Tildeling af rehabiliteringsindsatser i Center for Kræft og Sundhed København en faglig vejledning

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Tildeling af rehabiliteringsindsatser i Center for Kræft og Sundhed København en faglig vejledning"

Transkript

1 1

2 KVALITETSDOKUMENTER I CKSK Forløbsbeskrivelse for rehabilitering i CKSK Tildeling af rehabiliteringsindsatser i CKSK en faglig vejledning Til politikere, ledere, medarbejdere, samarbejdspartnere Indeholder definitioner, lovgrundlag, teori, evidens Carina Nees og Karen Trier er ansvarlige for revision Til sundheds- og socialfaglige medarbejdere Anbefalinger ifm. vurdering og tildeling af indsatser Carina Nees og Karen Trier er ansvarlige for revision Indsatskatalog CKSK Til sundheds- og socialfaglige medarbejdere Beskrivelse af alle indsatser i CKSK Fagpersoner er ansvarlige for revision Instruks for dokumentation og registrering i CKSK Til sundheds-, socialfaglige og adm. medarbejdere Konkret anvisning til dokumentation Michelle Olsson og Karen Trier er ansvarlige for revision Tildeling af rehabiliteringsindsatser i Center for Kræft og Sundhed København en faglig vejledning Ansvarlig: Karen Trier og Carina Nees Godkendt: Januar 2015, Centerchef Jette Vibe-Petersen Næste revision: Januar

3 INDHOLD Formål med faglig vejledning... 4 Målgruppe... 4 Problemstilling... 4 Tildeling af rehabiliteringsindsatser... 4 Kontaktperson... 4 Tildeling af kontaktperson... 5 Kontaktpersonens opgave... 5 Anbefalinger ved behovsvurdering... 6 Første kontakt... 6 Forgæves kontakt... 6 Visitationssamtale... 6 Opfølgende samtale(r)... 7 Afsluttende samtale... 7 Telefonsamtaler... 7 Mål og handleplan... 8 Samtykke... 8 Eksterne samarbejdspartnere... 8 Pårørende og efterladte... 8 Kram... 9 Seksualitet... 9 Det tværfaglige rehabiliteringsteam... 9 Sårbare borgere Rehabilitering i palliativ fase Epikrise Anbefalinger ved tildeling af rehabiliteringsindsatser Holdaktiviteter Individuelle ydelser Afbud og udeblivelser Øvrige aktiviteter Kræftrådgivningen - kræftens bekæmpelses tilbud Kørsel Tolk Dokumentation og registrering Kvalitetsmåling Tabel 1. Kontaktpersonens opgaver Tabel 2. Diagnosespecifikke opmærksomhedspunkter Bilag 1. Støtte til livet med kræft Bilag 2. Oplysningsskema Bilag 3. Samtaleguide for kontaktpersoner Bilag 4. Huskeliste for kontaktpersoner ved brystkræftpatienter Bilag 5. Huskeliste for kontaktpersoner ved mundhule-halskræft patienter

4 FORMÅL MED FAGLIG VEJLEDNING Denne faglige vejledning er handlingsanvisende i forbindelse med tildeling af rehabiliteringsindsatser i Center for Kræft og Sundhed København (CKSK) og skal anvendes af medarbejdere og ledere, når der træffes beslutninger om fremgangsmåde ved iværksættelse og gennemførelse af rehabiliteringsforløb for henviste borgere. Formålet med vejledningen er at være beslutningsgrundlag for tildeling af indsatser til den enkelte borger samt bidrage til kvalitetssikring og en hensigtsmæssig koordinering af det samlede tværfaglige rehabiliteringsforløb i CKSK. Den faglige vejledning skal skabe tydelighed og gennemsigtighed i forhold til det faglige råderum ved tildeling af indsatser i CKSK, således at medarbejderne selvstændigt kan vurdere og prioritere rehabiliteringsindsatsen i deres daglige arbejde. Vejledningen er udarbejdet af medarbejdere og ledere fra centret på baggrund af erfaringer med gennemførelse af individuelt tilrettelagte rehabiliteringsforløb for kræftramte borgere og ud fra den foreliggende evidens på området. Endvidere er der taget udgangspunkt i Region Hovedstadens Samlet plan for implementering af forløbsprogram for rehabilitering og palliation i forbindelse med kræft. Det teoretiske og evidensmæssige grundlag, de sundhedspædagogiske tilgange og metoder samt definitioner af væsentlige begreber er beskrevet i Forløbsbeskrivelse for rehabilitering i Center for Kræft & Sundhed København. Vejledningen suppleres med et Indsatskatalog over alle rehabiliteringsindsatser i CKSK samt Instruks for dokumentation og registrering i CKSK med tilhørende navigationssedler. MÅLGRUPPE Målgruppen for den faglige vejledning er alle sundhedsprofessionelle og socialfaglige medarbejdere i CKSK, der har borgerkontakt og dermed varetager vurdering af kræftramte borgeres rehabiliteringsbehov. PROBLEMSTILLING I Center for Kræft og Sundhed København tilknyttes alle henviste borgere en sundhedsprofessionel kontaktperson, som har til opgave i samråd med borgeren at vurdere behov for og tildele rehabiliteringsindsatser samt koordinere borgerens samlede tværfaglige rehabiliteringsforløb i CKSK. TILDELING AF REHABILITERINGSINDSATSER Tildeling af rehabiliteringsindsatser i CKSK varetages af kontaktpersonen og skal ske på et ensartet tværfagligt grundlag, der tager udgangspunkt i International klassifikation af funktionsevne, funktionsevnenedsættelse og helbredstilstand (ICF). Hensigten med anvendelsen af ICF er, at alle henviste borgere modtager en helhedsorienteret vurdering af samme høje kvalitet og får tilbudt rette intervention på rette tidspunkt i forløbet. Kontaktperson Alle sundhedsprofessionelle medarbejdere fungerer som kontaktpersoner for henviste borgere og tildeler dermed rehabiliteringsindsatser. Medarbejderne har uddannelsesmæssig baggrund som sygeplejerske, fysioterapeut, ergoterapeut eller klinisk diætist. 4

5 Kontaktpersonen skal gennem individuelle samtaler og tildeling af indsatser understøtte udvikling af den enkelte borgers egenomsorg 1, empowerment 1 og helbredsrelaterede handlekompetence 1, så vedkommende bliver bedre rustet til at opstille personlige mål og realisere disse gennem kvalificeret og motiveret handling. Kontaktpersonen opfylder dermed centrets overordnede formål: at kræftramte borgere og deres pårørende oplever størst mulig tilpasning til et aktivt hverdagsliv med eller efter kræftsygdom og behandling. Tildeling af kontaktperson Samme dag som CKSK modtager en henvisning, visiterer de administrative medarbejdere borgeren til det team, som har specialviden om borgerens kræftdiagnose. På førstkommende teammøde er teamkoordinatoren ansvarlig for, at borgeren tildeles en kontaktperson. Ved tildelingen skal der, i det omfang det er muligt, tages hensyn til diagnose samt særlige behov eller ønsker, som måtte være anført på henvisningen. Skift af kontaktperson kan ske, hvis borgeren ønsker det eller problemstillingen kræver det samt, hvis den primære kontakt er til en anden end den tildelte kontaktperson. Der skiftes kun kontaktperson efter aftale med borgeren. Kontaktpersonens opgave Kontaktpersonens opgave er, med udgangspunkt i ICF s forståelsesramme, at foretage en systematisk afdækning, uddybende udredning og kvalificeret vurdering af borgerens rehabiliteringsbehov. I samspil med borgeren afdækkes ønsker og mål for rehabiliteringsforløbet, og gennem tildeling af rehabiliteringsindsatser tilrettelægges og koordineres borgerens tværfaglige forløb i CKSK. Borgeren vurderes individuelt ud fra den enkeltes livssituation, herunder livshistorie, sygdomserfaringer, hverdagsliv og fremtidsperspektiv. Kontaktpersonen skal være opmærksomhed på sammenhængen mellem kropslighed (kroppens formåen og ydeevne), forskellige typer af aktiviteter og de sociale relationer, som krop og aktiviteter involverer. Det er afgørende, at kontaktpersonen bringer sin ekspertviden om kræft, forebyggelse og sundhedsfremme i spil, da det er en forudsætning for udfoldelse af handlekompetence, at borgeren har den nødvendige viden. Kontaktpersonen skal derfor løbende vurdere, hvornår det er nødvendigt at fremlægge faktuel viden om betydning af livsstil (KRAM) i forhold til kræftsygdom og behandling. Vurderingen foregår i tæt samspil med borgeren, og kontaktpersonen skal tage udgangspunkt i Den Motiverende Samtale, således at den enkeltes ressourcer og behov understøttes bedst muligt med fokus på at bevare eller øge funktionsevne og deltagelse i hverdagslivet. Et kræftrehabiliteringsforløb i CKSK består af individtilpassede rehabiliteringsindsatser, da kræftramte borgere fremstår vidt forskellige, hvad angår alder, diagnose, sygdomsstadium og behandling, bivirkninger, komorbiditet samt fysisk-, psykisk- og social funktionsevne. Kontaktpersonens indsats leveres gennem minimum tre planlagte samtaler med borgeren i forløbet: visitationssamtale, opfølgningssamtale(r), afslutningssamtale samt evt. telefonsamtaler (tabel 1). Kontaktpersonen er ansvarlig for at indhente samtykke, udarbejde handleplan og sende epikrise til praktiserende læge samt ved behov inddrage pårørende og øvrige samarbejdspartnere. 1 For beskrivelse se Forløbsbeskrivelse for rehabilitering i Center for Kræft & Sundhed København 5

6 Kontaktpersonens tilgang Kontaktpersonen skal i mødet med borgeren tage afsæt i følgende: En professionel tilgang og attitude med anvendelse af sundhedsprofessionel viden og erfaring samt klinisk skøn En nærværende, fordomsfri og ligeværdig kommunikation med anvendelse af ikke-fagligt sprog En nysgerrig og anerkendende tilgang En ICF-baseret vurdering af borgerens funktionsevne og rehabiliteringsbehov med fokus på deltagelse i hverdagslivet Viden om kræftdiagnoser og kræftbehandling samt bivirkninger og følger hertil - såvel fysiske, psykiske, sociale som åndelige Anvendelse af sundhedsfremmende principper med fokus på den enkeltes og pårørendes ressourcer og muligheder En motiverende og coachende tilgang med udgangspunkt i Den Motiverende Samtale 1 Anvendelse af kommunikations- og kriseteorier ANBEFALINGER VED BEHOVSVURDERING I det følgende beskrives anbefalinger til brug for kontaktpersonen ved vurdering af borgerens behov for rehabiliteringsindsatser i CKSK. Anbefalingerne omhandler dels indholdet af de planlagte samtaler og dels særlige fokusområder for kontaktpersonens vurdering. Samtalerne understøttes af en Samtaleguide (bilag 3), der kan anvendes i de konkrete samtalesituationer som støtteredskab ved vurdering af rehabiliteringsbehov. Samtaleguiden indeholder spørgsmål, der sikrer en ICF-baseret vurdering af borgerens funktionsevne og rehabiliteringsbehov med fokus på deltagelse i hverdagslivet. Kontaktpersonen kan tildele alle indsatser i henhold til Indsatskataloget. Første kontakt Første kontakt til borgeren er telefonisk, hvor kontaktpersonen aftaler tid for en visitationssamtale. Herefter fremsendes indkaldelsesbrev og Støtte til livet med kræft (bilag 1) med Digital Post. Den første telefonsamtale med kontaktpersonen skal altid være booket via borgerens forløb i Sundhedsportalen. Forgæves kontakt Hvis kontaktpersonen efter tre forsøg ikke har opnået kontakt med borgeren, fremsendes brev Forgæves kontakt. 1. gang. Hvis der herefter ikke er opnået kontakt med borgeren fremsendes Forgæves kontakt. 2. gang, hvoraf det fremgår, at borgerens forløb i CKSK lukkes, såfremt borgeren ikke har kontaktet centret inden en angivet tidsfrist. Visitationssamtale Kontaktpersonen foretager ved visitationssamtalen en uddybende udredning samt vurdering og afklaring af borgerens fysiske, psykiske, sociale og eksistentielle rehabiliteringsbehov og ønsker. Den uddybende udredning foretages med udgangspunkt i ICF s forståelsesramme og ved hjælp af forberedelsesskema Støtte til livet med kræft (bilag 1), Oplysningsskema (bilag 2) samt ud fra Samtaleguide for kontaktpersoner i CKSK (bilag 3). Til borgere diagnosticeret med brystkræft eller mundhule-halskræft anvendes desuden Huskeliste for kontaktperson ved brystkræftpatienter (bilag 4) og Huskeliste for kontaktpersoner ved mundhule-halskræft patienter (bilag 5). Huskelisterne er kontaktpersonens arbejdsredskab til et hurtigt overblik over en række væsentlige forhold, når man skal identificere, vurdere og visitere. 6

7 Sammen med borgeren identificeres og prioriteres indsatsområder for rehabiliteringsforløbet, og der udarbejdes en tværfaglig handleplan. Der kan være situationer, hvor det ikke er muligt eller hensigtsmæssigt at udarbejde en plan for forløbet allerede ved visitationssamtalen, men hvor det udsættes til en senere planlagt samtale. Det kan fx dreje sig om forløb, hvor kræftbehandling er uafklaret eller under samtalesituationer, hvor borgeren fremtræder særligt krisepræget. Ved visitationssamtalen aftaler kontaktpersonen og borgeren, hvorledes den løbende kontakt skal foregå under forløbet. For nogle borgere er det hensigtsmæssigt og meningsfuldt, at der allerede ved visitationssamtalen aftales tid for opfølgningssamtale. For andre borgere kan der være behov for, at der i stedet aftales en telefonkontakt med henblik på planlægning af opfølgningssamtale på et senere tidspunkt. Opfølgende samtale(r) Handleplanen danner udgangspunkt for efterfølgende opfølgningssamtaler. Det er kontaktpersonens faglige vurdering, sammenholdt med borgerens ønsker og behov, der afgør, hvornår og hvor ofte der er behov for opfølgende samtaler. Under samtalerne skal der kontinuerligt foretages evaluering og evt. justering af handleplanen. Opfølgningssamtalerne kan, hvis det skønnes mest hensigtsmæssigt, foregå telefonisk. Kontaktpersonen skal ved samtalerne undervejs i rehabiliteringsforløbet præsentere borgeren for relevante tilbud, eftersom borgerens behov og ønsker kan være foranderlige gennem forløbet. Kontaktpersonen skal også informere om, hvor borgeren selv kan opsøge viden om tilbuddene. Afsluttende samtale Ved den afsluttende samtale evalueres det rehabiliteringsforløb, borgeren har gennemgået i CKSK. Evalueringen skal tage udgangspunkt i handleplanen og skal berøre borgerens fremtidige handlinger samt evt. forslag til fastholdelse af livsstilsændringer. I forbindelse med afslutning i CKSK skal kontaktpersonen være opmærksom på at informere om og evt. henvise borgeren til andre tilbud, hvis der måtte være behov for dette. Det kan fx dreje sig om henvisning til motionsvejleder, kontakt til visitator med henblik på hjælp i hjemmet, kontakt til palliativ afdeling eller hospice (via hospitalet eller praktiserende læge). Enkelte borgere kan have behov for en periode, hvor kontakten til CKSK holdes åben, således at vedkommende kan ringe til kontaktpersonen ved tvivlsspørgsmål. Der aftales i disse tilfælde en specifik dato for lukning af borgernes forløb, hvis der fra borgerens side ikke er taget kontakt. Forløb, hvor borgeren ikke benytter centrets tilbud, lukkes efter maksimalt 3 måneder. Telefonsamtaler Telefonkontakter varetages primært af kontaktpersonen og aftales individuelt mellem borger og kontaktperson. Der skal som minimum være booket en fremtidig telefonsamtale via borgerens forløb hos kontaktpersonen. Dette er gældende uafhængigt af, om vedkommende er tilknyttet en aktuel rehabiliteringsindsats i CKSK, eller der af forskellige årsager er en pause i forløbet. I de tilfælde, hvor en henvist borger grundet kræftsygdom/behandling ikke kan møde frem til visitationssamtale og/eller deltage i et forløb i centret, kan kontaktpersonen tilbyde et samtaleforløb bestående af telefonsamtaler. Formålet med et tele-samtaleforløb kan være at yde rådgivning i forhold til hverdagsliv, fremme borgerens muligheder/motivation for senere deltagelse i centrets aktiviteter og/eller skabe tryghed og håb i en kompleks situation. Sådanne samtaler skal være booket via borgerens forløb. 7

8 Mål og handleplan I handleplanen angives borgerens mål for rehabiliteringsforløbet med fokus på borgerens deltagelse i hverdags- og arbejdslivet. Handleplanen skal beskrive, hvorledes de tildelte indsatser i centret, og borgerens egne tiltag uden for centret, kan understøtte målet med borgerens rehabiliteringsforløb. At opstille mål for et rehabiliteringsforløb til kræftramte borgere kan være vanskeligt, da kræftsygdom, behandling og følger hertil kan være meget uforudsigelige og omskiftelige. Formålet med rehabiliteringsindsatsen kan derfor skifte mellem at være af forebyggende, genoptrænende og/eller vedligeholdende karakter. Samtykke Ved visitationssamtalen indhentes samtykke. Kontaktpersonen skal sikre sig, at borgeren er indforstået med handleplanen for forløbet og har givet samtykke til, at CKSK med relevante samarbejdspartnere må udveksle oplysninger om helbredsforhold, der har relation til kræftsygdom og -behandling. Ved genhenvisning eller forløb ud over et år skal kontaktpersonen indhente nyt samtykke. Ifølge Sundhedslovens 15 må ingen behandling indledes eller fortsættes uden patientens informerede samtykke. Det betyder, at borgeren altid skal informeres om indsatsens indhold samt hvor, hvornår og hvor hyppigt indsatsen foregår. Eksterne samarbejdspartnere Ved udarbejdelse af handleplan og tildeling af rehabiliteringsindsatser kan det være nødvendigt, at kontaktpersonen indhenter oplysninger om borgerens aktuelle sygdoms- og behandlingssituation via behandlende kræftafdeling eller egen læge. Særligt hvis der er behov for vurdering af restriktioner og/eller kontraindikationer i forhold til tildelte indsatser. Kontaktpersonen skal efter visitationssamtalen, og med borgerens accept, kort informere den praktiserende læge om borgerens rehabiliteringsplan i CKSK. Kontakt med praktiserende læge og evt. med behandlende afdeling sker via elektronisk korrespondancemeddelelse jvf. Instruks E- kommunikation. Såfremt der skal udarbejdes forløbsnotat til Jobcenter eller tages kontakt til borgerens arbejdsplads, drøfter kontaktpersonen sagen med centrets socialrådgiver, og der lægges ud fra den konkrete situation plan for, hvem der tager kontakt og hvornår. Det samme kan gøre sig gældende ved behov for kontakt med øvrige instanser i kommunen fx vedr. behov for hjemmepleje. Pårørende og efterladte Pårørende inviteres altid med til visitationssamtalen, hvor kontaktpersonen sammen med borgeren og den/de pårørende afdækker ønsker og behov for den pårørendes deltagelse i borgerens rehabiliteringsforløb. Pårørende har altid mulighed for at deltage i individuelle ydelser, men som udgangspunkt ikke i holdtilbud. Kontaktpersonen er ansvarlig for løbende at informere om de muligheder, pårørende og efterladte har for at modtage rådgivning via Kræftens Bekæmpelse. Kontaktpersonen kan også selv tilbyde individuelle samtaler med såvel pårørende som efterladte, hvis de ønsker det. Kontaktpersonen skal have særlig fokus på børn og unge, der er pårørende til kræftpatienter og skal i samråd med borgeren vurdere, om der er behov for en særlig indsats, hvor der ud over tilbud i Kræftens Bekæmpelse kan henvises til Børn, Unge og Sorg. 8

9 KRAM Da CKSK arbejder både forebyggende og sundhedsfremmende, skal kontaktpersonen sikre, at borgerens helbredsrelaterede livsstil i forhold til Kost, Rygning, Alkohol og Motion (KRAM) indgår i vurderingen af borgerens rehabiliteringsbehov. Vurderingen foretages af kontaktpersonen enten ved visitationssamtalen og/ eller fortløbende ved opfølgningssamtalerne. Kontaktpersonen afdækker borgerens KRAM risikoprofil gennem dialog, oplysningsskemaet og Støtte til livet. I samråd med borgeren afdækkes behov, ønsker og motivation for ændring af livsstil i en sundhedsfremmende retning. Kontaktpersonen skal tage udgangspunkt i Sundhedsstyrelsens anbefalinger og tildele de nødvendige indsatser. KRAM risikoprofil Sundhedsstyrelsens Rehabiliteringsindsatser anbefalinger BMI over 25 eller under 19 BMI mellem Diætvejledning individuelt Kogeskole Deltagelse i fysisk aktivitet Rygning Rygestop Rygeafvænningsforløb individuelt i CKSK Gruppetilbud i Københavns Kommune Alkoholindtag udover 7/14 genstande pr. uge Manglende fysisk aktivitet For hhv. kvinder og mænd er der lav risiko for sygdom ved 7/14 genstande pr uge og høj risiko for sygdom ved 14/21 genstande pr uge Max 5 genstande ved samme lejlighed Fysisk aktivitet mindst 30 minutter dagligt med moderat til høj intensitet. Mindst 2 gange om ugen fysisk aktivitet med høj intensitet af mindst 20 minutters varighed. Aktiviteter der øger knoglestyrke og ledbevægelighed. Samtale om alkoholvaner individuelt i CKSK Vejledning om Københavns Kommunes tilbud Fysisk træning på hold Vejledning ved fysioterapeut Motivation til / rådgivning om fysisk aktivitet i hverdagen Henvise til Motionsvejleder Seksualitet Alle kontaktpersoner skal indbyde til en samtale om seksualitet, der som minimum skal omhandle, hvorvidt patienten har potentielle og/eller aktuelle problemer i forhold til seksualitet. Ved behov er der mulighed for at henvise til en individuel samtale med nøgleperson med spidskompetence på området. Det tværfaglige rehabiliteringsteam Det tværfaglige rehabiliteringsteam skal inddrages, når beslutninger vedrørende borgerens forløb nødvendiggør inddragelse af flere eller andre fagkompetencer end de, kontaktpersonen besidder. Inddragelsen kan ske på de daglige mini-teammøder, ved den månedlige patientkonference eller i supervisionsforum. Det kan både dreje sig om at få en uddybende fagspecifik vurdering af borgeren og dennes problemstillinger ved fx en individuel vurdering af borgeren, eller det kan være med henblik på faglig vejledning/sparring for medarbejderen selv. For at borgeren skal opleve kontinuitet, koordination og sammenhæng i rehabiliteringsforløbet, skal det tværfaglige team have afsat tid til sparring, sikre at der er et højt indbyrdes informationsniveau og anvende ICF som fællessprog. Kontaktpersonen skal inddrage teamet ved sårbare borgere og borgere i livsforlængende palliativ behandling. I team 3 skal alle borgere med hjerne- og mundhule-halskræft vurderes på tirsdagsteamkonference, hvor socialrådgiver deltager, og der anvendes tværfaglig tjekliste til borgere med mundhule-halskræft. 9

10 Sårbare borgere Kontaktpersonen skal have skærpet opmærksomhed på borgere, der er særligt sårbare. Det kan fx dreje sig om borgere, der har multisygdom og komplekse problemstillinger relateret hertil eller borgere med komplekse sociale problemstillinger, arbejdsløshed, psykisk sygdom, manglende netværk, tidligere eller nuværende misbrug af alkohol eller stoffer. Derudover kan der forekomme særlig sårbarhed hos unge under uddannelse, enlige forældre eller andre, der i forbindelse med kræftsygdom eller behandling er kommet ud i en arbejds- eller familiemæssig krise. Sårbare borgere kan have komplekse problemstillinger med behov for særlig støtte og rådgivning undervejs i rehabiliteringsforløbet. Derfor skal kontaktpersonen inddrage det tværfaglige rehabiliteringsteam, centrets socialrådgiver og evt. andre samarbejdspartnere med det formål, at borgeren sikres bedst mulig hjælp. Rehabilitering i palliativ fase Borgere kan på henvisningstidspunktet være diagnosticeret med uhelbredelig kræftsygdom og være i tidlig eller sen palliativ fase, eller kræftsygdommen kan progrediere undervejs i rehabiliteringsforløbet. Kontaktpersonen skal derfor gennem hele borgerens forløb være opmærksom på udvikling af eller tilbagefald af kræftsygdommen, hvilket kan medføre behov for kontakt til det specialiserede palliative niveau eller behov for information om orlov i relation til alvorlig sygdom og terminale forløb. Afhængigt af borgerens behov og ønsker kan kontaktpersonen tildele alle indsatser i CKSK. Formål med indsatsen i den palliative fase vil ofte være dels vedligeholdelse af funktionsniveau eller udskydelse af en uundgåelig funktionsnedsættelse, dels at give borgeren håb og tryghed, således at aktiviteter og deltagelse i hverdagslivet bevares i det omfang, det er muligt. Epikrise Efter endt rehabiliteringsforløb skal kontaktpersonen udarbejde en epikrise, som efter aftale med borgeren sendes til egen læge (evt. til behandlende afdeling, hvis det skønnes hensigtsmæssigt). Epikrisen skal orientere om de rehabiliteringsindsatser, der er igangsat under forløbet, og aftaler, der er lavet for fremtiden, skal beskrives. Det skal også fremgå, om der er ting, som praktiserende læge bør følge op på (se Instruks E-kommunikation). Hvis borgeren er afgået ved døden, eller kontaktpersonen grundet særlige omstændigheder vælger ikke at sende epikrise, skal dette dokumenteres i journalen. ANBEFALINGER VED TILDELING AF REHABILITERINGSINDSATSER Rehabiliteringsindsatser i CKSK består af holdaktiviteter og individuelle ydelser. Formål, indhold og evt. kriterier for deltagelse fremgår af Indsatskataloget. Kontaktpersonen kan tildele forskellige rehabiliteringsindsatser under hensynstagen til, at kriterier for deltagelse overholdes. Tildeling af indsatser sker ved, at kontaktpersonen booker borgeren på holdaktiviteten eller booker en individuel ydelse via borgerens forløb i Sundhedsportalen. Tilmelding fortages altid efter aftale med borgeren og med udgangspunkt i dennes behov og opstillede mål for rehabiliteringsforløbet. Holdaktiviteter Kontaktpersonen skal inden tilmelding til en holdaktivitet vurdere, hvorvidt borgeren er egnet til og vil få udbytte af deltagelse på hold. Ved tildeling af patientundervisning skal kontaktpersonen grundigt afdække borgerens behov og ønsker, så vedkommende tilmeldes rette tilbud. Ved tildeling af fysisk aktivitet på hold er det vigtigt, at kontaktpersonen gennem dialog afdækker borgerens egnethed til at deltage i fysisk aktivitet. Der skal samtidigt være fokus på borgerens 10

11 interesse for at lære at træne, da det - afhængigt af sygdomsstatus - kan være en vigtig komponent i forhold til at opretholde et aktivt hverdagsliv fremover. Individuelle ydelser Individuelle ydelser tilbydes, når kontaktpersonen vurderer, at borgerens behov og ønsker ikke kan dækkes af holdaktiviteterne, eller når der er et særligt behov for en individuel vurdering eller behandling. Ved tildeling af individuelle ydelser skal kontaktpersonen udarbejde et oplæg til den medarbejder, der skal forestå den individuelle indsats. Oplægges skrives i et forløbsnotat i Sundhedsportalen og skal indeholde en beskrivelse af borgerens problem samt formål med den individuelle ydelse. Afbud og udeblivelser Kontaktpersonen er ansvarlig for, at borgeren bliver bekendt med proceduren for afbud og udleverer visitkort og mødekort med oplysninger om mailadresse og telefonnummer til den medarbejder, der er booket en aftale hos. Ved introduktion til træning informeres borgeren om, at evt. afbud til træning skal gives til kontaktpersonen via telefon, sms eller mail. Kontaktpersonen er ansvarlig for, at vedkommende slettes fra den pågældende aftale. Ved kontaktpersonens fravær skal han/hun ved tilbagevenden til arbejdet være opmærksom på mails og beskeder med afbud og ændre registreringerne bagud i den angivne periode. Mere end tre udeblivelser i løbet af en måned medfører, at borgerens fremtidige bookinger på holdet slettes. Kontaktpersonen skal i den forbindelse kontakte borgeren med oplysning om dette og invitere til en opfølgningssamtale omkring plan for fremtidigt træningsforløb. Øvrige aktiviteter Ud over holdaktiviteter og individuelle ydelser tilbyder CKSK en række foredrag, ungeaftener mv., hvor alle kan tilmelde sig. Det gælder både borgere med et forløb i CKSK og borgere, der ikke er tilknyttet CKSK. Desuden har pårørende også mulighed for at deltage. Tilmelding til de forskellige aktiviteter foregår via centrets administrative personale. Kræftrådgivningen - Kræftens Bekæmpelses tilbud Alle borgere henvist til forløb i CKSK kan benytte Kræftrådgivningens tilbud i overensstemmelse med beskrivelse i indsatskatalog. Ligeledes kan familie og øvrige pårørende, uafhængigt af deres bopælskommune, altid kontakte rådgivningen for tilbud. Kørsel Alle henviste borgere, der er bosat i Københavns Kommune, og som har behov for kørsel, kan tilbydes dette. Det er kontaktpersonen, der ved første telefonkontakt afdækker behovet. Under visitationssamtalen og videre gennem borgerens forløb skal der følges op på, hvorvidt der fortsat er behov for kørsel, eller om borgeren bliver i stand til selv at varetage transport til/fra centret. Hos borgere, der deltager i et fysisk træningsforløb, bør det i dialog mellem borger og kontaktperson vurderes, om træningsindsatsen kan målrettes, så vedkommende bliver i stand til at klare transporten selvstændigt på et aftalt tidspunkt i rehabiliteringsforløbet. Tolk Behov for tolkebistand kan være anført på henvisning til CKSK. Kontaktpersonen revurderer dette ved første telefonkontakt og afdækker ved visitationssamtalen det fremadrettede behov. Alle henviste borgere med anden etnisk baggrund, hvor sprogbarrierer kan være bremsende i forhold til udbyttet af en individuel samtale, skal tilbydes tolkebistand. Afhængigt af den planlagte samtales karakter kan dansktalende pårørende alternativt bistå. Det er den samme individuelle ydelse på 11

12 samme antal minutter, der tildeles uafhængigt af, om der medvirker tolk eller ej. Ved tildelingen noteres på selve ydelsen, hvorvidt der er bestilt tolk, ligesom det noteres i journalen. For bestilling af tolk se Instruks Tolkebistand (bilag 6). Dokumentation og registrering De faglige vurderinger samt oplysninger fra borgeren eller samarbejdspartner, der gennem hele borgerens rehabiliteringsforløb danner baggrund for kontaktpersonens tildeling af indsatser, skal dokumenteres i borgernes elektroniske patientjournal i Københavns Kommunes Omsorgssystem (Sundhedsportalen). Alle tildelinger af indsatser dokumenteres ved at booke borgeren til holdaktivitet eller individuel ydelse. Samtaler med pårørende og efterladte dokumenteres ligeledes i borgerens journal. Kontaktpersonen skal i forbindelse med visitationssamtalen dokumentere alle oplysninger fra Oplysningsskema (bilag 2) i Sundhedsportalen i henhold til Instruks for dokumentation og registrering. Det tjekkes, at alle stamdata er udfyldt (fx mobilnummer og mailadresse), og om der er angivet oplysninger på pårørende. KVALITETSMÅLING Den faglige vejledning skal følges, og et succeskriterium er, at de faglige vurderinger samt oplysninger fra borgeren eller samarbejdspartnere er udfyldt i 95 % af tilfældene, hvilket er centrets tidligere fastlagte overordnede mål for kvalitet i arbejdet. Der vil blive foretaget tre typer af kontrol /kvalitetssikring: Ledelsen gennemgår tre gange årligt dokumentation/registrering ud fra Instruks for dokumentation og registrering i Center for Kræft og Sundhed København. Dette vil finde sted i april, august og december måned. For hver kontaktperson udvælges 4 vilkårlige borgere, og den enkelte kontaktperson får efterfølgende en tilbagemelding. To gange om året skal alle kontaktpersoner have en kollega med til en visitationssamtale. Kollegaen skal være fra en anden faggruppe end den, medarbejderen tilhører. Fokus er på, om kontaktpersonen følger de udstukne retningslinjer i den faglige vejledning. To gange om året skal hver kontaktperson gennemgå en af sine mere komplekse patienter med teamet, og fokus skal her være på overholdelse af den faglige vejledning og opfyldelse af indsatskatalogets angivelse af, hvem der kan tildeles indsatsen. For at sikre, at den enkelte medarbejder har de nødvendige kompetencer til at foretage de faglige vurderinger, beskrevet i den faglige vejledning, vil der i løbet af 2015 blive udviklet et kompetenceudviklingsskema til anvendelse ved den årlige MUS samtale. 12

13 TABEL 1. KONTAKTPERSONENS OPGAVER Hvornår Første kontakt Visitationssamtale Opfølgningssamtale Afslutningssamtale Telefonsamtaler Telefonisk 2-5 hverdage efter modtagelse af henvisning Tilstræbes afholdt en uge efter første kontakt Minimum én samtale afholdt max. tre måneder efter første samtale. Gerne flere samtaler efter behov Varighed* 15 minutter 1 time ½-1 time 1 time 15 minutter Aftales individuelt, men der skal som minimum være booket en fremtidig telefonsamtale hos kontaktpersonen Formål (hvorfor) Mål (hvad) Indhold Oplyse om, at CKSK har modtaget henvisningen og etablere kontakt. Aftale tid til visitationssamtale og informere om mulighed for at have pårørende med til samtalen. Fremsende med digital-post: Indkaldelsesbrev Støtte til livet med kræft Evt. rekvirering af tolk / kørsel Vurdere og afklare behov for og ønsker til rehabilitering. Udarbejde handleplan med mål og tildele indsatser for forløb i CKSK Vurdering skal tage udgangspunkt i: Kræftsygdom Kræftbehandling Bivirkninger/følger Psykosocial status Livsstil (KRAM) Oplevede behov Ønsker og motivation Oplysningsskema Støtte til livet med kræft Vurdere det samlede rehabiliteringsforløb indtil aktuelle, herunder status for kræftsygdom og behandlingsforløb Evaluere og justere handleplan, herunder opnåelse af mål og behov for yderligere interventioner Evaluering og justering af mål og handleplan i forhold til opnåelse af kortsigtede delmål og langsigtede mål samt vurdering af behov for yderligere intervention fx viderehenvisning til motionsvejleder Evaluere det samlede rehabiliteringsforløb samt plan for fremtiden Evaluere handleplan og opnåelse af mål, samt tale om mål og handlinger for fremtiden Evaluering skal tage udgangspunkt i: Handleplan Tilrettelæggelse Gennemførelse Forslag til ændringer Fastholdelse af livsstilsændringer Fremtidige handlinger Evt. henvise til motionsvejleder Rådgivning og/eller skabe motivation, tryghed, håb Indhente samtykke Borgeren måles og vejes Epikrise til egen læge og evt. behandlende afdeling Kort meddelelse til egen læge om rehabiliteringsstart * Den angivne tid er den maximale ATA-tid, dvs. kun den tid, der bruges sammen med borgeren ved selve samtalen. Tidsforbrug til forberedelse, administration mv. er ikke inkluderet. 13

14 TABEL 2. DIAGNOSESPECIFIKKE OPMÆRKSOMHEDSPUNKTER Kræftdiagnose Kræft i hals/mundhule Kræft i underlivet Kræft i testikel, blære og prostata (sidstnævnte ofte med knoglemetastaser) Kræft i CNS Kræft i pancreas Kræft i bryst. Kræft i oesophagus/cardia Opmærksomhedspunkter Borgere diagnosticeret med kræft i hals og mundhule skal som udgangspunkt ses individuelt af fysioterapeut eller ergoterapeut med specialviden på området (team 3). Der foretages vurdering af dysfagi samt instruktion i øvelser, inden borgeren kan tilmeldes træningshold. Obs at borgere med kræft i hals/mundhule også skal ses af diætist. Kontaktpersonen er ansvarlig for oprettelse af tværfaglig Huskeliste ved mundhule-halskræft patienter (bilag 5). Borgere behandlet for underlivskræft kan have behov for at blive set individuelt af fysioterapeut med specialviden om følgevirkninger til behandlingen (team 1). Kontaktpersonen bør spørge ind til problemer omkring kontinens, tørhed, seksuelt samvær, hedeture, infektion, smerter samt funktion af mave/tarm. Ved problemer med vandladning eller afføring kan patienten tilbydes tid til individuel fysioterapi mhp. samtale, rådgivning eller træningsinstruktion. Ved problemer i forhold til seksuel funktion kan borgeren tilbydes tid til dialog om muligheder og evt. bækkenbundstræning. Dette varetages af fysioterapeut med specialviden på området (team 1). Ved problemer med hukommelse, koncentration, planlægning mv. kan patienten tilbydes individuel ergoterapeutisk vurdering, evt. hjemmevurdering, hvis dette skønnes nødvendigt. Borgere diagnosticeret med kræft i pancreas skal som udgangspunkt altid ses af diætist med henblik på vurdering af kostindtag og mulige fordøjelsesproblemer. Der indhentes oplysninger om: Højde, vægt og vægtudvikling. Omfang af operation: ingen op., fjernelse af hele pancreas, den distale del, caput, del af ventriklen, tolvfingertarm, galdeblære eller øvrige organer Symptomer på eller kendt behandling af diabetes; diarre, fedtmalabsorption, dumping Er borgeren i behandling med insulin, Enzymer(creon), B12, D vitamin? Navn og telefonnummer på kontaktsygeplejerske skal være oplyst. Borgeren spørges ind til operationstype (mastektomi, lumpektomi eller evt. onkoplastik) samt indgreb i axil (sentinel node eller axildissektion dvs. mere end 3 lymfeknuder). Postoperative problemer afdækkes, såsom seromdannelse, bevægeindskrænkning, infektion eller smerter. Notaterne skrives under visitation i SP, og overføres som notat ved booking til hold for brystopererede. Der kan ved særlige problemstillinger være behov for individuel fysioterapeutisk vurdering/behandling inden tildeling af vanlig intervention (dvs. hold for brystopererede og screening). Kontaktpersonen er ansvarlig for oprettelse af tværfagligt Huskeliste ved brystkræft patienter (bilag 4). Ved problemer med spisning, vægttab, dumping skal der tilbydes individuel diætistvejledning. 14

15 BILAG 1. STØTTE TIL LIVET MED KRÆFT 15

16 16

17 BILAG 2. OPLYSNINGSSKEMA 17

18 18

19 19

20 BILAG 3. SAMTALEGUIDE FOR KONTAKTPERSONER Kontaktpersonens ansvar Tidsramme for samtale overholdes En god start/åbning har positiv effekt på hele samtalen Professionel og empatisk tilgang gennem hele samtalen Anerkendelse af borgerens oplevede behov, holdninger, tanker og ønsker for samtalen Støtte borgeren i at prioritere ud fra, hvad han/hun synes er vigtigst Hjælpe borgeren til at være realistisk Undgå konfrontation og modstand i samtalen Holde pauser undervejs, så borgeren får tid til selv at komme på banen Uddybende spørgsmål kan indledes med: Hvem, Hvornår, Hvordan og Hvad Selve samtalen Tager udgangspunkt i: Den motiverende samtale Borgerens oplevede behov Kontaktpersonens ekspertviden om forebyggelse og sundhedsfremme Kontaktpersonen præsenterer sig selv og rammerne for samtalen, fx: Jeg hedder xx og er xx her. Jeg vil gennem dit rehabiliteringsforløb være din kontaktperson i centret Formålet med vores samtale i dag er at afklare, hvilke tilbud her i centret, du kunne få gavn af i dit kræftrehabiliteringsforløb Kontaktpersonen fortæller kort om indhold i samtalen: At den tager udgangspunkt i dét, borgeren har været igennem/skal igennem i sit sygdoms-/behandlingsforløb, med inspiration fra oplysningsskema og Støtte til livet med kræft At den kommer omkring de ting, centret kan tilbyde, når og hvis det bliver aktuelt At der afslutningsvis udarbejdes en plan for forløbet i centret Indledende spørgsmål kan være: Jeg vil gerne høre lidt om, hvordan dit forløb har været indtil nu? Hvad har du eventuelt af forventninger til denne samtale? Hvad tænker du, at vi kan gøre for dig? Hvad kunne du tænke dig, at vi støtter dig i? Hvordan var det at udfylde skemaet? Spørgsmål i samtalen Følgende spørgsmål kan være nødvendige for kontaktpersonen at stille undervejs i samtalen, for at kunne danne sig et indtryk af borgerens rehabiliteringsbehov. Sygdomsspecifikt (ICF: Kroppen funktioner og anatomi) Er din nuværende kræftsygdom ny eller har du tilbagefald af samme kræftsygdom? Hvilken behandling har du modtaget indtil nu? Hvad er der planlagt fremover? Oplever du problemer eller særlige udfordringer i hverdagen i forbindelse med kræftsygdom og behandling? Er der noget, der i særlig grad bekymrer dig, og som du kunne have brug for støtte til? Lider du af andre sygdomme? Får du nogen medicinsk behandling for andre sygdomme? Socialt (ICF: Omgivelsesfaktorer / Deltagelse) Hvad er din uddannelsesmæssige baggrund? Hvad er din beskæftigelse før sygdom / beskæftigelse nu? Hvilke fritidsinteresser har du / hvad kan du lide at bruge din tid på? 20

Tildeling af rehabiliteringsindsatser i Center for Kræft og Sundhed København en faglig vejledning

Tildeling af rehabiliteringsindsatser i Center for Kræft og Sundhed København en faglig vejledning 1 KVALITETSDOKUMENTER I CKSK Forløbsbeskrivelse for rehabilitering i CKSK Tildeling af rehabiliteringsindsatser i CKSK en faglig vejledning Til politikere, ledere, medarbejdere, samarbejdspartnere Indeholder

Læs mere

Generel forløbsbeskrivelse

Generel forløbsbeskrivelse Generel forløbsbeskrivelse Udarbejdet af Godkendt af/dato Arbejdsgruppen for det tværsektorielle samarbejde om rehabilitering og palliation i forbindelse med kræft Styregruppe/15.03.2015 Revisionsdato

Læs mere

Generel forløbsbeskrivelse

Generel forløbsbeskrivelse Generel forløbsbeskrivelse Udarbejdet af Godkendt af/dato Arbejdsgruppen for det tværsektorielle samarbejde om rehabilitering og palliation i forbindelse med kræft Styregruppe/15.03.2015 Revisionsdato

Læs mere

Vil du vide mere? Vejledning af patienter med kræft for personale tilknyttet sygehus, almen praksis og kommuner

Vil du vide mere? Vejledning af patienter med kræft for personale tilknyttet sygehus, almen praksis og kommuner Vil du vide mere? Du kan se Kræftens Bekæmpelses tilbud på www.cancer.dk. På www.sundhed.dk kan du læse om tilbud i din kommune og på sygehusene. På www.regionsyddanmark.dk/patientvejledning kan du læse

Læs mere

Vejledning til behovsvurdering af patienter med kræft for personale tilknyttet sygehus, almen praksis og kommuner

Vejledning til behovsvurdering af patienter med kræft for personale tilknyttet sygehus, almen praksis og kommuner KRÆFTFORLØB Vejledning til behovsvurdering af patienter med kræft for personale tilknyttet sygehus, almen praksis og kommuner Behovsvurdering ved rehabilitering og palliation Samarbejde mellem de praktiserende

Læs mere

VI SAMLER KRÆFTERNE. Overordnet indsatsbeskrivelse

VI SAMLER KRÆFTERNE. Overordnet indsatsbeskrivelse VI SAMLER KRÆFTERNE Overordnet indsatsbeskrivelse 1 Overordnet indsatsbeskrivelse 1. Titel Overordnet indsatsbeskrivelse for det tværkommunale samarbejde om rehabilitering og palliation i forbindelse med

Læs mere

Erfaringsopsamling - fra 11 kommunale kræftrehabiliteringsprojekter. Karen la Cour, SDU, HMS 1

Erfaringsopsamling - fra 11 kommunale kræftrehabiliteringsprojekter. Karen la Cour, SDU, HMS 1 Erfaringsopsamling - fra 11 kommunale kræftrehabiliteringsprojekter Karen la Cour, SDU, HMS 1 11 projekter i 15 kommuner Karen la Cour, SDU, HMS 2 TILLYKKE! Karen la Cour, SDU, HMS 3 Disposition Rammer

Læs mere

Spørgeskemaet om fysioterapeuters og ergoterapeuters opgaver i kræftrehabilitering indeholder fire temaer:

Spørgeskemaet om fysioterapeuters og ergoterapeuters opgaver i kræftrehabilitering indeholder fire temaer: Spørgeskemaet om fysioterapeuters og ergoterapeuters opgaver i kræftrehabilitering indeholder fire temaer: 1) Implementering af anbefalinger fra nationale og regionale programmer 2) behovsvurdering 3)

Læs mere

Spørgeskemaet om rehabilitering på din afdeling indeholder fire temaer:

Spørgeskemaet om rehabilitering på din afdeling indeholder fire temaer: Spørgeskemaet om rehabilitering på din afdeling indeholder fire temaer: 1) Implementering af anbefalinger fra nationale og regionale programmer 2) behovsvurdering 3) koordination og sammenhængende forløb

Læs mere

Kortlægning af kræftrehabilitering på danske sygehuse Brystkræft. Spørgeskemaet om rehabilitering på din afdeling indeholder fire temaer:

Kortlægning af kræftrehabilitering på danske sygehuse Brystkræft. Spørgeskemaet om rehabilitering på din afdeling indeholder fire temaer: Kortlægning af kræftrehabilitering på danske sygehuse 2016 Brystkræft Spørgeskemaet om rehabilitering på din afdeling indeholder fire temaer: 1) Implementering af anbefalinger fra nationale og regionale

Læs mere

Ydelser og patientens vurdering

Ydelser og patientens vurdering Evaluering af rehabilitering i Sundhedscenter for Kræftramte 2007-2009 Kræftrehabilitering i kommunerne Ydelser og patientens vurdering Nyborg Strand 17.marts 2010 Centerchef Jette Vibe-Petersen Sygeplejerske

Læs mere

Årskursus for myndighedspersoner Håndbog i rehabilitering. Ved Thomas Antkowiak-Schødt

Årskursus for myndighedspersoner Håndbog i rehabilitering. Ved Thomas Antkowiak-Schødt Årskursus for myndighedspersoner Håndbog i rehabilitering Ved Thomas Antkowiak-Schødt Baggrund for håndbogen Et af fire delprojekter i projekt Rehabilitering på ældreområdet: Afprøvning af model for rehabilitering

Læs mere

Forløbspartner koordinering og sammenhæng ng for borgere med kræft. et projekt mellem Svendborg og Langeland kommuner

Forløbspartner koordinering og sammenhæng ng for borgere med kræft. et projekt mellem Svendborg og Langeland kommuner Forløbspartner koordinering og sammenhæng ng for borgere med kræft et projekt mellem Svendborg og Langeland kommuner 2007-2009 Program Rammer for forløbskoordinationen det tværkommunale projekt Erfaringer

Læs mere

Erfaringer fra praksis. v/ Tanja Schøller Nord Heidi Birkemose Lise Holm Wichmann

Erfaringer fra praksis. v/ Tanja Schøller Nord Heidi Birkemose Lise Holm Wichmann Erfaringer fra praksis v/ Tanja Schøller Nord Heidi Birkemose Lise Holm Wichmann Vi samler kræfterne Herlev Kommune og 5 andre kommuner er gået sammen om kræftrehabilitering. Der er oprettet diagnosespecifikke

Læs mere

Kursus i social rådgivning Kræftens Bekæmpelse. Kursus i social rådgivning af kræftpatienter

Kursus i social rådgivning Kræftens Bekæmpelse. Kursus i social rådgivning af kræftpatienter Kursus i social rådgivning Kræftens Bekæmpelse Kursus i social rådgivning af kræftpatienter Kursus i social rådgivning af kræftpatienter Fordi kommunikationen mellem kræftpatienterne og kommunen forbedres

Læs mere

Ydelseskatalog for individuel socialpædagogisk støtte. Rudersdal Kommune 2015

Ydelseskatalog for individuel socialpædagogisk støtte. Rudersdal Kommune 2015 Ydelseskatalog for individuel socialpædagogisk støtte. Rudersdal Kommune 2015 Ydelseskatalog for individuel socialpædagogisk støtte. Ydelseskatalog for individuel socialpædagogisk støtte.... 2 Forord...

Læs mere

Kort evaluering af pilotprojektet: At leve et meningsfuldt hverdagsliv med kræft

Kort evaluering af pilotprojektet: At leve et meningsfuldt hverdagsliv med kræft Kort evaluering af pilotprojektet: At leve et meningsfuldt hverdagsliv med kræft Indledning Med baggrund i kræftplan III og Sundhedsstyrelsens forløbsprogram for rehabilitering og palliation i forbindelse

Læs mere

Resume af forløbsprogram for depression

Resume af forløbsprogram for depression Resume af forløbsprogram for depression Forløbsprogram for depression indeholder en række anbefalinger. I det følgende beskrives centrale anbefalinger. Derefter opsummeres kommunernes ansvar- og opgaver.

Læs mere

SUNDHEDSCENTRET HOLBÆK KOMMUNE TILBYDER DIG STØTTE

SUNDHEDSCENTRET HOLBÆK KOMMUNE TILBYDER DIG STØTTE SUNDHEDSCENTRET HOLBÆK KOMMUNE TILBYDER DIG STØTTE Hvis du har udfordringer med: Livsstil - Rygning - Vægten - Kronisk sygdom Angst og depression - Smerter - KOL - Hjertet Kræft - Ryggen - Diabetes Kontakt:

Læs mere

FAGPROFILER FOR ERGO OG FYSIOTERAPEUTER I TRÆNINGSOMRÅDET IKAST-BRANDE KOMMUNE

FAGPROFILER FOR ERGO OG FYSIOTERAPEUTER I TRÆNINGSOMRÅDET IKAST-BRANDE KOMMUNE FAGPROFILER FOR ERGO OG FYSIOTERAPEUTER I TRÆNINGSOMRÅDET IKAST-BRANDE KOMMUNE Indledning Fagprofilen for ergo- og fysioterapeuter i Ikast-Brande Kommunes træningsområde er et samarbejdsredskab. Den danner

Læs mere

LOV OM SOCIAL SERVICE 86 STK. 1 OG 2

LOV OM SOCIAL SERVICE 86 STK. 1 OG 2 Sundhed og Omsorg KVALITETSSTANDARD TRÆNING LOV OM SOCIAL SERVICE 86 STK. 1 OG 2 Første skoledag 0 Norddjurs Kommune Østergade 36 8500 Grenaa Tlf: 89 59 10 00 www.norddjurs.dk Indhold 1. INDLEDNING...

Læs mere

Rehabiliteringsforløb

Rehabiliteringsforløb Rehabiliteringsforløb Sundhedsloven 119 Kvalitetsstandard Godkendt af Sundhedsudvalget den 1. december 2009 Sønderborg Kommune, Sundhed og Handicap Rehabiliteringsforløb 1. Overordnede rammer 1. Formål

Læs mere

Kvalitetsstandard. Træning. Lov om Social Service 86 stk. 1 og 2

Kvalitetsstandard. Træning. Lov om Social Service 86 stk. 1 og 2 Ældreområdet, 1. april 2011 Kvalitetsstandard Træning Lov om Social Service 86 stk. 1 og 2 2011 Norddjurs Kommune, Torvet 3, 8500 1 Indholdsfortegnelse side 1. Indledning - formålet med kvalitetsstandarder

Læs mere

Udarbejdet af DK, oktober 2011. Version 1.1 1

Udarbejdet af DK, oktober 2011. Version 1.1 1 GENEREL INFORMATION OM KEMOTERAPI At få en kræftsygdom kan vende op og ned på mange forhold i livet. Mange spørgsmål melder sig og det er helt almindeligt, at de dukker op, når du har forladt lægen og

Læs mere

Temamøde om nye forløbsprogrammer (kræftrehabilitering, depression, lænderygsmerter)

Temamøde om nye forløbsprogrammer (kræftrehabilitering, depression, lænderygsmerter) Temamøde om nye forløbsprogrammer (kræftrehabilitering, depression, lænderygsmerter) Sundhed og omsorgsudvalgsmøde 19. august 2013 v/ stabsleder Hanne Linnemann Eksisterende forløbsprogrammer På nuværende

Læs mere

Rehabilitering af kræftpatienter i Københavns Kommune

Rehabilitering af kræftpatienter i Københavns Kommune Rehabilitering af kræftpatienter i Københavns Kommune Centerchef Jette Vibe-Petersen, Sundhedscenter for Kræftramte, Københavns Kommune Årsmøde DSKS, 9. januar 2009 1 Hvad er kræftrehabilitering? Formålet

Læs mere

Et kursus om kræft, behandling, mad, søvn, trivsel og fysisk aktivitet

Et kursus om kræft, behandling, mad, søvn, trivsel og fysisk aktivitet Et kursus om kræft, behandling, mad, søvn, trivsel og fysisk aktivitet til kræftramte borgere i Fredensborg Kommune Mange oplever, at de mister kontrol og handlemulighed i hverdagen, når de får kræft.

Læs mere

Resume af sundhedsaftale om rehabilitering i forbindelse med kræft

Resume af sundhedsaftale om rehabilitering i forbindelse med kræft Resume af sundhedsaftale om rehabilitering i forbindelse med kræft Sundhedsaftalen skal ses som et supplement til forløbsprogram for rehabilitering og palliation i forbindelse kræft og som en tillægsaftale

Læs mere

Sundhedskursus. For borgere med diabetes, hjertesygdom, KOL, kræft, depression og for borgere som er midlertidigt sygemeldt fra arbejdsmarkedet.

Sundhedskursus. For borgere med diabetes, hjertesygdom, KOL, kræft, depression og for borgere som er midlertidigt sygemeldt fra arbejdsmarkedet. Sundhedskursus For borgere med diabetes, hjertesygdom, KOL, kræft, depression og for borgere som er midlertidigt sygemeldt fra arbejdsmarkedet. Sundhedskursus Sundhedskursus Vi tilbyder forløb med holdundervisning,

Læs mere

Center Sundhed. Rehabiliteringsforløb for borgere med kræft

Center Sundhed. Rehabiliteringsforløb for borgere med kræft Rehabiliteringsforløb for borgere med kræft Baggrund I Rebild Kommune er der i alt 28.892 borgere, hvoraf der er 16.435 borgere i den erhvervsaktive alder (20-64 år). Hvert år er der ca. 173 nye kræfttilfælde

Læs mere

Spørgeskema. Til anvendelse i implementering af de nationale retningslinjer for den sociale stofmisbrugsbehandling

Spørgeskema. Til anvendelse i implementering af de nationale retningslinjer for den sociale stofmisbrugsbehandling Spørgeskema Til anvendelse i implementering af de nationale retningslinjer for den sociale stofmisbrugsbehandling Bred afdækning af praksis i den sociale stofmisbrugsbehandling med udgangspunkt i de nationale

Læs mere

Implementeringsplan for Kræftrehabilitering og palliation i Region Sjælland

Implementeringsplan for Kræftrehabilitering og palliation i Region Sjælland Implementeringsplan for Kræftrehabilitering og palliation i Region Sjælland 1. Indledning Cirka 50 procent af de borgere, som rammes af kræft (herefter kræftpatienter eller patienter), bliver i dag helbredt

Læs mere

Indledning. Godkendt af Sundhed- og omsorgschef Kirstine Markvorsen efter høring i HMU den 11.09.2013. Revision foregår mindst hvert andet år.

Indledning. Godkendt af Sundhed- og omsorgschef Kirstine Markvorsen efter høring i HMU den 11.09.2013. Revision foregår mindst hvert andet år. 1 Indledning Stilling som Social- og sundhedshjælper og Social- og sundhedsassistent beskriver faggruppernes opgaver og ansvarsområder i Sundhed og Omsorg, Aarhus Kommune. Stillingsbeskrivelserne er struktureret

Læs mere

Projektbeskrivelse light

Projektbeskrivelse light 1 Projektbeskrivelse light, MT juli 2010 Projektbeskrivelse light - til frontpersonale Rehabilitering i hverdagen Rehabilitering betyder at leve igen; at leve som vanligt. Hverdagsrehabilitering handler

Læs mere

I dette notat beskrives visionerne, indholdet og centrale elementer i rehabiliteringsmodelen.

I dette notat beskrives visionerne, indholdet og centrale elementer i rehabiliteringsmodelen. Notat Vedrørende: Rehabiliteringsmodel på sundheds- og omsorgsområdet version 2 Sagsnavn: Rehabiliteringsmodel på sundheds- og omsorgsområdet Sagsnummer: 27.00.00-G01-36-16 Skrevet af: Dorthe Høgh Hansen

Læs mere

Rehabiliteringsforløb på ældreområdet i Danmark. Thomas Antkowiak-Schødt Projektleder Rehabiliteringsforløb på ældreområdet

Rehabiliteringsforløb på ældreområdet i Danmark. Thomas Antkowiak-Schødt Projektleder Rehabiliteringsforløb på ældreområdet Rehabiliteringsforløb på ældreområdet i Danmark Thomas Antkowiak-Schødt Projektleder Rehabiliteringsforløb på ældreområdet Struktur for oplæg 1. Baggrund 2. Lovændring 3. Håndbog i rehabiliteringsforløb

Læs mere

Sundhedshusets. tilbud i. Silkeborg Kommune

Sundhedshusets. tilbud i. Silkeborg Kommune Sundhedshusets tilbud i Silkeborg Kommune Indhold Velkommen i Sundhedshuset Silkeborg...3 Alkohol... 4 Motion... 5 Kost... 6 Rygning... 8 Kræftrehabilitering...10 Mental sundhed...12 Tilbud til borgere

Læs mere

SOLRØD KOMMUNE GENOPTRÆNINGEN NOTAT. Rehabilitering til kræftramte i Solrød Kommune. Sundhedsgruppen. Dato: 1. november 2012

SOLRØD KOMMUNE GENOPTRÆNINGEN NOTAT. Rehabilitering til kræftramte i Solrød Kommune. Sundhedsgruppen. Dato: 1. november 2012 SOLRØD KOMMUNE GENOPTRÆNINGEN NOTAT Emne: Til: Rehabilitering til kræftramte i Solrød Kommune Sundhedsgruppen Dato: 1. november 2012 Sagsbeh.: Tina Asmussen og Rita Bonke Sagsnr.: Rehabilitering Følger

Læs mere

Vores oplæg. Sundhedsstyrelsens håndbog og model for rehabiliteringsforløb Thomas Antkowiak-Schødt og Trine Rosdahl.

Vores oplæg. Sundhedsstyrelsens håndbog og model for rehabiliteringsforløb Thomas Antkowiak-Schødt og Trine Rosdahl. Vores oplæg 1. Håndbog i Rehabiliteringsforløb på ældreområdet 2. Model for rehabiliteringsforløb Sundhedsstyrelsens håndbog og model for rehabiliteringsforløb Thomas Antkowiak-Schødt og Trine Rosdahl

Læs mere

Information til patienter i ambulant psykiatrisk behandling

Information til patienter i ambulant psykiatrisk behandling Information til patienter i ambulant psykiatrisk behandling Kære læser Denne pjece henvender sig til patienter, der skal i gang med et ambulant behandlingsforløb i Psykiatrien i Region Nordjylland. Patienten

Læs mere

Bilag 1: Redegørelse for anvendelsen af midlerne til en mere værdig ældrepleje i Kommune: Ringsted Kommune. Tilskud:

Bilag 1: Redegørelse for anvendelsen af midlerne til en mere værdig ældrepleje i Kommune: Ringsted Kommune. Tilskud: Bilag 1: Redegørelse for anvendelsen af midlerne til en mere værdig ældrepleje i 2016 Kommune: Ringsted Kommune Tilskud: 5.460.000,- Link til værdighedspolitik: https://ringsted.dk/kommunen/politikker-planer/politikker#780

Læs mere

Generisk model for arbejdsdeling, henvisning til og kvalitetssikring af træningstilbud til borgere

Generisk model for arbejdsdeling, henvisning til og kvalitetssikring af træningstilbud til borgere Generisk model for arbejdsdeling, henvisning til og kvalitetssikring af træningstilbud til borgere 1. Baggrund Regeringen og Danske Regioner har siden 2011 i økonomiaftalerne aftalt, at der løbende skal

Læs mere

Lov om Social Service 86

Lov om Social Service 86 KVALITETSSTANDARD FOR TRÆNING 2012 Lov om Social Service 86 Genoptræning Vedligeholdende træning Selvtræning Godkendt af Byrådet den 1 Kvalitetsstandard for træning Blå farve betyder at det skal slettes

Læs mere

Kvalitetsstandard. Forebyggende hjemmebesøg. Servicelovens 79a. Lovgrundlag. Formål. Indhold

Kvalitetsstandard. Forebyggende hjemmebesøg. Servicelovens 79a. Lovgrundlag. Formål. Indhold Kvalitetsstandard Forebyggende hjemmebesøg Servicelovens 79a Lovgrundlag Formål 79 a. Kommunalbestyrelsen skal tilbyde mindst et årligt forebyggende hjemmebesøg til alle borgere, der er fyldt 80 år, og

Læs mere

Anvendelse af begreberne genoptræning og rehabilitering

Anvendelse af begreberne genoptræning og rehabilitering Anvendelse af begreberne genoptræning og rehabilitering Sygehusenes udarbejdelse af genoptræningsplaner Den sundhedsfaglige vurdering i kommunen Gennemgang af de fire specialiseringsniveauer Antal og fordeling

Læs mere

Afklaringsforløb og støtte-/mentorordning Sen-hjerneskadeområdet

Afklaringsforløb og støtte-/mentorordning Sen-hjerneskadeområdet BILAG 1 Afklaringsforløb og støtte-/mentorordning Sen-hjerneskadeområdet Målgruppen Målgruppen består af personer i alderen 18 til 65 år, som pga. senhjerneskade har ret og pligt til et tilbud efter Lov

Læs mere

Baggrund. Generelle principper for samarbejdet om rehabilitering og palliation i forbindelse med kræft 1

Baggrund. Generelle principper for samarbejdet om rehabilitering og palliation i forbindelse med kræft 1 Generelle principper for tværkommunalt samarbejde om rehabilitering og palliation i forbindelse med kræft for Herlev, Furesø, Gladsaxe, Egedal og Ballerup Kommuner Baggrund Sundhedsstyrelsen udgav i 2012

Læs mere

Kommunal rehabilitering Kræftens Bekæmpelse. Rehabilitering af kræftpatienter i kommunen hvordan?

Kommunal rehabilitering Kræftens Bekæmpelse. Rehabilitering af kræftpatienter i kommunen hvordan? Kommunal rehabilitering Kræftens Bekæmpelse Rehabilitering af kræftpatienter i kommunen hvordan? Rehabilitering af kræftpatienter i kommunen Undersøgelser peger på følgende fordele ved indsatsen kræftpatienterne

Læs mere

angst og social fobi

angst og social fobi Danske Regioner 29-10-2012 Angst og social fobi voksne (DF41 og DF40) Samlet tidsforbrug: 15 timer Pakkeforløb for angst og social fobi DANSKE REGIONER 2012 / 1 Forord I psykiatrien har vi kunnet konstatere

Læs mere

Implementering af Forløbsprogrammerne i Lyngby-Taarbæk Kommune

Implementering af Forløbsprogrammerne i Lyngby-Taarbæk Kommune Implementering af Forløbsprogrammerne i Lyngby-Taarbæk Kommune Landskursus for Diabetessygeplejersker Charlotte Dorph Lyng Projektleder, sygeplejerske Fredericia 3.november 2012 Hvordan startede det?

Læs mere

Kræftrehabilitering 06-12-2011. Kræftens Bekæmpelses visioner med fokus på fysisk aktivitet

Kræftrehabilitering 06-12-2011. Kræftens Bekæmpelses visioner med fokus på fysisk aktivitet Kræftrehabilitering Kræftens Bekæmpelses visioner med fokus på fysisk aktivitet Temadage om kræftrehabilitering. Danske Fysioterapeuter 5.-6. december 2011 Hvorfor er kræftrehabilitering på dagsordenen?

Læs mere

områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015

områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015 områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015 41 42 43 S Strategiarbejde Indsats navn Fysioterapi til personer med psykisk sygdom Hovedansvarlig Fysioterapeut Helen Andersen Strategitema

Læs mere

Livet efter kræft. et kursusforløb

Livet efter kræft. et kursusforløb Livet efter kræft et kursusforløb 1 Introduktion Dette dokument beskriver den gruppebaserede patientuddannelse for borgere med følger efter kræftsygdom. Definition af patientuddannelse: Patientuddannelsen

Læs mere

Formålet med at dokumentere

Formålet med at dokumentere Formålet med at dokumentere Formålet med at dokumentere er at få kontinuitet, sikkerhed og kvalitet i forbindelse med pleje, behandling og træning af borgerne i Gladsaxe kommune. Dokumentationen bidrager

Læs mere

GENSTART TRIVSEL EFTER ERHVERVET HJERNESKADE

GENSTART TRIVSEL EFTER ERHVERVET HJERNESKADE GENSTART TRIVSEL EFTER ERHVERVET HJERNESKADE GENSTART I NORDDJURS KOMMUNE DU STÅR NU MED EN BROCHURE, DER BESKRIVER NORDDJURS KOMMUNES INDSATS I FORHOLD TIL ERHVERVET HJERNESKADE. VI VIL I NORDDJURS KOMMUNE

Læs mere

Rehabiliteringsbegrebet - hvad forstås der ved begrebet og hvordan kommer begrebet i spil i hverdagen?

Rehabiliteringsbegrebet - hvad forstås der ved begrebet og hvordan kommer begrebet i spil i hverdagen? Rehabiliteringsbegrebet - hvad forstås der ved begrebet og hvordan kommer begrebet i spil i hverdagen? Konference om "Styrket rehabilitering og genoptræning af personer med erhvervet hjerneskade i Ringkøbing-Skjern

Læs mere

Pakkeforløb for spiseforstyrrelser

Pakkeforløb for spiseforstyrrelser Danske Regioner 29-10-2012 Spiseforstyrrelser voksne (DF50.0, DF50.1, DF50.2, DF50.3, DF509) Samlet tidsforbrug: 30 timer Pakkeforløb for spiseforstyrrelser Forord I psykiatrien har vi kunnet konstatere

Læs mere

Kkvalitetsstandard Rehabiliteringsforløb

Kkvalitetsstandard Rehabiliteringsforløb SOCIAL OG SUNDHED Dato: 1. december 2015 Tlf. dir.: 4175 0349 E-mail: tinf@balk.dk Kontakt: Tina Cecilia Frederiksen Kkvalitetsstandard Rehabiliteringsforløb Rehabiliteringsforløb Folketinget har vedtaget

Læs mere

Gentofte Kommune 2015

Gentofte Kommune 2015 Kvalitetsstandard Rehabilitering, genoptræning samt forebyggende og vedligeholdende træning i Tranehavens regi Gentofte Kommune 2015 Godkendt på Socialudvalgets møde den 8. januar 2015 0 1. INDLEDNING...

Læs mere

Sundhedshusets. tilbud i. Silkeborg Kommune

Sundhedshusets. tilbud i. Silkeborg Kommune Sundhedshusets tilbud i Silkeborg Kommune Indhold Velkommen i Sundhedshuset Silkeborg...3 Alkohol... 4 Motion... 5 Kost... 6 Rygning... 8 Kræftrehabilitering...10 Mental sundhed...12 Tilbud til borgere

Læs mere

Klinisk undervisning i træningsafdelingen Faaborg-Midtfyn Kommune

Klinisk undervisning i træningsafdelingen Faaborg-Midtfyn Kommune Klinisk undervisning i træningsafdelingen Faaborg-Midtfyn Kommune Træning, aktivitet og rehabilitering (TAR) i Faaborg-Midtfyn kommune består af 4 teams. Et i henholdsvis Faaborg, Broby, Gislev og et i

Læs mere

Forløbsprogram for demens. Den praktiserende læges rolle og opgaver

Forløbsprogram for demens. Den praktiserende læges rolle og opgaver Forløbsprogram for demens Den praktiserende læges rolle og opgaver 2013 Region Sjællands Forløbsprogram for demens er beskrevet i en samlet rapport, som er udsendt til alle involverede aktører i foråret

Læs mere

KVALITETSSTANDARD. Forebyggende Hjemmebesøg 2016 Godkendt: SÆH-udvalget 14. juni Lov nr af 29/12/2015

KVALITETSSTANDARD. Forebyggende Hjemmebesøg 2016 Godkendt: SÆH-udvalget 14. juni Lov nr af 29/12/2015 KVALITETSSTANDARD Forebyggende Hjemmebesøg 2016 Godkendt: SÆH-udvalget 14. juni 2016 Hvad er indsatsens lovgrundlag? Lov om social service 79 om Forebyggende Hjemmebesøg Lov nr. 1894 af 29/12/2015 Lov

Læs mere

VI SAMLER KRÆFTERNE. En beskrivelse af det tværkommunale samarbejde om rehabilitering og palliation ved kræft

VI SAMLER KRÆFTERNE. En beskrivelse af det tværkommunale samarbejde om rehabilitering og palliation ved kræft En beskrivelse af det tværkommunale samarbejde om rehabilitering og palliation ved kræft 1 Indholdsfortegnelse 1. Formål... 3 2. Indledning... 3 3. Målsætninger for samarbejdet... 3 4. Begrebsafklaring...

Læs mere

Skabelon for standard for sagsbehandling

Skabelon for standard for sagsbehandling Skabelon for standard for sagsbehandling Standard for sagsbehandling vedrørende: Den tidlige indsats, herunder hvordan kommunen sikre, at skoler, dagtilbud m.v. foretager de nødvendige underretninger,

Læs mere

Serviceområde: Sundhedsområdet

Serviceområde: Sundhedsområdet Serviceområde: Sundhedsområdet Fokusområde: Genoptræning efter sundhedslovens 140. Hvilke behov dækker ydelsen: Vederlagsfri genoptræning til personer, der efter udskrivning fra sygehus har et lægefagligt

Læs mere

Livsstilscafe. Livsstilscafe. For mennesker med kroniske sygdomme eller længerevarende psykisk sygdom. Sundhed i balance. Information til personalet

Livsstilscafe. Livsstilscafe. For mennesker med kroniske sygdomme eller længerevarende psykisk sygdom. Sundhed i balance. Information til personalet Information til personalet Livsstilscafe For mennesker med kroniske sygdomme eller længerevarende psykisk sygdom Samtaler, vejledning og holdundervisning om sund mad, bevægelse og rygning Livsstilscafe

Læs mere

KVALITETSSTANDARD FOR TRÆNING 2008. Lov om Social Service 86. Genoptræning Vedligeholdende træning Selvtræning

KVALITETSSTANDARD FOR TRÆNING 2008. Lov om Social Service 86. Genoptræning Vedligeholdende træning Selvtræning KVALITETSSTANDARD FOR TRÆNING 2008 Lov om Social Service 86 Genoptræning Vedligeholdende træning Selvtræning 1 Kvalitetsstandard for træning Indhold Lovgrundlag Lov om Social Service 86, stk.1 og 2 86

Læs mere

SERVICEDEKLARATION MENTORSTØTTE

SERVICEDEKLARATION MENTORSTØTTE SERVICEDEKLARATION MENTORSTØTTE Vestmanna Allé 8 Telefon: 5087 5248 Afdelingsleder: Inger Thorup Jensen E-mail: inger.thorup.jensen@99454545.dk Præsentation af tilbuddet: Mentorstøtten er et individuelt

Læs mere

Alkoholbehandling. Velkommen til Center for Alkoholbehandling

Alkoholbehandling. Velkommen til Center for Alkoholbehandling Alkoholbehandling Velkommen til Center for Alkoholbehandling Alkoholbehandling i Aarhus Center for Alkoholbehandling er Aarhus Kommunes behandlingstilbud til borgere, som ønsker hjælp til at ændre alkoholvaner.

Læs mere

Rehabilitering af borgere med kræft i behandlingsliv og hverdagsliv.

Rehabilitering af borgere med kræft i behandlingsliv og hverdagsliv. Kræftrehabilitering Rehabilitering af borgere med kræft i behandlingsliv og hverdagsliv. Titel på projektet: Patienten i fokus: Sammenhængende kræftrehabilitering fra sygehus til kommunalt regi. (Kræftrehabiliteringscoach

Læs mere

Værdighedspolitik i Syddjurs Kommune

Værdighedspolitik i Syddjurs Kommune Værdighedspolitik i Syddjurs Kommune Godkendt af byrådet d. 27. april 2016 Forord Byrådet i Syddjurs Kommune har d. 27. april 2016 godkendt Værdighedspolitik 2016-2020. Politikken beskriver, hvordan kommunens

Læs mere

Kort resumé af forløbsprogram for lænderygsmerter

Kort resumé af forløbsprogram for lænderygsmerter Kort resumé af forløbsprogram for lænderygsmerter Udbredelse af lænderygsmerter og omkostninger Sundhedsprofilen (Hvordan har du det 2010) viser, at muskel-skeletsygdomme er den mest udbredte lidelse i

Læs mere

Midler til løft af ældreområdet

Midler til løft af ældreområdet Midler til løft af ældreområdet 1. Styrket rehabiliterings- og genoptræningsindsats Formålet med indsatsen Planlagte aktiviteter Initiativets målgruppe Økonomi Styrke rehabilieringsindsatsen Forbedring

Læs mere

Beskrivelse af organisatoriske og ledelsesmæssige forhold

Beskrivelse af organisatoriske og ledelsesmæssige forhold Beskrivelse af organisatoriske og ledelsesmæssige forhold Organisatorisk placering Center for bostøtte i eget hjem i består af 4 centre i hhv. Syd, Nord, Vest og Centrum, der har fælles ledelse ved centerleder

Læs mere

Er der behov for samordnet tilbud vedrørende rehabilitering af kræftpatienter?

Er der behov for samordnet tilbud vedrørende rehabilitering af kræftpatienter? Er der behov for samordnet tilbud vedrørende rehabilitering af kræftpatienter? Arbejdssituation Jeg har dage hvor jeg faktisk ikke kan gå, og må blive hjemme fra arbejde. Jeg arbejder stadig på nedsat

Læs mere

Boliger til midlertidig ophold Lov om Social Service 84 stk.2

Boliger til midlertidig ophold Lov om Social Service 84 stk.2 Sundhed & Omsorg Kvalitetsstandarder Kvalitetsstandard Lovgrundlag Visitation Målgruppe Boliger til midlertidig ophold Lov om Social Service 84 stk.2 Alle kan henvende sig direkte til Sundhed & Omsorgs

Læs mere

En god behandling begynder med en god dialog

En god behandling begynder med en god dialog En god behandling begynder med en god dialog På www.hejsundhedsvæsen.dk kan du finde flere eksempler på, hvad du kan spørge om. Du kan også finde inspiration, videoer, redskaber og gode råd fra fra læger,

Læs mere

Sammenhængende behandling for borgere med en psykisk lidelse og et samtidigt rusmiddelproblem

Sammenhængende behandling for borgere med en psykisk lidelse og et samtidigt rusmiddelproblem Sammenhængende behandling for borgere med en psykisk lidelse og et samtidigt rusmiddelproblem En vejledning for medarbejdere på Lindegårdshusene: Hvem gør hvad hvornår? Sammenhængende behandling for borgere

Læs mere

Pårørendesamtaler. Dialogguide til første planlagte samtale mellem personale og pårørende til indlagte patienter

Pårørendesamtaler. Dialogguide til første planlagte samtale mellem personale og pårørende til indlagte patienter Pårørendesamtaler Dialogguide til første planlagte samtale mellem personale og pårørende til indlagte patienter Sengeafsnit O, Holbæk Birkevænget 7, Indgang V2 4300 Holbæk Tlf. 5948 4725 Sengeafsnit Birkehus

Læs mere

reaktion på svær belastning og tilpasningsreaktion Pakkeforløb for Danske Regioner 21-06-2012

reaktion på svær belastning og tilpasningsreaktion Pakkeforløb for Danske Regioner 21-06-2012 Danske Regioner 21-06-2012 Reaktion på svær belastning og tilpasningsreaktion (DF43.1 DF43.2) Samlet tidsforbrug: 27 timer Pakkeforløb for reaktion på svær belastning og tilpasningsreaktion Forord I psykiatrien

Læs mere

Fredensborg Kommune Ældre og Handicap. Kvalitetsstandard for Genoptræning og træning af børn Sundhedsloven 140 Serviceloven 11, 44 og 52.3.

Fredensborg Kommune Ældre og Handicap. Kvalitetsstandard for Genoptræning og træning af børn Sundhedsloven 140 Serviceloven 11, 44 og 52.3. Fredensborg Kommune Ældre og Handicap Kvalitetsstandard for Genoptræning og træning af børn Sundhedsloven 140 Serviceloven 11, 44 og 52.3.9 2015 Indledning Fredensborg Kommune tilbyder genoptræning* til

Læs mere

11. Ældrebolig. Nødkald kan indgå efter behov.

11. Ældrebolig. Nødkald kan indgå efter behov. Vallensbæk Kommune Center for Sundhed og Forebyggelse Kvalitetsstandard for boliger og dagophold 11. Ældrebolig indgå i indgår for tildeling af Valg af leverandør? Er der særlige forhold at Lov om almene

Læs mere

CENTER FOR KRÆFT & SUNDHED KØBENHAVN HANDLEPLAN

CENTER FOR KRÆFT & SUNDHED KØBENHAVN HANDLEPLAN www.kraeftcenter-kbh.dk 1 HANDLEPLAN 2013 Udarbejdet af Jette Vibe-Petersen, Karen Trier, Kasper Høgh og Line Wadum. INDLEDNING Center for Kræft og Sundhed København har nu været i de nye rammer på Nørre

Læs mere

Kvalitetsstandarder på ældreområdet i Randers Kommune 2011

Kvalitetsstandarder på ældreområdet i Randers Kommune 2011 Kvalitetsstandarder på ældreområdet i Randers Kommune 2011 Træning/Rehabilitering Genoptræning efter udskrivning fra hospital efter Sundhedsloven...2 Genoptræning efter Serviceloven...5 Vedligeholdelsesaktivitet

Læs mere

N O T A T. 1. Formål og baggrund

N O T A T. 1. Formål og baggrund N O T A T Notat vedrørende vurdering af muligheden for at pege på et fælles redskab til den overordnede behovsvurdering i forbindelse med rehabilitering og palliation af kræftpatienter Resume: nedsatte

Læs mere

SERVICEDEKLARATION BOSTØTTEN - HANDICAP

SERVICEDEKLARATION BOSTØTTEN - HANDICAP SERVICEDEKLARATION BOSTØTTEN - HANDICAP Vestmanna Allé 8 9700 Brønderslev Telefon: 5087 5248 Afdelingsleder: Inger Thorup Jensen E-mail: inger.thorup.jensen@99454545.dk Præsentation af tilbuddet: Bostøtten

Læs mere

Center for Rusmiddel og Forebyggelse 2014

Center for Rusmiddel og Forebyggelse 2014 SAMARBEJDSAFTALE MELLEM FAMILIEAFDELINGERNE, KOMMUNALE DAGBEHANDLINGSTILBUD I HOLSTEBRO, STRUER OG LEMVIG KOMMUNER OG Center for Rusmiddel og Forebyggelse Formål: Formålet med at lave en samarbejdsaftale

Læs mere

BRUGERUNDERSØGELSE 2014 CENTER FOR KRÆFT OG SUNDHED KØBENHAVN

BRUGERUNDERSØGELSE 2014 CENTER FOR KRÆFT OG SUNDHED KØBENHAVN BRUGERUNDERSØGELSE 2014 CENTER FOR KRÆFT OG SUNDHED KØBENHAVN Sundheds- og Omsorgsforvaltningen - Brugerundersøgelse 2014: Center for Kræft og Sundhed København 1 Brugerundersøgelse 2014 Center for Kræft

Læs mere

Demenspolitik Hedensted Kommune. Senior Service Marts 2011.

Demenspolitik Hedensted Kommune. Senior Service Marts 2011. Demenspolitik Hedensted Kommune Senior Service Marts 2011. Overordnede mål for demensindsatsen: Den overordnede målsætning for hjælpen og støtten til demensramte borgere i Hedensted Kommune: at understøtte

Læs mere

Kvalitetsstandard. Kvalitetsstandard. Erhvervet hjerneskade og kommunikation. jf. Lov om specialundervisning for voksne

Kvalitetsstandard. Kvalitetsstandard. Erhvervet hjerneskade og kommunikation. jf. Lov om specialundervisning for voksne Kvalitetsstandard Kvalitetsstandard Erhvervet hjerneskade og kommunikation jf. Lov om specialundervisning for voksne Politisk godkendt januar 2016 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 2. Lovgrundlag...

Læs mere

Målgruppen er borgere i Norddjurs Kommune med et eller flere af følgende behov:

Målgruppen er borgere i Norddjurs Kommune med et eller flere af følgende behov: Kvalitetsstandard: Træning Målgruppe Målgruppen er borgere i Norddjurs Kommune med et eller flere af følgende behov: Borgere, der efter sygdom er midlertidigt svækkede Borgere, der har behov for træning

Læs mere

Kræftrehabilitering.

Kræftrehabilitering. Kræftrehabilitering Lektor, læge, ph.d. Nationalt Forskningscenter for Kræftrehabilitering Forskningsenheden for Almen Praksis Syddansk Universitet dgilsaa@health.sdu.dk Fem forskningsgrupper Rehabilitering

Læs mere

Hjerneskadecentret Det Fleksible Tilbud

Hjerneskadecentret Det Fleksible Tilbud Hjerneskadecentret Det Fleksible Tilbud Hjerneskadecentrets Fleksible Tilbud MÅLGRUPPE Personer over 18 år i den erhvervsaktive alder, der har pådraget sig en hjerneskade som ung eller voksen, og som følge

Læs mere

Patientforløbsbeskrivelse Ambulatorium Styrket indsats for unge med erhvervet hjerneskade

Patientforløbsbeskrivelse Ambulatorium Styrket indsats for unge med erhvervet hjerneskade Patientforløbsbeskrivelse Ambulatorium Styrket indsats for unge med erhvervet hjerneskade Patientgrupper: Patienter mellem 15-30 år som indenfor det sidste år har været indlagt på grund af et hovedtraume

Læs mere

Baggrund: Effekten af Sundhedssamtaleforløb

Baggrund: Effekten af Sundhedssamtaleforløb Bilag til sagsfremstilling for politikkontrol vedr. forandringen Sundhedssamtaler - på vej til mestring på møde i Kultur- og Sundhedsudvalget d. 3. november 2016 Dato 4. oktober 2016 Sagsnr.: 29.30.00-A00-44768-15

Læs mere

Læring og Mestring for borgere med KOL

Læring og Mestring for borgere med KOL Læring og Mestring for borgere med KOL Inga Bøge Holstebro Sundhedscenter - Vi gør sunde valg til lette valg 31-08-2009 1 Introduktion til Lærings- og Mestringsprojektet Definition Læring Definition Mestring

Læs mere

GENSTART TRIVSEL EFTER HJERNESKADEN

GENSTART TRIVSEL EFTER HJERNESKADEN GENSTART TRIVSEL EFTER HJERNESKADEN SÅDAN ER FORLØBET... Du udskrives og skal have hjælp fra din kommune og pårørende Hospitalet informerer kommunen om dit behov for genoptræning Din fysiske og mentale

Læs mere

Ballerup Kommunes kvalitetsstandarder for Dagtilbud til voksne

Ballerup Kommunes kvalitetsstandarder for Dagtilbud til voksne Ballerup Kommunes kvalitetsstandarder for Dagtilbud til voksne o Daghjem o Samværsgrupper for borgere med demens o Aktivitetsklub for yngre med demens eller demenslignende symptomer 2017 Kvalitetsstandarden

Læs mere

Aftaler om IT understøttelse

Aftaler om IT understøttelse VI SAMLER KRÆFTERNE Dato: 1. maj 2015 Version: 3 Revision: revideret 5. august 2015 Aftaler om IT understøttelse De eksisterende nationale kommunikationsredskaber inden for sundhedsvæsenet (MedCom-standarderne)

Læs mere