Møde i Udviklingsudvalg for Svejse-, skibsbygning og støberiindustri

Transkript

1 Møde i Udviklingsudvalg for Svejse-, skibsbygning og støberiindustri Torsdag den kl Mødet holdes hos Industriens Uddannelser, Vesterbrogade 6D, 5. sal, 1780 København V. Mødet slutter kl Efter mødet er der frokost i Restaurant Grøften, Tivoli Deltagere Formand Jens Peter Christensen, 3F Næstformand Christine Bernt Henriksen, DI - Dansk Industri Medlem Søren Krabbe Knudsen, DI - Dansk Industri Medlem Frank Edemann, DI - Dansk Industri Medlem Jan Johansen, 3F Medlem Michael Sanderson, 3F Medlem Karsten Sander Frederiksen, 3F Tilforordnet Benedikte Maul Andersen, 3F Udvalgets sekretær chefkonsulent Lars Ahm, Industriens Fællesudvalg (IF) Afbud København, den LA Dagsorden 1. Godkendelse af dagsorden, beslutning Indstilling Det indstilles at dagsordenen godkendes Side 1 af 5

2 2. Godkendelse og opfølgning på referat fra udvalgets møde den Indstilling Det indstilles, at Udviklingsudvalget godkender referatet af udvalgets møde den Bilag 2.1 Referat af udvalgets møde den Meddelelser, orientering 3.1 Meddelelser fra formandskabet, herunder nyt om Trepartsaftalen 3.2 Meddelelser fra udvalgets øvrige medlemmer 3.3 Meddelelser fra P Meddelelser fra Sekretariatet 4. Statistik, AMU, orientering Sekretariatet giver en gennemgang af den bilagte statistik Indstilling Det indstilles, at Udviklingsudvalget tager orienteringen til efterretning. Bilag 4.1 AMU aktivitet svejsning og termisk skæring Bilag 4.2 AMU aktivitet portal- og traverskraner 5. AMU aktivitetsniveau og fokustal i trepartsaftalen, drøftelse Sekretariatet har i vedhæftede notat gennemgået svejseområdet i forhold til fokustallene i Trepartsaftalen. Sekretariatet vil på mødet gennemgå notatet. Det er ikke meningen, at Udviklingsudvalget på mødet skal træffe beslutninger i forhold til de enkelte kurser. Efteruddannelsesudvalgene er indkaldt til møde i ministeriet den , hvor der vil blive orienteret nærmere om konsekvensen af Trepartsaftalen. Indstilling Det indstilles, at Udviklingsudvalget drøfter det udsendte notat. Herunder om notatet i den valgte form er et godt udgangspunkt for det videre arbejde. Bilag 5.1 Bilag 5.1 Notat om aktivitet på 2650 og konsekvenser af Trepartsaftalen Side 2 af 5

3 6. Status på AMU til Støberibranchen, orientering og opfølgning på DSBF s møde i Holstebro den Den nye FKB blev godkendt planmæssigt. De udviklede mål er også blevet godkendt som aftalt. Herudover er der truffet aftaler om udvikling af inspirationsmaterialer til 7 af de nye kurser. Dette udviklingsarbejde skal være afsluttet primo december. Søren Krabbe Knudsen og Lars Ahm deltog i DSBF s møde den Søren og Lars giver et kort referat af mødet. Indstilling Det indstilles, at udvalget tager orienteringen til efterretning. 7. Ny FKB, 2858, Svejsning, termisk skæring i metal og skibsbygning beslutning Svend Jensen Erhvervspædagogisk Rådgivning har skrevet en ny FKB der skal erstatte både FKB 2650 Svejsning og termisk skæring i metal og FKB 2608 Skibsbygningstekniske område. Sekretariatet har foretaget mindre rettelser i FKB en og endvidere haft dansk Standard til at se på kompetencerne i forhold til Produktionsplanlægning, dokumentation og kvalitet. Dansk Standard har foreslået en tilpasning af kompetenceformuleringen. I vedhæftede FKB er både Sekretariatets og Dansk Standards ændringer indarbejdet. I forhold til tidligere FKB 2650 er der tale om et betydeligt kvalitetsløft og Efteruddannelsesudvalget råder nu over en opdateret og velstruktureret FKB, der både dækker behov relateret til svejsning og termisk skæring på tværs af brancher, samt behov på skibsområdet. Indstilling Det indstilles, at udvalget godkender FKB en, så Sekretariatet kan sende FKB en i koordinering hos relevante efteruddannelsesudvalg. Efter koordineringen er FKB en klar til at blive sendt til godkendelse. Bilag 7.1 FKB 2858 svejsning, termisk skæring i metal og skibsbygning. Side 3 af 5

4 8. Arbejdsmiljøfaglige uddannelser, status på de nye kranuddannelser, orientering Sekretariatet vil på mødet give en kort orientering om indhold og varighed af det nye Kranbasiskursus. Indstilling Det indstilles, at Udviklingsudvalget tager orienteringen til efterretning. 9. Forhåndsanmeldelse 2018, orientering om den tilpassede ansøgning Efteruddannelsesudvalget blev af ministeriet opfordret til at revidere forhåndsanmeldelsen, så aktiviteterne understøttede Trepartsaftalen. Der blev foretaget en mindre justering af ansøgningen om midler til udvikling af nye kurser, undervisningsmaterialer og læreruddannelse. Herudover blev der søgt om midler til et projekt, hvor kurserne i de FKB er, som Efteruddannelsesudvalget har ansvaret for, vil blive gennemgået. Efter Udviklingsudvalget var blevet hørt, blev beløbet til det nævnte projekt hævet til kr. Sekretariatet vil på mødet give en kort gennemgang af forløbet med genansøgningen og hvordan projektet forventes at forløbe. Indstilling Det indstilles, at udviklingsudvalget tager orienteringen til efterretning. Bilag 9.1 Fælles arbejdsmarkedspolitisk redegørelse for Industriens Uddannelser 10. Skal Efteruddannelsesudvalget for svejsning og fyringsteknik skifte til et mere dækkende navn. Beslutning Det officielle navn på Efteruddannelsesudvalget er Efteruddannelsesudvalget for svejsning og fyringsteknik. Efteruddannelsesudvalget har ikke en officiel forkortelse. Det omtales som Fællesudvalget, IF&MI og AQ. AQ er ministeriets officielle bogstavkode. Alle 3 forkortelser/benævnelser skaber lidt forvirring i dagligdagen. Efteruddannelsesudvalget har, når vores nye FKB bliver Side 4 af 5

5 godkendt, ansvaret for 2 FKB er. Støberi og genindvindingsindustri og Svejsning, termisk skæring i metal og skibsbygning. Det vil derfor være oplagt at fejre vores 2 nye FKB er med et navn på Efteruddannelsesudvalget, der beskriver de uddannelsesområder udvalget rent faktisk dækker. Et passende navn kunne være: Efteruddannelsesudvalget for svejsning, støberi og skibsbygning med forkortelse E3S. (Bemærk i øvrigt mulighederne for symmetri og harmoni i forkortelsen :-) ) Indstilling Det indstilles, at Udviklingsudvalget beslutter, at Sekretariat arbejder videre med et nyt og passende navn til Efteruddannelsesudvalget 11. Tilbageblik på 2017, drøftelse Udvalget bedes drøfte året der snart er gået. 3 spørgsmål skal danne rammen for drøftelsen: Hvad er gået godt i 2017, hvad har skabt værdi? Hvilke besøg, informationer og drøftelser har været vigtige for udvalgets arbejde? Har Udvalget brugt tid på at behandle emner på møderne, der ikke gav megen mening? 12. Næste møde, beslutning Udvalgets næste møde er den Indstilling Det indstilles, at mødet den holdes hos DISA i Herlev. 13. Eventuelt Side 5 af 5

6 REFERAT AF Møde i Udviklingsudvalg for Svejse-, skibsbygning og støberiindustri Torsdag den Jyden Bur, Idomvej 2, 7570 Vemb Deltagere Formand Jens Peter Christensen, 3F Medlem Søren Krabbe Knudsen, DI - Dansk Industri Medlem Frank Edemann, DI - Dansk Industri Medlem Karsten Sander Frederiksen, 3F Tilforordnet Benedikte Maul Andersen, 3F Udvalgets sekretær chefkonsulent Lars Ahm, Industriens Fællesudvalg (IF) Afbud Næstformand Christine Bernt Henriksen, DI - Dansk Industri Medlem Jan Johansen, 3F Medlem Michael Sanderson, 3F Der forelå følgende dagsorden: 1. Godkendelse af dagsorden, beslutning 2. Godkendelse og opfølgning på referat fra udvalgets møde den Meddelelser, orientering 4. Statistik, AMU, orientering 5. Status på AMU til Støberibranchen, orientering 6. Status på AMU til Værftsindustrien, orientering 7. Automatisering og svejserobotter, beslutning 8. Arbejdsmiljøfaglige uddannelser, bekendtgørelse, beslutning 9. Forhåndsanmeldelse 2018, beslutning 10. Næste møde, beslutning 11. Eventuelt Side 1 af 6

7 København, den la 1. Godkendelse af dagsorden, beslutning Udvalgets formand bød udvalgets 2 nye medlemmer, Søren Krabbe Knudsen og Frank Edemann velkommen i udvalget. Herefter blev dagsordenen godkendt. 2. Godkendelse og opfølgning på referat af udvalgets møde den Referatet godkendt. Opfølgningspunkter er indarbejdet i dagsordenen for mødet. 3. Meddelelser, orientering 3.1 Meddelelser fra formandskabet Formanden orienterede om igangværende 3-parts forhandlinger. Forhandlingerne forventes afsluttet medio oktober Interessant at se, hvordan finanslov 2018 kommer til at se ud i forhold til Arbejdsmarkedsuddannelserne og Erhvervsuddannelserne. IF/MI har netop holdt en spændende konference om industri 4.0 og IF s organisering af udviklingsopgaverne. Mange små og mellemstore virksomheder er ikke på omgangshøjde i forhold til industri 4.0. Formanden vurderede, at en vigtig opgave i forhold til sikre succes i processen bliver i god tid at forberede medarbejderne på de forandringer i arbejdslivet, industri 4.0 vil medføre. 3.2 Meddelelser fra udvalgets øvrige medlemmer De af medlemmerne der havde deltaget i konferencen, havde også fundet den særdeles interessant. 3.3 Meddelelser fra P16 Ingen meddelelser fra P Meddelelser fra Sekretariatet Sekretariatet får ny sekretariatschef, da Tanja Bundesen med virkning fra er begyndt som uddannelseschef på Next Uddannelse. Ny i stillingen bliver Anne Nyegaard, der kommer fra en stilling som chefkonsulent i Metalindustriens Uddannelsesudvalg. Side 2 af 6

8 4. Statistik, AMU, orientering Sekretariatet gennemgik kort den fremsendte statistik. Der er fortsat ingen aktivitet på det ene kernemål på vores skibsområde. Det viser, at beslutningen om at sammenlægge skibsområdet og svejseområdet, hvor der fortsat er stor aktivitet, er fornuftig. På svejseområdet har der i 2016 været en nedgang i antal kursister i forhold til 2015 svarende til 8 pct. Sekretariatet har efter mødet udarbejdet statistik i forhold til antallet af kursusdage. Også her er der en nedgang i forhold til 2015, men dog kun på 5 pct. Sekretariatet gjorde opmærksom på, at overgangen fra 2 års certifikater til 3 års certifikater er en del af forklaringen på aktivitetsfaldet. At faldet i antal af kursister er større end faldet af kursusdage understøtter denne forklaring, da recertificeringskurserne typisk er meget korte kurser. På Travers- og portalkranområdet har der været en lille stigning i kursistaktivitet fra 2015 til Udvalget tog orienteringen til efterretning. 5. Status på AMU til Støberibranchen, orientering Sekretariatet orienterede om arbejde med at få godkendt den nye FKB. Rådet for voksen- og efteruddannelse (VEU Rådet) har behandlet godkendelsen af FKB en. Rådet havde ingen bemærkninger og støtter godkendelse af FKB en og de indstillede udbudsgodkendelser. Med godkendelse af FKB en går godkendelsen af de nye kurser i gang. Ministeriet har bedt os som at prioritere i hvilken rækkefølge, vi ønsker kurserne godkendt. Sekretariatet er i dialog med branchen og UC Holstebro om det videre arbejde med at få udbudt og gennemført kurserne. Søren Knudsen nævnte, at Støberiforeningen og UC Holstebro er ved at planlægge et møde om uddannelsesmuligheder. Mødet holdes den på UC Holstebro. Udvalgets medlemmer er velkomne på mødet. Udvalget tog orienteringen til efterretning. Side 3 af 6

9 6. Status på AMU til Værftsindustrien, orientering Sekretariatet orienterede om møderne med FAYARD, Karstensen og Orskov. Sekretariatet har haft 2 gode møder og har en klar fornemmelse af, at værfterne ønsker at gøre brug af AMU i det omfang, det kan lade sig gøre. Derfor vil værfterne og deres underleverandører holde tættere kontakt til hinanden og EUC Nord og TECHCollege om kursusbehov og efteruddannelsesplaner. Sekretariatet er i gang med at undersøge, om der kan/skal udvikles kurser på de områder, hvor værfterne er kommet med ønsker. Ønskerne behandles under dagsordenens punkt Automatisering og svejserobotter, beslutning Udvalget drøftede sammen med medarbejdere på Jyden brugen af svejserobotter og behovet for AMU kurser på dette område. Den medarbejder der primært forestod betjeningen af virksomhedens svejserobotter var dels sidemandsoplært, dels efteruddannet på Herningsholm. Her havde han taget 2 generelle robotbetjeningskurser. Virksomheden havde ikke gjort brug af de robotsvejsekurser, der er nævnt i notatet. På den ene side hører udvalget, at automatisering er vejen frem, hvis danske virksomheder skal være konkurrencedygtige og da dermed fortsat er et behov for opkvalificering. På den anden side erfarer udvalget at brugen af de målrettede kurser er begrænset. Udvalget vurderede, at der derfor er behov for at få foretaget en mindre analyse vedr. aut. Svejsning og efteruddannelse, inden der sættes yderligere udvikling i gang. Udvalget besluttede, at der i forhåndsanmeldelsen skal søges om midler til en analyse. 8. Arbejdsmiljøfaglige uddannelser, bekendtgørelse, beslutning Sekretariatet orienterede om mødet hos Arbejdstilsynet, hvor Bygge/Anlægsområdet og industri (BAI), Transporterhvervets Uddannelser (TUR) og IF deltog. TUR ønsker at udvikle kurser til de mobile kraner, kurser hvor kranbasis vil være indeholdt. TUR har senere sendt en præcisering af hvilke kurser de ønsker at udvikle. Udvalget besluttede, at man vil anbefale IF at udviklingsansvaret for den nye Kranbasisuddannelse placeres hos IF. Side 4 af 6

10 9. Forhåndsanmeldelse 2018, beslutning Sekretariatet orienterede om processen i forhold til forhåndsanmeldelsen for Anmeldelsen skal sendes til ministeriet senest den Udvalget drøftede de forslag til nyudvikling, der var opremset i bilagte notat. Udvalget besluttede at der ansøges om midler til følgende udviklingsopgaver: Nye kurser: Genindvinding og sortering af metaller mm Svejsning i bronzealuminium Lasersvejsning II I alt kr. Undervisningsmaterialer til følgende kurser: Genindvinding og sortering af metaller mm Svejsning bronzealuminium Lasersvejsning II Modelfremstilling, støberibranchen Håndformning 2, støberibranchen Opstilling og værktøjsklargøring, støberi Smelteprocesser, jern og kobberlegeringer Efterbehandling, støberibranchen Støbeprocesser I alt kr. Faglæreruddannelser: Svejsekonference Arbejdsmiljøkonference I alt kr. Side 5 af 6

11 Analyse: Analyse af målgruppe og kompetencebehov i forhold til betjening af svejserobotter 10. Næste møde, beslutning Udvalgets næste møde holdes den hos Industriens Uddannelser i København med efterfølgende frokost i Restaurant Grøften. 11. Eventuelt beslutning Udvalget fik en spændende rundvisning på Jyden og fik lejlighed til at drøfte efteruddannelse med medarbejdere på Jyden. Side 6 af 6

12 (AMU) Antal kursister FKB 2650, svejsning kvt 2. kvt 3. kvt 4. kvt Total 1. Kvt 2. kvt 3. kvt tartal 2016 Total 1. kvt 2. kvt Total Arbejdsmiljø og sikkerhed, svejsning/termisk Brandforanstaltninger v. gnistproducerende værktøj Egenkontrol af svejsearbejde og svejseprocedurer Gassvejsning af stumpsømme - rør Gassvejsning af stumpsømme - rør proces Gassvejsnning proces Kvalitetsstyring af svejsearbejde Kvalitetsstyringssystem og svejsekoordination Laserskæring for operatører Lys b svejs-stumps plade alle pos Lys b svejs-stumps plade pos PA-PF Lys b svejs-stumps rør alle pos Lys b svejs-stumps rør pos PA-PC Lys b. svejs-kants plade/plade Lys b. svejs-kants plade/rør Lysbue, Reparationssvejsning Lysbuesvejsning MAG-reparationssvejsning proces MAG-svejs-kants plade/plade pr MAG-svejs-kants plade/plade pr MAG-svejs-kants plade/rør pr MAG-svejs-kants plade/rør pr MAG-svejsning af rustfri stål, proces MAG-svejsning proces MAG-svejs-stumps plade alle pos pr

13 MAG-svejs-stumps plade alle pos pr MAG-svejs-stumps plade pos PA-PF pr MAG-svejs-stumps plade pos PA-PF pr MAG-svejs-stumps rør alle pos pr MAG-svejs-stumps rør alle pos pr MAG-svejs-stumps rør pos PA-PC pr MAG-svejs-stumps rør pos PA-PC pr Manuel flammeskæring Manuel måle og bearbejdningsteknik Matematik for svejsekoordinatorer Materialeforståelse, aluminium Materialelære, rustfri stål Materialelære, stål MIG-svejsning aluminium proces 131 kantsømme MIG-Svejsning, aluminium svær pl/pl, kantsømme, PF MIG-svejsning, aluminium svær plade, kantsømme MIG-svejsning, aluminium svær plade, stumpsømme MIG-svejsning, aluminium tynd plade, stumpsømme Pulversvejsning, plade - proces Skæreprocesser og fugeformer Standardisering af virksomhedens dokumenter Svejseprocesser og kontrol af svejsearbejde Svejser og CE-mærket bygningsstål Svejsning og bearbejdningsteknik TIG-svejs-kants rustfri plade/rør TIG-svejs-kants uleg plade/rør TIG-svejsning TIG-svejsning af svær plade, aluminium TIG-svejsning af tyndere plade, aluminium TIG-svejsning, aluminium svær plade, kantsømme TIG-svejsning, aluminium tynd plade, kantsømme

14 TIG-svejsning, aluminium tynd plade, stumpsømme TIG-svejsning, rustfrit stål kantsømme pl/pl, PF TIG-svejsning, u/lavt legeret pl/pl kantsømme, PF TIG-svejs-stumps svær rustfri plade TIG-svejs-stumps svær rustfri rør alle pos TIG-svejs-stumps svær rustfri rør pos PA-PC TIG-svejs-stumps tynd rustfri plade TIG-svejs-stumps tynd rustfri rør alle pos TIG-svejs-stumps tynd rustfri rør pos PA-PC TIG-svejs-stumps uleg plade TIG-svejs-stumps uleg rør alle pos TIG-svejs-stumps uleg rør pos PA-PC Udarbejdelse af WPS Total

15 Antal kursister kvt 2. kvt 3. kvt 4. kvt Total 1. kvt 2. kvt 3. kvt 4. kvt Total tartal 2. kvt Total Anhugning af byrder Anhugning og betjening af traverskran under 5 tons Certifikatuddannelse C for kranførere Komplekse løfteopgaver for riggere Total

16 la Notat om aktivitet på FKB 2650, svejsning og termisk skæring i metal I forbindelse med trepartsaftalen er efteruddannelsesudvalgene blevet bedt om at vurdere kurser der i gennemsnit i perioden fra 2014 til 2016 har haft mindre end 2/3 årselev eller under 50 kursister. Efteruddannelsesudvalgene skal ved sammenlægning af kurser have særligt fokus på kurser med en aktivitet under en fokus-grænse på 2/3 årselever og 50 kursister i gennemsnit over de seneste tre år. Kurser der ikke har haft aktivitet i lægges i arkiv. Hvis der opstår en efterspørgsel på dem, kan de aktiveres uden videre. Hvis de har ligget i arkiv i 3 år uden at der har været efterspørgsel på dem, lukkes de. På FKB 2650 er der udsigt til, at følgende kurser vil blive lagt i arkiv pr : Nr. Titel Varighed Seneste Bemærkninger aktivitet Lysbuesvejsning af 15 dage 2011 Overvejes om kurset med fordel kan svære rør samt sammenlægges med 44417, lysbuesvejsning rørknudepunkter af svære pladeknudepunkter, 15 dage TIG-svejsning, 10 dage 2012 Ingen bemærkninger. Der er masser af TIG Titanium svejsekurser er ikke certifikat belagt. Specifikke kompetencer i f t titanium må herefter opnås uden for AMU systemet MIG-svejsning 5 dage 2013 Ingen bemærkninger. Der er et tilsvarende aluminium P 131 kursus 46511, MIG-svejsning, aluminium stumpsømme tynd tynd plade, stumpsømme, 10 dage er plade certifikat belagt er ikke certifikat belagt MIG-svejsning 5 dage 2013 Ingen bemærkninger. Der er et tilsvarende aluminium P 131 kursus 46512, MIG-svejsning, aluminium Side 1/5

17 stumpsømme svær plade Pulversvejsning rør og plade proces 121 svær plade, stumpsømme, 10 dage er certifikat belagt er ikke certifikat belagt. 5 dage 2013 Overvejes om kurset med fordel kan sammenlægges med 45928, Pulversvejsning plade proces 121, 5 dage Følgende kurser har mindre end 2/3 åe og 50 kursister: Nr. Titel Varighed Certifikat Bemærkninger TIG-svejsning af u/lavt 15 dage Nej legeret rør, montagesvejs TIG-svejsning af svær 10 dage Nej plade, aluminium MAG-svejsning af rustfri 5 dage Nej stål, proces MAG-svejsning af rustfri 5 dage Nej stål svær plade P MAG-svejsning af 10 dage Nej stumpsømme, svær plade P MAG-svejsning af 5 dage Nej tyndplade proces MIG-svejsning 5 dage Nej aluminium P 131 kantsømme/knudepunkt Laserskæring for 5 dage Nej operatører MIG-svejsning 10 dage Ja aluminium tynd plade, kantsømme MIG-svejsning 10 dage Ja aluminium svær pl/pl, kantsømme, PF Manuel flammeskæring 10 dage Nej Side 2/5

18 45904 MIG-svejsning aluminium tynd plade, kantsømme Pulversvejsning plade proces MIG-svejsning aluminium tynd plade, stumpsømme TIG-svejsning, aluminium svær plade, kantsømme TIG-svejs-stumps uleg rør pos PA-PC TIG-svejs-stumps tynd rustfri rør pos PA-PC TIG-svejsning, u/lavt legeret pl/pl kantsømme, PF TIG-svejsning, rustfri, svært rør PA-PC 10 dage Ja 5 dage Nej 10 dage Ja 10 dage Ja 5 dage Ja 5 dage Ja 5 dage Ja 5 dage Ja Følgende kurser har mere end 2/3 åe men under 50 kursister: Nr. Titel Varighed Certifikat Bemærkninger Lysbue, 15 dage Nej reparationssvejsning MAG- 10 dage Nej reparationssvejsning proces MIG-svejsning 10 dage Nej aluminium proces 131 kantsømme Manuel måle og 10 dage Nej bearbejdningsteknik Svejsning og bearbejdningsteknik 15 dage Nej Side 3/5

19 45905 MIG-svejsning aluminium svær plade, kantsømme MIG-svejsning aluminium svær plade, stumpsømme 10 dage Ja 10 dage Ja Kurser med en aktivitet i 2016 der forventes at medføre krav om test (certifikatkurserne er ikke taget med, da der allerede er test på dem). Nr. Titel Varighed Bemærkninger Gassvejsning af stumpsømme 5 dage rør Gassvejsning proces dage Kvalitetsstyring af 5 dage 1. modul i national svejsekoordinator svejsearbejde Kvalitetsstyringssystem og 3 dage 8. modul i national svejsekoordinator svejsekoordination Laserskæring for operatører 5 dage Lysbue, reparationssvejsning 15 dage Lysbuesvejsning 5 dage MAG-reparationssvejsning 10 dage MAG-svejsning proces dage Manuel flammeskæring 10 dage Manuel måle- og 10 dage bearbejdningsteknik Materialeforståelse, aluminium 3 dage 7. modul i national svejsekoordinator Test udviklet til forsøg med kollektiv afkortning Materialekendskab, rustfri stål 3 dage 5. modul i national svejsekoordinator Test udviklet til forsøg med kollektiv afkortning Materialekendskab, stål 3 dage 3. modul i national svejsekoordinator Test udviklet til forsøg med kollektiv afkortning MIG-svejsning aluminium 10 dage proces 131 kantsømme Skæreprocesser og fugeformer 3 dage 6. modul i national svejsekoordinator Side 4/5

20 46980 Svejseprocesser og kontrol af 5 dage 4. modul i national svejsekoordinator svejsearbejde TIG-svejsning 5 dage TIG-svejsning af tyndere 10 dage plade, aluminium TIG-svejs-stumps svær rustfri 5 dage rør pos PA-PC TIG-svejs-stumps tynd rustfri rør pos PA-PC 4 dage Side 5/5

21 Side 1 af 9 Udskrevet den Fælles kompetencebeskrivelser med detaljer IF & MI - Svejsning og fyringsteknik Nummer: 2858 Titel: Svejsning, termisk skæring i metal og skibsbygning Kort titel: Svejs Status: - Godkendelsesperiode: - Beskrivelse af jobområdet Definition af jobområdet Jobområdet omfatter alle arbejdsprocesser i metalindustrielle og maritime produktionsforløb, som involverer fremstilling af emner i plader og profiler under anvendelse af svejsning og termisk skæring med tilhørende metalindustriel bearbejdning. De mest anvendte materialer i de omtalte produktionsforløb er stål, rustfrit stål og aluminium. Termisk skæring i metal involverer processerne flammeskæring, plasmaskæring og laserskæring. Svejseprocesser omfatter lasersvejsning (proces 52), lysbuesvejsning (proces 111), pulversvejsning (proces 121) MIG-svejsning (proces 131), MAG-svejsning (proces 135, 136 og 138), TIG-svejsning (proces 141) og gassvejsning (proces 311). I jobområdet indgår desuden alle arbejdsprocesser i relation til automatiseret svejsning og skæring herunder udførelse af robotsvejsning og fremstilling af fiksturer. Ved arbejdsopgaver på skibe og andre maritime konstruktioner fx boreplatforme og sænkekasser indgår svejsning, skæring og bearbejdning også i forhold til ombygning og reparationsopgaver. Opmærkning af skibsdele og brug af måleinstrumenter til afsætning og kontrol af mål indgår også i jobområdet. Produktions-, ombygnings- og reparationsopgaver udføres ofte under anvendelse af kraner og anden transportmateriel, som kræver særlige kompetencer i forhold til indsigt i regler og problemstillinger ved tunge løft. Produktionsplanlægning, kvalitetsstyring og udarbejdelse af dokumentation i forbindelse med skæring og svejsearbejde spiller en vigtig rolle for metalindustrielle og maritime produktionsforløb. Faglærte og ufaglærte med høj anciennitet i faget og AMU uddannelse på certifikatniveau deltager ofte i udvikling, beskrivelse og opretholdelse af kvalitetsprocedurer i forhold til produktionen og varetager fx svejsekoordinationsopgaver og udarbejdelse af WPS (Welding Procedure Specifikations/ svejseprocedurespecifikationer). Typiske arbejdspladser inden for jobområdet De typiske arbejdspladser inden for jobområdet findes i en meget bred vifte af metalindustrielle virksomheder, som har svejsning og skæring med tilhørende bearbejdning som et væsentligt arbejdsområde. En del af disse virksomheder er underleverandører. I værftsindustrien har arbejdsopgaverne ændret sig fra produktion af nye store skibe til ombygning, reparation og vedligeholdelse af mindre skibe. Virksomheder, der arbejder med offshore olie og gas samt vind er også et stort beskæftigelsesområde. I offshore branchen venter man en kraftig vækst i de kommende år med ca ansatte i 2020, hvilket i forhold til 2013 næsten er en fordobling af arbejdsstyrken. Udviklingen vil i de kommende år være præget af, at selv små virksomheder vil anvende fleksible automatiseringsløsninger i bestræbelsen på at være konkurrencedygtig.

22 Side 2 af 9 Udskrevet den Fælles kompetencebeskrivelser med detaljer IF & MI - Svejsning og fyringsteknik Medarbejderne på arbejdspladserne inden for jobområdet Medarbejderne på skibsværfterne er i det væsentlige faglærte skibsbyggere/skibsteknikere og efterhånden også maritime smede. Reparationer og ombygninger kræver faglært arbejdskraft. I 2014 blev skibsteknikeruddannelsen erstattet af et maritimt speciale i smedeuddannelsen, der sigter mod bredere smedetekniske kompetencer i hele det maritime område fx også i forhold til offshore-installationer. Automatiseringen af svejsning i større produktioner kræver flere faglærte smede og svejsere til indkøring og programmering. Der vil fortsat være behov for ufaglærte, men i et reduceret antal. De vil typisk skulle varetage specialiserede jobs fx inden for skæring på baggrund af specifikke faglige kurser fx leverandørkurser og AMU-kurser. Underleverandører, der skærer komplekse emner, ansætter ofte operatører med en faglært uddannelsesbaggrund og/eller erfaringer inden for CNC. Arbejdsorganisering på arbejdspladserne inden for jobområdet På grund af stor variation i virksomhedernes størrelser og produktionsform vil alle former for arbejdsorganisering kunne forekomme inden for jobområdet. Det er almindeligt med et tæt samarbejde mellem flere faggrupper fx smede, svejsere og operatører, der varetager skæringsopgaver, bukning og andre former for pladebearbejdning. På værfterne vil skibsbyggere/skibsteknikere og maritime smede arbejde sammen med ingeniører i forbindelse med ombygninger og større reparationer. Arbejdsorganiseringen kan også være bestemte af sikkerhedsmæssige forhold fx ved arbejder på offshore installationer.

23 Side 3 af 9 Udskrevet den Fælles kompetencebeskrivelser med detaljer IF & MI - Svejsning og fyringsteknik Beskrivelse af de tilhørende arbejdsmarkedsrelevante kompetencer Svejsning af metalindustrielle og maritime konstruktioner Kort beskrivelse af kompetencen og dens anvendelse i jobområdet Kompetencen omfatter udførelse af ophæftning og sammensvejsning af metalindustrielle og maritime konstruktioner i alle svejsepositioner ved anvendelse af alle svejseprocesser herunder lasersvejsning (proces 52), lysbuesvejsning (proces 111), pulversvejsning (proces 121) MIG-svejsning (proces 131), MAG-svejsning (proces 135, 136 og 138), TIG-svejsning (proces 141) og gassvejsning (proces 311). Svejsearbejdet udføres på baggrund af opmåling, arbejdstegninger, arbejdsinstruktioner og WPS (Welding Procedure Specifikations/ svejseprocedurespecifikationer) i henhold til gældende specifikationer, normer, standarder og myndighedskrav. Udførelse af reparationssvejsning, opretning og visuel kontrol af eget arbejde udgør også en vigtig del af svejserens arbejde. I kompetencen indgår desuden udførelse af automatiseret svejsning herunder robotsvejsning af både store og små emner. Robotsvejsning af store emner foregår ofte med bevægelige robotter på rails, hvor mindre emner svejses med fastplacerede svejserobotter, som giver den hurtigste afvikling. Svejseren skal kunne udføre programmering og indkøring af robotten samt finde og rette fejl på svejseudstyret herunder programfejl. Ved mindre opgaver kan programmeringen foregå ved robotten under anvendelse et teach panel, der styrer svejserobotten og dens bevægelser. Ved større opgaver anvender man ofte offline programmering, hvor man kan opbygge større og mere tidskrævende programmer eller rette i eksisterende, mens svejsningen foregår. I tilknytning til udførelse af robotsvejsning skal svejseren kunne indgå i arbejdsopgaver vedrørende udvikling og fremstilling af fiksturer samt andet periferiudstyr i relation til robotsvejsning. Et vigtigt grundlag for arbejdet som svejser er viden om materialer og deres egenskaber herunder plader og profiler af stål, rustfrit stål og aluminium. Teknologi og arbejdsorganisering Svejseteknologi har i mange år handlet om svejsemaskiner til manuel svejsning og forskellige former for automatiserede løsninger herunder robotsvejsning. Flere virksomheder indfører i stigende grad såkaldte CoWeldere der udgør en robotarm, som svejser med en almindelig svejsemaskine til manuel svejsning. Denne form for automatisering kan anvendes til meget små serier, hvor en medarbejder manuelt placerer emnet i en fikstur, og manuelt starter robotarmen. Processen svarer til de robot-coworkere, man ser inden for industriel montage. Alle former for arbejdsorganisering findes i relation til svejsning. Ved store automatiske anlæg hvor svejsningen indgår i en større produktion kan produktionsgrupper være en almindelig form for arbejdsorganisering. I mindre virksomheder med manuel svejsning udfører svejseren typisk arbejdet alene. Særlige kvalifikationskrav, som er en forudsætning for udførelsen af jobbet, f.eks. certifikatkrav Der er krav om, at svejserne skal have gennemført særlige uddannelser refererende til myndighedskrav/- bekendtgørelser f.eks. arbejdsmiljø og sikkerhed ved svejsning og termisk skæring.

24 Side 4 af 9 Udskrevet den Fælles kompetencebeskrivelser med detaljer IF & MI - Svejsning og fyringsteknik I næsten alle produktionssammenhænge er det nødvendigt at svejseren er i besiddelse af et eller flere svejsecertifikater, udført i henhold til såvel internationale som nationale standarder og normer, som dækker de svejsediscipliner/processer, svejseren skal beherske. I forbindelse med uddannelse inden for svejseområdet er der etableret en skolecertificeringsmulighed, som udføres med udgangspunkt i nationale og internationale standarder samt SBC 244 (Særlige Betingelser for Certificering). Det erhvervede skolecertifikat er svejserens ejendom. Kompetencens udbredelse på arbejdspladser i jobområdet Kompetencen er udbredt i både store og små metalindustrielle virksomheder herunder i virksomheder, der fungerer som underleverandører.

25 Side 5 af 9 Udskrevet den Fælles kompetencebeskrivelser med detaljer IF & MI - Svejsning og fyringsteknik Beskrivelse af de tilhørende arbejdsmarkedsrelevante kompetencer Termisk skæring i metal Kort beskrivelse af kompetencen og dens anvendelse i jobområdet Kompetencen omfatter termisk skæring af emner i metal herunder afkortning og tildannelse af svejsefuger. De tre termiske skæringsteknologier flammeskæring, laserskæring og plasmaskæring anvendes til forskellige opgaver, og de medarbejdere, der indgår i produktionsforberedelsen, skal kunne vælge den bedst egnede skæreproces ud fra en produktionsteknisk vurdering. Kompetencerne, der kræves for at kunne arbejde med skæremaskinerne, bygger på indsigt i de særlige egenskaber, som karakteriserer den enkelte skæringsproces. Flammeskæring anvendes til skæring af stål. For at opnå tilstrækkelig høj temperatur anvendes en skærebrænder, der adskiller sig fra en svejsebrænder ved en ekstra tilførsel af ren ilt gennem en speciel dyse. Størst anvendelse findes i den svære stålindustri, fx på skibsværfter, hvor den gode snitkvalitet i flammeskæring bruges til tildannelse af svejsefuger. Plasmaskæring er proces, hvor især plademateriale skæres med en meget varm luftstrøm, der smelter materialet i fugen. Stål kan skæres i godstykkelser på op til ca. 50 mm, og aluminium på op til ca. 200 mm. Til stålskæring anvendes almindelig luft, mens man til andre materialer bruger fx brint, kvælstof eller argon. En af fordelene ved plasmaskæring er, at den høje skærehastighed giver lille opvarmning og derfor små formforandringer. Laserskæring er en skæreproces med en laserstråle, hvorved materialet påvirkes meget mere lokalt og koncentreret. Herved opnås meget smalle snitfuger samt en minimal påvirkning af materialet i øvrigt. Laserskæring anvendes, hvor der stilles høje krav til snitkvalitet, til høj produktivitet eller til lille varmepåvirkning af grundmaterialet. Kompetencen inden for de tre skæreprocesser omfatter både operatøropgaver og opstilling, samt indkøring af skæremaskiner til en given produktion af emner herunder også automatisk laserskæring på FMS-anlæg og CNC-styret plasma- og flammeskæring. Løbende kvalitetskontrol og procesoptimering indgår også i arbejdsopgaverne. Teknologi og arbejdsorganisering Skæremaskiner kan både være enkeltstående maskiner og indgå i store automatiske anlæg. Skæring af emner med laserskæremaskiner foregår ofte automatisk og er ubemandet i døgndrift. Arbejdsorganiseringen knytter sig til graden af automatisering af skæreprocesserne. Der er typisk en operatør tilknyttet hver maskine, der varetager produktionen af emner. Hvis ikke operatøren selv kan udføre opstilling og indkøring, arbejder vedkommende typisk sammen med en faglært opstiller. Særlige kvalifikationskrav, som er en forudsætning for udførelsen af jobbet, f.eks. certifikatkrav Ved svejsning og termisk skæring er der er krav om, at medarbejderne skal have gennemført særlige uddannelser refererende til myndighedskrav/-bekendtgørelser f.eks. arbejdsmiljø og sikkerhed. Kompetencens udbredelse på arbejdspladser i jobområdet Kompetencen er udbredt på skibsværfter og i virksomheder, som arbejder med stålkonstruktioner til offshore. Desuden er der mange underleverandører, der har specialiseret sig i termisk skæring af mange forskellige emnetyper i metal.

26 Side 6 af 9 Udskrevet den Fælles kompetencebeskrivelser med detaljer IF & MI - Svejsning og fyringsteknik Beskrivelse af de tilhørende arbejdsmarkedsrelevante kompetencer Maritim fremstillings- og reparationsteknik Kort beskrivelse af kompetencen og dens anvendelse i jobområdet Kompetencen omfatter planlægning og udførelse af komplette fremstillings- og reparations- samt ombygningsforløb på skibe og stålkonstruktioner inden for offshore fx platforme, substations til havvindmølleparker m.m. I fremstillings- og reparationsforløb indgår følgende: Udarbejdelse af skibstegninger herunder arbejdstegninger og tegninger til stålkonstruktioner inden for offshore ved hjælp af CAD-værktøjer. Fremstilling af skabeloner til fremstillings- og reparationsforløb samt ombygning på baggrund af tredimensionelle modeller af skibs- og offshore-elementer. Udvælgelse af egnede materialetyper og dimensioner til reparation, fremstilling og vedligeholdelse af skibe og offshoreanlæg Fremstilling og montage af skibs- og offshore-elementer samt større konstruktioner i plade-, og stålprofiler i et samlet fremstillings- og reparationsforløb under anvendelse af konventionelle og automatiske maskiner. I kompetencen indgår desuden udførelse af kvalitets- og kontrolmålinger på skibs- og offshore-elementer i forhold til et givent kvalitetsstyringssystem under hensynstagen til maritime standarder. Teknologi og arbejdsorganisering Teknologianvendelsen inden for kompetenceområdet spænder fra konventionelle svejsemaskiner til avanceret lasermålingsudstyr og røntgenudstyr til kontrol af svejsninger fx ved ombygning og forlængelse af skibe. Skæring foregår typisk ved anvendelse af CNC-styrede maskiner. Det er almindeligt at anvende kraner og løftegrej samt transportmateriel ved opsætning og transport af skibsdele og elementer til stålkonstruktioner. Arbejdsorganiseringen er ofte sjak-baseret, hvor faglærte skibsbyggere/skibsteknikere arbejder sammen med andre faglærte og ufaglærte. Både offshorebranchen og den maritime branche er i særlig grad international. Samarbejde med internationale underleverandører og specialister er almindeligt. Særlige kvalifikationskrav, som er en forudsætning for udførelsen af jobbet, f.eks. certifikatkrav Der er krav om, at svejsere skal have gennemført særlige uddannelser refererende til myndighedskrav/- bekendtgørelser f.eks. arbejdsmiljø og sikkerhed ved svejsning og termisk skæring. I næsten alle produktionssammenhænge inden for det maritime område er det nødvendigt, at svejseren er i besiddelse af et eller flere svejsecertifikater, udført i henhold til såvel internationale som nationale standarder og normer, som dækker de svejsediscipliner/processer svejseren skal beherske. Krancertifikat kan også i nogle tilfælde være en forudsætning for at udføre arbejdsopgaverne. Kompetencens udbredelse på arbejdspladser i jobområdet Kompetencen er udbredt på alle værfter og i alle virksomheder, der arbejder med fremstilling og reparation af stålkonstruktioner i offshorebranchen

27 Side 7 af 9 Udskrevet den Fælles kompetencebeskrivelser med detaljer IF & MI - Svejsning og fyringsteknik Beskrivelse af de tilhørende arbejdsmarkedsrelevante kompetencer Produktionsplanlægning, dokumentation og kvalitet Kort beskrivelse af kompetencen og dens anvendelse i jobområdet Kompetencen omfatter gennemførelse af produktionsplanlægning, kvalitetsstyring og dokumentation i forbindelse med svejsning med tilhørende termisk skæring. Heri indgår svejsekoordination som medfører en række kompetencekrav til svejsekoordinatorer. Det drejer sig om følgende: Udformning af en kvalitetsmanual for kvalitetsstyring af et produktionsforløb i et svejseværksted efter gældende standarder. Svejsekoordinatoren skal have kompetencer til at inddrage følgende i kvalitetsmanualen og kvalitetsarbejdet i praksis: o Valg af kvalitetsprofil og kvalitetsniveau for et svejseværksted o Krav til personel, produktionskapabilitet og produktionsudstyr o Kontraktgennemgang og teknisk evaluering o Krav ved brug af eventuelle underleverandører. o Krav til inspektion og prøvning o Produktionsplanlægning herunder behov for procedurer og kvalificering o Materialeindkøb, håndtering og dokumentation o Krav ved afvigelser og korrigerende handlinger o Krav til evt. kalibrering o Krav til identifikation og sporbarhed o Rapportering og dokumentation o Grundlæggende forståelse for kvalitetsstyring i relation til specifik anvendelse og løbende evaluering af kvalitetssystemet gennem intern audit Udarbejdelse af WPS er (Welding Procedure Specifikations/ svejseprocedurespecifikationer) på grundlag af kravene i det praktiske svejsearbejde og de krævede standarder og specifikationer. Her fastlægges svejseproces, tilsatsmaterialer og svejsedata. Teknologi og arbejdsorganisering I forbindelse med kvalitetskontrol af svejsninger anvendes røntgenudstyr. Derudover anvendes avanceret udstyr til kontrolmåling af emner fx lasermåleudstyr og laserscannere. Produktionsplanlægning, dokumentation og kvalitetsarbejde organiseres på mange forskellige måder i virksomhederne. En del af de arbejdsopgaver, der i nogle virksomheder udføres af en svejsekoordinator, kan i andre virksomheder være spredt ud på flere medarbejdere i produktionen. Særlige kvalifikationskrav, som er en forudsætning for udførelsen af jobbet, f.eks. certifikatkrav Udførelsen af jobbet inden for kompetencens område defineret i EN kræver ikke nødvendigvis dokumentation for en specifik uddannelse, men standarden kræver, at virksomhederne kan dokumentere de rette kompetencer på området. Kompetencerne kan erhverves både gennem erfaring og uddannelse. Kompetencens udbredelse på arbejdspladser i jobområdet Kompetencen er udbredt på værfter og i metalindustrielle virksomheder, der fremstiller svejste emner til offshore samt generelt hos underleverandører, hvor svejsning udgør en del af eller hele leverancen.

28 Side 8 af 9 Udskrevet den Fælles kompetencebeskrivelser med detaljer IF & MI - Svejsning og fyringsteknik Aktuelt tilkoblede mål Niveau kan angives ved enkeltfag. Nummer, niveau og titel EUU Varighed i dage Tilknyttet i perioden RKV før erhvervsuddannelse for voksne AP 10, og fremefter Den personlige uddannelses- og jobplan AA 2, og fremefter Lys b. svejs-kants plade/plade AQ 10, og fremefter Lys b. svejs-kants plade/rør AQ 10, og fremefter Lys b svejs-stumps plade pos PA-PF AQ 10, og fremefter Lys b svejs-stumps plade alle pos AQ 10, og fremefter Lys b svejs-stumps rør pos PA-PC AQ 10, og fremefter Lys b svejs-stumps rør alle pos AQ 10, og fremefter MAG-svejs-kants plade/plade pr 135 AQ 5, og fremefter MAG-svejs-kants plade/rør pr 135 AQ 10, og fremefter MAG-svejs-stumps plade pos PA-PF pr 135 AQ 5, og fremefter MAG-svejs-stumps plade alle pos pr 135 AQ 5, og fremefter MAG-svejs-stumps rør pos PA-PC pr 135 AQ 5, og fremefter MAG-svejs-stumps rør alle pos pr 135 AQ 5, og fremefter MAG-svejs-kants plade/plade pr 136 AQ 5, og fremefter MAG-svejs-kants plade/rør pr 136 AQ 10, og fremefter MAG-svejs-stumps plade pos PA-PF pr 136 AQ 5, og fremefter MAG-svejs-stumps plade alle pos pr 136 AQ 5, og fremefter MAG-svejs-stumps rør pos PA-PC pr 136 AQ 5, og fremefter MAG-svejs-stumps rør alle pos pr 136 AQ 5, og fremefter TIG-svejs-kants uleg plade/rør AQ 5, og fremefter TIG-svejs-stumps uleg plade AQ 5, og fremefter TIG-svejs-stumps uleg rør pos PA-PC AQ 5, og fremefter TIG-svejs-stumps uleg rør alle pos AQ 10, og fremefter TIG-svejs-kants rustfri plade/rør AQ 5, og fremefter TIG-svejs-stumps tynd rustfri plade AQ 5, og fremefter TIG-svejs-stumps svær rustfri plade AQ 5, og fremefter TIG-svejs-stumps tynd rustfri rør pos PA-PC AQ 4, og fremefter TIG-svejs-stumps tynd rustfri rør alle pos AQ 6, og fremefter TIG-svejs-stumps svær rustfri rør pos PA-PC AQ 5, og fremefter TIG-svejs-stumps svær rustfri rør alle pos AQ 5, og fremefter Fagunderstøttende dansk som andetsprog for F/I AP 10, og fremefter Ergonomi inden for faglærte og ufaglærte job AD 2, og fremefter Praktikvejlederens kommunikation med elev/lærling AD 2, og fremefter Introduktion til arbejdsmarkedsuddannelserne (F/I) AP 3, og fremefter Introduktion til et brancheområde (F/I) AP 40, og fremefter Arbejdsmarked, it og jobsøgning (F/I) AP 40, og fremefter Praktik for F/I AP 48, og fremefter Lysbuesvejsning AQ 5, og fremefter Lysbue, Reparationssvejsning AQ 15, og fremefter Flammeskæring - tildannelse af rør AQ 5, og fremefter Lysbuesvejsning af svære pladeknudepunkter AQ 15, og fremefter Lysbuesvejsning af svære rør samt rørknudepunkter AQ 15, og fremefter TIG-svejsning AQ 5, og fremefter TIG-svejsning af u/lavt legeret rør, montagesvejs AQ 15, og fremefter TIG og lysbuesvejsning af u- og lavtlegeret rør AQ 10, og fremefter TIG-svejsning af tyndere plade, aluminium AQ 10, og fremefter TIG-svejsning af svær plade, aluminium AQ 10, og fremefter TIG-svejsning, Titanium AQ 10, og fremefter Arbejdsmiljø og sikkerhed, svejsning/termisk AQ 1, og fremefter MAG-svejsning proces 135 AQ 5, og fremefter MAG-svejsning af rustfri stål, proces 135 AQ 5, og fremefter MAG-svejsning af rustfri stål, proces 136 AQ 5, og fremefter

29 Side 9 af 9 Udskrevet den Fælles kompetencebeskrivelser med detaljer IF & MI - Svejsning og fyringsteknik Nummer, niveau og titel EUU Varighed i dage Tilknyttet i perioden MAG-svejsning af rustfri stål, svær plade P 135 AQ 5, og fremefter MAG-svejsning af rustfri stål svær plade P 136 AQ 5, og fremefter MAG-svejsning af stumpsømme, svær plade 136 AQ 10, og fremefter MAG-svejsning af tyndplade proces 135 AQ 5, og fremefter MAG-reparationssvejsning proces 135 AQ 10, og fremefter MIG-svejsning aluminium proces 131 kantsømme AQ 10, og fremefter MIG-svejsning aluminium P 131 AQ 5, og fremefter kantsømme/knudepunkt MIG-svejsning aluminium P 131 stumpsømme tynd AQ 5, og fremefter plad MIG-svejsning aluminium P 131 stumpsømme svær AQ 5, og fremefter plad Gassvejsnning proces 311 AQ 5, og fremefter Gassvejsning af stumpsømme - rør proces 311 AQ 5, og fremefter Gassvejsning af stumpsømme - rør AQ 10, og fremefter Jobrelateret fremmedsprog med nuanceret ordforråd AD 5, og fremefter Jobrelateret fremmedsprog med basalt ordforråd AD 5, og fremefter Materialelære, rustfri stål AQ 3, og fremefter Materialelære, stål AQ 3, og fremefter Grundlæggende faglig regning AP 2, og fremefter Skibsbygning, placering og regler AQ 15, og fremefter Grundlæggende faglig matematik AP 3, og fremefter Faglig læsning AP 2, og fremefter Faglig skrivning AP 3, og fremefter Dansk som andetsprog for F/I, basis AP 40, og fremefter Dansk som andetsprog for F/I, alment niveau AP 40, og fremefter Dansk som andetsprog for F/I, udvidet niveau AP 40, og fremefter Fagunderstøttende dansk som andetsprog for F/I AP 10, og fremefter Dansk som andetsprog for F/I, basis AP 40, og fremefter Dansk som andetsprog for F/I, alment niveau AP 40, og fremefter Dansk som andetsprog for F/I, udvidet niveau AP 40, og fremefter Manuel måle og bearbejdningsteknik AQ 10, og fremefter Svejsning og bearbejdningsteknik AQ 15, og fremefter Praktikvejledning af eud-elever/lærlinge AF 1, og fremefter Grundlæggende faglig regning AP 2, og fremefter Grundlæggende faglig matematik AP 3, og fremefter Faglig læsning AP 2, og fremefter Faglig skrivning AP 3, og fremefter Arbejdsmiljø 1 i faglærte og ufaglærte job AD 2, og fremefter Arbejdsmiljø 2 i faglærte og ufaglærte job AD 2, og fremefter Introduktion til det danske arbejdsmarked (F/I) AP 5, og fremefter