Mødeindkaldelse for Udviklingsudvalg for Svejse-, skibsbygning- og støbeindustri mandag den 12. juni 2017 kl

Transkript

1 la Formand Jens Peter Christensen, 3F Næstformand Christine Bernt Henriksen, DI - Dansk Industri Medlem Carl A. Petersen, DI - Dansk Industri Medlem Hans Ole Sannes Nielsen DI - Dansk Industri Medlem Jan Johansen, 3F Medlem Karsten Sander Frederiksen, 3F Medlem Michael Sanderson, 3F Tilforordnet Benedikte Maul Andersen, 3F Udvalgets sekretær chefkonsulent Lars Ahm, Industriens Fællesudvalg (IF) Mødeindkaldelse for Udviklingsudvalg for Svejse-, skibsbygning- og støbeindustri mandag den 12. juni 2017 kl Bemærk: Mødet holdes hos Carl A. Petersen, Valmont SM, Værksvej 5, 6230 Rødekro Programmet for dagen er: : Udvalgsmøde : Frokost : Rundvisning på Valmont SM Oplæg 1. Godkendelse af dagsorden, Beslutning Egne noter 2. Godkendelse og opfølgning på referat fra udvalgets forrige møde, beslutning Bilag 2.1 referat af udvalgets møde den Meddelelser, Orientering 3.1. Formandskabet 3.2. Udvalgets medlemmer 3.3. IF og P Sekretariatet, nyt vedr. svejsekonferencen Bilag 3.1 program for svejsekonferencen 4. AMU statistik Orientering Side 1/4

2 AMU statistikken er opdateret med tal for hele Statistikken viser udviklingen i alle 4 kvartaler fra Statistikken viser aktiviteten i antal kursister på de AMU kurser, der enten er udviklet af det udviklingsudvalg, som er udviklingsansvarligt for FKB en, eller kurser der er tilkoblet FKB en. Bilag 4.1 FKB: Skibsbygningstekniske område Bilag 4.2 FKB: Svejsning og termisk skæring i metal Bilag 4.3 FKB: Betjening af travers-, portalkran og riggerudstyr Sekretariatet giver en overordnet gennemgang af statistikken 5. Status på godkendelse af ny FKB og kurser til støberibranchen. Orientering Sekretariatet giver en orientering om de indledende drøftelser med Undervisningsministeriet om dispensationsmuligheder, der muliggør at kurserne kan holdes på støberierne. Følgende tidsplan er aftalt med Undervisningsministeriet: endelig ansøgning sendes til ministeriet ministeriet vurderer ansøgningen på et internt møde VEU-rådets forretningsudvalg drøfter ansøgning ansøgning behandles på VEU-rådsmødet Det indstilles, at udvalget tager orienteringen til efterretning. Bilag 5.1: Notat til STUK om behovet for dispensationsvilkår Bilag 5.2: Foreløbigt udkast til ny FKB 6. Bekendtgørelse om arbejdsmiljøfaglige uddannelser Orientering Siden Udviklingsudvalgets møde er der givet høringssvar. Sekretariatet har efterfølgende været i kontakt med Arbejdstilsynet for at orientere sig om den videre proces med bekendtgørelses-arbejdet. Arbejdstilsynet oplyser, at regeludvalget i næste uge afgiver sin indstilling til Arbejdsmiljørådet, der skal behandle forslaget på rådets møde ultimo juni Side 2/4

3 Det indstilles, at udvalget tager orienteringen til efterretning. Bilag 6.1 Høringssvar vedrørende udkastet til ændring af bekendtgørelse om arbejdsmiljøfaglige uddannelser. 7. Revision eller nedlæggelse af FKB på skibsbygningstekniske område Beslutning Efteruddannelsesudvalget er blevet bevilget midler til at revidere eller udvikle en ny FKB. Midlerne skal anvendes i indeværende år. Sekretariatet har i forbindelse med udarbejdelsen af det vedhæftede notat forhold sig til: Det fremtidige værftsarbejde i Danmark, analyse udfærdiget af Kubix. Se analysen Her Danske Maritime Årsberetning , se beretningen Her Danske Maritime Årsberetning , se beretningen Her Fremtidens faglærte til den maritime industri, analyse udfærdiget af Oxford Research, se analysen Her Den ideelle bådebyggerelev analyse udfærdiget af Kubix. Se analysen Her Umiddelbar konklusion er at: der mangler kvalificeret arbejdskraft til den maritime industri værfterne har svært ved fuldt ud at gøre brug af AMU i dag den nuværende FKB med fordel kunne redigeres, så den afspejler værftsarbejdernes aktuelle kompetencebehov udbud på 1 eller 2 skoler af kurser om de materialer værfterne i dag bygger og reparerer med, ville gøre det enklere for værfterne at benytte AMU. forudsætningen for at fastholde en selvstændig skibsteknisk FKB er, at der udvikles et mindre antal kernemål, samt tilkobles kurser fra andre FKB er. Det indstilles, at udvalget anbefaler IF enten at revidere FKB en, så den dækker det aktuelle skibsbygningstekniske område inklusiv kompositområdet, eller finder en Side 3/4

4 udbudsmodel, der tager udgangspunkt i nuværende FKB er (svejsning og plast). Bilag 7.1 Notat vedr. revision eller nedlæggelse af FKB Indledende drøftelse i forhold til forhåndsanmeldelse Drøftelsespunkt Sekretariatet skal igen i år indmelde nye udviklingsaktiviteter på AMU-området. Udviklingsaktiviteter kan være: Kurser Undervisningsmateriale Faglærerkonferencer Analyser Det indstilles, at udvalget drøfter udviklingstendenser, trends og/eller afledte uddannelsesbehov, der kan føre til ansøgning om udviklingsaktiviteter. 9. Skolernes reaktion på kravet om gennemført 17 kursus inden den praktiske undervisning kan foregå Orientering På udvalgets møde den 23. marts 2017 besluttede Udviklingsudvalget, at sekretariatet på dette møde skulle give en status på eventuelle reaktioner fra skolerne på sekretariatets brev. Sekretariatet har ud fra den dialog der er med skolerne fået indtrykket af, at kravet tages meget alvorligt. Endvidere forlyder det, at skolerne arbejder med at finde en model for, hvordan 17 kan tages med meget kort varsel. Emnet vil blive drøftet på dette års svejsekonference. Det indstilles, at udvalget tager orienteringen til efterretning. 10. Næste møde Beslutning Udvalgets møder i 2017 er planlagt til: Der skal findes et sted at holde mødet den Mødet den holdes hos Industriens Uddannelser med efterfølgende frokost i København. 11. EVT. Side 4/4

5 TAB/LA Formand Jens Peter Christensen, 3F Næstformand Christine Bernt Henriksen, DI - Dansk Industri Medlem Carl A. Petersen, DI - Dansk Industri Medlem Hans Ole Sannes Nielsen DI - Dansk Industri (Afbud) Medlem Jan Johansen, 3F (Afbud) Medlem Karsten Sander Frederiksen, 3F Medlem Michael Sanderson, 3F Tilforordnet Benedikte Maul Andersen, 3F Sekretariatschef Tanja Bundesen, Industriens Fællesudvalg (IF) Udvalgets sekretær chefkonsulent Lars Ahm, Industriens Fællesudvalg (IF) Referat fra møde i Udviklingsudvalg for Svejse-, skibsbygning- og støbeindustri torsdag den 23. marts 2017 kl Bemærk: Mødet holdes på LORC, Kystvejen 100, 5330 Munkebo. Programmet for dagen er: : Udvalgsmøde : Frokost : Præsentation af LORC v/klaus Andersen : Transport til og rundvisning på Lindoe Component and Structure Testing ca 14.00: Transport til og rundvisning på Lindoe Nacelle Testing Side 1/6

6 Oplæg Referat 1. Godkendelse af dagsorden, Beslutning Dagsorden godkendt. 2. Godkendelse og opfølgning på referat fra udvalgets forrige møde, beslutning Bilag 2 referat af udvalgets møde den Meddelelser, Orientering 3.1. Formandskabet 3.2. Udvalgets medlemmer 3.3. IF og P Sekretariatet Det blev bemærket, at der allerede eksisterer en takstanalyse, hvorfor det besluttes, at sekretariatet igangsætter opgaven. Med disse bemærkninger blev referatet godkendt. Orientering fra formandskabet: Formandskabet orienterede om ny folder, der skaber overblik over kursuspakker til ledige. Herudover orienteres om nyt digitaliseringsmål. Sekretariatet sørger for, at kurserne bliver rundsendt til udvalget, når de er endeligt godkendt. Der blev orienteret om den nye overenskomst, hvor uddannelse er i fokus. Trepartsforhandlingerne har fokus på uddannelser, hvor der er en fælles forståelse for, at uddannelse skal løftes i forhold til at leve op til de kompetencekrav industri 4.0 stiller. P16 der har ikke været afholdt møde længe. Der vil blive indkaldt til møde snarest. Beslutningerne, der bliver truffet i UU Svejse-, skibsbygning- og støbeindustri bliver kommunikeret videre til P16. IF digitalisering er i fokus. Den Pink folder er i gang med at blive opdateret, hvor digitalisering bliver fremhævet. Sekretariatet kollektiv afkortning og sluttest , Materialelære rustfri stål, 45118, Materialelære stål og 46483, Materialeforståelse, aluminium bliver der udarbejdet materiale på. Inden for kran kommer 43931, Anhugning af byrder til at indgå i forsøgsordningen. Side 2/6

7 4. AMU statistik Orientering AMU statistikken er opdateret med tal for 3. kvartal Statistikken viser udviklingen i alle 4 kvartaler fra Kernemålene er de AMU kurser, som er udviklet af det udviklingsudvalg, som er udviklingsansvarligt for FKB en. Bilag 4.1 FKB: Skibsbygningstekniske område Bilag 4.2 FKB: Svejsning og termisk skæring i metal Bilag 4.3 FKB: Betjening af travers-, portalkran og riggerudstyr Sekretariatet giver en overordnet gennemgang af statistikken. På det skibsbygningstekniske område har der ikke været aktivitet på FKB ens ene kernemål. Der er behov for handling for at sikre, at området ikke falder for 3-årsreglen. Sekretariatet er i gang med at se på området. Der tages udgangspunkt i Kubix analysen. Der er indledningsvis behov for at vurdere omfanget af overlap i forhold til andre uddannelsesområder. Det blev diskuteret, om der fortsat er behov for 45270, Skibsbygning, placering og regler, kurset er på 15 dage, idet der ikke er aktivitet på kurset. Hvis kurset ændres, er det fortsat vigtigt, at branchen kan genkende kurset. Det besluttes, at udvalget sætter fokus på kurset 45270, Skibsbygning, placering og regler i forhold til at beslutte, om kurset skal revideres eller nedlægges. Det besluttes, at udvalget behandler emnet på næste udvalgsmøde. Til dette formål udarbejder sekretariatet et resumé af den tidligere gennemførte værftsanalyse, samt tager kontakt ift. de virksomheder, som har deltaget i analysen for at kvalificere, om rapportens resultater fortsat er gældende. Sekretariatet orienterede om udviklingen inden for de øvrige områder. På de rene kran kurser er der en noteret en lille stigning. 5. Status på støberiarbejdsgruppens arbejde. Beslutning Der henvises til bilag 5 og den dertilhørende indstilling i notatet. Formanden roser arbejdsgruppens arbejde samt den indsats, som sekretariatet har bidraget med. Udbuddet blev drøftet i forhold til valg af udbudsskole. Det er vigtigt, at udbudsskolen er indforstået med den model, der er blevet aftalt. Det er udvalgets indstilling, at udbuddet placeres på UC Holstebro. Formandskabet vil besøge UC Holstebro med henblik på at afstemme forventningerne til udbuddet. Side 3/6

8 Udvikling af undervisningsmateriale kan igangsættes, når udbud er på plads. DTU og Aalborg universitet blev nævnt som relevante institutioner, der kan bidrage med udvikling af materiale. Det bør overvejes, om AMU-kurserne inden for støberi kan tilkobles industrioperatør. 6. Bekendtgørelse om arbejdsmiljøfaglige uddannelser Beslutning På udvalgets møde den 20. december 2016 orienterede sekretariatet om Arbejdstilsynets arbejde med regelforenkling på kranområdet. Den 20. februar 2017 er udkast til bekendtgørelse lagt på høringsportalen med svarfrist d. 24. april Bekendtgørelsen lægger op til, at førere af portal- og traverskraner skal have Kran basis, hvis der løftes mellem 8 og 25 tons. Over 25 tons skal føreren endvidere være i besiddelse af Tårnkraner og fast opstillede kraner over 25 tons/tonsmeter. Det medfører en forlængelse af uddannelsestiden. Hvor omfattende forlængelsen er, er uvist da uddannelseslængden endnu ikke er fastlagt på de 2 uddannelser. Industriens Uddannelser har mulighed for at kommentere på bekendtgørelsen. Sekretariatet gennemgår udkast til bekendtgørelse på mødet. Det indstilles, at udvalget drøfter bekendtgørelsen samt beslutter, om man vil anmode Industriens Uddannelser om at give høringssvar, med fokus på: Om Travers og portal (kran c) fortsat skal have sin egen målrettede uddannelse At der i bekendtgørelsesændringen ikke stilles uddannelseskrav til anhuggeren. (Arbejdstilsynet er opmærksom på, at en del ulykker sker ved anhugningen. Men fokus på den del af løftearbejdet var ikke en del af den tidligere regerings opdrag). Udvalget finder det vigtigt, at hastigheden i processen fastholdes. Kran basis med forventet varighed på 10 dage omfatter alle krantyper og er det grundlæggende kursus i forhold til løft mellem 8-25 tons. Alle skal have Kran basis med mulighed for overbygning jf. 5 og 6. Det var enighed i udvalget om, at udvalget alene kan forholde sig til indhold i uddannelserne inden for kran. Øvrige konsekvenser af ændringer i Bekendtgørelse om arbejdsmiljøfaglige uddannelser, herunder sikkerhed, skal behandles i 3F s og DI s respektive afdelinger. Der var dog enighed i udvalget om, at sikkerhed er vigtigt i forhold til området. Udvalgsmedlem Carl A. Petersen, Valmont fremlagde forskellige synspunkter i forhold til ændringerne i bekendtgørelsen. Det blev aftalt, at næstformanden sikrer, at chefkonsulent Peter Herskind, DI, tager kontakt til Carl A. Petersen ang. de udfordringer Valmont oplever ift. ændringerne. Det er aftalt, at Herskind dernæst tager kontakt til 3F s arbejdsmiljøafdeling for sikre en koordinering. Efterfølgende drøftes konklusionerne i UU formandskab i forhold til evt. afgivelse af høringssvar. Bilag 6.1 Høringsbrev Side 4/6

9 Bilag 6.2 Høringsliste Bilag 6.3 Bekendtgørelsesudkast 7. Status på 2016/2017 bevilling Orientering Punktet tages til efterretning. Sekretariatet vil på mødet give en orientering om arbejdet med at indgå kontrakter med potentielle udviklere. Konkret har udvalget følgende midler til rådighed kr. til 2 FKB er, den ene til støberiområdet den anden enten til Skibstekniske område eller Svejseområdet kr. til et nyt kursus på svejseområdet: Svejsning i vanskelige stillinger og arbejdsergonomi kr. til udvikling af undervisningsmaterialer til støberiområdet, minimum undervisningsmaterialer til 7 kurser kr. til arbejdsmiljødag og svejsekonference 8. Svejsekonference og arbejdsmiljødag Drøftelsespunkt Bilag 8 beskriver formål og indhold til årets Svejsekonference og arbejdsmiljødag. Det indstilles, at udvalget drøfter mulige emner og oplægsholder, der findes relevant for målgruppen (faglærerne) og som sekretariatet kan arbejde videre med. Udvalget finder det vigtigt, at svejsekonferencen fortsat gennemføres, idet kompetenceudvikling af faglærerne er vigtig. Udvalget bifalder, at der sker en fornyelse af konferencen. Udvalget nævnte en række idéer samt navne på oplægsholdere, som efterfølgende er videreformidlet til sekretariatet. Udvalget drøftede behov for at rette fokus på miljø og sikkerhed, samt at komme med konkrete erfaringer fra virksomheder. Konferencen afholdes fra den juni Udvalget er velkommen til at deltage. 9. Krav om bevis for 17 kurset inden den praktiske undervisning kan foregå Orientering Punktet tages til efterretning. På udvalgets møde den 20. december 2016 blev det besluttet, at sekretariatet sender et brev til skolerne, hvori det bliver præciseret, at kursisterne skal have gennemført paragraf 17 kurset, inden de modtager Side 5/6

10 praktisk undervisning. Brevet er nu sendt til skolerne. Se bilag 9 Sekretariatet følger skolernes reaktion og giver status på næste udvalgsmøde. 10. Næste møde Beslutning Udvalgets næste møde holdes mandag den 12. juni 2017 hos Carl A. Petersen, Valmont SM, Rødekro Udvalgets øvrige møder i 2017 er planlagt til: Udvalgets øvrige møder i 2017 er planlagt til: sekretariatet undersøger muligheden for at afholde mødet på en skole julemødet afholdes i København 11. EVT. Ingen bemærkninger Side 6/6

11 Arbejdsmiljødag og Svejsekonference 27. og Mandag den Arbejdsmiljødag Program Kl : Velkommen til arbejdsmiljødagen ved Lars Ahm, Chefkonsulent, Industriens Fællesudvalg Kl : Vi arbejder med APPs Rikke Vium Madsen, projektleder, Industriens Uddannelser Kl : Opfølgning på sidste års konference og Arbejdstilsynets holdning til 17 ved Jørgen Bo Nielsen, Chefkonsulent, Metalindustriens Uddannelsesudvalg Kl : Erfaringsudveksling på tværs af uddannelsesområderne: Hvordan underviser vi i 17? Hvor ser vi udfordringerne og barriererne på vores skole? Hvordan kan vi indbygge den nødvendige fleksibilitet i tilrettelæggelsen af undervisningen? Hvordan kunne det se ud? Indledes af oplæg ved faglærer Claus Rusbjerg Jørgensen, UddannelsesCenter RingkøbingSkjern. Kl : Ergonomi og arbejdsmiljø idéer til pauseøvelser ved Hanne Doose Kl : Frokost Kl : Præsentation af gruppernes drøftelser i plenum og konklusioner vedr. muligheder og begrænsninger ved uddannelsen i 17. Kl : Undervisning i støj på 17, oplæg ved faglærer og sikkerhedsleder Poul Frimoth Hansen, UddannelsesCenter RingkøbingSkjern. Kl : Pause med eftermiddagskaffe Side 1/5

12 Kl : Eksempler på arbejdsskader og kroniske sygdomme foranlediget af arbejde med termisk skæring og sammenføjning, oplæg ved Professor Henrik Kolstad, Arbejdsmedicin, Aarhus University Hospital Kl : Fælles opsamling og aftaler om arbejde frem til næste års konference Kl : Aftensmad Side 2/5

13 Tirsdag den og onsdag den : Svejsekonference Program for tirsdag den Kl : Velkommen til svejsekonferencen ved Lars Ahm, Chefkonsulent, Industriens Fællesudvalg og Opfølgning på sidste års konference ved Jørgen Bo Nielsen, Chefkonsulent, Metalindustriens Uddannelses udvalg Kl : Vi arbejder med APPs Rikke Vium Madsen, projektleder, Industriens Uddannelser Kl : Smooth robotic, sensorbaseret svejseværktøj til robotter, Steen Nielsen, uddannelseskoordinator, Fyns Maritime Klynge Kl : Pause Kl : Digital svejsedokumentation, Jesper Mehl Ludvigsen, Kemppi Kl : Certificering og svejsehastighed: Vi ønsker nærmere fastsat tidskrav ved certifikatprøver. Hvordan kan vi kvalificere tidsgrænsen? Oplæg fra P16 Kl : Drøftelse af tidskrav ved de forskellige certifikater (Meld på efter primær erfaring) drøftelse i grupper og opsamling i plenum Kl : Frokost Kl : Hvordan kan vi tilføre vores undervisning mere fleksibilitet via digitalisering, e-læring, blended-learning? Hvordan kan vi inddrage det praktiske? Hvad er begrænsningerne og mulighederne? Eksempler fra Maskinmesteruddannelsen ved Per Hesselund, Lektor og maskinmester på Aarhus Side 3/5

14 Maskinmesterskolen/AAMS Kl : Gruppedrøftelse af idéer til, hvordan man kunne bruge e-læring, blended-learning og selvstudier i vores undervisning i svejsning. Kl : Pause med eftermiddagskaffe Kl : Ergonomi og arbejdsstillinger: idéer til pauseøvelser ved Hanne Doose Kl : Hvad rører der sig inden for svejsning og NDT, Leif E Andersen Dansk Standard Kl : 25 år med svejsekonferencer på Vingsted, Leif Andersen tager et tilbageblik og vi tager afsked med Leif. Kl : Middag og hygge Program for onsdag den Kl : Introduktion til dagen ved Lars Ahm, Chefkonsulent, Industriens Fællesudvalg og Opfølgning på konklusionerne på arbejdsmiljødagen ved Lars Ahm, Chefkonsulent, Industriens Fællesudvalg Kl : Vi arbejder med APPs Rikke Vium Madsen, projektleder, Industriens Uddannelser Kl : Paneldebat: Den 4. Industrielle Revolution muligheder og udfordringer hovedoplæg ved Professor Thomas Skjødeberg Toftegaard, Leder for Instituttet for Ingeniørvidenskab. Øvrige deltagere i panelet: Jens Peter Christensen, 3F; Torben Andresen Lindhardt, Dansk Metal; Michael Boas Pedersen, Dansk Industri Side 4/5

15 Kl : Evaluering af programmet, samt overdragelse af tilrettelæggelse af konferencen i Kl : Frokost Konferencen er slut for alle der underviser i svejsning. Konferencen fortsætter for institutionsledere og det faglige udvalg. Kl : Afføder paneldebattens drøftelser nye handlinger og udviklingsbehov for skolerne og det faglige udvalg? Kl : Evaluering af programmet, samt drøftelse af tilrettelæggelse af lederdelen for konferencen i Side 5/5

16 Bilag 4.1 FKB Total Total Total Arbejdsmiljø og sikkerhed, svejsning/termisk Emnetegning i retvinklet projektion Lys b svejs-stumps rør alle pos Lys b. svejs-kants plade/rør MAG-svejs-kants plade/plade pr MAG-svejs-kants plade/rør pr MAG-svejs-kants plade/rør pr MAG-svejs-stumps rør alle pos pr Manuel måle og bearbejdningsteknik Skibsbygning, placering og regler Tegningsinformation og -fremstilling TIG-svejs-kants uleg plade/rør TIG-svejs-stumps svær rustfri rør alle pos TIG-svejs-stumps tynd rustfri rør alle pos TIG-svejs-stumps tynd rustfri rør pos PA-PC Total

17 Bilag 4.2 Aktivitet på Total Total Total Anvendelse af præsentationsprogrammer Anvendelse af regneark til enkle beregninger Arbejdsmiljø og sikkerhed, svejsning/termisk Brandforanstaltninger v. gnistpro. værktøj Brug af pc på arbejdspladsen Design og automatisering af regneark Ergonomi inden for faglærte og ufaglærte job Fletning af dokumenter til masseproduktion Gassvejsning af stumpsømme - rør Gassvejsning af stumpsømme - rør proces Gassvejsnning proces Grundlæggende faglig matematik Grundlæggende faglig matematik Grundlæggende faglig regning Grundlæggende faglig regning Jobrelateret brug af styresystemer på pc Kvalitetsstyring af svejsearbejde Kvalitetsstyringssystem og svejsekoordination Laserskæring for operatører Lys b svejs-stumps plade alle pos Lys b svejs-stumps plade pos PA-PF Lys b svejs-stumps rør alle pos Lys b svejs-stumps rør pos PA-PC Lys b. svejs-kants plade/plade Lys b. svejs-kants plade/rør Lysbue, Reparationssvejsning Lysbuesvejsning MAG-reparationssvejsning proces MAG-svejs-kants plade/plade pr

18 MAG-svejs-kants plade/plade pr MAG-svejs-kants plade/rør pr MAG-svejs-kants plade/rør pr MAG-svejsning af rustfri stål, proces MAG-svejsning proces MAG-svejs-stumps plade alle pos pr MAG-svejs-stumps plade alle pos pr MAG-svejs-stumps plade pos PA-PF pr MAG-svejs-stumps plade pos PA-PF pr MAG-svejs-stumps rør alle pos pr MAG-svejs-stumps rør alle pos pr MAG-svejs-stumps rør pos PA-PC pr MAG-svejs-stumps rør pos PA-PC pr Manuel flammeskæring Manuel måle og bearbejdningsteknik Matematik for svejsekoordinatorer Materialeforståelse, aluminium Materialelære, rustfri stål Materialelære, stål MIG-svejsning aluminium proces 131 kantsømme MIG-Svejsning, aluminium svær pl/pl, kantsømme, PF MIG-svejsning, aluminium svær plade, kantsømme MIG-svejsning, aluminium svær plade, stumpsømme MIG-svejsning, aluminium tynd plade, stumpsømme Oprettelse af database til jobbrug

19 Psykisk arbejdsmiljø i faglærte og ufaglærte job Pulversvejsning, plade - proces Skæreprocesser og fugeformer Standardisering af virksomhedens dokumenter Svejseprocesser og kontrol af svejsearbejde Svejser og CE-mærket bygningsstål Svejsning og bearbejdningsteknik TIG-svejs-kants rustfri plade/rør TIG-svejs-kants uleg plade/rør TIG-svejsning TIG-svejsning af tyndere plade, aluminium TIG-svejsning, aluminium svær plade, kant TIG-svejsning, aluminium tynd plade, kant TIG-svejsning, aluminium tynd plade, stump TIG-svejsning, rustfrit stål kantsømme pl/pl, PF TIG-svejsning, u/lavt legeret pl/pl kant, PF TIG-svejs-stumps svær rustfri plade TIG-svejs-stumps svær rustfri rør alle pos TIG-svejs-stumps svær rustfri rør pos PA-PC TIG-svejs-stumps tynd rustfri plade TIG-svejs-stumps tynd rustfri rør alle pos TIG-svejs-stumps tynd rustfri rør pos PA-PC TIG-svejs-stumps uleg plade TIG-svejs-stumps uleg rør alle pos TIG-svejs-stumps uleg rør pos PA-PC TIG-svejs-stumps uleg rør pos PA-PC Total

20 Bilag 4.3 Aktivitet på Total Total Total Anhugning af byrder Anhugning og betjening af traverskran under 5 tons Anvendelse af præsentationsprogrammer Arbejdsmiljø inden for faglærte og ufaglærte job Brug af pc på arbejdspladsen Certifikatuddannelse C for kranførere Etablering af selvstyrende grupper Introduktion til førstehjælp på jobbet Jobrelateret brug af styresystemer på pc Kommunikation i teams Kunde/leverandørforhold for operatører Kvalitetsstyring i virksomheden Personlig udvikling til arbejde og uddannelse Videndeling og læring for medarbejdere Værdibaserede arbejdspladser Total

21 la AMU til støberibranchen Med dette bilag til ansøgning om godkendelse af FKB 2762 vil Efteruddannelsesudvalget for svejsning og fyringsteknik redegøre for, at der i forbindelse med godkendelsen af en række af de nyudviklede kernemål vil være behov for en dispensation for 19, stk. 6 i bekendtgørelse om åben uddannelse og tilskud til arbejdsmarkedsuddannelser, hvis medarbejderne på støberierne skal sikres efteruddannelse. I bilaget fokuseres på: Støberibranchens betydning for dansk industri og eksport Støberiernes ophobede efteruddannelsesbehov Behovet for en udbudsmodel, hvor der dispenseres fra til 19, stk. 6 i bekendtgørelse om åben uddannelse og tilskud til arbejdsmarkedsuddannelser. Støberibranchens betydning for dansk industri og eksport De danske støberier producerer dagligt tonsvis af højkvalitetsprodukter og bidrager både i rollen som underleverandør til dansk industri og som eksportvirksomheder positivt i forhold til handelsbalancen. Trods automatiserede processer på det spåntagende metalbearbejdningsområde og additiv fremstilling er støbeprocessen konkurrencedygtig på en lang række områder. Nye teknologier vinder frem. F. eks 3D scanning, der både anvendes i modelværkstedet og i forbindelse med støberiernes kontrol og kvalitetsarbejde. Additive fremstillingsteknologier anvendes til fremstilling af avancerede kerner. Denne teknologi sætter de danske støberier i stand til at producerede stadig mere avancerede enheder. Enheder der bidrager til bedre energiudnyttelse, ved dels at være lettere, dels mere effektive. Produktionen på de danske støberier er i kraft af rollen som underleverandører forudsætningen for andre brancheområder. Der produceres emner til store danske virksomheder. Uden danske støberier ville de danske virksomheder været nødsaget til at importere disse emner. Støberierne er ligeledes underleverandør til store velanskrevne og Side 1/6

22 fabrikker i udlandet. Branchen eksporterer globalt med størstedelen til EUlandene. Det skønnes, at over 90 pct. af den samlede produktion går til eksport. Støberierne er leveringsdygtige i både store og små produktionsserier. Alt i alt udgjorde produktionen i tons jern og metal på de 15 danske støberier der er medlem af Danske Støberiers Brancheforening, DSBF. I alt 1322 medarbejdere er beskæftiget på de 15 støberier. Herudover findes et mindre antal støberier, hvis produktions- og medarbejderstatistik det ikke har været muligt at redegøre for i dette notat. Der støbes i forskellige metallegeringer og med forskellige støberiteknikker. Gammelt jern får nyt liv, og støberibranchen er dermed en vigtig medspiller i forhold til genanvendelse, da metaller i modsætning til mange andre materialer fuldt ud kan genanvendes. Udviklingen vendte for støberibranchen i Siden 2009 er produktionen mere end fordoblet og niveauet har ligget stabilt siden I samme periode har støberierne udviklet deres produktion. Således har den gennemsnitlige produktionsmængde pr. ansat i branchen vokset. I 2009 produceredes 32,7 tons pr medarbejder i 2015 produceredes 68,6 tons pr. medarbejder. Denne udvikling vender i 2016, hvor mængden pr. medarbejder udgør 58,2 tons pr. medarbejder. Det er der to grunde til: Dels har den teknologiske udvikling gjort det muligt at producere lettere og mere energivenlige produkter, dels forædler støberierne i højere og højere grad deres produkter. Det medfører et stigende antal timer pr medarbejder, men samtidig en højere indtjening pr produceret ton. Der er dermed tale om en positiv udvikling, men samtidig en udvikling der understreger behovet for efteruddannelse til støberimedarbejderne. De danske støberier ligger i konkurrence med udenlandske støberier, hvor lønudgiften typisk ligger lavere. Støberierne må derfor konkurrere på kvalitet og avanceret teknologi. Dette kan kun lade sig gøre, hvis medarbejderne har mulighed for kvalificeret og målrettet uddannelse. Som underleverandør af støbte emner til europæiske automobil industri, offshore, marine, hydraulik og material handling (trucks og andre transportmidler) er kvalitet, sporbarhed og dokumentation alfa og omega. Det manglende efteruddannelsesudbud og arbejdskraftrekruttering En af forudsætningerne for at de danske støberier kan bevare deres position er veluddannede medarbejdere. Som nævnt udnytter støberierne den nyeste Side 2/6

23 teknologi og er dermed afhængig af løbende faglig opdatering af medarbejderne. Derfor er det altafgørende, at uddannelsesefterslæbet indhentes nu. Udover at bevare danske arbejdspladser vil en forskydning af produktionen mellem Danmark og f. eks Polen og Kina påvirke klima/energi dagsordenen. De danske støberiers produktion kontrolleres løbende af danske miljømyndigheder og der er derfor styr på udledningen fra produktionen. At smelte tonsvis af metaller kræver meget energi; både el og gas. Det har derfor storbetydning for miljøbelastningen, om støberierne anvender energi, der er produceret ved brug af vedvarende kilder, f.eks. vindkraft eller ved mere traditionel energiproduktion (fossile brændstoffer). De danske støberier beskæftiger primært ufaglært arbejdskraft. I perioden fra 2013 til 2016 har det gennemsnitlige antal støberiteknikerlærlinge ligget på 5,3. Reelt betyder det 1 2 nyuddannede om året. Også på den baggrund står det klart, at AMU skal bringes i spil, hvis efterslæbet skal indhentes. Støberierne har gode erfaringer med integration af medarbejdere med anden etnisk baggrund end dansk. Der er sket en stigning på 10,2 pct. i antallet af beskæftigede i brancheforeningens virksomheder fra 2015 til 2016 og der ses tegn på manglende kvalificeret arbejdskraft. Derfor er branchen helt åben for et samarbejde med jobcentre om at få ledige i beskæftigelse. I forhold til netop dette element er AMU den manglende brik i dag. Efteruddannelsesudvalget for svejsning og fyringsteknik blev i 2016 bevilget udviklingsmidler til udvikling af ny FKB inden for støberi og 10 arbejdsmarkedsuddannelser. Som beskrevet ovenfor sker der en løbende udvikling af de anvendte teknologier. Den nuværende FKB beskriver hverken 3D scanning eller 3D printning i sand, der var derfor behov for udvikling af en ny FKB. På trods af, at der gennem en årrække ikke har været udbud af kurser og der dermed manglede aktuel faglighed på en erhvervsskole til at bistå i udviklingsarbejdet, er det lykkedes at udvikle en ny FKB, 12 nye mål og en aftale om udvikling af undervisningsmaterialer til de nye kurser. Det har kun kunnet lade sig gøre, fordi støberibranchen har lagt et kæmpe arbejde i at målrette og udvikle kurser til alle områder af en meget specialiseret branche. Med udgangspunkt i et længe udækket efteruddannelsesbehov og begyndende Side 3/6

24 arbejdskraftmangel, har branchen vurderet, at det er nu, der skal sættes ind, hvis branchen skal bevare sin gunstige position i Danmark. Behov for udbud på dispensationsvilkår Med udviklingsarbejdet på plads er udfordringen nu at få udbudt kurserne. Der er ingen af erhvervsskolerne i Danmark, der er i besiddelse af støberimaskiner. Selv de store støberier i Danmark råder ikke hver især over de mangeartede teknologier, der skal til for at producere med alle de forskellige støbeteknologier, der er indeholdt i målformuleringerne i de nye kurser. Det er urealistisk at forestille sig, at den skole der fremover skal udbyde den nye støberi FKB, har økonomisk råderum til dels at tilvejebringe de fysiske rammer og investere i den teknologi der skal til for at kunne udbyde kurserne. UC Holstebro som ønsker at udbyde den nye FKB, hvis den udbydes på dispensationsvilkår oplyser, at de dels ikke råder over ledige undervisningsarealer, dels genererer millionunderskud på deres nuværende AMU aktiviteter. Herudover vil det være meget omkostningstungt og helt urealistisk, samt miljøbelastende at starte et støberi op alene med formålet at foretage undervisning i dagtimerne. Endeligt vil det at kunne smelte og foretage støbning af metaller udløse særlige miljøkrav og løbende myndighedskontrol. Vurderingen af at det ikke vil være muligt at afvikle støberiuddannelse på en dansk erhvervsskole bekræftes af tilrettelæggelsen af erhvervsuddannelsen til støberitekniker, hvor al hovedforløbsundervisning foregår på Gjuteriskolen i Sverige. Som nævnt er processerne inden for støberiområdet meget specialiserede. Denne specialisering kommer til udtryk i formuleringen af de nye kurser. Det var nødvendigt med mindst 12 kurser for at dække branchens samlede efteruddannelsesbehov. Set i forhold til målgruppens størrelse kan det blive svært både at sikre hyppigt udbud og fornuftige holdstørrelser, hvis kurserne skal udbydes på almindelige vilkår, da skolerne ikke kan få økonomien til at hænge sammen, hvis den gennemsnitlige holdstørrelse ligger lavt. Ved at gennemføre kurserne på et støberi, mens produktionen står på, er støberierne og skolen enige i, at der godt kan gennemføres kurser med meget små hold. Side 4/6

25 Støberierne har til dato foretaget intern her og nu undervisning/ sidemandsoplæring. På trods af at langt størstedelen af de ansatte tilhører AMUmålgruppen, har støberierne hverken haft adgang til VEU-godtgørelse til deltagende medarbejdere eller del i undervisnings- og bygningstaxametre, som det foregår i de brancher, hvor AMU kurserne udbydes på dispensationsvilkår. Derfor vil undervisning selv i små hold være en kæmpe forbedring for støberierne. Ud fra den ovenstående gennemgang vurderer Efteruddannelsesudvalget for svejsning og fyringsteknik, at der skal en dispensation for 19, stk. 6 i bekendtgørelse om åben uddannelse og tilskud til arbejdsmarkedsuddannelser til, for at få etableret kvalificeret og praksisnær undervisning, der kan leve op til målformuleringerne i de nye kurser. UC Holstebro er som nævnt parat til at påtage sig udbuddet af den nye FKB, hvis der kan dispenseres i forhold til 19 stk. 6. Samtidig er flere af de store danske støberier meget interesserede i et samarbejde med UC Holstebro om at stå for undervisningen, så den kan foregå på et støberi, hvor den nødvendige teknologi er til stede. Her og nu er der ikke teknologisk opdaterede lærere inden for støberiområdet på en dansk erhvervsskole. Kompetencekravene til underviserne vil være meget omfattende og vil typisk kræve et egentligt lærerteam for at kunne dække undervisningen i samtlige af de nye kurser. Set i forhold til den forventede aktivitet på FKB en vil det ikke være realistisk, at en skole kan beskæftige et helt lærerteam på støberiområdet. På den baggrund vil undervisningen skulle foretages af ansatte på støberierne. Kort ridset op begrunder Efteruddannelsesudvalget for svejsning og fyringsteknik behovet for dispensationen ud fra følgende: Det er ikke teknisk og økonomisk muligt for en erhvervsskole at etablere et støberi, der dækker alle former for støbeteknikker. Der er ikke den fornødne tekniske viden om støberiområdet på nogle af de danske erhvervsskoler Det store antal kurser i forhold til målgruppen vil gøre det umuligt for skolerne at samle hold. Side 5/6

26 Støberierne er opmærksomme på, at nogle af kurserne er meget specialiserede og der derfor er en risiko for, at de kurser vil skulle gennemføres med et i AMU regi forholdsvis lille deltagerantal. Støberierne er indstillet på at gennemføre kurserne på de vilkår. Det vil kun kunne lade sig gøre at holde kurserne samtidig med at støberiet er i drift. Det stiller særlige krav til underviseren og vil ikke umiddelbart være foreneligt med en udefrakommende underviser. Støberierne har særlige sikkerhedsprocedurer. Det vil derfor kræve særlig uddannelse at kunne påtage sig ansvaret som underviser på et støberi. Støberierne fungerer primært som underleverandører. Der er derfor typisk kundekrav og aftaler om hemmeligholdelse af tekniske tegninger og konstruktionsdetaljer. Disse hensyn vil i nogle tilfælde stå i vejen for at udefrakommende lærere kan forberede og forestå undervisningen forlagt på en støberivirksomhed. Underleverandørhensynet står ikke i vejen for at medarbejdere fra alle de danske støberier, samt personer, der ikke er ansat på et støberi kan deltage i kurserne. Efteruddannelsesudvalget for svejsning og fyringsteknik vurderer, at de mange enkeltstående udfordringer der vil opstå ved brug af udefrakommende undervisere samlet set, vil stå i vejen for at kurserne kan gennemføres. Der er derfor behov for den ønskede dispensation. Samtidig ønsker udvalget at understrege, at der ikke søges ikke om dispensation i forhold til deltagerkredsen. Kurserne vil være åbne for ansatte på det støberi, hvor kurset afholdes, for ansatte på andre støberier, samt ledige der ønsker at kvalificere sig til beskæftigelse i branchen. Efteruddannelsesudvalget for svejsning og fyringsteknik har holdt møde med UC Holstebro, der i dag udbyder erhvervsuddannelsen støberitekniker. UC Holstebro ønsker at blive godkendt til den nye FKB, hvis det kan ske på de ansøgte dispensationsvilkår. Side 6/6

27 Side 1 af 9 Udskrevet den Fælles kompetencebeskrivelser med detaljer IF & MI - Svejsning og fyringsteknik Nummer: 2762 Titel: Støberi Kort titel: Støberi Status: KLA Godkendelsesperiode: Beskrivelse af jobområdet Definition af jobområdet Jobområdet kan opdeles i en støberidel og en genindvindingsdel. I støberidelen omfatter jobområdet alle de arbejdsprocesser, der knytter sig til manuelle og maskinelle støbeprocesser herunder håndformning, maskinformning i ikke permanente forme, og kokillestøbning i permanente forme. Alle produktionsmetoderne kan kombineres med de forskellige støbematerialer, der er aktuelle inden for branchen typisk, jern, stål og metaller. I genindvindingsdelen omfatter jobområdet en stor del af de arbejdsfunktioner der er forbundet med behandling af skrot til genindvinding af stål og metaller. Typiske arbejdspladser inden for jobområdet Virksomhederne i støberibranchen er meget forskelligartede, varierende fra store højt automatiserede støberier, der primært arbejder med små emner i store serier så som dele til automobilindustrien, til små og mellemstore støberier som er beskæftiget med mindre serier i en meget varieret emnestørrelse til meget forskellige anvendelsesformål inden for forskellige industrier, såsom pumper, højspænding lastbiler, byggeindustrien mv samt op til store emner til skibs og vindmølleindustrien. Forme der anvendes, fremstilles enten som engangsforme i sand ved maskinformning eller håndformning, eller som permanente forme i stål som ved kokille og lavtrykstøbning. Fælles for hele støberibranchen er høje kundekrav inden for områder som produktudviklingssamarbejde, indkøring af nye produkter, fastholdelse af ekstrem høje service, kvalitets og certificeringskrav m.v. Virksomhederne skal i forbindelse med tilbudsgivning, tegningsfremstilling, beregning, og produktion efterleve både myndigheds- og branchekrav, herunder krav om at producere og vedligeholde i henhold til såvel nationale som internationale normer og standarder, som hele tiden ændres og udbygges. For at kunne konkurrere i nutidens internationale miljø må den enkelte virksomhed som regel satse på at være specialiseret inden for et specifikt område og så til gengæld være ekstrem dygtige til netop dette, hvilket har medført at branchen er kendetegnet ved at der er mange specialister/funktioner indenfor de enkelte områder, dette gælder på alle niveauer fra ingeniør til ufaglærte. Virksomhederne i genindvindingsindustrien er skrotpladser hvor primært metalprodukter i form af skrot fra stål- og metalproducerende virksomheder, autoophugningspladser samt fra nedrivningsindustri samles og sorteres til genbrug og videre forarbejdning. Skrotprodukterne sorteres efter materialetyper og kvaliteter bl.a. under anvendelse af udstyr til materialebestemmelse. Medarbejderne på arbejdspladserne inden for jobområdet Medarbejderne inden for støberiområdet består af såvel faglærte som ufaglærte, der er en stor spredning i hvor rutinepræget jobfunktionen er, gående fra meget ensartet arbejdsopgaver til virkelig specialist medarbejdere, som skal kunne beherske alle discipliner i fremstillingsprocessen.

28 Side 2 af 9 Udskrevet den Fælles kompetencebeskrivelser med detaljer IF & MI - Svejsning og fyringsteknik Mange af produktionsanlæggene er ligeledes udstyret med forskellige automatiseringsløsninger som f,.eks robotter i kombination med støbemaskiner i en arbejdscelle herudover er der en del avancerede processtyringsanlæg, dette kræver en helt speciel indlæringsforløb og kundskaber til både processen og maskinanlægene. Der er ofte produktion døgnet rundt, på grund af dyre maskininvesteringer ligesom der ofte er tale om arbejde i et naturligt varmt arbejdsmiljø. Medarbejderne inden for støberiområdet er således bredt repræsenteret mht alder, køn, uddannelsesniveau og nationalitet. Der stilles generelt krav om kvalifikationer vedr. kvalitetsbevidsthed, miljøbevidsthed og effektivisering. Endvidere organisatoriske kvalifikationer, samt kommunikationskvalifikationer, herunder itkvalifikationer. Medarbejderne inden for genindvindingsindustrien er primært af ufaglærte. Der stilles generelt krav om kvalifikationer vedr. kvalitetsbevidsthed, miljøbevidsthed og effektivisering. Endvidere organisatoriske kvalifikationer, samt kommunikationskvalifikationer, herunder itkvalifikationer. Arbejdsorganisering på arbejdspladserne inden for jobområdet Arbejdsområdet er karakteriseret ved, at der arbejdes med udgangspunkt i viden om produktions, proces, kvalitet og miljøteknik, samt industriel fremstillings- og effektiviseringsteknik. Globalisering og ny teknologi fordrer konstante ændringer i den måde, industrien organiserer deres virke. Nøgleord for medarbejdere inden for jobområdet er omstillingsparate, metodiske effektiviseringskvalifikationer, organisatoriske kvalifikationer samt kommunikative kvalifikationer herunder it-kvalifikationer. Området er præget af vedvarende implementering af helhedsorienterede produktionskoncepter, der omfatter viden om innovation, organisations- og samarbejdsformer, som sikrer hurtige og effektive forandringsprocesser i en virksomhed, samt udvikling af metoder til inddragelse af medarbejdere i en løbende værdiskabende proces. Området spænder fra individuel fremstilling af produkter til selvstyrende eller selvforvaltende produktionsgrupper, der skal kunne honorere stadig mere individuelle krav til produkter, just-in-time levering, øget service og hurtige reaktioner på ændringer.

29 Side 3 af 9 Udskrevet den Fælles kompetencebeskrivelser med detaljer IF & MI - Svejsning og fyringsteknik Beskrivelse af de tilhørende arbejdsmarkedsrelevante kompetencer Håndtering og sortering af skrotprodukter til genindvinding Kort beskrivelse af kompetencen og dens anvendelse i jobområdet Kompetencen omfatter medarbejderens varetagelse af opgaver i forbindelse med modtagelse, håndtering og sortering af skrotprodukter til efterfølgende oparbejdning og genanvendelse. Medarbejderen skal under arbejdet kunne foretage selvstændige vurderinger af kvaliteten og dermed sikre korrekt sortering af produkterne. Dette kræver en bred viden om de materialer som skrotprodukterne består af. Medarbejderen skal kunne betjene udstyr til materialebestemmelse. Medarbejderen skal have forståelse for vigtigheden at materialer er sorteret helt korrekt og at disse ikke krydsforurenes. Skrotprodukter indeholder typisk miljøskadelige stoffer som medarbejderen skal kunne håndtere korrekt af hensyn til egen sikkerhed og eksternt miljø. Det er herunder nødvendigt at medarbejderen kan læse og forstå forskellige anvisninger Teknologi og arbejdsorganisering Konventionel teknologi, dog forøget anvendelse af IT- baserede systemer. En del virksomheder organiserer arbejdet i produktionsgrupper, med en vis grad af selvbestemmelse om arbejdsfordeling og metodevalg, mens andre klart definerer arbejdsopgaverne for den enkelte medarbejder. Særlige kvalifikationskrav, som er en forudsætning for udførelsen af jobbet, f.eks. certifikatkrav Aktiviteterne kræver ingen særlige kvalifikationer ud over dem, der medgår til jobbets udførelse. Kompetencens udbredelse på arbejdspladser i jobområdet Kompetencen er udbredt til alle jobområdets arbejdspladser.

30 Side 4 af 9 Udskrevet den Fælles kompetencebeskrivelser med detaljer IF & MI - Svejsning og fyringsteknik Beskrivelse af de tilhørende arbejdsmarkedsrelevante kompetencer Kernefremstilling Kort beskrivelse af kompetencen og dens anvendelse i jobområdet Kompetencen omfatter fremstilling af sandkerner til brug i forbindelse med støbning i såvel permanente som ikke permanente støbeforme. Kompetencen omfatter kendskab til de forskellige sandbinder systemer og maskinsystemer der anvendes i et kernemageri. Der opnås ligeledes kompetence vedr sværtetyper og sværtningsteknik med efterfølgende tørring samt viden om hvordan der foretages kontrol af sandkvaliteten samt dennes betydning for kerneproduktion. Kontrol af kernernes kvalitet under hensyntagen til kravet til det færdig støbte emner samt kundskaber til at kunne foretage korrigerende justeringer på udstyr og process. Endvidere omfatter kompetencen betjening og vedligeholdelse af automatiske kerneskydere, sandmixere og øvrige maskiner til fremstilling af sandkerner. Funktionskendskab, klargøring og vedligeholdelse af kernekasser i forskellige udformninger og af forskellige materialer er ligeledes en kompetence der medtages. Ovenstående er under hensyntagen til gældende sikkerheds- og miljøbestemmelser samt iht de for området gældende standarder og normer. Teknologi og arbejdsorganisering Konventionel teknologi, dog forøget anvendelse af it-baserede systemer. En del virksomheder organiserer arbejdet i produktionsgrupper, med en vis grad af selvbestemmelse om arbejdsfordeling og metodevalg, mens andre klart definerer arbejdsopgaverne for den enkelte medarbejder. Særlige kvalifikationskrav, som er en forudsætning for udførelsen af jobbet, f.eks. certifikatkrav Aktiviteterne kræver ingen særlige kvalifikationer udover dem, der medgår til jobbets udførelse. Epoxy kursus?? Kompetencens udbredelse på arbejdspladser i jobområdet De beskæftigede inden for området er typisk ufaglærte, som igennem efteruddannelse har opnået den nødvendige kompetence.

31 Side 5 af 9 Udskrevet den Fælles kompetencebeskrivelser med detaljer IF & MI - Svejsning og fyringsteknik Beskrivelse af de tilhørende arbejdsmarkedsrelevante kompetencer Produktion i permanente forme Kort beskrivelse af kompetencen og dens anvendelse i jobområdet Kompetencen omfatter kokille og lavtrykstøbning med tilhørende proces og udstyrsfunktioner. Herunder sværtningsteknik af støbeformene, kontrol og metalbehandling af de almindeligste støbelegeringer, samt tilhørende kendskab om aktuelle støbeparametres betydning for støbekvaliteten. Der tænkes her specielt på faktorer som kokille og smeltetemperatur, ihældningshastighed, gasniveau, metalhåndtering og fastholdelse af ensartede takttider. Ligeledes er bedømmelsen af støbekvaliteten, fastlæggelse af støbefejlstypen samt vurdering af mulige korrigerende handlinger, vigtige kundskaber. Endvidere omfatter kompetencen betjening og vedligeholdelse af automatiske støbeanlæg og maskiner til fremstilling af støbegods Kompetencen omfatter endvidere viden om støbeværktøjets materialer, udformning, funktion og vedligeholdelse. Ovenstående er under hensyntagen til gældende standarder og normer samt sikkerheds- og miljøbestemmelser. Teknologi og arbejdsorganisering Konventionel teknologi, dog forøget anvendelse af it-baserede systemer. En del virksomheder organiserer arbejdet i produktionsgrupper, med en vis grad af selvbestemmelse om arbejdsfordeling og metodevalg, mens andre klart definerer arbejdsopgaverne for den enkelte medarbejder. Særlige kvalifikationskrav, som er en forudsætning for udførelsen af jobbet, f.eks. certifikatkrav Aktiviteterne kræver ingen særlige kvalifikationer udover dem, der medgår til jobbets udførelse. Kompetencens udbredelse på arbejdspladser i jobområdet De beskæftigede inden for området er typisk ufaglærte, som igennem intern virksomhedsuddannelse og arbejdserfaring har opnået den nødvendige kompetence.

32 Side 6 af 9 Udskrevet den Fælles kompetencebeskrivelser med detaljer IF & MI - Svejsning og fyringsteknik Beskrivelse af de tilhørende arbejdsmarkedsrelevante kompetencer Produktion i sandforme Kort beskrivelse af kompetencen og dens anvendelse i jobområdet Kompetencen omfatter fremstilling af støbegods (jern og metal) i sandforme (håndformning og maskinformning). Herunder tilberedning af formsand, fremstilling af forme og kerner, sværtemetoder, indløbsteknik, smeltning og smeltebehandling samt støbning. Endvidere omfatter kompetencen betjening og vedligeholdelse af automatiske formeanlæg og anlæg for automatisk støbning, samt udstyr til sandtilberedning. Ligeledes er bedømmelsen af støbekvaliteten, fastlæggelse af støbefejlstyper samt vurdering af mulige korrigerende handlinger, vigtige kundskaber. Kompetencen omfatter endvidere viden om støbeværktøjets materialer, udformning, funktion og vedligeholdelse. Ovenstående er under hensyntagen til gældende standarder og normer samt sikkerheds- og miljøbestemmelser. Teknologi og arbejdsorganisering Konventionel teknologi, dog forøget anvendelse af it-baserede systemer. En del virksomheder organiserer arbejdet i produktionsgrupper, med en vis grad af selvbestemmelse om arbejdsfordeling og metodevalg, mens andre klart definerer arbejdsopgaverne for den enkelte medarbejder. Særlige kvalifikationskrav, som er en forudsætning for udførelsen af jobbet, f.eks. certifikatkrav Aktiviteterne kræver ingen særlige kvalifikationer udover dem, der medgår til jobbets udførelse. Kompetencens udbredelse på arbejdspladser i jobområdet De beskæftigede inden for området er typisk ufaglærte, som igennem intern virksomhedsuddannelse og arbejdserfaring har opnået den nødvendige kompetence.

33 Side 7 af 9 Udskrevet den Fælles kompetencebeskrivelser med detaljer IF & MI - Svejsning og fyringsteknik Beskrivelse af de tilhørende arbejdsmarkedsrelevante kompetencer Produktionsprocesser efter støbningen Kort beskrivelse af kompetencen og dens anvendelse i jobområdet Kompetencen omfatter maskinelt og manuelt efterbehandling af støbte emner, der er her typisk tale om operationer som savning, rensning, svejsning, pudsning, slyngrensning, varmebehandling, overfladebehandling/belægning, spåntagende bearbejdning, vaskning, tryk og tæthedsprøvning samt delmontage. Kompetencen omfatter endvidere kendskab til diverse kontrolmetoder, revnetest, røntgenkontrol og visuelle eller funktionsmæssige slutkontroller ud fra gældende normer, certificeringer, standarder, kvalitetskrav, kundespecifikationer, love og sikkerheds- og miljøbestemmelser. Teknologi og arbejdsorganisering Konventionel teknologi, dog forøget anvendelse af IT- baserede systemer. En del virksomheder organiserer arbejdet i produktionsgrupper, med en vis grad af selvbestemmelse om arbejdsfordeling og metodevalg, mens andre klart definerer arbejdsopgaverne for den enkelte medarbejder. Særlige kvalifikationskrav, som er en forudsætning for udførelsen af jobbet, f.eks. certifikatkrav Aktiviteterne kræver ingen særlige kvalifikationer udover dem, der medgår til jobbets udførelse. Kompetencens udbredelse på arbejdspladser i jobområdet De beskæftigede inden for området er typisk faguddannede eller ufaglærte, som igennem efteruddannelse har opnået den nødvendige kompetence.

34 Side 8 af 9 Udskrevet den Fælles kompetencebeskrivelser med detaljer IF & MI - Svejsning og fyringsteknik Beskrivelse af de tilhørende arbejdsmarkedsrelevante kompetencer 3D scanning og additive fremstillingsformer Kort beskrivelse af kompetencen og dens anvendelse i jobområdet Kompetencen omfatter 3D scanning af emner. Scanningen anvendes både i forbindelse med modelfremstilling og i forbindelse med slutkontrol af støbte emner. Den additive fremstilling kan anvendes til at udfærdige modeller, eller som sandkerne indgå direkte i støberiprocessen. Kompetencen omfatter endvidere viden om IT, digital teknologi og bagvedliggende viden om konstruktioner. Teknologi og arbejdsorganisering Primært avanceret digital teknologi. Der arbejdes med reverse engineering, hvor 3D scanningen automatisk genererer CAD filer, der herefter kan fremstilles additivt. Det kan være modeller i plast eller sandkernerne, der herefter anvendes i støbeprocessen. En del virksomheder organiserer arbejdet i produktionsgrupper, med en vis grad af selvbestemmelse om arbejdsfordeling og metodevalg, mens andre klart definerer arbejdsopgaverne for den enkelte medarbejder. Særlige kvalifikationskrav, som er en forudsætning for udførelsen af jobbet, f.eks. certifikatkrav Aktiviteterne kræver ingen særlige kvalifikationer ud over dem, der medgår til jobbets udførelse. Kompetencens udbredelse på arbejdspladser i jobområdet De beskæftigede inden for området er typisk faguddannede eller ufaglærte, som igennem efteruddannelse har opnået den nødvendige kompetence.

35 Side 9 af 9 Udskrevet den Fælles kompetencebeskrivelser med detaljer IF & MI - Svejsning og fyringsteknik Aktuelt tilkoblede mål Niveau kan angives ved enkeltfag. Nummer, niveau og titel EUU Varighed i dage Tilknyttet i perioden

36 Arbejdstilsynet København den Høringssvar vedrørende udkastet til ændring af bekendtgørelse om arbejdsmiljøfaglige uddannelser Indledningsvis vil Industriens Fællesudvalg i regi af Industriens Uddannelser gerne takke for muligheden for at kommentere på bekendtgørelsesudkastet. I det der i øvrigt henvises til selvstændige kommentarer fra 3F og DI, følger her udvalgets bemærkninger: Industriens Fællesudvalg vurderer, at industriens behov for målrettet uddannelse til produktionsmedarbejdere, der som led i produktionen anvender portal- og traverskraner, ikke tilgodeses i bekendtgørelsesudkastet. Industriens Fællesudvalg ønsker derfor, at Kran C uddannelsen bevares. Industriens Fællesudvalg har for at kvalificere sit høringssvar drøftet bekendtgørelsesudkastet med både ledere og medarbejdere i industrien, hvor kran certifikater er en forudsætning for at kunne opretholde produktionen. De involverede virksomheder kommer fra forskellige brancher. Herudover har Industriens Fællesudvalg haft en løbende dialog med ledelse og faglærere på den af de udbydende skoler, der har størst aktivitet på Kran C kurset. Dermed er Industriens Fællesudvalg sikker på, at der er etableret et validt grundlag for at udtale følgende i forhold til behovet for at opretholde Kran C certifikatet i nuværende form: En række af industriens medarbejdere der i dag tager Kran C certifikatet, vil få store problemer med at tage Kran basis certifikatet, da emner vedr. mobile kraner, så som lastdiagrammer, stabilitetsforhold, underlagsforhold, brug af støtteben og korrekt opstilling af kranen, kræver forudgående kompetencer de ikke er i besiddelse af. Side 1/2

37 Virksomhederne i industrien vurderer, at de typisk ikke har brug for de ekstra kompetencer medarbejderne vil få, hvis de tager Kran basis i stedet for Kran C. Dermed kommer virksomheder og medarbejdere til at bruge ekstra tid på kran uddannelse, der kunne være brugt mere målrettet på andre kompetencegivende kurser. Betjening af portal- og traverskraner er for mange af industriens medarbejdere en integreret del af deres arbejdsopgaver. Der er tale om både faglærte og ufaglærte medarbejdere, hvis primære opgaver er produktion og i denne produktion indgår betjeningen af kranerne som en sekundær opgave. Der er dermed ikke tale om transportmedarbejdere men produktionsmedarbejdere. Derfor finder Industriens Fællesudvalg det endvidere naturligt, at udviklingsansvaret for Kran C uddannesen fortsat er placeret her. Med venlig hilsen Tanja Bundesen Sekretariatschef Industriens Fællesudvalg Side 2/2

38 la Notat vedr. revision eller nedlæggelse af FKB 2608, Det skibstekniske område I dette notat, der gerne skulle lede frem til en beslutning om, hvad der skal ske med FKB 2608, Det skibstekniske område, vil der blive fokuseret på: Anbefaling til Udvalget Aktivitet på nuværende FKB Værftsanalysen og dens anbefalinger (Kubix 2014) Forhåndsanmeldelsen 2016 Grænseflader mellem nuværende FKB er og erhvervsuddannelser Danske Maritimes årsberetninger ( og ) Anbefaling til udvalget Det danske maritime område har gennemgået en række forandringer. I alt arbejder i maritime virksomheder og følgeerhverv. De store fragtskibe bygges i dag i Asien, men Danmark har fortsat Verdens største værft inden for pelagiske fiskefartøjer. Herudover drives der i Danmark store reparationsværfter og specialværfter. Skibene rummer mere og mere avanceret udstyr og 70 pct. af et skibs værdi er i dag udstyr. Den danske maritime industri har gennem de seneste 10 år haft en gennemsnitlig årlig produktivitetsvækst på 6,5 pct. Der er dermed tale om en sund industri, der fortsat vil have behov for kvalificeret arbejdskraft. Den generelle udsigten til manglende faglært arbejdskraft på det danske arbejdsmarked gør, at den maritime industri har taget initiativ til at sikre den maritime industri kvalificeret arbejdskraft. Det sker via kampagner og analyser (Det blå Danmark og fremtidens maritime håndværker). Der sættes fokus på at tiltrække unge til erhvervsuddannelserne. Og fokus på at skabe overblik over jobmuligheder og karriereveje i industrien. Derimod fylder løft fra ufaglært til faglært og mulighederne i AMU ikke så meget i Danske Maritimes Årsberetninger. I Kubix analysen gives der en række anbefalinger. De besøgte værfter giver udtryk for, at de eksisterende AMU-uddannelser indholdsmæssigt principielt dækker deres behov for efteruddannelse. Udfordringen er snarere at finde former for tilgængelighed, der matcher branchens ekstremt uforudsigelige tidsmæssige betingelser og geografiske beliggenhed, samt at undervisningen i Side 1/11

39 de udbudte kurser i højere grad relaterer sig til de konkrete arbejdsforhold på værfterne. Med det udgangspunkt kommer Kubix med forslag til ændringer i både den Skibstekniske FKB og FKB 2756 Fremstilling af produkter i plast. Med den anbefaling lægger Kubix op til ændringer, der ikke ligger i Efteruddannelsesudvalget for svejsning og fyringsteknik, men i Industriens Fællesudvalg. I det hele taget viser værftsanalysen, at arbejdstilrettelæggelse og medarbejderkompetencer går på tværs af en række traditionelle skel. I forhold til fleksibilitet og målretning af undervisningen i nuværende AMU kurser, kan man argumentere mod en spredning af de kurser, som værftsarbejderne har brug for. Fleksibilitet og målretning er derimod gode argumenter for udviklingen af en ny FKB, der netop rummer de kompetenceområder og kurser, som de ansatte på værfterne har brug for. Forudsætningen for at en sådan FKB kan etableres er dog, at der udvikles kernemål altså kurser der primært hører hjemme i denne FKB. Endvidere vil der også være et behov for at finde mindst én skole, der kan udbyde alle FKB ens kurser. Da begge modeller rummer seriøse udfordringer anbefaler sekretariatet, at der i første omgang arbejdes med en mellemmodel, så de ufaglærte værftsarbejdere sikres et kompetenceløft, så de fortsat kan løfte arbejdsopgaver i en branche, der forventer arbejdskraftmangel. I første omgang skal det afdækkes, om de nuværende kompetencebehov inden for hærdeplast/kompositter kan dækkes ved nuværende eller nye kurser i plast FKB en. (Det ligger ikke inden for udvalgets kompetenceområde, at ændre i jobområdet i plast FKB en). Endvidere skal det undersøges, om den målretning af kurserne værfterne efterlyser er foreneligt med kursernes målformulering, så kurserne også kan rumme kursister, der ikke er beskæftiget på et værft. Herefter er der 2 veje: 1) Kompetencebehovene kan dækkes i de nuværende rammer: FKB en nedlægges og svejse FKB en redigeres, så den dels indeholder en TAK om det skibstekniske område, dels opdateres, så den nyeste teknologi inden for robotområdet og laser står skarpere Der tages dialog med en eller flere skoler om at indgå i et samarbejde med værfterne om AMU kurserne. Værfternes udfordring er Side 2/11

40 uforudsigeligheden. Man kunne derfor overveje en model med virksomhedsforlagt undervisning, hvor flere kurser indgår (åbent værksted). Det er ikke ukompliceret, men kunne måske sikre fleksibilitet og målretning 2) Kompetencebehovene kan ikke dækkes i de nuværende rammer: Det vurderes, om behovet for kurser udviklet til en skibsteknisk FKB er af et antal, der berettiger til en selvstændig FKB. Ud fra Kubix analyse har sekretariatet udviklet nedenstående kompetencemodel. I forhold til den nuværende FKB er alle områder undtaget kompositområdet dækket ind. Det vurderes derfor, om en FKB en kan redigeres med en ny TAK i forhold til kompositområdet. Dialog med skole(r) om udbud og fleksibilitet. Materiale- og tegningsforståelse Installation Montage Kompetencer på det skibstekniske område Kompositter Bearbejdning af metaller Samarbejde Kommunikaton Faglige kulturer Aktivitet på FKB en Udvalget har tidligere drøftet udfordringen med FKB 2608, det skibstekniske område. Status i forhold til aktiviteten på FKB ens ene kernemål 45270, Skibsbygning, placering og regler er uforandret. Kurset har ikke kørt siden 3. kvartal 2014, hvor 25 kursister deltog. Det betyder, at kurset i henhold til 3 års reglen vil blive lukket af ministeriet i Side 3/11

41 Værftsanalysen og forhåndsanmeldelsen 2016 På baggrund af Kubix analyse og udvalgets behandling af problematikken skrives følgende i forhåndsanmeldelsen for 2016 Skibsbygningstekniske område På det skibsbygningstekniske område ses en aktivitetsstigning på 44 %. Det er sekretariatets vurdering at aktivitetsstigningen alene kan tilskrives AMU mål der henhører fra FKB 2650 Svejsning og termisk skæring i metal, og der har kun været ringe aktivitet på FKB ens tilbageværende kernemål. Den samlede aktivitetsfremgang menes at kunne tilskrives den øgede aktivitet på det tidligere Lindø og at udbydende skole har valgt at kontere svejseaktiviteten på FKB 2608 frem for FKB Vi ved fra rapporten En analyse af det fremtidige uddannelsesmæssige behov på de danske værfter Kubix 2014, at de besøgte værfter gav udtryk for, at de eksisterende AMU-uddannelser indholdsmæssigst principielt dækker deres behov for efteruddannelse. Udfordringen er snarere at finde former for tilgængelighed, der matcher branchens ekstremt uforudsigelige tidsmæssige betingelser og geografiske beliggenhed, samt at undervisningen i de udbudte kurser i højere grad relaterer sig til de konkrete arbejdsforhold på værfterne. På baggrund af analysen er det dog fortsat muligt at pege på behovet for en række af FKB 2608 Skibsbygningstekniske område således at beskrivelsen af jobområdet i højere grad afspejler, at de danske værfter først og fremmest er reparationsværfter. Udvalget vil arbejde for at udvide FKB 2650 Svejsning og termisk skæring i metal med jobområdet fra FKB 2608 Skibsbygningstekniske område set i lyset af den ringe aktivitet der pt. er på kernemålene (et stk.) Det giver ikke mening på sigt, at opretholde en FKB med kun et aktivt kernemål I forhåndsanmeldesen refereres til Kubix analyse fra 2014 Det fremtidige værftsarbejde i Danmark En analyse af det fremtidige uddannelsesmæssige behov på de danske værfter. Kubix udarbejder i 2015 analysen Den ideelle bådebyggerelev. De to analyser beskriver to forskellige brancher, men dog brancher, hvor der er kvalifikationsmæssige overlap. Definition af henholdsvis skib og båd er er selvstændig analyse værdig. Nedenstående er derfor et forsigtigt bud på en definition. Af bekendtgørelsen om søvejsregler (BEK nr 1083 af 20/11/2009) fremgår det: 1. Denne bekendtgørelse finder anvendelse på danske og grønlandske skibe. Stk. 2. Bekendtgørelsen finder endvidere anvendelse på udenlandske skibe, der besejler dansk og grønlandsk indre farvand og søterritorium. Stk. 3. Skibe omfatter enhver form for flydende materiel, jf. de internationale søvejsreglers regel 3 (a). Side 4/11

42 Ud fra den definition er alt der flyder skibe. Der er dog ingen tvivl om den almindelige opfattelse er, at både typisk er mindre fartøjer til privat/fritidsbrug og skibe typisk er større fartøjer, der anvendes erhvervsmæssigt. Til at understøtte denne definition er reglerne om optagelse i Skibsregisteret. For at blive optaget i skibsregistret skal fartøjet være på 20 bruttoregistertons eller mere. (Et bruttoregistertons er et rummål på 2,83 m3.) Hvis fokus rettes på materialevalg og de værftsansattes kompetencer, er der også overlap mellem både og skibe. I dag bygges både til fritidsbrug typisk af glasfiber, men både træ og stål var, inden man begyndte at bygge i glasfiber, meget brugte materialer. På skibssiden, altså fartøjer til erhvervsmæssigt brug er stål og glasfiber de foretrukne materialer. Meget store skibe bygges udelukkende af stål, mindre skibe f.eks til fiskeri kan både være af glasfiber og stål. Overvejelser om hvor grænsen går mellem båd og skib er interessant i forhold til, hvilket efteruddannelsesudvalg der har udviklingsopgaven. Til dette notat er der udarbejdet nedenstående figur, der viser hvor mange erhvervsuddannelser og AMU FKB er, der kan have relevans for det Skibstekniske område Erhvervsuddannelser med indholdsfællesskab: Smed Skibsmontør Skibsmekaniker Bådebygger Plastmager Vindmølleoperatør (vinge) Fælles kompetencebeskrivelser med indholdsfællesskab: 2239 De maritime håndværksfag 2263 Opbygning og drift af offshore installationer 2610 Smedeteknisk område 2650 Svejsning og termisk skæring i metal 2752 Arbejdets organisering ved produktion i industrien 2755 Overfladebehandling 2756 Fremstilling af produkter i plast Kort resumé af Kubix analysen: Side 5/11

43 Kubix har interviewet følgende værfter: Orskov Yard A/S Assens Skibsværft A/S Esbjerg Shipyard A/S Danish Yachts A/S Karstensens Skibsværft A/S Kubix har identificeret 5 udviklingstendenser inden for den danske værftsindustri: Specialisering i renovation og vedligehold Højteknologisk specialbyggeri Miljø- og energieffektive løsninger En sammensmeltning med offshore sektoren En specialisering inden for arktisk produktion og udvikling Kubix vurderer, at værfterne primært koncentrerer sig om de to første bullits. Medarbejdernes typiske erhvervsuddannelser er: Smed Elektriker Tømrer Maskinmester Arbejdsdelingen er mere fleksibel og ikke så fagopdelt som tidligere, samtidig er der ikke nær så mange traditionelle skibsbyggere og bådebyggere som tidligere. På baggrund af analysearbejdet kommer Kubix med nedenstående anbefalinger til justering af nuværende FKB er Anbefalinger i forhold til justering relevante FKB er Side 6/11