige foran ahorntræet, man er jo snart vant til rytmen. Årets 3. fugl nr.2 fanget. Fuglen blev som sædvanlig målt, og denne gang også vejet og målt fedt. Ja, det har vi skam også lært nu. Beskrivelse burde være overflødig, da foto vedlægges. Men som det ses var den i besiddelse at to tydelige vingebånd, en lang øjenbrynsstribe gående bag øredækfjerene og lyse kanter og spidser på tertiærerne. Diagnostiske kendetegn. Vingelængde: 54,5 mm Vingespids: dannet at 4. og 5.håndsvingfjer. Indskæringer på v 1. håndsvingfjer 3 mm længere end hånddækfjer. 213

214 2. håndsvingfjer = 8/9 Fedt: ca. 3 Vægt: 7,8 g. Tidligt om morgenen d. 3.lo. hørtes en Hvidbrynet Løvsanger fra hybenkrattet ved det hvide hus på den anden. side at vejen. Stemmen var et højt skarpt langtrukkent hyyyitt, nærmest mindende om et lille pift. (langtrukkent). Jeg måtte jo undersøge sagen nærmere, og en nærmere granskning af hybenbuskadset, gav da også snart resultat, da den var meget villig til at bruge stemmen. Den viste sig pænt frem, som en Phyll. med lang øjenbrynsstribe, 2 tydelige vingebånd, og lyse kanter på tertiærerne. Den fremviste dog også stolt sine små lyst brunlige ben, hvorom var, placeret en aluminiums ring omkring det højre. Fuglen fra i går, da den jo også var fløjet herover. Om morgenen d. 4.lo hørtes igen kaldet fra en Hvidbrynet Løvsanger, samme sted fra som morgenen forinden. Denne gang hørte jeg dog kun det skarpe pift nogle gange. Men som sædvanlig var der to ornitter i omegnen, og jeg kunne da fortælle, at jeg havde hørt den Hvidbrynede. Det lykkedes da også tor nogle at finde den, og de havde set en ring om højre ben, hvorfor det må formodes at der er tale om samme individ, som de to foregående dage. Bent Jakobsen Beskrivelse af Hvidbrynet Løvsanger (Phylloscopus inornatus inornatus) ringmærket i Blåvand d De er ved at være lidt. luskede disse Hvidbrynede. Heller ikke denne sad ved ahornen, men også bag postgården i P 6. Lige som de to tidligere fangne i år, var dette en typisk phylloscopus, med lang lys øjenbrynsstribe, 2 tydelige vingebånd, og lyse kanter på tertiærerne. Denne blev også racebestemt til inornatus grundet de dominerende grønne farver på oversiden, og den noget hvidligere underside. Vingelængde 59,0 mm 2. håndsvingfjer = 8. Vingespids dannet af 4. og 5. (3. 1 mm kortere). Fedt: 5 Vægt 8,3 g. Emargination Foto ved1ægges. Bent Jakobsen. Beskrivelse af (endnu) en Hvidbrynet Løvsanger (Phylloscopus inornatus) ved Blåvand Radiostation den oktober. Blåvand. Heldagsregn. Svag sydlig vind. Ved middagstid en tur på stranden, hvem ved, måske lidt rav. Næh. Men på vejen tilbage hørte jeg fra (Eriks) knallert en Hvidbrynet Løvs der kaldte inde fra Radiostationen. Twee-iit. Erik hun jeg checkede, og nede i pilekrattet ud for hus no 3 sad dyret. Stående inde i en åben garage: vi ser Hvidbrynet, der myldrer rundt, fouragerer - fint hold, fin fugl. We likes it, preciouss. Nice sibesss. Senere kom Bent også til. Kræet, der iagttoges resten af eftermiddagen, kan beskrives som en typisk Hvidbrynet: Klar vingebåndsphylle med to tydelige, gullige vingebånd (spidser af midterste og største armdækfjer), kraftig 8jan-brynsstribe, gullighvide kanter på tertialer, svag issestribe og ellers grøn overside og hvidlig underside. Fuglen proportioneret som en løvs, speedet og aktiv. Kaldet et artstypisk TWEE-IIT - langstrakt, metallisk og lidt sortmejseagtigt. Fuglen lignede i øvrigt fu1dstændigt 30/9-fuglen fra Radiostationen. 214

215 Den følgende dag, 9/10, så vi ingen Hvidbrynede bøvser, men det var atter heldagsregn (og blæst), så det meste af dagen gik med indendørs sysler. Den 10/10 en lille kuling fra vest, og om eftermiddagen sås atter an Hvidbrynet ved Radiostationen - magen til og samme sted som 9/10-fuglen, så vi regner det som samme fugl. PETER LYNGS ERIK OVERLUND Beskrivelse af en (tredje) Hvidbrynet Løvsanger (Phylloscopus inornatus) ved Blåvand Radiostation den Efter at have overstået proregulus-showet (se andetsteds) vendte Erik og jeg tilbage ved Radiostationen ved 16- tiden. Kort efter opdagede Erik endnu en Hvidbrynet Løvsanger i pilekrattet ved hus no 3. Denne fugl afveg fra de to øvrige ved at være mere grålig på oversiden samt ved et mindre markeret øvre vingebånd, men var ellers en typisk Hvidbrynet løvs - med heftig øjenbrynsstribe, to vingebånd, hvidlig underside, gråliggrøn overside, markante kanter på tertialer, og at artstypisk TWEE-IIT kald. Fuglen sås dagligt ved Radiostationen (på nær 14/10, der var en offday) frem til og med 16/10 af en masse mennesker - ja, den kunne endog nydes fra Eriks vindue, under kortspillet. ERIK OVERLUND PETER LYNGS Hvidbrynet Løvsanger (Phylloscopus inornatus) 1 juv. Blåvand Observatører: Torbjørn Eriksen, Hans Ægidius og Peter Hahn. 0BS.FORHOLD: Fuglen blev observeret med Zeiss loxio, kowa 9x35 Observationsbetingelserne var meget gode, da fuglen uden besvær kunne observeres på få meters afstand (2-15rn) 1 20 min. ( ) Lysforholdene var gode fra alle vinkler (overskyet). HABITAT: Fuglen observeredes i hede/klitområdet NO for Blåvand fyr. Den opholdt sig fortrinsvist i et lille pilekrat (3x5m), fløj dog 3 gange ned i et umiddelbart tilstødende lavvegetationskrat. BESKRIVELSE: Fuglen var meget aktiv - hoppede ivrigt rundt i busken og lod kaldet lyde flere gange. Stemme: Kort metallisk, distinkt kald, Højere toneleje end Fuglekongesanger (Fuglekongesanger observeredes 20 min før og kunne derfor bruges til sammenligning). Ikke nær så accelererende tone som Fuglekongesanger. Størrelse - proportioner: Mindre end Løvsanger men ellers proportioner som denne Hvidgrå underside (Strube, bryst bug og underhale) dog med svag lysgullig plet foran skulderne og på siderne af underhalen. Hoved: Grønligt med sort, øjenstribe og tydelig lang, smudsighvid øjenbrynsstribe. Ingen stribe gennem panden og oven på hovedet som hos Fuglekongesanger. Svagere lysere grøn bagved øjet. Sort øje. Mørkt næb. Ingen kontrast mellem hovedets overside og ryg bemærkedes. Ryggen altså også grønlig. (ikke så grøn som hos. Fuglekongesanger) Haleoverside en smule mørkere (brunlig) end ryg. Vinge: Mørk skulder. To tydelige mathvide vingebånd, som også kunne ses i flugt. Vingebåndet (på små vingedækfjer) længst oppe - nærmest basis af vingen - kun halv så langt som vingebåndet længst ude (må være svarende ti1 de større vingedækfjer Mørkt felt på svingfjerene dannede smalt mørkt felt under det store vingebånd - paralle1t med dette. Svagt, mørkt, meget smalt bånd under det korte vingebånd - parallelt med dette. Hvide spidser på tertialerne. Helhedsindtryk af vingen: mørkere (mere brunlig) end ryggen med to meget tydelige, mathvide vingebånd Lyse ben. Observationen afsluttedes, da fuglen forlod busken og tilbagelagde en strækning på ca. 150 meter til nærmeste busk. Med venlig hilsen Torbjørn Eriksen Nyvej 13, 5690 Tommerup 215

216 Beskrivelse af Hvidbrynet Løvsanger iagttaget i Oksby ved Blåvand den 14 oktober 1985: Mandag den 14 okt gik undertegnede på,,kratlusk" i området Oksby/Hvidbjerg Strand og fandt kl. ca. 12 en Hvidbrynet Løvs i et lev/granhegn ved et lille sommerhus beliggende 2-3oo meter syd for Strandfogedgården i Oksby. Jeg blev opmærksom på fuglens tilstedeværelse på dens karakteristiske kald, et skarpt,zijit..' og havde da allerede inden jeg så fuglen på fornemmelsen, at det drejede sig om en Hvidbrynet Løvsanger (har godt kendskab til arten og dens kald fra bl.a. Øland og Stigsnæs). Mine anelser blev bekræftet, da jeg straks efter fik eje på en lille phylloscopus-sanger i hegnet. Det følgende kvarters tid kunne jeg iagttage fuglen på nært hold, og hvad der med det samme sprang i øjnene var de to meget markante hvide vingebånd, det bageste noget bredere og næsten dobbelt så langt som det forreste (lyse spidser på store henholdsvis små vingedækkere). Oversiden, dys. isse, nakke, halssider 1 (og til dels kind), ryg, vinger og hale, grågrøn/olivengrøn. Svage lyse kanter på tertiærer. over ejet strakte en iøjnefaldende gullighvid øjenstribe sig fra næb og helt om til nakken. smal mørk stribe gennem ejet kunne antydes. hele undersiden, dvs. strube, bryst, bug, flanker og undergump, hvid. Benene virkede mørke, men vanskeligt at bedømme. Helhedsindtryk: meget løvsangeragtig i størrelse og fremtoning, men virkede dog slankere og relativt korthalet, Fuglens tilstedeværelse korn ikke som nogen overraskelse, da yderligere 2-5 eks Fuglekongesangere befandt sig i Blåvandsområdet den pågældende uge (efterårsferien). Trods nogen eftersøgning de følgende dage blev fuglen ikke fundet igen. Benyttet kikkert: Zeiss lox4o. Med venlig hilsen Lyngve;1 1 ~ st.th. 28oo Lyngby. Beskrivelse af Hvidbrynet Løvsanger ( Phylloscopus inornatus) Iagttaget i Blåvand d /lo Der er efterhånden ved at gå inflation i inornatusserne. Susanne og Susan var på haveinspektion, og blev opmærksomme på det lille kræ. Selvfølgelig blev de respektive underrettet, og vi kunne jo kun bekræfte deres mistanke. Fast tilholdssted i et æbletræ sammen med 2 Munke, han og hun, Gransanger, og lidt andre småpips. 1 hele perioden /lo var der åbenbart ingen bevægelse i fuglene. Den Hvidbrynede sad faktisk i samme æbletræ hele perioden, og det samme gjaldt Munkene og Gransangeren. Men den 22. var de alle forsvundet. Den var en lille hurtig spirrevip, der aldrig sad rolig. Ja, enkelte gange var man ved at tro, at der var to fugle, idet den lige var observeret et sted, for derefter at befinde sig et andet. Men der var åbenbart kun denne ene. Fuglen, en lille Phylloscopusfarvet, lidt større end Fuglekonge, stor Phylloscopus med lang lys øjenbrynsstribe, gående til bag øredækfjerene. På hver vinge 2 tydelige vingebånd, dannet af store dækfjer, det største og tydeligste, og et mindre dannet at de mindre dækfjer. Dette vingebånd var karakteristisk ved, at det var meget kort, men bredt, og, kunne til tider mere minde om en plet end et bånd. Nogen gange var det vanskeligt at få øje på. På tertiærerne havde den tydelige lyse kanter og spidser. Benene brune. Se1v om det var nr.9 i Blåvand i efteråret kunne en sand folkevandring ned i min have de følgende dage ikke forhindres, og kompostbunken blev flittigt benyttet, som observationssted, da man derfra havde den bedste udsigt. Mængder af mennesker så den, deriblandt kan jeg da nævne, Erik Overlund, Peter Lyngs, Helge Christensen, Ole Goldscmidt osv. Bent Jakobsen. 216

217 Beskrivelse af Hvidbrynet Løvsanger ( Phylloscopus inornatus) Iagttaget Blåvand d Sedlen fra Erik lå på bordet, da vi korn hjem fra Nyeng. Hvidbrynet Løvsanger l, Bjergbovej 26, Erik. Jeg kastede mig på cyklen og jokkede deruda'.. Det tog 5 minutter, og da var klokken 17.o5, og solen ved at gå ned. Det første jeg observerede var en Fuglekonge (Regulus regulus), men umiddelbart efter dukkede den Hvidbrynede frem på under 10 meters afstand. Fuglen fouragerede i rosen- og syrenbuske, iblandet med lidt Pile Her hoppede den aktivt rundt, ja enormt speedet, og indimellem afløst af svirreflugt. De sædvanlige kendetegn iagttoges tydeligt. En lille Phyll, ikke meget større end en Fuglekonge. Den havde en lang, til bag øredækfjerene gående øjenbrynsstribe. Tertiærerne havde lyse kanter og spidser, og 2 lyse vingebånd trådte tydeligt f rem på de- større dækfjer det største og tydeligste, og på de mindre dækfjer et mindre tydeligt. Til forskel fra fuglen iagttaget i min have d. 16/lo - 21/lo var denne fugl mere grålig. Den tydeligste forskel var dog det mindste vingebånd, hvor denne fugl havde et smalt men langt vingebånd, nærmest normalt længde, mens fuglen i min have, havde et meget kort men bredt forreste vingebånd.. Fuglen iagttoges i s minutter, hvorefter en Spurvehøg gled lavt ned over buskadset, og fuglen gemte sig. Da det efterhånden også begyndte at mørkne, jokkede jeg i pedalerne hjemad. Bent Jakobsen. Lyngby Beskrivelse af (minimum) 18 Hvidbrynede Løvsangere (Phylloscopus inornatus), ved Blåvand i perioden 22/9-1/11.86 Som det har været, mere reglen end undtagelsen, for denne lille vakre phylloscopus, invaderedes Danmark osse i efteråret 1986 af et større antal fugle. Blåvand fik sin første fugl 22/9; og herefter gik det slag i slag frem til 1/11. l alt registreredes minimum 18 fugle, hvoraf de 7 ringmærkedes. Man kunne generelt,forvente' hvidbrynet Løvsanger i området, når vinden et par dage havde stået i hård vestlig og nordvestlig, for derefter at gå ned i let til jævn sydlig eller sydvestlig. Der kan ikke opstilles et generelt billede, men der er tendenser til, at fuglene første dukkede op i løbet ad dagen. F.eks. 23/9, hvor der, lige bortset fra genfangsten af 22/9-fuglen, ikke skete noget før henad kl. 16 (DK-sommertid), hvor der pludselig på ganske kort tid (ca. ½ time) registreredes 4 fugle. Disse inornater ligner jo som sædvanlig hverandre til forveksling, hvorfor der kun skal gives en kollektiv beskrivelse af fuglene. En typisk (lille) phylloscopus-type. Hele oversiden grønlig inkl. overgumpen. Til tider med en isprængt meget svagt grålig tone. Tilspidsede uslidte gråligt sorte halefjer med lysegrønne kantninger. På hver vinge to markante hvidgullige vingebånd dannet på spidserne af median coverts, og ikke mindst greater coverts. Vingebåndet på greater coverts det mest iøjnefaldende; i felt var det til tider ikke muligt, at erkende vingebånd på median coverts. En meget markant hvidgullig øjenbrynsstribe, gående til om i nakken, og oftest med et knæk nedadtil bagerst. En svag issestribe kunne ses på samtlige fangne individer, undtagen F78475 (23/9), der til gengæld, som den eneste fangne, havde tendens til en ultra-diffus indramning af issen/kronen, forstået på den måde, at der bagtil i nakken var en svag hvidlig spotning gående tværs ind over - nærmest i forbindelse med øjenbrynsstribernes bagerste ende. Issestribe, eller andre diffuse afvigelser, kunne ikke under selv meget fine forhold iagttages i felten. Kinder spættet med grågrønlig mottling. Tertialer havde markant hvidgullige kanter og spidser, meget tydeligt også i felten. Hele undersiden gråhvidlig med varierende gulligt anstrøg isprængt. Fuglene var generelt temmelig tavse (i modsætning til i 1985, hvor mange af de iagttagne fugle opdagedes på det markante kald). Kaldet kan bedst beskrives som et markant og klart sortmejseagtigt dji-it', og hørtes især når de fangne fugle blev sluppet ved Stationen.. Fuglene i Vestskoven 23/9, samt exemplaret ved Radiostationen 2-4/10, hørtes dog i udpræget grad kalde, ja sidst nævnte sås endog ikke før 4/10. Foregående to dage hørtes den adskillige gange men var, trods 217

218 intensiv eftersøgning, ikke at finde. Fuglene holdt generelt til i løvtræsbevoksning, samt i den markante forekomst i klitterne af Kamtjatka-roser (ja, det hedder hybenroser sgu!!). Kun sjældent, og meget kortvarigt sås de i granbevoksning. De var utroligt vimse, og fartede rundt på typisk phylloscopus-manér i evig søgen efter føde. Vægt- og fedtscoren på flere af fuglene er forbavsende høj. Meget tyder på, at det ikke drejer sig om et direkte tiltræk fra Nordsøen, men derimod en bevægelse af fugle, der har været i Jylland i flere dage. Oversigt over forekomsten af Hvidbrynet Løvsanger ved B1åvand, efteråret day by day 1, 22/9 Fyrhaven (ringmærket) 1. 23/9 Stationen (genfangst) 2. 23/9 Stationen (ringmærket) 3. 23/9 Stationen (ringmærket) 4. 23/9 Vestskoven 5. 23/9 Vestskoven 1. 24/9 Stationen (genfangst) 4.(ell. 5.) 24/9 Vestskoven 6. 30/9 Stationen (ringmærket) 6. 2/10 Vestskoven (ex. m. ring iagtt.) 7. 2/10 Vestskoven 8. 2/10 Radiostationen 8. 3/10 Radiostationen 7. 3/10 Vestskoven 7. 4/10 Vestskoven 8. 4/10 Radiostationen 9. 4/10 Radiostationen 10. 8/10 Radiostationen /10 Stationen /10 Stationen (ringmærket) /10 Stationen (fuglen dødsomfa1den;ti1 ZM) /10 Stationen /10 Radiostationen /10 Radiostationen /10 Fyrhaven (ringmærket) 17. 1/11 Stationen (ringmærket) 18. 1/11 Stationen Antallet er efter al sandsynlighed sat for lavt, men kun fugle der med sikkerhed kunne betegnes som nye, er medregnede. Således kunne flere af fuglene ved Vestskoven og Radiostationen godt være nye fugle. Om morgenen den 22/9, fangedes den første fugl, i et net placeret i Fyrmesterens Have (Fyrhaven). 23/9: Fuglen fra 22/9, genfangedes ved Stationen om formiddagen. Sidst på eftermiddagen var der gang i den. Inden for tyve minutter fangedes to fugle; en bag Stationen og en Fyrhaven. Endvidere opdagedes to fugle i Vestskoven ca. 1 km. øst for Stationen. 24/9: Fuglen fra 22/9 genfangedes endnu engang, ligesom der stadig kunne ses én fugl i Vestskoven. 30/9: Ved middagstid fangedes en ved Stationen. 2/10: En med ring, som vi regner for 30/9-fug1en iagttaget i Vestskoven, samtidig med endnu en, uden ring. Endvd. en hørt adskillige gange ved Radiostationen, men umulig at finde. 3/10: Igen høres en gentagne gange ved Radiostationen, men er umulig at finde. En fugl uden ring set i Vestskoven, og regnet som den samme som dagen før. 4/10: Stadig en Vestskoven, som igen henregnes til, at være fuglen fra 2/10. Endvidere findes to fugle ved Radiostationen, hvoraf den ene regnes for, at være den hørte fra 2-3/10. 8/10: En fugl iagttaget ved Radiostationen. 15/10: Midt på eftermiddagen (ved 15-tiden) hoppede en rundt i hybenkrattet ved,det sorte sommerhus' nær Stationen. 23/10: Omkring kl opdagedes fra vinduet en fugl luske rundt i hybenkrattet i haven. Samtlige net klappedes op og ved 15-tiden fangedes den femte fugl dette efterår. 24/10: På første netrunde fandtes gårsdagens fugl dødsomfalden i et net ved Stationen. Videresendt til ZM. 27/10: Midt på dagen opdagedes en ved Det Gule Hus', og siden set under fine forhold i krattet langs klitterne. 29/10: En iagttaget ved Radiostationen. 31/10: Igen en ved Radiostationen, den regnes for en ny, idet den trods må1rettet indsats ikke var at finde 30/10. Sidst på eftermiddagen fangedes den sjette i fyrhaven. 1/11: Lige over middag fangedes en ved Stationen, stort set samtidig med at en fugl iagttoges i hybenkrattet nogle hundrede meter øst for Stationen langs vejen. Den forsøgtes siden jaget i et net, men det lykkedes ikke. Nedenstående tabel viser mål mv. på de syv fangne Hvidbrynede Løvsangere ved. B1åvand i efteråret 1986.Samt1ige fangne individer var emargineret på p

219 DATO 22/9 23/9 23/9 30/9 23/10 31/10 1/11 Ringnr. F78471 F78473 F78475 F78622 H01567 H01603 H01622 Vinge 54,5 54,5 57,5 56,0 54,5 58,0 57,0 2nd = 6/7 7/8 6/7 7/8 6/7 6/7 Vingesp. p4-5 p5 p4 p(4) 5 p4-5 p4(5) p3-4 1p >pc. 4~5 5,0 5,4 5,Q 4,5 5,7 5,9 Vægt 6,5 5,3 6,3 6,8 6,0 7,6 7,2 Fedt 5-6! ! 3-4 Tidspkt. *0815 *1550 * Net F 1 P 4 F 4 V 3 P 7 F 1 V 7 Må1 er mm.., Vægt er i gram. Fedt er på en 0-6 skala (Ottenby 1983) Vinge: I samtlige ti1fælde er det venstre vinge, der er målt. Og metode 3 - max-metoden - er anvendt (Svensson 1984) * ved tidspunkter angiver at tidsangivelsen er DK-sommertid. 22/9-fuglen genfangedes både 23/9 og 24/9, og ændringer i vægt og fedt checkedes: 23/9 : Vægt 6,8 gram; fedt 5 24/9 : Vægt 6,7 gram; fedt 5 (en fugl der forstår at økonomisere) Mikkel Lausten Erik Overlund Jes Graugård John Faldborg Blåvand Fuglestation Beskrivelse af endnu en Hvidbrynet Løvsanger Phy11oscopus inornatus iagttaget ved Blåvand Radiostation d På vej til Oxbøl for at køre skolegryde. Kl 0830 d. 31/10-80 sad jeg i Eriks stue og slubrede den siste kop the (m. honning) indenbords, da jeg opdagede en Hvidbrynet Løvsanger i hybenbuskene ude foran vinduet. Fik set den 1 ca. 5 minutter, og måtte så gå. Hanne Rode så kræet flygtigt, men den blev ikke set sidenhen. Beskrivelse: Kaldet ikke hørt. Fuglen kan kort beskrives som en typisk Hvidbrynet Løvsanger i proportioner, opførsel og farve. Umiskendeligt en phylle, mindre, spinklere og mere speedet end Løvs/Grans, og iøvrigt ret korthalet. Lidt større og mere langstrakt end Fuglekonge. Oversiden typisk Hvidbrynet-grønlig. Øjenbrynsstriben markant, hvidlig og ret lang. Øjestribe mørk. Spidser af store og mellemste armdækfjer hvidlige, givende to tydelige vingebånd - det nederste det kraftigste. Tertialet med tydelige hvidlige kanter/spidser. Undersiden hvidlig md grønligt/gråligt anstrøg på halssider. Næb mørkt. Øje mørkt. Ben mørke. Peter Lyngs Beskrivelse af en 219

220 Hvidbrynet Løvsanger Phylloscopus inornatus iagttaget ved Blåvand Radiostation d Omkring d. 29/10-86 blev jeg vækket af en Hvidbrynet Løvsanger, der sad og brølede op i Eriks Baghave. Altid rart at blive vækket på den måde; måske skulle man konstruere et vækkeur, der afspillede sibes-kald. Men nej, den ægte vare er (som altid) den bedste - jeg må hellere droppe det vækkeur. Beskrivelse. Kaldet, det artstypiske TWEE-IIT, hørt mange gange. Fuglen kan kort beskrives som en typisk Hvidbrynet Løvsanger i proportioner, opførsel og farve. Umiskendeligt en phylle, mindre, spinklere og mere speedet end løvs/grans, og i øvrigt ret korthalet. Lidt større og mere langstrakt end Fuglekonge. Oversiden typisk Hvidbrynet-grønlig. Øjenbrynsstriben markant, hvidlig og ret lang. Øjenstribe mørk. Spidser af store og mellemste armdækfjer hvidlige, givende to tydelige vingebånd - det nederste det kraftigste. Tertialer med tydelige hvidlige kanter/spidser. Undersiden hvidlig med grønligt/gråligt anstrøg på halssider. Næb mørkt. Øje mørkt. Ben mørke. Da jeg en times tid senere drog mod stranden var kræet stadig i haven, men sås ikke mere siden. Peter Lyngs Beskrivelse af Hvidbrynet Løvsanger (Phylloscopus inornatus) hørt ved Blåvand Fuglestation d Morgenen var mørk og diset, da jeg arriverede fuglestationen i den hvide 2CV. Idet jeg stiger ud af bilen, hører jeg fra det østlige buskads ved stationen lokkestemmen fra en Hvidbrynet Løvsanger. I samme moment kom Jes og Thoma farende, idet de har stået ved ahorntræet i den vestlige have, og Jes konstaterede, med det samme inden jeg nåede at sige noget, Der er en Hvidbrynet Løvsanger. Han havde hørt den et par gange. Altså uafhængigt af hinanden havde vi bestemt lokkestemmen til Hvidbrynet Løvsanger. Vi strøg hen til hybenbuskene øst for stationen og ledte efter kræet, men uden resultat, ligesom den ikke sagde mere. Thorkild Michaelsen, der ringmærker hørte den et par timer senere oppe ved Fyrhaven. Det lykkedes heller ikke at nette den. Det kan oplyses, at der den selvsamme dag var et pænt influks af småfugle med 160 ringmærkede og Engpibere trækkende. Stemmen: Var meget Sortmejseagtig, sammenlignet med Sortmejsens høje djitt eller siit stemme. Dog var denne stemme lukket mere ud mod slutningen, nærmest djiiut. I ved sgu godt, det er enormt svært at beskrive stemmer. Både Jes og jeg har temmelig god erfaring med arten, idet jeg har set herhjemme, og Jes nok næsten lige så mange. Under disse tidligere iagttagelser har vi ofte hørt stemmen. Observationen er den hidtil tidligste observation i Blåvand. Den forhenværende rekord var fra 1986 hvor den første blev iagttaget d. 22.september. observatøeer: Jes Graugård, Thomas Christensen, Thorkild Michaelsen, Lars Andersen og Bent Jakobsen 9 Hvidbrynet Løvsanger (Phy11oscopus inornatus) B1åvand 1988 Dato v. vinge 52,5 51,5 58, ,0 54, vingespids , 4 4,5 4 1P mm>pc 3,5 6,5 6, ,6 5,0 Indskæring (6) (6) (6) (6) (6) (6) 2nd- 7/8 7/8 6/7 6/7 6/7 7/8 7/8 Vægt- 6,75 5,50 6,40 5,80 6,30 5,50 6,90 Fedt Alder 1k 1k 1k 1k 1k 1k 1k. Ringnummer H31373 H31456 H31402 H31437 H31522 H31510 H

221 Net Ø3 F4 P6 N1 V2 V4 V1 Fyrfa1d: dato V. vinge ,0 vingespids p mm>pc 5,2 5,0 2nd 7/8 8 Vægt 6,70 7,4 Fedt Alder 1k 1k Ringnummer H Net F4 Observationer af 5-6 Hvidbrynet Løvsanger (Phylloscopus inornatus) 2/10 og 1 3/ på Fanø 2/10: Vejret: Sydlig vind, styrke 3, 2/8 skydække, god sigt. Optik 12X40 og 10X50. Efter endt morgenobs begyndte vi en gennemgang af småkrat m.v. på øens sydlige del. Første fugl blev set i en birkelund umiddelbart nord for Sønderho. Fuglen fouragerede ivrigt i 6-7 meter høje birketræer, ofte frit synlige. Den blev iagttaget i ca. et kvarter under fine omstændigheder, godt lys m.v. på indtil 10 meters afstand. Omkring 3 km nord for Sønderho ligger et større birkekrat på 100X300 meter, som vi systematisk gennemgik, idet vi straks ved ankomsten fik øje på en fugl, som sad 3-4 meter væk i en birk. Fuglen fouragerede roligt på de store grene nær stammen og blev set under gode betingelser. Jens Thalund så yderligere 2 fugle, hvoraf den ene 15 meter fra den første. Begge fugle blev set på 3-5 meters afstand. Jeg så yderligere 1-2 fugle. Den ene på 3 meters afstand, ivrigt foruragerende og med et kald di-y-id 2 gange. Desuden en fugl, som jeg kun så et sekund, en phyll. Med vingebånd, som Hvidbrynet, der forsvandt ind i en tykning. I samme krat desuden: Gransanger 2, Rørspurv 10, Gulspurv 5, en mulig Dværgværling (kun set i modlys) og 100 drosler. I alt blev der kun set 4 gransangere denne dag. 3/10: Vejr: SØ 2-3, 0/8 skydække, 5 km sigt. I samme krat umiddelbart nord for Sønderho, så jeg en fugl fouragere i birk og fyr. Observationsafstand indtil 4 meter. Det drejer sig formodentlig om samme individ, som dagen før. Beskrivelse: Phylloscopus på størrelse med Løvsanger med kraftig hvid øjenbrynsstribe og 2 kraftige lyse vingebånd. Oversiden med et grønligt skær. Tertiærer med markante lyse fjerrande. Bemærkninger: Der kan vist ikke være tvivl om, at det har drejet sig om en stor mængde Hvidbrynede, som trak igennem. Man kan kun gisne om det samlede antal på Fanø, eller for den sags skyld Den Jyske Vestkyst. Ud fra observationer på Sild, Esbjerg og Blåvand tyder det på, at dr kom en trækbølge allerede 1/10. Når vi ikke iagttog nogen den dag, skyldes det, at vi havde travlt med at tælle Ringdrosler (i alt 243). Optællingsmetoden er vidt forskellig, og vi kan sagtens have overset de små fugle. Med venlig hilsen Jens Thalund og Kim Fischer. Beskrivelse af Himalayaløvsanger (Phylloscopus humei) observeret og ringmærket ved Blåvandshuk d. 13/ Et efterår uden Hvidbrynet Løvs var ved at være realiteter, da Tipperfolket Henrik Knudsen, Steen Kjeldsen besøgte Blåvand Fuglestation. En lille spadseretur i mosen bag fyret gav vingebånd. Ikke nok med at den havde vingebånd, der var kun et tydeligt. Øjenbrynsstriben var dog tydelig og lang. Ul nettet blev mobiliseret og bragt til mosen, og det varede da heller ikke længe før kræet sad i maskerne. 221

222 Mål: Vinge 54 mm, hvilket ligger i overlapningszonen for og. Emargination Vingespids 4-5, 3.P = 6, 2.P = 9 og l.p 8 > PC, hvilket iflg. Svensson kun kan være Humei. Næblængde 6,5 til fjer og 9,4 til kraniet. Næbhøjde 2,2 Vægt 5,8 g Fedt 4-5 Helhedsindtrykket var en mere grå fugl end,,alm. Hvidbrynet Løvs. Brystet gråligt ligesom ryggen var grålig. øjenbrynsstriben var uden gult, kun beige. Det øverste vingebånd var kun 1,5 mm langt og bestod af lyse pletter på 4 af dækfjerene. Overnæb mørkt brun, mens undernæbbet også var mørkt brunt men den inderste halvdel mere gulbrun. Fuglen blev forsynet med ring nr. H49704 og blev efter endt undersøgelse sluppet. Fotos vedlægges og kan beholdes af SU. Bent Jakobsen Henrik Knudsen Steen Kjeldsen Himalayaløvsanger Phylloscopus Humei i Blåvand 5/ Det havde været en stille morgen ved nettene, så ved i 10-tiden besluttede jeg mig for at gå en lille tur ned til ishuset, for at se om jeg evt kunne finde en småfugl eller to. Umiddelbart var der ikke noget der rørte sig i krattene, men pludselig var der et kald, der vakte min interesse. Jeg vidste straks der var noget helt galt, idet jeg fik ret stærke associationer til en Himalayaløvsanger, jeg havde hørt og set i Blåvand 4 år tidligere. Jagten gik selvfølgelig ind på dette lille kræ, jeg ville godt lige se dyret før jeg begyndte at ringe til Bent Jakobsen (BJa) og Peter H. Kristensen (PHK), som gæstede området. Men efter ca 20 min forgæves kamp kapitulerede jeg alligevel og ringede til PHIK og BJa, som blev informeret om fuglen. Inden BJa og PELK ankom, kaldte fuglen to gange til, og min formodning om en Himalayaløvsanger blev kun forstærket herved. Vi ledte herefter forgæves efter fuglen i ca 1½ time uden hverken at høre eller se noget til kræet, så vi besluttede os for at lade den være lidt i fred og prøve igen senere. Ca besluttede jeg mig for at prøve lykken igen, og gik ned hvor jeg havde hørt fuglen første gang. Her tumlede jeg rundt, til en del tyskeres undren, i ca 35 min uden spor af nogen Himalaya, da jeg pludselig hørte den kalde m vest for mig. Benene blev sat i sving, og 5 min efter havde jeg set den godt nok til at ringe til PHIK og BJa samt til Kenneth Rude Nielsen, der meldte fundet ud via DOFcall. I den efterfølgende 1½ time så PELK, BJa og jeg fuglen ganske godt, mens den mest fouragerede i hyben. Den var nu blevet en del mere stemme aktiv, hvorfor den var noget lettere at følge, selvom den dog en del gange forsvandt for os i hybenen, for lidt senere at kalde et andet sted fra. Ca blev den set sidste gang flyvende over vejen ned til en lille lund af nåletræer. Her forsvandt den fra os, men blev dog hørt en allersidste gang ca 1605, fra det sted den blev genfundet om eftermiddagen. Beskrivelse: En forholdsvis lille fugl (således en smule mindre end Løvsanger) med en tydelig lys og lang øjenbrynstribe, med et tydeligt bredt lyst vingebånd samt et mere utydeligt og mere diffust øvre vingebånd. Øredækfjerene virkede ensfarvet lyse og sammen med en svagt tegnet sort øjenstribe virkede hovedet temmelig kontrastløst. Rygfarven var nærmest grågrøn og gav et noget koldt og kedeligt farvet indtryk. Derudover havde tertiærerne lyse kanter. Ben og næb var mørke. Undersiden lys. Kaldet, der blev hørt gange, var meget karakteristisk to-tonet og ikke helt ulig en Hvid Vipstjert eller Lundsanger. Desuden virkede det også hårdere og klarere end Hvidbrynet s mere bløde mejseagtige kald. 222

223 Hvorfor Hvidbrynet Løvsanger blev udelukket: Hos Hvidbrynet er øjenstriben mere klart afsat sort, der sammen med grønt melerede øredækfjer giver et mere kontrastrigt ansigt. Hvidbrynet har to tydelige vingebånd, hvor vores fugl kun havde ét tydeligt vingebånd. Øjenbrynstribe og vingebånd var på vores fugl mere koldt farvet beige hvid eller fisgul end Hvidbrynets mere gulhvide øjenbrynstribe og vingebånd, der lyser mere op end hos Himalayaløvs. Rygfarven på Hvidbrynet er en varm grøn farve og ikke en kold~~ grågrøn farve som på denne fugl. Kaldet afveg klart fra en typisk Hvidbrynet, idet det var klart to-tonet, hårdt og mindede om kaldet fra en Hvid Vipstjert. Kaldet hos Hvidbrynet er mere blødt i det og minder om Sortmejsens kald. Lundsanger blev udelukket idet vi så de lyse kanter på tertiærerne. Både BJa og undertegnede havde Hvidbrynet Løvsanger frisk i hukommelsen idet der blev ringmærket 2 stk primo oktober (hvoraf den ene hørtes kalde) samt set min i ved Nyeng. Derudover har alle tre observatører tidligere erfaring med Himalayaløvsanger. Med venlig hilsen Janus Ethelberg Rebæk Søpark 5, vær Hvidovre Fuglekongesanger (Phylloscopus proregulus) ved Blåvand den Den 24. oktober 1974 hørtes en meget iørefaldende fuglestemme i fyrmesterens have. Ved en eftersøgning af stemmens ejermand (kone) opdagedes det lille kræ da også mens den hoppede rundt i det lave hybenbuskads og af og til ytrede den iørefaldende stemme hyip. Det var en fugl på størrelse med en Fuglekonge. Den havde et ret særpræget udseende, der adskilte den den fra både Fuglekonge (Regulus regulus) og Rødtoppet Fuglekonge (Regulus ignicapillus). Det mest særprægede var hovedtegningerne og det var da også disse og to kraftige vingebånd man først lagde mærke til. Udseende: Meget tydelig øjenstribe, over øjenstriben grøn og derefter issen gul, der strakte sig bagud til nakken. Man kan nærmest sige at hovedet var delt i grønne og gule baner. Derefter to tydelige vingebånd, et stort og kraftigt på de større vingedækkere og et mindre, men også meget tydeligt på de mindre vingedækfjer. Tydelig gul overgump. Oversiden af fuglen meget grøn og undersiden lysere. Let mørke ben. Ellers lig Fuglekonge i proportioner. Stemme: Stemmen var som før omtalt meget karakteristisk og kraftig. Den startede med hy lydende som andre af vores egne phylloscopusser start på der lokketone (stemme). Den anden tone ip, der var i sammenhæng med den første stavelse, steg i styrke og toneleje og det var da også denne stavelse, der hørtes tydeligst. Opførsel: Da fuglen, der jo mindede om en Fuglekonge i størrelse og proportioner, skulle man jo også tro, at den opførte sig som en sådan. Det gjorde den nu også. Den var meget rastløs og livlig og færdedes faktisk kun i lavt buskads, især hybenbuske. Når en busk var undersøgt hen til den næste og så videre. Observationsforhold: Fuglen blev observeret i en halv time og forholdene var perfekte. Mindsteafstand ned til en meter, så det jo var umuligt at bruge 10X50 kikkerten hele tiden. Medobservatører: Erik Overlund, Orla Balslev Jensen, Tau Rasmussen. Bent Jacobsen 223

224 Blåvand Fuglestation Beskrivelse af Fuglekongesanger (Phylloscopus proregulus) Blåvand Den kl bankede John med rystende fingre og et vildt blik i øjnene på ruden ind til stationen, hvor Hans og jeg sad. Grunden til Johns ophidselse var en Fuglekongesanger, som han holdt i hånden. Egentlig mærker vi ikke fugle for tiden, men i går så vi en Gærdesanger med unormal brun overside, der blev mistænkt for at være en blythii, hvorefter vi satte to net op i haven uden at vi dog så mere til Gærdsen. Næste dag sad Fuglekongesangeren i det ene. Fuglekongesangeren lå i størrelse mellem Løvsanger og Fuglekonge, dog nærmest sidstnævnte, men langagtig og spinkel som en Løvsanger, ikke rund og kugleformet som en Fuglekonge. Førsteindtrykket var grønt og spraglet. Ryggen lignede til forveksling Fuglekongens grågrønne samme (måske lidt mørkere grøn), på nær en yderst velmarkeret, bleggul overgump. Hovedet var kontrastrigt med en lang, gul øjenbrynsstribe, der nåede helt om i nakken, en smal, gul issestribe og mellem disse grønsort, der blev mørkere mod nakken, for at ende i en sortagtig farve, der stod i skarp kontrast til ryggen. Næbbet var tyndt og mørkt sortbrunt, dog mod den inderste del af undernæbbet mørkegult. Undersiden var smudsig hvidgrå, benene mørkebrune med mørkegule fødder. Vingen var ligeledes kontrastrig, idet de mørke prim. og tert. var kantet af hvidgult, endvidere var der et bredt, gult vingebånd på greater coverts og et mindre, smalt, gult vingebånd på lesser coverts. Vingen var meget rund, således dannedes vingespidsen af 3. og 4. prim. (idet jeg skriver dette synes jeg bestemt at kunne huske at det var 4. og 5. prim, og da vi ikke har nogen Svensson og da min første kladde er smidt væk, kan jeg desværre ikke få det kontrolleret) indskæringer sås på prim., den sidste dog utydelig. 1. prim var ca 3 mm længere end prim. coverts. 2. prim. faldt mellem 8. og 9. (eller lig 9. prim) Da fuglen senere i dag sås i nærheden af stationen hørtes dens stemme, der nærmest kan beskrives som startende som Løvsanger hvorefter tonehøjden stiger i en udtrukken i-lyd. Medobservatører: John Faldborg Andersen, Hans Meltofte og Bent Jacobsen Stefan Pihl. Fug1ekongesanger 2-3 ex Blåvandshuk. (Phy11oscop proregulus) ex. 17.lo lo (2.ex): 23.lo.1982 (ringmærket). 3. ex. 24.1o.1982 (uden ring). Beskrivi1se af fuglen Næb: Meget spinke1t. Kortere og smallere end Fug1ekonge (R. regu1us). Farve som Fug1ek. mørk. Hoved. Øjenbrynsstribe kraftig i gullig toning. Når næsten hinanden i nakken. Issestribe samme kulør som øjenbrynsstribe. Går fra næbroden, hvor den er smallest, om i nakken hvor den er bredest. Øjenstribe (mørk) fra næbroden gennem øjet og om til øret, knap så lang som øjenbrynstriben. I øvrigt smallest foran øjet og bredest bagud (trekantet). Fjerene mellem issestriben og øjenbrynsstriben mørkt grønne, lidt lysere end øjenstriben, men noget mørkere end ryg/skuldrefjer. Nederste halvdel af øjering hvid, kun synlig i hånden. Under-/Oversiden: Strube, bryst og hug lys med grønliggul skær, flydende overgang til ryg /skuldrefjerene, som synes noget lysere grøn end hovedet. (Ensfarvet). Overgump: Tydelig lys især i flugten. Gullig fjerspidser og mere hvid ved roden af fjerene. Gumpen kontrastere i øvrigt skarpt til ryggen og halen. Vingeoverside: Tydelige lys gullige fjerspidser på de store armdækkere (samme kulør som øjenbrynsstriben, måske en anelse lysere). Samt mørke (sort?) større armdæk. med smalle lyse ydrefaner. Hånddæk. også mørke med lidt bredere ydre fjerrande. Mellemdæk. også med lyse fjerspidser (lidt smallere end på store armdæk.), men helt ud til 224

225 håndledet fra skuldrefjerene. Dog tit halvskjult under skuldrefjerene. Mellemdæk. også mørke ved roden, men ingen lyse fjerrande. Alt i alt to lyse vingebånd og to mørke vingebånd. Lyse rander på tertialerne. På svingfjerne var alle ydrefaner grøngullige, dannende et lyst felt i vingen, dog ikke så markant som hos Fuglekonge. Helhedsindtryk Lille og slank Fuglekonge, men mere phyll. lignende. Livlig fouragerende, med forkærlighed for hybenbuske. Stemme Kaldet hørt ca. 3o 5o gange. Et blødt, kort og stigende kald: duiii duiii Startende som løvsanger (Phyl. trochilus) og stigende mod slutningen. Observatør Bent Jakobsen, Blåvand. Erik Overlund, do. Bent Otto Poulsen, Esbjerg. o.m.a. samt Jes W. Graugaard Blåvand Fuglestation 6857 Blåvand NB. Der blev taget en række farvebilleder af fuglen. Fuglekongesanger (Phylloscopus proregulus) d. 24. oktober 1982 i Blåvand (ved Blåvand Fuglestations have). Bemærk: 1 ex. iagtt. d. 17. oktober ex. d ex. d ex. ringm. d ex. iagtt. uden ring 24. oktober 1982 Beskrivelse af Fuglekongesangeren, iagtt. d. 24. oktober 1982, udfra meget sparsomme notater i min notesbog. Vejet NV 4 (beaufort), klart koldt blæsende, 1/8, c. 10 gr. C. Spredt obs. mellem kl og 1500.i området mellem Blåvand fyr og Blåvand Fuglestation, samt dennes have. Iagttaget i haven ved fyret og i hybenkrattene mellem fyrhaven og stationen. Kun artsspecifikke kendetegn noteret: Fuglekonge-lignende med hvid underside; kraftig hvid øjenbrynstribe; 2 hvide vingebånd og lysgul overgump. Stirrede på benene for at checke om det var gårsdagens ringmærkede individ, men den havde med sikkerhed ingen ring på. Set flere gange på 5-7 meters afstand hvor vi specielt kiggede efter ring. Erik Overlund Blåvand Jan Dürinck København Jes Graugård Brorsonsvej 1 Ribe PS. Jeg mener bestemt der var flere der så fuglen, men mindes ikke hvem det var? Måske Claus Hornemann? Beskrivelse af 225

226 Fuglekongesanger ( Phylloscopus proregulus) 1K ringmærket ved Blåvand d. 26/10.84.,,Den lyste langt væk" sagde Erik da han var kommet forbi nettet på sin knallert på postturen, og vi,blev informeret og Finken kunne løbe stærkt. Den gule issestribe lyste langt væk, og øjenbrynsstriben fra næbroden til nakken. Mørk øjenstribe kraftigst bag eredrkkerne 1 hvor den slutter. Fuglen blev selvfølgelig taget indendørs og målt, hvorefter den blev fotograferet. Målene var som følger: vingelængde 48,5 mm 2nd P = 8th lth P 7mm PC Emarg wingpoint 4-5. Og så må vi selvfølgelig ikke glemme den kraftigt gule over-gump og 2 tydelige vingebånd, alt i alt et meget spraglet grønt og gult udseende, Fuglen blev forsynet med ZM ring nr. F og sluppet til sin videre rejse vestover. Dias vedlagt,. Bent Jakobsen, Michael Fink Jørgensen Erik Overlund m.fl.. Beskrivelse af en Fuglekongesanger (Phylloscopus proregulus) ringmærket ved Blåvands Huk den Ved middagstid d. 13/ opdagede 1. Eriksen, H. Ægidius og P. Hahn en Fuglekongesanger (P. proregulus) en lille kilometer øst for Blåvand Fuglestation. Fuglen fouragerede aktivt, for det meste i lavt nåletræskrat og hyben, og blev set af en lille mængde fuglespurtere, heriblandt undertegnede. Fra mine feltnotater følgende beskrivelse: Typisk fuglekongesanger, dimensioneret som fuglekonge, meget speedet, rastløs. Virker storhovedet. Tigerdyr: to gule vingebånd (spidser af mellemste og store armdækfjer), markant gul øjenbrynsstribe, tydelig gul issestribe (de tre hovedstriber mødes næsten i nakken) og markante gullige kanter på tertialer. markant gul overgump, meget tydelig i flugt. Øvrige overside kraftigt grøn, på pande, isse mørkere grøn gående over i et tydeligt sort felt i nakken mellem isse- og øjenbrynsstribe. Øjenstribe sort. Underside hvidlig med en mørkere toning over bryst. Ben, næb og øje mørke. Smal sortagtig stribe på armsvingfjer under nedre vingebånd ses kun på kloshold - denne stribe betydeligt smallere end hos Hvidbrynet Løvs og især Fuglekonge. Stemme et artstypisk TJUU-IT, stigende på sidste stavelse, lidt metallisk og klart forskelligt fra Hvidbrynets kald (minder mig om Sortklire, der sir som phylle) - kaldet hørt adskillige gange. Lidt hjulpet af folk sivede Pro'en op mod fuglestationen og ved tretiden havnede den i et af nettene. Fra fangsten kan følgende supplerende detaljer gives: Ringnr: F Venstre vinge: 54 mm (dvs. han). Emargineret 3-6 pp. Vingespids 3-5 pp. lp = 8,5 mm længere end PC. 2p = 8/9 p. Vingebånd på mc 1,5 mm bredt, på gc 3,o mm bredt. Overgump 5,5 mm lang (hoj>. Vægt 5,2 gram, fedt = 1. Efter fangsten blev den forevist, og derefter sluppet ved det Hvide Hus, hvor den sås resten af dagen. Så vidt jeg ved sås den ikke 14/10, men 15/10 genfandt Overlund og jeg den samme sted som den blev opdaget - med ring og det hele, og her blev den atter set af en mængde fuglespurtere. På vegne af mindst et halvhundrede fuglespurtere (Pro goes commercial??) PETER LYNGS 226

227 Fuglekongesanger ved Blåvand Da jeg, efter at have læst den sidst offentliggjorte SU til min store forbavselse så, at den fuglekongesanger jeg iagttog ved Blåvand d. 16/10-85 (sammen med en fra fuglestationen), ikke er blevet indsendt til jer, vi1 jeg forsøge at råde bod på den mangel. Beskrivelse: Størrelse Fuglen var kun lidt større end en Fuglekonge. Proportioner: En mellemting mellem en Løvsanger og en Fuglekonge. - Hoved: Hovedets grundfarve var brunlig grøn. Fugl med sort/mørk øjenstribe, gullig øjenbrynsstribe og en gullig issestribe. øjenbrynstriben og issestriben havde samme farve og ca samme bredde. Øjet var sort. Undersiden var hvid. Ryg og hale hat lysere brunlig grøn end hovedets grundfarve Overgump gul, ret firkantet, overgump. Vinger samme grundfarve som resten af oversiden. To gule vingebånd (et langt kraftigt (ca. 1½ mm.) og et kortere mindre kraftigt(ca. 3/4-1 mm.)). Opdagede fuglen under lidt kratlusk- på en dag med træk Da der den 14/10-15/10 havde holdt en Fuglekongesanger til i området (ringm. d. 14/10), var det første der faldt en ind, at det var den samme fugl, men på den meget lille iagttagelsesafstand (ned til 2 m) kunne vi med sikkerhed fastslå at det ikke var samme da den ikke bar nogen ring. Dette blev senere blev senere bekræftet af Lars Bo fra fuglestationen, idet han ca; 30 min. efter observerede fuglen i overskyet vejr. Afstand 2-5 m 0bservaticnens varighed sek. 0bservatør og indsender Henrik Mouritsen, Måstrupvej Støvring Medobservatører Lars Bo, med flere. A1le var enige om bestemmelsen Med venlig hilsen Henrik Mouritsen Beskrivelse af en Fuglekongesanger Phylloscopus proregulus ved Blåvand Radiostation d. 4/ Blåvand, 4/ Hård NV, 8/8. god sigt. Kære dagbog På grund af gårdagens indtag af lammekølle og mangefarvede væsker korn jeg først op Mens jeg stod og børstede tænder hun kikkede ud i pilen i Eriks baghave så jeg en småpartikkel vimse rundt i træet. Da den korn frem. sås øjenbrynsstribe og vingebånd, og jeg råbte reflektorisk Hvidbrynet til Erik - hvorefter den forsvandt bag muren. Hentede kikkerten, og da den kom frem igen - oup... Fuglekongesanger... mangestribet tigerdyr. Og det var faktisk det mangestribede, der gjorde størst indtryk efter at have set omkring 20 Hvidbrynede Bøvser i år. For selvom Hvidbrynet kan have mere eller mindre udviklet issestribe, er den dog aldrig så markant eller iøjnefaldende som hos den små Pro. Og allerede inden jeg fik kikkerten på den var der et eller andet med opførsel og proportioner, der ikke var helt så hvidbrynet som det skulle være. Kort efter at Erik fik set den, greb han dytten å hjulede ud for at hente stationsfolket. Faldborg kom trampende på cykel. I mellemtiden stod jeg i vinduet og kikkede på kræet, der myldrede rundt nede i haven i minutter - meget af tiden på jorden (hvor den i øvrigt rodede rundt i bladene som. en anden drossel) og i lave buske. Obsafstand 8-10 meter i godt lys. 227

228 Beskrivelse: Typisk Fuglekongesanger, Fuglekongestor hun meget speedet/rastløs. Klart anderledes proportioneret end Hvidbrynet, mere fugle-kongeagtig, men kontant hun,storhovedet'. Oversiden mørkt olivengren (mørkere end Hvidbrynet) på nær de iøjnefaldende gule (ikke hvidlige) striber: 2 vingebånd (spidser på store og mellemst armdækfjer) og kraftig, markant øjenbrynsstribe - der næsten mødtes med den markante issestribe i pande og nakke. Nakken i øvrigt mørkere end resten af oversiden, næsten sortagtig. Den gule overgump sås kun flygtigt et par gange - på trods af den lange obstid. På tertialer tydelige gule kanter/spidser. Mørk øjenstribe. Kinder gråligt melerede, bryst gråtonet, bug hvidlig. Ben, næb og øjne mørke. Helhedsindtrykket var altså: en ret mørk (grøn)rygget, storhovedet minisanger med en helvedes masse gule striber og hvid bug - der slet ikke kunne sidde stille. En klar sibirisk ædelsten. Da jeg havde kigget på den en tid kom John galoperende hun så den fra vinduet, og kort tid efter arriverede Erik med Horn, Zeizz hun Jes - hvorpå kræet forsvandt fra haven - det var alligevel for meget. De herrer fik dog set den lidt senere, hvor den huserede på Radiostationens grund. Endnu senere korn Bent farende og brølede op om en Jagtfalk på Skallingen - men sådan noget stort rovtøj er nu alligevel ikke noget for mig. Venlig Hilsen Peter Lyngs Erik Overlund John Faldborg Beskrivelse af Fuglekongesanger (Phylloscopua proregulus) ringmærket i Blåvand Fuglestation d 4/ Der var ikke den store fangst i dag, så meget større var overraskelsen, da jeg var i fyrhaven og tømme nettene, og den eneste fugl her var en Fuglekongesanger i F3. Fuglen blev målt og vejet, men også disse data har i øjeblikket forputtet sig. Det var en Phylloscopus mindre end Løvsanger og ca. på størrelse med Fuglekonge. Stort hoved med tydelig lang gul øjenbrynsstribe og lang tydelig issestribe. Gennem øjet var en mørk øjestribe. En tydelig gul rektangulær overgump og to tydelige vingebånd på større og mindre dækfjer Desuden var kanterne på tertiærerne lyse. Fuglen blev forevist for Thomas, som sad i de nærmeste klitter og obsede, og efter at være blevet forsynet med ring nr. H3O256 blev fuglen igen sluppet Bent Jakobsen, Thomas Kjær Christensen. Beskrivelse af Fuglekongesanger (Phylloscopus proregulus) ringmærket ved Blåvand Fuglestation d 2-5/ Den 2.-5/11 var en god ringmærkningsdag med 167 fugle. Bl.a. blev der den dag fanget Gransanger af racen tristis og Løvsanger. Under, kratlusk mellem runderne opdagedes en Fuglekongesanger i hybenbuskadset på den modsatte side af vejen, ved sommerhuset Vesterled. Fuglen var ret aktiv fouragerende med svirrerflugt, hvorved den gule overgump iagttoges. Ellers havde den tydelige øjenbrynsstriber og issestribe, sammen med to tydelige vingebånd. Dette var om formiddagen og til tider forsvandt fuglen helt. Jeg fik kontaktet Thomas og Erik, som havde været ved Filsø, og de fik da også set fuglen. Med så mange fugle i området var nettene længe oppe, og klokken var da også blevet 16.30, da jeg var i gang med den sidste runde. Da helt nede i nederste fag på V4, sad en lille gul og grønstribet fugl, og Fuglekongesangeren havde forladt, sit hybenkrat, for at flyve i nettet og blive ringmærket. 228

229 Data og vagt har desværre forputtet sig, men jeg håber de dukker op igen, idet fuglen blev både målt og vejet. Fuglen var en phylloscopus, klart mindre end Løvsanger, og ca. på størrelse med Fuglekonge. Den. havde dog helt andre proportioner, idet den kunne fremvise et stort hoved. Ved næbbet, lores, sad fjerene i uorden, hvilket skulle vise sig at blive et godt kendetegn senere. Fuglen havde en lang gul øjenbrynsstribe og gennem øjet en mørkere øjenstribe. Desuden en issestribe, som gik helt om i nakken. Tydelig rektangulær gul overgump to tydelige vingebånd, et på større og et på mindre dækfjer. Fuglen blev forsynet med ring nr. H30249 og derefter sluppet. De følgende dage kunne fuglen ses i hybenbuskadset i vores egen have, hvor den fouragerede aktivt, og den kunne hele tiden kendes på at den var ringmærket, og at hovedet var forpjusket ved lores Bent Jakobsen Thomas Kjær Christensen Erik Overlund Beskrivelse af Fuglekongesanger (Phylloscopus proregulus) iagttaget i Blåvand d Under en gennemgang af det lave hybenbuskads, som vokser på nordsiden af klitterne mod sydstranden, opdagedes en Munk han og en mindre fugl, der var ca Fuglekongestor, da den fløj væk. Tålmodighed 1ønner sig, og det varede da heller ikke længe før den dukkede frem igen, og denne gang nåedes at se øjenbrynstribe. Vi fulgte fuglen, som fouragerede aktivt i hybenbuskadset, og ret hurtigt blev vi klar over, at det drejede sig om en Fuglekongesanger, da der blev set både gul overgump og tydelig lys issestribe. Fuglen blev iagttaget i ca. en halv time på ned til 6-7 meters afstand med 10X50 kikkerter, og på et tidspunkt strøg den 5 cm uden om et af vores net, P6. Fuglen opdagedes 200 m øst for stationen og forsvandt fra os i vores egen have. Beskrivelse af fuglen: Fuglen gennemgående grøn med lysere underside over i det hvidlige. Hovedet stort og grønt opdelt af på langs gående striber i form af tydelige øjenbrynsstriber, gullige, gående næsten helt om i nakken oh en gullig issestribe, tydelig strækkende sig fra panden og om til nakken. Gennem øjet en mørk øjestribe. På vingerne sås to tydelige vingebånd dannet af større dækfjer, det største af dem og mindre dækfjer det mindre, og tertiærerne med lyse kanter. I flugten iagttoges en meget tydelig rektangulær gul overgump. Denne sås også, da fuglen på et tidspunkt i siddende stilling spredte vingerne. Stemmen var et blødt todelt pyi-itt, hvor den sidste stavelse er stigende i tonen. Det kraftige pift som man også kan høre fra arten benyttede den ikke. Fuglen var meget aktivt flagrende under fourageringen i hybenbuskadset Bent Jakobsen Erik Overlund Thomas Christensen Beskrivelse af Fuglekongesanger (Phylloscopus proregulus) i Blåvand d 31. oktober 1987 Det var på allerførste runde, vejret var stadig ret mørkt og diset, og der havde passeret en del drosler lige i daggryet kunne man høre, men ikke se. I net V5. i nederste fag, helt nede ved jorden opdagedes en lang lys øjenstribe på en phylloscopus, og det blev hurtigt klart at der var tale om en Fuglekongesanger. Efter ringmærkningen blev fuglen sluppet i en hyben, hvor den kunne dyrkes af flere personer, og lidt senere blev den genfanget i F2. Beskrivelse at fuglen: Hovedet ret stort og markant med flere gu1lige striber på langs, dannet af en lang øjenbrynsstribe og en issestribe gående fra panden og om til nakken. Issestriben var dog ikke så tydelig som tidligere set på Fuglekongesangere, og var delvis brudt midt på issen. Gennem øjet en mørk øjestribe, der blev bredere ved øredækfjerene. På større og mindre vingedækfjer to tydelige vingebånd Tertiærerne med lyse kanter. Overgumpen klart gul. Følgende data blev taget på fuglen: Vinge 54 mm - 229

230 Yderfaneindskæring på 2-6 hsf.. Vingespids dannet af hsf. Spidsen af 2. hsf. mellem hsf. Vægt 7 g. Fedt 6, hvilket vil sige at fuglen var virkelig velnæret. Halefjer spidse, hvorfor det formodes at det må være en 1K. Fuglen blev forsynet med ringnr. H og derefter sluppet løs. Øvrige observatører Erik Overlund, Jørgen Munch Petersen, Christian Rohd m.fl. Bent Jakobsen Blåvand Fuglestation 6857 Blåvand Beskrive1se af Fuglekongesanger, iagttaget i Blåvand d m øst for fuglestationen. Hoved: Fuglen meget grøn med tydelige gullige øjenbrynsstriber, og mørkere stribe gennem øjet. Dertil sås en meget tydelig issestribe, strækkende sig fra forkanten af hovedet og til nakken. Hovedet stort og mod næbbet spidst. Krop: På dækfjerene to tydelige vingebånd i større og mindre dækfjer. I flugten iagttoges en meget tydelig firkantet gul overgump. Denne sås også på et tidspunkt hvor fuglen sad og spredte vingerne. Størrelse nærmest som en Fuglekonge. Undersiden lys beigefarvet. Fuglen meget aktiv flagrende og fouragerende i især hybenbuske. Iagttaget i 10 mm. I godt lys med Kowa 1Ox50 kikkert. Fuglekongesanger Blåvand Dato Vinge 50,0 Vingespids 3.4 1P mm>pc 5,7 2nd 7/8 Vægt 4,4 Fedt - 2 Alder 1k Ringnummer H32465 Net p4 Kl Beskrivelse af en Brun Løvsanger (Phylloscopus fuscatus) 1k, ringmærket l Blåvand 21/ Aftenen før havde John og Mik siddet inde hos Erik og fået en enkelt Pokal. Han fortalte os at med den vejrudsigt ville der komme hit til Blåvand i morgen og sådan en bemærkning fra Eriks side skal man ikke sidde overhørig Den 21. oprandt i en Jævn NV overskyet med byger og god sigt med dertil hørende munke og fuglekonger i haven. Under en heftig regnbyge kl (DNT) kom Mik hen til et net kaldet V5 og her sad foruden en våd munk osse en tør fuscatus! Den hjembragtes til Fuglestationen og det medførte en del uro både inde og ude, de følgende timer. Det hele kulminerede da fuscatussen blev sluppet og tilsidst søgte tilflugt i fyrmesterens rosenkrat med en lilie flok fuglekikkere i hælene. Der gik ikke mange minutter før ovennævnte mester kom bragende ud under råben og skrigen hvilket gjorde at folk skyndsomt surmulende fortrak. Fusceren sås således ikke mere I 230

231 Fuglen var en typisk Brun Løvsanger som man kender dem. En lang velmarkeret beige farvet øjenbrynsstribe der var lysest foran ejet og mere rust tonet bag ejet. øjenstriben var osse lang og markeret, sort af farve og bredest mellem øje og næb. Øjet var stort og mørkt med en tydelig hvid kant på det nedre øjenlåg. Øredækfjerene var brunlige og mottled med sort samt et -rustfarvet skær. Hele oversiden var mørk oliven brun med lyse gråoliven kanter på håndsvingfjerene. Halen havde samme farve som oversiden> dog en anelse mere brun og næsten Acro afrundet. Hver enkelt fjer tilspidset og let slidte. Undersiden var grålig hvid med et svagt gult strøg, flankerne dog mere grålig brune. På brystet var der meget svage gråbrunlige striber. Undergumpen svagt rustbeige. Overnæbbet mørkebrunt og undernæbbet gullig orange ved basis med mørkebrun spids. Benene var meget lange for en Phylloscopus, brune af farve med et svagt gulligt skær bag på tarsen. Stemmen der blev hørt nogle få gange efter den var sluppet, var det karakteristiske hårde Sylvia-agtige,,TÆK". Den Brune Løvsanger blev udover undertegnede set af bl.a. Henrik Knudsen, Michael Clausen, Jens Thalund og Lars Maltha. Michael Fink Jørgensen Bent Jacobsen John Faldborg Erik Overlund Mål på BRUN LØVSANGER ringmærket i Blåvand 21/ Ring nr. Halelængde 44,6 Net nr. VS Næb til fjer 9,4 Kl. (DNT) Næb til skal 13,6 V. vinge 58,0 Næbbredde 3,3 Emarg 3-6 PP Næbhøjde 2,7 WP 4(5) P Tarse 19,8 1P> PC 10,6 Tarse brede led 1,5 2P= 8/9P Tarse smalle led 0,8 3P= 5/6P Vægt 8,4g Længste tertial til WP 8,2 Fedt 3-4 Alle mål mm. Beskrivelse af Schwarz' Løvsanger (Phylloscopus schwarzi) iagttaget ved Blåvand d Det var i de dage hvor strømmen af ornitter var ret vestorienteret og hovedparten endte i det yderste vest i en lille plantage, hvor en speciel fugl med blå hale frydede mængden. Som så ofte når så mange kiggere er forsamlet dukker yderligere spændende ting op, og ligeledes i disse dage, hvor Danmarks anden Blåstjert blev født. I krattet lige over jorden huserede nemlig en lille brun sag, også kaldet Schwarz Løvsanger, som horden selvfølgelig også fik krydset af. Jeg korn sidst på eftermiddagen efter at have siddet på nåle til et møde i Ribe Amt, og Henrik ledte mig direkte til kræet, hvor den gav opvisning til fryd og gammen for både mig, men ikke mindst også for Henrik, som på dette tidspunkt så den det bedste overhovedet denne dag. Fuglen sås i bunden af et hegn af Bjergfyr, hvor den hoppede rundt på de nederste grene og på jorden præcis samme sted hvor den var set to gange tidligere på dagen, når den ikke blev forstyrret. Det første man lagde mærke til var den brune farve, den meget kraftige og lange øjenbrynsstribe og de meget kraftige lyse ben. I sin måde at bevæge sig på mindede den faktisk utroligt meget om en Gærdesmutte. Hele fuglen brun med oversiden olivenbrun og undersiden lysere og mere over i det gulbrune. Undergumpen mere varm gulbrun og i skarp kontrast til den øvrige underside. Øjenbrynsstriben diffus foran øjet men over øjet og langt bagud bred gullighvid og gående opad til sidst. Næbbet ret kraftigt af en phylloscopus at være og virkede især bredt over basis i bredden. Næbbet ret lyst. Benene meget karakteristiske lange, kraftige og rødgullige. Fuglen mere robust bygget end andre Phylloscopusser, med et meget påfaldende stort hoved. Observationsbetingelserne var optimale ned til 3 meters afstand, hvor den kunne besigtiges når den i op til 5 sekunder sad stille. 231

232 Den eneste forstyrrelse var, da vi skulle vende os om og se Blåstjerten som sad og kaldte 20 meter bag os. Observationstiden varede i 3 dage. Som det nok er SU bekendt sås også denne fine lille raritet af mængder af ornitter, men desværre foreligger vist ingen fotos. Vi har begge erfaring med alle de andre Phylloscopusser der forekommer i DK, også Brun Løvsanger. Dog er denne Schwarz' ny for os begge. Med venlig hilsen Bent Jakobsen Henrik Knudsen Blåvand Fuglestation K1øvervej 47 Fyrvej Ringe Blåvand Observation af en Hvidhalset Fluesnapper (Ficedula albicollis) han, 19/ ved Fanø Nordspids. Omstændigheder: under kombineret ynglefugletælling og en ret systematisk gennemgang af nattrækkere på øen, ser jeg ved en lille lund, blandt ca. 60 Broget Fluesnapper denne turbomodel. Fuglen sidder først i toppen af lave buske, hvor jeg kan se den på indtil 10 meters afstand, senere flyver den ind i lunden og holder til i halvstore træer. De fleste fluesnappere sidder frit fremme i næsten vindstille. Vejrsituationen har bevirket et enormt fald af nattrækkere over hele øen. Vejret: Ø 1-3, småregn, sigt ommorgenen 1 km, tiltagende til 5 km. Max. Temperatur 14 grader. Hen under aften bliver fuglen eftersøgt af andre ornitologer, men uden held. Beskrivelse: Hovedindtryk en Broget Fluesnapper (Sort- og hvidbroget småfugl, som fanger fluer i luften ved at kaste sig ud, flyve et stykke, og ofte vende tilbage til udgangspunktet) der overdriver med ekstra hvide pletter. Tydelig hvid pande, hvid bred ubrudt halsring, store hvide vingefelter. I flugten meget tydelige store felter på vingen og tydelig lys overgump. Intet tydede på en mulig hybrid eller delvis albinistisk Broget Fluesnapper. Bemærkninger: Ifølge Birding World blev der samme dag set en fugl på en af de hollandske vadehavsøer og ifølge DOF-Nyt også i Skagen. En lidt sen iagttagelse, da de fleste jo ses omkring 1.ste maj, men måske har det kolde majvejr forsinket nogle af fuglene. Medsendt kopi af de sparsomme feltnotater Med venlig hilsen Kim Fischer Poppelvej I 6720 Fanø Brun Fluesnapper (Muscicapa latirostris Raffles) ved Blåvand efterår 1959 Under et besøg ved Blåvand i efteråret 1959 havde min kone og jeg lejlighed til at iagttage en usædvanlig småfugl, som den 24. og 25. september opholdt sig i en bevoksning tæt ved Blåvand Kro. På grundlag af vore optegnelser og yderligere støttet af nogle fotografier af fuglen er jeg ved hjælp af litteratur og Zool. Museums skindsamling kommet til den overbevisning, at det drejede sig om en Brun Fluesnapper (Muscicapa latirostris), en gæst fra det centrale eller østlige Sibirien. Der foreligger ikke meddelelser om tidligere fund eller iagttagelser fra Danmark, og arten har kun vist sig meget få gange i Vesteuropa. Det må derfor være berettiget at omtale vor observation lidt mere udførligt. Efter at have opholdt os ved Blåvandshuk om morgenen den 24. september for at iagttage fugletrækket der, begav vi os ad vejen mod øst, idet vi standsede ved bevoksningerne langs vejen for at kigge efter rastende trækgæster. I en ret lav poppel- og birke-bevoksning ved kroen sad to fluesnappere tæt ved hinanden. Vort første indtryk var, at det 232

233 var Grå Fluesnappere (Muscicapa striata). Dette viste sig at være rigtigt for den enes vedkommende, men næppe havde vi fået kikkerterne på dem, før den anden gav en karakteristisk snurrende lyd, så ulig andre fluesnapperlyde, at vi kunne forstå, at vi stod over for noget usædvanligt. I den følgende time studerede vi fuglen med kikkerter 10 x 50 i god belysning på ned til 12 meters afstand; det lykkedes os også at få taget nogle billeder. Samme eftermiddag kom vi tilbage til lokaliteten med mere film, men det lykkedes os ikke at komme den nærmere end de m, der, skønt fuldt tilstrækkelig til kikkertobservation, ligger lige på grænsen af, hvad en 400 mm linse kan klare. Næste dag var fuglen stadig i anlægget, men den 26. september var den forsvundet. Den 24. september var der to Grå Fluesnappere i anlægget, og den 25. september gæstede en Broget Fluesnapper (Ficedula hypoleuca) stedet. Der var rig anledning til sammenligning med disse arter. Yderligere rastede Lille Fluesnapper (Siphia parva) ved Blåvandshuk Fyr i eet eksemplar den 25. september og i tre eksemplarer den 28. september, således at også denne art stod frisk i vor erindring. Mine optegnelser gjort på stedet var følgende: Fuglens hele adfærd og habitus var en fluesnappers. Den holdt til i udkanten af bevoksningen i 1-3 meters højde. Den var ikke særlig rastløs, gjorde af og til et fangstforsøg i luften for derefter at vende tilbage til en anden siddeplads. 1 denne adfærd, og i dens ret buttede, stumphalede og rundhovede skikkelse, mindede den meget om Broget Fluesnapper. Den var tydeligt mindre end den Grå Fluesnapper, formentlig også en anelse mindre end Broget Fluesnapper. Fjerdragten lignede mest den Grå Fluesnapper. Oversiden var gråbrun med mørkere hale og svingfjer, de sidste med smalle lyse rande. Undersiden var meget lys grålig hvid. Følgende detaljer skal særlig fremhæves. Pande og bryst var helt uplettet, højst nogle udviskede tegninger ved struben. Vinger og hale var uden hvide felter. Undersidens meget lyse, næsten hvide, tone stod i stærk kontrast til oversidens mørkere farver. Vingedækfjerene havde ret tydelige lyse bræmmer, hvorved der fremkom et lyst parti på den forreste del af vingen. Det mest slående var dog den meget tydelige ring om øjet. Mange småfugle kan have en smal lys ring om øjet, nemlig når selve øjenlågene er lyse, men den her omtalte fugl havde en langt kraftigere ring. Stemmen, som vi hørte gentagne gange, var et ret kraftigt snurrende t-r-rrr; i rytme og styrke mindede lyden en del om Rødhalsens (Eritheus rubecula) knækkende advarselsstemme, blot var den noget blødere; den gav også associationer i retning af en af Blåmejsens (Parus caeruleus) triller, eller om en meget udtrukket flyvetrille af Gulspurv (Emberiza citrinella). Derimod lignede den slet ikke Lille Fluesnappers svage, tørre snerren. Øjne, næb og ben syntes sorte, i visse belysninger sås rødt ved næbroden. En stor del af disse optegnelser kan kontrolleres ved hjælp af fotografierne, hvoraf det bedste er reproduceret her (fig. 1) (nej SVR). Der var for mange ejendommeligheder ved fuglen, til at det kunne være et misfarvet eksemplar af en af de fire europæiske Fluesnappere. Under iagttagelsen fik jeg mistanke om, at det kunne være en Brun Fluesnapper, idet jeg erindrede at have læst, at denne art havde en lys ring om øjet. Ved nærmere undersøgelse af litteratur viste det sig, at der kun eksisterer meget få feltbeskrivelser af arten; beskrivelser af skind (WITHERBY et al og HARTERT 1910) stemmer dog med vore optegnelser. Yderligere kunne jeg undersøge skind af Brun Fluesnapper i Zool. Museums samling, og disse passede også med vore iagttagelser. Der findes i Asien andre grålige eller brunlige fluesnappere, som ganske vist aldrig har gæstet Europa, men som man måske på forhånd ikke kan afvise muligheden af, at det kan dreje sig om. Undersøgelse af skind og litteratur (Hartert) viste, at disse arter kunne udelukkes. Litteraturen er yderst knap på feltiagttagelser. Fra vinterkvarteret i Indien berettes (ALl 1935): the only notes I heard it utter were a feeble ehi-chir-ri-ri-ri.... En britisk observatør (Alder 1957) fremhæver foruden øjenringen også det lyse parti på den forreste del af den lukkede vinge. Brun Fluesnapper hører hjemme i den sydlige del af Østsibirien, i Manchuriet og Japan 1. Dens overvintringsområder ligger bl.a. i Indien; på trækket passerer den Kina og Mongoliet. (WITHERBY 1945). Vestgrænsen for udbredelsesområdet ligger ved floden Jenissei, men det formodes, at arten er ved at brede sig mod vest (JOHANSEN 1954). For området mellem Jenissei og Baikalsøen er beskrevet en race M. 1. pallasi (PORTENKO 1950). I Vesteuropa er arten en uhyre sjælden gæst. Til sammenstilling af nedenstående liste er bl.a. anvendt de sidste 50 årgange af Zool. Records. England: 21. maj 1909 Kent, en han nedlagt (WITHERBY 1945.) 9.september 1956 Northumberland, en iagttaget (Alder 1957). Færøerne: 25. september 1949 Nolsoy, en iagttaget (WILLIAMSON et al. 1951). Norge: Ingen data. (PETERSON et al. 1956). Arten er ikke tidligere truffet i Danmark. Der er dog intet nyt i, at østlige former nu og da, især om efteråret, forvilder sig til Europa. Ikke mindst ved Blåvandshuk har der i de seneste år været adskillige eksempler på dette forhold. 233

234 Af NIELS HESSELBJERG CHRISTENSEN Rosenbrystet Tornskade Lanius minor Nymindegab fund fra Nymindegab d. 16. maj Vi stod længe og betragtede den i en afstand af meter. Det var et meget kraftigt farvet eksemplar med et smukt rosafarvet bryst, en bred sort pandestribe, og den rektangulære hvide vingeplet stod skarpt mod de mørke vinger. Kay Schäffer Rødhovedet Tornskade., ( Lanius senator) Skallingen den Observationsdato: Fredag d o kl. ca 800 Vejrforhold: SV o-3, god sigt, o/8, Afstand: fuglen sås komme flyvende 2o - 30 m fra observatøren, jaget af to gule vipstjerter. samlet obstid ca 5 - lo sek. Beskrivelse: Feltnotater: Kun oversiden sås tydeligt. Hovedet rødbrunt som hos Rødrygget Tornskades ryg. Panden og en bred stribe om øjet ned til ryggen, sort. Ryggen sort med to hvide tydelige længdestriber. Vinger sorte med tydeligt hvidt tværbånd på håndsvingfjerenes midte. Tydelig hvid overgump. Hale sort med ydre hvide halefjer, afrundet. Størrelse og flugt som Rødrygget Tornskade. Svend Rønnest Rødhovedet Tornskade (Lanius senator) i rastende ved Blåvand Fuglestation den maj Efter jeg havde gået og brokket mig til Bent de sidste mange dage om at her sker sgu ikke en s..., sagde Bent den 11. maj der kommer noget i morgen. Og endnu engang havde han ret, på første netrunde kl. o5.15 opdagede jeg en Rødhovedet Tornskade siddende i en busk ovre i,,posthavens" sydligste del. Selv om jeg blot så fuglen i godt 5 sek., før den fløj, var den ikke til at tage fejl af. Jeg kunne desværre ikke 1øbe efter den, da nettene var fulde af fugle. Efter 15 minutter var nettene tømt, jeg røg nu ind til telefonen og ringede til Bent og Overlund. Herefter gik turen ned til stranden, hvor Rasmus var på Morgenobs. Bent og Rasmus ledte i godt 45 minutter før de havde fundet den, resten af dagen kunne fuglen nydes omkring stationen. Fuglen blev i området frem til den 20. maj, og blev lidt af et tilløbsstykke mens den rastede her. Beskrivelse: Fuglen var tydeligt kraftigere og mere kompakt bygget end Rødrygget Tornskade. Hvor der især lagdes mærke til et større og kraftigere hoved. Den havde et kraftigt og et,,relativ" langt næb i forhold til de Rødhovede Tornskader, som bla. rastede på Tipperne i 89 og i Blåvand 92. Næbbet var sort. Issen og nakken var Rød, hvor det blev aflæst af den sorte ryg. Den havde en sort maske, som gik helt forbi øredækfjerene. Masken gik både over og under øjet. Ved næbbasis over næbbet var der et mindre hvidt felt. Ryggen var som sagt sort, og den stod i kraftig kontrast til de hvide skulderfjer. På overgumpen var der et tydeligt hvidt felt. Halen var sort, med hvide yderhalefjer. i vingen var der et kraftigt hvidt felt, som selvfølgelig lyste tydeligste op når den fløj. Den havde ligesom et svagt brunligt skær i håndsvingsfjerene, hvilket måske kunne tyde på at det drejede sig om en 2K. fugl. Hele undersiden hvid. Benene sorte. 234

235 Til at starte med var vi lidt i tvivl om det drejede sig om en han eller hun, da vi mente den var lidt mat i farverne. Men da vi korn tæt på, var den slet ikke så mat som først antaget. Hvis der er noget vi har undladt at beskrive kan det ses på det vedlagte foto (Som gerne må beholdes). Stemme: 4 gange kunne fuglen hæres synge under sit ophold i Blåvand. Første gang var d Den sad altid samme i den samme fyrbusk foran fyret når den sang. Det var som regel også her den kunne findes, når om morgenerne blev opdaget igen. Sangen var lidt sylvia-agtig, men siet ikke så rent som man kan hære hos Rødrygget Tornskade. Der var en masse snerrende lyde i sangen. Fuglen sås ofte fouragere fra trådene omkring fyret, hvorfra den som regel med resultat hver gang, fløj ned på jorden og hentede især larver og skambasser, men også mange andre insekter indgik i føden. Med venlig hilsen Henrik Knudsen Bent Jakobsen Rasmus Andersen Svar kan sendestil H. Knudsen, Kløvervej 47, 5750 Ringe. Fund af Rødhovedet Tornskade (Lanius senator) ved Blåvandshuk 11. September 2000 Om morgenen d. 11. September 2000, blev en 1K Rødhovedet Tornskade fundet bag,,vesterled ved Blåvandshuk, Ribe Amt. Fuglen blev fundet af Bent Jacobsen. Stationens faste bemanding blev skyndsomt underrettet og sammen med et par tilfældigt tilstedeværende ornitologer fra Sjælland genfandt vi fuglen nær fundstedet. Pundet blev efterfølgende meldt ud på div. fuglehotlines. Fuglen havde generelt en lys gråvatret underside og en lys rødbrun overside. Dragtkaraktererne viste en tydelig lys scapularstribe, lyse spidser på armdækfjerene, bleg overgump og rødbrune halesider. Fuglen var rimelig aktiv og sad tit fremme det samme sted i kort tid. Fuglen forsvandt i perioder, men den vendte heidigvis altid tilbage til det samme fyrbevoksede klitområde øst for Blåvand Fyr. Fuglen blev set i området til hen på eftermiddagen~ hvor omkring 20 tilrejsende ornitologer havde nået at få kræet at se. For yderligere dokumentation henvises til de vedlagte fotos som bedes sendes retur til undertegnede. Foruden Bent, blev fuglen set af bl.a. Janus Ethelberg, Thomas B. Rasmussen, Henrik Knudsen, Michael Mosebo og undertegnede. Bent Jacobsen Til DOF s sjældenhedsudvalg. Jeg har lovet Bent Jacobsen at indsende denne obs fra Blåvand: Observation af en ung (2 K) Rosenstær (Sturnus roseus) i klitterne, Blåvandshuk Efter en morgenobs på hukket tog vi os et par drive timer i klitterne fra kl.ca.1o Vi, var udover, mig Søren Brinch Pedersen, Jørn W.Sørensen og Doris Hjort Rasmussen. Ved 11-tiden fangedes vores opmærksomhed ved en afvigende stærefugl i en lille stære-flok, der holdt til på og over de nærmeste klitter, dette lysere eksemplar tog nogle længere glideture på stive vinger, og da tre af os lige var vendt hjem fra en tur til Ungarn og Neusiedler See, var vores aller- første tanke: at det var en ung Pirol. Ved nærmere eftersyn viste fuglen dog så kraftige stære-karakterer (plump form mm), at vi var klare over, at det måtte dreje sig 235

236 om en albinistisk ung Stær eller en ung Rosenstær. Ingen af os havde erfaring med ung Rosenstær, mens jeg tidligere to gange havde set gammel Rosenstær. On location gjorde jeg følgende notater om fuglen: (fra notesbog:) En---ung stær, der især bemærkede sig ved følgende: Betydeligt lysere cremefarvet end de øvrige Stære i flokken. Orange næbsider og-bund, en sort stribe fra hovedekanten ud på overnæbbet. Yderste halefjer lys næsten hvid. Lys, næsten hvid overgump. Lidt,men tydeligt større end de andre Stære. Sorte ben. Isolerede sig og holdt sig ved os i et kvarter. Mere noterede jeg ikke på stedet. Ved opslag i fieldguides blev vi klare over, at der var tale om en Rosenstær, bl. a. på hoved- og næbtegninger. Ved senere talrige gensyn med arten i Østen, har jeg nikket genkendende til den karakteristiske glideflugt. Observationerne blev gjort med KOWA-kikkerter 10X50 og teleskoper, på indtil en m s afstand i solskin og stille vejr. med venlig hilsen Ole Thorup, Tipperne, 6830 Nr.Nebel (postboxx 9) Observation af en Rosenstær (Sturnus roseus) 1k fugl 13/ Nordby. Fanø. Omstændigheder: Under indtagelse af den første slurk morgenkaffe ve 8-tiden ser jeg en flok stære lande i naboens røn, hvoriblandt en lysere fugl befinder sig. Jeg rækker ud efter kikkerten og kan konstatere at det er en ung Rosenstær,.Hvorefter jeg ringer til Steen Brølling, som dukker op 10 minutter senere. De efterfølgende dage ses fuglen regelmæssigt i haven, i naboens røn eller på en antenne et par huse væk. Der er Stære i området. Jeg ser selv fuglen sidste gang 25/9, men andre besøgende ornitologer skulle have set den indtil 5/10. Beskrivelse: Som Stær, men tydeligt lysere, næsten sandfarvet. Vingerne det mørkeste parti, dog med lysere bræmmer. Hos Stær er vingerne det lyseste Parti (eller hovedet). Næbbet tydeligt kortere, lidt nedadbøjet og med mere afrundet spids. Farven orangegult, med brunlig markering af øverste del af overnæbbet. Ansigtsudtrykket nuttet i forhold til Stær, især pga. lysere partier omkring øjet. Overgumpen tydeligt lysere end ryggen. Flyvende på afstand i medlys er den tydeligt lysere farve bedste kendetegn. Siddende i modlys er det klart afvigende næb bedste kendetegn. (Se foto i DOF-Nyt) Med venlig hilsen Kim Fischer Poppelvej Fanø Steen Brølling Posthuset 6720 Fane Rosenstær (Sturnus roseus) Sønderho/Hønen. D Ved morgenobsen kom fuglen en 1K er - flyvende fra Nord og var straks til diskussion, da vi ikke lige umiddelbart kunne bestemme den. Heldigvis satte den sig på en fjernsynsantenne nogle 100. meter væk og vi kunne 236

237 studere den i scopet i ca. 5 min. Inden den fløj videre. Vi fik adviseret Søren Brinch, som heldigvis nåede at få et længere glimt af kræet. Kim Fischer og Svend Rønnest Beskrivelse af Krognæb (Pinicola enucleator) ved Blåvand d. 27/ Der var tale om en forbitrækkende fugl, der registreredes i to tidsperioder med 2 min. mellemrum. Først i ca sek., hvor den kun blev hørt; ikke set. anden gang, hvor den både blev hørt og set i ca. 3o sek. Fuglen blev set på omkring 25 m afstand fra en høj klit på selve Hukket. Den fløj et par meter over hovedhøjde langs klitrækken, hvorved den blev set lidt fra neden. Obs-retningen var SSV under iagttagelsen 1 hvad der medførte m.el.m. modlys ev set kl OBSERVATIONSFORHOLD: Vejret: Nordøstlig vind, styrke 0-1, overskyet, men ellers god sigt. optikken bestod af 2stk.KOWA lox5o + l stk. SWIFT Sx4o.. resten står i ovenstående. 1. Iagttagelse: (max 10 sek) Kun kaldet hørtes, der var et 4-delt blødt ((L)-lyde),. men meget klart og højt, lidt vaderagtigt Dilyy - Dilyy", hvor det sidste,,lyy" var lidt dybere end det første. Kaldet blev hørt tre gange. 2. Iagttaqelse: (max 30 sek) Ka1det hørt een gang, hvorefter vi så fuglen, hvorpå den i det samme kaldte igen. Herefter hørtes kaldet ikke mere, men vi fulgte dens flugt mod SV langs klitrækken... (Fuglens flugt altså:) UDSEENDE: P.g.a. modlyset var det svært at erkende farvenuancer i det hele taget, men efter de forhold lyset bød os, forekom fuglen gråbrunlig. Dog med en kontrast til en lysere bug. Hele fuglen virkede kraftig og kompakt i Lærke-drossel størrelse, dog længere p.g.a. en temmelig lang og bred hale, der i øvrigt var svagt kløftet. Hovedet forekom tykt og afrundet. Hvad angår flugten, mindede den nærmest om en Finke/irisk flugt.....ikke som Piber el. Lærke. Slet ikke som Vipstjert, for den sags skyld. Ja, disse var ordene, og det var ja ikke for meget når fuglens sjældenhed tages i betragtning. Der knytter sig nogle specielle forhold til obsen, som jeg synes er værd at tage med. For det første så vi ikke noget der kunne erkendes som vingebånd i farten, hvad der nok kan undre. For det andet findes der ingen feltnotater, idet fuglen var den sidste der blev registreret på de tre timer morgenobs. De 5-10 min det tog at gå tilbage til stationen, blev brugt til ar diskutere iagttagelsen. Hvorefter kladden til beskrivelsen blev nedskrevet på stationen. For det 3. har ingen af os set, hørt eller på anden måde haft erfaring med Krognæb før. Og der var ingen af os der vidste hvad det var for en fugl, mens vi så og hørte den. Det eneste vi kunne konstatere, var at det var noget vi aldrig havde set el. hørt før. Vi beskrev fuglen for Bent Jakobsen, der var på stationen og det første bud han kom med var Krognæb. Herefter ringede vi til Vejlerne og Tipperne for at høre deres mening am Krognæbs kald, og fik fremskaffet optagelser med Krognæb. Bestemmelsen er med andre ord en efterrationalisering af fuglens stemme. Og som I så udmærket ved, er lyde ikke det letteste at arbejde med på tryk. 1 skrivende stund - 15/ har jeg ladet mig fortælle, at der er invasionsagtige tilstande m.h.t. Krognæb i Sverige for tiden, hvad der må sandsynliggøre iagttagelsen. Obser: Flemming Falk Lars Rudfelt Kim N Mouritsen Blåvand Fuglestation Nu: Mejlbyvej o Hadsten. 237

238 Sibirisk Allike (Corvus dauuricus ) ved Blåvand Uddrag fra notesbog: Sort hoved og hagesmæk, hvidt nakkebånd, sorte vinger, ryg og halv? Overgump. Hvid bug og flanker, bryst. Sorte og hvide tegninger skarpt adskilt. Flugt næsten Allike, dog tungere bryst, mere som en due. Virker mere bred i det end Alm. Allike. Halsbåndet meget tydeligt. Ad. lys fase trk. N. Blåvand kl Hovedindtryk: tydeligvis en Allike med sort/hvide tegninger, med slående hvid halskrave. Størrelse: som en alm Allike. Proportioner: Næsten som Allike, men med lidt tungere, mere fyldigt bryst. Afveg fra Alm. Allike i flugten man studser over den. Typisk flaksende Allike-flugt. Første udbrud: Hov tjek lige den Allike---- er det ikke en Daurican??!! Overside: Hoved + isse sort, nakke med bredt hvidt halsbånd, ryg + overgump + vinger + hale sorte. Underside: sort hagesmæk (stube + hals), bug + flanker hvide. Undergump sort + underhale. Vingeunderside: Mørk, men med en anelse lysere, sølvgrå komma på undervingehånddækfjer (Under P.C.) Tydelig skarp adskillelse mellem hvide og sorte områder. Ingen spættede områder. Helt skarp grænse mellem sort og hvid. Virkede helt ren i tegningerne. Meget tydeligt bredt hvidt halsbånd i nakken sprang i øjnene. Alpekrage Pyrrhocorax pyrrhocorax ved Endrupholm 3 stk Teilmann (1823) skriver i sin bog Forsøg til en Beskrivelse af Danmarks og Islands Fugle om et fund af Alpekrage ved Endrupholm: Længde tommer. Næbbet lige, gult. Øjet sortbrunt. Fødderne cochenillerøde, fodsålen sort. Fjer sorte med purpur og grønligt skær. Hjerneskallen mellem øjnene - flad -. Halen afrundet. Meget sjælden. 4de april 1821 var der ved gården 3de af disse, som er de eneste jeg har set, eller hørt om Danmark. Beskrivelse af Long-tailed Rosefinch (Uragus sibiricus) hun 2k+ ringmærket på Blåvand Fuglestation 11. maj Blåvand Fuglestation d. 20/ Denne morgen var vinden atter i det østlige hjørne, da jeg stod op for at åbne mine garn kl 0415 (DST). skydække 018, sigt 25 km og temp var 8,4 gr, så det var ganske lunt denne morgen og næsten ingen vind Efter der i dette forår er kommet 63 m. net oppe i fyrhaven, er det altid med en hvis spænding, man går sine netrunder. På første runde fangedes således en Bogfinke med engelsk ring, og senere årets første Gulbug. Der var godt med Gærdesanger og især Rødstjerte i krattene, og en Nattergal sad og små-pludret lidt! På 3. netrunde når jeg hen til et 6-meter net kaldet F5, og lige midt i det hele sad en fugl med meget lang hale! Min første tanke var Gråsisken med mega hale, men nej. Da jeg er kommet helt hen til nettet er jeg ikke længere i tvivl om hvad et er, og glemmer alt om Gråsisken. Og nu skal I bare høre hvad det var. Det var nemlig en Longtailed Rosefinch, der lå og var godt træt efter den lange flyvetur østfra. Jeg piller fuglen ud, putter ring på og putter den i en pose, hvorefter jeg piller den Munk ud, den lå og hyggede sig med! Via,,mobilos får jeg fat i Henrik Knudsen, der beslutter sig for at komme hid, for at beskue kræet! Tilbage på Stationen viser jeg fuglen til Jens Hjerrild Hansen, der råber,,fedt en halemejse nej Jens,,, Jamen en skægmejse så, det er også fedt! Og så må jeg jo hellere fortælle drengen, hvad, det er, jeg har fanget, hvorefter han forhåbentligt ironisk nok Siger,,er der noget der hedder det? Mål og sager: Ringnr: Zm9L22781 Net: F5 Tid: 0715 (DST) Køn: Hun 238

239 Alder: 2k+ Venstre vinge: Hale-længde: 67mm 77rnm Langhalet fugl hvor 4TF er med halv hvid og halv sort, 5TF 1/5 sort og 4/5 hvid, og 6TF ren hvid. Vingerne var med 2 hvide vingebånd, hvor den yderste GC var en smule mindre og med lidt mindre hvidt. Jeg er i tvivl om, hvorvidt der er tale om en egentligt fældningsgrænse (2k), eller det,,bare er en jævn overgang (ad.). Da jeg ikke kender noget til fuglens fældningsmønstre og tidspunkt for fældning, kan jeg ikke afgøre fuglens alder. Yderfanen på tert. var hvidbrune. Overgumpen rustbrun og ryggen ligeledes rustbrun med sorte striber. Issen havde en grå - brunlig tone med små sorte striber, og næbbet var kort (ikke ulig dompap) og lyst. Bryst og flankerne var varm brunlig med sorte striber, bugen var hvid, og benfarven var mørkrøde. Bestemmelsen til hun beror på intet rødt i fjerdragten. Fuglens udseende stemmer i øvrigt fint overens med billedet, der er i bogen,,finches hun Sparrows s , hvor fugl nr. 83f ligner ufattelig godt, hvis man tager og putter nr 83b s næb og hovedfacon på. Sidste dag fuglen blev set var onsdag d. 16 maj. Den var mest aktiv om morgenen og en smule om aftenen, midt på dagen sås den stort set ikke. Kaldet hørtes ofte og 1ød i retning af jyuit/ jyuit-jyuit/ jyuit/ jyuit-jyuit. Fuglen blev i øvrigt vist frem for: Henrik Knudsen, Jens Hjerrild Hansen og Morten Sørensen. mvh Michael Johansen Skippervænget Esbjerg V Beskrivelse af Rosendompap (Carpodacus roseus) han 2K+ ved Blåvand Fuglestation d. 12/ Det var overskyet med et højt skydække. Ikke megen vind rørte sig, så det var ideelt ringmærkningsvejr, hvilket 171 ringmærkede fugle vidner lidt om. Et pænt tal for Blåvand Fuglestation. Der var kun mig til at mærke, og da det samtidig af og til dryppede ned fra himlen, var det med at få fingrene ud. Af mærkede fugle var der bl.a. en sen Tornsanger, 2 Løvsangere og ikke mindre end 46 Gransangere, Da jeg på en af runderne var på vej mod fyrhaven, hørte jeg herfra en skærende stemme, som jeg ikke rigtig kunne finde ud at var Kærnebider eller Jernspurvens høje kald. Jeg satte kikkerten for øjnene og så noget rødt forsvinde ned i en busk. Jeg slog det hen som værende halen af en Rødstjert, der forsvandt, og at der sad en Jernspurv lige i nærheden og sagde noget. På den næste runde, da jeg igen var på vej mod fyrhaven, hørte jeg stemmen igen. Den var meget skærende og der var altså noget galt med den. Denne gang kom den dog oppe fra selve fyret, og da jeg så en fugl sidde på en at pælene heroppe, kastede jeg igen kikkerten for øjnene. Stor var min forbavselse, da jeg her på lidt under 100 meters afstand så en Karmindompapagtig rød fugl, som sad og ytrede disse skarpe kald. Jeg gik tættere på fuglen, men kunne overhovedet ikke finde ud at, hvad det var. Med den stemme kunne det jo næppe være en Karmindompap, og denne så også mere rød ud. Jeg prøvede at alarmere Flemming Falk, som sad nede på stationen, og efter et stykke tid lykkedes det da også at få hans opmærksomhed. Samtidig lettede fuglen og fløj mod øst. I flugten virkede den kraftig med lang hale og brede vinger. Jeg så allerede i ånden, at den fortsatte mod øst uden at blive bestemt, men til alt held, det er man jo i besiddelse af en gang i mellem, gik fuglen ned ved Vesterled, et sommerhus på den modsatte side af vejen i forhold til fuglestationen, og forsvandt. Trods ihærdig eftersøgning lykkedes det ikke at finde fuglen, og jeg måtte ud og tilse mine net, da det var begyndt at regne. Lige da jeg var gået, så Flemming fuglen sætte sig op på antennen et kort øjeblik, for derefter at forsvinde ned mellem fyrretræerne igen. Også Erik blev nu alarmeret, og Flemming og Erik holdt vagt ved sommerhuset, mens regnen begyndte at tiltage, og jeg måtte lukke nettene. Flemming og Erik fik i mellemtiden et glimt at fuglen, men den var igen forsvundet ind imellem fyrretræerne, og fuglen var endnu ikke blevet bestemt, og den lod sig heller ikke se. Selv med god tålmodighed og godt og grundigt gennemblødte. Efter frokosttid stilnede regnen lidt af, og fuglen var igen observeret i et kort øjeblik, denne gang i vores egen have, men var igen forsvundet ind under bjergfyrrene. Nettene blev smækket op, men fuglen lod sig ikke se, før den 239

240 pludselig satte sig op på et rækværk, hvor den sad i 10 sekunder, og her faldt bestemmelsen endelig. Rosendompap. Men da havde den sandelig også spøgt med os i flere timer. Den fløj hen til vores hybenbuske, og flere net blev sat op, og vi nåede lige at blive færdige, da fuglen igen lettede og fløj mod østhaven. Heldigvis for os stod vi her og spærrede gennemgange, og nu kunne mysteriet blive fuldt opklaret. Fuglen toges i sikker forvaring, hvor den blev beskrevet, målt og vejet. Derudover prøvede vi at tage nogle fotos på trods at det dårlige lys. Dagen var efterhånden så langt fremskreden, at det ville være omsonst at lukke den ud igen, så den blev pænt sat i et bur. Selv om der var mos i bunden var fuglen meget utilfreds, og først da en fyrregren blev sat ind i den øverste del af buret, blev der lidt ro. Det kommende mørke hjalp også godt til. I løbet at aftenen, og ikke mindst om morgenen lykkedes det adskillige personer at se fuglen, og den blev fotograferet på kryds og tværs. Næste formiddag blev denne røde perle sluppet fri igen, hvorefter den satte sig i vores ahorntræ og overvejede situationen. Efter at have siddet her og sundet sig lidt, forsvandt den ind under fyrretræerne igen, og den blev aldrig set siden. Beskrivelse af fuglen: En kraftig robust fugl bel på størrelse med en Gulspurv eller lidt kraftigere, især nakken var kraftig. Hoved, bryst og sider karminrosa. Rundt om benene dog hvidt, i panden en sølvhvid plet, som strakte sig bagud til øjet. I nakken er det røde meleret med hvide fjer. På struben en sølvhvid plet, dannet at spidserne på fjerene, og hver plet mindede om en perle. Denne strubeplet gik ud i en kile på siden at halsen. Det hvide havde dog et rosa skær. De små dækfjer centralt sorte med rosa kant. Større armdækfjer sortbrune med rosahvidt yderst på yderfanen. Hånddækfjerene sortbrune med en utydelig rosa yderfane Spidserne af mindre og større dækfjer med lyse spidser, således at der dannedes to tydelige hvide, dog med et rosa skær, vingebånd. Alula sortbrun med rosa yderfane. Tertiærerne sorte med beigegule yderfaner. Overryggen, mantel, kraftigt stribet i sort, rosa og hvidgrå, mod nakken noget lysere. Overgumpen kraftigt karminrosa. Halefjerene sortbrune med karminrosa yderkanter. På flankerne bliver den røde farve gradvist lysere mod undergumpen, dog iblandet enkelte mørke fjer.. Og så for at det ikke skal. være løgn, var også benene med et rosafarvet anstrøg. Totallængden mm Højre vinge 91 mm Venstre vinge 90 mm Tarse 24,3 mm Hale 67 mm Næb 11,4 mm Fuglen havde yderfaneindskæringer på Vægt ca. 30 g. Da fjedervægtens maksimum kun gik til 30 g, kan den godt have vejet lidt mere. Fuglen blev forsynet med ring nr.? Det er næsten umuligt at opdrive noget litteratur om denne art. Men med den farve, og hvis den nogenlunde følger Karmindompappens udfarvningsmønster, må det være en han 2K+. Som altid når man fanger en fugl af denne kaliber, kommer spørgsmålet: Er den spontan eller undsluppen. Chr. Ø folkenes joke med at sætte en annonce i Dagbladet Vestkysten, om en undsluppen Rosendompap, faldt fuldstændig til jorden, idet ingen så annoncen. Jeg vil ikke her lægge hovedet på blokken for at det ikke er en undsluppen fangenskabsfugl. Jeg har dog ikke direkte fundet noget der peger på, at det skulle være en undsluppen, hvorimod der ligger en del til grund for at tro det modsatte. Jeg vil her fremlægge årsager til at det kan være en spontan. Tidspunktet passer fuldstændig ind i mønsteret for de østlige arters opdukken i Vesteuropa. Ikke mindst dukkede denne fugl op samtidig med flere iagttagelser af ekstremøstlige arter andre steder i Skandinavien. Ja, faktisk inden for de samme dage. Således Blå Nattergal på Øland og mulig Pacific Swift ved Falsterbo. Derudover kan nævnes flere Bjergbruneller på Ålandsøerne og ørkensangere på Øland. Rosendompappen er ligesom Ørkenstenpikkeren kun en strejffugl. Dette muliggør i langt højere grad tilstedeværelsen af en udfarvet han, idet en del af de Ørkenstenpikkere der iagttages herovre er udfarvede hanner. Fuglens opførsel svarer fuldstændig til hvad der er oplyst i litteraturen, med at søge ind under træerne for at fouragere og gemme sig meget. Sving- og halefjerene var fuldstændig intakte, men efter en nat i bur var halefjerene i uorden. Derudover var fuglen meget utilfreds med sit ophold bag tremmer, hvor man må formode at en burfugl ville falde hurtigere til ro. Fuglen bliver holdt som burfugl i Danmark, men åbenbart ikke talrigt. En samtale med en lokal burfuglemand, i øvrigt ret dygtig, bragte for dagen, at han slet ikke kendte arten. To Rosendompapper var udstillet på en fugleudstilling i Frederikssund. Disse havde dog overhovedet ikke samme farve, idet de var orange i stedet for Karminrosa. En samtale med ejeren, gav udslag i, at han fortalte, at det var fuldstændig umuligt at holde pragtfarven på arten i fangenskab, idet det ikke 240

241 er muligt at give dem den varierende kost de behøver. Sådan ligger landet i øjeblikket, så nu må det jo være op til det ærede udvalg, at tage stilling til forekomsten. Arten kan der jo nok ikke røres ved. Bent Jakobsen Erik Overlund Flemming Falk Blåvand Fuglestation Torsdag den 29.marts 1973 Beskrivelse af Hvidsisken (Acanthis horrteinanni exllipes) 1 han fanget og ringmærket Blåvandshuk 29,marts Indledning: Fuglen fangedes i spejlnet i stationshaven, Blåvand Fuglestation, sammen med en Gråsisken (A,f. flammea) kl. ca l200. Udseende: En gråsiskenstor og gråsiskenlignende fugl, som først antoges for Gråsisken, men ved nærmere eftersyn viste sig at være en Hvidsisken. Havde gråsort strubeplet, og fra denne og til halen var hele undersiden (incl. underhaledækfjer) gråhvid, med sparsomi gråstribning på kropssider og brystet var på det nærmeste helt rosarødt, Længste underhaledækfjer var helt ensfarvet gråhvid (ikke som hos Gråsisken med den centrale del af fjeren mørkegrå). Hoved, ryg og vinger lys gråhvid med kraftig gråbrun/matbrun stribning. To tydelige hvide vingebånd i hver vinge. Pandeplet tydelig, afgrænset og purpurrød, Overgump gråhvid/hvid. uden grå pletter eller striber på l5mm og desuden tydelig rosafarvet, idet den midterste del (5 7mm) af overgumpefjerene var rosa, Yderste 2-3mm hvide. Halen matbrun og iøvrigt som Gråsiskens Measuxemeuts: Vingelængde: højre (slidt) 76½ mm venstre( ) 77 mm Halelængde: (slidt).57 mm Totallængde: 124 mm Tarslængde: 17 mm Næblængde: 10 mm (farve som Gråsisken) Vingeform: 3.HSF og 4.HSF længst 2.HSF imm kortere 5.HSF 3mm kortere 6.HSF ll mm kortere 7.HSF l4 mm kortere, Bent Møller Sørensen. Beskrivelse af Pileværling (Emberiza rusticola) han 2K ringmærket og iagttaget i Blåvand d Vi kender det alle. Det forpulede vækkeur, drøntræt og koldt er efter årstiden med kun 5 gr. Vind var der ikke meget af, så alligevel ud af fjerene. Vindretningsviserne ved fyret stod i hver sin retning, da nettene blev åbnet, og allerede på dette tidspunkt kunne det konstateres, at fugle ville det ikke blive til i dag, med den stilhed, der var i området. Og 241

242 så var det jo også køligt. Første runde gav da heller ikke megen opmuntring, idet kun 2 fugle havde fundet vej til maskerne, så inden næste runde kunne man jo lige sidde og lukke øjnene lidt. Med tunge søvnige ben påbegyndtes næste runde, og i V5 sad da en Løvsanger, som blev mærket og sendt videre. Viserne havde efterhånden svunget sig op på 7.15, da jeg arriverede til P2. Her hang dagens fjerde fugl. Helt nede i nederste fag, og selvfølgelig helt henne i den anden ende. Fuglens hoved kunne jeg umiddelbart ikke se, men øjnene blev spilet op, da jeg opdagede en markant rødbrun stribning på flankerne. Klokkerne begyndte at rinde, legemstemperaturen steg adskillige grader, for jeg kendte kun en fugleart, som havde denne specielle stribning og farve på flankerne. Pileværlinig!! Derefter blev fuglen hurtigt udtaget og her stod jeg så med en dejlig Pileværling han i hånden, og var slet ikke søvnig mere. Beskrivekse af fuglen: Fuglen havde karakteristiske hovedtegninger med sort isse, lys plet i nakken, hvid øjebbrynsstribe begyndende ved øjet, og under denne igen sort, der dækkede øredækfjerene. I de sidst beskrevne fjer var der iblandet enkelte brune. Strube og bryst hvidt, dog delt af et meget markant rustrødt brystbånd, som gik over i den rødbrune overside. Overgump rustrød strækkende sig op på det bagerste af ryggen. Selve forryggen, mantle, lidt mørkere og med små sorte striber, dog ikke særligt markante, På brystets sider og flankerne tydelige nærmest dråbeformede eller brede og aflange rustrøde pletter. Halen sort med hvide yderhalefjer. Størrelsen nærmest som Rørspurv, måske en anelse mindre, men med en mere kompakt og kantet bygning. Fuglen blev sluppet i en have i Blåvand. Her satte den sig op i et løvtræ og pudsede sig, mens den rejste issetoppen, således at hovedet virkede trekantet. Fuglen benyttede to stemmer. Under opbevaring i pose udstødte den en meget høj og udtrukket piv, lidt hen a la Pungmejsens, dog ikke så langtrukkent, og mindende lidt om Gulspurvens advarselsstemme for rovfugle. I det fri benyttede den det mere velkendte tick, mindende om Sangdroslens lokkestemme. Min opfattelse af Pileværlingens tick er en anelse mere blødt og ikke så skarpt som Sangdroslens. Under opholdet i min have, hvor den kunne iagttages til kl , benyttede den tick-stemmen meget flittigt, og den var meget aktiv. Også i hånden var den meget ilter. På et tidspunkt, hvor fuglen sås på 30 meters afstand, siddende i. kronen af et løvtræ, havde den positur som om den sang. Desværre passerede en lastbil samtidig, så sangen kunne ikke høres. På denne afstand sås tydeligt de sorthvide hovedtegninger, de rustrøde pletter på flankerne, den rødbrune overgump, der strakte sig op af den lidt mørkere ryg, og den mørke hale med de lyse yderhalefjer ret tydeligt. Desuden var fuglens karakteristiske trekantede hoved med rejste issefjer også tydeligt. Udover de sædvanlige Blåvandfolk blev fuglen set af en stak esbjergensere og folkene fra Langli. Fuglen blev gennemfotograferet og til dels målt. Vingelængde 79 mm Vingespids hsf. 5 hsf = 5 mm kortere end vingespids. Svingfjer og halefjer var ret slidte, og det sammen med de brune fjer i hovedets sorte tegninger får os til at mene, at det må være en 2K. Fuglen blev forsynet med ring nr. 9A Bent Jakobsen Erik Overlund Susan Nygård Observation af en Pileværling (Emberiza rustica) Sønderho. Omstændigheder: Under trækobs ved diget i Sønderho (Gennemsnitsmorgen med småfugle) ser jeg fuglen raste med Rørspurve og Gråspurve i lavt græs nær bevoksninge med Bukketorn. Da jeg har kamera med med 200 mm optik, prøver jeg at snige mig ind på fuglen. Omkring 15 meter fra den, bliver den jaget op af en hund og forsvinder sydpå. Den trækker sompelthen væk! Det skal ikke her præciseres nærmere, hvilke aflivningsmetoder hund og ejer i mine tanker blev udsat for. Fuglen ses først med teleskop ca 50X77 på 75 meters afstand og i 10X42 indtil 15 meters afstand i godt rnedjys Direkte sammenligning med Rørspurv og Gråspurv mulig. 242

243 Beskrive1se: Førstehåndsindtryk mere kastanjefarvet end Rørspurv, lidt mindre og mere stribet i hovedet og ofte med rejste issefjer. Hovedtehninger med tydelig lys øjenbrynsstribe, mørkere kind med tydelig hvid kindplet, hvid skægstribe og mørk malarstribe. Isse mørkere og ofte rejst i lille top. Set bagfra lys issestribe helt ned i nakken som hos Kvækerfinke. Således mere markant end Rørspurv i hovedet. Oversiden mindre rødlig tonet end rørspurv, men rødbrun i nakke (grålig hos Rørspurv) og overgump. To tydelige vingebånd: et dannet af små dækfjer helt hvidt og et på de større dækfjer. På forbryst og flanker tydelige rødbrune/kastanjefarvede striber. Næb større og mere spidst end Rørspurv. Stemme: et skarpt zick hørt tre gange, da fuglen jages op og flyver væk. I flugten mere som f.eks. Skovspurv end Rørspurv, med mere direkte flugt og kortere hale Venlig hilsen Kim Fischer Poppelvej I 6720 Fanø SU-beskrivelse af Dværgværling ved Blåvand. Tid? BAAMPF...hvor det spiller. Det lille køllesvin, var bar' dæj li'. Som det fremgår, så vi en herlig Dværgværling, som mig, Kent, Lasse og Michele observerede vimse rundt med en lille flok Rørspurve. Dette hændte under vores faste krattax. Obsen foregik ca 100 m syd for Vestgården. Her findes der, ned mod havet og inden for klitterne, et åbent område, gennemskåret, øst-vest, af en krattange. Her, hoppede der en lille flok rørspurve rundt, hvilke vi betragtede i ro og mag. Så sad der pludselig en lille, højst suspekt, fugl i toppen af noget krat. Vi fik skopet på den, og fandt, efter lidt kendetegns-opremsning, ud af at fuglen var en Dværgværling. Øredækfjerene/kinden var ensfarvet varmt lysebrynt (ikke varmt rustbrun), og den havde en lys øreplet. Kinden og ørepletten, var bagtil omkranset af en smal sort stribe, der var kraftigst lige neden under ørepletten, bag ved kinden (se tegning). Denne fortsatte på undersiden af kinden, og gik fra ørepletten lidt op over kinden, men ikke helt hen til øjet. Næbbet var noget spinkelt, med et lige overnæb (hverken konveks eller konkav) og opadbuet undernæb. Desuden var næbbet gråt. Der sås en issestribe, hvilken dog ikke var særlig tydelig. Fuglen havde ikke de, for rørspurvens, karakteristiske mærke, næsten sorte hovedtegninger, men var derimod langt mere varm Rødbrunlig i farverne, og det virkede som om, at det forreste (fra næbbet af) var uden de store kontraster - som om at tegningerne var,,faded ud, bagfra og så hen mod næbbet - uden tøjle (Tøjleområdet var farvet som kinden). Bla. blev øjenstriben tydeligere, fra øjet og bagud, hvorimod den var meget svagere markeret, fra øjet og ud til næbbet, hvor den stort set ikke var tilstede. Øjenbrynsstriben var som øjenstriben, tydeligst fra øjet og bagud, mens den fra øjet og frem til næbbet, faktisk ikke var tilstede. Fra øjet og bagud, tonede farven fra,,buff"-brun til sandhvid. Som de andre værlinger, havde den en sort malarstribe. Flankestribningen bestod af fine sorte striber, der ikke var udflydende, men tydeligt afgrænsede. Grundfarven på flankerne, var som bugen, nemlig smudshvid eller hvidgrå. Nakken var tydelig grå. Vingen var i grålige og meget lysebrune farver, og ikke med Rørspurvens varmt rødbrunlige toning, dette bemærkedes tydeligt, eftersom vi havde tre Rørspurve i samme krat,, hvoraf den ene sad ca. en halv meter fra Dværgværlingen. Her var det også helt tydeligt, at Dværgværlingen, var betydeligt mindre end de tæt ved siddende Rørspurve. Totallængde virkede mindst to cm kortere end Rørspurv, og fuglen virkede meget kompakt, som fælge af den korte hale. Den utydelige issestribe og den ikke helt varme rødbrune, men lysere og svagere rødbrune kindfarve, får os til at tro at fuglen var en ungfugl. Vi havde først lidt besværligheder med at aldersbestemme fuglen udfra vores iagttagelser, eftersom ungfugledragten ikke var angivet i vores litteratur. Vi fandt dog et foto af fuglen i,,doft", og var da ikke længere i tvivl om fuglens alder - det var en ungfugl. Da vi havde betragtet fuglen i noget tid, hoppede den ned i et krat, og vi så den aldrig igen. Under eftersøgningen efter den, hørte vi et,,tzik, men om dette kald kom fra denne eller fra en Sangdrossel, er svært at sige. Kaldet hørte 243

244 vi bag os, men kunne desværre ikke vide os sikre på om det var Dværgværlingens kald, eftersom vi ikke så fuglen. Dværgværling (Emberiza pusilla) Fiilsø Fra den 30/10 til den 2/ opholdt der sig en dværgvær1ing på Fiil sø s enge. Biotopen var en græsrabat på ca 100 x 1,5 m. Græsrabatten løb mellem grusvejen og en lille afvandingskanal. Vær1ingen opho1dt sig udelukkende på denne rabat i alle fire dage, hvor den løb rundt og gemte sig som en mus. Set af utallige. Tavs ved opjagning. Der var tyde1igt tale om en lille, kortbenet og kortha1et vær1ing. Vær1ingen opholdt sig udelukkende på jorden. Observationsafstand ned til 6 m. Obstid. timevis. Når man kom for tæt på, løb den ind mellem det højere græs, hvorefter den kort efter kom ud i det lavere græs. Observationen blev gjort af Erik Overlund og undertegnede. Beskrivelse: Næb. Spidst, lige overnæb, ret langt og skiferfarvet (blåsort). Tendens til øjenring, Tydelig lys øjenbrynstribe, brune øredækfjer med en lille lys plet bagtil, øredækfjer delvist kantet med mørkt. Sort skægstribe, som ikke nåede næbbet, bestående af små smalle spætter, som fortsatte ned langs flankerne og hen over brystet. Strube hvid. Bug hvid. Benfarve lyserøde. Hale brun med hvide yderhalefjer. Ryg brun med tydelige mørke længdestriber. Bundfarve nærmest over i det gulbrune. Overgump brun med mørk stribning. Vinge: Skulderfjer; mellemste og store dækfjer grå/gul-brune uden rødt. Armsvingfjer mørke med rødbrune kanter. Ikke sær1igt markerede spidser af mellemste og store dækfjer. Størrelse: Tydeligt mindre end Rørspurv E. Schoeniclus. Specielt virkede halen kortere, tydeligst i f1ugten. Næbform: (tegning) Med venlig hilsen J. Munck Pedersen Murer- & Tømrerfirma Ellehøjvej Lyngby Telf Giro Hermed sendes Erik Overlunds beskrivelse af vores Dværgværling i.h.t. aftale. Vi beder derfor S. U. genbehandle iagttagelsen, på grundlag af denne beskrivelse som er lavet umiddelbart efter iagttagelsen. Med venlig hilsen Jørgen Munck Pedersen Dværgværling (Emberiza pusilla) ved Fii1 Sø fredag den En lille værling opdagedes ved, at den lettede fra noget kort græs i vejsiden & forsvandt ned i en gravet kanal med lidt tagrør, græs etc. for strax derefter atter at kravle, krybe & løbe rundt i det korte græs i vejsiden, ca 1 m fra kanten ned til vandkanalen. Den fouragerede nærmest på musemaner. Enkelte gange rejste den sig op i fuld benlængde, ellers var det sædvanen at den kravlede rundt med bugen helt nede i jordhøjde. Enkelte gange fik vi den på vingerne, for dog strax derefter at lande få meter længere fremme. Stemmen hørtes ikke på noget tidspunkt. Dette mønster på værlingens opførsel varede ved i ca en times tid, hvor vi forlod stedet. Obsafstand mellem 5 & 8 meter meget tillidsfuld, flugtafstand ca 4 meter. Dagen efter - lørdag d. 31. oktober kl ca 123o opdagedes, værlingen samme sted, men fløj straks indover en 3oo m lang nysået græsmark og forsvandt ved en meget bred vandkanal langs det vestlige dige ved Fiilsø avlsgård,. Her forsøgte vi at finde værlingen, men uden resultat. kl 133o sås fuglen atter i vejsiden ved den gamle vandkanal, og vi iagttog den nu i en times tid i kikkert og teleskop. Ved at blive siddende i min himmelblå dyt, fik vi. kræet til at blive indenfor en afstand af 5 til 10 meter. Kræet fremvistes for Chr. Roed, Svend Aage Clausen og John Frikke Jørgen har tidligere set dværgværling på Chr. Ø i 1975, Erik en ved Blåvand efterår 1985 og John en på Hjelm. Beskrivelse: En lille værling, lidt mindre end Rørspurv (Emberiza schoeniclus) Næbbet spidst, med lige over- og undernæb. Overnæb kun halvt så højt som undernæb. Næbbets farve stålblå. Issen brun med ganske fine 1yserødbrune nister langs midten - antydning af issestribe. Øjenbrynsstribe kraftig og lang, farven lysbeige. Øjne 244

245 sorte, gråhvid øjenring, især tydelig på nederste halvdel. Øjenstribe fra øjet og bagud til nakken - rødbrun. Ørefjer lysebrune - svagt rødlige, gråhvid øreplet, de bagerste ørefjer lidt mørkere brune. Ørefjerene indrammet (nederst & bagerst) af en hvidlig stribe strækkende sig fra næbbet og halvvejs op bag ørefjerene. Sort skægstribe, strube gullig/gråhvid. Forhalsen brystet og flankerne fint sortstribet på gullig-hvidgrå baggrund. Bug og underhalefjer gråhvide. Ben lyst kødfarvet. Ryggen kraftigt stribet i sort og gulligbrunt, dannende to kraftige gulligbrune rygstriber indrammet af sorte striber. Halen sortbrun med tynde rødbrune kanter, yderste halefjer hvide. Små og store vingedækfjer sortbrune med lysebrune spidser. Armsvingfjer sortbrune med kraftige rødbrune kanter dannende et sammenhængende rødbrunt vingepanel på den sammenfoldede vinge, håndsvingfjer sortbrune. Erik Overlund & Jørgen Munch Gl. Fyrvej Blåvand Beskrivelse af Dværgværling (Emberiza pusilla), sands. 1K, iagttaget ved Blåvandshuk 11/ Efter at have opholdt mig på hukket for, at kigge på måger, gik jeg 1145 (DST) op gennem klitterne SSW for det gule hus. Her lettede tre værlinger fra marehalmen og fløj nedover og hurtigt væk. De to var gulspurve, men et spædt,zcik' hørtes flere gange, og jeg mente at se en mindre og hurtigere værlingefugl osse. Men baggrunden ned over marehalmen, afstanden, vinden, deres hurtige forsvinden og ikke mindst de sidste dages teleskopkiggeri, havde gjort øjnene mere eller mindre dobbeltseende. Hvornår opfinder de mon et binokulært teleskop til en rimelig penge? Jeg gik lidt rundt, og det lykkedes efter kortere tids søgen at finde dem. De to gulspurve fløj op over klitten og var væk, medens den tredje - og lille værling glimtvis hurtigt forsvandt i marehalmen over 30 meter borte. Yderligere eftersøgning mislykkedes og jeg mente at jeg bildte mig et eller andet ind. Småfugle-mandens sidste dages samvær med de hårde havfugledrenge udi Vestdanmark, havde sgu tæret lidt på selvtilliden. - En time efter var jeg dog moden igen, og gik ned og fandt den... Fuglen en typisk værling - en typisk dværgværling om man så må sige - ikke meget, større end en tornirisk. En gulspurv virkede nærmest som en Goliath ved siden af. Næbbet gråligt - typisk kort og tykt samt tilspidset. Og med tik-spurvenes -typiske lige næbprofil - ikke let buet som hos rørspurven. Halen kort med irisk-kile og yderste halefjer med en del hvidt. Dette ikkun tydeligt erkendeligt i flugten, der var hastig, let hoppende og typisk værlingeagtig. Hovedtegningen meget markant. Se i øvrigt fig. tegnet umiddelbart efter obs. En markant, temmelig bred lyst rustfarvet issestribe, flankeret af en bred sortbrunlig hovedsidestribe, der startede ved næbroden og gik til baghoved/nakke. I issestriben sås ikke,...chestnut on head, concealed by long buff tips and some dark streaks, som Svensson skriver for 1K-fugle. Men da hovedet ikke var med...much chestnut - for adult, men snarere pale chestnut - 1K-fugle, s8 var det nok under alle omstændigheder en 1K-fugl alligevel. En temmelig markant creme-rust superciliar-stribe sås. Øjet mørkt, med tydelig hvid øjenring. Kind og øredækfjer uindrammede lyst rustfarvede, dog mørkere end issestribens rust-farve. Bagtil i earcoverts en sort,lodret' plet eller streg - ret tydelig, under lille hvid plet øverst i øredækfjerene. Ovennævnte helt forskelligt fra fuglen på Christiansø 15/ med sin, i hvert fald bagtil, indrammede øredækfjer. - Ryggen brunlig, med tæt mørkere (sortagtig) 1ængdestribning og pletning. Overgump gråbrunlig, faktisk kontrasterende til grund-rygfarven, med sorte, korte og smalle længdestribninger til den brunlige hale, med, som nævnt, overvejende hvide yderhalefjer Vingefjer brunlige med sort, og lidet rust (dog en del på især smådækkerne), pletning, samt med rusthvidlige vingebånd på g.c. og i mindre grad på m.c. Struben hvidlig. Smal sortbrunlig malarstribe gående ud i en tæt længdestribning tværs over brystet. Og så ellers gående langs siden, i stedse længere stribning, til cirka midt på vingerne Undersiden i øvrigt, grumset hvidlig. Fødder og ben skovpiberagtigt kødfarvede. - I øvrigt - angående stemmen. Dens kald - et spædt zcik eller,tzick', måske nok snarere sidstnævnte - pileværling/ gulbrystet vær1ing/rødha1s/sangdrosselagtigt (men til enhver tid mere spædt end samtlige), hørtes adskillige gange. Når den sad, og i een uendelighed kaldte ophidset, rejste den vredt hovedfjerene. - Som for de øvrige tik-spurve jeg har iagttaget i de senere år på Christiansø, kan kun siges at denne smukt ligner de andre i opførse1. En udpræget og konsekvent,skulker', der på ganske kort tid kan forsvinde fu1dstændigt for een, hellere hoppende og kravlende, end flyvende. Når den endelig flyver op, foregår det hastigt, og den flyver gerne 245

246 langt væk, dumper hurtigt ned og kan være svær at finde igen. Står man derfor overfor en af de sjæ1dne vær1inger, ville det være en fordel, om man ruster sig med mere tålmod end sævan1igt, samt er hundrede procent opmærksom på fuglen hele tiden. Fritz Rost fra fuglestationen hentedes (og havde sine tele med, ligesom han tog et par billeder på, vistnok, temmelig håb1øs afstand), ligesom Erik Overlund hentedes pr. Fritz' racercykel. Fuglen set - udover som før nævnt - kl. ca (DST), mestendels langs og i klitterne syd for stationen. Ved 1430-tiden kom vi dog for tæt på, og den f1øj højt op og langt væk op i nærheden af fyret og trods kraftigt eftersøgning herefter (og osse kl ) - lykkedes det ikke mere at finde den. John Faldborg, Erik Overlund, Fritz Rost Dværgværling (Emberiza pusilla) Blåvandshuk Kl Vi kom gående ad grusvejen ved mosen lige nord.for fyret, da Dværgværlingen fløj ud på vejen sammen med en rørspurv, 10 m. foran os. Ved denne lejlighed hørtes et lille,,tik, noget henad en Sangdrossel. De fouragerede sammen i 1-2 min., hvor vi fik lejlighed til at iagttage dem både i teleskop og håndkikkert. Under observationen skinnede solen, og vi havde fuld medlys. Efter det forsvandt den sporløst ud i klitterne, og kunne ikke findes igen. Vi var hurtigt klar over at det drejede sig om værlinger, som er karakteristiske ved en relativ lang hale, toppet isse, og er tilpasset et 1iv på jorden. Næbbet er specialiseret til at optage frø. De minder om finker. Dværgværlingen skilte sig straks ud fra Rørspurven ved at være ca.20% mindre. Den fouragerede endvidere mere krybende, nærmest,,museagtigt. Dværgværlingen var også mere buttet. Næbbet var lige overskåret opti1, hvorefter det buede ned. Overnæbbet mørkt, mens resten var lyst. Det var endvidere spinklere end Rørspurvens. Den havde en lys rødbrun issestribe. Øjenbrynstriben var bred og flødefarvet Mellem isse- og øjenbrynsstriben var der en ret bred mørkebrun stribe. Kinden var næsten indrammet af en sort streg. Selve kinden var rødbrun; bortset fra en hvid plet i det øverste hjørne. Struben var flødefarvet, dog gennemskåret af en ret kraftig streg lige under kinden. Denne fortsatte ned i en fin stribning, som udstrakte sig fra brystet ned på flanken. Denne stribning var på en hvidlig baggrund. Bugen og undergumpen var nærmest hvid. Desuden havde den en ret markant hvidlig øjenring. Ryggen, nakken, vingen og halen var mørkebrune. Ryggen havde desuden en ret svag stribning. 2 svage vingebånd blev også set. Med Venlig Hilsen: Flemming Falk Bent Jacobsen Henrik Knudsen Hans Pinstrup Christian Engell BLÅVAND Fuglestation Dk-6857BIåvand Observation af en Dværgværling (Emberiza pusilla) 11/ ved Hønen. Sønderho. Fanø. Omstændigheder: Under trækobs ses fuglen kortvarigt raste med to Laplandsværlinger men desværre jager jeg dem op inden jeg får alle detaljer med. Laplandsværlinger ser jo også spændende ud, og det er først for sent det gav op for mig, at den lille er endnu mere spændende. Fuglen laver udtræksforsøg gennem lang tid og jeg ser den sammenlagt 7-8 minutter i flugten. Den kalder ret ofte, men lander ikke igen. Direkte sammenligning er mulig med bl.a. Engpiber og Gråsisken. Optik 10X50. Vejret: Ø 4-5, 20 grader, sol, men lidt diset og skyet. Fugle fra den dag i øvrigt: Aftenfalk 3, Lærkefalk 2, Hortulan 8 og Rødstrubet piber

247 Beskrivelse: Rastende når jeg kun at bemærke, at det er en lille værling med rødbrunt i dragten. Den er meget mindre end de to lapværlinger. Størrelsen kan jeg vurdere præcist., da der hele tiden trækker småfugle ud, så direkte sammenligning er mulig. Dragtkarakterer kan jeg ikke se i flugten, hvor jeg ser den mest i modlys og på indtil 20 meters afstand. Fuglen er tydeligvis mindre end Engpiber og på størrelse med Gråsisken og har tydelig kløftet hale. Stemme Tik, i retning af Sangdrosse1, blev gentaget med 2-4 sekunders mellemrum, ret kraftigt kald for så lille en fugl. Bemærkninger: Observationen blev oprindeligt henlagt som en tikværling, altså en Dværg/Pileværling. Men efterfølgende er jeg kommet i tanke om, at Pileværling er større og mere robust end Engpiber, og væsentlig større end Dværgværling. Siden har jeg undersøgt om der idet hele taget er andre småværlinger. som siger tik. Det er der ikke! Størrelser ifølge Jonsson; Pileværling 15 cm., Dværgværling 13 cm., Engpiber 14,5 cm.. Gråsisken cm. Det er jo virkelig en efterrationa1isering, men jeg mener den er OK med en art af Dværgværlingkaliber, der jo trods alt er rimelig regelmæssig. For øvrigt var 1989 det hidtil største år i Storbritannien med 49 observationer (ifølge Sjældne fugle i Danmark). Kim Fischer Observation af en rastende Dværgværling (Emberiza pusilla) 21/ Sloen, Fanø Omstændigheder: Jeg kratlusker i dette område med blandede biotoper på denne dag med fald af diverse sangere (Løvsanger, Gransanger, Gærdesanger) og Broget Fluesnapper. Finder fuglen i Birketræer/buske og ser den på indtil 5-6 meters afstand. Oftest skjult mellem grenen, god til at gemme sig, men også frit fremme et par gange, indtil den forsvandt ind i et tæt krat. Observationen foretoges kl Optik 10X42. Vejret: S-SV svag vind, overskyet og for årstiden mildt. Beskrivelse: Lille værling, som lille Rørspurv umiddelbart, men med tydelig rødbrunt hoved. Struben og halssiderne dog lyse, så det røde i hovedet så ud som en hætte, når fuglen sad inde i vegetationen. Ellers med de typiske artskarakterer i hovedet: lysere øjenring, lille næb med lige næbryg, 2 mørke issestriber, kind indrammet i sort, lys kindplet bagest på kinden. Iøjnefaldende var et smalt hvidt vingebånd på de små dækfjer. På brystet smalle sorte striber i kontrast til ellers hvid underside. Intet rødbrunt i vingen eller på overgumpen. Fuglen var tavs. Bemærkninger: En så tidlig fugl må have overvintret i Vesteuropa, hvilket også stemmer overens med tiltrækket af andre småfugle. Medsendt kopi af feltnotater. Venlig hilsen Kim Fischer Poppelvej Fanø Beskrivelse af Dværgværling (Emberiza pusilla) 1 1k ved Blåvandshuk d. 7. Oktober Indledning: Torsdag den 7. oktober sås en ungfugl af Dværgværling raste sammen med fire Rørspurve (E. schoeniclus) på en lokalitet blot en km. sydøst for Blåvand Fuglestation i Ribe amt. Observationsforhold: Værlingen blev observeret på en af de næsten daglige lusketure gennem det kystnære område, som strækker sig fra Blåvand Fuglestation og i sydøstlig retning ind mod Blåvand by. Lokaliteten, hvorpå værlingen blev iagttaget, 247

248 ligger ca. 100 meter syd for en gård ved navn Vestgården. Her findes et åbent areal, der grænser ud til kysten og som gennemskæres af et levende hegn bestående af plantede Bjergfyr. Netop i denne lave bevoksning sås en lille flok Rørspurve (4 ex.) raste sammen med en Dværgværling. På en afstand af blot 20 meter kunne vi med teleskop og håndkikkerter observere på begge arter i ca. 4 min, hvorefter de fire Rørspurve forsvandt. Herefter sås Dværgværlingen i endnu et ½min., hvorefter også denne forsvandt. Tidspunktet for observationen var omkring Kl Mens Rørspurvene stadig var på lokaliteten kunne vi foretage en direkte sammenligning mellem de to arter, eftersom de begge til tider kunne ses i samme skopfelt. Således kunne vi nøje iagttage og notere forhold vedrørende hovedets tegninger og farve, fjerenes farvetoning og fjerdragten som helhed, næbbets form samt kropsstørrelse og proportioner. Optik var bl.a. Teleskop: Kowa TSN-l 30W * 77 mm og Håndkikkert: Zeiss 10 * 40). Vejrdata: Vindretning Vindstyrke Skydække Sigt Temperatur S-SØ 4 m/s 1/8 >15 km +l0 Beskrivelse: Proportioner og helhedsindtryk: Det var det helt tydeligt, at en Dværgværling er betydelig mindre end Rørspurv. Desuden var Dværgværlingen meget kompakt, hvilket nok skyldtes halen, der virkede kort. Stemme: Da vi havde betragtet fuglen i noget tid, hoppede den ned i bunden et krat, hvorefter vi ikke kunne finde den igen. Under eftersøgningen hørte vi et skarpt,,tik 11 1 men om dette kald kom fra værlingen eller eventuelt fra en Sangdrossel (Turdus philomelos), kan vi ikke sige noget om, eftersom kaldet hørtes bag os og vi desværre ikke så den pågældende fugl. Næb: Overnæbbet var lige, modsat undernæbbet, der var konvekst. Denne form gav værlingen en karakteristisk opstoppet næbform. Undernæbbet var større end overnæbbet. Desuden var farven blygrå med overnæbbet som det mørkeste og undernæbbet, der blev lysere helt inde ved basis. Næbbets åbning gik fra spidsen og ind til lidt før basis, hvor det slog et lille knæk nedad, hvilket resulterede i et surmulet udseende. Hovedtegninger: Der sås en ikke særlig tydelig, ikke særlig markeret ensfarvet lysebrun issestribe, der startede fra basis af overnæbbet og fortsatte bagud til omtrent lige over den hvide øreplet, hvor den blev mere diffus. Den lyse issestribe var afgrænset til hver side af en tynd mørk stribe, som løb lige i issestribens kant. Kinden (øredækfjerene) var ensfarvet varm lysebrun og desuden havde fuglen en hvid øreplet bag kinden. Disse to områder var bagtil omkranset af en smal sort stribe, der var kraftigst lige under ørepletten samt bag denne. Tegning fortsatte et stykke frem på undersiden af kinden, således til cirka nedenfor øjet, hvor den blev diffus og således 11 faded ud. Desuden gik den sorte streg fra den hvide øreplet og lidt op over kinden og frem til øjet og dannede således en øjenstribe, der tydeligst sås fra øjet og bagud. Endvidere sås en øjenbrynsstribe, der som øjenstriben blev tydeligere fra øjet og bagud, mens den faktisk ikke var tilstede fra øjet og frem til næbbet. Fra umiddelbart bag øjet og om til området ved nakken tonede ¾ øjenbrynsstribens farve fra,,buff -brun til sandhvid. Fra øjet og frem mod næbbet var farven den samme som kindens, hvorfor området foran øjet gik i et med øjenbrynsstriben - tøjleområdet havde samme farve som kinden. Et generelt indtryk af hovedets forreste område var, at det var uden de store kontraster. Fra basis af undernæbbet sås en,,sandhvid/elfenbensfarvet skægstribe, der gik hele vejen på undersiden af den tidligere nævnte sorte tegning, som visse steder indrammede kinden, og op til den hvide øreplet. Fra samme startpunkt som skægstriben sås en tynd malarstribe, der var tydelig mørkere end skægstriben og struben/halsen og fremstod således i kontrast til disse områder. Den fortsatte helt ned til det øverste område af brystet. Struben var meget lys og havde samme sandhvide farve som skægstriben samt øjenbrynsstriben i overgangen til nakkeområdet. øjet var mørkt og omkranset af en lys ring. Nakke: Denne havde en tydelig grå farve. Ryg: Denne havde længdestriber, som fortsatte helt ned på overgumpen. Striberne var mørke og kontrasterede kun let til den gråbrune grundfarve. Hale: Dens halefjer var mørke med svagt lyse rande. Desuden havde de yderste halefjer hvide områder, hvilket sås da den sad på en gren og viftede med halen for at holde balance. Desuden var halens længde set i forhold til resten af kroppens størrelse relativ kortere end hos Rørspurv. Vinger: Disse var i grålige og meget lysebrune farver. Mellemdækkerne havde mørke,,fjerkerner og brede sandhvide rande, hvilket dannede et tydeligt vingebånd. De store vingedækkere havde stort Set samme tegning som mellemdækkerne, men med smallere fjerrande, hvorfor vingebåndet her fremstod knap så tydeligt. Hvad angår de små dækfjer så var de grålige og meget lidt synlige. Svingfjerene var mørke med lyse fjerrande. Sider og underside: Flankestribningen bestod af fine sorte striber, der ikke var udflydende, men tydeligt afgrænsede. Grundfarven på flankerne, var som bugen og brystet, nemlig smudshvid til hvidgrå (tydeligt lysere i forhold til struben/halsen, der havde en mere gul toning). Brystet havde også tydelige sorte striber, der kontrasterede til den meget lyse grundfarve, som bugen også havde. Striberne fortsatte næsten helt ned på bugen. Derfor var det en Dværgværling: 248

249 Overnæbbets form hos Dværgværling var lige, mens det hos Rørspurv var konvekst. Hvad angår undernæbbets form var denne ens hos begge arter, nemlig buet. Dette gav Dværgværlingen en tilspidset,,opstoppertud" og Rørspurvene et,,klumpet afrundet næb. Hos Dværgværlingen sås yderigere en ensfarvet lys issestribe, hvilket Rørspurven ikke havde. Desuden havde Dværgværlingen ikke Rørspurvenes karakteristiske mørke næsten sorte ansigtsfarve, men var derimod meget lys i farverne. Her tænkes eksempelvis på kinden (øredækfjerene), der var ensfarvet varmt lysebrune og ikke varmt rustbrune som hos Rørspurv, hvis kind oven i købet var spraglet. Med hensyn til vingerne var de hos Dværgværlingen grålige og meget lysebrune og ikke som hos Rørspurven varmt rødbrunlige. Desuden havde Rørspurvene ikke tydeligt markerede vingebånd som hos Dværgværlingen. Dette skyldes, at fjerrandene på mellemdækkerne og de store vingedækkere ikke var sandhvide, men rustbrune og således faldt i et med den generelle rødbrunlige toning på vingerne. Endelig skal nævnes, at Dværgværlingen var betydelig mindre end Rørspurvene og desuden fremstod relativ korthalet set i forhold til disse. Efterskrift: Vi havde først lidt besværligheder med at aldersbestemme fuglen ud fra de dragttegn, vi havde noteret. Herefter blev en bestemmelsesartikel til værlinger skrevet af Klaus Malling Olsen i,,doft nr.3-4/1989 fundet og ud fra denne samt det foto, der ses på i samme tidsskrift var der ikke længere tvivl bag fuglens alder - det var tale om en ungfugl. Yderligere skal nævnes, at der i perioden fra d. 7/10 til d. 10/10 blev registreret en del sene og en del østligt udbredte fugle i området. Her tænkes bl.a. på Mursejler, Tornsanger, Gærdesanger, Grå - og Broget Fluesnapper. Af de østlige kan der nævnes Hvidbrynet Løvsanger, Hætteværling, Sibirisk (Sortstrubet) Bynkefugl, Stor Sorthovedet Måge og Sortstrubet Drossel (på Fanø). Med dette kan man med rimelighed antage, at denne Dværgværling var kommet med i dette influx. Vejret i den pågældende periode var meget specielt med et lavtryk over de Britiske øer, hvilket lå relativt fast og sendte varm og fugtig luft op fra øst og sydøst. Den primære årsag til de noget usædvanlige observationer må således tillægges vejrsituationen. Observatører: Fastboende på Blåvand Fuglestation: Ole Göller Kent Olsen Besøgende på Blåvand Fuglestation: Michele Heitmann Lasse Strandgaard Med venlig hilsen Ole og Kent Adresse efter d. 13/3-1994: Kent Olsen, Sdr. Kirkevej 11, 9950 Vesterø, Læsø. Tlf :

250 SU s svar Kære Svend, Under megen fnisen forkastede vi i går i SU de to Sodfarvede som var beskrevet med en samtale og udpegning observatørerne imellem. Vi var enige om at denne beskrivelsesform var en god ting og en klar fornyelse af stilen, men savnede ind imellem udråbene en brudstykkevis beskrivelse af hvad i havde set. Derimod godkendtes Eders første Sodfarvede og Hætteværlingen, ihvorimod Steppehøgen ikke kunne godkendes på de prægtige tegninger alene. Vi savner totalt en beskrivelse. Vi venter også mange andre gode beskrivelser - som vi snakkede om. Vi skulle jo nødig ende i den sørgelige tilstand som Kramshøj så klart udtrykte det til mødet i går: "Folk bliver sure og forbitrede på DOF og SU fordi man ikke vil godkende og publicere de sjældenheder, som man ikke har sendt ind". mange hilsner Jørgen Rabøl Observation af en Hætteværling (Emberiza melanocephalus) ad. han 20/ Sønderho, Fanø. Omstændigheder: Vejr: SØ 3-4, drejede til SV eftermiddag. Op til 25 graders varme, lidt skydis. Vaskede op om formiddagen ca. kl. 9, da der lyder et kraftigt kald ind gennem køkkenvinduet. I naboernes hæk 20 meter væk sidder en gullig småfugl. Går ud og ser på den i et par minutter med håndkikkert 10X50 på 8 meters afstand. Ser den meget godt i medlys. Derefter flyver den op i en høj ask i haven og småsynger. Hører fuglen endnu 10 minutter efter, men på grund af høj musik er det ikke længere muligt at høre lyde (fuglesang m.v.) udefra. En time senere invaderes nabolaget af ornitologer, som intet ser til fuglen. Beskrivelse: En stor værling med gul underside og næsten sort hætte (nakke/pande/isse/kind). På øredækfjerene nogle lysere fjerrande, som tyder på begyndende fældning. Ryggen ustribet rødbrun. Dragten ellers flot, uden tegn på slitage. Kaldet ret kraftigt, finkelignende. Jeg vil ikke vove at sætte bogstaver på. Med venlig hilsen Kim Fischer Hættevær1ing (Emberiza melanocephala) 1 rastende ved Blåvand Fuglestation den 2. juni Vinden var atter gået i sydøst, så der var lidt spænding på om nettene ville kaste noget af sig i dag. Efterhånden som morgenen skred frem begyndte jeg at tvivle om der ville ske det helt store i dag. Der var som blæst for fugle. Morgenen havde blot budt på 7 ringmærkede fugle og det endda nogle af de lokale ynglende Tornirisker og Gråsiskener. Rasmus var kommet hjem fra morgenobsen, uden at han havde set det helt store, så han ville bare op og sove. Bent gik og hyggede sig med en ekskursion. En kop kaffe syntes at skulle blive dagens højdepunkt. Men noget skulle der sgu ske, så jeg besluttede mig for at tage et kig ud over havet. Jeg gik om bag posthaven, og her opdagede jeg meter henne ad en lille sti en større småfugl som sad på jorden. Med det blotte øje kunne jeg ikke lige se hvad det var, men da jeg fik kikkerten for øjnene, gav det godt nok et ordentlig ryk i hele kroppen, og endnu engang i dette forår begyndte adrenalinen at pumpe i kroppen. Der var ikke noget at være i tvivl om, her blot meter fra mig sad en fantastisk flot HÆTTEVÆRLING han. Fuglen hoppede rundt et lille minuts tid, inden den fløj kaldende mod det store krat i posthaven. Jeg styrtede nu hjem efter Rasmus, som kun lige havde nået at lægge sig, og Bent var heldigvis også færdig med sin tur, så vi løb nu øst om stationen, så vi kunne have solen i ryggen. Og der gik heller ikke mere end et par minutter før vi så den sidde i toppen af krattet på meters afstand. Endnu engang kunne fuglen nydes i godt et minut, før den fløj lavt over landskabet mod nord. Til at starte med troede vi den atter var gået ned, men da vi efter mange timers eftersøgning ikke kunne finde den igen, blev vi klar over at den nok var smuttet. Senere på dagen dukkede Erik Overlund og Bo Desert op, og vi gik nu igen 250

251 området igennem, men desværre med samme resultat, ingen Hætteværling. Det var så stationens 2. forårsfund. Første fund er helt tilbage til 7. juli 1970, så det var et glædeligt genvisit. Beskrivelse: En stor og kraftig værling, virker mere kompakt bygget end f.eks. Gulspurv, som er den eneste værling som jeg har erfaring med i den størrelse. Både hovedet og kroppen er kraftigere. 1 hovedet har den en sort maske, som går ned om øjet, og videre et stykke ned af kinden. Midt om i nakken slutter den sorte hætte, og her bliver den afløst af et brunt bælte. Dette brune bæ1te fortsætter direkte over i ryggen, som har samme brune farve helt ned til overgumpen, hvilket jeg dog kun lagde mærke til da den fløj væk første gang. Halen virkede mørk. Hele undersiden er gul og stod i kraftig kontrast til resten af fuglens farver, især i forhold til den sorte maske. Vingerne virkede sorte, med en masse lyse bræmmer. Næbbet var kraftigt og blågråt farvet, farven ikke helt ulig en Bogfinke. Benfarven var lidt svær at se, men virkede mørke. Stemmen: Da fuglen f1øj væk første gang hørtes et blødt,,chup-chup" 3-4 gange. Det var også eneste gang fuglen sagde noget. Fuglen blev opdaget og sås sidste gang Det var så slut på endnu en fantastisk forårsdag i Blåvand som man sent vil glemme. Med venlig hilsen Henrik Knudsen Rasmus Andersen Bent Jakobsen. Svar kan sendes til H. Knudsen, Kløvervej 47, 5759 Ringe. Beskrivelse af Hætteværling (Emberiza melanocephala) i 1k ved Blåvandshuk d. 8. oktober INDLEDNING: Fuglen blev først set sidde i en lille udgået busk, der stod på en lille klit midt i mosearealet beliggende i Oksbøl Skydeterræn ca. en km nord for Blåvand Fuglestation. Observationsafstanden var her ca. 30 meter og fuglen sad ganske uforstyrret, men den bevægede sig dog enkelte gange rundt i busken, hvorved vi kunne se den fra forskellige vinkler. Den virkede meget bleg i farverne og næbbet værlingeagtigt. Desuden havde den to vingebånd samt striber på issen. Med hensyn til overgumpen var den det varmest farvede sted på fuglen. Bugen var ustribet, og halen var ensfarvet gråbrun. Dette var de første ting, der blev set, men den kunne alligevel ikke artsbestemmes, så flere fuglefolk fra stationen blev hurtigt tilkaldt. Og efter et kvarters tid, var der samlet en større skare på 10 fuglekiggere. Fuglen havde i mellemtiden forladt sin plads i busken og fouragerede nu på jorden, hvorfra den lettede da vi kom for nær. Vi kunne fælge den langt ud i horisonten, men pludselig vendte den om og slog sig ned i klitterne øst for mosen. Vi dannede hurtigt en kæde og marcherede ind over klitområdet i håb om at skræmme fuglen op, hvilket også lykkedes. Fuglen blev nu på den nye lokalitet, hvor vi observerede den under gode forhold de efterfølgende timer (kl ). Den blev bl.a. iagttaget via teleskop (optik: KOWA TSN-l 30W * 77 mm), og det tætteste vi var på fuglen, var 8-9 meter, mens den fouragerede. Den blev hurtigt bestemt til en 1k Hætteværling (markant issestribning), men vi var dog klar over, at denne 1K-dragt nemt kunne forveksles med den samme dragt hos tvillingearten Brunhovedet Værling (E. bruniceps). Enkelte af os havde for nylig læst bestemmelsesartiklen fra Birding World omhandlende Hætteværling og Brunhovedet Værling, hvorfor de nødvendige kendetegn kunne noteres. Desuden skal der lige nævnes, at Flemming Falk har erfaring med Hætteværling fra et tidligere ophold i Israel. VEJR. Det var først overskyet, og til sidst blev det regn. Vinden var svag fra sydøst, og sigten var god. Nogenlunde gode 251

252 observationsbetingelser, rent vejrmæssigt. BESKRIVELSE: Proportioner og helhedsindtryk: Det kraftige næb (se senere) pegede på en art t1lhærende værlingefamilien. En typisk frøæder. Kroppen var plump og finkelignende. Sammenlignet med Gulspurv (E. citrinella) virkede den meget korthalet, men ellers ca. samme størrelse, dog tydeligt kraftigere i bygningen. Alt i alt en meget kraftigt bygget værling. Stemme: Da den fløj op hørtes et svagt flugtkald, hvilket vi vil beskrive som en kort, 1 PJIYP -lyd, men der var dog lidt uenighed om, hvilke bogstaver man skal beskrive et sådant kald med. Fuglen var meget tavs, og dette kald blev kun hørt en enkelt gang. Næ: Dette var meget kraftigt med stort undernæb og lille overnæb. Overnæbbet var næsten lige kun en smule konkavt, modsat undernæbbet, som var opadbuet med et knæk (jvf. tegning). Næbåbningen, gik fra næbspidsen ind til lidt før basis, hvor den slog en lille bue nedad, hvilket gav den et surmundet udtryk i hovedet. Næbbets farve var blygrå. Hoved: Den havde et relativt stort hoved med en meget flad pande, hvor overgang til overnæbbet var jævn. Issen havde tydelige mørke længdestriber, som var meget kontrasterende til den grålige grundfarve. Hele issen var jævnt stribet fra næbbasis og tøjle om til nakken. øredækkerne var mørkegrå med en meget fin og svag stribning, og stod i klar kontrast til nakken, struben og halssiderne samt kinden - altså det område nedenunder øredækkerne. Iris var mørkt og omgivet af en svag lys øjenring. Tøjlen var grå og umarkeret. (Nakke: Denne var ustribet grålig, og kontrasterede svagt til den stribede ryg og til den stribede isse, mens den tydeligt var i kontrast til øredækkerne. Nakken fremstod lidt lysere end ryg og isse Malarstribe: Denne var meget svagt markeret med en lidt mørkere grå nuance end struben/halsen. OVERSIDE: Ryg: Dens ryg var svagt stribet (i alt 8 striber, der nederst på ryggen delte sig i flere små). Striberne var mørke og diffuse, og de kontrasterende kun let med den ellers lyse gråbrune grundfarve. Ikke som issestribningen, der var meget kontrastrig til grundfarven. Skuldre: Disse havde ryggens grundfarve med svage mørke striber. overgangen herfra til ryggen, var diffus. Overgump: Da den fløj sås overgumpen tydeligst, men denne kunne dog også ses, mens fuglen fouragerede. Den var ustribet og havde en tydelig rødbrun toning, der var det,,varmeste sted på fuglen. Hale: Denne virkede relativ kort som følge af de relativ lange vinger. Dette set i forhold til Gulspurv. Halefjerene var ensfarvede gråbrune, og vi noterede os, at fuglens yderste halefjer havde hvide områder. Men om den direkte havde hvide yderhalefjer kunne vi ikke se. Halen var svagt kløftet. vinger: Disse virkede grålige og,,kolde i farverne. Svingfjerene var mørke, med lyse sandhvide fjerrande. De store vingedækkere havde gråsorte,,fjerkerner (se tegning) ligeledes med sandhvide rande. Disse dækfjers lyse rande dannede et svagt markeret vingebånd. Me11emdækkerne havde ligeledes gråsorte,,fjerkerner, men havde bredere fjerrande yderst, end det sås på de store dækfjer, hvorved der blev dannet et markant vingebånd. De små dækfjer var grålige og meget lidt synlige. Alula var lys bruntonet med en fin lys fjerrand. Tertiærerne havde mørke,,fjerkerner med lyse fjerrande. Hale- og vingeproportioner: Vingerne stak ca. 1/3 - ¼ ud på halen, hvilket fik fuglen til at virkede meget korthalet. Forholdet mellem tertiærernes længde og primærprojektion var ca Underside: Strube: Denne var lys, nærmest hvidlig. Bryst, bug og flanker var sandhvide (uden gul toning) og helt uden striber, dog sås en svagt mørkere toning på brystsiden og flankerne. Undergump/underhaledækfjer: Vi havde vores problemer med at se denne/disse på grund af fuglens adfærd, dog mener vi, at undergumpen virkede grålig. Med hensyn til underhaledækfjerene kan vi ikke sige noget, eftersom de ikke kunne ses. Nogen mener dog, at de havde en svag gul toning, men det er ikke noget vi alle kan stå inde for! Ben: Specielt da fuglen sad i den lille busk kunne disse tydeligt ses, men var til tider også ret tydelige mens den fouragerede. De fremstod relativt lyse med en kødfarvet toning. Dragt: Dragten var som helhed meget frisk og uslidt. Derfor var det en Hætteværling. Følgende konklusion er hovedsagelig baseret på den før omtalte artikel fra,,birding World, som omhandler adskillelse af Hætteværling (HV) og Brunhovedet Vær1ing (BHV). I konklusionen har vi kun nedskrevet de dragtkendetegn, der har haft betydning for vores adskillelse af de to racer. HV s næb var meget kort og kraftigt i forhold BHV s. Dette ses tydeligt, når vi sammenholder vores observationer på HV med fotografierne af BHV i artiklen. Længdestriberne på issen var meget kontrastrige modsat BHV s mere diffuse og utydelige striber. Endvidere gik striberne på HV helt ned til næbbet, hvilket ikke ses hos BHV. Øredækkerne var mørkegrå med en meget fin og svag stribning, og de stod i klar kontrast til nakken, struben og 252

253 halssiderne samt kinden. Rygstribningen var mørk og diffus, og de kontrasterede kun let med den ellers lyse gråbrune grundfarve. Skulderfjerene var ikke bruntonede som hos BHV. Overgumpen var over i det rødbrune og var det,,varmest farvede område på fuglen. Dette var meget tydeligt under flugt, men sås også til tider, mens fuglen fouragerede. Denne dragtkarakter ses ikke hos BHV. Fuglen virkede korthalet og langvinget, hvilket stemmer overens med billederne fra artiklen. EFTERSKRIFT: Det er dog et temmelig sent tidspunkt for Hætteværling, men i den pågældende periode 8-10/10 var der registreret en del sene og en del østligt udbredte fugle i området. Her tænkes bl.a. på Tornsanger, Gærdesanger, Grå - og Broget Fluesnapper og Mursej1er. Af de østlige kan der nævnes Dværgværling, Sibirisk (Sortstrubet) Bynkefugl, Stor Sorthovedet Måge og Sortstrubet Drossel (på Fanø). Med dette kan man med rimelighed antage, at den var kommet med i dette indflux. Vejret i den pågældende periode var meget specielt med et lavtryk over de Britiske øer, hvilket lå relativt fast og sendte varm og fugtig luft op fra øst og sydøst. Den primære årsag til de noget usædvanlige observationer må således tillægges vejrsituationen. Vedlagt er en tegning udarbejdet af Ole Göller. Med undtagelse af vingeprojektioner og farvetoning bl.a. på overgump så giver tegningen et fornuftigt billede af Hætteværlingen. En ting, der bør nævnes, er, at tegningen blev lavet umiddelbart efter observationen, det vil sige før han havde set artiklen fra Birding World! OBSERVATØRER. Fastboende på Blåvand Fuglestation: Flemming Falk Troels Ortvad Ole Göller Kasper Kvist Kent Olsen Besøgende på Blåvand Fuglestation: Michele Heitmann, Lasse Strandgaard m.fl. Med venlig hilsen Flemming, Troels, Ole, Kasper og Kent. Adresse efter d. 13/3-1994: Kent Olsen, Sdr. Kirkevej 11, 9950 Vesterø, Tlf. : Brunhovedet Værling (Emberiza bruniceps) * Ved Henne juni1966 Om aftenen d. 4. juni1966 blev en syngende Brunhovedet Værling (Emberiza bruniceps) iagttaget på sin sangpost i vores have ved Henne. Fuglen, en adult han, var i yngledragt. Ansigtet og struben rødbrune, bugen og overgumpen stærkt gule, ryggen mørk. De følgende dage sang Den Brunhovede Værling hyppigt og kraftigt fra en af de to sangposter i haven, henholdsvis en 3-4 m høj lærk og en 3-4 m høj el. Afstanden mellem sangposterne var 15 m. Den ret melodiøse sang kan skildres som: Di-it, di-it, di-it, di-it, dj-it, di-de d~ dy dot. Antallet af de ens dobbeltslag først i sangen varierede fra 3-9, slutstrofen var konstant. Advarselslyden, en vred, ujævn skratten eller snerren, hørtes en gang, da fuglen, foruroliget af mennesker, ikke turde sætte sig på sangposten. En enkelt gang fløj Den Brunhovede Værling svirreflugt mellem sangposterne ligesom Bomlærken (Emberiza calandra). Kl d. 7. juni blev fuglen set og hørt for sidste gang. Det lykkedes OLE HANSEN at tage et par fotografier af den, inden den fløj bort mod vest. OLE HANSEN, FINN BIRKHOLM-CLAUSEN Sjældenhedsudvalgets kommentar: Det har efter al sandsynlighed drejet sig om en undsluppet burfugl. Arten, der er hjemmehørende i Østasien, ses påfaldende hyppigt i Vesteuropa. Der er kun 1 accepteret iagttagelse fra Storbritannien (Orkneyøerne 1931), mens de mange iagttagelser, sær1ig fra de senere år, formodes alle at have været af undslupne fangenskabsfugle. 253

254 (CAMPBELL hun WATSON 1964). Litteratur: CAMPBELL, B. hun D. WATSON, 1964: The Oxford Book of Birds. London. 254