Tildeling af rehabiliteringsindsatser i Center for Kræft og Sundhed København en faglig vejledning

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Tildeling af rehabiliteringsindsatser i Center for Kræft og Sundhed København en faglig vejledning"

Transkript

1 1

2 KVALITETSDOKUMENTER I CKSK Forløbsbeskrivelse for rehabilitering i CKSK Tildeling af rehabiliteringsindsatser i CKSK en faglig vejledning Til politikere, ledere, medarbejdere, samarbejdspartnere Indeholder definitioner, lovgrundlag, teori, evidens Carina Nees og Karen Trier er ansvarlige for revision Til sundheds- og socialfaglige medarbejdere Anbefalinger ifm. vurdering og tildeling af indsatser Carina Nees og Karen Trier er ansvarlige for revision Indsatskatalog CKSK Til sundheds- og socialfaglige medarbejdere Beskrivelse af alle indsatser i CKSK Fagpersoner er ansvarlige for revision Instruks for dokumentation og registrering i CKSK Til sundheds-, socialfaglige og adm. medarbejdere Konkret anvisning til dokumentation Michelle Olsson og Karen Trier er ansvarlige for revision Tildeling af rehabiliteringsindsatser i Center for Kræft og Sundhed København en faglig vejledning Ansvarlig: Karen Trier og Carina Nees Godkendt: Januar 2015, Centerchef Jette Vibe-Petersen Næste revision: Januar

3 INDHOLD Formål med faglig vejledning... 4 Målgruppe... 4 Problemstilling... 4 Tildeling af rehabiliteringsindsatser... 4 Kontaktperson... 4 Tildeling af kontaktperson... 5 Kontaktpersonens opgave... 5 Anbefalinger ved behovsvurdering... 6 Første kontakt... 6 Forgæves kontakt... 6 Visitationssamtale... 6 Opfølgende samtale(r)... 7 Afsluttende samtale... 7 Telefonsamtaler... 7 Mål og handleplan... 8 Samtykke... 8 Eksterne samarbejdspartnere... 8 Pårørende og efterladte... 8 Kram... 9 Seksualitet... 9 Det tværfaglige rehabiliteringsteam... 9 Sårbare borgere Rehabilitering i palliativ fase Epikrise Anbefalinger ved tildeling af rehabiliteringsindsatser Holdaktiviteter Individuelle ydelser Afbud og udeblivelser Øvrige aktiviteter Kræftrådgivningen - kræftens bekæmpelses tilbud Kørsel Tolk Dokumentation og registrering Kvalitetsmåling Tabel 1. Kontaktpersonens opgaver Tabel 2. Diagnosespecifikke opmærksomhedspunkter Bilag 1. Støtte til livet med kræft Bilag 2. Oplysningsskema Bilag 3. Samtaleguide for kontaktpersoner Bilag 4. Huskeliste for kontaktpersoner ved brystkræftpatienter Bilag 5. Huskeliste for kontaktpersoner ved mundhule-halskræft patienter

4 FORMÅL MED FAGLIG VEJLEDNING Denne faglige vejledning er handlingsanvisende i forbindelse med tildeling af rehabiliteringsindsatser i Center for Kræft og Sundhed København (CKSK) og skal anvendes af medarbejdere og ledere, når der træffes beslutninger om fremgangsmåde ved iværksættelse og gennemførelse af rehabiliteringsforløb for henviste borgere. Formålet med vejledningen er at være beslutningsgrundlag for tildeling af indsatser til den enkelte borger samt bidrage til kvalitetssikring og en hensigtsmæssig koordinering af det samlede tværfaglige rehabiliteringsforløb i CKSK. Den faglige vejledning skal skabe tydelighed og gennemsigtighed i forhold til det faglige råderum ved tildeling af indsatser i CKSK, således at medarbejderne selvstændigt kan vurdere og prioritere rehabiliteringsindsatsen i deres daglige arbejde. Vejledningen er udarbejdet af medarbejdere og ledere fra centret på baggrund af erfaringer med gennemførelse af individuelt tilrettelagte rehabiliteringsforløb for kræftramte borgere og ud fra den foreliggende evidens på området. Endvidere er der taget udgangspunkt i Region Hovedstadens Samlet plan for implementering af forløbsprogram for rehabilitering og palliation i forbindelse med kræft. Det teoretiske og evidensmæssige grundlag, de sundhedspædagogiske tilgange og metoder samt definitioner af væsentlige begreber er beskrevet i Forløbsbeskrivelse for rehabilitering i Center for Kræft & Sundhed København. Vejledningen suppleres med et Indsatskatalog over alle rehabiliteringsindsatser i CKSK samt Instruks for dokumentation og registrering i CKSK med tilhørende navigationssedler. MÅLGRUPPE Målgruppen for den faglige vejledning er alle sundhedsprofessionelle og socialfaglige medarbejdere i CKSK, der har borgerkontakt og dermed varetager vurdering af kræftramte borgeres rehabiliteringsbehov. PROBLEMSTILLING I Center for Kræft og Sundhed København tilknyttes alle henviste borgere en sundhedsprofessionel kontaktperson, som har til opgave i samråd med borgeren at vurdere behov for og tildele rehabiliteringsindsatser samt koordinere borgerens samlede tværfaglige rehabiliteringsforløb i CKSK. TILDELING AF REHABILITERINGSINDSATSER Tildeling af rehabiliteringsindsatser i CKSK varetages af kontaktpersonen og skal ske på et ensartet tværfagligt grundlag, der tager udgangspunkt i International klassifikation af funktionsevne, funktionsevnenedsættelse og helbredstilstand (ICF). Hensigten med anvendelsen af ICF er, at alle henviste borgere modtager en helhedsorienteret vurdering af samme høje kvalitet og får tilbudt rette intervention på rette tidspunkt i forløbet. Kontaktperson Alle sundhedsprofessionelle medarbejdere fungerer som kontaktpersoner for henviste borgere og tildeler dermed rehabiliteringsindsatser. Medarbejderne har uddannelsesmæssig baggrund som sygeplejerske, fysioterapeut, ergoterapeut eller klinisk diætist. 4

5 Kontaktpersonen skal gennem individuelle samtaler og tildeling af indsatser understøtte udvikling af den enkelte borgers egenomsorg 1, empowerment 1 og helbredsrelaterede handlekompetence 1, så vedkommende bliver bedre rustet til at opstille personlige mål og realisere disse gennem kvalificeret og motiveret handling. Kontaktpersonen opfylder dermed centrets overordnede formål: at kræftramte borgere og deres pårørende oplever størst mulig tilpasning til et aktivt hverdagsliv med eller efter kræftsygdom og behandling. Tildeling af kontaktperson Samme dag som CKSK modtager en henvisning, visiterer de administrative medarbejdere borgeren til det team, som har specialviden om borgerens kræftdiagnose. På førstkommende teammøde er teamkoordinatoren ansvarlig for, at borgeren tildeles en kontaktperson. Ved tildelingen skal der, i det omfang det er muligt, tages hensyn til diagnose samt særlige behov eller ønsker, som måtte være anført på henvisningen. Skift af kontaktperson kan ske, hvis borgeren ønsker det eller problemstillingen kræver det samt, hvis den primære kontakt er til en anden end den tildelte kontaktperson. Der skiftes kun kontaktperson efter aftale med borgeren. Kontaktpersonens opgave Kontaktpersonens opgave er, med udgangspunkt i ICF s forståelsesramme, at foretage en systematisk afdækning, uddybende udredning og kvalificeret vurdering af borgerens rehabiliteringsbehov. I samspil med borgeren afdækkes ønsker og mål for rehabiliteringsforløbet, og gennem tildeling af rehabiliteringsindsatser tilrettelægges og koordineres borgerens tværfaglige forløb i CKSK. Borgeren vurderes individuelt ud fra den enkeltes livssituation, herunder livshistorie, sygdomserfaringer, hverdagsliv og fremtidsperspektiv. Kontaktpersonen skal være opmærksomhed på sammenhængen mellem kropslighed (kroppens formåen og ydeevne), forskellige typer af aktiviteter og de sociale relationer, som krop og aktiviteter involverer. Det er afgørende, at kontaktpersonen bringer sin ekspertviden om kræft, forebyggelse og sundhedsfremme i spil, da det er en forudsætning for udfoldelse af handlekompetence, at borgeren har den nødvendige viden. Kontaktpersonen skal derfor løbende vurdere, hvornår det er nødvendigt at fremlægge faktuel viden om betydning af livsstil (KRAM) i forhold til kræftsygdom og behandling. Vurderingen foregår i tæt samspil med borgeren, og kontaktpersonen skal tage udgangspunkt i Den Motiverende Samtale, således at den enkeltes ressourcer og behov understøttes bedst muligt med fokus på at bevare eller øge funktionsevne og deltagelse i hverdagslivet. Et kræftrehabiliteringsforløb i CKSK består af individtilpassede rehabiliteringsindsatser, da kræftramte borgere fremstår vidt forskellige, hvad angår alder, diagnose, sygdomsstadium og behandling, bivirkninger, komorbiditet samt fysisk-, psykisk- og social funktionsevne. Kontaktpersonens indsats leveres gennem minimum tre planlagte samtaler med borgeren i forløbet: visitationssamtale, opfølgningssamtale(r), afslutningssamtale samt evt. telefonsamtaler (tabel 1). Kontaktpersonen er ansvarlig for at indhente samtykke, udarbejde handleplan og sende epikrise til praktiserende læge samt ved behov inddrage pårørende og øvrige samarbejdspartnere. 1 For beskrivelse se Forløbsbeskrivelse for rehabilitering i Center for Kræft & Sundhed København 5

6 Kontaktpersonens tilgang Kontaktpersonen skal i mødet med borgeren tage afsæt i følgende: En professionel tilgang og attitude med anvendelse af sundhedsprofessionel viden og erfaring samt klinisk skøn En nærværende, fordomsfri og ligeværdig kommunikation med anvendelse af ikke-fagligt sprog En nysgerrig og anerkendende tilgang En ICF-baseret vurdering af borgerens funktionsevne og rehabiliteringsbehov med fokus på deltagelse i hverdagslivet Viden om kræftdiagnoser og kræftbehandling samt bivirkninger og følger hertil - såvel fysiske, psykiske, sociale som åndelige Anvendelse af sundhedsfremmende principper med fokus på den enkeltes og pårørendes ressourcer og muligheder En motiverende og coachende tilgang med udgangspunkt i Den Motiverende Samtale 1 Anvendelse af kommunikations- og kriseteorier ANBEFALINGER VED BEHOVSVURDERING I det følgende beskrives anbefalinger til brug for kontaktpersonen ved vurdering af borgerens behov for rehabiliteringsindsatser i CKSK. Anbefalingerne omhandler dels indholdet af de planlagte samtaler og dels særlige fokusområder for kontaktpersonens vurdering. Samtalerne understøttes af en Samtaleguide (bilag 3), der kan anvendes i de konkrete samtalesituationer som støtteredskab ved vurdering af rehabiliteringsbehov. Samtaleguiden indeholder spørgsmål, der sikrer en ICF-baseret vurdering af borgerens funktionsevne og rehabiliteringsbehov med fokus på deltagelse i hverdagslivet. Kontaktpersonen kan tildele alle indsatser i henhold til Indsatskataloget. Første kontakt Første kontakt til borgeren er telefonisk, hvor kontaktpersonen aftaler tid for en visitationssamtale. Herefter fremsendes indkaldelsesbrev og Støtte til livet med kræft (bilag 1) med Digital Post. Den første telefonsamtale med kontaktpersonen skal altid være booket via borgerens forløb i Sundhedsportalen. Forgæves kontakt Hvis kontaktpersonen efter tre forsøg ikke har opnået kontakt med borgeren, fremsendes brev Forgæves kontakt. 1. gang. Hvis der herefter ikke er opnået kontakt med borgeren fremsendes Forgæves kontakt. 2. gang, hvoraf det fremgår, at borgerens forløb i CKSK lukkes, såfremt borgeren ikke har kontaktet centret inden en angivet tidsfrist. Visitationssamtale Kontaktpersonen foretager ved visitationssamtalen en uddybende udredning samt vurdering og afklaring af borgerens fysiske, psykiske, sociale og eksistentielle rehabiliteringsbehov og ønsker. Den uddybende udredning foretages med udgangspunkt i ICF s forståelsesramme og ved hjælp af forberedelsesskema Støtte til livet med kræft (bilag 1), Oplysningsskema (bilag 2) samt ud fra Samtaleguide for kontaktpersoner i CKSK (bilag 3). Til borgere diagnosticeret med brystkræft eller mundhule-halskræft anvendes desuden Huskeliste for kontaktperson ved brystkræftpatienter (bilag 4) og Huskeliste for kontaktpersoner ved mundhule-halskræft patienter (bilag 5). Huskelisterne er kontaktpersonens arbejdsredskab til et hurtigt overblik over en række væsentlige forhold, når man skal identificere, vurdere og visitere. 6

7 Sammen med borgeren identificeres og prioriteres indsatsområder for rehabiliteringsforløbet, og der udarbejdes en tværfaglig handleplan. Der kan være situationer, hvor det ikke er muligt eller hensigtsmæssigt at udarbejde en plan for forløbet allerede ved visitationssamtalen, men hvor det udsættes til en senere planlagt samtale. Det kan fx dreje sig om forløb, hvor kræftbehandling er uafklaret eller under samtalesituationer, hvor borgeren fremtræder særligt krisepræget. Ved visitationssamtalen aftaler kontaktpersonen og borgeren, hvorledes den løbende kontakt skal foregå under forløbet. For nogle borgere er det hensigtsmæssigt og meningsfuldt, at der allerede ved visitationssamtalen aftales tid for opfølgningssamtale. For andre borgere kan der være behov for, at der i stedet aftales en telefonkontakt med henblik på planlægning af opfølgningssamtale på et senere tidspunkt. Opfølgende samtale(r) Handleplanen danner udgangspunkt for efterfølgende opfølgningssamtaler. Det er kontaktpersonens faglige vurdering, sammenholdt med borgerens ønsker og behov, der afgør, hvornår og hvor ofte der er behov for opfølgende samtaler. Under samtalerne skal der kontinuerligt foretages evaluering og evt. justering af handleplanen. Opfølgningssamtalerne kan, hvis det skønnes mest hensigtsmæssigt, foregå telefonisk. Kontaktpersonen skal ved samtalerne undervejs i rehabiliteringsforløbet præsentere borgeren for relevante tilbud, eftersom borgerens behov og ønsker kan være foranderlige gennem forløbet. Kontaktpersonen skal også informere om, hvor borgeren selv kan opsøge viden om tilbuddene. Afsluttende samtale Ved den afsluttende samtale evalueres det rehabiliteringsforløb, borgeren har gennemgået i CKSK. Evalueringen skal tage udgangspunkt i handleplanen og skal berøre borgerens fremtidige handlinger samt evt. forslag til fastholdelse af livsstilsændringer. I forbindelse med afslutning i CKSK skal kontaktpersonen være opmærksom på at informere om og evt. henvise borgeren til andre tilbud, hvis der måtte være behov for dette. Det kan fx dreje sig om henvisning til motionsvejleder, kontakt til visitator med henblik på hjælp i hjemmet, kontakt til palliativ afdeling eller hospice (via hospitalet eller praktiserende læge). Enkelte borgere kan have behov for en periode, hvor kontakten til CKSK holdes åben, således at vedkommende kan ringe til kontaktpersonen ved tvivlsspørgsmål. Der aftales i disse tilfælde en specifik dato for lukning af borgernes forløb, hvis der fra borgerens side ikke er taget kontakt. Forløb, hvor borgeren ikke benytter centrets tilbud, lukkes efter maksimalt 3 måneder. Telefonsamtaler Telefonkontakter varetages primært af kontaktpersonen og aftales individuelt mellem borger og kontaktperson. Der skal som minimum være booket en fremtidig telefonsamtale via borgerens forløb hos kontaktpersonen. Dette er gældende uafhængigt af, om vedkommende er tilknyttet en aktuel rehabiliteringsindsats i CKSK, eller der af forskellige årsager er en pause i forløbet. I de tilfælde, hvor en henvist borger grundet kræftsygdom/behandling ikke kan møde frem til visitationssamtale og/eller deltage i et forløb i centret, kan kontaktpersonen tilbyde et samtaleforløb bestående af telefonsamtaler. Formålet med et tele-samtaleforløb kan være at yde rådgivning i forhold til hverdagsliv, fremme borgerens muligheder/motivation for senere deltagelse i centrets aktiviteter og/eller skabe tryghed og håb i en kompleks situation. Sådanne samtaler skal være booket via borgerens forløb. 7

8 Mål og handleplan I handleplanen angives borgerens mål for rehabiliteringsforløbet med fokus på borgerens deltagelse i hverdags- og arbejdslivet. Handleplanen skal beskrive, hvorledes de tildelte indsatser i centret, og borgerens egne tiltag uden for centret, kan understøtte målet med borgerens rehabiliteringsforløb. At opstille mål for et rehabiliteringsforløb til kræftramte borgere kan være vanskeligt, da kræftsygdom, behandling og følger hertil kan være meget uforudsigelige og omskiftelige. Formålet med rehabiliteringsindsatsen kan derfor skifte mellem at være af forebyggende, genoptrænende og/eller vedligeholdende karakter. Samtykke Ved visitationssamtalen indhentes samtykke. Kontaktpersonen skal sikre sig, at borgeren er indforstået med handleplanen for forløbet og har givet samtykke til, at CKSK med relevante samarbejdspartnere må udveksle oplysninger om helbredsforhold, der har relation til kræftsygdom og -behandling. Ved genhenvisning eller forløb ud over et år skal kontaktpersonen indhente nyt samtykke. Ifølge Sundhedslovens 15 må ingen behandling indledes eller fortsættes uden patientens informerede samtykke. Det betyder, at borgeren altid skal informeres om indsatsens indhold samt hvor, hvornår og hvor hyppigt indsatsen foregår. Eksterne samarbejdspartnere Ved udarbejdelse af handleplan og tildeling af rehabiliteringsindsatser kan det være nødvendigt, at kontaktpersonen indhenter oplysninger om borgerens aktuelle sygdoms- og behandlingssituation via behandlende kræftafdeling eller egen læge. Særligt hvis der er behov for vurdering af restriktioner og/eller kontraindikationer i forhold til tildelte indsatser. Kontaktpersonen skal efter visitationssamtalen, og med borgerens accept, kort informere den praktiserende læge om borgerens rehabiliteringsplan i CKSK. Kontakt med praktiserende læge og evt. med behandlende afdeling sker via elektronisk korrespondancemeddelelse jvf. Instruks E- kommunikation. Såfremt der skal udarbejdes forløbsnotat til Jobcenter eller tages kontakt til borgerens arbejdsplads, drøfter kontaktpersonen sagen med centrets socialrådgiver, og der lægges ud fra den konkrete situation plan for, hvem der tager kontakt og hvornår. Det samme kan gøre sig gældende ved behov for kontakt med øvrige instanser i kommunen fx vedr. behov for hjemmepleje. Pårørende og efterladte Pårørende inviteres altid med til visitationssamtalen, hvor kontaktpersonen sammen med borgeren og den/de pårørende afdækker ønsker og behov for den pårørendes deltagelse i borgerens rehabiliteringsforløb. Pårørende har altid mulighed for at deltage i individuelle ydelser, men som udgangspunkt ikke i holdtilbud. Kontaktpersonen er ansvarlig for løbende at informere om de muligheder, pårørende og efterladte har for at modtage rådgivning via Kræftens Bekæmpelse. Kontaktpersonen kan også selv tilbyde individuelle samtaler med såvel pårørende som efterladte, hvis de ønsker det. Kontaktpersonen skal have særlig fokus på børn og unge, der er pårørende til kræftpatienter og skal i samråd med borgeren vurdere, om der er behov for en særlig indsats, hvor der ud over tilbud i Kræftens Bekæmpelse kan henvises til Børn, Unge og Sorg. 8

9 KRAM Da CKSK arbejder både forebyggende og sundhedsfremmende, skal kontaktpersonen sikre, at borgerens helbredsrelaterede livsstil i forhold til Kost, Rygning, Alkohol og Motion (KRAM) indgår i vurderingen af borgerens rehabiliteringsbehov. Vurderingen foretages af kontaktpersonen enten ved visitationssamtalen og/ eller fortløbende ved opfølgningssamtalerne. Kontaktpersonen afdækker borgerens KRAM risikoprofil gennem dialog, oplysningsskemaet og Støtte til livet. I samråd med borgeren afdækkes behov, ønsker og motivation for ændring af livsstil i en sundhedsfremmende retning. Kontaktpersonen skal tage udgangspunkt i Sundhedsstyrelsens anbefalinger og tildele de nødvendige indsatser. KRAM risikoprofil Sundhedsstyrelsens Rehabiliteringsindsatser anbefalinger BMI over 25 eller under 19 BMI mellem Diætvejledning individuelt Kogeskole Deltagelse i fysisk aktivitet Rygning Rygestop Rygeafvænningsforløb individuelt i CKSK Gruppetilbud i Københavns Kommune Alkoholindtag udover 7/14 genstande pr. uge Manglende fysisk aktivitet For hhv. kvinder og mænd er der lav risiko for sygdom ved 7/14 genstande pr uge og høj risiko for sygdom ved 14/21 genstande pr uge Max 5 genstande ved samme lejlighed Fysisk aktivitet mindst 30 minutter dagligt med moderat til høj intensitet. Mindst 2 gange om ugen fysisk aktivitet med høj intensitet af mindst 20 minutters varighed. Aktiviteter der øger knoglestyrke og ledbevægelighed. Samtale om alkoholvaner individuelt i CKSK Vejledning om Københavns Kommunes tilbud Fysisk træning på hold Vejledning ved fysioterapeut Motivation til / rådgivning om fysisk aktivitet i hverdagen Henvise til Motionsvejleder Seksualitet Alle kontaktpersoner skal indbyde til en samtale om seksualitet, der som minimum skal omhandle, hvorvidt patienten har potentielle og/eller aktuelle problemer i forhold til seksualitet. Ved behov er der mulighed for at henvise til en individuel samtale med nøgleperson med spidskompetence på området. Det tværfaglige rehabiliteringsteam Det tværfaglige rehabiliteringsteam skal inddrages, når beslutninger vedrørende borgerens forløb nødvendiggør inddragelse af flere eller andre fagkompetencer end de, kontaktpersonen besidder. Inddragelsen kan ske på de daglige mini-teammøder, ved den månedlige patientkonference eller i supervisionsforum. Det kan både dreje sig om at få en uddybende fagspecifik vurdering af borgeren og dennes problemstillinger ved fx en individuel vurdering af borgeren, eller det kan være med henblik på faglig vejledning/sparring for medarbejderen selv. For at borgeren skal opleve kontinuitet, koordination og sammenhæng i rehabiliteringsforløbet, skal det tværfaglige team have afsat tid til sparring, sikre at der er et højt indbyrdes informationsniveau og anvende ICF som fællessprog. Kontaktpersonen skal inddrage teamet ved sårbare borgere og borgere i livsforlængende palliativ behandling. I team 3 skal alle borgere med hjerne- og mundhule-halskræft vurderes på tirsdagsteamkonference, hvor socialrådgiver deltager, og der anvendes tværfaglig tjekliste til borgere med mundhule-halskræft. 9

10 Sårbare borgere Kontaktpersonen skal have skærpet opmærksomhed på borgere, der er særligt sårbare. Det kan fx dreje sig om borgere, der har multisygdom og komplekse problemstillinger relateret hertil eller borgere med komplekse sociale problemstillinger, arbejdsløshed, psykisk sygdom, manglende netværk, tidligere eller nuværende misbrug af alkohol eller stoffer. Derudover kan der forekomme særlig sårbarhed hos unge under uddannelse, enlige forældre eller andre, der i forbindelse med kræftsygdom eller behandling er kommet ud i en arbejds- eller familiemæssig krise. Sårbare borgere kan have komplekse problemstillinger med behov for særlig støtte og rådgivning undervejs i rehabiliteringsforløbet. Derfor skal kontaktpersonen inddrage det tværfaglige rehabiliteringsteam, centrets socialrådgiver og evt. andre samarbejdspartnere med det formål, at borgeren sikres bedst mulig hjælp. Rehabilitering i palliativ fase Borgere kan på henvisningstidspunktet være diagnosticeret med uhelbredelig kræftsygdom og være i tidlig eller sen palliativ fase, eller kræftsygdommen kan progrediere undervejs i rehabiliteringsforløbet. Kontaktpersonen skal derfor gennem hele borgerens forløb være opmærksom på udvikling af eller tilbagefald af kræftsygdommen, hvilket kan medføre behov for kontakt til det specialiserede palliative niveau eller behov for information om orlov i relation til alvorlig sygdom og terminale forløb. Afhængigt af borgerens behov og ønsker kan kontaktpersonen tildele alle indsatser i CKSK. Formål med indsatsen i den palliative fase vil ofte være dels vedligeholdelse af funktionsniveau eller udskydelse af en uundgåelig funktionsnedsættelse, dels at give borgeren håb og tryghed, således at aktiviteter og deltagelse i hverdagslivet bevares i det omfang, det er muligt. Epikrise Efter endt rehabiliteringsforløb skal kontaktpersonen udarbejde en epikrise, som efter aftale med borgeren sendes til egen læge (evt. til behandlende afdeling, hvis det skønnes hensigtsmæssigt). Epikrisen skal orientere om de rehabiliteringsindsatser, der er igangsat under forløbet, og aftaler, der er lavet for fremtiden, skal beskrives. Det skal også fremgå, om der er ting, som praktiserende læge bør følge op på (se Instruks E-kommunikation). Hvis borgeren er afgået ved døden, eller kontaktpersonen grundet særlige omstændigheder vælger ikke at sende epikrise, skal dette dokumenteres i journalen. ANBEFALINGER VED TILDELING AF REHABILITERINGSINDSATSER Rehabiliteringsindsatser i CKSK består af holdaktiviteter og individuelle ydelser. Formål, indhold og evt. kriterier for deltagelse fremgår af Indsatskataloget. Kontaktpersonen kan tildele forskellige rehabiliteringsindsatser under hensynstagen til, at kriterier for deltagelse overholdes. Tildeling af indsatser sker ved, at kontaktpersonen booker borgeren på holdaktiviteten eller booker en individuel ydelse via borgerens forløb i Sundhedsportalen. Tilmelding fortages altid efter aftale med borgeren og med udgangspunkt i dennes behov og opstillede mål for rehabiliteringsforløbet. Holdaktiviteter Kontaktpersonen skal inden tilmelding til en holdaktivitet vurdere, hvorvidt borgeren er egnet til og vil få udbytte af deltagelse på hold. Ved tildeling af patientundervisning skal kontaktpersonen grundigt afdække borgerens behov og ønsker, så vedkommende tilmeldes rette tilbud. Ved tildeling af fysisk aktivitet på hold er det vigtigt, at kontaktpersonen gennem dialog afdækker borgerens egnethed til at deltage i fysisk aktivitet. Der skal samtidigt være fokus på borgerens 10

11 interesse for at lære at træne, da det - afhængigt af sygdomsstatus - kan være en vigtig komponent i forhold til at opretholde et aktivt hverdagsliv fremover. Individuelle ydelser Individuelle ydelser tilbydes, når kontaktpersonen vurderer, at borgerens behov og ønsker ikke kan dækkes af holdaktiviteterne, eller når der er et særligt behov for en individuel vurdering eller behandling. Ved tildeling af individuelle ydelser skal kontaktpersonen udarbejde et oplæg til den medarbejder, der skal forestå den individuelle indsats. Oplægges skrives i et forløbsnotat i Sundhedsportalen og skal indeholde en beskrivelse af borgerens problem samt formål med den individuelle ydelse. Afbud og udeblivelser Kontaktpersonen er ansvarlig for, at borgeren bliver bekendt med proceduren for afbud og udleverer visitkort og mødekort med oplysninger om mailadresse og telefonnummer til den medarbejder, der er booket en aftale hos. Ved introduktion til træning informeres borgeren om, at evt. afbud til træning skal gives til kontaktpersonen via telefon, sms eller mail. Kontaktpersonen er ansvarlig for, at vedkommende slettes fra den pågældende aftale. Ved kontaktpersonens fravær skal han/hun ved tilbagevenden til arbejdet være opmærksom på mails og beskeder med afbud og ændre registreringerne bagud i den angivne periode. Mere end tre udeblivelser i løbet af en måned medfører, at borgerens fremtidige bookinger på holdet slettes. Kontaktpersonen skal i den forbindelse kontakte borgeren med oplysning om dette og invitere til en opfølgningssamtale omkring plan for fremtidigt træningsforløb. Øvrige aktiviteter Ud over holdaktiviteter og individuelle ydelser tilbyder CKSK en række foredrag, ungeaftener mv., hvor alle kan tilmelde sig. Det gælder både borgere med et forløb i CKSK og borgere, der ikke er tilknyttet CKSK. Desuden har pårørende også mulighed for at deltage. Tilmelding til de forskellige aktiviteter foregår via centrets administrative personale. Kræftrådgivningen - Kræftens Bekæmpelses tilbud Alle borgere henvist til forløb i CKSK kan benytte Kræftrådgivningens tilbud i overensstemmelse med beskrivelse i indsatskatalog. Ligeledes kan familie og øvrige pårørende, uafhængigt af deres bopælskommune, altid kontakte rådgivningen for tilbud. Kørsel Alle henviste borgere, der er bosat i Københavns Kommune, og som har behov for kørsel, kan tilbydes dette. Det er kontaktpersonen, der ved første telefonkontakt afdækker behovet. Under visitationssamtalen og videre gennem borgerens forløb skal der følges op på, hvorvidt der fortsat er behov for kørsel, eller om borgeren bliver i stand til selv at varetage transport til/fra centret. Hos borgere, der deltager i et fysisk træningsforløb, bør det i dialog mellem borger og kontaktperson vurderes, om træningsindsatsen kan målrettes, så vedkommende bliver i stand til at klare transporten selvstændigt på et aftalt tidspunkt i rehabiliteringsforløbet. Tolk Behov for tolkebistand kan være anført på henvisning til CKSK. Kontaktpersonen revurderer dette ved første telefonkontakt og afdækker ved visitationssamtalen det fremadrettede behov. Alle henviste borgere med anden etnisk baggrund, hvor sprogbarrierer kan være bremsende i forhold til udbyttet af en individuel samtale, skal tilbydes tolkebistand. Afhængigt af den planlagte samtales karakter kan dansktalende pårørende alternativt bistå. Det er den samme individuelle ydelse på 11

12 samme antal minutter, der tildeles uafhængigt af, om der medvirker tolk eller ej. Ved tildelingen noteres på selve ydelsen, hvorvidt der er bestilt tolk, ligesom det noteres i journalen. For bestilling af tolk se Instruks Tolkebistand (bilag 6). Dokumentation og registrering De faglige vurderinger samt oplysninger fra borgeren eller samarbejdspartner, der gennem hele borgerens rehabiliteringsforløb danner baggrund for kontaktpersonens tildeling af indsatser, skal dokumenteres i borgernes elektroniske patientjournal i Københavns Kommunes Omsorgssystem (Sundhedsportalen). Alle tildelinger af indsatser dokumenteres ved at booke borgeren til holdaktivitet eller individuel ydelse. Samtaler med pårørende og efterladte dokumenteres ligeledes i borgerens journal. Kontaktpersonen skal i forbindelse med visitationssamtalen dokumentere alle oplysninger fra Oplysningsskema (bilag 2) i Sundhedsportalen i henhold til Instruks for dokumentation og registrering. Det tjekkes, at alle stamdata er udfyldt (fx mobilnummer og mailadresse), og om der er angivet oplysninger på pårørende. KVALITETSMÅLING Den faglige vejledning skal følges, og et succeskriterium er, at de faglige vurderinger samt oplysninger fra borgeren eller samarbejdspartnere er udfyldt i 95 % af tilfældene, hvilket er centrets tidligere fastlagte overordnede mål for kvalitet i arbejdet. Der vil blive foretaget tre typer af kontrol /kvalitetssikring: Ledelsen gennemgår tre gange årligt dokumentation/registrering ud fra Instruks for dokumentation og registrering i Center for Kræft og Sundhed København. Dette vil finde sted i april, august og december måned. For hver kontaktperson udvælges 4 vilkårlige borgere, og den enkelte kontaktperson får efterfølgende en tilbagemelding. To gange om året skal alle kontaktpersoner have en kollega med til en visitationssamtale. Kollegaen skal være fra en anden faggruppe end den, medarbejderen tilhører. Fokus er på, om kontaktpersonen følger de udstukne retningslinjer i den faglige vejledning. To gange om året skal hver kontaktperson gennemgå en af sine mere komplekse patienter med teamet, og fokus skal her være på overholdelse af den faglige vejledning og opfyldelse af indsatskatalogets angivelse af, hvem der kan tildeles indsatsen. For at sikre, at den enkelte medarbejder har de nødvendige kompetencer til at foretage de faglige vurderinger, beskrevet i den faglige vejledning, vil der i løbet af 2015 blive udviklet et kompetenceudviklingsskema til anvendelse ved den årlige MUS samtale. 12

13 TABEL 1. KONTAKTPERSONENS OPGAVER Hvornår Første kontakt Visitationssamtale Opfølgningssamtale Afslutningssamtale Telefonsamtaler Telefonisk 2-5 hverdage efter modtagelse af henvisning Tilstræbes afholdt en uge efter første kontakt Minimum én samtale afholdt max. tre måneder efter første samtale. Gerne flere samtaler efter behov Varighed* 15 minutter 1 time ½-1 time 1 time 15 minutter Aftales individuelt, men der skal som minimum være booket en fremtidig telefonsamtale hos kontaktpersonen Formål (hvorfor) Mål (hvad) Indhold Oplyse om, at CKSK har modtaget henvisningen og etablere kontakt. Aftale tid til visitationssamtale og informere om mulighed for at have pårørende med til samtalen. Fremsende med digital-post: Indkaldelsesbrev Støtte til livet med kræft Evt. rekvirering af tolk / kørsel Vurdere og afklare behov for og ønsker til rehabilitering. Udarbejde handleplan med mål og tildele indsatser for forløb i CKSK Vurdering skal tage udgangspunkt i: Kræftsygdom Kræftbehandling Bivirkninger/følger Psykosocial status Livsstil (KRAM) Oplevede behov Ønsker og motivation Oplysningsskema Støtte til livet med kræft Vurdere det samlede rehabiliteringsforløb indtil aktuelle, herunder status for kræftsygdom og behandlingsforløb Evaluere og justere handleplan, herunder opnåelse af mål og behov for yderligere interventioner Evaluering og justering af mål og handleplan i forhold til opnåelse af kortsigtede delmål og langsigtede mål samt vurdering af behov for yderligere intervention fx viderehenvisning til motionsvejleder Evaluere det samlede rehabiliteringsforløb samt plan for fremtiden Evaluere handleplan og opnåelse af mål, samt tale om mål og handlinger for fremtiden Evaluering skal tage udgangspunkt i: Handleplan Tilrettelæggelse Gennemførelse Forslag til ændringer Fastholdelse af livsstilsændringer Fremtidige handlinger Evt. henvise til motionsvejleder Rådgivning og/eller skabe motivation, tryghed, håb Indhente samtykke Borgeren måles og vejes Epikrise til egen læge og evt. behandlende afdeling Kort meddelelse til egen læge om rehabiliteringsstart * Den angivne tid er den maximale ATA-tid, dvs. kun den tid, der bruges sammen med borgeren ved selve samtalen. Tidsforbrug til forberedelse, administration mv. er ikke inkluderet. 13

14 TABEL 2. DIAGNOSESPECIFIKKE OPMÆRKSOMHEDSPUNKTER Kræftdiagnose Kræft i hals/mundhule Kræft i underlivet Kræft i testikel, blære og prostata (sidstnævnte ofte med knoglemetastaser) Kræft i CNS Kræft i pancreas Kræft i bryst. Kræft i oesophagus/cardia Opmærksomhedspunkter Borgere diagnosticeret med kræft i hals og mundhule skal som udgangspunkt ses individuelt af fysioterapeut eller ergoterapeut med specialviden på området (team 3). Der foretages vurdering af dysfagi samt instruktion i øvelser, inden borgeren kan tilmeldes træningshold. Obs at borgere med kræft i hals/mundhule også skal ses af diætist. Kontaktpersonen er ansvarlig for oprettelse af tværfaglig Huskeliste ved mundhule-halskræft patienter (bilag 5). Borgere behandlet for underlivskræft kan have behov for at blive set individuelt af fysioterapeut med specialviden om følgevirkninger til behandlingen (team 1). Kontaktpersonen bør spørge ind til problemer omkring kontinens, tørhed, seksuelt samvær, hedeture, infektion, smerter samt funktion af mave/tarm. Ved problemer med vandladning eller afføring kan patienten tilbydes tid til individuel fysioterapi mhp. samtale, rådgivning eller træningsinstruktion. Ved problemer i forhold til seksuel funktion kan borgeren tilbydes tid til dialog om muligheder og evt. bækkenbundstræning. Dette varetages af fysioterapeut med specialviden på området (team 1). Ved problemer med hukommelse, koncentration, planlægning mv. kan patienten tilbydes individuel ergoterapeutisk vurdering, evt. hjemmevurdering, hvis dette skønnes nødvendigt. Borgere diagnosticeret med kræft i pancreas skal som udgangspunkt altid ses af diætist med henblik på vurdering af kostindtag og mulige fordøjelsesproblemer. Der indhentes oplysninger om: Højde, vægt og vægtudvikling. Omfang af operation: ingen op., fjernelse af hele pancreas, den distale del, caput, del af ventriklen, tolvfingertarm, galdeblære eller øvrige organer Symptomer på eller kendt behandling af diabetes; diarre, fedtmalabsorption, dumping Er borgeren i behandling med insulin, Enzymer(creon), B12, D vitamin? Navn og telefonnummer på kontaktsygeplejerske skal være oplyst. Borgeren spørges ind til operationstype (mastektomi, lumpektomi eller evt. onkoplastik) samt indgreb i axil (sentinel node eller axildissektion dvs. mere end 3 lymfeknuder). Postoperative problemer afdækkes, såsom seromdannelse, bevægeindskrænkning, infektion eller smerter. Notaterne skrives under visitation i SP, og overføres som notat ved booking til hold for brystopererede. Der kan ved særlige problemstillinger være behov for individuel fysioterapeutisk vurdering/behandling inden tildeling af vanlig intervention (dvs. hold for brystopererede og screening). Kontaktpersonen er ansvarlig for oprettelse af tværfagligt Huskeliste ved brystkræft patienter (bilag 4). Ved problemer med spisning, vægttab, dumping skal der tilbydes individuel diætistvejledning. 14

15 BILAG 1. STØTTE TIL LIVET MED KRÆFT 15

16 16

17 BILAG 2. OPLYSNINGSSKEMA 17

18 18

19 19

20 BILAG 3. SAMTALEGUIDE FOR KONTAKTPERSONER Kontaktpersonens ansvar Tidsramme for samtale overholdes En god start/åbning har positiv effekt på hele samtalen Professionel og empatisk tilgang gennem hele samtalen Anerkendelse af borgerens oplevede behov, holdninger, tanker og ønsker for samtalen Støtte borgeren i at prioritere ud fra, hvad han/hun synes er vigtigst Hjælpe borgeren til at være realistisk Undgå konfrontation og modstand i samtalen Holde pauser undervejs, så borgeren får tid til selv at komme på banen Uddybende spørgsmål kan indledes med: Hvem, Hvornår, Hvordan og Hvad Selve samtalen Tager udgangspunkt i: Den motiverende samtale Borgerens oplevede behov Kontaktpersonens ekspertviden om forebyggelse og sundhedsfremme Kontaktpersonen præsenterer sig selv og rammerne for samtalen, fx: Jeg hedder xx og er xx her. Jeg vil gennem dit rehabiliteringsforløb være din kontaktperson i centret Formålet med vores samtale i dag er at afklare, hvilke tilbud her i centret, du kunne få gavn af i dit kræftrehabiliteringsforløb Kontaktpersonen fortæller kort om indhold i samtalen: At den tager udgangspunkt i dét, borgeren har været igennem/skal igennem i sit sygdoms-/behandlingsforløb, med inspiration fra oplysningsskema og Støtte til livet med kræft At den kommer omkring de ting, centret kan tilbyde, når og hvis det bliver aktuelt At der afslutningsvis udarbejdes en plan for forløbet i centret Indledende spørgsmål kan være: Jeg vil gerne høre lidt om, hvordan dit forløb har været indtil nu? Hvad har du eventuelt af forventninger til denne samtale? Hvad tænker du, at vi kan gøre for dig? Hvad kunne du tænke dig, at vi støtter dig i? Hvordan var det at udfylde skemaet? Spørgsmål i samtalen Følgende spørgsmål kan være nødvendige for kontaktpersonen at stille undervejs i samtalen, for at kunne danne sig et indtryk af borgerens rehabiliteringsbehov. Sygdomsspecifikt (ICF: Kroppen funktioner og anatomi) Er din nuværende kræftsygdom ny eller har du tilbagefald af samme kræftsygdom? Hvilken behandling har du modtaget indtil nu? Hvad er der planlagt fremover? Oplever du problemer eller særlige udfordringer i hverdagen i forbindelse med kræftsygdom og behandling? Er der noget, der i særlig grad bekymrer dig, og som du kunne have brug for støtte til? Lider du af andre sygdomme? Får du nogen medicinsk behandling for andre sygdomme? Socialt (ICF: Omgivelsesfaktorer / Deltagelse) Hvad er din uddannelsesmæssige baggrund? Hvad er din beskæftigelse før sygdom / beskæftigelse nu? Hvilke fritidsinteresser har du / hvad kan du lide at bruge din tid på? 20

Generel forløbsbeskrivelse

Generel forløbsbeskrivelse Generel forløbsbeskrivelse Udarbejdet af Godkendt af/dato Arbejdsgruppen for det tværsektorielle samarbejde om rehabilitering og palliation i forbindelse med kræft Styregruppe/15.03.2015 Revisionsdato

Læs mere

Udarbejdet af DK, oktober 2011. Version 1.1 1

Udarbejdet af DK, oktober 2011. Version 1.1 1 GENEREL INFORMATION OM KEMOTERAPI At få en kræftsygdom kan vende op og ned på mange forhold i livet. Mange spørgsmål melder sig og det er helt almindeligt, at de dukker op, når du har forladt lægen og

Læs mere

SUNDHEDSCENTRET HOLBÆK KOMMUNE TILBYDER DIG STØTTE

SUNDHEDSCENTRET HOLBÆK KOMMUNE TILBYDER DIG STØTTE SUNDHEDSCENTRET HOLBÆK KOMMUNE TILBYDER DIG STØTTE Hvis du har udfordringer med: Livsstil - Rygning - Vægten - Kronisk sygdom Angst og depression - Smerter - KOL - Hjertet Kræft - Ryggen - Diabetes Kontakt:

Læs mere

FAGPROFILER FOR ERGO OG FYSIOTERAPEUTER I TRÆNINGSOMRÅDET IKAST-BRANDE KOMMUNE

FAGPROFILER FOR ERGO OG FYSIOTERAPEUTER I TRÆNINGSOMRÅDET IKAST-BRANDE KOMMUNE FAGPROFILER FOR ERGO OG FYSIOTERAPEUTER I TRÆNINGSOMRÅDET IKAST-BRANDE KOMMUNE Indledning Fagprofilen for ergo- og fysioterapeuter i Ikast-Brande Kommunes træningsområde er et samarbejdsredskab. Den danner

Læs mere

Kursus i social rådgivning Kræftens Bekæmpelse. Kursus i social rådgivning af kræftpatienter

Kursus i social rådgivning Kræftens Bekæmpelse. Kursus i social rådgivning af kræftpatienter Kursus i social rådgivning Kræftens Bekæmpelse Kursus i social rådgivning af kræftpatienter Kursus i social rådgivning af kræftpatienter Fordi kommunikationen mellem kræftpatienterne og kommunen forbedres

Læs mere

Resume af forløbsprogram for depression

Resume af forløbsprogram for depression Resume af forløbsprogram for depression Forløbsprogram for depression indeholder en række anbefalinger. I det følgende beskrives centrale anbefalinger. Derefter opsummeres kommunernes ansvar- og opgaver.

Læs mere

Et kursus om kræft, behandling, mad, søvn, trivsel og fysisk aktivitet

Et kursus om kræft, behandling, mad, søvn, trivsel og fysisk aktivitet Et kursus om kræft, behandling, mad, søvn, trivsel og fysisk aktivitet til kræftramte borgere i Fredensborg Kommune Mange oplever, at de mister kontrol og handlemulighed i hverdagen, når de får kræft.

Læs mere

Aftaler om IT understøttelse

Aftaler om IT understøttelse VI SAMLER KRÆFTERNE Dato: 1. maj 2015 Version: 3 Revision: revideret 5. august 2015 Aftaler om IT understøttelse De eksisterende nationale kommunikationsredskaber inden for sundhedsvæsenet (MedCom-standarderne)

Læs mere

Implementering af Forløbsprogrammerne i Lyngby-Taarbæk Kommune

Implementering af Forløbsprogrammerne i Lyngby-Taarbæk Kommune Implementering af Forløbsprogrammerne i Lyngby-Taarbæk Kommune Landskursus for Diabetessygeplejersker Charlotte Dorph Lyng Projektleder, sygeplejerske Fredericia 3.november 2012 Hvordan startede det?

Læs mere

Indledning. Godkendt af Sundhed- og omsorgschef Kirstine Markvorsen efter høring i HMU den 11.09.2013. Revision foregår mindst hvert andet år.

Indledning. Godkendt af Sundhed- og omsorgschef Kirstine Markvorsen efter høring i HMU den 11.09.2013. Revision foregår mindst hvert andet år. 1 Indledning Stilling som Social- og sundhedshjælper og Social- og sundhedsassistent beskriver faggruppernes opgaver og ansvarsområder i Sundhed og Omsorg, Aarhus Kommune. Stillingsbeskrivelserne er struktureret

Læs mere

Erfaren kommunes kompetenceudvikling af mindre erfaren kommune. - en succes ved rehabilitering af borgere med kræft

Erfaren kommunes kompetenceudvikling af mindre erfaren kommune. - en succes ved rehabilitering af borgere med kræft Erfaren kommunes kompetenceudvikling af mindre erfaren kommune - en succes ved rehabilitering af borgere med kræft Sygeplejerske Karin Birtø 1, sygeplejerske Anne Friis 2 og centerchef Jette Vibe-Petersen

Læs mere

Lov om Social Service 86

Lov om Social Service 86 KVALITETSSTANDARD FOR TRÆNING 2012 Lov om Social Service 86 Genoptræning Vedligeholdende træning Selvtræning Godkendt af Byrådet den 1 Kvalitetsstandard for træning Blå farve betyder at det skal slettes

Læs mere

Midler til løft af ældreområdet

Midler til løft af ældreområdet Midler til løft af ældreområdet 1. Styrket rehabiliterings- og genoptræningsindsats Formålet med indsatsen Planlagte aktiviteter Initiativets målgruppe Økonomi Styrke rehabilieringsindsatsen Forbedring

Læs mere

REHABILITERING I PRAKSIS

REHABILITERING I PRAKSIS Besvarelse af Sygekassernes Helsefonds prisopgave om rehabiliteringsforløb, 2009 REHABILITERING I PRAKSIS Rehabiliteringssygeplejerske Karin Birtø Kommunikationsmedarbejder Line Wadum Centerchef Jette

Læs mere

BRUGERUNDERSØGELSE 2014 CENTER FOR KRÆFT OG SUNDHED KØBENHAVN

BRUGERUNDERSØGELSE 2014 CENTER FOR KRÆFT OG SUNDHED KØBENHAVN BRUGERUNDERSØGELSE 2014 CENTER FOR KRÆFT OG SUNDHED KØBENHAVN Sundheds- og Omsorgsforvaltningen - Brugerundersøgelse 2014: Center for Kræft og Sundhed København 1 Brugerundersøgelse 2014 Center for Kræft

Læs mere

Livet med kræft - hvad kan jeg selv gøre? - hvor får jeg hjælp?

Livet med kræft - hvad kan jeg selv gøre? - hvor får jeg hjælp? Livet med kræft - hvad kan jeg selv gøre? - hvor får jeg hjælp? Maja Schick Sommer Fysioterapeut, cand.scient.san., Ph.d stud. Carina Nees Fysioterapeut, Master i Idræt og Velfærd Center for Kræft og Sundhed,

Læs mere

Koordinering og kvalitet i den komplekse neuro-rehabilitering

Koordinering og kvalitet i den komplekse neuro-rehabilitering Koordinering og kvalitet i den komplekse neurorehabilitering Møder du i dit arbejde med neurorehabilitering muren på vej op ad bjerget eller på vej ned ad bjerget? Krav, udfordringer og muligheder i neurorehabiliteringen,

Læs mere

Hjerneskadecentret Det Intensive Tilbud

Hjerneskadecentret Det Intensive Tilbud Hjerneskadecentret Det Intensive Tilbud Hjerneskadecentrets Intensive Tilbud MÅLGRUPPE Personer over 18 år i den erhvervsaktive alder, der har pådraget sig en hjerneskade som ung eller voksen, og som følge

Læs mere

Boliger til midlertidig ophold Lov om Social Service 84 stk.2

Boliger til midlertidig ophold Lov om Social Service 84 stk.2 Sundhed & Omsorg Kvalitetsstandarder Kvalitetsstandard Lovgrundlag Visitation Målgruppe Boliger til midlertidig ophold Lov om Social Service 84 stk.2 Alle kan henvende sig direkte til Sundhed & Omsorgs

Læs mere

Kvalitetsstandard 85

Kvalitetsstandard 85 Baggrund og formål Social og Sundhedsforvaltningen i Middelfart Kommune har siden primo 2013 arbejdet med kvalitet, udvikling og styring af 107 og 85 indenfor handicap og psykiatriområdet. Det overordnede

Læs mere

angst og social fobi

angst og social fobi Danske Regioner 29-10-2012 Angst og social fobi voksne (DF41 og DF40) Samlet tidsforbrug: 15 timer Pakkeforløb for angst og social fobi DANSKE REGIONER 2012 / 1 Forord I psykiatrien har vi kunnet konstatere

Læs mere

områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015

områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015 områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015 41 42 43 S Strategiarbejde Indsats navn Fysioterapi til personer med psykisk sygdom Hovedansvarlig Fysioterapeut Helen Andersen Strategitema

Læs mere

Kvalitetsstandard for genoptræning

Kvalitetsstandard for genoptræning Fredensborg Kommune Ældre og Handicap Kvalitetsstandard for genoptræning Sundhedsloven 140 2015 Indledning Fredensborg Kommune tilbyder genoptræning * til borgere, som har tabt funktionsevne i forbindelse

Læs mere

Delprojektbeskrivelse meningsfuld hverdag med demens - rehabilitering til borgere med demens

Delprojektbeskrivelse meningsfuld hverdag med demens - rehabilitering til borgere med demens Delprojektbeskrivelse meningsfuld hverdag med demens - rehabilitering til borgere med demens Befolkningsprognosen viser, at der på landsplan bliver flere ældre. I takt med en stigende andel af ældre i

Læs mere

Uddannelse af Ergoterapeuter og Fysioterapeuter og Rehabilitering. Hans Lund lektor, studieleder Syddansk Universitet professor Høgskolen i Bergen

Uddannelse af Ergoterapeuter og Fysioterapeuter og Rehabilitering. Hans Lund lektor, studieleder Syddansk Universitet professor Høgskolen i Bergen Uddannelse af Ergoterapeuter og Fysioterapeuter og Rehabilitering Hans Lund lektor, studieleder Syddansk Universitet professor Høgskolen i Bergen Udgangspunkt Hvad er rehabilitering og hvad betyder denne

Læs mere

Tilbud til kræftramte og tidligere kræftramte i Hjørring Kommune. Forår 2015

Tilbud til kræftramte og tidligere kræftramte i Hjørring Kommune. Forår 2015 Tilbud til kræftramte og tidligere kræftramte i Hjørring Kommune Forår 2015 Hjørring Kommunes tilbud om kræftrehabilitering Har du fået kræft indenfor det sidste år eller for nylig fået tilbagefald, vil

Læs mere

Friske ældre. Har overskud: tid penge- godt helbred. Kan selv mestre og tage ansvar for egen sundhed

Friske ældre. Har overskud: tid penge- godt helbred. Kan selv mestre og tage ansvar for egen sundhed Har overskud: tid penge godt helbred Kan selv mestre og tage ansvar for egen sundhed Har mulighed for at hjælpe andre frivilligt arbejde? Friske ældre Eksempler på emner til Temamøder Forebyggelse af fald

Læs mere

Aftale om fælles høj kvalitet i patientuddannelser i Region Sjælland

Aftale om fælles høj kvalitet i patientuddannelser i Region Sjælland Aftale om fælles høj kvalitet i patientuddannelser i Region Sjælland Introduktion Dette dokument beskriver aftalen mellem region og kommuner om fælles høj kvalitet i patientuddannelser i Region Sjælland.

Læs mere

Årsrapport 2013. Forebyggende hjemmebesøg

Årsrapport 2013. Forebyggende hjemmebesøg Årsrapport 2013 Forebyggende hjemmebesøg 1 Beskrivelse af de forebyggende hjemmebesøg De forebyggende hjemmebesøg sætter fokus på forebyggelse og sundhedsfremme, hos borgere der er fyldt 75 år, og som

Læs mere

Hjerneskadecentret Det Fleksible Tilbud

Hjerneskadecentret Det Fleksible Tilbud Hjerneskadecentret Det Fleksible Tilbud Hjerneskadecentrets Fleksible Tilbud MÅLGRUPPE Personer over 18 år i den erhvervsaktive alder, der har pådraget sig en hjerneskade som ung eller voksen, og som følge

Læs mere

Retningslinjer for visitation og henvisning på fedmeområdet udsendes til relevante parter

Retningslinjer for visitation og henvisning på fedmeområdet udsendes til relevante parter 17-12-2010 Retningslinjer for visitation og henvisning på fedmeområdet udsendes til relevante parter Indenrigs- og Sundhedsministeriet og Danske Regioner har konstateret en markant stigning i antallet

Læs mere

Kvalitetsstandard for omsorgstandpleje

Kvalitetsstandard for omsorgstandpleje Kvalitetsstandard for omsorgstandpleje Version: xx.xx.xxxx Indholdsfortegnelse: Generelt gældende for at modtage omsorgstandpleje... 3 Formålet med omsorgstandplejen efter Sundhedsloven... 3 Vurdering

Læs mere

Vejledning til Dialogguide til Koordinators afklaringssamtale

Vejledning til Dialogguide til Koordinators afklaringssamtale Vejledning til Dialogguide til Koordinators afklaringssamtale - med sygemeldte ledige [Skriv tekst] 1 Vejledning til Dialogguide til Koordinators afklaringssamtale - med sygemeldte ledige Formål og forklaringer

Læs mere

Sundhedskursus. Et kursus for borgere med diabetes, hjertekarsygdom, KOL, kræft eller depression

Sundhedskursus. Et kursus for borgere med diabetes, hjertekarsygdom, KOL, kræft eller depression Sundhedskursus Et kursus for borgere med diabetes, hjertekarsygdom, KOL, kræft eller depression Sundhedskursus Sundhedskursus Vi tilbyder et sundhedskursus, der sætter fokus på at give inspiration og redskaber

Læs mere

10 faglige pejlemærker for kvalitet i fysioterapi

10 faglige pejlemærker for kvalitet i fysioterapi 10 faglige pejlemærker for kvalitet i fysioterapi Kliniske retningslinjer Danske Fysioterapeuter anbefaler, at fysioterapeuten anvender kliniske retningslinjer i alle behandlingsforløb. Behandlingsplan

Læs mere

Notat. Håndholdt sundhedsindsats for sårbare borgere i Ballerup Kommune

Notat. Håndholdt sundhedsindsats for sårbare borgere i Ballerup Kommune SOCIAL OG SUNDHED Sundhedshuset Dato: 17. marts 2014 Tlf. dir.: 4477 2271 E-mail: trk@balk.dk Kontakt: Tina Roikjer Køtter Notat Håndholdt sundhedsindsats for sårbare borgere i Ballerup Kommune Baggrund

Læs mere

Demenspolitik Hedensted Kommune. Senior Service Marts 2011.

Demenspolitik Hedensted Kommune. Senior Service Marts 2011. Demenspolitik Hedensted Kommune Senior Service Marts 2011. Overordnede mål for demensindsatsen: Den overordnede målsætning for hjælpen og støtten til demensramte borgere i Hedensted Kommune: at understøtte

Læs mere

Kvalitetsstandard for bostøtte i henhold til Servicelovens 85 for støtte i eget hjem indenfor Socialområdet

Kvalitetsstandard for bostøtte i henhold til Servicelovens 85 for støtte i eget hjem indenfor Socialområdet Kvalitetsstandard for bostøtte i henhold til Servicelovens 85 for støtte i eget hjem indenfor Socialområdet Godkendt af Voksen- og Plejeudvalget på møde den 24.11.2011 Godkendt af Kommunalbestyrelsen på

Læs mere

Sundhedens Center Træning, Aktivitet og Rehabilitering Lindhøjvænget 1 5330 Munkebo www.kerteminde.dk

Sundhedens Center Træning, Aktivitet og Rehabilitering Lindhøjvænget 1 5330 Munkebo www.kerteminde.dk Sundhedens Center Træning, Aktivitet og Rehabilitering Lindhøjvænget 1 5330 Munkebo www.kerteminde.dk Kontakt oplysninger Leder: Trine Gisselmann Andersen Tlf.: 65 15 17 31 E-mail: tgi@kerteminde.dk Klinisk

Læs mere

Neuro-rehabilitering i Tønder Kommune

Neuro-rehabilitering i Tønder Kommune Neuro-rehabilitering i Tønder Kommune Neuro-rehabilitering i Tønder Kommune Borgeren henvises fra eksempelvis: Sygehuse Praktiserende læger Hjemmepleje Jobcenter Børn & unge afd.. Visitatorer. Neuro-rehabilitering

Læs mere

Kvalitetsstandarder for

Kvalitetsstandarder for Bilag 2. Kvalitetsstandarder for genoptræning og vedligeholdende træning for borgere over 65 år i Københavns Kommune 86 i Lov om Social Service 2007 KØBENHAVNS KOMMUNE Sundheds- og Omsorgsforvaltningen

Læs mere

periodisk depression

periodisk depression Danske Regioner 29-10-2012 Periodisk depression voksne (DF33) Samlet tidsforbrug: 18 timer Pakkeforløb for periodisk depression Forord I psykiatrien har vi kunnet konstatere en række store udfordringer

Læs mere

Den sunde vej til arbejde. Line Laursen Teamkoordinator

Den sunde vej til arbejde. Line Laursen Teamkoordinator Den sunde vej til arbejde Line Laursen Teamkoordinator Kort om mig. Uddannet Klinisk diætist og Civiløkonom Projektleder i Horsens kommune fra 2008 Teamkoordinator Den sunde vej til arbejde Sidder i det

Læs mere

Alkoholbehandling. Velkommen til Center for Alkoholbehandling

Alkoholbehandling. Velkommen til Center for Alkoholbehandling Alkoholbehandling Velkommen til Center for Alkoholbehandling Alkoholbehandling i Aarhus Center for Alkoholbehandling er Aarhus Kommunes behandlingstilbud til borgere, som ønsker hjælp til at ændre alkoholvaner.

Læs mere

Skabelon for standard for sagsbehandling

Skabelon for standard for sagsbehandling Skabelon for standard for sagsbehandling Standard for sagsbehandling vedrørende: Den tidlige indsats, herunder hvordan kommunen sikre, at skoler, dagtilbud m.v. foretager de nødvendige underretninger,

Læs mere

Udkast til arbejdsplan sundhedsaftalen 2015-2018 (1.dec 2014)

Udkast til arbejdsplan sundhedsaftalen 2015-2018 (1.dec 2014) Udkast til arbejdsplan sundhedsaftalen 2015-2018 (1.dec 2014) Implementeringen af indsatserne i sundhedsaftalen vil ske løbende i hele aftaleperioden. Indsatserne i sundhedsaftalen har forskellig karakter.

Læs mere

Kvalitetsstandard 2014 Træningsområdet

Kvalitetsstandard 2014 Træningsområdet Kvalitetsstandard 2014 Træningsområdet Vedtaget af byrådet maj 2014 2014: REBILD KVALITETSSTANDARD SUNDHEDSLOVENS 140 Kriterier Alle borgere i Rebild kommune, der på tidspunktet for udskrivning fra sygehus

Læs mere

Ind i uddannelse og ud af misbrug

Ind i uddannelse og ud af misbrug Ind i uddannelse og ud af misbrug Et kursustilbud til dig der vil have inspiration og redskaber til arbejdet med unge, der har problemer med rusmidler. Kurset er tilrettet indsatser i de unges hverdagsliv.

Læs mere

Velkommen som social- og sundhedsassistent elev på Palliativ medicinsk afdeling. Bispebjerg Hospital.

Velkommen som social- og sundhedsassistent elev på Palliativ medicinsk afdeling. Bispebjerg Hospital. Velkommen som social- og sundhedsassistent elev på Palliativ medicinsk afdeling. Bispebjerg Hospital. Palliativ Medicinsk afdeling tilbyder lindrende behandling til uhelbredeligt syge kræftpatienter bosiddende

Læs mere

Kvalitetsstandard for varetagelse af alkoholbehandlingen

Kvalitetsstandard for varetagelse af alkoholbehandlingen Kvalitetsstandard for varetagelse af alkoholbehandlingen Udarbejdet af: TN Dato: 02. 01. 2013 Sagsid.: Version nr.: 1. Revision af kvalitetsstandard Kvalitetsstandard for varetagelse af alkoholbehandlingen

Læs mere

Koordinerende indsatsplan

Koordinerende indsatsplan Bilag 1 Koordinerende indsatsplan Udarbejdes af behandlere sammen med borgeren/patienten 1. Stamoplysninger Udarbejdes af den koordinerende/initierende behandler inden det koordinerende møde Navn Cpr.

Læs mere

Feedback fra læringsbesøget på Rebus den 11. aug. 2014

Feedback fra læringsbesøget på Rebus den 11. aug. 2014 Feedback fra læringsbesøget på Rebus den 11. aug. 2014 Sundhedsfremme, forebyggelse og skadesreduktion Det er læringskonsulenternes vurdering, at der er et stort fokus på sundhedsfremme, forebyggelse og

Læs mere

Ydelseskatalog for genoptræning uden sygehusindlæggelse og vedligeholdende træning

Ydelseskatalog for genoptræning uden sygehusindlæggelse og vedligeholdende træning Ydelseskatalog for genoptræning uden sygehusindlæggelse og vedligeholdende træning Lov om Social Service 86 Kvalitetsstandarder og ydelseskataloger 2013 Revidering Ydelseskatalog for genoptræning uden

Læs mere

Voksenudredningsmetoden. Fastsættelse af formål og mål

Voksenudredningsmetoden. Fastsættelse af formål og mål Voksenudredningsmetoden. Fastsættelse af formål og mål VUM superbrugerseminar Maj 2014 Formål og mål i sagsbehandlingen Formål: At give indsigt i anvendelsen af formål og mål At give gode råd til hvordan

Læs mere

SAMMENHÆNGENDE REHABILITERINGSFORLØB SET FRA ET FOREBYGGELSESCENTER

SAMMENHÆNGENDE REHABILITERINGSFORLØB SET FRA ET FOREBYGGELSESCENTER SAMMENHÆNGENDE REHABILITERINGSFORLØB SET FRA ET FOREBYGGELSESCENTER (Gill Sans pt) Birgitte Gade Koefoed Forebyggelsescenterchef Speciallæge i samfundsmedicin, ph.d. MPA Forebyggelsescenter Nørrebro Friday,

Læs mere

Notat. Forord Generelle oplysninger

Notat. Forord Generelle oplysninger Sundhedsafdelingen Middelfart Kommune Middelfart Midtpunkt, Jernbanegade 75-77 5500 Middelfart www.middelfart.dk Telefon +45 8888 5500 Direkte +45 8888 4650 Fax +45 8888 5501 Lis.Huge@middelfart.dk Notat

Læs mere

Den gode handleplan og borgerinddragelse hvad er gode mål for en indsats og hvordan får man borgeren inddraget?

Den gode handleplan og borgerinddragelse hvad er gode mål for en indsats og hvordan får man borgeren inddraget? Den gode handleplan og borgerinddragelse hvad er gode mål for en indsats og hvordan får man borgeren inddraget? VUM superbrugerseminar 2015 - Pia Laursen Pollard, Aalborg Kommune - Dorte From, Socialstyrelsen

Læs mere

Kræftrehabilitering som indsatsområde i dag og i fremtiden

Kræftrehabilitering som indsatsområde i dag og i fremtiden Kræftrehabilitering som indsatsområde i dag og i fremtiden Afslutningskonference Rehabilitering af borgere med kræft KOSAK projektet Mandag d. 30. marts 2009 Fire centrale temaer i kræftrehabilitering

Læs mere

En god behandling begynder med en god dialog

En god behandling begynder med en god dialog En god behandling begynder med en god dialog På www.hejsundhedsvæsen.dk kan du finde flere eksempler på, hvad du kan spørge om. Du kan også finde inspiration, videoer, redskaber og gode råd fra fra læger,

Læs mere

Introduktion til kvalitetsstandarder

Introduktion til kvalitetsstandarder Center for Særlig Social Indsats Helsingør Kommunes kvalitetsstandarder på det specialiserede socialområde for voksne Introduktion til kvalitetsstandarder Godkendt af Socialudvalget 2. december 2014 Introduktion

Læs mere

Henvisning og visitation til projekt om Parkinson rehabilitering fase 1

Henvisning og visitation til projekt om Parkinson rehabilitering fase 1 Henvisning og visitation til projekt om Parkinson rehabilitering fase 1 1. Henvisningskriterier 2. Mål med rehabiliteringen 3. Henvisningsblanket 4. Visitationsforløb Da det drejer sig om et projekt, hvor

Læs mere

Den gode udskrivelse for den ældre medicinske patient

Den gode udskrivelse for den ældre medicinske patient Den gode udskrivelse for den ældre medicinske patient BRO, November 2013, Gruppe 2 Susanne Jørgensen, Koordinerende visitator i Høje Taastrup Kommune. Uddannet sygeplejerske Steen Jensen, Social og Sundhedsassistent

Læs mere

Kommune X, enhed Z EVIDENSBASERET INSTRUKS TIDLIG IDENTIFICERING AF BEHOV FOR PALLIATIV INDSATS

Kommune X, enhed Z EVIDENSBASERET INSTRUKS TIDLIG IDENTIFICERING AF BEHOV FOR PALLIATIV INDSATS Kommune X, enhed Z LOGO EVIDENSBASERET INSTRUKS TIDLIG IDENTIFICERING AF BEHOV FOR PALLIATIV INDSATS FORMÅL Systematisk tidlig identificering, ved hjælp af selvvurderingsskema, af palliative problemer

Læs mere

Kvalitetsstandarder for genoptræning og vedligeholdende træning efter servicelovens 73. Københavns Kommune Sundhedsforvaltningen

Kvalitetsstandarder for genoptræning og vedligeholdende træning efter servicelovens 73. Københavns Kommune Sundhedsforvaltningen Kvalitetsstandarder for genoptræning og vedligeholdende træning efter servicelovens 73 2006 Københavns Kommune Sundhedsforvaltningen Version 2 Side 1 1 INDLEDNING...3 1.1 Formål med kvalitetsstandarder...4

Læs mere

ICF anvendt i rehabilitering Nyborg Strand, 2008

ICF anvendt i rehabilitering Nyborg Strand, 2008 ICF anvendt i rehabilitering Nyborg Strand, 2008 Inddragelse af ICF som referenceramme i kompetenceprogram for træningsområdet Strategi og erfaring med implementeringen Kirsten Piltoft og Henning Holm

Læs mere

Formålet er at se på sammenhænge mellem visiterede ydelser, metoder og indsats.

Formålet er at se på sammenhænge mellem visiterede ydelser, metoder og indsats. Tilsyn Uanmeldt tilsyn 29. oktober 2014 Bostøtte korpset Leder Mette Raabjerg Tilsynsførende Mia Gry Mortensen Tilsynsførende Hanne Vesterbæk Fogdal Tilsynsførende Pia Bjerring Strandbygaard Tilsynet 2014

Læs mere

Kvalitetsstandarder sygeplejeydelser 2013

Kvalitetsstandarder sygeplejeydelser 2013 Kvalitetsstandarder sygeplejeydelser 2013 1. Lovgrundlag Lovgrundlaget for sygeplejen er 138 i Sundhedsloven, hvorefter kommunalbestyrelsen er ansvarlig for, at der ydes vederlagsfri hjemmesygepleje efter

Læs mere

Overordnet kvalitetsstandard 2014

Overordnet kvalitetsstandard 2014 Overordnet kvalitetsstandard 2014 Skive Kommune Myndighedsafdelingen Forord Skive Kommunes overordnede kvalitetsstandard beskriver den personlige og praktiske hjælp mm., som borgeren kan få fra kommunen.

Læs mere

Den Danske Kvalitetsmodel- akkreditering

Den Danske Kvalitetsmodel- akkreditering Den Danske Kvalitetsmodel- akkreditering 01-01-2015 31-01-2016 Politisk udvalg: Sundhedsudvalg type: Aftaleenhed Tandplejen, Sundhedsplejen og børne ergo-og fysioterapi leverer sundhedsydelser til borgere

Læs mere

personlighedsforstyrrelser

personlighedsforstyrrelser Danske Regioner 29-10-2012 Personlighedsforstyrrelser voksne (DF60.3, DF60.6) Samlet tidsforbrug: 27 timer Pakkeforløb for personlighedsforstyrrelser Forord I psykiatrien har vi kunnet konstatere en række

Læs mere

Sundhedskursus. Et kursus for borgere med diabetes, hjertekarsygdom, KOL, kræft eller depression

Sundhedskursus. Et kursus for borgere med diabetes, hjertekarsygdom, KOL, kræft eller depression Sundhedskursus Et kursus for borgere med diabetes, hjertekarsygdom, KOL, kræft eller depression Sundhedskursus Sundhedskursus Vi tilbyder et sundhedskursus, der sætter fokus på at give inspiration og redskaber

Læs mere

Kvalitetsstandard for Vedligeholdelsestræning (Fysisk, psykisk og socialt)

Kvalitetsstandard for Vedligeholdelsestræning (Fysisk, psykisk og socialt) Kvalitetsstandard for Vedligeholdelsestræning (Fysisk, psykisk og socialt) Lovgrundlag Modtager af indsatsområdet Formål Retningsgivende mål Hvad indeholder indsatsområdet Lov om Social Service december

Læs mere

Samarbejde om borgere med hjertesygdom. Hjerterehabilitering Hjertemotion Samarbejdsaftale

Samarbejde om borgere med hjertesygdom. Hjerterehabilitering Hjertemotion Samarbejdsaftale Samarbejde om borgere med hjertesygdom Hjerterehabilitering Hjertemotion Samarbejdsaftale Hjerterehabilitering Sygdomsspecifik sundhedsaftale for hjertekarsygdomme med Region Nordjylland I aftalen stratificeres

Læs mere

Sundheden frem i hverdagen. Sundhedsstrategi Kort version

Sundheden frem i hverdagen. Sundhedsstrategi Kort version Sundheden frem i hverdagen Sundhedsstrategi Kort version Forord Vi taler om det. Vi bliver bombarderet med det. Vi gør det eller vi får dårlig samvittighed over ikke at gøre det. Sundhed er blevet en vigtig

Læs mere

Kvalitetsstandard, Kvalitetsstandard, 141, alkoholmisbrug

Kvalitetsstandard, Kvalitetsstandard, 141, alkoholmisbrug Kvalitetsstandard, Kvalitetsstandard, 141, alkoholmisbrug Overskrift Lovgrundlag Indhold Sundhedslovens 141: Kommunalbestyrelsen tilbyder vederlagsfri behandling til alkoholmisbrugere. Stk. 2. Alkoholbehandling

Læs mere

Det gode og aktive hverdagsliv. Aabenraa Kommunes politik for ældre

Det gode og aktive hverdagsliv. Aabenraa Kommunes politik for ældre Det gode og aktive hverdagsliv Aabenraa Kommunes politik for ældre Forord Kære læser! I Aabenraa Kommune har vi en vision om, at alle kommunens ældre borgere har mulighed for at leve et godt, aktivt og

Læs mere

Hjælp til en lettere hverdag. KOL Type 2 diabetes Kræft Hjertesygdom. Center for Sundhed og Omsorg

Hjælp til en lettere hverdag. KOL Type 2 diabetes Kræft Hjertesygdom. Center for Sundhed og Omsorg Hjælp til en lettere hverdag KOL Type 2 diabetes Kræft Hjertesygdom Center for Sundhed og Omsorg Har du KOL, type 2 diabetes, kræft eller hjertesygdom? I Helsingør Rehabilitering og Træningscenter får

Læs mere

Hverdagsrehabilitering efter servicelovens 86. Kvalitetsstandard

Hverdagsrehabilitering efter servicelovens 86. Kvalitetsstandard Hverdagsrehabilitering efter servicelovens 86 Kvalitetsstandard 2 Kvalitetsstandard for hverdagsrehabilitering efter servicelovens 86 Denne pjece indeholder kvalitetsstandarden for Sønderborg Kommunes

Læs mere

Kvalitetsstandard for varetagelse af alkoholbehandlingen

Kvalitetsstandard for varetagelse af alkoholbehandlingen Kvalitetsstandard for varetagelse af alkoholbehandlingen Udarbejdet af: Dato: 26. 01. 2011 Sagsid.: std Version nr.: 7 Kvalitetsstandard for varetagelse af alkoholbehandlingen Område Behandling for alkoholmisbrug

Læs mere

Tilbud til kræftramte i Hjørring Kommune. Efterår 2013

Tilbud til kræftramte i Hjørring Kommune. Efterår 2013 Tilbud til kræftramte i Hjørring Kommune Efterår 2013 Hjørring Kommunes tilbud om kræftrehabilitering Har du fået kræft indenfor det sidste år eller for nylig fået tilbagefald, vil vi gerne støtte og vejlede

Læs mere

Kemohjerne eller kemotåge En tilstand med påvirkning af kognitionen eksempelvis nedsat koncentrationsevne og hukommelse.

Kemohjerne eller kemotåge En tilstand med påvirkning af kognitionen eksempelvis nedsat koncentrationsevne og hukommelse. Kemohjerne eller kemotåge En tilstand med påvirkning af kognitionen eksempelvis nedsat koncentrationsevne og hukommelse. Ikke en lægelig veldefineret tilstand. Nogle oplever det i forbindelse med behandling

Læs mere

Kvalitetsstandard for Omsorgstandplejen

Kvalitetsstandard for Omsorgstandplejen Kvalitetsstandard for Omsorgstandplejen Indholdsfortegnelse Lovgrundlag... 4 Formål med ydelsen... 4 Hedensted Kommunes målsætning... 4 Hvem kan modtage omsorgstandpleje... 4 Visitation... 5 Beskrivelse

Læs mere

2008-2012. Det hele menneske. Sundhedspolitik. Gentofte Kommune

2008-2012. Det hele menneske. Sundhedspolitik. Gentofte Kommune 2008-2012 Det hele menneske Sundhedspolitik Gentofte Kommune Vision Gentofte Kommune ønsker at være en god kommune at bo og leve i for alle borgere. Sundhedspolitikken skal bidrage til: at sikre gode muligheder

Læs mere

Alle fotos er modelfotos.

Alle fotos er modelfotos. BRYSTKRÆFT Kolofon Brystkræft Udgiver: URL: Redaktion: Kræftens Bekæmpelse, Strandboulevarden 49, 2100 København Ø Sundhedsstyrelsen, Islands Brygge 67, 2300 København S cancer.dk og sst.dk Antropolog,

Læs mere

Konceptbeskrivelse for Samtale om Alkohol

Konceptbeskrivelse for Samtale om Alkohol Konceptbeskrivelse for Samtale om Alkohol 1/7 Indledning Samtale om Alkohol etableres som led i pilotprojektet Tidlig opsporing og Kort rådgivende samtale. Pilotprojektet tager afsæt i Strategi for mere

Læs mere

Nationalt rammepapir om den behandlingsansvarlige læge

Nationalt rammepapir om den behandlingsansvarlige læge 25. marts 2015 Nationalt rammepapir om den behandlingsansvarlige læge Danske Regioner, Kræftens Bekæmpelse, Danske Patienter, Overlægeforeningen og Yngre Læger vil sammen i dette oplæg og via efterfølgende

Læs mere

Ydelsespakkerne skal ses som supplement til de godkendte kvalitetsstandarder for de tilsvarende i Serviceloven.

Ydelsespakkerne skal ses som supplement til de godkendte kvalitetsstandarder for de tilsvarende i Serviceloven. Ydelseskatalog Det specialiserede socialområde for voksne 1. januar 2015 Indledning Dette katalog beskriver de ydelsespakker og indsatser, som Handicap og Psykiatri i Haderslev Kommune tilbyder borgere

Læs mere

Borgerens funktionsniveau medfører en af følgende begrænsninger i forhold til en eller flere daglige aktiviteter:

Borgerens funktionsniveau medfører en af følgende begrænsninger i forhold til en eller flere daglige aktiviteter: Kvalitetsstandarder på ældreområdet Godkendt i byrådet den 16.december 2014 VISITATATIONSRETNINGSLINJER 2.4.2 VEDLIGEHOLDENDE TRÆNING Tr2-pakke Hvem kan få træning Borgere med nedsat fysisk eller psykisk

Læs mere

UNGE, KRÆFT & SEKSUALITET (FERTILITET OG INTIMITET)

UNGE, KRÆFT & SEKSUALITET (FERTILITET OG INTIMITET) UNGE, KRÆFT & SEKSUALITET (FERTILITET OG INTIMITET) HVEM ER JEG Stine Legarth, 29 år Frivillig gruppeleder i Drivkræften, København Ansat som projektleder i Drivkræften Ergoterapeut Studerer cand.pæd.pæd.psyk

Læs mere

Alkoholbehandling i Lænke-ambulatorierne

Alkoholbehandling i Lænke-ambulatorierne Alkoholbehandling i Lænke-ambulatorierne - til gavn for hele familien I Lænke-ambulatorierne ønsker vi at yde en sammenhængende og helhedsorienteret indsats overfor personer med alkoholproblemer. Derfor

Læs mere

Godkendt af Byrådet i Favrskov Kommune 26. august 2014.

Godkendt af Byrådet i Favrskov Kommune 26. august 2014. 1 1. Indledning... 3 2. Opgaver som udføres på rusmiddelområdet... 3 3. Målgruppe... 3 4. Overordnede mål for indsatsen... 3 5. Visitationsprocedure... 4 6. Behandlingstilbud... 4 7. Behandlingsgaranti...

Læs mere

projekt FRA BEHANDLING TIL BESKÆFTIGELSE psykiatrifonden.dk

projekt FRA BEHANDLING TIL BESKÆFTIGELSE psykiatrifonden.dk projekt FRA BEHANDLING TIL BESKÆFTIGELSE psykiatrifonden.dk Projekt fra behandling til beskæftigelse 2 Psykiatrifonden 2013 indhold 1. RESUME Målgruppe 2. METODE Parallelindsats Overlappet: De tre samtaler

Læs mere

Beskrivelse af det kliniske undervisningssted for ergoterapeutstuderende.

Beskrivelse af det kliniske undervisningssted for ergoterapeutstuderende. Beskrivelse af det kliniske undervisningssted for ergoterapeutstuderende. Sclerosehospitalet i Ry Ergoterapien Klostervej 136 8680 Ry Der tilbydes klinisk undervisning i modul 1, 3, 6 og 9. Tlf.: Ergoterapien:

Læs mere

Hvad er de største sundheds- og forebyggelsespolitiske udfordringer for kommunerne?

Hvad er de største sundheds- og forebyggelsespolitiske udfordringer for kommunerne? Hvad er de største sundheds- og forebyggelsespolitiske udfordringer for kommunerne? Temadag om Aalborg Kommunes næste sundhedspolitik, 17. juni 2014 Tine Curtis, centerchef Adj. professor, Syddansk Universitet

Læs mere

LAMINAT på 2 A4 sider

LAMINAT på 2 A4 sider Den sundhedsprofessionelle taler med patienten om livsstil og helbred Ingen helbredsmæssig risiko Helbredsmæssig risiko, som ikke påvirker behandlingsforløbet Helbredsmæssig risiko, som kan påvirke behandlingsforløbet

Læs mere

Beskrivelse af Små Skridt

Beskrivelse af Små Skridt Beskrivelse af Små Skridt Indledning De sidste 1½ år har Hanne Folsø og Ditte Østenkær, to specialuddannede jordemødre ved Aalborg Jordemodercenter, kørt et projekt for overvægtige gravide. De har haft

Læs mere

Livet skal leves hele livet

Livet skal leves hele livet Social-, Børne- og Integrationsministeriet Januar 2014 Livet skal leves hele livet Regeringens politiske oplæg til opfølgning på Hjemmehjælpskommissionen I. Afsættet Hjemmehjælpskommissionen Et enigt Folketing

Læs mere