Arbejdsprogram for

Transkript

1 DET SJETTE RAMMEPROGRAM EUROPA-KOMMISSIONEN Det sjette rammeprogram omfatter Fællesskabsaktiviteter for forskning, teknologisk udvikling og demonstration (2002 til 2006) Særprogrammet Integration og styrkelse af grundlaget for det europæiske forskningsrum STØTTE TIL KOORDINERING AF AKTIVITETERNE Støtte til koordinering af nationale, regionale og europæiske aktiviteter inden for forskning og innovation (inklusive ERA-net) Arbejdsprogram for Kommissionen beslutning C(2003)4609, 12 december Ajourført den 12 december 2003

2 Table of contents I. INDLEDNING 3 II. STYRKELSE AF GRUNDLAGET FOR DET EUROPÆISKE FORSKNINGSRUM 12 III. Arbejdsprogram: 11. Støtte til koordinering af nationale, regionale og europæiske aktiviteter inden for forskning og innovation (inklusive ERA-net) BILAG A. Oversigt over forslagsindkaldelser B. Fælles kriterier for forslagsevaluering C. Liste over grupper af mållande for specifikke aktioner til støtte for internationalt samarbejde

3 I. INDLEDNING 3

4 I. INDLEDNING 1. Generelt Efter vedtagelsen af særprogrammet for forskning, teknologisk udvikling og demonstration: "Integration og styrkelse af det europæiske forskningsrum" 1 og EFtraktatens regler for deltagelse og formidling 2 vedtog Kommissionen med bistand fra programudvalget dette arbejdsprogram, som indeholder en mere detaljeret gennemgang af målsætninger og teknologiske prioriteter samt tidsplanen for særprogrammets gennemførelse, navnlig for det første løbeår. Med hensyn til udvalgte forskningstemaer vil de nye instrumenter (integrerede projekter og ekspertisenetværk) være det prioriterede middel til at opfylde målsætningerne om kritisk masse, integration af forskningskapacitet, forenklet styring og merværdi på europæisk plan. De nye instrumenter vil blive anvendt fra begyndelsen under hvert forskningstema og, hvis det skønnes nødvendigt, som hovedmiddel, samtidig med at specifikke målrettede projekter og koordinerende aktioner fortsat anvendes. Navnlig vil det blive sikret, at overgangen mellem dette og de tidligere programmer bliver så smidig som mulig. Fællesskabets deltagelse i programmer, som gennemføres af flere medlemsstater (traktatens artikel 169), vil på nuværende stadium være begrænset til det udvalgte forskningstema "Biologiske videnskaber, genomforskning og bioteknologi i sundhedens tjeneste". Flere oplysninger om bestemmelserne for gennemførelsen af de nye instrumenter kan hentes på Cordis hjemmeside ( FORSKNINGSAKTIVITETER, SOM OMFATTER SPECIFIKKE AKTIVITETER, DER DÆKKER ET BREDERE FORSKNINGSFELT, VIL PÅ DETTE STADIUM BLIVE GENNEMFØRT MED ANVENDELSE AF SPECIFIKKE MÅLRETTEDE FORSKNINGSPROJEKTER, KOORDINERENDE AKTIONER OG SPECIFIKKE FORSKNINGSPROJEKTER FOR SMÅ OG MELLEMSTORE VIRKSOMHEDER (SMV). VEDRØRENDE STYRKELSE AF GRUNDLAGET FOR DET EUROPÆISKE FORSKNINGSRUM VIL GENNEMFØRELSEN NAVNLIG SKE GENNEM SPECIFIKKE MÅLRETTEDE FORSKNINGSPROJEKTER OG KOORDINERENDE AKTIONER. I hele programmets løbetid vil der blive gennemført specifikke støtteaktioner, herunder udbud, og koordinerende aktioner. Kommissionen har fået hjælp til at udforme dette arbejdsprogram fra rådgivende grupper og har baseret de udvalgte forskningstemaer på resultaterne af en indkaldelse af interessetilkendegivelser, som blev iværksat i begyndelsen af Flere oplysninger, bl.a. en liste over medlemmerne af de rådgivende grupper og resultaterne af indkaldelsen af interessetilkendegivelser, findes på Cordis' hjemmeside. 1 EFT L 294 af , s. y. 2 EFT L 355 af , s

5 2. Arbejdsprogrammets dækningsområde Dette arbejdsprograms dækningsområde svarer til det, der defineres i særprogrammet. Forslagsindkaldelserne under dette arbejdsprogram forventes afsluttet i 2003, og i mange tilfælde nævnes også indkaldelser med indsendelsesfrist i I bilag A findes en oversigt over disse indkaldelser. Nogle af særprogrammets forskningstemaer vil først blive behandlet på et senere tidspunkt og vil være omfattet af senere revisioner af arbejdsprogrammet. 3. Tværgående spørgsmål Adskillige spørgsmål har betydning for alle dele af arbejdsprogrammet. Disse behandles her og uddybes i de relevante afsnit. Det bedes bemærket, at arbejde i relation til statistik i dette arbejdsprogram vil blive gennemført i tæt samarbejde med Eurostat, især de dele, som vedrører forskningstemaerne "Teknologi til informationssamfundet" og "Borgere og styreformer i et videnbaseret samfund" samt delen vedrørende politisk orienteret forskning under titlen "Specifikke aktiviteter, der dækker et bredere forskningsfelt". a) I arbejdsprogrammet er der lagt særlig vægt på de små og mellemstore virksomheders (SMV's) behov. Mindst 15 % af midlerne til de udvalgte forskningstemaer er afsat til SMV. For at opfylde denne målsætning vil der blive gennemført særaktioner såsom forslagsindkaldelser for SMV i forbindelse med de nye instrumenter, styrkelse af de nationale kontaktpunkter og specifikke uddannelses- og introduktionsforanstaltninger. Der er desuden taget hensyn til SMV i evalueringskriterierne, især for de nye instrumenter. Firmagrupper, som repræsenterer en flerhed af SMV, kan spille en aktiv rolle i de nye instrumenter, hvilket også vil bidrage til at opfylde ovennævnte målsætning. b) Forslagsstillere, der er etableret i associerede stater, kan deltage i programmet på lige fod med og med samme rettigheder og forpligtelser som forslagsstillere fra medlemsstaterne. Desuden understreger man i arbejdsprogrammet betydningen af at inddrage de associerede kandidatlande i Fællesskabets forskningspolitik og i det europæiske forskningsrum. Der vil blive gennemført specifikke støtteaktioner for at fremme, tilskynde til og lette deltagelse af organisationer fra kandidatlandene i aktiviteterne under de udvalgte forskningstemaer. Disse aktioner omfatter informations-, bevidstgørelses- og uddannelsesaktiviteter, fremme af kompetence i kandidatlandene, støtte til forskere fra disse lande til deltagelse i konferencer og udarbejdelse af forslag, etablering og styrkelse af netværk eller ekspertisecentre mellem medlemsstaterne og kandidatlandene og mellem ekspertisecentre i forskellige kandidatlande, foranstaltninger til støtte for deltagelse af SMV fra kandidatlandene, evaluering af FTU-systemer og politikker på et særligt område, screening af forskningsinstitutioner, der er aktive på et særligt område, forhåndsundersøgelser med det formål at fastlægge forskningspolitikker samt etablering af forskningssystemer på et bestemt område. Se bilag D for oplysninger om de specifikke støtteaktioner, som skal gennemføres for associerede kandidatlande. 5

6 c) Internationalt samarbejde er en vigtig dimension i det sjette rammeprogram. Som et bidrag til et europæisk forskningsrum, der er åbent for hele verden, vil dette samarbejde blive gennemført under det sjette rammeprogram på følgende tre måder: - Adgang til "Koncentration og integration af EF s forskningsindsats" for organisationer fra tredjelande med betydelig finansiering. - Særlige foranstaltninger til støtte for internationalt samarbejde. - Internationale aktiviteter under overskriften Menneskelige ressourcer i særprogrammet for forskning, teknologisk udvikling og demonstration, "Strukturering af det europæiske forskningsrum". De første to, som indgår i særprogrammet "Integration og styrkelse af det europæiske forskningsrum", er omfattet af nærværende arbejdsprogram. De svarer også til den anden aktivitet, der er omfattet af traktatens artikel 164, som dækker samarbejde med tredjelande og internationale organisationer. Åbning af "Koncentration og integration af EF's forskningsindsats" for organisationer fra tredjelande Der er afsat midler til deltagelse af forskere, hold og institutioner fra tredjelande i projekter inden for de syv udvalgte forskningstemaer samt under "specifikke aktiviteter, der dækker et bredere forskningsfelt". Under denne overskrift har de pågældende aktiviteter følgende overordnede formål: - At hjælpe europæiske forskere, virksomheder og forskningsorganisationer i EU og de lande, der er associeret med rammeprogrammet, til at få adgang til viden og ekspertise, som findes andre steder i verden. - At hjælpe til at sikre omfattende og sammenhængende europæisk deltagelse i forskningsinitiativer, der gennemføres på internationalt plan, for at udvide de eksisterende grænser for viden eller hjælpe med at løse store, globale problemer. Ethvert specielt emne vedrørende den internationale dimension af de syv udvalgte forskningstemaer og de specifikke aktiviteter vedrørende et bredere forskningsfelt findes i det relevante kapitel i dette arbejdsprogram. Deltagere fra alle tredjelande 3 og internationale organisationer kan deltage i alle aktiviteter under denne overskrift ud over det påkrævede mindsteantal af deltagere. Deltagere fra udviklingslande, partnerlande i Middelhavsområdet, landene i det vestlige Balkan samt Rusland og de nye uafhængige stater (se landeliste i bilag C) kan modtage støtte til alle aktiviteter under denne overskrift 4. Der kan også ydes støtte til andre deltagere fra tredjelande på disse områder, hvis der i den relevante del af arbejdsprogrammet er åbnet mulighed herfor, eller hvis det er vigtigt for forskningsaktivitetens gennemførelse. 3 Der er for indeværende intet samarbejde med Afghanistan, Irak, Iran, Libyen, Myanmar og Nordkorea. Denne situation revideres i overensstemmelse med Kommissionens eksterne politikker. Se Cordis for ajourføringer mio. EUR er afsat til deltagere fra målgruppen af tredjelande (se bilag C) inden for de udvalgte forskningstemaer og specifikke aktiviteter, der dækker et bredere forskningsfelt. 6

7 Særlige foranstaltninger til støtte for internationalt samarbejde Der er afsat 315 mio. EUR til finansiering af "Specifikke aktiviteter til støtte for internationalt samarbejde". Til støtte for EU's eksterne relationer, herunder udviklingspolitikken, er disse foranstaltninger rettet mod følgende grupper af tredjelande: udviklingslande, partnerlande i Middelhavsområdet, lande i det vestlige Balkan samt Rusland og de nye uafhængige stater. Aktiviteter og forslagsindkaldelser under denne overskrift, som supplerer åbningen af de udvalgte forskningstemaer, er beskrevet i arbejdsprogrammets kapitel 10. Kravene til konsortiers sammensætning findes i denne del. Deltagelse og finansiering af enheder fra tredjelande under overskriften "Styrkelse af det europæiske forskningsrum" Der vil blive ydet aktiv støtte til internationalt samarbejde med partnere fra tredjelande og internationale organisationer om emner, hvor et sådant samarbejde er en fordel. Desuden kan enheder fra tredjelande og internationale organisationer få del i finansielle bidrag fra EU. Emner, som kan gøres til genstand for internationalt samarbejde, vil blive specificeret i de relevante indkaldelser. Det gælder navnlig for tredjelande, der har indgået samarbejdsaftaler med EU. d) Forskningsaktiviteter, der gennemføres under dette arbejdsprogram, skal overholde grundlæggende etiske principper og krav som beskrevet i beslutningen om særprogrammet for forskning, teknologisk udvikling og demonstration: "Integration og styrkelse af det europæiske forskningsrum". Flere oplysninger om evalueringsproceduren findes i Retningslinjer for forslagsevaluerings- og projektudvælgelsesprocedurer ( Arbejdsprogrammets bilag B indeholder uddybende oplysninger om, hvilke temaer der vil blive gjort til genstand for en etisk gennemgang. e) I tilknytning til særprogrammet for forskning, teknologisk udvikling og demonstration, "Strukturering af det europæiske forskningsrum", vil forskernes mobilitet blive fremmet i videst muligt omfang, især med henblik på etableringen af det europæiske forskningsrum. f) Inden for dette arbejdsprogram forsøger man, hvor det er muligt, at styrke og udbygge kvindernes plads og rolle inden for videnskab og forskning, både med hensyn til lige muligheder og relevansen af kønsaspektet inden for de dækkede områder. g) Der vil blive lagt særlig vægt på hensyn til forskningens etiske, sociale, juridiske, lovgivningsmæssige og bredere kulturelle aspekter, også af samfundsøkonomisk forskning og innovation, som måtte være et resultat af den eventuelle udbredelse, anvendelse og følge af de nyligt udviklede teknologier eller processer og scenarier under de udvalgte forskningstemaer. Dette arbejde vil blive suppleret med samfundsøkonomisk forskning, som udføres under temaet "Borgere og styreformer i et videnbaseret samfund". 7

8 h) I den regelmæssige rapport, som Kommissionen skal forelægge Europa- Parlamentet og Rådet, vil den i detaljer beskrive de fremskridt, der er gjort med særprogrammets gennemførelse og især fremskridt i retning af at nå målsætningerne og opfylde prioriteterne. i) Innovationsfremme er et tværgående emne af relevans for hele EU s FTUrammeprogram. Emnet sigter mod at opfylde traktatens mål med at styrke det videnskabelige og teknologiske grundlag for Fællesskabets industri og at fremme udviklingen af dens internationale konkurrenceevne 5. I den sammenhæng er et vigtigt mål at fremme udnyttelse af resultaterne af de projekter, som indeholder FTU-komponenter 6. Konsortier bør derfor være særligt opmærksomme på forvaltningen af viden og innovationsaspektet i deres projekter. Disse emner bør være omfattet af forslagene og vil blive taget i betragtning i evalueringen deraf 7. Deltagerne skal navnlig i deres projekter medtage innovationsrelaterede aktiviteter, hvortil der kan ydes støtte fra Fællesskabet. Eksempler på sådanne aktiviteter omfatter beskyttelse og forvaltning af viden og intellektuel ejendom, analyse af samfundsøkonomiske faktorer, som har betydning for udnyttelsen af projektets resultater, samt gennemførelsesundersøgelser med henblik på at skabe utilsigtede sidegevinster. Under et projekts gennemførelse vil deltagerne blive anmodet om regelmæssigt at aflægge rapport herom og især om at udvikle og ajourføre en plan for anvendelse og formidling af viden. Denne plan skal indeholde en beskrivelse af allerede gennemførte og planlagte innovationsrelaterede aktiviteter samt deres aktuelle eller forventede indvirkning. Ud over disse centrale aktiviteter på projektplan vil specifikke mekanismer sikre, at der sker en udveksling af information og erfaring mellem aktiviteterne under de forskellige arbejdsprogrammer med hensyn til disses innovationsdimension, og at de innovationsrelaterede resultater analyseres og evalueres hensigtsmæssigt Indgivelse af forslag Forslag skal indsendes i overensstemmelse med bestemmelserne i forslagsindkaldelsen 9. En forslagsstiller bør gennemlæse følgende forud for indgivelsen af et forslag: Dette arbejdsprogram Den relevante forslagsindkaldelse, som findes i De Europæiske Fællesskabers Tidende. 5 EF-traktatens art. 163, stk Se Rådets beslutning af om FTU-særprogrammet Integration og styrkelse af Det Europæiske Forskningsrum (bilag, afsn. 1.1 EFT L 294/7). 7 Som det fremgår af artikel 10, stk. 1, litra e) i deltagelsesreglerne (EFT L 355/28). 8 Jf. EFT L 294/50, bilagets afsn. 2, litra f). 9 Forslag til specifikke støtteaktioner, som ikke hører under en bestemt forslagsindkaldelse, kan kun indsendes til Kommissionen, når denne mulighed er anført i dette arbejdsprogram. 8

9 Den relevante vejledning for forslagsstillere. Disse og en række andre nyttige tekster, bl.a. regler for deltagelse og oplysninger om kontrakter, findes på Cordis' hjemmeside (se ovenfor). 5. Tværgående forslag Der opfordres til at indsende forslag på grundlag af forslagsindkaldelser, som for de udvalgte forskningstemaers vedkommende er inddelt efter tema. Kommissionen vil lægge særlig vægt på forslag, der omhandler mere end et forskningstema, forudsat der er tale om temaer, som er omfattet af dette arbejdsprogram. Særprogrammet er bygget op omkring en række udvalgte forskningstemaer, som omfatter en lang række fagdiscipliner, og Kommissionen forventer at modtage forslag, som går på tværs af temagrænserne. For at komme i betragtning skal disse forslag være af relevans for særprogrammets målsætninger. Forslag vil ikke blive antaget, hvis de ikke hører under arbejdsprogrammets dækningsområde. Tværgående forslag kan inddeles i følgende kategorier: Forslag med et klart "tyngdepunkt". I lyset af arten af vore dages forskning vil en stor del af forslagene være delvist tværfaglige. De vil være omfattet af de almindelige procedurer for indsendelse og evaluering af forslag. I henhold til proceduren for forslag, der indeholder et betydeligt teknologisk eller tematisk element fra en anden del af programmet, vil behandlingen af dem tage udgangspunkt i det tema, der kan betragtes som forslagets hovedtema (dvs. dets "tyngdepunkt"). For forslag, hvis tyngdepunkt ikke umiddelbart kan fastslås, vil Kommissionen gennemgå indholdet og beslutte, under hvilket forskningstema det skal behandles. Hvis et forslag overføres til et andet tematisk område end det, hvorunder det er indgivet, vil det blive behandlet inden for rammerne af det nye forskningstema. Men hvis der ikke findes en åben indkaldelse for det nye tyngdepunkt på tidspunktet for overdragelsen, vil forslag efter aftale med forslagsstillerne blive stillet i bero, indtil en relevant indkaldelse er åben, men kun hvis en sådan indkaldelse udtrykkeligt er medtaget i arbejdsprogrammet. Hvis forslaget antages, vil det blive behandlet og finansieret under det tematiske tyngdepunkt. Fælles forslagsindkaldelser. På nogle områder er det klart, at forslagene altid vil være af stor relevans for forskellige forskningstemaer. I dette tilfælde udsteder Kommissionens forslagsindkaldelser, som er fælles for to eller flere programmer/forskningstemaer med fælles budget. Denne procedure følges kun for klart afgrænsede områder, hvor forslagenes tværfaglighed kan fastslås på forhånd. Forslag af horisontal relevans. Der er her tale om forslag, som er af generel relevans for alle særprogrammets dele, men ikke af specifik relevans for den enkelte del. Hvis disse forslag er innovative og banebrydende, kan de overføres til den del af arbejdsprogrammet, som vedrører "Foregribelse af videnskabelige og teknologiske behov", når denne del åbnes for sådanne 9

10 forslag. Forslag af horisontal relevans, som ikke opfylder dette kriterium, kan eventuelt behandles som forslag med et tyngdepunkt (se første punkt). 6. Evalueringskriterier og tilhørende spørgsmål I "Retningslinjer for forslagsevaluerings- og projektudvælgelsesprocedurer" beskrives de grundprocedurer, der vil blive fulgt i evalueringen af forslag under alle det sjette rammeprograms programmer. Det sæt kriterier, som gælder for dette arbejdsprogram, findes i bilag B. Supplerende kriterier er tydeligt beskrevet i den relevante del af arbejdsprogrammet. Evalueringstærskler for hvert sæt kriterier findes i bilag B og vil blive anvendt, medmindre andet er tydeligt anført. Desuden beskrives det i bilag B, hvordan følgende forhold vil blive vurderet: ligestillingsspørgsmål, etiske og/eller sikkerhedsmæssige aspekter samt uddannelsesdimensionen. Før de udvælges til finansiering, kan alle forslag, der vedrører etiske spørgsmål, og alle forslag for hvilke der er konstateret etiske problemer ved den videnskabelige evaluering, skulle behandles af et separat panel med ansvar for etisk gennemgang. "Retningslinjer for forslagsevaluerings- og projektudvælgelsesprocedurer" indeholder yderligere oplysninger om evalueringsproceduren som helhed samt om proceduren for den etiske gennemgang. Arbejdsprogrammerne og dermed også de dertil knyttede forslagsindkaldelser kan indeholde en specifikation og begrænsning af retlige enheders deltagelse i en indirekte aktion, afhængigt af deres aktiviteter og art samt det anvendte instrument og under hensyntagen til rammeprogrammets specifikke målsætninger. Forslagsindkaldelser kan omfatte en evaluerings-procedure i to trin. Når en sådan procedure anvendes, anføres det klart i forslagsindkaldelsen. Yderligere oplysninger om denne proces findes i "Retningslinjer for forslagsevaluerings- og projektudvælgelsesprocedurer". Når Kommissionen evaluerer forslag, som er indsendt i overensstemmelse med en forslagsindkaldelse, kan den vælge at sende forslag til eksterne eksperter eller stille dem til rådighed elektronisk, således at eksperterne kan foretage deres gennemgang fra hjemmet eller på deres arbejdsplads. 7. Specifikke støtteaktioner Støtteaktiviteterne er mere begrænsede i omfang end ledsageforanstaltningerne under de tidligere rammeprogrammer. Formålet med disse projekter er at bidrage aktivt til gennemførelsen af aktiviteterne under arbejdsprogrammet, analysen og formidlingen af resultater eller forberedelsen af kommende aktiviteter med henblik på at give Fællesskabet mulighed for at nå eller definere sine strategiske mål på FTU-området. Derfor lægges der særlig vægt på støtteaktioner: som fremmer og letter formidling, overførsel, udnyttelse, vurdering og/eller bred introduktion af resultater fra tidligere eller nuværende programmer (fremfor alt standardformidlings- og -udnyttelsesaktiviteter i de enkelte projekter), 10

11 som bidrager til at opfylde de strategiske målsætninger, især vedrørende det europæiske forskningsrum (f.eks. pilotinitiativer vedrørende benchmarking, kortlægning, netværk osv.), som forbereder kommende EU-FTU-aktiviteter (f.eks. via forberedende undersøgelser, sonderingsforanstaltninger, pilotaktioner osv.). Herved adskiller de sig fra bevidstgørelses- og informationsudvekslingsaktiviteter, f.eks. de årlige workshops og seminarer, som ville blive gennemført alligevel uden støtte fra Kommissionen. Sidstnævnte aktiviteter vil ikke komme i betragtning, hvis de ikke bidrager til at opfylde programmets strategiske målsætninger (i henseende til det europæiske forskningsrum, bedre koordinering, offentlighedens forståelse, forberedelse af fremtidige EU-initiativer osv.). Der kan finansieres et begrænset antal specifikke støtteaktioner, hvor en sådan anmodning ikke hører under en forslagsindkaldelse, når aktionerne har særlige karakteristika og er af speciel værdi for programmets målsætninger og videnskabelige og teknologiske indhold. Sådanne anmodninger om midler skal vedrøre aktioner af betydning for Europa, f.eks. støtte til større politik-relaterede workshops i forbindelse med aktiviteter, som gennemføres under Unionens skiftende formandskaber. De skal indsendes mindst fem måneder før gennemførelsen af den begivenhed, der ønskes støttet. Evalueringskriterierne er de samme som dem, der gælder for specifikke støtteaktioner, og er beskrevet i nærværende arbejdsprogram. 11

12 II. STYRKELSE AF GRUNDLAGET FOR DET EUROPÆISKE FORSKNINGSRUM Arbejdsprogram: 11. Støtte til koordinering af nationale, regionale og europæiske aktiviteter inden for forskning og innovation (inklusive ERA-net) 12

13 Styrkelse af grundlaget for det europæiske forskningsrum 11. Støtte til koordinering af nationale, regionale og europæiske aktiviteter inden for forskning og innovation (inklusive ERA-net) Arbejdsprogram for Ajourført den 12 december

14 INDHOLDSFORTEGNELSE INDLEDNING MÅLSÆTNINGER, STRUKTUR OG OVERORDNET STRATEGI Koordinering af nationale og regionale aktiviteter Koordinering af aktiviteter, der gennemføres på europæisk plan TEKNISK INDHOLD Koordinering af nationale og regionale aktiviteter ERA-net-ordningen Aktiviteter, der gennemføres inden for europæiske samarbejdsrammer Udvikling af et integreret informationssystem Koordinering på europæisk plan Videnskabelige og teknologiske samarbejdsaktiviteter gennemført i COST Styrket koordinering med EUREKA Samarbejde og fælles initiativer med specialiserede europæiske videnskabelige samarbejdsorganisationer som f.eks. CERN, ESA, ESO, ENO, EMBL, ESRF og ILL INSTRUMENTER FORBINDELSER TIL ANDRE FORSKNINGSEMNER GENNEMFØRELSESPLAN OG EMNER I TILKNYTNING HERTIL Tidsplan og vejledende budget for 2003 og ERA-net Aktiviteter, der gennemføres inden for europæiske samarbejdsrammer (f.eks. Eurocores) Udvikling af et integreret informationssystem COST Eureka Særlige betingelser for deltagelse i ERA-net-ordningen Evalueringsprocedure for ERA-net-ordningen Vejledende fordeling af midler til arbejdsprogrammet for OPLYSNINGER OM DEN ÅBNE FORSLAGSINDKALDELSE UNDER ERA-NET-ORDNINGEN...28

15 11.1. INDLEDNING Virkeliggørelsen af det europæiske forskningsrum forudsætter, at der opnås en bedre sammenhæng mellem og samordning af de forsknings- og innovationsaktiviteter og de politikker, der gennemføres på nationalt, regionalt og europæisk plan. I dette perspektiv er formålet med EU's indsats under første del af "Styrkelse af grundlaget for det europæiske forskningsrum" at stimulere og støtte koordinering af programmer og fælles aktiviteter, der gennemføres på nationalt og regionalt plan og af europæiske organisationer, og dermed medvirke til at udvikle den fælles videnbase, der er nødvendig for at sikre en sammenhængende udvikling af politikker. Aktiviteterne kan gennemføres på alle videnskabelige og teknologiske områder, herunder inden for de udvalgte forskningstemaer MÅLSÆTNINGER, STRUKTUR OG OVERORDNET STRATEGI Koordinering af nationale og regionale aktiviteter Målet er at fremme og støtte initiativer, der gennemføres af flere lande på områder af fælles strategisk interesse, at skabe synergi mellem de eksisterende aktiviteter (forstået som forsknings- og innovationsprogrammer eller dele deraf) gennem koordinering af gennemførelsen af disse, disses gensidige åbning og gensidig adgang til forskningsresultater samt at udforme og gennemføre fælles aktiviteter. Med henblik på opfyldelsen af disse mål vil der blive ydet støtte til følgende aktionstyper: ERA-net-ordningen: Formålet med ERA-net-ordningen er at styrke samarbejdet og koordineringen af forskningsaktiviteter, der gennemføres på nationalt eller regionalt plan i medlemsstaterne og associerede stater gennem netværksdannelse af forskningsaktiviteter, herunder disses gensidige åbning samt udvikling og gennemførelse af fælles aktiviteter. Ordningen vil bidrage til at virkeliggøre det europæiske forskningsrum ved at forbedre sammenhængen mellem og samordningen af sådanne forskningsprogrammer på tværs af Europa. Den sætter desuden de nationale og regionale systemer i stand til i fællesskab at påtage sig opgaver, som de ikke kunne have løst, hvis de skulle have gjort det alene. Netværksdannelse og gensidig åbning forudsætter en gradvis strategi. ERA-netordningen er derfor langsigtet, og der tages hensyn til de forskellige måder, som medlemsstaterne og de associerede stater har indrettet deres forskningsindsats på. Ordninger udviklet inden for rammerne af europæisk samarbejde: Især Eurocores-samarbejdsordningen under European Science Foundation (ESF). Udvikling af et integreret informationssystem: Kommissionen har til hensigt at støtte udviklingen af et integreret informationssystem, som vil lette tilvejebringelsen og udvekslingen af information om nationale og regionale forskningspolitikker, -programmer og -aktiviteter. 15

16 Koordinering af aktiviteter, der gennemføres på europæisk plan Målet er at forbedre komplementariteten og synergien mellem fællesskabsaktioner, der gennemføres inden for rammeprogrammet, og aktioner, der gennemføres af andre videnskabelige samarbejdsorganisationer i Europa (f.eks. COST, EUREKA og forskellige tematiske organisationer), samt mellem disse organisationer. De europæiske samarbejdsrammer vil gennem øget koordinering og bedre samarbejde bidrage mere effektivt til en sammenhængende europæisk forskningsindsats og etableringen af et europæisk forskningsrum. I behørigt begrundede tilfælde kan Fællesskabet yde støtte til internationale aktiviteter TEKNISK INDHOLD Koordinering af nationale og regionale aktiviteter ERA-net-ordningen De aktiviteter, der udvikles under ERA-net-ordningen, går ud på at etablere netværk af forskningsaktiviteter, som gennemføres på nationalt eller regionalt plan, herunder disses gensidige åbning samt udvikling og gennemførelse af fælles aktiviteter. "Forskningsaktiviteter, der gennemføres på nationalt eller regionalt plan" skal forstås som fuldstændige forsknings- og innovationsprogrammer eller dele af sådanne programmer eller lignende initiativer. Disse aktiviteter skal have alle nedenstående særtræk: a) være strategisk planlagt b) gennemføres på nationalt eller regionalt plan og c) enten finansieres eller forvaltes direkte af nationale eller regionale offentlige organer eller af strukturer, der er tæt knyttet til eller fungerer på mandat af offentlige myndigheder (f.eks. agenturer). ERA-net-ordningen gennemføres i henhold til en bottom up-strategi, og intet specifikt forskningsemne vil blive foretrukket frem for et andet. Netværksaktiviteterne under denne ordning kan gennemføres inden for alle videnskabs- og teknologiområder, herunder samfundsvidenskab og humaniora, 10 og på tværs af områder og discipliner. 10 I særprogrammet "Integration og styrkelse af det europæiske forskningsrum" gives der følgende eksempler på temaer, der kan ydes støtte til: - Sundhed: sundhed i nøglegrupper af befolkningen, vigtige sygdomme og lidelser (f.eks. kræft, diabetes og diabetesrelaterede sygdomme, degenerative sygdomme i nervesystemet, psykiske sygdomme, hjertekar-sygdomme, hepatitis, allergier, synshandicap og infektionssygdomme), sjældne sygdomme, alternative eller utraditionelle lægemidler, vigtige sygdomme, som er knyttet til fattigdom i udviklingslandene, samt palliativ behandling; de pågældende aktiviteter vil f.eks. blive gennemført ved koordinering af forskningen og sammenlignende studier, udvikling af europæiske databaser og tværfaglige netværk, udveksling af klinisk praksis og koordinering af kliniske forsøg. - Bioteknologi: anvendelser på andre områder end sundheds- og fødevareområdet. - Miljø: bymiljø (herunder bæredygtig udvikling i byområderne og kulturarv, f.eks. også ecositekoncepter), havmiljø, areal- og jordbundsforvaltning samt seismisk risiko. - Energi: en ny generation af kraftværker ("næsten-nuludslip"), lagring, transport og distribution af energi. 16

17 De kan også være rettet mod 'horisontale' emner såsom teknologisk fremtidsforskning, fremme af ligestilling osv. For at forbedre samordningen mellem forskningsaktiviteter, der gennemføres på nationalt eller regionalt plan i Europa, er der under ERA-net-ordningen åbnet mulighed for en trindelt strategi. ERA-net kan derfor indeholde et sæt af aktiviteter, som gradvist øger den gensidige viden gennem informationsudveksling mellem politikere og forvaltere af forskningsprogrammer på lignende videnskabelige områder, og fører til forskellige former for tættere samarbejde og koordinering. Det bør understreges, at ERA-net-aktiviteter vedrører programkoordinering og ikke koordinering af enkeltstående videnskabsprojekter eller individuelle forskeres arbejde. Hvordan der kan dannes netværk af forskningsaktiviteter, som gennemføres på nationalt eller regionalt plan Netværksaktiviteter kan gennemføres på mange forskellige samarbejds- og koordineringsniveauer i et udviklingsperspektiv, hvis nøjagtige form afhænger af netværkets modenhedsgrad. Netværkssamarbejdet i et ERA-net skal være ambitiøst, mindst dække (eller gå længere end) de to første af de nedenfor beskrevne niveauer og munde ud i konkrete projektresultater. Navnlig skal det føre til et permanent samarbejde mellem national eller regional forskning og innovationsprogrammer og fortsætte efter ERA-net-kontraktens udløb. i) Systematisk udveksling af god praksis og information om eksisterende programmer Formålet med disse aktiviteter er at forbedre kommunikation, udvikle bedre gensidig viden og fremme opbygning af tillid mellem programforvaltere inden for samme videnskabelige og teknologiske områder gennem en gensidig læringsproces og systematisk udveksling af information og god praksis. "Information" skal forstås som information om nationale og regionale forsknings- og innovationsprogrammer, projekter, der finansieres under disse programmer, forskningsemner, evalueringspraksis, tilrettelæggelse og forvaltningspraksis. ii) Fastlæggelse og analyse af fælles strategiske spørgsmål Følgende former for fastlæggelses- og analyseaktiviteter bør udføres i fællesskab af programforvaltere af nationale og regionale aktiviteter med henblik på et muligt samarbejde mellem og koordinering af programmer: Identifikation og analyse af forskningsaktiviteter med samme mål, men som gennemføres under forskellige programmer, og som kan føre til nye multinationale ordninger. Identifikation og analyse af praktiske netværksaktiviteter og mekanismer for gensidig åbning. Identifikation og analyse af hindringer for tværnationale samarbejdsaktiviteter, f.eks. administrative og juridiske barrierer. Identifikation af nye forskningsmuligheder og huller i forskningsindsatsen samt fremme af nyt tværfagligt arbejde på grundlag af teknologivurdering og fremsynsanalyse udført på regionalt, nationalt og europæisk niveau. 17

18 Afsøgning af muligheder for at etablere fælles evalueringssystemer. Identifikation af tværgående emner af fælles interesse, f.eks. fremme af ligestilling og etiske aspekter af forskning, videnskab og samfundsanliggender. Identifikation af gensidig komplementaritet mellem ERA-net-partnernes programmer. iii) Udvikling af fælles aktiviteter mellem nationale og regionale programmer På grundlag af identifikations- og analyseaktiviteter som de i foranstående afsnit beskrevne vil ERA-nettene blive tilskyndet til at gå et skridt videre i retning af at udvikle fælles aktiviteter som: Udvikling af mekanismer til dannelse af klynger af nationalt eller regionalt finansierede forskningsprojekter. Denne form for klynger dannes, når der kan opnås nyttig komplementaritet mellem eller gensidig styrkelse af igangværende nationalt eller regionalt finansierede forskningsaktiviteter. Programforvalterne etablerer hensigtsmæssige mekanismer for at nå dette mål. Det kan omfatte fastlæggelse og udvælgelse af projekter og tilrettelæggelse af aktiviteter i f.eks. workshops og arbejdsgrupper af forskere, der arbejder i nationalt finansierede forskningsprojekter. Målsætningerne for disse klyngedannelsesaktiviteter skal gå længere end til udveksling af videnskabelig information mellem projekter eller forskere. Udvikling af multinationale evalueringsprocedurer (fælles evalueringskriterier og gennemførelsesmetoder). På langt sigt kan denne foranstaltning bidrage til at integrere multinational evalueringspraksis i de bredere nationale eller regionale forskningssystemer (dækker evaluering af forslag, projekter og programmer). Udvikling af ordninger for fælles uddannelsesaktiviteter såsom fælles bedømmelse af afhandlinger og internationale ph.d.-ordninger, som udgør en integrerende del af et bredere forskningssamarbejde. Udvikling af ordninger for gensidig åbning af et lands faciliteter eller laboratorier for forskere fra et andet. Udvikling af fælles systemer for programovervågning og -evaluering, herunder fælles overvågning eller evaluering. Udvikling af ordninger for udveksling af personale i forbindelse med ovenstående aktiviteter. Udvikling og forberedelse af specifikke samarbejdsordninger eller -arrangementer mellem deltagende programmer, hvilket vil berede grunden for yderligere tværnationale forskningsaktiviteter og sikre, at de juridiske hindringer fjernes. Udvikling af en handlingsplan, som behandler fælles strategiske spørgsmål og baner vej for en konkret gennemførelse af fælles aktiviteter. (iv) Gennemførelse af fælles tværnationale forskningsaktiviteter 18

19 Et tættere netværkssamarbejde kan være rettet mod gennemførelse af et fælles program for tværnationale forskningsaktiviteter. Det forventes at omfatte udarbejdelse af en fælles strategi, et fælles arbejdsprogram, pilotaktiviteter, forbundne (gensidigt åbne) eller fælles forslagsindkaldelser, et fælles multinationalt evalueringssystem og en fælles plan for formidling af resultater eller erfaringer. I disse systemer skal projektforslag, der indsendes til en forbunden eller fælles forslagsindkaldelse, omfatte mindst to hold fra to forskellige lande. Efterfølgende skal de udvalgte projekter samles i en klynge, hvis dette er relevant. I den sammenhæng er der flere muligheder: a) Hvert land eller hver region betaler for sine egne forskere og forskningsaktiviteter. b) Gennemførelsen af et program for tværnationale forskningsaktiviteter udløser tværnationale strømme af national finansiering. Der er to muligheder: Et land betaler for andre landes forskeres eller forskerholds deltagelse på grundlag af gensidigt vedtagne vilkår. Flere lande samler deres midler i en pulje for at finansiere projekter, der er resultatet af en fælles forslagsindkaldelse i overensstemmelse med gensidigt vedtagne evalueringskriterier. I sådanne tilfælde dækker ERA-net-ordningen de yderligere koordineringsaktiviteter i forbindelse med den fælles tværnationale gennemførelse af de deltagende nationale/regionale programmer. Mulige mekanismer til fremme af ovennævnte netværksaktiviteter kan være: fora af programforvaltere kortvarige udvekslinger af programforvaltere benchmarking af aktiviteter og formidling af god praksis udvikling og anvendelse af fælles elektroniske kommunikationsværktøjer, herunder brug af fælles portaler. Forvaltning af et ERA-net Da samarbejdet i et ERA-net er langsigtet, rådes partnerne til at etablere "sammenhængende forvaltningsrammer" med faste medarbejdere til at koordinere deres aktiviteter og sikre kontinuiteten i arbejdet. Forvaltningsopgaverne omfatter bl.a.: overordnet forvaltning af deltagernes netværksaktiviteter i ERA-nettet, overordnet retlig, kontraktlig, etisk, finansiel og administrativ forvaltning af konsortiet, herunder kommunikation med Kommissionen og rapportering, styring af udviklingen af ERA-nettets strategiske vision, sikring af høj kvalitet i alle ERA-nettets aktiviteter, koordinering på konsortieplan af videnstyring og andre innovationsrelaterede aktiviteter (hvis relevant), styring af eventuelle konsortieaftaler, sikring af fremme af ligestilling mellem kvinder og mænd i ERA-nettet, 19

20 overvågning af forholdet mellem videnskab og samfund i relation til de aktiviteter, der gennemføres under ERA-nettet Aktiviteter, der gennemføres inden for europæiske samarbejdsrammer Der ydes støtte til aktiviteter, som gennemføres inden for europæiske rammer, især Eurocores-samarbejdsordningen under European Science Foundation (ESF). ESF's Eurocores-ordning har til formål at etablere en effektiv, resultatorienteret og behovsstyret samarbejdsmekanisme på multinationalt plan i Europa, som kan tage hånd om de nye prioriteter i de nationale finansieringsorganer og hos EFS' medlemmer. Det bygger på eksisterende nationale strukturer og øger disses værdi gennem samarbejde, samtidig med at 'finansieringsansvaret' fortsat ligger hos de nationale organer Udvikling af et integreret informationssystem Der vil blive udviklet et integreret informationssystem (under betegnelsen ERA- WATCH), som skal gøre det lettere at få adgang til oplysninger om nationale eller regionale forskningspolitikker, -programmer og -aktiviteter. ERAWATCH tilrettelægges som en strategisk oplysningstjeneste, der skal fremskaffe et sagligt grundlag for tilrettelæggelsen af forskningspolitikken og dermed bidrage til at fremskynde realiseringen af det europæiske forskningsrum. ERAWATCH struktureres omkring en brugervenlig, webbaseret forskningsoversigt, der udformes som et added value hub som anbefalet i den forundersøgelse vedrørende et integreret informationssystem, som Kommissionen fik udført i Forskningsoversigten vil blive suppleret med en oplysningstjeneste, der regelmæssigt og løbende leverer sammenfatninger, analyser, oversigter og rapporterer om generelle forskningspolitiske spørgsmål. Endelig kunne en række specifikke undersøgelser, der er udført med det formål at besvare særlige forskningspolitiske spørgsmål (f.eks. afsnit 12 i særprogram 1), også integreres i ERAWATCH. Dette system med et "added value hub" vil gøre det muligt at få adgang til en detaljeret metastruktur og metadata om distribuerede kilder i et sammenhængende format. Samtidig skabes der avancerede redskaber for søgning, fusion, analyse og præsentation. Det bliver et effektivt, brugervenligt system, som er fleksibelt nok til at kunne tilpasses fremtidige behov. Gensidig kompatibilitet mellem de forskellige informationssystemer, som Kommissionen har udviklet, vil ligeledes blive sikret, bl.a. gennem "Platformen for overvågning af erhvervslivets F&D-aktiviteter i Europa" (se afsn ). Som målgruppe får ERAWATCH alle, der er involveret i tilrettelæggelse af forskningspolitik i Europa på nationalt plan og derunder, forvaltere af forskningsprogrammer, offentlige og private forskningsorganisationer og forskere med interesse for området. ERAWATCH vil blive udviklet og iværksat i fællesskab af to generaldirektorater i Kommissionen, Generaldirektoratet for Forskning og Det Fælles Forskningscenter (hvor det er Instituttet for Teknologiske Fremtidsstudier (IPTS), der medvirker). FFC's IPTS vil i kraft af sit etablerede netværk i medlemsstaterne, sin uafhængighed og sin fleksibilitet kunne stille en teknologisk platform til rådighed for implementeringen af ERAWATCH. Det vil også sikre den nødvendige sammenhæng i et projekt som ERAWATCH, der er tænkt som et redskab for understøttelse af forskningspolitikken på længere sigt. Et net af nationale partnere vil bistå med implementeringen af 20

21 ERAWATCH ved hjælp af ekspertgrupper, der nedsættes ad hoc, efterhånden som der bliver behov for at tage særlige problemer op. CORDIS udvikler og bliver vært for det centrale adgangspunkt, som den såkaldte added value hub udvikles omkring. Som kontaktpunkt til brugerne skal der nedsættes en mindre rådgivende gruppe for at sikre, at tjenesten imødekommer brugernes behov Koordinering på europæisk plan Videnskabelige og teknologiske samarbejdsaktiviteter gennemført i COST COST har længe eksisteret som en bottom up-mekanisme, der fremmer samarbejde og udvekslinger mellem nationalt finansierede videnskabsfolk og forskerhold på en lang række forskningsområder. For at COST fortsat kan spille sin mellemstatslige rolle og yde et omkostningseffektivt bidrag til forskningskoordineringen inden for det europæiske forskningsrum, tilpasses dets forvaltning den nye situation. I december 2002 udnævnte COST-medlemslandene European Science Foundation (ESF) til gennemførelsesorgan for COST. ESF modtager fremover økonomisk støtte fra dette program. På områder af fælles interesse vil man søge at koordinere aktiviteter, der gennemføres under European Science Foundation, COST og rammeprogrammet Styrket koordinering med EUREKA Under særprogrammet ydes der støtte til koordinerende aktiviteter, som skal øge synergien og komplementariteten mellem EUREKA og rammeprogrammet på områder af fælles interesse. Fællesskabet er medlem af EUREKA. Der forventes gennemført følgende aktiviteter: Skabe og styrke synergien mellem rammeprogrammet og EUREKA med henblik på en komplementær gennemførelse af store projekter gennem hele forsknings- og innovationsforløbet. Den Europæiske Investeringsbank kan knyttes tæt til disse aktioner. Skabe kontakt mellem informations- og hjælpenetværk til støtte for forskning og innovation i SMV (teknologioverførsel, adgang til finansiering, intellektuel ejendom osv.). Der kan udvikles fælles aktioner/begivenheder med henblik på gensidig informationsudveksling eller fremme af projektforslag ( formidlingsarrangementer ) til støtte for arbejdet i de fælles tekniske grupper Samarbejde og fælles initiativer med specialiserede europæiske videnskabelige samarbejdsorganisationer som f.eks. CERN, ESA, ESO, ENO, EMBL, ESRF og ILL. Fællesskabet vil tilskynde til og støtte specifikke initiativer, der sigter mod at styrke sammenhængen og synergien mellem dets egne og de europæiske tematiske organisationers (CERN, ESA, ESO, ENO, EMBL, ESRF og ILL 11 ) aktiviteter, navnlig gennem 11 CERN: Den Europæiske Organisation for Højenergifysik; ESA: Den Europæiske Rumorganisation; ESO: Den Europæiske Organisation for Astronomisk Forskning vedrørende den Sydlige Stjernehimmel; ENO: Den Europæiske Organisation for Astronomisk Forskning vedrørende den 21

22 udvikling af fælles strategier og aktioner i forbindelse med spørgsmål af fælles interesse INSTRUMENTER Koordinerende aktioner og specifikke støtteaktioner er de instrumenter, der især vil blive brugt til at gennemføre arbejdsprogrammet. I afsnit findes en vejledende økonomisk fordeling på aktivitet og instrument. Koordinerende aktioner (CA) skal bruges til at gennemføre ERA-net-projekter. EU's finansielle støtte begrænses til omkostningerne til de supplerende aktiviteter, som iværksættes for at gennemføre ERA-nettet. Der ydes ikke støtte til forskningsaktiviteter som sådan, idet medlemmerne af ERA-nettet forventes at bruge deres egne ressourcer hertil. EU kan finansiere etableringen af et ERA-net med op til 3 mio. EUR. I undtagelsestilfælde, f.eks. hvis samme ERA-nettet dækker flere forskningsområder, kan der ydes et større bidrag. Hvert ERA-net skal eksistere tilstrækkeligt længe til at få en varig indvirkning på forskningsprogrammerne. Nettets forventede levetid kan være op til 5 år. Specifikke støtteaktioner (SSA) vil blive anvendt til at støtte udarbejdelsen af forslag til ERA-net under en forberedende aktion og til støtte til aktiviteter, der gennemføres inden for rammerne af et europæisk samarbejde (f.eks. Eurocores) og til støtte for COST. Desuden kan disse aktioner anvendes til at støtte samarbejde mellem og fælles initiativer, der gennemføres af specialiserede europæiske forskningssamarbejdsorganisationer (f.eks. CERN, ESA, ESO, ENO, EMBL, ESRF og ILL) som beskrevet i afsnit Specifikke støtteaktioner bør have et begrænset anvendelsesområde, f.eks. konferencer, seminarer, undersøgelser og analyser, arbejdsgrupper og ekspertgrupper, driftsstøtte og formidlings-, informations- og kommunikationsaktiviteter eller en kombination heraf afhængigt af det enkelte tilfælde. EU kan yde op til EUR for et år. Kun i undtagelsestilfælde vil dette beløb blive overskredet. Specifikke støtteaktioner kan også være et fortrinligt redskab til at tilskynde til og lette deltagelse af organisationer fra kandidatlandene i ERA-net-ordningen. Generaldirektoratet for Forskning og Det Fælles Forskningscenter vil indgå en administrativ aftale om udvikling og drift af det integrerede informationssystem (ERAWATCH) FORBINDELSER TIL ANDRE FORSKNINGSEMNER Hvis udviklingen af netværksaktiviteter inden for rammerne af forskellige ERA-net er relateret til forskningsemner og -aktiviteter, som er omfattet af andre dele af rammeprogrammet, etableres der forbindelser til dem. Hvor der er tale om emner, som tages op under de udvalgte forskningstemaer i del I af særprogrammet "Integration og styrkelse af det europæiske forskningsrum", kan der Nordlige Stjernehimmel; EMBL: Det Europæiske Molekylærbiologiske Laboratorium; ESRF: Det Europæiske Synkrotronstrålingscenter; ILL: Laue-Langevin-instituttet. 22

23 også fra selve det udvalgte forskningstema ydes støtte til samordningsaktiviteter, der ligner dem, der er omfattet af ERA-net-ordningen GENNEMFØRELSESPLAN OG EMNER I TILKNYTNING HERTIL Tidsplan og vejledende budget for 2003 og ERA-net De Europæiske Fællesskabers Tidende offentliggjorde den 17. december 2002 et åbent udbud vedrørende ERA-net-aktiviteter (koordinerende aktioner og specifikke støtteaktioner) på bottom up-grundlag. Første indsendelsesfrist var den 3. juni 2003, og til denne del var det vejledende budget oprindelig 24 mio. EUR, hvortil der nu vil blive lagt 11 mio. EUR med henblik på støtte til forslag fra reservelisten. Fra marts 2004 vil der være en skæringsdato ca. hvert halve år ( , og ) indtil den sidste indsendelsesfrist, der er den 4. oktober Det vejledende budget for forslag, der indsendes inden den 2. marts 2004, er 37 mio. EUR. Det vejledende budget for forslag, der indsendes inden den 5. oktober 2004, er 23 mio. EUR. Igangværende koordinerende aktioner vedrørende ERA-net, som efterfølgende er rede til at udvide deres aktiviteter og/eller partnerskab, kan indsende et supplerende forslag til en af disse skæringsdatoer og frem til den sidste frist i oktober Aktiviteter, der gennemføres inden for europæiske samarbejdsrammer (f.eks. Eurocores) EU forventer at tildele op til 20 mio. EUR til European Science Foundation under RP6 som støtte til gennemførelsen af Eurocores-ordningen. Støtten gøres til genstand for en kontrakt (specifik støtteaktion) mellem Kommissionen og European Science Foundation, i første omgang indtil udgangen af Der vil i 2003 blive indgået forpligtelse for et støttebeløb på omkring 6 mio. EUR for denne indledende periode. Derefter kan kontrakten forlænges for 12 måneder ad gangen, indtil det sjette rammeprogram udløber. Det indebærer en supplerende forpligtelse på 4-5 mio. EUR i Udvikling af et integreret informationssystem Det foreløbige budget til udviklingen af det integrerede informationssystem ERAWATCH er 10 mio. EUR. I 2003 er der kun kommet forberedende arbejde i gang, så det foreslås, at det oprindelige 2003-budget på 5 mio. EUR overføres til COST EU's støtte til COST under RP6 er mindst 50 mio. EUR og højst 80 mio. EUR. Støtten gøres til genstand for en kontrakt (specifik støtteaktion) mellem Kommissionen og European Science Foundation, i første omgang indtil udgangen af Der vil i 2003 blive indgået forpligtelse for et støttebeløb på 22 mio. EUR for denne indledende periode. Derefter kan kontrakten forlænges for 12 måneder ad gangen, indtil det sjette rammeprogram udløber. Det indebærer en supplerende forpligtelse på mio. EUR i