Offentlig høring af Vand- og Natura 2000-planer: Haderslev Kommunes høringssvar

Transkript

1 Offentlig høring af Vand- og Natura 2000-planer: Haderslev Kommunes høringssvar Miljøministeriet har d. 4. oktober 2010 udsendt forslag til Vand- og Natura 2000-planer i seks måneders offentlig høring frem til d. 6. april Herværende dokument udgør Haderslev Kommunes høringssvar til de fremlagte planforslag. Høringssvaret er udarbejdet for de to hovedvandoplande (1.10 Vadehavet og 1.11 Lillebælt/Jylland) og tre Natura 2000-områder (112 Lillebælt, 92 Pamhule Skov og Stevning Dam samt 93 Lindet Skov og Hønning Mose), som Haderslev Kommune er en del af. Haderslev Kommune vægter opgaven med at sikre god tilstand for vand og natur meget højt. Haderslev Kommune imødeser derfor de kommende vand- og Natura 2000-planer med forventningen om, at de vil medvirke til en forbedring af naturen og vandmiljøet i Haderslev Kommune, og ser frem til samarbejdet om at løse opgaven. Kommunen er dog også bevidst om, at der venter kommunen en betydelig indsats inden for både vand- og naturområdet, i første omgang med udarbejdelse af kommunale handleplaner og på lidt længere sig med realisering af planerne. Haderslev Kommune vil indledningsvis påpege, at det på baggrund af de foreliggende planforslag er vanskeligt at overskue omfanget af indsatsen og den tilhørende økonomi. Det skyldes bl.a. at resultaterne af en række udvalg og arbejdsgrupper som skal kvalificere grundlaget samt udarbejde administrationsgrundlag for indsatsen endnu ikke foreligger. Haderslev Kommune tager derfor forbehold for de usikkerheder, der er i de stadig ufuldstændige planforslag. Haderslev Kommune konstaterer, at forslagene til vand- og Natura 2000-planer er betydeligt forsinkede (ca. to år), hvorimod tidsfristen for kommunens gennemførelse af indsatsen ikke er justeret tilsvarende. Haderslev Kommune tager derfor forbehold for, om indsatsen kan gennemføres indenfor den oprindelige tidsramme. Haderslev Kommune vil opfordre staten til at forventningsafstemme indsatsen, og sikre den nødvendige sammenhæng mellem mål, indsatsen og den økonomiske ramme. evt. supplement xxxxxxxx 1. Teknisk forhøring I forbindelse med den tekniske forhøring i perioden januar-marts 2010 indsendte Haderslev Kommune en række bemærkninger til de daværende planforslag. Haderslev Kommune imødeser og forventer, at alle kommunens bemærkninger fra den tekniske forhøring indarbejdes i de endelige vand- og naturplaner. Kommunens høringssvar fra den tekniske forhøring er vedlagt som bilag. Haderslev Kommune anerkender, at grundlaget for planerne hele tiden forandres, og at der fortsat forekommer fejl i det tekniske grundlag for planerne. Kommunen forventer derfor en fortsat ajourføring af datagrundlaget, og at indsatsen for specifikt udpegede aktiviteter tilpasses den virkelighed som man i undersøgelsesfasen må registrere som den aktuelle tilstand, og dermed det faktiske grundlag for en given indsats. 2. Arbejdsgrupper Sideløbende med den offentlige høring er der fra statens side nedsat en række arbejdsgrupper, der skal beskrive uafklarede økonomiske, juridiske og tekniske aspekter samt udarbejde administrationsgrundlag inden for de enkelte indsatsområder. Resultaterne heraf vil ifølge høringsbrevet på lige fod med høringssvarene indgå i udarbejdelse af de endelige planer.

2 Arbejdsgrupperne skulle have rapporteret i slutningen af januar 2011, men resultaterne foreligger endnu ikke. I høringsperioden mangler der derfor et overblik over de økonomiske, juridiske og tekniske redskaber, der er en forudsætning for implementering af vand- og naturplanerne. På baggrund af de foreliggende planforslag er det derfor svært, at vurdere omfanget af indsatsen og ikke mindst den tilhørende økonomi. Haderslev Kommune imødeser, at arbejdsgrupperne vil skabe klarhed over disse uafklarede forhold, men finder det uhensigtsmæssigt, at den offentlige høring finder sted før arbejdsgruppernes rapportering, da resultaterne herfra kan ændre væsentligt på en række forhold i de endelige planer, som kommunen i en høringsfase ikke har haft mulighed for at vurdere konsekvenserne af. Arbejdsgruppernes resultater burde således have været indarbejdet i planforslagene inden den offentlige høring. Haderslev Kommune tager forbehold for opnåelse af vand- og naturplanernes mål på baggrund af de usikkerheder, der er i de foreliggende planforslag og den ufuldstændige viden om finansieringsmulighederne for indsatsen. Haderslev Kommune opfordrer til, at staten bør overveje en ny høring, såfremt arbejdsgruppernes resultater ændrer væsentligt ved vand- og naturplanernes finansiering, mål og indsats. 3. Datagrundlag Haderslev Kommune konstaterer, at vandområdernes tilstand i de foreliggende vandplanforslag i stort omfang er beskrevet på baggrund af - efter kommunens vurdering - forældede og/eller utilstrækkelige data. Kommunen tager derfor forbehold for den beskrevne tilstand af vandområderne og den forventede fremskrevne tilstand (baseline 2015), samt det på baggrund heraf beregnede indsatsbehov. Haderslev Kommune anbefaler, at der kun iværksættes indsatser, når disse er funderet på et opdateret og tilstrækkelig dækkende datagrundlag. Eksempelvis vurderes vandløbenes tilstand i vandplanforslaget på basis af data fra perioden , dvs. op til 13 år gamle data. For vandløbsstrækninger, hvor tilstand og indsats baseres på forældede og/eller for spredte data, anbefaler Haderslev Kommune, at der forud for iværksættelse af en given indsats, først gennemføres en ny tilstandsvurdering af det pågældende vandområde, herunder udtagelse af en faunaprøve, inden man iværksætter yderligere tiltag i det enkelte vandløb. I bedste fald kunne en sådan faunaprøve jo resultere i at miljøtilstanden var opnået, og yderligere indsats derfor unødvendig! Da gennemførelse af vand- og naturplanernes indsatsprogrammer medfører betydelige investeringer, finder Haderslev Kommune det desuden vigtigt, at der efterfølgende iværksættes et tilstrækkeligt detaljeret overvågningsprogram, som gør det muligt at følge op på om lokale indsatser lever op til den forventede effekt. Haderslev Kommune opfordrer staten til, at der i forlængelse af de indsatser, der gennemføres under rammerne af vand- og naturplanerne, afsættes tilstrækkelige ressourcer til opfølgende overvågning og undersøgelser af effekten af de gennemførte indsatser. I forhold til den terrestriske natur måles kommunens indsats ikke på om det rette antal fugle eller planter har indfundet sig i området, men på om der er gjort en tilstrækkelig indsats, så målet med tiden kan nås. Det betyder, at der er usikkerhed om, hvor stor indsatsen skal være for at den vil blive vurderet som tilstrækkelig. En forudsætning for en målrettet og effektiv indsats for arter og naturtyper, er et dækkende og opdateret datagrundlag. Haderslev Kommune forudsætter at staten leverer en registrering

3 af arter og naturtyper, der gør det muligt at udarbejde en handleplan uden at kommunen skal foretage yderligere registrering af arter og naturtyper. Det udestår fortsat at staten redegør for, hvordan man vil kontrollere om man har opnået den ønskede tilstand ved den gennemførte indsats. 4. Finansiering Staten og Kommunernes Landsforening forhandler fortsat om finansiering af tiltagene i vandog naturplanerne. Der er derfor stadig usikkerheder og uafklarede økonomiske forhold vedr. gennemførelse af vand- og naturplanernes indsats samt om kommunernes administrative udgifter. Haderslev Kommune opfordrer staten til at sikre den nødvendige sammenhæng mellem planernes mål, indsats og finansiering. Haderslev Kommune forventer og forudsætter, at den indsats som kommunen får ansvaret for at gennemføre i arbejdet med at nå de af staten fastsatte mål i vand- og naturplanerne, skal ske med fuld kompensation. Kommunen forventer herunder, at der afsættes tilstrækkelige ressourcer til den nødvendige dialog mellem lodsejere og kommune, som er essentiel for succesfuld gennemførelse af indsatsen. Der sættes her spørgsmålstegn ved, om der fra statens side er tilstrækkelig fokus på omfanget af de kommunale opgaver, der affødes af vand- og naturplanerne. Navnlig for vandplanerne må det forventes, at der venter kommunen en omfattende myndighedsopgave, bl.a. hvis der kommer mange klager fra berørte lodsejere i forbindelse med gennemførelse af de enkelte indsatser i den kommunale handleplan. Haderslev Kommunen forudsætter, at den indsats kommunen får ansvaret for at gennemføre, sker med fuld kompensation til berørte lodsejere. Haderslev Kommune forventer desuden, at de støtteordninger der lægges til grund for indsatsen, bliver enkle og smidige at søge og administrere. Naturbeskyttelseslovens 19 a-f pålægger kommunerne at iværksætte de nødvendige foranstaltninger til gennemførelse af Natura 2000-planen. Det kan ske enten ved aftaler eller det kan pålægges ejeren mod økonomisk kompensation. Ved pålæg kan kommunen søge staten om tilskud til den økonomiske kompensation inden for rammen af de bevillinger der er afsat på de årlige finanslove. Det betyder formodentlig, at kommunen ikke kan være sikker på at få kompensation fra staten, men ifølge naturbeskyttelseslovens 19 a-f skal kommunen gennemføre handleplanerne. Under høringsprocessen har en del af planernes finansieringsmulighed været kommunernes egne naturforvaltningsmidler. Haderslev Kommune forventer at hele finansieringen til naturplanernes realisering tildeles fra staten, så naturforvaltningsmidlerne ikke indgår. Der bør fra statens side meldes ud hvornår en indsats kan accepteres som ikke opnåelig (f.eks. pga. af manglende velvilje hos ejer eller pga. manglende finansieringsmuligheder). Såfremt indsatsen ikke er økonomisk opnåelig inden for rimelige rammer, bør kommunen frigøres fra pligten til at gennemføre den del af handleplanen.

4 5. Samarbejdsmodel for handleplaner og udmøntning af planerne Haderslev Kommune anbefaler tværgående samarbejde i udarbejdelsen af handleplaner når det er en fordel. På vandområdet anbefaler Haderslev Kommune, at hver enkelt kommune varetager sit eget geografiske opland, dvs. en enkelt kommune-model frem for en model analog til det igangværende VOS-samarbejde i forbindelse med vådområdeindsatsen. I det omfang der er tale om grænsevandløb vil samarbejde på tværs af kommunegrænsen være relevant. På naturområdet opfordrer Haderslev Kommune til at staten påtager sig en koordinationsrolle når flere kommuner eller myndigheder skal udarbejde en fælles naturplan. Haderslev Kommune anbefaler at staten klart definerer hvilke kommuner og hvilke myndigheder der har ansvar for afgrænsede opgaver i indsatsplanen. Derved lettes kommunernes opgave med at koordinere indsatsen mellem flere kommuner/myndigheder. 6. Frivillighed Haderslev Kommune forudsætter som staten, at indsatsen skal gennemføres ved frivillige aftaler. Kommunen forudser dog, at der kan være modstand mod gennemførelse af en række tiltag, f.eks. når brugsretten ikke bliver kompenseret tilstrækkeligt, eller anvendelsen af arealerne bliver mere besværlig for ejer. Det er derfor en forudsætning, at der tildeles tilstrækkelige ressourcer til at kompensere berørte lodsejerne. Dialogen med lodsejerne varetages af kommunerne, og som tidligere nævnt forudsætter kommunen fuld kompensation til dette arbejde. Haderslev Kommune ser et behov for at få beskrevet, hvor mange ressourcer staten forventer kommunerne bruger på dialogen. Der vil givetvis være store individuelle forskelle fra projekt til projekt for behovet for dialog. Der kan også være individuelle forskelle fra kommune til kommune på hvilken tilgang man har til dialogen med lodsejerne. Derfor ser Haderslev Kommune et behov for afstemning af forventninger til kommunernes indsats i forhold til at opnå en frivillig aftale med lodsejerne. Haderslev Kommune vil gerne bede om statens vurdering af: Hvornår kommunens indsat for en frivillig aftale er bestået? Haderslev Kommune anbefaler, at staten melder klart ud, hvornår kommunen kan give et projekt betegnelsen: kan ikke gennemføres ad frivillighedens vej. Haderslev Kommune tager forbehold for om den nødvendige indsats kan gennemføres, hvis der ikke er tilstrækkelig kompensation til at fremme frivillighed hos berørte lodsejere. Spørgsmålet om frivillighed i aftalerne skal holdes op imod kommunens pligt til at handle, sådan som der nu lægges op til gennem såvel vandløbsloven som naturbeskyttelsesloven. Med de virkemidler, der ligger i lovgivningen i dag sammen med handlepligten vil kommunerne kunne gennemføre projekter trods lodsejermodvilje og manglende frivillighed. Haderslev Kommune beder staten om at forholde sig til anvendelsen af lovgivningens virkemiddel, og om kommunen har det fulde råderum i processen frem mod gennemførelsen af indsatsen. 7. Generel afstemning af forventninger Haderslev Kommune ønsker et godt samarbejde med staten om udarbejdelsen af handleplaner, og sidenhen udmøntningen af handleplanernes indsatser. For opnå det bedste samarbejde er der behov for at afstemme forventninger til parternes rolle i processen. Aftalen mellem Kommunernes Landsforening og staten skal klart placere ansvar for handling, og specielt er det vigtigt, at man også har aftalt ansvars- og rollefordeling for de sager som ikke lige forløber som man havde forventet.

5 Haderslev Kommune anbefaler, at det tydeligt formuleres hvilke elementer af indsatsen kommunerne bliver målt på, og hvilke der er statens ansvar. F.eks. bør det entydigt fremgå, hvorvidt kommunen bliver målt på målopfyldelse, eller kommunen bliver målt på indsats. Hvis det er indsatsen bør det også være aftalt præcist hvilken indsats. 8. Tidsplan Ifølge miljømålsloven skulle staten have udsendt de endelige vand- og naturplaner senest ved udgangen af 2009, og foranstaltningerne efter planernes indsatsprogrammer være iværksat inden udgangen af Meget tyder nu på, at vand- og naturplanerne vil være ca. to år forsinkede i forhold til den oprindelige tidsplan. På trods af denne forsinkelse er tidsfristerne for gennemførelse af indsatsprogrammernes tiltag ikke justeret tilsvarende. Det betyder, at kommunen indenfor en meget kort tidsfrist både skal udarbejde den kommunale handleplan samt få iværksat indsatserne. Hvis den kommunale handleplan påklages, levnes der endnu mindre tid for kommunen til iværksættelse af indsatsen. Den forestående opgave er meget stor, og Haderslev Kommune vurderer, dels at det er urealistisk, at nå at gennemføre indsatserne for at forbedre vandmiljøet med udgangen af 2012, og dels, at det er meget svært at nå at gennemføre indsatserne for at forbedre naturtilstanden i 2015, også selvom der er effektive virkemidler til at støtte op om opgaven. På grund af statens forsinkelse af vand- og naturplanerne, tager Haderslev Kommune forbehold for, om alle påkrævede indsatser vil kunne nå at blive gennemført inden for den oprindelige tidsplan. Haderslev Kommune anbefaler, at tidsfristen for gennemførelse af de konkrete tiltag i vand- og naturplanerne udskydes med de to år, som planerne er forsinket. 9. Virkemidler og råderum Haderslev Kommune finder, at råderummet til at udarbejde omkostningseffektive handleplaner er unødigt begrænset af statens detailstyring af de indsatser/handlinger, kommunerne skal gennemføre. Handleplanerne skal netop give kommunerne mulighed for og råderum til at afveje forskellige indsatser i forhold til hinanden, således at indsatserne sker mest omkostningseffektivt. Som eksempel kan nævnes, at Haderslev Kommune ønsker råderum til at vælge at etablere vådområder opstrøms søer, hvor det findes mest hensigtsmæssigt i forhold til helheden. Et af argumenterne for kommunalreformen var, at afgørelser skal træffes lokalt, således at der kan findes de løsninger, der bedst tilgodeser lokale forhold. Som eksempel kan nævnes, at statens vandplaner fokuserer ensidigt på ændret vandløbsvedligeholdelse frem for fysiske forbedringer i vandløbet. Haderslev Kommune har mange års erfaring med vandløbsvedligeholdelse, og det er kommunens oplevelse, at fysiske forhold i mange vandløb er en væsentlig hindring for målopfyldelse selv med ændret vedligeholdelse. Haderslev Kommune anbefaler, at staten giver kommunerne råderum til frit at prioritere indsatserne således, at disse kan ske ud fra et lokalt kendskab i dialog og samarbejde med de enkelte lodsejere. Haderslev Kommune tager derfor forbehold for målopfyldelse, hvis årsagen hertil er manglende palet af virkemidler. 10. Naturpleje via græsning For at opnå målene om gunstig bevaringsstatus på f.eks. enge og overdrev vil det formodentlig blive nødvendigt at skaffe husdyr til afgræsning. Hvis det skal være attraktivt at afgræsse naturarealer kræves fordelagtige støtteordninger og smidig lovgivning omkring husdyrhold. Det

6 er forvaltningens opfattelse at de gældende regler omkring husdyrbrugslovgivning vil kunne besværliggøre naturpleje via græssende husdyr. Haderslev Kommune opfordrer til at støtteordningerne bliver attraktive nok og at lovgivning smidiggøres så den ikke hindrer naturplejeprojekter. Kommunen tager forbehold for opnåelse af planens mål hvis det ikke viser sig muligt at finde tilstrækkeligt med dyr til afgræsning. 11. Energipil i randzoner (Aftaler om energiafgrøder) Haderslev Kommune har vurderet konsekvenserne af aftalerne om energiafgrøder i randzoner, og konkluderer at aftalen i højere grad handler om energiafgrøder indenfor åbeskyttelseslinien end energiafgrøder i randzoner. I randzonen skal aftalen respektere de bestemmelser om friholdelse som allerede findes i dag (2 m-bræmme, arbejdsareal op til 10 m og 3). Da aftalen således reelt ikke handler om energiafgrøder i randzoner men energiafgrøder i åbeskyttelseslinien (150 m) anbefaler Haderslev Kommune at staten revurderer de landskabelige konsekvenser af aftalen. 12. Søer og sørestaurering For en lang række søer i vandplanforslagene, heriblandt Grarup Sø i Haderslev Kommune, fremgår det, at intern fosforbelastning vurderes at forhindre søerne i at opnå miljømålet. Blandt samtlige søer (i de to hovedvandoplande Lillebælt/Jylland og Vadehavet) er Grarup Sø imidlertid den eneste, hvor der i første planperiode skal ske indsats i form af sørestaurering. For de øvrige søer benyttes i stort omfang undtagelsesbestemmelser på grund af utilstrækkeligt datagrundlag, dvs. et eventuelt restaureringstiltag udskydes til en kommende planperiode. Haderslev Kommune er enige i, at målopfyldelse i Grarup Sø forudsætter en indsats overfor den interne fosforbelastning, f.eks. i form af kemisk fosforfældning. Forudsætningen for at gennemføre en sådan indsats, nemlig at den eksterne belastning er nedbragt til et niveau, der muliggør at søen vil kunne opfylde god tilstand, er beregningsmæssigt ifølge planforslaget også til stede. Haderslev Kommune sætter imidlertid spørgsmålstegn ved om de belastningsberegninger og forudsætninger, der ligger til grund for denne vurdering er af tilstrækkelig kvalitet, da beregningerne overvejende er baseret på en generel sømodel, og derfor næppe afspejler de lokale forhold. Haderslev Kommune anbefaler, at en indsats i Grarup Sø (samt i øvrige søer, hvor en tilsvarende indsats måtte være nødvendig) i form af sørestaurering, først iværksættes når der forelægger et grundigt forarbejde og behov opgjort på baggrund af specifikke data, herunder tilstrækkelig detaljerede belastningsopgørelser, der sikrer at forudsætningen for en restaurering (herunder at den eksterne belastning er nedbragt tilstrækkeligt) er til stede. Er dette ikke tilfældet, risikerer en ressourcekrævende indsats at være forgæves. Ifølge vandplanens tabel udgør udgiften til sørestaurering i Grarup Sø kr./år. På baggrund af erfaringer med tilsvarende restaureringsindgreb i Vedsted Sø (tilsætning af aluminium), tvivler Haderslev Kommune på, at en indsats i Grarup Sø kan holdes indenfor denne økonomiske ramme. Der er fra statens side nedsat en arbejdsgruppe omkring sørestaurering, der skal foretage en nærmere vurdering af virkemidler, samt udarbejde et revideret forslag til indsatsprogram. Haderslev Kommune afventer arbejdsgruppens resultater, og tager af samme grund forbehold for det foreliggende planforslag for så vidt angår en indsats i Grarup Sø.

7 13. Risikovurdering i forbindelse med udledning af regnvand I vandplanernes afsnit 1.4, Retningslinjer, spildevand, fremgår det af retningslinje 9, at hvor der er risiko for hydrauliske problemer, skal udledninger fra separate regnvandsudløb som udgangspunkt reduceres til 1-2 l/s pr. ha, svarende til naturlig afstrømning. Ordlyden af denne retningslinje stemmer ikke overens med ordlyden i de afgørelser, som Miljøklagenævnet har truffet om samme emne. Således nævner retningslinje 9 ikke noget om skærpning af de generelle retningslinjer i tilfælde, hvor vandløbsmyndigheden vurderer, at der er særlig risiko for hydraulisk overbelastning af vandløb. Retningslinjens ordlyd bør ændres i overensstemmelse med den ordlyd, som Miljøklagenævnet har forholdt sig til. 14. Spildevand Der er udpeget en række punktkilder over hvilke der skal gøres en ekstra indsats. Renseanlæg Renseanlæg er udpeget på vandløbsstrækninger, hvor målsætningen ikke er opfyldt, og hvor det med baggrund i overvågningen er skønnet, at den organiske påvirkning fra renseanlægget er årsag eller medvirkende årsag til den manglende målopfyldelse. Hovedopland Lillebælt/Jylland 1-11: Her er Hjerndrup renseanlæg og Vojens renseanlæg er udpeget. Hjerndrup renseanlæg: Udledningen fra Hjerndrup renseanlæg sker til den øverste del af Bolbro Bæk, hvor der er en begrænset vandføring. Der er tale om et mindre renseanlæg med en kapacitet på 150 PE. Renseanlægget har haft overskridelser af udlederkravene, dog ikke for organisk stof. Det er kommunens vurdering, at den aktuelle vandløbsstrækning næppe vil opfylde målsætningen, selv om der etableres en forbedret rensning på det aktuelle renseanlæg. Løsningen må derfor være, at udlede det rensede spildevand til et mere robust vandløb, eller at nedlægge renseanlægget. Kommunens spildevandsplan gælder frem til udgangen af 2012, og der er i denne ikke taget højde for den ekstraindsats som nu kræves i forbindelse med Hjerndrup renseanlæg. Den krævede ekstraindsats medfører, at der skal træffes beslutninger om renseanlægsstrukturen i kommunen. I forbindelse med dette skal der tages hensyn til Natura 2000-områderne i kommunen. Den krævede ekstraindsats medfører endvidere, at der skal gennemføres omkostningstunge anlægsarbejder. Kommunen vurderer derfor, at den krævede ekstraindsats ikke kan være gennemført til udgangen af Med baggrund i ovenstående anmoder kommunen om, at tidsfristen for målopfyldelse for den aktuelle vandløbsstrækning forlænges. Vojens renseanlæg: Udledningen fra Vojens renseanlæg sker til Nissebækken, som udmunder i Jernhyt Bæk. Nissebækken er delvis rørlagt. Udledningen fra Vojens renseanlæg sker til den åbne del af Nissebækken umiddelbart nedstrøms den rørlagte del. Nissebækken er i Sønderjyllands Amts Regionplan målsat som et C-vandløb. Det vil sige, som et vandløb, der alene skal anvendes til afledning af vand, herunder spildevand. Vandkvaliteten i et C-målsat vandløb skal som minimum overholde faunaklasse 4 (Dansk Vandløbsfauna Indeks). Der er tale om en vandløbsstrækning på 400 m. Bedømmelser af vandløbskvaliteten viser, at målsætningen er opfyldt. Vojens renseanlæg er et moderne renseanlæg med en meget høj rensegrad. Anlægget har en kapacitet på PE og overholder samtlige udlederkrav. Det vurderes, at rensegraden ikke

8 kan forbedres væsentligt. Udledningen af spildevandet fra Vojens renseanlæg påvirker selvfølgelig vandløbskvaliteten i Nissebækken. Der er dog ingen tvivl om, at vandløbskvaliteten også påvirkes af rørlægningen af vandløbets øverste del. Af samfundsøkonomiske årsager er en nedlæggelse af Vojens renseanlæg inden for en overskuelig fremtid ikke realistisk. Således vil løsningen være, at flytte udledningen til et andet vandområde. Denne løsning begrænses af hensynet til Natura 2000-områderne i kommunen. Med baggrund i ovenstående anbefaler kommunen, at der bibeholdes en lempet målsætning for Nissebækken, således at den åbne strækning på 400 m fremover skal opfylde en moderat tilstand, svarende til en faunaklasse 4. Hovedopland Vadehavet 1.10: Her er Skrydstrup renseanlæg og Over Jerstal renseanlæg udpeget. Skrydstrup renseanlæg: Udledningen fra Skrydstrup renseanlæg sker til kommunevandløb nr. 9, som udmunder i Gels Å. Udledningen fra Skrydstrup renseanlæg sker til vandløbets øverste del, som er rørlagt. Kommunevandløb nr. 9 er i Sønderjyllands Amts Regionplan målsat som et C- vandløb. Det vil sige, som et vandløb der alene skal anvendes til afledning af vand, herunder spildevand. Vandkvaliteten i et C-målsat vandløb skal som minimum overholde faunaklasse 4 (Dansk Vandløbsfauna Indeks). Bedømmelser af vandløbskvaliteten viser, at målsætningen er opfyldt. Skrydstrup renseanlæg er et moderne renseanlæg med en kapacitet på PE. Anlægget overholder samtlige udlederkrav. Det vurderes, at rensegraden ikke kan forbedres væsentligt. Udledningen af spildevandet fra Skrydstrup renseanlæg påvirker selvfølgelig vandløbskvaliteten i kommunevandløb nr. 9. Der er dog ingen tvivl om, at vandløbskvaliteten også påvirkes af rørlægningen af vandløbet øverste del. Også her medfører den krævede ekstraindsats, at der skal træffes beslutninger om renseanlægsstrukturen i kommunen. I forbindelse med dette skal der tages hensyn til Natura områderne i kommunen. Den krævede ekstraindsats medfører endvidere, at der skal gennemføres omkostningstunge anlægsarbejder. Kommunen vurderer derfor, at den krævede ekstraindsats ikke kan være gennemført til udgangen af Med baggrund i ovenstående anmoder kommunen om, at tidsfristen for målopfyldelse for den aktuelle vandløbsstrækning forlænges. Alternativt bør ambitionsniveauet for vandløbet nedsættes, således at det fremover kun skal overholde en moderat tilstand, svarende til en faunaklasse 4. Over Jerstal renseanlæg: Udledningen fra Over Jerstal renseanlæg sker via et rørlagt vandløb til den øverste del af Valsbæk, hvor der er en begrænset vandføring. Over Jerstal renseanlæg har en kapacitet på PE og er af ældre dato. Anlægget overholder de gældende udlederkrav. Det vurderes, at rensegraden ikke uden store omkostninger kan forbedres væsentligt. Det er kommunens vurdering, at den aktuelle vandløbsstrækning næppe vil opfylde målsætningen, selv om der etableres en forbedret rensning på det aktuelle renseanlæg. Løsningen må derfor være, at udlede det rensede spildevand til et mere robust vandløb, eller at nedlægge renseanlægget. Kommunens spildevandsplan gælder frem til udgangen af 2012 og der er i denne ikke taget højde for den ekstraindsats, som nu kræves i forbindelse med Over Jerstal renseanlæg. Den krævede ekstraindsats medfører, at der skal træffes beslutninger om renseanlægsstrukturen i kommunen. I forbindelse med dette skal der tages hensyn til Natura 2000 områderne i kommunen. Den krævede ekstraindsats medfører endvidere, at der skal gennemføres omkost-

9 ningstunge anlægsarbejder. Kommunen vurderer derfor, at den krævede ekstraindsats ikke kan være gennemført til udgangen af Med baggrund i ovenstående anmoder kommunen om, at tidsfristen for målopfyldelse for den aktuelle vandløbsstrækning forlænges. Regnbetingede udløb I Haderslev Kommune er udpeget en række regnbetingede udløb, over for hvilke der skal ydes en ekstra indsats. Udpegningen er sket med baggrund i data som er lagt i databasen WinRis. Databasen er for Haderslev Kommunens vedkommende ikke blevet opdateret siden kommunalreformen trådte i kraft. Udpegningen er således sket på baggrund af forældede data og er ikke retvisende. Generelt arbejder Haderslev Kommune og Haderslev Spildevands A/S på at reducere udledningerne af forurenende stoffer fra regnbetingede udløb, ikke mindst fra fælleskloakerede områder. I den gældende spildevandsplan og tillæg til denne har der således været sat fokus på separatkloakeringen af fælleskloakerede områder. Ovennævnte betyder, at problemerne for flere af de udpegede udløb allerede er løst eller er på vej til at blive løst. I den kommende spildevandsplan vil der fortsat blive sat fokus på de regnbetingede udløb. Spildevand fra spredt bebyggelse Haderslev Kommunes spildevandsplan for det åbne land er udarbejdet med baggrund i udpegningerne i det tidligere Sønderjyllands Amts Regionplan Den gældende spildevandsplan berører ca ejendomme. Spildevandsforholdene på den enkelte ejendom skal gennemgås og fornødne påbud skal meddeles. Indsatsen er tilrettelagt således, at spildevandsudledningerne fra ejendommene i de udpegede områder efter 1. januar 2012 ikke vil hindre en målopfyldelse. Der nu sket en udpegning af yderligere områder, hvor der skal ske en forbedret spildevandsrensning på den enkelte ejendom. For Haderslev Kommunes vedkommende betyder det, at spildevandsforholdene på yderligere 500 ejendomme skal gennemgås. En indsats i nyudpegede områder kræver et tillæg til kommunens nugældende spildevandsplan. Kommunen vurderer, at en gennemførsel af indsatsen i de ekstraudpegede områder, inden udgangen af 2015, vil medføre en ikke ubetydelig byrde for kommunen. Kommunen finder derfor, at fristen for gennemførslen af indsatsen i de nyudpegede områder bør udsættes med minimum 3 år. 15. Kommuneplan/byudvikling En stor del af Haderslev Kommunes areal (ca. 50 %) er omfattet af den indtil videre gældende udpegning af OSD-områder (særlige drikkevandsområder udpeget i Regionplan 2005). Staten har igangsat en kortlægning for sårbarheden overfor forurenende stoffer i disse områder. I Haderslev Kommune er denne kortlægning endnu ikke afsluttet og der kan derfor ikke udelukkes ændringer i afgrænsningen af de nuværende OSD-områder. Der er flere områder i kommunen, hvor der kan være potentielle interessekonflikter mellem byudvikling og vandforsyning/ grundvandsbeskyttelse. Haderslev Kommune ønsker i denne sammenhæng, at retningslinie 40 uddybes med henblik på at præcisere, hvilke krav der skal opfyldes og hvilken dokumentation der kræves i forbindelse med en vurdering af at byudvikling ikke indebærer en risiko for forurening af grundvandet.